danmarks biblioteker · 2020. 2. 17. · de samme kræfter som i årene op til 1920 havde arbejdet...

ROSKILDE: HOVEDBIBLIOTEK MED NYT BYRUM

Sustainometeret: Hvor bæredygtige er vi? • Er demokratiet i krise?Egedal Strategi • Charlotte Haagendrup: Bibliotekernes rolle styrkes Tillid er ikke det vigtigste • Esbjerg: ORDfest sammen om læsningLeder: Loven om biblioteker 100 år

Nr

1. 2

020

DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: I december fik Roskildes borgere en

særlig julegave, da borgmester Tomas Breddam

(A) klippede snoren til byens forvandlede hoved-

bibliotek med et helt nyt byrum og hovedind-

gang ud til Kulturstrøget. Foto: Tomas Skov.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

24 årg., nr. 1. 17. februar 2020

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 2. 15. april 2020

NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB

ikke garantere, at den trykte udgave leveres i

overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin

Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på

forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk/bladarkiv

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser:

www.db.dk/danmarksbiblioteker

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Trykt på miljøvenligt papir

Foliering er godkendt til cirkulær produktion

Oplag

2.100

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand,

Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand,

Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig

næstformand.

Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan

Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Bran-

de, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Anger-

mann, leder af kultur og biblioteker Gentofte,

Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annet-

te W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Midt i det moderne danske demokratis største krise vedtog man for 100 år siden en bib-liotekslov. Lige efter første verdenskrigs afslutning, midt mellem et flertal af danskere iSønderjylland havde stemt sig ‘hjem’ til Danmark, og kongen en god måned senere af-satte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov. Menhvorfor nu det?

En del af forklaringen var, at demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræftervar man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre. Kun 20 årefter systemskiftet der gav Folketinget den reelle magt i landet, og kun fem år efter ind-førelsen af den lige og almindelige valgret, hvor også kvinder og tyende fik stemmeret.Det sønderjyske spørgsmål og forskellige nationale opfattelser splittede landet og førtetil Påskekrisen i 1920, hvor Christian X afsatte regeringen ved noget, der lignede et stats-kup. Demokratiet var i den grad udfordret. Demokratiske tilstande blev dog hurtigt gen-oprettet, og en folkevalgt regering tog igen over, ikke mindst fordi folkelige kræfter kæm-pede for det nyetablerede folkestyre. En skønsom blanding af folk som med rod i heledet borgerbaserede og oplysende projekt kæmpede for folkestyret med udgangspunkt i,at borgerne skulle have adgang til oplysning, læsning og uddannelse for at kunne bidra-ge til samfund og folkestyre.

De samme kræfter som i årene op til 1920 havde arbejdet for at få gennemført en bibli-otekslov. Bannerfører for dem var Danmarks Biblioteksforening, som forenede politike-re og fagfolk i arbejdet for den folkeoplysende sag. Det lykkedes den 5. marts 1920, hvorDanmark, som blot andet land i verden, vedtog en lov om biblioteker, der sikrede bor-gerne adgang til viden. Eller som det hed i den første bibliotekslov "at udbrede Kund-skaber og almindelig Oplysning”. Altså meget mere end blot en bogsamling med godehistorier til udbredelse af læsning, men en regulær mulighed for at være en deltagendemedborger. Folkebiblioteket var et politisk projekt, der skulle understøtte demokratiet,og som sådan har formålet ikke forandret sig frem til i dag.

Nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er også udfordret på en række para-metre, som netop fastslået af en ny betænkning fra Demokratikommissionen nedsat afDansk Ungdoms Fællesråd. Mængden af nyheder er massiv som aldrig før. Og med desociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen ligenu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdnin-ger online. Så skønt Danmark er i top af verdensranglisten for reelt demokrati gennemåbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemær-kelsesværdig lav. Kommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en sy-stemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrendetendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare etaf de mest velfungerende demokratier i verden.”

Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernesadgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle. Både som ste-det, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til re-el information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at del-tage og skabe debat og kultur i fællesskab. Med ordene fra år 2000-loven: “Folkebiblio-tekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” og det kræverligesom i 1920 meget mere end blot adgang til bøger. Biblioteksloven sætter stadig ram-me for og forpligter alle kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle bor-gere i alle aldre.

Spørgsmålet, i en tid hvor digitaliseringen for alvor forandrer vores deltagelsesformer,er, om ikke sådan en lov helt konkret burde forpligte stat og kommuner til at bruge bib-lioteket aktivt til at skabe deltagende medborgere.

LOVEN OM BIBLIOTEKER100 ÅR

Demokratikommission med opgaver til bibliotekerne ...8

Egedal går efter styrkede biblioteker – inde som ude ...12

Bag om statistikken. Kommentar til faldende udlånstal

Leif Andresen

ORDfest. En børnekulturfestival i Esbjerg

Cecilia Marie Lauridsen og Marianne Ulletved

Leder

DB Topmøde 2020

Nyhedsklip

- Sverige digitaliserer alle bøger

- Bibliotekarforbundet har fået nyt navn

- Børn og unge konference i Odense

- Fokus på fremtidens oplyste samfund

- EVA tjekker børnehavers læsning og

adgang til bøger

Set fra Seattle: Folketælling i 2020

Rolf Hapel

Hvor bæredygtige er vi?

Moos-Bjerres Sustainometerundersøgelse 2020

Hellen Niegaard

Er demokratiet i krise?

Michel Steen-Hansen

Bogbustræf 2020 i Flensborg

Rita Jakobsen

Klumme: "Don’t take it personal 7"

Tillid er ikke det vigtigste

Sille Obelitz Søe og Jens-Erik Mai

Kulturen skal være tilgængelig

Mini-interview med udvalgsformand i Egedal

Kommune, Charlotte Haagendrup (C)

Hellen Niegaard

Borgerproces & ny biblioteksstrategi i Egedal

Hellen Niegaard

Roskildes nye byrum

Bøger er noget vi læser og lytter til

Bogpanel 2019

Leif Andresen

Digitalisering af lånesamarbejdet

Leif Andresen

TEMA: Biblioteket, loven og fællesskabet

Hellen Niegaard

10 udfordringer til 20’erne

Jens Thorhauge

Debat: Faldende udlånstal.

Skal vi male fanden på væggen?

Casper Hvenegaard Rasmussen

INDHOLD

Bibliotekernes styrke og potentiale er i kikkerten på det Bibliotekspolitiske Topmøde i april og i årets første blad. Nyt

Sustainometer understreger den store 2030-informations- og oplysningsopgave, mens Michel Steen-Hansen, DB direktør,

peger på store opgaver for bibliotekerne i Demokratikommissionens anbefalinger.

Egedal Kommune har fået ny biblioteksstrategi, og udvalgsformand Charlotte Haagendrup fortæller, at bibliotekerne over-

ordnet set skal spille en mere aktiv rolle i lokalsamfundet end hidtil. Læs hvordan og om fire aktuelle fokusområder.

Tillykke med de 100 år til Biblioteksloven! Målet står fast, men indholdet udvikler sig. Biblioteket, loven & fællesskabet er

en ny artikelserie om de løsninger, der skaber Danmarks effektive og velkoordinerede biblioteker til landets borgere. Vi

lægger ud med lånesamarbejdets digitalisering. Er der behov for en ny lov, spørger Casper Hvenegaard Rasmussen i de-

batindlægget om Faldende udlånstal. Skal vi male fanden på væggen?

På gensyn til debatten på Topmødet den 16. april i Sønderborg.Hellen Niegaard

2

4

5

6

7

8

10

11

12

14

17

18

20

23

24

26

28

30

Ti store sektorudfordringer til det nye årti ...26

Danm

arks Biblioteker 2010 - nr. 1

Foto: Colourbox

VELKOMMEN TILDET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2020

Udnyt bibliotekets fulde potentialei samfundets tjeneste

Alsion i Sønderborg 16. og 17. april 2020 Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes

Velkommen til to dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking

blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteks- og kulturfolk fra hele landet.

Mød kulturministeren og deltag i debatten med KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg

om at udnytte bibliotekets fulde potentiale.

På topmødet kan du f.eks. også høre Lisbeth Knudsen, Marlene Wind, Roger Buch,

Kristian Jensen og andre centrale meningsdannere tale om den moderne medieforbruger,

om folkeoplysning og den demokratiske dannelse i en digital tid, ligesom du kan deltage i en række

workshops med aktuelle biblioteks- og kulturpolitiske emner

– og kigge inden for i Biblioteket Sønderborg.

På Topmødet får du desuden mulighed for at se og høre nyt fra landets vigtigste biblioteksfirmaer,

få præsenteret nye og fremadskuende biblioteksprojekter – og meget, meget mere.

Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde på www.db.dk/2020

På gensyn i Sønderborg!

B I B L I OT E K S P O L IT I K

[NYHEDSKLIP . . . ]Sverige digitaliserer alle bøger og avi-

ser fra 1400-tallet og frem. Sveriges Kung-

liga Biblioteket har indgået en hensigtser-

klæring om sammen med universitetsbib-

liotekerne i Gøteborg, Lund, Stockholm,

Umeå og Uppsala at løse opgaven. Målet

er at digitalisere og gøre alle bøger, maga-

siner, tidsskrifter, undervisningsmateriale

og rapporter offentliggjort i Sverige, til-

gængelige digitalt for forskning og offent-

ligheden bredt, lyder det fra den ny natio-

nalbibliotekar Karin Grönvall. Ekspertise

og teknologi findes allerede i bibliotekerne

i dag, lyder det også. Den store opgave bli-

ver koordination og selvfølgelig sikring af

de nødvendige ressourcer.

Bibliotekarforbundet har efter forslag

fra formand Tine Segel og hovedstyrelsen

skiftet navn til Forbundet Kultur og Infor-

mation. Ved en urafstemning, hvor 52,4%

stemte, sagde 71,1% ja til det nye navn,

der skal styrke fagforeningen og sikre ny

medlemstilgang. Forbundet blev stiftet i

1923 som Biblioteksfunktionærernes Sam-

menslutning inden for Danmarks Biblio-

teksforening, og skilte sig i 1969 ud fra DB

og blev en egentlig fagforening.

Børn og unge er i fokus den 27. marts,

når internationale biblioteksfolk holder mi-

ni-konference i Odense med IFLA’s inter-

nationale sektion Children & Young

Adults. Mød kolleger fra Norge, Sverige,

Rusland, USA og Australien m.fl. Tilmel-

ding og program via centralbibliotek.dk.

Fremtidens oplyste samfund stiller

skarpt på kommuner, hvor folkebiblioteker

og folkeoplysning samarbejder. Danmarks

Biblioteksforening og Dansk Folkeoplys-

nings Samråd har sammen udarbejdet in-

spirationshæftet med lokale eksempler på

gode samarbejder mellem biblioteker, kul-

turhuse og aftenskoler som inspiration til,

hvordan man styrker den lokale indsats for

et oplyst demokrati. Den oplyste borger er

forudsætningen for det danske demokrati,

men det kommer ikke af sig selv. Derfor

skal folkeoplysningen udvikles, og det

5

kræver mere fokus på lokalt samarbejde.

Hent publikationen på db.dk. Og læs også

artiklen her i bladet side otte med bl.a. De-

mokratikommissionens anbefalinger.

/HN

Er der en voksen til stede? Alle ved, hvad

opmærksomhed og omsorg for det lille

barns udvikling betyder, og debatten har

siden valget haft fokus på en stadig mere

knap bemanding i børnehaverne.

Nu har EVA (Danmarks Evalueringsinsti-

tut) udsendt en rapport om kvaliteten af in-

teraktion og af det pædagogiske lærings-

arbejde i kommunale børneinstitutioner

for de 3-5 årige på nationalt plan. I EVA's

undersøgelse af de kommunale børneha-

ver siges det bl.a., at det pædagogiske per-

sonale generelt er gode til at interagere

med børnene, men f.eks. også at legeom-

råderne i mange børnehaver ikke er sær-

ligt attraktive for børnene.

Et godt sprog og en aktiv sprogstimule-

ring er et andet fokusområde. Her ligger

øjensynlig mange steder en regulær opga-

ve for både pædagoger og for de lokale bi-

blioteker som deres samarbejdspartnere.

For skønt mange kommunale børnehavers

arbejde med at stimulere børnenes sprog

er af god kvalitet og nært knyttet til det

pædagogiske personales sproglige inter-

aktion med børnene – gælder det kun i li-

ge godt halvdelen af børnehaverne.

