brochure smartbook 2016

16
SMARTBOOK Flere får udbytte af det, de læser NYT DIGITALT FORMAT

Upload: lr-undervisning

Post on 01-Aug-2016

223 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

L&R Uddannelse

TRANSCRIPT

Page 1: Brochure SmartBook  2016

SMARTBOOKFlere får udbytte af det, de læser

NYT DIGITALT FORMAT

Page 2: Brochure SmartBook  2016

2

SMARTBOOK

• SmartBook nedbryder socioøkonomiske forskelle

• SmartBook mindsker frafald

• SmartBook sparer skolen for materialeudgifter

• SmartBook effektiviserer lærerens tid med eleverne

• SmartBook egner sig til selvstudium og optimerer fjernundervisning

INTROET HELT NYT LÆRINGSVÆRKTØJFremtidens læremidler er intelligente og adaptive – og kan hjælpe din skole med de aktuelle udfordringer, ungdoms- uddannelserne er stillet overfor. Vi er på forlaget Lindhardt og Ringhof Uddannelse stolte af at kunne præsentere SmartBook, det første intelligente, adaptive læremiddel tilpasset det danske uddannelsessystem.

SmartBook er en digital udgave af den trykte bog – der er ikke gået på kompromis med layout og indhold. Den læse-venlige, digitale bog har et ekstra lag af intelligent software, der registrerer, hvordan den enkelte elev bedst lærer det, han læser, og tilpasser indholdet derefter. SmartBook giver desuden læreren et unikt værktøj til at se, hvor i stoffet klassen har de største udfordringer og derfor skal støttes i undervisningen.

Eleven får oplevelsen af at være sammen med en privat under-viser, mens der læses og trænes i bogen. Underviseren stiller eleven de rigtige spørgsmål, motiverer og guider eleven frem til den mest effektive læsestrategi og opnåelse af læringsmål.

Undervejs opsamles data om elevernes interaktion med bogen. Disse rapporter giver både elever og lærere et unikt indblik i elevernes progression, læsestrategi og faglige udfordringer.

Forlaget tilpasser løbende SmartBooks pædagogiske hjælpe-værktøjer ud fra elevernes brugermønstre og den respons, de har mulighed for at give gennem en indbygget funktion.

Mange af vores bøger er allerede udkommet som Smart-Books og bruges nu på flere gymnasier. Læs meget mere om udgivelserne og om SmartBook på de næste sider.

PRISEn elevlicens koster 90 kr. og følger eleven gennem hele studietiden. Eleven kan derfor til enhver tid vende tilbage til SmartBook-titlen og bruge den til repetition. Ved frafald kan licen-ser overflyttes til nye elever.

Priseksempel: Verdenshistorie 1, trykt bog: kr. 203 Verdenshistorie 1, trykt bog pr. år (ved holdbarhed i 6 år): kr. 34

Smartbook 3 år: kr. 90 Smartbook pr. år: kr. 30

Udover de pædagogiske gevinster ved SmartBook kan det tages med i be-tragtning, at SmartBook f.eks. kan medvirke til at mindske de økonomiske udgifter, skolen kan have ved elevfrafald. Desuden undgåes administration og spild ved fysiske bøger.

Vi udarbejder gerne et individuelt til-bud. Kontakt salgskonsulent Therese Svanholm, [email protected], tlf. 4018 2382.

Jan Krogh LarsenForlagschefLindhardt og Ringhof Uddannelse

Page 3: Brochure SmartBook  2016

3

INTERVIEW

En ting er at læse sine lektier – noget helt andet er at forstå og bruge det, man har læst. Mange gymnasie- elever har svært ved at overskue, hvad der er vigtigt i en tekst, og deres læring bliver derefter. Derfor skal de have hjælp til at prioritere og reflektere over lektierne, så de-res faglige niveau og læringsniveau hele tiden bliver løf-tet. Det er grundtanken bag det adaptive læringsværktøj, SmartBook, der er udviklet af Ulrik Juul Christensen og det danske firma Area9. Firmaet blev i 2014 solgt til det ame-rikanske undervisningsforlag McGraw-Hill Education.

