danmarks biblioteker nr. 1, 2013

DET GODE LIV I LANDOMRÅDERNE - MED BOGBUSSENDB om klik og licens • Pia Allerslev: Hvad skal vi med bibliotekarer? • Kulturstyrelsens første

år: Interview med Trine Nielsen • Biblioteket er Irma, men vil være Netto • Nota på alle plat-

forme: Interview med Michael Wright • Længere åbent i Glostrup og Kolding • Leder: Åben

kulturdebat om bogmarkedet velkommen

Nr 1. 2013BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Projektet ‘Det gode liv i landkommunerne’tror på de mobile biblioteker som vigtig del af fremti-dens bibliotek. Foto: Peter Birk.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin17 årg., nr. 1, februar 2013

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15. april 2013

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandSteen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg KommuneCarl Gustav Johannsen, lektor ved IVATine Vind, bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

ÅBEN KULTURDEBAT

OM BOGMARKEDET SKAL

VÆRE VARMT VELKOMMEN!

I kronikken “Det handler om kulturpolitik” i Politiken den 22. januar tager Gyl-

dendals formand Poul Erik Tøjner og direktør Stig Andersen handsken op. Men

som de skriver: “Det er vigtigt at flytte fokus. For det handler ikke om at redde

en nødlidende branche, men om at give litteraturen mulighed for at vokse og

trives”. I deres kronik slår de derfor til lyd for en ny debat om litteraturens vil-

kår i Danmark, og det i et langt større perspektiv end hidtil. Det skal ske for at

sikre de bedste rammer for dansk sprog og litteratur i en ganske ændret ver-

den, mener de.

Jeg kunne ikke være mere enig. Der er et klart behov for en ny analyse af bog-

markedets udvikling. Og det handler ikke alene om faste priser kontra frie. Det

handler, som kronikkens to forfattere også er inde på, helt enkelt om morgen-

dagens bogsituation i Danmark. Og dermed om e-bogen. Og det handler, som

det understreges, “nemlig ikke primært om konkurrenceforhold, men om kul-

turelle værdier”. Og det handler også, som de skriver, om bibliotekernes rolle.

Her er det helt utrolig vigtigt, at vi samtidig får drøftet, hvordan vi sikrer, at de

to formater, den trykte bog og e-bogen, reelt sidestilles. For som det er i dag,

kan bibliotekerne ikke selv tilrettelægge og varetage deres indkøb og formid-

ling af e-bogen; det er helt afhængigt af forlagenes forgodtbefindende.

Det dur naturligvis ikke. Men de nye toner fra Gyldendals øverste ledelse om

en drøftelse af en ny litteraturpolitik lover åbenhed og dialog. Det vil jeg som

formand for Danmarks Biblioteksforening se frem til. Vi har, alle parter, klart

en interesse i ud fra en sikring af de kulturpolitiske værdier, at skabe den bedst

mulige adgang til dansk litteratur. Flere kræfter har siden efteråret således ef-

terlyst en politisk diskussion af bogens udvikling i kulturministerens regi. Det

hilser Danmarks Biblioteksforening varmt velkommen.

Vi behøver en drøftelse og en analyse af bogen, den trykte og e-bogen, om bå-

de bogmarked og bibliotekernes rolle i den sammenhæng. Det kan ikke gå for

hurtigt.

Mød den nye kulturminister på DBs Årsmøde 5

2 Åben kulturdebat om bogmarkedet skal være varmt velkommen!

4 De studerende bliver 6 gange længere på biblioteket

5 Marianne Jelved: Danmarks nye kulturminister

5 Velkommen til DB Årsmøde 2013

6 Hvad skal vi med bibliotekarer?Pia Allerslev, København / Årsmødeværtsby

8 Årsmødekulturudflugter

8 Første år med KulturstyrelsenInterview med Trine NielsenHellen Niegaard

10 Lederpris til bibliotekschef

10 Biblioteket er IRMA, men vil så gerne være NETTOAnne-Mette Kjærbye Jakobsen

13 DB om klik eller licensHellen Niegaard

13 Norsk Bibliotekforening: Købt er købt - også når det gælder e-bøger

15 Selvbetjent åbent bibliotek i GlostrupAnne Marie Brems

16 Biblioteket som det 3. sted i KoldingNicolai Dupont Heidemann

19 Nota fylder 60 år og går på alle platforme

20 Interview med direktør Michael Wright, Nota, om fremtidens målHellen Niegaard

22 Det ny Bibliotek.dk på trapperneLeif Andresen og Bo Weymann

23 Herning: Nyt hovedbibliotek i gågaden

24 Forlæns igennem den digitale mellemtidFra Kulturstyrelsens ledermøde 2012Annette Brøchner Lindgaard

26 Det gode liv i landområdernemed mobile bibliotekerHanne Marie Knudsen

28 Turbulent og spændende tilbageblik IVA beretning 2012Per Hasle

31 Fællessang, rådgivning, pop-up biblioteker og bogposer i EdinburghHeidi Michlenborg og Elisabeth Bennetsen

33 Hvad er en expat-dinner?Marie Vandborg

35 Danish Library Impressions. Danske biblioteker set fra FinlandSanna Sivonen

INDHOLD

Kulturdebatten i det nye år har hidtil været karakteriseret af intens debat om bogmarkedet og bibliotekernes frem-

tid. DB har uafladeligt været i landspressen sammen med mange andre interessenter. Læs bl.a. lederen, der hilser en

kortlægning af bogmarkedet og en analyse af både den trykte bog og e-bogens situation velkommen, forudsat den

også forholder sig til bibliotekernes rolle.

Læs også om e-bogsudviklingen i Danmark i øvrigt, hvor de store forlags pendant til eReolen.dk: – ebib.dk nu er lan-

ceret. Samt om Norge, hvor man efterlyser en boglov, som sikrer bibliotekerne mulighed for at have en litteraturfor-

midling uafhængig af formater. Norsk Bibliotekforening: det må være op til Kommune-Norge, ikke forlæggerne, at

afgøre, hvordan bibliotekstilbuddet skal organiseres.

Nota, landets biblioteksservice for blinde, svagtseende og ordblinde, gør en forskel og satser nu benhårdt på at nå

langt flere unge ordblinde. Folkebibliotekerne skal hjælpe til.

Hernings borgmester Lars Krarup om investering i nyt hoved-

bibliotek 23

Øgede åbningstider giver massiv vækst i biblioteksbrug i

Glostrup (foto) og Kolding 15-16

4

B R U G E R S TAT I S T I K

Tallet er interessant, fordi det mo-derne bibliotek – folkebiblioteksom universitets- og uddannelses-

bibliotek – som sted i høj grad har udvik-let sig indretnings- og facilitetsmæssigt,så der bogstaveligt talt er blevet mereplads til brugerne og til deres aktiviteterpå biblioteket.

“I bliver her 6 gange længere”Det oplyser biblioteket på ruc.dk i januartil sine brugere. Samtidig er antallet af be-søgende støt stigende siden 2009. “Vi tæl-ler naturligvis besøg som andre bibliote-ker men har indtil 2012 faktisk ikke op-gjort varigheden af den tid, de besøgendebruger på biblioteket. Det gjorde vi så forførste gang i 2012 – og kunne beregne detbagud vha. tal fra vores systemopgørel-ser. Dét bekræftede vores formodning:bibliotekets brugere opholder sig i dagmeget længere tid på biblioteket pr. be-søg”, fortæller publikumschef ved RUBPeter Søndergaard. Roskilde Universitets-

bibliotek udvider derfor også løbende sitantal af arbejdspladser og gruppemøde-faciliteter for at følge med efterspørgslen.

Metoden“Helt konkret er opholdstiden på RUBberegnet på basis af dørtæller-data forperioden 7. november til 7. december forhvert år. For disse data har man beregnetmedianen for henholdsvis indgangs- ogudgangstidspunkt”, fortæller Søren Møl-ler, der i praksis har stået for opgørelsen.

Opholdstiden er defineret som forskellenmellem disse to tal. Han tilføjer også, atdet markante resultat formentlig delviskan skyldes, at målingen blev foretaget iden periode, hvor de studerende er ved atfærdiggøre deres projektrapporter. Menat hovedtendensen bekræftes af bibliote-kets kvalitative observationer. For yderligere information kontakt we-bmaster og emnespecialist Søren Møllerpå moller @ruc.dk.

Gælder det også folkebibliotekerne?Det vil vise sig, for det overvejes at med-tage dette aspekt i Kulturstyrelsens årligebiblioteksbarometer, oplyser Ulla Kvist,bibliotekskonsulent i Kulturstyrelsensbibliotekscenter, til Danmarks Bibliote-ker. Biblioteksbarometret beskriver påforskellig vis, i tillæg til årsstatistikken fraDanmarks Statistik, udvalgte aktiviteter ital. I første omgang skal modellen dogprøves af i folkebiblioteksregi, og det vilnu ske i Gentofte, siger bibliotekschef vedGentofte Bibliotekerne Pia Hansen.

Initiativet er særdeles relevant for for-ståelsen af biblioteket i dag og vil kunnebidrage til yderligere at belyse folkebibli-otekernes opgaver og rolle som lokalt vi-den- og læringscenter, kulturinstitutionog som ’moderne forsamlingshus’. Efter-følgende er det så naturligvis også væ-sentligt at få kortlagt, hvordan og til hvadbrugerne så reelt bruger bibliotekerne,når de opholder sig der.

/HN

DE BLIVER HER 6 GANGE LÆNGERE

Den tid RUC studerende bruger på Roskilde Universitetsbibliotek (RUB) pr. besøg er

steget fra 9 minutter i 2002 til 53 minutter i 2012. En forøgelse på hele 600 %

9

16

21 20

31

25

37

44

53

Antal minutter pr. besøg

Foto

: Hen

ning

Lars

enAr

chite

cts

Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings

Årsmøde 201313. og 14. marts

i Bella Center

‘Biblioteket efter Spotify’

Årets vigtigste bibliotekskonference!

Stedet hvor kulturpolitikere mødes

med biblioteks- og kulturfolk

fra hele landet!

Invitationer er udsendt

pr. mail den 7. december.

Program og tilmelding

på www.db.dk

ÅRSMØDE 2013

5Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

Mød kulturministeren på Danmarks Biblioteksforenings års-

møde 2013 fredag den 14. marts, hvor ca. 400 kommunalpo-

litikere, forvaltnings- og bibliotekschefer og andre centrale

biblioteksaktører mødes i Bella Center i København.

Marianne Jelved, indtil da gruppeformand i Det Radikale

Venstre og medlem af Folketinget siden 1987 og mangeårig

minister, indtog posten som kulturens nye minister den 6.

december 2012. Den 5. december valgte Uffe Elbæk - efter

kun godt et år - at trække sig som kulturminister efter den

megen turbulens omkring hans engagement i AFUK, Akade-

miet For Utæmmet Kreativitet.

”Marianne Jelveds stærke kommunalpolitiske baggrund

sammen med hendes solide ministererfaringer vil uden tvivl

komme både hende og hele kultursektoren til gavn”, fastslog

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen i

sin velkomst til kulturens nye minister.

DBs formand er helt enig i Jelveds allerførste udmelding om,

at kulturen er det, der binder en nation sammen og også bin-

der mennesker sammen på tværs af alle mulige skel. For-

manden hilste ministeren varmt velkommen som bibliote-

kernes og folkeoplysningens nye minister med ordene: ”Vi

glæder os i biblioteksforeningen til at samarbejde med Mari-

anne Jelved om bibliotekernes opgaver og de meget vigtige

spørgsmål på mediesiden, afledt af den informationsteknolo-

giske udvikling. Vi skal nemlig ikke alene have sat mere skub

i kommunernes

og statens fæl-

les nationale

projekt, Dan-

skernes Digitale

Bibliotek. Men

hele situatio-

nen om ’de nye

bøger’ e-bøger-

ne, nye rammer

omkring biblio-

teksafgiften og

udviklingen på

bogmarkedet

kalder også på

snarlig indsats

og stor bevå-

genhed fra alle

aktørers side.”

Samtidig takke-

de Vagn Ytte Larsen Uffe Elbæk for tiden som kulturmi-

nister. Med henvisning specielt til Elbæks forståelse for

og fremhævelse af biblioteket som det moderne Dan-

marks forsamlingshus og lokalsamfundets fælles ikke-

kommercielle mødested.

/HN

A K T U E LT N Y T

Marianne Jelved: Danmarks nye kulturminister

K Ø B E N H AV N – Å R S M Ø D E B Y 2 0 1 3

6

Tider og biblioteker forandrer sig, og præcis når vi tror, vikan overskue og forstå det hele – BANG! – så sker der no-get. Samfundsmæssigt eller teknologisk sker der altid no-

get, som vender tingene på hovedet – og drejer os mod nye ho-risonter og muligheder.

