brejninggaard efterskole 2014

brejninggaard 2014

3

Tale ved generalforsamlingenKære skolekreds, kære generalforsamling.

Et efterskoleliv er fyldt med mange højdepunkter, mange særlige stunder, men det er også fyldt med en travl hverdag. Med to oplevelser fra det forgangne år, vil jeg gerne beskrive efterskolelivets store betydning nu og her, og på den lidt længere bane. Det sidste år har indeholdt 2 helt særlige oplevelser for Lisbeth og jeg. Den ene oplevelse var, da vi i Esbjerg sammen med vores egne elever, var en del af det største landsstævnehold nogensinde. Det var en helt unik afslutning på et godt år med elevhold 12/13. Vi havde dels oplevelsen af, at være der som skole, men sam-tidig havde vi også oplevelsen af, at være en del af noget større, at være en del af en bevægelse. Det, der gjorde os ekstra bevægede på festaftenerne, var ikke kun et over-dådigt og flot show, men lige så meget bevidstheden om det store arbejde, som der lå forud, hvor eleverne havde været tidligt oppe og været på træningsbanen til sent aften. Hvordan lærerne havde slidt med dem, og eleverne havde til fulde udfyldt deres rolle.

Det var i oktober måned med stor stolthed at vi, sammen med 4 instruktører, tog 36 gymnaster med på en tur til det østlige USA. Her fik vi virkelig indtryk af, hvor stor en betydning et efterskoleophold på Brejninggaard har haft for de unge, der var med på denne tur. Udover at vise flot gymnastik var de også fantastiske repræsentan-ter for dansk ungdom med deres gode humør og gode væremåde. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til de 4 instruktører: Jens Traberg, Nikolaj Bøtker Pedersen, Nina Frederiksen og Marie Krejbjerg, som gjorde rejseholdets gymnastik til noget særligt. Og sige tak til Charlotte West som rejseleder.

Det er oplevelser som disse, der giver energi til hverdagen med dens mange opga-ver, alt lige fra opdragelse, små og store problemer, og hvad nu ellers ungdomslivet indeholder for vores elever af glæder og sorger. Det er oplevelser som disse, der sær-ligt klart viser værdien og sejrene ved at være efterskolemenneske.

Brejninggaard er både i god gænge og i vild udvikling. To ting der slet ikke er en selvfølge i efterskoleverdenen for tiden. Som vi længe har vidst, vil vi få faldende

4

ungdomsårgange, og denne tendens er de seneste år blevet yderligere forstærket, jo længere vi kommer væk fra de store byer. Eksempelvis har én af mine kollegaer fået medarbejderne på Lemvig Rådhus til at ”græde”, da han spurgte til børnetallet i 2013, hvor der i hele Lemvig Kommune kun er født 130 børn. Mange efterskoler har af vidt forskellige grunde svært ved at få fyldt alle deres senge. Vi kan med stolt-hed melde om næsten udsolgt, noget som i dag ikke er en selvfølge, som det var for 15 år siden. En stor del af vores succes står på et fundament af tradition, og at vi hele tiden følger med tiden - eksempel: Vi er en almen efterskole, men hvis vi siger dette til et ungt menneske i dag bliver ordet almen opfattet som lig med middelmådigt. Vi har været og vil fortsat blive mere og mere præcise omkring, hvilken efterskole vi er, og hvilke elever der er interesseret i at søge os. Hvis nogle i dag ringer og spørger os, hvad vi er for en slags efterskole vil svaret fra bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne være, at vi er en grundtvisk efterskole med en stærk gymnastikprofil og elever, som søger os, interesserer sig først og fremmest for gymnastik, og at vore elever har lyst til at røre sig og har viljen til at lære. Hvad betyder det for vores øvrige fag? Det betyder først og fremmest, at vi har elever, som er glade for gymnastik og måske interesser sig for musik, eller er glade for gymnastik og folder sig ud på værkstederne, eller er glade for gymnastik og kan lide at sparke til en bold, eller er glade for gymnastik og holder af at være kreative.

Da Asger startede som forstander, har han fortalt mig, at én af de først kommen-tarer, som han fik efter overtagelsen var: ”Jamen er det ikke dejligt at få lov til at starte med en sådan helt færdig efterskole.” Og det var vel at mærke dengang, at hele efterskolen lå indenfor voldgraven. Når vi ser på Brejninggaard i dag, har efterskolen nok ikke været helt færdig. Hvilket vi også kunne se, da vi havde gennemgang af vo-res forsikringer, og her kunne konstatere, at vi har 9.700 etage m2 under tag, noget der ligner en hektar. Vedligeholdelse og renovering vil altid være på dagsordenen her på Brejninggaard. Dette giver os både en særlig fordring og en særlig udfordring. Fordringen ligger i at bevare Brejninggaard på en måde, så den også kan være til glæde for fremtidige generationer. Den særlige udfordring består dels i et stort vedli-geholdelsesbudget og enorme energiudgifter. Én spurgte mig for et stykke tid siden: ”Nå, er I snart færdige med at bygge om og renovere?” Og da måtte mit svar være: ”Det tror jeg aldrig, at vi bliver helt færdige med på Brejninggaard ”. Det betyder også, at vi sidste forår kunne indvie en renoveret sydfløj med ny indgang og bedre udnyttelse af stueetagen, en renovering af klassegangen og pengene rakte også til, at vi gik på kvisten og fik renoveret gange og skunk. Vi var knap færdige med sydfløjen, før vi rettede vores øjne mod drengehusene fra 1977, - 37 år har de holdt. Og nu er vi så i fuld gang med en renovering, hvor alle installationer fornyes, og hvor husene bliver bygget sammen, således at der bliver 4-mands værelser med eget bad og toilet, og der bliver et gangforløb gennem alle husene. Drengene i hus 4 og 5 tager det nye

5

i brug i maj måned, og det resterende vil stå færdig den 1. august. Herefter vil vi have plads til 64 elever i de nyrenoverede huse. Jeg vil hermed også gerne sige tak for et forbilledligt samarbejde med de lokale håndværkere, som vi har brugt først i vores projekt i sydfløjen og nu i drengehusene. Vi er i konstant dialog om, hvordan vi får mest renovering for pengene.

Det sidste års tid har også betydet forandringer i medarbejderstaben. 1. august sagde vi farvel til Peter Sabro som gymnastiklærer og farvel til Anker Jakobsen og Jan Madsen. Senere på efteråret holdt vi en afskedsreception for henholdsvis Anker og lidt senere for Jan. To gode dage, hvor deres betydning for Brejninggaard Efter-skole blev opsummeret. Den 1. august sagde vi også goddag til Mads Clausen som ny gymnastiklærer og til Per Stefansen som timelærer i metal. Per er også samtidig flyttet ind i Brejninggaardsvej nr. 8, som vi forresten også lige har skiftet vinduer i og lavet ny isolering på. Ved årsskiftet sagde vi farvel til Inge og Bjarne Laurid-sen, der også har haft et mangeårigt virke på Brejninggaard. Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store betydning de tidligere medarbejde på Brejninggaard har haft for Brejninggaards udvikling. En særlig tak til Bjarne, der med sin egenskab som viceforstander har haft stor betydning for de ledelsesmæssige beslutninger, der er blevet truffet på Brejninggaard de sidste 4 år. Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at sige velkommen til Kristian Grell, som er vores nye viceforstander. Kristian og hans kone Annebeth har fra 1. januar beboet Brejning-gaardsvej 6. Igen i år har noget af vores personale bidraget med børn, da Morten og Charlotte i januar har fået endnu en dreng, Johannes.

I dette forår er vores udvikling af den boglige undervisning kulmineret under overskriften: ”En endnu bedre efterskole i fællesskab.” Fra skolestart 2014 vil vores boglige undervisning være organiseret i 3 selvstyrende teams, et 10-kl. team, hvor eleverne frem til jul vil gøre sig klar til en FS-10 prøve, og hvor de fra jul og frem til sommerferien vil gøre sig klar til en kommende ungdomsuddannelse. Vores 8.kl. og 9.kl. vil vi organisere i 2 lige store teams, bestående af både 8.kl. elever og 9.kl. elever. Den aldersintegrerede undervisning vil have særlig fokus på holddannelse, elevdif-ferentiering og niveaudeling. Lærerne, bestyrelsen og ledelsen har i denne proces vist stor engagement, forandringsparathed og vilje til udvikling af et nyt bogligt Brejninggaard.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til bestyrelsen, for at være vedhol-dende og fremsynet i sit arbejde. Og til medarbejderne for deres engagerede indsats og deres udviklingsorienterede holdning. Tak til alle som har bidraget med stort og småt til Brejninggaard Efterskole.

Alan Larsen

7

Herremanden på Brejninggaarddeltog i slavehandel

Brejninggaard har op gennem århundrederne haft mange foskellige ejere. Nogle har været dygtige og ansete folk, som har tjent landet godt som lensmænd, landsdom-mere, kaptajner og oberster i hæren og meget andet. Andre har passet godset or-dentligt og gjort fyldest på et mere lokalt plan.

Enkelte af ejerne har haft et mere omtumlet og spektakulært liv end andre. Ham vi her skal høre om, havde en fortid som deltager i slavehandelen og transporten over Atlanterhavet til De dansk Vestindiske øer. Hans Navn var Christian Hirtz-nach Bonne, og han ejede Brejninggaard fra 1816-1824.

Han blev født i 1782 på Grauballegaard i nærheden af Ans, og kom som 12 årig i latinskolen i Randers. Her gik han sammen med bl.a. Steen Steensen Blicher, men droppede ret hurtigt ud igen. Det viste sig hurtigt, at han nok bedst kunne bruge sin tid og sine evner på en anden måde. Efter det første år lå hans karakterer nede i bunden af den tids karakterskala, på hans papirer stod der: ”ringe håb”, og selvom det var bedre end ”intet håb” så var det ikke værd at satse mere på.

Skolegang var altså ikke noget for ham, så efter konfirmationen kom han ud at sej-le. De første år kun i farvandene omkring Europa. Første sejlads gik til Island, derfra til Spanien. Han var en dygtig iagttager og beskrev grundigt landet, befolkningen, klædedragten, spisevanerne og meget mere, hvor han kom frem. I 1801 blev skibet tvunget til et ufrivilligt ophold i havnen i Malaga p.g.a. krigen mellem Danmark og England (Slaget på Rheden 2. april 1801).

Vel hjemkommen tog han eksamen fra navigationsskolen i Holbæk, og som 19 årig tog han, trods mange advarsler om risikoen, hyre som andenstyrmand på skibet ”Carl Wilhelm”, der skulle sejle til Afrika og derfra videre til Vestindien.

8

Hele Christian Hirtznach Bonnes livshistorie kan vi i dag læse, fordi han mange år efter sine rejser udgav en bog med titlen

”Søreiser paa Europas Kyster og Kysten af Guinea”.

I forordet til bogen skriver han: ”Imedens jeg boede paa Breininggaard i Ringkjø-bing Amt, havde jeg flere gange den Fornøjelse at modtage Besøg af salig Amtsprovst Ridder Krarup i Borris. Ved denne Leilighed bleve nogle af mine Søetoure og isærde-leshed den mærkeligste paa Guldkysten af Guinea, saavelsom Samtalen om Slavehan-delen bragt på Bane. Han gav mig de venskabeligste Anmodninger om at lade samme udgive i Trykken, og han lovede mig endog at lade samme trykke i sit Officin i Borris”.

