concerto copenhagen

CONCERTOCOPENHAGEN JUBILÆUMSFESTIVAL 2016

10. - 12. juni

- echo of the ages

KONCERTOVERSIGTWatermusic 10. juni kl. 19.30 i Garnisons Kirke

Händel & Rasmussen11. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

Vivaldi / Karl Aage Rasmussen: De fire årstider 12. juni kl. 15.00 i Tivolis Koncertsal

Med Holberg på Europa-rejse12. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

DEN MORGEN VI VAR HYRDERIllustrationerne her i programhæftet er fra billedbogen ”Den morgen vi var hyrder”, som netop er udkommet i et samarbejde mellem Forlaget Carlsen og Concerto Copenhagen.

Tegner og forfatter Tea Bendix og musiker Poul Høxbro er rejst ind i barokkens musik og malerier og har skabt en børnebog om tidens fascination af landlivet, og om hvordan hyrdernes instrumenter blev en del af den sofistikerede hofmusik. Med bogen følger en CD med fortællingen indtalt som lydbog og med fransk og engelsk barokmusik indspillet af Concerto Copenhagen: Lully, Jaques Aubert og Playford – til store ører og til små ører.

32

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen.Gammelt kinesisk ordsprog.

Overskriften 25 år med Concerto Copenhagen skal læses både opsummerende – ”så blev vi 25 år gamle” – og fremadskuende – ”vi har tænkt os at blive her i hvert fald 25 år til”.

At Concerto Copenhagen i år kan fejre 25-års jubilæum skyldes efter vor egen opfattelse ikke mindst en stadig satsning på kvalitet og på at gå egne veje. Dette skal ikke forstås selvovervurder-ende. Men når man kigger tilbage på de valg, der er blevet truffet på baggrund af de udfordringer, der har været og fortsat er, kan man konstatere, at Concerto Copenhagen aldrig er gået ”den lette vej” eller gjort ”som man nu gør”. Det kan naturligvis være både en styrke og en svaghed.

Så hvad er Concerto Copenhagens rolle, og hvad skal den være fremover?

Det er let at fastslå, at Concerto Copenhagen har en meget væsentlig opgave, når det gælder kul-turbevaring. Ligesom man rejser til Rom for ved selvsyn at opleve, at man allerede før Kristi fødsel byggede bevægende smukt og utroligt holdbart, kan man tage på rejse med Concerto Copenha-gen til 1600- og 1700-tallet og glædes over uud-grundelig kunst og uforgængelig rigdom.

Men Concerto Copenhagens vision er også at være fleksibel og at tilpasse sig en fremtid, hvor en kulturinstitutions eksistensgrundlag i stadigt stigende grad ligger i helhedstænkning – det vil sige i form af medansvar for samfundets retning og en klar bevidsthed om kunstens rolle i sam-fundet. Musik som den formidles af Concerto Co-penhagen handler om fordybelse og hengivelse, om det uventede og om at forundres, om følelser og om væren i nuet. Ord, der ikke præger den

aktuelle politiske dagsorden, men som fint føjer sig til den gryende diskussion om kunst og dan-nelse i samfundet og om værdier, der ikke uden videre lader sig måle i kroner og øre. Vi ser med andre ord en opgave for Concerto Copenhagen som fornyende kraft i samfundet – trods det ”gamle” udgangspunkt.

Endelig har det også altid været Concerto Copen- hagens bestræbelse, at fornyelsen er tilstede i selve fortolkningen af musikken. Ved at søge så dybt ind i den gamle musiks kerne som overho-vedet muligt, ønsker vi til stadighed at kunne forløse den på en måde, der er nærværende, i nuet, frisk som var den skrevet i går. Med andre ord: hele tiden at kunne og ville ændre retning, som det gamle kinesiske ordsprog peger på.

Concerto Copenhagens jubilæumsfestival er ment som en tour-de-force, der viser hvad ork-estret kan og hvor vidt det spænder – pakket sammen i fire koncerter på tre dage! Musikere, musikalske ledere, producenter og administra-tion – alle der arbejder i og for Concerto Copen-hagen giver alt hvad de har i sig – og mere til – for at opvise en farvestrålende og bred vifte af barokmusik og uropførelser, solo-præstationer og samspil, levende fortælling, glæde og nærvær.

Måtte Concerto Copenhagen altid forstå at forny sig!

Lars Ulrik Mortensen, kunstnerisk lederNikolaj de Fine Licht, daglig leder

Georg Philipp Telemann (1681- 1767)

Georg Philipp Telemann

Antonio Vivaldi (1678-1741)

Georg Friedrich Händel (1685-1759)

Dette program er en gentagelse af det program, Concerto Copenhagen spillede ved sine allerførste koncerter i 1991

Koncert i D-dur TWV54:D3for 3 trompeter, 2 oboer, pauker og strygere - Intrada - Allegro - Largo - Vivace

Wassermusik “Hamburger Ebb’ und Fluth” i C-Dur, TWV55:C3I. OuvertureII. Sarabande. Die schlafende ThetisIII. Bourrée. Die erwachende ThetisIV. Loure. Der verliebte NeptunV. Gavotte. Spielende NajadenVI. Harlequinade. Der schertzende TritonusVII. Der stürmende AeolosVIII. Menuet. Der angenehme ZephirIX. Gigue. Ebbe und FluthX. Canarie. Die lustigen Bots Leute

- - - Pause - - -

Violinkoncert “La tempesta di mare” i Es-Dur, op. 8 nr. 5, RV253 Solist: Fredrik From- Presto- Largo - Presto

