Corporate kommunikationWeb og årsrapportBenchmark analyseReview

April 2015

CORPORATERELATIONS

Virksomheder i analysen

Der indgår følgende virksomheder i analysen:

A.P. Møller-Mærsk

Carlsberg

Chr. Hansen

Coloplast

D/S Norden

Danske Bank

DSV

FLSmidth

GN Store Nord

H. Lundbeck

ISS

Jyske Bank

KBH Lufthavne

Nordea

Novo Nordisk

Novozymes

Pandora

Rockwool

Royal Unibrew

Sydbank

TDC

Topdanmark

Tryg

Vestas

William Demant

Analyse af corporate website

Analyse af corporate website 2015

Der er defineret en række analysekriterier for det corporate website, som bidrager til at give et samlet billede af, om kommunikationen er målrettet, relevant, dækkende, aktuel, tilgængelighed og anvendelig for brugerne.

Strategi, marked og forretningHvor relevant og dækkende beskriver virksomheden sin forretningsstrategi, markedet, forretningsområder, produkter og innovation? Er virksomhedens nuværende position klart beskrevet, og er det tydeligt, hvor virksom-heden er på vej hen, samt hvor godt den er rustet til fremtidens udfordringer?

Aktie, resultater og nyhederHvor relevant, dækkende og aktuelt beskriver virksom-heden aktieforhold (herunder pris, peer group udvikling, historie, analytikere, konsensusestimater og lign.), resultater og nøgletal, samt aktuelle begivenheder, der er potentielt kurspåvirkende eller som i øvrigt bidrager til at forstå virksomhedens ledelse og prioriteringer?

Ansvarlighed (governance, CSR, miljø)Hvor relevant og dækkende beskriver virksomheden ansvarlighed (under begreber som fx CSR, sustainability eller TBL) og hvordan beskrives virksomhedens værdier, ledelsesfilosofi, politikker samt tilgang til corporate governance?

Dialog og interaktionI hvor høj grad inviterer websitet til dialog og interaktion? Er der målrettede kontaktmuligheder? Er der mulighed for at downloade, dele, rate eller kommentere indhold? Er websitet forbundet med andre digitale platforme og sociale medier?

Brugervenlighed og designI hvor høj grad anvender sitet enkle, brugerfokuserede navigationsprincipper og strukturer? Giver sitet en ople-velse af virksomheden, der matcher værdier, identitet og forretning? Bidrager design, info-grafik, ikoner og lign. til brugerens interaktion og oplevelse af sitet?

SAMLET RESULTAT CORPORATE WEBSITE

#1 A.P. Møller-Maersk (4,6)

#3 Vestas (4,2)#2 ISS (4,4)

#15 Coloplast (3,0)

#16 DSV (3,0)

#17 KBH Lufthavne (2,8)

#18 Nordea (2,8)

#19 Pandora (2,6)

#20 TDC (2,4)

#21 Sydbank (2,2)

#22 GN Store Nord (1,8)

#23 Jyske Bank (1,8)

#24 William Demant (1,4)

#25 Royal Unibrew (1,2)

#4 Novo Nordisk (4,0)

#5 Danske Bank (4,0)

#6 Lundbeck (4,0)

#7 Carlsberg (3,8)

#8 Novozymes (3,8)

#9 DS Norden (3,6)

#10 Chr. Hansen (3,4)

#11 Tryg (3,4)

#12 Topdanmark (3,4)

#13 FLSmidth (3,2)

#14 Rockwool (3,2)

Konklusioner, corporate websites

Selv om det traditionelle corporate website er under pres fra mange nye medier og platforme, så er dette medie stadig et væsentligt og højt prioriteret medie i kommunikationen med de profesionelle interessenter, ikke mindst med aktørerne på kapitalmarkedet. Det er her investorer, analytikere og journalister kan forvente at finde den officielle og formelle information fra virksomheden.

Mængden af information på corporate websites er imidlertid stadig stigende, hvor ikke mindst de børsnoterede virksomheder i transparensens navn stiller flere og flere data til rådighed for brugerne. Det stiller krav til sitets struktur, navigations-og søgeprincipper samt brugervenlighed og oplevelse i øvrigt.

