Jørgen Mads ClausenVejen er ensrettet...

LED Fremtidens lyskilde...

ProduktionNår robotter stiller krav...

Bølgekraft Fremtidens energi

M A G A S I N E T O M P R O F E S S I O N E L T E K N I K

3

Recession, bankkrak og nedtur - det er stort set alt, hvad vi i dag kan læse på forsiderne af landets aviser...

Hvis man gerne vil starte dagen med at blive deprimeret, skal man blot læse forsiderne på dagbladene. Her handler det nemlig primært om alle de elendigheder, som den nye verdensøkonomi har indflydelse på og som tvinger selv velrenomerede og succesfulde virksomheder til at opgive ånden. Og desværre er pessimisme noget, som vi mennesker er ret gode til at avle videre på.

Men nu er det jo ikke første gang i historien, at økonomien ikke vil, som vi vil. Og alle de andre gange er vi kommet styrkede ud af nedgangstider, så hvorfor skulle vi ikke gøre det igen? Det er jo ikke aviserne, som sætter dagsordenen - de refererer bare det, de ser og hører.

Man kan kun komme pessimismen til livs ved at bevare roen og overblik-ket. Samtidig er tiden inde til nytænkning. For den udfordring, vi nu sid-der med, løses ikke ved en reparation af det eksisterende.

I denne udgave af TeknikPartner møder du nogle af dem, som allerede har gjort det godt og som også kommer til at gøre en forskel i fremtiden. For ligesom vi, i Følsgaard, stortrives de med udvikling - også selvom udfor-dringerne er blevet lidt større.

Det er jo ikke, fordi det er svært, vi ikke forsøger. Det er, fordi vi ikke for-søger, at det svært.

Velkommen til nye udfordringer. Velkommen til fremtiden.

Venlig hilsenJørgen Stenberg

Væsentlige problemer kan ikke løses på samme niveau som det, de blev skabt på

Udgivet af Hans Følsgaard A/S 2008 ©

Ansvarshavende redaktørJørgen Stenberg

TilrettelæggelseHelle Aaker

RedaktionTSM A/S

Grafisk tilrettelæggelseDesignSpace

TrykSilkeborg Bogtryk

Oplag1000

IND

HO

LDSide 4Rul bølger, rul!

Side 8Satser på sikre leverandører

Side 10Ny model af virkeligheden

Side 14Vi glæder os sådan til frost og sne...

Side 18Ikke mere brok!

Side 22LED - fremtidens lys

Side 26Livet version 2.0

Side 28Klodens åndedræt

Forsidegrafik:John Folkmann

4

Med en storm i et glas vand, et mekanosæt og en rulle kobbertråd skulle en fiffig opfinder nok kunne få lys i en lommelygte. Prøv det til den næste firmafest!

Tekst Jakob FogFoto Colorbox

5

At forvandle bølgeenergi til elektricitet er ikke nær så kompliceret som eksempelvis at sortere en dråbe vand i ilt- og brintato-mer. Selv at rulle bølgekraft ud i fuld skala forekommer ikke mere overvældende end at bygge, transportere, installere og drive olieboreplatforme til søs. At rejse pengene til byggeriet er næppe heller vanskeligere end at finansiere 18 km tunnel og bro over Storebælt. Men at gøre det politisk muligt overhovedet at komme i gang med bølge-kraft i Danmark - se, det er en opgave for en ægte Nobelprisvinder.

Der er bred enighed om, at bølgerne i Nord-søen kan levere mindst 15 procent af hele det danske el-forbrug. Det er, hvad Energistyrelsen

Rul bølger, rul!

lægger til grund. Optimisterne regner dog med helt op til 80 procent. Men problemet er lønsomheden. Den oplevede lønsomhed. På den korte bane er bølgekraft nemlig en yderst kostbar affære. Nogen skal være villig til at betale tre-fire gange mere end mar-kedsprisen for de første megawatt, vi hiver ind fra havet. Det er hverken investorer el-ler forbrugere umiddelbart tilbøjelige til. Så uden offentlig støtte kommer vi ikke videre. Det er der også enighed om.

- Men nye teknologier skal jo udvikles, ind-vender koncerndirektør Jørgen Mads Clau-sen, Danfoss. Tag nu bare glødelampen. For hundrede år siden var den alt for dyr i forhold til stearinlys. Men hver gang du for-dobler den akkumulerede produktion af en teknologi, bliver den 20 procent billigere. Det gælder også for enhver form for energianlæg.

Byggede du atomkraftværker nok, blev de også billigere, men det er svært, fordi de er så store. Vindmøller og bølgekraftanlæg er derimod relativt beskedne.

Så hvorfor ikke bare vente, til manglen på olie tvinger markedet til at betale dagsprisen for brugbare alternativer?

- Fordi der er så store økonomiske og mil-jømæssige perspektiver i det, siger Jørgen Mads Clausen. Bølgekraft kan bidrage væ-sentligt til at gøre os uafhængige af olie. Dermed undgår vi også at være i lommen på Rusland, der jo sætter sig stadig tungere på de store oliereserver i Kaukasus. Danmark bør simpelthen være et laboratorium for vedvarende energi.

Som formand for Energiindustrien, en bran-chesammenslutning under Dansk Industri, arbejder Jørgen Mads Clausen ihærdigt for at få indført statsstøtte til den grønne strøm efter tysk model. Dernede er ejere af sol-energianlæg garanteret en fast mindstepris for den strøm, de sælger de første 20 år. Det har skabt en solcelleindustri med 35.000 an-satte - til sammenligning med de rundt reg-net hundrede mand, der arbejder professio-nelt med solenergi herhjemme. Ambitionen er at gøre dansk bølgekraft til lige så stort et industrieventyr som vindmøllerne.

Jørgen Mads Clausen står selv på spring for at producere statsstøttede bølgekraftanlæg, den dag de politiske vinde skifter. Sammen med sin bror har han skudt omkring 35 mil-lioner kroner i ét af de mange danske kon-cepter. En investering, Energistyrelsen nu

har bakket op med 20 millioner kroner fra Energiteknologisk Udviklings- og Demon-strations Program.

Projektet hedder Wave Star, et hydraulisk tusindben med flydende fødder for enden af de vippende tentakler. Det er en såkaldt

”Bølgekraft kan bidrage væsentligt til at gøre os uafhængige af olie. Dermed undgår vi også at være i lommen på Rusland, der jo sætter sig stadig tungere på de store oliereserver i Kaukasus. Danmark bør simpelthen være et laboratorium for vedvarende energi”

Jørgen Mads Clausen til TeknikPartner

6 7

Rekorden for hurtig afklaring må tilhøre et forsøgsanlæg i Hanstholm, der for 15 år si-den kun nåede at måle i 35 sekunder, før flyderen knak af og forsvandt. Det fortæl-ler Preben Maegaard, forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. I et udvalg under Energistyrelsen var han med til at screene omkring 40 danske projekter, som sidst i 90’erne fik 50.000 kroner hver til at deltage i et længerevarende udskillel-sesløb - i første omgang på modelplan. En halv snes opfindelser nåede at blive testet i bølgetank, før den nuværende regering kom til, nedlagde ni energiudvalg og smækkede pengekassen i. Så det er med nogen bitter-hed, at Preben Maegaard fortæller om de mange interessante idéer, der aldrig nåede at blive testet seriøst.

