danmarks deltagelse i det internationale ...€¦ · ning på 0,7 pct. men penge gør det ikke...

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2008

DANIDAS ÅRSBERETNING 2008Juni 2009

UdgiverUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København K

Telefon: 33 92 00 00Fax: 32 54 05 33E-mail: [email protected]: www.um.dk

Design og trykSchultz Grafisk

Publikationen kan downloades eller bestilles på:www.danida-publikationer.dk

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter.

Teksten kan citeres fritISBN 978-87-7087-141-9 (trykt version)ISBN 978-87-7087-142-6 (internet version)

Kunstværker i publikationenBillederne på forsiden, side 12-13, 14, 20, 24, 30, 32, 34, 38, 44 og 50 er alle fra Africa/now – Contemporary Art from Africa 2008-2009. Udstillingen, der bl.a. har været vist i Rundetårn i København, var støttet af Center for Kultur og Udvikling med projektmidler til kulturudveksling mellem Danmark og ud-viklingslandene. Den fotografiske gengivelse af kunstværkerne er produceret af Tine Thorup og Cuong Sam, som også var kuratorer på udstillingen Forsidebillede: Joseph Mbatia Bertiers, Kenya: Bus Terminal. Foto: thorupART

� 2008 stod på mange måder i krisernes tegn. Først høje fødevarepriser, der har drevet flere mennesker ud i sult og fattig-dom og risikerer at sætte fremdriften i 2015 Målene over styr. Dette kombineret med store prisstigninger på olie og andre ener-givarer, der ramte de udviklingslande, der er nettoimportører af olie, hårdt. Og senere en global finansiel og økonomisk krise, der har alvorlige konsekvenser for de fattigste lande. Derfor er det særligt vigtigt, at vi ta-ger et medansvar – og det gør regeringen. I 2008 stod Danmark fortsat i front i det in-ternationale udviklingssamarbejde - både når det gælder kvantitet og kvalitet.

Dansk bistand steg i 2008 med 524 mio., så den i alt udgjorde 14,47 mia. kr. Det sva-rer til 0,82 pct. af bruttonationalindkom-sten – og Danmark er således ét af kun fem lande i verden, der ligger over FN’s målsæt-ning på 0,7 pct.

Men penge gør det ikke alene. Regeringen lægger afgørende vægt på at opnå resulta-ter af den danske bistand. Resultater af ud-viklingsbistanden er derfor i centrum i års-beretningen. Vi skal måles på, hvor gode vi er til at bekæmpe fattigdom og nå 2015 Må-lene. Og på vores evne og vilje til samarbej-de. Resultater nås bedst, hvis vi i fælles-skab arbejder hen mod de samme mål. Derfor ønsker regeringen et stadigt styrket og mere effektivt internationalt samarbejde.

Bistandseffektivitet stod højt på dagsorde-nen i 2008. Med vedtagelsen af Accra Handlingsplanen lykkedes det Danmark og ligesindede lande at opnå en nødvendig styrkelse af rammerne for, hvordan vi gen-nemfører udviklingsbistanden. Accra Hand-lingsplanen fremhæver forudsigelighed, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed og er et godt grundlag for at fortsætte arbej-det med at gøre bistanden mere effektiv.

Afrika står fortsat i centrum for dansk ud-viklingspolitik. Dels har regeringen beslut-tet, at 2/3 af den bilaterale udviklingsbi-stand skal øremærkes Afrika, og dels ned-satte regeringen i 2008 Afrikakommissio-

nen, som så på muligheder for at styrke den internationale udviklingsbistand til Afrika med fokus på unge, beskæftigelse og økonomisk vækst. Kommissionens medlemmer er centrale aktører inden for det internationale udviklingssamarbejde, størstedelen fra Afrika. Kommissionen fremlagde den 6. maj 2009 sine anbefalin-ger og initiativer.

I 2008 har regeringen sat særligt fokus på ligestilling og FN’s 2015 Mål nr. 3, ”fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder”. Danmark tog i 2008 initiativ til den såkald-te MDG3 Global Call to Action kampagne, der med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i spidsen forpligtede 100 regeringsledere, repræsentanter for internationale organisa-tioner, den private sektor og civilsamfun-det til at gøre noget ekstra for ligestilling.

Klimaudfordringen er større end nogensin-de, og de fattigste lande er igen de mest udsatte, selvom det samtidig er disse lan-de, der bærer det mindste ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer. Der blev i 2008 sat endnu større fokus på at klimasikre dansk udviklingsbistand for at øge udviklingslandenes modstandsdygtig-hed over for klimaforandringer og for at styrke de fattigste landes inddragelse i for-handlingerne frem mod FN’s klimakonfe-rence, COP15, i København.

Endelig vil jeg fremhæve vores indsats i Af-ghanistan. Her bidrager Danmark sammen med afghanerne og det internationale samfund til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en de-mokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Her tager vi an-svar, også selvom vi arbejder under van-skelige forhold.

Regeringen tager med udviklingspolitikken ansvar for at hjælpe globalt til udvikling og vækst, menneskerettigheder og sikkerhed. Det er både i vores egen og vore partner-landes interesse.

UDVIKLINGSMINISTERENS FORORD

UdviklingsministerUlla Tørnæs

2

Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene

skal være gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndighe-der at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem et kultu-relt samarbejde at fremme den gensi-dige forståelse og solidaritet.

§1 i Lov om internationalt udviklingsamarbejde, 1998

Resultater af udviklingsbistan-den er i centrum i årsberetnin-

gen. Vi skal måles på, hvor gode vi er til at bekæmpe fattigdom og nå 2015 Målene. Og på vores evne og vilje til at samarbejde. Resultater nås bedst, hvis vi i fællesskab arbejder hen mod de samme mål.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs

3

ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2008*

Bilateral bistand9.435,2 mio. kr. – 65,2%

Multilateral bistand5.034,4 mio. kr. – 34,8%

Bistand i alt: 14.469,6 mio. kr.

FN-systemet 1.793,5 mio. kr.

Verdensbankgruppen948,1 mio. kr.

Regionale udviklingsbanker299,1 mio. kr.

EU-systemet 1.398,0 mio. kr.

Anden multilateral bistand 595,6 mio. kr.

Afrika 4.273,9 mio. kr.

Asien 2.091,1 mio. kr.

Latinamerika 536,5 mio. kr.

Europa 142,9 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand

817,2 mio. kr.

Bilateral gældslettelse450,5 mio. kr.

Uden for § 06.3 og § 06.11.19 1.123,1 mio. kr.**

* Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2008 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklings-bistand (ODA). Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (Finanslovskonto § 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (Finanslovskonto § 06.37.01.14) som bilateral bistand.** Bilateral bistand uden for finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19 er udspecificeret på side 81.

4

DANMARKS BILATERALE BISTAND 2008FORDELT PÅ LANDE

nicaragua, 196 mio

øvrige latinamerika

153 mio

bolivia, 187 mio

benin, 249 mio

burkina faso, 229 mio

mali, 65 mio

ghana, 441 mio

Opgjort efter bilaterale udbetalinger for § 06.3 og §06.11.19, ekskl. udbetalinger til gældslet-telse. Bilateral bistand 2008 inkluderer endvidere udbetalinger til JPOs i multilaterale organisationer (§06.36.06.16) samt bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§06.37.01.14).

5

afghanistan

265 mio

nepal

239 mio

sri lanka

113 mio

vietnam

416 mio

øvrige asien

605 mio

bangladesh

242 mio

bhutan

71 mio

irak

142 mio

egypten

211 mio

sudan

195 mio

sydafrika, 145 mio

kenya, 281 mio

tanzania, 616 mio

mozambique, 451 mio

uganda, 430 mio

zambia, 181 mio

øvrige afrika

780 mio

oomiomiomiomio71

6

INDHOLDS- FORTEGNELSE

Nyt format for Danidas årsberetning. Fokus på resultater og udfordringer ..................... 8

Året der gik, 2008 ............................................................................................................. 8

Mål 1 Udrydde fattigdom og sult .................................................................................. 15

Mål 2 Sikre grundlæggende uddannelse til alle .......................................................... 20

Mål 3 Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder ............................................ 25

Mål 4 Reducere børnedødelighed ................................................................................. 30

Mål 5 Reducere mødredødelighed ................................................................................ 32

Mål 6 Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme............................................... 35

Mål 7 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling .................................................... 39

Mål 8 Opbygge et globalt partnerskab for udvikling .................................................... 45

Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet ........................................................ 51

Beretning fra Udvalget for Blandede Kreditter ................................................................ 58

Landeafsnit

Afghanistan ...................................................................................................................... 62

Bangladesh ...................................................................................................................... 63

Benin................................................................................................................................ 64

Bhutan ............................................................................................................................. 65

Bolivia .............................................................................................................................. 66

Burkina Faso .................................................................................................................... 67

Egypten ............................................................................................................................ 68

Ghana .............................................................................................................................. 69

Kenya ............................................................................................................................... 70

Mali .................................................................................................................................. 71

Mozambique .................................................................................................................... 72

Nepal ............................................................................................................................... 73

Nicaragua ......................................................................................................................... 74

Tanzania........................................................................................................................... 75

Uganda ............................................................................................................................ 76

Vietnam ............................................................................................................................ 77

Zambia ............................................................................................................................. 78

7

Tal og appendiks

Danmarks officielle bistand til udviklingslandene

fordelt på hovedkategorier, 2007-2008 .......................................................................... 80

Danmarks bilaterale bistand, 2008 ................................................................................. 82

Danmarks bilaterale bistand til Afrika, 2008 .................................................................. 82

Danmarks bilaterale bistand til Asien, 2008 ................................................................... 83

Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, 2008 ....................................................... 83

Danmarks bilaterale bistand til Europa, 2008 ................................................................. 83

Sektorfordeling af bilateral bistand, 2007 og 2008* ...................................................... 84

Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, 2007-2008 ................. 85

Humanitær bistand fordelt på organisationer, 2008 ....................................................... 87

Udbetalinger til danske NGO’ers udviklingsaktiviteter, 2008 ......................................... 88

Danske NGO’ers selvfinansiering. 2006-2008 ................................................................. 89

Genopbygnings- og regional bistand, 2008 .................................................................... 89

Udviklingsforskning ......................................................................................................... 90

Leverandører af konsulentopgaver .................................................................................. 90

Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande .......................................... 91

Gældseftergivelse ............................................................................................................ 91

Fire ud af fem fastsatte mål opfyldes tilfredsstillende ................................................... 92

Omfanget af svindel med dansk bistand ........................................................................ 93

Styrelsen .......................................................................................................................... 95

Forskningsudvalget ......................................................................................................... 95

Udvalget for blandede kreditter ...................................................................................... 95

Rådet ............................................................................................................................... 96

Oplysningsudvalget ......................................................................................................... 96

Bistand på mange måder ................................................................................................ 97

Forkortelser ...................................................................................................................... 99

8

� Danidas årsberetning 2008 orienterer om den danske udviklingsbistand og resul-taterne af den. Med fattigdomsbekæmpel-se som den overordnede målsætning, skal den danske udviklingsbistand medvirke til, at verden samlet når FN’s 2015 Mål.

Vægt på fælles resultaterÅrsberetningen gennemgår derfor resulta-terne af den danske udviklingsbistand in-den for hvert af de otte 2015 Mål. Inden for hvert kapitel gennemgås status for opnåel-sen af det enkelte mål, og hvordan den danske udviklingsbistand har bidraget. Re-sultater og erfaringer eksemplificeres ved konkrete eksempler. Efter de otte 2015-ka-pitler indgår et afsnit om menneskerettig-heder og demokrati, fred og stabilitet – vigtige indsatser, som ikke umiddelbart falder under nogen af 2015 Målene.

Det er vigtigt at fremhæve, at dansk bi-stand i dag er en del af et større hele. De bedste resultater med udviklingsbistanden nås gennem samarbejde, både mellem do-nor- og modtagerlande, men også donorer-ne imellem.

januar

17-19/1: Udenrigsministeren besøger Senegal med fokus på udviklingen i Vestafrika.

19/1: NGO-træf om Danmarks nye civilsamfunds-strategi.

31/1-4/2: Udviklingsministeren besøger Tanzania med fokus på klimaforandringernes betydning for Afrika.

marts

2-8/3 Udenrigsudvalget besøger Mali.

3-4/3: Udviklingsministeren deltager i nordisk/afrikansk udenrigsministermøde i Gaborone og besøger efterfølgende Sydafrika.

7/3: Udviklingsministeren lancerer global kampagne, for 2015 Mål 3 om fremme af ligestilling og kvinders muligheder for at bi-drage til en bæredygtig udvikling.

31/3-4/4: Klimakonventionsmøde i Bangkok. Enighed om arbejds-plan for 2008 med udgangspunkt i Bali-handlingsplanen.

februar

18-21/2: Udviklingsministeren besøger Jordan og Irak for at bese den danske indsats for flygtninge og internt fordrevne.

8-18/2: Statsrevisorerne besøger Bangladesh og Nepal og konkluderer, at udviklingsbistanden er tilfredsstillende og i overensstemmelse med politik om bistandseffektivitet.

28/2: Konference i Landbrugsrådet om dansk udviklingsbistand og samarbejde med landbrugs- og fødevaresektoren.

FN’s 2015 Mål

� Udrydde fattigdom og sult � Sikre grundlæggende uddannelse

til alle � Fremme ligestilling og styrke kvinders

rettigheder � Reducere børnedødelighed � Reducere mødredødelighed � Bekæmpe hiv/aids, malaria og

andre sygdomme � Sikre en miljøvenlig og bæredygtig

udvikling � Udvikle et globalt partnerskab for

udvikling

ÅRET DER GIK, 2008

NYT FORMAT FOR DANIDAS ÅRSBERETNING. FOKUS PÅ RESULTATER OG UDFORDRINGER

Danmark harmoniserer sin bistand med andre donorer, tilpasser den til modtager-landenes egne udviklingsplaner og sikrer, at den kan fungere i samarbejdslandenes egne systemer. Erfaringerne har vist, at det er den mest langtidsholdbare og effektive måde at yde bistand på.

Harmonisering og tilpasning af bistanden er også en del af vores forpligtelser i den såkaldte Paris-erklæring. Erklæringen, som skal øge bistandens effektivitet, opnåede tilslutning fra mere end 100 donorlande, modtagerlande og internationale organisa-tioner i 2005.

Internationalt samarbejde, harmonisering og tilpasning giver bedre og mere effektiv bistand. Det gavner altså slutmodtagerne, de udsatte mennesker i verdens fattige lande, og sikrer, at indsatserne er forankret i partnerlandene.

Tidligere var det mere almindeligt, at hver donor støttede specifikke projekter, der ikke altid var lige godt koordinerede med de lokale politiske strukturer eller med an-

9

I de knastørre områder i det nordlige Burkina Faso når tem-peraturen over 45 grader. Rent drikkevand fra dybe boringer er helt afgørende for at men-nesker og dyr kan overleve. Pumpen her er fra et dansk finansieret projekt. Foto: Bo Simonsen/Danida

maj

april

juni

Nyt i årsberetningen 2008

10

Det danske udviklingssamarbejde er omfatten-de og komplekst. I den trykte beretning er der kun plads til hovedlinjerne, centrale begiven-heder, illustrative eksempler og det overord-nede talmateriale.

Detaljerede oplysninger om de enkelte aktivi-teter kan læses på Udenrigsministeriets hjem-meside i Program- og Projektorienteringen. Her kan man finde mål, resultater og status for danskstøttede programmer og projekter, hu-manitære sager og NGO-projekter. Adressen er www.danida.dk.

På samme adresse kan man under overskriften ”Nytter bistanden” finde beretninger om ud-viklingsbistand, der viser gode målbare resul-tater, men også historier om bistand, som al-drig blev til noget f.eks. på grund af korruption, svindel, eller programmer hvor vi af andre grunde ikke opnåede det, der var planlagt.

På hjemmesiden kan også findes nyheder om dansk udviklingsbistand, strategier for det danske samarbejde med Afrika, Asien og La-tinamerika, information om kvalitetssikring af bistanden, humanitær bistand, erhvervsudvik-ling, evaluering, bistandsfaglig rådgivning, miljø samt relationerne til FN og andre interna-tionale organisationer og institutioner med meget mere. De danske repræsentationer i ud-landet har også deres egne undersider på hjemmesiden, hvor der er righoldig informa-tion om bl.a. bistandssamarbejdet.

Prøv også at tjekke www.u-web.dk, der er Da-nidas hjemmeside for børn og unge, og bl.a. giver svar på spørgsmål som, ”Hvad er udvik-lingsbistand?” og ”Hjælper den danske udvik-lingsbistand?” samt et kig ud i den virkelige verden ved at klikke på ”Kom til sagen”.

Flere oplysninger på www.danida.dk

juli

11/7: Kvindeprojektet Five-O modtager Mål 3-faklen, og støtter UNIFEMs projekt for afghanske kvinder med 20.000 dollars.

september

1-2/9: Udviklingsministeren besøger Liberia og undertegner aftaler om bilateral gældslettelse og rammerne for den danske MDG3-indsats i Liberia i 2008.

2-4/9: Udviklingsministeren deltager i Accra-konferencen om bistandseffektivitet.

5/9: Afrikakommissionen holder konference om ungdom og beskæftigelse i Accra, Ghana.

18/9: Afrikakommissionen holder konference om klima i Nairobi, Kenya.

22/9: Ministermøde om Afrika i New York.

25/9: FN holder topmøde om 2015 Målene i New York. Statsministeren overrækker MDG3-fakkel nr. 100 til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

august

15/8: Afrikakommissionen holder regional konference om kvinder og beskæftigelse i Maputo, Mozambique.

18-21/6: Klima- og energiministeren besøger Mali, Burkina Faso og Ghana og deltager i Accra Climate Change Talks.

26/8: Regeringen fremlægger forslag til finanslov 2009 – i den forbindelse offentliggøres en analyse af den multilaterale bistand.

ge. Og det giver også udfordringer i forhold til isoleret at måle resultaterne af den dan-ske udviklingsbistand.

Men i sidste ende er det jo det endelige re-sultat, der tæller: Mindskes fattigdommen? Kan flere børn læse og skrive? Forbedres

ÅRET DER GIK, 2008

sundheden? Skabes der økonomisk vækst og bæredygtig udvikling?

2015 Målene, formuleret og vedtaget i fæl-lesskab af landene i FN, er et forsøg på at indkredse resultater af en fælles indsats. Det er baggrunden for, at Danida i år rap-

porterer om, hvordan dansk bistand bidra-ger til opnåelsen af de fælles 2015 Mål frem for at forsøge at isolere resultaterne af den danske bistand.

Årsberetningens strukturAdministrativt kan man naturligvis stadig opdele dansk bistand i forskellige bi-standsformer, der også fordeler sig på for-skellige sektorer og på de såkaldte tværgå-ende hensyn. Men strukturen i årsberetnin-gen for 2008 følger altså verdens fælles vedtagne 2015 Mål. Den afspejler ikke som i tidligere år Danmarks egen administrative inddeling af midlerne anvendt i bistandsar-bejdet. Denne opdeling vil dog stadig være gældende for det meste af den statistik, der findes i årsberetningen.

Som noget nyt indeholder årsberetningen kommentarer fra nogle af Udenrigsministe-riets samarbejdspartnere. Den danske ud-viklingsbistand er kendt og respekteret for at være blandt verdens bedste, men der er selvfølgelig plads til forbedringer. Uden-rigsministeriet byder ideer, kritiske kom-mentarer og synspunkter velkomne – også her i årsberetningen.

Årsberetningen 2008 indeholder desuden en oversigt over afsluttede sager, hvor der

11

november

3-6/11: Regentparret besøger Tanzania. Samtidigt besøg af dansk erhvervsdelegation.

9-15/11: Udenrigspolitisk Nævn besøger Etiopien og Sydafrika.

10-11/11: EU’s udviklingsministre vedtager fælles EU-holdning til Doha-mødet om udviklingsfinansiering.

18-21/11: Statsministeren og udviklingsministerens besøger Etiopien. Udviklingsministeren besøger Kenya.

20/11: Afrikakommissionen holder møde i Addis Ababa om unge og beskæftigelse.

29/11-2/12: FN holder konference om udviklingsfinansiering i Doha, Qatar. FN’s generalsekretær overrækker tre MDG3-fakler til FN’s regionale chefer.

oktober

22-23/10: Udviklingsministeren og Klima- og energiministeren deltager i COP15 Camp, civilsam-fundsdialog om klimaforandringer.

30/10: Afrikakommissionen holder konference om økonomisk vækst i Kampala, Uganda.

december

1-12/12: FN holder klima-konferencen COP14 i Polen.

4/12: BOP (Base Of the Pyramid)-konference om socialt ansvarlig innovation, København.

har været mistanke om svindel med danske bistandsmidler, idet det er uhyre vigtigt, at der er åbenhed omkring de risici, der er for-bundet med at yde udviklingsbistand.

Rapporteringen fra Ordningen for Blandede Kreditter, hvor Danmark tilbyder rentefrie lån til finansiering af udstyrsleverancer i udviklingslande, er en integreret del af Da-nidas årsberetning.

Årsberetningen indeholder desuden en kort gennemgang af hvert af de 16 danske programsamarbejdslande samt Afghani-stan.

Endelig indeholder årsberetningen tal og statistik, der kan fungere som opslags-værk, og som gør det muligt at sammen-ligne bistanden med tidligere år. En del af talmaterialet samt liste over forkortelser, korte forklaringer om forskellige bistands-former, medlemmer af råd og styrelser m.m. er samlet i slutningen af beretningen.

Ekspeditionen ”Det lange seje trek” er nået til Benin. Ekspeditionens video-fortællinger kan ses på www.danida.dk Foto: Bo Simonsen/Danida

En journalist og en tv-fotograf rejser gennem tre lande i Vestafrika for at rapportere hjem til Danmark om dansk udviklingssamarbejdes re-sultater og udfordringer.

Ekspeditionen går gennem nogle af verdens fattigste lande. Tæt på Ækvator har globale kli-maforandringer givet ny betydning til begrebet

”ekstremt vejr”, og den internationale finan-sielle og økonomiske krise kan mærkes helt herude mellem baobab-træerne. Hvordan gør det danske udviklingssamarbejde en forskel?

Følg med i den fortsatte serie ”Det lange seje trek” på www.danida.dk

Afrika-ekspedition: Det lange seje trek

12

felix oburu, uganda. food crisis - and too many mouths to feed. foto: thorupart

14

| MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT |

kofi Agorsor, ghana: water melon. foto: thorupart

15

1UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT

MÅL

� FN og andre organisationer gør status på opfyldelsen af 2015 Mål 1 ved at rappor-tere om udviklingen i økonomisk fattig-dom. Fattigdom er dog ikke kun et spørgs-mål om økonomi. Fattigdom handler også om befolkningens adgang til sundhed, er-næring, politisk frihed, sociale rettigheder, sikkerhed mv. Skal verden have bugt med fattigdommen, skal der ske en udvikling

over en bred front. Derfor arbejder Dan-mark med en bred fattigdomsforståelse, som inkluderer både politiske og sociale aspekter af fattigdomsbekæmpelse. Kon-flikt og dårlig regeringsførelse er blandt de sværeste udfordringer for udvikling.

Opfyldelsen af 2015 Mål 1 afhænger af det samlede udviklingsarbejde og arbejdet

Delmål � Halvere andelen af verdens befolkning som lever for mindre end én dollar om dagen

inden 2015. � Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden 2015. � Sikre fuld beskæftigelse for alle, herunder kvinder og unge.

Global status ifølge FN � 1,4 milliarder mennesker anslås at leve for under én dollar om dagen. Andelen er

reduceret fra næsten 1/3 af verdens befolkning i 1990 til 19 pct. i 2004. � Der er store regionale forskelle. Afrika syd for Sahara er den region, der har den

højeste andel af fattige, men på grund af den store befolkning er der stadig flere fattige i Asien målt i antal.

� 907 millioner mennesker i verden lever med kronisk sult. En faldende andel af ver-dens befolkning sulter, men det samlede antal stiger, fordi der bliver flere mennesker på jorden.

� De store prisstigninger på fødevarer i 2008 fik antallet af mennesker i ekstrem fattig-dom til at vokse med anslået 100 millioner – særligt i Afrika syd for Sahara og i Syd-asien.

