bv 2015 05 juni
DESCRIPTION
http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2015/12/BV-2015-05-juni.pdfTRANSCRIPT
BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
NR. 5 · Juni 2015
Brandventilation er ikke til at
spøge medSide 25-29
NR. 5 · Juni 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk
REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]
Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]
EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]
ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).
OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk
LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk
TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.
UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2015 er 20. juli 2015.
BRANDVÆSEN IndholdLeder: Robuste og bæredygtige enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Navne:
Nordjylland henter direktør fra IT-branchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVest . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6
Ny chef i Egedal med særlige kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Fratrådt i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
FKB:
Det havde ingen forestillet sig (seniorudflugt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Senior generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Masser af brandpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Husk tilmelding til årsmøde senest 21. juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Kandidater 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Lars Robétjé: Vi skal gentænke konceptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Jarl Vagn Hansen: Mere indflydelse og mere faglighed . . . . . . . . . . . . . . side 12
Johannes Holm Iversen: Uddannelse skal vedligeholdes . . . . . . . . . . . . . side 13
BKB i stedet for FKB
Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Nu er det slut med førstehjælp på papir
Af Thomas Emil Hammerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15
Ny Odin er obligatorisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Sammenlægning:
Den risikobaserede dimensionering kommer først . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17
USAR øvelse:
Øvelse fuld af stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Et løft til øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
USAR-øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
Øvelse med jokere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Vagtcentraler:
Dilemmaet om vagtcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22
Fredericia får VC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23
Samarbejde er ikke helt utænkeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23
Sjælland: Enighed om at pege på fælles vagtcentral. . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Fire modeller for vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Brandventilation:
Vi ved ikke, om brandventilationen virker
Af René Kærup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25
Vi mangler afprøvning af brandventilation
Af Morten Sandholm Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
Luftstrøm i flere hastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
3
LEDERJuni 2015 · BRANDVÆSEN
Robuste og bæredygtige enhederDen nye struktur åbner nye muligheder for samarbejde. Måske skal vi genopfinde støttepunkterne, og så må vi ikke glemme vores mange, engagerede medarbejdere
E tablering af robuste og bære-
dygtige enheder har været et af
nøgleordene i processen hen
imod dannelsen af de 20 nye bered-
skabsenheder. Effektiviseringer, eller
besparelser om man vil, vil fortsat være
den største udfordring, der fylder rigtigt
meget under implementeringsprocessen.
Hvordan kan disse to krav forenes,
når vi samtidig skal sikre et fortsat højt
serviceniveau?
Der skal tænkes kreativt, og vi vil givet
se nye, innovative løsninger, så de 20 nye
chefer står med en stor og vigtig opgave,
når de skal tegne den nye organisation,
tilpasse ledelsesstrukturen og indrette
sig under nye økonomiske rammer.
STØRRE ENSARTETHEDDe 20 nye enheder åbner også for nye
muligheder. Vi skal se perspektiverne i,
at de 20 kan etablere nye samarbejder,
hvor vi fremstår som et stort, dansk
brandvæsen, der samarbejder om alt
væsentligt. Det ligger lige for, at der
skal samarbejdes om indkøb, hvor vi
tilsammen repræsenterer en betydelig
volumen, hvis vi griber muligheden for
at skabe en fælles indkøbspolitik, hvor
ensartethed og mængde i sig selv gør os
til en stor og attraktiv kunde.
Fælles udbud og indkøb af køretøjer
har været nævnt tidligere, og med
næsten 10.000 uniformerede medarbej-
dere køber vi rigtigt meget beklædning.
Tænk, hvis vi kan samle sammen og af-
give én fælles ordre, så er der mulighed
for nogle attraktive priser.
Det forudsætter dog, at vi beslutter
os for en branddragt DK, en hverdags-
uniform DK osv.
NYT FOKUS PÅ KOMPETENCERVi skal ikke begrænse os til indkøb. I et
kommende chefforum bør der også ses
på en optimering af at udnytte special-
materiel og logistik. Vi genopfinder
måske støttepunkterne, hvor nogle har
special-kompetencer ud i røgdykker-
apparater og forsyning med luftflasker,
andre er i front med højderedning, og
andre igen i front med redningsmateriel.
Behovet for forplejning og hygiejne
under og efter indsats kender vi alle, så
hvorfor ikke nytænke forplejningstjene-
sten, så vi kan understøtte indsatsledelsen
ved de lidt længerevarende indsatser.
De tværgående samarbejder bør også
være attraktive for vores medarbejdere,
der vil opleve nogle nye og lidt ander-
ledes opgaver.
Vi skal ikke kompromittere det daglige
udrykningsberedskab, men tilbyde vores
medarbejdere at indgå i løsningen af de
tværgående opgaver. Vi er helt klar over,
at deltidsansatte brandfolk og frivillige
har et vigtigt hensyn til deres hovedar-
bejdsgiver, men vi skal skabe muligheder
for dem, der kan frigøres og gerne vil
yde en ekstra indsats mellem vagterne.
PLADS TIL ENGAGEREDE MEDARBEJDEREOgså de lidt mere bløde værdier kan
der samarbejdes om. Personaleledelse
får en helt anderledes betydning, når
organisationen rummer 300, 400 eller
500 medarbejdere.
Her kan afstanden mellem top og bund
synes uovervindelig, så vi skal fortsat
sikre, at vi tilbyder en attraktiv arbejds-
plads, hvor rigtigt mange er hos os, fordi
de er topmotiverede og engagerede.
Fælles efteruddannelse kan også være
en oplagt opgave, så lad os ikke be-
grænse, men se muligheder.
FORBEREDT PÅ FREMTIDENFKBs bestyrelse vil aktivt støtte op om,
at de 20 beredskaber kommer godt fra
start og fra første færd bliver bevidste om
værdien af at etablere nye og effektive
samarbejder. Bestyrelsen har derfor be-
sluttet at projektansætte en sekretariats-
chef, der som en af sine første og vigtigste
opgaver skal afdække behov og mulig-
heder blandt de 20 beredskabsenheder.
Sekretariatschefen skal samtidig være
den drivende kraft i processen med indkøb,
tværgående effektiviseringer og koordi-
nering af forebyggelsesaktiviteterne.
Processen hen imod ansættelsen er sat
i gang, og vi håber at kunne have ansæt-
telsen på plads hen over sommeren.
Af Niels Christensen,
formand for FKB
De tværgående samar-bejder bør også være attraktive for vores medarbejdere, der vil opleve nogle nye og lidt anderledes opgaver
B jarne Grøn, 50 år og fra august
beredskabsdirektør i det kom-
mende beredskab for Nord-
jylland, har stået i spidsen for fusioner
og er også vant til det politiske miljø
i stat og kommuner. Han kommer fra
en stilling som direktør i KMD, det
tidligere Kommunedata, der oprindelig
var ejet af kommunerne og nu af en
kapitalfond.
KMDs væsentligste kundegruppe er
fortsat kommuner, regioner og statslige
institutioner, hvor man har været og er
involveret i store, offentlige projekter. Fx
havde KMD store opgaver i forbindelse
med kommunesammenlægningen.
Erfaringen med offentlige beslutnings-
processer, hvor politikerne tager nogle
overordnede beslutninger, er netop en af
de kompetencer, som har ført til valget
af Bjarne Grøn.
BETYDNING FOR SAMFUNDET- I KMD har jeg følt, at vi understøttede
den offentlige infrastruktur, siger Bjarne
Grøn og fortsætter:
- Det samme gør beredskabet. Her
gælder det den borgerkritiske infrastruk-
tur, og jeg er sikker på, at det kommer
til at gå i blodet på mig. Jeg kan lide at
arbejde med noget, der har betydning
for samfundet.
STRUKTUREN SKAL PÅ PLADSBlandt de store, offentlige projekter,
KDM har været involveret i, er kom-
munesammenlægningen, og efter salg
til en kapitalfond har KMD selv opkøbt
og fusioneret med flere virksomheder.
Bjarne Grøn har derfor personlig erfaring
med at samle flere enheder i én, velfun-
gerende organisation.
Han er meget bevidst om hurtigt at få
strukturen på plads med en række praktiske
ting som aftaler om administration, HR og
ansættelsesaftaler i forhold til bl.a. tjeneste-
mænd. Det er også vigtigt at få afklaret
hvem, der skal med i den nye organisation.
Alle disse praktiske ting kan sagtens
køre parallelt med andre spor i fusions-
processen, hvor det fx skal afklares hvilke
opgaver, det nye beredskab skal udføre
ud over det rent lovgivningsmæssige.
ØKONOMISKE LØSNINGERHer kommer økonomien også ind.
Bjarne Grøn er økonom og har gennem
Bjarne Grøn tiltræder i august som direktør for det tværkommunale beredskab i region Nordjylland. Frem til årsskiftet, hvor det nye samarbejde skal træde i kraft, vil han formelt være ansat i Aalborg Kommune.
NAV N E BRANDVÆSEN · Juni 2015
4
Nordjylland henter direktør fra IT-branchenBjarne Grøn møder med erfaringer fra politiske beslutningsprocesser, fra fusioner og fra optimeringsprocesser i det offentlige og privateAf Erik Weinreich
NAVNEJuni 2015 · BRANDVÆSEN
5
årene stået i spidsen for en række økonomiske løsninger, der
er skabt ud fra, hvor der var mulighed for optimering.
Han vil endnu ikke udtale sig om, hvor de største rationaler
er i den nordjyske sammenlægning, men han peger på fælles
administration og en fælles vagtcentral som muligheder.
Måske kan der også hentes noget i forhold til specialopgaver
og i synergi ved de serviceopgaver, som beredskabet har
taget ind.
Processen er allerede sat i gang, og Bjarne Grøn forventer
at kunne bygge videre på det arbejde, der allerede foregår i de
nedsatte arbejdsgrupper.
STRATEGISK LEDELSESom direktør i KMD har Bjarne Grøn haft både salg og udvik-
ling under sig. Dermed det praktiske ansvar for, at virksom-
heden har kunnet leve op til salgsaftalerne. I modsat fald ville
det ramme ham selv.
Det samme gælder i beredskabet, hvor Bjarne Grøn vil bruge
sin erfaring med strategisk ledelse, så organisationen føler
ejerskab til den fælles strategi på samme måde, som det gæl-
der for den risikobaserede dimensionering.
