budgetforudsætninger - dragør kommunebudgetforslag 2013-16 budgetforudsætninger 3 politisk tids-...

Budgetforudsætninger

Indhold

1. Budgetprocedure

2. Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL

3. Befolknings- og elevprognose

4. Væksten i serviceudgifter

5. Lov- og cirkulæreprogrammet

6. Pris- og lønskøn

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

8. Låne, renter og afdrag

9. Overordnede nøgletal for Dragør

10. Tekniske korrektioner

11. Bilag

Budgetforslag 2013-16 Budgetforudsætninger

2

1. Budgetprocedure

Budgetproceduren for budget 2013 blev godkendt af Økonomi og Planudvalget den 08. december 2011.

Hovedprincipper

Formålet med budgetlægningen for 2011 er at skabe et budget i balance. Det indebærer, at Dragør Kommune skal have en sund økonomi i årene fremover, hvor den årlige likviditet opfylder politiske fastsatte mål.

Udgangspunkt for budgetlægningen 2013 samt overslagsårene 2014- 2016 er budgetoverslagsåret 2013 i det vedtagne 2012 budget. Heri foretages der en række tekniske ændringer:

Korrektion for pris – og lønudviklingen Tekniske korrektioner, jf. nedenfor.

Tekniske korrektioner defineres som: Konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer, som medtages i

DUT-kompensationen. Demografireguleringer som følge af befolkningsprognose 2010 samt

tildelingsmodellerne inden for de pågældende områder. Ændrede forudsætninger, der kan dokumenteres via regnskabsresultatet for 2009

samt 1. budgetopfølgning. Ændrede forudsætninger kan være ændringer i ikke styrbare mængdeændringer og/eller udefra kommende ændringer i priser.Ændringer, der har karakter af udvidelse, skal fremsendes som forslag til aktivitetsændringer.

Berigtigelser som følge af konstaterede budgetfejl.

Det budgetforslag for 2013, som fremkommer efter tekniske korrektioner, er basisbudgettet, hvortil der efterfølgende kan foretages politiske ændringer.

I basisbudgettet forudsættes det, at kommunes skatteprocenter eruændret i forhold til 2012.


3

POLITISK TIDS- OG HANDLEPLAN

Budget 2013-2016 Tidsfrist Økonomi- og Planudvalget godkender budgetprocedure 2013-16 08.12.2011 Budgetovervejelser i fagudvalg 28.02.2012

01.03.2012TMU og SBKU drøfter budgetproces, ønsker til særlige fokuspunkter og analyser m.v. Økonomi- og Planudvalget godkender befolkningsprognose 19.04.2012 Økonomi- og Planudvalget godkender pris- og lønfremskrivning 19.04.2012 Orientering af interessenter: Orienteringsmøde om budgetprocedure for MED primo majOrinteringsskrivelser om budgetprocedure til brugerbestyrelser mv. 02.05.2010 Økonomi- og Planudvalget orienteres om økonomisk situation 14.06.2012ØPU drøfter: • Status på den økonomiske situatuion Økonomi- og Planudvalg præsenteres for forvaltningens forslag til ændringer i budget 14.06.2012ØPU drøfter: • Forvaltningens forslag til ændringer i drift og anlæg • Skabeloner til brug for budgetprocessen Økonomi- og Planudvalget godkender indberettede tekniske korrektioner 14.06.2012 Kommunalbestyrelsen holder budget-café 22.08.2012Dialog mellem borgere og medlemmer af kommunalbestyrelsen vedrørende budget 2013-16

Kommunalbestyrelsen holder budgetseminar 31.08.2012 01.09.2012

Kommunalbestyrelsen drøfter: •Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL • Sammenhæng mellem budgetrammer og målsætninger • Investeringsoversigt samt specifikke bemærkninger hertil • Prioritering af drift og anlæg med henblik på at skabe et budget i balance • Gennemgang af forvaltningens forslag til ændringer, herunder effektiviseringer, besparelser og udvidelser Økonomi- og Planudvalgets 1. behandling 13.09.2012

Kommunalbestyrelsens 1. behandling 20.09.2012


4

Høring og orientering af interessenter Budgetmappen er tilgængelig på hjemmesiden til almindelig orientering 29.08.2012 Økonomi- og Planudvalgets 1. behandling af budgettet sendes i høring 14.09.2012Frist for høringssvar, der videregives til Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling 27.09.2012Alle høringssvar modtaget efter udsendelse af mødedagsorden udleveres på møderne Budgetforlig sendes i høring, såfremt det er tidsmæssigt muligt. Alle politiske ændringsforslag kan sendes i høring, såfremt partierne ønsker dette. Høringsmateriale gøres tilgængelig på intranettet. Der informeres i øvrigt om høringer via mail.

Politiske forhandlinger Ændringsforslag fra politiske partier skal afleveres senest 5 arbejdsdage før mødedato • Hvis de skal udsendes som bilag forud for møde • Hvis de skal i høring Forslagene skal forinden være teknisk afstemt med Økonomichefen Ændringsforslag afleveret efter fristen udleveres på møderne Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling 4.10.2012 Kommunalbestyrelsen vedtager budget 20123-2016 11.10.2012 Orientering af interessenter: Orientering om budget MED + rådhus 12.10.2012Orientering om budget decentrale ledere (del af lederdag) uge 43


5

2. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL

Regeringen og KL har den 10. juni 2012 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2013.

I det følgende afsnit listes først aftalens generelle hovedpunkter emneopdelt. Derefter gives, en kort beskrivelse af de dele af aftalen, som Dragør Kommune bør være særlig opmærksom på i den aktuelle budgetlægning (Disse punkter er desuden fremhævet med fed skrift i oplistningen).

Økonomiaftalen generelt:

ForhandlingerneUdgangspunktet for servicerammen var en af de største knaster i forhandlingerne om aftalen. Regeringen krævede budget 2012 som udgangspunkt på grund af en EU-henstilling, som Danmark fik i sommeren 2010. Denne nødvendiggør nemlig en finanspolitisk stramning på mindst en halv procent årligt på den offentlige saldo til og med 2013, hvilket regeringen ikke fandt muligt at efterleve, hvis aftaleniveauet for 2012 blev videreført.

Det ville nemlig indebære mulighed for, at de kommunale serviceudgifter kunne stige med 2,5 milliarder kroner i 2013 i forhold til budgetterne for 2012. Regeringen henviste samtidig til kommunernes regnskab for 2011, der ligger under budgettet for 2012 og dermed indikerer, at selv budgetniveauet indeholder mulighed for en vækst i udgifterne.

KL’s udgangspunkt var, at aftalen for 2012 skulle videreføres. Det betyder, at aftalen med regeringen skulle bygge på aftaleniveauet for 2012 og ikke budgetterne for 2012, som ligger 2,5 milliarder under aftalen.

Aftalens resultat blev et kompromis.

Aftalen og den faseopdelte budgetlægningsproces

Serviceramme og balancetilskud Servicerammen tager udgangspunkt i budgettet for 2012. Det betyder, at

servicerammen er ca. 2,5 mia. kr. mindre end i aftalen for 2012. Samtidig løftes balancetilskuddet ekstraordinært med tre milliarder kroner ud over det

niveau, som skaber balance mellem indtægter og udgifter. Herudover afsættes en lånepulje på 500 millioner kroner til kommuner med lav likviditet, som heller ikke indgår i balanceregnestykket.

Det ekstraordinære finansieringstilskud har både til formål at sikre finansiering svarende til aftalen for 2012, men også at ruste den kommunale kassebeholdning til blandt andet at imødegå afskaffelsen af den forskudsvise refusion. Afskaffelsen af den forskudsvise refusion vil nemlig indebærer, at de statslige udbetalinger til folkepension mm. fra 2013 ikke længere vil ligge i kommunekasserne, hvilket vil afspejle sig i likviditeten.

Anlæg

Det er aftalt, at kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt må udgøre et niveau på 15,5 mia. kr., hvilket er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen.

1 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af at kommunernes budgetter for 2013 overholder den aftalte ramme for anlægsudgifterne.


6

Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2013. Herudover afsættes der en lånepulje på 750 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne.

Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondens område udgør således mindst 7 mia. kr. i 2013.

Skat Regeringen og Enhedslisten har som led i justeringerne af udligningssystemet lagt op

til, at nogle kommuner skal have mulighed for at øge skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Da skatten imidlertid samlet skal holdes i ro, forudsætter dette, at andre sætter skatten tilsvarende ned. I forhold til skatten for 2013 er der derfor behov for tæt dialog mellem kommunerne, hvis sanktionssystemet ikke skal komme i anvendelse.

Tilskuds- og lånepuljerAftalen indeholder igen i år en række tilskuds- og lånepuljer.

Grøn omstillingDer er enighed om af ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne:

Kommunerne løfter investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013.

Forsyningsselskaberne får bedre muligheder for at understøtte kommunale indsatser, som styrker afledning og håndtering af regnvand.

Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen.

Indsatsen i forhold til beskyttet natur og vandmiljø styrkes med godt 100 mio. kr. årligt i perioden frem mod 2015.

Dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i

dagtilbud fra 2013 og frem. Midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunen

Der må ikke være løsrevne lukkedage fremover

Sundhed- Regeringen anerkender, at kommunerne er en del af løsningen på sundhedsområdet- Der afsættes et løft på 300 mio. kr. fra 2013 og frem, som skal styrke kommunernes

forebyggende indsatser over for ældre. - Løftet vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering

samt styrke indsatsen over for kronisk syge.