Fordelen ved SmartBook er, at værktøjet imødekommer den måde, som den enkelte elev læser og lærer på, og derigennem styrker forankringen af elevens basisviden. Med SmartBook træner eleverne hele tiden deres viden. Ikke med henblik på en eksamen, men for at få styr på hvad de ved – og ikke ved. Hvis ikke deres basisviden er på plads, bliver det unødvendig svært for lærerne at un-dervise og noget nær umuligt for eleverne at klare højere faglige niveauer. Eller som Ulrik Juul Christensen siger: ”Det er svært at bygge med Lego, hvis du ikke har klodserne

SMART LÆRING GENNEM SMART BOGLindhardt og Ringhof Uddannelse lancerer det adaptive læringsværktøj SmartBook i Danmark. Med SmartBook får den enkelte elev målrettet og skræddersyet hjælp til at forstå pensum, så basisviden bliver forankret til gavn for læring på et højere fagligt niveau.

INTERVIEW MED ULRIK JUUL CHRISTENSEN

Page 4: Brochure SmartBook  2016

4

INTERVIEW

med. Tænk engang, hvis alle elever havde taget noter til teksten før en time.”

I USA har SmartBook gået sin sejrsgang i flere år og bruges nu på colleges i samtlige stater. I Danmark er Lindhardt og Ringhof Uddannelse nu klar med Smart-Book-undervisning i 8 fag, efter at SmartBook er blevet testet på 20 gymnasier siden sommeren 2015. Yder- ligere 4 fag er på vej.

Den trykte bog tilføjet intelligente, digitale værktøjerSelve indholdet i SmartBook, består af de grundbøger, som gymnasierne allerede bruger i dag. Der er altså ikke tale om amerikansk undervisningsmateriale oversat til dansk. Desuden understreger Ulrik Juul Christensen, at SmartBook er udviklet af danskere, hvilket betyder, at udviklingen af SmartBook har afsæt i en dansk tilgang til pædagogik og kognitiv læring. Det har ikke ændret sig, selv om SmartBook nu er på amerikanske hænder.

”Problemet med den traditionelle tilgang til lektielæs-ning og hjemmearbejde er, at eleverne sidder alene og læser deres fire sider – og ikke bliver stimuleret til at

reflektere over det, som de har læst. Med SmartBook træner de hele tiden deres viden og færdigheder, fordi SmartBook stiller dem spørgsmål om det, de har læst, og tilbyder andre måder at forklare det på, hvis det er svært at forstå teksten. SmartBook giver dem pejlemærker for egen læring, og det er godt for både de stærke og de svage elever,” forklarer Ulrik Juul Christensen.

Eleverne kan hele tiden selv holde øje med, hvordan de klarer sig. Dels ved at se udviklingen i antal rigtige svar, dels ved at blive opmærksomme på, hvor de er mere usikre og derfor med fordel kan sætte ind med en ekstra indsats. På den måde spilder de ikke deres tid på fagligt indhold, som de allerede er dygtige til.

Også lærerne kan følge med i elevernes udvikling. Både hos den enkelte elev og – lige så vigtigt – for hele klassen, hvilket er til gavn for den samlede klasseundervisning. En rapport giver nemlig overblik over, hvilke dele af pensum eleverne er godt in-de i – og hvilke dele af teksten der er sværere for dem at forstå. Det giver læreren mulighed for at målrette sin undervisning og koncentrere den om det, der er svært for eleverne i stedet for at skulle omkring hele teksten. Dermed øges det faglige niveau i undervisningen hele tiden i takt med elevernes udvikling.