Suite fra “Water Music” (uddrag fra HWV348-350) - Ouverture i F (Suite I no.1) - Adagio e staccato (Suite I no.2)- Allegro i F (Suite I no.3) - Andante i d (Suite I no.4) - Air i F (Suite I no.6) - Sarabande i G (Suite III no.1) - Rigaudons i G/g (Suite III no.2/3) - Allegro i g/G (Suite III no. 5/6) - Hornpipe i F (Suite I no.9) - Andante i d (Suite I no.10) - Allegro i D (Suite II no.1) - Alla Hornpipe i D (Suite II no.2)

WATERMUSIC FREDAG 10. JUNI KL. 19.30, GARNISONS KIRKE

54

25 ÅR MED CONCERTO COPENHAGEN

Denne koncerts understrøm er simpelthen vand. Strømmende vand har altid været et yndet sinds-billede på musikalsk bevægelse, og musikhisto-rien er rig på maleriske skildringer af vand – lyd-malerier af hav og bølgeskvulp, rislende floder og brusende vandfald, regn, fontæner og helbre-dende kildevæld. Tænk blot på evergreens som Smetanas Moldau, Mendelssohns Hebriderne, Debussys La mer, Ravels Jeux d’eau, Respighis Roms fontæner, og Liszts Springvand i Villa d’Este; eller på talløse eksempler i operateatret.

I årene efter 1720 skrev Vivaldi 12 violinkoncert-er under fællestitlen “Tvisten mellem harmo-ni og opfindsomhed”, og blandt dem er de fire første langt de mest berømte, kendt i dag som De fire årstider. I dem blæser både sommer- og vinterstorme, men den femte koncert i rækken, med tilnavnet “Uvejr over havet”, er bestemt ikke mindre vindblæst. Tempoet i begge ydersatser er hvirvlende, mindelser om skumsprøjt, bølge-brænding og tordenbrag er ikke til at tage fejl af, og helt mister vinden kun pusten i midtersatsen, hvis dystre, næsten lidt uhyggelige mol lader ane at stormvejret slet ikke er ovre endnu.

Georg Philipp Telemann er en af alle tiders mest produktive komponister, mens Johann Sebastian Bach komponerede omkring 300 kantater (lidt over to tredjedele af dem er bevaret), præsterede Telemann mere end 1800. De to mestre var nære bekendte, den kun fire år ældre Telemann var Gudfar for Bachs søn Carl Philipp Emanuel, der også fik samme fornavn (og efterfulgte Telemann som musikchef i Hamburg, da han døde). I 1722 fik Telemann stillingen som thomaskantor i Leip-zig, men meldte afbud. Efter endnu et par afbud ansatte man Bach med en bemærkning om at “er den bedste ikke til rådighed, må en middelmådig accepteres.”

Men i 1800-tallet ændrede denne vurdering sig unægtelig, nu blev Telemann anset for at være Bach og Händel langt underlegen, selv om de

begge faktisk satte ham højt. Og fra midt i 1800- tallet gik han helt i glemmebogen, store musik-forskere som Spitta og senere Albert Schweitzer sammenlignede hans kantater stærkt negativt med nogle af Bachs. Det viste sig imidlertid at de kantater, de troede var af Bach, også var af Telemann ...

Den stort anlagte, prægtigt klingende concerto grosso i D-dur med trompeter og oboer indledes med en værdigt skridende Intrada før de vanlige tre koncertsatser, og slutsatsen vil minde mange om Händel når hans musik er mest medrivende og livsbekræftende; Telemann og Händel var ungdomsvenner og senere i livet korrespon-derede de ofte. Den store “Vandmusik-suite”, komponeret næsten samtidig med Vivaldis “års-tider”, blev til i anledning af hundredåret for flådeledelsens residens i havnebyen Hamburg. Indledningens lange toner skildrer havets ro og stilhed, mens undertitlen “ebbe og flod” hidrører fra den næstsidste sats, en hektisk gigue som bølger frem og tilbage. Undervejs påkaldes sø-fartens mytologiske nymfer og guder, og slutsat-sen hylder “det muntre bådfolk”.

I august 1714 døde den magtfulde engelske dron-ning Anne uden at efterlade sig børn, og skæb-nen ville at kronen overgik til huset Hannover, hvor Händel havde haft ansættelse, før han et par år tidligere havde bosat sig i London. I september blev den tyske Georg Ludwig kronet som George I af England, og regentens gunst betød at Händel snart fik højstatus som kongelig hofleverandør af musik. Han komponerede hymner til royale be-givenheder, kroninger, fødselsdage, begravelser etc. Så sent i sit liv som efter fredstraktaten mel-lem England, Frankrig og Holland leverede han i 1749 musik til det kongelige festfyrværkeri. Mens Bach aldrig blev landskendt i levende live og i et halvt århundrede efter sin død var nærmest glemt, voksede begejstringen for Händels instru-mentalmusik sig endnu større efter hans død.

– fortsættes ...

Concerto Copenhagen

Violin 1Violin 2ViolaCelloKontrabasFløjteBlokfløjteOboFagotHornTrompetPauke

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse

Fredrik From, Peter Spissky, Hannah Tibell, Jesenka Balic ZunicAntina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Kanerva Juutilainen Torbjörn Köhl, Rastko RoknicJudith-Maria Blomsterberg, Hanna LoftsdóttirMattias FrostensonKaty BircherKate Hearne, Katy BircherAntoine Torunczyk, Per BengtssonJane Gower, Lisa GoldbergAnneke Scott, Alice KinghamRobert Farley, Christopher Pigram, Howard RowntreePatrick Raab

MUSIK OM, MED OG PÅ VANDET

76

– fortsat ...Allerede i 1717 komponerede Händel en læn-gere række suite-satser til en kongelig sejltur på Themsen, men bortset fra titlen “Vand-musik” bærer de ikke præg af vand som inspi-ration. Orkestret var anbragt på en båd ved siden af monarkens, og de fyldigt repræsen-terede blæsere skulle naturligvis sikre et pas-

sende lydniveau i fri luft. Hvilke stykker der faktisk blev spillet ved den lejlighed – og i hvilken rækkefølge – er ukendt, men vand-musikken blev overordentlig populær og de enkelte satser blev trykt i talrige forskellige kombinationer i løbet af de følgende 50 år.