Bogen som nicheproduktDen trykte bog er – endnu ikke – et nicheprodukt i biblioteker-nes tilbud, men jeg kan give et friskt eksempel.Da bibliotekerne i november 2011 lancerede eReolen, havdeman allerede i ti år, og uden større held, forsøgt sig med udlån afe-bøger. Men eReolen blev allerede på ét år så populær, at bib-liotekerne måtte begrænse adgangen, og en række forlag opsag-de aftalen, fordi de mente, at udlånet skadede deres salg af e-bøger.Eksemplet viser, at man ikke bare med et snuptag kan erstattefysiske bøger med e-bøger. Sagen rejser også spørgsmålet ombibliotekets rolle i forhold til de kommercielle tilbud. Skal bibli-oteket tilbyde alle materialer? Eller kan biblioteket på nettetsammenlignes med public service, der har en særlig profil, ogtilbyder det, som markedet ikke stiller til rådighed? Vi har ikke uanede midler, så vi bliver nødt til at finde ud af,hvordan vi bruger pengene bedst.

Tillid er nøglenHvad får et bibliotek til at fungere? Hjemme hos mig selv, i Kø-benhavns Kommune, er det tillid. Her er tillid ikke bare et buzz-word – for tillidsbaseret ledelse er rent faktisk stort og velfunge-rende i hele Kultur- og fritidsforvaltningen.

Okay - det er en kæk over-

skrift, der skal lokke læsere

indenfor. Jeg mener nemlig,

at vi mere end nogensinde

har brug for bibliotekarer.

Også selv om næsten alle

Københavns Biblioteker her i

2013 indfører åbningstider

fra 8-22 – en del af tiden

ubemandet”.

Skriver kultur- og fritids-

borgmester Pia Allerslev i

sin optakt til DBs Årsmøde i

København

HVAD SKAL VI MED BIBLILånerne klarer det jo helt fint selv!

Københavns nyeste bibliotek i Øre

“

IOTEKARER?

estad ligger i stuetagen til den nybyggede Ørestad Skole og er både folke- og skolebibliotek Foto: Johan Fournaise

Kunder i butikkenKøbenhavn vokser med 1.000 nye indbyggere om måneden –der alle forventer at kunne gå på biblioteket. Og egentlig vil jeggerne skrue tiden lidt tilbage. For det går den gale vej, når manlæser undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012. 54 pct. afden voksne befolkning har været på biblioteket det seneste år –et tal der bare tilbage i 2004 var på 65 pct. København er selvfølgelig anderledes, fordi vi netop bygger ogåbner nye biblioteker. Senest Biblioteket på Rentemestervej iNordvest og Ørestad Bibliotek, der er bygget som en del af Øre-stad Skole og fungerer som både folke- og skolebibliotek.Så vi bidrager ikke til den del af statistikken, der fortæller, atDanmark nu kun har 483 biblioteker tilbage. Næsten en halve-ring på bare ti år. Hvad så om yderligere ti år?

Ny struktur som løsning?Måske er Københavns nye struktur en del af løsningen. De flestebiblioteker er nu en del af et større team. De indgår i sammen-lagte enheder, med kulturhuse og idrætsfaciliteter. Selvfølgelig har de det, et bibliotek kan/skal tilbyde – men der-udover er de en del af et større kulturtilbud. De er café, med-borgerhus, koncertsted, Borgerservice, mødested, foredragssal,filmklub, lektiecafé, kulturarrangør og meget andet. Københavnske biblioteker ligger ikke som små isolerede øer –de er integrerede dele af større kulturelle teams.

Pia Allerslev (V),

kultur og fritidsborgmester,

København


Tillid til den lokale ledelse af biblioteket, der har meget stor fri-hed inden for det vedtagne budget. Og tillid til borgerne liggerbare i naturlig forlængelse. Foreløbig synes jeg, det er en fin idéat give lånerne nøglerne til deres bibliotek – så de selv kan lukkesig ind med sundhedskort og en kode og bruge det på de skævetidspunkter.Godt nok uden kyndig og professionel faglig hjælp og vejledningfra en bibliotekar. Det er langt fra det bedste – det vil jeg aldrigpåstå – men det er stadig langt bedre end slet ikke at komme påsit bibliotek, og mange lånere klarer jo også sig selv i det tids-rum, hvor biblioteket er bemandet.Foreløbig har tre københavnske biblioteker haft åben 8-22 – endel af tiden ubemandet. Og det har været en stor succes, så i årudvider vi ordningen til stort set alle biblioteker plus nogle kul-turhuse og idrætsanlæg.

Lukkelov og åbningstiderFolketinget har omsider afskaffet lukkeloven. Og mens den al-mindelige låner har smurt madpakker, afleveret børn i daginsti-tution, været på arbejde, hentet børn igen, købt ind, lavet madog spist – så har biblioteket selvfølgelig været åbent. Men cirka på det tidspunkt, hvor den her almindelige låner harfyldt opvaskemaskinen og lukket lågen – så har supermarkedetstadig åbent, men biblioteket er lukket. Men når bibliotekarerne i fremtiden går hjem, så behøver de ik-ke at slukke lyset – for vi har altså givet nøglen til de lånere, derstadig har brug for biblioteket. De har svært ved at komme i denåbningstid, vi har besluttet, men det er stadig deres bibliotek –de har sådan set selv betalt for det.

Børnegrotten i Biblioteket på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarterFoto: Ulrich Jakobsson

Fra Biblioteket på Rentemestervej. Foto: Ulrich Jakobsson

Kultur- og fritidsborg-mester Pia Allerslevåbnede Ørestad Biblio-tek i sommeren 2012 Foto: Rasmus Nielsen

8

FØRSTE ÅR MED KInterview med områdedirektør Trine NielKULTURUDFLUGTER

DB ÅRSMØDE 2013

Torsdag eftermiddag kl. 14.45 efter sidste pro-grampunkt i Bella Center inviterer KøbenhavnsKommune og Københavns Biblioteker interessere-de på udflugter til en serie spændende kulturste-der i København. Tilmelding på http://db.dk/tilmelding2013

SUPERKILEN

/ NØRREBROHALLENByvandring og rundvisning

KØBENHAVNS

HOVEDBIBLIOTEKHør om planerne for fremtidens hovedbibliotek

KØBENHAVNS

MUSEUM / VÆGGENAt tage museet ud på gaden – og ind i fremtiden

KRAFTWERKET

Projektværksted og ‘ambassade’ for unge. Rundvisning og foredrag

Den 1. januar i år var det 12 måneder siden Kul-

turstyrelsen blev oprettet ved en sammenlæg-

ning af Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kul-

turarvsstyrelsen og Kunststyrelsen.

Danmarks Biblioteker har spurgt Trine Nielsen

om aktuelle udfordringer og om sammenlæg-

ningens fordele. Hun er den ene af den nye su-

perstyrelses tre mand store direktion under le-

delse af direktør Anne Mette Rahbæk.

- Digitaliseringen og dens krav om omstilling i stort set alle hjør-ner af den nye styrelse fylder rigtigt meget. Det samme gør in-tentionerne om at styrke relationerne til brugerne på de tre kul-turområder. Det handler f.eks. om, hvordan man bedre når bru-gere og publikum – hvilke krav og forventninger har de til vores kulturinstitutioner. På begge felter er der rigtigt mange parallel-ler og spørgsmål, hvor vi kan finde frem til langt bedre løsningerved at tænke på tværs, mener Trine Nielsen.

Om sammenlægningen fortæller områdedirektøren, at vel harden tæret lidt på alles kræfter, for en fusionsproces er altid svær.Og som hun understreger: - Vi taler om tre vidt forskellige virksomhedskulturer, der skalblive til én. Det sker ikke fra dag til dag og er meget følsomt. Formedarbejderne, for ledelsen og for omgivelserne. Men vi erkommet langt, rigtig langt. Vi har fået lagt nye strategiske spor og fået en ny vision, der gårpå tværs. Vi har fået den store organisation på plads og er ved atlægge sidste hånd på en ny rammeaftale med ministeriet.

Hvordan vil sektoren opleve de nye spor?

- Fremover holdes f.eks. ét samlet stort ledermøde frem for somhidtil ét for hvert af områderne. Dét venter vi os meget af, også iforhold til netværksopbygning institutionerne imellem. Detførste finder sted i år i det tidlige efterår.

Et andet nyt initiativ Trine Nielsen er meget optaget af, er Kul-turstyrelsens nye Master Class-tilbud, et miks af en master classog et seminar. Hun fortæller:- Vi introducerede det med ‘Kulturens digitale udfordringer’ inovember 2012 og holder det næste til marts. Fokus er på kon-sekvenserne af digitaliseringen. På hvad ‘vores’ områder kanlære af andre som f.eks. film- og musikområdet, dér hvor disseer længere fremme, bl.a. i den kommercielle sektor. MasterClasserne henvender sig ikke bare til én af sektorerne men til al-le tre, og er helt klart noget, som også bør appellere til bibliote-kerne.

I det hele taget er Kulturstyrelsen meget optaget af at se på, hvil-ken vej kulturinstitutionerne bevæger sig, fortæller Trine Niel-


sen. Hun peger på biblioteksområdets e-Reolen og BibZoom,når det gælder digital bog- og musikbetjening, men også på atnye medie- og udtryksformer er stærkt på vej.- Jeg tror, at hybridformerne, hvor litteratur, lyd og film smeltersammen på nye måder, også vil føre til, at vi i langt højere gradbliver nødt til at tænke på tværs.

Hvilke store opgaver presser sig især på de næste par år?

- Igen, det handler om digitaliseringen og dens konsekvenser.Det handler om DDB - Danskernes Digitale Bibliotek. Vi skal ha-ve fundet nogle modeller og brugbare løsninger. På museums-området drejer det sig om, hvordan vi får digitaliseret kulturar-ven. På medieområdet bl.a., som det nye medieforlig viser, omomstillingen fra trykt presse til digital.

Er det noget, der har overrasket dig som ny i denne del afsektoren?

Jeg er positivt overrasket over hvor mange spørgsmål, der knyt-ter sig til hinanden, og som vil kunne løses på tværs af de tre ho-vedområder. Vores arbejde med, hvordan kulturinstitutionernekan følge med tiden og de digitale muligheder og så samtidig le-ve op til borgernes behov og forventninger, er rigtigt spænden-de og et godt eksempel. Vi arbejder med det under titlen ‘Allian-ce med danskerne’. Det handler både om brugerne og alle deandre interessenter. Her kan vi bl.a. trække på bibliotekernes er-faringer og deres flerårige samarbejde med eksterne partnerefra borgerservice, lektiecaféer og i forhold til frivillige.

Hvad gør kulturstyrelsen for at få afklaret bibliotekernesmulighed for at formidle e-bøger og leve op til loven om atgive adgang til elektroniske medier?

Lige nu kører en debat om bogmarkedet, hvor også biblioteker-ne og forlagenes udestående omkring e-bøger ind imellem erfremme. Til e-bogssituationen vil jeg sige, at kulturstyrelsen ik-ke som sådan lægger sig i et mellemværende mellem de to par-ter: biblioteker og forlag. Som jeg ser det, er der altid omkring nye medier behov for at fåprøvet forskellige forretningsmodeller af. Lige nu findes så to til-bud om e-bøger for bibliotekerne – eReolen.dk og ebib.dk, og vimå se, hvad man kan lære af de to, før man lægger sig fast på enmere langsigtet løsning.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek,vurderer i DF Revy nr.1 i år, at DEFF og DDB er inde i hversit dødvande. Er du enig?

Oprigtigt talt, det er jeg ikke. Når det gælder DEFF (DanmarksElektroniske Fag- og Forskningsbibliotek), er vi i fuld gang medet forløb, som skal styrke det strategiske fokus og ikke mindstDEFFs forhandlingskompetencer, bl.a. i forhold til licensaftaler.

ULTURSTYRELSENlsen

Trine Nielsen er 46 år og kommer fra en stilling som kommercieldirektør i KODA. Hun er cand.scient.pol., MA i CommunicationTechnology fra Sydney og Master of Media Management med op-hold i USA og på Insead. Primære ansvarsområder: Center forKunststøtte, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.

Når det gælder DDB, kom styre- og koordinationsgrupperne påplads i forsommeren, og vi fik først i efteråret ansat en leder forDDB-sekretariatet. Det er et projekt med rigtigt mange spillere,alle med idéer til det videre forløb og indhold i projektet. I dag ersekretariatet i fuld gang med at lægge den strategiske retning. Viarbejder sammen med KL på at finde et set-up, som giver bibli-otekerne mest muligt for pengene, herunder at komponenterkan genbruges, så vi sikrer, at systemerne spiller sammen.

Hvad har du selv brugt biblioteket til?

Jeg har altid brugt biblioteket meget. Som 11-årig havde jeg læstalle børnebibliotekets bøger i Allerød, og biblioteket hjalp mig igang med voksenbøger. Jeg brugte som studerende biblioteket istor stil, ikke mindst da jeg læste i Sydney; her sad vi på biblio-teket mellem 11 og 17 mellem dagens to undervisningssessio-ner. Mine bøger om bl.a. brugerdreven innovation og forret-ningsudvikling har jeg skrevet på tre biblioteker – her fandt jegarbejdsro og den litteratur, jeg havde brug for. I dag bruger minfamilie og jeg flittigt Lyngby-Tårbæks bibliotek. Vi er en megetlæsende familie, og det var en stor dag, da børnene fik deres egetlånerkort.

