cas bladetcas bladet #12 • december 2016 og uddybede at denne type adfærd ikke blot er forbeholdt...

Center for Autisme og Specialpædagogik Nr. 12 I December 2016

CAS BLADET

TEMA OM TEKNOLOGI HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI? HVAD GØR VI I CAS? HVORDAN SKAL

DU FORHOLDE DIG? TEMA OM VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ SIDE 8

PÆDAGOGER GENNEM TIDEN

DORTHE BIRKMOSE OM FORRÅ-ELSE // SIDE 4

Casblad.indd 1 09-12-2016 11:02:11

2 INDHOLD

CAS Bladet #12 • december 2016

INDHOLD // Det er menneskeligt at fejle

90 års fødselsdag

Tema om velfærdsteknologi

Velfærdsteknologiens ABC

Guide til velfærdsteknologi

Dagmar og missekatten

Vi skulle gerne holde mange år endnu

Det handler om at give borgeren en stemme

Frihed til selv at finde svar

Pædagoger gennem tiden

CAS i Roskilde - mød VIKA

Glædelig jul

4

7

8

9

12

14

16

18

28

12 16 Kommunikationsredskabet ”Vis mig din stemme” giver borgerne en ny måde at kommunikere på.

En solstrålehi-storie om en robotkat

TEMA // VELFÆRDSTEKNOLOGI

MODIGE MODELLER

6 medarbejdere fra rundt om i CAS har leget model-ler for en dag til fotoserien ”Pædagoger gennem ti-den”

Velfærdsteknologi er en del af fremtiden

Der er opstået en ny tendens på socialområdet. Der snakkes i flæng om velfærdsteknolo-gi, investeringspotentiale, business cases, gevinstrealisering og baselines. Det lyder alt sammen meget fint og kompliceret, men hvad gemmer sig egentligt bag de avancerede ord - og hvordan kommer I til at mærke det i jeres arbejde? Hvorfor er der fokus på velfærdsteknologi i CAS? Fordi det er vores fremtid. Den tek-nologiske udvikling vokser eksponentielt, og den er kommet for at blive. Hvad er CAS’ visioner på området? Vi skal med på bølgen, men i vores eget tempo og på vores egen måde. Teknologi kan skabe nogle fantastiske muligheder for både borgere og medarbejdere. Det kan give borgere større livskvalitet, og det kan skabe bedre arbejdsgange for perso-nalet. Men ny teknologi er ikke en trylledrik, som løser alle de udfordringer, der er en uundgåelig del af at arbejde med mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi bruger vores kri-tiske sans – og ikke blindt siger ja til alt. CAS’ borgergruppe har nogle udfordringer, som ikke kan løses med en robotkat. De kan i sagens natur ikke undvære jeres støtte i hverda-gen. Omvendt kan teknologiske løsninger være medvirkende til, at borgerne kan udfolde deres sande potentiale – og det kan give dem livskvalitet. Og I – medarbejdere – er nøglen til borgerne. I som er i daglig kontakt med menneskene bag diagnoserne og har indgående indsigt i de udfordringer og ressourcer, som den en-kelte har. I har den pædagogiske faglighed, som er nødvendig når man skal matche bor-ger og teknologi. Derfor er det særligt vigtigt, at I også er med på vognen. Arbejdet med teknologi kræver dels, at man er nysgerrig på de muligheder teknologien skaber samt motivation og initiativ fra jer, der er tættest på borgerne. Hvad skal vi med velfærdsteknologi i CAS? Til en start, skal vi tale med hinanden om det. Vi skal dele vores forventninger, erfarin-ger og bekymringer med hinanden. Vi skal gøre vores indflydelse gældende ved at sætte ord på vores udfordringer og herigennem være med til at skabe løsninger. Og så skal vi finde vores egen måde at bruge teknologi på i det pædagogiske arbejde. I dette særnum-mer af CAS-bladet sætter vi skarpt på de forskellige velfærdsteknologiske projekter, som kører rundt om i CAS og giver gode råd til, hvordan I kommer i gang med velfærds-teknologi ude på tilbuddene. Lad dette være de første ord i debatten. Mange hilsner Mette Skjerning


VELKOMMEN 3

Center for Autisme og Specialpæda-gogik, CAS, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Ansvarshavende redaktør: Centerchef Mette Skjerning Redaktørteam Kathrine Schmidt Jensen og Sarah Brandt Zak Skribenter: Kathrine Schmidt Jensen Sarah Brandt Zak Rasmus Lundsbjerg Forsidefoto: Charlotte Kim Boed Adresse: Abel Cathrinesgade 17 3. sal 1654 København V Tlf.: 33 17 47 02 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www..centercas.kk.dk

Casblad.indd 2 09-12-2016 11:02:12

2 INDHOLD


INDHOLD // Det er menneskeligt at fejle

90 års fødselsdag

Tema om velfærdsteknologi

Velfærdsteknologiens ABC

Guide til velfærdsteknologi

Dagmar og missekatten

Vi skulle gerne holde mange år endnu

Det handler om at give borgeren en stemme


Pædagoger gennem tiden

CAS i Roskilde - mød VIKA

Glædelig jul

4

7

8

9

10

12

14

16

18

20

26

28

12 16 Kommunikationsredskabet ”Vis mig din stemme” giver borgerne en ny måde at kommunikere på.

En solstrålehi-storie om en robotkat

TEMA // VELFÆRDSTEKNOLOGI

MODIGE MODELLER

6 medarbejdere fra rundt om i CAS har leget model-ler for en dag til fotoserien ”Pædagoger gennem ti-den”

20

Velfærdsteknologi er en del af fremtiden

Der er opstået en ny tendens på socialområdet. Der snakkes i flæng om velfærdsteknolo-gi, investeringspotentiale, business cases, gevinstrealisering og baselines. Det lyder alt sammen meget fint og kompliceret, men hvad gemmer sig egentligt bag de avancerede ord - og hvordan kommer I til at mærke det i jeres arbejde? Hvorfor er der fokus på velfærdsteknologi i CAS? Fordi det er vores fremtid. Den tek-nologiske udvikling vokser eksponentielt, og den er kommet for at blive. Hvad er CAS’ visioner på området? Vi skal med på bølgen, men i vores eget tempo og på vores egen måde. Teknologi kan skabe nogle fantastiske muligheder for både borgere og medarbejdere. Det kan give borgere større livskvalitet, og det kan skabe bedre arbejdsgange for perso-nalet. Men ny teknologi er ikke en trylledrik, som løser alle de udfordringer, der er en uundgåelig del af at arbejde med mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi bruger vores kri-tiske sans – og ikke blindt siger ja til alt. CAS’ borgergruppe har nogle udfordringer, som ikke kan løses med en robotkat. De kan i sagens natur ikke undvære jeres støtte i hverda-gen. Omvendt kan teknologiske løsninger være medvirkende til, at borgerne kan udfolde deres sande potentiale – og det kan give dem livskvalitet. Og I – medarbejdere – er nøglen til borgerne. I som er i daglig kontakt med menneskene bag diagnoserne og har indgående indsigt i de udfordringer og ressourcer, som den en-kelte har. I har den pædagogiske faglighed, som er nødvendig når man skal matche bor-ger og teknologi. Derfor er det særligt vigtigt, at I også er med på vognen. Arbejdet med teknologi kræver dels, at man er nysgerrig på de muligheder teknologien skaber samt motivation og initiativ fra jer, der er tættest på borgerne. Hvad skal vi med velfærdsteknologi i CAS? Til en start, skal vi tale med hinanden om det. Vi skal dele vores forventninger, erfarin-ger og bekymringer med hinanden. Vi skal gøre vores indflydelse gældende ved at sætte ord på vores udfordringer og herigennem være med til at skabe løsninger. Og så skal vi finde vores egen måde at bruge teknologi på i det pædagogiske arbejde. I dette særnum-mer af CAS-bladet sætter vi skarpt på de forskellige velfærdsteknologiske projekter, som kører rundt om i CAS og giver gode råd til, hvordan I kommer i gang med velfærds-teknologi ude på tilbuddene. Lad dette være de første ord i debatten. Mange hilsner Mette Skjerning


VELKOMMEN 3

Center for Autisme og Specialpæda-gogik, CAS, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Ansvarshavende redaktør: Centerchef Mette Skjerning Redaktørteam Kathrine Schmidt Jensen og Sarah Brandt Zak Skribenter: Kathrine Schmidt Jensen Sarah Brandt Zak Rasmus Lundsbjerg Forsidefoto: Charlotte Kim Boed Adresse: Abel Cathrinesgade 17 3. sal 1654 København V Tlf.: 33 17 47 02 E-mail: [email protected]

Casblad.indd 3 09-12-2016 11:02:12

Det er menneskeligt at fejle 4 TEMADAG


Forråelse, skam, afmagt, skyld og væmmelse. Det lyder ikke umiddelbart, som opskriften på en god temadag. Ikke desto mindre var stemningen bå-de høj og uhøjtidelig blandt de mange fremmødte i salen på Sundbyvang en ganske almindelig grå og regnfuld efterårsdag i oktober. Her førte neu-ropsykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose 120 medarbejde-re og ledere fra CAS, CAMPO og Center for Børn med Handicap igennem forråelsens processer.

Af Sarah Brandt Zak

Der blev i den grad lagt op til selv-

ransagelse, da CAS, CAMPO og Center for Børn med Handicap tors-dag den 13. oktober slog dørene op til fælles temadag med Dorthe Birk-mose. Temaet var faglighed, etik og forråelse, og dagen bød både på fo-redrag, øvelser og debat. ”Jeg kan allerede her fra morgen-stunden afsløre, at det gennemgåen-de budskab i dag er, at vi bare er mennesker. Og fordi vi er menne-sker, så kommer vi til at begå de her fejl, og det hedder forråelse.” Såle-des indledte Birkmose sit foredrag om risikoen for forråelse inden for det sociale arbejde. ”Det skal handle om, at vi som professionelle ind i mellem kommer til at lave nogle fejl, og hvad vi så stiller op med de her fejl for at få dem rettet,” forklarede hun og varslede, at denne temadag

var anderledes end hvad de frem-mødte var vant til. Man skulle i hvert fald ikke forvente at gå opløftet der-fra. ”Tværtimod skal vi netop tale om alle de gange hvor det går galt. Hvor vi får impulser til at handle på en bestemt måde. Hvor vi får nogle tan-ker om andre mennesker, som vi ikke er særligt stolte af. Hvor vi i virkeligheden godt ved, at dette er mere primitivt og råt, end man har lyst til at stå ved. Men det sker...” Med afsæt i sine egne professionelle erfaringer, talte Birkmose ind i med-arbejdernes faglige virkelighed og satte ord på et tabuiseret aspekt af socialt arbejde. At der blandt profes-sionelle forekommer fysiske og psy-kiske krænkelser af de borgere, som de er ansat til, at passe på.

Afmagt - en integreret del af job-bet Tirsdag morgen kl. 07.10. En kollega har lige ringet og meldt sig syg. Han skulle være mødt for 10 minutter siden. Du står midt i morgenmaden, alene med to borgere, da en tredje råber ude fra toilettet. Du kender borgeren godt og ved af erfaring, at han bliver aggressiv hvis ikke du rea-gerer prompte på hans henvendelse. De to andre borgere evner ikke at være alene sammen. Hvis du vælger at gå fra dem for at hjælpe borgeren på toilettet, opstår der med sikkerhed en konflikt. Du kan ikke være to ste-der på én gang. Hvad gør du? Alle der arbejder med mennesker - hvad end de er sindslidende, udvik-lingsforstyrrede, udviklingshæmme-de, hjerneskadede og omsorgssvigte-de - rammes af den fra tid til anden. Afmagten. ”Det er noget, I alle kender til, og denne temadag kommer ikke til at ændre på det. Fordi afmagt er indbygget i at arbejde indenfor et område, hvor man ikke kan helbrede nogen,” konstaterede Birkmose ær-ligt. Hertil er det en enorm belastning at arbejde med mennesker, som udvi-ser selvskadende, seksualiseret eller udafreagerende adfærd. Det slider simpelthen på personalet – og de føler sig afmægtige. ”Og når mennesket bliver afmægtig forekommer der problemskabende adfærd,” forklarede Birkmose

TEMADAG 5


og uddybede at denne type adfærd ikke blot er forbeholdt børn, pårø-rende og borgere. Den forekommer i dén grad også blandt plejeperso-nale. Fordi når følelsen af afmagt – af ikke at slå til – bliver uudholde-lig, så reagerer mennesket. ”Der er intet andet at gøre ved magt end at tage magt,” konstaterede Birkmose nøgternt og forklarede, at menne-sket i al almindelighed forsøger at dæmpe følelsen af afmagt ved at tage kontrol over situationen - ved at bruge den indflydelse den enkelte har til at ændre på status quo. Spørgsmålet er altså ikke hvorvidt mennesket tager magt, men hvor-dan - og netop her er der en over-hængende risiko for forråelse. Forråelsens anatomi Ifølge Birkmose kan alle mennesker drives til forråelse. Nogle drives hurtigere dertil end andre og be-stemte betingelser fremmer forråel-sen. Blandt andet mener hun, at der er en særlig stor risiko for forråelse, når man arbejder med mennesker - og det er hendes professionelle er-faring, at personer som arbejder indenfor det sociale område med tiden bliver tiltagende mere rå i deres tilgang til borgerne. Birkmose forklarede videre, at mange ubevidst og utilsigtet kom-mer til at tillægge borgerne motiver og intentioner, som de ikke har. De ophører med at fortolke borgernes handlinger rent fagligt og gør dem i stedet til personlighedstræk. Dette leder til det første af forråelsespro-cessens tre niveauer - de rå tanker. Afmagten får os til at sige og gøre negative tanker om andre menne-sker. Tankerne er med til at dæmpe angstfølelsen og kan skabe en vis opstemthed - en følelse af kontrol.

Er tankerne alene ikke nok til at lægge en dæmper på angsten, følger den onde handling. Latterliggørelse, ydmygelse, fysiske og psykiske trusler og krænkel-ser. På dette stadie kan man stadig erkende, at det man gør er forkert, men det er enormt angstprovokeren-de. Ens naturlige forsvarsmekanismer – selvbedraget – er nemlig trådt i kraft. Man begynder at bortforklare og retfærdiggøre de onde handlinger for at kunne holde sig selv ud. Det sidste niveau af forråelsesproces-sen er kendetegnet ved, at man tror på, at det onde er godt. Nu er moralen for alvor skredet, og man er oppe imod det totale selvbedrag. Birkmose understregede, at det er særligt farligt når værdier skrider i en gruppe - når der skabes en kultur på en arbejds-plads, som tillader rå sprogbrug eller overgreb. Hun fremhævede, at selv børn er bevidste om, at far og mor nogle gange handler i affekt – og det er tilgiveligt. Problemet er, når forrå-elsen bliver systematisk. Men hvordan kan det overhovedet komme så langt ud? Når gode mennesker handler ondt ”Vi som ellers skulle være de gode mennesker, som ønsker at gøre godt og endda har taget en hel uddannelse og valgt dette område for at bruge en masse af vores vågne timer på at gøre godt for andre. At skulle beskæftige sig med, at vi ind imellem gør det fuldstændigt modsatte. At vi rent fak-tisk ender med at krænke og ydmyge de mennesker, som vi burde passe på. Det er selvfølgelig et stort tabu,” kon-staterede Birkmose nøgternt og tog så salen med på en lille rejse tilbage i tiden. For forråelse er ikke noget nyt fænomen. Ondskabens psykologi opstod i tiden efter 2. verdenskrig med det primære

formål at finde svar på, hvordan det kunne lade sig gøre, at mere end 6 millioner mennesker var blevet syste-matisk myrdet i hjertet af Europa. Tesen var, at der måtte være noget fundamentalt galt med de mennesker, som havde udtænkt og fuldbyrdet folkedrabet. Det stod dog hurtigt klart, at man ikke kunne sætte en di-agnose på den ondskab, som var fun-det sted. Tværtimod viste det sig, at ”bødlerne” var ganske almindelige mennesker. De var kærlige familie-fædre, pligtopfyldende sønner og døt-re og loyale medarbejdere. Adspurgt om hvorfor de havde handlet, som de havde, var det gennemgående svar, at de blot havde gjort, hvad de fik be-sked på. Men kunne det virkelig passe, at disse mennesker ”bare” fulgte ordrer? Det-te spørgsmål satte socialpsykologen Stanley Milgram sig for at undersøge. I 1961 udviklede han sit berømte psy-kologiske strømeksperiment. Kort fortalt fik en række forsøgspersoner besked på at trykke på en knap hver gang en person i et tilstødende rum svarede forkert på et spørgsmål. De fik at vide, at når de trykkede på

Hvad betyder forråelse? ”Forråelse” kommer af ordet ”rå” Det er et begreb for en proces, hvor mennesket bliver tiltagende råt, bru-talt, koldt og kynisk i sine tanker, sine reaktionsmåder og dermed i sin per-sonlighedsstruktur. Ifølge Birkmose forekommer forråelse ikke blot på bosteder, og det handler ikke udeluk-kende om fysisk vold. Derimod har forråelsen mange udtryk, som kan varieres i det uendelige – og den kommer både til udtryk i dét vi gør, og i dét vi ikke gør.

