17. september 2018/jmh

Dagsorden Møde: Uddannelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 25. september 2018 kl. 10.15 – 15.00, inklusiv frokost Mødested: Højskolen, Emdrupvej 72, 2400 København N, lokale B2.14

1. Fremtidens kompetencer • Højskolens kompetenceprojekt

Højskolen er i gang med et større kompetenceudviklingsprojekt med støtte fra Statens Center for kompetenceudvikling. Nikolaj Christensen vil fortælle om projektet og åbne en drøftelse af branchens syn på de udfordringer, som højskolen har formuleret. (Udfordringerne er vedlagt som bilag A. Temaerne under hver udfordring er en udfoldning af denne.) Hvis man udskifter institutionsvinklen med branchens/jeres arbejdsplads, er det så et billede I kan genkende og hvordan arbejder I med det?

• Digitale kompetencer og digital dannelse Annegrete Skovbjerg fortæller om højskolens arbejde på området og åbne en drøftelse af, hvad digital dannelse betyder for jer og høre jeres bud på, hvordan branchen/jeres arbejdsplads arbejder med det konkret.

FROKOST (12.30-13.00)

2. Fra skolebænk til arbejdsbord Hvad gør branchen/den enkelte arbejdsplads selv for at gøre dimittenderne i stand til at omsætte deres viden i praksis? Hvad gør højskolen? Hvad skal vi ha´ mere af?

• Hvordan er modtagelsen på arbejdspladsen? • Hvordan håndteres løbende kompetenceudvikling? • Hvordan er samspillet med højskolen – praktik, cases mv.

3. Udvikling af højskolens interne kompetencer

Højskolens undervisere bliver nogen gange kritiseret for ikke at have nok viden om, hvad der aktuelt foregår i branchen. Hvordan kan højskolen og aftagerne i fællesskab gøre det bedre? Erhvervspraktik for underviserne, flere eksterne undervisere, flere udviklingsprojekter ….?

4. Diverse orienteringspunkter • Institutionsakkreditering • DMJX 75 år • Ansøgertal • Undersøgelse af nye studerende (Rapport vedlagt) • Ny studieordning på VK og MPL (Uddybende materiale vedlagt) • Status på campus byggerierne • Desuden er kvartalsrapporten over højskolens vidensproduktion vedlagt

Medie- og kommunikationsbranchen ændrer sig. Der opstår nye typer af medier og produkter med nye brugerbehov og receptioner knyttet til sig. Hvad gør det ved rollerne som designere, tilrettelæggere, journalister og medieledere? Og hvordan forholder vi os som uddannelsesinstitution til forandringerne i det arbejdsmarked vi uddanner til?

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“Flere og flere af vores dimittender får stillinger i virksom- heder og organisationer, hvis netværk af kunder og leverandører er placeret rundt omkring på hele kloden. Også helt små medie-produktioner bliver ofte løst af freelancere eller teams, som ikke er fysisk samlokaliserede. Derfor må vores dimittender være i stand til at navigere på tværs af grænser, hvor forskellige love, regler, kulturer og forventninger gør sig gældende.“

“Den klassiske mediebranche er under pres, og den klassiske journalist er en uddøende race. Men vi hænger fast i den – både som skole og i Kurser og Videreuddannelse – og selv om den er uddøende, er den jo ikke død endnu ...”

“Mediemarkedet i Danmark globaliseres også: Både på udbuds-siden (de amerikanske teknologi- og mediegiganter), og på efterspørgselssiden hvor den danske befolkning er kulturelt og sprogligt mere fragmenteret.”

“Vi repræsenterer en bred uddannelse som ikke helt matcher en klassisk professionstænkning i sin snævre definition. MPLere arbejder som projektledere i en række forskellige og distinkte mediebrancher (bureau, produktionsselskab, grafisk, inhouse) som ikke har en fælles identitet.“

“Denne udfordring forstærkes af brancheglidningen, som gør sig gældende når de store konsulent- og revisionshuse nu går ind på reklamebureaumarkedet (Accenture, Deloitte etc.), eller når det ”kommercielle” og det ”traditionelle” marked for TV-produktion (dvs. reklamebureauer vs. produktionsselskaber med fokus på TV drama, reality TV etc.) konvergerer omkring content marketing og native advertising.“

“Oveni skaber ny teknologi også nye muligheder for medier og marked: Det er i dag muligt at printe/trykke batterier, antenner, solceller, sensorer og strømførende elementer i en trykmaskine og snart kommer der skærmteknologier der er lige så tynde som emballagekarton. Hvad betyder det for mediebrancherne? Er det noget medieindustriens designere og innovatører kan udnytte?”

”Financial Times, Guardian, New York Times mv. er på vej mod Europa og Norden og har en global vækst strategi. Skal vi ikke længere lave nationale nyheder men kun lokale og overlade de større agendaer til de globale medier? Skal journalisten i højere grad være en moderator for debat eller kurator af information der strømmer til os fra alle steder (90% af alt det indhold der er blevet skabt i verden siden Gutenberg er blevet skabet inden for de sidste 9 måneder – har vi brug for mere?) Skal journalisten være den lokale facilitator for mødet imellem borgerne i lokal-samfundet – eller ambassadør for civilsamfundet?”

BRANCHENNYE MEDIER, MARKEDER OG PRODUKTER

UDFORDRING 1

TEMAER• Internationalisering og globalisering

• Brancheglidning og branchekonvergens

• Emerging Media

• Nye teknologiske muligheder og barrierer (fx ift persondatabeskyttelse og bigdata?)

• Mediefagligheden i forandring

• Hvilke kompetencer kræves �-�spidskompetencer�versus�flerfagligheder?

• Indhold og distribution smelter sammen på nye måder

• Brugerdreven innovation – brugerne i fokus for produktudvikling

NOTER

Plakat 1

Som tiden ændrer sig, gør vores studerende det også. Vi kalder de nye studerende for generation Z, igenerationen og for de digitale indfødte. De har delvist andre forvent-ninger og behov, end vi kender fra tidligere studerende, her er nogle af dem: De kommer fra et målorienteret lærings- og uddannelsessystem, de ser sig som individer og har en forventning om individuel behandling, men de vælger os også fordi, vi til-byder et fællesskab, de har en forventning om at deres uddannelse tilpasser sig deres behov og at de kan tilgå alting digitalt, en del af dem har personlige udfordringer, som de bærer med ind i deres uddannelsesforløb. Hvordan kan vi som uddannelse håndtere de nye studerende, deres behov og forventninger?

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“Stigende antal unge med diagnoser og andre alvorlige udfor-dringer stiller større og større krav til vejlederne og studiekoor-dinatorerne. Vigtigt med kompetencer in house, som kan hånd-tere de ansattes udfordringer, som mødet med disse unge kan give. Aktuel oplevelse: 50% til optagelsessamtale i år (15 af 30) har gået i en form for terapi. Ambitionsniveau i forhold til faget – opmærksomheden forsvinder når de forlader skolen kl. 14.00.”

“Har de internationale studerende et andet behov end vores danske studerende og kræver det, at vi støtter dem på en anden måde?”

“Vores studerende har kontakt til brugere, der ligner dem selv og som har et andet forbrug end de havde før hen, og det be- tyder, at vi skal kunne noget andet “

VORES STUDERENDEGENERATION Z, DE DIGITALT INDFØDTE OG SÅRBARE UNGE

UDFORDRING 2

TEMAER• Digitale indfødte

• Unge med diagnoser og sårbare unge

• Individualisering og fællesskab

• Yngre og måske uden den samme professionsparathede

• Behov for nye motivationsmåder?

NOTER

Virkeligheden for DMJX ændrer sig. De professioner, vi uddanner til, forandrer sig, vi presses på økonomien, digitaliseringen sætter nye dagsordener og vores studerende kommer med nye behov. Det stiller krav til os om at tænke nyt og om nye samarbejds-former, hvor vi udnytter vores forskellige kompetencer sammen og på tværs. Hvordan bliver vi bedre til at bruge vores fælles viden, få ført ting ud i livet og hvordan udnytter vi de muligheder, som den ny teknologi giver os til at skabe et mere interessant arbejds- og studiemiljø?

DMJX SOM ORGANISATIONLÆRING, FORANDRING OG SAMARBEJDE

UDFORDRING 3

TEMAER• Videndeling

• Dokumentation og styring af driften – øget krav

• Samarbejde på tværs af fagligheder • Konkurrenceevne og position

• Samarbejder og partnerskaber

• Kompetenceudvikling og individuelle planer

• Udvikle digitale processer – løfte en den digitale kultur

• Ensartet og effektiv projektstyring

• Forandringsparathed

• Evnen til at prioritere

• Silo-nedbrydning – bedre samarbejde og ledelse

• Kunstig intelligens og digitalisering

NOTER

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“I vores organisation er der en masse viden om alt muligt, men det bliver ofte holdt inden for en ganske snæver kreds eller kræver at man bruger rigtig mange forskellige platforme til at danne sig et overblik, hvad de fleste nok ikke gør. Det handler både om det der konkret ”produceres” af den enkelte – projekter, artikler, rapporter, analyser mv., men i høj grad også om hvilke kompetencer der er i organisationen. Kan vi bruge hinandens viden og kompetencer bedre på tværs - særligt på tværs af vidensmedarbejderne og de administrative, både i forbindelse med større projekter, men også i de daglige opgaver?”

“På biblioteksområdet handler de faglige udfordringer navnlig om at etablere et solidt fundament for videndelingsaktiviteterne og formidlingen af de forskellige services, biblioteket tilbyder. I den forbindelse er der anledning til at overveje, hvordan biblio-teket gennem sine aktiviteter og interaktion med resten af orga-nisationen bedst kan understøtte adgangen til og vejledning om relevant information og viden. Desuden giver digitaliseringen og den ændrede brugeradfærd anledning til gentænkning af defini-tionen af bibliotekets kerneydelser og dermed også biblioteks-personalets kompetencer.”

”Vi ser, at der fra politisk side konstant er øgede krav til styring og dokumentation - dimensionering, akkreditering, strategiske rammekontrakter mv. Kravet er også, at måltal mv. skal bruges helt nede i uddannelserne. Kravene ser måske umiddelbart ud til at forstyrre produktionen af kerneydelserne, men måske er der også mulighed for at få nogle mere nuancerede syn på dele af, det vi gør, når vi tvinges til at få flere facts og målinger ind i hverdagen. Måske kan vi ligefrem løfte kvaliteten af det vi gør, eller i hvert gøre os bedre til at forstå, hvorfor det vi gør faktisk virker? Hvad er det uddannelserne med fordel kan få gavn af? Hvordan hjælper støtte- og kerneprocesserne bedst hinanden i den proces? Hvem skal gøre hvad og hvordan udveksler vi den viden?”

“Vi har ikke en ensartet måde at gøre det på i organisationen og ej heller et fælles intranet.”

“En generel tendens i samfundet er automatisering af processer - herunder robotteknologi, hvilket også kommer til at få større og større indflydelse på de opgaver, som vi sidder med. Det betyder et behov for større indsigt i it-infrastruktur og udvikling (kodning), da vi vil skulle ”føde” systemer med data og tilrettelægge process- erne (som fx i et system om ditmer- flex). Et skift fra en ud- førende funktion til en mere tilrettelæggende/styrende funktion. “

“Der tales ofte om, at Højskolen ikke er agil nok, og en del af forklaringen er, at vi ikke er gode til at prioritere. Vi er ikke gode til at vælge ting fra, og vi er ikke gode til at holde næsen i sporet på de ting, vi vælger til. Det er en udfordring, der gælder for hele højskolen – både på tværs og op og ned.”

Plakat 3

Arbejdsmarkedet forandrer sig. Vores dimittender ansættes ofte på korte kontrakter og i projektansættelser og foråret har været præget af diskussionen om det nye begreb prekariatet. Samfundet efterspørger iværksættere og mange af vores dimittender starter faktisk deres eget. Dette nye arbejdsmarked, hvor færre kan regne med en længere- varende ansættelse stiller anderledes krav til både vores undervisning, vores dimittend- ers kompetencer og vores efteruddannelser. Hvordan kan vi forberede de studeredende på den virkelighed der møder dem – og hvordan bliver vi klar til det?

ARBEJDSMARKEDETFLYDENDE, FRAGMENTERET OG NETVÆRKSBÅRET

UDFORDRING 4

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“Arbejdsmarkedet bliver mere og mere fragmenteret. Folk arbejder freelance. De får kortere ansættelser. Det er sværere at finansiere efteruddannelse. Tid er blevet en mangelvare. Fokus skifter hele tiden ...Det udfordrer de traditionelle former for kurser og videreuddannelse og de traditionelle indtjenings- kanaler på området.”

“Det synes givet, at stadig flere af vores dimittender skal skabe deres egne jobs og virksomheder i det mere og mere prekære arbejdsmarked på medie- og kommunikationsområdet. Vi har brug for større viden om: I hvor høj grad er den udvikling gældende for journalist- og kommunikationsbranchen? Hvilke områder gælder dette ”fragmenterede” arbejdsmarked for? Det handler også om efterspørgsel efter innovativt tænkende dimittender – og sekundært deres ”netværkskompetencer.”

“Designbureauchef; Susanne: ”Fremover handler det IKKE om arbejdsfunktioner – kun om: Kan du faktisk løse opgaven?! – de her kompetencer og det her team = Dét bliver fremtidens arbejdskraft.”

”DR direktør; Dorte: ”I ville lave fremtidens projektleder, hvis I uddanner til en anden kultur end den siloprægede”.

“Vi har brug for større viden om: Hvad er det egentlig for nogle digitale kompetencer, der efterspørges hos medierne/aftagerne? I hvor høj grad er det f.eks. de håndværksmæssige, de kommu-nikative på SoMe eller andre kompetencer? I forlængelse heraf skal vi finde ud af: Hvad skal de studerende kunne? Skal de f.eks. kunne kode? “

TEMAER• Freelanceliv – løsarbejder-arbejdsliv – hvordan ruster vi de studerende?

• Studerendes ledelse og selvledelse

• Det fragmenterede arbejdsmarked

• Livslang læring – efteruddannelse, hvad er det i et arbejdsmarked uden fastansættelser?

• Behovet for netværkskompetencer

• Efteruddannelse – hvordan, hvad og til hvem?

NOTER

Plakat 4

Når både verden omkring os og de studerende, vi får ind af døren, ændrer sig, må vi kigge på den måde, vi organiserer undervisningen på, vores tilbud, services, fag-lige sammensætning mm. Imødekommer undervisningsformerne det, de bør? Hvor-dan skal blandingen mellem mono og tværfaglighed være? Hvor meget skal de stude-rende kunne vælge? Hvad tillader vores bekendtgørelser os? Og hvordan udnytter vi de digitale muligheder og den løbende kompetenceudvikling, der fx foregår gennem adjunktforløbene til at styrke vores grund og efteruddannelser? Er vi dygtige nok til at tilrettelægge uddannelser og har vi fokus nok på det?

UNDERVISNINGTILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING, UNDER-VISNINGSDESIGN OG UNDERVISERKOMPETENCER

UDFORDRING 5

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“Vi udfordres af stigende forventning til, at undervisningen også skal være tilpasset den enkelte i forhold til læringssystemer, interesse, tid og sted. Ligeledes oplever vi et stigende antal sårbare studerende, som kræver en anden indsats end den, vi normalt tilbyder vores studerende.”

“Udviklingen kommer til at gå så hurtigt i de kommende år, at vi ikke kan følge med ved blot at tage små skridt. Der er behov for at kunne se den lange bane og tage beslutninger om, hvor højskolen (og afdelingerne) er henne om 10 år. Og for at kunne tænke helt anderledes: Hvilke uddannelser og uddannelses- former skal vi fx have for at være relevante om 10 år? “

“Sekundært er der en tematik om brugen af den seneste teknik. I hvor høj grad skal de studerende være ”foran branchen” – kende og kunne håndtere den nyeste teknik, de platforme, der er på vej osv.? Det placerer også DMJX som uddannelse i en position, hvor der skal skabes plads til mange nye ekstra lag i en digital redak-tionel virkelighed – ud over de klassiske journalistiske dyder. Hvordan skaber vi som uddannelse plads til det? Hvad skal det evt. ske på bekostning af? “

”Væk fra siloer og monofag; væk fra hierarkisk ledelse, kom-mando og kontrol. På DMJXs uddannelser favner curricula ty-pisk mange fagligheder. Men DMJX studerendes praksis og vores underviserpraksisser ligger dybt i fagområdet og uddannelsen. Samarbejde på tværs sker langsomt og i det små. Hvad kunne det gøre for DMJX dimittender, os selv og samfundet, hvis vi sammen åbnede radikalt op for, hvordan vi tænker medie- & kommunikationsuddannelse, i en krævende, foranderlig, flerfag-lig samarbejds- og ledelsesvirkelighed? ”

TEMAER• Ny teknologi og tekniske-kompetencer:

Hvor teknologiske skal vi være?

• Digitale kompetencer og didaktik– både undervisere og studerende

• Hvad sker der når digitaliseringen for alvor rammer uddannelsesområdet?

• Dannelsesforpligtelsen – hvordan sikrer vi, at vi uddanner hele mennesker, der har faglige kompetencer, tager aktivt del i et demokratisk samfund og er livsduelige på et personligt og socialt plan?

