BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 6 · August 2013

SamarbejdeMindst 50 kommuner samarbejder

allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

Side 10-19

NR. 6 · August 2013 · 11. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

redaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

ekspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UdgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

offentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

trykRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2013 er 26. august 2013.

BRANDVÆSEN Indholdleder: det mener fkB

Borgerne i første række . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

navne:

Lasse Hansen, ny BRC i Odsherred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Per Harris, konstitueret BRC i Vordingborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Vagn P. Lund slutter delvis i Varde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Susanne Fast, ny BRC i Varde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Ole Nedahl, 25 år i Gladsaxe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

samarbejde:

Masser af samarbejde i redningsberedskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Invitation på Sydsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Fyn har bestilt analyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Haderslev og Odense i tæt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Masser af samarbejde om vagtcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Trekantområdet: Målet er et mere robust beredskab . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Nordjylland ser på forpligtende muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Lolland-Guldborgsund: Køreplan for sammenlægning . . . . . . . . . . . . . . side 18

engelsk brandbil til nykøbing via polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

fkB årsMøde-prograM 2013

pUr isolering er ikke umulig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 61

Billigt værktøj giver ét beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 62

sparresholm:

Derfor udbrændte 400 års kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 64 Vognsamling flyttet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 64 Brandsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 65 Lynet måske tiltrukket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66 Ejers ansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66 Dialog om brandsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66

kamera til eftersøgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 67

evaluering: erfaringer omsættes til bedre beredskab. . . . . . . . . . . . . side 69

- vi skal redde flere liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 70

forebyggelsesstafet:

Af Daniel Weinreich

Skærpede krav til eksisterende tankanlæg

med brandfarlige væsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 Derfor bliver sagsbehandlingen tung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 1 mio. kubikmeter i 41 tanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 74 Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandling . . . . . . . . . . . . . . side 76 Skrækscenariet for olielagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 77

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 78

3

LEDERAugust 2013 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Borgerne i første rækketre grundlæggende principper skal sikre, at vi kan handle professionelt og leve op til borgernes forventninger

D et længe ventede kommisso-

rium for Redningsberedskabets

Strukturudvalg lader stadig

vente på sig. De fleste af os havde nok

troet, at udvalget på nuværende tids-

punkt var i gang med at finde fremtidens

overordnede struktur for redningsbered-

skabet i Danmark.

Men sådan er det ikke gået. Tiden

går, og vi hører intet eller meget lidt nyt

fra Forsvarsministeriet om indholdet

i et nyt kommissorium, og heller ikke

sammensætningen af udvalget hører vi

noget om.

Er tavsheden udtryk for politisk

uenighed, uenighed mellem embeds-

mandsværket og det politiske niveau

eller noget helt tredje?

Hold Hovedet koldtVi kan kun gætte, og jo længere tid, der

går uden centrale udmeldinger, øges ri-

sikoen for, at gætterier vokser til rygter;

og jo flere gange, de gentages, risikerer

de at blive til ”sandheder”.

Her er det vigtigt, at vi som forening,

ude i kredse og i kommuner, holder

hovedet koldt og ikke handler ud fra,

hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal

handle og agere professionelt ud fra

kendte fakta.

vi Må ikke svække BeredskaBetNetop nu ser flere kommuner på fordele

og ulemper ved mere formelle sam-

arbejdsformer i driften af deres red-

ningsberedskaber, for måske er større

enheder en fordel, men vi ved det ikke!

Ud fra, at vi er til for borgerne, virk-

somhederne og institutionerne, skal vi

altid være parate til at tænke i nye baner

og udvikle redningsberedskabet.

Men drivkraften til at undersøge nye

samarbejder på tværs af kommune-

grænser skal hverken findes i Deloit-

tes budgetanalyse eller et kommende

udvalgsarbejde.

Den skal findes i ønsket om bedre

udnyttelse af fælles ressourcer og

kompetencer, et ønske om en styrkelse

af fagligheden og en større samlet

robusthed – og uden at kompromittere

nærheden til lokalsamfundet og den

tætte tilknytning til den øvrige kommu-

nale organisation.

Et mål må være mere beredskab for

de samme penge, eller som minimum

det samme beredskab for færre penge.

Ikke færre penge og mindre beredskab!

principper for BeredskaBsarBejdetBeredskabsarbejdet i Danmark hviler

på tre grundlæggende principper, der

er formuleret i 2005 af den daværende

regering i Et robust og sikkert samfund.

Principper, som den nuværende regering

ikke har ændret ved:

• Sektoransvarsprincippet – Ansva-

ret for opgavens løsning i krisesitua-

tioner påhviler samme myndighed

som i daglig drift.

Et grundlæggende princip for arbej-

det med beredskab og krisestyring

i Danmark. Den enkelte myndighed,

forvaltning, afdeling, kontor og virk-

somhed har til opgave at vurdere de

beredskabsmæssige konsekvenser

af egne opgaver og løsningen heraf,

samt at koordinere beredskabsplan-

lægningen med den øvrige organisa-

tion og andre myndigheder.

• Lighedsprincippet – Der anvendes

samme organisation i kriser som i

dagligdagen. Ved at anvende den

samme organisationsstruktur opnås

tryghed og sikkerhed, og dermed

sikres den mest hensigtsmæssige

håndtering af større kriser, idet man

ikke skal bruges ressourcer på at

finde sin plads i en ny, ukendt orga-

nisationsstruktur.

• Nærhedsprincippet – En robust

infrastruktur og beredskabsindsats

skabes så tæt på borgerne som mu-

ligt. Den daglige opgavevaretagelse

er grundlaget for dette arbejde.

Borgernes legitiMe forventningerDet handler […] om befolkningens helt

klare og legitime forventninger til myn-

dighederne om at have styr på den del af

vores dagligliv, som de i dag har en bety-

delig del af ansvaret for, som daværende

indenrigs- og sundhedsminister Lars

Løkke Rasmussen er citeret for

i forordet til Risikoledelse – en kommunal

opgave, udgivet af PRIMO i 2007.

Det er ovennævnte tre principper, vi

skal huske at holde vores samarbejds-

modeller op imod.

Det er også disse tre grundprincipper,

vi med vores beredskabsfaglige kompe-

tencer skal holde politikere og det cen-

trale embedsmandsværk op på i forhold

til det kommissorium, der forhåbentlig

snart ser dagens lys, så tvivlen og usik-

kerheden kan blive afløst af en kendt

dagsorden, og arbejdet i Strukturudval-

get kan påbegyndes.

Et arbejde som vi håber på og har en

forventning om at blive inviteret til at

deltage i sammen med KL. FKB er klar!

Mens vi venter, ser vi frem til et

godt og spændende årsmøde. Vi ses

i Aalborg!.

Det er vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta

H alvandet år bliver det til som

beredskabschef i Vordingborg,

før Lasse E. Hansen den

1. september overtager en tilsvarende

stilling i Odsherred. Ikke fordi han er

træt at Vordingborg, men afstanden

fra hjemmet i Kr. Hyllinge er væsentlig

kortere, og et godt forhåndskendskab til

Nordvestsjælland tæller også:

- Jeg var gerne blevet længere

i Vordingborg, for det er for tidligt at

flytte, men det er nu, stillingen

i Odsherred blev ledig.

- Jeg ved så også, at beredskabet

i Vordingborg er sat på en god kurs.

Planen for risikobaseret dimensionering

er revideret, og vi er klar til evt. at ud-

vide samarbejdet med naboerne. For-

inden har vi måttet foretage en hård

tilpasning af økonomien, og alligevel

synes jeg, vi har ramt et serviceniveau,

vi kan være bekendt for over kommu-

nens borgere, vel at mærke uden at vi

skulle ud og fyre blandt de ansatte

i brandvæsnet.

- Vi har arbejdet på at få hele

organisationen til at sigte mod

et fælles mål med fokus på løs-

ning af kerneopgaverne, og hvor

vi har gjort meget ud af, at

Vordingborg har ét brandvæsen,

uanset hvad der står på ryggen af

brandmændene fra de tre brandsta-

tioner i kommunen.

- Alt sammen har det givet nogle

spændende erfaringer i forandrings-

ledelse, siger Lasse E. Hansen.

Hele den omstillingsproces har

Odsherred været gennem under bered-

skabschef Jens Larsen, der har måttet

skære brandvæsnet helt ind til benet

i forhold til de økonomiske rammer, der

er til rådighed.

naBokendskaBFra sin tid som udrykningsleder ved

Falck i Holbæk kender Lasse E.

Hansen en del til Odsherred, og inden

han kom til Vordingborg, var han

i fire år beredskabsinspektør

i Kalundborg, der ligeledes er nabo

til Odsherred Kommune, og han glæder

sig til igen at skulle arbejde med

beredskab i dette område, nu som

beredskabschef.

NAVNE BRANDVÆSEN · August 2013

4

Fra Vordingborg til Odsherredlasse e. Hansen efterfølger beredskabschef jens larsenAf Erik Weinreich

Lasse E. Hansen, 39 år, efterfølger 1. september Jens Larsen som bered-skabschef i den store sommerhus-kommune Odsherred.

Brandrådgiver – industriniras safety søger en erfaren brandrådgiver med særlig interesse for industri.

Opgaverne vil primært være brandteknisk rådgivning og markedsudvikling inden for brandsikring af industrivirksomheder samt brandfarlige virksomheder og oplag.

vores rådgivning skal skabe værdi. vi tror på, at det kun kan ske med en høj faglighed og et mod til at udfordre vanetænkning med nye idéer og løsninger.

vores firmakultur er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af ”frihed under ansvar”. Brænder du for et bestemt område, eller har du nye visionære ideer, er der handlefrihed og opbakning til at afprøve visionerne.

NIRAS A/S www.niras.dk/job

Safety

Brandvæsen_2013_07_185x88_jobannonce_UMA-VIG.indd 3 12-07-2013 09:58:05

NAVNEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

5

U sikkerhed om den fremtidige

struktur betyder, at Vording-

borg ikke fastansætter en

ny beredskabschef efter Lasse Hansen.

I stedet bliver beredskabsinspektør

Per Harris konstitueret i stillingen fra

1. september.

Vordingborg ser i øjeblikket på

muligheder for et tættere samarbejde

med Næstved og Faxe, og den endelige

beslutning om ansættelse af en bered-

skabschef er derfor udskudt.

Per Harris kom til Vordingborg så sent

som i april. Han begyndte som brand-

mand i Dragør og har siden 1998 været

ved Københavns Lufthavn i Kastrup,

hvor han har uddannet sig til båd-

fører og holdleder samt gennemgået

en række lederkurser. Fra 2010 var han

indsatsleder-fly og sammen med en

kollega daglig leder for 15 fuldtidsbrand-

folk i lufthavnen. Han har således en

del administrativ og personalemæssig

erfaring.

Vordingborg afventerper Harris konstitueret som chef, indtil strukturen er afklaretAf Erik Weinreich

Vordingborg holder alle muligheder åbne for en fremtidig struktur, og indtil den endelige beslutning er taget, vil Per Harris have det daglige ansvar for kommunens beredskab.

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Vordingborg ser i øjeblikket på mulig-heder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt

NAVNE BRANDVÆSEN · August 2013

6

E n effektiv administration er en

forudsætning for, at det opera-

tive beredskab fungerer, mener

Vagn P. Lund, der i de seneste tre år

som beredskabschef i Varde – og også

forinden som viceberedskabschef – har

koncentreret sig om at få tingene til at

fungere gnidningsfrit.

Først gjaldt det kommunesammen-

lægningen, hvor de fem kommuner, der

blev til Ny Varde Kommune, allerede

havde tilrettet slukningsdistrikterne.

Senere kom udfordringerne med den

risikobaserede dimensionering, hvor

DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro

har en fremtrædende placering som en

kolonne 3 virksomhed med alt, hvad det

betyder i forhold til møder med Miljø-

styrelsen og politiet, alarmerings og

mødeplaner, instrukser for indsatsledere

samt store øvelser hvert tredje år.

Af den risikobaserede dimensione-

ring fremgår det desuden, at enkelte

områder ligger uden for de 15 minut-

ters responstid, fortæller Vagn P. Lund.

Det gælder bl.a. det store sommerhus-

område ved Blåvandshuk, Danmarks

vestligste punkt, hvor der på en god

sommerdag kan være langt over 50.000

mennesker.

I forhold til længerevarende brande

og brande om natten har beredskabet

i Varde netop investeret i to trailere til

erstatning for det nedlagte støttepunkt.

De er opbygget med materiel til hen-

holdsvis lys og luft og passes af en snes

frivillige. Her fra august indgår trailerne i

Vardes operative beredskab.

stopper og fortsætterMed andre ord: Beredskabet er opdateret,

og med rettidig omhu gjorde Vagn P. Lund

sit til at sikre et godt generationsskifte ved

i god tid at ansætte unge medarbejdere.

Nu har han som 64-årig valgt at overdrage

chefansvaret, og selv om hans stilling var

slået op, var der enighed i ansættelsesud-

valget om, at kommunens egen inspektør,

Susanne Fast, var bedste ansøger.

De to har nu byttet plads, og Vagn P.

Lund fortsætter som inspektør i rednings-

beredskabet, hvor han ved nytår kunne

fejre 25 års jubilæum. Han har ingen

deadline, vil gerne se sin efterfølger

godt inde i det administrative og fort-

sætter så længe, han stadig finder job-

bet spændende. Kun er han ikke længere

en del af den faste indsatsledervagt.

Oprindelig er han uddannet i den da-

værende Ålestrup Kommune (nu en del

af Vesthimmerland), inden han i 1996

flyttede til Ølgod Kommune, hvor han

inden kommunesammenlægningen var

beredskabschef.

