FDF på dybt vand

BLUZ nUmmer 18 · AUgUst 2007 omBLUZ nUmmer 21 · mAj 2008 · 5 fede PædAgo…hvAdfor noget? sALAm - fdfs nye Projektog meget mere...

Så er der forår i luften, BLUZ guiderdig til kærligheden

Steel-band i FDF Vejle 1

Kredsspot:

Stressaaaaarrggghhh!!!!

Tema:

�

BLUZ er FDFs blad til alle seniorvæbnere og seniorer. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. BLUZ udkommer i 5700 eksemplarer på tryk fire gange årligt og er online konstant på adressen bluz.FDF.dk. Næste BLUZ på tryk udkommer i juni 2008.

BLUZ udgives af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Tlf. 33 13 68 88, www.FDF.dk, FDF@FDF.dk

ISSN-nr: 1603-4538

Ansvarshavende redaktør Marie Søe Halkjær, FDF Viby J, halkjaer@FDF.dk, Helgenæsgade 2, 2. th., 8000 Århus C, tlf. 20 12 32 80.

Redaktionssekretær Trine Kjærgaard, FDF Århus 2, trinekjaergaard@gmail.com

Redaktionsmedlemmer Christian Dias Løgberg, FDF Virum, dias@FDF.dk Morten Gottlieb Jespersen, FDF Beder-Malling, monze@FDF.dk Patrick Lyng Ølholm, FDF Virum, patrick@FDF.dk Brian Schelde, FDF Århus 2., brsc@FDF.dk Simon Stagis Nielsen, FDF Holstebro 1., smukke@FDF.dk Laura Hvidsten, FDF Kirke Værløse, laurahvidsten@FDF.dk Laura Rask Sønderskov, FDF Struer, laurars@ofir.dk Christina »27« Skodborg, FDF Århus 14, skodborg@fdf.dk Rikke Nord, FDF Odense 14, rikkenord@gmail.com Lars Christensen, FDF Vordingborg, vorlars@FDF.dk Sara Rask Andersen, FDF Aars, sararask@sol.dk Connie Madsen, FDF Bjerringbro, connon8@hotmail.com Estrid Landberg Stephansen, FDF Lemvig, Estrid@FDF.dk Julie Fieve, FDF Kirke Værløse, jfieve@gmail.com

Webmaster Peter Kragelund, FDF Århus 4, pkragelund@FDF.dk

Layout Per Weisbjerg, FDF Silkeborg 1, Per@FDF.dk

Forsidefotograf Dennis Skærup Højlund Andersen

Tryk Silkeborg Bogtryk A/S

Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

FDF, FDF og mere FDF

Et piltemøde, en agifolder og en artikel til kredsbladet – det hele skal være færdigt inden kl. 17. Tempoet er ind i mellem højt i FDF. Vores arrangementer skal hver gang være vildere og større end sidste gang. Når vi er på som-merlejr, er der fuld fart på fra kl. 7 om morgenen til kl. 1 om natten. Og nogle gange gejler vi hinanden så meget op, at vi giver hinanden dårlig samvittighed, hvis man bru-ger ½ time på bare at lave ingenting. For man kunne jo altid planlægge morgendagens rumløb, hvis man ikke lige har noget at lave…

Når der samtidig skal være tid til skolen, arbejdet, fami-lien og vennerne, kan det ind i mellem blive lidt for me-get. Og selv om kroppen fortæller én, at nu er det tid til at slappe af, så spænder vi alligevel hjelmen og sætter gearet en tak op. Det er den sikre måde at slå FDF-gej-sten ihjel på. I en periode kan man være supersenior med FDF dag efter dag, men før eller siden brænder man ud, hvis man holder det tempo. Det er ærgerligt, hvis man som 23-årig ikke orker FDF mere. Det bør vi have med i overvejelserne, når det kommende års FDF-kalender skal fyldes ud. Selvfølgelig skal kredsarrangementet planlæg-ges, men måske skal ambitionsniveauet sættes ned, så ingen behøver at ligge vandret uge efter uge for at nå det hele.

I dette nummer af BLUZ kan du læse mere om stress – hvad stresser os, hvor går grænsen mellem at have travlt og at være stresset, og hvad man kan gøre ved det?

God fornøjelseMarie Søe Halkjær

Redaktør

Leder:

Så er FDF og Silkeborg Høj-skole klar til en ny omgang

P R O J E K T N A -VIGATØR. Her

kan du få mulighed for en spændende FDF le-

deruddannelse, afprøve høj-skolelivets mange muligheder

og samtidig være med i to nye FDF eksperimenter sammen med

forbundssekretærerne Jacob Zakarias Larsen og Tue Fabricius.

Er du FDFs nye PROJEKTNAVIGATØR så klik ind på www.silkeborghojskole.dk eller send en mail til højskolens projektansvarlig Jacob Thorning (thorning@fdf.dk).

Bliv ProJeKTNAVIgATØr i FDF og få 10.000 kr. med på Silkeborg Højskole.

�

Foto:

Asbjø

rn La

urberg

FDF, FDF og mere FDF

Et piltemøde, en agifolder og en artikel til kredsbladet – det hele skal være færdigt inden kl. 17. Tempoet er ind i mellem højt i FDF. Vores arrangementer skal hver gang være vildere og større end sidste gang. Når vi er på som-merlejr, er der fuld fart på fra kl. 7 om morgenen til kl. 1 om natten. Og nogle gange gejler vi hinanden så meget op, at vi giver hinanden dårlig samvittighed, hvis man bru-ger ½ time på bare at lave ingenting. For man kunne jo altid planlægge morgendagens rumløb, hvis man ikke lige har noget at lave…

Når der samtidig skal være tid til skolen, arbejdet, fami-lien og vennerne, kan det ind i mellem blive lidt for me-get. Og selv om kroppen fortæller én, at nu er det tid til at slappe af, så spænder vi alligevel hjelmen og sætter gearet en tak op. Det er den sikre måde at slå FDF-gej-sten ihjel på. I en periode kan man være supersenior med FDF dag efter dag, men før eller siden brænder man ud, hvis man holder det tempo. Det er ærgerligt, hvis man som 23-årig ikke orker FDF mere. Det bør vi have med i overvejelserne, når det kommende års FDF-kalender skal fyldes ud. Selvfølgelig skal kredsarrangementet planlæg-ges, men måske skal ambitionsniveauet sættes ned, så ingen behøver at ligge vandret uge efter uge for at nå det hele.

I dette nummer af BLUZ kan du læse mere om stress – hvad stresser os, hvor går grænsen mellem at have travlt og at være stresset, og hvad man kan gøre ved det?

God fornøjelseMarie Søe Halkjær

RedaktørCute up your camp

7 ting, der gør din sommer-lejr mere lækker.

