Årets gang i byrådssalenMorten Skovmands udsmykning af Rådhuset i Ebeltoft

2

KUNSTNER

Morten Skovmands udsmykning af byrådssalenAf Vilfred Friborg Hansen

Tidligere borgmester i Syddjurs Kommune

Byrådssalen i Ebeltoft er udsmykket med

syv billeder af kunstmaleren Morten

Skovmand fra Stenvad på Djursland.

Billederne udgør en smuk kunstnerisk

helhed og rammer samtidig noget

centralt ved Syddjurs Kommunes

identitet. Byrådsmedlemmerne sidder

bogstaveligt talt omgivet af det meget

karakteristiske Syddjurs-landskab, med

bakker, dale og vide udsigter.

Baggrunden for tilblivelsen af udsmyk-

ningen i byrådssalen er kommunal-

reformen i 2007. Efter den var opgaven

at få en udsmykning, der signalerer den

nye kommunes enhed og særpræg.

Valget af kunstner faldt på Morten Skov-

mand, der er kendt for sine land skabs-

billeder, blandt andet med motiver fra

Djursland. I Syddjurs er han især kendt

for sin udsmykning af Fuglsøcentret.

Morten Skovmands malerier danner

en billedcyklus af årets gang i naturen

i Mols Bjerge. Billederne er malet i

naturen, så der vil være genkendelige

træk for den, der kender det karak te-

ristiske landskab i ”bjergene”.

Den ene langvægs tre lyse billeder er

to vinterlandskaber, set dels fra toppen

af Trehøje og dels fra Låddenbjerg.

Det tredje billede er et mere generelt

Djurs-landskab, hvor foråret er ved

at bryde frem. Dermed danner dette

billede, også farvemæssigt, overgang til

sommerbilledet på endevæggen. Dets

motiv er også hentet fra Låddenbjerg,

hvor Mols Bjerges drama mellem det høje

og det dybe, bakker og dale, udspiller sig

på en særlig karakteristisk måde.

Den anden langvægs tre billeder er med

efterårets mørkere toner og glød i lyng

og skovbryn, hvor birke lyser op. Det er

i midten Låddenbjerg, flankeret af to

billeder fra Helligkildes dybe dal.

Udsmykningen blev indviet i januar

2009. De fotos, der ledsager Morten

Skovmands billeder i denne pjece, er

fra indvielsen og nogle viser byrådet i

arbejde med billederne som baggrund.

Der er offentlig adgang til byråds salen,

dog efter aftale, da salen til daglig

bruges som mødesal.

Forfattere: Vilfred Friborg Hansen | Hans Jørgen Frederiksen | Hanne Marie Jensen | Udgivet af Syddjurs Kommune | Fotograf: Flemming Poulsen, Fo2graf | Trykt i 3000 eksemplarer af Hornslet Bogtrykkeri

Vilfred Friborg Hansen med Morten Skovmand ved indvielsen af udsmykningen.

3

NATUR OG KUNST

Årets gang i byrådssalenVi har fået kunstkenderen Hans Jørgen Frederiksen til at dele sine tanker om Morten Skovmands udsmykning af byrådssalen med os.

Hans Jørgen Frederiksen er kendt for bøger og artikler om tidlig kirkekunst.

Byrådssalen i Syddjurs Kommune har

med Morten Skov mands syv årstids-

relaterede landskabs malerier fået et

åndeligt løft, der uden brug af litterære

eller historiske virkemidler placerer det

på et kunstnerisk niveau, hvorfra der

er både jordforbindelse og stort udsyn

med højt til himlen. Her er sansningen af

natur udgangspunkt for kunst, og nok er

billederne ikke identiske med den natur,

de skildrer og fortolker, men de to er ikke

desto mindre nært forbundne takket

være en delvist fælles formmæssig og

koloristisk identitet. Billederne ligner ikke

i en pertentlig én-til-én-forstand, men

har man stået og gået i de landskaber i

Mols Bjerge, det ”handler om”, fascineres

man af den fine sansning, hvormed de er

indfanget.

Billedernes antal er syv, hvilket nok i

nogen grad er begrundet i byrådssalens

udformning og dermed i den plads,

der nu engang var til rådighed for en

billedkunstnerisk udsmykning. Men der

er også noget meget tilfredsstillende over

antallet, når det betænkes, at billederne

kredser om årets gang. Ugen har syv

dage, og iflg. 1. Mosebog hvilede Gud

på den syvende dag efter at have skabt

verdensaltet. Tallet syv har psykologisk

og mytologisk at gøre med det hele i

modsætning til det fragmenterede, med

det sande i modsætning til det falske –

”til syvende og sidst”.

