bussen holder

Bussen holderEn vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder

April 2013

2 Bussen holder

Bussen holderUdgivet april 2013

Trafikselskabet MoviaGammel Køge Landevej 32500 Valby

Telefon: 36131400E-mail: [email protected]: www.moviatrafik.dk

Movia er Danmarks største trafikselskab med over 200 millioner passagerer om året, mere end 500 buslinjer og ni lokalbanestræk-ninger. Movia står for planlægningen af bus-, flex- og lokalbane-trafikken i Østdanmark. Movia er som trafikselskab en særlig, lovbestemt offentlig virksomhed beslægtet med et kommunalt fællesskab. Movia betjener og finansieres af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner efter lovbe-stemte regler.

Dette hæfte er udarbejdet som en opdatering og udvidelse af publi-kationen ”Bussen Holder”, som det daværende Hovedstadens Udvik- lingsråd (HUR) udgav i august 2002. De væsentligste ændringer i den nye version er ud over en generel opdatering følgende:

• Det tidligere afsnit om stoppestedstyper er udgået og erstattet af et nyt og væsentligt udvidet afsnit om stoppestedskoncepter

• Afsnittet om trafikinformation er opdateret i overensstemmelse med Movias trafikinformationsstrategi

• For reduceret indstigningshøjde anbefales brug af kantstenshøjder på op til 17 cm ved udvalgte stoppesteder

• Den tidligere skelnen mellem refuger og busperroner udgår. I stedet anbefales etablering af busheller på min. 150 cm bredde

• Anbefalingerne om cykelfaciliteter ved stoppestederne er udvidet.

Redaktion og foto: Områdechef Jeppe Gaard, Movia Projektleder Lise Kærn, Movia NL-Landskab MoviaTegninger: NL-Landskab MoviaISBN nr.: 978-87-994138-6-7

Bussen holder 3

Indhold

Forord 4

Stoppestedet - indledning 5

Indretning af stoppestedet 7

Belægninger 10

Stoppestedsstandere 14

Læskærme 16

Information 18

Ansvars- og arbejdsdeling 21

Stoppestedskoncepter 24

4 Bussen holder

I hele Movias område er der ca. 15.000 busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppe-steder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelæg-ninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet.

Det primære ansvar for stoppestedsmiljøerne påhviler vej-myndighederne, mens Movia i forskelligt omfang løser opgaver vedr. trafikinformation. Formålet med denne vejledning er at formidle Movias anbefalinger til en forbedret kvalitet ved stoppestederne til vejmyndighederne. Movias anbefalinger er bl.a. baseret på vores viden om kundernes præferencer, vores praktiske erfaringer og udvalgte vejregler på området.

For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan Movia og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indret-ning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og stabilitet. Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigt indrettet både for den almindelige rejsende og for passagerer med nedsat funktionsevne.

Denne vejledning er et supplement til vejreglerne og indehol-der en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfunge-rende stoppesteder etableres både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder.

Det er en god ide at bruge såvel vejreglerne som Movias anbe-falinger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringen af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter.

Kontakt Movias rådgivningsområder eller Trafikservice og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter.

Per GellertCenterchef, Movia, Trafik- og rådgivningscenter

Bussen holder

Busterminal Bernstorffsgade Stoppested i Køge

Bussen holder 5

Stoppestedet

Stoppestedet og borgerenStoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det mar-kerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen.

Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden.

Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret på en stander. Stande-ren angiver det sted, bussen holder, og er samtidig udgangs-punkt for en evt. kantstensafmærkning i form af en gul ubrudt linje på kantstenen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets

længde, der kan variere alt afhængigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensioneres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærkning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af 12 meter på hver side af standeren.

Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områder øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsætning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og af-stigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien.

Information ved stoppestedetStoppestedet kan give passagererne information om følgende forhold: • Stoppestedets navn • Linjenumre og destinationer for busser, der betjener

stoppestedet

• Afgangsinformation og evt zonekort • Information om mobile informationsservices mv. • Realtidsinformation

Øvrige krav til stoppestedetDer findes ikke to stoppesteder, der er ens. Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder: • Bussens fremkommelighed • Trafikafviklingen på stedet • Pladsforhold i gade eller vej • Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt • Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. • Tilgængelighed til selve stoppestedet • Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler, porte

og indgangspartier • Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. mulighe-

den for at etablere trækrør og kabler • Afvanding af stoppestedet • Synlighed og genkendelighed • Omgivelsernes æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træ-

plantning og monumenter • Aftalemæssige betingelser.

Movia opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samar-bejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppe-steder.

Stoppested Toftegårds Plads Mylder på Kgs. Nytorv

E 31.2

6 Bussen holder

Minimumsløsning Som en absolut minimumsløsning skal et stoppested bestå af en stander med den lovpligtige færdselstavle. Denne mini-mumsløsning er alene relevant for stoppesteder, der betjenes af buslinjer med få daglige afgange og benyttes af meget få passagerer - som tommelfingerregel - under 10 daglige påstigere.

For stoppesteder med større trafikbelastning bør stoppeste-derne som minimum bestå af: • Stoppestedsstander med afganginformation eller informa-

tion om mobile informationsservices mv. • Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på,

uden riste placeret i bussens kørelinje. • Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderen

samt ved vente og ind og udstigningsarealer • Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti • Evt. affaldskurv og cykelstativer

Bedre løsninger For at højne kvaliteten af busstoppestederne særligt i Pend-lernettet anbefaler Movia, at hvert stoppested forsynes med mest muligt af følgende udstyr, anlæg m.m.: • Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort og anden

Moviainformation samt om muligt siddepladser og holdegreb

• Bred bushelle med cykelsti ført bagom, med eller uden afmærkning på cykelstien

• Ekstra siddepladser ved stoppesteder med mere end 500 daglige passagerer

• Kommunal eller privat cykelparkering efter behov og pladsforhold

• Belysning • Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningen af

busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for den øvrige trafik

• Taktile belægninger og ledelinjer for blinde og svagtseende • Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskelle mellem

fortov, cykelsti, bushelle m.v. • Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløb

Stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågæl-dende stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holder samme sted hver gang.

Standeren placeres som hovedregel på fortovet, med mindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en bred bushelle, hvor der er tilstrækkelig plads til standeren. Standeren placeres under hensyntagen til den generelle fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hoved-

Indretning af stoppestedet

Minimumsløsning med afgangsinformation Velindrettede stoppesteder

Pendlernettets linjer

Bussen holder 7

ganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blin-des ledelinje, og der bør være fri passage i begge retninger.

Såfremt fortovspassagen er meget smal, kan standeren pla-ceres i bagkanten af fortovet, men på en sådan måde, at den stadig er synlig i begge retninger. Standeren bør som hoved-regel placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på ind og udsvingende busser ikke kolliderer med standeren. Se afsnittet om stoppestedsstandere side 15. Information Movia eller vejmyndighed opsætter og vedligeholder stop-pestedstavler, som Movia forsyner med afgangsinformation, information om mobile services mv. for de buslinjer, der kører derfra. Ved terminaler og større stoppesteder placeres henvisningsstandere til øvrige buslinjer i samarbejde med vejmyndigheden. Henvisningsstanderne opstilles og vedlige-holdes af Movia. Se afsnittet om information side 19.

Læskærme Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit udsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevægge bør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelse og forretninger skal respek-teres ved placering af læskærmene. Såfremt der opsættes to eller flere læskærme tæt i forlængelse af hinanden på busheller med cykelsti ført bagom, bør der opsættes værn i mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn. Se afsnittet om læskærme side 17.

Affaldskurve Affaldskurven placeres så vidt muligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt. bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærm ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeres ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læ-skærmen er reklamefinansieret, placeres affaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurve bør have samme farve som det øvrige inventar ved stoppestedet. Opsætning, tømning og vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden.

Cykelstier ved stoppestedet Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler Movia, at cykelstien føres bag om en bushelle, som ved det fremrykkede stoppe-sted (som beskrives på side 13).

Movia foreslår, at cykelstien forsynes med en form for af-mærkning, som synliggør konflikten med ind og udstigende buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende bus og skærper cyklisternes opmærksomhed, eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om stoppestedet er forsynet med bushelle eller blot cykelsti.

Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind og udstigning af bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppe-stedet, skal kantlinjen ved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linjen ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passa-gererne stiger direkte ud på cykelbanen. Desuden forøges indstigningshøjden, når ind- og udstigning ikke kan ske til og fra et fortov, der er hævet i forhold til vejbanen.