KORT OM ULRIK JUUL CHRISTENSEN

Ulrik Juul Christensen er uddannet læge ved Københavns Universitet, men har siden midten af 1990’erne arbejdet med computersimulation til undervisning af læger og syge-plejersker samt adaptiv lærings-teknologi. I 2006 var han med til at

grundlægge selskabet Area9, der har specialiseret sig i at udvikle intelligente e-learningprogrammer, herunder SmartBook.

Selskabet blev i 2014 solgt til den amerikanske for-lagsgigant McGraw-Hill Education, hvor Ulrik Juul Christensen i dag er Senior Fellow og rådgiver for koncernchefen. Han er desuden bestyrelsesformand for Area9-koncernen, der blandt andet arbejder med adaptiv læring i virksomheder.

Page 5: Brochure SmartBook  2016

5

SÅDAN FUNGERER SMARTBOOK

Det særlige ved SmartBook er, at den viser eleverne de vigtige passager i en tekst ved at markere dem med gult. Hver tekstbid følges af en øvelse, der viser elever-ne, hvad de skal have ud af teksten, og måler, om de har forestået det, de skal. Hvis eleven angiver at være usikker på svaret eller svarer forkert, går SmartBook tilbage til teksten, så eleven enten kan læse den igen eller få forklaret indholdet på en ny måde, eksempelvis med en video eller en lydfil. Herefter kan eleven besvare nye spørgsmål til samme tekst, og den gule farve omkring teksten bliver grøn for at vise, at eleven har forstået tekstens læringsmål.

SmartBook bruger kognitive teknologier og analyser til at vurdere, hvornår en elev skal repetere et emne, hvilket er helt afgørende for en effektiv udnyttelse af den tid, eleverne bruger til repetition.

Det er avancerede algoritmer, der gør, at SmartBook på den måde kan håndtere elever på alle faglige niveauer og tilpasse spørgsmålenes sværhedsgrad til den enkelte elevs aktuelle kunnen.

Der er dermed heller ingen grund til at frygte, at de stærkeste elever vil kede sig, eller at de svageste elever falder igennem fagligt.

SMARTBOOKS TIL 12 FAGI USA har SmartBook gået sin sejrsgang i flere år og bruges nu på colleges i samtlige stater.

I Danmark er Lindhardt og Ringhof Uddannelse klar med bøger til undervisning inden for historie, mate-matik, kemi og naturgeo-grafi.

Til efteråret er der des-uden titler klar til dansk, fysik, NF og KS. Kort efter følger biologi, tysk, engelsk og spansk.

Ulrik Juul Christensen understreger da også, at compute-ren og SmartBook ikke skal erstatte, men i stedet sup-plere læreren. SmartBook sikrer, at eleverne er velforbe-redte og har deres basisviden på plads, mens det er lærerne, som bringer basisviden i spil i analyser og fortolkninger.

SmartBook virkerUndersøgelser i USA har påvist, at SmartBooks adap-tive tilgang til læ-ring virker. Frafal-det blandt collegeeleverne reduceres med en tredjedel, og 50 procent flere af collegeeleverne på 1. og 2. år slut-ter med topkarakterer.

”Vi kan se, at eleverne lærer kontinuerligt og i en ret stejl kurve. Ofte går det rigtig stærkt i begyndelsen, så flader kurven ud og står lidt stille, indtil den så pludselig stiger drastisk igen, når tiøren falder for eleven. Derfor kan vi også garantere eleverne, at hvis de bliver ved med

at arbejde, så skal de nok nå målet. Nogle skal bruge længere tid end andre, men de skal nok nå i mål,” for-tæller Ulrik Juul Christensen.

Det er også tydeligt, at SmartBook får eleverne til at bruge længere tid på deres lektier. Eleverne bruger ty-

pisk 20 pro-cent mere tid på deres lekti-er, end de el-lers ville have gjort, og det kan man takke SmartBooks indbyggede

coachfunktion for, forklarer Ulrik Juul Christensen: ”Hver enkelt elev får hele tiden faglig feedback og får

derfor indsigt i det, som de er usikre på, og det, som de er gode til. Det er lidt lige som træneren i fitnesscenteret, der står ved siden af dig og siger: Kom så, jeg ved, at du godt kan klare ti mere. Eleverne bliver simpelthen moti-veret til at blive ved.”

