BETÆNKNINGOM

BORGERLIGPERSONREGISTRERING

AFGIVET AFET UDVALG NEDSAT DEN 31. MARTS 1970

AF INDENRIGSMINISTERIET

B E T Æ N K N I N G NR. 649

1972

J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse.Side

Indledning 5

Afsnit I. Sammenfatning 7

Afsnit II. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 11A. Tidligere overvejelser om indførelse af borgerlig personregistrering 11B. Overvejelser vedrørende rationalisering af ministerialbogsføreisen 13C. Administrationsrådets skrivelse af 20. marts 1969 til indenrigsministeriet 14

Afsnit III. Den nuværende registrering af personoplysninger 15A. Registrering i folkekirkens ministerialbøger 15B. Registrering i de anerkendte trossamfunds ministerialbøger 16C. Førelsen af de borgerlige personregistre i de sønderjyske landsdele 17D. Andre former for personregistrering 17E. Folkeregistrering 18

Afsnit IV. Planer for videreudvikling af CPR (CPR-2) 20

Afsnit V. Hovedtrækkene i et borgerligt personregistreringssystem 22

Afsnit VI. Administrative konsekvenser af indførelse af borgerlig personregistrering 26A. Ministerialbøgernes afskaffelse 26B. Afskaffelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele 27C. Folkeregistrenes opgaver 27D. Forbedring og rationalisering af personregistreringen 32E. Nyordningens betydning for borgerne 33F. Sikting og arkivering af personoplysningerne 34

Afsnit VII. Økonomiske konsekvenser af indførelse af borgerlig personregistrering 36A. Merudgifter for folkeregistrene 36B. Merudgifter for CPR 36C. Folkekirken 37D. Det samlede økonomiske resultat 38

Afsnit VIII. Overgangsproblemer i forbindelse med indførelse af borgerlig personregistrering.. 39

Afsnit IX. Personregistrering i Grønland og på Færøerne samt registrering af hændelser i ud-landet m. v 41

A. Grønland 41B. Færøerne 41C. Registrering af hændelser i udlandet 42D. Registrering af hændelser vedrørende udlændinge 42

Afsnit X. Personregistrering i Sverige og Belgien 43A. Sverige 43B. Belgien 45

BILAG.

1. Administrationsrådets skrivelse af 20. marts 1969 til indenrigsministeriet 47

2. Statistisk behandling af spørgeskemaundersøgelse vedrørende det arbejde, der i dag fore-tages ved præsteembederne med hensyn til ministerialbogsføringen 49

4

Side

3. Skrivelse af 8. februar 1972 fra udvalget til en række sognepræster med tilhørende spørge-skema 53

4. Skrivelse af 24. april 1972 fra Den danske Præsteforening 55

5. Skrivelse af 29. april 1972 fra Danmarks Kordegneforening 56

6. Oversigt over lønninger til præster, kordegne og kontrabogsførere m. v 57

7. Diagram med tilhørende bemærkninger over anmeldelse og registrering af fødsel, nuværen-de og eventuelt fremtidigt system 59

8. Principskitser for den fremtidige forretningsgang i folkeregistrene ved registrering af fød-sel, dødsfald, fornavn og ændring af slægtsnavn 63

9. Folkeregistrenes merudgifter ved indførelse af borgerlig personregistrering 72

10. Omkostningerne for det centrale system i forbindelse med historiske oplysninger 73

11. Beregning af folkekirkens besparelser ved indførelse af borgerlig personregistrering 74

Indledning.

Den 31. marts 1970 nedsatte indenrigsmini-steriet et udvalg med den opgave at redegørefor og bedømme de administrative og økono-miske konsekvenser i forbindelse med ensammenlægning af folkeregistrene og civil-standsregistrene.

Nedsættelsen af udvalget og udformnin-gen af dets kommissorium skete på bag-grund af en henstilling fra administrationsrå-det. I administrationsrådets skrivelse til in-denrigsministeriet af 20. marts 1969, der eroptaget som bilag 1 til betænkningen, hed-der det bl. a., at en række oplysninger vedrø-rende hele befolkningen nu registreres i treoffentlige registre, nemlig folkeregistrene,det centrale personregister og ministerialbø-gerne. Allerede ved folkeregistrenes opret-telse i 1924 var man inde på tanken om atlade folkeregistrene og civilstandsregistrenesmelte sammen til ét register for at undgådobbeltregistrering, men overvejelser heromhar hidtil ikke ført til noget resultat. Admi-nistrationsrådet oplyste endvidere, at kirke-ministeriet for sit vedkommende var langtfremme i overvejelser om en omlægning afministerialbogsførelsen, men man ville ikkefra kirkeministeriets side modsætte sig enfornyet overvejelse af, om der kan opnåsforenkling og besparelse ved indførelse af enborgerlig civilstandsregistrering. Et eventueltudvalg om spørgsmålet måtte dog efter kir-keministeriets opfattelse formentlig nedsæt-tes af indenrigsministeriet, men kirkemini-steriet ville være rede til at medvirke ved op-gavens løsning.

Udvalget har ved afgivelsen af nærvæ-rende betænkning haft følgende sammensæt-ning:Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt.Kontorchef Poul Jensen, Danmarks Stati-

stik.Civilingeniør Henrik Juhl, økonomi- og

budgetministeriet, administrationsdeparte-mentet.

Kommunaldirektør Gunnar Kraglund,Herning kommune.

Sekretær Torben Melchior, justitsministe-riet.

Direktør Henrik Nielsen, indenrigsministe-riet, sekretariatet for personregistrering(formand).

Fuldmægtig Erik Labori Olsen, Kommuner-nes Landsforening.

Kontorchef Frits Sørensen, staden Køben-havns statistiske kontor.

Ekspeditionssekretær Kai Winther-Jensen,kirkeministeriet.

Sekretær Klaus Elbæk-Jørgensen, indenrigs-ministeriet (tillige sekretær).Kommunaldirektør Gunnar Kraglund og

fuldmægtig Erik Labori Olsen har repræsen-teret Kommunernes Landsforening, medenskontorchef Frits Sørensen har været udpegetaf Københavns magistrat.

Sekretær Torben Melchior afløste den 15.juni 1971 fuldmægtig Jacques Hermann, ju-stitsministeriet, som medlem af udvalget, ogekspeditionssekretær Kai Winther-Jensen af-løste samme dato nuværende kontorchefNiels Holm, kirkeministeriet, som medlemaf udvalget. Endelig afløste fuldmægtig ErikLabori Olsen den 12. oktober 1971 nuvæ-rende kommunaldirektør Oluf Jensen somrepræsentant for Kommunernes Landsfore-ning.

Efter nedsættelsen har udvalget besluttetat anvende betegnelsen: »indførelse af bor-gerlig personregistrering« i stedet for beteg-nelsen: »sammenlægning af folkeregistreneog civilstandsregistrene«. Dette skyldes, atbetegnelsen »civilstandsregistrering« ikke eralmindelig anvendt og som følge deraf kanvære vildledende, særlig fordi der ved »civil-stand« ofte forstås »ægteskabelig status«.

Udvalget har afholdt i alt 7 møder og harendvidere aflagt besøg i et kordegnekontorfor at modtage en orientering om kirkebogs-føringen samt i indenrigsministeriet, sekreta-riatet for personregistrering, med henblik påen orientering om CPR.

I udvalgets 2. møde den 1. oktober 1970nedsattes en arbejdsgruppe bestående af ud-

valgets formand og sekretær samt af repræ-sentanterne for administrationsdepartemen-tet, Københavns kommune og en af Kom-munernes Landsforenings repræsentanter(kommunaldirektør Gunnar Kraglund). Ar-bejdsgruppen har forestået indsamlingen ogbearbejdelsen af det i betænkningen inde-holdte materiale og har i forbindelse hermedaflagt en række studiebesøg, således i Kø-benhavns og Herning kommuners folkeregi-

stre, i Åbenrå kommunes personregister samti Bruxelles. Besøget i Belgien fandt sted medsærligt henblik på at modtage en oriente-ring om de tekniske problemer, der er for-bundet med edb-registrering af oplysningerom fødsel, dødsfald, navne m. v. Arbejds-gruppen har afholdt i alt 18 møder.

Den hermed foreliggende betænkning ertiltrådt af alle udvalgets medlemmer.

København, den 16. juni 1972.

Johan Hvidtfeldt. Poul Jensen. Henrik Juhl.

Gunnar Kraglund. Torben Melchior. Henrik Nielsen.(Formand).

Erik Labori Olsen. Frits Sørensen.

Kai Winther-Jensen. Klaus Elbæk-Jørgensen.(Sekretær).

6

Afsnit I.

Sammenfatning.

Udvalgets kommissorium har været at rede-gøre for og bedømme de administrative ogøkonomiske konsekvenser af indførelse afborgerlig personregistrering. Det har deri-mod ikke været pålagt udvalget at tage stil-ling til, hvorvidt indførelse af borgerlig regi-strering ud fra samtlige i betragtning kom-mende hensyn - herunder kirkelige syns-punkter - må anses for ønskelig, og betænk-ningen indskrænker sig derfor til en overvej-ende teknisk beskrivelse og vurdering af defordele og ulemper, der er forbundet medindførelse af borgerlig personregistrering.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse be-skrives i betænkningens afsnit II. Det førsteforslag om indførelse af borgerlig registre-ring blev fremsat i rigsdagen i 1859, menhverken overvejelserne i forbindelse hermedeller adskillige senere overvejelser har førttil, at forslag herom har kunnet gennemfø-res. Fra kirkeministeriets side har man i ste-det løbende foretaget en vis tilpasning af kir-kebogsførelsen til mere moderne principper,men særlig efter oprettelsen af det centralepersonregister (CPR) i 1968 er det faldet iøjnene, at en række ens oplysninger om be-folkningen (fødsel, dødsfald, navn m. v.) re-gistreres i 3 offentlige registre: kirkebø-gerne, folkeregistrene og CPR, og admini-strationsrådet henstillede på denne baggrundi 1969 til indenrigsministeriet at foretage enfornyet overvejelse af spørgsmålet om indfø-relse af et enstrenget personregistreringssy-stem ved indførelse af borgerlig registrering.

De nuværende regler for registrering afpersonoplysninger er gengivet i kortfattetform i betænkningens afsnit III. I kirkebø-gerne (ministerialbøgerne), der indførtes i1645-46, registreres navnlig oplysninger omfødsler, dødsfald, navne og vielser. Ministe-rialbøger føres såvel af folkekirkens præster(og kordegne) som af menigheder inden forde anerkendte trossamfund. I de sønderjyskelandsdele indførtes dog i 1874 borgerlige

personregistre, og denne ordning blev bibe-holdt efter genforeningen i 1920. I folkeregi-strene, der oprettedes i 1924, registreres pågrundlag af ministerialbøgernes og personre-gistrenes oplysninger også oplysninger omfødsler, dødsfald, navne og vielser. Endvi-dere registreres andre oplysninger om denægteskabelige status, navnlig skilsmisser,samt adresser. I CPR, der som nævnt opret-tedes i 1968, er samtlige aktuelle folkeregi-steroplysninger registreret ved hjælp af edb,og CPR administrerer tillige den særlige per-sonnummerordning (CPR-numrene).

I betænkningens afsnit IV er der redegjortfor indenrigsministeriets planer med hensyntil en modernisering af CPR. Den tekniskeudvikling har medført, at man ved at om-lægge det nuværende magnetbåndssystem tilet system med direkte tilgængelige edb-lagrekan opnå at gøre ajourføringen af registrethurtigere, således at aktualitetsværdien afpersonoplysningerne bliver den højest mu-lige. Samtidig kan udnyttelsen af registretfor andre offentlige myndigheder lettes ogforbedres. Ved moderniseringen af CPR(CPR-2) vil såvel folkeregistrene som de of-fentlige myndigheder, der udnytter CPR-op-lysningerne, blive forsynet med edb-termina-ler, f. eks. fjernskrivere, der via telenettetkobles direkte til CPR. En realisering afdisse planer vil formentlig tidligst væremulig i løbet af 1975.

For at kunne foretage en beskrivelse ogvurdering af konsekvenserne af indførelse afborgerlig registrering har udvalget først måt-tet overveje, hvorledes hovedtrækkene i etborgerligt personregistreringssystem i givetfald vil blive. Udvalgets overvejelser heromer indeholdt i betænkningens afsnit V. Deter udvalgets opfattelse, at et borgerligt per-sonregistreringssystem bør baseres på folke-registrene og CPR. Der er endvidere enighedi udvalget om, at afgørende tekniske og ad-ministrative hensyn taler for, at borgerlig re-

8

gistrering i givet fald først indføres efter, aten modernisering af CPR (CPR-2) er gen-nemført, idet der i anvendelsen af den mo-derne edb-teknik ligger meget store mulighe-der for rationalisering og forbedring af regi-streringseffektiviteten. Det kan ikke ansesfor tilfredsstillende alene at overføre de nu-værende manuelle registreringsfunktionerfra folkekirkens præster og kordegne m. fl.til folkeregistrene, og udvalget har derforikke gjort konsekvenserne af en sådan ord-ning til genstand for selvstændig overvejelse.

I afsnit V findes endvidere en skitse tildataindholdet i et således integreret person-registreringssystem samt redegørelser forvisse principielle forhold ved etableringen afborgerlig personregistrering, såsom anmel-delser, indberetninger, folkeregistrenes ogCPR's funktioner samt registreringsstedet.

Udvalgets overvejelser angående de admi-nistrative og økonomiske konsekvenser afindførelse af borgerlig personregistrering erindeholdt i betænkningens afsnit VI og VII.

Ministerialbøgernes afskaffelse vil for fol-kekirken betyde en ikke uvæsentlig admini-strativ arbejdslettelse. På grundlag af en afudvalget foretaget spørgeskemaundersøgelseskønner udvalget, at det nuværende registre-ringsarbejde i folkekirken har et omfang,der svarer til heltidsbeskæftigelse af henved300 personer. Indførelse af borgerlig regi-strering betyder imidlertid ikke, at folkekir-kens tjenestemænd kan fritages for ethvertregistreringsarbejde. Der skal fortsat foreta-ges registrering af kirkelige vielser og i etvist omfang af navne samt endelig af rentkirkelige handlinger, f. eks. dåb, konfirma-tion og begravelse. Udvalget anslår, at ar-bejdsbyrden vil blive formindsket med mel-lem 2/3 og 3/4 eller med ca. 200-225 perso-ners fulde arbejdskraft.

Personregistrene i de sønderjyske lands-dele kan helt afskaffes. Hvor personregister-førerne er kommunalt ansatte, forudsættesdisse at kunne overgå til anden kommunalbeskæftigelse, eventuelt i folkeregistret.Hvor personregistrene føres af sognefoge-derne, bør det gøres til genstand for nær-mere overvejelse, hvilken betydning bortfal-det af registreringsopgaven bør få for de søn-derjyske sognefogedstillinger, der - som idet øvrige land - allerede nu er beskåret forvæsentlige dele af deres tidligere indhold.

Folkeregistrenes nye opgaver vil bestå i at

modtage anmeldelser direkte fra borgerneangående fødsel, dødsfald, navn m. v. samt iat foretage registrering af disse oplysninger iCPR. Indførelse af borgerlig registrering be-tyder ikke nødvendigvis, at de gældende reg-ler om anmeldelse m. v. må ændres. Da ud-valget som et led i sit arbejde imidlertid hargennemgået de gældende anmeldelsesreglerm. v., er det dog fundet hensigtsmæssigt i be-tænkningen tillige at medtage konklusio-nerne af de overvejelser, som denne gennem-gang har givet anledning til, uanset om dissespørgsmål i et vist omfang kan siges at faldeuden for udvalgets kommissorium.

Fristen for navngivning henstilles såledesforkortet væsentligt. Denne frist er nu ét år,i de sønderjyske landsdele dog kun to måne-der. Efter udvalgets opfattelse taler afgø-rende administrative hensyn for at forkortenavngivningsfristen til én uge, fordi anmel-delse og registrering af fødsel og navn i såfald kan ske samtidig. Dersom en så kortfrist ikke umiddelbart kan anses for accepta-bel, vil en fristforkortelse til f. eks. to måne-der - som i de sønderjyske landsdele - alli-gevel være af værdi. Såfremt en to månedersfrist indføres, vil der formentlig fortsatknytte sig interesse til at bibeholde adgangentil at lade navngivningen ske ved dåb, og ud-valget kan for sit vedkommende tilslutte sigen sådan ordning.

Udvalget foreslår endvidere, at borgernespligt til at anmelde dødsfald til skifterettenophæves, og at der sker forskellige ændrin-ger i reglerne om anmeldelse af ændring afslægtsnavn og om registrering af mellem-navn.

Udvalget forudsætter, at den kirkelige vi-elses borgerlige gyldighed bibeholdes.

På grundlag af principskitser for forret-ningsgangen i folkeregistrene under et sy-stem med borgerlig registrering anslår udval-get, at indførelse af borgerlig registrering vilmedføre behov for ansættelse af højst 70 nyemedarbejdere i alle landets folkeregistreunder ét.

Det er udvalgets opfattelse, at de væsent-ligste administrative konsekvenser ved ind-førelse af borgerlig registrering ligger dels imuligheden for at øge den samlede personre-gistrerings effektivitet, dels i mulighedernefor at gennemføre en betydelig rationalise-ring af selve registreringsarbejdet. En for-bedring af effektiviteten opnås især ved, at

alle personoplysninger, også de historiske,samles ét sted (i CPR), hvorved udnyttelsenlettes betydeligt. Et udtryk for rationalise-ringseffekten findes i, at en arbejdsbespa-relse i folkekirken på ca. 200-225 mandårmodsvarer en arbejdsforøgelse i folkeregi-strene på højst 70 nye medarbejdere. Forkla-ringen herpå er især, at den nuværende dob-beltregistrering (registrering såvel i ministe-rialbøger som i folkeregistre) undgås. Endvi-dere betyder anvendelsen af edb i sig selv envæsentlig nedskæring af det manuelle ar-bejde, og endelig må der antages at ligge enikke ubetydelig rationaliseringsgevinst i, atantallet af registreringssteder nedskæres fraca. 2.000 sogne til 277 folkeregistre.

Set fra borgernes side vil det ved indfø-relse af borgerlig registrering i overensstem-melse med udvalgets skitse være af betyd-ning, at brugen af attester vil kunne ind-skrænkes væsentligt, idet offentlige myndig-heder i stedet for som nu at forlange attestfor de almindelige personoplysninger (f. eks.fødselsdato eller ægteskabeligt forhold) kanog bør indhente eller kontrollere disse oplys-ninger ved direkte opslag i CPR. I øvrigt måder lægges vægt på at lette anmeldelsesplig-ten for borgerne mest muligt, f. eks. ved ind-retning af hensigtsmæssige og let tilgænge-lige anmeldelsesblanketter.

Det er af stor betydning at sikre, at ingenaf personoplysningerne går tabt for efterti-den, og at oplysningerne kan være til stede iarkiverne i en hensigtsmæssig og tilgængeligform. Efter de for udvalget foreliggende op-lysninger vil edb-teknikken kunne opfyldekravene til sikkerhed i opbevaringen. I for-hold til den hidtidige arkivering af protokol-ler og andet skriftligt materiale har edb-ma-terialet endvidere den væsentlige fordel, atdet kan Røres mere tilgængeligt for udnyt-telse, end det er muligt med de nuværendearkiveringsformer.

Udvalget har anslået, at de økonomiskekonsekvenser for folkeregistrene ved indfø-relse af borgerlig registrering er merudgifteri størrelsesordenen 3 mill. kr. årligt, sva-rende til den anslåede lønudgift for ca. 70nve medarbeidere. Hertil kommer forøgedeudgifter for CPR, idet CPR bl. a. skal indret-tes på at kunne opbevare betvdelige mæng-der af historiske data. Det anslås, at udgiftenhertil i de første 10—15 år ikke vil overstige1 mill. kr. årligt. Der vil altså blive tale om

en omkostningsforøgelse for folkeregistreneog CPR af størrelsesordenen 4 mill. kr. årligtved indførelse af borgerlig registrering. Detmå bemærkes, at denne beregning — ligesomudvalgets øvrige redegørelser og bedømmel-ser - hviler på den forudsætning, at CPRforud for indførelsen af borgerlig registre-ring er blevet omlagt til et direkte tilgænge-ligt register (CPR-2).

Overfor den nævnte omkostningsforøgelsestår en omkostningsbesparelse for folkekir-ken, som udvalget mener at kunne anslå tilstørrelsesordenen 10 mill. kr. årligt. Kun endel af denne teoretiske omkostningsbespa-relse vil imidlertid kunne realiseres. Såledesvil der næppe kunne blive tale om en direktebesparelse for så vidt angår præstelønnin-gerne, men præsterne vil få en ikke uvæsent-lig arbejdsledelse, som kan komme detegentlige kirkelige arbejde til gode. Der vilsnarere kunne blive tale om en reel bespa-relse for så vidt angår kordegnelønningerne.Indførelse af borgerlig registrering vil efterudvalgets opfattelse i høj grad nødvendig-gøre overvejelser om kordegnenes fremtidigefunktioner, idet en overvejende del af kor-degnenes nuværende arbejde består i føringaf ministerialbøgerne. Der var i 1970-71ansat i alt 277 kordegne, for hvis vedkom-mende lønninger m.v. udgjorde i alt ca. 12mill. kr.

Angående tidspunktet for en eventuel ind-førelse af borgerlig registrering peger udval-get i betænkningens afsnit VIIT på, at om-lægning af personregistreringen fra kirkeligetil borgerlige myndigheder først bør ske, nården tidligere nævnte modernisering af CPR(CPR-2) er indkørt og fungerer tilfredsstil-lende i alle led. Følges denne fremgangs-måde, og bliver moderniseringen af CPRsom forudsat aktuel i 1975, vil indførelse afborgerlig registrering formentlig kunne findested i 1978 eller 1979. Med en sådan etape-plan opnås efter udvalgets skøn indlvsendefordele i henseende til en koordineret plan-lægning af det nye registreringssystem, sik-kerhed for at svstemet er funktionsdygtigtsamt en rimelig tid til afvikling af den bestå-ende registreringsordning.

I betænkningens afsnit IX og X redegøresendelig for forholdene i Grønland og r>åFærøerne m. v. samt for personregistrerin-gen i Sverige og i Belgien. I Sverige har mani modsætning til Danmark altid haft et én-

9

strenget personregistreringssystem, idet fol-keregistreringen ikke har været henlagt tilborgerlige myndigheder (folkeregistrene),men er blevet varetaget af præsterne. Derforventes nu imidlertid i løbet af kort tidtruffet beslutning om overførsel af personre-

gistreringen til borgerlig myndighed, for-mentlig til skattevæsenet. I Belgien indførtesallerede omkring år 1800 borgerlig personre-gistrering, og et centralt, integreret personre-gister er for tiden under opbygning.

10

Afsnit IL

Baggrunden for udvalgets nedsættelse.

A. Tidligere overvejelser om indførelse afborgerlig personregistrering.

I tidens løb er der blevet gjort gentagne for-søg på at indføre borgerlige personregistre tilafløsning af de kirkeligt førte registre, bl. a.under indtryk af, at borgerlig registrering ef-terhånden blev indført adskillige steder i ud-landet, f. eks. i Frankrig og i TYskland.

Privat lovforslag, 1859.Et den 13. december 1859 i folketingetfremsat, privat lovforslag om sognebøgerog deres førelse m. m. (Rigsdagstidende1859-60, Anhang A, sp. 363) tilsigtede isærat indføre det tvungne borgerlige ægteskab.Forslaget vakte betydelig modstand i offent-ligheden, og det til behandling af forslagetnedsatte folketingsudvalg indstillede det tilforkastelse, idet der ikke fandtes at eksistere»nogen bestemt trang for øjeblikket til atindføre den foreslåede forandring« (Rigs-dagstidende 1859-60, Anhang B, sp. 273).

Privat lovforslag, 1896.Den 24. oktober 1896 fremsattes i folketin-get fra privat side et forslag til lov om ægte-skabs indgåelse, der ligesom lovforslaget i1859 tilsigtede at indføre almindeligt borger-ligt ægteskab (Rigsdagstidende 1896-97,Tillæg A, sp. 2329). Forslaget blev vedtageti folketinget, men i landstinget nægtedesdets overgang til 2. behandling.

Justitsministeriets forslag til lov om ægte-skabs indgåelse, 1902.

Den 7. november 1902 fremsatte justitsmini-steren i folketinget et lovforslag, der byggedepå forslaget fra 1896 og ligesom dette tilsig-tede at afskaffe kirkelig vielse (Rigsdagsti-dende 1902-03, Tillæg A, sp. 3113). Forsla-get blev vedtaget i folketinget, men tilbage-sendt to gange fra landstinget i ændret skik-

kelse, hvorefter folketinget opgav at føresagen videre. I anledning af lovforslaget ogden debat, der var blevet rejst, anmodedeministeriet for kirke- og undervisningsvæse-net derimod det i henhold til lov nr. 89 af15. maj 1903 nedsatte kirkelige udvalg omat overveje, om det ikke måtte anses for øn-skeligt at indføre de fra de fleste europæiskestater kendte civilstandsregistre eller sogne-bøger. Det kirkelige udvalg kom til det re-sultat, at kirken, når staten anser førelse afsognebøger for ønskelig, ikke kan rejsenogen indvending herimod, og at det princi-pielt må erkendes for rigtigt, at oplysningerom den enkeltes borgerlige forhold optages isærlig dertil indrettede bøger. »På denanden side må udvalget fremdrage, at det formange præster vil være et føleligt savn, omdet ikke længere skal være dem, der modta-ger de oplysninger, som tilsigtes optaget isognebøgerne, så at de kun har at føre mini-sterialbøger over de kirkelige handlinger.Dels bortfalder herved en opfordring forsognefolkene til besøg i præstegården, delsgår præsten glip af de oplysninger om for-hold i sognet, som det vil være af største in-teresse for ham at vide besked med«.