Grundlaget er en god administrationvagn p. lund slutter – delvis – i varde. Har forberedt generationsskiftetAf Erik Weinreich

Omhyggelig planlægning har været en vigtig del af Vagn P. Lunds indsats i Varde. Herunder også planlægning af et generationsskifte med rum for den nye generation.

Enkelte områder ligger uden for de 15 minut-ters responstid. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, hvor der på en god sommerdag kan være langt over 50.000 mennesker.

Der var enighed i an-sættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger

S usanne Fast, ny beredskabschef

i Varde fra 1. juli, forventer

hverken ændringer eller overra-

skelser i beredskabet. Rammerne ligger

fast, og både dimensioneringsplan og

beredskabsplan er godkendt i bered-

skabskommissionen og sendt videre

til Beredskabsstyrelsen. Ligeledes er

kontrakten med Falck ved at være på

plads, efter at brandslukningen har

været i udbud.

Susanne Fast kender detaljerne,

for de sidste tre år har hun været

beredskabsinspektør og indsatsleder

i Varde i tæt samarbejde med sin

forgænger, Vagn Lund, der vel at

mærke fortsætter, idet de to blot har

byttet job.

Modsat hendes kendskab til bered-

skabet erkender Susanne Fast, at

hun ikke har praktisk erfaring i ledelse.

Til gengæld er hun tryg ved, at, at

Vagn Lund både er god til og villig til

at hjælpe.

naBo-snak oM Mere saMarBejdeVarde har som en af landets – areal-

mæssigt – største kommuner ingen mu-

lighed for at spare på dimensioneringen.

Kommunen har fem fulde brandstationer

fordelt på to slukningsdistrikter med

hver sin indsatsledervagt. Lukning af en

brandstation vil være direkte uansvar-

ligt, siger Susanne Fast.

Derfor er en sammenlægning med fx

beredskabet i Esbjerg heller ikke i tale.

Til gengæld taler Varde og Esbjerg om,

hvor det bestående nabo-samarbejde

eventuelt vil kunne udvides.

Chefbytte i Vardesusanne fast er ny beredskabschefAf Erik Weinreich

NAVNEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

7

Susanne Fast, 42 år, er oprindelig uddannet bygningskonstruktør. I 2009 blev hun ud-dannet inden for brand og redning, og siden 2010 har hun været ansat ved beredskabet i Varde Kommune.

Modsat hendes kend-skab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe

NAVNE BRANDVÆSEN · August 2013

8

O le Nedahls beredskabsmæssige

kæphest er et robust bered-

skab, der er tilpasset lokalsam-

fundet, og det betyder, at stort ikke

nødvendigvis også er det bedste:

- Småt kan i nogle tilfælde være bedre

end stort, fordi en større organisation

vil kræve mere – og dyrere – ledelse og

administration. Jeg kan ikke se rationaler

i sammenlægning. Til gengæld er sam-

arbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte

fordele ved både stort og småt og be-

vare nærheden og samarbejdet med den

øvrige kommunale forvaltning.

Ole Nedahl er viceberedskabschef og

daglig leder af Gladsaxe Brandvæsen,

der meget præcis underbygger hans

holdning. Arealmæssigt er Gladsaxe med

sine 25 km2 landets 9. mindste kom-

mune, men med 66.000 indbyggere.

Omkostningerne til beredskabet

ligger i den billige ende, ikke mindst

fordi brandvæsnerne i Storkøbenhavn

supplerer hinanden i et meget stærkt

samarbejde, der er centreret omkring

Alarmcentralen i Storkøbenhavn, og lige

præcis alarmcentralerne er en anden af

Ole Nedahls kæpheste.

I mange år har han kæmpet for, at

alarmcentralerne i hele landet burde

være koordinerende for alt inden for

brand, politi og ambulancer. Han tror,

det kommer, og om ti år vil man undre

sig over, at man har kunne klare sig

så mange år med det, der er i dag,

siger han.

En tredje kæphest er bestyrelses-

arbejdet i FKB, hvor han blev valgt ind

i 2006 og samtidig overtog kasserer-

posten og administrationen af FKBs

legat. I dag er han desuden sammen

med Tommy Rise bestyrelsens mand

i den operative faggruppe.

Endvidere har han siden 2003 været

en del af formandsskabet i Beredskabs-

forum for Storkøbenhavn.

Den 1. september kan Ole Nedahl

fejre 25 års jubilæum ved Gladsaxe

Brandvæsen, mens hans engagement

går længere tilbage. Faktisk kan han

om to år fejre 40 år i beredskabet, idet

han allerede som 19-årig meldte sig

som frivillig til Civilforsvaret, hvor han

aftjente sin værnepligt og blev uddannet

delingsfører hos CF på Bornholm.

Senere kom yderligere uddannelse til på

Bernstorff Slot og tjeneste i Hillerød.

Jubilæet fejres fredag den 30. august

med reception på Gladsaxe Rådhus.

– Småt kan også være godt25 års jubilæum i gladsaxeAf Erik Weinreich

Ved siden af sit brandvæsen og FKB dyrker Ole Nedahl løb og dykning, lige som han videofilmer, hvis han da ikke lige pusler med sin store modeljernbane.

Jeg kan ikke se rationa-ler i sammenlægning. Til gengæld er sam-arbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og sam-arbejdet med den øvrige kommunale forvaltning

99

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

SAmARbEjDE BRANDVÆSEN · August 2013

10

T rods store forskelle i de forskel-

lige kommuners brandvæsner

har der altid været en indbyg-

get faktor af samarbejde, og den er ikke

blevet mindre i de senere år, tværtimod,

og nye samarbejdsformer er spiret frem

efter kommunesammenlægningen, der

viste, at forskellige strukturer sagtens

kan eksistere ved siden af hinanden.

Denne oversigt viser nogle af de mange

tiltag, men den er ikke fuldt dækkende.

fællesskaBerHver fjerde kommune har i dag i faste

samarbejdsaftaler om enten samord-

nede beredskaber eller om pasning af en

væsentlig del af brandvæsnets opgaver:

n Nordsjællands Brandvæsen er et

fællesskab mellem Helsingør og

Fredensborg kommuner.

n Rudersdal og Hørsholm kommuner har

fælles brandvæsen

n Frederikssund og Halsnæs kommuner

har fælles brandvæsen

n Norddjurs og Syddjurs kommuner har

fælles brandvæsen

n Vestegnens Brandvæsen er et I/S for

fem kommuner i Københavns Vestegn:

Brøndby, Albertslund, Glostrup, Hvid-

ovre og Rødovre

n Odder og Samsø har et tæt samar-

bejde med fælles beredskabschef

n Greve og Solrød kommuner har fælles

brandvæsen

n Vejle Brandvæsen er entreprenør for

brandslukning i Hedensted Kommune.

n Næstved Brand og Redning er entre-

prenør for bl.a. brandsyn i Vording-

borg og Faxe kommuner

n Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk

kommuner har fælles brandvæsen

forHandlingerInspireret af sidste års Deloitte rapport

og af den kommende statslige analyse

af redningsberedskabets struktur er

flere kommuner i forhandlinger om nye

samarbejder eller egentlige sammen-

lægninger af deres brandvæsner. Nogle

af nedenstående er forholdsvis langt i

processen, mens andre er rene forslag,

der knap er nået til analysefasen:

masser af samarbejde i redningsberedskabetalle hjælper alle, når det brænder. sådan har det altid været, og gennem årene har kommunale brandvæsner indgået et utal af aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Både mundtlige og skriftlige aftaler om alt fra brandslukning og uddannelse til fællesindkøb af brandsprøjter. vi forsøger at gøre status over samarbejder mellem de kommunale brandvæsnerAf Erik Weinreich

Skraverede kommuner forhandler samarbejde

Farvede kommuner viser allerede etable-rede samarbejder

Ikke vist er bl.a. det tætte samarbejde mellem kommunerne i Storkøbenhavn, her-under specielt Køben-havn og Frederiksberg kommuner.

11

V ordingborg har givet bolden

op til et tættere samarbejde

med Næstved og Faxe inden

for brand og redning. Den helt aktuelle

anledning er, at Vordingborgs bered-

skabschef, Lasse Hansen, flytter til en

lignende stilling i Odsherred, hvorefter

Vordingborg bad Næstved overtage

ansvaret for brandsyn, brandteknisk

byggesagsbehandling og lignende myn-

dighedsopgaver i Vordingborg.

I forvejen har Faxe Kommune siden

april haft en tilsvarende aftale med

Næstved. Denne aftale omfatter des-

uden uddannelse af og øvelser med de

frivillige ved Faxes redningsberedskab.

Samtidig har Næstved overtaget med-

arbejdere fra både Faxe og Vordingborg

redningsberedskaber.

Det hører ligeledes med, at Næstved

Brand og Redning i dag passer vagt-

centralen for Vordingborg Brandvæsen

om natten.

Det er derfor nærliggende at un-

dersøge mulighederne for, at de tre

kommuner kan samle brand og redning

lidt mere formelt. Hvis ellers bered-

skabskommissionerne i Næstved og

Faxe støtte ideen, vil man til efteråret se

nærmere på mulighederne.

Tanken er, at man i foråret 2014 skal

nå frem til en eller flere anbefalinger,

der kan præsenteres for de tre

kommuners tre beredskabskom-

missioner.

SAmARbEjDEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

• Analyse af fælles brandvæsen for 11

kommuner i Region Nordjylland

• Analyse af fynsk brandvæsen, der

dækker otte kommuner på Fyn, inklusiv

Ærø og Langeland

• Forhandlinger om fælles brandvæsen

for fem kommuner i Trekantområdet

• Forhandlinger om fælles brandvæsen

for Lolland og Guldborgsund kommu-

ner

• Forslag til fællesskab for tre kommuner

på Sydsjælland

naBoHjælpDertil kommer alle former for naboaf-

taler, mundtlige som skriftlige, hvor den

mest almindelige gælder aftale om gen-

sidig assistance, enten vederlagsfri eller

mod betaling. Hvis ikke en sådan aftale

allerede er på plads, er den på vej i stort

set alle kommuner.

Desuden har rigtig mange kommuner

aftaler om, at nærmeste brandvæsen

slukker i grænseområder.

I København og Nordsjælland har

nabo-samarbejdet fået et ekstra pift

i form af en ny ressourcedatabase, hvor

alle lynhurtigt kan se, hvor nærmeste

materiel af en bestemt art befinder sig.

I praksis svarer det til, at alle rednings-

beredskaber uden forsinkelse kan rekvi-

rere det bedste materiel til den enkelte

indsats.

specialHjælpDe senere år er ansvaret for assistancer

blevet klarere. Det gælder bl.a. frigø-

relse, højderedning og redning i søer,

havne og kystnære områder, der alle er

placeret hos kommunerne.

Nogle kommuner har selv anskaf-

fet materiel og uddannet brandmænd

til højderedning, mens andre har valgt

samarbejdsaftaler. Det samme gælder

redningsdykkere, som 7-8 kommuner

i dag tilbyder som særlig assistance

til andre.

vagtcentralEt af de store samarbejdsområder

gælder vagtcentralen, der for kommu-

nerne i Storkøbenhavn ligger sammen

med alarmcentralen hos Københavns

Brandvæsen. Dette samarbejde er under

udbygning til også at gælde resten af

Nordsjælland.

Det helt store fællesskab på området

passes af Falck, der har kontrakter

for brand og redning med næsten halv-

delen af landets kommuner, hvoraf de

fleste også har udliciteret vagtcentralen

til Falck.

Netop inden for vagtcentraler er der

mange sonderinger om større fællesska-

ber i forhold til, at SINE i dag er kommet

gennem sin indkøring og fungerer fint.

alt det løseDer er i princippet ingen grænser for,

hvad der kan samarbejdes om. Et andet

stort område er indkøb af køretøjer og

andet materiel, hvor kommunerne for

gerne laver et fælles udbud for at opnå

en besparelse.

Eller de køber hos Københavns Brand-

væsen, der har fællesindkøb af munde-

ring samt tilbyder reparationer på både

radioværksted og autoværksted.

Flere kommuner har aftaler om fælles

indsatsledervagt og fælles uddannelse

af frivillige, mens uddannelse af deltids-

og fuldtidsbrandfolk ofte foregår på

kommunalt ejede brandskoler.

Nævnes kan FKBs projekt digitalt

brandsyn under navnet FRIDA, der er et

rigtig vellykket eksempel på fælleskom-

munalt samarbejde.

InVITaTIOn på SyDSjællanDvordingborg foreslår tættere samarbejde med næstved og faxeAf Erik Weinreich

næSTVED

VOrDInG-bOrG

faxE

SAmARbEjDE BRANDVÆSEN · August 2013

12

D e fynske borgmestre vil selv

have indflydelse på deres red-

ningsberedskaber. Hvordan og

hvor meget, der skal samarbejdes, skal

besluttes lokalt. Det gælder uanset, om

det er den daglige assistance ved ind-

satser eller en eventuel beslutning om

fuldstændig sammenlægning til ét stort,

fynsk brandvæsen.

For at komme den statslige struk-

turanalyse i forkøbet har de fynske

borgmestre bestilt en analyse af fordele

og ulemper ved et tættere samarbejde –

eller sammenlægning, som er analysens

overskrift. Odense Kommune er tovhol-

der i analysearbejdet.

Analysen skal se på det økonomiske

og servicemæssige potentiale, og for-

ventningen er, at flere modeller vil kunne

præsenteres i første kvartal af 2014.