Ridder Krarup fra Borris var Christian Johan Lodberg Krarup. Ridder-navnet fordi han var blevet Ridder af Dannebrog. Fra 1794 var han sognepræst i Borris og Faster og var stærkt optaget af tidens oplysningstanker. Han oprettede selv en bogsamling, hvorfra beboerne i sognet kunne låne bøger gratis, (udensogns lånere måtte betale), og i 1806 oprettede han et seminarium i Borris, det første præste-gårdsseminarium i Jylland. Her var han forstander til sin død i 1820. Hans gravsten findes stadig på Borris kirkegård.

Seminariet fik under Krarups ledelse et særdeles godt ry, og i 1815 fik han bevil-ling til at indrette et skolebogstrykkeri i Borris; derfor kan han love Bonne at trykke hans bog. Krarup blev 1812 amtsprovst i Ringkøbing amt og fik hermed indflydelse på skolevæsenets udvikling i amtet netop i den periode, hvor 1814-lovene skulle føres ud i livet. Mange af den tids præster, lagde et stort engagement i den pæda-gogiske side at deres virksomhed, og her var Krarup en af de mest fremtrædende.

Bonne tog altså hyre som andenstyrmand på skibet ”Carl Wilhelm”, hvor besæt-ningen foruden ham bestod af: kaptajnen, overstyrmanden, tømmermanden, 4 ma-troser, en kok og en skibsdreng. Skibet lettede anker den 13. november 1802, og ef-ter lidt fragt til Belgien og England begyndte sejladsen mod Afrika. På Guldkysten havde Danmark dengang flere forter, hvortil slaverne blev bragt ud fra det indre af landet, og hvor de sad fangen indtil et skib var klar til at sejle mod Vestindien.

Et af forterne var Christiansborg og hertil ankom ”Carl Wilhelm” den 28. april 1803. Bonne skriver i sine erindringer: ”Hensigten med denne Tour hertil, var at tilhandle os nogle Slaver og Elefanttænder for det medbragte Gods; men som ikke ret lykkedes. Vi fik imidlertid 8 Mandsslaver ombord tilligemed nogle engelske Varer”.

Guvernøren var dengang P.D.Wrisberg, og mens skibet lå der, var han optaget af en sag mod N.F.S.Grundtvigs storebror, som var præst der. Det var forbudt at omgås for meget med de indfødte, og det mente man Niels Christian Grundtvig havde forbrudt sig imod. Han døde i fængslet den 5. maj 1803. Hans ældre bror havde været præst på stedet før ham, men var død tre år før af den frygtede tropesygdom.

9

Efter at have besøgt flere af forterne på Guldkysten vendte ”Carl Wilhelm” til-bage til Christiansborg, og her blev skibet gjort klar til at indtage 100 slaver, hvilket betød en omfattende ombygning af skibets indre.

C. H. Bonne fortæller: Aar 1804 den 11. januar, efter at Skibet i alle Dele var efterseet og forsynet med det nødvendige Proviant for Slaverne og Skibsmandskabet, bleve 70 Mands- og 30 Fruentimmerslaver indskibede.To franske Passagerer og en Slave-Doctor som alle ville til Vestindien kom nu ogsaa ombord, og under vajende Flag og Salutering fra Fortet og alle de derved liggende Skibe fortsattes Coursen efter tagen Bestemmelse.

Dog førend jeg gaaer videre i min Fortælling, maa jeg fremsætte nogle Linier om, hvorledes Slaverne skikkede sig i deres ny Stilling, samt om deres Behandling og Le-vemaade paa Skibet: De saakaldte Pankyser (Klædningsstykker) som de til et Skjul havde om Livet, bleve nu fratagne begge Kjøn, deels for Utøis Skyld og deels fordi de ikke af Desperation skulle qvæle sig selv deri; Nogle, især blandt Qvindekjønnet, klagede sig imidlertid saa ynkelige herover, at det var en Jammer at høre det. To og to af de stærkeste, og tilsyneladende meest modige Mandsslaver, bleve med Jernkjæder sammen-lænkede om venstre Haand og Fod, og saaledes anviist Plads i Skibsrummet, hvorimod Fruentimmerne bleve i Kahytten.

Den første Nat henrandt da endelig under Hylen og Klage; hver Morgen bleve Laa-sene for Kahytten og Storlugen aabnede, og Slaverne maatte da, under Bevogtning af tvende bevæbnede Mand, stige op af Rummet, hvorpaa der ved Fortolkning af de tvende Frinegere blev holdt Forhør, om den Eene havde yppet Trætte mod den Anden, i hvilket Tilfælde den Skyldige strax fik sine Tamp, Kat kaldet (en saadan Kat bestaaer af en Stok paa 3 Qvarteer med 6 Stkr. lige saa lange Snorer, af hvilken Slaverne efter Omstændighederne fik faa eller mange Slag af ).

Nu bleve de, Een for Een, henviste til Reilingen, hvor de, under Opsyn, skiftedes til at hale Vand op, for at vaske hinanden i, og efter denne Forretning maatte, naar de ig jen vare tørre, den Eene smøre den Andens Legeme, med Palmeolie, for at Huden kunne beholde sin Glands; Kar, som de om Natten havde brugt til visse naturlige Fornøden-heder, maatte de ligeledes skifteviis hver Morgen bære op og rense.

Til Tidsfordriv fik Slaverne noget gammelt Tougværk at opløse, og hen paa Eftermid-dagen maatte de dandse, under Musik af en Tromme, som den meest Øvede slog paa, for at de ikke ved den siddende Stilling skulle faae Skjørbug; hvo af dem der ikke havde Lyst til en saadan Dands, maatte dandse for Pidsken, hvilket var Oberstyrmandens Bestilling at varetage, og hvorved han morede sig kosteligt; hele denne Dands bestod kun af Omdreininger og Trippen.

Fruentimmerne, som vare for dem selv, havde jeg at passe, og disse kunne jeg ved et smilende Vink faae til at dandse bedre, end de Andre under Svøben. Det var mig be-kjendt, at Slaverne vare store Elskere af Tobak, jeg havde derfor, før vi toge fra Landet,

10

kjøbt ½ Rulle brasiliansk Tobak, hvormed jeg af og til tracterede, naar jeg kom iblandt dem, saa at de alle med glade Ansigter klappede i Hænderne og kjertegnede mig paa det venskabeligste, hver Gang de saae mig. Mellem Kl. 5 a 6 fik Slaverne deres sidste Maal-tid, og derefter blev Enhver viist ned i Rummet til sit Hvilested og Lugerne tillaasede.

Ikke heller kunne jeg med Grund dadle paa Strængheden imod Slaverne; thi Ski-bets Matroser havde det næsten værre end hine, der ikke vare bedre vandt; næsten hele Natten maatte de vaage, og formedelst det lidet Rum der var paa Dækket, havde de, i Tilfælde af stærke Bravater ondt ved at bjerge Seilene, og naar de endelig skulle have en Smule Hvile, maatte samme tages under Pressenningen som var trukket over Storlu-gen, hvor en usund Luft opstod fra de derunder liggende Slaver.

Vor Capitain, Doctor og Passagererne morede sig paa flere Maader ved alskens Løier og Tidsfordriv og levede bon, saa længe vi havde noget at leve af; hver af dem havde efter eget Behag sin Negerinde, som Kone og Oppasser; stundom passede Matroserne ogsaa paa og valgte sig en Kone, ved Nattetid, naar Herskabet sov.

Af vor, fra Landet medbragte Proviant, havde vi kun 2 Tønder bedærvet Meel til-bage, som var fuldt af Mider, tilligemed nogle smaae Dyr (Spidstryner kaldet) af en Loppes Størrelse; deraf skulle Kokken hver Morgen, imellem sine sjeldent rene Hænder, i Kabyssen sammenælte og riste os en lille rund Bolle, og endskjønt samme paa ingen Maade kunne være velsmagende, var Enhver dog beg jerlig efter at modtage sin Bolle, som blev nydt med den største Appetit, og hvortil man drak lidt bedærvet Vand, der var ganske sort. Trende Slaver vare allerede døde, og endeel af de andre saae ud til at ville gaae samme Vei. En almindelig Sorg og Modløshed herskede overalt paa Skibet.

Lykkeligviis fik vi en Morgen tidlig et Skib i Sigte, og strax blev Flaget heiset paa Stortoppen og en Kanon affyret. Til Alles Glæde rettede denne Seiler strax Coursen efter os, og vi erfarede af det Flag han tonede, at han var en Engelskmand. Vor Capt. prajede ham, saasnart han var kommen til os, og g jorde ham bekjendt med vor Nød, hvortil han svarede at vi skulle sætte Baaden overbord; og da Veiret var stille og godt, fulgte Passagererne med Capitainen over paa det engelske Skib. Efter en føie Tid blev os til-skikket Proviant af flere Slags, saasom Brød, Flesk og Kjød med mere; derefter afsendte vi vore tvende tomme Vandfade, hvilke vi ligeledes med største Glæde ig jen modtoge fyldte. Henimod Aften kom vor Capitain og Passagerer alle med herligt Humeur ig jen ombord, og til en lille Erkjendtlighed forærede vi den brave Britte tvende Elefanttæn-der. — Den engelske Nation er bekjendt for den største i Sømagt, og er det ikke mindre i Velg jørenhed, paa det vide Ocean, mod sin trængende Næste. En glad Afsked blev taget fra begge Skibe, og vi fortsætte nu med fornyet Haab vor Cours ad St. Croix til.

Vi havde nu eengang lært at leve sparsomt, og Alle vare tilfredse dermed, og da al Provianten efter vor hele anvendte Oeconomie atter var fortæret, og vi havde en halv Tønde Vand tilbage, naaede vi St. Croix, hvor vi ankrede den 31te Marts.

Det blev os strax bekjendtg jort: at der fra vor milde Reg jering, samme Aar var kom-

11

met Forbud mod at ingen Slavehandel maatte existere paa de danske Øer, og vi maatte derfor, imod vor Villie, belave os paa, med Skibet at gaae til Havanna paa Øen Cuba. Her paa St. Croix’s Rhed laae flere af forskjellige Nationers Skibe, saavel danske som andre, hvoriblandt ogsaa var Capt. Frost fra Randers.

På grund af krigen med England måtte Bonne opgive at sejle, og han giftede sig i 1811 med den 16 årige Edel Marie Riis fra herregården Blidstrup på Mors (nu ef-terskole). De bosatte sig på Voldbjerg Mølle i Hee, men i 1816 købte han Brejning-gaard for 30.400 Rigsdaler, og mens de boede på Brejninggaard fra 1816 til 1824 fik de 5 børn, viser kirkebogen for Brejning sogn.

Bonne måtte i 1823 låne 16.000 Rigsdaler af Statsgældsdirektionen mod 1. prio-ritet i gården, hvis bygninger var brandforsikrede for 10.000 Rigsdaler, men i de dår-lige økonomiske tider (efter statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814) kunne han ligesom mange andre godsejere på den tid ikke klare forpligtelserne. Derfor overtog statsgældsdirektionen Brejninggaard, og med et betydeligt tab blev det solgt ved auktion i 1824 for 5210 Rigsdaler til agent N.Nyholm til Haraldskær ved Vejle. En af de såkaldte herregårdsslagtere, som få år senere byttede Brejninggaard væk mod Petersholm, som også ligger ved Vejle.

