budget 2012

8
Hovedpunkter budget 2012

Upload: herning-kommune

Post on 08-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Herning Kommunes budget for 2012 i overblik

TRANSCRIPT

Hovedpunkter

budget 2012

for specialundervisning. Det mål skal blandt andet nåes ved at satse massivt på efteruddannelse af det pædagogiske personale i kommunen.

Pengene til de mange nye initiativer skaffes ved at sammenlægge en række daginstitutioner, så udgiften til mursten og lederlønninger reduceres. Samtidig op-siges kontrakten med otte daginstitutioner.

- Herning Kommune skal have dagtilbud, der er økonomisk og fagligt robuste, siger Lars Krarup.

- Vi kan se, at børnetallet er faldende frem mod 2020, og allerede nu er der overkapacitet på flere daginsti-tutioner. Vi skal finde en løsning, der peger fremad og som holder i årene, der kommer. Det er vores pligt som ansvarlig kommune at tage hul på fremtiden og skabe de bedst mulige forudsætninger for fremtidens dagtilbud i Herningområdet. Det, synes jeg, vi gør med budgetforliget.

BUDGET 2012

vi tager hul på fremtidens dagtilbud

Forældre har brug for at vide, at deres børn er i de bedste hænder i Herning Kommunes dagtilbud. Og det skal være muligt at vælge mellem for eksempel dagpleje og vuggestue.

Kommunen tager nu hul på fremtiden og gennem-fører en række ændringer omkring dagtilbudene. Helt konkret flyttes der rundt på en halv snes millioner kro-ner årligt på dagtilbudsområdet. Der er altså ikke tale om en sparerunde, men om at bruge pengene på en anden måde end hidtil.

Mest markant er det, at budgetforliget rummer en beslutning om at bruge 1,7 millioner kroner på at etablere ikke færre end 51 nye vuggestuepladser i Vildbjerg, Aulum, Sunds, Sdr. Felding, Hodsager, Feldborg og Ilskov. Altså i byer rundt om Herning.

- Mange forældre har ønsket flere vuggestuepladser i kommunen. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu kan imødekomme det ønske, siger borgmester Lars Krarup.

Der bliver også 1,5 millioner kroner til forebyggende arbejde på børneområdet og en million kroner til for-søg med velfærdsteknologi.

Desuden ønsker de folkevalgte, at de gode erfaring-er med Knæk Kurven på skoleområdet overføres til dagtilbudsområdet. Det afsættes der 2,25 millioner kroner til årligt i en fireårig periode. Knæk Kurven handler om at reducere antallet af børn, der får brug

uddrag af Herning kommunes dagtilbudspolitik:

Herning Kommune vil give børnene et tilbud, der danner ramme om trivsel, udvikling og læring. Samtidig vil vi give familierne valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud.

Konklusion på en analyse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen:

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative, globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsek-vent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskva-liteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren.

Forsøgene med velfærdsteknologi i Herning Kommune får nu et ekstra skub.

I budgetforliget er der således afsat en pulje på to millioner kroner til nye forsøg på området. En mil-lion reserveres Børne- og Familieudvalgets område, mens den anden million skal bruges på Social- og Sundhedsudvalgets område.

- Når vi forsøger at se ind i fremtiden, er der slet ingen tvivl om, at teknologien rummer i hvert fald nogle af svarene på de velfærdsudfordringer, vi står over for. Derfor er det så vigtigt, at vi allerede nu har modet til at investere i forsøg på området, siger borgmester Lars Krarup.

Formålet med velfærdsteknologien er at frigøre resurser hos medarbejderne. På for eksempel ældre-området skal investeringerne gerne betyde mere tid til omsorg og pleje.

Samtidig er det danske velfærdssamfund under hårdt pres. Andelen af ældre borgere vokser i de kommende år, efterspørgslen efter velfærdsydelser er allerede nu stor, og den økonomiske situation ser ikke ud til at kaste flere penge til velfærd af sig lige foreløbig. Derfor er en ansvarlig kommune nødt til at forsøge at gå nye veje.

Herning Kommune forsøger allerede nu at indarbe-jde ny og banebrydende velfærdsteknologi, når der bygges nyt. Eksempelvis er der allerede sat penge af

til badekabine-robotter, bidet-toiletsæder, trykfølsom-me tv-skærme, fald-sensorer og robot-støvsugere, -plæneklippere og -vaskemaskiner i forbindelse med det kommende byggeri af Lind Pleje- og Aktivitets-center.

