• 1• Nr.4 • 2009

Vi sætter ind , FØr katastrofen rammer

Regnskabets timeCaRe har sat verdens fattigste på klimadagsordenen og har fået bred opbakning fra blandt andre Fns generalsekretær og den danske klima- og energiminister. Dette nummer af CaRe handler om de løsninger, der hjælper verdens fattigste med at overleve klimaforandringerne.

• 2

CaRe DanmarkNørrebrogade 68 B 2200 København N

Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: care@care.dk

ReDaktøR & ansvaRshavenDeMarie Sisse Brown

ReDaktion Marie Sisse Brown,

Troels Kølln

e-mailredaktionen@care.dk

layout Sutikamon Højrup, Narchie M. Batol

FoRsiDeFoto ©Mike Brown - CARE Danmark

Oplag: 21.500 - ISSN 0906-2793

WWW.CaRe.Dk

inDholD

Giro 951-5151

heR aRbe jDeR CaRe DanmaRk

• Bæredygtig brug af skovens ressourcer

• Genplantning

• Sikring af rettigheder til skov

CARE Danmark har fokuserede programmer inden for katastrofeforebyggelse, bæredygtigt land- og skovbrug samt fattigdomsbekæmpelse i syv lande i Afrika og Asien. Alle programmer bygger på hjælp til selvhjælp.

s k ov bRu g

• Støtte til varslingssystemer og vejrmeldinger

• Nye dyrkningsmetoder, tørke- resistente afgrøder og husdyrhold

k ata s t Ro F e F o R eb yg g e l s e

vi sætter iNd, FØr katastroFeN rammer

CARE Danmark yder hjælp til selvhjælp i ulandene. Resultatet er varig og bæredygtig udvikling. Det sker ved at styrke de ressourcer, selv meget fattige mennesker har, så de selv kan løfte sig ud af fattigdommen.

CARE Danmark arbejder med mikrolån, skov- og landbrugsrådgivning og med at sikre retten til jord, vand og sundhed. Målet er at styrke verdens mest udsatte – før katastrofen rammer.

CaRe Danmark er en del af CaRe international – en af verdens største humanitære organisationer. CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpe- programmer i 70 ulande og når mere end 55 millioner mennesker.

læs meRe om alle CaRe DanmaRks pRogRammeR på WWW.CaRe.Dk

hele veRDen på kongens nytoRvnFotoudstillingen ’100 Steder at huske før de forsvinder’ i København er åbnet. Se billedreportagen med kronprinsen, klima- og energiministeren og FNs ge-neralsekretær Ban Ki-moon.

6

en muR aF tRæeR sikReR maD på boRDetPå øen Pemba i Tanzania har tidevandet i flere år ødelagt høsten for bønderne, men nu har et levende værn af træer tæmmet havets ødelæggende kræfter.

8

koRt nyt10

klimaviDneRTørke, oversvømmelse og cykloner rammer hvert eneste år verdens fattigste mennesker. CARE sætter fokus på de tre største natur- katastrofer.

12

CaRes guiDe til klimatopmøDetTil december mødes 192 lande i Køben-havn for at finde en fælles løsning på verdens klimaproblemer. Men hvad foregår egentlig, og hvordan er CARE med i forhandlingerne? Få overblikket med CAREs guide til klimatopmødet.

4

såDan aRbejDeR CaRe DanmaRk

NIGER

UGANDAGHANA

TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

vanD

• Etablering af brønde, vandreservoirer og regnvandsopsamling

• Sikring af latriner og hygiejne

• Nye og bæredygtige dyrkningsmetoder, afgrøder og husdyrhold

• Bæredygtige vandingssystemer

• Sikring af rettigheder til jord

l a nD bRu g

• Træning i evakuering og sikring af mennesker, dyr og marker

• Etablering af kornbanker

• Fortalervirksomhed

• Inddragelse, oplysning og uddannelse

• Spare- lånegrupper og kornbanker

• Støtte til ofre for hiv / aids

R e t t ig he D e R

• 3

Jeg sidder i spænd på bagsædet af en af Care nepals biler, der vrikker sig over hullede veje og rundt om køer, børn og bøffelkærrer i kaiali i nepals sydvestlige hjørne. Jeg er på vej for at se, hvad der er tilbage efter oversvømmelserne, der ramte blot fjorten dage forinden. efterhånden som hullerne i vejen bliver større og flere, og vi må omlægge ruten for at undgå at sidde fast på de smattede veje, bliver det tydeligt, at oversvømmelserne har efter-ladt lidt udover sand og mudder, der ligger i tunge dyner på markerne og sidder som et gråt lag på blade og på de huse, der stadig står.

det var monsunen. den kom ikke, som den skulle i juli og august men først i slutningen af oktober. kort og massiv. og her i nepals lavland, hvor befolknings- tætheden er størst, svulmede floderne op, drev gennem byer og over rismarkerne. flere end 18.400 familier er ramt. 67 mennesker mistede livet.

Vi stopper ved en bred flodseng, hvor en grå arrig flod nu har koncentreret sig langs den østlige side. en smal båd fragter os over, og vi går i land på noget, jeg opfatter som en lang, bred strand. men det her er landsbyens rismarker, begravet i et meter-tykt lag silt, som oversvømmelserne har efterladt. rundt omkring har risene arbejdet sig igennem. midt i ingenting sidder en kvinde på hug med sit segl og skærer de strittende, grå risstrå af til tynde neg. men stråene kan ikke engang bruges til dyrefoder.

overalt, hvor jeg kommer frem i nepal de følgende mange dage, beretter de mennesker, jeg møder, at klimaet er blevet uforudsigeligt. i nepals ’fodbjerge’, der gennem fire måneder hvert år er indhyllet i tyk tåge, har man haft smukt klart vejr gennem hele sidste år. det lyder meget rart. men de højere temperaturer betyder, at nye invasive arter spreder sig med lynets hast

og truer en ellers enorm udviklingssucces med genplantningen af nepals skove. i Jomson i Himalaya faldt der ingen sne sidste vinter. der plejer ellers at falde to til tre meter. samtidig smelter gletsjerne – verdens ’tredje pol’ og asiens vandtårn.