1) Slik i bunden af tasken, som man glem-mer lidt, og finder sidst på ugen.2) Vaseline til tørre sommerlejrlæber.3) Creme til at smøre på fødderne, når de skal fra vandrestøvler til sovepose.4) Hovedpude. Husk den nu!5) Gaffatape til at lappe regntøj, teltet, sko og alt andet med.6) Mundharmonika. Så kan du altid starte en lille fest, eller drive dine venner til vanvid.7) Gør dig gode venner med tanterne. Må-ske skal du plukke blomster til dem den første dag.

Ulrich Harre er ægte rock star i FDF, og også formand for SeniorCity08. Han har sikkert skrevet eller spillet sound tracket til dine største FDF-oplevelser og for ham, er det fæl-lesskabet i FDF, der rykker.

- Navn: Ulrich Harre Andersen - Kreds: FDF F6 (på Frederiksberg i København) - Alder: 26 år - Kendt fra: Formand for SeniorCity08, instruktør på Seniorkursus Vork, kapelmester i iBand.

- Største FDF-oplevelse: Enten var det første gang, jeg var i husband på landslejren 2001, eller måske på landslejren 2006 til aftenlejrbålet, hvor vi spillede ”Du som har tændt millioner af stjerner” med den fedeste lydku-

lisse. Der rislede det ned ad ryggen.

- Hvor ser du FDF om 10 år: Jeg tror, at FDF har udviklet sig som attraktivt ungdomstilbud og

fornyet sig med nye teknologier, men samtidig værner om de gamle dyder som rafter og bål. Sådan et pusterum for al teknologien.

- Hvad er dét dér SeniorCity?Det er jo årets store sommerlejr. En kæmpe festival der varer 3 x så lang tid, på seniorernes præmisser, og i senior-tempo. Hvor

man kommer lidt væk fra mor og far, godt må kysse i krogene, og skide i en spand. ”Det´dit valg!”

- Hvad glæder du dig mest til på SeniorCity08?Jeg glæder mig mest til fællesoplevelserne, hvor alle er samlet. Om

det er underholdning, en koncert eller en andagt er underordnet, men oplevelserne, hvor man kan mærke indeni, at nu rykker det.

Det er musikken ogfællesskabet, der driver

Mini guide til sommerjobs

Ulemper: Fordele:Job:

Tivoli-medarbejder Du får lov til at komme i tivoli hver dag.

Du skal tørre bræk op og smile hele tiden.

Pædagogmedhjæl-per i en børnehave

Du må lege hele dagenDu skal skifte ble og sidde på meget små stole og spise mad.

Jordbærplukker Du må spise MANGE jordbærDu skal ligge på knæ i jord hele dagen, og din ryg vil hade dig for det.

Stå i isbod Du må spise is!Du får ikke noget sol hele sommeren, til gengæld kan du være heldig at få lidt for-frysninger i fingrene.

�

Stress

Er stress bare et moderne udtryk for at have travlt? Blæser sam-

fundet og moden danskernes stress-faktor helt i vejret? Er vi

virkelig så stressede, hvad er symptomerne, hvis du endelig bliver

stresset og hvad er den bedste kur mod stress?

I dette tema vil vi se nærmere på stress og, hvad det er, den gør

ved os. Du kan også læse om hvordan du finder ud af om du har

stress og, hvad der kan gøres ved det.

den nye moderne sygdom

Tema

Tekst: Connie Madsen Foto: Laura Sønderskov

STRESS

Her kan du selv søge info og viden om stress: www.forebygstress.dk og www.stressforeningen.dk

Hvad siger ordbogen?En person der har stress er: Forjaget, fortravlet, kørt ned, nedkørt, overanstrengt og udbrændt.

En person der har travlt er/har: Aktiv, foretagsom, ophængt, optaget, virksom, mange jern i ilden, meget om ørerne.

EkspertenNavn: Leif GrundahlProfession: Autoriseret psykolog, specialist i psykotraumatologi.Arbejder blandt andet med: Kriser, depressioner, angst og stress. Af-holder foredrag om stress, mobning og vold på arbejdspladser.

Tema

Den psykologiske vinkelVores ekspert giver her et indblik i, hvad stress egent-lig er, hvorfor det opstår og, hvad der kan gøres.

Stress er en tilstand, som vi alle uundgå-eligt oplever. Det er en naturlig tilstand at befinde sig i, som både er med til at få os til at yde en ekstra indsats, eller hvis vi bliver udsat for et eller andet, som vi oplever som farligt.

Hvordan genkender du stress, når du ser det?

- Stress kommer til udtryk både gennem den måde man handler, reagerer og tænker på. Nogle af de almindelige reaktioner ved stress kan blandt andet være svedeture, muskel spændinger, ophidselse, hurtigt åndedræt, øget koncentration. Det er helt naturlige og klare reaktioner, som vi alle kan og skal opleve. Det går over, når be-lastningen er overstået. Så kan stressen gå fra akut stress til kro-nisk stress, som bliver synlig gennem mere voldsomme fysiske reaktioner, og alt dette kan ende ud i depressioner, tristhed og angst.

Hvad er det der gør, at de unge virker stressede?

- Personligt tror jeg, at en del flere unge op-lever mere stress i disse år, end de gjorde tidligere. Det kan der være mange årsager til. Der er flere valgmuligheder i forhold til, hvilken uddannelse, du skal vælge og at du gerne skal bestemme dit studievalg hurtigt og gennemføre den hurtigt.

Der er også utrolig meget fokus på den enkeltes præstation. Meget af det, som vi bl.a. oplever via medierne, kan være med til at skabe nogle forventninger om, hvad man skal kunne, hvordan man skal se ud etc., som en del unge kan opleve som alt for store krav.Når dette er sagt, kan jeg ikke lade være med at nævne, at jeg bestemt møder rig-tigt mange unge, som viser en fornuftig og afslappet holdning til alle disse ting og som hviler rigtig meget i sig selv.

Kan du give nogle gode råd, hvis man føler sig stresset?

- Først og fremmest:Sæt dig ned – prøv at slappe af – og tænk situationen igennem og lav en prioriterings-liste.Prøv så vidt muligt at lægge en pause ind, hvor du får noget motion og meget gerne noget søvn, inden du fortsætter. Ofte handler det om, at man skal sørge for kun at udføre én ting af gangen – og at være fokuseret på det, som man lige nu er i gang med. Snak med andre om det.Spis fornuftigt.Vær sammen med venner og familie.

Vi bør alle tage ansvar både for os selv og hinanden. Det er jo det, der er menneske-ligt.

Pernille B. Østergaard, 14 år, FDF Bjerringbro

- Personligt syntes jeg det ikke. Det er mere, hvis man hele tiden bliver mindet om, at man lige skal huske at skrive til familie og venner, at det kan stresse en.