Hellen Niegaard

Trine Nielsen. Foto: Suste Bonnén

Biblioteksansatte fra hele landet var mødt op til den natio-nale NonUsers-konference på Nyborg Strand d. 28. no-vember 2012. Udgangspunktet for konferencen var den

fynske ikke-brugerundersøgelse, foretaget for de fynske biblio-teker i samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. En undersøgelse,der viste en overraskende stor andel af borgere, der ikke benyt-ter biblioteket – hele 47 %. Michael Moos-Bjerre, ejer af Moos-Bjerre Analyse, præsenteredetallene, segmenterne og de metoder, der ligger til grund for ana-lysen. Analysen bygger på en statistisk klyngeanalyse foretaget

blandt 1.433 fynske borgere,heraf 670 ikke-brugere i 2012.Analysen identificerer 7 seg-menter og angiver, hvem derikke viser interesse for biblio-tekets tilbud – eller måske sletikke kender dem?De 7 segmenter er: Senioren,den uddannelsessøgende, denmidaldrende funktionær, denufaglærte arbejder, arbejder-fædrene, funktionæren og denfaglærte arbejder. Brede grup-per, der i generelle termersætter ord, alder og præferen-cer på ikke-brugeren og varie-rer fra kommune til kommu-ne, og dermed ikke en entydigliste, hvilket den efterfølgende

debat også fokuserede på. Læs mere om segmenterne og se rap-porten på www. odensebib.dk/nonusers.

Forretningsmodel efterlysesMichel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening spurgte,hvad vi kan bruge analysen til. “Vi har statistik på det, vores bru-gere gør, og hvem de er. Vi ved en masse, men er det rigtigt?”,spurgte han. Dét vi ved, er retrospektivt i forhold til det, vi tilby-der brugerne i dag. Måske er det noget andet, de efterspørger?Måske ved de ikke engang selv, hvad de søger? Og måske ved videt heller ikke?

Den 50-årige leder af bibliotekerne i Hjørring, Benthe Hansen,

blev i 2012 kåret til årets bedste faglige leder for sin evne til

at styrke samarbejdet og understøtte medarbejdernes mod

på nytænkning. Blandt over 280 indstillinger fra 70 kommu-

ner valgte Kommunaldirektørforeningen, COK (Center for Of-

fentlig Kompetenceudvikling) og 10 faglige organisationer at

udpege chefen for bibliotekerne i Hjørring, Benthe Hansen,

som årets kommunale leder af en faglig afdeling. Med prisen

følger en pengepræmie på 50.000 kroner.

Benthe Hansen fik prisen, fordi hun med dommerkomiteensord ”har medvirket til at gøre Hjørring Bibliotek til en levendedel af borgernes hverdag, har skiftet fokus til relationer medblandt andre udenlandske biblioteker, og fordi hun i det heletaget har styrket samarbejdet og understøttet medarbejder-nes mod på innovation”. Bibliotekschefen er oprindelig ud-dannet HK-biblioteksassistent og har tidligere bl.a. været chefinden for ældreområdet, inden hun i 2009 blev chef for bibli-otekerne i Hjørring Kommune.

Det er bibliotekets medarbejdere, der har indstillet BentheHansen til prisen. For eksempel fordi hun tør gå nye veje ogtænke innovativt. Samtidig har hun en stærk ledelsesfaglig-hed, brænder for biblioteket og for at inspirere sine medar-bejdere – se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=wcf66cBJr7k . Og læs mere om Hjørring Bibliotek i interviewet med BenteHansen i Danmarks Biblioteker 5/2012: http://db.dk/artikel/ hvad-skaber-et-ungt-bibliotek. Danmarks Biblioteksforening ønsker tillykke med udpegnin-gen og prisen.

/HN

P R I S E R

10

BIBLIOTEKSCHEF ÅRETSKOMMUNALE LEDER

BIBLIOTEKET ER IRMEN VIL SÅ GERNE47% af fynboerne benytter ikke biblioteket! O

plan, ifølge den nyeste Kulturvaneundersøge

kan vi gøre ved det? En national konference

søgelse og prøvede at få en forståelse af, hve

Foto

: Cok

live

Michael Moos-Bjerre

I K K E - B R U G E R S T R AT E G I

langt mere “mig først frem for 1.maj”. Her kan det give langt mereat indgå i partnerskaber med no-gen, der allerede er på de ungesradar.

“Bibliotekerne er IRMA. Mangehar en klar opfattelse af, hvad Ier, nemlig en kulturinstitutionfor kloge hoveder med kvalitets-sans, men I prøver også at væreNetto. Der er bare nogen, der hel-ler ikke går i Netto, sluttedeFeldthaus. “Find ud af, hvem I vilvære og sælg jer med relevans ogsærpræg. Selvfølgelig skal alt ha-ve relevans, og hvis det, I vil tilby-de, ikke har særpræg, så skal I fin-de ud af, hvordan det får det”.

FaktaEn ikke-bruger er defineret som en borger, der ikke benytter bib-lioteket eller ikke har benyttet biblioteket det seneste år. Der arbejdes nu videre med undersøgelsens resultater i et fællesfynsk samarbejde, Den fynske tone. Desuden er der indgivet enprojektansøgning til Kulturstyrelsen med henblik på at arbejde vi-dere med udvalgte segmenter.Læs mere om ikke-bruger undersøgelsen i Danmarks Bibliotekernr. 5. 2012.

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen,

Odense Centralbibliotek

“Vi skal tage fat i brugerne påantropologisk vis og spørgedem, hvad de egentlig gernevil have”, fortsatte Steen-Han-sen. “Men kan vi bruge deressvar til noget, hvis det billede,de har af biblioteket, ikkestemmer overens med virke-ligheden? Den offentlige sek-tor er ikke sat i verden for at fåflere kunder i butikken, mendet er bibliotekerne. Vi er herfor borgernes skyld, og vil bor-gerne have os, så vil politiker-ne også.“De danske biblioteker er sta-dig det mest besøgte lærings-og kultursted, og vores for-målsparagraf er stadig gæl-

dende. Bibliotekerne har i mange tilfælde været en teknologiskspydspids i Danmark, men udviklingen går nu så stærkt og dedigitalt indfødte kommunikerer hele tiden – dem, vi i fremtidenskal have til at bruge biblioteket. Det kræver utraditionelle un-dersøgelser og nye forretningsmodeller – vi har bare ikke fundetde rigtige modeller endnu”. Se hele Michel Steen-Hansens op-læg på Biblioteksdebat.dk.

IRMA eller Netto?Konferencen blev afsluttet med et inspirationsoplæg fra livs-stilsekspert Christine Feldthaus, der beskriver sig selv som stor-forbruger af biblioteket af egen fri vilje.Feldthaus udfordrede analysens segmenter, forsøgte at sættenye billeder på ikke-brugerne og satte spørgsmålstegn ved, ombibliotekerne skal løbe efter ikke-brugerne eller fokusere på, atgøre de eksisterende brugere til ambassadører for biblioteket? Hvordan kan bibliotekerne være noget for alle på samme tid ogi samme rum? Vi har en formålsparagraf, og vi kan være nogetfor alle – men ikke på samme tid, hævdede hun. F.eks. matcherbiblioteket ikke de unge mentalt og udseendemæssigt. De ungeer ikke vant til at vente, er ikke fællesskabsorienterede, men er


RMA, E VÆRE NETTOOg det ser ikke meget anderledes ud på lands-

lse. Hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad

e tog pulsen på den fynske ikke-brugerunder-

em bibliotekets ikke-brugere er

Michel Steen-Hansen Christine Feldthaus


Siden efteråret 2011 har landets borgere kunnet låne e-bøger via eReolen, og det første år har været en stor ud-lånssucces og har skabt et regulært gennembrud for e-

bogen i Danmark. Enkelte store forlag trak sig dog i slutnin-gen af 2012 fra eReolen, for at afprøve en anden forretnings-model, da man mente, at eReolens udlånsmodel blokerer forudviklingen af det kommercielle e-bogsmarked. De store for-lag har netop lanceret deres ebogstilbud, ebib.dk, med en an-den forretningsmodel. Bibliotekerne bliver på eBib.dk tilbudte-bøgerne via en licensmodel, mens eReolen benytter densåkaldte klikmodel. Licensmodellen arbejder med e-bogensom med en fysisk bog og låner én bog ud ad gangen. Efter fi-re udlån skal bibliotekerne købe en ny licens. I klikmodellener der ingen grænse for antallet af samtidige udlån.

“Danmarks Biblioteksforening vil arbejde for, at parternebringes sammen igen, fordi én fælles løsning vil gavne ikkealene brugerne men også forfattere, forlag og biblioteker. Bib-liotekernes økonomi er sådan, at de skal overveje meget nøje,hvad de bruger penge til. Ingen tvivl om at to løsninger er dy-rere end en”, siger DBs formand Vagn Ytte Larsen.“En ny fælles løsning bør drage fordel af den tilgængelighed,der er for borgerne i digitale bøger, hvilket licensmodellen ik-ke umiddelbart synes at udnytte. I det store perspektiv hand-ler debatten om meget mere end blot forretningsmodeller fore-bøger, forlag og biblioteker imellem. Det handler om heleden demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteker,som den institution der sikrer almindelige mennesker adgangtil viden. Det skal fastholdes også i en digital fremtid.”

Også DBs faglige næstformand Kirsten Boelt ærgrer sig over, at detikke har været muligt at lave en aftale mellem forlag og bibliote-ker.“Jeg kan ikke gennemskue, hvad de nye og meget efterspurgte tit-ler kommer til at koste på ebib.dk, måske kan det vise sig at blivemeget dyrt for bibliotekerne at benytte ebib.dk. Det er vigtigt, atbibliotekerne ikke bruger den største del af mediebudgettet på depopulære titler men også lever op til kravene om alsidighed ogkvalitet og køber ‘det dybe og det smalle’.Jeg synes også, det er ærgerligt, at de biblioteker, der tilslutter sigebib.dk, skal til at lave lokalt materialevalg på den gammeldags fa-con, for jeg synes, det har fungeret så godt med det centrale valg,som eReolen har lavet efter input fra og på vegne af os alle. Det ermit håb, at vi får forhandlinger med forlagene, så vi finder frem tilen brugbar model, både for de nye bøger og for bagkataloget, hvorvi sikrer, at bibliotekerne tilbyder et bredt udvalg, og hvor forlage-ne får en fornuftig betaling,” slutter Kirsten Boelt.

Det er op til hver enkelt kommunes biblioteksvæsen at afgøre, omman vil tilslutte sig ebib.dk og de vilkår, som der her tilbydes. Fo-reløbig med tilslutning fra 35 forlag hvor eReolen p.t. har aftalemed godt 120 forlag.Danmarks Biblioteksforening finder, at der på sigt må kunne fin-des fælles løsninger, der både tager fordel af informationsteknolo-gien og giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne ogsamtidig sikrer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene enfornuftig indtjening.

Hellen Niegaard

NORSK BIBLIOTEKFORENING:

KØBT ER KØBT – OGSÅ NÅR DET GÆLDER E-BØGER

Nu må vi i Norge have en boglov, som sikrer bibliotekernesmulighed for fremover at have en litteraturformidling uaf-hængig af formater, udtaler Norsk Bibliotekforening i enpressemeddelelse d. 16. januar i år. NBF beklager, at det ikkehar været muligt at komme overens med Den norske Forleg-gerforening om fælles principper for biblioteksudlån af e-bøger, og at forhandlingerne mellem bibliotekerne og for-læggerforeningen er brudt sammen, og biblioteksforeningenopfordrer i konsekvens af det staten og kommunerne til atkomme på banen i e-bogsspørgsmålet. Der må findes enløsning, som ikke bare tilfredsstiller og lader udgiverne og le-verandørerne diktere vilkårene, hedder det i den - i betragt-

ning af at afsenderen i år fylder 100 år – særdeles skarpe udmel-ding fra NBF.Til forlagssidens forslag om, at e-bøgerne nok skal ”gøres til-gængelige” for bibliotekerne, men ikke give bibliotekerne ejer-skab til bøgerne, har NBF denne kommentar: Bibliotekerne skalikke behandles anderledes end andre bogkøbere. Købt er købt. Vikan ikke acceptere en model, hvor bibliotekerne mister store de-le af sine samlinger, hvis et forlag trækker sig fra Bokdatabaseneller hvis udlånslicensen løber ud. NBF ønsker, at e-bøger behandles på samme måde som papir-bøger, og kan derfor heller ikke acceptere, at alene enkeltbiblio-teker kan købe og låne e-bøger ud. Det vil være et tilbageskridt iforhold til nuværende praksis og sætte stop for udviklingen af etbibliotekssamarbejde på det digitale område. Det må være op tilKommune-Norge, ikke forlæggerne, at afgøre, hvordan biblio-tekstilbuddet skal organiseres. Også når det gælder e-bøger.

/HN

E - B O G S D E B AT

DB om klik eller licens

HVAD ER DEN BEDSTE MODEL TIL UDLÅN AF E-BØGER?

Hovedbiblioteket i Glostrup har siden 1. juli 2012 supple-ret de 47 ugentlige åbningstimer med 44 timer udenpersonale. Biblioteket er nu åbent alle dage fra 9-22.