Jeg har skrevet om klimaforandringer i tæt på tre år. Hver uge bliver jeg briefet af Cares klimaeksperter, og jeg får rapporter fra vores feltkontorer, der melder om nye klimakatastrofer. og hver dag fortæller jeg historierne videre til Cares støtter, til de danske medier og til mine kolleger i Cares internationale netværk. men det er her i nepal, at rapporterne og fremskriv- ningerne rammer mig i maven. det er her, jeg ser ind i øjnene på mennesker, der har mistet det hele og håbet med. Jeg skriver deres historie, får deres navne stavet og tager billeder af deres tab. de giver mig høflige og taknemmelige smil oveni. og jeg bakser med noget, der mest af alt smager af skyld over, at jeg kan give så lidt konkret tilbage. Jeg gengælder smilet – men vender ryggen til og går tilbage til min egen verden, der er mæt af de her klima- tragedier.

men vi står over for en altafgørende klimaaftale, der lige om lidt skal forhandles på plads i københavn. aftalen kan ændre livet for kvinden på marken og manden på bjergsiden. derfor, kære læser, sidder du nu med et blad, der igen forsøger at sætte ansigter på klimaforandringerne og insisterer på, at der er løsninger, der kan hjælpe verdens fattigste med at klare sig i et klima, der ikke er til at forstå eller regne med.

marie sisse BrownJournalist i Care danmark ogredaktør for Care

maRie sisse bRoWn

FRa ReDaktøRen

vi sætter iNd, FØr katastroFeN rammer

FRa viRkeligheDenen heFtig hilsen

R e t t ig he D e R

klimatopmøDet

• 4

verdens lande står uden en fælles plan for, hvordan de klimaforandringer, der gør livet svært for verdens fattigste, skal håndteres. Derfor mødes 192 lande for at finde en løsning. men hvad foregår der egentlig? og hvad kan CaRe gøre? Få overblikket med denne guide til klimatopmødet i københavn.

CaRes guiDe til klimatopmøDet

for at stå stærkere i forhandlingerne koordinerer Care strategi og udveksler information med over 450 andre humanitære organisationer. det sker gennem det internationale netværk Climate action network.

Care følger forhandlingerne tæt som observatør. Care har mulighed for at påvirke beslutningerne, fordi Care har brugbar og efterspurgt viden fra sit arbejde med klima-tilpasning i verdens fattigste lande.

Care vil være repræsenteret af eksperter fra kontoret i københavn, af delegerede fra Cares internationale netværk og af lokalt ansatte i de lande, hvor klimaforandringerne allerede nu rammer verdens fattigste.

det er 15. gang, landene bag fns konvention om klimaforandringer mødes – i år med danmark som vært. deltagerne er forhandlere fra de enkelte lande, internationale organisationer, pressen og civile organisationer som Care. ministre og regerings-ledere forventes at deltage i sidste halvdel af mødet.

Troels Kølln

Care støtter den store, folkelige klimademonstration den 12. december klokken 13, der starter ved Christiansborg og bevæger sig til Bella Center, hvor topmødet bliver afholdt.

• 5

CaRes guiDe til klimatopmøDet

Cares dialog med forhandlerne sker hovedsagligt i form af møder og uformelle samtaler, hvor Care kan

rådgive om sine fagområder. desuden bliver Care hver dag briefet af de danske delegerede om den seneste udvikling.

Udover den direkte kontakt til forhandlerne præsenter Care en ny rapport, der klar-lægger, hvor-

dan klimaaftalen mest effektivt sikrer, at verdens fattigstes rettigheder og vilkår

bliver varetaget i en klimaaftale. Care har desuden oprettet et pressecenter specielt til

topmødet, så også medierne og befolkningen kan få indblik i arbejdet.

en ny klimaaftale vil indeholde mange aspekter om alt fra klimatilpasning til finansiering og overføring af teknologi. CaRe kæmper for tre hovedsager:

1. CO2-udslippet i 2020 skal være 40 procent lavere end den globale udledning i 1990.

2. Verdens fattigste bliver ramt hårdest af klima-forandringerne, selv om de er mindst skyld i dem. I en kommende aftale skal det være tydeligt, hvordan penge og tiltag kommer de mest udsatte mennesker til gode.

3. Skovrydning står for omtrent 18 procent af verdens C02-udledning, men samtidig lever

240 millioner mennesker i verdens fattigste lande i de skovområder, klima-

aftalen forsøger at bevare. En aftale skal inddrage lokalbefolkningen og sikre

deres rettigheder, så deres levegrundlag ikke forsvinder, når

skovene skal beskyttes.

skamp FoR klimaaFtalen

Care inviterer otte klimaaktører fra nepal, Ghana, tanza-nia, indonesien, Vietnam og demokratiske republik Congo til at deltage i topmødet. På den måde bliver de

hørt i forhandlingerne, og kan være med til at opbygge og udbrede viden om klimaforandringer og løsninger i deres

hjemlande.

tkoelln@care.dk

Følg udviklingen under klimatopmødet på care.dk

Care støtter den store, folkelige klimademonstration den 12. december klokken 13, der starter ved Christiansborg og bevæger sig til Bella Center, hvor topmødet bliver afholdt.