Danmarks strategiske prioriteter � Fattigdomsbekæmpelse er det grundlæggende mål for alt Danmarks udviklings-

arbejde, dvs. for alle landeprogrammer, strategier og øvrige indsatser. � Det konkrete arbejde med fattigdomsbekæmpelse foregår via nationale udviklings-

eller fattigdomsstrategier formuleret af landenes regeringer. � Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder er et tværgående hensyn i

al dansk udviklingsbistand. � Hensynet til miljøet indtænkes i alle danske bistandsprogrammer. � Fokus på kvinders adgang til og kontrol over ressourcer. Fremme lige muligheder for

at opnå økonomisk indflydelse for kvinder og mænd. � Landbrugs- og erhvervssektorudvikling med henblik på at skabe økonomisk vækst og

beskæftigelse er vigtige prioriteter i Danmarks arbejde med at bekæmpe fattigdom. � Nødhjælp afhjælper akut sult og nød i kriseområder.

med alle otte 2015 Mål. For eksempel har Mål 3 om ligestilling stor betydning, bl.a. fordi langt over halvdelen af verdens fat-tige er kvinder, og fordi kvinderne besidder et kæmpe uudnyttet potentiale for udvik-ling (læs mere om ligestilling i kapitlet om 2015 Mål 3 på side 25).

Fortsætter

Verden kan formentlig nå FN’s 2015 Mål om at halvere fattigdom og sult på globalt plan fra niveauet i 1990 frem til 2015. Afrika sakker dog bagud, og kontinentet når næppe målene. De alvorlige konsekvenser af de høje føde-varepriser og den økonomiske og finansielle krise i 2008 viser, hvor sårbare resultaterne for dette mål kan være. Fattigdomsbekæmpelse er udgangspunktet for al Danmarks bistand.

16


Danmarks udviklingsarbejde er baseret på det grundlæggende kriterium, at det skal bidrage til bekæmpelse af fattigdom. Dan-marks samlede udviklingsbistand i 2008 var på 14,5 mia. kr. eller 0,82 pct. af BNI.

En afgørende faktor i valget af Danmarks 16 programsamarbejdslande er fattigdoms-niveauet i landene. Fattigdomsfokus gæl-

�� En række konkrete initiativer, der kan hjæl-pe Afrika på vej. Det var resultatet af Afrika-kommissionens midtvejsmøde i Addis Ababa i november 2008. Alle initiativer sigter mod at forbedre jobmulighederne for unge afrikanske kvinder og mænd. I 2009 fremlægger kommis-sionen sine endelige konklusioner om, hvor-dan initiativerne skal føres ud i livet.

Afrikakommissionen skal søge nye og kreative veje til at oplive det internationale udviklings-samarbejde med Afrika. Næsten halvdelen af Afrikas befolkning er under 25 år. De unge skal være motoren i Afrikas udvikling. Afrika har masser af ambitiøse, initiativrige unge, men mulighederne for iværksættere er uhyre små. F.eks. er det nærmest umuligt at finde finansie-ring til virksomhedsstart i mange lande.

Kommissionen vil bl.a. etablere en garantifaci-litet, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få adgang til den helt nødven-dige finansiering. I stedet for blot at hjælpe den enkelte med at finde meningsfuld beskæf-tigelse til sig selv, skal støtten gå til de initiati-ver, der skaber ti eller måske 100 jobs til andre unge afrikanere.

Landbrugssektoren beskæftiger langt største-delen af arbejdsstyrken i de fattigste afrikan-ske lande og har et særligt stort potentiale for værditilvækst, øget produktion og jobskabel-se. Derfor er landbrug højt prioriteret i Afrika-kommissionens initiativer.

De fleste af kommissionens medlemmer kom-mer fra Afrika. Medlemmerne er statsoverhove-der, politikere, eksperter, forretningsfolk, aka-demikere og repræsentanter for internationale organisationer.

Lanceringen af kommissionen fandt sted i april 2008 i København, og et vigtigt midtvejsmøde fandt sted i Addis Ababa i november. I løbet af 2008 har kommissionen afholdt fem tematiske konferencer i Afrika. Inden kommissionen hol-der sit afsluttende og konkluderende møde i maj 2009, løber tre workshops af stablen som led i arbejdet med at gøre de fem hovedinitia-tiver operationelle.

Afrikakommissionens arbejde kan følges på www.africacommission.um.dk.

FOKUS Afrikakommissionen – mere konkurrenceevne, mindre bistandsafhængighed

De unge er trætte af blot at se afrikanske ledere udveksle håndtryk. Nu er det tid til

handling – og Afrikas ungdom skal være med.

Afrikakommissionens ungdomspanel

Afrikakommissionen er blandt Danmarks største udviklingspolitiske satsninger no-

gensinde. Jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse kan ikke lade sig gøre uden en markant udvidelse og styrkelse af den private sektor i Afrika. Vi øn-sker at bryde med afrikanske landes bistandsaf-hængighed.

Anders Fogh Rasmussen, daværende formand for Afrikakommissionen

Foto: Afrikakommissionen/Guy Calaf

der også i det multilaterale udviklingssam-arbejde. Danmarks største multilaterale bi-drag gik i 2008 til fællesskabsfinansieret EU-bistand og bistand til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) samt FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der alle har fat-tigdomsfokus. Danmark vælger at støtte or-ganisationer og fastlægger også bidrage-

nes størrelse ud fra en vurdering af både organisationernes effektivitet og deres ind-sats i forhold til at bekæmpe fattigdom.

Dansk bistand går først og fremmest til at opbygge kapacitet i udviklingslandene. Dvs. at hjælpe lokale samarbejdspartnere med viden og kunnen til selv at stå for lan-dets udvikling.

Indsatserne omfatter flere sektorer og ind-drager både offentlige myndigheder og lo-kale aktører i tråd med principperne i Pa-ris-erklæringen (se side 47). Det handler således om nationalt ejerskab til udvikling. Danmarks støtte er hjælp til selvhjælp.

Danmark fokuserer stadig mere på AfrikaGennem de senere år er fokus for dansk bi-stand i stigende grad blevet rettet mod Afrika syd for Sahara, og Danmarks betyde-ligste bistandssatsning i 2008 var etable-ringen af Afrikakommissionen. Regerin-gens målsætning er, at 2/3 af den bilate-rale udviklingsbistand skal gå til Afrika. I 2008 var denne andel 61 pct.

At Danmarks fokus er rigtigt blev bekræftet på FN’s topmøde i New York i september 2008. Her blev der gjort midtvejsstatus for arbejdet med at nå 2015 Målene. Det stod klart, at den svage udvikling i mange lande i Afrika trækker nedad i den globale status. Nogle af målene bliver vanskelige at nå globalt, og mange af dem nås slet ikke i mange afrikanske lande.

Dette triste faktum skygger for mange af de store fremskridt, der faktisk er sket i andre dele af verden. F.eks. har den økonomiske vækst i Kina løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men fattigdomsproble-merne er, trods store fremskridt, langt fra løst uden for Afrika. Det samlede antal fat-tige er faktisk højere i Asien end i Afrika, på grund af det langt større befolkningstal. Der er dog forventning om, at de fleste asi-atiske lande er bedre rustet til at skabe ud-vikling.

Målet med udviklingssamarbejdet er at overflødiggøre bistanden. En længereva-rende positiv udvikling i et samarbejdsland betyder derfor, at Danmark gradvis udfaser bistanden. I 2008 udfasede Danmark efter mange års forberedelser Egypten som pro-gramsamarbejdsland, og en udfasning vil blive gennemført i Bhutan og Vietnam in-

17

�� I et meget fattigt land som Mali er land-brugssektoren helt central for udviklingen. Otte ud af ti malisere er beskæftiget i landbru-get, de fleste i små familiebrug. De maliske bønder kan kun dyrke jorden i de tre måneder om året, hvor det regner. Resten af året er jor-den de fleste steder knastør. Med dansk støtte til landbrugssektoren arbejder Mali nu på at modernisere landbruget med fokus på netop bønderne:

”Med den danske støtte kan vi hjælpe bønder-ne med at forbedre produktiviteten. Vi kan og-så udvikle og tilbyde bedre vejledning til nye typer afgrøder, som er mere robuste i vores klima.” Det fortæller Mahamadou Coulibaly, der er souschef i Malis Landbrugsministeriums afdeling for landbrugsudvikling.

Landbruget har traditionelt været domineret af bomuld, der også udgør ca. 30 pct. af Malis eksportindtægter. Men verdensmarkedspriser-ne er lave, og den maliske regering ønsker at modernisere landbruget og skabe en mere al-sidig produktion. Det skal give bedre fødevare-sikkerhed og fremme landets økonomiske vækst gennem stabil beskæftigelse og indtje-ning til landbefolkningen.

Blandt indsatserne er vanding, så større area-ler kan anvendes til dyrkning i længere perio-der af året. Produktionen skal øges, og der skal dyrkes flere forskellige afgrøder. Kvæg- og mælkeproduktionen og fiskeriet skal også mo-derniseres. Adgangen til markeder skal forbed-res, så bønderne kan sælge mere. Flere afgrø-der skal forarbejdes lokalt, så pengene bliver i lokalsamfundet. Der skal udvikles trænings- og uddannelsesforløb for bønderne, mens bonde-organisationer og andre interesseorganisatio-ner skal styrkes.

Den danske støtte til landbrugssektoren om-fatter alle disse områder og skal spille tæt sammen med bistanden til beskæftigelses-fremme, udvikling af den private sektor og fag-lige uddannelser målrettet mod behovene i landbrugssektoren. Samtidig er der omfatten-de støtte til små og mellemstore private virk-somheder, der kan udbygge og videreudvikle små forarbejdningsgrupper med afsæt i land-bruget.

”Den danske bistand er rettet mod bønderne ude på landet og går ikke kun til dyre, interna-tionale konsulenter,” siger Mahamadou Coulibaly.

UDEFRA Landbruget er fremtiden i Mali

Bomuldsmark høstes i Mali ved landsbyen Famana. Foto: Klaus Holsting/Danida.


den for få år. Gradvis reduktion i bistanden til lande, der i stigende grad kan tage vare på deres egen udvikling, frigør ressourcer til de allerfattigste lande.

Fødevarekrise blev til fattigdomskrisePriserne på fødevarer steg kraftigt i 2008, hvor der var tale om en decideret fødevare-krise. De stigende fødevarepriser ramte fattige familier i Afrika og det sydlige Asien hårdt.

Fødevaresituationen gav et fornyet fokus på landbruget i udviklingslandene. Den nære sammenhæng mellem fødevarer og fattigdom blev understreget af, at der i 2008 faktisk var fødevarer nok på globalt plan, men at købekraften hos mange var utilstrækkelig på grund af de høje priser. Man kan derfor med lige så god ret tale om en fattigdomskrise som en fødevarekrise.

Fødevaresituationen i 2008 førte til en øget bevidsthed blandt donorerne, herunder Danmark, om landbrugssektorens betyd-ning. De høje priser førte også til en række konkrete danske initiativer.

For at sikre sammenhæng i indsatsen etab-lerede regeringen en tværministeriel task force om fødevaresituationen. Den begynd-te sit arbejde i 2008 med at kortlægge ud-fordringer og mulig respons på den globale fødevaresituation, også uden for udvik-lingsbistandens regi.

Danmark gik i foråret 2008 i front i EU for at sikre en hurtig og markant reaktion på fødevaresituationen. Med dansk støtte vedtog EU at etablere en såkaldt fødevare-facilitet på 1 mia. euro, som skal yde støtte til udviklingslande, der er ramt af fødevare-situationen. Faciliteten skal give økonomi-ske incitamenter til øget fødevareproduk-tion gennem støtte til bl.a. gødning og så-sæd. Den kan også bruges til at støtte de mest sårbare befolkningsgruppers behov for basale fødevarer.

Danmark besluttede ligeledes at hæve den multilaterale støtte til Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) med 25 pct. til 75 mio. kr. over de kommende tre år. IFAD støtter udvikling af landbrug og føde-vareproduktion for de fattigste mennesker.

Fortsætter

18


Danmark har endvidere landbrugssektor-programmer i 11 af de 16 programsamar-bejdslande. Programmerne i Kenya og Tan-zania er ved at blive faset ud, men der vil inden for erhvervssektorprogrammerne stadig være fokus på at skabe vækst og be-skæftigelse i landbrugssektoren. Relevante aktiviteter fortsætter derfor under erhvervs-sektorprogrammerne, mens andre aktivite-ter bliver ført videre af andre donorer som led i den øgede arbejdsdeling mellem do-norerne i tråd med Paris-erklæringen. Det afgørende er ikke, om det netop er Dan-mark eller andre donorer, der støtter land-brugssektoren i et givet land, så længe den samlede tilførsel af midler er tilstrækkelig.

Arbejdsdelingen gør det vanskeligt at vur-dere, om donorerne samlet set reelt op- el-ler nedprioriterer landbrugssektoren i ud-viklingslandene. Den uklarhed førte til, at der i forbindelse med fødevaresituationen i 2008 opstod en offentlig debat om, hvor-vidt landbruget får nok støtte. Drøftelserne i Afrikakommissionen har derfor i høj grad handlet om at styrke vækst og beskæftigel-se i landbrugssektoren i Afrika.

Fødevaresituationen havde også betydning for Danmarks nødhjælpsarbejde i 2008. Danmark gav over 100 mio. kr. i bevillinger som målrettet respons på fødevaresituatio-nen. Der gik f.eks. ekstra bevillinger til FN’s Børnefond (UNICEF) og Verdensfødevare-programmet (WFP). Desuden gav Danmark direkte bevillinger til Afghanistan og til det sydlige Afrika, herunder Zimbabwe. En an-den bevilling gik til Afrikas Horn, der som følge af flere års tørke var særligt hårdt ramt af fødevaresituationen (Læs mere om nødhjælpsarbejdet i kapitlet Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet på side 51).

Dansk bilateral bistand til landbrug

511,94

2005

533,65

2006

532,90

2007

513,25

2008Beløb i mio. kr.

0

100

200

300

400

500

600

�� ”Bekæmpelse af fattigdom og hungersnød er verdenssamfundets største globale udfor-dring. I 2008 blev mere end 100 millioner nye

mennesker kastet ud i hungersnød som følge af de fire store kriser: Føde-vare-, finans-, energi- og klimakrise. I dag lider en milliard mennesker af sult og hungersnød, og yderligere to milliarder mennesker lider af fejl- og underernæring. Samti-

dig har den globale fattigdomsbekæmpelse gi-vet dårligere resultater end forventet. Hele 1,4 milliarder mennesker lever i absolut fattigdom. Fattigdom og sult er dermed blevet en tikkende bombe under alle de positive fremskridt, som er opnået inden for de øvrige 2015 Mål.

Udfordringerne er enorme. Den globale udvik-lingsbistand er kraftigt faldende, de globale handelsforhandlinger er kuldsejlet, og klima-ambitionerne er helt utilstrækkelige. Derfor må Danmark skabe større opmærksomhed og handling, inden de latente sultkriser udvikler sig til reelle katastrofer. Mange fødevare- og sultkriser kunne nemlig undgås ved en kombi-nation af tidlig varsling og langsigtede fødeva-resikkerhedsprogrammer. Med udgangspunkt i 2015 Mål nr. 1 virker det derfor uforståeligt, at Afrikakommissionen ikke prioriterer en særlig indsats i relation til det afrikanske landbrug i landdistrikterne, og at Danmark i de eksiste-rende landeprogrammer de facto skærer ned på den direkte støtte til landbrugsudvikling.”

Henrik Stubkjær, generalsekretær,

Folkekirkens Nødhjælp

KOMMENTAR ved Henrik Stubkjær

�� Mange har den opfattelse, at Afrika syd for Sahara sakker håbløst bagud i den globale økonomiske udvikling. Selv om det står slemt til med mange fattigdomsindikatorer, er der samtidig tegn på, at en række lande er inde i en positiv økonomisk udvikling. Stigende inve-steringer på kontinentet medførte en gennem-snitlig vækst i BNP på omkring 5,4 pct. i 2008. Det er dermed fjerde år i træk, at regionen hav-de en vækst i BNP på mere end 5 pct.

Enkelte lande har haft høje vækstrater over en lang årrække. Udover Sydafrika gælder det f.eks. Ghana og Uganda. Selv et meget fattigt land som Mali, der ikke råder over naturres-sourcer af betydning, er lykkedes med at ska-be konstant vækst i længere tid. Fælles for de afrikanske lande med mest positiv udvikling er en længere periode med politisk stabilitet.

Den positive udvikling har be-tydet, at Danmark har taget hul på en proces, hvor bistan-den på længere sigt går i ret-ning af programmer, som fo-kuserer mere bredt på at ska-be økonomisk vækst f.eks. gennem landbrug, mikrofi-nanser eller infrastruktur. Danmark forsøger sammen med sine partnere i et brede-re perspektiv at identificere barriererne for økonomisk ud-vikling inden for rammerne af landets egne udviklingspla-

ner. Dette er f.eks. tilfældet i Ghana, Uganda og Mali.

Den positive økonomiske udvikling i Afrika er imidlertid truet af den globale finansielle og økonomiske krise, der forventes at ramme fle-re lande meget hårdt. Millioner af jobs kan gå tabt, viser analyser, og det kan true stabilite-ten i flere lande. Dystre fremtidsudsigter vars-ler faldende råvarepriser, færre pengeoverfø-relser fra afrikanere i udlandet, tab af investe-ringer, manglende finansieringsmuligheder og udsigt til mindre udviklingslandsbistand.

Afrika har, i modsætning til Vesten, ikke råd til bank- og vækstpakker, og en ellers lovende udvikling i mange lande risikerer at blive tabt på gulvet. Det er derfor afgørende, at der sæt-tes ind for at mindske de negative konsekven-ser af krisen. Det drejer sig grundlæggende om

at sikre vækst og skabe beskæfti-gelse. Det er et fokus, som Dan-mark meget klart har promoveret i arbejdet med Afrikakommissio-nen. Læs mere om Afrikas økonomiske udvikling påwww.africaneconomicoutlook.org

FOKUS Fremskridt i afrikanske lande bremses af den finansielle og økonomiske krise

Der er tegn på en positiv økono-misk udvikling i en række afri-kanske lande. F.eks. er Afrika ver-dens hurtigst voksende marked for mobiltelefoner. Her en forret-ningsmand i Ghana. Foto: Klaus Holsting/Danida.

19


En bonde pløjer sin mark i Guatemala. Foto: Jørgen Schytte/Danida.

�� I sommeren 2006 boede næsten hele befolkningen i distriktet Oyam i Nor-duganda i lejre for internt fordrevne. I dag er der kun 5 pct. tilbage i lejrene. Med dansk hjælp er passive modtagere af nødhjælp blevet selvforsynende.

Befolkningen havde søgt tilflugt i lejrene på grund af mange års kampe mellem re-geringstropper og oprørsstyrkerne Lord’s Resistance Army. Nu er folk på vej tilbage til deres jordlodder, og Danmark hjælper dem med at etablere sig.

Metoden er enkel: Lokalbefolkningen hy-res til at genopbygge områdets infra-struktur. Arbejdet betales med indkøbs-beviser, der kun kan bruges til at købe ting til landbruget såsom såsæd, gød-ning og redskaber.

Biveje genåbnes, skov bliver plantet, brønde genåbnes, der anlægges demon-strationsmarker mv. Indkøbsbeviserne sikrer, at de lokale samtidig investerer deres løn i at udvikle landbrugsproduk-tionen.

Målgruppen er fattige bønder, som øn-sker at vende tilbage til deres jord for at genoptage og modernisere landbruget. Mindst halvdelen er kvinder. Den danske støtte har sikret et levebrød for næsten 27.000 familier, som før var passive modtagere af nødhjælp.

Programmet bidrager til den ugandiske regerings samlede freds- og udviklings-plan for Norduganda.

UDEFRA Indkøbsbeviser hjælper ugandere til selvforsyning

Kvinder bærer brænde ad en vej, som er genetableret under det danskstøttede program og betalt med indkøbsbeviser. Foto: Danida.

20

2SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE

MÅL

Delmål � Inden år 2015 skal alle børn, drenge

og piger have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Global status ifølge FN

� 88 pct. af alle børn og unge i udvik-lingslandene modtager grundskole-uddannelse mod 80 pct. i 1990.

� 75 millioner børn på verdensplan går ikke i skole. Mere end 29 millioner børn vil fortsat gå glip af grundskolen i 2015, viser de seneste internationale opgørelser.

� I Afrika syd for Sahara går 29 pct. af børn og unge glip af grundskoleuddannelse. Det er et fald fra 46 pct. i 1990.

� Piger udgør 55 pct. af de børn, der ikke går i skole, og piger har større risiko for aldrig at modtage skole- undervisning.

Danmarks strategiske prioriteter � Direkte støtte til uddannelsessekto-

ren i otte programsamarbejdslande samt Afghanistan og Sudan.

� Særligt fokus på støtte til grundskole-uddannelse i Afrika.

� Sikre at piger modtager og gennem-fører grundskoleuddannelse.

� Sikre sekundær uddannelse.

� Pigers og kvinders ret til uddannelse er en mærkesag i dansk udviklingsarbejde.Det danske fokus er blevet bemærket inter-nationalt og har bl.a. ført til, at udviklings-minister Ulla Tørnæs i december 2008 blev udnævnt til ”Global Champion” af UNGEI, FN’s initiativ for pigers uddannelse. Det er en anerkendelse af den danske indsats for ligestilling og ministerens stærke engage-ment i sagen. Med titlen følger en forplig-telse til at være fortaler for pigers lige ret til

uddannelse og til at repræsentere UNGEI globalt og regionalt. Ligestilling i uddan-nelse forbliver en dansk mærkesag i 2009.

Der er stærke udviklingspolitiske argumen-ter og overbevisende forskningsbaseret dokumentation for at fokusere netop på li-gestilling i uddannelse. Uddannede kvin-der får færre børn og kan tage bedre hånd om de børn, de får. For eksempel viser stu-dier fra Asien, at børn af mødre med en gennemført primær uddannelse har 25 pct. lavere risiko for at få varige mén som følge af underernæring.

sambo boly, burkina faso: the Library. foto: thorupart

Verden har gjort klare fremskridt i arbej-det for at sikre grundlæggende uddan-nelse til alle. Fremskridtene er sket blandt nogle af verdens fattigste lande som Etiopien og Tanzania. Alligevel viser fremskrivninger, at verden ikke når målet for 2015 bl.a. på grund af kulturelle og økonomiske barrierer, eksempelvis for-skelsbehandling af piger og drenge og på grund af fattigdom.

Uddannede kvinder er også gode til at ska-be vækst og udvikling. En undersøgelse blandt landbrugsfamilier i Kenya dokumen-terer, at mere uddannelse betyder et højere udbytte af landbrugsproduktion. Den effekt var 22 pct. større for kvinder end for mænd.

Selv om situationen er forbedret over de sidste 20 år, kommer der fortsat flere dren-ge end piger i skole i store dele af Afrika og Asien. Ud af 176 lande, som UNESCO har undersøgt, har kun de 59 haft held med at give piger og drenge lige adgang til grund-uddannelse. Pigerne bliver holdt tilbage

21

| MÅL 2: SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE |

�� Den 9. juli 2008 tog Danmark første spade-stik til en ny skole for palæstinensiske flygtnin-gebørn. Skolen bliver bygget i udkanten af Da-maskus i Syriens største flygtningelejr, Yar-mouk, der er hjem for mere end 50.000 palæ-stinensiske børn. Et af dem er Ahmad Al-She-habi på 15 år. Han glæder sig til at begynde i den nye skole:

”Jeg har drømt om at gå i en skole som denne her,” fortæller Ahmad. ”Jeg får mulighed for at arbejde med nye computere og med multime-dier, og vigtigst af alt får vi et stort, nyt klasse-værelse. Jeg vil gerne være læge, og jeg er sik-ker på, den nye skole vil hjælpe mig til at opnå min drøm.”

Lærer Mahmoud Tamim ser også frem til at få en ny og moderne skole som erstatning for den

nuværende. Udover at være gammel og over-fyldt mangler skolen det mest basale udstyr og har ingen legeplads.

”Det største problem er, at vores bygning er meget gammel, cirka 60 år. Der er i øjeblikket mere end 50 studerende i hvert klasselokale, og det er meget svært at undervise og holde fokus på eleverne,” fortæller Mahmoud Tamim.

Der kommer til at gå ca. 2.500 børn i den nye skole, som er finansieret af et dansk bidrag på fem mio. kr. og er blevet til i samarbejde med FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. De nye computerfaciliteter bliver desuden stillet til rådighed for alle lej-rens knap 30 skoler.

UDEFRA Danmark bygger skole til palæstinensiske flygtningebørn i Syrien

Fortsætter

Palæstinensiske børn i flygtningelejren Yarmouk fejrer opførelsen af deres nye skole med plads til 2.500 elever. Foto: Danida.

bl.a. af kulturelle normer, der lægger større vægt på uddannelse til drenge og på ægte-skab i en ung alder. I mange lande bliver pigerne holdt hjemme for at hjælpe med husholdningen. Især piger i fattige familier rammes hårdt. En del af problemet kan af-hjælpes med økonomiske incitamenter bl.a. gennem udviklingsbistanden, men der er også behov for at ændre de kulturel-le barrierer.