Indtil nu – ca. et halvt år efter – er erfaringerne, at det er gået rig-tig godt. Sagt lidt stærkere, en rigtig positiv historie.Inden åbningen havde vi dels investeret en del penge i tekniskeløsninger og sikkerhed, dels nogle overvejelser om muligt hær-værk, utilsigtet varmestue-brug mv. Og hvordan har brugerne såtaget imod det?

Statistisk setMellem 15.000 og 20.000 mennesker har brugt biblioteket i deubetjente 44 ugentlige timer på det halve år. Vi kan aflæse, atsmå 5.000 unikke brugere har logget sig ind, og vores stikprøverviser, at mange af dem har familien, studiekammeraten mv.med. Hertil kommer alle dem, der bliver her, når personalet gårhjem. Vi havde forventet en samlet stigning i besøgs- og udlåns-tal. Vi har registreret en lille stigning i udlån, men ingen i besøg.Biblioteket har i 2012 flere aktive brugere end i tidligere år ogflere nyindmeldte end mange år før. I uge seks deltager bibliote-ket i den nationale brugerundersøgelse – her håber vi på at fåflere svar vedrørende opfattelsen af den ubetjente åbningstid.

ReaktionerneMange borgere har fortalt, at de er rigtig glade for det nye tilbud.Det er fx studerende, der kan arbejde med deres projekt om af-tenen og hele weekenden, småbørnsfamilierne, der i ro og magkan bruge nogle weekendtimer og mange, der er glade for, at dekan hente og aflevere materialer, når det passer i deres hverdag.Vi er så heldige, at en del af vore faste brugere også kommer i deubemandede timer, og de er med til at passe på biblioteket, nårvi ikke er her.Jeg tilskriver i høj grad succesen, at der i Glostrup ikke er tale omen besparelse. Vores politikere har været fremsynede nok til atfastholde den fulde betjente åbningstid, så den ubetjente tid erog opfattes som et supplement. En anden grund er, at GlostrupBibliotek i sin indretning er åbent og inviterende – det virkertrygt at være her.

Anne Marie Brems,

bibliotekschef, Glostrup Kommune

Foto: Louise Kirstine Krarup

Å B N E S E LV B E T J E N T E B I B L I O T E K E R


SUCCES I GLOSTRUP

Tirsdag aften ved 21-tiden: Ved 4 af bibliotekets pc’ersidder folk og arbejder. Rundt omkring sidder yderligere2 brugere med deres bærbare, en håndfuld læser aviseller tidsskrifter, et par stykker forsyner sig ved reolerneog andre to er i gang med at låne eller aflevere ved au-tomaterne.

Tre fotos fra Hovedbiblioteket i Glostrup,

januar 2013:

Søndag først på eftermiddagen: I småbørnshjørnet er der le-gende børn sammen med forældre, der læser i nogle af biblio-tekets magasiner. Ved pc’erne er der igen gang i den, og avi-serne får endnu en tur. Reolen med afleverede materialer bug-ner, mens reolen med reserverede materialer bærer præg af, atder er hentet mange materialer, siden der sidst var personale tilat ordne den.

Lørdag kl. 14: De tre medarbejdere pakker sammen, sigervenligt farvel og går hjem. Biblioteket summer videre af liv –familier, der har god tid, pc-brugerne, der kan fortsætte, sid-ste øjebliks-aflevererne, der til deres glæde opdager, at dealligevel har tid til at finde noget nyt med hjem.

Fra 1. april 2012 fik Kolding Bibliotek nye åbningstider.Foruden indførelse af morgenåbent alle hverdage kl. 8-10med selvbetjening er biblioteket nu åbent om aftenen to

gange ugentligt, tirsdag og torsdag, indtil kl. 22.Vi er blevet bekræftet i, at der er behov for at udvide medåbningstiden på hovedbiblioteket i dagens ydertimer. Det hartiltrukket nye besøgende, som ikke kom her før. Og så har dermuligvis været en afsmittende effekt, så de nye brugere også erbegyndt at komme inden for den normale åbningstid, for be-søgstallene er jo steget over hele linjen.Vi er glade for succesen, som ikke mindst skyldes medarbejder-nes indsats for at få den nye type vagter, som udvidelsen kræve-de, til at fungere. Udvidelsen er nemlig lykkedes, uden at vi iKolding har fået tilført flere kroner.

Anden adfærd i aftentimerneEfter otte måneders erfaringer kan vi nu begynde at konkluderepå brugernes adfærd om aftenen. Her tegner der sig et interes-sant billede, fordi disse brugere benytter hovedbiblioteket mar-kant anderledes end i den øvrige åbningstid. Vi ser, at bibliote-ket nu for alvor udvikler sig til det 3. sted. Stedet, som hverken erarbejde, skole, studiested eller hjem, men et offentligt frirummed plads til at gå på opdagelse, arbejde, studere eller blot til atmødes i. Vi havde netop den vision, da Kolding byggede nyt bib-liotek i 2006, at biblioteket skulle være det 3. sted. Visionen blevsåledes både indtænkt i arkitekturen og i indretningen. Med af-tenåbning er visionen for alvor slået igennem.

Forum for uformelle interessefællesskaberVi oplever, at hovedbiblioteket i løbet af få måneder med aften-åbent er blevet et sted, hvor mange mindre, uformelle grupperog interessefællesskaber mødes. De nye interessefællesskaberkan fx være læsekredse og hobbyklubber, men vi ser også ældremænd, der mødes på bibliotekets Torv om aftenen for at spilleskak og kort. På mange måder en adfærd og kultur, som vi ken-der fra torvene i Sydeuropa. Torvet på Kolding Bibliotek er ble-vet byens Torv.

De unge og de internationaleOm aftenen er der mange grupper unge, både danske og inter-nationale studerende, der benytter sig af hovedbiblioteket. Dis-se grupper søger ud i bibliotekets kroge og studierum. Her hol-der de møder, studerer, skyper, spiller eller hygger sig blot sam-men. Forleden dag kunne vi i Jyske Vestkysten læse, at en ungstuderende havde fået udgivet en roman, som var skrevet påKolding Bibliotek.

Flere besøger biblioteket – også i de øvrige åbningstimerDe nye åbningstider både om aftenen og morgenen har – i mod-sætning til, hvad man måske kunne forvente – ikke haft en ne-gativ effekt på besøgstallene i de øvrige åbningstimer. Tværti-mod ser det ud til, at de nye åbningstider har trukket nye bruge-re til Kolding Bibliotek. Det kan ses af stigende antal besøgende

realiseret med flere åbningst

BIBLIOTEKET

O F F E N T L I G T F R I R U M


timer på Kolding Bibliotek

i hele åbningstiden siden april. Her sammenlignet med 2011,som i øvrigt var et rekordår målt på besøgstal.

2011 2012April 28.872 28.944Maj 30.581 31.534Juni 29.166 34.502Juli 28.918 36.028August 34.840 40.260September 30.404 37.539Oktober 35.027 47.687November 38.197 42.232December 32.874 31.127

Besøgstal morgen kl. 8-10, april-december: 28.779Besøgstal aften kl. 18-22, april-december: 12.105

Brugerne tager biblioteket til sigEfter otte måneder har vi endnu den første dårlige episode i af-tenåbningstiden til gode. Dette til trods for, at Kolding Biblioteker placeret midt i Kolding by. Vi oplever derimod, at brugerne iendnu højere grad har taget huset til sig og snakker med perso-nalet, hvis der er noget, der skal tages hånd om eller gribes ind

over for, fx kissemisseri i magasinet, forslag til aktiviteter, koksmed elevatoren eller idéer til bedre udnyttelse af møderum.

Specielt aftenåbningen har dog stillet højere krav til vores ar-bejdstilrettelæggelse, da udvidelsen er sket inden for eksisteren-de budget. Konsekvensen af brugernes adfærd om aftenen erdog, at vi fra 1. januar 2013 skærer antallet af medarbejdere omaftenen ned fra tre til to, da brugerne er mere selvhjulpne, end iden øvrige åbningstid. Vi fastholder dog brugen af et vagtsel-skab om aftenen.

Hvad skal der ske nu?Vi planlægger en større evaluering af de nye åbningstider, når virunder det første hele år i foråret 2013. I det arbejde vil vi vurde-re, hvordan vi både i form af støtte fra personale og i indretningog design i endnu højere grad kan facilitere borgerne til at bru-ge Kolding Bibliotek om aftenen, men også til at bruge hinandenmere og skabe nye meningsgivende interessefællesskaber, ger-ne på tværs af sociale grupper.

Nicolai Dupont Heidemann,

bibliotekschef på Koldingbibliotekerne

Foto: Kolding Bibliotek

SOM DET 3. STED

Landets service til syns- og læsehandicappede, Nota, rundede i 2012 de 40.000 brugere

og 60-årsdagen. Institutionen er dog ingenlunde blevet grå og støvet men ‘still alive and

kicking’. Seneste skud på stammen er bl.a. mobil online service

ponerende udvikling, man har væretigennem frem til i dag – ikke mindst set ilyset af den informationsteknologiske ud-vikling. Og han understregede, at det erNotas evne til at følge med og skabe tids-svarende løsninger som f.eks. den nye ta-lesyntese, der blev lanceret på festdagen,der afgør dets fortsatte eksistens. Han øn-skede varmt tillykke fra brugerne.

Noget på hylderne for alleGrundydelsen er formidling af ‘udlånaf/adgang til’ bøger – lydbøger, punkt-bøger og e-bøger. Heraf findes ikke allesom købeklare produkter, derfor indlæserog producerer man også selv traditionel-le, trykte bøger til de relevante formater. Men 2012 var også året, hvor NOTA lan-cerede e17 Direkte. En afspiller særligtudviklet til smartphones og tablets, sompå en superenkel måde giver brugerneadgang til flere end 18.000 lydbøger påderes egen iPhone, Android, iPad ellerbærbare pc. Man går på e17.dk og får etlogin; man skal kun logge på én gang. Viae17.dk findes også Nota Plus+, et tilbudom billetter til teateroplevelser o.l.

Online-betjening til ordblindeFra midten af 2012 tilbydes ordblindebrugere dog udelukkende online-service.Årsagen er, at antallet af brugere og ef-

19

Nota, Danmarks biblioteksservicefor blinde, svagtseende og andresynshandicappede samt ordblin-

de er, ifølge eget udsagn, en ung 60-årigog leverer til stadighed nye ydelser til sinstore målgruppe. Brugergruppen er mereend fordoblet de sidste par år og stigermed ca. 25 % om året. Reelt regner manmed, at 100.000 og 200.000 i Danmark erpotentielle brugere. Der er altså stadigmasser at gøre. For brugerne omfatter al-le aldre. Fra den 10-årige ordblinde drengtil den 85-årige senblinde kvinde. Opga-ven er at skabe lige muligheder for at til-egne sig viden og oplevelser for alle, derikke kan læse en konventionel tekst.

Nota ifølge brugerneNota er et statsligt bibliotek under Kultur-ministeriet og Danmarks ældste biblio-tek, når det kommer til at betjene menne-sker, der har svært ved at læse almindeli-ge tekster. Det fortalte Ole Vig Jensen, for-mand for Notas Brugerkomité og tidligereradikal kultur- og undervisningsministerbl.a. i sin tale ved fejringen af de 60 år den9. november. “Ikke at kunne se, og ikke atkunne læse er en alvorlig udfordring. Så-dan har det altid været, og det er ikke ble-vet mindre kompliceret. Heldigvis er derhjælp at hente. Her hos Nota!” fastslogOle Vig Jensen og roste Nota for den im-

NOTA PÅ ALLE PLATFORME

Foto: Innovation Lab

terspørgslen på at benytte Notas materia-ler hos især denne målgruppe gennem desenere år er steget markant. For at sikrealle brugeres adgang til Notas samling in-den for det eksisterende økonomiskegrundlag, gør Nota derfor netbiblioteketE17 til hovedvejen til Notas bøger.

Nota og fremtidenNota er et digitalt bibliotek, der tagerfremtiden alvorligt, lyder det i ledelsensvision på Nota.nu. “Nota forstår sig på mennesker, der harsvært ved at læse. Vi forstår os også påteknologi – for eksempel talesyntese og e-bogsafspillere. Men for os er selve tekno-logien ikke det afgørende. Det er til gen-gæld, at den giver vores brugere mulig-hed for lige adgang til viden og lige mulig-heder i samfundet”, siges det.

Danmarks Biblioteker har spurgt MichaelWright, energifyldt og fremsynet direktørfor Nota siden februar 2008, om Notasstørste udfordringer og opgaver i 2013 –læs om visionerne på side 21.

Se også Nota.nu og tjek e17.dk.

Hellen Niegaard

...ud af en årgang påca. 60-70.000 børn vilcirka 4 % være ordblin-de. Ud af dem vil vi ar-bejde for at nå mindsthalvdelen af en årgangfra 2013”

“

Michael WrightFoto: Anders Seierøe Mortensen


I N T E RV I E W

It front-runner og større fokus på effektenTeknologisk har NOTA altid været blandt de fremmeste, og in-stitutionen arbejder i dag på to fronter for at give brugerne langtstørre kvalitet i betjeningen. For det første har Nota sammenmed MTM, Myndigheden for Tilgængelige Medier i Stockholm,og danske eksperter fra CBS samt et svensk firma udviklet en nytalesyntese, der sikrer langt bedre kvalitet, end man hidtil harset. Lydfiler, der konverterer skreven tekst/input til tale.