Derefter vil det være op til borgme-

strene at beslutte, om der skal arbej-

des videre med en eller flere af disse

muligheder, der kan omfatte alt fra det

forebyggende og det operative til det

administrative med brandsyn, bygge-

sagsbehandling m.v.

En af udfordringerne er, at kommis-

soriet for statens analyse ikke forelig-

ger endnu. Det gør det formentlig til

efteråret, når det fynske analysearbejde

begynder.

På forhånd er der meget forskellige

forventninger til stordriftsfordele ved

et samlet beredskab, der samtidig skal

sættes i relief til lokalkendskab og for-

ankringen af redningsberedskabet i de

enkelte kommuner.

Økonomisk er nævnt besparelser lige

fra 600.000 kr. til 6 mio. kr.

Besparelserne skal bl.a. sættes for-

hold til, at serviceniveauet er forskelligt

i de enkelte kommuner, og en sammen-

lægning vil kunne betyde visse ændrin-

ger til et dyrere serviceniveau.

Usikker BesparelseBeredskabschef Gerner Nielsen fra

Faaborg-Midtfyn tror ikke, der kan spa-

res ret meget ved en sammenlægning.

Måske kan der spares nogle chef-titler,

men det praktiske arbejde skal stadig

udføres.

Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn tre

mand i administrationen, inklusiv Gerner

Nielsen, der som så mange af sine

beredskabschef-kolleger deltager

i både brandsyn og indsatsleder-

vagter. Faaborg-Midtfyn har

381 brandsyn om året,

svarende til et helt

årsværk.

Desuden vil der ved

en sammenlægning

være en stor risiko for

at svække det ope-

rative beredskab

markant, hvis

man mister den

daglige kontakt

ud til brand-

mændene. Og

uden brandmænd

er vi intet, siger

Gerner Nielsen.

Måske er et tæt-

tere samarbejde lige

så godt eller måske

bedre end en sammenlæg-

ning, og man kan også se

på andre geografiske modeller

som eksempelvis et beredskabs-

samarbejde for Sydøstfyn. Den

mulighed vil områdets beredskabs-

chefer gerne se nærmere på, siger

Gerner Nielsen.

fyn Har bESTIlT analySEsammenlægning eller samarbejde. fordele og ulemper. fynske kommuner vil selv undersøge mulighederne parallelt med statens kommende strukturanalyseAf Erik Weinreich

nOrDfyn

nybOrG

SVEnDbOrG

ODEnSE

ærø

aSSEnS

faabOrG-MIDTfyn

KEr

TEM

InDE

lan

GEla

nD

Den fynske analyseSyv af de otte fynske kommuner plus to mindre ø-kommuner deltager i den kommende analyse af et tættere samarbejde på beredskabsområdet:• Assens• Faaborg-Midtfyn• Kerteminde• Langeland• Nordfyn• Nyborg• Odense• Svendborg• ÆrøDen sidste fynske kom-mune, Middelfart, har på forhånd meldt sig til et tættere samarbejde med Fredericia, Kolding, Vejle og Billund.

G eografien er ingen begrænsning

for samarbejde mellem red-

ningsberedskaber. Haderslev og

Odense har netop indledt et samarbejde

på alt andet end det udfarende, akutte

beredskab, og netop fordi kommunerne

er meget forskellige, forventer de to

beredskabschefer, Mogens Bjerregaard

i Odense og Esge Homilius i Haderslev,

at de kan lære af hinanden.

Det hele begyndte, da Haderslev

undersøgte mulighederne for et al-

ternativ til Falcks vagtcentral og efter

kontrakt til flere sider valgte Odense

Vagtcentral. Den skal fra januar 2014

stå for udkald af brandmandskab

i Haderslev samt under indsatser

servicere Haderslevs indsatsledere

og holdledere via både SINE-radio og

mobiltelefon.

Desuden skal vagtcentralen i Odense

servicer ABA-alarmer og evt. på sigt de

kommunale tyverialarmer i Haderslev.

fælles sparringEn vagtcentral kan i princippet ligge hvor

som helst. Med moderne kommunika-

tionsmidler er geografien underordnet,

men i dialogen omkring pasning af vagt-

central blev det klart, at de to rednings-

beredskaber begge kan have glæde af et

tættere samarbejde på andre områder,

SAmARbEjDEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

13

Haderslev og Odense i tæt samarbejdesparring om alt fra vagtcentral og udveksling af medarbejdere til risikostyring og forvaltningskulturAf Erik Weinreich

lan

GEla

nD

HaDErSlEV

En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunika-tionsmidler er geogra-fien underordnet ...

ODEnSE

SAmARbEjDE BRANDVÆSEN · August 2013

14

der kan række lige fra ”sådan gør vi” til

udveksling af medarbejdere. Resultatet

blev en egentlig samarbejdsaftale om

især forvaltningspraksis.

- Det er et spørgsmål om gensidig

sparring, forklarer Esge Homilius, der

bl.a. skal have et par medarbejdere

på ”efteruddannelse” i Odense med

henblik på tilsvarende ”genbesøg”

i Haderslev.

Og i princippet rækker samarbejds-

aftalen langt – begge kommuner har

noget at byde på:

kriseplanerOdense vedtog i december en kommu-

nal beredskabsplan for håndtering af

kritiske situationer. Den beskriver helt

overordnet, hvordan kommunen skal

håndtere voldsomme hændelser, der

vil påvirke kommunens serviceniveau

væsentligt, og som en del af planen er

Odense Brandvæsen i øjeblikket ved at

uddanne medlemmerne i krisestyrings-

staben.

Samtidig får alle kommunens chefer

og afdelings- og institutionsledere

tilbud om sparring døgnet rundt, hvis

der opstår en voldsom hændelse

som brand, ulykke med alvorlig person-

skade m.v.

foreByggelseLigeledes kan der udveksles erfaringer

om kommunal risikostyring og fore-

byggelse gennem en samordning

af forsikring, arbejdsmiljø og bered-

skab. Haderslev vil således udarbejde

beredskabsmapper for alle kommunens

forskellige typer af enheder og efter-

følgende aflægge samtlige kommunale

enheder et forebyggelsesbesøg.

Med andre ord en gennemgribende

plan for fortsat drift i kritiske situa-

tioner.

rBd i offentlig HøringI processen med revision af den risiko-

baserede dimensionering har Haderslev

– formentlig som den eneste kommune i

landet – sendt hele materialet ud i både

intern og offentlig høring.

Alle brandstationer og alle samar-

bejdspartnere blev både opfordret til

at komme med input og inviteret til en

”minikonference”, hvor der kom 65.

Desuden har den lokale presse har bragt

læserbreve.

Alt sammen en usædvanlig åben og

involverende proces med stort fokus på

dialog med beredskabets aktører. Og

en proces, som Odense gerne vil høre

nærmere om.

ikke for at spareDet kan godt være, at samarbejdet

vil give nogle besparelser, men afta-

len mellem Odense og Haderslev har

især fokus på den kommunale service

i forhold til borgerne. Det er vigtigt,

at borgerne føler et medejerskab til

redningsberedskabet og har lyst til at

deltage i forebyggelse, understreger

Esge Homilius.

Han bakkes op af Odenses borg-

mester Anker Boye, der mener, at den

kommunale forankring af redningsbe-

redskabet tæt borger, administration og

lokalpolitikkere er en styrke.

Store forskelleforskellene på de to kommuner, odense og Haderslev, kan næsten ikke være større, og netop derfor er samarbejdsaftalen om gensidig sparring særlig interessant.

odense HaderslevIndbyggertal 193.000 57.000Areal 304 km2 702 km2

Brandstationer 2 8Brandvæsen Kommunalt 2 Falck og 6 frivillige brandværn. De frivillige brandværn drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen

Alle kommunens chefer og afdelings- og institutionsledere får tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig person-skade m.v.

Samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse

SAmARbEjDEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

15

V agtcentralers fysiske placering

og deres dækningsområder har

ingen betydning i dag. Stort set

alt kan lade sig gøre, fortæller direktør

og ingeniør Hardy Mortensen fra IHM,

der samtidig roser Danmark for at være

langt fremme med fælles vagtcentraler

og brug af ny teknologi:

Samordnede vagtcentraler giver ingen

problemer. Alle alarmer er defineret til,

hvilken kommune de tilhører, og hvad

der skal gøres ved dem. Det hele kører

af sig selv, og 80 % af alle meldingerne,

ikke mindst ABA-alarmer, kører fuldauto-

matisk uden indblanding fra operatører.

Til sammenligning behandles alarmer-

ne manuelt i både Norge og Sverige.

Placering ligegyldigDen enkelte vagtcentral kan placeres

hvor som helst og dække et hvilket som

helst areal. Det kan være en ubemandet

vagtcentral i en lille kommune som Sorø,

eller det kan være en stor vagtcentral

for 40 mio. mennesker uden for London.

IHM har stået for begge.

Et godt eksempel på, at vagtcentra-

lens geografiske placering er uden be-

tydning, er Falcks fem vagtcentraler, der

betjener op mod halvdelen af de danske

kommuner. Seneste eksempel er aftalen

om, at Odense Brandvæsens vagtcentral

skal betjene Haderslev.

Det kommende samarbejde mellem

de fem kommuner i trekantområdet

vil formentlig også indebære en fælles

vagtcentral. Både Kolding og Vejle har

egne, døgnbemandede vagtcentraler,

og det vil være oplagt at udbygge den

ene og lade den anden fortsætte som

backup, mener Hardy Mortensen.

Betjening af en vagtcentral kræver

ikke lokalkendskab, hvorimod det er en

stor fordel, at samarbejdspartnere har

nogenlunde samme kultur.

alt kan lægges indI princippet er der ingen begrænsnin-

ger for, hvad der kan lægges ind under

vagtcentraler, fx GIS- og andre data-

oplysninger om et skadested. Hvis flere

kommuner er sammen om en vagt-

central, skal hver kommune opdatere

egne oplysninger, fx GIS-oplysninger om

forsyningsledninger, objekter og oplag.

Her har lokalkendskabet stor betydning

for, at vagtcentralen kan sende de rig-

tige data videre.

Begrænsningen ligger alene i selve

SINE-nettet, der ikke er beregnet til

større datamængder.

Her er løsningen at benytte SINE til

den livsvigtige kommunikation og

sende data via mobiltelefoner på G3- og

G4-nettet.

positionerDet kan også blive løsningen i forhold til

at se, hvor på skadestedet mandskabet

befinder sig. Positionering af brandfolk

via GPS ville overbelaste SINE-nettet,

og i øvrigt ville det ikke kunne benyttes

indendørs. Nok lige så vigtigt er det at

kunne se hvilke brandmænd med hvilke

kompetencer, der møder på brandsta-

tionen ved en alarm.

Mødeankomst kunne fx registreres

ved hjælp af en lille chip.

nye forventningerI forbindelse med indførelse af SINE

blev kommunerne stillet i udsigt, at de

kunne koble hjemmeplejen på nettet.

Flere kommunale vagtcentraler passer

allerede hjemmeplejen om natten, og

der er store forventninger til, at en op-

kobling på SINE-nettet vil give borgerne

en bedre service – også når det gælder

nødkald.

Masser af samarbejde om vagtcentralerplacering uden betydning, men opdatering af kommunale data kræver lokalkendskabAf Erik Weinreich

Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentra-ler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev

I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagt-centraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested

SAmARbEjDE BRANDVÆSEN · August 2013

16

S tort kan også blive for

stort, og et fælleskom-

munalt beredskab, der

dækker fem kommuner med over

6 % af Danmarks areal og 5,6 %

af landets indbyggere, kan være

grænsen. Oprindelig inviterede Frederi-

cia Kommune Vejle og Kolding til drøf-

telser om et samarbejde, og siden bad

Billund og Middelfart om at komme med.

Hvor grænsen går for samarbejdet, er

man ved at finde frem til. De fem kom-

muners beredskaber er meget forskel-

lige, og selv om et fælles beredskab vil

betyde en del tilpasninger i kommuner-

ne, skal der også være plads til forskel-

ligheder, understreger beredskabschef

Ole Borch i Vejle.

Om der så senere kan blive plads til

endnu flere spillere, kan man tage stilling

til senere, hvis det skulle blive aktuelt.

natUrligt saMarBejdeFredericia, Kolding og Vejle har en lang

tradition for at samarbejde, og på be-

redskabsområdet deles kommunerne om

uddannelsescenter Gudsø. Et samar-

bejde mellem netop disse tre kommuner

lå derfor lige for, at Fredericia indbød til

et samarbejde.

processen vigtigI erkendelse af, at processen er afgøren-

de for, om forhandlingerne om et fælles

beredskab

for Trekant-

området

skal blive

en succes,

er de fem

kommuner som

noget af det første blevet enige om en

projektplan, hvor det politiske ansvar

for forhandlingerne ligger i en politisk

styregruppe. Denne består af de fem

borgmestre plus de fem næstformænd i

beredskabskommissionerne.

Det praktiske arbejde foregår i en

projektgruppe, der består af de fem

beredskabschefer, samt i syv arbejds-

grupper.

De deltagende kommuners bered-

skabskommissioner har godkendt et

kommissorium, en hensigtserklæring,

en projektbeskrivelse og tidsplan for

projektets gennemførelse

BeslUtning inden valgetForeløbig er de fem kommuner enige

om at undersøge mulighederne for et

samarbejde omkring beredskabet.

Forslag til en fremtidig struktur skal

kunne præsenteres for politikerne inden

kommunevalget den 19. november.

langsoM startHvis forslaget om et beredskabsmæssigt

samarbejde, formentlig et samordnet be-

redskab i form af et § 60 selskab, bliver

vedtaget, kan medarbejderne se

frem til en langsom opstart i 2014.