• 6

klimauDstilling

hele veRDen

• 6

På KoNGENS NyToRV

de har selv besøgt et meget bredt udsnit af den verden, der dramatisk vil ændre sig eller helt forsvinde, når klima- forandringerne for alvor sætter ind. alligevel stillede en

interesseret kronprins, en engageret klima- og energiminister og en erfaren langfartskaptajn op, da fotoudstillingen, ’100 steder at huske før de forsvinder’ åbnede på kongens nytorv i københavn i slutningen af september.

klima- og energiminister Connie Hedegaard lagde i sin åbningstale vægt på, at udstillingen giver ’syn for sagn’, og derfor inviterede hun allerede weekenden efter åbningen fns generalsekretær Ban ki-moon med forbi udstillingen.

Ban ki-moon har rejst store dele af kloden rundt og selv set, hvordan klimaet allerede rammer verdens fattigste hårdt.

’når jeg ser disse billeder tænker jeg på mine egne oplevelser de mange steder, jeg har besøgt. Jeg har været på amazonfloden og set de meget negative konsekvenser af afskovningen. Jeg har besøgt tchadsøen og set, at søen tørrer ud. den er blevet til en ørken. det er nogle af de konsekvenser, jeg har set, og jeg har alarmeret verdens ledere,’ sagde Ban ki-moon under besøget på udstillingen i en improviseret tale, der listede endnu flere af klodens brændpunkter.

det er netop konsekvenserne for verdens fattigste, der er fokus for Care danmark, der er udstillingens hovedpartner. Care international er repræsenteret i mere end 70 ulande og arbejder

på at styrke verdens fattigste, så de bedre kan stå imod tørker, over-svømmelser og tropiske storme. klimaløsningerne er ifølge Care ofte meget enkle og konkrete, og det tiltaler også fns generalsekretær.

’Jeg har også set, hvordan vi kan gøre en forskel, hvis vi er kreative,’ sagde Ban ki-moon og var ikke bange for at ridse linjerne op: ’Vi har pengene, og vi har teknologien. Hvad vi mangler er politisk vilje. men vi kan mobilisere den. Lad os arbejde hårdt for at gøre denne verden mere bæredygtig.’

for Care har de mange fornemme gæster været et stort skulderklap. men generalsekretær niels tofte understreger, at det i endnu højere grad handler om at få et bredere publikum i tale.

’Care er en meget stolt hovedpartner på udstillingen. Hver eneste dag understreger den for hundredvis af besøgende, at klimaforandringerne ikke handler om abstrakte fremtidsscenarier – men har en direkte konsekvens for os alle,’ siger niels tofte, og fortsætter:

’det er overvældende med den store opbakning, udstillingen har fået fra fns generalsekretær, kronprinsen og klimaministeren. men det allervigtigste er den interesse, den vækker hos alle de almindelige besøgende. det er inspirerende og opløftende at gå rundt blandt de besøgende på udstillingen og høre de tanker og følelser, den vækker.’

sbrown@care.dk

CaRe Danmark er hovedpartner på fotoudstillingen, ’100 steder at huske før de forsvinder’, der kan ses på kongens nytorv i københavn frem til jul. kronprinsen, klima- og energi- ministeren og Fns generalsekretær ban ki-moon har sammen med tusindvis af danskere allerede været forbi for at se, hvad vi står til at miste til klimaforandringerne.

Marie Sisse Brown

• 7

hele veRDen

• 7

STEDER AT HUSKEfør de forsvinder

oplevFotouDstillingenpå kongens nytoRvFRA 26. SEpTEMBER TIl 25. DECEMBER 2009

laD os gå sammen og FoRpligte os til en klimaaFtale i københavn.

Inden FNs generalsekretær Ban Ki-Moon så billederne af de 100 steder, vi skal huske før de forsvinder, skrev han under på ’Seal the Deal’, FNs kampagne for at samle politisk vilje til klima-topmødet i København. ’Jeg føler mig ydmyg, når jeg ser alle de steder, der risikerer at forsvinde, hvis ikke vi handler nu. Lad os gå sammen og forpligte os til en klimaaftale i København,’ sagde generalsekretæren.

|Foto: ©2009 Søren Rud| |Foto: ©2009 CARE Danmark|

|Foto: ©2009 CARE Danmark| |Foto: ©2009 Søren Rud|

|Foto: ©2009 Søren Rud|

|Foto: ©2009 Søren Rud|

• 8

klimaRepoRtage

en muR aF tRæeR sikReR maD på boRDet

Troels Kølln

|Foto: ©2009 Flemming Pless||Foto: ©2009 Flemming Pless|

mangroven langs pembas kyst er ikke kun til gavn for risbønderne. Også fiskerne er glade for skoven, der gør havbunden frodig og tiltrækker fiskeliv.