Beskæftigelse- Strafrefusion ved manglende rettidighed suspenderes i 2 år, hvilket vil frigøre

20 mio. kr. til kommunerne i 2013.- Udvalgsarbejde om yderligere regelforenkling- Omlægning af refusionsordningen på vej. Fokus på regelforenkling og effekt.

Folkeskole- Fokus på inklusion og specialundervisning- Behov for at få mere undervisningstid for de nuværende lærerressourcer i

folkeskolen.

Specialiserede socialområde


7

- Kommunerne skal i 2014 have afskaffet DUBU, eller lignende it-system. Formålet er at sikre en systematisk sagsbehandling.

Moderniseringsaftalen- Der er behov for at finde råderum gennem omprioriteringer. Målsætning om at frigøre

1,5 mia. kr. i 2013 og 2014. Regering og kommuner gennemfører hver initiativer for 750 mio. kr. frem mod 2014.

- Fokusområder i kommunerne er o regelforenklingo digitalisering, o indkøb via SKI.

Regelforenkling Stærkt fokus på afbureaukratisering af statslige regelsæt herunder en ny

forenklingspakke, som frigør ca. 190 mio. kr. i 2013 i kommunerne. Forenkling af frit valg på hjemmehjælpsområdet og lempelse af annonceringspligten for offentlige udbydere.

Digitalisering- Målsætning om 80 % af skriftlig kommunikation med det offentlige skal foregå

digitalt i 2015. Første bølge implementeres fra december 2012 og anden bølge fra januar 2014.

Indkøb- Styrket samarbejde om fælles forpligtende indkøbsaftaler via SKI, skal give

lavere indkøbspriser.Særlige fokuspunkter i Dragørs budgetlægning

I ovenstående oplistning af hovedpunkter er et mindre antal punkter fremhævet med fed. Forvaltningen vurderer at disse punkter er særligt væsentlige fokuspunkter i Dragørs Kommunes aktuelle budgetlægning. Disse gennemgås derfor i det følgende.

Anlægsloft

Økonomiaftalen indeholder anlægsloft på 15,5 mia. kr. i forhold til budgetterne.

Anlægsbudgetterne for 2012 lå betydeligt højere end dette niveau. Det er vanskeligt at angive en præcis ramme for den enkelte kommunes anlægsudgifter, idet anlægsbehovet er bestemt af en række forhold og varierer betydeligt over tid og mellem kommunerne. Der kan anlægges mange betragtninger, når den samlede anlægsramme skal omsættes til enkelt kommuneniveau. Man kan f.eks. skele til kommunens størrelse, indholdet i kommunens flerårsplaner, kommunens gennemsnitlige anlægsniveau over en årrække, demografisk pres på børneområdet, osv.

KL har i tabellen nedenfor illustreret en kommunefordelt opgørelse af anlægsrammen ud fra gennemsnittet af kommunens andel af indbyggertallet og kommunens andel af anlægsudgifterne i budgetoverslaget fra sidste års budget.


8

Tabel 1: Fordelinger af anlægsramme 2013

Anlægsramme i 2013 fordelt efter folketal 1. januar 2013

Anlægsramme i 2013 fordelt efter skattefinansieret bruttoanlæg i BO 1 i budget 2012

Anlægsramme i 2013 fordelt efter gennemsnit af folketal 1. januar 2013 og BO 1 i budget 2012 (Gns. af søjle 1+2)

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.Hele landet 15.500.000 15.500.000 15.500.000 Dragør 37.743 68.397 53.070

KL understreger imidlertid, at dette tal blot skal ses som et indledende sigtepunkt, og at det er i den faseopdelte budgetlægningsproces, at kommunerne i fællesskab skal bringe deres individuelle behov i overensstemmelse med de samlede rammer.

KvalitetsfondDragør Kommune modtager 4,9 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfonden i 2013. Forudsætningen for at modtage dette tilskud er anlægsinvesteringer på kvalitetsfondens område for 9,8

I basisbudget 2013 er der budgetlagt anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne på 62,8 mio. kr. Heraf er 62,2 mio. kr. budgetlagt til skoleombygning.

Desuden foreligger der A- skemaer på 3,1 mio. kr. på kvalitetsfondens område.

Hvis alle A-skemaer godkendes, vil der således være budgetlagt 65,9 mio. kr. på kvalitetsfondens område i budget 2013.

Grøn omstillingAlle Kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan. Hertil kommer at kommunens kyststrækning, med baggrund i EU’s oversvømmelsesdirektiv, er udpeget som en del af ”risikoområdet” for oversvømmelse omkring Køge Bugt. Derfor vil strategien i Dragør have fokus på havstigninger og ekstremregn. Planen vil blive udarbejdet i samarbejde med blandt andet Kystdirektoratet, Tårnby kommune og forsyningsselskaberne.

Strafrefusion

I aftalen for 2013 ligger en suspension af strafrefusion ved manglende rettidighed på ved aktivering af forsikrede ledige. Forslaget forhandles og finansieres som et led i en reform af kontanthjælpssystemet og kan først gennemføres efter politisk aftale herom.

Dragør Kommune har de senere år skullet betale strafrefusion. Forvaltningen vil følge op på de økonomiske konsekvenser af en lovændring på området.

FolkeskoleI Dragør Kommune er der, i overensstemmelse med ambitionerne i økonomiaftalen, fokus på at øge lærernes undervisningsandel. Når man sammenligner med andre kommuner ser Dragør Kommunens undervisningsandel imidlertid pæn ud, hvilket fremgår af nedenstående tabel. (Ikke reguleret for aldersreduktion, ferie og 6. ferieuge)


9

Undervisningsandel % 2009/10 2010/11Dragør 34,3 35Allerød 31,7 32,4Tårnby 33,4 34,2Vallensbæk 33,3 33,2Randers 33,5 34,7Kilde: Undervisningsministeriet uvm.dk

Den pæne placering betyder imidlertid ikke, at tallet ikke kan forbedres. Derfor har forvaltningen fokus på, undervisningsandelen skal forbedres.

DUBUØkonomiaftalen pålægger alle kommuner at have anskaffet it-systemet DUBU eller lignende. Dragør kommune har ikke et sådant system. I dag foretages registreringer via regneark. Anskaffelsen af DUBU vil dermed medføre en ekstraudgift for kommunen.

DigitaliseringI dag foregår ca. 1 % af den skriftlige kommunikation mellem borgere og kommunen digitalt. Målsætningen i økonomiaftalen er, at 80 % af borgernes kommunikation med det offentlige foregår digitalt med udgangen af 2015.

Kravene til kommunerne er bl.a., at ansøgninger, indberetninger, flytteanmeldelser, breve og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige som udgangspunkt skal foregå obligatorisk digitalt i 2015, ligesom opskrivning til daginstitutioner og skoler skal foregå via digital selvbetjening.

Der er fra forvaltningens side udarbejdet et A-skema, som skal finansiere udgifterne til implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Indkøb

Dragør Kommune har øget fokus på optimering af indkøbsaftaler i henhold til kommunens indkøbspolitik og den besparelse på indkøb, som er lagt i budgettet fra og med 2013.

Som et led i denne proces vurderer økonomiafdelingen, i takt med at der åbnes for tilslutning, hvorvidt SKI’s forpligtende indkøbsaftaler er relevante for Dragør Kommune. Ind til videre har kommunen tilsluttet sig to af de nye forpligtende indkøbsaftaler.


10

3. Befolknings- og elevprognoseBefolkningsprognose 2012Befolkningsprognose 2012 blev godkendt til brug for årets budgetlægning på Økonomi – og Planudvalgets møde den 19. april 2012.

Befolkningsprognose er udarbejdet for perioden 2012-2027. I budgetlægningen er det perioden 2013-2016, der har interesse.

Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen.

Befolkningsprognosen er baseret på følgende forudsætninger: Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR). Beregninger er baseret på Dragørs fødselsniveau, dødshyppighed og flyttemønstre i

perioden 2006-2011. Antal fødsler er på baggrund af gennemsnittet for de historiske år baseret beregnet til

en fertilitetskvote på 2,151, hvilket er lidt højere end den gennemsnitlige kvote på landsplan. Fertilitetskvoten er fastholdt som konstant i hele prognoseperioden.

Der er indregnet forventninger omkring stigende levealder – hhv. 9,5% øget levealder for mænd og 7,2% for kvinder frem til 2050.

Den forventede udvikling i boligmassen er anslået af Dragør Kommune på baggrund af planlagte udbygninger og kendte muligheder for nybyggeri i kommunens boligområder.

Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. I prognose fremskrives kendte folketal ud fra en forventet udvikling.

Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der bliver bygget meget mere eller mindre end forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret.

Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på meget små årgange størst.

Den forventede befolkningsudvikling fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1: Forventet befolkningsudvikling 2011-2015Aldersgruppe 2012 2013 2014 2015 20160-2 år 402 389 390 394 387 3-5 år 520 529 512 487 472 6-16 år 2.044 2.042 2.052 2.063 2.052 17-24 år 942 922 901 894 901 25-34 år 761 749 743 732 729 35-49 år 3.071 3.072 3.031 2.990 2.928 50-66 år 3.410 3.361 3.340 3.305 3.318 67-79 år 1.895 1.985 2.080 2.164 2.209 80+ år 648 668 687 715 742 Hovedtotal* 13.693 13.718 13.737 13.746 13.738


11

*Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar det pågældende år.