Det er vigtigt at bruge den nød-

vendige tid til udredning, så der ikke

kommer uventede overraskelser, og

hertil har de fem kommuner fået tilknyt-

tet en organisations-konsulent fra KL.

Man skal bl.a. løse problematikken

omkring et fælles beredskab for fem

kommuner, der ligger i to politikredse.

det Hele skal MedDe fem kommuner er meget forskellige

både i beredskabsmæssig struktur og i for-

hold til opgaver, der er henlagt til bered-

skabet, og som udgangspunkt skal alle op-

gaver med over i det nye fællesskab – lige

fra beredskabsplaner til kørselskontor.

Samarbejdet kommer således til at

omfatte det operative og forebyggende

beredskab, samt alle de ekstraopgaver,

som udføres for andre kommunale afde-

linger. Intet bliver tilbage i kommunerne,

lyder forventninger fra Ole Borch.

Operativt vil et fælles brandvæsen få

både fuldtidsansatte, deltidsansatte og

Målet er et bedre og mere robust beredskabførst tre kommuner i trekantområdet. derefter fem kommuner, der forhandler om et fælles redningsberedskab. vigtigt med plads til forskellighederAf Erik Weinreich

kommune* indbyggere areal, nettoomkostninger, Udryk. stationer pligtige i km2 mio. kr. brandsynFredericia 50.275 133 10.877 561 1 300 Kolding 89.484 607 18.558 642 6 785 Middelfart 37.557 299 7.314 289 2 340 Billund 26.150 536 5.515 214 2 196 Vejle 108.625 1.058 19.956 809 5 (9**) 511 ialt 312.091 2.633 62.220 2.515 16 (20**) 2.132

*) Alle tal er fra 2011 **) Inklusiv Hedensted

bIllUnD

VEjlE

KOlDInG MIDDEl-farT

frEDE-rIcIa

17

E n lille arbejdsgruppe i Nordjyl-

land har fået til opgave at un-

dersøge mulighederne for et ud-

videt, forpligtende samarbejde inden for

beredskabet. Opgaven er meget bredt

formuleret ud fra et borgmesterønske

om, at udgangspunktet er regionens 11

kommuner, og at der ikke røres ved det

kommunale selvstyre.

Ellers er det op til arbejdsgruppen at

udarbejde 2-3 modeller for den fremti-

dige struktur. Modellerne kan være alt

fra samarbejde til en egentlig sammen-

lægning i et selskab.

- Selve arbejdet starter fra bunden, og

det kan ske, vi ikke kan blive enige, siger

beredskabschef Søren Funder Nielsen

i Thisted. I hvert fald vil alle 11 bered-

skabschefer mødes i løbet af august

for at beslutte, om arbejdsgruppen skal

arbejde videre, eller om arbejdet skal

stoppe.

Inden da håber man, at der forelig-

ger et kommissorium for det statslige

strukturudvalg.

store afstandeNordjylland er karakteriseret ved

enorme afstande og ved at være tyndt

befolket. Regionen er landets mindste

med 580.000 indbyggere fordelt på

knap 7.900 km2.

Kun Aalborg skiller sig ud som me-

tropol med 203.000 indbyggere, mens

største parten af de andre kommuner

i gennemsnit har lidt over 37.000

indbyggere, med enkelte

undtagelser.

nOrDjyllanD SEr på fOrplIGTEnDE MUlIGHEDErder må ikke ændres ved det kommunale selvstyreAf Erik Weinreich

ArbejdsgruppeDen nordjyske arbejds-gruppe for et tættere sam-arbejde i redningsbered-skabet består af:• Søren Funder, Thisted• Jørgen Pedersen, Aalborg• Per Højriis Vedsted,

Jammerbugt• Johannes Holm Iversen,

MariagerfjordDesuden er Tommy Rise, Frederikshavn, inviteret ad hoc som repræsentant for FKBs bestyrelse.

SAmARbEjDEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

frivillige brandmænd. Slukningsområdet

vil strække sig 95 km fra øst til vest.

Samlet har de fem redningsberedska-

ber ca. 500 ansatte i alle afdelinger.

roBUstHedI hensigtserklæringen nævnes både

robusthed og økonomi som væsentlige

faktorer.

Forventningen er desuden, at en større

organisation bedre kan udnytte erfarin-

ger, og være mere attraktiv som arbejds-

plads, så man bedre kan tiltrække med-

arbejdere med attraktive kompetencer.

På myndighedsområdet vil en større

organisation kunne hæve niveauet og

give en højere sikkerhed.

effektiviseringerForventningerne til de økonomiske for-

dele ved en sammenlægning er store, og

uden at der på nuværende tidspunkt er

sat tal på, forventer projektgruppen, at

der er potentiale i alle funktioner.

Med et indbyggertal på over 300.000

bør der være en økonomisk gevinst ved

en samordning af driften.

forventningerDen overordnede udfordring ved sam-

menlægningen er, at for store forvent-

ninger vil kunne give konflikter mellem

de involverede parter. Det er vigtigt

med en grundig beskrivelse af både

de driftsmæssige og de økonomiske

forudsætninger, inden projektet søsæt-

tes, så der ikke stilles for høje krav,

understreger Ole Borch.

Heller ikke kulturforskelle må under-

vurderes. Det kræver både forståelse

og tid at skabe en fælles kultur, som

inddrager alle.

En tredje stor udfordring bliver at

skabe en model for samarbejde mellem

beredskabet og de enkelte kommunes

forskellige afdelinger.

Nærhed til borgerne og virksomheder

skal der ligeledes arbejdes omhyggeligt

med i hele processen på samme måde,

som man skal være opmærksomme på

afstanden fra den enkelte brandmand til

ledelsen.

jaMMErbUGTTHISTED

MOrSø

aalbOrG

læSøbrønDErSlEV

frEDErIKS-HaVn

HjørrInG

VEST-HIMMEr-

lanDSMarIaGEr-

fjOrD

rEbIlD

SAmARbEjDE BRANDVÆSEN · August 2013

18

n aboerne ligger langt væk,

når redningsberedskaberne

i Lolland og Guldborgsund

kommuner en sjælden gang skal have

hjælp, og for et år siden begyndte de

to beredskabschefer, Finn Antonisen og

Peter Søe, at se på muligheder for et

tættere samarbejde. Et fornuftigt sam-

arbejde for to meget ens beredskaber

i to meget sammenlignelige kommuner.

Så kom beredskabsforliget med

nedlæggelse af støttepunktet

i Nykøbing, der var en vigtig del af det

daglige beredskab for de frivillige, og

når Beredskabsstyrelsen fremover ville

stille med færre folk, var der pludselig

problemer med at opfylde beredskabs-

planerne ved bl.a. ulykker i Guldborg-

sundtunnelen.

De to beredskabschefer så hinanden

dybt i øjnene, og med opbakning fra borg-

mestre og beredskabskommissioner gik

de i gang med projekt sammenlægning.

En faglig, fornuftig beslutning, der

skal hæve niveauet for det samlede

redningsberedskab. Det er ikke en spa-

reøvelse, og udgangspunktet er da også

uændrede budgetter.

Og en konkurrence om, hvem der

skal være chef, må ikke stå i vejen for

processen. Det må vi afklare senere, for-

tæller Peter Søe.

køreplanBeslutningen er taget, og hvis den plan-

lagte sammenlægning pr. 1. januar 2014

skal blive vellykket, er processen vigtig.

Sammen med deres viceberedskabs-

chefer har Peter Søe og Finn Antonisen

forsøgt at få flest mulige detaljer med

i en køreplan.

Køreplan for sammenlægningredningsberedskaberne i lolland og guldborgsund kommuner forventes sammenlagt 1. januar 2014. sammenlægningen er ikke en spareøvelseAf Erik Weinreich

VirksomhedsplanBeredskabscheferne Peter Søe og Finn Antonisen er ret sikre på en gnidningsløs proces for sammenlægning af deres rednings-beredskaber. Fra starten har de sikret sig både politisk vilje og et økonomisk grundlag for en sammenlægning, men en succes kommer ikke af sig selv.Den videre proces har bl.a. følgende overskrifter:• Samarbejdsaftale mellem kommunerne, herunder en fælles

beredskabskommission. De faste opgaver vil så vidt muligt holde sig inden for beredskabsloven, mens resten af ydelserne ”sælges” til kommunerne

• Virksomhedsplan, herunder plan for intern kommunikation til og fra de to kommuner. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, og planen skal ikke være for detaljeret.

• Kompetenceplan

lOllanDGUlDbOrGSUnD

19

SAmARbEjDEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

De fire begyndte med en liste over

ledelsesmæssige opgaver, hvor de to

viceberedskabschefer fik lov først at

byde ind på, hvad de ønskede at arbejde

med efter sammenlægningen. Peter

Søe og Finn Antonisen tager sig af rest-

opgaverne.

Resultatet blev sendt til de admini-

strative medarbejdere i begge kommu-

ner, der på samme måde fik lejlighed

til at byde ind på, hvilke opgaver, de

gerne vil løse fremover, og uden hensyn

til, om opgaverne måske hørte under

forskellige chefer. Det skal være sjovt

at gå på arbejde, og medarbejderne får

her indflydelse på deres egen hverdag

og kan også byde ind i forhold til den

personlige kemi til de enkelte chefer,

siger Peter Søe.

Vi har prøvet at holde alle muligheder

åbne, og hvis bare vi kan opfylde nogle

af alles ønsker, så tror jeg på en langt

gladere og mere motiveret medarbejder-

gruppe, end hvis vi bare besluttede alt

oppefra.

I processen er der også mulighed for,

at medarbejdere kan komme med ind-

spark til, hvis ledelsesgruppen har glemt

noget, eller hvis de mener, vi skal tage

nye ting ind.

Det samlede materiale skal fremlæg-

ges for de to kommissioner på et fælles-

møde i slutningen af august for herefter

at blive endeligt vedtaget politisk i løbet

af september.

Hvad skal Barnet Hedde?Det fælles redningsberedskab har endnu

ikke fået et navn. Både det og et logo/

skjold til bilerne kommer senere, og

også her får medarbejderne mulighed

for at komme med forslag.

saMMe kontrakterOpbygning og opgaver er stort set ens

for redningsberedskaberne i Guldborg-

sund og Lolland kommuner. Samme

økonomi, samme bemanding, samme

struktur og meget sammenlignelige

Falck-kontrakter for den operative

del. Langt hen ad vejen to brødre med

samme gener.

Som udgangspunkt ændrer sammen-

lægningen ikke ved Falck-kontrakterne,

men der kan selvfølgelig komme nogle

justeringer i forhold til en ny risikobase-

ret dimensionering, og når kontrakterne

udløber om 4-5 år.

Dette har dog intet med sammen-

lægningen at gøre, og der er igen

umiddelbare planer til ændringer i antal

eller placering af brandstationer. Der

er ingen dobbeltdækning i sluknings-

områder.

to BaserI begge kommuner er de frivillige vigtige

brikker i et robust redningsberedskab,

og hvis de frivillige fortsat skal indgå

som supplement og backup til det

daglige, akutte beredskab, skal de ikke

centraliseres.

De frivillige har i dag baser i henholds-

vis Maribo og Nykøbing, og det ændres

der ikke ved, lyder den klare udmel-

ding både fagligt og politisk fra begge

kommuner. Der er behov for et stærkt,

frivilligt engagement, og så skal de frivil-

lige ikke køre for langt til indsats, øvelse

eller undervisning.

Den frivillige indsats skal være lokalt

forankret. Selvfølgelig vil der blive

fælles arrangementer og komme

nogen integration, så de frivillige med

tiden bliver en gruppe, men de skal

fortsat have to adresser, understreger

Peter Søe.

ForventningerBegge redningsberedska-ber på Lolland og Falster har ønsker om at hæve det faglige niveau, og sam-menlægningen vil kunne bidrage med:• En bedre, faglig sparring• En bedre udnyttelse af

ressourcerne• Et bedre fundament

for de frivillige

Nordbakken 7B • 5750 Ringe • 62 62 12 12 / 22 30 06 31

I anledning af Vagn Pedersens 40 års jubilæum som selvstæn-dig erhvervsdrivende, og at vi i den forbindelse gennem-fører et generationsskifte i virksomheden, afholdes reception:

40 Års jubilæum / Generationsskifte

mandag d. 02-09-2013 fra 13.00 til 16.00.

EKSTR

ÖM

13

56

2

rescuetrading.dkRedningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

mAtERiEL tiL DE fRiViLLigE BRANDVÆSEN · August 2013

20

V i kan ikke købe en 25 år gam-

mel sprøjte til de frivillige. Det

ville være demotiverende, og

vi ville ikke kunne bevare en frivillig

styrke. Vi havde noget godt materiel

i det nu nedlagte støttepunkt, og det

materiel skal vi finde en god erstatning

for, siger beredskabschef Peter Søe fra

Guldborgsund.

BrUgt Men godtDe første erstatninger er netop ankom-

met til Nykøbing F, og selv om det lyder

mærkeligt at købe en brugt, engelsk

brandsprøjte i Polen, er der en god

forklaring, og indkøbet er blevet pænt

modtaget hos de frivillige.

Der er tale om en Scania fra 2001,

der i England havde rat i højre side.

Den har været i Polen for at blive

ombygget til rat og instrumentpanel

i venstre side. De fleste lastbiler er

fra fabrikken bygget, så rattet kan

monteres i begge sider, og det polske

firma har specialiseret sig i at montere

venstrestyrede dele, som købes hos

ophuggere.