Karl Aage Rasmussen, oktober 2015

98

Georg Friedrich Händel (1685-1795)

Karl Aage Rasmussen (f. 1947)

Georg Friedrich Händel

Kantate ”Ah! crudel, nel pianto mio” for sopran og orkester, HWV 78, Julia Doyle sopran

Koncert for barokobo og strygere – UROPFØRELSE

- - - Pause - - -

Ouverture HWV 336 i B-durKantate “Apollo & Dafne” (La terra è liberata) for sopran, bas og orkester, HWV 122Julia Doyle sopran, Jakob Bloch Jespersen bas

HÄNDEL & RASMUSSENLØRDAG 11. JUNI KL. 19.30, TIVOLIS KONCERTSAL

Concerto Copenhagen

Violin 1 Violin 2 ViolaCello Kontrabas Obo FagotLut Cembalo

Julia Doyle – sopranJakob Bloch Jespersen – bas

Alfredo Bernardini – obo og musikalsk ledelseMagnus Fryklund – dirigent (obokoncert)

Koncerten optages af DR P2 Musik og sendes i P2 Koncerten 20. juni kl. 19.20

Cecilia Bernardini, Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Jens SolgaardAntina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Gabriel Bania, Stefanie Barner MadsenRastko Roknic, Mikkel SchreiberThomas Pitt, Judith-Maria BlomsterbergMattias FrostensonAlfredo Bernardini, Lars HenrikssonJane GowerFredrik BockLars Ulrik Mortensen

1110

Kun fire år af sit lange liv tilbragte Georg Frie- drich Händel i Italien, men han var ung, kun 21 år gammel da han ankom til Rom i 1706, og de impulser han fik her prægede ham livslangt.

I dag er Händels status som operakomponist i stadig vækst på alverdens operascener, og hans medfødte musikdramatiske åre fik uden tvivl kolossal næring i det operaglade Italien. Ganske vist havde paven midlertidigt forbudt opera i pavestaten, men i byer som Firenze og Venezia havde paven ingen jurisdiktion, og foruden kirkemusik til den romerske gejst- lighed skrev Händel både deciderede oper-aer til scenerne i disse byer og ikke-kirkelige kantater der blev opført både i magtfulde mæceners paladser og i operateatrene.

Den følelsesfulde solokantate med titlen (i oversættelse “Åh, grusomt, i min gråd”) blev til i august 1708 og kunne høres første gang i den hovedrige Ruspoli-families palads i Rom. Den skildrer ulykkelig kærlighed, og teksten udmaler en fortvivlelse som udvikler sig til had og anklager for til slut at dulmes i fornyet håb om gengældte følelser.

Kantaten “Apollo og Dafne” (også opkaldt efter den første tekstlinje: “Landet er befriet”) er et stort anlagt melodrama og er blandt de sidste værker Händel arbejdede på i Italien – kantaten blev først komponeret helt færdig efter at han i 1710 var vendt tilbage til Ham-borg og snart blev ansat i Hannover. Teksten har baggrund i Ovids også dengang højt værdsatte digtcyklus Metamorfoser – det er endnu en historie om uigengældt kærlighed. Apollon har befriet Grækenland fra tyranni, han er stolt og overmodig. Han begærer nym- fen Dafne, men hun afviser ham og forvandler sig til et laurbærtræ for at undgå hans vold-

somme tilnærmelser. Apollon resignerer i dyb sorg (“Jeg vil vande dine grønne blade med mine tårer”) og proklamerer at disse blade snart vil krone de største helte.

At det drejer sig om en regulær opera i mini-format, er man ikke i tvivl om.

Jeg var henrykt, sandelig også beæret og en smule skræmt da Alfredo Bernardini, en af verdens fineste barok-oboister, bad mig kom-ponere en koncert for sit instrument. Jeg har ingen særlige indsigter i – eller erfaringer med – barokblæsere, kun udpræget varme følel-ser for deres nøgterne, luftige, overtonerige klang. Jeg studerede et bjerg af obokoncerter fra barokken og tryglede undervejs maestro Bernardini om skrupelløst at ændre alt hvad der forekom ham uhensigtsmæssigt eller væsensfremmed. Men som den virtuos han er, og med en ægte musikers gå-på-mod og eksperimenterelyst, foreslog han kun et par mikroskopiske ændringer.

Koncerten genoptager en tankegang som ofte har beskæftiget mig i mine værker: for- nemmelsen af at befinde sig inden i cirkler af musik der bevæger sig rundt om én. Men den cirklende musik bevæger sig i hurtige og langsomme tempoer på samme tid, de hurtige så at sige tæt på og de langsommere længere væk. Her er tiden ikke en retningsbestemt linje, men karruseller inden i karruseller; hvad der er begyndelse, midte og slutning bliver flertydigt.

Men hvad en komponist forestiller sig er blot en side af sagen, der er lige så mange veje ind i musikken – eller uden om den? – som der er lyttere.