- Dermed ved vi faktisk ikke, om det reelt er de kommercielt mest bæredygtige pro-jekter, der står tilbage i dag, siger Preben Maegaard.

Det eneste anlæg, der nåede at få milli-onstøtte til forsøg i større skala, var Wave Dragon. Det er et overskylningsanlæg, hvor bølgerne ruller op i et reservoir i en flydende beton-platform og derfra fosser ned igennem de turbiner, der producerer strømmen.

Selskabet bag Wave Dragon har nu etable-ret sig i London. Her er der lettere adgang til støttemidler, fordi England officielt har sat sig for at blive for bølgerne, hvad Dan-mark er for vinden. Næste skridt bliver at søsætte Wave Dragon i Atlanterhavet ud for Wales. Det vil dog ikke ske for støttemidler

alene. For at gøre anlægget klar til masse-produktion mangler der stadig 170 millioner kroner i venture kapital. At det vil være en sund investering, er der dog ingen tvivl om, mener Wave Dragons projektleder og besty-relsesformand, Hans Christian Sørensen (han er også vicepræsident for den europæiske brancheorganisation, EU-OEA).

- Verdens største og tættest befolkede byer ligger alle i kystnære områder, der let kunne få halvdelen af deres energibehov dækket med bølgekraft. Kunne vi bare få to procent af det marked, ville vi være større end Vestas, siger Hans Christian Sørensen om de kom-mercielle perspektiver.

For Hans Christian Sørensen er det dog ikke et kapløb om at komme først på markedet

med en bæredygtig løsning. De første 50 år ser han alle aktører på markedet som kol-leger og samarbejdspartnere, der fremmer bølgekraften i fællesskab.

- Der ender med at være fire-fem teknolo-gier med hver deres fordele og ulemper. De kommer til at supplere hinanden. Hvor vores egen Wave Dragon er beregnet til at ligge langt ude på havet, egner Jørgen Mads Clau-sens Wave Star sig bedre inde på det lave vand, forklarer Hans Christian Sørensen.

På verdensplan verserer der mere end 700 patenter, og alene i Danmark er der til dato udviklet omkring hundrede koncepter. De fleste falder ind under en af fire hovedgrup-

line absorber, der på snart fjerde år står fast forankret med næsen lige op i vestenvinden og høster bølgeenergi på forsøgsstationen ved Nissum Bredning i Limfjorden.

Den tekniske udfordring ved bølgekraft be-står i at finde den konstruktion, der under danske forhold leverer det højeste output til den laveste pris. Anlægget skal passe til den fremherskende bølgelængde og -højde. Samtidig skal det kunne overleve helt eks-treme vejrforhold med mere end ti meter høje og meget stejle bølger ude på det dybe vand i Nordsøen - uden at være massivt over-dimensioneret til de daglige vejrforhold. Det er en hård nød at knække.

per: Point absorber, f.eks. en flyder med ka-beltræk til en generator nede på bunden. Line absorber (Wave Star). Overskylnings-anlæg (Wave Dragon). Endelig er der den oscillerende vandsøjle, der som et stempel i en cylinder driver en luftturbine.

- Men skal tingene klare sig på markedsvilkår, før de er fuldt udviklede, så når de aldrig over tærsklen, afrunder Preben Maegaard. Sammenlignet med andre lande har Dan-mark fordele og en stærk position inden for vedvarende energi. Der har vi et forspring, som vi skal gøre til en løftestang for vores teknologiske udvikling i stedet for at springe på nanoteknologi og it, hvor andre nationer er meget mere veludviklede, end vi er. Det er et skift fra råstoffer til teknologi. Råstof-ferne er begrænsede – vind og bølger behø-ver vi ikke lede efter.

”Verdens største og tættest befolkede byer ligger alle i kystnære områder, der let kunne få halvdelen af deres energibehov dækket med bølgekraft. Kunne vi bare få to procent af det marked, ville vi være større end Vestas”Hans Christian Sørensen til TeknikPartner

8 9

Det vakte en del opsigt i elektronikbran-chen, da koncerndirektøren for bb electro-nics for et par år siden gik ud i fagpressen og ærligt fortalte, at det havde kostet firmaet mange flere penge at etablere en produk-tion i Kina end forventet.

- Vi har ageret derude i de seneste fem år, og efter en del startvanskeligheder, går det nu rigtigt godt. Fabrikken tæt ved Shang-hai beskæftiger over 500 medarbejdere og vi producerer både for danske og udenland-ske virksomheder, siger teknologidirektør, Vilhelm Laursen.

Han er en erfaren elektronikmand og har beskæftiget sig med elektronikproduktion helt fra mikroprocessorens barndom i halv-fjerdserne. Dengang man producerede alt sammen selv – printkort, kabler, stikforbin-delser og så videre.

- Hver producent havde tit sin egen standard, men sådan er det bestemt ikke mere. Heldig-vis outsourcer rigtigt mange nu elektronik-produktionen, men flere burde gøre det.

Tyve travle ingeniørerIfølge Vilhelm Laursen satser bb electronics på tre ben: Volumenproduktion i Kina til asiatiske priser, fleksibel produktion tæt ved skandinaviske kunder samt teknologien. Den blev sat i fokus i begyndelsen af 2008 ved etableringen af et teknologicenter i Horsens. Tæt ved hovedsædet på Ane Stauningsvej - og med Vilhelm Laursen som chef.

- I teknologicentret er godt tyve ingeniører travlt beskæftiget med at optimere kunder-nes konstruktioner. Optimeringen er ekstra vigtig, hvis vi vil udnytte fordelene ved pro-duktion til asiatiske priser. Arbejdet i tek-nologicentret omfatter bl.a. opbygning af

Satser på sikre leverandører

bb electronics producerer elektronik på kontrakt og har oprettet en afdeling for ny teknologi og prototyper...

Tekst & foto Jørgen Jensen

prototyper, sourcing af komponenter til de rigtige priser og fremskaffelse af værktøjer og udstyr til plastsprøjtestøbning og andre mekaniske emner.

Derudover udvikler teknologiafdelingen test udstyr til funktionstest af færdige apparater, ofte baseret på LabView programmet, lige-som der wirebondes mikroelektronik, f.eks. på tykfilmkredsløb.

- Der er faktisk et ganske stort behov for at få produceret elektronik, ikke mindst inden for medicoområdet og sensorer.

I øvrigt er fleksibiliten og nærheden til kun-derne to vigtige faktorer, når der diskute-res, om vi fortsat skal producere elektronik i Danmark.

Tæt på produktionsstedetVilhelm Laursen henviser til Skandinavien, hvor der er masser af virksomheder, der udvikler nicheprodukter og får dem produ-ceret i små styktal. Samtidigt er der mange varianter.

- Mange produkter, små styktal og mange ændringer/opdateringer betyder, at vi også producerer elektronik i Danmark om tyve år. Det er der ingen tvivl om, mener bb electro-nics teknologidirektør.