Samtidig forventer mange brugere, at virksomhedens ledere og medarbejdere også stiller sig til rådighed for en egentlig dialog, og at de digitale medier også tilbyder muligheder for interaktion.

På den følgende side er nogle af de væsentligste konklusioner i dette års analyse. Her ser vi nærmere på, om de største danske virksomheder opfylder ovenstående fordringer for målrettet og effektiv webkommunikation.

Konventionelle websites

Det er generelt set ikke på de corporate websites, at de store kreative nytænkninger finder sted. Selv om mulighederne for brugerinter-aktion og –involvering udvikler sig med stor hastighed, så er det typisk ikke noget, de corporate websites bærer præg af. Her har udviklingen mange steder stået forholdsvist stille de sidste 10 år. Indhold, struktur, taksonomi og design har udviklet sig meget langsomt.

Informative og detaljerede

De corporate websites er generelt meget informative. Ikke mindst for kommunikationen til investorer findes der efterhånden en lang række konventioner og en best practice, som virksomhederne har været gode til af adoptere. Hos de bedste i klassen er der ikke stor forskel på indholdstyper og mængden af information – det gælder fx for Novozymes, Novo Nordisk, A.P. Møller-Maersk, Lundbeck, ISS, Topdanmark, Tryg, Vestas, FLSmidth, Carlsberg og DS Norden. De servicerer alle investorerne på et højt niveau.

Ansvarlighed i fokus

Kommunikationen om ansvarlighed (i reglen benævnt CSR eller Sustainabiity) spiller en stigende og stadig mere central rolle på stort set alle corporate websites. Det gjorde det ikke for bare 5-6 år siden. De er mange gode eksempler, bl.a. hos Novo Nordisk, Vestas, DS Norden, ISS, Lundbeck, Danske Bank og Carlsberg.

Standardiseret investor-information

Informationen til investorer er meget standardiseret og ofte baseret på information i PDF-filer (som ikke er søgbar). Mange har valgt at lade Investis, NASDAQ, Euroland elller Euroinvestor levere siteområde eller moduler, der - via offentliggørelse på fondsbørsen - genererer/ feeder indhold til det corporate site. For mange virksomheder betyder det imidlertid, at der mangler generel og basal formidling af selskabets equity story, forretningsmodel, innovation, samt aktuelle tiltag og cases, der kan bidrage til forståelsen af ”investeringscasen”.

Ingen dialog og interaktion

De corporate websites er ikke dialogplatforme, men snarere informationsbiblioteker fyldt med data og filer. Der er typisk ikke mulighed for at dele viden, være i dialog med virksomhed eller peers, eller kommentere, anmelde eller rate information eller services, sådan som man fx kender fra andre digitale kanaler.

Øget brug af info-grafik og video

Selv om dialogmulighederne ikke er tilstede på mange sites, så gør virksomhederne i stigende grad brug af formidlings- og oplevelses-elementer på sitet, der bidrager til at skabe et dynamisk og levende site. Det gælder fx i forhold til hyppigt at opdatere websitet med nye features, nyheder, arrangementer og services, og det gælder i forhold til at anvende symboler, billeder, info-grafik, animationer og video, der øger brugervenligheden og –oplevelsen.

Sociale medier

Det er de færreste virksomheder, som har integreret sociale medier direkte i deres webløsning. Gode eksempler på virksomheder, der har valgt det, er Chr. Hansen, Novo Nordisk og A.P. Møller-Maersk. Mange giver mulighed for at dele indhold på brugerens egne sociale medier, mens en del blot henviser til virksomhedens profil på Youtube, Facebook, Linkedin og/eller Instagram. Nogle virksomheder er dog tilsyneladende stadig helt fraværende på sociale medier.

Responsiv og brugervenlighed

Op mod halvdelen af de corporate websites er ikke responsive og dermed svære at se og anvende på mobile platforme. Det er choke-rende, når man tænker på, hvor meget mobilbaseret internetbesøg fylder hos de fleste målgrupper. Til gengæld er de fleste websites meget brugervenlige, og der er ofte brugt kræfter på også at skabe et professionelt design, der understøtter virksomhedens brandidentitet. Gode eksempler på det er A.P. Møller-Maersk, Novo Nordisk, Lundbeck, Vestas og ISS.