Busheller Movia anbefaler, at stoppestedet på veje med cykelsti for-synes med et befæstet ind og udstigningsareal mellem den holdende bus og cykelstien. Busheller bør anlægges med en mindstebredde på 150 cm og gerne bredere. Stoppe-stedsstander og læskærm kan som hovedregel placeres på bushellen, men dette vil dog altid kræve en vurdering af de lokale forhold. Busheller bør aldrig være smallere end 1,5 m. Hvis det ikke er muligt at etablere en bushelle i denne bredde, er det bedre helt at udelade den, så vigepligtsforholdene er entydige. Inden der anlægges en bushelle ved et stoppested, bør bussernes ind og udkørselsforhold (som er beskrevet på side 9) tages i betragtning.

5A på Langebro

8 Bussen holder

Ekstra siddepladser Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser, f.eks. ved terminaler, i centrum eller i områder med mange ældreboliger, i nærheden af hospitaler, plejehjem o.lign., bør der etable-res ekstra siddepladser ved stoppestedet. Dette kan ske ved opsætning af en ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærme med bænke og/eller kommunale bænke i tilknytning til stop-pestedet med udsyn til den ankommende bus.

Cykelparkering Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, hvor der er behov for det. Behovet afsløres af parkerede/hen-slængte cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet til-lader det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det over-vejes at overdække cykelstativerne. Etablering og vedligehol-delse af cykelstativer påhviler vejmyndigheden.

Flere kommuner har i de senere år gjort ekstra ud af cykelfa-ciliteterne ved særligt udvalgte eller attraktive stoppesteder – superstoppestederne. Der er eksempelvis etableret cykelover-dækning og cykelbøjler til fastlåsning af specielle cykler, som ikke kan anbringes i de normale cykelstativer. Flere steder findes cykelpumper, og blandt ideer til kommende udstyr på superstoppestederne kan nævnes aflåselige skabe til cykel-hjelme og regntøj.

Forbedrede forhold for cyklisterne ved stoppestederne vil understøtte målet om en bedre sammenhæng mellem den kollektive og individuelle trafik, og gøre det muligt for flere at tænke den kollektive trafik ind som en naturlig del af deres daglige rejser. Et nyt by- og pendlercykelsystem, som DSB har udviklet, og som planlægges testet i 2013 af blandt andre Københavns og Frederiksberg kommuner, vil også forbedre sammenhængen.

Det vil være relevant i Movia regi at placere pendlercykler ved busterminaler, ved krydsningssteder med passagertunge buslinjer og ved stoppesteder, som betjener højklassede busløsninger.

Belysning Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de venten-de passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedre-gel komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys i læskærmen. Lys i læskærmen kobles på gadebelysningen og tænder og slukker samtidig med denne.

Realtidsinformationen på standeren bør altid være belyst, en-ten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst.

Faste genstande ved stoppestedet Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. 10 m standardbus. HBL: 313x255x1000-110012 m standardbus. HBL: 313x255x1200 13,7 m bus. HBL: 313x255x1370 15,0 m bus. HBL: 313x225x1460 Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås ud for bussernes dørpartier.

15 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m

10 m bus. HxBxL: 313x255x1000cm


13,7 m bus. HxBxL: 313x255x1370cm


Superstoppested i Helsingør Cykelparkering ved stoppested i DragørCykelparkering i Glostrup ved 300S/500S stoppested

Bussen holder 9

Tekniske installationer Et moderne stoppested med lys og elektronisk information kræver en række installationer, som oftest føres under terræn og skjult i stander og/eller læskærm.

Lys i læskærm kræver kun strøm i døgnets mørke timer og kan således med fordel kobles på gadebelysningen.

Realtidsinformation (count down ) i standeren eller læskær-men kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne udstyret enten med fast strøm fra nærmeste elskab eller alene med batterier, som monteres i stoppestedsstanderen. Batteri-ernes levetid er ca. 3 år. Realtidsinformation kræver datatrans-mission via radio - antenne er placeret inde i standeren.

Vejmyndigheden varetager detailprojektering og udarbejdelse af tegninger for det aktuelle stoppested, når indretningen af stoppestedet er aftalt. Movia leverer og vedligeholder de tek-niske installationer i standeren, herunder displays til realtid.

Træer Træer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet, men placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række forhold, man bør være opmærksom på.

Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, at træerne ikke generer ind og udstigning af bussen. Træerne beskæres, således at busserne ikke kolliderer med grene og blade ved ind- og udsvingning og ophold ved stoppestedet. Beskæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, så de tager udsynet fra stander og læskærm til bussen.

Ind og udkørselsforhold for busser Stoppestedet bør indrettes, så ind og udsvingende busser ikke er til fare for ventende passagerer, fodgængere på fortovet og cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af faste genstande ved stoppestedet.

Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskan-ten. Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen

skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussen skal dreje, jo større udsving.

Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved ind-retningen af stoppestedet.

Movia har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er mar-keret, hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. Som det fremgår, kan der være tale om ganske betydelige ud-sving, og ved indretning af stoppesteder på steder med trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom på problemet.

På særligt problematiske steder kan det endda være nød-vendigt at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter samme princip som på S-togsperronerne. Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpe ind og udsving til og fra stoppestedet. Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 13 forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad.

Bus på landet Bus i byen

Kilde: Illustration fra Vejreglerne

10 Bussen holder

Belægninger

Afvanding Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende passagerer og forbipasserende fodgængere og cyklister over-sprøjtes, når bussen kommer. Ligeledes bør vente og ind og udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvan-det, således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved tvær og/eller længdefald, dog maks. på 25‰ og afvandings-brønde og riste, der placeres som beskrevet nedenfor.

Brønde og riste Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen bør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussen, dels fordi bussen slider meget på dem og med tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre, bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, at brønde og brøndriste i forbindelse med stoppesteder placeres uden for bussens kørelinje. Ved kantsten over 8 cm, jf. nedenfor, skal brønde og brøndriste placeres uden for bussens kørelinje. Dette for at undgå at nedkørt og nedsunket gadebelægning omkring brønde og riste kan give anledning til, at bussens ka-rosseri rammer kantsten ved tilkørsel til stoppestedet. Movia anbefaler, at der ved stoppestedet benyttes riste med sideind-løb placeret i selve kantstenen.

Kantsten Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør være så høj ud mod bus-stoppested eller buslomme som muligt.Afhængig af de lokale forhold kan der i henhold til vejreglerne anvendes to forskellige kantstenshøjder på 8 eller 17 cm.

Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder), kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Ved så høje kantsten skal koteringsforholdene be-handles grundigt, da der normalt vil være bagfald på fortov/udstigningsområde. Da denne løsning ikke er kendt i Dan-mark, anbefaler vejreglerne, at den indtil videre kun anven-des i disse sammenhænge: • På strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h

og derunder • Ved stoppesteder i busbaner og terminaler.

Hvis bussen skal foretage en S-bevægelse for at komme frem til stoppestedet, må kantstenen af hensyn til lavgulvsbusser ikke overstige 8 cm, hvor bussernes forende kan svinge ind over fortovet. Frihøjdeproblemet kan forværres af tværfaldet på busheller eller fortov, der ofte er mod kantstenen.

Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller afrund-ede granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved ind og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind og udkørsel, da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid være hævede, så ind og udstigning bliver lettest mulig for passagererne.

Ramper For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etable-res ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stok-ken og etableres også ved busheller i terminalsammenhænge.

Taktile belægninger Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstigning af bussen kan ske problemfrit for alle passagerer, herunder også ældre, handi-cappede og passagerer, der medbringer en barnevogn. Ved bussens indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicap-

Rist i vejbane Rist i kantsten

Det er vigtigt, at der ikke samles vand ved stoppestedet Holdende bus ved 17 cm kantsten - direkte indstigning er muligt

Bussen holder 11

pede etableres reliefsten eller anden markering af indstig-ningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra stoppestedet.

Vejopbygning og -belægning ved stoppestedetVejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet skal være kraftig og modstandsdygtig over for sporkøring, spild af køler-væske, olie o.lign, da bussens mange til- og frakørsler udsæt-ter stoppestedet for stor slitage.Følgende belægningstyper kan anbefales:• Betonplader med varierende overflade• Semiflexible belægninger• Fiberbeton• SF-sten i god udførelse

Følgende belægninger kan ikke anbefales:• Granit• Brosten• Chaussesten

Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og belægning i hvert enkelt tilfælde.

Vejbelægning skal være kørefast Taktile belægninger i Maribo Og ved Zoo i København

12 Bussen holder

Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker efter en afvejning mellem en lang række forhold, herunder bl.a.: • Korte gangafstande • Lav samlet rejsetid • Bus og biltrafikkens fremkommelighed • Placering i nærheden af større rejsemål • Placering i trafiksikkert miljø • Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, fodgænger-

ruter, gangbroer o.lign.) • Oversigtsforhold • Vejkryds og signalanlæg • Hensyn til omgivelser og lokale forhold • Bygningsmæssige bindinger • Kundegrundlag • Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicap-

pede og dårligt gående

Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at kom-me hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede stoppesteder giver en længere rejsetid.