Det er ikke det eneste udviklingsprojekt, tilføjer Michael Wright:“Derudover har vi i samarbejde med vore norske kolleger og endansk virksomhed designet og udviklet et meget avanceret lyd-optagesystem. Et system, som synkroniserer tekst og lyd og somkobler lyd og tekst sammen ved at markere den tekst, der læsesop. Helt ned til det enkelte ord. En helt utrolig vigtig udviklingikke mindst i forhold til ordblinde læsere. Dét venter vi os rigtigtmeget af”.

Et projekt, der også kræver særlig opmærksomhed i 2013, er do-kumentation og kortlægning af hele området og servicens ef-fekt. “Alt viser helt entydigt, at der ikke bare er personlige men ihøj grad også samfundsmæssige gevinster at hente gennemNotas virksomhed, og det er en fantastisk motivation for os somarbejder her”, siger direktøren.

Nota har heddet flere ting gennem sine første 60 år. Indtil for fåår siden var navnet Danmarks Blindebibliotek, men netop for atåbne op for andre brugergrupper valgte man at bruge det meremundrette NOTA, der er let at huske for alle. Selv er direktøren gennem fem år, Michael Wright, som han si-ger med en snert af overraskelse i stemmen: “... i den grad ble-vet bidt af området. Jeg kom første gang i kontakt med instituti-onen tilbage i 1980’erne, da jeg arbejdede med it-udvikling iForskningsministeriets regi, og med den daværende regeringsmålsætninger for samfundsmæssig brug af informationstekno-logien. Og jeg blev dengang opmærksom på, i hvor høj grad mankunne bruge it til at skabe bedre tilbud til handicappede inkl.læsehandicappede. Det er dejligt at arbejde med et område,hvor man hver dag føler, man gør en forskel.”

At Michael Wright sammen med sine Nota-kolleger gør enforskel, fremgår af brugertallet. Fra han startede som direktør i2008 og til i dag er det vokset fra 13.000 brugere til 42.000. Måleter ca. 65.000 i løbet af en helt ny fire-årig rammeaftale med Kul-turministeriet.

Holder udviklingskadencen og ikke mindst engagementet, erder ingen tvivl, NOTA skal nok nå målet.

Hellen Niegaard

Nota-direktør Michael Wright fortæller, at Nota har flerestørre ting i pipelinen for 2013 lige nu. Helt konkrethandler det om en god håndfuld opgaveindsatser: Nota

vil generelt arbejde på at nå endnu flere brugere og mere speci-fikt på at styrke kontakten og servicen til unge ordblinde. Tek-nologisk har man udviklet en helt ny talesyntese og er også selvi gang med at slutudvikle på et meget bedre lydsystem. Endeligvil NOTA udbygge sit netværk med den største gruppe af samar-bejdspartnere: skolernes undervisere og folkebibliotekernesNOTA ambassadører og derudover sikre langt bedre viden omNotas brug og effekt.Notas direktør uddyber: “Målet er at nå et samlet brugertal påsmå 50.000 ved udgangen af 2013 – og året efter yderligere 6.000.En af de bruger- og aldersgrupper, vi især har fokus på nu, er deunge ordblinde (børn under 12 år). Vi satser på en øget tilgangfra denne gruppe svarende til 50 % af en årgang af de ordblinde.Vi ved fra kortlægning og undersøgelser, at ud af en årgang påca. 60-70.000 børn vil cirka 4 % være ordblinde. Ud af dem vil viarbejde for at nå mindst halvdelen af en årgang fra 2013. Det gørvi gennem vores stadig mere velfungerende netværkssamarbej-de med især skolernes lærere, der oftest er dem, der foreslår dehelt unge at melde sig ind. Det skal de gøre selv – men naturlig-vis med underskrift fra far eller mor.”

Unge ordblinde og nye netværkAt det er en stor opgave, forstår man, når Wright fortæller. Langtfra alle ordblinde af en årgang bliver faktisk diagnosticerede;man opdager ikke, at de reelt er ordblinde, hvilket naturligvis eret voldsomt handicap for børn i forhold til at kunne læse og skri-ve. Udviklingen er allerede godt i gang. Michael Wright forklarer:“Vi havde, da jeg tiltrådte tilbage i 2008, en årlig tilgang på om-kring 400 fra denne gruppe hvert år. I dag er vi oppe på 1.300, ogvi vil i 2013 nå endnu flere, sådan at vi når mindst de 50 % af år-gangen. Det kan vi kun gøre takket være vores netværk. Voresindsats på det felt har derfor høj prioritet. Vi arbejder med sko-lerne og gør det på flere måder. Dels kan lærere og special-un-dervisere selv være medlem og kender derfor vores tilbud. Deter allerede mellem 4.000 og 5.000 i dag. Dels har vi en strategiom at nå så langt ud som overhovedet muligt blandt alle skoler-nes lærere. Vi når dem via store og særdeles velbesøgte semina-rer, som vi holder rundt omkring i landet. Hver gang med mel-lem 250-350 deltagere.” Ifølge Wright er der ofte så stor interesse og så mange strømmertil, at man må ud og skifte lokaler. Fra denne gruppe får Nota,anslår han, fat i godt 900 af de unge brugere. Dén kanal til kon-takt er altså helt uvurdérlig for Notas arbejde og udbredelse afkendskabet til Notas service og muligheder. Derfor har man og-så valgt i 2013 at etablere et professionelt netværk for undervi-sere. På samme måde samarbejdes der med folkebibliotekerne. Herholder man også løbende informationsmøder for bibliotekarer-ne landet over, så de på deres side kan fungere som gode Notaambassadører ude i bibliotekerne, når de støder på potentiellebrugere – børn som voksne.

BEDRE TAG I DE UNGE ORDBLINDE!

22

Beta: brugere og biblioteker får indflydelseDen nye brugergrænseflade for biblio-tek.dk blev før julen 2012 lanceret i en før-ste version på http://bibliotek.dk/beta/med de basale funktioner. Som brugerkan du foretage enkle søgninger, og dukan foretage bestilling. En række funktio-ner opbygges over de næste måneder. Bå-de brugere og biblioteker kan således føl-ge, hvordan den ny grænseflade byggesop, og brugerne får lejlighed til at afprøveog kommentere, inden de forskellige deleaf bibliotek.dk bliver lagt fast. Dette skerbl.a. med etableringen af bibliotek.dkbrugerpanel, som åbnede i 2012.

Det er planen, at tingene vendes rundtom op til et halvt år: Den nye grænsefladekommer på http://bibliotek.dk med hen-visning til den gamle, som vil fortsætte ibaggrunden i nogle måneder. Enkelte ek-sotiske funktioner vil ikke blive overførtumiddelbart, men vil afvente evt. bruger-reaktioner. Samtidig er bibliotek.dk enåben platform, hvor søgning, bestilling ogandet kan tilgås gennem andre og lokalegrænseflader.

Fra fælles katalog til bibliotekernessamlede tilbud til brugerneBibliotekernes udviklinger og forandrin-ger er i gang på mange planer. Dette re-flekteres også i det nye bibliotek.dk. Bibli-

otek.dk blev født som den folkelige udga-ve af DanBib, den danske fælleskatalog.Nu baseres systemet på en fælles data-brønd, hvor bibliotekernes adgange til di-gitale produkter og digitalt indhold liggerside om side med adgangen til de fysiskematerialer. Bibliotekernes fysiske værkerer således suppleret med netressourcer,biblioteksproduceret formidlingsind-hold, digitale værker og diverse indholds-tjenester.

Brugerne skal kun være et klik væk fra e-bogen, filmen, musikværket, spillet og ar-tiklen, samtidig med at det skal under-støttes af bibliotekernes formidling, an-meldelser, brugerkommentarer, biblio-teksvagt, mm. Bibliotek.dk’s databrøndkommer på den måde til at afspejle bibli-otekernes samlede digitale og fysiske ma-terialetilbud. Der er nem adgang til bådedet populære, det smalle og videnskabeli-ge. Sidstnævnte understøttes også medprototypen, “videnskabelige artikler”,hvor du får adgang til kvalitetsinformati-on fra hele verden og hele det fagligespekter – og vel at mærke ikke kun fagar-tikler men også formidlingen af dem.

Ting-bibliotekerne var helt afgørende idette paradigmeskift, hvor fokus skiftedetil formidling, og hvor databrønd og an-dre services skaber grundlag for innovati-on, specialisering og eksperimenter menogså deling og fælles udvikling. Biblio-tek.dk er en del af den udvikling og indgårtil i bibliotekernes åbne fællesskab.

Nyt koncept for brugerrettigheder og adgang – borgeren i centrumMange biblioteksbrugere anvender ikkealene et enkelt bibliotek. Det er udbredt,at studerende bruger både et eller flereforskningsbiblioteker og samtidig dereslokale folkebibliotek. Og det er også ofteforekommende, at man senere i livet bru-ger både et folkebibliotek tæt på bopælenog også et bibliotek tæt på arbejdsplad-sen eller i sommerlandet. Helt efter bibli-otekslovens ånd og bogstav.

I den digitale verden giver dette en ny storudfordring: når du som bruger har søgt ibibliotek.dk, så vil dine muligheder for atfå fat i f.eks. en digital artikel afhænge af,hvad dit bibliotek har betalt for. Det kom-munale selvstyre betyder, at bopæl i engiven kommune ofte er en forudsætningfor adgang. Samtidig har mange stude-rende adgang til digitale ressourcer, hvoradgang betales af f.eks. et universitet.

Derfor er det nødvendig med et paradig-meskifte: Adgang skal ikke ske ud fra“brugerens bibliotek”, men ud fra “bru-gerens biblioteker”. Kort sagt skal syste-mer finde det af en brugers biblioteker,som giver de bedste muligheder i forholdtil de ønskede ressourcer (hvad enten deter en e-bog, en artikel eller et opslag i endigital håndbog).Dette er teknisk set ikke særligt enkelt,men det er nødvendig for at give en tids-svarende og enkel brugeroplevelse af bib-liotekernes service.

DET NY BIBLIOTEK.DK PÅ TRAPPERNE

Fra november 2012 var

der adgang til bibliotek.

dk med en app til iPhone

app. En langt mere per-

spektivrig udvikling er

dog i fuld gang skriver

Leif Andresen, Kultursty-

relsen, og Bo Weymann,

DBC


H E R N I N G

Udviklingsarbejdet er i gang, og i løbet afdet næste års tid vil den nødvendige tek-nologi blive udviklet. Men for brugeren erdet afgørende: Nem og enkel adgang! Nårbrugeren er identificeret, fx gennemNemID, så skal teknikken sørge for, at dergives adgang uden unødige logins, låstedøre og andre forhindringer.

Bibliotek.dk med serviceorienteret arkitekturBibliotek.dk har været udviklet og tilretteti mere end 13 år. Der er anvendt biblio-teksstandarder og internationale stan-darder og industristandarder igennem al-le årene, men alligevel er systemet skabt ien tid med mere lukkede løsninger. Nu erbibliotek.dk flyttet til den ny tids langtmere åbne systemer, hvor der bliveråbnet for mange nye muligheder. Detsker med en opdeling i enkelte moduler,som arbejder sammen med åbent define-rede grænseflader. Bibliotek.dk er nu påService Orienteret Arkitektur. Det bety-der, at lokale biblioteker kan benytte sigaf nogle funktioner og selv stå for andrefunktioner. Vigtige komponenter skal ik-ke bygges op fra bunden, men kan i stedetgenbruges på tværs af myndigheder ogområder. Et egnsmuseum kan anvendebibliotek.dks søgefunktion til at suppleresin formidling med relevant litteratur ogandre biblioteksressourcer, og bliver derlavet et website til markering af f.eks. etlokalt jubilæum, så kan en samling af re-levant litteratur udstyres med en bestil-knap, som direkte foretager bestillingentil afhentning i det lokale bibliotek. Bibli-otek.dk har således services for søgning,bestilling, digital forsyning og meget an-det.

Samtidigt med uanede muligheder for lo-kal kreativitet er bibliotek.dk den stabileog sikre nationale brugergrænseflade tilbibliotekernes tilbud til befolkningen.

Leif Andresen,

chefkonsulent, Kulturstyrelsen

Bo Weymann,

IT Development, direktør, DBC

HOVEDBIBLIOTEK I GÅGADENHerning Kommune satser på flere besøgende med nyt, mere tidssva-

rende bibliotekstilbud i centrum

Trods knappe krisetider er der rigtigt mange steder gang i kulturbyggeriet. Næstestore biblioteksåbning står Herning for, når kommunens nye hovedbibliotek åbner imidtbyen. Kommunens store bibliotek rykker væk fra Brændgårdvej 2 og flytter indi centrum i en tidligere SuperBest-bygning. Danmarks Biblioteker har bedt Herningsborgmester Lars Krarup (V) fortælle nærmere om beslutningen og planerne.

Herning Kommune skal have nyt hovedbibliotek. Hvad ligger bag beslutningen, oghvorfor er det vigtigt lige nu?