Sanne Kusk, 14 år, FDF Hjortshøj

- Jeg syntes, at de unge har rigtig travlt i dag. Jeg har al-tid min mobil på mig, og MSN er også noget, jeg bruger rig-tig meget. Lektierne er blevet meget sværere at lave, når man konstant skal tjekke sin mobil og svare folk på MSN.

Nette Linde, 14 år, FDF Grindsted

- Der er selvfølgelig nogle som stresser over at være online, men jeg synes be-stemt ikke, det er slemt. Det er vel ikke værre end de unge, der bruger hele nat-ten på at spille computer.

STRESS

Er unge i dagens Danmark for stressede med at være

“online”, med tidsrøvere som f.eks. Facebook, MSN

og mobiltelefoner?

Tekst: Christina SkodborgFoto: Dennis Skærup Højlund Andersen,Thomas Egebo Danielsen, Majken Østergaard

Seniorkursernes stress- og udfordringsgrup-per presser deltagerne ud over deres græn-ser. Men hvad får man som deltager ud af at blive stresset rundt på kursus, og kan man overhovedet bruge det til noget?

EkspertenTema

Stress på seniorkurserne!

STRESSSTRESS

�-Tema

Hvad var jeres plan med gruppens tema? - Vi tolkede overskriften som deltagerens vej gennem krævende udfordringer. Vores udgangspunkt var deltagernes egne græn-ser, der skulle presses i mange forskellige opgaver, og dermed udfordre den enkeltes niveau.Hvilke stressende eller krævende aktiviteter fandt sted?- Det er utrolig vigtigt, at en øvelse ikke bli-ver målet i sig selv, men derimod den ef-terfølgende evaluering. Stressende øvelser er kun et instrument for, at deltageren kan opnå en indsigt og erkendelse omkring sig selv.Som eksempel, fik deltagerne efter et nat-løb bind for øjnene i afslappende omgivel-ser. Pludseligt eksploderede salen i et kaos af lyd, lys, røg. Alt imens gav instruktørerne ordre til irrelevante opgaver som f.eks.

Suduko eller folde papir. Målet var selvføl-gelig, at deltagerne skulle modsætte sig autoriteten for at hjælpe andre i nød og overskue kaoset. Hvorfor tror du stress- og udfordringsgrup-per er spændende for deltagerne, og hvad får de ud af det?- Man presser sig selv og lærer dermed sig selv at kende. Unge har brug for den indsigt, og den personlige evaluering lærer dem at erkende deres styrker og svaghe-der. Man kan ikke vide sig sikker på egen reaktion under pres, før man har været der, hvilket giver et overblik og kontrol over sine reaktioner i senere situationer. F.eks. til ek-samen, hvor kontrol og målrettethed jo gi-ver en bedre præstation. Igen er det uhyre vigtigt, at udfordringen aldrig bliver målet i sig selv, men derimod evalueringen.

”Dig og BS”

Vork efterår ’07

Martin Brun Jensen

Hvad er jeres plan med gruppens tema? - Indenfor et lukket forum skal deltagerne presses ud i forskellige opgaver, der har fokus på det psykiske element omkring, hvem man kan stole på; hvem der er ven eller fjende. Hvilke stressende eller krævende aktiviteter finder sted?- Brandkontrol, røgdykning, raftekonstrukti-oner, førstehjælp og redning af andre, klat-ring, opgaver i svømmehal, og mange flere, er alle aktiviteter der sætter samarbejdet i højsædet. Deltagerne er i fire opdelte grup-per både med og mod hinanden, da man kan tjene individuelle point udover de fælles point til gruppen. Målet er for deltagerne at hjælpe hinanden i grupperne, i stedet for at prioritere sig selv højest i et konkurrerende miljø. Sult, træthed, kulde og regn lægger

Mia Wriedt

”Ven/Fjende?”

Sletten påske ’08

fysisk og psykisk pres på deltagerne, og da skal man, som instruktør, være opmærk-som på den enkeltes grænser -stopknap-pen er der altid.Hvorfor tror du stress- og udfordringsgrup-per er spændende for deltagerne, og hvad får de ud af det?- Det er fedt som deltager at lære noget om sig selv og sine grænser. Hvad er man i sidste ende villig til at udsætte sig selv for? Og hvor meget kan man klare, når man kommer udover grænsen? Erfaring med egne reaktioner giver overskud i fremtidigt lignende situationer. Man bliver psykisk stærkere af stress- og udfordringsgrupper, og tager derfra med en mærkbar gevinst.

- Hvor meget kan man

klare, når man kommer

udover grænsen?

8

Tema

Tekst: Christina SkodborgFoto: Dennis Skærup Højlund Andersen

BLUZ leverer her nogle effektive metoder til dig, der har brug for at stresse af. Læs, hvad to seniorer siger om de forskellige metoder.

En dejlig varm dyne og en kop kakao, tilsat en smule slik. Den opti-male hygge eller hvad mener du?

Christina: - Jo, men den slags hygge skal kombineres med en anden slags afslapning, f.eks. lidt underholdning, eller man skal hygge sammen med andre. At se ud i luften med sig selv er måske afslappende, men ikke så hyggeligt og rart.

Christian: - Hvis jeg ikke havde andre elektroniske metoder til afslapning, igen f.eks. musik, ville det nok være meget godt. Men sådan bare alene derhjemme tror jeg ikke, hellere i selskab med andre. Men det kan da godt være det ville hjælpe…

TV er noget de fleste mennesker ser fra tid til anden. Til afslapning kan man forestille sig, at der typisk bliver set nogle serier eller andre programmer, som ikke kræver for meget tænkearbejdeChristian: - Det gør jeg hver aften og lidt efter skole! Der er vidst noget med, at man bruger mindre hjerneaktivitet, når man ser lige-gyldigt tv, end når man sover. Det er lige noget for mig.

Christina: - Jeg ser ikke meget tv. Fjernsyn, som man sætter sig ned for at se, er jo for hyggens skyld, og så slapper man også af samtidig. Men meningsløs tv er ikke god af-slapning.

Navn: Christina Holm HansenAlder: 17Kreds: Løgstør

Navn: Christian ØsterAlder: 18Kreds: Viby J

Der forskes meget i musik som medicin for hjernens aktivi-

teter, og musik menes at have mange egenskaber på krop og sind. Særlig musik komponeret til afslap-ning, kan findes på www.musicure.com. Hvad synes du om musikoplevelsen på hjemmesiden?Christina: - Det var egentlig rart nok, men musikken var en smule kedelig og mindede meget om at stå i naturen. Jeg forbinder det mere med skøn-hedsbehandling eller noget i den retning. Hvis jeg bare skulle ligge og lytte til den slags, ville jeg nok føle mig lidt underlig.Christian: - Det var rimelig mærkeligt! Musikken kunne fornemmes i hele kroppen. Det var egentlig meget afslappende. Det havde da en virkning, men jeg tror jeg ville foretrække tv eller høre min egen musik.