De forskellige busprodukter (lokal, R-linje, E-linje, S-linje eller A-linje) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæssige områder benyttes som overordnet regel for normale danske forhold, dog altid under hensyntagen til ovenstående forhold.

I landområder kan bussens standsninger ske friere på de såkaldte vinkestrækninger, hvor bussen standser efter behov. Busbetjeningen er dermed ikke altid bundet til stoppesteder. For stoppesteder i landområder er det de hensigtsmæssige standse- steder langs ruten, som afgør placering, og afstanden mellem stoppesteder med mellemliggende vinkestrækninger kan derfor være stor. Det anbefales, at landstoppestedernes placering aftales i en dialog mellem Movia og de respektive kommuner.

Vejmyndigheden beslutter i samarbejde med politiet og Movia placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute.

Stoppestedets placering

Når man placerer et stoppested, regulerer man samtidig par-kerings- og standsningsretten ved busstoppestedet, jf. Færd-selslovens §92. Vejmyndigheden bør derfor overveje, om der er borgere eller virksomheder, der bliver så direkte og individuelt berørt af afgørelsen om placeringen, at de kan anses for part i sagen. I så fald er det vejmyndighedens ansvar at overholde forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse. Det samme gælder ved markante opgraderinger af eksiste-rende stoppesteder, hvor der kan tænkes at være borgere eller virksomheder, som er part i sagen.

Placering i forhold til signalregulerede kryds Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalregulerede kryds for at anspore buspassagererne til at krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i det pågældende kryds, er oftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset, idet der er forhold, der taler både for og imod begge løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelse med et signalreguleret kryds vil med fordel kunne kombineres med forskellige busprioriteringstiltag, som afhænger af, hvorvidt stoppestedet placeres før eller efter krydset.

I Vejregler for Byens Trafikarealer, Vejkryds, findes en række overvejelser om den mest hensigtsmæssige placering af bus-stoppesteder i forhold til vejkryds. Som det fremgår af vejreg-lerne, kan der ikke gives entydige retningslinjer for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, herunder primært: • Krydsets geometri og pladsforhold • Korresponderende buslinjer i krydset • Passagerernes skiftemønstre i det pågældende kryds • Fremkommeligheden for bus og biltrafikken i alle fire ret-

ninger

Det kan ofte være en fordel at kombinere en placering før krydset i den ene retning med en placering efter krydset i tværretningen for derved at sikre kortest mulige gangafstande for de største fodgængerstrømme i krydset.

Busterminal i Kirke Hyllinge

Bussen holder 13

Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af stoppestederne hhv. før og efter krydset som hovedregel give bussen en bedre fremkommelighed, idet den bedre vil kunne udnytte en evt. samordning på strækningen, der oftest er ind-rettet efter biltrafikken.

Fremrykkede stoppesteder Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter. Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og at der anlægges en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien til ventende og ind og udstigende passagerer. Denne stoppestedstype benævnes derfor også visse steder ”udrykkede stoppesteder”.

Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordele i forhold til traditionelle stoppestedsindretninger, heriblandt følgende: • Forbedret fremkommelighed for bussen • Færre konflikter med andre køretøjer • Busserne holder kortere tid ved stoppestedet • Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen • Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er

færre sideforskydninger • Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande,

idet ind og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder

• Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ven-tende passagerer ikke fylder op på fortovet

• Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestræk-ninger)

• Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler • Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik • Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og

for andre trafikanter

De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan sammenfattes til: • Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes • Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og

spærrer for den bagfra kommende trafik

• Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme fare og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane

• Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gaderummet

Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved al-mindelige stoppesteder være en afvejning af en lang række lokale hensyn, og Movia opfordrer således til et konstruktivt samarbejde om det konkrete stoppestedsprojekt allerede fra starten.

Bus på kaj i Køge Fremrykket stoppested, Frederiksberg

Eksempel på udformning af et fremrykket stoppested

14 Bussen holder

Stoppesteder i midten af vejenStoppesteder i midten af vejen er primært kendt fra letbaner, men løsningen kan også bruges i forbindelse med traditionel busdrift. Stoppesteder i midten af vejen bør af sikkerheds-mæssige årsager kun etableres i forbindelse med signalanlæg. Derved sikrer man, at passagererne har sikker og tryg adgang til og fra stoppestedet.Derudover skal man være opmærksom på pladskravene, da man – modsat andre stoppestedstyper – ikke indirekte kan inddrage fortov som opholdsareal. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at stoppestedet er afskærmet mod den kørende trafik.

Tryghed Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt. Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt. Stoppestedet/læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være god og ikke skabe mørke kroge. Læskærmens vægge bør være transparente, så passagerne kan se ud og bliver set.

Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelyste og i deres udformning give en tryg fornemmelse. Ledelinjer og taktile be-lægninger kan øge trygheden for blinde og svagtseende. Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, da det giver indtryk af, at der holdes opsyn med stoppestedet. Realtidsinformation samt oplysninger om uregelmæssigheder i trafikken er vigtige informationer i forbindelse med passage-rernes rejseoplevelser og er derfor vigtige elementer i fremti-dens stoppested.

Trafiksikkerhed ved stoppestedet Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er så høj som muligt. Movia anbefaler derfor, at der ved etable-ring af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt muligt tages hensyn til følgende forhold:

Sikkerhed, herunder: • Synliggørelse af konflikten mellem ind og udstigende passa-

gerer og cyklister ved at føre cykelstien bagom busheller • Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes op-

mærksomhed ved stoppestedet • Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlæn-

gelse af hinanden på busheller • Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende

som gående trafik • Sikre adgangsveje til stoppestedet • God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer

med barnevogne, kørestole, rollatorer osv.

Fremkommelighed, herunder: • Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet • Uhindret tilgængelighed til information • Busbaner eller alternativt:

- Fremrykkede stoppesteder - Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside

eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift

- Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller stoppesteder placeret før signalanlæg.

Anlægstekniske forhold, herunder: • Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 15 m busser, køremåde A,

15 km/h • Kantstenshøjder optimeret til lavgulvsbusser • Plane og solide belægninger uden riste placeret i bussens

kørelinje

Bussen holder 15

Stoppestedsstandere

Standerens færdselsmæssige betydning Standeren angiver det sted, hvor bussen holder med fronten, når den holder ved stoppestedet. Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lov-pligtig bussilhuet (færdselstavle E31.2) og øvrig information som beskrevet nedenfor.

Buschaufføren ved vha. standeren, hvor han/hun skal stand-se, og samtidig er passagererne sikret, at bussen altid holder samme sted, selv om den køres af forskellige chauffører. Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af stands-ningsforbuddet ved stoppestedet.

Tre typer stoppestedsstandere Der findes følgende tre typer af stoppestedsstandere i Movias område: • Holscherstanderen • Rørstanderen med linjeinformation • Rørstanderen uden linjeinformation

Holscherstanderen Holscherstanderen er Movias bedste bud på en moderne, fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. Standeren er formet som et fladt rør med et tværsnit på 10 x 40 cm og op-bygges i højden af en række moduler, der gør standeren flek-sibel. Basisstanderen kan indeholde op til fire informations-moduler på hver side, hvor count down, afgangsinformation og evt zonekort kan placeres som en integreret del af standeren. Holscherstanderen leveres som standard i grundfarven mørk blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021).

Movia anbefaler Holscherstanderen udbredt til stoppesteder-ne på Pendlernettet for at højne kvaliteten af stoppestederne. Således opsættes Holscherstanderen som hovedregel ved alle nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksi-sterende stoppesteder.

Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller hvor der er behov for flere end de i alt 8 informationsmoduler på Hol-scherstanderen (f.eks. hvor mange buslinjer betjener det samme stoppested) opsættes to Holscherstandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm, hvis standerne placeres ved siden af hinanden .

Holscherstanderens fundament og installationer Holscherstanderen leveres med et fundamentsmodul, som Movia anbringer, efter at vejmyndigheden har gravet et hul på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et på forhånd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret i henhold til gældende regler. Foruden det almindelige standerfundament findes et særligt brofundament, som benyttes ved placering af standere på bro-er, for ikke at beskadige den vandtætte membran i broen. Når standeren er funderet og monteret, varetager vejmyndigheden opfyldning og retablering af belægningen omkring standeren. Midlertidig demontering og evt. senere genmontering af Hol-scherstanderen i forbindelse med stoppestedsflytning, stil-ladsopsætning el.lign. varetages af Movia Trafikservice.