- Et bibliotek i 2013 er ikke det samme som for bare få år siden. Et moderne hoved-bibliotek, som vi nu vil indrette her i Herning, er bygget op om borgernes ønsker. Omlysten til at lære nyt.

Man kan måske sige det sådan, at i gamle dage var et bibliotek bygget op om sinereoler. De skal naturligvis stadig være der. Men biblioteket skal også være et sted,hvor børn kan lege sig til ny viden, og hvor man umiddelbart finder noget lærerigtog spændende, hvis man lige dropper ind. Et sted, hvor man bliver udfordret. Alt dethåber vi at kunne skabe ved at flytte vores hovedbibliotek ind midt i byen. Placerin-gen betyder samtidig, at vi forventer en stigning i antallet af brugere.

Hvad skal der ske i 2013, og hvad er tidsplanen for projektet?

- Vi er i fuld gang med at forberede flytteprocessen, og vi forventer, at det nye ho-vedbibliotek kan tages i brug i maj 2014. Det er rent faktisk meget, meget hurtigt. Detved vi fra de reaktioner, vi får på vores planer, når vi taler med andre biblioteksfolkrundt omkring i landet.

Hvordan udmøntes det i anlægsbudgettet for 2013 og følgende år?

- Vi investerer 80 millioner kroner i at ombygge og indrette det nye hovedbibliotek.Først arbejdede vi med et langtidslejemål, men har nu besluttet at købe ejendom-men.

Hvordan er projektet blevet modtaget lokalt?

- Der har været rigtig mange positive tilkendegivelser omkring det at få et nyt og mo-derne hovedbibliotek i centrum af Herning. Specielt det, at det placeres i gågaden.Selvfølgelig er der også enkelte negative røster, sådan er det jo altid. Men på bund-linjen er de fleste kommentarer om projektet positive.

Hellen Niegaard

Lars Krarup

vi baglæns ind i fremtiden”. Forstået på den måde, at vi hele ti-den kigger os tilbage og tager udgangspunkt i det, vi kommerfra, i stedet for at fokusere på, hvor vi gerne vil hen.

Vi har ikke noget valgDer er naturligvis masser af fornuft i at tage udgangspunkt i deteksisterende. Som bibliotekschefer har vi slet ikke noget valg. Viskal binde fortid, nutid og fremtid sammen, men det er afgøren-de, at vi ikke hænger alt for meget fast i ressourceforvaltnings-praksis. Hvis fremtiden, som den tegner sig med det DDB, der såsmåt begynder at tage form, skal lykkes, så er det vigtigt, at vived, hvor vi vil hen, og sammen går efter det.Rolf Hapel, formanden for DDB-koordinationsgruppen og for-valtningschef i Kultur og Borgerservice, Aarhus, holdt på første-dagen oplæg, mens DDB-sekretariatet og koordinationsgrup-pen holdt workshop på andendagen. Efter første oplæg udtryk-te tilhørerne fortsat stor usikkerhed over for beslutningsgrund-laget og under workshoppens debat blev denne usikkerhed me-re håndgribelig, idet der bl.a. er usikkerhed om sammenhængenmellem det nye fælles bibliotekssystem NFBS og DDB. Hvordanberegner man udgifterne? Er der tale om én eller flere tilslutnin-ger til f.eks. databrønden? Osv, osv...

Vi må kvalificere osSom jeg ser det, er der kun én ting at gøre. Vi må alle holde fasti det overordnede mål, og sammen må vi arbejde os igennem deusikre rum, indtil vi kan træffe de nødvendige beslutninger ogderved gå forlæns ind i fremtiden. Vi må evne at undgå at rea-gere i panik – vi må udvise tålmod. Som en anden af ledermødets oplægsholdere, brandingekspert,Christian Majgaard, sagde, så skal “kompetencerne ses i lyset afdet, som skal ske”. Med andre ord; vi må kvalificere os til at kun-ne tage de nødvendige beslutninger gennem de processer, derer i gang.Min personlige definition af, hvad DDB er, lyder nogenlunde så-ledes: DDB er visionen om fremtidens bibliotek og rummer så-vel det digitale indhold, som de traditionelle biblioteksmedier(så længe de er relevante for brugerne). DDB er først og sidst etværktøj til at sikre en velfungerende adgang til bibliotekernesindholdsressourcer. For mig er der ingen tvivl. Der er en tætsammenhæng imellem NFBS og DDB.

Det fysisk-digitale mødeMichael Thomsen fra Workz definerede på ledermødet bibliote-kerne, som det sted hvor det digitale og det fysiske mødes. Dendefinition giver god mening – også ud over det, der omfatter

Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet formulerer den engel-ske poet Keats i et af sine breve begrebet negative capabi-lity. Keats beskriver begrebet, som ‘evnen til at være i det

usikre indtil den rette handling kan vælges’. Man kan også taleom ‘evnen til at undgå at reagere i panik’ eller bruge det gode,gamle danske ord ‘tålmod’ – dvs. mod til at tåle det ubehageligelænge nok til at kunne gøre det rette.I psykologien har man i visse kredse taget begrebet til sig som endel af tænkningen omkring angst og forsvarsmekanismer. Be-sidder man ‘negative capability’, eller negativ formåen, er man istand til at befinde sig i en angstfyldt situation uden at ty til rigi-de forsvarsmekanismer som kamp, flugt eller afhængighed afstærke lederskikkelser.

Baglæns ind i fremtidenMed disse tanker in mente, er det en spændende opgave at skul-le rapportere fra Kulturstyrelsens årlige ledermøde. Det er år étefter Jens Thorhauges retræte som direktør, og det er år ét efteretableringen af grundlaget for Danskernes Digitale Bibliotek(DDB). Sidste år var vi bange for, at det aldrig skulle blive til no-get. Nu er vi bange for, at det skal blive til noget forkert. For hvil-ke konsekvenser har DDB? Og hvad kommer det til at koste? Detvar på mange måder temaet for årets ledermøde.

Kulturministeren, som dengang i november 2012 stadig hed Uf-fe Elbæk, kaldte vores nuværende tid for den digitale mellemtid.En meget rammende betegnelse for en overgangstid med me-gen usikkerhed og mange beslutninger, der skal træffes – ogsåselv om vi ikke altid kender alle konsekvenserne.Selvom Michael Thomsen, udviklingsdirektør i det kreative for-andringsbureau Workz, først optrådte på ledermødets andendag, er det relevant at citere ham her, for som han sagde, så “går

FORLÆNS igennem den DIGITALE MELLEMTID“Vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på

sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget vi skaber i fæl-

lesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid”, siger bibliotekschef Annet-

te Brøchner Lindgaard i denne rapport fra Kulturstyrelsens første årlige ledermøde

Der var stor spørgelyst til de mange oplæg - her er det Bente Kristoffersen, Brønderslev


K U LT U R S T Y R E L S E N S L E D E R M Ø D E 2 0 1 2

Det er her, vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fo-kus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles be-hov. Vi skal huske, at fremtiden er noget, vi skaber i fællesskabved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid.

For mig personligt havde årets ledermøde en helt klar rødtråd. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet ledermøder i Nyborgfør Jens Thorhauge blev direktør for styrelsen. Der er sket enfantastisk udvikling i løbet af de sidste 20 år. Rigtig megen ud-vikling er blevet løbet i gang. Mange projekter er kommet i mål.Nu skal vi vise, at vi tror så meget på fremtidens biblioteker ogidéen om DDB, at vi har mod til også at arbejde os frem mod détmål.

Annette Brøchner Lindgaard,

bibliotekschef, Esbjerg Kommune

Foto: Mette Udesen

bibliotekernes indholdsressourcer. Det giver nemlig også me-ning i forhold til alle de nyere vejledningsopgaver vedrørendeanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, digitale medierog digital informationssøgning.De øvrige oplægsholdere kom også med input, der kan bruges iforhold til spørgsmålet om, hvordan DDB bliver en realitet.Christina Papsø Weber fra Arken Undervisning talte om at sætteperspektiv på den aktuelle tilværelse og gøre den enkelte kloge-re på sig selv og dermed på livet. Og Lemmy Jensen fra ChangePilots, gav gode råd om, hvordan bibliotekerne kan brande sigved at forbedre brugernes liv, give dem det, de mangler og brin-ge dem tættere på deres drømme.

Vi må vise modSom en, i mine øjne, meget relevant udgangsreplik, sluttede Vi-beke Luk fra Sundhed.dk ledermødet af med at fastslå, at nårman har mange aktører, gælder det om at finde de fælles træk,danne stærke netværk og få parterne til at tage ansvar og ejer-skab.Sundhed.dk har formentlig endnu flere interessenter og forskel-lige fagligheder og traditioner, der skal forenes, end DanskernesDigitale Bibliotek har. De fleste ved, at der i alle projekter er enfrustrationsfase og at jo større og mere komplekst et projekt er,desto større frustration vil der også være.

SMS-afstemninger on the spot blev flittigt anvendt på styrelsens ledermøde. Her stemmer Mogens Yde, Rebild Bibliotekernes souschef

Gennem de senere år har der været entendens til centralisering af bibliotekstil-buddene og antallet af bogbusser i kom-munerne er dalende. Det synes, projek-tets deltagere er en skidt udvikling.

Netop nu er der brug for biblioteker påhjul i landdistrikterne.Med udgangspunkt i de ambitiøse natio-nale digitaliseringsplaner, som kommu-ner og borgere står overfor, kan bibliote-kerne via bogbussen hjælpe til med atrulle disse planer ud i borgernes hverdag. I bogbussen henter borgerne hjælp tilmange offentlige services. Vi hjælper ogsåborgerne med at blive selvhjulpne på net-tet. Bogbussen er et mødested i de områ-der, hvor der ikke er et forsamlingshus el-ler et kulturhus. Og bogbussen kan rekvi-reres til at deltage i events sammen medandre partnere eller i særlige aktivitetersammen med foreninger og institutioner.Bogbussen indgår også i særlige forløb iforhold til børn: I legestuer, i børnehaverog i skolerne.

Biblioteksmedarbejderne savner ikkeyderligere opgaver, men de ser gerne enudvikling i relation til borgernes ønskerog behov. Specielt over for borgerne ilanddistrikterne har det mobile biblio-tekstilbud mange fordele. Det er et fleksi-

belt tilbud, som kan flytte efter den enkel-te og den enkelte gruppes ønsker og be-hov.

Dette udviklingsprojekt viser, at bibliote-kerne er i stand til at forny og målretteservices ved at være udadvendte og i dia-log med nye målgrupper i landdistrikter-ne. Det handler om at udvikle det mobilebibliotek med andre funktioner end bloten traditionel materialesamling, der lå-nes ud af.

Bogbussen og dens medarbejdere kannoget, som ingen andre offentlige servi-cetilbud kan: Skabe fællesskab, nærhed,samvær og sammenhold. Værdier, sominterviewede borgere har fremhævet iprojektforløbet.

Projektet vækker opsigt også hos landspolitikere En delegation fra de syv biblioteker harsom noget helt særligt fået udvidet fore-træde for Udvalget for Landdistrikter ogØer. Også folketingspolitikerne har været op-rigtigt interesserede i både metoder ogresultater. De har tillige undervejs i pro-cessen spurgt ind til, hvordan de godebudskaber nu kan blive formidlet til dekommuner, der ikke har været med i ud-

26

Bag udviklingsprojektet

“Det gode liv i landområ-

derne” står syv bibliote-

ker, som tror på de mobi-

le biblioteker som en del

af fremtidens bibliotek.

De repræsenterer syv af

63 landkommuner, som

alle har en udfordring i at

finde niveauet for offent-

lige services i landdistrik-

terne. De mobile bibliote-

ker er oplagte at bruge

– hvis de udvikles!

DET GODE LIV I LANDOMRÅOM UDVIKLING AF MOBILE BIBLIOTEKE

Medvirkende biblioteker: Brønderslev, Es-

bjerg Kommunes Biblioteker, Ringkøbing-

Skjern Biblioteker, Skive Bibliotek, Vording-

borg Bibliotekerne og Aabenraa Biblioteker-

ne samt Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig

viklingsforløbet, og de har lovet, at de vilmedvirke til at sprede idéerne og erfarin-gerne. Til gengæld kan de ikke på ståendefod love, at der ville komme stabile net-forbindelser i alle landdistrikter. Nogetsom alle syv deltagende kommuner efter-lyser.

Støtte samvær, fællesskaber og nærværVi skal bringe bibliotekerne i spil på nyemåder og på nye steder. I landdistrikterneer de mobile biblioteker fantastiske til atrulle alle de offentlige services ud. Samti-dig kan medarbejdere i de mobile biblio-teker understøtte samvær, fællesskaberog nærvær – især hvis vi udvikler os selvog indgår i tætte samarbejder og relatio-ner med borgerne, der hvor de er, lyderkonklusionen. Bibliotekar Eva Themsen, VordingborgBibliotekerne, udtrykker det sådan her:“- vi har øget vores fokus og deltaget i nyeting, som vi ellers ikke har deltaget i tidli-gere og fået øget synlighed, også på ikke-brugerne. En styrkelse af at turde lidt me-re og være mere modige!”