Antallet af 0-2-årige forventes at falde de kommende år. Der forventes en lille stigning i antallet af 3-5-årige fra 2010 til 2013, hvorefter antallet forventes at falde. Antallet af 6-16-årige forventes at stige en smule de kommende år.

Der forventes et fald i antallet af 17-24 årige frem til 2013. Antallet i aldersgrupperne mellem 17 og 66 år forventes alle at falde de kommende år, mens antallet af ældre over 67 år forventes at stige.

Forskydninger i aldersgrupperne betyder, at den erhvervsaktive andel af befolkningen (de 17-66 årige) ændres fra at udgøre 60% i 2012 til at udgøre 57% i 2016. I prognoses slutår 2027 forventes den erhvervsaktive andel af befolkningen at udgøre 55%.

Den demografiske udvikling i Dragør betyder, at kommunen må forvente at stå overfor et betydeligt udgiftspres, eftersom andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder falder løbende, mens andelen af ældre stiger. Denne tendens ses i hele landet, men i særlig udpræget grad i Dragør.

Figur 2: Udviklingen i aldersgrupper i periode 2007-2027

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 20270

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

0-2 år3-5 år6-16 år17-24 år25-34 år35-49 år50-66 år67-79 år80+ år

Elevprognose 2012På baggrund af befolkningsprognosen for 2012 er der i år udarbejdet en særskilt elevtalsprognose til brug for skolernes planlægning.

Elevtalsprognosen viser et forventet fald i antallet af elever i folkeskolens klasser fra 1.972 elever i skoleåret 2011/12 til 1.780 elever i skoleåret 2026/27, hvilket svarer til et fald på 9,7 %.Udviklingen i elevtallet forventes imidlertid stabilt frem mod 2015-16, hvorefter elevtallet forventes at falde. Nedgangen i elevtal sker dog hurtigere og er mere udpræget på nogle skoler end andre.


12

På Dragør Skole Nord/Syd forventes elevtallet at falde fra 932 elever i 2011/2012 til 831 elever i 2027/28. Omregnet til indekstal svarer det til en nedgang fra indeks 100 til indeks 88.

På St. Magleby Skole Vierdiget/Kirkevej forventes elevtallet at falde fra 847 i 2011/2012 til 789 i 2027/28. Omregnet til indekstal svarer det til en nedgang fra indeks 100 til indeks 93.

I figuren nedenfor er udviklingen i elevtal vist for Dragørs folkeskoler baseret på indekstal. Af hensyn til den fremadrettede planlægning på skoleområdet er der dels en figur a, der viser ovenstående indekstal fra de fusionerede skoler og dels en figur b, der viser udviklingen i indekstal opdelt på de nuværende fire fysiske enheder.

Udvikling i elevtal på Dragørs folkeskoler, indekstal 2011/2012 som basisår

08/0910/11

12/1314/15

16/1718/19

20/2122/23

24/2580

85

90

95

100

105

110

Store Magleby Skole Kirkevej/Vierdiget

Dragør Skole Nord/Syd

Indeks: Udvikling i elevtal. Ny skolestruktur

10/1

1

12/1

3

14/1

5

16/1

7

18/1

9

20/2

1

22/2

3

24/2

5

26/2

7

80

85

90

95

100

105

110 Dragør Skole Syd

Store Magleby Skole Vierdiget

Store Magleby Skole Kirkevej

Dragør Skole Nord

Indeks: Udviklinig i elevtal fire folkeskoler.

Demografiske reguleringer af budgettetDen tekniske korrektion af budgettet inkluderer en regulering i forhold til den forventede demografiske udvikling i perioden 2012-2016 på skole, dagtilbud og ældreområdet. Befolkningsprognosen anvendes desuden til budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning.


13

4.Væksten i serviceudgifter

Regeringen har i den økonomiske politik hvert år mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes forbrug. I økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL samt Regeringen og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige.

Udgangspunktet for økonomiaftalen 2013 er budget 2012, således at kommunerne under ét kan videreføre det udgiftsniveau, ligger i indeværende års budget. Samtidig indeholder aftalen for 2013 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., så det i 2013 er muligt at videreføre budget 2012både på udgifts- og finansieringssiden. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at finansieringstilskuddet på 3 mia. kr. er et engangstilskud i 2013.

Det skal understreges, at finansieringstilskuddet ikke kan omsættes til merforbrug i 2013 set i forhold til 2012 grundet servicerammen, som tager afsæt i budget 2012. Således er både budget og regnskab vedrørende serviceudgifter omfattet af sanktioner i 2013. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at finansieringstilskuddet ikke er permanent. Det vil sige, at kommunerne alene får 3,5 mia. kr. ekstra i 2013, mens finansieringsniveauet i 2014 og frem må antages at afspejle de forventede udgifter i årene.

Især tre forhold har afgørende betydning for servicerammen i 2012. For det første udgår kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet af serviceopgørelsen, hvilket sænker servicerammen for 2013 med 18,9 mia. kr. For det andet udgår kommunernes nettodriftsudgifter til ældreboliger (som samlet set er en indtægt grundet huslejeindtægter),hvilket hæver servicerammen med 0,8 mia. kr. Endelig løftes servicerammen i 2013 med 500 mio. kr. og 300 mio. kr. til henholdsvis bedre kvalitet i dagtilbud og sundhed.

Serviceudgifterne defineres herefter som de samlede nettodriftsudgifter(dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket

• Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder• Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering• Nettodriftsudgifter til ældreboliger• Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager• Nettodriftsudgifterne til overførsler• Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige

Kommunernes serviceudgifter i 2013 udgør i alt 231.572 mio. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet (Kilde: Budgetvejledning G3-4 af 29.06.2012).


14

Dragørs servicerammeDen enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveau i 2013 tager afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation samt kommunens valg af serviceniveau, men som udgangspunkt giver økonomiaftalen kun plads til at videreføre eksisterende serviceniveau.

I tabellen nedenfor opgøres serviceudgifterne for Dragør Kommune efter den metode, KL anbefaler i budgetvejledningen. Derved beregnes det, hvor stor en andel af serviceudgifterne Dragør har i forhold til økonomiaftalens samlede opgørelse på 231,6 mia. kr. kr.

Tabel 1: Teknisk beregning af Dragør serviceudgifter 20131.000 kr. 2012 2013Budgetterede serviceudgifter i 2012

622.864

Korrektion. Aktivitetsbestemt medfinansiering udgår

-47.443

Korrektion. Ældreboliger udgår 1.435

Serviceudgifter 2012 inkl. korrektioner ovenfor 576.856

Pl- fremskrivning fra 2012 til 2013 priser (1,5 %)

585.509

Korrektion skæv DUT (DUT-nøgle 0,21) -78

Korrektion løft i dagtilbud 1.221

Korrektion løft til sundhedsområdet 630

Korrektion DUT. Ændringer i 2013 -94

Teknisk serviceramme 2013 587.191

Kilde: KL: Vejl. G 3-4 af 29-06-2012

Serviceudgifter i budget 2013I basisbudget 2013 for Dragør Kommune kan serviceudgifterne opgøres til 592 mio. kr.

Korrigeres for forslag til ændringer i driftsbudgettet kan serviceudgifterne opgøres til 589,8 mio. kr. Det betyder, at hvis alle ændringsforslag i budgetmappen godkendes er Dragør Kommunes serviceudgifter 2,621 mio. kr. højere end servicerammen.


15

Tabel 2: Serviceudgifter i budgetforslag 2013

Beregning af serviceramme budget 2013

A Hovedkonto 0-6 734.786

B Brugerfinansieret område 1

C 52207 Indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelt sager -4.259

D 46281 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet 48.135

E 53230 Nettodriftsudgifter til ældreboliger -1.409

F Nettodriftsudgifter til overførsler33045 Erhvervsgrunduddannelser 78333877 Daghøjskoler -54660 Introduktionsproram m.v. -29054661 Introduktionsydelse 3.33154665 Repatriering -54867 Personlige tillæg m.v. 1.13854868 Førtidspension med 50% refusion 2.47954869 Førtidspension med 35% ref. Før 01.01.03 4.40754870 Førtidspension med 35% ref. Efter 01.01.03 12.21955771 Sygedagpenge 18.26255772 Sociale formål 3.34055773 Kontanthjælp 11.12255774 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge -1.67655775 Aktiverede kontanhjælpsmodtagere 2.97355776 Boligydelse til pensionister 3.70655777 Boligsikring 1.89355880 Revalidering undtagen dr. 1 gr. 004 og 005 55555881 Løntilskud fleksjob m.v. 10.51656890 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 2.26456897 Seniorjob til personer over 55 1.50056898 Beskæftigelsesordninger 73 78.595

G Nettodriftsudgifter til forsikrede ledige55778 Dagpenge til forsikrede ledige 19.91556891 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 1.748 21.663

H I alt (B+C+D+E+F+G) 142.726

I Serviceudgifter budget 2013 i alt. (A-H) 592.060J D-skemaer indenfor servicerammen. (Besparelser og udvidelser) -2.248K Serviceudgifter 2013 inkl. alle D-skemaer (I+J) 589.812L Dragørs serviceramme 2013 587.191

Difference (L-K) -2.621Jf. definition af serviceudgifter. Skrivelse G. 3-4

Korrigeret driftsbudget 2013

1.000 kr.


16

Sanktion på budget og regnskabDe senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, således at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2013. Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd.

Med økonomiaftalen for 2013 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2013 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2013 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service.