Karl Aage Rasmussen, maj 2016

TID, TEMPO OG KÆRLIGHEDENS VILDVEJE

1312

Antonio Vivaldi/Karl Aage Rasmussen

Antonio Vivaldi(1678-1741)



Antonio Vivaldi


Concerto Copenhagen

Violin 1Violin 2ViolaCelloKontrabasCembalo

Fredrik From og Peter Spissky – violinAlfredo Bernardini og Antoine Torunczyk – obo

Magnus Fryklund – dirigent (De fire årstider)


Fredrik From, Peter Spissky, Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Jens SolgaardAntina Hugosson, Alison Luthmers Teyssier, Kanerva JuutilainenRastko Roknic, Mikkel SchreiberThomas Pitt, Judith-Maria BlomsterbergMattias FrostensonMarcus Mohlin

De fire årstider: Koncert i E-Dur, Foråret – UROPFØRELSE- Allegro- Largo e pianissiomo- Allegro pastoraleFredrik From violin

Koncert for 2 oboer og strygere i d-mol, RV 535- Largo - Allegro- Largo- Allegro moltoAlfredo Bernardini og Antoine Torunczyk obo

De fire årstider: Koncert i g-mol, Sommeren – UROPFØRELSE- Allegro non molto- Adagio e piano- Presto e fortePeter Spissky violin

- - - Pause - - -

De fire årstider: Koncert i F-Dur, Efteråret – UROPFØRELSE- Allegro- Adagio molto- AllegroFredrik From violin

Koncert for 2 oboer og strygere i c-mol, RV 534- Allegro- Largo- AllegroAlfredo Bernardini og Antoine Torunczyk obo

De fire årstider: Koncert i f-mol, Vinteren – UROPFØRELSE- Allegro non molto- Largo- Allegro Peter Spissky violin

VIVALDI: DE FIRE ÅRSTIDER SAT I NYT LYS AF KARL AAGE RASMUSSENSØNDAG 12. JUNI KL. 15.00, TIVOLIS KONCERTSAL

1514

Intet teater opfører Shakespeares, Molières eller Schillers værker efter bogen. Endog operateatret kræver altid nye iscenesættelser, filmfolk laver re-makes af gamle mesterværker. Hvorfor så denne museumslogik i den klassiske koncertsal? Hvorfor er en ny iscenesættelse af Vivaldis Årstider eller af en Brandenburg-koncert ikke lige så naturlig som en nyopsætning af Hamlet eller Jeppe på bjerget? Kan vi genkende os selv og vores liv i en berusende smukt spillet, men i alle henseender velkendt Vivaldi? Kan vi opleve bare lidt af den energi og det fysiske nærvær, der betog folk på Vivaldis egen tid? Som Tancredi bemærker i Lampedusas vidunderlige roman Leoparden: “Hvis vi ønsker at alt skal forblive som det er, må alt ændres!”

Det var sådanne og lignende tanker der fyldte mig, da idéen opstod om, at jeg i en periode kunne fungere som “huskomponist” for Concerto Copenhagen. At komponere eksempelvis for den jordnært enkle og dog sfærisk bølgende klang af barokstrygere var kolossalt tiltrækkende, men at sætte et nutidigt lys på nogle af musikkens mest hævdvundne klassikere var mindst lige så dragende.

Hensigten var naturligvis ikke at komponere Års-tiderne om, blot at forstærke de sider af Vivaldis musik der varsler om senere tiders opfattelse af rytme og sprog. Rytmisk drive og gentagelser er en side af Vivaldis stil, at betone disse træk forekom ret uskyldigt, og hvis nye lyttere anede træk fra en langt senere tids musikformer, ville det intet tage fra Vivaldi. Faktisk er det slet ikke forskelligt fra, hvad Concerto Copenhagen altid gør, når de tolker en gammel musik der kræver improvisation, udsmykninger, individuelle stilvalg og aktualiseret historie.

Valget af Vivaldi var snublende nært, i cd-kata-logerne udkonkurrerer to klassiske værker sta-dig alle andre: Tjajkovskijs første klaverkoncert og Årstiderne. Og Tjajkovskij for barokensemble er meningsløst. Vivaldi tolkes på mangfoldige

måder, og store musikere kan altid kalde nye sider frem. Men i en ny musikalsk lyssætning duk-ker andre, måske helt upåagtede sider frem.

I dag, i de digitale mediers tidsalder, kan alt re-produceres og kopieres til perfektion, blot ikke liv. Derfor må de uendelige skatte, kunsthistorien rummer, naturligvis gives liv som andet og mere end gentagelser, reproduktioner, kopier. Og på musikkens område risikerer vedvarende gentagelser faktisk at ændre selve grundlaget for den musikalske oplevelse, det særlige elastisk-vibre- rende rum mellem forventning og opfyldelse, mellem spænding og udløsning. For når alt hvad der sker, er næsten præcis hvad vi forven-ter, kan musikoplevelsen miste den potens den kan folde et stykke levende liv ud i komprimeret, sjælelig form – altså i egentligste forstand være livsbekræftende. For levende liv er aldrig helt forudsigeligt.

De fire violinkoncerter der skildrer årets gang er komponeret omkring 1723, og hvad vi i dag kalder “programmusik”, illustrerende musik, var dengang lidt af en nyskabelse, når instrumentet ikke var et cembalo. Koncerterne blev oprindelig trykt sammen med digte (sonetter) af en ukendt digter. Blandt værkets berømte lydmalerier er – foruden krager, summende fluer, fuglesang, jagthorn, sommeruvejr og dryppende istapper – “den gøende hund” (Foråret: bratscherne i mid-tersatsen), “dvaskhed i sommervarmen” (Som-meren: begyndelsen) og “sovende fulderikker” (Efteråret: den langsomme sats).

Vivaldi skrev henved en snes obokoncerter (de lærde betvivler ægtheden af nogle). Tre koncerter for to oboer er dog med sikkerhed af Vivaldi, den mest yndede er koncerten i d-mol med en gribende midtersats, mens C-Dur koncerten høres sjældnere. De kan være blevet til før 1720, da Vivaldi periodisk arbejdede for en tysk mæcen i Mantua.