- Her har jeg en faciliterende rolle. Jeg kan lide at bruge
de folk, jeg har omkring mig, og inddrage både min egen
organisation og samarbejdspartnere. Hvis ikke organisa-
tionen er med, er det vanskeligt at lave gode resultater,
understreger han.
DET GÆLDER TRYGHEDBjarne Grøn indrømmer blankt, at hans viden om beredskabet
indtil nu er begrænset. Til gengæld har han stor respekt for,
at det skal fungere, når der er brug for det, og at hans opgave
ikke kun er et økonomisk rationale:
- I KMD gjaldt det effektiv drift og økonomi.
- Her er der et stort arbejde med forebyggelse og med at
sikre et effektivt beredskab, inden tingene går galt. Meget
drejer sig om med rettidig omhu at skabe tryghed for bor-
gerne, og det skal jeg have mere viden om.
CVBjarne Grøn er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har en lederuddannelse fra Schweiz.
Efter nogle år som bl.a. systemudvikler i Provinsbanken og en ledende stilling i IT-virksomheden Multi-Inform kom han i 1999 til det daværende Kommunedata. Her har han de sidste ti år været medlem af direktions-gruppen, sidst med ansvar for borgernære softwareløsninger.
Bjarne Grøn omtales som en tydelig leder, og blandt hans kompetencer fremhæves hans evner inden for strategisk ledelse, fasthol- delse af mål og prioritering af opgaver.
Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk
E-mail: [email protected]
VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK
Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi
Hvem er ansat hvor?Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre
I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende kor- rekte opkrævninger på kontingent og abonnement.
Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om:• Navn og fysisk adresse på det nye beredskab.• Mailadresse til bogholderi.• EAN-nummer.• Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det
nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat.
• Tilsvarende gælder for medlemmer af bered-skabskommissioner, som kommunerne har teg-net abonnement på.
NAV N E BRANDVÆSEN · Juni 2015
6
Kim Wemmelund, 39 år, er fra 1. juli 2015
ansat som beredskabschef for Brand &
Redning MidtVest, der er navnet på det
beredskab, som fra 1. januar 2016 sam-
ler beredskaberne i kommunerne Ikast-
Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning.
Det bliver således den nyudnævnte
beredskabschefs første udfordring at få
samlet de tre beredskaber til én enhed.
Kim Wemmelund ser frem til udfor-
dringen og til de øvrige udfordringer, han
er overbevist vil vise sig. Han er imid-
lertid også overbevist om, at han, der
kommer fra Falck, kan bidrage til udvik-
lingen, idet hans baggrund fra en privat
virksomhed kan være med til at finde
løsninger til gavn for beredskabet.
Det er en spændende stilling men sam-
tidig en stor og krævende opgave, siger den
nyudnævnte beredskabschef, der mener,
at han har nogle gode ideer at byde ind
med fra sit hidtidige virke i Falck. Ideer,
som han endnu ikke ønsker at konkre-
tisere, idet han ønsker at gå til opgaven
med åbent sind og åben for argumenter
og erfaringer fra kommende medarbejdere.
STØRRE ROBUSTHEDÉn ting er han imidlertid ikke i tvivl om,
og det er, at det nye beredskab bliver
væsentlig mere robust end de tre nuvæ-
rende er tilsammen.
Der bliver bedre muligheder for
uddannelse og bedre muligheder for
øvelser. I det hele taget forbedres mulig-
hederne for at udvikle beredskabet i takt
med, at det bliver større, mener han.
Svagheden er den store geografi. Det
er et efter danske forhold meget stort
område, beredskabet skal dække. Der er
store afstande mellem brandstationerne,
og det er en af de opgaver, der skal ana-
lyseres nærmere, idet der ikke skal gives
køb på responstiderne.
BESPARELSERAt strukturreformen primært er resul-
tatet af et politisk ønske om at spare
på beredskaberne, ser han ikke udeluk-
kende som en ulempe.
Jeg ved jo, at der skal spares, men det
er alt for tidligt at komme ind på, hvor og
hvordan. Det må jeg og mine kommende
medarbejdere se nærmere på. Måske er
der også mulighed for at tjene penge ved
at løse opgaver, som beredskaberne ikke
løser i dag.
Vi må vende hver en sten og se, hvad
vi finder, tilføjer han om fremtidens øko-
nomiske udfordring.
IKKE GIFT MED FALCKRingkøbing-Skjern og Ikast-Brande har
i dag Falck brandvæsen, så det er nærlig-
gende at få den tanke, at Herning skal
over i samme selskab?
Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVestAf Peter Larsen
Har erfaringer både med ledelse og med organisationsændringer
Kim Wemmelund kommer fra en stilling som stationsleder i Falck til
jobbet som beredskabschef i Brand & Redning MidtVest.
NAVNEJuni 2015 · BRANDVÆSEN
7
Der er ingen grund til at ændre noget, der fungerer godt.
Jeg er ikke gift med Falck, selv om jeg kommer derfra, men vi
må sammen se fordomsfrit på, hvad der giver bedst mening,
siger han.
FLERE FRIVILLIGEKim Wemmelund ser frem til samarbejdet med de 15 fuldtids-
ansatte og 337 deltidsansatte og frivillige, som de tre bered-
skaber har i dag, og som virksomhedoverdrages til Brand &
Redning MidtVest ved årsskiftet. De er fordelt på fire kommu-
nale brandstationer og 11 Falck stationer.
Kim Wemmelund forudser, at der kan blive brug for endnu
flere frivillige.
Vi ved, at også Beredskabsstyrelsen skal spare. Vi ved også,
at der formentlig kommer klimaforandringer, som udløser
voldsomt vejrlig, der kræver stor mandskabsmæssig indsats
hurtigt.
Den opgave kan frivillige være med til at løse, men det
kræver også, at vi er i stand til at anvende de frivillige på
en mere regelmæssig basis end blot ved større indsatser,
vurderer han.
TILBAGE TIL HERNINGKim Wemmelund er født og opvokset i Herning, hvor han
i fremtiden får sin daglige arbejdsplads, idet Brand & Redning
MidtVest får hovedkontor her.
Som ganske ung mand forlod han imidlertid Herning, da han
blev værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Nord-jylland. Her blev
han senere ansat som befalingsmand, inden karrieren fort-
satte hos Falck, hvor han i 2011 blev udnævnt til stationsleder
i Vejle og Fredericia.
Da Falck mistede ambulancekørslen i Region Syddanmark
i efteråret 2014 med virkning fra september i år, fik Kim
Wemmelund ved årsskiftet også det ledelsesmæssige ansvar
for Falck stationerne Give, Billund og Grindsted. Det betød,
han blev chef for 115 medarbejdere med de ledelsesmæssige
udfordringer, det førte med sig. Han har således erfaring både
med sammenlægninger og organisationsændringer, ligesom
han har den teoretiske ballast med en lederuddannelse fra
Aarhus Business School.
Kim Wemmelund bor i Hinnerup, er gift og far til tre sønner
på fire, syv og ni år, så fritiden er godt besat både med dem og
med hus og have, men med mellemrum bliver der tid til at lufte
mountainbiken i de nærliggende skove for at holde den fysiske
form intakt.
Familien bor i Hinnerup nord for Aarhus, og den har fore-
løbig ingen planer om at ændre på det forhold.
Nyt job og/eller ny adresse kan give leverings-problemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider op-hører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.
Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemme-side og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.
Husk at meldeny adresse
BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]
Nyt om navne
Husqvarna Rescue kapsave er specielt udviklet til redningsformål og brandfolk over hele verden sætter stor pris på dem.
Den fås i 2 modeller K-760 R og K-970 R med henholdsvis Ø-300 og Ø-350 klinge, alt efter hvor stor skæredybde man ønsker.
Herudover har Husqvarna udviklet redningsklingen (FR 3) til allround friskæring i materialer som beton, gummi, aluminium, mursten, metal, stål, træ, panserglas m.m.
På billedet ses Viceberedskabsinspektør Allan Riisberg fra Silkeborg brand og redning med Husqvarna K-760 Rescue, som han er begejstret for til deres mange redningsopgaver.
Vil du vide mere så kontakt Husqvarna Constructions konsulent Johnnie Madsen
Tlf : 30 35 95 50 eller mail [email protected]
S kadestedserfaring er en vigtig
kompetence i beredskabet, og
man skal bestemt ikke under-
kende ambulanceuddannelsen, siger
Thomas Emil Hammerum, der netop er
konstitueret som beredskabschef
i Egedal Kommune for resten af året.
Siden han i 2009 blev viceberedskabs-
chef i kommunen har han koncentreret
sig om brand og redning, men hans
baggrund er uddannelse og ansættelse
som ambulancebehandler, ambulance-
instruktør og ambulancelægeassistent
ved henholdsvis Københavns og
Frederiksberg Brandvæsen.
Han er ligeledes uddannet første-
hjælpsinstruktør og har de sidste tre
år været FKBs meget engagerede
repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd,
hvor han senest har sat sit fingeraftryk
på digitaliseringen af førstehjælpsbeviser
og den nye uddannelsesstruktur.
Desuden har han stået i spidsen for
flere pilotprojekter i FKB regi.
DIPLOMUDDANNELSESideløbende med sin ansættelse som
ambulancemand meldte han sig i 2000
som frivillig i beredskabet, hvor han
også blev uddannet som holdleder,
efter at han blev uddannet brandmand
i København.
Efter sin ansættelse i Egedal gen-
nemførte han den nye indsatslederud-
dannelse, blev uddannet i brandteknisk
byggesagsbehandling, og så sent som
her i foråret afsluttede han sin diplom-
uddannelse i ledelse på Professionshøj-
skolen Metropol.
Med konstitueringen som bered-
skabschef følger også deltagelse i flere
arbejdsgrupper i forbindelse med sam-
menlægningen af seks beredskaber
i Nordsjælland Vest. Bl.a. sidder han med
i ansættelsesudvalget for en ny chef.
Året ud er kalenderen dermed mere end
fyldt op.
FOKUS PÅ DET PRÆHOSPITALEDet betyder ikke, at Thomas Emil
Hammerum har glemt det præhospi-
tale. Som indsatsleder skal han først og
fremmest være leder på skadestedet,
men skulle han stå alene ved en ulykke,
så bruger han sin uddannelse. Han har
tilmed fået uddelegeret særlig kompe-
tence af en læge til at måtte foretage en
vis akutbehandling og har været med til
at redde menneskeliv uden for ambulan-
cetjenesten.