• Fleksibilitet og tværfaglighed

• Underviser-rollen i forandring (fx mentor og facilitator)

• Fællesskaber og netværk i et mere individualiseret læringssystem

• Forståelse og tilbud til de digitalt indfødte

• Sikring af at fremtidens dimittender mestrer samarbejdsfaglighed

• Sikre mere brugerinddragelse – under uddannelserne• Leve op til bekendtgørelsens formulering af formål med

uddannelse – det brede dannelsessigte

NOTER

Plakat 5

Fremtidens arbejdsmarked udvikler sig hurtigt, og det samme gælder efterspørgslen på nye kompetencer. World Economic Forum har i deres rapport ”The future of jobs” fast-slået, at de mest efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet i 2020 bliver kompleks problemløsning, kritisk tænkning samt kreativitet.Arbejdsmarkedet�bliver�samtidig�mere�fragmenteret�–�og�flere�af�vores�dimittender�vil�skulle�opfinde�deres�egne�jobs,�mens�andre�i�deres�job,�vil�skulle�kunne�innovere�eksiste-rende forretningsmodeller. Hvordan kan vi udnytte vores viden og kompetencer inden for disse felter på tværs, og hvordan kan DMJX udvikle sit eget brand på området?

INNOVATIONKREATIVITET, KRITISK TÆNKNING OG ENTREPRENØRSKAB

UDFORDRING 6

“Diverse rapporter om fremtidens kompetencer slår fast, at kre-ativitet og evnen til at arbejde med kompleksitet er afgørende vigtige kompetencer i det fremtidige jobmarked. Vores egen Seismonaut undersøgelse siger, at vi bør positionere os i forhold til kreativitet Spørgsmål: Hvordan kan DMJX komme til at sidde øverst på den kreative trone? Hvad vil det kræve af vores under-visning og undervisere? ”

“Medieudviklingen går så stærkt, at ingen (hverken DMJX, kursi-ster eller arbejdsgivere) har overblik over, hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden. Det gør det vanskeligt for højskolens medarbejdere (og dermed højskolen) at etablere sig som faglige spydspidser. “

UDPLUK FRA OMRÅDERNES UDFORDRINGER“I flere professioner er der et stigende krav om, at dimittenderne skal have en bredere værktøjskasse end tidligere. De klassiske af-tagere erstattes af nye aftagere, som ikke har samme traditioner, professionsidentitet og faggrænser. De klassiske praktisksteder har ofte en forventning om, at praktikanterne kan levere til pro-duktionen fra 1. dag. Dagbladene er ikke i samme omfang loko-motivet for udvikling af eksempelvis fotojournalistikken, men de spiller stadig en stor rolle i forhold til praktik. Vi er fanget mellem aftagere, som ønsker klassisk skills og de ”nye” aftagere, som også efterlyser studerende, der har god indsigt i proces og metode. Af-tagerne ønsker dimittender, som har forretningsindsigt.”

“Flere og flere af vores dimittender vil opleve, at de bliver selv-stændige, hvilket blandt andet kræver indsigt i forretningsforstå-else, iværksætteri og innovation.”

TEMAER• Opløsning af faggrænser

• Evnen til at sætte ting i gang og viden om entreprenørskab

• Forretningsindsigt er en vigtig kompetence

• Fanget mellem behovet for klassiske og nye skills - bla. indsigt i metode og proces

• Innovations-kompetencer

• Kreativitet og kompleksitet – vigtige kompetencer – hvad kræver det af vores kurser og undervisning?

NOTER

Plakat 6

1

Undersøgelse af nye BA-studerende på

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Efteråret 2017

(Udarbejdet af Anne-Cathrine List, juni 2018)

2

1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.…………………………………………………….……………………………………………………………2

2. Indledning...............................................................................................................................................3

3. Markante resultater...............................................................................................................................3

4. Generaliserbarhed................................................................................................................................4

5. Demografi...............................................................................................................................................4

5.1 Kønsfordelingen...........................................................................................................................4

5.2 Aldersfordelingen.........................................................................................................................5

6. Geografi..................................................................................................................................................5

7. Prioritering.............................................................................................................................................6

7.1 Årsager til at have DMJX som 1. prioritet.................................................................................8

7.2 Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet..................................................................................9

8. Forældres uddannelsesniveau............................................................................................................9

9. De nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund...................................................................10

9.1 Afslutningsår for ungdomsuddannelse.........................................................................................11

9.2 Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse................................................................................................................................................12

9.3 Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse.12

10. Forberedelseskurser.......................................................................................................................13

11. Antal forsøg på optag.....................................................................................................................15

12. Information om uddannelserne....................................................................................................16

12.1 Tidspunkt for interesse for uddannelsen....................................................................................16

13. Opsamling og overvejelser............................................................................................................17

14. Bilag 1...........................................................................................................................................18

3

2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) september 2017. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt den 5. september 2017. Der var i alt 367 indskrevne til at besvare spørgeskemaet, hvoraf 250 har svaret på spørgeskemaet, altså en svarprocent på 68,1%.

Besvarelserne på spørgeskemaet fordeler sig som følger:

Antal Indskrevne Procent Fotojournalistik 13 16 81,3 Journalistik 89 111 80,2

Kommunikation

52 55 94,5 Medieproduktion og ledelse 40 50 80,0 Tv- og medietilrettelæggelse 18 40 45,0 Fotografisk Kommunikation 4 22 18,2 Grafisk Design 18 24 75,0 Interaktivt Design 10 23 43,5 Kreativ Kommunikation 6 26 23,1 Total 250 367 68,1

Tabel 1

Svarprocenten er denne gang ikke så høj. Uddannelser som Kommunikation og Fotojournalistisk ligger højt – efterfulgt af Journalistik og Medieproduktion og ledelse. Men uddannelser som Tv- og medietilrettelæggelse, ID, FK og KK har en meget lav svarprocent, og der skal gøres en ekstra indsats for at få de studerende til at besvare undersøgelsen og underviserne til at prioritere den.

Denne rapport indeholder tal fra de nye studerende i efteråret 2017 sammenlignet med efteråret 2016 på alle uddannelser. De to uddannelser med vinterstart er i en særskilt rapport, som der sammenlignes med ved behov.

3. Markante resultater • 75% af de nye studerende kom ind i første forsøg. • 57% af de nye studerende er kvinder. Andelen af kvindelige studerende er især høj på

Kommunikationsuddannelsen og Fotografisk Kommunikation. • De fleste studerende på campus øst er i forvejen fra København og omegn, og de fleste

studerende på campus vest er fra Østjylland. • 90,8% af de nye studerende havde uddannelsen som deres 1. prioritet. • 81% af de studerende har valgt deres uddannelse på DMJX på baggrund af faglige

årsager. • Andelen af nye studerende, der kommer lige fra en ungdomsuddannelse, er faldet til 3%. • Færre studerende har deltaget i et forberedelseskursus.

4

4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 68,1% i denne undersøgelse. Den vurderes at være repræsentativ for alle studerende på 1. semester. Tallene i afsnit 5. Demografi er trukket fra det studieadministrative system og er derfor dækkende for samtlige nye studerende. Det er ikke givet, at alle respondenter har svaret på samtlige spørgsmål, og nogle steder er det muligt med flere svarmuligheder.

5. Demografi 5.1 Kønsfordelingen

Som det kan ses i tabellerne nedenfor, er der en overvægt af kvinder på uddannelserne.

Antal Procent Mænd 159 43% Kvinder 208 57%

Tabel 2

Interaktivt Design er den uddannelse, der denne gang er tættest på at have en ligevægt af mænd og kvinder på årgangen. Journalistuddannelsen og TMV er også tæt på en lige fordeling. Særligt Kommunikation (82%) har en stor overvægt af kvinder, men også Fotografisk kommunikation, Medieproduktion og ledelse (70%) samt Grafisk design (71%) har en markant overvægt af kvinder.

Mænd Kvinder

Fotojournalistik Antal 11 5 Procent 69% 31%

Journalistik Antal 65 46 Procent 59% 41%

Kommunikation Antal 10 45 Procent 18% 82%

Medieproduktion og Ledelse Antal 15 35 Procent 30% 70%

Tv- og medietilrettelæggelse Antal 17 23 Procent 43% 58%

Fotografisk kommunikation Antal 5 17 Procent 23% 77%

Grafisk Design Antal 7 17 Procent 29% 71%

Interaktivt Design Antal 13 10 Procent 57% 43%

Kreativ Kommunikation Antal 16 10 Procent 62% 38%

Tabel 3

5

5.2 Aldersfordelingen Når vi kigger på aldersfordelingen på de nye studerende, så er det samlede aldersgennemsnit 22,8 år på alle vores nye studerende.

Mænd Kvinder Samlet

Gennemsnit Yngst og ældst Gennemsnit

Yngst og ældst Gennemsnit

Yngst og ældst

Efterår 2016 23,4 år 20 og 46 år 22,2 år 19 og 37 år 22,7 år 19 og 46 år Efterår 2017 23,2 år 18 og 35 år 22,5 år 19 og 34 år 22,8 år 18 og 35 år

Tabel 4

Når man kigger på tallene fordelt på køn og uddannelse, er der et lidt mere nuanceret billede. Den yngste studerende på alle uddannelser er mellem 18-21 år. På flertallet af uddannelserne er den ældste studerende under 30 år.

Det samlede aldersgennemsnit er 22,8. Det er uddannelserne i øst, med topscoreren Interaktivt Design, der har de højeste aldersgennemsnit.

Tabel 5

6. Geografi I tabel 6 kan man se fordelingen af de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år, før de begyndte på DMJX. Det er tydeligt, at de fleste studerende kommer fra Østjylland og København, hvor de to campusser ligger. Det er dog værd at bemærke, at der tilsyneladende er sket et fald i rekrutteringen fra Østjylland. Midt- og Vestjylland er til gengæld gået markant frem.

Efterår 16 Forår 17 Efterår 17 Procent Procent Procent Nordjylland 6% 7,5% 6% Østjylland 22,4% 23,5% 19,4% Midt- og Vestjylland 13,3% 9,8% 17% Syd- og Sønderjylland 8,7% 6,8% 8,3% Fyn 6,5% 3% 6%

Alderssnit i år Yngst og ældst Fotojournalistik 22,7 år 19 og 26 år Journalistik 22,4 år 18 og 31 år Kommunikation 21,6 år 19 og 26 år Medieproduktion og Ledelse 22,3 år 20 og 28 år Tv- og medietilrettelæggelse 23,4 år 19 og 29 år Fotografisk Kommunikation 23,6 år 21 og 29 år Grafisk Design 23,8 år 20 og 34 år Interaktivt Design 24,3 år 20 og 32 år Kreativ Kommunikation 24,2 år 20 og 35 år

6

København 24,3% 24,4% 24,2% Nordsjælland 10,6% 3% 7,1% Øvrige Sjælland 6,5% 15,2% 6,3% Andet 1,5% 1,5% 2%

Tabel 6

I forhold til de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år før studiestart, er det interessant at se på dem delt ud på de enkelte uddannelser. Der er nogle områder, som der ikke rekrutteres mange studerende fra. Nordjylland, Fyn og Syd- og det øvrige Sjælland er generelt dårligst repræsenteret på uddannelserne, mens Østjylland og København primært danner rammen om de nye studerendes bopæl de sidste 10 år. Sådan har det set ud de seneste mange år. I tabel 7 er der fremhævet med fed, hvor de enkelte uddannelser primært henter nye studerende. Man kan her se, at uddannelserne i Aarhus primært rekrutterer fra Østjylland og Jylland i det hele taget, og uddannelserne i København primært rekrutterer fra København og Sjælland. Undtagelsen her er dog Fotojournalistik, hvor 5 respondenter har angivet at komme fra København.

Tabel 7

7. Prioritering Uafhængig af uddannelse har 90,8% valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet. Det er lidt lavere end de foregående semestre.

Fotojournalistik

Journalistik

Kom

munikation

Medieproduktion og Ledelse

Tv- og M

edietilrettelæggelse

Fotografisk K

omm

unikation

Grafisk D

esign

Interaktivt Design

Kreativ K

omm

unikation

Nordjylland 2 7 3 1 0 1 0 0 1 Østjylland 2 18 24 3 0 0 1 1 0 Midt- og Vestjylland 1 22 11 5 1 0 3 0 0 Syd- og Sønderjylland 1 12 6 1 1 0 0 0 Fyn 2 6 0 3 3 0 0 1 0 København 5 17 3 16 8 0 5 4 3 Nordsjælland 0 2 0 6 4 1 3 1 1 Øvrige Sjælland 0 2 3 2 2 0 5 2 0 Andet 0 1 1 1 0 0 0 1 1

7

Antal Procent Efterår 2016 248 94,3% Forår 2017 128 96,9% Efterår 2017 229 90,8%

Tabel 8

Figur 1 viser fordelingen af de nye studerendes prioritering af uddannelsen. 90,8% har den uddannelse, som de lige er startet på, som 1. prioritet. Kun 7,14% har uddannelsen som deres 2. prioritet, og 0,4% uddannelsen som deres 3. prioritet

Af tabel 9, som viser fordelingen på de enkelte uddannelser, kan man se, at alle studerende på Kreativ Kommunikation, Interaktivt Design og Fotojournalistik, der har besvaret undersøgelsen, har valgt uddannelsen som 1. prioritet. Journalistik, Grafisk Design og Medieproduktion og ledelse ligger lige efter med over 90%. Fotografisk Kommunikation skiller sig ud med 25%, der havde uddannelsen som 2. prioritet.

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Procent Procent Procent Fotojournalistik 100% - - Journalistik 94,4% 4,6% -

Kommunikation 84,6% 13,4% 1,9% Medieproduktion og Ledelse 92,5% 7,5% - Tv- og medietilrettelæggelse 88,9% 11,1% - Fotografisk Kommunikation 75% 25% - Grafisk Design 94,1% 5,9% - Interaktivt Design 100% - -

90,…

7,14% 0,40%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1.prioritet 2.prioritet 3.prioritet

Prioriteringer

Figur 1

8

Kreativ Kommunikation 100% - - Tabel 9

7.1 Årsager til at have DMJX som 1. prioritet I tabel 10 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 100%. Som vanligt ligger faglige årsager højest, skarpt efterfulgt af DMJXs ry og omdømme. Men også årsager som forventninger til / viden om optagelsesprøven, geografi og kendskab til DMJX påpeges. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på uddannelser.

Efterår 2016 Forår 2017 Efterår 2017 Årsager Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Geografiske årsager 58 22% 47 35% 67 29,3% Faglige årsager 213 81% 109 82,5% 196 85,6% DMJXs ry og omdømme 211 80% 99 75% 155 67,7% Forventninger til/ viden om optagelsesprøve 80 30,4% 17 12,8% 35 15,3% Størst kendskab til DMJX 52 19,7% 34 25,7% 42 18,3% Eneste uddannelse med Fotojournalistik 7 2,6% 4 3% 14 6,1%

Tabel 10

I tabel 11 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet fordelt på de enkelte uddannelser. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 100%. Tabellen viser samme tendens til, at faglige årsager ligger højest som årsager til DMJX som 1. prioritet. Alle uddannelser lægger mest vægt på faglige årsager og DMJXs ry og omdømme. Som sædvanlig har de studerende på Fotojournalistik også angivet, at deres primære årsag var, at det var eneste mulige uddannelse. Det er det sædvanlige billede.

Geografiske

årsager

Faglige årsager

DM

JXs ry og

omdøm

me

Forventninger til optagelsesprøve Størst kendskab til D

MJX

Eneste uddannelse fotojournalistik

Andre grunde

Fotojournalistik - 69,3% 38,5% 15,4% - 100% - Journalistik 32,6% 76,4% 67,4% 11,2% 33,7% 1,1% 5,6% Kommunikation 32,7% 76,9% 57,7% 3,9% 11,5% - 13,5% Medieproduktion og Ledelse 22,5% 87,5% 62,5% 20% 2,5% - 15% Tv- og Medietilrettelæggelse 16,7% 88,9% 61,1% 11,1% 16,7% - 5,56% Fotografisk Kommunikation - 50% 50% 25% 25% - -

Grafisk Design 22,2% 83,3% 61,1% 22,2% 5,6% - - Interaktivt Design 30% 60% 80% 30% - - 20%

9

Kreativ Kommunikation 33,3% 83,3% 50% 50% - - 16,7%

Tabel 11

7.2 Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet I tabel 12 kan man se, at de faglige årsager også ligger højest, når de studerende skal angive, hvorfor deres uddannelse på DMJX ikke var 1. prioritet. Der er tale om meget få besvarelser i denne kategori, så årsagerne kan ikke tillægges samme vægt som i tabel 11. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på uddannelser.

Antal Procent Geografiske årsager 2 9,5% Faglige årsager 8 38% DMJXs ry og omdømme 2 9,5% Forventninger til/ viden om optagelsesprøve - - Andre grunde 9 43%

Tabel 12

8. Forældres uddannelsesniveau Fokusset på social mobilitet gør, at det er relevant og interessant at se på, hvor de nye studerende fordeler sig i forhold til forældres uddannelsesniveau.

Figur 2 og 3 viser uddannelsesniveauet for de nye studerendes forældre. Langt størstedelen af de nye studerende har mødre med en mellemlang videregående uddannelse. Blandt fædrene er ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse og en mellemlang videregående uddannelse de største kategorier.

