BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 3 · April 2015

Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11

NR. 3 · April 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2015 er 20. april 2015.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Frivillige – en uundværlig og truet ressource? . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne:

Midlertidig chef i Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Direktør for Køge Bugt samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Chefstillingen blev ikke opslået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Viborg og Silkeborg har valgt ny chef. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Holstebro: Beredskabschef i ni måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Beredskabsforbundet: Præsidenten går af. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Brandkadetter:

Stor interesse for brandkadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Holstebro har fået sine brandkadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

FKB årsmøde 2015

Brandpunkter 26.-27.-28. August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Reservation af Brandpunkter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Terrorberedskab:

Brandvæsnet leder den kommunale krisestyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Det går lettere, når man kender hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Folk skal også reddes under terrorhændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Frivillige

Frivillige skaber robusthed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 150 frivillige i hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Greve: Frivillige er en god investering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Køge Bugt: Aktiv brug af frivillige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Slagelse: Frivillige er en god reserve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Lolland-Falster: Vigtig reserve, når der er langt til naboer . . . . . . . . . . . side 23 BRS: Internationale missioner lokker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Beredskabsforbundet: Målet er én mio. robuste borgere . . . . . . . . . . . . side 25 Sønderjylland: Den robuste model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Sønderjylland: Førsteudrykning uden løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Tyskland: Frivillighed giver robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Rømø har det yngste brandværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Beredskabets timer:

Brandvæsen graver grøfter med artikel om indsatstider

Af Thomas Dybro Lundorf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Ønske om gennemskuelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Vejrvarsel:

Sådan får du mest ud af DMIs varsler om farligt vejr

Af Knud-Jacob Simonsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Varsler er ikke vejrudsigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Varselprodukter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31

Hurtig luft til hele Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERApril 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Frivillige i redningsberedskabet – en uundværlig og truet ressource?Vi skal fokusere på motivation og gentænkning af opgaver til frivillige

D et danske redningsberedskab

baserer sig i stor grad på fri-

villige, der bidrager ulønnet til

løsning af en lang række samfundsnyt-

tige opgaver. Frivillige findes både i det

statslige og i det kommunale rednings-

beredskab. Kommunerne gør brug

af frivillige, der har tegnet individuel

kontrakt, og af frivillige i de sønderjyske,

frivillige brandværn.

Frivillige løser på lige fod med deltids-

og fastansatte i redningsberedskabet

opgaver inden for brandslukning, red-

ning og miljø. Dertil kommer, at frivillige

i kommunerne også understøtter red-

ningsberedskaberne ved forplejnings- og

indkvarteringsopgaver, pumpeopgaver,

belysningsopgaver og logistiske opgaver

– blot for at nævne et udpluk af opgave-

porteføljen.

PRES PÅ FRIVILLIGHEDENFrivilligheden i det danske rednings-

beredskab er dog under pres. Sam-

fundets struktur ændrer sig fortløbende

og medfører udfordringer rundt om-

kring. Eksempelvis er der helt generelt

tale om, at befolkningen flytter fra

land til by.

Det betyder blandt andet, at frivillige

brandværn med et begrænset rekrut-

teringsgrundlag i lokalområdet har svært

ved at gennemføre et generationsskifte

i styrken, og at udrykningsparatheden

kan være udfordret.

Det ser også ud til, at der er kommet

mere konkurrence om frivillige i sam-

fundet. Frivillige udgør en ressource,

som mange interessenter vil gøre brug

af fx på plejehjem, i væresteder og

i idrætslivet.

Strukturreformen i det danske red-

ningsberedskab vil sikkert også afsted-

komme ændringer, der kan få negative

konsekvenser for frivilligheden, hvis

ikke de nye beredskabsenheder har

fokus på de frivilliges vilkår og motiva-

tionsfaktorer.

VI KAN IKKE UNDVÆRE FRIVILLIGE I REDNINGSBEREDSKABETFrivillige har uden tvivl en fremtid i det

danske redningsberedskab - også efter

strukturreformen. De levedygtige, frivil-

lige brandværn i Sønderjylland vil bestå,

og de frivillige i kommunerne vil fortsat

have deres berettigelse.

I FKB har vi den holdning, at frivillige

er en uundværlig ressource, der bidrager

til beredskabsparatheden og robust-

heden i kommunerne og dermed

i samfundet. Det er også i den ånd, at

FKB har en tro på, at frivillige i rednings-

beredskabet kan gøre en forskel på det

forebyggende område.

To eksempler herpå er Beredskabs-

forbundets projekt om den selvhjulpne

borger, et projekt med frivillige instruk-

tører og som øger samfundets resiliens

– og redningsberedskabernes informa-

tionskampagner med deltagelse af fri-

villige, fx Red farmor kampagnen.

Og hvem ved, om strukturreformen

kan betyde en udvidelse af de frivilliges

opgaveportefølje?

Frivilligheden i det danske rednings-beredskab er dog un-der pres. Samfundets struktur ændrer sig fortløbende og medfø-rer udfordringer rundt omkring. Eksempelvis er der helt generelt tale om, at befolkningen flytter fra land til by

I FKB har vi den holdning, at frivillige er en uundværlig ressource, der bidrager til beredskabsparat-heden og robustheden i kommunerne og dermed i samfundet

NAV N E BRANDVÆSEN · April 2015

4

M ichael Nyrand Pedersen, der

de sidste par år har været

operativ leder ved Frede-

riksberg Brandvæsen, er fra 1. marts

og året ud konstitueret som bered-

skabschef. Chefposten blev ledig, da

Lars Rosenwanger samme dato tiltrådte

som beredskabsdirektør i Nordsjællands

Brandvæsen.

Michael Nyrand har været 25 år i Falck,

hvor han i 1985 begyndte som redder og

senere blev udrykningsleder. Afbrudt af

et par år som stationsleder hos Vesteg-

nens Brandvæsen har han derpå været

stationsleder hos Falck i Tåstrup, Egedal,

Ballerup, Furesø og Allerød, inden han

blev ansat i Frederiksberg.

Her har han sideløbende med leder-

ansvaret også deltaget i indsatsleder-

vagterne, og det vil han formentlig

også skulle fremover, selv om hans

tid nu fyldes med mere ledelse samt

ikke mindst en masse arbejdsopgaver

i forbindelse med den kommende

sammenlægning til et storkøbenhavnsk

brandvæsen.

Det er nemlig besluttet, at Lars

Rosenwangers fratræden i Frederiksberg

ikke skal udløse en nyansættelse – heller

ikke midlertidig. Arbejdsopgaverne bliver

fordelt mellem de nuværende medarbej-

dere for på den måde at tage hul på de

fremtidige besparelseskrav.

Michael Nyrand Pedersen, 53 år, fremhæver selv personaleledelse som en af sine vigtige kompetencer.

Midlertidig chef i FrederiksbergEkstra arbejde fordeles på nuværende medarbejdereAf Erik Weinreich

Efter kun fire måneder som konstitu-

eret beredskabschef i Roskilde er Lars

Robetje pr. 1. april udnævnt til samtidig

at være beredskabsdirektør for det

østsjællandske beredskabssamarbejde

langs Køge Bugt.

Han får dermed ansvaret for at

skabe sammenhæng og synergi i red-

ningsberedskaberne fra otte kommuner

med Høje Taastrup og Roskilde i nord

og Stevns i syd.

Som udgangspunkt skal det fælles

beredskab overtage de aktiviteter, som

de enkelte beredskaber har i dag, og

som varierer voldsomt fra kommune

til kommune. Vedtægterne for § 60

selskabet, der skal drive det fælles

beredskab, er dog først lige ved at blive

skrevet, så Lars Robetje kender ikke

detaljerne endnu.

Tilsvarende gælder for kravet til

besparelser. Her gælder det om at se

på mulige synergier, og så kommer man

ikke uden om at justere på den risiko-

baserede dimensionering, siger han.

Dette arbejde har nu været i gang en

måneds tid.

Lars Robetje er klar over, at sam-

menlægnings-arbejdet i de kommende

måneder vil tage det meste af hans

tid, men heldigvis er organisationen

af Roskilde Brandvæsen skruet sådan

sammen, at driften kan fortsætte

uden hans daglige tilstedeværelse,

siger han.

DIREKTØR FOR KØGE BUGT SAMARBEJDETAf Erik Weinreich

Resten af året vil Lars Robetje have fo-kus på sammenlægning, og fra nytår får han også det overordnede driftsansvar for Køge Bugt beredskabet.

Lars Robetje fra Roskilde er tiltrådt som chef for otte kommuners kommende beredskab

NAVNEApril 2015 · BRANDVÆSEN

5

D er er ingen grund til at opslå

chefstillingen ledig, når man

internt er enige om at have den

rette person. Sådan var holdningen

i Lemvig, Struer, Holstebro og Skive, da

de fire beredskabschefer kom med en

fælles indstilling. De udgør projektgrup-

pen for sammenlægningen, og hurtigt

nikkede de fire borgmestre ja til, at

Skives beredskabschef, Claus Bo Nielsen,

skal stå i spidsen for det kommende,

fælles beredskab, der efter planen skal

træde i kraft pr. 1. januar 2016.

Det er dog muligt, at selskabet kan

begynde sin drift inden da. Det er en

af de ting, som projektgruppen skal se

nærmere på.

Ligeledes skal gruppen se på egen

ledelse. Struers beredskabschef, Birgitte

Buskov, er leder af projektgruppen, så

måske skal der ændres på arbejdsforde-

lingen, efter at Claus Bo Nielsen er blevet

udpeget som fremtidig chef.

SPAREØVELSEEn stor del af fokus lige nu gælder be-

sparelser. Det samlede budget er i dag

30 mio. kr., hvoraf der skal spares ca.

4,5 mio. kr., hvis man skal følge aftalerne

fra Christiansborg, men det bliver

meget svært, hvis det ikke skal gå ud

over serviceniveauet, erkender Claus

Bo Nielsen.

Politisk har alle borgmestre meldt ud,

at der ikke må lukkes brandstationer,

hvilket da også vil medføre responstider

på op til 40-45 minutter.

Og selv om man afskedigede alle de

otte medarbejdere, som kommunerne

i dag har til indsatsledelse, brandsyn og

brandteknisk byggesagsbehandling, ville

det heller ikke være nok.

Men noget skal der spares, og projekt-

gruppen er ved at udarbejde et spareka-

talog med forskellige synergimuligheder.

Kataloget skal ligge klar i løbet af april.

- Det er langt fra sikkert, at en sam-

ling af medarbejderne ét sted vil være

billigere, for så skal der bare køres så

meget længere, for afstandene er meget

store, siger Claus Bo Nielsen.

En anden mulighed er flere opgaver

til frivillige. Især Holstebro har en stor

og velfungerende gruppe frivillige med

mange unge, og der er også frivillige

i Lemvig og Skive.

KENDER HINANDENDe fire kommuner har allerede flere

velfungerende samarbejder, bl.a. et

fælles affaldsselskab, så selve det at

samarbejde om beredskabet giver næppe

problemer. En af udfordringerne ligger i,

hvad der skal samarbejdes om ud over

det operative beredskab og byggesags-

behandling, for det er stort set det ene-

ste, der i dag ligger i de fire kommuners

beredskabsafdelinger.

KONKURRENCEKommissoriet for det nye § 60 selskab

behøver derfor ikke blive så omfattende,

og vedtægterne er da også ved at

blive skrevet. Ligeledes arbejdes der

med en åbningsbalance for selskabet

på baggrund af, hvilke aktiver og

passiver, de enkelte kommuner bi-

drager med.

Endnu er det ikke besluttet, hvilken

kommune, der skal huse administra-

tionen.

Til gengæld er der udskrevet en

medarbejderkonkurrence om såvel navn

som logo for det fælles beredskab/

brandvæsen.

CHEFEN KLÆDT PÅSå sent som 1. november tiltrådte Claus

Bo Nielsen som beredskabschef i Skive.

Han kom fra en stilling som stations-

leder for Falck i Skive, Holstebro og

Struer. Han mødte således med et godt

lokalkendskab og har desuden siddet

med brandkontrakter. Det kommer han

nu til igen, blot fra den anden side af

bordet.

Chefstillingen blev ikke opslåetAf Erik Weinreich

Claus Bo Nielsen har ledererfaring fra sin tid som stationsleder hos Falck, han har lokalkendskab og han har også erfaring fra Politiet som leder af 112 alarmcentralen for Viborg og Ringkøbing.