Ti uddannelsesprogrammer til 2 mia. kr.Danmark har igangværende uddannelses-programmer med bevillinger for godt 2 mia.

kr. i otte programsamarbejdslande samt i Afghanistan og Sudan. De to største er i Mozambique og Nepal. I Nepal støtter Dan-mark et program for grundskole og sekun-dær uddannelse. Det er bl.a. et mål at mindske kønsforskelle i uddannelserne og sikre flere kvindelige lærere. Danmark støt-ter med 487 mio. kr. fra 2004 til 2009. I Mozambique giver Danmark 560 mio. kr. mellem 2002 og 2011. Pengene går bl.a. til læreruddannelse og uddannelse i hiv/aids.

Alle programmerne fokuserer på langsigtet opbygning af uddannelsessektoren i lan-

dene, nogle steder fra et meget lavt niveau. Det gælder f.eks. i Afghanistan, hvor ud-dannelsessektoren i store dele af landet nærmest skal genopbygges fra grunden ef-ter Talebanstyrets fald.

Uddannelsesreformer for 7 mia. kr.Også i den multilaterale bistand prioriterer Danmark uddannelse højt. Danmark over-tog sammen med Japan den 1. juli 2008

22


Opmærksomhed. Skolepige i Bolivia. Foto: Mike Kollöffel/Danida.

KOMMENTAR ved Farooq Wardak: Vort folk forventer, at vi leverer varen

�� ”Afghanistan kæmper hårdt for at genop-bygge sig selv som land og som folk. Vort land lå bogstavelig talt i ruiner i 2001, da Taliban blev sat fra magten. Den største virkning så vi i uddannelsessektoren, da vi til sidst manglede både lærere, administratorer og sågar embeds-mænd i ministeriet.

Med så dårligt et udgangspunkt er vi stolte af, hvad vi siden hen har opnået – mere end seks millioner børn, herunder to millioner piger, der går i skole, er en overvældende bedrift efter en-hver målestok. Derudover har vi formået at gå fra stort set intet til nu at have etableret 11.000 skoler. Vi gør vort bedste for at leve op til vort lands forventninger – det afghanske folk for-venter, at regeringen leverer varen – de vil have deres børn i skole nu, og ikke i en fjern fremtid, hvor Undervisningsministeriet har opbygget til-strækkelig kapacitet og infrastruktur til at un-dervise dem.

Vi ”kæmper” på to fronter. Vi gør, hvad vi kan for at afhjælpe de umiddelbare behov, f.eks at bygge tusindvis af skoler og skaffe millioner af skolebøger – samtidig med at vi opbygger vores egen kapacitet og de systemer, der skal til for at drive uddannelsessektoren og sikre dens bære-dygtighed. Tankegangen med de umiddelbare behov samt (og ikke modsat) kravene på læn-gere sigt er hjørnestenen i vore planer for frem-tiden.

De fleste af ministeriets donorer har valgt at give sig i kast med ét af kravene – enten støtter de projekter, der løser de mest hastende behov, eller de vælger de langsigtede krav, og det afgø-res af deres egne prioriteter. Meget få donorer, hvoraf Danida var den første, har bevidst aner-kendt og støttet ministeriet i udførelsen af den-ne tostrengede strategi og gjort det til en del af deres egen strategi.

Danida er vores hoved-partner mht. at trykke skolebøger, samtidig med at man tilvejebrin-ger uvurderlig støtte til ministeriet som helhed gennem kapacitetsop-bygning og rådgivning på kerneområder såsom økonomistyring, indkøb samt reformer i forvalt-ningen.

Det glæder os meget, at Danida og dens rådgi-vere har engageret sig dybt i ministeriet og ar-bejder side om side med os som en ægte part-ner, der hjælper med at løse de komplekse spørgsmål, der dukker op undervejs.”

Farooq Wardak er undervisningsminister i Afghanistan

23


�� Alle afghanske børn skal have en grund-skoleuddannelse. Men hvordan gør man FN’s 2015 Mål 2 til virkelighed i en skrøbelig stat som Afghanistan, hvor både konflikt og fat-tigdom står i vejen? De danske erfaringer i landet peger på, at det gælder om at gå på to ben.

Det ene ben er støtte til Afghanistans egne planer og strategier på uddannelsesområdet. Ofte handler det om at dække nogle ret umid-delbare behov som trykning af skolebøger og opstart af nye skoler. I 2008 har Danmark bl.a. støttet trykning af 23 millioner grund-skolebøger, som er blevet distribueret i 2008 og begyndelsen af 2009. Målet er at indføre et moderne curriculum i den afghanske grundskole baseret på værdier, der er i over-ensstemmelse med nationale og internatio-nale standarder. I efteråret 2008 blev der også opnået enighed om dansk støtte til at bygge ni skoler og to kollegier i provinsen Helmand, hvor de danske soldater er udsta-tioneret, og Danmark leder den internationa-le uddannelsesindsats.

Det andet ben er støtte til opbygning af det af-ghanske undervisningsministeriums egen ka-pacitet inden for bl.a. økonomistyring og per-sonalereformer. Det er en langsigtet og syste-matisk indsats for at opruste den centrale for-valtning, som har ansvar for at formulere og gennemføre Afghanistans uddannelsesstra-tegi med hjælp fra de internationale donorer.

Tilgangen ser ud til at være en succes. Det vi-ser tilbagemeldinger fra Undervisningsmini-steriet, der netop lægger stor vægt på, at Danmark arbejder inden for rammerne af Af-ghanistans egen strategi og støtter den lang-sigtede opbygning af kapacitet i forvaltnin-gen. Danmark evaluerede indsatsen i 2008, og konklusionen var positiv. Ministeriets evne til at gennemføre uddannelsesstrate-gien er stærkt forbedret, og ca. 10 pct. flere børn er kommet i skole i 2008. Der er dog også faldgruber. I bestræbelsen på at opbyg-ge kapacitet, har den afghanske regering hentet både udlændinge og eksilafghanere ind i statsapparatet. De kommer ofte fra vel-betalte stillinger i den vestlige verden og er dyre i løn. På længere sigt er det nødvendigt at sikre ministeriets kapacitet på et mere bæ-redygtigt lønniveau.

Læs mere på: http://www.afghanistan.um.dk/da/menu/Indsatsen|Afghanistan/DanmarksPrioriteter/Uddannelse/

FOKUS 23 millioner skolebøger

formandskabet for det såkaldte Education for All – Fast Track Initiative (FTI). Formand-skabet løber frem til 30. juni 2009. Dan-mark vil bruge formandskabet til at sætte stærkere fokus på pigers uddannelse i ud-viklingslandene. FTI er et samarbejde mel-lem donorlande og 35 udviklingslande. Det blev oprettet i 2002 for at mobilisere res-sourcer til 2015 Målet om børns adgang til grunduddannelse.

FTI omfatter flere fonde, hvoraf den største råder over 1,3 mia. dollar svarende til om-kring 7 mia. kr. Danmark har i 2008 bidra-get med 85 mio. kr. til fonden. Det danske formandskab vil arbejde for, at bevillinger fra fonden målrettes mod at styrke pigers uddannelsesniveau i udviklingslandene. Det betyder konkret, at der i landenes ud-dannelsessektorplaner lægges vægt på at mindske forskelle mellem kønnene.

FTI har allerede bidraget til en række resul-tater. Der kommer gennemsnitligt flere børn i skole i FTI’s medlemslande end i an-dre lavindkomstlande. I 15 ud af 35 med-lemslande kommer lige mange piger og drenge i skole, mens det er lykkedes at re-ducere forskellen betydeligt i seks andre FTI-lande i Afrika syd for Sahara.

FTI bygger på principperne i Paris-erklærin-gen om mere effektiv bistand (se side 47). Hensigten er at støtte modtagerlandenes uddannelsesstrategier og fremme en koor-dineret indsats mellem donorlande og ud-viklingslande.

FTI er en central del af Danmarks multilate-rale indsats for uddannelse. Udover bidra-get til FTI har Danmark i 2008 støttet UNICEF med 180 mio. kr., hvoraf en mindre del går til uddannelse, og UNESCO med 20 mio. kr.

�� Hortense på ti år går i en skole med lige mange drenge og piger. Det er et særsyn i Be-nin, hvor pigerne ellers kun udgør 45 pct. af eleverne på de små klassetrin og kun 36 pct. på trin syv til ti. Som en del af den danske støt-te til Benins nationale uddannelsessektorplan har Danmark for at fremme pigers skolegang siden 2005 ydet økonomisk støtte til skolebe-spisning i de lavere klassetrin og til betaling af skolepenge for piger i 7.-10. klasse i Zou-amtet. I de sidste tre år er antallet af piger på 7.-10. klassetrin steget med 72 pct. i Zou imod 22 pct. på nationalt plan.

Hortense er glad for at gå i skole. Hun har lært at læse og skrive, og når hun bliver voksen, vil

hun enten være lærer eller skoleinspektør, så hun kan give sin viden videre til andre. For Hor-tense er skolen et fristed i modsætning til hjemmet, som hun forbinder med arbejde og daglige pligter.

Udover hjælp til skolepengene og mulighed for et måltid mad på skolen betyder forbedret ad-gang til vand meget for, at pigerne kommer i skole. Forældrene kan nemmere hente vand og vaske op selv og behøver ikke at holde børne-ne hjemme, og det er ofte pigerne, der nyder godt af de nye muligheder. Dermed bliver ind-satsen for at skaffe rent vand også en indsats for at øge pigernes uddannelsesniveau.

Danida har støttet forbedring af vandforsyning til landsbyer i Benin siden 1992. I alt ca. 3.350 vandposter og brønde er blevet udført for et beløb på godt 300 mio. kr. Indsatsen har givet rent drikkevand til omkring 830.000 menne-sker. De steder, hvor vandforsyningen er place-ret tæt på skolen, giver det også en anden for-del: Børnene slipper for at tage hele vejen hjem for at få noget at drikke midt på dagen. Tager børnene først hjem, vender de oftest ikke tilbage, da der er for langt at gå. Læs mere på ambassadens hjemmeside på www.ambcotonou.um.dk.

UDEFRA Pigerne i Benin går i skole i stedet for at hente vand

I Zou-amtet i Benin kommer flere børn i skole, efter der er indført gratis frokost, og vandforsyningen er blevet forbedret. Foto: Bo Simonsen/Danida

24

| XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX |

25

3FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDERMÅL

� 2008 var året, hvor det internationale samfund gjorde midtvejsstatus for opnåel-sen af 2015 Målene. Ifølge FN er der på 11 områder behov for at gøre en særlig ind-sats, for at målene kan nås inden 2015. Otte af de 11 områder er tæt forbundet med kvinders ligestilling.

Da ligestilling og kvinders muligheder har været en topprioritet i dansk udviklings-samarbejde i en årrække, var det naturligt at fokusere et internationalt initiativ på 2015 Mål nr. 3. Tankegangen er enkel: Inve-steringer i kvinder og piger har stor positiv indvirkning på kommende generationers vilkår. Kvinder investerer mere end mænd i børns ernæringstilstand, uddannelse og sundhed. Indkomst og uddannelse til kvin-der resulterer i lavere befolkningstilvækst samt øget fattigdomsreduktion og vækst. I økonomisk forstand er det ineffektivt at

Delmål � Opnå ligestilling i grundskoleuddannelse inden 2005. � Opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer inden 2015. � Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale forsamlinger.

Global status ifølge FN � 113 lande nåede ikke målet om ligestilling i grundskolen i 2005. Kun 18 af disse

lande forventes at kunne nå målet i 2015. � Kvinder tegner sig for 40 pct. af beskæftigelsen uden for landbruget. 2/3 af

kvinderne i udviklingslandene har usikre og dårligt betalte jobs eller er ulønnede familiearbejdere.

� Siden 2000 er andelen af kvinder i nationale parlamenter steget fra 13,5 pct. til 18 pct.

Danmarks strategiske prioriteter � Fremme lige adgang til og kontrol over ressourcer for kvinder og mænd. � Fremme lige rettigheder for kvinder og mænd. � Fremme lige muligheder for at opnå politisk og økonomisk indflydelse for kvinder

og mænd.

udelukke op mod halvdelen af et lands be-folkning fra aktivt at tage del i udviklingen og få gavn af den. Investeringer i 2015 Mål nr. 3 har derfor betydning for at nå alle 2015 Målene. Derudover er ligestilling og ikke-diskrimination en menneskeret og som sådan et mål i sig selv.

Substantiel Global MDG3-kampagneDen 7. marts 2008 søsatte udviklingsmini-steren regeringens internationale kampag-ne ”MDG3 Global Call to Action”. MDG er en forkortelse for Millennium Development Goals, der er den engelsksprogede beteg-nelse for 2015 Målene. Kampagnen har to mål for øje. For det første at sætte arbejdet med ligestilling og kvinders muligheder

Fortsætter

joseph mbatia bertiers,

kenya: stupidity never runs out of style.

foto: thorupart

Arbejdet med ligestilling og forbedring af kvinders muligheder var i 2008 præget af at styrke kønsaspektet i de danske bistandsprogrammer samt regeringens internationale initiativ – MDG3-kampagnen. Kampagnen har allerede skabt resultater, både internatio-nalt og på landeniveau.

26

| MÅL 3: FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER |

�� Danmark har også indgået et MDG3-partner-skab med Liberia. Præsident Ellen Johnson- Sirleaf deltog i MDG3-konferencen i København. Hun overrakte MDG3-faklen til formanden for AU-Kommissionen Jean Ping under AU’s møde i Sharm El-Sheikh i Ægypten, hvor han gav til-sagn om at lancere en trustfond for afrikanske kvinder inden udgangen af 2009. Liberias præ-sident var sammen med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vært for MDG3 arran-gementet under 2015 højniveaumødet i New York, hvor generalsekretær Ban Ki-moon mod-tog fakkel nummer 100.

Partnerskabet har også resulteret i dansk støtte til et nyt program i Liberia, hvor målet er flere kvindelige fødevareproducenter, øget be-skæftigelse og uddannelse til Liberias kvinder.

Danmark har afsat 100 mio. kr. til programmet, der starter i 2009. Allerede i 2008 gik et forpro-

jekt i gang. Projektet retter sig direkte til kvinde-lige bønder og kvindegrupper i tre provinser, som får hjælp af bl.a. Landbrugsministeriet og

FN’s landbrugsorganisation (FAO) til at dyrke, forarbejde og markedsføre fødevarer.

Liberia er valgt som partnerland, fordi landet selv siden 2005 har gjort meget for at inkludere kvinder i landets udviklingspolitikker. Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, er den første demokratisk valgte kvindelige præsident i Afri-ka, og hendes politik har fra starten været, at landets genopbygning og udvikling også skal komme kvinder til gode.

Liberia ligger i ruiner efter 14 års uro og borger-krig, der først sluttede ved indgåelsen af en fredsaftale i 2003. Udfordringerne er enorme. Mange liberianere er flygtet ud af landet eller er blevet fordrevet fra deres hjem. Mange unge – specielt unge mænd – har aldrig lært andet, end hvordan man håndterer et våben. Det me-ste af landets infrastruktur er ødelagt, og øko-nomien er skrumpet ind til 1/3 .

UDEFRA Liberia som Mål 3-partnerland

Kvindelige og mandlige elever arbejder med metal på et teknisk gymnasium i Burkina Faso. Foto: Thorsten Overgaard/Danida.

Stærk kvinde. Ellen Johnson på besøg i Danmark. Her sammen med tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og udviklingsminister, Ulla Tørnæs. Foto: Joachim Rode.

27


højere på dagsordenen internationalt og på landeniveau. For det andet at arbejde for, at området tildeles flere ressourcer både nationalt i de enkelte lande og via den internationale udviklingsbistand. Beg-ge dele for at nå 2015 Mål 3.

MDG3-faklen blev kampagnens omdrej-ningspunkt og gav liv til ideen om, at alle kan gøre noget ekstra for at nå mål 3 i 2015. Fakkelkampagnen fik stor gennem-slagskraft. Frem mod FN-højniveaumødet i september 2008 i New York, hvor stats- og regeringschefer skulle gøre status over, hvor langt man er nået i at opfylde 2015 Målene, overrakte Danmark 99 fakler og indsamlede lige så mange nye tilsagn om at ”gøre noget ekstra” for ligestilling. Fak-kelmodtageren kunne videregive faklen til en ny modtager, der ville give et MDG3-til-sagn. På den måde spredte kampagnen sig som ringe i vandet. Faklerne rejste bogsta-velig talt fra Nord til Syd og fra Øst til Vest. Fra de øverste internationale beslutnings-tagere til lokale græsrødder. Fakkelmodta-gerne er repræsentanter for regeringer i ud-viklings- og donorlande, den private sektor og det brede civilsamfund i både Nord og Syd samt internationale organisationer.

Stifteren af Grameen Bank i Bangladesh, nobelprismodtager professor Muhammad Yunus, var den første, der modtog en fak-kel. Derefter fulgte bl.a. Verdensbankens præsident, der gav seks tilsagn, herunder om at kanalisere kreditter for mindst 100 mio. dollars til kvindelige entreprenører in-den udgangen af 2012. Lederne af de store FN organisationer, generalsekretæren for WTO, EU-kommissærerne for udvikling og eksterne relationer, kommissionsforman-den for den Afrikanske Union og præsiden-ten for Den afrikanske Udviklingsbank af-gav ligeledes tilsagn. FN’s Generalsekre-tær, Ban Ki-moon, fik overrakt fakkel nr. 100 af tidligere statsminister Fogh Rasmus-sen under FN-højniveaumødet.

Den bilaterale bistand: Ligestilling som tværgående hensyn Danmark arbejder for at fremme ligestilling som et tværgående hensyn i al bistand. Kønsaspektet bliver i stigende grad indar-bejdet i dansk-støttede sektorprogrammer. Derudover støttede Danmark i 2008 mange specifikke indsatser for at fremme lige ret-tigheder og kvinders økonomiske og politi-ske indflydelse i 13 programsamarbejds- Fortsætter

�� ”Vi skal tjene penge på Afrika... ... og Afrika skal tjene penge på os! At støtte ligestilling og kvinders økonomiske selv-stændiggørelse er afgørende elementer i den løbende udvikling af Afrika. Derfor er jeg og MYC4 stærkt engageret i at give den bedst mulige hjælp til afrikanske kvinder, så

de får mulighed for at løfte sig ud af fattigdom-men og skabe en sund økonomisk vækst gen-nem mikrovirksomheder og små virksomheder.

Når jeg har accepteret MDG3-faklen på vegne af MYC4, har jeg også lovet

at fokusere på at udvide MYC4’s markeds-plads med flere afrikanske partnere med et særligt fokus på kvinder. For på den måde at sikre kvinder adgang til kapital og kompeten-cer på fair og gennemskuelige vilkår.

I alt for mange år har vi kun set et kontinent i stagnation og krig, hvor fattigdom, sult og sygdom har fastholdt befolkningen i et uløse-ligt jerngreb. Men jeg ser også et andet Afri-ka: Et Afrika med et enormt vækstpotentiale, der bare venter på at blive kickstartet. Hver dag kæmper millioner af afrikanere en hård kamp for at starte, udvikle og drive deres for-retninger, så de kan tjene penge og sikre bedre vilkår for sig selv og deres familier.

Gennemsnitsalderen i Afrika er 17 år. Derfor er den altoverskyggende opgave for de man-ge unge mennesker, for Afrika og for det in-ternationale samfund årligt at generere de 10 til 15 millioner arbejdspladser, der er nød-vendige, hvis de store ungdomsårgange skal kunne få et livsgrundlag. Her står indsatsen for at styrke kvinders rolle helt centralt.

Vi skal se Afrika som en business case i ste-det for en bistandscase. Gør det noget, at bekæmpelse af fattigdom samtidig er en god forretning? At en virksomhed, der samtidig med at den skaber arbejdspladser – overfø-rer knowhow og genererer skatteindtægter i et udviklingsland – også tjener penge? Nej, bestemt ikke!

Det er et sejt træk, men hvad er grunden til ikke at tro på det? Og hvad er alternativet?”

CEO Mads Kjær, MYC4.com

KOMMENTAR ved Mads Kjær:

Vi skal have fokus på kvinder

lande. Indsatserne fordelte sig primært på tre tematiske områder, nemlig lige rettig-heder samt bedre adgang til økonomisk og politisk indflydelse. Et eksempel er en dansk-støttet indsats i Bolivia, der har sik-ret kvinders rettigheder i udkastet til en ny grundlov.

Et andet eksempel er den danske støtte til ligestilling i Burkina Faso, der har til formål at fremme lighed for loven og lige adgang til at deltage i politiske beslutningsproces-ser på alle niveauer i samfundet. Et andet væsentligt formål med støtten er at frem-me kvinders muligheder for at tilegne sig økonomiske ressourcer. Dette gøres bl.a. ved at fremme pigers adgang til uddannel-se, og kvinders adgang til alfabetiserings-programmer og ved at sikre, at ligestillings-aspektet integreres i alle sektorer. 80 pct. af befolkningen i Burkina Faso ernærer sig ved landbrug, og her er det vigtigt at sikre, at afgrøder, der traditionelt dyrkes af kvin-der, på lige fod med afgrøder, der traditio-nelt dyrkes af mænd, integreres i de natio-nale og lokale udviklingsplaner for støtte til forskning, produktion og markedsføring.

Studier fra 2008 af effekten af den danske indsats for at integrere kønsaspektet i sek-torprogrammer samt af de særlige indsat-ser for at fremme kvinders rettigheder og indflydelse pegede på, at Danmark kan bli-ve bedre til at dokumentere effekten af til-tag til at fremme ligestilling. Herudover fremhævedes, at de særlige indsatser kun i relativt få tilfælde havde ledt til egentlige strukturelle eller vedvarende ændringer for kvinders forhold i de pågældende lande.

Udfordringerne med at integrere køns-aspektet søges bl.a. imødekommet med ”Gender Equality Toolboxen”, der blev ud-arbejdet i 2008. Toolboxen består af ti te-matiske hæfter, der kommer med praktiske bud på, hvordan man fremmer integrerin-gen af ligestilling i udviklingsarbejdet både på lande- og sektorniveau.

Mændene indgår også i ligestillingsarbejdetMænd er også yderst vigtige i arbejdet med ligestilling. Både i forhold til at forstå og ændre samfundsforhold, der hæmmer

28


�� Marokkanske kvinder får bedre retshjælp og hjælp til mægling og forsoning i forbindelse med skilsmisse, efterhånden som en ny fami-lielovgivning fra 2004 bliver gennemført i lan-det.

Danmark samarbejder med både danske og marokkanske partnere om at støtte de marok-kanske myndigheder i at gennemføre den nye familielovgivning. Lovgivningen søger at lige-stille mænd og kvinder inden for det privatret-lige område og dermed bl.a. give nemmere ad-gang til skilsmisse.

Dommer Zhour El Horr fra den marokkanske dommeruddannelse er begejstret for den dan-ske støtte og de danske erfaringer, som hun har mødt i projektet.

”Vi har arbejdet med danske eksperter og med danske teknikker til mægling og forsoning. Re-sultaterne har været meget positive. Det forsø-ger vi som undervisere at give videre til vores studerende på dommeruddannelsen, ” siger hun.

Kvinder i den arabiske verden er generelt sva-gere repræsenteret i offentlige embeder og in-

stitutioner, og kun 35 pct. af kvinderne er er-hvervsaktive. Der tegner sig dog et meget vari-eret billede i de forskellige arabiske lande. I Marokko og flere andre lande er der bl.a. ind-ført kvoteordninger for at få flere kvinder ind på politiske poster. I Marokko har kvinderne eksempelvis 10,8 pct. af pladserne i parlamen-tet mod Yemens 0,3 pct.

Der er udfordringer ved at gennemføre den nye lov om retshjælp til kvinder. Loven giver godt nok kvinder bedre rettigheder, men den æn-drer ikke ved kulturelle og økonomiske for-hold, der ofte er årsag til problemerne.

Projektet er en del af Det Arabiske Initiativ, hvor fremme af kvinders rettigheder og delta-gelse i det sociale, politiske og økonomiske liv er centrale indsatsområder.

De danske samarbejdspartnere er Københavns Byret, Københavns Retshjælp, Familiestyrel-sen, Statsforvaltningen og Kvinfo. De marok-kanske partnere er det marokkanske justitsmi-nisterium, to udvalgte familiedomstole, den marokkanske dommeruddannelse og en ræk-ke kvindeorganisationer.

UDEFRA Kvinfo’s arbejde i Marokko

Retshjælp til marokkanske kvinder støttes af Det Arabiske Initiativ. Foto: Danida

fremme af ligestilling, men også for at de kan deltage mere aktivt i udviklingsarbej-det. De sidste 30 års internationale fokus på kvinder i udviklingsprojekter betyder flere steder, at mændene føler, at dette ar-bejde ikke vedkommer dem.