Og han tilføjer, at det for køberne af elek-tronikproduktion er vigtigt, at produktions-stedet ikke er længere væk, end at det kan besøges inden for et par timer. Ofte er flek-sibiliteten endda vigtigere end den lavere pris.

- Hos bb går vi ikke ud og siger: Fra nu af afvikles al produktion her i landet, fordi vi producerer i Kina. Ingen af benene kan undværes.

Hardwaren bliver en platform, varianten ligger i softwarenUnderleverandørerne overtager efterhån-den en større del af – om ikke hele – ansvaret for et produkt eller apparat.

- Da bb electronics blev etableret for 30 år si-den, kom kunderne tit med en kasse med de løse komponenter og en tegning/diagram, og så leverede vi kun ”arme og ben”, dvs. arbejdskraften samt en skævbider og lod-dekolbe”.

- I dag kommer kunderne med en specifi-kation eller måske blot en idé til et apparat eller et printkort, de gerne vil have udviklet og produceret. Derefter forventer de, at kon-traktproducenten – underleverandøren – ta-ger hånd om udviklingen af hardwaren og måske også indkapslingen og emballagen. Softwaren står kunderne selv for, og det har vi det fint med. For det giver jo muligheder for at kunne standardisere hardwareplatfor-men, da varianterne ligger i softwaren.

Komponenter til prototyperTrods masser af avanceret teknologi, værk-tøjer og maskiner, er det stadigvæk en stor og krævende opgave at fremskaffe kompo-nenterne til kundernes projekter. Faktisk det mest kritiske for en kontraktproducent. Ankommer en komponent for sent eller er kvaliteten ikke i orden, opstår der forsinkel-ser, og det kan ikke accepteres.

- Vi har derfor etableret en ”tung” indkøbs-afdeling fordelt med en afdeling i Kina, en i den løbende produktion i Horsens og Give og en i teknologicentret (i Horsens). Sam-tidigt har vi oparbejdet en liste med fore-trukne leverandører (en af dem er Følsgaard) og testet dem for pålidelighed og leverings-sikkerhed.

- Inden for protyper skal det gå hurtigt med at få mindre styktal komponenter leveret, og derfor har vi nedsat en gruppe af medar-bejdere, hvis fornemste opgave er at få kom-ponenterne hurtigt hjem fra et eller andet sted på kloden.

Tyskland skuffedeSenest har bb etableret et salgskontor i Vesterås, Sverige, hvorfra det svenske mar-ked bearbejdes. På papiret er det omkring otte gange større end det danske, så der er masser at tage fat i, fastslår Vilhelm Laursen. Han er godt tilfreds med, at det svenske kon-tor allerede har givet nye svenske kunder.

Men der er ingen planer om at etablere salgskontorer andre steder.

- Vi vil gerne have en større andel af elektro-nikproduktionen i Skandinavien. I Tyskland, f.eks. er produktionen koncentreret i den sydlige del af landet - og det er jo langt fra Danmark. Vi har prøvet at få lidt gang i sal-get i Tyskland, men det lykkedes ikke rigtigt, slutter Vilhelm Laursen.

”Vi satser på tre ben:

Volumenproduktion i

Kina til asiatiske

priser, fleksibel

produktion tæt ved

skandinaviske kunder

samt teknologien”

Vilhelm Laursen,

bb electronics.

10 11

Finanskrisen indskrænker erhvervslivets handlemuligheder, og selvom vi sender nok så meget manuelt arbejde til østen, mang-ler der stadig folk til at bemande de danske arbejdspladser.

- Derfor er verden simpelthen ved at blive ny-tænkt, konstaterer en af dansk erhvervslivs mest visionære ledere, Jørgen Mads Clausen. Efter 12 år i den varme stol trækker han sig nu tilbage som administrerende direktør for Danfoss koncernen og overtager i stedet po-sten som bestyrelsesformand.

Jørgen Mads Clausen overlader sin efterføl-ger en forretning, der er grundigt forberedt på at drage fordel af de globale forandrin-ger. Men også en virksomhed, der, som alle andre, har mere end svært ved at sende de voldsomme prisstigninger videre til kun-derne. For det ville bare gavne konkurren-terne.

Inden for det seneste halvandet år er man-ge råvarepriser steget til det dobbelte. Først steg kobberet. Det bredte sig siden til

Industrien har en strik om halsen. Råvare- og energipriserne strammer til og gør det sværere at tjene penge...

aluminium, stål, messing, olie og nu også fødevarer. Især væksten i Kina har været så voldsom, at udbud og efterspørgsel ikke pas-ser sammen længere. I dag er det svært at finde en branche, der ikke er berørt.

- Vi kan ikke bare gå ud og forhøje vores egne priser fra den ene dag til den anden. Konkurrenterne er jo også under pres, og vores kunder shopper rundt. Så det kan tage et helt år, før det slår helt igennem. Heldig-vis har vi haft en årrække udelukkende med prisfald - hos os havde mange af sælgerne aldrig hørt om prisforhøjelser.

De mange år med prisfald får Folkevogns-fabrikkerne æren for at have udløst, da de tilbage i 1993 headhuntede Opel’s berømte produktionschef, Jose Lopez. Han inviterede samtlige leverandører ind i et auditorium i Wolfsburg og meddelte, at VW fra nu af kun

Ny model af virkeligheden

”Vejen er ensrettet – man designer og konstruerer i vesten og får det produceret i østen. Det varer ikke længe, før de selv overtager simpelt design, men vi sidder på markederne her, og det er ikke så lige til for en asiatisk virksomhed at overtage design, konstruktion, produktion og markedsføring” Jørgen Mads Clausen til TeknikPartner

Tekst Jakob FogFoto Danfoss

12 13

var i stand til at betale 45 procent af, hvad de plejede. Hele salen var lammet. Kun én leverandør rejste sig og stormede ud i vrede. Alle andre gik hjem og sendte aben videre til deres egne underleverandører.

- De knaldhårde prisnedsættelser bredte sig til alle andre brancher. Hvert eneste år siden da har det bare drejet sig om at reducere sine priser, forklarer Jørgen Mads Clausen. Det gav en lang periode, hvor slutbrugeren fik mere for sine penge, selvom han måske ikke oplever, han er blevet rigere. Bare tag et tv - det har altid kostet 10.000 kroner, men i dag får du betydeligt mere for pengene.

Selvom det er en alvorlig bet pludselig at skulle betale det dobbelte for råvarerne, ser Jørgen Mads Clausen også prisstigningerne som en kærkommen mulighed for at få lidt bevægelse i priserne igen.

- Rigtig mange produkter er kommet ned under smertegrænsen, og en del af det in-destængte underskud bliver nu sluppet løs. Det er stadig en kamp op ad bakke, men det er noget lettere, når man kan dokumentere, at råvarepriserne er steget så voldsomt.

- Da vi ikke bare ukritisk kan sende prisstig-ningerne videre, er vi nødt til at gøre ting anderledes, end vi gjorde i går. Det stiller yderligere krav om globalisering. Vi er ikke bare nødt til at få produceret mere i østen.