Billedernes dimensioner er 120 x 200 cm

i bredformat. Også dette forhold er

naturligvis afstemt til rummet, men nok

så vigtigt understreger det en ubrydelig

fortløbende sammenhæng fra billede til

billede. Vi bevæger os rundt med uret,

og der er ingen begyndelse og ingen

slutning. I øvrigt rummer formatet (3:5)

i sig selv en velvalgt dynamisk musikalsk

harmoni.

4

Tre vinterbilleder med snedækkede

landskaber er placeret over for tre

efterårsbilleder, og kun et enkelt

maleri på endevæggen længst væk

fra byrådssalens vinduer fortolker

et sommerlandskab. Det virker, som

om maleren er mest fascineret af de

årstider, hvor naturens kræfter enten

holdes tilbage eller er aftagende,

frem for sommeren med dens

uforbeholdne energi udladninger. I

vinterens disciplinerede, tilbageholdte,

spirende liv og i efterårets begyndende

hvile ligger øjensynligt ubegrænsede

ressourcer for menneskelig

erfaringsdannelse.

Billederne taler med hinanden ikke

alene tværs over salen men også fra

billede til billede i en kontinuerlig

bevægelse.

Det første af de tre vinterbilleder

angiver med ganske få streger et

snedækket landskab og over en smal

stribe hav nogle drivende skyer på

den sarte blå himmel, der lægger

beslag på en tredjedel af billedfladen.

De dominerende bevægelser i dette

billede fra Trehøje går opad fra

venstre mod højre for at kulminere

øverst i midten af det næste billedes

gengivelse af Låddenbjerg. Nogle få

heste går omkring og finder sparsom

føde i en natur, der i sin vinterdragt

nok virker barsk og tilbagetrukket, men

hvis frodige skulpturelle former ikke

desto mindre giver plads for tillid og

fortrøstning.

I det tredje vinterbillede, der rummer

koloristiske vidnesbyrd om tidligt forår,

fortsættes bevægelserne fra før og

bringes gennem nogle markante grønne

skygger ned mod højre, hvor akkorden

klinger ud.

De dramatiske skygger kommer fra

træer, som vi ikke ser, men som groede,

hvor maleren stod, og hvor beskueren

nu tænkes at stå. Vi bliver således i en

vis forstand til de træer, hvis grønne

skygger lægger sig hen over den

snedækkede jord. Der er noget meget

ekspressivt i denne brug af træernes

skygger. En ekspressivitet, der godt

kan lede tankerne i retning af nogle af

Edvard Munch’s sene billeder.Borgmester Kirstine Bille i byrådssalen.

Byrådet i arbejde.

5

V I N T E R . T R E H Ø J E

6

S N E . L Å D D E N B J E R G

7

F O R Å R S S K YG G E R , DJ U R S L A N D

8

I sommerbilledet fra Låddenbjerg, der

er anbragt på byrådssalens endevæg,

kulminerer naturkræfternes frie spil i en

dramatisk fortolkning af Moder Jords

overvældende vitalitet og frodighed.

I forhold til vinterbillederne er horisonten

lagt højt. Det er den frugtbare og liv-

givende jord, der kalder, og som suger

os ned i kløften til højre. Og dog: Langt

borte, hvor himmel og jord mødes,

er der stillet skarpt på en hest, der

går og græsser i ophøjet majestæt. Et

næsten teatralsk lys og vist nok også en

regnbyge fra himlen fremhæver dyret,

der samler billedets tråde, og som med

næsten metafysisk karakter sætter det

tilsyneladende tilfældige ind i naturens

kosmiske lovmæssighed. Tidligere kommunaldirektør Nich Bendtsen i samtale foran sommerbilledet.

9

S O M M E R . L Å D D E N B J E R G

10

I de tre resterende billeder, der i lighed

med vinterbillederne tilsammen udgør

en harmonisk treklang, folder efteråret

sig ud med en skønhed, der lader døden

fremstå som en del af livet og ikke blot

dets negation. Medens det centrale

billede, hvis motiv igen er hentet fra

Låddenbjerg, er komponeret omkring

den markante bakketop, fremstår de to

billeder fra Helligkilde som to faser af

efterår i et landskab, hvis konkave former

lader sig tolke som udtryk for naturens

omsorg. Til dette sted er mennesker

valfartet gennem århundreder for at

nyde godt af kildevandets velsignelser. I

alle tre efterårsbilleder træder et træ nær

midten frem med langt større kraft end

den øvrige vegetation.

I det ellers ret mørke midterbillede

har det form som et festfyrværkeri

og i de to andre nærmest som en lille

flamme. Navnlig i det sidste billede, der

også kunne være det allerførste, kan

birketræet minde om det, Paul Klee

kaldte ”Efterårets budbringer”. Det er

ikke et træ, der gradvist giver fortabt.