Det er afgørende at bygge på både kvinder og mænds ressourcer og potentiale for at nå de udviklingspolitiske mål. Selv om Mål 3-indsatserne i 2008 i høj grad har priorite-ret fokus på kvinder, vil den bilaterale dan-ske bistand fortsat fastholde og yderligere kvalificere ligestilling mellem mænd og kvinder både i analytiske, strategiske og praktiske sammenhænge.

Det bedste eksempel på konkrete indsat-ser, der engagerer både mænd og kvinder, er arbejdet med hiv/aids. Her har dansk bistand over de seneste år i flere lande ar-bejdet med et ligestillingsperspektiv, der henvender sig til både mænd og kvinder som målgrupper for kampagner og uddan-nelse. Danmark støtter også forskningspro-grammer, der arbejder med både mænd og kvinders roller. Et projekt ved Københavns Universitet arbejder således med maskuli-nitet i Sydafrika, hvor det undersøges, hvorledes ulighed mellem kønnene påvir-ker udbredelsen af hiv/aids.

Ligestilling i skrøbelige stater og konfliktsituationerDanmark har i 2008 revideret handlings-planen for kvinder, fred og sikkerhed som en erkendelse af, at der er yderligere be-hov for at integrere en mere systematisk til-gang til at indarbejde ligestillingshensyn i alle udviklingsrelaterede opgaver i væbne-de konflikter. I konflikter og post-konflikter er Danmarks strategiske mål om at indar-bejde ligestillingshensyn vigtige for at opnå ligeværdige fredsløsninger. Kvinde-lige ledere i samspil med mandlige ledere er bl.a. vigtige for at opnå bæredygtige fredsløsninger.

Der er flere grunde til at arbejde fokuseret med ligestillingshensyn i væbnede konflik-ter: Kvinder og piger er ekstra udsatte i væbnede konflikter og post-konfliktsituati-oner. Brug af systematiske voldtægter og vold mod kvinder og piger er ofte en krigs-strategi, og der er endnu begrænset inter-national fokus på at beskytte kvinder og endnu mindre fokus på kvinders potentiel-le ressourcer i en væbnet konflikt.

29


FOKUS MDG3-fakler skaber nye lokale platforme på landeniveau

Kvindelige nepalesiske bjergbestigere bragte 2015-logoet til toppen af Mount Everest. Foto: Fiwse

�� I flere lande har fakkelmodtagerne i Dan-marks MDG3-kampagne i samarbejde med de danske ambassader formået at bruge faklerne til at skabe en ny platform for arbejdet med lige-stilling og kvinders muligheder lokalt.

I Bangladesh er manglende kendskab til kvin-ders formelle rettigheder en stor udfordring. Kvinderne selv mangler kendskab til egen rets-stilling, og området har ringe opmærksomhed fra mange myndighedspersoners side. På den baggrund blev der iværksat en omfattende na-tional oplysningskampagne om kvinders for-melle rettigheder. Der blev etableret reklame-spots i lokale medier, udarbejdet en lokal fak-kel i rød-grønne farver inspireret af det natio-nale flag og nedsat en gruppe af mandlige forta-lere for kvinders rettigheder og muligheder. Am-

bassaden i Dhaka etablerede i samarbejde med den tidligere regeringsrådgiver og grundlægger af og administrerende direktør for virksomhe-den Adcomm Limited, Geeteara Safiya Choudhury, fra MDG3-netværket, en multido-norfond, der finansierede den lokale MDG3-kampagne og også rejste midler fra private virk-somheder.

I Burkina Faso har fem ministre sammen forplig-tet sig til at styrke kvinders rettigheder bl.a. ved at indføre en ny lov om kvinders rettigheder til at eje jord. I Tanzania forpligtede præsident Ja-kaya Mrisho Kikwete, der samtidig var formand for den Afrikanske Union, sig til at forny en ræk-ke love for at øge kvinders juridiske rettigheder vedr. ægteskabspagter, arverettigheder og ret-ten til at eje jord.

MDG3-logoet blev også brugt symbolsk som il-lustration af kvinders muligheder. Et flag med logoet blev plantet på Nordpolen af en kvindelig Cisco ingeniør, der foretog polarfærden alene for at sætte fokus på betydningen af kvinders muligheder gennem uddannelse. Logoet kom også til at vaje fra det højeste punkt på jordklo-den, da den første rene kvindelige ekspedition af nepalesiske bjergbestigere bragte MDG3-lo-goet til toppen af Mount Everest.

Alle de indsamlede fakkeltilsagn er samlet i bo-gen ”100 commitments”. Danmark følger op på indfrielsen af dem frem mod 2010, hvor det næ-ste FN-topmøde om 2015 Målene ventes af-holdt.

Handlingsplanen lanceres i foråret 2009.

Danmarks eget MDG3-tilsagnUdover at tage initiativ til MDG3-kampag-nen, gav regeringen tilsagn om at fordoble bevillingen til kvinder med særligt fokus på Afrika fra 2008–2010.

En del af midlerne (20 mio. kr.) bruges i Benin. Her arbejdes der med et program, hvis mål er at styrke de institutionelle ram-mer for ligestillingen. Det sker bl.a. gen-nem etablering af kvinderådgivningscentre

i kommunerne og ved at styrke Familiemi-nisteriet, som er overordnet ansvarlig for planlægning og gennemførelse af Benins ligestillingspolitik. Når programmet er af-sluttet om tre år, forventes der at være etableret rådgivningscentre i 1/3 af Benins 77 kommuner. Programmet giver også til-skud til civilsamfundets organisationer til oplysningsvirksomhed om kvinders rets-stilling.

For at styrke ejerskab til ligestillingsdags-ordenen blev 25 mio. kr. i 2008 brugt på

regionale aktiviteter i Afrika. Aktiviteterne har fokus på kvinders økonomiske og poli-tiske indflydelse, sikring af lige rettigheder på det politiske og retslige område, uddan-nelse af kvinder, repræsentation i politiske fora og bekæmpelse af kvindelig omskæ-ring. Der blev også ydet støtte til kapaci-tetsopbygning af afrikanske NGO’er.

Læs mere om MDG3-initiativet :www.mdg3action.um.dk

30

REDUCERE BØRNEDØDELIGHED

evariste chikawe, tanzania: breast feeding. foto: thorupart

MÅL

4

� Den vigtigste bilaterale indsats i 2008 var som i de foregående år den danske støtte til sundhedssektorprogrammerne i Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tan-zania og Uganda. De seks landeprogram-mer bidrog samlet med cirka 293 mio. kr. til landenes sundhedssektorer.

Den danske støtte spiller sammen med samarbejdslandenes nationale sundheds-strategier. Forbedring af sundhedstilstan-den for udsatte grupper har prioritet – ikke mindst bedre sundhed for børn under fem år. Samspillet mellem den danske bistand og landenes sundhedsstrategier er i tråd med Paris-erklæringen om tilpasning og harmonisering af bistanden. (se side 47)

Danmark støtter landenes egne programmerBhutan er et godt eksempel på et land, der har nedbragt børnedødeligheden med dansk støtte. Landet er godt på vej til at nå 2015 Målet om at sænke børnedødelighe-den til 1/3 sammenlignet med 1990. Ambi-

Delmål � Mindske dødeligheden blandt børn

under fem år med 2/3 inden 2015.

Global status ifølge FN � Ti millioner børn under fem år dør

hvert år i udviklingslandene. Det er en reduktion på 20 pct. siden 1990, men langt fra målet om en reduktion på 2/3.

� Afrika syd for Sahara står for halvde-len af verdens børnedødelighed.

Danmarks strategiske prioriteter � Prioritering af børn og andre udsatte

grupper i sundhedssektorprogram-mer i seks lande.

� Stor multilateral indsats.

tionen er at nå ned på 1/4. Danmark har støttet Bhutans sundhedssektor siden 1990’erne med landsdækkende primær sundhedspleje, herunder mor/barn-klinik-ker, videreuddannelse af sundhedsperso-nale og sundhedsoplysning.

Den bilaterale bistand til sundhedssekto-rerne gives primært som sektorbudgetstøt-te. Danmark beslutter derfor ikke de kon-krete aktiviteter i programmerne, men for-søger i samråd med landenes regeringer at sikre, at de nationale strategier og dermed

Det ser ikke ud til, at verden når målet om at reducere børnedødeligheden med 2/3 inden 2015. De fleste børn dør af banale lidelser, som let og billigt kunne afhjælpes. Danmark arbejder både bila-teralt og multilateralt med at nedbringe børnedødeligheden.

31

| MÅL 4: REDUCERE BØRNEDØDELIGHED |

den samlede sundhedssektor prioriterer børnedødelighed. Det kan f.eks. være ved at stille tilstrækkelige midler til rådighed til nationale vaccinationsprogrammer.

Danmark arbejder for at sikre, at landene sætter ind mod alle de vigtigste dødsårsa-ger for børn: Lungeinfektioner, diarré, ma-laria, mæslinger, komplikationer ved føds-ler, manglende neonatal behandling og dårlig ernæring. Indsatserne på disse om-råder sikres gennem den løbende dialog med landene om sektorbudgetstøtten og gennem den rådgiverbistand, som Dan-mark yder til sundhedsministerierne.

Mange aktiviteter nedbringer børnedødelighedVaccinationsprogrammer er en effektiv fore-byggelse af de mest almindelige børnesyg-domme som kighoste, polio, difteritis og mæslinger. Danmark prioriterer disse fore-byggende kampagner samt forebyggelse og behandling af diarré, som forårsager 20 pct. af verdens børnedødsfald. Vigtige mid-ler i denne kamp er fremme af amning (som modvirker diarré), adgang til rent drikke-vand, undervisning i basal hygiejne og brug af latriner, samt anvendelse af rehydre-ringssalte til behandling af akutte tilfælde.

Danmark arbejder også for at sikre bedre ernæring og for at udbrede viden om ernæ-ringens betydning. Bedre ernæring er ikke udelukkende en aktivitet i sundhedspro-grammerne. Den hænger også sammen med f.eks. landbrug, fattigdom og hjælp i katastrofesituationer. Ernæringsoplysning sker typisk gennem sundhedssektorpro-grammerne og i et koordineret samarbejde imellem forskellige ministerier. Konkret bli-ver ernæringsoplysning ofte udbredt i for-bindelse med fødselsforberedelseskurser.

Børn fødes hiv-smittedeMange børn fødes hiv-smittede, fordi deres mødre er smittede, og sygdommen kan overføres ved fødslen. Dødsfald blandt børn, der fødes med hiv-smitte, er me-ningsløse, fordi risikoen for at overføre smitten fra mor til barn kan reduceres kraf-tigt gennem en billig og enkel medicinsk behandling af moderen inden fødslen. Forebyggelse af hiv-smitte fra mor til barn har f.eks. skabt gode resultater i Burkina Faso, hvor den danske bistand har bidra-get til, at flere hundrede hiv-smittede gra-vide er kommet i behandling og har gjort

det muligt at redde mange nyfødte børn fra hiv (Læs mere om hiv/aids i kapitlet om 2015 Mål 6 side 35).

Den multilaterale støtteDanmark arbejder også multilateralt for at reducere børnedødeligheden. I 2008 blev der f. eks. fra dansk side givet kernebidrag på 46,5 mio. kr. til Verdenssundhedsorgani-sationen (WHO) og 180 mio. kr. til FN’s Bør-nefond (UNICEF). Begge organisationer be-kæmper børnesygdomme og støtter eller gennemfører vaccinationsprogrammer og ernæringsindsatser for at reducere børne-dødelighed. Danmark støtter desuden Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuber-kulose og Malaria. Organisationen satser blandt andet på aktiviteter som indendørs sprøjtning mod myg, behandling af malaria med moderne kombinationsmedicin og brug af myggenet, som kan forhindre børn i

at blive smittet med malaria. Bidraget til Den Globale Fond var i 2008 på 175 mio. kr.

I perioden 2007-2011 blev 60 mio. kr. øre-mærket til UNICEF’s indsats mod hiv/aids blandt børn. Programmet omfatter både behandling af smittede børn og hjælp til børn, der er blevet forældreløse som følge af aids. Indsatsen foregår i programsamar-bejdslandene Kenya, Mozambique, Tanza-nia, Uganda og Zambia.

Børn i nødhjælpsindsatsenI september 2008 ødelagde oversvømmel-ser veje, broer, vandforsyning og kloake-ring i Ecuador. Danmark støttede UNICEF’s nødhjælpsplan for børn og kvinder, der blev berørt af oversvømmelserne. Indsat-sen sigtede bl.a. på at forebygge fejlernæ-ring af børn. Det er en generel prioritet i nødhjælpsarbejdet.

�� ”Hvor vi bor, er der ingen sundhedsfacilite-ter. Den nærmeste klinik ligger i Takaba 50 km væk, og vi har ikke offentlig transport derhen”. Det fortæller Fatuma, en ung mor fra en noma-destamme i Kenyas nordøstlige provins på grænsen til Somalia og Etiopien.

Hendes lille barn havde hostet nogle dage. Det kunne være starten på lungebetændelse, en almindelig dødsårsag for børn i Kenya. Hun fik hjælp på en mobil klinik for nomader, som får støtte fra Danmark. Sundhedsydelser er nem-lig ingen selvfølge for nomader. Nomadernes livsgrundlag er at flytte sig i forhold til årsti-dens skiftende vejrforhold og på den måde sørge for vand og græsning til deres kvæg. Fa-tumas stamme har hjemme i Kenyas tyndt be-folkede nordøstlige provins, som er blandt lan-dets fattigste. Vaccinationsdækningen er man-gelfuld, og børnedødeligheden er høj. Det tra-ditionelle sundhedssystem tilbyder kun få og spredte sundhedsfaciliteter i området. Typisk er der ingen hjælp til gravide og fødende, og mange dør af komplikationer ved fødslen.

Danmark og det kenyanske sundhedsministe-rium har sammen udviklet en innovativ måde at yde sundhedshjælp til nomaderne: Mobile sundhedsklinikker. Det er teltklinikker med ba-salt udstyr og medicin, som efter nogle ugers ophold i et område kan pakkes sammen og flyttes i takt med, at nomaderne flytter til et nyt sted. En klinik til 120.000 kr. kan dække et om-råde med mellem 25.000 og 40.000 indbyg-gere.

Klinikkerne har travlt med at behandle malaria, lungeinfektioner, diarré og andre af de almin-delige, og ofte dødelige, sygdomme. De udfø-rer også vaccinationer af børn, rådgiver gravide og assisterer ved fødsler.

Enkelt udstyr som æselkærrer og en motorcy-kel klarer den nødvendige transport. Solenergi forsyner klinikken med strøm, der går til at nedkøle vacciner og til at drive en radiotelefon. I alvorlige tilfælde bliver den brugt til at fore-tage nødopkald til nærmeste klinik.

UDEFRA Mobile klinikker hjælper Kenyas nomader

Foto: Danida

Foto: Danida

32

5 REDUCERE MØDREDØDELIGHEDMÅL

Delmål � Mindske dødeligheden blandt mødre

med ¾ inden 2015.

Global status ifølge FN � Mødredødeligheden er reduceret med

6 pct. globalt, men kun 2 pct. i Afrika syd for Sahara.

Danmarks strategiske prioriteter � Prioritering af gravide og fødende

kvinder i sundhedssektorprogrammer i seks lande.

� Lobbyarbejde for kvinders rettigheder globalt, herunder mødredødelighed.

� Multilateral indsats gennem bl.a. WHO, UNFPA og IPPF.

joseph mbatia bertiers, kenya: rural transport. foto: thorupart

Verden er meget langt fra en reduktion af mødredødeligheden med ¾, som er målet for 2015. Risikoen for at dø i bar-selssengen er mere end 300 gange så høj for en afrikansk kvinde som for kvin-der i mange europæiske lande. Danmark arbejder bilateralt, multilateralt og gen-nem internationalt lobbyarbejde for at reducere mødredødeligheden.

� Ligesom den bilaterale indsats for at re-ducere børnedødeligheden går Danmarks bilaterale indsats for at reducere mødredø-delighed først og fremmest gennem støtte til de seks sundhedssektorprogrammer i Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tan-zania og Uganda. Danmark prioriterer hjælp til udsatte grupper i alle sektorpro-grammerne, herunder gravide og fødende.

Den multilaterale indsats for mødredøde-ligheden går primært gennem Verdens-sundhedsorganisationen (WHO), FN’s

befolkningsfond (UNFPA), og Den Interna-tionale Sammenslutning for Familieplan-lægning (IPPF). Sidstnævnte organisation arbejder som fortaler for seksuel og repro-duktiv sundhed og rettigheder. Danmark bidrog i 2008 med 319 mio. kr. til disse organisationers arbejde.

Danmark støtter landenes egne programmerDanmark giver primært sin bistand til sundhedsprogrammerne som sektorbud-getstøtte. Danmark beslutter derfor ikke de konkrete aktiviteter i programmerne, men forsøger i samråd med landenes regeringer og gennem rådgiverbistanden til sund-hedsministerierne at sikre, at de nationale strategier prioriterer mødredødelighed.

De vigtigste indsatser er adgang til effektiv graviditetskontrol, akut fødselshjælp og overvågede klinikfødsler. Indsatser mod usikre aborter, teenagegraviditeter og op-

33

| REDUCERE MØDREDØDELIGHED |

lysning om prævention og seksuelle rettig-heder er også vigtige.

Et tværsektorielt problemDe bagvedliggende årsager til, at kvinder dør i barselsseng, eller umiddelbart efter at have født et barn, er mangeartede. Der-for er indsatsen mod mødredødelighed ikke begrænset til sundhedsprogrammer. Den umiddelbare dødsårsag er oftest blød-ning eller infektioner. En af de vigtigste overordnede indsatser består derfor i at få kvinderne til at føde på sundhedscentre, hvor der er kvalificeret personale til stede; men for nomader eller bønder, der bor langt fra sundhedscentret, er det ikke no-gen let sag. Kommunikation, transport, veje, for slet ikke at tale om ambulancer el-ler uddannet personale er langtfra nogen selvfølge, ligesom medicin og elementære hygiejneforanstaltninger ofte mangler. At gøre noget effektivt ved dette problemkom-pleks kræver en omfattende, helhjertet indsats fra regeringer og donorer og rækker ud over, hvad en enkelt sektor formår.

Udover en bred indsats for at gøre det mu-ligt for kvinder at føde på sundhedscentre, som er udrustet til at klare problemerne, er det også vigtigt at arbejde med forebyggel-se. Vold mod kvinder, farlige aborter, alt for tidlige graviditeter, adgang til prævention, anæmi, dårlig ernæring og dårlig hygiejne er faktorer, som må angribes over en bred front for at reducere mødredødeligheden – og disse faktorer er ligeledes tværsekto-rielle.

Derfor må mødredødelighed angribes ud fra et bredere perspektiv. Det handler om at styrke kvinders seksuelle og reproduk-tive sundhed og rettigheder over en bred front, så kvinder f.eks. har adgang til rele-vante sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og selv kan forebygge uønsket graviditet. Regeringens strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og ret-tigheder fastslår, at det er et område, der har høj prio ritet i den danske bistandsind-sats.

Et eksempel på det danske arbejde er fra den selvstyrende ø-region Zanzibar i Tanza-nia. Her har Danmark i 2008 bidraget til at nedbringe mødredødeligheden gennem støtte til et malariaprogram, da malaria er særlig farlig for gravide. I forlængelse af denne indsats støtter Danmark et studie,

der skal kortlægge andre årsager til mødre-dødelighed på Zanzibar.

Bhutan er et eksempel på et land, hvor det trods dårlige odds er lykkedes at reducere mødredødeligheden. I Bhutan er det van-skeligt og dyrt at udbygge infrastrukturen i de fjerntliggende og meget tyndt befolkede dale, men alligevel har man halveret mød-redødeligheden i forhold til niveauet fra 1990 ved at sørge for et net af sundheds-centre med kvalificeret personale. Som et led i kampen for at nedbringe mødredøde-ligheden yderligere analyseres hvert ene-

ste dødsfald med henblik på bedre fore-byggelse i fremtiden. Succesen er resultat af en stærk politisk vilje i Bhutan og er hjulpet på vej af dansk støtte.

Indsats båret af NGO’erKvinders lave status i mange lande kan be-tyde, at kvinders sundhed ikke prioriteres politisk (læs mere om ligestilling i kapitlet om 2015-Mål 3 på side 25). Blandt andet derfor er det vigtigt, at kampen for at ned-bringe mødredødeligheden også føres af NGO’er, som kan være fortalere for kvinde-rettigheder. Blandt de større NGO’er Dan-mark støtter er African Medical & Research Foundation (www.amref.org), som arbejder med mødredødelighed og fødselskompli-kationer i flere afrikanske lande. Organisa-tionen udfører bl.a. et vigtigt arbejde med fistula, en alvorlig underlivsskade, der skyldes vanskelige fødsler eller voldtægt.

Danmark støtter også Dansk Afghanistan Komités arbejde i Afghanistans Herat-pro-vins, en indsats, der skal forbedre adgan-gen til primære sundhedsydelser særligt for kvinder og børn.

Sygeplejerske undersøger kvinde med nyfødt barn i Ghana. Foto: Jørgen Schytte/Danida

�� Sygeplejersker og jordemødre kan med succes blive efteruddannet til at udføre mange typer fødselsindgreb i tilfælde af komplicerede fødsler. Derfor støttede Danmark i 2008 et pro-jekt i Zambia, Mozambique og Tanzania med 25 mio. kr., hvor sygeplejersker og jordemødre trænes til at udføre mere avanceret fødsels-hjælp, herunder kejsersnit. Projektet stiller ekspertise og træningsprogrammer til rådig-hed for landenes sundhedsministerier i et tæt samarbejde, der skal resultere i en integration af de nye teknikker i landenes egne sundheds-indsatser.

Det er et presserende problem i sundhedsvæ-sener i de fleste udviklingslande, at der er mangel på kvalificeret personale. Derfor må de sparsomme ressourcer udnyttes optimalt. Det betyder, at alle opgaver skal løses på det la-vest mulige niveau, som er forsvarligt. I praksis vil det f.eks. være umuligt at sikre, at der er læ-ger til andet end de mest komplicerede føds-ler, og derfor er efteruddannelse af sygeplejer-sker og jordemødre den eneste mulighed for kompetent hjælp for mange fødende kvinder. Uddelegeringen af ansvar betyder, at flere fø-dende kvinder kan hjælpes. Det redder liv.

En af de vigtigste udfordringer i projektet er at sikre, at jordemødrene og sygeplejerskernes nye kvalifikationer accepteres af andre fag-grupper, særligt lægerne. En aktiv indsats for at påvirke beslutningstagere og meningsdan-nere er derfor en del af projektet.

Det store projekt udføres af en lang række partnere, herunder Columbia University, natio-nale sundhedsministerier, UNFPA og UNICEF, den afrikanske NGO The African Medical and Research Foundation, og organisationen Reali-zing Rights: The Ethical Globalization Initiative.

UDEFRA Efteruddannelse redder fødende kvinders liv

Jordemødre får nye avancerede kvalifikationer. Her studerende ved St. Francis Hospital i Tanzania. Foto: Tanzanian Training Centre for International Health

34

| MÅL 6: BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME |

adelino maté mathe, mozambique: aids ribbon. foto: thorupart

35

BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME6MÅL

� Kampen mod hiv/aids har særlig høj prioritet for dansk bistand. I 2008 nåede Danmarks støtte til kampen mod hiv/aids op på godt 1 mia. kr. målt på bilateral og multilateral bistand.

Kampen mod smitsomme sygdomme ud-gjorde fortsat en vigtig del af Danmarks sundhedssektorstøtte i 2008 i de lande, hvor Danmark har sundhedssektorpro-grammer (Bhutan, Ghana, Kenya, Mozam-bique, Tanzania og Uganda). De seks lan-deprogrammer bidrog samlet med 293 mio. kr. i 2008 til landenes sundhedssek-torer. Heraf gik ca. 95 mio. kr. til indsatsen mod hiv/aids.

Med sundhedssektorprogrammerne støtter Danmark først og fremmest landenes natio-nale sundhedsstrategier. Der er primært tale om sektorbudgetstøtte. I samråd med lan-denes regeringer arbejder Danmark for, at hiv/aids og andre smitsomme sygdomme får høj prioritet i de samlede sundhedsind-satser.

Delmål � Standse udbredelsen af hiv/aids og andre sygdomme, og dermed vende den

negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag.

Global status ifølge FN � Antallet af hiv-smittede er stabiliseret, men er endnu højt i mange lande. 33 millioner

mennesker vurderes smittet på verdensplan. � Antallet af dødsfald som følge af aids er faldet. Tre millioner hiv-smittede i

udviklingslandene er nu i medicinsk behandling. � Kvinders andel af de hiv-smittede stiger. � Betydelig stigning i brugen af myggenet mod malaria, fra 30 millioner myggenet i

2004 til 95 millioner i 2007. � Mindre fremgang i behandling af malaria end i forebyggelse. � Svag nedgang i forekomsten af tuberkulose.

