brugen af sønderjysk blandt - projekt forskerspirer · (monka, 2018). labovs speciale var...

Brugen af sønderjysk blandt indskolingselever LIV RICHELSEN JUHL SØNDERBORG STATSSKOLE HUM PROJEKT FORSKERSPIRER 2019

LivRichelsenJuhlSønderborgStatsskole

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................................. 2

Problemformulering ............................................................................................................................................... 2 Afgrænsning ......................................................................................................................................................... 2 Formålogbidrag ................................................................................................................................................. 2

Sociolingvistik .......................................................................................................................................................... 3 Bølgemodellen ...................................................................................................................................................... 3

Valgafempiri ........................................................................................................................................................... 4

Valgafmetode .......................................................................................................................................................... 4

Projektetsudførsel .................................................................................................................................................. 4 Budget ................................................................................................................................................................... 6

Konklusion/Perspektivering.................................................................................................................................. 7

Taktil ........................................................................................................................................................................ 7

Litteraturliste ........................................................................................................................................................... 8

Bilag ........................................................................................................................................................................... 9


2

IndledningPåtrodsaf,atDanmarkeretlilleland,såvarierersprogetmegetafhængigtaf,hvordubefinder

dig.Grammatik,ordforrådogudtalekangøredetsvært forligesindedemenneskerat forstå

hinandenstale,såmåsketrorkøbenhavneren,atsønderjydenviludogbade,nårhanegentligt

baresagde:”Æwegjennhaenbaje’”(Oversat:Jegvilgernehaveenøl).

Vieridagkommettiletstedmeddialekter,hvorfolkikkealtidforstårdelokaledialekterfra

deresegenhjemstavn.Færreogfærreungeforstårdelokaledialekter,ogendnufærrebruger

demtildaglig(Larsen,2019).Ogpåtrodsaf,atsønderjyskerdendialekt,somerbedstbevaret

hosdeunge,såforsvinderdeleafdialektenstadigidenyngregeneration(Larsen,2019).En

stordelafdendanskekulturgårtabtmeddialekterne,ogdettefikmigtilatundremigover,

omdetermuligtatreddededanskedialektergennemprægning.

ProblemformuleringMeddenforforståelse,atdetønskesatbevaredensønderjyskedialekt,ogmeddenvidensom

alleredefindesindenfordanskdialektforskning,lyderminproblemformuleringsomfølger:

Ud fra de allerede kortlagte faktorer, som er medbestemmende for individers brug af

dialekt, er det så muligt at præge indskolingselever til at bruge sønderjysk mere i

skolemiljøet?

Afgrænsning

Dervilkunblivefokuseretpådensønderjyskedialekt.Dettegørespga.mitpersonligeforhold

tildialektensomsønderjyde,ogdentidligereforskningsomharvist,atsønderjyskerdenbedst

overlevendedialektblanddanskeunge(Larsen,2019).

Aldersgruppen ”Unge”, som beskrives i indledningen, spænder meget bredt. I

problemformuleringenpræciseresdettetil”indskolingselever”.Dettegørespåbaggrundaf,at

derikkefindesnogetforskningipræcist,hvornårdenstørsteændringiungesbrugafdialekt

findersted.Dogvidesdet,atdestørsteændringeribrugafdialektgenereltsker,nårdersker

etstortskiftietindividsliv;oftegeografiskeændringer,såsomatflyttetilenstørre/andenby,

elleridettetilfælde:begyndepåennyskoleandetstedsendensbørnehave(Monka,2013).

Formålogbidrag

Projektetvilkunnebidragemedforskningtiletområde,hvorderpt.ikkefindesvideniden

danskedialektforskning.Dialektforskningharalleredepegetpå,hvilkefaktorer,derspillerind


3

i individers dialektbrug, men det er stadig ikke undersøgt, hvorvidt man kan bruge disse

faktorer til at præge individers dialektbrug. Hvis jeg fårmidlerne til at udføremin tænkte

forskning,villedenindsamledevidenkunneværemedtilatgiveetindbliki,hvordanmanskal

håndtereuddøendedialekter,ellersigenogetom,hvorvidtdetoverhovedetermuligtatredde

dedanskedialekter–hermedfokuspåsønderjysk.