Rørstandere Holscherstander

Rørstander med buslogo Holscherstander Rørstander med information

To typer rørstandere

16 Bussen holder

Foruden Holscherstanderen anbefaler Movia to typer rørstan-dere. Begge typer består af et galvaniseret rør, som nedgraves af vejmyndigheden på traditionel vis med påsvejste flanger el-ler nedstøbt i beton. Rør og fundament bør dimensioneres, så standeren bøjer mod jorden i kørselsretningen ved påkørsel. Movia kan levere topskilte med navn til vejbestyrelserne til brug for rørstanderne, og Movia kan levere stoppestedstavler til information på rørstanderne. Evt. trafikinformation på stop-pestedet vedligeholdes af Movia.

På den ene anbefalede type rørstander findes en top med bussilhuet og stoppestedsnavn (rørstander uden linjeinfor-mation). På den anden type rørstander er toppen foruden bussilhuet og navn forsynet med linjenummer, destination og produktfarve for de buslinjer, der betjener stoppestedet (rør-stander med linjeinformation).

Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderne fore-går ved, at vejmyndigheden graver fundamentet op og retable-rer belægningen på stedet eller alternativt skærer standeren over i terrænniveau.

Bussen holder 17

UdbredelseDer er ikke læskærme ved alle stoppestederne i Movias område. De læskærme, der findes, er enten ejet af den en-kelte vejmyndighed eller opsat og ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Movia anbefaler læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandard udbredt især på Pendlernettet, uanset om der er tale om kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være en mulighed, når nye læskærme skal finansieres, opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelses-standarden for disse læskærme er meget høj. De reklamefinansierede læskærme tager dog mere plads i gadebilledet end de kommunale, idet der skal være en vis serviceringszone ud for de oplukkelige reklamefelter, og de må kun placeres i byzoner. Endvidere er det ikke alle steder, der er egnede til opsætning af reklamer (reklamen kan være direkte uønsket eller reklameværdien på stedet kan være for lav).

Kravspecifikation for nye læskærme Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn og sne. Afvanding af tagflade må ikke give vandsamling på ventearea-let eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktionen skal reduceres mest muligt.

Dimensionering Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være 10-15 voksenpersoner med normal håndbagage. Det overdækkede areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs. 140-150 cm.

Modulopbygning Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres i forskellige længder og bredder f.eks. opbygget over moduler, hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforhold og antal passagerer. I særlige tilfælde vil for-tovets fysik ikke engang kunne rumme de smalle læskærme, og der må findes individuelle løsninger for at imødekomme kravet om komfort. Det kan f.eks være at læskærmen etable-res uden sider og bænke, eller at læskærmen placeres med

ryggen mod kørebanen. Den helt skrabede model er blot et halvtag monteret på en husmur ved stoppestedet (Se afsnittet om Stoppestedskoncepter side 24)

Udformning af vægge Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at pas-sager og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente flader skal markeres af hensyn til svagtseende.

Siddepladser og håndlister Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. Læskærmen forsynes med gennemgående håndlister med cirkulært tværsnit.

Trafikinformation Nye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondensfrit info-skab til trafikinformation - mål: højde ca. 90cm, bredde ca. 105 cm (med samme låse-/nøgletype, som i eksisterende læ-skærme). Den transparente flade skal være refleksfri og kunne modstå slag og ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for et supplerende infoskab. Infoskabene placeres som udgangs-punkt ikke over siddeareal, men lokale hensyn til ekstra sid-depladser kan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgodeses. Movia vedligeholder den trafikinformation, der opsættes i infoskabet.

LysLys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen, så ven-teopholdet føles trygt. De indbyggede lysarmaturer skal være blændfri og hærværkssikrede. Strømmen fås fra nærmeste gadebelysning, og fremføringen af strøm til læskærmen (inkl. belægningsretablering) og forbruget betales af vejmyndigheden.

Elektronisk information og rejsekortLæskærmen bør forberedes til et tosidet elektronisk informa-tionsdisplay, der kan indbygges i læskærmens gavl. I en smal udgave af læskærmen skal det evt. kunne monteres i læskær-

Læskærme

Reklamefinansieret læskærm Eksempel på kommunel læskærm Reklamefinansieret læskærm

18 Bussen holder

mens længderetning. Der skal kunne trækkes skjulte data-/ og strømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord til displayet. Kabler til strøm og kommunikation føres skjult, evt. med in-spektionslem.

Design og farver Læskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal fremtræde som en helhed i nutidigt design. Det er ønskeligt, at hele stoppe-stedsmiljøet opfattes som et genkendeligt element. Holscher-standeren leveres som nævnt i en af følgende tre farver: • Blå (RAL 5011) • Grøn (RAL 6009) • Grå (RAL 7021)

Det anbefales, at læskærmen udføres i en af ovennævnte tre farver, svarende til den på stoppestedet anvendte farve på standeren.

Bussen holder 19

Stoppestedet er et af Movias vigtigste kontaktpunkter over for kunderne. Det er kundens første fysiske kontakt med Movia ved hver enkelt rejse. Dets fremtræden – også i forhold til informati-on om trafikselskabets kørsel – er derfor af stor vigtighed. Lige-som det er vigtigt, at stoppestedet informationsmæssigt følger med i den løbende udvikling af trafikinformation og opfylder de forventninger, kunderne har til trafikinformation. Stoppestedet indgår derfor som et vigtigt element i Movias overordnede stra-tegi for trafikinformation. I strategien indgår også, at informatio-nen ved stoppesteder og terminaler i stadig højere grad tænkes sammen med information fra andre trafikvirksomheder for at understøtte sammenhængen i den kollektive trafik og hjælpe de kunder, der skifter mellem f.eks. bus og tog.

I forhold til trafikinformation består stoppestedet af to over-ordnede elementer: Stoppestedsstanderen og læskærmen. Dertil kommer et mindre antal steder en særlig stander, der giver hjælp til at finde rundt i større trafikterminaler.

Information på stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen giver kunden den basale information om, at herfra kører der bus. Bortset fra de strækninger i land-distrikter, hvor kunderne kan stige på og af bussen mellem etablerede stoppesteder (Vinkestop), udgør standeren i sig selv minimumsniveauet for information.

Øverst på alle stoppestedsstandere skal der sidde en lovpligtig tavle med en sort bussilhuet i reflekterende folie på gul (RAL 1028) baggrund.

Ved de stoppesteder, hvor der er behov for yderligere informa-tion, kan der opsættes stoppestedstavler med afgangsinfor-mation , information om mobile services m.m. på stoppesteds-standeren for de buslinjer, der kører derfra. Det drejer sig om:

• Stoppestedsnavn (selvstændigt skilt under bussilhuetskiltet) • Linjeskilt(e) med produktfarve, linjenr. og destinationer for

buslinjer, der betjener stoppestedet (ved Holscherstander og rørstander med linjeinformation)

• Evt zonekort

• Afgangsinformation • Information om mobile informationsservices m.m. • Realtidsinformation

Betydningen af zonekort forventes at aftage i de kommende år i takt med indfasningen af rejsekortet og de afledte tilpasnin-ger af takststrukturen. De nuværende zonekort anbefales der-for opretholdt indtil videre, men der anbefales fra Movias side ikke skridt til yderligere udbredelse af zonekortene.

Informationsniveauet er forskelligt på de tre standertyper. Holcherstanderen kan forsynes med alle de ovennævnte infor-mationer, mens der til rørstanderne ikke har kunnet vises real-tidsinformation. Der er dog, på nuværende tidspunkt, udviklet et modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation i et element. Modulet bliver pilottestet i løbet af 2013, og det vil efterfølgende være muligt for vejmyndighederne at tilkøbe denne model til rørstanderen.I Holscherstanderen sidder informationen i moduler, der er integreret i selve standeren. På rørstanderne sidder der gule stoppestedstavler, hvor afgangsinformation og evt. anden information placeres.

Informationsniveauet bestemmes ud fra en vurdering af beho-vet baseret på antallet af kunder, der benytter stoppestedet, samt kompleksitet i forhold til skift til andre linjer m.m.

OversigtstavlerEt mindre antal steder i Movias område er der ved større stoppesteder og i trafikterminaler placeret oversigtstavler i stoppestedsstanderne. Oversigtstavlerne har samme størrelse som en køreplantavle og placeres på standeren som disse.