Danmarks strategiske prioriteter � Hiv/aids er et dansk prioritetsområde og indtænkes i al dansk bistand. � Hiv/aids-indsatsen kobles med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. � Danmark fokuserer i arbejdet med hiv/aids på forebyggelse. � Stigmatiserede grupper som homoseksuelle og sexarbejdere prioriteres. � Stor multilateral indsats.

Hiv/aids på tværs af sektorerHiv/aids er et tværgående indsatsområde. Det betyder, at hensynet til hiv/aids skal indarbejdes i alle de bistandsindsatser, hvor det er relevant. Det gælder både in-den for og uden for sundhedssektoren.

Det kan være en udfordring at påvirke an-dre sektorer til at planlægge i forhold til hiv/aids. Danmark anser det f.eks. for vig-tigt at nå de unge via skolerne, men det kan være nyt og fremmed for mange lærere at finde plads til seksualundervisning og forebyggelse af hiv/aids på skoleskemaet.

Fokus på forebyggelse og stigmatiserede grupperI 2008 kritiserede FN’s aids fond (UNAIDS) i sin årsrapport den globale indsats mod hiv/aids for ikke at fokusere nok på fore-byggelse og for at være for lidt målrettet mod de stigmatiserede grupper som ho-moseksuelle, stiknarkomaner og sexarbej-

Danmark giver også vigtige hiv/aids-bevil-linger i lande uden danske sundhedssek-torprogrammer. For eksempel godkendte Danmark i 2008 et hiv/aids-program på 90 mio. kr. over tre år i Zambia. Burkina Faso er i gang med et program til 70 mio. kr. over fem år. Begge programmer støtter gennem-førelsen af landenes egne aids-strategier. Også nationale NGO’er får omfattende støt-te gennem programmerne. I Burkina Faso går en stor del af budgettet til en NGO-pa-raplyorganisation, som organiserer og ef-fektiviserer aktiviteterne i flere hundrede små græsrodsorganisationer, herunder for-eninger af hiv-smittede, prostituerede, for-talergrupper, teatergrupper og rådgivnings-klinikker (se mere om projektet på side 36).

Mangel på kvalificeret arbejdskraft i sund-hedssektoren er et enormt problem i de fleste udviklingslande, og det er en af de vigtigste flaskehalse i indsatsen for at fore-bygge og behandle de smitsomme syg-domme. Danmarks støtte går derfor også til flere ansættelser i sundhedssektoren.

Fortsætter

Den globale kamp mod de store smitsomme sygdomme har gjort fremskridt. Massiv støtte til området har bl.a. resulteret i, at tre millioner hiv-smittede i udviklingslandene nu er i medicinsk behandling. De smitsomme sygdomme kræver dog fortsat uacceptabelt mange menneskeliv. Danmark yder både bilateral og multilateral bistand i kampen mod sygdommene. Hiv/aids er tillige et prioritetsområde i alle øvrige bistandsaktiviteter.

36

| MÅL 6: BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME |

�� Anonym telefonrådgivning om hiv og aids er blevet en kæmpesucces i ørkenstaten Bur-kina Faso. I 2008 var antallet af mennesker, der søgte hjælp, tidoblet på fire år.

I Burkina Faso er knap 3 pct. af befolkningen i dag smittet med hiv og trods en del dødsfald på grund af aids er det en markant forbedring, da ca. 10 pct. af befolkningen var smittede for ti år siden. Med et stærkt engagement i kam-pen mod hiv/aids på højeste politiske plan er det lykkedes at mindske antallet af nye smit-tede. I modsætning til mange andre lande er der i Burkina Faso stor åbenhed om præven-tion, ligesom en række folkelige organisationer er gået ind i kampen mod sygdommen.

En af dem er Foreningen af afrikanske kvinder mod aids (AFAFSI), der ledes af den pensione-rede jordemoder Mme Mominata Boyarm. For-eningen har eksisteret i over ti år og holder til i beskedne lokaler i den centrale del af hoved-staden Ouagadougou.

I 2002 oprettede AFAFSI en gratis telefonlinje kaldet ”Den grønne linje for information om aids”. Mme Boyarm vidste ikke, at behovet for telefonrådgivning var så enormt, som tilfældet var i hendes fattige land, hvor telefoner langt fra er hver mands eje.

Men linjerne gløder, og mellem 2004 og 2008 blev det årlige antal telefonopkald tidoblet. I

dag modtages de mange opkald af 16 ansatte rådgivere, og rådgivningen dækker næsten hele landet. Rådgivningen foregår både på fransk og på landets tre vigtigste lokalsprog Mooré, Dioula og Peul.

Mme Boyarm er ikke et øjeblik i tvivl: ”Projek-tet dækker et stort behov for anonym rådgiv-ning ikke mindst blandt unge. Mange har ikke lyst til at henvende sig til hospitaler og klinik-ker. Rådgiverne er selv unge og har bedre mu-ligheder for at kommunikere med dem, der ta-ger kontakt.”

Danmarks program til bekæmpelse af aids i Burkina Faso er på 70 mio. kr. fra 2007 til 2012. Heraf går størstedelen til et program til støtte for foreninger og NGO’er. AFAFSI er en af disse foreninger.

UDEFRA Aids-telefonen kimer konstant i Burkina Faso

�� ”Hiv handler om sex. Om bøsser, kondo-mer, sprøjter og prostitution. Nej. Hiv handler om undertrykte kvinder, forældreløse børn og fattigdom. Så stor er forskellen på, hvordan der arbejdes med hiv og aids, alt efter om vi

taler om hiv i Nord eller Syd.

Sagen er, at hiv hand-ler om det hele, men at det især er kommet til at handle om fattigdom

mv., fordi donorer og afrikanske ledere alt for sent kom i gang med indsatsen over for de mest udsatte, og fordi kendte forebyggelses-metoder ikke hurtigt nok blev udbredt. Bøsser i Afrika er uforholdsmæssigt hårdt ramt af hiv. F.eks. er 38 pct. af bøsser i Kenya smittede i forhold til almenbefolkningens 6 pct. Derfor

skal der mere handling bag Danidas ord, f.eks. når det gælder om at sikre bøssers rettigheder. Danida bør også genoverveje sin strategi om mainstreaming af hiv i alle fattigdomsprogram-mer i en situation, hvor det står klart, at det helt basale arbejde ikke er gjort. F.eks. har en afrikansk mand i gennemsnit kun adgang til fem kondomer om året, og kun de færreste stofmisbrugere benytter en ren sprøjte.

Det giver mening at prioritere kvinder og børn i kampen mod hiv mange steder. Men vi skal huske de mindre accepterede grupper som bøsser og stofmisbrugere. Det haster med at få ord omsat til indsatser, der f.eks. sætter ind over for de 12 af Danidas 16 programsamar-bejdslande, som kriminaliserer bøsser.”

Henriette Laursen, direktør AIDS-Fondet

KOMMENTAR ved Henriette Laursen: Husk bøsser og stofmisbrugere

dere. Der er ingen tvivl om, at det netop er forebyggelsesindsatsen, som halter efter. Det er ofte et vanskeligt område at arbejde med, også i Danmarks programsamar-bejdslande, fordi det handler om seksuali-tet, lighed mellem kønnene og indsatser over for grupper, som nyder meget lidt an-erkendelse. Danmark er fortaler i interna-tionale fora for at prioritere forebyggelse og for at fastholde fokus på de stigmatise-rede grupper. Udviklingsministeren brugte en del af sin tale på World Aids Day den 1. december 2008 i København til at opfordre til sikring af homoseksuelles rettigheder og derigennem forbedre forebyggelsen af hiv.

Danmark arbejder for at fremme seksuel sundhed og rettigheder i de danske pro-gramsamarbejdslande ved bl.a. at støtte nationale og internationale organisationers arbejde med fortalervirksomhed, der sigter mod at bekæmpe diskriminering, stigmati-sering og manglende respekt for menne-skerettighederne. Det sker bl.a. gennem støtte til NGO’ers arbejde med hiv/aids i relation til særligt udsatte grupper, herun-der homoseksuelle.

I de lande, hvor Danmark støtter sund-hedssektoren, indgår problemstillingen i dialogen med myndighederne for at sikre, at homoseksuelle ikke bliver diskrimineret og får samme adgang til oplysning, fore-byggelse og behandling i relation til seksu-elt overførte sygdomme som den øvrige befolkning.

Danmark støtter kvindekondomer og anden forebyggelseDanmark har bidraget med 30 mio. kr. til en pilotindsats for at udbrede kvindekon-domet i Nigeria, Cameroun og Mozam-bique i perioden 2008-2010. Målet med projektet er at øge efterspørgslen og antal-let af distribuerede kvindekondomer, så kvinder bedre kan beskytte sig mod hiv, andre seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Udviklingsministeren satte også fokus på kvindekondomet ved sin tale på World Aids Day:

Kvindekondomet er […] symbolet på kvinders ret til at bestemme over deres

egen krop. Og til at kunne beskytte sig mod hiv og andre sexsygdomme samt uønskede graviditeter. Det er absolut ikke en given sag i mange andre dele af verden.

Foto: Stephen Freiheit

Burkina Faso. Rådgiver ved telefonen. Foto: Danida

37

støtte har bl.a. medvirket til, at tre millio-ner hiv-smittede nu har adgang til medi-cinsk behandling og dermed ikke længere er livstruede på grund af sygdommen. De danske bevillinger går til FN’s befolknings-fond (UNFPA), Den Globale Fond til Be-kæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, FN’s aids fond (UNAIDS), International Planned Parenthood Federation (IPPF), Ver-denssundhedsorganisationen (WHO), FN’s Flygtningekommissariat (UNHCR) og Inter-national Partnership on Microbicides (IPM). Hertil kommer støtten til FN’s Børne-fond (UNICEF) på 180 mio. kr., der også vedrører børns og mødres sundhed.

�� I mange udviklingslande eksisterer hiv/aids-indsatser som separate enheder for hiv-test og rådgivning. Dette på trods af, at eksisterende programmer for reproduktiv sundhed ofte allerede har erfaring med sek-suel rådgivning og uddeling af prævention som f.eks. kondomer. Det er en dårlig udnyt-telse af ressourcer. Initiativerne bør koordi-neres frem for, som det ofte er tilfældet, at konkurrere om de samme donormidler.

Udviklingen de seneste år har vist, at hiv/aids ikke alene rammer risikogrupper som f.eks. homoseksuelle, men at smitten rammer bredt, også i den velhavende del af befolk-ningen. Mere end 70 pct. af hiv-smitte blandt kvinder og mænd er seksuelt overført eller overført ved graviditet, fødsel eller am-ning. I Afrika har kvinderne nu overhalet mændene i antallet af hiv-smittede og aids-dødsfald.

Det handler i høj grad om sociale mønstre som ulighed, seksuel vold, diskriminering mod seksuelle minoriteter, konflikt og fat-tigdom. Når kvinder ikke har ret til at be-stemme over egen krop, er de også mere ud-satte for hiv-smitte.

Derfor handler hiv-forebyggelse også om kvinders ret til at bestemme over deres egen seksualitet og få adgang til reproduktive sundhedsydelser. Som led i gennemførelsen af regeringens strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ar-bejder Danmark derfor for, at man tilrette-lægger hiv/aids-indsatser i sammenhæng med programmer for seksuel og reproduktiv sundhed. Danmark var derfor også med til at vedtage en ny strategi herfor i Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria i 2008. Den danske støtte til fremme af kvindekondomer og forskning i mikrobicide-forebyggelse handler ligeledes om at give kvinder mulighed for at beskytte sig mod seksuelt overført hiv-smitte.

Danmark har også været blandt de mest markante fortalere for at gøre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettighe-der til en del af 2015 Målene. I 2008 var Danmark ligesom tidligere år blandt de stør-ste donorer til FN’s Befolk ningsfond, der netop arbejder for at styrke kvinders repro-duktive sundhed og rettigheder.

FOKUS Hiv/aids hænger sam-men med seksuel og reproduktiv sundhed

Mandlig omskæring er også en metode til at forebygge hiv-smitte, og i 2008 var Dan-mark vært for et temamøde om emnet. Forskning tyder på, at mandlig omskæring i betydelig grad kan begrænse smitte fra kvinder til mænd, men det er forbundet med etiske dilemmaer at fremme metoden, bl.a. på grund af problemer med kirurgisk sikkerhed i mange udviklingslande.

Multilateral støtteMed bevillinger på tilsammen 350 mio. kr. til internationale sundhedsorganisationer gør Danmark en stor indsats i kampen mod de smitsomme sygdomme. Den danske

Danske sundhedsrelaterede udbetalinger til multilaterale organisationer i 2008 i mio. kr.

0 50 100 150 200 250European Malaria Vaccine Initiative

International HIV/AIDS AllianceIPM

UNHCRs arbejde med HIV/AIDSIPPF

WHOUNAIDS

Den Globale FondUNICEF kernebidrag

UNFPA 230,0

180,3

175,0

61,0

46,5

42,0

11,0

10,3

2,0

9,7

UDEFRA Ros til dansk hiv/aids-indsats i Mozambique

�� Danmark har bidraget markant til befolk-ningens adgang til sundhedsydelser og har indtaget en førerposition, når det gælder om at indarbejde hiv/aids som en prioritet i andre sektorer. Det er nogle af de positive konklusio-ner af en uafhængig evaluering fra 2008 af hiv/aids-indsatsen i Mozambique.

Danmark har ydet et væsentligt bidrag til, at hiv/aids er indarbejdet som tværgående hen-syn i adskillige sektorer: Sundhed, uddannel-se, landbrug, energi, medier, retsvæsen, pri-vatsektor mv.

Danmark har støttet hiv/aids-indsatsen i Mo-zambique på en række forskellige måder i

samarbejde med både det offentlige og ci-vilsamfundet. Det er dog særligt støtten til pla-ceringen af rådgivere i flere af Mozambiques centrale ministerier, der har båret frugt. Rådgi-verne har medvirket til, at der er blevet udar-bejdet planer og politikker for forebyggelse og bekæmpelse af hiv/aids i forskellige ministe-rier, hvor der også er blevet udpeget ’focal points’ for indsatsen. Dansk rådgiverstøtte til det nationale aids-råd har været med til at sik-re en konsolidering af de positive erfaringer fra enkeltministerier og har fremmet udbredelsen og videreudviklingen af ’best practices’.

En læge i Uganda undersøger et røntgenbillede. Mange aidspatienter har spiserørssvamp og meningitis. Foto: Mikkel Østergaard / Danida

38

| MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING |

david mzuguno, tanzania: jungle. foto: thorupart

39

SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Fortsætter

7MÅL

Delmål � Integrere principperne for bæredygtig udvikling i landestrategier og programmer

samt modvirke tabet af miljømæssige ressourcer. � Reducere tab af biodiversitet betydeligt senest i 2010. � Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015. � Opnå betydelige forbedringer i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker

i slumområder inden 2020.

Global status ifølge FN � Global opvarmning truer især udviklingslande i Afrika og Asien og mindre østater. � 7,3 millioner hektar skov forsvinder årligt, men den årlige afskovning er faldet med

18 pct. siden 1990’erne. � Mere end 10 pct. af verdens skovareal er i dag beskyttet for at sikre biodiversitet. � 84 pct. af indbyggere i udviklingslande har adgang til rent drikkevand. Det er to

procentpoint fra 2015 Målet. � 37 pct. af bybefolkningen i udviklingslandene lever i slumområder. I Afrika syd

for Sahara er andelen mere end 60 pct.

Danmarks strategiske prioriteter � Fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet som en

nødvendig del af udviklingsarbejdet. � Fokus på by- og industrimiljø, bæredygtig energi og bæredygtig forvaltning af

naturressourcer i Danmarks miljøstrategi for 2004-2008. � Miljø tænkes ind i al udviklingsbistand som tværgående hensyn. � Samtænke udvikling og klimaforandringer. � Klimatjek af alle programsamarbejdslande, herunder klimasikring af igangværende

sektorprogrammer og indarbejdelse af klimadimensionen i nye sektor- og landeprogrammer.

� Danmark havde i 2008 miljøsektorpro-grammer og bilaterale miljøindsatser i 17 lande plus et regionalt miljøprogram i Mel-lemamerika. Der blev i 2008 udbetalt 211 mio. kr. til miljøsektorprogrammerne. Mil-jøsektorprogrammerne er længerevarende indsatser baseret på erkendelsen af, at bæredygtig udvikling er en forudsætning for varig fattigdomsbekæmpelse.

Danmark og Zambia underskrev i decem-ber 2008 en aftale om et nyt miljøprogram. Danmark stiller 120 mio. kr. til rådighed for at forbedre miljøet i Zambia. Programmet er en nyskabelse i miljøbistanden, fordi det er et fælles program for en række dono-rer og den zambiske regering. Ambitionen er at sikre integrering og sammenhæng. I praksis betyder det, at selv om Danmark har hjulpet med at udarbejde programdo-

kumentet, er det Miljøministeriet i Zambia, der ”ejer” programmet og sætter de ram-mer, som internationale donorer slutter sig til jf. principperne i Paris-erklæringen (se afsnittet 2015 Mål 8 side 47). Indtil nu har også Finland og FN’s udviklingsprogram (UNDP) besluttet at bidrage til realisering af programmet. Zambias øvrige ministerier og landets NGO’er er også blevet taget i ed undervejs.

Af Danmarks bidrag går 20 mio. kr. til at udføre den zambiske regerings miljøpolitik med særligt fokus på at integrere miljøhen-synet i regeringens aktiviteter. Det indebæ-rer, at programmet sigter mod at opbygge kapacitet til at håndtere miljøproblemer

Bæredygtighed er en forudsætning for global stabilitet og udvikling. Danmark har som mål at fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan i udviklingslandene. Blandt resultaterne i 2008 er succes med at tænke miljø som tværgående hensyn og få det indarbejdet i nationale strategier i udviklingslandene, og en kraftig styrkelse af vidensgrundlaget for klimaarbejdet i udviklingslandene.

40


både i Miljøministeriet og i en række andre ministerier som Landbrugsministeriet og Vejministeriet – ministerier som repræsen-terer sektorer med høj prioritet i Zambias 5-årsplan, og som har stor indflydelse på miljøet.

Andre 75 mio. kr. er afsat til etablering af en fond, hvor statslige institutioner sam-men med lokale myndigheder og evt. NGO’er kan søge midler til projekter, der vil forbedre miljøet. Konstruktionen skal sikre, at de støttede projekter tager højde for både lokale hensyn og den overordnede, nationale planlægning. Endelig er der afsat midler til at styrke lokale NGO’ers mulig-hed for at være talerør for den lokale be-folknings synspunkter på miljøområdet og gennemføre konkrete aktiviteter til forbed-ring af befolkningens levevilkår.

Danmark støtter også miljø i udviklingslan-dene gennem multilaterale organisationer

og gennem NGO’er. I 2008 bidrog Danmark med 211 mio. kr. til multilaterale organisa-tioner og 54 mio. kr. til NGO’er. Blandt de vigtigste modtagere er Den Globale Miljø-facilitet (GEF), et globalt partnerskab blandt 178 lande, internationale institutio-ner, NGO’er og den private sektor, og et af de vigtigste finansieringsinstrumenter for miljøbistand. Andre vigtige modtagere af dansk støtte er FN’s Miljøprogram (UNEP) og Den internationale Naturbevaringssam-menslutning (IUCN).

Miljøet kommer ikke altid medHensynet til miljøet er godt indarbejdet i langt de fleste dansk-støttede program-mer, men der er sektorer, som halter bag-efter. Det konkluderer en tematisk gen-nemgang fra april 2008 af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand. Miljø-hensyn tilgodeses bedst i de sektorer, som traditionelt kan have de største negative miljøpåvirkninger: transport, energi, vand

og til dels landbrug. Her er det nemlig mu-ligt at konkretisere miljøhensyn ved hjælp af særskilte mål og indikatorer.

Til gengæld er det sværere at få øje på mil-jøhensynene i andre sektorer, som Dan-mark støtter, bl.a. offentlig forvaltning, sundhed og erhvervsudvikling. Det vil der blive rettet op på i det kommende år, bl.a. gennem forbedring af en e-learningbaseret efteruddannelse om miljø og en målrettet indsats over for sektorspecialister i Dani-das bistandsfaglige tjeneste.

Et konkret eksempel på, hvordan miljøet er blevet tænkt med i 2008 stammer fra Zam-bia, hvor Danmark har været involveret i miljøvurderingen i forbindelse med plan-lægningen af en ny hovedvej. Danmark har blandt andet finansieret konsulentinddra-gelse og workshops, hvor linjeføringen er blevet drøftet med henblik på at afdække mulige miljø- og klimaproblemer. Man for-venter, at linjeføringen bliver ændret som resultat.

Omvendt er andre udviklingspolitiske mål blevet tænkt med i miljøprogrammer f.eks. i samarbejdet mellem Danmark og Egypten om et stort miljøprogram, der begyndte i 2001 og blev afsluttet i 2008. Målet med programmet var at forbedre levevilkårene for de fattigste egyptere og samtidig skabe en klar forbindelse mellem miljøforbedring og udvikling. Der er bl.a. givet støtte til mil-jøforbedringer i egyptiske virksomheder under hensyntagen til, om de var placeret i fattige kvarterer, tog tilfredsstillende hånd om ligestilling og børnearbejde og fokuse-rede på medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Almindelige borgere, NGO’er og myndigheder har også været involveret for at pege på de miljømæssige og sociale om-råder, der var mest påtrængende. Program-met er nået ud til to millioner egyptiske borgere.

Danmark lancerer international klimadialog med udviklingslandeneOversvømmede marker, veje der skylles bort, saltvand der trænger ind i drikkevan-det: De globale klimaændringer risikerer at ramme de ressourcer i udviklingslandene, der er vigtigst for den fortsatte økonomiske

�� Klimaet i Sahel, det tørre område syd for Sahara-ørkenen, er i de senere år blevet mere ustabilt og uberegneligt. Klimaet svinger ofte mellem tørke og oversvømmelser selv inden for samme år. Det giver vanskeligheder for bønderne, fordi regnen ofte ikke falder i den sædvanlige såperiode. Andre gange er regnen så kraftig, at den fører til oversvømmelser og skyller afgrøder, huse og veje væk. Det usikre landbrug forringer levevilkårene for de 80 pct. af befolkningen, der lever i landområderne.

Bassiaka Dao, formand for Sammenslutning af Bondeorganisationer i Burkina Faso, fortæller:

”Klimaændringer er ikke nyt i Sahel, men i de senere år er det blevet værre. Mange familier på landet har vanskeligt ved at overleve af

landbruget. De må supplere med indtægter fra et eller flere familiemedlemmer, der arbejder i byerne eller i Elfenbenskysten. Men vi forsøger at imødegå udviklingen ved at tilpasse os kli-maændringerne.”

Danmark støtter bønderne i deres kamp for at tilpasse sig det ændrede klima gennem et landbrugssektorprogram. Et eksempel er ud-gravningen af små, halvmåneformede fordyb-ninger omkring planterne på marker i det nord-lige Burkina. Udgravningerne betyder, at plan-terne bedre kan optage regnvandet. Derved sikres høsten i områder, hvor der ellers i man-ge år kun har været et meget ringe udbytte. An-dre konkrete initiativer er beplantning for at mindske erosion og introduktion af nye afgrø-der, der bedre modstår tørke og har kortere vækstperioder. Ofte bygger man videre på til-tag, som bønderne selv har udviklet især efter den lange tørke i Sahel i starten af 70’erne.

Danmark støtter udvikling af landbruget med 285 mio. kr. over seks år. Hovedparten går til tre af de fattigste af landets 13 regioner. Erfa-ringerne fra disse regioner vil være nyttige for arbejdet i resten af landet. Indsatsen gennem-føres i samarbejde med Landbrugsministeriet og på lokalt plan med bondeorganisationer og kommunale myndigheder.

UDEFRA Sahel-bønder kæmper mod klimaforandringer

Fortsætter

Det har altid været svært at dyrke jorden i det tørre Sahel. Klimaforandringerne giver nye udfordringer. Foto: Foto: Bo Simonsen/Danida

41


�� I december 2009 er Danmark vært for FN’s klimakonference COP15. COP står for Conference of the Parties, partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakon-vention og består af miljøministre, der mø-des en gang om året for at drøfte klimakon-ventionens udvikling. COP-konferencen i Kø-benhavn er den 15. i rækken. Danmark gør en stor indsats for, at udviklingslandene sikres en stemme ved forhandlingerne. Den danske støtte omfatter både de regeringer, der skal deltage i forhandlingerne, og civilsamfunds-organisationer og medier i udviklingslande-ne.