SmartBook stiller dem [eleverne] spørgsmål om det, de har læst, og tilbyder andre måder at forklare det på, hvis det er svært at forstå teksten. SmartBook giver dem pejlemærker for egen læring, og det er godt for både de stærke og de svage elever.”

Ulrik Juul Christensen

Page 6: Brochure SmartBook  2016

6

SMARTBOOK

SÅDAN VIRKER SMARTBOOK

Eleven har overblik over egen læring og lektier – det har underviseren ogsåI indholdsfortegnelsen ser eleverne, hvilke lektier de har for, og hvor langt de er kommet.

Genopfrisk: En algoritme beregner, hvornår eleverne skal have genop- frisket deres viden for at sikre, at det fæstner sig bedst muligt.

SmartBook er en intelligent, digital version af den trykte bog. SmartBooks brug af digitale værktøjer, big dataindsamling og kunstig intelligens giver eleverne oplevelsen af at læse sammen med en privat underviser. En underviser, som hele tiden viser, hvad de skal nærlæse, hvad de må skimme, hvad de skal have ud af læsningen – og som kommer med nye individualiserede præsentationsformer, når teksten bliver for svær.

Rapporter til elever og undervisere: Rapporterne i SmartBook giver ele-verne overblik over egen læring og læsestrategi. Her ser de, hvilke dele af bogen de har sværest ved, og de får et billede af, om deres læsestra-tegi er god, eller om de bør arbejde på en anden måde.

Værktøjer til forberedelse: Under- viseren har samme rapporter for de enkelte elever og for klassen som helhed. Her får underviseren over-blik over elevernes faglige styrker og udfordringer helt ned på side- og øvelsesniveau og kan tilrette- lægge undervisningen derefter.

1

Modul: Kapitel 1. Verdens historie begynder. Fra jæger-samlere til civilisationer.

I lærerrapporterne kan underviseren finde oplysninger om den enkelte elev og klassen

som helhed. Her ses et eksempel på, hvilke læringsmål en klasse finder mest

udfordrende i et kapitel af Verdenshistorie 1.

Page 7: Brochure SmartBook  2016

7

Skal nærlæses og forstås

Er forstået

Optimal læsestrategi via fokuseret læsningTydelige markeringer viser, hvilke af-snit der er særligt vigtige at forstå. Farven skifter, i takt med at eleverne forstår teksten. Eleverne ser derfor tydeligt, hvilke passager de har styr på, og hvilke de endnu ikke har for-stået helt.

Ekstra ressourcer når der er behov for hjælp: Når eleverne har svært ved at forstå teksten, kan de tilgå stoffet på en anden måde: via film, interaktive træningsopgaver eller an-det digitalt indhold. Herefter ledes eleverne tilbage til læsningen og er nu i stand til at forstå den tekst og løse de opgaver, der før voldte problemer.

Individuelle øvelser og synlige læringsmål Eleverne skal både læse og træne. Øvelserne viser eleverne, hvad de skal lære af teksten, og de måler, om elevene har forstået de lærings-mål, som teksten rummer. Øvelserne passer i indhold, type og niveau til den enkelte elev. De udfordrer først eleverne, når de er klar til det, og eleverne tilbydes altid hjælp til at få den viden, det kræver, for at lave øvelsen. Svarer eleverne forkert, får de forklaret, hvad de har misforstået – ligesom en lærer ville forklare det i undervisningen.

Alle elever løftes og engagementet øgesSmartBook tilpasser sig den enkelte elevs behov og motiverer til yderlige-re læsning og træning – alt efter hvad den enkelte elev har behov for og i den form, eleven bedst lærer nyt.

2

3

4

Det ser ud som om du nu har brug for at læse lidt mere. Hvis du er enig, så klik på Læs og vend tilbage til bogen.

