BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Effektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland Side 16-21

NR. 5 · Juni 2013

NR. 5 · Juni 2013 · 11. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

redaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

ekspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UdgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

offentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

trykRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2013 er 15. juli 2013.

BRANDVÆSEN Indholdleder: det mener fkB Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse. . . . . . . . . . . . . . . . side 3

navne: Jens Larsen stopper i Odsherred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Preben Lisbjerg, Holstebro, død. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Poul Laursen, Nyborg, har sparet sig selv væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Beredskabsstyrelsen fejrer 75 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

fkB: Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Årsmøde. Altid plads til en til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Årsmøde. Husk tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Seniorer i grænselandet Af T.K. Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Seniorer. Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

den robuste kommune: Lessons learned from England Af Søren Ipsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Resilience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

4.000 brandfolk til sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

superøvelse i korsør: Meteorregn skabte kaos og katastrofe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Bavnen brænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 13 indsatser plus forplejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 RESC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Stor KST havde styr på kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 250 til øvelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Ekstra oplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Ros til SINE-arkitekturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Brandvæsen i nordfriesland: Hver landsby har sin brandstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 24.000 brandværn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 1,5 % er brandmænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Fælles vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Aldersmæssig krise forude. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Responstid: 10 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Brandvæsen i flensburg Førsteudrykning på mindst 10 mand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Ejerens problem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Brandkøretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 De fleste får brandsyn hvert 6. År . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

kommentar til stafet: Kræmmermarked med overnatning er kun salgsområde Af Jan B. Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

forebyggelsesstafet: Tværfagligt forebyggende arbejde i Tønder Af Jacob Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERJuni 2013 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelsevi skal huske, at den bedste forebyggelse foregår tæt på borgerne

D et forebyggende arbejde har

traditionelt set ikke fyldt så

meget som det afhjælpende,

hverken økonomisk eller i forhold til

medarbejderressourcer, men med drøf-

telserne om redningsberedskabet efter

2014 har vi nu mulighed for at bringe

dette emne til torvs.

vi skal finde foreByggelsens dnaVi skal styrke forebyggelsen og forstå-

elsen for at forebygge. Arbejdet med en

national forebyggelsesstrategi begynder

snart, og det er afgørende, at alle med

indsigt på området inddrages og sam-

arbejder konstruktivt. Målet er en

effektiv strategi, som vi alle efterføl-

gende skal arbejde med og udmønte helt

ud i yderste led i kommunerne – sam-

men med borgere, institutioner, bolig-

selskaber, virksomheder osv.

FKB forventer derfor, at alle de cen-

trale myndigheder på området, Bered-

skabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og

Energistyrelsen, bidrager til arbejdet

og i en koordineret dialog med FKB og

andre interessenter får beskrevet det

forebyggende områdes særlige kende-

tegn, karakter og udfordringer. Det skal

ske forud for formuleringen af selve

strategien, således at den kommende

nationale forebyggelsesstrategi udfær-

diges på baggrund af et højt videns-

og erfaringsgrundlag, herunder også

med inddragelse af erfaringer fra andre

(nordiske) lande.

forståelse giver medejerskaBAlene på den måde vil vi kunne sikre, at

strategien bliver af høj faglig værdi og

kvalitet. Hvis dette opnås, vil strategien

umiddelbart blive accepteret og opfattet

som anvendelig og operationel.

Med andre ord, hvis vi med al vores

faglige indsigt kan konstatere, at stra-

tegien giver mening, er det jo evident,

at den efterfølgende implementering

lettes, og at accept i alle led nemmere

tilvejebringes.

Herudover er det jo også kendt, at ind-

dragelse skaber medejerskab, så hvorfor

ikke benytte dette simple kunstgreb og

lade os komme i gang med arbejdet?

det Betaler sigMen en ting er proces, ejerskab og im-

plementering – en anden er, hvorfor det

overhovedet er vigtigt med en national

forebyggelsesstrategi? Hvad er det, vi

skal opnå ved sådan en ny strategi?

Hvad er det overordnede formål?

Uden at vi her skal foregribe arbej-

det med at tilvejebringe et informeret

grundlag for udarbejdelsen af strategi-

en, kan vi godt afsløre, at et øget fokus

på og øgede ressourcer til det fore-

byggende arbejdet efter vores bedste

vurdering vil betyde et fald i de samlede

samfundsøkonomiske omkostninger.

Eksempelvis vil en øget forebyggende

indsats over for institutioner betyde

færre brande, ulykker, tilskadekomster

mv., således at institutioner i videre

udstrækning vil kunne varetage deres

kerneopgaver. Færre hændelser vil give

færre dage, hvor driften umulig- eller

vanskeliggøres. Eksemplerne er mange,

og kan formulereres for alle områder, hvor

der iværksættes forbyggende indsatser.

foreByggelse i alle forvaltningerDet er ikke kun på beredskabsområdet,

at vi med en øget forebyggende indsats

vil kunne nedbringe antallet af hændelser.

Der er et stort potentiale for udvik-

ling af forebyggelsesarbejdet i de

forskellige dele af de kommunale for-

valtninger. Det kan være risikostyring,

arbejdsmiljø, sundhed, trafiksikkerhed,

klima, oversvømmelser osv., og ansvaret

for forebyggelsesarbejdet på disse om-

råder er jo netop forankret lokalt

i kommunen.

Alle kommunale brandvæsener bør

erkende, at vi er en integreret del af

den kommunale administration, og at

vi indgår i det kommunale arbejde med

forebyggelse på alle områder.

Det er vigtigt, at vi (både chefer og

ledere) formår at navigere og positionere

os i denne organisation, således at

vores viden om forebyggelse nyttiggøres

bredt i den kommunale struktur.

Og formålet med det hele? Ja, det er

jo simpelt: Vi skal gøre det forebyggende

arbejde så godt, at vi får færre utilsig-

tede hændelser (uanset område), og

dermed nedbringer de samfundsøkono-

miske omkostninger ved de utilsigtede

hændelser.

Et øget fokus på og øgede ressourcer til det forebyggende arbejdet efter vores bedste vurdering vil betyde et fald i de samlede sam-fundsøkonomiske omkostninger

Når Jens Larsen efter planen stopper

som beredskabschef i Odsherred ved

udgangen af august, kan han aflevere et

strømlinet beredskab, hvor alt har været

endevendt for at finde besparelser.

Siden kommunesammenlægningen er

nettoudgiften faldet fra ni til seks mio.

kr., og skal der spares mere, kan bered-

skabet ikke opretholdes.

- Det har været en spændende tid, og

jeg synes gennemgående, det er gået

godt, selv om det har været belastende

med de mange besparelser, indrømmer

Jens Larsen og fortsætter:

- Efter kommunesammenlægningen

brugte vi utrolig meget tid på at beregne

konsekvenser af spareforslag, og fx blev

alle udrykninger i to og et halvt år ana-

lyseret. Det viste sig, at vi kunne spare

lidt ved en differentieret udrykning, men

i praksis sparede vi ikke noget. Tværti-

mod, fordi vi så skulle betale for vagter.

Besparelse på cHeflønnen- Politikerne måtte acceptere, at det ikke

kunne lade sig gøre, og i stedet omnor-

merede man to stillinger, så beredskabs-

chefen ikke længere er forvaltnings-

chef, og så viceberedskabschefen blev

inspektør.

- Forinden var brandstationen i Vig

lukket. Det gav en masse uro men skaf-

fede 1,5 mio. kr. I dag holder vi udryk-

ningstider på 12-13 minutter fra statio-

nen i Asnæs til Vig, og men undtagelse

af nogle enkelte hjørner af kommunen,

hvor vi bruger 20 minutter, opretholder

vi et serviceniveau, så holdleder og syv

mand er fremme inden for 15 minutter.

- Bedre kan det ikke blive. Det tager

trods alt 4-5 minutter, før vi er ude af

garagen.

- Nej, der kan ikke spares yderligere

ved en ny og større sammenlægning af

brandvæsner. Sagsmængden er stadig

den samme, og man mister nok lokal-

kendskabet, som jeg synes er meget

vigtigt, siger Jens Larsen.

BrandBil og skriveBordDen 1. januar var det 25 år siden, at

jobbet som brandinspektør i daværende

Dragsholm Kommune blev ledigt. Syv

år tidligere var unge Jens Larsen ansat

som kommunens bygningsingeniør, og

nu blev han brandinspektør ved siden af

sammen med mange andre gøremål.

Siden er funktionerne blevet mere

krævende, og i dag går en meget stor

del af tiden med brandsyn og med at

give råd og vejledning til borgere og

virksomheder.

- Jeg mener, det kræver byggeteknisk

baggrund at være beredskabschef. Der-

udover skal man både kunne styre en

brandbil og et skrivebord. Jeg bruger nok

to tredjedele af tiden ved skrivebordet,

siger Jens Larsen.

NAVNE BRANDVÆSEN · Juni 2013

4

ODsherreD har sparet 3 miO. kr.Af Erik Weinreich

to og et halvt års udryk-ninger er analyseret, og der kan ikke spares mere, siger jens larsen, der snart slutter som beredskabschef

Midt i alle besparelserne kan Jens Larsen glæde sig over, at han afleverer et moderne

brandvæsen, hvor kun en enkelt tankvogn er ældre end fra 2007. Foto: John Olsen.

NAVNEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

5

t idligere beredskabschef

i Holstebro, Preben Lisbjerg, er

død den 29. april.

Gennem 40 år var Preben Lisbjerg

aktiv i beredskabet i Holstebro, startende

som brandmand og senere som inspek-

tør ved først Civilforsvaret og derefter

brandvæsnet. Fra 2000 til 2004 var han

beredskabschef i Holstebro Kommune,

der dengang havde 42.000 indbyggere.

Preben Lisbjerg havde overblik og

en god forståelse for computernes

muligheder, og da brandvæsnerne

i 1990’erne fik lov til at tage nye opga-

ver ind, overtog hans beredskab som

noget helt nyt dengang vedligeholdelsen

af hjemmeplejens biler, han udarbejdede

et program for nødkald, gik ind i service

af ildslukkere og organiserede kommu-

nens storskrald-ordning.

Preben Lisbjerg var seniormedlem

i FKB. Han blev 68 år.

DøDsfalDAf Erik Weinreich

B eredskabschef Poul Laursen,

Nyborg, har sparet sig selv væk.

Ikke med sin gode vilje, men

han mente ikke, at et sparekrav på

ca. 2 mio. kr. var forsvarligt i forhold til

opgaverne og overholdelse af bered-

skabsloven.

Redningsberedskabet i Nyborg har

et budget på ca. 8 mio. kr., hvoraf de

4 mio. dækker Falcks kontrakt. Besparel-

sen skulle derfor alene findes på de

sidste 4 mio. kr., der fortrinsvis går til

lønninger.