Tværtimod udfolder det, lige før det ”går

til ro”, en farvepragt, hvorved det mere

end nogen sinde ligner det lys, der har

skabt det. Og således går det videre. To

køer nederst til højre, en liggende og

en stående, afslutter treklangen. Der

er ingen mennesker i billederne; men

landskaberne er ikke alene formet af isen

for mange tusinde år siden, men også

af generation efter generation af flittige

bønder og deres græssende dyr.

Morten Skovmands billeder er i vid

udstrækning udført derude i naturen

i umiddelbar konfrontation med

motiverne og blot færdiggjort og

justeret i atelieret. Deri ligger en af

forudsætningerne for deres naturlighed

og troværdighed. Men de er på den

anden side ikke identiske med det, de

forholder sig til. I så fald kunne vi jo

glimrende undvære dem og blot henvise

til den ”rigtige” natur. Det, der gør dem

til kunst, er malerens øjne og hænder.

Det er ham, der får os til at se bedre og

på nye måder. Han har ikke noget, der

skal presses ud mellem sidebenene,

ikke noget politisk budskab at pådutte

os; men ”idet kunstværket opretter en

verden, stiller det naturen frem”. Hvis

billederne rummer budskaber, er det

naturen selv, der har fået mæle.

Hans Jørgen Frederiksen

Afdeling for Kunsthistorie

Aarhus Universitet

11

E F T E R Å R . H E L L I G K I L D E

12

T R Æ . L Å D D E N B J E R G

13

S E N T E F T E R Å R . H E L L I G K I L D E

14

NATUR OG KUNST

Landskabet omkring osVi har også vist udsmykningen til Hanne Marie Jensen, der underviser i billedkunst ved Grenaa Gymnasium,

og som kender Syddjurs-landskabet efter at have færdedes i det fra barnsben med base i familiens sommerhus ved Ebeltoft.

Billederne er vægtige medspillere i

den demokratiske proces med den

placering, de så fint har fået, hvor de

omslutter beslutningstagerne og ”taler

med” i rummet. Jeg er overbevist om,

at det giver bedre beslutninger, når

medlemmerne hele tiden er omgivet

af natur og kunst. Kvalitet. Billederne

giver ro og helhed. Kalder på klarhed

og koncentration. Her er der tale om

basale værdier, som det er godt at have

for øje, når man skal træffe politiske

beslutninger.

Billederne viser værdier, byrådsmedlem-

merne har i sig, for de kender alle det

landskab, billederne fremstiller. Det er

deres egne rødder, som de bør holde sig

for øje, når de tager beslutninger.

Landskabet i billederne ser jeg ikke som

alene forestillende et bestemt sted. De

er selvfølgelig malet med et bestemt

sted som udgangspunkt, men jeg synes,

Morten Skovmand derfra har uddraget

essensen af landskabet i Syddjurs. Han

har i billederne fået indtryk, stemninger,

oplevelser og fornemmelser frem, som

alle vi, der færdes i landskabet til daglig,

kan genkende.

Jeg kommer til at tænke på Josefine

Klougarts landskabsskildringer i

hendes første roman ”Stigninger og

fald”. Josefine Klougart er vokset op

ved Agri, midt i det landskab, Morten

Skovmand fremstiller. Morten har også

interesseret sig for ”stigninger og fald”

i landskabet. Og vi kan alle genkende

disse ”stigninger og fald” dybt inde i

os. Landskabet omkring os gør noget

ved os, noget udefinerligt. Det er dette

udefinerlige, Morten Skovmand rammer.

Der er i billederne en fin spænding

mellem strukturen i landskabet, det

faste, uforanderlige, og så på den anden

side det foranderlige, det flygtige, lyset

og farverne, der skifter konstant.

Der er syv billeder, men de er samlet i

tre grupper: de tre lyse vinterbilleder

og de tre mørke efterårsbilleder –

med det grønne sommerbillede som

forbindende led. De to grupper af lyse

og mørke billeder danner et stærkt

modspil til hinanden, og det skaber

dramatik i udsmykningen. Men samtidig

danner de to grupper sammen med

sommerbilledet en helhed. Et samlet

indtryk af årstider og landskab. Et

konglomerat af landskabet omkring os.

Hanne Marie Jensen

Lektor i dansk og billedkunst

Grenaa Gymnasium

15

MALEREN

Morten SkovmandFødt 1941,

uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1960-65.

Morten Skovmand har modtaget

Statens Kunstfonds treårige legat 1965,

udstillet i Danmark, Norge, Sverige,

Frankrig, Tyskland og Kina og solgt til Ny

Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.

På Djursland har han foruden Byråds-

salen i Ebeltoft udsmykket Fuglsø centret,

Ørum Aktiv Centers hal og bibliotek,

samt udført skulpturen Åguden i Grenaa.