Page 8: Brochure SmartBook  2016

8

HISTORIE

SmartBook er en ny læringsteknologi, der er lavet for at løfte alle elever og ruste dem til undervisningen. Eleverne kan selv følge med i deres fremskridt. Nogle kalder det synlig læring, men for os handler det bare om, at eleverne bliver dygtigere med SmartBook end med den tilsvarende bog, hvad enten den er fysisk eller digital.

SmartBook handler om at klæde eleverne på til din un-dervisning. Du kan som lærer allerede inden undervis-ningen se, hvor eleverne hver især har haft vanskelig- heder ved lektien. Du kan derfor justere undervisningen ind og f.eks. differentiere første halvdel ved at samle ele-verne i grupper efter deres udfordringer. Den anden halv-del af undervisningen kan du planlægge, så de højeste taksonomiske niveauer kommer i spil, for nu har alle elever styr på indholdet.

SmartBook er egnet til undervisningsdifferentiering, idet den hjælper hver enkelt elev med hans udfordringer. Det sker ved, at eleven kan træne de steder, han har svært ved gennem uddybning, supplerende video og ekstra opgaver.

Alle elever – uanset niveau – kan, hvis de vil, mestre stoffet inden de møder til undervisning. Derved tager SmartBook noget af det svære ud af historieundervis- ningen for eleven – og det skaber plads til, at læreren kan højne niveauet i sin undervisning.

SYNLIG LÆRING

Hvis en elev mener at have svaret rigtigt, men SmartBook fortæller ham at svaret er forkert, kan han anfægte svaret i funk-tionen "Anfægt svar". SmartBooks redaktører og forfattere gennemgår løbende anfægtelserne og tilretter ind-holdet, hvis de vurderer, at eleven har ret.

En klasse blev inter- viewet efter første modul med Smart-Book. Se video med flere udtalelser fra klassen på lru.dk/smartbook.

Filmklip understøtter indlæringen i SmartBook. Hvis en elev svarer rigtigt på kontrolspørgsmålene efter at have set film, vil SmartBook huske dette og fremover tilbyde eleven at se film som supplement til teksten.

“For eksempel hvis det er jeg ikke forstår det, så viser den [Smart-Book] også med de forskellige farver, hvad forstår du, og hvad skal du læse mere på… Hvis du svarer forkert, får du også et svar på, hvorfor du svarer forkert.” Elev på Ørestad Gymnasium

“Hun [eleven] siger, at hun for første gang har lagt mærke til, at der er afsnit i en tekst. Hun har aldrig nogensinde kunnet se de her påstandssætninger eller emnesætninger, som vi andre akademisk trænede leder efter, og dem ser hun på grund af farverne.” Lærer på Ørestad Gymnasium

Page 9: Brochure SmartBook  2016

9

På sporet af Romerriget er også udkommet som SmartBook. Den indeholder et pædagogisk tilrette-lagt forløb, hvor der i alle kapitler er fokus på, hvilke faglige mål kapitlet opfylder. Hvert kapitel rummer materiale til et modul, og både tekst og kilder.

SmartBook understøtter denne læring, og eleverne får styr på fa-gets tænkning gennem et forløb om Romerriget. De uddybende videoer er lavet til de områder, eleverne typisk har svært ved.

Vi har lavet vores populære Verdenshistorie 1 og Verdenshistorie 2 som SmartBooks.

Bøgerne rummer videoer og masser af opgaver, der kan løses på tre niveauer. Læreren bestemmer selv overliggeren og hvor mange lektier, eleverne skal have. Bogen er forløbsorienteret, så I kan læse lange linjer eller fordybe jer i et forløb om f.eks. Romerriget eller globaliseringen – fra Caligula til Naomi Klein.

En klasse blev inter- viewet efter første modul med Smart-Book. Se video med flere udtalelser fra klassen på lru.dk/smartbook.