”Når arbejdet med sprog og literacy kun er

af tilstrækkelig kvalitet i nogle børnehaver,

skyldes det især, at personalet i knap halv-

delen af de undersøgte børnehaver (48%)

hverken læser med børnene eller inddra-

ger bøger i deres aktiviteter med børne-

ne.” Derudover siger rapporten ”- er der

generelt mangel på bøger, som børnene

selv kan komme til f.eks. i et område ind-

rettet specifikt til læsning”.

Hvordan står det til i jeres kommune?

■ Her i spalterne er der ofte bragt omtale

af inspirerende, gode bog- og sprogpro-

jekter i landets børnehaver og biblioteker.

Find inspiration her i bladet i artik-

len fra Esbjerg, hvor biblioteket,

UC Syds pædagoguddannelse og

børneinstitutionerne samarbejder.

Og få idéer til jeres kommune i

f.eks. bibliotekernes sprogspo-

ret.dk.

Hent EVA rapporten på kortlink.dk/

24rxa, og læs mere om bl.a. ”Kva-

litet i sprog og literacy”.

/HN

TID TIL EFTERSYN AF BØRNEHAVERS LÆSNING OG DERES ADGANG TIL BØGER

EVA tjekker landets kommunale børnehaver

Danm


IFLA 2020 Dublin 15-21 August 2020

TILMELDING ER ÅBENTJEK 2020.IFLA.ORG

6

Der vil være andre interessante begi-

venheder i USA i 2020 end det sindsop-

rivende præsidentvalg. En af de helt

store opgaver, der i høj grad involverer

bibliotekerne, er den nationale folketæl-

ling, der finder sted hvert tiende år.

I år er første gang, den primært kom-

mer til at foregå online. Tællingen fore-

går ved, at man udfylder et spørgeske-

ma for hver husstand omhandlende al-

der, køn, race for hver enkelt person.

Uanset om man bor i hus, lejlighed, i en

trailerpark, i et telt, under en bro eller

på gaden på folketællingsdagen den 1.

april.

Da mere end 24 millioner amerikanere

ikke har adgang til ordentligt internet

hjemme, er bibliotekerne nogle af de få

steder, man har adgang til computere

med gratis netadgang. Men biblioteker-

ne har også stor betydning for oplys-

ningskampagnerne om folketællingen

og samarbejder med det føderale folke-

tællingsbureau om en lang række akti-

viteter og programmer.

Bibliotekernes fordele er deres udbre-

delse, deres troværdighed og det fak-

tum, at de ofte har nemmere ved at nå

grupper, der traditionelt er dårligt re-

præsenterede i tællingerne, f.eks. Ame-

rican Indians (jo, det hedder de oprin-

delige beboere i den sammenhæng) og

nytilkomne amerikanere.

Den samfundsmæssige betydning af

folketællingen er enorm, både politisk

og økonomisk.

Politisk, fordi befolkningstallet i de en-

kelte stater er med til at bestemme re-

præsentationen i Repræsentanternes

Hus i Kongressen ligesom det har be-

tydning for The Electoral College, valg-

mandssystemet, der afgør præsident-

valg.

Økonomisk, fordi tildelingen af føderale

midler til enkeltstaterne under et utal af

programmer er afhængig af indbygger-

tallet.

Derudover bruges data fra folketællin-

gen til allehånde informationsformål og

beslutningsstøtte inden for forskning,

planlægning og forretning.

Folketællingen er ikke nogen billig fo-

reteelse. Den er budgetteret til ca. 15,6

milliarder USD (105 milliarder danske

kr.), og der vil blive rekrutteret over

500.000 midlertidigt ansatte til at fore-

stå processen.

Man bliver helt glad for, at Danmarks

sidste folketælling var i 1970, efter vi fik

det centrale personregister.

ROLF HAPELProfessor,

University of Washington’s

Information School, Seattle

SET FRA SEATTLE

Folketællingen i 2020

I N T E R N AT I O N A LT

Welcome to 28th EBLIDA Annual Council Meeting

& EBLIDA Conference 2020 in Belgrade

The proposal of a European Green Deal aims

to make the 28 countries in the European

Union “climate neutral” by 2050.

European Commission programmes are be-

ing modulated in order to attain the seven-

teen SDG objectives and new funding oppor-

tunities will be created.

Are libraries and librarians

prepared for that?

PROGRAM & TILMELDING

eblida2020.sciencesconf.org

Analyse- og konsulenthuset Moos-Bjerre har netop lanceret Sustaino-

meteret. En årlig meningsmåling foreta-get blandt et repræsentativt udsnit afdanskere over 15 år. Den vil følge udvik-lingen i danskernes prioritering og hold-ning til bæredygtighed.

Alle taler om klimaudfordringer og

grøn omstilling. Fra den svenske skole-elev og aktivist Greta Thunberg over denamerikanske præsident Donald Trump tilDAVOS-eliten omend på forskellig måde.Folketingsvalget 2019 blev et klimavalg,og siden har bæredygtighed, nødvendigereduktionsprocenter og klimatosser præ-get debatten. EU arbejder med klimamål,og regeringen vedtog i december 2019 enklimalov, som bl.a. DI støtter op bag som“en rettesnor for politikere, erhvervsliv ogborgere i Danmark. Med et mål om 70procent CO2-reduktion i 2030 har etbredt flertal i Folketinget sat en klar ogambitiøs retning.”

Hvor står og hvad mener den enkelte

dansker? Uden borgernes opbakning ogfolkelig handling rykker det dog ikke foralvor. Så hvor står vi lige nu? Dét er det ogden fremtidige udvikling, som Sustaino-meteret skal belyse.

FN’s 2030 mål

De 17 verdensmål, vedtaget i 2015 af ver-

dens stats- og regeringschefer, sætterfrem til år 2030 kurs mod en mere bære-dygtig udvikling. Sustainometeret viser,at omkring syv ud af ti danskere kender tilFN’s 17 verdensmål. Af disse har 21% etvirkelig godt eller godt kendskab hertil,halvdelen er unge mellem 15 og 24 år.Flertallet, nemlig 51%, har nok hørt omdem, men ved i øvrigt ikke så meget omdem. Og 26% har ikke hørt om dem. Be-kæmpelse af klimaforandringer er detmål, danskerne prioriterer højest.

Klima og udvikling

Danskerne har ifølge Sustainometeretforskellige holdninger til den udvikling,der er sat i gang og til de politiske initiati-vers gennemslagskraft. På spørgsmåletom deres forventninger til den miljømæs-sige udvikling falder svarene i tre gruppermere eller mindre optimistiske. De 35%forventer, at verdens miljømæssige situa-tion om tre år er dårligere, 32% at den eruændret og 27%, at den er forbedret.

Klima og betalingsvillighed

Danskerne vil gerne betale for bæredyg-tighed. Således vil 67% gerne betale merei affaldsafgift. Der er, viser Sustainomete-ret, også forskel på, hvordan mænd ogkvinder og yngre og ældre danskere prio-riterer og ser på bæredygtighedsdagsor-denen. Kvinder er f.eks. mere villige til atbetale for bæredygtighed end mænd, og

de yngre prioriterer klima og bæredygtig-hed højere end de ældre.

Sustainometeret for i år er baseret på1.087 besvarelser. Se hele Sustainometer2020 på sitet moos-bjerre.dk. Har manderudover spørgsmål, er man velkom-men til at kontakte Moos-Bjerre – hentinformation på hjemmesiden.

■ Hvad gør kommuner og biblioteker? På såvel kommunalt plan som på biblio-teksplan har man også taget arbejds-handskerne på. Stadig flere kommunervælger at gøre FN’s 2030 mål til et lokaltledelsesværktøj. Og DBs 2030Taskforce,nedsat i maj, og samarbejdspartnerneknokler derudaf for via bibliotekerne atskabe kendskab og opmærksomhed omhandlemuligheder og for at involvereborgerne direkte. En stor folkeoplys-ningsopgave javel – men som professorSteen Hildebrandt, formand for 2030-Pa-nelet, fastslog på DB’s majmøde 2019“Folkebibliotekets strategiske identitet ermeget mere end lån af bøger.”

Nu handler det om oplysning og om atsætte dagsorden.

HELLEN NIEGAARDIllustration©: Moos-Bjerre

G RØ N O M ST I L L I N G

HVOR BÆREDYGTIGE ER VI?

Nyt Sustainometer tager temperaturen på danskernes holdninger og prioriteringer.

7

Danm


8

D E M O K R AT I KO M M I S S I O N E N

ER DEMOKRATIET I KRISE?

men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtigeudfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevareet af de mest velfungerende demokratier i verden.”

Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om kob-lingen mellem borgernes adgang til viden og læring som ind-gang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.

I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folke-bibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, atvi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ik-ke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skaludvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsam-fundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernesansvar skal i fokus”.

Helt konkret har jeg udvalgt følgende anbefalinger fra be-tænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, viskal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede ar-bejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, biblio-tekerne kan spille en rolle.Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende bag-grundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jegvil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, nårvi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alleplaner.

Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen kortlink.dk/24rxr.

Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratietsom værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller

biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel informati-on, som arena for den demokratiske debat og som et af de ste-der, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gen-nemskue og deltage i demokratiet.

Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den De-mokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsattemed Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget,i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mangeandre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikom-missionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22.januar 2020.

Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrigtidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfor-dret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulig-hederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været me-re mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækkerflertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmarkligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at del-tage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tillidentil de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdiglav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før,men færre og færre stoler på de etablerede medier som trovær-dige aktører.Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demo-krati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden,

Kommissionens analyse og betænkning peger på en række anbefa-linger. Bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.

Arki

vfot

o.

MICHEL STEEN-HANSENDirektør

Danmarks Biblioteksforening

Danm


A N B E FA L I N G E R

■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demo-kratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Biblioteks-politiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionensformand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her tilmeld.dk/dbtop20

TEMA 1: PARTIERNE, POLITIKUDVIKLING OG REPRÆSENTATIVITET ■ DET ANBEFALER VI:

• At sikre demokratisk uddannelse til alle unge

• At etablere et mere levende demokrati på uddannelserne

• At opdyrke flere tværpolitiske arrangementer og kampagner med partierne

• At oprette en online portal om partiernes rolle i demokratiet

TEMA 2: MEDIERNE OG DEN DEMOKRATISKE SAMTALE■ DET ANBEFALER VI:

• At der indføres en national handlingsplan for digital dannelse

• At der sættes mere fokus på demokrati i mediernes rammevilkår

• At der etableres et demokratisk dialogforum for bl.a. politikerne og medierne

TEMA 3: BORGERNE, CIVILSAMFUNDET OG

DEN DELTAGERDEMOKRATISKE TRADITION ■ DET ANBEFALER VI:

• Et fritidspas for udsatte grupper til at deltage i civilsamfundet

• En debat om og udbredelsen af et fælles demokratisk borgerideal

• At vilkårene for civilsamfundet styrkes og at der sker en afbureaukratisering

af rammevilkårene

• At nye debat- og engagementsformer udbredes gennem civilsamfundet

• At der etableres et Center for Demokrati og Borgerinddragelse

TEMA 4: FOLKESTYRET OG LOV- OG BESLUTNINGSARBEJDET■ DET ANBEFALER VI:

• At flytte beslutningerne tættere på borgerne i kommunerne og fortsat

arbejde aktivt med borgerinddragelse

Demokratiets fødsel ...Constantin Hansens Skitse til Den grund-lovgivende Rigsforsamling 1848, 1860-64. Maleriet blev udført på bestilling afhandelsmand, godsejer og politiker AlfredHage til hans hjem. Efter ophængning iHages hjem fik offentligheden adgang tilat bese værket mod betaling! Folketingetsbibliotek blev også grundlagt i 1848Public Domain, wikimedia.org.

9

2020 er 100-året for Genforeningen i 1920 og det bliver markeret over hele landet, menisær i grænselandet Sønderjylland og syd for grænsen i Sydslesvig er der store events

på plakaterne.

Lørdag den 12. september 2020 og dagen efter danner den smukke havneby ved Flens-borg Fjord f.eks. ramme om et stort bogbustræf med bogbusser fra nær og fjern. Det skercentralt på Havnespidsen lige i hjertet af byen. Sæt kryds i kalenderen nu.Hvor Aalborg sidst var vært for det store Nationale bogbustræf i 2018, står Flensborg den-ne gang med værtsopgaven. Bogbustræffet arrangeres i et samarbejde mellem Filibus-sen/Bibliotekarforbundet, Fahrbüchereien in Schleswig-Holstein, Verband DeutscherBüchereien Nordschleswig og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig – sidstnævnte somtovholder. Følg med via f.eks. www.facebook.com/bogbussen.