Kirke- og undervisningsministeriets forslagtil lov om anmeldelse af fødsler, dødsfald og

ægteskab m. m., 1912.Et af kirke- og undervisningsministeren den26. januar 1912 i landstinget fremsat lovfor-slag om anmeldelse af fødsler, dødsfald ogægteskab m. m. (Rigsdagstidende 1911-12.Tillæg A, sp. 4369) tilsigtede ikke at indføreborgerlig registrering, men at forbedre denkirkelige registrering, især ved at afskaffe re-gistreringen i de anerkendte trossamfundsprotokoller samt ved tillige at registrere bor-gerlige vielser i kirkebøgerne. I motiverneudtaltes det angående en rent borgerlig regi-strering, at ministeriet ikke fandt for øjeblik-

12

ket at turde fremkomme med forslag herom,bl. a. fordi gennemførelsen af forslaget villevære forbundet med ikke ubetydelige om-kostninger. Lovforslaget blev vedtaget ilandstinget, omend et mindretal i udvalgetville foretrække oprettelse af »borgerligekontorer« (Tillæg B, sp. 1847). Derimodkunne der ikke skabes flertal for lovforsla-get i folketinget. Det til forslagets behand-ling nedsatte udvalg henstillede i stedet tilministeren at foretage en undersøgelse af vil-kårene for indførelse af slægtsbøger, førte afborgerlige institutioner, og særlig af omkost-ningerne derved (Tillæg B, sp. 3849).

Genforeningen med Sønderjylland.Ved lov nr. 258 af 28. juni 1920, der ind-førte dansk person-, familie- og arveret i desønderjyske landsdele, opretholdtes de tyskebestemmelser om borgerlig registrering. Imotiverne til loven (Rigsdagstidende1919-20, Tillæg A, sp. 7337) anførtes detsom begrundelse herfor, at det i høj gradville være ønskeligt at få tilsvarende registrei det øvrige Danmark, og at der derfor vargod grund til at bevare disse registre. Pådenne baggrund anmodede kirkeministerietdet i henhold til lov nr. 513 af 10. september1920 nedsatte kirkelige udvalg om særlig atoverveje spørgsmålet om kirkebogsførelsen iforhold til de borgerlige personregistre, idet»en ensartet ordning for hele landet af disseforhold . . . ikke blot (er) ønskelig, men såat sige nødvendig«. Udvalgets forslag af 1922kom imidlertid til at betegne et kompromis,idet der ganske vist blev foreslået oprettetsærlige sognebøger, men disse skulle - somhidtil ministerialbøgerne —føres af sognepræ-sterne. Det af udvalget udarbejdede forslagtil lov om indforelse af sognebøger blev ikkefremsat på rigsdagen.

Folkeregisterkommissionens betænkningaf 1922.

I den af indenrigsministeriet den 29. oktober1920 nedsatte kommission til undersøgelseaf spørgsmålet om indførelse af et folkeregi-ster overvejedes det, hvorvidt folkeregistrenetillige burde tjene som civilstandsregistre,således at førelsen af ministerialbøger kun-ne undgås. Overvejelserne fandt sted påbaggrund af en forespørgsel i folketingettil indenrigsministeren (Rigsdagstidende

1920-21, Folketingets forhandlinger, sp.1049, 1097 og 1627). Kommissionen fandt,at indførelse af borgerlig registrering villebetyde et fremskridt, men mente alligevelikke at burde fremkomme med et så vidtgå-ende forslag, idet et sådant forslag antageligville møde modstand fra forskellig side ogderved berede vanskelighed for indførelsenaf folkeregistrene.

Betænkning om civilstandsregistrering, afgi-vet i 1951 af et af justitsministeriet nedsat

udvalg.Et af justitsministeriet i 1938 nedsat udvalgafgav i 1951 betænkning, bl.a. indehol-dende et udkast til lov om registrering affødsler og dødsfald m. v. Ifølge udkastetskulle der indføres særlige personbøger, somi kommuner med flere sogne skulle føres vedkommunalbestyrelsens foranstaltning, men iøvrigt af sognepræsten. Forslaget betegnedesåledes et kompromis mellem en rent borger-lig registrering og den hidtidige kirkelige re-gistrering. Kompromiset var nødvendigt,fordi der overfor tanken om et fælles regi-ster for civilstandsregistrering og folkeregi-strering blev rejst stærke indvendinger afkirkeministeriets repræsentanter i udvalget.Der blev ikke på grundlag af betænkningenfremsat lovforslag i rigsdagen.

Lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelseaf fødsler og dødsfald.

Under lovforslagets første behandling i fol-ketinget (Folketingstidende 1967-68, 2.samling, sp. 901) udtalte ordføreren for So-cialdemokratiet (den tidligere kirkemini-ster) , at han principielt ikke havde noget atindvende imod, at kirken blev fritaget forden borgerlige funktion, som registreringener. Mange præster ville endda sikkert føledet som en lettelse at komme af med den, ogder var vist efterhånden enighed om, at regi-streringen ikke er noget kirkeligt aktiv. Nårder desuagtet ikke blev stillet forslag omindførelse af borgerlig registrering, skyldtesdette især, at den hidtidige ordning er prak-tisk for borgerne, og at der antagelig villeblive tale om en fordyrelse, hvis folkeregi-strene skulle antage det fornødne personalefor at udføre det arbejde, som nu udføres affolkekirken.

Ordføreren for Det radikale Venstre pe-

13

gede derimod på, at en ordning med direkteanmeldelse til folkeregistrene, hvis indholdsamles i det centrale personregister, villevære sserdeles effektiv og spare statskassenfor store udgifter samt præsterne for enmængde kontorarbejde. Ved indforeisen afborgerlig registrering kunne der endvidereopnås retsenhed mellem de sønderjyskelandsdele og det øvrige land.

Ordførerne for Socialistisk Folkeparti ogVenstresocialisterne tilkendegav ligeledes, atdet efter al sandsynlighed ville være bådepraktisk og økonomisk bedre at gå over tilborgerlig registrering.

Kirkeministeren erklærede sig for sit ved-kommende enig i de af ordføreren for Soci-aldemokratiet fremsatte betragtninger, idetanmeldelse af fødsel og dødsfald er en rentborgerlig sag, der intet har at gøre med kir-ken eller med dens forkyndelse.

Lov nr. 239 af 10. juni 1968 om folkeregi-strering.

Ved lovforslagets 1. behandling den 8. de-cember 1967 (Folketingstidende 1967-68,1. samling, sp. 2232) udtalte indenrigsmini-steren, at han personlig måtte være tilhæn-ger af en borgerlig registrering, bl. a. fordider herved kunne skabes retsenhed i landet.Ordførerne for Socialistisk Folkeparti ogVenstresocialisterne anbefalede nærmere atoverveje mulighederne for indførelse af an-meldelse til folkeregistrene, jfr. også den for-nyede 1. behandling af lovforslaget efter val-get i januar 1968 (den 5. marts 1968, Folke-tingstidende 1967-68, 2. samling, sp. 581).

B. Overvejelser vedrørende rationalisering afministerialbogsFørelsen.

Gennem de seneste år har behovet for ratio-nalisering og modernisering af den gældendeordning med hensyn til førelsen af landetsministerialbøger gjort sig stadig stærkeregældende.

Som nævnt ovenfor under A er hertil sig-tende forslag da også blevet fremført fleregange, f.eks. i 1912 og i 1922, uden at dedog har kunnet gennemføres. Bortset herfraer der løbende sket en vis tilpasning af mini-sterialbogsførelsen til mere moderne prin-cipper.

Kirkeministeriets udvalg af 1964.I 1964 nedsatte kirkeministeriet et udvalg tilundersøgelse af, i hvilket omfang den kirke-lige administration som helhed måtte kunnelettes, simplificeres og effektiviseres ud frade erfaringer og fremskridt, der i de senereår er gjort såvel inden for den offentlige ad-ministration som i private virksomheder.Kort tid efter nedsættelsen af dette udvalgpåbegyndtes imidlertid under indenrigsmini-steriet planlasgningen af et centralt personre-gister for hele landets befolkning (CPR), ogkirkeministeriet fandt det under hensyn her-til mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet omrationalisering og modernisering af ministe-rialbogsførelsen blev udskilt fra dette ud-valgs opgaver og taget op til behandling i etsærligt udvalg.

Kirkeministeriets udvalg af 1967.Kirkeministeriet nedsatte herefter i 1967 etudvalg angående rationalisering af mmisteri-albogsførelsen, i hvilket foruden kirkemini-steriet tillige indenrigsministeriet, justitsmi-nisteriet, Danmarks Statistik og ministerietfor kulturelle anliggender (rigsarkivet) blevrepræsenteret. Til medlemmer af udvalgetudpegedes endvidere repræsentanter for mi-nisterialbogsførerne. I dette udvalg forhand-ledes følgende spørgsmål:

Samarbejdet med minisferialbogsføreme (ogde sønderjyske personregistre) på den eneside og folkeregistrene og det centrale per-sonregister på den anden side angående fød-

selsregistreringen.På grundlag af udvalgsarbejdet gennemfør-tes lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmel-delse af fødsler og dødsfald.

En ændring af registreringsstedet for fødslerog dødsfald.

Efter de gasldende regler skal fødsler ogdødsfald anmeldes til ministerialbogsførereni det sogn, i hvilket fødslen eller dødsfaldetfinder sted (hændelsesstedet). En ændringaf denne tilstand, således at anmeldelse i ste-det skulle ske til ministerialbogsføreren i re-spektive moderens bopælssogn og i den af-dødes hidtidige bopælssogn, ville efter ud-valgets opfattelse bl. a. føre til en jævnerefordeling af arbejdsbyrden mellem ministeri-

14

albogsførerne og til lettelser for borgerne.Udvalgets forslag om denne ændring af reg-lerne for ministerialbogsførelsen blev ikkeimødekommet af kirkeministeriet, væsent-ligst som følge af den korte tidsfrist, der afhensyn til den forestående etablering af CPRvar levnet til at gennemføre denne reform.

Rationalisering af ministerialbogsjøringeni øvrigt.

Udvalget havde i øvrigt til hensigt at fort-sætte overvejelserne for at nå frem til enform for ministerialbogsførelse, der er så lidtarbejdskrævende som muligt og således be-skaffen, at præsterne i købstæderne kan fri-gøres for arbejdet med ministerialbogsføring,og den manuelle førelse af kontraministerial-bøger i landsognene vil kunne bortfalde.Som følge af den i det følgende nævnte hen-stilling fra administrationsrådet om at over-veje mulighederne for indførelse af borgerligregistrering samt nedsættelsen af nærvæ-rende udvalg er det videre arbejde i kirkemi-nisteriets udvalg angående rationalisering afministerialbogsførelsen imidlertid indtil vi-dere indstillet.

Kirkeministeriets struktur kommission.Senest har kirkeministeriets strukturkom-mission i sin i 1971 afgivne betænkning (be-tænkning nr. 610) foreslået, at kirkebogsfø-ring og attestudstedelse centraliseres indenfor hver af de foreslåede nye administrativegrundenheder, provstierne. I hvert provstiskal der efter forslaget oprettes et kirkekon-tor, der bl. a. skal varetage registrering afkirkelige handlinger. Foruden denne centra-lisering forudsættes der gennemført en ratio-nalisering af kirkebogsføringen og tilbage-meldingerne.

C. Administrationsrådets skrivelse af 20.marts 1969 til indenrigsministeriet.

Administrationsrådet havde allerede på ettidligt tidspunkt opmærksomheden henledtpå de muligheder for forenkling og bespa-relse, der eventuelt kunne ligge i indførelsenaf en borgerlig registrering i forbindelse medetableringen af et centralt personregister, ad-ministreret ved hjælp af edb.

Overvejelserne angående omlægninger ogtilrettelægninger af den kirkelige registre-ring, der i sig selv kunne indebære væsent-lige forenklinger, kunne efter administrati-onsrådets opfattelse ikke ændre på det for-hold, at en række oplysninger vedrørendehele befolkningen efter oprettelsen af CPRbliver registreret i tre offentlige registre,nemlig folkeregistrene, det centrale person-register og ministerialbøgerne (samt de søn-derjyske personregistre).

På administrationsrådets foranledningdrøftedes spørgsmålet om en sammenlæg-ning af registreringsvirksomheden på etmøde i kirkeministeriet den 18. februar1969. Kirkeministeren udtalte herunder, atman ikke ville modsætte sig en fornyet over-vejelse af spørgsmålet om indførelse af bor-gerlig registrering, men et eventuelt udvalgom spørgsmålet måtte dog efter kirkemini-steriets opfattelse formentlig nedsættes af in-denrigsministeriet, idet kirkeministeriet villevære rede til at medvirke ved opgavens løs-ning. På denne baggrund henstillede admini-strationsrådet den 20. marts 1969 til inden-rigsministeriets overvejelse at nedsætte etudvalg med den opgave at redegøre for ogbedømme de administrative og økonomiskekonsekvenser i forbindelse med en sammen-lægning af folkeregistrene og civilstandsregi-strene.

Afsnit III.

Den nuværende registrering af personoplysninger.

A. Registrering i folkekirkens ministerial-bøger.

Føring af kirkebøger med oplysning om sted-fundne fødsler, vielser, dødsfald m. v. blevpåbudt ved kgl. missiver af 20. maj 1645(Sjællands stift) og 17. maj 1646 (de øvrigestifter). Nærmere bestemmelser om kirke-bogsføringen blev bl. a. givet i Danske Lov(1683) og i Danmarks og Norges Kirkeri-tual (1685).

Ved reskript af 1. december 1812 indfør-tes den stadig i princippet gældende ord-ning, hvorefter kirkebøgerne skal føres i 2eksemplarer og på dertil anordnede skemaer.Samtidig indførtes betegnelsen ministerial-kirkebøger eller ministerialbøger.

Der findes ikke nogen samlet lov om regi-streringen i folkekirkens ministerialbøger,svarende f. eks. til lov om folkeregistrering.De vigtigste bestemmelser om borgernes an-meldelsespligt findes i lov nr. 225 af 31. maj1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald,medens de nærmere bestemmelser om mini-sterialbøgernes indhold og førelse er fastsatadministrativt, jfr. navnlig kirkeministerietscirkulære nr. 103 af 14. juli 1926, der inde'holder instruks om kirkebøgernes autorisa-tion, førelse, konferering, opbevaring m. v.

Hovedtrækkene i den nu gældende ord-ning er følgende:

Ministerialbøgernes indretning.Der føres tre protokoller: fødselsprotokol-len, vielsesprotokollen og dødsprotokollen.Hver protokol føres i to eksemplarer: hoved-ministerialbogen og kontraministerialbogen.Hovedministerialbogen føres af sognepræ-sten, og kontraministerialbogen af kordeg-nen eller - i sogne uden kordegn - af kirke-bylæreren, d. v. s. læreren ved skolen i denby, hvor kirken ligger. Førelsen af kontrami-nisterialbogen sker under sognepræstens op-

sigt, og de to bøger skal med jævne mellem-rum konfereres. Af sikkerhedshensyn skaldet »iagttages, at begge eksemplarer af kir-kebogen ikke nogen nat er under ét ogsamme tag«.

Endvidere føres en konfirmandprotokolog en protokol angående kirkelig velsignelseaf borgerligt indgåede ægteskaber.

Registreringsstedet.Som hovedregel finder registrering kun stedi det sogn, i hvilket vedkommende begiven-hed (f. eks. en fødsel eller et dødsfald) harfundet sted. Som følge af, at det største antalfødsler og dødsfald finder sted på sygehusog ikke i hjemmet, er registreringssognetofte et andet end bopælssognet, hvilket vednavngivelse og begravelse giver anledning tiltilbagemeldinger og registrering i flere kirke-bøger, jfr. nærmere nedenfor.

Ministerialbøgernes indhold.I ministerialbøgerne registreres dels oplys-ninger om personernes borgerlige forhold:fødsel (herunder afstamning), navn (herun-der stedfundne navneforandringer m. v.), vi-else og død, dels oplysninger om en rækkekirkelige handlinger m. v.: dåb, fremstillingi kirken af hjemmedøbte børn, konfirma-tion, kirkelig velsignelse af borgerligt indgå-ede ægteskaber, begravelse samt udtrædenaf folkekirken.

Registrering af fødsel, navngivelse og dødsker på grundlag af de fra borgerne mod-tagne anmeldelser. Anmeldelsesfristen er forfødsler i købstæderne 2 dage, på landet 8dage, jfr. dåbsforordningen af 30. maj 1828§ 9. Fristen for navngivelse er 1 år, jfr. lovaf 4. marts 1857 om forandring i forordningom dåben af 30. maj 1828. Tilhører foræl-drene ikke folkekirken eller et anerkendttrossamfund, har fristen dog tidligere kun

16

været 8 uger, jfr. lov af 13. april 1851.Denne 8 ugers frist, der i lang tid ikke blevhåndhævet, er nu ophævet ved den nye æg-teskabslov (lov nr. 256 af 4. juni 1969). Foranmeldelse af dødsfald er der ikke fastsatnogen tidsfrist, men i praksis antages fristenfor anmeldelse til skifteretten (»uopholde-lig«, jfr. skiftelovens § 1) at finde tilsva-rende anvendelse.

Tilbagemeldinger og indberetninger.I en række tilfælde skal der ske tilførsel omsamme begivenhed i flere ministerialbøger.Finder f. eks. navngivelse sted i et andetsogn end fødesognet, skal fødsels- og navne-oplysningerne registreres såvel i fødesognetssom i navngivelsessognets ministerialbog.Tilsvarende skal begravelse, der sker i etandet sogn end dødssognet, registreres såveli dødssognets som i begravelsessognets mini-sterialbog. Bl. a. fordi udskrifter kan rekvi-reres af enhver ministerialbog, hvori ved-kommende begivenhed er registreret, er detaf største betydning, at ministerialbøgerne eri nøje overensstemmelse med hinanden, ogfor at sikre dette er det pålagt ministerial-bogsførerne at afgive såkaldte tilbagemeldin-ger til hinanden. Pligten omfatter såvel bor-gerlige forhold, f. eks. navneforandringm. v., som kirkelige handlinger, f. eks. ud-træden af folkekirken.

Udover denne interne kommunikation på-hviler det ministerialbogsførerne at afgive enrække indberetninger til offentlige myndig-heder, især folkeregistrene, Danmarks Stati-stik og sundhedsmyndighederne. Sammenmed indberetningerne til embedslægen omstedfundne fødsler og dødsfald indsendes deaf jordemødrene udfærdigede anmeldelsersamt de af lægerne udfærdigede dødsatte-ster.

Endelig påhviler det ministerialbogsfø-rerne efter anmodning at udfærdige udskrif-ter (attester) af ministerialbøgerne til brugfor offentlige myndigheder eller private.

Arkivering af kirkebøgerne.[følge ministeriet for kulturelle anliggendersbekendtgørelse nr. 272 af 21. juni 1967 skalhovedministerialbøgerne afleveres til lands-arkiverne, når der er gået 100 år efter, at deer udskrevet. Kontraministerialbøgerne skal

for landsognenes vedkommende afleveres,når der er gået 10 år, og for købstadssogne-nes vedkommende, når der er gået 30 årefter udskrivningen.

Andre arkivalier skal som hovedregel ind-sendes til vedkommende landsarkiv, nårdisse er 30 år gamle. Pligten omfatter dogkun paternitetserklæringer, anmeldelser omnavneforandring og andre dokumenter, derindeholder hjemmel for stedfundne ændrin-ger i ministerialbogstilførslerne, medensf. eks. anmeldelser og attester, som benyttesved føringen af de løbende ministerialbøger,kan kasseres af sognepræsten på egen håndefter 5 års forløb, jfr. nærmere kirkeministe-riets cirkulære nr. 173 af 23. december1936.

B. Registrering i de anerkendte tros-samfunds ministerialbøger.

De fra folkekirken afvigende anerkendtetrossamfund kan under visse betingelseropnå statens anerkendelse med den virkningtil følge, at der ved (en ny) kgl. resolutionkan meddeles trossamfundets enkelte menig-heder og præster eller nogle af disse aner-kendelse, hvorved de således anerkendtepræster får ret til at foretage kirkelige hand-linger med borgerlig gyldighed samt ret ogpligt til at føre ministerialbøger og at ud-stede attester fra disse.

Af hensyn til samarbejdet mellem ministe-rialbogsførerne, folkeregistrene og CPR erdet dog ved lov nr. 225 af 31. maj 1968 fast-sat, at fødsler og dødsfald i modsætning tiltidligere altid skal anmeldes til folkekirkensministerialbøger, jfr. nærmere kirkeministe-riets cirkulære nr. 210 af 20. september1968.

Bortset herfra foretages der i en rækkemenigheder inden for de anerkendte tros-samfund - f. eks. det romersk-katolske ogdet mosaiske - registrering af navngivelse,navneforandringer og vielser.

Reglerne for registrering i de anerkendtetrossamfunds ministerialbøger svarer i øvrigtstort set til reglerne for registrering i folke-kirkens ministerialbøger, og der er fastsatstort set tilsvarende regler med hensyn til til-bagemeldinger, indberetninger og arkive-ring.

17

C. Førelsen af de borgerlige personregistre ide sønderjyske landsdele.

Ved lov nr. 258 af 28. juni 1920, der vedgenforeningen indførte dansk person-, fami-lie- og arveret i de sønderjyske landsdele, op-retholdtes bestemmelserne om de borgerligepersonregistre, der var blevet indført i 1874,da landsdelene hørte under det tyske rige.Opretholdelsen af denne særordning motive-redes med, at det i høj grad ville være ønske-ligt at få tilsvarende registre i det øvrigeDanmark, og at der derfor ville være godgrund til at bevare disse registre. De nær-mere regler om personregistrenes førelse fin-des nu i justitsministeriets bekendtgørelsenr. 375 af 22. december 1961, jfr. sammeministeriums cirkulære nr. 273 af sammedato. Der består herefter den forskel mellemSønderjylland og det øvrige land, at alle an-meldelser i Sønderjylland skal indgives til enborgerlig myndighed, og at det kun er denborgerlige myndighed, der kan udstede atte-ster og udskrifter med borgerlig gyldighed.De kirkebøger, der føres i de sønderjyskesogne, har kun betydning for registreringenaf de rent kirkelige handlinger, dog med denundtagelse, at kirkelige vielser i de sønderjy-ske landsdele som i det øvrige land har bor-gerlig gyldighed og registreres i kirkebogen.

Personregisterførerne.1 de kommuner, der rummer en tidligerekøbstad eller flække (Åbenrå, Haderslev,Tønder, Sønderborg, Nordborg, Christians-feld, Højer og Løgumkloster kommuner),føres personregistrene af borgmesteren,d. v. s. af en af kommunalbestyrelsen ansatog lønnet personregisterfører.

De øvrige 15 kommuner i Sønderjyllandsamt er inddelt i sognefogeddistrikter, og detpåhviler hver af sognefogederne at føre regi-strene for sit distrikt, medmindre andet be-stemmes af amtmanden.

Personregistrenes indretning.For hvert registreringsdistrikt føres to per-sonregistre under betegnelsen fødselsregisterog dødsregister. Ligesom ministerialbøgerneføres personregistrene i to eksemplarer, nem-lig et hovedregister, der kan føres for flereår, og et biregister, der føres for det enkeltekalenderår. Af enhver indførsel i hovedregi-8

stret skal der samme dag indføres en bekræf-tet afskrift i biregistret.

Personregistrenes indhold.Personregistrene indeholder oplysning omfødsel, navn og dødsfald. Registreringsstedetfor fødsel og dødsfald er - som for ministeri-albøgernes vedkommende - hændelsesstedet.Registreringsstedet for navneoplysninger er ialle tilfælde det samme som registreringsste-det for fødslen.

Med hensyn til fødsel, navn og dødsfaldindeholder de sønderjyske personregistre iøvrigt stort set de samme oplysninger somministerialbøgerne i det øvrige land.

Fristen for anmeldelse af fødsel er 1 ugeog for anmeldelse af fornavn 2 måneder.Dødsfald skal anmeldes senest den følgendesøgnedag.

Arkivering af personregistrene.Biregistrene afleveres hvert år inden den 15.januar til amtmanden, hvorfra de efter enkritisk gennemgang afleveres til landsarki-vet. Hovedregistrene beror fortsat alle hosvedkommende personregisterfører.

D. Andre former for personregistrering.

Ved siden af ministerialbøger og personregi-stre findes en række mere specielle formerfor registrering af personoplysninger. De vig-tigste af disse nævnes i det følgende.

Borgerlige ægteskabsbøger.Fra den 1. april 1970 er den borgerlige viel-sesmyndighed overalt borgmesteren.

Ifølge justitsministeriets cirkulære nr. 261af 18. december 1969 skal der i hver kom-mune føres en ægteskabsbog, hvori sted-fundne vielser indføres og underskrives afparterne, vidnerne og vielsesmyndigheden.Enhver tilførsel indføres tillige i et duplikataf ægteskabsbogen. Såvel bogen som dupli-katet føres som løsblade, der indgår i et afjustitsministeriet godkendt formularsæt.Som bevis for vielsen tjener en af den bor-gerlige vielsesmyndighed udfærdiget vielses-attest.