Fire kommuner syd for Limfjorden fandt kommende beredskabschef i egne rækker

NAV N E BRANDVÆSEN · April 2015

6

D en kommende chef for Viborgs

og Silkeborgs fælles brandvæ-

sen hedder Klaus V. Hebsgaard.

Han tiltrådte den 1. april som projekt-

leder for sammenlægningen med titel

af beredskabschef, og fra nytår har han

også det driftsmæssige ansvar.

Klaus Hebsgaard har de sidste ti

år været stationsleder hos Falck i det

midtjyske, startende med Ikast-Brande

og derefter også for Horsens, Herning

og Ringkøbing-Skjern. Senest havde han

ansvaret for 12 brandstationer Til sam-

menligning har Viborg og Silkeborg i alt

10 brandstationer.

DIPLOM I LEDELSEKlaus Hebsgaard er først og fremmest

valgt på sine brede ledelsesmæssige

kompetencer inden for brandområdet.

Ud over mange års ledererfaring fra Falck,

der også bød på strukturforandringer,

har han en fortid som befalingsmand i

Beredskabsstyrelsen, og senest har han

afsluttet sin diplomuddannelse i ledelse.

Beredskabsfagligt har han gennem-

gået alle Beredskabsstyrelsens ud-

dannelser, herunder også som indsats-

leder inklusiv overgangsuddannelsen,

og med sig i bagagen har han endvidere

fire år som bygningsinspektør i Brande.

DET BEDSTE FRA BEGGEKlaus Hebsgaard har som et af sine mål

at udnytte forskellighederne i de to

nuværende beredskaber og beholde det

bedste fra begge. Beredskaberne ligner

hinanden forholdsvis meget, hvilket

burde give mulighed for en synergi ved

sammenlægningen.

Foreløbig er det tanken, at de ind-

tægtsdækkende opgaver flyttes med

over i det kommende selskab, hvis admi-

nistration og ledelse samles på Silkeborg

Brandstation.

FORTSAT DRIFTFrem til sammenlægningen pr. 1. januar

2016 fortsætter Mads Bjerre Nielsen

og Vagn Erik Jensen som henholdsvis

beredskabschef i Silkeborg og konstitu-

eret brandchef i Viborg.

Begge kommuner har rent kommunalt

drevne brandvæsner, og begge har egen

vagtcentral.

Beredskabsinspektør Morten Gräs Jensen

er konstitueret som beredskabschef

i Holstebro resten af året. Stillingen

blev ledig, da Henrik Littau-Jensen blev

bygningschef hos Grundfos, og konsti-

tueringen varer kun frem til beredskabs-

sammenlægningen den 1. januar 2016.

Morten Gräs Jensen begyndte sin kar-

riere i beredskabet som frivillig, fortsatte

i Beredskabsstyrelsen og har siden

2006 været inspektør og indsatsleder

i Holstebro, hvor han ud over at tage sig

af brandteknisk byggesagsbehandling,

brandsyn og andet myndighedsarbejde

de sidste fem år har opbygges et stærkt,

frivilligt beredskab. De omkring 40 fri-

villige er forholdsvis unge, og det giver

en vis udskiftning i takt med, at de stif-

ter familie.

- vi gør meget for at fastholde dem

ved at bruge dem aktivt til forebyggelse,

førstehjælpskurser, brandvagter m.m.

Desuden indgår frivillige i vores opera-

tive beredskab, fx ved høj vandstrand

i Storåen, der løber gennem kommunen,

siger Morten Gräs Jensen.

Senest er det ikke mindst hans for-

tjeneste, at Holstebros nye brandkadet-

ter er blevet en succes.

Nu hedder overskriften beredskabs-

sammenlægning, og selv om Lemvig, Struer,

Holstebro og Skive er forholdsvis langt,

dukker der hele tiden nye detaljer frem,

som der skal tages stilling til, siger han.

Viborg og Silkeborg har valgt ny chefKlaus Vibe Hebsgaard kommer fra en stilling som stationsleder i FalckAf Erik Weinreich

Beredskabschef i ni månederHolstebro har konstitueret 36-årig med 16 års erfaring som midlertidig chefAf Erik Weinreich

44-årige Klaus V. Hebsgaard blev valgt ud af et ansøgerfelt på 22.

Morten Gräs Jensen er 36 år og har 16 års erfaring i beredskabet. Med i bagagen er også en smuttur til Syrien i 2006, hvor han var med til at hente over 5.000 danskere hjem, efter at de var flygtet fra en konflikt mellem Israel og Libanon. Foto: Per Jacobsen.

Efter kun et år på posten har

Tom Behnke – på grund af en

alvorlig sygdom – trukket sig

som præsident for Bered-

skabsforbundet.

Forbundets landschef, Per

Junker Thiesgaard, beklager

men forstår beslutningen,

der kommer på et uheldigt

tidspunkt, idet Per Thiesgaard

selv stopper til sommer til

fordel for et job i udlandet.

Også de to vicelandschefer

har inden for kort tid forladt

Beredskabsforbundet, og heller ikke disse poster er besat.

2015 bliver dermed året, hvor de 7.500 medlemmer i Bered-

skabsforbundet skal have helt ny ledelse.

PRÆSIDENTEN GÅR AFBeredskabsforbundet skal have ny ledelseAf Erik Weinreich

NAVNEApril 2015 · BRANDVÆSEN

7

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Nyt job og/eller ny adresse kan give leverings-

problemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider op-hører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemme-side og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Husk at meldeny adresse

Nyt om navne

Hvem er ansat hvor?Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende kor-rekte opkrævninger på kontingent og abonnement.

Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om:• Navn og fysisk adresse på det nye beredskab.• Mailadresse til bogholderi.• EAN-nummer.• Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det

nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat.

• Tilsvarende gælder for medlemmer af bered-skabskommissioner, som kommunerne har teg-net abonnement på.

Tom Behnke, 48 år, der har været medlem af Folketinget siden 1990, har taget orlov fra Folketinget og genopstiller ikke ved det kommende valg.

BRANDKADETTER BRANDVÆSEN · April 2015

8

M ålet for FKBs initiativ Brand-

kadetter i Danmark er ikke

bare at uddanne de unge

som brandkadetter, men også at fast-

holde dem som medlemmer i et brand-

kadetkorps og dermed skabe langtids-

holdbare og gensidige relationer mellem

brandvæsnet og de unge. Målet er

samtidig at støtte de unge til at føle suc-

ces og for nogles vedkommende dermed

få genskabt lysten til at lære.

Lige nu er projektet ved at tage form,

så der i hver af de første kommuner kan

uddannes to hold på hver 12 kadetter

om året, så det på tre år bliver til 72

brandkadetter i hver kommune, fortæller

projektchef Helle Aagot.

Velux Fonden har bevilget i alt

6,3 mio. kr. over tre år til at starte seks

nye brandkadetkorps, og foreløbig har

Kolding, Vejle, Herning, Ringkøbing

Skjern og Helsingør kommune sat i gang.

Inden sommerferien skal den sjette

kommune udpeges, så den er klar til

start i 2016.

Disse seks vil som pilotkommuner

modtage støtte fra Velux Fonden til en

del af udgifterne til undervisning, mate-

riel, deltagelse i sommerlejr for brand-

kadetter, instruktørtræf m.m.

PLADS TIL FLERE BRANDKADETKORPSUdvælgelsen af de seks kommuner bety-

der ikke, at andre kommuner skal holde

sig tilbage. Der har været stor interesse

for at komme i betragtning, og Lands-

kontoret er klar til at hjælpe flere. Lands-

kontoret har et mål om, at der inden

udgangen af 2017 skal være etableret

mindst 12 brandkadetkorps.

Således er Holstebro også i gang med

direkte tilskud fra TrygFonden. Holstebro

anvender konceptet fra Brandkadetter

i Danmark og har derudover et erhvervs-

rettet sigte og et samarbejde med Jyske

Dragonregiment.

KOMMUNERNE SKAL YDE SELVFra alle deltagende kommuner er der

givet tilsagn om en medfinansiering og

et tilsagn om at videreføre initiativet

efter endt fondsbevillinger, såfremt

resultaterne taler herfor. Fondspengene

gives normalt kun til opstart af et

projekt og ikke til drift, når først projek-

tet kører.

Hele egenbetalingen behøver ikke

nødvendigvis at være i kontanter. Tilskud

i form af mandskabstimer og rådighed

over materiel kan også indgå.

MÅ NABOKOMMUNEN KOMME MED?Som udgangspunkt er brandkadetkorp-

sene kommunale, og det ændres der ikke

ved, når beredskaberne lægges sammen

til større enheder. Brandkadetterne skal

derfor have bopæl i den kommune, hvor

projektet hører hjemme.

En nabokommune har dog mulighed

for at koble sig på, forklarer Helle Aagot.

Det kan give en bedre udnyttelse af

instruktører, branddragter og andet

materiel, hvis undervisningen dubleres

og eksempelvis finder sted i en kommune

om tirsdagen og en anden om onsdagen.

I så fald kræver det blot, at den ”nye”

kommune selv betaler de omkostninger,

der er ved unges deltagelse herfra.

DET FØRSTE ÅRProjektet for brandkadetter begyndte

sidste år med en bevilling fra TrygFonden,

og det første år er brugt til opbygning

af Landskontoret, der har til opgave

at indsamle erfaringer til en videnbank

om brandkadetter og brandkadetkorps.

Kontoret har afdækket beredskabernes

ønske og behov for brandkadetkorps,

har udarbejdet et koncept med ens-

artede retningslinjer, udviklet brand-

kadetinstruktøruddannelse samt udar-

bejdet undervisningsmateriale.

Det første synlige resultat kom

med uddannelsen af det første hold

brandkadetinstruktører i november

sidste år.

REKRUTTERING AF UNGERekrutteringen af nye brandkadetter

vil foregå i et samarbejde mellem det

lokale brandvæsen og folkeskolen,

hvor primært elever i 7.- 8. klasse kan

søge om optagelse på uddannelsen.

Blandt ansøgerne vil den ansvarlige

brandmand og klasselæreren sammen

vælge de unge, der kan drage fordel af

at blive brandkadet. Brandkadetterne

bliver et bredt udvalg af teenagere og

halvdelen vil være unge med særlige

udfordringer.

MERIT I FØRSTEHJÆLPEfter uddannelsen til brandkadet vil de

unge kunne fastholdes i et egentligt

brandkadetkorps og senere evt.

Stor interesse for brandkadetter

Seks pilotkommuner klar. TrygFonden og Velux Fonden har bevilget støtte til, at unge kan

uddannet sig til brandkadetter og indgå i beredskabets brandkadetkorps. Flere kommuner vil gerne være med

Af Erik Weinreich

9

BRANDKADETTERApril 2015 · BRANDVÆSEN

fortsætte som hjælpeinstruktører eller

som frivillige i beredskabet.

I hele uddannelsen satses meget på

at støtte de unge til forblive aktive og

ansvarsbevidste mennesker.

Samtidig giver deres færdigheder

dem merit. F.eks. kan de få merit for

deres færdselsrelaterede førstehjælp,

når de skal have knallertkørekort, og for

elementær brandbekæmpelse senere i

uddannelsessystemet, siger Helle Aagot.

PROJEKTETS LEDELSEBrandkadetter i Danmark er FKBs

initiativ med Niels Mørup fra Nord-

sjællands Brandvæsen som projekt-

ansvarlig. FKB har inviteret brandvæs-

nerne i Greve, Roskilde og København

ind som medejere, fordi erfaringer

fra brandkadetterne i netop disse

kommuner har været en væsentlig

del af erfaringsgrundlaget for hele

initiativet.

Fra i år består styregruppen af bered-

skabscheferne i alle de kommuner, der

har brandkadetkorps.

Landskontoret har tre faste medar-

bejdere, hvor Helle Aagot er ansat på

fuld tid, og Jesper Koch og Gitte Misfeldt

arbejder på deltid. Alle har både en

brandmæssig og pædagogisk tilknytning

og har erfaring med at undervise.

Link: www.brandkadet.dk

Brandkadetter prøver kræfter med mange forskellige brandmandsfærdigheder – bl.a. slangeudlægning. Foto: Holstebro Brand & Redning

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

BRANDKADETTER BRANDVÆSEN · April 2015

10

D et første hold brandkadetter

i Holstebro sluttede introduk-

tionsugen i marts med en op-

visning for forældre, søskende, klasse-

lærer m.fl. Dermed er projektet kommet

godt i gang for de 12 unge i alderen

14-15 år.