Folkeskole3%Ungdomsu

ddannelse/erhvervsuddannelse

23%

Kortvideregåe

ndeuddannels

e12%

Mellemlang

videregående

uddannelse

44%

Langvideregåe

ndeuddannels

e16%

Andet1%

Vedikke1%

Mødresuddannelse

Folkeskole5%

Ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse

30%

Kortvideregåen

deuddannels

e12%

Mellemlang

videregående

uddannelse

30%

Langvideregåen

deuddannels

e18%

Andet2%

Vedikke3%

Fædresuddannelse

Figur 3 Figur 2

10

9. De nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund I kapitel 9 er fokus på de nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund, inden de starter på deres nuværende uddannelse. Der er 243 studerende, der har afgivet svar på dette spørgsmål. Procentdelen af nedenstående figur og tabel er derfor med udgangspunkt i de 243 besvarelser.

Figur 4 viser, at langt størstedelen af vores nye studerende har en ungdomsuddannelse. Det er kun 2% af de studerende, der har svaret, at de ikke har en ungdomsuddannelse. Og det er endda inklusiv de uddannelser, hvor en ungdomsuddannelse ikke er en del af adgangsgrundlaget.

STX

79%

HHX

11%

HTX

2%

HF

5% Andet

1% Ingen2%

Ungdomsuddannelse

92%

0%

0%

0%

0%

0% 8%

80%

11%

2%

3%

0%

0%

1%

75%

17%

2%

4%

0%

0%

0%

73%

13%

3%

5%

0%

3%

0%

78%

0%

0%

22%

0%

0%

0%

50%

0%

0%

0%

0%

0%

25%

67%

6%

0% 11

%

0% 6%

6%

70%

10%

10%

0%

0% 10

%

0%

83%

17%

0%

0%

0%

0%

0%

S T X HHX H TX H F EUX ANDEN INGEN

EFTERÅR2017Fotojournalist JournalistKommunikation MedieproduktionogLedelseTV- ogMedietilrettelæggelse FotografiskKommunikationGrafiskDesign InteraktivtDesignKreativKommunikation

Figur 5

Figur 4

11

Når de nye studerendes gymnasiale baggrund kortlægges ned på de enkelte uddannelser, er det samme billede. Den største del på alle uddannelser har en STX. Der er denne gang slet ingen med en EUX og kun 5 nye studerende med en HTX.

9.1 Afslutningsår for ungdomsuddannelse Nedenstående figur 6 viser, hvor mange år der er mellem afsluttet ungdomsuddannelse og påbegyndelse af uddannelse på DMJX. En lille del på 3% har afsluttet deres ungdomsuddannelse samme år, som de påbegynder deres uddannelse på DMJX. Det er et markant fald fra 7,8% i E15 og 7% i E16. Over halvdelen af alle nye studerende er dimitteret 1-3 år før, de påbegynder uddannelsen på DMJX.

Tabel 13 viser, hvornår de studerende (fordelt på uddannelse) har afsluttet deres ungdomsuddannelse, før de påbegyndte uddannelsen på DMJX. Når man kigger på tallene, kan man se, at det er studerende fra Kommunikation, der kommer først i gang med deres uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Modsat er der ingen studerende fra Kreativ Kommunikation, Grafisk Design, Fotografisk kommunikation, TV- og medietilrettelæggelse eller Fotojournalistik, der er startet det år, som de har afsluttet deres ungdomsuddannelse – FK og KK heller ikke året før. Det kan skyldes flere faktorer; sabbatår, andre videregående uddannelser eller at de har brugt flere år på at komme ind osv.

3%

12%

30%

20%

12% 9%

5% 6%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 Før2011

Afslutningsårforungdomsuddannelse

Figur 6

12

20

17

20

16

20

15

20

14

20

13

20

12

20

11

Før 2

01

1

Fotojournalistik 8% - 31% 15% 15% - 23% 8% Journalistik 3% 15% 29% 24% 13% 6% 3% 5% Kommunikation 2% 21% 48% 19% 2% 4% - 2% Medieproduktion og Ledelse 3% 5% 33% 18% 18% 13% 3% 5%

Tv- og medietilrettelæggelse - 11% 11% 22% 6% 17% 17% 17% Fotografisk Kommunikation - - 25% 25% - - - 25% Grafisk Design - 11% 22% 17% 11% 11% 11% 11% Interaktivt Design 10% - - 10% 40% 20% - 20% Kreativ Kommunikation - - 17% 33% - 50% - -

Tabel 13

9.2 Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse Tabel 14 viser, hvor mange mænd og kvinder af de nye studerende, der tidligere har været i gang med en videregående uddannelse, og hvor mange der har afsluttet en videregående uddannelse.

I E17 er uddannelsesloftet trådt i kraft, og der burde derfor ikke være ret mange, der har svaret ja til, at de har afsluttet en videregående uddannelse. Der er dog enkelte der har svaret positivt – deres tekstsvar viser, at der er tale om korte videregående uddannelser som fx erhvervsakademiuddannelser.

Mænd Kvinder

Påbegyndt videregående uddannelse

Afsluttet videregående uddannelse

Påbegyndt videregående uddannelse

Afsluttet videregående uddannelse

Af alle studerende E16 42 (16%) 13 (5%) 57 (22%) 17 (6%) Af alle studerende F17 21 (16%) - 26 (20%) 6 (5%) Af alle studerende E17 40 (25%) 8 (5%) 58 (28%) 16 (8%)

Tabel 14

9.3 Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse Tabel 15 og figur 7 og 8 er en opdeling af tallene for påbegyndt videregående uddannelse og afsluttet videregående uddannelse i forhold til de enkelte uddannelser. OBS: Antal og procent er set i forhold til antal deltagere i undersøgelsen fra den pågældende uddannelse, der er derfor enkelte uddannelser med meget få besvarelser. Mellem 25% og 90% har tidligere påbegyndt en videregående uddannelse, og mellem 0% og

13

60% har afsluttet en videregående uddannelse. Hvis man kigger på hvilke uddannelser, der har flest studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse, før de blev studerende på DMJX, så ligger Interaktivt Design denne gang højest med 60%. Lavest ligger Fotografisk Kommunikation med kun 0%.

Disse tal skal dog som nævnt tages med et vist forbehold.

Påbegyndt videregående udd. Afsluttet videregående udd. Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 4 31% 4 31% Journalistik 31 35% 5 6% Kommunikation 13 25% 2 4% Medieproduktion og Ledelse 17 43% 2 5% Tv- og Medietilrettelæggelse 10 56% 1 6% Fotografisk Kommunikation 3 75% - - Grafisk Design 10 56% 6 33% Interaktivt Design 9 90% 6 60% Kreativ Kommunikation 4 67% 2 33%

Tabel 15

10. Forberedelseskurser Når der kigges på andelen af de nye studerende, som har forberedt sig på uddannelsen via forberedelseskurser, så har 72 studerende deltaget i forberedelseskurser. Det svarer til 29% af alle de nye studerende, der har besvaret undersøgelsen. Til sammenligning var det i E16 36% og i E15 på 38%.

0

5

10

E16 F17 E17

Studerendederharafsluttetandenvideregåendeuddannelse

Fotojournalist

Journalist

0

2

4

6

8

E16 E17

Studerendederharafsluttetandenvideregåendeuddannelse

FotografiskKommunikation

GrafiskDesign

InteraktivtDesign

KreativKommunikation

Figur 8 Figur 7

14

Det er ikke alle uddannelser, der har en lige stor andel af studerende, der har deltaget i forberedende kurser. Fotografisk Kommunikation topper med 75% af de studerende. De lå også højest i forrige undersøgelse. Derefter kommer Fotojournalistik (54%). Medieproduktion og Ledelse (13%) ligger lavest sammen med Kreativ Kommunikation (17%).

Kommunikationsuddannelsen er den eneste uddannelse uden optagelsesprøve. Det betyder, at de kommunikationsstuderende (27%), som har angivet, at de har deltaget i forberedende kurser, enten har brugt kurserne til at kvalificere sig til kvote 2 optaget eller som forberedende kurser inden selve studiestart.

Selvom andelen af nye studerende, der har taget et forberedende kursus er faldet, så andelen af kommunikationsstuderende, der har taget et steget fra 15,1% i E15 og 14,5 i E16.

Antal Procent Fotojournalistik 7 54% Journalistik 26 29% Kommunikation 14 27% Medieproduktion og Ledelse 5 13% Tv- og Medietilrettelæggelse 5 28% Fotografisk Kommunikation 3 75% Grafisk Design 8 44% Interaktivt Design 3 30% Kreativ Kommunikation 1 17% Alle studerende 72 29%

Tabel 16

0% 20% 40% 60% 80%

100%

E16 E17

Forberedelseskurser

FotografiskKommunikationGrafiskDesign

InteraktivtDesign

0% 20% 40% 60% 80%

E16 F17 E17

Forberedelseskurser

FotojournalistJournalist

Figur 9 Figur 10

15

11. Antal forsøg på optag I nedenstående figur vises den procentvise fordeling af det antal forsøg, de nye studerende har brugt for at komme ind på deres respektive uddannelse. Hele 75% er kommet ind på deres uddannelse i første forsøg. 20% har brugt to forsøg. Der er samlet set 5 %, der har brugt 3-4 forsøg på at komme ind på uddannelsen.

Tabel 17 viser den procentvise fordeling på alle uddannelserne. Kommunikationsuddannelsens studerende ligger igen højest, da 96% af uddannelsens nye studerende er optaget i første forsøg. Kreativ Kommunikation ligger lavest med 17%. De resterende 7 uddannelser ligger på 46-80%. Fotografisk Kommunikation og Kommunikation er de eneste to uddannelser, hvor alle har angivet at være optaget i 1. eller 2. forsøg.

Journalistik og Fotojournalistik er de eneste to uddannelser, hvor studerende har angivet at være kommet ind på et 4. forsøg.

1 forsøg 2 forsøg 3 forsøg 4 forsøg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 6 46% 4 31% 2 15% 1 8% Journalistik 61 69% 21 24% 2 2% 2 2% Kommunikation 50 96% 1 2% - - - - Medieproduktion og Ledelse 31 78% 6 15% 1 3% - - Tv- og Medietilrettelæggelse 9 50% 8 44% 1 6% - - Fotografisk Kommunikation 2 50% 1 25% - - - -

1forsøg75%

2forsøg20%

3forsøg4%

4forsøg1%

Antalforsøgpåoptag

Figur 11

16

Grafisk Design 13 72% 3 17% 1 6% - - Interaktivt Design 8 80% 1 10% 1 10% - - Kreativ Kommunikation 1 17% 3 67% 2 33% - -

Tabel 17

12. Information om uddannelserne I forhold til den samlede information om uddannelserne er det tydeligt, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen hjemmeside (26%) står for den største del af informationen til nye studerende. Åbent hus, familie og venner samt UG.dk står også for en væsentlig del af den samlede information om uddannelserne. Det er som vanligt. Orientering og vejledning på ungdomsuddannelserne, andre uddannelser, studievalg og uddannelseszoom har alle 3 procent eller derunder. Uddannelseszoom er helt nede på 1%, hvor studievejledningen på DMJX til sammenligning står for 4%.

12.1 Tidspunkt for interesse for uddannelsen Når man kigger nærmere på tidspunktet for de nye studerendes interesse for uddannelsen, så har hele 38% svaret, at det var i en periode, hvor de ikke var under uddannelse. 22% har fået interesse for den uddannelse, som de går på nu, mens de var i gang med deres ungdomsuddannelse, og endnu 19% har fået interesse for uddannelsen, mens de endnu gik i folkeskolen. Det er altså sammenlagt knapt halvdelen af de studerende i denne undersøgelse, der har fået interesse for netop den videregående uddannelse, som de går på, mens de gik i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.

Antal Procent I folkeskole/privatskole 49 19% På ungdomsuddannelse 56 22%

Figur 12

StudievejledningpåDMJX;4%

Studievejledningpåtidligere

uddannelse;2%Studievalg;3%

ÅbentHuspåDMJX;14%

DMJXshjemmeside;26%

Andrestederpånettet;9%

Familie/venner;20%

UG.dk; 17%

Orienteringpåungdomsuddannels

e;3%

Uddannelseszoom;1,00% Andet; 2%

17

På en tidligere videregående uddannelse 36 14% Ikke under uddannelse 95 38% Andet tidspunkt 6 2%

Tabel 18

13. Opsamling og overvejelser Det er et fortsat et problem, at der er en del uddannelser, som har en ret lav svarprocent. Det skal sikres, at der er afsat tid i undervisningen til at besvare undersøgelsen. Hvis underviser ikke er til stede, bør studievejlederen være til stede. Det er afgørende for svarprocenten og for undersøgelsens brugbarhed.

Der er igen ikke en ret stor geografisk spredning på de studerende, der rekrutteres. Man kunne overveje, om det i forhold til social mobilitet var værd at kigge på at få flere ansøgere fra andre geografiske områder end der, hvor den pågældende uddannelse ligger. Til trods for denne tendens udgør de geografiske årsager kun 22% af årsagerne til valget af uddannelsen som 1. prioritet. Det kan dog være en ubevidst faktor. Det er faglige årsager (81%) og højskolens ry og omdømme (80%), der ligger i top.

I forhold til alder og køn er det meget lig tidligere undersøgelser med en tendens til, at der kommer flere kvinder generelt på vores uddannelser.

Mange studerende har forældre (særligt en mor), der selv har en mellemlang videregående uddannelse – mor 44% og far 38%. Men alle uddannelsesniveauer er repræsenterede, hvorfor der i forbindelse med forældres uddannelsesniveau er tale om social mobilitet for en stor gruppe af vores studerende.

Der er kun 3% af de nye studerende, der ikke har en gymnasial uddannelse, og hele 79% har en STX-eksamen. Der går typisk mellem 1 og 3 år fra de afslutter deres ungdomsuddannelse, til at de starter på DMJX.

Ifølge besvarelserne har 25% af de nye mandlige studerende været påbegyndt en anden videregående uddannelse, mens det for kvindernes vedkommende er 28%.

28 ud af de 250 af de nye studerende, der har svaret på undersøgelsen, har angivet, at de tidligere har afsluttet en videregående uddannelse.

29% af de nye studerende har deltaget i forberedelseskurser. Det er et fald fra E16, hvor procentdelen var oppe på 36%.

75% af de nye studerende er kommet ind i første forsøg. Det kunne være interessant at se, hvordan det går de studerende (25%), som har brugt mere end 1 forsøg på at komme ind.

Der er igen en stor gruppe af nye studerende, som bliver interesserede i deres nuværende uddannelse på et tidligt tidspunkt i deres skole- og uddannelsesforløb. Det kunne være brugbar viden at se, om det har betydning for deres uddannelsesforløb og gennemførselsprocent på deres uddannelse på DMJX.

18

14. Bilag 1 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet

• Fordi det var den jeg allerhelst ville ind på • Jeg ville søge nye udfordringer, i forhold til at flytte til anden by blandt andet • Det havde været drømmen i mange år. Jeg fik endelig modet til at søge. • Fordi MPL på DMJX tilbyder kombinationen af to "fag" jeg finder interessant. Kombinationen af en

ledelsesuddannelse og generel viden om medieproduktion. • Det var min eneste prioritet • Prøven lå en del tidligere end fristen for at ansøge til andre uddannelser. Derfor tænkte jeg, at jeg nemt

kunne tage til prøven, og hvis jeg så ikke kom ind på dmjx, kunne jeg stadig søge ind et andet sted. • Mulighed for at specialisere sig inden for det journalistiske fag - fx. radio, tv, skrevne medier. Jeg vaklede

længe mellem DMJX og SDU. Men jeg har allerede læst på universitetet i tre semestre, og jeg kom frem til, at jeg skulle gå på en professionsuddannelse, hvor der er fuldtidsundervisning.

• Den virkede lige som mig. Blandingen af praksis og teoretisk, samt praktikforløb. Bedre end uni! • Kom ind på uni i England, hvilket i princippet var min 1. prioritet, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre

økonomisk. • Det var bare drømmeuddannelsen • Anbefaling af en anden kommunikationsstuderende • Teori og praksis - samt kreative aspekt • Kommunikationsuddannelse med en kombination af praksis og teori • Jeg valgte denne uddannelse grundet sammensætningen af klasseundervisning og praktik og det at man får

det i praksis • Kombinationen mellem teori på skolebænken og praktik. • Faget som kommunikatør virker intressant og spændende. Jeg kan godt lide, der er en god blanding af teori

og praksis. • Kreativ, produktiv og praktisk uddannelse • Jeg valgte skolen grundet studiets opbygning. Kombinationen af det praktiske og det teoretiske fangede mig. • En professionsuddannelse i et spændende emne • Jeg valgte det primært ud fra det faglige og ikke det geografiske (da jeg søgte København først). Jeg valgte

den pga. praktikforløbene og det internationale semester. Desuden var den rettet mod den del af erhvervslivet jeg gerne vil arbejde i.

• Kommunikation var den uddannelse, som jeg følte, favnede flest af de områder, som jeg gerne så i en uddannelse. Jeg var oprigtigt meget splittet mht. uddannelsesvalg og ville i udgangspunktet helst læse en almindelig bachelor uden praktik, men grundet indholdet i kommunikationsuddannelsen endte jeg med at vælge den alligevel.