• 9

midt i en ørken ligger en fiskerbåd for anker.to mænd sidder på hug på sandet og smører skroget ind i en mørk masse af indvolde og rådne fisk, der skal beskytte

træet mod havdyr. men der er intet hav at se, og i middagssolens godt 30 grader er det kun lugten, der sender tankerne til den havn, logikken foreskriver, skibet burde ligge i.

men billedet af en båd lagt brak på en slette af sand er også et bedrag, det ligner kun en ørken. små vandpytter danner pletter rundt omkring i det flade landskab og vidner om, at sandet for nylig har været dækket af vand. om fem timer vil sandet igen være dækket af fire meter dybt hav. Båden ligger i virkeligheden på en havbund.

tidevand er et kendt fænomen. ikke desto mindre har natur-kræfterne i de seneste år hjemsøgt de lokale bønder på øen Pemba i tanzania. Her er tidevandet skyllet ind over kysterne med så megen kraft, at vandmasserne har oversvømmet rismarkerne læn-gere inde i landet. Havsaltet dræber de grønne skud af ris. tidligere var kysten dækket af naturlig skov, der afskærmede markerne, men træerne blev fældet og brugt til brænde og tømmer.

jeg viDste ikke, Det kunne laDe sig gøRe’Vandet kom over bakkerne. det ramte mine rismarker og ødelagde høsten. min familie og jeg blev nødt til at flytte. først én gang, men så ramte vandet også der. så flyttede vi igen. og igen.’

Både krop og blik vender sig mod havet, når 50-årige maulid simai Haji taler. for ham og den familie på 11, han skal forsørge, er stranden ikke et udflugtsmål, men symbolet på en naturkraft, der er afgørende for deres overlevelse. Hvis tidevandet ødelægger høsten, er der ingen ris at spise.

men saltvandet skyller ikke længere langt ind i landet. med hjælp fra Care har beboerne fra landsbyen plantet mangroveskov – sted-segrønne træer og planter, der lever i saltvand – langs kysten. og mere skulle der ikke til.

’Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre at løse problemet, men det her virker. træerne bremser vandet, og vi begynder at kunne høste igen, ’ fortæller maulid simai Haji, der nu er flyttet tilbage til de marker, han forlod.

løsningeRne i egen hånD Hver uge arbejder maulid simai Haji og 14 andre fra landsbyen skiftevis i mangroveskoven for at vedligeholde den og plante nye træer. det er kostbar tid, han kunne have brugt på sine eg-ne afgrøder, men mangroven er det værd. Udover at beskytte mod tidevand og oversvømmelser tiltrækker skoven fisk og små-dyr, der kan bruges som madding af fiskerne. mangrovetræernes rødder holder samtidig på jorden og sandet, så tidevandet ikke langsomt trækker øen ud i havet.

Care har afsluttet projektet på Pemba. mangroven står grøn og stærk her, hvor den er plantet. men der er andre kyststræknin-ger på øen, der står ubeskyttede, bemærker maulid simai – der nu til gengæld ved, hvordan problemet skal løses: ’nu er vi i gang med at bygge en midlertidig mur af sandsække. når den er kommet op, går vi i gang med at plante flere mangrovetræer.’

tkoelln@care.dk

på øen pemba i tanzania har tidevandet i flere år ødelagt høsten for bønderne, der har måttet flytte længere og længere ind på øen for at sikre markerne mod saltvandet. men nu har et levende værn af træer tæmmet havets ødelæggende kræfter.

Troels Kølln

en muR aF tRæeR sikReR maD på boRDet

hvaD skeR DeR meD klimaet i tanzania?

80 procent af befolkningen på 41 millioner mennesker lever direkte af landbrug. Derfor er det østafrikanske land meget sårbart over for klimaforandringer, som kan have afgørende indflydelse på afgrøder.

I 2050 kan gennemsnitstemperaturen være steget med 1,3 grader. Det lyder ikke af meget, men vil ikke desto mindre betyde flere og hårdere regnskyl, oversvømmelser, skovbrande og tropiske storme. Desuden vil klimaforandringer påvirke mangroveskove og koralrev ved tanzanias kyster. Det truer dyrearter som havskildpadder, søkøer og vandrefugle, der er i fare for at uddø.

|Foto: ©2009 Flemming Pless||Foto: ©2009 Flemming Pless|

koRt nyt

gik til CaRe noRgestøRste inDsamlingsshoWveRDens

i norge er der som i danmark en årlig national tv-indsamling. men i stedet for at samle alle de humanitære organisationer i samme indsamling under et fælles tema som i danmark skiftes organisationerne i norge til at have indsamlingen solo. i år var det den norske gren af Care, der var centrum for begivenhederne. og der blev samlet små 200 millioner norske kroner ind til Cares arbejde.indsamlingen, ’tV-aksjonen’ har fundet sted hvert år siden 1974, og den når gennem sine indsamlere samtlige husstande i norge. det gør tV-aksjonen til verdens største indsamling.

Læs mere på www.care.no

hummelDiRektøR i Felten FoR CaRe

Hummel-direktør og brand-guru, Christian stadil, har været med Care i Uganda. Her har han deltaget i dr-programmet ’danmarks indsamling – hjælpen er nået frem’, der bliver vist 24. november. i programmet ser Christian stadil Cares kamp for at nedbringe dødeligheden hos batwabørn fra 59 til 29 procent – et projekt Care fik støtte til i danmarks indsamling sidste år.

’Christian stadil var meget begejstret og engageret i Cares arbejde,’ fortæller tilrettelægger Jonatan Jerichow fra produktionsselskabet stV, der står bag udsendelsen.’Cares batwa-projekt er et godt eksempel på, hvor stor forskel støttemidlerne kan gøre, når de bliver brugt rigtigt. og dokumentaren kommer hele vejen rundt – fra fortællingen om familien, der er jordløs og må arbejde under slavelignende forhold på andres marker, til hvordan Care hjælper de her mennesker, ’ siger han.

|Foto:© heiko junge, scanpix |

Læs mere om Cares arbejde med batwaerne på www.care.dk

|Foto:©jonatan jerichow, stv ||Foto:©jonatan jerichow, stv |

koRt nyt

|Foto: © CaRe Danmark|

|Foto: © CaRe Danmark|

Care har modtaget en usædvanligt stor arv på omkring tre millioner kroner. afdøde er ikke tidligere kendt af Care, men kvinden havde kun få familie-medlemmer og har derfor testamenteret det meste af sin formue på over 47 millioner kroner til godgørende formål. Care modtager otte procent af arven, som efter skatter, afgifter og salær løber op i mindst tre millioner kroner.

