BETÆNKNINGVEDRØRENDE

DET FREMTIDIGE BUDGETOG REGNSKABSSYSTEM I

KOMMUNER OG AMTS-KOMMUNER

BETÆNKNING NR. 722

KØBENHAVN 1974

afgivet af det af indenrigsministeren

den 26. maj 1970 nedsatte udvalg

vedrørende

det kommunale budget- og regnskabssystem

S. L. MØLLERS BOGTR. A/S KBHVN.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING Side

1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium 72. Udvalgets sammensætning 73. Udvalgsarbejdet og udvalgets indstilling 8

I. DE NUVÆRENDE BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEMERI KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

1. Oversigt over de forskellige systemer 122. Driftsregnskabet og -budgettet i det købstadkommunale system . . . . 123. Købstadregnskabets status 134. Kasseoversigten 155. Den historiske baggrund for det købstadkommunale system 166. Anvendeligheden af det købstadkommunale system 16

II. KRITIK AF DE HIDTIL BENYTTEDE BUDGET-OG REGNSKABSSYSTEMER

1. Budget- og regnskabssystemets opgaver 182. Det hidtil anvendte driftsbudget 193. Posteringsprincipperne og kontoinddelingen 21

a. Nettoposteringsprincippet 21b. Kontoinddelingen 21c. Interne posteringer 22d. Bogføringsprincippet 22

4. De hidtidige finansieringsregler 235. Den hidtidige status 24

III. HOVEDPRINCIPPERNE FOR DET FREMTIDIGEBUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

1. Indledning 252. Totalbudget 253. Bruttobudget 264. De svenske kommunale og amtskommunale budget- og regnskabs-

systemer 265. Præstations- og programbudgettering 27

a. Præstationsbudgettering 27b. Programbudgettering 29

6. Transaktionsprincippet 307. Forsyningsvirksomhederne 31

a. Forsyningsvirksomhedernes takstpolitik 31b. Det foreslåede system 31

8. Budget- og regnskabssystemets hovedbestanddele 32a. Budget- og regnskabssammendraget 3 3

1) Finansieringshensynet 332) Prioriteringshensynet 35

3

b. Hovedoversigt, specifikationer samt budget- og regnskabsbilag . . 36c. Principperne for statusopstillingen 37

9. Flerårsbudgettering 3810. Principperne for kontoinddelingen 38

IV. FORSLAG TIL NY KONTOPLAN FOR KOMMUNER OGAMTSKOMMUNER1. Indledning 402. Fordele og ulemper ved en fælles kontoplan for kommuner og amts-

kommuner 403. Kontoplanens opbygning 41

a. Hovedkontoinddelingen 41b. Inddelingen i konti og underkonti 41c. Driftskontienes hovedstruktur 42d. Artsspecifikation af driftskontiene 42e. Interne poster 43f. Anlægskontiene 44g. Supplementsperiode og transaktionsprincip 44h. Kapitalposterne 45i. Kommunale skatter 46j. Finansiel status 46

V. BUDGETTERNES FINANSIELLE OG BEVILLINGSMÆSSIGEFUNKTIONER1. Budgettets finansielle funktion 48

a. Indledning 48b. Treårige budgetoverslag 48c. Det årlige likviditetsbudget 48

2. Budgettets bevillingsmæssige funktion 49a. Bevillingsbegrebet ifølge gældende og foreslået lovgivning 49b. Specifikationer i budgetforslagene 50c. Driftsbevillingerne 50d. Anlægsbevillingerne 51e. Kapitalposterne 53f. Tillægsbevillinger 53g. Bevillingskontrol, budgetstyring og økonomirapportering 54h. Sammenfatning 54

VI. ÅRSBUDGETTET OG BUDGETOVERSLAGENE1. Indledning 562. Flerårsbudgettering 563. Tidshorisonten for flerårsbudgetteringen 574. Pris- og lønniveau i budgetoverslagene 585. Specifikationsgraden af budgetoverslagene 59

VII. BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEMETS ENKELTE OVERSIGTER1. Indledning 602. Sammendrag af budget/regnskab 603. Mellemregningsoversigten og den finansielle status 614. Hovedoversigt over budget/regnskab 615. Specifikationer til budget/regnskab 656. Investeringsoversigt 66

4

7. Personaleoversigt og personalesammendrag 67a. Begrundelsen for personaleoversigter m.v 67b. Personaleoversigten 67c. Personaleoverslag 69

8. Likviditetsbudget 699. Fortegnelse over kommunens/amtskommunens faste ejendomme . . . 70

10. Præstationsoversigter 7011. Takstkalkulationsoversigter 7212. Tværgående artsoversigter 7313. Bemærkninger 73

a. Indledning 73b. Bemærkningernes generelle afsnit 73c. Bemærkningernes specielle afsnit 76

14. Sammenfatning 76

VIII. DET KOMMUNALE REGNSKABSÅR1. Baggrunden for udvalgets overvejelser 772. Fordele og ulemper ved en omlægning af regnskabsåret 77

a. Hensynet til budgetlægningen 77b. Regnskabstekniske forhold 78c. Forholdet til statens finansår 78

3. Overgangsproblemer 784. Udvalgets indstilling 79

BILAG:1. Udkast til nyt kommunalt budget- og regnskabssystem af 12. april

1972 812. Hovedoversigt 1093. Kontofortegnelse 1154. Standardartsinddeling af driftsudgifter og -indtægter 1275. Fortegnelse over anvendte begreber 128

5

Indledning

1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium

I henhold til § 54, stk. 1, i lov nr. 223 af 31.maj 1968 om kommunernes styrelse foreskriverindenrigsministeren formen for kommunernesårsbudget og regnskab. Under henvisning her-til samt til det forhold, at styrelseslovensikrafttræden den 1. april 1970 ville medføre enligestilling i styrelsesmæssig henseende af samt-lige kommuner, nedsatte indenrigsministerietden 30. september 1968 et udvalg med den op-gave at foretage en teknisk gennemgang af demed udarbejdelsen af et for alle kommunerfælles budget- og regnskabsskema forbundneproblemer. Udvalget blev sammensat af re-præsentanter for indenrigsministeriet, de kom-munale sammenslutninger og Danmarks Sta-tistik.

I den redegørelse, der den 17. april 1969blev afgivet til indenrigsministeren, tog udval-get imidlertid afstand fra tanken om at ind-føre et fælles budget- og regnskabsskema alle-rede med virkning for regnskabsåret 1970/71.Indenfor den korte tidsfrist, der var fastsat forudvalgsarbejdet, fandt udvalget det ikke muligtat udarbejde et nyt fælles skema til brug forbudgetlægningen for 1970/71. Desuden ville eneventuel indførelse pr. 1. april 1970 af et nytbudget- og regnskabsskema i høj grad have for-øget de administrative vanskeligheder, der iforvejen påførtes kommunerne med kildeskat-tesystemets indførelse pr. 1. januar 1970 samtmed gennemførelsen pr. 1. april 1970 af kom-munalreformen og byrdefordelingsreformens 1.etape.

Udvalget begrænsede sig derfor til at foreslåsådanne ændringer i de hidtil anvendte budget-og regnskabsskemaer, at disse foreløbigt kunneanvendes efter den 1. april 1970. En ordning,hvorefter der fortsat arbejdes med flere for-skellige budget- og regnskabsskemaer i kom-munerne, harmonerer imidlertid dårligt medden ligestilling af samtlige kommuner, deri styrelses- og opgavemæssig henseende blevgennemført med loven om kommunernes sty-relse. Endvidere har den stedfundne vækst i

kommunernes udgifter i stigende grad skabtbehov for en samlet kommunaløkonomisk lang-tidsplanlægning, som kun vanskeligt kan gen-nemføres inden for rammerne af de gældendebudget- og regnskabssystemer. Den omstændig-hed, at mange kommuner har været nødsagettil at udbygge budget- og regnskabssystemetmed f.eks. finansieringsplaner og arbejdsplanerfor investeringsvirksomheden, samt bestemmel-sen i styrelseslovens § 37, stk. 2, hvorefter detaf økonomiudvalget udarbejdede forslag tilkommunens årsbudget skal ledsages af inve-sterings- og finanseringsplaner i det omfang,det er nødvendigt for en forsvarlig bedømmelseaf kommunens økonomi, illustrerer behovet foren økonomisk planlægning på længere sigt ikommunerne.

Under henvisning til det anførte samt tilstyrelseslovens § 54 nedsatte indenrigsministe-riet den 26. maj 1970 et udvalg med den op-gave at udarbejde forslag til et nyt og meretidssvarende budget- og regnskabsystem forkommuner og amtskommuner. Udvalget skullei forbindelse hermed tage i betragtning, at bud-get- og regnskabssystemet, herunder kontopla-nerne, skulle kunne tjene som et egnet instru-ment for tilrettelæggelsen af en økonomisklangtidsplanlægning. Udvalget skulle endviderevære opmærksom på, at de ny budget- og regn-skabsskemaer bør udformes under hensyntagentil behovet for anvendelse af elektronisk data-behandling.

2. Udvalgets sammensætning

Udvalget fik følgende sammensætning:Kontorchef i indenrigsministeriet, nu amts-

kommunaldirektør J. B. Pileborg, formand.Konsulent O. Bus Henriksen, økonomi- og

budgetministeriet. Denne blev i 1972 afløst affuldmægtig Palle Mikkelsen, økonomi- og bud-getministeriet.

Konsulent J. Børglum Jensen, økonomi- ogbudgetministeriet.

Kommunaldirektør Aage Jensen, Viborgkommune.

7

Direktør O. Ingvartsen, KommunernesLandsforennig.

Vicedirektør Poul F. Jensen, KommunernesLandsforening.

Direktør Jens M. Nielsen, Amtsrådsforenin-gen i Danmark.

Afdelingschef Erik Hansen, Amtsrådsfor-eningen i Danmark. Denne blev i 1972 afløstaf kontorchef Jens Erik Steenstrup, Amtsråds-foreningen i Danmark.

Økonomidirektør Jørgen Paldam, Køben-havns kommune.

Herudover har kontorchef Arne Lund, Kø-benhavns kommune, og fuldmægtig N. O. Linds-krog, Danmarks Statistik, deltaget i samtligeudvalgets møder, og endvidere har sekretærLis Krapper, økonomi- og budgetministeriet,fuldmægtigene Hans Jakobsen og Knud Jørgen-sen, Amtsrådsforeningen i Danmark, samt kon-torcheferne Bent Andersen, Birte Milhøj, P.Gorm Hansen og Henrik Klein, KommunernesLandsforening, deltaget i en række af udval-gets møder.

Fuldmægtig Svend Erik Aaen og fuldmægtigK. Friis Mikkelsen, indenrigsministeriet, har fun-geret som sekretærer for udvalget, og herud-over har sekretær i indenrigsministeriet - nufuldmægtig i Viborg kommune - K. Pank Jen-sen samt sekretær i indenrigsministeriet NielsJørn Degn, deltaget i sekretariatsarbejdet.

Under hensyn til udvalgsarbejdets omfangog karakter blev udvalget bemyndiget til i for-nødent omfang at tilkalde sagkyndig bistand. Ioverensstemmelse hermed udpegede bestyrelsenfor Kommunedata I/S efter anmodning kon-torchef Erik Kristiansen, Kommunedata, ogorganisationschef J. P. Vester Jørgensen, År-hus-centralen, som har stået til rådighed forudvalget.

3. Udvalgsarbejdet og udvalgets indstilling

Til støtte for sekretariatet ved udarbejdel-sen af kontoplanerne nedsatte udvalget den 9.november 1971 en arbejdsgruppe, der forudensekretariatet bestod af kommunaldirektør AageJensen, vicedirektør Poul F. Jensen, kontor-chef Arne Lund og fuldmægtig Hans Jakobsen;sidstnævnte blev i 1972 afløst af fuldmægtigKnud Jørgensen. Endvidere er kontorchef P.Gorm Hansen i 1973 indtrådt i arbejdsgruppen.

Udvalget, der har afholdt i alt 21 møder,

pålagde i begyndelsen af november måned1971 arbejdsgruppen at udarbejde en skitse tilet nyt kommunalt budget- og regnskabssystem.Skitsen skulle udarbejdes i overensstemmelsemed de hovedretningslinier, der på dette tids-punkt var enighed om i udvalget, og som i altvæsentligt kan resumeres som følger:

I det hidtidige regnskabssystem har hoved-vægten været lagt på de mere regnskabsmæs-sige hensyn, i overensstemmelse med hvilkebudget og regnskab er koncentreret om drifts-siden bl.a. med det formål at bestemme skatte-udskrivningen og kalkulere omkostningerneved løsningen af de forskellige kommunale op-gaver. I det ny system bør hovedvægten læggespå budgetopgaven, således at budgettet udfor-mes som et egnet ledelsesinstrument, og såle-des at både drifts-, anlægs- og kapitalposternebudgetteres under en enhedssynsvinkel. Son-dringen mellem drifts-, anlægs- og kapitaludgif-ter, der i det nuværende budget foretages medhenblik på fordelingen af finansieringen påskatter, afgifter og lån, bliver af mindre be-tydning i det fremtidige system, i hvilket dertil gengæld opstilles flerårsbudgetter.

Det i det hidtidige regnskabssystem ind-byggede æskeprincip, i overensstemmelse medhvilket visse indtægter medgår til finansieringaf bestemte udgifter, erstattes i det fremtidigesystem af centralisationsprincippet, hvorefterde samlede udgifter finansieres under ét af depå budgettet opførte indtægter. Desuden forla-des den nuværende nettoposteringspraksis,hvorefter specialtilskuddene fradrages på ud-giftssiden. Det fremtidige budget bliver dermedet bruttobudget, i hvilket udgifter og indtægterholdes adskilt.

Efter udvalgets opfattelse bør budget- ogregnskabssystemet endelig indrettes med hen-blik på at muliggøre en effektiv styring af denkommunale forvaltning i overensstemmelsemed de hovedretningslinier, der ligger til grundfor budgetlægningen, og herudover må systemetvære et egnet instrument til fastlæggelse affinansieringspolitikken. Det nuværende regn-skab udmærker sig ikke ved klarhed, idet deri vidt omfang foretages en sammenblandingaf eksterne og interne poster. Da der i detfremtidige system må tilstræbes større klarhed,må omkostningsberegninger i videst muligt om-fang foretages udenfor selve regnskabssyste-met.

Efter disse hovedretningslinier bliver detfremtidige budget således et totalbudget, der

8

foruden driftsudgifter og driftsindtægter tilligeomfatter anlægsudgifter, kapitaludgifter og ka-pitalindtægter. Budgettet udformes endvideresom et bruttobudget, der så vidt muligt er ren-set for fiktive poster.

I overensstemmelse med disse hovedretnings-linier udarbejdede arbejdsgruppen herefter detsom bilag 1 optrykte »udkast af 12. april 1972til nyt kommunalt og amtskommunalt budget-og regnskabssystem«, der i slutningen af aprilmåned 1972 blev forelagt udvalget til drøftelse.

I udvalget var der enighed om, at man fore-løbig kunne arbejde videre på grundlag af detteudkast, der delvis var udformet med de svenskekommunale og amtskommunale budget- ogregnskabssystemer som model, og det blevendvidere besluttet at forelægge udkastet tildrøftelse blandt de kommunale og amtskom-munale embedsmænd.

Udkastet blev første gang drøftet på kom-munaldirektørforeningens formandsmøde den19. maj 1972 og derpå i løbet af efteråret 1972på kommunaldirektørforeningens forskelligekredsmøder. De amtskomunale embedsmænddrøftede udkastet på en konference, der i de-cember måned 1972 blev afholdt på Den kom-munale Højskole i Grenå.

De principper, som udkastet er baseret på,og den tilrettelæggelse af kommunernes bud-get- og regnskabsvæsen, som udkastet lagde optil, blev på disse møder mødt med overvejendetilfredshed. Dog var man på grund af de retbetydelige forskelle i kommunernes administra-tive opbygning og tekniske udrustning betæn-kelig med hensyn til mulighederne for at ud-nytte systemets og kontoplanens åbenbare for-dele i samtlige kommuner.

Interessen blandt embedsmændene for ud-valgets arbejde blev yderligere tilkendegivetved, at der på baggrund af drøftelserne omnotatet af 12. april 1972 blev forelagt udvalgeten række forskellige udkast og ideer. Hoved-bogholder C. Ejde Petersen, Aalborg kommu-ne, kontorchef P. Mathiasen, Hjørring kom-mune, og kommunebogholder P. Wilhelmsen,Frederikshavn kommune, forelagde således den13. oktober 1972 en skitse til et nyt avanceretEDB-regnskabssystem, som var baseret påideer udviklet af chefkonsulent C. G. Kinch,Aalborg-centralen. I samarbejde med regn-skabschef G. Jørgensen, Brøndby kommune,og revisor Kurt Holmann, Kommunernes Re-visionsafdeling i Roskilde, forelagde økonomi-chef B. Larsen, Holbæk kommune, den 15. no-

vember 1972 et foreløbigt forslag, der hoved-sagelig var baseret på kontiene i den nuværen-de købstadkommunale kontoplan. Endvidereafholdt foreningen af sygehusadministratoreri Danmark i foråret 1973 et seminar, på grund-lag af hvilket der blev afgivet en »Rapport ombudget- og regnskabssystem for sygehuse«. Dis-se og andre bidrag, der blev fremført underdebatten om notatet af 12. april 1972, har ind-gået i udvalgets overvejelser og været til stornytte for udvalgets arbejde.

Under indtryk af de anførte betænkelighe-der besluttede udvalget i slutningen af januarmåned 1973 at udarbejde et system, der er no-get mindre detaljeret end det i udkastet af 12.april 1972 skitserede. Kontoplanen i dette system,der beskrives i kapitel IV, kan anvendes meddet i dag benyttede bogholderiudstyr og af-hjælper tillige efter udvalgets opfattelse en ræk-ke væsentlige mangler ved de hidtil anvendtebudget- og regnskabssystemer.

Efterhånden som udviklingen i den kommu-nale bogføringsteknik gør det muligt, vil for-delene ved det i udkastet af 12. april 1972 skit-serede system i alt væsentligt kunne udnyttesinden for rammerne af det af udvalget udar-bejdede.

I den nu foreliggende betænkning vedrøren-de det kommunale budget- og regnskabssystemredegøres der i kapitel I for de i dag anvendtebudget- og regnskabssystemer, for den histo-riske baggrund for disse systemer samt for deovervejelser om en regnskabsform, der blevgjort forud for kommunalreformens ikrafttræ-den den 1. april 1970.

I kapitel II redegøres der for udvalgets kri-tik af de hidtidige budget- og regnskabssyste-mer. Kritikken af systemerne retter sig modnettoposteringsprincippet, kontoinddelingen ogde finansieringsregler, på hvilke driftsbudgetteter baseret. Endvidere omfatter kritikken de in-terne posteringer på driftsregnskabet og -bud-gettet, versurposterne på status samt det æske-princip, i overensstemmelse med hvilket denkommunale status er konstrueret.

Kapitel III indeholder en beskrivelse af dehovedprincipper, på hvilke det fremtidige bud-get- og regnskabssystem efter udvalgets opfat-telse bør baseres. Årsbudgettet bør være et to-talbudget, der opstilles i overensstemmelse medbruttoposteringsprincippet. Som led i flerårs-budgetteringen bør årsbudgettet suppleres med3-årige budgetoverslag, og endvidere bør ideer-

9

ne bag de såkaldte præstations- og program-budgetteringssystemer tilgodeses ved udform-ningen af budget- og regnskabssystemet. For atmuliggøre løsningen af en række forskellige op-gaver, foreslås udvalget endelig en opdeling afbudget- og regnskabssystemet i en række for-skellige bestanddele.

Kapitel IV indeholder en beskrivelse af denaf udvalget udarbejdede kontofortegnelse, derer fælles for kommuner og amtskommuner.Kontofortegnelsen er optrykt som bilag 3.

I Kapitel V, der omhandler budgettets fi-nansielle og bevillingsmæssige funktioner, omta-les de ændringer i den kommunale styrelseslov,som indførelsen af det af udvalget udarbejdedesystem nødvendiggør.

I kapitel VI redegøres der for en række pro-blemer i relation til opstillingen af 3-årigebudgetoverslag.

Kapitel VII indeholder en nærmere beskri-velse af de obligatoriske og frivillige oversig-ter, der efter udvalgets opfattelse henholdsvisbør og kan indgå i det kommunale og amts-kommunale budget- og regnskabssystem, ogendelig redegøres der i kapitel VIII for udval-gets overvejelser vedrørende en omlægning tilkalenderåret af det kommunale regnskabsår.

Det er udvalgets opfattelse, at der bør tilveje-bringes en ensartet konteringspraksis i kommu-ner og amtskommuner. Udvalget skal derforanbefale, at der af indenrigsministeriet ned-sættes et permanent budget- og regnskabsrådmed deltagelse af repræsentanter for kommu-ner og amtskommuner, der løbende kan afgiveindstilling til indenrigsministeriet, dels om de afudviklingen, herunder lovgivningen, nødvendig-gjorte ændringer i kontoplanen, dels om sådan-ne konteringsregler, som rådet måtte anse forformålstjenlige at gennemføre.

Udvalget må anse det for nødvendigt, at derforud for gennemførelsen af budget- og regn-skabssystemet i samtlige kommuner og amts-kommuner sker en afprøvning af kontoplanm.v. En sådan afprøvning er aftalt med enrække kommuner og amtskommuner og måiværksættes snarest muligt.

Udvalget har dog ikke ment, at en afslut-ning af udvalgsarbejdet bør eller behøver at af-vente den afklaring af tekniske problemer, sommå forventes at blive resultatet af den nævnteafprøvning, idet man går ud fra, at de nød-vendige korrektioner, som denne måtte giveanledning til, kan overvejes i det budget- og

regnskabsråd, som man forudsætter nedsat sna-rest muligt.

Københavns magistrat har tilkendegivet, alman arbejder frem mod en ordning, omfatten-de et fælles drifts-, anlægs- og kapitalbudget,jfr. at Københavns kommune gennem adskil-lige år ikke blot har forelagt et driftsbudgetog en investeringsplan, men også en finansplan,ligesom man har forelagt et anslået brutto-overslag, omfattende hele kommunens økono-miske virksomhed.

Københavns magistrats repræsentant i ud-valget kan således tiltræde hovedprincippernei betænkningen, men må dog samtidigt tageforbehold over for visse enkeltheder, bl.a.spørgsmålet om forsyningsvirksomhedernesplacering inden for regnskabssystemet og omintern forrentning og afskrivning. Ønskelighe-den af en enhedsbudgettering gør, at samtligeaktivitetsområder, herunder forsyningsvirksom-hederne, behandles ens.

Københavns magistrats repræsentant ønskerherudover specielt at henlede opmærksomhe-den på, at forudsætningen for den decentra-lisering af bevillingsadministrationen - ramme-bevillinger m.v. - som mange bl.a. ud fra sam-arbejdshensyn finder ønskelig, er, at de enkelteinstitutioner ved budgetlægningen bliver kon-fronteret med samtlige omkostninger, herunderde alternative udgifter, som den interne renteog afskrivningerne også er udtryk for.

Det pågældende medlem går ud fra, at dersenere bliver lejlighed til nærmere drøftelseom, hvor langt og hvornår det er muligt atgennemføre bestemmelserne som foreslået ibetænkningen også for Københavns kommune,jfr. at loven om kommunernes styrelse ikke fornærværende omfatter Københavns kommune.Det skal understreges i denne forbindelse, atvisse af de problemer, f.eks. vedrørende kapi-talfond og jordfond, der er omtalt i betænk-ningen, og som har givet anledning til visse afde foreslåede ændringer, ikke kendes i Køben-havn.

Et medlem af udvalget, Oluf Ingvartsen, kantilslutte sig det forbehold overfor udvalgetsforslag om forsyningsvirksomhedernes place-ring i regnskabssystemet, som er anført fraKøbenhavns magistrats repræsentant i udval-get. Der henvises til mindretalsudtalelsen i ka-pitel III, afsnit 7. b.

Det er udvalgets opfattelse, at det bør fore-skrives samtlige kommuner og amtskommunerat anvende det af udvalget udarbejdede bud-

10

get- og regnskabssystem. Man er dog opmærk-som på, at der for Københavns kommunesvedkommende foreligger sådanne særlige sty-relsesmæssige forhold, som kan nødvendiggøreen smidigere tilpasning til det ny system.

Udvalget har herved bemærket, at Køben-havns kommunes budget- og regnskabssystemer baseret på principper, der er i ret nøje over-ensstemmelse med de hovedprincipper, somligger til grund for udvalgets forslag.

Udvalget må i øvrigt bemærke, at det måvære overladt til den enkelte kommune ogamtskommune at foretage yderligere udbyg-ning af de foreslåede ensartede principper ogkontonumre ved opstilling af det budget ogregnskab, som den enkelte kommune og amts-kommune har behov for. En sådan individueludbygning af budget- og regnskabssystemet måimidlertid ikke hindre, at budget og regnskabkan opstilles efter en fælles ramme for allekommuner og amtskommuner.

Det er udvalgets opfattelse, at der med gen-

København, den 15. juli 1974.

Oluf Ingvartsen

Aage Jensen

Jørgen Paldam

nemførelsen af det ny system er tilvejebragtet fyldestgørende grundlag for meddelelse afregnskabsmæssige oplysninger, i det omfangsådanne oplysninger er fornødne for fagmini-sterier og andre centrale institutioner. Udvalgetskal derfor henstille, at sådanne institutioneri videst muligt omfang udnytter disse infor-mationskilder, således at krav om udarbej-delse af særlige oversigter m.v. til brug for depågældende ministerier og institutioner så vidtmuligt stilles i samarbejde med indenrigsmini-steriet og budget- og regnskabsrådet.

Endelig har udvalget overvejet tidspunktetfor indførelsen af det ny system og har i den-ne forbindelse været opmærksom på behovetfor, at reformen af det kommunale budget-og regnskabssystem gennemføres snarest mu-ligt. Kommunernes og amtskommunernes re-præsentanter er dog af den opfattelse, at detnye system først kan gennemføres med virk-ning fra regnskabsåret 1977/78, eventuelt fra 1.januar 1977.

J. Børglum Jensen

Palle Mikkelsen

J. B. Pileborg(formand)

Poul F. Jensen

Jens M. Nielsen

J. E. Steenstrup

Svend Erik Aaen

K. Friis Mikkelsen

11

I. De nuværende budget- og regnskabssystemer i kommunerog amtskommuner

1. Oversigt over de forskellige systemer

Uanset de ændringer, der med virkning fraden 1. april 1970 blev gennemført i kommune-strukturen og i kommunernes og amtskom-munernes status, anvendes der i dag fortsatflere forskellige budget- og regnskabsystemeri kommunerne og amtskommunerne.

Det amtskommunale budget- og regnskabs-system er fælles for alle amtskommuner ogsvarer i meget høj grad til det såkaldte køb-stadkommunale system. Købstadregnskabetanvendes i næsten alle større kommuner, her-under i alle de tidligere købstadkommunersamt i hovedparten af kommunerne i hoved-stadsområdet.

Det såkaldte sognekommunale regnskabssy-stem anvendes dog stadig i et betydeligt antalmindre kommuner, der er sammenlagt af kom-muner, der tidligere har haft sognekommunalstyreform.

Loven om kommunernes styrelse vedrørerikke Københavns kommune, og visse af de pro-

blemer, der er omhandlet i betænkningen, ogsom giver anledning til ændringsforslag, harikke relevans i København. Dette gælder bl.a.hele problemstillingen omkring egenkapitalensanvendelse, restitutionen af kasseudlæg m.v.og det særlige spørgsmål omkring »jordfon-den«.

Endelig har også Frederiksberg kommune ogGentofte kommune særlige budget- og regn-skabssystemer.

Det købstadkommunale budget- og regn-skabssystem er i dag det mest anvendte af deeksisterende systemer, og der skal derfor ne-denfor nærmere gøres rede for dette systemsprincipper. Det er udformet i 1929 og blevmed virkning fra regnskabsåret 1955-56 un-derkastet en række mindre ændringer i over-ensstemmelse med betænkning nr. 108 om for-men for købstadkommunernes overslag ogregnskaber, der i 1954 blev afgivet af et af in-denrigsministeriet den 30. december 1948 ned-sat udvalg.

2. Driftsregnskabet og -budgettet i detkøbstadkommunale system

Købstadregnskabet består af et driftsregn-skab og en status, hvorimod årsbudgettet alene

Indtægtskonti:

1. Renter2. Faste ejendomme3. Gasforsyning4. Elforsyning5. Varmeforsyning6. Vandforsyning7. Slagtehus og kødkontrol8. Andre driftsvirksomheder9. Forskellige indtægter

10. Skatter

Driftsunderskud

består af et til driftsregnskabet svarende drifts-budget.

Driftsregnskabet og -budgettet omfatter føl-gende 10 indtægtskonti og 15 udgiftskonti:

Udgiftskonti:

11. Almindelige administrationsudgifter12. Offentlig forsorg m.v.13. Invalide-, folke- og enkepension m.v.14. Andre sociale udgifter15. Sundhedsmæssige foranstaltninger,

dagpenge m.v.16. Skoler17. Bibliotek, museum m.v.18. Gader, veje, pladser og broer19. Spildevand, renovation m.v.20. Parker, idrætsanlæg m.v.21. Kommunale kirkegårde m.v.22. Brandvæsen og civilforsvar23. Bidrag til forskellige institutioner og

formål24. Andre udgifter25. Afdrag og henlæggelser

Driftsoverskud

12

Der forekommer i vidt omfang udgifter påindtægtskontiene og indtægter som f.eks. stats-refusion på udgiftskontiene, men da regnskabeter et nettoregnskab fremkommer saldiene påde enkelte konti efter fradrag af de udgifterog indtægter, der henholdsvis er opført påindtægtskontiene og udgiftskontiene.

Driftsregnskabet og -budgettet belastes i rethøj grad med beregnede poster, af hvilke be-regnede renter (forrentning) og afskrivning erde vigtigste. Kontiene 3-8 samt 11-24 belastesmed forrentning og afskrivning af den kapital,som kommunen har investeret i faste anlægm.v. på forskellige kommunale udgiftsområ-der. Denne kapital opskrives i visse kommunermed kurstab på de lån, der delvis har finansie-ret de pågældende projekter, hvorimod kurs-tab i andre kommuner særskilt aktiveres påkonto 39 og blot nedskrives over status i taktmed tilbagebetalingen af lånene.

Med undtagelse af de beregnede renter ogafskrivninger, der føres til udgift på kontiene3-8 for de kommunale forsyningsvirksomheder,og som derfor effektivt belaster disses drift,har de øvrige beregnede beløb alene til formålat bidrage til en korrekt opgørelse af de sam-lede omkostninger ved de forskellige kommu-nale foranstaltninger. Sådanne beregnede ren-ter og afskrivninger føres igen til indtægt påhenholdsvis konto 1 og 25 og påvirker derforikke den kommunale skatteudskrivning.

Derimod belastes skatteudskrivningen medrenter og afdrag på de af kommunerne optagnelån, idet faktiske renteudgifter belaster drifts-budgettets konto 1, medens afdrag på lån, derbetragtes som en kommunal driftsudgift, førestil udgift over driftsbudgettets konto 25.

Almindeligvis belaster kommunale anlægs-arbejder således ikke skatteudskrivningen i taktmed den nedslidning af anlæggene, som af-skrivningerne principielt repræsenterer, menderimod i takt med afviklingen af de lån, somkommunerne optager til hel eller delvis finan-siering af de respektive anlægsarbejder.

Omend lånefinansiering traditionelt har væ-ret anset for at være den naturlige form for fi-nansiering af kommunale anlægsarbejder, harder dog specielt i de senere år fundet en bety-delig selvfinansiering sted af kommunale an-lægsudgifter.

Selvfinansiering af kommunale anlægsarbej-der gennemføres i et vist omfang derved, atanlægsudgifterne direkte finansieres over drift-budgettet. Sådanne anlæg, der er finansieretdirekte over driftsbudgettet og -regnskabet, op-tages normalt ikke som aktiver på kommuner-nes status.

Den mest almindelige måde, hvorpå kom-munale anlægsudgifter selvfinansieres, er imid-lertid, at der over driftsbudgettets konto 25foretages henlæggelser til de fonds, der regi-streres under kontiene 58 og 59 på passivsidenaf kommunens status. Foruden over konto 25foretages der i et vist omfang henlæggelserover forsyningsvirksomhedernes driftskonti. Så-danne henlæggelser indebærer, at der udoverdet beløb, som finansieringen af forventededriftsudgifter og låneafdragene stiller krav om,yderligere over skatteudskrivningen og forsy-ningsvirksomhedernes takster tilvejebringes etbeløb til delvis finansiering af kommunernes(herunder forsyningsvirksomhedernes) anlægs-aktivitet.

Ved sin stillingtagen til omfanget af de hen-læggelser, hvormed driftsbudgettet og dermedskatteudskrivningen for det kommende år skalbelastes, er kommunalbestyrelsen/amtsrådetbundet af bestemmelsen i § 58, stk. 3, i lov nr.223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse,hvorefter anlægsudgifter, der ikke afholdes overårets driftsregnskab eller dækkes endeligt gen-nem optagelse af lån eller ved forbrug af fonds,skal afvikles over driftsregnskabet med mindst1/5 årligt, medmindre tilsynsmyndigheden god-kender andet.

3. Købstadregnskabets status

Som det fremgår af nedenstående oversigt,består købstadregnskabets status af 13 aktiv-konti og 12 passivkonti. Aktivkontiene 40 til 43og passivkontiene 54 til 57 adskiller sig dog frade øvrige konti, idet de fortrinsvis registrererde formuemidler (legater, deposita m.m.), derforvaltes af kommunerne. Som oftest vil de 4aktivkonti og 4 passivkonti to og to være ligestore, og de øver derfor ikke i almindelighednogen indflydelse på kommunens økonomi.

13

Aktivkonti:31. Faste ejendomme og inventar32. Driftsvirksomheder33. Varebeholdninger34. Kassebeholdning, løbende bankkonti m.v.35. Indtægtsrestancer36. Forskellige tilgodehavender37. Værdipapirer, indskud i banker og

sparekasser m.v.38. Aktiver tilhørende egne fonds39. Aktiver optaget til afskrivning40. Aktiver tilhørende pensionsfonden41. Aktiver tilhørende alderssparefonden42. Aktiver tilhørende legaterne43. Aktiver for deposita

De kommunerne tilhørende arealer og fasteanlæg registres på aktivkontiene 31, 32 og 39.Under konto 31. Faste ejendomme og inven-tar, er de faste ejendomme specificeret på deforskellige kommunale udgiftsområder såsomadministration, skolevæsen, socialvæsen o.s.v.,og under konto 31 føres tillige kommunensforskellige udstykningsregnskaber.

På konto 32. Driftsvirksomheder, er de fasteanlæg vedrørende forsyningsvirksomhedernespecificeret på de forskellige arter af forsy-ningsvirksomheder såsom gasforsyningen, el-forsyningen o.s.v. De respektive forsynings-virksomheders varebeholdninger er derimodbogført på konto 33.

Endelig omfatter konto 39. Aktiver optagettil afskrivning, foruden kurstab sådanne vej-og kloakanlæg, som ikke på tidspunktet forudgifternes afholdelse er ført til udgift overdriftsregnskabets konto 18 og 19 eller overførttil konto 36 som udlæg for grundejere.

De likvide beholdninger bogføres på kon-tiene 34, 37 og 38, medens kontiene 35 og 36omfatter indtægtsrestancer og andre tilgode-havender af forskellig art.

Kommunernes fremmedkapital bogføres påkontiene 51 til 53, medens kontiene 58 til 62alle er egenkapitalkonti. Konto 51, på hvilkende af kommunerne optagne lån registreres, erkarakteristisk derved, at der ud for hvert låner henvist til det aktiv på status, som det på-gældende lån helt eller delvist finansierer. Detteer i overensstemmelse med det tidligere fast-holdte princip, hvorefter hvert enkelt lån nøjevar formålsbestemt, og konteringsformen gjor-de det derfor muligt for tilsynsmyndigheden atkontrollere, at hvert enkelt lån var anvendt ioverensstemmelse med det formål, der var en

Passivkonti:51. Lån52. Anden gæld53. Udgiftsrestancer54. Pensionsfond55. Alderssparefond56. Legater57. Deposita58. Opsamlet driftsoverskud m.v.59. Anlægs- og fornyelsesfonds60. Driftskapital61. Jordfond62. Øvrige nettoformue

forudsætning for samtykket til låneoptagel-sen.

Opdelingen af kommunens egenkapital påikke mindre end 5 forskellige konti er en kon-sekvens af det detaljerede æskesystem, der eren følge af de tidligere kommunale finansie-ringsprincipper, og som statusposterne fortsatbogføres i overensstemmelse med. Kontiene 58og 59 omfatter den andel af kommunens egen-kapital, der ikke endeligt er anvendt efter sitformål, og som derfor formelt er til disposi-tion til finansiering af fremtidige anlægsarbej-der. Som foran anført registreres de over drifts-regnskabet foretagne henlæggelser netop i før-ste omgang på disse konti.

I dag vil de midler, der tilhører fondeneunder konto 58 og 59, som oftest være inde-holdt i kassebeholdningen, men oprindeligt for-langtes sådanne midler udskilt på kommunensstatus. Dette indebar, at midlerne rent fysiskmåtte være til stede i form af obligationsbe-holdninger, indestående på bank- og spare-kassebøger m.v. Sådanne aktiver tilhørende eg-ne fonds bogføres stadigvæk på konto 38 ikøbstadregnskabet.

Medmindre tilsynsmyndigheden tillod andenanvendelse, kunne fondsmidlerne under konto59 i henhold til den tidligere lovgivning kunendeligt anvendes i overensstemmelse med detformål, der havde været bestemmende forhenlæggelsen. Fra den 1. april 1970 er disserestriktioner med hensyn til fondsmidlernesanvendelse dog bortfaldet med ikrafttrædelsenaf lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommuner-nes styrelse.

Kontiene 61. Jordfonden, og 62. Øvrigenettoformue, omfatter den del af kommunernesegenkapital, der finansierer aktiver af mere

14

varig karakter. Forskellen mellem de to kontibestår i, at den af konto 62 omfattede andelaf egenkapitalen er anvendt til delvis finansie-ring af de på kontiene 31 og 32 bogførte area-ler og anlæg, hvorimod jordfondens midler nor-malt vil være anbragt i aktiver af en nogetmere likvid karakter.

Jordfonden har fra den 1. april 1970 afløstden tidligere kapitalfond, for hvilken der varfastholdt en udskillelsespligt. Til trods for, atdenne udskillelsespligt er bortfaldet ved den nystyrelseslovs ikrafttræden den 1. april 1970, erjordfondens midler almindeligvis fortsat an-bragt i sådanne likvide aktiver som obliga-tionsbeholdninger, indestående på bank- ogsparekassebøger m.v., der er bogført på konto37.

Jordfonden består i alt væsentligt af midler,der i tidens løb er tilvejebragt ved salg af fastejendom, og som derfor i overensstemmelsemed de gældende principper for finansieringaf den kommunale aktivitet ikke måtte forbru-ges. Dette indebærer, at midlerne, medmindretilsynsmyndigheden godkender anden anvendel-se, alene kan anvendes til endelig finansieringaf fast ejendom. Når sådan erhvervelse findersted, reduceres konto 61 med det af jordfon-dens midler forbrugte beløb med en tilsvarendeforøgelse af konto 62 til følge.

Som det vil fremgå af foranstående omtaleaf hovedposterne på købstadregnskabets sta-tus, er de enkelte aktivposter eller grupper afaktivposter i vidt omfang rent formelt finansie-ret af ganske bestemte passivposter eller grup-per af passivposter.

Aktiverne på konto 31 og 32 finansieres så-ledes i det væsentlige af de under konto 51opførte lån samt via konto 62. Øvrige netto-formue, der forøges i takt med, at kommuner-nes gæld nedbringes med låneafdragene. Om-vendt reduceres saldoen på konto 62 med deafskrivninger, hvormed de på kontiene 31 og32 opførte anlæg årligt nedskrives.

En væsentlig del af aktiverne på kontiene 36,37 og 39 finansieres dels ved lån, dels af konto61. Jordfonden, og endelig modsvares aktivernepå konto 38 af de på kontiene 58 og 59 regi-strerede fonds.

De passivposter, der ikke kan henføres tilbestemte aktivposter, hvilket hovedsageligt vilsige konto 52 samt dele af 58 og 59, indgårsom fremmede beholdninger i kassen, der spe-cificeres under konto 60.5, medens de aktiv-poster, der ikke finansieres af bestemte passiv-

poster, i det væsentlige konto 33 samt dele afkontiene 36, 37 og 39, er finansieret ved mid-lertidige udlæg af kommunens kassebeholdning,der specificeres under konto 60.4.

Sådanne kasseudlæg og fremmede beholdnin-ger i kassen indgår ved opgørelsen af konto 60.Driftskapitalen, der i princippet omfatter denandel af kommunens egenkapital, der har tilformål at dække det likviditetsbehov, der op-står som følge af afvigelserne i tid mellem denbetalingsmæssige afvikling af driftsudgifter ogdriftsindtægter. Ifølge § 58, stk. 2, i lov omkommunernes styrelse må driftskapitalen ikkeuden tilsynsmyndighedens samtykke formind-skes. Med det formål at forøge driftskapitalen itakt med den almindelige økonomiske udvik-ling foretages der i et vist omfang henlæggel-ser over driftsbudgettets konto 25.

Da driftskapitalen bestemmes dels af de ak-tivposter, der ikke direkte finansieres af be-stemte passivposter, dels af de passivposter,der ikke medgår til finansiering af bestemteaktivposter, er specifikationen af kommunernesdriftskapital reelt en fortegnelse dels over deaktiver, der ikke endeligt er finansieret ved lån,ved fonds eller via konto 62, dels over de pas-siver, der ikke endeligt er anvendt i overens-stemmelse med deres formål. Driftskapitalenspecificeres i overensstemmelse hermed somfølger:

60.1. Kassebeholdningen, løbende bankkontim.v. (konto 34)

+ 60.2. Indtægtsrestancer (konto 35)-7-60.3. Udgiftsrestancer (konto 53)+ 60.4. Udlæg af kommunens kassebeholdning

(konto 33 samt eventuelt dele af kon-tiene 31, 32, 36, 37 og 39)

-7-60.5. Fremmede beholdninger i kassen (kon-to 52, dele af kontiene 58 og 59 samteventuelt mindre dele af kontiene 51og 61)

Driftskapitalen, der også betegnes som denregnskabsmæssige kassebeholdning, kan opfat-tes som den kassebeholdning, kommunen villehave haft, såfremt alle indtægtsrestancer ogudgiftsrestancer var betalt, og såfremt allekasseudlæg og fremmede beholdninger i kassenvar afviklet.

4. Kasseoversigten

Det nuværende system omfatter endelig enoversigt over de i årets løb stedfundne kasse-bevægelser. Denne oversigt udarbejdes imid-

15

lertid kun som bilag til regnskabet og er derforuden værdi for kommunalbestyrelsen underbudgetbehandlingen. Kasseoversigten udarbej-des på et temmelig uensartet grundlag fra kom-mune til kommune og er i dag overflødiggjortaf de totalbudgetter og -regnskaber, som kom-munerne i de seneste år har indsendt til inden-rigsministeriet.

5. Den historiske baggrund for detkøbstadkommunale system

Det købstadkommunale budget- og regn-skabssystem, der som anført er udformet i1929, er i høj grad præget af datidens sam-fundsforhold, hvor kommunerne gennemgåen-de var små, og hvor den kommunaløkonomiskeomsætning både absolut og relativt var beske-den.

Ved udformningen af et budget- og regn-skabssystem for kommuner, der ikke i almin-delighed disponerede over regnskabsteknisk ogøkonomisk ekspertise, har det derfor i syste-met været formålstjenligt at indbygge en rækkebudget- og regnskabsmæssige principper til sik-ring af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Ændringerne fra år til år i den enkelte kom-munes driftsudgifter har dengang været væsent-lig mindre end tilfældet er det i dag. Set overen årrække har anlægsaktiviteten gennemsnit-ligt været beskeden i hovedparten af kommu-nerne, men netop som følge af, at det muligeantal anlægsprojekter tidligere har været langtmere begrænset, har variationen fra år til åri den enkelte kommunes anlægsaktivitet til gen-gæld ofte været betydelig. Følgelig har anlægs-udgifter til en vis grad haft karakter af ekstra-ordinære udgifter, som der ikke har været no-get synderligt behov for at budgettere med.

I kommuner med forholdsvis beskeden skat-tekraft vil selvfinansiering af en stærkt va-rierende anlægsaktivitet ikke være nogen reelmulighed. Følgelig har der førhen været enbetydelig grad af realitet bag den opfattelse, atkommunelån optoges til finansiering af - ogrent faktisk finansierede - ganske bestemteprojekter. Konsekvensen af et eventuelt afslagpå ansøgning om samtykke til en konkret låne-optagelse ville formentlig som altovervejendehovedregel have været, at det pågældende pro-jekt ikke var bragt til udførelse.

Via udformningen af de forskellige mereeller mindre formelle sammenhænge mellem de

enkelte poster på aktivsiden og passivsiden afkommunernes status har det som tidligerenævnt været muligt for tilsynsmyndighedenat kontrollere, hvorvidt optagne kommunelånsamt de forskellige kommunale fondsmidler,fandt anvendelse efter deres formål.

Kravet om, at de kapitalfonden, nu jord-fonden, tilhørende midler rent fysisk skullevære til stede og i øvrigt kun kunne anvendestil erhvervelse af fast ejendom, har ligeledeshaft til formål at muliggøre kontrollen med,at de værdier, som kommunerne havde overta-get fra fortiden, ikke blev forbrugt.

Da den enkelte kommunes udgifter og ind-tægter både i arts- og størrelsesmæssig hen-seende har været langt mere stabile fra år tilår, end tilfældet er det i dag, har det på grund-lag af den særlige specifikation af driftskapi-talen formentlig også førhen været muligt forsåvel kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndig-heden at bedømme den enkelte kommunes lik-viditetsmæssige stilling. Såfremt forholdet mel-lem driftskapitalens forskellige komponenterhar udviklet sig i en i likviditetsmæssig henseen-de ugunstig retning, har tilsynsmyndighedenkunnet rette stillingen op ved at stille krav omøgede henlæggelser over driftsbudgettets kon-to 25 til styrkelse af driftskapitalen eller tilrestitution af kasseudlæggene, såfremt disseefter tilsynsmyndighedens skøn var blevet forstore.

6. Anvendeligheden af detkøbstadkommunale system

Såvel det købstadkommunale som det amts-kommunale budget- og regnskabssystem, der i altvæsentligt er udformet efter de samme princip-per, har i mange år været utilfredsstillende oglidet egnet som instrument for løsningen af destyrings- og planlægningsopgaver, som den of-fentlige forvaltning i dag står overfor. Detsamme er tilfældet for så vidt angår det særligesognekommunale system, der med virkning fra1. april 1970 blev tilpasset det købstadkom-munale.

De gældende regler, hvorefter kommunernekun har pligt til at opstille et driftsbudget, erhelt utilstrækkelige, fordi anlægsudgifterne idag udgør en væsentlig andel af de samledekommunale og amtskommunale udgifter.

Endvidere udfylder den foran beskrevnesystematik i købstadregnskabets status ikke

16

længere nogen reel funktion og er således kunensbetydende med en besværliggørelse af regn-skabsføringen.

Under forhold, hvor den kommunale an-lægsaktivitet er karakteristisk derved, at denenkelte kommune med års mellemrum har etenkelt projekt som f.eks. en skole eller et al-derdomshjem under udførelse, er der somforan anført en høj grad af realitet bag denopfattelse, at lån optages til finansiering afbestemte anlæg, f.eks. skolebyggeri. Især førkommunalreformens ikrafttræden den 1. april1970 var tilsynsmyndighedens regler for stad-fæstelse af afdragsvilkårene for et lån såledesi vidt omfang afhængig af formålet med denkonkrete låneoptagelse.

Under de i dag herskende forhold, hvor denenkelte kommune almindeligvis har adskilligeanlægsarbejder under udførelse samtidig, oghvor kommunen som oftest selvfinansierer envæsentlig andel af de samlede anlægsudgifter,har henføringen af de enkelte lån til bestemteprojekter mistet enhver rimelighed. Under så-danne forhold vil et eventuelt afslag på ansøg-ning fra en kommune om samtykke til en kon-kret låneoptagelse almindeligvis være ensbety-dende med, at det i låneansøgningen omhand-lede projekt selvfinansieres, eller at et andetaf den pågældende kommunes projekter ud-skydes indtil videre.

Optagelsen af det konkrete lån er såledesikke længere en forudsætning for udførelsenaf netop det bestemte anlægsarbejde, som lånetrent formelt optages til finansiering af.

Opdelingen af kommunens egenkapital i enrække forskellige komponenter, herunder denomhandlede specifikation af kommunernesdriftskapital, tager sigte på at muliggøre kon-trollen med, at de kommunale fondsmidlersamt de af kommunerne optagne lån anvendesi overensstemmelse med deres formål, men her-udover har opdelingen mere generelt til for-

mål at sikre en forsvarlig økonomisk forvalt-ning i kommunerne, herunder at de fra forti-den overtagne værdier ikke forbruges.

Allerede før kommunalreformen havde bud-get- og regnskabssystemets utilstrækkelighedført til, at flere kommuner havde udbygget sy-stemet med arbejdsplaner for investeringerneog med finansieringsplaner, og endvidere erde kommuner, der blev oprettet med gennem-førelsen af kommunalreformen pr. 1. april1970, gennemgående langt større og i såveløkonomisk som administrativ henseende langtbedre udstyrede end de tidligere kommuner.De formynderbetragtninger, der har prægetkonstruktionen af det købstadkommunale bud-get- og regnskabssystem, forekommer derfori dag lidet berettigede.

I erkendelse af det uhensigtsmæssige i fort-sat at arbejde med flere forskellige budget-og regnskabssystemer i kommuner, der medkommunalreformens ikrafttræden fik sammekommunalretlige status nedsatte indenrigsmi-nisteriet den 30. september 1968 et udvalg -udvalget vedrørende kommuneregnskaber -med den opgave at foretage en teknisk gen-nemgang af de med udarbejdelsen af et foralle kommuner fælles budget- og regnskabs-system forbundne problemer.

I sin redegørelse til indenrigsministeriet af17. april 1969 tog udvalget afstand fra tankenom at indføre et for alle primærkommunerfælles budget- og regnskabsskema allerede medvirkning for regnskabsåret 1970/71. Udvalgetshovedbegrundelse var netop, at et fælles skemapå daværende tidspunkt næsten nødvendigvismåtte blive identisk med det for købstad-kommunerne gældende overslags- og regn-skabsskema, og at dette skema er behæftet meden række væsentlige mangler. Et sådant fællesskema ville følgelig ikke have afhjulpet beho-vet for en reform af det kommunale budget-og regnskabssystem.