• Eneste kommunikationsuddannelse der er bygget sådan op. Teori/praktik, m.m • Jeg har en opfattelse af at DMJX's fotografisk kommunikation er den eneste uddannelse i Danmark, der passer

til mine forventninger om og behov for en kreativ fotografuddannelse med fokus på kommunikation. Der er i min erfaring ikke andre skoler der tilbyder dette. Samtidig har jeg hørt meget godt om skolen og kender til flere, der har gået her, som alle har omtalt skolens høje niveau af faglighed. Inden jeg valgte hvilke uddannelser jeg ville søge, har jeg ladet mig inspirere af andre fotografer og hvordan de er uddannet (eller ikke), og der har jeg set enkelte fotografer, hvis arbejde jeg kunne identificere mig med, som var uddannet herfra.

• Optagelsesprøverne og interview lærte mig en masse om uddannelsen, motiverende • Drømme uddannelsen, pga fag og opbygning • Interesse for fagområdet. Drømme om at arbejde i denne branche • Kendte ingen andre alternativer til uddannelsen. • Jeg havde uddannelsen som min førsteprioritet eftersom jeg syntes det var den uddannelse, der bedst

matchede mine forventninger til det faglige, men også sociale, kontra den anden uddannelse jeg havde søgt ind på.

• Eneste lederuddannelse indenfor mediebranchen • Jeg fik foreslået uddannelsen af en ven som går på en ældre årgang. • Jeg havde søgt ind før, og var derfor inde i systemet omkring optagelsesprøve - det gjorde det nemmere, men

dette var ikke den største grund til at jeg søgte. Det var hvad uddannelsen kunne tilbyde. • Uddannelsen giver mig viden inden for film- og tvbranchen, hvor jeg gerne vil have en fremtid. • Andre videregående uddannelser har ikke noget lignende MPL på et professionsbachelor niveau.

19

• Jeg havde hørt skolen var rigtig god med seriøse elever, og gode undervisere. Og så har jeg et stort ønske om at lære mere motion graphic

• Svær at komme ind på

Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til ikke at vælge DMJX som 1. prioritet:

• Fik lidt et slag efter ikke at komme ind sidste år, og tænkte at jeg prøver noget nyt. • Fordi jeg havde søgt en anden uddannelse som havde højere prioritet for mig • Jeg havde søgt på DMJX i Kbh. som førsteprioritet, da jeg allerede boede derinde. Derfor var DMJX i Århus

min 2. prioritet • Jeg havde søgt ind på journalistuddannelsen på DMJX som første prioritet. • Havde søgt journalist som første prioritet • Jeg havde søgt Journalistuddannelsen på DMJX og Journalistik på SDU som min første- og anden prioritet. • Jeg havde en ambition om at blive journalist, så jeg forsøgte at komme ind på journalistuddannelsen i 2

omgange. • Jeg havde søgt journalistik som 1. prioritet • Søgte forfatterskole i første omgang, gik ikke. DMJX blev valget • Havde søgt Journalist på DMJX Aarhus som førsteprioritet

1ForskningogViden

3. Baggrundsmateriale til punkt 4: Siden sidst

Kvartalsrapport

Forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, papers, anden skriftlig produktion

og formidling/aktivitet

2. Kvartal 2018

2ForskningogViden

Projekter Nye projekter i 2. kvartal 2018

Titel

Projektdeltagere

Startdato

Slutdato

Finansiering

Type

Samarbejds-partnere

Tavshed begrebsafklaring Ejvind Hansen (eh@dmjx.dk),

01/06/18 Forskning

Tavshed og diskursanalyse Ejvind Hansen (eh@dmjx.dk),

01/06/18 Forskning

Data-demokrati: Datadannelse på biblioteket

Lars Kabel (lka@dmjx.dk) Steen K. Rasmussen (sr@dmjx.dk)

02/04/18 03/04/20 Udviklings-puljen for folkebiblioteker og pædg. læringscentre

Udviklingsprojekt DOKK1, MIT Media Lab, Peer2Peer University m.fl.

Igangværende eller afsluttede projekter i 2018 - Forskning

Decidis 2017 Roger Buch (rb@dmjx.dk), Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk)

02/10/17 31/01/19 Forskning IT-Universitetet

3ForskningogViden

Undersøgelse af vejen til demokratisk deltagelse

Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk)

01/09/17 31/08/18 Forskning Danske Regioner

Three days with tsunami on Danish TV2 News

Kate Kartveit(kk@dmjx.dk)

22/01/18 Forskning TV2 News

A photomimetic self Maria Eitzinger (mae@dmjx.dk)

01/01/18 30/06/18 Forskning

Igangværende projekter i 2018 - Udvikling

Takeover på TV2 Lorry Karen Sass, Mette Mørk

01/08/17 21/06/18 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation

Connectivity. Connecting media, objects, places and people

Lars Kabel (lka@dmjx.dk)

08/01/18 14/06/19 Udviklingsprojekt/ Innovation

Kortlægning og analyse af datajournalistik i danske medier

Kresten Johansen (krj@dmjx.dk), Jan Dyberg Larsen (jd@dmjx.dk)

01/01/18 01/02/19 Udviklingsprojekt/ Innovation

4ForskningogViden

Kollegial sparring på videregående uddannelser

Søren Boy Skjold (sbs@dmjx.dk)

01/02/18 01/08/18 Udviklingsprojekt/ Innovation

Kvalitets- og udviklingsarbejde ift. TV-formidlingen på danske TV-stationer

Thomas Pallesen (tpa@dmjx.dk)

01/02/18 01/08/18 Udviklingsprojekt/ Innovation

Befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst

Jakob Linaa Jensen, Projektansvarlig Flemming Tait Svith, Roger Buch, Martin Vestergaard, Lars Bjerg, Helle Tougaard, Kim Albæk

01/08/17 20/12/18 697.440 DKK (ekstern) 458.200 DKK (intern)

Forskning Slots- og Kulturstyrelsen Geomatic

Web-tv-koncept til Altinget Kate Kartveit Projektansvarlig, Kristoffer Hecquet, Annegrete Skovbjerg, Kresten Roland Johansen, Peter Ø. Sørensen

01/08/15 31/10/18 Kultur-styrelsen 190.900 DKK

Forsknings og udviklings-projekt/ Innovation

Altinget, Kulturstyrelsen

5ForskningogViden

Hensyn i journalistikken Flemming Tait Svith, projektansvarlig, Ejvind Hansen, Steen K. Rasmussen

01/03/16 31/12/18 Forskning Dansk Journalist-forbund

Kend de andre på sproget

Michael Ejstrup, projektansvarlig, Karsten Vestergaard og David Hoppmann

01/09/16 31/12/18 Forskning DR P4 Østjylland

Skriftlig korrektheds betydning for journalistens troværdighed

Michael Ejstrup, Projektansvarlig Jonas Nygaard Blom, David Hoppmann

01/09/16 31/12/18 Forskning SDU

News without a Script Michael Ejstrup, Projektlansvarlig Jonas Nygaard Blom, Karsten Vestergaard

01/11/16 30/06/19

Forskning SDU

Medierne, terror og radikalisering Roger Buch,

09/01/17 21/12/18 50.000 DKK

Forskning Udlændinge- og integrationsministeriet

6ForskningogViden

Nordiske mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden

Ole Rode, Projektansvarlig Lars Kabel, Asbjørn Slot Jørgensen, Anja Aaheim Naper, Inger K. Larsen, John Frølich

09/01/17 21/12/18 Nordisk Ministerråd/

Nordisk Journalist-center 600.000 Danske Kroner

Forsknings- og udviklingsprojekt

Høgskolen i Oslo og Akershus

DMJX Værktøjskassen for journalistik, kommunikation og innovation

Annegrete Skovbjerg, Anders Lange, Kim Albæk, Steen K. Rasmussen

01/10/17 31/12/18

Udviklingsprojekt/ Innovation

Digital storytelling for DR Peter Østergaard Sørensen, projektansvarlig, Peter Højer

21/08/17 31/03/18 DR, 225.000 DKK

Udviklingsprojekt DR

INTERACTive Studios & Innovation Networks for Future Design Careers

Karsten Vestergaard, Projektansvarlig Eng Agger, Inger Munk

01/11/16 30/06/19

Udviklings-projekt University of the Arts London, Royal Melbourne Institute of Technology Queensland University of Technology

7ForskningogViden

WORLDREP Europe and Australia in the World - Reporting Political, Environmental and Social Change

Inger Munk , Projektansvarlig Asbjørn Jørgensen,

01/01/15 31/12/18

Udviklings-projekt Professionshøj-skolerne, University of Applied Sciences Utrecht, NL Griffith University AUS, University of Tasmania AUS

Ph.d.-projekter:

Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab

Troels Østergaard 01/09/15 31/08/18 Forskning

Designing the future Maria Eitzinger 01/12/14 30/06/18 Forskning

Graphic Design in a Computational Culture

Stig Møller Hansen 01/09/14 31/08/18 Forskning

8ForskningogViden

Adjunktprojekter

Facilitering I Innovation X E17 Dorte Schiøler, 01/08/17 31/12/18 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation

Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 2. Kvartal 2018 - Forskning

Titel

Forfattere

Type

Publikations-art

Publikationens titel/Forlag

Autorisation

Towards a Broader Conception of Entrepreneurial Journalism Education

Kirsten Sparre Helle Meibom Færgemann

Bidrag - Bidrag til bog/antologi

Forskning Entrepreneurial Journalism

Peer reviewed Accepteret/In press 2018

Reality Check: What to expect when buying different print products for a campaign.

Michael Abildgaard Typer af bidrag til konferencer - Paper/skriftligt oplæg

Forskning Peer reviewed Afsendt 2018

9ForskningogViden

Aporias of courage and the freedom of expression

Ejvind Hansen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Philosophy & Social Criticism

Peer reviewed Udgivet - 2018

Deliberation and Forgiveness in the Public Sphere

Ejvind Hansen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Critical Horizons

Peer reviewed Udgivet - 2018

Økonominyheder på Facebook: Poul Thøis Madsen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Journalistica Peer reviewed Udgivet - 2018

The social life of prototypes - making the future of media houses tangible

Maria Eitzinger Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Journal of Media Innovations

Afsendt - 2018

Facilitering som undervisningsmetode

Dorte Schiøler Bog - Rapport Forskning Ikke peer reviewed Udgivet - maj 2018

Vejen til demokratisk deltagelse Jakob Linaa Jensen Bog - Rapport Forskning DMJX/Danske Regioner

Udgivet - maj 2018

Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 2. Kvartal 2018 - Formidling

10ForskningogViden

Lær af forfatterne Søren Boy Skjold Bog - Bog Undervisning

Dansklærer-foreningens forlag

Udgivet - 2018

Vil de foreslåede ændringer til ministerbetjeningsreglen gøre op med væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt?

Vibeke Borberg Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Ræson Udgivet - 24 apr. 2018

Lær at skrive af din yndlingsforfatter

Søren Boy Skjold Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling K-forum Udgivet - 4 apr. 2018

Kunstig intelligens har det lidt stramt med grafisk design

Anne Mette Hartelius

Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Udkom Udgivet - 2018

Sådan lokker du unge til stemmeurnerne

Jakob Linaa Jensen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling K-forum Udgivet – 4. juni 2018

The next big thing i typografien: Open Type Variable Fonts

Henrik Birkvig Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Udkom Udgivet - 2018

11ForskningogViden

Danske mediepolitikere forstår ikke medierne og begår den ene fejlslutning efter den anden

Lars Kabel Tidsskriftsartikel - Avisartikel

Formidling Politiken Udgivet - 16 apr. 2018

Medierne lader sig trække rundt i manegen af Trump og Støjberg

Malene Bjerre Tidsskriftsartikel - Avisartikel

Formidling Politiken Udgivet - 4 jun. 2018

Formidling Præsentationer, konferencebidrag m.v. 2. Kvartal 2018

Navn

Titel

Begiven-hed/Sted

Aktivitet

Tidspunkt

Lars Kabel Forskning og internationalisering. Med Ruslands-undersøgelse som case

Årsmøde Internationale afdelinger, Professionshøjskolerne : 19/04/18 - 20/04/18

Oplægsholder 19/04/18

12ForskningogViden

Michael Abildgaard Vejen til internationale tidsskrifter

Professionshøjskolernes Internationale Årskonference 2018 : Internationalisering og forskning 19/04/18 - 20/04/18

Oplægsholder 19/04/18

Vibeke Borberg (vb@dmjx.dk) Ansvar for feedet

Danmarks Radio Oplægsholder 20/04/18

Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk) Kan vi skubbe til valgdeltagelsen? Erfaringer fra kommunal- og regionsvalget 2017

LÆRING OG VIDENSDELING OM VALGDELTAGELSE VED KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2017

Oplægsholder 01/06/18

Kvartalsrapport for projekter, skriftlig produktion og aktiviteter

1. Kvartal 2018 Er trukket fra UC Viden af Steen K. Rasmussen, Forskning og Viden, DMJX, april 2018. Medtaget er udgivne skriftlige produktioner samt præsentationer, konferencebidrag m.v fra 1. Januar 2018 til 31. marts 2018. VIGTIGT! Resultatet af kvartalsrapporten bygger som nævnt på indberetninger til UC Viden – DMJX og Professionshøjskolernes system til indberetning af F&U-relateret skriftlig produktion og projekter.

13ForskningogViden

Der kan altså være udgivet eller påbegyndt projekter af DMJX-ansatte, som ikke er indrapporteret i UC Viden – og som vi dermed ikke har kendskab til. Alle som kan konstatere, at deres skriftlige produktion eller påbegyndte projekt i perioden ikke figurerer i rapporten bedes rette henvendelse til Helle Barth (skriftlige produktioner) eller Steen K. Rasmussen (projekter og aktiviteter). De to ovennævnte er i øvrigt altid klar til at hjælpe og informere om indberetninger til UC Viden. Tag endelig kontakt!

17. september 2018

1

Bilag A: Orienteringspunkter

Status på institutionsakkrediteringen Akkrediteringsrådet behandler ansøgningen om institutionsakkrediteringen af DMJX på sit møde 5. oktober. Som tidligere fortalt har højskolen fået panelets rapport i høring, og af den fremgår det, at højskolen er indstillet til en betinget godkendelse. Rådet følger i langt de fleste tilfælde indstillinger fra panelerne, men det er set, at rådet afviger.

Højskolen skal genakkrediteres med hovedvægt på to centrale og en mindre indsats:

• Ledelsessystemet skal udbygges med et såkaldt sikringsspor, så der er sikkerhed for, at ledelsen har snor i den løbende udvikling af de enkelte uddannelser. Uddannelserne skal forholde sig til udvalgte, kvantitative mål med fastsatte grænseværdier, og faste processer og mødestrukturer skal sikre, at uddannelserne arbejder ud fra ledelsens fokus, og at der altid er opfølgning. Der indføres årshjul, som viser kvalitetsarbejdet på de enkelte uddannelser.

• Ledelsessystemet skal udbygges, så det sikres, at højskolens videnaktiviteter tager afsæt i de en-kelte uddannelsers videnbehov. Videnaktiviterne skal være mere synlige i kvalitetsarbejdet, så man ser den systematiske afdækning af behovene og den efterfølgende prioritering af aktiviteterne.

• Der skal skabes fastere rammer for praktikken på Kommunikation, Medieproduktion og Ledelse samt Visuel Kommunikation.

Vi er ved at fastlægge en tids- og procesplan for genakkrediteringen. Vi har gennemarbejdet hørings-rapporten og noteret alle forhold, der får kritik. Listen er i skrivende stund ved at blive omsat til en egentlig projektplan, hvor vi identificerer en række indsatsområder. For hvert indsatsområde fastsættes en ansvarlig og et start- og sluttidspunkt. Selv om planen ikke er helt færdig, er de første omlægninger ved at blive omsat til handling, og vi forventer, at den store omlægning af ledelsessystemet finder sted i efterårsmånederne. Vi har brug for den hurtige indsats for hurtigt at komme i gang med at samle den nødvendige dokumentation, da alle nye processer skal kunne dokumenteres i praksis.

Det er Akkrediteringsrådet, der afgør, hvor lang tid vi får til genakkrediteringen. Loven siger to eller tre år, inkl. en ny sagsbehandling, som varer ca. 15 måneder.

Sagsbehandlingen er som ved den første akkreditering: aflevering af selvevalueringsrapport, besøg af panelet og audit trails. Ved genakkreditering skal man kun gennemgå processen for de kriterier, der ikke blev godkendt i første omgang, men da højskolen fik betinget på fire ud af fem kriterier, gør det ikke den store forskel. Især, fordi det godkendte kriterium V (relevans) er det, der arbejdsmæssigt tager mindst tid.

Den mere præcise tidsplan får vi af Akkrediteringsinstitutionen, når vi kender perioden, men med alle forbehold vil den sandsynligvis se nogenlunde således ud:

• Deadline for selvevalueringsrapport: juni 2019 eller juni 2020 • Besøg: september/oktober i 2019 eller 2020 • Audit trails i november/december 2019 eller 2020 • Høringsrapport i marts/april 2020 eller 2021 • Sagsbehandling i Akkrediteringsrådet oktober 2020 eller 2021

17. september 2018

2

Ved genakkreditering er det ikke muligt at få en betinget godkendelse, dvs. afgørelsen kan kun blive en godkendelse eller et afslag.