Derfor vil han fortsat gerne være med
til at udvikle det præhospitale område
i beredskabet:
- Den ambulancemæssige baggrund er
guld værd.
NAV N E BRANDVÆSEN · Juni 2015
8
Ny chef i Egedal med særlige kompetencerThomas Emil Hammerum er bl.a. uddannet ambulancelægeassistent og er FKBs mand i Dansk FørstehjælpsrådAf Erik Weinreich
FRATRÅDT I EGEDALHenrik Jørgensen er fratrådt i Egedal Kommune, hvor han har været beredskabschef siden december 2008.
Som en sidebeskæftigelse har Thomas Emil Hammerum, der er 44 år, de sidste fire år været censor på holdlederuddan-nelsen i Tinglev.
Sideløbende med sin ansættelse som ambu-lancemand meldte han sig i 2000 som frivillig i beredskabet, hvor han også blev uddannet som holdleder, efter at han blev uddannet brandmand i København
FKBJuni 2015 · BRANDVÆSEN
9
24 friske FKB-seniorer i alderen +60
til +90 indtog 19. maj Odense. Alders-
præsidenten var 91-årige Edmund
Lynggaard, tidligere beredskabschef
i Aarhus.
Dagen begyndte hos Odense Brand-
væsen, hvor konstitueret beredskabs-
chef Morten Holm og beredskabs-
inspektør Kent Frøberg Larsen bl.a.
fortalte om planerne for det nye Fyns
Brandvæsen, og hvad der forventes
af det.
Ved kommunesammenlægningen
i 2007, hvor man endte på 98 kom-
muner havde ingen af seniorerne haft
fantasi til at forestille sig en sam-
menlægning til kun 20 enheder, men
nu kunne flere godt se ideen og den
robusthed, som sammenlægningen
medfører.
Efter en tak til værterne lykkedes
det at finde bussen, der fragtede sel-
skabet til Odense Å, hvor udflugtsbå-
den Riborg Voigt ventede på at bringe
seniorerne gennem Odense Zoo og ud
til Fruens Bøge.
ÆGGEKAGE OG TV2Her var bestilt bord til os på Restau-
rant Carlslund, som er berømt for sin
æggekage med flæsk. Det var jo lige
mad for sådan en flok drenge som os.
Mange gode minder blev genopfrisket,
og det gjaldt også på sejlturen tilbage
i Odense centrum, og da vi bagefter fik
strakt benene ved en travetur gennem
byen, inden vi om eftermiddagen mødte
op til en guidet rundvisning på TV2.
Vi var både i studiet under en live-
udsendelse om Giro d’Italia og
i nyhedsstudiet, hvor vi fulgte, hvordan
Skammelsen og andre kendte TV-
værter sammensatte og afviklede den
daglige nyhedsudsendelse.
Vi sluttede med en tur rundt i den
spændende bygning, hvor TV2 har
hovedsæde, inden vi fandt tilbage til
vore biler på Odense Brandstation.
Det havde ingen forestillet sigSeniorer hørte om fremtidens beredskaber Af Niels Hejslet, sekretær i Klubben af Seniorer i FKB
a. Valg af dirigent.b. Årsberetning ved klubbens
formand.c. Regnskab for foregående
regnskabsår (perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015).
d. Budget for indeværende regnskabsår (perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016), herunder fastsættelse af kontingent.
e. Valg af 2 bestyrelsesmed- lemmer. På valg er: Tonny Kurt Jensen, kreds 2, og Leif Jensen, kreds 4. Bestyrelsen indstiller til genvalg af Tonny Kurt Jensen og Leif Jensen.
f. Indkomne forslag.g. Eventuelt.
Indkaldelse til
Senior general-forsamlingI henhold til vedtægter af 22. august 2012, med ret-telser af 27. august 2014, for Klubben af Seniorer i FKB, indkaldes hermed til generalforsamling
onsdag den 26. august 2015 kl. 15.00 i Arena Nord, Frederikshavn
Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmedlemmer.
Forslag som ønskes behandlet i henhold til dagsordenens punkt f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsam-lingen.
T.K.Jensen formand for Seniorklubben
Dagsorden:
Den smukke Restaurant Carlslund Kro var en god baggrund for dagens gruppebil-lede. Foto: Niels Kemph.
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
a. Valg af dirigent.b. Formandens beretning.c. Regnskab for det foregående år
(2014). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat.d. Budget for det kommende år
(2016), herunder fastsættelse af kontingent.
e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrel-sen for FKBs Legat.
Formanden er ikke på valg i år.f. Valg af 3 bestyrelsesmedlem-
mer (for 2 år) Valget gælder også til bestyrel-sen for FKBs Legat.
På valg er Tommy Rise, Per Højriis Vedsted og Søren Ipsen. Tommy Rise og Per Højriis Vedsted ønsker ikke genvalg Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformand-skabet genvalg af Søren Ipsen og nyvalg af Jarl V. Hansen og Lars Robétjé.
g. Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år). Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformand-skabet nyvalg af Johannes Holm Iversen
h. Godkendelse af den af bestyrel-sen foreslåede statsautoriserede
revisor eller registrerede revi-sor. Valget gælder for 1 år. Bestyrelsen foreslår revisions-firmaet Mortensen & Beierholm.
i. Valg af 1 kritisk revisor og 1 re-visorsuppleant. Valgene gælder for 1 år. Bestyrelsen indstiller genvalg af Birgitte Buskov som kritisk revisor og genvalg af Jørgen Pedersen som revisorsuppleant.
j. Indkomne forslag.k. Fastlæggelse af tid og sted for
de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger.
l. Eventuelt.
I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling
fredag den 28. august 2015 kl. 10.00 i Arena Nord, FrederikshavnGeneralforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8.
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Indkaldelse til generalforsamling
Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.
Niels Christensen, formand
Dagsorden:
FK B BRANDVÆSEN · Juni 2015
10
FKBJuni 2015 · BRANDVÆSEN
11
FKB årsmøde 2015 tegner lige så flot
som tidligere år. Interessen for både
at udstille og for at deltage har været
overvældende.
Flere gange har viceberedskabschef
René Bech i Frederikshavn, der har
ansvaret for selve udstillingen, måttet
møblere rundt på brandpunkterne
for at få plads til alle. Årsmødet er fort-
sat den bedste lejlighed for
beredskabets leverandører til at møde
det samlede redningsberedskab, samt
for redningsberedskaberne til at møde
alle leverandører.
Den seneste plan for brandpunkterne
kan ses under fanebladet ”aktiviteter/
årsmøde” på www.fkbnet.dk.
Tilmelding til årsmøde senest 21. juni
Efter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administration Af Erik Weinreich
Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk og sidste frist for tilmelding er den 21. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer.
Ved tilmelding efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.
Husk:
Masser af brandpunkter
Af Erik Weinreich
Stor opbakning til års-møde i Frederikshavn
Vartegnet for årsmøde 2005 i Frederikshavn var denne smukke sprøjte fra sidst i 1930’erne, og mon ikke den bliver pudset op igen i år?
12
FK B BRANDVÆSEN · Juni 2015
Der er ingen tvivl om, at FKB har været
med at sætte dagsordenen på flere vig-
tige områder, og det regner jeg med kan
fortsætte, så foreningen endnu mere kan
være talerør for et samlet beredskabs-
Danmark, lyder det fra Jarl Vagn Hansen,
nyudnævnt beredskabsdirektør
i Sønderjylland og kandidat til FKBs be-
styrelse. Han fortsætter:
- Her og nu skal vi tilpasse forenin-
gen til den nye virkelighed, hvor de
20 enheder er bærende frem for de
fem kredse.
- Dernæst skal vi styrke den politiske
del. Vi skal samles langt færre men-
nesker på tværs af landet for at opnå
konsensus, og det bliver langt hurtigere
at få beslutninger igennem. Hvis vi griber
det klogt an, vil foreningen kunne facili-
tere en sådan udvikling.
MEDIESTRATEGI- I den nye virkelighed skal vi ikke
underkende det trykte blad. Jeg tror
stadig, det har sin plads, men vi må også
prioritere de nye medier og lægge en
strategi for at lave kampagner på den
mest smarte måde.
- Kampagner og budskaber skal tæn-
kes igennem, så vi rammer alle.
- Indadtil har vi vores eget netværk
gennem FKB, og her bliver udgangs-
punktet mere lige. Alle vil have noget til
fælles med bl.a. større organisationer og
mange ansatte.
DEN FAGLIGE FANE- Det er vigtigt, at vi holder fast i net-
Lars Robétjé, nyudnævnt beredskabs-
direktør i Østsjællands Beredskab, er
opstillet til FKBs bestyrelse. Han ser
foreningen som et stærkt aktiv for
de nye beredskabsenheder, men i en
ny form:
- Det er vigtigt i de kommende år
at forankre de nye direktører i FKB.
Foreningen er et oplagt forum til at sikre
en god, koordineret ledelse på tværs af
landet, og så må vi tilpasse den til de nye
strukturer.
- Vi skal nok gentænke hele for-
eningens koncept, se på behovet og
bruge foreningen på en ny måde, hvor vi
udnytter muligheden for at samarbejde
på tværs af de 20 enheder. Eksempelvis
er faggrupperne en strategisk, faglig
styrke, som det vil være klogt at gen-
tænke og måske opdele, hvorefter de
kan koordinere alle initiativer.
STYRKET SEKRETARIAT- Dernæst bør sekretariatet styrkes, så
det kan svare på høringer udadtil og
koordinere indadtil. Fremover skal vi
alle være konkurrenceudbydere, og
i stedet for, at vi hver især ansætter en
jurist, kan en jurist i sekretariatet as-
sistere alle.
- Det gælder ikke mindst i forhold til
kommunalfuldmagten og anden lovgiv-
ning, hvor er der begrænsninger. Vi skal
være skarpe på, hvad skal der til, for at vi
må gøre tingene på en bestemt måde.
- Og når vi opdager, at lovgivningen
ikke er fulgt med udviklingen, kan for-
eningen blive et talerør til politikerne i de
valg, de træffer. Vi står langt stærkere,
når vi står sammen, end når vi taler
individuelt.
Kandidater 2015To bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke, og efter samråd med kredsformandskabet foreslår
bestyrelsen valg af to chefer fra de nye beredskabsenheder. Dertil en nuværende
beredskabschef som suppleant.