Det kunne Poul Laursen ikke anbefale,

og han valgte derfor at opsige sin stil-

ling til fordel for Kerteminde Kommune,

hvor han pr. 1. maj er ansat som bered-

skabsinspektør.

Poul Laursen er uddannet ingeniør,

har en mastergrad i brandsikkerhed

og har været beredskabschef i Nyborg

i fem år. Her har han bl.a. arbejdet

for en mere ligelig fordeling af Store-

bæltsberedskabet mellem Nyborg

og Korsør.

Netop Storebæltsbroen hører til de

særlige udfordringer for redningsbe-

redskabet i Nyborg. Dertil kommer

virksomheden Nord A/S (det tidligere

Kommunekemi).

Indtil videre er viceberedskabschef

Ulrik Degn konstitueret som beredskabs-

chef i Nyborg. Stillingen som bered-

skabschef er endnu ikke opslået ledig.

Har sparet sig selv vækBeredskabschefen i nyborg ville ikke tage ansvaret for flere besparelserAf Erik Weinreich

Poul Laursen, 48 år, er godt i gang med brandsyn og byggesager i Kerteminde. Foto: Robert Wengler.

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

NAVNE BRANDVÆSEN · Juni 2013

6

i takt med forandringer i samfundet

har Beredskabsstyrelsen ændret sig

fra i 1938 at være et civilt luftværn

i en tid med truende verdenskrig til i dag

at være et bredt favnende, fredsmæssigt

beredskab mod natur- og menneske-

skabte katastrofer i både ind- og udland.

1. maj fejrede Beredskabsstyrelsen

75 års jubilæum, og såvel styrelsens

direktør Henning Thiesen som forsvars-

minister Nick Hækkerup fremhævede

parathed til forandringer som en styrke.

I dag er det krigsmæssige beredskab

helt afskaffet og erstattet af et spe-

cialiseret beredskab, der kan sættes

ind overalt. Samtidig er der fokus på

forebyggelse, krisestyring og evnen til at

kunne yde international bistand, sagde

Henning Thiesen.

Som eksempler på katastrofer, hvor

Beredskabsstyrelsen – tidligere under

betegnelsen Civilforsvaret – har deltaget,

nævnte han stormfloden i Holland i januar

1953, oversvømmelser i Italien i 1960’erne

og Sorø-togulykken i 1988, fyrværkerikata-

strofen i Seest i 2004, jordskælvet i Haiti

2010 og Fukushima-katastrofen 2011.

ressoUrcerne skal UdnyttesSet med Forsvarsministeriets øjne har

den største forandring for Beredskabs-

styrelsen været overflytningen i 2004

fra Indenrigsministeriet til Forsvarsmini-

steriet. I snart ti år har forsvarsministe-

ren også været civilbeskyttelsesminister,

og det har været en periode med et

upåklageligt godt samarbejde, nævnte

Nick Hækkerup.

Han fremhævede vigtigheden af at

styrke samarbejdet mellem forskellige

myndigheder og aktører i samfundets

samlede beredskab og at udnytte for-

svarets og Hjemmeværnets ressourcer

i beredskabet.

demo for kongeligeStyrelsens jubilæum blev fejret i over-

værelse af Dronning Margrethe og

prinsesse Marie, der har gennemgået en

introduktionsuddannelse i Beredskabs-

styrelsen og er tilknyttet Den Frivillige

Indsatsstyrke ved BRS Herning.

Efter talerne fik de kongelige – og et

par hundrede andre gæster – en

demonstration af lidt af Beredskabs-

styrelsens ekspertise, bl.a. det kemiske

beredskab.

Omstillingsparathed er en styrke75 år med civilbeskyttelse. Beredskabsstyrelsen fejret med kongelig deltagelseAf Erik Weinreich

Dronning Margrethe og prinsesse Marie – her sammen med bl.a. direktør Henning Thiesen og forsvarsminister Nick Hækkerup – her noget af det tunge redningsudstyr til gennembrydning af beton.

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

FKB BRANDVÆSEN · Juni 2013

8

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

a. Valg af dirigent.b. Formandens beretning.c. Regnskab for det foregående år

(2012). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat.d. Budget for det kommende år

(2014), herunder fastsættelse af kontingent.

e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrel-

sen for FKBs Legat. Formanden er ikke på valg i år.f. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

(for 2 år)

Valget gælder også til bestyrel-sen for FKBs Legat.

På valg er Tommy Rise, Niels Christensen og Søren Ipsen.

Bestyrelsen indstiller i samråd med kredsformandskabet gen-valg af Tommy Rise, Niels

Christensen og Søren Ipsen g. Valg af suppleant til FKBs be-

styrelse (for 1 år). Bestyrelsen indstiller i samråd

med kredsformandskabet valg af Flemming Nygaard- Jørgensen.

h. Godkendelse af den af bestyrel-sen foreslåede statsautoriserede

revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisions-

firmaet Mortensen & Beierholm. i. Valg af 1 kritisk revisor og

1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller genvalg

af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisor- suppleant.

j. Indkomne forslag.k. Fastlæggelse af tid og sted for

de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger.

l. Eventuelt.

i henhold til § 4 i Vedtægter for foreningen af kommunale Beredskabschefer (fkB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling

fredag den 23. august 2013 kl. 10.00 i aalborg kultur- og kongrescenterGeneralforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8.

foreningen af kommunale Beredskabschefer

indkaldelse til generalforsamling

evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.

Dagsorden:

9

FKBJuni 2013 · BRANDVÆSEN

9

Tilmelding til FKBs årsmøde foregår

via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk

og sidste frist for tilmelding er den

21. juni. Det gælder for såvel over-

natning som årsmødets forskellige

arrangementer.

ved tilmelding efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.

De senere år har der været en en

stigende tendens til sen tilmelding,

hvilket har kostet meget ekstra

administration. Gebyret skal lokke

alle til at tilmelde sig i god tid.

Husk:Tilmelding til årsmøde senest den 21. juniefter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administrationAf Erik Weinreich

s om tidligere år har FKB oplevet

stor interesse for at udstille på

årsmødets brandpunkter, der

er en vigtig del af de faglige indslag.

Det er ganske enkelt den bedste lejlig-

hed for beredskabets leverandører til

at møde det samlede redningsbered-

skab, lige som det er redningsbered-

skabets bedste lejlighed til at møde alle

leverandører.

Endnu er der ledige brandpunkter, og

som altid vil arrangørerne søge at finde

praktiske løsninger, hvis nye leveran-

dører skulle melde sig efter, at sidste

planlagte brandpunk er bestilt.

Tilmelding til brandpunkter foregår

via www.fkbnet.dk, og spørgsmål

kan rettes til viceberedskabschef

i Aalborg. Jan Nedza på 98 13 39 00,

jne@aalborg.dk.

altiD plaDs til en tilflot opbakning til årsmødets brandpunkterAf Erik Weinreich

FKB holdt senest årsmøde i Aalborg i 2009, hvor store og små brandpunkter fyldte godt i udstillingshallen.

f ortid og nutid mødtes ved senior-

klubben første arrangement,

hvor 32 deltagere midt i april var

på 2-dages studietur i grænseområdet.

Første besøg var de forskellige museer

i Frøslevlejren, hvorefter turen gik videre

til Vagtcentral Leitstelle Nord, hvor pro-

jektmedarbejder Sebastian Annewanter

meget fint gennemgik opbygning af

det tyske brandberedskab, som er

meget forskellig fra det danske. Bag-

efter fik vi forevist den meget moderne

vagtcentral, der er fælles for politi og

brandvæsen.

Efterfølgende fortalte projektmedar-

bejder Peter Staunstrup om Interreg.112,

der er et EU-projekt for beredskab

uden grænser. Formålet er at opbygge

gensidig assistance mellem brand-

væsner på begge sider af grænsen,

og der er bl.a. etableret SINE radio-

forbindelse, så man kan kommunikere

med hinanden.

flot materiel til frivillige BrandmændEfter en hyggelig aften på Hotel Land-

haus i Süderlügum, der var præget af

kan du huske …, fortsatte turen dagen

efter til brandstationen i Nibøl, hvor

lederen Uwe Mussack gennemgik et be-

redskab, alene baseret på 75 ulønnede,

frivillige brandmænd til et slukningsom-

råde på 10.000 indbyggere.

Den ret nye brandstation imponerede

lige som materiellet, der svarede til tre sluk-

ningstog, alt med moderne udstyr. Godt, at

vi ikke længere er tjenestegørende, så ville

en lille misundelse nok kunne have ramt os.

Tak til FKB for økonomisk tilskud, som

gjorde turen mulig. Klubbens næste ar-

rangement forventes at blive en endags-

tur i efteråret.

Seniorer i grænselandetfin deltagelse og gode oplevelser ved seniorklubbens første arrangement. vi blev næsten misundelige på frivillige brandmænd i nibøl Af T.K. Jensen, formand for Klubben af Seniorer i FKB

FKB BRANDVÆSEN · Juni 2013

10

Link:Beredskab uden grænser: www.112interreg.eu

a. Valg af dirigent.b. Klubbens beretning.c. Regnskab for 2012 (kalenderår)d. Budget for 2013 (kalenderår),

herunder fastsættelse af evt. kontigent

e. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: T.K. Jensen, kreds 2,

og Leif Jensen, kreds 4. Besty-relsen indstiller til genvalg af begge.

f. Indkomne forslag.g. Eventuelt.

senior general-forsamlingonsdag den 21. august kl. 15 i aalborg kongres og kulturcenter

Evt. forslag i henhold til punkt f. skal fremsendes til underteg-nede senest 4 uger før general-forsamlingen. t.k. Jensen (t.k.j@youmail.dk) formand for seniorklubben

Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmed-lemmer.

succes for seniorklubMed næsten 80 medlemmer er den kun et år gamle senior-klub under FKB en rigtig succes. Klubben er for tid-ligere A-medlemmer, og ud over faglige udflugter og lignende samvær tilbyder klubben også at stå til rådighed for FKBs bestyrelse med forskelige arbejdsopgaver.

Dagsorden:

Vi mødtes i Frøslevlejren til en spænden-de rundvisning i de forskellige museer.

Foto: Richard Damgaard.

p rojektet Den Robuste Kommune

gennemførte i midten af april

en studietur til London med del-

tagelse af 15 repræsentanter fra Falck,

Beredskabsstyrelsen, Malmø Kommune,

danske brandvæsner og projektets sty-

regruppe.

Studieturen havde til formål at af-

dække britiske initiativer hen imod et

robust samfund, som jo er Den Robuste

Kommunes omdrejningspunkt.

et roBUst londonPå Londons City Hall blev rejsegruppen

modtaget af embedsmænd fra London

Resilience Team, der består af repræ-

sentanter fra bystyret og andre lokale,

beredskabsansvarlige myndigheder.