17

II. Kritik af de hidtil benyttede budget- og regnskabssystemer

1. Budget- og regnskabssystemets opgaver

De nuværende budget- og regnskabssystemervaretager de opgaver, som lovgivningen stil-ler. Udover den lovbestemte funktion skal bud-get- og regnskabssystemet for en offentlig virk-somhed imidlertid også kunne varetage såvelen politisk som en administrativ funktion.

Lovgivningens krav til det kommunale bud-get- og regnskabssystem fremgår først og frem-mest af den kommunale styrelseslovs § 40, dertillægger årsbudgettet såvel en finansiel somen bevillingsmæssig funktion. Medens årsbud-gettet i finansiel henseende er et overslag overde udgifter, der efter fradrag af alle andre ind-tægter end skatterne skal finansieres over denkommunale skatteudskrivning, indebærer denbevillingsmæssige funktion, at det vedtagneårsbudget er bestemmende for det følgende årskommunale forvaltning. Den bevillingsmæssigefunktion er et udtryk for det samme princip,som er indeholdt i grundlovens § 46, stk. 2,hvorefter ingen udgift må afholdes uden hjem-mel i den af folketinget vedtagne finansloveller i en af folketinget vedtagen tillægsbevil-lingslov eller midlertidig bevillingslov. Ligesombestemmelsen i grundlovens § 46, stk. 2, måstyrelseslovens § 40 fortolkes under hensynta-gen til gældende lovgivning, sædvane og for-holdets natur.

Foruden § 40 forekommer der såvel i denkommunale styrelseslov som i de kommunalestyrelsesvedtægter sådanne bestemmelser omfinansförvaltningen, som af kontrolmæssigehensyn indeholder krav til visse dele af budget-og regnskabssystemet, og endelig tilkommerdet i henhold til lovgivningen enkelte fagmini-sterier at fastsætte den regnskabsmæssige ud-formning af kontiene for sådanne udgifter,som af refusionsmæssige eller andre årsagerer af særlig interesse for de pågældende mini-sterier.

Budget- og regnskabssystemets politiskefunktion indebærer først og fremmest, at sy-stemet skal danne grundlag for kommunalbe-styrelsens beslutninger med hensyn til arten

og omfanget af de offentlige ydelser, der skalpræsteres, og med hensyn til fastsættelsen afressourceanvendelsen og valg af metoder tilfremstilling af ydelserne. Såvel formuleringenaf de kommunalpolitiske mål som tildelingenaf ressourcer og valg af tekniske metoder erpolitiske opgaver, hvorimod selve udførelsener en administrativ opgave.

Ved en vurdering af mulighederne for atudøve de politiske og administrative funktionerindenfor rammerne af de gældende budget- ogregnskabssystemer kan det være hensigtsmæs-sigt at sammenholde disse funktioner med dentredeling af opgaverne, der naturligt afledesaf budget- og regnskabsforløbets tre tidsfaser,budgetfasen, udførelsesfasen og regnskabsfasen.

De politiske opgaver løses i budgetfasen og iregnskabsfasen. I budgetfasen foretages der iforbindelse med opstillingen af budgettet enøkonomisk planlægning af de kommunalpoliti-ske mål, af ressourceanvendelsen og af de tek-niske fremgangsmåder, medens overholdelsenaf budgettet kontrolleres i regnskabsfasen.Denne kontrol omfatter såvel overholdelsenaf de enkelte bevillinger som målopfyldelsen(effektivitetskontrollen).

Udførelsen er en administrativ opgave, derforudsætter en sådan opbygning af budget- ogregnskabssystemet, at udførelsen uden vanske-lighed kan overlades til det administrative ap-parat.

De i dag anvendte budget- og regnskabssy-stemer har i hovedsagen kun søgt at løse dendel af de politiske funktioner, som omfatterbevillingskontrolopgaven i revisionsmæssig for-stand.

Ved en vidtdreven kontospecifikation og be-mærkninger til de enkelte konti kan der udle-des detaljerede oplysninger om udgifterne påde forskellige udgiftsområder. Dette muliggøren sektorministeriel overvågning af den kom-munale virksomhed med det hovedformål atsikre en formel korrekt beregning af de for-skellige specialrefusioner til kommunerne. Be-tydningen af kontrolopgaven i de hidtidige sy-

18

stemer fremgår ikke mindst af den omstændig-hed, at budgettet kun omfatter driftskontiene,hvorimod regnskabet omfatter alle kommunensudgifter og indtægter.

De hidtidige systemer har således til hoved-formål at muliggøre en overordnet kontrolmed, at de kommunale dispositioner over givnebeløb er i overensstemmelse med lovgivnin-gens bestemmelser. Derimod har hensynet tilen rationel løsning af de kommunalpolitiskeopgaver, den økonomiske planlægning af dekommunalpolitiske mål, ressourceanvendelsenog de tekniske fremgangsmåder ikke prægetudformningen af de i dag anvendte budget-og regnskabsystemer.

Det fremtidige budget- og regnskabssystemskal anvendes inden for det administrativesystem, der i 1970 blev skabt med kommunal-reformen. Det er karakteristisk for dette ad-ministrative system, at den tidligere så stærkesektoropdeling i nogen grad er afløst af enniveauopdeling på stat, amtskommuner ogkommuner. På bagrund heraf forekommer detnaturligt gradvis at erstatte det detaljeredesektorvise tilsyn med de enkelte kommunaleforvaltningsafdelinger med et budget- og regn-skabssystem, der kan danne grundlag for ensamordnet planlægning både inden for kom-munerne og amtskommunerne og mellem sta-ten og den kommunale del af den offentligesektor.

Hovedvægten i det kommunale budget- ogregnskabssystem må derfor udvides fra kon-trolopgaven til også at omfatte planlægnings-og ressourcefordelingsopgaven, jfr. herved ud-valgets kommissorium, hvorefter udvalget vedudarbejdelsen af forslag til nyt budget- ogregnskabssystem skal tage i betragtning, at sy-stemet skal kunne tjene som et egnet instru-ment for tilrettelæggelsen af en økonomisklangtidsplanlægning.

I relation til den politiske opgave, der beståri at kontrollere, at administrationen af budget-tet finder sted i overensstemmelse med de kom-munalpolitiske vedtagelser, er et budget- ogregnskabssystem, der primært er indrettet afhensyn til bevillingskontrolopgaven i revisions-mæssig forstand, ligeledes utilstrækkeligt. Syste-met må af hensyn til den politiske kontrolmed administrationen tillige åbne mulighed foren effektiv kontrol med den politiske målopfyl-delse eller effektiviteten af den kommunalevirksomhed.

Endelig har kommunens borgere, forskellige

interessegrupper, staten m.fl. brug for en rækkeoplysninger om kommunernes og amtskommu-nernes økonomi og effektivitet, der må kunneudledes af budgettet og regnskabet. For at til-godese disse behov må systemet kunne løse enoplysningsopgave, som ikke i tilstrækkelig gradtilgodeses i de detaljerede opstillinger og konto-opdelinger, der anvendes i dag. Udvalget læg-ger derfor vægt på, at budget- og regnskabs-systemet udformes således, at det bliver etvelegnet informationssystem.

2. Det hidtil anvendte driftsbudget

I henhold til § 40, stk. 1, i lov om kommu-nernes styrelse afgiver årsbudgettet i den form,hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbe-styrelsen, den bindende regel for størrelsen afnæste års kommunale skatteudskrivning og fornæste års kommunale forvaltning. Styrelseslo-ven tillægger således budgettet en finansiel ogen bevillingsmæssig funktion. Årsbudgettet in-deholder en fortegnelse over de driftsudgifter,som kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagel-sen har besluttet at afholde, og angiver end-videre størrelsen af budgetårets kommunaleskatteudskrivning, der må være fastsat således,at driftsudgifterne, inclusive afdrag på lån ogeventuelle henlæggelser, kan finansieres. Sty-relsesloven forudsætter således, at der aleneudarbejdes driftsbudgetter, herunder budgetterover de i årets løb forfaldne afdrag på lån.

At den af indenrigsministeriet autoriseredebudgetform hidtil kun har været et driftsbud-get, beror, som det nærmere er omtalt i kapitelI, på den omstændighed, at det i dag benyttedekommunale budget- og regnskabssystem er ud-formet i en tid, hvor den kommunale anlægs-aktivitet både absolut og relativt var væsentligmindre end i dag, og hvor det ikke i alminde-lighed var vanskeligt for kommunerne at opnålån. Helt op til 1960'erne var det et almindeligtanerkendt kommunaløkonomisk princip, atdriftsudgifter og afdrag på lån skulle skatte-finansieres, hvorimod anlægsudgifter principieltkunne lånefinansieres.

Dette princip har imidlertid ikke kunnet op-retholdes i de senere år, hvor de kommunaledrifts- og anlægsudgifter i takt med den al-mindelige økonomiske udvikling og udvidel-sen af den offentlige aktivitet er steget såstærkt, at lånefinansiering af de samlede kom-munale anlægsudgifter ville have været ens-betydende med en meget omfattende låntag-

19

ning i kommunerne. Følgen heraf ville for-mentlig have været betydelige finansierings-vanskeligheder for erhvervslivet samt en visbegrænsning af den økonomiske dispositions-frihed i kommunerne, hvor en stærkt voksenderente og afdragsbyrde ville have beslaglagt enstadig stigende andel af den fremtidige skatte-udskrivning.

Kommunallovskommissionen var opmærk-som på disse problemer, og ifølge § 37, stk. 4,i kommissionens udkast til forslag til lov omkommunernes styrelse, jfr. side 205 og 227i betænkning nr. 420 om kommuner og kom-munestyre, skulle budgetforslaget ledsages afoplysninger om forventede kassebevægelser idet kommende regnskabsår, af foreliggendeinvesteringsplaner og finansieringsoversigterm.v. til belysning af kommunens økonomi.Herved kunne kommunalbestyrelsen få indsigti samtlige de økonomiske forhold, der lå tilgrund for budgetoverslagets udarbejdelse, ogderved bedre vurdere rimeligheden af års-budgettet og skatteudskrivningen.

Under folketingsbehandlingen blev bestem-melsen imidlertid skærpet, idet der blev pålagtøkonomiudvalget en pligt til i det omfang, deter fornødent for en forsvarlig bedømmelse afkommunens økonomi, at ledsage budgetforsla-get med investerings- og finansieringsplaner,jfr. § 37, stk. 2, i lov nr. 223 af 31. maj 1968om kommunernes styrelse. I bemærkningernetil ændringsforslaget blev der henvist til, at denvejledning, som flerårige investerings- og finan-sieringsplaner kan give, i mange tilfælde vilvære en nødvendig forudsætning for, at kom-munalbestyrelsens medlemmer kan overskuekonsekvenserne på lidt længere sigt af såvelde bevillinger, der indeholdes i budgetforslaget,som af bevillingerne i øvrigt.

Foruden bestemmelsen i styrelseslovens § 37,stk. 2, der tager sigte på at sikre kommunal-bestyrelsen den fornødne indsigt i kommunensøkonomiske forhold og dermed forbedre grund-laget for kommunalbestyrelsens beslutningerom de foranstaltnniger, der iværksættes, er derogså gennemført bestemmelser, der forbedrermulighederne for en samordning af statens,amtskommunernes og kommunernes økonomi-ske politik. Der kan f.eks. peges på nye be-stemmelser om sektorplanlægning, omlægningaf opgave- og byrdefordelingen, forøgelse afden kommunale selvfinansiering samt tilveje-bringelse af større overensstemmelse mellembudget og regnskab for de forskelsbeløb, der

udbetales af kildeskattedirektoratet i forbin-delse med slutopgørelsen. Også sådanne sær-lige foranstaltninger som f.eks. loven om skat-teloft for 1972-73 samt aftaler med kommunerog amtskommuner om investerings- og låne-rammer m.m. er blevet iværksat med det for-mål at sikre en udvikling i kommunernes ak-tivitet, der er i overensstemmelse med almin-delige samfundsøkonomiske hensyn.

Der har således vist sig et behov for at søgenye veje for samordningen af udviklingstem-poet i den statslige og den kommunale delaf den offentlige sektor. Dette skyldes dels,at befolkningens ønsker om forbedringer harværet særligt udtalte på de kommunale ud-giftsområder, hvorfor udgiftsudviklingen i kom-munerne har været forholdsvis kraftig, delsat den kommunale sektor som følge af frem-tidige overførsler af opgaver fra staten tilkommunerne formentlig også i fremtiden viludgøre en voksende andel af den samlede of-fentlige sektor.

Følgelig er der mellem staten og kommu-nerne indledt forhandlinger om et egentligt lø-bende budgetsamarbejde, men som grundlagfor et sådant samarbejde er det i dag benyt-tede kommunale driftsbudget ganske utilstræk-keligt. En koordinering af udviklingstempoet iden offentlige sektor må forudsætte en udbyg-ning af de offentlige budget- og regnskabs-systemer, således at opstillingen af samlededrifts- og anlægsbudgetter for en flerårig pe-riode, der allerede praktiseres af staten og enrække kommuner, gøres til en pligt for samt-lige kommuner.

Den omstændighed, at kommunalbestyrelsenunder budgetlægningen begrænser sig til at ud-arbejde et ét-årigt driftsbudget, indebærer, atkommunalbestyrelsen afskærer sig fra mulighe-den for at vurdere konsekvenserne af anlægs-aktiviteten. I en periode med stærkt stigendeanlægsudgifter bliver de hermed forbundneulemper stadig mere udtalte.

Via et flerårigt drifts- og anlægsbudget fårkommunalbestyrelsen mulighed for på kortsåvel som på længere sigt at vurdere de finan-sielle konsekvenser af de udgifter, der budget-teres med for det kommende år.

Under budgetbehandlingen må kommunalbe-styrelsen bl.a. fastsætte forholdet mellem skat-teudskrivning og låntagning for det kommendeår og får derved mulighed for at vurdere virk-ningen på de fremtidige skatteudskrivningeraf den låneoptagelse, som man beslutter sig for.

20

På grundlag af det flerårige totalbudget kankommunalbestyrelsen endvidere vurdere virk-ningen på de fremtidige driftsudgifter og skat-teudskrivninger af det kommende års anlægs-udgifter og får derigennem mulighed for at af-stemme udgifterne for det kommende år underhensyntagen til de følgende års forventede fi-nansieringsmuligheder.

Da udarbejdelsen af flerårige drifts- og an-lægsbudgetter skaber langt bedre mulighed forat styre den økonomiske udvikling i kommu-nerne, er der i udvalget enighed om, at det idag benyttede driftsbudget bør erstattes af ettotalbudget, der foruden driftsudgifter ogdriftsindtægter omfatter anlægsudgifter, kapi-taludgifter og kapitalindtægter, og som endvi-dere må omfatte en periode på 4 år.

3. Posteringsprincipperne og kontoinddelingen

a. NettoposteringsprincippetDe kommunale budgetter og regnskaber er

hidtil opstillet på grundlag af nettoposterings-princippet. I overensstemmelse hermed frem-kommer saldiene på de forskellige udgiftskontiefter fradrag af sådanne indægter, der somf.eks. statsrefusion og vej- og kloakbidrag for-årsages af de pågældende udgifter. Tilsvarendeer saldiene på de forskellige indtægtskonti re-duceret med sådanne udgifter, som direkte ved-rører de pågældende indtægtsområder.

Nettoposteringsprincippet harmonerer medden statsrefusion af kommunernes udgifter, derydes i form af procentrefusion. Procentrefu-sionen, der nu er under afvikling, er stadigdominerende, og når denne refusionsform før-hen var den foretrukne, skyldes det bl.a., atdet via procentrefusioner er muligt direkte atreducere kommunernes udgifter og dermed til-skynde kommunerne til at forøge aktiviteteninden for de refusionsberettigende områder.

I forbindelse med den i 1954 foretagne revi-sion af formen for kommunernes budgetter ogregnskaber blev der foretaget en yderligereudbygning af det i forvejen benyttede netto-posteringsprincip. Udbygningen beroede for-mentlig på den omstændighed, at det alene ernettoudgifterne på de enkelte konti, der harbetydning for størrelsen af den kommunaleskatteudskrivning, jfr. omtalen i forrige afsnitaf budgettets finansielle funktion.

Efterhånden er det hidtil anvendte nettopo-steringsprincip imidlertid blevet utidssvarende.Den igangværende omlægning af refusionssy-

stemet fra procentrefusion til generelle tilskudog forskydningen fra detailtilsyn til planlæg-ningsordninger reducerer betydningen af netto-posteringsprincippet, og endvidere vil indførel-sen af bruttoposteringsprincippet formentligkunne medføre, at grundlaget for udgiftspriori-teringen i kommunerne i nogen grad forskydesfra nettoudgifterne til bruttoudgifterne.

Efter udvalgets opfattelse vil en sådan for-skydning kunne medvirke til en i samfunds-økonomisk henseende bedre udgiftsprioriteringi kommunerne, og herudover vil indførelsenaf bruttoposteringsprincippet gøre det muligtdirekte at udlede den enkelte kommunes res-sourceforbrug af budgettet og regnskabet.

Også hensynet til likviditetsplanlægningenkan tale for at forlade nettoposteringsprincippettil fordel for bruttoposteringsprincippet, idetarbejdet med at opstille likviditetsoversigterformentlig lettes, såfremt det kommende årsforventede bruttoudgifter og -indtægter i alletilfælde kan udledes direkte af budgettet.

b. KontoinddelingenI de budgetter og regnskaber, som kommu-

nerne anvender i dag, inddeles udgifter og ind-tægter primært på udgiftsområder såsom sko-levæsen, vejvæsen, socialvæsen o.s.v., der igener inddelt i underområder og afdelinger.

Foruden denne primære områdeindeling erder i de autoriserede skemaer gennemført envis sekundær inddeling af udgifter og indtæg-ter efter art såsom løn, pension, materialer afforskellig art, skatter, indtægter ved salg af el,gas, vand og varme, statstilskud o.s.v.

Denne sekundære inddeling af udgifter ogindtægter på udgifts- og indtægtsarter, der ho-vedsagelig indgår som en yderligere specifika-tion af kontoplanens områdeinddeling, er dogikke gennemført fuldt ud og forekommer i øv-rigt lidet konsekvent, idet inddelingskriteriernevarierer fra område til område. Inden for visseområder inddeles udgifterne således i enkleudgiftsarter såsom løn, materialer og fremmedetjenesteydelser, medens udgifterne inden forandre områder inddeles i sammensatte udgifts-arter som f.eks. kontorhold, rengøring og ved-ligeholdelse.

Da varetagelsen af en række opgaver indenfor undervisningsvæsenet, social- og sundheds-væsenet, vejvæsenet o.s.v. er hovedformåletmed kommunernes og amtskommunernes virk-somhed, vil den forventede udvikling i beho-vene for ydelser og præstationer inden for de

21

forskellige kommunale udgiftsområder væredet naturlige grundlag for den opgave- og ud-giftsprioritering, der under budgetbehandlingenforetages af kommunalbestyrelsen.

c. Interne posteringerI det købstadkommunale budget- og regn-

skabssystem gennemføres der i vidt omfanginterne omfordelinger af de på de forskelligekonti registrerede beløb. Forekomsten af så-danne interne poster beror på den opfattelse,at budget- og regnskabssystemet bl.a. har tilopgave at belyse omkostningerne ved de for-skellige kommunale aktiviteter. Ud over deomkostninger, der direkte kan henføres til deforskellige kommunale udgiftsområder, bela-stes disse følgelig med beregnede andele af så-danne omkostninger, som ikke direkte kan hen-føres til de pågældende områder, men somdisse områder bør bære en andel af.

Efter deres art kan de interne posteringerinddeles i to forskellige kategorier, nemlig i demålelige eller konstaterbare poster på den eneside og i de beregnede eller vilkårlige posterpå den anden.

Den første kategori af interne posteringerer karakteristisk derved, at beløbene opgørespå grundlag af konstaterbare overførsler af va-rer eller tjenesteydelser fra ét aktivitetsområdetil et andet. Eksempler på sådanne konstater-bare interne poster er afregninger for vask,som et amtskommunalt centralvaskeri har ud-ført for amtskommunens forskellige sygehuse,eller leverancer af måltider fra et hospitalskøk-ken til andre amtskommunale institutioner enddet pågældende sygehus.

Den anden gruppe af interne poster opgø-res ikke på grundlag af sådanne konstaterbareoverførsler og er derfor i langt højere gradvilkårlige. De vigtigste poster inden for dennegruppe er beregnede renter og afskrivninger,men også sådanne poster som koncessionsafgif-ter fra forsyningsvirksomhederne til kommu-nen og overførsler til de forskellige udgiftsom-råder af beregnede andele af kommunens al-mindelige administrationsudgifter henhører un-der denne kategori.

Beregnede renter og afskrivninger medreg-nes på driftsbudgettet og -regnskabet som etmål for regnskabsårets kapitalomkostninger.Afskrivningerne afspejler således principieltden værdiforringelse af de faste anlæg, der iregnskabsårets løb finder sted på grund af slidog teknisk forældelse.

De beregnede renter afspejler principielt dealternative omkostninger, der med beslaglæg-gelsen af kapitalgoder påføres kommunen påde forskellige udgiftsområder.

Den detaljerede kontoinddeling samt det om-fattende system med interne omfordelingerhar g;ort budget- og regnskabssystemet unødigtindviklet og uoverskueligt. De hidtidige drifts-budgetter og driftsregnskaber søger i virkelig-heden at løse et betydeligt antal opgaver isamme system, men sammenblandingen af denøkonomiske planlægning af hovedformålene,omkostningsmålinger af de forskellige aktivi-teter, finansieringsplanlægning og bevillings-kontrol har medført, at det er vanskeligt til-lige at løse de politiske og administrative op-gaver ved hjælp af det nuværende budget- ogregnskabssystem.

En gennemgang af de enkelte bestanddeleviser, at man i det fremtidige system i vidtomfang kan tage udgangspunkt i den nuvæ-rende kontoinddeling. Men de mange hensyn,der har ført til et alt for detaljeret og indvik-let system, bør søges varetaget på en andenmåde i det ny system, f.eks. ved at opløsebudget- og regnskabssystemet i en række mereeller mindre fritstående bestanddele.

Det kan eksempelvis nævnes, at de beregne-de renter og afskrivninger på driftsbudgettetog -regnskabet vanskeliggør bedømmelsen af definansieringsmæssige forhold. Derimod er dis-se beregnede omkostninger vigtige størrelser iforbindelse med planlægning af ændringer i defaste anlæg. Det vil derfor føre til større over-skuelighed at udelade beregnede renter og af-skrivninger af den budgetoversigt og den regn-skabsoversigt, som i første række skal varetagede finansielle funktioner, medens de nævntestørrelser må medtages i de kalkuler, i hvilkeresultatet af den økonomiske planlægning be-skrives.

d. BogføringsprincippetDe i dag udarbejdede driftsbudgetter og

-regnskaber opstilles principielt på grundlag aftransaktionsprincippet, i overensstemjnelsemed hvilket udgifter henføres til den periode,i hvilken ressourceforbruget finder sted, me-dens indtægter henføres til indtjeningsperioden.Uanset betalingstidspunktet bogføres samtligeindtægter, herunder f.eks. statsrefusionen ogde kommunale skatter, således i den periode,hvor indtægterne indtjenes; statsrefusionen så-

22

ledes i indtjeningsperioden og skatterne i denperiode, for hvilken skatterne pålignes. Til-svarende bogføres kommunernes udgifter tilf.eks. lønninger og varekøb i den periode, hvorarbejdet præsteres og vareleverancerne findersted.

Af praktiske grunde tilsidesættes transak-tionsprincippet ved betaling for leverancer efterregning i visse kommuner, hvor posteringernefinder sted på betalingstidspunktet ved hjælpaf kassekontrolapparater. De skævheder, der iregnskabsårets løb opstår som følge af afvigel-serne i tid mellem betalingstidspunkt og trans-aktionstidspunkt rettes imidlertid op i supple-mentsperioden. I denne periode, der strækkersig fra 2 til 5 måneder ind i det nye regn-skabsår, bogføres udgifter vedrørende trans-aktioner i det foregående regnskabsår, på detteårs regnskab, medens de tilsvarende udbetalin-ger posteres på det løbende års regnskab. Her-ved opnår man den periodisering af regnskabs-årets indtægter og udgifter, der bl.a. er nød-vendig af hensyn til bevillingskontrollen.

Den praktiske tilsidesættelse af transaktions-princippet, der har lettet likviditetsbudgetterin-gen, har således ikke givet anledning til væsent-lige ulemper for bevillingskontrollen. Derimoder det en ulempe, at der på grund af uensartedeposteringsprincipper i stat, amtskommuner ogkommuner, ikke er fuldstændig sammenligne-lighed mellem de offentlige budgetter og regn-skaber.

4. De hidtidige finansieringsregler

Som anført under omtalen i kapitel II af dethidtidige driftsbudget indebar den tidligere gæl-dende kommunale finansieringsregel, at drifts-udgifter inclusive renter og afdrag på lån skulleskattefinansieres, hvorimod anlægsudgifterprincipielt kunne lånefinansieres.

Også i andre henseender bærer de hidtil be-nyttede budget- og regnskabssystemer præg afat være udformet under hensyntagen til finan-sieringsbestemmelser, i overensstemmelse medhvilke visse indtægtsarter reserveres til bestemteudgiftsformål.

Således bærer statusopstillingens form ogindhold i høj grad præg af æskesystemet, dergør det muligt for tilsynsmyndigheden at påse,dels at de af kommunerne optagne lån anven-des i overensstemmelse med deres formål ogafvikles i overensstemmelse med de af til-

synsmyndigheden fastsatte regler, dels at kom-munernes egenkapital placeres i overensstem-melse med de i så henseende gældende for-skrifter.

Tilsynsmyndighedens interesse for kommu-nernes egenkapital beror på dennes afhængig-hed af selvfinansieringens omfang. I kommu-ner med en betydelig grad af selvfinansieringvil egenkapitalen gennemgående være stor ogudgifterne til renter og afdrag på lån små. Føl-gelig vil de med løsningen af de kommunaleopgaver forbundne driftsudgifter i sådannekommuner være relativt mindre end i kommu-ner med ringe selvfinansiering. Tilsynsmyndig-hedens bestræbelser på at tilskynde kommu-nerne til øget konsolidering er altid gået ud påat søge egenkapitalen forøget.

Med kommunalreformens ikrafttræden blevde tidligere gældende kontrolbestemmelser i dekommunale styrelseslove i nogen grad lempet.Fra den 1. april 1970 har kommunerne i nogetvidere omfang end tidligere frit kunnet for-bruge af opsamlede fondsmidler, og samtidigfik kommunerne adgang til uden tilsynsmyn-dighedens samtykke at optage korte lån.

De gældende bestemmelser om kommuner-nes låntagning fremgår af §§ 55 og 56 i lovom kommunernes styrelse, medens bestemmel-serne om egenkapitalens anvendelse fremgår af§§ 58 og 59.

Som det nærmere er omtalt i kapitel I, erstatus blandt andet udformet med henblik påat muliggøre tilsynsmyndighedens kontrol med,at optagne lån anvendes i overensstemmelsemed de formål, som lånetilladelserne er betin-get af. Herudover vil det af status fremgå,hvorvidt sådanne restlånesummer, som midler-tidigt måtte være anvendt på anden måde, ioverensstemmelse med § 58, stk. 3, restitueresover driftsbudgettet med mindst 1/5 årligt.

Ifølge reglerne i §§ 58 og 59 om egenkapi-talens anvendelse kan jordfondens midler somhovedregel kun anvendes til erhvervelse af fastejendom. Endvidere må driftskapitalen ikkeformindskes uden tilsynsmyndighedens sam-tykke, og endelig skal såkaldte udlæg af kom-munens kassebeholdning, der nærmere er spe-cificeret på konto 60.4, restitueres ved henlæg-gelser over driftsbudgettet med 1/5 årligt.

Disse forskellige regler stiller ret vidtgåendekrav til bogføringen i kommunerne, fordi det idetaljer må fremgå af regnskabet, hvorledes deforskellige komponenter af egenkapitalen eranvendt.

23

5. Den hidtidige status

Den kommunale status er stort set opstilletefter den i erhvervslivet anvendte model, menparallellen til erhvervsvirksomhedernes regn-skaber er i adskillige henseender misvisende.

I erhvervsvirksomhedernes interne regnska-ber er de forskellige faste anlæg i princippetopført til markedspriser, der bestemmes af an-læggenes forventede indtjeningsmuligheder ifremtiden. Størrelsen af egenkapitalen, derfremkommer som summen af de på status op-førte aktiver med fradrag af virksomhedensgæld, er derfor et nogenlunde korrekt mål forvirksomhedens værdi.

I kommunerne er problemstillingen en an-den. Bortset fra forsyningsvirksomhedernes fa-ste anlæg giver kommunale anlæg normalt ikkeanledning til fremtidige indtægter, og de påstatus opførte anlægsværdier kan da heller ikketages som udtryk for de kapitaliserede værdieraf de fremtidige nettoindtægter, som anlæggeneforventes at give anledning til. De bogførteværdier af kommunernes forskellige anlæg, dernormalt fremkommer som anskaffelsesprisenmed fradrag af de i årenes løb foretagne af-skrivninger, der i øvrigt har været foretagetefter forskellige principper, vil almindeligvisvære væsentligt højere end de priser, der kanopnås ved salg, hvilket som foran anført skyl-des, at der i en række tilfælde nok eksistereralternative anvendelsesmuligheder for kommu-nale anlæg, men da til en værdi, der er væsent-lig mindre end disse anlægs anskaffelsesværdi.

Da kommunernes bogførte anlægsværdier så-ledes gennemgående er temmelig urealistiske,bliver også egenkapitalen et ganske misvisendeudtryk for en kommunes evne til at imødegåfremtidige forpligtelser. Over driftsregnskabetforetages der løbende henlæggelser i konsoli-

deringsøjemed, men på grundlag af status erdet ikke muligt at vurdere, hvorvidt omfangetaf disse henlæggelser er rimelige.

Heller ikke for eventuelle kreditorer er sta-tus særlig vejledende, hvilket primært beror på,at der ikke på status er opført et måleligt ud-tryk for kommunens skattekraft. Bortset fraegentlige prioritetslån kan kommunelån ikkeoptages mod sikkerhed i fast ejendom. Denreelle sikkerhed for et kommunalt lån beror -hvad långiverne i dag også har erkendt - påkommunens ret til at udskrive skatter og ikkepå størrelsen af den på status figurerende egen-kapital.

Det interne mellemregningsforhold, som deni kapitel I omhandlede specifikation til drifts-kapitalen er udtryk for, gør statusopstillingentemmelig uigennemskuelig og giver i øvrigt an-ledning til et betydeligt arbejde i forbindelsemed regnskabsafslutningen. For at opgøre detbeløb, hvormed skatteudskrivningen skal bela-stes med restitutioner af foretagne kasseudlæg,må bogholderiet i overensstemmelse med spe-cifikationen til konto 60 holde styr på de i deseneste fem år foretagne kasseudlæg.

Det i status indbyggede æskesystem, der in-debærer, dels at visse midler skal holdes ad-skilt fra kommunens kassebeholdning, dels atvisse aktiv- og passivposter skal svare til hin-anden, har førhen været en velegnet sikker-hedsforanstaltning, men forekommer i dagyderst uhensigtsmæssigt. I vidt omfang tilside-sættes reglerne om udskillelse af midler frakassebeholdningen da også i praksis for at und-gå sådanne unødvendige udgifter til renter ogafdrag, som en kommunal låneoptagelse villevære ensbetydende med i det tilfælde, hvorkommunen disponerer over betydelige likvidebeholdninger.

24

III. Hovedprincipperne for det fremtidige budget- ogregnskabssystem

1. Indledning

I betænkningens inledningskapitel om ud-valgsarbejdet fremhævedes tre hovedprincipper,som udvalget i videst muligt omfang vil læggetil grund for det fremtidige budget- og regn-skabssystem. Dette bør således udformes i over-ensstemmelse med et enhedsprincip, der inde-bærer en samtidig budgettering af samtligeudgifter og indtægter for den flerårige periode,der hovedsagelig påvirkes af budgetbeslutnin-gerne.

Endvidere bør budget- og regnskabssystemetudformes i overensstemmelse med et centrali-sationsprincip, ifølge hvilket samtlige udgifterfinansieres under ét af samtlige indtægter. Prio-riteringen vil følgelig ikke være bundet af, atvisse indtægter kun kan anvendes til bestemteformål.

Endelig bør princippet om klarhed være ret-ningsgivende ved udformningen af det fremti-dige budget- og regnskabssystem.

I et budget- og regnskabssystem, der er base-ret på disse tre principper, må budgettet efterudvalgets opfattelse opstilles i form af et total-budget og et bruttobudget. Endvidere må prin-cippet om klarhed medføre en fremstillings-form, der ikke som den nuværende samler bud-getmaterialet i en enkelt budgetopstilling, menløser budgetopgaven ved hjælp af en rækkesupplerende budgetopstillinger, der tilgodesermere afgrænsede behov for budgetinformation.

For at muliggøre en samordning af de for-skellige aktiviteter udfra en helhedsbetragtningmå der udarbejdes flerårige totalbudgetter.

2. Totalbudget

Under kritikken af det gældende budget- ogregnskabssystem blev det i kapitel II, afsnit 2,fremhævet som en klar forudsætning for ud-formningen af det ny system, at såvel årsbud-gettet som de flerårige budgetoverslag må om-

fatte samtlige udgifter og indtægter. Dette skyl-des, at det kun via et sådant totalbudget ermuligt at opnå det overblik over sammenhæn-gen mellem budgettets hovedposter, der er nød-vendigt af hensyn til den økonomiske styringaf den kommunale/amtskommunale virksom-hed. Kravet om et budget, der omfatter samt-lige udgifter og indtægter, har afgørende be-tydning såvel for vedtagelsen af årsbudgettetsom for den mere langsigtede tilrettelæggelseaf den kommunale/amtskommunale virksom-hed, der finder sted i forbindelse med fler-årsbudgetteringen.

Den omstændighed, at årsbudgettet opstillessom et totalbudget vil forbedre prioriterings-grundlaget. Den voksende selvfinansiering ikommunerne og amtskommunerne medfører, atdrifts- og anlægsudgifterne nødvendigvis måbetragtes under ét. Endelig forudsætter styrin-gen af likviditeten, at budgettet omfatter samt-lige de dispositioner, der har likviditetsmæssigekonsekvenser. Eksempelvis vil det i det fler-årige totalbudget være muligt at følge de likvi-ditetsmæssige forskydninger, der opstår, fordivisse udgifter, der på langt sigt skal finansieresover skatteudskrivningen, via salgsindtægtereller ved optagelse af lån, midlertidigt må fi-nansieres ved forbrug af kommunens/amtskom-munens likvide aktiver.

De på årsbudgettet opførte anlægsudgiftervil påvirke driftsudgifterne på de efterfølgendeårs budgetter, idet anlægsudgifter har afledtevirkninger i form af udgifter til drift og ved-ligeholdelse. De overvejelser, der foretages for-ud for investeringsbeslutningerne, må derfornaturligt finde sted på baggrund af et flerårigttotalbudget.

At budgettet efter udvalgets opfattelse børopstilles som et flerårigt totalbudget skyldessåledes, at et sådant budget kan tilvejebringeoversigt over de af anlægsaktiviteten afledededriftsudgifter og andre betydningsfulde sam-

25

menhænge mellem hovedposter i forskelligebudgetperioder, hvilket er en forudsætning foren langsigtet tilrettelæggelse af den samlededrifts- og anlægsaktivitet.

3. Bruttobudget

Efter udvalgets opfattelse bør de fremtidigebudgetter og regnskaber endvidere baseres pået bruttoposteringsprincip, hvilket vil sige, atudgifter og indtægter opføres og specificeresuafhængigt af hinanden. Dette princip vil, somnævnt i kapitel II, afsnit 3. a., ligesom total-budgetprincippet kunne bidrage til en forbed-ret udgiftsprioritering og en bedre tilrettelæg-gelse af den likviditets- og finansieringsmæssigeudvikling.

Forskellen mellem nettoposteringsprincippetog bruttoposteringsprincippet bliver i øvrigtmindre som følge af de løbende omlægningeraf refusionssystemet fra procentrefusion til ge-nerelle tilskud, idet disse omlægninger inde-bærer, at udgifterne på de af omlægningen be-rørte udgiftsområder, ændres til bruttoudgifter.

Hvad enten budgettet opstilles som et brutto-budget eller et nettobudget, vil procentrefusio-nen dog påvirke udgiftsprioriteringen i kommu-nerne og amtskommunerne. I det omfangprocentrefusionen bevares, vil indførelsen afbruttoposteringsprincippet derfor først og frem-mest skabe større klarhed i budgetopstillingen.Endvidere vil indførelsen af bruttoposterings-princippet lette likviditetsbudgetteringen, idetbruttoudgiften og den heraf afledede procent-refusion, der i betalingsmæssig henseende af-vikles på forskellige tidspunkter, på bruttobud-gettet opføres hver for sig.

Som en yderligere fordel ved bruttoposte-ringsprincippet kan det endelig anføres, at ind-førelsen af dette princip gør det muligt direkteat udlede den enkelte kommunes samlede res-sourceforbrug af budgettet og regnskabet. Imodsætning til bruttobudgettet giver det i daganvendte nettobudget et fortegnet billede afpersonaleforbruget og af de lønudgifter, somdelvis refunderes af staten.

4. De svenske kommunale og amtskommunalebudget- og regnskabssystemer

I de første måneder af 1972 udarbejdede ar-bejdsgruppen et udkast til et nyt budget- ogregnskabssystem for kommuner og amtskom-muner. Dette udkast, der er udarbejdet under

hensyntagen til de hovedretningslinier for detfremtidige budget- og regnskabssystem, som derpå daværende tidspunkt var tilslutning til i ud-valget, er i ret vid udstrækning baseret påde kommunale og amtskommunale budget- ogregnskabssystemer, der i de senere år er indførti Sverige.

Hovedretningslinierne for det af de svenskeprimærkommuner anvendte budget- og regn-skabssystem, den såkaldte K-plan, blev i åreneomkring 1960 udformet af den Kapitalredo-visningskommitté, der i 1950 blev nedsat af desvenske kommuneforbund med det formål delsat »söke definiera kapitalbegreppet i den kom-munala hushållningen och fastställa värde-rings- og avskrivningsnormer för kommunernasfasta tillgångar, dels att i anslutning därtillföretaga en översyn av tillämpat budget- ochbokföringssystem.«1)

Fra omkring midten af 1960'erne er primær-kommunerne overgået til budgettering og regn-skabsføring efter K-planen, der i dag benyttesi langt den overvejende del af de svenskekommuner.

K-planen er i alt væsentligt udformet pågrundlag af det industrielle regnskabssystem.Dette fremgår dels af princippet om henføringaf udgifterne til omkostningssteder, som indde-les i hoved- og hjælpeomkostningssteder, imel-lem hvilke der finder interne afregninger sted,dels af de vurderings- og afskrivningsnormer,som er indbygget i systemet.

Der er en betydelig grad af frihed for desvenske kommuner til at bestemme det om-fang, i hvilket der oprettes omkostningsstederog foretages omkostningsfordelinger. Der erimidlertid eksempler på, at budgettet i svenskekommuner fremstår som en samling detaljeredeomkostningskalkuler både for anlægs- og drifts-aktiviteter, der forudsætter en stærk specifika-tion af omkostningsstederne.

I sidste halvdel af 1960'erne blev der inden-for Svenska Landstingsförbundet udarbejdet etnyt landstingskommunalt budget- og regn-skabssystem, den såkaldte L-plan, der i begyn-delsen af 1970'erne er taget i brug i de sven-ske landtingskommuner.

L-planen afviger i en række henseender fraK-planen. F.eks. arbejdes der i K-planen i

*) Jfr. Kapitalredovisningskommitteens betænknin-ger: Kommunernas Kapitalredovisning, Kristian-stad 1956, og Kommunernas Budget og Räken-skaper, Stockholm 1962.

26

langt videre omfang med interne posteringer,end tilfældet er det i L-planen, og endvidereer den normalkontoplan eller kontoramme, derer fundamentet i såvel K-planen som L-planen,i nogen grad forskellig i de to systemer. Ikkedesto mindre er hovedideen den samme i deto systemer. Blandt andet arbejder begge sy-stemer med en tredeling af posteringer på ud-giftsområder, omkostningssteder og udgifts/indtægtsarter.

Årsagen til, at man i Sverige har indført nyekommunale og amtskommunale budget- ogregnskabssystemer, er blandt andet, at de tid-ligere anvendte budgetter og regnskaber efter-hånden bestod af et meget betydeligt antaldetailposter, som kommunalbestyrelsen underbudgetbehandlingen gennemgik én for én. Un-der et sådant system er kommunalbestyrelsentilbøjelig til i for høj grad at beskæftige sigmed detaljer, hvorved den afskæres fra at op-fylde sin hovedopgave, at fastlægge hovedret-ningslinierne for udviklingen i kommunens for-skellige aktiviteter under nøje hensyntagen tilkommunens økonomiske formåen.

Endvidere medførte det tidligere anvendtebudget- og regnskabssystem, der i adskilligehenseender synes at have mindet om de her ilandet benyttede, næsten automatisk et over-forbrug. Dette skyldes, at budgetkontrollen un-der et sådant system hovedsagelig består i atpåse, hvorvidt bevillingerne på de enkelte kontier overskredet eller ej. Frygten for overskridel-ser medfører, at alle ansvarlige bevillingshaverebestræber sig på at skabe skjulte reserver påbudgettet, og frygten for, at eventuelle bespa-relser skal give anledning til fremtidige ned-skæringer, medfører særdeles uøkonomiske be-stræbelser på at undgå besparelser.

Af disse årsager har man derfor tilstræbt ihøjere grad at lade vurderingen af ressource-forbruget ske på de enkelte omkostningssteder,d.v.s. institutioner og forsyningsvirksomheder,eller hovedafdelinger indenfor disse, under hen-syntagen til det antal ydelser som forventes atskulle præsteres.

Med indførelsen af de nye budget- og regn-skabssystemer tilsigtede man i Sverige at mu-liggøre såvel en bedre planlægning som styringog kontrol af den kommunale og amtskommu-nale virksomhed. Systemet er derfor udformetsåledes, at principperne i de såkaldte præsta-tions- og programbudgetteringssystemer grad-vis kan indføres.

5. Præstations- og programbudgettering

Under behandlingen af problemerne vedrø-rende udformningen af de enkelte konti harudvalget været opmærksom på den i udlandetstedfundne udvikling i retning af en stigendeanvendelse af de budgetteringsformer, der gårunder navnet præstationsbudgettering og pro-grambudgettering. Ikke mindst i USA og Sve-rige har denne udvikling, der tilstræber at for-bedre budgettet som styrings- og planlægnings-redskab, præget det offentliges budget- og regn-skabsvæsen.

Forsøg i så henseende er ikke af helt nydato, idet der allerede i 1930'rne blev udfor-met principper, i overensstemmelse med hvilkebudgetter i amerikansk offentlig forvaltningkunne stimulere og udvikle effektivitetsbestræ-belserne.

Det bærende princip i præstationsbudgetterin-gen er hensynet til en rationel forvaltnings-udøvelse, hvorimod hensynet til en mere lang-sigtet vurdering og tilrettelæggelsen af aktivi-teten har haft afgørende betydning for formu-leringen af det såkaldte programbudgetterings-princip, der i løbet af 1960'erne har fundet envis udbredelse, først i USA og senere i Sverige.

Principielt er det således forskellige hensyn,som de to systemer søger at tilgodese, mensamtidig har systemerne det træk til fælles, atbegge søger at vurdere budgettets resultatsidei forhold til omkostningerne.

I det traditionelle budget er det alene res-sourceforbruget, der vurderes. Omkostningeropdeles som oftest på omkostningsarter, derigen fordeles på ansvarsområder og eventuelttillige på de af de enkelte ansvarsområder om-fattede afdelinger og omkostningssteder.

I præstations- og programbudgetteringenknyttes der herudover en direkte forbindelsemellem indsatsen af ressourcer og de resultater,de indsatte ressourcer forventes at medføre.

Den afgørende forskel mellem præstations-og programbudgetteringen vedrører dels for-muleringen af de forventede resultater af bud-gettet, dels den videre anvendelse af forholdetmellem omkostninger og resultater, hvor pro-grambudgetteringen i modsætning til præsta-tionsbudgetteringen sigter mod prioritering mel-lem formålene.

a. PræstationsbudgetteringPræstationsbudgettering er karakteristisk ved

en udformning af kontoplanen, der gør det

27

muligt at fordele de med kommunens virksom-hed forbundne omkostninger på de af kom-munen præsterede kvantitative ydelser. I bud-gettet og regnskabet bliver det derved muligtat beregne omkostningerne pr. præsteret enhed.

Grundlaget for præstationsbudgetteringen erderfor en opstilling af forskellige præstations-mål, d.v.s. mål for de håndgribelige resultateraf kommunens forskellige aktiviteter. Indenforvejvæsenet og biblioteksvæsenet kan præstatio-nerne eksempelvis defineres som henholdsvisantal m2 vedligeholdt vej og antal bogudlån.

På grundlag af sådanne præstationsmål sø-ges omkostningsudviklingen bestemt under denforudsætning, at omkostningerne varierer i taktmed præstationsomfanget. Under denne for-udsætning kan omkostningerne på de forskel-lige udgiftsområder direkte beregnes på grund-lag af de aktivitetsplaner, der bringes til ud-førelse i løbet af budgetåret, og der fremkom-mer herved en klar forbindelse mellem sektor-planlægningen og budgettet.

Da præstationsbudgetteringen gør det muligtat beregne omkostninger pr. præsteret enhed,muliggør dette budgetteringsprincip tillige envurdering af udviklingen i enhedsomkostnin-gerne på de forskellige udgiftsområder. Så-danne vurderinger kan gennemføres enten i

form af sammenligninger gennem tiden eller iform af sammenligninger fra kommune til kom-mune. Endvidere vil det være muligt at beregnede enhedsomkostninger, som alternative løsnin-ger vil medføre. Beregninger af enhedsomkost-ningerne, der er det centrale element i præsta-tionsbudgetteringen, fører således frem til enøkonomisk effektivitetsvurdering og -kontrol.

Anvendelsen af præstationsmål kunne eksem-pelvis på hjemmesygeplejeområdet ske på føl-gende måde: der foreligger en stastistik/progno-se for udviklingen i antallet af hjemmesyge-plejebehandlinger eller antal plejetimer. Prin-cippet i præstationsbudgetteringen er herefter,at kommunens budget baseres på en prognoseover antal behandlinger multipliceret med dengennemsnitlige udgift pr. behandling. Til atyde denne behandling er ansat eller påtænkesansat et givet antal personer, der får udbetaltløn af kommunen. Det fremtidige behov forpersonale vil være afledt af den forventede ud-vikling i antallet af behandlinger.

Da personaleforbruget ikke udvikler sig isamme takt som antallet af behandlinger (enansat har kapacitet til flere behandlinger), erdet alene »øvrige driftsudgifter« som f.eks.medicinforbrug m.v., der er beregnet som enenhedsudgift.

Eksempel på anvendelse af præstationsmål

Hjemmesygepleje 1975,76 1976 77

Antal behandlinger pr. år 16.800 18.600Antal ansatte 5 6Lønudgifter 390.000 468.000Øvrige udgifter pr. behandling 8,90 8,90

Samlede udgifter i alt 540.000 633.000

1977,78

19.0006

480.0008,90

1978 79

19.5006

495.0008,90

649.000 668.000

De usikkerhedsmomenter, der gør sig gæl-dende i denne sammenhæng, knytter sig ieksemplet særligt til begrebet behandling. Noglepatienter kræver en mere kvalificeret plejeind-sats end andre. Således kan forskellen i udgif-terne pr. behandling dække over en forskel ikvaliteten eller omfanget af indsatsen overforden enkelte patient. Med hensyn til de i be-regningen anvendte lønudgiftsbeløb er det afafgørende betydning for præstationsbudgette-ringens anvendelighed, at lønningerne går tilpersonale, der er beskæftiget med hjemme-sygepleje. I det omfang andre opgaver løsesaf det samme personale, herunder administra-tions- og hjælpefunktioner, afsvækkes mulig-

hederne for sammenligninger mellem kommu-nerne, medmindre disse øvrige opgaver vare-tages på nogenlunde ensartet måde i alle kom-muner.

Uanset, at præstationsbudgettet i forhold tildet rene omkostningsbudget indebærer væsent-lige fordele, er det imidlertid en svaghed vedsystemet, at det ikke opfylder det krav omgenerel anvendelighed, der må stilles til etkommunalt og amtskommunalt budget- ogregnskabssystem.

På adskillige udgiftsområder vil det såledesvære vanskeligt at opstille egnede præstations-mål, og endvidere vil det i almindelighed værevanskeligt at foretage entydige omkostningsfor-

28

delinger på præstationerne. Sammenhængenmellem omkostninger og præstationer vil derforvære mindre enkel, end præstationsbudgette-ringsprincippet forudsætter.

Det er herudover en svaghed ved præsta-tionsbudgetteringen, at de i dag kendte præsta-tionsmål er upræcise, og at variationer frakommune til kommune i enhedsomkostninger-ne for samme præstation derfor helt eller del-vis kan bero på kvalitetsforskelle. Hertil kom-mer, at den eksisterende statistik over kommu-nale præstationer ikke er tilstrækkelig udviklettil, at præstationsbudgettering kan gennemføresi nævneværdigt omfang.

Af de foran anførte årsager kan udvalgetikke anbefale præstationsbudgettering som etegentligt led i det fremtidige budget- og regn-skabssystem. Ikke desto mindre bør budget- ogregnskabstallene i videst muligt omfang ledsa-ges af kvantitative mål for det forventede ogfaktiske aktivitetsomfang, idet grundlaget foren vurdering og forklaring af omkostningsud-viklingen derved forbedres, jfr. kapitel VII, 10.om præstationsoversigter.

b. ProgrambudgetteringMedens præstationsbudgettering bygger på

forholdsvis enkle principper, må programbud-gettering snarere karakteriseres som et idé-grundlag og en række principper for en videre-udvikling af budgettet til et mere hensigtsmæs-sigt prioriteringsredskab.