Casblad.indd 4 09-12-2016 11:02:12

Det er menneskeligt at fejle 4 TEMADAG


Forråelse, skam, afmagt, skyld og væmmelse. Det lyder ikke umiddelbart, som opskriften på en god temadag. Ikke desto mindre var stemningen bå-de høj og uhøjtidelig blandt de mange fremmødte i salen på Sundbyvang en ganske almindelig grå og regnfuld efterårsdag i oktober. Her førte neu-ropsykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose 120 medarbejde-re og ledere fra CAS, CAMPO og Center for Børn med Handicap igennem forråelsens processer.

Af Sarah Brandt Zak

Der blev i den grad lagt op til selv-

ransagelse, da CAS, CAMPO og Center for Børn med Handicap tors-dag den 13. oktober slog dørene op til fælles temadag med Dorthe Birk-mose. Temaet var faglighed, etik og forråelse, og dagen bød både på fo-redrag, øvelser og debat. ”Jeg kan allerede her fra morgen-stunden afsløre, at det gennemgåen-de budskab i dag er, at vi bare er mennesker. Og fordi vi er menne-sker, så kommer vi til at begå de her fejl, og det hedder forråelse.” Såle-des indledte Birkmose sit foredrag om risikoen for forråelse inden for det sociale arbejde. ”Det skal handle om, at vi som professionelle ind i mellem kommer til at lave nogle fejl, og hvad vi så stiller op med de her fejl for at få dem rettet,” forklarede hun og varslede, at denne temadag

var anderledes end hvad de frem-mødte var vant til. Man skulle i hvert fald ikke forvente at gå opløftet der-fra. ”Tværtimod skal vi netop tale om alle de gange hvor det går galt. Hvor vi får impulser til at handle på en bestemt måde. Hvor vi får nogle tan-ker om andre mennesker, som vi ikke er særligt stolte af. Hvor vi i virkeligheden godt ved, at dette er mere primitivt og råt, end man har lyst til at stå ved. Men det sker...” Med afsæt i sine egne professionelle erfaringer, talte Birkmose ind i med-arbejdernes faglige virkelighed og satte ord på et tabuiseret aspekt af socialt arbejde. At der blandt profes-sionelle forekommer fysiske og psy-kiske krænkelser af de borgere, som de er ansat til, at passe på.

Afmagt - en integreret del af job-bet Tirsdag morgen kl. 07.10. En kollega har lige ringet og meldt sig syg. Han skulle være mødt for 10 minutter siden. Du står midt i morgenmaden, alene med to borgere, da en tredje råber ude fra toilettet. Du kender borgeren godt og ved af erfaring, at han bliver aggressiv hvis ikke du rea-gerer prompte på hans henvendelse. De to andre borgere evner ikke at være alene sammen. Hvis du vælger at gå fra dem for at hjælpe borgeren på toilettet, opstår der med sikkerhed en konflikt. Du kan ikke være to ste-der på én gang. Hvad gør du? Alle der arbejder med mennesker - hvad end de er sindslidende, udvik-lingsforstyrrede, udviklingshæmme-de, hjerneskadede og omsorgssvigte-de - rammes af den fra tid til anden. Afmagten. ”Det er noget, I alle kender til, og denne temadag kommer ikke til at ændre på det. Fordi afmagt er indbygget i at arbejde indenfor et område, hvor man ikke kan helbrede nogen,” konstaterede Birkmose ær-ligt. Hertil er det en enorm belastning at arbejde med mennesker, som udvi-ser selvskadende, seksualiseret eller udafreagerende adfærd. Det slider simpelthen på personalet – og de føler sig afmægtige. ”Og når mennesket bliver afmægtig forekommer der problemskabende adfærd,” forklarede Birkmose

TEMADAG 5


og uddybede at denne type adfærd ikke blot er forbeholdt børn, pårø-rende og borgere. Den forekommer i dén grad også blandt plejeperso-nale. Fordi når følelsen af afmagt – af ikke at slå til – bliver uudholde-lig, så reagerer mennesket. ”Der er intet andet at gøre ved magt end at tage magt,” konstaterede Birkmose nøgternt og forklarede, at menne-sket i al almindelighed forsøger at dæmpe følelsen af afmagt ved at tage kontrol over situationen - ved at bruge den indflydelse den enkelte har til at ændre på status quo. Spørgsmålet er altså ikke hvorvidt mennesket tager magt, men hvor-dan - og netop her er der en over-hængende risiko for forråelse. Forråelsens anatomi Ifølge Birkmose kan alle mennesker drives til forråelse. Nogle drives hurtigere dertil end andre og be-stemte betingelser fremmer forråel-sen. Blandt andet mener hun, at der er en særlig stor risiko for forråelse, når man arbejder med mennesker - og det er hendes professionelle er-faring, at personer som arbejder indenfor det sociale område med tiden bliver tiltagende mere rå i deres tilgang til borgerne. Birkmose forklarede videre, at mange ubevidst og utilsigtet kom-mer til at tillægge borgerne motiver og intentioner, som de ikke har. De ophører med at fortolke borgernes handlinger rent fagligt og gør dem i stedet til personlighedstræk. Dette leder til det første af forråelsespro-cessens tre niveauer - de rå tanker. Afmagten får os til at sige og gøre negative tanker om andre menne-sker. Tankerne er med til at dæmpe angstfølelsen og kan skabe en vis opstemthed - en følelse af kontrol.

Er tankerne alene ikke nok til at lægge en dæmper på angsten, følger den onde handling. Latterliggørelse, ydmygelse, fysiske og psykiske trusler og krænkel-ser. På dette stadie kan man stadig erkende, at det man gør er forkert, men det er enormt angstprovokeren-de. Ens naturlige forsvarsmekanismer – selvbedraget – er nemlig trådt i kraft. Man begynder at bortforklare og retfærdiggøre de onde handlinger for at kunne holde sig selv ud. Det sidste niveau af forråelsesproces-sen er kendetegnet ved, at man tror på, at det onde er godt. Nu er moralen for alvor skredet, og man er oppe imod det totale selvbedrag. Birkmose understregede, at det er særligt farligt når værdier skrider i en gruppe - når der skabes en kultur på en arbejds-plads, som tillader rå sprogbrug eller overgreb. Hun fremhævede, at selv børn er bevidste om, at far og mor nogle gange handler i affekt – og det er tilgiveligt. Problemet er, når forrå-elsen bliver systematisk. Men hvordan kan det overhovedet komme så langt ud? Når gode mennesker handler ondt ”Vi som ellers skulle være de gode mennesker, som ønsker at gøre godt og endda har taget en hel uddannelse og valgt dette område for at bruge en masse af vores vågne timer på at gøre godt for andre. At skulle beskæftige sig med, at vi ind imellem gør det fuldstændigt modsatte. At vi rent fak-tisk ender med at krænke og ydmyge de mennesker, som vi burde passe på. Det er selvfølgelig et stort tabu,” kon-staterede Birkmose nøgternt og tog så salen med på en lille rejse tilbage i tiden. For forråelse er ikke noget nyt fænomen. Ondskabens psykologi opstod i tiden efter 2. verdenskrig med det primære

formål at finde svar på, hvordan det kunne lade sig gøre, at mere end 6 millioner mennesker var blevet syste-matisk myrdet i hjertet af Europa. Tesen var, at der måtte være noget fundamentalt galt med de mennesker, som havde udtænkt og fuldbyrdet folkedrabet. Det stod dog hurtigt klart, at man ikke kunne sætte en di-agnose på den ondskab, som var fun-det sted. Tværtimod viste det sig, at ”bødlerne” var ganske almindelige mennesker. De var kærlige familie-fædre, pligtopfyldende sønner og døt-re og loyale medarbejdere. Adspurgt om hvorfor de havde handlet, som de havde, var det gennemgående svar, at de blot havde gjort, hvad de fik be-sked på. Men kunne det virkelig passe, at disse mennesker ”bare” fulgte ordrer? Det-te spørgsmål satte socialpsykologen Stanley Milgram sig for at undersøge. I 1961 udviklede han sit berømte psy-kologiske strømeksperiment. Kort fortalt fik en række forsøgspersoner besked på at trykke på en knap hver gang en person i et tilstødende rum svarede forkert på et spørgsmål. De fik at vide, at når de trykkede på

Hvad betyder forråelse? ”Forråelse” kommer af ordet ”rå” Det er et begreb for en proces, hvor mennesket bliver tiltagende råt, bru-talt, koldt og kynisk i sine tanker, sine reaktionsmåder og dermed i sin per-sonlighedsstruktur. Ifølge Birkmose forekommer forråelse ikke blot på bosteder, og det handler ikke udeluk-kende om fysisk vold. Derimod har forråelsen mange udtryk, som kan varieres i det uendelige – og den kommer både til udtryk i dét vi gør, og i dét vi ikke gør.

Casblad.indd 5 09-12-2016 11:02:13

6 TEMADAG


knappen, så fik personen et elektrisk stød – for hvert forkerte svar øgedes dosen af volt, indtil den til sidst var dødelig. Konklusionen på Milgrams forsøg var chokerende. To ud af tre af forsøgspersoner trykkede på den dødelige max volt knap – og når handlingen foregik i en gruppe tryk-kede 100 % af forsøgspersonerne på knappen. ”Og hvad kan vi så lære af det?” spurgte Birkmose retorisk ud i salen. ”At lydighed kan være enormt farlig!” Eksperimentet pegede dels på, at gan-ske almindelige menneskers lydighed overfor autoriter vægter mere end deres samvittighed – og dels, at men-nesket er mere socialt end det er mo-ralsk. Ifølge Birkmose fødes man hverken som ond eller god. Man fø-des som et menneske, som både kan handle godt og ondt. Det interessante er, at individet oftest handler ud fra ønsket om at være en del af fællesska-bet. Også selvom det ved, at en hand-ling er moralsk forkastelig. For hvis man fx rejser en kritik og påpeger, at noget ikke er godt nok på en arbejds-plads, er der en overhængende fare for, at man bliver udstødt af fælles-skabet - eller bliver fyret. De 5 elendige løsninger Adspurgt af én af de tilhørende, om der i det hele taget fandtes nogen løs-ninger på de problemer, som afmagt afstedkommer, konstaterede Birkmo-se ligefremt, at der da fandtes løsnin-ger. ”De er bare elendige.” Hernæst opremsede hun fem af slagsen: du kan sige op og passe på dig selv; du kan blive og kæmpe - og slide dig selv op; du kan forsøge dig med at være ligeglad; du kan erkende, at du ind imellem er en del af et system, som ikke er i orden; eller du kan handle udenom ledelsen og gøre som det passer dig.

For ifølge Birkmose findes der hver-ken gode eller lette udveje. Til trods for det understregede hun dog, at en spæd start kunne være, at man starte-de med at få ryddet op i sit daglige sprogbrug. ”Fordi vi tillader, at der bliver talt enormt grimt om vores arbejde, børn og beboere – og ikke mindst deres pårørende.” Forråelsens faresignaler Og netop det rå sprogbrug er ét af flere faresignaler, som Birkmose me-ner, at man bør være særligt opmærk-som på sin arbejdsplads. I et forsøg på at give de opmødte nogle faglige redskaber til at forhin-dre og forebygge forråelse i deres daglige arbejde, iværksatte Birkmose et mindre gruppearbejde. Hun ind-delte de fremmødte i grupper af to. Her blev de sat til at udarbejde lister over hvilke faresignaler, du kan og skal være opmærksom på hvad angår forråelse hos dine kolleger, ledere eller medarbejdere - og hvilke fare-signaler, du skal være opmærksomme på hos dig selv. Resultaterne blev taget op i plenum, og her blev især eksempler på nega-tivt sprogbrug fremhævet. Birkmose understregede i denne forbindelse, at både det negative og positive sprog-brug udgør nævneværdige problemer i forhold til vores faglighed og etik. Og det er påbydende, at vi ikke blot afskriver de problemer afmagt foran-lediger, som ”udfordringer” der blot kan arbejdes væk. Det er jo dét, vi er ansat til Ifølge Birkmose kan man også for-holde sig til afmagten ved at arbejde med sin selvbeskyttelse, faglighed og etik. Dette kræver dog, at vi får sat ord på de svære ting i jobbet – og at vi er ærlige omkring hvad der foregår i det skjulte. Her understregede hun, at fagligheden er den eneste selvbe-skyttelse, man som professionel har

mod de mange psykiske belastninger i arbejdet. Samtidig sikrer fagligheden også, at man møder borgere og kolle-ger med respekt. Med det sagt, mener Birkmose, at det er umuligt at være faglig hele tiden, og der skal være plads til fejl. Til slut mindede Birkmose forsamlin-gen om, at man som medarbejder jo netop er ansat til at give mennesker, som er udsatte opmærksomhed - og at mennesker med handicap har et særligt stort behov for opmærksom-hed. Hun understregede samtidig, at selvom forråelse er gået hen og blevet systematiseret på en arbejdsplads, så skal man huske på, at en bestemt medarbejderkultur ikke statisk. Der er altså, trods alt, altid plads til forbed-ring.

Dorthe Birkmose er psykolog og har specialiseret sig i undervisning, rådgivning og supervision i de mest komplekse sager i arbejdet med mennesker med kognitive vanskeligheder og deres pårøren-de. Hun har skrevet bogen ”Når gode mennesker handler ondt,” som beskriver den overhængende risiko for forråelse i arbejdet med mennesker.

FØDSELSDAG 7


90 års fødselar: Sej, sød og viljestærk

Nytårsaften fylder Ruth fra Nørre-bro Vænge 90 år.

Sej, sød og viljestærk. Sådan beskriver pædagog, Nanna Schmidt Christensen, Ruth, der nytårsaften runder 90 år.

”Hun fortjener at blive fejret,” mener Nanna, der sammen med sine kollegaer Emil Lentz Rasmussen og Martin Aalling Jørgensen er samlet for at beskrive Ruth, som de kender hende.

Baggrundsbeskrivelsen i CSC viser, at Ruth i sit lange liv har boet hele 81 år på et kommunalt tilbud. På Nørrebro Vænge flyttede hun ind i 2011.

Selvom Ruth ikke har meget sprog, så skal hun nok give udtryk for, hvad hun vil, fortæller personalet.

”Hvis hun føler, vi glemmer hende, så skal hun nok gøre opmærksom på det. Hun er centrumsmenneske,” fortæller Emil og beskriver noget af den viljestyrke, som Ruth har. Nanna supplerer: ”Ja, så råber hun eller banker i bordet og kræver sin opmærksom. Det er super fedt.”

Røde pølser på menuen Den runde fødselsdag kommer til at ligne mange af de fødselsdage, Ruth ellers har haft. Præcis som Ruth foretrækker det, med den samme struktur og systematik og uden alt for meget ramasjang. ”Det kommer til at foregå helt stille og ro-ligt, så det ikke bliver for meget for hende,” beskriver Martin.

”Men hun skal i hvert fald have røde pølser, dem er hun vild med, ” fortsætter Martin. Når Ruth bevæger sig udenfor Nørrebro Vænge med personalet går turen tit til pølsevognen. De røde pølser er også på menuen hver fødselsdag.

Personalet fortæller om, hvordan det på fødselsdagen og årets alle andre dage handler om at skabe en meningsfuld hver-dag for Ruth og imødekomme de behov, som Ruth har. Som den ældre, pensionerede dame hun nu er.

Og behov fra Ruth handler meget om, at hun bliver glad af noget godt at spise, en god kop kaffe eller noget rart musik. For ikke at glemme en god lur. ”Alt der giver mening for hende er i fokus for os,” siger Nanna.

Af Kathrine Schmidt Jensen

Bonusinfo: Ruth er vild med kopper og snupper dem gerne fra skabe rundt omkring på CAS 6, 1. sal. Det er særligt hvi-de kopper med et flot farvet mønster, der falder i hendes smag.