Hos Danfoss har vi besluttet at gøre Kina til vores andet hjemmemarked. Her vil vi gerne have markedsandele på samme niveau, som vi har i Europa. Vores mål er at være lokale mange steder.

Umiddelbart skulle man tro, at kineserne kunne gøre det samme, men det er de endnu ikke rustet til. Hverken fagligt, sprogligt eller kulturelt, mener Jørgen Mads Clausen.

- Vejen er ensrettet – man designer og konstruerer i vesten og får det produceret i østen. Det varer ikke længe, før de selv overtager simpelt design, men vi sidder på markederne her, og det er ikke så lige til for en asiatisk virksomhed at overtage design, konstruktion, produktion og markedsføring. De er ikke gearet til markedsføring i østen. De har sproget og deres kultur imod sig, og de har endnu ikke forstået at skabe interna-tionale brands.

- Forskellen er, at danskere kommer fra et lille land og er vant til at arbejde med eksport. Vi kan fremmedsprog – på Danfoss arbejder de fleste mellemledere to år i udlandet, fordi det giver dem en sensitivitet, så de kan forstå andre kulturer. Kineserne kan næsten kun kinesisk, og de forstår kun kinesisk kultur. Eksempelvis er det ikke naturligt for en kine-ser at tænke højt, kritisere og argumentere for sin sag. De er mere disciplinerede og har sværere ved at gå ind i folk med træsko på. Der skal et helt generationsskifte til, før ki-neserne kan komme til at begå sig lige så godt i vesten.

- Indtil da er det videnindustri, vi skal leve af. Med det opfatter jeg også design f.eks. af modetøj, fordi vi er gode til at udnytte de europæiske kulturers forskellighed. Men rug-brød og snaps kan vi ikke sælge i Sydeuropa, så vi er nødt til at satse på højteknologi og udvikle entrepreneurship. Vi er for meget so-cialdemokrater, der kun tager lønmodtager-jobs. Der skal også være nogen til at starte virksomhederne, og de kommer ikke af sig selv. De skal uddannes til det. Derfor skal vi indføre en kultur, hvor vi fra børnehave til universitet giver mulighed for at dyrke iværksætteri, siger Jørgen Mads Clausen, der selv er formand for Young Enterprise og IDEA, International Danish Entrepreneurship Academy.

På energisiden ser Jørgen Mads Clausen et alarmerende geopolitisk problem.

- Ruslands fremfærd i Georgien gør mig ner-vøs for vores fremtid. Europa er i forvejen stærkt afhængig af Rusland, der nu har sat sig tungt på muligheden for at levere olie og gas fra Kaukasus. Det påvirker min opfattelse af Rusland som energileverandør og pålide-lig samarbejdspartner. Derfor mener jeg, at Europa, endnu mere end tidligere, bør satse på alternative energikilder.

Ny model af virkeligheden...

Jørgen Mads Clausen trækker sig tilbage som

administrerende direktør for Danfoss koncernen

efter 12 år i den varme stol og overtager i stedet

posten som bestyrelsesformand.

14 15

Danske maskiner til at sikre trafikken på veje, gader og i lufthavnene i den kolde årstid, er blandt de bedste i verden. Det be-gyndte engang i trediverne, da fabrikant Ole Chr. Thomsen i Askov opfandt en genial kloak-renser, og er foreløbig endt med en større virksomhed, der agerer over hele verden. Dog mest på den nordlige halvkugle.

Vi glæder os sådan til frost og sne...Sæsonen for at afprøve nye maskiner til glatførebekæmpelse er kort, så det gælder om at udnytte den optimalt. En udviklingsmand fortæller...

Tekst Jørgen JensenFoto Colourbox og Epoke

Maskinerne er saltspredere, der udstrør gra-nuleret salt (tørstof) eller saltvand, så isen opløses og efterlader en vejbane, der er sik-ker at færdes på. Og maskinerne er ganske effektive, og der er mange af dem.

- Vi leverer til offentlige og private, hvor folk står meget tidligt op de frostkolde vinter-morgener og sørger for, at vejene er ryddet for is, inden morgentrafikken begynder, fortæller afdelingsleder, Jan Hedegaard, hos Epoke A/S i Askov.

Indtil midt i 1980’erne strøede man tørstof-fet eller en blanding af grus og tørstof ud på vejbanen, men det gør man næsten ikke mere. Nu spredes der i stedet saltvand ud. Vandet er en mættet opløsning (22 procent) af f.eks. natriumklorid (køkkensalt), der først fryser, når temperaturen kommer ned under minus 20 grader. Spredes saltvandet ud på is, opløses isen og er ikke længere til fare for trafikken.

- Men ideen bag det hele er faktisk at kom-me ud på vejene med en forebyggende saltvandsudspredning, inden temperaturen falder under frysepunktet. Det giver den op-timale glatførebekæmpelse, men da vi age-rer over hele verden, tilpasses maskinerne mange forskellige krav. F.eks. udspredes der meget mere saltvand i Canada, 100 gram per kvadratmeter, end herhjemme, hvor vi nøjes med at udsprede mellem 5 og 20 gram.

At udsprede saltvand og tørstof er en tek-nisk udfordring. Ikke mindst på grund af de strenge miljøkrav. Dem finder Jan Hedegaard helt i orden, og allerbedst finder han det, når hensynet til miljøet og færdselssikkerheden går op i en højere enhed.

16 17

- Vi leverer maskinerne, og det er så op til myndighederne at bestemme, om der skal saltes eller ej. Den beslutning har vi overho-vedet ingen indflydelse på – og ønsker heller ikke at have det.

Epokes maskiner er teknik og teknologi på højt plan. Nogle af maskinerne er combi, dvs. de kan udsprede både saltvand og tør-stof, andre er specielt konstruerede til én af tingene.

- I de senere år har vi gjort meget ud af at optimere maskinerne. Det er ikke længere chaufføren, der doserer og dermed bestem-mer, hvor meget, der skal spredes ud. Det bestemmer vejformanden, og da maskinerne er udstyret med GPS-teknologi, navigeres de automatisk rundt og udspreder nøjagtigt de mængder, som formanden ønsker. Chauffø-ren skal blot styre lastbilen og sørge for, at den kommer sikkert igennem vejstræknin-ger, der ofte kan være meget glatte. Førhen skulle chaufføren – udover at køre – også dreje på håndtag og trykke på knapper, det skal han ikke mere.

GPS-styringen af saltspredere er et teknolo-gisk kvantespring i dette specielle marked. Jan Hedegaard fortæller, at udviklingen kom i gang ved et tilfælde.

- Nogle chauffører af glatførebekæmpelses-maskiner i Canada kunne hverken finde den rigtige vej eller udsprede korrekt. Vi kom ind i billedet, da nogle motorvejsejere (motor-vejene er ofte privat ejede i Canada) havde brug for et automatisk udspredningssystem, og så satte vi et projekt i gang. Vi fik samti-digt øje på tilsvarende muligheder i europæi-ske lande, så nu står GPS-teknologien foran sin fjerde sæson.