Det traditionelle budget giver ikke i sig selvstøtte til en rationel ressourcefordeling. Detteskyldes dels, at budgettet normalt ikke afspej-ler de resultater eller den effekt, som en givenressourceanvendelse forventes at give anledningtil, dels at der i budgetterings vurderingernekun i begrænset omfang indgår overvejelservedrørende alternative løsningsmetoder. Bud-gettering i traditionel forstand er stort set ens-betydende med en stillingtagen til størrelsenaf ressourceanvendelsen på de forskellige ud-giftsområder.

I modsætning hertil fremhæver programbud-getteringsprincippet prioriterings- og planlæg-ningsopgaven, og i det praktiske udviklingsar-bejde med programbudgetteringen har manderfor arbejdet med forskellige principper foren omstrukturering og udbygning af det tra-ditionelle budget.

Et program omfatter samtlige de aktiviteter,

der er nødvendige for at sikre opfyldelsen afet givet formål, men da inddelingen i sådanneansvarsområder som undervisning, trafik o.s.v.i vid udstrækning er udtryk for en formålsop-deling, er programbudgetteringen ikke en er-statning for, men snarere en udbygning af op-delingen på ansvarsområder.

De forskellige programmer formuleres iprincippet uafhængigt af den organisatoriskeopbygning, idet programmerne afgrænses ioverensstemmelse med de formål, der søgestilgodeset. Uanset, at et program kan opfyldesved en medvirken fra flere forskellige forvalt-ningsgrene, er programmet alene formålsbe-stemt og går dermed på tværs af den organi-satoriske opbygning.

Programbudgetteringen kan derved medvir-ke til at fremme det samarbejde på tværs affaglige sektorer, som er påkrævet ved løsnin-gen af de vigtige planlægnings- og prioriterings-opgaver i kommuner og amtskommuner.

Da programbudgetteringen har til formål atskabe grundlag for en vurdering af forholdetmellem ressourceindsats og forventet effekt påde enkelte områder, bygger programbudgetterin-gen på anvendelsen af økonomiske kalkuler,der søger at isolere sammenhængen mellemomkostninger og forventet resultat til det en-kelte projekt. Da egentlige nytte-omkostnings-beregninger eller benefit-cost analyser hidtilkun har fundet begrænset anvendelse, vil denfortsatte udvikling af denne beregningsteknikspille en væsentlig rolle for udbredelsen af pro-grambudgetteringsprincippet.

Foruden en bred formålsopdeling af budget-tet, gennemføres der en mere detaljeret indde-ling i delprogrammer, herunder en inddeling iprogramelementer eller projekter. Indenfor denprogramstruktur, der dermed opbygges, kan detpå flere forskellige formålsniveauer overvejesat kombinere eller erstatte aktiviteter med hin-anden.

Ved at basere budgettet på en formålsstruk-tur forbedres grundlaget for de politisk-økono-miske overvejelser, der fører frem til budget-vedtagelsen. Derimod giver programopbygnin-gen ikke i sig selv nogen anvisning på virknin-gerne af en given fordeling af ressourcerne.

Som eksempel på programbudgetteringsprin-cippets anvendelse kan nævnes pasning af 5-6årige børn. Indpasset i en programstruktur vildette formål få følgende placering:

29

har været en afgørende forudsætning for ud-valgets overvejelser. På den anden side har desynspunkter, der danner grundlag for program-teorierne i ret høj grad påvirket udformningenaf den af udvalget udarbejdede kontoplan, forhvilken der nærmere redegøres i kapitel IV.

6. Transaktionsprincippet

Efter udvalgets opfattelse bør det i det eksi-sterende driftsregnskab anvendte transaktions-princip fastholdes som det hovedprincip, i over-ensstemmelse med hvilket udgifter og indtæg-ter bogføres i det fremtidige budget- og regn-skabssystem. Denne opfattelse begrundes førstog fremmest med hensynet til budgetlægningenog budgetkontrollen. Da det primært er trans-aktionerne, der under budgetlægningen er gen-stand for kommunalbestyrelsens/amtsrådets ogadministrationens overvejelser, iværksættes bud-getlægningen og budgetkontrollen mest hen-sigtsmæssigt på grundlag af transaktionsprin-cippet.

Transaktionsprincippets indhold er dog ikkeganske klart, specielt ikke for så vidt angårindtægtssiden på budgettet. I rendyrket formmåtte princippet således føre til, at f.eks. uer-holdelige skatter skulle fradrages i de forud-gående regnskabsår, hvor beløbene faktiskskulle have været betalt.

Transaktionsprincippet må under alle om-stændigheder kunne fraviges i det omfang, kravi lovgivningen fordrer det. Dette gælder så-ledes afregningen af restskat i henhold til kil-deskattelovens § 64, stk. 3, litra c, hvorefterdet overskydende forskelsbeløb udbetales med1/36 pr. måned, første gang ved begyndelsenaf april måned i det kalenderår, der følgerefter det år, hvori slutskatten beregnes.

To af udvalgets medlemmer, J. Børglum Jen-sen og Palle Mikkelsen, er endvidere af denopfattelse, at en indtægtsplanlægning bedstgennemføres ved at henføre indtægterne til de

30

I forbindelse med løsning af dette program-element kan kommunalbestyrelsen overvejeforskellige foranstaltninger. Det kan eksempel-vis dreje sig om

1) Udbygning af børnehavekapaciteten (nyeinstitutioner).

2) Mere intensiv udnyttelse af den eksiste-rende børnehavekapacitet, jfr. undersø-gelser, der tyder på, at samtlige tilmeldtebørn aldrig er i børnehave på samme tid.

3) Udbygning af den kommunale dagpleje-ordning.

4) Udbygning af børnehaveklassekapacitetenpå skolerne eller mere intensiv udnyttelseaf den eksisterende lokale/pædagogkapa-citet.

5) Tilskud til familier med børn i alderen5-6 år for at afstå fra at benytte eksem-pelvis en børnehaveplads.

I overvejelserne må indgå de fordele ogulemper af økonomisk og anden karakter, derer forbundet med gennemførelsen af den en-kelte foranstaltning set i forhold til det formål,der ønskes tilgodeset, nemlig pasning af 5-6årige børn. Ligeledes må der tages hensyn til deinstitutionelle bindinger, der eksisterer på om-rådet, f.eks. normer og standarder.

Under udvalgets overvejelser vedrørende ho-vedprincipperne for det fremtidige budget- ogregnskabssystem har det været den fremher-skende opfattelse, at det på baggrund af debegrænsede erfaringer med hensyn til den kon-krete udformning og anvendelse af program-budgetteringssystemet ikke vil være muligt atindføre et sådant system i fuldt omfang. Enmedvirkende årsag hertil er, at en række akti-viteter, der omfattes af det kommunale bud-get, på samme tid erstatter eller støtter flereandre aktiviteter, hvorfor et konsekvent gen-nemført programbudgetteringsprincip vil ledetil en kontoplan, der indeholder flere overlap-ninger. Herved brydes det klarhedsprincip, der

tidspunkter, hvor de forfalder til betaling. Dettevil ikke være meget forskelligt fra en konte-ringspraksis, der på indtægtssiden følger et be-talingsprincip.

Et enkelt medlem af udvalget, Oluf Ing-vartsen, ønsker at fremhæve det ulogiske i atanvende forskellige posteringsprincipper forudgifter og indtægter.

7. Forsyningsvirksomhederne

a. Forsyningsvirksomhedernes takstpolitikPrincipperne for de kommunale forsynings-

virksomheders takstfastsættelse har fra tid tilanden været genstand for overvejelser, og in-denrigsministeriet har afgivet en række udtalel-ser i anledning af klager over forskelsbehand-ling som følge af en takstpolitik - fortrinsvisvedrørende fjernvarmeforsyning - der måtteantages at indebære, at almindelige kommu-nale udgifter finansieres via taksterne. Mini-steriet har herunder - bl.a. med støtte i skatte-lovgivningen og tidligere prislovgivning - frem-hævet, at en kommune ikke kan belaste skatte-udskrivningen med udgifter til nedbringelse aftaksterne, idet dette ville bevirke en ulovligbegunstigelse af enkelte borgere eller enkeltegrupper af borgere, medens omvendt en kom-mune heller ikke kan føre en takstpolitik, derved at tilstræbe overskud øver direkte indfly-delse på den kommunale skatteudskrivning.Ministeriet har imidlertid samtidig fremhævet,at det i det konkrete tilfælde er yderst vanske-ligt at afgøre, hvorvidt princippet om neutra-litet i forhold til skatteudskrivningen er tilside-sat. Dette skyldes, at taksterne på det enkelteforsyningsområde ofte må fastsættes underhensyntagen til behovet for hel eller delvisselvfinansiering af fremtidige anlægsarbejder,og at neutralitet i forhold til skatteudskrivnin-gen derfor ikke kan opretholdes fra år til år,men kun over en vis årrække.

Under drøftelserne i udvalget af problemer-ne omkring takstfastsættelsen har det væretfremhævet, dels at driftsvirksomhederne ikkeblot burde omfatte gas, el, vand, varme ogspildevandsanlæg med betalingsvedtægt, menogså renovation og kollektiv trafik, dels at enrække kommuner i forbindelse med takstfast-sættelsen betragter driftsvirksomhederne underét. Opfattelsen er her den, at forsyningsvirk-hederne må drives ud fra synspunkter, der ta-ger mere vidtgående samfunds- og forbrugs-

mæssige hensyn, end det er muligt for privatevirksomheder.

Udvalget har ikke ment at burde tage stil-ling til spørgsmålet om forsyningsvirksomhe-dernes prispolitik, men har alene kunnet kon-statere, at der gennem den stedfundne udvik-ling og i øvrigt også gennem nyere prislov-givning er skabt nogen usikkerhed med hen-syn til retstilstanden på det nævnte område.På grundlag af foreliggende oplysninger omdriftsvirksomhedernes økonomi har udvalgetdog konstateret, at kommunerne som altover-vejende hovedregel synes at følge en takstpoli-tik, der er neutral i forhold til skatteudskriv-ningen. Dette gælder naturligvis ikke for alleoffentlige værker, f.eks. kollektive trafikfore-tagender eller lignende, der ikke kan opnå til-strækkelige takstindtægter til dækning af om-kostningerne.

Med hensyn til de konteringsprincipper, derskal fastsættes for driftsvirksomhederne, er detdog fremhævet i udvalget, at det er af afgøren-de betydning at fastholde den principielle op-fattelse, at det kommunale budget bør opstillesefter et centralisationsprincip, således at desamlede udgifter i budgettet finansieres underét af de samlede indtægter. Dette udelukkerimidlertid ikke, at der af det nye budget- ogregnskabssystem kræves, at dette f.eks. til brugved eventuelle politiske beslutninger om for-holdet mellem skatteudskrivning og takstpolitikgiver et klart billede af forsyningsvirksomhe-dernes økonomi, og at systemet i videst muligtomfang gør det muligt at foretage enhver nød-vendig eller ønskelig analyse.

b. Det foreslåede systemEn klarlæggelse af, om værkernes økonomi

skal hvile i sig selv, d.v.s. at der over en år-række er balance mellem de samlede udgifterpå den ene side og de via taksterne opkrævedeindtægter på den anden, kan regnskabstekniskrealiseres derved, at de i regnskabsåret opståedeforskelle mellem de enkelte forsyningsvirksom-heders samlede udgifter og indtægter registre-res på status som særlige mellemregningsposter,der tages i betragtning i forbindelse med takst-fastsættelserne for senere regnskabsår.

Såfremt de samlede drifts- og anlægsudgifteroverstiger regnskabsårets indtægter, må for-skellen udredes af kommunen, der således hosforsyningsvirksomheden opnår et tilgodehaven-de, der må afvikles over de følgende års tak-

31

ster. De kommunale udlæg for forsyningsvirk-somhederne, der på status måtte have været op-samlet vedrørende tidligere regnskabsår, måsåledes i forbindelse med takstfastsættelsen fordet kommende år indgå i beregningsgrundlagetmed en vis andel.

Efter udvalgets opfattelse bør fastsættelsenaf denne andel være overladt til kommunalbe-styrelsen, der derved opnår en vis indflydelsepå den takt, i hvilken kommunens udlæg af-vikles over taksterne.

Beregningsgrundlaget ved takstfastsættelsenvil imidlertid fortsat være de omkostninger,som produktionen og leveringen af forsynings-virksomhedens ydelser forventes at give anled-ning til. I omkostningerne indgår en andel afkommunens udlæg vedrørende forsyningsvirk-somheden samt en til markedsrenten svarendeberegnet rentesats af dette udlæg.

Såfremt forsyningsvirksomhedens indtægteromvendt i et regnskabsår overstiger de samle-de drifts- og anlægsudgifter, registreres diffe-rencen på kommunens status som en »gæld« tilforsyningsvirksomheden. I det omfang et så-dant beløb ikke straks kan modregnes i et til-godehavende, som kommunen i forvejen harhos forsyningsvirksomheden, må beløbet i defølgende år afvikles derved, at indtægten viataksterne sættes lavere end de samlede drifts-og anlægsudgifter. I dette tilfælde må forsy-ningsvirksomheden tilregnes en til markedsren-ten svarende beregnet rente af sit tilgodeha-vende hos kommunen.

Via det foran skitserede system vil det afkommunens status fremgå, hvorvidt der i tid-ligere regnskabsår har været balance mellemforsyningsvirksomhedernes udgifter og indtæg-ter. Et kommunalt tilgodehavende hos forsy-ningsvirksomheden vil være ensbetydende med,at forsyningsvirksomhedens udgifter gennem-gående har oversteget forsyningsvirksomhedensindtægter, medens det omvendte ville have væ-ret tilfældet, såfremt der på kommunens statuser opført en gæld til forsyningsvirksomheden.

Efter det nugældende system er der som tid-ligere anført intet til hinder for, at der forlodsover forsyningsvirksomhedernes konti henlæg-ges beløb til hel eller delvis finansiering affremtidige anlægsudgifter. Med den skærpelseaf kravene til kommunernes selvfinansiering,der i fremtiden må forventes, vil kommunerneformentlig i stigende grad benytte denne ad-gang.

Inden for rammerne af det foran skitserede

system vil sådanne opsamlede overskud i hvertfald på langt sigt automatisk komme værkernetil gode.

Endelig bør sådanne interne poster som f.eks.koncessionsafgifter til kommunerne efter ud-valgets opfattelse udgå af det fremtidige bud-get- og regnskabssystem.

Et enkelt medlem af udvalget, Oluf Ingvart-sen, mener, at det bør overlades til den enkeltekommune og amtskommune at afgøre, om denvil vælge det af udvalget foreslåede system,hvor det af den finansielle status fremgår, hvor-vidt der i tidligere regnskabsår har været ba-lance mellem forsyningsvirksomhedens udgif-ter og indtægter, eller vil vælge den fremgangs-måde, at disse mellemregningsforhold holdesuden for den finansielle status, og i stedet op-føres på et særligt bilag. Den sidstnævnte frem-gangsmåde vil ifølge dette medlems opfattelsemedføre, at den finansielle status bliver kla-rere og svarer bedre til udvalgets principielleopfattelse, at det kommunale budget bør op-stilles således, at de samlede udgifter finan-sieres af de samlede indtægter (afskaffelse afæskeprincippet).

Oluf Ingvartsen ønsker endvidere at præ-cisere, at i de tilfælde, hvor omkostningsdæk-ningssynspunktet ikke kan lægges til grundeller ikke af den enkelte kommune eller amts-kommune ønskes lagt til grund ved takstfast-sættelsen, f.eks. på grund af, at det ikke ermuligt at opnå tilstrækkelige takstindtægter tildækning af omkostningerne, vil beregnings-metoden ikke bygge på de samlede omkostnin-ger, incl. renter og afskrivning, men på engrænsebetragtning, hvor der alene indgår va-riable omkostninger. Kommunen/amtskommu-nen sammenholder ved en sådan grænsebetragt-ning forventede ændringer i omkostningernesom følge af udvidelse eller indskrænkning afforsyningsmængden med de tilsvarende forven-tede ændringer i takstindtægterne og tilligemed andre samfundsmæssige fordele og ulem-per.

8. Budget- og regnskabssystemetshoved bestanddele

De nuværende budget- og regnskabssystemerbestår i alt væsentligt af en enkelt kontoopstil-ling, indenfor hvilken en række forskelligartedebudget- og regnskabsopgaver som f.eks. over-skudsopgaven, omkostningsfordelingsopgaven,

32

registreringsopgaven og kontrolopgaven søgesløst.

Den omstændighed, at sådanne forskellig-artede opgaver søges løst indenfor rammerneaf ét og samme registreringssystem og én en-kelt opstillingsform, har i væsentlig grad bi-draget til den uklarhed, der præger de i dagbenyttede budgetter og regnskaber.

Så forskelligartede budget- og regnskabsop-gaver som planlægningsopgaven, omkostnings-fordelingsopgaven og kontrolopgaven m.v. stil-ler selvsagt særlige krav til de rammer, somdanner grundlag for bearbejdningen og præ-sentationen af budget- og regnskabsoplysnin-gerne. Ikke mindst stiller den fremtrædendeplacering, der i det fremtidige budget- og regn-skabssystem tildeles planlægningsopgaven, sær-lige krav til såvel budgetteringsarbejdet som tilden form, hvori budgetforslaget forelægges forkommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Efter udvalgets opfattelse tilgodeses prin-cippet om klarhed i budgetopstillingen bedstgennem en opdeling af budget- og regnskabs-systemet i en række hovedbestanddele, derhver for sig danner grundlag for de registre-ringer, som løsningen af mere afgrænsede deleaf den samlede planlægningsopgave nødven-diggør, og som tilsammen danner en hensigts-mæssig opstillingsform for det samlede budget.

De hidtil benyttede budgetopstillinger børefter udvalgets opfattelse afløses af et system,i hvilket budgetteringen finder sted indenforrammerne af følgende hovedbestanddele:

1. Sammendrag af budget/regnskab2. Mellemregninger mellem budget/regnskab

og status3. Finansiel status4. Hovedoversigt over budget/regnskab5. Specifikationer til budget/regnskab6. Bilag og bemærkninger

a. Likviditetsoversigtb. Personaleoversigtc. Investeringsoversigtd. Fortegnelse over kommunens/amts-

kommunens faste ejendomme m.v.

Opdelingen i disse hovedbestandele har tilformål at lette løsningen af de forskellige bud-get- og regnskabsopgaver. Ved at anvende dissebestanddele i forlængelse af hinanden, vil kom-munalbestyrelsen og amtsrådet efter udvalgetsopfattelse kunne opnå den fornødne baggrundfor tilrettelæggelsen af den samlede kommu-nale/amtskommunale virksomhed.

Udover disse obligatoriske oversigter vilbudgettet kunne ledsages af diverse frivilligeoversigter, jfr. kapitel VII.

Det overblik over den økonomiske udvik-ling, der danner grundlag for en række prin-cipielle politisk-økonomisk overvejelser og af-vejninger, kan man i det gældende systemkun opnå via en sammenfatning af driftsbud-gettet på de enkelte hovedbestanddele. I mod-sætning hertil baseres sammendraget af bud-gettets centrale udgifts- og indtægtsposter i detfremtidige system på et budgetmateriale, deromfatter samtlige udgifts- og indtægtsposter,d.v.s. et totalbudget, der er opstillet i over-ensstemmelse med bruttoposteringsprincippet.

a. Budget- og regnskabssammendragetBudgetsammendraget må udformes under

hensyntagen til de økonomiske vurderinger ogafvejninger, der ønskes foretaget på grundlagaf den generelle oversigt over budgettet.

Såfremt hovedvægten lægges på den finan-sielle afprøvning af budgettet, må materialetpå budgetsammendraget koncentreres på så-danne hovedposter, som bedst muligt belysermulighederne for at skabe finansiel balance.

Såfremt hovedvægten derimod lægges påden overordnede prioritering af de forskelligesektorer eller aktivitetsområder, må budget-sammendraget opstilles på grundlag af en for-måls- eller programopdeling.

1) FinansieringshensynetSåfremt kommunalbestyrelsen/amtsrådet i

princippet bør bestræbe sig på at overholdebestemte finansieringsnormer, må der i detbudgetsammendrag, der danner grundlag forden finansielle vurdering, indgå sådanne nøgle-tal, som kan belyse, hvorvidt disse normer eroverholdt.

Som det fremgår af kapitel II, var det indtilfor få år siden et almindeligt anerkendt kom-munalt finansieringsprincip, at driftsudgifterskulle skattefinansieres, hvorimod anlægsudgif-ter principielt kunne lånefinansieres. Den forkommunerne gældende skatteudskrivningsnormindebar derfor, at den kommunale skatteud-skrivning mindst skulle svare til driftsudgifternemed till»g af afdrag på lån og med fradrag afalle andre driftsindtægter end skatterne.

Som tidligere anført har denne norm forskatteudskrivning i kommunerne og amtskom-munerne ikke kunnet opretholdes i de senere

33

år, idet en til de samlede anlægsudgifter sva-rende låneoptagelse på kort sigt ville have for-stærket de samfundsøkonomiske balancepro-blemer, og på længere sigt have skabt økono-miske vanskeligheder for kommunerne selv.

Som følge heraf er selvfinansiering af kom-munale anlægsudgifter blevet stadig mere al-mindelig, og under indtryk af de i de senereår indførte kvantitative begrænsninger af kom-munernes og amtskommunernes låntagning,må det forudses, at selvfinansiering af kommu-nale anlægsudgifter fremtidig bliver den alt-overvejende hovedregel.

Udvalget har derfor søgt at vurdere fordeleog ulemper ved at bevare en budget- og regn-skabsopstilling, i hvilken der, gennem anven-delsen af et overskudsbegreb, er indbygget ennorm for den kommunale skatteudskrivning.

En eventuel sådan skatteudskrivningsnorm bli-ver dog uundgåeligt mindre entydig end før i ti-den. Da låneoptagelsen for den enkelte kom-mune i ret høj grad er blevet en udefra givenstørrelse, må sådanne udgifter, som i det langeløb er uden indflydelse på den kommunale/amtskommunale skatteudskrivning, ofte midler-tidigt finansieres over skatteudskrivningen.

Med den modifikation, at en eventuel skatte-udskrivningsnorm alene skulle angive størrel-sen af det finansieringsbehov, der kun endeligtkan dækkes via den kommunale skatteudskriv-ning, har udvalget overvejet det i eksempel1 skitserede sammendrag af det kommunaleog amtskommunale budget og regnskab. Dadette sammendrag skal opstilles for en flerårigperiode, kan der via dette foretages en vurde-ring af skatteudskrivningsnormens overholdelseindenfor flerårsperioden som helhed.

Skatteudskrivningsnormen angives i eksemp-let af forskellen mellem udgifter og indtægteri den første sammentælling, medens de øvrigeposter på langt sigt vil være skatteudskrivnin-gen udvedkommende. Den nødvendige skatte-udskrivning på 86,5 mio. kr. overstiger i detpågældende år skatteudskrivningsnormen med5,1 mio kr.

Til støtte for den i eksemplet skitserede op-stillingsform er det under drøftelserne i udval-get fremhævet, at den er velegnet i forbindelsemed vurderingen af de økonomiske konse-kvenser af de planlagte aktiviteter. Via poster-ne til og med den første sammentælling kon-fronteres de udgifter, der skal skattefinansieres,med den skatteudskrivning, som de budgette-rede udgifter nødvendiggør. Kommunalbesty-

Eksempel 1. Udkast til sammendrag af detkommunale og amtskommunale årsbudget

og regnskabUdgifter Indtægter

mio. kr.

Driftsvirksomhed 219,0 144,8Anlægsvirksomhed 14,9 -Forskellige indtægter 7,7

Sum 233,9 152,5

Forskydninger i restancerog tilgodehavender m.v. .. 27,0 31,0

Forsyningsvirksomhederne:Drift 14,3 15,8Anlæg 0,7

Jordforsyning 16,0 4,5Lånevirksomhed 3,4 5,0

Sum 295,3 208,8

Skatter - 86,5Balance 295,3 295,3

Forskydning i balancekonto:Kommunale skatter 86,5Drifts- og anlægsudgifter .. 233,9Driftsindtægter 152,5 81,4

Forøgelse af balancekonto =overskud på drifts- og

anlægsbudgettet 5,1

reisen får dermed mulighed for at foretageen direkte afvejning af nytten af de budget-terede udgifter på den ene side og ulemperneved den af disse udgifter afledede skatteud-skrivning på den anden. Når den samledeskatteudskrivning placeres til sidst på oversig-ten, beror dette på den omstændighed, at deti dag er skatteudskrivningen, der må skabebalance på det samlede budget.

Som en yderligere fordel ved opstillingen ieksempel 1 kan det fremhæves, at samtlige deposter, der medfører forskydninger på kommu-nens status, er samlet for sig mellem de to sam-mentællinger.

I eksempel 1 fremgår den stedfundne for-øgelse eller formindskelse af kommunens egen-kapital af specifikationen til opstillingen. Spe-cifikationen er medtaget for at lette sammen-ligningen af nettoudgifterne vedrørende regn-skabsårets løbende drifts- og anlægsaktivitetermed den skattebyrde, som disse aktiviteter gi-ver anledning til. En eventuel forøgelse afegenkapitalen er ensbetydende med, at det helteller delvis har været nødvendigt at skatte-finansiere sådanne poster, som på langt sigt

34

er skatteudskrivningen uvedkommende, me-dens en eventuel formindskelse af egenkapita-len omvendt er udtryk for, at en del af de lø-bende drifts- og anlægsaktiviteter via statusoverføres til endelig finansiering af skatteyder-ne i tidligere eller senere regnskabsår.

På trods af de fordele, som en opstillings-form efter de i eksempel 1 skitserede retnings-linier vil indebære, lider opstillingen dog sam-tidig af den svaghed, at den ikke i tilstrække-ligt omfang tilgodeser mulighederne for at gen-nemføre en overordnet prioritering og planlæg-ning af den kommunale/amtskommunale virk-somhed.

2) PrioriteringshensynetSåfremt sammendraget skal danne grundlag

for egentlige prioriteringsmæssige overvejelser,må der af sammendraget kunne udledes oplys-ninger om det samlede ressourceforbrug på deforskellige aktivitetsområder.

Efter udvalgets opfattelse bør hensynet tilden overordnede prioritering af den kommu-nale og amtskommunale virksomhed tillæggesen endog meget betydelig vægt. Som følge her-af bør budget- og regnskabssammendraget ividest muligt omfang udformes i overensstem-melse med det i kapitel III. 5. omhandlede pro-gram- eller formålsprincip.

Såfremt budget- og regnskabssammendragetopstilles på grundlag af en formålsinddeling,der direkte kan udledes af hovedkontoindde-lingen i budgettet og regnskabet, tilgodeseshensynet til den langsigtede planlægning, fordider derved åbnes mulighed for en afvejning afressourceindsatserne til de enkelte hovedfor-mål ud fra en økonomisk helhedsvurdering.Indenfor hvert hovedudgiftsområde vil der meddet formål at gennemføre en økonomisk effek-tivisering af den løbende virksomhed, kunneforetages mere specificerede omkostningsvur-deringer på grundlag af præstationsanalyser.

Opdelingen af den samlede kommunale ogamtskommunale virksomhed tilrettelægges na-turligt i overensstemmelse med den inden forsamfundsplanlægningen almindelige inddelingaf virksomheden i den fysiske planlægning, iplanlægningen af de direkte servicefunktionerover for borgerne og i den økonomiske plan-lægning.

Denne inddeling fører naturligt frem til føl-gende tre hovedprogrammer eller formål:

Teknisk forvaltning i videre forstandServiceforvaltningØkonomisk forvaltningAf de tre hovedformål omfatter gruppen

»teknisk forvaltning i videre forstand«, der igenunderinddeles i

byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger,forsyningsvirksomhed ogvejvæsen og kollektiv trafik m.v.,

de aktiviteter, der i vid forstand bidrager til atskabe de nødvendige fysiske rammer for be-folkningens eksistens i lokalsamfundet. Hoved-gruppen »serviceforvaltning«, der underindde-les i grupperne

skolevæsen og kulturel virksomhed,sygehusvæsen ogsocial- og sundhedsvæsen,

omfatter de kommunale aktiviteter, der har tilformål at tilgodese befolkningens samfunds-mæssige behov.

Disse seks programmer underbygges i prin-cippet hver for sig eller indgår som bestanddeleaf sektorplaner, der igen danner grundlag forbudgetteringen. Der åbnes herved mulighedfor, at det system af sektorplaner, der er underopbygning i disse år, på en let og gennemskue-lig måde kan samordnes med budgetlægningengennem en økonomisk langtidsplanlægning ikommuner og amtskommuner.

Endelig omfatter hovedgruppen »økonomiskforvaltning«, der underinddeles i grupperne

administration og planlægning,renter og afdrag på lån ogfinansiering,

de foranstaltninger, der dels skaber forudsæt-ningen for, dels har til formål at styre denfysiske og samfundsmæssige udbygning.

På grundlag af denne hovedopdeling børhovedoversigten i kommunernes og amtskom-munernes budgetter og regnskaber efter ud-valgets opfattelse udformes i overensstemmel-se med opstillingen i eksempel 2.

Et medlem af udvalget, Aage Jensen, ønskerdog at tilkendegive, at han er af den opfattelse,at de hensyn, der taler for eksempel 1 somhovedoversigt, vejer tungere end de hensyn,der taler for eksempel 2 som hovedoversigt.

Aage Jensens hovedindvending mod eksem-pel 2 er, at der heri sker en sammenblandingaf regnskabsposter og statusposter, hvilket nød-vendiggør et ekstra regnskabsskema til at ud-rede sammenhængen mellem regnskab og sta-tus, jfr. senere. Herved kompliceres regnskabs-systemet unødigt.

3* 35

I selve kontofortegnelsen er drifts- og an-lægsudgifterne på de enkelte udgiftsområderopført i umiddelbar fortsættelse af hinanden,hvorfor drifts- og anlægsudgifterne ikke direktefremgår af den detaljerede kontoplan. Som føl-ge heraf er posterne på hovedoversigten pri-mært delt op på driftsvirksomhed og anlægs-virksomhed, der foruden hovedgrupperne »tek-niske forvaltning i videre forstand« og »ser-

viceforvaltning« tillige omfatter drifts- og an-lægsudgifterne vedrørende den kommunale ogamtskommunale administration.

I lighed med oversigten i eksempel 1 erskatteudskrivningen, via hvilken der skabes ba-lance på det samlede budget, anbragt nederstpå sammendraget, men bortset herfra afvigerde to oversigter i temmelig høj grad fra hin-anden.

I sammenligning med opstillingen i eksempel1 må det formentlig erkendes, at den af ud-valget anbefalede opstillingsform er behæftetmed visse mangler. I oversigten sker der såle-des en sammenblanding af de poster, der hen-holdsvis vedrører og ikke vedrører kommu-nens status, hvilket gør det vanskeligt i hoved-oversigten umiddelbart at vurdere statusposter-nes betydning for fastsættelsen af den kommu-nale skatteudskrivning, herunder hvorvidt endel af årets drifts- og anlægsudgifter finansieresved forbrug af kommunens aktiver eller veden forøgelse af kommunens gældsbyrde.

Sammenholdt med de fordele, der i plan-lægnings- og prioriteringsmæsisg henseendeknytter sig til sammendraget i eksempel 2, erdisse ulemper dog efter udvalgets opfattelsemindre afgørende og kan i øvrigt afhjælpes,såfremt der efter sammendraget indføjes enoversigt over mellemregningerne mellem bud-gettet/regnskabet på den ene side og kommu-nens status på den anden.

En sådan oversigt, der klart isolerer de tilstatus overførte poster, fremgår af eksempel 3.

Efter oversigten i eksempel 3 indføjes den idet følgende underafsnit c omhandlede status-oversigt, således at det samlede sammendragaf kommunens/amtskommunens budget ogregnskab i alt består af 3 oversigter, budget-sammendraget i eksempel 2, oversigten overmellemregningerne med den finansielle statusi eksempel 3 og statusoversigten i underaf-snit c.

b. Hovedoversigt, specifikationer samt budget-og regnskabsbilag

Foruden det i underafsnit a omhandledesammendrag bør der i budgettet og regnskabetindgå en hovedoversigt, i hvilken udgifter ogindtægter er fordelt på de af det autoriseredebudget- og regnskabsskema omfattede konti ogunderkonti. Hovedoversigten, der fremgår afbilag 2, vil være det naturlige grundlag for denmere detaljerede prioritering af de kommunale

36

og amtskommunale udgifter i budgetåret ogbudgetoverslagsårene og har således primærttil formål at tilgodese varetagelsen af budget-og regnskabssystemets politiske funktion.

I det specificerede budget- og regnskab erhovedoversigtens driftsudgifter og -indtægteryderligere specificeret på udgifts- og indtægts-arter og på de underkonti, hvormed kommu-nalbestyrelsen/amtsrådet måtte ønske at sup-plere den autoriserede underkontoinddeling. Ispecifikationerne er anlægsudgifterne endviderefordelt på de enkelte arbejder.

Af hensyn til bevillings- og budgetkontrol-len må regnskabsspecifikationerne som et mini-mum svare til specifikationerne på budgettet.

I modsætning til hovedoversigten, der i detvæsentlige tilgodeser løsningen af budget- ogregnskabssystemets politiske funktion, har detspecificerede budget og regnskab navnlig tilformål at tilgodese løsningen af den admini-strative funktion.

Endelig bør budgettet og regnskabet ledsa-ges af bemærkninger med mere detaljerede op-lysninger om de på budgettet og regnskabetopførte udgifter og indtægter. Efter udvalgetsopfattelse bør der i bilagene indgå en obliga-torisk fortegnelse over de kommunen/amtskom-

munen tilhørende faste ejendomme, en obliga-torisk oversigt over det i kommunen/amtskom-munen ansatte personale og den forventedeudvikling i dette, en obligatorisk investerings-oversigt, der er specificeret på de enkelte an-lægsarbejder, samt i bemærkningerne til bud-gettet en obligatorisk likviditetsoversigt, i hvil-ken de forventede ind- og udbetalinger forde-les på delperioder som f.eks. måneder.

Efter kommunalbestyrelsens/amtsrådets be-stemmelser kan der herudover i bemærkninger-ne indgå diverse præstations- og effektivitets-mål, takstkalkulationsoversigter samt oplysnin-ger om den økonomiske planlægning, der liggertil grund for årsbudgettet og budgetoverslagene.Endelig kan der i bemærkningerne til de en-kelte poster gives oplysninger af særlig bevil-lingsmæssig betydning.

c. Principperne for statusopstillingenI kapitel II er der nærmere redegjort for

manglerne ved de i dag benyttede statusover-sigter. Der blev bl.a. der givet udtryk for, atden omstændighed, at den kommunale statuser opstillet efter den i erhvervslivet anvendtemodel, bidrager til at vanskeliggøre løsningen

37

af de primære budget- og regnskabsopgaver ikommunerne og amtskommunerne.

Det vil således ikke være muligt at opstilleen kommunal status, af hvilken der på sammemåde som af status for en erhvervsvirksomhedkan udledes nogenlunde pålidelige oplysningerom egenkapitalen. De oplysninger om konsoli-dering, soliditet og kreditværdighed m.v., dertraditionelt udledes af status, må derfor i detomfang, det overhovedet er af interesse, til-vejebringes på anden måde.

De pågældende oplysninger vil kunne tilveje-bringes på et langt mere rationelt grundlag,såfremt det kommunale totalbudget dækker enflerårig periode. Vurderingen af den fornødneskatteudskrivning og konsolidering samt afkommunens kreditværdighed vil i så fald kun-ne foretages på grundlag af den forventede ud-vikling i kommunens økonomi.

Det bliver derved muligt at foretage en gen-nemgribende ændring af principperne for sta-

tusopstillingen. Det i status indbyggede æske-system kan afskaffes, hvilket bl.a. indebærer,at opdelingen af egenkapitalen i opsamletdriftsoverskud, anlægs- og fornyelsesfonds,driftskapitalen, jordfonden og øvrige nettofor-mue kan elimineres, og bestemmelsen i § 58 ilov om kommunernes styrelse ophæves.

Som anført i kapitel II udgår afskrivninger idet fremtidige budget- og regnskabssystem.Også beregnede renter vil som hovedregel ud-gå. Dermed bortfalder begrundelsen for at ak-tivere anlægsudgifterne på status, der derforyderligere kan forenkles. Den status, der efterudvalgets opfattelse bør indgå i det fremtidigebudget- og regnskabssystems obligatoriske over-sigter, er skitseret i nedenstående opstilling.Det er én af denne statusoversigts funktionerat muliggøre periodiseringen af udgifter ogindtægter til de regnskabsår, de vedrører, samtat vise kommunens/amtskommunens tilgodeha-vender, likvide aktiver samt gæld.

FINANSIEL STATUS

A ktiver:Kassebeholdning xØvrige likvide aktiver xIndtægtsrestancer vedr. statsrefusion xDiverse tilgodehavender xUdlæg vedr. forsyningsvirksomhederne xUdlæg vedr. jordforsyningen cBalance x

PassiverLån xAnden gæld xUdgiftsrestancer x

Balancekonto xBalance x

Foruden denne regnskabsmæssige status børder udenfor det egentlige regnskabssystem op-stilles forskellige bilag. Der bør således udar-bejdes en fortegnelse over legater, deposita oggarantiforpligtelser samt over de kommunentilhørende faste ejendomme med angivelse afmatr. nr., beliggenhed, anskaffelsessum, vur-deringssum, areal og anvendelse. Endviderevil det være nødvendigt at udarbejde særskilteregnskaber over sådanne anlægsarbejder, somstrækker sig over flere regnskabsår.

9. Flerårsbudgettering

Konsekvenserne af de beslutninger, der træf-fes i forbindelse med den årlige budgetvedta-gelse, vil ofte række ud over den af årsbudget-tet omfattede periode. Mulighederne for enhensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kommu-nale og amtskommunale aktivitetsudvikling børderfor vurderes på grundlag af en flerårsbud-

gettering, der således vil forbedre beslutnings-grundlaget for årsbudgettet. Herved forbedrestillige kommunalbestyrelsens/amtsrådets mulig-hed for at øve inflydelse på aktivitetsudviklin-gen.

I kapitel VI redegøres der nærmere for ud-valgets forslag om flerårsbudgettering i kom-munerne og amtskommunerne.

10. Principperne for kontoinddelingen

I de nuværende budget- og regnskabssyste-mer fordeles udgifter og indtægter primært påsådanne udgiftsområder som skolevæsen, vej-væsen, socialvæsen m.v. Foruden denne pri-mære inddeling er der gennemført en vis se-kundær inddeling af udgifter og indtægter påsådanne arter som løn, materialer af forskelligart, forskellige kategorier af skatter og afgiftero.s.v. Denne opbygning af kontosystemet falderi vidt omfang naturligt sammen med de kom-

38

munale og amtskommunale funktioner og medden ansvarsfordeling, der er fastlagt i styrelses-vedtægterne.

Efter udvalgets opfattelse bør den fremtidigekontoinddeling dog baseres på en højere gradaf systematik og konsekvens, således at det bl.a.bliver muligt at foretage tværgående uddrag afbudgettet og regnskabet.

Som anført i betænkningens indledning harudvalget foretaget en undersøgelse af de bud-get- og regnskabssystemer, der anvendes i desvenske kommuner og amtskommuner, jfr. ka-pitel III, afsnit 4. og bilag 1. Den systematiskeopbygning af kontoplanen i overensstemmelsemed decimalklassesystemet gør det i disse sy-stemer muligt at gennemføre en trinvis opde-ling af såvel udgiftsområder som udgifts- ogindtægtsarter. I det som bilag 1 optrykte ud-kast af 12. april 1972 er der nærmere rede-gjort for de tekniske problemer i forbindelsemed en konsekvent udformning af kontoind-delingen i overensstemmelse med decimalklas-

sesystemet. Efter udvalgets opfattelse ville ensystematisering af kontoinddelingen efter de iudkastet skitserede retningslinier imidlertid gi-ve anledning til meget betydelige tekniske van-skeligheder, hovedsagelig på grund af det me-get betydelige antal cifre, som kontonummereti et sådant system består af.

Den af udvalget foreslåede kontoinddeling,for hvilken der nærmere redegøres i kapitel IV,er mindre stringent og detaljeret end de sven-ske. Indenfor rammerne af det foreslåedesystem vil det dog efter udvalgets opfattelsevære muligt at udnytte de væsentligste fordeleved en konsekvent anvendelse af decimalklas-sesystemet i forbindelse med kontoopbygnin-gen. Samtidig vil fordelene ved den budgette-ring og regnskabsføring på afdelinger og om-kostningssteder, der er karakteristisk for desvenske budget- og regnskabssystemer, efter-hånden som dette bliver teknisk muligt, kunneudnyttes indenfor rammerne af det foreslåedesystem.

39

IV. Forslag til ny kontoplan for kommuner og amtskommuner

1. Indledning

I kapitel III er der redegjort for udvalgetsovervejelser vedrørende hovedprincipperne fordet nye budget- og regnskabssystem.

Det nye budget- og regnskabssystem skalanvendes i det administrative system, der blevresultatet af kommunalreformen i 1970. Dettesystem er karakteriseret ved en tilpasning afden offentlige forvaltning bort fra et stærktsektorpræget system med et detaljeret tilsynaf de enkelte kommunale forvaltningsafdelin-ger udøvet af de forskellige statsstyreiser og tilen mere niveaupræget opbygning af den offent-lige forvaltning, således at der gives plads foren tværgående afvejning og sammenkobling afforvaltningsopgaverne ved hjælp af planlæg-ning.1)

En tilsvarende omlægning fra specialtilskudtil generelle tilskud understreger denne ændringfra sektorsystem til niveausystem.

I et sådant administrativt system må hoved-vægten i et budget- og regnskabssystem natur-ligt lægges på systemets egenskaber med hen-syn til løsning af prioriterings- og økonomise-ringsopgaverne.

Budget- og regnskabssystemet må med andreord kunne indgå som et naturligt led i en lang-sigtet økonomisk planlægning i kommunerne,jfr. udvalgets kommissorium.

Den programstruktur, der ifølge kapitel IIIbør være bestemmende for formålsinddelingeni det fremtidige budget- og regnskabssystem,bryder derfor med den hidtidige udformningaf kontoplanen, der i høj grad har været be-stemt af de enkelte fagministeriers sektorvisestyring og kontrol med de enkelte kommunersforvaltningsområder.

2. Fordele og ulemper ved en fælles kontoplanfor kommuner og amtskommuner

Da kontoplanen i videst muligt omfang bør

*) I Perspektivplanredegørelsen 1972-1987 (PP II)peges direkte på, at en sådan omlægning er på-krævet.

tilpasses de opgaver, der varetages af de for-skellige kommunegrupper, kunne det forekom-me hensigtsmæssigt at udarbejde tre forskelligekontoplaner, en amtskommunal, en primær-kommunal samt en særlig kontoplan for Kø-benhavns og eventuelt Frederiksberg kommu-ner.

Udvalget har imidlertid valgt at udarbejdeen for alle kommuner og amtskommuner fæl-les kontoplan, hvor de kommunale og amts-kommunale opgaver er indplaceret i det sammekontosystem. Den omstændighed, at der i ensådan fælles kontoplan må indgå en rækkekonti, der enten udelukkende finder anvendelsei amtskommunerne eller kommunerne, gørikke nødvendigvis kontoplanen uoverskuelig,såfremt de specielle amtskommunale postersamles for sig på de enkelte konti eller på an-den måde gives en let kendelig markering.

Efter udvalgets opfattelse vil indførelsen afen fælles kontoplan for kommuner og amts-kommuner indebære en række fordele, dermere end opvejer ulemperne for den enkeltekommune og amtskommune ved den nogetmindre overskuelighed, som den fælles konto-plan er ensbetydende med i sammenligningmed individuelt affattede kontoplaner for deforskellige kommunegrupper.

En fælles kontoplan vil gøre det muligt atudarbejde noget mere detaljerede sammendragaf budgetter og regnskaber for kommunerneog amtskommunerne under ét, end man i daghar mulighed for. Dermed forbedres mulighe-derne for at belyse de økonomiske forhold iden kommunale sektor og dermed i den offent-lige sektor som helhed.

Sådanne budget- og regnskabssammendragfor den samlede kommunale sektor vil ikkemindst være af værdi som et led i det i de se-neste år indledte budgetsamarbejde mellem sta-ten og kommunerne. Den intensivering af dettebudgetsamarbejde, der antagelig bliver nødven-dig i de kommende år, kan kun vanskeligt gen-nemføres uden ensartede budget- og regnskabs-sammendrag.

40

Ikke blot af hensyn til dette budgetsamar-bejde, men også for at skabe større sammen-lignelighed fra kommune til kommune, vil enensartet konteringspraksis i kommuner og amts-kommuner være af betydelig værdi. Efter ud-valgets opfattelse bør der i forbindelse medindførelsen af det af udvalget udarbejdede bud-get- og regnskabssystem pålægges kommunerog amtskommuner pligt til at følge de af inden-rigsministeriet udarbejdede regler for konte-ringspraksis.

Som nævnt i betænkningens indledning skaludvalget i denne forbindelse anbefale, at der afindenrigsministeriet nedsættes et permanentbudget- og regnskabsråd med deltagelse af re-præsentanter for kommuner, amtskommunerog staten, der løbende kan afgive indstillingertil indenrigsministeriet dels om de af udviklin-gen nødvendiggjorte ændringer i kontoplanen,dels om sådanne konteringsregler, som rådetmåtte anse for formålstjenlige at foreskrive.

3. Kontoplanens opbygning

a. HovedkontoinddelingenI overensstemmelse med det i kapitel III. 8.

a. 2. anførte opdeles den kommunale og amts-kommunale virksomhed i budgettet og regnska-bet på de tre hovedopgaver, teknisk forvaltningi videre forstand, serviceforvaltning og økono-miforvaltning.

Udgifter og indtægter vedrørende disse trehovedopgaver fordeles på følgende 9 hoved-konti:

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltnin-ger.

1. Forsyningsvirksomhed.2. Vejvæsen og kollektiv trafik m.v.3. Skolevæsen og kulturel virksomhed.4. Sygehusvæsen.5. Social- og sundhedsvæsen.6. Administration og planlægning.7. Renter og afdrag på lån.8. Finansiering.

Af disse hovedkonti omfatter hovedkontiene0 til 2 udgifter og indtægter vedrørende dentekniske forvaltning i videre forstand, hoved-kontiene 3 til 5 serviceforvaltningen, og ho-vedkontiene 6 til 8 økonomiforvaltningen.

Udover disse 9 hovedkonti omfatter regn-skabet endelig kommunens/amtskommunens fi-nansielle status, der registreres under hoved-konto 9, jfr. i øvrigt bilag 2 og 3.

b. Inddelingen i konti og underkontiPå de enkelte hovedkonti fordeles udgifter

og indtægter igen på konti og underkonti. Dasåvel kontoinddelingen som underkontoindde-lingen gennemføres med anvendelse af 2 cifre,består det samlede kontonummer af 5 cifre,hvoraf det første ciffer angiver hovedkontoen,det 2. og 3. ciffer kontoen og det 4. og 5. cif-fer underkontoen.

Kontiene under hovedkontiene 0 til 6, derhar ulige cifre i kontonummerets 3. position, erforbeholdt registreringen af driftsudgifter ogdriftsindtægter og betegnes derfor driftskonti.Driftskontiene, kontiene under hovedkonto 7.Renter og afdrag på lån, samt kontiene 8.11.Generelle tilskud, og 8.13. Skatter, er de konti,hvortil der i forbindelse med vedtagelsen afårsbudgettet som hovedregel tages konkret be-villingsmæssig stilling.

Kontiene under hovedkontiene 0 til 6, derhar lige cifre i kontonummerets 3. position, erforbeholdt registreringen af anlægsudgifter ogbetegnes derfor anlægskonti.

Da der på lidt længere sigt eksisterer en retnøje sammenhæng mellem drifts- og anlægsud-gifterne på det enkelte udgiftsområde, mådrifts- og anlægsudgifterne i forbindelse medflerårsbudgetteringen budgetteres under ét. Iden udarbejdede kontofortegnelse er drifts- oganlægskontiene vedrørende samme udgiftsom-råde derfor placeret i umiddelbar fortsættelseaf hinanden.

Kapitalposterne omfatter de forventede ellerfaktiske til- og afgange på statusregnskabetskonti. De kapitalposter, der budgetteres somnettoafgange eller -tilgange, registreres på kon-tiene 8.00. til 8.08. I modsætning hertil er detbruttoforskydninger, der registreres på konto8.10. Optagne lån (jfr. statuskonto 9.06.). Detteberor på, at afdrag på lån, der i bevillingsmæs-sig henseende behandles som en driftspost, regi-streres på konto 7.01., hvorimod lån optaget iregnskabsårets løb registreres på konto 8.10.Endelig registreres såvel nettoforskydninger påkonto 0.02. Jordforsyningsvirksomhed, som sal-diene under hovedkonto 1 vedrørende de en-kelte forsyningsvirksomheders samlede drifts-og anlægsvirksomhed som kapitalposter, derenten indebærer forøgelser eller formindskelseraf de på status aktiverede udlæg vedrørendedisse virksomheder.

41

c. Driftskontienes hovedstrukturDriftsudgifter og -indtægter på de respektive

kommunale og amtskommunale udgiftsområ-der registreres som anført på de underkontiunder hovedkontiene 0-6, der har ulige cifre ikontonummerets 3. position. Den enkelte kon-to underinddeles som anført i et varierendeantal underkonti, der identificeres via yder-ligere to cifre.

Den enkelte underkonto dækker typisk demed driften af en bestemt institutionstype for-bundne udgifter og indtægter, jfr. f.eks. under-kontiene 3.01.00. Folkeskoler, 3.09.00. Biblio-teker, 5.09.00. Kommunale vuggestuer og5.11.00. Kommunale børnehaver.

På disse underkonti registreres udgifter ogindtægter vedrørende driften af samtlige insti-tutioner af den pågældende kategori, såledesf.eks. på konto 3.01.00 udgifter og indtægtervedrørende driften af samtlige kommunens fol-keskoler. Dette harmonerer med den i de fle-ste større kommuner anvendte praksis, hvor-efter udgifter og indtægter vedrørende institu-tioner af samme type budgetteres og regn-skabsføres under ét.

En yderligere specifikation på de enkelteinstitutioner er ikke obligatorisk, men såfremten sådan specifikation af de samlede udgifterog indtægter vedrørende f.eks. folkeskolerneforekommer ønskelig, kan denne specifikationgennemføres på de følgende underkonti; forfolkeskolernes vedkommende således på under-kontiene 3.01.01 til 3.01.49.