BUDGET 2012

ny teknologi skal give bedre velfærd

Her kommer pengene fra:

En million skaffes ved at prioritere anderledes på dagtilbudsområdet. Den anden million hentes ved omprioriteringer inden for Social- og Sundhedsud-valgets område.

Herning Kommune vil gerne sætte ekstra skub i fore-byggelsesindsatsen til gavn for alle borgere.

Formålet er at støtte borgerne i at tage ansvar for eget liv og helbred.

Samtidig har en lovændring gjort det dyrere for kom-munerne, når en borger indlægges på sygehuset. Derfor vil der også være en økonomisk gevinst i at opprioritere det forebyggende arbejde.

Med budgetaftalen for 2012 afsættes der to millioner kroner til forebyggelsen, hvoraf de 1,5 millioner priori-teres til børneområdet.

- Det er helt naturligt at prioritere forebyggelsesarbej-det, siger borgmester Lars Krarup.

- Det handler selvfølgelig i første række om borger-nes livskvalitet. Samtidig er der mange penge at spare ved at blive bedre til at forebygge.

BUDGET 2012

vi skal forebygge sygdomme

Her kommer pengene fra:

De halvanden millioner kroner kommer fra omprio-riteringer på dagtilbudsområdet. Den sidste halve million finansieres inden for budgetforliget.

uddrag fra kommunens sundhedsvision:

Herning Kommune vil kendes på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel.

I Herning Kommune skal livskvaliteten og folkesund-heden løbende øges via en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

En række folkeskoler kan se frem til at få et bedre indeklima.

En pulje på 39,3 millioner kroner er afsat til det formål de kommende år. Pengene skal bruges til at forbedre de fysiske rammer på skoler i Herning Kommune.

Pengene til at investere yderligere på folkeskoleom-rådet henter Herning Kommune hjem via et lån.

Kommunens økonomiske politik er, at man normalt ikke låner penge. Men da renten lige nu er meget gunstig, og kommunen i forvejen næsten ikke har gæld, har kommunen valgt at gribe muligheden.

Samtidig er forligskredsen enige om, at det ugentlige timetal i folkeskolerne i Herning Kommune skal hæves. Der afsættes 800.000 kroner fra og med skoleåret 2012/2013. Det svarer til én ugentlig time på én årgang.

Der foregår i øjeblikket en analyse af lærernes arbejds- tid, og hvis den viser sig at kunne kaste flere un-dervisningstimer af sig, er byrådet parat til at lægge yderligere penge på bordet.

uddrag af byrådets overordnede målsætnin-ger for folkeskolen i Herning kommune:

Undervisningen foregår i miljøer, der styrker elevernes lyst til at eksperimentere, reflektere og tilegne sig viden og praktiske færdigheder…

De fysiske rammer tilpasses intentionerne i folke-skoleloven gennem renovering og ombygning.

BUDGET 2012

bedre luft på skolerne

Erfaringerne med selvbetjening på biblioteket i Sunds er gode. Brugerne har således været godt tilfredse med det forsøg, der blev indledt i Sunds 1. januar i år.

Derfor udvides ordningen nu til også at omfatte biblio- tekerne i Hammerum, Vildbjerg og Aulum.

Når en engangsinvestering på knap en halv million kroner til hvert bibliotek er på plads, er der en net-tobesparelse om året på mindst det samme beløb i udsigt.

Væsentligst for borgerne er det formentlig, at det bli-ver lettere at komme på biblioteket, fordi åbningsti-den kan udvides betydeligt.

- Biblioteket er for alle. Derfor er det vigtigt, at borger-ne får så gode muligheder som overhovedet muligt for at komme på bibliotekerne og låne det materiale, de måtte finde relevant, siger borgmester Lars Krarup.

uddrag fra kommunens bibliotekspolitik:

Biblioteket skal gøre en forskel for alle borgere i Herning Kommune – hvad enten man er gam-mel eller ung eller midt imellem, bor i byen eller på landet, har svært ved at læse, elsker at gen-nemtrevle tykke murstensromaner eller helst vil finde sine informationer på internettet.

Biblioteket har et tilbud om læring og kulturelle oplevelser til alle.