Jan Hedegaard understreger, at GPS-tekno-logien blot skal ses som et hjælpemiddel i et større system bestående af avanceret me-kanik, hydraulik og elektronik. Alt sammen udvikles og produceres i Vejen og Askov, hvor 250 medarbejdere er beskæftiget året rundt. Højsæsonen er sommeren, da maski-nerne skal være klar til at gå i aktion allerede i september.

Det elektriske og elektronikken er afgørende for, at en saltspreder fungerer optimalt. Ind-til for en generation maskiner siden håndte-rede elektronikken kun styringen, men nu indsamler den også data, gemmer dem i en hukommelse og sender dem – i Danmark – videre til Vejdirektoratet via et GSM/GPRS modul. Vejdirektoratet gemmer ofte infor-

mationerne i Winterman programmet, og derved kan man kontrollere, at der hverken udspredes for lidt eller for meget.

Epoke har fravalgt at outsource produktio-nen af elektronikken, da den er én af virk-somhedens kernekompetencer. Desuden er der mange individuelle løsninger og kun-detilpasninger, og de kan være lidt svære at håndtere hos underleverandører, når der samtidigt skal være fuld kompatibilitet bagud.

- Husk på, at vi arbejder i en meget speciel branche, hvor miljøet er ekstremt hårdt: Mættet saltopløsning og temperaturer ned til minus 40 grader. Somme tider spørger nogle, hvordan vi i det hele taget tør udvikle og producere elektronik til sådant et miljø, og så svarer vi, at vi har lært af erfaringen. Vi er meget konservative og indfører ikke nye komponenter eller teknologier uden grun-dige afprøvninger. Det krav smitter af hos vores leverandører, Følsgaard inklusive.

Under den praktiske afprøvning kommer der somme tider overraskelser, så flere af Epokes leverandører er – ifølge Jan Hedegaard – kørt skuffede fra udviklingsafdelingen, fordi en ellers meget lovende komponent ikke duede alligevel. Den tur har flere af medarbejderne hos Følsgaard også prøvet.

- Det kan jo være lidt svært at forestille sig, hvordan materialer opfører sig i temperatu-rer under frysepunktet og ned til minus 40 grader. 14 dage på en saltspreder i en kold vinter i Canada skal nok vise, om elektronik-ken kan holde. Vi agerer derfor i de ydre temperaturområder, når der vælges og ind-købes komponenter.

- Førhen havde vi rigtigt mange leverandø-rer, men for godt ti år siden fandt vi ud af, at det var bedre at samarbejde med få og meget større leverandører, der udbyder et bredt sortiment af elektrisk materiel og kom-ponenter til elektronik. Følsgaard er en af dem, fortæller Jan Hedegaard.

På en varm dansk sommerdag er det svært – for ikke at sige umuligt – at afprøve nye maskiner under realistiske forhold. Saltvan-det skal spredes ud på en overiset vejbane i stærk kulde, hvor man også kan teste om et kabel, der er blødt og smidigt ved 20 grader, men bliver skørt og hårdt som en sten ved minus 20 grader, er godt nok.

- Men vi har travlt, så selv om vi på papiret glæder os til, at det bliver vinter, har vi inve-steret i en stor dybfryser, hvor vi kan afprøve maskinerne under realistiske forhold.

Epoke leverer til den nordlige halvkugle fra Kina i øst til Canada i vest. På den sydlige halvkugle er faktisk kun bjergegnene på New Zealand og i Chile interessante, men der er der meget tyndt befolket og uinteressant at glatførebekæmpe.

- Vi agerer der, hvor der er tæt befolket, mange mennesker og mange veje, slutter Jan Hedegaard.

Vi glæder os sådan til frost og sne...

18 19 Ingelise er en ud af fire industrirobotter, som Alfa Laval har installeret på fabrikken i Kolding. Her er hun beskæftiget med at montere såkaldte aktuatorer på ventiler til fødevare- og medicinalindustrien. Manuelt tager det 8-12 minutter at samle sådan en. Ingelise gør det på 90 til 120 sekunder. Så til at begynde med kunne kollegerne hverken nå at fodre hende med stumper eller tage fra, når hun var færdig, og det skabte en masse uventede frustrationer på arbejds-pladsen.

- Mandskabet havde vi slet ikke med i vores betragtninger til at begynde med, fortæller Alfa Laval’s administrerende direktør, Jørn Krogager. Vi troede, vi bare kunne tage en

Ikke mere brok!

Lige da Ingelise begyndte på jobbet, skabte hun så meget kaos omkring sig, at enhver anden ville være blevet mobbet ud af kantinen. Hun var så rasende hurtig, at kollegerne slet ikke kunne nå at følge med - og det selvom hun stod naglet til gulvet.

Tekst Jakob FogFoto ProInvent

20 21

mand ind fra gaden. Men vi fandt hurtigt ud af, at man skal have en særlig personlighed og en hel del efteruddannelse.

- Menneskene var en meget større udfor-dring end maskinerne. Jo bedre vi fik ro-botten kørt ind, jo mere kom folk bagud, supplerer Andreas Bruus, der er chef for pro-duktionsteknikken ude på gulvet. Maskinen var alt for dygtig, så medarbejderne styrtede rundt for at tjene robotten, og det skulle jo gerne have været omvendt.

For selv den bedste operatør er Ingelise lidt af en udfordring. Hvor emnet i en drejebænk til sammenligning snurrer rundt om én fast akse, skifter robotten frit mellem 13 forskel-lige og bevægelige koordinatsystemer. Så for at se processen i maskinens perspektiv skal operatøren nærmest have autistisk sans for rumlighed og kombinatorik, og hvor finder man lige sådan en?

Det interessante er, at Alfa Laval slet ikke behøvede at kigge særlig langt efter kvali-

ficerede folk. Huset var fuldt af upåagtede talenter. Interesserede medarbejdere lod sig teste for at se, om de havde den nødvendige evne til at tænke smidigt i 3D. Det var der flere, der havde, så efter en omfattende job-rokkade fabrikken rundt kunne de udvalgte kolleger begynde at uddanne sig til opgaven. Troede de. Men den hysterisk produktive Ingelise stillede nogle helt uventede krav til folkene omkring sig.

Helt lavpraktisk forlangte robotten en væ-sentligt mere strømlinet organisering for at arbejde effektivt. Det var en omfattende proces, men slet ikke det sværeste. Den egentlige udfordring viste sig at være de bløde parametre - virksomhedskulturen på gulvet. For automatiseringen tvang medar-bejderne ind i en helt ny selvforståelse. Før var de smede og fabriksarbejdere i gammel-dags forstand. Nu, hvor robotten tog sig af alt det bedøvende rutinearbejde, skulle men-neskene til at være kreative problemknusere. Pludselig var det ikke nok at smide armene i

vejret, når produktionen gik i stå. Det skulle Ingelise nok gøre. Nu var det dit eget ansvar at få tingene til at fungere.

- Da vi analyserede resultaterne efter det første år, opdagede vi, at vi var nødt til at fokusere på løsninger i stedet for bare at brokke os over det, der ikke virkede, siger Andreas Bruus. Det var en stor aha-oplevelse for os allesammen. Derfor accepterer vi ikke længere, at folk bare kommer på arbejde for at overleve. Vi kræver, at det her er noget, man virkelig har lyst til. Du kan enten afvikle eller udvikle dig selv. Vi ansporer folk til det sidste.