Informationen på oversigtstavlerne handler i de fleste tilfælde om skift til andre trafikformer. Ud fra Movias strategi for tra-fikinformation arbejdes der på, at trafikvirksomhederne i trafik-terminalerne i fællesskab opsætter og vedligeholder informa-tion om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse.Henvisningsstandere

Information

20 Bussen holder

Ved et antal større trafikterminaler er der placeret særlige henvisningsstandere, der viser placeringen af buslinjer samt skift til andre trafikformer. Henvisningsstanderen placeres, ligesom stoppestedsstanderen, i samarbejde med vejmyn-digheden, som også finansierer standeren. Movia sørger for levering, montering og vedligeholdelse.

Henvisningsstanderen har samme information som topskiltene på stoppestedsstanderen, nemlig produktfarve, linjenummer og destination samt en pil, der angiver i hvilken retning man skal gå for at komme til holdepladsen for den pågældende buslinje.

Ligesom ved oversigtstavlerne arbejdes der ud fra Movias strategi for trafikinformation på, at trafikvirksomhederne i fæl-lesskab opsætter og vedligeholder information om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse.

Information i læskærmenI læskærmen ved stoppestederne er der i de fleste tilfælde opsat en holder til placering af en større informationstavle el-ler et trafikkort. Tavlen giver mulighed for visning af de lokale trafikforhold i området. Det kan være i form af et eller flere kort samt forskellige tekstmæssige oplysninger. For eksem-pel anvisning i at anvende mobiltelefon til at finde her-og-nu information om trafikken.

Det indgår i Movias strategi for trafikinformation, at informa-tionen i læskærmen skal moderniseres og udvikles i retning af tilpasning til de krav, kunderne stiller til informationen.

Movia opsætter og vedligeholder informationen i læskærmen.

Elektronisk information på standere I Holscherstanderen kan der opsættes moduler, der giver elektronisk information på displays med oplysning om hvilke buslinjer, der kører fra stoppestedet, samt hvor mange minut-ter der er til næste afgang.

Der er ligeledes mulighed for, at der kan vises korte tekstbe-skeder i displayet om store trafikale hændelser som større af-lysninger af busserne f. eks. på grund af vejret. Eller om store, trafikale ændringer fx ved sportsbegivenheder, der betyder, at busserne ikke kører som de plejer.

De samme muligheder er til stede for stoppestederne med rør-standere i kraft af et nyudviklet modul, der integrerer stoppe-stedstop og realtidsinformation i samme element.

Udbredelse af elektronisk informationMovia kan i takstområde H give realtidsbaseret information baseret på den aktuelle trafiksituation via elektroniske skær-me i bussen, ved stoppesteder, i terminaler samt andre steder, hvor der opsættes udstyr til formålet.

Informationen er f.eks. afvigelser fra køreplanen, planlagte ændringer i driften eller andre forhold, der påvirker kundens bustur eller skift til andre trafikformer.

Kommunerne kan købe og opsætte indendørs eller udendørs elektroniske informationsskærme. Her vises der i et design skabt sammen med DSB og de øvrige trafikvirksomheder (TUS- Trafikinfo Udviklings Samarbejdet) information om de-stination og afgangstider fra stedet for busser samt tog, S-tog, evt. lokalbane og Metro. Informationen defineres ud fra den konkrete lokalitet.

Movia stiller viden til rådighed om udstyr til og placering af skærmene. Data til skærmene kommer fra Rejseplanen, der har adgang til al tilgængelig information om offentlig trafik i Danmark.

Bussen holder 21

Samarbejde Forhold vedrørende busstoppesteder varetages primært i sam-arbejde mellem vejmyndigheden og Movia, dog i visse tilfælde med inddragelse af tredjepart, f.eks. politi, entreprenører og reklamefirmaer. Det er vigtigt, at dette samarbejde fungerer så godt og gnidningsfrit som muligt, for at sikre en høj kvalitet af stoppestederne og en enkel proces, der er tilfredsstillende for alle parter. Det er vigtigt, at samarbejdet indledes på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, og at der er klare retningslinjer for, hvem der gør hvad undervejs i processen med planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse og evt. senere midlertidig eller permanent demontering af stoppestedet eller dele heraf. Derfor har Movia udarbejdet oversigten på side 22, der skal medvirke til at skabe klarhed over ansvars og arbejds-delingen vedr. busstoppesteder. Oversigten er baseret på den hidtidige praksis på området og Movias anbefalinger til en fremtidig fordeling af de stoppestedsrelaterede opgaver.

Generelt Vejmyndigheden ejer de arealer, stoppestederne befinder sig på. Det er derfor generelt vejmyndighedens ansvar at projek-tere og udføre nye stoppesteder og/eller ændringer af eksiste-rende stoppesteder.

Vejmyndigheden har således principielt ansvaret for hele stoppestedet og dets hensigtsmæssige indretning, på nær Holscherstandere, henvisningsstandere og den busrelaterede information ved stoppestedet. Movia har dog som trafiksel-skab en forpligtelse til at bidrage med viden og erfaringer.

Fremtidens stoppestederBusstoppestedet er ikke en statisk ting. For at bevare bussen som et attraktivt kollektivt transportsystem, der supplerer S-tog, Metro m.m., er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at forbedre konceptet med særligt fokus på de linjer, der indgår i Pendlernettet.

Movia foreslår følgende virkemidler til at gøre fremtidens stoppesteder endnu bedre: • Udbredelse af realtidsinformation

• Udbredelse af læskærme • Udbredelse af fremrykkede stoppesteder • Forbedring af drift og vedligeholdelse af stoppestedets

inventar • Nytænkning: Integration af læskærm og stander som et

samlet element efterspørges af flere kommuner. Denne kombination er værd at tænke ind i fremtidige løsninger. Løsningen er ideel på steder med lidt plads og mange passagerer, men den betyder også mindre enkeltstående gadeudstyr, som skal vedligeholdes. Også rejsekortudstyr og funktioner som lydinfo til synshæmmede er emner, som kan tænkes integreret i læskærmen.

Det allervigtigste er dog et godt samarbejde mellem Movia og vejmyndighederne fra starten af.

Kontakt Movias rådgivningsområder eller Movias Trafikser-vice i Herlev og Roskilde og få en konstruktiv dialog i gang om fremtidige stoppestedsprojekter.

Ansvars- og arbejdsdeling ved busstoppesteder

22 Bussen holder

Element Movia Vejmyndighed

Stoppestedsplacering Vejmyndigheden og Movia fastlægger i dialog, hvor stoppestedet skal ligge

Stoppestedsindretning Vejmyndigheden og Movia (og evt. reklamefirma, hvis læskærmen er reklamefinansieret) fastlægger i samråd indretnin-gen af stoppestedet (åstedsforretning)

Gravetilladelse og udgravning til fundamenter til standere og læskærme

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager ansøgning om gravetilladelser samt udgravning til fundamenter til stande-re og læskærme.Mht udgravning til fundamenter til standeren indskærpes det, at kommunen eller dennes underentreprenør tager kontakt til Movias Trafikservice inden gravearbejdet påbegyndes

Opsætning af standere og læskærme

Movia leverer og monterer Holscherstandere og henvisningsstandere inkl. fundamenter

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør leverer og monterer rørstandere inkl. fundamenter. Vejmyndigheden eller evt. reklamefirma leverer og monterer læskærme inkl. fundamenter og infoskabe til trafikkort.

Opfyldning af huller og retablering af belægninger

Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager opfyldning og belægningsetablering efter montering af standere og læskærme.

Trykt information på standere og læskærme

Movia leverer, monterer og vedligeholder trykt information på alle typer standere samt trafikkort til placering i infoskabe i læskærme. Movia afholder udgiften

Elektronisk information på standere og læskærme

Movia leverer, monterer og vedligeholder count down moduler, udgiften til indkøb afholdes af Vejmyndig-hed

Vejmyndigheden etablerer, driver og vedligeholder alle andre typer elektroniske informationsskærme end count down. Data til skærmene kommer fra Rejseplanen. Movia stiller viden til rådighed om udstyr og placering

Andet udstyr Vejmyndigheden eller dennes entreprenør opsætter, tømmer og vedligeholder affaldskurv og andet udstyr.

Terræn- og belægningsarbejder Vejmyndigheden eller dennes entreprenør varetager samtlige terræn- og belægningsarbejder ved stoppestedet, herunder bl.a.:- Gravetilladelser- Opbrydning- Udgravning- Opfyldning- Retablering- Til- eller bortkørsel af materialer- Vedligeholdelse og renholdelse af belægninger

Permanent eller midlertidig de-montering af elementer

Movia varetager permanent eller midlertidig demon-tering af Holscherstandere og henvisningsstandere inkl. evt. tekniske installationer.

Vejmyndigheden, dennes entreprenør eller evt. reklamefirma varetager permanent eller midlertidig demontering af stop-pestedets øvrige elementer.