Retsbøger.Retsbøgerne indeholder bl. a. oplysning omseparation og opløste ægteskaber - ved skils-

18

misse eller omstødelse - samt om dødsfor-modningsdomme. Som bevis tjener domsud-skrifter fra retsbøgerne.

Separations- og skilsmissesager hosoverøvrigheden.

Overøvrigheden fører protokol over mæg-ling og vilkårsforhandling i anledning af ad-ministrativt bevilget separation eller skils-misse, men der føres ikke protokol over se-parationerne og skilsmisserne som sådanne.Oplysning herom må altså - ved hjælp afoverøvrighedens journaler — søges i sagerne.Som bevis for en separation eller skilsmissetjener en af overøvrigheden udfærdiget be-villing.

E. Folkeregistrering.

Betegnelsen »folkeregistrering« er indførtved lov nr. 239 af 10. juni 1968. Ifølgeloven omfatter betegnelsen dels den registre-ringsvirksomhed, der foregår i de kommu-nale folkeregistre, dels en central registre-ringsvirksomhed, nemlig i det af staten (in-denrigsministeriet) etablerede centrale per-sonregister (CPR). Nærmere bestemmelserom folkeregistrering findes i indenrigsmini-steriets bekendtgørelse nr. 353 af 9. oktober1968 om folkeregistre med senere ændrin-ger, i samme ministeriums cirkulære nr. 98af 9. juni 1956 (instruks for førelse af folke-registre) med senere ændringer, samt i enrække cirkulærer, cirkulæreskrivelser m. v.,der nærmere bestemmer, hvorledes folkere-gistrene skal medvirke til den centrale regi-strering.

Oprettelsen af kommunale folkeregistre.Folkeregistrene oprettedes på kommunaltinitiativ i samtlige landets kommuner i løbetaf året 1924, i København dog pr. 1. februar1923. I de sønderjyske landsdele var folkere-gistre (melderegistre) allerede blevet opret-tet ved en politiforordning af 1904 fra rege-ringspræsidenten i Slesvig.

Ønsket om folkeregistre skyldtes, at kirke-bøgerne ikke længere kunne tjene som regi-stre over den aktuelle befolkning, idet manikke som tidligere kunne regne med, at denovervejende del af befolkningen blev boendei det samme sogn livet igennem. Manglen afet register, der til enhver tid kunne give op-

lysning om indbyggernes aktuelle bopæl,vanskeliggjorde i høj grad administrationenaf de kommunale opgaver, i første rækkeskatteopkrævningen og udarbejdelsen af valg-lister.

Førelsen af folkeregistrene blev fra startenbetragtet som en kommunal opgave, d. v. s.at folkeregistrene i første række blev betrag-tet som hjælpemidler for den kommunaleforvaltning, og samtlige udgifter ved deresoprettelse og førelse afholdtes - og afholdes- af kommunerne.

Folkeregistrenes indhold.I folkeregistrene registreres en række af desamme oplysninger, som findes i ministerial-bøger og de andre foran nævnte personregi-stre, nemlig: fødsel, navn, familieforhold ogdødsfald.

Ved siden heraf registreres: CPR-num-mer, bopæl, stilling, statsborgerret og even-tuel umyndiggørelse samt forskellige merespecielle oplysninger.

Registreringen finder væsentligst sted pågrundlag af indberetninger fra andre offent-lige myndigheder, i første række ministerial-bogsførerne, overøvrighederne og domsto-lene.

Borgernes vigtigste pligt over for folkere-gistrene er at give underretning om ændringaf bopælen, såvel til folkeregistret i dengamle kommune som til folkeregistret i dennye kommune.

Folkeregistreringen omfatter alle perso-ner, der har bopæl her i landet.

Registreringsmåden i folkeregistrene.Folkeregistrene føres manuelt på hovedregi-sterkort, der er anbragt i adresseorden eftergadernes (vejenes) alfabetiske rækkefølge.Hovedregisterkortene er enten familiekort,d. v. s. kort, hvorpå samtlige familiemedlem-mer er opført, eller enkeltkort.

Som indgang til hovedregistret føres etnavneregister. På navnekortene anføres hverfor sig samtlige kommunens voksne indbyg-gere tilligemed stilling og adresse.

Hovedregistret er et aktuelt register, idetkort for personer, der dør eller fraflytterkommunen, udtages og anbringes i et af-gangsregister. I navneregistret opbevaresderimod samtlige kort for personer, der på

19

et tidspunkt siden 1924 har boet i kommu-nen.

Efter oprettelsen af CPR findes der yderli-gere et kartotek i de kommunale folkeregi-stre, nemlig de edb-udskrevne CPR-kort, derfor samtlige kommunens indbyggere udviserdet aktuelle indhold af CPR, herunder per-sonnummeret. Ved ændringer i CPR udskri-ves nyt CPR-kort, og det gamle kort kan kas-seres af folkeregistret.

Det centrale personregister (CPR).Allerede folkeregisterkommissionen stilledei 1922 forslag om oprettelse af et landsregi-ster, indeholdende alle oplysninger fra dekommunale folkeregistre. Folkeregistrenevar i første række tænkt som hjælpemidlerfor den kommunale administration, men etlandsregister kunne tillige betjene hele denstatslige administration samt tillige i et vistomfang private. Kommissionens forslag varimidlertid allerede af økonomiske grundeurealistisk.

Udviklingen medførte imidlertid, at folke-registrene i stadig stigende grad ønskedesudnyttet af andre administrationsgrene, ogpå en lang række områder iværksattes etsamarbejde med disse, f. eks. med sygekas-ser, udskrivningsvæsen, befolkningsstatistikog politiet. Denne udvidede brug var ved atsprænge rammerne for de traditionelle folke-registre, men ved fremkomsten af hulkort-teknikken og senere den elektroniske databe-handlingsteknik forbedredes mulighedernefor en hensigtsmæssig opbevaring og udnyt-telse af folkeregisteroplysningerne. Umiddel-bart efter krigens afslutning i 1945 blev dertaget initiativ til at foretage skatteberegnin-gen på hulkortanlæg med anvendelse af fol-keregisteroplysningerne. I 1952 oprettedesI/S Kommunernes Hulkortcentral, og i 1956I/S Jyske kommuners Hulkortcentral. Til-lige anskaffede Københavns, Frederiksberg,Århus og Odense kommuner egne hulkort-og senere edb-anlæg. De kommunale edb-

centraler er - med undtagelse af Køben-havns og Frederiksberg kommuners - i 1972sammensluttet i »Kommunedata I/S, amts-kommunernes og kommunernes edb-cen-tral«. I 1959 oprettedes statens og kommu-nernes fælles edb-central, I/S Datacentralenaf 1959.

Det var på denne baggrund naturligt pånyat undersøge muligheden for at oprette etlandsdækkende folkeregister, og ved gen-nemførelsen af en ny lov om folkeregistre-ring i 1968 bemyndigedes indenrigsministe-ren til at etablere et centralt personregister(CPR).

Det hører til CPR's vigtigste opgaver atadministrere CPR-nummerordningen, d. v. s.at tildele samtlige personer med bopæl i lan-det et personnummer. Idet CPR-nummeretanvendes som »kontonummer« såvel i CPRsom i en række andre offentlige edb-registre,er muligheden for udnyttelse af folkeregister-oplysningerne blevet meget væsentligt for-bedret. Driften af f. eks. det eksisterende kil-deskattesystem forudsætter således eksisten-sen af CPR, hvorfra oplysninger om skattey-dernes navne og bopæl m. v. indhentes.

De kommunale folkeregistre medvirker tildriften af CPR ved til dette at indrapporterestedfundne ændringer i de registrerede data,f. eks. flytninger, samt til- og afgange til sy-stemet (fødsler og dødsfald, ind- og udvan-dring) .

De kommunale edb-centraler medvirkerved dels at konvertere folkeregistrenes æn-dringsmeddelelser til maskinlæsbart me-dium, dels at udskrive de oven for nævnteCPR-kort m. v. til brug for folkeregistrene.

Den overvejende del af de maskinelle kørs-ler ved den ugentlige ajourføring af CPRfinder i øvrigt sted på I/S Datacentralen af1959.

Udgifterne ved driften af CPR afholdes afstaten (indenrigsministeriet), idet kommu-nerne dog afholder udgifterne ved indrap-porteringen af de løbende ændringer og dis-ses konvertering til hulkort.

Afsnit IV.

Planer for videreudvikling af CPR (CPR-2).

CPR har været i drift siden 1. april 1968, ogudnyttelsen af registret har i den forløbnetid været stadig stigende. Der er herigennemindhøstet erfaringer med hensyn til ajourfø-ringen af CPR og registrets udnyttelse, somdanner baggrund for planerne om videreud-vikling af systemet.

Driften af CPR baseres i dag på en renmagnetbåndsløsning, idet man ikke tidligere iDanmark har haft tilstrækkeligt kendskab tilden nyere teknik med medier med direktetilgang. Dette betyder bl. a., at både ajourfø-ringerne af registret og udtræk af oplysnin-ger må afvente de periodiske gennemløb afregistret, idet det har været anset for uøko-nomisk at foranstalte separate gennemløb afregistret specielt med henblik på udnyttel-sen. Disse gennemløb af registrene har sidenetableringen af CPR været gennemført 1gang om ugen. Den tvungne sorteringsorden(personnummerordenen) er også i et vistomfang belastende for edb-kørslerne, idetden bl. a. stiller krav til omsorteringer af da-tamateriale i et betydeligt omfang.

De foreliggende planer for videreudvik-ling af CPR indebærer, at registrene helteller delvist omlægges til medier med direktetilgang (plader, tromler eller lignende). Her-ved åbnes der mulighed for både at ajour-føre CPR's enkelte oplysninger direkte og atuddrage oplysninger af CPR direkte, uden atdet er nødvendigt at gennemløbe hele regi-stret.

Udnyttelsen af en sådan umiddelbar ad-gang til CPR's oplysninger forudsætter, atvedkommende offentlige myndigheder - forså vidt angår ajourføringen af CPR folkere-gistrene - forsynes med terminaler, som viadet offentlige telenet sættes i forbindelsemed CPR-systemet. Sådanne terminaler kanf. eks. være skrivemaskineterminaler ellerskærmterminaler. De sidstnævnte kan forsy-nes med en skriver, som kan tilvejebringe enpapirkopi af skærmbilledet. En terminal kan

også være en datamaskine på en offentlig da-tacentral, som ved at blive koblet til CPRumiddelbart vil kunne uddrage større ud-træk af CPR (masseudtræk).

En sådan omlægning af CPR's teknik for-udses at ville give mulighed for store ratio-naliseringer.

I folkeregistrene vil opstillingen af en ter-minal med direkte tilgang til CPR betyde, atde indløbne ændringer til folkeregistret om-gående kan vidererapporteres til CPR ogderved bidrage til systemets hurtigere ajour-føring. Medens CPR's dataindhold i dag eraf en god kvalitet, er aktualiteten af dataind-holdet mindre tilfredsstillende, idet der bl. a.på grund af de ugentlige intervaller mellemajourføringerne hengår for lang tid, indenændringerne gennemføres i CPR. En forbed-ret aktualitet vil komme alle CPR's brugeretil gode. Endvidere vil direkte tilgang tilCPR og dermed muligheden for at søge i sy-stemet kunne overflødiggøre en god del affolkeregistrenes nuværende kartoteker ogderved åbne adgang for en gennemgribenderationalisering. Opstilling af en terminal ifolkeregistrene vil åbne mulighed for ud-skrift af attester på terminalen med data di-rekte fra CPR.

For brugere af CPR's oplysninger, såvelde nuværende som fremtidige, vil en omlæg-ning til direkte tilgængelige medier betydeforbedrede muligheder for udnyttelsen. Ud-nyttelsen af CPR har hidtil i vidt omfangværet afviklet på den måde, at brugerne haranvendt de modtagne data til at ajourføreegne registre. Dette forhold skyldes ikkealene vanskeligheder ved at omlægge egnesystemer og forretningsgange, men også, atder hidtil kun har været adgang til CPR'soplysninger i forbindelse med den ugentligeajourføringskørsel. Når adgang til CPR kanopnås umiddelbart, når behovet opstår, vilet samarbejde med CPR af vedkommendemyndighed føles, som om den altid selv er i

21

besiddelse af de ønskede CPR-oplysninger,hvorfor nødvendigheden af at opretholde ogajourføre egne registre m. v. i et vist omfangvil forsvinde. Heri vil ligge en betydelig rati-onalisering og økonomisk gevinst.

Omlægningen forudses således at ville for-bedre CPR's nuværende funktion som leve-randør af generelle personoplysninger, og

brugerne af CPR's personoplysninger vilkunne koncentrere sig om de specielle data,som er nødvendige af hensyn til løsningen afbrugernes egne opgaver.

Planlægningen af den omhandlede omlæg-ning er påbegyndt, men det nye CPR-system(CPR-2) vil formentlig først kunne startes i1975.

Afsnit V.

Hovedtrækkene i et borgerligt personregistreringssystem.

Ifølge sit kommissorium skal udvalget rede-gøre for og bedømme de administrative ogøkonomiske konsekvenser i forbindelse meden sammenlægning af folkeregistrene og ci-vilstandsregistrene. Derimod pålægger kom-missoriet ikke udvalget at afgive indstillingom, hvorvidt en sådan sammenlægning udfra en samlet vurdering må anses for ønske-lig. Det siger ganske vist sig selv, at de admi-nistrative fordele og ulemper ved en rentborgerlig registrering tilligemed de økonomi-ske konsekvenser af en sådan ordning i sigselv må være af stor betydning for, hvilkenordning man ønsker at vælge. Imidlertid kander i afvejningen af en borgerlig registre-ringsordning over for en kirkelig også indgåandre momenter, herunder principielle over-vejelser om forholdet mellem folkekirken påden ene side og stat og kommuner på denanden side samt overvejelser om, hvorvidthensynet til folkekirkens egne forhold måttegore det onskeligt at bibeholde den kirkeligeregistrering. Nærværende udvalgs overvejel-ser har imidlertid alene rettet sig mod enteknisk vurdering af de administrative ogøkonomiske forhold i forbindelse med indfø-relse af borgerlig registrering.

For at en sådan vurdering kan foretages,har det været nødvendigt for udvalget somudgangspunkt at overveje nærmere, hvorle-des en borgerlig registreringsordning kanindrettes.

Med henblik herpå har udvalget førstovervejet, hvorvidt det kan anses for til-fredsstillende alene at foretage en sammen-lægning af registreringsfunktionerne på detlokale plan, d. v. s. at henlægge kirkebogsfø-ringen til folkeregistrene, eller om der i ste-det i givet fald bør ske en radikal omlægningaf hele registreringssystemet, således at til-lige det centrale personregister (CPR) ind-drages i omlægningen, idet CPR indrettesmed henblik på historisk registrering af føds-ler, dødsfald, navne, familieforhold m. v.

Virkningen af indførelse af borgerlig regi-strering på det lokale plan alene kan belysesmed den nuværende ordning i de sønderjy-ske landsdele. Som omtalt i afsnit III beva-rede man her efter genforeningen i 1920 denallerede i 1874 indførte ordning, hvorefterregistrering af fødsler og dødsfald foretagesaf borgerlige myndigheder, d. v. s. enten afkommunen (i købstæderne) eller af sogne-fogeden (på landet).

Som eksempel på, hvorledes ordningenfungerer i dag, kan anføres følgende oplys-ninger, som udvalget har indhentet angåendepersonregistreringen i Åbenrå kommune:

Den daglige førelse af personregistrenehenhører i administrativ henseende underfolkeregistret. Samtidig er prøvelsen af ægte-skabsbetingelser og registreringen af borger-lige vielser henlagt direkte under folkeregi-stret.

I folkeregistret er - foruden folkeregister-føreren - beskæftiget 3 medarbejdere. Afdisse varetager én medarbejder hele arbejdetmed førelsen af personregistrene (i 1971:418 fødsler og 285 dødsfald) samt alle sagerom ægteskabs indgåelse (i 1971: 190 prøvel-sessager og 61 vielser). Denne medarbejdervaretager tillige registreringen i folkeregi-stret af fødsler og indrapporteringen af dissetil CPR.

Ordningen af registreringen i Åbenrå kom-mune er således et eksempel på en integra-tion af de forskellige registreringsopgaver pådet lokale plan, og der er tale om en ikkeubetydelig rationalisering i forhold til ord-ningen uden for de sønderjyske landsdelemed helt adskilt ministerialbogs- og folkere-gistrering. Det må dog bemærkes, at der sta-dig - som følge af de særlige regler om fø-relse af fødsels-, vielses- og dødsprotokollerm. v. ved siden af folkeregistret - finder etbetydeligt dobbeltarbejde sted.

Efter at der i 1968 er oprettet et centraltpersonregister (CPR), forekommer det

23

imidlertid nærliggende at overveje, om ind-førelse af borgerlig registrering ikke forudende lokale registreringsfunktioner tillige børbetyde en integration på det centrale plan.Gennemførelsen heraf forudsætter, at detnuværende CPR omdannes fra at være etcentralt folkeregister til tillige at være et au-tentisk og historisk register for oplysningerom fødsel, navn, ægteskab, død m. v. Vedomdannelsen må der tages særligt hensyn tilkravene om sikkerhed og nøjagtighed, sommå stilles til registrering af de nævnte oplys-ninger.

Udvalget har efter en nærmere drøftelseaf disse alternative muligheder besluttet sigfor at tage som udgangspunkt, at en eventuelsammenlægning af folkeregistrene og mini-sterialbøgerne bør indebære, at ministerial-bøgernes oplysninger integreres fuldt udmed jolkeregisteroplysningerne, således atder sker en fuldstændig sammensmeltning afden nuværende ministerialbogsregistreringmed CPR-folkeregistersystemet.

Det har ved valget mellem de to alterna-tive muligheder været af afgørende betyd-ning for udvalget, at anvendelse af den mo-derne edb-teknik i sig selv må antages at in-debære så væsentlige administrative fordele,at det næppe er rimeligt at forestille sig denhidtidige manuelle registrering af fødsler ogdødsfald m. v. fortsat i stort set uændretform.

Angående hovedtrækkene i et fuldstæn-digt integreret personregistreringssystem be-mærkes følgende:

Data for nyt CPR.Det er udvalgets opfattelse, at nedenståendedata for nyt CPR vil kunne danne udgangs-punkt for den detaljerede fastlæggelse af re-gisterindholdet:

/. Identifikation.A. 1. CPR-nummer.A. 2. Dato for tildeling eller ændring

af CPR-nummer.B. 1. Køn.B. 2. Dato for ændring af registreret

køn.B. 3. Registreringsmyndighed.C. 1. Navn.C. 2. Dato for navngivning (navneæn-

dring) .C. 3. Navnemyndighed.

2. Fødsel/død.A. 1. Fødsel.A. 2. Fødselsdato.A. 3. Moderens bopælssogn.A. 4. Registreringsmyndighed.

B. 1. Død.B. 2. Dødsdato.B. 3. Registreringsmyndighed.

3. Familieforhold.A. 1. Moderens personnummer.A. 2. Status i forhold til moderen

(ifølge fødsel eller ved adoption).A. 3. Adoptionsdato (dato for adoptio-

nens ophævelse).A. 4. Adoptionsmyndighed (myndighed

for adoptionens ophævelse).

B. 1. Faderens personnummer.B. 2. Status i forhold til faderen (ifølge

ægteskab, faderskabssag, legitima-tionsbevilling, kuldlysning elleradoption).

B. 3. Dato for faderskabssagens afgø-relse, respektive adoptionsdatom. v.

B. 4. Myndighed for faderskabssagens(adoptionssagens m. v.) afgørel-se.

C. 1. Civilstand (ugift, gift, fraskilt, æg-teskabet omstødt, enke (mand),eventuelt tillige: separeret).

C. 2. Ægtefællens personnummer.C. 3. Dato for vielse, skilsmisse eller

omstødelse, eventuelt tillige: se-parationsdato.

C. 4. Vielses-, skilsmisse-, omstødelses-,eventuelt tillige: separationsmyn-dighed.

D. 1. Barns (børns) CPR-nummer(CPR-numre).

D. 2. Barns (børns) status (ifølge fød-sel, ægteskab, faderskabssag m. v.eller adoption).

D. 3. Fødsels- eller anden dato.D. 4. Registrerings- eller anden myn-

dighed.

4. Øvrige oplysninger.A. Adresse.B. Statsborgerforhold.C. Umyndiggørelse.D. Eventuelle andre personoplysninger.

24

Generelle bemærkninger til data for nytCPR.

Det ses som et gennemgående træk, at regi-sterindholdet for hvert datums vedkom-mende tillige omfatter oplysning om dato ogmyndighed for det pågældende datum. Vedat indeholde oplysning om den myndighed,som har konstateret vedkommende datum,vil CPR i givet fald kunne virke som et hen-visningsregister til lokale registre eller akter,og det centrale register behøver derfor ikkeat belastes med mere inferiør information,f. eks. om lovhjemmelen til en skilsmisseeller en navneændring.

Registret skal være historisk, d. v. s. attidligere oplysninger bevares, selvom de eruden aktuel betydning. Således skal f. eks.tidligere vielses- og skilsmisseoplysninger be-vares også efter indgåelse af nyt ægteskab.Også når en person afgår ved døden, skalsamtlige oplysninger bevares.

Korrektion af fejlagtigt dataindhold skalkunne ske som en speciel type indberetning,men efter sædvanlige regler. Det forkerte re-gisterindhold kan skyldes fejlagtig indberet-ning eller konstatering af en retsstiftendeakts ugyldighed. Det fejlagtige dataindholdbør blive stående på samme måde som histo-riske registreringer, når indberetninger be-handles efter de sædvanlige regler. Det ernødvendigt, at årsagen til korrektionen ogsåregistreres, for at der kan skelnes mellemegentlige historiske registreringer og korrek-tioner.

Anmeldelser fra borgerne.Anmeldelser fra borgerne er først og frem-mest nødvendige for så vidt angår fødsler,navngivninger og dødsfald. Disse anmeldel-ser må under et nyt registreringssystem iprincippet foretages over for folkeregistret istedet for som nu til sognepræsten (kordeg-nen) .

Indberetninger fra offentlige myndigheder.Under de nuværende forhold påhviler det enrække myndigheder at foretage indberetningtil ministerialbogsførerne om registreredeændringer i borgernes forhold, f. eks. om be-villing til adoption, dom til faderskab, med-delelse af navnebevis eller afsigelse af døds-formodningsdom. Som regel påhviler det til-lige vedkommende myndighed at foretageindberetning til folkeregistret i bopælskom-

munen. Under et integreret personregistre-ringssystem vil det kun være nødvendigt atafgive indberetning til folkeregistret.

Folkeregistrenes funktioner.Folkeregistrene får under et nyt system tilopgave dels at modtage og i fornødent om-fang kontrollere de ovenfor nævnte anmel-delser og indberetninger, dels at indberettenye data eller ændring af eksisterende datatil CPR.

Udvalget forudsætter, at der ved hjælp afterminaler i folkeregistrene etableres såkaldtdirekte edb-kommunikation mellem folkere-gistrene og CPR, jfr. nærmere afsnit IV.Under denne forudsætning vil de i folkeregi-strene modtagne anmeldelser og indberetnin-ger umiddelbart kunne indføres i CPR. Deter af den største betydning, at denne indfø-ring foretages med stor omhu, og folkeregi-strene skal formentlig foretage såvel en for-udgående som en efterfølgende revision afindføringens overensstemmelse med anmel-delsen eller indberetningen.

Udvalget har ikke anset det for nødven-digt at tage stilling til, hvorvidt der som re-sultat af ajourføringen af CPR af edb-syste-met bør udskrives registerkort eller lignendetil opbevaring i folkeregistrene. Sådanne re-gisterkort (CPR-kort) anvendes i den nu ek-sisterende kommunikation mellem folkeregi-strene og CPR, men det er ikke givet, at devil være nødvendige i fremtiden, når folkere-gistrene har mulighed for til enhver tid atetablere direkte kontakt til CPR ved hjælpaf terminaler. Et eventuelt behov for lokaleregistre kan i øvrigt i givet fald dækkes vedperiodevis at udskrive uddrag af det centraleregister.

C PR's funktioner.Under de nuværende forhold påhviler det ien række tilfælde ministerialbogsførerne atafgive indberetning om stedfundne registre-ringer til andre offentlige myndigheder samtefter begæring at udstede attest om ministe-rialbogens indhold. Eksempelvis skal der omfødsler og dødsfald - foruden til folkeregi-stret - afgives indberetning til embedslægen.Ligesom CPR ved hjælp af edb-teknikkenhar overtaget væsentlige dele af folkeregi-strenes underretningsvirksomhed, vil denunderretningspligt, som nu påhviler ministe-

25

rialbogsførerne, under et nyt system i vidtomfang kunne overtages af CPR.

Udvalget forudsætter i øvrigt, at det ifremtiden vil blive almindeligt, at offentligemyndigheders behov for persondata dækkesved opslag i CPR, således at borgerne imeget vidt omfang kan fritages for at skulleproducere attest for deres personlige data. Idet omfang, borgerne måtte ønske en attestudfærdiget, f. eks. til brug i private retsfor-hold, forudsættes attesten udskrevet maski-nelt via folkeregistrenes terminalstation.

Registreringsstedet.Når stedfundne fødsler, navngivelser, døds-fald m. v. indrapporteres til CPR, kan CPR ien vis forstand siges at være registreringsste-det for alle disse oplysninger. Heraf skullefølge, at det for så vidt kan være underord-net, til hvilket folkeregister borgerne anmel-der de nævnte hændelser, og at ethvert fol-keregister i landet i princippet skulle kunneforetage de nødvendige indberetninger tilCPR.