Karl Aage Rasmussen, maj 2016

Det er en yndet tankegang i musikkens verden at “troskab mod værket” ikke blot kræver autentisk “opførelsespraksis”, men at musik ideelt set bør klinge netop, sådan som den lød, da den blev til. Altså spilles med baggrund i de vaner der dengang var gæl-dende. Enhver fortolkningskunst er imidlertid underlagt de forståelsesrammer der gælder, når fortolkningen finder sted, den er altid tidsbundet. Og skriften, teksterne, de gamle, stumme ord eller noder, skjuler ligeså meget som de viser. Hvem tør i dag påstå at vide præcist hvad alle de kendte gamle angivelser

– allegro og adagio, forte og piano, crescen-do, legato osv. - betød for Bach, Vivaldi eller Mozart? Der eksisterer ingen ideallinje, ingen sandhed – “værket” findes kun som stadigt nye tilnærmelser; noder er musik der sover.

At søge efter værket i bestemt form er som at søge efter mørket med et lys i hånden.

Dogmet om den historiske teksts ukrænke-lighed kan forekomme indlysende, men det er en undtagelse – koncertsalsmusikken er faktisk alene om denne fundamentalisme.

VIVALDI I NYT LYS

1716

Johann Adolph Scheibe (1708-1776)

Willem de Fesch (1687-1761)

Turlough O’Carolan(1670-1738)

Georg Philipp Telemann (1681-1767)

Arcangelo Corelli (1653-1713)

Georg Philipp Telemann

Karl Aage Rasmussen(f. 1947)

Jean-Féry Rebel(1666-1747)

Fra Sinfonia à 4 i B-dur, op. 3 nr. 2- Allegro

Koncert i B-Dur, op. 3 nr. 2- Allegro- Adagio- Vivace

Catherine Martin, Conor O’Reilly

Fra ”Les Nation ancienne et modernes”, TWV 55:G4- Ouverture- Les Allemands ancienne- Les Allemands modernes

Fra Concerto Grosso i D-Dur, op. 6 nr. 4- Adagio- Allegro

Fra ”Les Nation ancienne et modernes” TWV 55:G4- Svedoirs- Danoirs

Klippemusik – UROPFØRELSE

Fra ”Les Caracteres de la Danse”- Prelude- Courante- Menuet- Bourée- Chaconne- Sarabande- Gigue- Rigaudon- Passepied- Sonate

MED HOLBERG PÅ EUROPA-REJSESØNDAG 12. JUNI KL. 19.30, TIVOLIS KONCERTSAL

Teksterne i programmet hentet fra “Mit Liv og Levnets Historie” af Ludvig Holberg (1684-1754) og fra »Etwas Neues unter der Sonne! oder das unterirdische Klippen-Concert In Norwegen« af Johann Mattheson (1681-1764). Tak til Frode Thorsen for oplysninger om historien og musik-stykket bag “Den Underjordiske Klippekoncert”.

Poul Høxbro – fortæller og galoubet & tambourin

Concerto Copenhagen

Violin 1Violin 2ViolaCelloKontrabasBlokfløjteOboFagotLut

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse


Hannah Tibell, Jesenka Balic Zunic, Kanerva JuutilainenAntina Hugosson, Gabriel Bania, Stefanie Barner Madsen Mikkel SchreiberThomas PittMattias FrostensonNikolaj de Fine LichtPer Bengtsson, Lars HenrikssonJane GowerFredrik Bock

1918

Ludvig Holberg blev født i Bergen 1684 som søn til oberstløjtnant Christian Nielsen Hol-berg og Karen Lem. Han blev i løbet af sit liv professor i metafysik og logik, latinsk littera-tur, geografi og historie ved Københavns uni-versitet, og han døde i 1754 som lensbaron til et baroni, der omfattede Brorup og Ters-løsegaard i nærheden af Sorø. Det i sig selv er jo noget af en rejse, men det er i Holbergs mange udenlandsrejser, at denne koncert tager sit udgangspunkt.

Som så mange andre unge af god familie var det naturligt for Holberg, efter endt uddan-nelse, at begive sig ud på rejser og eventyr, og mellem 1704 og 1726 foretog den unge Ludvig omfattende rejser rundt i Europa. Rej-ser hvor han ofte måtte klare sig for ganske få midler eller skaffe sig til dagen og vejen gennem at arbjede som underviser i sprog eller musik.

At rejse på denne måde gjorde jo naturlig-vis, at han kom i kontakt med et meget bredt udsnit af mennesketyper i de lande, hvori han opholdt sig. Nogle gange fik han adgang til de finere saloner, andre gange måtte han bo sammen med hvem som helst på usle her-berg, rejse på billigste klasse eller rent ud sagt vandre fra sted til sted.

Udstyret med sine skarpe evner til at iagttage og til at formulere sig var det nærliggende for Holberg, at søge efter og at beskrive na-tionale træk blandt de mange menneske-typer, han mødte i de lande han besøgte, og i de såkaldte Levnedsbreve, som udgør hans selvbiografi, finder vi afsnit, som net-op beskriver karakteren af indbyggerne i de lande, han har besøgt. Disse såkaldte national- karakteristikker er ofte ikke just flatterende for de pågældende landes indbyggere, men

yderst underholdende og lærerig læsning. Det er uddrag fra disse afsnit af Holbergs erindringer, som danner tekstgrundelag for denne musikalske 1700-talsrejse. Der er dog én undtagelse fra dette, og det gælder, når vi i løbet af koncerten bevæger os fra jordens overflade og ned i det underjordiske.

Som nævnt ovenfor underviste Holberg også i musik, og vi ved, at han var en dygtig udøver på blokfløjte (et af tidens modeinstrumenter). Desværre efterlod Holberg ikke noget node-bibliotek, der kan fortælle os præcis, hvad han spillede, og han nævner heller aldrig i sine mange tekster detaljer om, hvor eller med hvem han musicerede. Faktisk har vi blot én kilde til ét lille stykke, som vi med bestemthed ved, at Holberg har spillet for nogen.