Den statsrefusion, som udgifterne vedrøren-de bestemte institutionstyper giver anledningtil, opføres ikke som en indtægt på de respek-tive underkonti, men samles under den pågæl-dende konto på en særlig underkonto, der påsamtlige konti er tildelt cifrene 99. På dennemåde lokaliseres den af kommunerne og amts-kommunerne oppebårne procentrefusion udenbesvær i de kommunale og amtskommunalebudgetter og regnskaber, idet procentrefusio-nen altid og udelukkende forekommer under

kontonumre med cifrene 99 i fjerde og femteposition.

d. Artsspecifikationen af driftskontieneSamtlige femcifrede driftskonti under hoved-

kontiene 0 til 6 specificeres, medmindre andeninddeling er foreskrevet, i overensstemmelsemed standardartsinddelingen i bilag 4. De øvrigekonti under hovedkonto 7. Afdrag og renter,samt kontiene 8.11. Generelle tilskud og 8.13.Skatter, hvortil der skal tages konkret bevil-lingsmæssig stilling i forbindelse med årsbud-gettets vedtagelse, er derimod specificeret fuldtud i bilag 3.

Artsfortegnelsen er i alt væsentligt udarbej-det på grundlag af de i de gældende budget- ogregnskabsskemaer forekommende udgifts- ogindtægtsarter, der dog i nogen grad er revide-ret under hensyntagen til, at artsinddelingen ividest muligt omfang bør være tværgående.

Artsfortegnelsen består af følgende 7 hoved-arter:

1. Lønninger2. Vareforbrug3. Fremmede tjenesteydelser4. Tilskud og overførsler5. Anskaffelser6. Interne udgifter og indtægter8. IndtægterDisse hovedarter specificeres igen på en ræk-

ke arter. Hovedarterne identificeres via det før-ste ciffer i artskoden, d.v.s. via det s>tte cifferi kontonummeret, og arten identificeres viaartskodens andet og tredie ciffer, der er iden-tisk med det syvende og ottende ciffer i kon-tonummeret.

Det samlede kontonummer bringes dervedop på i alt 8 cifre, hvoraf det første angiverhovedkontoen, de to næste kontoen, det fjerdeog femte underkontoen, det sjette hovedartenog de to sidste arten. Regningen fra et privatrengøringsselskab for renholdning af kommu-nens folkeskoler konteres eksempelvis som føl-ger:

42

Hovedudgiftsarten lønninger, der tillige om-fatter pensionsforsikringspræmier, bidrag til ar-bejdsmarkedets tillægspension og lønmodtager-nes garantifond, opføres med den samlede ud-giftssum under artskoden 100. Yderligere spe-cifikation af lønningerne kan, om ønsket, ske ioverensstemmelse med lønsystemet.

Også hovedarterne 2. Vareforbrug, og 3.Fremmede tjenesteydelser, opføres med desamlede udgiftssummer under artskoderne 200og 300 og specificeres herudover i overens-stemmelse med standardinddelingen på cifrene01 til 99. Eksempelvis specificeres betalingerfor ydelser m.v. leveret af andre kommunerog amtskommuner således under hovedart 3.Fremmede tjenesteydelser, på cifrene 80-89.

Under arbejdet med specifikationen til ho-vedarten »fremmede tjenesteydelser« har ud-gifterne vedrørende reparation og vedligehol-delse givet anledning til specielle overve'eiser.På grund af den særlige interesse, der for kom-munerne knytter sig til reparations- og vedlige-holdelsesudgifterne, har man overvejet at klas-sificere disse udgifter som en selvstændig ho-vedudgiftsart.

En sådan fremgangsmåde forekommer imid-lertid mindre heldig. Da reparations- og ved-ligeholdelsesarbejder dels kan udføres af kom-munens/amtskommunens eget personale, delsaf fremmede, ville klassifikationen af repara-tions- og vedligeholdelsesudgifterne som enselvstændig hovedart indebære et brud på deti øvrigt fulgte princip, hvorefter man netop ividest muligt omfang har bestræbt sig på atundgå sådanne sammensatte udgiftsarter, som»reparation og vedligeholdelse« og »rengøring«er eksempler på. Dette skyldes, at sådannereparations- og vedligeholdelsesarbejder, somkommunen eller amtskommunen selv udfører,atter kan opdeles på lønninger, vareforbrugm.v.

Af denne grund er det kun arbejder udførtaf fremmede, som føres på arten »reparationog vedligeholdelse« under hovedart 3 »Frem-mede tjenesteydelser«. Ønsker man at registre-re egne udførte arbejder som reparation ogvedligeholdelse må dette, jfr. bilag 4 om stan-dardartsinddelingen, ske ved at benytte hoved-art 6 »Interne udgifter o% indtægter«.

Det samme gør sig gældende med hensyn tilkommunernes og amtskommunernes udgiftertil rengøring af lokaler m.v. Såfremt rengørin-gen udføres af fremmed ansat personale, regi-streres udgifterne som »sanitære ydelser« under

hovedarten »fremmede tjenesteydelser«, hvor-imod udgifterne, såfremt rengøringen udføresaf kommunens/amtskommunens eget personale,i alt væsentligt vil ingå under hovedarterne»løn« og »vareforbrug« som henholdsvis »løntil hjælpepersonale« og »rengøringsartikler ogvaskemidler«.

Hovedarten 4. Tilskud og overførsler, op-føres med den samlede udgiftssum under arts-koden 400, og specificeres herudover på cif-rene 01 til 99. I modsætning til de øvrige ho-vedudgifts- og indtægtsarter, må specifikatio-nen af disse overførsler og tilskud, der for-trinsvis forekommer på sociale konti, selvsagtvariere fra konto til konto.1)

De samlede udgifter til anskaffelser under500 fordeles igen på nyanskafeiser (501-49)og genanskaffelser (550-99). Anskaffelserneomfatter typisk sådanne udgifter til inventar,maskiner og apparatur m.v., som ikke afholdesi forbindelse med etableringen af nyanlæg. Ud-gifter til inventar, maskiner og apparatur m.v.,der anskaffes som led i etableringer af nyan-læg eller udvidelser af bestående anlæg, opfø-res derimod på de i afsnit f omhandlede an-lægskonti.

Idet der for så vidt angår interne udgifter ogindtægter under hovedartsgruppe 6 henvises tilfølgende afsnit e, skal det med hensyn til ind-tægterne under hovedarten 8 anføres, at detsamlede indtægtsbeløb opføres under artskode800 og specificeres på cifrene 01 til 99 i over-ensstemmelse med underinddelingen i bilag 4.Eksempelvis specificeres betalinger fra andrekommuner og amtskommuner efter behov påcifrene 860 til 869.

e. Interne posterDe interne udgifter under 6 specificeres kun

på hovedarterne 1 til 5. Under disse arter kanafregninger med andre af kommunens egne af-delinger udgiftsføres. Dette gælder f.eks. pådriftskontiene vedrørende amtskommunens sy-gehuse, rekonvalescenthjem og plejehjem be-taling for vask udført af amtskommunens egetcentralvaskeri. Derimod registreres betalingertil kommunens egne el-, gas- og varmeforsynin-ger ikke som interne udgifter, men derimodsom fremmede tjenesteydelser under 320. Dettel) I kontoplanen i bilan 3 er de enkelte underkonti

udbygget med den ikke tværgående del af arts-specifikationen samt med de forskellige formerfor procentrefusion.

43

skyldes, at de kommunale forsyningsvirksomhe-der i forhold til kommunens øvrige virksomhedbetragtes som eksterne.

Indtægtskonto 690. Overførsler til anlægs-konti, anvendes i de tilfælde, hvor anlægsar-bejder udføres ved kommunens egen foranstalt-ning. De hermed forbundne udgifter artsspeci-ficeres på den pågældende driftskonto og over-føres derpå som en intern indtægt til den på-gældende anlægskonto, på hvilken udgiftenfremtræder som ekstern.

Anlægskontiene belastes kun direkte med ud-gifterne vedrørende sådanne arbejder, som ud-føres ved fremmed foranstaltning.

Den foran beskrevne behandling af interneafregninger gør det forholdsvis simpelt at eli-minere disse poster fra det kommunale ogamtskommunale budget- og regnskabsskema ogdermed nå frem til kommunens/amtskommu-nens eksterne omsætning. Overførsler mellemdriftskonti registreres både som interne indtæg-ter og interne udgifter, hvorimod overførslerfra driftskonti til anlægskonti alene registreressom interne indtægter. Det beløb, hvormed deinterne indtægter overstiger de interne udgif-ter, svarer således til udgifterne vedrørendesådanne anlægsarbejder, som er udført vedkommunens egen foranstaltning.

Den eksterne omsætning er blandt andet afbetydning i forbindelse med interkommunalesammenligninger og bliver formentlig på lidtlængere sigt et uundværligt begreb i relationtil det løbende budgetsamarbejde mellem statenog kommunerne.

/. AnlægskontieneDe kommunale og amtskommunale anlægs-

udgifter registreres under hovedkontiene 0-6på de konti, der har lige cifre i kontonumme-rets 3. position. På samme måde som driftskon-tiene er anlægskontiene underinddelt på under-konti, på hvilke hvert enkelt anlægsarbejde op-føres for sig.

Efter udvalgets opfattelse bør anlægsudgif-terne så vidt muligt artsinddeles, og man harderfor overvejet muligheden for at artsinddeleanlægsudgifterne i overensstemmelse med stan-dardartsinddelingen i bilag 4. Efter nærmereovervejelser har man imidlertid afstået herfra,men er dog fortsat af den opfattelse, at også an-lægsudgifterne på lidt længere sigt bør søgesartsinddelt.

Når udvalget ikke på indeværende tidspunkt

finder det forsvarligt at pålægge kommunerneog amtskommnerne at artsinddele anlægsudgif-terne, beror dette på, at en sådan inddeling afanlægsudgifterne ville skabe betydelige van-skeligheder for budgetlægningen. I de størrekommuner, hvor anlægsarbejder i et vist om-fang udføres ved kommunens egen foranstalt-ning, vil det som oftest på budgetlægningstids-punktet være uafklaret, hvorvidt et givet an-lægsarbejde til sin tid skal udføres ved kom-munens egen eller ved fremmed foranstaltning.Da dette spørgsmål er afgørende for, om an-lægsudgiften skal registreres som løn og vare-forbrug eller som fremmede tjenesteydelser,vil det på budgetlægningstidspunktet ikke væremuligt at specificere den samlede anlægsudgiftpå arter.

Da en egentlig artsinddeling af anlægsudgif-terne ikke foreløbig kan gennemføres, bør manefter udvalgets opfattelse begrænse sig til atforeskrive de enkelte anlægsarbejder specifice-ret på

000 Projektering100 Arealerhvervelser200 Bygningserhvervelser300 Grundudgifter400 Håndværkerudgifter600 Inventar og apparatur800 Omkostninger900 Indtægter

Uanset om anlægsarbejderne udføres vedegen eller ved fremmed foranstaltning, vil den-ne specifikation kunne anvendes i relation tilsåvel anlægsbevillinger som regnskabsmæssigeanlægsudgifter, men derimod ikke i relation tilde på budgettet opførte rådighedsbeløb, jfr.i øvrigt kapitel V, afsnit 2. d.

Også anlægsudgifterne bogføres i det skitse-rede system principielt i overensstemmelse medtransaktionsprincippet, hvilket indebærer, atudgifterne vedrørende de andele af igangvæ-rende anlægsarbejder, der fysisk er afsluttetved udgangen af regnskabsåret, uden hensyntil betalingstidspunktet føres til udgift på detteårs regnskab.

g. Supplementsperiode og transaktionsprincipBehovet for en supplementsperiode opstår som

følge af, at den løbende bogføring af udgifterog indtægter i et vist omfang mest praktiskfinder sted på betalingstidspunktet. I overens-stemmelse med transaktionsprincippet må ud-betalinger og indbetalinger, der i begyndelsen

44

af et regnskabsår afledes af udgifter og ind-tægter, der er afholdt og erhvervet i det fore-gående regnskabsår, i supplementsperioden til-bageføres til det regnskabsår, i hvilket udgif-terne er afholdt og indtægterne erhvervet.

En konsekvent bogføring efter transaktions-princippet vil dog næppe være mulig i alledetaljer. På grund af manglende oplysningerkan det således være vanskeligt at foretage enfuldt korrekt henføring af anlægsudgifter tilden periode, i hvilken ressourceforbruget findersted. Dette gælder først og fremmest anlægs-arbejder, der udføres af private entreprenører,idet forholdet her typisk vil være, at bestemterater forfalder til betaling, når nærmere angiv-ne delentrepriser er fuldført og godkendt. Detressourceforbrug, der i form af arbejdstimer,maskintimer, materialer o.s.v. er medgået tiludførelsen af de enkelte delentrepriser, er kom-munen uvedkommende, idet entreprenørfir-maets produktionseffektivitet og overskud er»forretningshemmeligheder«. En nøjagtig ud-giftsføring i overensstemmelse med transak-tionsprincippet, der her ville forudsætte, at en-treprenørfirmaet ved udgangen af det enkelteregnskabsår foretog en nøjagtig ressourceopgø-relse, kan næppe gennemføres i praksis.

Hvor det ikke er muligt for kommunen/amtskommunen at fremskaffe de for en nøjag-tig bogføring efter transaktionsprincippet nød-vendige oplysninger, må udgiftsperiodiseringeni supplementsperioden derfor baseres på enskønsmæssig vurdering.

I almindelighed bliver langt den væsentlig-ste andel af fakturaer og betalingskrav vedrø-rende regnskabsårets ressourceforbrug præsen-teret inden regnskabsårets udgang eller umid-delbart derefter. En supplementsperiode på 5 å6 måneder bidrager derfor ikke til en væsent-lig mere korrekt periodisering af udgifterne,end en forholdsvis kort periode. Da dette talerfor at gøre supplementsperioden forholdsviskort, skal udvalget foreslå, at supplementsperio-den fastsættes til 2 måneder for alle kommunerog amtskommuner.

h. KapitalposterneKapitalposterne udgør regnskabsårets eksterne

statusudgifter og -indtægter. Posterne på kon-tiene 7.01 og 8.00 til 8.10 er specificeret påsamme måde som kontiene på den finansiellestatus, hvilket beror på, at posterne på et ioverensstemmelse med kontospecifikationen af-

sluttet kapitalregnskab formentlig vil være tilbetydelig støtte i forbindelse med budgetterin-gen af de mindre specificerede kapitalposter.

På konto 7.01. Afdrag på lån, opdeler un-derkontiene afdragene på kategorier af långi-vere, og på kontiene 8.00 til 8.10 opføres bud-getårets forventede nettoforskydninger på detilsvarende konti på den finansielle status, idetder dog bortses fra de på disse konti foretagneop- og nedskrivninger. Kontiene 8.00 til 8.08anvendes kun i forbindelse med regnskabsaf-slutningen, idet den løbende bogføring fore-tages på de tilsvarende konti på den finansiellestatus.

For så vidt angår kontiene for forsynings-virksomhederne og jordforsyningen må for-skellen mellem de samlede udgifter og indtæg-ter i forbindelse med regnskabsafslutningen op-føres på de dertil indrettede mellemregnings-konti på kommunens finansielle status.

Forsyningsvirksomhedernes driftskonti underhovedkonto 1 skal for underkontienes vedkom-mende specificeres i overensstemmelse medstandardartsinddelingen i bilag 4. Forsynings-virksomhedernes anlægsudgifter specificeresderimod i overensstemmelse med standardspe-cifikationen af anlægsudgifterne, jfr. kapitel IV,afsnit 3. f.

Udgifter og indtægter vedrørende jordfor-syningsvirksomheden under konto 0.02, dersom nævnt betragtes som kapitalposter, speci-ficeres på de enkelte udstykningsforetagender,der igen underinddeles på projektering, areal-erhvervelser, bygningserhvervelser o.s.v. I bud-gettet og regnskabet belastes de forskellige ud-stykningsforetagender kun med eksterne ud-gifter, hvilket bl.a. indebærer, at udgifternevedrørende arealerhvervelser kun belaster kon-to 0.02, såfremt arealer direkte erhverves medudstykning eller videresalg for øje. Beregnederenter af kommunens udlæg vedrørende derespektive udstykningsforetagender, der førstdækkes ind via salgspriserne, når parcellernetil sin tid afhændes, debiteres ikke konto 0.02,men aktiveres direkte på underkontiene for derespektive udstykningsforetagender under sta-tuskonto 9.04. Samtidig krediteres de beregnederenter statuskonto 9.09. Balancekonto.

I de tilfælde, hvor arealer, der tidligere harbelastet drifts- og anlægsregnskabet, inddragesunder et udstykningsforetagende, aktiveres depågældende arealer direkte på statuskonto 9.04med en tilsvarende opskrivning af balancekon-toen som modpost.

45

i. Kommunale skatterKonto 8.13. Kommunale skatter, svarer i alt

væsentligt til konto 10 i det nuværende køb-stadregnskab.

Kontoen er i øvrigt affattet under den for-udsætning, at det nuværende kommunale regn-skabsår bibeholdes. Såfremt denne forudsæt-ning ikke holder stik, jfr. kapitel VIII om eneventuel omlægning til kalenderåret af detkommunale regnskabsår, kan kontoen udenvanskelighed ændres i overensstemmelse her-med.

/'. Finansiel statusHovedkonto 9 indeholder kommunens/amts-

kommunens finansielle statuskonti, af hvilkekontiene 9.01 til 9.05 er aktivkonti, kontiene9.06 til 9.09 passivkonti. Kontofortegnelsen erudformet i nøje overensstemmelse med opstil-lingen i kapitel III, afsnit 8. c. og de der an-førte principper.

Med undtagelse af udlæg vedrørende for-syningsvirksomhederne og jordforsyningen påkonto 9.04 svarer statuskontiene som forananført ret nøje til kontiene 8.00 til 8.08, ogudvalget har derfor overvejet at udelade dissekonti, idet kapitalposternes betydning for lik-viditetsplanlægningen alternativt kunne vurde-res ved at budgettere de forventede til- og af-gange på statuskontiene. En sådan løsning fore-kommer imidlertid mindre hensigtsmæssig, idetder på status kan foretages interne opskrivnin-ger og nedskrivninger, der ikke skal registrerespå kontiene 8.00 til 8.08.

Specifikationerne til kontiene 9.00 til 9.03svarer i alt væsentligt til de tilsvarende speci-fikationer i de i dag anvendte statusoversigter.Konto 9.00. Kassebeholdning og løbende kon-ti, er således inddelt i 9.00.00. Kontante be-holdninger, 9.00.10. Løbende bank- og spare-kassekonti, 9.00.20. Postgirokonti og 9.00.30.Andre løbende konti. Ved anvendelse afyderligere tre cifre vil kommunerne og amts-kommunerne selv kunne foretage en yderligerespecifikation af de enkelte konti. Underkonto9.00.00. Kontante beholdninger, kan såledesopdeles på de forskellige i kommunen fore-kommende kasser, konto 9.00.10. Løbendebank- og sparekassekonti, på de forskellige afkommunen oprettede konti o.s.v.

Konti 9.04. Udlæg vedrørende forsynings-virksomhederne og jordforsyningen er opstil-let i overensstemmelse med det af udvalget

konstruerede system for den regnskabsmæssigebehandling af disse forsyningsvirksomheder, jfr.kapitel III, afsnit 7. Hver enkelt af de under-konto 9.04 registrerede konti for de enkelteforsyningsvirksomheder kan enten udvise enpositiv eller en negativ saldo. Såfremt forsy-ningsvirksomhedernes samlede drifts- og an-lægsudgifter gennemgående har oversteget ind-tægterne i de forløbne regnskabsår, vil saldoenvære positiv, og omvendt vil saldoen være ne-gativ, hvis indtægterne gennemgående har over-steget de samlede drifts- og anlægsudgifter.

I forbindelse med indførelsen af det ny bud-get- og regnskabssystem må disse udlæg for-mentlig opføres på de respektive mellemreg-ningskonti med de værdier, der på tidspunktetfor overgangen til det ny budget- og regn-skabssystem står bogført på kommunens status.

Udlægget vedrørende sådanne forsynings-virksomheder som f.eks. varmeforsyningen kan,såfremt det ønskes, specificeres på de enkeltevarmeværker.

Det bemærkes i øvrigt, at de egentlige bud-getter og regnskaber for forsyningsvirksomhe-derne føres på hovedkonto 1, således at status-kontiene under konto 9.04 alene viser kom-munens mellemværende med de enkelte for-syningsvirksomheder.

Udlæg, som vedrører jordforsyningsvirksom-heden, er på konto 9.04 specificeret på afvik-lede (9.04.50) og igangværende udstyknings-foretagender (9.04.60).

Under afviklede udstykningsforetagender op-føres kun sådanne foretagender, som afvikles idet pågældende regnskabsår. I forbindelse medregnskabsafslutningen debiteres overskuddet pået i årets løb afviklet udstykningsforetagendeden pågældende konto under konto 9.04med en tilsvarende opskrivning af egenkapita-len som modpost. Omvendt krediteres det even-tuelle underskud på et i årets løb afsluttet ud-stykningsforetagende den pågældende kontomed en tilsvarende nedskrivning af egenkapita-len som modpost. Dermed er det pågældendeudstykningsforetagende elimineret fra kommu-nens status, uden at drifts-, anlægs- og kapital-regnskabet påvirkes af disse afsluttende poste-ringer.

Udgifter og indtægter vedrørende de enkelteudstykningsforetagender specificeres som an-ført under afsnit h. på arealerhvervelser, grund-udgifter, omkostninger, salgsindtægter m.v.Som anført kan der tilgå konto 9.04 udgifter,der ikke i samme år passerer drifts-, anlægs-

46

og kapitalregnskabet. Sådanne udgifter, som Hovedkonto 9.07. Anden gæld, er i alt væ-f.eks. tidligere erhvervede arealer, der nu ind- sentligt udformet på grundlag af købstadregn-drages under et udstykningsforetagende, mod- skabets konto 52. Dette gælder dog med und-posteres på kommunens egenkapital som en tagelse af konto 9.07.50. Mellemregningskontikreditpost. (O-konti), der benyttes i forbindelse med ud-

Konto 9.06. Lån, er i overensstemmelse med øvelsen af sådanne betalingsfunktioner, somindberetningsskemaerne til Danmarks Statistik kommunerne/amtskommunerne varetager forspecificeret på långivere. På 6., 7. og 8. posi- staten,tion specificeres de enkelte under de respektivelångivere registrerede lån.

47

V. Budgettets finansielle og bevillingsmæssige funktioner

Ifølge § 40, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse afgiver årsbudgettet i den form, hvoridet endeligt er vedtaget af kommunalbestyrel-sen, den bindende regel for størrelsen af næsteårs kommunals skatteudskrivning og overhove-det for næste års kommunale forvaltning.

Den endelige vedtagelse af årsbudgettet giverdet herved to funktioner, en finansiel og en be-villingsmæssig.

1. Budgettets finansielle funktion

a. IndledningKommunens budget løser ikke en overskuds-

opgave som den private virksomheds budget,men tager sigie på at give en samlet oversigtover de kommende års aktiviteter og deres fi-nasiering. Det centrale indhold i den finansiellefunktion er således, at kommunens mange ud-giftskrævende aktiviteter vedtages under ét udfra en politisk helhedsvurdering af samtligeudgiftsønsker overfor hinanden og overfor deindtægtsmuligheder, der foreligger.

Med indførelsen af det nye budget- og regn-skabssystem bliver årsbudgettet et totalbudget,d.v.s. at der forud for vedtagelsen af årsbud-gettet må foretages en samlet vurdering ogprioritering af de forskellige drifts-, anlægs- ogkapitaludgifter for de kommende år, og at fi-nansieringspolitikken, d.v.s. skatte-, låne- ogtakstpolitikken, må fastsættes i sammenhængmed denne vurdering. I forbindelse med ved-tagelsen af selve årsbudgettet fastsættes denendelige skatteudskrivning for det kommendeår.

En første forudsætning for en fornuftig ogforsvarlig tilrettelæggelse af finansieringspoli-tikken er, at vurderingen af udgiftsaktiviteterneikke afgrænses til kun at omfatte førstkommen-de budgetår, men at en længere periode ind-drages i overvejelserne. Udvalget har derforforeslået indførelse af 3-årige budgetoverslag,der sammen med årsbudgettet dækker en 4-årsperiode, og som skal fremlægges og godkendesaf kommunalbestyrelsen/amtsrådet samtidigmed vedtagelsen af årsbudgettet.

En anden forudsætning for en forsvarlig til-rettelægelse af finansieringspolitikken er, atårsbudgettets likvidetsmæssige virkninger in-denfor budgetåret er kendt ved vedtagelsen afårsbudgettet. Udvalget har derfor foreslået, atårsbudgettet opdeles på måneder i en særliglikviditetsoversigt, der forelægges kommunal-bestyrelsen/amtsrådet i forbindelse med årsbud-gettets vedtagelse.

b. Treårige budgetoverslagDet 3-årige budgetoverslag foreslås af udval-

get indført for at forbedre kommunalbestyrel-sens/amtsrådets muligheder for at overskuevirkningerne på lidt længere sigt af vedtagelsenaf det årlige totalbudget. Det gælder de lang-sigtede virkninger af både udgiftspolitikken ogfinansieringspolitikken.

Det længere tidsperspektiv ved budgetlæg-ningen vil gennem den finansieringspolitik, somkommunalbestyrelsen/amtsrådet beslutter sigfor, bl.a. kunne øve indflydelse på kommunensopsparing og finansielle planlægning. Det 3-årige budgetoverslag kan således få direkte ind-flydelse på det totalbudget, der endeligt vedta-ges ved 2. behandling i kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Skulle kommunalbestyrelsen/amtsrådet påden anden side ønske at fastholde et foreslåettotalbudget, der på længere sigt får sådannevirkninger, at finansieringspolitikken må æn-dres, må der fastlægges en skatteudskrivning afen sådan højde, at de af totalbudgettet aflededevirkninger og øvrige aktiviteter, der forventesigangsat i budgetoverslagsperioden, kan finan-sieres.

c. Det årlige likviditetsbudgetI det af udvalget foreslåede totalbudget er

indbygget en likviditetsplanlægning på årsbasisfor det år, årsbudgettet vedrører. Dette skyl-des, at nettoændringerne i den finansielle for-mues sammensætning i totalbudgettet vurderessom udgifts- og indtægtsposter, hvorved detved fastsættelse af skatteudskrivningen bliver

48

muligt at tilvejebringe den likviditetsmæssigestilling, der er nødvendig for balance på års-basis i kommunens/amtskommunens betalings-mellemværende med omverdenen. Da beta-lingsmønstret i årets enkelte måneder kan af-vige væsentligt fra det, der gælder for året somhelhed, er det af afgørende betydning, at kom-munalbestyrelse/amtsråd ved budgettets vedta-gelse i en særlig likviditetsoversigt forsynesmed et månedsopdelt likviditetsbudget, der vi-ser, hvorvidt den til gennemførelsen af total-budgettets aktiviteter fornødne likviditet kantilvejebringes igennem hele budgetåret.

2. Budgettets bevillingsmæssige funktion

a. Bevillingsbegrebet ifølge gældende ogforeslået lovgivningBestemmelserne om kommunens økonomiske

forvaltning i kapitel V i lov nr. 223 af 31. maj1968 om kommunernes styrelse vedrører bl.a.det kommunale bevillingsbegreb og dettes for-bindelse med det vedtagne årsbudget.

Årsbudgettets finansielle og bevillingsmæs-sige funktion er lovfæstet i § 40, stk. 1, hvor-efter årsbudgettet i den form, hvori det ende-ligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen, afgi-ver den bindende regel for størrelsen af næsteårs kommunale skatteudskrivning og overho-vedet for næste års kommunale forvaltning.Som det vil fremgå af det følgende, indebærerdet forhold, at årsbudgettet i forbindelse medregnskabsreformen ændres til et samlet drifts-anlægs- og kapitalbudget, ikke en ligestilling ibevillingsmæssig henseende af årsbudgettets an-lægs- og kapitalposter med årsbudgettets drifts-poster. Som følge heraf nødvendiggør ændrin-gen af det hidtidige driftsbudget til et total-budget en ændring af § 40, stk. 1.

Styrelseslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefterbevillingsmyndigheden er hos kommunalbesty-relsen, præciserer et forbud mod delegation afbevillingsmyndigheden. Bestemmelsen, der ikkeændres som følge af regnskabsreformen, er dogikke til hinder for, at der tillægges udvalg og/eller forvaltning dispositionsbeføj eiser inden foren bevillingsramme.

Vedtagelsen af det hidtidige årsbudget inde-bærer, at kommunalbestyrelsen bemyndigerøkonomiudvalget og de stående udvalg til ioverensstemmelse med de beløbsmæssige ogmaterielle forudsætninger for de givne drifts-bevillinger at afholde udgifterne til de i bud-

gettet angivne formål og til at påse, at de ibudgettet anførte indtægter indgår.

Hvor et udvalg og en administrativ ledelsehar dispositionsbeføjelsen, kan bevillingenkun anvendes i overensstemmelse med de ma-terielle og beløbsmæssige forudsætninger, hvor-under bevillingen er givet.

I henhold til styrelseslovens § 40, stk. 2, 2.pkt. må der ikke iværksættes foranstaltninger,der medfører indtægter og udgifter, som ikkeer forudset i årsbudgettet, før kommunalbesty-relsen har meddelt den fornødne bevillingi form af en tillægsbevilling til årsbudgetteteller en bevilling uden for årsbudgettet. Tiltrods for, at det fremtidige årsbudget omfattersamtlige de i budgetåret forventede drifts- oganlægsudgifter og kapitalposter, vil der ikkehermed være meddelt bevilling til de på års-budgettet optagne anlægsudgifter. Hertil kræ-ves yderligere en speciel anlægsbevilling tilhvert enkelt anlægsarbejde, jfr. senere. Somfølge heraf foreslår udvalget, at ordlyden af§ 40, stk. 2, 2. pkt. ændres til: »Foranstaltnin-ger, der vil medføre indtægter eller udgifter,som ikke er bevilget i forbindelse med vedta-gelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes,før kommunalbestyrelsen har meddelt den for-nødne bevilling.«

Ifølge § 40, stk. 3, 1. pkt. skal enhver be-villing til at afholde udgifter uden for for års-budgettet angive, hvorledes den bevilgede ud-gift skal dækkes. Ændringen af det fremtidigeårsbudget til et samlet drifts-, anlægs- og kapi-talbudget medfører, at ordlyden af denne be-stemmelse må ændres som følger: »Enhver til-lægsbevilling skal angive, hvorledes den bevil-gede udgift skal dækkes«. Det foreslås sam-tidig, at nærmere regler om tillægsbevillingerkan fastsættes i styrelsesvedtægten.

Det fremgår ikke af bestemmelserne i lovom kommunernes styrelse, hvad bevillingsbin-dingen i det vedtagne årsbudget knyttes til,og bestemmelsen i § 38, stk. 2, hvorefter bud-getforslaget konto for konto undergives kom-munalbestyrelsens drøftelse og beslutning, harda også givet anledning til betydelige fortolk-ningsmæssige problemer. Ved den ændring afstyrelsesloven, som iværksættelsen af regnskabs-reformen nødvendiggør, vil bestemmelsen istyrelseslovens § 38, stk. 2, blive foreslået op-hævet. Til gengæld forudsættes det, at inden-rigsministeriet i forbindelse med autorisatio-nen i henhold til § 54, stk. 1, af det nye bud-get- og regnskabssystem tager stilling til udval-

49

gets forslag om specifikationsgraden af de po-ster på årsbudgettet, hvortil der i forbindelsemed budgetvedtagelsen skal være taget konkretbevillingsmæssig stilling.

Ifølge § 38, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse skal økonomiudvalgets forslag til års-budget undergives 2 behandlinger i kommunal-bestyrelsen med mindst 2 ugers mellemrum.Efter udvalgels opfattelse bør de to budgetbe-handlinger også omfatte det treårige budgetover-slag. I øvrigt vil en forsvarlig behandling i kom-munalbestyrelsien/amtsrådet af forslag til års-budget og budgetoverslag kræve et noget læn-gere tidsrum mellem 1. og 2. behandling endde 2 uger, der er fastsat som mindstekrav i§ 38, stk. 1. Det nævnte tidsrum bør næppevære kortere end 3-4 uger, og man skal derforanbefale, at økonomiudvalgets forslag til års-budget og budgetoverslag afgives til kommu-nalbestyrelsen/amtsrådet så betids, at der givesden fornødne tid til en forsvarlig bedømmelseaf årsbudgettet og budgetoverslaget.

I det følgende redegøres der nærmere forindholdet af årsbudgettets bevillingsmæssigefunktion inden for rammerne af det af udvalgetudarbejdede budget- og regnskabssystem.

b. Specifikationer i budgetforslageneSom eneansvarlig for bevillingerne må kom-

munalbestyrelsen stille visse krav til specifika-tionsgraden af bevillingsforslagene og til dematerielle forudsætninger for disse. Derved fårkommunalbestyrelsen bedre mulighed for i for-bindelse med budgetforelæggelsen at prioritereog i løbet af regnskabsåret at styre de foran-staltninger, som kommunalbestyrelsen beslutterat iværksætte. Dårligt specificerede og løst un-derbyggede bevillingsforslag gør det i forbin-delse med der. årlige/løbende bevillingskontrolvanskeligt for kommunalbestyrelsen at efter-spore årsagerne til eventuelle afvigelser.

Spørgsmålet om specifikationen i budgetfor-slagene må ses i sammenhæng med de opgaver,der skal løses på de forskellige niveauer i denkommunale/amtskommunale organisation. For-valtningerne kan have behov for en vidtgåendespecifikation for løsning af de opgaver, der ercentrale på dette niveau. Udarbejdelsen af bud-getforslagene, der af forvaltningerne forelæg-ges de stående udvalg, vil ligeledes hyppigtkræve en videregående specifikation end selvespecifikationen i de budgetforslag, der fore-lægges for kommunalbestyrelsen.

De stående udvalgs budgetforslag, der fore-lægges økonomiudvalget for at dette inden 1.september kan udarbejde et samlet forslag tilkommunens budget, vil ligeledes hyppigt haveen mindre detaljeringsgrad end de forslag, deraf forvaltningerne forelægges de stående ud-valg.

Endelig vil det af økonomiudvalget udar-bejdede samlede budgetforslag kunne afvigefra de budgetforslag, der af de stående udvalgfremsendes til økonomiudvalget.

Det budgetmateriale, der herefter forelæggeskommunalbestyrelsen, vil typisk være langtmindre specificeret end det materiale, der harværet nødvendigt for at udarbejde budgetfor-slaget og det materiale, der er nødvendigt foradministrationens forvaltningsopgave.

Det budgetmateriale, der kræves til brugfor kommunalbestyrelsens vurdering af budget-forslagene, kan dog for nogle områder nød-vendiggøre yderligere* specifikationer og for-klaringer. Sådanne yderligere specifikationerog forklaringer anføres i bemærkningerne tilbudgettet. Dette gælder først og fremmest nyeaktiviteter, aktiviteter kommunalbestyrelsenmener vil kræve en særlig opfølgning samtaktiviteter, der vanskeligt kan indpasses i denoverordnede systematik.

Det budgetmateriale, der forelægges kom-munalbestyrelsen omfatter herefter forslag tilårsbudget, flerårige budgetoverslag samt be-mærkninger.

Da man således i det omfang, det måttevære nødvendigt, kan uddybe budgetforslagenei bemærkningerne med nærmere deltaljering,synes der ikke at være nogen grund til at op-retholde en alt for deltaljeret specifikation i detbudgetforslag, der forelægges kommunalbesty-relsen til vedtagelse.

c. DriftsbevillingerneVed fastsættelsen af retningslinier for specifi-

kationen af driftsbevillingerne har udvalgetovervejet at anbefale et rammebevillingssystemsom det statslige. Dette system er nærmere be-skrevet i Budgetvejledning fra Budgetministe-riet, 1972. Da kontrol- og bevillingsmæssigehensyn imidlertid taler for en vis specifikationaf driftsbevillingerne, må de på driftskontieneopførte bevillinger dog som et minimum knyt-tes til hovedarterne (lønninger, vareforbrug,fremmede tjenesteydelser, anskaffelser m.v.)inden for de forskellige grupper af institutio-

50

ner af samme kategori. Hovedarterne vil såle-des typisk blive de poster, der godkendes iforbindelse med budgetbehandlingen, og hvortilbevillingsbindingen i første række knyttes.

Såfremt kontrolmæssige og bevillingsmæssigehensyn efter kommunalbestyrelsens/amtsrådetsopfattelse nødvendiggør en yderligere bevillings-binding, kan bindingen efter kommunalbesty-relsens/amtsrådets bestemmelse dog helt ellerdelvis knyttes til arterne (kontorartikler ogtryksager, fødevarer, beklædning, brændselO.S.V.). Specifikationsgraden af bevillingsbin-dingen afhænger bl.a. af, hvor kompleks denpågældende institutions opbygning er. Nog-le institutioner vil muligvis have behov forbevillingsbinding til de fleste arter og måskenogle af underarterne. Det bør midlertid klartfremgå af bemærkninger til budgettet, hvorlangt bevillingsbindingen skal gå for de for-skellige institutioner og kontoområder.

Et system, hvorefter driftsbevillinger knyttestil hovedarterne, kan i en vis forstand opfattessom et rammebevillingssystem, der angiverrammerne for ressourceindsats af en bestemtart. I den af udvalget udarbejdede kontoplanunderinddeles hovedkontiene i en række kontiog underkonti, der typisk omfatter de med drif-ten af bestemte institutionstyper forbundne ud-gifter og indtægter, jfr. f.eks. underkonto3.01.00. Folkeskoler, underkonto 5.11.00. Kom-munale børnehaver o.s.v.

På hver enkelt af disse underkonti fordelesudgifterne på hovedarter, der igen specificerespå arter. En bevilling, der knyttes til hoved-arten, vil være en rammebevilling for ressource-indsatsen af den pågældende hovedart inden forsamtlige de af den pågældende underkonto om-fattede institutioner. Eksempelvis kan bevillin-gen til lønninger på underkonto 3.01.00. Folke-skoler, opfattes som en rammebevilling forfolkeskolens samlede lønudgifter. Såfremt debudgetterede driftsudgifter specificeres på deenkelte institutioner, knyttes bevillingen, med-mindre kommunalbestyrelsen/amtsrådet vedta-ger andet, til den enkelte institution. I så faldkan de bevilgede hovedarter ikke uden tillægs-bevilling overføres fra én institution til en an-den.

På det tidspunkt, hvor budgettet udarbejdes,kan det i visse tilfælde være vanskeligt at for-udse, hvorvidt vedligeholdelsesarbejder vedrø-rende bygninger og veje m.v. til sin tid vil bliveudført ved kommunens egen eller ved frem-med foranstaltning. I tvivlstilfælde bør bevil-

lingen opføres under hovedarten »fremmedetjenesteydelser«.

Den omstændighed, at et beløb er opførtsom en driftsbevilling på budgettet, udelukkerikke, at der til bevillingen knyttes forskelligeforbehold, der blot i så fald må fremgå af be-mærkningerne. Sådanne forbehold kan typiskvære påkrævede i relation til de over driftskon-tiene bevilgede anskaffelser.

Alle bevillinger er baseret på bruttoprincip-pet. Hvor en disposition indebærer såvel afhol-delse af udgifter som oppebørsel af indtægter,kræves der således både udgifts- og indtægts-bevilling.

d. AnlægsbevillingerneUdvalget lægger vægt på, at reglerne for

meddelelse af anlægsbevillinger udformes så-ledes, at der tilvejebringes et bevillingsmæssigtgrundlag for bedømmelsen af anlægsprojektetskonsekvenser og for en styring af anlægsakti-viteten i overensstemmelse med den politiskebeslutning. Man har i denne forbindelse over-vejet, hvorvidt anlægsbevillinger i lighed meddriftsbevillinger bør meddeles årligt i forbindel-se med budgetvedtagelsen, således at de påårsbudgettet opførte anlægsudgifter ligestillesmed driftsbevillingerne og underkastes de sam-me regler om bevillingskontrol.

Da anlægsarbejder normalt strækker sig overflere regnskabsår, vil en eventuel bevillings-mæssig ligestilling af beløbene på årsbudgettetsdrifts- og anlægskonti dog efter udvalgets op-fattelse kunne skabe vanskeligheder både foren helhedsvurdering af anlægsprojektet og forstyringen af kommunernes og amtskommuner-nes anlægsaktivitet.

Efter udvalgets opfattelse bør anlægsbevil-lingen derfor knyttes til de beløbsmæssige ogmaterielle forudsætninger, som kommunalbe-styrelsen/amtsrådet tager stilling til i forbin-delse med vurderingen og behandlingen af detenkelte anlægsprojekt. Som tidligere anført op-tages anlægsbevillingerne i en særlig investe-ringsoversigt som bilag til budgettet.

Udvalget foreslår derfor, at de beløb, derpå årsbudgettet er optaget til de enkelte an-lægsarbejder, ikke får nogen bevillingsmæssigfunktion, men alene en finansiel funktion ikraft af, at der udskrives skat til finansieringaf de enkelte anlægsarbejder.

Beløbene på anlægskontiene er således imodsætning til beløbene på driftskontiene ikkeen fortegnelse over bevillinger. Som følge heraf

4* 51

betegnes beløbene på årsbudgettets anlægskontisom rådighedsbeløb.

Anlægsbevilling til afholdelse af udgifter tilde enkelte anlægsarbejder, som er optaget iårsbudgettet, gives af kommunalbestyrelsen/amtsrådet særskilt for hvert enkelt anlægsar-bejde og principielt til hele anlægsarbejdet,uanset at dette måtte strække sig over flere år.Anlægsbevillingen specificeres, jfr. kapitel IV,afsnit 3. f., på projektering, arealerhver-velser, bygni ngserhvervelser, grundudgifter,håndværkerudgifter, inventar og apparatur, om-kostninger og indtægter. Medens rådighedsbe-løbene er angivet i budgettets pris-og lønniveaugives anlægsbevillingerne i det på bevillings-tidspunktet gældende pris- og lønniveau, oganlægsbevillingerne reguleres for pris- og løn-stigninger i anlægsperioden efter kommunal-bestyrelsens/amtsrådets nærmere bestemmelse.Såfremt anlægsbevillingerne ikke reguleres forpris- og lønstigninger, pålægges der det udvalg,der har ansvaret for de enkelte anlægsarbejder,at redegøre for pris- og lønstigninger ved af-læggelse af anlægsregnskab for de enkelte ar-bejder.

I årsbudget tet er normalt optaget dels an-lægsarbejder, hvortil der allerede er givet an-lægsbevilling i tidligere regnskabsår, dels an-lægsarbejder, hvortil anlægsbevilling forventesgivet i løbet af regnskabsåret.

Medens driftsbevillinger, som ikke anvendesi regnskabsårets løb, er hjemfaldne ved åretsudgang, er anlægsbevillinger til afholdelse afudgifter til anlægsarbejder bestående, indtilanlægsbevillingen er opbrugt.

Anlægsbevillingen, der angiver det maksima-le beløb, der med tillæg af pris- og lønstignin-ger må udbetales til de enkelte anlægsarbejdergennem hele anlægsperioden, er en nødvendig,men ikke tilstrækkelig forudsætning for, at etanlægsarbejde kan igangsættes. Det er ogsånødvendigt, at der er afsat et rådighedsbeløbi årsbudgettet.

Rådighedsbeløbene på årsbudgettet og bud-getoverslagene illustrerer længden af anlægs-perioden for de enkelte anlægsarbejder, idetrådighedsbeløbene er identiske med de beløb,der for hvert enkelt anlægsarbejde må anven-des i budgetåret og forventes anvendt i bud-getoverslagsperioden. Medmindre kommunal-bestyrelsen/amtsrådet træffer anden beslutning,skal indbyrdes forskydninger mellem sådannerådighedsbeløb, som henhører under sammeudvalg, forelægges for kommunalbestyrelsen/

amtsrådet. Kommunalbestyrelsens/amtsrådetseventuelle tilladelse til sådanne indbyrdes for-skydninger gælder dog naturligvis kun underden forudsætning, at summen af de rådigheds-beløb, der på årsbudgettet er opført til det på-gældende udvalg, ikke derved overskrides. Så-fremt summen af de under det enkelte udvalghenhørende rådighedsbeløb forventes overskre-det, må ansøgning om en forhøjelse af det sam-lede rådighedsbeløb i alle tilfælde forelæggesfor kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Gennem anlægsbevillingerne til de enkelteanlægsarbejder og rådighedsbeløbene i årsbud-gettet og budgetoverslag tilvejebringes de in-strumenter, hvormed kommunalbestyrelsen/amtsrådet styrer såvel de enkelte anlægsarbej-der som kommunens/amtskommunens samledeanlægsaktivitet.

For det enkelte anlægsarbejde kan det værehensigtsmæssigt at knytte selve anlægsbevil-lingen til udførelsesfasen, således at der givessærskilt anlægsbevilling til forundersøgelse,skitseprojekt og detailprojekt.

De enkelte rådighedsbeløb anføres for sigpå underkontiene under de respektive anlægs-konti på årsbudgettet/årsregnskabet.

For hvert anlægsarbejde anføres i en særliginvesteringsoversigt i bemærkningerne:

1. Anlægsbevillingen til det samlede arbejdeangivet i det på bevillingstidspunktet gæl-dende pris- og lønniveau. Anlægsbevillingenreguleres med ændringer i priser og løn-ninger efter kommunalbestyrelsens/amtsrå-dets bestemmelse. Dersom bevilling endnuikke er givet, anføres dette.

2. Det beløb af den samlede anlægsudgift, deri alt forventes afholdt forud for begyndel-sen af det pågældende budgetår.

3. Den resterende andel af det ajourførte ud-giftsoverslag fordelt på de år, årsbudgettetog budgetoverslaget vedrører.

4. I det omfang, det samlede anlægsarbejdeikke forventes afsluttet i løbet af budget-overslagsperioden, anføres den andel af an-lægsbevillingen, der først forventes udnyt-tet efter udløbet af budgetoverslagsperioden.

5. Det ajourførte udgiftsoverslag, der omfatter- faktiske og forventede udgifter afholdt

forud for budgetåret, samt- forventede udgifter i budgetåret og efter-

følgende regnskabsår angivet i årsbudget-tets pris- og lønniveau.

Beløbene under pkt. 3 og 4 angives i det for

52

årsbudgettet gældende pris- og lønniveau. Sum-men af de under pkt. 2, 3 og 4 anførte beløbvil være lig med det ajourførte udgiftsoverslagunder pkt. 5.

Senest 3 måneder efter, at et anlægsarbejdeer afsluttet, påhviler det økonomiudvalget ellerdet stående udvalg, hvorunder anlægsarbejdethenhører, at aflægge specielt regnskab over forkommunalbestyrelsen/amtsrådet for det pågæl-dende anlægsarbejde. Regnskabet ledsages afen regnskabsforklaring, i hvilken der foretagesen sammenstilling mellem anlægsbevillingensforskellige poster og de tilsvarende poster påregnskabet.

Bestemmelsen om formen for regnskabsaf-læggelsen for anlægsbevillinger må ses i sam-menhæng med, at kommunalbestyrelsen/amts-rådet er orienteret om den løbende pris- og løn-udvikling for det pågældende anlægsarbejde,jfr. pkt. 5 i foranstående oversigt.

e. KapitalposterneDet bevillingsmæssige indhold af årsbudget-

tets kapitalposter afhænger af disse postersnærmere karakter. Afdrag på de af kommunen/amtskommunen optagne lån samt afdrag påkommunens/amtskommunens udlån ligestillesi bevillingsmæssig henseende med driftsbevil-lingerne, hvorimod nye låneoptagelser og nyeudlån ligestilles med anlægsbevillingerne.

De øvrige kapitalposter på årsbudgettet harderimod ingen bevillingsmæssig, men kun enfinansiel funktion.

Når der med indførelsen af det ny budget-og regnskabssystem pålægges kommunerne ogamtskommunerne en pligt til at budgettere medeksterne forskydninger, der i regnskabsåretsløb finder sted på de forskellige konti på denfinansielle status, beror dette bl.a. på den om-stændighed, at forskydningerne på disse kapi-talposter øver indflydelse på kommunens/amts-kommunens likviditetsmæssige stilling og der-med på det beløb, der skal skatteudskrives.

Som anført i kapitel IV, afsnit 3. h. specifi-ceres kapitalposterne på kontiene 7.01 og 8.00til 8.10 på samme måde som kontiene på denfinansielle status, men i forbindelse med bud-getteringen af de eksterne statusforskydningerer det for så vidt angår forskydningerne i lik-vide aktiver, tilgodehavender m.v. uhensigts-mæssigt at benytte samme detalj eringsgrad sompå den finansielle status. Når kontospecifika-tionen alligevel svarer til kontospecifikationen

på den finansielle status, beror dette alene påden omstændighed, at posterne på et i over-ensstemmelse med kontospecifikationen afslut-tet kapitalregnskab formentlig vil være til bety-delig støtte i forbindelse med budgetteringenaf de mindre specificerede kapitalposter. Somtidligere anført er det de forventede nettofor-skydninger på kontiene 8.00 til 8.10, der op-føres på budgettet.

/. TillægsbevillingerStyrelseslovens § 40, stk. 2 og 3 indeholder

bestemmelser om meddelelse af tillægsbevillin-ger. Foranstaltninger, der vil medføre indtægtereller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelsemed vedtagelsen af årsbudgettet, må herefterførst iværksættes, når kommunalbestyrelsen harmeddelt den fornødne beviling. Efter de gæl-dende regler skal der indgives ansøgning omtillægsbevilling til kommunalbestyrelsen, så-fremt økonomiudvalget eller et stående udvalgønsker at afholde udgifter eller oppebære ind-tægter, der ikke omfattes af en tidligere afkommunalbestyrelsen meddelt bevilling.

Efter udvalgets opfattelse bør der søges til-lægsbevilling til en driftsbevilling, såfremt dematerielle forudsætninger for driftsbevillingenønskes ændret, og tillægsbevilling bør i så faldvære meddelt, forinden foranstaltningen sættesi værk. Efter udvalgets opfattelse bør der end-videre søges tillægsbevilling til en driftsbevil-ling, såfremt der i årets løb indtræffer væsent-lige ændringer i det pris- og lønniveau, der iforbindelse med vedtagelsen af årsbudgettetblev lagt til grund for den pågældende bevil-ling.

Såfremt de materielle forudsætninger for enanlægsbevilling ønskes ændret, må der indgivesansøgning til kommunalbestyrelsen om tillægs-bevilling til anlægsbevillingen, og såfremt derindtræffer væsentlige ændringer i det pris- oglønniveau, i hvilket et på årsbudgettet opførtrådighedsbeløb er angivet, bør dette efter ud-valgets opfattelse forelægges for kommunalbe-styrelsen/amtsrådet med henblik på en eventuelomprioritering af anlægsaktiviteten.

