børneforløbskoordinator – regionshospitalet viborg he midt

Børneforløbskoordinator –

Regionshospitalet Viborg HE Midt.

Ved

Lene Hald Kristiansen

Og Lene Birkner Nielsen

Børneforløbskoordinator – Regionshospitalet Viborg

Baggrund:

• Prøvehandling under Task Force projektet ”Tryghed gennem digitale løsninger” et samarbejde mellem børneafdelingerne i Herning og Viborg

• To workshops – forældres oplevelse af tryghed /utryghed i forbindelse med at have syge børn

• Gennemgående forældreoplevelse af, at være projektleder på eget barns sygdomsforløb

• Innovationsprojektet børneforløbskoordinator for børn med komplekse forløb opstod


Formål:

• Hvordan kan en børneforløbskoordinator gøre forældre til syge børn med komplekse forløb mere trygge?

• At opnå viden om, hvordan forældre oplever at være projektledere på deres eget barns sygdomsforløb

• At undersøge, hvorledes forældrenes situation kan forbedres, så de kan overskue den og føle sig trygge


Mål:

• At opbygge viden om, hvad der er vanskeligt for forældre til syge børn med komplekse forløb

• At undgå dårligt koordinerede undersøgelser – tidsbesparelse for familier og hospital

• At forældre til syge børn med komplekse forløb oplever, at sektorerne hænger sammen og taler samme sprog


• At belyse og afprøve nye måder at kommunikere og samarbejde på mellem sektorer

• At den øgede tryghed forebygger indlæggelser

• At børneforløbskoordinatoren er behjælpelig med de ting, som familierne oplever som belastende og utrygt ved at have et sygt barn i en kompleks situation

• At opnå erfaringer med, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere en forløbskoordinator


Mulige deltagere:

Familier med syge børn med komplekse forløb – med tilknytning til sundhedsplejen i Skive Kommune og Børneafdelingen i Viborg

Setup:

Udvælgelse af en sygeplejerske som forløbskoordinator på Børneafdelingen og en sundhedsplejerske som forløbskoordinator

I kommunen

Projektgruppen: De to forløbskoordinatorer og oversygeplejersken for Børneafdelingen i Viborg


Metode:

Fase 1: ( uge 40 & 41 2013)

• Udvælgelse og tilsagn fra deltagende familier

• Forløbskoordinatorerne laver interview af familierne

• Forløbskoordinatorerne udarbejder et fakta-skema for hver familie


Fase 2: (uge 43 & 44 2013)

Tværsektorielt møde:

• De to forløbskoordinatorer mødtes for at danne sig et overblik over familiernes situation

• Ud fra familierne individuelle ønsker/behov udarbejdes mål for, hvad og hvordan forløbskoordinatoren kan hjælpe familierne

• Forløbskoordinatoren i kommunen trækker sig pga. manglende deltagere


Fase 3: (November 2013 – medio marts 2014)

Forløbskoordinatoren arbejder ud fra familiernes ønsker /behov

Rapporterer til oversygeplejersken via logbogsnotater hver 14. dag


Eksempler på arbejdsopgaver:

• Bestille og koordinere interne/eksterne ambulante kontroller/undersøgelser ud fra familiernes ønsker/behov

• Forsøgt at få samlet kontroller for et barn med tilknytning til fire forskellige ambulatorier indenfor en 14 dages periode, da familien ønskede at barnet skulle have lov at være barn uden tanke på sygdom/operationer resten af tiden

• Lyttet til familiernes frustrationer

• Besvaret konkrete spørgsmål og henvendelser


Fase 4: (Forår/sommer 2014)

• Op følgende interview af familierne og børneforløbskoordinator ved antropolog

• Evaluering


Konklusion:

• Alle fire familier er meget tilfredse med børneforløbskoordinator funktionen:

o En medspiller i forløbene

o En man kan tale med og være frustreret sammen med

o En som kan finde vej i ”det store sygehusvæsen”

o En som kan koordinere gode tidpunkter for undersøgelser og kontroller

• Tre familier har fået deres mål opfyldt


Følgende mål for projektet er opfyldt:

• At opnå viden om, hvad der er vanskeligt for forældre til syge børn med komplekse forløb

• At skabe højere grad af tryghed for forældre til syge børn

• At børneforløbskoordinatoren er behjælpelig med de ting som familierne oplever som belastene og utrygt ved at have et sygt barn i en kompleks situation

• At få belyst, hvor problematisk og tidskrævende det kan være for familierne at koordinere diverse undersøgelser


Der er stor forskel på familiernes oplevelse af, om man kan bruge børneforløbskoordinatoren til mere end de formulerede mål afhængig af, om familierne har haft en lang og omfattende kontakt til sundhedsvæsenet:

• To familier med et langt forløb har et klart billede af, hvad børneforløbskoordinatorfunktionen kan bruges til

• Familierne er meget tilfredse med kunne kontakte forløbskoordinatoren, når ting spidser til og har brug for støtte/samtale


At opbygninger af børneforløbskoordinator funktionen har taget udgangspunkt i familierne behov i en innovativ proces:

• Har været lærerigt

• Familier med komplekse forløb har mange kontakter og opnår kompetencer i, hvordan man søger støtte i sundhedsvæsenet – kompetencen vokser med antal år man er tilknyttet – familierne udvikler strategier for at ”få det som man vil”

• Prøveperioden har vist behov for klarere ”spilleregler” for samarbejdet mellem familierne og børneforløbskoordinatoren.


• Prøveperioden har givet øget sikkerhed i rollen som børneforløbskoordinator, men det har i nogle situationer været vanskeligt at trænge igennem til rette personer -> måske et team-samarbejde omkring funktionen kan være en fordel (fx sygeplejerske, sekretær, læge)


Tanker om en fremtidig funktion som børneforløbskoordinator:

• Uvis hvordan den skal fortsætte, men den SKAL fortsætte i en eller anden udstrækning med følgende opmærksomhedspunkter:

Konkret forventningsafstemning mellem familierne og børneforløbskoordinatoren

Aftale klare ”spilleregler” for samarbejdet – løbende op følgende samtaler

Evt. team-samarbejde omkring funktionen som børneforløbskoordinator

børneforløbskoordinator – regionshospitalet viborg he midt

Health & Medicine