Kilden er et brev fra filologen og historikeren Hans Gram (1685-1748), hvori Gram beskri-ver, hvorledes han fik professor Holberg til at spille et bestemt stykke musik: “...Min Collega Professor Holberg er baade Musicus selv, og tillige Landsmand med disse underjordiske Musici. Jeg har ikke længe med saa stor At-traa bedet ham om Noget, som forleden, da han blev saa elskværdig, baade at synge og spille mig dette Klippestykke...”.

Dette “Klippestykke” stammer fra en be-retning, som komponisten Johann Mattheson (1681-1764) lod trykke i Hamborg i 1740. Historien kommer oprindeligt fra en tidligere stadsmusikant i Bergen, som påstod ved en lejlighed at have hørt de underjordiskes musik, og stadsmusikanten memorerede og nedskrev et lille musikstykke, som han hørte klinge fra klippernes dyb. Hele berettelsen om den underjordiske klippekoncert indgår i programmet som en lille pause i beskrivel-

serne af den jordiske verden, og ved koncert præsenteres desuden Karl Aage Rasmussens helt nye komposition over disse underjordiske toner.

Resten af musikken i programmet er et udvalg af værker fra Holbergs egen tid, og disse

udvalgte satser udtrykker på hver sin vis nog-le af de karakteristika, som knytter sig til ind-byggerne i de lande vi besøger eller hører om i Holbergs erindringer.God rejse!

Poul Høxbro

MED HOLBERG PÅ EUROPA-REJSE

2120

Julia Doyle, sopranJulia Doyle er født og opvokset i Lancaster, UK, hvor hun også har studeret statskundskab ved siden af et korstipendium på Gonville og Caius College, Cambridge.

Efter at have afsluttet sin uddannelse arbejdede hun i USA som forskningskonsulent i spædbørns sproglige og musikalske udvikling og derefter i Arts Management i London, før hun forfulgte en karriere som sopransanger. Hun har siden op-trådt over hele verden med mange af Europas topensembler og har hurtigt etableret en karriere som specialist i barok-repertoire.

Højdepunkter inkluderer bl.a. Haydn Scena di Be-renice med BBC Philharmonic Orchestra (Gianan-drea Noseda), Mozart Exultate Jubilate på the Cite de la Musique in Paris (Arsys Bourgogne), Bachs Johannespassion med britiske baroksolis-ter på Concertgebouw (Sir John Eliot Gardiner) og Matthæuspassionen med Collegium Vocale i Alice Tully Hall i New York (Philippe Hereweghe) samt Händels Messias i Royal Albert Hall med Royal Philharmonic Orchestra (Richard Cooke).Julia har for nylig indspillet bl.a. Händels L’Alle-gro med Koelner Kammerchor (Peter Neumann), Israel i Ægypten med Arsys Bourgogne (Pierre Cao) samt Messias med Britten Sinfonia (Stephen Layton).

Jakob Bloch Jespersen, basJakob Bloch Jespersen er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet ved Det Kongelige Teater. I 2013 modtog han Den Danske Kritikerpris.

Jakob er en efterspurgt bas-baryton i hele Europa med et repertoire, der strækker sig fra det 17. til det 21. århundrede. Han har en særlig tilknytning til tysk barokmusik og optræder regelmæssigt med ensembler som Trinity Baroque, Barokksolis-tene, Leipziger Kammerorchester og Concerto Copenhagen. Blandt hans omfattende diskografi er Kurt Weills Berliner Requiem på pladeselska-bet Glossa, J.S. Bach med Concerto Copenhagen / Lars Ulrik Mortensen på Deutsche Grammo-phon og CPO samt Grammy Award og Pulitzer Prize-vindende Little Match Girl Passion af David Lang med Theatre of Voices på Harmonia Mun-di. Jakob har tidligere på året medvirket i Israel i Ægypten samt Johannespassionen med Concer-to Copenhagen.

Concerto CopenhagenI 2016 fejrer Concerto Copenhagen sit 25-års jubilæum med en lang række spændende pro-jekter og events. Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i januar 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende ensemble inden for tidlig musik og et af de mest spænd-ende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concer-to Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig. I 1999 blev den internationalt anerkendte cembalist og kammer-musiker, Lars Ulrik Mortensen, tilknyttet som en-semblets kunstneriske leder. Gennem årene har

ensemblet samarbejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik som f.eks. Emma Kirkby, An-dreas Scholl, Jordi Savall og Alfredo Bernardini, sidstnævnte fungerer også som ensemblets 1. gæstedirigent. Siden starten af 2015 har Karl Aage Rasmussen været fast tilknyttet Concerto Copenhagen som ensemblets huskomponist. Concerto Copenhagens cd-indspilninger for det tyske CPO, Deutsche Grammophon og BIS, såvel som dvd-produktioner for Harmonia Mundi og Decca, har haft stor international bevågenhed og er blevet belønnet med adskillige prestigefyldte priser.

2322

TS-foto

Poul HøxbroPoul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt “det lille instruments store mand”, og sandt er det, at han – som in-gen anden i verden – har formået at løfte mid-delalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykomponeret op-era på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel musik, som teatermusiker, i kurser og på cd har han rørt og begejstret publikum med sin virtuositet og store musikalske indlevelse, som synes at sprænge rammerne for, hvad som er muligt på hans “små” instrumenter. Instrumenter, der, ud over enhåndsfløjterne-&-trommen, om-fatter allehånde historiske slagtøjsinstrumenter og folkelige fløjtetyper.

Poul Høxbro fungerer som kunstnerisk leder af flere forskellige projekter med Concerto Copen-hagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum i Basel.

Han er en hengiven og værdsat historiefortæller og har høstet et utal af roser for sin dramatiske og medrivende måde at berette på. Såvel på dansk som engelsk, tysk og svensk.