’det er den største arv i Cares historie, og som med al støtte, vi modtager, er vi meget taknemmelige. Pengene gør en kæmpe forskel,’ siger administrations-chef frank Lausten. det er tredje gang på tre år, Care modtager en arv. tidligere har beløbene ligget mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Hør mere om mulighederne for at testamentere til godgørende formål, ring til trine kroman i Cares medlemsservice på tlf. 35 200 100 eller send en e-mail på tkromann@care.dk

metroXpress er verdens største avis med 17 millioner daglige læsere i 20 lande. i efteråret har klimaredaktøren fra metroXpress, susanne sayers besøgt en række af Cares projekter i nepal og niger. det er blevet til en række gribende reportager fra to af denne verdens klimabrændpunkter

’det er en ting at læse den ene rapport efter den anden og tale med eksperter. det er noget helt andet at møde de mennesker, der lever med konsekvenserne af blandt andet klimaforandringerne. Jeg har hørt hjerteskærende beretninger om frygt og tab. men også mødt venlige, stolte og stærke mennesker. den slags møder og beretninger står der sjældent noget om i rapporterne, men de forvandler tal og fakta til en forståelse af, at det her – det er faktisk liv og død,’ siger susanne sayers, der her ses sammen med fotograf søren rud efter en traditionel nepalesisk velkomst. Læs artiklerne på metroXpress’ hjemmeside, der er links fra www.care.dk

CaRes klimaaRbejDei metRoXpRess

det er ingen badeferie at lave humanitært hjælpearbejde, men det forhindrer ikke Care i at lave et rejsemagasin om sagen. ’Vietnam under overfladen’ hedder bladet, der sætter fokus på de millioner af fattige vietnamesere, som turister normalt ikke møder på deres rejse. magasinet bliver delt gratis ud til danskere, der skal på ferie i Vietnam, og er blevet produceret med støtte fra danida og i samarbejde med dansk Vietnamesisk forening og organisationen for Vedvarende energi.

er du interesseret i at få bladet, så send en mail til redaktionen@care.dk

• 11

nogensinDeCaRe FåR støRste aRv

RejsemagasinCaRe uDgiveRCare planter to mangrovetræer på Vietnams østkyst,

hver gang du i december måned køber en bus- eller togbillet over sms. det er resultatet af et samarbejde mellem Care og de fem trafikselskaber dsB, dsB s-tog, dsB first, movia og metro. for at købe en billet skal du sende en sms til 1415 med oplysninger om startzone; antal zoner, du skal rejse i

samt billettype (barn eller voksen). Billetten koster almindelig sms-takst og billetpris og bliver kun udbudt i hovedstadsområdet.

Hvis du har pendler- eller klippekort, men stadig vil støtte plantningen

af mangroveskov så sms 'Care' til 1990.

Læs mere på www.care.dk/sms

og på www.1415.dk.

meD en smsplant tRæeR

• 12

tøRke

uDen vanD

2004

tørke medfører skader for over

9 mia. kr.

500.000 tons fødevareunderskud.

15 mio. bliver påvirket af tørke.

SyDAFRIKA

BRASIlIEN

usædvanlig hård tørke betyder nødhjælp for 2,9 mia. kr.

ETIOpIEN

3,5 mio. mennesker sulter.

NIGER

MAlAwISwAzIlAND

20072005 200660% af høsten slår fejl i det

meste af landet.

KENyA

15 mio. har beskidt eller for lidt drikkevand.

KINA 3,5 mio. sulter.KENyA

18 mio. mennesker rammes. i de hårdest

ramte områder udtørrer to ud af tre floder.

KINA

40% af befolkningen lider under tørke.

MAlAwI

2004

• 13

På bare få måneder er prisen på en ko i kenya faldet fra 1000 kroner til 35. tørken har varet snart fem år, og den tvinger kvægavlerne til at sælge, inden bestanden dør af vand- og græsmangel. tørken rammer i år 10 millioner kenyanere og medfører under-ernæring, hungersnød og folkevandringer. størstedelen af befolkningen lever udelukkende af landbrug. men når regnen svigter, bliver der ingen høst – og uden høst ingen mad.

der er lignende situationer over hele afrika, hvor 210 millioner mennesker er kronisk underernærede. men forholdene for verdens fattigste bliver endnu hårdere. Cares seneste rapport om klimaforandringer viser, at vi vil se flere, hårdere og længere tørker i de områder, der allerede er ramt. allerede i 2025 vil fem milliarder mennesker sand-synligvis være påvirket af vandmangel.

CaRes svaR på tøRkenmangel på vand er hverdag i niger – verdens fattigste land. tørken kommer år efter år, og alene i 2009 vil omkring 2,6 millioner mennesker sulte. for at overleve bliver de nødt til at gældsætte sig eller sælge ud af deres dyr eller jord. det sætter dem i en endnu værre situation, når regnen svigter igen året efter. derfor bygger Care korn-banker, hvor de fattige familier sparer op sammen. den fælles kornbank opkøber korn lige efter høsten, hvor priserne er lave. På den måde har de fattigste adgang til at købe billigt, når tørken rammer, og priserne normalt er høje. alt overskydende korn bliver solgt til den højere markedspris for at finansiere næste års lager.