Bonne endte sine dage på Mors, men fortæller i slutningen af sin bog, som udkom i 1833, om sin interesse for buske og træer:

Da henflyttede mine Tanker mig til hine fjerne kyster, og især til Frankerigs og Spani-ens blide Egne, hvor mit Øje saa ofte frydedes ved Synet af de yndige Hauger og Planta-ger, der prangede med en rigdom af alle Sorter delicate Frugter, og som paa disse mine

12

Reiser indg jød en uimodståelig Lyst hos mig, til den skjønne Natur. Siden jeg fik Bopæl og Jord at dyrke, har jeg derpaa heller ikke sparet Tid eller Møje, og endskjønt jeg her i disse saare ublide Egne har havt meget at kæmpe imod, har jeg dog desuagtet ikke tabt Modet; men stedse, hvor jeg har været, saavidt muligt bestræbt mig for at opelske og plante alle de Slags Træer, som her kan lykkes, og om jeg end ikke rigeligen har seet min Flid belønnet, hvilket jeg ikke kunne vente mig, har jeg dog med glæde seet gode Frugter deraf, og dertil havt den Ære og Fornøjelse, saavel i Ringkjøbings som her i Thisteds Amt, derfor at vinde den høie Øvrigheds, og flere Venners Yndest og Bifald, hvilket giver mig Opmuntring til, efter min ringe Evne, Aar for Aar, saavidt muligt, at fortsætte denne min Plantelyst.

Måske har nogle af træerne ved Brejninggaard ”rødder” tilbage til 1800- tallet og Christian Hirtznach Bonne.

Asger Gynther Nielsen

15

Skitur 2013/142014 åbner for mange nye spændende og udfordrende oplevelser i vores hverdage. Januar startede med den årlige skitur til Norge. En dag med mange forhåbninger, og som vi alle sammen havde set meget frem til.

Lørdag d. 11/01.14 var kursen sat mod det kolde nord og det endnu koldere Hafjell. Først gik turen med bus til Frederikshavn og derfra med færge til Göteborg. Igen kørte vi 8 timer op gennem Sverige, og efter knap 16 timer var vi endelig frem-me ved de mange lifter og sneklædte bjerge. Vi blev godt modtaget af forstanderen Alan og Lisbeth, som var kommet os en dag i forkøbet.

Allerede første dag skulle vi stå på ski. Mange af os havde aldrig prøvet det før, og for andre er det en tradition at stå på ski. Lige meget hvor dårlig eller god man er, så blev der grinet med glæde. Efter hele formiddagen og eftermiddagen, hvor vi susede på ski, så vi frem til hygge, varm kakao og en masse sludder hjemme i hytterne.

Hver morgen skulle vi samles, og få en god start på dagen ved at høre pinlige og sjove historier. Personen som begik den mest pinlige situation dagen før, var så ”hel-dig” at skulle bære dagens dummehat.

Den sidste dag vi var i Hafjell, blev der satset og dystet igennem konkurrencen, som blev holdt på en slalombakke på tid. Vi skulle kæmpe hvert hold om, hvem der var hurtigst på ski, men samtidig gætte tættest på sit eget holds gennemsnitstid. Vinderen fik en kæmpe æske chokolade og naturligvis den store ære.

Vi nød alle sammen hvert sekund på ski og hinanden. Det er en følelse og ople-velse, du aldrig kommer til at glemme. Hvis du aldrig har stået på ski før, så er det noget, du skal glæde dig til, - du får en følelse af spænding og frihed.

Julie Taulo Pedersen og Victor Axel Larsen

17

GymnastikopvisningerGymnastikopvisninger er noget som mange glæder sig til, og ser frem til. Opvisnin-gerne er et bevis på, at man kan skabe et show sammen, at man kan lave en serie, hvor alle ser ens ud og laver det samme. Det er tidspunkter som disse, hvor man skal vise, hvad alle de timer i springcentret har resulteret i. Eller i hallen hvor man har øvet køller, bold eller vimpel. Det er ikke kun, at man står foran et publikum, men det at man står som et hold.

Vi er Brejninggaard. Og når vi er 118 elever, kan det godt blive lidt trangt til de små lokalopvisninger. I vores opvisning har vi en sang, som vi altid synger, når vi står på gulvet. Den sang beskriver nemlig rigtig godt, hvordan det er at gå på Brejning-gaard, og hvordan man har det lige inden opvisningen.

Alle på pladsDet er nu det gælder

Vi er på vej mod det store målFanen i sky

FællesskabsåndSammen finder vi vej

BrejninggaardHjerter slår

Vi var af sted til mange opvisninger og ja, det var hårdt. Skader, ømme muskler og trætte kroppe, men det var det hele værd. Klapsalver, suset fra publikum og gensyn med venner og familie der nok klappede højest. Adrenalinen der pumper lige inden man skal præstere. Det er nu det gælder.

Når vi skal ud til alle de opvisninger, skal vi jo komme frem på en eller anden måde, og det er jo selvfølgelig med bus. Og på sådan en bustur, er man jo selvfølgelig delt op i piger og drenge. Og de minder vi har fra turene er: grin og snak, fælles-sangene, lige en lille lur på de helt lange ture, og selvfølgelig ”Mads og monopolet”.

Busturene var jo ikke lige lange alle sammen, men der var en, der var lidt længere end de andre. Vi var 28 gymnaster, der hoppede i en bus, og så kørte vi afsted til

18

Odense. Vi skulle nemlig til Efterskole DM i Teamgym. Teamgym er en konkurren-cegymnastik, hvor man skal stille med en rytmedel, en baneomgang og en trampo-linomgang. Og det blev en oplevelse, vi der var med ikke lige glemmer foreløbig. Vi havde trænet målrettet og rigtig hårdt i en måned, for at blive klar til konkurrencen. Vi nåede lige at blive klar. Og da det her var helt nyt på Brejninggaard, og ikke noget vi havde prøvet før, så var vi meget spændte den dag, vi tog afsted. Følelsen af at stå til konkurrencen er svær at beskrive. Det blev livestreamet så alle fra Brejninggaard kunne se det og følge med. Og ud over det sidder der et kæmpe publikum, men der sad også en lille gruppe med grønne trøjer, og prøvede at råbe højere end nogle af de helt store efterskoler. Trods resultaterne for både pigerne og drengene blev det en fantastisk oplevelse, som forhåbentlig er kommet for blive på BE.

Jakob Astrup Vestergaard

OpvisningerneEn ting som man hundrede procent vil huske et efterskoleår for, er helt klart de opvisninger der ligger op til marts måned og selve marts, selvfølgelig også dem før, helt i starten og helt til slut.

Når du tager det valg at tage på en gymnastik- eller idrætsefterskole, så har du inden da allerede gjort dig klart, at du skal til at bevæge kroppen, altså ikke bare sidde i lænestolen mere. For nogle vil det komme som en overraskelse, hvor meget arbejde og tid der skal lægges i en opvisning, for andre har det nærmest været hver-dag førhen også.

Men i hvert fald. Opvisningerne er noget af det fedeste, man som elevhold kan opleve sammen, her er du sammen, her tilbringer du tid sammen. Det er her sam-menholdet kommer på prøve, man skal kunne holde hinanden ud, men det er intet problem, folk skaber en stemning som er helt unik på de ture, der er fra sted til sted, musikken bliver skruet op i bussen og alle og en skråler med og sidder med et lys i øjet, lige meget om det blev sent aftenen før, man trækker hinanden op og giver et frisk boost, det er alle for en og en for alle. Alle snakker med alle, der er grin og er der nogen der mangler en hjælpende hånd, så er vi der for hinanden, man holder sammen. Man tager rosen som hold, ligeså vel som når der er ris. Alt bliver gjort sammen i den periode af et efterskoleår, men det er det, der gør et elevhold så stærkt. Det er det der styrker og er med til at gøre det hårdt til slut, når du skal sige farvel til det hele. Men man ved alligevel, at den sved og de tårer, der blev brugt på det, har været det hele værd, selvom du har brugt den sidste energi, du måske havde. Til tider så har det alligevel bare været det værd, alt sammen til sidst.

Opvisningerne på skibet Brejninggaard 13/14 har været helt fantastiske. Katrine Thusholt

21

4. klasses-idrætstræfEn dag til middag blev der spurgt, om der var nogle, der havde lyst til at være med til at planlægge et idrætstræf. Det skulle være for nogle 4.klassere fra folkeskolerne rundt omkring. Vi var nogle stykker der meldte os, og ud af dem blev der udvalgt fire til en styregruppe. I denne styregruppe fik vi besked på at planlægge en dag for 450 4. klasses elever. Dagen skulle indeholde et mysterium, som børnene skulle løse. Dette skulle gøres gennem poster, som resten af eleverne skulle stå for. Posterne skulle indeholde en idrætslig aktivitet, da det jo hørte ind under Kursus 1 fra efter-året 2013. Idrætstræffet var en afslutning på kurset og en slags eksamen.

Mysteriet, børnene skulle løse, blev lavet med inspiration fra en af spøgelseshisto-rierne på Brejninggaard. Det handlede om en lille pige, som var blevet dræbt af en af de ansatte på herregården Brejninggaard i 1826. For at vide hvad mysteriet gik ud på, havde Laust lavet en film, som viste de ansatte og deres dagligdag; den lille piges mord; og de mistænktes motiver.

Børnene blev gjort til agenter, og fik en ledetråd med fra hver post. De besøgte 12 poster og havde derfor 12 ledetråde til at løse mysteriet. Disse ledetråde kunne f.eks. være, at der var fundet en rød brækket negl. Guiderne, som var vores 8. klasses-elever, havde et stykke papir med billeder og navne på de mistænkte, så børnene kunne huske dem. Vi havde klædt nogle skuespillere (9. og 10. klasserne) ud, så de lignede personer fra 1826. Disse skuespillere gik rundt på dagen, og fik spørgsmål fra børnene om det var dem, der havde gjort det. Mange af dem blev endda beskyldt for det.

Selvom det var koldt, og det regnede hele dagen, havde børnene en rigtig god dag.Vi fik besøg af både TV MIDTVEST og Dagbladet Ringkøbing-Skjern på dagen.

Louise Vestergaard Kristensen

22

I foråret 2014 begyndte lærerne at spørge, om der var nogle, som havde lyst til at stå for et stort idrætstræf, hvor der kom ca. 450 børn, der gik i fjerde klasse, som kom fra forskellige skoler i Herning, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Det var vi fire personer, som havde lyst til at lave. Vi skulle først planlægge hvilken historie, der skulle danne rammen omkring dagen.

Det endte med at børnene skulle ud på mange forskellige poster, der havde noget at gøre med den historie. Historien handlede om en lille pige, der boede på Brej-ninggaard for mange år siden. De skulle opklare mordet på hende, og finde morde-ren via forskellige ledetråde, de fik ved de forskellige poster.

13/14 elevholdet blev selvfølgelig også inddraget i dette store puslespil med, hvem der skulle stå for hver sin post, og hvad de skulle lave ude på de pågældende poster. De forskellige ledetråde skulle have en hovedrolle ved de forskellige poster. Ved alle posterne lavede børnene mange forskellige aktiviteter i form af løb eller spring.

På selve dagen kom alle børnene om morgenen til samlet ankomst oppe i hallen. De fik præsenteret en video, som selvfølgelig handlede omkring mordet på denne lille pige på Brejninggaard. Der var nogle af eleverne fra elevholdet, der spillede de forskellige roller af personer, som var i filmen hele dagen, sådan at børnene kunne blive indblandet i historien så meget som muligt. Da børnene sad og spiste madpak-ker, sad eleverne sammen med børnene, indtil de skulle ud på posterne igen.