SociolingvistikDervil iprojektetblivebrugten sociolingvistiskmetode forat forståogprøvepåatpræge

forandringer i dialektbrug med hensyn til de sociale og samfundsmæssige forhold.

Sociolingvistik arbejder typisk ud fra en empirisk basis og bygger på

iagttagelser/observationerfradenvirkeligeverden(Monka,2018).Fremforudelukkendeat

undersøgehvadmenneskersiger,ellerhvorfordesigerdet,beskæftigerdensociolingvistiske

metodesigogsåmeddetbagvedliggendeformenneskersord.WilliamLabovsspecialefra1963

var med til at påvise sammenhænge mellem individers sproglige variation og deres

sociolingvistiske baggrundsvariable så som: køn, alder, etnicitet, socialklassetilhørsforhold

(Monka, 2018). Labovs speciale var endvidere med til at grundlægge hele tanken om

sociolingvistik,ogLabovregnesderforsomsociolingvistikkens fader(Monka,2018).Senere

hen er geografi (bl.a. afstand til større byer) og befolkningstæthed dog også blevet vigtige,

sociolingvistiske variabler, som kan være med til at bestemme menneskers dialektbrug

(Monka,2014).

Bølgemodellen

I slutningen af 1800-tallet udarbejdede Johannes Schmidt den såkaldte bølgemodel. Denne

modelillustrerersprogsudviklingsomringeivandet(Sebilag1).Nårdisseringeskærerover

hinanden,dannerdeetmønster,hvordeforskelligeudspringforringene(sprogene)begynder

atpåvirkehinanden(NordiskMinisterråd,2014).Dennemodelkanidenneopgavebrugestil

atforklare,athvisétindividiprægningsgruppenbrugerétbestemttrækafsønderjysk,såvil

dette træk, ifølge modellen, optages af de andre individer, og dermed vil dialektbrugen i

gruppenstige,dadeforskelligeindividervilbrugeforskelligedialekttræk.Modellenbeskriver

også, at jo kortere afstand, både fysisk ogmentalt, der ermellem individerne, jo større vil

prægningsmulighedenogså være (NordiskMinisterråd, 2014). Afdenne grund ermodellen

ogsåioverensstemmelsemedproblemformuleringen,daindskolingseleverfrasammeklasse

ertætpåhinandenbådefysiskogmentalt.


4

ValgafempiriProjektetvilhavefokuspåtogrupper.Denenegruppevilværeenkontrolgruppe,ogdenanden

gruppe vil være prægningsgruppen. Disse to grupper vil være to indskolingsklasser.

Kontrolgruppen er til for at kunne følge den naturlige udvikling i indskolingselevers

dialektbrug.Detoklasserskalværefraforskelligeskolerforatundgå,atkontrolgruppenbliver

påvirketafprægninsgruppensdialektbrugogdetforhøjedebrugafdialektidetmiljø.Skolerne,

hvorfraklassernekommer,skalværeafnogenlundesammestørrelseiantalafelever,ogdet

sammeskaldeenkelteklasser,somudgørhhv.kontrol-ogprægningsgruppen.Derudoverskal

skolerne,og specieltklasserne, være tætpåens i sociolingvistiske faktorer.Geografisk skal

skolerneogsåliggeomtrentsammeafstandtilenstørreby,hvisdeikkeliggerienstørrebyog

haveeleversomkommerfraomtrentligestorebyer.

ValgafmetodeNårdenenkeltegruppeobserveres,gøresdettegennemenkvalitativmetode.Dettegøresfor

atfåetgenerelthelhedsbilledeafgruppensdialektbrug.Vedatobservere,risikeresdetheller

ikke,atinteraktionernemellemindividernebliverfalskeelleropstillede;debliverderimodet

ægteindbliki,hvordanentypiskinteraktionvilleværemellemindividerne.Dogertilvalgetaf

denkvalitativemetodemedtilatgøredetmereutydeligt,præcisthvorstorenændringderer

sketiindividerne,ellerdengenerellegruppesbrugafdialekten.Dettekandogopvejesvedat

tagedenkomparativemetodeibrugiformafenkomparativanalysemedkontrolgruppen.Det

forventesfrastartaf,atkontrolgruppenikkevilvisenogenændringidialektbrug,oghvisder

sesenændring,skulledetværeudimindrebrugafdialekten.Hvisdetteses,villedetmuligvis

kunne skyldes skiftet fra børnehave og skole, altså mobiliteten (Monka, 2014). Så ved at

sammenligne kontrolgruppen og prægninsgruppen efter prægningsperioden, vil det blive

klarere at se, om prægningen har været succesfuld, end hvis kontrolgruppen ikke var til

rådighedtilsammenligning.