17

5. Lov- og cirkulæreprogrammet

Kommunerne bliver kompenseret for de mer- og mindreudgifter, som staten pålægger dem i forbindelse med vedtagelse af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer. Kompensationen udbetales via bloktilskuddet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kompensation givet over bloktilskud kan anvendes efter Kommunalbestyrelsens prioritering.

Kompensation givet som konsekvens af Lov- og Cirkulæreændringer indarbejdes i Dragørs basisbudget, som en del af de tekniske korrektioner.

Tabel 1: Lov og cirkulæreprogrammet for 2012-2015Mio. kr. 2012 (2012 pl) 2013 (2012 pl) 2014 (2012 pl) 2015 (2012 pl)

Kommunerne i alt 77.862,4 70.232,5 63.869,1 63.882,5

Dragørs andel 164,795 148,646 135,178 135,206

I praksis indregnes mindre korrektioner (under 50.000) ikke som teknisk korrektion. Derudover er der for hver enkelt post foretaget en vurdering af, hvorvidt DUT-kompensationen allerede er indregnet i det tekniske basisbudget dels på baggrund af tidligere års budgetopfølgninger eller forvaltningernes budgetlægning på baggrund af kendte udgifter. En række beløb vedr. ændringer og reguleringer, der er trådt i kraft i løbet af 2012 eller tidligere indlægges således ikke, eftersom forvaltningerne allerede har taget højde for disse ved budgetlægning 2012 og disse dermed indgår i budget 2013 som almindelige fremskrivninger.

På baggrunden af gennemgangen af de enkelte DUT-kompensationer og drøftelse med forvaltningerne om større regelændringer medfører Lov- og Cirkulæreprogrammet kun minimale tekniske korrektioner i Dragør i 2012-15. En oversigt over alle tekniske korrektioner fremgår bagerst i notatet om budgetforudsætninger.

Tabel 2: Dragørs beregnede mer- og mindreudgifter på baggrund af Lov og cirkulæreprogrammet I 1000 kr. 2012 2013 2014 2015

I. Overført tilskudspulje Kommuneaftalen 2011 vedr. 2012, overført tilskudspulje, jf. akt 154 af 23. juni 2012

164.934,0 122.008,3 121.894,8 121.894,8

Pris og lønregulering 2012-2013 1.830,1 1.828,4 1.828,4I alt 164.934,0 123.838,4 123.723,3 123.723,3 II. Budgetgaranti Foreløbig regulering 8.118,4 Efterregulering 1.051,9 Permanent regulering 12.204,3 12.204,3 12.204,3I alt 21.374,6 12.204,3 12.204,3 III. Lov- og cirkulæreprogram Finansministeriet L 160 om forslag til lov om Offentlig Digital Post (vedtaget den 6. juni 2012)

-218,0 -277,3 -516,4


18

I alt -218,0 -277,3 -516,4 Justitsministeriet Lov nr. 158 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og færdselsloven

-52,5 -63,7 -63,7 -63,7

I alt -52,5 -63,7 -63,7 -63,7 Social- og Integrationsministeriet Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.) 1)

-11,4

Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.) 1)

11,0

Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) 1) *

-18,4

Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1)

5,1

Lov nr. 1631 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

-19,5

Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) 1)

-55,0

Lov nr. 468 af 18. maj 2011 om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet) 1)

28,8 12,1 6,8 6,6

Lov nr. 437 af 21. maj 2012 om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven (Afskaffelse af kommunal vejledningspligt og afskaffelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering)

-29,0

Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension) 1)

35,3 45,1


19

Lov nr. 162 af 28. februar 2012 om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger)

-4,4 -5,3 -5,3 -5,3

Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

34,5 106,5 127,4 141,0

Lov nr. 222 af 6. marts 2012 om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med funktionsnedsættelse)

8,3 10,6 10,6 10,6

L 107 om forslag til lov om ændring af lov om social service (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domsstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge mv.) (vedtaget den 22. maj 2012)

0,4 0,6 0,6 0,6

L 140 om forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn mv.) (vedtaget den 22. maj 2012)

-387,3 -1.179,3 -1.179,3 -1.179,3

L 141 om forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn, der har behov for særlig støtte) (vedtaget den 22. maj 2012)

6,3 17,1 21,8 21,8

Vejledning nr. 3 til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Hjælpemidler og boligindretning til anbragte børn med funktionsnedsættelse)

8,9 5,9 5,9 5,9

Bekendtgørelse nr. 1397 af 21. december 2011 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (Forenkling af kommunalbestyrelsens prisberegning)

-47,0 -47,6 -47,6 -47,6

Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven

19,7 29,8 29,8 29,8

I alt -360,9 -1.049,6 -993,9 -1.059,1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Lov nr. 1387 af 18. december 2011 om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen

230,5 233,9 233,9 233,9


20

samt tolkebistand m.v.)

Lov nr. 327 af 18. april 2011 om ændring af sundhedsloven (Specialiseret behandling på Øfeldt Centret) - befordring

-2,1 -2,1 -2,1 -2,1

Puljen hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser

4,2 6,8 5,3 5,3

Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper 1)

6,3 12,9 12,9 12,9

Pulje til styrkelse af den nære psykiatri 4,2 4,2 4,2 4,2Pulje til flere sengepladser i psykiatrien 4,2 8,7 8,7 8,7Pulje til styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis

5,3 5,3 5,3 5,3

Implementering af rehabiliterings- og palliationsdelen af forløbsprogram for kræft (Kræftplan III)

50,8 68,8 68,8 68,8

Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede

2,8 2,8 2,8 2,8

Korrektion vedr. kvalitetssikring af den lægefaglige stofmisbrugsbehandling

-2,5 -1,3 -1,3 -1,3

Opfølgning på DUT-aftale vedr. Patientombuddet

0,8 0,4 0,4

Bekendtgørelse nr. 521 af 4. juni 2012 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene

13,5 8,3

Tilbagebetaling af kommunal medfinansiering fra satspuljen 2008-2011

-3,2 0,0

Lov nr. 1388 af 28. december 2011 om ændring af sundhedsloven (driftsoverenskomst og økonomisk ramme for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centret)

-31,5 -32,0 -32,0 -32,0

I alt 283,4 316,6 306,9 306,5 Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse nr. 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge

6,3

Lov nr. 153 af 28. februar 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen)

10,2 -1,9 -1,9 -1,9

Lov nr. 154 af 28. februar 2012 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for

-4,4 -5,9 -5,9 -5,9


21

selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse m.v.)

Lov nr. 152 af 28. februar 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.)

0,6

Bekendtgørelse nr. 787 af 27. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

8,7

Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1)

135,2 371,0

Lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsebidrag m.v.)

1,9

Lov nr. 1364 af 28. december 2011 om ændring af lov om en aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners nedsættelsen, 225-timers reglen og introduktionsydelse m.v.)

-59,0 -59,9 -59,9 -59,9

Lov nr. 268 af 27. marts 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af tidspunktet for gentagen aktivering for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og nedsættelse af varighedskrav til ret og pligt tilbud)

-9,9 -7,4 -7,4 -7,4

Lov nr. 269 af 27. marts 2012 om Ændring af lov om sygedagpenge(Ændring af frist for anmeldelse af sygefravær samt mere effektiv udsendelse af oplysningsskema)

-5,5 -11,0 -11,0 -11,0

Lov nr. 377 af 28. april 2012 om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister (Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for medhjælp i en privat husstand og personer, som er omfattet af forskerordningen, og indberetning til indkomstregisteret m.v.)

4,4 9,1 9,1 9,1

Lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

3,2 1,5 0,0 0,0


22

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af dagpengeperioden og ferie til kontanthjælpsmodtagere)Lov nr 473 af 30. maj 2012, Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.

0,8 1,7 1,5 0,0

Bekendtgørelse nr. 1011 af 31. oktober 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge

-0,6

Lov nr. 476 af 30. maj 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (MIndre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.)

-2,3 -8,0 -8,0 -8,0

Konsekvenser af Ankestyrelsens principafgørelse 164

5,1

Bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts 2012 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om an aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge

-0,8

Konsekvenser af Ankestyrelsens afgørelse (pensionsmodregning)

1,3

I alt -40,2 -81,9 51,6 285,9 Ministeriet for Forsking, Innovation og Videregående uddannelser

Udmøntning af afsatte midler under Finanslovens § 19.36.07.80. Praksisnær lederuddannelse

30,5

I alt 30,5 Kulturministeriet Lov nr. 444 af 23. maj 2012 om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven (Udvidelse af børneattestordningen)

0,4 0,4 0,4 0,4

I alt 0,4 0,4 0,4 0,4 Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller

0,4 0,4 0,4 0,4


23

Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om Grøn Vækst samleloven samt Bekendtgørelse nr 1208 af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode 2010-2015

148,4 148,4 148,4

Bekendtgørelse nr. 358 af 20. april 2012 om ændring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet

0,2

Bekendtgørelse nr. 1117 af 25. november 2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner samt bekendtgørelse nr. 1114 af 25. november 2011 om ikrafttræden af målsætning og indsatsprogram i Natura 2000-planerne for planperiode 2010-2015

79,4 79,4 79,4

Cirkulære nr. 14 af 3. februar 2012 om indberetninger om jordforureninger

0,4 0,4 0,4 0,4

Bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten

-0,4

I alt 1,1 228,6 228,2 228,6 Transportministeriet L136 om forslag til lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje (Afgifter, gebyrer, internationale vedtagelser, godkendelse af uddannelsessteder m.v.)

-0,6 -1,1 -1,1 -1,1

Lov nr. 285 af 27. marts 2012 om ændring af lov om havne (Udvidelse af forretningsmuligheder mv.)