Han er medlem af kunstner sammen slut-

ningen Corner, Fire med farve, Billed kunst-

nernes Forbund og Danske Grafikere.

Mere om kunstneren på hjemmesiden

www.mortenskovmand.dk

”At male i naturen er at følge forandring i lyset, se skygger

og skyer dannes og opløses.

I billedet kan indtrykkene samles, så der

til den ene side kan hænge snetunge

skyer og til den anden side være

lyst og let. Billedet skal være som en

vandring for øjet…” siger kunstneren

om udsmykningens malerier, der er

udført i olie på lærred 2008 og malet i

landskabet.

At se billedernei Byrådssalen er muligt - når der ikke

er møde eller holdes bryllup – ved at

henvende sig i Rådhusets reception eller

ringe på telefon 87 53 50 00

At se stederne hvor maleren har hentet inspiration kan

gøres som en tur ad stierne i Mols Bjerge

i området mellem Agri og Trehøje.

Øjesignaturerne markerer synsretningerne: Maleriet side 5 – udsigten fra Trehøje, malerierne side 6, 9 og 12 – Låddenbjerg og malerierne side 11 og 13 – Helligkilde.

127

120

103

124

132

126

127

127

137

127

122

111

108

133

133

109

100

100

100

10075

75

75

75

75

50

50

50

50

50

50

50 75

100

100

100

100

50

75

75

75

50

50

50

50

50

75

1981

1949

19071850

Agri

Toggerbo

Bogens

Ebeltoft Vig

Basballe FemmøllerKjerris Mølle

Tømmerkær

Øvre Strandkær

Molslaboratoriet

Besøgscenter

Strandkærvej

Stald

KirkestienAgri-dyssen

Bavne-gård

Agri Kirke

Agri Bavnehøj

Låddenbjerg

Låddenbjergvej

Bisgyde Høj

Langbjerg Tremose-gård

Fuglsø

Viderup

Knebel Knebelplantage

PoskærStenhus

Borrebjerg

Stabel Høje

Ting-hulen

Troldhul

Lyng�od

Hellig-kilde

Tre-høje

Elbjerg

Karpenhøj Natur- og Friluftsgård

Skovbjerg

Bogensholm

BogensSø

BogensStrand

Lyngsbækgård Plantage

Femmøller Strand

Provstgård

Hålen

Sølballegård

Vistoft Kirke

sæn

egle

H

Agri Bavnehøjvej

Vistoft

Århus Plantage

jeve

jøhn

etS

Mol

sbje

rgev

ej

Mol

sbje

rgev

ej

Provstskovvej

Femmøller Å

StrandkærStrand

Toggerbovej

Togg

erbo

vej

Elbjergvej

Tyvelhøjvej

Prov

stsk

ovve

j

Den

Ital

iens

ke S

ti

Tremosevej

Mols Bjerge

0 1000m 2000m

1ha

Kalø VigStubbe

Sø

Ebeltoft Vig

Aarhus Bugt

EbeltoftEgå

Kalø

Isgård

Løgten

MolsBjerge

Helgenæs

15

127

120

103

124

132

126

127

127

137

127

122

111

108

133

133

109

100

100

100

100

75

75

75

75

75

50

50

50

50

50

50

50 75

100

100

100

100

50

75

75

75

50

50

50

50

50

75

1981

1949

19071850

Agri

Toggerbo

Bogens

Ebeltoft Vig

Basballe FemmøllerKjerris Mølle

Tømmerkær

Øvre Strandkær

Molslaboratoriet

Besøgscenter

Strandkærvej

Stald

KirkestienAgri-dyssen

Bavne-gård

Agri Kirke

Agri Bavnehøj

Låddenbjerg

Låddenbjergvej

Bisgyde Høj

Langbjerg Tremose-gård

Fuglsø

Viderup

Knebel Knebelplantage

PoskærStenhus

Borrebjerg

Stabel Høje

Ting-hulen

Troldhul

Lyng�od

Hellig-kilde

Tre-høje

Elbjerg

Karpenhøj Natur- og Friluftsgård

Skovbjerg

Bogensholm

BogensSø

BogensStrand

Lyngsbækgård Plantage

Femmøller Strand

Provstgård

Hålen

Sølballegård

Vistoft Kirke

sæn

egle

H

Agri Bavnehøjvej

Vistoft

Århus Plantage

jeve

jøhn

etS

Mol

sbje

rgev

ej

Mol

sbje

rgev

ej

Provstskovvej

Femmøller Å

StrandkærStrand

Toggerbovej

Togg

erbo

vej

Elbjergvej

Tyvelhøjvej

Prov

stsk

ovve

j

Den

Ital

iens

ke S

ti

Tremosevej

Mørke

Hornslet Rønde Tirstrup21

6, 9, 12

11, 13

5

Nat

urs

tyre

lsen