»Projektet ’musica Humana’ har forsket i musik som

medicin for krop og sind → www.musicahumana.org«

»Hver fjerde teenageri Danmark har eller har haft stress«

STRESS

8-Tema

Afstresningsmetoder

Tekst: Laura HvidstenFoto: Laura Rask Sønderskov

Tema

Navn: Christian ØsterAlder: 18Kreds: Viby J

»Projektet ’musica Humana’ har forsket i musik som

medicin for krop og sind → www.musicahumana.org«

En god massage må da være den perfekte afslapning for næsten alle mennesker, også for dig?

Christian: - Det kan jeg godt bruge. Det ville ikke være noget problem at afstresse, hvis jeg fik noget god mas-sage. Kombineret med Musicure-musikken, ville det nok være optimalt. En slags gylden middelvej for afslapning, selvom man måske ikke lige er til afstresningsmusik.

Christina: - Næh, jeg synes det gør lidt ondt. Det kom-mer jo nok meget an på hvilken slags massage, men den slags reparerende ryg-massage mod spændinger er ikke

helt rart…

»Undersøgelser fra 2005 viser at 42% af danskerne jævnligt

føler sig stressede, hvorimod tallet var 35% i 1987. 9% af

befolkningen føler sig meget ofte stressede. Stress forekommer

oftest blandt 25-44 årige → www.si-folkesundhed.dk/forsk-

ning«

Nogle mennesker synes det sociale samvær med andre er stressende, andre finder det afslappende med noget selskab. Et godt spil og hygge med andre må da lige være sagen?

Christina: - Hvis man er en arbejdshaj er det vel rart at komme hjem til familien og hygge, men hvis man har været i skole en hel dag med en masse venner omkring sig, er et spil ikke lige det, man har mest lyst til at slappe af til.

Christian: - Det er vældig hyggeligt at spille. Det er fint afstres-sende, og så er det altid godt at have selskab.

Alle mennesker kan relatere til at være trætte efter en lang dag. At sove må derfor være den perfekte afslap-ning efter en hård og stresset dag?

Christian: - Jeg ville kun sove, hvis der skulle ske noget virkelig aktivt bagefter. Ofte kan man jo godt blive helt vildt træt efter at have sovet. Men trænger man til det, så virker det!

Christina: - Når man vågner igen efter en lur, er man jo også lidt træt, og så kan det være lidt svært at komme i gang igen. Men man slapper af i tankerne, når man sover, så det er jo en fordel. Men man bliver bare for sløv af det.

»musik komponeret til afstres-ning«

musik komponeret til afstresning www.musicure.com

STRESSSTRESS

Tema-9

Afstresningsmetoder

10-Manual

Pædagogik

Tekst: Lars Christensen og Brian ScheldeFoto: Dennis Skærup Højlund Andersen

LederneMajken Østergaard Jørgensen og Michael Høyer Johansen er seniorvæbner-ledere i Århus 2. kreds. De har begge været ledere i flere år, og er begge i gang med at uddanne sig til pædagog.

Gulerod og piskMan kan ikke sige, at man altid skal bruge enten gulerod eller pisk. Det duer ikke, hvis man kun bruger det ene eller det andet, men en god blanding fungerer godt. Det er vig-tigt, at man husker at belønne børnene hvis man har presset dem, og husker at snakke om hvorfor man var nødt til at gøre det.

EngagementNår man som leder er engageret, og går op i det man laver med børnene, så er det nem-mere at få dem med på det. Hvis man hele tiden forsøger at være positiv under mødet, er der større sandsynlighed for, at børnene synes, det har været et godt møde.

TillidDet er vigtigt, at børnene har tillid til lederne og altid kan stole på dem, ligegyldigt hvad der sker. Man skal være ærlig og fortælle, hvilken mening man har med det man gør. Det er en god ide, hvis man ser børnene som ligeværdige, selv om man som leder har mere erfaring. Det er meget vigtigt, at bør-nene ved, hvornår man laver sjov, og hvornår det er seriøst.

Sørg for altid at have det sjovtDet er altid nemmere at gennemføre et møde, hvis man er positiv og forsøger at have det sjovt hele mødet igennem. Man kan altid synge en sang, eller lave noget skørt som børnene synes er sjovt.

Planlæg og vær fleksibelDet er vigtigt, at man er velforberedt og, at man er enige med de andre ledere om, hvad man vil med mødet. Hvis man har planlagt et møde, som ikke fungerer, så skal man være klar til at lave noget helt andet, det skal der være plads til. Det er en rigtig god ide at have en ide til, hvad man kan lave i stedet for, det kan f.eks. være en leg. Man kan al-tid spørge børnene om, de har haft et godt møde og, hvad de synes har været sjovest.

AktiviteterDet er ikke nødvendigvis aktiviteten, der gør at det bliver et godt møde, det handler mere om hvordan aktiviteten bliver præsenteret. Hvis man kender børnene godt, kan det være nemmere at lave nogle aktiviteter, som man er sikker på, de kan lide og dermed få et godt møde. Men man skal ikke være bange for at prøve nye ting af.

Sådan får du styr på tropperne

Er du ny leder, eller mangler du bare nogle ideer til, hvordan du får styr på dine børn, så er her nogle tips, du kan bruge. BLUZ vide-regiver gode råd fra tre pædagoger, der har mange års erfaring i at tackle umulige unger.

Manual-11

Interessen

Hvis du vil have styr på tropperne, er det vigtigt at fange deres interesse. Først og fremmest må aktiviteterne være alderssvarende og interessante for børnene, dernæst må du som leder også selv vise interesse for aktiviteten

Argumentet

Gør tropperne ikke som du ønsker, og er de forstyrrende, er det vigtigt at kunne skære igennem, autoritativt men blidt. Forstyrrer børnene, er det vigtigt at kunne forklare dem, hvad de skal og evt. hvad de gør galt. Man skal kunne argumentere over for børnene og sig selv. ”Fordi jeg siger det” fungerer sjældent.

KontaktenForstyrrer et barn gang på gang, er det en god idé både at tale grundigt med barnet selv og med barnets foræl-dre. I mange tilfælde kan man spore grunden til barnets forstyrrelser ned til et dybereliggende problem, og det er derfor godt at få talt om det. I det hele taget forventer forældrene, at det går fint, når de har afleveret barnet, og det er i både forældrenes og barnets interesse, at de ved, hvordan tingene forholder sig.

Isoleringen

Er der nogle af børnene, der stadig forstyrrer, efter man har forklaret, hvad de gør galt, må man sikre, at det ikke går ud over de andre. Om ikke andet må man isolere dem, der forstyrrer og fokusere på de andre. Isolationen kan være over i et hjørne eller sammen med en anden leder. Hvis barnet forstyrrer en anden person eller et område, kan man nøjes med at afskærme det fra den pågældende person eller område.