BUDGET 2012

det bliver lettere at låne bøger

Lind Hallen benyttes meget flittigt, og det kan være svært at sikre sig haltid. Samtidig er byområdet i god vækst.

Derfor prioriterer byrådet nu at udvide Lind Hallen med en ekstra hal, som Lind Hallens bestyrelse har foreslået.

Herning Kommune sætter ti millioner kroner af til byg-geriet, som forventes at løbe op i knap 15 millioner kroner. De sidste penge skal Lind Hallen og lokalområdet selv skaffe i de kommende år, som det også er set i for eksempel Kibæk.

- I Lind har man længe haft et ønske om at få mere haltid. Jeg er meget glad for, at vi nu kan sætte pro-jektet på investeringsoversigten, siger borgmester Lars Krarup.

- Nu er det op til borgerne i området at finde de sidste penge lokalt. Jeg er helt sikker på, at man i Lind vil lægge mange kræfter i det arbejde, og at det nok skal lykkes.

Forligspartierne har samtidig besluttet, at der i 2015 indarbejdes et beløb på ti millioner kroner til yderligere udvidelse af halkapaciteten i Herning Kommune. Hvil-ke projekter, der får andel i pengene, afgøres senest i forbindelse med budgetforliget om et år.

Projekt Aulum Fritidscenter, udvidelse af halkapa-citeten ved Vildbjerg Sports og Kulturcenter og Hol-ing indgår alle i vurderingen.

uddrag af Herning kommunes idræts- og fritidspolitik:

Idræts- og fritidspolitikken sigter på at skabe trivsel, velfærd og sundhed for alle kommunens borgere og bygger på dialog, demokrati og sam- arbejde. Vi sigter efter, at alle aldersgrupper i hele kommunen kan tilbydes gode idræts- og fritidstilbud inden for lokalområdet. Samtidig sigtes der på stor tilgængelighed for alle.

BUDGET 2012

penge på vej til halbyggeri

Servicetjek: Får vi nok for pengene?Herning Kommune bruger mange penge på at akti-vere eller på anden måde hjælpe borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Anvendes de penge på den optimale måde? Kunne de bruges bedre på an-dre områder, måske? Er der klar sammenhæng mel-lem den indsats, vi gør, og det udbytte, vi får?Det er nogle af de spørgsmål, som nu skal afklares. Der skal udarbejdes en analyse af, hvordan Herning Kommunes beskæftigelsesafdeling får mest værdi for pengene. Målet er at spare mindst ti millioner kro-ner i 2012 og 20 millioner kroner i 2013.

Feldborg dyreparkHerning Kommune vil sammen med Holstebro Kom-mune og Skov- og Naturstyrelsen arbejde videre med planerne om et skovoplevelsescenter i Feldborg Nør-reskov. Centret skal indeholde et nyt velkomstcenter med tilhørende naturskole og dyrehave. I skovene omkring centret vil borgerne kunne benytte vandre-, ride- og cykelstier, skovlegeplads og Get Moving-bane for børn.

FritidspasDet skal undersøges om et fritidspas til forenings-idræt vil føre til bedre folkesundhed og integration. Det handler om at fastholde børn og unge i et aktivt fritidsliv i en tid, hvor de traditionelle foreningstilbud er under pres.

rekreative miljøerKan der skabes et attraktivt, moderne og rekreativt område i og omkring den gamle Vejlevej og Knud-mosen i Herning? Tanken er, at området skal danne ramme om et aktivt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv, som fremmer livskvalitet og udfoldelsesmuligheder for alle kommunens borgere. Budgetforliget for 2012 afsætter en halv million kroner til start af projektet.

et endnu bedre erhvervsklimaHerning klarer sig flot i Dansk Industris årlige under-søgelse af det lokale erhvervsklima. I 2011 blev det, som i 2010, til en andenplads. Men der er stadig po-tentiale for forbedringer, og derfor skal det i de kom-mende år undersøges, hvordan det sidste trin op ad stigen kan tages.

kulturama og knudmoseskolen Kulturhuset på Holtbjerg videreføres som aktivitets-hus for børn, unge og voksne fra sidst på eftermid- dagen og om aftenen. Kulturama-bygningen an-vendes i dagtimerne af Knudmoseskolen, som hermed flytter ud af sit lejemål på Viborgvej.

BUDGET 2012

det rummer budgetforliget også…