Lars Ulrik MortensenLars Ulrik Mortensen studerede ved Det Konge-lige Danske Musikkonservatorium (cembalo hos Karen Englund, generalbas hos Jesper Bøje Chris-tensen) og hos Trevor Pinnock i London. I peri-oden 1996-99 var Lars Ulrik professor i cembalo og opførelsespraksis ved Hochschule für Musik i München. Han giver stadig masterclasses på tal-rige tidlig musikinstitutioner rundt om i verden.

Siden 1999 har han været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen, og i 2004 blev han Roy Goodmans efterfølger som kunstnerisk leder af European Union Baroque Orchestra (EUBO).

Lars Ulrik har indspillet talrige cd’er for blandt andre DGG-Archive, EMI og Kontrapunkt, og hans indspilning af Bachs Goldberg-variationer blev tildelt den franske pris “Diapason d’Or”. En serie af Buxtehudeindspilninger fra 90’erne for det danske pladeselskab Dacapo fik lutter gode anmeldelser. Den første samlede indspilning af Buxtehudes kammermusik, med John Holloway og Jaap ter Linden, modtog en dansk Grammy for bedste klassiske indspilning det år, en anden Grammy blev tildelt en indspilning af Buxte-hudes kantater med Emma Kirkby, og Lars Ulrik Mortensen blev udnævnt til årets musiker i 2000 for sine tre udgivelser med cembalomusik af Bux-tehude. Disse udgivelser modtog også Cannes Classical Award i 2001.

Lars Ulrik har modtaget talrige priser og ud-mærkelser, deriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1984, og i 2007 modtog han Dan-marks mest præstigefyldte musikpris, Léonie Sonnings Musikpris. I 2008 blev han medlem af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien.

Alfredo BernardiniAlfredo Bernardini, der er født i Rom i 1961, flyttede som 20-årig til Holland for at studere barokobo og tidlig musik hos bl.a. Bruce Haynes og Ku Ebbinge ved Det Kongelige Musikkonser- vatorium i Haag. I 1987 afsluttede han studierne med solodiplomeksamen.

I dag spiller han med de bedste tidlig musik-en-sembler såsom Hesperion XX, le Concert Des Na-tions, la Petite Bande, Freiburger Barockorches-ter, The English Concert, Bach Collegium Japan, Amsterdam Baroque Orchestra og Concerto Co-penhagen. Bernardini er desuden Concerto Co-penhagens 1. gæstedirigent og leder 1-2 projek-ter årligt. Alfredo har været tilknyttet Concerto Copenhagen siden 2009. I 1989 grundlagde han

Zefiro sammen med brødrene Paolo og Alberto Grazzi. Han har optrådt overalt i Europa og i USA, Latinamerika, Kina, Japan og Israel.

Alfredo har været involveret i over 50 indspilninger, hvoraf nogle har vundet vigtige internationale priser - f.eks. Cannes Classical Award 1995 for en cd med obokoncerter af Vivaldi.

Foruden at dirigere Zefiro har han stået i spidsen for andre barokorkestre i Italien samt tilsvarende ensembler i Spanien, Portugal, Tyskland, Holland og Danmark, og han har også været leder af Eu-ropean Baroque Orchestra, med hvilket han har

besøgt Kina, Spanien og Tyskland.

Ved siden af sin musikerkarriere er han en be-tydende forsker i blæseinstrumenters historie og har fået mange artikler optaget i vægtige inter-nationale musiktidsskrifter. Desuden bygger han kopier af historiske oboer.

Han er en tilbagevendende underviser på musik-kurser og workshops i f.eks. Urbino, Venedig, Bar-baste og Innsbruck. Han har siden 1992 under- vist i barokobo ved Amsterdams Konservatorium og siden 2002 ved Escola Superior de Musica de Cataluña i Barcelona.

2524

Fredrik FromFredrik From er uddannet på Musikhøjskolen i Göteborg og ved Royal College of Music i Lon-don. Siden da har From arbejdet som freelance barokviolinist, koncertmester i Concerto Copen-hagen, Göteborg Baroque og Ensemble1700. Han spiller også jævnligt med Les Ambassadeurs (F), Baroksolisterne (N) og Drottningholms teaterorkester. From har modtaget Kungliga Musikalske Akademiens stipendium fire gange. Derudover har han været involveret i en lang række radio- og cd-indspilninger og har turneret i Europa, USA, Australien og Japan.

Peter Spissky Peter Spissky studerede violin på konservatoriet i Bratislava, Slovakiet (solistdiplom 1991), og på Musikkonservatoriet i Malmø, Sverige (solistdip-lom 1995). Fra 1988 parallelt med sine moderne violinstudier, har han forsket intensivt i historisk opførelsespraksis. I 1999 blev han udnævnt til koncertmester i Concerto Copenhagen. Sammen med Concerto Copenhagen er Spissky involveret i koncertturneer (f.eks. Musikverein i Wien, Con-certgebouw, USA og Japan) og optagelser med dirigenter som Lars Ulrik Mortensen, Paul Hillier, Andrew Lawrence-King and Alfredo Bernardini.Bortset fra samarbejdet med Concerto Copenha-gen er Peter Spissky musikalsk leder af Camerata Øresund, et orkester af unge musikere baseret i København og Malmø.

Som gæste-koncertmester og -dirigent optræder Spissky regelmæssigt med bl.a. Barokkanerne i Oslo, BaroqueAros i Aarhus, Skalholt Bach Con-sort i Island samt Finnish Baroque Orchestra. Som violinist optræder han i Barokksolistene (Oslo), Solamente naturali (Baratislava), Festspiel Or-chester Göttingen og Boston Early Music Festival Orchestra (med Stephen Stubbs og Paul Odette).