RelationenØnsker man at få styr på tropperne, er det vigtigste, man som leder bør gøre, at skabe relationer mellem sig selv og børnene. Hvis både børnene og lederne kender, for-står og respekterer hinanden, er det langt nemmere at få børnenes opmærksomhed og interesse. Lær børnene at kende, og lad børnene kende dig, så er det langt nem-mere at holde styr på tropperne.

Lad være med at…Yde vold mod børneneIgnorere dem gang på gangGlemme de positive børnØdelægge relationen

PædagogikSådan får du styr på tropperne

EkspertenHans Jørgen Larsen er uddannet pædagog og har de sidste 14 år arbejdet i SFO “Fritten”, Vordingborg.

1�

Livsstil STRESS

»Det’ dit valg« er skrevet af: Tekst: Jacob Zakarias // Musik: Ulrich Harre // SeniorCity2008 logo og layout: Simon Fauerskov. fauer@FDF.dk

12.-18. juliFDF Lejrcenter VORK

FDF.dk/seniorcity

Sommerens store ungdomslejr rykker nærmere og nærmere, og tilmeldingsfristen lurer lige rundt om hjørnet. Har du ikke fået tilmeldingen endnu, kan du selv hente den på

FDF.dk/seniorcity, hvor du også finder alle de praktiske oplysninger om lejren.

“Det’ dit valg!” er titlen på den sprit nye og super fede SeniorCity-sang, hvor det ikke alene er musikken der spiller max –også teksten er fyldt med mening og sætter tankerne i gang!

På FDF.dk/seniorcity kan du både høre sangen samt downloade teksten og noderne, så du selv kan skråle med i badet eller spille den i dit heavy-band!

Det’ dit valg!

Tilmeldingsfrist 19. maj

Har det nogensinde undret dig hvordan sange som ”Sæt sejlene til” og ”Hjemad fra langfartens eventyr” har fundet vej til March og Lejr? Svaret skal måske findes hos alle de søkredse, der holder til rundt omkring i FDF-lan-det. Kredse, som om vinteren terper søvejsregler og træ-ner svømning, og om somme-ren tager på togt i stedet for at tage på almindelig som-merlejr.

Det lyder måske lidt nørdet og kedeligt det der med at terpe søvejsregler, men livet omkring og ombord på landets FDF-skibe er mindst lige så muntert som sangene fra March og Lejr. Når først der lægges fra kaj, er alle afhængige af hinanden – og det giver fællesskab. Det er et fællesskab, som rum-mer både alle de gode oplevelser som at solbade på dækket en vindstille dag, men også de mere ubehagelige, som når havet viser tænder, og man ligger side om side ved rælingen og kaster op. Har du lyst til

at opleve fællesskabet ombord, så tilbyder flere af søkredsene togter, hvor helt uer-farne får lov at smage på sømandslivet og få lidt saltvand i håret.

Sejlcenter LimfjordEr du ikke til store skibe og lange togter men mere til en eftermiddag på vandet, er det nyeste skud på stammen inden for sejladsarbejdet i FDF måske noget for dig. Sejlcenter Limfjord blev en realitet i foråret 2007, men det betyder dog ikke, at det ek-sisterer rent fysisk – endnu. Det er planen, at sejlcentret skal ligge på Jegindø i den vestlige del af Limfjorden, og der bliver her mulighed for at leje og sejle mindre sejlbå-de og havkajakker. Frivillige ved centret vil fungere som sejladsinstruktører, men der vil også blive mulighed for som senior el-ler leder, selv at uddanne sig. Jollesejlads er for stærke fyre og friske tøser, og en-hver der kan lide fart over feltet. Så hiv fat i din leder eller gå selv ind på www.FDF.dk/SejlcenterLimfjord og tjek muligheden for spændende oplevelser på dybt vand.

[Billede ”Svøm-me”, Billedetekst] [ M e l l e m r u b r i k ] Svømmemærket [Brødetekst] For at kunne påbegynde din samling af sej-ladsmærker, må du tage svømme-mærket. Svømme-mærkets formål er gennem leg at

Livsstil-1�

FDF på dybt vand

Har du fået mod på at afprøve sømandslivet? –Så kontakt en af nedenstående kredse eller centre og hør om mulighederne.

FDF F. 8 SøkredsFDF Frederikshavn SøkredsFDF GlyngøreFDF Københavns Søkreds – Skibladner IIFDF Randers 2 Sct. Peders SognFDF SundsFDF Vejle 3. kreds - SkibetFDF Aalborg SøkredsFDF Århus Søkreds

Sejladscentre FDF Sejlcenter LimfjordFDF MytilusFDF Sejlcenter ViborgFDF Sejlcenter Øst

Kredse med

sejladsarbejde

Sejladsmærker til skjorteærmet

Svømmemærket For at kunne påbegynde din samling af sejladsmærker, må du tage svømmemærket. Svømmemærkets formål er gennem leg at blive tryg ved og fortrolig med elementet vand. For at få mærket skal man kunne svømme 200 meter, mestre brugen af redningsvest, samt have kæntret med en jolle – kano eller kajak.

Gast på eget fartøjMed gastemærket på skjor-teærmet har du bevis for at kunne alle funktioner ombord på en jolle, som ikke udføres af jolleskipperen. Eller selv-stændigt og sikkert sejlet en optimistjolle.

KølbådsmærketKølbådsmærket giver dig titlen styrmand. Styrman-den har færdigheder på linie med jolleskipperen, men kan desuden passe en evt. motor ombord. Styrmanden er yder-ligere ansvarlig for uddannel-sen af gaster og med til at tage beslutninger ombord.

Tekst: Sara Rask Andersen Foto: Ulrik Bang

JolleskipperSom jolleskipper skal du me-stre alle jobs ombord, inklusi-ve rengøring og madlavning. Du skal udvise godt sømands-skab, kende søvejsregler og landsforbundets regler om sejlads, kunne sætte og bjær-ge sejl, passe skøder og kun-ne navigere efter kompas og objekt. Endvidere kan du som jolleskipper blære dig med at kunne knob som: læsejlstik, bidevibndstik, flamskknob og baghåndsknob.

For mere information om sejladsmærkerne se mæ rkedatabasen på fdf.dk

LivsstilSejlas i FDFSTRESS

»Det’ dit valg« er skrevet af: Tekst: Jacob Zakarias // Musik: Ulrich Harre // SeniorCity2008 logo og layout: Simon Fauerskov. fauer@FDF.dk

12.-18. juliFDF Lejrcenter VORK

FDF.dk/seniorcity

Sommerens store ungdomslejr rykker nærmere og nærmere, og tilmeldingsfristen lurer lige rundt om hjørnet. Har du ikke fået tilmeldingen endnu, kan du selv hente den på

FDF.dk/seniorcity, hvor du også finder alle de praktiske oplysninger om lejren.