Casblad.indd 6 09-12-2016 11:02:13

6 TEMADAG


knappen, så fik personen et elektrisk stød – for hvert forkerte svar øgedes dosen af volt, indtil den til sidst var dødelig. Konklusionen på Milgrams forsøg var chokerende. To ud af tre af forsøgspersoner trykkede på den dødelige max volt knap – og når handlingen foregik i en gruppe tryk-kede 100 % af forsøgspersonerne på knappen. ”Og hvad kan vi så lære af det?” spurgte Birkmose retorisk ud i salen. ”At lydighed kan være enormt farlig!” Eksperimentet pegede dels på, at gan-ske almindelige menneskers lydighed overfor autoriter vægter mere end deres samvittighed – og dels, at men-nesket er mere socialt end det er mo-ralsk. Ifølge Birkmose fødes man hverken som ond eller god. Man fø-des som et menneske, som både kan handle godt og ondt. Det interessante er, at individet oftest handler ud fra ønsket om at være en del af fællesska-bet. Også selvom det ved, at en hand-ling er moralsk forkastelig. For hvis man fx rejser en kritik og påpeger, at noget ikke er godt nok på en arbejds-plads, er der en overhængende fare for, at man bliver udstødt af fælles-skabet - eller bliver fyret. De 5 elendige løsninger Adspurgt af én af de tilhørende, om der i det hele taget fandtes nogen løs-ninger på de problemer, som afmagt afstedkommer, konstaterede Birkmo-se ligefremt, at der da fandtes løsnin-ger. ”De er bare elendige.” Hernæst opremsede hun fem af slagsen: du kan sige op og passe på dig selv; du kan blive og kæmpe - og slide dig selv op; du kan forsøge dig med at være ligeglad; du kan erkende, at du ind imellem er en del af et system, som ikke er i orden; eller du kan handle udenom ledelsen og gøre som det passer dig.

For ifølge Birkmose findes der hver-ken gode eller lette udveje. Til trods for det understregede hun dog, at en spæd start kunne være, at man starte-de med at få ryddet op i sit daglige sprogbrug. ”Fordi vi tillader, at der bliver talt enormt grimt om vores arbejde, børn og beboere – og ikke mindst deres pårørende.” Forråelsens faresignaler Og netop det rå sprogbrug er ét af flere faresignaler, som Birkmose me-ner, at man bør være særligt opmærk-som på sin arbejdsplads. I et forsøg på at give de opmødte nogle faglige redskaber til at forhin-dre og forebygge forråelse i deres daglige arbejde, iværksatte Birkmose et mindre gruppearbejde. Hun ind-delte de fremmødte i grupper af to. Her blev de sat til at udarbejde lister over hvilke faresignaler, du kan og skal være opmærksom på hvad angår forråelse hos dine kolleger, ledere eller medarbejdere - og hvilke fare-signaler, du skal være opmærksomme på hos dig selv. Resultaterne blev taget op i plenum, og her blev især eksempler på nega-tivt sprogbrug fremhævet. Birkmose understregede i denne forbindelse, at både det negative og positive sprog-brug udgør nævneværdige problemer i forhold til vores faglighed og etik. Og det er påbydende, at vi ikke blot afskriver de problemer afmagt foran-lediger, som ”udfordringer” der blot kan arbejdes væk. Det er jo dét, vi er ansat til Ifølge Birkmose kan man også for-holde sig til afmagten ved at arbejde med sin selvbeskyttelse, faglighed og etik. Dette kræver dog, at vi får sat ord på de svære ting i jobbet – og at vi er ærlige omkring hvad der foregår i det skjulte. Her understregede hun, at fagligheden er den eneste selvbe-skyttelse, man som professionel har

mod de mange psykiske belastninger i arbejdet. Samtidig sikrer fagligheden også, at man møder borgere og kolle-ger med respekt. Med det sagt, mener Birkmose, at det er umuligt at være faglig hele tiden, og der skal være plads til fejl. Til slut mindede Birkmose forsamlin-gen om, at man som medarbejder jo netop er ansat til at give mennesker, som er udsatte opmærksomhed - og at mennesker med handicap har et særligt stort behov for opmærksom-hed. Hun understregede samtidig, at selvom forråelse er gået hen og blevet systematiseret på en arbejdsplads, så skal man huske på, at en bestemt medarbejderkultur ikke statisk. Der er altså, trods alt, altid plads til forbed-ring.

Dorthe Birkmose er psykolog og har specialiseret sig i undervisning, rådgivning og supervision i de mest komplekse sager i arbejdet med mennesker med kognitive vanskeligheder og deres pårøren-de. Hun har skrevet bogen ”Når gode mennesker handler ondt,” som beskriver den overhængende risiko for forråelse i arbejdet med mennesker.

FØDSELSDAG 7


90 års fødselar: Sej, sød og viljestærk

Nytårsaften fylder Ruth fra Nørre-bro Vænge 90 år.

Sej, sød og viljestærk. Sådan beskriver pædagog, Nanna Schmidt Christensen, Ruth, der nytårsaften runder 90 år.

”Hun fortjener at blive fejret,” mener Nanna, der sammen med sine kollegaer Emil Lentz Rasmussen og Martin Aalling Jørgensen er samlet for at beskrive Ruth, som de kender hende.

Baggrundsbeskrivelsen i CSC viser, at Ruth i sit lange liv har boet hele 81 år på et kommunalt tilbud. På Nørrebro Vænge flyttede hun ind i 2011.

Selvom Ruth ikke har meget sprog, så skal hun nok give udtryk for, hvad hun vil, fortæller personalet.

”Hvis hun føler, vi glemmer hende, så skal hun nok gøre opmærksom på det. Hun er centrumsmenneske,” fortæller Emil og beskriver noget af den viljestyrke, som Ruth har. Nanna supplerer: ”Ja, så råber hun eller banker i bordet og kræver sin opmærksom. Det er super fedt.”

Røde pølser på menuen Den runde fødselsdag kommer til at ligne mange af de fødselsdage, Ruth ellers har haft. Præcis som Ruth foretrækker det, med den samme struktur og systematik og uden alt for meget ramasjang. ”Det kommer til at foregå helt stille og ro-ligt, så det ikke bliver for meget for hende,” beskriver Martin.

”Men hun skal i hvert fald have røde pølser, dem er hun vild med, ” fortsætter Martin. Når Ruth bevæger sig udenfor Nørrebro Vænge med personalet går turen tit til pølsevognen. De røde pølser er også på menuen hver fødselsdag.

Personalet fortæller om, hvordan det på fødselsdagen og årets alle andre dage handler om at skabe en meningsfuld hver-dag for Ruth og imødekomme de behov, som Ruth har. Som den ældre, pensionerede dame hun nu er.

Og behov fra Ruth handler meget om, at hun bliver glad af noget godt at spise, en god kop kaffe eller noget rart musik. For ikke at glemme en god lur. ”Alt der giver mening for hende er i fokus for os,” siger Nanna.


Bonusinfo: Ruth er vild med kopper og snupper dem gerne fra skabe rundt omkring på CAS 6, 1. sal. Det er særligt hvi-de kopper med et flot farvet mønster, der falder i hendes smag.

Casblad.indd 7 09-12-2016 11:02:13

8 TEMA

CAS Bladet #12• december 2016

TEMA: VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi betyder teknologier, som genskaber eller udvider livsbetingelserne for borgere med behov for støtte i hverdagen. Det betyder, at velfærdsteknologi altid skal give mening for borgerne. Derfor er det altafgørende, at man tager afsæt i borgernes individuelle udfordringer i hverdagen, når man udvikler og implementerer velfærdstek-nologi.

FINGEREN PÅ PULSEN - HVAD TÆNKER DU OM VT? 2 medarbejdere i CAS fortæller her, hvad de tænker om velfærdsteknologi på godt og ondt. Begge

har de snuset til området i deres tilbud.

Fie Lyng Desezar , Amagerfælledvej, CAS 3 Hvad tænker du, når du hører ordet velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er nytænkning og kan forbedrede tiltag via hjælpemidler til borgere og personale. Hvad ser du umiddelbart af fordele ved velfærdsteknologi? Individuelle tilpassede hjælpemidler til borgerne, mere ensartethed og mulighed for større selvstændighed hos borgerne

Hvad ser du umiddelbart af ulemper ved velfærdsteknologi? Mindre personlig kontakt med borgerne, flere udgifter til velfærdsteknologi.

Tor Ravnholt Jensen, Solisterne, CAS 2 Hvad tænker du, når du hører ordet velfærdsteknologi? At alt den nye teknologi, som er til rådighed, giver os masser af muligheder for at mindske de handicap, som vores borgere dagligt oplever i deres møde med omverden. Men jeg tæn-ker også på det med en vis skepsis, da det også ligger en tanke om, at velfærdsteknologi er mandskabsbesparende. Hvad ser du umiddelbart af fordele ved velfærdsteknologi? Den største fordel ved velfærdsteknologien ser jeg på kommunikationsområdet, da man her har mulighed for at give borgeren et overskueligt nonverbalt sprog samt give borgeren mu-lighed for at skabe sig egen livshistorie, som ikke kræver en masse ringbind.

Hvad ser du umiddelbart af ulemper ved velfærdsteknologi? Den umiddelbare ulempe ved velfærdsteknologi er, at der en risiko for, at den bliver sat i stedet for varme hænder. Der en risiko for, at velfærdsteknologi går hen og bliver en politisk spareøvelse. Hvis man læser formålsparagraffen fra Bekendtgørelse om Fonden for Vel-færdsteknologi, hedder det blandt andet, at velfærdsteknologi skal være med til at øge pro-duktiviteten i den offentlige service og reducere ressourceforbruget. Velfærdsteknologi er med til øge borgerens selvhjulpenhed, men det betyder vel ikke nødvendigvis at livskvalite-ten øges?

TEMA 9


Velfærdsteknologiens ABC – En pixibogsversion af teknologiens historie af Sarah Brandt Zak Du ser brandgodt ud i dag! Vidste du egentlig, at colgate-smilet og din fløjlsbløde hud skyldes mere end din mors

gode gener? Faktisk hænger disse flatterende attributter også sammen med brugen af ny teknologi. I tidernes morgen fandt fortidsmennesket nemlig på at slå gnister af jern og sten ned i en bunke tørre kviste – og der var ild. Fra da af blev det muligt at holde varmen om natten og tilberede råt kød, og således gik det til, at fortidsmennesket mistede sine skarpe hjørnetænder og tykke kropsbehåring. Altså har det tidlige menneskes brug af teknologi spillet en helt afgørende rolle i forhold til, hvordan vi alle sammen ser ud i dag.

Eksperter kalder den tid vi lever i for den teknologiske tidsalder. Og ikke uden grund. Aldrig har der eksisteret så

meget teknologi, som der gør i dag. Men teknologi ikke nogen ny opfindelse, og begrebet dækker over andet end robot-katte og VendLet’er. Ny teknologi opstår fordi der er et behov for at strømline en proces. Fordi noget kan gøres smarte-re. For nogle lugter velfærdsteknologi af besparelser og kompliceret maskineri, men den rummer også så meget andet. Velfærdsteknologi handler om at skabe større livskvalitet for borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og derfor også bedre udnyttelse af ressourcerne. Velfærdsteknologi er den loftlift som pædagogen bruger til at forflytte en sengeliggende borger, det er den lokaliserings-app som gør, at en medarbejder kan finde en dement borger som har forvildet sig uden-for sit botilbud, og det er den spiserobot som støtter borgeren i at spise selv. Teknologien udvikler sig hurtigere end du kan nå at sige Snoezelrum. Og den er kommet for at blive, også i ar-

bejdet med mennesker med særlige behov. Moderne teknologi er allerede blevet en naturlig og integreret del af vores alles hverdag – på godt og ondt. I ly af nattens mulm og mørke har den sneget sig ind i vores liv i form af elektriske tandbør-ster, mobiltelefoner, opvaskemaskiner og forælderintra. Netop derfor bliver det særligt vigtigt, at vi forholder os kritisk og har for øje, hvilke udfordringer teknologien skal bidrage til at løse. Det er nemlig ikke alle teknologiske løsninger, som giver mening og værdi for den enkelte. Forskere mener, at teknologi har store konsekvenser for os mennesker. Det viser sig nemlig, at den udover at æn-

dre på vores ydre, medvirker til at skabe ændringer i vores hjerner - i det såkaldte præfrontale cortex. Kan du måske finde vej efter du blev bekendt med GoogleMaps? Og oplever du også problemer med at koncentrere dig efter internettets ind-tog? Her på falderebet. Har jeg husket at fortælle dig, at du ser mega godt ud i dag?

Casblad.indd 8 09-12-2016 11:02:13

8 TEMA

CAS Bladet #12• december 2016

TEMA: VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi betyder teknologier, som genskaber eller udvider livsbetingelserne for borgere med behov for støtte i hverdagen. Det betyder, at velfærdsteknologi altid skal give mening for borgerne. Derfor er det altafgørende, at man tager afsæt i borgernes individuelle udfordringer i hverdagen, når man udvikler og implementerer velfærdstek-nologi.

FINGEREN PÅ PULSEN - HVAD TÆNKER DU OM VT? 2 medarbejdere i CAS fortæller her, hvad de tænker om velfærdsteknologi på godt og ondt. Begge

har de snuset til området i deres tilbud.

Fie Lyng Desezar , Amagerfælledvej, CAS 3 Hvad tænker du, når du hører ordet velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er nytænkning og kan forbedrede tiltag via hjælpemidler til borgere og personale. Hvad ser du umiddelbart af fordele ved velfærdsteknologi? Individuelle tilpassede hjælpemidler til borgerne, mere ensartethed og mulighed for større selvstændighed hos borgerne

Hvad ser du umiddelbart af ulemper ved velfærdsteknologi? Mindre personlig kontakt med borgerne, flere udgifter til velfærdsteknologi.

Tor Ravnholt Jensen, Solisterne, CAS 2 Hvad tænker du, når du hører ordet velfærdsteknologi? At alt den nye teknologi, som er til rådighed, giver os masser af muligheder for at mindske de handicap, som vores borgere dagligt oplever i deres møde med omverden. Men jeg tæn-ker også på det med en vis skepsis, da det også ligger en tanke om, at velfærdsteknologi er mandskabsbesparende. Hvad ser du umiddelbart af fordele ved velfærdsteknologi? Den største fordel ved velfærdsteknologien ser jeg på kommunikationsområdet, da man her har mulighed for at give borgeren et overskueligt nonverbalt sprog samt give borgeren mu-lighed for at skabe sig egen livshistorie, som ikke kræver en masse ringbind.

Hvad ser du umiddelbart af ulemper ved velfærdsteknologi? Den umiddelbare ulempe ved velfærdsteknologi er, at der en risiko for, at den bliver sat i stedet for varme hænder. Der en risiko for, at velfærdsteknologi går hen og bliver en politisk spareøvelse. Hvis man læser formålsparagraffen fra Bekendtgørelse om Fonden for Vel-færdsteknologi, hedder det blandt andet, at velfærdsteknologi skal være med til at øge pro-duktiviteten i den offentlige service og reducere ressourceforbruget. Velfærdsteknologi er med til øge borgerens selvhjulpenhed, men det betyder vel ikke nødvendigvis at livskvalite-ten øges?

TEMA 9


Velfærdsteknologiens ABC – En pixibogsversion af teknologiens historie af Sarah Brandt Zak Du ser brandgodt ud i dag! Vidste du egentlig, at colgate-smilet og din fløjlsbløde hud skyldes mere end din mors

gode gener? Faktisk hænger disse flatterende attributter også sammen med brugen af ny teknologi. I tidernes morgen fandt fortidsmennesket nemlig på at slå gnister af jern og sten ned i en bunke tørre kviste – og der var ild. Fra da af blev det muligt at holde varmen om natten og tilberede råt kød, og således gik det til, at fortidsmennesket mistede sine skarpe hjørnetænder og tykke kropsbehåring. Altså har det tidlige menneskes brug af teknologi spillet en helt afgørende rolle i forhold til, hvordan vi alle sammen ser ud i dag.

Eksperter kalder den tid vi lever i for den teknologiske tidsalder. Og ikke uden grund. Aldrig har der eksisteret så

meget teknologi, som der gør i dag. Men teknologi ikke nogen ny opfindelse, og begrebet dækker over andet end robot-katte og VendLet’er. Ny teknologi opstår fordi der er et behov for at strømline en proces. Fordi noget kan gøres smarte-re. For nogle lugter velfærdsteknologi af besparelser og kompliceret maskineri, men den rummer også så meget andet. Velfærdsteknologi handler om at skabe større livskvalitet for borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og derfor også bedre udnyttelse af ressourcerne. Velfærdsteknologi er den loftlift som pædagogen bruger til at forflytte en sengeliggende borger, det er den lokaliserings-app som gør, at en medarbejder kan finde en dement borger som har forvildet sig uden-for sit botilbud, og det er den spiserobot som støtter borgeren i at spise selv. Teknologien udvikler sig hurtigere end du kan nå at sige Snoezelrum. Og den er kommet for at blive, også i ar-

bejdet med mennesker med særlige behov. Moderne teknologi er allerede blevet en naturlig og integreret del af vores alles hverdag – på godt og ondt. I ly af nattens mulm og mørke har den sneget sig ind i vores liv i form af elektriske tandbør-ster, mobiltelefoner, opvaskemaskiner og forælderintra. Netop derfor bliver det særligt vigtigt, at vi forholder os kritisk og har for øje, hvilke udfordringer teknologien skal bidrage til at løse. Det er nemlig ikke alle teknologiske løsninger, som giver mening og værdi for den enkelte. Forskere mener, at teknologi har store konsekvenser for os mennesker. Det viser sig nemlig, at den udover at æn-

dre på vores ydre, medvirker til at skabe ændringer i vores hjerner - i det såkaldte præfrontale cortex. Kan du måske finde vej efter du blev bekendt med GoogleMaps? Og oplever du også problemer med at koncentrere dig efter internettets ind-tog? Her på falderebet. Har jeg husket at fortælle dig, at du ser mega godt ud i dag?