London Resilience Team har bl.a.

ansvaret for at foretage risikoanalyser

for London med udgangspunkt i den

nationale risikovurdering. Overraskende

nok scorer oversvømmelse og nedbrud

i kommunikationsinfrastrukturen højest

i risikomatricen, hvor den ene akse

udgøres af hændelsestypens sandsyn-

lighed og den anden akse af hændelsens

konsekvens.

Kun hændelser, der forventes at

kunne indtræffe inden for en femårig

Lessons learned from Englandoversvømmelser og nedbrud i kommunikationen opfattes som de største trusler mod det robuste samfund. øvelser i samarbejde er vigtigere en planlægning Af Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding, medlem af styregruppen for ”Den Robuste Kommune”

DEN ROBuSTE KOmmuNEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

11

ResilienceI takt med at lokale og na-tionale beredskaber mere og mere skal være forberedt på ukendte frem for kendte risici, er ordet robusthed vundet frem.

Det hedder på engelsk resilience.

London Fire Brigade er en vigtig brik i et robust London, hvor der arbejdes hårdt på at udpege risici.

DEN ROBuSTE KOmmuNE BRANDVÆSEN · Juni 2013

periode, tages i betragtning. Mere

langsigtede udfordringer, fx klimabe-

stemte trusler, varetages ikke af London

Resilience Team men af en anden enhed

i bystyret.

samarBejde vejer tUngtHvor beredskabstankegangen for 10

år siden var centreret om planlægning

og planer, fokuserer myndigheder i dag

i højere grad på kapacitetsopbygning

og -vedligeholdelse bl.a. ved hjælp af

uddannelse og øvelser. Kapacitetsop-

bygning i London handler eksempelvis

om, at de flere end 170 forskellige

beredskabsaktører kan samarbejde og

koordinere.

Desuden er det afgørende for en

resilient by, at der er en kobling og

en stringent sammenhæng mellem

risikoanalyser og den beredskabsmæs-

sige kapacitet.

lokale og nationale risici Hører sammenEt eksempel på denne beredskabstan-

kegang kan siges at være involvering

af frivillige og virksomheder i et sam-

menhængende beredskab. Under OL

i 2012 gjorde bystyret i høj grad brug

af borgere og frivillige fra relevante

virksomheder til løsning af kommunika-

tionsopgaver - lige fra information om

transportsituationen på gadeplan til

udveksling af oplysninger mellem myn-

dighederne og virksomhederne.

London Resilience Team er et ud af 43

såkaldte local resilience forums i Eng-

land. Disse fora er lovbestemte og skal

som minimum mødes to gange om året.

Deres fornemste opgave er at omsætte

de nationalt fastsatte risici til lokalt

relevante risici.

Udpegning af risiciDe nationale risici udpeges en gang

årligt med Civil Contingencies Secretariat

som tovholder. Det er en stabsfunk-

tion, centralt placeret i Statsministeriet.

Umiddelbart virker en årlig revision over-

vældende, men embedsmændene forkla-

rer takten med, at den tilbagevendende

proces sikrer de medvirkende parter en

løbende læring og dygtiggørelse.

På baggrund af de udpegede risici

vurderer myndighederne konsekven-

serne ved hændelser, der har deres

udspring i de nationale risici. Næste

12

Hvordan kan samfundet fort-sætte, når kata-strofen indtræf-

fer? ”Fortsat drift for dummies” kan give lidt af svaret.

Brand og rednings fornemste opgave erat beskytte lokalsamfundet.

Overraskende nok scorer oversvømmelse og nedbrud i kom-munikationsinfra-strukturen højest i risikomatricen, hvor den ene akse udgøres af hændelsestypens sandsynlighed og den anden akse af hændel-sens konsekvens

DEN ROBuSTE KOmmuNEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

13

skridt i processen er opbygningen af den

kapacitet, der er nødvendig for at kunne

håndtere disse hændelser.

Også de statslige myndigheder ser

private virksomheder og civilsamfundet,

herunder den enkelte borger, som vigtige

brikker i et sammenhængende beredskab.

Af samme årsag har Civil Contingencies

Secretariat været med til at udgive Business

Continuity For Dummies (Fortsat drift

for Dummies) i den velkendte serie af

vejledninger.

De nationale myndigheder indrømmer

dog, at det er vanskeligt at få græsrods-

bevægelser og lokalsamfund i tale om

de vigtige emner. Derfor satser myndig-

hederne i fremtiden på at involvere

eksisterende lokale netværk, for eksem-

pel spejderledere.

praksis på lokalt/regionalt niveaUStudieturen bød også på et besøg ved

Essex County Fire & Rescue Service, som

er ét af 55 brandvæsner i England og Wales.

Her har filosofien igennem flere år

været at øge civilsamfundets bevidst-

hed om lokale risici og korrekt håndte-

ring af kriser gennem undervisning af

skolebørn. Grundtanken er, at børnene

opfostres til at være risikobevidste sam-

fundsborgere, og at børnene snakker

med forældrene om hverdagens farer.

molly og BenMyndighedernes værktøjer har udviklet sig

over årene fra udleverede cd-rom, børne-

bøger, kalendere til interaktive spil på nettet

under kampagnen What if ..? Figurerne Molly

og Ben, som udgør den røde tråd i kam-

pagnen, oplever farlige situationer under

strandturen og giver gode råd om bl.a. sik-

ker adfærd med luftmadrasser til vands og

om tidevandet. Desuden udsættes Molly

og Ben for strømsvigt, snestorm og over-

svømmelse for derigennem at italesætte

hverdagens farer i skoleundervisningen.

Der er ingen tvivl om, at studieturens

deltagere har fået udvidet netværket og

har fået inspiration med hjem i bagagen,

så indsatsen for at skabe robuste kom-

muner i Danmark kan fortsætte.

Vi kan lære af andre. Danmark be-høver ikke at opfinde ”Den robuste Kommune” fra bunden af. Andre lande er i gang med præcis samme udfordring, hvilket den danske dele-gation forvissede sig om i London.

Robustheden begynder allerede hos børnene, der kan følge figurer-ne Molly og Ben gennem farlige

situationer.

Der er ingen tvivl om, at studieturens delta-gere har fået udvidet netværket og har fået inspiration med hjem i bagagen

INTERNATIONALE FEuERwEhR STERNFAhRT ORgANISATION BRANDVÆSEN · Juni 2013

14

Dräger HPS 7000 Med den nye brandhjelm Dräger HPS 7000 får du et nyt, moderne og dynamisk design, en ergonomisk pasform samt en multifunktionel systemløsning, der sørger for optimal beskyttelse ved enhver opgave. På gensyn på Brandpunkt 66, 68 og 70 ved dette års FKB Årsmøde

www.draeger.dk

– mere end bare en hjelm

Dräger HPS 7000

D et er både fagligt og festligt,

siger John Jannsen, Rødekro, om

Sternfahrt, hvor 4.000 frivillige

brandfolk fra hele Europa, ja også fra

USA, hvert andet år sætter hinanden

stævne for at skabe sociale og faglige

netværk, udveksle erfaringer og dyste

i kendte brandmands-discipliner.

Årets stævne fandt sted i Østrig, om

to år holdes det i Schweiz, og i maj 2017

vil Danmark for anden gang være vært,

denne gang i Sønderborg. I 1997 blev

stævnet holdt i Ebeltoft.

De faglige indslag kan fx være fore-

drag som i år, hvor danske deltagere

fortalte om indsatserne ved dobbelt-

dækker busulykken i København i 2001

og Seest-ulykken i 2004, begge dele

set i forhold til den danske struktur for

redningsberedskabet, fortæller John

Jannsen, Rødekro, der er formand for

den danske Sternfahrt-komité.

Blandt de fornøjelige indslag frem-

hæver han traditionen med et langt

optog af gamle brandbiler fra mange

lande. I år deltog 150 oldtimere og 50

nyere brandkøretøjer i optoget, der efter

en længere tur i lokalområdet slutter

i værtsbyen.

Den danske komité har allerede sat

to mand på opgaven med at koordinere

denne opgave.

4.000 brandfolk til Sønderborgi 2017 mødes frivillige brandfolk i danmark til internationalt stævne med både sport, fest og faglighed Af Erik Weinreich

Link:Internationale Feuerwehr Sternfahrt Organisationwww.ifso.atwww.sternfahrt.dk

En lang kortege af veteranbrandbiler vil om fire år pynte i landskabet omkring Sønderborg, når den Internationale Feuerwehr Sternfahrt

Organisation holder sit 22. stævne. Billedet her er fra stævnet i Østrig i år.

De faglige indslag kan fx være foredrag som i år, hvor danske deltagere fortalte om indsatserne ved dob-beltdækker busulykken i København i 2001 og Seest-ulykken i 2004

Dräger HPS 7000 Med den nye brandhjelm Dräger HPS 7000 får du et nyt, moderne og dynamisk design, en ergonomisk pasform samt en multifunktionel systemløsning, der sørger for optimal beskyttelse ved enhver opgave. På gensyn på Brandpunkt 66, 68 og 70 ved dette års FKB Årsmøde

www.draeger.dk

– mere end bare en hjelm

Dräger HPS 7000

STOR øVELSE BRANDVÆSEN · Juni 2013

16

s tyrken ligger hos kommunernes

redningsberedskaber – ikke kun

ved de dagligdags hændelser

men også når katastrofen indtræffer.

Det gjorde den lørdag den 4. maj, hvor

en meteorregn skabte (et planlagt) kaos

på brand- og redningsskolen RESC ved

Korsør. De rødglødende meteorstyk-

ker slog med voldsom kraft ned overalt,

satte biler, bygninger og skibe i brand,

slog hul på gasledninger og vandlednin-

ger, sendte en bil ned i et hul med pløret

vand og forårsagede sågar en togulykke

midt i Storebæltstunnelen.

Meteorregnen var en fiks ramme til

at afprøve rigtig mange af brandskolens

scenarier på samme tid og derved især

også træne den ledelsesmæssige del

af store hændelser. Samtidig blev der

øvet samarbejde mellem hold fra mange

beredskaber.

afgrænsningIndsatsen var afgrænset til redningsbered-

skaber fra kommuner i Region Sjælland,

inklusiv frivillige, der bl.a. stod for efter-

søgning, afstivning og forplejning. Ene-

ste deltagere udefra kom fra politiet og

havde plads i KST for at give en realistisk

koordinering af den samlede indsats.

Superøvelse i Korsør:

meteorregn skabte kaos og katastrofekæmpeindsats med 160 brand- og redningsfolk fra 14 sjællandske kommuner. fokus på ledelse, koordinering og kommunikation ved mange samtidige indsatserAf Erik Weinreich

Link:www.katastrofeberedskabet.org

Befrielse af fastklemte - i et for-ulykket tog - i Storebæltstunnelen - i mørke - er en opgave for det særlige tunnelberedskab.