Peter Spissky underviser i barokviolin på Musik- högskolan i Malmö samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og giver mas-terclasses i hele Skandinavien.

I september 2010 blev han optaget på Lunds Universitet som ph.d.-studerende på et kunstnerisk forskningsprogram.

Antoine TorunczykAntoine Torunczyk har studeret obo, først på Conservatoire National Supérieur de Lyon under Michel Henry, dernæst på Sweelinck Conservato-rium Amsterdam hos Alfredo Bernardini. I 1998 blev Torunczyk medlem af European Union Ba-roque Orchestra. I 2000, samme år som han blev uddannet, vandt han barokobokonkurrencen i Halle (Tyskland).

Han spiller jævnligt med ensembler som le Con-cert Français (Pierre Hantaï), Anima Eterna (Jos van Immerseel), Concerto Copenhagen (Lars Ul-rik Mortensen), Irish Baroque Orchestra (Monica Huggett) og Les Agrémens (Guy van Waas).

I 2008 blev han udnævnt til 1. oboist i Amsterdam Baroque Orchestra (T. Koopman). Som en meget aktiv kammermusiker grundlagde han i 1996 l’Assemblée des Honnestes Curieux sammen med

violinist Amandine Beyer, cembalist Chiaopin Kuo, og gambist Baldomero Barciela. Ensemblet vandt i 1998 den internationale konkurrence Pre-mio Bomporti i Rovereto (Italien). I 2010 grundlagde han desuden l’Accademia dei Dissonanti, med blokfløjtenist Sébastien Marq, fagottist Javi-er Zafra, violinisten Tami Troman og cembalist Chiaopin Kuo.

Torunczyk har bl.a. indspillet Bachs oboe d’amore concerto (Café Zimmermann), Pierre Philidor’s Suites med Alfredo Bernardini og l’Assemblée des Honnestes Curieux. Som 1. oboist har han bl.a. medvirket på halvdelen af Anima Eternas indspilninger af Beethovens samlede symfonier (symphony 4,6,7,8) og på Haydns samlede London symfonier med Amsterdam Baroque Orchestra.Antoine Torunczyk underviser i tidlig obo på CRR de Paris og Pôle Supérieur de Paris-Boulogne.

2726

Karl Aage RasmussenDen danske komponist, forfatter og organisa-tor Karl Aage Rasmussen er uddannet fra Århus Musikkonservatorium i 1971, hvor han blev ud-nævnt til professor i komposition i 1988.

Begreber som “musik på musik” eller “musik om musik” karakteriserer Rasmussens musik fra 1970’erne, hvor han ofte anvendte materiale fra eksisterende musik i nye sammenhænge og til nye formål vævet ind i en tæt musikalsk mon-tage. Ord som at “de-komponere” og “re-kom-ponere” kan bruges til at beskrive hans måde at arbejde på, og i de senere år har denne interesse

blandt andet resulteret i rekonstruktion og fær-diggørelse af en uafsluttet opera af Schubert og en klaversonate af Schumann.

Med kammersymfonien Movements on a Mo-ving Line fik hans musik karakter af et labyrintisk spejlkabinet, hvor musikken på samme tid op-træder i flere forskellige tempi. Sammen med nye forestillinger om tid og tempo (til dels med baggrund i den såkaldt fraktale matematik) har denne tankegang præget hans musik lige siden. I de senere år desuden gennemtrængt af psyko-logiske og dramaturgiske overvejelser, f.eks. i vio-linkoncerten samt værker som Scherzo with Bells og Webs in a stolen Dream.

Rasmussen er en produktiv musikskribent, forelø-big er det blevet til tre essaysamlinger og otte monografier om store komponister og musikere. Hans seneste udgivelser er Jord og himmel, lyt – om Johann Sebastian Bachs liv og musik, og bogen Sindets ekko om Pjotr Tjajkovskij.

Rasmussens musik er opført i mere end 30 lande. I 1991 modtog han Carl Nielsen prisen og i 1997 Wilhelm Hansens komponistpris.

Siden 2015 har Rasmussen fungeret som huskomponist i Concerto Copenhagen. I samarbejde med Concerto Copenhagen vil Rasmussen kom-ponere nye værker og samtidig udfordre folks opfattelse af traditionel barokmusik.

2928

Programhæfte – Concerto Copenhagen Jubilæumsfestival 10.-12. juni 2016

Redaktion: Nadia Harpøth Adan, Frode Andersen, Nikolaj de Fine LichtGrafisk design og tilrettelæggelse: Nanna Grunwald, WunderwerkProduktion: Clausen GrafiskFotograf: Henrik Sørensen (Forside + side 6, 11, 16 og 21)Illustrationer: Tea Bendix

Concerto Copenhagens administration:Nikolaj de Fine Licht, adminstrativ lederLars Henriksson, dramaturg og salgBenedicte Balslev, producentKirsten Larsen, sektretær og regissørFrode Andersen, projektmanagerNadia Harpøth Adan, pr og markedsføring

EDITION WILHELM HANSEN

Proudly representing Karl Aage Rasmussenwww.ewh.dk

Følg Concerto Copenhagen på Facebookwww.facebook.com/concertocopenhagen

Vores nyhedsmail udkommer 8-10 gange årligtAbonnér via www.coco.dk

Meld dig ind i Foreningen Concerto Copenhagens Vennerog få medlemsfordele! www.cocosvenner.dk

Tak til MR-Musik for godt samarbejdeTak til Garnisons Kirke og personale for husly og godt samarbejde

Concerto Copenhagen støttes af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden,Oticon Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond,Hempel Fonden, Det Obelske Familiefond, Wilhelm Hansen Fonden

Læs mere om sommerens koncerter i Tivoli på tivoli.dk/sommerklassisk

www.coco.dk/anniversary

- echo of the ages

concerto copenhagen

Documents