Da de var færdige på alle poster, skulle de op i hallen for at fortælle, hvem de havde fundet ud af, havde myrdet den lille pige. Alle børnene havde fundet ud af det, så der må have været gang i den ude på posterne.

Det var en rigtig god dag, som var meget lærerig for både 4.klasses-eleverne og Brejninggaard-eleverne.

Laust Lyhne Christensen

24

Elevmøde og jubilardaglørdag den 24. maj 2014

Overjubilarer fra vinteren 1942-43

25

Vinteren 1943/44

Sommeren 1944

Vinteren 1948/49

Sommeren 1949

26

Vinteren 1953/54

Sommeren 1954

Vinteren 1958/59

Sommeren 1959

27

Vinteren 1963/64

Sommeren 1964

1968/69

1973/74

28

1978/79

1988/89

2003/04

2008/09

29

Outrouge BE 13/14Mandag morgen havde vi områderengøring, hvor vi gjorde alle vores områder rene, så de var klar til de nye elever til næste skoleår, vi gjorde rent i …… timer.

Tirsdag cyklede vi til WOW-park, hvor vi var næsten hele dagen. Onsdag skulle vi gøre rent på vores værelser, alt skulle tømmes og bagefter skulle

der tørres af. Alle vores ting skulle opmagasineres i hjemkundskab og sløjd. Senere på dagen kom der en bus og hentede os, da vi skulle til Hvide Sande. Her skulle vi være helt til fredag.

Torsdag var der nogen, der skulle i kabelpark, andre windsurfe og SUP ( SUP er, hvor man står på et surf-board og padler sig frem) Eftermiddagen fik vi fri, så vi måtte lave lige, hvad vi havde lyst til. Sent om aftenen sad vi alle sammen rundt om et bål og hyggede os med sange, som vi havde sunget i løbet af året.

Fredag skulle vi hjem til skolen igen, og det var sidste skoledag, hvor alle foræl-drene kom for at se den sidste opvisning, og høre en masse taler om året der var gået. Efter alt dette skulle vi sige farvel til alle lærere og elever.

Anne Bjergstrøm Laugesen

31

GallaGalla på Brejninggaard er den festdag, som sætter prikken over I’et i et efterskoleår. Drengene skulle spørge deres gallapartner, men for at finde ud af hvem de skulle have, skulle de trække et pigenavn. Der var mange vidt forskellige måder, der blev spurgt på.

Men vi startede dagen med, at vi havde almindelige linjefags-timer. Efter det gik det hele løs, - pigerne gjorde sig klar på værelserne med hinanden, og drengene skul-le på Emma Gad kursus, efter at de havde gjort sig klar.

Inden vi fik taget billeder, skulle drengene komme op på pigernes værelser for at hente deres gallapartner. Der blev taget billeder af alle parrene, og af alle dem der gerne ville have taget et billede. Derefter fik vi velkomstdrink og kom ind i spisesa-len, hvor der var pyntet flot op.

Vi fik en tre-retters-menu, som køkkenet havde lavet, og som smagte rigtig godt. Ind imellem de forskellige retter var der årskåringer, og en musikvideo og nogle sange som lærerne selv havde skrevet. Efter vi havde spist, gik vi sammen med vores gallapartnere op i hallen og hængte vores sommerfugle-bordkort op på to træer.

Vi dansede Lancier med vores gallapartner, og de som havde to skulle skiftes. Efter den sidste dans var danset, havde lærerne i al hemmelighed arrangeret en mini-elevfest inde i springsalen med mobil-diskotek, og hvor de havde købt sodavand og chips, og lejet en pølsevogn som stod udenfor. Så vi festede og hyggede os meget sammen indtil kl. ca 00:00, hvor vi så skulle gå i seng.

Det var rigtig hyggeligt, og jeg husker den dag som fantastisk og minderig, - det var simpelthen en af de bedste dage i mit liv.

Nicoline Gammelgaard

33

Tale ved afslutningenKære elever.

Da vi for 10½ måned siden stod i hallen, var det begyndelsen på en rejse med det gode skib "Brejninggaard". Den rejse, som I meldte jer til beskrives i tidligere rejsedagbøger, som det mest fantastiske og afgørende år i deres liv. En rejse, som er fuld af oplevelser, vigtige indsigter og masser af fællesskab. Men man kan også i de tidligere rejsendes dagbøger læse om hård søgang, hårdt slid, hjemve og i enkelte tilfælde mand over bord. Nu står vi her ved den sidste dag på jeres fælles rejse. Og I kan hver især se tilbage i jeres rejsedagbog. Jeres fortælling vil både indeholde indivi-duelle oplevelser og betragtninger, men vil i høj grad også indeholde masser af fælles referencer, som da I alle stod på scenen efter sidste forestilling af musicalen, eller når i dagligt er gået igennem borgporten på morgenløbsturen, eller har sunget igennem på: Brejninggaard (klap klap), hjerter slår (klap, klap).

Det skib, som I har sejlet med, har ikke været et luksuskrydstogt, hvor spisetider var noget man kunne vælge fra og til. Der har heller ikke været mulighed for room-service. De attraktioner, der har været under turen, har heller ikke været forlystelser, som I er blevet transporteret hen til for derefter at kunne konkludere om det havde været sjovt eller ej. Vores fælles rejse har været en rejse, hvor jeres indsats har været i centrum, og hvor jeres udbytte af året har været afhængig af det arbejde, som I selv har lagt i det.

Som på et hvert andet "skib" er der på Brejninggaard mange opgaver, som skal lø-ses: hjælp i kabyssen, dækket der skal skures, kahytter der skal rengøres og en hel del

34

der skal læres undervejs. I har også lært nødvendigheden af faste rutiner og opgaver og den disciplin, der er nødvendig for, at vi alle sejler samme sted hen.

Målet med jeres rejse har været, at I skulle blive klogere på jer selv, eller som der står i formålet med turen; livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dan-nelse. For at forklare hvad dannelse er, kan jeg nok bedst bruge dette eksempel: dannelse er, hvad der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært.

Vores rejse her på elevholdet 2013/14 har som enhver anden "sejlads", været fyldt med op og nedture. På turen har der været perioder, hvor nogle har haft tendens til at trække sig ned i deres kahytter, fordi sejladsen gyngede lidt for meget, og man savnede dem derhjemme. Der har været dage på turen, hvor det har været tåget og svært at se, hvor vi var på vej hen, der har været dage på turen med høj søgang, men der har også været dage, hvor I kunne kravle op i mastens top og klart kunne se den fantastiske udsigt frem mod nogle gode oplevelser.

Af højdepunkter på vores rejse vil jeg nævne, at vi allerede i uge 38 ankom til en Kursus-1-Ø, hvor vi stod af, og I fik en lederuddannelse inden for gymnastik eller boldspil. I november måned gik vi i land på en Musical-ø, hvor I for alvor viste, hvor meget I kunne løfte i fællesskab. Lige efter jul kom vi til en ø, hvor der var sne på toppen, og vi kunne stå på ski. Det var fantastisk, at se jer boltre jer i sneen og se den store udvikling, som I alle kom igennem. Derefter havde vi en lang periode i marts, hvor vi var på en evig fart fra den ene gymnastikopvisning til den næste. De faste besætningsmedlemmer var utrolig stolte og glade, når vi oplevede jer give den gas til de forskellige opvisninger.

De 2 sidste måneder har I, som elevhold for alvor taget efterskolelivet til jer i fæl-lesskab. I har haft fælles glæder, haft omsorg for hinanden og været aktiv deltagende. Jeg vil særlig selv huske en helt fantastisk galladag og aften, som et af de helt store højdepunkter på slutningen af året. På denne aften viste I, hvor stor en udvikling I har været igennem, og at I har taget efterskolelivet til jer.

Tak kære elevhold 13/14 for jeres optimisme og gode humør, for jeres omsorg for hinanden, for jeres klarsyn i pressede situationer og for den energi I har lagt i jeres efterskoleophold her på Brejninggaard. Jeg vil gerne takke jer forældre for et godt og solidt samarbejde.

Og så vil jeg gerne takke alle ansatte for deres arrangement og indlevelse i elever-nes hverdag.

God sommer. Alan Larsen

37

BE – campDet har været super fedt.

Det har været virkelig fedt at stå med et ansvar overfor de her kontaktgrupper, vi har haft.

Det har været fedt at få et indblik i, hvordan man planlægger den bedste under-visning, og hvor svært det kunne være.

Det har været spændende at arbejde sammen med nogle, man slet ikke kender. Det var fedt at være flere generationer af efterskoleelever her på stedet.Det var fedt, at de voksne eller lærerne gav os så meget ansvar, - vi hjalp ikke bare

til, vi var en del af det. Det var godt, det kun var omkring 24 timer, for det var svært at være på hele tiden. Det kunne være hyggeligt, hvis der var flere som meldte sig som frivillige til det.Det var rart at se, hvor positivt indstillet børnene var.

Ellen Kiilerich og Helle Iversen

39

Brejninggaard 2014 - En skole i stadig udviklingNår man står på ski, sejler kajak eller kører mountainbike, så lærer man ret hurtigt, at det er nødvendigt at have en vis fart på for at kunne navigere og dreje hurtigt. Denne fart kaldes styrefart. På samme måde, når man driver efterskole i et omskif-teligt samfund, er det vigtigt at have en høj styrefart, da det øger muligheden for at navigere og lave hurtige omstillinger. På Brejninggaard har vi høj styrefart. Nogle ville måske endda kalde det en anelse hæsblæsende.

Vi er meget stolte over den udvikling, vi har været igennem de seneste år, og som nu krystalliserer sig ud i ny pædagogisk udvikling. I december 2013 havde kolle-gerne på Brejninggaard og bestyrelsen et pædagogisk møde, hvor der skulle træffes beslutninger om den pædagogiske udvikling i den boglige undervisning på Brej-ninggaard. Dette møde blev startskuddet til noget, som vi længe har arbejdet hen imod: at vi skulle arbejde i selvstyrende teams, have dynamisk niveaudeling og orga-nisere vores klasser anderledes.

Hele dette arbejde har medført, at vi ved skolestart 2014 har inddelt skolen i 3 teams: 2 teams bestående af 8.kl.+9.kl. og 1 team bestående af 10.kl. 10.klasserne får et anderledes år, som ikke er afslutningen på grundskolen men starten på deres ungdomsuddannelse. Derfor går 10.klasserne til deres FS10 prøver i december og januar, og bruger derefter tiden på målrettede fagperioder, afløst af en projektleder-uddannelse.

8.kl.+9.kl. teams består af 35 9.kl. elever og 13 8.kl. elever. Deres 4-5 lærere i team-et har de til al deres boglige undervisning, og de er samtidig deres kontaktlærere. Vi har fra ministeriets side fået lov til, at lade de 8.kl. elever, der har evne, mod og lyst til at afslutte 8.kl. med folkeskolens afgangsprøve gå op til prøve til sommer. Denne omstrukturering af klasser og teams er faldet sammen med en ændring af lærernes arbejdstid. På trods af mange forandringer og usikkerhed har alle kollegerne på BE

40

gået til den med energi og lyst, og vi kan allerede nu se, at vi har fået fat på noget af det helt rigtige. Vore elever trives, udfordres og udviser ambitioner.