17

STOR øVELSEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

ø velse Bavnehøj udfoldede sig på

hele RESC, hvor alle øvelsesscena-

rier var i spil på samme tid. Hvert

scenarie havde sin egen drejebog med

kort, kørselsvejledning, deltagere og

understregning af en sikkerhedsmæssig

gennemgang, inden styrkerne blev indsat.

færdselsUHeld Ud for tankstationTre biler med hver en fastklemt person.

Deltagerne skulle prioritere rækkefølgen

for frigørelse, og bilerne skulle sikres,

inden frigørelsen blev iværksat.

HøjderedningVed meteornedslaget var en håndværker

kommet til skade i en vindmølle. Han

skulle reddes ned og bringes til behand-

lerpladsen.

Brand i BoligEftersøgning af savnede personer i to

huse, hvor det ene var brudt i brand og

fyldt med røg, og hvor det andet var helt

mørkt uden lys eller dagslys. Her blev

deltagerne udfordret i eftersøgningstek-

nikker samtidig med, at de skulle gøre

klar til brandslukning.

natUrgasUlykkeMeteornedslaget har slået læk i et

gasanlæg, og to personer, hvor den ene

sad i en rendegraver, skulle reddes væk

fra den brændende gas. For at komme

tæt på og redde dem skulle deltagerne

beskytte sig selv med vandtåge.

eftersøgning i rUiner og ved skræntområdeFlere personer var efter meteorned-

slaget meldt savnet i bl.a. ruiner med

rum under jorden. Flere redningshunde

blev sat ind i eftersøgningen, og bl.a.

Ude i virkeligheden ville Beredskabs-

styrelsen, ambulancer, hospitaler og

mange andre aktører være blevet

alarmeret, lige som såvel politiets lokale

beredskabsstab som kommunens krise-

stab ville være kaldt sammen, men det

var ikke formålet denne dag.

Formålet var at træne de kommunale

beredskabers fælles indsats og samar-

bejde ved en større og kompleks hæn-

delse – og under én fælles ledelse.

Formålet var endvidere, at udveksle

erfaring på tværs af kommunegrænser

og ansættelsesforhold.

Det kosmiske uvejr dokumenterede et

effektivt beredskab, og de faglige tilba-

gemeldinger har været meget positive.

Selvfølgelig vil der være læringspunkter,

men de store svigt udeblev.

klar ved HavelågenFor ikke også at skabe kaos ude i den

virkelige verden, var alle deltagere i øvelsen

alarmeret på forhånd og holdt klar på et

større opmarchområde over for brand-

skolen. Her fik alle hold udleveret kort over

det samlede indsatsområde med afmær-

ket kørevej til deres specifikke opgave.

Ligeledes var indsatsområdet (brand-

skolen) forinden inddelt i tre områder

med hver sin skadestedsleder.

Dette ud fra, at hovedformålet var

koordinering frem for alarmering.

13 inDsatser plus fOrpleJningkatastrofen aktiverede alle brandskolens scenarier på en gangAf Erik Weinreich

Bavnen brænderGennem flere hundrede år blev der sat ild til bavnen, når fjen-den var i landet. Det var tidligere tiders alarm-system, så man hur-tigt kunne tilkalde hjælp. Her var alle forpligtet til at møde.

Den gamle tradition lagde navn til øvelsen i Korsør, der blev betegnet som operation Bavnehøj.

Find den eller dem, der er inde i bilen. En anderledes opgave for redningsdykkere fra Roskilde, der måtte føle sig frem i det mudrede vand.

STOR øVELSE BRANDVÆSEN · Juni 2013

18

måtte en hund hejses ned i et rum

under jorden.

Eftersøgningen omfattede også før-

stehjælp til de nødstedte personer.

skiBsBrand ved kajEt skib, der lå ved kaj, var brudt i brand

som følge af meteornedslaget. Branden

skulle slukkes under snævre arbejdsfor-

hold, og samtidig skulle skibet afsøges

for personer.

Brand i etageByggeriMeteornedslaget havde sat ild til en eta-

geejendom, og fem personer blev meldt

savnet. Den ene stod på en altan og var

i tydelig panik, da han skulle reddes ud

på en redningslift.

Branden skulle slukkes samtidig med,

at ejendommen skulle afsøges. Under

indsatsen udviklede branden sig kraftigt

med overtænding.

kemiindsats på godstankvognMeteornedslaget havde slået hul på

en jernbanetankvogn med dieselolie.

Iført gastætte kemikaliedragter skulle

deltagerne udlægge skum, stoppe hullet

og opsamle spildet. Desuden skulle

der opstilles rensetelt til spuling af del-

tagerne, inden de kunne skifte tøj.

tUnnelindsatsI tunnelen var et IC-3 tog kørt galt og

gået i brand, og seks personer var klemt

fast. Særligt uddannede tunnelrøgdyk-

kere blev sat ind, og der var ikke meget

plads til at opsætte lys, skaffe sig ad-

gang til toget, finde de fastklemte og fri-

gøre dem i ”rigtig” rækkefølge, inden de

kunne bringes ud til behandlerpladsen.

afstivning af BygningFlere bygninger var styrtet sammen un-

der meteornedslaget, og de indespærre-

de mennesker kunne ikke reddes ud, før

ruinerne var afstivet. Den opgave blev

overladt til frivillige med særlig uddan-

nelse i afstivning. Redningshunde deltog

bagefter i eftersøgningen.

dykkerindsatsEn bil var som følge af meteornedslaget

kørt i vandet og lå på hovedet med blot

den ene par hjul lidt over det mudrede

vand, som man intet kunne se gennem.

Dykkere skulle her redde to personer ud

af bilen og op af vandet.

BeHandlings- og samariterpladsIngen anede, hvor mange, der var kom-

met til skade ved meteornedslaget, så

der blev oprettet en behandlingsplads,

hvor tilskadekomne kunne gøres klar til

videre transport med ambulancer. Des-

uden skulle der udpeges et samlested

for omkomne personer.

pUmpeopgaveOgså en vandledning var slået læk, og

det udstrømmende vand truede med at

oversvømme store dele af de sammen-

styrtede huse og derved forværre faren

for de indespærrede personer.

Her skulle vandet inddæmmes og

pumpes væk.

forplejningMed 160 folk i direkte indsats samt

ledere og kontrollanter fra øvelser og

indbudte gæster blev der øvet kata-

strofe-forplejning til 250 personer, så

alle kunne tage mætte hjem fra øvelse.

I øvrigt en opgave, der fik særlig ros af

deltagerne.

RESCKorsør Brandskole har taget navneforandring til RESC, der står for Rednings og Sik-kerhedsCenter, der tilbyder en lang række uddannelser inden for forebyggelse og sikkerhed, herunder også i brand og redning i Store-bæltstunnelen, i skibe og ved gasulykker.

13 indsatser til vands, til lands og i luften og på samme tid krævede en effektiv koordi-nation af styrkerne.

STOR øVELSEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

Su

rviv

or

LE

D (

905

52

)

Brandmændens fortrukkende.C4 LED: Op til 36.000 candela peak, 140 LumensBatterier: NiCd battery packMed klips4 lysstyrker: Høj - 140 Lumens Lav - 47 Lumens

Brandmændens fortrukkende.C4 LED:

®

Alle store indsatsers akilleshæl, kom-

munikationen, forløb næsten over

forventning ved operation Bavnehøj. Et

fint samspil med opdeling af området

mellem tre skadestedsledere, en

stor og effektiv KST (komman-

dostade) og en efterhånden

velafprøvet SINE-kommuni-

kation gav grundlaget

for en effektiv ledelse,

fortæller indsatsleder

Daniel Weinreich fra Slagelse Brand

og Redning.

Med otte mand i KST og en skarp

fordeling af ansvaret sikrede han sig

det forkromede overblik. Hans kolle-

ger i KST virkede som filter for alt det,

han ikke behøvede at vide for at kunne

tage beslutninger, og desuden havde

KST – trods travlhed – den nødvendige

kapacitet til at undgå flaskehalse.

Daniel Weinreich havde som indsats-

leder den over-

ordnede, tekniske

ledelse med koor-

dinering og tildeling

af ressourcer, samt

prioritering af opgaver

i forhold til de tre

skadestedsledere. I planlægningen havde

han været med til at opdele skadestedet

i tre områder, og hans fysiske rundering af

området var derfor ikke med i selve øvelsen.

skadestedsledereOpdelingen af skadestedet i tre afsnit med

hver sin skadestedsleder fungerede fint

både ved bestilling og tildeling af ressour-

cer og i den løbende kommunikation.

Daniel Weinreich har kun ros til ska-

destedsledernes rettidige og præcise

meldinger til KST om indsatte styrker,

hændelsernes udvikling, veldefinerede

ressourcebehov mv.

Kommunikationen var i høj grad afgørende

for, at KST hele tiden var ajourført med

udviklingen i de enkelte skadestedsafsnit.

stOr kst haVDe styr på kOmmunikatiOnenAf Erik Weinreich

19

radiomand fungerede som effektivt filter bag indsatslederen, der bevarede overblikket

8 mandKST bestod af:• Logmand. Lyttede med på kommunikationen og skrev alle

relevante meldinger i loggen. Fx hvem ankom hvornår. Log-gen blev skrevet ind i C3-systemet, hvor forskellige aktører kan tildeles forskellige rettigheder. Eksempelvis ville politiet kunne oprette sin egen log, som andre ikke kan skrive på eller måske ikke kan se.

• Tavle/kort-fører. Ansvar for løbende at markere og indtegne tilkomne/indsatte styrker på oversigtskortet over skadestedet. Alle kunne hele tiden se oversigten på en interaktiv white-board-tavle. Det sikrede, at alle funktioner i KST gennem hele øvelsen arbejdede ud fra et ensartet situationsbillede.

• Fører af styrkeoversigt. Ajourførte oversigten over indsatte styrker i forhold til opgave, køretøjer, antal personer m.v. Hver hændelse/indsats blev tildelt ensartede numre i såvel styrkeoversigten som på oversigtskortet. Styrkeoversigten viste samtidig, hvilke styrker, der endnu ikke var indsat, og som indsatslederen derfor kunne disponere over.

• Radiomand. Havde en vigtig rolle ved at dirigere indkomne beskeder til enten log eller indsatsleder. Langt de fleste op-kald er uvæsentlige for overblikket, og indsatslederen skal måske kun have hvert 5. opkald for at kunne træffe beslut-ninger. Radiomanden ”køber” ganske enkelt værdifuld tid til indsatslederen, understreger Daniel Weinreich.

• To observatører, som dog i høj grad supplerede øvrigt per-sonel med håndtering af de forskellige opgaver.

• Indsatsleder Politi. Varetog den koordinerende ledelse, der ved denne øvelse var begrænset til kun at omfatte skadestedet.