DMJX 75 år: Stor åbningsfest hos Aller Mandag den 3. september blev højskolens jubilæumsår for alvor skudt i gang. Festen startede i Aller Huset i København med jubilæumsreception og åbning af jubilæumsudstillingen. Ca. 750 deltog, nuværende og tidligere studerende, ansatte og folk fra hele mediebranchen. Allers direktør, Lars Sander Matjeka, bød sammen med udgiverdirektør Magasin, Charlotte Riparbelli velkommen og bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen leverede festtalen. Entertaineren Huxi Bach kædede det hele sammen og gav os sit eget uforbeholdne perspektiv på branchen.

Jubilæumsudstillingen er produceret af ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, i samarbejde med DMJX. Udstillingen beskæftiger sig med tre temaer, der historisk har været og stadig er vigtige for branchen: Data, Nyheder og Produktion & Design.

Udstillingen forbliver i Allerhuset til efter Kulturnatten den 12. oktober. Derefter vil dele af den blive vist i forbindelse nogle af de samtalesalon arrangementer, der arrangeres i jubilæumsåret i samarbejde med en rækkes af mediebranchens virksomheder og organisationer. Der er planlagt ca. 15 samtalesaloner, hvor en lang række profiler vil præsenterer forskellige indfaldsvinkler på aktuelle temaer og perspektiver i branchens udvikling og vilkår.

Jubilæumsåret slutter med at udstillingen gensamles på Dokk1 i Aarhus den 2. september 2019, hvor den vil indgå i Aarhus Festuges program 2019. Der vil blive holdt en faglig konference og et arrangement for Aarhus højskolens ansatte og studerende.

Ansøgertal til højskolens uddannelser via kvote 2 Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der - med få undtagelser - færre ansøgere til vores uddannelser i år via kvote 2 i forhold til sidste år, hvilket er en generel tendens på landsplan. En netop offentliggjort opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding under Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 1.484 færre unge har søgt ind i år på de videregående uddannelser via kvote 2 i forhold til sidste år. Det svarer til et fald på 3 procent.

2018 2017

Institution/uddannelse 1. prioritet Total 1. prioritet Total

Professionsbachelor, Visuel Kommunikation 493 787 552 854

Professionsbachelor, Journalist 735 1.036 859 1.181

Professionsbachelor, Fotojournalist 84 149 94 158

Professionsbachelor, Kommunikation – København 85 184 86 186

Professionsbachelor, Kommunikation – Aarhus 107 194 79 171

Professionsbachelor, Medieproduktion og Ledelse 182 343 152 308

Professionsbachelor, Tv- og Medietilrettelæggelse 254 388 247 379

17. september 2018

3

Undersøgelse af nye BA-studerende Hvert semester laver studieadministrationen en undersøgelse af de nye studerende. Undersøgelserne kortlægger blandt andet de nye studerendes:

• Bopæl • Kønsfordeling • Aldersfordeling • Uddannelsesmæssige baggrund • Deltagelse i forberende kurser • Karaktergennemsnit ved optagelsesprøven • Tilgang til studiet

Rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på DMJX i september 2017. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt den 5. september 2017. Der var i alt 367 indskrevne til at besvare spørgeskemaet, hvoraf 250 har svaret på spørgeskemaet, altså en svarprocent på 68,1%.

Svarprocenten er denne gang ikke så høj. Uddannelser som Kommunikation og Fotojournalistisk ligger højt – efterfulgt af Journalistik og Medieproduktion og ledelse. Men uddannelser som Tv og medietilrettelæggelse, ID, FK og KK har en meget lav svarprocent, og der skal gøres en ekstra indsats for at få de studerende til at besvare undersøgelsen.

Markante resultater:

• 75% af de nye studerende kom ind i første forsøg. • 57% af de nye studerende er kvinder. Andelen af kvindelige studerende er især høj på

Kommunikationsuddannelsen og Fotografisk Kommunikation. • De fleste studerende på campus øst er i forvejen fra København og omegn, og de fleste

studerende på campus vest er fra Østjylland. • 90,8% af de nye studerende havde uddannelsen som deres 1. prioritet. • 81% af de studerende har valgt deres uddannelse på DMJX på baggrund af faglige

årsager. • Andelen af nye studerende, der kommer lige fra en ungdomsuddannelse, er faldet til 3% • Færre studerende har deltaget i et forberedelseskursus

Hele rapporten er vedlagt som bilag.

Ny studieordning på VK I den nye studieordning er der lagt stor vægt på kreativitet og forretningsforståelse. Der er kommet et reelt ”link” til de to Maker Spaces, således at de studerende automatisk kommer med i de aktiviteter, der foregår her. På opfordring fra Advisory Board er der også kommet et modul om etik i branchen. Det har også længe været et ønske, ikke mindst internt, at de studerende blev mere ”akademiske” i deres tilgang til løsning af opgaver og projekter, hvilket modulet ”metoder og processer” skal gøre dem bedre til. Samtidig vil de studerende blive trænet i at arbejde i mere Cloud/Crowd baserede miljøer med henblik på at forberede på den virkelighed, de kommer ud i.

Praktikken er skubbet til 4. semester, da oplevelsen internt er, at der vil være en større parathed blandt de studerende fremfor på 3. semester, som nu er tilfældet.

17. september 2018

4

Innovation X bibeholdes i sin nuværende form og der vil fremadrettet blive arbejdet mere med at udvikle e-læring.

Ny studieordning på MPL Erfaringerne fra adjunktforløbene i forhold til pædagogik og didaktik, input fra Advisory Board og erfaringerne fra uddannelsesakkrediteringen, har været inddraget i udarbejdelsen af studieordningen. Den er opbygget jf. den ”akademiske trappestige”, hvor de studerende gennem uddannelsen trænes i at blive mere og mere selvstændige i forhold til opgaveløsning. Modulerne er samlet i temaer og der er efter branchens ønske, blevet mulighed for en større grad af specialisering.

Ønsket fra MPL er, at bekendtgørelsen på sigt ændres, så den bliver mere generiske, hvor den i dag er meget specifik på hvilke specifikke fag, der skal indgå i undervisningen. Ligeledes er der ønske om, at BA-projektet i fremtiden kan vægte op til 20 ECTS. Højskolen har derfor rettet henvendelse til ministeriet om mulighederne for dette.

De tre internationale forløb på 4. semester vil også fungere som et slags eksperimentarium, hvor nye tendenser kan blive adresseret og hvor der både er plads til fordybelse og en vis grad af specialisering, baseret på de fag de studerende har haft de foregående tre semestre.

Status på campusbyggeri

Campus Ørestaden

Fremdriften Der pågår forhandlinger med By og Havn for at få de sidste knaster ryddet af vejen. Forhandlingerne er positive, og By og Havn har tilkendegivet, at de på flere punkter kan imødekomme vores synspunkter bl.a. ved at tydeliggøre, hvad det er for elementer i byggeprojektet, som By og Havn efterfølgende kan betinge sig ændringer i; svar- og tidsfrister fra By og Havns side tydeliggøres også for at minimere risikoen for forsinkelser.

By og Havn har endvidere accepteret, at vi kan indlede undersøgelserne af jordbundsforhold inden kontraktindgåelsen, således at vi får mere tid til undersøgelserne. En række spørgsmål fra vores bygherrerådgiver, Sweco, om detaljer på byggepladsen, byggefeltet mv. bliver i disse uger afklaret gennem en direkte dialog.

Pt. afventer vi By og Havns nyeste udkast til salgsaftale efter et forhandlingsmøde medio august.

Forberedelse af aktstykket Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) har som nævnt på bestyrelsens møde i juni tilkendegivet, at de efter en række indledende øvelser nu er klar til at forberede aktstykket. Dette arbejde pågår.

Brugerprocessen Arbejdet med at formulere et byggeprogram, som skal danne grundlag for udbud og konkurrence, er i gang. I de kommende måneder er brugerprocessen, som inddrager visioner og input fra vores studerende og medarbejdere, central.

Brugerprocessen blev indledt medio august med en inspirationstur til fire vidt forskellige uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet for omkring 17 studerende og medarbejdere. Herefter følger en række arbejdsgrupper,

17. september 2018

5

Campus Katrinebjerg Fremdriften Vores nye bygning på Katrinebjerg tager form. De to kælderetager samt stueplan er tæt på at være færdigmonterede, og 5-10 pct. af plan 1 er monteret. Det er forventningen, at hele bygningen er rejst og lukket i løbet af november eller primo december, hvor der også kan holdes rejsegilde.

Selve indretningen af bygningen og de enkelte lokaler er tæt på at være planlagt. Der er alene enkelte udestående spørgsmål i forhold til valg af materialer, farver osv.

I øjeblikket pågår der et arbejde med at definere de omkring 300 forskellige studiearbejdspladser, der skal være i bygningen. I arbejdet indgår studerende og medarbejdere med bistand fra Arkitema, der har tegnet bygningen.

Uforudsete problemer Projekteringen har budt på uforudsete problemstillinger, men de har ikke været fordyrende for højskolen. Forklaringen er, at Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, FEAS, som bygherre tager den økonomiske risiko.

En aktuel udfordring er placeringen af solceller på bygningen.

Tidsplan Den oprindelige tidsplan forudsatte, at vi kunne tage bygningen i brug i september 2019. Men Aarhus Kommune forsinkede lokalplanen og dermed byggetilladelsen i godt tre måneder. Dermed forventer vi en indflytning i 1. kvartal 2020. En række andre forhold har henholdsvis forsinket og sikret fremdrift i projektet. Derfor er det aftalt, at vi inden udgangen af 2018 skal have fastlagt en endelig dato for overtagelse.

Bygningens kunst Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, som har skabt skulpturgruppen med fem værker foran hovedindgangen ved Olof Palmes Allé, har indvilget i, at skulpturerne flyttes med til den nye bygning for at blive placeret på en af tagterrasserne. Værket er en gave til højskolen fra Statens Kunstfond.

1

Undersøgelse af nye BA-studerende på

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Efteråret 2017

(Udarbejdet af Anne-Cathrine List, juni 2018)

2

1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.…………………………………………………….……………………………………………………………2

2. Indledning...............................................................................................................................................3

3. Markante resultater...............................................................................................................................3

4. Generaliserbarhed................................................................................................................................4

5. Demografi...............................................................................................................................................4

5.1 Kønsfordelingen...........................................................................................................................4

5.2 Aldersfordelingen.........................................................................................................................5

6. Geografi..................................................................................................................................................5

7. Prioritering.............................................................................................................................................6

7.1 Årsager til at have DMJX som 1. prioritet.................................................................................8

7.2 Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet..................................................................................9

8. Forældres uddannelsesniveau............................................................................................................9

9. De nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund...................................................................10

9.1 Afslutningsår for ungdomsuddannelse.........................................................................................11

9.2 Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse................................................................................................................................................12

9.3 Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse.12

10. Forberedelseskurser.......................................................................................................................13

11. Antal forsøg på optag.....................................................................................................................15

12. Information om uddannelserne....................................................................................................16

12.1 Tidspunkt for interesse for uddannelsen....................................................................................16

13. Opsamling og overvejelser............................................................................................................17

14. Bilag 1...........................................................................................................................................18

3

2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) september 2017. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt den 5. september 2017. Der var i alt 367 indskrevne til at besvare spørgeskemaet, hvoraf 250 har svaret på spørgeskemaet, altså en svarprocent på 68,1%.

Besvarelserne på spørgeskemaet fordeler sig som følger:

Antal Indskrevne Procent Fotojournalistik 13 16 81,3 Journalistik 89 111 80,2

Kommunikation

52 55 94,5 Medieproduktion og ledelse 40 50 80,0 Tv- og medietilrettelæggelse 18 40 45,0 Fotografisk Kommunikation 4 22 18,2 Grafisk Design 18 24 75,0 Interaktivt Design 10 23 43,5 Kreativ Kommunikation 6 26 23,1 Total 250 367 68,1

Tabel 1

Svarprocenten er denne gang ikke så høj. Uddannelser som Kommunikation og Fotojournalistisk ligger højt – efterfulgt af Journalistik og Medieproduktion og ledelse. Men uddannelser som Tv- og medietilrettelæggelse, ID, FK og KK har en meget lav svarprocent, og der skal gøres en ekstra indsats for at få de studerende til at besvare undersøgelsen og underviserne til at prioritere den.

Denne rapport indeholder tal fra de nye studerende i efteråret 2017 sammenlignet med efteråret 2016 på alle uddannelser. De to uddannelser med vinterstart er i en særskilt rapport, som der sammenlignes med ved behov.

3. Markante resultater • 75% af de nye studerende kom ind i første forsøg. • 57% af de nye studerende er kvinder. Andelen af kvindelige studerende er især høj på

Kommunikationsuddannelsen og Fotografisk Kommunikation. • De fleste studerende på campus øst er i forvejen fra København og omegn, og de fleste

studerende på campus vest er fra Østjylland. • 90,8% af de nye studerende havde uddannelsen som deres 1. prioritet. • 81% af de studerende har valgt deres uddannelse på DMJX på baggrund af faglige

årsager. • Andelen af nye studerende, der kommer lige fra en ungdomsuddannelse, er faldet til 3%. • Færre studerende har deltaget i et forberedelseskursus.

4

4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 68,1% i denne undersøgelse. Den vurderes at være repræsentativ for alle studerende på 1. semester. Tallene i afsnit 5. Demografi er trukket fra det studieadministrative system og er derfor dækkende for samtlige nye studerende. Det er ikke givet, at alle respondenter har svaret på samtlige spørgsmål, og nogle steder er det muligt med flere svarmuligheder.

5. Demografi 5.1 Kønsfordelingen

Som det kan ses i tabellerne nedenfor, er der en overvægt af kvinder på uddannelserne.

Antal Procent Mænd 159 43% Kvinder 208 57%

Tabel 2

Interaktivt Design er den uddannelse, der denne gang er tættest på at have en ligevægt af mænd og kvinder på årgangen. Journalistuddannelsen og TMV er også tæt på en lige fordeling. Særligt Kommunikation (82%) har en stor overvægt af kvinder, men også Fotografisk kommunikation, Medieproduktion og ledelse (70%) samt Grafisk design (71%) har en markant overvægt af kvinder.

Mænd Kvinder

Fotojournalistik Antal 11 5 Procent 69% 31%

Journalistik Antal 65 46 Procent 59% 41%

Kommunikation Antal 10 45 Procent 18% 82%

Medieproduktion og Ledelse Antal 15 35 Procent 30% 70%

Tv- og medietilrettelæggelse Antal 17 23 Procent 43% 58%

Fotografisk kommunikation Antal 5 17 Procent 23% 77%

Grafisk Design Antal 7 17 Procent 29% 71%

Interaktivt Design Antal 13 10 Procent 57% 43%

Kreativ Kommunikation Antal 16 10 Procent 62% 38%

Tabel 3

5

5.2 Aldersfordelingen Når vi kigger på aldersfordelingen på de nye studerende, så er det samlede aldersgennemsnit 22,8 år på alle vores nye studerende.

Mænd Kvinder Samlet

Gennemsnit Yngst og ældst Gennemsnit

Yngst og ældst Gennemsnit

Yngst og ældst

Efterår 2016 23,4 år 20 og 46 år 22,2 år 19 og 37 år 22,7 år 19 og 46 år Efterår 2017 23,2 år 18 og 35 år 22,5 år 19 og 34 år 22,8 år 18 og 35 år

Tabel 4

Når man kigger på tallene fordelt på køn og uddannelse, er der et lidt mere nuanceret billede. Den yngste studerende på alle uddannelser er mellem 18-21 år. På flertallet af uddannelserne er den ældste studerende under 30 år.

Det samlede aldersgennemsnit er 22,8. Det er uddannelserne i øst, med topscoreren Interaktivt Design, der har de højeste aldersgennemsnit.

Tabel 5

6. Geografi I tabel 6 kan man se fordelingen af de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år, før de begyndte på DMJX. Det er tydeligt, at de fleste studerende kommer fra Østjylland og København, hvor de to campusser ligger. Det er dog værd at bemærke, at der tilsyneladende er sket et fald i rekrutteringen fra Østjylland. Midt- og Vestjylland er til gengæld gået markant frem.

Efterår 16 Forår 17 Efterår 17 Procent Procent Procent Nordjylland 6% 7,5% 6% Østjylland 22,4% 23,5% 19,4% Midt- og Vestjylland 13,3% 9,8% 17% Syd- og Sønderjylland 8,7% 6,8% 8,3% Fyn 6,5% 3% 6%

Alderssnit i år Yngst og ældst Fotojournalistik 22,7 år 19 og 26 år Journalistik 22,4 år 18 og 31 år Kommunikation 21,6 år 19 og 26 år Medieproduktion og Ledelse 22,3 år 20 og 28 år Tv- og medietilrettelæggelse 23,4 år 19 og 29 år Fotografisk Kommunikation 23,6 år 21 og 29 år Grafisk Design 23,8 år 20 og 34 år Interaktivt Design 24,3 år 20 og 32 år Kreativ Kommunikation 24,2 år 20 og 35 år

6

København 24,3% 24,4% 24,2% Nordsjælland 10,6% 3% 7,1% Øvrige Sjælland 6,5% 15,2% 6,3% Andet 1,5% 1,5% 2%

Tabel 6

I forhold til de nye studerendes primære bopæl de sidste 10 år før studiestart, er det interessant at se på dem delt ud på de enkelte uddannelser. Der er nogle områder, som der ikke rekrutteres mange studerende fra. Nordjylland, Fyn og Syd- og det øvrige Sjælland er generelt dårligst repræsenteret på uddannelserne, mens Østjylland og København primært danner rammen om de nye studerendes bopæl de sidste 10 år. Sådan har det set ud de seneste mange år. I tabel 7 er der fremhævet med fed, hvor de enkelte uddannelser primært henter nye studerende. Man kan her se, at uddannelserne i Aarhus primært rekrutterer fra Østjylland og Jylland i det hele taget, og uddannelserne i København primært rekrutterer fra København og Sjælland. Undtagelsen her er dog Fotojournalistik, hvor 5 respondenter har angivet at komme fra København.