Det er da heller ikke udelukket, at der pålængere sigt kan indføres en ordning, hvoref-ter samtlige folkeregisterfunktioner - modta-gelse og kontrol af anmeldelser og indberet-ninger, indrapportering m.v. — kan vareta-ges af et hvilket som helst folkeregister.Efter udvalgets opfattelse vil det dog i alfald i en overgangsperiode betyde større sik-kerhed og fasthed i systemet, hvis det i alletilfælde kun er ét folkeregister, der har an-svaret for modtagelse af anmeldelser, ind-rapportering m. v. for hver enkelt hændelse.

Spørgsmålet bliver herefter, efter hvilkeretningslinier man skal udpege det kompe-tente folkeregister. I så henseende bliver derisær tale om at vælge mellem registrering påbopælsstedet og registrering på hændelses-stedet. I det nuværende folkeregistersystemer registreringsmyndigheden folkeregistret ibopælskommunen, medens det for ministeri-albogsføringens vedkommende er hovedreg-len, at registrering foretages i det sogn, hvorhændelsen (f. eks. fødslen eller dødsfaldet)har fundet sted.

Det er udvalgets opfattelse, at der kan an-føres flere vasgtige argumenter for såvel regi-strering i hændelseskommunen som for regi-strering i bopælskommunen. For registreringi hændelseskommunen taler bl. a., at det i enrække tilfælde vil være lettere og hurtigerefor borgerne eller andre at foretage anmel-delse. Eksempelvis vil det for en jordemodervære lettest at kunne anmelde alle fødsler,der finder sted på et sygehus, til ét og sammefolkeregister, nemlig folkeregistret i denkommune, hvor sygehuset er beliggende.Ved bopælsregistrering ville det påhvile jor-demoderen i hvert tilfælde at sikre sig oplys-ning om moderens bopælskommune og atsende anmeldelsen hertil. Tilsvarende vil detved anmeldelse af dødsfald formentlig i enrække tilfælde være lettere og hurtigere atforetage anmeldelse på dødsstedet.

For registrering i bopælskommunen talerbl. a., at der i nogle tilfælde af folkeregistretskal føres en efterfølgende kontrol, f. eks.med at navngivelse finder sted inden for denforeskrevne frist, eller at begravelse skerunder begravelsesmyndighedernes medvir-ken. En sådan kontrol vil formentlig mesthensigtsmæssigt kunne foretages af bopæls-kommunen. Registrering i bopælskommu-nen vil endvidere betyde en mere ligelig for-deling på folkeregistrene af registreringsar-bejdet. Ved registrering på hændelsesstedetvil kommuner, hvori der ligger større syge-huse, få et i forhold til de øvrige kommunerbetydeligt merarbejde med hensyn til regi-strering af fødsler og dødsfald.

Udvalget har ikke taget endelig stilling til,hvilket registreringssted der bør foretræk-kes. Forinden der træffes beslutning herom,bør der foretages en nøje gennemgang afalle anmeldelses- og indberetningssituationersamt en afvejning af hensynene dels til bor-gerne, dels til registreringens sikkerhed ogen hensigtsmæssig blanketgang. Det er mu-ligt, at der kan indføres en blandet ordning,således at de borgerne påhvilende anmeldel-ser skal ske til folkeregistret i bopælskom-munen, medens andre hændelser, f. eks. viel-ser, kan registreres af folkeregistret i hæn-delseskommunen .

4

Afsnit VI.

Administrative konsekvenser af indførelse af borgerligpersonregistrering.

A. Ministerialbøgernes afskaffelse.

Samtidig med, at folkeregistrene og CPRovertager registreringen af fødsel, dødsfaldm.v., bortfalder folkekirkens præsters pligttil at føre ministerialbøger. Tilsvarende gæl-der for de ministerialbøger, der nu føres afmenigheder inden for de anerkendte tros-samfund.

Det nuværende omfang af ministerialbogs-føringen.

Udvalget har efter forudgående aftale medkirkeministeriet, Den danske Præsteforeningog Danmarks Kordegneforening i martsmåned 1972 foretaget en stikprøveundersø-gelse af omfanget af det arbejde, der i dagudføres ved præsteembederne med hensyntil ministerialbogsføringen. Undersøgelsenbestod i udsendelse af spørgeskemaer til i alt186 præster, og behandlingen af det ind-komne materiale er blevet foretaget af Dan-marks Statistik. En detaljeret redegørelse forundersøgelsens resultater findes i DanmarksStatistiks notat af 9. juni 1972, der er opta-get som bilag 2 til betænkningen, jfr. ogsåbilag 3. En foreløbig redegørelse har væretforelagt for Den danske Præsteforening ogDanmarks Kordegneforening, hvis bemærk-ninger er optaget som bilag 4 og 5.

I hele landet anvendes ifølge undersøgel-sen ca. 750.000 arbejdstimer årligt på mini-sterialbogsføringen, herunder på udfærdi-gelse af ca. ½ million attester eller udskrif-ter fra kirkebøgerne. Sagt på en anden mådebeslaglægger ministerialbogsføringen denfulde arbejdstid for ca. 375 personer, idet etarbejdsår ansættes til 2.000 timer. Hvis dersom en grov regel regnes med, at ministerial-bogsføringen kan fordeles på registreringenaf 4 typer hændelser: fødsel, navngivelse, vi-else og dødsfald, fås til resultat, at der i gen-nemsnit medgår 3,26 timer til registrering afén hændelse. Som venteligt er registreringsti-

den betydelig mindre i de større sogne, hvor»stordriften« kan gøre sig gældende, end ide små sogne.

Det er dog udvalgets opfattelse, at under-søgelsens resultater må tages med et vist for-behold. Navnlig i de mindre sogne med etrelativt begrænset antal hændelser kan detvære vanskeligt at foretage en eksakt opgø-relse af den arbejdstid, der medgår til føringaf ministerialbøgerne. Det er udvalgets op-fattelse, at en beregning, der går ud fra detgennemsnitlige tidsforbrug pr. registrerethændelse i sogne med kordegn (2,38 timer)i stedet for det for alle sogne gennemsnitligetidsforbrug (3,26 timer), giver et nogetmere realistisk billede af den faktisk an-vendte arbejdstid. Udvalget anslår herefter,at den arbejdstid, der i hele landet anven-des til ministerialbogsføringen, udgør henved300 mandår.

Kirkeministeriet har i et til brug for ud-valget udarbejdet notat af 9. november1971, der er optaget som bilag 6 til betænk-ningen, oplyst, at følgende personale i1970-71 var beskæftiget med ministerial-bogsføringen:

Præster (kirkebogsførende) 1.234Kordegne 277Kontrabogsførere (kirkebylærere) . 1.728

Personalemæssige konsekvenser for folkekir-ken ved indførelse af borgerlig registrering.Indførelse af borgerlig registrering betyderikke, at enhver form for registreringsarbejdebliver overflødiggjort for folkekirkens ved-kommende. Der skal ganske vist ikke læn-gere føres fødsels- og dødsprotokoller, menden kirkelige vielse forudsættes at skulle be-vare sin borgerlige gyldighed, og det vil der-for fortsat være nødvendigt at føre vielses-protokoller. Endvidere må det forventes, atfolkekirken og de anerkendte trossamfundfortsat skal registrere en række rent kirke-

27

lige handlinger, f. eks. dåb, konfirmation ogbegravelse.

Uanset at folkekirkens præster og kor-degne m. fl. ikke kan befris for ethvert regi-streringsarbejde, må arbejdet med registre-ringen blive af et væsentligt mindre omfangend nu og samtidig af en anden karakter,idet der næppe er grund til at stille sammestrenge krav til sikkerheden omkring regi-streringen, når denne ikke længere skal tjenesom bevis for borgernes fødsel, afstamning,navne og dødsfald m. v. Endvidere bortfal-der den omfattende indberetnings- og med-delelses virksomhed .

For så vidt angår præsterne vil fritagelsenfor at føre ministerialbøger betyde en ikkeuvæsentlig arbejdslettelse, som kan kommedet egentlige kirkelige arbejde tilgode. Be-tydningen heraf understreges af den forliden herskende præstemangel.

Samtlige stillinger som kontrabogsførerevil efter kirkeministeriets opfattelse antage-lig kunne nedlægges. Hvervet som kontra-bogsfører (kirkebylærer) er hidtil blevet va-retaget af læreren ved skolen i den by, hvorkirken ligger.

Kirkeministeriet har oplyst, at der ikke påindeværende tidspunkt foreligger mulighedfor at skønne over, om overgang til borgerligregistrering vil medføre nedlæggelse af kor-degnestillinger, eventuelt i forbindelse medomklassificering af kirkebetjentstillinger.Det er udvalgets opfattelse, at indførelse afborgerlig personregistrering i høj grad vilnødvendiggøre overvejelser om de nuvæ-rende kordegnes fremtidige funktioner. Idenne forbindelse kan det nævnes, at kirke-ministeriets strukturkommission (jfr. be-tænkning nr. 610, 1971) har stillet forslagom, at der oprettes et antal stillinger somuordinerede medhjælpere hos præsterne(sognemedhjælpere). Efter strukturkommis-sionens opfattelse vil mange kordegne -eventuelt efter en supplerende uddannelse -kunne komme på tale til sognemedhjælper-stillinger.

B. Afskaffelse af personregistrene i de søn-derjyske landsdele.

De siden 1874 førte personregistre i de søn-derjyske landsdele kan helt afskaffes.

I de kommuner, hvori der indgår en tidli-

gere købstad eller flække, varetages person-registrenes førelse i dag af kommunalt ansatpersonale. Dette personale kan enten overfø-res til beskæftigelse i folkeregistret, eller - idet omfang, der bliver tale om en arbejdsbe-sparelse — til anden kommunal beskæfti-gelse.

I de øvrige sønderjyske kommuner førespersonregistrene i hovedsagen af sognejoge-derne. Det må gøres til genstand for nær-mere overvejelse, hvilken betydning bortfal-det af registreringsopgaven vil få for sogne-fogedstillingerne. Det bemærkes i denne for-bindelse, at en række andre opgaver i densenere tid er blevet frataget sognefogederne.Således er deres hverv som giftefogeder bort-faldet ved gennemførelsen af den ny ægte-skabslov i 1969, og deres hverv som lægds-mænd er nedlagt pr. 1. april 1970. Endvi-dere er der i 1970 skabt hjemmel for, at ud-pantning for skatter og afgifter i videre om-fang kan overgå til pantefogeder og toldfoge-der. Justitsministeriets strukturudvalg vedrø-rende politiet har i sin betænkning (nr. 605,1971) endvidere udtalt, at der ikke ergrundlag for at bibeholde sognefogederne afhensyn til deres nuværende politimæssigeopgaver.

C. Folkeregistrenes opgaver.

Anmeldelse af fødsel.Anmeldelsespligten bør formentlig som hid-til påhvile forældremyndighedens indeha-vere (indehaver). Der bør dog sigtes mod enordning, hvorefter sygehuse og fødeklinikkerer forældrene behjælpelige med at udfyldeog indsende fødselsanmeldelse. Det bemær-kes herved, at anmeldelsespligten i de søn-derjyske landsdele ved fødsler, der findersted i offentlige fødselsstiftelser og føde-hjem, udelukkende påhviler den pågældendeoverlæge, forstander eller den af vedkom-mende overordnede myndighed dertil be-myndigede funktionær. I den øvrige del aflandet er det i mange tilfælde sædvanligt, atfødeklinikker m. fl. uden at have pligt hertilrent faktisk yder forældrene den service atindsende fødselsanmeldelse.

Den gældende frist for anmeldelse af fød-sel er i købstæderne 2, på landet 8 dage, i desønderjyske landsdele 1 uge. Fristen på 1uge forekommer velegnet til indførelse i helelandet.

28

Ved siden af forældrenes anmeldelse børder som hidtil fremsendes en anmeldelse fraden jordemoder eller læge, der har biståetved fødslen. Denne anmeldelse tjener til sik-ring dels af, at alle fødsler bliver anmeldt,dels af, at forældrenes angivelser med hen-syn til tidspunktet for fødslen m. v. er kor-rekte. Jordemoderanmeldelsen indeholdertillige oplysninger af betydning for medici-nalstatistikken og skal derfor efter endt brugog påføring af CPR-nummer af folkeregistretvideresendes til embedslægen.

Anmeldelse af dødsfald.Anmeldelsespligten bør formentlig fortsatpåhvile afdødes ægtefælle, hvis samlivet be-stod, og ellers den afdødes børn over 18 åreller hans forældre i den nævnte rækkefølge.Dersom der hverken findes ægtefælle, børneller forældre, påhviler pligten medlemmeraf husstanden, skibsføreren, politiet m. fl.,jfr. lov om anmeldelse af fødsler og døds-fald.

Efter den gældende ordning skal anmel-delse ske såvel til ministerialbogen på døds-stedet, jfr. lov om anmeldelse af fødsler ogdødsfald, som til stedets skifteret, jfr. lov omskifte af dødsbo og fællesbo. Anmeldelse tilskifteretten skal ske »uopholdelig«, medensder ikke udtrykkelig er fastsat nogen fristfor anmeldelse til ministerialbogen. I desønderjyske landsdele gælder dog en andenordning, nemlig at dødsfald her kun skal an-meldes til personregisterføreren, senest denfølgende søgnedag. Det påhviler herefterpersonregisterføreren at give skifteretten pådødsstedet meddelelse om ethvert til hamanmeldt dødsfald »uden ophold«.

Efter udvalgets opfattelse kan pligten tilat foretage anmeldelse om dødsfald til skifte-retten ophæves. Efter de for udvalget fore-liggende oplysninger fungerer den sønderjy-ske ordning tilfredsstillende, og set fra bor-gernes side vil det være en lettelse kun atskulle foretage anmeldelse ét sted. Forudsæt-ningen for en ophævelse af anmeldelsesplig-ten til skifteretten må være, at det pålæggesfolkeregistrene inden for en meget kort frist,formentlig samme dag eller senest den føl-gende søgnedag, at underrette vedkommendeskifteret om det anmeldte dødsfald.

Den i de sønderjyske landsdele gældendefrist for anmeldelsen (senest den følgende

søgnedag) forekommer i princippet velegnettil indførelse i hele landet.

Under det nuværende system foretagesder foruden af dødsfald tillige registrering afbegravelse. Dersom begravelsen sker i etandet sogn end i dødssognet, sker der en til-bagemelding herom. På denne måde sikresdet bl. a., at de døde begraves under medvir-ken af begravelsesmyndighederne. Det ermuligt, at det under et system med borgerligregistrering af dødsfald tilsvarende må på-lægges begravelsesmyndigheden (vedkom-mende præsteembede eller det kommunalebegravelsesvæsen) at foretage tilbagemel-ding til folkeregistret, som således kan førekontrol med, at begravelse finder sted. Deri-mod må det ligge uden for folkeregistrenesopgaver at føre kontrol med, om begravelsenforetages under de foreskrevne former,f. eks. om betingelserne for ligbrænding eropfyldt, eller om jordpåkastelse skal findested.

Anmeldelse af fornavn.Pligten (og retten) til at tillægge børn for-navn eller fornavne bør som hidtil påhvile(tilkomme) forældremyndighedens indeha-vere eller indehaver.

Den gældende frist for anmeldelse af for-navn er 1 år, i de sønderjyske landsdele dogkun 2 måneder. Der er enighed i udvalgetom, at den meget lange frist på 1 år bør for-kortes væsentligt, idet der knytter sig afgø-rende administrative fordele til en sådan for-kortelse. Således vil en del usikkerhed medhensyn til nyfødte børns identitet kunneundgås, og først og fremmest vil registrerin-gen kunne lettes og billiggøres, dersom fød-sel og fornavn kan registreres på én gang istedet for som nu ved to registreringer. Pådenne baggrund vil en forkortelse af fristenfor anmeldelse af fornavn til 1 uge, svarendetil den foreslåede frist for anmeldelse af fød-sel, være at foretrække. Dersom en så radi-kal fristforkortelse ikke umiddelbart findesacceptabel, kan fristen eventuelt i en over-gangsperiode fastsættes til 2 måneder, sva-rende til den nu gældende frist i de sønderjy-ske landsdele.

Dersom fristen for navngivelse fastsættestil 1 uge, vil den nu eksisterende adgang tilat lade navngivningen ske ved dåben ikkekunne bibeholdes. I særlige tilfælde, navnligved hurtig dåb af ikke levedygtige børn, må

29

forældrene dog kunne anmelde barnets for-navn til den præst, der forretter dåben. Der-som fristen for navngivelse imidlertid i ste-det fastsættes til 2 måneder, vil der forment-lig knytte sig en større interesse til, at navn-givningen kan ske ved dåben, således at detpåhviler præsten at foretage indberetning tilfolkeregistret om det barnet tillagte fornavn.Dersom der opstår tvivl om, hvorvidt et for-navn er tilladt, må præsten henvende sig tilfolkeregistret herom. Kirkeministeriets re-præsentant i udvalget har henstillet, at ad-gangen til at lade navngivning ske ved dåbenbibeholdes, dersom der indføres en 2 måne-ders frist for navngivning, og dåben findersted inden for denne frist. En sådan ordningvil også i høj grad være praktisk for bor-gerne. Udvalgets øvrige medlemmer har efteromstændighederne kunnet tilslutte sig dennehenstilling. For i videst muligt omfang at op-nå, at navnet anmeldes samtidig med fødslentil folkeregistret, bør blanketten til anmel-delse af fødsel dog indrettes således, at for-ældrene opfordres til at foretage navngivnin-gen straks.

Kirkeministeriets repræsentant i udvalgethar endvidere henstillet, at den hævdvundneadgang til at tillægge et barn et eller flerenye fornavne ved dåben eller ved dåbenspublikation (d. v. s. fremstilling i kirken afhjemmedøbte børn) bevares, og udvalgetsmedlemmer har også kunnet tilslutte sigdette forslag. Det har herved været af betyd-ning for udvalget, at der formentlig ikke vilblive tale om særlig mange tilfælde af fortry-delse, og at forældrene i givet fald i stedetville kunne få navnebevis. I så tilfælde villeden registreringsmæssige ulempe være densamme.

Anmeldelse af ændring af slægtsnavn.Ifølge lov om personnavne (lov nr. 140 af17. maj 1961) kan slægtsnavnet ændresuden navnebevis i en række nærmere be-stemte tilfælde, nemlig dels ved anmeldelsetil ministerialbogen (i de sønderjyske lands-dele personregistret), dels ved anmeldelse tilvielsesmyndigheden.

Ved indførelse af borgerlig registreringmå anmeldelser af denne art til ministerial-bogen (personregistret) i stedet ske til folke-registret. Efter udvalgets opfattelse vil detendvidere formentlig være mest praktisk, at

de anmeldelser angående forandring afslægtsnavnet, der nu foretages til vielses-myndigheden, fremtidig foretages til folkere-gistret.

De tilfælde, i hvilke slægtsnavnet kan æn-dres uden navnebevis, er følgende:1. Gifter et barns forældre sig, efter at bar-

net er fyldt 18 år, kan barnet ved anmel-delse til ministerialbogen (personregi-stret) antage faderens slægtsnavn.

2. Ægtebarn, der bærer faderens slægts-navn, kan ved anmeldelse til ministerial-bogen (personregistret) antage moderenspigenavn.

3. Barn født uden for ægteskab får ved føds-len moderens slægtsnavn, men dersomdette er erhvervet ved ægteskab, kanbarnets navn ved anmeldelse til ministe-rialbogen (personregistret) ændres tilhendes pigenavn.

4. Er faderskabet til et barn uden for ægte-skab fastslået, kan barnets slægtsnavnændres til faderens slægtsnavn ved an-meldelse til ministerialbogen (personre-gistret) .

5. En hustru, der ikke bærer sin mandsslægtsnavn, kan under samlivet antagedette ved anmeldelse til vielsesmyndighe-den.

6. Ophører ægteskabet, kan hustruen, derhar båret mandens slægtsnavn, genan-tage sit pigenavn ved anmeldelse til viel-sesmyndigheden.

Særligt om anmeldelse af mellemnavne.Ved et mellemnavn forstås i navnelovgivnin-gen et fornavn med slægtsnavnekarakter.Det er tilladt at tillægge et barn dets faderseller moders mellemnavn som mellemnavn.Det samme gælder for navne, der uden atvære erhvervet ved ægteskab bæres eller harværet båret som slægtsnavn af en af barnetsforældre eller bedsteforældre.

I praksis har man i en række tilfældeværet stillet over for ønsket om, at en giftkvinde kan føre enten sit pigenavn ellermandens mellemnavn sonv sit eget mellem-navn. Da det ikke er muligt at tillade detteefter personnavneloven, har man i stedetgivet adgang til at »notere« det ønskedenavn som mellemnavn. Ifølge indenrigsmini-steriets skrivelse af 15. maj 1963 (Ministeri-

30

altidende 1963 nr. 180) kan folkeregistrenesåledes modtage og registrere en anmeldelsefra en gift kvinde om, at hun fremtidig vilfore sit pigenavn som mellemnavn foranmandens slægtsnavn. Ifølge justitsministeri-ets skrivelse af 9. august 1967 (Ministerialti-dende 1967 nr. 249) er en gift kvinde endvi-dere i privatretlige forhold berettiget til atbruge mandens mellemnavn som sit egetmellemnavn, og det kan f. eks. opføres i hen-des pas i fornavnsrubrikken i formen: »kal-det . . .«.

Administrativt set er det ikke hensigts-mæssigt at arbejde med en mellemting mel-lem et gældende og et ikke gældende navn,og udvalget finder anledning til at pege pådet ønskelige i, at den omhandlede adgangtil »notering« ophæves. Hvorvidt der eventu-elt bor ske ændringer i navnelovgivningen,således at den omhandlede anvendelse afmellemnavne legaliseres, ligger det uden forudvalgets opgave at tage stilling til.

Registrering af familieforhold.Udvalget forudsætter, at den gældende valg-frihed mellem borgerlig og kirkelig vielse be-vares, således at den kirkelige vielse bevarersin borgerlige gyldighed. Heraf følger, at deni henhold til ægteskabsloven etablerede regi-streringsordning bevares, således at vielsergrundregistreres på følgende måde:

1. Borgerlige vielser i den af den borgerligemyndighed (borgmesteren) førte ægte-skabsbog.

2. Vielser inden for folkekirken i ministeri-albogen (vielsesprotokollen), ved vielseri udlandet dog: Københavns domkirkesministerialbog.

3. Vielser inden for de anerkendte trossam-fund i vedkommende menigheds ministe-rialbog, ved vielser i udlandet dog: Kø-benhavns magistrats ægteskabsbog.

4. Vielser inden for andre trossamfund iægteskabsbogen i den kommune, hvorvielsen har fundet sted.

Meddelelse om stedfunden kirkelig vielsebør som hidtil hurtigst muligt tilgå folkeregi-stret. Det forudsættes endvidere, at folkere-gistrene og CPR fremtidig kan udstede attestfor vielsen med samme gyldighed som denægteskabsstiftende myndighed.

For så vidt angår den borgerlige vielse be-mærkes, at selve myndigheden til at foretage

vielser formelt tilkommer borgmesteren. 1nogle kommuner er imidlertid de administra-tive funktioner - prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne (også for de kirkelige vielser) samtførelse af ægteskabsbogen - henlagt underfolkeregistret. Det er udvalgets opfattelse, atder i nogle kommuner ved en sådan opgave-fordeling kan opnås en rationalisering af ad-ministrationen.

Om ægteskabets opløsning ved skilsmisseeller omstødelse bør der ligeledes snaresttilgå vedkommende folkeregister meddelelsefra overøvrigheden og domstolene. Også herforudsættes det, at attester med borgerliggyldighed vil kunne udfærdiges af folkeregi-strene og CPR.

Udvalget har gjort til genstand for særligovervejelse, hvorvidt der i et nyt system til-lige bør ske registrering af separation. Der erovervejende enighed i udvalget om, at sepa-rationen som det retlige faktum, den er, iprincippet bør være genstand for registre-ring på lige fod med de øvrige oplysningerom civilstand. Kommunernes repræsentanteri udvalget har dog peget på, at oplysningenom separation er af tvivlsom værdi og efteromstændighederne kan være mere vildle-dende end vejledende i praksis. Dette skyl-des, at der efter den gældende ordning ikkekræves nogen form for offentlig konstateringeller medvirken, for at separationens rets-virkninger påny bortfalder. Ifølge ægteskabs-loven kræves hertil kun, at de separeredeægtefæller genoptager samlivet.

Udvalget har på denne baggrund overvejet,hvorvidt der for at opnå en mere sikkerregistrering af forholdene i separationstidenbør søges indført en pligt for ægtefællerne tilat foretage anmeldelse til det offentlige (for-mentlig til folkeregistret), når samlivet gen-optages, og separationen dermed bortfalder.Det bemærkes i denne forbindelse, at det ien række tilfælde er af betydelig interessefor det offentlige at have sikker oplysningom, hvorvidt en separation er bortfaldeteller fortsat består, f. eks. med hensyn til be-regning af børnetilskud og boligsikring. Så-fremt en frasepareret ægtefælle oppebærerbørnetilskud, boligsikring eller andre socialeydelser, foreligger der i øvrigt allerede nu enpligt til at foretage anmeldelse om separatio-nens bortfald til socialkontoret med henblikpå ny beregning af ydelserne.