Skema over ansvars- og arbejdsdeling

Bussen holder 23

24 Bussen holder

Stoppestedskoncepter

StoppestedskonceptetDette afsnit indeholder en opsummering af de forudgående, konkrete anvisninger til indretning af stoppesteder i en række samlede koncepter. Koncepterne udgør en beskrivelse og ind-deling af stoppestederne i forskellige kategorier efter antal passagerer, beliggenhed (by, land, hovedgade mv.) og linjebe-tjening.

StoppestedstyperStoppestederne er inddelt i følgende 6 typer: • landstoppested • større stoppested på landet og i mindre byer • bystoppested • bystoppested til meget benyttede linjer • smalle fortove og læskærme • stoppested til højklassede buslinjer

Der er naturligvis et utal af variationer og overgangsformer indenfor de enkelte typer, men koncepterne kan bruges som grundlag for at drøfte og fastlægge et serviceniveau for et gi-vent stoppested, hvilket især bør ske på grundlag af passager-optællinger ved de enkelte stoppesteder. Hver type beskrives med et serviceniveau, der rummer minimumskrav til udstyr og indretning. Begge dele kan udvides afhængigt af lokale forhold.

Prisniveauet giver et sammenligneligt billede af prisen på de forskellige typer. I overslaget har vi ikke inkluderet anlæg af buslomme, da krav og forudsætninger til disse er meget for-skellige.

LandstoppestedLandstoppestedet er den stoppestedstype, hvor der er det færreste antal passagerer. Det findes typisk på landet og i de mindre byer og benyttes af 1 - 10 passagerer pr. døgn.

Der er ofte kun et rør med den lovpligtige færdelstavle. I mange tilfælde står der læskærme, ofte af ældre dato og i meget for-skellige udgaver, og det får derfor let et tilfældigt præg.

Ved de større landeveje er der ofte en form for belægning og evt. afgangsinformation og affaldsspand.

Minimal serviceniveauI mange landkommuner og især de på lange vejstrækninger uden større oplande og derfor med meget få passagerer, er landstoppestedet blot et jernrør med et busskilt på toppen. Der er sjældent afgangsinformation, kort, belægning, eller anden form for service. Den har kun sin berettigelse ved bus-linjer med begrænset service, f.eks. skolebusser.

Anbefalet serviceniveauDet anbefalede serviceniveau for landstoppestedet omfatter følgende emner: • Stoppestedsstander • Afgangsinformation • Fast belægning • Cykelstativer

Udskiftning af ældre læskærme, opsætning af affaldsspande og anden service må bero på en konkret vurdering af de lokale forhold, kommunernes strategi og en prioritering i forhold til de øvrige stoppesteder.

Ved større landeveje er landstoppestedet anlagt med buslomme, hvilket øger sikkerhed og oversigt betydeligt.

Ved flere landstoppesteder står endnu en del ældre læskærme. De stammer fra tiden før kommunalreformen og kan udmærket blive stående, selv om flere typer ikke opfylder nutidige krav til synsmæssig kontakt med omgivelserne.

Bussen holder 25

ServiceniveauStoppestedsstander er nødvendigt for at markere stedet. Af-gangsinformationen kan - selv om passagererne ofte udeluk-kende er lokalkendte - være en fast bestanddel, da det er en stor hjælp for besøgende.

Kantstenen afgrænser og hæver terrænet lidt, så vandet løber af og er desuden en god hjælp for ældre ved ind- og udstigning.

Fast belægning ved ind- og udstigning er sjældent forekom-mende, idet man færdes på græsrabatten. Det er imidlertid en nødvendighed for ældre, kørestolsbrugere og passagerer med barnevogne og samtidigt en god service for alle, da stedet ofte slides og man træder i vandpytter og bar jord. Belægningen bør som minimum være 140 cm bred.

Cykelparkering er en god service for de stoppesteder, der har store oplande, hvor passagererne cykler til og fra. Cykelparke- ringen kan indrettes på en fast grusflade, hvorfra vandet afledes til rabat eller grøft. Antallet af holdere baseres på kon-krete iagttagelser og ligger mellem 2 og 10 stk.

BUSSTOP

fortov min.140 cm

01

Planskitse og snit

PRISNIVEAU:- afrømnings- og jordarbejder 10.000- levering og opsætning af rørstander 5.000- fast belægning af asfalt eller fliser 40 m2 14.000- grusbelægning 10 m2 2.000 - kantsten 25 lbm 6.000- cykelparkering 5 stk. 6.000Anlægssum ekskl. moms: 43.000

kørebane belægning grøftfortov min. 140 cm

BUSSTOP

fortov min.140 cm

01

26 Bussen holder

Større stoppested på landet og i mindre byerDenne type ligger centralt i de mindre byer eller langt fra andre stoppesteder, i tilknytning til forstadsbebyggelser og erhvervsområder samt andre koncentrationer med flere pas-sagerer. Der er mellem 10 og 50 passagerer pr. døgn.

Typisk har stoppestedet dermed et relativt stort opland, hvor passagererne har store afstande til bussen, og derfor ofte cyk-ler eller køres i bil til stoppestedet.

Stoppestedet får ofte mere opmærksomhed end landstoppe-stedet pga. et større antal passagerer og er derfor generelt i god stand.

S- og R-busser, som krydser flere kommuner, har også givet øget fokus på disse linjers stoppesteder udenfor de større byer.

Her er altid afgangsinformation og stoppestedet er ofte forsy-net med læskærm. Der er steder, hvor der evt. er et begrænset passagerantal eller begrænset plads, så læskærmen undlades eller kun opsættes på den side af vejen, hvor der er flest på-stigere.

Serviceniveau • Stoppestedsstander med afgangsinformation og evt.

zonekort • Læskærm med bænk og evt. lokal belysning • Affaldsspand/askebæger • Fast belægning • Cykelparkering, min. 10 holdere • Mulighed for korttidsparkering i nærheden • Sikre krydsningsmuligheder

Til højre et skånsk stoppested, der på alle måder lever op til de krav, der stilles til et moderne stoppested i områder med store oplande: Læskærm, stander, siddemuligheder, cykelparkering og ekstra længde på i øvrigt frem-rykkede stoppestedet, så man i bil kan hente og bringe passagerer.

KrydsningsstoppestedetFor at styrke den kollektive transport er det vigtigt at der er gode forhold for passagerer, der skifter mellem to buslinjer.

En variation kaldes for krydsningstoppestedet, som bør få mere opmærksomhed.

Krydsninger forekommer både på landet og i byen, men i byen er ventetiden i reglen ikke så lang, da busfrekvensen er højere, og krydsningsmulighederne er lettere.

Ved krydsningsstoppestedet spiller komforten en stor rolle, da man er påtvunget en fast ventetid. Der bør derfor opstilles mo-derne læskærme, ligesom let adgang over fast belægning fra det ene til det andet stoppested øger komforten betydeligt.

Gode og sikre oversigts- og krydsningsforhold er vigtige og helt basale bestanddele af krydsningsstoppestedet, da det kan forekomme, at passagererne må skynde sig for at nå den kor-responderende bus.

Herunder et stoppested på linje 600 S. Stoppestedet betjener landsbyen Jørlunde ved Slangerup. Det er enkelt og praktisk indrettet med stander, en billig læskærm med siddemulighed samt affaldskurv. Belægningen er ført fra byens hovedgade til stoppestedet, men ikke længere.

Bussen holder 27

fortov min.140 cm

07

Planskitse og snit

PRISNIVEAU:- afrømnings- og jordarbejder 10.000- stoppestedsstander 5.000-20.000- fast belægning af asfalt eller fliser 50 m2 15.000- grusbelægning 10 m2 2.000- kantsten 25 lbm 6.000- læskærm, billigste type 30.000- affaldskurv 5.000- cykelparkering 10 stk. 12.000Anlægssum ekskl. moms: 100.000

kørebane belægning grøft forhave

fortov min. 140 cm

ServiceniveauStoppestedsstander med afgangsinformation og evt. zonekort

Affaldsspand, evt. med askebæger, placeret i nærheden af stander og læskærm, hvor størstedelen af passagerne opholder sig. Affaldsspanden kan være transparent, så renholdningsper-sonalet kan køre forbi og se om den trænger til at blive tømt.

Læskærm med bænk. Læskærmen kan være en billig ud-gave med sider af slagfast plastic og bagvæg af strækmetal. Læskærmen kan belyses med LED armaturer med strøm fra solceller samt lokal lagring af strøm.

Cykelparkering, min. 10 holdere. Cyklerne kan parkeres på en fast grusflade, og de bør suppleres med cykelbøjler, som man kan låse sin cykel forsvarligt fast til.