Den første uge foregik fuldtids, så-

ledes at de unge var fritaget for al-

mindelig undervisning, mens otte

erfarne instruktører og brandmænd

fra tre brandstationer og frivillige på

beredskabsgården gav dem en masse

brandmandsfærdigheder som sikker-

hed, slangeudlægninger, røgdykning og

brandforebyggelse.

Herefter fortsætter de i 20 uger med

en eftermiddag om ugen i brandkadet-

ternes tegn

Her skal der arbejdes videre med det,

de allerede har lært, og der bliver des-

uden puttet flere færdigheder på, og ikke

kun hårde færdigheder. De personlige

færdigheder skal styrkes, så de lærer at

tage et større samfundsansvar og bedre

at kunne håndtere kriser.

- Bløde værdier som ansvar, respekt,

empati og tillid er også i højsædet. De

er vigtige egenskaber for en brandkadet

sammen med evnen til at sige til og fra,

fortæller beredskabsinspektør Morten

Gräs Jensen, Holstebro.

LOKALE SPONSORERUd over TrygFonden er også tre lokale

boligselskaber sponsorer på projektet

HOLSTEBRO HAR FÅET SINE BRANDKADETTERBløde værdier er også en kvalitetAf Erik Weinreich

De 12 unge brandkadetter

ildprøve sluttede med opvisning

for familie.Foto: Holstebro

Brand & Redning

11

BRANDKADETTERApril 2015 · BRANDVÆSEN

i Holstebro, der generelt har fået en fin

lokal opbakning.

Holstebro Kommunale Ungdomsskole

opretter således et hold til de brandka-

detter, der efter de 20 uger har lyst til at

fortsætte.

I samarbejde med kommunens fritids-

jobkoordinator vil brandkadetterne blive

tilbudt undervisning i søgning af fritidsjob,

og ud over det lokale erhvervsliv er også

Jyske Dragonregiment, der har kasserne

i Holstebro, blandt samarbejdspartnerne.

Brandkadetprojektet i Holstebro

Kommune skal foreløbig køre i tre år

med to hold om året for henholdsvis

ildfluer (6.-7. klasse) og brandkadetter

(8. klasse). Hvert hold er på 12 elever.

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Prøv vores miljøvenlige skumvæsker fra Bio-ex. Skumvæsker til alle formål. Eks. A-skumvæske Biofor-C til både A og B brande ved 0,7 %. 10 års garanti.

Ring for tilbud på Skumtræningsudstyr.Så instruktøren kan vise slukningsteknik og virkningsgrad på forskellige væsker.Ny type ventilator

MT240 samme størrelse som MT236 men med 49,681 M3

Officiel forhandler af MAGIRUS i Danmark, Grønland og Færøerne.

Vores servicemontør er nu færdiguddannet på alle MAGIRUS stigetyper. Ring for uforpligtende tilbud på årlig eftersyn og almindelig service.

15591 E

KSTR

ÖM

Holstebro Kommunes første kuld unge brandkadetter i fuld uniform.

Foto: Holstebro Brand & Redning

Bløde værdier som ansvar, respekt, empati og tillid er også i højsædet. De er vigtige egenskaber for en brandkadet sammen med evnen til at sige til og fra

Vi giver dig muligheden for at blive én af de 20Beredskabschef til Brand og Redning MidtVest

Alle der arbejder på Beredskabsområdet ved at der sker en egentlig revolution i dette år. De mange kommunale beredskaber bliver til 20 store. Den omvæltning har en række spændende perspektiver og opgaver i sig, men det er er også en proces der indebærer, at dygtige chefer og ledere på Beredskabsområdet må se karrierevejene blive vanskeligere. Med færre gode muligheder for at komme i spil til en stilling på højt niveau inden for de kommende år. Også i den sammenhæng er stillingen som ny beredskabschef for Brand & Redning MidtVest spændende.

Ja, der findes mere profilerede chefstillinger blandt de 20, men vi tror helt ærligt ikke, at der findes en mere spændende platform til reelt at vise, hvad man kan i et område af Danmark, der gang på gang har bevist, at ord rent faktisk kan blive til handling og at udvikling er noget man også selv er med til at skabe.

Ja, det er en af de mindre beredskabsfusioner, når det kommer til antallet af borgere den omfatter, men modsat bliver det arealmæssigt en af de helt store.

Ja, vi vil læse din ansøgning med fordomsfri interesse uanset dit nuværende ståsted og organisatoriske placering. Det er nemlig ikke vanetænkning der har bragt vores del af Danmark derhen hvor vi er i dag. Vi vil bare gerne ansætte det dygtigste menneske. Når vi nu siger så meget ja, hvad venter du så på?

Ansættelsen sker med udgangspunkt i en samlet lønpakke på 680.000 kr. ex. pension. Der tages forbehold for endelig godkendelse af det nye beredskabssamarbejde.

Du kan læse mere i den uddybende jobprofil, der kan findes på de 3 kommuners hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte direktør Hans Jørn Laursen på tlf. 4030 5976 eller på mail hjlau@ikast-brande.dk, hvis du har uddybende spørgsmål.

Søg stillingen elektronisk via Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside, så det er ansættelsesudvalget i hænde senest den 8. maj 2015. kl. 12.00

Brand og Redning MidtVest kommer til at betjene ca. 185.000 borgere og et område på 3548 km2. I området er der på nuværende tidspunkt fire kommunale brandstationer og 11 Falck stationer.

I organisationen er der ansat 15 fuldtidsmedarbejdere og 337 deltidsansatte/ frivillige.

FKB ÅRSMØDE 2015April 2015 · BRANDVÆSEN

13

Brandpunkter kan reserveres

fra den 23. april 2015 kl. 08.00

BRANDPUNKTER på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

26.-27.-28. august 2015 i Frederikshavn

Den runde hal i Arena Nord giver perfekte udstillingsmuligheder for alle.

Parkering

Rimmens Allé

1

Toilet

Toilet

Arr. Kontor sekre-tariat

Elev.

HovedIndgang

Cafeområde

Load inn

Mødesal &

Aftenfest Torsdag

UdstillerLounge

Toile

tTo

ilet

Åben til stueplan

Åben til stueplan

Frok

ost

Tors

dag/

Fred

ag

BestyrelsesmødeKredsformandsmødeFrokost Onsdag/Torsdag

1 sal

U-1

U-2

U-3

U-4

U-5

U-6 U-7

U-8

U-9

U-10

U-11

U-12

U-14 U-13

1234 66 65

626364

616059

535251

504948

474645

393837

363534

567

121314

151617

181920

252627

282930

3332

23

24

21

22

10

11

8

9

41

40

43

42

55

54

57

56

44

58

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på

BRAND-PUNKTERNE

Reservationer modtaget før kl. 08.00 den 23.04.2015 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter.

Reservation af brandpunkter kan ske fra den 23. april 2015 kl. 08.00 på FKBs hjemmeside: WWW.FKBNET.DK

Brandpunkterne er til disposition fra den 25. august kl. 09.00 til den 28.august kl. 16.00

Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 26. august kl. 13.30 for mødedeltagere. Som en

del af programmet vil mødedeltagerne i pauserne besøge Brandpunkterne.

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til:Beredskabscenter Frederikshavn

René Bech

Telefon: 29 48 62 10

rebc@frederikshavn.dk

Brandpunkter kan reserveres fra den 23. april 2015 kl. 08.00 præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge reservationerne indkommer efter dette tidspunkt.

Årsmøderrangører:Tommy Rise, tlf. 51 56 56 00 og Sven Urban Hansen, tlf. 40 27 60 80

MÅL OG PRISER PÅ BRANDPUNKTER: • Indendørs brandpunkter nr. 1-66 4 x 4 meter Lejepris kr. 12.200,-• Udendørs brandpunkter nr. U1-U14 6 x 10 meter Lejepris kr. 13.200,-

FKB ÅRSMØDE 2015 BRANDVÆSEN · April 2015

14

Parkering

Rimmens Allé

1

Toilet

Toilet

Arr. Kontor sekre-tariat

Elev.

HovedIndgang

Cafeområde

Load inn

Mødesal &

Aftenfest Torsdag

UdstillerLounge

Toile

tTo

ilet

Åben til stueplan

Åben til stueplan

Frok

ost

Tors

dag/

Fred

ag

BestyrelsesmødeKredsformandsmødeFrokost Onsdag/Torsdag

1 sal

U-1

U-2

U-3

U-4

U-5

U-6 U-7

U-8

U-9

U-10

U-11

U-12

U-14 U-13

1234 66 65

626364

616059

535251

504948

474645

393837

363534

567

121314

151617

181920

252627

282930

3332

23

24

21

22

10

11

8

9

41

40

43

42

55

54

57

56

44

58

15

FKB ÅRSMØDE 2015April 2015 · BRANDVÆSEN

TERRORBEREDSKAB BRANDVÆSEN · April 2015

16

V ed terrorhændelser – som ved

mange andre større hændel-

ser – er redningsberedskabet

bindeled mellem politiet og kommunens

krisestyring. Det oplevede Københavns

Brandvæsen for alvor i weekenden den

14.-15. februar, hvor hovedstaden var

skueplads for den alvorligste terrorhæn-

delse i nyere tid.

Ved to skudepisoder blev to civile

dræbt og seks politifolk såret, inden

gerningsmanden selv blev skudt og

dræbt af politiet.

Uroligheder, terror og andre større

hændelser aktiverer nærmest pr.

automatik overordnede planer, der

kan skaleres op og ned alt afhængig af

alvoren. Planerne er lette at aktivere, og

alle deltagere har veldefinerede roller og

ansvarsområder.

Ved terrorhændelsen gjaldt brandvæs-

nets indsats først og fremmest ledel-

sesopgaver på alle niveauer, men også

almindelige brandfolk og brandvæsnets

frivillige nåede at blive indsat.

KSNBrandvæsnet involvering begyndte,

da politiet kort efter de første meldinger

til 112-alarmcentralen om skyderi bad

brandvæsnet sende en mand til KSN på

politigården. Lidt usædvanligt blev de

nærmere omstændigheder ikke nævnt.

KSN er politiets kommandostation,

der koordinerer indsatsen, og det sker

kun få gange om året, at KSN indkaldes

akut. Brandvæsnets sender her en

indsatsleder, der har fået en suppleren-

de uddannelse til netop at klare KSN-

funktioner, og som med sin tilstede-

værelse samtidig repræsenterer

kommunen.

Selv om terror-indsatsen stort set var

afsluttet i løbet af 15 timer, forblev KSN

aktiv i flere dage for det tilfælde, at der

skulle iværksættes yderligere operative

indsatser.

EGEN LEDELSEHos Københavns Brandvæsen er opera-

tionschefen ansvarlig for brandvæs-

nets operative indsats, mens brand-

væsnets stabschef er bindeled til de

kommunale forvaltninger og indkalder

den kommunale krisestab, når det er

nødvendigt.

Normalt har brandvæsnet en indsats-

leder på døgnvagt og en på tilkald. I ter-

rordøgnet blev der indkaldt yderligere en

indsatsleder, så en af de tre kunne være

forbindelsesofficer i KSN.

Også 112-alarmcentralen for Stor-

københavn, der ledes af en vagthold-

leder, indkaldte en ekstra kollega til at

assistere operationschefen.

Endvidere blev Københavns bered-

skabschef, Jakob Vedsted Andersen,

orienteret og satte kursen mod

Købehavn fra sin ferie i udlandet.

Beredskabschefen holdt løbende over-

borgmesteren orienteret om situationen

i København.

KRISESTYRINGSSTABSom nævnt er det brandvæsnets

ansvar at indkalde den kommunale krise-

styringsstab, lige som brandvæsnet

står for lokaler og sørger for en log

af den kommunale håndtering af hæn-

delsen.

Den kommunale kobling har en høj

prioritering, og ved terrorhandlingen

var samtlige kommunale forvaltninger

repræsenteret i krisestyringscentret, så

de fik et fælles situationsbillede, leveret

af stabschefen, og samtidig kunne orien-

tere hinanden om egne tiltag.