Tabel 7

7. Prioritering Uafhængig af uddannelse har 90,8% valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet. Det er lidt lavere end de foregående semestre.

Fotojournalistik

Journalistik

Kom

munikation

Medieproduktion og Ledelse

Tv- og M

edietilrettelæggelse

Fotografisk K

omm

unikation

Grafisk D

esign

Interaktivt Design

Kreativ K

omm

unikation

Nordjylland 2 7 3 1 0 1 0 0 1 Østjylland 2 18 24 3 0 0 1 1 0 Midt- og Vestjylland 1 22 11 5 1 0 3 0 0 Syd- og Sønderjylland 1 12 6 1 1 0 0 0 Fyn 2 6 0 3 3 0 0 1 0 København 5 17 3 16 8 0 5 4 3 Nordsjælland 0 2 0 6 4 1 3 1 1 Øvrige Sjælland 0 2 3 2 2 0 5 2 0 Andet 0 1 1 1 0 0 0 1 1

7

Antal Procent Efterår 2016 248 94,3% Forår 2017 128 96,9% Efterår 2017 229 90,8%

Tabel 8

Figur 1 viser fordelingen af de nye studerendes prioritering af uddannelsen. 90,8% har den uddannelse, som de lige er startet på, som 1. prioritet. Kun 7,14% har uddannelsen som deres 2. prioritet, og 0,4% uddannelsen som deres 3. prioritet

Af tabel 9, som viser fordelingen på de enkelte uddannelser, kan man se, at alle studerende på Kreativ Kommunikation, Interaktivt Design og Fotojournalistik, der har besvaret undersøgelsen, har valgt uddannelsen som 1. prioritet. Journalistik, Grafisk Design og Medieproduktion og ledelse ligger lige efter med over 90%. Fotografisk Kommunikation skiller sig ud med 25%, der havde uddannelsen som 2. prioritet.

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Procent Procent Procent Fotojournalistik 100% - - Journalistik 94,4% 4,6% -

Kommunikation 84,6% 13,4% 1,9% Medieproduktion og Ledelse 92,5% 7,5% - Tv- og medietilrettelæggelse 88,9% 11,1% - Fotografisk Kommunikation 75% 25% - Grafisk Design 94,1% 5,9% - Interaktivt Design 100% - -

90,…

7,14% 0,40%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1.prioritet 2.prioritet 3.prioritet

Prioriteringer

Figur 1

8

Kreativ Kommunikation 100% - - Tabel 9

7.1 Årsager til at have DMJX som 1. prioritet I tabel 10 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 100%. Som vanligt ligger faglige årsager højest, skarpt efterfulgt af DMJXs ry og omdømme. Men også årsager som forventninger til / viden om optagelsesprøven, geografi og kendskab til DMJX påpeges. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på uddannelser.

Efterår 2016 Forår 2017 Efterår 2017 Årsager Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Geografiske årsager 58 22% 47 35% 67 29,3% Faglige årsager 213 81% 109 82,5% 196 85,6% DMJXs ry og omdømme 211 80% 99 75% 155 67,7% Forventninger til/ viden om optagelsesprøve 80 30,4% 17 12,8% 35 15,3% Størst kendskab til DMJX 52 19,7% 34 25,7% 42 18,3% Eneste uddannelse med Fotojournalistik 7 2,6% 4 3% 14 6,1%

Tabel 10

I tabel 11 kan man se de samlede årsager til, at de nye studerende har valgt deres uddannelse på DMJX som 1. prioritet fordelt på de enkelte uddannelser. Det er muligt at markere mere end en årsag, hvorfor det samlede antal besvarelser kan overstige 100%. Tabellen viser samme tendens til, at faglige årsager ligger højest som årsager til DMJX som 1. prioritet. Alle uddannelser lægger mest vægt på faglige årsager og DMJXs ry og omdømme. Som sædvanlig har de studerende på Fotojournalistik også angivet, at deres primære årsag var, at det var eneste mulige uddannelse. Det er det sædvanlige billede.

Geografiske

årsager

Faglige årsager

DM

JXs ry og

omdøm

me

Forventninger til optagelsesprøve Størst kendskab til D

MJX

Eneste uddannelse fotojournalistik

Andre grunde

Fotojournalistik - 69,3% 38,5% 15,4% - 100% - Journalistik 32,6% 76,4% 67,4% 11,2% 33,7% 1,1% 5,6% Kommunikation 32,7% 76,9% 57,7% 3,9% 11,5% - 13,5% Medieproduktion og Ledelse 22,5% 87,5% 62,5% 20% 2,5% - 15% Tv- og Medietilrettelæggelse 16,7% 88,9% 61,1% 11,1% 16,7% - 5,56% Fotografisk Kommunikation - 50% 50% 25% 25% - -

Grafisk Design 22,2% 83,3% 61,1% 22,2% 5,6% - - Interaktivt Design 30% 60% 80% 30% - - 20%

9

Kreativ Kommunikation 33,3% 83,3% 50% 50% - - 16,7%

Tabel 11

7.2 Årsager til ikke at have DMJX 1. prioritet I tabel 12 kan man se, at de faglige årsager også ligger højest, når de studerende skal angive, hvorfor deres uddannelse på DMJX ikke var 1. prioritet. Der er tale om meget få besvarelser i denne kategori, så årsagerne kan ikke tillægges samme vægt som i tabel 11. Kommentarerne til dette punkt i undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Kommentarerne er ikke inddelt på uddannelser.

Antal Procent Geografiske årsager 2 9,5% Faglige årsager 8 38% DMJXs ry og omdømme 2 9,5% Forventninger til/ viden om optagelsesprøve - - Andre grunde 9 43%

Tabel 12

8. Forældres uddannelsesniveau Fokusset på social mobilitet gør, at det er relevant og interessant at se på, hvor de nye studerende fordeler sig i forhold til forældres uddannelsesniveau.

Figur 2 og 3 viser uddannelsesniveauet for de nye studerendes forældre. Langt størstedelen af de nye studerende har mødre med en mellemlang videregående uddannelse. Blandt fædrene er ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse og en mellemlang videregående uddannelse de største kategorier.

Folkeskole3%Ungdomsu

ddannelse/erhvervsuddannelse

23%

Kortvideregåe

ndeuddannels

e12%

Mellemlang

videregående

uddannelse

44%

Langvideregåe

ndeuddannels

e16%

Andet1%

Vedikke1%

Mødresuddannelse

Folkeskole5%

Ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse

30%

Kortvideregåen

deuddannels

e12%

Mellemlang

videregående

uddannelse

30%

Langvideregåen

deuddannels

e18%

Andet2%

Vedikke3%

Fædresuddannelse

Figur 3 Figur 2

10

9. De nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund I kapitel 9 er fokus på de nye studerendes uddannelsesmæssige baggrund, inden de starter på deres nuværende uddannelse. Der er 243 studerende, der har afgivet svar på dette spørgsmål. Procentdelen af nedenstående figur og tabel er derfor med udgangspunkt i de 243 besvarelser.

Figur 4 viser, at langt størstedelen af vores nye studerende har en ungdomsuddannelse. Det er kun 2% af de studerende, der har svaret, at de ikke har en ungdomsuddannelse. Og det er endda inklusiv de uddannelser, hvor en ungdomsuddannelse ikke er en del af adgangsgrundlaget.

STX

79%

HHX

11%

HTX

2%

HF

5% Andet

1% Ingen2%

Ungdomsuddannelse

92%

0%

0%

0%

0%

0% 8%

80%

11%

2%

3%

0%

0%

1%

75%

17%

2%

4%

0%

0%

0%

73%

13%

3%

5%

0%

3%

0%

78%

0%

0%

22%

0%

0%

0%

50%

0%

0%

0%

0%

0%

25%

67%

6%

0% 11

%

0% 6%

6%

70%

10%

10%

0%

0% 10

%

0%

83%

17%

0%

0%

0%

0%

0%

S T X HHX H TX H F EUX ANDEN INGEN

EFTERÅR2017Fotojournalist JournalistKommunikation MedieproduktionogLedelseTV- ogMedietilrettelæggelse FotografiskKommunikationGrafiskDesign InteraktivtDesignKreativKommunikation

Figur 5

Figur 4

11

Når de nye studerendes gymnasiale baggrund kortlægges ned på de enkelte uddannelser, er det samme billede. Den største del på alle uddannelser har en STX. Der er denne gang slet ingen med en EUX og kun 5 nye studerende med en HTX.

9.1 Afslutningsår for ungdomsuddannelse Nedenstående figur 6 viser, hvor mange år der er mellem afsluttet ungdomsuddannelse og påbegyndelse af uddannelse på DMJX. En lille del på 3% har afsluttet deres ungdomsuddannelse samme år, som de påbegynder deres uddannelse på DMJX. Det er et markant fald fra 7,8% i E15 og 7% i E16. Over halvdelen af alle nye studerende er dimitteret 1-3 år før, de påbegynder uddannelsen på DMJX.

Tabel 13 viser, hvornår de studerende (fordelt på uddannelse) har afsluttet deres ungdomsuddannelse, før de påbegyndte uddannelsen på DMJX. Når man kigger på tallene, kan man se, at det er studerende fra Kommunikation, der kommer først i gang med deres uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Modsat er der ingen studerende fra Kreativ Kommunikation, Grafisk Design, Fotografisk kommunikation, TV- og medietilrettelæggelse eller Fotojournalistik, der er startet det år, som de har afsluttet deres ungdomsuddannelse – FK og KK heller ikke året før. Det kan skyldes flere faktorer; sabbatår, andre videregående uddannelser eller at de har brugt flere år på at komme ind osv.

3%

12%

30%

20%

12% 9%

5% 6%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 Før2011

Afslutningsårforungdomsuddannelse

Figur 6

12

20

17

20

16

20

15

20

14

20

13

20

12

20

11

Før 2

01

1

Fotojournalistik 8% - 31% 15% 15% - 23% 8% Journalistik 3% 15% 29% 24% 13% 6% 3% 5% Kommunikation 2% 21% 48% 19% 2% 4% - 2% Medieproduktion og Ledelse 3% 5% 33% 18% 18% 13% 3% 5%

Tv- og medietilrettelæggelse - 11% 11% 22% 6% 17% 17% 17% Fotografisk Kommunikation - - 25% 25% - - - 25% Grafisk Design - 11% 22% 17% 11% 11% 11% 11% Interaktivt Design 10% - - 10% 40% 20% - 20% Kreativ Kommunikation - - 17% 33% - 50% - -

Tabel 13

9.2 Fordelingen af mænd og kvinder som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse Tabel 14 viser, hvor mange mænd og kvinder af de nye studerende, der tidligere har været i gang med en videregående uddannelse, og hvor mange der har afsluttet en videregående uddannelse.

I E17 er uddannelsesloftet trådt i kraft, og der burde derfor ikke være ret mange, der har svaret ja til, at de har afsluttet en videregående uddannelse. Der er dog enkelte der har svaret positivt – deres tekstsvar viser, at der er tale om korte videregående uddannelser som fx erhvervsakademiuddannelser.

Mænd Kvinder

Påbegyndt videregående uddannelse

Afsluttet videregående uddannelse

Påbegyndt videregående uddannelse

Afsluttet videregående uddannelse

Af alle studerende E16 42 (16%) 13 (5%) 57 (22%) 17 (6%) Af alle studerende F17 21 (16%) - 26 (20%) 6 (5%) Af alle studerende E17 40 (25%) 8 (5%) 58 (28%) 16 (8%)

Tabel 14

9.3 Fordelingen af studerende som har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse Tabel 15 og figur 7 og 8 er en opdeling af tallene for påbegyndt videregående uddannelse og afsluttet videregående uddannelse i forhold til de enkelte uddannelser. OBS: Antal og procent er set i forhold til antal deltagere i undersøgelsen fra den pågældende uddannelse, der er derfor enkelte uddannelser med meget få besvarelser. Mellem 25% og 90% har tidligere påbegyndt en videregående uddannelse, og mellem 0% og

13

60% har afsluttet en videregående uddannelse. Hvis man kigger på hvilke uddannelser, der har flest studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse, før de blev studerende på DMJX, så ligger Interaktivt Design denne gang højest med 60%. Lavest ligger Fotografisk Kommunikation med kun 0%.

Disse tal skal dog som nævnt tages med et vist forbehold.

Påbegyndt videregående udd. Afsluttet videregående udd. Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 4 31% 4 31% Journalistik 31 35% 5 6% Kommunikation 13 25% 2 4% Medieproduktion og Ledelse 17 43% 2 5% Tv- og Medietilrettelæggelse 10 56% 1 6% Fotografisk Kommunikation 3 75% - - Grafisk Design 10 56% 6 33% Interaktivt Design 9 90% 6 60% Kreativ Kommunikation 4 67% 2 33%

Tabel 15

10. Forberedelseskurser Når der kigges på andelen af de nye studerende, som har forberedt sig på uddannelsen via forberedelseskurser, så har 72 studerende deltaget i forberedelseskurser. Det svarer til 29% af alle de nye studerende, der har besvaret undersøgelsen. Til sammenligning var det i E16 36% og i E15 på 38%.

0

5

10

E16 F17 E17

Studerendederharafsluttetandenvideregåendeuddannelse

Fotojournalist

Journalist

0

2

4

6

8

E16 E17

Studerendederharafsluttetandenvideregåendeuddannelse

FotografiskKommunikation

GrafiskDesign

InteraktivtDesign

KreativKommunikation

Figur 8 Figur 7

14

Det er ikke alle uddannelser, der har en lige stor andel af studerende, der har deltaget i forberedende kurser. Fotografisk Kommunikation topper med 75% af de studerende. De lå også højest i forrige undersøgelse. Derefter kommer Fotojournalistik (54%). Medieproduktion og Ledelse (13%) ligger lavest sammen med Kreativ Kommunikation (17%).

Kommunikationsuddannelsen er den eneste uddannelse uden optagelsesprøve. Det betyder, at de kommunikationsstuderende (27%), som har angivet, at de har deltaget i forberedende kurser, enten har brugt kurserne til at kvalificere sig til kvote 2 optaget eller som forberedende kurser inden selve studiestart.

Selvom andelen af nye studerende, der har taget et forberedende kursus er faldet, så andelen af kommunikationsstuderende, der har taget et steget fra 15,1% i E15 og 14,5 i E16.

Antal Procent Fotojournalistik 7 54% Journalistik 26 29% Kommunikation 14 27% Medieproduktion og Ledelse 5 13% Tv- og Medietilrettelæggelse 5 28% Fotografisk Kommunikation 3 75% Grafisk Design 8 44% Interaktivt Design 3 30% Kreativ Kommunikation 1 17% Alle studerende 72 29%

Tabel 16

0% 20% 40% 60% 80%

100%

E16 E17

Forberedelseskurser

FotografiskKommunikationGrafiskDesign

InteraktivtDesign

0% 20% 40% 60% 80%

E16 F17 E17

Forberedelseskurser

FotojournalistJournalist

Figur 9 Figur 10

15

11. Antal forsøg på optag I nedenstående figur vises den procentvise fordeling af det antal forsøg, de nye studerende har brugt for at komme ind på deres respektive uddannelse. Hele 75% er kommet ind på deres uddannelse i første forsøg. 20% har brugt to forsøg. Der er samlet set 5 %, der har brugt 3-4 forsøg på at komme ind på uddannelsen.

Tabel 17 viser den procentvise fordeling på alle uddannelserne. Kommunikationsuddannelsens studerende ligger igen højest, da 96% af uddannelsens nye studerende er optaget i første forsøg. Kreativ Kommunikation ligger lavest med 17%. De resterende 7 uddannelser ligger på 46-80%. Fotografisk Kommunikation og Kommunikation er de eneste to uddannelser, hvor alle har angivet at være optaget i 1. eller 2. forsøg.

Journalistik og Fotojournalistik er de eneste to uddannelser, hvor studerende har angivet at være kommet ind på et 4. forsøg.

1 forsøg 2 forsøg 3 forsøg 4 forsøg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fotojournalistik 6 46% 4 31% 2 15% 1 8% Journalistik 61 69% 21 24% 2 2% 2 2% Kommunikation 50 96% 1 2% - - - - Medieproduktion og Ledelse 31 78% 6 15% 1 3% - - Tv- og Medietilrettelæggelse 9 50% 8 44% 1 6% - - Fotografisk Kommunikation 2 50% 1 25% - - - -

1forsøg75%

2forsøg20%

3forsøg4%

4forsøg1%

Antalforsøgpåoptag

Figur 11

16

Grafisk Design 13 72% 3 17% 1 6% - - Interaktivt Design 8 80% 1 10% 1 10% - - Kreativ Kommunikation 1 17% 3 67% 2 33% - -

Tabel 17

12. Information om uddannelserne I forhold til den samlede information om uddannelserne er det tydeligt, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen hjemmeside (26%) står for den største del af informationen til nye studerende. Åbent hus, familie og venner samt UG.dk står også for en væsentlig del af den samlede information om uddannelserne. Det er som vanligt. Orientering og vejledning på ungdomsuddannelserne, andre uddannelser, studievalg og uddannelseszoom har alle 3 procent eller derunder. Uddannelseszoom er helt nede på 1%, hvor studievejledningen på DMJX til sammenligning står for 4%.