Justitsministeriets repræsentant i udvalget

.31

har imidlertid udtrykt betænkelighed ved atsøge en anmeldelsespligt med hensyn tilbortfald af separation indført. Det er ægte-skabslovens intention, at det skal gøres så letsom muligt for ægtefæller at opgive separati-onen. Det er endvidere tvivlsomt, om det vilvære muligt i praksis at få borgerne til at ef-terkomme anmeldelsespligten, og endelig erdet ofte forbundet med vanskeligheder at af-gøre, om separationen er bortfaldet. F. eks.accepteres i et vist omfang en forsøgsvis gen-optagelse af samlivet, uden at separationenbetragtes som bortfaldet uden videre. Detmå anses for betænkeligt at knytte strafan-svar til undladelse af at anmelde et forhold,der undertiden kun kan konstateres medusikkerhed.

Udvalget har under hensyntagen til disseindvendinger besluttet ikke at stille forslagom, at en anmeldelsespligt med hensyn tilbortfald af separation indføres.

Tilrettelæggelsen af forretningsgangeni folkeregistrene.

Udvalget har ikke anset det for nødvendigt -og næppe heller muligt — på indeværendetidspunkt at fremkomme med et detaljeretforslag om, hvorledes registreringen på detlokale plan (i folkeregistrene) bør indrettes,dersom der træffes beslutning om indførelseaf borgerlig registrering. Forinden de nær-mere retningslinjer herfor fastsættes, vil detbl. a. være ønskeligt at indvinde erfaringermed hensyn til anvendelse af edb-terminaler,når CPR er blevet indrettet herpå som nær-mere beskrevet i betænkningens afsnit IV.

Bl. a. for at skabe grundlag for et skønover de personalemæssige og økonomiskekonsekvenser af indførelsen af borgerlig re-gistrering har udvalget dog anset det for øn-skeligt at fremlægge en principskitse for enmulig forretningsgang i folkeregistrene forså vidt angår modtagelse af anmeldelse omog registrering af fødsler, dødsfald m. v. Fori oversigtlig form at belyse virkningen forden samlede blanketgang m. v. ved indfø-relse af borgerlig registrering er der i bilag7 til betænkningen gengfvet et diagram overforretningsgangen ved anmeldelse og regi-strering af fødsel, henholdsvis under det nu-værende blandede system og under et even-tuelt fremtidigt enstrenget system. I bilag 8er i mere detaljeret form givet en oversigt

over de funktioner, som det under en borger-lig personregistreringsordning, baseret påfolkeregistrene og CPR-2, vil påhvile folkere-gistrene at varetage.

Principskitserne for folkeregisterforret-ningsgangen (bilag 8) angår de nye funktio-ner, der i tilfælde af indførelse af borgerligregistrering skal varetages af folkeregistrene,nemlig:

Anmeldelse af fødsel.Anmeldelse af dødsfald.Anmeldelse af fornavn.Anmeldelse af ændring af slægtsnavn.

Idet der med hensyn til nærmere enkelthe-der henvises til diagrammerne med tilhø-rende bemærkninger, skal her fremhævesfølgende:

Det kan på langt sigt ikke anses for nød-vendigt at opretholde separate manuelt førteregistre i folkeregistrene. De fra andre myn-digheder modtagne meddelelser om f. eks.navneændringer, skilsmisser, adoptioner ogvielser er i forvejen grundregistreret hos ved-kommende myndighed, og en gentagelseheraf ved afskrift i en særlig folkeregister-protokol eller på et folkeregisterkort må an-ses for overflødig. Derimod bør folkeregistretved indrapporteringen til CPR medtage enidentifikation af vedkommende myndighed,der har foretaget grundregistreringen, ogsom opbevarer akterne, f. eks. den domstol,af hvis retsbog en skilsmisse fremgår, ellerdet amt, af hvis sag nærmere oplysning omen navneændring kan indhentes. Der bør til-lige medtages oplysning om datoen for dom-men, bevillingen m. v. eller eventuelt sagensjournalnummer. På denne måde kan der itilfælde af tvivl ske verifikation af CPR'soplysninger ved henvendelse til vedkom-mende myndighed.

De fra borgerne modtagne anmeldelser,f. eks. om fødsel eller dødsfald, udgør deri-mod egentlige grunddokumenter, idet derefter indførelsen af borgerlig registreringikke foretages registrering af disse forholdandre steder end i folkeregistrene og CPR.Disse anmeldelser bør derfor opbevares om-hyggeligt og arkiveres på en hensigtsmæssigmåde. Man kan tænke sig, at anmeldelsernetillige mikrofotograferes, således at de er lettilgængelige i tilfælde, hvor der opstår tvivlom rigtigheden af en i CPR indført oplys-ning. Formentlig bør det løbenummer, der

32

påføres anmeldelserne, indrapporteres tilCPR.

Efter anmeldelsens modtagelse skal der ifolkeregistret ske en sagsbehandling, forin-den registreringen foretages. Det forudsæt-tes, at enhver sagsbehandling indledes med -via folkeregistrets terminal — at indhentekontroloplysninger fra CPR, f. eks. om deopgivne CPR-numre eller om, hvorvidt et be-stemt fornavn er tilladt eller ikke.

Efter sagsbehandlingen foretages registre-ringen ved anvendelse af terminalstatio-nen til CPR. Det er af afgørende betydning,at registreringen foretages med størst muligomhu, og at der indføres kontrol- og revisi-onsregler, således at den høje standard, regi-streringen af fødsler og dødsfald nu har,ikke forringes. I selve edb-systemet påregnesder i øvrigt indlagt en række kontroller, dersikrer mod registreringsfejl.

Efter at registreringen samt en efterrevi-sion har fundet sted, udfærdiges der fraCPR via terminalstationen en attest for detregistrerede forhold, f. eks. fødselsattesteller navneattest. Attesten tilsendes anmelde-ren af folkeregistret, forsynet med dettesstempel og underskrift.

Personalemæssige konsekvenser for folke-registrene.

I bilag 9 er der foretaget en beregning af,hvilke personalemæssige konsekvenser ind-førelsen af borgerlig registrering kan antagesat få for folkeregistrene.

Beregningen bygger på et skøn over, hvil-ken arbejdstid der vil medgå til hver enkeltaf de nye funktioner, og når til det resultat,at arbejdstidsforøgelsen på landsbasis vil ud-gøre ca. 135.000 timer årligt. Når den årligearbejdstid ansættes til 2.000 arbejdstimer,fås til resultat, at der i landets folkeregistreunder ét skal ansættes ca. 70 nye medarbej-dere, dersom der indføres borgerlig registre-ring.

I forhold til omfanget af det arbejde, dernu udføres i folkeregistrene, vil arbejdsforø-gelsen ikke være væsentlig. Det må derforpåregnes, at de mindre folkeregistre vilkunne påtage sig merarbejdet med registre-ring af fødsler og dødsfald m. v. uden ansæt-telse af ekstra arbejdskraft, således at detførst på længere sigt vil være nødvendigt atforetage det fulde antal nyansættelser.

Indførelsen af borgerlig registrering vil iøvrigt nødvendiggøre, at det personale, derallerede er beskæftiget i folkeregistrene,gennemgår kursus om de nye registrerings-opgaver. F. eks. forudsætter registreringen afnavne et ikke ringe kendskab til gældendenavneret.

D. Forbedring og rationalisering af person-registreringen.

Ministerialbogsføringen i Danmark har læn-ge været af høj kvalitet, idet ministerialbø-gerne har været ført med stor omhu og nøj-agtighed. Hermed har det været muligt atimødekomme ét af de vigtigste krav til regi-streringen af fødsler og dødsfald m. v., nem-lig at registreringen kan tjene som et sikkertbevis for disse grundlæggende forhold.

Imidlertid kan det ikke nægtes, at det ek-sisterende system set med nutidens øjne lideraf en del væsentlige mangler. Det er udval-gets opfattelse, at de væsentligste af de admi-nistrative konsekvenser ved indførelsen afborgerlig personregistrering efter det skitse-rede system ligger dels i muligheden for atøge den samlede personregistrerings effekti-vitet, navnlig ved at skabe en lettere adgangtil oplysningerne for de offentlige myndighe-der, dels i mulighederne for at gennemføreen betydelig rationalisering af selve registre-ringsarbejdet, især ved anvendelse af edb.

Folkekirkens ministerialbøger indeholderikke alle oplysninger om fødsler, familiefor-hold, dødsfald m. v. Ganske vist blev det i1968 bestemt, at alle fødsler skal anmeldestil folkekirkens ministerialbøger, men bort-set herfra findes der f. eks. om vielser tilligetilførsler i de borgerlige ægteskabsbøger og ide anerkendte trossamfunds ministerialbø-ger. Endvidere må der peges på, at nogle op-lysninger, der er af afgørende betydning forpersonens familieretlige stilling, slet ikke re-gistreres i ministerialbøgerne. Dette gælderf. eks. skilsmisse.

Den væsentligste mangel ved den nuvæ-rende ordning er dog formentlig, at oplysnin-gerne er meget svært tilgængelige. Det erikke muligt ved opslag i én registrant atskaffe sig alle relevante oplysninger om enperson, og der findes ikke henvisninger mel-lem tilførslerne om en persons fødsel, vielse,børn, dødsfald m. v. Vides det, hvornår og

33

hvor en person er født, kan man finde fremtil tilførslen til ministerialbogen om fødslenog derigennem få bekræftet oplysningerneom tid og sted for fødslen og tillige få kund-skab om den pågældendes fulde navn, hvemhans forældre er, om han er født i eller udenfor ægteskab, eller om han er adopteret. Mankan derimod ikke gennem tilførslen til mini-sterialbogen få kundskab om, hvorvidt hanhar indgået ægteskab, fået børn, eller er af-gået ved døden. For at nå frem til disse op-lysninger i ministerialbøgerne må man i for-vejen vide, hvor og hvornår han må antagesat have indgået ægteskab, hvor og hvornårhans børn må antages at være født, og hvorog hvornår han må antages at være afgåetved døden.

Det må endvidere bemærkes, at det ikkekan anses for tilfredsstillende, at der ikkebestår retsenhed for så vidt angår registre-ringen af fødsel, dødsfald m. v., idet densærlige ordning i de sønderjyske landsdele(de borgerlige personregistre) afviger fraderi i det øvrige land gældende ordning.

Ved indførelsen af borgerlig registreringvil de her nævnte mangler blive afhjulpet.Ved at samle oplysningerne i CPR vil derblive skabt let og hurtig adgang til alle rele-vante personoplysninger, og det må endvi-dere forventes, at kvaliteten af de oplysnin-ger, som allerede nu findes i CPR, vil bliveforbedret: ved, at folkeregistrene under et sy-stem med borgerlig registrering får enean-svaret for registreringen.

Som omtalt ovenfor anslår udvalget, atdet manuelle arbejde med registreringen affødsler, dødsfald m. v., der nu optager en ar-bejdstid svarende til henved 300 ansatte ifolkekirken, under et system med borgerligregistrering vil kunne varetages af folkeregi-strene med en forøgelse af disses personalepå ca. 70.

Det må dog erindres, at en ikke uvæsent-lig del af registreringen i folkekirken må bi-beholdes, nemlig den rent kirkelige registre-ring samt registreringen af kirkelige vielser.Selv bortset herfra synes der dog at blivetale om en betydelig rationaliseringsgevinst.Forklaringen herpå ligger i en række forskel-lige forhold:

For det første kan den dobbeltregistrering,der under den gældende ordning foregårved, at en lang række oplysninger både regi-streres i ministerialbøgerne (personregi-

strene) og i folkeregistrene, i vidt omfangundgås. Det nuværende system bygger på enbesværlig forretningsgang med meldingermellem ministerialbogsførerne, fra disse tilfolkeregistrene og tilbagemeldinger fra CPR.Et udtryk for den rationalisering, der ligger iafskaffelsen af dobbeltregistreringen, findes ibetænkningens bilag 9. Det fremgår heraf, atder til registrering af fødsler, dødsfald, for-navne og ændringer af slægtsnavne i alt for-ventes at skulle anvendes en arbejdstid i fol-keregistrene svarende til 115 ansatte. Da enbetydelig del af de herhen hørende funktio-ner imidlertid i forvejen udføres i folkeregi-strene (registrering, revision og arkivering),skønnes merarbejdet kun at nødvendiggøreansættelse af ca. 70 nye medarbejdere.

For det andet betyder anvendelsen af edbi sig selv en væsentlig nedskæring af detmanuelle arbejde. Der foreligger såledesikke længere nogen nødvendighed for at føreprotokoller i 2 eksemplarer, og det omfat-tende arbejde med udfærdigelse af attester,indberetninger og meddelelser til andre of-fentlige myndigheder vil i vidt omfangkunne ske automatisk ved CPR's foranstalt-ning.

For det tredie må der antages at ligge enikke ubetydelig rationaliseringsgevinst i, atantallet af registreringssteder nedskæres fraca. 2.000 til 277, svarende til antallet afkommuner. Den af udvalget gennemførteundersøgelse af tidsforbruget ved den nuvæ-rende ministerialbogsføring (jfr. bilag 2)viser således, at arbejdstiden pr. registrerethændelse falder væsentligt fra de mindresogne med få sager til de større sogne medmange sager. Tilsvarende erfaringer med»stordriftens« fordele er i øvrigt gjort i for-bindelse med den nedskæring af antallet affolkeregistre, der fulgte af den kommunaleinddelingsreforms gennemførelse i 1970.

E. Nyordningens betydning for borgerne.

Set fra borgernes synspunkt vil en vigtigkonsekvens af en eventuel nyordning af regi-streringen blive, at borgerne ved indgivelseaf ansøgninger m. v. til offentlige myndighe-der i vidt omfang kan fritages for at frem-komme med oplysninger, der kan verificeresi CPR, og at brugen af attester i offentligeretsforhold vil kunne indskrænkes væsent-

34

ligt. Efter udvalgets opfattelse må det, der-som der indføres borgerlig registrering,være undtagelsen, at en offentlig myndighedforlanger attest for et forhold (f. eks. aldereller ægteskabelig stilling), som allerede fin-des registreret i CPR. I tilfælde, hvor enkontrol af de af en borger meddelte oplys-ninger er nødvendig, må denne kontrol skeved, at vedkommende myndighed foretagerhenvendelse til folkeregistret eller direkte tilCPR. I tilfælde, hvor borgeren ønsker en at-test udstedt, f. eks. til brug i private retsfor-hold, vil en sådan på begæring kunne ud-skrives i ethvert folkeregister på grundlag afde i CPR beroende oplysninger. Endviderevil det være naturligt, at der i forbindelsemed anmeldelse af fødsel, dødsfald, fornavneller ændring af slægtsnavn udfærdiges enattest fra CPR, som af folkeregistret sendestil anmelderen. På denne måde vil borgerneogså være i stand til efterfølgende at kontrol-lere, at indførslen i CPR er sket i overens-stemmelse med anmeldelsens indhold.

Indførelse af borgerlig registrering vil iøvrigt betyde, at samtlige anmeldelser angå-ende fødsel, dødsfald m. v. fremtidig skalforetages samme sted som anmeldelser omændring af adressen, nemlig i folkeregistret.Det er en konsekvens heraf, at antallet af re-gistreringssteder nedskæres væsentligt, nem-lig fra de nuværende ca. 2.000 (sognene) til277, svarende til antallet af folkeregistre. Imange tilfælde vil borgerne som følge heraffå længere vej til registreringsstedet, og detmå også erindres, at den nuværende ordninger praktisk for borgerne derved, at anmel-delse af fornavn kan ske i forbindelse medbestilling af dåb og anmeldelse af dødsfald iforbindelse med bestilling af begravelse.Under hensyn hertil må det anses for vigtigt,at det gøres så let som muligt for borgerne atopfylde deres anmeldesespligt. Dette kanf. eks. ske ved, at det pålægges institutionerm. fl. at være behjælpelige med at foretageanmeldelse, f. eks. sygehuse eller fødeklinik-ker. Endvidere vil adgangen til at foretageskriftlig anmeldelse formentlig kunne udvi-des og lettes, f. eks. ved, at anmeldelsesblan-ketter kan rekvireres telefonisk eller vedhenvendelse til f. eks. posthuse eller penge-institutter. Derimod forekommer det admini-strativt set mindre hensigtsmæssigt - ognæppe heller påkrævet - at oprette særligelokalkontorer eller lignende til at modtage

anmeldelser fra befolkningen om fødsler,dødsfald m. v.

Udvalget har yderligere overvejet, hvor-vidt der af hensyn til borgerne bør indføresen ordning, hvorefter borgerne selv kanvælge, om de vil foretage anmeldelse til fol-keregistret eller til vedkommende sogne-præst. I givet fald skulle sognepræsten fun-gere som mellemled mellem folkeregistret ogborgerne, idet han kunne være behjælpeligmed blanketternes udfyldning og påtage sigansvaret for, at anmeldelsen kommer frem tildet rette folkeregister. Kirkeministeriets re-præsentant i udvalget har dog givet udtrykfor stærk betænkelighed ved denne tanke.Det er kirkeministeriets opfattelse, at hvisder ønskes indført borgerlig registrering, måforslaget være konsekvent. Det vil næppevære rimeligt at fritage præsterne for selveregisterføringen, hvortil de efter omstændig-hederne kan have medhjælp, men samtidigbelaste præsteembederne med at ekspedereanmeldelser til folkeregistrene. Udvalget hartaget denne indvending til efterretning, menskal pege på, at det formentlig bliver nød-vendigt i en kortere overgangsperiode at an-mode om en vis bistand fra sognepræster ogkordegne, særlig med hensyn til vejledningaf befolkningen om den nye registreringsord-ning. Det bemærkes endvidere, at sognepræ-sterne i deres egenskab af vielsesmyndighedfortsat skal foretage indberetning til folkere-gistret. Det samme gælder, dersom et barnsforældre benytter sig af adgangen til atnavngive et barn ved dåb eller til at tillæggedet nye fornavne ved dåben eller dåbenspublikation.

F. Sikring og arkivering af person-oplysningerne.

Ministerialbøgerne er dokumenter af stor hi-storisk betydning, og der har hidtil væretlagt stor vægt på at sikre de i ministerialbø-gerne indeholdte oplysninger for eftertiden.Under et nyt system, hvor der ikke længereføres ministerialbøger i sædvanlig forstand,er det særdeles vigtigt på tilsvarende mådeat sikre, at ingen oplysninger går tabt, og atoplysningerne kan være til stede i arkivernei en hensigtsmæssig og tilgængelig form.

Efter udvalgets opfattelse vil den automa-tiske databehandling frembyde væsentlige

35

fordele også i arkiveringsmæssig henseende.Søgninger i materialet vil blive betydeligenklere, fordi der vil være adgang til allepersonoplysninger for hele landet på éngang, og fordi der vil kunne søges på mangeforskellige kriterier, hvor et manuelt registerkun tillader én type opslag.

Man kender endnu ikke levetiden for dematerialer (databærere),, som anvendes i etedb-system til lagring af oplysningerne(data). Med de indtil nu indvundne erfarin-ger anses mikrofilm dog af eksperter for atvære den sikreste opbevaringsmetode. Mededb-teknikken er data imidlertid ikke læn-gere fast forbundet til databæreren, og arki-veringsproblemerne bliver derfor principieltanderledes.

Formålet med arkivering er at bevare datafor eftertiden. I rent manuelle systemer bety-der det, at også databa^reren må bevares,fordi det ikke er praktisk muligt ved størredatamængder at reproducere informatio-nerne ved afskrivning, når databæreren erved at forgå. Når data er registreret i et auto-matisk system, er det imidlertid meget enk-lere at reproducere informationerne. Økono-misk betyder det, at man hidtil har haft storeomkostninger til databærere af høj kvalitet.Fremover kan man anvende billige databæ-rere, og omkostningerne vil udelukkendehidrøre fra reproduktionsprocedurerne.

I et automatisk registreringssystem må detarkiveringsmæssige krav derfor være, at denødvendige procedurer til reproduktion afdata er til stede. Procedurerne vil kunne an-

vende de samme metoder som den første re-gistrering, og der vil derfor ikke være princi-pielle problemer med at opfylde kravet. Da-tabærernes levetid bliver af sekundær inter-esse, fordi den kun bliver bestemmende for,hvornår reproduktionsprocedurerne skal an-vendes. Der kan f. eks. blive tale om over-førsel fra magnetbånd til nye magnetbåndeller om overførsel fra magnetbånd elleranden databærer til direkte læselige mikro-film. Endelig vil det eksempelvis være mu-ligt med visse mellemrum at foretage enkomplet udskrift af alle CPR's oplysningerpå papir.

Det må understreges, at hvis man blot sør-ger for at opbevare alle registrerede data, vildisse på et senere tidspunkt altid kunnegøres tilgængelige igen. Ved hjælp af særligeprogrammer kan et CPR-materiale eksempel-vis anvendes til befolkningsundersøgelser,og materialet kan på en lang række mådergøres tilgængeligt, f. eks. til forskningsbrug.

Som ovenfor nævnt må det pålægges fol-keregistrene at opbevare grunddokumen-terne, f. eks. fødsels-, navne- og dødsanmel-delser, omhyggeligt med henblik på senereaflevering til landsarkiverne. Også her kander blive tale om overførsel til andet materi-ale, f. eks. mikrofilm.

Udvalget skal pege på, at spørgsmåleneomkring sikring og arkivering af personop-lysningerne må indgå som et væsentligt led iden kommende planlægning af et integreretpersonregister, hvis der træffes beslutningom en sådan integration.

Afsnit VIL

Økonomiske konsekvenser af indførelse af borgerlig personregistrering.

A. Merudgifter for folkeregistrene.

I betænkningens bilag 9 er der foretaget enberegning af, hvilke merudgifter der kan an-tages at opstå for folkeregistrene og dermedfor kommunerne, dersom der indføres bor-gerlig personregistrering.

Beregningen omfatter alene lønudgifter.Dette skyldes især, at de øvrige med den lo-kale registrering forbundne udgifter - f., eks.udgifter til lokaler og kontorhold - skønnesat ville blive af underordnet betydning i for-hold til lønudgifterne. Særlig for så vidtangår lokaleudgifterne bemærkes, at detyderligere personale, som det skønnes nød-vendigt at ansætte, er af så begrænset om-fang, at der for langt de fleste folkeregistresvedkommende i realiteten ikke vil opståbehov for nogen lokaleforøgelse.

Beregningen bygger i øvrigt på en princip-skitse for folkeregisterforretningsgangenunder et borgerligt personregistreringssy-stem, jfr. nærmere betænkningens bilag 8.Det er en forudsætning, at kommunikatio-nen mellem folkeregistrene og CPR er ind-rettet som direkte datatransmission, og atedb-systemet udfører flest mulige af de funk-tioner, der i et mindre avanceret system el-lers må udføres manuelt.

Det fremgår af beregningen, at der til fol-keregistrenes opgaver med hensyn til regi-strering m. v. af fødsel, dødsfald, navngi-velse og anmeldte slægtsnavneændringer ialt forventes at ville medgå et arbejdstidsfor-brug, svarende til ca. 115 ansatte pr. år.Imidlertid foretager folkeregistrene alleredeunder det nuværende system - på grundlagaf indberetninger fra ministerialbogsførernem. fl. - registrering af fødsler og dødsfaldm. v., hvilket betyder, at der, når personale-forøgelsen skal beregnes, skal foretages etvist fradrag. Ifølge den foretagne funktions-analyse skal fradraget udgøre 25 minutter iforhold til den time, som behandlingen af énsag i folkeregistrene i alt skønnes at villekræve. Resultatet bliver herefter, at det sam-lede behov for personaleforøgelse i folkere-

gistrene kun anslås at ville udgøre ca. 70 nyemedarbejdere på landsbasis.

Dersom den gennemsnitlige årlige lønud-gift pr. ansat ansættes til 40.000 kr., vil derfor folkeregistrene under ét blive tale om enårlig merudgift på ca. 2V4 mill. kr.

Udvalget skal for sit vedkommende til-føje, at det ikke kan anses for givet, at heledenne personaleforøgelse skal realiseres, i alfald ikke på kort sigt. I de mindre kommu-ner må arbejdsforøgelsen antages at blive afen størrelse, der næppe kan begrunde en for-øgelse af personalet. Det kan i denne forbin-delse oplyses, at kun 50 af landets 277 kom-muner har mere end 20.000 indbyggere. 164kommuner har færre end 10.000 indbyggere,og af disse har 35 kommuner færre end5.000 indbyggere.

B. Merudgifter for CPR.

Så længe det centrale systems funktionerikke er nærmere fastlagt, kan udgifterne tildet centrale system kun opgøres kvalitativt.Ved en sådan kvalitativ opgørelse kan deranlægges forskellige synsvinkler. Systemetkan deles i en manuel og en automatisk del.Man kan se på udgifterne til det egentlige sy-stem overfor udgifterne til de sikkerhedsmæs-sige krav, og endelig kan der foretages en de-ling i udgifter til etablering og til drift. I alletilfælde må en opgørelse af udgifterne fordet centrale system bero på et kvalitativtskøn over ændringerne i forhold til driftenaf et nyt CPR, som det er beskrevet i afsnitIV.

Den manuelle del af det egentlige centralesystem vil få en ny række af opgaver, somsvarer til den ændrede forretningsgang i fol-keregistrene. Indenrigsministeriet vil skullerådgive i tvivlspørgsmål ved sagsbehandlingsamt i en vis udstrækning fungere som appel-instans. Arbejdet og dermed udgifterne vilsandsynligvis svare til det, som i det nuvæ-rende system varetages og afholdes af kirke-ministeriet. I forbindelse med etableringen

37

må der afholdes en begrænset udgift til ud-dannelse af det personale, som skal varetagede nye opgaver.