PRØV SMARTBOOK Vil du have en gratis introduktion til SmartBook til historie på dit hold? Skriv eller ring til Therese Svanholm, [email protected], tlf. 40 18 23 82.

184 sider 232 sider 100 sider

Page 10: Brochure SmartBook  2016

10

DANSK

SMARTBOOK TIL DANSKFAGETHvordan var det nu lige med ekspressionismen? Hvordan er en folkevise bygget op? Og hvem i alverden er Thomas Kingo? SmartBook-formatet sikrer, at alle elevtyper kommer igennem kernestoffet i dansk – og husker det.

Med SmartBook har eleven en digital hjælpelærer, der sørger for, at det stof, der læses, bliver forstået. Smart-Book stiller opgaver til den læste tekst, der i antal og sværhedsgrad tilpasser sig den enkelte elev. På den måde bliver hver elev udfordret på sit eget faglige niveau, samtidig med at der bliver skabt et fælles ud-gangspunkt for klasseundervisningen – som eleverne bare har haft forskellige veje hen til.

Også i et humanistisk fag som dansk er der en god portion faktuelt indhold, som det er en fordel for elever-ne at træne og lære udenad. SmartBook hjælper til dette – f.eks. med øvelser i kronologi og danskfaglige

begreber – og er også til rådighed som værktøj, når stof-fet skal genopfriskes i eksamensperioden. Når eleverne med SmartBook hver især opnår den nødvendige grad af forståelse for teksten, bliver det muligt at udfolde de me-re nuancerede dimensioner af danskfagets sammen i timerne: Alle har et godt grundlag for at diskutere, per-spektivere og forholde sig selvstændigt til det lærte.

Den første SmartBook til dansk bliver vores splinternye litteraturhistorie, Litteraturen – kort fortalt. Vi glæder os til at lancere flere danskfaglige SmartBooks fremover, så denne adaptive læringsteknologi kan gavne undervisnin-gen i danskfaget.

VIL DU OG DINE ELEVER VÆRE TEST- KLASSE FOR SMARTBOOK TIL DANSK?

Bliv de første til at prøve Litteraturhistorien – kort fortalt som SmartBook i efteråret 2016. Send en mail til Therese Svanholm, [email protected]

Page 11: Brochure SmartBook  2016

11

SMARTBOOK TIL DANSKFAGET

Litteraturhistorien – kort fortalt er en kortfattet gennemgang af den danske litteratur fra sagaer til senmodernisme. Bogen præsenterer på over-skuelig vis eleverne for perioderne og er hurtig og nem at orientere sig i: Hvert kapitel har den sam-me stringente, genkendelige struktur og afsluttes med en række spørgsmål, der kan anvendes til forståelse, perspektivering og opsummering.

Derfor danner udgivelsen en enkel og generel baggrund for en litteraturhistorisk forståelse og er ligeledes ideel til at skabe overblik og sammen-hæng – eksempelvis i eksamenslæsningen eller i tværfagligt samarbejde med historie.

Bogen består af seks kapitler – seks hovedperioder – med overgange imellem:

1. Middelalderens litteratur

2. Oplysningstiden

3. Guldalderen

4. Det moderne gennembrud

5. Det 20. århundrede

6. Det 21. århundrede

De samme seks underafsnit går igen i alle bogens kapitler, så eleverne hele tiden er klar over, hvad de skal igennem:

1. Tekst fra perioden

2. Billede fra perioden

3. Historiske kendetegn

4. Litteraturhistoriske kendetegn

5. Forfattere og hovedværker

6. Spørgsmål

HENRIK POULSEN

LITTERATURHISTORIEN - KORT FORTALT

LINDHARDT OG RINGHOF

SEKS HOVEDPERIODER - SEKS UNDERAFSNIT

LITTERATURHISTORIEN – KORT FORTALTHENRIK POULSEN

180 sider

UDKOMMER SOM

SMARTBOOK EFTERÅR

2016

Page 12: Brochure SmartBook  2016

12

MATEMATIK

SMARTBOOK STYRKER DEN FAGLIGE LÆSNINGMatematikudredningen (2015) viser, at eleverne har svært ved at læse mate-matiske tekster, og at en tredjedel af matematiklærerne som konsekvens ikke beder deres elever om at læse i matematik. SmartBook til vores matematik- systemer "Kernestof " og "Hvad er matematik?" styrker den faglige læsning og hjælper eleverne med at forstå det, der står i bøgerne.