Forud for klimaforhandlingsmødet i Accra i august 2008 gennemførte de afrikanske lan-de et forberedende møde, som Danmark støttede. Formålet var at formulere afrikan-ske positioner i klimaforhandlingerne. Dan-mark har også støttet kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer fra flere afri-kanske lande for at styrke deres stemme ved COP15 og samtidig bidrage til, at de fasthol-der borgeres og regeringers opmærksomhed på klimaforandringer frem mod COP15.

I Centralamerika har Danmark givet støtte til to parallelle klimakonferencer, der blev af-holdt i maj 2008 i San Pedro Sula i Hondu-ras. Den ene konference samlede alle stats- og regeringschefer i regionen, den anden samlede repræsentanter for landenes civil-samfundsorganisationer.

Danmark har også støttet et projekt håndte-ret af Den Internationale Naturbevarelses-sammenslutning (IUCN) for at fremme civil-samfundets indflydelse på udviklingen af re-gionale og nationale strategier i de central-amerikanske lande. Et vigtigt element i pro-jektet er kapacitetsopbygning i civilsam-fundsorganisationer, så de kan indgå i dialog med både nationale regeringer og Den Cen-tralamerikanske Kommission for Miljø og Ud-vikling. Organisationerne skal desuden være fortalere for klimasagen, fremme dialog og sprede information om konsekvenserne af klimaforandringerne blandt befolkningerne i regionen. Som et konkret resultat af projektet vil repræsentanter for civilsamfundet i regio-nen deltage ved COP15, hvor de vil præsen-tere et samlet oplæg.

FOKUS

Danmark styrker udviklingslandene før FN’s klimakonference i København

Oversvømmelse af tidevand i Vietnam 2009. Dagen før dette billede blev taget var vandstanden ifølge de lokale hø-jere end nogensiden før. Foto: Klaus Holsting/Danida.

42


udvikling. Det kan true livsgrundlaget for især de fattigste befolkningsgrupper.

Derfor lancerede udviklingsministeren den 13. november 2008 en international dialog-proces om klimatilpasning. Den skal give svar på, hvordan vi sikrer jord og vand som ressourcer i udviklingslandene i takt med klimaforandringerne. Hvordan sikres ad-gang til landbrugsjord og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne? Hvordan sik-res drikkevandet? Kan veje og anden infra-struktur modstå oversvømmelser og krafti-gere nedbør? Målet er at sætte fokus på de konkrete handlinger, der kan hjælpe udvik-lingslandene med at tilpasse sig klimafor-andringerne.

Processen skal munde ud i overordnede in-ternationale principper, der dels kan bidra-ge til forhandlingerne frem til COP15-mødet i København i december 2009, og dels kan anvendes i den langsigtede indsats med at styrke udviklingslandenes modstandsdyg-tighed over for klimaforandringerne. Blandt parterne i dialogen er repræsentanter for udviklingslandene, internationale finan-sielle institutioner, internationale organisa-tioner, donorlande, civilsamfundet og den private sektor.

Klimatjek af alle programsamarbejdslandeKlimaforandringerne vil påvirke livsgrundla-get og de produktive sektorer som land-brug, infrastruktur og erhverv i udviklings-landene. Siden 2005 har Danmark gennem-ført klimascreening af udviklingsbistanden til alle 16 programsamarbejdslande. De sid-ste ni af disse screeninger blev gennemført i 2008. Med screeningerne er der set på, hvordan klimaforandringer forventes at på-virke det enkelte land og især de fattigste indbyggeres situation, hvordan landene har forberedt sig på klimaforandringer og i hvil-ken udstrækning, der bliver gjort noget for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Screeningerne har vist, at tilpasning til kli-maforandringer har stigende politisk bevå-genhed i mange udviklingslande. Hvor kli-matilpasning tidligere var fokusområde for miljøministerier og –styrelser, er det i dag også et anliggende for interessenter inden for vand, landbrug, energi, transport, er-hvervsliv og sundhed. Også NGO’er bliver i stigende grad involveret i tilpasningsarbej-det. Alligevel peger klimascreeningerne på,

at der er behov for større viden og opmærk-somhed på både regionalt, nationalt og lo-kalt niveau.

Det gælder bl.a. i forhold til katastrofefore-byggelse. Klimatilpasning og katastrofe-forebyggelse er på mange måder to sider af samme sag. Sigtet er lidt forskelligt, men de praktiske foranstaltninger som f.eks. at beskytte landbrug og infrastruktur mod ekstremt vejr er oftest de samme. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gennemførel-sen af det danske klimahandlingsprogram og indsatsen for katastrofeforebyggelse tænkes sammen.

Danmark placerede sig i 2008 centralt på den globale dagsorden for katastrofefore-byggelse som medformand for Verdens-bankens fond for katastrofeforebyggelse. Danmark fokuserede især på samtænknin-gen af klimatilpasning og katastrofefore-byggelse i de fattigste lande og på vigtig-heden af at integrere metoderne i den al-mindelige udviklingsbistand.

I de danske programsamarbejdslande har man bl.a. på baggrund af klimascreenin-gernes resultater gennemført justeringer af eksisterende udviklingsprogrammer med henblik på at ”klimasikre” programmerne. I mange lande er der taget initiativ til at gen-nemføre nye målrettede klimaindsatser. Som led i klimascreeningerne er der afsat 5 mio. kr. i hvert af de 16 lande til en række pilotprojekter om klimatilpasning. En del har haft fokus på kapacitetsopbygning f.eks. i form af midler til nationale institutter, der arbejder med analyser og forudsigelser af klimaforandringer. I Bolivia er en del af midlerne gået til NGO’er, der undersøger, hvad ændringer i afstrømningen fra gletsje-re i Andesbjergene betyder for små lands-bysamfund, hvis landbrug og husdyr er dybt afhængige af smeltevandet.

Nye klimainitiativer i Kina, Vietnam og KenyaI Vietnam, der er et af verdens mest sårba-re lande i forhold til klimaforandringer, for-mulerede regeringen i 2008 et nyt, natio-nalt klimaprogram. Det er sket med dansk støtte, og Danmark er gået foran de andre donorer og har for første gang givet 200 mio. kr. over fem år til et program med et rent klimafokus. 2/3 af støtten er rettet mod klimatilpasning, resten mod at mod-virke klimaforandringer.

�� ”Hvis verden skal opnå en aftale i Køben-havn om at indføre en levedygtig global kli-maaftale, kræver det, at der bliver taget fat

på meget andet end for-pligtende reduktions-mål. Støtte til tilpasning, teknologioverførsel og finansiering i udviklings-landene er andre og me-get vigtige søjler i for-

handlingerne. Spørgsmålet er så, hvordan disse elementer kan indføres mest effektivt.

En af de vigtigste lektioner, vi har lært i de seneste 15 år, er, at de klimaforanstaltninger, der har størst chance for at lykkes, netop er dem, der giver gevinst på flere fronter eller, måske mere vigtigt, kan integreres effektivt i de forskellige landes mere vidtgående priori-teter på udviklingsområdet. Desværre har både FN’s rammekonvention om klimaforan-dringer og Kyoto-aftalen tendens til at pege i den modsatte retning, idet de adskiller finan-siering af klimaspørgsmålet fra andre udvik-lingsprioriteter. Grunden er enkel og forstå-elig, idet udviklingslandene med god grund var bekymrede for, at de midler, der blev an-vendt for at hjælpe dem med klimaforanstalt-ninger, risikerede at blive taget fra den stadig faldende pulje til officiel udviklingsstøtte. Denne bekymring er blevet så meget desto mere akut, efter som at hele verden er blevet ramt af en økonomisk tsunami, som vi ikke har oplevet mage til i de sidste 70 år.

Man kunne frygte, at dette gør håbet om en aftale i slutningen af året mindre, men det kan også ses som en situation, der byder på spændende muligheder. Mht. finansiering dukker der en hel vifte af interessante ideer til indkomstskabelse op, som ikke var kom-met, var det ikke for de nuværende udfordrin-ger. Med de nye indtægtskilder kommer nye muligheder for at finansiere avancerede løs-ninger, som opfylder ambitionen om at ska-be udvikling og udrydde fattigdom, både på kort og langt sigt. Ligeså vel som udviklings-spørgsmålet kan hjælpe til at grundfæste kli-maindsatsen, kan klimaspørgsmålet hjælpe med at sikre, at der tages fuldt ud hensyn til vore yngste og kommende generationer.”

John Drexhage er leder af programmet for kli-maforandring og energi ved International In-stitute for Sustainable Development, en not-for-profit organisation med base i Canada.

KOMMENTAR ved John Drexhage:

Klima skal integreres for at lykkes

43


�� I Tanzania er det normalt, at kraftige driv-husgasser fra virksomheders køleanlæg får lov at slippe ud i atmosfæren, når anlæggene bli-ver skrottet. Det har de to virksomheder Uni-Cool fra Danmark og Mex Equipment fra Tanza-nia nu gjort noget ved gennem et nyt joint ven-ture.

Forretningsstrategien for det fælles selskab er at ansætte og uddanne lokale unge fra Tanza-nias tekniske skoler som køleteknikere. De kan nu opbygge og vedligeholde anlæggene og ved, hvordan man undgår at slippe drivhus-gasserne ud i atmosfæren.

”I Danmark opsamler og renser vi altid brugte kølemidler, men der er ikke andre i Tanzania end os, der gør det. Nu har vi taget initiativ til at tilbyde opsamlingsanlæg og træning også til konkurrerende firmaer,” fortæller Ole Hoff-mann Hansen, der er administrerende direktør i UniCool i Danmark.

Hensynet til klimaet er ikke den eneste gevinst for Tanzania. Hidtil er arbejdet med at montere og vedligeholde køleanlæg blevet udført af udenlandske specialister, der tager både knowhow og løn med sig, når de forlader lan-det. Ingen virksomheder har turdet bruge lokal arbejdskraft til at vedligeholde de dyre anlæg, der kan koste op til en mio. kr. Uddannelsen

betyder, at kompetencerne og dermed også lønindkomsten fastholdes i Tanzania. Moha-med Rweyemamu, administrerende direktør for det nye joint venture, fortæller:

”Træningen har vist sig vældig god til at styrke motivation, moral og selvtillid. Vi lærer om dansk virksomhedspraksis, som jeg vil beskri-ve med ordene “hårdt arbejde, effektivitet, kva-litet”, og vi får en direkte overførsel af teknisk knowhow til de unge lokale teknikere.”

Fra en begyndelse med tre teknikere og en om-sætning på 30.000 dollar er virksomheden da også vokset til ti teknikere, to ingeniører og en omsætning på 800.000 dollar. Blandt kunder-ne er store virksomheder som Vodacom og Zain.

Det var en delegationsrejse til Tanzania i 2004, der overbeviste Ole Hoffmann Hansen om for-retningsmulighederne. Etablering og udvikling af samarbejdet er sket med støtte fra B2B-pro-grammet, der har til formål at fremme er-hvervsudvikling i Danidas programsamar-bejdslande samt Sydafrika, gennem støtte til langsigtet samarbejde mellem lokale og dan-ske virksomheder.

”Det havde ikke været muligt uden finansiering fra Danida”, fortæller Ole Hoffmann Hansen.

UDEFRA Klimaet vinder, når virksomheder samarbejderKina oplever kraftig økonomisk vækst led-saget af en dramatisk stigning i energifor-bruget og en omfattende udbygning af energisektoren. Den kinesiske regering har med en række politiske, strategiske og lov-givningsmæssige initiativer prioriteret en større anvendelse af vedvarende energi. Målet er en andel på 15 pct. vedvarende energi i 2015.

I 2008 har Danmark bevilget 100 mio. kr. til et nyt miljøprogram for at fremme især vind-, sol- og bioenergi i Kina. Danmark støtter bl.a. forberedelse og opstart af et nationalt center for vedvarende energi efter forslag fra den kinesiske regering. Cente-rets opgaver bliver bl.a. at formulere strate-gier, handlingsplaner og lovgivning for at fremme vedvarende energi og promovere teknologiudvikling og anvendelse af ved-varende energi. Programmet omfatter også etablering af en innovationsfacilitet, der vil støtte samarbejdsprojekter mellem kinesi-ske og danske forskningsinstitutioner, uni-versiteter og private firmaer. Fokus bliver på udvikling af nye innovative teknologier med potentiale for markedsføring inden for tre til fem år.

I Kenya har Danmark og Storbritannien i fællesskab finansieret et studie af konse-kvenserne af klimaforandringer på landets økonomi. Studiet skal bl.a. vurdere klima-forandringernes økonomiske omkostninger for Kenya og to andre østafrikanske lande sammen med fordele og ulemper ved at til-passe sig nu og i fremtiden. For eksempel koster periodisk tørke allerede i dag Kenya 8 pct. af BNP hvert femte år, og oversvøm-melser koster 5,5 pct. af BNP hvert syvende år. Endnu mere ekstreme klimatilstande vil derfor kunne skade den økonomiske ud-vikling i regionen. Studiet vil ligge klar in-den klimatopmødet i København i 2009.

Danmark deler ud af erfaringer om slumI mere end ti år har Danmark støttet for-bedring af bymiljøer i Syd- og Østafrika. Blandt de vigtigste konklusioner er, at ar-bejdet i slumområderne skal bygge på det arbejde, som beboerne allerede selv laver. Selv de fattigste investerer i at forbedre de-res levevilkår og det sted, de bor. Samtidig har de mest succesfulde projekter været dem, hvor den lokale forvaltning har været omdrejningspunktet for aktiviteterne.

I Tanzania opsamles drivhusgasser fra køleanlæg. Foto: Danida.

44

lewis stephen mseza, tanzania: peacock. foto: thorupart

45

OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING8MÅL

Delmål � Øge bistanden. � At udvikle et åbent, regelbundet og forudsigeligt ikke-diskriminerende

handelssystem. � Et endeligt opgør med udviklingslandenes gæld.

Global status ifølge FN � De globale bistandsmidler udgjorde i 2008 119,6 mia. dollar. Det er en stigning på

15,2 mia. dollar på to år. � Den samlede udviklingsbistand er fortsat langt under FN-målet om 0,7 pct. af BNI i

udviklingsbistand. Kun fem lande ligger over 0,7-målet: Danmark, Sverige, Norge, Luxemburg og Nederlandene.

� Doha-forhandlingerne om frihandel under WTO er fortsat i bero efter sammenbrud i juli 2008. Det er et alvorligt tilbageskridt for de globale frihandelsaftaler, der kunne gavne udviklingslandene.

� Gældsbyrden for udviklingslandene er reduceret betydeligt.

Danmarks strategiske prioriteter � Gradvist øge udviklingsbistanden og arbejde for, at andre lande overholder

bistandsforpligtelserne. � Øge liberaliseringen af den internationale handel med særlig vægt på at forbedre

udviklingslandenes vilkår. � Effektivisering af såvel det bilaterale som det multilaterale bistandssamarbejde,

så udviklingslandene får mere for pengene.

� Verden mærkede i 2008 for alvor kon-sekvenserne af den globale finansielle kri-se, som i første omgang har ramt den vest-lige verden hårdest. Men finanskrisen og særligt de efterfølgende nedadgående glo-bale konjunkturer vil også ramme udvik-lingslandene hårdt (se 2015 Mål 1 side 19). Faldende råvarepriser og vigende interna-tional efterspørgsel har fået Verdensban-ken til at nedjustere sine forventninger til den økonomiske udvikling i Afrika i de kommende år.

Finanskrisen lægger pres på donorlande-nes udviklingsbudgetter. Mange lande er langt fra at leve op til de løfter, der er afgi-vet om øget udviklingsbistand, og enkelte lande lægger ligefrem op til at sænke ud-viklingsbistanden. Men krisen må ikke bli-ve en undskyldning for ikke at leve op til bistandsløfterne. Derfor presser Danmark på for, at alle lande lever op til FN’s og EU’s

målsætning om, at de udviklede lande skal bidrage med mindst 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand.

Udviklingsbankerne er et vigtigt instrument i forsøget på at overkomme den finansielle og økonomiske krise. De forventes at øge

Fortsætter

deres kapitaloverførelser til udviklingslan-dene. Derfor har G20-landene i 2008 sat ekstra fokus på udviklingsbankerne, og det har Danmark bakket op om, men med øn-sket om et stærkere fokus på de mindst udviklede lande, som også er de mest sår-bare.

EU holder fokus på 0,7 pct.Danmark øgede i 2008 bistanden til 14,5 mia. kr. svarende til 0,82 pct. af BNI. Dan-mark arbejder sammen med ligesindede donorer i bl.a. EU og Nordic+1 samarbejdet for at lægge et større pres på de lande, der er langt fra at opfylde de internationale målsætninger om at yde 0,7 pct. af BNI i

1 Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Irland, Storbritannien og Nederlandene.

Koordinering af donorbistand vil i fremtiden lette mod-tagerlandenes administrationer. Her et offentligt kontor i Zambia. Foto: Thomas Marott/Danida.

Hovedansvaret for at nå 2015 Målene ligger hos udviklingslandene, men international støtte er afgørende. Mens den finansielle krise i 2008 har fået en række donorlande til at vakle i deres bistandsløfter, fastholder Danmark målsætningen om gradvist at øge udviklingsbistanden. Danmark satte i 2008 yderligere fokus på at øge effektivi-teten i udviklingssamarbejdet, således at vi opnår mere fattigdomsreduktion for pengene. Partnerskab mellem ver-dens lande – både udviklingslande og donorlande – er fundamentalt for alt dansk arbejde med udviklingsbistand.

46

| MÅL 8: OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING |

udviklingsbistand. De europæiske stats- og regeringsledere bekræftede i juni 2008 de-res tilsagn om at øge bistanden til 0,56 pct. af BNI i 2010 og 0,7 pct. i 2015. Men samti-dig er nogle af EU-landene så langt fra at nå målsætningerne, at det næppe vil lyk-kes for dem.

EU har fastholdt sin position som verdens samlet set største donor. EU-medlemslan-dene finansierer knap 60 pct. af den sam-lede OECD-bistand. 1,4 mia. kr. – knap 10 pct. af den samlede danske bistand – bli-ver kanaliseret gennem EU-systemet.

Det giver god mening at yde udviklingsbi-stand gennem EU-systemet. EU er til stede i mere end 100 lande, og EU er den vigtig-ste handelspartner for mange udviklings-lande. De tætte historiske og politiske bånd til mange af landene kombineret med størrelsen af EU’s bistand giver EU stor po-litisk vægt i det internationale bistandsar-bejde og i den politiske dialog med udvik-lingslandene.

Bistandstilsagn blev genbekræftet i DohaDanmark og de øvrige medlemmer af EU spillede en afgørende rolle for det positive

resultat af FN’s konference om finansiering af udvikling i Doha i Qatar i slutningen af 2008. Også her genbekræftede deltagerne målsætningen om, at alle donorlande skal give 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbi-stand trods en situation, hvor den globale, økonomiske krise udgør en potentiel trus-sel mod udviklings- og bistandssamarbej-det.

Doha-erklæringen fastholder overordnet den globale aftale, som blev indgået i Monterrey i Mexico i 2002. I Monterrey blev der for første gang fokuseret på finansierin-gen af udvikling ved mobilisering af udvik-lingslandenes egne ressourcer, internatio-nale private investeringer og gevinster ved frihandel i arbejdet med at nå 2015 Måle-ne. Donorlandenes ansvar for at sikre mar-kedsadgang og give løfter om bistand blev også gjort mere eksplicit.

Handelsrunden forbliver en udfordringWTO-forhandlingerne i den såkaldte Doha-runde, der skulle sikre udviklingslandene bedre adgang til de rige landes markeder og en mere fair verdenshandel, brød sam-men i juli 2008. Sammenbruddet bundede i modsætninger mellem de store udvik-lingsøkonomier og USA.

Forhandlingerne i Doha-runden blev ind-ledt i 2001 med det mål at liberalisere ver-denshandlen til gavn for udviklingslandene og den samlede verdensøkonomi. Diskus-sionerne drejer sig bl.a. om at mindske toldbarrierer og andre hindringer for han-del med f.eks. landbrugsvarer, om at frem-me international handel med tjenesteydel-ser og om at sikre udviklingslandene bedre vilkår i den globale økonomi. Danmark ar-bejder målrettet i forhandlingerne sammen med resten af EU på at få løst udfordringer-ne og forbedre udviklingslandenes vilkår på verdensmarkedet. Men den finansielle og økonomiske krise har ikke gjort det let-tere at løse de tilbageværende tvister.

En stor del af udviklingslandenes gæld er afvikletGældslettelse er god og nødvendig bi-stand. Idet gældslettelser frigiver ressour-cer og giver landene mulighed for dels at optage lån på en bæredygtig måde, og dels at investere de frigivne ressourcer i fattigdomsbekæmpelse. En stor del af de fattigste og mest forgældede udviklings-landes gæld er afviklet, men det er fortsat

�� Danmark koordinerer en fælles landestra-tegi for bistanden fra 15 donorer til Bangla-desh.

Bangladesh har en befolkning på mere end 150 millioner mennesker, og der er store udfor-dringer forbundet med at forbedre levevilkå-rene for landets 58 millioner fattige. Trods en årlig økonomisk vækst på 6 pct. har landet sta-dig stort behov for udviklingsbistand. Donorbi-standen på cirka 12 mia. kroner årligt svarer til 2 pct. af landets BNI, men udgør næsten halv-delen af det offentlige investeringsbudget.

Et mylder af donorer og internationale og na-tionale NGO’er i Bangladesh støtter hver især deres foretrukne programmer og projekter. Det er en udfordring for arbejdet med at yde den bedst mulige bistand. En af de helt store udfor-dringer for landets myndigheder og donorerne er at sikre, at bistanden bliver koordineret og

støtter landets egne udviklingspolitikker og prioriteter bedst muligt.

I 2005 underskrev Bangladesh Paris-erklærin-gen om bistandseffektivitet, og inden for de seneste par år er der for alvor kommet gang i arbejdet med at bruge erklæringen i praksis.

Udarbejdelse af en fælles landestrategi dæk-kende hovedparten af donorer i Bangladesh er nu i fuld gang, og Danmark har i 2008 påtaget sig en aktiv rolle som koordinator for arbejdet.

Nogle af de store udfordringer i de kommende år vil være at nå til enighed om en overordnet og konkret arbejdsfordeling blandt donorerne samt ikke mindst en modernisering af bi-standsforvaltningen i den bengalske admini-stration. Det forventes, at den fælles lande-strategi vil være færdig i 2010.

Fælles donorstrategi for bistanden til BangladeshUDEFRA

Der er stadig stort behov for udvikling i Bangladesh. Her vejbyggeri i Patuakhali. Foto: Jørgen Schytte/Danida.

47

�� I Burkina Faso har Danmark siden 2003 støttet landets decentraliseringsproces, som har til hensigt at overføre opgaver, kompeten-cer og ressourcer til de lokale myndigheder og landets 351 kommuner.

En del af den danske støtte gik til lokale kon-sulenter, som skulle vurdere det økonomiske potentiale i flere kommuner. Konsulenterne henvendte sig i foråret 2006 til ambassaden i hovedstaden Ouagadougou, da de ikke havde modtaget deres honorar fra en af kommunerne (i alt ca. 23.000 kr.). Ambassaden gik derfor sammen med Ministeriet for Decentralisering i gang med at undersøge sagen nærmere, og det viste sig, at borgmesteren havde forfalsket underskrifter, så det så ud som om konsulen-

terne havde modtaget pengene. I stedet havde borgmesteren taget pengene selv. Sagen blev herefter overdraget til Indenrigsministeriet med henblik på yderligere efterforskning. Alle projektaktiviteter blev suspenderet, og der blev lagt sag an mod borgmesteren for korrup-tion.

En samlet revision blev gennemført for alle ak-tiviteter. Rapporten afslørede, at bedrageriet var større end hidtil antaget, i alt ca. 81.000 kr. Ambassaden forfulgte sagen med Finansmini-steriet, og i februar 2008 modtog ambassaden de sidste penge. Det samlede økonomiske tab for Danmark var derfor nul kroner. (Se også fo-kus på side 49 og appendiks side 93)

Borgmester i Burkina Faso forfalskede underskrifterUDEFRA


en stor udfordring at sikre, at landene i fremtiden kan optage lån og håndtere gæld bæredygtigt, således at optagelsen af lån understøtter vækst og udvikling. Danmarks bilaterale gældslettelse udgjor-de i 2008 i alt 450 mio. kr. og gik til bl.a. Liberia, Irak og Nigeria.

Bistandseffektiviteten til hovedeftersynGhanas hovedstad Accra var i september 2008 omdrejningspunkt for et højniveau-møde om bistandseffektivitet. Her mødte det internationale samfund talstærkt op med præsidenter, ministre og embeds-mænd, der repræsenterede donorer, mod-tagerlande og multilaterale organisationer, for at vurdere, om de var på rette vej mod målet om en mere effektiv bistand.