Fast belægning, der føres fra omgivende fortove, veje og evt. andre stoppesteder. Belægningen udføres i asfalt eller fliser. Der bør være kantsten langs belægningen. Belægningen af-vandes så vidt muligt mod bagkant, hvilket sikrer, at belægnin-gen ikke skråner med buslommen, så barnevogne, kørestole mv. kan rulle mod bussen.

Læskærm, cykler mv. skal placeres, så minimumsbredden for handicappede på 140 cm sikres.

Bilparkering i nærheden og sikker krydsningsmulighed med gode oversigtsforhold er en stor fordel.

fortov min.140 cm

07

28 Bussen holder

BystoppestedBystoppestedet ligger i tilknytning til tæt beboede områder, har et relativt stort opland samt et stort passagergrundlag. Stoppestedet ligger også i tilknytning til institutioner og indu-striområder, og det serviceres typisk af A, S eller R-busser. Der er mellem 50 og 250 passager pr. døgn.

Der er mange pendlere og skolebørn, og nogle af passagerne er ikke lokalkendte.

Der kan være lang afstand fra stoppested til bolig og arbejds-plads, men det ligger i reglen på større veje med cykelstier. Desuden er stoppestedet ofte lagt i tilknytning til et lokalt stinet. Mange pendlere kommer derfor hertil på cykel, og flere har også en cykel stående når de skal videre på arbejde. Der er derfor behov for en del cykelparkering.

Stoppestedet kan udføres som fremrykket stoppested med gode oversigtsforhold for cyklister og passagerer.

Serviceniveau • Stander med afgangsinformation, evt. zonekort og ’count

down’ • Læskærm med bænk/ståbænk og lokal belysning • Affaldsspand og askebæger • Fast belægning, handicapvenlig og med ledelinjer • Cykelparkering, min. 10 cykler samt cykelbøjler • Bilparkering i umiddelbar nærhed eller kiss-and-ride på

selve stedet • Placering ved kryds eller sikker krydsningsmulighed

Bystoppested i Farum, der foruden læskærm, bænke og andet udstyr også er forsynet med en smuk belægning, tilpasset det omgivende kvarter.

Øverst tv. et bystoppested fra udkanten af Næstved ved en større ind-faldsvej. Foruden læskærm er det også forsynet med gode cykelparke-ringsforhold.

Nederst tv. et bystoppested fra Århus. Læskærmen er reklamefinansie-ret, og stoppestedet er fint indpasset i bymiljøet.

Nederst th. ses et stoppested fra Vildsund i NT-området, der er standar-den for bystoppesteder i regionen. Her er der ingen reklamefinansiering, men alle stoppesteder har en høj kvalitet med count-down, komfortabel læskærm og god indpasning i bymiljøet.

Bussen holder 29

BUS24314362

14

fortov min.140 cm

ServiceniveauStoppestedsstander med afgangsinformation, evt. zonekort og count down.

Fritstående bænk. Bænke og ståbænke er populære i tilknyt-ning til stoppesteder, idet mange foretrækker at opholde sig udendørs i tørvejr. Affaldsspand, evt. med askebæger. Stoppestedet kræver hyp-pigere rengøring end de mindre steder, og særligt designede og ikke nødvendigvis gennemsigtige affaldskurve bør være normen.

Læskærm, der skal være tilstrækkelig til at servicere et større antal passagerer. De kan forsynes med lokal belysning, da stoppestederne kan ligge langs veje, der har en meget over-ordnet vejbelysning.

Cykelparkering. Stoppestederne kan have et større opland og flere cyklende passagerer, cykelparkering er derfor nødvendigt i et vist omfang.

Fast belægning. Stoppestedet skal forsynes med fast belæg-ning fra alle omgivende veje og stier, og som regel er den en del af den eksisterende fortovsbelægning.

Den forsynes med ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved ind- og udstigning.

Gangbredder på 140 cm som beskrevet i ’Tilgængelighed for alle’ bør være absolutte minimumsbredder.

PRISNIVEAU:- afrømnings- og jordarbejder 15.000- stoppestedsstander 20.000- count down 17.000- fast belægning af fliser 40 m2 16.000- kantsten 30 lbm 7.000- læskærm 75.000- affaldskurv 5.000- cykelparkering 10 stk. 12.000Anlægssum ekskl. moms: 167.000

Prisen øges, hvis der skal fremføres strøm eller opsættes bænke, træer mv.Der er i prisen ikke taget hensyn til, at læskærmen kan reklame-finansieres.

kørebane belægning bygningfortov min. 140 cm

Planskitse og snit

BUS24314362

14

fortov min.140 cm

30 Bussen holder

Stoppested ved meget benyttede buslinjerDenne type ligger ved de større byers hovedfærdselsårer, hovedgader og bycentre, der betjenes af A, S og lokalbusser. Stoppestedet har dermed ofte flere buslinjer, mange passage-rer og hyppige afgange, og der kan især i myldretiderne være rigtig mange passagerer, der venter ved stoppestedet, fra 250 - 1.000 pr. døgn.

Det kræver gode faciliteter og i reglen flere læskærme. Her er plads og komfort i højsædet, ligesom informationsni-veauet skal være højt, og renholdelsen skal være hyppig og vedholdende. Desuden skal stoppestedet integreres smukt og sikkert i det omgivende bymiljø.

For at begrænse mængden af byudstyr påtænkes fremtidige løsninger, hvor alle informationer indarbejdes på digitale dis-plays og interaktive skærme i selve læskærmen.

Serviceniveau • Læskærme med bænk og ståbænke • Stoppestedstander, afgangsinformation, evt. zonekort

og count down kan tænkes ind i læskærm • Infoskærm • Kort over lokalområdet • Affaldsspande • Belysning i læskærm • Fast belægning, handicapvenlig, ledelinjer, opmærksom-

hedsfelter og sikkerhedsmarkering • Placering ved lysreguleret kryds eller egen sikker kryds-

ningsmulighed • Fremrykket stoppested

Integrationen i bybilledet er vigtig. Det store stoppested ved en af de centrale buslinjer i Malmø er smukt indpasset og desuden sikkert belyst (øverst).

I Paris er en ny generation af læskærme på vej, der rummer alle informationer og desuden er forsynet med interaktive skærme med bykort, trafikinformation mv. Det giver et højt, effektivt og aktuelt serviceniveau og begrænser mæng-den af byudstyr betydeligt.

I Seattle på USA’s NV-kyst prioriteres den offentlige trafik højt (nederst). Komfort og information er i høj klasse, og det enkle og smukke stoppested er velintegreret i vejens arkitektur.

Bussen holder 31

27BUS

24314362

perron min.250 cmkørebane perron cykelsti fortov

Planskitse og snit Serviceniveau Rækværk mod cykelstien, der styrer at passagererne ledes over på sikre steder og ikke løber ud på cykelstien.

Affaldsspande og askebægre placeres ved hver læskærm.

Læskærme til et stort antal passagerer forsynes med bænke og ståbænke samt centralt placeret kort over lokalområdet og bykort.

Henligger læskærmen i mørke bør den forsynes med lokal belysning.

Centralt i en af læskærmene placeres en infoskærm, der giver information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejse-tidsinformation.

Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og sikkerhedsmarkering.

Stoppestedet placeres ved lysreguleret kryds eller med egen sikker krydsningsmulighed og anlægges som fremrykket stoppested med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer.

perron min. 250 cm

PRISNIVEAU:- afrømnings- og jordarbejder 25.000- stoppestedsstander 20.000- count down 17.000- trafikinformationsskærm 60.000- fast belægning af fliser 80 m2 35.000- kantsten 40 lbm 15.000- læskærme 150.000- rækværk 20 lbm 25.000- affaldskurve 10.000- andet 10.000Anlægssum ekskl. moms: 367.000

Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og der er ikke taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres.

27BUS

24314362

perron min.250 cm

32 Bussen holder

Smalle fortove og læskærmeNærmere bycentrene vil pladsforholdene ofte blive mere be-grænsede. Fortovene kan her være smalle, og derfor skal både stoppested og læskærm have en særlig udformning, så de tilpasses de meget forskellige, lokale forhold.

Pladskrav og perronDet giver mange forskellige variationer, hvor man ofte må gå på kompromis med både vejregler og tilgængelighed, og prioritere det vigtigste.

Hvor stoppestedet er fremrykket er både oversigtsforhold, afstande til kørebane, bushellens bredde samt plads og god tilgængelighed afgørende. I praksis vil en eller flere af kravene ikke kunne opfyldes. Det bliver ofte vejreglerne, der må til-lægges størst betydning, mens man går på kompromis med afstandskrav om tilgængelighed.