FKB kan blive endnu mere fagspecifik, mener Lars Robétjé.
- Mere indflydelse og mere faglighedAf Erik Weinreich
- Vi skal gentænke konceptet på den klogeste mådeAf Erik Weinreich
Jarl Vagn Hansen er kandidat til FKBs bestyrelse
Lars Robétjé er kandidat til FKBs bestyrelse
13
FKBJuni 2015 · BRANDVÆSEN
værket. Måske skal vi have en Klub 20
i foreningen for de 20 chefer, men vi skal
også holde den faglige fane højt.
- De forebyggende temadage er virke-
lig noget, der rykker, og de medarbejdere,
der har været med, har været meget
begejstrede. Jeg tror godt, at vi kan lave
noget tilsvarende på det operative om-
råde og måske også sætte damp på
andre temaer som klimaberedskab og
hvad der er trenden inden for den risiko-
baserede dimensionering.
- Ligeledes vil foreningen kunne
facilitere fælles udbud på både materiel
og fx arbejdsskadeforsikring, enten
for alle 20 enheder eller for mindre
klynger.
- Og så må vi ikke glemme årsmødet,
der ubetinget er vores flagskib. Det er
flot, at vores lille forening kan opret-
holde et sådant årsmøde over tre dage
og med så højt et niveau. Det er et stort
aktiv for foreningen.
FKB kan blive en stærkere spiller inden for
beredskabsområdet, fastslår Johannes Holm
Iversen, der siden 2004 har været bered-
skabschef først i Hobro og siden kommune-
sammenlægningen i Mariagerfjord Kom-
mune. Han er kandidat til en suppleant-
post i FKBs bestyrelse. Det er en post, der
i praksis betyder lige så mange arbejds-
opgaver som hos resten af bestyrelsen:
- Vi har brug for en mere slagkraftig
forening, og det kan vi få ved at styrke
sekretariatet med fastansatte til at løse
en række opgaver. Hidtil har bestyrelsen
og ikke mindst skiftende formænd brugt
rigtig meget tid på foreningen, selv om
de samtidig har haft fuldtidsarbejde som
beredskabschef, og det kan vi ikke for-
vente i samme omfang fremover.
- Blandt de kommende opgaver mener
jeg, foreningen skal være skarp omkring
uddannelse. Man har brugt rigtig mange
penge på at højne niveauet, og så glemmer
man at vedligeholde uddannelsen bagefter.
- FKB skal sikre, at der afsættes penge til
vedligeholdelsesuddannelse af indsatsledere
og i øvrigt også af holdledere. Vedligehol-
delse af uddannelsen burde være lovpligtig.
ET KVALIFICERET MODSPIL- FKB skal tage de nye beredskabsdirektører
med på råd om, hvad vi kan bruge for-
eningen til, men selv om der bliver færre
chefer, bliver underlaget for foreningen
ikke anderledes end i dag. Det bliver nok
ikke direktørerne, der vil tage udvalgspo-
sterne, men dem lige under.
- Vi skal sørge for en faglig stærk
vinkel på brandvæsnet, ikke mindst erfa-
ringsudveksling. Når nogen opfinder no-
get godt et sted, går der for lang tid, før
andre opdager det. Vi kan sagtens blive
bedre til mange ting, og foreningen må
også gerne stå for forskning og forsøg.
- Jeg tror, at FKB vil spille en større rolle
i det danske brandvæsen, og at vi kan være
et modspil, når lobbyister kommer med
udspil som fx at samle byggesagsbehand-
lingen i private virksomheder. I den slags
sager skal vi kunne være det faglige mod-
spil, siger Johannes Holm Iversen.
Jarl Vagn Hansen forudser et styrket FKB med den nye struktur.
Johannes Holm Iversen, 50 år, blev sidste år færdig med sin diplomuddannelse i offentlig ledelse.
- Uddannelse skal vedligeholdesAf Erik Weinreich
Johannes Holm Iversen er kandidat som bestyrelsessuppleant
14
FK B BRANDVÆSEN · Juni 2015
A llerede med min overskrift og
undertitel er det muligt, at jeg
har fået provokeret nogen, og
hvis dette skulle være tilfældet, har jeg
ramt rigtigt.
Hvis vi ikke er i stand til at provokere
og udfordre hinanden, kan vi hurtigt
komme i en tilstand af stagnation og
selvfede, hvor vi ikke får stillet os selv
de væsentlige spørgsmål, der sikrer
fremdrift og udvikling.
BKBBrancheforeningen for Kommunale
Beredskaber.
Med etablering af de 20 nye, kom-
munale beredskaber er tiden kommet
til at etablere et fællesskab, der på
alle måder kan sikre, at de kommunale
beredskaber bliver en stærk og samlet
aktør i den offentlige debat om fore-
byggelse, robusthed og serviceniveau
for borgere, virksomheder og samfund.
Med andre ord skal BKB være en pro-
aktiv og bannerførende forening, der
formår at sætte dagsordener, når det
gælder beredskabet i Danmark.
Ved at etablerer BKB, kommer vi
væk fra en forening af enkeltindivider,
der af nogen udefra kan opfattes som
”konservative, reaktionære beton-
hoveder fra en svunden tid”, hvilket vi
selvfølgelig aldrig har været og på ingen
måder er – eller er vi? Vi etablerer en
forening, bestående af 20 ligeværdige
medlemmer, hver med en stemme, der
i dagligdagen ledes af et forretnings-
udvalg og et stærkt, professionelt
sekretariat.
PROFESSIONELT SEKRETARIATLeger vi med tanken om, at foreningens
budget modsvarer 1 kr. pr. indbygger
i landet, er der ca. 5.5 mio. kr. at gøre
godt med. Benyttes ca. 4 mio. kr. på
ca. 8 årsværk, er der stadig 1,5 mio.
kr. tilbage til foreningens arbejde og
daglige drift.
Lad mig kort skitsere en mulig kon-
stellation:
• 2 jurister med speciale i § 60
selskaber, beredskabsloven og
udbudsregler/-tilbudsgivning.
• 3 journalister med speciale i lobby-
virksomhed, proaktiv markedsføring
og product-placement af den ”gode,
beredskabsfaglige historie”.
• 1 økonom/sekretariatsleder
• 2 sekretærer med ansvar for daglig
drift, årsmøder, messer, studieture mv.
Sekretariatet skal sikres en central
fysisk placering, således at sekre-
tariatets medarbejdere har direkte
adgang til politikerne på Christiansborg
og ministerierne. Samtidigt skal det
sikres, at sekretariatet til stadighed er
i direkte berøring med dagligdagen i de
20 selskaber.
BLADET FRIT PÅ NETTETBladet skal være en understøttende
funktion til foreningens budskaber
såvel som et debatterende fagblad. Det
er derfor på tide, at bladet gives frit, så
alle kan læse det på nettet. Hvis vi som
forening ønsker at understøtte en
debat og tydeliggøre, hvilke problem-
stillinger de kommunale beredskaber
slås med, skal bladet kunne tilgås af
alle på alle tider?
Hvordan kan vi drøfte aktuelle
problemstillinger med vores politikere
og offentligheden, hvis ikke viden og
erfaringer er frit tilgængelige?
POLITISK ANSIGTDet bør kraftigt overvejes om ikke
foreningen skal sikres et politisk ansigt
såvel som et fagligt ansigt. De kommu-
nale beredskaber står alt for tit
i en situation, hvor vi som fagpersoner
alene skal sikre en bred, national-
politisk opbakning til beredskabsfag-
lige emner.
Jeg er overbevist om at vi blandt de
kommende 20 bestyrelses-/kommis-
sionsformænd vil kunne finde mindst
1 til 2, der er klar til at levere forenin-
gens budskaber og strategier på den
nationale, politiske bane.
LIG I LASTENFKB har gjort et stort arbejde på mange
områder, respekt og cadeau for det.
Men FKB er også på godt og ondt en
forening, hvis rødder bygger på tidli-
gere tiders brandvæsner og civilforsvar,
hvor enkeltpersoner tegnede bered-
skaberne alene af den simple grund,
at brandinspektøren eller civilforsvars-
lederen var det samme som brand-
væsnet eller civilforsvaret i den enkelte
kommune.
Historikken betyder derfor også, at
FKB i forhold til samarbejdspartnere
har mange lig i lasten. Nuvel, det kan vi
også mene om dem, vi skal samarbejde
med, men det ændrer ikke på, hvordan
andre ser på os. Vi kan således ikke
nøjes med en restaurering eller om-
bygning, nej vi er nødt til at rive ned og
bygge nyt.
I SIDSTE ENDE EN CHEFBESLUTNINGHvis vi ikke formår at lave noget helt
nyt, tror jeg vi må erkende, at vi fra
1. januar 2016 har 20 chefer, der
ønsker noget helt andet og langt mere
professionelt, og her må vi jo blot
acceptere, at langt de fleste A-med-
lemmer får deres kontingent betalt af
arbejdsgiver, og at det dermed i sidste
ende er de 20 chefer, der bestemmer
foreningens fremtid.
BKB i stedet for FKBOpgør med fordums doktriner og tankesæt kombineret med nytænkning i stedet for restaureringAf Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen
15
D e gamle bevisers tid er forbi. De
er erstattet af en tidssvarende,
elektronisk version, der gør
udstedelsen af førstehjælpsbeviser mere
enkel for både kursist og instruktør. De
gamle papirbeviser kan dog stadig be-
nyttes frem til 31.12.2015, hvis instruk-
tørerne har nogen tilbage. FKB har ikke
flere på lager, og nye papirbeviser vil ikke
blive trykt.
MAIL TIL ALLE INSTRUKTØRERAlle FKBs instruktører har i begyndelsen
af juni modtaget brugernavn og ad-
gangskode til E-beviserne og er så småt
ved at tage systemet i brug.
Såfremt enkelte førstehjælpsin-
struktører ikke har modtaget mail med
brugernavn og adgangskode endnu, skal
de henvende sig til eget beredskab for at
sikre, at de er optaget på FKBs liste over
godkendte førstehjælpsinstruktører.
Tilmelding sker derefter via FKBs
hjemmeside.
SIMPELT SYSTEMVi har forsøgt at udtænker et så in-
tuitivt system som muligt og forenkle
arbejdsgangen for udstedelse af beviser
og samtidig give instruktøren mulighed
for at lave historiske søgninger på egne
kurser og kursister.