Det er egentlig ikke vanskeligt at finde

en god, brugt sprøjte, og ud over, at

denne indvendig er ren luksus, er den

fra fabrikken bygget med dobbeltkabine

og dermed også crashtestet med dob-

beltkabine. Det er andre brandbiler ikke,

siger Peter Søe.

Sprøjten har kørt 86.000 km, og

samtidig med ombygningen til højre-

kørsel er den i Polen også shinet op og

har fået monteret Storz-koblinger til

danske slanger.

Tilbage er kun at flytte ladestikket

over i den anden side og ændre det til et

almindeligt CE-stik, inden de frivillige kan

pakke den op med materiel i forhold til

kommende opgaver, der ikke primært er

slukning, fortæller Peter Søe.

Samtidig er han opmærksom på, at

netop dét at køre med en sprøjte, er

hovedessensen i at blive uddannet til

brandmand.

BrUgt tankvognTidligere på foråret indkøbte bered-

skabet en brugt tankvogn til de frivil-

lige i Guldborgsund. Der er tale om en

tankvogn fra Statoil, der skal bygges lidt

om og males, inden den kan indgå det

operative beredskab.

Senere er det planen også at anskaffe

en brugt redningsvogn.

ikke ekstra pengeDet nye, brugte materiel til erstatningen

for støttepunktet er anskaffet uden eks-

trabevillinger. Pengene er alene skaffet

ved at flytte nogle beløb.

Således blev der efter skybruddet

forringe år givet en anlægsbevilling til

lænsepumper, der endnu ikke er indkøbt,

og på kontoen for SINE-kontrolrum stod

også lidt. Sammen med et overført

beløb og redningsberedskabets egen

indtægt var der akkurat penge nok.

Engelsk brandbil til Nykøbing via Polenerstatning for det nedlagte støttepunkt. vigtigt med ordentligt materiel som motivation til de frivilligeAf Erik Weinreich

FrivilligeGuldborgsund Rednings-beredskab har ca. 45 fri-villige, hvoraf omkring halvdelen er aktive i udrykningsstyrken.

Guldborgsunds frivillige skal selv være med til at pakke deres nye sprøjte, så den passer til deres opgaver.

61

PUR iSOLERiNgAugust 2013 · BRANDVÆSEN

PUR-skum kan sagtens benyttes til isole-

ring af boliger, herunder enfamiliehuse.

Intet taler imod det. Tværtimod vil man

med kunne nøjes med en tyndere væg,

fordi PUR isolerer bedre end mineraluld.

Plastindustriens PUR-sektion holdt

i maj en temadag om polyurethan, og

brandteknisk rådgiver Anders Dragsted

fra DBI var ikke i tvivl om mulighederne

for celleplast, som han spåede en større

udbredelse i Danmark.

Mangler ekseMplerDen største hindring for brug af PUR-

skum i boliger er mangel på praktiske

eksempler. PUR er således ikke nævnt

i Eksempelsamling om Brandsikring af

Byggeri, så hvorfor ikke lave sin egen

PUR-eksempelsamling på samme måde,

som der er lavet for EPS (flamingo), lød

opfordringen fra Anders Dragsted.

En sådan løsningshåndbog skal give

praktiske eksempler på, hvordan man

opfylder forskellige sikkerhedsniveauer i

bygningsreglementet, og hvis hånd-

bogen kvalitetssikres af folk uden for

branchen, vil det give en større trovær-

dighed. Samtidig sparer de enkelte pro-

ducenter hver især at bruge en masse

ressourcer på egen dokumentation.

se på HelHedenPraktiske eksempler vil desuden være

en hjælp ved den brandtekniske bygge-

sagsbehandling sagde Anders Dragsted

og henviste til sandwich-elementer med

stålplader på begge sider af et lag PUR-

skum:

- Hvis man følger eksempelsamlingen,

yder stålplader således ikke en tilstræk-

kelig brandbeskyttelse af en brandbar

isolering, men det er heller ikke nødven-

digvis et krav, da bygningsreglementet

alene taler om funktionskrav. Man kan

sagtens forestille sig byggerier hvor en

stålplade er tilstrækkeligt til at beskytte

isoleringen ud fra en helhedsvurdering

af bygningens brandsikring.

- Man ser ofte landbrugs- og indu-

stribyggeri, der udelukkende består af

sandwich-elementer med stål på hver

side. I og med, at der ikke er eksplicitte

krav i Bygningsreglementet, skal man

blot godtgøre et rimeligt sikkerheds-

mæssigt niveau ud fra bygningens brug.

Der er forskel på landbrugsbygninger og

på et hospital.

konklUsion- Den væsentligste pointe er nok, at

leverandører skal være opmærksom-

me på, hvad de påstår at

deres produkt

kan.

Det er ikke forkert at afvige fra eksem-

pelsamlingen, men man skal vide, at man

gør det, og man skal kunne argumentere

for, at ens løsning er god nok, sagde

Anders Dragsted.

Han mente, at den største risiko vil

være, at parterne ”ikke taler samme

sprog”, så godkendelsen gives på et

forkert grundlag.

Desuden skal man være opmærksom

ved gennemføringer ved døre, vinduer

og andre steder, hvor skummet kan ud-

sættes for direkte varmeeksponering

i tilfælde af brand.

den sorte kasseAnders Dragsted understregede, at PUR-

skum har flere gode egenskaber, og at

det ikke bare skal puttes ned i den sorte

kasse som kaldes ”brændbar isolering”.

Det er vigtigt at skelne mellem de for-

skellige typer celleplast.

Mens polystyren (flamingo) krymper

og smelter, når det udsættes for varme,

er PUR-skum mere termisk stabilt.

Det danner et kullag på overfladen og

giver ikke den samme risiko for brand-

spredning.

PUR har et søsterprodukt kaldet PIR,

der brænder lidt dårligere.

To andre produkter, der ikke benyt-

tes ret meget i Danmark, er PE- og

fenol-skum.

De mest spektakulære brande med

skumisolerede i bygninger er sket

i udlandet, og faktisk ved man ikke

ret meget om, hvorvidt PUR har haft

betydning for større disse brande,

da der ikke foreligger en statistik på

området.

PUR isolering er ikke umuligAf Erik Weinreich

Manglende viden kan afhjælpes af en eksem-pelsamling. Brandrisikoen ved isolering indgår i en helhedsvurdering af bygninger ud fra funktionskrav

Isolerede sandwich-elementer har konstruktionsmæssige fordele, og set i et helhedsbillede kan en stålplade på hver side af isoleringen kan i nogle byggerier vurderes som tilstrækkelig brandbeskyttelse.

RESSOURcEDAtAbASE BRANDVÆSEN · August 2013

62

r ent praktisk er alle kommunale

redningsberedskaber i Region

Hovedstaden netop ”lagt

sammen”, så de fungerer som ét stort,

fælles beredskab, hvor alle indsats-

ledere – og ikke mindst alarm- og vagt-

centralerne – har overblik over samtlige

ressourcer.

Det forkromede overblik er en fælles

ressourcedatabase, som allerede har

vist sit værd flere gange. Eksempelvis

havde Københavns Brandvæsen ved

storbranden på Frihedsmuseet den

28. april brug for en ekstra skæresluk-

ker. Et par klik i databasen viste, at

den nærmeste var monteret på red-

ningsliften hos Gladsaxe Brandvæsen,

der blev rekvireret.

Ressourcedatabasen er udviklet for

kun 150.000 kr.

opdatering Hvert kvartalVærdien af databasen er afhængig af,

at oplysningerne er korrekte, og hvert

kommunalt brandvæsen er derfor

forpligtiget til at bruge den nødvendige

arbejdstid til at opdatere egne oplys-

ninger for både det daglige materiel

og specialmateriel. Kun derved vil man

kunne få et overblik over ressourcerne

ved store eller særlige hændelser, hvor

der virkelig er behov for rigtig meget

eller for specialmateriel lige fra drejesti-

ger og rensetelte til flydespærringer og

redningsdykkere.

Hovedstaden, nordsjælland og BornHolMBehovet for et overblik over kommuner-

nes beredskabsmæssige ressourcer

har været der længe, og for tre år siden

tog nuværende beredskabschef

Rasmus Storgaard Petersen i Lyngby-

Taarbæk initiativ til en database for

kommunerne under alarmcentralen for

Storkøbenhavn.

Den er udviklet af en engageret

medarbejder i Lyngby-Taarbæk Brand-

væsen og taget i brug sidste år, og nu

er kredsen af beredskaber udvidet med

Nordsjælland og Bornholm, så den om-

fatter hele hovedstadsregionen (svaren-

de til FKB kreds 5 Hovedstaden).

Det er en praktisk størrelse, mener

Rasmus Storgaard Petersen, der gerne

vil lade de andre kredse få kopier af

databasen, hvor kommunerne så kan

indtaste egne oplysninger.

Han har tilmed fået henvendelser fra

et par større brandvæsner, der ønskede

en tom kopi til brug for egen ressour-

cestyring.

Brs ikke MedSamtidig ærgrer det ham, at Bered-

skabsstyrelsen ikke har taget mod til-

buddet om at kunne indtaste mandskab

og materiel.

Til gengæld er han lidt stolt over en

tydelig misundelse fra politiet, der godt

kunne bruge en tilsvarende database for

egne ressourcer samt de øvrige aktører

i totalforsvaret. Det bør ligefrem være

en øjenåbner, at landets vagtcentraler

nu direkte kan se, hvad de kommunale

brandvæsener kan bidrage med ved

eksempelvis en eftersøgningsopgave –

uden at skulle lade en forespørgsel om

en redningsbåd eller belysning gå gen-

nem Beredskabsstyrelsen.

fUld åBenHedDatabasen ligger fuldt tilgængelig på

nettet, hvor alle interesserede kan se

oplysninger om alle brandstationers pla-

cering, køretøjer, materiel, vagtgørende

mandskab osv.

Dertil kommer en lukket del med

bl.a. telefonlister til alle indsatsledere.

Denne del vil i de kommende år blive ud-

bygget i forhold til en længere ønskeliste.

Det kunne være kontaktoplysninger

billigt værktøj giver ét beredskabsucces: ressourcedatabase udvidet til hele region Hovedstaden. alle kan se samtlige ressourcerAf Erik Weinreich

Nordsjælland medRessourcedatabasen var i første omgang tænkt som et værktøj for alarmcentra-len for Storkøbenhavn og de tilhørende kommuner, der er forankret i Beredskabsforum Storkøbenhavn.

I foråret 2013 er Nordsjæl-land og Bornholm kommet med, og de sidste kommuner forventes at have indtastet deres oplysninger, når dette blad udkommer.

Tilbage vil være at undervise operatørerne på vagtcentra-ler i at benytte databasen. Dette bistår Rasmus Stor-gaard Petersen gerne med hos såvel politiet som andre interesserede.

63

RESSOURcEDAtAbASEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

til nøglepersoner i den kommunale

krisestabe, beredskabsplaner, entrepre-

nøraftaler og meget andet.

I princippet er der ingen begræns-

ninger for, hvad der kan lægges ind

i databasen. Begrænsningerne kommer,

når brugerne ikke længere kan overskue,

hvad der ligger, og især hvem, der skal

vedligeholde oplysningerne, siger

Rasmus Storgaard Petersen, og der øn-

sker han ikke at komme hen.

Ressourcedatabasen skal være nem,

brugervenlig og anvendelig i operativ

sammenhæng.

let at vedligeHoldeBrugervenligheden er prioriteret meget

højt både i forhold at søge oplysninger

og i forhold til at lægge oplysninger ind.

En person uden kendskab til systemet

vil højst være en arbejdsdag om at indta-

ste alle oplysninger for et brandvæsen

med to stationer og fire udrykningsen-

heder, og er man lærenem, vil det kunne

klares på et par timer.

Derefter er det meningen, at alle æn-

dringer i materiel løbende skal indtastes,

og som en sikkerhed etableres der en

funktion, så registrerede brugere får en

huske-mail hver tredje måned.

Brugerne kan kun rette egne op-

lysninger.

Billig sUccesDatabasen er en ren succes, der viser,

hvor langt man an nå i et frivilligt sam-

arbejde, og Rasmus Storgaard Petersen

kan samtidig glæde sig over de lave

udgifter. De samlede driftsudgifter er

sat til blot 30.000 kr. om året til vedlige-

holdelse og udvikling. Omkostningerne

til etablering og årlig drift- og vedlige-

holdelse afholdes af alle deltagende

kommuner i fællesskab.

- De kommunale brandvæsener har fået

et værktøj til et komplet ressourceover-

blik, der også kan bruges i planlægningen,

så alle kommuner ikke nødvendigvis

behøver at have de samme ressourcer,

siger Rasmus Storgaard Petersen.

Sidste nytBeredskabsstyrelsen har kort inden bladets deadline tilmeldt sig ressourcedata-basen og vil selv stå for ind-tastning og opdatering af de statslige ressourcer på Sjælland.

Link: www.rbis.dk

Hver brandstation vises med en oversigt over mandskab, køretøjer og andet materiel. Et klip på det enkelte køretøj giver en yderligere beskrivelse, og vigtigst af alt kan man ved en hurtig søgning få en samlet oversigt over en bestemt type materiel.

64

SPARREShOLm UDbRæNDtE BRANDVÆSEN · August 2013

S parresholm kunne ikke reddes.

Det var for sent. Men hvorfor?

Godset ligger ganske vist

yderst i Næstveds slukningsdistrikt, men

selv med en responstid på 20 minutter

burde alt ikke være tabt på forhånd.

