camilla moring

Danmarks Biblioteksskole

Camilla MoringVidenDanmark seminar om informations- og

videnskompetencer i opbrudOdense,12. maj 2010

Informationskompetence Når social praksis har betydning for

informationssøgningen


Præsentation

• Ansat på Danmarks Biblioteksskole i København• Underviser og forsker indenfor områderne

videnshåndtering, organisatorisk læring og informationskompetence.

• Har skrevet ph.d.-afhandling om nyansattes informationspraksis.

email: [email protected]: www.db.dk/cm


Begrebsudvikling

• Fra informationssøgning til informationspraksis– Fokus er ikke længere kun på hvordan, og hvor

individer søger information, samt på, hvorledes de oplever informationssøgeprocessen.

– Når vi taler om informationspraksis er fokus således ikke på individet, men derimod på individet som deltager i en social praksis.

– Informationssøgning anses som værende et socialt og praksisrelateret fænomen, hvor selve betydningen med at søge information, samt de informationsressourcer og værktøjer, der anvendes i en given praksis hele tiden defineres og forhandles socialt.


Et praksisperspektiv

• Et praksisfællesskab består af en gruppe mennesker der sammen opretholder og udvikler en fælles praksis gennem deltagelse og meningsforhandling.

• En praksis er et lokalt forhandlet kompetencesystem. • Det er igennem praksis, at individer i fællesskab

forhandler om og definerer, hvad det vil sige at være kompetent deltager, og herunder hvilken viden og hvilke kompetencer der er gangbare i fællesskabet.

• Viden kan defineres som det, der genkendes som kompetent deltagelse i praksis.

”Det der gør information til viden – det der gør den kvalificerende – er den måde

hvorpå den kan integreres i en deltagelsesidentitet” (Wenger, 1998, s. 252)


Nyansattes informationspraksis • Betydningen af information og viden forhandles lokalt

i praksis.• Der kan opstå brudflader mellem forskellige

praksisformer, hvor viden og kompetence der anerkendes i en praksis kan udfordres eller endog underkendes i et andet.

• De nyansattes læring sker på tværs af praksisformer.• Informationssøgning læres og udvikles gennem

forhandling af deltagelse, mening og identitet i og på tværs af praksisformer.

• De nyansattes informationssøgning indgår både i og bidrager til forhandlingerne om, hvad der kendetegner kompetent deltagelse i praksis.

• Informationssøgning knyttes til identitetsdannelsen, og til hvad der forstås ved kompetent deltagelse i praksis.


Informationslandskaber

• Praksis rummer et informationslandskab (jf. Lloyd, 2010)

• Landskaber udvikles og formes over tid, og ethvert landskab har sine særlige karakteristika.

• En praksis kan forstås som et landskab formet af sociale strukturer, hvor de der beboer landskabet nødvendigvis må lære at kende og forstå landskabet for at kunne navigere i det.

• Et informationslandskab kendetegnes ved tilgængeligheden af forskellige informationsressourcer og begrænset adgang til andre, hvor adgangen samt betydningen af disse ressourcer forhandles socialt.

• De der beboer informationslandskabet udvikler over tid en informationspraksis.


Informationslandskaber

• Et Informationslandskab rummer flere typer informationsressourcer som er karakteristiske for dette:– Tekstlige

• Dokumenter. Kodificeret, ekspliciteret, og sproglig viden.

– Sociale• Informationen forhandles socialt og tillægges

værdi og betydning i praksis.– Fysiske

• ”Kropslig” information der kan tilegnes gennem observation og deltagelse i praksis.

• At være informationskompetent kan forstås som evnen til at kunne aflæse, forstå og udnytte mulighederne i et informationslandskab


Informationskompetence i praksis• Praksisperspektivet peger altså på

informations-kompetence som noget kontekstspecifikt, relateret til forskellige praksisformer.– Det at søge, dele og anvende information kan ses

som en væsentlig del af individets arbejde med at etablere, udvikle og vedligeholde et tilhørsforhold til en given praksis.

– Adgangen til samt betydningen af informationsressourcer forhandles socialt (jf. informationslandskabet).

– Hvad det vil sige at være informationskompetent må forstås og forhandles lokalt, dvs. i den konkrete praksis.

– At udvikle informationskompetence er en social læreproces i og på tværs af praksisformer.


Informationskompetence i praksis• I en arbejdskontekst kan vi således være

interesserede i at vide:– Hvilke informationspraksisser der eksisterer samt hvad

der karakteriserer arbejdspladsens informationslandskab.

– Hvad der i praksis forstås ved informationskompetence. Hvordan taler vi fx om det?, og hvilken viden og hvilke færdigheder ses som udtryk for kompetent deltagelse.

– Identificere hvilken viden, og hvilke typer af information der anses som værdifulde.

– Hvilken betydning forskellige informationsaktiviteter (fx. søgning og deling af information) tillægges i praksis.


Hvad kendetegner informations-kompetente personer?

• De er engagerede i en praksis og dens informationslandskab.

• De er i stand til at navigere i informationslandskabet (fx er i stand til at ”læse” landskabet).

• De anerkender landskabets forskellige typer af informationsressourcer og kan navigere mellem disse.

• De forstår hvordan forskellige informationsressourcer værdisættes i praksis.


Litteratur

• Hedman, J. och Lundh, A. (red.). Informationskompetenser. Om lärande i informationspraktiker och informationssökning i lärande praktiker. Stockholm: Carlsson Bokförlag

• Lloyd, A. (2010). Information Literacy Landscapes. Information literacy in education, workplace and everyday contexts. Oxford: Chandos Publishing.

• Moring, C. E. (2009). Nyansattes informationspraksis – et praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Biblioteksskole.

• Wenger, E. (1998). Communities of Practice: Learning, Meaning and Identity. New York: Cambridge University Press.

camilla moring

Education