Det giver samtidig Dansk Første-
hjælpsråd en enestående mulighed for
at lave statistikker over hvilke kurser,
der holdes, og hvor mange personer,
der rent faktisk uddannes og på hvilket
niveau. Tidligere har vi kun haft mulig-
hed for at tælle de antal beviser, der
blev købt, og det giver ikke grundlag for
brugbare data.
DET LIGGER I CYBERSPACERent praktisk opretter førstehjælps-
instruktøren kursisten med navn, CPR-
nummer og mailadresse. Ved kursets
afslutning danner instruktøren første-
hjælpsbeviset ved at logge ind på sin
personlige side og godkende de frem-
mødte kursister, der så modtager en mail,
hvori der linkes til kursistens bevis(er).
Når kursisten så møder på nyt kursus
eller vedligeholdelseskursus, opdateres
beviset blot i cyberspace. Kursisten kan
altid finde og udskrive beviset via sit link
eller ved blot at indtaste sit CPR-nummer
eller den valideringskode, der står ne-
derst på beviset.
SIKKERT BEVISJeg har fået mange henvendelser om
systemet er sikkert nok. DFR har fra
starten været i dialog med datatilsynet
og E-beviset lever mere end rigeligt op til
de gældende regler på området.
En anden sikkerhed ved systemet er,
at såfremt en instruktør af forskellige
årsager ikke længere må udstede bevi-
ser, fjernes muligheden øjeblikkelig og
ikke når vedkomne løber tør for beviser.
Det kan ske, hvis instruktøren ikke har
vedligeholdt egen uddannelse eller på
anden måde har forbrudt sig mod rådets
regler.
Når der skal søges om kørekort til
knallert, motorcykel, bil eller lastbil mv.
kan Borgerservice ved opslag på compu-
teren validere ægtheden af beviset. Så
det bliver praktisk talt umuligt at ”fifle”
med det.
I stedet for at betale for papirbevi-
ser vil beredskaberne fremover blive
opkrævet af FKB i forhold til hvor mange
beviser, der er genereret.
FKBJuni 2015 · BRANDVÆSEN
NU ER DET SLUT MEDFØRSTEHJÆLP PÅ PAPIRFørstehjælpsbeviser er blevet digitale. Papirbeviser kan dog bruges året ud Af Thomas Emil Hammerum, konst. beredskabschef i Egedal samt FKBs repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd
16
BRANDVÆSEN · Juni 2015ODIN
D et overordnede budskab er, at
det nye Odin fungerer, og at
det senest 1. juli skal bruges til
indberetninger i alle kommuner.
Den nye version af Beredskabs-
styrelsens Online Dataregistrerings- og
INdberetningssystem har fået bugt
med de værste børnesygdomme. Det
kan mere end det gamle, der tager lidt
længere tid at indberette en hændelse,
og forventningen er, at alle brugere –
med tiden – også vil kunne hente mere
statistik fra systemet, fortæller vice-
beredskabschef i Gladsaxe, Ole Nedahl,
der er en af FKBs deltagere i Odin
brugergruppen:
- I det gamle Odin registrerede vi,
hvad vi faktuelt lavede. I det nye Odin får
vi et rigtig godt værktøj til forebyggelse,
hvis vi udfylder formodede årsager til
brande, materialer i bygninger, der bræn-
der osv. I praksis har vi mulighed for at
udfylde detaljer som model og type på
et tv, hvor ilden er opstået, så vi senere
kan se, om visse fabrikater giver flere
skader end andre.
- Det kræver dog, at man giver sig tid
til at registrere en masse detaljer, og den
del er frivillig.
ULÆSELIG FIL- Noget helt andet er, at programmørerne
først får styr på brugervenligheden.
- Hvis man vil trække en statistik, får
man en excel-fil fyldt med koder men
uden navne eller et forståeligt sprog.
Alle brugere har lige (dårlig) adgang til at
hente oplysninger, og jeg ved, der arbej-
des på at få problemet løst.
- Desuden mangler hele GIS-delen.
Den brugte jeg tidligere til at udregne
responstider til den risikobaserede
dimensionering, men den er slet ikke
udviklet til det nye Odin.
TVINGES TIL AT SVARE FORKERTDet nye Odin har flere obligatoriske
spørgsmål end det gamle, og ikke
alle virker lige gennemtænkte, mener
Ole Nedahl.
Fx skal man angive detektor-type som
årsag til en brandalarm, men ikke alle
typer detektorer er nævnt, og det er ikke
muligt at angive anden type. Man tvinges
derfor til at svare forkert.
- Men alt i alt har vi fået et program,
hvor funktionaliteten er blevet betydelig
bedre end i det gamle Odin. Der er sta-
dig noget, der bør forbedres, men som
værktøj kan det bruges til både forebyg-
gelse og dimensionering.
IKKE SVÆRTGenerelt er det nye Odin ikke svært at
lære at bruge, men det er alligevel en
god idé at tilmelde sig en af de tre tema-
dage, som FKB og Beredskabsstyrelsen
holder i juni forskellige steder i landet.
Her vil man bl.a. gennemgå nye log-in
metoder, nye funktioner og rapporter.
Desuden vil deltagerne få lejlighed til at
komme med forslag til videreudvikling.
Ny Odin er obligatoriskNy udgave af Beredskabsstyrelsens indberetningssystem skal tages i brug senest 1. juli Af Erik Weinreich
Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.
Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medarbejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.
Døgnvagt 70 21 51 36
17
SAMMENLÆGNINGJuni 2015 · BRANDVÆSEN
Den risikobaserede dimensionering kommer førstSeks kommuner i Nordsjælland venter med grundlaget for samarbejdet, til rationalet er kendtAf Erik Weinreich
M odsat de fleste andre nye
beredskabsenheder vil de
seks vestlige kommuner
i Nordsjælland udarbejde en fælles
risikobaseret dimensionering, inden der
fastlægges et politisk mål for den bered-
skabsmæssige sammenlægning.
De seks kommuner er Gribskov,
Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og
Frederikssund. De havde en overgang
et ønske om at gå sammen med de fem
kommuner i Nordsjællands Brandvæsen
ud mod Øresund. Forarbejdet i form af
analyser af de nuværende beredskaber
blev lavet, men politisk blev tanken til
sidst opgivet. Tiden er ikke inde til ét
stort brandvæsen for hele Nordsjælland.
BESLUTNING EFTER SOMMERFERIENEfter en pause i arbejdet er de vestlige
kommuner nu ved at finde fælles-
nævneren for deres samarbejde, der
formelt blev besluttet i byrådene i maj.
Processen er blevet mere målrettet fx
i forhold til den brandtekniske bygge-
sagsbehandling.
Her anbefaler styregruppen, at med-
arbejderne ansættelsesmæssigt flyttes
over i det fælles beredskab, hvilket
bl.a. giver mulighed for, at de kan
påtage sig opgaver uden for eget om-
råde, når der bliver behov for det. Det
forudsættes samtidig, at medarbejderne
fortsat er synligt til stede i de kommu-
nale forvaltninger, når der er behov
for dette.
Som nævnt er det en foreløbig
anbefaling lige som det gælder for, at
Frederikssund bliver det administrative
centrum for det nye beredskab. Det
skyldes bl.a., at der her er plads til 30-35
medarbejdere på brandstationen, der
i øvrigt er den eneste kommunalt ejede
brandstation i området.
Udgifterne fordeles indtil videre på
grundlag af de hidtidige budgetter. På
længere sigt foreslår styregruppen, at
serviceniveauet i de seks kommuner
harmoniseres, hvorefter udgifterne
skal fordeles i forhold til mere objektive
kriterier.
FINGERAFTRYK FRA NY DIREKTØRDen nye beredskabsdirektør forventes at
kunne tiltræde senest 1. august.
Til den tid vil arbejdet med den risiko-
baserede dimensionering være nået
så langt, at man kan begynde at se
besparelsespotentialer. Her vil direktøren
kunne være med til at sætte sit finger-
aftryk på grundlaget for samarbejdet,
herunder hvilke områder der skal med
ind i det fælles § 60 selskab.
Tovholder for processen er kommu-
naldirektør Ole Jacobsen, Frederikssund,
mens beredskabschef Kim Lintrup fra
Frederikssund og Halsnæs er projekt-
leder i forhold til de beredskabsmæs-
sige dele.
Udgifterne fordeles ind-til videre på grundlag af de hidtidige budgetter. På længere sigt foreslår styregruppen, at service-niveauet i de seks kom-muner harmoniseres, hvorefter udgifterne skal fordeles i forhold til mere objektive kriterier.
Gribskov
Halsnæs
Frederiks-sund
Hillerød
Egedal Furesø
18
BRANDVÆSEN · Juni 2015USAR ØVELSE
D et var ikke kun et papir-
jordskælv, der i maj raserede
Randers, så 1.200 mennesker
omkom og 2.300 blev meldt savnet. Det
var langt mere et stress-jordskælv for
de 150 øvelsesdeltagere fra Ungarn,
Belgien, Østrig og Litauen. De skulle
simpelthen stresses til at kommunikere
og samarbejde – de to vigtigste emner
for øvelsen.
Og stresset, det blev de lige fra de
en fredag eftermiddag og aften i maj
ankom til Neverlands grænse, der af
praktiske årsager var placeret ved
Favrskov. Ikke alle grænsevagter var lige
Uventede indspil ved jordskælv i Randers var en bevidst del at stort setup. 150 redningsfolk blev udfordret. Syv af 28 indespærrede figuranter blev ikke fundet mellem murbrokkerne Af Erik Weinreich
En fastklemt kvinde i en bil under et sammen-
styrtet P-hus var et af mange scenarier, og det var nu op
til redningsarbejderne at hjælpe kvinden ud. Foto: Bjørn Nielsen
19
USAR ØVELSEJuni 2015 · BRANDVÆSEN
samarbejdsvillige. Det var jo ikke dem,
det var gået ud over, og jordskælvsom-
rådet lå ”langt væk”.
CHOKOLADEN KONFISKERETI virkelighedens verden er det slet ikke
ualmindeligt, at redningshold bliver fra-
taget forsyninger af grænsekontrollen
i et tredjeverdensland, men det var
alligevel ved at blive for meget for en
deltager, at hans chokolade blev kon-
fiskeret.