-0,4 -0,6 -0,6 -0,6

I alt -1,1 -1,7 -1,7 -1,7 I alt, lov- og cirkulæreprogram -139,3 -869,2 -749,4 -819,5 IV. Andre reguleringer Balancetilskud 4.310,9 Sundheds-IT -8,5 Pulje til fælleskommunale investeringer 64,6Kommunal medfinansiering af Den Digitale dokumentboks og NemSMS

2,1

Kommunal medfinansiering af brugerrettighedsstyringsprojektet

9,5

Kommunal medfinansiering af NemID 22,2I alt, andre reguleringer 4.302,4 98,4 Total 164.794,7 148.646,2 135.178,1 135.206,5


24

*) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale

1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker.


25

6. Pris- og lønskøn

KL publicerer hvert år i forbindelse med budgetvejledningen et skøn over pris- og lønudviklingen.

Økonomi- og Planudvalget godkendte på mødet den 19. april 2012, at KL’s skøn anvendes som udgangspunkt for budget 2013.

I tabellen nedenfor angives de skøn, der er anvendt i budgetforslag 2013.

Bilag 1 til ØPU den 19. april 2012Strukturtekst p/l sats

2012/2013 jf. budgetvejledning

G.1.1.

Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget

2013

Anvendt p/l fremskrivning i basisbudget

2014-16 1 Lønninger 1.1 Fast løn 1,50% 1,50% 2,00% 1.4 Særydelser 1,50% 1,50% 2,00% 1.6 Pensionsforsikringspræmier 1,50% 1,50% 2,00% 2.2 Fødevarer 2,93% 2,93% 1,44% 2.3 Brændsel 1,39% 1,39% 1,44% 2.6 Køb af jord og bygninger 1,90% 1,90% 1,44% 2.7 Anskaffelser 1,60% 1,60% 1,44% 2.9 Øvrige varekøb 1,11% 1,11% 1,44% 4.0 Tjenesteydelser uden moms 1,66% 1,66% 1,66% 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,59% 1,59% 1,59% 4.6 Betalinger til staten 1,53% 1,53% 1,88% 4.7 Betalinger til kommuner 1,53% 1,53% 1,88% 4.8 Betalinger til regioner 1,46% 1,46% 1,79% 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 1,66% 1,66% 1,66% 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 1,50% 1,50% 2,00% 5.2 Overførsler til personer 2,10% 2,10% 2,10% 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 1,92% 1,92% 1,92% 6 Finansudgifter 0,00% 0,00% 0,00% 6.1 Renteudgifter 0,00% 0,00% 0,00% 6.3 Afdrag på lån 0,00% 0,00% 0,00%


26

6.5 Tilsvar 0,00% 0,00% 0,00% 6.6 Tilbagebetalte skatter 0,00% 0,00% 0,00% 6.8 Finansforskydninger 0,00% 0,00% 0,00% 7.1 Egne huslejeindtægter 1,53% 1,53% 1,88% 7.2 Salg af produkter og ydelser 1,53% 1,53% 1,88% 7.6 Betalinger fra staten 1,53% 1,53% 1,88% 7.7 Betalinger fra kommuner 1,53% 1,53% 1,88% 7.8 Betalinger fra regioner 1,53% 1,53% 1,88% 7.9 Øvrige indtægter 1,53% 1,53% 1,88% 8 Finansindtægter 2,10% 2,10% 2,10% 8.1 Renteindtægter 0,00% 0,00% 0,00% 8.3 Låneoptagelse 0,00% 0,00% 0,00% 8.6 Statstilskud 2,10% 2,10% 2,10% 8.8 Finansforskydninger 0,00% 0,00% 0,00% 9.1 Overførte lønninger 0,20% 0,00% 0,00% 9.2 Overførte varekøb 1,96% 0,00% 0,00% 9.4 Overførte tjenesteydelser 1,64% 0,00% 0,00% 9.7 Interne indtægter 1,90% 0,00% 0,00%

* der er ikke regnet med p/l løft på art 8 og art 9, da disse reguleres manuelt


27

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

SkatteprocenterI budgetforslaget for 2013–2016 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2012. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2012 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1. Skatteprocenter i Dragør Kommune i 2012 2012Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 24,8Grundskyldspromille 25,70Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 10,00Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 12,85Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75

Den kollektive skattesanktionFra og med 2009 har regeringen fået gennemført, at der indføres sanktioner overfor kommunerne, hvis de ikke overholder skattestoppet. Skattestoppet indebærer, at skatterne ikke må stige fra det ene år til det andet for kommunerne under ét. Det betyder, at en kommune godt kan sætte f.eks. indkomstskatten op, hvis der er en anden kommune, som sætter skatten tilsvarende ned.

Regeringen har igen i årets økonomiaftale sanktionsmekanismerne for at reducere et eventuelt incitament til at øge skattetrykket. Justeringen indebærer, at såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, første år individuelt få modregnet 75 % af merindtægterne i bloktilskuddet, mens modregningen det andet år og tredje år vil udgøre 50 %. I det fjerde år vil den individuelle modregning udgøre 25 %.

Hvad angår de resterende 25 % af provenuet fra en eventuel skattestigning gælder det, at samtlige kommuner får reduceret deres bloktilskud med deres andel af befolkningstallet i forhold til de sidste 25 % af merprovenuet af den samlede skattestigning.

Hvis den samlede skattesanktion i 2012 eksempelvist bliver på 0,5 mia. kr. vil Dragør Kommunes andel af den kollektive straf skønsmæssigt udgøre 500 mio. kr. delt med det samlede befolkningstal på ca. 5,1 mio. indbyggere, x befolkningstallet i Dragør, ca. 13.700 indbyggere, svarende til ca. 1,3 mio. kr.

Regeringen og Enhedslisten har som led i justeringerne af udligningssystemet lagt op til, at nogle kommuner skal have mulighed for at øge skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. I forhold til skatten for 2013 er der behov for tæt dialog mellem kommunerne, hvis sanktionssystemet ikke skal komme i anvendelse.

IndkomstskatDet statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Dragør Kommune i 2013 tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for 2010, der herefter er fremskrevet til 2013-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent (garantiprocent) der er fastsat til 10,8 %. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen skal vælge statsgaranti eller selvbudgetteret skattegrundlag, tilskud og udligning, jf. nedenfor.


28

Tidligere års valg imellem statsgaranti og selvbudgettering.Dragør kommune har i de seneste år skullet vælge imellem statsgaranti og selvbudgettering.

Valget for de seneste år har set således ud:

Valg af statsgaranti/selvbudgettering Dragør 2009 2010 2011 2012 2013Statsgaranti x x x ?Selvbudgettering x ?

Den faktiske udvikling har vist, at Dragør Kommune i de seneste år har haft en svagere udvikling end den garantiprocent der lå til grund for statsgarantien. Samtidig er kommunen ramt på tilskuds- og udligningssiden af denne udvikling.

Teknisk budget 2013-2016 – indarbejdede poster vedrørende personskatter, generelle tilskud og udligning.Dragør Kommune er ligesom alle landets kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der særlige udlignings– og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. De indarbejdede beløb fremgår af tabellen nedenfor.


29

2013 2014 2015 20161000 kr. Garanti Garanti Garanti GarantiIndkomstskatteprovenu -681.940 -710.283 -730.171 -750.651Efterregulering vedr. tidligere år 0 0 0 0

Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt 75.115 96.980 106.580 119.694Heraf:Kommunal udligning 111.624 129.922 139.445 151.195Statstilskud -34.344 -31.335 -30.539 -28.666Efterregulering 0 0 0 0Udligning af selskabsskat -3.864 -3.326 -4.066 -4.596Kommunal udviklingsbidrag 1.699 1.719 1.740 1.761

Udligning vedr. udlændinge 5.665 5.711 5.683 5.743

Særtilskud -32.836 -31.726 -31.724 -31.719Heraf: Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) 2.612 2.721 2.810 2.901Bidrag til kommuner med høj andel af sociale problemer 984Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -1.224 -1.242 -1.263 -1.285

Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) -1.980 -2.019 -2.053 -2.088Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) -2.664 -2.705 -2.751 -2.798Beskæftigelsestilskud -25.668 -23.600 -23.600 -23.600Tilskud vedr. kvalitetsfonden -4.896 -4.881 -4.867 -4.849I alt -633.996 -639.318 -649.632 -656.933

Folketal pr. 1/1 13.701 13.720 13.726 13.718Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr. 2.761.855 2.864.044 2.944.237 3.026.675Skatteprocent (til ov.udl.) 24,80 24,80 24,80 24,80

Forudsætninger

Herudover er der en lang række øvrige poster indarbejdet på konto 8, heriblandt overførselsindkomster med 100% finansiering, kirkeskatteudligning, lånoptagelse samt renter og afdrag på lån mv.

Personskatteområdet - muligheder for merprovenueI budgetforslaget for 2013-2016 er der budgetteret med uændrede skatteprocent i forhold til budget 2012. Skatteprocenten for Dragør kommune i 2012, og i budgetforslaget, udgør 24,8%.

For budgetåret 2013 gælder lov nr. 709 af 25. Juni 2010 om nedsættelse af statstilskuddet til kommune ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Ovennævnte lov indebærer, at der iværksættes sanktioner overfor kommuner, hvis de ikke overholder skattestoppet. Skattestoppet indebærer, at skatterne ikke må stige fra det ene år til det andet for kommunerne under et. Det betyder, at en kommune godt kan sætte f.eks. indkomstskatten op, hvis der er en anden kommune, som sætter skatten tilsvarende ned.