Analyse af årsrapport

Analyse af årsrapport 2014

Der er defineret en række analysekriterier for årsrapporten, som bidrager til at give et samlet billede af, om kommunikationen er målrettet, relevant, retvisende og dækkende for årsrapportlæserne.

Strategi, mål og resultaterHvor relevant og dækkende beskriver årsrapporten den aktuelle strategi og mål, samt status for målopfyldelse og udmøntning af prioriterede tiltag? Hvor detaljeret opgøres resultater og nøgletal for værdiskabelsen i virksomheden?

Forretning, marked og innovationHvor relevant og dækkende beskriver årsrapporten virksomhedens forretningsmodel og –områder, marked, tendenser og konkurrenter, samt potentialet i de eksiste-rende produkter? I hvor høj grad demonstreres det, at virksomheden er gearet til fremtiden via nye produkter samt nytænkning og innovation?

Ansvarlighed (governance, CSR, miljø)Hvor relevant og dækkende beskriver virksomheden ansvarlighed (under begreber som fx CSR, sustainability eller TBL) og hvordan beskrives virksomhedens værdier, ledelsesfilosofi, politikker, risikostyring samt tilgang til corporate governance?

Strukturering, formidling og designI hvor høj grad er årsrapporten struktureret på en måde, der gør det nemt for brugeren at overskue indhold samt forstå temaer og prioriteringer. Formidles indholdet på en målrettet, dækkende og pædagogisk måde? Bidrager designet til at give en oplevelse af virksomheden, der matcher værdier, identitet og forretning?

Digital tilgængelighedEr årsrapporten, kvartalsrapporter, regnskabsmeddelelse, præsentation og webcast nemt tilgængelig på nettet? Og præsenteres indholdet i en form, der giver brugeren en klar forståelse for virksomhedens resultater og værdi? Anvendes info-grafik, video, animationer, billeder og andet på en måde, der højner formidlingskvaliteten?

SAMLET RESULTAT ÅRSRAPPORTER

#1 Novozymes (5,0)

#3 Novo Nordisk (4,2)#2 ISS (4,4)

#5 DS Norden (4,0)

#6 Pandora (4,0)

#7 GN Store Nord (3,8)

#8 A.P. Møller-Maersk (3,8)

#9 Carlsberg (3,8)

#10 Vestas (3,8)

#11 Chr. Hansen (3,8)

#12 KBH Lufthavne (3,6)

#13 Rockwool (3,6)

#14 FLSmidth (3,4)

#15 Tryg (3,2)

#16 Lundbeck (3,2)

#17 Sydbank (3)

#18 Nordea (2,8)

#19 DSV (2,8)

#20 Topdanmark (2,4)

#21 Royal Unibrew (2,2)

#22 Danske Bank (2,2)

#23 Jyske Bank (2)

#24 William Demant (1,8)

#25 Coloplast (1,4)

#4 TDC (4,2)

Konklusioner, årsrapport 2014

En analyse af de store danske børsnoterede virksomheders årsrapport er især interessant i år. Muligheden for kun at udgive en engelsksproget årsrapport har fået mange virksomheder til at overveje deres rapporteringsstrategi, herunder hvordan kommunikationen med det stigende antal danske aktionærer bliver målrettet og behovsorienteret. Samtidig har mange virksomheder fokus på processer og omkostninger, hvilket gør overvejelser om format (herunder online vs offline), tryk og distribution relevante. Og endelig er der mange overvejelser om indholdsfokus og –mængde (fx under temaet ”cutting clutter”), samt overvejelser om arbejdsdelingen mellem rapport/PDF og anden kommunikation på web.

Selv om der er mange standarder i den danske årsrapportering, som sætter rammerne for indhold og struktur, så er løsningerne på de mange overvejelser imidlertid samlet set også mange og forskelligartede. Det skaber en meget uens håndtering af og kommunikation med de finansielle interessenter, og et stigende behov for at uddrage erfaringer fra best practice.

På den følgende side er nogle af de væsentligste konklusioner i dette års analyse.