I flere dage havde han været undervejs
med lastbil fra Ungarn, og nu blev han
ægte sur. Da øvelsen tre dage senere
sluttede, måtte han imidlertid indrømme,
at det gav mening, for det er præcis
den slags lavpraktiske episoder, som
internationale redningsfolk skal lære at
håndtere, så de ikke tager fokus fra det
væsentlige, nemlig redningsarbejdet,
fortæller Morten Sønderby Sørensen,
brandchef hos Falck og ansvarlig for
øvelsen.
Det var en god tilbagemelding ikke
mindst for den danske ”grænsevagt”, der
havde haft en lige så vanskelig oplevelse
ved at skulle agere brysk, og meldingen
var samtidig et tegn på, at øvelsen havde
været realistisk.
I øvrigt fik manden senere sin choko-
lade tilbage.
MANGLEDE OVERBLIKSelv om Falcks Uddannelsescenter
Langvang i Randers er et forholdsvis
Hele filosofien fra jords-kælvsøvelsen med, at alt ikke er planlagt på forhånd, men at man kan styre handlingen undervejs ved hjælp af forskellige indspil, kan med fordel overføres til andre dele af rednings- beredskabet, mener Morten Sønderby Sørensen, brand-chef hos Falck.
Ideen kan måske give de 12 årlige øvelser for brandmænd et værdi- fuldt løft.
Det var lykkedes at gøre øvelsesområdet så uoverskueligt, at redningsfolkene først efter næsten et døgn nåede frem til det nedstyr-tede fly. Foto: Bjørn Nielsen
Det var en god tilbage-melding ikke mindst for den danske ”grænse-vagt”, der havde haft en lige så vanskelig ople-velse ved at skulle agere brysk, og meldingen var samtidig et tegn på, at øvelsen havde været realistisk
begrænset område, var det lykkedes at
gøre det så uoverskueligt og uvejsomt,
at flere redningshold, der ankom fredag,
først lørdag eftermiddag fandt om til et
”nedstyrtet fly”.
Præcis sådanne scenarier kan USAR-
holdene møde i virkelige katastrofe-
områder, hvor man ikke straks kan danne
sig et overblik.
IKKE ALLE FUNDETEn god øvelse går ikke perfekt. Heller
ikke jordskælvet i Randers, hvor en del af
scenariet var et sammenstyrtet butiks-
center. Igen uoverskueligt, og måske
derfor valgte redningsholdene først at
gennemsøge de letteste områder, fx
lejligheder.
Og måske ikke det smarteste, for seks
figuranter i netop butikscenteret blev
trods flere eftersøgninger aldrig fundet.
20
USAR ØVELSE BRANDVÆSEN · Juni 2015
Jordskælvet i Randers er den sidste af i alt 12 USAR-øvelse i otte lande, som Falck i et udbud fra EU har vundet retten til at gen-nemføre.
USAR står for Urban Search and Rescue, det vil sige efter-søgnings- og redningshold, der er specielt uddannet til at arbej-de i katastrofeområder som fx efter jordskælv.
En del af formålet med en sådan øvelse er at træne samarbejde i ukendt område og sammen med fremmede hold. Derfor må værtslandets egne USAR-hold ikke deltage.
Til gengæld har danske USAR-folk været med i planlægningen. Henrik Peder Pedersen, der er daglig leder af Uddannelses- centret i Randers, har været hovedarkitekt på spillet og øvelsesscenariet. Han er selv USAR-uddannet lige som flere af de frivillige i Randers Redningsberedskab.
Figuranten i denne bil kunne ikke hjælpes ud, før betondækket var understøttet. Det tog flere timer. Foto: Bjørn Nielsen
I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes det at finde 21 figuranter, der var gemt rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev fundet
21
USAR ØVELSEJuni 2015 · BRANDVÆSEN
D et er langt vanskeligere at
planlægge en øvelse i samar-
bejde end en praktisk øvelse
i at slukke en brand. Sammen med
sine kolleger havde Morten Sønderby
Sørensen derfor lavet et katalog med
hele 130 indspil, der som jokere kunne
smides ind i øvelsen.
Jokerne blev brugt til at dreje
øvelsen i bestemte retninger, så
redningsfolkene blev tvunget til at
være kreative og ikke mindst til at
samarbejde.
Samtidig var de med til at gøre
øvelsen realistisk, for i virkelige
katastrofer sker der altid noget uven-
tet, som redningsfolkene skal forholde
sig til.
Som en del af scenariet løb der
desuden forvildede figuranter rundt
i et velinstrueret skuespil og spurgte
gentagne gange efter pårørende
eller stressede redningsholdene på
anden vis.
INGEN HJÆLPEn deløvelse gik på, at lokalmyndig-
hederne bad hundefolk fra Ungarn og
Litauen lave en kombineret eftersøg-
ning med hunde i virksomheden Fårup
Beton, som lørdag formiddag var lånt
til samme formål. Holdene meldte
tilbage, at de ikke kunne skaffe trans-
port derud, og om det lokale bered-
skab kunne hjælpe.
Morten Sønderby Sørensen var
i første omgang indstillet på at hjælpe,
men den øverste ansvarlige for øvel-
sen sagde nej. Holdene skulle presses
yderligere til finde en løsning, og med
en lille times forsinkelse kom de af
sted i en minibus, som de havde lånt
af det østrigske hold.
Der var således et konstant pres på
samarbejde og kommunikation mellem
holdene, og presset blev ikke mindre
af sprogvanskeligheder. I et af holdene
med 40 deltagere kunne blot de fem
tale engelsk.
LOKAL DELTAGELSERigtig mange frivillige deltog som figu-
ranter i det randrusianske jordskælv.
En blandet samling lige fra frivillige
fra beredskaberne i Randers og på
Djursland, til dramaskolen i Hobro og
Hjemmeværnet.
Og så kan man ikke lave et sådant
setup uden strategiske aktører, der fra
deres daglige arbejde har et større
kendskab til redningsindsatser: Politi-
folk, en beredskabschef, indsatsledere
og en repræsentant for sundheds-
myndighederne, der kontrollerede, om
patientjournalerne var udført korrekt.
Faktisk udgjorde øvelsens journaler en
stak på ti cm.
Alt i alt en stor, lokal opbakning til
et kæmpe skuespil, som skuespillerne
selv havde stor fornøjelse med. De
havde en sjov oplevelse, siger Mogens
Sønderby Sørensen.
I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes
det at finde 21 figuranter, der var gemt
rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev
fundet.
- I sådan et tilfælde er det sværeste
for os andre at holde mund, indrømmer
Morten Sønderby Sørensen.
2 TIMER LANG OPERATIONNormalt arbejder AMP-folkene på den
mobile skadeklinik uden ret meget anden
kontakt til redningsholdene, end mod-
tagelse af patienter, men for at tvinge
til samarbejde var flere figuranter
fastlåst af murbrokker, så lægerne
måtte ud og ”foretage amputationer” på
stedet.
Samlet arbejdede 40 læger og syge-
plejersker på skadestedsklinikken, hvor
de bl.a. gennemførte en ”operation”
på to timer på en pige, der havde
fået en paraply i ryggen. En meget
realistisk operation, hvor lægerne
stod med masker og instrumenter og
pillede splinter ud af en meget sminket
figurant.
Stort katalog med udfordringer, der kunne spilles ind efter behov Af Erik Weinreich
Samlet arbejdede 40 læger og sygeplejersker på skadestedsklinikken, hvor de bl.a. gennem-førte en ”operation” på to timer på en pige, der havde fået en paraply i ryggen
Der var således et kon-stant pres på samarbejde og kommunikation mellem holdene, og presset blev ikke mindre af sprogvanskeligheder. I et af holdene med 40 deltagere kunne blot de fem tale engelsk
22
VAGTCENTRAL BRANDVÆSEN · Juni 2015
H vor mange opgaver kan en
vagtcentral påtage sig uden at
miste overblikket?
Kan en fælles vagtcentral for mange
kommuner levere en lokal service?
Og kan samme vagtcentral servicere
flere myndigheder med forskellige dæk-
ningsområder?
Spørgsmålene er endnu en gang ble-
vet aktuelle i forbindelse med bered-
skabssammenlægningerne, hvor et af
de foreslåede områder for besparelser
netop er vagtcentraler.
BLÅ BLINKHvis en vagtcentral alene disponerer
opgaver i forhold til brand og redning, vil
en fælles vagtcentral på fx regionsbasis
give god mening. Den kunne samtidig
disponere ambulancer, paramedicinere m.v.
Det ville også være nærliggende at
indtænke politiet i en sådan løsning, hvis
ellers geografien passede. Men hidtil har
politiet meldt fra bl.a. med den begrun-
delse, at hver politikreds skal have egen
vagtcentral, og politikredsene passer
ikke til regionsinddelingen.
SERVICECENTERKommuner, der i dag har egen, døgn-
bemandet vagtcentral, bruger disse som
kommunale servicecentre, der tager sig
af rigtig mange borgerrelaterede opga-
ver. Ud over hjemmepleje, der nok er den
vigtigste, kan nævnes opgaver som:
• ABA-alarmer
• Videoovervågning af offentlige bygninger
• Hjælpemiddeldepot
• GPS-overvågning af demente
• Snerydning
• Anmeldelse af rotter
• Kørselskontor
• Nødkald
• Elevatoralarmer
• Forsyningsselskaber
Alene vagtcentralen hos Fredericia Brand-
væsen modtager 230.000 opkald om året,
hvilket naturligvis giver operatørerne et stort
lokalkendskab og et godt, lokalt netværk.
Udmeldingerne lyder derfor på, at nær-
heden til borgerne ikke må sættes over
styr, når og hvis kommunale vagtcentraler
skal lægges sammen. Alternativt kan en
kommune vælge at beholde egen vagt-
central og alene afgive brand- og red-
ningsopgaver til fællesskabet, men derved
vil økonomien for en fælleskommunal
vagtcentral blive væsentlig forringet.
OVERSKUDØkonomien i en kommunal vagtcentral er
grundlæggende ganske fornuftig. Det giver
en god synergi at samle de forskellige op-
gaver, der varierer meget inden for døgnet.
Blandt de faste indtægter hører af-
gifter for de tilsluttede ABA-alarmer og
tekniske alarmer, samt modregning for
at passe opgaver for andre forvaltninger.