Hanne Marie Knudsen,

konsulentfirmaet Knudsen Syd

Foto: Peter Birk


Om projekt “Det gode liv i landområderne”

Kulturstyrelsen har støttet projektet i perioden 2010-2012 med i alt 1,2 millioner kr. fra Udvik-

lingspuljen. Kommunerne har bidraget med et tilsvarende beløb. Det har betydet, at biblioteker-

ne har kunnet frigøre ca. fem timer om ugen til at arbejde med projektet. Men det har vist sig, at

bibliotekerne har brugt meget mere tid på det i takt med det øgede fokus. Endvidere har Edvard

Pedersens Biblioteksfond støttet med midler til projektets deltagere i den internationale Mobile Li-

brary Festival i Turku, Finland, 2011, og muliggjort deltagelsen for 4 internationale oplægsholde-

re og bogbuschauffører på den netop afviklede evalueringskonference, 28. januar 2013.

Fotograf Peter Birk (tidligere stadsbibliotekar i Silkeborg) har fotograferet udviklingsarbejdet i de

mobile biblioteker i de deltagende kommuner. Birks billeder indgår i en ny publikation, Det gode

liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker, udarbejdet af Hanne Marie Knudsen, Knud-

sen Syd. Bogen kan rekvireres ved henvendelse til Brønderslev Bibliotek så længe lager haves.

Læs mere om nogle af resultaterne fra projektets 8 temaer på næste side >>

ÅDERNE ER

I Esbjerg har bogbussens medarbejdere f.eks. tilbudt af vise film på bussens storskærm i forbindelse med bookinger. Et tilbud, som også kan udvikle sig til en form for børnefilmklub

FusionenÅr 2012 har på IVA på alle måder stået ifusionens tegn. Siden 2009 har IVA (DetInformationsvidenskabelige Akademi,tidligere Danmarks Biblioteksskole) op-dyrket et stadig tættere samarbejde medKøbenhavns Universitet (KU). Ydermereblev det allerede i 2010 besluttet, at IVAsafdeling i København fra 2015-16 skulleflytte til KUs Campus Syd (KUA). Det lådermed lige for at tage den fulde konse-kvens af denne udvikling, da IVA efter re-geringsskiftet i efteråret 2011 blev flyttetfra Kulturministeriet til Uddannelsesmi-nisteriet. Kort efter ressortflytningen ind-ledtes derfor drøftelser med KøbenhavnsUniversitet om fusion. Dette har ført til, atIVA indfusioneres i Københavns Univer-sitet pr. 1. april 2013.

Der er naturligvis mange ting, der skalovervejes i forbindelse med at lade en vel-etableret og selvstændig institution somIVA indfusionere i KU. Samlet har vi påIVA vurderet, at IVA vil stå bedre somforsknings- og uddannelsesinstitution in-den for informationsvidenskab og kultur-formidling i regi af KU fremfor at væresoloinstitution under Uddannelsesmini-steriet, og at dette faktisk giver den bedstefremtidssikring af faget.

IVA indfusioneres som institut/school påDet Humanistiske Fakultet under godevilkår. Uddannelserne som bac.scient.bibl., bibliotekar DB og cand.scient.bibl.fortsætter, ligesom det nye institut fortsatbestår af en afdeling i Aalborg såvel somen afdeling i København. Uddannelserneindplaceres på det såkaldt “høje humani-ora taxameter”, hvilket også lover godt foruddannelsernes og fagets fremtid. BådeKU og IVA lægger desuden afgørendevægt på, at den nære relation til biblio-teksområdet fastholdes og fortsat udvik-les.

Uddannelseområdet og søgningenSøgningen af studerende udviste ligesomi 2010 og 2011 en god vækst med en frem-

D E T G O D E L I V

28

Kompetenceudvikling

Vi har gennemført et uddannelsesseminar for chauffører og andre bogbusdedikerede omde nye roller og funktioner i bogbusarbejdet. Vi skal lære at sælge os selv og bogbussen,og vi skal bruge os selv og vores egne individuelle kompetencer og kontakter, når vi skalskaffe os viden om lokalområderne.

Idéudvikling og innovation

Når bogbussen skal udvikle nye tilbud er det vigtigt, at vi skaber win-win situationer for bå-de borgere og biblioteket. Vi bør bevæge os på ‘kanten’ af vores faglighed – og tænke nyt.Tænk også på tværs i kommunen, f.eks. sammen med de ansatte på kommunens ældrein-stitutioner.

It læring og hjælp til selvhjælp

Se bogbussen som en ressource i fremtidens digitale læring. Den digitale bogbus ellerbogbil kan i princippet køre helt ind på gårdspladsen hos den lille håndværker eller mindrevirksomhed. De digitale services er også helt oplagte at booke.

“ – det er svært at se, hvordan vi skal kunne leve op til biblioteksloven og betjene alle bor-gere i vores kommune – uden en bogbus eller et andet mobilt tilbud!” (Projektleder og bib-liotekschef Bente Kristoffersen, Brønderslev Bibliotek).

Booking on demand

Nye bookingtyper er afprøvet. Fra institutionsbookinger med faste intervaller til mereeventprægede bookinger i forbindelse med fællesspisninger, høstfester og byfester. Etgodt råd er: Diskutér internt på biblioteket om køreplanen holder og afprøv bookinger tiludvalgte målgrupper.

Ildsjæle og partnerskaber

Biblioteker har taget kontakt til frivillige og nye samarbejdspartnere for udvikling af fællesprojekter. Blandt resultaterne er øget fundraising, flere kulturelle foredrag og arrangemen-ter samt it undervisningsforløb på virksomheder. Vi har lært, at partnerskaber indgås bedstved personlige henvendelser, og at det er vigtigt at inddrage samarbejdspartnerne tidligt iforløbet. Sats på it læring.

Det begynder med børnene

Børnene på landet er ikke så mobile. De mobile biblioteker er svaret, for de kan skabelæring og kulturelle oplevelser i landdistrikterne. Så sæt fokus på børns sproglige udvik-ling. Biblioteket skal komme til børnene. Udvikl koncepter – udnyt ressourcerne.

Udvalgte målgrupper

Nye målgrupper er afprøvet: Unge rekrutterpå en kaserne, voksne jagtinteresseredemænd og unge på efterskole. Vi opnår go-de resultater, når vi udvælger en målgrup-pe og arbejder i dybden. Og så sætter vi detbedste hold fra biblioteket og gør bibliote-ket kendt i nye sammenhænge.

Facilitatorrollen

Som biblioteksmedarbejder har vi en rolleat spille som facilitator af processer og ud-viklingsprojekter i lokalområderne. Tænksamarbejder på tværs og find lokale am-bassadører.

“Vi skal satse på det udadvendte samarbej-de – og biblioteksmedarbejderne skal må-ske i endnu højere grad være aktive i for-hold til at skabe kontakterne. Som politike-re har vi meget brug for, at kulturtilbudde-ne bruges - og at vi kan bevise og synlig-gøre det!” (Kulturudvalgsformand PoulErik Christensen, Skive Kommune)

IVA og Københavns Universitet rykker nu sammen!

IVA årsberetning for 2012 ved rektor Per Hasle

TILBAGEBLIKTURBULENT OG SPÆNDENDE

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1 29

kernes nye udfordringer, redigeret af IVA-forskere og med bidrag fra forskere ogbiblioteksaktører, er udkommet i 2012.

IVA har fortsat haft fokus på videndelingog forskningskommunikation. Gennem2012 har fem af IVAs forskere, heriblandtrektor, deltaget i udsendelser i regi afDanskernes Akademi, og IVA-forskere hari forhold til institutionens størrelse væretmeget synlige i fagligt relevante offentligedebatter, Forskningens Døgn o.lign.

Ph.d.-området er stadig genstand for enganske særlig indsats. I løbet af 2012 erder kommet endnu en ph.d.-studerendetil, og to stillinger er under besættelse.Det nære samarbejde med Berlin Schoolof Information ved Humboldt Universiteter fortsat også på dette område. I løbet afåret har der været tre videotransmittere-de kollokvier, hvor et pænt antal VIP’ereog ledere fra IVA deltager aktivt. Ph.d.-miljøet er i løbet af året tillige blevet beri-get med to længerevarende ophold afph.d.-studerende fra henholdsvis CarlosIII universitet i Madrid og Tsukuba uni-versitetet i Japan.

InternationaliseringIVA har gennem en længere årrække haften højt anerkendt status internationalt,men har inden for de seneste få år for-mået at omsætte denne langt mere mar-kant. Dette er især sket gennem medlem-skab af den internationale iSchool orga-nisation (siden 2009) og herunder etsærligt tæt samarbejde med Berlin Schoolof Information. Særligt prominent er herlanceringen af en fælles 1-årig joint studyprofile på kandidat-niveau med et semes-ter i København fulgt af et semester i Ber-lin. Første forløb har kørt fra sommeren2012.

Internationaliseringsindsatsen vedrørernaturligvis også andre områder og part-nere. Der prioriteres fortsat et tæt nordisksamarbejde, som bl.a. er udviklet gennemNORSLIS-samarbejdet 2004-08 og som

gang på 16 % i København og 12 % i Aal-borg. Med 460 ansøgere i alt var søgnin-gen til IVA den højeste siden 2000. Densamlede stigning i ansøgninger til bache-loruddannelsen gennem de sidste tre årer meget tilfredsstillende på over 100 %.Fremgangen i 1. prioritets-ansøgningervar i 2012 på ca. 6 % for hele IVA, hvilketogså fortsætter en stigende tendens fra denærmest forudgående år. Det er fortsat etvigtigt mål for IVA at øge den samlede an-del af 1. prioritets-ansøgninger.

Efter at fastholdelsen af studerende siden2008 år for år har været forbedret ret mar-kant, fra en fastholdelse på 65 % på 1. stu-dieår i 2008 til en fastholdelse på 76 % på1. studieår 2011, er fastholdelsen af stu-derende efter 1. studieår gået tilbage tilca. 70 %. i 2012. Der er ingen entydig for-klaring på, hvorfor frafaldet har væretstørre i 2012. Fastholdelse er fortsat ethøjt prioriteret mål for IVA, der har iværk-sat en række initiativer for at udvikle stu-diemiljø, der kan inspirere til at få godestudievaner fra starten mv. Foreløbige talfra optaget 2012 tyder på, at fastholdelsenigen er i stigning, men dette kan først op-gøres med sikkerhed senere.

Ultimo 2012 påbegyndtes på IVA en lette-re revision af kandidatstudieordningen.Sigtet er at tage højde for den nye situati-on under KU samt at gøre studieordnin-gen mere tidssvarende i forhold til IVA’sforskningskompetencer og -områder. Ar-bejdet med revisionen forventes færdigt iløbet af foråret 2013 således, at den nyekandidatstudieordning kan træde i kraftpr. 1. september 2013.

Forskningsområdet og videndelingenSelv om årets publikationer endnu ikke erfærdigvalideret, ser det ud til, at IVA i2012 fortsætter sin pæne stigning i antal-let af peer-reviewede artikler pr. forsk-ningsårsværk. Dermed fortsætter en læn-gere proces med det mål at højne forsk-ningsaktiviteten med at bære frugt. Ogsåen vigtig antologi om forskningsbibliote-

nu fortsættes på forskellig måde. Indenfor iSchool-sammenhængen skal ogsåfremhæves en særlig tæt relation tilSchool of Information Management (SIM)ved Wuhan Universitet. IVA har siden pri-mo 2010 haft en samarbejdsaftale medSIM. Dette har bl.a. resulteret i, at en pro-fessor herfra har været gæsteprofessorved IVA i ti måneder. Samarbejdsaftalenblev kraftigt udbygget i oktober 2012,hvor en delegation fra IVA besøgte Wu-han. Den nye aftale vedrører forskerud-veksling og studenterudveksling på alleniveauer og forventes allerede at sættespor i 2013.

Det internationale aspekt er i det hele ta-get blevet afgørende for IVA. Institutio-nens plads i international Library and In-formation Science er stadig mere afgøren-de for både IVAs identitet og den sam-fundsnytte, institutionen leverer. Dettemanifesteres også ved, at IVA er vært ogmedvært for to store informationsviden-skabelige konferencer i 2013 og 2014 samtmedvært for to konferencer omhandlen-de information retrieval og kulturpolitik i2013.

Sammenfattende er IVA således fortsat ien klar positiv udvikling.

Foto: IVA

Rektor Per Hasle

Indgangen er pakket med klapvogne ialle farver og størrelser og nede i hjør-net af biblioteket sidder voksne og

børn tæt på stole og puder med øjnenerettet mod en ung mand, der energisksynger for på “Old Macdonald had afarm”, mens han med den ene arm laveren snabel. Old Macdonalds farm er nem-lig ikke en helt almindelig kedelig gårdmed bare grise og køer. Til børnenes sto-re fryd bor her også en lidt vild elefant.

Sang, sprog og rådgivningPå Portobello Library i forstaden Porto-bello, lidt uden for Edinburgh ud til denstore fjord Firth of Forth kan børn underfire år og deres voksne to gange hver ons-dag formiddag møde op på det lille bibli-otek og deltage i en af de populære rhyt-me-sessions, hvor alle synger med påkendte børnesange. Sådan er det stort setpå alle skotske børnebiblioteker. Det ergratis, og folk møder bare op til dette fastetilbud med appel til både ‘fritgående’ for-ældre såvel som bedsteforældre og diver-se pasningstilbud.