“Det’ dit valg!” er titlen på den sprit nye og super fede SeniorCity-sang, hvor det ikke alene er musikken der spiller max –også teksten er fyldt med mening og sætter tankerne i gang!

På FDF.dk/seniorcity kan du både høre sangen samt downloade teksten og noderne, så du selv kan skråle med i badet eller spille den i dit heavy-band!

Det’ dit valg!

Tilmeldingsfrist 19. maj

14Livsstil -

Tekst: Sara LindeFoto: Private

Har du nogensinde tænkt på at arbejde til søs? Sejlads er ikke bare en FDF aktivitet, det kan også være et arbej-de.

Sømænd, er det ikke store mænd med skæg og tatoveringer? - Jo, og de har træben og er altid fulde. Ej, det eneste der gør os sømænd anderledes, er lidt salt i håret, siger Pia Brix om det at være sømand i dag. For 8 år siden besluttede hun sig for at gå ombord på Skoleskibet Georg Stage. En beslutning hun langt fra fortryder.

Starten på det hele[Brødtekst] Det var ikke en livslang drøm, der lå bag den 19 år gamle Pias beslutning om at blive sømand, men derimod sammen-holdet blandt eleverne på skoleskibene. –Det måtte være som en lang lejr, tænkte hun.Da det første togt var slut, var hun ubefaren skibsassistent. Den uddannelse gjorde det muligt for hende at tage til søs igen. Det ene job tog det andet, og der er nu gået 8 år.

Med hele verdenen som arbejdspladsHvem har ikke lyst til at se ver-den? Og så oven i købet få løn for det.Listen over steder, hvor Pia har væ-ret, er lang og indeholder bl.a. New Zealand, Påskeøen, Chile, Brasilien, Spanien, Grækenland, Marok-ko, Egypten, Tunesien, nogle øer i Caribien, Cuba, USA, Færøerne og mange af de lande, der ligger omkring Østersøen og Nordsøen.Det er dog ikke alle ture, som hun har fået løn for

at foretage, men hun synes så godt om at sejle, at hun også bruger friti-den på det.

Hot eller notSom ved et hvert andet arbejde er der både fordele og ulemper ved at arbejde til søs.På hot-listen finder man herlige ting som lange ferier, god løn, man skal ikke selv lave mad, man får set meget af verden, og så er sømænd (næsten) altid sjove at være sammen med…Der er selvfølgelig også en bagside af medaljen, så på not-listen er de lange perioder, hvor man skal være væk hjemmefra. Og så at maden, der bliver serveret, måske ikke altid er ens livret.

FremtidenLange perioder væk hjemmefra kan være svært at kombinere med familie-liv, som mand/kone og børn, men for

nogle kan det lade sig gøre. Der er dog også mulighed for at arbejde med sejlads fra land.- Lige nu kan jeg ikke finde på andet, jeg hellere vil end

at sejle.Måske det en dag bliver nød-

vendig for Pia at arbejde til lands, men lige for tiden er det

fjerne fremtidstanker.

Skib-ohøj

Synes du jobbet som sømand ly-

der spændende så læs mere om

uddannelserne på www.fuldskrue-

frem.dk

Pia Brix

Livsstil Sejlas i FDF

Livsstil - 1�

Skib-ohøj Hvorfor rigtige sømænd har ring i øret, og hvad der egentlig sker når bramsejlene splittes

rigtige sømændBlandt søfolk fin-des et væld af sagn og myter, vidste du f.eks., at det er forbudt at fløj-te ombord, da det tiltrækker storm. Dog kan kaptajnen gå til sin køje og fløjte en lille melo-di, hvis der i flere dage har manglet vind. Ombord fin-des også et helt fremmed sprog, som landkrabber ikke forstår. Her får du svar på, hvorfor rigtige sømænd har ring i øret, og hvad der egentlig sker når bramsejlene split-tes. Du får også gode råd til, hvor-dan du kan leve din indre sailor ud.

Myten om FærgemandenIfølge myten, kommer døde sømænds sjæle til dødsriget Hades, men for at nå dertil må de over gruens og forfær-delsens flod Styx. Sjælene kan ikke rejse alene og må derfor søge hjælp hos Færgemanden, Charon. Den gamle gråskæggede mand med skipperhue og en åre i hånden, sejler sjælene over floden, men ikke uden betaling. Der-for udstyres den døde med betaling i form af en guld-mønt, som lægges i munden. Ved forlis er der imidlertid sjældent tid til at putte mønter i munden, og netop derfor bærer mange sømænd en guldørering, som på samme måde tages som betaling af Færgemanden.

Gastens gloserHar du også undret dig over betydningen af mystiske maritime udtryk? Her kommer en forklaring på et par af dem.

Styrbord: Det er højre side af skibet, når man ser det agterfra, dvs. bagfra. Venstre side kaldes bagbord.

Kølhaling: En afstraffelse, som sker ved at hale en mand under skibsbunden med liner.

Beskøjter: Meget tør, men langtidsholdbar kage eller kiks.Splitte mine bramsejl: Dette udtryk bruges eftersigende slet ikke til søs, men er derimod opdigtet ved oversæt-telsen af Tintin. Her er Kaptajn Haddock flittig bruger af udtrykket.

Hundevagt: Vagten fra midnat til kl. 04.00

[Byline] Tekst: Sara Rask Andersen Foto: Laura Rask Sønderskov

Væk din indre sailor

1 » Syng sange som ”Skibet skal sejle i nat”, ”Susanne, Birgitte og Hanne” eller ”Når en sailor går i land”.

2 » Kald dit gulv for dørk, dine vægge for skot og dit loft for ruf. Læg eventuelt også ting på den blå hylde, i stedet for blot at smide dem ud. Du kan også tage del i den internationale Talk Like a Pirat_e_ Dayz, hvert år den 19. september.

3 » Hiv film som ”Sømand i knibe”, ”Martha” og ”Flådens friske fyre” ned fra hylden, når du planlægger næste filmaften. Alle gode danske 60’er-film om livet på søen.

Sejlas i FDFSejlas i FDF

16 - Guide

Sted gaveDen romantiske date

Friluftsdaten

BLUZ guide til den perfekte date

Et sted, hvor du ved, at I kan være alene og, hvor der ikke er irriterende søskende eller forældre.

Find din indre poet frem og skriv et digt om første gang du mødte din date.

Den billige date

Inviter din date hjem til dig.

Pluk blomster fra naboens have. Du kan pakke dem ind i mors stegepose, der ligner blomster-handlerens cellofan. Sæt prikken over i’et med noget gave-bånd - det bliver en smuk buket.