Et efterskoleophold kan beskrives på mange måder. Her i årsskriftet har vi tra-dition for at lade eleverne beskrive nogle af disse forskellige højdepunkter og op-levelser, som der er i løbet af et skoleår. Der er meget at glæde sig over i et meget aktivitetsfyldt program, men her vil jeg gerne have lov til at slå et slag for efterskole-hverdagen. En hverdag med boglig undervisning, fællegymnastik, linjefag og valg-fag, men nok vigtigst af alt samvær. Mødet mellem mennesker er det vigtigste. Både mødet med det kammeratlige samvær, men også mødet i det undervisende samvær med voksne, der kan lide én for den man er.

Jeg vil dog alligevel nævne enkelte højdepunkter, som har gjort mig særlig rørt eller stolt i årets løb. F.eks. da Julecup 2013 blev aflyst pga. stormen Bodil. Lærerne og eleverne tog sagen i egen hånd og lavede deres egen Stormcup i springcentret.

Den sidste dag før jul var vi alle samlet i hallen for at ønske hinanden en god jul og et godt nytår. Alle vores piger kom ind i hallen og stod i mørket med lys i hænderne og sang så stjernerne tindrede. Da kneb Alan Larsen en lille tåre.

Vores skitur viste igen dens værdi for os som skole og for elevernes og lærernes fællesskab. Der er altid et elevhold før skituren og et andet elevhold efter skituren.

I april måned stod gåsehudsknopperne i kø, da vi i Herning oplevede kulmina-tionen på en fantastisk gymnastiksæson, hvor elever og lærere virkelig fik det bedste frem i hinanden. Jeg havde den store glæde at sidde midtfor - højt oppe med det bedste udsyn og lade mig rive med af et ellevildt publikum, der stod og klappede til hele sidste fællesserie.

Da vi nærmede os de skriftlige prøver fik drengene i hus 4 og hus 5 lov til at indvie de renoverede og ny-istandsatte hus 1 og 2. Det var med blandede følelser, at dren-gene indtog det nye. På den ene side var det dejligt at bo i noget nyt og flot, og på den anden side var det hårdt at skulle holde det så pænt, rent og ordentligt.

Som 2 nye tiltag deltog vi i DM i Powertumbling og DM i Teamgym. Jeg er glad for, at vi var ude og prøve kræfter med konkurrencegymnastikken, og jeg var meget benovet over den indsats, som teamgym-holdet lagde for dagen, da de kun havde 6 uger til at færdiggøre et fuldt konkurrenceprogram.

Elevholdet 2013/14 sluttede deres år af med en super tur til Hvide Sande, hvor de stod på vandski, surfede og sugede de sidste dråber ud af deres efterskoleophold.

Det har gjort mig meget stolt, at vi sidste år oplevede en øget interesse for at gå på vores efterskole. Dette resulterede i, at vi i august 2014 startede vort hidtil største elevhold på 158 elever. Og netop dette elevhold har vist sig at være det elevhold, hvor fastholdelsen frem til 1. november har været højest, og at vi i skrivende stund stadig er 154 elever. Her vil jeg gerne rose lærernes øgede fokus på deres kontaktlæ-rerrolle.

41

Her i efteråret har eleverne mødt vores nye boglige struktur og vores øgede ind-sats i de boglige fag. Dette samtidig med at de selvfølgelig har haft introuge, kursus 1 i uge 38, været i brobygning (10.kl.) og er lige nu i gang med årets musical, som eleverne selv har været med til at skrive med udgangspunkt i Kundskabens Træ.

2014 har også givet nogle ændringer i personalesammensætningen. Ved årsskiftet sagde vi farvel til Inge og Bjarne Lauridsen, der har ydet en stor indsats i den største del af deres arbejdsliv her på Brejninggaard. Samtidig med det sagde vi goddag til Kristian og Annebeth Grell, som flyttede ind på Brejninggaardsvej 6. Men det var ikke kun her de flyttede ind. De flyttede også ind i vores bevidsthed som energi-ske og målrettede, fyldt med vilje og store mål. Tak til Kristian for et inspirerende og loyalt samarbejde fra dag 1. I 2014 var Charlotte og Inger på barsel. Charlotte fik lille Johannes og Inger fik lille Frida. I februar ansatte vi Rasmus Skaaning som barselsvikar for Charlotte, og han sagde heldigvis ja til også at blive dette skoleår. I maj måned sagde vi farvel til Nikolaj efter 3 år som gymnastiklærer her på Brejning-gaard. Han tog på en rejse til Sydamerika, som han efterfølgende har glædet det nuværende elevhold med i foredragssalen. Efter sommerferien sagde vi goddag til Emil Thomassen som gymnastiklærer, og Stine Møller Jespersen, som barselsvikar for Inger. Derudover ansatte vi Laurids Enevoldsen som ekstralærer og blæksprutte pga. det høje elevtal.

Renovering og byggeri har igen i 2014 været i højsædet. Drengehusene fra 1977 har gennemgået en indvendig forvandling, hvor alt har været endevendt og alle in-stallationer er skiftet til nyt. Vi har fastholdt det ydre udtryk, men i stedet for at være separate huse er de nu forbundet indvendigt, og er med 4-mands værelser med eget bad og toilet. Og vi har nu plads til 64 elever i husene. Under hele denne foran-dring har vi haft et fantastisk samarbejde med vores lokale håndværkere, der på trods af en stram tidsplan blev færdige til skolestart. Vores sommer på Brejninggaard var i høj grad præget af husenes renovering. Så det var med stor taknemmelighed, at vi tog imod alle de frivillige fra bestyrelsen, skolekredsen og elevforeningen, der brugte flere dage på at hjælpe os med at gøre skolen klar. 1000 tak for jeres indsats, som ikke kun betød en stor praktisk håndsrækning, men også gav moralsk opbakning til det vi går og kæmper for. En moderne skole med gode traditioner.

Alan Larsen

42

Nye på BrejninggaardTo eksil-jyder vender hjem

En regnfuld oktoberaften i 2013 kommer jeg ned i stuen på vores ejendom ved Nyborg på Fyn. Egentlig er der ikke noget særligt ved dette, når man bor i Danmark. Det regner, det er aften og man er på vej ind i sin stue. Det der, for mit vedkommende, var ganske særligt, var nok det jeg skulle spørge min kone Annebeth om.

Jeg havde i længere tid kigget på et helt særligt opslag på internettet – Brejning-gaard Efterskole søgte ny viceforstander. Egentlig var det i starten blot en kort kon-statering, men alligevel blev netop dette job ved med at spøge i mit hoved, og det gav mig en rigtig spændende mavefornemmelse.

Og pludselig, lige netop denne aften, fik de fornemmelser overtaget og jeg tænkte ”jamen det er da det, jeg skal”. Da jeg gik ned ad trappen mod stuen, var det med et humør, der overdøvede den silende regn på ovenlysvinduerne og lyste den grå efter-årsaften op. Det skal dog siges, at Annebeth kunne jo mane min lettere opstemthed til jorden ved et kort svar – nej! Det gjorde hun ikke, og ansøgningstankerne gik i gang.

Hvad får to mennesker til at hive hegnspælene op, når den ene har et fantastisk arbejde som viceleder på en fantastisk efterskole på Fyn, den anden er i fuld gang med at afslutte sit økonomistudie på Universitet i Odense, man bor på en herlig lystejendom ved Nyborg, har herlige venner tæt omkring sig? Disse spørgsmål ro-dede rundt i vore hoveder, da jeg kørte mod første samtale på Brejninggaard.

43

Det er heller ingen hemmelighed, at vi slet ikke var sikre på, at det vi gjorde, var det rigtige for os. Og måske er det lige netop det, at bevæge sig ud af den vante komfortzone, det at flytte på sig selv for at flytte sin horisont, og det at komme på ny og lidt usikker grund der gjorde, at vi sammen tog dette skridt videre i vores liv. Med disse refleksioner mødte vi Brejninggaard Efterskole fredag efter årets musical. Dette møde bekræftede alle vore positive tanker og gode mavefornemmelser – vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville være en del af Brejninggaard!

Hvad så inden Brejninggaard? Jeg startede min lærergerning på Vesterlund Efter-skole i 2002. Her havde jeg syv helt fantastiske år, på en skole i en rivende udvikling der gav mig en masse uundværlige og fantastiske erfaringer og oplevelser. I 2009 fik jeg den unikke mulighed, at være med til at starte en ny efterskole op på Midtfyn, og det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til! Det at i fællesskab med en gruppe ukend-te, men dybt kompetente kollegaer skulle starte op helt fra bunden, giver et særligt indblik i skoleformen og en viden om at alt er muligt så længe kreativiteten, viljen, fagligheden og ikke mindst det ”at ville løfte i flok” gennemsyrer ens hverdag. Når efterskolelivet skal sættes lidt i perspektiv, nyder jeg bl.a. at være i naturen sammen med familie og gode venner. Vi dykker, undervandsjager, sejler havkajak, klatrer, står en masse på ski, går på jagt og meget andet. Og så ser jeg en masse gymnastik – det gør vi nemlig i vores lille hjem.

For Annebeth har været gymnast siden hun var otte år. Hun har i al den tid dyr-ket konkurrencegymnastikken TeamGym, og hendes ambitioner har ført til både Danmarksmesterskaber og landsholdsgymnastik som seniorgymnast. I vores hjem er knivskarpe serier med svære momenter og veludførte spring på højde med en god Champions leaguekamp! Annebeth nyder at kunne give videre af sine erfaringer fra et liv med konkurrencegymnastik. Dette gør hun bl.a. som timelærer i pigespring og TeamGym, eller når hun åbner springcenteret om aftenen. Selvom alle de gym-nastiske muligheder trækker i Annebeth, og hun sammen med alle vore fantastiske elever og kollegaer, nyder at bruge meget tid i Brejninggaards springcenter, er der også et studie, der nu skal færdiggøres. Økonomistudiet i Odense slår på sidste vers med et stort speciale, der skal afsluttes i det kommende forår.

Mødet med Brejninggaard Efterskole har været rigtig spændende! Tænk at kom-me til en så gammel kulturbærende institution og møde en så fantastisk gruppe kol-legaer. Man skal lede længe efter en flok mennesker, der brænder så meget for deres liv på en efterskole, der er så udviklingslystne, så fagligt kompetente og som siger JA! Jeg glæder mig til, sammen med alle mine kollegaer, at placere Brejninggaard Efterskole solidt ikke kun på det Vestjyske landkort, men på hele den danske efter-skoles landkort. Brejninggaard skal være en skole der tør gå forrest i nytænkning indenfor uddannelse, læring og skole. De stærke værdier Brejninggaard bygger på, og den solide tradition skolen rummer, er afsættet til en ny og spændende fremtid.

44

Vi skal være en skole, der skaber værdi for andre og som strækker sig langt ud over Brejninggaards volde. Vi skal være en efterskole, der sætter aftryk på de mennesker vi møder! Vi skal turde være rigtig gode til det vi gør – vi skal endda være nogle af de bedste! Med den herlige og sprudlende flok kollegaer vi har fået på Brejninggaard Efterskole, kan vi kun se frem til en spændende fremtid og vi glæder os!

Annabeth og Kristian Grell

Mit navn er Laurids Enevoldsen, jeg er 20 år gammel og kommer fra Ringkøbing.