• Assistent, Politi der bistod Indsatsleder Politi med varetagel-sen af den koordinerende ledelse.

Daniel Weinreich beholdt

overblikket over de mange ind-satser - takket

være en stor og effektiv KST.

STOR øVELSE BRANDVÆSEN · Juni 2013

20

C irka 250 mand deltog i øvelse

Bavnehøj, både fuldtidsansatte

og deltidsansatte samt det

frivillige redningsberedskab.

167 indsatte deltagerne fra Faxe,

Guldborgsund, Greve, Kalundborg, Køge,

Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred,

Roskilde, Slagelse, Sorø, Stevns og Vor-

dingborg kommuner. Dertil kom marke-

ringsledere, dommere og andre udefra

at evaluere indsatsen.

På materielsiden kan bl.a. nævnes 8

autosprøjter, 2 redningsvogne, 1 red-

ningslift, 1 dykkervogn og 1 kemikalie-

indsatsvogn.

Beredskabsøvelsen blev overværet

på nært hold af pressen og indbudte

gæster, bl.a. medlemmer af Folketingets

Forsvarsudvalg samt borgmestre fra

flere af de deltagende kommuner. Sla-

gelse Kommunes borgmester Lis Tribler

glædede sig over den vellykkede øvelse:

- Jeg er imponeret over det store en-

gagement fra mandskabet fra de mange

kommuner. Det giver god mening, at

beredskabet er placeret tæt på borgerne

i kommunerne i dagligdagen og hurtigt

kan samles under fælles ledelse ved

større ulykker, så vi på den måde også

udnytter ressourcerne bedst muligt.

250 til øvelsegod mening med beredskab tæt på borgerne – plus træning i at arbejde under fælles ledelseAf Erik Weinreich

Ekstra oplevelseKorsør Ungdoms Brand-væsen fik en ekstra oplevelse på øvelse Bavnehøj , hvor de deltog som figuranter.

Andre figuranter var på-rørende til ansatte og frivil-lige ved Slagelse Brand og Redning. Ved andre sam-menhænge har Slagelse Brand og Redning benyttet figuranter fra E-Team, der er meget professionelle og både sminker og instruerer deres figuranter.

Samarbejdet mellem mange kommunale aktører bestod prøven. Bl.a. takket være en effektiv SINE-kommunikation, hvor alle talte ”samme sprog”.

21

STOR øVELSEJuni 2013 · BRANDVÆSEN

s INE har for længst overstået

sine børnesygdomme. Både den

daglige og den overordnede

kommunikationsarkitektur er på plads,

og SINE har gjort sit til en mere ensartet

måde at tale sammen på.

Kommunikation og ledelse på tværs af

kommunegrænser var et af øvelsens fokus-

punkter, og indsatsleder Daniel Weinreich

blev bekræftet i, at selv om der ikke tid-

ligere har været en øvelse med så mange

aktører fra kommunale beredskaber, så

fungerede arkitekturen fint på et stort

skadested. Alle kendte retningslinjerne,

og alle kommunikerede på samme måde.

- Det er tydeligt at mærke, at den

grundlæggende uddannelse i kommuni-

kation er identisk. Meldingerne er tyde-

lige og misforståelserne få, hvis de over-

hovedet var der, siger Daniel Weinreich

og fortsætter:

- Selvfølgelig var alle her fra samme

type beredskab, og mange fagudtryk er

super indforståede, fx B/C-udlægning

og højtrykker. Jeg kan godt forestille mig,

at andre samarbejdspartnere som fx

Hjemmeværnet og det præhospitale

beredskab har andre udtryk og meldinger,

men min erfaring udefra er, at vi nærmer

os hinanden i SINE-kommunikationen.

- Den fælles forståelse skyldes også,

at vi fx har politifolk med på vores ind-

satslederuddannelse, hvor vi også træ-

ner i ensartet kommunikation på SINE.

nok talegrUpperVed Bavnehøj øvelsen havde man forinden

søgt politiet og fået tildelt tre fulde skade-

stedssæt, der blev brugt som ved en normal

hændelse: Et skadestedssæt til hvert skade-

stedsafsnit. Selv med 160 aktive i øvelsen

var der rigeligt kapacitet i hvert skade-

stedssæt, der trods alt alene blev benyt-

tet til ledelse, mens holdlederne som altid

benyttede egen talegruppe til egne folk.

også direkte snakSINE ændrer dog ikke på vigtigheden af

også at tale direkte med hinanden ude

på skadestedet, siger Daniel Weinreich.

Her tilstræber man, at indsatslederen

– eller som ved øvelsen skadestedslederen

– ansigt til ansigt giver instrukser til hold-

ledere, så ordregivelsen sker uden brug

af radio. Den efterfølgende kommunika-

tion kan så foregå over SINE-nettet.

rOs til sine-arkitekturenfælles forståelse giver færre misforståelserAf Erik Weinreich

13559EK

STR

ÖM

Hauberg Technique A/S ønsker hermed Sønderborg Brand og Redning tillykke med de nye biler til Nordborg og Egen

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Bilerne er opbygget hos WISS i Polen.Volvo kabine er forlænget på vores værksted i Haslev, i samarbejde med Volvo. Der er blandt andet monteret 5 t el frontspil, R30 Ruberg pumpe, 2 x 90 m HT, 5 m lysmast, elektrisk stigenedtag og der er sæder til 9 personer i kabinen.

22

TySK BRANDVæSEN BRANDVÆSEN · Juni 2013

D e 136 brandstationer ligger tæt

i Kreis Nordfriesland, der har

168.000 indbyggere fordelt

på godt 2.000 km2. Næsten alle kommu-

ner har egen brandstation, og med en

kommuneinddeling, der bedst kan sam-

menlignes med de danske sognekommu-

ner før kommunesammenlægningen

i 1970, er der ikke færre end 137 lokal-

forvaltninger. Mindste administrative

enhed med egen borgmester har blot

22 indbyggere.

Helt små kommuner samarbejder

dog om fælles brandstationer med en

enkelt brandsprøjte, og kun de største

stationer har specialkøretøjer som

pionervogn og redningsstige. Efter den

fælles udrykningsplan alarmeres altid

sprøjter fra flere nabostationer ud over

de nødvendige specialkøretøjer.

16 kommUner med 11.300 indByggereKreis Nordfriesland en inddelt i kommune-

sammenslutninger som fx Amt Eiderstedt,

der ligger mod syd og omfatter 16 kom-

muner og 11.300 indbyggere. Samlet

areal er 249 km2, der på sin længste led

strækker sig 25 km. Både i størrelse og

befolkningstal svarer det til Møn.

Brand og redning i Amt Eiderstedt

klares fra tre store brandstationer og

fem små, alle udelukkende bemandet

med frivillige.

Deltagelse i de frivillige brandværn

er nærmest en borgerpligt, der først

og fremmest gælder mødepligt ved

Hver landsby har sin brandstationfokus på tysk brandvæsen ude ved vesterhavet. Her er masser af frivillige brandværn. Brandmændene er næsten gratis i drift. vandtankvogne kendes ikkeAf Erik Weinreich

Hver af de tyske delstater har eget udbud til Tetra-nettet. Schleswig-Holstein vil i år have EU-udbud om over 20.000 radioer, der skal leveres, når nettet tages i brug. Foreløbig benyttes dog analoge radioer, som Joachim Lampe her servicerer på brandværnenes nye værksteder i Husum.

23

TySK BRANDVæSENJuni 2013 · BRANDVÆSEN

Håndholdt IR - kamera for brandfolk

FLIR K40 / K50

Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer

Robust og pålidelig

Klare og skarpe IR - billeder

Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker

Genererer rapporter i medfølgende software

320240

x

NYT

FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver

FLIR Commercial SystemsLuxemburgstraat 22321 MeerBelgiumTel. : +32 (0) 3665 5100Fax : +32 (0) 3303 5624e-mail: flir@flir.com

www.flir.com

Imag

es u

sed

for i

llust

ratio

n pu

rpos

es o

nly

planlagte øvelser. Mødepligten er noget

lempeligere ved indsatser, fordi mange

frivillige ganske enkelt ikke kan nå frem,

når de er på arbejde langt væk.

skat på BrandforsikringenDen lokale brandstation er kommunens

ansvar og betales af kommunen, der

kan søge Kreis’en om tilskud til indkøb

af materiel. Pengene hertil kommer fra

en særlig skat på brandforsikringspræ-

mierne, der indkræves af delstaten og

fordeles af Kreis’ens brandværnsfor-

ening, fortæller Christian Albertsen.

Han er for en 6-årig periode valgt som

operativ ansvarlig for brandværnene

i Kreis Nordfriesland og nærmest kan

sammenlignes med en dansk bered-

skabschef. Ud over en uddannelse som

indsatsleder har han også gennemgået

en overbygning på denne uddannelse, så

han kan overtage ledelse af store meget

indsatser, hvis en lokal brandkaptajn

beder ham om det.

Christian Albertsen får en mindre

lønkompensation for sit virke. Blandt de

5.200 brandfolk i Kreis Nordfriesland er

kun to fuldtidsansatte med løn.

Kommuner med specialkøretøjer

får større tilskud end de andre, og

brandskolen får ligeledes tilskud fra

denne pulje.

kompensation til arBejdsgivereDertil kommer en del brandmateriel som

pionervogne og slangetendere, der be-

tales af forbundsregeringen og placeres

og passes af lokale brandværn. Ud over,

at disse køretøjer kan benyttes lokalt,

vil de kunne tilkaldes til store indsatser

på tværs af hele forbundsrepublikken.

Som alle andre vil de blive bemandet

med frivillige og ulønnede brandmænd.

Brandkaptajner får udbetalt en

nærmest symbolsk løn på ca. 200 euro

om måneden, og derudover vil der

kunne udbetales lønkompensation til

24.000 brandværnTyskland har ca. 24.000 fri-villige brandværn, ca. 1.200 virksomhedsbrandvæsner (medregnet lufthavnsbrand-væsner) og ca. 100 kommu-nale fuldtidsbrandvæsner i større byer.

Tyske ungdomsbrand- væsner har ca. 250.000 medlemmer.

Pengene hertil kom-mer fra en særlig skat på brandforsikrings-præmierne, der ind-kræves af delstaten og fordeles af Kreis’ens brandværnsforening

TySK BRANDVæSEN BRANDVÆSEN · Juni 2013

24

arbejdsgivere, hvis medarbejdere kaldes

ud. Kompensationen betales af kom-

munen for indsatser inden for kommu-

negrænsen og af Kreis’en for indsatser

uden for kommunegrænsen.

Indsatsleder er altid den lokale

brandkaptajn, der alene beslutter om

og hvilken assistance, der skal tilkaldes

ved større indsatser. Mange brand-

kaptajner indrømmer, at de ikke har

så stor erfaring og tilkalder hjælp også

til ledelse.