Forklaringen er den helt usædvanlige,

at ilden i de tidlige morgentimer den 20.

juni fik lov af udvikle sig måske et par

timer, før den blev opdaget.

På det tidspunkt var hele hovedbyg-

ningen overtændt.

intet at seMålinger på de tekniske installationer

bekræfter teorien om, at branden

skyldes et lyn, der kan være slået

ned så tidligt som kl. 02.15, hvor

godsejerens forældre, der bor blot

50 meter fra hovedbygningen, hørte et

voldsomt brag. Moderen stod op, gik

udenfor, men kunne intet se og gik

i seng igen.

Godsejeren selv opholdt sig i Køben-

havn på grund af restaurering af hoved-

bygningen. Han modtog en sms om

el-svigt og senere en om en røgmelder

men forventede, at alarm-firmaet tog sig

af det.

En lille time senere stod skytten, der

ligeledes bor tæt ved hovedbygningen,

op for at se til et hold nyudsatte fasan-

kyllinger. Først på vej tilbage, opdagede

han brandskæret og slog alarm.

Derfor udbrændte 400 års kulturhistorieingen opdagede branden på sparresholm før et par timer efter, at lynet var slået nedAf Erik Weinreich

5 minutter efter sin ankomst og 25 minut-ter efter alarmen tog viceberedskabschef Erik Andersen dette billede af den bræn-dende hovedbygning med sin mobiltelefon.

Vognsamling flyttetSparresholm husede i 30 år en større samling hestevogne. Samlingen blev i 2002 flyttet til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk og var således ikke på noget tidspunkt i fare ved godsets brand.

65

SPARREShOLm UDbRæNDtEAugust 2013 · BRANDVÆSEN

Den alarm modtog Næstved Brand og

Redning kl. 04.22.

intet reddetIlden har således uhindret kunne brede

sig i et par timer, hvilket forklarer,

hvorfor hele etageadskillelsen i kraftigt

tømmer mellem stue og første sal var

helt væk, da viceberedskabschef og

indsatsleder Erik Andersen ankom 20

minutter senere.

Nu gjaldt det om at hindre ilden i at

brede sig til de to sidefløje, der var byg-

get sammen med hovedbygningen.

Ilden havde allerede bredt sig til den

ene sidefløj, hvor det kort efter sprøjter-

nes ankomst begyndte at ryge ud af et

gavlvindue i den modsatte ende, og hvor

loftet begyndte at falde ned over de

indsatte røgdykkere, så de måtte stoppe

den indvendige slukning.

Kun den anden sidefløj blev – næsten

– reddet. Her nåede ilden kun at få fat

i lidt af taget.

End ikke kælderen under hovedbyg-

ningen gik ram forbi. Længe troede man,

at de gamle hvælvinger ville holde, og

det lykkedes at redde nogle få gipsfigu-

rer ud, inden en brandmand opdagede,

at kælderloftet begyndte at smuldre i et

hjørne. Kælderen blev hurtigt evakueret,

og fem minutter senere brød kælder-

hvælvingen sammen.

400-årige MUre reddetAlarmen fra Sparresholm resulterede

BrandsynSom på andre fredede byg-ninger blev der gået brand-syn på Sparresholm hvert femte år, senest i 2009. Brandsynet går alene ud på at tjekke flugtveje, og at der ikke er brandfarlig oplag.

- Når vi går brandsyn, taler vi med ejeren om overvåg-ning, men alarmer er dyre, og de var valgt fra af økonomi-ske årsager, oplyser vice- beredskabschef Erik Andersen, Næstved.

Målinger på de tekniske installationer bekræfter teorien om, at branden skyldes et lyn, der kan være slået ned så tidligt som kl. 02.15

Efterslukningen på Sparresholm tog det meste af dagen. Her gælder det den

nordlige sidefløj, der lige som hoved-bygningen udbrændte. Foto: Lars Ole

Andersen/Media Næstved.

SPARREShOLm UDbRæNDtE BRANDVÆSEN · August 2013

S om en direkte følge af bran-

den på Sparresholm vil bered-

skabschef Flemming Nygaard-

Jørgensen i Næstved tage kontakt til

ejere af kommunens andre fredede

ejendomme for at få en dialog om

brandsikring.

Mange fredede bygninger har ikke

noget ABA-anlæg og formentlig kun

begrænset anden alarm og sikring, og

branden på Sparresholm har under

alle omstændigheder givet stof til

eftertanke for ejere af andre godser,

hvoraf flere allerede har været ude for

med egne øjne at besigtige, hvor galt

det kan gå.

Fordi en bygning ikke har været

ramt af brand i 400 år, er det ingen

garanti for, at det ikke kan ske!

sikring Bør Modsvare responstidOgså hos SikkerhedsBranchen har

branden på Sparresholm medført

overvejelser, som direktør Kasper

Skov-Mikkelsen udtrykker således:

- Hvis brandvæsenets udryknings-

tid er høj, bør man modsvarende

opprioritere de kompenserende for-

anstaltninger. Her tænker jeg på

hele paletten af passive og aktive

foranstaltninger som fx sektionering,

lynafledere, ABA-anlæg, sluknings-

anlæg og beredskabsplanlægning.

- Netop fordi der er en offentlig

interesse i at bevare disse bygninger,

er det naturligt, at det offentlige til

en vis grad bidrager til at sikre disse

kulturværdier.

fra starten i en udvidet udrykning fra

Næstved Brand og Redning, der sendte

en autosprøjte, to tankvogne, en red-

ningslift og en slangetender med pumpe

– og som blev suppleret med en sprøjte

og en 14.000 liter vandtankvogn fra

Beredskabsstyrelsen i Næstved. Mand-

skabsstyrken var på et tidspunkt på

26 mand.

Alt træværk i hovedbygningen, der var

fra 1609, gik til, mens de tykke mure af

brede munkesten står tilbage:

- Vi prøvede at lade være med at

vælte dem, og det lykkedes, så skallen

står der, så bygningen kan genopføres.

Soden kan fjernes fra stenene med

tøris, og fugerne kan skiftes, hvis

de har taget skade, fortæller Erik

Andersen, der var indsatsleder ved

slukningen. Ingen kan pålægge en ejer af en

fredet bygning at opsætte sikrings-

anlæg, hverken i forbindelse med et

brandsyn eller ved besøg af Kultur-

styrelsen. Arkitekt Jesper Jensen

fra Kulturstyrelsen konstaterer

således:

- Det er selvfølgelig i ejerens inte-

resse, at der opsættes brandalarm,

sprinkleranlæg og lignende, men

Kulturstyrelsen har ingen myndig-

hed på området, og det er heller

ikke noget, vi af os selv anbefaler.

- Men selvfølgelig går vi i dialog

med ejerne om brandsikring, hvis de

selv ønsker det.

DIalOg OMbranDSIKrInGHvad med andre fredede bygninger?Af Erik Weinreich

EjErS anSVar

Lynet måske tiltrukketEt stort bygningsstillads har muligvis tiltrukket det lyn, der slog ned i Sparresholm. Stilladset stod ved det hjørne, der brændte kraftigst, da indsatsleder Erik Andersen ankom, men også flere store træer – højere end bygningen – blev ramt af lynet og splittet til pindebrænde, så de kan også have deres del i, at lynet slog ned netop dér.

Mange fredede bygninger har ikke noget ABA-anlæg og formentlig kun begrænset anden alarm og sikring

66

67

Ny REDNiNgSbåDAugust 2013 · BRANDVÆSEN

E t fastmonteret, termisk kamera,

der styres fra en 12 tommer

skærm, er seneste materiel hos

redningsberedskabet i Gribskov. Kame-

raet er specielt egnet til eftersøgninger

på havet og er en del af redningsbe-

redskabets nye redningsbåd, hvor det

sidder på en bøjle ved rorpladsen.

Kameraet er så fintfølende, at det kan

tegne et videobillede ved temperatur-

forskelle på blot 0,1 grad helt op til en

afstand på 800 meter. Det vil lette ef-

tersøgninger om natten og i dårligt vejr,

fortæller salgschef Michael Krumbæk fra

Raymarine, der har leveret det.

Kameraet kan desuden ”låses” til enten

en position eller et radar-emne, så det hol-

der fokus hertil, selv om båden drejes.

Det kan lette redningsarbejdet væsentligt.

Begrænsninger kommer, hvis det reg-

ner kraftigt, idet regndråber reflekterer

det infrarøde lys og reducerer afstanden

for godt billede.

Kameraet, model T353, kan dreje 360

rundt og vippe 90 grader lodret. Des-

uden kan det zoome ind på et objekt.

Alt sammen styret fra en touch-skærm

ved roret.

plads til BåreLige som kameraet er redningsbåden en

nyanskaffelse til redningsberedskabet,

anskaffet efter en privat indsamling på

foranledning af brandmændene i Grib-

skov og suppleret med en bevilling fra

kommunen. Driften er lagt i hænderne

på Falck, der også har brandsluknings-

kontrakt for Gribskov.

Ud fra at Gribskov har 30 km kyst-

strækning ud til Kattegat, har brand-

mændene, der har stået for projektet,

satset på en redningsbåd med stor

sødygtighed. Det blev til en Zodiac RIB

på 7,5 meter og med en nyttelast på to

tons. Den er indrettet med plads til en

båre og udstyr til hjertemassage.

De to 150 hk motorer giver båden en

hastighed på op til 46 knob.

Kamera til eftersøgningfastmonteret på ny redningsbåd. kan måle minimale temperaturforskelleAf Erik Weinreich

Den hvide kugle over rorgæn-geren er det termiske kamera,

der styres fra en skærm og både kan vippe lodret og dreje

hele horisonten rundt.

Kameraet er så fint-følende, at det kan tegne et videobillede ved tem-peraturforskelle på blot 0,1 grad helt op til en afstand på 800 meter

Konsulenter til Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet søger 2 regionale konsulenter i henholdsvis Region Midtjylland og Region

Syddanmark med forventet ansættelse 01.11.2013. Arbejdssted bliver på regionale kontorer på henholdsvis

Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning og Beredskabsstyrelsen Syddanmark, Haderslev. Der vil blive

mulighed for hjemmearbejdsdage.

Stillingen vil medføre en del rejseaktivitet, ligesom du må være indstillet på en del mødeaktivitet udenfor

normal arbejdstid.

Beredskabsforbundets sekretariatschef er din nærmeste foresatte, men udføres i øvrigt i tæt samarbejde

med Beredskabsforbundets frivillige ledere på regionalt niveau.

Dine hovedopgaver vil være:

Bistand i forbindelse med Beredskabsforbundets befolkningsuddannelse i forebyggelse

Yde faglig rådgivning og støtte til regionen samt kredse, herunder bistand ved opbygning af

samarbejdsforhold mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale kredse

Fastholde og udvide interessen for at være frivillig i redningsberedskabet

Medvirke til rekruttering af deltidsansatte og frivillige sønderjyske brandfolk

Kontakt til samarbejdspartnere i regionen i tæt samarbejde med regionslederen

Medvirke i forbindelse med uddannelse i Beredskabsforbundets regi

Strategiopgaver og projektledelse for Beredskabsforbundets Landssekretariat

Den personprofil vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter:

Samarbejdsorienteret og rummelig med god gennemslagskraft

Inspirerende og samtidig skabe resultater og udvikling

Udadvendt og troværdig med god situationsfornemmelse

Kunne administrere, organisere og være sikker i tale og skrift.

Selvstændig, målrettet, og have evnen til at realisere projekter og skabe resultater

Omstillingsparat og fleksibel

Det vil være en fordel med kendskab til redningsberedskabet.

For den rette person tilbyder vi et spændende job i en dynamisk organisation under konstant udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring.

Eventuelle forespørgsler kan rettes til konsulent Benthe Petersen på telefon 35 24 00 15.

Ansøgninger skal være Beredskabsforbundet i hænde via mail til konsulent Benthe Petersen

(bpt@beredskab.dk), mærket ”konsulent”; senest den 25. august 2013.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 37.

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en

frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp,

forebyggelse, information og uddannelse. Vi er foreningsmæssigt ståsted for de frivillige og fremmer

frivilligtanken i samfundet.

Læs mere om Beredskabsforbundet www.beredskab.dk

p rojektet Beredskabsfaglig evalu-

ering og praksisudvikling har hen

over vinteren og foråret haft fat

i en stor del af de kommunale rednings-

beredskaber for at finde ud af, hvordan

man i dag indsamler, bearbejder og

bruger erfaringer fra øvelser og opera-

tive indsatser.

Vi er gået til opgaven med åbent sind

og har ikke på forhånd lagt formelle de-

finitioner af evaluering ned over bered-

skaberne, men i stedet ønsket – og fået

– et nuanceret billede af, hvordan der

arbejdes med området de forskellige

steder.

Gennem spørgeskemaer, ud-

dybende mails og samtaler har

vi fundet et bredt spektrum af

praksisser, der dog alligevel

kan koges ned til, at der i

projektet skal arbejdes

videre med:

• Evaluering ud fra et læ-

ringsmæssigt perspektiv

• Systematisering af evalu-

ering

• Platforme for videndeling

• Brug af centralt udførte evalu-

eringer

læringDer skal arbejdes med den kulturelle

side, så evaluering ikke bliver opfattet

- og brugt - som en form for find-fem-

fejl-øvelse eller bliver sat lig med interne

undersøgelser. Målet er, at evalueringer

får en naturlig plads i beredskabet som

en god metode til at blive klogere på

egen praksis. Evalueringerne skal derfor

bruges til både at finde de steder, hvor

man kan blive bedre, og de steder, hvor

det går rigtig godt.