Brandvæsnet leder den kommunale krisestyringVigtigt med fælles situationsbillede af store og voldsomme hændelserAf Erik Weinreich

Brandvæsnet involvering begyndte, da politiet kort efter de første meldinger til 112-alarmcentralen om skyderi bad brand-væsnet sende en mand til KSN på politigården. Lidt usædvanligt blev de nærmere omstændig-heder ikke nævnt

Den kommunale kobling har en høj prioritering, og ved terrorhandlingen var samtlige kommu-nale forvaltninger repræsenteret i krise-styringscentret, så de fik et fælles situations-billede, leveret af stabs-chefen

17

TERRORBEREDSKABApril 2015 · BRANDVÆSEN

- Man skal øve sig i fredstid, så man er

klar, når det virkelig gælder. Og så går

det også meget lettere, når man kender

hinanden og stoler på hinanden.

Therese Schiang-Franck, der var vagt-

havende indsatsleder hos Københavns

Brandvæsen under terror-døgnet i febru-

ar, mener umiddelbart, at brandvæsnets

indsats blev værdsat af politiet.

Ganske vist var brandvæsnets opera-

tive rolle ret begrænset, men brandvæs-

net kender byen på en anden måde end

politiet og kan trække på andre ressourcer.

Det gælder fx adgang til nøglebokse og

kontaktoplysninger til virksomheder i nær-

heden af gerningsstederne, så politiet kun-

ne komme ind og foretage eftersøgninger.

Selv blev hun inviteret med i politiets

KST (kommandostade), hvor hun kunne

følge indsatsen, bidrage med sin lokal-

viden og trække på ressourcer, der

normalt ikke er tilgængelige eller synlige

for borgerne.

STILLE DØGNSom en følge af de to skudepisoder blev

den indre by karakteriseret som operations-

område med tilhørende restriktioner for

brandvæsnet, der som udgangspunkt

skulle aftale enhver kørsel med politiet.

Det gav dog ingen problemer, for rent

ekstraordinært oplevede brandvæsnet

et usædvanligt stille døgn uden andre

kørsler i området end assistance til et

par EOD-indsatser, det vil sige indsatser,

hvor Hærens Ammunitionsrydningstjene-

ste sendte Rulle Marie ind for at under-

søge mistænkelige genstande.

Ved begge operationer sendte brand-

væsnet et almindeligt slukningstog til

at holde standby, mens brandvæsnets

frivillige sørgede for lys, for at give

politiet de bedste betingelser til ger-

ningsstedsefterforskning.

Også brandvæsnets specialtjeneste

blev tilkaldt med dykkere til at søge efter

gerningsvåben i Kildevældssøen, og i det

små hjalp brandvæsnet med at printe

kort til politiet fra indsatslederbilen.

Alt i alt en ikke uvæsentlig støtte til

politiets arbejde.

INFO PÅ VIDEOI sådanne situationer har intern informa-

tion høj prioritering hos brandvæsnet.

I løbet af aftenen og natten blev

brandfolk på døgnvagt derfor vækket

3-4 gange på de forskellige brandsta-

tioner for på en intern videokonference

at blive orienteret om udviklingen.

På denne måde ville de være mentalt

klædt på i tilfælde af en skarp indsats.

EVALUERINGBåde politi og brandvæsen er efterføl-

gende ved at evaluere indsatsen. For

brandvæsnet går det først og fremmest

på samarbejdet med politiet og de kom-

munale forvaltninger, samt på hele det

ledelsesmæssige setup.

- Det er ikke så ofte, vi har en sådan

situation, og man kan altid blive dyg-

tigere, siger Therese Schiang-Franck.

DET GÅR LETTERE, NÅR MAN KENDER HINANDENAf Erik Weinreich

Under terrorhandlingen i København spillede brand-væsnet en aktiv rolle som assistance for politiet

Også ved terrorhændelser er brandvæsnet er en vigtig

brik i det samlede beredskab. Ved skyderierne i København i februar sørgede frivillige fra

Københavns Brandvæsen – som her foran Krudttønden

– for ordentligt arbejdslys til politiet. Foto: Scanpix.

TERRORBEREDSKAB BRANDVÆSEN · April 2015

18

V ed ulykker og katastrofer står

brand- og redningsfolk altid

i første række for at redde liv

og værdier. Sikkerheden på skade-

stedet er indsatslederens ansvar, og

bl.a. skal han definere et eventuelt

fareområde, som politi- og ambulance-

folk skal respektere. Alt sammen er

nøje beskrevet i REFIL’en, dvs. Retnings-

linjer for indsatsledelse.

Undtagelsen er terrorhændelser,

anmeldelser om skyderi og lignende,

hvor rollerne byttes om. Her overtager

politiet det sikkerhedsmæssige ansvar.

Rent praktisk er sikkerheden på et

skadested et fælles ansvar og den

defineres i et tæt samarbejde mellem

Indsatsleder Redningsberedskab,

Indsatsleder Politi og Koordinerende

Læge (KOOL), netop fordi alle tre grene

af beredskabet har veldefinerede roller.

En terrorhændelse ændrer ikke ved de

grundlæggende opgaver. Redningsfolk

skal fortsat redde liv og værdier, og det

er først og fremmest på grund af egen

sikkerhed, at de ved terrorhændelser

kommer ”i anden række”.

SAMME KRISESTABOgså den kommunale krisestab kører

efter samme regler ved terror som ved

andre store hændelser.

Krisestaben indkaldes af beredskabs-

chefen, der vurderer, hvilke forvaltnin-

ger og ressourcepersoner, der er behov

for, lige som borgmesteren som et

minimum orienteres.

Tilsvarende vil politiet ved terror-

hændelser nedsætte en KSN (kom-

mandostation) med andre fagpersoner.

Heriblandt kan der også være repræ-

sentanter fra forsvaret, der i så fald vil

være under politiets kommando.

Folk skal også reddes under

terrorhændelserAnsvaret for redningsopgaver ligger fortsat hos de lokale

redningsberedskaberAf Erik Weinreich

En terrorhændelse ændrer ikke ved de grundlæggende opgaver. Redningsfolk skal fortsat redde liv og værdier, og det er først og fremmest på grund af egen sikker-hed, at de ved terror-hændelser kommer ”i anden række”

■ 10.00 Velkomst■ 10.15 Hvordan og hvornår bruges gasmåleinstrumenter? - Dräger - Lokale B■ 11.00 Håndtering af oliespild i vand - Markleen - Ved åen■ 13.00 Hvordan og hvornår bruges gasmåleinstrumenter? - Dräger - Lokale B■ 13.45 Håndtering af oliespild i vand - Markleen - Ved åen

■ Demonstration af VIKINGs nye branddragt med aftagelig yderdel■ Demonstration af Cobra skæreslukker i overtændingscontainer■ Kæderedning ■ Personeftersøgning med kamera i røgfyldt rum■ Demonstration af Holmatros nye batteridrevne frigørelsesudstyr■ Demonstration af Metz stige■ Markedsplads – lagersalg fra alle udstillere■ Der vil blive udleveret indsatsbeklædning fra VIKING Life-Saving Equipment

i forbindelse med afprøvning af produkterne.

Brand- og Redningsdag 2015

Program:

Aktiviteter:

Demonstration af det nyeste udstyr til Beredskabet

Der bliver serveret pølser og sodavand fra pølsevognen!

Tirsdag den 12. maj 2015

kl. 10-15 hos:

Odense BrandvæsenÅsumvej 35

5240 Odense NØ

Brandvæsen_B185xH264_februar2015.indd 1 19/02/15 10.10

D et kommende brandvæsen for

hovedstaden vil fra starten

have fire frivillig-enheder på i alt

150 aktive medlemmer, der kommer fra

Albertslund, Brøndby, Frederiksberg og

Københavns kommuner.

Som udgangspunkt har de frivillige

tegnet kontrakt med deres egen

kommune, hvor de – med en vis

elastik – forpligter sig til at hjælpe,

mens kommunen modsat forpligter

sig til bl.a. at udlevere arbejdstøj og

uniform.

En af de ni arbejdsgrupper for den

kommende sammenlægning i hoved-

stadsområdet analyserer i øjeblikket

alt omkring de frivillige og skal senere

komme med forslag til en fremtidig

organisation samt, hvordan frivillige

efter sammenlægningen bedst kan gøre

nytte i det fælles beredskab.

Det gælder bl.a., om opgaverne

fortsat skal være tilrettet lokalt som

i Albertslund, hvor frivillige bemander

det kommunale krisestyringscenter og

herfra vil kunne tage sig af indkvartering

og forplejning.

Andre frivillig-opgaver er pasning af

pumper og lyssætning, der er lettere

at flytte over kommunegrænserne, for-

tæller Peter Seloy, der er beredskabschef

i Albertslund.

Han forventer, at halvdelen af hans

frivillige vil kunne møde inden for en

halv time, hvis der opstår en akut

situation. Denne responstid er ikke

nødvendigvis den samme i de andre

kommuner.

FRIVILLIGE SKABER ROBUSTHEDAf Erik Weinreich

150 frivillige i hovedstadenFire af ni kommuner har frivilligeAf Erik Weinreich

Frivillige har rigtig mange ansigter i redningsberedskabet, og de udgør en vigtig ressource, som mange steder kan udnyttes endnu bedre end i dag. Tilmed en gratis ressource.

Der er stort set ikke den ting, som frivillige ikke kan påtage sig. Det gælder ”blot” om at motivere dem til at stå til rådighed, når behovet opstår.

På de følgende sider ser vi nærmere på, hvor og hvordan beredskabets frivillige i dag gør samfundet mere robust, og hvilke visioner, der måtte være for frivillige i fremtidens store beredskabsenheder.

20

FRIVILLIGE BRANDVÆSEN · April 2015

21

FRIVILLIGEApril 2015 · BRANDVÆSEN

F rivillige i beredskabet er nor-

malt frivillige i ordets dybeste

forstand uden pligt til at møde,

men i Greve har de frivillige forpligtet sig

til under større indsatser at bemande

brandvæsnets andet slukningstog, lige

som de to gange om året – til nytår og

sankt hans – møder på brandstationen

som et såkaldt arrangementsberedskab.

Netop i disse to døgn er der erfaring for

flere kørsler end normalt, og så er det en

fordel med døgnvagt, forklarer bered-

skabschef Jan Funk Nielsen.

Greve har en lang tradition for frivil-

lige, der på flere områder udgør en vigtig

ressource og dermed også er en del af

den risikobaserede dimensionering.

KONTRAKTFørst og fremmest virker styrken på 50

mand som afløsningsstyrke og som en

robust forstærkningsstyrke ved store og

længerevarende hændelser.

De frivillige har alle skriftlig kontrakt

med kommunen, hvor det fremgår, at de

har aftalt med deres hovedarbejdsgiver,

at de ved ekstraordinære situationer

kan møde på brandstationen. I praksis

forventer Jan Funk, at cirka en tredjedel

dukker op, når de tilkaldes, og det sker

5-6 gange om året.

KLIMAINDSATSSamtidig indgår de frivillige i kommunens

klimaberedskab, når der varsles ekstremt

vejr. Det gælder i øvrigt også uden for

kommunen, og Greve sendte eksem-

pelvis i december 2013 ti frivillige til as-

sistance ved oversvømmelserne i Jyllinge

Nordmark.

Klimaberedskabet er ikke en del af

beredskabsloven, men hvis ikke frivillige

påtog sig at rykke ud med sandsække,

nødvandforsyning og meget andet, ville

kommunen være nødt til at indgå aftaler

med virksomheder, der kunne levere en

tilsvarende ydelse.

Også indkvartering og forplejning

hører i Greve til de frivilliges opgaver.

De har desuden påtaget sig vedlige-

holdelse af deres køretøjer med tilhø-

rende materiel.

KLAR PÅ 30 MINUTTERTidligere havde 30 af de frivillige en

tillægskontrakt om at stå til rådighed

for det daværende støttepunkt med en

udrykningsforpligtelse, så de kunne afgå

inden for 15 minutter.

I dag har 15 frivillige en tilsvarende

kontrakt om inden for 30 minutter at

kunne møde til et informationsbered-

skab, et stabsberedskab (herunder

kommunikation) eller et særligt indsats-

beredskab. Alt sammen en del af den

helhedsorienterede beredskabsplanlæg-

ning, som Beredskabsstyrelsen anbefaler.

GOD INVESTERINGDen frivillige styrke koster Greve Kom-

mune omkring 100.000 kr. om året

i mundering og uddannelse, og de penge

er givet rigtig godt ud, mener Jan Funk.

Når han sammenligner med kommuner

uden frivillige, så har de generelt langt

flere deltidsbrandfolk.