ProjektetsudførselIndenprægningsperiodenbegyndelsevilderskulleforetagesenobservationafbeggeklasser.

Der vil både blive foretaget en observation i en almindelig skoletime, som fx dansk, og en

observationietfrikvarter.Detteerforatsikre,atindividernesdialektbrugikkemålesforkert,

hvisdernusesenforskeli,hvorvidtdebrugerdialektunderformelleundervisningsrammer


5

og under legmed klassekammeraterne Observationen udføres ved at have et givent antal

observatører,somhvertildelesenfokusgruppeiklasselokalet.Deresarbejdevilværeatlytte

efterdialektbrugigruppenognotere,nårdelæggermærketilbrugafsønderjysk.Herindgår

bådegrammatisketræk,ordforrådogudtale.Sammeobservationgentagesifrikvarteret.Her

skalindividernedogsættessammeninyefokusgrupper.Dettegørespåbaggrundafteorienom

bølgemodellen.

Efterdenførsteobservationafkontrolgruppenskalderikkeforetagesaktiveskridtforatpræge

børnenes dialektbrug på nogen måde. Deres undervisning og hverdag skal fortsætte som

normalt.

Prægningsgruppenvilefterførsteobservationpåbegyndesønderjyskundervisningéngangi

ugen.Detteskalliggesomennormallektionideresskema.Idennelektionvillærerentaletil

elevernepå sønderjysk,ogelevenevil få læstsønderjyskskrevne teksterhøjtDerudovervil

eleverneogsåbliveopfordrettilattalesønderjysktilhinandenidissetimer.Detteskulleifølge

teorienombølgemodellenforstærkeindividernesdialektbrug.Somdelafprægningvilhvertaf

individerneogsåfåudlevereteteksemplarafbogen:”Minføøsttusin’oeåsynnejysk”.Denne

vilindividerneogderesforældrebliveopfordrettilatlæseiderhjemme,ogsågernehøjtlæse,

for at styrke individernes ordforråd på sønderjysk. Forældrene i klassen vil også blive

underrettet om projektets begyndelse i klassen og vil samtidig blive opfordret til at tale

sønderjyskmedderesbørnderhjemme,såfremtdekantaledialekten.Hvisde ikkekantale

sønderjysk,vildeblivebedtomatfortsættesomnormaltmedentenstandarddanskelleren

andendialekt,hvisdeter,hvaddernormaltbrugesihjemmet.

Prægningsperiodenvilfindestedovertremåneder.Dennetidsrammebaserespåenkvantitativ

undersøgelseiMonka,2018.Hersesændringeribrugenafdialektpåbareénmåned,mendette

er dog også online og blandt voksne mennesker (Se bilag 2). En prægningsperiode på tre

måneder burde altså være nok til at se en udvikling i gruppernes dialektbrug,men denne

tidsrammevillekunneoptimeres,hvisprojektetfiktildeltfleremidlerogviden.


6

Efter prægningsperioden vil observationerne blive gentaget, både i kontrolgruppen og i

prægningsgruppen. Observationerne skal foretages på samme måde som inden

prægningsperiodensbegyndelse.

Nuvilenkomparativanalyseafførogefter,samtkontrol-ogprægningsgruppebliveudført.

Førstskalderkiggespå,ommankanseenforskelibrugenafdialektindenfordenenkelte

gruppe.Hererdetmestinteressantatse,omprægningenafprægningsgruppenerlykkedes.

Dogvildetogsåværeinteressantatse,omkontrolgruppenfortsatbrugerdensammemængde

afdialekt,elleromdialektbrugenerblevetmindre.Hvisdersesenudviklingigrupperne,vil

detteblivesammenlignet,såmankansehvorstorenudvikling,dersesidialektbrugvedhhv.

aktivprægningogingenprægning.