Care arbejder målrettet med at udbrede nye og mere tørkeresistente afgrøder flere steder i afrika. men Care uddeler også æsler til nogle af de mest udsatte. et æsel kan bære op til 100 liter vand og sikrer på den måde, at de fattigste familier har nok rent drikkevand under tørkeperioder. normalt tager det op til ni timer at hente vand – med et æsel tager det tre, og dermed frigøres der ressourcer til at sende børnene i skole. og der kan avles på æslet, så familien kan sælge eller leje deres dyr ud, så de har penge til at købe mad under tørken.

tkoelln@care.dk

uDen vanD

’jeg forstår ikke, hvorfor vejret bliver ved med at ændre sig, men vi har ikke regn nok længere. og uden regn har vi ingen mad, og vores husdyr dør. så mine børn sulter, og vi overlever kun ved at låne penge, mens vi venter på min mand, der er rejst væk. vi kan ikke gøre andet, så længe der er tørke. vi er overladt til skæbnen.’- Elema Huka, Dida Haphicha, Etiopien. Mor til otte.

2007 udnævnes til tørkens år. høstudbyttet

er halveret.

zIMBABwE60%

af majshøsten visner bort.

SwAzIlAND

2008 2009under en tredjedel af befolkningen har

adgang til rent vand.

SOMAlIA

tørken giver manglende landbrugsindtægter svarende til 20% af

landets bnp.

TAjIKISTAN

2,6 mio. står over for sult.

NIGER

kina oplever den værste tørke i 50 år. 4,3 mio. har for lidt

rent drikkevand.

KINA

20 mio. mennesker sulter.

135 mio. liter drikkevand

distribueres til 12.500

landsbyer.

AFRIKAS HORN

THAIlAND

Den værste tørke i 49 år giver tabte

landbrugsindtægter for cirka to mia. kr.

DanmaRk

op mod 80% af årets majshøst går tabt i den

værste tørke i 30 år. hvert andet barn under 5 år er underernæret.

GuATEMAlA

Kilder: Dartmouth Flood observatory, Reuters, IRIN News, DMI.

klimaviDne

mød andre klimavidner på www.care.dkligesom det meste af afrika er ngorongoro i tanzania hårdt ramt af tørke. kvinder og piger må gå op imod 50 kilometer for at hente drikkevand og brænde. på de udtørrede sletter ligger døde æsler, geder og køer.

| Foto: ©getty images |

intet liv

• 14

tRopisk stoRm

supeRtyFon skylleR

Omkring 2000 dør i orkanen

katrina.

tyfonen saomai kaldes den stærkeste i et halvt

århundrede. 1,6 mio. evakueres.

4 dør i den værste storm i Danmark

siden 1999.

DanmaRk

Den første cyklon nogensinde i sydatlanten

ødelægger for 2 mia. kr.

BRASIlIEN

uSA

Den stærkeste cyklon i 20 år gør landet afhængig af nødhjælp i et år.

MADAGASCAR

KINA

07mar.

24mar.

08jan.

23aug.

09aug.

en tropisk cyklon rammer 5 lande.

i guatemala bliver 120.000

hjemløse.

MEllEMAMERIKA

01okt.

20072005 20062004

• 15

den 26. september bliver filippinernes hovedstad manila ramt af supertyfonen ketsana. den viser sig at blive en af de værste, der nogensinde er målt i landet. På ét døgn trækker orkanen 410 millimeter nedbør ind over manila – til sammenligning får danmark 700 millimeter på et helt år. mudderskred og oversvømmelser dræber 240 mennesker og tvinger knap to millioner fra en by, der på det tidspunkt er 80 procent under vand. selv præsidentpaladset bliver brugt som tilflugtssted.

de store tabstal i filippinerne står ikke alene. tabstallene fra cyklonen nargis, der ramte myanmar sidste år lyder på tæt ved 200.000 mennesker. og alt tyder på, at det kun vil blive værre fremover. den seneste forskning viser, at tyfonerne i sydøstasien vil bliver stadigt længere og hårdere i takt med den globale opvarmning. med hastig-heder på op til 300 kilometer i timen vil de lægge hele landsbyer ned og trække flodbølger med fra havet.

CaRes væRn moD tyFoneRVietnam er et af verdens mest tyfonudsatte lande. Her er over halvdelen af de 88 millioner indbyggere direkte afhængige af landbrug for at få mad på bordet. men orkaner, der ødelægger hele landsbyer og spolerer høsten, gør livet stadigt sværere. derfor planter Care lige nu 100 hektar mangroveskov, der virker som en naturlig mur mod orkaner og de medfølgende flodbølger ved kysten. træerne strækker sine rødder dybt i jorden og bremser vandet, så det ikke oversvømmer landsbyer eller ødelægger markerne. dette ene projekt vil alene beskytte 50.000 af Vietnams fattigste.

inde i landet bliver landsbyer i lave områder oversvømmet af mudder, når regnskyl fra orkaner trækker jord fra bjerge og bakker med sig ned. Her hjælper Care lokal-befolkningen med at beplante bjergsiderne med afgrøder og træer. træernes rødder holder fast i jorden, og afgrøderne bliver lagt i flade terrasser, så vandet bliver liggende. træerne gør samtidig jorden mere frugtbar og kan bruges til brænde eller tømmer. På den måde bliver de fattige bønder bedre rustet til at modstå tyfonernes ødelæggelser.

tkoelln@care.dk

supeRtyFon skylleRlanDsbyeR væk

Cyklonen sidr rammer med 250 km/t og ødelægger eller

beskadiger 1,6 mio. hjem.

BANGlADEShCyklonen yemyin

dræber 1000 og forårsager skader for op

imod 3 mia. kr.