12.1 Tidspunkt for interesse for uddannelsen Når man kigger nærmere på tidspunktet for de nye studerendes interesse for uddannelsen, så har hele 38% svaret, at det var i en periode, hvor de ikke var under uddannelse. 22% har fået interesse for den uddannelse, som de går på nu, mens de var i gang med deres ungdomsuddannelse, og endnu 19% har fået interesse for uddannelsen, mens de endnu gik i folkeskolen. Det er altså sammenlagt knapt halvdelen af de studerende i denne undersøgelse, der har fået interesse for netop den videregående uddannelse, som de går på, mens de gik i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.

Antal Procent I folkeskole/privatskole 49 19% På ungdomsuddannelse 56 22%

Figur 12

StudievejledningpåDMJX;4%

Studievejledningpåtidligere

uddannelse;2%Studievalg;3%

ÅbentHuspåDMJX;14%

DMJXshjemmeside;26%

Andrestederpånettet;9%

Familie/venner;20%

UG.dk; 17%

Orienteringpåungdomsuddannels

e;3%

Uddannelseszoom;1,00% Andet; 2%

17

På en tidligere videregående uddannelse 36 14% Ikke under uddannelse 95 38% Andet tidspunkt 6 2%

Tabel 18

13. Opsamling og overvejelser Det er et fortsat et problem, at der er en del uddannelser, som har en ret lav svarprocent. Det skal sikres, at der er afsat tid i undervisningen til at besvare undersøgelsen. Hvis underviser ikke er til stede, bør studievejlederen være til stede. Det er afgørende for svarprocenten og for undersøgelsens brugbarhed.

Der er igen ikke en ret stor geografisk spredning på de studerende, der rekrutteres. Man kunne overveje, om det i forhold til social mobilitet var værd at kigge på at få flere ansøgere fra andre geografiske områder end der, hvor den pågældende uddannelse ligger. Til trods for denne tendens udgør de geografiske årsager kun 22% af årsagerne til valget af uddannelsen som 1. prioritet. Det kan dog være en ubevidst faktor. Det er faglige årsager (81%) og højskolens ry og omdømme (80%), der ligger i top.

I forhold til alder og køn er det meget lig tidligere undersøgelser med en tendens til, at der kommer flere kvinder generelt på vores uddannelser.

Mange studerende har forældre (særligt en mor), der selv har en mellemlang videregående uddannelse – mor 44% og far 38%. Men alle uddannelsesniveauer er repræsenterede, hvorfor der i forbindelse med forældres uddannelsesniveau er tale om social mobilitet for en stor gruppe af vores studerende.

Der er kun 3% af de nye studerende, der ikke har en gymnasial uddannelse, og hele 79% har en STX-eksamen. Der går typisk mellem 1 og 3 år fra de afslutter deres ungdomsuddannelse, til at de starter på DMJX.

Ifølge besvarelserne har 25% af de nye mandlige studerende været påbegyndt en anden videregående uddannelse, mens det for kvindernes vedkommende er 28%.

28 ud af de 250 af de nye studerende, der har svaret på undersøgelsen, har angivet, at de tidligere har afsluttet en videregående uddannelse.

29% af de nye studerende har deltaget i forberedelseskurser. Det er et fald fra E16, hvor procentdelen var oppe på 36%.

75% af de nye studerende er kommet ind i første forsøg. Det kunne være interessant at se, hvordan det går de studerende (25%), som har brugt mere end 1 forsøg på at komme ind.

Der er igen en stor gruppe af nye studerende, som bliver interesserede i deres nuværende uddannelse på et tidligt tidspunkt i deres skole- og uddannelsesforløb. Det kunne være brugbar viden at se, om det har betydning for deres uddannelsesforløb og gennemførselsprocent på deres uddannelse på DMJX.

18

14. Bilag 1 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet

• Fordi det var den jeg allerhelst ville ind på • Jeg ville søge nye udfordringer, i forhold til at flytte til anden by blandt andet • Det havde været drømmen i mange år. Jeg fik endelig modet til at søge. • Fordi MPL på DMJX tilbyder kombinationen af to "fag" jeg finder interessant. Kombinationen af en

ledelsesuddannelse og generel viden om medieproduktion. • Det var min eneste prioritet • Prøven lå en del tidligere end fristen for at ansøge til andre uddannelser. Derfor tænkte jeg, at jeg nemt

kunne tage til prøven, og hvis jeg så ikke kom ind på dmjx, kunne jeg stadig søge ind et andet sted. • Mulighed for at specialisere sig inden for det journalistiske fag - fx. radio, tv, skrevne medier. Jeg vaklede

længe mellem DMJX og SDU. Men jeg har allerede læst på universitetet i tre semestre, og jeg kom frem til, at jeg skulle gå på en professionsuddannelse, hvor der er fuldtidsundervisning.

• Den virkede lige som mig. Blandingen af praksis og teoretisk, samt praktikforløb. Bedre end uni! • Kom ind på uni i England, hvilket i princippet var min 1. prioritet, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre

økonomisk. • Det var bare drømmeuddannelsen • Anbefaling af en anden kommunikationsstuderende • Teori og praksis - samt kreative aspekt • Kommunikationsuddannelse med en kombination af praksis og teori • Jeg valgte denne uddannelse grundet sammensætningen af klasseundervisning og praktik og det at man får

det i praksis • Kombinationen mellem teori på skolebænken og praktik. • Faget som kommunikatør virker intressant og spændende. Jeg kan godt lide, der er en god blanding af teori

og praksis. • Kreativ, produktiv og praktisk uddannelse • Jeg valgte skolen grundet studiets opbygning. Kombinationen af det praktiske og det teoretiske fangede mig. • En professionsuddannelse i et spændende emne • Jeg valgte det primært ud fra det faglige og ikke det geografiske (da jeg søgte København først). Jeg valgte

den pga. praktikforløbene og det internationale semester. Desuden var den rettet mod den del af erhvervslivet jeg gerne vil arbejde i.

• Kommunikation var den uddannelse, som jeg følte, favnede flest af de områder, som jeg gerne så i en uddannelse. Jeg var oprigtigt meget splittet mht. uddannelsesvalg og ville i udgangspunktet helst læse en almindelig bachelor uden praktik, men grundet indholdet i kommunikationsuddannelsen endte jeg med at vælge den alligevel.

• Eneste kommunikationsuddannelse der er bygget sådan op. Teori/praktik, m.m • Jeg har en opfattelse af at DMJX's fotografisk kommunikation er den eneste uddannelse i Danmark, der passer

til mine forventninger om og behov for en kreativ fotografuddannelse med fokus på kommunikation. Der er i min erfaring ikke andre skoler der tilbyder dette. Samtidig har jeg hørt meget godt om skolen og kender til flere, der har gået her, som alle har omtalt skolens høje niveau af faglighed. Inden jeg valgte hvilke uddannelser jeg ville søge, har jeg ladet mig inspirere af andre fotografer og hvordan de er uddannet (eller ikke), og der har jeg set enkelte fotografer, hvis arbejde jeg kunne identificere mig med, som var uddannet herfra.

• Optagelsesprøverne og interview lærte mig en masse om uddannelsen, motiverende • Drømme uddannelsen, pga fag og opbygning • Interesse for fagområdet. Drømme om at arbejde i denne branche • Kendte ingen andre alternativer til uddannelsen. • Jeg havde uddannelsen som min førsteprioritet eftersom jeg syntes det var den uddannelse, der bedst

matchede mine forventninger til det faglige, men også sociale, kontra den anden uddannelse jeg havde søgt ind på.

• Eneste lederuddannelse indenfor mediebranchen • Jeg fik foreslået uddannelsen af en ven som går på en ældre årgang. • Jeg havde søgt ind før, og var derfor inde i systemet omkring optagelsesprøve - det gjorde det nemmere, men

dette var ikke den største grund til at jeg søgte. Det var hvad uddannelsen kunne tilbyde. • Uddannelsen giver mig viden inden for film- og tvbranchen, hvor jeg gerne vil have en fremtid. • Andre videregående uddannelser har ikke noget lignende MPL på et professionsbachelor niveau.

19

• Jeg havde hørt skolen var rigtig god med seriøse elever, og gode undervisere. Og så har jeg et stort ønske om at lære mere motion graphic

• Svær at komme ind på

Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til ikke at vælge DMJX som 1. prioritet:

• Fik lidt et slag efter ikke at komme ind sidste år, og tænkte at jeg prøver noget nyt. • Fordi jeg havde søgt en anden uddannelse som havde højere prioritet for mig • Jeg havde søgt på DMJX i Kbh. som førsteprioritet, da jeg allerede boede derinde. Derfor var DMJX i Århus

min 2. prioritet • Jeg havde søgt ind på journalistuddannelsen på DMJX som første prioritet. • Havde søgt journalist som første prioritet • Jeg havde søgt Journalistuddannelsen på DMJX og Journalistik på SDU som min første- og anden prioritet. • Jeg havde en ambition om at blive journalist, så jeg forsøgte at komme ind på journalistuddannelsen i 2

omgange. • Jeg havde søgt journalistik som 1. prioritet • Søgte forfatterskole i første omgang, gik ikke. DMJX blev valget • Havde søgt Journalist på DMJX Aarhus som førsteprioritet

Ny studieordning på Visuel Kommunikation (VK). Proces og fremlæggelse

• Fra januar til april 2018 har der været afviklet fem workshops, hvor undervisere og studieadministrativt personale har drøfte input til en ny studieordning.

• Processen har været baseret på Co-creations principper • Efterfølgende har de faglige koordinatorer og områdechefen bearbejdet input. • Den nye studieordning har været fremlagt for Advisory Board (31/5), Direktøren

for uddannelse og viden (1/6), kvalitetssikringschefen (11/6) • Den nye studieordning er blevet godt modtaget.

Overordnede mål og vigtigste ændringer

• Fotografisk kommunikation er nu en fuldt integreret studieretning. • Flere konstituerende fællesfag på VK for at opnå ensartethed i forhold til

metoder, processer og anvendelse /opfattelse af begreber. • Flere fællesfag giver også mulighed for en effektiviseringsgevinst på sigt. • Med den nye studieordning går vi fra 30 ECTS til 60 ECTS fællesfag. • En lang række undersøgelser peger på, at kreativitet og evnen til at samarbejde

på tværs af kompetencer er afgørende vigtige kompetencer i fremtiden. Til understøttelse af dette, har vi indført fire fællesfag på hver 5 ECTS

§ Kreativitet, § Creative Maker Space § Co-creation og design § Co-creation og forretningsforståelse i en cloud kontekst

Kirsten B Sørensen har været involveret i udviklingen af de nævnte fag, da vi har ønsket at opnå:

§ et link mellem uddannelsens kreative fag og forskningen på område § en stærk metodemæssig tilgang til kreativitet og co-creation.

• Vi har i arbejdet med den nye studieordning haft fokus på følgende områder:

§ Cirkulær og systemisk kreativitet § Life design som mindset § Creative Maker Space § Co-creation og design § Co-creation og forretningsforståelse § Social intelligens og samarbejde på tværs af kompetencer § Kompleksitet i opgaverne § Kultur, etik og Medieforståelse § Evnen til selv at opsøge viden § Metoder og processer som en del af VK studerendes værktøjskasse

Hwj 19/06/18

Kassogram VK - jfr. studieordning 2013 revideret august 2016 med ændringer fra og med E16

Delvist samlæste forløb Samlæste forløb Praktik Eksamen uden undervisning

FK GD ID KK

Praktik30 ECTS, bestået/ikke bestået, ekstern censur

6. sem

Bachelorforberedende fag og Akademisk skrivning5 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Bachelorprojekt15 ECTS, 7 trin, ekstern censur

1. sem

2. sem

3. sem

Det fotografiske sprog: Principper og redskaber10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Fotografisk proces og metode10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Levende billeder I10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Reklamefilm5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Designresearch i fotografisk kommunikation5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Fotografisk reklame, koncept og kampagne10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Visual Identity: Documentation5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Interaktiv produktudvikling10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Integrated Campaigns10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Branding og visuel identitet i dynamiske medier10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Brand Creation10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Information Graphics5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Bogstavets visuelle form og anvendelse10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Digitale koncepter II5 ECTS, best./ikke best., intern censurResearchbaseret design og branding

10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Skærmdesign og interaktivitet5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Interavtive Communication Design10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Motion Graphic Design II5 ECTS, 7 trin, ekstern censur

Research, Concept Development and Campaign5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Strategi og kampagne5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Motion Graphic Design I10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censurSkrift- og fontdesign5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Reklamefilm5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Digitale koncepter I5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Moving Images II10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Fashion and Editorial Photography10 ECTS, 7 trin, ekstern censur

Iværksætteri / Business5 ECTS, best./ikke best., intern censur

5. sem

4. sem

Branding and Visual Identity - Photography and Film

10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Tværfagligt fag: Innovation5 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Grafisk design til digitale medier5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Visual Identity: Design10 ECTS, 7 trin, ekstern censur Kommunikationsteori og interaktivt

kommunikationsprojekt5 ECTS, 7 trin, ekstern censur

Communication Theory and Project10 ECTS, 7 trin, ekstern censur

Praksisorienteret og valgfrit forløb5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Computational design5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Innovation, produktudvikling og kampagne5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Book Design5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Magazine Design5 ECTS, best./ikke best., intern censur

Visuel kommunikation II10 ECTS, 7 trin, ekstern censur

Billedkommunikation10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Fotografisk rum og iscenesættelse10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Æstetik, innovation og produktudvikling10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Det visuelle sprog: Principper og redskaber10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Proces og metode10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Visuel kommunikation I10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Visuelle koncepter10 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Cross Media10 ECTS, bestået/ikke bestået,

intern censur

Symbol og ikon5 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Bevægelse og animation5 ECTS, bestået/ikke bestået, intern censur

Kassogram · Visuel Kommunikation · 19.6.2018NB: Ikke kronologisk rækkefølge indenfor semestrene

FK GD ID KK Ansvarlig1. semester Principper og redskaber: FK 10 ECTS Principper og redskaber: GD 10 ECTS Principper og redskaber: ID 10 ECTS Principper og redskaber: KK 10 ECTS

Kultur og medieforståelse 5 ECTS LDVisualisering 10 ECTS HBi

Kreativitet 5 ECTS KBS2. semester Form & fotografi 5 ECTS Proces og metode 5 ECTS Kreativ kode 5 ECTS Konceptuel tænkning 5 ECTS

Visuel iscenesættelse 10 ETCS Form og kommunikation 10 ECTS Design til adfærd 10 ECTS Idé og kampagne 10 ECTS

Motion Design 5 ECTS EA (KV)Visuel retorik og semiotik 5 ECTS HBi + AMH

Creative Maker Space 5 ECTS (Indfanger argumentation og præsentation) KBS + HWJ3. semester Trends & fotografi 5 ECTS Typografi og skriftdesign 10 ECTS Storytelling 5 ECTS Storytelling 10 ECTS

Reklame, koncept og kampagne 10 ECTS Emballagedesign 5 ECTS Interaktion og interface 5 ECTS Storydoing 10 ECTS

Æstetik, innovation, produktudvikling 5 ECTS Skærmdesign og interaktivitet 5 ECTS "Intelligent" design 5 ECTS

Service design 5 ECTS

Branding og research 5 ECTS JJHCo-Creation 5 ECTS KBS

4. semester Fashion & visuel identitet 5 ECTS Creative Code 5 ECTS Dynamisk identitet 5 ECTS Brand Creation 10 ECTS

Moving images 10 ECTS Editorial design: Books and Magazines 5 ECTS Motion Graphics 5 ECTS Integreret Kommunikation 5 ECTS

Editorial 10 ECTS Information Graphics 5 ECTS Game Design and Virtual Worlds 5 ECTS Communication Theory & Project 10 ECTS

Visual Identity: Design 10 ECTS Visualizing Data 10 ECTS

Co-Creation Business 5 ECTS KBS + HWJ5. semester Innovation X 5 ECTS

Fotografisk Signatur 5 ECTS Selvinitieret udviklingsforløb 5 ECTS Physical Computing 5 ECTS Innovation og produktudvikling 5 ECTS

Praktik 20 ECTS

6. semester Praktik 10 ECTS

BA-forberedende fag og akademisk skrivning 5 ECTS HBiBA-projekt 15 ECTS

Blå = Samlæste forløb Gul = Studieretningsspecifikke forløb Grøn = Praktik

DMJX/Visuel Kommunikation · Kassogrammer · 19.6.2018

Side 1 af 5

Forslag til ny studieordning Medieproduktion og Ledelse Juni 2018 BBS, STJ, MAP og SLH

Side 2 af 5

Medieproduktion og Ledelse Eksisterende studieordning

1. sem Medieudvikling og medieøkonomi

5 ECTS Bestået / ikke-bestået,

intern censur

Markedsføring

5 ECTS 7-trinsskala, ekstern

censur

Ledelse & organisation

10 ECTS 7-trinsskala, intern censur

Grafisk produktion

10 ECTS 7-trinsskala, ekstern censur

2. sem Projektstyring og økonomi

10 ECTS 7-trinsskala, intern censur

Projektledelse og

kommunikation 1

5 ECTS 7-trinsskala, intern

censur

Web teknologier

5 ECTS Bestået / ikke-bestået,

intern censur

Projektledelse og kommunikation 2

(udgør 1. årsprøven)