Tillægsbevilling skal som hovedregel søges,forinden den pågældende foranstaltning sættesi værk. Ifølge § 40, stk. 2, 3. pkt., kan foran-staltninger, der er påbudt ved lov eller andenbindende retsforskrift, dog om fornødent iværk-sættes uden kommunalbestyrelsens forudgåendebevilling, men bevilling må da indhentes snarest

53

muligt. Efter udvalgets opfattelse kan dennebestemmelse ikke være til hinder for, at denfornødne bevilling som følge af ændringer ipris- og løn-skønnet eller som følge af lovæn-dringer tilvejebringes i forbindelse med denstadige opfølgning af budgettet, som må væreet væsentligt led i et økonomirapporteringssy-stem. I forbindelse med den vurdering af regn-skabs- og likviditetsforløb m.v., der er formåletmed denne opfølgning, må det være af inter-esse at foretags en løbende justering af samtligekonstaterede afvigelser mellem budget og for-ventet regnskab og de heraf afledede likvidi-tetsvirkninger.

g. Bevillingskontrol, budgetstyring ogøkonomirapportering

Som led i styringen af kommunens/amts-kommunens budget er det ofte hensigtsmæssigtat iværksætte en løbende sammenstilling afdelperiodernes faktiske udgifter med årsbud-gettet.

På grundlag heraf kan der udarbejdes et for-ventet årsregnskab med udgangspunkt i de pe-riodiske rapporter, f.eks. kvartalsrapporter. Ud-over at forbed-e muligheden for styring af bud-gettet, således at dette gennemføres efter detshensigt, vil konstateringen af større afvigelserkunne danne grundlag for revision af det i bud-getåret pr. 1. oktober godkendte budget fordet følgende är. Da budgetlægningen for detefterfølgende är hyppigt begynder, før det en-delige regnskab for det afsluttede finansår fo-religger, kan omregningen til forventet regn-skab og korrigeret budget for indeværende årbenyttes som grundlag for udarbejdelsen afbudgetforslagene for det efterfølgende budget-år.

En forudsætning for en effektiv budgetsty-ring og bevillingskontrol er, at de på årsbud-gettet anførte beløb angives i pris- og løn-niveauet for det år, som årsbudgettet vedrø-rer. Henlæggelser til imødegåelse af forven-tede pris- og lønstigninger bør derfor ikkeforetages.

Et veltilrettslagt kontrolsystem vil såledesmuliggøre en effektiv bevillingskontrol, menkan herudover anvendes, dels i forbindelsemed den løbende styring af udgiftsforløbet ikommunen/amtskommunen, dels i forbindelsemed udarbejdelsen af budgetforslag og forslagtil budgetoverslag for de følgende år.

For de lidt større kommuners og amtskom-muners vedkommende vil en sådan bevillings-

kontrol og budgetstyring eventuelt kunne etab-leres ved indføring af et økonomirapporterings-system, der periodevis (f.eks. kvartalsvis) oply-ser om, hvorledes den løbende virksomhed ud-vikler sig i forhold til de planer, der blev fast-lagt i forbindelse med budgettets vedtagelse.

Behovet for opfølgning af budgettet forelig-ger på forskellige niveauer i organisationen. Iførste række har de overordnede politiske or-ganer og chefer et direkte behov for at kunnekontrollere, at underordnede udøver virksom-heden i overensstemmelse med de retningslinierog planer, der er fastlagt. Denne opfølgning erspecielt vigtig i et budget- og regnskabssystem,der forudsætter en videregående dispositions-beføjelse for udvalg og forvaltning.

Et økonomirapporteringssystem omfatter op-følgning af det totale budget, d.v.s. drifts-, an-lægs- og kapitalbudgettet. Rapporteringen star-ter principielt på det laveste niveau, f.eks. detenkelte sygehus, hvorfra oplysningerne gennemdet stående udvalg fremsendes til økonomiud-valget. Den praktiske tilrettelæggelse af syste-met afhænger imidlertid bl.a. af den organisato-riske placering af regnskabsfunktionen.

Et økonomirapporteringssystem vil, udoveroplysninger om de beløbsmæssige forhold, kun-ne oplyse om udviklingen i de materielle forud-sætninger for budgettet. Det sigter således ikkealene mod kontrolopgaven, men også mod sty-ring af selve budgettet. I fornødent omfangkan det suppleres med bemærkninger fra for-valtningschefer m.v. med henblik på en samletvurdering af kommunens/amtskommunens si-tuation. Økonomirapporterne bør som mini-mum tilgå de grupper i organisationen, der eransvarlige for budgettets overholdelse.

h. SammenfatningI det følgende sammenfattes udvalgets over-

vejelser vedrørende budgettets bevillingsmæs-sige funktion.

Når årsbudgettet er vedtaget af kommunal-bestyrelsen/amtsrådet, er budgettets driftskontien fortegnelse over de givne driftsbevillinger.Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan dog træf-fe bestemmelse om, at enkelte beløb først kanfrigives efter speciel tilladelse fra økonomiud-valget.

Hvis økonomiudvalget eller et stående ud-valg i løbet af budgetåret ønsker at afholde enunder budgetlægningen uforudset driftsudgift,eller hvis udgifterne på en driftskonto ikke kan

54

holdes inden for det budgetterede beløb, skalansøgning om en tillægsbevilling til driftsbevil-ling forelægges for kommunalbestyrelsen/amts-rådet.

De på anlægskontiene budgetterede beløb erikke bevillinger, men alene en fortegnelse overrådighedsbeløb.

En anlægsbevilling meddeles umiddelbartforud for arbejdets igangsættelse og omfatterprincipielt hele det pågældende anlægsarbejde.Anlægsbevillingen angiver tillige det maksimalebeløb, der exclusive pris- og lønstigninger måanvendes til det pågældende arbejde. Årsbud-gettet og budgetoverslagene angiver de rådig-hedsbeløb, der forventes anvendt i de enkelteår gennem budgetperioden.

For så vidt angår de under de enkelte ud-valg henhørende anlægsarbejder, må de for

budgetåret budgetterede rådighedsbeløb ikketilsammen overskrides.

Hvis et godkendt projekt, hvortil anlægsbevil-ling er meddelt, ændres således, at den oprinde-ligt meddelte bevilling bliver utilstrækkelig, skalkommunalbestyrelsen/amtsrådet søges om til-lægsbevilling til den pågældende anlægsbevil-ling. Giver ændringen omvendt anledning tilen mindreudgift, skal dette forelægges for kom-munalbestyrelsen/amtsrådet.

Til kapitalposterne - bortset fra lånevirksom-hed - knyttes ikke nogen bevillingsmæssig, menalene en finansiel funktion.

De ovenfor anførte synspunkter om de bevil-lingsmæssige spørgsmål er udtryk for mini-mumskrav, hvilket naturligvis ikke hindrerkommunalbestyrelsen/amtsrådet i at foretageen tættere bevillingsmæssig styring.

55

VI. Årsbudgettet og budgetoverslagene

1. Indledning

Som det fremgår af udvalgets kommissorium,skal det fremtidige budget- og regnskabssystem,herunder kontoplanerne, først og fremmestkunne tjene som et egnet instrument for til-rettelæggelsen af en økonomisk langtidsplan-lægning.

Behovet for en økonomisk langtidsplanlæg-ning beror bl.a. på det forhold, at en væsentligandel af den kommunale og amtskommunaleaktivitet er underkastet langsigtede bindinger.Forberedelsen og iværksættelsen af større ma-terielle og organisatoriske ændringer er ofteyderst tidkrævende, og når ændringerne er gen-nemført, får de til gengæld for mange år ud ifremtiden konsekvenser for den kommunale/amtskommunale aktivitet og dermed for kom-munalbestyrelsens/amtsrådets handlefrihed.

Da beslutninger om større anlægsarbejderover en længere periode kan give anledning tilafledede driftsudgifter, må beslutninger om så-danne arbejder træffes på grundlag af lang-sigtede vurderinger, som omfatter og påviserikke blot de øjeblikkelige, men også de frem-tidige virkninger.

Endvidere træffes også andre beslutningermed mere vidtrækkende konsekvenser ofte pået temmelig spinkelt grundlag. Denne usikker-hed kan begrænses via en mere langsigtet plan-lægning, der skaber et handlingsberedskab foralternative udviklingsmuligheder, og som mu-liggør en sådan udformning af de øjeblikkeligebeslutninger, at de fremtidige handlingsmulig-heder begrænses mindst muligt. I det langetidsperspektiv har den økonomiske planlægningsåledes til formål at skabe den størst muligeindflydelse for de besluttende organer på defremtidige dispositioner.

Planlægning kan defineres som fastlæggelseaf de politiske mål og de midler, der skal anven-des til styring af de kommunale/amtskommu-nale opgaver i et samfund, herunder et lokal-samfund. Da dette samfund er sektoropdelt,må sektorplankegningen danne udgangspunktfor styringen ai samfundsudviklingen. De en-

kelte sektorplaner må imidlertid samordnes, så-ledes at der etableres en styring af den samledesamfundsmæssige udvikling. Omend den øko-nomiske planlægning i princippet kun vedrørerden økonomiske udvikling, er denne plan-lægning dog ud fra alle praktiske formål ensammenfattende planlægning.

Årsbudgettet åbner ikke mulighed for at vur-dere de ændringer i kommunens økonomiskestilling, som på lidt længere sigt opstår somfølge af forhold, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet ingen inflydelse har på. Dette gælderf.eks. sådanne forhold som ændringer i befolk-ningens størrelse og aldersmæssige sammensæt-ning, der har virkning for så betydningsfuldeudgiftsområder som skole-, social- og sund-hedsvæsenet, eller ny lovgivning, der først fårvirkninger i løbet af en vis periode.

Budgetsystemet må udformes med henblikpå at muliggøre en systematisk vurdering delsaf de langsigtede konsekvenser af de kortsig-tede beslutninger, som årsbudgettet er ud-tryk for, dels af virkningerne af en række ude-fra givne forhold. En afprøvning af de ressour-cemæssige krav, som kommunen/amtskommu-nen på længere sigt stilles overfor, bliver der-med mulig. Denne vurdering af de samlede ud-viklingstendenser muliggøres mest hensigtsmæs-sigt via en flerårsbudgettering, der foruden atstyrke beslutningsgrundlaget for årsbudgettet ilangt højere grad end dette danner et anvende-ligt udgangspunkt for en egentlig niveauplan-lægning - eller en tværgående og sammenfat-tende planlægning.

2. Flerårsbudgettering

Flerårsbudgetteringen indebærer, at der ud-over årsbudgettet udarbejdes budgetover-slag for de følgende år, hvorved der etableresen budgetkæde.

Denne budgetkæde medfører en glidendeovergang fra budgetoverslaget til årsbudgettet,idet budgetoverslaget hvert år revideres i for-bindelse med udarbejdelsen af årsbudgettet.Flerårsbudgetteringen bliver således en rullende

56

budgetlægning, hvor der i princippet løbende,men i praksis blot regelmæssigt, foretages enrevision af budgettet og dets forudsætninger.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet får på den-ne måde lejlighed til at vurdere det sammebudgetoverslag flere gange. Når der i forbin-delse med vedtagelsen af årsbudgettet træffesbeslutning om bevillinger, har der tidligere væ-ret foretaget en række foreløbige budgetvurde-ringer, der dog ikke har medført nogen form

for binding, idet budgetoverslaget i bevillings-og finansieringsmæssig henseende er uforplig-tende for kommunalbestyrelsen/amtsrådet. Be-handlingen af budgetoverslagene er således ikkeudtryk for nogen binding, men for en rækkedrøftelser, hvorunder den foreløbige priorite-ring angives.

Det princip, hvorefter budgetoverslaget revi-deres, kan illustreres som følger:

Flerårsbudgetteringen kan opdeles i tre fa-ser. Såfremt det samlede budget omfatter enperiode på fire år - budgetåret og de følgendetre budgetoverslagsår - vil følgende beregnin-ger og vurderinger i forbindelse med udarbej-delsen af årsbudgettet for 1975/76 indgå i detre budgetteringsfaser:1. Budgetoverslagsåret 1978/79 indføjes som

et nyt led i budgetkæden. Samtidig går1973/74 over til at blive regnskab.

2. Budgetårene 1976/77 og 1977/78 har tidli-gere været inddraget i budgetoverslagene, ogoverslagene for disse år får derfor karakteraf en revision.

3. Det tidligere budgetoverslag for 1975/76danner grundlag for opstillingen og vedta-gelsen af det ny årsbudget med de særligefunktioner, der følger heraf. Det er derfornaturligt, at den politiske vurdering i særliggrad koncentreres om dette budgetår. Bag-grunden for denne vurdering er imidlertidangivet ved den forventede udvikling forbudgetårene 1976/77, 1977/78 og 1978/79.

I forbindelse med flerårsbudgetteringen bli-ver der således lejlighed til at tage stilling tilaktiviteten i samme år i alt 4 gange. Førstegang, overslaget bedømmes, vil denne vurde-ring selvsagt være ret grov og skønsmæssig,men den foreløbige vurdering bidrager dog til,at de efterfølgende behandlinger får karakteraf budgetrevisioner.

Sammenfattende kan budgetoverslagene så-ledes siges at udgøre et vurderingsgrundlag forvedtagelsen af årsbudgettet, at muliggøre enøkonomisk samordning og styring af de kom-

munale/amtskommunale aktiviteter på lidt læn-gere sigt, og at bidrage til konsekvensanalyser.Således vil beslutning om tildeling af bevillingtil større anlægsarbejder kunne foretages udfra en vurdering af de driftsmæssige virknin-ger, således som disse fremtræder på baggrundaf den forventede budgetmæssige udvikling iøvrigt.

3. Tidshorisonten for flerårsbudgetteringen

Afgrænsningen af den tidsperiode, som bud-getoverslagene skal dække, kan selvsagt disku-teres. Når udvalget har valgt at anbefale enperiode på 3 år, beror dette først og fremmestpå ønsket om at gøre den kommunale/amts-kommunale budget overslagsperiode sammenfal-dende med statens.

Herudover kan det imidlertid anføres, at an-lægsperioden for kommunale og amtskommu-nale anlægsarbejder kun undtagelsesvis vil over-stige 3 år. Det amtskommunale sygehusbyggeristrækker sig dog ofte over en længere tidsperio-de. Indenfor rammerne af et samlet flerårs-budget for en periode på i alt 4 år, vil det dogvære muligt at belyse de driftsmæssige konse-kvenser af så godt som ethvert kommunaltog amtskommunalt anlægsarbejde på årsbud-gettet.

Den omstændighed, at budgetoverslagenebegrænses til en 3-årig periode, afskærer selv-sagt ikke kommunalbestyrelsen/amtsrådet fraat udarbejde mere langsigtede perspektivplanermed en 12—15-årig tidshorisont.

Af flere grunde kan det være hensigtsmæs-

57

sigt at udarbejde sådanne egentlige langtidsbud-getter eller perspektivplanredegørelser.

For det første stiller lovgivningen i visse til-fælde krav om en sådan langtidsplanlægning,f.eks. indenfor sygehusvæsenet, og for det an-det skal der træffes en række principbeslutnin-ger adskillige år, før et anlægsarbejde bringestil udførelse. Endelig kan der i forbindelse medlangsigtede dispositioner, f.eks. i relation til re-gionalplanlægningen, være grund til at udar-bejde kalkuler for de fulde økonomiske kon-sekvenser på langt sigt. Ligesom de 3-årigebudgetoverslag sætter årsbudgettet i perspek-tiv, vil også de langsigtede perspektivplanersætte budgetoverslagene i et videregående per-spektiv.

4. Pris- og lønniveau i budgetoverslagene

I forbindelse med opstillingen af årsbudgettetmå der opereres med forskellige typer af ud-giftsforskydninger. Udgifter til varer påvirkessåledes primært af prisudviklingen, medens ud-gifter til det kommunale/amtskommunale per-sonale påvirke*; af lønudviklingen. Endelig erudgifter til renter og afdrag på de af kommu-nen/amtskommunen optagne lån som hovedre-gel uafhængig af pris- og lønudviklingen.

Da hovedparten af udgiftsposterne således af-hænger af pris- og lønudviklingen, og da års-budgettets post2r af hensyn til budget- og be-villingskontrollen må angives i det pris- og løn-niveau, der forventes i det år, årsbudgettet ved-rører, bliver vurderingen af pris- og lønudvik-lingen et centralt led ved opstillingen af årsbud-gettet.

Selv for årsbudgettets poster vil vurderingenaf pris- og lønudviklingen være behæftet meden ret betydelg usikkerhed. Denne usikker-hedsfaktor forøges selvsagt væsentligt, når detdrejer sig om at vurdere, hvordan pris- og løn-udviklingen vil påvirke udgifterne i den tre-årige budgetovcrslagsperiode.

Det forekommer derfor naturligt nærmere atoverveje, hvordan der skal tages hensyn til pris-og lønudviklingen ved opstillingen af budget-overslaget.

I det statslige budgetoverslag har den hidtidi-ge fremgangsmåde været, at udgifter til perso-nale, varer og tjenester budgettefes i finans-lovsforslagets pris- og lønniveau. Denne meto-de er stort set tilstrækkelig til at give et ind-tryk af udviklingen i det mængdemæssige res-sourceforbrug, som finanslovsforslagets og bud-

getoverslagets udgiftsside tilstræber at give ud-tryk for.

Helt dækkende er dette udtryk dog ikke,idet det offentliges forbrug af arbejdskraft erensbetydende med, at denne ikke kan anvendestil andre formål. Et mere korrekt udtryk fordet offentliges arbejdskraftforbrug ville derforvære værdien af den produktion af varer ogtjenester, der ikke kan udføres, fordi det of-fentlige lægger beslag på arbejdskraften. Det erimidlertid ikke muligt at foretage en sådan op-gørelse på en rigtig måde, hvorfor man i prak-sis vil være henvist til meget summariske pro-duktivitetsmål. En opgørelse, hvorefter de of-fentlige lønudgifter beregnes at ville stige medpersonaletilvæksten multipliceret med den gen-nemsnitlige summariske produktivitetsstigning iden private sektor, mens udgifterne til vare-forbruget alene registrerer vækst i mængde, vili modsætning til de hidtil benyttede fastpris-opgørelser mere naturligt henlede tanken påindførelse af arbejdsbesparende metoder og in-vesteringer.

Udvalget har imidlertid også drøftet denmulighed, at det flerårige budgetoverslag an-gives i årsbudgettets priser og lønninger, dogsåledes at lønningerne i det flerårige budget-overslag vokser med den forventede gennem-snitlige reallønstigning i den offentlige sektor ioverslagsperioden. De således opgjorte udgif-ter skulle da stilles over for indtægter beregnetpå et grundlag, der er i overensstemmelse meden sådan lønfremskrivning. Herved kunne mandels opnå den foran omtalte understregning afbetydningen af personalemæssige besparelser,dels undgå at skulle skønne over inflationstak-ten i budgetteringsperioden.

Der melder sig imidlertid en række proble-mer ved anvendelsen af sådanne opgørelses-metoder for lønudviklingen. Realindkomstud-viklingen i den enkelte kommune kan formesig forskelligt fra den gennemsnitlige produkti-vitetsudvikling i samfundet. Den relative udvik-ling i lønninger og priser vil kunne påvirkes afen række andre forhold end produktivitetsud-viklingen (bytteforholdsændringer, oliepriser,fødevarepriser m.v.). Endelig vil de udgiftsfor-løb, der beregnes for budgettets enkelte dele,blive vanskeligere at tolke, idet de ikke læn-gere vil være udtryk for let fattelige begrebersom beskæftigelse og vareforbrug.

Det er imidlertid af fundamental betydningfor kommunalbestyrelserne og amtsrådene, atde ikke blot har overblik over den fremtidige

58

reale udvikling i personalet og forbruget afvarer og tjenester, samt de valgmuligheder derforeligger på kortere og længere sigt. Kommu-nalbestyrelser/amtsråd må tillige kunne skaffesig kendskab til de begrænsninger af valgmu-lighederne, der er knyttet til udviklingen i be-skatningsgrundlaget samt til de ejendoms- ogpersonskattesatser, der skønnes at være accep-table for borgerne. En mulig vej til dette målvil være at opgøre udgifterne i det flerårigebudgetoverslag i de priser og lønninger, derventes at blive aktuelle i hvert enkelt år, ellerat afsætte en reserve til imødegåelse af pris- oglønstigninger i budgetoverslagsårene. En sådanreserve kunne f.eks. udarbejdes på grundlag afen summarisk specifikation af udgifterne påhovedarterne, jfr. opstillingen af økonomiskspillerum i kapitel VII.

De således fundne udgifter i løbende priserkunne da stilles over for løbende indtægter ud-regnet under bestemte forudsætninger omgrundskyldpromille og udskrivningsprocentfor indkomstskatten. Det vil for dette formålvære påkrævet, at der findes en vis overens-stemmelse mellem på den ene side de lønfor-udsætninger, som udgifterne budgetteres under,og på den anden side de skøn over borgernesindkomster, der ligger til grund for budgette-ringen af kommunens/amtskommunens indtæg-ter. Der er imidlertid ikke for lokalsamfundetnogen entydig sammenhæng mellem budget-tets indtægtsside og udgiftsside. Indtægtsudvik-lingen i den enkelte kommune kan således værestærkt påvirket af en speciel erhvervsstruktur,store afgiftspligtige grundværdier, tilstedeværel-se af skattepligtige selskaber, og sådanne for-hold kan bevirke, at beskatningsgrundlaget forden enkelte kommune kan udvikle sig på enanden måde end det almindelige lønforløb.

Der er derfor i udvalget en overvejende til-slutning til en fremgangsmåde, hvorefter detflerårige budgetoverslag angives i årsbudgettetspriser og lønninger, således at det flerårigebudgetoverslag i forhold til årsbudgettet tilstræ-ber at give udtryk for udviklingen i kommu-nens/amtskommunens mængdemæssige ressour-ceforbrug.

Enkelte af udvalgets medlemmer peger dogpå det ønskelige i en fremgangsmåde, hvorefterder tages hensyn til det offentliges realløn-stigning ved opstillingen af budgetoverslaget.

5. Specifikationsgraden af budgetoverslaget

I årsbudgettet må specifikationsgraden bl.a.fastlægges med henblik på budget- og bevil-lingskontrollen, og som det fremgår af kapitelV om budgettets finansielle og bevillingsmæssi-ge funktioner, bør bevillingerne på de autorise-rede konti og underkonti som et minimum spe-cificeres på hovedarterne løn, vareforbrug o.s.v.

Hvor bevillings- og/eller kontrolmæssige hen-syn taler derfor, kan bevillingerne imidlertidyderligere specificeres, dels på de enkelte in-stitutioner, dels på arter.

Af hensyn til tilrettelæggelsen af udviklin-gen i lokalsamfundet ud fra en økonomisk hel-hedsvurdering, der kommer til udtryk i bud-getoverslagene, må forholdet mellem det sam-lede ressourceforbrug og ressourceforbrugenevedrørende de forskellige hovedformål medkommunens/amtskommunens virksomhed frem-gå af overslagene. Da kontoplanen netop pri-mært er baseret på en formålsinddeling, vilbudgetoverslagene imidlertid uden vanskelig-hed kunne opstilles på grundlag af kontopla-nen.

Den større usikkerhed, som budgetoversla-gene i forhold til årsbudgettet er behæftet med,synes umiddelbart at kunne tale for en mindrespecifikationsgrad på budgetoverslagene. Påden anden side kan begrundelsen for mini-mumskravene til specifikationerne på årsbud-gettet også gøres gældende i relation til bud-getoverslagene, og efter udvalgets opfattelsebør udgifter og indtægter derfor på budget-overslagene specificeres på såvel de autorise-rede konti og underkonti som på hovedarter.

Derimod synes den yderligere specifikationpå institutioner og arter, som kontoplanen åb-ner mulighed for, normalt ikke at være påkræ-vet på budgetoverslagene.

59

VII. Budget- og regnskabssystemets enkelte oversigter

1. Indledning

Efter udvalgets opfattelse bør budget- ogregnskabssystemet opdeles i følgende tre ho-vedbestanddele:

- oversigter- bilag og- bemærkninger.

Mens oversigterne og bilagene fortrinsvis be-står af talmæssige oplysninger i tabelform ellerlignende, samles i bemærkningerne nødvendigetekstmæssige oplysninger til uddybning af over-sigternes og bilagenes indhold.

Oversigterne, der er budget- og regnskabs-systemets centrale del, er alle obligatoriske forkommuner og amtskommuner. Oversigterneomfatter:

1. Sammendrag af budget/regnskab (flerårigt),der specielt retter sig mod borgere og kom-munalbestyrslse/amtsråd.

2. Oversigt over mellemregninger mellem bud-get/regnskab og den finansielle status Cl-ang).

3. Finansiel status (1-årig).4. Hovedoversigt over budget/regnskab (fler-

årigt), der retter sig mod kommunalbesty-relsen/amtsrådet og kommunens/amtskom-munens administrative ledelse.

5. Specifikatior er til budget/regnskab (fler-årig), der retter sig mod de enkelte udvalgog deres forvaltninger.

I bilagene behandles mere specielle forhold,der har betydning for indholdet af oversigterne.Bilagene opdeles i obligatoriske og frivillige bi-lag. De obligatoriske bilag omfatter:

6. Likviditetsbudget (1-årigt).7. Personaleoversigt (1-årig) og personale-

overslag (flerårigt).8. Investeringsoversigt (flerårig).9. Fortegnelse over kommunens/amtskom-

munens fasle ejendomme m.v.

De frivillige bilag består af følgende over-sigter:10. Præstationsoversigt (flerårig).11. Takstkalkulationsoversigter (1-årig/fler-

årig).12. Tværgående artsoversigt (flerårig).

Oversigterne og bilagene kan ikke stå alene,men må tekstmæssigt uddybes i bemærknin-gerne, der bør indeholde et generelt afsnit, ihvilket der redegøres for det planlægnings-mæssige grundlag for budgetter og regnskaber,f.eks. befolkningsprognoser/statistik, indkomst -prognoser, boligbyggeprogrammer o.s.v. og forde pris- og lønskøn eller -forhold, der dannergrundlag for udarbejdelsen af henholdsvis bud-getter og regnskaber. I bemærkningerne tilregnskabet kan det generelle afsnit endvidereindeholde en beretningsoversigt.

Bemærkningernes andet hovedafsnit bør ef-ter udvalgets opfattelse indeholde tekstmæssigekommentarer til de enkelte oversigter og til debilag, som den enkelte kommune/amtskommu-ne betjener sig af. Bemærkningerne til specifi-kationen af budget/regnskab vil være af be-tydning for administrationen og kontrollen afårsbudgettet og svarer således til bemærknin-gerne til de i dag udarbejdede budgetter ogregnskaber.

I det følgende redegøres der for indholdetog opbygningen af de enkelte oversigter og bi-lag. Oversigter og bilag bør ikke opfattessom endelige, men blot som eksempler, der kanændre indhold og udseende, når resultaterneaf den igangværende afprøvning af det nyebudget- og regnskabssystem foreligger.

2. Sammendrag af budget/regnskab

Den første oversigt i budgettet og regnskabet- sammendraget - retter sig primært mod bor-

60

gerne og kommunalbestyrelsen. Den har til for-mål på en overskuelig måde at vise totalbud-gettets og regnskabets hovedkomponenter, d.v.s.hovedkontiene for drifts- og anlægsaktivitetensamt kapitalposterne. I kapitel IV, afsnit 8.a.er nærmere redegjort for formålet med bud-get/regnskabsammendraget, der udover oplys-ninger om udgifter og indtægter for budget-året indeholder et flerårsoverslag, jfr. neden-stående uddrag af sammendraget i kapitel III,afsnit 8.a.2. Sammendraget er opstillet efterbruttoprincippet, og dette og de følgende eks-empler vedrører hovedkonto 3. Skolevæsen ogkulturel virksomhed.

Sammendrag af budget/regnskab

3. Mellemregningsoversigten ogden finansielle status

Sammendraget af budget/regnskab suppleresmed en 1-årig oversigt over mellemregningermellem budget/regnskab og den finansielle sta-tus. I denne oversigt opdeles sammendragetsudgifter og indtægter i de poster, der henholds-vis vedrører og ikke vedrører statusoversigtensopgørelse af den finansielle formue. Denneopdeling danner grundlag for opgørelsen afregnskabsårets drifts- og anlægsoverskud (un-derskud), der svarer til forøgelsen (formind-skelsen) af balancekontoen på den finansiellestatus.

Udover mellemregningsoversigten ledsagessammendraget af en 1-årig finansiel status,hvori kommunens/amtskommunens finansielleaktiver sammenholdes med de finansielle pas-siver.

Kapitel III, afsnit 8 om budget- og regn-skabssystemets hovedbestanddele indeholdereksempler på opstillingen af mellemregnings-oversigten og den finansielle status.

4. Hovedoversigt over budget/regnskab

Hovedoversigten, der er den fjerde oversigti budgettet og regnskabet, retter sig primærtmod kommunalbestyrelsen/amtsrådet. Den vi-ser udgifter og indtægter vedrørende de for-skellige aktiviteter, der danner det udgifts- ogindtægtsmæssige grundlag for oplysningerne påsammendraget af budgettet/regnskabet. Hoved-oversigten er kommunalbestyrelsens/amtsrådetsprioriteringsgrundlag, idet oversigten klart viserde formål, til hvilke udgifterne anvendes, og dekilder, fra hvilke indtægterne hidrører.

Nedenstående uddrag af hovedoversigten be-lyser specifikationen af udgifter og indtægterpå de af hovedkonto 3. Skolevæsen og kulturelvirksomhed, omfattede konti og underkonti.Foruden årsbudgettet omfatter hovedoversig-ten de treårige budgetoverslag. De med krydsmarkerede posteringer er de typisk forekom-mende på hovedkonto 3.

61

Hovedoversigt over budget I regnskab. 3. Skolevæsen og kulturel virksomhed

62

63

5. Specifikationer til budget/regnskab

Det artsspecificerede årsbudget retter sig for-trinsvis mod de enkelte udvalg og deres forvalt-ninger. Medens de fire tidligere omtalte over-sigter har til hovedformål at skabe overblik ogtilvejebringe et prioriteringsgrundlag, har detspecificerede budget i højere grad bevillings-mæssig betydning. Som et minimum skal detartsspecificerede budget indeholde en specifika-tion af de enkelte underkonti på hovedarter.På budgettets driftskonti kan udgifter tilligespecificeres på sådanne konti og underkonti,hvortil der er givet bevilling ved budgettetsvedtagelse, og på driftskontiene kan der yder-ligere være opført betingede bevillinger, hvortilder må søges om speciel tilladelse til forbruginden for budgetåret. Oplysninger om eventu-elle betingede bevillinger fremgår af bemærk-ningerne.

For anlægsvirksomheden indeholder det spe-cificerede budget oplysninger om eventuelle rå-dighedsbeløb. Den nærmere redegørelse forsamspillet mellem anlægsbevilling og rådigheds-beløb fremgår af investeringsoversigten i afsnit6. Sammenhængen mellem lønbudgettet og per-sonaleoversigten fremgår af oversigten i afsnit7.b.

Udover oplysninger om årsbudgettet for1976/77 indeholder oversigten oplysninger ombudgetoverslagene.

Såfremt bevillingerne til samtlige gymnasie-skoler eller et bestemt gymnasium udover detstillede minimumskrav specificeres på udgifts-arter, vil specifikationerne til årsbudgettet frem-gå af eksemplet side 64.

Specifikationerne til årsregnskabet for 1976/77 opstilles efter samme systematik som specifi-

kationerne til årsbudgettet for 1976/77. Specifi-kationerne til årsregnskabet indeholder en sam-menstilling af årsregnskab, årsbudget, tillægsbe-villing samt tillægsbevilling i forbindelse medregnskabsafslutningen. Oversigten side 65 viserspecifikationerne til årsregnskabet for et gym-nasium.

6. Investeringsoversigt

I investeringsoversigten specificeres de enkel-te anlægsarbejder, og der redegøres nærmerefor samspillet mellem anlægsbevillingerne forde enkelte arbejder og de for de enkelte bud-getår afsatte rådighedsbeløb. Endvidere må deforventede udgifter vedrørende de enkelte an-lægsprojekter ::remgå af oversigtens kolonne 5.Hvis kommunalbestyrelsen/amtsrådet vælgerløbende at ajourføre anlægsbevillingerne forløn- og prisstigninger, anføres den ajourførteanlægsbevilling.

Investeringsoversigten for 1976-77 og efter-følgende år viser samspillet mellem anlægsbe-villing og rådighedsbeløb. Følgende 3 eksemp-ler vedrører alle hovedkonto 3. Skolevæsen ogkulturel virksomhed.

Eks. 1. Underkonto 3.02.01. Udvidelse afskole nr. 1. På bevillingstidspunktet 1/4-1975forventes byggeriet at koste 20 mio. kr., og for-ud for budgetåret 1976/77 er der afholdt 9,5mio. kr. For 1976/77 og 1977/78 er der bud-getteret med henholdsvis 9,5 og 6 mio. kr. Detajourførte udgiftsoverslag andrager herefter 25mio. kr. Som det fremgår af bevillingskolon-nen, har kommunalbestyrelsen i dette eksem-pel valgt at ajourføre anlægsbevillingen for ak-tuelle og forventede pris- og lønstigninger for1976/77. Bevillingen er ajourført pr. 1. okto-ber 1975.

Eks. 2. Underkonto 3.10.02. Nyt bibliotek.På bevillingstidspunktet 1/6-1975 forventesbyggeriet at koste 15 mio. kr., og forud forbudgetåret 1976/77 er der afholdt 2 mio. kr.For 1976/77, 1977/78 og 1978/79 er der bud-getteret med henholdsvis 10, 4 og 3 mio. kr.Det ajourførte udgiftsoverslag andrager heref-ter 19 mio. kr. Som det fremgår af bevillings-kolonnen, har kommunalbestyrelsen i dette til-fælde ikke ajourført denne bevilling efter deaktuelle og forventede pris- og lønstigningerfor 1976/77.

Investeringsoversigt 1976-77

Konto 1.000 k r.nr.:

3.02.01. Udvidelse afskole nr. 1 . . .

Skoleudvidelseajourført

3.10.02. Bibliotek nr. 2Nybyggeri . . . .

3.12.40. Svømmehalnr. 1Ny svømmehalO.s.v.

Skole- og kul-turudvalgeti alt

Bevilling

dato beløb

1.

1/41975 20.000

1/101975 25.000

1/61975 15.000

Igang-sætn.-tidsp.

1/61975

1/71975

1/41978

Afslut-nings-tidsp.

1/101977

1/101978

1/101981

Afholdtfør

1976-77

2.

9.500

2.000

0

Forventes afholdt i:

1976-77 1977-78 1978-79 1979-80

3.

9.500 6.000

10.000 4.000 3.000

10.000 10.000

Efter-følg,

år

4.

10.000

Ajour-ført

udgifts-overslag

5.

25.000

19.000

30.000

Tallene 1-5 over xolonnerne henviser til gennemgangen af anlægsbevillingerne i kap V, 4.Summen af beløbene i kolonnerne 2, 3 og 4 er lig med beløbet i kolonne 5.

Eks. 3. Undiirkonto 3.12.40. Ny svømmehal.Da der ikke er givet bevilling til svømmehal-len, må byggeriet endnu ikke igangsættes.

De på investeringsoversigten anførte beløb i

budgetåret og budgetoverslagsårene er rådig-hedsbeløb, der angiver de på budgettidspunktetforventede udgifter til byggeriet regnet i 1976/77-priser. De på investeringsoversigten anførte

66

beløb er ikke artsopdelte. Anlægsbevillingen ogdet afsluttede anlægsregnskab artsopdeles efterden for anlægsvirksomheden foreskrevne stan-dardspecifikation af anlægskonti. Denne stan-dardspecifikation anvendes således ved den lø-bende bogføring af de enkelte anlægsarbejder,men ikke for de på anlægsbudgettet anførterådighedsbeløb.

7. Personaleoversigt og personalesammendrag

a. Begrundelsen for personaleoversigter m.v.I forbindelse med budgetlægningen i kom-

muner og amtskommuner er det vigtigt at til-vejebringe en samlet oversigt over det persona-leforbrug, der er indbygget i årsbudgettet ogbudgetoverslagene for de følgende år.

Følgende fire forhold er i denne forbindelseaf speciel interesse:

1) Lønninger til ansatte tjenestemænd og over-enskomstansat personale må på kort sigtbetragtes som faste omkostninger, idet densamlede lønsum kun kan justeres over enlængere årrække.

2) Lønningerne adskiller sig i prismæssig hen-seende fra de øvrige kommunale udgifterved at være undergivet en særlig »pris-mekanisme«, idet lønningerne normalt sti-ger hurtigere over tiden end andre priser.

I sammenligning med forholdene i fabri-kationsvirksomhed og lignende er det inden-for hovedparten af den kommunale virk-somhed forbundet med store vanskelighe-der at tilvejebringe konkrete produktivitets-mål, der kan bruges ved rationaliseringaf personaleforbruget.

Hidtil har der derfor været en tendens til,at lønstigninger i kommuner og amtskom-muner på samme måde som i serviceer-hvervene i den private sektor overvæltesfuldt ud på »priserne« for de præsteredeydelser, d.v.s., at lønstigninger i meget vidtomfang indgår med fuld styrke på kommu-nernes og amtskommunernes udgiftskonti.

3) Da lønudgifterne tegner sig for en megetbetydelig andel af kommunernes og amts-kommunernes samlede budgetsum, er detallerede af den grund vigtigt at have nøjeindsigt i personaleudviklingen. En sådanindsigt opnås bedst gennem en egentligpersonale- og rekrutteringsplanlægning, dernødvendigvis må danne grundlag for en for-svarlig lønbudgettering.

4) De overordnede myndigheder, d.v.s. førstog fremmest regering og folketing, har iforbindelse med tilrettelæggelsen af denøkonomiske politik behov for at have kend-skab til udviklingstendenserne i kommuner-nes og amtskommunernes personaleforbrug.

Udvalget foreslår derfor, at der som obliga-torisk bilagsmateriale til årsbudget og budget-overslag udarbejdes:- en personaleoversigt, der dækker samme pe-

riode som årsbudgettet, og- et personaleoverslag, der dækker samme pe-

riode som budgetoverslagene, og som ermindre specificeret end personaleoversigten.

b. PersonaleoversigtenDa de statslige og kommunale personale-

oversigter bør kunne sammenlignes, afviger dennedenfor skitserede kommunale/amtskommuna-le personaleoversigt ikke væsentligt fra statens.

I personaleoversigtens forspalte specificereskommunernes/amtskommunernes personale på:

1) hovedkontiene 0-6,2) institutionstyper m.v. (d.v.s. underkontiene

i den autoriserede kontooversigt),3) tjenestemænd,

overenskomstansatte ogtimelønnet personale o.l.

Personaleoversigten omfatter kun heltidsan-satte, idet deltidsansatte omregnes til heltids-ansatte i forhold til de pågældendes beskæfti-gelsesgrad.

I oversigtens kolonne 1 anføres det faktiskeantal ansatte pr. 1. april i det år, hvor bud-gettet udarbejdes, og i oversigtens kolonne 2anføres det faktiske antal godkendte stillingerpr. samme dato.

I kolonne 3 anføres det forventede antalgodkendte stillinger, og i kolonne 4 anføresdet gennemsnitlige antal heltidsansatte, der for-ventes beskæftiget i budgetåret.

For det af kolonne 4 omfattede personaleanføres den budgetterede lønudgift endelig ikolonne 5. Lønsummen i kolonne 5, der forstillingskategorien lærere også omfatter udgif-ter til faste overtimer og vederlag for timere-duktioner, skal svare til de på årsbudgettet op-førte lønsummer. Udvalget er opmærksom på,at denne oversigt kun angiver minimumskrave-ne ved lønbudgetteringen. Som oftest vil delvære mere hensigtsmæssigt at opbygge selvelønbudgettet på grundlag af præsterede antal

5* 67

68

arbejdstimer inden for de forskellige personale-kategorier.

Den skitserede oversigt kan efter behov sup-pleres med oplysninger om såvel tilgange ogafgange som de heraf følgende merudgifterog mindreudgifter.

c. PersonaleoverslagPersonaleoverslagets forspalte specificeres

kun på følgende 2 niveauer:1) Hovedkontiene 0-62) Institutionstyper m.v. (d.v.s. underkontiene

i den autoriserede kontooversigt).I sammentællingerne sondres der ikke mel-

lem heltids- og deltidsbeskæftigede, idet del-tidsbeskæftigede omregnes til heltidsbeskæfti-gede i forhold til de pågældendes beskæftigel-sesgrad. Personaleoverslagene kan skitseressom side 68 nederst.

8. Likviditetsbudget

Det er efter udvalgets opfattelse nødvendigtfor kommunalbestyrelsen/amtsrådet, at der

samtidig med budgettets vedtagelse udarbejdesen oversigt over de forventede betalingsmæssi-ge konsekvenser af dette budget.

Specielt kan det fremhæves, at tilvejebrin-gelsen af en likviditetsoversigt, som løbenderevideres, vil have betydning for tilrettelæggel-sen af de betalingsmæssige dispositioner medderaf følgende muligheder for en reduktion afrenteudgifterne.

Forspalten i likviditetsoversigten kan selv-sagt udformes efter behov, men i den skitsere-de oversigt er der sondret mellem periodiskeog aperiodiske betalinger i forbindelse med denløbende drift. Uanset at denne sondring i no-gen grad må være skønsmæssig, har den dogefter udvalgets opfattelse principiel betydningfor udarbejdelsen af likviditetsbudgettet, og iøvrigt vil den i kontonummeret indbyggedeartsspecifikation kunne støtte periodiseringenaf betalingerne.

Poster under hovedarten »lønninger« vil så-ledes typisk kunne henføres til faste betalings-terminer, medens poster under hovedarten »an-skaffelser« vil have et aperiodisk betalings-forløb inden for budgetåret.

69

De poster, tier på likviditetsbudgettet er be-hæftet med den største usikkerhed, er udbeta-lingerne vedrørende anlægsvirksomheden samtde til forskydningerne på den finansielle sta-tus svarende kapitaludbetalinger og -indbeta-linger. Disse poster kan derfor i særlig gradnødvendiggøre en løbende revision af likvidi-tetsbudgettet.

Likviditetsbudgetter for en periode på mereend 12 måneder har næppe større praktisk be-tydning, men :. løbet af budgetåret dækker lik-viditetsbudgettet i øvrigt et varierende tidsrum.Den 1. april omfatter likviditetsbudgettet netopen periode på 12 måneder, men perioden redu-ceres herefter gradvis til en periode på 6 må-neder pr. 1. oktober.

Af hensyn til sammenligneligheden mellemlikviditetsbudget og årsbudget bør der egentligindføjes en kolonne for finansforskydninger.Det er valgfrit, om denne kolonne skal vises.

I forbindelse med vedtagelsen af årsbudget-tet opstilles der et nyt likviditetsbudget for enperiode på 12 måneder, således at de to likvi-ditetsbudgetter pr. 1. oktober tilsammen ræk-ker 18 måneder frem i tiden.

9. Fortegnelse over kommunens/amtskommunens faste ejendomme

Den sidste obligatoriske oversigt i budget-og regnskabssystemet bør efter udvalgets opfat-telse være en fortegnelse over kommunens/amtskommunens faste ejendomme. Denne over-sigt bør indeholde oplysninger om de fasteejendommes matr. nr., ejendomsbetegnelse,vurderingssum og anskaffelsessum.

10. Præstationsoversigter

I kapitel III, afsnit 5, er der redegjort for deproblemer, som knytter sig til en overgang tilpræstationsbudgettering. Selvom udvalget ikkekan anbefale præstationsbudgettering som ge-nerelt princip, indebærer anvendelsen af præ-stations- og effektivitetsmål som supplement tilog som en underbygning af det traditionellebudget og regnskab dog betydelig fordele.

I de tilfælde, hvor præstationsomfanget di-rekte kan forbindes med forbruget af ressour-cer, kan præstationerne danne grundlag forselve budgetopstillingen, idet budgettets ud-

Oversigt over præstations- og effektivitetsmål for folkeskolen

70

giftsbeløb bestemmes af det planlagte præsta-tionsomfang.

Afvigelser mellem budgetterede og faktiskeenhedsomkostninger kan i sådanne tilfældedanne grundlag for den efterfølgende budget-kontrol, idet der herved kan opnås et vist

indtryk af den økonomiske effektivitet, hvor-med budgettet er forvaltet.

Via den uddybning af budget- og regnskabs-materialet, som oplysninger om præstationsom-fanget giver anledning til, vil præstationsbud-getteringen imidlertid også i disse tilfælde kun-

Skitse til takstkalkulationsoversigt

Matrikelnummer: Arealets størrelse im2:

Arealet erhvervetden:

Råjordens købspris:

Arealet benyttes til:Boliger (arten oplyses)IndustriOffentlige områder (arten oplyses)

Opdeling af området:Areal til parceller m2 %Areal til off. områder . . . . m2 %Areal til veje og stier . . . . m2 %

I alt m2 100%

Antal udstykkede parceller i alt:

Byggemodningsudgifter:

Veje: Udgifter til veje kr.Udgifter til stamveje kr.Udgifter til boligveje kr.

I alt vejudgifter kr.

Belysning + forsyningsledninger:

Udgifter til belysning i alt kr.

Kloakering: Udgifter til spildevandsledninger. kr.Udgifter til regnvandsledninger .. kr.Udgifter til kloakstik kr.

I alt kloakeringsudgifter kr.

Vandforsyning: Udgifter til vandledning i alt kr.Samlede byggemodningsudgifter i alt kr.

Råjordenskøbsprispr. m2

A.

Købsprispr. m2

nettoareal

B.

Udgifter tilveje og

belysningpr. m2

nettoareal

C.

Udgifter tilkloakeringpr. parcel

D.

Udgifter tilvand-

forsyningpr. parcel

E.

Udgifter tilråjord samt

veje ogbelysning

pr. m2

nettoarealF.

Parcel nr. 1: I alt m2 m2

Beløb under F. X antal m2 kr.Beløb under D. og E kr._Samlede udgifter for parcel nr. 1 kr._

71

ne bidrage til at belyse målopfyldelsesgraden.Efter udvalgets opfattelse bør budget- og

regnskabstallene i videst muligt omfang ledsa-ges af oplysninger om præstationsomfanget.Ikke mindst i forbindelse med flerårsbudgette-ringen vil sådanne oplysninger kunne bidragetil at illustrere udgiftsudviklingen.

En mere udstrakt anvendelse af præstations-budgettering vil formentlig skabe behov for enudbygning af den statistik, der almindeligvisopsamles og behandles i kommuner og amts-kommuner. I takt med en udbygning af dennestatistikproduktion vil budgetlægningen i stadighøjere grad kunne underbygges med og ba-seres på præstationer og effektivitetsmål.

Et eksempel på anvendelsen af præstations-mål inden for folkeskolen fremgår af tabellenpå side 70. Eksemplet medtager præstationerfor folkeskolen under ét.

Da præstationsbudgettering netop er karak-teriseret ved at være forholdsvis specificeret, vilman kunne opstille præstationsbudgetter såvelfor den enkelte skole eller institution som forafdelinger inden for den enkelte institution.Herved bliver præstationsbudgettet i højeregrad et hjælpemiddel og et styringsinstrumentfor den enkelte forvaltnings- eller institutions-ledelse, idet en så stærk specifikation næppevil være velegr.et som grundlag for den mereoverordnede styring, som udøves af økonomi-udvalget og kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

11. Takstkalkulationsoversigter

På en række områder, hvor den kommunalevirksomhed helt eller delvis finansieres via tak-ster eller salgspriser, skal budget- og regnskabs-tallene danne grundlag for fastsættelsen af pri-serne på de kommunale ydelser.

Dette gælder eksempelvis taksterne for dekommunale forsyningsvirksomheders ydelser,

for den kollektive trafik, for institutionspladseraf forskellig art og for salgspriserne for par-celler fra kommunale udstykningsforetagender.

Af hensyn til klarhedsprincippet udgår så-danne poster som forrentning og afskrivningsamt interne fordelinger af administrationsom-kostninger som hovedregel af budgettet ogregnskabet. Udfra almindelige erhvervsøkono-miske prisfastsættelsesprincipper vil sådanneberegnede poster imidlertid indgå i beregnin-gerne, enten som et kalkuleret tillæg til de va-riable omkostninger, eller således, at der viaprisfastsættelsen skabes balance mellem for-ventet afsætning og summen af de faste og va-riable omkostninger.

Efter udvalgets opfattelse bør der i budget-og regnskabssystemet åbnes mulighed for atopstille overslag over omkostningerne i forbin-delse med de indtægtsgivende aktiviteter. Så-danne omkostningskalkulationer bør kunnegennemføres såvel i form af beregnede enheds-omkostninger som i form af beregnede total-omkostninger.

Den konkrete anvendelse af fordelingsnøglerog satser for sådanne beregnede omkostningersom forrentning og afskrivning må efter udval-gets opfattelse vurderes i den enkelte kommu-ne.

Uanset, at de kommunale ejendomme ikkeopføres på status, skal der fortsat udarbejdesen fortegnelse over de kommunen/amtskom-munen tilhørende faste ejendomme med oplys-ninger om bl.a. anskaffelsessum og vurderings-sum. Såfremt det ønskes, kan disse værdier der-for fortsat danne grundlag for beregningen afforrentning og afskrivning.

På side 71 er gengivet et eksempel på be-regningsskemaet for et udstykningsområde tilbrug ved beregningen af total- og enhedsom-kostningerne indenfor et takstkalkulationsom-råde.

Tværgående artsoversigt

72

12. Tværgående artsoversigter

Tværgående artsoversigter for kommunensom helhed eller for forskellige udgiftsområderkan give et billede af ressourceforbruget i kom-munen. Oversigten kan i fornødent omfang ud-bygges med henblik på at støtte likviditetsbud-getteringen, flerårsbudgetteringen eller tvær-gående effektivitetsanalyser. Principielt kunnekommunens samlede drifts- og anlægsbudgetopbygges som vist side 72 nederst.

Selv om anlægsaktiviteten ikke er artsopdeltsom driftudgifterne, vil anlægsudgifterne kun-ne henføres til hovedarterne, alt efter om ar-bejderne udføres af fremmede entreprenørereller ved egen foranstaltning. I første tilfældehenregnes anlægsudgifterne til hovedarten frem-mede tjenesteydelser, medens de i andet tilfæl-de henregnes til lønninger, vareforbing m.v.