Udenfor i den fri luft - stedet er valgfrit.

Find noget i løbet af dagen, der får din date til at tænke på den dejlige dag, I har tilbragt sammen.

Så er foråret startet og “love is in the air” - Det vil sige, at den store dating-sæson er gået i gang. Men hvordan er det lige, man gør? Der findes mange forskellige måder at arrangere en date på, så BLUZ har samlet 3 eksempler:

Tekst: Julie Soffi Fievé.Foto: www.sxc.hu

Guide - 1�

gave kompliment mad

BLUZ guide til den perfekte date

Find din indre poet frem og skriv et digt om første gang du mødte din date.

Overrask din date med en hjem-melavet picnickurv - det er kun fantasien, der sætter grænser for indholdet.

Sig hvad du tænker men pas på, at det ikke bliver for pladder-romantisk.

Pluk blomster fra naboens have. Du kan pakke dem ind i mors stegepose, der ligner blomster-handlerens cellofan. Sæt prikken over i’et med noget gave-bånd - det bliver en smuk buket.

Brændende kærlighed - en ret der er billig at tilberede, og du kan bruge dens navn til at imponere din date.

En kompliment koster heldigvis ikke penge, så her kan du bare fyre løs.

Find noget i løbet af dagen, der får din date til at tænke på den dejlige dag, I har tilbragt sammen.

Et fælles tilbe-redt måltid over bål tager tid, men det er godt til at sprede en hyggelig stemning.

“Du tænder mit indre lejrbål”

1-2-1-2! Musikken runger. Hvis man ikke vidste det, ville man ikke vide, at det var olietønder. Det lyder fedt! Nogle af pigerne er nødt til at stå på en skammel for at nå. De otte piger og drenge står i en rundkreds og spiller på to til fire røde olietønder hver. Nogle af tønderne er hele olietønder, hvor enden nærmest er bukket ind, lige som på en bålgryde. De tønder, der spiller de lyseste toner, ligner mere almindelige trommer og er blot enden af en tønde. Det er et miks af høje og dybe toner, der runger ud i lokalet i Vejle. Alle ser meget koncentrerede ud, mens de spiller på de røde tønder, der hver har et FDF-logo påklistret. Næste sang er ‘Congratulations’, og i hurtigt tempo danser køllerne på tønderne. Man er afhængig af hinanden, og det sker, at de er nødt til at starte forfra. Alle skal være enige om tempoet, og hvor højt de skal spille.

- Holdt! Nu er du løbet fra os igen. Koklokken bliver taget

frem, så kan alle høre, hvilken takt de skal spille i. Det kræver

samarbejde, at man øver sammen og lytter til hinanden.

Ikke kun musikMens nye noder bliver fundet frem, går

snakken hen over olietønderne om. Det handler pludselig ikke længere om musik

men om skolen, piger og kærester. For det er ikke kun musik, de mødes for. Det er lige så meget det ved siden af, der tæller, for eksempel weekenderne, hvor der ikke bliver spillet, og de koncerter de giver. De spillede blandt andet på landslejren, og i sommer var de i Legoland. Den dag BLUZ var på besøg, havde de været i radioen, og de har også spillet i Tivoli i København. Det er ikke kun det at spille sammen, men også alt det sociale ved siden af der gør det fedt. De fleste har spillet i to til seks år og

valgte at starte, fordi de gerne ville spille noget, der ikke var det klassiske FDF-mu-sik. Mange af dem har tidligere spillet på messinginstrumenter, og det er en klar fordel. Det vigtigste er nemlig at kunne læse noder og at lytte. Og så er alle enige om, at stemningen er bedre end i andre bands og orkestre. Man skal nemlig ikke øve hjemme, så der er ingen sure miner, fordi folk ikke har øvet. Det er også en fordel, at olietønderne ikke skal slæbes med hjem efter hvert møde. Og vigtigst af alt er det, at alle rimelig hurtigt kan lære at spille på olietønder.

I Vejle 1 har de et ikke helt almin-deligt band. De spiller nemlig ikke på trommer, basun og tvær-fløjte. En gang om ugen mødes de i to timer til hygge og musik på olietønder; de har nemlig valgt at bruge tønderne til andet end at bygge tømmeflåder med. BLUZ var med til et møde og kunne næsten ikke sidde stille, da de caribiske rytmer fossede ud i lokalet.

Yndlingsnummer:Brazil og Congratulations.Yndlingsting:Olietønderne

Yndlingskoncertsted: Legoland

TOP3Yndlings ting

ViDSTE Du AT:Fakta:Steel-bandet er en del af musikafdelingen i Vejle 1. Der er to grupper. En for nye medlemmer og en for dem, der har spillet lidt længere tid.

Tekst: Rikke Nord. Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

FDF Vejle 1Steel-band i

Samtale fremmerforståelsen

Salam projektet er i fuld gang rundt i det blå FDF-landskab. Måske du alle-rede har arbejdet som

SalamSlave og måske du allerede har danset kind-

dans og klappet sandkage til Salamsangen ’vi sejler langs med

Nilen’? Her på siderne kan du få et lille kig ind i den del af Salam, der handler om at TALE MED HINANDEN.

Det der med dialog ...Dialog handler jo bare om, hvordan vi som mennesker forholder os til hinanden. Grundidéen er, at samtale frem-mer forståelsen, og den sætning kan man jo koge megen dialogsuppe på. Hold fast, hvor går mange ting skævt, fordi folk ikke forstår hinanden.

Dialog er at turde lade sine meninger ændre sig gennem samtale og mødet med andre. Altså ikke gennem tale, men gennem sam-tale. Det handler derfor om at tale med hinanden i stedet for at tale til hinanden. Prøv lige at tygge på den!

I Salam forsøger vi at skabe samtaler om religion og tro, om kultur og forskelligheder, igennem møder med andre kulturer, som fx. da unge egyptere besøgte sletten og vork i efterårsferien.

Tekst: Trine KjærgaardFoto: Carsten Snejbjerg

20 - Tro og kristendom

- Er du dialogisk?1. Din lillebror smider en legetøjslast-bil i hovedet på dig og råber “dumme ko”, idet du træder ind ad døren efter skoletid, hvad gør du?

A. Pander ham én med din skoleta-ske og losser ham ind på sit værelse, mens du hvæser ’skrid pomfrit’!B. Siger til ham, bestemt men for-ståeligt, at det faktisk gjorde ondt og, at han straks bør sige undskyld.C. Lægger din taske ned og går ro-ligt hen imod ham, mens du dæmpet og oprigtigt spørger ham ’hvad det mon var, han gerne ville fortælle dig?’

2. I en gruppefremlæggelse i skolen får hele gruppen en række mere og mindre kritiske spørgsmål fra både lærere og elever bagefter. Hvordan forholder du dig til dette?