Ny generation af bogbusser på vej

Ved Flensborgs forrige bogbustræf i 2008 kunne Dansk Centralbibliotek for Sydslesvigpræsentere to nye specialbyggede bogbusser. Efter flere hundredetusinde kilometer med“Jytte” og “Dagmar” på de sydslesvigske landeveje har tiden nærmet sig for en udskift-ning. Gennem de seneste år har en gruppe medarbejdere arbejdet intenst med at udvikle en nytype bogbus, som nu er under konstruktion i samarbejde med det tyske firma Makoben. Vi løfter sløret for den næste generation af de sydslesvigske bogbusser på træffet.

Fagligt og festligt

Udover at kunne sparke dæk blandt de mange bogbusser, byder dagen på en række fag-lige og hyggelige programpunkter med bl.a. præsentation af den nye turismeportal op-lev-sydslesvig.dk og et underholdende og spændende oplæg om Genforeningen af RenéRasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot. Dagen slutter med en festlig aftenmed middag, musik og underholdning i Flensborg Bibliotek.

RITA JAKOBSENDansk Centralbibliotek for Sydslesvig

10

KO N F E R E N C E R

Mobil service sikrer borgerne i mange af landets land- og lokalområder adgangtil bøger og gode bibliotekstilbud.

BOGBUSTRÆF i Flensborg 12.-13. september

Bogbusmodeller gennem tiden... På bogbustræffet i Flensborgpræsenteres en helt ny type. Fotos: arkiv.dk

1967

Vi kan også have begrundet tillid. Det er f.eks. når institutioner ogorganisationer gør sig umage med at give os grund til at have tillid;det kan være ved at vise, hvordan deres organisation virker, give be-grundet svar på vores forespørgsler, have en udadvendt og tydelig le-delse eller ved at være transparente med deres arbejdsgange, beslut-ninger eller anbefalinger. I sådanne tilfælde ville vi måske sige omsådanne institutioner og organisationer, at de er ‘troværdige’. Detgælder bl.a. folkebibliotekerne, der ofte ligger højt i rangeringer overtroværdige institutioner ifølge en DB/Megafonmåling fra marts2019 – Danskerne har en storfavorit, når det gælder troværdig infor-mation, db.dk/dit-bibliotek-24-7.

Hvor tillid er en attitude, vi kan udvise overfor andre, er troværdig-hed en egenskab ved disse andre. På udsagnet “jeg har tillid til X”,kan du blot svare “Det har jeg ikke”. Men hvis jeg siger: “X er en tro-værdig institution”, så kan du ikke bare sige “Nej”. Det må begrun-des med en beskrivelse af, hvad det er ved institutionen, der gør denutroværdig; du bliver nødt til at tale om nogle egenskaber ved insti-tutionen. Ved tillid er fokus indadvendt mod den enkelte person ogdennes attitude imod institutionen. Vores vurdering af, hvorvidt eninstitution er troværdig, er rettet imod egenskaber ved institutionen.Derfor er det vigtigere, at vores politikere har fokus på at opbyggetroværdige samfundsinstitutioner end at have fokus på, hvilke attitu-der borgere udviser over for samfundets institutioner; politikernehar kontrol over det første (troværdighed), men ikke over det sidste(tillid).

Derfor er det også bekymrende, at der kun er fokus på ‘tillid’ og ik-ke på ‘troværdighed’ – ordet optræder f.eks. slet ikke i National stra-tegi for kunstig intelligens. Det vanskelige og den store udfordring er,hvordan organisationer og institutioner vil opbygge den troværdig-hed som kræves, for at vi kan have tillid til den måde, borgerne be-handles på.

■ Hvis målet for Mette Frederiksen og den siddende regering er, atborgerne skal bevare tilliden til den offentlige sektor, er det bekym-rende, at den ikke vælger at lytte til gode råd fra Dataetisk Råd, indenbrugen af kunstig intelligens implementeres i den offentlige forvalt-ning og i sundhedssektoren. For troværdighed er fundamentet forbegrundet tillid og Dataetisk Råd er netop nedsat med henblik på atrådgive om brugen af nye teknologier. At lytte til andre og alvorligt tage stilling til, hvad de siger, er et vigtigtelement i opbygningen af troværdighed.

JENS-ERIK MAISILLE OBELITZ SØE

KLUMME

IMette Frederiksens første åbningstale talte hun om, at til-lid er noget af det mest værdifulde, vi har i Danmark. Til-

lid til hinanden, tillid til offentligt ansatte, tillid i boligkvar-teret. Men tilliden er udfordret. Det er ikke alle, der har til-lid til, at de får det ud af velfærdsstaten, som de forventede.

I den Danmarkskanon – 10 værdier for fremtidens sam-fund, danmarkskanon.dk – som fhv. kulturminister BertelHaarder (V) søsatte i 2016 medtages “de samfundsværdier,traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, ogsom er værd at tage med ind i fremtidens samfund”, og net-op ‘tillid’ er en af de 10 værdier, der er inkluderet. Her lærervi, at tillid kræver, at der “findes fælles normer og moralskeværdier”, og at et tillidssamfund opbygges gennem “århun-dreder". Der er således ingen tvivl om, at tillid er et væsent-ligt opmærksomhedspunkt fra politikerne. Tillid er noget godt; det er noget, der styrker samfundet.Tillid er vigtig, fordi det er fundamentet for at skabe gode ogsunde relationer mellem mennesker; vi skal så at sige kun-ne stole på og være sikre på, at vi har en fælles forståelsemennesker imellem for at kunne opbygge en tillidsrelation.Men på den måde er det også en farlig relation; den forsvin-der let – vi mister let tilliden til en ven eller til SKAT. Derforer det helt naturligt, at statsministeren taler tillidssamfun-det op, og at tillid er en af de væsentligste værdier i det dan-ske samfund.

Tillid er ikke overraskende et væsentligt element i den tid-ligere regerings National strategi for kunstig intelligens. Heroptræder ordet tillid hele 15 gange – eksempelvis, “dan-skerne fortsat kan være trygge og have tillid til...”, “bevareborgernes og virksomhedernes høje tillid...”, “danskernehar tillid til myndighedernes handtering...”, og “sikre, at til-liden til digitale løsninger bevares...” Således er tillid noget,vi har til noget eller nogen. Det er en attitude, vi kan (væl-ge at) udvise overfor andre. En form for tillid er blind tillid;det er, når vores tillid er ubegrundet. Vi kan f.eks. sagtenshave tillid til vores forældre, offentlige institutioner ellerkunstige intelligenssystemer uden helt at kunne artikulerehvorfor.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forsk-ningsprojekt på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. istøtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

"Don’t take it personal 7"– Privacy and information in an algorithmic age.

Tillid er ikke det vigtigste

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor, mens Sille Obelitz Søe er post.doc på Informationsstudier, Insti-

tut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

11

Danm


ST R AT E G I U DV I K L I N G

Kommunens nye biblioteksstrategi peger ifølge udvalgsformanden ind i en frem-tid, hvor kultur og fællesskab smelter sammen med bogudlån og ny biblioteks-

brug og skaber kulturelle fyrtårne i kommunens lokalmiljøer.

Kul på bibliotekerne

Hvordan og hvad er målet for strategien, har Danmarks Biblioteker spurgt den 52-årige kommunalpolitiker, konservative Charlotte Haagendrup, om. Hun er siden

kommunalvalget i 2005 et meget aktivt medlem af Egedal byråd som formandfor Kultur- og Erhvervsudvalget, medlem af Økonomiudvalget samt Social- og

Sundhedsudvalget.

Hvilken rolle skal bibliotekerne i Egedal mere overordnet set spille ikommunen fremover set i forhold til før?- En tydeligere og mere aktiv rolle, hvor bibliotekerne tiltrækker end-

nu flere brugere end nu. De skal understøtte hverdagslivet og fælles-skabet i bysamfundene – og være med til at sætte aktiviteter i gangallerhelst sammen med borgere og foreninger. Bibliotekerne harallerede 200.000 besøgende og er populære. De laver mange godeprojekter, men det kan kommunikeres tydeligere og flere kan

trækkes til.

Hvad er ønsket med den ny biblioteksstrategi, - dvs. hvadhåber I fra politisk hold at opnå med strategien og densfire nye fokusområder?- Mange ting! Strategien skal øge bibliotekernes rolle i by-udviklingen, og bibliotekerne skal være en tydelig kultur-

aktør, som skaber markante arrangementer – og gernemed lidt ekstra kant. Derfor overtager bibliotekerne ogsåden overordnede koordinering af vores to kulturhuse i

Stenløse og Smørum. Bibliotekerne er en naturlig brobyg-ger, der kan række ud til f.eks. musikskole, museer, skolerne

osv. og lave spændende ting på tværs.

Mini-interview

KULTUREN SKAL VÆRE TILGÆNGELIGVi skal holde fast i de klassiske funktioner, men også være klar til at tænke nyt, fastslog ud-valgsformand Charlotte Haagendrup (C), da Egedal offentliggjorde sin nye biblioteksstrategikort før jul. Strategiens realisering vil både løfte eksisterende tilbud og føre til nye initiati-ver, som skal styrke borgernes biblioteksoplevelse.

Det gælder også bibliotekerne.

Charlotte Haagendrup, BA i socialt arbejde fra

University College Sjælland, arbejder i dag som

socialrådgiver i Ballerup Kommune.

Pressefoto Egedal Kommune

E G E DA L

13

Hvad skal der ske med de enkelte biblioteker?- Konkret vil vi i 2020 se på: At prioritere midler til at skabe enstærkere børnebiblioteksprofil i Stenløse ved at indrette hele bi-blioteket i stueetagen til alene at være børnebibliotek med me-re plads til leg, læringsmiljøer (f.eks. digitalt) og ophold for børnog deres forældre. Og så rykke alle voksenting op på 1. sal. Detville jo være en klar prioritering og understøtte punktet i Børn ogbørnefamilier i strategien. - Vi vil også se på indgangspartiet i Smørum, der kan udnytteslangt bedre til både ophold og til mindre arrangementer, dvs.udvide biblioteksrummet ud i et aktuelt lidt tomt, stort areal.- Og med hensyn til Ølstykke midtby overvejer vi om et flyttetbibliotek kunne fremme udviklingen centralt i stationsbyen ogomkring stationen.

Bibliotekers betydning kan ikke undervurderes

Charlotte Haagendrup fortæller til sidst, at hun elsker at læse,men desværre bliver det ikke til så meget i dag.

- Mest i sommerferien og juleferien, hvor jeg sørger for at haveønsket mig bøger, jeg kan gå i krig med. Men jeg tænker, at nårjeg får mere tid, vil mine besøg på biblioteket blive flere!

Hvad betyder biblioteket for dig personligt?- Biblioteket betyder rigtig meget og har altid gjort det. Det vardér, jeg fik min læselyst styret som barn og ung, hvor man iøvrigt kunne låne kassettebånd med tidens nyeste hits! Som fa-milie havde vi i mange år en tradition med, at vi en mandag af-ten om måneden tog alle ungerne med på biblioteket og låntebøger. Belæsset med posevis af tegneserier og tykke bøger sadhele familien og læste i stuen, når vi kom hjem. Det var hygge-ligt, og en tradition mine voksne sønner husker og vil videreførei deres familier.

■ En idé bibliotekerne rundt omkring måske skulle overveje atkonceptualisere og gøre aktuel igen i dag, hvor læsning og læse-lyst blandt børn og deres omgivelser trænger til et kærligt skubjf. bl.a. Oplæg til en National Læsestrategi og dens anbefalinger.

Læs mere om Egedals strategi og processen i næste indslag.

HELLEN NIEGAARD

Charlotte Haagendrup forklarer uddybende:- Strategien skal styrke børns udbytte af bibliotekerne – især påto områder: Mere børnekultur og en aktiv rolle i skolesamarbej-det for at styrke læsningen og glæden ved læsningen. Forældreskal hjælpes, så de kan støtte børnene i den vigtige læsning, ogder skal være arrangementer, der gør litteraturen levende ogindbydende, nu hvor der er så mange andre tilbud til børnene.De skal lære at læse og elske at læse. Vi har rigtig mange børnefamilier blandt tilflytterne, og de skallære biblioteket at kende fra start.

- Strategien skal række ud til Egedals mange foreninger og me-get aktive borgere også i ældregruppen. Vi skal i dialog med demom, hvordan de kan bidrage til bibliotekerne, og hvad bibliote-kerne kan gøre for dem f.eks. med tilbud, indretning osv.