Med den reserve, som de frivillige

udgør i Greves risikobaserede dimen-

sionering, ville alternativet være en

fordobling af deltidsstyrken fra 14 til 28

mand for at kunne opretholde beman-

dingen af andet slukningstog, og en

sådan udvidelse ville rundt regnet koste

700.000 kr. om året.

BELØNNINGSom hovedregel får frivillige ikke løn.

Dog kan de i særlige tilfælde få udbetalt

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Men som Jan Funk siger, i stedet for

aflønning får de i Greve en belønning

i form af 250 points pr. halvår for at stå

til rådighed plus yderligere points, når

de løser opgaver inden for beredskabs-

lovens rammer.

Dem kan de så bruge til indkøb af per-

sonlig mundering og udrustning i Køben-

havns Brandvæsens munderingsdepot,

hvor de hver har en personlig konto.

REKRUTTERINGS-PULJELangt de fleste frivillige i Greve har været

værnepligtige i Beredskabsstyrelsen og

møder med en funktionsuddannelse som

brandmænd, og de ti procent, der kom-

mer uden særlige forudsætninger, får

grund- eller funktionsuddannelsen, der

rent tilfældig foregår i Falcks uddannel-

sescenter i Greve.

Alle frivillige har derfor et basalt

kendskab til brandbekæmpelse, frigø-

relse, rollefordeling på et skadested og

miljøindsatser.

Det betyder så også, at Falck, der har

slukningsentreprisen i Greve, altid har en

pulje af færdiguddannede, når der skal

rekrutteres nye brandfolk. De kender

tilmed hinanden, idet frivillige og deltids-

brandmænd deltager i de samme øvelser.

Sammenlagt giver det en god økonomi,

siger Jan Funk.

Frivillige er en god investering

I Greve har frivillige kontrakt på at stå til rådighed for beredskabetAf Erik Weinreich

Frivillig i 40 årSamtidig med, at der er en jævn udskiftning blandt de frivillige i Greve Brand-væsen, bliver det også en livsstil for nogle, og hele fem kan se tilbage på over 40 år i styrken.

22

BRANDVÆSEN · April 2015

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

F rivillige kommer til at spille en aktiv rolle i det kommen-

de, østsjællandske beredskab ud mod Køge Bugt. Fem

af de otte kommuner i samarbejdet har i dag tilsammen

170 frivillige, og de får i fremtiden to hovedopgaver: De skal

udgøre en robust forstærkningsstyrke og være en kompetent

afløsningsstyrke inden for brand og redning.

Alt i alt skal de frivillige indgå som et lokalt overbygnings-

beredskab i forhold til lokale risici, forventer beredskabschef

Jan Funk Nielsen, Greve.

REGIONEN ØNSKER NØDBEHANDLEREDertil kommer en del specialopgaver som bl.a. en nødbe-

handlerordning, hvor frivillige i Roskilde og på Stevns døgn-

bemander to akutbiler. Det sker efter en henvendelse fra

Region Sjælland, og det bliver også regionens vagtcentral, der

skal kalde bilerne ud som first responders, når der ikke er en

ambulance i nærheden.

Af andre frivilligopgaver nævner Jan Funk den lovbundne ind-

kvarterings- og forplejningsopgave, specielle redningsopgaver

som højderedning på Stevns og brøndredning, samt klimaind-

satser.

Vigtigt er det også, at frivillige er lokalt forankret, men at de

vil kunne indsættes regionalt – det vil først og fremmest sige

i alle otte kommuner.

Selv om det ser ud til, at også andre af de nye stor-bered-

skaber vil dimensionere frivilligenhederne i forhold til egne op-

gaver, forventer Jan Funk, at de vil kunne tildeles flere opgaver

”ud af eget område” end i dag.

AKTIV BRUG AF FRIVILLIGEMorgendagens beredskaber vil tildele frivillige et større ansvarAf Erik Weinreich

170 aktiveDe nuværende frivillige har forskellige kompe-tencer i de fem østsjællandske beredskaber:Roskilde: 70 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.mGreve: 50 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.m.Solrød: 15 frivillige. Ansvar for indkvartering og samarittervagter. Køge: 30 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.m.Stevns: Lille enhed. Skal have ansvar for skræntredning og nødbehandling.

23

FRIVILLIGEApril 2015 · BRANDVÆSEN

D e 50 frivillige i Brand & Redning

Slagelse er skrevet ind i den

risikobaserede dimensionering

som en supplerende styrke, der ud over

ansvar for indkvartering og forplejning

også kan afløse i det operative bered-

skab. Næsten 40 af dem er enten grund-

eller funktionsuddannet i brand og

redning.

Udkald foregår pr. sms, hvor de melder

tilbage, om de kan komme, og generelt

har de et godt forhold til deres arbejds-

givere i forhold til at få fri, fortæller

beredskabsinspektør Per Eilertsen, der

leder den frivillige styrke.

Dette har ikke mindst betydning

i forhold til særlige opgaver som fx hæn-

delser i Storebæltstunnelen. Her indgår

frivillige ikke i den direkte indsats, men

de har en del logistiske opgaver, herun-

der forplejning af de indsatte brandfolk,

fremskaffelse af supplerende materiel

(fx trykluftflasker, skumvæske etc.).

- Frivillige er også rigtig flinke til at afløse

ved længerevarende indsatser. Det kunne

også være ved større hændelser, hvor en til-

kaldt assistance fra et naboberedskab så kan

sendes hurtigere hjem, siger Per Eilertsen.

GENSIDIG GLÆDEI gennemsnit kaldes frivillige til en opgave

om måneden, og vel at mærke en reel

opgave, hvor de føler, at de laver noget.

Det kan så være kørsel med en vand-

tankvogn eller især lys på et skadested,

der er en rigtig god niche for frivillige.

At de frivillige er glade for at være med ses

af, at flere søger ind som faste deltidsbrand-

mænd enten lokalt i Brand & Redning Slagel-

se, ved andre brandvæsner eller hos Falck.

Det er også positivt, at de faste hold-

ledere i Slagelse, der har undervist de

frivillige, gerne ser dem som fremtidige

kolleger.

FLOT FREMMØDE VED 3 TIMERS VARSEL- Størst fremmøde er der på uddannel-

sesdage, hvor det ikke er unormalt, at

30-35 møder op, men også ved hændel-

ser, hvor der gives et vist varsel, som fx

ved højvande, er der et pænt fremmøde.

- En sms om deltagelse tre timer

senere og efter kl. 16 kan let give 15-20

positive besvarelser inden for få minut-

ter. Det giver gode muligheder for plan-

lægning af længerevarende indsatser.

- Alvoren kan også have betydning, og

hvis vi står med en indkvarterings og for-

plejningsopgave, vil vores frivillige gøre

meget i forhold til deres arbejdsgiver for at

komme, da netop denne ydelse er en af

vores kerneopgaver, hvilket de fleste arbejds-

givere også forstår, siger Per Eilertsen.

På Lolland og Falster udgør frivillige grund-

laget for det supplerende beredskab, og

på årsbasis bliver det til 20-25 indsatser,

fortæller brandchef Finn Antonisen.

Selv om de i alt 140 frivillige i dag er

organiseret i én enhed, har de beholdt

den lokale tilknytning til frivillig-statio-

nerne i enten Maribo eller Nykøbing F.

Herfra udfører de en række funktioner

ud over indsatser ved brand og redning.

Opgaverne rækker fra indkvartering

og forplejning til eftersøgning og miljø-

opgaver på havet med eget bådbered-

skab, og fra stabsopgaver og kommu-

nikation i KST til behandlingsplads ved

hændelser med mange tilskadekomne.

EN TREDJEDEL KAN MØDEOmkring 55 af de frivillige er funktions-

uddannet i brand og redning, og hvis de,

der samtidig er deltidsbrandfolk, trækkes

fra, er der reelt 40 frivillige til brug i større,

skarpe indsatser. De tilkaldes pr. sms,

og normalt vil en tredjedel have mulig-

hed for at møde med kort varsel. Det er

dette, reelle fremmøde på 6-7 mand ved

hver frivillig-station, der er skrevet ind

i den risikobaserede dimensionering.

Med et længere varsel øges frem-

mødet, og er der udsigt til storm eller

snestorm, er der ingen problemer med at

skaffe 25-30 mand til forskellige opgaver.

De mere skarpe indsatser kan være

præcis de samme, som det daglige,

akutte beredskab varetager, herunder

luft til røgdykkere, lys på skadestedet,

efterslukning eller miljøopgaver.

LANGT TIL NABOENNedlæggelsen af støttepunktet i Nykøbing

F satte for alvor fokus på vigtigheden af

et frivilligt beredskab, der kan indsæt-

tes med særligt materiel eller ekstra

mandskab. Dette er særlig vigtigt, fordi

nabohjælpen er længere om at nå frem

end i mange andre dele af Danmark.

Frivillige er en god reserveDe fleste frivillige i Slagelse en uddannet til brand og redning

Af Erik Weinreich

Vigtig reserve, når der er langt til naboer

Af Erik Weinreich

Lolland-Falster Brandvæsen har fortsat to frivillig-stationer for at fastholde den lokale tilknytning

24

FRIVILLIGE BRANDVÆSEN · April 2015

B eredskabsstyrelsen råder over

en frivillig styrke på 550 mand,

hvoraf de 400 er tilknyttet DFI,

Den Frivillige Indsatsstyrke, der både

kan sættes ind ved større eller længe-

revarende hændelser i Danmark og ved

katastrofer i udlandet.

Især udsendelse er et trækplaster.

Det kan være med redningshunde eller

redning med elektronisk eftersøgnings-

udstyr, eller det kan være med det mobil-

hospital, som frivillige i Hedehusene

vedligeholder. Hospitalet kan med kort

varsel bemandes med læger og syge-

plejersker, der har tegnet kontrakt om

at stå til rådighed, og som ellers passer

deres arbejde på danske hospitaler.

Også kommunikation, IT og ledelses-

støtte hører til de opgaver, som DFI kan

påtage sig ved internationale indsatser.

PÅ ALLE CENTRE100 DFI’er hører til Beredskabsstyrelsens

center i Herning, og omkring halvdelen har

samtidig en frivilligkontrakt med et kom-

munalt redningsberedskab i det jyske,

fortæller kolonnechef Peter Kragh fra

Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

Man kan selvfølgelig kun være ét sted,

og bliver man bedt om at møde begge

steder samtidig, vil den, der spørger

først, også have førsteprioritet.

Det samme gælder for de frivillige,

der måtte have en lignende dobbeltrolle

et andet sted i landet, og hvor den

kommunale tilknytning lige så vel kan

være som deltidsbrandmand som frivillig.

Andre 300 DFI’er hører til Beredskabs-

styrelsens frivilligcenter i Hedehusene, mens

de sidste 150 af Beredskabsstyrelsens

frivillige er nogenlunde ligeligt fordelt på

de resterende fire beredskabscentre i

Næstved, Thisted, Haderslev og Bornholm.

KUN VÆRNEPLIGTIGEBeredskabsstyrelsen uddanner kun

frivillige, der kommer uden beredskabs-

mæssige forudsætninger, i Hedehusene.

For at blive frivillig ved et af Beredskabs-

styrelsens øvrige centre kræves det

som udgangspunkt, at man har aftjent

sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen

og dermed har en funktionsuddannelse

inden for brand og redning.

De statslige frivillige er normalt

unge, og der er en vis udskiftning. De

fleste er med i 3-4 år, mens nogle –

særligt i Hedehusene – bevarer til-

knytningen i længere tid, oplyser Peter

Kragh.

INGEN LØNPræcis som kommunale frivillige får

Beredskabsstyrelsens frivillige ingen løn.

Undtagelsen er på internationale mis-

sioner, hvor de tegner kontrakt for den

enkelte opgave.

I det daglige vedligeholder de deres

uddannelse dels gennem de 12 årlige

øvelser som andre brand- og rednings-

folk og dels ved træning på centret i fx

”omskoling” til nye køretøjer, ligesom

de uddannes til betjening af forskelligt

specialmateriel.

- Frivillige er gode til langvarige og

mandskabskrævende opgaver, og ikke

så gode til opgaver med kort varsel.

En frivillig kan godt have bopæl i

Aarhus og være tilknyttet beredskabs-

centret i Herning, så alene kørevejen

tager tid. Enkelte enheder med til-

knytning til Hedehusene skal dog

møde inden for 15 minutter, siger Peter

Kragh.