Jeg har dyrket gymnastik, spillet fodbold og surfet næsten hele mit liv, og sport har altid betydet meget for mig. Jeg har selv gået på efterskole i 2. år, og blev i sommeren 2013 student på Ringkø-bing Gymnasium.

Sidste efterår var jeg så heldig at blive spurgt, om jeg ville hjælpe til med Springlinje timerne på BE. Jeg havde små jobs, men gik

egentligt mest og ventede på, at jeg skulle ud og rejse, så det kunne ikke passe bedre.Da jeg kom hjem efter jul havde jeg fortsat spring, og kom også ind over aften- og

weekendvagter. Da den daværende gymnastiklærer skulle rejse fra maj, takkede jeg pænt ja til at

overtage hans timer de sidste 2 måneder af skoleåret, og blev lige før sommerferien tilbudt en fuldtidsstilling i det kommende skoleår.

I år underviser jeg i Springlinje og Fodbold, og er hjælpelærer i Engelsk og Mate-matik i 10. kl. Jeg bor sammen med Emil og Mads, og jeg har stadigvæk mulighed for at dyrke egne fritidsinteresser og trives i det hele taget helt forrygende her på Brejninggaard Efterskole.

Laurids

Mit navn er Emil Thomassen, og jeg startede i sommer som gym-nastiklærer på Brejninggaard Efterskole.

Jeg er opvokset med gymnastikken som en vigtig del af mit liv, og har siden jeg selv var på efterskole undervist i gymnastik på mange niveauer og aldersgrupper. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var de unge jeg brændte for, og efterskolemiljøet har altid tiltruk-ket mig.

Efter et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup kom jeg i gang som efterskolelærer – først et år på Ølgod Efterskole, og så siden hen her på

45BE, hvor jeg fornemmede at gymnastikken blev prioriteret rigtig højt. Jeg er stolt af at være en del af et fantastisk gymnastikteam på Brejninggaard Efterskole, og jeg ser frem til at vise vores gymnastikopvisning frem til foråret.

Ud over Fællesgymnastik, Drengegymnastik og Springlinje underviser jeg i En-gelsk og Biologi på Team Beta.

Emil

Jeg hedder Stine Møller Jespersen, og er ny lærer på Brejning-gaard Efterskole. Jeg er født og opvokset på landet lidt uden for Holstebro.

I Team Beta underviser jeg 8. og 9. klasserne i dansk, tysk og en-gelsk. Ud over det boglige har jeg hver tirsdag og fredag morgen linjefaget Rytme sammen med Dorte Yde, og er sågar også med ind over den fælles pigegymnastik.

Det har altid været naturligt for mig, at jeg efter folkeskolen selv skulle et år på efterskole. Derfor tog jeg 10. klasse på Bøvling Idrætsefterskole, hvor jeg havde et uforglemmeligt år, jeg ikke ville have været foruden. Efterskolelivet gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg resten af mit liv vil leve efter de værdier, jeg dengang blev lært.

Da dette fantastiske år var en afsluttet æra, flyttede jeg tilbage til Holstebro. Her startede jeg en ny tilværelse som STX-studerende på den samfundsfaglige linje med samfundsfag, historie, dansk, engelsk og tysk på højniveau. Sideløbende arbejdede jeg i Holstebro Badeland, hvor jeg fungerede som receptionist og livredder.

I de tre arbejdsomme år på gymnasiet har jeg fyldt min fritid med så meget gym-nastik, som den har kunnet trække. Gymnastik har altid været en stor del af mit liv, og jeg har været en glad udøvende gymnast, siden jeg har kunnet gå.

Jeg startede ud i en lille lokalforening, hvor jeg med tiden også fandt det interes-sant at være hjælpeinstruktør. Senere søgte jeg større udfordringer inde i Holstebro, hvor jeg i mange år efterfølgende har været både gymnast og træner på diverse af Holstebroegnens og Holstebro Gymnastikforenings hold.

Med gymnastik og gymnasiet i fokus havde jeg tre usædvanligt gode og lærerige år med mange udfordringer og en stor personlig udvikling.

Da jeg sommeren 2014 stod som nybagt student, skulle jeg på ny vælge mig en retning. Jeg havde længe gået med en drøm om engang at vende tilbage til efterskole-livet. Med denne drøm fik jeg en enestående mulighed på Brejninggaard Efterskole, hvilket betød, at jeg i august flyttede ind i en af Brejninggaards tjenesteboliger, og lige nu er jeg, sammen med de andre ansatte på BE og 154 elever, i gang med at gøre årgang 14/15 til en legendarisk årgang.

Stine

47

Intro-ugen 2014/15Lørdag morgen mødte 2. års eleverne op på skolen, først skulle vi hilse på hinanden igen og høre Alan og Kristian snakke, derefter var det meningen at vi skulle cykle til Dejbjerglund, men da vejret var dårligt tog vi i svømmehallen i et par timer og hyggede os, derefter cyklede vi til nogle shelters tæt ved skolen, og lavede mad og overnattede der.

Søndag morgen kom vi tilbage på skolen med al vores bagage, vi skulle gøre rent og gøre klar til de nye elever. Så heldige som vi var, fik vi lov til først at vælge seng og skab på værelserne. Så kom tiden endelig, hvor de nye elever kom, vi viste dem op på værelserne og derefter skulle vi alle mødes oppe i hallen til aktiviteter.

Mandag morgen startede vi ud med årets første morgenløb, og så skulle vi ud til en masse forskellige steder, hvor vi fik noget at vide omkring rengøringen. Vi skulle være i vores kontaktgrupper til Ranger Run og til aftenens aktiviteter i hallen.

Tirsdag havde vi en normal dag med linjefag og introduktion af rengøring på om-rådet og værelser, derefter havde vi hyggetid, hvor alle pigerne tog til Ringkøbing svømmehal og drengene tog i Spjald svømmehal, det var en rigtig hyggelig måde at blive rystet sammen på. Om aftenen kom 2 elever fra sidste år og fortalte om deres år på efterskolen, det var der mange, som havde gavn af.

Onsdag startede vi igen med morgenløb og en tur i foredragssalen, derefter skulle op i hallen til kend din form, der skulle vi teste os selv i udholdenhed af forskel-lige slags. Efter mad havde vi lidt fri spring og rytme, eller hvad man havde lyst til. Efter forfriskning havde vi så kontaktholds eftermiddag, hvor den stod på hygge af forskellig art med kontaktholdet. Senere havde vi så det, vi kaldte den store høvdin-gebolds dyst, der skulle man dyste mod hinanden i kontakthold.

48

Torsdag efter morgenløb stod den på introduktion af Viggo, som er vores nye kommunikationssystem. Efter middag havde vi så igen kontaktholdstid, hvor vi sammen skulle gøre klar til den store høstfest vi havde om aftenen. Vi fik hver en rolle i kontaktholdene, vi skulle leve op til om aftenen, dermed skulle alle lave en aktivitet for de andre, det skulle selvfølgelig have noget med bondelivet at gøre.

Fredag startede vi ud som alle andre dage med morgenløb, derefter havde vi så lidt oprydning og noget teamtid i vores teams. Vi skulle så gøre vores områder rene inden vi gik på weekend, efter tjekning af områderne skulle vi spise middagsmad, efter det var der så gang-møde, hvor vi snakkede om ugen og bare om, hvordan vi generelt havde det. Så skulle vi have ugens sidste modul som var fællesgymnastisk, der gjorde vi som vi plejer, når vi skal rystes godt sammen. Vi dansede en god om-gang folkedans, og derefter for at komme godt på weekend, sang vi farvelsang og tog på weekend.

Cathrine Sonne, Inger Marie Knudsen og Tobias Andersen

51

Høstfest anno 2014En dejlig start på året var, da vi torsdag den 14. august havde høstfest på Brejning-gaard Efterskole. Det var en god start til at lære hinanden bedre at kende både i og udenfor kontaktholdene. Dagen var bygget op sådan, at alle de forskellige kontakt-hold hver havde fået en opgave, fx at pynte op i spisesalen, stå for aktiviteter eller andet. Alle kontakthold havde forskellige roller, - et hold kunne være bønder, et andet adelige og så videre. De forskellige kontakthold blev først budt velkommen til høstfesten efter rang, derefter også sendt til bordet efter rang. Dernæst var der for-skellige indslag og aktiviteter, som passede til emnet. Der var ringridning, vi skulle slå søm i og rode i hø.

Alt i alt et rigtig godt ryste-sammen arrangement.

Frederik Overgaard

53

Boldkursus 1I efteråret 2014 startede boldkursus 1. på Brejninggaard Efterskole. Kursusets for-mål var at træne os elever i at være instruktører i diverse boldspil. Man kunne blive instruktør i fodbold, håndbold og badminton. Vi fik en masse teori om, hvordan man træner børn i alle aldersgrupper. Vi arbejdede med 3-8 årige, 9-12 årige og 13-16 årige. Hele kurset endte om fredagen med et stort idrætstræf, hvor mere end 310 elever fra flere omkringliggende skoler deltog. Vi skulle bruge alt det teori, vi havde fået i løbet af ugen og bruge det i praksis om fredagen. Vi skulle finde et overordnet tema, og en historie til de aktiviteter vi skulle sørge for. Temaet var pirat, så vi skulle klædes ud og sminkes som pirater, og legene skulle også omhandle pirater, for at få børnene til at være mere engagerede. Torsdagen brugte vi på at lave vores post, så vi var helt klar fredag morgen.

Børnene var i alderen fra 9-12 år. De mødte op klokken halv 9, hvor de blev mødt med åbne arme. Derefter blev de alle delt op i 12 grupper, hvor de i hver gruppe havde en eller to efterskole-elever, der havde ansvaret for dem. Grupperne skulle derefter ud på de 12 forskellige poster. Her roterede de rundt for hvert 15.min. Børnene var rigtig aktive, så de fik en pause med dejlige lune chokoladeboller.

Klokken 12 tog alle børnene hjem igen med en BE-drikkedunk og BE-nøglering. Børnene så ud til at have haft en rigtig god dag og tog hjem en oplevelse rigere.

Tobias Brandt og Simon Dammark

55

Efterskolernes DagSom bekendt for mange havde vi Efterskolernes Dag søndag d. 28. september. Her viste alle elever deres valg- og linjefag frem. Derudover havde vi også to gymnastik-forevisninger til dem af vores gæster, som havde tid og lyst.

På musiklinjen var der masser af gang i både humøret og musikken, da gæsterne kom ind for at se, hvad vi lavede som sædvanligt. Det samme var der i hallerne, hvor der var masser af spring og rytme. I Krea, Træ, Metal og Tekstil var der godt gang i hænderne og kreativiteten, hvor eleverne sad og syede, smedede eller stod og ham-rede søm i et brædt.

Ud over det fik gæsterne også en rundvisning på hele skolen af eleverne, hvor de kunne få svar på næsten alt, hvad de stillede eleverne af spørgsmål. Når så rundvis-ningen var færdig, kunne alle gæsterne gå til pølsevognen, hvor de kunne få en pølse med brød, inden de skulle ind i spisesalen til lærerne og Alan, hvor der lige var tid til at få svar på de sidste spørgsmål, som eleverne ikke havde kunnet svare på.

Mathias Tungelund

57

Triatlon 2014Dagen startede med den perfekte start for den mindre entusiastiske efterskoleelev: morgenløb var aflyst i dagens anledning. Et sjældent forslag der som regel bliver klappet af i spisesalen, når det bliver fremlagt.