Budget og byggeprojekter

Egedal har de senere år måtte skære på bibliotekerne, hvad be-tyder det for gennemførelsen af strategien?- Personale er jo helt afgørende for strategiens gennemførelse,og medarbejderne har haft en stor rolle i at udvikle strategien.Det er klart, at antallet af medarbejdere spiller en rolle, men deter også vigtigt med organiseringen af arbejdet og med priorite-ringen af opgaver. Jeg er sikker på, at ledelsen sammen medmedarbejderne vil finde den rette måde at gennemføre strategi-en, og jeg ved, at de allerede er i dialog om det. - Vi har netop rekrutteret to spændende nye medarbejdere medbaggrund i hhv. litteraturvidenskab og i etnologi. Det er tegn på,at vi opruster på biblioteksområdet, og vi ser frem til, hvordande to med deres kolleger skal arbejde med hhv. arrangementerog med at kortlægge behovene ude i lokalområderne sammenmed borgerne.

Kommunens nyeste bibliotek – i Smørum – er fra 1999, de andrebygninger/lokalefaciliteter er ældre og fra en tid, hvor bibliote-ket mest var bøger. Hvilke planer har man i kommunen forfremover at sikre tidssvarende (fysiske) biblioteker til borgerne?- Indretning er i fokus, og hele kulturog erhvervsudvalget varpå studietur i efteråret, hvor vi så nogle af de flotte nye løsningerpå Sjælland, bl.a. det nyindrettede Nørrebro bibliotek og biblio-tekshaven i Gladsaxe. Strategien kommer til at spille en rolle forindretningen, uden tvivl. Det kan være nye funktioner, somf.eks. café, studiezoner eller plads til bevægelse for børnene.

... bibliotekerne skal understøtte hverdagslivet og fællesskabet i bysamfundene – og være med til at sætte

aktiviteter i gang, allerhelst sammen med borgere og foreninger. “

Egedals biblioteker er meget forskellige. Nogle er selvstændige, andre placeret i kulturhuse. Fra venstre: Ganløse,Smørum, Ølstykke og Stenløse.


14

selv om der sættes ind på fire fronter. De to teamledere, cheferfor henholdsvis Ølstykke og Smørum Biblioteker, står for dendaglige ledelse af kommunens biblioteksvirksomhed og udgørsammen med Peter Høybye bibliotekernes ledelsesgruppe, ogde tre står for opgaven med at realisere strategien. Inden vi ta-ler om den og dens fire fokusområder, handler det om afsættet iEgedal.

Hvordan får man bedst og enkelt – og med alle interessenterinddraget – skabt et styringsværktøj som en brugbar strategi forsin biblioteksudvikling? Da man i Egedal med godt 43.300 ind-byggere fordelt på 18 bysamfund af forskellig størrelse sidstesommer valgte at se på, hvordan kommunens biblioteker kangeares til aktuelle tendenser og til borgernes ønsker, skulle detske så enkelt som muligt. Man har, som de selv siger det, derfor helt enkelt kigget i kry-stalkuglen sammen. Fra sommeren og frem til december fikman i en relativ kort proces identificeret de fire fokusområder,der kan “- styrke borgernes livsglæde, viden og fællesskaber. Ogsom understøtter kommunens vision Hverdag i fællesskab ogbevægelse.” Det skal dog tilføjes, som de to teamledere fortæller,at det også har og vil kræve knofedt. De er dog begge glade forbåde processen og det politiske engagement, og ser med opti-misme og forhåbning på opgaven med at realisere strategiensmål.

Kommunen sætter lige nu ekstra skub i sine biblioteker.Med enig politisk opbakning godkendte byrådet i decem-

ber 2019 en ny strategi for bibliotekerne og deres rolle: EgedalBibliotekerne i dag. For bibliotekerne er ikke længere en bog-central, men under forvandling og steder man mødes, læser,søger information, studerer og går til arrangementer. Debatte-rer eller bare sidder alene og nyder livet i selskab med alle deandre, der er droppet ind.

”Vi er enige om, at fremtidens biblioteker har adgang til viden,stærke kulturaktiviteter og er godt forankret i lokalområdet og isamspil med et hav af institutioner,” fortalte Peter Høybye,kommunens Kultur- og Fritidschef siden 1. februar 2019, ved of-fentliggørelsen. Dét lyder som noget, de fleste biblioteker kunne skrive underpå, men på flere måder er denne strategi interessant at dykkened i. Processen bag. Dét, at den er ‘i gang fra 1. januar i år’. Atbiblioteket skal ‘fylde mere’, og så at kernebrugerne er et fo-kuspunkt, hvor mange andre særligt kigger på ikke-brugere.

Krystalkugle og knofedt

En gråkold januarformiddag fortæller Finn Petersen og LykkeSassersen over en kop skoldhed kaffe på Smørum Bibliotek omprocessen, strategien og planerne for arbejdet lige nu og for dekommende år. Det hele skal trods alt ikke gennemføres i ét hug,

FRIRUM MED STÆRK DIALOG TIL LOKALSAMFUNDET

Egedal Biblioteksstrategi 2020-2023: Meget mere end en bogcentral.

I Smørum skal biblioteket have ansvar forKulturhusdelen. En stor øde, fælles foyer imidten skal forvandles til et attraktivt møde-sted med plads til spændende udstillinger,mindre møder og måske et café-tilbud.Foto: Niels Hejnfelt.

15

E G E DA L

kommunen og dens forskellige institutioner mv. Demografiskkarakteriseres den af mange børnefamilier, men også et antalstigende ældre. Borgerne i Egedal ligger nær toppen på den so-cioøkonomiske skala, og de mange ressourcestærke borgere stårbag over 400 idræts- og kulturforeninger.

Noget nyt skal ske

Aktuelt er der gang i konkret udmøntning, og lige nu arbejdesder i ledelsesgruppen, fortæller de to teamledere. Og tager manfokusområderne et for et, handler det om rigtig mange ting,blandt andet om følgende.

Fokus 1: Aktiv rolle i lokalområderne. Biblioteket skal været etdemokratisk midtpunkt og en dynamo i lokalområderne. Syn-liggøre biblioteket i bymidterne og til lokale begivenheder.

Fokus 2: En tydeligere og stærkere kulturaktør. Biblioteket skalvære igangsætter og udvikler af nye kulturtilbud. Tage ansvarfor de to kulturhuse ved at koordinere og kommunikere aktivi-teterne.

Fokus 3: Tilbud til børn og børnefamilier. Biblioteket skal under-støtte læselyst og digital dannelse samt skabe nye tilbud i sam-arbejde med lokale aktører, både foreninger, forældre, frivilligem.fl.

Fokus 4: Aktive kernebrugere på biblioteket. Kernebrugere skalfortsat have en stor plads på bibliotekerne, og det skal under-søges, hvordan de kan være med til at udvikle tilbuddet. F.eks.ved at bringe egne kompetencer i spil til glæde for andre ellerbringe egne fællesskaber ind på biblioteket.

Blandt helt konkrete opgaver er f.eks. at gøre biblioteket til bor-gernes hus ved at invitere lokale partnere og borgere til at be-nytte rummene som platform. Formidle litteraturen på nye ogspændende måder og deltage i lokale arrangementer. Formidlebørnekultur til børn og deres forældre herunder deltage i natio-nale kampagner. Læse- og litteraturklubber, samvær omkringlæsning herunder gøre biblioteket til kernebrugernes foretruknemødested, et sted der beriger hverdagen.

Politikere, medarbejdere og borgere

Et tre-strenget forløb tegner bibliotekets strategiproces. Ud-gangspunktet var et oplæg om det moderne bibliotek og relate-rede opgaver ved Katrine Buhl Møller, centerchef for By, Kulturog Borgerservice, og Peter Høybye til Kultur- og Erhvervsudval-gets junimøde sidste år, der også havde indlæg af Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Siden fulgte i ukronologisk rækkefølge inspirationsbesøg for detpolitiske udvalg, en ønskerunde for borgerne og fokusmødemed foreninger og andre aktører samt en medarbejderproces adto omgange. Dels en tur til World Trade Center Ballerup med enheldags-diskussion i ledelsesgruppen fulgt af medarbejder-workshops på tværs af vante teams. Det førte frem til godken-delsen i byrådet inden udgangen af 2019.

Ønsketræer og manillasedler

Fremfor dialogmøder med borgerne og inddragelse af konsu-lenter besluttede man sig for en anden form for borgerinddra-gelse. På kommunens rådhus samt de fire biblioteker kunneborgerne i en periode bidrage med deres ønsker til biblioteketsservice og fremtid ved at udfylde en manillaseddel og hængeden på et ønsketræ.

Langt over hundrede forskellige ønsker blev resultatet. Destrækker sig fra mindre ting som muligheden for kaffe med enautomat på biblioteket over rum til aktuelle udstillinger, flerefagbøger og bøger på engelsk til “Den ultimative drøm: Et kæm-pe bibliotek i Egedal, f.eks. i Stenløse”. Men også om ting udenfor biblioteket som eksempelvis “Lad biblioteket komme til bru-gerne med besøg rundt om i kommunen over filmaftener sam-men med svømmehallen” til aktiv udnyttelse af bibliotekernesudearealer. De mange input blev systematiseret og ligger sam-men med ønsker fra foreninger og andre som baggrund for stra-tegiens fire fokusområder.

- Biblioteker er vores fælles oaser for viden. Her henter vi videnog mødes til kulturelle arrangementer og møder. Og selv omman i dag kan klare mange ting hjemme fra computeren, skal viholde fast i bibliotekerne som et mødested. Vi har fået rigtig go-de input, der vidner om, at borgerne deler vores vision for bibli-otekerne, sagde Charlotte Haagendrup (C), formand for Kultur-og Erhvervsudvalget ved offentliggørelsen.

Vision og afsæt

Kommunens overordnede vision Hverdag og fællesskab i be-vægelse er vedtaget i 2015. Med den er det målet at sikre: Mulig-heder for alle, Let adgang til arbejde, Energi og miljø i balancesamt Mangfoldighed i den nære kultur og natur.

Egedal er som mange andre kommuner en ny kommune skabtved kommunesammenlægningen i 2007. Her blev de tre kom-muner Ledøje, Stenløse og Ølstykke samlet til Egedal med om-lægning af disse kommuners biblioteker til ét bibliotekssystem.Budgetmæssigt har biblioteksområdet i årene siden været gen-nem flere besparelser. Forhold, der skal ses i forhold til en kommune med opmærk-somheden rettet mod potentielle områder for nyudvikling og nydynamik til fordel for fællesskabet, erhvervsliv og bosætning.Kommunen har hovedstadsområdets største andel af folk, derpendler ud hver dag, mens den største lokale arbejdsplads er

Danm


16

Rummet – nytænkning frem for afvikling

Biblioteksrummet og bygninger inkl. adgang og vedligeholdelseer et gennemgående element i strategiens fokusområder. Bibli-otekerne i Egedal findes på fire adresser: Ølstykke Bibliotek fra1971, Smørum Bibliotek og Kulturhus fra 1999, i Kulturhus Sten-løse (tidl. rådhus) og endelig på den gamle Toftekildegård, hvorGanløse Bibliotek har til huse (bibliotekerne står for oprydning/redigering, stedet køres af frivillige). Alle trænger på forskelligvis til en kærlig hånd. Planerne er mange.

- Her i Smørum ser jeg store muligheder i, at biblioteket nu skalhave ansvar for Kulturhusdelen. Vi skal forvandle den store øde,fælles foyer i midten til et attraktivt mødested. Med plads tilspændende udstillinger, mindre møder og selvfølgelig et kaffe-tilbud. Og det går vi i gang med ‘lige om lidt’, fortæller LykkeSassersen med et stort smil. Andre rum og byrumsrelaterede opgaver er at forny og indretteinspirerende børneområder med fokus på leg og læring. Gene-relt at skabe muligheder for kaffe o.l. Og så tage fordel af biblio-tekernes uderum, så de inviterer til bevægelse, leg, ophold ogfordybelse.

Ressourcer og fremtid

Nøglen til at sikre den ønskede udvikling er naturligvis dygtigemedarbejdere med de rigtige kompetencer og et stabilt og frem-adrettet budget omfattende de indsatsområder, som strategienhar fokus på i tillæg til løsning af de daglige kerneopgaver.

Aktuelt har bibliotekerne 23 ansatte, dvs. to stillinger er underbesættelse. Herudover samarbejdes bl.a. i Ganløse med biblio-teksfrivillige, en mulighed der ventes øget via styrket samarbej-de med kernebrugerne og via udvidelse af antallet af lokale part-nerskaber. Budgetmæssigt ligger Egedal under landsgennem-snittet. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse for 2018 lå det på434 kr. pr. indbygger og i Egedal på 367 kr. - Faktisk holdes budgettet i ro i 2020, og det er helt klart vigtigtfor vores arbejde med både kerneområder og de fire fokusområ-der. En hel del af den fysiske vedligeholdelse er omfattet af bud-

gettet for Ejendomme og intern service, forklarer Finn Petersen.Som han opfatter det, vil der også være politisk opbakning, skul-le det komme til større biblioteks- og byudviklingsinitiativer iforlængelse af den nye biblioteksstrategi.