Internationale missioner lokkerBeredskabsstyrelsens frivillige vil gerne løse operative opgaver. Fremmødet afhænger bl.a. af ugedag og spændingen i opgavenAf Erik Weinreich

43 %I 2013 udførte Beredskabs-styrelsen 768 nationale assis- tancer. I 333 af disse an-vendte styrelsen frivillige. Det svarer til 43 %.

Efter storbranden i Bazar Vest i Århus i 2012 fik frivillige

fra DFI-Vest ansvaret for at afstive ruinerne.

Foto: Beredskabsstyrelsen.

25

FRIVILLIGEApril 2015 · BRANDVÆSEN

S elv om de kommunale rednings-

beredskaber samles i højst 20

enheder, vil Beredskabsforbun-

det rigtig gerne bevare så mange af sine

75 kredse som muligt for derved at fast-

holde den lokale forankring, fortæller

sekretariatschef Solveig Andersen. Hun

er sikker på, at frivillighed i hverdagen

skal fastholdes i nærområdet. Så er det

altid lettere at få nogle til at køre 200 km

til særlige opgaver.

Beredskabsforbundet er samlende orga-

nisation for op mod 6.000 aktive, frivillige

i beredskabet, herunder 1.300 medlem-

mer af de sønderjyske frivillige brandværn.

Netop i disse år er forbundet ved

at gentænke sine opgaver ud fra mere

forebyggelse og et langsigtet mål om,

at der skal være en robust borger i alle

hjem. Dette samtidig med, at frivillige

bevarer – og styrker – deres position

som supplement til det daglige rednings-

beredskab.

BEFOLKNINGSUDDANNELSEBeredskabsforbundet har af Forsvarsmi-

nisteriet fået til opgave at gennemføre

en gratis befolkningsuddannelse i fore-

byggelse, og forbundet har en vision om

– over en 30-årig periode – at uddanne

en Robust borger i hvert hjem.

I et par år har Beredskabsforbundet

arbejdet med at få fremstillet undervis-

ningsmateriale, uddanne undervisere og

ikke mindst få den frivillige forebyggelses-

organisation op at stå.

PILOT I VORDINGBORGI et pilotprojekt i Vordingborg er Bered-

skabsforbundet i gang med at hverve og

uddanne frivillige, der kan undervise lokal-

befolkningen i at blive Robuste Borgere.

Samtidig vil de frivillige kunne påtage

sig forebyggelsesopgaver, bl.a. kampag-

ner, og det er desuden hensigten, at de

frivillige skal stå til rådighed for kom-

munen og det samordnede beredskab

i situationer med ekstremt vejr eller

andre kriser. Det kan være stabsarbejde,

spørge-svar-centraler, tryghedspunkter,

indkvartering og forplejning.

Erfaringerne fra pilotprojekt Vording-

borg skal endvidere danne grundlag for

oprettelse af nye kredse Beredskabs-

forbundet, så der gerne bliver mindst en

i hver kommune.

FORSKELLIGE BEHOVBorgeruddannelsen skal foregå side-

løbende med de frivilliges operative

aktiviteter, hvor forbundet er bevidst

om, at kommunerne har forskellige be-

hov for supplerende assistance til alt fra

pasning af pumper til forplejning.

På den ene side forventer Solveig

Andersen en lidt skarpere opdeling i for-

hold til de frivilliges kompetencer og på

den anden side, at mange gerne vil deltage

både i operative opgaver, når det regner,

og i forebyggelse, når solen skinner.

Ud over Den robuste borger kan fore-

byggelse således også omfatte kam-

pagner og andre aktiviteter, der har til

formål at skabe større tryghed ved eks-

tremt vejr og lignende situationer.

Målet er én mio. robuste borgereBeredskabsforbundet har en vision om en befolknings- uddannelse, og at frivillige vil skabe større tryghedAf Erik Weinreich Beredskabsforbundet har fået opgaven

med at uddanne robuste borgere i Danmark.

- Sønderjylland er lysår forud. Vi har en

robust model med et fintmasket net af

frivillige brandværn til at køre førsteud-

rykningen.

- Det vil sammenlægningen til én bered-

skabsenhed i Sønderjylland ikke ændre ved,

men måske specialopgaver som fx frigø-

relse kan deles ud på færre brandværn.

- Til gengæld kunne vi overveje nogle flere

supplerende opgaver inden for forebyg-

gelse eller evakuering, siger Jacob Christen-

sen, der er beredskabschef i Tønder.

DEN ROBUSTE MODELAf Erik Weinreich

Beredskabsstyrelsen beskrev i 2013 i Det Nationale Risikobillede de umiddelbare største risici for civilsamfundet. Rapporten fokuserer på ti hændelsestyper, der kan medføre større ulykker og katastrofer, heriblandt ekstreme vejrforhold.

26

FRIVILLIGE BRANDVÆSEN · April 2015

I Sønderjylland er der stor politisk

bevågenhed omkring, at de frivillige

brandværn fortsat skal være en bærende

kraft, men det kræver, at de frivillige har

indflydelse til gengæld for at stå til rådig-

hed 24 timer i døgnet, siger Henrik Sohl,

der er formand for Sønderjysk Frivillig

Brandværnsforbund.

I det kommende, fælles beredskab

for Tønder, Aabenraa, Sønderborg og

Haderslev er det derfor vigtigt, at der

ikke bliver for langt fra gulv til ledelse,

understreger han.

De frivillige værn har mange års tradi-

tion inden for brand og redning, og selv

om flere værn i dagtimerne er presset af,

at folk arbejder i større byer, er det ikke

et uløseligt problem. Man skal se sig om

efter andre typer brandmænd, måske

sygeplejersker, lærere osv., og så vil det

være rigtig godt, hvis man fjerner kravet

om 5 minutters afgangstid og i stedet

måler på, hvornår førsteindsatsen kan

være fremme.

Det vil give langt mere mening.

Og skulle der i en periode mangle

mandskab i dagtimerne, vil man samtidig

kunne kalde 2-3 nabobrandværn, hvor

det ene kommer med sprøjten og det

andet med en tankvogn. Derved opnår

man et fuldt slukningstog inden for den

krævede ankomsttid, siger Henrik Sohl.

INSPIRATIONOg selv om der ind i mellem er frivillige

brandværn, der lukker på grund af for få

medlemmer, er det slet ikke umuligt at

starte et nyt, frivilligt brandværn. Den

sønderjyske model vil måske ligefrem

kunne benyttes andre steder i landet.

Ud over organisatorisk støtte og

en bil at køre i, vil det først og frem-

mest kræve, at man tager de frivillige

seriøst:

Frivillige brandfolk vil løse opgaver og

ses på som rigtige brandfolk. Husk, de

får ingen løn, så de skal motiveres og

føle, at de gør en forskel, understreger

Henrik Sohl og henviser til, at i de søn-

derjyske kommuner har frivillige ansvaret

for førsteudrykningen.

Samtidig med de brand- og rednings-

mæssige opgaver udgør de frivillige

brandværn en meget vigtig del af det

sociale liv i de små bysamfund.

BF OGSÅ MEDMens frivillige brandværn overvejende

står for brand- og redningsopgaver, har

de sønderjyske kommuner også ”almin-

delige” frivillige, der er organiseret

i Beredskabsforbundet, og som tager sig

af opgaver som indkvartering, opsætning

af røgalarmer m.v.

E n væsentlig del af brandsluknin-

gen i Tyskland, Holland, Belgien

og Østrig er baseret på frivillige

brandværn, der i de større byer arbejder

tæt sammen med fuldtidsbrandvæsner.

Eksempelvis har Hamburg By et stort

fuldtidsbrandvæsen, der er omkranset af

84 frivillige brandværn. I dagtimerne er

det fortrinsvis Berufsfeuerwehr Hamburg,

der står for brand og redning, mens

de frivillige brandværn aflaster meget

om natten, og det kan godt blive til

mange udkald. Et enkelt brandværn ved

Hamburg har således 600 udrykninger

om året.

Desuden har de frivillige værn særlige

opgaver i myldretiden fx syd for Elben,

hvor ambulancen fra Feuerwehr Hamburg

har svært ved at nå hurtigt frem til et

hjertestop.

HVER LANDSBY SIT BRANDVÆRNOverordnet gælder det i Tyskland, at byer

med over 80.000 indbyggere må have et

fuldtidsbrandvæsen, mens byer over

120.000 indbyggere skal have et fuldtids-

brandvæsen. Ellers har næsten hver en lille

Førsteudrykning uden lønAf Erik Weinreich

Frivillighed giver robusthed

Tysk robusthed bygger på et tæt samarbejde mellem fuldtidsbrandvæsner og et fintmasket net af frivillige brandværn.

John Jannsen, holdleder i Rise-Rødekro Frivillige Brandværn, har en stor viden om tysk brandvæsen og giver nedenstående beskrivelse

Af Erik Weinreich

Frivilligheden er fortsat bærende for de sønder-jyske redningsbered-skaber. Det kan måske inspirere andre

27

FRIVILLIGEApril 2015 · BRANDVÆSEN

Link: www.112romo.dk

flække et frivilligt brandværn med en enkelt

sprøjte og ansvar for brand og redning. Et

sådant brandværn har ingen vagtordning,

men med typisk 50-100 frivillige brand-

mænd og korte afstande til nabobrand-

værnet er der et rimeligt fremmøde.

Netop fremmødet er et af flere krav til

de frivillige værn.

Uden for de store byer alarmeres

brandmændene typisk med sirene eller

personsøger.

I hvert fald i Nordtyskland er der ikke

de store problemer med at holde en kort

responstid

KLIP I EN BUSUddannelsen kan variere noget. De enkelte

delstater har deres egen lovgivning, og des-

uden kan der uddannes på flere niveauer,

så nye brandfolk kan være med ret tidligt

til begrænsede opgaver og derefter

bygge flere moduler på. Det betyder

samtidig, at ikke alle brandfolk kan alt.

Et eksempel på uddannelse er et bus-

seminar, som blev holdt over to dage

i Husum, hvor 150 frivillige brandfolk

den ene dag havde teori og den anden

dag fik lov at øve frigørelse og klippe 2-3

busser i smådele. Undervejs gennemgik

specialister forskellige bustyper, herun-

der eldrevne og gasdrevne busser.

TVUNGEN FRIVILLIGHEDHvervning af frivillige brandmænd både

nord og syd for grænsen sker for en

stor del ved mund-til- mund metoden,

og især når det brænder, er brandfolk

de vigtigste personer i verden, og så

gælder det om at udbrede kendskabet til

brandværnene.

Men selv om de frivillige værn er dybt

integreret i de lokale samfund, og kan

det ske, at der ikke er frivillige nok. I så

fald kan de i Tyskland tvangsudskrives.

Det skete for et par år siden på øen

Sild, hvor antallet af frivillige brandfolk

dalede faretruende på grund af intern

uenighed. Den tvungne frivillighed ret-

tede op på ufreden, men i andre, mindre

samfund er løsningen med ufrivillige

brandværn den eneste udvej på grund af

affolkning.

I øvrigt er den eneste forskel på

brandfolk i de frivillige brandværn og

danske deltidsbrandfolk, at deltidsfolke-

ne er juridisk forpligtet og får løn for at

møde, mens de frivillige ”kun” er moralsk

forpligtet.

Busserne blev split-tet ad på kryds og tværs under den store busøvelse i Husum i september 2013. Foto: John Jannsen

Grundlag for nye brandmændUngdomsbrandvæsner udgør en væsentlig del af rekrutterings-grundlaget for de frivillige brandværn, og for at bevare motiva-tionen bør der være en aktivitet mindst hver 14. dag, forklarer John Jannsen.

Ud over uddannelse kan det være teltlejre, møder, opvisninger og konkurrencer. Således holder ungdomsbrandvæsner hvert år konkurrencer i de enkelte delstater, og vinderne fortsætter i en større konkurrence, der ender med kåringen af en tysk mester.

Rømø har det yngste brandværnDer grundlægges stadig nye, frivillige brandværn i Tysk-land – og for den sags skyld også i Danmark. Det yngste danske brandværn er trods alt kun 47 år:

Rømø Frivillige Brand-værn blev dannet 2. april 1968 og har i dag 17 brand-folk, hvoraf de 11 er uddannet røgdykkere.

Værnets opgaver består i brandslukning på Rømø og om sommeren patruljering for forebyggelse af bålaf-brænding. Ved stormflod står brandværnet for evakuering og indkvartering samt sik-ring af udsatte områder.