Og resultatet? Efterhånden virker automa-tiseringen efter hensigten. Indkøringen var dog uventet lang og besværlig, hvilket tvang direktion og bestyrelse til at have en hel del mere tålmodighed med tilbagebetalingen, end de havde lyst til. Men nu ser det endelig ud til, at investeringen forrenter sig i form af pænt lave stykpriser med plads til en kom-fortabel avance.

Medarbejdernes selvværd, jobtilfredshed, motivation, engagement og loyalitet steg dramatisk, medgiver fællestillidsmand, Michael Jensen, Dansk Metal.

- Fagforeningens mantra er: tag mod al den uddannelse, du kan, så stiger du i værdi. Både i firmaet og ude på det øvrige arbejds-marked. Hvis du kun vil, hvad du altid har gjort, stavnsbinder du dig til firmaet. Med outsourcing ender du med ingenting, siger Michael Jensen.

Outsourcing var netop, hvad der lå i kortene tilbage i 2005. Da besluttede direktionen at sende produktion svarende til 70 mands ar-bejde til Kina. Men cheferne ude i fabrikken regnede ud, at der var omkring 60 millioner kroner at spare herhjemme ved at reducere gennemløbstiderne, så man i højere grad producerede efter ordre og meget mindre til lager. De færdige varer bliver, for en stor del,

solgt i Europa, så fragtprisen og den lange leveringstid var også vægtige argumenter for automatisering.

- Vi tog skridtet fuldt ud i ét step, og det ville vi nok ikke gøre igen, for der var mange teknikproblemer i starten. Det var ikke bare at trykke F7, kommenterer Jørn Krogager. Men nu er vi blevet væsentligt klogere, og vi kan se, det er den rigtige vej frem, og nu ved vi, hvad vi skal gøre fremover.

Det vidtrækkende initiativ gav også genlyd uden for murene i Kolding. Jørn Krogager blev personligt indstillet til Robotprisen 2008 for sit visionære vovemod (men fik den ikke).

- Det er vigtigt at automatisere, for så kom-mer medarbejderne til at arbejde med mere lønsomme opgaver. Danmark kan ikke kon-kurrere på værdiløst arbejde. Vi er nødt til at være en tand smartere, siger Leif Dalum, der er formand for Dansk Robot Forening og ophavsmand til Robotprisen.

Leif Dalum driver selv virksomheden ProInvent, der udvikler automatik til mange forskellige formål. Hos ProInvent står der f.eks. to bru-tale rockeroverarme fra ABB, der kan spille skak.

- I princippet kan alle produktionsopgaver automatiseres, forklarer Leif Dalum. Men der er ikke nødvendigvis økonomi i det. Vi har tit analyseret produktioner, hvor det ville blive alt for dyrt. Man skal vælge sin automatise-ringsgrad med omhu. Jo flere varianter, der er i sortimentet, jo sværere er det at auto-matisere. Men grænserne rykker sig, for der kommer hele tiden mere fleksible anlæg. Robotter med syn er f.eks. et vigtigt frem-skridt. Så du skal have den helt rigtige robot med visionsystem, autokalibrering, dataop-samling, logistikstyring - og en intelligent brugerflade, råder Leif Dalum. Robotten skal jo trods alt bestyres af et menneske.

Ikke mere brok...

22 23Det er en ældgammel teknologi, der nu er ved at fortrænge glødepæren og halogen-lyset. Der er både praktiske, økonomiske og miljømæssige gevinster ved at gå over til LED (light-emitting diodes). Pærerne fylder ingenting, udvikler mindre varme, bruger mindre strøm og leverer dermed betydeligt mere lys for pengene. 7 watt LED lyser lige så meget som en 25 watts halogenlampe. Dio-derne er hårdføre over for slag og rystelser og slides markant langsommere ned. Visse fabrikanter hævder (endnu udokumenteret), at deres dioder kan lyse i helt op til 100.000 timer.

Med LED lyset har verden taget et teknolo-gisk tigerspring. Eller kænguruspring - fra 2010 er det forbudt at bruge glødepærer i Australien. I Canada er tilsvarende lovgivning på tale, og efter klimakonferencen i Køben-havn vil mange andre nationer formodentlig følge trop.

LED lys kalder man også solid-state lighting (SSL), fordi lyset her kommer fra et solidt ma-teriale i stedet for et vakuum eller en gasart. Under den klare plastkappe består dioden, som navnet antyder, af to ledere forbundet med en guldtråd hen over en tallerken med et fluorescerende pulver, hvis atomer lyser, når den elektriske strøm provokerer stoffets

LEDAllerede i 1962 satte amerikaneren Nick Holonyak strøm til den første effektive lysdiode. Siden da er de dimsede miniature pærer blevet integreret i alverdens elektronik, og i dag er LED-princippet for alvor i gang med at erobre rollen som klodens primære kunstige lyskilde...

fremtidens lyskildeLED lys kaldes også

for solid-state lighting

(SSL), fordi lyset

kommer fra et solidt

materiale i stedet for et

vakuum eller en gasart.

Tekst LixxGrafik John Folkmann

24 25elektroner til at skifte bane rundt om deres kerne. I springet fra valensring til valensring bevæger elektronen sig i en bølge, der spil-der energi i form af lys. Hokus pokus.

Den kemiske proces i LED udvikler varme, som skal væk, gerne igennem den ene leder. Ellers svinder både lysstyrken og levetiden dramatisk. Men man brænder sig ikke på en standard 5 mm LED (20 mA). Til stærkere lys bruger man typisk en 1 watts power LED (350 mA). Den bliver en hel del varmere, men i de fleste tilfælde er det nok at lede varmen væk i et stykke aluminium. Ved kraftigt lys skal der køling til.

Pulverblandingen på tallerkenen bestemmer farven på lyset. I midten ligger en klump, der f.eks. lyser blåt. Rundt om den lægger man et miks af grundstoffer, der tilsammen giver den endelige farve. Fosfor bidrager ek-sempelvis med det gule præg i hvidt lys. Til indendørs belysning tilstræber man et varmt hvidt lys på 2.700-3.500 Kelvin grader, som vi kender det fra glødepæren. Til tandlægen, operationsrummet og andre krævende ar-bejdsmiljøer går man efter et skarpere, kol-dere og mere blåligt lys oppe omkring de 6.000 Kelvin grader eller højere.

Hele farvepaletten er tilgængelig. Industrien har dog endnu ikke løst problemet med at gentage kemikalieblandingen helt præcist. Så to, ellers ens dioder, kan godt variere en anelse i farvetemperatur.

Der mangler en brugbar målestok for direkte sammenligning imellem glødepære og LED. Hvor en 40 watts glødepære spreder om-kring 400 lumen ud i alle retninger, skaber LED det samme lys med sine langt færre, men retningsbestemte lumen. Retningsbestemt lys udtrykker man i øvrigt i candela, som pro-ducenterne ikke oplyser på glødepærer. Så det er noget med at eksperimentere selv.