Eleven skal til hvert spørgsmål indikere, hvor sikker hun er på, at svaret er rigtigt. Disse angivelser er med til at tegne et billede af elevens individuelle faglige profil. En viden, som SmartBook bruger til at udvælge de spørgsmål, der tester forståelsen på elevens eget niveau – og til at give nye faglige udfordringer i det rette tempo. Læreren kan i sine rapporter også se elevens faglige profil og f.eks. bruge den som fælles udgangspunkt for elev-lærersamtaler.

Efterhånden som eleven svarer rigtigt

på spørgsmålene, bliver de gule

tekstområder grønne.

Page 13: Brochure SmartBook  2016

13

I det omfangsrige matematiksystem Hvad er mate-matik? hjælper SmartBooks fleksible lektietildelings-funktion med at strukturere indholdet for både elever og lærere. Man kan veksle mellem et mere snævert fokus på kernestof i en del af bogen og i andre dele gå på opdagelse i bogens utrolige rigdom af mate- matik.

SmartBook tester, om eleverne har forstået defini- tioner, sætninger, beviser og eksempler – og detalje-rede rapporter hjælper læreren til at fokusere under-visningen på det, eleverne har svært ved.

HVAD ER MATEMATIK ? C, B OG ABJØRN GRØN, BJØRN FELSAGER, BODIL BRUUN OG OLAV LYNDRUP

Kommer som SmartBook 2017

336 siderKommer som SmartBook

skolestart 2016

434 sider

248 sider

Kernestof er det minimalistiske matematiksystem med strengt kernestoffokus og overskuelig struktur.

SmartBook til Kernestof tager de elever, der fin-der matematik vanskeligt, ved hånden og hjælper dem på deres individuelle niveau. F.eks. indeholder SmartBook til Kernestof Mat C mere end 40 film, som med eksempler og i et enkelt sprog forklarer de sværeste elementer af faget.

Efterhånden som eleverne forstår de matema- tiske begreber og mestrer metoden, skifter de cen-trale tekstdele farve fra gul til grøn. For matematik-svage elever giver denne form for synlig læring et ofte tiltrængt matematisk selvtillidsboost.

KERNESTOF MAT C OG BPER GREGERSEN OG PETER LIMKILDE

224 siderKommer som Smart-

Book juni 2016

186 siderKommer som SmartBook

efterår 2016

248 siderKommer som Smart- Book efterår 2016

INTRODUKTION TIL SMARTBOOK

Vil du og din klasse have en introduktion til SmartBook? Skriv til Therese Svanholm, [email protected]

Page 14: Brochure SmartBook  2016

14

NATURVIDENSKABELIGE FAG

GODT GRUNDLAG FOR SIKKER VIDEN

Med SmartBook arbejder eleverne aktivt med deres for-ståelse af stoffet, allerede før de møder op til timerne. Systemet sikrer, at den enkelte elev træner det, der er svært for netop ham. Den umiddelbare feed back gør det synligt, hvor langt han er kommet i sin tilegnelse af stoffet.

At kende fagtermerne og bruge dem korrekt er afgørende for at kunne opbygge en mere nuanceret forståelse af naturvidenskabelige fagområder.

LIV – GRUNDBOG TIL BIOLOGI CNIELS HØGSLUND OG SIGNE HØGSLUNDI denne nye lærebog behandles alt kernestoffet i et evolutionært perspektiv. Evolutionsteorien knytter kapitlerne sammen og perspektiverer hvert enkelt emne, så biologien opleves som én stor og naturligt sammenhængende fortælling om livet på Jorden og ikke et (tilfældigt) udvalg af faglige begreber.