28

BEREDSKABETS TIMER BRANDVÆSEN · April 2015

I det seneste nummer af BRANDVÆSEN

sender FKBs nytiltrådte formand, Niels

Christensen, et væsentligt signal i sin

leder om at bevare den gode tone

i redningsberedskabet. ”Vi skal ikke

grave grøfter”, lyder det fra formanden,

”men sikre en værdig og sober debat,”

med henvisning til, at den offentlige

diskussion nogle gange har været ”lidt

uskøn”, som det hedder i lederen.

Det er en linje, vi fra Beredskabs-

styrelsens side bakker fuldt og helt op

om. Alternativet er, at omverdenen får

indtryk af, at redningsberedskabets

parter bruger kræfter på at kæmpe mod

hinanden frem for at fokusere på den

fælles kamp om at forhindre og bekæm-

pe ulykker.

Med sin påstand om, at Beredskabs-

styrelsen kunstigt puster sit timeforbrug

op, er det desværre imidlertid lige præcis

tilfældet i artiklen ”Beredskabsstyrelsen

tæller overnatning med til indsatstid”

i det seneste nummer af Brandvæsen.

Vi vil fra styrelsens side meget gerne

undgå at grave grøfter og bruge urime-

ligt meget tid på at korrigere oplysninger

i en artikel, hvis eneste navngivne kilde

fremgår af bylinen. Af hensyn til vores

kolleger i hele redningsberedskabet - og

fordi beskyldningerne er så grove - føler

vi os dog nødsaget til at bidrage med et

faktatjek til den pågældende artikel.

JO, ODIN-DATA KAN SAMMENLIGNESHovedtesen i artiklen er, at det kommu-

nale og det statslige redningsberedskab

beregner sit timeforbrug meget forskel-

ligt i indregistreringssystemet ODIN.

Det er ikke rigtigt. Beredskabs-

styrelsen følger – naturligvis – ODIN-

cirkulæret og registrerer efter gældende

regler. Det skal de kommunale rednings-

beredskaber også gøre, og derfor kan

dataindberetninger fra det statslige og

kommunale redningsberedskab indsatser

sagtens sammenlignes.

”REELT ARBEJDE”, INDSATSTID OG KØRETID BRANDVÆSEN vælger at vinkle artiklen

på, at Beredskabsstyrelsen medreg-

ner sove-/hviletid på skadesstedet ved

større, længerevarende indsatser til

indsatstid. Det kan fx dreje sig om større

indsatser over flere dage ifm. oversvøm-

melser efter skybrud eller storme, hvor

det ville koste mange flere timer at

returnere mandskabet til centeret og

sende nyt til skadesstedet. Sådanne

hvileperioder medregnes i indsatstiden

på samme måde, som styrelsen og de

kommunale redningsberedskaber med-

regner pauser i indsatstiden. Omkring

en halv procent af Beredskabsstyrelsens

mandtimeforbrug blev brugt til hvile

under indsats i 2014.

Det kommunale redningsberedskab

anvendte i 2013 godt en fjerdedel af sit

samlede mandtimeforbrug på køretid,

hvilket er ganske naturligt, idet red-

ningsberedskabet er nødt til at trans-

portere sig hen til skadesstedet for at

kunne foretage en indsats. Ikke desto

mindre fremhæves køretiden med et

særskilt afsnit i Brandvæsens artikel

i forsøget på at bevise, at Beredskabs-

styrelsens mandtimeforbrug ikke

afspejler den tid, der er brugt på

”rigtigt arbejde”. Men hvor kommunale

redningsberedskaber som nævnt er

på vejene i cirka ¼ af tiden, fordi de

i sagens natur kører til flere, mindre

indsatser, udgør Beredskabsstyrelsens

køretid kun cirka en tiendedel af mand-

timeforbruget.

Brandvæsen graver grøfter med artikel om indsatstiderAf Thomas Dybro Lundorf, kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen

Artiklen ”Beredskabs-styrelsen tæller overnat-ning med til indsatstid” i seneste nummer af BRANDVÆSEN om Beredskabsstyrelsens ressourceopgørelser er fejlbehæftet og ikke i tråd med den konstruk-tive linje i bladets leder

29

BEREDSKABETS TIMERApril 2015 · BRANDVÆSEN

STANDBY-REGISTRERING OG BEREDSKABSSTYRELSENS OPGAVELØSNING I afsnittet ”Standby” blander Brand-

væsen den interne deployering af styrker

mellem Beredskabsstyrelsens centre,

hvor mandtimerne ikke registreres

i ODIN, sammen med de assistancer,

hvor et kommunalt redningsberedskab

tilkalder en enhed fra Beredskabsstyrel-

sen som standby-styrke. I sidstnævnte

tilfælde opgøres mandtimerne, da der

er tale om en assistance til det kommu-

nale redningsberedskab fra Beredskabs-

styrelsen.

I artiklen anføres også – igen uden

kildeangivelse eller belæg – at Bered-

skabsstyrelsen ofte medtager ”mere

materiel og mandskab, end der reelt

bliver brug for,” og styrelsens opgaveløs-

ning beskrives som unødvendige småop-

gaver, som de kommunale deltidsansatte

ikke gider bruge tid på. Den karakteristik

er vi selvfølgelig kede af, for det er ret

enkelt at finde en længere række af ek-

sempler på større indsatser for kommu-

ner, politi og andre myndigheder i nyere

tid. Terror i København, Dagmar, Egon,

skybruddene sidste år. Beredskabsstyrel-

sen sammensætter udrykningen fra gang

til gang efter den assistance, der anmo-

des om. I 2013 udgjorde den gennem-

snitlige indsats for Beredskabsstyrelsen

eksempelvis næsten 14 timer, mens den

for det kommunale redningsberedskab,

når der alene ses på de reelle alarmer,

udgjorde 1 ½ time. Tallene afspejler

ganske godt forskellen i Beredskabssty-

relsens og de kommunale redningsbe-

redskabers opgavesæt.

Beredskabsstyrelsen kan heller ikke

genkende billedet af, at timer tælles flere

gange, som det hævdes i afsnittet ”dob-

belttid”. Personel registreres udeluk-

kende på den eller de assistancer, hvor

de anvendes, og kun med den tid, de

anvender til indsatsen. Endelig fremgår

det fejlagtigt af afsnittet ”klargøring”,

at Beredskabsstyrelsen afmelder hele

holdet samtidigt. Dette er heller ikke

korrekt. Mandtimerne for den enkelte

person opgøres særskilt og medregnes

i det samlede mandtimeforbrug, vel at

mærke alene med de mandtimer, denne

person reelt har præsteret under as-

sistancen.

FOKUS PÅ BEREDSKABSKULTURUdover at assistere operativt ved større

hændelser i ind- og udland sætter

Beredskabsstyrelsen i år fokus på bered-

skabskultur og beredskabsbevidsthed

i forbindelse med bl.a. KRISØV, facilite-

ring af netværk om krisestyring og

beredskabsplanlægning i myndigheder

og større virksomheder, USAR-recerti-

ficering, brug af droner, øvelse Arctic

Rescue ved den grønlandske øst- og

vestkyst, forskning på det nukleare be-

redskabsområde, indsamling og udvik-

ling af ny viden på beredskabsområdet,

brandforebyggelse, rådgivning om risi-

kobaseret dimensionering i kommunerne

og meget, meget mere.

Alt det er BRANDVÆSEN mere end

velkommen til at skrive om. Lad os slå

ind på den linje, som FKBs nye for-

mand har lagt i lederen i sidste num-

mer af bladet, og fokusere på at styrke

beredskabskulturen her til lands – i fæl-

lesskab.

Ønske om gennemskuelighedRedaktionen fastholder indholdet af artiklen i sidste nummer af BRANDVÆSEN.Der er brug for høj gennemskuelighed i forbruget af mandetimer, når overbygnings-beredskabets fremtid skal drøftes. Her vil det være ønskeligt med en fordeling af timer på køretid, egentlig indsatstid, hviletid, standby-tid og klargøring.

13

INDSATSTID

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

af indsatsstedet. I dette tilfælde tæller sove-hviletiden med til indsatstiden.

STANDBYVed kraftig storm og lignende sker det, at Beredskabsstyrelsen – med eller uden aftale med kommunale beredskaber – sender et vagthold ud for at holde sig parat tæt ved et muligt indsatssted, så de dermed kan forkorte køretiden. Det kan fx være på en brandstation eller hos forsvaret. I sig selv er denne opmærksomhed på samfundets potentielle behov prisvær-digt, men uanset om vagtholdet senere får en specifik opgave, eller om alle mand returnerer til styrelsens center uden at have været i indsats, bliver timerne registreret som indsats fra det øjeblik, køretøjerne forlader centret, og til de er tilbage. Det booster indtrykket af Bered-skabsstyrelsens opgaver, men giver ikke et reelt billede.

Hvis et kommunalt brandvæsen kalder frivagter eller frivillige ind for at være klar til hurtig udrykning, tæller timerne ikke som indsats, før holdet reelt kaldes ud. Men de har jo heller ikke forladt deres egen station.Det tæller heller ikke som indsats, hvis mandskab fra en brandstation deploye-res til en anden for at sikre beredskabet i et område, hvor det faste beredskab er optaget af en større indsats.

DOBBELTTIDBeredskabsstyrelsen bruger betegnelsen forskudt beredskab, når en assistance afgår fra et center og til hjemkomst. For-skydningen tælles som indsatstid.Når mandskabet under forskydnin-gen løser en opgave, bliver indsatstiden registreret på ny. Altså en klar dob-beltregistrering, der reelt betyder, at en enkelt person kan være på indsats i over 24 timer i døgnet!

FORSKEL I BEMANDINGPå grund af de ofte lange køreveje med-tager Beredskabsstyrelsen ofte mere materiel og mere mandskab, end der reelt bliver brug for. En fornuftig disposi-tion, så man undgår at skulle eftersende materiel.Samtidig er mandskabets rutine be-skedent, og der kan være behov for flere mand til at løse en opgave samt flere ledere til at støtte op om arbejdet, lige som det er vigtigt, at de værnepligtige

under uddannelse når at få lidt træning i reelle indsatser ud over øvelser.Styrelsen har dertil et antal frivillige, der ligeledes gerne vil bruges. De kan eventuelt komme med en lille smule eks-tra materiel, der godt kunne have været med i det første køretøj.Hos de kommunale beredskaber er de fleste brandfolk deltidsansatte, der tilkaldes i det antal, der forventes brug for. De vil også gerne bruges, men skal nødig føle, at de tilkaldes unødvendigt, så de mister lysten.Hvis brandmændenes arbejdsgivere i deres faste job oplever, at der er for mange ”unødvendige” opgaver, svinder desuden accepten af, at medarbejderne tager af sted i arbejdstiden.

KLARGØRINGKommunale beredskaber tæller normalt timer fra afgang fra brandstationen og til køretøjerne er tilbage på stationen og klar til ny udrykning. Man benytter begrebet klar/fri, når man er klar til en ny opgave, så vagtcentralen ikke skal ringe rundt for at høre om status.Registreringen foregår elektronisk, og tids- punktet bliver automatisk overført til Odin.Nogenlunde tilsvarende gælder for Beredskabsstyrelsen, blot er det almin-deligt først at angive hjemtidspunktet, når køretøjer og materiel er rengjort, og køretøjer oppakket til ny indsats. Ofte har meget materiel været i brug, så det giver mange timer, der registreres som indsats, men som reelt er retableringstid.Beredskabsstyrelsen har ingen elek-tronisk tidsstempling, så tidsregistrerin-gen er manuel og kan ikke dokumenteres.Det kunne være ønskeligt med sam-menlignelige og valide tal, der kunne sammenlignes.

SAMMENLIGNINGEssensen er, at der er forskel i den prak-sis, som kommuner og staten benytter til opgørelse af indsatstid.

Det gælder også opgørelse af tiden fra vagtfri værnepligtige eller frivillige alarmeres, og til de afgår fra et bered-skabscenter.Hos kommunale beredskaber tæller ti-den fra alarmering af deltidsbrandmænd og til de kører ud fra brandstationen ikke med til indsatstiden.