13. Bemærkninger

a. IndledningBemærkningerne til sammendrag, hovedover-

sigt, specifikationer og bilag har til opgave atgive kommunalbestyrelse/amtsråd og forvalt-ninger den nødvendige baggrund for en politiskog økonomisk bedømmelse af budgettets ogregnskabets forudsætninger og indhold. Be-mærkningerne til årsbudgettet og budgetover-slagene har til formål at uddybe og forklareforudsætninger og indhold i årsbudget og over-slag. Bemærkningerne har en bevillingsmæssigfunktion, idet de f.eks. kan indeholde oplys-ninger om bevillingens materielle indhold, omeventuelle forbehold og betingelser for bevil-lingens udnyttelse, og om mulighederne foromflytning af beløb mellem forskellige anlægs-eller driftsposter inden for samme udvalgsom-råde o.l.

Endvidere kan der i bemærkningerne rede-gøres for reglerne for ansøgning om tillægsbe-villing, såfremt disse regler ikke fremgår af re-gulativet for kommuners/amtskommuners kas-se- og regnskabsvæsen eller af anden bestem-melse foreskrevet af kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Bemærkningerne til årsregnskabet har førstog fremmest til formål dels at belyse, hvorvidtog i hvilket omfang årsbudgettet er overholdt,dels at forklare eventuelle afvigelser mellembudget- og regnskabstal. Såfremt der ikke i lø-bet af budgetåret er meddelt tillægsbevilling tilsådanne afvigelser, må disse behandles af kom-munalbestyrelsen/amtsrådet og dækkes ved til-

lægsbevilling som et led i godkendelsen afregnskabet.

I det nuværende budget- og regnskabssystemvedrører regnskabsbemærkningerne som regelkun særligt bemærkelsesværdige afvigelser mel-lem budget- og regnskabsposterne og indehol-der ofte kun en kortfattet henvisning til ufor-udsete pris- og lønstigninger. Sådanne rent re-visionsmæssigt betingede bemærkninger vil for-mentlig være utilstrækkelige i det nu foreslåedebudget- og regnskabssystem, hvor der i højeregrad lægges op til en bedømmelse af målopfyl-delsen af den kommunale virksomhed i en gi-ven periode.

Behovet for egentlige økonomiske analyseraf en stedfunden udgifts- og indtægtsudviklingmå antages at vokse, og sådanne analyser måindgå som et naturligt led i regnskabsbemærk-ningerne, og kan eventuelt suppleres med for-skellige statistiske oversigter udenfor regnskabs-systmet.

Som foran anført finder udvalget det prak-tisk at opdele bemærkninger til budgetter ogregnskaber i 2 hovedafsnit, dels et generelt af-snit der behandler hovedforudsætningerne forbudgettet/regnskabet, dels et specielt afsnit, derindeholder en mere dybtgående redegørelse forbudgettets/regnskabets forskellige hovedbe-standdele og for de af kommunalbestyrelsen/amtsrådet anvendte bilag. Det specielle afsnitindeholder således også bemærkninger til deenkelte konti eller kontogrupper i budget- ogregnskabsspecifikationerne.

I underafsnittene b og c redegøres der forhovedindholdet af de generelle og specielle af-snit i bemærkningerne til budgettet og regnska-bet.

b. Bemærkningernes generelle afsnitEfter udvalgets opfattelse bør der i bemærk-

ningerne til årsbudgettet og budgetoverslag re-degøres for planforudsætningerne for pris- oglønskøn og for det økonomiske spillerum ogprioriteringen.

For så vidt angår planforudsætningerne vildet ikke i praksis være muligt at gennemføre enmeningsfyldt flerårsbudgettering eller at an-vende en sådan i forbindelse med den økono-miske styring af den kommunale/amtskommu-nale virksomhed, medmindre flerårsbudgette-ringen hviler på en egentlig økonomisk plan-lægning, jfr. i øvrigt kapitel VI. Sammen medden såkaldte fysiske planlægning henføres den

73

økonomiske planlægning ofte under kategoriensammenfattende planlægning, der er den plan-lægning, via hvilken kommunalbestyrelsen/amtsrådet koordinerer sektorplanlægningen el-ler de enkelte hovedprogrammer på hovedkon-tiene 0-6 med de økonomiske og politiske mu-ligheder, jfr. hovedkonto 8.

Økonomisk planlægning opdeles almindelig-vis i følgende prognoser og programmer m.v.,der løbende (årligt) må ajourføres:

1) Befolkningsprognoser (opdelt på alders-grupper) og andre prognoser, som f.eks.prognoser over skatteindtægter, boligbehov,skolelokalebehov o.l.,

2) bolig- og byggemodningsprogrammer m.v.,3) programmer for kommunal/amtskommunal

service, f.eks. for sociale institutioner ogforanstaltninger, skoler, biblioteker, veje ogstier, miljøforanstaltninger, sygehuse o.l.,

4) budgetoverslag (3 år) og eventuelle per-spektivprog loser for anlægsvirksomheden(f.eks. 12 år).

Den tidshorisont, som kommuner og amts-kommuner sædvanligvis anvender ved løsnin-gen af delopgaverne 1-3, er længere end denperiode på 4 år, som årsbudgettet og budget-overslagene iflg;. udvalgets forslag dækker. I re-lation til denne delopgave forekommer det daogså rimeligt at anvende tidshorisonter på 12-15 år, idet f.eks. en stagnation i antallet af sko-

lepligtige børn, der forventes at opstå 6-8 årud i fremtiden, kan have afgørende indflydelsepå kommunens skoledispositioner allerede i denperiode, der dækkes af årsbudgettet og budget-overslagene. Det må endvidere bemærkes, atdelopgaverne i den økonomiske planlægningmå udarbejdes på baggrund af og i stigendegrad også samtidigt med sådanne fysiske planersom dispositionsplaner og andre arealanvendel-sesplaner, hvor der regnes med tidshorisonterpå 12-15 år.

Udvalget foreslår derfor, at bemærkninger tilårsbudget og budgetoverslag indeholder de op-lysninger, der ovenfor er nævnt som delopga-verne 1-3. De anførte befolkningsprognosetalm.v. er således en af de hovedforudsætninger,på hvilke årsbudget og budgetoverslag baseres.

En redegørelse for de i de enkelte posterindbyggede pris- og lønskøn er en anden vigtigforudsætning for den politiske bedømmelse affremlagte forslag til årsbudget og budgetover-slag.

I forbindelse med budgetteringen har detnæppe mening at sondre mellem sådanne for-skellige prisindeks som detailpristallet, engros-pristallet, byggeomkostningsindeks m.v. Der-imod har det i praksis vist sig hensigtsmæssigtat sondre mellem skøn over udviklingen i detsamlede prisniveau for varer og tjenesteydelserog skøn over udviklingen i det samlede løn-niveau.

74

I den praktiske økonomiske planlægning, derfinder sted i kommuner og amtskommuner, an-vendes begrebet økonomisk spillerum, der er afcentral betydning i forbindelse med den politi-ske prioritering af kommunens/amtskommu-nens virksomhed i den af årsbudgettet og bud-getoverslagene omfattede periode.

Det økonomiske spillerum defineres som for-skellen mellem driftsindtægterne ved konstantskattetryk og en uændret videreførelse af drifts-udgiftsaktiviteten for det løbende budgetår.Spillerummet angives i faste priser, men real-lønstigninger indregnes, idet spillerummet imodsat fald undervurderes. De forhold, der iførste række påvirker indtægtssiden, er befolk-ningsudvikling, erhvervsudvikling, beskæftigel-sesgrad, ændring i aldersfordeling og realløn-udviklingen, medens udgiftssiden i første ræk-ke påvirkes af reallønudviklingen.

Sædvanligvis vil det økonomiske spillerumudvikle sig i overensstemmelse med skitsen påside 74 nederst.

Det økonomiske spillerum er således enprognose over de beløb, som kommunalbesty-relsen/amtsrådet under forudsætning af uæn-dret skattetryk i de kommende år har til rådig-hed til nye anlæg og institutioner og driftenheraf, til øget service i den løbende virksom-hed og til andre nye foranstaltninger. Kom-munalbestyrelsen/amtsrådet kan alternativt be-slutte at anvende midlerne til en skattenedsæt-telse.

Ved den endelige prioritering, der foretagesaf kommunalbestyrelsen/amtsrådet i forbin-delse med vedtagelsen af årsbudgettet og bud-getoverslagene, må ønskerne om nye anlæg1),de af disse anlæg afledede driftsudgifter, æn-dringer i serviceniveau og andre nye aktivitetersammenholdes med det økonomiske spillerum.

En beregning af det økonomiske spillerumkan indgå i de generelle bemærkninger til års-budget og budgetoverslag.

I bemærkningerne til regnskabet må såvel

- planlægningsforudsætningerne som de an-vendte pris- og lønskøn sammenholdes medden faktiske udvikling.Endvidere kan der i de generelle bemærknin-ger indgå en

- beretningsoversigt.

l) Evt. opdelt på bevilgede og forventede anlægsar-bejder.

I og med, at planlægningsforudsætningerneog de anvendte pris- og lønskøn sættes i rela-tion til den faktiske udvikling, sammenholdeskommunalbestyrelsens/amtsrådets forventnin-ger på tidspunktet for budgetvedtagelsen mednogle statistiske oplysninger. Herudover børder i grove træk redegøres for afvigelsernes be-tydning for regnskabet.

Som et tredie element i bemærkningerne tilregnskabet anbefaler udvalget, at kommuner-ne og amtskommunerne anvender en beret-ningsform, hvorefter regnskabet opstilles i sam-mentrængt form, der ikke kræver regnskabs-mæssig kunnen, og som derfor vil kunne løseen oplysningsopgave overfor kommunens/amts-kommunens borgere. Københavns kommunehar i flere år anvendt en sådan beretningsform,der kan skitseres som vist på side 76.

Som det fremgår af opstillingen, er posternei beretningsoversigten ikke på traditionel visopstillet i kontoform med en udgifts- og enindtægtsside, men er i stedet for anbragt underhinanden, idet en række nøgletal belyses vedskiftevis addition og subtraktion af udgifter ogindtægter.

Det er en væsentlig fordel ved beretningsfor-men, at denne for ikke regnskabskyndige ermere forståelig end den i budgetter og regn-skaber traditionelt benyttede opstilling i konti.Indførelsen af beretningsformen vil såledeskunne bidrage til at forøge interessen hos kom-munens/amtskommunens borgere for de i regn-skabet indeholdte oplysninger.

Endvidere tillader beretningsformen en langtfriere tekstredaktion end de traditionelle bud-getter og regnskaber. Følgelig vil beretningensindhold i nogen grad kunne afpasses efter deforhold, som den aktuelle situation i særliggrad gør det naturligt at fremhæve.

Denne noget større frihed i opstillingen gørdet imidlertid vanskeligt for indenrigsministe-riet én gang for alle at autorisere en for allekommuner og amtskommuner gældende opstil-lingsform, idet en væsentlig fordel ved beret-ningsformen derved delvis fortabes.

Efter udvalgets opfattelse bør indenrigsmini-steriet derfor ikke autorisere en fælles beret-ningsoversigt for kommunerne og amtskom-munerne, men anbefale, at de kommunale ogamtskommunale regnskaber i bemærkningerneledsages af beretningsoversigter, idet sådannevil kunne fremme forståelsen af regnskabetshovedindhold.

75

c. Bemærkningernes specielle afsnitDet specielle: afsnit i bemærkningerne til

budgettet indeholder detailbemærkninger, deruddyber enkeltleder i sammendraget, hoved-oversigten, specifikationerne og de anvendtebilag. Bemærkningerne vil typisk vedrøre deenkelte konti eller grupper af konti samt deforskellige bilaj; og kan f.eks. omhandle bag-grunden for personaleudviklingen ifølge perso-naleoverslaget eller baggrunden for beregnin-gerne i takstkai kulationsoversigterne.

Det specielle afsnit i bemærkningerne tilregnskabet vil på tilsvarende måde fremstå somdetailbemærkninger til de oversigter og bilag,der er relevante i forbindelse med regnskabs-aflæggelsen, d.v.s. regnskabssammendrag, ho-vedoversigt, specifikationer, den finansielle sta-tus og personaleoversigten. For så vidt angåranlægsregnskabet, må dette dog behandles se-nest 3 måneder efter afslutningen af det enkel-te anlægsarbejde. Hvis kommunen/amtskom-munen anvender de frivillige oversigter, børogså disse oversigter kommenteres.

14. Sammenfatning

Efter udvalgets forslag skal følgende over-sigter og bilag roreligge ved den politiske be-handling af årsbudget og budgetoverslag:- budgetsammendrag med mellemregnings-

oversigt og finansiel status

- hovedoversigt- specifikationer- investeringsoversigt- personaleoversigt og personaleoverslag- likviditetsbudget samt- fortegnelse over kommunens/amtskommu-

nens faste ejendomme m.v.

Endvidere kan foreligge:- præstationsoversigt- takstkalkulationsoversigter og- tværgående artsoversigt.

Med hensyn til bemærkningerne henvises tilovenstående afsnit 13.

I forbindelse med den politiske behand-ling af årsregnskabet skal følgende oversigterog bilag foreligge:- regnskabssammendrag- hovedoversigt- specifikationer- finansiel status- personaleoversigt samt- fortegnelse over kommunens/amtskommu-

nens faste ejendomme m.v.

Endvidere kan foreligge:- præstationsoversigt.

Med hensyn til bemærkningerne henvises tilovenstående afsnit 13.

76

VIII. Det kommunale regnskabsår

1. Baggrunden for udvalgets overvejelser

Under drøftelserne i 1968 mellem staten ogde kommunale organisationer om de proble-mer, der med indførelsen af kildeskattesyste-met pr. 1. januar 1970 ville opstå for kommu-nerne og amtskommunerne, blev der fra kom-munal side fremsat ønske om en omlægningtil kalenderåret af det kommunale regnskabsår.Dette ønske blev bl.a. begrundet med, at detkommunale regnskabsår via en sådan omlæg-ning ville blive sammenfaldende med opkræv-ningsåret for kommunal/amtskommunal ind-komstskat og kirkelige afgifter.

Da en omlægning til kalenderåret af statensfinansår dengang blev anset for uigennemfør-lig, og da der i forbindelse med kommunalre-formen forestod gennemgribende ændringer afhele refusionssystemet, var man imidlertid frastatens side indstillet på, at en eventuel omlæg-ning af det kommunale regnskabsår måtte gen-nemføres uden væsentlige ændringer i det da-værende mønster for refusionsbetalinger mel-lem staten og kommunerne/amtskommunerne.

Uden hensyn til en eventuel fremrykningmed tre måneder af det kommunale regnskabs-år måtte statsrefusionen af kommunernes ogamtskommunernes vejudgifter, sygehusudgifterog sociale udgifter m.v. derfor fortsat opgørespå grundlag af de i perioden 1/4 til 31/3 af-holdte udgifter.

Da dette i høj grad ville komplicere en om-lægning af regnskabsåret, blev sagen indtil vi-dere stillet i bero.

Fra kommunal side blev spørgsmålet imid-lertid atter rejst i maj måned 1970, og underde derpå følgende drøftelser henskød indenrigs-ministeriet spørgsmålet om en eventuel omlæg-ning til kalenderåret af det kommunale regn-skabsår til behandling i regnskabsudvalget.

Ved skrivelse til indenrigsministeriet af 9.februar 1973 har Kommunernes Landsforeningherefter anmodet om, at udvalgets overvejelservedrørende regnskabsårets omlægning frem-skyndes.

2. Fordele og ulemper ved en omlægningaf regnskabsåret

a. Hensynet til budgetlægningenEn eventuel omlægning til kalenderåret af

det kommunale regnskabsår vil indebære flerefordele for kommunerne og amtskommunerne.

Den omstændighed, at budgetvedtagelsenved 2. behandlingen finder sted et halvt år for-ud for begyndelsen af det pågældende regn-skabsår, må nødvendigvis medføre en størreusikkerhed på de budgetterede udgifter og ind-tægter end forud for kildeskattens indførelse,hvor den endelige budgetvedtagelse fandt stedi marts måned.

En fremrykning med 3 måneder af det kom-munale regnskabsår vij være ensbetydende meden vis reduktion af denne usikkerhed og medet noget bedre grundlag for udarbejdelsen afde kommunale og amtskommunale budgetter.Forbedringen vedrører dog først og fremmestudgiftsposterne, idet mulighederne for at vur-dere indkomstudviklingen og dermed den kom-munale og amtskommunale skalaindkomst i detkommende kalenderår ikke påvirkes af enfremrykning af regnskabsåret.

Under det nuværende system må budgettetfor det kommende regnskabsår i mange kom-muner og amtskommuner udarbejdes forud forafslutningen af regnskabet for det foregåenderegnskabsår. Da en fremrykning af regnskabs-året formentlig vil medføre, at regnskabsresul-taterne for det foregående regnskabsår kandanne grundlag for budgetarbejdet i hovedpar-ten af kommunerne, ville en fremrykning ogsåaf den grund kunne bidrage til en forbedretkommunal og amtskommunal budgetlægning.

Endelig vil en fremrykning med 3 månederaf det kommunale regnskabsår indebære, at ar-bejdet med regnskabsafslutningen stort set kanvære afsluttet forud for det tidspunkt, hvorbudgetarbejdet påbegyndes. Dette ville givemulighed for at fastsætte en tidsgrænse for af-slutningen af de kommunale regnskaber ogsamtidig skabe mulighed for en bedre arbejds-

77

tilrettelæggelse i kommunerne og amtskommu-nerne. For statsregnskabet er der en frist på6 måneder for regnskabsaflæggelsen.

b. Regnskabstekniske forhold.Ud fra en principiel regnskabsmæssig syns-

vinkel må der nuværende ordning, hvorefterden kommunale indkomstskat vedrører en an-den tidsperiode end de øvrige poster på budget-tet og regnskabet, anses for uheldig, idet ord-ningen skaber unødvendige restanceposter, somkomplicerer regnskabsføringen og regnskabsaf-slutningen samiidig med, at anvendelsen af bud-gettet og regnskabet som grundlag for opstil-lingen af likviditetsbudgetter kompliceres.

Den nugældende ordning indebærer, at deforskudsbeløb af kommunal indkomstskat m.v.,der af kildeskattedirektoratet udbetales kom-munerne og amtskommunerne i januar kvartal,via status overføres til det følgende regnskabs-år. Tilsvarende føres restskatteudbetalingen inovember måned efter regnskabsårets udløb tilindtægt på regnskabet for det foregående regn-skabsår. Disse restanceposter henføres således idag til de rette perioder via en række løbendeog afsluttende statusposteringer, der i nogengrad komplicerer regnskabsføringen af denkommunale indkomstskat.

Såfremt det kommunale regnskabsår omlæg-ges til kalenderåret, og såfremt den i dag be-nyttede konteringspraksis med hensyn til rest-skatten samtidig ændres således, at restskattenføres til indtægt på indbetalingsårets regnskab,bliver det kommunale budget- og regnskabsårsammenfaldende med den periode, i løbet afhvilken den kommunale indkomstskat udbeta-les til kommunerne og amtskommunerne afkildeskattedirektoratet. Derved forenkles ogsåregnskabsføringen af den kommunale ind-komstskat.

c. Forholdet til statens finansårFordelene ved en omlægning til kalenderåret

af det kommunale regnskabsår realiseres efterudvalgets opfattelse bedst, såfremt omlægnin-gen gennemføres i forbindelse med en tilsva-rende omlægning af statens finansår. En isole-ret omlægning af det kommunale regnskabsårvil give anledning til forskellige vanskelighe-der, der i nogen grad vil modificere de for-dele, som en omlægning af regnskabsåret i øv-rigt vil være ensbetydende med for kommu-nerne og amtskommunerne.

Herudover vil den omstændighed, at detkommunale regnskabsår ved en isoleret omlæg-ning til kalenderåret vil afvige fra statens fi-nansår, skabe visse problemer for en intensive-ring af det i de seneste år påbegyndte budget-samarbejde mellem staten og kommunerne/amtskommunerne.

Uanset, at dette budgetsamarbejde endnu ik-ke har fundet sin endelige udformning, må detunder alle omstændigheder baseres på de op-lysninger om udgifter og indtægter, der kanudledes af de statslige og kommunale/amts-kommunale budgetter og regnskaber. Det for-hold, at disse budgetter og regnskaber efter enisoleret omlægning til kalenderåret af det kom-munale regnskabsår vil vedrøre forskellige tids-perioder, vil i nogen grad vanskeliggøre ensamlet vurdering og analyse af udgiftsudviklin-gen. Eksempelvis vil pris- og lønudviklingenskulle budgetteres på forskellige grundlag.

3. Overgangsproblemer

For kommunerne og amtskommunerne gen-nemføres omlægningen formentlig mest hen-sigtsmæssigt i forbindelse med indførelsen af detaf udvalget udarbejdede budget- og regnskabs-system. Dette skyldes, at såvel omlægningen afregnskabsåret som indførelsen af det ny bud-get- og regnskabssystem vanskeliggør sammen-ligninger over tiden af kommunernes og amts-kommunernes udgifter og indtægter.

Det nye budget- og regnskabssystem kanformentlig først foreskrives til benyttelse medvirkning fra og med budget- og regnskabsåret1977/78. En samtidig omlægning til kalender-året af det kommunale regnskabsår kan i såfald gennemføres med virkning enten pr. 1/11977 eller pr. 1/1 1978.

Selve overgangen fra finansår til kalenderårvil rejse forskellige problemer. Overgangspro-blemerne vil opstå såvel i den situation, hvorstaten og kommunerne/amtskommunerne æn-drer periode samtidig, som i den situation,hvor kommunerne alene får kalenderåret sombudget- og regnskabsår.

Forestillede man sig en overgang pr. 1/11977, måtte kommunernes/amtskommunernesbudgetter for 1976/77 enten udarbejdes som ni-måneders budgetter for perioden 1/4 1976 til31/12 1976, eller budgetterne måtte udarbejdessom tolvmåneders budgetter, men gennem en

78

negativ tillægsbevilling reduceres med udgifterog indtægter for januar kvartal. Det er indly-sende, at der i denne forbindelse vil opstå øge-de problemer med budgetteringen, budgetkon-trollen og regnskabet (revisionen).

Udvalget lægger vægt på, at budgettet iovergangsåret udarbejdes som et tolv-månedersbudget af hensyn til sammenligneligheden meddet foregående års budget og det sidst afslutte-de regnskab, som vil være anført med hel-årsbeløb.

På statsbudgettet vil disse problemer meldesig på alle de områder, hvor staten yder til-skud til kommunerne og amtskommunerne.De største problemer vil i denne forbindelseopstå på de udgiftsområder, hvor der ikke erløbende udbetalinger, men hvor man anven-der en å contoudbetaling med efterfølgenderestrefusion året efter. Dette gælder først ogfremmest på dele af det sociale område, hvorder anvises 80 pct. af refusionen løbende, me-dens de resterende 20 pct. anvises i tre rater idet følgende år. Anvendelsen af 80/20-reglenindebærer ved overgang til kalenderårsbudget-tet som en engangsvirkning, at anvisningen afrestrefusionen på 20 pct. for januar kvartal1977 ved overgang 1/1 1977, udskydes et år,således at restrefusionen ikke som hidtil ud-betales i oktober kvartal 1977/januar 1978,men i oktober kvartal 1978.

Ved overgang til kalenderårsbudgettet mådet antages, at kommunerne og amtskommu-nerne vil kunne afslutte regnskaberne et kvartaltidligere end i dag. Dette indebærer, at opgø-relse og anvisning af restrefusion vil kunnefremrykkes tilsvarende. Restrefusionen anvisesi dag som nævnt i tre rater, hvoraf de to førsterater, som udbetales i henholdsvis august ognovember, tilstræbes at udgøre den fulde rest-refusion beregnet på grundlag af forskudsre-fusionen. I januar foretages den endelige afreg-ning på grundlag af kommunernes regnskaber.

De her nævnte overgangsproblemer vil sam-men med flere andre rumme likviditetsmæssi-ge virkninger for staten og kommunerne/amtskommunerne. Det vil dog være muligt atråde bod herpå bl.a. gennem modregning ide generelle tilskud til kommunerne og amts-kommunerne.

Udvalget har afstået fra en gennemgang afsamtlige de overgangsproblemer, som en isole-ret kommunal eller en samtidig statslig og kom-munal overgang vil give anledning til. En vur-dering heraf må foretages på grundlag af de

konkrete budgetforventninger på det fastsatteovergangstidspunkt.

Udvalget har imidlertid ønsket at pege pånødvendigheden af en meget hurtig beslutningpå dette punkt, såfremt overgangen skal kunneske fra 1/1 1977. Omlægningen vil bl.a. med-føre ændringer i en del lovgivning, som i gi-vet fald må vedtages i efteråret 1974 af hen-syn til kommunernes budgetlægning for 1976/77,der starter i januar kvartal 1975. Udvalget skalderfor henstille, at der snarest muligt nedsæt-tes en arbejdsgruppe med statslig og kommunalrepræsentation til at gennemgå og stille for-slag til en konkret løsning af overgangsproble-merne.

4. Udvalgets indstilling

Under indtryk af de budget- og regnskabs-mæssige fordele i det lidt længere perspektiv,som en omlægning til kalenderåret vil væreensbetydende med, skal udvalget anbefale, aten sådan omlægning søges forberedt og gen-nemført i forbindelse med indførelsen af detaf udvalget udarbejdede budget- og regnskabs-system.

Såfremt statens finansår ikke ændres, vildette i nogen grad reducere fordelene ved enomlægning af det kommunale regnskabsår. Un-der forudsætning af uændret statsligt finansårhar udvalget derfor overvejet fordele og ulem-per ved at opretholde det nuværende regn-skabsår, men samtidig ændre de i dag gæl-dende budgetfrister.

Såfremt den endelige vedtagelse af budget-tet ved 2. behandlingen udskydes til den 31.marts umiddelbart forud for regnskabsårets be-gyndelse, reduceres afvigelsen i tid mellembudgetåret og tidspunktet for den endeligebudgetvedtagelse til et absolut minimum. Viaen sådan ændring af fristen for den endeligebudgetvedtagelse elimineres de ulemper forbudgetlægningen, som afvigelsen mellem bud-getår og regnskabsår under det nuværende sy-stem giver anledning til, og samtidig bevaresoverensstemmelsen mellem statens finansår ogdet kommunale regnskabsår.

Under et sådant system måtte kommunerneog amtskommunerne imidlertid fastsætte ud-skrivningsprocenten et halvt år forud for denendelige budgetvedtagelse ved 2. behandlingen,hvorved budgetteringen af den fornødne skatte-udskrivning behæftes med et væsentligt usik-

79

kerhedselement. Da en eventuel ændring afbudgetfristen endvidere ikke afhjælper de regn-skabstekniske vanskeligheder, som afvigelsenmellem regnskabsår og skatteår giver anled-

ning til, er udvalget alt i alt af den opfattelse,at det kommunale regnskabsår under alle om-stændigheder bør søges omlagt til kalenderåret.

Indenrigsministeriets BILAG Iudvalg

vedrørende det kommunalebudget- og regnskabssystem

12. april 1972

Sekretariatet

UDKAST TIL NYTKOMMUNALT BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

udarbejdeti overensstemmelse med de på udvalgsmødet

den 9. november 1971 aftaltehovedretningslinier

Indholdsfortegnelse

I. INDLEDNING 85

II. PRINCIPPERNE BAG DET UDARBEJDEDE UDKASTTIL NORMALKONTOPLAN1. Begreberne »kontoplan« og »normalkontoplan« 862. Det anvendte klassifikationssystem 863. Kontoplanens interne og eksterne dele 864. Opdelingen af kontoklasserne i kontogrupper:

a. Den specielle problematik i kommunalt regnskabsvæsen 88b. Artsinddelingen 89c. Områdeindelingen 89d. Formålsindelingen 91e. Normalkontoplanens statuskonti i klasse 0 91

III. NORMALKONTOPLANENS ANVENDELSE:1. Konstruktionen af kontonummeret 922. Konteringen af de direkte omkostninger 923. Konteringen af de indirekte omkostninger 934. Kontonummerets endelige form 935. Regnskabsafslutningen og de hvilende konti 93

IV: DE TRE HOVEDOVERSIGTER:1. Finansieringsoversigten 942. Bevillingsoversigten:

a. Drifts- og anlægsbudgettet med tilhørende kapitalbudget 96b. Budget for hovedområde med eksempler på underområdeinddeling 97c. Specialbudget for underområde 98d. Omkostningsbudget for omkostningssted 98

3. Status 99

V. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 99

BILAGI.A.: Udkast til normalkontoplan for kommuner 101I.B.l.I.B.2.I.C.l.I.C.2.I.C.3.I.C.4.I.C.5.

Finansieringsoversigten 102Finansieringsoversigten 103Bevillingsoversigten 104Bevillingsoversigten 105Hovedområdebudget 106Specialbudget for underområde 107Omkostningsbudget for omkostningssted 108

I.D.: Status 108

6» 83

Udkast til nyt kommunalt budget- og regnskabssystem

I. Indledning

På udvalgsmødet den 9. november 1971 blevdet pålagt sekretariatet og arbejdsgruppen atudarbejde et udkast til en kommunal normal-kontoplan med tilhørende finansierings- og be-villingsoversigter. Arbejdsgruppen, der forudensekretariatet består af Aage Jensen, Poul F.Jensen, Arne Lund og Hans Jacobsen, kan overfor budget- og regnskabsudvalget anbefale, atnærværende udkast danner grundlag for detvidere arbejde med budget- og regnskabssyste-met.

Indledningsvis skal hovedindholdet af detforeliggende udkast kort resumeres. Systemeter foruden på normalkontoplanen i bilag 1 Abaseret på følgende tre hovedoversigter

(1) finansieringsoversigten (bilag IB)(2) bevillingsoversigten (bilag I C)(3) status (bilag ID)Normalkontoplanen, der er udformet med

de svenske kommunale normalkontoplaner sommodel, tilgodeser kommissoriets krav om, atdet nye system skal udformes under hensynta-gen til behovet for anvendelsen af elektroniskdatabehandling. Normalkontoplanen indeholdersamtlige de konti, der er nødvendige, såfremtbudget og regnskab skal afsluttes med de trehovedoversigter.

Endvidere angiver normalkontoplanen deprincipper, hvorefter kontonummeret konstrue-res, og endelig er normalkontoplanen udformetsåledes, at den tillige kan benyttes i kommu-ner, der ikke anvender EDB-bogføring.

Finansieringsoversigten viser kommunens ud-gifter og indtægter i forhold til omverdenen.Indtægter og udgifter er i finansieringsoversig-ten fordelt på de arter, som kommunen i åretsløb forventes at lægge beslag på. Finansierings-oversigten omfatter således ikke de udgifter ogindtægter, der er interne versurposteringer, idetdet beløb, hvormed de interne posteringer eroptaget på bevillingsoversigten, alene er anførti en fodnote.

Ud over de løbende udgifts- og indtægtsar-ter er forskydninger i beholdninger medtagetsom udgifts- og indtægtsposter på finansierings-oversigten. Derved sikres der på årsbasis ba-lance mellem kommunens indbetalinger og ud-betalinger. Da sådan balance ikke er ensbety-dende med månedsvis balance, må finansie-ringsoversigten af hensyn til likviditetsstyrin-gen suppleres med en likviditetsoversigt, dermåned for måned belyser de forventede ind-og udbetalinger.

Ved opstillingen af finansieringsoversigtenforetages der først en summation af de ekster-ne udgifter inclusive beholdningsforskydninger.Derpå summeres de eksterne indtægter bortsetfra skatter og lån. Forskellen mellem de tosummer er identisk med det beløb, der skal fi-nansieres ved skatter, lån og forbrug af likvidebeholdninger.

I modsætning til finansieringsoversigten, derviser de eksterne anskaffelser for kommunensom helhed, er de med disse anskaffelser for-bundne udgifter på bevillingsoversigten fordeltpå de forskellige udgiftsområder. Bevillings-oversigten består af et drifts- og anlægsbudgetsamt et kapitalbudget.

Opdelingen på hovedområder er i drifts- oganlægsbudgettet foretaget under hensyntagentil styrelseslovens og normalstyrelsesvedtægtensopdeling af kommunalbestyrelsens komptencepå de stående udvalg.

Drifts- og anlægsbudgettet afbalanceres afposten »finansiering«, der omfatter kommunaleskatter, renter og generelle statstilskud. Despecielle refusioner og tilskud, der udløses,fordi kommunen afholder bestemte udgifter,indtægtsføres derimod under de pågældendeområder. I finansieringsoversigten indtægtsfø-res samtlige statstilskud og refusioner derimodunder én post (83).

Bevillingsoversigtens kapitalbudget omfatterjordforsyningen og forsyningsvirksomhederne,d.v.s. områder, der på kortere eller længere sigtfinansieres af egne midler. Derudover indehol-

85

der kapitalbudgettet forventede forskydningerpå beholdnings- og restancekonti. Som følgeheraf kan bevillingsoversigten som helhed af-stemmes med finansieringsoversigten, jfr.eksemplet side 96.

Kapitalbudgettets udgifter og indtægter af-balanceres på. årsbasis af kommunens låne-virksomhed.

Jordforsyningens udgifter og indtægter af-balanceres på kortere eller længere sigt derved,at de aktiverede udgifter nedskrives med salgs-indtægterne. Forsyningsvirksomhedernes udgif-ter og indtægter afbalanceres derved, at an-lægsudgifter og eventuelle driftsunderskud ak-tiveres som et tilgodehavende hos forsynings-virksomheden. Dette udlæg nedskrives med defremtidige driftsoverskud.

Den opstillede status er formel, idet den ale-ne omfatter de beholdningsopgørelser, somperiodeafgræn sningen nødvendiggør.

II. Principperne bag det udarbejdede udkastIil normalkontoplan

1. Begreberne »kontoplan« og »normalkonto-plan«

Forud for den egentlige gennemgang af deprincipper, hvorefter det foreliggende udkasttil en kommunal normalkontoplan er udarbej-det, skal begreberne »kontoplan« og »normal-kontoplan« kort defineres.

I »Mekanförbundets normalkontoplan« defi-nerer professor A. ter Vehn på side 11 begre-bet »kontoplan« som følger:

»Med kontoplan menas den plan, som upp-lyser om vilka konton som skola finnas for attmöjliggöra en systematisk bearbetning av detsiffermaterial, som är föremål for redovisnin-gen, och hur dessa konton skola samarbeta,dels vid »de löpande noteringarna«, dels vid»bokslutet«, 5,åväl vid »årsbokslutet« som videventuella »kortperiodiska bokslut« (månads-bokslut, kvanalsbokslut m.m.)«.

I modsætning til kontoplanen, der er enfuldstændig og detaljeret oversigt over kom-munens kontosystem, er kontorammen ellernormalkontoplanen mere generel, idet den ale-ne angiver kontosystemets hovedstruktur.

2. Det anvendte klassifikationssystemDen elektroniske databehandling stiller først

og fremmest det krav til normalkontoplanen

(kontoplanen), at denne opbygges og systemati-seres i overensstemmelse med decimalklasse-systemet.

Efter decimalklassesystemet kan sideordnedekonti højst underinddeles i et multiplum af 10,men desuagtet indebærer systemet betydeligefordele.

Nye konti kan således let indføjes og over-flødige fjernes uden, at systemet derved ska-des, og hertil kommer, at kontonummeret in-deholder samtlige de for bogføringen fornødneoplysninger, således at ikke-tekstskrivende bog-føringsmaskiner kan benyttes.

Decimalklassesystemets første ciffer, der kanantage værdierne fra 0 til 9, opdeler kontosy-stemet i 10 kontoklasser. Ved anvendelse afdecimalklassesystemets andet ciffer kan hveraf disse kontoklasser igen opdeles i 10 konto-grupper, der igen kan opdeles i 10 konti o.s.v.Samtlige de under bogføringen benyttede kontiplaceres inden for dette system af kontoklasserog kontogrupper.

Det foreliggende udkast til en kommunalnormalkontoplan er udarbejdet i overensstem-melse med decimalklassesystemet. Udkastet,der fremgår af bilag I A, kommenteres nær-mere i det følgende.

3. Kontoplanens interne og eksterne deleDet har været et generelt træk i industriel

regnskabslitteratur, at produktionsforløbet herer bestemmende for opbygningen af kontopla-nerne.

Disse indledes således ofte med konti for debeholdninger, der må være til stede, inden pro-duktion og salg kan påbegyndes. Beholdnings-kontiene efterfølges af udgiftskonti, på hvilkede for periodens forbrug fornødne anskaffelserregistreres, og udgiftskontiene efterfølges igenaf det interne regnskab med konti for produk-tions- og salgsomkostninger, der registrerer deninterne værdidannelsesproces.

Det interene regnskab efterfølges af ind-tægtskontiene, på hvilke indtægterne ved salgaf de færdige produkter registreres, og endeligafsluttes kontoplanen med forskellige hvilendekonti, der alene benyttes i forbindelse medregnskabsafslutningen.

Denne opbygning af kontoplanen følges bl.a.i den kendte »Mekanförbundets normalkonto-plan« fra 1945. Aktiver og passiver placeresher i kontoklasse 0, medens udgifterne regi-streres i klasse 1. Det interne regnskab beslag -

86

lægger herefter klasserne 2 til 7, medens ind-tægterne og de i forbindelse med regnskabs-afslutningen benyttede hvilende konti hen-holdsvis placeres i klasserne 8 og 9.

»Mekanförbundets normalkontoplan« er kon-strueret således, at virksomhedens eksterneregnskab, der registrerer de eksterne transak-tioner med omverdenen, placeres som en ram-me omkring det interne regnskab, i hvilket deninterne værdidannelsesproces belyses.

Denne disposition af kontoplanen har dan-net forbillede for de svenske kommunale nor-malkontoplaner, d.v.s. den såkaldte K-plan forprimærkommunerne og L-planen for lands-tingskommunerne.

I begge disse normalkontoplaner er - somillustreret i nedenstående oversigt - det ekster-ne regnskab i klasserne 0, 1, 8 og 9 anbragtsom en ramme omkring kommunernes interneregnskabsvæsen.

Klasse 0

AktiverogpassiverDebet/Kredit

Klasse 1

Udgifter

Debet

Klasse 2-7

Interntregnskab

Statistiskbogføring

Klasse 8

Indtægter

Kredit

Klasse 9

Afslut-nings-kontiDebet/Kredit

Såvel det eksterne som det interne regnskabopbygges i »Mekanförbundets normalkonto-plan« som et sluttet kontosystem i overensstem-melse med reglerne for det dobbelte bogholderi.Kontoklasserne er her opdelt i debet- og kre-ditklasser, således at bogføringsposterne suc-cessivt kan ledes gennem kontonettet ved sam-tidig debitering og kreditering af to forskelligekontoklasser.

Det bliver derved muligt at følge udgifternes(anskaffelsernes) gang gennem den interne vær-didannelsesproces, under hvilken anskaffelser-ne forbruges, og slutprodukterne skabes, indtilindtægterne opstår i forbindelse med salget afde færdige produkter.

Efter de i »Mekanförbundets normalkonto-plan« fulgte principper kan bogføringen såle-des blive temmelig omfattende, idet den enkel-te postering i det eksterne regnskab kan efter-følges af indtil flere successive posteringer i detinterne regnskab, jfr. nedenstående figur 1, derillustrerer denne konteringsteknik.

beskæftiget, krediteres lønkontoen i klasse 2samtidig med, at kontoen for den pågældendeafdeling i klasse 3 debiteres (2).

I forhold til ovenstående skitse er den iL-planen anvendte konteringsteknik ensbety-dende med en forenkling af bogføringsrutinen.Det eksterne regnskab er i L-planen indrettetsåledes, at det interne regnskab statistisk kanovertage de i det eksterne regnskab foretagneposteringer.

Statistisk bogføring indebærer, at reglernefor det dobbelte bogholderi ikke overholdes idet interne regnskab. En debitering af en ud-giftskonto i klasse 1, der modsvares af en kre-ditering af en aktivkonto i klasse 0, ledsages afen samtidig statistisk debitering af en konto idet interne regnskab.

Da debiteringen i det interne regnskab ikkemodsvares af en kreditering i det interne regn-skab, kan den ikke afstemmes med tilsvarendekreditposteringer i det interne regnskab. Trodsdette går afstemningsmuligheden dog ikke tabt,idet debiteringen i det interne regnskab kanafstemmes med debiteringen (klasse 1) og der-med krediteringen (klasse 0) i det eksterneregnskab.

I det interne regnskab registreres periodensomkostninger eller periodens forbrug. En sta-tistisk overførsel af oplysningerne fra det eks-terne til det interne regnskab må derfor forud-sætte, at det er forbruget (omkostningerne) ogikke udgifterne (anskaffelserne), der registreresi det eksterne regnskabs klasse 1.

Ifølge L-planens udviklingsgruppe er adskil-

87

leisen mellem de interne og eksterne regnska-ber da også langt mindre nødvendig i kom-munalt end i industrielt regnskabsvæsen. I enkommune er langt de fleste udgifter (anskaf-felser) ensbetydende med et samtidigt forbrug,hvorfor næsten alle udgifter i det eksterneregnskab samtidig kan overtages af det interneregnskab som forbrug.

Det er derfor periodens forbrug, der regi-streres i L-planens kontoklasse 1. Anskaffelser,der som f.eks. indkøb til lager kræver periodi-sering, opføres; direkte på status og debiteresførst kontoklasise 1 på det tidspunkt, hvor for-bruget finder sted.

Der opnås på denne måde en betydelig for-enkling af bog::øringsrutinen. Bortset fra poste-ringer, der alene vedrører statuskonti, ledsagesposteringerne i det eksterne regnskab af samti-dige statistiske posteringer i det interne regn-skab, der i givet fald kan afstemmes med po-steringerne i det eksterne regnskab. Den iL-planen benyitede konteringsteknik illustreresi nedenstående figur 2.

Figuren illustrerer, at der samtidig med løn-udbetalingen foretages en kreditering af kasse-kontoen i klasse 0, en debitering af lønkontoeni klasse 1 og en debitering af afdelingskontoeni klasse 3. Da debiteringen i klasse 3 ikke mod-svares af en kreditering af lønkontoen i klasse2, bliver sidstnævnte kontoklasse overflødig.Lønudgiften konteres f.eks. således:

kontonummer:beløb:

104.33124.000 kr.

Af de tre første cifre i kontonummeret hen-viser det første til kontoklasse 1 (omkostnin-ger), det andet til kontogruppe 0 (løn), medensdet tredie ciffer nærmere specificerer lønarten.Af de fire sidste cifre i kontonummeret henvi-ser det første til kontoklasse 3 (hovedomkost-ningssted), det andet til kontogruppe 3 (skolerog kulturel virksomhed), det tredie til konto 1(folkeskoler), medens det fjerde ciffer nærmerespecificerer den pågældende skole.

Kontonummeret overføres sammen med be-løbet på f.eks. hulkort og indlæses i en data-

maskine. Efter maskinens program udføresoperationen således, at konteringens beløb ad-deres til de øvrige beløb, som er henført delstil positionen 104, dels til positionen 3312. Sommodkontering til disse debiteringer står en kre-ditering af kassekontoen med 4.000 kr.

Når det interne regnskab, som illustreret ifigur 2, føres samtidig med det eksterne regn-skab, er det ikke strengt nødvendigt at dispo-nere kontonettet under hensyntagen til pro-duktionsforløbet. I den normalkontoplan, der i1970 er udarbejdet for de norske kommuner,er det eksterne regnskab således placeret iklasserne 0 til 5, medens klasserne 6 til 9 om-fatter det interne regnskab.

Desuagtet forekommer den i Sverige valgteløsning umiddelbart mere logisk, hvorfor nor-malkontoplanen i bilag I A er affattet i over-ensstemmelse med det i Sverige fulgte princip.Kontoklasserne 0 og 1 omfatter henholdsvisbeholdninger og omkostninger, medens klas-serne 8 og 9 omfatter indtægter og hvilendeafslutningskonti. Endelig er klasserne 2 til 7reserveret kommunens interne regnskab, sompåregnes ført statistisk.

4. Opdelingen af kontoklasserne i kontogruppera. Den specielle problematik i kommunalt

regnskabsvæsenMedens det for en privatøkonomisk virk-

somhed er et hovedformål at maksimere for-skellen mellem indtægter og udgifter, har denkommunale virksomhed primært det formål atfremstille bestemte præstationer for derigen-nem at tilfredsstille en række forskellige kol-lektive behov. De kommunale præstationer sø-ges tilvejebragt med de mindst mulige omkost-ninger, hvorved skatteudskrivningen belastesmindst muligt.

For en kommune er de opnåede indtægtersåledes ikke, som tilfældet er det for en privatvirksomhed, et mål for, hvorvidt og i hvilketomfang de med de afholdte omkostningerfrembragte præstationer ud fra en økonomisksynsvinkel har været de rette.

Omkostningsanalysen får derfor en centralplacering i det kommunale regnskabsvæsen, ognormalkontoplanen må derfor i betydelig gradaffattes under hensyntagen til det i så hen-seende foreliggende behov for regnskabsmæs-sige oplysninger.

For at muliggøre kommunale omkostnings-analyser må kontoplanen udformes således, at

88

der på grundlag af denne kan udledes oplys-ninger om arten af de foretagne anskaffelser.Det må tillige være muligt at identificere desteder i kommunen, hvor omkostningsforbrugetfinder sted, og herudover må der af kontopla-nen kunne udledes oplysninger om årsagernetil de forskellige omkostningsforbrug. Endeligmå kontoplanerne registrere det beløbsmæssigeomfang af de stedfundne forbrug.

b. ArtsinddelingenArten af de ressourcer, som kommunen i den

pågældende periode har lagt beslag på, frem-går af normalkontoplanens klasse 1, der for-deler omkostningerne på omkostningsarter.Kontoklassen er i bilag I A inddelt i 9 hoved-arter, hvorved én kontogruppe holdes i re-serve.

På tilsvarende måde inddeler klasse 8 ind-tægterne i ni forskellige indtægtsarter. Somdet vil fremgå af bilaget opererer den skitse-rede normalkontoplan med følgende hovedom-kostnings- og indtægtsarter:

KLASSE 1Omkostningsarter:10 Lønninger og

vederlag11 Materialer12 Maskiner og

inventar13 Fremmede

tjenester14 Bidrag og over-

førsler15 (ledig)

16 Renter og kurstab

17 Jord og bygninger18 Afdrag på lån19 Interne debiterin-

ger

KLASSE 8Indtægtsarter:80 Salg af produkter

81 Lejeindtægter82 Afgifter og bidrag

83 Statstilskud ogrefusioner

84 (ledig)

85 Kommunaleskatter

86 Renter og kurs-gevinster

87 Jord og bygninger88 Optagne lån89 Interne krediterin-

ger

Kontogrupperne interne debiteringer (19) ogkrediteringer (89) bør på 3. position inddelesefter omkostnings- og indtægtsarter, idet de in-terne afregningers bestanddele dermed belyses.I afsnit III. 3. redegøres der nærmere for an-vendelsen i kontoplanen af kontogrupperne 19og 89.

c. OmrådeinddelingenDa kontiene i klasserne 2, 3 og 4 principielt

tilrettelægges med de forskellige ansvarsområ-der som inddelingskriterium, vil det af dissekonti fremgå, hvor i kommunen omkostnings-forbruget finder sted.

Der er i regnskabsudvalget enighed om, atområdeinddele udgifterne på en sådan måde,at der fremkommer dels et drifts- og anlægs-budget med årets skatteudskrivning som væ-sentligste finansieringskilde, dels et kapitalbud-get, der på lidt længere sigt skal balancere, ogsom derfor principielt er skatteudskrivningenuvedkommende.

For også på kort sigt at opnå balance mel-lem kapitalbudgettets indtægter og udgifter erlåneafdrag og optagne lån indføjet som kapi-talbudgettets balancerende poster.

Med udgangspunkt i styrelseslovens og nor-malstyrelsesvedtægtens opdeling af kommunal-bestyrelsens kompetence mellem udvalgeneinddeler den skitserede normalkontoplan drifts-og anlægsbudgettet og kapitalbudgettet i føl-gende hovedområder:

Drifts- og anlægsbudget.0 Centraladministration1 Social- og sundhedsvæsen2 Sygehusvæsen (amtskommuner)3 Skoler og kulturel virksomhed4 Vej- og vandløbsvæsen5 Anden virksomhed6 Finansiering

Kapitalbudget.7 Jordforsyningen8 Forsyningsvirksomhederne9 Lånevirksomhed

Da jordforsyningsvirksomheden og forsy-ningsvirksomhederne i princippet er kommu-nens skatteudskrivning uvedkommende, er disseto hovedområder opført på kapitalbudgettet.

Hvert hovedområde opdeles i en række om-råder, der igen opdeles i underområder. Disselokaliserer på de forskellige niveauer de an-svars- og virsksomhedsområder, som bevillin-gerne fordeles på.

Med undtagelse af områderne »finansiering«og »lånevirksomhed« vil der til hvert af under-områderne være knyttet en driftsvirksomhed ogen anlægsvirksomhed. De enkelte underområ-ders driftsomkostninger registreres i kontoklas-serne 2 og 3, anlægsomkostningerne i klasse 4.

Den mere detaljerede opdeling af underom-rådernes driftsomkostninger i klasse 2 og 3 oganlægsomkostninger i klasse 4 bør formentlig

89

overlades til dsn enkelte kommune. I det føl-gende skal det dog kort skitseres, hvorledes ensådan opdeling vil kunne gennemføres.

Underområdernes driftsomkostninger kan iklasserne 2 og 3 fordeles på de forskelligeafdelinger, som de enkelte underområder or-ganisatorisk kan opdeles i, og som i det følgen-de kaldes omkostningssteder. Et omkostnings-sted defineres som en i ansvars- og omkost-ningsmæssig henseende afgrænset enhed ellerfunktion.

I det interne regnskab er det hensigtsmæs-sigt at sondre mellem hjælpeomkostningssteder,hvis tjenester og ydelser hovedsagelig afsættesinternt, og hovzdomkostningssteder, hvis tjene-ster og ydelser hovedsagelig afsættes eksternt.Driftsomkostningerne registreres på hjælpeom-kostningssteder i klasse 2 og på hovedomkost-ningssteder i klasse 3. Interne afregninger mel-lem hjælpeomkostningssteder og hovedomkost-ningssteder må i form af interne debiteringerog krediteringer registreres i det omfang, dettekan gøres objektivt.

Omfanget af de interne afregninger må for-mentlig begrænses mest muligt. I de tilfælde,hvor et hjælpeomkostningssteds omkostningerstiger på grund af forøget afsætning til et ho-vedomkostningssted, bør denne stigning af hen-

syn til bevillings- og omkostningskontrollendog afregnes til hovedomkostningsstedet.Driftsomkostninger af fast karakter bør der-imod næppe viderefordeles til hovedomkost-ningsstederne.