Til almindelig belysning kan man få en pære bestående af et bundt LED’er samlet i et klas-sisk glødepære-gevind til 230 volt (her er dri-veren bygget ind i pæren). LED findes også med forskellige fatninger, der matcher alle kendte 12 volt halogen armaturer. Så rent praktisk er det uhyre simpelt at modernisere sin belysning.

- Men skifter du enkelte halogen-pærer i en kæde ud med LED-lys, risikerer du, at syste-met står og blinker. Det sker, fordi de elek-troniske transformere kræver et vist mini-mumsforbrug. Før var transformerne ofte for små, nu er de ofte alt for store. Så løsningen kunne godt være at skifte alle halogenerne på én gang og at give de nye lyskilder en rigtig driver, der er bygget til formålet, for-klarer LED-ekspert, Sanne Løfqvist. Hun ejer virksomheden Danled, der specialdesigner LED lyskilder og rådgiver arkitekter, bygher-rer, elektrikere og virksomheder med store kontorer og produktionslokaler.

”Danmark kunne spare enorme mængder af el til stor gavn både for økonomien og for CO2-regnskabet. Så det burde være lovpligtigt for alle, der monterer lys, så vidt muligt at bruge LED”Sanne Løfqvist til TeknikPartner

fremtidens lyskilde...

Lysdioderne lærte Sanne Løfqvist at kende først som elektronikmekaniker i flyvevåbnet og siden som bachelor i elektronik fra Aal-borg Universitet. I dag er hun varm fortaler for LED teknologien.

- Danmark kunne spare enorme mængder af el til stor gavn både for økonomien og for CO2-regnskabet. Så det burde være lovplig-tigt for alle, der monterer lys, så vidt muligt at bruge LED, hvor der er åbenlyse fordele i form af energibesparelse, øget sikkerhed og reducerede driftsomkostninger. Den, der lå-ner, lejer eller leaser sine lokaler eller udstyr, er ikke altid i stand til at gøre noget ved det, da de ikke selv bestemmer. Det er ejerne, som bestemmer, men det er ikke dem, der betaler elregningen. Det ville også være en god idé at give ejendomsadministratorer en bonus for at indføre miljøvenlig belysning. Så ville både virksomheder og private begynde at bruge LED langt flere steder, end de gør i dag, kommenterer Sanne Løfqvist.

26 27 James voksede op under krigen i et slum-kvarter i Glasgow som søn af en helt igen-nem hæderlig og hårdtarbejdende svejser på lokomotivfabrikken - og i øvrigt som den eneste af tre brødre, der blev kriminel. Det blev han til gengæld længe før, han kunne læse og skrive.

James ville have fornøjelser og bling-bling, så han kunne imponere pigerne. Grådig var han. Men han lærte aldrig at gøre sig for-tjent. Kun at springe til, når lejlighed bød sig, eller når hans lomme var tom. James var en svært initiativrig tyveknægt. En flittig oppor-tunist. Men proaktiv kunne man ikke kalde ham. Reaktiv var han derimod. Følelsesmæs-sigt reagerede James på sin lede ved at være fattig. Men i stedet for at hæve sig over sine omstændigheder, i stedet for at tage ansvar for at arrangere en anden virkelighed, var han altid på udkig efter den kortsigtede, nemme løsning. Kender du typen?

For det proaktive menneske er målet at være – ikke at have. Når først du er et bestemt menneske, går det helt af sig selv med at få alt det, der naturligt følger med. Koncert-pianisten kan nyde publikums begejstring og en anstændig betaling for ulejligheden.

Jeg kender en gammel vaneforbryder ovre i Skotland. Han begik sin generations suverænt største bankrøverier, og en overgang, der sidst i 70’erne, var han den mest eftersøgte mand i Europa. Med den helt indlysende konsekvens, at han blev fanget og sendt i spjældet i 20 år...

Fordi han er musiker med hele sit væsen. Den anerkendte forfatter kan leve en attrå-værdig, omkringfarende boheme tilværelse for den milde strøm af royalties og biblio-tekspenge. Fordi han er og elsker at være historiefortæller.

Som management idolet Stephen Covey sik-kert ville have sagt det, så var James utilbør-ligt optaget af sin interessesfære. De ting, der godt nok betyder noget for dig, men som du ikke har nogen magt over. Resulta-terne på travbanen. Vejret. Landets uden-rigspolitik.

I stedet for at prøve at styre det ustyrlige, fo-kuserer det proaktive menneske al sin energi på at udvide sin personlige indflydelses-sfære. Der, hvor du selv kan vælge. Hvordan du tænker om din virkelighed. Hvordan du taler til dig selv og andre. Hvilke følelser, du dyrker, og de handlinger, der følger deraf. Hvordan du forvalter dine pund.

I stedet for at synke ned i bitterhed over det præsidentvalg, han tabte, vandt Al Gore Nobelprisen for at gøre os andre opmærk-somme på, at det ligger inden for menneske-hedens rækkevidde at bremse den globale opvarmning. Professor Ronnie Glud rejser rundt på verdenshavene på første klasse og samler brikker til den viden, der skal gøre det muligt. Ved at leve proaktivt har han skabt sig en helt enestående tilværelse som forsker.

I stedet for at frygte globaliseringen gør Jør-gen Mads Clausen Kina til et nyt hjemmemar-ked for Danfoss. Og investerer i øvrigt bety-delige private midler i et bølgekraftprojekt, der kan være med til at gøre Danmark uaf-hængig af olie. Alfa Laval i Kolding høstede en betydelig sidegevinst ved at automatisere produktionen, nemlig medarbejdernes nye identitet som dem, der styrer maskinerne og processerne og ikke omvendt. Det mar-kerede begyndelsen på enden af et langt og træls kapitel i industriens historie, hvor, bogstavelig talt, uanede menneskelige res-sourcer blev tabt på fabriksgulvet.

Årene i det middelalderlige tugthus Peter-head gjorde ikke James til et bedre menne-ske. Det gjorde han selv. Han begyndte at skrive knaldromaner om spektakulære beri-gelsesforbrydelser, og dermed skabte han sig en helt ny og meget mere attraktiv version af virkeligheden. Så i dag lever han et drøm-meliv ... og det er ikke engang ulovligt.

Livet version 2.0Tekst Jakob FogTekst Colourbox

”It’s better to fail in originality, than succeed in imitation”

Herman Melville

28 29

Oppe i lyset, 11 kilometer over havbunden, vil det være den danske professor Ronnie Glud, der står med fjernbetjeningen. Han har selv udviklet robotten og de fine måleinstrumen-ter ombord med det formål at søge ny og afgørende viden om klodens CO2-kredsløb.

Det videnskabelige mål er at danne et retvi-sende globalt budget for CO2, der gør rede for produktionen af kulstof både med og uden den menneskeskabte overproduktion ved afbrænding af fossile brændstoffer. Den store stigning i CO2 i atmosfæren virker som drivhusgas, der får temperaturen til at stige. Men Ronnie Glud og hans kolleger ser også på andre aspekter. I Arktis undersøger de f.eks. havisens rolle i, at CO2 optages og fri-gives fra havet. Det er et presserende spørgs-mål nu, da isen er ved at forsvinde.