PAKISTAN oG INDIEN Tæt ved 200.000 mister livet i

cyklonen nargis.

MyANMAR

330.000 gjort hjemløse.

400.000 hektar marker ødelagt.

MADAGASCAR

supertyfonen ketsana sender landet i

undtagelsestilstand.

FIlIppINERNE

8800 kilometer vej og 3500 skoler bliver bl.a. ødelagt

under cyklonen aila.

BANGlADEShi laos skyller super-tyfonen ketsana hele

landsbyer væk. i vietnam ødelægges

mere end 300.000 huse.

VIETNAM, lAOS oG CAMBoDIA

21jun.

15nov.

07feb.

02maj.

25maj.

26sept. 29

sept.

Kilder: Dartmouth Flood observatory, Reuters, IRIN News, DMI.

’tyfonen ramte, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre. vi var slet ikke forberedte. Der var mere vand end nogensinde før, og oversvømmel-serne varede tre dage. vi havde diger, der skulle dæmme op for vandet, men de blev ødelagt. kun de områder, hvor der er mangroveskov, var uskadte. på den måde har vi fundet ud af, hvor vigtig magroveskoven er, og hvordan den beskytter os.’- Bui Thi Din, Yen Loc, Vietnam. Mor til tre og leder af kvindegruppen i landsbyen.

klimaviDne

mød andre klimavidner på www.care.dk

2008 2009

Den værste cyklon i myanmars historie kostede sidste år tæt ved 200.000 mennesker livet og ødelagde 95 procent af alle huse i deltaområdet Irrawaddy. 2,4 millioner men-nesker blev hjemløse.

| Foto: ©Contributor/IRIN |

• 16

oveRsvømmelse

3 mio. mennesker strandet

efter hård regn. vandstanden stiger med op til 2 meter. storebæltsbroen er lukket i 6 timer.

en tropisk storm rammer under monsunen og

ødelægger for 17,6 mia. kr. 2,5 mio. mennesker

bliver evakueret.

Cirka 285.000 dør i tsunami.

SyDøSTASIEN INDIEN

DANMARK40 mio. flygter fra monsunregn.

3000 døde.

INDIEN BANGlADESh, oG MyANMAR

700.000 flygter efter tre ugers

regn.

THAIlAND

FIlIppINERNE, VIETNAM oG KINA

KINA

20jun. 26

dec.

28jun.

21okt.

01nov.

23nov.

11jul.

monsunregn ødelægger for 12,5 mia. kr.

INDIEN

2 mio. flygter fra monsunregn.

THAIlAND

23aug.

20072005 20062004

sulten venteR

monsunen plejer at komme i juli og august måned. i år kom monsunen først til nepal i slutningen af oktober. da den endelig kom, ramte den hårdt og hurtigt. i lavlandet, hvor befolkningstætheden er størst, svulmede floderne op, gik over bredderne og krøb gennem landsbyer og over marker. Husdyrene blev samlet på vejene, der ligger højest i det ellers flade landskab. Landsbyboerne samlede sig i de få betonhuse, der i forvejen var udpeget som ’shelters’. På Cares lokalkontor i kailali-distriktet i nepals vestligste region samlede Cares ansatte sig på kontorets anden sal. i tre dage var de – som resten af befolkningen – afskåret fra vand, mad og toiletbesøg. da vandet igen trak sig tilbage, havde 67 mennesker mistet livet, 18.463 familier havde mistet hjem, høst og eller husdyr.

CaRes kamp moD vanDetklimaforandringerne fører til flere ødelæggende oversvømmelser i både afrika og asien. i nepal er monsunens ændrede mønster bare en af udfordringerne. afsmeltningen fra Himalayas gletsjere er et andet og mindst ligeså alvorligt problem. det vil de næste mange år føre til omfattende oversvømmelser. i 2035 kan Himalayas gletsjere være helt væk – og flod- og økosystemerne i store dele af sydøstasien vil ændres radikalt.

Care har gennemført omfattende og meget succesfulde projekter med skovplantning i nepals fodbjerge for at sikre mod jord- og mudderskred. i lavlandet udvikler Care sammen med lokalsamfundene advarselssystemer og bygger oversvømmelsessikrede huse og sikker drikkevandsforsyning. Care sørger for joller til evakuering, uddeler redningsveste og instruerer folk i evakuering og svømning. i nepal arbejder Care også for at finde nye afgrøder, der har andre så- og høsttidspunkter, og som dermed kan sikre landbefolkningen mod sult.

sbrown@care.dk

eFteR oveRsvømmelseR

Regn oversvømmer område på 44 gange Danmarks størrelse.

KINA1 mio. mennesker samles i lejre, og 400 dør i ekstra

hård monsunregn.

NEPAl oG INDIEN

hård regn og højvande sender 1,6 mio.

mennesker på flugt. skader for 10 mia. kr.

KINA 1 mio. mennesker er ramt af oversvømmelser.

VESTAFRIKA

i et normalt tørkelignende område må 300.000 flygte på grund af

voldsomme regnskyl.

BRASIlIEN

06jun.

07jun.

18aug.

22apr.

01sept.

Kilder: Dartmouth Flood observatory, Reuters, IRIN News, DMI.

’luften ændrede sig i dagene før oversvømmelsen. så vi vidste godt, at den var på vej. vi søgte sammen i byens shelter og ventede de tre dage, vandet stod højt. vi måtte stå op. min mark, der ligger tæt ved floden, var helt oversvømmet. nu er den dækket af sand. Der bliver ingen høst i år. jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre næste år.’