Det er måske ikke helt urealistisk set i relation til kommunenshelt store fremtidsprojekt: Egedal By. En ny by med 5.000-10.000indbyggere under udvikling omkring S-stationen med sammenavn og rådhuset fra 2014 cirka midt mellem Stenløse og Øl-stykke på Frederikssundbanens akse. Eventuelt et bibliotek i til-knytning til rådhuset, hvor en del allerede i dag fungerer somBorgernes Hus med bl.a. foredrag.

■ Den nye strategi synes ikke alene at sætte ny retning for Ege-dals biblioteker med en række spændende fokusområder, menogså at skabe ny begejstring omkring bibliotekerne – bådeblandt borgere, medarbejdere og politisk. Læs også interviewetmed Charlotte Haagendrup (C), formand for Kultur- og Er-hvervsudvalget.Hent strategien på kortlink.dk/24src.

HELLEN NIEGAARDIllustrationer: Egedal Kommune


Smørum Bibliotek (og Kulturhus)- et etrumsbibliotek - blev indvieti 1999. På væggene hængersmukke malerier af maleren Niels Kongsbak. Foto: Egedal Kommune

17

B I B L I OT E K S BY G G E R I

Idecember fik byens borgere en flot ju-legave, da borgmester Tomas Bred-

dam (A) klippede en helt særlig snor tilhovedbibliotekets forvandling. Bibliote-ket er blevet åbnet mod bykernen, et nytbyrum foran bygningen i forbindelsemed Rosenhaven er kommet til, og såhar man bl.a. fået ny indbydende café.

Åbningen blev fejret af flere hundredeborgere og med sang af glade 4. klassersamt taler af både borgmesteren og for-manden for Kultur- og Idrætsudvalget,Claus Larsen (A), som begge glædede sigover borgernes nye muligheder og til for-året, hvor de nye udearealer for alvor ta-ges i brug.

“Det er behovet for at skabe de bedsterammer for at dyrke fællesskabet, littera-turen og musikken og det skabende ogdet kreative element, der beriger os ogbringer os sammen. Ambitiøse bibliote-ker er en udvidelse af fællesskabets rum,og biblioteket er det sted, hvor pensioni-sten og punkeren rækker ud efter densamme bog”, sagde bibliotekschef Chri-stian Lauersen blandt andet, inden borg-mesteren klippede en guirlande af kasse-rede bøger over.

Byggeprojektet rummer også andregreb, som Christian Lauersen i foråret

fortalte til Danmarks Biblioteker: “Sat på spidsen vender biblioteket i daglidt ryggen til bymidten. Vi laver nu nyhovedindgang på den modsatte side,smadrer en masse vægge og åbner op,indtager Rosenhaven, og gør den til endel af byrummet: En åben plads med enlille scene – så der opstår et nyt fælles, of-fentligt møderum foran biblioteket. Etrum for mennesker. Her begynder ogsåKulturstrøget. Fra biblioteket krydserman forbi seks andre kulturtilbud og -in-stitutioner, som vi samarbejder med, in-den man når til enden af strøget og Dom-kirken.”

”Mentalt som praktisk giver ombynin-gen os andre aktivitetsmuligheder. Detglæder vi os meget til. Vores café placereslige ved indgangen. Vi glemmer noglegange at indregne dufte, når vi skaberrum. Dufte påvirker os ekstremt meget,og her vil folk mødes af duften af god kaf-fe og hjemmebagt. Der bliver samlet set mere plads til bor-gerne, og vi får et lysere og mere åbentbiblioteksrum.Der bliver samtidig mindre plads til vorespersonale, men vi prøver at gøre os uma-ge og imødekomme de udfordringer, detbringer med åbne øjne og god dialog. Vihar flyttet en del rundt og arbejdet megetmed faglige kontorfællesskaber.”

■Det er ikke første gang biblioteket om-bygges siden åbningen i 1961. Det stårmed sine rødstenslænger, karakteristisketagudhæng, vinduesbånd og store vindues-partier stadig flot – og er oprindelig tegnetaf Oscar Gunlach-Pedersen, Ebbe Andre-sen og Michael Lerche. Dets placering i endel af Roskilde Adelige Jomfruklosters ha-ve (tidl. Sorte Brødre) er central, men denhidtidige hovedindgang mod DronningMargrethes Vej var temmelig bortgemt.Dét er der nu rådet bod på, og samtidig erder etableret et rekreativt opholdssted ogbyrum i relation til Kulturstrøget og tætved Algade. Tag selv et smut forbi Roskildeog se forvandlingen.

/HN

Fotos: Roskilde Bibliotek

Roskildes nye byrum

forhold til 2017. De senere år har især skønlitteraturen været ifremgang. Siden 2009 er antallet af fysiske skønlitterære titlersteget med 42%, og den del af titlerne, der er skrevet på dansk,med 79%. Stigningen fra 2017 til 2018 udgør alene de 15%.

Danskernes læsevaner

Omfanget af danskernes læsning af skønlitteratur er fortsat vi-gende. Andelen af personer, som aldrig læser en skønlitterærbog er rimeligt stabilt, men der er tale om en forskydning fra“ugentligt eller hyppigere” til “månedligt eller sjældnere”. Spe-cifikt for kvinder er der dog for 2017 til 2018 tale om den mod-satte udvikling, blot marginalt. Det vil være interessant at se, omdet er en statistisk tilfældighed eller en vedvarende tendens.

B OG M A R K E D ET

Anmeldelse af Bogen og litteraturens vilkår 2019: Bogpanelets årsrapport.

Det danske bogmarked og borgernes litteraturforbrug ersom bekendt under ændring. Til at holde øje med udvik-

lingen i 2019-2022 nedsatte tidligere kulturminister Mette Bock(LA) i december 2018 et nyt Bogpanel. Bogpanelet har til opga-ve at følge udviklingen på bogmarkedet. Det gør de blandt andetved at skabe viden og debat om litteraturens betydning for bor-gerne og ved at følge litteraturens udvikling i en tid præget af di-gitalisering. Bogpanelet indsamler også statistisk viden om foreksempel bogproduktion, distribution og læsevaner.

Stadig flere danske skønlitterære titler

Der produceres flere bogtitler i Danmark end nogensinde førmed 6.744 trykte bogtitler i 2018, hvilket er en stigning på 7% i

18

BØGER ER NOGET, VI LÆSER – OG LYTTER TIL

Arkivfoto

stigningen i lydbøger alene sket som netlydbøger og ikke min-dre end med 60% fra 2017 til 2018.

Den trykte bog dominerer fortsat

Selv om rapporten fokuserer meget på de digitale medier, så erdet fortsat den trykte bog, som er det dominerede medie. Over85% af dem, som har læst eller lyttet til en bog de seneste tre må-neder før den pågældende undersøgelse, har gjort det ved at læ-se en trykt bog. På samme spørgsmål for både e-bøger og lyd-bøger er svarprocenten på knap 20%.

Pligtlæsning

Denne omtale er blot en smags-prøve på de mange informationerom bogproduktion, bogdistributi-on og boglæsning, som bogpane-lets årsrapport indeholder. For sta-tistik om folkebiblioteker henvisestil Danmarks Biblioteker, 2019-4,side 12. Årsrapporten må siges atvære pligtlæsning for alle, som øn-sker at være informerede om statusog udvikling i brug af bøger i alleformater.

Bogpanelet har en ambitiøs ar-bejdsplan for de kommende år:Rapporter om læseradfærd i for-skellige bogmedier, om børns læs-ning og interaktion i litteraturfor-midling, om aktører i oversætter-nes kredsløb i Danmark og om ret-tighedsproblematikker i en digitalog europæisk kontekst.

Bogen og litteraturens vilkår: Bogpanelets årsrapport. Årgang2019. 57 sider. Hentes her: kortlink.dk/24pcx.

LEIF ANDRESENChefkonsulent

Det Kgl. Bibliotek

Bogpanelets baggrund

Det tidligere Bog- og Litteraturpanel har 2015-2018 udgivet en årsrapport, der tager temperaturen på det danske bogmar-

ked. Det nye Bogpanelet’s første årsrapport for 2019 blev offentliggjort i november 2019. Bogpanelet består af seks for-

skere fra universiteter m.v. Der er tilknyttet en følgegruppe med ti medlemmer fra bogbranchen, forfattere m.v., herunder

bibliotekschef i Allerød, Annette W. Godt, som repræsentant for Danmarks Biblioteksforening.

Medlemmer af Kulturministerens Bogpanel nedsat for perioden 2019 til 2022

• Anne-Marie Mai (formand), professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet

• Lars Handesten, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

• Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier, Institut for Kommunikation og Kultur,

Aarhus Universitet

• Rasmus Grøn, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

• Rasmus Helles, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

• Stine Reinholdt Hansen, ph.d. og forskningsmedarbejder ved Nationalt Videncenter for Læremidler, Odense.

DA N S K E R N E & L IT T E R AT U R E N

19

Ser man på alderens betydning for læsning, så er antallet af læ-sere af skønlitteratur stagneret i aldersgrupperne mellem 30 og70 år og interessant nok stigende for personer over 70 år.

Produktion af e-bøger

Udgivelsen af nye e-bøger er bogpanelets rapport lidt spagfær-dig om. Der er en Top-Ti over produktionen 2012-2018. Detmest produktive forlag er Gyldendal med 326 titler i 2018, mensMellemgaard har 241 titler og Lindhardt og Ringhof har 212 tit-ler. Der kan ikke sammenlignes med tidligere år, da opgørelsentil og med første kvartal 2017 erinkl. retrodigitaliserede e-bøger.Der skrives i rapporten derfor og-så, at det er svært at lave sammen-ligninger over længere tid. Menrapporten undlader også at bringeet samlet tal for 2018 (det ses i Sta-tistikbanken som 6.176 titler). Dogbringes der tal for kommercielleskønlitterære førsteudgaver af e-bøger, hvoraf der 3.785 titler i2018.

Der er sket et fald fra 2017 til 2018af produktionen af retrodigitalise-rede e-bøger (hvor udgivelsen afden fysiske bog er sket mere end 5år tidligere) fra 6.300 til 3.680 titler.Det skyldes primært, at Lindhardtog Ringhofs projekt med digitalise-ring af 15.000 titler har haft et tem-potab i 2018. Men dette forlag erfortsat absolut dominerende med3.016 retrodigitaliserede titler i2018.

Boom i produktion

af netlydbøger

I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark.Det er en stigning på 60% i forhold til 2017, og det højeste tal re-gistreret siden netlydbøgerne kom på markedet.

Udgivelsen af lydbøger er steget markant de seneste år. Siden2014 er antallet af udkomne førsteudgaver steget fra 2.390 titleri 2014 til 5.115 i 2018. Størstedelen er netlydbøger med 3.799 tit-ler. En mindre del er cd’er i mp3-format med 1.192 titler, hvorafstørstedelen dog også findes som netlydbøger. Siden 2015 er

Danm


20

B I B L I OT E K ET, L OV E N & FÆ L L E S S K A B ET

Vi er i Danmark kommet langt med effektivisering og au-tomatisering af lånesamarbejdet med udnyttelse af de

digitale muligheder. Det er langt hen ad vejen noget, somfungerer i baggrunden og næppe fylder meget på nethin-den hverken hos brugere, politikere eller personale i dag.Men det er en vigtig del af den danske biblioteksservice, ogden sikrer, at også det materiale, som ikke findes på det lo-kale bibliotek, kommer hurtigt i hænderne på brugeren.

Historisk afsæt

Indtil år 2000 var der ikke meget automatik eller digitaliseringover det nationale lånesamarbejde. Bestillinger fra et bibliotektil et andet bibliotek (fjernlånsbestillinger) skete ganske vist di-gitalt i DanBib-basen (bibliotekernes fælles katalog), men resul-tatet var alene en e-mail eller en telefax til det bibliotek, som enbestilling fra rettet til. Dog var der et par år tidligere indført ensorteret præsentationsrækkefølge, således at det bestillende bi-bliotek fik vist det mest oplagte bibliotek med materialet først.

Med biblioteksloven af 17. maj 2000 blev grunden lagt til en re-el digitalisering af lånesamarbejdet med etableringen af biblio-tek.dk med den nye §16, stk. 2. “Staten bidrager til, at den nati-onale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles tilrådighed for enhver ved adgang via Internet”.