Casblad.indd 9 09-12-2016 11:02:13

10 TEMA


GUIDE: SÅDAN KOMMER DU I GANG MED VELFÆRDSTEKNOLOGI

Spring ud i det. Brænder du inde med en god idé til et velfærdsteknologisk projekt, har du hørt om en spændende

ny teknologi fra en kollega eller arbejder du med en borger, som du tænker kan have gavn af at prøve noget nyt? Start med at skrive til CAS hovedmail: [email protected] og cc. din afdelingsleder. Så vil de være behjælpelige med at komme i gang.

Research. Før du går i gang med afprøvningsdelen af et projekt, er det vigtigt at lave nogle indledende undersøgel-

ser. Her er det relevant at du sammen med din leder eller CAS’ stab tager fat i Enheden for Velfærdsteknologi, som bl.a. kan hjælpe med at afklare, hvilke teknologiske løsninger der findes på markedet, hvorvidt en teknologi allerede er afprøvet i CAS, og hvilke udfordringer og muligheder velfærdsteknologi fører med sig.

Match-match-match. Det er alfa omega, at du får etableret det rette match mellem borger og teknologi. Det kræ-

ver faglig indsigt i den enkelte borger og benarbejde. Der er mange ting, som kan gå galt i processen og alt nyt er svært i begyndelsen. Giv det derfor tid - og giv ikke op for hurtigt! Hvis det du først tænkte var et godt match går i vasken, overvej da om det er muligt at tilrette teknologien til borgeren eller om teknologien fx skal afprøves på en anden borger.

Motivation & engagement. Det er lysten som driver værket! Overvej hvad du, dine kolleger og borgerne får

ud af at bruge teknologien. Hvordan giver den borgeren mere livskvalitet og hvordan giver den dig et bedre ar-bejdsmiljø? Måske gør den det nemmere for dig at udføre en bestemt arbejdsopgave, måske medvirker den til at en udadreagerende borger bliver mere rolig eller måske frigiver den tid til andre aktiviteter? Man bliver aldrig klogere, hvis ikke man prøver sig frem.

Struktur. Gør dig nogle tanker om, hvordan dit arbejde skal organiseres omkring teknologien, så den kommer i

brug. Du kan med fordel udvælge en specifik dagligdagssituation, hvor du konsekvent benytter teknologien – fx når borgeren skal have tøj på eller når borgeren skal spise morgenmad. På den måde bliver teknologien en natur-lig del af hverdagen - et redskab som letter din arbejdsgang - og det bliver nemmere at dokumentere din brug af teknologien.

Igen & igen. Når du tester en teknologi, er det afgørende at du er konsekvent i forhold til brugen af den i dit

arbejde rundt om borgeren. Tag ansvar og invester din tid i projektet. På denne måde bliver både du og borgeren fortrolig med teknologien, og med tiden vil den blive en integreret og naturlig del af dit pædagogiske arbejde. Den tid og energi du bruger på at sætte dig ind i teknologien i starten af et projekt er godt givet ud på sigt!

Få dine kolleger med.

Det kan være ensomt og frustrerende at være ene tovholder på et projekt. Hvad hvis du skal på ferie eller er syg i en periode - går projektet så i stå? Del dine erfaringer, opture og frustrationer med dine nære kolleger – men og-så gerne på tværs af de forskellige enheder i CAS. Et succesfuldt projekt kræver dels ledelsesopbakning og dels opbakning fra personalegruppen. Få én eller flere kolleger med på vognen, så I kan støtte hinanden igennem pro-cessen!

Evaluering. For at erfaringerne i dit projekt ikke går tabt er det vigtigt, at du fra start - og løbende - evaluerer. Her

kan du med fordel lave en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV), hvilket Enheden for Velfærdsteknologi kan være behjælpelige med. Husk at alle erfaringer – gode som dårlige – er brugbare. Din indsats hjælper andre borgere og medarbejdere i både CAS og SOF.

TEMA 11


Faldgrupper du bør være opmærksom på, når du arbejder med vel-

færdsteknologi

Døde teknologier. Hvis ikke du bruger teknologien hver dag og skaber en fast struktur i forhold til, hvordan og

hvornår du bruger den, så smutter det let. Hverdagens trummerum tager over, og teknologien bliver endnu en gadget der står og samler støv henne i hjørnet.

Abracadabra. Velfærdsteknologi er ikke magi - nogle gange fungerer det, og andre gange gør det ikke. Det kræver

dels, at man finder det rette match mellem borger og teknologi, og dels en indsats, tid og engagement blandt dig og dine kolleger, samt opbakning fra din ledelse.

Tik-Tak. Der kan være nok så meget god vilje, men hvis tiden ikke er til det, kommer det aldrig til at fungere. Før

du - og din ledelse – kaster jer ud i et projekt, så gør jer nogle overvejelser i forhold til om tiden er den rette. Har I allerede gang i 500 andre projekter, så vent til et andet tidspunkt.

Enheden for Velfærdsteknologi er en central enhed i Socialforvaltningen (SOF), som arbejder med velfærdstek-nologi på tværs af de forskellige borgercentre. Enheden blev oprettet i 2013 med det formål at skabe systematisk tænkning omkring velfærdsteknologi i byggeprojekter til Socialforvaltningens målgrupper. Samtidig så man også et behov for at udtænke velfærdsteknologiske løsninger i andre sammenhænge. Derfor arbejder enheden med at finde nye teknologiske løsninger og afprøve og implementere dem på tværs af SOFs målgrupper. Det gør Enheden for Velfærdsteknologi blandt andet ved at have samarbejdspartnere fra et bredt udvalg af SOFs tilbud, spydspidsenhe-der, organisationer, andre kommuner, forskningsinstitutioner, væksthuse og living labs. Enheden for Velfærdsteknologi har opstillet tre mål for arbejdet med velfærdsteknologi

Bedre livskvalitet for borgerne Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne Bedre udnyttelse af ressourcerne

Målene kan bruges når man skal tage stilling til behovet for nye løsninger, og når man evaluerer de eksisterende. Definitionen afspejler, at velfærdsteknologi ikke blot handler om at spare ressourcer, men også om at øge kvalite-ten i behandling og pleje til gavn for både borgere og personalet. Enheden for Velfærdsteknologi arbejder med 3 typer af projekter:

Udviklingsprojekter. Her indgår socialforvaltningen i en udviklingsproces sammen med et firma med henblik på at bidrage til udviklingen af et nyt produkt til det sociale område

Afprøvningsprojekter. Her afprøver man en allerede eksisterende og moden teknologi, som endnu ikke har været afprøvet i SOF, eller lignende tilbud i andre kommuner

Implementeringsprojekter. Her udbreder man en velafprøvet moden teknologi i fuld skala hos de relevante målgrupper i SOF

Der er rig mulighed for, at dit botilbud eller dagtilbud bliver koblet på én af de tre typer af projekter. Hvis du er blevet nysgerrig på hvordan du kommer i gang, så skriv til CAS hovedmail [email protected]., så kan de hjælpe videre.

Casblad.indd 10 09-12-2016 11:02:14

10 TEMA


GUIDE: SÅDAN KOMMER DU I GANG MED VELFÆRDSTEKNOLOGI

Spring ud i det. Brænder du inde med en god idé til et velfærdsteknologisk projekt, har du hørt om en spændende

ny teknologi fra en kollega eller arbejder du med en borger, som du tænker kan have gavn af at prøve noget nyt? Start med at skrive til CAS hovedmail: [email protected] og cc. din afdelingsleder. Så vil de være behjælpelige med at komme i gang.

Research. Før du går i gang med afprøvningsdelen af et projekt, er det vigtigt at lave nogle indledende undersøgel-

ser. Her er det relevant at du sammen med din leder eller CAS’ stab tager fat i Enheden for Velfærdsteknologi, som bl.a. kan hjælpe med at afklare, hvilke teknologiske løsninger der findes på markedet, hvorvidt en teknologi allerede er afprøvet i CAS, og hvilke udfordringer og muligheder velfærdsteknologi fører med sig.

Match-match-match. Det er alfa omega, at du får etableret det rette match mellem borger og teknologi. Det kræ-

ver faglig indsigt i den enkelte borger og benarbejde. Der er mange ting, som kan gå galt i processen og alt nyt er svært i begyndelsen. Giv det derfor tid - og giv ikke op for hurtigt! Hvis det du først tænkte var et godt match går i vasken, overvej da om det er muligt at tilrette teknologien til borgeren eller om teknologien fx skal afprøves på en anden borger.

Motivation & engagement. Det er lysten som driver værket! Overvej hvad du, dine kolleger og borgerne får

ud af at bruge teknologien. Hvordan giver den borgeren mere livskvalitet og hvordan giver den dig et bedre ar-bejdsmiljø? Måske gør den det nemmere for dig at udføre en bestemt arbejdsopgave, måske medvirker den til at en udadreagerende borger bliver mere rolig eller måske frigiver den tid til andre aktiviteter? Man bliver aldrig klogere, hvis ikke man prøver sig frem.

Struktur. Gør dig nogle tanker om, hvordan dit arbejde skal organiseres omkring teknologien, så den kommer i

brug. Du kan med fordel udvælge en specifik dagligdagssituation, hvor du konsekvent benytter teknologien – fx når borgeren skal have tøj på eller når borgeren skal spise morgenmad. På den måde bliver teknologien en natur-lig del af hverdagen - et redskab som letter din arbejdsgang - og det bliver nemmere at dokumentere din brug af teknologien.

Igen & igen. Når du tester en teknologi, er det afgørende at du er konsekvent i forhold til brugen af den i dit

arbejde rundt om borgeren. Tag ansvar og invester din tid i projektet. På denne måde bliver både du og borgeren fortrolig med teknologien, og med tiden vil den blive en integreret og naturlig del af dit pædagogiske arbejde. Den tid og energi du bruger på at sætte dig ind i teknologien i starten af et projekt er godt givet ud på sigt!

Få dine kolleger med.

Det kan være ensomt og frustrerende at være ene tovholder på et projekt. Hvad hvis du skal på ferie eller er syg i en periode - går projektet så i stå? Del dine erfaringer, opture og frustrationer med dine nære kolleger – men og-så gerne på tværs af de forskellige enheder i CAS. Et succesfuldt projekt kræver dels ledelsesopbakning og dels opbakning fra personalegruppen. Få én eller flere kolleger med på vognen, så I kan støtte hinanden igennem pro-cessen!

Evaluering. For at erfaringerne i dit projekt ikke går tabt er det vigtigt, at du fra start - og løbende - evaluerer. Her

kan du med fordel lave en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV), hvilket Enheden for Velfærdsteknologi kan være behjælpelige med. Husk at alle erfaringer – gode som dårlige – er brugbare. Din indsats hjælper andre borgere og medarbejdere i både CAS og SOF.

TEMA 11


Faldgrupper du bør være opmærksom på, når du arbejder med vel-

færdsteknologi

Døde teknologier. Hvis ikke du bruger teknologien hver dag og skaber en fast struktur i forhold til, hvordan og

hvornår du bruger den, så smutter det let. Hverdagens trummerum tager over, og teknologien bliver endnu en gadget der står og samler støv henne i hjørnet.

Abracadabra. Velfærdsteknologi er ikke magi - nogle gange fungerer det, og andre gange gør det ikke. Det kræver

dels, at man finder det rette match mellem borger og teknologi, og dels en indsats, tid og engagement blandt dig og dine kolleger, samt opbakning fra din ledelse.

Tik-Tak. Der kan være nok så meget god vilje, men hvis tiden ikke er til det, kommer det aldrig til at fungere. Før

du - og din ledelse – kaster jer ud i et projekt, så gør jer nogle overvejelser i forhold til om tiden er den rette. Har I allerede gang i 500 andre projekter, så vent til et andet tidspunkt.

Enheden for Velfærdsteknologi er en central enhed i Socialforvaltningen (SOF), som arbejder med velfærdstek-nologi på tværs af de forskellige borgercentre. Enheden blev oprettet i 2013 med det formål at skabe systematisk tænkning omkring velfærdsteknologi i byggeprojekter til Socialforvaltningens målgrupper. Samtidig så man også et behov for at udtænke velfærdsteknologiske løsninger i andre sammenhænge. Derfor arbejder enheden med at finde nye teknologiske løsninger og afprøve og implementere dem på tværs af SOFs målgrupper. Det gør Enheden for Velfærdsteknologi blandt andet ved at have samarbejdspartnere fra et bredt udvalg af SOFs tilbud, spydspidsenhe-der, organisationer, andre kommuner, forskningsinstitutioner, væksthuse og living labs. Enheden for Velfærdsteknologi har opstillet tre mål for arbejdet med velfærdsteknologi

Bedre livskvalitet for borgerne Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne Bedre udnyttelse af ressourcerne

Målene kan bruges når man skal tage stilling til behovet for nye løsninger, og når man evaluerer de eksisterende. Definitionen afspejler, at velfærdsteknologi ikke blot handler om at spare ressourcer, men også om at øge kvalite-ten i behandling og pleje til gavn for både borgere og personalet. Enheden for Velfærdsteknologi arbejder med 3 typer af projekter:

Udviklingsprojekter. Her indgår socialforvaltningen i en udviklingsproces sammen med et firma med henblik på at bidrage til udviklingen af et nyt produkt til det sociale område

Afprøvningsprojekter. Her afprøver man en allerede eksisterende og moden teknologi, som endnu ikke har været afprøvet i SOF, eller lignende tilbud i andre kommuner

Implementeringsprojekter. Her udbreder man en velafprøvet moden teknologi i fuld skala hos de relevante målgrupper i SOF

Der er rig mulighed for, at dit botilbud eller dagtilbud bliver koblet på én af de tre typer af projekter. Hvis du er blevet nysgerrig på hvordan du kommer i gang, så skriv til CAS hovedmail [email protected]., så kan de hjælpe videre.

Casblad.indd 11 09-12-2016 11:02:14

12 TEMA


Dagmar og Missekatten For 63-årige Dagmar gør Robotkatten JustoCat en dårlig dag god. Dagmar bor i botilbuddet CAS3 i Center for Autisme og Special-pædagogik, hvor personalet er i fuld gang med at afprøve, hvordan robotkatten kan bruges som en del af den pædagogiske indsats til at løfte borgernes livskvalitet.

Af Sarah Brandt Zak

Foto: Kim

Det er tidlig morgen. Imens personalet på tredje sal i

botilbuddet CAS3 gør sig klar til dagens faste morgenruti-ner, blunder borgerne lidt endnu. Social- og sundhedsassistent Christina Sommer banker for-sigtigt på hos Dagmar. Med sig har hun JustoCat. Ved før-ste øjekast ligner den en ægte kat – den er brun med lyse aftegninger og omtrent lige så stor og tung som den ægte vare. Når den er tændt, opfører den sig på mange måder som en kat. Den spinder, når man stryger den, og miaver, når man håndterer den voldsomt. ”Godmorgen, Dagmar,” siger Christina og tænder et dæm-pet lys. Dagmar slår straks øjnene op. ”Før i tiden brugte vi lang tid på at motivere Dagmar til at komme ud af sengen, Nu behøver vi bare, at nævne katten

, så er hun i gang,” fortæller Christina og forklarer, at per-sonalet på en dårlig dag brugte 90 minutter på Dagmars faste morgenrutine - nu bruger de i snit 35 minutter. ”Og det er 35 rare minutter,” understreger Christina. Iføl-ge hende vækker katten ikke kun stor glæde hos Dagmar. Den skaber også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. ”For det hænger jo sammen,” konstaterer hun. Et godt match I første omgang var det slet ikke på tegnebrættet, at katten skulle introduceres til Dagmar. Men efter en blandet vel-komst blandt borgerne på første sal, besluttede personalet i CAS3 - i samråd med ledelsen - at katten skulle en tur op på tredje. Her præsenterede medarbejderne den for Dag-mar, som har en forkærlighed for bamser og dukker. Og hun forelskede sig hovedkulds i dyret. Ifølge udviklingskonsulent i Enheden for Velfærdstekno-logi i SOF, Cecilie Bisgaard-Nøhr, er der ingen garanti for,

Som den første af sin slags gik robotsælen Paro hen og blev symbolet på velfærdsteknologi i Danmark. Nu har han fået følgeskab af en fjern fætter i dyreriget, robotkatten JustoCat, som giver 63-årige Dagmar mere ro og glæde i hverdagen.