Klodens åndedræt

Når planter og alger vokser, forbruger de CO2 og producerer samtidig den ilt, som alle andre levende organismer skal leve af. Netto-produktionen af ilt fortsætter dog kun, hvis der deponeres tilstrækkeligt med organisk stof på havbunden. Den balance er intet mindre end fundamentet for alt liv på jorden.

Men hvorfor skal forskningen lige foregå på de dybeste og allermest utilgængelige steder på kloden?

- Fordi halvdelen af kloden er dækket af vand, der er mere end to kilometer dybt. Derfra kommer halvdelen af al den CO2, som havet producerer. Derfor er vi nødt til at forstå, hvad der foregår derude, forklarer Ronnie Glud.

Normalt sender man et skib ud og henter-bundprøver op, men trykfaldet påvirker dem så meget, at målingerne bliver misvisende. Jo dybere vand, jo vigtigere er det at måle på stedet. Men det er ikke så lidt af en udfor-dring at få instrumenterne derned. Hidtil har man opereret med apparater, der kun funge-rer ned til 6.000 meter. Derfor har man aldrig før været i stand til at måle elementkredslø-bet på større dybder. Og der i kan meget vel ligge årsagen til en gigantisk regnefejl.

- Vi tror, at selvom de dybe grave kun udgør to procent af bundarealet i modsætning til de brede sletter højere oppe, så virker de som tragte på havbunden med en større koncentration af organisk materiale. Er det sandt, så kan det rykke betydeligt på de hid-tidige kulstofbudgetter, konstaterer Ronnie Glud.

I mange år har forskerne undret sig over en uforklarlig uoverensstemmelse imellem de kendte processer og de mængder af CO2, som havet optager.

- Nu ser vi også en ubalance, når vi måler på, hvor meget mad, der kommer ned til bakte-rierne på bunden. Ifølge målingerne falder der ikke nok ned, så enten ved vi for lidt, eller også måler vi forkert. Nu kan vi finde ud af, om der er store depoter af kulstof nede i gra-vene. Vi er nødt til at måle nede på bunden, for det nytter ikke at tage sediment med op, fortæller Ronnie Glud.

En gang til næste år lander en undervandsrobot lige så forsigtigt i sedimentet på verdenshavets allermørkeste og dybeste sted, Marianergraven ude i Stillehavet i farvandet mellem Japan og Filippinerne...

Tekst LixxTekst Colourbox

30 31

Dertil har Ronnie Glud været med til at udvik-le et instrument med en ultratynd elektrode, der, alt efter legeringen danner en målbar strøm ved mødet med bestemte molekyler. Han har også opfundet en film, der kan se ilt. Til at styre instrumenterne på havbunden har han designet et fjernbetjent landingsmodul, der med sirlig finmotorik borer de skrøbelige instrumenter ned i sedimentet uden at for-styrre bundmiljøet og dermed målingerne mere end allerhøjst nødvendigt.

Men i stedet for at patentere sine opfin-delser med forretning for øje har Ronnie Glud lavet en byttehandel, der, set gennem forskerbriller er meget mere værd. Han har simpelthen stillet sin ekspertise til rådighed for det japanske forskningsinstitut, JAMSTEC (Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology).

- De får adgang til og kan kopiere mine in-strumenter mod, at jeg får mulighed for at komme med på deres togter. Skulle jeg selv finansiere tilsvarende ekspeditioner, måtte

jeg søge om tocifrede millionbeløb hver ene-ste gang. Det ville være helt umuligt. Så det er et yderst lukrativt arrangement for begge parter, forklarer Ronnie Glud.

JAMSTEC råder over adskillige skibe udrustet med al den nyeste teknologi inden for mari-nevidenskab. Ikke mindst har japanerne en ubemandet u-båd, der kan følge med ned og filme undervandsrobotten, så man ikke skal betjene den i blinde.

- Så kan jeg arbejde meget mere præcist, og jeg kan tolke mine data, fordi jeg kan sam-menholde dem med det, jeg selv har set på havbunden.

- Det er et rigtig godt samarbejde. Især kan jeg godt lide, at vi kører på gentlemen agreements. Ellers er der ved at ske et skift inden for forskningen, hvor vi får mere og mere industri, kontrakter og management ind over. Det giver et uvidenskabeligt fokus på styring, rettigheder og penge. Men na-turligvis er der altid tætte link mellem det politiske liv, industrien og det akademiske miljø, kommenterer Ronnie Glud.

Han var selv student i starten af 80’erne, hvor TV-Avisens indslag om de døde hummere og iltsvindet i Kattegat satte gang i vandmiljø-planen. Det gav usædvanligt mange penge

til forskning på feltet, hvilket igen gjorde det muligt for Ronnie Glud at skabe sig et navn i udlandet.

I dag sidder han lige midt i forsker-smørhul-let som gruppeleder med stort personale og rigelige midler på Dunstaffnage Marine Laboratory i Oban på den skotske vestkyst og forsker i klodens CO2-kredsløb. Skriver vi-denskabelige artikler, designer instrumenter og udstyr og rejser kloden rundt på det ene togt efter det andet. Da TeknikPartner mø-der ham på laboratoriet i Skotland, er han netop vendt tilbage fra Grønland, hvor den nye undervandsrobot blev prøvet af i fjorden ud for Nuuk. Ronnie’s kone, Anni, arbejder som laborant på samme projekt, og deres usædvanligt rejsevante trillinger på 12 (to drenge og en pige) er nu ved at vænne sig til at gå i skole i Skotland.

Dunstaffnage er Storbritaniens ældste ma-rine laboratorium, nu funklende nybygget for egnsudviklingspenge fra EU og drevet på særdeles komfortable bevillinger. Ledelsen ønskede at opruste inden for biogeokemien og gik målrettet efter at få netop Ronnie Glud som professor. Det var som at give en fem-årig nøglerne til en legetøjsbutik.

- Derhjemme ville det være meget svært at etablere tilsvarende forhold, mener Ronnie Glud. Så han huggede til og tog orlov fra Københavns Universitet. Inden den helt store ekspedition skal under-vandsrobotten en tur til Sagami Bay i Japan på 1500 meter vand, der byder på en masse spændende forskning. Teknisk fungerer tu-ren som springbræt til endnu et øvelsestogt, hvor der bliver mulighed for at eksperimen-tere med udstyret og den videnskabelige metode i Japanergraven på ni kilometers dybde.

- Jeg bliver ofte tilbudt at deltage i ture, men jeg prioriterer projekter, hvor der er en spændende videnskabelig problemstil-ling at tage fat på, siger en svært forkælet Ronnie Glud.

Den næste rigtige udfordring bliver således at fravriste Marianergraven dybere indsigt i bakteriernes liv på havbunden, og hvad de betyder for livet på kloden.

Klodens åndedræt...

www.hf.net

SPARR ING : INNOVAT ION : KOMPETENCE : K VAL ITETV IDEN : L ØSN INGER : FLEKS IB I L I TET : FORRETN ING