Budget

WILLIAMLABOV,PRINCIPLESOFLINGUISTICCHANGE,VOLUME1,2AND3

Bøgersomforklarerændringerimenneskerssprog

1500,-

WILLIAMLABOV,SOCIOLINGUISTICPATTERNS Bogsomforklarerdensociolingvistisketeoriogsammenhængemellemfaktorer

300,-

ANDRERELEVANTEFAGBØGER Råderumtilindkøbafandrerelevantefagbøger

Estimat:2000,-

MINFØØSTTUSIN’OEÅSYNNEJYSK Indkøbafklassesættilprægningsgruppen

Estimat:2100,-

GAVER Gavetilhverafdetoklassersomindgåriprojektet

1000,-

LØNTILOBSERVATØRER 4/5observatørerpr.klasse,250,-pr.gang

Estimat:4000,-

SAMLEDEUDGIFTER: 14.900


7

Konklusion/PerspektiveringDetforventesatfindefremtil,hvorvidtindskolingseleversdialektbrugkanpræges.Herunder

vilresultatetafdetteprojektsigenogetom,hvorvidtindskolingseleverkanprægestilatbruge

mere sønderjysk i skolemiljøet. Hvis det viser sig, at prægning kan være med til at øge

indskolingseleversdialektbrug,kunnedetvære interessantatundersøge,omdettekunvar

gældende for indskolingselever, eller om prægningen også ville virke på gymnasieelever,

voksneosv.Udoveratsepåselveaspektetafprægning,kunnedetogsåværeinteressantat

undersøge,omindskolingseleverfaktiskerdenbedstealdersgruppeatudføreforsøgetmed.

Detvidesnemlighellerikke,vedhvilkenalderdialektbrugenfalder,ogomdengørdetflere

gange,mendetvides,atdetofteskervedgeografiskeskiftogsocialeskift(Monka,2014),så

derforblevindskolingseleverfokusgruppenfordetteforsøg,mendettekunneogsåundersøges

nærmere.

TaktilJegvilgernetakkeMaleneMonka,lektorvedinstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab,

da hun har væretmin forskerkontakt gennem projektet og har hjulpet med indsamling af

litteratur.JegvilogsågernetakkeEspenRudjordNielsenogMetteBollerupDoyle,lærerepå

SønderborgStatsskole,foratopfordremigtilatdeltageiProjektForskerspirer,samtathjælpe

undervejs. Til sidst vil jeg gerne takke mine medspirer fra Sønderborg Statsskole for god

sparringogopbakninggennemforløbet.


8

LitteraturlisteForsideillustration:Hentet26.oktoberfraGravity:https://centerofgravity.dk/talebobler-png/Bilag:

1. NordiskMinisterråd.(2014).Nordenssprogmedrødderogfødder,side47.Hentet25.oktober2019fraDiVa:http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:700645/FULLTEXT01.pdf

2. Monka, M. (Juni 2018). 2. Sociolingvistik – Dialektbrug pa tværs af online- ogofflinekontekster,side46.

Litteratur:Larsen,A.(15.februar2019).Dialektpåtværsafstederoggenerationer.Hentet17.oktober2019fradialekt.dk:https://dialekt.ku.dk/maanedens_emne/dialekt-i-periferien/

Monka,M.(2013).Stedogsprogforandring-EnundersøgelseafsprogforandringivirkeligtidhosmobileogbofasteinformanterfraOdder,VinderupogTinglev.Hentet26.oktober2019fra:https://nors.ku.dk/publikationer/phd-afhandlinger/ph.d.-afhandling_malene_monka.pdf

Monka,M.(2014).Sprogetafhængerafstedet.MaalogMinne.

Monka,M.(Juni2018).2.Sociolingvistik–Dialektbrugpatværsafonline-ogofflinekontekster.Monka,M.&Hovmark,H.(2016).SprogbrugblandtungeiBylderupbovanno2015.Hentet29.maj2019fraKøbenhavnsUniversitet:https://static-curis.ku.dk/portal/files/203810275/Monka_og_Hovmark_2016_publiceret.pdf

NordiskMinisterråd.(2014).Nordenssprogmedrødderogfødder.Hentet25.oktober2019fraDiVa:http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:700645/FULLTEXT01.pdf


9

BilagBilag1,bølgemodellen

Bilag2

brugen af sønderjysk blandt - projekt forskerspirer · (monka, 2018). labovs speciale var...

Documents