På landsplan vil udkald til brand og red-
ning kunne styres fra én vagtcentral i hver
region, men det er langt fra sikkert, at der
er politisk vilje i kommunerne til at udlicitere
de borgernære serviceopgaver til kæmpe
vagtcentral uden lokale relationer.
Dilemmaet om vagtcentralerDet kan blive vanskeligt at forene effektivitet, økonomi og nærhedsprincippet Af Erik Weinreich
23
Juni 2015 · BRANDVÆSEN
50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik
24 ti mers døgnvagt
70 11 00 44
Skade-begrænsning
Brand
Vand
Miljø
Indeklima
Yderligere information på www.polygon.dk
Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk
Email: [email protected]
D e seks borgmestre i det nye Trekantområdets Brand-
væsen har for flere måneder siden truffet to princip-
beslutninger: Administrationen af brandvæsnet skal
placeres i Vejle, og en fælles vagtcentral for de seks kommuner
skal ligge i Fredericia.
Dermed er også meldt ud, at man ikke herfra ønsker en fæl-
les vagtcentral for beredskabet i hele Region Syddanmark.
Tre af de seks kommuner, Kolding, Vejle og Fredericia, har
i forvejen egne, døgnbetjente vagtcentraler til først og frem-
mest at servicere borgere med nødkald, styring af hjemme-
plejen om natten, tekniske alarmer, videoovervågning, tilkald
af frivillige og meget andet.
F ælles vagtcentraler for redningsberedskab, region – og
politi – er slet ikke utænkeligt.
Flere steder i landet undersøger redningsbered-
skaber og regioner de praktiske muligheder, og interessen
er absolut ikke blevet mindre i forbindelse med de bered-
skabsmæssige sammenlægninger. Hidtil har politiet dog været
afventende for et samarbejde.
Hver af landets 12 politikredse har egen vagtcentral, og ale-
ne den manglende geografiske samhørighed med kommuner
og regioner betyder, at fælles vagtcentraler er uinteressante.
Imidletid undersøger politiet i øjeblikket i forbindelse med
en budgetanalyse bl.a., om man kan nøjes med færre vagt-
centraler, oplyser Jørn Aabye, der er chefpolitiinspektør ved
Rigspolitiet, og en eventuel beslutning herom vil kunne ændre
interessen. Så vil der givet være politifolk, der både vil kunne
se praktiske og økonomiske fordele i et samarbejde.
I første omgang er det dog alene politiets interne over-
vejelser, der vil ligge til grund for den anbefaling om bl.a. vagt-
centraler, der forventes færdig i løbet af efteråret.
Fredericia får VCBeslutning fra seks borgmestre Af Erik Weinreich
Samarbejde er ikke helt utænkeligtEn eventuel sammenlægning af politiets vagtcentraler kan åbne sam-arbejde med beredskab og sundhed Af Erik Weinreich
24
VAGTCENTRAL BRANDVÆSEN · Juni 2015
S om den eneste af de nye
beredskabsenheder breder
Østsjællands Beredskab sig ind
i to regioner, men det behøver ikke at
være et problem, mener beredskabs-
direktør Lars Robétjé. Han vil lade
valget være op til politikerne og vil blot
anbefale, at der gælder samme service-
tilbud til alle.
I nord hører Høje Taastrup, Ishøj og
Vallensbæk til Region Hovedstaden
og benytter i dag vagtcentralen hos
Københavns Brandvæsen, mens Greve,
Roskilde, Solrød, Køge og Stevns har
forskellige løsninger.
Lars Robétjé ser fire modeller:
• Én stor, fælles vagtcentral for både Re-
gion Sjælland og Region Hovedstaden.
Det er tiden måske moden til nu.
• To vagtcentraler, en for hver region.
Derved bliver Østsjællands Beredskab
tilknyttet to vagtcentraler.
• Hele Østsjællands Beredskab tilknyt-
tes den københavnske vagtcentral eller
Region Sjællands vagtcentral.
• En vagtcentral alene for Østsjællands
Beredskab.
FÆLLES VC KAN LETTE INDSATSLEDELSEEn fælles vagtcentral vil under alle
omstændigheder gøre det lettere at gen-
tænke både pickliste og strukturen for
indsatsledelse, mener Lars Robétjé.
Han ser i øjeblikket på en mere stan-
dardiseret udrykningssammensætning,
og hvordan en fri disponering kan hjælpe
til en bedre udnyttelse af ressourcerne,
så man kan undgå dubletter af materiel
som fx dykkerbåde og tankvogne. Med
andre ord, er der noget, der gøres for
meget eller for lidt?
Med en fælles vagtcentral vil indsats-
lederne måske også kunne køre til alt
det nødvendige i større områder.
D e faglige og økonomiske for-
dele ved at etablere én fælles
vagtcentral, der dækker hele
Region Sjælland, er så store, at det er
den model, en styregruppe nedsat af
regionens kommuner peger på som
den bedste løsning for fremtidens
beredskab.
Styregruppen, der har administre-
rende direktør i Solrød Kommune, Henrik
Winther Nielsen, som formand, peger
i enighed på nævnte løsning, der i givet
fald vil komme til at være vagtcentral
for de nye beredskaber samt regionens
ambulancetjeneste, så der sikres bedre
koordination både i det daglige og ved
større hændelser.
Politiet, der har været med i styre-
gruppen, holder sig i første omgang
uden for den fælles vagtcentral, idet
man her arbejder med egne løsninger.
3 MODELLERStyregruppen har arbejdet med tre
modeller:
En såkaldt Entreprenørmodel, hvor
opgaven udliciteres. En Selskabsmodel
hvor der etableres et fælleskommunalt
selskab til at stå for driften, samt den
foretrukne løsning, der kaldes Samlokali-
seringsmodellen.
I korthed går den ud på, at regio-
nen stiller de nødvendige faciliteter til
rådighed, lokaler og teknologi, mens de
nye beredskaber står for bemandingen
og dermed driften. Der er ikke lagt op til,
at regionen er med i den organisatoriske
overbygning.
Styregruppen har udregnet, at de
årlige driftsudgifter ved en fælles vagt-
central efter ovenstående model vil
beløbe sig til ca. 5,3 mio. kr. Det er
betydeligt mindre end indtægterne fra
ABA-alarmerne.
Rapporten, der beskriver de tre mo-
deller, vil blive forelagt borgmestrene
ved et møde 17. juni, men det er ikke
dem, der kommer til at træffe beslutnin-
gen om den fremtidige vagtcentral.
Beslutningen træffes af de nye bered-
skaber, og de vil formentlig lytte til den
anbefaling, som borgmestrene måtte
komme med.
Styregruppen har haft repræsentanter
for de kommunale beredskaber, kommu-
naldirektører, regionen og de to politi-
kredse.
Fire modeller for vagtcentralMåske er tiden moden til én vagtcentral for Region Sjælland og Region Hovedstaden Af Erik Weinreich
REGION SJÆLLAND:
Enighed om at pege på fælles vagtcentralTre modeller for fælles vagtcentral i spil når borgmestre mødes 17. juni Af Peter Larsen
25
BRANDVENTILATIONJuni 2015 · BRANDVÆSEN
E t anlæg til brandventilation skal
under en brand fjerne røg og
varme røggasser længe nok til,
at alle personer i bygningen kan nå at
slippe ud. Sådanne anlæg skal derfor
tilpasses den mængde røg, som en brand
i bygningen vil udvikle, samt antallet af
mennesker, der må være i bygningen.
Sådan er virkeligheden bare ikke altid.
Et skolebyggeri i Aalborg hører til
den slags moderne bygninger, hvor
brandventilationen er så vigtig. Her er
det byggeri i fem etager og med et
centralt atrium-rum, hvorfra der er ad-
gang til klasselokaler hele vejen op, men
det kunne lige så godt have været et
butikscenter eller et kontordomicil, hvor
der også færdes mange mennesker.
I sådanne projekter udarbejder en
brandingeniør en brandstrategi, hvori
der bl.a. beregnes, hvor mange kubik-
meter luft, brandventilationsanlægget
skal kunne flytte i timen, og så er det op
til entreprenøren at indbygge det rigtige
anlæg, mens vi skal sikre, at det er be-
regnet korrekt, og at det virker.
Oftest udføres disse anlæg iht. DBI
retningslinie 027, der definerer standar-
den for anlægget og kravet til anlægs-
dokumentation m.m.
Siden august
2014
har der været krav om akkrediteret
inspektion på brandventilationsanlæg,
ligesom det i mange år har været et krav
ved ABA- og AVS-anlæg.
Bygherre og brandingeniør kan også
vælge udenlandske standarder, hvis
Vi ved ikke, om brandventilationen virkerFunktionskravet til brandventilation bør kunne dokumenteresAf René Kærup, master i brandsikkerhed og beredskabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg
Præcise flowmålinger i større brand- ventilationsanlæg kan kræve særligt
udstyr som her, hvor Morten Sandholm Madsen fra teknologisk institut får
assistance af elektriker Jesper Storm – fra Nordelektro A/S.
26
BRANDVENTILATION BRANDVÆSEN · Juni 2015
de kan sandsynliggøre, at sikkerheden
mindst svarer til de danske krav.
I den pågældende sag havde entre-
prenøren fremsendt dokumentation for,
at det nødvendige flow/kapacitet, som
brandingeniøren havde beregnet, var til
stede. Efterfølgende udførte to akkredi-
terede firmaer inspektion på brandventi-
lationsanlægget, uden at de verificerede
denne dokumentation.
Hvorfor?
Fordi DBI retningslinie 027 ikke stiller
krav herom.
VORES DILEMMAKravene til kontrol af brandventilations-
anlæg er skærpet pr. 1. august 2014, det
vil sige, at deres funktion skal inspice-
res, og at det er de rette komponenter,
men der mangler stadig et krav om, at
kapaciteten er stor nok, det vil sige om
anlægget kan flytte den nødvendige
mængde luft.
Og lige så vigtigt bør man blive enige
om en standard for måling, ellers kan vi
som myndighed ikke dokumentere, at
brandventilationen virker.
LAD OS BLIVE BEDREDenne artikel er ikke ment som et
forsøg på at ”hænge” nogen ud, blot en
beskrivelse af beredskabsinspektørens
udfordringer i hverdagen – og med et
ønske om, at vi i fællesskab får taget de
nødvendige tiltag til at få rettet op på
problemstillingen.