Hvis kommunerne under et ikke overholder skattestoppet, bliver der gennemført sanktioner overfor kommunerne. Sanktionerne består af såvel et individuelt og kollektivt element. Den individuelle sanktion medfører, at kommunen får reduceret sit bloktilskud med 75% af sin andel af den samlede skattestigning. Mens det kollektive element består i, at samtlige


30

kommuner får reduceret deres bloktilskud med deres andel af de sidste 25% af merprovenuet af den samlede skattestigning, udregnet i forhold til andel af befolkningstal. I de efterfølgende år er den individuelle sanktion 50% i første og andet år efter budgetåret, og i det tredje år efter budgetåret udgør den 25%. Hvad angår den individuelle sanktion, så er den uændret 25% i budgetåret og de følgende 3 budgetoverslags år.

Medfinansieringsgrænsen ligger på 24,86 %, hvis skatteprocenten kommer over denne grænse skal kommunen betale til medfinansieringen af det skrå skatteloft.

Regeringen har skabt en mulighed for kommunerne for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Kommunerne kan ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om en andel af den ramme for skattestigninger

For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2013 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, der har et beskatningsniveau over landsgennemsnittet, og som for 2013 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 % af provenutabet i 2013, 50 % i 2014 og 2015 og 24 % i 2016. Hvis der er ønsker om skattenedsættelser på over 250 mio. kr., fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere.

Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.


31

Ejendomsskatter

Forventet udvikling i grundlag og provenue af ejendomsskatter

Hele kr. 2013 2014 2015 2016

o/oo Grundlag Grundlag Grundlag Grundlag

Grundskyld 25,70 4.790.918.000 5.111.909.000 5.408.400.000 5.705.862.000

Grundskyld, landbrug m.v. 7,20 30.867.800 32.781.000 34.683.000 36.590.000

Offentlige ejendomme 12,85 13.858.400 14.176.000 15.571.000 16.428.000

Dækningsafgift, forskelsværdi:

Offentlige ejendomme 8,75 31.641.600 33.034.000 35.552.000 37.508.000

Erhvervsejendomme 10,00 305.076.078 316.350.000 325.210.000 334.319.800

Hele kr. 2013 2014 2015 2016

o/oo Provenue Provenue Provenue Provenue

Grundskyld 25,70 -123.126.600 -131.376.000 -138.995.800 -146.640.600

Grundskyld, landbrug m.v. 12,30 -222.248 -236.023 -249.718 -263.448

Offentlige ejendomme 12,85 -178.100 -184.600 -189.900 -195.200

Dækningsafgift, forskelsværdi:

Offentlige ejendomme 8,75 -276.800 -287.000 -295.100 -303.300

Erhvervsejendomme 10,00 -3.050.700 -3.163.500 -3.252.100 -3.343.198

Forventet provenu -126.854.448 -135.238.123 -142.982.618 -150.745.746

+ = udgift

- = indtægt

2013-grundlaget er det senest kendte opgjorte grundlag fra ejendomsskattesystemet pr. 15. juni 2012, fremskrevet med den endelige reguleringsprocent på 4,3%. For 2012 og budget-overslags årene er skønnet for udviklingen i reguleringsgrundlaget fremskrevet i overensstemmelse med KL’s senest udmeldte skøn jf. budgetvejledningsskrivelse G 1.3 tabel 8.1.1 side 22.

Det bemærkes særskilt, at Folketinget den 3. juni 2010 vedtog et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.


32

8. Lån, renter og afdrag

Langfristet gæld Størrelsen af - og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Det er dog ikke i sig selv et mål at være gældfri. En kommune i udvikling kan have brug for at investere, og det kan være relevant at lånefinansiere visse anlægsinvesteringer ud fra en betragtning om, at fremtidige skatteydere skal bidrage til faciliteter, som fremtidige borgere også får glæde af. En stor nettogæld vil imidlertid begrænse kommunens handlefrihed som følge af årlige udgifter til renter og afdrag.

Dragør har i en årrække haft en målsætning om at nedbringe kommunens langfristede gæld, dog formuleret således, at en midlertidig afvigelse fra målet er acceptabel, såfremt den er begrundet i betydelige investeringer. Som det fremgår af figuren nedenfor Dragørs langfristede gæld ved udgangen af 2006 199,7 mio. kr., mens den ved udgangen af 2011 var 247,6 mio. kr.

Der var i 2008 en betydelig nedgang i kommunens langfristede gæld. Det skyldes et ekstraordinært afdrag på 20 mio. kr.

I 2007, 2009 og 2010 har der været en lille stigning i kommunens langfristede gæld. Stigningen i 2007 skyldes overtagelsen af et amtsligt lån som følge af Kommunalreformen. I 2009 optog Dragør for første gang lån i indefrosne ejendomsskatter på 15,3 mio. kr. Nettotilvæksten i 2009 udgør dog kun 6,8 mio. kr. Den øvrige langfristede gæld blev således nedbragt med 8,5 mio. kr. i 2009.

0

50

100

150

200

250

300

2006 2007 2008 2009 2010 2011langfristet gæld i alt 199.7 209.8 179.5 186.3 199.8 247.6gæld vedr. ældreboliglån 25.9 25.2 24.7 24.2 23.6 69.1gæld eksklusiv ældreboliger 173.8 184.6 154.8 162.1 176.2 178.5

Dragør Kommunes langfristet gæld

Mio

. kr.

I 2011 har kommunen optaget lån til ældreboligbyggeriet på Enggården.


33

Der er i 2012 budgetlagt med 15,4 mio. kr. til afdrag på langfristet gæld. Gælden afdrages løbende, nogle lån kvartalvis andre halvårligt. Derudover er der budgetlagt med 7,3 mio. kr. til renteudgifter.

I 2012 har Dragør foreløbig optaget nye lån for 40,2 mio. kr. Heraf vedrører 5,775 mio. kr. lån til energibesparende investeringer (ESCO). De resterende 12,5 mio. kr. er optaget som lån i indefrosne ejendomsskatter.

ESCO-modellen indebærer, at der optages lån til investering i energibesparende foranstaltninger. Lån og renter afdrages således via de energibesparende foranstaltninger.

Lån i indefrosne ejendomsskatter

Kommunen har mulighed for automatisk låneadgang til finansiering af netto likviditetstabet ved indefrysning af ejendomsskatter.

Som det fremgår af nedenstående figur og tabel har Dragør Kommune ultimo 2011 136,5 mio. kr. til gode hos borgere, der har indefrosset deres ejendomsskatter. Ultimo 2012 forventes kommunes indefrosne ejendomsskatter at være 151,5 mio. kr.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012indefrosne ejendomsskatter 61.1 73.9 89.4 106 120 136 152vækst i kr. 12.8 15.5 16.8 14.2 16.1 15

024681012141618

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012indefrosne ejendomsskatter 61.1 73.9 89.4 106 120 136 152vækst i kr. 12.8 15.5 16.8 14.2 16.1 15

Indefrosne ejendomsskatter

Mio

. kr.

Stigningen i kommunens udlån til borgere til indefrysning af ejendomsskatter forventes at stige gennemsnitlig 12 mio. kr. årligt de kommende år.


34

ÆldreboliglånLangfristet gæld vedrørende ældreboliger er inkluderet i opgørelsen over kommunens langfristede gæld ovenfor. Udestående vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen. Denne gæld har dermed ikke samme betydning for kommunens handlefrihed, som de øvrige gældsposter.

Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger har været svagt faldende de seneste år. Som det fremgår af nedenstående figur er gælden faldet fra 25,9 mio. kr. ved udgangen af 2006 til 23,6 mio. kr. ved udgangen af 2010. Udvidelsen og moderniseringen af Enggården har medført en stigende gæld vedrørende ældreboliger.

05

10152025303540455055606570

2007 2008 2009 2010 2011gæld vedr. ældreboliglån 25.2 24.7 24.2 23.6 69.1

Dragør Kommunes ældreboliglån

Mio

. kr.

Udbygningen og moderniseringen af Enggården er delt i to etaper. I første etape opføres 36 plejeboliger. I anden etape moderniseres 32 et-rumsboliger og der nyopføres yderligere 20 boliger. Anlægsudgifterne i etape 1 er lånoptaget med et lån på 45,1 mio.kr.

Projektet finansieres ved realkreditlån (91 %), beboerindskud (2 %) og kommunens grundkapital indskud i Landsbyggefonden (7 %).

Servicearealerne finansieres delvist via et statstilskud. Byggegrunden skal sælges ind i projektet senest ved afslutningen af byggeriet, hvilket forventer at kunne finansiere de resterende udgifter til servicearealer.


35

9. Overordnede nøgletal for Dragør Kommune

I det følgende gennemgås en række indikatorer for kommunens økonomi og service, og Dragørs nøgletal sammenlignes med landsgennemsnittet, gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden samt udvalgte kommuner; nabokommunen Tårnby samt kommuner Allerød og Vallensbæk, der er kommuner med samme rammevilkår som Dragør.

LikviditetOver årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Nøgletallet er beregnet ved at tage summen af den daglige likviditet divideret med antal dage i året. Herefter er resultatet divideret med antal indbyggere pr. 1. januar i året.