Den automatiske del af det egentlige sy-stem skal som eneste principielt nye funktioni forhold til et nyt CPR (CPR-2) kunne ud-skrive attester. Da det skitserede system forborgerlig registrering vil reducere behovetfor attester, vil det nuværende antal på ca.500.000 pr. år være en øvre grænse. Udgif-ten til en automatisk udskrift af en attest vilskønsmajssigt være mindre end 1 kr., og om-kostningsforøgelsen vil derfor være mindreend V2 mill. kr. pr. år.

Det kan forventes, at visse funktioner vilblive kraftigere udnyttet. F. eks. vil mæng-den af historiske data sikkert stige, og dervil blive behov for at søge længere tilbageheri. Da en del af ændringerne til ministerial-bøgernes oplysninger vil være lagret i detplanlagte CPR-2, vil den årlige tilvækst afalle disse oplysninger være et øvre skøn.Omkostningerne vil være stærkt afhængigeaf, hvor meget man ønsker at trække på dehistoriske oplysninger. Hvis oplysningerneblot registreres på f. eks. magnetbånd, viludgifterne være ubetydelige, medens de vilblive mere væsentlige, hvis adgangen skalvære lige så let som til aktuelle data. I bilag10 er den årlige tilvækst i oplysninger op-gjort til ca. 150.000 poster, og under forud-sætning af, at datamaskinerne til CPR-2 vilkunne klare behandlingen, men ikke lagrin-gen, er der beregnet en øvre omkostnings-grænse for de første 10-15 år af størrelsesor-denen 1/2 mill. kr. årligt.

Driften af et højt automatiseret systemstiller store krav til den centrale styring afsikkerheden. Det er ikke muligt at be-dømme, om sikkerhedsfunktionerne må ud-vides, da disse endnu ikke er fastlagt for detplanlagte CPR-2. Da dettes anvendelighedimidlertid er betinget af en meget høj data-kvalitet, må det forventes, at sikkerhedskra-vene er store, således at det ikke vil værenødvendigt at stille yderligere krav. Det vilderfor være rimeligt at antage, at der ikkekommer udgiftsændringer for driften af sik-kerhedssystemet, hverken for den manuelleeller den automatiske del. For den manuelledel af systemet vil der sandsynligvis måtteafholdes en mindre udgift til ekstra uddan-nelse af sikkerhedspersonalet, der er afmeget begrænset omfang. Der vil ikke blive

etableringsudgifter i forbindelse med sikker-heden i det automatiske system.

C. Folkekirken.

Der knytter sig betydelige usikkerhedsmo-menter til vurderingen af, hvilke økonomi-ske konsekvenser indførelse af borgerlig per-sonregistrering kan antages at ville få for fol-kekirkens vedkommende. Dette skyldes dels,at folkekirkens nuværende omkostningerved ministerialbogsføringen kun kan opgø-res skønsmæssigt, dels, at det ikke er muligtat beregne med sikkerhed, hvor store folke-kirkens udgifter til den rent kirkelige regi-strering (f. eks. af dåb, konfirmation og be-gravelse) vil blive under et system med bor-gerlig personregistrering. Særlig for så vidtangår det sidstnævnte spørgsmål - det frem-tidige omfang af registreringsarbejdet - harkirkeministeriet over for udvalget oplyst, atdet vil være nødvendigt med en meget nøjegennemgang af de enkelte registreringsfunk-tioner, arbejdets placering m. v., forindender kan afgives et nogenlunde sikkert skønover de fremtidige udgifter.

Udvalget deler for sit vedkommende fuldtud kirkeministeriets synspunkt på dette om-råde. Imidlertid har man på baggrund af ud-valgets kommissorium ikke ment at kunneundlade et forsøg på at belyse i det mindsteden teoretiske størrelsesorden af den bespa-relse, der kan blive tale om for folkekirkensvedkommende, dersom pligten til at føre mi-nisterialbøger i den nuværende form bortfal-der.

I betænkningens bilag 11 er der derfor fo-retaget en beregning af, hvilke lønomkost-ninger der kan skønnes at være forbundetmed den nuværende ministerialbogsføring,samt et skøn over de lønomkostninger, dermå antages at være forbundet med en regi-strering af kirkelige handlinger alene. Bereg-ningen af de nuværende lønomkostningerbygger på udvalgets spørgeskemaundersø-gelse, jfr. betænkningens bilag 2, og anven-der i øvrigt som udgangspunkt den gennem-snitlige lønudgift til en kordegn. Under disseforudsætninger fås til resultat, at der numedgår lønomkostninger svarende til knap17 mill. kr. årligt til ministerialbogsføringen.For så vidt angår den fremtidige registreringaf kirkelige handlinger alene skønnes det -idet det bl. a. forudsættes, at der vil blive til-

38

rettelagt et rationelt registreringssystem - attidsforbruget kun vil udgøre mellem 1

JU ogx/i af tidsforbruget ved den nuværende mini-sterialbogsføring. De hertil svarende lønom-kostninger udgør henved 5 mill. kr. årligt, så-ledes at folkekirkens udgifter ved registre-ring af fødsel, dødsfald, navn m. v. (den»borgerlige« registrering) ud fra denne be-regningsmåde kan anslås til ca. 12 mill. kr.årligt. Usikkerheden i beregningsgrundlagetgør det dog nærliggende tillige at foretage enalternativ beregning. I stedet for at anvendedet gennemsnitlige tidsforbrug pr. registrerethændelse (3,26 timer) kan man anvende detgennemsnitlige tidsforbrug i sogne med kor-degn (2,38 timer). Det anslåede beløb påca. 12 mill. kr. skal herefter reduceres medca. 27 pct., og som resultat heraf fås et ud-tryk for den nederste omkostningsgrænse forfolkekirken på ca. 9 mill. kr. årligt. Det kanherefter formentlig antages, at folkekirkenssamlede lønomkostninger i forbindelse medregistreringen af fødsel, dødsfald, navn m. v.er af størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt.

Det må understreges, at der herved kun erforetaget en teoretisk beregning af de udgif-ter, der er knyttet til registreringsfunktio-nerne i folkekirken. Det er et andet spørgs-mål, om en besparelse af den omhandledestørrelsesorden vil kunne realiseres, d. v. s.give sig konkret udtryk i de kirkelige bud-getter og regnskaber.

Hertil må for det første bemærkes, at dernæppe kan blive tale om, at der bliver en be-sparelse for så vidt angår præstelønningerne.For så vidt angår præsternes andel af belø-bet 10 mill. kr. er der altså alene tale om, atder frigøres arbejdskraft, men ikke om, atfolkekirkens udgifter nedsættes direkte.

For så vidt angår kordegnene vil der for-mentlig snarere kunne blive tale om direktebesparelser i lønudgifterne, men kirkemini-steriet har, jfr. betænkningens bilag 6, overfor udvalget udtalt, at der ikke på indevæ-rende tidspunkt foreligger mulighed for atskønne over, om overgang til borgerlig regi-strering vil medføre nedlæggelse af kordeg-nestillinger, eventuelt i forbindelse med om-klassificering af kirkebetjentstillinger. Løn-ninger m. v. til kordegne udgjorde i 1970-71ialtca. 12.100.000 kr.

Samtlige stillinger som kontrabogsførere(kirkebylærere) vil antagelig kunne nedlæg-ges. De til kontrabogsførerne udbetalte ho-

norarer udgjorde i 1970-71 ca. 1.250.000kr.

D. Det samlede økonomiske resultat.

Uanset at der kun med usikkerhed kan skøn-nes over de økonomiske konsekvenser i for-bindelse med indføring af borgerlig person-registrering, er det udvalgets opfattelse, atde foretagne beregninger i al fald er egnedetil at angive, hvorvidt der set under ét blivertale om en omkostningsforøgelse eller om enomkostningsnedgang, dersom der indføresborgerlig registrering.

Om en omkostningsforøgelse vil der isærblive tale for folkeregistrenes vedkom-mende. Stigningen i disses udgifter anslåsfor hele landet at ville udgøre højst 3 mill,kr. årligt. For CPR vil der i de første 10-15år næppe blive tale om en omkostningsforø-gelse, der overstiger 1 mill. kr. årligt. Det mådog i denne forbindelse understreges, at be-regningen af de med driften af CPR for-bundne yderligere omkostninger hviler påden forudsætning, at CPR forud for en even-tuel overgang til borgerlig registrering erindrettet med henblik på datatransmissionm. v. som nærmere beskrevet i betænknin-gens afsnit IV (CPR-2).

Om en omkostningsnedgang vil der isærblive tale for folkekirkens vedkommende.Størrelsen af denne er beregnet til at udgøreca. 10 mill. kr. årligt, men det bemærkes, atomkostningsnedgangen i et vist omfang,nemlig for så vidt angår præstelønningerne,næppe vil give sig udtryk i konkrete bespa-relser, men derimod i, at præsterne frigøresfor en række administrative pligter. Også forså vidt angår førelsen af personregistre i desønderjyske landsdele og af de anerkendtetrossamfunds ministerialbøger vil der blivetale om visse besparelser, men disse skønnesat være af så relativt beskedent omfang, atdet ikke er fundet nødvendigt at foretage enberegning heraf.

Som et samlet udtryk for de økonomiskekonsekvenser af indførelse af borgerlig regi-strering fås herefter, at der til en omkost-ningsforøgelse på ca. 4 mill. kr. årligt forstat og kommuner svarer en omkostnings-nedgang af størrelsesordenen 10 mill. kr. år-ligt for folkekirken. Det bemærkes, at udval-get ikke har taget stilling til spørgsmålet ombyrdefordelingen mellem stat og kommuner.

Afsnit VIII.

Overgangsproblemer i forbindelse med indførelse af borgerligpersonregistrering.

I det foregående er der peget på forskelligeovergangsproblemer i forbindelse med ind-førelse af borgerlig registrering. Således er deproblemer af personalemæssig art, der op-står dels for folkeregistrene, dels for folke-kirken, omtalt. I de største folkeregistre måder antages nyt personale, og dette såvel somdet hidtidige personale i alle folkeregistremå gennem særlige kurser indføres i det nyesagsområde: primær registrering af fødsler,dødsfald, navne m. v. For folkekirkens ved-kommende må der tages stilling til, hvorle-des den ledigblevne arbejdskraft mest hen-sigtsmajssigt kan anvendes, samt til, hvorle-des det fremtidige, rent kirkelige registre-ringssystem bør tilrettelægges.

Indførelse af borgerlig registrering forud-sætter endvidere gennemførelse af ny lovgiv-ning samt udfærdigelse af de nødvendige ad-ministrative forskrifter, særlig en ny instruksfor folkeregistrene. Det ny lovgrundlag børformentlig søges tilvejebragt ved en revisionaf loven om folkeregistrering (lov nr. 239 af10. juni 1968). Det ligger imidlertid udenfor nærværende udvalgs kommissorium atudarbejde udkast til et sådant lovforslag ogtil en ny instruks for førelsen af folkeregistrem. v.

Af andre overgangsproblemer finder ud-valget især anledning til at pege på føl-gende:

Minisferialbøgernes og personregistrenes an-vendelse.

Dersom der indføres borgerlig registrering,bortfalder pligten til at føre ministerialbøgerog — i de sønderjyske landsdele — personregi-stre.

Efter udvalgets opfattelse vil der hellerikke være behov for, at allerede foretagneindførsler i ministerialbøgerne ajourføreseller korrigeres, således som det nu sker. En-

hver registrering af forhold angående føds-ler, dødsfald, navne m. v. må under et sy-stem med borgerlig registrering foretages affolkeregistrene og CPR.

Imidlertid vil der fortsat i en lang år-række være behov for at kunne foretage op-slag i de gamle ministerialbøger og personre-gistre m. v. Eksempelvis vil der være behovfor at uddrage oplysninger om personer, derer døde eller udvandrede før CPR's opret-telse i 1968, ligesom der i en overgangstidvil kunne opstå behov for at korrigere ellersupplere de oplysninger, som CPR indehol-der fra tiden før indførelsen af borgerlig re-gistrering. Også folkekirken vil have behovfor at foretage opslag, f. eks. til brug for ud-færdigelse af dåbs- og vielsesattester.

Der kan formentlig opnås en hensigtsmæs-sig løsning af de heraf følgende problemerved at foreskrive, at folkekirken - og deanerkendte trossamfund - afleverer det enesæt ministerialbøger (hovedministerialbø-gerne) til folkeregistret i den kommune, ihvilken sognet er beliggende. Det andet sætministerialbøger (kontraministerialbøgerne)kan forblive hos de kirkelige myndighederm. fl. Tilsvarende bør det ene sæt personre-gistre (hovedregistrene) afleveres til ved-kommende folkeregister i de kommuner, ihvilke personregistreringen helt eller delvisvaretages af sognefogder. Det andet sætpersonregistre (biregisteret) kan som hidtilafleveres til amtmanden og vedkommendelandsarkiv.

Samtidig må der fastsættes nærmere reg-ler om den endelige aflevering af ministeri-albøger og hovedregistre til landsarkiverne.Formentlig vil den nu gældende frist på 100år for aflevering af hovedministerialbøgerkunne anvendes, medens fristen for afleve-ring af kontraministerialbøger, der nu er 30år, formentlig bør forlænges noget, eventuelttil 50 år.

40

Tidspunktet for en eventuel indførelse afborgerlig registrering.

Dersom borgerlig registrering ønskes indførtefter de i nærværende betænkning skitseredehovedlinier, er det af afgørende betydning,at den ændring af CPR-systemet, som nød-vendiggøres af den borgerlige registrering,koordineres nøje med de i øvrigt forelig-gende planer for videreudvikling af CPR.

Det fremgår af betænkningens afsnit IV,at CPR ifølge de foreliggende planer påtæn-kes indrettet således, at der via edb-termina-ler i folkeregistrene bliver mulighed for di-rekte indrapportering til CPR, og således, atder fra andre offentlige myndigheder, ligele-des ved hjælp af datatransmission, blivermulighed for direkte træk på eller opslag iCPR.

Omorganiseringen af det nuværende CPRtil et CPR efter disse retningslinier (CPR-2)vil formentlig kunne blive aktuel i 1975. Deter udvalgets opfattelse, at det vil være nød-vendigt at afvente resultatet af denne udvik-ling, forinden CPR tages i anvendelse til bor-gerlig registrering, idet det administrativt setmå forudses at være både besværligt oguhensigtsmæssigt på én gang i folkeregi-strene at indføre en ny lovgivning og en nyforvaltningsteknik (edb-terminaler).

Udvalget anbefaler, at en eventuel omlæg-

ning af personregistreringsfunktionerne frakirkelige til borgerlige myndigheder efter deaf udvalget skitserede retningslinier førstgennemføres, når CPR-2 er indkørt og fun-gerer tilfredsstillende i alle led. Følges dennefremgangsmåde, vil indførelse af borgerligregistrering formentlig kunne blive aktuel i1978 eller 1979.

Med en sådan etapeplan opnås efter ud-valgets opfattelse bl. a. følgende fordele:1. Der opnås sikkerhed for, at edb-syste-

mets forskellige led fungerer således, atder ikke opstår risiko for fejl i registre-ringen af oplysninger om fødsler, døds-fald, navne m. v.

2. Der opnås tilstrækkelig tid til en nøjeforberedelse af ny lovgivning samt denødvendige administrative forskrifter an-gående den fremtidige registreringsord-ning.

3. Der opnås en rimelig tid for kommu-nerne (folkeregistrene) til at indrette sigpå de nye opgaver.

4. Der vil være afsat en rimelig tid til afvik-ling af den bestående registreringsord-ning og - for kirkeministeriets vedkom-mende - til at tage stilling til en ny regi-streringsordning for kirkelige hændelser,samt til løsning af personalespørgsmålm. v.

Afsnit IX.

Personregistrering i Grønland og på Færøerne samt registreringaf hændelser i udlandet m. v.

A. Grønland.

Ifølge lov om kirken i Grønland (lov nr.210 af 3. juni 1967) fastsætter kirkeministe-ren nærmere regler om kirkebøgernes førelseog om befolkningens pligt til at anmeldefødsler, navngivning og dødsfald til kirkebø-gerne samt om pligt for præsterne til at af-give indberetninger. Kirken i Grønland er endel af den danske folkekirke og hører underKøbenhavns stift.

De for ministerialbogsførelsen i Grønlandgældende regler svarer stort set til de i Dan-mark gældende. Dog er loven om anmeldelseaf fødsler og dødsfald (lov nr. 225 af 31.maj 1968) ikke sat i kraft for Grønlandsvedkommende.

I henhold til landsrådsvedtægt af 4. sep-tember 1962, stadfæstet den 7. december1962, er der den 1. januar 1963 oprettet fol-keregistre i Grønland. I Grønland findes nu19 kommuner. For de dele af Grønland, derstår uden for kommuneinddelingen, føres etsærligt folkeregister af ministeriet for Grøn-land.

Folkeregistrene i Grønland føres efter no-genlunde samme principper som folkeregi-strene i de danske kommuner, men hidtilmed den væsentlige afvigelse, at de grøn-landske folkeregistre ikke har været omfat-tet af samarbejdet med CPR.

Pr. 1. maj 1972 er hele den grønlandskebefolkning imidlertid blevet optaget i CPR,og lov om folkeregistrering er ved kgl. an-ordning sat i kraft i Grønland med virkningfra den 1. juli 1972. På denne baggrund fo-rekommer det naturligt, at en eventuel ind-førelse af borgerlig registrering også kommertil at omfatte Grønland. Det må dog bemær-kes, at de særlige grønlandske forhold ikkeo

muliggør det samme nære samarbejde mel-lem lokale registre og CPR som i Danmark,og det er derfor sandsynligt, at der - ligesomfor den nuværende folkeregistrerings ved-kommende - må fastsættes visse særreglerfor Grønlands vedkommende.

B. Færøerne.

I kirkelig henseende henhører Færøerneunder Københavns stift, idet der dog er op-rettet en særlig stilling som vicebiskop forFærøerne. På Færøerne føres kirkebøgerefter tilsvarende regler som i Danmark, idetdog loven om anmeldelse af fødsler og døds-fald (lov nr. 225 af 31. maj 1968) ikke ersat i kraft for Færøernes vedkommende.

Folkeregistreringen er derimod et færøsksæranliggende, jfr. lov nr. 137 af 23. marts1948 om Færøernes hjemmestyre. Ved lag-tingslov nr. 23 af 31. marts 1949 er der fraden 1. oktober 1949 oprettet folkeregistre isamtlige kommuner på Færøerne. Kommu-nernes antal er 51, med en enkelt undtagelsesvarende til antallet af sogne (præstegæld).De for registrenes førelse fastsatte reglersvarer i store træk til reglerne for førelse affolkeregistre i det øvrige kongerige, dog medden væsentlige undtagelse, at de færøske fol-keregistre ikke samarbejder med CPR. Deter endvidere specielt for Færøerne, at der eroprettet et landsregister, som udgør et hoved-register for den samlede færøske befolkning.

Dersom det færøske lagting og landsstyreskulle ønske et samarbejde med CPR gen-nemført, bør det formentlig gøres til gen-stand for overvejelse, hvorvidt der tillige -enten samtidig eller på et senere tidspunkt -bør søges indført en borgerlig registrerings-ordning på Færøerne.

42

C. Registrering af hændelser i udlandet.

Under det nuværende registreringssystemsker der i princippet ingen registrering her ilandet af hændelser, der finder sted i udlan-det, selvom hændelsen angår en person, derhar fast bopæl i Danmark. Eksempelvis regi-streres det ikke, når en dansk kvinde føderet barn, indgår ægteskab eller afgår veddoden i udlandet.

I mange tilfælde finder der dog en efter-følgende registrering sted her i landet. I mi-nisterialbogen kan der således blive tale omat registrere en i udlandet stedfunden fødsel,dersom barnet navngives her, ligesom et iudlandet stedfundet dødsfald vil blive regi-streret, dersom begravelsen skal foregå her ilandet. Endvidere kan fødsler, der har fun-det sted i udlandet, efter særlig resolutionfra kirkeministeriet indføres i en dansk mi-nisterialbog. I folkeregistret vil eksempelviset i udlandet født barn blive optaget, når detankommer til landet, og personer, der er ble-vet viet i udlandet, men har fast bopæl, her,vil oftest selv drage omsorg for, at der skerregistrering heraf i folkeregistret. Endelig vilfolkeregistret enten fra skifteretten eller frade pårørende i de fleste titfælde få underret-ning om dødsfald, der har fundet sted i ud-landet.

Det ville for så vidt være ønskeligt, der-som det ved aftale med fremmede staterkunne sikres, at der tilgår den danske regi-streringsmyndighed (CPR) meddelelse omfødsler, dødsfald m. v. vedrørende danske iudlandet. I en betænkning af 11. august1954 fra Nordisk Råds juridiske komité rej-stes der således spørgsmål om, hvorvidt der- i lighed med en allerede indført ordningmellem Sverige og Norge - burde etableresoverenskomster mellem de nordiske landeom udveksling af oplysninger om civilstandm. v. Dette sporgsmål er senere taget op tildrøftelse mellem de nordiske landes registre-ringsmyndigheder, men overvejelserne heromer endnu ikke afsluttede.

D. Registrering af hændelser vedrørendeudlændinge.

I folkeregistrene - og dermed i princippet iCPR - registreres kun oplysninger angåendepersoner, der har fast bopæl her i landet.

I ministerialbøgerne og i de sønderjyskepersonregistre registreres derimod her i lan-det stedfundne hændelser, uanset om ved-kommende person har fast bopæl her ellerikke.

En af følgerne af indførelse af borgerligpersonregistrering vil blive, at folkeregistre-nes og CPR's personkreds må udvides, idetet borgerligt personregistreringssystem måkunne registrere samtlige her i landet sted-fundne fødsler, vielser, dødsfald m. v., uan-set om de pågældende personer måtte havebopæl i udlandet.

Da det af hensyn til registreringen i CPRer nødvendigt, at hver person tildeles etCPR-nummer, vil der blive tale om at ud-styre en del udlændinge - f. eks. personer,der føder eller fødes i Danmark, indgår æg-teskab eller afgår ved døden her - med etdansk personnummer. Dette kan for så vidtsiges at være mindre hensigtsmæssigt, mender findes dog allerede nu optaget en del»folkeregisterudlændinge« i CPR, nemligudenlandske medlemmer af ATP samt ud-lændinge, der er kildeskatte- eller sømands-skattepligtige her. Samtidig med optagelsen iCPR må der for disse udlændinges vedkom-mende tillige ske registrering af de vigtigstepersonlige data, især fødselsdato, navn ogægteskabelig stilling.

Registreringen af udlændinge må i øvrigtantages ofte at ville rejse særlige tvivls-spørgsmål, idet der i en række tilfælde kanblive tale om at skulle anvende f. eks. frem-med familieret eller navneret. Det vil for-mentlig være nødvendigt, at der udarbejdesen særlig vejledning til folkeregistrene omdisse spørgsmål. Det bemærkes herved, at al-lerede den nuværende folkeregistrering afudlændinge, f. eks. gæstearbejdere, ofte giveranledning til vanskeligheder for folkeregi-strene.

Afsnit X.

Personregistrering i Sverige og Belgien.

A. Sverige.

Gældende bestemmelser.De vigtigste bestemmelser om personregi-strering i Sverige findes i folkbokföringsför-ordningen (FBF,1967:198) og i folkbokfö-ringskungörelsen (FBK, 1967: 495).

I Sverige kendes ikke det dobbelte regi-streringssystem (ministerialbøger og folkere-gistre) , som findes i Danmark og en rækkeandre lande. Dette skyldes, at såvel registre-ringen af fødsel, dødsfald m. v. som folkere-gistreringen i Sverige på det lokale plan va-retages af præsterne. Den historiske årsaghertil er især, at kirkebøgerne allerede tid-ligt, nemlig i løbet af det 18. århundrede,blev taget i brug til borgerlige formål, isærtil udarbejdelse af befolkningsstatistik. Dabehovet for en registrering af befolkningenefter aktuel bopæl (»folkeregistrering«)blev aktuelt i slutningen af det 19. århun-drede, fandtes det hensigtsmæssigt og stem-mende med traditionen af pålægge præsternedenne opgave (1894 års kyrkobokförings-f örordning).

I Göteborg og Stockholm viste det sig dogtidligt, at registrering i hvert sogn ikke varhensigtsmæssig, og i henholdsvis 1905 og1925 indførtes registrering ved den borger-lige myndighed (nu: den lokale skattemyn-dighed) i disse byer.

På det regionale plan varetages vigtigepersonregistreringsopgaver af l'dnsstyrel-serne, først og fremmest tildeling af person-nummer og vedligeholdelse af edb-registreover befolkningen. Registrene anvendes iskatteopkrævningen, men tillige til underret-ning af kommunale og statslige myndighederom ændringer i adresse, civilstand m. v.

Den centrale myndighed er fra den 1. ja-

nuar 1971 riksskatteverket. Under dennemyndighed er der indledt en planlægning afet centralt personregister for hele Sverigesbefolkning.

Kyrka-stat utredningens betænkningaf 1967.

Forholdet mellem kirke og stat har siden1958 været gjort til genstand for grundigovervejelse i en af det svenske kirkeministe-rium nedsat kommission (1958 års utred-ning kyrka-stat).