Onsdag og torsdag inden havde været fyldt med en masse spændende oplevelser i vores teams, f.eks. team 100 der var i Århus for at høre et spændende foredrag af instruktør Niels Malmros.

Men fælles for alle teams var terminsprøverne. Man havde siddet stille i op til 4,5 time, og skulle koncentrere sig fuldt ud for at yde sit bedste, så jeg tror alle trængte til at komme ud i den friske luft.

På dagen var der en glad stemning af efterårsferien, der snart ramte os, men samti-dig var stemningen lidt spændt på, hvordan dagen ville udfolde sig.

De første piger blev sendt afsted i vandet kl. 08:00 i Spjald svømmehal, og som man blev færdig med de 600 meter svømning, blev nye sendt afsted, og når alle piger var sendt afsted, var det drengenes tur. Efter svømmeturen var det hurtigt ud og skifte tøj, og derefter ud og på cyklen. Det havde indtil dagen været gætteværk om det skulle regne – men heldigvis holdt vejret tørt hele dagen. Vi endte endda op med at se solen.

Efter de 35 km på cykel skulle man ud på 5,5 km’s løb – her kunne man godt be-gynde at mærke det i benene, men intet slår den følelse man har, når man løber gen-nem målet, med det hvide banner med skriften: ”MÅL” hængende over hovedet, og får noteret sin tid. Følelsen af at have gennemført en triatlon med sine efterskole-kammerater, og tanken om at køkkenet har forberedt smørrebrød i lange baner, der ventede på én efter et varmt bad, den var også skøn.

Så efter at have gennemført triatlon, spist os mætte i smørrebrød (og selvfølgelig afgjort hvem der kunne spise flest) og havde sagt farvel til hinanden – så stod den på en velfortjent efterårsferie.

Mette Kaasgaard

59

Musical 2014Det hele begyndte med, at vi alle skulle vælge hvilken del af musicalen, vi kunne tænke os at arbejde med. Det var muligt at vælge sig ind på enten act, music, tec-nique, confection, decoration, moves, styling eller construction. Som medlem af gruppen act skulle man først til en ”audition” for at slippe hæmningerne og komme ind i rollen som skuespiller. Gruppen music havde også afholdt auditions for at finde ud af hvem, der kunne spille på hvad, og hvem der kunne give den gas bag mikrofonen. Både skuespillere og musikere startede en weekend før alle andre for at skrive replikker og lære sangene.

Tecnique-gruppen stod for alt der havde med lyd, lys, billeder og video at gøre. De havde et stort arbejde med bl.a. at få styr på alle skuespillernes mikrofoner, sørge for at der var spotlight til tiden, og at der også en gang imellem kom nogle billeder ud på hjemmesiden, så de spændte forældre derhjemme også kunne følge med i processen. I løbet af sådan en musicaluge, er det også rart med lidt til den søde tand. Det stod confection for. De skulle også sørge for at vælge hvilke lækkerier, der skulle laves til publikum. Sådan nogle forældre og efterskoler er jo glade for kage.

Når der så var forestilling, var det også rart at skolen var pyntet fint op. Decora-tion-gruppen havde stået for at lave en hyggelig café, man kunne sidde og nyde sin kage i. I løbet af ugen havde de også formået at pynte op udenfor. Med tilhørende rød løber var indgangen til hallen ikke længere ”bare” en dør, nu var den et træ man skulle igennem.

I musicalen er der jo tradition for, at der også indgår nogle fede danse, og det kan man jo ikke lave uden nogle seje dansere. De fik et eksemplar af sangene, som skulle med i forestillingen, og derefter skulle de selv kreere trinene. Både drenge og piger arbejdede ihærdigt med at finde på alt fra spring og sving til pardans og løft. Når de

60

så skulle på scenen, duede det jo ikke, at de ikke havde det helt rigtige at tage på, og selvfølgelig også lidt makeup i ansigterne. Alt dette var styling-gruppens job. De havde i løbet af ugen skulle finde ud af, hvad alle danserne skulle have på, men også hvad alle skuespillerne skulle have på. De skulle også sørge for at lægge makeup på dem alle, hvilket somme tider skulle ske fra klokken 6 om morgenen. Uden alle dem fra construction ville musicalen aldrig være blevet lige så god, som den gjorde. De skulle nemlig bygge tribunen med plads til alle tilskuerne og den store scene. Dette var ikke altid lige nemt, eftersom de tit måtte blive oppe til midnat eller længere for at nå dagens mål. Det resulterede også i en ristet pølse eller to som belønning.

Årets musical var ”Kundskabens træ” – en gammel, dansk klassiker som foregår i 1950-60’erne. Hele skolen havde set filmen inden arbejdet gik i gang, så alle havde en idé om, hvad det hele gik ud på. Alle var opsat på at projektet skulle lykkes, og der blev arbejdet hårdt hver eneste dag. Da præmieredagen endelig kom, og den første forestilling skulle finde sted, var der forståeligt nok nerver på. Ikke kun hos de der skulle præstere på scenen, men i den grad også alle dem omkring og bag den. Der var ikke én forestilling magen til den anden, for efter hver forestilling fik vi hver gang nye sjove idéer, som gjorde forestillingen endnu bedre. Der var en stemning af, at folk bare ville have mere, mere og mere. Der er ingen måde, hvorpå man kan beskrive den følelse, man har den aller sidste aften efter aller sidste forestilling. Når alle står på scenen, og synger med på sidste omkvæd, og publikum leverer stående applaus. Det er en unik ting, som alle burde have muligheden for at opleve. Vi har været så heldige at få den mulighed - ved nærmere eftertanke er der måske ét ord, man kan sætte på den følelse: følelsen af fællesskab.

Marie Graakjær Larsen

63

Året i elevforeningenJuletiden er over os og inden længe skriver vi 2015. Tiden flyver af sted og vi for-søger at følge med, så godt vi kan. Men det er ikke nemt og med en Elevforening, der i 2013 kunne invitere 70-årsjubilarer til Jubilardag, skal vi favne bredt. Dog har vi måttet erkende, at tiden for brevpost er ved at være over. Dette såvel fra et øko-nomisk som et miljømæssigt perspektiv. Vi er derfor gået i tænkeboksen og forsø-ger at finde en løsning, så Elevforeningen kan følge i skolens fodspor og blive mere grønne. Der er i denne forbindelse blevet gjort flere overvejelser og løsningen med elektronisk post, synes umiddelbart mest nærliggende. MEN da det er de færreste, der 5 og 10 år efter deres tid på Brejninggaard har den samme e-mail, som da de forlod skolen, skal vi have fundet en løsning herpå. Når en endelig løsning er klar, vil I blive informeret herom.

I det forgangne år har Elevforeningen afholdt BE-dag og Jubilardag, som vi plejer og igen i år var begge arrangementer godt besøgte. Allerede nu er planlægningen af BE-dag 2015 i gang og vi glæder os til at invitere alle jer til gymnastik på Brejningga-ard Efterskole. Her vil der være mulighed for at se efterskolens egne gymnaster samt BE’s rejsehold give opvisning. Desuden bliver tidligere elever inviteret til at tilmelde et gymnastikhold, så de kan vise, hvad de har bragt gymnastikken til, efter de forlod Brejninggaard.

Jubilardag er Elevforeningens største arrangement, som vi for to år siden valgte at udvide med en fest om aftenen, dette blev en succes, som vi har fortsat lige siden. Dette er dog ikke eneste udvidelse, der er sket. For, vi blev for år tilbage på en ge-neralforsamling spurgt til muligheden for, at man som jubilar kunne blive inviteret oftere end hidtil sket. Dette ønske har Elevforeningen forsøgt at imødekomme og vi har derfor støt udvidet med andelen af inviterede årgange. Dette kulminerer i 2015, hvor vi har besluttet at invitere alle årgange, der er delelige med 5. Desuden bliver de

64

årgange, der er 70-årsjubilarer eller mere inviteret, således at de kan mødes på Brej-ninggaard Efterskole mere end blot hvert 5. år. Denne udvidelse betyder et ekstra stort arbejde for skolens personale, der hjælper på dagen samt for Elevforeningen. I den anledning vil vi derfor gerne bede om hjælp fra de tidligere elever. Derfor, hvis du har lyst til at give en hånd med i forbindelse med Jubilardag, vil hjælpen blive taget imod med kyshånd. Vi glæder os til at se mange nye jubilarer og tidligere elever til en hyggelig og festlig dag lørdag d. 9. maj 2015.

Til sidst vil elevforeningen gerne sige Alan og Lisbeth, HP og Kirsten og ikke mindst Asger og Aase en stor tak for hjælpen i det forgangne år. Der skal også lyde en tak til skolens bestyrelse, for jeres hjælp i forbindelse med jubilardag. Vi håber på et fortsat godt og berigende samarbejde i det kommende år.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

På vegne af Brejninggaard Efterskoles Elevforening Marie Vestergaard Thuesen

66

Elevmøde og jubilarsammenkomst 2015lørdag den 9. maj

Alle tidligere elever, ”ikke jubilarer”, der er medlemmer af elevforeningen, vil få tilsendt en invitation, og vi håber at se mange af jer.

Jubilarer er følgende: 5 års jubilarer er holdet fra 2009/10 10 års jubilarer er holdet fra 2004/05 15 års jubilarer er holdet fra 1999/00 20 års jubilarer er holdet fra 1994/95 25 års jubilarer er holdet fra 1989/90 30 års jubilarer er holdet fra 1984/85 35 års jubilarer er holdet fra 1979/80 40 års jubilarer er holdet fra 1974/75 45 års jubilarer er holdet fra 1969/70 50 års jubilarer er holdet fra 1964/65 og sommeren 1965 55 års jubilarer er holdet fra 1959/60 og sommeren 1960 60 års jubilarer er holdet fra 1954/55 og sommeren 1955 65 års jubilarer er holdet fra 1949/50 og sommeren 1950 70 års jubilarer er holdet fra sommeren 1945 Overjubilarer er alle fra holdene før 1945

Alle jubilarer vil få tilsendt en invitation, også de, der ikke længere er medlemmer af elevforeningen - forudsat at vi kan finde jer. Derfor beder vi jer om at hjælpe os med adresser, så vi kan nå ud til så mange som muligt.

Husk at meddele adresseændring til elevforeningen, også selvom I ikke er jubilarer det kommende år. Det gør det lettere at finde frem til jer næste gang. Giv gerne besked om/eller videre til jeres skolekammerater, så vi kan være lidt på forkant med at få opda-teret elevlisterne til næste gang jeres årgang skal have brev fra skolen.

Ændringer kan oplyses via: Mail: [email protected]: Brejninggaard Efterskole, Att.:Elevforeningen Brejninggaardsvej 12, 6971 SpjaldSMS: 20 64 47 49 (Rikke Langager Højhus, Elevforeningens kasserer)

OBS: Ved alle henvendelser er det vigtigt at oplyse årgang, fulde navn (plus evt. tidl. efternavn) og selvfølgelig den nye adresse.

På forhånd tak for hjælpen.