TEMA 13

CAS Bladet #12 • december2016

at en moden og velafprøvet teknologi nødvendigvis funge-rer godt i praksis. ”En hovedregel i arbejdet med velfærdsteknologi er, at en vellykket implementering kun handler 20 procent om selve teknologien, mens de sidste 80 procent handler om arbej-det med implementeringen. Til gengæld er du ikke tvivl, når der en match. Og netop fordi personalet har et så ind-gående kendskab til Dagmars udfordringer kunne de se, at der her var en god mulighed for et godt match mellem tek-nologi og borger,” understreger hun. Mere livskvalitet – mindre medicin Da Dagmar første gang mødte JustoCat valgte Christina Sommer at introducere katten som et virkeligt kæledyr. Hun lagde den på armen og kælede for den, som var det en levende kat, og navngav den ”Missekatten.” For at undgå, at katten ikke bare gik hen og blev endnu en af Dagmars bamser, har personalet desuden lavet et system over, hvor-når og hvordan de bruger robotten i hverdagen. ”Dagmar ser katten, som en god ven, der kommer på besøg,” fortæl-ler Christina Sommer og forklarer, at fordi Dagmar ikke har katten hele tiden, bliver hun altid glad, når personalet finder den frem. Netop denne gensynsglæde er med til at gøre katten til noget mere – og andet – end en robot.”Vi har valgt at bruge katten terapeutisk. Dagmar har rigtig mange ressourcer, men samtidig er hun også enormt præget af sin psykiske tilstand.

Ofte kommer hendes frustrationer til udtryk som vrede, selvskadende og udadreagerende adfærd. Men det har æn-dret sig nu. Så snart vi spørger Dagmar, om hun vil have ”Missekatten” lyser hun op i et smil,” fortæller Christina. Derfor bruger personalet katten forebyggende, når de kan mærke, at en konfliktfyldt situation er under opsejling. Det har ført til, at Dagmars brug af beroligende PN medicin er halveret siden katten flyttede ind. Selvom det i starten tog lidt energi og tilvænning at få katten integreret i personalets daglige rutiner, så er den altså gået hen og blevet et værdi-fuldt arbejdsredskab. ”Vi ser ikke katten, som en erstatning for os. Den er et hjælpemiddel,” fortæller Christina. Med katten er der kom-met ny energi og ikke mindst mere tid til nærvær med Dag-mar – og de andre borgere i CAS3. JustoCat-projektet sluttede i oktober i år, men det betyder ikke afslutningen på venskabet mellem Dagmar og ”Missekatten”. Enheden for Velfærdsteknologi har nemlig besluttet, at katten skal flytte permanent ind på tredje. Og det er personalet rigtig glade for. ”Vi er allerede i gang med, at introducere katten for en ny borger. Og også her oplever vi en markant ændring,” for-klarer Christina med et smil. ”Den kan altså noget, som vi ikke kan, den ”Missekat”. Af hensyn til borgerens anonymitet er Dagmar et opdigtet navn.

Christinas gode råd til andre der vil afprøve katten Pak katten væk. I CAS 3 har vi besluttet, at katten ikke skal være hos borgeren hele tiden - ellers bliver den bare endnu en bamse der ligger og flyder. Pak katten væk når den ikke er i brug. Så oplever borgeren glæde når den kommer frem igen. Sæt katten i system. Det har hjulpet os i CAS3 at lave et system i forhold til hvornår og hvordan katten skal bruges. Vi bruger katten i få udvalgte situationer hver dag og vi dokumenterer det. Fordi katten har et specifikt formål er den blevet en naturlig del af vores pædagogiske arbejde. Vær åben overfor ny teknologi. I CAS3 har vi alle været interesserede i og åbne overfor at bruge katten. Det har især hjulpet på motivationen, at vi løbende har, kunne følge med i hvor stor en forskel den gør for Dagmar i hverdagen. Skab en fortælling om katten. Vi ser ikke katten, som en teknologi der går ind og overtager vores funktion – vi ser den som Dagmars Missekat. For at katten kommer til sin ret, er det vigtigt, at borgeren er modtagelig overfor historien om katten. I stedet for bare at give katten til Dagmar gjorde vi os nogle tanker, om hvordan hun skulle præsenteres for den – i vores tilfælde som en rigtig kat. Gør katten til et fælles projekt. For ikke at løbe sur i det hele, har vi været flere om at sætte os ind i teknologien og bru-ge katten. Personalegruppen blev i starten af projektet undervist i hvordan man bruger katten. Det var en rigtig god ople-velse og gav os lyst til at prøve det af i fællesskab.

Casblad.indd 12 09-12-2016 11:02:21

12 TEMA


Dagmar og Missekatten For 63-årige Dagmar gør Robotkatten JustoCat en dårlig dag god. Dagmar bor i botilbuddet CAS3 i Center for Autisme og Special-pædagogik, hvor personalet er i fuld gang med at afprøve, hvordan robotkatten kan bruges som en del af den pædagogiske indsats til at løfte borgernes livskvalitet.

Af Sarah Brandt Zak

Foto: Kim

Det er tidlig morgen. Imens personalet på tredje sal i

botilbuddet CAS3 gør sig klar til dagens faste morgenruti-ner, blunder borgerne lidt endnu. Social- og sundhedsassistent Christina Sommer banker for-sigtigt på hos Dagmar. Med sig har hun JustoCat. Ved før-ste øjekast ligner den en ægte kat – den er brun med lyse aftegninger og omtrent lige så stor og tung som den ægte vare. Når den er tændt, opfører den sig på mange måder som en kat. Den spinder, når man stryger den, og miaver, når man håndterer den voldsomt. ”Godmorgen, Dagmar,” siger Christina og tænder et dæm-pet lys. Dagmar slår straks øjnene op. ”Før i tiden brugte vi lang tid på at motivere Dagmar til at komme ud af sengen, Nu behøver vi bare, at nævne katten

, så er hun i gang,” fortæller Christina og forklarer, at per-sonalet på en dårlig dag brugte 90 minutter på Dagmars faste morgenrutine - nu bruger de i snit 35 minutter. ”Og det er 35 rare minutter,” understreger Christina. Iføl-ge hende vækker katten ikke kun stor glæde hos Dagmar. Den skaber også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. ”For det hænger jo sammen,” konstaterer hun. Et godt match I første omgang var det slet ikke på tegnebrættet, at katten skulle introduceres til Dagmar. Men efter en blandet vel-komst blandt borgerne på første sal, besluttede personalet i CAS3 - i samråd med ledelsen - at katten skulle en tur op på tredje. Her præsenterede medarbejderne den for Dag-mar, som har en forkærlighed for bamser og dukker. Og hun forelskede sig hovedkulds i dyret. Ifølge udviklingskonsulent i Enheden for Velfærdstekno-logi i SOF, Cecilie Bisgaard-Nøhr, er der ingen garanti for,

Som den første af sin slags gik robotsælen Paro hen og blev symbolet på velfærdsteknologi i Danmark. Nu har han fået følgeskab af en fjern fætter i dyreriget, robotkatten JustoCat, som giver 63-årige Dagmar mere ro og glæde i hverdagen.

TEMA 13


at en moden og velafprøvet teknologi nødvendigvis funge-rer godt i praksis. ”En hovedregel i arbejdet med velfærdsteknologi er, at en vellykket implementering kun handler 20 procent om selve teknologien, mens de sidste 80 procent handler om arbej-det med implementeringen. Til gengæld er du ikke tvivl, når der en match. Og netop fordi personalet har et så ind-gående kendskab til Dagmars udfordringer kunne de se, at der her var en god mulighed for et godt match mellem tek-nologi og borger,” understreger hun. Mere livskvalitet – mindre medicin Da Dagmar første gang mødte JustoCat valgte Christina Sommer at introducere katten som et virkeligt kæledyr. Hun lagde den på armen og kælede for den, som var det en levende kat, og navngav den ”Missekatten.” For at undgå, at katten ikke bare gik hen og blev endnu en af Dagmars bamser, har personalet desuden lavet et system over, hvor-når og hvordan de bruger robotten i hverdagen. ”Dagmar ser katten, som en god ven, der kommer på besøg,” fortæl-ler Christina Sommer og forklarer, at fordi Dagmar ikke har katten hele tiden, bliver hun altid glad, når personalet finder den frem. Netop denne gensynsglæde er med til at gøre katten til noget mere – og andet – end en robot.”Vi har valgt at bruge katten terapeutisk. Dagmar har rigtig mange ressourcer, men samtidig er hun også enormt præget af sin psykiske tilstand.

Ofte kommer hendes frustrationer til udtryk som vrede, selvskadende og udadreagerende adfærd. Men det har æn-dret sig nu. Så snart vi spørger Dagmar, om hun vil have ”Missekatten” lyser hun op i et smil,” fortæller Christina. Derfor bruger personalet katten forebyggende, når de kan mærke, at en konfliktfyldt situation er under opsejling. Det har ført til, at Dagmars brug af beroligende PN medicin er halveret siden katten flyttede ind. Selvom det i starten tog lidt energi og tilvænning at få katten integreret i personalets daglige rutiner, så er den altså gået hen og blevet et værdi-fuldt arbejdsredskab. ”Vi ser ikke katten, som en erstatning for os. Den er et hjælpemiddel,” fortæller Christina. Med katten er der kom-met ny energi og ikke mindst mere tid til nærvær med Dag-mar – og de andre borgere i CAS3. JustoCat-projektet sluttede i oktober i år, men det betyder ikke afslutningen på venskabet mellem Dagmar og ”Missekatten”. Enheden for Velfærdsteknologi har nemlig besluttet, at katten skal flytte permanent ind på tredje. Og det er personalet rigtig glade for. ”Vi er allerede i gang med, at introducere katten for en ny borger. Og også her oplever vi en markant ændring,” for-klarer Christina med et smil. ”Den kan altså noget, som vi ikke kan, den ”Missekat”. Af hensyn til borgerens anonymitet er Dagmar et opdigtet navn.

Christinas gode råd til andre der vil afprøve katten Pak katten væk. I CAS 3 har vi besluttet, at katten ikke skal være hos borgeren hele tiden - ellers bliver den bare endnu en bamse der ligger og flyder. Pak katten væk når den ikke er i brug. Så oplever borgeren glæde når den kommer frem igen. Sæt katten i system. Det har hjulpet os i CAS3 at lave et system i forhold til hvornår og hvordan katten skal bruges. Vi bruger katten i få udvalgte situationer hver dag og vi dokumenterer det. Fordi katten har et specifikt formål er den blevet en naturlig del af vores pædagogiske arbejde. Vær åben overfor ny teknologi. I CAS3 har vi alle været interesserede i og åbne overfor at bruge katten. Det har især hjulpet på motivationen, at vi løbende har, kunne følge med i hvor stor en forskel den gør for Dagmar i hverdagen. Skab en fortælling om katten. Vi ser ikke katten, som en teknologi der går ind og overtager vores funktion – vi ser den som Dagmars Missekat. For at katten kommer til sin ret, er det vigtigt, at borgeren er modtagelig overfor historien om katten. I stedet for bare at give katten til Dagmar gjorde vi os nogle tanker, om hvordan hun skulle præsenteres for den – i vores tilfælde som en rigtig kat. Gør katten til et fælles projekt. For ikke at løbe sur i det hele, har vi været flere om at sætte os ind i teknologien og bru-ge katten. Personalegruppen blev i starten af projektet undervist i hvordan man bruger katten. Det var en rigtig god ople-velse og gav os lyst til at prøve det af i fællesskab.

Casblad.indd 13 09-12-2016 11:02:22

14 TEMA

Vi skulle gerne holde i mange år endnu


Det startede som et forsøg Musvågevej er blandt de første i Socialforvaltningens regi, som har afprøvet VendLet’en. De har nu haft teknologien i et års tid og medarbejderne er generelt rigtig glade for den. ”Efter vi har fået VendLet’en kan vi nøjes med at være én når Gerda skal ud af sengen om morgenen, ” siger Kristina og fortæller, at hun selv og kollegerne var en smule skeptiske overfor teknologien i starten. Mindre ondt i ryggen - mere tid til kerneopgaven Lige så begejstret som Kristina er for at VendLet’en frigiver hænder, er hun for at den skaber bedre arbejdsstillinger for personalet i deres daglige arbejde. ”Vi skulle jo gerne holde til at være på arbejdsmarkedet i mange år endnu. Det er ingen hemmelighed, at folk der arbejder på dette område får rigtig mange arbejdsskader,” forklarer Kristina og fremhæver således hvordan teknologien er med til at støtte medarbejderne på langt sigt. ”En rygskade er ikke nødvendigvis noget du ligger mærke til her og nu. Den kan opstå efter mange år med dårlige løft,” konkluderer hun.

Det er mandag morgen. Klokken er lidt over syv og gangene ligger endnu øde hen på botilbuddet Musvågevej i Nordvest. Det er mørkt udenfor og temperaturen efterlader ingen tvivl om vinterens snarlige komme. Som så mange morgener forin-den, banker Kristina Sørensen på hos Gerda. Kristina åbner døren og træder ind i det mørklagte rum. ”God morgen Ger-da,” siger hun roligt, går hen til sengen og lægger venstre sen-gehest ned. Gerda ligger endnu helt stille i sengen. I løbet af nattens mulm og mørke, er hun krøbet helt ind under sin dy-ne og man aner kun lige toppen af hendes grå hår. Over sen-gen hænger et farverigt maleri af et par gondoler i Venedigs kanaler, som fører tankerne til varmere himmelstrøg. Imens hun sov Kristina finder sejlet - et stykke skrigorange stof – frem fra gemmerne og indstiller Gerdas seng i den rette højde. Så flyt-ter hun forsigtigt dynen til side. Udstyret med en fjernbetje-ning i den ene hånd går Kristina om på højre side af Gerda. Et stort hvidt lagen er spændt ud over sengens to aflange si-der og fastgjort i et par motorruller. En mekanisk brummen afslører at maskinen er i brug. Lagnet trilles langsomt ind i højre rulle. Kristina placerer Gerda i stabilt sideleje og med én lang glidende bevægelse ruller Gerda kontrolleret om på sin venstre side. Kristina placerer nu sejlet på Gerdas ryg og ind under hendes ene side og nakke. Gerda virker ganske rolig og uforstyrret, alt imens morgenseancen står på. Kristina ruller nu lagnet tilbage ind i venstre side og Gerda ruller langsomt tilbage på ryggen. ”Så skal du op Gerda,” siger Kristina, alt imens hun folder sejlet ud og fastgør det til liften. Kristina lifter Gerda op og hen at sidde på sin badestol og kører hende ud på toilettet. På intet tidspunkt denne morgen har Kristina brugt sin krop uhensigtsmæssigt.

Af Sarah Brandt Zak På Musvågevej har man i løbet af det seneste års tid, anvendt det fuldautomatiske vendelagen VendLet i forflytningssituationer. Det skaber både bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og mere skånsomme forflytninger for borgerne, fortæller pædagog og forflytningsvejleder Kristina Søren-sen, og løfter således sløret for VendLet’ens man-ge fordele i arbejdet med immobile borgere.

Vendlet’en styres ved hjælp af en fjernbetje-ning.

TEMA 15


Pædagog Kristina Sørensen fra Musvågevej har fået efteruddannelse som forflytningsvejleder. Hun er en af de medarbejdere, der nyder godt af Vendlet’ens hjælp til mere skånsomme løft.

Der er flere VendLet’er på vej til både Musvåge-vej og CAS3. Begge tilbud er med i et stort im-plementeringsprojekt, der for alvor kommer i gang i 2017.

Hvad er en VendLet? VendLet er et fuldautomatisk vendelagen – et rullende lagen – som kan bruges til at forflytte immobile borgere. Hjælpemidlet er tiltænkt borgere med fysiske og psykiske handicap, som gør dem sengeliggende- VendLet’en gør, at man i nogle situationer kan gå fra at være 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Arbejdsmiljøet forbedres for medarbejderne idet man reducerer belastning og antal af tunge løft, træk/skub samt unødige vrid i kroppen. Borgerne oplever en mere skånsom forflytning. Særligt sensitive borgere, som ikke tåler fysisk berøring, forskånes ved brug af VendLet’en.

Af hensyn til borgerens anonymitet er Gerda et opdigtet navn.