Ifølge sit kommissorium har kommissio-nen bl. a. skullet overveje spørgsmål omkirke- og folkeregistreringen samt en even-tuel overførelse af folkeregistreringen til denborgerlige myndighed. I sin i 1967 afgivnebetænkning (»Folkbokföringen«, SOU 1967:16) har kommissionen herom bl. a. anførtfølgende:

a. Folkeregistrering er i princippet en bor-gerlig, ikke en kirkelig opgave, selvomfolkeregistreringen af historiske og tradi-tionsbestemte årsager i Sverige besørgesaf kirkens embedsmænd.

b. Også andre synspunkter, især hensynettil det anerkendte princip om religions-frihed, taler for, at kirkens opgaver medhensyn til folkeregistrering ikke bibehol-des.

c. Det må dog især være praktiske hensynaf økonomisk, teknisk og organisatoriskart, der må være afgørende for, hvorvidtregistrering ved borgerlig myndighed børindføres. Kommissionen bemærker idenne forbindelse, at det har været an-ført som argument for at bibeholde denkirkelige registrering, at der gennemdette arbejde skabes en betydningsfuld

44

kontakt mellem præsterne og befolknin-gen. Efter kommissionens opfattelse kanregistreringsarbejdet dog næppe tillæg-ges en så stor betydning i denne hense-ende, at der heri kan findes et afgørendeargument imod indførelse af borgerligregistrering.

Betænkning af 1970 om overførsel af folke-registreringen til borgerlig myndighed.

Umiddelbart efter fremkomsten af kyrka-statutredningens betænkning blev det pålagtCentra la folkbokförings- och uppbördsnämn-den (CFU), der dengang var den centralemyndighed for folkeregistreringen, at over-veje de konsekvenser af teknisk og økono-misk karakter, der er forbundet med enoverførsel af folkeregistreringen fra kirkeligtil borgerlig myndighed. CFU har i 1970 af-givet betænkning herom (»Folkbokförings-organisationen m. m.«, SOU 1970:70).

T betænkningen tages ikke direkte stillingtil, hvorvidt en sådan overførsel bør iværk-sættes, men der opstilles en meget udførligskitse med tilhørende forslag til lovgivningom, hvorledes en rent borgerlig registrering igivet fald kan indrettes. Betænkningen be-skæftiger sig dog kun med folkeregistrerin-gen på det lokale plan. Det foreslås, at regi-streringsopgaverne i givet fald skal varetagesaf den lokale skattemyndighed, ligesom detsom nævnt allerede er tilfældet i Göteborgog Stockholm. Det bemærkes herved, atskatteligningen og skatteopkrævningen iSverige er organiseret i statsligt regie. På detlokale plan findes for tiden 122 skattekredse(»fögderier«).

Betænkningen indeholder endvidere enundersøgelse af de økonomiske konsekven-ser af indførelsen af borgerlig registrering.Omkostningerne ved den nuværende regi-strering anslås (1968) til ca. 75 mill. sv. kr.,heraf ca. 5 mill. sv. kr. vedrørende den regi-strering, der besørges af den lokale skatte-myndighed i Stockholm og Göteborg. Af be-løbet udgjorde ca. 58 mill. sv. kr. lønud-gifter (heraf ca. halvdelen en beregnet an-del af sognepræsternes løn og ca. halvdelensom udgifter til medhjælp), ca. 9 mill.sv. kr. lokaleudgifter og ca. 8 mill. sv. kr.andre udgifter, herunder udgifter til inven-tar. Udgifterne for de lokale skattemyndig-

heder skønnes efter indførelsen af borgerligregistrering at ville udgøre ca. 40 mill. sv. kr.Beløbet er beregnet på grundlag af et skøn-net behov for ansættelse af ca. 1.060 nyemedarbejdere, hvortil kommer det personale,der i Göteborg og Stockholms skattemyndig-heder allerede nu beskæftiger sig med folke-registrering. Udgifterne ved den begrænsedekirkebogsføring anslås til ca. 50 mill. sv. kr.årligt mod de nuværende udgifter på ca.70 mill. sv. kr. Når besparelsen ikke skøn-nes at ville udgøre mere end 20 mill. sv. kr.eller ca. 30 pct , skyldes det, at der ikkeregnes med en formindskelse af den andelaf præstelønningerne, der henføres til regi-streringsarbejdet, ca. 29 mill. sv. kr. årligt.For medhjælpens vedkommende skønnesdet, at der kun vil blive brug for en ar-bejdsindsats svarende til mellem 1/$ og l/n afden nuværende, og at lønudgiften som følgeheraf vil blive tilsvarende formindsket. Detsamfundsøkonomiske resultat af en omlæg-ning vil således efter den svenske undersø-gelse være en årlig merudgift på ca. 35 mill.sv. kr. for staten (40 mill. sv. kr. - 5 mill.sv. kr., som allerede nu anvendes i Göteborgog Stockholm). Merudgiften modsvares til-dels af en årlig mindreudgift på ca. 20 mill.sv. kr. for kirken.

Endelig indeholder betænkningen et re-sumé af den diskussion, der har været ført iSverige om indførelse af borgerlig registre-ring.

Som argumenter for en overførsel anføresfølgende:

a. Folkeregistreringen er efter sin karakteraf borgerlig natur, og det synes derfor setfra et principielt synspunkt at være urig-tigt, at den varetages af et bestemt tros-samfund.

b. Den udarbejdede skitse til et borgerligtregistreringssystem indebærer forskelligetekniske og organisatoriske fordele i for-hold til det eksisterende, kirkelige regi-streringssystem.

c. Overgangen til borgerlig registrering be-høver ikke at medføre en dårligere ser-vice i forhold til befolkningen. Der pegessåledes på. at det kan være hensigtsmæs-sigt at tillægge præsterne opgaver medhensyn til den praktiske ekspedition aff. eks. fødsels-, navne- og dødsanmeldel-ser.

45

Af modargumenter nævnes følgende:a. Den nuværende kirkebogsføring fun-

gerer stort set tilfredsstillende.b. Set fra befolkningens synspunkt er det

store antal registreringssteder (ca. 1.750kirkelige ekspeditionssteder mod 122 lo-kale skattemyndigheder) en fordel, lige-som det må anses for praktisk, at f. eks.anmeldelse af fødsel eller dødsfald kanske samtidig med bestilling af henholds-vis dåb og begravelse.

c. Kirken skal under alle omstændighederføre registre over de til trossamfundethørende personer samt over kirkeligehandlinger såsom dåb, konfirmation, vi-else og jordpåkastelse. Der bliver altså iet vist omfang tale om dobbeltregistre-ring,

d. Registreringen bidrager til at skabe enønskværdig kontakt mellem sognepræ-ster og sognebørn.

Tidspunktet for en eventuel omlægning.Dersom der træffes principbeslutning omborgerlig registrering inden udgangen af1972, anses det for praktisk muligt at ladenyordningen træde i kraft den 1. januar1975.

En sådan principbeslutning forventes dogikke truffet, forinden en ny betænkning frakyrka-stat utredningen, bl. a. angående kir-kens egen registrering i fremtiden, foreligger.

Belgien.

Den lokale registrering.Da Belgien fra 1795-1814 var underlagtFrankrig, indførtes - ligesom allerede 1792 iFrankrig - tvungen borgerlig registrering.Kirkebøgerne blev beslaglagt og overført tilde kommunale myndigheder. Under beteg-nelsen civilstandsregistre (»registres de 1'etat civil«) videreføres disse registre endnu idag af kommunerne. Ansvaret for registre-ringen påhviler et dertil udpeget medlem afmagistraten (»college du bourgmestre et deséchevins«).

Folkeregistre (»registres de la popula-tion«) er indført i 1856. Også disse registreføres af kommunerne. I princippet føres deadskilt fra civilstandsregistrene, men i demindre kommuner med kun få rådmænd erdet sædvanligt, at den samme rådmand haransvaret for begge registre.

Endvidere føres særlige registre over ud-lændinge. Personer, der bosætter sig i Bel-gien fra et andet EF-land, registreres dogstraks i folkeregistret.

Den centrale registrering.Det belgiske administrationsministerium(»ministére de la fonction publique«) har i1969 påbegyndt opbygningen af et centraltpersonregister (»registre national«). Mini-steriet råder over egne planlæggere og pro-grammører samt eget edb-anlæg. Der erendnu ikke skabt lovhjemmel for nationalre-gistret, og opbygningen sker derfor foreløbigpå frivilligt grundlag, d. v. s. at kommunerneselv kan beslutte, om de vil tilsluttes syste-met eller ikke. Ca. 80 pct. af de ca. 2.300kommuner er nu tilsluttet, således at ca. 70pct. af de henved 10 mil. indbyggere er op-taget i nationalregistret. Man regner med, atalle indbyggere vil være optaget i registret i1973.

Personnummeret er 11-cifret, idet det be-står af 6 cifre for fødselsdagen (år, måned,dag), et løbenummer på 3 cifre samt to kon-trolcifre (modulus 97). Århundredet angivesved (*) efter fødselsdagen for lige tal og(-) for ulige tal.

Ved siden af personregistret føres et regi-ster over juridiske personer, omfattende ca.140.000 selskaber, virksomheder m. v. Dejuridiske personer er nummereret på sammemåde som de fysiske, idet dog måneden an-gives som 20, 30 eller 40 og årstallet altidsom 00.

Under den centrale myndighed er etable-ret 10 regionale registreringsmyndigheder(»bureaux régionaux«). Disse har til opgavepå nationalregistrets vegne at yde vejledningtil kommunerne, at kontrollere disses regi-streringsvirksomhed samt i et vist omfang atkonvertere asndringsmeddelelser fra de lo-kale registre til nationalregistret.

Forhold af særlig interesse for de danskeovervejelser.

Integreret personregistrering.Som følge af den historiske udvikling, der iBelgien medførte kirkebøgernes afskaffelseomkring år 1800, foreligger der i dette landet godt udgangspunkt for en egentlig integra-tion af folke- og civilstandsregistreringen.

Som nævnt ovenfor er integrationen doghidtil kun i de færreste tilfælde gennemført

46

fuldt ud på det lokale plan, idet der stadigføres selvstændige, lokale registre over føds-ler, ægteskaber, dødsfald m. v. ved siden affolkeregistrene. Begge former for registre-ring er imidlertid henlagt til kommunerne,og det kan forventes, at der vil blive tale omen yderligere integration og forenkling pådet lokale plan, efterhånden som central re-gistrering bliver indført for hele landet, ogdet nationale registers oplysninger blivermere fuldstændige.

På det centrale plan er integrationen iprincippet fuldstændig. Det er et og sammeministerium (det belgiske indenrigsministe-rium) , der har det øverste administrative an-svar for såvel folkeregistreringen som for fø-relsen af de såkaldte civilstandsregistre.Begge slags oplysninger registreres under ét idet nationale register, der som nævnt henhø-rer under det belgiske administrationsmini-sterium. Det må dog bemærkes, at det natio-nale register endnu kun er under opbygning.Som nævnt er alle kommuner endnu ikke til-sluttet, og hertil kommer, at man i første om-gang har måttet nøjes med at optage etstærkt begrænset dataindhold i registret,nemlig i hovedsagen kun personnummer,navn og adresse. Der vil endnu gå en år-række, førend samtlige poster er komplette.Af de ca. 7 mill, poster i nationalregistret erpå indeværende tidspunkt således kun ca.800.000 fuldt udbyggede. Der foreliggerimidlertid allerede nu planer om, at registreti sin endelige skikkelse skal kunne fungeresom et autentisk register, således at derf. eks. direkte fra registret via en lokal termi-nal skal kunne udskrives attester vedrørendel'odsel, navn, ægteskab m. v.

Historiske oplysninger.Bl. a. med henblik på nationalregistretsfunktion som en »central ministerialbog« erregistret allerede nu indrettet på at opbevarealle historiske oplysninger. Således opbeva-res f. eks. oplysning om tidligere ægtefælle,om navne, der er ændret, og om børn, derer døde. Alle oplysninger påtænkes opbeva-ret, til vedkommende person ville være ble-vet 100 år gammel. Af sikkerhedshensyn op-bevares også rene fejlregistreringer, dog kuni 1 år.

Direkte kommunikation.Nationalregistret er indrettet på direktekommunikation med et større antal kommu-ner via telex. Der er truffet beslutning om atudvide den direkte kommunikation til etstørre antal kommuner i forbindelse med enomstrukturering af det centrale edb-anlæg i1973. Samtidig vil man forbedre opslagsmu-lighederne i det centrale register, bl. a. vedhjælp af et fonetisk spørgesystem.

Når nationalregistret er fuldt udbygget,regner man med et ajourføringsbehov på 1,5dagligt pr. 1.000 indbyggere i de mindrekommuner (indtil 20.000 indbyggere) og på2,5 dagligt pr. 1.000 indbyggere i de størrekommuner (over 20.000 indbyggere).

Man regner endvidere med, at spørgehyp-pigheden vil være af tilsvarende størrelsesor-den.

Eksempelvis medfører dette en samlettransaktionsmængde (ajourføring + spørgs-mål) dagligt for en kommune på 10.000 ind-byggere på 30, og for en kommune på50.000 indbyggere på 250.

47

Bilag 1.

Administrationsrådets skrivelse af 20. marts 1969 tilindenrigsministeriet.

Gennem indberetninger om rationaliserings-virksomheden i de enkelte styrelser er admi-nistrationsrådet blevet opmærksomt på, atman i kirkeministeriet forbereder en moder-nisering af ministerialbogsføreisen. I forbin-delse hermed er indført nye blanketter tilbrug ved indberetninger fra ministerialbogs-førerne til folkeregistrene og Det centralepersonregister (CPR) om de til ministerial-bøgerne anmeldte fødsler. De af kirkemini-steriet påtænkte omlægninger forudsætterministerialbogsføringen bibeholdt, men i for-enklet form og tilpasset den ved CPR's op-rettelse forudsatte forretningsgang, såledesat indberetninger fra ministerialbogsføremeindeholder koder og identifikationer, somuden omskrivning kan danne grundlag forfolkeregistrenes og CPR's ajourføring. End-videre agtes kontraministerialbøger afløst afet løsbladssystem baseret på tilbagemeldingerfra CPR.

Disse omlægninger og tilretninger af civil-standsregistreringen, der i sig selv indebærervæsentlige forenklinger, ændrer imidlertidikke på det forhold, at en række oplysningervedrørende hele befolkningen nu registreresi tre offentlige registre, nemlig folkeregi-strene, det centrale personregister og mini-sterialbøgerne.

Allerede ved folkeregistrenes oprettelse i1924 var man inde på tanken om at lade fol-keregistrene og civilstandsregistrene smeltesammen til ét register for at undgå dobbelt-registrering. I en betænkning om civil-standsregistrering afgivet i 1951 af et underjustitsministeriet nedsat udvalg var man ogsåinde på tanken om at skabe et fælles regi-ster, idet ». . . . Størstedelen af de forhold,der sædvanligt indføres i civilstandsregi-strene, registreres tillige i folkeregistrene;det gælder således tid og sted for et barns

fødsel, køn, forældrenes navne, barnetsnavn, navneforandringer, adoption, ophæ-velse af adoptionsforhold, ægteskabs indgå-else og opløsning og dødsfald. Ved en sam-mensmeltning af de to registre ville manundgå »dobbeltregistrering« af en række for-hold, og den omfattende underretningsvirk-somhed fra kirkebogføreren til føreren af fol-keregistret kunne spares, ligesom et sådantsystem ville medføre iøjnefaldende fordelefor borgerne . . . . . . Da der imidlertid ikkekunne skabes enighed i ovennævnte udvalg,afstod man fra at fremsætte forslag om ensammensmeltning af registrene.

På administrationsrådets foranledningdrøftedes spørgsmålet om en sammenlæg-ning af registreringsvirksomheden på etmøde i kirkeministeriet den 18. februar d. å.Kirkeministeren udtalte herunder, at manikke fra kirkeministeriets side ville mod-sætte sig en fornyet overvejelse af, om derkan opnås forenkling og besparelse ved ind-førelse af en borgerlig civilstandsregistrering.Et eventuelt udvalg om spørgsmålet måttedog efter ministerens opfattelse formentlignedsættes af indenrigsministeriet, men kirke-ministeriet ville være rede til at medvirkeved opgavens løsning.

Kirkeministeriet er imidlertid langtfremme i overvejelser om en omlægning afministerialbogføringen og ønsker gerne, atder snarest tages stilling til spørgsmålet omnedsættelse af et udvalg for ikke at anvendearbejdskraft og udgifter på nyordninger, someventuelt måtte blive overflødige ved enmere gennemgribende omlægning. Ministe-riet har endvidere påpeget de problemer,som ved en omlægning af civilstandsregistre-ringen kan opstå som følge af, at ministerial-bogførerne nu er tillagt visse funktioner somnavnemyndigheder.

48

Rådet skal på denne baggrund henstille til konsekvenser i forbindelse med en sammen-indenrigsministeriets overvejelse at nedsætte lægning af folkeregistrene og civilstandsregi-et udvalg med den opgave at redegøre for og strene.bedømme de administrative og økonomiske

Bent Christensen

49

DANMARKS STATISTIK, 1. KONTOR.Den 9. juni 1972.

Bilag 2.

Statistisk behandling af spørgeskemaundersøgelse vedrørende detarbejde, der i dag foretages ved præsteembederne med hensyn til

ministerialbogsføringen.

Undersøgelsen er foretaget for indenrigsministeriets udvalg vedrørende borgerlig registrering.

1. Indholdet af spørgeskemaet.

Skemaet, der er vedlagt som bilag*) inde-holder 5 punkter om ministerialbogføringen.

1. Modtagelse af anmeldelser, herundervejledning med hensyn til blanketternes ud-fyldelse, samtale med publikum m. v.

2. Sagsbehandling og registrering, d. v. s.indføringen i ministerialbogen.

3. Videregivelse af oplysninger i forbin-delse med registreringen til andre offentligemyndigheder, herunder folkeregistrene.

4. Udfærdigelse af attester og besvarelseaf forespørgsler.

5. Føring af kontrabog, revision og kon-trol..

For hver af de 5 punkter skulle antallet afanvendte timer månedligt angives.

Efter en i alt kolonne skulle endvidere an-gives det antal attester, der udstedes måned-ligt.

2. Om undersøgelsen i øvrigt.

Undersøgelsen er blevet gennemført som enskriftlig spørgeskemaundersøgelse med hen-vendelse til et udsnit af præsteembederne,idet der ved udvælgelsen er taget hensyn til,om der til embedet er knyttet kordegn ellerej. Hvert 10'ende sogn med kordegn og hvert10'ende sogn uden kordegn er udtrukket, ogman har herefter sendt spørgeskemaer tilpræsterne i de udvalgte sogne. Da et præste-embede imidlertid ofte dækker mere end etenkelt sogn, har præsterne besvaret skema-erne for alle de sogne, der hører ind underdet pågældende præsteembede. Herved dæk-

*) Se bilag 3.

ker undersøgelsen mere end 10 pct. af samt-lige landets sogne og mere end 10 pct. af detsamlede arbejde med ministerialbogføringen.

Skemaerne blev udsendt den 8. februar1972, og der blev udsendt en »rykker« den20. marts. Sidste skema, der er medtaget iden statistiske behandling, blev modtagetretur den 4. april.I alt blev der udsendt

skemaer til: 186 præsterHeraf: 29 med kordegn

og der blev modtaget: 172 skemaer returHvoraf: 160 indgår i den sta-

tistiske behand-ling,

hvilket svarer til en svarprocent på 92,5og procent »gyldige« skemaer på 86,0.

3. Behandlingen af det indkomne materiale.

For at få et udtryk for den tid, der gennem-snitlig anvendes pr. hændelse (fødsel, dåb,vielse, dødsfald), er det samlede antal leven-defødte efter fødested, dødsfald efter døds-sted, vielser efter vielsessted og levendefødteefter hjemsted blevet noteret for det eller desogne, der dækkes af det pågældende præ-steembede. Denne registrering er foretagetfor året 1969. Ved opregning til antal timerfor hele landet er som opregningsfaktor an-vendt:

X 2 + viede danske kvinder iantal døde i Danmark

levendefødteDanmark +i forhold til:levendefødte (hjemsted + fødested) -f døds-

50

Af tabel 1 fremgår det, at det gennemsnitligetidsforbrug pr. hændelse er mere end dob-belt så stort for præsteembeder uden kor-degn som for embeder med kordegn, mensden procentvise fordeling af tidsforbruget påspørgeskemaets enkelte punkter er nogen-lunde den samme for de 2 kategorier. Da

præsteembeder med kordegn normalt er be-tydeligt større end embeder uden kordegn,afspejler tabellen således, at det gennemsnit-lige tidsforbrug pr. hændelse er mindre, jostørre embedet er. Dette fremgår også klartaf tabel 2, hvor man direkte har foretaget enopdeling af enhederne efter det samlede

51

antal hændelser årligt, og det ses, at der forembeder med mindre end 50 hændelser år-ligt anvendes 8,93 timer i gennemsnit pr.

hændelse, hvorimod der i embeder medmere end 1.000 hændelser årligt gennemsnit-ligt anvendes 1,67 timer pr. hændelse.

_ „ , , , , , Til de i alt 172 indsendte skemaer var der5. Forbehold og kommentarer. m 25 k n y t t e t k r i t i s k e k o m m e n t a r e r > d - v . s .

En gennemgang af de til spørgeskemaerne til knap 15 pct.knyttede kommentarer giver følgende resul- Kommentarerne fordeler sig på følgendetat: hovedgrupper:

53

Bilag 3.

Skrivelse af 8. februar 1972 fra udvalget til en række sognepræstermed tilhørende spørgeskema.

Indenrigsministeriet har efter henstilling fraadministrationsrådet den 31. marts 1970nedsat et udvalg med den opgave at redegørefor og bedømme de administrative og økono-miske konsekvenser af en sammenlægning afcivilstandsregistrene og folkeregistrene.

Til brug for udvalgets bedømmelse af detarbejde, der i givet fald vil blive pålagt fol-keregistrene ved en sådan sammenlægning,er det ønskeligt, at der tilvejebringes oplys-ninger om, hvorledes det arbejde, der nu fo-retages med hensyn til ministerialbogførin-gen (føring af fødsels-, vielses- og dødsproto-koller), fordeler sig på forskellige funktioner,f. eks. publikumsbetjening, sagsbehandling,forskellig meddelelsesvirksomhed samt kon-trol og revision m. v., samt om det samledeomfang af dette arbejde.

Udvalget har derfor i samråd med kirke-ministeriet besluttet at foretage en stikprø-veundersøgelse af disse spørgsmål, idet manhar foretaget et tilfældigt udvalg af landetssogne, omfattende ca. 10 pct. af disse. Samti-dig har udvalget ladet udarbejde et spørge-

skema, som følger hoslagt i 3 eksemplarer.Man skal anmode om, at et eksemplar af

skemaet må blive returneret til udvalget se-nest 1. marts 1972.

Til spørgeskemaet skal man i øvrigtknytte følgende bemærkninger:

Det timetal, der ønskes oplyst, er det sam-lede timetal for de personer, der beskæftigersig med ministerialbogføringen, d. v. s. såvelfor sogneprajsten som for kordegnen og kir-kebylæreren.

I tilfælde, hvor flere sogne betjenes afsamme sognepræst, bedes oplysningerne om-fatte ministerialbogsføringen for samtligesogne (hele pastoratet).

Man er indforstået med, at der angives enskønsmæssig fordeling for de forskelligefunktioner, men man skal anmode om, atskønnet i videst muligt omfang søges efter-prøvet, f. eks. ved, at der foretages stikprø-ver med hensyn til den tid, der anvendes påén eller flere dage.

Med venlig hilsen

Henrik Nielsen

54

Spørgeskema om ministerialbogsføringen.

Hvor mange arbejdstimer anvendes månedligt til følgende:

1. Modtagelse af anmeldelser, herunder vejledning med hensyn til blanketternesudfyldelse, samtale med publikum m. v

2. Sagsbehandling og registrering, d.v.s. indføringen i ministerialbogen

3. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med registreringen til andre offent-lige myndigheder, herunder folkeregistrene

4. Udfærdigelse af attester og besvarelse af forespørgsler*)

5. Føring af kontrabog, revision og kontrol

I alt

*) Endvidere bedes anført det antal attester, der udstedes månedligt

Antaltimer

månedligt

Antal attestermånedligt

CPR-stempel for sognet (sognene).

Underskrift.

55

Bilag 4.

Skrivelse af 24. april 1972 fra Den danske Præsteforeningtil udvalget.

Den danske Præsteforening takker for tilsen-delsen af et eksemplar af Danmarks Stati-stiks notat af 14. april 1972 angående resul-tatet af undersøgelsen vedrørende det ar-bejde, der i dag foretages ved præsteembe-derne med hensyn til ministerialbogsførin-gen.

Efter den foreløbigt foretagne gennem-gang af notatet har Den danske Præstefore-ning ingen bemærkninger til resultatet af un-dersøgelsen.

Man udbeder sig oplysning om, hvad dervidere fremkommer i sagen.

Med venlig hilsen

p. p.v.

Preben Schilder

56

Bilag 5.

Skrivelse af 29. april 1972 fra Danmarks Kordegneforeningtil udvalget.

Under henvisning til udvalgets skrivelse medbilag af 18. april 1972 skal Danmarks Kor-degneforening tillade sig at udtale følgende:

Vedrørende tabel 3 vil vi fremføre, at denpraktiske erfaring siger os, at der må værenæsten samme antal attester pr. hændelse,idet vi finder det irrelevant, at antallet af at-tester i store og i små sogne pr. hændelse dif-fererer så meget som anført i den statistiskeberetning.