Mere end 100 lande tilsluttede sig i 2005, at de vil arbejde for at øge effektiviteten af bistanden. Det sker gennem fem princip-per, som er formuleret i Paris-erklæringen. Principperne er:

� Modtagerlandene skal selv have ejerskabet over egen udvikling.

� Der skal være øget koordinering og harmonisering mellem donorernes indsatser.

� Bistanden skal tilpasses modtager-landets systemer.

� Bistanden skal administreres med henblik på resultater.

� Bistanden bygger på gensidig ansvarlighed.

Paris-erklæringen er på mange måder en ny måde at tænke udviklingsbistand, som styrker modtagerlandets indflydelse og sik-rer øget gensidig ansvarlighed mellem do-norer og modtagere.

I Accra var der enighed om, at der er sket fremskridt mod en øget bistandseffektivitet siden Paris-erklæringen – bare ikke nok. Det kan man se af de rapporter, der blev la-vet op til Accra-mødet. Partnerlande er ble-vet bedre til at håndtere bistandsmidler, og donorer er blevet bedre til at koordinere deres indsatser, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Omstillingen er en svær proces, og der kræves en ekstraordi-nær indsats, hvis målene skal nås. Danmark har arbejdet målrettet for, at ud-viklingsbistanden følger Paris-målsætnin-gerne og er nået langt på de ti indikatorer, donorernes indsats måles på. Danmark har

faktisk allerede opfyldt næsten halvdelen af de satte mål – og er godt på vej til at nå de øvrige.

Ejerskab er en af de vigtigste forudsætnin-ger for udvikling. På Accra-mødet blev det understreget, at brugen af partnerlandenes systemer er en vigtig måde at styrke lang-sigtet ejerskab på. Danmark er netop på dette punkt blevet kritiseret for at være til-bageholdende med at anvende nationale systemer til forvaltningen af bistanden. Der peges på, at frygten for korruption i samar-bejdslandene i nogle tilfælde har gjort Danmark tilbageholdende med at anvende nationale systemer.

Problemet er faktisk sigende for bistan-dens dilemmaer. Der skal findes en balan-ce her. Det handler på den ene side i høj grad om at have en kritisk tilgang til, hvor-dan offentlige midler bruges og hvilken kontrol, der er med midlerne. Penge kan ikke bare ukritisk gives videre til et system, der ikke kan håndtere dem. På den anden side skal svage systemer jo bygges op. Ta-ges ansvaret for egen udvikling bare væk og lægges over på udenlandske konsulen-ter, får man måske mere sikre systemer – til gengæld bliver der så ikke meget ejer-skab til dem og hvad værre er: systemer, der ikke anvendes, bliver aldrig stærkere. Det er en uheldig cirkel. Her er det Dan-marks linje, at der er brug for en langsigtet tilgang, der lægger vægt på opbygning af kapacitet, så der er tryghed om, hvordan de offentlige midler bruges. Danmark skal

blive ved med at søge at forankre forvalt-ningen af midler bedre i partnerlandene, men skal samtidig sikre, at det sker på en ansvarlig måde.

Accra-mødet i 2008 blev således brugt til at presse på for, at partnerlande og dono-rer skal gøre en mere ihærdig indsats for at opnå Paris målene. Samtidig blev det brugt til kritisk selvransagelse: Et hovedeftersyn i måden vi giver bistand på.

Danmark deltog aktivt i arbejdet med at formulere den endelige handlingsplan om øget bistandseffektivitet i Accra – Accra Agenda for Action (AAA). Handlingsplanen bragte en vigtig nyskabelse ind i bistands-arkitekturen ved, at civilsamfundsorganisa-tioner fra såvel Nord som Syd nu også of-ficielt er blevet en del af den gruppe, der følger gennemførelsen af Paris-erklærin-gen. Den øgede involvering af civilsamfun-det i udviklingsprocessen vil dels øge den folkelige forankring, og dels øge åbenhed og ansvarlighed i bistandssamarbejdet, der yderligere må forventes at skabe effektivi-tet i udviklingsarbejdet.

Accra-handlingsplanen - en løftestang for ligestillingSom noget nyt slog Accra-handlingsplanen fast, at de tværgående hensyn er hjørne-stene i at skabe langsigtede og bæredyg-tige forandringer i livsvilkårene i udvik-

Fortsætter

48


lingslandene. Partnerlandene og donorer-ne gav tilsagn om, at alle udviklingspolitik-ker og programmer vil blive gennemført i overensstemmelse med deres internatio-nale forpligtelser på ligestilling, menne-skerettigheder, handicappede og miljø-mæssig bæredygtighed. Der var også enig-hed om at arbejde for kønsopdelt statistik.

Hvor Paris-erklæringen manglede fokus på, at politikker og programmer påvirker kvin-der og mænd forskelligt, er ligestilling nu blevet en fast bestanddel af bistandseffek-tivitetsdagsordenen. Accra-handlingspla-nen er derfor blevet en vigtig løftestang for arbejdet med ligestilling og kvinders mu-ligheder.

Donorerne kan støtte partnerlandenes re-geringer i at opbygge kapacitet, så nationa-le politikker og systemer sikrer, at regerin-gens egne forpligtelser og målsætninger på ligestillingsområdet indfries. Der kan også ydes støtte til de dele af civilsamfundet, der holder deres regering ansvarlig for, at kvin-der ikke diskrimineres, men sikres lige ret-tigheder og muligheder. Aktørkredsen i partnerlandene og donorerne kan sammen arbejde med fælles analyser af ligestillings-situationen og kvinders vilkår, sikre et fæl-les datagrundlag for beslutningstagning samt fælles vurderinger af fremskridt i mo-nitoreringsværktøjer og evalueringer. En så-dan fælles tilgang vil kunne bidrage mar-kant til at sikre resultater for både kvinder og mænd, piger og drenge i Danmarks pro-gramsamarbejdslande og dermed resulta-ter på en dansk udviklingspolitisk toppriori-tet. Forud for mødet i Accra arbejdede Danmark tæt sammen med OECD’s udviklingskomi-té, DAC, samt et internationalt netværk af kvinde-organisationer for at sikre det opnå-ede resultat. Danmark støttede afholdel-sen af to internationale konferencer om sammenhængen mellem bistandseffektivi-tet og de tværgående hensyn. Den seneste blev afholdt i London i foråret 2008 og le-verede input til forberedelsen af Accra-mø-det.

Kompleks bistandsarkitektur udfordrer effektivitetenFlere og nye donorer dukker op i det inter-nationale udviklingssamarbejde, og mod-tagerlandene oplever hvert år et stadig større antal donorer per land. Lande som

En stemme fra græsrødderneUDEFRA

�� Det lykkedes for en lang række internatio-nale NGO’er at sætte et tydeligt præg på den internationale bistandsdagsorden i 2008. Det skete ved den vel tilrettelagte og professionelt gennemførte parallel NGO-konference i forbin-delse med højniveaumødet om bistandseffek-tivitet i Accra i september 2008. NGO’ernes budskab var klart: De ønskede anerkendelse som selvstændige udviklingsaktører samt medindflydelse på gennemførelsen af Paris-erklæringen – en mere effektiv udvikling om-handlede også dem! Med omkring 80 aktive deltagere fra diverse civilsamfundsorganisatio-ner på selve højniveaumødet formåede disse dels at påvirke debatten samt at få civilsam-fundet og dets organisationer skrevet ind som selvstændige aktører i handlingsplanen, Accra Agenda for Action (AAA). Processen i sig selv viste meget om, hvad ud-vikling også går ud på: De ghanesiske ci-vilsamfundsorganisationer havde forud for topmødet gennemført møder i samtlige distrik-ter i Ghana, så også små organisationer og en-keltpersoner ude i landet fik mulighed for at påvirke det samlede input fra ghanesisk side. På den parallelle NGO konference og på selve

topmødet præsenterede de ghanesiske NGO’er deres arbejde og bekymringer, og de blev på den måde en stemme fra græsrødderne. Fra det små til det store. Danmark finansierede en væsentlig del af de ghanesiske NGO’ers forarbejde op til parallel-konferencen. På samme måde blev en række andre initiativer støttet. Den danske støtte havde overskriften ”Demokratisk ejerskab” – et budskab der var på bannere i København om foråret, da mange af aktørerne mødtes i København, men som blev konkret traktat-tekst, da de – med donorer og regeringer – mødtes i Accra senere på året. Her stod det klart, at ejerskab ikke blot kunne siges at til-høre ”den nuværende regering”. Det handlede lige så meget om parlamentet, NGO’erne, den private sektor - dem der repræsenterer borger-ne i samfundet. Den øgede involvering af NGO’er på næsten alle nivauer i udviklings-samarbejdet skaber selvfølgelig øgede forvent-ninger til, at NGO’erne også øger deres egen effektivitet og lever op Paris-erklæringen og AAA i videst muligt omfang uden dog at miste egen identitet.

NGO’erne satte med en parallel-konference deres præg på højniveaumødet om bistandseffektivitet i Accra. Foto: Danida.

49


�� Korruption medfører ofte en ineffektiv øko-nomi, en skæv fordeling af offentlige investerin-ger og lavere udenlandske investeringer. Det handler altså ikke bare om danske penge, der bliver misbrugt, men i mindst lige så høj grad om, at svindel og korruption er ødelæggende for udvikling.

Danmark yder udviklingsbistand til nogle af ver-dens fattigste lande, der ofte har svage offent-lige strukturer, og som kan være plaget af kor-ruption. Korruption og svindel er i sagens natur noget, der foregår i det skjulte, og Danmark har derfor konstant fokus på netop at sikre, at ud-viklingsindsatsen, herunder bistanden, ikke ud-sættes for korruption og svindel.

I arbejdet med at mindske risikoen for korrup-tion så meget som muligt og for at styrke mod-tagerlandenes egne bestræbelser på at bekæm-

pe korruption og svindel arbejder Danmark med forskellige systemer. Systemer til korruptions-bekæmpelse bliver indarbejdet i modtagerlan-denes egne administrative strukturer med hen-blik på at sikre, at korruption og svindel med både donorernes og ikke mindst landenes egne ressourcer bliver opdaget.

Danmark forfølger enhver mistanke om mis-brug, og Rigsrevisionen underettes om mistan-ken. At der er konstateret en finansiel uregel-mæssighed, eller at der er mistanke om svindel er dog ikke ensbetydende med, at der rent fak-tisk er blevet svindlet. En uregelmæssighed kan også betyde, at en samarbejdspartner er gået konkurs, at en NGO har været udsat for røveri, eller slet og ret at der har været sjusk med regn-skaberne. I nogle få tilfælde er danske midler blevet misbrugt, men i flere af disse sager er midlerne helt eller delvist blevet tilbagebetalt.

Fra 2004 til 2008 har der samlet været uregel-mæssigheder i 289 sager i dansk bistand. Det samlede indberettede beløb er på 118,9 mio. kr. I samme periode har Danmark ydet ca. 50 mia. kr. i bistand gennem i alt mere end 7.000 pro-grammer og projekter. Det nøjagtige tal for den samlede svindel er vanskeligt at opgøre, men for det konstaterede tab er der tale om en me-get lille del, dvs. godt under 1/2 procent. Hver misbrugt krone er dog stadig én for meget, der-for sættes der så stor fokus på bekæmpelse af svindel og korruption.

I 2008 kom alle svindelsager, der bliver sendt til Rigsrevisionen, på Udenrigsministeriets hjem-meside udbygget med mere uddybende oplys-ninger om svindel, herunder en liste over alle sager, hvor efterforskningen er blevet afsluttet siden 2006. Se også www.danida.dk

FOKUS Konstant fokus på svindel med bistand (se også side 93)

Brasilien, Kina og Indien øger i disse år de-res tilstedeværelse i udviklingslandene be-tragteligt. Det betyder flere penge til udvik-ling, og det er positivt. Men det skaber samtidig nye udfordringer for bistandsef-fektiviteten. Denne gruppe lande arbejder primært med en projekttilgang, der ikke er koordineret med andre donorer eller tilpas-set modtagerlandets systemer. Det øger transaktionsomkostningerne for modtager-landene. Landene står uden for DAC-sam-arbejdet i OECD-regi og de principper om bistandseffektivitet, der er centrale for størstedelen af det internationale udvik-lingsarbejde. Det stiller krav til Danmark og ligesindede donorer om at bygge nye alli-ancer.

Kompleksiteten øges af en eksplosiv stig-ning i antallet af nye strukturer. Globale el-ler såkaldte vertikale fonde, hvor bistands-midler samles og øremærkes et specifikt emne som sundhed, miljø eller landbrug, har i de seneste år vundet indflydelse. Et eksempel er Den Globale Fond for AIDS, Tuberkulose og Malaria, der modtager en betydelig del af den samlede multilaterale udviklingsbistand. Men samtidig med at øremærkning kan være en effektiv måde til at skabe resultater inden for et specifikt

globalt problem, øger fondene fragmente-ringen i bistandsarkitekturen og hæmmer modtagerlandenes egen mulighed for prio-ritering. Nationalt ejerskab og prioritering må ofte vige pladsen for donorernes ønske om synlige resultater. Det skaber udfor-dringer i harmoniseringen af bistanden mellem donorer og i tilpasningen til modta-gerlandenes systemer.

Mere fokuseret og effektiv multilateral bistandNetop kompleksiteten i det multilaterale arbejde er en af grundene til, at Danmark i 2008 udarbejdede analysen ”Dansk multi-lateral bistand mod 2015”. For hvilke inter-nationale organisationer er mest effektive? Hvem får mest ud af de bistandsmidler, Danmark bevilger? Og hvilke organisatio-ner kan bedst hjælpe med at indfri Dan-marks udviklingspolitiske mål? De spørgs-mål har Danmark arbejdet med i 2008 i for-længelse af analysen.

Der findes i dag over 230 multilaterale or-ganisationer, som alle kæmper om de samme donormidler. Der er behov for mål-rettet at fokusere på enkelte organisatio-ners komparative fordele og effektivitet i forhold til specifikke indsatsområder. Dan-

mark fokuserer i særdeleshed på FN orga-nisationerne, der arbejder med fattigdoms-bekæmpelse som primære område. I 2008 blev der udbetalt multilateral bistand til 96 organisationer (se side 50).

Spørgsmålet om, hvordan man måler ef-fektivitet i de multilaterale organisationer, er netop noget donornetværket MOPAN (the Multilateral Organisation Performance Assessment Network med 15 medlemslan-de) har undersøgt siden 2003. Indtil videre har en række donorlande hver lavet egne, parallelle undersøgelser af effektiviteten i de multilaterale organisationer, de støtter. For MOPAN-landene alene fandt man ud af, at der blev brugt over 250 forskellige indi-katorer til at vurdere organisationerne.

MOPAN besluttede derfor at mindske byr-den for alle ved at finde en mere sammen-tænkt tilgang til at vurdere de multilaterale organisationer. Arbejdet med dette blev igangsat i 2008 og har ført til udarbejdel-sen af et udkast til en mere fokuseret fæl-les effektivitetsmåling med 19 nøgleindika-torer. Danmark er i 2009 sekretariat for pi-lotgennemførelsen af denne nye, fælles til-gang til at vurdere multilateral effektivitet.

| XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX |

humberto delgado pateguana, mozambique: a dream i had yesterday. foto: thorupart

50

51

DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET

� Menneskelig udvikling omfatter ikke alene økonomisk og social velfærd. Det omfatter også beskyttelsen af individets rettigheder, fred og muligheden for at del-tage i den demokratiske proces. Ofte er det katastroferne og det akutte behov for hjælp, der stjæler overskrifterne, men det lange seje træk for at sikre fred, stabilitet og en demokratisk politisk udvikling er lige så vigtigt.

Erfaringer fra bl.a. Afrika viser, at lande med politisk stabilitet oplever den mest positive økonomiske udvikling (se Fokus side 18). FN’s Fødevare- og landbrugsorga-nisation (FAO) konkluderede i en undersø-gelse i 2005, at væbnet konflikt er den væ-sentligste årsag til sult i verden. Derfor hænger fred og stabilitet direkte sammen med udvikling og med opfyldelsen af 2015 Målene.

En mia. kr. til demokratiseringDanmark har lang erfaring med at støtte demokratisering. I 2008 anvendte Dan-mark bilateralt ca. 1,4 mia. kr. af de sam-lede bistandsmidler på 14,5 mia. kr. på indsatser, der direkte fremmer god rege-ringsførelse, demokrati og menneskeret-tigheder. Det er en stigning på ca. 50 pct. over en periode på fem år. Pengene går blandt andet til forberedelse og afvikling af valg, bekæmpelse af korruption, opbyg-ning af en fri presse og retssystemer samt undervisning i demokrati. Fremme af de-mokrati og respekt for menneskerettighe-der er samtidig et tværgående hensyn i al dansk udviklingssamarbejde.

Direkte udviklingsbistand til demokrati og menneskerettigheder går først og fremmest gennem det bilaterale arbejde, der i 2008 omfattede flerårige tematiske programmer i alle programsamarbejdslande. Arbejdet med nye programmer inden for demokrati og menneskerettigheder gik i gang i tre lan-de: Bhutan, Burkina Faso og Tanzania.

Danmarks mål er at gennemføre koordine-rede og strategiske indsatser, som følger principperne i Paris-erklæringen (se side

47). Det giver den største langsigtede ef-fekt. I sektorprogrammer og i tematiske programmer sker det ved, at partnere i ek-sempelvis programsamarbejdslande sikres ejerskab til indsatserne. Partnerne omfatter parlamenter, ombudsmænd, civilsamfunds-organisationer, domstole mv.

F.eks omfatter det nye program for god re-geringsførelse, demokrati og menneskeret-tigheder i Tanzania med start i 2008 i lan-dets Finans- og Justitsministerier, universi-tetet i Dar es Salaam, to uafhængige me-dieorganisationer og tre juridiske rådgiv-ningstjenester. Danmark søger også at ko-ordinere indsatsen med andre donorer. Denne tematiske tilgang er grundlag for den danske indsats i alle programsamar-bejdslande.

Danmarks samlede støtte til danske NGO’er, der arbejder for demokrati, men-neskerettigheder og god regeringsførelse i udviklingslandene, var på 371 mio. kr. i 2008. Med den nye danske civilsamfunds-strategi fra december 2008 styrker Dan-mark sin støtte til at fremme et stærkt, uaf-hængigt og mangfoldigt civilsamfund i ud-viklingslandene. Strategien blev til i et tæt samarbejde med de organisationer og be-vægelser i Danmark, der samarbejder med civilsamfundet i udviklingslandene. Strate-gien skal f.eks styrke fortalervirksomhed blandt organisationerne. Det betyder f.eks., at en organisation, der har til formål at fremme kvinders sundhed, også arbej-der for politiske forandringer til gavn for disse kvinder.

Herudover ydes støtte gennem den såkald-te demokrati- og menneskerettighedsram-me, der i 2008 var på 155 mio. kr. I 2008 er støtten blandt andet gået til den internatio-nale NGO Transparency International, som arbejder med korruptionsbekæmpelse, og til den danske ombudsmand, som har ar-bejdet med etablering og styrkelse af om-

Fortsætter

Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet er vigtigt for fremskridt i udviklings-landene og spiller en markant rolle i dansk udviklingsarbejde, selvom de kun indirekte er omfattet af FN’s 2015 Mål. Blandt de væsentligste indsatser på disse områder i 2008 er støtte til opbygning af demokratiske institutioner, politisk dialog med partnerlande om menneskerettigheder og demokrati samt en ny strategi for indsatsen i Afghanistan.

52

| DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET |

budsmandsinstitutioner i flere udviklings-lande.

Danmark støtter også internationale orga-nisationer i deres arbejde for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsfø-relse. I 2008 gik den danske støtte bl.a. til FN’s udviklingsprogram (UNDP), FN’s høj-kommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) og FN’s udviklingsfond for kvinder (UNIFEM).

I 2008 gennemførte Danmark en analyse af det multilaterale arbejde (se side 49). Ana-lysens resultater følges nu op med en bed-re fokusering af den multilaterale bistand og et bedre samspil mellem multilateral og bilateral bistand – også inden for demo-krati og menneskerettigheder. Der skal også fremover prioriteres anderledes, såle-des at antallet af mindre bevillinger skæres ned og udvalgte strategisk vigtige indsat-ser opprioriteres. Den konkrete fokusering udmøntes som en del af den kommende strategi for demokrati og menneskerettig-heder i udviklingssamarbejdet, som offent-liggøres i løbet af 2009.

Demokratiske valg i Kenya, Afghanistan og BhutanEt kernepunkt i arbejdet med demokrati og menneskerettigheder er støtte til demokra-tiske valg. Her har vælgerne mulighed for at belønne eller straffe regeringens arbejde og vælge politikere, som repræsenterer be-folkningens interesser. Men også 2008 gav eksempler på, at valg og vold nogen gange følges ad.

Danmark støttede gennemførelsen af val-get i Kenya i december 2007. Støtten gik bl.a. til vælgeroplysning og til NGO’er, der overvågede valget. Gennemgribende insti-tutionelle reformer af valgkommissionen og valgprocedurerne blev ikke gennemført på grund af modstand og træghed i kom-missionen samt manglende interesse fra regeringens side. Valget blev desværre startskuddet til politisk uro og vold. En ef-terfølgende undersøgelse har vist, at valg-kommissionen, der stod for gennemførel-sen af valget, ikke var tilstrækkelig kompe-tent og uafhængig og dermed skabte stor usikkerhed om valgresultatet.

Læren for det internationale donorsamfund er, at der er behov for en mere fast linje i dialogen med de myndigheder, der står for

at gennemføre demokratiske valg, så der bliver taget hånd om problemerne i rette tid. Det er også nødvendigt at se i øjnene, at der vil være risici forbundet med at gen-nemføre demokratiske valg i lande uden en lang demokratisk tradition. Støtte til po-litiske processer af denne type er centrale for fremme af demokrati, men indsatserne må følges tæt. Disse erfaringer vil føde ind i den nye strategi for demokrati og menne-skerettigheder.

Afghanistan står for anden gang i landets historie over for at skulle afholde demokra-tisk præsidentvalg i efteråret 2009, hvor der blandt andet skal vælges ny præsident. Det er dog langt fra givet, at valgenes resul-tater vil blive accepteret som legitime i hele det afghanske samfund. Landet har ikke en demokratisk kultur eller tradition for fredelig magtoverdragelse, og krigen gør udfordringen større. Samtidig mangler der den fornødne kapacitet hos de lokale myndigheder, der har ansvar for at afholde valg. Den internationale støtte til valgene bliver derfor afgørende. Danmark har fore-løbig i 2008 støttet forberedelserne til val-gene med 3,7 mio. kr. gennem UNDP med fokus på kapacitetsopbygning af den af-ghanske valgkommission. Der bliver for-mentlig behov for yderligere støtte i 2009.

Bhutan overgik derimod fredeligt til at bli-ve verdens yngste demokrati i 2008. I marts fik over 300.000 vælgere for første gang mulighed for at stemme ved et parla-mentsvalg. Valget blev gennemført effektivt med en deltagelse på næsten 80 pct. Efter indgående debat godkendte det nyvalgte parlament den 18. juli Bhutans første de-mokratiske forfatning med begrænset magt til kongen. Fødslen af det nye demokrati-ske Bhutan er blevet hjulpet godt på vej af dansk støtte til demokratiseringsprocessen siden 1997.

Også i Nepal tog demokratiet et vigtigt skridt frem i 2008 (se Udefra side 53).

Dansk fokus på menneskerettighederI 2008 fastholdt Danmark sit fokus på menneskerettigheder både i det bilaterale og det multilaterale udviklingssamarbejde, f.eks. i FN’s Menneskerettighedsråd og gennem den politiske dialog, som EU har med en række lande. Gennem både de multilaterale fora og i den bilaterale politi-ske dialog i bl.a. programsamarbejdslan-

�� ”Det internationale samfund, herunder Danmark, støttede valget i Kenya i 2007 bl.a. med oplysning til vælgerne. Men hvad var det, der gik godt, og hvad gik galt i den sammenhæng?

Hvad gik godt? Målet med støtten til væl-geroplysning var at fremme frie og retfærdige valg ved at skabe mere forståelse for valgpro-cessen. Resultatet var, at befolkningen kunne forholde sig til sammenhængen mellem et valg på den ene side og lederskab og lokalt styre på den anden. Dernæst forløb valget op til afstemningsdagen forholdsvist roligt sam-menlignet med tidligere valg. For det tredje var stemmedeltagelsen høj og nåede op på 70 pct., hvilket bl.a. skyldtes oplysningsind-satsen. Vælgeroplysningen nåede ud til ca. 35 pct. af de registrerede vælgere og ca. 46 pct. af dem, der faktisk stemte.