Casblad.indd 14 09-12-2016 11:02:22

14 TEMA

Vi skulle gerne holde i mange år endnu


Det startede som et forsøg Musvågevej er blandt de første i Socialforvaltningens regi, som har afprøvet VendLet’en. De har nu haft teknologien i et års tid og medarbejderne er generelt rigtig glade for den. ”Efter vi har fået VendLet’en kan vi nøjes med at være én når Gerda skal ud af sengen om morgenen, ” siger Kristina og fortæller, at hun selv og kollegerne var en smule skeptiske overfor teknologien i starten. Mindre ondt i ryggen - mere tid til kerneopgaven Lige så begejstret som Kristina er for at VendLet’en frigiver hænder, er hun for at den skaber bedre arbejdsstillinger for personalet i deres daglige arbejde. ”Vi skulle jo gerne holde til at være på arbejdsmarkedet i mange år endnu. Det er ingen hemmelighed, at folk der arbejder på dette område får rigtig mange arbejdsskader,” forklarer Kristina og fremhæver således hvordan teknologien er med til at støtte medarbejderne på langt sigt. ”En rygskade er ikke nødvendigvis noget du ligger mærke til her og nu. Den kan opstå efter mange år med dårlige løft,” konkluderer hun.

Det er mandag morgen. Klokken er lidt over syv og gangene ligger endnu øde hen på botilbuddet Musvågevej i Nordvest. Det er mørkt udenfor og temperaturen efterlader ingen tvivl om vinterens snarlige komme. Som så mange morgener forin-den, banker Kristina Sørensen på hos Gerda. Kristina åbner døren og træder ind i det mørklagte rum. ”God morgen Ger-da,” siger hun roligt, går hen til sengen og lægger venstre sen-gehest ned. Gerda ligger endnu helt stille i sengen. I løbet af nattens mulm og mørke, er hun krøbet helt ind under sin dy-ne og man aner kun lige toppen af hendes grå hår. Over sen-gen hænger et farverigt maleri af et par gondoler i Venedigs kanaler, som fører tankerne til varmere himmelstrøg. Imens hun sov Kristina finder sejlet - et stykke skrigorange stof – frem fra gemmerne og indstiller Gerdas seng i den rette højde. Så flyt-ter hun forsigtigt dynen til side. Udstyret med en fjernbetje-ning i den ene hånd går Kristina om på højre side af Gerda. Et stort hvidt lagen er spændt ud over sengens to aflange si-der og fastgjort i et par motorruller. En mekanisk brummen afslører at maskinen er i brug. Lagnet trilles langsomt ind i højre rulle. Kristina placerer Gerda i stabilt sideleje og med én lang glidende bevægelse ruller Gerda kontrolleret om på sin venstre side. Kristina placerer nu sejlet på Gerdas ryg og ind under hendes ene side og nakke. Gerda virker ganske rolig og uforstyrret, alt imens morgenseancen står på. Kristina ruller nu lagnet tilbage ind i venstre side og Gerda ruller langsomt tilbage på ryggen. ”Så skal du op Gerda,” siger Kristina, alt imens hun folder sejlet ud og fastgør det til liften. Kristina lifter Gerda op og hen at sidde på sin badestol og kører hende ud på toilettet. På intet tidspunkt denne morgen har Kristina brugt sin krop uhensigtsmæssigt.

Af Sarah Brandt Zak På Musvågevej har man i løbet af det seneste års tid, anvendt det fuldautomatiske vendelagen VendLet i forflytningssituationer. Det skaber både bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og mere skånsomme forflytninger for borgerne, fortæller pædagog og forflytningsvejleder Kristina Søren-sen, og løfter således sløret for VendLet’ens man-ge fordele i arbejdet med immobile borgere.

Vendlet’en styres ved hjælp af en fjernbetje-ning.

TEMA 15


Pædagog Kristina Sørensen fra Musvågevej har fået efteruddannelse som forflytningsvejleder. Hun er en af de medarbejdere, der nyder godt af Vendlet’ens hjælp til mere skånsomme løft.

Der er flere VendLet’er på vej til både Musvåge-vej og CAS3. Begge tilbud er med i et stort im-plementeringsprojekt, der for alvor kommer i gang i 2017.

Hvad er en VendLet? VendLet er et fuldautomatisk vendelagen – et rullende lagen – som kan bruges til at forflytte immobile borgere. Hjælpemidlet er tiltænkt borgere med fysiske og psykiske handicap, som gør dem sengeliggende- VendLet’en gør, at man i nogle situationer kan gå fra at være 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Arbejdsmiljøet forbedres for medarbejderne idet man reducerer belastning og antal af tunge løft, træk/skub samt unødige vrid i kroppen. Borgerne oplever en mere skånsom forflytning. Særligt sensitive borgere, som ikke tåler fysisk berøring, forskånes ved brug af VendLet’en.

Af hensyn til borgerens anonymitet er Gerda et opdigtet navn.

Casblad.indd 15 09-12-2016 11:02:22


Det handler om at give borgerne en stemme

I disse dage undervises en lille gruppe medarbejdere på Daghjemmet Øresund, i kommunikationsprogrammet ”Vis mig din stemme.” Få af borgerne på Øresund har et verbalt sprog.

Derfor ligger programmet i naturlig forlængelse af personalets pædagogiske arbejde med piktogrammer.

Af Sarah Brandt Zak

I en oppudset murstensbygning på det gamle Øresunds-hospital ved Svanemøllen ligger Daghjemmet Øresund. Her har 13 mænd og 5 kvinder, med svær udviklingshæm-ning og behandlingskrævende psykiske problemstillinger, deres daglige gang. I et afsides lokale sidder pædagogen Mette og hendes to kolleger Rasmus og William, begge uddannede pædagogiske assistenter, koncentrerede foran hver sin computerskærm. Til daglig er de alle fastansatte på daghjemmet, men i fællesskab har de revet et par dage ud af arbejdskalenderen for at blive undervist i, hvordan man bruger taleprogrammet ”Vis mig din stemme”. ”Jeg vil nu i virkeligheden ikke kalde det for undervisning,” forklarer Tuan Ngoc Pham, som er pædagog i aktivitets- og

samværstilbuddet Løvstikken. De næste 5 måneder er han udlånt til den velfærdsteknologiske enhed i Center for Selv-stændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB), som tovhol-der på projekt ”Vis mig din stemme.” ”Det er nærmere en slags leg. Jeg plejer at sige, at hvis man kan finde ud af at klippe-klistre i Word, så er man halvdelen af vejen,” forkla-rer Tuan. og understreger at det ikke kræver en grad i tek-no-antropolog at blive klog på ”Vis mig din stemme.” Fra dårlig svarprocent til større indsigt i borgerne Idéen til ”Vis mig din stemme” fik Tuan efter at Løvstik-ken og de øvrige tilbud i Center Paletten, havde gennem-ført den første brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) i 2015. Kun 3,8 procent af Løvstikkens borgere kunne selv besvare undersøgelsen. ”Jeg tænkte at det måtte vi kunne gøre bedre,” fortæller Tuan og forklarer at ”Vis mig din stemme” tager udgangspunkt i undervisningsprogrammet Easytech og benytter symboler fra kommunikationssyste-met Boardmaker – programmer som Løvstikkens borgere allerede kender. ”Men man kan tilpasse programmet til den enkelte person og fx bruge borgerens egne billeder,” un-derstreger Tuan. Resultaterne talte deres klare sprog – året efter var borger-nes svarprocent mangedoblet til 63 procent. Og ikke nok med at svarprocenten på BTU’en var forbedret markant. Personalet på Løvstikken kunne også bruge borgernes be-svarelser til at blive klogere på borgernes behov og ønsker.

Pædagog Tuan Ngoc Pham (tv.) fra Center for Selv-stændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) er tov-holder på projekt ”Vis mig din stemme”. Her er han i færd med at undervise på Daghjemmet Øresund.

16 TEMA

TEMA 17


”For Løvstikkens borgere kan det opleves, som enormt abstrakt at skulle svare på hvorvidt man er glad for noget eller forklare hvad man har lyst til,” fortæller Tuan. Der-for fik han endnu en idé. ”Jeg tænkte at hvis vi kunne bruge ”Vis mig din stemme” til undersøgelser, så kunne vi også bruge det til at kommunikere med borgerne.”

Når tid er en mangelvare

Tuan står klar med en hjælpende hånd, alt imens Mette, Rasmus og William leger videre med opsætningen af ”Vis mig din stemme”. ”Hvad siger I til det?” spørger Tuan efter et par timer. ”Det minder ret meget om de pikto-grammer vi i forvejen bruger,” svarer Mette og løfter blik-ket fra skærmen et øjeblik. Rasmus og William er enige. ”Ja, det virker som om det er super nemt at gå til,” tilføjer William.

Netop når det kommer til velfærdsteknologi er bruger-venlighed er alfa omega. I en hektisk hverdag er tid en

mangelvare - derfor skal teknologien være intuitiv og lige til at gå til. ”Noget af det, som virkelig har overrasket mig i projektet er, at alle de medarbejdere jeg taler med nævner tid, som et stort problem. Jeg plejer at sige, at hvis I tager programmet til jer, så glemmer I alt om tid,” fortæller Tuan og forklarer at den tid, som han brugte på at sætte sig ind i teknologien i starten af projektet var godt givet ud.

Det handler om selvbestemmelse

Ifølge Mette, Rasmus og William, handler det om at give borgerne en stemme ”Flere af vores borgere er uden sprog. Vi ved godt hvilken lyd der betyder ja og nej, fordi vi ken-der dem. Men det gør folk udefra ikke,” fortæller William og fortsætter ”Ved at bruge programmet kan vi give bor-gerne mulighed for selvbestemmelse. I stedet for, at vi væl-ger hvad de skal, så kan de fortælle os hvad de har lyst til.” Mette og Rasmus nikker enigt. ”Og tænk på hvor meget tid vi kunne spare, hvis borgerne fx også selv kunne afspille de videoer på YouTube som de har lyst til at se,” konkluderer Mette.

Fakta om Vis mig din stemme Vis mig din stemme er et kommunikationsmiddel – et taleprogram – og et visuelt støttende redskab til borgere, som har svært ved at udtrykke sig verbalt Taleprogrammet er udviklet på baggrund af borgernes behov og i samskabelse med borgerne Programmet har et brugervenligt format og kan justeres tilpasses den enkelte borgers behov og kognitive evner ’Vis mig din stemme’ kan bl.a. medvirke til, at der opstår færre konflikter borgere og personale i mellem pga. kommunikative misforståelser Borgeren får mulighed for at kommunikere på en anderledes måde og støttes således i at blive mere selvhjulpen

Hvordan gør du? Vis mig din stemme” installeres på borgerens tablet, (ikke ipad) en computer med touchskærm eller et smartboard. Programmet er helt enkelt bygget op. På skærmen præsenteres borgeren for en række firkanter med ikoner, som afbilleder for-skellige temaer - fx humør (glad, trist, sur) eller handlinger (lave mad, spise, sove, løbe). Ved at trykke på ikonerne kan borgeren selv sammensætte firkanterne, så de ud-gør en sætning - fx ’Jeg er træt’. Antallet af valgmulig-heder kan tilrettelægges den enkelte borger – kan bor-geren ikke overskue mange muligheder indsætter man færre firkanter og omvendt. Sætningen oplæses af en stemme når man trykker på ikonet herfor.

Casblad.indd 16 09-12-2016 11:02:23


Det handler om at give borgerne en stemme

I disse dage undervises en lille gruppe medarbejdere på Daghjemmet Øresund, i kommunikationsprogrammet ”Vis mig din stemme.” Få af borgerne på Øresund har et verbalt sprog.

Derfor ligger programmet i naturlig forlængelse af personalets pædagogiske arbejde med piktogrammer.

Af Sarah Brandt Zak

I en oppudset murstensbygning på det gamle Øresunds-hospital ved Svanemøllen ligger Daghjemmet Øresund. Her har 13 mænd og 5 kvinder, med svær udviklingshæm-ning og behandlingskrævende psykiske problemstillinger, deres daglige gang. I et afsides lokale sidder pædagogen Mette og hendes to kolleger Rasmus og William, begge uddannede pædagogiske assistenter, koncentrerede foran hver sin computerskærm. Til daglig er de alle fastansatte på daghjemmet, men i fællesskab har de revet et par dage ud af arbejdskalenderen for at blive undervist i, hvordan man bruger taleprogrammet ”Vis mig din stemme”. ”Jeg vil nu i virkeligheden ikke kalde det for undervisning,” forklarer Tuan Ngoc Pham, som er pædagog i aktivitets- og

samværstilbuddet Løvstikken. De næste 5 måneder er han udlånt til den velfærdsteknologiske enhed i Center for Selv-stændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB), som tovhol-der på projekt ”Vis mig din stemme.” ”Det er nærmere en slags leg. Jeg plejer at sige, at hvis man kan finde ud af at klippe-klistre i Word, så er man halvdelen af vejen,” forkla-rer Tuan. og understreger at det ikke kræver en grad i tek-no-antropolog at blive klog på ”Vis mig din stemme.” Fra dårlig svarprocent til større indsigt i borgerne Idéen til ”Vis mig din stemme” fik Tuan efter at Løvstik-ken og de øvrige tilbud i Center Paletten, havde gennem-ført den første brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) i 2015. Kun 3,8 procent af Løvstikkens borgere kunne selv besvare undersøgelsen. ”Jeg tænkte at det måtte vi kunne gøre bedre,” fortæller Tuan og forklarer at ”Vis mig din stemme” tager udgangspunkt i undervisningsprogrammet Easytech og benytter symboler fra kommunikationssyste-met Boardmaker – programmer som Løvstikkens borgere allerede kender. ”Men man kan tilpasse programmet til den enkelte person og fx bruge borgerens egne billeder,” un-derstreger Tuan. Resultaterne talte deres klare sprog – året efter var borger-nes svarprocent mangedoblet til 63 procent. Og ikke nok med at svarprocenten på BTU’en var forbedret markant. Personalet på Løvstikken kunne også bruge borgernes be-svarelser til at blive klogere på borgernes behov og ønsker.

Pædagog Tuan Ngoc Pham (tv.) fra Center for Selv-stændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) er tov-holder på projekt ”Vis mig din stemme”. Her er han i færd med at undervise på Daghjemmet Øresund.

16 TEMA

TEMA 17


”For Løvstikkens borgere kan det opleves, som enormt abstrakt at skulle svare på hvorvidt man er glad for noget eller forklare hvad man har lyst til,” fortæller Tuan. Der-for fik han endnu en idé. ”Jeg tænkte at hvis vi kunne bruge ”Vis mig din stemme” til undersøgelser, så kunne vi også bruge det til at kommunikere med borgerne.”

Når tid er en mangelvare

Tuan står klar med en hjælpende hånd, alt imens Mette, Rasmus og William leger videre med opsætningen af ”Vis mig din stemme”. ”Hvad siger I til det?” spørger Tuan efter et par timer. ”Det minder ret meget om de pikto-grammer vi i forvejen bruger,” svarer Mette og løfter blik-ket fra skærmen et øjeblik. Rasmus og William er enige. ”Ja, det virker som om det er super nemt at gå til,” tilføjer William.

Netop når det kommer til velfærdsteknologi er bruger-venlighed er alfa omega. I en hektisk hverdag er tid en

mangelvare - derfor skal teknologien være intuitiv og lige til at gå til. ”Noget af det, som virkelig har overrasket mig i projektet er, at alle de medarbejdere jeg taler med nævner tid, som et stort problem. Jeg plejer at sige, at hvis I tager programmet til jer, så glemmer I alt om tid,” fortæller Tuan og forklarer at den tid, som han brugte på at sætte sig ind i teknologien i starten af projektet var godt givet ud.

Det handler om selvbestemmelse

Ifølge Mette, Rasmus og William, handler det om at give borgerne en stemme ”Flere af vores borgere er uden sprog. Vi ved godt hvilken lyd der betyder ja og nej, fordi vi ken-der dem. Men det gør folk udefra ikke,” fortæller William og fortsætter ”Ved at bruge programmet kan vi give bor-gerne mulighed for selvbestemmelse. I stedet for, at vi væl-ger hvad de skal, så kan de fortælle os hvad de har lyst til.” Mette og Rasmus nikker enigt. ”Og tænk på hvor meget tid vi kunne spare, hvis borgerne fx også selv kunne afspille de videoer på YouTube som de har lyst til at se,” konkluderer Mette.

Fakta om Vis mig din stemme Vis mig din stemme er et kommunikationsmiddel – et taleprogram – og et visuelt støttende redskab til borgere, som har svært ved at udtrykke sig verbalt Taleprogrammet er udviklet på baggrund af borgernes behov og i samskabelse med borgerne Programmet har et brugervenligt format og kan justeres tilpasses den enkelte borgers behov og kognitive evner ’Vis mig din stemme’ kan bl.a. medvirke til, at der opstår færre konflikter borgere og personale i mellem pga. kommunikative misforståelser Borgeren får mulighed for at kommunikere på en anderledes måde og støttes således i at blive mere selvhjulpen

Hvordan gør du? Vis mig din stemme” installeres på borgerens tablet, (ikke ipad) en computer med touchskærm eller et smartboard. Programmet er helt enkelt bygget op. På skærmen præsenteres borgeren for en række firkanter med ikoner, som afbilleder for-skellige temaer - fx humør (glad, trist, sur) eller handlinger (lave mad, spise, sove, løbe). Ved at trykke på ikonerne kan borgeren selv sammensætte firkanterne, så de ud-gør en sætning - fx ’Jeg er træt’. Antallet af valgmulig-heder kan tilrettelægges den enkelte borger – kan bor-geren ikke overskue mange muligheder indsætter man færre firkanter og omvendt. Sætningen oplæses af en stemme når man trykker på ikonet herfor.