69

Piger 2014/15

Mie Andersen VembKathrine Vang Andersen SkjernKatrine Korsholm Bertelsen SkibbildHelle Birkjær HaderupCathrine Sonne Bjarnesen VardeMalene Mark Bjerregaard GudumSigrid Falk Bovtrup FasterSarah Bredahl ØlgodMichelle Sleimann Bækby RingkøbingAnne Sofie Hykkelbjerg Christensen HøjmarkNinna Sabine Hedegaard Christensen HolstebroSigne Yderstræde Clausen Esbjerg VKaroline Frahm Dupont BrandeIda Stampe Frederiksen HerningJosephine Baand Gadebæk SilkeborgJenni Sjørslev Galsgaard KibækNicoline Gaardsted Gammelgaard IkastSigne Sandager Gosvig BorrisSarah Gyldenløve FredericiaSine Hammelsvang RimmerhusFreja Kammersgaard Hansen StruerKerstine Donskov Bager Hansen Nørre NebelMelanie Kempf Hansen RårupCaroline Pilgaard Hansen Lem StEmma Hoffmann HolstebroMelissa Alsted Horshauge IkastRikke Louise Aggerholm Hosbond GlyngøreLise Hykkelbjerg RingkøbingMaja Rønn Hyldgaard LemvigLine Skovgård Iversen GennerHelle Kjær Iversen Ringkøbing

70

Karoline Iversen SkjernEmma Skov Jensen Sønder FeldingLene Riber Jensen TistrupPernille Bang Jensen VildbjergMaja Nygaard Johansen SkjernJohanne Friis Jørgensen IdomJulie Lynggaard Leth Jørgensen GaltenMartina Sloth Jørgensen LilleringMaria Bergholt Jørgensen HumlumMette Andbæk Kaasgaard EjstrupSofie Klokker KlosterCamilla Falk Knudsen BremdalInger Marie Knudsen HerningSigne Thøgersen Korsholm VidebækSmilla Bramm Kristensen HenneLine Emilie Kristensen VidebækKarina Tangen Kviesgaard AbildåSidsel Nybo Kæseler VidebækMaria Naaki Fuglsang Larsen HvidovreCecilie Wettergren Larsen Esbjerg VMarie Graakjær Larsen SpjaldLaura Laryea MiddelfartAnne Bjergstrøm Laugesen HolstebroFrederikke Lundsgaard SkjernMaja Mikkelsen TarmCecilie Andersen Mindested FredericiaCamilla Dam Mogensen StruerLinn-Sofie Bonde Mouridsen BorrisEllen Kirstine Kiilerich Mouritsen UlfborgMarianne Bæk Nielsen SejrupIda Knak Nielsen TarmPernille Feldbæk Nielsen SkiveFrida Moeskjær Nielsen Herning

71

Marina Rye Nielsen Nørre NebelMathilde Nilsson HerningMargrethe Hølledig Nørgaard SindingAmalie Ahring Paulsen Harlev JCecilie Bagge Pedersen GrønbjergKarin Rejkjær Pedersen TarmHelle Kramer Pedersen FjelstervangKathrine Hagelskjær Pedersen SundsSofia Fredeskov Poulsen Hvide SandeKirstine Rejkjær Poulsen SlangerupJulie Aagaard Rahbæk Nr. FeldingSofie Amalie Givskov Range HornsyldLouise Rauff RingkøbingDiana Rebbe LemvigSigne Rindom SkjernKatrine Solager Schmidt ConstantiaPaula Runge Schnalke HelnæsLouise Green Skarregaard HeeAmalie Borup Skriver StruerLina Janél Smit EjstrupholmEmma Stanley SindingLaura Svarrer ØlholmAnne Søndergaard HolstebroSarah Rand Sørensen VildbjergTrine Yde Sørensen HerrupIda Thesbjerg RingkøbingJulie Malene Thomsen StruerClara Amalie Toldshøj Esbjerg NMaja Tang Tylvad SkjernMaya Buur Uldum BirgittelystHelena Debes Vestergaard NæstvedCecilie Skov Viborg Lem StMille Laura Wiesneck FrederikshavnAnnemarie Meng Witt Billum

73

Drenge 2014/15

Tobias Andersen SindingMartin Langkjær Baastrup BrandeJeppe Hallen Baden Esbjerg VTobias Brandt VandelAlex Dahl Bregenov HorsensLasse Østergaard Degnbol TroldhedeThomas Faartoft SkjernRasmus Juul Frimor ØlstrupAsger Sandager Gosvig BorrisBenjamin Harpøth Gravesen ØlgodFrederik Ælmholdt Hansen KibækSebastian Haugstrup Hansen HerningMathias Haurum RingeNikolaj Hebsgaard HolstebroAnders Vagner Hestbæk Holstebro Jeppe Jakobsen Odense VMikkel Balslev Jakobsen HolstebroKenneth Kronborg Jensen MejrupJonas Oliver Jensen SkjernJacob Jung Johansen Karup JLauge Hvelplund Juul HornsletMartin Søberg Juul HadstenChristoffer Hyldgård Jørgensen SkjernMark Jørgensen Højmark

74

Niklas Jørgensen KibækMathias Kousgaard Kjær TroldhedeMichael Hensgen Kjær VellingMathias Tungelund Kristensen VardeNikolaj Kruchov TarmMorten Bunch Larsen Aarhus VJonas Møllegaard Laugesen SørvadMads Lauridsen Hvide SandeRune Seppä Lefevre BredstenJeppe Huy Hansen Lillelund HolstebroTheis Bækdal Madsen SpjaldJens Clement Madsen Nørre NebelMathias Ellehammer Nielsen BrandeJeppe Rønhøj Nielsen TimSimon Dammark Nielsen SkjernFrederik Overgaard HerningVictor Teslak Pedersen ØlgodMathias Jensen Pedersen HerningAnders Pilgaard Pedersen VinderupThue Ingemann Pedersen Sdr. BorkRasmus Petersen SkibbildJacob Sandbæk HolstebroOliver Siebert KoldingHalfdan Aggerholm Sørensen Rækker MølleMads Mammen Sørensen HolstebroMathias Bork Sørensen OutrupKasper Grandt Thomasen BrammingRasmus Thorsen RindumMads Thusholt SkjernCasper Lambæk Thøgersen ThorsøJakob Astrup Vestergaard SkjernSimon Hjøllund Vig Spjald

76

Brejninggaard Efterskoles bestyrelse 2014Harald Olesen Ådum formand Steen Andersen Sørvad næstformandIben Lundby SpjaldJette Meyer Højmark Bente Kaasgaard Ejstrup Inga Matthiesen Ansager Geert Kamp Christensen Spjald Lise Bonde BorrisHolger Christensen Skjern Marie Thuesen Hasle elevforeningsrep.Jonas Kirk Therkildsen Spjald elevforeningsrep.

Elevforeningens bestyrelse 2014Morten Petterson Egå formandMarie Thuesen Hasle næstformand og referentRikke Langager Skjern kassererJeanette Clausen Videbæk Helle Martinussen Grove Sarah Pontoppidan Ådum Jan Olesen Skjern Jonas Kirk Therkildsen Spjald

78

Fra arkivet - små huskestederRundt omkring på skolen er der nogle steder, hvor man kan blive mindet om den historie, der er gået forud. Ikke bare i efterskoletiden fra 1942 til i dag, men også meget længere tilbage.

Lige inden for døren i spisesalen sidder tre munkesten indmuret i væggen. De minder om, at der ca 1½ meter foran den nuværende bygning lå en staldbygning fra den avlsgaard, der omsluttede gårddammen. Den var en del af det oprindelige byggeri fra omkring 1580, ja måske endda fra den allerførste gård før den tid, men blev revet ned, da den sidste jord blev solgt fra, og der ikke mere var brug for avls-bygninger.

For 20 år siden, da gravearbejdet til den nye spisesal begyndte, kom sokkelen fra stalden til syne, og det var derfor naturligt at føre historien videre ved at tage nogle sten fra den gamle bygning og overføre dem til den nye.

Når man er efterskoleelev og nærmest altid sulten, så er der nok ikke tid til at kigge på stenene, men måske en gang imellem. Så kan man jo tænke på, når man mæt og godt tilpas forlader spisesalen, at her på pladsen er der blevet fodret gennem flere hundrede år. Historien gentager sig - men godt for os mennesker en gang imellem at stoppe op og tænke på det, der engang var. At opleve at vi er med i en lang kæde af begivenheder, der fortæller om dem, der levede her før os. De var på mange måder forskellige fra os, men alligevel med de samme håb, følelser og drømme som nuti-dens mennesker.

79

Sydside udgravet 2008 Nordside udgravet 1995

Heldigvis kan vi hvert år føje nye billeder til vort arkiv. I år har for eksempel en elev fra 1946 foræret skolen sit fotoalbum. De billeder, vi ikke havde i forvejen, er så scannet ind og gemt sammen med alle de andre.

Engang havde skolen på hvert elevhold fotografbesøg en hel dag, hvor alle elever blev fotograferet på værelserne, i klasserne, på værksteder, i gymnastiksalen eller hvor der nu netop den dag var aktiviteter. Billederne kunne derefter købes og mange elever havde så de samme erindringer fra deres efterskoletid. Ikke så mange havde dengang selv et kamera, men de billeder man selv tog er jo netop interessante, fordi de fortæller om meget af det, der skete udenfor den egentlige ”fotograftid.”

Derfor en stor tak til dem, der tænker på skolen, når der af den ene eller den an-den grund skal ryddes op i skuffer og skabe. Det betyder noget, at vi kan føje nyt til historien om Brejninggaards godt 70 års skoleliv, så fortællingen kan gå videre. Det skylder vi både dem, der var før, og dem der kommer efter.

Vi modtager meget gerne. Asger

IndholdsfortegnelseTale ved generalforsamling.......................................................................................... 3 Alan LarsenHerremanden på Brejninggaard................................................................................. 7 Asger Gynther NielsenSkitur ............................................................................................................................... 15 Julie Taulo Pedersen og Victor Axel LarsenGymnastikopvisninger ................................................................................................. 17 Jakob Astrup Vestergaard og Katrine Thusholt 4. klasses idrætstræf ....................................................................................................... 21 Louise Vestergaard Kristensen og Laust Lyhne ChristensenJubilarbilleder ................................................................................................................ 24Outrouge ........................................................................................................................ 29 Anne Bjergstrøm LaugesenGalla ................................................................................................................................. 31 Nicoline GammelgaardTale ved afslutningen.................................................................................................... 33 Alan LarsenBE Camp ........................................................................................................................ 37 Ellen Kiilerich og Helle IversenBrejninggaard - en skole i stadig udvikling .............................................................. 39 Alan LarsenNye på Brejninggaard ................................................................................................... 42 Annabeth og Kristian Grell, Laurids Enevoldsen, Emil Thomassen og StineMøller JespersenIntrougen ........................................................................................................................ 47 Cathrine Sonne, Inger Marie Knudsen og Tobias Andersen Høstfest .......................................................................................................................... 51 Frederik OvergaardBoldkursus ...................................................................................................................... 53 Tobias Brandt og Simon DammarkEfterskolernes dag ......................................................................................................... 55 Mathias Tungelund KristensenTriatlon ............................................................................................................................ 57 Mette KaasgaardMusical 2014 .................................................................................................................. 59 Marie Graakjær LarsenÅret i elevforeningen .................................................................................................... 63 Marie Vestergaard ThuesenElevmøde og jubilarsammenkomst ........................................................................... 66Elever skoleåret 2014/15 ............................................................................................. 69Skolens og elevforeningens bestyrelser ..................................................................... 76Fra arkivet - små huskesteder ...................................................................................... 78 Asger Gynther Nielsen

brejninggaard efterskole 2014

Documents