Tabel 1: Udviklingen i likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger2009 2010 2011 2012

201 Allerød Kommune 1.821 2.186 3.622 4.532

185 Tårnby Kommune 11.052 9.732 10.624 10.844

187 Vallensbæk Kommune 640 874 4.430 4.387

155 Dragør Kommune 1.950 1.014 2.953 3.243

Hele landet 4.478 4.705 5.389 5.559

Kommuner i Region Hovedstaden 7.078 6.940 7.898 8.160Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

KLDet fremgår af ovenstående tabel, at Dragør har haft en likviditet pr. indbygger der i perioden 2009 til 2012 ligger under gennemsnittet for kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden.

Dragørs likviditet er faldet fra 2009 til 2010, men stiger betragteligt fra 2010 til 2012.

Blandt sammenligningskommunerne har Vallensbæk en lavere likviditet end Dragør i 2009 til 2010, mens både Allerød, Tårnby og Vallensbæk har en højere likviditet end Dragør i 2011 og 2012.

Langfristet gældStørrelsen af - og udviklingen af kommunens langfristede gæld er et væsentligt mål for at sikre en sund kommunal økonomi. Til anvendelse for analysen opgøres kommunernes gæld målt pr. indbygger i tabellen nedenfor. Opgørelsen viser kommunernes gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen.

http://www.ism.dk/


36

Tabel 2: Langfristet gæld pr. 1. januar pr. indbyggerKr. 2009 2010 2011 2012

Allerød Kommune 9.023 8.740 8.748 9.155

Tårnby Kommune 68 57 74 59

Vallensbæk Kommune 25.696 27.505 28.995 31.858

Dragør Kommune 13.383 13.735 14.875 18.086

Hele landet 13.737 14.094 14.805 14.593

Kommuner i Region Hovedstaden 14.726 14.752 15.362 14.372Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal.

KL

Det fremgår af opgørelsen, at Dragør Kommune i perioden 2009 til 2010 havde en lavere langfristet gæld pr. indbygger end både gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet.

Blandt sammenligningskommunerne havde Tårnby i perioden 2009 til 2012 en ekstraordinær lav gæld, mens Vallensbæk i samme periode havde en noget højere langfristet gæld end Dragørs. Allerød havde i perioden en gæld pr. indbygger lidt under Dragørs.

I en vurdering af kommunernes langsigtede gæld bør udestående vedrørende ældreboliger fremhæves. Idet udestående vedrørende ældreboliger afdrages af beboerne over huslejen, har denne gæld ikke samme betydning for kommunens handlefrihed som øvrige gældsposter. Ovenstående opgørelse er inkl. langfristet gæld til ældreboliger. Nedenfor opgøres gælden på dette område særskilt.

Tabel 3: Langfristet gæld vedr. ældreboliger pr. 1. januar pr. indbyggerKr. 2009 2010 2011 2012

Allerød Kommune 1.947 1.897 1.850 1.804

Tårnby Kommune 0 0 0 0

Vallensbæk Kommune 2.542 2.356 5.649 5.460

Dragør Kommune 1.844 1.785 1.722 5.047

Hele landet 3.671 3.962 4.017 4.180

Kommuner i Region Hovedstaden 2.385 2.553 2.718 2.792Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal.

KL

Som det fremgår af ovenstående opgørelse har Dragør kommunes langsigtede gæld vedrørende ældreboliger været forholdsvis stabil indtil 2011. Dragørs udbygning og modernisering af Enggården har medført en markant stigende gæld vedrørende ældreboliger i 2012.

Langfristede tilgodehavendeKommunerne har desuden en række langsigtede tilgodehavender. Ultimo 2010 havde Dragør Kommune 406,1 mio. kr. i langsigtede tilgodehavender. En meget stor del af disse (256,5 mio. kr.) er dog bundet i Aktieselskaberne Dragør Vand og Dragør Spildevand samt


37

interesseselskaberne HNG og Amager Forbrænding. Den resterende del af kommunens langsigtede tilgodehavender udgøres primært af lån ydet til borgere til betaling af ejendomsskatter.

Skat og serviceniveauetServiceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet.

Tabel 5: Udviklingen i serviceniveau, (Gns.=1,0)2009 2010 2011 2012

Allerød Kommune 1,16 1,08 1,00 1,04

Tårnby Kommune 0,97 0,98 0,98 0,96

Vallensbæk Kommune 1,09 1,09 1,00 0,98

Dragør Kommune 1,08 1,03 0,99 1,00

Hele landet 1,00 1,00 1,00 1,00

Kommuner i Region Hovedstaden 1,03 1,02 1,01 1,01Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal


38

Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver, at kommunen tilbyder en service der ligger over det gennemsnitlige niveau. Et niveau under 1 indikerer at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet.

I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.

Som det fremgår af tabellen har Dragør budgetteret med et serviceniveau der ligger på 1,0 i 2012. Genopretningsplanen af Dragørs økonomi har betydet, at serviceniveauet vil ligge på landsgennemsnittet.

Generelt ligger kommunerne i Region Hovedstaden over 1. Dragørs serviceniveau var dog lidt højere end det gennemsnitlige niveau for regionen fra 2009 til 2010. Allerød og Vallensbæk har i 2009 til 2011 haft et højere serviceniveau end Dragør. Vallensbæk har imidlertid i 2012 budgetteret med et lavere serviceniveau end Dragør.

Tårnby har som den eneste kommune i opgørelsen et serviceniveau under 1 i hele sammenligningsperioden.

Tabel 5: Beregnet forhold mellem skat og service, (Gns.=1,0)2009 2010 2011 2012

Allerød Kommune 0,92 0,95 0,98 0,99Tårnby Kommune 0,94 0,94 0,95 0,95Vallensbæk Kommune 0,94 0,95 0,99 1,05Dragør Kommune 0,97 1,01 1,03 1,05Hele landet 1,00 1,00 1,00 1,00Kommuner i Region Hovedstaden 0,95 0,95 0,97 0,97Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder.

Tallene fra Indenrigs og Socialministeriets nøgletal er et såkaldt beregnet skat/serviceforhold, hvilket betyder, at nøgletallet er upåvirket af kommunernes anlægsudgifter. Anlægsudgifter, for så vidt som disse ville påvirke skatteudskrivningen efter fradrag af finansiering fra eventuel låneoptagelse og kasseforbrug, er således holdt ude af den beregnede skatteudskrivning. Anlægsudgifter kan skævvride forholdet imellem beskatningsniveau og serviceniveau. Antag f.eks. 100 % skattefinansiering af et anlægsprojekt. Dette vil øge beskatningsniveauet, selvom serviceniveauet er uændret, da serviceniveauet udelukkende er baseret på driftsudgifter. Det almindelige skat/service-forhold er dermed følsomt overfor udsving i anlægsbudgetterne i det enkelte år. Ved i stedet at bruge et mål for den nødvendige skatteudskrivning til finansiering af


39

driften alene, opnås det, at såvel beskatningsniveau som serviceniveau i det beregnede skat/service-forhold er uafhængigt af udsving i anlægsudgifter.

Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service, som kommunen tilbyder.

Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov.

Som det fremgår af tabellen har Dragør et Skat/service-forhold under 1 i 2009, hvilket var generelt for kommunerne i Region Hovedstaden. I perioden 2010 til 2012 har Dragør et Skat/service-forhold over 1, svarende til forholdet mellem borgernes beskatning, og den service, som kommunen tilbyder, er blevet forringet.

Som det fremgår af tabellen nedenfor har Dragør et meget højt beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlaget har i perioden 2009 til 2012 været stigende.

Tabel 6: Beskatningsgrundlag pr. indbyggerKr. 2009 2010 2011 2012

Allerød Kommune 198.369 208.745 210.809 219.418Tårnby Kommune 161.963 167.374 171.813 176.399Vallensbæk Kommune 173.227 175.825 194.959 180.587Dragør Kommune 197.395 203.395 207.917 216.349Hele landet 149.723 155.225 160.075 162.927Kommuner i Region Hovedstaden 172.805 177.803 182.821 186.531Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal


40

Dragørs grundlag er således noget højere end såvel gennemsnittet på landsplan og gennemsnittet blandt kommunerne i region Hovedstaden. Blandt kommunerne i sammenligningsgrundlaget er det således kun Allerød, der i perioden 2009 til 2012 har et højere beskatningsgrundlag end Dragør Kommune.

Dragør har i perioden 2009 til 2012 har haft et relativt højt beskatningsniveau, jf. opgørelsen i tabel 7. Blandt sammenligningskommunerne har såvel Allerød som Vallensbæk dog et beskatningsniveau højere end i Dragør.

Tabel 7: Beskatningsniveau (pct.)Pct. 2009 2010 2011 2012


Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag.

Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for flere kommuner er den enkelte kommune vægtet i forhold til kommunens andel af beskatningsgrundlaget.

Afslutningsvis opgøres Dragørs socialøkonomiske indekstal i tabellen nedenfor.

Kommunens relative udgiftsbehovDet Socialøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Indenrigs- og Socialministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2012', En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.


41

Tabel 5: Socialøkonomiske indeks2009 2010 2011 2012


Som det fremgår af opgørelsen har Dragør i perioden 2009 til 2012 et procenttal under 1 og dermed et lavere udgiftsbehov end både Tårnby og Vallensbæk. I hele perioden havde Allerød et lavere procenttal end Dragør.

Dragør havde samtidigt i perioden 2009 til 2012 et meget lavt procenttal i relation til Kommunerne på landsplan og i Region Hovedstaden og dermed et lavere udgiftsbehov.

OpsamlingBenchmarkanalysen viser, at Dragørs gennemsnitlige likviditet pr. indbygger efter kassekreditregelen ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Dragørs likviditet er faldet fra 2009 til 2010, men stiger betragteligt fra 2010 til 2012. Dragørs likviditet ligger dog i hele perioden under gennemsnittet på landsplan. Blandt sammenligningskommunerne har både Allerød, Tårnby og Vallensbæk en højere likviditet end Dragør i 2011 og 2012.