Casblad.indd 17 09-12-2016 11:02:23

18 TEMA




”Det bedste ved tavlerne er, at jeg selv kan se, hvem der

er på arbejde, og hvad vi skal spise i dag,” fortæller Dorte Madsen på 41 år og viser stolt den interaktive opslagstavle frem. Hun fortsætter: ”Nu behøver jeg ikke længere spør-ge personalet hele tiden”. Dorte bor på botilbuddet Ny Ellebjerg i Valby, der er et, af flere tilbud, i Center for Omsorg og Specialpædagogik, COS, der har erstattet den klassiske whiteboardtavle med en interaktiv tavle, en såkaldt IBG tavle. IBG tavlen er, næsten symbolsk, hængt op lige ved siden af tilbuddets gamle oplagstavle, der nu står gabende tom. Tilbage er kun de hvide felter markeret med sort tape. Billeder frem for tekst Denne tirsdag aften står menuen på pitabrød med kebab. Dorte trykker på billedet af maden, og menuen læses op

IBG tavlen rummer hele 400 madbilleder, så det er sjæl-dent at personalet ikke kan finde billeder af menuen frem. Her kan de vælge at vise et billede af medisteren med brun sovs, rødkål og det hele eller skille dele af retten ad, for de beboere der foretrækker det sådan.

At IBG tavlen er fyldt med billeder frem for tekst er en af de ting, der fungerer rigtig godt ved IBG tav-len, mener Flemming Poulsen, der er velfærdsteknolo-gisk koordinator i COS.

Dorthe og Flemming viser botilbuddet Ny Ellebjergs IBG-tavle frem.

Hos Center for Omsorg og Specialpædagogik har de satset stort på interaktive informationstavler. Siden maj måned har hele 6 botilbud erstattet de klassiske whiteboardtavler med IBG-tavler. Tavlerne giver først og fremmest borgerne mulighed for selv at finde information uden at skulle vente på hjælp fra en medarbejder.

TEMA 19


Han er tovholder på IBG-projektet, og den, du ringer til, hvis systemet driller. Flemming uddyber: ”Mange af be-boerne kan ikke læse, så et billede gør en kæmpe forskel for dem”. Udover madplanen og vagtplanen har alle beboere de-res egen profil på tavlen. Profilerne bliver mest brugt til at ligge billeder af beboernes liv på og udenfor tilbuddet. Endelig bliver tavlens funkti-on ”aktiviteter” brugt af mange. Her kan tilbuddet reklamere for arrangementer i huset. Det kan fx være bowlingaften, bingo eller en tur i skoven. Til hver aktivitet har beboerne mulighed for at melde sig til. ”Det er dog endnu ikke blevet helt fortroligt for alle beboere at bruge denne del," siger Flemming Poulsen, og understreger, at der selvfølgelig er udviklingsmuligheder i brugen af tavlen. Ikke kun de teknikstærke, der kan være med ”Jeg er god til teknik” understreger Dorthe Madsen og tager i samme sekund sin mobil op af lommen og viser den frem. Hun har også sin egen ipad. Men du behøver ikke være en teknikstærk borger for at få noget ud af tavlen mener socialpædagog Lone Danckert, der arbejder på Ny Ellebjerg. ”Alle der bor her, de bruger tavlen” understreger hun og forklarer: ”For os er det også at bruge den, hvis du ’bare’ går hen og kigger på den.” Fra forsiden kan hver afdeling selv vælge, hvad de vil have fremhævet og på Ny Ellebjerg er vagtplan og menu altid på forsiden, så alle kan følge med.

Heller ikke personalet behøver at være skarp til teknik for at være med mener Flemming Poulsen og uddyber, at IBG systemet er enkelt og nemt at betjene fra en computer og at backend (det, du redigerer i, når du skal tilføje indhold red.) ligner meget det, du ser på den store skærm. Første hold blev sendt på kursus hos firmaet ProReact, der står bag IBG tavlerne. Andre er blevet sidemandoplært af deres kolleger. Alle der var på kurset kunne, ifølge Flem-ming, finde ud af det. Medarbejderne, der var på kur-sus bestod af en god blanding af ”superteknikere”, og de der mente, de var knap så tekniske. ”Det var helt bevidst”, siger Flemming og forklarer: ”Når de, der var mindre kyndige indenfor teknik kom tilbage på arbejde og kunne finde ud af det, så smittede det af på resten. En slags så kan jeg altså også finde ud af det.” Tidsbesparer, men frem for alt øget livskvalitet Tavlen har medført, at beboerne ikke længere opsøger per-sonalet med det samme spørgsmål flere gange, men selv, på egen hånd kan finde de oplysninger de har brug for. Det betyder, at personalet så har fået mere tid til pædagogi-ske opgaver, ” fortæller Flemming Poulsen, men understre-ger samtidig, at det ikke er tidsbesparelser, der fylder, når han reflekterer over, hvad det er, at IBG-tavler kan. ”Det er klart forbedret livskvalitet for borgerne, der er den største succes her”.

Gode råd fra Flemming, hvis du overvejer en IBG tavle Alle skal bruge den, før den er en succes Alle skal bruge den 100 %. Det kan ikke nytte noget, hvis nogen stadig bruger de gamle tavler. Ellers bliver idéen med tavlen kun halv. Og så er det vigtigt, at tavlen er opdateret. Hvis der er fejl i, hvem der er på arbejde, så skaber det forvir-ring for borgerne. Planlæg i god tid Det tager lang tid fra idéen om en tavle til den hænger i fællesstuen. Og det kræver planlægning. Hvem er tovholder? Hvor skal den hænge? Hvem ringer til Koncern Service? Har vi bærbare computere på afdelingen, der virker og kan kob-les på trådløst netværk? Hvem skal på kursus, sidemandsoplæres og hvad er planen med de resterende medarbejdere? Spørgsmålene er mange og alt bør overvejes ved start. I er velkomne til at kontakte Flemming Poulsen, hvis I har spørgsmål til IBG tavler på [email protected]

Casblad.indd 18 09-12-2016 11:02:34

18 TEMA




”Det bedste ved tavlerne er, at jeg selv kan se, hvem der

er på arbejde, og hvad vi skal spise i dag,” fortæller Dorte Madsen på 41 år og viser stolt den interaktive opslagstavle frem. Hun fortsætter: ”Nu behøver jeg ikke længere spør-ge personalet hele tiden”. Dorte bor på botilbuddet Ny Ellebjerg i Valby, der er et, af flere tilbud, i Center for Omsorg og Specialpædagogik, COS, der har erstattet den klassiske whiteboardtavle med en interaktiv tavle, en såkaldt IBG tavle. IBG tavlen er, næsten symbolsk, hængt op lige ved siden af tilbuddets gamle oplagstavle, der nu står gabende tom. Tilbage er kun de hvide felter markeret med sort tape. Billeder frem for tekst Denne tirsdag aften står menuen på pitabrød med kebab. Dorte trykker på billedet af maden, og menuen læses op

IBG tavlen rummer hele 400 madbilleder, så det er sjæl-dent at personalet ikke kan finde billeder af menuen frem. Her kan de vælge at vise et billede af medisteren med brun sovs, rødkål og det hele eller skille dele af retten ad, for de beboere der foretrækker det sådan.

At IBG tavlen er fyldt med billeder frem for tekst er en af de ting, der fungerer rigtig godt ved IBG tav-len, mener Flemming Poulsen, der er velfærdsteknolo-gisk koordinator i COS.

Dorthe og Flemming viser botilbuddet Ny Ellebjergs IBG-tavle frem.

Hos Center for Omsorg og Specialpædagogik har de satset stort på interaktive informationstavler. Siden maj måned har hele 6 botilbud erstattet de klassiske whiteboardtavler med IBG-tavler. Tavlerne giver først og fremmest borgerne mulighed for selv at finde information uden at skulle vente på hjælp fra en medarbejder.

TEMA 19


Han er tovholder på IBG-projektet, og den, du ringer til, hvis systemet driller. Flemming uddyber: ”Mange af be-boerne kan ikke læse, så et billede gør en kæmpe forskel for dem”. Udover madplanen og vagtplanen har alle beboere de-res egen profil på tavlen. Profilerne bliver mest brugt til at ligge billeder af beboernes liv på og udenfor tilbuddet. Endelig bliver tavlens funkti-on ”aktiviteter” brugt af mange. Her kan tilbuddet reklamere for arrangementer i huset. Det kan fx være bowlingaften, bingo eller en tur i skoven. Til hver aktivitet har beboerne mulighed for at melde sig til. ”Det er dog endnu ikke blevet helt fortroligt for alle beboere at bruge denne del," siger Flemming Poulsen, og understreger, at der selvfølgelig er udviklingsmuligheder i brugen af tavlen. Ikke kun de teknikstærke, der kan være med ”Jeg er god til teknik” understreger Dorthe Madsen og tager i samme sekund sin mobil op af lommen og viser den frem. Hun har også sin egen ipad. Men du behøver ikke være en teknikstærk borger for at få noget ud af tavlen mener socialpædagog Lone Danckert, der arbejder på Ny Ellebjerg. ”Alle der bor her, de bruger tavlen” understreger hun og forklarer: ”For os er det også at bruge den, hvis du ’bare’ går hen og kigger på den.” Fra forsiden kan hver afdeling selv vælge, hvad de vil have fremhævet og på Ny Ellebjerg er vagtplan og menu altid på forsiden, så alle kan følge med.

Heller ikke personalet behøver at være skarp til teknik for at være med mener Flemming Poulsen og uddyber, at IBG systemet er enkelt og nemt at betjene fra en computer og at backend (det, du redigerer i, når du skal tilføje indhold red.) ligner meget det, du ser på den store skærm. Første hold blev sendt på kursus hos firmaet ProReact, der står bag IBG tavlerne. Andre er blevet sidemandoplært af deres kolleger. Alle der var på kurset kunne, ifølge Flem-ming, finde ud af det. Medarbejderne, der var på kur-sus bestod af en god blanding af ”superteknikere”, og de der mente, de var knap så tekniske. ”Det var helt bevidst”, siger Flemming og forklarer: ”Når de, der var mindre kyndige indenfor teknik kom tilbage på arbejde og kunne finde ud af det, så smittede det af på resten. En slags så kan jeg altså også finde ud af det.” Tidsbesparer, men frem for alt øget livskvalitet Tavlen har medført, at beboerne ikke længere opsøger per-sonalet med det samme spørgsmål flere gange, men selv, på egen hånd kan finde de oplysninger de har brug for. Det betyder, at personalet så har fået mere tid til pædagogi-ske opgaver, ” fortæller Flemming Poulsen, men understre-ger samtidig, at det ikke er tidsbesparelser, der fylder, når han reflekterer over, hvad det er, at IBG-tavler kan. ”Det er klart forbedret livskvalitet for borgerne, der er den største succes her”.

Gode råd fra Flemming, hvis du overvejer en IBG tavle Alle skal bruge den, før den er en succes Alle skal bruge den 100 %. Det kan ikke nytte noget, hvis nogen stadig bruger de gamle tavler. Ellers bliver idéen med tavlen kun halv. Og så er det vigtigt, at tavlen er opdateret. Hvis der er fejl i, hvem der er på arbejde, så skaber det forvir-ring for borgerne. Planlæg i god tid Det tager lang tid fra idéen om en tavle til den hænger i fællesstuen. Og det kræver planlægning. Hvem er tovholder? Hvor skal den hænge? Hvem ringer til Koncern Service? Har vi bærbare computere på afdelingen, der virker og kan kob-les på trådløst netværk? Hvem skal på kursus, sidemandsoplæres og hvad er planen med de resterende medarbejdere? Spørgsmålene er mange og alt bør overvejes ved start. I er velkomne til at kontakte Flemming Poulsen, hvis I har spørgsmål til IBG tavler på [email protected]

Casblad.indd 19 09-12-2016 11:02:34


Som en del af sit afsluttende projekt har vores tidligere studerende lavet en hyggelig bålplads i VIKAs egen have, hvor vi har mulighed for at bage snobrød. Det er en god mulighed for dem, som ikke har den fysiske kapacitet til at komme ud til vores bålplads i skoven. Vi tilbyder også ridning for et mindre hold én gang om ugen, hvilket også er en stor succes for mange. Ridningen foregår og bliver varetaget af uddannede ridefysioterapeu-ter.

Når vi kommer hjem fra turene tilbydes der forskellige in-dividuelle aktiviteter eller pause, indtil vi nyder en velfor-tjent frokost med små lune retter, tilberedt på VIKA, så vi får alle de sansemæssige oplevelser med.

Fælles for vores ture er, at der altid er højt til loftet ude i naturen og mulighed for at være den, man er. Vi fokuserer på at tale med brugerne om de forskellige årstiders karakte-ristika, ligesom vi taler om de dyr og ting, vi møder på ve-jen gennem skoven. Vi tager ofte kamera med på tur og lader brugerne fange de billeder, de synes er interessante. Når vi så kommer hjem igen, kan vi sidde og kigge på bille-der sammen på vores fine fladskærm i stuen, mens vi drik-ker vores eftermiddagskaffe. På den måde prøver vi at ska-be en sammenhæng mellem brugernes oplevelser i naturen og den bekræftelse og hukommelsesmæssige fordel, det kan være at genopleve sin virkelighed og fortælling via bil-leder.

Plads til forskellighed

Vi er meget opmærksomme på den forskellighed, der er i vores brugergruppe på trods af fælles karaktertræk. Det betyder blandt andet, at vi kommunikerer med brugerne på mange forskellige planer alt efter deres behov og forståelse. I vores daglige arbejde benytter vi kommunikationsredska-ber som PECS, Piktogrammer (boardmaker oa.), Social Stories, tegn til tale mm. ligesom brugernes tavler primært er TEACCH inspirerede. Det giver et enorm spændende og alsidigt job, som kræver stor fleksibilitet, evne til at sæt-te sig ind i anderledes adfærd, samt en del detektivarbejde

da vores brugergruppe ikke har nemt ved at kommunikere deres ønsker og behov på traditionel vis.

I skrivende stund skal vi til at lave et stykke udviklingsar-bejde i samarbejde med CAS 2, hvor vi skal undersøge om

en borger kan drage fordele af at kommunikere gennem billeder på en tablet. Vi ser frem til samarbejdet også i for-hold til, at vi mener der er mange muligheder i at benytte nye teknologier sammen med vores brugere, som generelt har det svært med at kommunikere. Ligeledes ser vi vigtig-heden af at lave en helhedsindsats for borgeren, hvor både dagtilbud og botilbud arbejder sammen mod et fælles mål for derigennem at have større mulighed for at lykkes med det. Vi håber på meget mere af den slags samarbejde, nu hvor vi er en del af CAS, fordi vi synes det giver mening at vidensdele vores fælles erfaringer og ensrette vores syste-mer, der hvor det giver mening for den enkelte borger/bruger. I første omgang handler det ”bare lige” om at få skabt rammerne til at et sådant samarbejdet kan spire.

I skal være meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål, eller måske har lyst til at komme og se hvordan vi arbejder her hos os.

Vi ses på VIKA.

Hilsen Rikke, Thomas, Anders, Carsten og Rasmus

Kontakt VIKA

Tlf: 46354740

Email: [email protected]

PORTRÆT AF ET TILBUD 27


CAS I ROSKILDE: MØD VIKA Nyeste medlem af CAS er dagtilbuddet VIKA, der ligger ved Skt. Hans i Roskilde., der bruger de

naturen, som en aktiv del af deres pædagogiske arbejde. I naturen er der højt til loftet og plads til at være den, du er.

Som nye medlemmer i familien CAS vil vi godt skabe lidt opmærksom omkring vores dejlige dagtilbud VIKA. Belig-gende i Roskilde nær skov og fjord blev VIKA oprettet tilbage i starten af 90’erne. Det blev oprindeligt startet af Bostedet Sjælør Boulevard, som havde brug for lokaler til at oprette et dagtilbud til deres beboere. Herefter valgte man, i samarbejde med Københavns kommune, de smukke rammer på Sankt Hans i Roskilde. Vi beskæftiger dagligt op til 16 brugere, primært fra Botilbuddet Musvågevej, men også pt. fire brugere, som bor i CAS på Amagerfælled-vej. Vores brugergruppe har stort set alle en diagnose in-denfor autismespektret, med et lavt til moderat udviklings-niveau. Vi er pt. dagligt mellem 5-6 medarbejdere til at va-retaget jobbet.