Nye formater i rapporteringen

De børsnoterede virksomheder udgiver i stigende grad supplerende rapporter til den traditionelle årsrapport. De fleste udgiver en CSR-rapport, og mange udgiver en særlig risikorapport. Derudover har mange i år valgt at udgive et magasin, resume eller årsprofil, der typisk henvender sig til en bredere målgruppe end hovedrapporten. Der er stadig en overvægt af virksomhederne, som udgiver en årsrapport, der er udviklet og designet professionelt og æstetisk, med vægt på fortællingen og formidlingen af data.

Mere offline end online

Mange udgiver en årsrapport i trykt format, men en del har også valgt kun at stille årsrapporten til rådighed i PDF (evt. tilknyttet en e-reader), og så udgive og distribuere andre målrettede publikationer. Nogle udgiver en fuld online rapport, der også kan generere en PDF, som brugeren selv skal printe. Og andre har dedikeret en side på web til årsrapporten og lagt supplerende filer og evt. også video til at supplere den traditionelle printrapport.

Rapportering på engelsk

Mange virksomheder har valgt kun at udgive deres årsrap-port på engelsk. På den måde spares korrekturgange, parallel produktion, tid og omkostninger. Imidlertid har mange til gengæld valgt at supplere årsrapporten med anden målrettet kommunikation på dansk – fx en profil-brochure.

Standarder og konventioner styrer struktur

De danske årsrapporter er i både indhold og struktur præget af regler og standarder. Derudover kan der også spores en copycat mentalitet, der bidrager til at ensrette formidlingen. Fx kalder mange årets højdepunkter for ”year at a glance” og beskrivelsen af de finansielle resultater for ”financial review”.

Derudover er det ikke utypisk, at højdepunkter og strategi gennemgås først, så følger den finansielle del, så forret-ningsområder, produkter og marked, og i den sidste del af beretningen gennemgås risiko, CSR, corporate governance og aktionærinformation.

Forretningsstrategisk CSR

Det er ingen nyhed, at CSR i bred forstand bliver og i stigende grad behandles som en forretningsstrategisk parameter – der bidrager til værdiskabelsen og kan være en forretningskritisk parameter. Derfor inkluderer mange også en større rapportering af dette område i årsrapporten, hvad enten de også udgiver en separat CSR-rapport eller ej.

Fokus på strategi og mål

Der er en stor overvægt af virksomheder, der vælger at lægge strategi og mål åbent frem, og nogle gennemgår endog meget præcist status og fremdrift i forhold til at nå de definerede mål. Det giver således regnskabslæserne en langt bedre målestok for at forstå forretning og ledelses-mæssige prioriteringer og fokusområder end ellers.

Direktør og rådgiverLars SandstrømCorporate RelationsT: +45 4096 1388E: lars@corporaterelations.dk

www.corporaterelations.dk

CORPORATERELATIONS

Benchmark analysen kan fås hos Corporate Relations i form af tre forskellige produkter

1. BASISANALYSE

Denne benchmarkanalyse inkluderer det corporate website og årsrapport 2014 for Danmarks største, børsnoterede virksomheder (large cap). Analysen har primært fokus på indhold og formidling, men inkluderer også elementer som brugervenlighed, interaktion og design.

Basisanalysen koster 5.000 DKK ekskl. moms og leveres som PDF.

2. VIRKSOMHEDSANALYSE

Virksomhedsanalysen kan tilkøbes og skræddersyes efter virksomhedens behov. I udgangs-punktet inkluderer virksomhedsanalysen:

• En kvalitativ peer group analyse (benchmark mod 3-4 udvalgte virksomheder).

• En analyse af 1-2 supplerende medier (fx profilfolder, præsentation eller social medie profil).

• Anbefalinger til forbedringer af indhold og kommunikation på de analyserede medier.

• Præsentationsmøde

Virksomhedsanalysen koster 20.000 DKK og inkluderer basisanalysen.

3. INSPIRATIONSOPLÆG OG ANBEFALINGER

I inspirationsoplægget præsenteres analysens overordnede konklusioner, international best practice og anbefalinger til, hvordan virksomheden kan forbedre årsrapport og corporate website på en række parametre. Oplæggets varighed er 1,5 time.

Inspirationsoplægget koster 8.000 DKK ekskl. moms, og inkluderer også basisanalysen.

KØB ANALYSEN