Den originale kravspecifikation for bibliotek.dk var meget enkel:Det skulle være muligt for alle landets borgere at søge og bestil-

le materiale på landets offentlige biblioteker via én web-side.Den lidt mere udfoldede kravspecifikation for borgernes, bru-gernes/lånernes bestilling via bibliotek.dk var: Låneren foreta-ger søgninger og finder den titel, som vedkommende gerne villåne og trykker derfor på bestil-knappen. Dernæst skal lånerenidentificere sig og angive, hvor materialet ønskes afhentet. Re-sten var og er biblioteksvæsenets opgave. Denne specifikationgælder stadig, men teknikken bagved er udbygget i flere omgan-ge. I brugergrænsefladen er blevet indført mulighed – men ikkekrav – om login.

På biblioteksledermødet den 31.10. 2000 blev Bibliotek.dk åbnetaf kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. I praksis drives bådeDanBib-basen og bibliotek.dk af virksomheden Dansk Biblio-teksCenter (DBC) i et nært samarbejde med opdragsgiveren.Hidtil staten ved Slots- og Kulturstyrelsen. Fremover – efter atstaten har afhændet sine aktier i DBC – i samarbejde med KL, nueneejer, ved KOMBIT.

Lidt uden for emnet, men vigtigt for lånesamarbejdet, gælder, atder også som en del af gennemførelsen af den nye lov blev etab-leret en national kørselsordning til at understøtte lånesamarbej-det med daglige forbindelser mellem de fleste biblioteker. Derskal ikke emballeres pakker, men blot printes en køreseddel,sættes en elastik om og lægges i en kasse, hvilket gør ordningenbåde mere økonomisk og enklere end mulige alternativer.

DIGITALISERINGaf lånesamarbejdetTusindvis af bøger cirkulerer hvert år mellemlandets biblioteker og bidrager til en effektiv ogsmidig biblioteksservice til landets borgere.Enten fordi bogen ikke er hjemme eller ikkefindes på det lokale bibliotek. Leif Andresen,Det Kgl. Bibliotek, løfter sløret for strukturen ogdet professionelle samarbejde, som gør detmuligt.

De næste trin på digitaliseringsstigen:

Teknikken bag ved skærmen

I de efterfølgende år skete et skifte fra primært at sende e-mailstil brugerens eget bibliotek (afhentningssted) med manuelhåndtering til mere digitale metoder. Først og fremmest blev deretableret BOB, Base Over Bestillinger, hvor brugerens bibliotekmed et enkelt klik kan ekspedere en bestilling. For en god or-dens skyld: Det kunne og kan ikke ske i alle tilfælde (jf. nedenforom automatisk fjernlån). Der blev også etableret en rutine for,hvis materialet fandtes på brugerens eget bibliotek, så overføresbestillingen uden manuel håndtering til det lokale bibliotekssy-stem (i stedet for at blive overført til en søgning i lokalt biblio-tekssystem).

For at sikre at en bestilling blev sendt til det bibliotek med denbedste leveringsmulighed, blev der etableret det såkaldte be-holdningsopslag. Der sendes et automatisk opslag til bibliotekermed beholdning. Disse biblioteker svarer så – også automatisk –således, at der vises en skærm med ‘trafiklys’ for det enkelte bib-liotek:• Grøn: materialet er hjemme og kan bestilles• Gul: materialet er udlånt, men forventes klar til levering

på en given dato• Rød: materialet lånes ikke ud.Dette gjorde det nemmere at vælge en optimal leverandør.Funktionen kan ses under “Se hvilke biblioteker der har materi-alet” som en sorteret liste i bibliotek.dk.

De næste trin på digitaliseringsstigen:

Den brugervendte

Før etableringen af bibliotek.dk var der i bibliotekspersonaletssystem DanBib arbejdet med match af udgave. Dvs. at præsen-tere samme udgave af samme titel på forskellige biblioteker somét opslag med lokalisering på flere biblioteker.

Som noget nyt blev den såkaldte værkmatch introduceret. Flereudgaver af samme titel blev samlet under ét opslag. I de tilfælde,hvor brugeren ikke har særlige krav til, hvilken udgave vedkom-mende modtager, sker bestillingen så på ‘værkniveau’. Men hvisbrugeren specifikt ønsker nyeste udgave, så foldes titlen ud, ogbrugeren kan vælge den ønskede udgave.

Begge situationer er relevante. For faglitterære titler – fra dybtvidenskabelige titler til “Turen går til...” kan der ofte være godegrunde til kun at gå efter den nyeste udgave. Modsat gælder formange skønlitterære titler, hvor det ikke behøver at være vigtigt,hvilken udgave man får. Naturligvis kan der være særlige ønskersåsom en bestemt illustrator af et klassisk værk.

For både titel-match og værk-match er der tale om at skifte fra“en bunke kartotekskort i digitaliseret form” til at præsenteresammenhæng med fokus på indhold og ikke det enkelte biblio-teks registreringsmåde. Formålet er at gøre det nemmere forbrugeren at vælge netop det, som brugeren efterspørger: Digitalunderstøttelse af selvbetjening.

21

L Å N E SA M A R B E J D ETD

anmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Foto: Danskernes Digitale Bibliotek

22

B I B L I OT E K ET, L OV E N & FÆ L L E S S K A B ET

Der sendes en automatisk forespørgsel til første ‘grønne’ biblio-tek på listen. Hvis der ikke er mindst ét grønt svar, fortsættes tilalle biblioteker er spurgt. Hvis ingen grønne vælges den gulemed kortest forventet leveringstid. Det betyder hurtig leveringbaseret på faktisk tilgængelighed.

Automatisk fjernlån

Ambitionen med den yderligere digitalisering af processerne ilånesamarbejdet kaldet “automatisk fjernlån” var at undgå enmanuel håndtering, som i praksis alene består af en accept af,hvad programmerne foreslår. Der var fra starten mange forbehold. I mange biblioteker var deren usikkerhed i forhold til, om systemet i praksis ville ‘tage over’,og om lokal selvbestemmelse ville komme i fare.En ensartet og nationalt (centralt) bestemt model ville naturlig-vis være det enkleste at udvikle – og det nemmeste at forstå forbåde medarbejdere og brugere. Men ønsket om lokal opbakningtil borgernes voksende brug af bibliotek.dk gjorde, at vi dengangtog den tid, det tager, at nå frem til en metode, som der var bredkonsensus om, og som samtidig ikke tvinger noget bibliotek tilat gå længere, end der lokalt ønskes.

De første afprøvninger var parallelt med personalets behand-ling. Faktisk havde den automatiske håndtering en lavere fejl-procent end den menneskelige. I 2007 blev automatisk fjernlån sat i gang, og det var fra startenen klar succes.Den generelle beskrivelse af automatisk fjernlån:• brugeren bestiller i bibliotek.dk• automatikken håndterer valg af långivende bibliotek• bestillingen sendes og modtages af långivende bibliotek, • bestillingen går direkte ind i långivende biblioteks system

• bestillingen berøres først af menneskehånd ved print af opsamlingslister.

Bibliotekerne kan bestemme følgende:• Hvilke materialetyper kan indgå (se nedenfor)

– både låntagende bibliotek og långivende bibliotek• Hvor nyt materialet udlånes automatisk – både låntagende

bibliotek og långivende bibliotek• Udlånes kun automatisk hvis på hylden – eller reserveres

også• Sendes bestillinger, hvis et materiale haves af lånerens

bibliotek men er udlånt (pr. materialetype).

For følgende materialetyper kan det automatiske fjernlån slås tileller fra: Bøger på dansk. Bøger på andre sprog. Lydmaterialerpå cd. Lydmaterialer på bånd. Indspillet musik. Noder. Video/dvd og Cd-rom, inkl. spil.

Det indebærer, at det enkelte bibliotek kan sammensætte sinprofil i forhold til, hvad der skal håndteres automatisk meget de-taljeret og dermed helt efter de lokale ønsker. En bestilling kanalene håndteres automatisk, hvis bestillingen er dækket af pro-filerne for både brugerens bibliotek og for det bibliotek, somejer materialet.Et bibliotek kan eksempelvis bestemme, at bestillinger af bøgerpå dansk først kan håndteres to måneder efter udgivelsen, og aten reservering modtages, hvis bogen ikke står på hylden. Menhvis brugerens bibliotek har bestemt, at der ikke sendes auto-matiske bestillinger, hvis materialet ikke er på hylden, så bliverhåndteringen ikke automatisk – heller ikke selv om det er deteneste eksemplar af bogen på et dansk bibliotek.

Det skal dog understreges, at selv om ovennævnte kriterier er

Når natten falder på... sørger fragtfolk og en imponerende logistik fortransport af materialer mellem biblioteker over hele landet. Foto: Nils Lund.

23

L OV E N 10 0 Å R

Biblioteket, loven & fællesskabetNy artikelserie.

Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale bibliotekslo-

ven, fylder 100 år den 5. marts som nævnt i lederen. Be-

givenheden markeres på forskellig vis året igennem.

Blandt andet med en række artikler her i Danmarks Bibli-oteker.

Serien ser nærmere på og bag om de danske bibliotekers

fælles opgaveløsninger og på deres betydning nationalt, re-

gionalt og lokalt. Leif Andresen lægger ud med ”Digitalise-

ring af lånesamarbejdet”.

Nye indslag følger. Om infrastrukturen, det informations-

mæssige fællesskab og de centrale spillere bag, hvoraf man-

ge er ude i en ny udvikling. Alle er elementer i den danske

bibliotekssektor og med til at gøre den til en af verdens mest

velkoordinerede. Til fordel for det danske samfund når det

gælder effektiv videns- og informationsformidling til stude-

rende og forskere, såvel som at sikre adgang til viden og kul-

turoplevelser af kvalitet for den enkelte dansker lokalt.

Seneste lovændring

Biblioteksloven er ændret flere gange siden 1920. Senest i

2019 med effekt fra 1. januar i år. Kapitel 2,§16 om ”Statslige

og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” er nu

blevet til ”Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på

biblioteksområdet”. Lovændringen er afledt af statens salg af

sine aktier i Dansk BiblioteksCenter. DBC, som står for pro-

duktion af infrastrukturen, er fra 1. januar 100% eget af KL; og

hvor bestilleropgaven hidtil har været placeret i Slots- og

Kulturstyrelsens DDB (Danskernes Elektroniske Bibliotek),

overgår den opgave nu til KOMBIT.

Centrale aktører

Det Kgl. Bibliotek fusionerede 2017 med Statsbiblioteket og

siden med andre biblioteker og har i 2019 også overtaget

DEFF’s (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) licens-

opgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen og står tillige for en

række overbygningsservices til folkebibliotekerne.

Det gør også landets seks centralbiblioteker, et i hver region,

dog to i Region Syddanmark. Staten afholder jf. loven denne

virksomhed og forhandler CB-rammeaftalerne. Aktuelt er

Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne ved at

lægge sig fast på retning og indhold i aftaler for 2021-2024

for de omkring 70 mio. kroner, det p.t. drejer sig om, så afta-

lerne er klar i juni.

Slots- og Kulturstyrelsen er med bl.a. DEFF i KB-regi og med

DBC-opdragsgiveropgaven afhændet således selv under æn-

dring, hvilket gør det relevant også at høre om styrelsen og

dens nuværende biblioteksopgaver.

God læselyst!

HELLEN NIEGAARD

defineret ud fra bibliotekernes ønsker, så afspejler de naturligvisnogle praktiske hensyn. F.eks. at bibliotekerne anskaffer i sa-gens natur nye bøger, efter de er udgivet. Og det tager tid, før enny titel er tilgængelig for udlån – herunder for udlån til andrebiblioteker. Der er ingen mening i at sende bestillinger afsted påtitler, som det pågældende bibliotek først får på hylden kort ef-ter. Også fordi sådanne bestillinger i praksis kun sjældent vil bli-ve opfyldt.

Lidt om omfang

Hvor meget fylder lånesamarbejdet? I forlængelse af artiklensfokus på automatisering af lånesamarbejdet ses en oversigt (Fi-gur 1) over bestillinger effektueret via bibliotek.dk. Her er ogsåmedtaget bestillinger overført til de lokale bibliotekssystemer –og som derfor ikke er blevet til fjernlånsbestillinger.

Det ses tydeligt, at indførelsen af det automatiske fjernlån betødmere end en halvering af antallet af manuelt behandlede bestil-linger. Dog var det de ‘lette’ opgaver, som forsvandt.Det hører også med i billedet, at der fortsat er mange bestillin-ger mellem biblioteker, som er resultat af en dialog mellem lå-ner og bibliotekar og derfor sendes direkte af bibliotekets perso-nale. Det skal derfor understreges, at figur 1 alene beskriver be-stillinger i bibliotek.dk, ikke omfanget af det samlede fjernlån.