Der bør antagelig udarbejdes en detaljeretvejledning vedrørende den interne afregnings-problematik, idet vilkårlige interne afregningeri modsat fald vil kunne forringe værdien afkontoplanen som oplysningskilde for de kalku-ler og beregninger, der bl.a. i forbindelse meden mere langsigtet budgetlægning må foretagesuden for selve regnskabet. Også EDB-mæssigehensyn må formentlig tale for en nogenlundeensartet intern registrering i samtlige kommu-ner af driftsomkostningerne på hjælpeomkost-ningssteder og hovedomkostningssteder i klas-serne 2 og 3 og af anlægsudgifterne i klasse 4.

Medmindre driftsomkostningerne budgetterespå omkostningssteder, vil en senere overgangtil præstations- og programbudgettering ikkekunne gennemføres, jfr. det følgende afsnit omformålsinddelingen. Ikke mindst af den grundvil det være ønskeligt, at systemets interne deli klasserne 2, 3 og 4 udnyttes fuldt ud.

Den hierarkiske opdeling af kontoplanensområdeinddeling er skitseret i nedenståendefigur 3.

90

I afsnit IV beskrives det mere i detaljer,hvorledes et udsnit af kontoplanen kan se ud,såfremt denne opstilles i overensstemmelse medde i det foregående skitserede principper. Daden skitserede kontoplan er et særdeles fleksi-belt registreringsgrundlag, illustrerer det be-skrevne udsnit dog kun én af de mange for-skellige måder, som regnskabsoplysningernekan udskrives på.

d. FormålsinddelingenÅrsagerne til de forskellige ressourceforbrug

vil delvis fremgå af kontoplanens områdeopde-ling, der angiver hovedformålene med denkommunale aktivitet.

Områdeinddelingens primære formål er imid-lertid af styringsmæssig karakter, idet område-inddelingen lokaliserer de myndigheder, der påde forskellige niveauer er ansvarlige for kom-munens virksomhed.

Områdeinddelingen angiver således i princip-pet den beløbsmæssige fordeling af de beslag-lagte ressourcer på de forskellige myndigheder,der står for tilvejebringelsen af de kommunalepræstationer.

I det omfang flere forskellige myndighedersamarbejder om at realisere et givet mål, vilen formålsopdeling af udgifter og indtægter,der er i overensstemmelse med dette mål, imid-lertid gå på tværs af områdeinddelingen.

Både i U.S.A. og Sverige har man i de se-nere år arbejdet med konstruktionen af budget-systemer, der muliggør en effektiv styring afden offentlige aktivitet via en løbende kontrolmed, at aktiviteten opfylder de mål, der er for-udsætningen for aktiviteten. Dette er det så-kaldte programbudgetteringssystem, hvoromder efterhånden foreligger adskillige betænk-ninger1).

Det centrale i programbudgetteringen er enbudgetopstilling, der inddeler myndighedernesvirksomhed i en række forskellige program-mer. Et sådant program er en plan over denødvendige omkostninger og præstationer i for-bindelse med en aktivitet, der har til formål atsøge et nærmere defineret mål realiseret.

Programmet udformes sædvanligvis i tilknyt-ning til en eller anden form for præstations-budgettering, og endvidere er programbudget-teringen karakteristisk derved, at der i budget-x) Jfr. f.eks. Planering och programbudgetering

inom försvaret, SOU 1969:25, samt Programbud-getering, SOU 1967:11, 1967:12 og 1967:13.

teringsprocessen søges indføjet en mekanisme,der gør det muligt at afveje forskellige alter-nativer mod hinanden. Den økonomiske vur-dering kan derved baseres på sammenligningeraf målopfyldelse med ressourceindsats ved for-skellige handlingsalternativer. På denne mådebliver programbudgetteringen formålsrettet,idet opmærksomheden næsten automatisk kon-centreres om måden, hvorpå det opstillede målrealiseres.

Da programbudgetteringen forudsætter enklassifikation af præstationer og omkostningerunder hensyntagen til de opstillede mål, erkontoklasserne 5, 6 og 7 i normalkontoplanenreserveret til denne formålsklassifikation. Re-sultaterne af det forsøgsarbejde, der for tidenfinder sted i Sverige, vil dermed også kunneudnyttes af danske kommuner inden for ram-merne af det anvendte budget- og regnskabs-system.

e. Normalkontoplanens statuskonti i klasse 0Statusposterne bestemmes definitorisk af ka-

pitalregnskabets indtægter og udgifter. En ka-pitalindtægt medfører enten en formindskelseaf et aktiv eller en forøgelse af et passiv, me-dens en kapitaludgift omvendt medfører enforøgelse af et aktiv eller en formindskelse afet passiv.

På status opføres tillige de finanskonti, dersom kassekontoen, kontiene for forskellige til-godehavender m.v. er genstand for modkonte-ring i den løbende bogføring.

I den skitserede normalkontoplan er konto-grupperne i klasse 0 disponeret som følger:

AKTIVER:00 Jordforsyningen01 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomhe-

derne02 Lagerbeholdninger03 Indtægtsrestancer vedrørende statsrefu-

sion04 Forskellige tilgodehavender05 Likvide aktiver

PASSIVER:06 Forskellige kreditorer07 Lån08 Egenkapital09 Legater, afregninger m.v.

Udgifter og indtægter vedrørende jordfor-syningen og forsyningsvirksomhederne registre-

91

res i kapitalregnskabet. I det omfang udgifterneoverstiger indtasterne, aktiveres differencen påstatus.

For den kommende budgetperiode fastsæt-tes forsyningsvirksomhedernes takster underhensyntagen til størrelsen af det på status ak-tiverede udlæg. Det for den enkelte forsynings-virksomhed aktiverede udlæg angiver det be-løb, hvormed tidligere perioders drifts- og an-lægsudgifter har oversteget indtægterne af denpågældende forsyningsvirksomhed. Med tillægaf beregnede renter skal dette udlæg dækkes afde fremtidige iidtægter.

Endelig er kontogruppe 09 reserveret sådan-ne posteringer, som kassemæssigt holdes adskiltfra kommunens øvrige økonomi.

Efter at der i det foregående successivt erredegjort for indplaceringen af de løbende an-vendte konti i :iormalkontoplanens kontoklas-ser og kontogrupper, skal der i det følgendeafsnit III kort redegøres for anvendelsen afnormalkontoplanen i den daglige bogføring.Afslutningskontiene i kontoklasse 9 behandlesi slutningen af afsnit III.

III. Normslkontoplanens anvendelse

1. Konstruktionen af kontonummeretDa kontiene indplaceres i normalkontopla-

nen i overensstemmelse med decimalklassesy-stemets kontoklasser og kontogrupper, er detikke vanskeligt at konstruere det enkelte konto-nummer.

De forskellige klassifikationer, der anvendesi normalkontoplanen, identificeres ved et num-mer, der ganske enkelt udgør en del af konto-nummeret.

2. Konteringen af de direkte omkostningerDe direkte omkostninger er kommunens eks-

terne omkostninger, d.v.s. de omkostninger, derdirekte fra omverdenen henføres til de forskel-lige udgiftsområder, herunder hjælpeomkost-ningssteder, hovedomkostningssteder og an-lægsvirksomheden i klasserne 2, 3 og 4.

I kontoklasse 1 (grupperne 10 til 18) forde-les og registreres de direkte omkostninger påomkostningsarter der igen henføres til områ-derne i klasserne 2 til 4. Omkostningsarten bog-føres i klasse 2, hvis den er en driftsomkost-ning i et hjælpeomkostningssted, i klasse 3,hvis den er en driftsomkostning i et hovedom-kostningssted, og i klasse 4, hvis den er enanlægsomkostning.

Det kontonummer, hvorunder omkostningeni de tre anførte tilfælde skal konteres, kan illu-streres som følger:

(1) Omkostning i hjcelpeomkostningsstedområde- sted- arts-kode kode kodexxxx 2xxx lxxx

(2) Omkostning i hovedomkostningsstedområde- sted- arts-kode kode kodexxxx 3xxx lxxx

(3) Anlægsomkostningområde- anlægs- arts-kode kode kodexxxx 4xxx lxxx

Såfremt kommunen anvender det internerapporteringssystem, som normalkontoplanenåbner mulighed for at arbejde med, vil konto-nummeret således bestå af 3 selvstændige ko-der, nemlig

(1) en områdekode,(2) en stedkode (anlægskode) og(3) en artskode.

Samtlige cifre i de tre koder, som konto-nummeret består af, meddeler oplysninger omdet konterede beløb. Det kontonummer, deranvendes i forbindelse med bogføringen af enudgift til madvarer i et kommunalt skolekøk-ken, kan f.eks. se ud som følger:

3101.3005.1172

De tre koder kan f.eks. fortolkes på følgendemåde:

92

krediteringer bogføres under, kan f.eks. illu-streres som følger:

Områdekoden indgår altid fuldt ud som endel af kontonummeret ved bogføring af såvelomkostninger som indtægter.

Også artskoden indgår i alle tilfælde fuldtud som en del af kontonummeret. Ved bog-føringen af en omkostning er det første cifferi artskoden altid 1, fordi omkostningerne regi-streres i klasse 1, og ved bogføringen af enindtægt er det første ciffer i artskoden altid 8,fordi indtægterne registreres i klasse 8.

Endelig indgår stedkodens (anlægskodens)første ciffer altid som en del af kontonumme-ret. Såfremt systemet er udbygget med et in-ternt rapporteringssystem, kan det første cifferantage værdierne 2, 3 og 4. Cifret 2 registre-rer, at en driftsomkostning henføres til ethjælpeomkostningssted, cifret 3 at en drifts-omkostning henføres til et hovedomkostnings-sted, medens cifret 4 registrerer bogføringenaf en anlægsomkostning.

Såfremt kommunen ikke anvender systemeti rapporteringsøjemed, hvilket der næppe vilvære mulighed for uden anvendelse af EDB-bogføring, vil kontonummeret foruden af enområdekode og en artskode kun bestå af sted-kodens (anlægskodens) første ciffer, der i dettetilfælde kun kan antage to forskellige værdier,nemlig værdien 3 for driftsomkostninger ogværdien 4 for anlægsomkostninger.

Såfremt kontoplanen anvendes manuelt, kanstedkodens (anlægskodens) første ciffer place-res foran områdekoden som en del af denne.Områdekoden og artskoden bestemmer dermedet komplet system, jfr. det på side 88 anførteeksempel.

3. Konteringen af de indirekte omkostningerIndirekte omkostninger er omkostninger, der

fra hjælpe- og hovedomkostningsstederne over-føres til andre omkostningssteder. Indirekteomkostninger overføres først og fremmest frahjælpeomkostningssteder til hovedomkostnings-steder og registreres via interne debiteringerog krediteringer.

De kontonumre, som interne debiteringer og

Ved bogføringen af interne debiteringer ogkrediteringer vil de to første cifre i artskodenhenholdsvis være 19 og 89. De øvrige cifre iartskoden specificerer de interne debiteringerog krediteringer på de i kontogrupperne 10-18og 80-88 registrerede hovedarter. De interneafregningers bestanddele vil dermed fremgå afartskoden.

Anvendelsen af de faste positioner 19 og 89i artskoden indebærer i øvrigt den fordel, atinterne afregninger uden besvær kan elimineresfra registreringsgrundlaget, hvorved dobbelt-regning undgås.

4. Kontonummerets endelige formDet foreliggende udkast til normalkontoplan

fastlægger det første ciffer i områdekoden, deto første cifre i artskoden og det første cifferi stedkoden (anlægskoden).

Områdekoden og artskoden må formentligstandardiseres for samtlige kommuner, hvori-mod kommunerne selv i vidt omfang må dispo-nere stedkodens (anlægskodens) cifre bortsetfra det første.

Det endelige antal cifre i hver enkelt kodevil naturligvis først kunne fastlægges i forbin-delse med opbygningen af den endelige konto-plan.

5. Regnskabsafslutningen og de hvilende kontiKontoklasse 9 i normalkontoplanen er reser-

veret hvilende konti, der alene benyttes i for-bindelse med budget- og regnskabsafslutningen.

Med udgangspunkt i den skitserede normal-kontoplan kan der opstilles 3 hovedoversigter,dels et artsopdelt finansieringsbudget (regn-skab), dels et ansvarsområdeopdelt bevillings-budget (regnskab), der igen er inddelt i etdrifts- og anlægsbudget og et kapitalbudget,samt endelig en statusoversigt.

Disse tre oversigter, der formentlig må være

93

hovedbestanddelene i det autoriserede budget-og regnskabssystem, er skitseret i bilagene1 B 1, I C 1 og I D. I dette afsnit redegøresder for, hvorledes disse hovedoversigter kanopstilles på giiindlag af oplysningerne i nor-malkontoplanen, og i efterfølgende afsnit IVer hovedoversigterne nærmere belyst ved hjælpaf konkrete taleksempler. Endvidere indehol-der afsnit IV en mere detaljeret redegørelse forindholdet af hovedoversigternes enkelte poster.

Kontogrupps 90 er reserveret de konti, deranvendes i forbindelse med opstillingen affinansieringsbv.dgettet (regnskabet). Finansie-ringsbudgettets. indtægter og udgifter, der be-står af totalsummerne under de enkelte hoved-indtægts- og -udgiftsarter, overføres henholds-vis fra klasserne 8 og 1. Herudover overføresforskydningerne i de statusposter, der ikke lø-bende budgetteres og bogføres i kapitalregn-skabet, til finansieringsbudgettet (regnskabet).

Kontogruppe 91 er reserveret de konti, deranvendes ved opstillingen af drifts- og anlægs-budgettet (regnskabet) på bevillingsoversigten.Omkostningssiden består af samtlige debetpo-ster under hovedområderne 0-6 i såvel konto-klasserne 2 0,5 3 (driftsvirksomheden) som ikontoklasse 4 (anlægsvirksomheden). Indtægts-siden består al' kreditposterne under de sammehovedområder.

Kontogruppe 92 er reserveret de konti, deranvendes ved opstillingen af bevillingsoversig-tens kapitalbudget (regnskab). Kapitalbudget-tets udgiftsside består af debetposterne underområderne 7 til 9 i klasserne 2, 3 og 4, ogindtægtssiden består af kreditposterne underde samme hovedområder. Derudover over-føres forskydringerne på de øvrige statuskontitil kapitalbudgettet (regnskabet).

Bevillingsoversigtens, d.v.s. drifts- og anlægs-budgettets med tillæg af kapitalbudgettets slut-summer kan afstemmes med finansieringsbud-gettets slutsummer. Dels er de på bevillings-oversigten opførte statusforskydninger også op-ført på finansieringsoversigten for her at opnåbalance mellem årets ind- og udbetalinger,dels indebærer den statistiske bogføring, atsummen af debetposterne i klasse 1 vil værelig med summen af debetposterne i klasserne2, 3 og 4 samt, at kreditposterne i klasse 8 vilsvare til summen af kreditposterne i klasserne2, 3 og 4.

Endelig afregnes den udgående statusbalan-ce i kontogruppe 93, dels på grundlag af slut-saldiene på de enkelte konti i klasse 0, dels

på grundlag af kapitalbudgettet (regnskabet)og endelig derved, at den udgående lagerbe-holdning korrigeres for svind, jfr. kontogruppe94.

I det følgende afsnit behandles de tre ho-vedoversigter mere indgående. Gennemgangenbaseres i vid udstrækning på konstruerede tal-eksempler, og under gennemgangen af bevil-lingsbudgettet eksemplificeres underopdelingenaf dette.

IV. De tre hovedoversigter1. Finansieringsoversigten

De i det følgende anførte taleksempler ved-rører en fiktiv kommune og er således blot afillustrativ karakter. Specielt har de foretagneunderopdelinger alene til formål at vise, hvor-ledes sådanne underopdelinger kan gennem-føres. Før det endelige system kan fastlæg-ges, må den konkrete udformning selvsagt gø-res til genstand for nøjere overvejelser.

Finansieringsoversigten, der fremgår af bilagI B 1, er opstillet som en regnskabsbalance ogviser dels årets eksterne omkostninger og ind-tægter, dels statusforskydningerne, der somregulerende indtægts- og udgiftsposter er nød-vendige, dels for at finde årets udgifter, delsfor at opnå balance mellem udbetalinger ogindbetalinger på årsbasis.

I forbindelse med opstillingen af finansie-ringsoversigten summeres først årets udgifterog dernæst årets indtægter bortset fra skatterog optagne lån. Den herefter fremkomne saldomå finansieres ved skatter og/eller lån og/ellerforbrug af likvide aktiver.

Finansieringsoversigten, der i bilag I B 2 erpåført konkrete beløb, opdeler kommunensomkostninger og indtægter på følgende hoved-arter:

OMKOSTNINGS-ARTER:

10 Lønninger ogvederlag

11 Materialer12 Maskiner og

inventar13 Fremmede tjene-

ster14 Bidrag og over-

førsler:til borgerne

INDTÆGTSARTER:

80 Salg af produkter

81 Lejeindtægter82 Afgifter og bidrag

83 Statstilskud ogrefusioner

84 (ledig)

94

15

16

17

1819

til statentil andre(ledig)

Renter og kurstab

Køb af jord ogbygningerAfdrag på lånInterne debiterin-ger

85

86

87

8889

KommunaleskatterRenter og kurs-gevinsterSalg af jord ogbygningerOptagne lånInterne krediteringer

Det første ciffer i artskoden kan antageværdierne 1 og 8. Cifret 1 identificerer belø-bet som en omkostning (kontoklasse 1), me-dens cifret 8 identificerer beløbet som enindtægt (kontoklasse 8). Det andet ciffer iartskoden identificerer de forskellige hoved-omkostnings- og -indtægtsarter.

I eksemplet er de enkelte hovedarter ikkeyderligere specificeret, men ved anvendelseaf f.eks. 2 ekstra cifre i artskoden er det mu-ligt at opdele den enkelte hovedart på 100»underarter«. En betydelig standardisering afdenne yderligere artsopdeling vil formentligvære nødvendig.

Angående de enkelte arter kan det anføres,at omkostningsarten 10, lønninger og vederlag,omfatter lønninger og pensioner til kommu-nens eget personale. Omkostningsarten 11,materialer, omfatter kommunens materialefor-brug i løbet af den pågældende periode. Detteforbrug kan bestå dels af direkte indkøbte ma-terialer, dels af forbrug af lagerbeholdningen.I det omfang kommunen indkøber materialer,der oplægges på lageret, bogføres sådanne ind-køb direkte på status og figurerer derfor ikkeunder kontogruppe 11.

Omkostningsarten 14, bidrag og overførsler,omfatter de samlede overførsler og transferin-ger fra kommunen. Posten er splittet op på detre kategorier, overførsler til borgerne somf.eks. folkepension og børnebidrag, overførslertil staten som f.eks. bidrag efter loven om kom-munal udligning, og overførsler til andre somf.eks. bidrag til forskellige institutioner og an-dre kommuner.

Omkostningsarten 17, jord og bygninger, om-fatter kommunens samlede udgifter af denneart og altså ikke blot de på kapitalbudgettetopførte udgifter til jord og bygninger vedrø-rende jordforsyningen og forsyningsvirksomhe-derne, jfr. bemærkningerne nedenfor til bilagI C 2.

Da indtægtsarten 83, statstilskud og refusio-ner, såvel omfatter de generelle som de spe-cielle statstilskud, vil det samlede statstilskudfremgå af denne kontogruppe. I modsætninghertil splittes de specielle statstilskud på drifts-og anlægsbudgettet op på de forskellige hoved-områder, medens de generelle statstilskud ind-går under posten »finansiering«.

For at sikre, at årets indbetalinger kan fi-nansieres af årets indbetalinger, må statusfor-skydningerne som tidligere anført medregnes,når finansieringsoversigten opstilles i forbin-delse med budgetlægningen. Eksemplet opere-rer med følgende balanceposter:

Forskydninger i lagerbeholdningerForskydninger i indtægtsrestancer vedrøren-de statsrefusionForskydninger i forskellige tilgodehavenderForskydninger i forskellige kreditorerForskydninger i likvide aktiver

Det er i eksemplet forudsat, at disse for-skydninger - bortset fra forskydninger i lager-beholdningen - i finansieringsoversigten kunkan optræde som positive poster, d.v.s. entensom udgiftsposter eller som indtægtsposter.For indtægtsrestancernes vedkommende posteresen nettoforøgelse således som en udgift, ennettoformindskelse som en indtægt. For ud-giftsrestancernes vedkommende opføres en net-toforøgelse omvendt som en indtægt, en netto-formindskelse som en udgift. På samme mådebehandles ændringer i de likvide aktiver, deri eksemplet forudsættes at bestå af kassebe-holdningen, indestående i banker m.v. og obli-gationsbeholdningen. Man undgår derved nega-tive poster på finansieringsoversigten.

Forskydninger i lagerbeholdningerne behand-les dog på en anden måde. Nettoændringer aflagerbeholdninger opføres altid på udgiftssi-den, idet forøgelser og formindskelser af lage-ret henholdsvis anføres med positivt og nega-tivt fortegn.

Denne fremgangsmåde er en konsekvensaf den foran beskrevne behandling af omkost-ningsarten 11, materialer. Da de under konto-gruppe 11 foretagne posteringer registrererårets materialeforbrug, må materialeomkost-ningen under denne kontogruppe forøges medlagertilgange og reduceres med lagerformind-skelser for at nå frem til budgetperiodens eks-terne udgift vedrørende materialeanskaffelser.

Interne afregninger mellem de enkelte af-

95

delinger i kommunen indgår i det i bilag I C 1 ringer. Alternativt kan den interne omsætningillustrerede drifts- og anlægsbudget som ind- som i eksemplet anføres i en note under finan-tægter og omkostninger under de forskellige sieringsoversigten, idet man derved bevarerhovedområder. I finansieringsoversigten kan muligheden for at afstemme finansieringsover-disse afregninger opføres som lige store ind- sigten med drifts- og anlægsbudgettet og kapi-tægts- og udgiftsposter under kontogrupperne talbudgettet. Afstemningen kan foretages som89, interne krediteringer, og 19, interne debite- følger:

Bilag Balancesum på finansierings-I. B. 2 oversigten 261.820.000

Intern omsætning 11.840.000

Sum 273.660.000

Omkostninger Indtægter

Bilag Drifts- ogI. C. 2 anlægsbudget 238.200.000 246.920.000

Kapitalbudget 35.460.000 26.740.000*)

Sum 273.660.000 273.660.000

*) Kapitalbudgettets balance -f- overførslen fra drifts- og anlægsbudgettet = 35.460.000 -r-8.720.000 = 26.740.000.

2. Bevillingsoversigtena. Drifts- og anlægsbudgettet med tilhørende

kapitalbudget.Drifts- og anlægsbudgettet med tilhørende

kapitalbudget er skitseret i bilag I C 1. For atgøre drifts- og anlægsbudgettet så overskueligtsom muligt er de enkelte ansvarsområders om-kostninger og indtægter delt op på en drifts-side og en anlægsside.

I kapitalbudgettet figurerer statusforskydnin-gerne igen sorn regulerende indtægts- og ud-giftsposter. Som illustreret ovenfor, bliver detderved muligt at afstemme drifts- og anlægs-budgettets mec tillæg af kapitalbudgettets slut-summer med balancesummerne på finansie-ringsoversigten,

Såvel drifts- og anlægsbudgettet som kapi-talbudgettet er i bilag I C 2 påført konkretebeløb. Drifts- og anlægsbudgettet er opdelt påfølgende hovedområder:

0 Centraladministration1 Social- og sundhedsvæsen2 Sygehusva:sen (amtskommunerne)3 Skoler og kulturel virksomhed4 Vej- og vandløbsvæsen5 Anden virksomhed6 Finansiering

Denne opdeling på hovedområder er så vidtmuligt baseret på de forskellige udvalgs kom-petence ifølge styrelsesloven og normalstyrel-

sesvedtægten. For så vidt angår hovedområde5, anden virksomhed, forekommer det hensigts-mæssigt at operere med et område, der i ensamlet post opsamler udgifter, hvortil der ikkekan angives en entydig kompetence. Flere for-skellige udvalg kan være involveret i bevillin-ger til dette hovedområde, eller en specifikområdehenregning kan være vanskelig at fore-tage. Det konkrete eksempel forudsætter, atder til dette hovedområde er henført udgifter,der i dag opføres på købstadsregnskabets konto21. Kommunale kirkegårde m.v., konto 22.Brandvæsen og civilforsvar, konto 23. Bidragtil institutioner og formål, og konto 24. Andreudgifter.

Under hovedområde 6, finansiering, omfat-ter indtægtssiden kommunens skatter, generellestatstilskud og renteindtægter, medens udgifts-siden omfatter renteudgifterne.

Kapitalbudgettet er opdelt på hovedområ-derne:

7 Jordforsyning8 Forsyningsvirksomhederne9 Lånevirksomhed

Udgiftssiden under hovedområde 7 omfatterbyggemodningsudgifter og udgifter ved erhver-velse af arealer til ubestemte formål eller medvideresalg for øje, medens indtægtssiden om-fatter salgsindtægterne for de udstykkede area-ler. Udgifter ved erhvervelse af arealer til de

96

under hovedområderne 0-5 og 8 anførte for-mål medregnes derimod under disse.

Under hovedområde 9, lånevirksomhed, op-føres afdrag på kommunens lån på udgifts-siden og nyoptagne lån på indtægtssiden.

Med undtagelse af områderne finansieringog lånevirksomhed er hvert hovedområde deltop i driftsposter og anlægsposter. I det nuvæ-rende kommuneregnskab opføres der i varie-rende omfang anlægsudgifter på driftsregnska-bet. Det kan være vanskeligt at opstille klarekriterier for sondringen mellem driftsudgifterog anlægsudgifter, men i princippet må detformentlig være vejledende, om anskaffelsenøver indflydelse på udgifterne over en flerårigperiode eller ej.

Det opstillede eksempel er baseret på brutto-regnskabsprincippet. Omkostningerne under deenkelte hovedområder er derfor de samledebruttoomkostninger. På de forskellige hoved-områders indtægtsside figurerer de af de af-holdte omkostninger afledte statstilskud, ogendvidere opføres lejeindtægter, afgifter fraandre kommuner m.v. under de respektivehovedområder.

Både drifts- og anlægsudgifterne vedrørendehovedområde 8, forsyningsvirksomheden, for-udsættes opført på kapitalbudgettet. Differen-cen mellem drifts- og anlægsudgifterne på denene side og forsyningsvirksomhedernes indtæg-ter på den anden overføres til kommunens sta-tus og er således principielt kommunens skatte-udskrivning uvedkommende.

I det konkrete eksempel resulterer den sam-lede forsyningsvirksomhed i en »merindtægt«på 200.000 kr., nemlig en indtægt på 8.600.000kr. med fradrag af drifts- og anlægsudgifterpå henholdsvis 7.900.000 og 500.000 kr. Mer-indtægten overføres til status som en »gæld«til forsyningsvirksomheden.

I det skitserede system arbejdes der ikke ialmindelighed med afskrivninger og beregnederenter. Specielt for værkernes vedkommendevil det dog ikke være rimeligt at undlade en in-tern renteberegning af den investerede kapital.Forsyningsvirksomhedernes drift belastes der-for med internt beregnede renter, der modpo-steres under hovedområde 6, finansiering.

Derimod forudsættes de på status aktiverede»udlæg« vedrørende forsyningsvirksomhederneikke i egentlig forstand afskrevet. Udlæggeneforudsættes blot nedskrevet henad vejen medde beløb, hvormed forsyningsvirksomhedernes

indtægter overstiger de samlede drifts- og an-lægsudgifter.

For at muliggøre afstemning af drifts- oganlægsbudgettet plus kapitalbudgettet med denforan omhandlede finansieringsoversigt er deforskellige statusforskydninger medregnet påkapitalbudgettet. I det konkrete eksempel ud-viser drifts- og anlægsbudgettet et overskud på8.720.000 kr., der via kapitalbudgtetet overfø-res til status.

b. Budget for hovedområde med eksempler påunderområdeindeling

Bilag I C 3 illustrerer, hvorledes et hoved-område på drifts- og anlægsbudgettet kan ud-specificeres på de enkelte områder. Hoved-område 3, skoler og kulturel virksomhed, ervalgt som eksempel. Ligesom hovedoversigtener også hovedområdesammendraget delt op pået driftsbudget og et anlægsbudget.

Da det første ciffer i områdekoden kende-tegner hovedområdet, her hovedområde 3,identificerer det andet ciffer i områdekodende enkelte områder. I eksemplet er neden-stående områder opstillet med udgangspunkti købstadsregnskabets konti 16 og 17.

30 Fælles administration31 Folkeskoler32 Andre skoler (ungdomsundervisning m.v.)33 Gymnasieskoler34 Serviceordninger vedrørende skolevæse-

net35 Skolebiblioteker36 Centralbibliotek37 Museer38 Andre undervisnings- og kulturelle for-

mål

Under område 30, fælles administration, op-føres udgifter, der vedrørende hele hovedområ-det eller store dele af dette.

Det skitserede eksempel forudsætter, at deralene forekommer anlægsudgifter under to afde under hovedområde 3 henhørende områder,nemlig under områderne 31, folkeskoler, og36, centralbiblioteket.

Som det vil fremgå af eksemplet, svarersummen af samtlige områdeposter i bilag I C 3til hovedområdeposten 3 i bilag I C 2.

Bilag I C 3 illustrerer yderligere en under-opdeling af de enkelte områder på underom-råder. Områderne 31, folkeskoler, og 34, ser-viceordninger vedrørende skolevæsenet, er hervalgt som eksempler.

97

Underområdet identificeres ved de to næstecifre i område koden, der således består af ialt 4 cifre. Da underområdet identificeres ved2 cifre, bliver der under hvert område pladstil 100 underområder, hvilket må være tilstræk-keligt selv for store kommuner, der ønsker atudnytte mulighederne for at gennemføre in-terne omkostni ngsanalyser.

Område 31 er i eksemplet opdelt i 8 under-områder med numrene 3101 til 3108, der iden-tificerer den pågældende kommunes 8 skoler.

Område 34 er opdelt på følgende 6 under-områder:

3401 Skolelade3402 Skoletandlæge3403 Skolepsykolog3404 Skolebespisning3410 Feriekolonier, lejrskoler m.v.3420 Befordring af skolebørn m.v.

På anlægsbudgettet forudsættes der ieksemplet at forekomme udgifter på underom-råderne 3101 og 3104 (folkeskolerne nr. 1 og4). Endvidere antages en ny skole at væreunder opførelse i kommunen. Når kontoplanener opbygget efter decimalklassesystemet, kandette ny underområde let indføjes i kontopla-nerne, i eksemplet som underområde 3109.

Opdelingen på underområder kan givetvisopbygges anderledes end den i eksemplet skit-serede, men under alle omstændigheder måspecifikationsgraden af den autoriserede under-områdeopdeling; overvejes nærmere. For at op-nå størst mulig sammenlignelighed mellemkommunerne må hovedstrukturen i underområ-degrupperingen dog formentlig fastlægges cen-tralt.

I tilknytning til eksemplet kan dette gøres påden måde, at underområderne 3410-3419 re-serveres feriekolonier og lejrskoler, underom-råderne 3420-3429 befordring af skolebørno.s.v. Den enkelte kommune vil inden for det-te generelle system kunne gennemføre en yder-ligere specifikation på 10 underområder.

c. Specialbudget for underområdeBilag 1 C 4 illustrerer opstillingen af special-

budgettet for el: underområde. Eksemplet ved-rører et underområde fra område 31, folke-skoler, nærmen: betegnet folkeskole nr. 1, derhar områdekoden 3101.

Specialbudgeftet er opdelt i et driftsbudgetog et anlægsbudget og registrerer de forskellige

omkostnings- og indtægtsarter, der kan hen-føres til underområdet.

Artskoden er identisk med den tidligere be-skrevne, men det bemærkes, at kun en del afomkostningsarterne og kun få indtægtsarterhenføres til underområdet. De ikke forekom-mende arter såsom lån, skatter, afdrag på lånog renter kan ikke udspecificeres på hovedom-råderne 0-5, 7 og 8, men opføres samlet ogspecificeres under hovedområderne 6, finansie-ring, og 9 lånevirksomhed.

For at muliggøre omkostningsanalyser m.v.må det foran beskrevne system udbygges medet internt budgetterings- og rapporteringssy-stem. Såfremt kommunen imidlertid ikke pånuværende tidspunkt ønsker at udarbejde etsådant, vil budgetopstillingerne hermed værefuldført, idet specialbudgetterne for de enkelteunderområder er udformet i overensstemmelsemed de centralt fastsatte krav.

I det foregående er artsspecifikationen afomkostninger og indtægter alene eksemplifice-ret i relation til underområdernes budgetter,hvilket for så vidt er vilkårligt. Enhver poste-ring indeholder såvel en områdekode som enartskode (samt eventuelt en stedkode), og prin-cipielt vil det derfor være muligt at gennem-føre artsinddelingen på ethvert niveau, d.v.s.både på hovedområder, områder og underom-råder.

Såfremt artsspecifikationen af drifts- og an-lægsbudgettet skal autoriseres, må det derfornærmere overvejes, hvilke niveauer denne au-torisation skal vedrøre.

d. Omkostningsbudget for omkostningsstedBilag I C 5 illustrerer udformningen af om-

kostningsbudgettet for et omkostningssted. Un-derområdet, der igen er skole nr. 1 med om-rådekoden 3101, vil rent organisatorisk kunneopdeles på en række i ansvars- og omkostnings-mæssig henseende afgrænsede omkostningsste-der eller afdelinger.

Som eksempel på et omkostningssted harman valgt skolekøkkenet. Omkostningsstedetsomkostninger omfatter de forskellige omkost-ningsarter, der direkte og indirekte kan henfø-res til omkostningsstedet. Det centrale er altsåde enkelte omkostningsarter, som omkostnings-stedet lægger beslag på. Derimod interessererman sig ikke for de indtægter, der eventueltvil kunne henføres til omkostningsstedet. Ensådan henføring af indtægter til de enkelte om-

98

kostningssteder ville i øvrigt blive temmeligvilkårlig.

Eksemplet er opstillet således, at budgetfor-slaget kan sammenlignes med det senest fore-liggende regnskab og med det gældende bud-get. Herudover er der afsat plads til de om-kostningsstedet meddelte bevillinger.

Da omkostningsstedets budget opstilles meddet primære formål at muliggøre regnskabs-analyser, er der anført eksempler på omkost-ningsstedets præstationsmål eller sammenlig-ningstal. Med sådanne mål forøges muligheder-ne for at bedømme rimeligheden af en ønsketaktivitetsudvidelse.

3. StatusDen skitserede statusbalance fremgår af bi-

lag I D. Da anlægsudgifter ikke i almindelig-hed forudsættes aktiveret, er denne status væ-sentlig mindre omfattende og dermed bety-delig mere overskuelig end den i dag autorise-rede status.

Den skitserede status består af følgende ho-vedgrupper:

AKTIVER PASSIVER

00 Jordforsyning 06 Forskellige01 Udlæg vedrørende kreditorer

forsyningsvirk-somhederne

02 Lagerbeholdninger 07 Lån03 Indtægtsrestancer 08 Egenkapital

vedrørendestatsrefusion

04 Forskelligetilgodehavender

05 Likvide aktiver

Da statuskontiene er placeret i normalkonto-planens klasse 0, er dette ciffer det første afcifrene i koden for disse konti. Det andet cif-fer identificerer de ni skitserede kontogrupper.Ved anvendelse af yderligere cifre kan dissekontogrupper underinddeles efter behov.

F.eks. må kontogruppe 01 Udlæg vedrøren-de forsyningsvirksomhederne, specificeres påde forskellige forsyningsvirksomheder i kom-munen, og endvidere må de forskellige finans-konti formentlig i videst muligt omfang spe-cificeres efter likviditetsgrad.

Kontogrupperne 00 Jordforsyningen og 01Udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne»stammer« fra kommunens kapitalbudget. I

det omfang udgifterne vedrørende disse formåloverstiger indtægterne, aktiveres differencenmed tillæg af beregnede renter på status. Disseaktiver nedskrives i fremtiden med de beløb,hvormed indtægterne overstiger udgifterne.

Den situation vil kunne opstå, hvor de tokontogrupper figurerer som passiver på kom-munens status. For forsyningsvirksomhedernesvedkommende må en sådan situation give an-ledning til en takstfastsættelsespolitik, der overen overskuelig årrække tilsigter en udligning afdet pågældende passiv med merudgifter frakapitalbudgettet.

V. Afsluttende bemærkninger

I det foregående har man i afsnittene II ogIII forsøgt at redegøre for de principper, hvor-efter en kommunal normalkontoplan vil kunneudformes. Det er herved forudsat, at hoved-bestanddelene i det nye kommunale budget- ogregnskabssystem må være de i afsnit IV skit-serede hovedoversigter, d.v.s.

(1) en finansieringsoversigt, der registrererkommunens indtægter og udgifter i for-hold til omverdenen, og forskydninger ibeholdninger.

(2) en bevillingsoversigt, der registrerer kom-munens udgifter og indtægter fordelt påansvarsområder, og

(3) en statusoversigt, der alene består af debeholdningsopgørelser, som periodeaf-grænsningen nødvendiggør.

Det skitserede budget- og regnskabssystemer registreringsmæssigt baseret på en EDB-venlig normalkontoplan, der er opbygget medde i Sverige anvendte kommunale normalkon-toplaner som model.

Den autoriserede del af normalkontoplanen,d.v.s. den for alle kommuner standardiserededel af kontoplanen, bør omfatte områdeindde-lingen og artsinddleingen af udgifter og ind-tægter.

Områdeinddelingen, der er en systematiskfortegnelse over den kommunale virksomhedsforskellige grene og ansvarsområder, er dengrundinddeling, som bevillingsoversigten op-bygges på grundlag af.

Opdelingen i kontoplanen af udgifter ogindtægter efter arter danner derimod grundlagfor opstillingen af finansieringsbudgettet.

Normalkontoplanerne er i øvrigt udformetsåledes, at udgifter og indtægter på et seneretidspunkt vil kunne opdeles på programmer.

99

Herudover indebærer det skitserede systemen række væsentlige fordele.

Således medfører registreringsgrundlagetssystematik, at der automatisk kan opstilles tohovedoversigte;*, et artsbudget (finansierings-oversigten) og et områdebudget (bevillingsover-sigten).

Årets betalinger mellem staten og kommunenkan direkte af.æses på finansieringsoversigten.

Interne versurposteringer placeres i registre-ringsgrundlaget: for sig og kan derfor uden be-svær fjernes fra dette. De interne afregningerforringer derfcr ikke værdien af registrerings-grundlaget til brug ved opstillingen af kalku-ler og beregninger uden for rammerne af selveregnskabet.

Systemet består bl.a. af en moderne EDB-venlig kontoplan, der også kan anvendes ikommuner, hvor bogføringen tilrettelæggesmanuelt. Anvendelsen af decimalklassesyste-

met medfører desuden, at kontoplanen ikke iprincippet adskiller sig fra de kontoplaner, deranvendes i det mere udviklede industrielleregnskabsvæsen. Følgelig vil det kommunaleregnskabsvæsen i vidt omfang kunne dragenytte af den righoldige litteratur vedrørendeindustrielt regnskabsvæsen.

Det må endvidere betegnes som en fordel,at normalkontoplanen er konstrueret med desvenske normalkontoplaner for offentlig virk-somhed som model. Som følge heraf vil depraktiske fremskridt, som den svenske forsk-ning vedrørende offentligt regnskabsvæsen al-lerede har medført og i fremtiden vil medføre,uden tekniske vanskeligheder kunne udnyttesaf danske kommuner.

Endelig må de muligheder for en rationeltilrettelæggelse af det interne regnskabsvæsen,som det skitserede system indebærer, fremhæ-ves som en væsentlig fordel ved dette.

100

BILAG II

Hovedoversigt

Teknisk forvaltning

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger0.02. Jordforsyningsvirksomhed

00. Udstykningsområde A01. Udstykningsområde B

0.03. Jorder til ubestemte formål, drift0.04. Jorder til ubestemte formål, anlæg0.09. Andre faste ejendomme, drift

00. Skove20. Landejendomme80. Andre faste ejendomme

0.10. Andre faste ejendomme, anlæg00. Skove20. Landejendomme80. Andre faste ejendomme

0.15. Parker og anlæg, drift00. Parker og legepladser20. Lystskove

0.16. Parker og anlæg, anlæg00. Parker og legepladser20. Lystskove

0.17. Beboelsesejendomme, drift0.18. Beboelsesejendomme, anlæg0.30. Sanering af usunde bydele, anlæg0.31. Spildevandsanlæg, drift

00. Kloakker, pumpestationer og lednin-ger m.v.

30. Rensningsanlæg0.32. Spildevandsanlæg, anlæg

00. Kloakker, pumpestationer og lednin-ger m.v.

30. Rensningsanlæg0.33. Renovation og konverteringsanlæg, drift

00. Renovation30. Konverteringsanlæg

0.34. Renovation og konverteringsanlæg, anlæg00. Renovation30. Konverteringsanlæg

0.35. Vandløbsvæsen, drift00. Offentlige vandløb30. Spildevands- og recipientundersøgel-

ser50. Udgifter vedrørende landvæsensretter99. Statsrefusion

0.36. Vandløbsvæsen, anlæg00. Offentlige vandløb

0.37. Diverse udgifter og indtægter, drift00. Offentlige toiletter

0.38. Diverse udgifter og indtægter, anlæg00. Offentlige toiletter

1. Forsyningsvirksomhed1.01. Gasforsyningsvirksomhed, drift

00. Gasforsyning1.02. Gasforsyningsvirksomhed, anlæg

00. Gasværket1.03. El-forsyningsvirksomhed, drift

00. El-forsyning1.04. El-forsyningsvirksomhed, anlæg

00. El-værker1.05. Varmeforsyningsvirksomhed, drift

00. Varmeforsyning1.06. Varmeforsyningsvirksomhed, anlæg

00. Varmeværker1.07. Vandforsyningsvirksomhed, drift

00. Vandforsyning1.08. Vandforsyningsvirksomhed, anlæg

00. Vandværker1.09. Slagtehuse og kødkontrol, drift

00. Slagtehuse1.10. Slagtehuse og kødkontrol, anlæg

00. Slagtehuse1.11. Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt,

drift00. Spildevandsanlæg

1.12. Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt,anlæg00. Spildevandsanlæg

1.13. Andre virksomheder, drift00. Virksomhed A

1.14. Andre virksomheder, anlæg00. Virksomhed A

2. Vejvæsen og kollektiv trafik m.v.2.01. Gader og veje, drift

00. Fællesudgifter10. Maskiner og materiel

109

20. Kommunale gader og veje60. Hovedlandeveje og motorveje

2.02. Gader og veje, anlæg00. Fællesanlæg10. Maskiner og materiel20. Kommunale gader og veje60. Hovedlandevej og motorveje

2.03. Kollektiv trafik, drift00. Kommunal busdrift20. Kommunal skolebusdrift40. Tilskud til amtslig/statslig busdrift60. Tilskud til privat busdrift

2.04. Kollektiv trafik, anlæg00. Kommunal busdrift20. Kommunal skolebusdrift

2.05. Brandvæsen og civilforsvar, drift00. Brandvæsen50. Civilforsvar99. Statsrefusion

2.06. Brandvæsen og civilforsvar, anlæg00. Brandvæsen50. Civilforsvar

2.07. Diverse udgifter og indtægter, drift00. Politistation, ting- og arresthus

Serviceforvaltning

3. Skolevæsen og kulturel virksomhed3.01. Folkeskolevæsen, drift

00. Folkeskoler50. Skolepsykologens kontor51. Hjemmeundervisning (§ 51)52. Hjemmeundervisning (§ 51a)53. Specialundervisning55. Forskellige serviceforanstaltninger

vedrørende folkeskoler65. Konsulenttjeneste70. Amtscentraler75. Centei skoler for svært handicappede

børn80. Observationsskoler90. Amtskommunale tilskud99. Statsrefusioner

3.02. Folkeskolevæsen m.v., anlæg00. Folkeskoler65. Konsulenttjeneste70. Amtscentraler75. Centerskoler for svært handicappede

børn80. Observationsskoler

3.03. Skolebiblioteker, drift00. Skolebiblioteker99. Statsrefusion

3.04. Skolebiblioteker, anlæg00. Skolebiblioteker

3.05. Fritidsundervisning, drift00. Fællesudgifter10. Kommunale ungdomsskoler, herun-

der ungdomskostskoler20. Kommunens aftenskoler og aftenhøj-

skoler30. Eksamensaftenskoler og anden fri-

tidsundervisning for voksne40. Kommunale ungdomsklubber og an-

dre fritidsarrangementer for ungdom-men

50. Supplerende kulturelle arrangementer70. Tilskud til private fritidsforanstalt-

ninger99. Statsrefusion

3.06. Fritidsundervisning, anlæg00. Fællesanlæg10. Kommunale ungdomsskoler, herun-

der ungdomskostskoler20. Kommunens aftenskoler og aftenhøj-

skoler30. Eksamensaftenskoler og anden fri-

tidsundervisning for voksne40. Kommunale ungdomsklubber og an-

dre fritidsarrangementer for ungdom-men

50. Supplerende kulturelle arrangementer3.07. Gymnasieskoler m.v., drift

00. Gymnasieskoler50. Amtskommunale tilskud til gymna-

sier99. Statsrefusion

3.08. Gymnasieskoler m.v., anlæg00. Gymnasieskoler

3.09. Kulturel virksomhed, drift00. Biblioteker20. Museer30. Biografer50. Teater70. Kommunale tilskud til kulturelle

formål80. Amtskommunale tilskud til kulturelle

formål99. Statsrefusion

3.10. Kulturel virksomhed, anlæg00. Biblioteker20. Museer30. Biografer50. Teater

3.11. Fritidsfaciliteter, drift30. Stadion og idrætsanlæg40. Svømmehal

110

50. Friluftsbad60. Søbadeanstalt70. Vandrehjem80. Campingplads

3.12. Fritidsfaciliteter, anlæg30. Stadion og idrætsanlæg40. Svømmehal50. Friluftsbad60. Søbadeanstalt70. Vandrehjem80. Campingplads

3.13. Kirkegårde m.v., drift00. Kommunale kirkegårde m.v.40. Tilskud til drift af krematorier60. Tilskud til drift af kirkegårde

3.14. Kirkegårde m.v., anlæg00. Kommunale kirkegårde m.v.

4. Sygehusvæsen4.01. Sygehuse, drift4.02. Sygehuse, anlæg4.43. Fællesaktiviteter vedrørende sygehusene,

drift4.44. Fællesaktiviteter vedrørende sygehusene,

anlæg4.53. Rekonvalescenthjem, drift4.54. Rekonvalescenthjem, anlæg4.63. Centralvaskeri, drift4.64. Centralvaskeri, anlæg4.73. Sygeplejeskole, drift4.74. Sygeplejeskole, anlæg4.83. Jordemodercentre, drift4.84. Jordemodercentre, anlæg4.93. Profylaktiske svangreundersøgelser, drift4.94. Profylaktiske svangreundersøgelser,

anlæg4.97. Alkoholambulatorier, drift4.98. Alkoholambulatorier, anlæg4.99.99. Statsrefusion

5. Social- og sundhedsvæsen5.01. Sundhedsudgifter, drift

00. Hjemmesygeplejen10. Levnedsmiddelkontrol20. Sundhedsplejen30. Skolelæger og skolesundhedsplejer-

sker40. Kommunale børnetandklinikker50. Tilskud til børns tandbehandling55. Amtskommunal børnetandpleje60. Lægeundersøgelse af børn65. Vaccinationer70. Epidemiske og veneriske sygdomme,

karantæneforanstaltninger samt smit-

somme sygdomme hos husdyr75. Embedslæger og apotekervisitation80. Andre sundhedsudgifter (narkobe-

kæmpelse, seksualklinikker m.v.)99. Statsrefusion

5.02. Sundhedsudgifter, anlæg00. Hjemmesygeplejen10. Levnedsmiddelkontrol20. Sundhedsplejen30. Skolelæger og skolesundhedsplejer-

sker40. Kommunale børnetandklinikker55. Amtskommunal børnetandpleje

5.05. Dagpenge og offentlig sygesikring, drift00. Dagpenge under sygdom10. Dagpenge ved svangerskab og fød-

sel samt ved ulykkestilfælde m.v.20. Offentlig sygesikring99. Statsrefusion

5.07. Bistand og pleje, drift00. Kontanthjælp10. Praktisk bistand i hjemmet20. Hjælpemidler30. Dagpleje40. Døgnpleje99. Statsrefusion

5.08. Bistand og pleje, anlæg5.09. Vuggestuer, drift

00. Kommunale vuggestuer90. Private og andre kommuners vugge-

stuer99. Statsrefusion

5.10. Vuggestuer, anlæg5.11. Børnehaver, drift

00. Kommunale børnehaver90. Private og andre kommuners børne-haver99. Statsrefusion

5.12. Børnehaver, anlæg5.13. Øvrige daginstitutioner for børn, drift

00. Kommunale fritidshjem19. Private og andre kommuners fritids-

hjem20. Kommunale legesteder39. Private og andre kommuners lege-

steder40. Kommunale klubber59. Private og andre kommuners klubber60. Integrerede institutioner89. Private og andre kommuners integre-

rede institutioner90. Andre socialpædagogiske fritidsfor-

anstaltninger99. Statsrefusion

111

5.14. Øvrige daginstitutioner for børn, anlæg5.15. Døgninstitutioner for børn og unge, drift

00. Amtsungdomscenter10. Kommunale/amtskommunale døgn-

institutioner90. Private og andre kommuners/amts-

kommuners døgninstitutioner99. Statsrefusion

5.16. Døgninstitutioner for børn og unge,anlæg

5.17. Plejehjem og daghjem, drift00. Kommunale plejehjem og daghjem80. Amtskommunale plejehjem og dag-

hjem90. Private og andre kommuners pleje-

hjem og daghjem99. Statsrefusion

5.18. Plejehjem og daghjem, anlæg5.19. Øvrige institutioner

00. Dagcentre20. Beskyttede boliger40. Revalideringsinstitutioner50. Amtskommunale beskyttede virksom-

heder60. Kommunale beskyttede virksomheder80. Forsorgshjem og tilsvarende institu-

tioner90. Hjælpemiddelcentraler99. Statsrefusion

5.20. Øvrige institutioner, anlæg5.21. Amtskommunale rådgivningsinstitutioner

og nævn, drift00. Socialcenter10. Rådgivningscenter for børn og unge20. Revaliderings- og pensionsnævn30. Amtsankenævn40. Samråd vedr. abortbevilling99. Statsrefusion