Deltidsfolk bruger i gennemsnit fire minutter til at nå frem til brandstationen, og for en station med 300 årlige udryk-ninger med seks mand på førsteudryk-ningen svarer det til 120 timers trans-port, der ikke registreres.FKB vil opfordre til, at man arbejder for, at grundlæggende data som tid bliver entydige og sammenlignelige. Alternativet må være, at der i statistik og rapporter tydeligt gøres opmærksom på, at disse data ikke umiddelbart er sam-menlignelige.

10,48 timer blev til 41,24 timerUnder stormen Allan den 26. oktober 2013 sendte Beredskabs-styrelsen Sydjylland en pionervogn med holdleder og fem mand til en mindre opgave. Deployeringen varede fra kl. 15.14 til kl. 20.20. Seks mand i 5,06 timer giver i alt 30,36 mandetimer.

Holdet udførte tre mindre opgaver på 31 minutter, 42 minutter og 35 minutter. Sammenlagt indsats blev dermed seks mand i 1,48 timer eller 10,48 mandetimer.Det blev hos Beredskabsstyrelsen talt sammen, så den samlede indsats blev registreret som fire opgaver og 41,24 mandetimer.

Ikke enigBRANDVÆSEN har – med kort frist – spurgt Bered-skabsstyrelsen om en kom-mentar til denne artikel. Styrelsen har ikke haft mulighed for et hurtigt og kvalificeret svar men gør bl.a. opmærksom på, at man ikke er enig i alle fak-tuelle oplysninger.

30

VEJRVARSEL BRANDVÆSEN · April 2015

S torm, skybrud, forhøjet vand-

stand og snefygning er nogle af

de varsler om farligt vejr, som

DMI udsender. De samme varsler bringer

de kommunale beredskaber i funktion.

Men hvad er varsler egentlig for en stør-

relse, hvordan og hvornår kommer de ud,

og hvordan får du fat i dem og får mest

ud af dem?

Orkanen i december 1999 blæste

gang i et formaliseret samarbejde mel-

lem Danmarks Meteorologiske Institut,

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet om-

kring betingelserne for varsler af farligt

vejr til det danske beredskab.

I 2010 tog varsler af farligt vejr

i Danmark endnu en drejning, da et

kraftigt regnvejr trak op over Østersøen

og Sundet med kurs mod Sydsverige.

Regnvejret skulle ikke have ramt

København, men kursen blev mere

vestlig, end meteorologerne ventede,

og København og Nordsjælland fik en

ordentlig skylle.

Den efterfølgende kritik af DMI

illustrerede et behov for kommunikation

omkring usikkerhedselementer i varsler-

ne og i det hele tage elementer, som var

mere borgerrettede. Situationen udløste

derfor en række nye varselsprodukter.

Tidligere varslede DMI kun for de otte

regioner i Danmark. Det betød, at varsels-

områderne var meget store, og ofte op-

levede hele regionen ikke det varslede

vejrfænomen. I 2014 ændrede vi proce-

duren, så vi nu sender varsler ud på

kommunebasis. Samtidig graduerer vi

de forskellige vejrsituationer i forskellige

farveskalaer alt efter, hvor alvorlige de er.

SÅDAN FÅR DU VARSLERDer er mange muligheder for at få vars-

ler fra DMI om farligt vejr. Ud over at vi

har aftaler med DR og TV2 om videre-

bringelse af varsler, så har borgere og

beredskabsmyndigheder også en række

andre muligheder.

Sådan får du mest ud af DMIs varsler om farligt vejrVejrvarsler har fået farve og er blevet mere lokaleAf Knud-Jacob Simonsen, beredskabschef for DMI

Varsler er ikke vejrudsigterVarsler om farligt vejr er ikke vejrudsigter i traditionel for-stand, selvom det er meteo-rologer, der udfærdiger dem.

Varsler om farligt vejr er en advarsel om en sandsynlig farlig vejrhændelse, der kan påvirke almindelige menne-skers hverdag. De udsendes i overensstemmelse med en aftale mellem Beredskabs-styrelsen, Rigspolitiet og Danmarks Meteorologiske Institut.

DMIs varselskort med de indteg-nede kommune-grænser, som hver især kan modtage varsler i hver af de fem farlighedskri-terier angivet ved farveskalen. Fanebladene be-tyder, at du kan sortere varslerne efter vejrtype.

31

VEJRVARSELApril 2015 · BRANDVÆSEN

Alle varsler fra DMI bringes naturligvis

på DMIs hjemmesiden, men afhængig af

din præference kan du også få varsler på

mail, på SMS, på RSS, som push-besked

gennem DMIs app, og på Twitter. Dertil

kan du få tilsendt vagtchefens kommen-

tarer til varslerne på mail.

Hver af de mange platforme har sine

forskellige muligheder og indstillinger,

og du kan få opfyldt netop dit behov

med den kombination af varselsproduk-

ter, som passer til de platforme, du

råder over.

MERE SAMARBEJDEMed paletten af varslingsprodukter er

DMI godt rustet til at varsle borgere

og myndigheder om farligt vejr, men

det kan naturligvis aldrig blive godt nok,

så længe nogen kan advares bedre.

Derfor er DMI også hele tiden på udkig

efter nye samarbejdsrelationer, der kan

forbedre effektiviteten af varsler om

farligt vejr.

Et af de tiltag, som vi for nylig er gået

ind i, er udviklingen af en dilemmaøvelse

sammen med Geodatastyrelsen og Be-

redskabsstyrelsen. Her kan for eksempel

en kommune øve beredskabet i forbin-

delse med skybrud og kraftig regn.

Et andet tiltag er temadage om var-

selsprodukter til beredskabet. I juni kan

blandt andre kommunale beredskabsche-

fer forvente at blive inviteret til temadag

om skybrud, og i september gentager vi

den forhåbentlige succes med et tema

om stormflod. Håbet er, at de to tema-

dage udløser dialog om varslerne og

produkterne omkring dem.

Link: www.dmi.dk

Ikke alle vejrfænomener er lige nemme at forudsige hver gang. Nogle af de fæno-mener, som meteorologerne sikrest ram-mer, er storm, orkan og forhøjet vand-stand. Skybrud er grundet deres ringe geografiske udbredelse og kaotiske natur mere vanskelige at forudsige.

VarselsprodukterDMIs meteorologer varsler i flere niveauer afhængigt af prognosesikkerhed, tidslig og rumlig usikkerhed, og alvorlighedsgrad.• Voldsomt vejr, fem døgn frem: Heri melder meteorologerne et kommende vejrfæ-

nomen, som tidsligt er så langt væk, at det ikke skal varsles, men som - med nogen usikkerhed - kan udvikle sig til farligt vejr.

• DMI Risiko: Denne kategori anvender meteorologerne, når fænomenet tidsligt er inden for varslingskriteriet, men alvorlighedsgraden eller den geografiske udbredelse eller position er usikker. Det kunne være DMI Risiko for skybrud, når det er tvivlsomt, hvor regnen vil ramme, og om den overskrider skybrudskriteret.

• DMI Varsel: Disse varsler er aftalt med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen. Meteoro-logerne anvender dem, når de forventer, at en voldsom hændelse forekommer i vars-lingsområdet.

• Varselskommentar: Vagtchefens uddybende kommentar eller forklaring til det ud-sendte varsel.

Sådan gik det med BodilStormen Bodil var et af de bedst forudsagte vejrfæno-mener i DMIs historie. Alle-rede søndag den 1. december udsendte meteorologerne den første Voldsom vejr, fem døgn frem, og onsdag den 4. december ved mid-dagstid afløstes dette så af det regulære DMI Varsel for storm, der skal udsendes 24 timer før.

Da Bodil var blæst af begyndte problemerne med forhøjet vandstand særligt i de indre danske farvande. Første varsel blev her udsendt kl. 10:29 den 5. december.

Med paletten af vars-lingsprodukter er DMI godt rustet til at varsle borgere og myndigheder om farligt vejr, men det kan naturligvis aldrig blive godt nok, så længe nogen kan advares bedre

Hurtig luft til hele Sjælland28 fyldte trykluftflasker holder parat i Lyngby til øjeblikkeligt udkaldAf Erik Weinreich

32

E n ny aftale mellem Falck og

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen

betyder, at alle brandvæsner

på Sjælland vederlagsfrit kan rekvirere

fyldte trykluftflasker. Ved større brande

giver det større frihed til at kunne fort-

sætte indsatsen med kun små pauser til

flaskeskift.

Alternativet har hidtil været at rekvire-

re en mobil kompressor fra Beredskabs-

styrelsen, så flaskerne kunne genfyldes

på skadestedet.

28 FLASKERDen nye aftale indebærer, at der inden

for få minutter kan afsendes en trailer

med 28 fyldte trykluftflasker fra brand-

stationen i Lyngby. Den vil kunne være

fremme overalt i Storkøbenhavn inden

for ca. 15 minutter og i fx Korsør,

Vordingborg eller Kalundborg inden for

ca. en time.

Køretøjet der trækker traileren, vil

desuden medbringe materiel til følge-

skadebekæmpelse, og efter aftale vil der

LUFT BRANDVÆSEN · April 2015

Aftalen betyder, at Lyngby-Taarbæk Brandvæsen stiller køretøj og brændstof til rådighed, mens Falck leverer trailer og trykluftflasker, og reetablerer disse. Foto: Lyngby-Taarbæk Brandvæsen.

Døgn-bemandingLyngby-Taarbæk Kommune har indgået sluknings-kontrakt med Falck om levering af brandmandskab. Der er en holdleder og fem brandfolk på døgnvagt alle årets dage.

I vagttiden løser brand-folkene - foruden øvelser og udkald - opgaver for Falck, herunder service- og driftsopgaver på røgdykker-værkstedet. Det giver en god udnyttelse af ressourcerne og dermed en lavere pris for brandslukning for Lyngby-Taarbæk Kommune.

Foruden døgnstyrken rådes over en deltidsudryk-ning, der ligeledes er beman-det med holdleder og min. 5 brandmænd.

Trailerkonceptet har allerede været anvendt ved en brand i Gladsaxe – endnu inden konceptet var lanceret.

LUFTApril 2015 · BRANDVÆSEN

33

også kunne medbringes røgdykkerappa-

rater og røgdykkermasker.

Enten bliver køretøjet og chaufføren

på stedet, indtil flaskerne er brugt, eller

også kan traileren efterlades og efter-

følgende hentes eller leveres tilbage til

Lyngby med tomme flasker, der

alle er markeret med teksten

Udlånsflaske Falck.

SMARTTÆNKNINGDet er ikke tilfældigt, at

luft-aftalen netop tager

udgangspunkt i brand-

stationen i Lyngby.

Stationen har gennem

årtier været hjemsted for Falcks special-

værksteder, hvor man servicerer og tryk-

prøver røgdykkermasker- og flasker for

alle Falck-stationer øst for Storebælt. Ud

over at indgå i brandstationens døgnvagt

er medarbejderne også uddannet hos

Dräger i Tyskland netop til kontrol, drift

og servicering af røgdykkermasker og

-apparater.

Værkstedet har dertil en fyldestation,

der kan fylde 15 luftflasker ad gangen,

hvorfor de udlånte flasker ikke skal gen-

fyldes, inden de leveres tilbage.

Yderligere har værkstedet altid om-

kring 150 luftflasker og 100 røgdykker-

masker i sit depot, så den nye aftale er

mere ren samtænkning – eller smart-

tænkning – af eksisterende ressourcer

end investering i materiel, forklarer

Lyngby-Taarbæks beredskabschef,

Rasmus Storgaard Petersen.

MANGE ”LIKES”En almindelig trykluftflaske har luft til

ca. 30 minutters indsats, og som regel

medbringer en sprøjte en ekstra flasker

pr. røgdykkerapparat på køretøjet. Det

nye tilbud, der har fået over 200 likes på

Facebook og positiv omtale ude i kom-

munerne, er derfor tiltænkt længere-

varende indsatser, hvor større behov

er nødvendigt, og skulle de 28 flasker

ikke være nok, kan det kombineres med

den hidtidige kompressor-løsning, eller

der kan medtages flere flasker.

Tilkald af traileren sker via 112-alarm-

centralen for Storkøbenhavn.

Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.

Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar­bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

Værkstedet i Lyngby kan fylde i 15 luft-flasker ad gangen. Foto: Lyngby-Taarbæk Brandvæsen.

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.coms FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksteds LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · April 2015

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

HVEM SÆLGER.. .April 2015 · BRANDVÆSEN

35

TEGN EN OPTAGELSE

UNDER “HVEM SÆLGER...”

RING TIL: EKSTRÖM

ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203