Trods alt findes der små brandværn

med blot en enkelt indsats om året.

reel risikoSom danske redningsberedskaber har

de tyske brandværn ansvar for brand-

slukning, redning og frigørelse, og

ved specialopgaver som højderedning

og indsatser med farlige stoffer

tilkalder Kreis Nordfriesland hjælp fra

fx Flensburg.

Netop kemikalieulykker udgør en reel

risiko, fordi transport af farlige stoffer

ofte foregår på de små veje, så vogn-

mændene undgår at betale vejskat på

motorveje. Der har bl.a. været indsats til

en forulykket ammoniaktransport.

ingen tankvognePå et enkelt punkt er der endog meget

stor forskel på tysk og dansk brandsluk-

ning: Vandforsyningen.

Kreis Nordfriesland har ingen tank-

vogne, flere brandstationer har brandbi-

ler helt uden vandtanke, og største tank-

sprøjte medfører blot 4.000 liter vand.

Til gengæld er der de fleste steder et

fintmasket net af hydranter, om end

små vandledninger kan give problemer

med vandtrykket. Som et resultat af det

nye, grænseoverskridende samarbejde

har vandtankvognen fra Tønder der-

for været tilkaldt ved indsatser syd

for grænsen.

foreByggelseDen brandtekniske byggesagsbehandling

varetages i forbindelse med den almin-

delige sagsbehandling, når der søges

om byggetilladelse, og brandingeniører

foretager brandsyn på fx plejehjem.

Omkostningerne hertil ligger uden for

det operative beredskab og uden for de

frivillige brandværn.

Derimod kan de frivillige værn deltage

i kampagner om forebyggelse, og nogle

steder fører brandkaptajnen tilsyn med

ABA-anlæg.

Sammenslutningen af frivillige brandværn i Nordfriesland indviede for et par år siden fælles møde- og under-

visningslokaler, kontorer, lager og værkstederi Husum. Her er både slangetårn og plads

til reservekøretøjer og specialududstyr.

1,5 % er brandmændTyskland har formentlig flere uddannede brandmænd end noget andet land. Ud af en befolkning på 83 mio. mennesker er 1,3 mio. brandmænd, svarende til over 1,5 %. Brandslukning prioriteres højt, og lukning af nogle af de mange brandstationer er umiddel-bart ikke aktuelt.

Dyrt?Ja i materiel, men ikke i lønudgifter, for langt de fleste

brandmænd er frivillige og ulønnede, og med til billedet hører, at brandvæsnet er en væsentlig del af det sociale liv i små byer.

Som danske rednings-beredskaber har de tyske brandværn an-svar for brandslukning, redning og frigørelse, og ved specialopgaver som højderedning og indsatser med farlige stoffer tilkalder Kreis Nordfriesland hjælp fra fx Flensburg

25

TySK BRANDVæSENJuni 2013 · BRANDVÆSEN

rescuetrading.dkRedningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

sammenligningHjørring, frederikshavn og Brønderslev kommuner2.209 km2

162.000Hjørring, 25.000119515211181426724,8 mio. kr.

arealindbyggereindbyggere i største byBrandstationerfrivillige brandfolkUngdomsbrandmænddeltidsansatte i brandvæsnetfuldtidsansatte i brandvæsnetslukningskøretøjerandre indsatskøretøjerindsatslederbilernettoomkostningerinkl. forebyggende arbejde

kreis nordfriesland2.048 km2

168.000Husum, 22.0001365.2001.200272023954Ingen tilgængelige tal. Stor variation mellem kommunerne

Fælles vagtcentralLeitstelle Nord er en at Tysklands nyeste vagtcentraler, beliggende i Harrislee, hvorfra den dækker fra Flensburg i øst til Nordfries-land i vest. Et område med omkring en halv mio. indbyggere.

Som noget nyt i Tyskland disponerer vagt-centralen både politi og brand/ambulancer, om end fra hvert sit lokale. Alle operatører for brand/ambulance-delen er uddannet ambu-lancereddere og har mindst en brandmæssig holdleder-uddannelse.

Vagtcentralen blev indviet i 2009 og er for-beredt for Tetra beredskabsradioer, der endnu ikke er taget i brug i denne del af Tyskland.

Vagtcentralen tager sig også af stormflods-beredskabet, ABA-alarmer, lægebiler og læ-gehelikopteren, der er stationeret i Nibøl og flyver på begge sider af grænsen – men ikke i fx Flensburg, hvor ambulancer og lægebiler er lige så hurtige.

I Tyskland går alarmnummeret 1-1-0 til politiet, mens 1-1-2 er til alarmcentralen for brand og redning.

Kreis Nordfriesland og de tre nord-

jyske kommuner har næsten samme geografi og befolk-

ning. Derimod er der meget stor forskel på

det brandmæssige beredskab.

Brønderslev

kreis nordfriesland

Hjørring frederikshavn

26

TySK BRANDVæSEN BRANDVÆSEN · Juni 2013

B randvæsnets responstid fast-

sættes i Tyskland af den enkelte

delstat, og i Schleswig-Holstein

er målet, at brandvæsnet er fremme på

skadestedet inden for ti minutter.

Alene det er med til at fastholde det

fintmaskede net af frivillige brandværn,

og selv i byer med over 80.000 indbyg-

gere, der skal have et kommunalt,

døgnbemandet brandvæsen, suppleres

ofte med frivillige brandværn.

Ansvaret for brandvæsnet ligger alene

hos kommunen, og hvis ikke de frivillige

brandværn formår at hverve nok med-

lemmer, kan kommunen tvangsudskrive

borgere til brandsluknings-tjeneste

i perioder på mindst seks år. Denne pligt

gælder for alle borgere i alderen 18-50 år.

Til sammenligning er det lidt lettere

for ambulancerne, der skal være fremme

inden for 12 minutter. I Kreis Nordfries-

land har ambulancetjenesten 130 fuld-

tidsansatte fordelt på ni stationer.

Responstid: 10 minuttertvangstjeneste som brandmand, hvis der mangler frivilligeAf Erik Weinreich

Link:Søg på: Brandschutzgesetz

D en største trussel mod Tysk-

lands frivillige brandværn er, at

rigtig mange brandmænd i dag

er over 50 år. Der er ganske enkelt et

gigantisk demografisk hul, der vil vise sig

inden for de næste ti år, når den ældre

generation stopper som aktive brand-

mænd. Mangel på brandmænd kan

blive den direkte årsag til ændringer

i hele strukturen, erkender Sebastian

Schildger, der er vicechef for ambulance-

tjenesten og Projektmanager Brand-

væsen i Kreis Nordfriesland.

Lokalt forsøger man at imødegå den

aldersmæssige trussel ved at rekruttere

unge gennem Kreis’ens 54 ungdomsbrand-

væsner, der har 1.200 medlemmer, men

Nordfriesland hører til udkants-Tyskland,

og man ved, at de unge forsvinder, når

de skal have uddannelse og søge arbejde.

De frivillige brandværn har ikke

samme rolle i lokalsamfundet som tidli-

gere. Alligevel tøver mange borgmestre

med at lukke brandstationen, der ofte er

det sidste sociale samlingssted, når den

lokale skole er lukket.

Flere steder er man begyndt at tale

om en ny struktur for tysk brandvæsen

men kun på det organisatoriske plan.

Ikke på operativt niveau. En nedlægning

af brandstationer vil gå ud over både

responstiden og det sociale liv i mange

små samfund, hvor brandstationen

nogle steder er bygget sammen med

forsamlingshuset.

Desuden ved man, at den tyske model

med et fintmasket net af brandstationer

fungerer i praksis.

forandringens vindeSebastian Schildger er ikke i tvivl om det

store potentiale for ændringer af tysk

brandvæsen, når han sammenligner med

Danmark. Uden for de store byer kan

der hentes store besparelser, hvis man

alene ser på det faglige beredskab.

Derimod kan han ikke se, hvor

Danmark kan spare. Dansk rednings-

beredskab har allerede en effektiv og

moderne organisation, mener han.

Aldersmæssig krise forudefrivillige brandværn er sårbare for kulturændringer om manglende lokal deltagelseAf Erik Weinreich

Kampagner for de frivillige brandværn er almindelige i Tyskland. Her fra kampag-

nen i Kreis Nordfriesland, der bakkes op af beredskabs-chef Christian

Albertsen.

27

TySK BRANDVæSENJuni 2013 · BRANDVÆSEN

Førsteudrykning i Flensburg er på mindst 10 mandflensburgs brandvæsen koster 447 kr. om året pr indbygger. eneste indtægtskilde er brandsyn. slut med behandlingspladserAf Erik Weinreich

t yske byer med over 80.000

indbyggere skal have et fuld-

tidsbrandvæsen. Flensburg har

90.000 indbyggere og falder ind under

denne regel. Brand og redning klares

her fra en døgnbemandet hovedbrand-

station med fast personale, samt af syv

frivillige brandværn.

Berufsfeuerwehr Flensburg har 85 –

lønnede – brandfolk (inklusiv ledere)

samt 15 ambulancebehandlere, som

alene kører ambulance. Vagtholdet er på

12 mand i dagtimerne og 10 mand om

natten og i weekender, og det er hele

vagtholdet, der sammen med indsatsle-

deren udgør førsteindsatsen.

Der køres med fuld bemanding til

alle virkelige brande, herunder også til

ABA-alarmer, mens container- eller bil-

brande klares med reduceret udrykning

på 4-6 mand.Indsatsplaner og mapper for brandsyn står klar i brandvæsnets garage, så de er hurtige at tage med ud, viser Sebastian Annewanter.

28

TySK BRANDVæSEN BRANDVÆSEN · Juni 2013

Hvis der er brug for assistance,

tilkaldes forstærkning i form af 2. og 3.

udrykning fra de frivillige – og ulønnede

– brandværn, der tilsammen råder over

200 mand.

Ved meget store indsatser kan der

tilkaldes yderligere assistance fra nabo-

brandvæsner.

forskellig Uddannelse – samme træningDe frivillige brandmænd har en begræn-

set uddannelse på ca. 250 timer, og

ikke alle er røgdykkere, men ellers er

de fuldt integreret i det fælles brand-

væsen ved fx samme øvelser, og både

fuldtidsansatte og frivillige brandmænd

skal eksempelvis i overtændingscontai-

ner en gang om året.

Alle fuldtidsansatte brandfolk er

uddannet ambulancereddere, mens de

frivillige har en førstehjælpsuddannelse.

På årsplan har Flensburg Brandvæsen

over 900 alarmer, der i 2011 fordelte sig

på 466 ildebrande (heraf 229 fejlalarmer)

og 465 tekniske indsatser som færd-

selsulykker, uheld med farlige stoffer og

lignende.

største fremskridtBåde materiel og teknik ændres og for-

bedres løbende, og det største tekni-

ske fremskridt i de senere mange år er

Nomex beklædning til personlig beskyt-

telse, mener redningsingeniør Sebastian

Annewanter, som har gennemgået en

del af sin uddannelse hos Flensburg

Brandvæsen.