5.22. Amtskommunale rådgivningsinstitutionerog nævn, anlæg

5.23. Offentlige pensioner, drift00. Invalid spension m.v.10. Folkepension m.v.20. Enkepension m.v.99. Statsrefusion

5.25. Boligstøtte m.v., drift00. Boligsikring05. Udligningsordning vedrørende bolig-

sikring i hovedstadsområdet10. Kommunens pensionistboliger40. Lejede pensionistboliger60. Pensiordstkollektiver90. Tab på garantier.v h.t. lov om bolig-

byggeri

99. Statsrefusion5.26. Boligstøtte m.v., anlæg

10. Kommunens pensionistboliger60. Pensionistkollektiver

5.27. Børnetilskud og andre familieydelser00. Børnetilskud10. Andre familieydelser99. Statsrefusion

Økonomiforvaltning

6. Administration og planlægning6.01. Almindelig administration, drift

00. Fællesudgifter vedr. administrations-bygninger

10. Øvrige fællesudgifter/-indtægter20. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets

sekretariat30. Økonomisk forvaltning40. Social- og sundhedsforvaltning50. Sygehusforvaltning60. Skole- og kulturel forvaltning70. Teknisk forvaltning

6.02. Almindelig administration, anlæg6.03. Valg

00. Folketingsvalg/folkeafstemning20. Kommunale valg99. Statsrefusion

6.05. Forskellige indtægter og udgifter00. Indtægter i henhold til forskellige

love20. Forskellige udgifter

7. Renter og afdrag på lån7.01. Afdrag på lån

00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

7.03. Renter af optagne lån00. Staten

. 05. Kommuner .10. Banker20. Sparekasser

112

30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

7.05. Renter af anden gæld00. Skatter og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer

7.07. Renter af løbende konti00. Løbende bank- og sparekassekonti10. Postgirokonti20. Andre løbende konti

7.09. Renter af øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser10. Obligationer

7.11. Renter af diverse tilgodehavender00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boligindskud40. Andre udlån60. Tilgodehavender hos grundejere70. Øvrige renter af diverse tilgodeha-

vender7.13. Renter af udlæg

00. Renter af kommunens udlæg vedrø-rørende forsyningsvirksomhedernesdriftskapital

10. Renter af kommunens udlæg pr. 31/3forrige år vedrørende forsyningsvirk-somhederne

7.15. Kurstab/kursgevinster00. Kurstab50. Kursgevinster

8. Finansiering8.00. Forskydninger i kassebeholdning og lø-

bende konti00. Kontante beholdnniger10. Løbende bank- og sparekassekonti20. Postgirokonti30. Andre løbende konti

8.01. Forskydninger i øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser50. Obligationer

8.02. Forskydninger i indtægtsrestancer vedrø-rende statsrefusion

8.03. Forskydninger i diverse tilgodehavender

00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boliginskud40. Andre udlån50. Tilgodehavender hos grundejere50. Udestående skatter og afgifter70. Kasseforskud80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår90. Øvrige tilgodehavender

.07. Forskydninger i anden gæld00. Skatter og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer50. Mellemregningskonti (0-konti)80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår1.08. Forskydninger i udgiftsrestanceri. 10. Optagne nån

00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer.70. Vekselere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

$.11. Generelle tilskud00. Landsudligningen for kommuner01. Hovedstadsudligningen for kommu-

ner02. Generelle statstilskud til kommuner05. Hovedstadsudligningen for amtskom-

muner06. Generelle statstilskud til amtskom-

muner09. Bidrag til hovedstadsrådet

U 3 . Skatter00. Kommunal/amtskommunal ind-

komstskat01. Sømandsskat02. Anden skat pålignet visse indkomster03. Andel af indkomstsskat opkrævet af

andre kommuner04. Grundskyld05. Anden skat på fast ejendom09. Øvrige skatter og afgifter

113

9. Status9.00. Kassebeholdning og løbende konti

00. Kontante beholdninger10. Løbende bank- og sparekassekonti20. Postgirokonti30. Andre løbende konti

9.01. Øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser50. Obligationer

9.02. Indtægtsi estancer vedrørende stats-refusion

9.03. Diverse tilgodehavender00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boligindskud40. Andre udlån50. Tilgodehavender hos grundejere60. Udestående skatter og afgifter70. Kasseforskud80. Mellemregninger med foregående/

følgc;nde regnskabsår90. Øvrige tilgodehavender

9.04. Udlæg vedrørende forsyningsvirksomhe-derne og jordforsyningsvirksomheden00. Udlæg vedrørende gasforsyningen10. Udlæg vedrørende el-forsyningen20. Udlæg vedrørende varmeforsyningen30. Udlæg vedrørende vandforsyningen40. Udlæg vedrørende spildevandsanlæg

med betalingsvedtægt50. Udlæg vedrørende de i regnskabet

afviklede udstykningsforetagender(underskud-f-/overskud—)

60. Udlæg vedrørende igangværende ud-stykningsforetagender

9.05. Midler af frigørelsesafgift og afståelses-afgift00. Kontante beholdninger50. Udlån til kommuner

9.06. Lån00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

9.07. Anden gæld00. Skatter og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer40. EDB-fejlopsamlingskonto50. Mellemregningskonti (0-konti)80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår9.08. Udgiftsrestancer9.09. Balancekonto

00. Fond for indbetalt frigørelsesafgiftog afståelsesafgift

90. Øvrige nettoformue

114

BILAG III

Kontofortegnelse

Teknisk forvaltning

0. Byudvikling, holig- og miljøforanstaltninger0.02. Jordforsyningsvirksomhed

00. Udstykningsområde A01. Udstykningsområde B

0.03. Jorder til ubestemte formål, drift0.04. Jorder til ubestemte formål, anlæg0.09. Andre faste ejendomme, drift

00. Skove20. Landejendomme80. Andre faste ejendomme

0.10. Andre faste ejendomme, anlæg00. Skove20. Landejendomme80. Andre faste ejendomme

0.15. Parker og anlæg, drift00. Parker og legepladser20. Lystskove

0.16. Parker og anlæg, anlæg00. Parker og legepladser20. Lystskove

0.17. Beboelsesejendomme, drift0.18. Beboelsesejendomme, anlæg0.30. Sanering af usunde bydele, anlæg0.31. Spildevandsanlæg, drift

00. Kloakker, pumpestationer og lednin-ger m.v.

30. Rensningsanlæg0.32. Spildevandsanlæg, anlæg

00. Kloakker, pumpestationer og lednin-ger m.v.

30. Rensningsanlæg0.33. Renovation og konverteringsanlæg, drift

00. Renovation30. Konverteringsanlæg

0.34. Renovation og konverteringsanlæg, anlæg00. Renovation30. Konverteringsanlæg

0.35. Vanløbsvæsen, drift00. Offentlige vandløb

800. Indtægter851. Bidrag pålignet private i hen-

hold til § 36, stk. 130. Spildevands- og recipientundersøgel-

ser

50. Udgifter vedrørende landvæsensretter99. Statsrefusion

0.36. Vandløbsvæsen, anlæg00. Offentlig vandløb

0.37. Diverse udgifter og indtægter, drift00. Offentlige toiletter

0.38. Diverse udgifter og indtægter, anlæg00. Offentlige toiletter

/. Forsyningsvirksomhed1.01. Gasforsyningsvirksomhed, drift

00. Gasforsyning300. Fremmede tjenesteydelser301. Andel af almindelige admini-

strationsudgifter overført frakonto 6.01

391. Renter af kommunens udlægvedr. forsyningsvirksomhedensdriftskapital

392. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedr. for-syningsvirksomheden

1.02. Gasforsyningsvirksomhed, anlæg00. Gasværket

1.03. El-forsyningsvirksomhed, drift00. El-forsyning

300. Fremmede tjenesteydelser301. Andel i almindelige administra-

tionsudgifter overført fra konto6.01

391. Renter af kommunens udlægvedr. forsyningsvirksomhedensdriftskapital

392. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedr. for-syningsvirksomheden

1.04. El-forsyningsvirksomhed, anlæg00. El-værker

1.05. Varmeforsyningsvirksomhed, drift00. Varmeforsyning

300. Fremmede tjenesteydelser301. Andel i almindelige administra-

tionsudgifter overført fra konto6.01.

391. Renter af kommunens udlæg

115

vedr. forsyningsvirksomhedensdriftskapital

392. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedr. forsy-ningsvirksomheden.

1.06. Varmeforsyningsvirksomhed, anlæg00. Varmeværker

1.07. Vandforsyningsvirksomhed, drift00. Vandforsyning

300. Fremmede tjenesteydelser301. Andel af almindelige admini-

strationsudgifter overført frakonto 6.01.

391. Renter af kommunens udlægvedr. forsyningsvirksomhedensdriftskapital

392. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedr. for-syningsvirksomheden

1.08. Vandfonyningsvirksomhed, anlæg00. Vandværker

1.09. Slagtehuse og kødkontrol, drift00. Slagtehuse

1.10. Slagtehuse og kødkontrol, anlæg00. Slagtehuse

1.11. Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt,drift00. Spildevandsanlæg

300. Fremmede tjenesteydelser301. Andel af almindelige admini-

strationsudgifter overført frakonto 6.01.

391. Renter af kommunens udlægvedr. forsyningsvirksomhedensdriftskapital.

392. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedr. for-syningsvirksomheden

1.12. Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt,anlæg00. Spildevandsanlæg

1.13. Andre virksomheder, drift00. Virksomhed A

1.14. Andre virksomheder, anlæg00. Virksomhed A

2. Vejvæsen og kollektiv trafik m.v.2.01. Gader og veje, drift

00. Fællesudgifter10. Maskiner og materiel20. Kommunale gader og veje60. Hovedlandeveje og motorveje

2.02. Gader og veje, anlæg00. Fællesanlæg10. Maskiner og materiel20. Kommunale gader og veje60. Hovedlandeveje og motorveje

2.03. Kollektiv trafik, drift00. Kommunal busdrift20. Kommunal skolebusdrift40. Tilskud til amtslig/statslig busdrift60. Tilskud til privat busdrift

2.04. Kollektiv trafik, anlæg00. Kommunal busdrift20. Kommunal skolebusdrift

2.05. Brandvæsen og civilforsvar, drift00. Brandvæsen50. Civilforsvar99. Statsrefusion

001. Statsrefusion af civilforsvars-udgifter

2.06. Brandvæsen og civilforsvar, anlæg00. Brandvæsen50. Civilforsvar

2.07. Diverse udgifter og indægter, drift00. Politistation, ting- og arresthus

Serviceforvaltning

3. Skolevæsen og kulturel virksomhed3.01. Folkeskolevæsen, drift

00. Folkeskoler (Lb. 172, 1972)50. Skolepsykologens kontor51. Hjemmeundervisning (§ 51)52. Hjemmeundervisning (§ 51a)53. Specialundervisning (§ 2, stk. 2)55. Forskellige serviceforanstaltninger

vedrørende folkeskoler65. Konsulenttjeneste70. Amtscentraler75. Centerskoler for svært handicappede

børn80. Observationsskoler90. Amtskommunale tilskud

400. Tilskud og overførsler480. Kommunernes befordring af

skolebørn (§ 50)481. Kommunernes befordring af

syge og invaliderede børn(§ 51a)

482. Kommunernes undervisning afbørn i særlige tilfælde (§ 51)

483. Kommunernes undervisning afsyge og invaliderede børn(§ 51a, stk. 5)

99. Stasrefusioner

116

001. Lærerlønsrefusion (Lb. 172,1972, § 62, stk. 2)

002. Tilskud i anledning af læreresvidereuddannelse (L. 235, 1966,§22)

003. Tilskud til vikarudgifter for læ-rere, hvis fravær har varet overet år (§ 62, stk. 2, nr. 7)

004. Tilskud til vikarudgifter005. Tilskud til diverse ydelser til

lærere006. Tilskud til udgifter i medfør af

§ 51a, jfr. konto 3.01.52007. Tilskud til stipendier (L. 262,

1970)008. Tilskud vedrørende skolelån

(L. 263, 1950)009. Refusion af amtskommunale

tilskud (L. 44, 1970, § 81)3.02. Folkeskolevæsen m.v., anlæg

00. Folkeskoler65. Konsulenttjeneste70. Amtscentraler75. Centerskoler for svært handicappede

børn80. Observationsskoler

3.03. Skolebiblioteker, drift (L. 171, 1964, jfr.Lb. 178, 1965 og Lb. 147, 1970)00. Skolebiblioteker99. Statsrefusion

001. Særligt statstilskud (L. 171,1964, § 5, stk. 2, jfr. § 18)

002. Ordinært statstilskud (§ 5, stk.1 og 3)

003. Statstilskud til inventaranskaf-felse (§ 5, stk. 4)

3.04. Skolebiblioteker, anlæg00. Skolebiblioteker

3.05. Fritidsundervisning, drift (Lb. 388, 1972,jfr. 1b. 479, 1973)00. Fællesudgifter10. Kommunale ungdomsskoler, herun-

der ungdomskostskoler20. Kommunens aftenskoler og aftenhøj-

skoler30. Eksamensaftenskoler og anden fri-

tidsundervisning for voksne40. Kommunale ungdomsklubber og an-

dre fritidsarrangementer for ungdom-men

50. Supplerende kulturelle arrangementer70. Tilskud til private fritidsforanstalt-

ninger400. Tilskud og overførsler

410. Tilskud til elever i godkendteefterskoler, folkehøjskoler,landbrugskoler m.v. (L. 259,1970, jfr. Lb. 463, 1971)

480. Tilskud til ikke-kommunaleaftenskoler

481. Tilskud til ikke-kommunaleungdomsklubber

482. Tilskud til dækning af udgiftertil lokaler m.v. for ikke-kom-munale ungdomsforeninger(§ 34, stk. 5)

99. Statsrefusion001. Tilskud til lønninger og befor-

dringsgodtgørelse til lærere påungdomsskoler

002. Tilskud til lønninger og befor-dringsgodtgørelse til lærere vedaften- og aftenhøjskoler

003. Tilskud til lønninger og befor-dringsgodtgørelse til lærere vedeksamensaftenskoler og andenfritidsundervisning for voksne

004. Refusion af udgifter vedrørendekommunale ungdomsklubber ogandre fritidsarrangementer forungdommen

005. Refusion af tilskud til ikke-kommunale aftenskoler

006. Refusion af tilskud til ikke-kommunale ungdomsklubber

007. Refusion af tilskud til dækningaf udgifter til lokaler for ikke-kommunale ungdomsforeninger

3.06. Fritidsundervisning, anlæg00. Fællesanlæg10. Kommunale ungdomsskoler, herun-

der ungdomskostskoler20. Kommunens aftenskoler og aften-

højskoler30. Eksamensaftenskoler og anden fri-

tidsundervisning for voksne40. Kommunale ungdomsklubber og an-

dre fritidsarrangementer for ungdom-men

50. Supplerende kulturelle arrangementer3.07. Gymnasieskoler m.v., drift

00. Gymnasieskoler50. Amtskommunale tilskud til gymna-

sier400. Tilskud og overførsler410. Befordring af gymnasieelever

og andre uddannelsessøgendeover den undervisningspligtige

117

alder (L. 44, 1970, § 38, jfr. Lb.429, 1971 og Lb. 453, 1973)

480. Driftstilskud (40%) for eleveroptaget på statsskoler (L. 248,1969, § 3, stk. 1).

481. Driftstilskud (40%) for eleveroptaget på kursus til højere for-beredelseseksamen ved stats-skoler og statsseminarier (§ 3,stk. 1, jfr. stk. 3)

482. Driftstilskud til staten (25 %)for elever optaget i privategymnasieskoler (§ 3, stk. 2)

483. Driftstilskud til staten (25%)for elever optaget på kursus tilhøjere forberedelseseksamenved private gymnasieskoler ogprivate seminarier (§ 3, stk. 2,jfr. stk. 3)

99. Statsrefusion001. Refusion af lærerløn (60%)002. Refusion af udgifter vedrørende

lærerkandidater (100 %)003. Elevtilskud (60 o/o)

3.08. Gymnasieskoler m.v., anlæg00. Gymnasieskoler

3.09. Kulturel virksomhed, drift00. Biblioteker20. Museer30. Biografer50. Teater70. Kommunale tilskud til kulturelle

formål80. Amtskommunale tilskud til kulturelle

formål99. Statsrefusion

001. Særligt statstilskud (§ 5, stk. 2)002. Ordinært statstilskud (§ 5, stk. 1

og 3)003. Statstilskud til inventaranskaf-

felser (§ 5, stk. 4)004. Centralbibliotekstilskud005. Museumstilskud

3.10. Kulturel virksomhed, anlæg00. Biblioteker20. Museer30. Biografer50. Teater

3.11. Fritidsfaciliteter, drift30. Stadion og idrætsanlæg40. Svømmehal50. Friluftsbad60. Søbadeanstalt70. Vandrehjem

80. Campingplads3.12. Fritidsfaciliteter, anlæg

30. Stadion og idrætsanlæg40. Svømmehal50. Friluftsbad60. Søbadeanstalt70. Vandrehjem80. Campingplads

3.13. Kirkegårde m.v., drift00. Kommunale kirkegårde m.v.40. Tilskud til drift af krematorier60. Tilskud til drift af kirkegårde

3.14. Kirkegårde m.v., anlæg00. Kommunale kirkegårde m.v.

4. Sygehusvæsen4.01. Sygehuse, drift4.02. Sygehuse, anlæg4.43. Fællesaktiviteter vedrørende sygehusene,

drift4.44. Fællesaktiviteter vedrørende sygehusene,

anlæg4.53. Rekonvalescenthjem, drift4.54. Rekonvalescenthjem, anlæg4.63. Centralvaskeri, drift4.64. Centralvaskeri, anlæg4.73. Sygeplejeskole, drift4.74. Sygeplejeskole, anlæg4.83. Jordemodercentre, drift4.84. Jordemodercentre, anlæg4.93. Profylaktiske svangreundersøgelser,

drift4.94. Profylaktiske svangreundersøgelser,

anlæg4.97. Alkoholambulatorier, drift4.98. Alkoholambulatorier, anlæg4.99.99. Statsrefusion

5. Social- og sundhedsvæsen5.01. Sundhedsudgifter, drift

00. Hjemmesygepleje (L. 408, 1973)10. Levnedsmiddelkontrol20. Sundhedsplejen (L. 409, 1973)30. Skolelæger og skolesundhedsplejer-

sker (L. 266, 1972)40. Kommunale børnetandklinikker

(L. 217, 1971)50. Tilskud til børns tandbehandling55. Amtskommunal børnetandpleje60. Lægeundersøgelser af børn65. Vaccinationer70. Epidemiske og veneriske sygdomme,

karantæneforanstaltninger samt smit-somme sygdomme hos husdyr

118

75. Embedslæger og apotekervisitation(L. 381, 1973)

80. Andre sundhedsudgifter (narkobe-kæmpelse, seksualklinikker m.v.)

99. Statsrefusion001. Refusion (50 «/o) af udgifterne

på underkonto 5.01.00002. Refusion (50 o/o) af visse af ud-

gifterne på underkonto 5.01.205.02. Sundhedsudgifter, anlæg

00. Hjemmesygepleje10. Levnedsmiddelkontrol20. Sundhedsplejen30. Skolelæger og skolesundhedsplejer-

sker40. Kommunale børnetandklinikker55. Amtskommunal børnetandpleje

5.05. Dagpenge og offentlig sygesikring, drift00. Dagpenge under sygdom (L. 262,

1972)400. Tilskud og overførsler410. Til lønmodtagere for tiden efter

de første 5 uger (§ 18, stk. 1)411. Til arbejdsgivere for lønmodta-

gere, der modtager løn underfravær fra arbejdet efter de før-ste 5 uger (§ 27)

412. Til lønmodtagere, der på grundaf beskæftigelseskravet m.v. ik-ke er omfattet af en arbejdsgi-verperiode, for de første 5 uger(§ 18, stk. 2)

413. Til arbejdsgivere for lønmodta-gere, der ikke opfylder beskæf-tigelseskravet og som modtagerløn under fravær fra arbejdet ide første 5 uger (§ 27, jfr. § 3)

414. Til lønmodtagere for de første5 uger, når arbejdsgiveren vedaftale med lønmodtageren harfrigjort sig fra forpligtelsen tilat udbetale dagpenge (§ 12)

415. Til arbejdsgivere, der har fri-gjort sig i henhold til § 12 forlønmodtagere, der modtager lønunder fravær i 5 ugers perio-den.

416. Til personer med dagpengegi-vende anden erhvervsindtægt,der har sikret sig frivilligt forde første 5 uger (§ 18, stk. 3,2. pkt. jfr. § 28)

417. Til personer med dagpengegi-vende anden erhvervsindtægt

efter 5 uger (§ 18, stk. 3, 1. pkt.)418. Til personer, der udfører hus-

ligt arbejde i eget hjem og somhar sikret sig frivilligt efter 1uge (§ 18, stk. 4, jfr. § 29)

419. Til lønmodtagere for de første5 uger, når arbejdsgiveren harfrigjort sig for sin forpligtelseved frivillig sikring (§11)

420. Til arbejdsgivere, der har fri-gjort sig i henhold til § 11 forlønmodtagere, der modtagerløn under fravær i 5 ugers pe-rioden (§ 27, jfr. § 3)

421. Til lønmodtagere i de første5 uger i tilfælde hvor arbejds-forholdet er af kortvarig ellertilfældig karakter (§ 13)

10. Dagpenge ved svangerskab og fød-sel samt ved udlykkestilfælde m.v.400. Tilskud og overførsler410. Til lønmodtagere (§ 33)411. Til arbejdsgivere for lønmodta-

gere, der modtager løn underfravær fra arbejdet (§ 27)

412. Til kvinder med dagpengegiven-de anden erhvervsindtægt (§ 35)

413. Til kvinder, der udfører husligtarbejde i eget hjem, og som harsikret sig frivilligt (§ 36, stk. 1)

414. Dagpenge til personer ved ulyk-kestilfælde, der er omfattet afulykkesforsikringslovgivningen,men som ikke omfattes af lo-vens almindelige regler (§ 38)

415. Forskudsvis udlagte dagpengetil lønmodtagere for arbejdsgi-vere, der ikke har opfyldt ar-bejdsgiverforpligtelsen (§ 15,stk. 1)

416. Udgifter til lægeerklæringer(§20)

800. Indtægter891. Tilbagebetaling af forskudsvis

udlagte dagpenge til lønmodta-gere for arbejdsgivere, der ikkehar opfyldt arbejdsgiverforplig-telsen (§ 15, stk. 2)

20. Offentlig« sygesikring (L. 311, 1971)400. Tilskud og overførsler410. Almen lægehjælp (§ 6)411. Speciallægehjælp (§ 6)412. Lægemidler, afsnit I (§ 7)413. Lægemidler, afsnit II og III (§ 7)

119

414. Tandlægebehandling (§ 8)415. Fysiurgisk behandling (§ 9)416. Briller, bind, bandager (§ 10)417. Rejsesygeforsikring (§ 15)418. Kørselsgodtgørelse (§ 19)420. Supplerende sygehjælp (§ 13)421. Hjælp til søfarende (§ 14)422. Begravelseshjælp (§ 16)423. Befordringsgodtgørelse til og

fra læge (§ 17)99. Statsrefusion

001. Refusion af dagpenge undersygdom

002. Refusion af dagpenge undersvangerskab og fødsel

003. Refusion til amtskommunerneaf udgifterne vedr. sygesikrin-gen (underkonto 5.05.20, art410-18)

004. Refusion til kommunerne af ud-gifterne vedr. sygesikringen(underkonto 5.05.20, art 420-23)

5.07. Bistand og pleje, drift00. Kontanthjælp

400. Tilskud og overførsler410. Forbigående hjælp (§§ 37 og 40,

stk. 1)411. Hjælp for at undgå børns an-

bringelse udenfor hjemmet(§ 40, stk. 2)

412. Uddannelseshjælp m.v. (§§ 42,stk. 1 og 44)

41;>. Hjælp til værktøj og arbejds-maskiner samt til iværksættelseaf selvstændig virksomhed, her-under anskaffelse af motorkøre-tøj (§ 42, stk. 2)

414. Varig hjælp (§ 43)415. Sygebehandling, medicin m.v.

(§ 46, stk. 1)416. Hjælp til udgifter i forbindelse

med henstillinger eller pålægmed hensyn til børns pleje m.v.(§46, stk. 2)

417. Hjælp til flytning (§ 47)418. Hjælp til forsørgelse i hjemmet

af børn under 18 år med fysiskeeller psykiske lidelser (§ 48, stk.1)

419. Hjælp til merudgifter vedrø-rende voksne i eget hjem un-der tilsyn fra særforsorgsinsti-tution (§ 48, stk. 2)

420. Udgifter ved særforsorgspatien-ters ophold i privat pleje (§ 68)

421. Forskud på invalidepension (in-validepensionslovens § 21)

422. Forskud på folkepension (folke-pensionslovens § 20)

423. Forskud på enkepension (enke-pensionslovens § 12)

424. Hjælp til udlændinge (§ 3)800. Indtægter880. Tilbagebetalinger (§§ 25 og 26,

jfr. §§ 7, 27 og 31)10. Praktisk bistand i hjemmet (§§ 50-53

og 56)100. Lønninger130. Løn til hjemmehjælpere400. Tilskud og overførsler410. Bistand til personlige fornøden-

heder (§ 53)411. Tilskud til hushjælp (§ 56)800. Indtægter810. Betaling for hjemmehjælp (§ 54,

stk. 1, 2. pkt.)20. Hjælpemidler m.v.

400. Tilskud og overførsler410. Støtte til hjælpemidler (§ 58,

stk. 1)411. Støtte til motorkøretøjer (§ 58,

stk. 3)412. Hjælp til indretning af boliger

(§ 59, stk. 1)413. Udgifter til medhjælp eller sær-

lige indretninger i kollektivboli-ger (§ 59, stk. 2)

414. Udgifter til omsorgsarbejde(§60)

415. Tilskud til abonnement til kol-lektive transportmidler m.v.(§61)

800. Indtægter810. Indbetalinger (§ 58, stk. 2, nr. 3)

30. Dagpleje (offentlig formidlet privatdagpleje) (§ 64)100. Lønninger130. Løn til dagplejemødre800. Indtægter810. Forældres betaling for børns op-

hold i privat dagpleje40. Døgnpleje (§§ 65-67)

100. Lønninger130. Plejeløn (§ 66, stk. 2, jfr. §§ 33,

stk. 1, nr. 3, og 65)800. Indtægter

120

810. Forældres betaling for døgn-plejen (§ 66, stk. 4)

99. Statsrefusion001. Refusion (50 o/o) af udgifterne

på underkontiene 5.07.00 til5.07.40, dog 100 o/o af udgifter-ne på underkonto 5.07.00, art424

5.08. Bistand og pleje, anlæg5.09. Vuggestuer, drift (§ 69)

00. Kommunale vuggestuer90. Private og andre kommuners vugge-

stuer99. Statsrefusion

5.10. Vuggestuer, anlæg5.11. Børnehaver, drift (§ 69)

00. Kommunale børnehaver90. Private og andre kommuners børne-

haver99. Statsrefusion

5.12. Børnehaver, anlæg5.13. Øvrige daginstitutioner for børn, drift

(§69)00. Kommunale fritidshjem19. Private og andre kommuners fritids-

hjem20. Kommunale legesteder39. Private og andre kommuners lege-

steder40. Kommunale klubber59. Private og andre kommuners klubber60. Integrerede institutioner89. Private og andre kommuners integre-

rede institutioner90. Andre socialpædagogiske fritidsfor-

anstaltninger99. Statsrefusion

5.14. Øvrige daginstitutioner for børn, anlæg5.15. Døgninstitutioner for børn og unge, drift

(§96)00. Amtsungdomscenter10. Kommunale/amtskommunale døgn-

institutioner90. Private og andre kommuners/amts-

kommuners døgninstitutioner99. Statsrefusion

5.16. Døgninstitutioner for børn og unge,anlæg

5.17. Plejehjem og daghjem, drift (§§ 79-83 ogog 85 samt 74)

00: Kommunale plejehjem og daghjem80. Amtskommunale plejehjem og dag-

hjem

90. Private og andre kommuners pleje-hjem og daghjem

99. Statsrefusion5.18. Plejehjem og daghjem, anlæg5.19. Øvrige institutioner

00. Dagcentre (§ 74)20. Beskyttede boliger40. Revalideringsinstitutioner (§91, stk.

1, 1. pkt.)50. Amtskommunale beskyttede virksom-

heder (§ 91, stk. 1, 2. pkt.)60. Kommunale beskyttede virksomheder

(§ 91, stk. 2, jfr. § 94, 2. pkt.)80. Forsorgshjem og tilsvarende institu-

tioner (§ 105)90. Hjælpemiddelcentraler99. Statsrefusion

5.20. Øvrige institutioner, anlæg5.21. Amtskommunale rådgivningsinstitutio-

ner og nævn, drift00. Socialcenter10. Rådgivningscenter for børn og unge

(§87)20. Revaliderings- og pensionsnævn30. Amtsankenævn40. Samråd vedr. abortbevilling99. Statsrefusion

5.22. Amtskommunale rådgivningsinstitutionerog nævn, anlæg

5.23. Offentlige pensioner, drift00. Invalidepension m.v. (Lb. 156, 1970

og Lb. 521, 1972)400. Tilskud og overførsler410. Grundbeløb (§ 4, stk. 3, jfr.

stk. 4)411. Invaliditetsbeløb (§ 4, stk. 2,

jfr. stk. 4)412. Beløb for erhvervsudygtighed

(§ 4, stk. 3)413. Tillæg (§§ 10, 12, 43 og 44)414. Pensionstillæg (§ 11)415. Invaliditetsydelser (§ 15, stk. 1)416. Bistands- eller plejetillæg til in-

validitetsydelser (§ 15, stk. 2,jfr. § 10)

417. Lægeerklæringer ved begærin-gens indgivelse (§ 19, stk. 3)

418. Personlige tillæg (§ 14)800. Indtægter881. Tilbagebetaling af uretmæssig

oppebåret invalidepension (§ 30)10. Folkepension m.v. (Lb. 155, 1970,

og Lb. 521, 1972)400. Tilskud og overførsler

121

410. Folkepensionens mindstebeløb(§ 3, stk. 3)

411. Grundløb (§ 3, stk. 1 og 2)412. Tillæg (§ 8, jfr. § 39, stk. 2 og

§§ 9, 11 og 15)413. Pensionstillæg (§ 10)414. Personlige tillæg (§ 13)800. Indtægter881. Tilbagebetaling af uretmæssig

oppebåret folkepension (§ 25)20. Enkepension m.v. (Lb. 157, 1970 og

Lb. 521, 1972)400. Tilskud og overførsler410. Grundbeløb (§ 3, stk. 1)411. Pensionstillæg (§3, stk. 3)412. Personlige tillæg (§ 3, stk. 2)800. Indtægter881. Tilbagebetaling af uretmæssig

oppebåret enkepension(§ 9, stk. 4)

99. Statsrefusion001 Refusion (100 %) af udgifterne

på underkontiene 5.23.00, art410-17, 5.23.10, art 410-13 og5.23.20, art 410-11

002. Refusion (75 %) af udgifternepå underkontiene 5.23.00, art418, 5.23.10, art 414 og 5.23.20,art 412

003. Berigtigelser vedr. tidligere årsafsluttede refusionsberegninger

5.25. Boligstøtte m.v., drift00. Boligsikring (Lb. 132, 1972, og Lb.

341, 1973)400. Tilskud og overførsler410. Almindelig boligsikring

(§§ 1 og 2)411. Boligsikring til pensionister (§ 3)412. Boligsikring som følge af gen-

husning m.v. (§ 3a)800. Indtægter881. Tilbagebetaling af uretmæssig

oppebåret boligsikring(§ 11, stk. 3)

05. Udligningsordning vedr. boligsikringi hovedstadsområdet (§ 13, stk. 3)300. Fremmede tjenesteydelser381. Betaling til kommuner i hoved-

stadsområdet800. Indtægter861. Betaling fra kommuner i hoved-

stadsområdet10. Kommunens pensionistboliger

(L. 341, 1973, § 16, stk. 1)

40. Lejede pensionistboliger60. Pensionistkollektiver90. Tab på garantier i henhold til lov om

boligbyggeri (§ 43)400. Tilskud og overførsler410. Udbetalt som følge af tab på

garantier99. Statsrefusion

001. Refusion (60%) af udgifternepå underkonto 5.25.00

002. Refusion (60 %) af nettoudgif-terne på underkontiene 5.25.10,5.25.40 og 5.25.60

003. Huslejetilskud (60 o/o) (Bolig-sikringslovens § 20)

5.26. Boligstøtte m.v., anlæg10. Kommunens pensionistboliger60. Pensionistkollektiver

5.27. Børnetilskud og andre familieydelser(Lb. 443, 1973)00. Børnetilskud

400. Tilskud og overførsler410. Børnetilskud (§ 2, stk. 1)411. Forhøjet børnetilskud (§ 2,

stk. 2)412. Ekstra børnetilskud (§ 3)413. Særligt børnetilskud i henhold

til § 4, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 2og 3

414. Særligt børnetilskud i henholdtil § 4, stk. 3, nr. 4 og 5, samt§ 4, stk. 4

10. Andre familieydelser400. Tilskud og overførsler410. Underholdsbidrag til børn

(§§ 21-25)800. Indtægter881. Indbetalinger fra bidragsskyldi-

ge (§§ 28-31)99. Statsrefusion

001. Refusion (100 %) af udgifternepå underkonto 5.27.00

002. Refusion (100%) af nettoud-gifterne på underkonto 5.27.10

003. Berigtigelser vedr. tidligere årsrefusionsberegninger

Økonomiforvaltning

6. Administration og planlægning6.01. Almindelig administration, drift

00. Fællesudgifter vedrørende admini-strationsbygninger

10. Øvrige fællesudgifterAindtægter

122

100. Lønninger191. Vederlag til borgmester192. Vederlag til udvalgsformænd193. Mødediæter til folkevalgte300. Fremmede tjenesteydelser391. Kontingent til kommunale sam-

menslutninger600. Interne udgifter og indtægter691. Andel af administrationsudgif-

ter overført til anlægsarbejdervedrørende motorveje og ho-vedlandeveje

800. Indtægter851. Gebyrer vedrørende husleje-

nævnet852. Gebyrer vedrørende skatte-

væsenet853. Gebyrer vedrørende folkeregi-

sterattester854. Gebyrer i henhold til bygnings-

vedtægten855. Gebyrer vedrørende forbrugs-

afgifter871. Vederlag fra skatteråd881. Andel af administrationsudgif-

ter overført til gasforsyningen882. Andel af administrationsudgif-

ter overført til elforsyningen883. Andel af administrationsudgif-

ter overført til varmeforsynin-gen

884. Andel af administrationsudgif-ter overført til vandforsyningen

885. Andel af administrationsudgif-ter overført til spildevandsanlægmed betalingsvedtægt

20. Kommunalbestyrelsens/amtsrådetssekretariat

30. Økonomisk forvaltning40. Social- og sundhedsforvaltning50. Sygehusforvaltning60. Skole- og kulturel forvaltning70. Teknisk forvaltning

6.02. Almindelig administration, anlæg6.03. Valg

00. Folketingsvalg/folkeafstemning20. Kommunale valg99. Statsrefusion

001. Refusion af udgifter til vederlagtil valgstyrere og tilforordnedevælgere

002. Refusion af portoudgifter tilvalgkort

003. Statstilskud efter Lb. 366, 1970,

§ 82, stk. 2, 1. pkt.6.05. Forskellige indtægter og udgifter

00. Indtægter i henhold til forskelligelove

20. Forskellige udgifter

7. Renter og afdrag på lån7.01. Afdrag på lån

00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

7.03. Renter af optagne lån00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

7.05. Renter af anden gæld00. Skatter og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer

7.07. Renter af løbende konti10. Løbende bank- og sparekassekonti20. Postgirokonti30. Andre løbende konti

7.09. Renter af øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser50. Obligationer

7.11. Renter af diverse tilgodehavender00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boligindskud40. Andre udlån50. Tilgodehavender hos grundejere

123

90. Øvrige renter af diverse tilgodeha-vender

7.13. Renter af udlæg00. Renter af kommunens udlæg vedrø-

rende forsyningsvirksomhedernesdriftskapital

10. Renter af kommunens udlæg pr.31. marts forrige år vedrørendeforsyningsvirksomhederne

7.15. Kurstab/kursgevinster00. Kurstab50. Kursgevinster

8. Finansiering8.00. Forskydninger i kassebeholdning

og løbende konti00. Kontante beholdninger10. Løbende bank- og sparekassekonti20. Postgirokonti30. Andre løbende konti

8.01. Forskydninger i øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser50. Obligationer

8.02. Forskydninger i indtægtsrestancer vedrø-rende statsrefusion

8.03. Forskydninger i diverse tilgodehavender00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boligindskud40. Andre udlån50. Tilgodehavender hos grundejere60. Udestående skatter og afgifter70. Kasserorskud80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår90. Øvrige tilgodehavender

8.07. Forskydninger i anden gæld00. Skatter og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer50. Mellemregningskonti (0-konti)80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår8.08. Forskydninger i udgiftsrestancer8.10. Optagne lån

00. Staten05. Kommuner10. Banke::20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit

40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring50. Andre forsikringssleskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

8.11. Generelle tilskud00. Landsudligningen for kommuner

L. 282, 1970, jfr. L. 378, 1973)001. Kommunalt udligningstilsvar002. Kommunalt udligningsbidrag

01. Hovedstadsudligningen for kommu-ner (L. 377, 1973)001. Hovedstadsudligningstilsvar

(§§ 2-5)002. Hovedstadsudligningstilsvar

(§ 6, stk. 1)003. Hovedstadsudligningsbidrag

(§§ 2-5)004. Hovedstadsudligningsbidrag

(§ 6, stk. 2)02. Generelle statstilskud til kommuner

(L. 379, 1973)001. Tilskud efter udgiftsbehovstal

(§6)002. Tilskud til vanskeligt stillede

kommuner (§ 7)05. Hovedstadsudligningen for amtskom-

muner (L. 377, 1973, kap. 2)001. Hovedstadsudligningstilsvar

(§§ 8-10)002. Hovedstadsudligningsbidrag

(§§ 8-10)06. Generelle statstilskud til amtskom-

muner (L. 379, 1973)001. Skattegrundlagstilskud (§§ 1-4)002. Tilskud efter udgiftsbehovstal

(§5)09. Bidrag til hovedstadsrådet (L.331,

1973)001. Tilsvar til hovedstadsrådet efter

§ 16, jfr. § 178.13. Skatter

00. Kommunal/amtskommunal ind-komstskat001. Forskudsbeløb af kommunal/

amtskommunal indkomstskat002. Difference vedrørende januar

kvartal i forrige kalenderår003. Andel af overskydende forskels-

beløb vedrørende forrige kalen-derår

004. Andel af forskelsbeløb vedrø-

124

rende kalenderåret 2 år forudfor regnskabsåret

005. Andel af forskelsbeløb vedrø-rende kalenderåret 3 år forudfor regnskabsåret

006. Andel af forskelsbeløb vedrø-rende kalenderåret 4 år forudfor regnskabsåret

007. Reguleringer af slutafregningervedrørende foregående år

01. Sømandskat001. Forskudsbeløb002. Forskelsbeløb

02. Anden skat pålignet visse indkomster001. Kommunal indkomstskat af

statsinstitutioner002. Skat af udlændinge med be-

grænset skattepligt003. Kommunens andel af indkomst-

skat af aktieselskaber m.v.(Lb. 382, 1969, jfr. Lb. 396,1969)

004. Andel af særlig indkomstskatm.v. (Lb. 437, 1969)

005. Kommunens andel af skat afdødsboer

006. Indkomstskat af dødsboer, derikke omfattes af kildeskatte-loven

007. Indgåede afskrevne skatter03. Andel af indkomstskat opkrævet af

andre kommuner001. Kommunal indkomstskat002. Kommunens andel af indkomst-

skat af aktieselskaber m.v.(Lb. 382, 1969, jfr. Lb. 396,1969)

04. Grundskyld001. Kommunal grundskyld002. Kommunal tillægsgrundskyld

05. Anden skat på fast ejendom001. Kommunal ejendomsskyld002. Dækningsafgift pålignet offent-

lige ejendomme003. Dækningsafgift pålignet forret-

ningsej endomme09. Øvrige skatter og afgifter

001. Andel i afgift af renteforsikrin-ger m.v. (Lb. 314, 1970)

002. Andel i afgift i henhold til lig-ningslovens § 14 E (Lb. 348,1970)

003. Afløsningstilsvar for erhvervs-skat

004. Efterbetaling og bøder005. Andel af indbetalt frigørelses-

og afståelsesafgift (Lb. 301,1970)

9. Finansiel status9.00. Kassebeholdning og løbende konti

00. Kontante beholdninger10. Løbende bank- og sparekassekonti20. Postgirokonti30. Andre løbende konti

9.01. Øvrige likvide aktiver00. Indskud i banker og sparekasser50. Obligationer

9.02. Indtægtsrestancer vedrørende statsrefu-sion

9.03. Diverse tilgodehavender00. Pantebreve10. Aktier20. Andre værdipapirer30. Udlån til boligindskud40. Andre udlån50. Tilgodehavender hos grundejere60. Udestående skatter og afgifter70. Kasseforskud80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår90. Øvrige tilgodehavender

9.04. Udlæg vedrørende forsyningsvirksomhe-derne og jordforsyningsvirksomheden00. Udlæg vedrørende gasforsyningen10. Udlæg vedrørende el-forsyningen20. Udlæg vedrørende varmeforsyningen30. Udlæg vedrørende vandforsyningen40. Udlæg vedrørende spildevandsanlæg

med betalingsvedtægt50. Udlæg vedrørende de i regnskabs-

året afviklede udstykningsforetagen-der (underskud +/overskud-^-)

60. Udlæg vedrørende igangværendeudstykningsforetagender

9.05. Midler til frigørelsesafgift og afståelses-afgift00. Kontante beholdninger50. Udlån til kommuner

9.06. Lån00. Staten05. Kommuner10. Banker20. Sparekasser30. Kommunekreditforeningen35. Almindelig realkredit40. Særlig realkredit45. Kommunernes pensionsforsikring

125

50. Andre forsikringsselskaber60. Offentligt emitterede obligationer70. Vekselerere og bankiers80. Varekreditter90. Andre långivere

9.07. Anden gæld00. Skatler og afgifter til staten10. Kirkelige skatter og afgifter20. Skatter til andre kommuner30. Diverse kreditorer

126

40. EDB-fejlopsamlingskonto50. Mellemregningskonti (0-konti)80. Mellemregninger med foregående/

følgende regnskabsår9.06. Udgiftsrestancer9.09. Balancekonto

00. Fond for indbetalt frigørelsesafgiftog afståelsesafgift

90. Øvrige nettoformue

BILAG IV

Standartsinddeling af driftsudgifter og -indtægter

1. Lønninger ind. pensions forsikringspræmier,bidrag til ATP og lønmodtagernes garanti-fond01-29. Administrations- og kontorpersonale30-69. Udførende personale70-89. Hjælpepersonale90-99. Vederlag til folkevalgte

2. Vareforbrug01-09. Kontorartikler, tryksager, bøger,

aviser m.v.10-19. Fødevarer og beklædning20-29. Brændsel30-39. Rengøringsartikler og vaskemidler40-59. Lægelige artikler60-69. Undervisningsmidler70-89. Driftsmaterialer90-99. Andre forbrugsvarer

3. Fremmede tjenesteydelser01-19. Administrative fremmede tjeneste-

ydelser20-29. Skatter, afgifter og forsikringer30-39. Sanitære ydelser40-49. Lejeudgifter50-59. Transportudgifter60-69. Sundhedsmæssige tjenesteydelser70-79. Reparation og vedligeholdelse

80-89. Betalinger til andre kommuner ogamtskommuner

90-99. Andre fremmede tjenesteydelser4. Tilskud og overførsler

01-09. Direkte udbetalt pension og under-støttelse

10-79. Andre overførsler til personer80-99. Andre overførsler og tilskud

5. Anskaffelser01-49. Nyanskaffelser50-99. Genanskaffelser

6. Interne udgifter og indtægter01-19. Overførte lønninger20-29. Overført vareforbrug30-39. Overførte tjenesteydelser50-59. Overførte anskaffelser80-89. Interne driftsindtægter90-99. Overført til anlægskonti

8. Indtægter01-09. Lejeindtægter10-49. Salg af ydelser og produkter50-59. Afgifter, gebyrer m.v.60-69. Betalinger fra andre kommuner og

amtskommuner70-79. Betalinger fra staten80-99. Andre indtægter

127

BILAG V

Fortegnelse over anvendte begreber

Anlægsbevilling, bevilling til afholdelse afbestemte anlægsudgifter, angivet i det på be-villingstidspunktet gældende pris- og lønniveau.

Anlægskonti, de konti under hovedkontiene0-6, der har lij;e cifre i kontonummerets 3.position. Er forbeholdt registreringen af an-lægsudgifter.

Anlægsudgifter, engangsudgifter af begræn-set varighed, der har til formål at skabe enramme for fremstillingen af kommunale varerog tjenesteydelser.

Artsinddeling, en inddeling af udgifter ogindtægter efter art, f.eks. lønninger, varefor-brug, fremmede tjenesteydelser m.v.

Balancekonto, kontoen er formelt identiskmed kommunens/amtskommunens egenkapital.Fremkommer som forskellen mellem de finan-sielle aktiver og kommunens/amtskommunensgæld.

Beretningsoversigt, summarisk opstilling, derved tekst og skiftevis addition og subtraktionaf udgifter og indtægter søger at belyse enrække nøgletal i budgettet (regnskabet).

Betalingsprincip, bogføringsprincip, hvorefterudgifter og indtægter henføres til det regn-skabsår, i hvilket de af udgifterne og indtæg-terne afledede betalinger præsteres.

Betinget bevilling, bevilling på årsbudgettet,som ikke kan anvendes før kommunalbestyrel-sens/amtsrådets tilslutning foreligger.

Bevilling, bemyndigelse til økonomiudvalg ogde stående udvalg til at afholde udgifter elleroppebære indtægter i overensstemmelse medde beløbsmæssige og materielle vilkår, hvor-under bevillingen er givet.

Bevillingskontrol, bevillingsmyndighedensbagudrettede kontrol med, at budgettet er gen-nemført i overensstemmelse med kommunal-bestyrelsens/amtsrådets hensigt.

Bruttoposteringsprincip, posteringsprincip,hvorefter de enkelte konti i de oversigter ogsammendrag, budget- og regnskabssystemet be-står af, udviser både udgifter og indtægter?

Budgetoverslag, overslag over udgifter og

indtægter i de tre regnskabsår, der følger efterdet år, som årsbudgettet vedrører.

Budgetstyring, bevillingsmyndighedens be-stræbelser på at påvirke gennemførelsen afbudgettet i overensstemmelse med dets hensigt.Styringen er fremadrettet.

Centralisationsprincip, princip, hvoreftersamtlige indtægter kan anvendes til finansieringaf samtlige udgifter.

Cost-benefit analyse, en analyse, hvori mansøger at kvantificere og vurdere den nytte ogde samfundsøkonomiske omkostninger, som engiven foranstaltning forventes at give anledningtil.

Driftskonti, de konti under hovedkontiene0-6, der har ulige cifre i kontonummerets 3.position. Er forbeholdt registreringen af drifts-udgifter og -indtægter.

Driftsudgifter og -indtægter, regelmæssigt til-bagevendende udgifter og indtægter vedrøren-de den løbende fremstilling af varer og tjene-steydelser.

Enhedsprincip, princip, hvorefter der sker ensamtidig budgettering af samtlige udgifter ogindtægter i en og samme budgetopstilling.

Effektivitet, forholdet mellem resultat (mål-opfyldelse) og omkostninger for en myndighed.Ved givne omkostninger forøges effektiviteten,når graden af målopfyldelse forøges.

Enkle udgiftsarter er udgifternes primærebestanddele og består af entydigt afgrænsedeudgifter som f.eks. lønninger, varer o.s.v.

Finansiel status, en oversigt over kommu-nens/amtskommunens beholdning af finansielleaktiver og passiver.

Nettoposteringsprincip, posteringsprincip,hvorefter de enkelte konti i de oversigter ogsammendrag, budget- og regnskabssystemet be-står af, udviser enten nettoudgifter (efter fra-drag af indtægter) eller nettoindtægter (efterfradrag af udgifter).

Normalkontaplan, , en • kontoplan, der kantjene som stamme for en virksomheds ellermyndigheds kontoplaner. Angiver kun hoved-

128

principperne for opbygningen af de enkeltekontoplaner.

Nytteberegninger, se cost-benefit analyse.Områdeinddeling, en opdeling af udgifter og

indtægter vedrørende den kommunale virksom-hed på forvaltningsgrene og -opgaver.

Periodisering, fordeling af udgifter og ind-tægter på de regnskabsperioder, de vedrører.

Prioritering, rangordning af udgifter og ind-tægter vedrørende kommunale foranstaltningeri overensstemmelse med bevillingsmyndighe-dens ønsker om foranstaltningernes gennemfø-relse.

Program, plan over omkostninger og præ-stationer for en aktivitet, der sigter mod op-fyldelsen af et nærmere angivet mål.

Programbudgettering, budgetteringsform,hvorefter udgifter og indtægter i budgettet for-deles på programmer.

Præstation, betegnelse for det kvantificerbareresultat af afholdte udgifter.

Prcestationsbudgettering indebærer, at udgif-terne angives pr. præsteret enhed.

Rådighedsbeløb, den eller de andele af enforventet eller givet anlægsbevilling, der er op-ført på årsbudgettets og budgetoverslagets an-lægskonti.

Rammebevilling, bevilling, der vedrører enhovedudgiftsart som f.eks. lønninger indenforsamtlige institutioner af samme kategori.

Sammensatte udgiftsarter, udgiftsarter, dersom f.eks. vedligeholdelse, rengøring og kon-torhold er sammensat af enkle udgiftsarter.

Supplementsperiode, den periode efter regn-skabsårets udløb, hvori der bogføres betalingervedrørende transaktioner indtruffet i det fore-gående regnskabsår.

Totalbudget, budget, der omfatter samtligeudgifter og indtægter samt kapitalbevægelser idet år, budgettet vedrører.

Transaktionsprincip, bogføringsprincip, hvor-efter udgifter og indtægter bogføres på tids-punktet for leveringen af varer og tjeneste-ydelser.

Økonomisk effektivitet, forholdet mellemmængden af udførte præstationer og omkost-ninger inden for en bestemt myndighed. Vedgivne omkostninger forøges den økonomiskeeffektivitet, når mængden af udførte præsta-tioner forøges.

Økonomisk spillerum, forskellen i en årræk-ke mellem driftsindtægter og driftsudgifter vedkonstant skattetryk og en uændret videreførelseaf driftsaktiviteten.

129