- Ambi Devi Bohara, 55 år. Toligaun på øen Shree Lanka i Nepals sydvestlige Kailali distrikt.

klimaviDne

mød andre klimavidner på www.care.dk

• 17

2008 2009

sulten venteR

i bangladesh er oversvømmelse en årlig begivenhed, der tvinger tusindvis af mennesker fra deres hjem i jagten på et sikkert opholdssted.

| Foto: ©Scanpix/ Abir Abdullah |

oversvømmelser efter massiv regn udløser de største redningsaktioner

siden anden verdenskrig.

STORBRITANNIEN

02jul. 445.000 mennesker

rammes af oversvømmelser.

ANGolA, NAMIBIA oG ZAMBIA

01mar.

i CaRe

apartheid findes stadig. for to år siden var jeg i nepal for at besøge et af Cares projekter, og der mødte jeg de kasteløse, ’dalitterne’, der betyder ’de

urørlige’. de lever i et samfund, hvor de er helt uden rettigheder. de arbejder som daglejere, fordi de ikke har lov til at eje jord. når de står

op om morgenen, ved de ikke, hvad dagen bringer, og hvordan der skal komme mad på bordet. det gør dem til nepals fattigste og mest

udsatte.

Jeg er chef for alle Care danmarks projekter i syv forskellige lande og har derfor besøgt mange af de steder, vi arbejder

– men jeg kan stadig blive imponeret. det blev jeg i nepal. ikke af uligheden, men fordi jeg også mødte de dalitter, der har fundet vejen ud af undertrykkelsen.

Care har hjulpet dem med at kræve deres rettigheder. nu har de ret til at dyrke jord – måske kan de endda sælge noget af høsten og tjene lidt penge. Vigtigst har de opdaget, at de har en stemme. de har også noget at skulle have sagt. de er også noget værd.

Cares hjælp er nødvendig, fordi dalitterne er så undertrykte, at ingen ville lytte, hvis de alene tog ordet. og fordi de er så undertrykte, at de

aldrig ville gøre forsøget. men det er ikke kommet let. Care har arbejdet med dalitterne i nepal i snart

10 år.

det må siges at være et langt, sejt træk. det er til gengæld det, der skal til. en forandring fra mennesker uden værd til

mennesker, der har rettigheder og selvopfattelsen til at turde hævde dem, kommer ikke fra dag til dag. men de dalitter, jeg mødte, er bevis på, at langsigtet hjælp virker.

• 18

Det lange, seje træk

Din støtte er af afgørende betydning for CAREs arbejde med at yde hjælp til selvhjælp til verdens fattigste, uanset om du allerede er fast bidragyder eller ønsker at støtte CAREs projekter i ulandene for første gang.

husk, at årlige bidrag fra 500 - 14.500 kroner kan trækkes fra i skat. Det kræver blot, at du op-lyser dit cpr-nummer, så indberetter CARE beløbet til Skat. Det kan gøres via www.care.dk

Gør en stor forskel, og vær med til at give en familie et lift ud af fattigdommen. støt med et valgfrit beløb og tilmeld dit bidrag til PBs på www.care.dk under menuen ’sådan kan du hjælpe’.

automatisk betaling

Vil du gerne hjælpe med en enkeltstående donation, kan du gøre det via over-førsel fra netbank til Cares konto: reg.nr. 3001, kontonr. 951 51 51.

støt online

du kan begunstige en huma-nitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre, da det alene er arveafgiften, der testamenteres. ring til Cares medlemsservice på 35 200 100 og hør nærmere.

aRv og testamente

viRksomheDCSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter eller sponsorat. Ring og hør om CAREs virksomheds-samarbejde hos Corporate Fundraiser, trine kromann på telefon 35 200 100.

send en sms til 1414 med teksten ’care’. så trækkes der automatisk 100 kroner på din næste telefon- regning. du har 14 dages fortrydelsesret.

sms-donation

såDan kan Du gøRe en FoRskel

køb et æsel i niger, en perle-høne i Ghana eller en flok ænder i tanzania. det er gaver, der med garanti ikke skal byttes. Besøg vores gavebutik på www.care.dk.

gaveR

indsamlinger til nødhjælp til sultkatastrofer, krige og tsunamier giver langt flere penge i raslebøssen end indsamlinger til den langsigtede hjælp. men nødhjælp er groft sagt hjælp, der kommer for sent, og den efterlader folk lige så udsatte, som de var før katastrofen.

der vil selvfølgelig altid være brug for nødhjælp, når det uventede indtræffer, men langt de fleste katastrofesituationer vender tilbage år efter år. dem er der ingen grund til at sætte sig ned og vente på. de kan forebygges ved at styrke de mest udsatte mennesker, så de bedre kan stå imod. det tager tid – men det gør hele forskellen.

derfor har Care brug for støtte, der varer ved. som ikke forsvinder, når mediernes fokus gør. og det er den, vi får vi fra jer medlemmer.

Godt nok får vi de fleste penge fra den danske stat og andre donorer, men de penge får vi kun, hvis vi kan vise, at Care har befolkningens opbakning. derfor er vi fuldstændigt afhængige af jeres vedvarende medlemskaber. Uden jer findes Care ikke. så enkelt er det.

derfor vil jeg gerne takke jer for støtten. i er med til at skabe udvikling, der gør livet bedre for millioner af mennesker. forskellen kan måske ikke altid ses fra den ene dag til den anden. til gengæld varer den ved.

Lisbeth møllerProgramchef i Care danmark.

Det lange, seje træk

Du kan ikke stoppe den næste cyklon

du kan hjælpe dem med at overleve denmen

støt CaRe på www.care.dk