Smalle læskærmeDe fleste firmaer har udviklet smalle skærme i 70 - 80 cm bredde, og hvor der er meget lidt plads kan det måske lade sig gøre at forsyne facader og mure med smalle skærme. Alterna-tivt må skærmen placeres et stykke fra stoppestedet, hvor der er plads.

Smalt fortov i Istedgade (øverst).

Smalt fortov med smal læskærm som vender ryggen mod kørebanen på Amagerbrogade (nederst).

Bussen holder 33

kørebane perron cykelsti fortov

6ABUS

6A14362

Planskitse og snit ServiceniveauStoppestedet placeres så vidt muligt ved lysreguleret kryds eller med egen sikker krydsningsmulighed og anlægges som fremrykket stoppested med gode oversigtsforhold for cykli-ster/passagerer.


Smalle læskærme til et stort antal passagerer forsynes med bænke og ståbænke samt centralt placeret kort over lokal-området og bykort.

For at undgå krydsning etableres rækværk mod cykelstien, der styrer at passagererne ledes over på sikre steder og ikke løber ud på cykelstien.

Centralt i en af læskærmene placeres en infotavle, der giver information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejse-tidsinformation.

Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og sik-kerhedsmarkering. Refugen bør samlet være min 170 cm bred, hvis tilgængelighedskravene skal overholdes.

kørebane cykelsti fortov

1ABUS

24314362

Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer -læskærm ved mur eller facade

PRISNIVEAU:Prisniveauet for øverste model ligger i nærheden af type 4 med en anlægssum på ca. kr. 350.000, mens den nederste model ligger på ca. kr. 150.000.


Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer -fremrykket stoppested

34 Bussen holder

Stoppestedet på Vesterbros Torv i København er placeret på en smal refuge, og læskærmen er vendt med ryggen mod trafikken. Det giver bedre plads-forhold.

MimimumsløsningerI særlige tilfælde vil der ikke engang være plads til de smalle læskærme, og der må her findes særlige og meget individuelle løsninger for at imødekomme kravet om komfort ved de stærkt benyttede linjer.

Når refugen er meget smal vil der ikke være plads til sider eller bænke i læskærmen. De fjernes derfor for at forbedre tilgæn-geligheden og give mere plads.

En særlig løsning er at vende læskærmen med ’ryggen’ mod kørebanen, en model der især benyttes, hvor læskærmen placeres foran butiksvinduer. Butikkerne ønsker måske ikke at afgive plads til dette formål.

Her kan der i øvrigt kun opfordres til stor kreativitet. De fleste supermarkeder bruger ikke deres vinduer og blænder dem ofte med reklamer, og en læskærm placeret på facaden ville uden tvivl kunne bruges til reklameformål.

Ventende passagerer er gode og potentielle kunder i super-markedet.

På Ingerslevsgade, hvor linje 1A også kører, har det været svært at placere læskærmen foran huset. Den er derfor placeret på hjørnet ved nærmeste si-devej. Det er en acceptabel løsning, hvor oversigtsforholdene er gode, og hvor man på lang afstand kan se bussen nærme sig.

Bussen holder 35


1ABUS

24314362


1ABUS

24314362

Planskitse og snitServiceniveau Stoppestedet placeres ved lysreguleret kryds eller med egen sikker krydsningsmulighed og anlægges som omvendt stop-pested med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer.


Af pladshensyn placeres en eller flere smalle læskærme med ryggen mod vejen og forsynes kun med ståbænke samt cen-tralt placeret kort over lokalområdet og bykort.

Centralt i en af læskærmene placeres en infoskærm der giver information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejse-tidsinformation.

Læskærmen placeres i eksist. fortovsbelægning, der forsynes med ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer –halvtag monteret på mur eller facade

PRISNIVEAU:Prisniveauet for øverste model ligger på ca. kr. 150.000, mens den nederste model koster ca. kr. 75.000 ekskl. moms.


Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer –omvendt læskærm

36 Bussen holder

Stoppested ved højklassede buslinjerHøjklassede busløsninger som eksempelvis +Way, kræver for-uden god fremkommelighed også høj komfort og kvalitet.

Stoppestedet skal fremstå som en funktionel og æstetisk helhed med egen og tydelig signalværdi og skal indrettes til at servicere et stort antal passagerer i myldretiden, fra 2.000 til 10.000 passagerer pr. døgn.

Kunderne skal opleve, at systemet er hurtigt, effektivt og kom-fortabelt, kun derved kan det tiltrække bilister, der ofte oplever de traditionelle bussystemer som langsomme og ukomforta-ble.

For at sikre en høj hastighed må systemet bygge på et selv-stændigt bustracé eller garanteret trængselfri strækninger på størstedelen af systemets korridorer igennem centrale byområder.

Komforten skal understreges af, at standsningssteder og ind-stigningssteder også er af en tilsvarende høj kvalitet.For at sikre en høj gennemsnitshastighed skal der være god afstand mellem stoppesteder, i reglen 500 – 800 m.

Stoppestedet skal udformes anderledes end et almindeligt stoppested. Passagererne træder altid direkte ud på en perron frem for en cykelsti eller en kørebane. Dette indebærer, at bus-ser bør ankomme og afgå fra standsningsstedet uden at skulle foretage svingning som ved f.eks. buslommer.

Stoppestederne udformes med brede perroner og rigeligt overdækket plads, rigelige siddefaciliteter, information med både ’count-down’ og generelle informationer, så de i høj grad minder mere om metro-stationer end om busstoppesteder.

Derudover kan der arbejdes med materialevalg og design for at markere standsningsstederne og gøre dem let genkendelige, f.eks. særlige logoer, farver, grafik, stoppestedsaptering, skilte, web-løsninger og reklamemateriale.

Serviceniveau • Infoskærm • Rummelig overdækning med bænke, ståbænke, gribelister,

belysning • Internetadgang • Affaldskurve placeres både under og udenfor overdæknin-

gen, askebægre udenfor • Afgangsinformation, evt. zonekort, ’count down’, kort over

lokalområdet, bykort og turistkort tænkes integreret i over-dækningen

• Belysning ved stoppested integreret i den omgivende bys belysning

• Udformes som en bred perron oversigtsforhold og gode adgangsforhold

• Cykelparkering i nærheden til et passende antal cykler, gerne overdækket.

Herover eksempler på stoppesteder fra udlandet, der kan give inspiration til højklassede stoppesteder i Danmark. Øverst er det et stoppested til spor-vogne i Berlin, et stoppested til ’BRT light’ fra Stockholm, et stoppested til BRT i Los Angeles samt en lukket overdækning ved et brasiliansk stoppested til BRT.

Bussen holder 37

XX

perron min.350 cmkørebane perron cykelsti fortovkørebane perron cykelsti fortov

XX

perron min.350 cmkørebane perron cykelsti fortov

Planskitse og snit ServiceniveauOverdækket venteområde med bænke, ståbænke, gribelister og belysning. Venteområdet forsynes med bagbeklædning og sider, men ikke eller kun delvis med frontparti.

Centralt i overdækningen placeres, ’count down’, afgangsinfor-mation, bykort, kort over lokalområdet, turistkort, evt. zone-kort samt infoskærme.

Pladsforholdene skal være rigelige - perronen bør ideelt ikke være under 4 m bred. Alle afstande fra kørebane til faste gen-stande overholdes i forhold til hastigheden.

Perronen forsynes med fast belægning med ledelinjer og op-mærksomhedsfelter. Perronen hæves til 17 cm, der gør mar-kering af forkant samt sikkerhedsmarkering ekstra nødvendig. Afvanding af overdækningen foretages til særlige tagbrønde.

Affaldsspande, evt. med askebægre efter behov. De kan op-deles i større affaldskurve udenfor overdækningen og under overdækningen, disse tømmes dagligt. Askebægre må kun være udendørs.

Belysning ved stoppested integreres i den omgivende bys belysning.

Stoppestedet udformes som fremrykket med en bred perron med gode oversigtsforhold og i nærheden af lysreguleret over-gang eller lyskryds.

Adgangsforhold for gående sikres, så de krydser få, markerede steder med vigepligt for cyklister. Passagerstrømmen styres af et rækværk.

Cykelparkering må ikke foregå på perronen, men placeres i umiddelbar nærhed af overdækningen, til et passende antal cykler, gerne overdækket. PRISNIVEAU:

Prisen for et stoppested til højklassede linjer vil variere meget efter de givne forhold, men vil skønsmæssigt ligge på kr. 600.000 - kr. 1.000.000 eksklusiv moms.

Prisen er stærkt afhængig af, hvilket designniveau der fastlægges.

Der er ikke taget hensyn til, at overdækning, information og kort evt. kan reklamefinansieres.

bussen holder

Documents