A. Du går i forsvarsposition, da du er 100% sikker på, at jeres argumenter og pointer holder. Du tager føringen i be-

svarelsen af spørgsmålene, da du er den stærkeste i gruppen til mundtlig fremstil-ling.B. Du afventer resten af gruppen og

vurderer på

TeST DIg SeLVkropssprog og øjne, hvem der bør svare på de enkelte spørgsmål. Du forsøger at dele taletiden ligeligt imellem jer alle i gruppen.C. Du gentager de indkomne spørgs-mål og vender dig mod gruppen og spør-ger åbent om der er nogen der vil svare på spørgsmålet. Du sørger for, at dine grup-pemedlemmer har forstået spørgsmålet og kommer med et grundigt og nuanceret svar.

3. Du kommer gående hen ad fortovet. Lidt fremme står to unge med sydame-rikansk udseende. De står med et by-kort og kigger op. I det de får øje på dig, går de hen imod dig. Hvad gør du?

A. Du kigger hastigt på dit ur, ser for-glemmende op mod himlen og sætter i et løb over på den anden side af gaden, væk fra de to. B. Du går dem i møde, og ser om du kan hjælpe dem på rette vej ved at bruge al din viden om kort- og lokal kendskab.C. Du går dem i møde og indleder en større samtale med dem om dansk og sydamerikansk kultur, om deres ophold og forventninger til Danmark og danskerne.

Flest C’er

Du er meget diplomatisk og har et stort over-skud i diskussioner og samtaler til at analy-sere situationer og personer. Din interesse for andres synspunkter og meninger smitter positivt af, på den dialog du indgår i. Du er udpræget et dialogisk menneske.

Flest B’er

Du balancerer mellem det åbne og det lukke-de. Vil ikke udlevere dig selv for meget, men er heller ikke benhård og principfast når det kommer til at give lidt af sig selv. Du er ofte meget præcis i debatter og diskussioner, og du spekulerer ikke synderligt over, hvad an-dre tænker om dig og det du siger. Du er moderat dialogisk.

Flest A’er

Du er noget temperamentsfuld og har det bedst med at have kontrol over tingene. Din nysgerrighed for det ukendte og frem-mede fylder meget lidt, og du holder dine egne meninger og dit privatliv tæt til kroppen. Du er ikke udpræget dialogisk.

4. En ophedet diskussion henne i sko-len om alkohol og unge er nærmest endt i en knude, hvor du står alene med det ene synspunkt overfor resten af klassen. Hvad gør du?

A. Du rejser dig resolut fra dit bord. Smækker tasken i og forlader klasselokalet med en højlydt kommentar ’hold kæft, hvor er I snæversynede...’B. Du rømmer dig og læner dig frem-ad på stolen, mens du på diplomatisk vis og på ny og urokkeligt fremfører de argumen-ter, du allerede har serveret i debatten.C. Du holder en kort pause, rømmer dig, hvoref- ter du stille og roligt vendt mod alle dine k lassekammerater spørger: ’Er der ikke en af jer, d e r vil forklare mig jeres synspunkt igen. Jeg vil rigtig gerne forsøge at se det fra jeres perspek-tiv, men skal altså have jeres hjælp...’.

Tekst: Morten Frouvne VincentzFoto: Rasmus A. Pedersen

�1

Idé til et seniormøde:

Lav en mødeaften omdialog og kulturmøde

TeST DIg SeLVI kulturmødets skær – et rollespil

Idé: Deltagerne skal gennem rollespil på en mødeaften opleve et kulturmøde med de frustrationer, misforståelser og problemer, det kan føre med sig. Forberedelse: Del gruppen op i to grupper:1. Nødhjælpsgruppen (2-3 deltagere).2. Stammefolket (resten af deltagerne). Nødhjælpsgruppen:Nødhjælpsgruppen er udsendinge fra vesten. De skal forsøge at komme ind på lokalsamfundet og hjælpe stammefolket med at løse de problemer de har. Nødhjælperne går væk fra resten af deltagerne. De får at vide at de skal lægge en plan for, hvordan de vil gribe kulturmødet an. Fx. hvordan de vil hjælpe stammefolket, få en opfattelse af hvordan stammefolket er, hvordan de vil behandle folket, tale til dem osv. Nødhjælperne må ikke se stammefolkets regler. Stammefolket:Grundregler:§ Stammen består af både mænd og kvinder.§ De bor i et ørkenlignende område.§ Stammefolket har et ritual som de fremmede skal udføre inden de bliver accepteret i gruppen. (måske skal de fremmede giv kindkys til høvdingen).§ De skal have et problem (fx vandmangel, sygdom blandt men nesker eller dyr, fjendtlige nabostammer etc.)§ Stammefolket må gerne finde flere regler. Efter ca. 20 min. i de to grupper, ankommer nødhjælpsgruppen til stammefol-ketsboplads. Herefter foregår resten som en samtale mellem nødhjælpsgruppen og stammefolket. Nødhjælpsgruppen skal forsøge at løse stammefolkets pro-blemer.

Til slut, bør man tage en grundig snak om hvordan samtalen forløb, hvor gik den godt, hvor gik den skævt, og hvorfor?

Se mere på salam.fdf.dk.

Dialog ifølge ordbogen = samtale hvor to eller flere personer udveksler syns-punkter. Modsat af mono-log.

22 - Billedreportage

Tekst: Sara LindeFoto: Dennis Skærup Højlund Andersen

Senior kursus - sneen faldt

Billedreportage - 23

Senior kursus - sneen faldt

I påsken mødtes senior-væbnere og seniorer fra hele landet til senior-kursus. Der vil være lige så mange minder fra kurserne, som der var

deltagere af sted, men et minde vil

nok være fælles for alle; nemlig mindet om et seniorkursus dækket af

et fint lag sne.

Sneen faldt kold og våd, og gjorde det surt at sove i telt og umuligt at have de shorts på optimisten havde pakket. Alle

de negative ting blev dog hurtigt opvejet af det sjov som sneen også medførte og de muligheder for lege, der aldrig før var leget på et seniorkursus. I nogle grupper

blev kælkene endda fundet frem.

Blev kulden for meget, havde de fleste heldigvis mulighed for at komme indenfor og finde varmen til et måltid mad, eller et dejligt varmt bad.

Tekst: Estrid L. StephansenFoto: Dennis Skærup Højlund Andersen

s-SPAND

Spræ

ngt b

ålkylli

ng Materialer: 1 godt stort bål1 bålrist,1 kylling1 kop upoppede popcornsmørsalt og peber

FDF kogebogen

1

2

3

4

Fremgangsmåde:

Fyld kyllingen med upoppede popcorn og smør.

Put lidt salt og peber på kyllingen.

Fyr kyllingen på bålet og vend den efter behov.

Når kyllingen flyver tværs gennem lejrpladsen, er den færdig