Bedre praksisBeredskaberne har en praksis for evalu-

ering, herunder brug af fortællinger og

mundtlig videndeling. Nu skal der byg-

ges oven på den praksis, der allerede er

i beredskaberne, og samtidig skal der

arbejdes med, at erfaringer, viden og

gode ideer samles på en måde, der giver

stor troværdighed – også eksternt.

I udviklingen af konkrete evaluerings-

værktøjer, som tages i brug her til efter-

året, bliver hovedfokus derfor:

• Brug af skriftlige evalueringsformer og

dokumentation af mundtlige evalu-

eringer

• Udvikling af evalueringskulturer,

herunder udvikling af evalueringskom-

petencer

• Metoder til selv-evaluering og samspil

mellem dem, der evaluerer, og dem,

der deltager i de evaluerede indsatser

fokUs på videndelingSpredning af viden, erfaringer og gode

ideer skal udvides – på en enkel måde – og

der skal også arbejdes med udvikling af en

evalueringskultur, der gør åbenhed mulig.

læring af centrale evalUeringerVi har i vores spørgeskemaundersøgelse

spurgt til, hvorvidt læringspunkter fra de

evalueringer, der foretages fra centralt

hold (typisk af Beredskabsstyrelsen)

har givet anledning til at ændre en

aktivitet, opgave og/eller proce-

dure i kommunen.

En pæn del af kommunerne

havde ingen eksempler

herpå, hvorfor vi i projek-

tets værktøjsdel også vil

arbejde med, hvordan man

på forskellig vis kan udnytte

de informationer, læringspunk-

ter og analyser, der indgår i de

centrale evalueringer.

projektets praktiske anvendelseResultatet af projektet vil være en samling

af værktøjer, som de kommunale beredska-

ber kan benytte i arbejdet med at evaluere

og dele viden fra indsatser og øvelser.

Projektet vil endvidere danne baggrund for

et ph.d. forløb og en teoretisk og praktisk

lærebog i beredskabsfaglig evaluering, som

foruden at blive benyttet på Katastrofe- og

Risikomanageruddannelsens moduler for-

håbentligt også vil blive benyttet på andre

beredskabsrelevante uddannelser.

Projektet planlægges afsluttet ultimo

2013.

Erfaringer omsættes til bedre beredskab

katastrofe- og risikomanageruddannelsen er med deltagelse af aalborg, aarhus, odense og københavns Brandvæsen i gang med et projekt, der skal styrke og

udvikle den måde, man i beredskabet arbejder med evalueringerAf Mikkel Bøhm og Therese Sachs, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Metropol

69

mEtROPOL EVALUERiNgAugust 2013 · BRANDVÆSEN

70

hjERtEStARtERDAg BRANDVÆSEN · August 2013

H vert år får ca. 400.000 euro-

pæere et pludseligt hjertestop

uden for hospital, og blot 5-10 %

overlever. Det kan blive langt bedre. Mange

flere bør kunne overleve, og EU-Parlamen-

tet har ligefrem udnævnt den 16. oktober

2013 til europæisk Hjertestarterdag.

I Danmark vil dagen blive fyldt med

masser af aktiviteter om hjertelungered-

ning og brug af hjertestartere. Tovholdere

bliver Dansk Råd for Genoplivning (DRG)

og TrygFonden, og meget gerne med de

kommunale redningsberedskaber som

medspillere, lyder det fra Thomas Emil

Hammerum, viceberedskabschef i Egedal.

Som FKBs mand i Dansk Førstehjælpsråd

anbefaler han alle at give en hånd med.

Hjertestarterdagen har tre hovedformål:

• At oplyse om vigtigheden af hjerte-

lungeredning og brug af hjertestartere

• At øge antallet af danskere, som har

kendskab til, hvordan man yder

hjertelungeredning og bruger en

hjertestarter.

• At oplyse ejerne af hjertestartere om

muligheden for at registrere hjerte-

starterne på hjertestarter.dk samt gøre

dem tilgængelige døgnet rundt.

aktiviteter i efterårsferienIdeen er at lave aktiviteter, hvor børn

og voksne kan deltage og få viden om

livreddende førstehjælp. Dagen ligger

midt i skolernes efterårsferie, og derfor

er der gode muligheder for aktiviteter

for hele familien

Brandvæsner har ekspertviden inden

for livreddende førstehjælp og brug af

hjertestartere, og de har også et stort

netværk til relevante personer, orga-

nisationer og virksomheder, som kan

kontaktes i forbindelse med lokale ar-

rangementer.

Det kan fx være åbent hus-arrange-

menter med undervisning i hjertelunge-

redning og brug af hjertestarter, samt

konkurrencer om at finde hjertestartere,

som ikke er registreret på hjertestartere.dk.

Ud over de lokale arrangementer vil der

være en række landsdækkende initiativer,

som DRG og TrygFonden står for.

– Vi skal redde flere livrådet for genoplivning ønsker alle brandvæsner med til aktiviteter på europæisk hjertestarterdagAf Erik Weinreich

Mere infoMere om hjertestarterdagen, herunder et idékatalog med inspiration til aktiviteter, kan læses på:

www.genoplivning.dkwww.fkbnet.dk

For fem år siden blev 10.000 bornholmere undervist i hjertelungeredning med hjælp fra bl.a. dukken MiniAnne. Nu skal hele Danmark – ja hele Europa – lære mere om genoplivning af mennesker med hjertestop.

August 2013 · BRANDVÆSEN

71

fOREbyggELSESStAfEt

Skærpede krav til eksisterende tankanlæg med brandfarlige væskernye, opgraderede brandslukningsanlæg på eksisterende tankanlæg til brandfarlige væsker er ved at være en realitet. i hvert fald burde de væreAf Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse

FOREBYGGE SES STAFET

D en 15. januar 2010 trådte en

ny bekendtgørelse om tekni-

ske forskrifter for brandfar-

lige væsker i kraft. Noget særligt ved

den denne bekendtgørelse er, at den

indeholder en række overgangsbestem-

melser, som også gælder for eksiste-

rende tankanlæg. Altså nye regler med

tilbagevirkende kraft.

krav til alle anlægBekendtgørelsen indeholder blandt

andet overgangsbestemmelser om, at

skumsluknings- og overrislingsanlæg

ved eksisterende tankanlæg til oplag

af brandfarlige væsker senest tre år

efter bekendtgørelsens ikrafttræden

skal opfylde en lang række punkter i de

tekniske forskrifter.

I grove træk stiller disse punkter

krav til anlæggenes udførelse, indret-

ning og kapacitet, klassifikation,

projektering og installation, ibrugtag-

ning, detailkrav til anlægskomponenter,

inspektion, eftersyn og vedligehold samt

afprøvning.

Med andre ord skal de eksisterende

anlæg nu opfylde en lang række fast-

satte krav. Da de fleste af denne type

brandslukningsanlæg er designet sam-

tidig med tankene, kan slukningsanlæg-

gene være opført tilbage fra 1950´erne

og fremefter, hvor nogle måske endda

er endnu ældre.

koster tid og pengeMange tankanlæg opfylder ikke fysisk de

nye krav, mens andre mangler dokumen-

tation for, hvordan brandslukningsan-

læggene er udført.

Resultat for disse virksomheder er

mange steder, at de skal etablere helt

nye slukningsanlæg efter de nye regler.

Det kan vise sig at være en meget

”tung” affære, både set fra et økonomisk

Tankene på Stigsnæs er kendetegnet ved at ligge forholdsvis langt fra hinanden. Hele anlægget har fået en sikkerhedsmæssig overhaling, der lever op til internationale standarder.

fOREbyggELSESStAfEt BRANDVÆSEN · August 2013

72

DErfOr blIVEr SaGSbEHanDlInGEn TUnGvigtigt at have Beredskabsstyrelsen med i den allerførste myndighedsbehandling. Manglende kopi af tilladelser er en kæmpe udfordringAf Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse

S om udgangspunkt skal myn-

dighedssagsbehandlingen på

virksomheder, som har store

tankanlæg til oplag af brandfarlige

væsker, foretages og godkendes af

kommunerne (redningsberedskabet).

Hvis oplagsmængderne er meget store,

skal også Beredskabsstyrelsen involve-

res i sagsbehandlingen, da BRS i så fald

skal stille vilkår til den tilladelse, som

kommunen skal udstede.

Det er i de sager hvor også Bered-

skabsstyrelsen skal stille vilkår, at

sagsbehandlingen og i særdeleshed

sagsbehandlingstiden, kan blive uhen-

sigtsmæssig lang.

set indefraJeg har i en periode været udlånt til

Center for Forebyggelse i Beredskabs-

styrelsen, som er den afdeling, der

blandt mange andre opgaver sidder

med sagsbehandlingen af de her sager.

Jeg sad i perioden selv med en del

sagsbehandling af disse sager og har

set hvilke udfordringer, det afføder, når

projektbeskrivelserne ikke indeholder

den fornødne dokumentation, eller at

materialet er udformet på baggrund af

fejlfortolkning af de gældende regler.

Brs Bør MedMeget kan gøres for at sikre, at

sagsbehandlingen gøres effektiv og

tidsbesparende for både virksomheden

og myndighederne.

Med de erfaringer, jeg har høstet

her i Slagelse og i Beredskabsstyrel-

sen, kan jeg kun opfordre til, at denne

type sager indledes med en tæt dialog

mellem virksomheden, dens eventuelle

rådgiver, kommunen og Beredskabssty-

relsen. Få Beredskabsstyrelsen involve-

ret i dialogen så tidligt som muligt og

gerne ved et indledende møde.

Jeg ved, det kan være svært for

Beredskabsstyrelsen at finde tid, men

vær insisterende på at få styrelsen

med – det betaler sig. Det er især

vigtigt at få afklaret forventninger

i forhold til omfanget af den dokumen-

tation, der skal danne grundlag for

selve opgraderingen.

nødvendig dokUMentationFor eksempel er det en ufravigelig be-

tingelse for, at Beredskabsstyrelsen (og

for så vidt også kommunen) kan stille

de vilkår, der skal indgå i kommunens

tilladelse, at de aktuelle tilladelser til,

hvad tankene må indeholde, er vedlagt

dokumentationen. Hvis de tilladelser

synspunkt og i høj grad også fra et tids-

mæssigt perspektiv.

MangelfUlde ansøgningerDe tre år er gået, og alle brandsluk-

ningsanlæg, der er omfattet af over-

gangsbestemmelserne, burde nu være

opgraderet til nutidens standarder.

Men af forskellige årsager er arbej-

det med projektering og etablering af

slukningsanlæggene skredet meget

langsomt frem, hvilket betyder, at

mange virksomheder endnu ikke har

fået opgraderet deres anlæg.

Nogle af de generelle årsager til, at

selve opgraderingen trækker ud, er, at

selve projektmaterialet i ansøgningerne

er mangelfuldt. Det betyder, at der bru-

ges en masse tid på at afklare omfanget

af den manglende dokumentation osv.

De sager, jeg har kendskab til, er præ-

get af, at reglernes fortolkning og om-

fanget af den nødvendige dokumentation

i projektmaterialet ikke er afstemt mellem

virksomheden og myndighederne.

ny skærpelse for overjordiske tanke

En anden årsag, der kan have indflydelse på,

at opgraderingen forsinkes, er, at Bered-

skabsstyrelsen den 27. maj i år ændrede

bekendtgørelsen fra 2010 om tekniske

forskrifter for brandfarlige væsker.

Ændringsbekendtgørelsen indeholder

blandt andet bestemmelser om, at ek-

sisterende overjordiske tanke, der ikke i

forvejen er udført med skumsluknings-

og overrislingsanlæg, senest den 1. juni

2016 skal være udført med sådanne

installationer.

Endvidere angiver ændringsbekendt-

gørelsen også nogle undtagelses-

bestemmelser, hvor mindre lodret- og

vandretliggende tanke undtages for kravet

om skumslukningsanlæg på tankene så der

alene er krav om, at tankenes bassiner

skal forsynes med skumslukningsanlæg.

forsinkelse pga. forventet ændringÆndringsbekendtgørelsen har været

længe undervejs, og mange har i forbin-

delse med høringsudkastet fået kend-

skab til det forventede indhold. Det har

betydet, at flere virksomheder enten

har tolket på indholdet i ændringsbe-

kendtgørelsen eller har afventet dennes

ikrafttræden, hvilket også har forsinket

arbejdet betydeligt.

Med de erfaringer, jeg har høstet her i Slagelse og i Beredskabsstyrelsen, kan jeg kun opfordre til, at denne type sager indledes med en tæt dialog mellem virksom-heden, dens eventuelle rådgiver, kommunen og Beredskabsstyrelsen

August 2013 · BRANDVÆSEN

73

fOREbyggELSESStAfEt

mangler, er Beredskabsstyrelsen nødt

til at bede om, at de bliver fremsendt,

og det resulterer i, at både virksomhed

og måske også kommune skal bruge en

masse tid og ressourcer på at finde de

gældende tilladelser.

Med andre ord begynder sagsbe-

handlingen at gå i stå.

Brs kan Have en kopi – MåskeHvis det efterfølgende viser sig, at

hverken virksomhed eller kommune kan

finde de gældende tilladelser – hvilket

kan være tilfældet nogle steder – er

Beredskabsstyrelsen nødsaget til at

gennemsøge sine arkiver for at se, om

man evt. ligger inde med en kopi af til-

ladelsen.

Hvis Beredskabsstyrelsen skal i gang

med denne opgave, bliver sagsbehand-

lingen for alvor lang.

Jeg har set Beredskabsstyrelsens

arkiv og har haft lejlighed til at prøve

kræfter med at søge efter dokumenter

i arkivet. Jeg kan godt afsløre, at det er

en ret omfattende opgave.