Dragør Kommune havde i 2011 til 2012 en lavere langfristet gæld pr. indbygger end Vallensbæk, men højere end i Allerød og Tårnby. Dragørs langfristede gæld pr. indbygger ligger i 2012 over gennemsnittet for kommuner på landsplan og for kommunerne i hovedstadsområdet.

Dragørs serviceniveau var dog lidt højere end det gennemsnitlige niveau blandt kommunerne på landsplan og i regionen fra 2009 til 2010. Genopretningsplanen af Dragørs økonomi har betydet, at serviceniveauet er budgetteret i 2012 til at ligge på landsgennemsnittet. Ændringen i Dragørs serviceniveau kan også ses, når det sammenholdes med den beskatning, borgerne oplever. Hvor forholdet mellem skat og service i 2012 er over 1, hvilket er højere end gennemsnittet for kommunerne på landsplan og i regionen.

Dragør har imidlertid et relativt lavt udgiftsbehov målt på basis af en række socialøkonomiske kriterier (socialøkonomisk indeks) og samtidig et meget lavt indekstal i relation til kommunerne i Region Hovedstaden.


42

10. Tekniske korrektioner

Tekniske ændringer til driftsbudgettet sektor 1-9Udgangspunktet for basisbudget 2013-16 er overslagsårene i det vedtagne budget 2012.

Budgettet er som udgangspunkt pris- og lønfremskrevet jf. anbefaling på Økonomi- og Planudvalgets møde den 19. april 2012.

Pris- og lønfremskrivningen har samlet set medført en nettomindreudgift på 1,45 mio. kr. for budgetåret 2013. (Den faktiske fremskrivning på drift og anlæg 14,96 mio. kr. minus P/L-fremskrivningen for overslagsår 2013 16,41 mio.kr.).

Foruden den almindelige lønfremskrivning foretages hvert på en lønkorrektion på baggrund af en normeringsbaseret gennemgang af lønbudgetterne. Det betyder, at økonomiafdelingen gennemgår alle enheders lønbudget for, på baggrund af en fastlagt normering og det aktuelt ansatte personale, at budgetlægge det kommende års lønbudget. Denne løngennemgang er foretaget i i KMD’s lønbudget og normeringskontrolmodul. I gennemgangen tages højde for kendte overenskomstmæssige stigninger frem for alene generelle lønfremskrivninger.

KL anbefaler i budgetvejledningen for 2013 skrivelse G.1.1, at der ved anvendelse af normeringsmodul anvendes en fremskrivningsprocent på 1,5 % fra 2012-13 og 2 % fra 2013-16. Denne anbefaling er anvendt i Dragørs beregning.

1. runde tekniske korrektioner

Nedenstående tekniske korrektioner er godkendt af økonomi- og Planudvalget den 13. juni 2012.

Tabel 10.1. Første runde tekniske korrektioner til driftsbudget 2013 Ændrede

forudsætningerDemografi Berigtigelser Lov-

ændringerTekniske

korrektioner lønbudgettet

*

Samlede tekniske

korrektioner

2 Teknik og Miljøudvalget - 1.444.929 0 309.308 96.436 - 45.130 - 1.084.315 01 Forsyning - 57.848 0 88.118 0 0 30.270 02 Teknik og Anlæg - 1.387.081 0 221.190 96.436 - 45.130 - 1.114.585 3 Social, Børn og Kulturudvalget 2.935.185 1.809.905 4.572.913 1.009.822 - 6.089.760 4.238.065 03 Folkeskole 1.008.519 15.517 0 0 - 13.206 1.010.830 04 Kultur og Fritid 117.133 0 - 35.501 0 36.908 118.540 05 Børnepasning - 679.577 1.794.388 0 0 - 3.260.697 - 2.145.886 06 Social service 4.021.832 0 0 1.009.822 422.860 5.454.514 07 Ældre og handicappede - 2.338.969 0 4.608.414 0 - 3.386.715 - 1.117.270 08 Sundhed 806.247 0 0 0 111.090 917.337 4 Økonomi- og Planudvalget - 1.072.605 0 0 0 1.757.391 684.786 09 Forvaltning - 1.072.605 0 0 0 1.757.391 684.786 Korrektioner total 1. runde 417.651 1.809.905 4.882.221 1.106.258 - 4.377.499 3.838.536

* Hertil kommer yderligere lønkorrektioner i anden runde

Nedenfor redegøres for hovedårsager til tekniske korrektioner anført i tabel 10.1


43

Sektor 1 Forsyning

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 30.270 kr. og består hovedsageligt af tilpasninger til nye forventninger på baggrund af regnskab 2011.

Sektor 2 Teknik og Anlæg

De tekniske korrektioner udgør netto en mindreudgift på 1.114.585 kr. og det skyldes hovedsageligt en efterregulering på årsregnskabet 2011 på tilskud til offentlig transport.

Sektor 3 Folkeskole

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 1.010.830 kr. og det skyldes en række reguleringer. En væsentlig årsag til merudgiften er øgede udgifter til efterskoler og til Erhvervsfaglige Grund Uddannelser(EGU).

Sektor 4 Kultur og Fritid

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 118.540 kr. Det skyldes blandt andet stigning på indvendig vedligeholdelse på området og stigende udgifter til mellemkommunale betalinger.

Sektor 5 Børnepasning

De tekniske korrektioner på udgør netto en mindreudgift på 2.145.886 kr. Det skyldes lavere børnetal på 0-6 års området og på klubområdet.

Sektor 6 Social service

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 5.454.514. Det skyldes hovedsageligt stigende udgifter til dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, m.m.

Sektor 7 Ældre og handicappede

De tekniske korrektioner udgør netto en mindreudgift på 1.117.270 kr. Mindreudgifterne skyldes bevægelser på en række områder. Hovedsageligt som følge af ressourcetilpasninger for hjemmehjælp og døgnpleje.

Lønbudgetterne vedrørende denne sektor er endnu ikke færdigbehandlede og indgår endnu ikke i de tekniske korrektioner. Der vil derfor komme korrektioner efterfølgende.

Sektor 8 Sundhed

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 917.337 kr. Dette skyldes primært stigende udgifter til genoptræning og stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi.

Sektor 9 Forvaltning

De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 684.786 kr. Dette skyldes blandt andet udgifter til seniorordning, der ikke tidligere har været budgetlagt.


44

2. runde tekniske korrektioner

Nedenstående tekniske korrektioner er godkendt af økonomi- og Planudvalget den 23. august 2012.

Tabel 10.2. Anden runde tekniske korrektioner til driftsbudget 2013

Ændrede forudsætninger

DUT - lovændringer Lønkorrektion

I alt2. runde

2 Teknik og Miljøudvalget 0 0 22.208 22.208 01 Forsyning 0 0 0 0 02 Teknik og Anlæg 0 0 22.208 22.208 3 Social, Børn og Kulturudvalget 1.696.241 70.700 1.363.322 3.130.263 03 Folkeskole 357.500 0 18.409 375.909 04 Kultur og Fritid 0 0 - 50.000 - 50.000 05 Børnepasning 1.221.000 70.700 - 262.760 1.028.940 06 Social service 0 0 0 0 07 Ældre og handicappede - 1.717.100 0 1.657.673 - 59.427 08 Sundhed 1.834.841 0 0 1.834.841 4 Økonomi- og Planudvalget 500.000 - 25.660 - 79.385 394.955 09 Forvaltning 500.000 - 25.660 - 79.385 394.955 Driftbudget total 2.196.241 45.040 1.306.145 3.547.426

Tekniske korrektioner 2. runde

Nedenfor redegøres for hovedårsager til tekniske korrektioner anført i tabel 10.2

Sektor 2De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 22.208 kr. som følge af lønkorrektioner Sektor 3De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 375.909 kr., som hovedsageligt skyldes en takstnedsættelse på forældrebetaling til SFO. Begrundelsen er, at SFO-taksten ikke må overstige børnehavetaksten. Sektor 4De tekniske korrektioner udgør netto en mindreudgift på 50.000 kr., som skyldes lønkorrektioner. Sektor 5De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 1.028.940 kr., som foruden lønkorrektioner hovedsageligt skyldes, at der i økonomiaftalen for 2013 ligger 1.221.000 kr. til bedre normeringer i dagtilbud. Beløbet modsvares af en merindtægt på 1.221.000 kr., som indgår i beregningen af tilskud og udligning. Sektor 7De tekniske korrektioner udgør netto en mindreudgift på 59.427 kr., som skyldes en række tilretninger. Foruden lønkorrektioner korrigeres for huslejestigninger på Wiedergården,


45

justering af udgifter til private leverandører samt indtægter fra udenbys borgere, der modtager hjælp fra Dragør Kommune. Sektor 8De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 1.834.841 kr., som hovedsageligt skyldes korrektioner vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Sektor 9De tekniske korrektioner udgør netto en merudgift på 394.955 kr., som hovedsageligt skyldes lønkorrektioner samt en pulje der skal dække stigende udgifter til skatter afgifter og forsikringer.

De tekniske ændringer til budgettets finansiering beskrives i budgetforudsætningernes punkt 7 og 8.


46

Bilag 1: Trafiklysnøgletal

budgetforudsætninger - dragør kommunebudgetforslag 2013-16 budgetforudsætninger 3 politisk tids-...

Documents