Vedrørende tabel 1 tillader vi os at frem-føre, at samtaler med pårørende er en funk-tion, som ikke kan udelukkes i folkeregi-

strene, idet vi mener, at der altid vil opståspørgsmål under samtale med de pågæl-dende i forbindelse med registrering og atte-studstedelse. Denne servicefunktion, dernormalt udføres af præster og kordegneoverfor publikum, kan ikke forventes udførtaf folkeregistrene af tidsmæssige grunde.Her ser vi helt bort fra sjælesorg.

Vedrørende pkt. 4: Vi har ingen bemærk-ninger, men vi finder de anførte timetal ri-melige.

Med venlig hilsen

for Danmarks Kordegneforening

Erik Lund

57

KIRKEMINISTERIET.Den 9. november 1971.

Bilag 6.

Oversigt over lønninger til præster, kordegne og kontrabogsførere m. v.

Til brug for det af indenrigsministeriet ned- Oplysning om størrelsen af honorarernesatte udvalg vedrørende borgerlig registre- til kontrabogsførerne er indhentet gen-ring meddeles følgende, af udvalget begæ- nem provsterne.rede oplysninger: Den anførte udgift til lønninger og ho-1 Præster (kirkebogsforende^ 1 324 norarer er beregnet efter de i finansåret

^ si

te

e rn ^ l r k e b o g s t 0 r e n c l e ) •••• 277 1970-71 udbetalte lønninger m.v. Ud-

Kontmboegsførere'(kirkebyiæ;ere) 1.728 thkl\i&t£n\kl ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^Antallet af kordegne omfatter tjeneste- 3. For så vidt udvalget yderligere har ud-

mandsansatte kordegne og kordegne med bedt sig en skønsmæssig beregning overtjenestemandslignende aflønning. Herud- det ugentlige antal timer, som sognepræ-over findes nogle ganske få honorarløn- ster, kordegne og kirkebylærere gennem-nede kordegne, hvis antal ikke kendes. snitlig anvender til kirkebogsføring, be-

Oplysningen om antallet af kontra- mærkes, at kirkeministeriet ikke er i be-bogsførere er tilvejebragt ved henvendel- siddelse af materiale, som vil kunnese til samtlige provster. d a n n e grundlag for foretagelse af en

sådan beregning.2. Lønninger m. v. (herun- 4 D e r foreligger ikke på indeværende tids-

der kontorholdsgodtgø- p u n k t m t liighed for at skønne over, omreise) til kordegne . . . . 12.100.000 kr. overgang til borgerlig registrering vilHonorarer til kontrabogs- medføre nedlæggelse af kordegnestillin-førere 1.250.000 kr. ger> eventuelt i forbindelse med omklas-

I alt 13.350.000 kr. sificering af kirkebetjentstillinger. Deri-mod vil samtlige stillinger som kontra-bogsf ørere antagelig kunne nedlægges.

59

Bilag 7.

Diagram med tilhørende bemærkningerover anmeldelse og registrering af fødsel, nuværende og evt.

fremtidigt system.

60

ANMELDELSE AF FØDSEL - NUVÆRENDE SYSTEM

61

Bemærkninger til diagrammerne over anmeldelse og registrering affødsel, nuværende og eventuelt fremtidigt system.

Det nuværende registreringssystem.Anmeldelse af fødsel foretages af foræl-drene. Endvidere skal den læge eller jorde-moder, der har bistået ved fødslen, indsendeen anmeldelse til ministerialbogsf øreren.Forældrene skal ved anmeldelsen forevisedåbs- og vielsesattest.

Efter modtagelse af anmeldelserne indfø-res fødslen i ministerialbog og kontrabog.Desuden skrives en indberetningsblanket tilvedkommende folkeregister.

Folkeregistret registrerer fødslen, forsynerindberetningsblanketten med supplerendeoplysninger, herunder CPR-nummer, og vi-deresender blanketten til indenrigsministe-riet, sekretariatet for personregistrering.

Sekretariatet konverterer blanketten tilmagnetbånd, der indgår i den ugentligeajourføring af CPR.

I forbindelse med ajourføringen af CPRudskrives maskinelt et CPR-kort, der sendestil og kontrolleres af folkeregistret, og en re-

turmelding, der sendes til og kontrolleres afministerialbogsf øreren.

Det eventuelle fremtidige system.Anmeldelse af fødsel foretages af foræl-drene. Endvidere skal den læge eller jorde-moder, der har bistået ved fødslen, indsendeen anmeldelse til folkeregistret. Da oplysnin-ger om forældrene påregnes dokumenteretved opslag i CPR via en terminal i folkeregi-stret, vil det ikke være nødvendigt at kræveattester forevist. Det bemærkes herved, atudvalget har forudsat, at CPR-2 er etableretinden indførelsen af borgerlig registrering.

Folkeregistret registrerer fødslen i CPRved anvendelse af en terminal, som også be-nyttes ved kontrollen af det registrerede. Ien overgangsperiode må man regne med, atCPR maskinelt udskriver registerkort ellerlignende til folkeregistrene som kvitteringfor registreringerne.

63

Bilag 8,

Principskitser for den fremtidige forretningsgangi folkeregistrene ved registrering af fødsel, dødsfald, fornavn og

ændring af slægtsnavn.

64

ANMELDELSE AF FØDSEL

65

Bemærkninger til diagrammet vedrørende anmeldelse af fødsel.

Anmeldelse kommer dels fra forældrene,dels fra den læge eller jordemoder, der harbistået ved fødslen. Begge anmeldelser måvære fremkommet, for at folkeregistret kanregistrere fødslen. Heraf fremgår, at der kanblive tale om at rykke en af parterne for af-levering af anmeldelse.

ad 1. Der vil forekomme tilfælde, hvor den,der skal anmelde en fødsel, stiller spørgsmålmed hensyn til fremgangsmåden ved anmel-delsen. Dette vil især gælde, når der samti-dig med. anmeldelse af fødslen sker anmel-delse af barnets navn. Folkeregistret må davære behjælpelig med at undersøge mulighe-derne for accept af navne, eventuelt via entabel over godkendte fornavne i CPR. I vissetilfælde kan anmelderen endvidere tænkes atville forlange kvittering for anmeldelsen.

ad 2. Af hensyn til kontrollen med de mod-tagne anmeldelser foretages en løbenumme-rering og datostempling af disse. Arbejdethermed er meget enkelt og må kunne klaresved en simpel stempling af anmeldelserne.

ad 3. Til brug ved behandling af anmeldel-sen indhentes kontroloplysninger fra CPRvia en dataskærm. De data, der skal kontrol-leres, er anmeldelsens oplysninger om for-ældrenes navne, CPR-numre, civilstand ogadresser.

ad 4. Selve sagsbehandlingen består for føds-lens vedkommende i at konstatere, om derer overensstemmelse mellem anmeldelsensoplysninger og CPR's dataindhold. I tilfældeaf uoverensstemmelse foretages korrektion,ligesom der eventuelt indhentes supplerendeoplysninger. På grundlag af oplysningerneafgøres bl. a., hvilket slægtsnavn barnet skalregistreres med. Hvis der foreligger anmel-delse af fornavn (e) samtidig med fødselsan-meldelsen, skal der desuden tages stilling til,om de anmeldte fornavne kan godkendes.Der foretages opslag i CPR-tabel over god-kendte fornavne. I tvivlstilfælde korrespon-deres med navnemyndigheden.

ad 5. På grundlag af den foretagne sagsbe-handling registreres de fornødne oplysningeri CPR ved anvendelse af folkeregistrets ter-minal (er). De data, der skal registreres, erbarnets fødselsdato, køn, slægtsnavn, even-tuelle anmeldte fornavne, forældrenes per-sonnumre (henvisning) samt adressen. Detkan overvejes, om løbenumrene bør indrap-porteres til CPR samtidig med registrerin-gen. Efter registreringen modtages tilbage-melding fra CPR via den samme terminalmed oplysning om det personnummer, der ertildelt barnet. Personnummeret påføresbegge fødselsanmeldelser (fra forældre ogfra læge/jordemoder).

ad 6. Revisionen af de registrerede data kanforegå på flere måder i teknisk henseende.F. eks. kan revisoren ved anvendelse af enterminal på grundlag af anmeldelserne kaldede registrerede data frem og kontrollere, atde er i overensstemmelse med anmeldelser-nes oplysninger og den foretagne sagsbe-handling. Det er muligt, at man bør forlangeen kontrol af registreringen, således at denye data ikke bliver frigivet i terminalsyste-met, før der er sikkerhed for, at de er kor-rekte.

ad 6 a. Det forudsættes, at fødselsattest auto-matisk udskrives af CPR-systemet og af fol-keregistret sendes til forældrene.

ad 7. Anmeldelsen fra forældrene arkiveresefter revisionen. Anmeldelserne tænkes op-bevaret i kronologisk orden (ifølge modta-gelsesdato og løbenummer). Det sikres lø-bende, at der ikke mangler anmeldelser. Denubrudte løbenummerrække er garanti for, atanmeldelsesarkivet er intakt.

ad 8. Anmeldelsen fra læge/jordemoder in-deholder oplysninger af interesse for sund-hedsvæsenet, hvorfor disse anmeldelser efterendt brug og efter påføring af personnumrevideresendes til embedslægen.

9

ANMELDELSE AF DØDSFALD

67

Bemærkninger til diagrammet vedrørende anmeldelse af dødsfald.

Pligt til anmeldelse af dødsfald påhviler denafdødes nærmeste slægtninge. Anmeldelsesker i dag til skifteretten og til ministerial-bogsføreren. Sammen med dødsanmeldelsenafleveres en dødsattest, udstedt af en læge.Fremtidig forudsættes, at anmeldelse kunskal ske til folkeregisteret. Meddelelser tilandre - herunder til skifteretten samt attesttil anmelderen (til brug bl. a. for begravel-sesmyndigheden) - må ske ved CPR's foran-staltning via terminalen. Såfremt CPR skalkunne udskrive meddelelser af denne art,kræves der omgående registrering og revi-sion i folkeregisteret. Dette er forudsat i be-skrivelsen.

ad 1. Ekspeditionen består i kontrol af, atanmeldelse og dødsattest er behørigt udfyldt.

ad 2. Anmeldelse og dødsattest forsynes medløbenummer og modtagelsesdato.

ad 3. Kontroloplysninger indhentes via ter-minalen .

ad 4. Sagsbehandlingen består i at bekræfteidentitet mellem anmeldelse, dødsattest ogCPR's oplysninger. Eventuelle korrektionerpåføres anmeldelsen.

ad 5. Ved anvendelse af terminalen registre-res den pågældende død med angivelse afdato.

ad 6. Revisionen foretages i princippet sombeskrevet i bemærkningerne til diagrammetvedrørende anmeldelse af fødsel, pkt. 6.

ad 6 a. Attest til anmelderen og meddelelsetil skifteretten udskrives via terminalen.

ad 7. Anmeldelser arkiveres i kronologiskorden.

ad 8. Dødsattester videresendes til embeds-lægen.

68

ANMELDELSE AF FORNAVN

69

Bemærkninger til diagrammet vedrørende anmeldelse af fornavn.

Barnets forældre får ifølge betænkningensforslag pligt til at anmelde barnets for-navn (e) senest 1 uge (eventuelt 2 måneder)efter fødslen. Ved beskrivelsen af denne for-retningsgang er det forudsat, at anmeldelsenaf fornavne sker uafhængigt af fødselsan-meldelsen, og at anmeldelsen kommer fraforældrene.

ad 1. I forbindelse med anmeldelse af for-navn (herunder eventuelle mellemnavne)kan anmelderen have spørgsmål, som folke-registeret må besvare. Det vil især dreje sigom, hvilke fornavne der kan godkendes, ogdet forudsættes, at folkeregisteret via en ter-minal kan slå op i en tabel over godkendtefornavne.

ad 2. Af hensyn til kontrollen med de mod-tagne anmeldelser foretages løbenummere-ring og datostempling af disse.

ad 3. Til brug ved behandling af anmeldel-sen indhentes oplysninger om barnet fraC PR via en terminal.

ad 4. Der foretages eventuel rettelse ellersupplering af anmeldelsens oplysninger, lige-som det undersøges, om de anmeldte navnekan godkendes (opslag i tabel via terminal).Der vil forekomme tilfælde, hvor nærmereundersøgelse og eventuel korrespondance vilvære nødvendig til afgørelse af navnespørgs-mål.

ad 5. På grundlag af sagsbehandlingen regi-streres det eller de anmeldte fornavn (e) iCPR ved anvendelse af folkeregisterets ter-minal (er).

ad 6. Revision af de registrerede data foreta-ges ved sammenholdelse af anmeldelsernesoplysninger med de registrerede oplysninger.Om teknikken henvises til pkt. 6. i bemærk-ningerne til diagrammet vedrørende anmel-delse af fødsel.

ad 6 a. Det forudsættes, at der automatiskudskrives navneattest fra CPR. Attesternesendes fra folkeregisteret til forældrene.

ad 7. Anmeldelser arkiveres efter revisioneni kronologisk orden.

70

ÆNDRING AF SLÆGTSNAVN

71

Bemærkninger til diagrammet vedrørende anmeldelse af ændringaf slægtsnavn.

Såfremt en hustru efter ægteskabets ophørønsker at genantage sit pigenavn, kan det idag ske ved anmeldelse til vielsesmyndighe-den. Sådan anmeldelse forudsættes i detfremtidige system at kunne ske til folkeregi-steret. Det samme gælder, hvis hustruenunder ægteskabet ønsker at antage mandensslægtsnavn. Endvidere kan der i en rækketilfælde ske ændring af børns slægtsnavnved anmeldelse til ministerialbogen. I detnye system forudsættes også sådanne anmel-delser foretaget til folkeregisteret.

ad 1. Det formodes, at folkeregisteret i for-bindelse med modtagelse af anmeldelser måbesvare en del spørgsmål fra anmelderne omnavnereglerne.

ad 2. Af hensyn til kontrollen med anmeldel-serne stemples disse med løbenummer ogmodtagelsesdato.

ad 3. Kontroloplysninger med hensyn til depå anmeldelserne anførte navne, person-

numre og henvisninger indhentes via folke-registerets terminal.

ad 4. Sagsbehandlingen består i at afgøre,om betingelserne for imødekommelse af an-meldelserne er til stede. Dette kræver engrundig indsigt i de gældende navneregler.Desuden kan der tænkes korrespondance omfortolkning af reglerne, eller fordi der mang-ler dokumenterede oplysninger. Anmeldel-serne korrigeres eventuelt.

ad 5. Registreringen finder sted ved anven-delse af terminal (er) i folkeregisteret. Denye slægtsnavne registreres.

ad 6. Revision: jfr. bemærkningerne til dia-grammet vedrørende registrering af fødsel,pkt. 6.

ad 6 a. Det forudsættes, at der automatiskudskrives navneattest fra CPR. Attesternesendes fra folkeregisteret til forældrene.

ad 7. Anmeldelserne arkiveres i kronologiskorden.

72

KØBENHAVNS FOLKEREGISTER.Den 4. maj 1972.

Bilag 9.

Folkeregistrenes merudgifter ved indførelse af borgerligpersonregistrering.

De forretningsgange, der i henhold til skit- der herefter i 1980 medgå ca. 230.000 ar-sen for et system for borgerlig registrering bejdstimer svarende til ca. 115 ansattevil blive ændret (forøget) væsentligt i for- (2.000 arbejdstimer pr. år pr. ansat).hold til det bestående system i folkeregi- Følgende arbejdsfunktioner udføres imid-strene, er registrering af modtagne anmeldel- lertid i forvejen i folkeregistrene under detser om: nuværende system:

1. Fødsel. 5. Registrering.2. Fornavn. 6. Revision.3. Ændring af slægtsnavn. 7. Arkivering.4. Dødsfald. Disse funktioner kræver ifølge beregnin-Der er foretaget en beregning af forven- gen 25 minutters arbejde pr. sag, svarende

tede gennemsnitlige arbejdstider ved de for- til 95.833 arbejdstimer eller 48 ansatte. Detskellige funktioner i forbindelse med modta- vil sige, at folkeregistrenes merarbejde skalgelse af anmeldelse og registrering m. v., idet kunne klares af ca. 67 ansatte.der er taget udgangspunkt i diagram og be- Der er endvidere foretaget en kontrolbe-skrivelse vedrørende forretningsgangen for regning af det forventede behov for persona-fødsel. Som beregningsgrundlag er i øvrigt leforøgelse på grundlag af forholdet mellemanvendt et skøn over det samlede antal sager det eksisterende og det skønnede årlige antalaf den omhandlede art i 1980. sager i Københavns folkeregister. Denne be-Samlet antal sager: 1969 Skøn 1980 r ^ n i n g bekræfter resultatet af den foran be-

skrevne beregning.\- ødsler 71.300 80.000 E n f o r ø g e i s e af personalet med 67 ansatte2. Fornavn 71.300 80.000 v i l m e d en gennemsnitlig årlig lønudgift pr.3. Slægtsnavn . . . 10.000 (skøn) 10.000 a n s a t p å 4 0 0 0 0 k r ; b e t y d e e n å r l i g m e r u d .4. Dødsfald . . . • 47.900 60_-00P_ g i f t p å ca 2V4 mill kr. for folkeregistrene

200.500 230.000 under ét. Det skal dog bemærkes, at der her-ved ikke er taget hensyn til de særlige for-

Beregning af forventet arbejdstid: Minutter hold på registerområdet i de sønderjyskeSpørgsmål og eventuel kvittering . . 5 landsdele.Stempling af anmeldelser 5 Da antallet af de omhandlede sager i deKontroloplysninger 5 enkelte kommuners folkeregistre bl. a. vil af-Sagsbehandling 20 hænge af befolkningens sammensætning, erRegistrering 10 det ikke muligt umiddelbart på grundlag afRevision af registreringen og attest. 10 folketallet at beregne personalebehovet iArkivering og forsendelse 5 hvert enkelt folkeregister. Det skal herved

~6~0~ bemærkes, at der i mindre kommuner måformodes at blive så små udsving i arbejds-

De anførte minuttal må anses for at være mængden, at merarbejdet i forbindelse medabsolut maksimum for et gennemsnit af sa- de nye opgaver kun undtagelsesvis vil med-gerne. Ved et sagsantal på 230.000 skulle føre en personaleforøgelse.

Frits Sørensen.

73

ØKONOMI- OG BUDGETMINISTERIETADMINISTRATIONSDEPARTEMENTET.Den 26. april 1972.

Bilag 10.

Omkostningerne for det centrale system i forbindelse medhistoriske oplysninger.

Nedenstående hændelser vil medføre æn-dring af personoplysningerne. Antallet afhændelser er fra 1969, og antallet af ændrin-ger er beregnet som antallet af hændelsermultipliceret med antallet af berørte perso-ner.

Ændring af navnfornavn (skøn) 10.000efternavn (skøn) 10.000

Ændring af familieforholdadoption 3X 1.500 4.500

Ændring af civilstandægteskaber 2X39.000 78.000skilsmisser 2X 9.000 18.000ægtefælles død 22.000

Ændringer i alt 142.500

Der regnes i det følgende med 150.000ændringer årligt.

Informationen i de enkelte ændringer vilvariere, men vil sandsynligvis ligge mellem50 og 100 tegn pr. ændring. Den årlige til-vækst i information vil derfor være mellem7V'2 og 15 millioner tegn.

En øvre grænse for omkostningerne vilkunne fås ved at forudsætte, at de historiskeoplysninger skal lagres og udnyttes påsamme måde som aktuelle data. Omkostnin-gerne kan da beregnes ved at opgøre udgif-ten til det udstyr, der vil være nødvendigt tillagring og retablering af oplysningerne, idetdet imidlertid forudsættes, at den egentligedatamaskine allerede er til stede af hensyntil det øvrige system. Normalt vil de årligeedb-driftsudgifter være mellem halvdelen oghele værdien af edb-udstyret, og da der herkan ses bort fra udviklingsomkostninger, vildet være rimeligt at sætte driftsudgifterne tilhalvdelen af udstyrets værdi.

En anvendelse af magnetplader vil med denuværende priser koste ca. 5 kr. på 1.000tegn. Omkostningen for ændringsoplysnin-ger for ét år vil derfor på dette beregnings-grundlag være højst ca. 35.000 kr. pr. år.Den totale årlige omkostning vil være af-hængig af, hvor mange år tilbage det vilvære nødvendigt at opbevare oplysningerneumiddelbart tilgængeligt. For de første10-15 år vil den øvre omkostningsgrænsefor de historiske oplysninger være af størrel-sesordenen Vi mill. kr. årligt.

Henrik Juhl.

74

Bilagil

Beregning af folkekirkens besparelser ved indførelse afborgerlig personregistrering.

Danmarks Statistik har - på grundlag af ud-valgets spørgeskemaundersøgelse - beregnet,at tidsforbruget ved den nuværende ministe-rialbogsføring for folkekirkens vedkom-mende svarer til ca. 375 mandår.

Beregningen er forbundet med en delusikkerhed, bl. a. fordi den i et vist omfangbygger på skønsmæssige angivelser fra kirke-bogsførerne. Det er endvidere forbundetmed usikkerhed at beregne, hvilken lønud-gift der svarer til det nævnte tidsforbrug,fordi en sådan beregning i princippet forud-sætter en nøjagtig fordeling af arbejdet ogtidsforbruget på de 3 grupper af ministerial-bogsførere: præster, kordegne og kontra-bogsførere (kirkebylærere).

Et tilnærmet udtryk for de samlede løn-omkostninger kan dog formentlig fås, der-som omkostningerne beregnes på grundlagaf den gennemsnitlige løn for en kordegn,idet det må skønnes, at den overvejende delaf tidsforbruget vedrørende ministerialbogs-førelsen på landsbasis kan henføres til kor-degnene. Når præsten selv fører ministerial-bøger, vil lønomkostningen ganske vist værehøjere, men til gengæld skal en del af arbej-det også henføres til kontrabogsførerne (kir-kebylærerne) , der aflønnes på honorarbasis.

Ifølge de af kirkeministeriet meddelte op-lysninger udgjorde lønninger m. v. til 277kordegne i 1970-71 i alt ca. 12.100.000 kr.Heraf følger, at den gennemsnitlige lønud-gift til en kordegn udgjorde ca. 45.000 kr.Sættes denne lønudgift i relation til detskønnede, samlede tidsforbrug (375 mand-år) , fås til resultat, at de samlede lønom-kostninger vedrørende den nuværende mini-sterialbogsførelse skønsmæssigt udgør knap17 mill. kr. årligt.

Dersom der indføres borgerlig personregi-strering, vil arbejdsbyrden for folkekirkenstjenestemænd m. fl. kunne lettes i betydelig

grad. Registreringen af fødsler, navne ogdødsfald overtages fuldt ud af folkeregi-strene, og samtidig med bortfaldet af denneregistreringsvirksomhed bortfalder for folke-kirkens vedkommende det tilsvarende ar-bejde med attestudstedelse og afgivelse afmeddelelser og indberetninger af forskelligart. Imidlertid vil folkekirken fortsat havebehov for at registrere rent kirkelige hand-linger, navnlig dåb, konfirmation og begra-velse. Endvidere skal der fortsat føres proto-kol over de kirkelige vielser.

Der kan kun med betydelig usikkerhedskønnes over, hvor stort tidsforbruget til denrent kirkelige registrering vil blive, dersomder indføres borgerlig personregistrering.Det må imidlertid forudsættes, at såvel kir-keministeriet som folkekirken selv vil læggestor vægt på i givet fald at tilrettelægge et ra-tionelt registreringssystem, og bl. a. underhensyn hertil kan det formentlig skønsmæs-sigt anslås, at tidsforbruget ved en registre-ring af kirkelige handlinger alene vil udgøremellem 1/A og r/% af tidsforbruget ved dennuværende ministerialbogsføring, svarendetil et samlet tidsforbrug på ca. 100 mandår.

Ved at fradrage 10%75 fra det ovenfor be-regnede beløb på ca. 17 mill. kr. fås til resul-tat, at folkekirkens udgifter ved registreringaf fødsel, dødsfald, navn m. v. (den »borger-lige« registrering) skønsmæssigt udgør ca.12 mill. kr. årligt.

I betragtning af, at der ved udvalgetsspørgeskemaundersøgelse er konstateret sær-deles store forskelle i tidsforbruget for hen-holdsvis sogne med få registrerede hændel-ser og sogne med mange registrerede hæn-delser (jfr. bilag 2, tabel 2) , og da det samti-dig i en del af besvarelserne er anført, at dethar været meget vanskeligt at opgøre tidsfor-bruget nøjagtigt, forekommer det imidlertidrimeligt tillige at foretage en alternativ be-

75

regning. Ved en sådan beregning kan detlægges til grund, at der i alle sogne gennem-snitligt anvendes den tid pr. registreret hæn-delse, som ifølge undersøgelsen er anvendt isogne med kordegn. Det fremgår af bilag 2,tabel 1, at der i sogne med kordegn gennem-snitlig anvendes 2,38 timer pr. hændelse,medens der for alle sogne under ét anvendes3,26 timer. Et udtryk for det minimale, sam-lede omkostningsbeløb for folkekirken fåsherefter ved at beregne omkostningerne som

238/326 af det ovenfor beregnede beløb på ca.12 mill. kr. Som resultat af denne beregningfås et beløb på ca. 9 mill. kr. årligt.

Det kan herefter formentlig antages, at desamlede lønomkostninger i forbindelse medden nuværende ministerialbogsføring -- bort-set fra registrering af kirkelige handlinger -ligger et sted mellem, beløbet 9 mill. kr. år-ligt og 12 mill. kr. årligt eller i størrelsesor-denen 10 mill. kr. årligt.