10 ECTS 7-trinsskala, ekstern censur

3. sem Innovation

5 ECTS Bestået / ikke-bestået,

intern censur

Digital innovation og prototyping

10 ECTS 7-trinsskala, ekstern censur

Mobile og sociale

medier

5 ECTS 7-trinsskala, intern

censur

Erhvervs- og

medieret

5 ECTS 7-trinsskala, intern

censur

Valgfri

studieaktivitet

5 ECTS 7-trinsskala, intern

censur 4. sem Video Production Management

10 ECTS 7-trinsskala, intern censur

Continuous Improvement

10 ECTS 7-trinsskala, intern censur

Cross Media

10 ECTS 7-trinsskala, ekstern censur

5. sem Praktik 30 ECTS

Bestået / ikke bestået, intern censur 6. sem Innovation og entrepenørskab

10 ECTS 7-trinsskala, intern censur

Videnskabsteori og metode 5 ECTS

Bestået / ikke-bestået, intern censur

Bachelorprojekt 15 ECTS

7-trinsskala, ekstern censur

Side 3 af 5

Hvad er hovedformålene med en ny studieordning? 1: EN AKADEMISK PROGRESSION I LØBET AF UDDANNELSEN Det gøres ved at vi har et pædagogisk og didaktisk perspektiv udover de rene fag-faglige perspektiver, som sikrer akademisk progression (f.eks. stigende krav til selvstændighed i behandling af empiri eller refleksionsniveau) og en naturlig progression (og variation) i prøveformer. Dette indskrives i studieordningen og tænkes ind i udformningen af alle forløb og prøvningsformer. 2: SKABE OVERSKUELIGHED FOR DE STUDERENDE GENNEM SEMESTERTEMAER Ny studieordning opbygges sådan: 1. til 3. semester / Kernefag 4. semester / Fordybning og internationalt forløb 5. semester / Praktik 6. semester/ Kernefag og Bachelorprojekt

Vi har drøftet forskellige alternativer for semestertemaer, og har landet på følgende inddeling: 1. semester: Forretningsforståelse 2. semester: Projektledelse 3. semester: Medieproduktionsfag Dette giver os en række fag på 1. år som naturligt kan knyttes sammen i forbindelse med 1. års prøven. Fagene på 3. semester hænger også tæt sammen. En ulempe er at vi kun får 25 ECTS til det som i dag er 30 ECTS medieproduktion, pga. Innovation X som ligger fast på tværs af uddannelserne. Derfor arbejder vi med Media Production som et af emnerne på det internationale semester, hvor der er en mulighed for fordybning i medieproduktion. Vi skal også tage højde for at det på grund af udveksling er fornuftigt at placere et fag med individuel prøvning sidst på 3. semester, så studerende der tager tidligere ud til udenlandske

skoler har mulighed for en individuel fjernaflevering. 3: LÆGGE GRUNDLAG FOR HØJERE GRAD AF SPECIALISERING, FORDYBNING OG INDIVIDUEL TONING TILPASSET MEGET MERE DYNAMISKE AFTAGERBRANCHER 4. semester bør være en plads til både fordybning og specialisering. Specialisering gennem at de studerende kan vælge mellem de fag der udbydes på MPL, og fag på uddannelser i udlandet. Fordybning ved at fagene er baseret på læringsmål ud over end det minimum vi forventer alle studerende skal opnå indenfor kerneområderne. De tre internationale forløb på fjerde semester repræsenterer fordybning indenfor emner som er introduceret de første tre semestre. Indenfor hvert emne kan de studerende vælge mellem flere spor.

Side 4 af 5

Overordnet forslag til ny studieordning:

1. til 3. semester: Kernefag

1. sem

1. semester: Forretningsforståelse

2. sem

2. semester: Projektledelse

3. sem

3. semester: Medieproduktion

4. semester: Fordybningsfag (internationalt forløb) 4. sem

Internationalt fag 1

Internationalt fag 2

Internationalt fag 3

5. semester: Praktik 5. sem

Praktik 30 ECTS

6. semester: Kernefag og bachelor projekt

6. sem

Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode 15 ECTS

Bachelorprojekt 15 ECTS

Side 5 af 5

Forslag til ny studieordning:

1. til 3. semester: Kernefag

1. semester: Forretningsforståelse 1. sem

Medieudvikling og medieøkonomi

5 ECTS Bestået/ikke-bestået, intern

censur

Organisation og ledelse

5 ECTS

7-trinsskala, intern

censur

Erhvervs- og medieret

5 ECTS

7-trinsskala, ekstern

censur?

Erhvervsøkonomi

5 ECTS

7-trinsskala, intern

censur

Markedsføring

10 ECTS

7-trinsskala, ekstern censur

2. semester: Projektledelse 2. sem

Projektledelse: Metoder og styring

5 ECTS

Præsentation og forretningskommunikation

10 ECTS

Projektledelse: Team og samarbejde

10 ECTS

7-trinsskala, intern censur

1. års prøve og

metode

5 ECTS

7-trinsskala,

ekstern censur

3. semester: Medieproduktion 3. sem

Innovation

5 ECTS

Bestået/ikke-bestået, intern

censur

Produktion af TV og online video

10 ECTS

7-trinsskala, intern censur

Grafisk produktion

5 ECTS

7-trinsskala, intern

censur

Online medieproduktion

10 ECTS

7-trinsskala, intern censur

4. semester: Fordybningsfag (internationalt forløb) 4. sem

Online Marketing

(Online marketing, SoMe marketing, data analytics...)

7-trinsskala, 10 ECTS

Media Production

(Graphic Communications, Video Production, Online)

7-trinsskala, 10 ECTS

Management

(International ledelse, Cont. Improvement,

ledelse i kreative industrier)

7-trinsskala, 10 ECTS

5. semester: Praktik 5. sem

Praktik 30 ECTS

Bestået/ikke-bestået, ekstern censur

6. semester: Kernefag og bachelor projekt 6. sem

Videnskabsteori og metode 15 ECTS

Intern censur

Bachelorprojekt 15 ECTS

7-trinsskala, ekstern censur

  1    Forskning  og  Viden    

     

Kvartalsrapport

Forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, papers, anden skriftlig produktion

og formidling/aktivitet

2. Kvartal 2018

  2    Forskning  og  Viden    

     

Projekter Nye projekter i 2. kvartal 2018

Titel

Projektdeltagere

Startdato

Slutdato

Finansiering

Type

Samarbejds-partnere

Tavshed begrebsafklaring Ejvind Hansen (eh@dmjx.dk),

01/06/18 Forskning

Tavshed og diskursanalyse Ejvind Hansen (eh@dmjx.dk),

01/06/18 Forskning

Data-demokrati: Datadannelse på biblioteket

Lars Kabel (lka@dmjx.dk) Steen K. Rasmussen (sr@dmjx.dk)

02/04/18 03/04/20 Udviklings-puljen for folkebiblioteker og pædg. læringscentre

Udviklingsprojekt DOKK1, MIT Media Lab, Peer2Peer University m.fl.

Igangværende eller afsluttede projekter i 2018 - Forskning

Decidis 2017 Roger Buch (rb@dmjx.dk), Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk)

02/10/17 31/01/19 Forskning IT-Universitetet

  3    Forskning  og  Viden    

     

Undersøgelse af vejen til demokratisk deltagelse

Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk)

01/09/17 31/08/18 Forskning Danske Regioner

Three days with tsunami on Danish TV2 News

Kate Kartveit(kk@dmjx.dk)

22/01/18 Forskning TV2 News

A photomimetic self Maria Eitzinger (mae@dmjx.dk)

01/01/18 30/06/18 Forskning

Igangværende projekter i 2018 - Udvikling

Takeover på TV2 Lorry Karen Sass, Mette Mørk

01/08/17 21/06/18 Projekttyper - Udviklingsprojekt/ Innovation

Connectivity. Connecting media, objects, places and people

Lars Kabel (lka@dmjx.dk)

08/01/18 14/06/19 Udviklingsprojekt/ Innovation

Kortlægning og analyse af datajournalistik i danske medier

Kresten Johansen (krj@dmjx.dk), Jan Dyberg Larsen (jd@dmjx.dk)

01/01/18 01/02/19 Udviklingsprojekt/ Innovation

  4    Forskning  og  Viden    

     

Kollegial sparring på videregående uddannelser

Søren Boy Skjold (sbs@dmjx.dk)

01/02/18 01/08/18 Udviklingsprojekt/ Innovation

Kvalitets- og udviklingsarbejde ift. TV-formidlingen på danske TV-stationer

Thomas Pallesen (tpa@dmjx.dk)

01/02/18 01/08/18 Udviklingsprojekt/ Innovation

Befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst

Jakob Linaa Jensen, Projektansvarlig Flemming Tait Svith, Roger Buch, Martin Vestergaard, Lars Bjerg, Helle Tougaard, Kim Albæk

01/08/17 20/12/18 697.440 DKK (ekstern) 458.200 DKK (intern)

Forskning Slots- og Kulturstyrelsen Geomatic

Web-tv-koncept til Altinget Kate Kartveit Projektansvarlig, Kristoffer Hecquet, Annegrete Skovbjerg, Kresten Roland Johansen, Peter Ø. Sørensen

01/08/15 31/10/18 Kultur-styrelsen 190.900 DKK

Forsknings og udviklings-projekt/ Innovation

Altinget, Kulturstyrelsen

  5    Forskning  og  Viden    

     

Hensyn i journalistikken Flemming Tait Svith, projektansvarlig, Ejvind Hansen, Steen K. Rasmussen

01/03/16 31/12/18 Forskning Dansk Journalist-forbund

Kend de andre på sproget

Michael Ejstrup, projektansvarlig, Karsten Vestergaard og David Hoppmann

01/09/16 31/12/18 Forskning DR P4 Østjylland

Skriftlig korrektheds betydning for journalistens troværdighed

Michael Ejstrup, Projektansvarlig Jonas Nygaard Blom, David Hoppmann

01/09/16 31/12/18 Forskning SDU

News without a Script Michael Ejstrup, Projektlansvarlig Jonas Nygaard Blom, Karsten Vestergaard

01/11/16 30/06/19

Forskning SDU

Medierne, terror og radikalisering Roger Buch,

09/01/17 21/12/18 50.000 DKK

Forskning Udlændinge- og integrationsministeriet

  6    Forskning  og  Viden    

     

Nordiske mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden

Ole Rode, Projektansvarlig Lars Kabel, Asbjørn Slot Jørgensen, Anja Aaheim Naper, Inger K. Larsen, John Frølich

09/01/17 21/12/18 Nordisk Ministerråd/

Nordisk Journalist-center 600.000 Danske Kroner

Forsknings- og udviklingsprojekt

Høgskolen i Oslo og Akershus

DMJX Værktøjskassen for journalistik, kommunikation og innovation

Annegrete Skovbjerg, Anders Lange, Kim Albæk, Steen K. Rasmussen

01/10/17 31/12/18

Udviklingsprojekt/ Innovation

Digital storytelling for DR Peter Østergaard Sørensen, projektansvarlig, Peter Højer

21/08/17 31/03/18 DR, 225.000 DKK

Udviklingsprojekt DR

INTERACTive Studios & Innovation Networks for Future Design Careers

Karsten Vestergaard, Projektansvarlig Eng Agger, Inger Munk

01/11/16 30/06/19

Udviklings-projekt University of the Arts London, Royal Melbourne Institute of Technology Queensland University of Technology

  7    Forskning  og  Viden    

     

WORLDREP Europe and Australia in the World - Reporting Political, Environmental and Social Change

Inger Munk , Projektansvarlig Asbjørn Jørgensen,

01/01/15 31/12/18

Udviklings-projekt Professionshøj-skolerne, University of Applied Sciences Utrecht, NL Griffith University AUS, University of Tasmania AUS

Ph.d.-projekter:

Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab

Troels Østergaard 01/09/15 31/08/18 Forskning

Designing the future Maria Eitzinger 01/12/14 30/06/18 Forskning

Graphic Design in a Computational Culture

Stig Møller Hansen 01/09/14 31/08/18 Forskning

  8    Forskning  og  Viden    

     

Adjunktprojekter

Facilitering I Innovation X E17 Dorte Schiøler, 01/08/17 31/12/18 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation

Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 2. Kvartal 2018 - Forskning

Titel

Forfattere

Type

Publikations-art

Publikationens titel/Forlag

Autorisation

Towards a Broader Conception of Entrepreneurial Journalism Education

Kirsten Sparre Helle Meibom Færgemann

Bidrag - Bidrag til bog/antologi

Forskning Entrepreneurial Journalism

Peer reviewed Accepteret/In press 2018

Reality Check: What to expect when buying different print products for a campaign.

Michael Abildgaard Typer af bidrag til konferencer - Paper/skriftligt oplæg

Forskning Peer reviewed Afsendt 2018

  9    Forskning  og  Viden    

     

Aporias of courage and the freedom of expression

Ejvind Hansen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Philosophy & Social Criticism

Peer reviewed Udgivet - 2018

Deliberation and Forgiveness in the Public Sphere

Ejvind Hansen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Critical Horizons

Peer reviewed Udgivet - 2018

Økonominyheder på Facebook: Poul Thøis Madsen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Journalistica Peer reviewed Udgivet - 2018

The social life of prototypes - making the future of media houses tangible

Maria Eitzinger Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Forskning Journal of Media Innovations

Afsendt - 2018

Facilitering som undervisningsmetode

Dorte Schiøler Bog - Rapport Forskning Ikke peer reviewed Udgivet - maj 2018

Vejen til demokratisk deltagelse Jakob Linaa Jensen Bog - Rapport Forskning DMJX/Danske Regioner

Udgivet - maj 2018

Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 2. Kvartal 2018 - Formidling

  10    Forskning  og  Viden    

     

Lær af forfatterne Søren Boy Skjold Bog - Bog Undervisning

Dansklærer-foreningens forlag

Udgivet - 2018

Vil de foreslåede ændringer til ministerbetjeningsreglen gøre op med væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt?

Vibeke Borberg Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Ræson Udgivet - 24 apr. 2018

Lær at skrive af din yndlingsforfatter

Søren Boy Skjold Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling K-forum Udgivet - 4 apr. 2018

Kunstig intelligens har det lidt stramt med grafisk design

Anne Mette Hartelius

Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Udkom Udgivet - 2018

Sådan lokker du unge til stemmeurnerne

Jakob Linaa Jensen Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling K-forum Udgivet – 4. juni 2018

The next big thing i typografien: Open Type Variable Fonts

Henrik Birkvig Tidsskriftsartikel - Tidsskriftsartikel

Formidling Udkom Udgivet - 2018

  11    Forskning  og  Viden    

     

Danske mediepolitikere forstår ikke medierne og begår den ene fejlslutning efter den anden

Lars Kabel Tidsskriftsartikel - Avisartikel

Formidling Politiken Udgivet - 16 apr. 2018

Medierne lader sig trække rundt i manegen af Trump og Støjberg

Malene Bjerre Tidsskriftsartikel - Avisartikel

Formidling Politiken Udgivet - 4 jun. 2018

Formidling Præsentationer, konferencebidrag m.v. 2. Kvartal 2018

Navn

Titel

Begiven-hed/Sted

Aktivitet

Tidspunkt

Lars Kabel Forskning og internationalisering. Med Ruslands-undersøgelse som case

Årsmøde Internationale afdelinger, Professionshøjskolerne : 19/04/18 - 20/04/18

Oplægsholder 19/04/18

  12    Forskning  og  Viden    

     

Michael Abildgaard Vejen til internationale tidsskrifter

Professionshøjskolernes Internationale Årskonference 2018 : Internationalisering og forskning 19/04/18 - 20/04/18

Oplægsholder 19/04/18

Vibeke Borberg (vb@dmjx.dk) Ansvar for feedet

Danmarks Radio Oplægsholder 20/04/18

Jakob Linaa Jensen (jlj@dmjx.dk) Kan vi skubbe til valgdeltagelsen? Erfaringer fra kommunal- og regionsvalget 2017

LÆRING OG VIDENSDELING OM VALGDELTAGELSE VED KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2017

Oplægsholder 01/06/18

Kvartalsrapport for projekter, skriftlig produktion og aktiviteter

1. Kvartal 2018 Er trukket fra UC Viden af Steen K. Rasmussen, Forskning og Viden, DMJX, april 2018. Medtaget er udgivne skriftlige produktioner samt præsentationer, konferencebidrag m.v fra 1. Januar 2018 til 31. marts 2018. VIGTIGT! Resultatet af kvartalsrapporten bygger som nævnt på indberetninger til UC Viden – DMJX og Professionshøjskolernes system til indberetning af F&U-relateret skriftlig produktion og projekter.

  13    Forskning  og  Viden    

     

Der kan altså være udgivet eller påbegyndt projekter af DMJX-ansatte, som ikke er indrapporteret i UC Viden – og som vi dermed ikke har kendskab til. Alle som kan konstatere, at deres skriftlige produktion eller påbegyndte projekt i perioden ikke figurerer i rapporten bedes rette henvendelse til Helle Barth (skriftlige produktioner) eller Steen K. Rasmussen (projekter og aktiviteter). De to ovennævnte er i øvrigt altid klar til at hjælpe og informere om indberetninger til UC Viden. Tag endelig kontakt!