Rhytme-sessions er en vigtig del af detskotske Bookbug-program, som støttes af“The Scottish Book Trust”, regeringen ogdiverse fonde. Efter et kursus hos “TheScottish Book Trust” kan biblioteksmed-arbejdere afvikle og sammensætte en ses-sion, så alle får udbytte af den. Her vek-sles mellem fagtesange med bevægelseog dæmpede sange, så det ikke bliver renbørnetumult. Gentagelserne, dét at det erde samme sange som synges, gør at bådebørn og voksne får dem lært.I øvrigt kan sangene downloades på “TheScottish Book Trust’s” hjemmeside, og ien af Bookbug pakkerne ligger der en cdmed sangene på, så der er faktisk ingenundskyldning for ikke at kunne dem.

Befolkningsunderlaget i forstaden erblandet og består på den ene side af solidmiddelklasse, som gerne vil bo tæt vedvandet, og folk, der bor i socialt boligbyg-geri og er belastet af diverse sociale pro-

blemer, som bl.a. påvirker deres børn ne-gativt. Derfor får man, fortæller LesleyMayes, library services officer, ofte besøgaf sundhedsplejersker med forskelligeoplæg, eller også kan forældrene konsul-tere dem en og en.

Fem gange bogposer styrker sprogetEdinburgh er Skotlands næststørste bymed næsten 500.000 indbyggere. Byenhar foruden det store Central Library iOld Town i bymidten: 27 filialer. En afdem er Craighmillar, som for tiden er un-der ombygning og derfor midlertidigttransformeret til et såkaldt “pop-up libra-ry”, der er placeret i et hjørne af borger-service på rådhuset. Her står på et parreoler lige de mest spændende og efter-spurgte bøger, film og cd’er. Når bibliote-ket åbner igen i november ovre på denanden side af gaden, bliver det i helt nyeog større lokaler og med udvidede åb-ningstider og plads til endnu flere arran-gementer som lektiehjælp, læseklubberfor børn og voksne, kreative workshops,storytelling og naturligvis rhymesessions.

Craighmillar er som Portobello en forstadmen mere belastet, oplyser Michelle Jo-nes. Hun har ledet Craighmillars udgaveaf Bookbug-programmet siden 1996, hvorman blev så bekymret over det dårligesprog, der prægede områdets børn, atman gik i gang med Bookbug program-met i en lokal udgave: “Craigmillar Booksfor Babies”.

I Skotland, og således også i Craigmillar,får alle børn – ikke kun i sociale boligom-råder, ikke kun én men fem gange indenskolestart en pose alderssvarende bøger.Projektet støttes bl.a. af “The Big LotteryFund”, og Michelle Jones fortæller os let-tet, at man netop har fået tilsagn om støt-te for de næste fem år, og som hun siger:“det giver os arbejdsro”. Arbejdsro har de også brug for de to med-arbejdere, den flok frivillige og folk fra desociale forvaltninger, som er blandet ind iarbejdet. Normalt skabes den første kon-takt, når barnet får sin første vaccination.

Og børnenes forældre opfordres til at be-søge biblioteket – ikke kun for at syngemed, men naturligvis også for at lånebøger. Derudover stiller man bøger fremhos læger og i sundhedscentre, og hvertår foræres der bøger væk ved forskelligelejligheder som f.eks. på projektets fød-selsdag eller ved den lokale litteraturfesti-val.

Michelle Jones fortæller os også, at manlægger bøger og rim på gælisk og skotsk iposerne. Den lokale sproglige arv har fåetstor bevågenhed i Skotland. På spørgs-målet om nogle takker nej, fortæller hun,at det er der. Men, siger hun, “De får etblødt valg, man lytter meget og spiller ef-ter gehør, og så kommer de som regelmed alligevel.”

Har det så hjulpet, vil vi vide. Ja, det hardet. En ekstern evaluering af projektet vi-ser, at hvor der i 1996 var 40 % i de mindreklasser, som læste meget dårligt og havdeet ringe sprog foruden en ringe benyttel-se af biblioteket, så er de tal nu meget for-bedrede. Og alt i alt er man ret tilfredsmed resultatet. “Det virker”, si’r Michelleog hendes kollega, og de lyser langt vækaf den begejstring og entusiasme, sombærer deres indsats.

Heidi Michlenborg

og Elisabeth Bennetsen,

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Links:

www.scottishstorytellingcentre.co.uk/

www.edinburgh.gov.uk/info/427/libraries

www.craigmillarbooksforbabies.org.uk/

http://scottishbooktrust.com/


FÆLLESSANG, RÅDGIVNING POP-UP BIBLIOTEKER OG BOGPOSER Rapport fra et studiebesøg på biblioteker i Edinburgh-områdetog fra indsatsen for alle mindre børns sprog

B O G S TA RT I U K

KULTUR SOM UDVIKLINGSKRAFTTirsdag den 23. april 2013, DOK 5000, Odense Havn

’Future Publishing

and Accessibility’

Nota afholder 13-14. juni 2013en stor international konferen-ce.

Digitalisering forandrer medstor hast scenen for udgivelse,distribution og tilgængelighedog nye perspektiver opstår bådefor rettighedshaverne, bruger-grupper, producenter og andreinteressenter.

Alle er velkomne. Det gælderogså for landets biblioteker.

Konferencen arrangeres i sam-arbejde med DAISY Konsortietog Kulturministeriet.

Program og tilmelding:

http://www.newpubcph.org/

’Kultur er ikke flødeskum. Kultur er den enkeltes inspirations-

kraft og samtidig en by- og innovationsfaktor’, siger man.

ER det rigtigt? Kom og bliv klogere og tag del i debatten.

Fokus: Byudvikling/regionsudviklingmed kultur og biblioteker som omdrej-

ningspunkt. Konferencen henvendersig til kulturpolitikere, kultur- og bibli-

oteksfolk, byplanlæggere og arkitekter.

PROGRAM OG TILMELDING PÅ

WWW.DB.DK/KULTURKONFERENCE2013

VELKOMMEN TIL DBs STORE

KULTURKONFERENCE 2013!

> > > >

borg indtil videre. Der var 19 deltagere tilmiddagen fra både Taiwan, Afghanistan,Vrads og Brasilien osv. Ligesom tidligereår dukkede flere op uden at tilmelde sig,men det var dels en stor lettelse, dels for-ventet. Det var blandt andet flere besøg tilSprogskolen i Silkeborg, som gav pote;“Den personlige invitation betyder megetfor en del af den internationale målgrup-pe – at der er nogen som siger, det her erfor dig, og vi vil meget gerne se dig”, udta-ler projektleder for Silkeborg Welcomehos erhvervSilkeborg Marie Tandrup.

Snakken gik lystigt, og der blev fortalt omjuletraditioner/andre traditioner fra heleverden. Derudover var der masser af grinog drilleri – ikke mindst under pakkespil-let. “Erfaringerne fra tidligere år er, at deter vigtigt at understøtte dialogen mellemdeltagerne”, udtaler Aase Krarup Madsen,


Expat dinner koordineres af Stats-biblioteket/Bibliotekscenter for In-tegration i København. Silkeborg

Bibliotek var et af 22 biblioteker, som af-holdte expat dinner den 6. december2012. Expat dinner afholdes på landsplanto gange årligt.

Det var ellers lidt af en gyser i starten afdecember, få dage før Silkeborg Bibliotekog erhvervSilkeborg i fællesskab ville hol-de expat dinner for tredje år i træk. Mod-sat tidligere år, var der denne gang kun fåtilmeldte, og det så ud til, at arrangemen-tet måtte aflyses. Nærmest time for timevar der telefonkontakt, men til sidst varder enighed om at tage chancen.

Og heldigvis blev der holdt fast, for detblev en fantastisk hyggelig aften – måskefaktisk den bedste expat dinner i Silke-

biblioteksassistent hos Silkeborg Biblio-tek, og fortsætter: “De, der møder op tilmiddagen, vil typisk rigtig gerne høre omandre kulturer og møde nye mennesker –de skal bare lige sættes i gang”.

ErhvervSilkeborg og Silkeborg Biblioteksamarbejder om en række aktiviteter forudlændinge, herunder expat dinneren,som en del af Silkeborg Welcome-projek-tet. Et projekt som bl.a. har til formål athjælpe virksomheder med, at deres uden-landske medarbejdere falder til i Dan-mark. Trives medarbejderen og dennesfamilie ikke, er der risiko for, at medarbej-deren rejser hjem før tid. At inddrage bib-lioteket i denne sammenhæng er helt op-lagt, da de kan fungere som et centraltbindeled mellem internationale tilflyttereog lokalsamfundet. Expat dinneren bødderfor naturligvis også på en rundvisningpå biblioteket med information om demange forskellige tilbud og services in-den gå-hjem-kaffen med pebernødder ogvaniljekranse.

Marie Tandrup,

projektleder,

erhvervSilkeborg

Hvad er en EXPAT-DINNER?Julehygge på begynder-dansk. Sild, æbleskiver, kinesiske grøntsagspakker, pakkespil

og julehistorier var ingredienserne til en hyggelig international julemiddag i Silkeborg

R E G I O N A LT S A M A R B E J D E I M I D T

Om Silkeborg Welcome

Projektet er en del af den regionale ind-sats “modtagelse og fastholdelse afudenlandsk arbejdskraft II”, som erigangsat af Region Midts Vækstforumog støttet af EU’s Socialfond samt of-fentlige og private aktører i regionen. Al-le 19 kommuner i Region Midtjyllanddeltager i samarbejdet, som koordineresaf International Community under Er-hverv Aarhus.

For yderligere information kontakt:

Projektleder hos erhvervSilkeborg Marie Tandrup på 2619 8350 eller [email protected] Biblioteksassistent Aase Krarup Madsenpå 8722 1972 eller [email protected] Bibliotekar Doris Birch Friis på 8722 1954eller [email protected]

Bibliotekar Doris Birch Friis tager imod Expat gæsterne


I’ve had an opportunity to get to know Danish libraries du-ring a four week learning period, which is part of my inno-vator training in Finland. The main objective of the training

is to learn to develop new types of library services for the future.The weeks in Denmark have really impressed me by the qualityof the work done in Danish libraries.

A visit to the Danish Library Association revealed that the fun-damental question for future libraries is the same both in Fin-land and Denmark: What will happen to public libraries whenthe e-book has its inevitable breakthrough? We are facing manychallenges. How can the libraries serve e-readers the best possi-ble way in good cooperation with the publishers? What is themain focus of the service in the future, and for what purpose isthe library space needed if there are less conventional books onthe shelves? We all seem to be asking the same obvious questi-ons, and there are no final answers yet anywhere. However, inDenmark the libraries have stood up the challenge.

The Tårnby Transformation While staying in Denmark I am based in the library of Tårnby,which is a great place to learn how to create solutions to meet

the future needs. Instead of remaining as a classical library withbig and comprehensive book collection, it has become a livelyplace with a wide variety of different types of functions. I’ve hadthe impression that the people in Tårnby really consider the li-brary as their own space.

In Tårnby, the most important current issues in library develop-ment are quite similar with the ones I’ve learnt to know in Fin-nish libraries: changing the organization from department basestructure to a team organization, increasing the number ofevents, creating new partnerships with other organizations bothinside and outside the municipality and establishing new kindof interactivity with patrons by inviting them to arrange diffe-rent types of events in the library.

After observing the work in Tårnby library for three weeks I canonly say that the library has been very succesful in meeting the-se challenges. It has active patrons, thriving events and flexibleand attractive interior: lots of light and space, and several spotsfor exhibitions as well as places to study, relax and read.

The visit in Denmark has been a great learning experience: I’vegot several new ideas on how to solve many practical challengesin my own library back in Finland. However, the practical solu-tions are not the biggest inspiration I’ve had during my visit –instead, it’s the attitude of the Danish library professionals.They are innovative and creative, they have open minds andcourage to implement changes and face new challenges. That’ssurely something I can take with me back to Finland.

Sanna Sivonen,

Vuosaari Library

DANISH LIBRARY IMPRESSIONSTårnby bibliotekerne havde fra 7. januar til 1. februar 2013 besøg af en kollega, en finsk

‘praktikant’, Sanna Sivonen, servicechef i Vuosaari Bibliotek, en forstad til Finlands ho-

vedstad Helsinki

N O R D I S K B I B L I O T E K S U D V E K S L I N G

“Udveksling er ingen dårlig idé,” fortæller Jens Lauridsen,bibliotekschef i Tårnby. “Besøget har ikke bare givet Sannaviden om danske biblioteksforhold og vilkår, det har ogsågivet os ‘nye briller’ at se på vores egen hverdag med. Delspå grund af Sannas mange spørgsmål og dels giver dét, atskulle fortælle om organisationen og virksomheden i sigselv ny indsigt. Jens Lauridsen fortæller også, at mange an-dre biblioteker m.fl. har taget velvilligt imod Sanna Sivo-nen, og tilføjer: “Det skal de have stor tak for.”

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

danmarks biblioteker nr. 1, 2013

Documents