Status og fremtid

Den basale digitalisering af lånesamarbejdet er således gen-nemført til fordel for borgere og brugere her i landet for flere årsiden. Mange lande har ikke tilsvarende struktur og service, ogudenlandske kolleger besøger ofte Danmark for at lære systemetat kende.Som det fremgår, sker der løbende forbedringer, og der er na-turligvis fortsat grund til at forbedre digitaliseringen bag, da om-fanget af lånesamarbejdet fortsat er stort.

Ordliste:

DanBibbasen – bibliotekernes fælles katalog, som understøt-

ter data- og lånesamarbejde mellem bibliotekerne.


Det Kgl. Bibliotek

Danm


Idette årtis første nummer af Danmarks Biblioteker må detvære passende at gøre sig nogle overvejelser om nogle af de

udfordringer, der tegner sig. Nogle megatrends er meget tydeli-ge og til stadighed til debat: Klimaforandringerne, den øgedeøkonomiske og sociale ulighed, demografiske ændringer medblandt andet et stærkt voksende segment af ældre, leve- og ar-bejdsvilkårenes hastige forandring for mange på grund af tek-nologiudviklingen for blot at nævne nogle. Men hvad er konse-kvenserne af disse ændringer for borgerne?

Helt overordnet drejer det sig om, at vi inden for en overskueligårrække skal lære at leve på andre måder. Vi bliver udfordret påvore kompetencer og værdier, faglige, sociale, menneskelige, ogvi bliver udfordret til at organisere os anderledes på mange om-råder. Her er et par bud på hvad det – bl.a. – kan give af udfor-dringer for bibliotekerne.

Klimaudfordringerne spiller åbenlyst en voksende rolle i denpolitiske dagsorden. De høje ambitioner vil medføre blandt an-

det en ny folkeoplysningsudfordring. Vi må forudse omstillingeri dagliglivet, også nogle der vil kræve en vanskelig ny læring ogvaneændring hos borgerne. Bibliotekerne får en mulighed for atskabe en oplysningsplatform på feltet og i nye partnerskabervære med til at løfte en opgave, der er relevant for alle borgere.

Den økonomiske og sociale ulighed vokser og fører mere ulig-hed med sig på andre fronter blandt andet i uddannelse og kul-turelle færdigheder. Igen kan bibliotekets læringsindsats blive etvigtigt redskab til brobygning for at mindske den fragmenteringaf samfundet, der allerede er tydelig i dag med bl.a. en voksen-de populisme som følgesvend. Der er behov for at blive skarpe-re på, hvordan biblioteket bliver en demokratisk arena og bidra-ger mere offensivt til at styrke det lokale demokratiske engage-ment og udvikler sin rolle som uformelt læringsrum.

Demografiske ændringer kan aflæses i statistikkerne. Her næv-ner jeg bare befolkningstilvæksten, der i Danmark forventes atblive på omkring 300.000 de næste ti år. Væksten er især blandt

S E K TO RU D F O R D R I N G E R

Opsang og opfordringer til det nye tiår fra tidligere biblioteksdirektør, ledelses-og organisationskonsulent Jens Thorhauge.

24

10 UDFORDRINGERTIL 20’ERNE

Arkivfoto

programmer for kompetenceudvikling. Der er også andre speci-fikke biblioteksudfordringer. En af dem er behovet for:

En ny public service platform. Hvis bibliotekernes digitale til-bud skal udvikles i takt med konkurrenternes, ligger det lige forat udvikle de digitale søgesystemer radikalt. Jeg mener, der erbrug for algoritmer, der inspirerer ikke bare om de emner, dersøges på, men også nye emner og genrer. Opgaven er så omfat-tende, at der også her må tænkes nye samarbejdspartnere. Iprincippet tænker jeg på, at alle centrale vidensproducenter og-formidlere går sammen om at bidrage til et sådant projekt. Detvil sige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forlag, publicservice medier og alle slags kulturinstitutioner herunder biblio-teker. På sigt står vi her med en international opgave. Forestil dig f.eks.at Google og de andre giganter i cyberspace ændrer politik, bli-ver restriktive og politiserende! I dag ville vi være katastrofaltdårligt forberedte, hvis det skete. De tendenser, jeg her skitserer, er så voldsomme, at de naturlig-vis også skaber en:

Modreaktion. Man kan forestille sig, at den opmærksomhed,der er i dag på mulige negative følger af intensiv og ensidig brugaf skærmmedier – rastløshed, overfladiskhed, manglende foku-seringsevne og dårlig evne til indlæring og koncentration – vilvokse. Det kan skabe en modreaktion, der kan styrke interessenfor f.eks. læsning af skønlitteratur og i det hele taget brug af ana-loge medier. Bibliotekernes traditionelle ydelser kan – rigtigtforvaltet og formidlet – let tænkes af få en ny renæssance for enikke ubetydelig målgruppe. Alle disse tendenser, hvor forskellig-artede de end kan forekomme, peger på en samlet konklusion:

Nye ledelsesformer er nødvendige. Håndteringen af mangeinteressenter og ofte modstridende behov kombineret med løs-ning af stadig flere og komplicerede opgaver, som vi ikke på for-hånd kender løsningen på, vil skabe et øget krydspres på ledel-serne. For blot at nævne en enkelt delikat ledelsesopgave er detat kanalisere flere og mere forskelligartede borgerdrevne aktivi-teter ind i biblioteket uden at miste den professionelle kuratere-de biblioteksopgave af syne og bevare biblioteket som en tyde-ligt profileret oplysnings – og kulturinstitution.

Må kraften følge jer.

JENS THORHAUGEjensthorhauge.dk

ældre, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det bety-der, at opgaverne for nogle af de mest ressourcekrævende be-folkningsgrupper vokser. Hertil kommer, at:

Civilsamfundet står overfor voldsomme udfordringer, fordi detmå forudses, at udgifterne til den basale velfærd fortsat vil stigemed den effekt, at kulturinstitutionerne og borgerne i stigendegrad må finde nye måder at drive virksomheden på. Der vilkomme et behov for at nytænke de måder, vi organiserer frivil-lige på, og vi må arbejde med nye former for deltagelse.

Kulturpolitikken er i de seneste år ofte beskrevet som fraværen-de, medmindre man medregner debatten om de store kulturin-stitutioners såkaldte omprioriteringsbidrag på 2% om året (somfra 2020 er bortfaldet) for kulturpolitik. Men et politisk felt sompartierne forholder sig skarpt til, er kulturen ikke. Ikke engang ivalgkampe. Alene de udfordringer, jeg har nævnt ovenfor, skri-ger på en offensiv kulturpolitisk kurs med klare visioner for derammer, det er nødvendigt at udvikle for løfte opgaverne. Tætknyttet til den brede kulturpolitiske opgave er der en mere spe-cifik udfordring, der handler om:

Bibliotekernes strategiske rum. Efter den nedjustering af Bib-lioteksstyrelsens strategiske indsats på folkebiblioteksområdet,der fandt sted i 2010’erne i forbindelse med fusionen af Kultur-ministeriets styrelser, er der opstået et tomrum for udvikling affolkebibliotekernes arbejde med konsensusskabende strategi.Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Biblioteks-chefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU inten-siverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiskemål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svæk-ket. Behovet for en øget indsats fra KL på området er tydelig ef-ter statens frasalg af sin ejerandel i Dansk BiblioteksCenter. Ligeledes er den gamle Danmarks Biblioteksskoles voldsommenedsmeltning fra at være verdens største selvstændige biblio-teksskole til at blive et valgfag på Institut for Kommunikation påKøbenhavns Universitet en del af billedet af et svækket biblio-teksvæsen. Den nye status for professionens væsentligste ud-dannelses- og forskningssted kalder på en offensiv indsats frabibliotekerne selv for at sikre:

Kompetenceudvikling i bibliotekerne. Da der ikke længere eren stærk faglig institution, der har eller løfter et ansvar for mål-rettet efter- og videreuddannelse af bibliotekernes personale,må der findes andre veje. Det er indlysende, at i min lille opsangher er kompetenceudvikling fuldstændig afgørende for bibliote-kernes evne til at løfte nogle af de tunge opgaver i de kommen-de år. Er der ikke nogen leverandør, må man – igen i nye part-nerskaber – i bibliotekerne selv gøre en indsats for at udvikle nye

25

L E D E LS E

Der er behov for at blive skarpere på, hvordan biblio-teket bliver en demokratisk arena og bidrager mere

offensivt til at styrke det lokale demokratiske engagement ogudvikler sin rolle som uformelt læringsrum.“

Danm


26

Hvordan ser det egentlig ud med biblioteksstatistikken –

og særligt udlånstallene i et længere perspektiv? Hvad

betyder et retvisende billede af bibliotekernes faktuelle ud-

vikling for diskussion om fremtidens bibliotek og nødven-

digheden af en ny bibliotekslov? Det er omdrejningspunktet

for dette indlæg.

Som læser af Danmarks Biblioteker sidder man tilbage med entryg fornemmelse af, at det går relativt godt, når det handler om

STAT I ST I K K E N

FALDENDE UDLÅNSTALSkal vi male fanden på væggen?Spørger Casper Hvenegaard Rasmussen i dette debatindlæg om udviklingen iudlån og udlånstal og om at knække kurven - også set i forhold til loven.

■ I indlægget rejses spørgsmål i forhold til ud-

lånsudviklingen og statistikken herunder til et

par tidligere indlæg i Danmarks Biblioteker af

hhv. Michel Steen-Hansen og Leif Andresen. Bla-

det har bedt Leif Andresen om en kommentar til

statistik-delen. Se næste side.

Oodi Helsinki. Foto: Risto Rimppi

27

D E BAT

bibliotekernes målbare udvikling. Én grund til dette er, at ud-lånstallene for 2016 og 2017 grundet tekniske problemer ikke erblevet offentliggjort. Derfor kan Michel Steen-Hansen (2018, nr.6, s. 6-7) berette om “voldsom vækst” i de digitale udlån og sti-gende besøgstal, hvilket fører frem til konklusionen: “Det er daikke så ringe endda”.

I det efterfølgende nummer af Danmarks Biblioteker (2019, nr.1, s. 28-30) glæder Leif Andresen sig også over de stigende be-søgstal og digitale udlån, ligesom han med tilfredshed konstate-rer, at udgifterne til biblioteker målt per indbygger kun er mar-ginalt faldende. I løbet af 2019 bliver der åbenbart styr på de tek-niske problemer med at samkøre udlånstallene, og allerede i nr.4 (s. 12-15) af Danmarks Biblioteker kan Andresen kommenteretallene fra 2018, der nu også indeholder udlånstallene. Her kon-staterer han, at udlånstallene desværre er faldende, men “Der erikke nogen grund til at male fanden på væggen”, da det digitaleudlån er stigende og udlånet af bogligt materiale falder mindreend lydbøger, musik og levende billeder.

Danmarks Statistik

Hvis man konsulterer Danmarks Statistik, der er ansvarlig forbiblioteksstatistikken, kan det konstateres, at intet af det oven-stående er forkert. Men selv om tallene er korrekte, er de ikkehelt retvisende. Eksempelvis er det rigtigt, at udgifterne til bibli-otekerne er relativt stabile og har været det siden årtusindeskif-tet. Men her overses det, at udgifterne er i løbende priser – ogdermed ikke renset for inflation. Derfor har bibliotekerne reeltværet udsat for en årlig besparelse på ca. 2 procent. Et andetproblem er, at faldene i udlånstallene beskrives i korte tidsinter-valler. Dette gælder særligt biblioteksvæsnets egne fremstillin-ger, der i reglen kun medtager to år, hvorfor faldene ikke ser såvoldsomme ud. Men det er også et problem i forhold til Dan-marks Statistik, hvor det kun er muligt at gå tilbage til 2009. Herkan man finde ud af, at det samlede udlån er faldet fra ca. 48mio. i 2009 til lige under 30 mio. i 2018. Det er et fald på over 37procent på ni år.

En tur på biblioteket

Men hvordan ser det ud med udlånstallene fra før 2009? Det erfaktisk ret besværligt at finde ud af. På nettet kan man finde lidttal i forskellige rapporter, men det egentlige overblik finder manpå biblioteket. I mit tilfælde i et af KUB s kældermagasiner påSøndre Campus, hvor det hedengangne Bibliotekscentralens år-bøger og statistikker står. Af dem fremgår det, at udlånet af bø-ger topper i 1983 med næsten 88 mio. udlån! Det kan sammen-holdes med bogudlånet (såvel fysisk som digitalt) i 2018 på lidtmere end 24 mio. Det er et fald på mere end 72 procent. Ellersagt på en anden måde: Bogudlånet i 1983 var næsten tre gangestørre end det samlede udlån i 2018. Måske er der faktisk grundtil at male fanden på væggen?