Master-projektRené Kærup sluttede sit studium Master i Brandsik-kerhed med projektet Funk-tionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brand-sikringsanlæg, der er omtalt i BRANDVÆSEN oktober 2013.
Projektet påviste en mængde fejl ved brandven-tilationsanlæg, så de ikke leverer den krævede ydelse. Lige siden har René Kærup og hans kolleger i Bered-skabscenter Aalborg haft ekstra fokus på dokumenta-tion for, at brandventila- tionsanlæg har den til- sigtede funktionalitet.
Sagsforløb fra et skolebyggeri i Aalborg
I den pågældende sag havde entreprenøren fremsendt dokumenta-tion for, at det nødven-dige flow/kapacitet, som brandingeniøren havde beregnet, var til stede. Efterfølgende udførte to akkrediterede firmaer inspektion på brandven-tilationsanlægget, uden at de verificerede denne dokumentation
FØRSTE MÅLING, ENTREPRE-NØRENS DOKUMENTATION
• Entreprenøren dokumenterer, at der er målt en luftydelse over mindstekravet på 22.000 m3/h.
• Der er målt ca. 22.600 m3/h.
INSPEKTION AF FØRSTE AKKREDITERET INSPEKTIONSFIRMA, RESULTAT = GODKENDT
• Det akkrediterede inspek- tionsfirma godkender anlægget. Der er ikke foretaget en kontrol- måling, der bekræfter en-treprenørens målinger.
KONTROLMÅLING AF EKSTERN VENTILATIONS-ENTREPRENØR
• Skolen sætter et andet ven-tilationsfirma til at udbedre de konstaterede fejl og mang-ler, og der foretages i den forbindelse en ny flowmåling.
• Resultat målt ca. 6.000 m3/h.
TEKNOLOGISK INSTITUT REKVIRE-RES TIL AT FORETAGE YDELSESMÅLING
• Skolen vælger at få Teknologisk Institut til at foretage en ydelsesmåling.
• Resultat målt ca. 13.150 m3/h.
INSPEKTION AF ANDET AKKREDITERET INSPEKTIONS-FIRMA, RESULTAT = IKKE GODKENDT
• Det nye, akkrediterede inspektionsfirma har foretaget en stikprøvemæssig kontrolmåling, der bekræfter entrepre-nørens målinger.
• Pga. en mængde andre fejl og mangler kan anlægget dog ikke godkendes.
27
Juni 2015 · BRANDVÆSEN BRANDVENTILATION
For at sikre den rette funktionalitet af brandventilationsanlæg og doku-mentation af denne inden ibrugtag-ning af en bygning, er det nødven-digt, at der i DBI retningslinie 027 stilles krav om, at der foretages en ydelsesmåling på brandventilations-anlægget, samt hvordan denne måling skal foretages. På den måde bliver det er muligt at foretage en verificering af målingen og gerne komme til samme resultat inden for en accepteret tolerance.
Dokumentation
Størrelsen er ikke alt, når det gælder brandventilation. Det er vigtigt, at kanal og ventilator passer sammen for at sikre et optimalt luftflow.
BR 10• Funktionskrav til brand og sikkerhed• Bygningsreglement 2010 hjemler
krav til systemintegrationstest (kontrol af forbundne brandsikrings-anlæg) inden ibrugtagning.
BRAND-STRATEGI • Brandrådgiver
beskriver/-dokumenterer hvorledes BR10 funktionskrav indfries.
IBRUGTAGNING• Myndigheder kan
vælge at anvende akkrediteret inspektionsrapport som dokumentation for, at brandsik-ringsanlæg er som beskrevet i brand-strategien.
DRIFTSFASEN• BR10 hjemler, at der kan
stilles krav til at se, hvor-dan kontrol og vedligehold af brandsikringsanlæg bliver foretaget.
• Her er inspektionsrap- porter god dokumentation for funktionaliteten af anlæggene.
DBI RETNINGSLINJE 027• Brandrådgiver vælger
i 99 % af alle sager at benytte DBI-retnings-linjer som standard for brandsikringsanlæg.
28
BRANDVENTILATION BRANDVÆSEN · Juni 2015
N år en ny bygning skal afleveres
til kunden, skal alle systemer
være afprøvet eller kontrol-
leret og til sidst godkendt. Dette gælder
for eksempel brandsystemerne, hvor
brandmyndighederne, typisk en brand-
inspektør, gennemgår brandsystemerne
og herefter godkender dem. Ved en
brandgennemgang kan der være brug for
en ventilationskonsulent, som kan måle
luftmængder, tryk m.m. i brandventila-
tionssystemerne.
Desværre er der i Danmark en lang
tradition for ikke at afprøve ventilations-
systemer ved aflevering.
Teknologisk Institut har i forbindelse
med en undersøgelse af brandventila-
tionen i et skolebyggeri og dertilhørende
målinger fra flere rådgivere belyst, at
rigtig mange forhold kan gå galt ved
opførelse, måling og aflevering af et
brandventilationssystem.
Alt, hvad der kunne gå galt i forbin-
delse med brandventilationen, er her
gået galt. Det gælder lige fra projek-
tering på tegnebrættet til kombination
af ventilator og kanalsystem. Ventila-
toren kan være nok så god, men i denne
opstilling begrænsede kanalsystemet
ydelsen.
FEJL I PROJEKTERINGFørst og fremmest er der i projekte-
ringsfasen lavet nogle åbenlyse fejl med
hensyn til udformning af kanalsystemet,
og vi vurderer, at der ikke er foretaget
beregning af tryktab.
I det konkrete byggeri reduceres kana-
len undervejs til under halvdelen af det
oprindelige tværsnit
Samtidigt er udsugningsristene for
små og placeret uheldigt. Tilsammen
giver det et relativ højt tryktab i luft-
strømmen.
Brandventilationen var projekteret
til i en brandsituation at kunne udsuge
22.000 m3/h fra hver ventilator. Målin-
gerne har vist, at brandventilatorerne
i det nuværende setup kun kunne ud-
suge omkring 13.000 m3/h.
LUFTSTRØMSMÅLINGI afslutningsfasen skal alle systemer
testes og kontrolleres. I det aktuelle
byggeri er der foretaget en række
målinger af luftmængderne – med vidt
VI MANGLER AFPRØVNING AF BRANDVENTILATIONBehov for mere videndeling om brandventilation. Beregninger og målinger er ikke altid valideAf Morten Sandholm Madsen, konsulent for ventilation m.m. på Teknologisk Institut
Desværre er der i Danmark en lang tradition for ikke at afprøve ventilations-systemer ved aflevering
skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k
DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk
DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56
29
Juni 2015 · BRANDVÆSEN BRANDVENTILATION
15
59
6#
EKSTR
ÖM
tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk
Ring og hør mere om de nye Strålerør fra TFT med
det nye IMPULSE TM betjeningsgreb og
glideventil.
forskellige resultater alt afhængig af
målemetode.
Set med Teknologisk Instituts briller
udføres der for sjældent eftersyn af ven-
tilationen ved aflevering af et byggeri.
Her er eftersynet dog overholdt, men
eksemplet viser, at man ikke kan være
sikker på valide måleresultater.
I forhold til brandsikkerhed er det et
alvorligt problem, som bør løses så hur-
tigt som muligt.
MANGLER VIDENDELINGDer er behov for, at branchen indfører
en større videndeling omkring hvilke
målemetoder, som er henholdsvis gode
og mindre gode.
I den aktuelle sag var yderligere den
udfordring, at tagets form samt størrelse
ikke muliggjorde opsætning af de nødven-
dige kanalstrækninger for at opnå en jævn
strømningsfordeling. Det kan derfor være
nødvendigt at kigge væk fra gængse måle-
metoder og i stedet være innovativ og
udvikle en ny målemetode, som i praksis
er lettere at benytte og samtidigt kan
give mere pålidelige måleresultater.
Det kan derfor være nød-vendigt at kigge væk fra gængse målemetoder og i stedet være innovativ og udvikle en ny måle- metode, som i praksis er lettere at benytte og samtidigt kan give mere pålidelige måleresultater
LUFTSTRØM I FLERE HASTIGHEDERI princippet er det ikke vanskeligt at måle et flow i en ventilationskanal. Flowet kan måles på flere måder, der alt afhængig af systemets opbygning har forskellig validitet. I enkle opbygninger kan man fx klare sig med håndholdt udstyr. Til større anlæg råder Teknologisk Institut over kompliceret måleudstyr med tilsvarende beregninger.
Luften bevæger sig som regel hurtigere i midten af en ventilationskanal end ude i siderne, og ved de mest nøjag- tige beregninger – kaldet traversering - måles lufthastig- heden derfor fem steder i et givet tværsnit af kanalen. Målepunkterne er beregnet ud fra kanalens diameter og i en minimumsafstand fra ventilatoren, således at luft-strømmen ikke roterer på det pågældende sted.
Ved nogle ventilatorer er der særlige udfordringer pga. roterende luftstrømning. Dette gælder bl.a. for aksialven-tilatorer, som er valgt i det konkrete byggeri.
I øvrigt skal brandventilatorer opfylde en del krav bl.a. i forhold til at kunne fungere under meget høje temperaturer.
1. AFFUGTNINGSANLÆG
MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk [email protected] Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.
2. ALARM- OG MELDEUDSTYR
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
3. ASPIRATIONSSYSTEMER
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
4. BEREDSKABSKURSER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
5. BEREDSKABSPLANER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
6. BRANDANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR
AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning.
DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.coms FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Brandbeklædning
8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK
s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-
SIKRING
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.com
10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.
11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING
BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DAN BRANDMATERIEL A/S Rosenkæret 31 2860 Søborg Tlf: 7020 1551 www.danbrand.dk =DS= godkendt værksted DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted
HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · Juni 2015
30
s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter
13. PUMPER
ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected]
14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.
RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.
15. RÅDGIVENDE FIRMAER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
16. SIKRINGSSKILTE
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER
AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected]
19. TRYKFLASKER
SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL
20. VAGTCENTRALER
ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com [email protected] IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected]
INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk [email protected] Disponeringsløsninger til kontrolrum
21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG
s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
s Medlem af Sikkerhedsbranchen
HVEM SÆLGER.. .Juni 2015 · BRANDVÆSEN
31
TEGN EN OPTAGELSE
UNDER “HVEM SÆLGER...”
RING TIL: EKSTRÖM
ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47
Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203