I marts måned modtog vi 5 nye brugere fra Musvågevejs dagtilbud og vi fik i den forbindelse mulighed for at udvide med 1. salen på VIKA. Her har vi skabt et tilbud for nogle af brugerne, som har brug for ekstra ro ift., hvad vi synes vi kunne tilbyde før. Samtidig blev der også plads til et enkelt-mandsprojekt som ikke kunne rummes på Musvågevej. Og vi har stadig mere plads…

Naturens muligheder er vores rammer

Vi benytter os af at have skov og fjord lige i baghaven, og hovedfokus på en almindelig dag på VIKA handler da også om netop at komme ud og bruge de rammer, vi har.

En typisk dag på VIKA vil starte med, at vi holder en sam-ling, når alle folk er kommet til VIKA, hvor vi drikker en kop kaffe sammen (dem som har lyst), hvorefter vi spiser lidt frugt, inden vi begiver os ud på dagens obligatoriske tur. Vi har flere forskellige ture, som tager højde for bru-gernes forskellige ressourcer og fysiske formåen. Vi har en kortere 2 km’s tur til en nærliggende sten (en seværdighed i sig selv), en 4 km’s tur til havnen/sorte sti eller en i alt 6 km’s tur ud til shelteret i Boserupskoven. Om sommeren laver vi burgere over bål i skoven en gang om ugen med de brugere, som er med på den tur, og om vinteren laver vi varm kakao over bål på den samme tur. Om sommeren nyder brugerne (og medarbejderne) at vi kan tage vores kajakker med ned til fjorden og sejle rundt langs kysten, mens dem som ikke er ude at sejle venter på bredden med en kop kaffe, indtil vi bytter. Andre igen er større vandhunde og benytter muligheden for at tage sig en lille dukkert.

26 PORTRÆT AF ET TILBUD

Af Rasmus Lundsbjerg

FOTOSERIE 20


Casblad.indd 20 09-12-2016 11:02:35


Som en del af sit afsluttende projekt har vores tidligere studerende lavet en hyggelig bålplads i VIKAs egen have, hvor vi har mulighed for at bage snobrød. Det er en god mulighed for dem, som ikke har den fysiske kapacitet til at komme ud til vores bålplads i skoven. Vi tilbyder også ridning for et mindre hold én gang om ugen, hvilket også er en stor succes for mange. Ridningen foregår og bliver varetaget af uddannede ridefysioterapeu-ter.

Når vi kommer hjem fra turene tilbydes der forskellige in-dividuelle aktiviteter eller pause, indtil vi nyder en velfor-tjent frokost med små lune retter, tilberedt på VIKA, så vi får alle de sansemæssige oplevelser med.

Fælles for vores ture er, at der altid er højt til loftet ude i naturen og mulighed for at være den, man er. Vi fokuserer på at tale med brugerne om de forskellige årstiders karakte-ristika, ligesom vi taler om de dyr og ting, vi møder på ve-jen gennem skoven. Vi tager ofte kamera med på tur og lader brugerne fange de billeder, de synes er interessante. Når vi så kommer hjem igen, kan vi sidde og kigge på bille-der sammen på vores fine fladskærm i stuen, mens vi drik-ker vores eftermiddagskaffe. På den måde prøver vi at ska-be en sammenhæng mellem brugernes oplevelser i naturen og den bekræftelse og hukommelsesmæssige fordel, det kan være at genopleve sin virkelighed og fortælling via bil-leder.

Plads til forskellighed

Vi er meget opmærksomme på den forskellighed, der er i vores brugergruppe på trods af fælles karaktertræk. Det betyder blandt andet, at vi kommunikerer med brugerne på mange forskellige planer alt efter deres behov og forståelse. I vores daglige arbejde benytter vi kommunikationsredska-ber som PECS, Piktogrammer (boardmaker oa.), Social Stories, tegn til tale mm. ligesom brugernes tavler primært er TEACCH inspirerede. Det giver et enorm spændende og alsidigt job, som kræver stor fleksibilitet, evne til at sæt-te sig ind i anderledes adfærd, samt en del detektivarbejde

da vores brugergruppe ikke har nemt ved at kommunikere deres ønsker og behov på traditionel vis.

I skrivende stund skal vi til at lave et stykke udviklingsar-bejde i samarbejde med CAS 2, hvor vi skal undersøge om

en borger kan drage fordele af at kommunikere gennem billeder på en tablet. Vi ser frem til samarbejdet også i for-hold til, at vi mener der er mange muligheder i at benytte nye teknologier sammen med vores brugere, som generelt har det svært med at kommunikere. Ligeledes ser vi vigtig-heden af at lave en helhedsindsats for borgeren, hvor både dagtilbud og botilbud arbejder sammen mod et fælles mål for derigennem at have større mulighed for at lykkes med det. Vi håber på meget mere af den slags samarbejde, nu hvor vi er en del af CAS, fordi vi synes det giver mening at vidensdele vores fælles erfaringer og ensrette vores syste-mer, der hvor det giver mening for den enkelte borger/bruger. I første omgang handler det ”bare lige” om at få skabt rammerne til at et sådant samarbejdet kan spire.

I skal være meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål, eller måske har lyst til at komme og se hvordan vi arbejder her hos os.

Vi ses på VIKA.

Hilsen Rikke, Thomas, Anders, Carsten og Rasmus

Kontakt VIKA

Tlf: 46354740

Email: [email protected]

PORTRÆT AF ET TILBUD 27


CAS I ROSKILDE: MØD VIKA Nyeste medlem af CAS er dagtilbuddet VIKA, der ligger ved Skt. Hans i Roskilde., der bruger de

naturen, som en aktiv del af deres pædagogiske arbejde. I naturen er der højt til loftet og plads til at være den, du er.

Som nye medlemmer i familien CAS vil vi godt skabe lidt opmærksom omkring vores dejlige dagtilbud VIKA. Belig-gende i Roskilde nær skov og fjord blev VIKA oprettet tilbage i starten af 90’erne. Det blev oprindeligt startet af Bostedet Sjælør Boulevard, som havde brug for lokaler til at oprette et dagtilbud til deres beboere. Herefter valgte man, i samarbejde med Københavns kommune, de smukke rammer på Sankt Hans i Roskilde. Vi beskæftiger dagligt op til 16 brugere, primært fra Botilbuddet Musvågevej, men også pt. fire brugere, som bor i CAS på Amagerfælled-vej. Vores brugergruppe har stort set alle en diagnose in-denfor autismespektret, med et lavt til moderat udviklings-niveau. Vi er pt. dagligt mellem 5-6 medarbejdere til at va-retaget jobbet.

I marts måned modtog vi 5 nye brugere fra Musvågevejs dagtilbud og vi fik i den forbindelse mulighed for at udvide med 1. salen på VIKA. Her har vi skabt et tilbud for nogle af brugerne, som har brug for ekstra ro ift., hvad vi synes vi kunne tilbyde før. Samtidig blev der også plads til et enkelt-mandsprojekt som ikke kunne rummes på Musvågevej. Og vi har stadig mere plads…

Naturens muligheder er vores rammer

Vi benytter os af at have skov og fjord lige i baghaven, og hovedfokus på en almindelig dag på VIKA handler da også om netop at komme ud og bruge de rammer, vi har.

En typisk dag på VIKA vil starte med, at vi holder en sam-ling, når alle folk er kommet til VIKA, hvor vi drikker en kop kaffe sammen (dem som har lyst), hvorefter vi spiser lidt frugt, inden vi begiver os ud på dagens obligatoriske tur. Vi har flere forskellige ture, som tager højde for bru-gernes forskellige ressourcer og fysiske formåen. Vi har en kortere 2 km’s tur til en nærliggende sten (en seværdighed i sig selv), en 4 km’s tur til havnen/sorte sti eller en i alt 6 km’s tur ud til shelteret i Boserupskoven. Om sommeren laver vi burgere over bål i skoven en gang om ugen med de brugere, som er med på den tur, og om vinteren laver vi varm kakao over bål på den samme tur. Om sommeren nyder brugerne (og medarbejderne) at vi kan tage vores kajakker med ned til fjorden og sejle rundt langs kysten, mens dem som ikke er ude at sejle venter på bredden med en kop kaffe, indtil vi bytter. Andre igen er større vandhunde og benytter muligheden for at tage sig en lille dukkert.

26 PORTRÆT AF ET TILBUD

Af Rasmus Lundsbjerg

FOTOSERIE 21


Casblad.indd 21 09-12-2016 11:02:35

Kom med på en historisk rundtur, og få indblik i, hvordan pædagogen så ud i 60’erne og frem til nu, og hvad der

kendetegner socialområdet for de forskellige årtier. Modellerne er modige medarbejdere fra CAS’ forskellige

tilbud, der var med til foto-shoot en dag i november.

Tøjet:I 60’erne bar personalet uniform, når de var på arbejde på de store centralinstitutioner, hvor mennesker med udvik-lingshæmning boede, ofte langt fra det øvrige samfund. Kvindernes uniform var en blå kittel og forklæde. Når de skul-le udenfor institutionen bar de en mørkeblå duffelcoat, som tilhørte institutionen. Ligesom de også fik udleveret sko. Mændene bar hvide herrekitler med blåt slips. Jo højere i rang de var, jo finere var deres uniform. De øverst rangerende bar ofte et mørkeblåt jakkesæt med dobbeltradede sølvknapper og matchende kasket.

Her er det Pia fra Øresund, CAS 5, der er klædt ud som klassisk kvindelig 60’er medarbejder.

60’erne

Tiden:I 1959 kom der en ny Lov om Åndssvageforsorg, hvor staten fik det fulde ansvar for borgere med udviklings-hæmning. Med loven forsvandt bl.a. retten til tvangs-sterilisation. Samtidig var loven et udtryk for et ændret menneskesyn, hvor opgaven gik fra ren opbevaring til mere fokus på pleje, omsorg og en introduktion til ADL (almindelig daglig livsførelse). Det var også i 60’erne, at uddannelsen til omsorgsassistent blev introduceret.

PÆDAGOGER GENNEM TIDEN

22

Tøjet:Selvom mange stadig bar uniform

på institutionerne langt op i 70’erne, var det også i dette årti, at personalet begyndte at insistere på at bære deres

eget tøj på arbejde. Tøjet bar, lige som tiden, præg af frisind og oprør. Det

mandlige personale på nogle institu-tioner viste det bl.a. ved at batikfarve

deres hvide kitler. Hvis du var ung i 70’erne har du måske selv båret en

islænder, bukser med svaj, en lilla ble om hovedet eller et partisanertørklæde?

Her er det Daniel fra CAS 3 i islandsk sweater og med majspibe. Dengang

måtte du nemlig gerne ryge på jobbet.

70’erne

Tiden:Som følge af socialreformen i 70’erne blev Bistandsloven indført i 1976. Loven betød, at mennesker med udviklingshæmning fik de samme rettig-heder som alle andre. Nu var det fx ikke længere tilladt at fiksere eller låse mennesker med udviklingshæmning inde. Tiden er karakteriseret af oprør og civil ulydighed. De læger, der førhen besad meget magt på området bliver nu sagt i mod og deres autoritet undergravet.

23

Fotosider.indd 3 09-12-2016 11:17:42

Tøjet: Fra 80’erne og frem følger pædagogers tøj mere de generelle modetendenser, og selvom du nok stadig ville kunne finde en pagehåret, piberygende pædagog, ligner pædagoger dengang og nu, dig og mig. 80’ernes mode var kendetegnet ved farver – både pang- og pastelfarver. Håret var stort og ofte kreppet eller permanentet. Der var bluser med skulderpuder, neon-tøj, pastelfarvede jakkesæt, bæltetasker og glimmer. Mon du stadig har din gamle Lacoste polo eller Ball bluse i skabet?

Her er det Nanna fra CAS 6 som farveglad 80’er pædagog

Tiden:I 1980 udlægges den statslige særforsorg til am-terne. Det blev kulminationen på mennesker med handicaps lange vandring væk fra de store totalinstitutioner, hvor beboernes samlede behov lige fra tandlæge til frisør, blev varetaget inden for institutionens lukkede døre. Selve handicapbegre-bet undergik en ganske betydelig ændring i lyset af særforsorgens udlægning. Inden for murene herskede der et snævert medicinsk og individori-enteret handicapbegreb. At have en funktionsned-sættelse blev opfattet som en fejl hos det enkelte individ, som skulle diagnosticeres og, så vidt muligt, kureres. Denne forståelse blev i høj grad udfordret i takt med, at mennesker med en funkti-onsnedsættelse blev integreret i normalsamfundet.

80’erne

24

Fotosider.indd 4 09-12-2016 11:17:47

Tiden:I 1998 blev Lov om social service (Serviceloven) vedtaget. Med loven forsvandt insti-tutionsbegrebet, og det blev understreget, at den sociale indsats nu skulle ydes i sam-

arbejde med borgere - uanset handicap. Det blev understreget, at alle mennesker med udviklingshæmning er beboere i eget hjem og skal have indflydelse på eget liv. Servicelo-

ven sætter fokus på brugerinddragelse og medborgerskab hos den enkelte borger. Hjælp og støtte skal udføres i respekt og ud fra det enkelte menneskes behov og ønsker.

90’erne

Tøjet:90’erne var et komplekst modeårti, der spændte vidt. Nogle klædte sig som en tro kopi af Brenda og Brandon fra Beverly Hills med højtaljede jeans og t-shirts med opsmøg, mens andre hældte mere til Spice Girls ”rumrejse-look”, og andre igen tog grungelooket til sig med inspiration fra fx Nirvana, Stone Temple Pilots eller Soundgarden. Harley Davidson gamacher, bufalostøvler og Dr. Martins er tre eksempler på noget, du kunne have gået med.

Her er det Thomasz fra Det Runde Hus, CAS 4, der er

klædt ud som 90’er pædagog.

25

Fotosider.indd 5 09-12-2016 11:17:53

Tiden:I 2000 står borgerens selvbe-

stemmelse højt på dagsordenen. Sammen med den fulgte også

retten til at ”gå i hundene”, der stadig den dag i dag udfordres af

vores omsorgspligt overfor borgere med udviklingshæmning.

En lang række etiske overve-jelser opstår ift. om borgerne kan forstå konsekvenserne af

deres handlinger. Nøgleordene er personlig frihed vs. omsorg.

Tøjet:Moden i år 2000 afspejler fest og farver. For begge køn gik bling bling og store logoer igen på diverse print. Lavtaljede bukser var højeste mode. Det sam-me var armybukser gerne med ordene Punk Royal skrevet hen over numsen. Nogle trak i de brede Levis Engineered bukser, Ed Hardy t-shirten og satte Von Dutch kasketten på sned. Partisaner tørklædet vendte tilbage i modebilledet og de mere modige bar hele veloursæt inspireret af J. lo eller Snoop Dog.

Her er det Mie fra Nørrebro Vænge, CAS 6, der viser, hvordan

du kunne have set ud i 2000.

00’erne

26

Fotosider.indd 6 09-12-2016 11:17:59

Tøjet:Meget af modens tendenser lige nu er inspireret af de foregående årtier. Særligt 90’er moden. Grungestilen er tilbage, sågar velouren har igen sneget sig ind i manges garderober. I starten af 2010 rullede hipsterbølgen over landet, hvilket betød mange mænd med langt skæg og lille tophue i gadebilledet. For kvindernes vedkommende er nogle igen hoppet i de højtaljede bukser og en bodystocking. Rygtet siger, at 80’erne er på vej tilbage i modebilledet.

Her er det Stefan fra Musvågevej, der optræder som sig selv og repræsenterer en medarbejder fra CAS anno 2016.

Tiden:Ret og pligt er nøgleord for tiden lige nu. Borgerens retssikkerhed og håndhævelse af loven er i højsæde. Det fører nogle dilemmaer med sig. Fx er det ikke juri-disk muligt at flytte en borger, selvom alt og alle peger på at det vil være for borgerens bedste. Tiden er kendetegnet ved socialtilsyn og måling af indsats. Dokumentation fylder meget. De borgere der har levet siden 1960’erne har meget lidt med på skrift om deres liv, og kun få eller ingen kender hele deres historie. Derfor er fokus nu på at få beskrevet borgerne og det, der hjælper dem, så præcist som muligt –samtidig med ikke at skrive, alt det over-flødige. Det kan være svært.

I disse år er der også stor politisk fokus på samska-belse med civilsamfundet, som det så fint kaldes. Det handler om at åbne for at samarbejde med folk uden for tilbuddet og kommer fx til udtryk ved flere frivillige på tilbuddene.

2016

27

Tekst: Kathrine Schmidt Jensen efter interview med psykolog Charlotte Buch Hansen

fra Center for Børn med Handicap og Henning Jahn næstformand i Støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum • Foto: Charlotte Kim Boed

Fotosider.indd 7 09-12-2016 11:19:04

cas bladetcas bladet #12 • december 2016 og uddybede at denne type adfærd ikke blot er forbeholdt...

Documents