Arkivet har en størrelse og en kom-

pleksitet der kræver stor søgetid. Arki-

vet har samtidig en lang historik og er

bygget op på flere forskellige systemer

afhængig af tidsperioderne.

Det betyder, at søgen efter enkelte

dokumenter – i dette tilfælde tilladelser,

som måske skal findes i flere forskellige

sager, bliver utroligt tidskrævende.

tanke fra 60 år i saMMe virksoMHedHer er et eksempel: Forestil jer, at Be-

redskabsstyrelsen skal finde tilladelser

på 30 tanke for en virksomhed, hvor

tankene er opført spredt over perio-

den fra 1949 til 2008. Det betyder, at

man skal gennem alle de forskellige

systemer, som styrelsen har anvendt til

arkivering gennem tiden, og det er et

arbejde, som jeg slet ikke vil begynde at

sætte konkret tid på.

Skulle det vise sig, at Beredskabs-

styrelsen ikke har kopi af de manglende

tilladelser eller måske kun har nogle af

dem, skal de resterende tanke lovlig-

gøres, da der jo så ikke findes en til-

ladelse på, at den pågældende virksom-

hed må oplagre brandfarlige væsker

i deres tanke.

alder er vigtig for lovliggørelseHer opstår så den næste udfordring.

For i forbindelse med lovliggørelsen skal

virksomheden fremsende oplysninger

om, hvornår tankene er opført og taget

i brug. Tidspunktet for ibrugtagning vil

nemlig ofte danne grundlag for hvilke

regler, tankene så skal godkendes efter.

Der skal nu laves nye tilladelser

efter forskellige gamle regler, der

hver især har været gældende på det

tidspunkt, hvor tankene blev opført og

taget i brug.

Nu er sagsbehandlingen for alvor

lagt ”død”.

Hovedpumpestationen på Inter Terminals SGOT har to brandpumper, hver med en ydelse på 16.500 liter pr. minut.

fOREbyggELSESStAfEt BRANDVÆSEN · August 2013

1 MIO. KUbIKMETEr I 41 TanKEovergangsbestemmelser gælder for en enkelt virksomhed i slagelse kommune. en ganske særlig virksomhedAf Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse

I Slagelse Kommune har vi blot en

enkelt virksomhed, der er blevet

omfattet af overgangsbestem-

melserne for tankanlæg til brandfarlige

væsker. Det er til gengæld en ret stor

virksomhed med kapacitet til mere end

1.000.000 m3 brandfarlige væsker for-

delt på 41 tanke.

Inter Terminals SGOT ligger på Stigs-

næs ved Skælskør og lever af at udleje

tankkapacitet til kunder, der ønsker

opbevaring af brandfarlige væsker.

Virksomheden opbevarer de såkaldte

brandfarlige klasse II-1 og klasse III-1

væsker, hvilket især er jetfuel,

diesel og gasolier. Endvidere

råder virksomheden over at

antal tanke, hvor der må

opbevares opvarmede

klasse III-1 væsker.

tankanlæg fra 1960’erneTankanlægget hos Inter Terminals er

opført engang i 1960´erne, hvor også

brandslukningssystemerne oprindeligt

er etableret.

Alle virksomhedens tanke var inden

opgraderingen udført med semi-faste

skumslukningsanlæg, som betyder,

at hvert anlæg alene består af faste

rørinstallationer på tankene, hvortil der

kobles mobile pumper og skumtilblan-

der. Desuden skal der etableres vandfor-

syning til anlægget.

Disse skumslukningsanlæg stillede

krav til et ret omfattende mobilt bered-

skab, som var stationeret på virksom-

heden, til brug for redningsberedskabet

i tilfælde af brand.

Det mobile beredskab bestod i hoved-

træk af:

• 2 slukningskøretøjer (brandbiler/

crashtendere)

74

August 2013 · BRANDVÆSEN fOREbyggELSESStAfEt

• 1 tankvogn

• 10 trailere med vand/skumkanoner,

slanger og skumtilblandere m.m.

kostBar opgraderingSagsbehandlingen for opgradering af

brandslukningsanlæg hos Inter Termi-

nals SGOT er afsluttet, og tilladelse med

vilkår fra Beredskabsstyrelsen er givet.

De nye installationer er på plads, og

anlægget fremstår driftsklart.

Opgraderingen af virksomhedens

brandslukningssystemer har resulteret

i, at vi i dag har et langt mere moderne

anlæg, som er dimensioneret efter an-

erkendte standarder, så der er sikkerhed

for, at anlægget på sikker og tryg vis kan

håndtere en evt. brand.

De nye brandslukningssystemer på

Inter Terminals SGOT, har kostet virk-

somheden i omegnen af 60 mio. kr., og

er resultatet af en løbende sagsbehand-

ling og projektering med opstart om-

kring sommeren 2009. Efter et forsigtigt

skøn har vi brugt mellem 200 og 250

timer til sagsbehandling i den konkrete

sag. Hertil kommer så den

tid, som

Beredskabsstyrelsen og andre myndig-

heder har brugt.

De ressourcer og den tid, som vi

har brugt på sagsbehandling af de nye

brandslukningssystemer, kan vi ikke

opkræve særskilt betaling for.

alt styres fra ét kontrolrUMTil forskel fra det gamle er det nye

anlæg i langt højere grad baseret på

et fast system, hvor pumper, vandfor-

syning, rørledning og skumtilblander

m.v. er sammenkoblet og integreret i ét

system. Man kan i grove træk sige, at en

tankbrand kan slukkes fra ét betjenings-

panel i ét kontrolrum ved at trykke på

én knap.

Af det mobile beredskab står til-

bage to trailere, som er pakket op med

slanger, skumkanoner osv. til håndtering

af evt. brande uden for tanken som ek-

sempelvis tankgårdsbrand ifm. med spild

fra rørbrud, overfyldning eller skader på

selve tanken.

Udstyret på de to trailere er ligele-

des dimensioneret efter an-

erkendte standarder,

så beredskabet

har sikkerhed

for, at ud-

styret kan

håndtere de

brande, der

kan opstå

uden for

tankene.

75

De nye brandsluknings-systemer på Inter Terminals SGOT, har kostet virksomheden i omegnen af 60 mio. kr., og er resultatet af en løbende sagsbehand-ling og projektering med opstart omkring som-meren 2009

Overjordiske tilkoblingsanlæg er placeret ved de 11 opgraderede tanke. Herudover er der placeret et stort antal vand/skumudtag omkring på hele virksomheden.

fOREbyggELSESStAfEt BRANDVÆSEN · August 2013

76

Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandlingvidensdeling, information og dialog med virksomheden vil gøre sagsbehandlingen lettere for alle parterAf Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse

M ed det arbejde, vi har haft

i Slagelse Kommune i for-

bindelse med opgraderingen

af skumsluknings- og overrislingsanlæg

hos Inter Terminals SGOT, har vi gjort os

en række erfaringer, som vi selvfølgelig

gerne vil dele med andre:

Jeg vil nævne nogle enkelte her:

• Tidlig forventningsafstemning mel-

lem virksomhed, dennes rådgiver og

myndigheder (kommune og Bered-

skabsstyrelse). Benyt lejligheden til

at gøre det klart for virksomheden,

hvordan reglerne i dette tilfælde skal

forstås, så det første projekt, der

fremsendes til myndighedsbehandling,

ikke er baseret på en række misforstå-

elser og fejltolkninger af regler.

• Informér om de oplysninger der skal

være indeholdt i myndighedsprojek-

tet, som eksempelvis de gældende

tilladelser for, hvad der må oplagres

i tankene. Pointér evt. over for virk-

somheden, at sagsbehandlingstid m.v.

kan blive væsentlig forlænget, såfremt

disse tilladelser ikke kan findes. Det

skal i så fald overvejes, om der skal

fremsendes en ansøgning om dispen-

sation for den tidsfrist, der gælder for

de pågældende brandslukningsanlæg.

• Vidensdeling og netværk er en super

god måde at blive klogere på, hvordan

sagsbehandlingen er grebet an andre

steder. Her kan man også drøfte evt.

problemstillinger og udfordringer. som

tynger og forsinker sagsbehandlingen,

og som måske kan løses i netværket.

Vi har i Slagelse haft stor gavn af at

være en del af Erfagruppen for Olie-

havne omfattet af tekniske forskrifter

for brandfarlige væsker, som blev dan-

net på initiativ fra København, Aarhus,

Aalborg og Fredericia, Kalundborg og

Slagelse kommuner, hvor også Høje

Taastrup Kommune er kommet til.

I denne gruppe er samlet en stor por-

tion faglig og erfaringsbaseret viden

om sagsbehandling af skumsluknings-

og overrislingsanlæg i forhold til regler

og lovgivning, og samtidig besidder

gruppen en del viden om, hvordan

brandscenarier skal/bør håndteres

i praksis, da flere af gruppens medlem-

mer har deltaget ved seminarer m.v.

og/eller læst en række faglitterære

værker om håndtering af større

tankbrande.

• Tæt dialog mellem myndighederne.

Som udgangspunkt skal sagsbehand-

lingen forløbe ved, at myndighederne,

i dette tilfælde kommune og Bered-

skabsstyrelse, samarbejder om at

træffe en afgørelse, hvor kommunen

meddeler en tilladelse, hvor Bered-

skabsstyrelsen har stillet vilkår. Det

kan derfor være en fordel at holde en

tæt dialog, så begge parter er enige

om status på sagen, og for at tydelig-

gøre problemstillinger, der kræver sær-

lige tiltag i form af møder eller andet.

• Indsats- og beredskabsplaner, der

vedrører redningsberedskabets ind-

satsprocedurer, skal være realistiske,

kendte og trænede af de enheder, der

også skal kunne håndtere en brand

den dag, uheldet er ude. Det er derfor

vigtigt, at de relevante operative aktø-

rer inddrages i den del af sagsbehand-

lingen, der omhandler betjeningen og

brugen af anlægget.

Erfagruppen for Oliehavne omfattet af

tekniske forskrifter for brandfarlige

væsker arbejder på – måske allerede

i løbet af efteråret – at kunne invitere

til en temadag om håndtering af brand

på større tankanlæg med brandfarlige

væsker.

Inter Terminals SGOT har både video og

termisk overvågningsudstyr, som rednings-

beredskabet kan benytte til at lokalisere en

brand. Alle tanke er endvidere dækket af

et automatisk brandalarmeringsanlæg med

direkte overførsel til redningsberedskabet.

Skrækscenariet for olielagreAf Erik Weinreich

Store oplag af brandfarlige stoffer vil

altid indebære en risiko, og her otte

år efter katastrofen står branden på

Buncefield i England stadig det ultima-

tive skrækscenarium. Buncefield var

dengang det femte største olielager

i Storbritannien:

Søndag morgen den 11. december

2005 udbrød der brand i en af tankene,

der eksploderede med en kraft, der blev

målt til 2,4 på Richter-skalaen. Ilden

bredte sig nu til 19 andre store tanke

og udviklede en røg, der kunne ses

110 km væk.

Den efterfølgende undersøgelse

peger på, at eksplosionen skyldtes

en overfyldning af en stor lagertank

med benzin. Det skulle have med-

ført en sky af brandbare gasser, der

blev antændt.

Over 40 mennesker blev såret, heldig-

vis var der ingen dræbte.

Branden på olielageret Buncefield medførte enorme skader på både erhvervs- og boligejendomme i nærheden, og et stort område omkring stedet blev evakueret. Foto: Buncefield Investigation.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

77

Søndag morgen den 11. december 2005 udbrød der brand i en af tankene, der eksploderede med en kraft, der blev målt til 2,4 på Richter-skalaen

August 2013 · BRANDVÆSEN fOREbyggELSESStAfEt

Buncefield var storbritanniens femte største olielager

1. affUgtningsanlæg

MUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarM- og MeldeUdstyr

Bagger låse & alarM a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk Metorion MUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssysteMer

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredskaBskUrser

s lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BeredskaBsplaner

s lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. Brandanlæg

Bagger låse & alarM a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. Bs-, Bd- og f-døre saMt Branddøre og jaloUsier

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk jsa Brand Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. Brandvæsenets Materiel og Udstyr

ac. MejeriMaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo BrandMateriel, elModan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

dansk UniforM Hammeren 20, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norden a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gkv BrandMateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icM-arsiMa a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linde BrandMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading aps Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. dørlUkningsanlæg og portaUtoMatik

Bagger låse & alarM a/s Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service

dorMa danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. eksplosionsforeByg-gelse og eksplosions-

sikring

drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. forUrenings-BekæMpelses-Materiel

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & Miljø a/s www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. gnistdetektering og -slUkning

safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HåndildslUkkere, salg og opsætning

Brandsikring danMark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

hVEm SæLgER . . . BRANDVÆSEN · August 2013

78

s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. lofts- og vægBeklædning

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. MaritiMt sikkerHedsUdstyr

s lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-safe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. pUMper

grindex pUMper, elModan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. radio-/koMMUnika-tionsUdstyr

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 Mørkedal telecoM a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere radiocoM danMark a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. sWisspHone danMark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel denMark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. rådgivende firMaer

dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. sikringsskilte

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. stationære slUkningsanlæg

s BrøndUM a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. total renovering af sekUndærskader

arepa danMark a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 dansk Bygnings- kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris skadeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. vagtcentraler

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danMark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. vandfyldte slangevinder

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. vandtåge slUkningsanlæg

s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk novenco xfloW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hVEm SæLgER . . .August 2013 · BRANDVÆSEN

79

s Medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”ring til:

ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249