SmartBook-udgaven af Liv – grundbog i biologi C guider eleven gennem tilegnelsen af kernestoffet og indeholder en mængde film og interaktive opgaver, der styrker og udfordrer elevens forståelse. De man-ge figurer bliver tilgængelige på lru.dk/liv.

Samtidig kan læreren se – og måske blive overrasket over – hvilke dele af stoffet der er mest udfordrende.Undervisningen kan derfor koncentreres om det, eleverne reelt har brug for at vide mere om. Det frigør tid til at udfø-re eksperimenter, lave øvelser – eller tage på feltarbejde.

280 sider Udkommer som Smart-

Book forår 2017

256 sider Udkommer som Smart-

Book august 2016

ANDRE GRUNDBOGSSYSTEMER PÅ VEJ SOM SMARTBOOKS

UDKOMMER SOM

SMARTBOOK 2016

ca. 300 sider

278 siderUdkommer som Smart-

Book efterår 2016

ca. 270 sider Udkommer som Smart-

Book efterår 2016

NYT GRUNDBOGSSYSTEM TIL BIOLOGI

Page 15: Brochure SmartBook  2016

15

SmartBook stimulerer elevens egen refleksion. I stedet for blot at fortælle om eleven har svaret rigtigt eller forkert på et forståelsesspørgsmål, giver SmartBook en uddybende forklaring, der f.eks. udpeger den sammenhæng, eleven skal være opmærksom på – eller viser, hvorfor man kunne tro, en fejlslutning var korrekt.

Feltarbejdet står centralt i faget naturgeografi. Den nye udgave af Naturgeografi C indeholder et helt kapitel med øvelser og for-slag til feltarbejde, der gør det let at tilgodese fagets eksperi-mentelle dimension.

For eleverne kan mængden af termer for naturgeografiske processer og fænomener være overvældende. SmartBook- udgaven af Naturgeografi C tilbyder en systematisk træning af bogens solide baggrundsstof. Undervejs opbygges elevernes kompetence i forhold til at aflæse kort og modeller.

NATURGEOGRAFI CTOMAS WESTH NØRREKJÆR, NIELS VINTHER OG PERNILLE LADEGAARD-PEDERSEN

240 sider I Udkommer som SmartBook skolestart 2016

INTRODUKTION TIL SMARTBOOK

Vil du og din klasse prøve Naturgeografi C som SmartBook? Skriv til Therese Svanholm, [email protected]

Page 16: Brochure SmartBook  2016

VIL DU VIDE MERE OM SMARTBOOK? Læs mere og se video om SmartBook på lru.dk/smartbook.

Kontakt Therese Svanholm, [email protected], tlf. 4018 2382 for en præsentation.

Lindhardt og Ringhof Uddannelse | www.lru.dk | [email protected] | tlf. 4350 3030 | Lindhardt og Ringhof Uddannelse

SmartBook er en digital version af den trykte bog, tilføjet kunstig intelligens. SmartBook er adaptiv, og indholdet præsenteres, så der tages hensyn til niveauet hos den enkelte elev. Eleverne får oplevelsen af at have en privat underviser, som hele tiden viser, hvad de skal nærlæse, og hvad de må skimme, og som kommer med nye præsentationsformer, når teksten bliver for svær.

• SmartBook nedbryder socioøkonomiske forskelle

• SmartBook mindsker frafald

• SmartBook sparer skolen for materialeudgifter

• SmartBook effektiviserer lærerens tid med eleverne

• SmartBook egner sig til selvstudium og optimerer fjernundervisning

Følg os i Facebookgruppen: SmartBooks fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse

Alle

pri

ser

er e

kskl

. mom

s. F

orbe

hold

for

pris

stig

ning

er o

g tr

ykfe

jl.