Skal bibliotekerne knække kurven?

Set fra sidelinjen, som kulturforsker med fokus på bibliotekerne,er det overraskende, at arbejdet med at knække udlånskurvenikke fylder mere i den løbende debat. Selvfølgelig skal bibliote-

kerne arbejde med at være andet og mere end en samling, menman behøver jo ikke smide barnet ud med badevandet – ogsærligt ikke med den bibliotekslov vi har i dag, der eksplicitfremhæver materialerne i formålsparagraffen. Men genereltkunne flere biblioteker gå i Lyngby-Taarbæk og Allerøds fod-spor, hvor der arbejdes målrettet på at knække kurven. Ellerhvad med at kigge på Finland. Hvordan kan det være, at deresudlånstal er tre gange højere per indbygger end i Danmark?

Behov for en ny bibliotekslov?

Hvis man ikke mener, at det er bydende nødvendigt at knækkeudlånskurven, så må den logiske konsekvens være, at man ar-bejder målrettet på at få en ny bibliotekslov. Den skal slå fast, at bibliotekernes formål stadigvæk er at under-støtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, men ikke kunmed udgangspunkt i samlingerne, som det er tilfældet i den ek-sisterende lov. Igen kan man kigge mod de andre nordiske lan-de, hvor Norge og Sverige er lykkedes med dette på lidt forskel-lige måder.

I sammenligning med de øvrige nordiske lande er det danskebiblioteksvæsen nok det mest ‘omstillingsparate’ og ‘innovati-ve’, men er det også det stærkeste? Jeg tror, der er en del at læreaf det øvrige Norden, både når det gælder om at knække udlåns-kurven og det at arbejde mere aktivt for en ny lov.

CASPER HVENEGAARD RASMUSSENLektor, Sektionen for Arkiver, Biblioteker og Museer (ABM)

Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Foto: Allerød Bibliotek

Danm


28

Indledningsvis mener jeg, at det er en relevant diskussion, somCasper Hvenegaard Rasmussen (CHR) rejser, og jeg synes

som ham, at initiativer som Allerøds og Lyngby-Taarbæks er po-sitive.

Det er korrekt, at mine kommentarer til folkebiblioteksstatistik-ken har fokuseret på et kort span af år. Det har været opgavensammen med præsentationen af et nyt års statistik. Og med debriller på står jeg inde for mine kommentarer. Der er en tendenstil at male fanden på væggen år for år, og det mener jeg ikke, derhold i.

I det 35-årige perspektiv, som CHR anlægger, er der afgjortnogle bekymrende tendenser. Men det er forkert at sammenlig-ne 1983’s knap 88 mio. udlån af bøger med 24 mio. udlån i 2018.Det er tæt på at sammenligne pærer med bananer.

Den væsentligste forskel er, at tallet for 1983 er inkl. fornyelser,mens tallet for 2018 er ekskl. fornyelser. I 1983 blev fornyelser ik-ke registreret særskilt – og for 2018 er fornyelser ikke optalt. Menomfanget kan illustreres af følgende 2015-tal fra Danmarks Sta-tistiks Statistikbank:

• Udlån af bøger: 26,8 mio.• Fornyelse af bøger: 20,9 mio.• Udlån + fornyelser: 47,7 mio.

Biblioteksstyrelsen moderniserede fra og med 1999 indsam-lingen af statistik, således at der blev samlet mere ‘rå’ tal end tid-ligere. Det vigtigste var netop en særskilt optælling af udlån ogfornyelser. Af betydning i den aktuelle sammenhæng er også, atman ophørte med en særlig måde at optælle depotudlån til in-stitutioner: Udlån blev talt med ét udlån pr. påbegyndt månedsudlånstid – og for børneinstitutioner to udlån pr. påbegyndtmåneds udlånstid.

Der er også andre forhold, som mudrer billedet. Mediebilledethat ændret sig, så f.eks. har internettets fremkomst gjort, atmange offentlige publikationer alene findes på nettet, og der-med ikke længere kan tælles som fysisk udlån.

Uden dybere analyser er det således ikke muligt blot nogen-lunde præcist at sammenligne 1983 og 2018. Et udgangspunktfor en diskussion om emnet med angivelse af et fald på 72% erat ramme ved siden af. Men der er da tale om et markant fald.

Endvidere har jeg benyttet anledningen til at se nærmere påforholdet mellem udviklingen af udlån af bøger og udlån af an-det materiale i 10-årsperioden 2009 til 2018. Kort sagt er tabel-len i mine artikel i Danmarks Biblioteker 2019:4 vedr. det klartstørre fald for øvrige materialetyper end for bøger 2015 til 2018

også gældende ved en sammenligning mellem 2009 og 2018:

Materialetype 2018 udlån i procent af 2009 talleneBogligt materiale 75,7Lydbøger 38,2Musikoptagelser 16,2Levende billeder 43,8Multimediematerialer 24,4Andre materialer 29,0Seriepublikationer 62,1Alle materialetyper 61,6

Der er dog lidt forskel mellem materialetyperne for, hvornår detstejlere fald starter. Men de trykte materialer, bøger og stort setalle tidsskrifter/seriepublikationer klarer sig markant bedre endøvrige materialer.

Diskussionen om den trykte bogs betydning og udbredelse errelevant – og bør derfor føres på et korrekt grundlag. Man kanfor øvrigt se for snævert på bibliotekernes udlån. Det egentligespørgsmål er omfanget af læsning, jævnfør årsrapporterne Bo-gen og litteraturens vilkår fra Bogpanelet, årsrapport 2019 om-talt andetsteds i dette nummer.


Det Kgl. Bibliotek

STAT I ST I K K E N – D E BAT

Bag om statistikkenReplik til Casper Hvenegaard Rasmussen.

Se de seneste statistikker i Folkebiblioteker i tal 2018 her: kortlink.dk/24qze

30

Her i 2020 deltager 400 børn og 100 pædagogstuderende iORDfest. Festivalen forløber over tre uger og danner ram-

men om et helt unikt samarbejde mellem Esbjerg KommunesBiblioteker, pædagoguddannelsen på UC SYD og kommunensbørnehaver. Initiativet spiller direkte sammen med det aktuelle Oplæg til enNational Læsestrategi og flere af dennes syv anbefalinger. Ikkemindst anbefaling 2: Kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofes-sionelle og 3: Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt forlæsning.

Samarbejde mellem bibliotek og UC Syd

ORDfest indgår som en del af et modul på UC Syds pædagogud-dannelse, hvor de studerende klædes på ift. sprog, læsning oglæseoplevelser via undervisningen på studiet samt gennem op-læg fra biblioteket. Derefter kommer de ud i børnehaverne, hvorde sideløbende med undervisningen afholder et fire dages for-løb for børnene. ORDfest afsluttes med en ferniseringsfest påhovedbiblioteket, hvor børnenes kreationer udstilles.

Børn som fortællere

ORDfest tager altid udgangspunkt i børns kultur, og i år er detsærligt børnenes egne fortællinger, som er i fokus. Årets tema er“børnenes bog”, og der arbejdes med forfatter Mette Finderupsfigur, Lasse-Leif, kendt fra børnebogserien. Selve processen ogden læring, som ligger heri for både børn og studerende, er detcentrale i ORDfest. Hele forløbet er en læreproces, hvor børne-ne bliver medproducerende deltagere i sproglige og kulturellefællesskaber. I år arbejder børnene med en række billedbøgermed nye fortællinger om Lasse Leif, som børnene forfatter isamspil med hinanden og de pædagogstuderende fra UC Syd.Sammen skaber de fortællinger, rim og remser og andre kreati-ve produkter.Tidligere års temaer har været børns yndlingssteder, fortællin-ger om barndom, film mv.

Læseoplevelsernes betydning

Det er meningen, at forløbet skal være med til at understøttebørnenes sprogtilegnelse, kreativitet og nysgerrighed. Børn læ-

B Ø R N & S P ROG

ORDfestEn børnekulturfestival i Esbjerg Pædagogstuderende og børnehavebørn deltager hvert år i et omfattende sprog-og læseinitiativ: ORDfest.

oplever børnene nye tilgange, og vores rolle som deres faste til-knyttede voksne bliver anderledes. Vi får tid til at være der merefor de børn, der har brug for det. Børnene lærer noget andet,end det vi plejer, både fordi de studerende tilfører noget nyt, ogvi får ny inspiration udi arbejdet med eksempelvis rim og rem-ser, som vi har fokus på lige nu”.De studerende får mulighed for at afprøve og kombinere teorimed praksis gennem samarbejdet med forskellige faggrupper.

Om samarbejdet fortæller lektor Bo Nygaard Hansen, UC Syd:“Målet for os er, at de studerende får et indblik i, hvordan de kanarbejde pædagogisk med afsæt i de tilbud, de får fra kulturinsti-tutionerne. De studerende skal have øjnene op for, at de kan ar-bejde med biblioteket både før og efter besøget. Pædagogfaglig-heden skal være en medspiller – vi skal ikke kunne det sammesom for eksempel bibliotekaren. Pædagogen skal kunne lade siginspirere og arbejde videre med de forskellige inputs hjemme iinstitutionen. Det kan vi gennem ORDfest!”

■ ORDfest er bibliotekets chance for og en oplagt anledning tilat påvirke de pædagogstuderende, inden de skal ud i institutio-nerne som færdiguddannede, så bibliotekerne bliver en naturligsamarbejdspartner fremadrettet. Biblioteket får derved styrketsine relationer og samarbejder på kulturog læringsområdet. Visikrer de nye pædagogers kendskab til bibliotekets mange mu-ligheder, og at de har fokus på børns læselyst.

Kort sagt er ORDfest gennem sit unikke samarbejde mellem bi-blioteket og UCSyd med til at skabe en synergieffekt, som ermed til at styrke børns læselyst.

CECILIA MARIE LAURIDSENMARIANNE ULLETVED

Hhv. netværkskoordinator og

børnebibliotekar/projektleder på ORDfest

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Fotos: Esbjerg Kommunes Biblioteker

Hent Oplæg til National Læsestrategi: kortlink.dk/24qh4

rer verden at kende gennem historier og fortællinger, som de kanspejle sig i. Fortællinger hjælper dem til at forstå og sætte ord påderes egne følelser og tanker og på verden omkring dem. Etstærkt sprogligt fundament og et godt talesprog giver børn godeforudsætninger for at lære at læse og for at lære i det hele taget.

Som en paraply over dette års ORDfest ligger oplægget til dennationale læsestrategi, som Tænketanken Fremtidens Folkebib-lioteker har forfattet sammen med bl.a. DB, skolebibliotekerne,forfatterforeningen og boghandlerne. Strategien har til formål athøjne børnenes lystlæsning. Et vigtigt indsatsområde i strategi-en er kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle. Det an-befales, at der blandt pædagoger kommer et øget fokus på børnslæsekultur.

Billedbogen åbnes op

ORDfest er med til at skabe dette fokus allerede i starten af pæ-dagogernes uddannelse, så de tidligt i deres professionelle virkehar fokus på læsning og læseoplevelsernes betydning.

Vi kan på baggrund af bibliotekets – vores – faglighed give dekommende pædagoger de redskaber, de skal bruge for at givebørnene gode og inspirerende læseoplevelser. Både i forhold tilvalg af bøger og andet materiale og gennem samarbejde og demange aktiviteter og tiltag, vi allerede har rundt omkring på bib-liotekerne. De skal simpelthen have biblioteket ind under hu-den, og det er noget af det, ORDfest kan.

Det er bibliotekets forhåbning, at vi gennem ORDfest via depædagogstuderende kan være med til at udbrede læsning og læ-seoplevelser samt facilitere fortælling og læseaktiviteter ude iinstitutionerne. Helt konkret gøres dette ved at vise billedbogenog dens mange muligheder for de studerende, så de kan åbnebilledbogen og fortællingernes verden for børnene.

Ren winwin

I samarbejdet omkring ORDfest forløbet får alle parter nogetmed hjem. Børnene får nogle gode læseoplevelser og nye tilgan-ge til aktiviteter omkring bl.a. litteraturen. Som pædagog Rikke Beck Joensen fra Daginstitutionen Galak-sen – Stjerneskuddet, Esbjerg siger: “Når vi har studerende ude,

B Ø R N & L Æ S E LYST

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?Høring på Christiansborg

11. september 2019 kl. 10.00-13.00

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges.

Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst.

Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt.

Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans.

Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne

den basale evne til at læse og skrive.

Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi.

En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september

”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”,

som overrækkes til den nye regering.

Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører

og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny

National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Foto: Wiki Commons.

danmarks biblioteker · 2020. 2. 17. · de samme kræfter som i årene op til 1920 havde arbejdet...

Documents