Han ser til gengæld ikke risikoen for

kræft hos brandmænd som et vigtigt

emne, selv om problematikken forment-

lig er ens i alle lande.

ingen BeHandlingspladserNoget helt andet er behandlingspladser,

som Flensburg Brandvæsen har afskaf-

fet efter indførelse af en ny indsatsplan

sidste år.

I dag er ambulancerne så hurtigt

fremme, at det ikke kan betale sig at

oprette behandlingspladser ved færre

end 100 tilskadekomne, forklarer Seba-

stian Annewanter, der henviser

Ejerens problemTysk brandvæsen har ingen aftaler med skadeservicefir-maer om at begrænse føl-geskader ved brande. Det er alene ejerens problem. Det skyldes, at myndig-hederne skal være neutrale og ikke må blande sig i interne forhold mellem borgere og private selskaber.

Den samlede vognpark hos Flensburg Brandvæsen er på over 100 køretøjer, der er fordelt på i alt otte brandstationer. På hoved-brandstationen råder over fire autosprøjter, hvoraf denne er reserven, der vælges til sidst.

Både materiel og teknik ændres og forbedres løbende, og det største tekniske fremskridt i de senere mange år er Nomex beklædning til personlig beskyttelse

Link: www.berufsfeuerwehr.flensburg.de www.agbf.de

TySK BRANDVæSENJuni 2013 · BRANDVÆSEN

p ræcis som i Danmark er risiko-

objekter i Tyskland, fredede

bygninger og bygninger, hvor der

enten samles mange mennesker eller

værdier, mål for brandsyn – men med en

vis elastik i intervallerne. Normalt kom-

mer brandingeniører på besøg hvert 6.

år, men brandingeniørerne kan frit vælge

at komme oftere, hvis de vurderer det

nødvendigt.

Det kan de fx gøre blot ved en mistanke

om, at reglerne ikke følges, og her må de

også komme uvarslet, fortæller Roland Setz,

der er viceberedskabschef i Flensburg og

afdelingsleder for forebyggelse.

Ligeledes som i Danmark gås der

ikke brandsyn i almindelige lejligheder,

men hvis fx ambulance- eller politifolk

for-tæller, at der i en bygning altid

står affald, som kan øge risikoen for

brandspredning, kan brandingeniøren

komme forbi med et varsel på 14 dage

og her give et påbud, hvis tingene ikke

er i orden.

Hvis et påbud ved et brandsyn ikke

følges inden for fristen, sender brand-

ingeniøren sagen videre til bygnings-

afdelingen på rådhuset, der kan påligne

en straf, der i særlige tilfælde kan være

lukning af en virksomhed, et diskotek

el.lign.

Brandsyn betales af virksomhedens

ejer og koster som et minimum 100 euro

pr. gang, også når brandingeniøren –

begrundet – mener, det skal foretages

hvert år.

påBUd om røgalarmer følges ikkeUnder forebyggende afdeling hører også

røgalarmer, der trods kampagner ikke har

befolkningens interesse. I alle lejligheder

skal der være røgalarm i soveværelser,

børneværelser og trappegange, men de

mangler i halvdelen af lejlighederne.

Undskyldningen er, at der jo ikke har

været problemer med brande hidtil, så

det går jo nok, siger Roland Schetz.

Han beklager, at manglende røgalarmer

og alarmer, der ikke virker, ikke har nogen

forsikringsmæssige konsekvenser.

til PHTLS-konceptet, der også kendes

i Danmark.

Behandlingspladser vil altid bare en

nødløsning, fordi de alvorligt tilskade-

komne patienter har brug for en ope-

ration, og det kan man ikke klare på en

behandlingsplads.

amBUlancerI byer med fuldtidsbrandvæsen er

ambulancekørsel – med få undtagelser –

en integreret del af brandvæsnet.

På hovedbrandstationen i Flensburg

passes ambulancerne af 15 ambulan-

cefolk og af brandfolk. En tilsvarende

styrke har hjemme på en af de frivil-

lige brandstationer og kan tilkaldes ved

katastrofer.

Undtagelserne er nogle enkelte byer,

hvor ambulancerne passes af bl.a. Røde

Kors og private aktører.

I Flensburg er der ingen tradition

for radiokontakt mellem ambulance og

hospital, når patienter køres ind fra fx

færdselsulykker. Dog kan der benyttes

mobiltelefon.

”tilstrækkelig”Brandvæsnets responstid skal være

tilstrækkelig, og det søger Flensburg

Brandvæsen at leve op til ved at følge

en anbefaling (schutzziel) fra den tyske

brandchefforening, AGBF, om at være

fremme senest 13 minutter efter bran-

dens opståen.

Beregninger viser, at der normalt går

3 minutter, før en brand bliver opdaget,

hvis ellers der er mennesker i nærheden.

Alarmering og fremkørsel til brand-

stadet skal derefter ske inden for 10

minutter, hvis personer i bygningen skal

kunne reddes.

445 kr. pr. indByggerNettoudgiften til at drive Flensburg

brandvæsen er 5,35 mio. euro om året

efter at indtægten ved brandsyn på

750.000 euro er trukket fra. Anden

indtægtsgivende virksomhed har brand-

væsnet ikke.

Det svarer til en årlig udgift pr. ind-

bygger på 60 euro eller 447 kr.

I dette beløb er ikke indeholdt et

materieltilskud fra forbundsregeringen

til bl.a. en hazmat-vogn, som Flensburg

dog selv skal betale vedligeholdelse af.

Ambulancerne er heller ikke med, idet

de kører med selvstændigt regnskab.

De fleste får BranDsyn hVert 6. årmen hvis man sjusker, kan brandsyn i flensburg komme oftere og uanmeldt. også mulighed for brandsyn i lejligheder med særlige risiciAf Erik Weinreich

29

BrandkøretøjerDe otte brandstationer i Flensburg råder over bl.a. 13 autosprøjter, 2 stigevogne, 2 redningsvogne, 12 special-køretøjer, 24 ambulancer inkl. katastrofeberedskab samt 2 lægebiler.

J eg har med interesse læst fore-

byggelsesstafetten i majudgaven

af brandvæsen og har følgende

kommentarer:

Når vi som sagsbehandlere skal

arbejde med et kræmmermarked efter

de tekniske forskrifter (TF), er det

vigtigt, at vi alene behandler markedet

som et salgsområde (kap 7.1.1), da det

er det, som er hovedformålet. Vi må ikke

blande to kapitler sammen (camping-

områder og salgsområder) når der i kap

7 er omtalt mulighed for overnatning

i salgsområderne.

Der er i kapitel 7 klart beskrevet, at

camping ikke er tilladt. Med camping er

ment et egentligt område, hvis hoved-

formål er camping.

overnatning tilladtKræmmere har en egen struktur for,

hvordan de holder markeder, og TF

giver mulighed for, at vi kan tillade

overnatning af indtil to personer pr.

enhed (den enkelte salgsbod). Over-

natning sker oftest i campingvogne,

men det ændrer ikke ved anvendel-

sen af området, hvordan overnatnin-

gen foregår.

Overnatning kan dog kun tillades,

hvis der etableres en vagtordning med

fast vågen vagt, der foretager rundering

efter redningsberedskabets nærmere

bestemmelser.

Vi fastsætter derfor i vores tilladelse,

at arrangøren skal etablere en fast

vågen vagt – og præmisserne for denne

vagt: Hvor mange vagter, vagternes op-

gave og hvordan de skal rundere.

På en almindelig campingplads er

der 3 m mellem enhederne og oftest

op til 60 m til nærmeste brandsluknings-

materiel.

Til sammenligning ligger enhederne

tæt på kræmmermarked, men modsat

vil den vågne vagt kunne opdage en

eventuel brand meget hurtigt, og

redningsberedskabet har en mulighed

for at fastsætte hvor tæt brandmateriel-

let skal stå.

vi skal finde løsningerDet er efter min opfattelse meget

vigtigt, at vi ikke kommer til at fremstå

som nejsigere, men finder pragmatiske

løsninger, som sikrer et sikkerhedsni-

veau som beskrevet i TF.

På den måde vil der også kunne

holdes kræmmermarkeder og andre lig-

nende arrangementer i fremtiden, uden

at vi skal sætte hindringer i vejen.

De teknisk forskrifter tager netop

hensyn til dette ved i kap. 7 at give red-

ningsberedskabet mulighed for at tillade

overnatning i salgsområder – sammen

med fastsættelse af præmisser for

alarmeringsmulighed, brandsluknings-

materiel og vågen vagt.

Dette vil give mindst samme sikkerhed

som på en almindelig campingplads.

dialog om røgalarmerMan skal samtidig huske, at det ikke er

muligt selv at fastsætte egne regler til

gældende lovgivning, hvis kravene er

beskrevet i lovgivningen (læs TF).

Det er min helt klare overbevisning,

at vi i Danmark har et højt sikkerheds-

niveau for de forskellige arrangemen-

ter, og dette niveau er beskrevet i de

tekniske forskrifter for forsamlingstelte,

selskabshuse, salgsområder og cam-

pingområder, som ikke er omfattet af

campingreglementet.

Det er derfor oftest ikke nødvendigt

at stille yderligere krav.

Med hensyn til overnatning i salgs-

boder og opsætning af røgalarmer,

kan vi som regel nå langt med en god

dialog med arrangøren, da det er

arrangøren, der beslutter, hvad kræm-

merne skal have af installationer

(røgalarmer), hvorimod vi ikke har

mulighed for at kræve dette. Det er

i øvrigt en fantastisk god sikkerhed for

kræmmerne.

Vi er for resten et af de få lande i EU,

som har regler om brandsikkerhed ved

disse arrangementer.

Det er min helt klare overbevisning, at vi i Danmark har et højt sikkerhedsniveau for de forskellige arrangemente

Overnatning kan dog kun tillades, hvis der etableres en vagtord-ning med fast vågen vagt, der foretager run-dering efter rednings-beredskabets nærmere bestemmelser

Kræmmer-marked med overnatning er kun salgsområdevi skal i sagsbehandlingen finde gode løsningerAf Jan B. Kristiansen, beredskabschef, Stevns

KOmmENTAR BRANDVÆSEN · Juni 2013

30

FOREBYGGE SES STAFET

Juni 2013 · BRANDVÆSEN

31

FOREByggELSESSTAFET

Tværfagligt forebyggende samarbejde i Tønderpositiv synergi ved at koordinere rådgivning og tilsyn af kommunale institutioner. Besøgene foretages af brandvæsnet. målet er en kultur, hvor risikostyring er en naturlig del af dagligdagenAf Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder

FOREBYGGE SES STAFET

r isikostyringsarbejdet i Tønder

Kommune fastlægges af en

styregruppe og beskæftiger

sig med kommunens forsikringer,

arbejdsskadeområdet samt risikosty-

ringsprojektet. Der er et kommissorium,

som sætter ramme og mål for risiko-

styringsindsatsen.

Målet med risikostyrings- og skade-

forebyggelsesarbejdet er at minimere

det samlede antal skader samt at

reducere udgifter til forsikringspræmier.

Herudover skal omfanget af følgeskader

og gener reduceres. Vi stræber efter at

forankre risikostyringsbegrebet som

en risikokultur blandt ledere og med-

arbejdere og lade den blive en naturlig

del af dagligdagen.

I styregruppen er direktøren for

centralforvaltningen, fagchefen for

Teknik og miljø, fagchefen for HR, IT og

Borgerservice samt beredskabschefen

repræsenteret.

vi samler flere tilsyn og rådgivning fra flere parterEt eksempel på et konkret initiativ er

projektet om RABB-besøg (Risiko,

Arbejdsmiljø, Brand og Bygning).

Besøget gennemføres af en brandsyns-

sagkyndig person fra brandvæsenet.

Ideen til besøget er opstået i for-

bindelse med, at vi, når vi kommer på

brandsyn i kommunale institutioner,

ofte får spørgsmål til beslægtede myn-

dighedsområder. Andre gange har vi

kunne spore et lidt anstrengt udtryk fra

institutionernes ledere, fordi de senere

skulle have besøg fra andre myndig-

hedsafdelinger i kommunen.

Hvert år bliver der indsamlet mange

forskellige oplysninger, og der gennem-

føres forskellige tilsyn af institutioner

og bygninger. Spørgsmålet var, om

det er praktisk muligt, og om det giver

god mening at koordinere disse arbejds-

opgaver.

Ideen blev drøftet i styregruppen,

og det blev vedtaget at gennemføre et

projekt. Styregruppen afsatte økono-

miske midler til udvikling og gennem-

førelse af projektet, der blev forankret

i risikostyringsgruppen og gennemføres

af brandvæsenet.

raBB-BesøgetRisikostyringsgruppen har valgt at prøve

at samle en del af disse oplysninger

i et såkaldt RABB-besøg. Det vil give

et samlet, risikomæssigt billede af

kommunens arbejdspladser og ejen-

domme og samtidig lette arbejdet for

den enkelte arbejdsplads.

RABB-besøget i 2012 var et koordine-

ret besøg, der havde til formål:

• at orientere om generelle risiko- og

forsikringsoplysninger

• at udbrede kendskabet til kommunens

Falck-abonnement

• at indsamle ejendomsoplysninger til

Teknisk Forvaltning

• at indsamle oplysninger om og vurdere

grundlæggende arbejdsmiljøforhold

• at indsamle oplysninger vedr. evt.

tyverisikringsanlæg

• at vurdere brandmæssige forhold -

herunder foretage brandsyn, såfremt

ejendommen er omfattet af brand-

synsbekendtgørelsen.

dialog og rapportSelve besøgets varighed varierer alt

afhængig af bygningens og arbejdsplad-

sens størrelse, og normalt vil det tage

fra tre til seks timer – medregnet det

eventuelle brandsyn. Besøget indledes

med en orientering om forsikring og

kommuneabonnement. Herefter følger

et interview og dialog med udgangs-

punkt i et spørgeskema, som er frem-

sendt før besøget.

På mødet forventes det, at arbejds-

pladsens leder, arbejdsmiljørepræsen-

tant samt evt. teknisk serviceleder

deltager. Efter den indledende dialog

gennemgås bygningen sammen med

en, der kender den.

Målet med risiko-styrings- og skade-forebyggelsesarbejdet er at minimere det samlede antal skader samt at reducere udgifter til forsikrings-præmier

Efter bygningsgennemgangen afslut-

tes besøget med opsummering og afrap-

portering sammen med lederen.

Som opfølgning udarbejdes en rap-

port, der efterfølgende fremsendes pr.

mail til besøgets deltagere.

Rapporten sendes også til ansvarlige

medarbejdere ved centralforvaltningen

og teknisk forvaltning, der efterfølgende

kontakter arbejdspladsen, hvis det er

nødvendigt med opfølgning.

Hvis institutionen er et brandsynsob-

jekt bliver der naturligvis udarbejdet en

særskilt brandsynsrapport.

statistikI 2012 gennemførte vi 120 besøg.

På risikostyringsområdet var 78% af de

undersøgte forhold uden anmærkninger.

På arbejdsmiljøområdet var 77% af de

undersøgte forhold uden anmærkninger.

På bygningsområdet var 62% af de

undersøgte forhold uden anmærkninger.

På brandområdet var 83% ad de un-

dersøgte forhold uden anmærkninger.

erfaringer fra første årSelve projektet er blevet godt modtaget

af arbejdspladserne. Langt de fleste

steder synes man, det er positivt, at vi

forsøger at koordinere de forskellige

afdelingers informationsindsats og

besøg. Ligeledes har der blandt de

ansvarlige i administrationen været til-

fredshed. De har fået værdifuld informa-

tion, så de har mulighed for at målrette

deres indsats.

Selv om vi har indtryk af, at Tønder

Kommunes arbejdspladser har godt styr

på en række forhold, så blev der alligevel

identificeret en række forhold, som de

ansvarlige i administrationen nu kan

målrette indsatsen imod. Fx har enkelte

arbejdspladser efterfølgende fået

rådgivning ift. udarbejdelse af APV.

Andre steder opdagede vi køretøjer

(havetraktorer), der ikke er dækket af

kommunens generelle forsikring. Det

kan give millionudgifter, hvis der sker

personskade. Vi fik identificeret brand-

sektionsvægge, der ikke længere er

funktionelle, osv. osv.

Kommunens forsikringsselskab er

koblet på projektet og har afsat midler

til forbedring

af forskellige

forhold.

I 2013 skal

disse penge

gå til udbedring af fejl i brandsektions-

adskillelser. I samarbejde med Teknisk

Forvaltning og ud fra de indsamlede

oplysninger fra RABB har brandvæsnet

udvalgt ti sektions-adskillelser, som der

nu bliver indhentet tilbud til at udbedre.

Der kan være tale om fejlkonstruk-

tioner, rørgennemføringer, der ikke er

tætnet, og lignende ting, som vi ikke har

myndighed til at påtale ved brandsyn

men kun kan indberette til bygnings-

myndigheden. Nu kommer de med

i RABB

økonomiDer kan anlægges forskellige betragtnin-

ger omkring de økonomiske konsekven-

ser. Det er primært brandvæsenet, der

FOREByggELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Juni 2013

32

I en af kommunens administrationsbyg-

ninger er en branddør blevet udskiftet

med en uklassificeret dør. Det blev

opdaget ved et RABB-besøg, og nu

kommer der atter en branddør i.

har anvendt ressourcer på at udvikle og gennemføre projek-

tet. Disse er blevet finansieret af risikomidler. Vi har lavet en

ganske enkel model, hvor brandvæsenet har fået godtgjort

den tid, vi har brugt. I alt blev det ca. 140.000 kr. i 2012. Det

er besluttet at fortsætte projektet de kommende år, hvor

omkostningen forventes at blive ca. 100.000 kr. om året.

Projektet er i bund og grund et forebyggelsesprojekt, og

som med meget andet forebyggelsesarbejde er det svært at

sætte tal på en gevinst. Men har man blot sparet én arbejds-

ulykke, fordi der nu er bedre styr på APV’en eller forsikrings-

forholdene, så er de penge jo godt givet ud. Især når kommu-

nen er selvforsikret på det område.

Omvendt kan projektet give afledte udgifter andre steder.

Så snart, der afdækkes mangler – i hvert fald hvor det er

lovmæssige ting – så medfører det udgifter andre steder

i organisationen. Det kender vi jo fra vores brandsyn.

dyrk de tætte relationerI denne tid, hvor strukturen af beredskabet er under ana-

lyse, og mener mange, at alt er godt, bare vi slår os sammen

i store fælleskommunale, nærmest semistatslige afdelinger.

Her viser oven-

stående projekt,

at der i hvert fald

på det forebyg-

gende område

kan være store

fordele i at være

organiseret relativt

tæt sammen med

kommunens øvrige

administration.

Hvis vi ellers er

kompetente og

i stand til at få

beredskabet posi-

tioneret i organi-

sationen og dyrker

relationerne, så

tror jeg, at der på forebyggelsesområdet er et meningsfuldt

potentiale til at skabe effektiviseringer både i beredskabet

og også samlet i kommunen.

Det er klart, at når vi nu får mulighed for at komme ud til

samtlige kommunale arbejdspladser, er det også med til at

øge efterspørgsel på beredskabets øvrige ydelser som fx

elementære brandkurser.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyg-gelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

Juni 2013 · BRANDVÆSEN

33

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

Selv om vi har indtryk af, at Tønder Kommu-nes arbejdspladser har godt styr på en række forhold, så blev der alligevel identificeret en række forhold, som de ansvarlige i administrationen nu kan målrette indsatsen imod

1. affUgtningsanlæg

mUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarm- og meldeUdstyr

Bagger låse & alarm a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk metorion mUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssystemer

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredskaBskUrser

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BeredskaBsplaner

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. Brandanlæg

Bagger låse & alarm a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services kidde danmark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. Bs-, Bd- og f-døre samt Branddøre og jaloUsier

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk jsa Brand Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. Brandvæsenets materiel og Udstyr

ac. mejerimaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo Brandmateriel, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

dansk Uniform Hammeren 20, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning drÄger safety danmark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norden a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gkv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icm-arsima a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading aps Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. dørlUkningsanlæg og portaUtomatik

Bagger låse & alarm a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service

dorma danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. eksplosionsforeByg-gelse og eksplosions-

sikring

drÄger safety danmark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. forUrenings-Bekæmpelses-materiel

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & miljø a/s www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. gnistdetektering og -slUkning

safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HåndildslUkkere, salg og opsætning

Brandsikring danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

hVEm SæLgER . . . BRANDVÆSEN · Juni 2013

34

s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. lofts- og vægBeklædning

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. maritimt sikkerHedsUdstyr

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-safe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. pUmper

grindex pUmper, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. radio-/kommUnika-tionsUdstyr

iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 mørkedal telecom a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere radiocom danmark a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. sWisspHone danmark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel denmark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. rådgivende firmaer

dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. sikringsskilte

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. stationære slUkningsanlæg

s BrøndUm a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. total renovering af sekUndærskader

arepa danmark a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 dansk Bygnings- kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris skadeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. vagtcentraler

iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. vandfyldte slangevinder

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. vandtåge slUkningsanlæg

novenco fire figHting a/s Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.coms kidde danmark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hVEm SæLgER . . .Juni 2013 · BRANDVÆSEN

35

s medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”ring til:

ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249