Hvad gik galt? Støtten havde en række svag-heder. F.eks. kom aktiviteterne sent i gang, hvilket var en betydelig svaghed, da donorer-ne fik en række erfaringer, de kunne have lært af. Læren fra tidligere initiativer indikerer, at borger- og vælgeroplysning skal være en fort-løbende indsats, og denne lære blev ikke an-vendt. Vælgeroplysningsaktiviteterne starte-de, da politikerne allerede var i gang med at mobilisere deres støtter. Budskaberne til væl-gerne var i konkurrence med negative strøm-ninger. Støtten tog ikke fat på spørgsmålet om negativ brug af etnicitet. Blandt visse parter var etnicitet blevet anset som et følsomt emne at bringe ind i oplysning til vælgere, men poli-tikerne brugte etnicitet som et mobiliserings-værktøj. Her var ingen hjælp at hente i det ma-teriale, der blev uddelt til potentielle vælgere.

Det er et centralt problem blandt donorer, at de ikke er gode til at lære af deres erfaringer og nedfælde og gemme den institutionelle hukommelse. Fortegnelser over, hvad der er gået godt, og hvad der er mindre godt, er ofte meget svære at opspore – de findes et sted blandt enkeltpersoner, der altid er på vej fra en udstationering til den næste. Og de findes blandt rådgivere i lokalforvaltning, som altid er på vej fra en donor til den næste. Danida led også af denne svaghed.”

Karuti Kanyinga er seniorforsker ved Institut for Udviklingsstudier på Nairobis Universitet samt konsulent hos South Consulting, Nairobi.

KOMMENTAR ved Karuti Kanyinga:

Evaluering af valg er meget vigtig

53


dene søger Danmark at fremme emner som ytringsfrihed og kvinders rettigheder. I 2008 var Danmark med ved bordet, da EU’s ministre drøftede situationen i Burma, Zimbabwe og Kenya, og Danmark var også aktiv i opfølgningen over for disse landes regeringer.

Danmark overtog i oktober formandskabet for arbejdsgruppen for menneskerettighe-der i OECD’s Development Assistance Com-mittee (DAC), den primære enhed for sam-arbejde med udviklingslandene. Gruppen søger bl.a at implementere principperne i Paris-erklæringen (se side 47) i arbejdet med menneskerettigheder. Det arbejde vil Danmark fremme i samarbejde med UNI-CEF, der er medformand i perioden på to år.

I det bilaterale samarbejde har Danmark blandt andet støttet oprettelse og drift af to menneskerettighedscentre ved Viet-nams Nationale Universitet i Hanoi og ved Ho Chi Minh Byens Juridiske Universitet. Den danske støtte går til opbygning af forsknings- og undervisningskapacitet og på længere sigt etablering af et overbyg-ningsstudie i menneskerettigheder. Dan-mark støtter også en stor statslig forsk-ningsinstitution i etablering af et nationalt forskningsnetværk i menneskerettigheder, der skal resultere i en bredere strategi for undervisningen i menneskerettigheder i Vietnam. Det danske Institut for Menneske-rettigheder bistår med faglig rådgivning.

En stor del af den danske støtte til menne-skerettigheder i udviklingslandene går til reform af retssystemer. Formålet er at frem-me retssikkerhed og give ikke mindst fat-tige og marginaliserede grupper en bedre beskyttelse. Siden 1989 har et dansk-støt-tet program i Mozambique bl.a. bidraget til at løfte det professionelle niveau blandt ansatte i landets juridiske system, øge fat-tiges adgang til juridisk hjælp og støtte en modernisering af retssystemet.

Et særligt element i den danske støtte har været fokus på uformelle og traditionelle juridiske systemer. I Zambia afsiges 90 pct. af alle domme ved lokale retter, som dømmer efter uskreven sædvaneret frem for nedskrevne love. Danmark har støttet et projekt i Zambia med henblik på at styrke

�� Vil man skabe forandring og modernise-ring, så er ungdommen et naturligt sted at starte. Det var tanken, da 125 unge nepalesi-ske studerende blev inviteret til at udarbejde deres eget forslag til en ny forfatning. Den ne-palesiske NGO Alliance for Peace havde fore-slået projektet, som Danmark støttede.

”Det var en fantastisk spændende og lærerig oplevelse for os, der fik os til at forstå den magt og det potentiale, vi som unge mennesker har, når vi arbejder sammen for vores interesser.” Det fortæller en af deltagerne, Suresh Karki, universitetsstuderende fra byen Biratnagar.

Han og de andre unge deltagere diskuterede de væsentligste punkter i en ny forfatning som omdannelsen af Nepal til en føderal stat, rets-systemet, grundlæggende rettigheder og tilret-telæggelsen af landets udøvende og lovgiven-de magt. Resultatet blev et forslag til en ny for-fatning, som ved afslutningen af projektet blev overdraget til formanden for Nepals rigtige for-fatningsgivende forsamling. I et halvt år op til forsamlingen modtog alle de unge desuden undervisning i centrale emner som forfatnings-processer og demokratiske værdier.

Projektet løb af stablen op til valget til Nepals forfatningsgivende forsamling den 10. april 2008. Valget er et led i den fredsproces, som blev indledt i 2006 efter flere års borgerkrig mellem kongen, det etablerede politiske sy-stem og maoistiske oprørere.

Det formentlig største problem i Nepal er, at store dele af befolkningen er holdt uden for indflydelse på grund af kaste, køn, alder, reli-gion eller etnisk tilhørsforhold. Samfundet er traditionelt blevet ledet af en lille elite af ældre højkaste-mænd fra Kathmandu. Det har gjort det meget vanskeligt at skabe forandring og modernisere Nepal. Hvis demokratiet skal vir-ke, må den nye forfatning afspejle hele befolk-ningens behov og forventninger.

De 125 unge deltagere i forfatningsprojektet kom fra en række forskellige læreanstalter, og de repræsenterede forskellige etniske-, politi-ske-, religiøse- og kastegrupper. Processen var langt fra uden problemer. Der var store uenig-heder mellem deltagerne, men i sidste ende nåede de unge frem til et kompromis. Med pro-jektet har de demonstreret nytten af at udnytte den ressource, som unge mennesker udgør.

UDEFRA Unge laver forslag til ny forfatning i Nepal

Fortsætter

125 unge nepalesere lavede deres eget forslag til forfatning. Foto: Danida.

54

de lokale retter og sammenhængen mel-lem det uformelle og det formelle retssy-stem. Et vigtigt element er at sikre overhol-delse af menneskerettighederne i den uformelle retspraksis.

Akut humanitær hjælp i Burma, Georgien og det sydlige AfrikaDanmark gav i 2008 i alt 1,3 mia. kr. i direk-te humanitær hjælp for at afbøde konse-kvenserne af og hjælpe ofrene som følge af naturkatastrofer og væbnede konflikter. Det omfatter både akutte humanitære ind-satser, længerevarende indsatser, nærom-rådeindsatsen for flygtninge og internt for-drevne samt det internationale humanitære beredskab af eksperter, der med kort varsel kan udsendes til verdens brændpunkter.

I 2008 blev der fra dansk side givet akut nødhjælp for i alt 603 mio. kr. i forbindelse med krig eller katastrofer, der fjernede livs-grundlag og drev mennesker på flugt. Den største akutte katastrofe i 2008 fandt sted i Burma, hvor cyklonen Nargis i maj førte til oversvømmelse af et område på 23.500 km2 eller næsten på størrelse med Jylland. 140.000 mennesker omkom eller er fortsat savnet. 2,4 millioner mennesker mistede helt eller delvist deres hjem og livsgrund-lag. Danmark bevilgede godt 50 mio. kr. til akut nødhjælp i Burma bl.a. gennem Dansk Røde Kors, UNICEF, Verdensfødeva-reprogrammet og Beredskabsstyrelsen. Midlerne gik bl.a. til tæpper, myggenet, fø-devarer og vandrensningsudstyr. Efterføl-gende bevilgedes bl.a. gennem FN’s udvik-lingsprogram, Red Barnet og UNICEF yderli-gere 25 mio. kr. til tidlig genopbygning og katastrofeforebyggelse, forbedring af føde-varesituationen og genetablering af uddan-nelsessektoren.

I august 2008 stødte styrker fra Rusland og Georgien sammen i Sydossetien, og det af-fødte også en dansk humanitær indsats. Danmark gav 3 mio. kr. til Dansk Røde Kors’ nødhjælpsindsats og bidrog med ti obser-vatører til den civile observatørmission, som EU udsendte til Georgien. Under det såkaldte Naboskabsprogram iværksatte Danmark i samarbejde med Dansk Flygtnin-gehjælp en indsats for internt fordrevne, der ikke umiddelbart kan vende hjem. Må-let er at gøre de fordrevne i stand til at for-sørge sig selv bl.a. ved tilskud til køb af så-sæd, mindre husdyr, landbrugsredskaber og opstart af små erhvervsvirksomheder.

I det sydlige Afrika blev mellem en halv og en hel million mennesker i februar påvirket af store oversvømmelser. Det danske bi-drag på 10 mio. kr. til nødhjælp blev givet som svar på en appel fra FN på vegne af Malawi, Mozambique, Zambia og Zimbab-we. I Zimbabwe blev den humanitære situ-ation forværret igennem 2008, og ved årets slutning var manglen på fødevarer så stor, at landet stod over for en omfattende hu-manitær katastrofe. Danmark bevilgede i alt 33 mio. kr. i humanitær bistand til Zim-babwe i 2008.

Støtte til længerevarende indsatser i Sudan og Somalia Den hurtige humanitære hjælp ved krig og katastrofer er livsvigtig, men mindst lige så vigtig er den mere langsigtede indsats i forbindelse med langvarige konflikter.

Danmark var også i 2008 engageret i en langsigtet indsats i Sudan. Siden slutnin-gen af 2005, hvor Nordsudan og Sydsudan indgik fredsaftale, har Danmark støttet lan-det med mere end 500 mio. kr. Den danske indsats understøtter fredsprocessen, og gør det bl.a. muligt for flygtninge og internt fordrevne at vende hjem og at sikre uddan-nelse til de hjemvendtes børn. Samarbej-det med Sudans myndigheder i Nord har i

2008 været vanskeligt på grund af visum- og samhandelsrestriktioner pålagt danske-re og danske varer i kølvandet på genop-trykningen af Muhammedtegningerne i fe-bruar 2008.

I Somalia er Danmarks humanitære støtte øget fra knap 12 mio. kr. i 2007 til 47 mio. kr. i 2008 på grund af tørke, krise og kon-flikt. Det skønnes, at mere end tre millio-ner mennesker har behov for hjælp. Dan-mark har også ydet 33 mio. kr. til at hjælpe internt fordrevne og flygtninge, der vender tilbage fra eksil i nabolandene. I alt 40 mio. kr. blev bevilliget til FN’s udviklings-program til fremme af retsstatsprincipper og kapacitetsopbygning inden for politiet. Ydermere bidrog Danmark med 10 mio. kr. til den internationale NGO Interpeace’s gennemførelse af dialog med somaliske kvinder med henblik på at involvere dem i fredsprocesserne. I Somalia er freden skrø-belig, og der er behov for et tæt samspil mellem de politiske, humanitære og udvik-lingsmæssige indsatser.

Udover den humanitære ramme på 1,3 mia. kr. yder Danmark hjælp via den såkaldte stabilitets- og konfliktramme. Rammen bru-ges til direkte støtte for at fremme stabilitet i flere lande i Afrika, Mellemøsten og Asien,

Lokal domstol i Lusaka, Zambia. Foto: Thomas Marott/Danida.

Uganda. Lokale politifolk på patrulje. Foto: Jørgen Schytte/Danida.

55


�� Danmarks politiske, militære og civile ind-satser i Afghanistan skal gå hånd i hånd. Det er hovedprincippet i Afghanistan-strategien 2008-2012, som Udenrigsministeriet og Forsvarsmini-steriet offentliggjorde i juni 2008.

Strategien understreger nødvendigheden af en tæt fælles planlægning og koordinering af den militære og civile indsats i Afghanistan. Det gælder især i Helmand-provinsen, hvor det dan-ske styrkebidrag er koncentreret, og hvor Dan-mark i 2008 har haft fire civile rådgivere ud-sendt. Det er en videreudvikling af den traditio-nelle tilgang til de indsatser i skrøbelige eller konfliktramte stater, hvor militæret deltager. Tidligere har de militære styrker først sikret et område. Herefter er genopbygnings- eller udvik-lingsarbejdet sat i gang. De civile og militære dele har dermed været to separate og afgræn-sede indsatser. Skal der ske fremskridt i Afgha-nistan, må den militære kamp mod oprørsgrup-perne ske samtidig med, at de afghanske myn-digheders tilstedeværelse bredes ud i landet for at sikre grundlæggende ydelser som rent drik-

kevand, sanitet, sundhedsydelser og skolegang til den lokale befolkning.

Derfor må militært og civilt personale arbejde ud fra et fælles formål, nemlig at bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Af-ghanistan, som kan tage vare på egen sikker-hed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Den koordinerede indsats begynder allerede under uddannelsen af en del af de soldater, der skal gennemføre genopbygningsprojekter som led i den militære indsats, det såkaldte Civilian Military Cooperation (CIMIC). Under uddannel-sen bliver soldaterne undervist af civile rådgi-vere i afghansk kultur, økonomi og sociale for-hold. Den tætte dialog fortsætter i Helmand, hvor de civile rådgivere og de danske CIMIC-sol-dater samarbejder om at gennemføre større og mindre genopbygningsprojekter. Den integre-rede tilgang videreføres hjemme i Danmark, hvor bl.a. Forsvarsministeriet og Udenrigsmini-steriet deltager i en fælles arbejdsgruppe, der koordinerer den danske indsats i Afghanistan.

Den integrerede tilgang til fredsbevarende ind-satser, konflikthåndtering og genopbygning vin-der i stadig højere grad indpas i internationale indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater. Bl.a. introduceres fælles ledelse i nye missio-ner. Her har den overordnede udsending fra f.eks. FN ansvaret for både de militære og de civile dele af indsatsen.

Den integrerede civile og militære tilgang har resulteret i mere end 550 projekter i Afghani-stan. Hidtil har størstedelen af projekterne væ-ret mindre stabiliseringsindsatser. F.eks. har danske soldater hjulpet indbyggerne i byen Ge-reshk i Helmand-provinsen med at skaffe lastbi-ler til byens overbelastede renovationsarbejde-re. Den nye Afghanistan-strategi sikrer, at både de mindre CIMIC- og stabiliseringsprojekter og de mere langsigtede genopbygnings- og udvik-lingsindsatser understøtter den samme fælles målsætning.

FOKUS Ny Afghanistan-strategi lægger vægt på en integreret tilgang

herunder Sudan og Somalia. Midlerne fra rammen går også til internationale organi-sationer som f.eks. FN’s fredsopbygnings-fond og FN’s kontor for konfliktforebyggel-se. I 2008 var rammen på 110 mio. kr.

Indsatsen mod terrorisme og radikalisering under lupDanmark fik i 2008 gennemført en analyse af terrorisme- og radikaliseringsindsatser i Bangladesh, Indonesien, Mali og Tanzania. Målet var at identificere og dokumentere god praksis for, hvordan modtagerlande-nes kapacitet på dette område kan opbyg-ges som en del af udviklingsprogrammer-ne. Danmark er et af de lande, der er længst fremme med at se på, hvor udfor-dringerne ligger for udviklingslandene og på, hvordan udviklingssamarbejdet kan bi-drage til at imødegå dem.

Den afsluttende rapport peger især på, at ejerskab er afgørende, hvis samarbejdet skal være effektivt. Hvis ikke landene selv lægger vægt på at imødegå terrorisme og radikalisering og omsætter engagementet i

nationale politikker, vil donorernes støtte formentlig ikke have den store effekt. Indo-nesien er et godt eksempel på, hvordan nationalt engagement giver succes. Efter bombesprængningerne på Bali i oktober 2005 har regeringen i Indonesien haft øget fokus på at imødegå terrorisme, og den in-ternationale støtte har bidraget til gode re-sultater. Konklusionerne fra studiet indgår i arbejdet med at revidere indsatsen mod terrorisme og radikalisering som led i det danske udviklingssamarbejde og i FN-regi.

Migrationscenter i Mali støtter uddannelse og beskæftigelseMange migranter søger bedre økonomiske muligheder i mere udviklede lande, og der-for hænger migration tæt sammen med ud-vikling. Antallet af migranter i verden nå-ede 190 millioner i 2005. Det er det højeste tal nogensinde. Det danske udviklingssam-arbejde har fokus på de underliggende år-sager til migration, men Danmark støtter også kapacitetsopbygning hos regionale organisationer og nationale institutioner i partnerlande.

I 2008 har Danmark støttet et nyt migrati-onscenter i Malis hovedstad Bamako. Etab-leringen af centret er finansieret af Europa-kommissionen, og er det første af sin art. Mali er et af Afrikas fattigste lande med en meget lang tradition for migration. Tre mil-lioner af landets indbyggere bor i udlandet. Formålet med centret er at begrænse ud-vandringen, som dræner landet for menne-skelige ressourcer, og hjælpe med at rein-tegrere tilbagevendte immigranter. Perso-ner som overvejer at migrere kan henvende sig på centret og få information om levevil-kår og regler for indrejse, ophold og ar-bejdstilladelse i andre lande. Centret ar-bejder sammen med jobformidlings- og uddannelsescentre i Mali og kan sammen med dem afsøge muligheder for beskæfti-gelse eller opgradering af kvalifikationer i Mali som alternativ til migration. Centret vil også informere om de risici illegale immi-granter udsætter sig for, og vil indsamle vi-den om baggrunden for migration og om tendenser i migrationsstrømme.

56

Foto: Jørgen Schytte / Danida

58

� Igen i 2008 blev rammen fuldt udnyttet, og der blev udbetalt bruttorentestøtte for 388,7 mio. kr. Årets bevillinger beløb sig til i alt 232,3 mio. kr., som gik til fire nye pro-jekter, hvilket er en nedgang fra 2007, hvor der blev bevilget 384,8 mio. kr. Endvidere godkendte Udvalget for Blandede Kreditter bevillingsforhøjelser for ca. 200 mio. kr. til et større vejprojekt i Tanzania samt til et vand- og et havneprojekt i Sri Lanka. Alle tre projekter blev efter flere års forberedel-se igangsat i 2008.

Årets relativt beskedne bevillingsomfang skal ses i lyset af Udvalgets strategiske pri-oriteter, som bl.a. tager udgangspunkt i en skærpet bistandsprøvning. Strategien blev vedtaget på baggrund af ordningens store succes og tidligere års rekordstore bevillin-ger, der i betydeligt omfang lægger beslag på de kommende års udbetalingsrammer. Fokus var således på prioritering af de ind-komne projekter samt på at føre den store pipeline af allerede bevilgede projekter frem til implementering. Udvalget vedtog endvidere at prioritere projekter i Afrika syd for Sahara. Projekterne i dette område har vist sig vanskelige og tidskrævende at udvikle og forberede, og der blev i 2008 således kun bevilget ét større projekt – et telekommunikationsprojekt i Mozambique. Bevillingen var til gengæld på 96,8 mio. kr.

BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER

�� Befolkningsudviklingen i Ghana øger ef-terspørgslen på fødevarer, herunder fisk. Mange års overfiskning i havet og floderne har imidlertid ødelagt den naturlige be-stand. For at dække efterspørgslen må Ghana derfor hvert år importere 800.000 tons fisk.

En øget selvforsyning kan sikres ved at drage fordel af, at Ghana råder over verdens største kunstige sø – den mere end 500 km lange Lake Volta, der blev anlagt i 1965 for at skaf-fe vandkraft til den spirende industriproduk-tion. En lokal fiskeforarbejdningsvirksomhed ønsker at opdrætte tilapiafisk i den sydlige ende af den store sø. For at opdrætte fisk i søen skal virksomheden have en partner, som kan bidrage med viden og teknologi. Desuden skal der bruges faciliteter til ud-klækning af larver og opdræt af fiskeyngel, fiskebure til udsætning af fisk med mere.

I overensstemmelse med den strategiske prioritering af erhvervsudviklingen og sam-tænkning af udviklingsinstrumenter er der med bistand fra Danidas Business to Busi-nessprogram etableret samarbejde med en dansk virksomhed og bevilget 9,4 mio. kr. til træning, etablering af spildevandsrensning og vandrecirkulationsanlæg. Samarbejdet har udviklet sig til en fælles virksomhed, som nu skal udvikle aktiviteterne. Blandede Kreditter er herefter trådt til, og Udvalget har i 2008 screenet projektet med en forventet støtte på ca. 3,5 mio. kr., til finansiering af udstyr til ca. 9 mio. kr.

Den blandede kredit skal bruges til at eta-blere adgangsveje og til indkøb af produkti-onsanlæg, traktorer, både, fiskebure m.m. Projektet vil skabe beskæftigelse og økono-misk vækst i området ved Lake Voltas syd-lige ende, og samtidig øge Ghanas selvfor-syning med fødevarer.

Hvad er en blandet kredit?

En blandet kredit er en blanding af lån og ga-vebistand. Med en blandet kredit kan Danmark støtte udviklingsprojekter, der hverken kan fi-nansieres på almindelige markedsvilkår eller med ren gavebistand.

En blandet kredit svarer til en almindelig eks-portkredit, bortset fra at rente, eksportkredit-præmie og andre finansielle omkostninger be-tales af Udenrigsministeriet. Udviklingslandet kan således med en blandet kredit finansiere import af udstyr og tjenesteydelser til projekter med rentefrie lån. I vurderingen af projekter har blandede kreditter, ligesom den øvrige ud-viklingsbistand, som overordnet mål at redu-cere fattigdommen i udviklingslandene.

Subsidieelementet, dvs. Udenrigsministeriets samlede støtte, i en blandet kredit skal være på minimum 35 pct. i lav- og mellemindkomst-

lande og 50 pct. i de mindst udviklede lande. For at undgå konkurrenceforvridning må pro-jekterne ikke være finansielt levedygtige på al-mindelige markedsvilkår. Undtaget er projekter med en kontraktsum under ca. 17 mio. kr. (2 mio. SDR) og projekter i de mindst udviklede lande.

Som udgangspunkt gennemføres projekterne under den såkaldte bundne ordning, dvs. at kun danske firmaer kan byde på leverancerne. For hvert projekt vurderes det, om der er til-strækkeligt med danske leverandører til at sikre konkurrence. Hvis det ikke er tilfældet, kan projekterne gennemføres under den ubundne ordning, hvor alle virksomheder i OECD-landene kan byde. Den ubundne ord-ning kan kun benyttes i Danmarks program-samarbejdslande og i Sydafrika.

UDEFRA

Fiskeopdræt i verdens største kunstige sø

Fiskeopdræt i Ghana. Her bygges på en bro ud til fiskene, så man ikke behøver at fodre og fange fisk fra en båd, men kan køre mad derud og fisk ind. Foto: Sekretariatet for Blandede Kreditter

– eller 42 pct. af bevillingerne til nye pro-jekter i 2008.

Ud over projekter i Afrika syd for Sahara, blev projekter vedrørende bæredygtig energi, energieffektivitet og forbedring af miljøet opprioriteret. Tre af de fire bevilge-de projekter vedrørte således klima og mil-jø: Et spildevandsprojekt, et drikkevands-projekt og et stort fjernvarmeprojekt, alle tre i Kina. Projekterne bidrager til at for-bedre miljøet, lokalt og globalt.

Der har fortsat været stor fokus på er-hvervsudvikling via støtte til mindre er-hvervsprojekter, der kunne være med til at skabe produktion og beskæftigelse i mod-tagerlandet. I 2008 blev der gennemført et review af de seneste års mindre erhvervs-projekter under Ordningen for Blandede Kreditter. Der var særligt fokus på ramme-betingelserne for disse projekter. Reviewet

Bilag med samtlige data om bevilgede og screenede projekter findes påwww.mixed-credits.dk

59

| BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER |

UDEFRA Nedslidte lufthavne i Mozambique

Blandede Kreditter støtter et projekt om anlægsarbejde og udstyr til lufthavne i Mozambique. Foto: Steffen Møller, Pihl Semco Joint Venture.

�� Selvom Mozambique er et af verdens fat-tigste lande, har lufttrafikken på grund af lan-dets størrelse og udstrækning stor betydning. Lufttrafikken er steget kraftigt de senere år, hvilket har medvirket til øget vækst og beskæf-tigelse. Lufthavnene er desuden livsnerven i nødsituationer, og under oversvømmelserne i 2000 og 2001 var det således umuligt at trans-portere nødhjælp over land.

Mozambique har imidlertid et presserende be-hov for en opgradering af tre lufthavne i de centrale og nordlige provinser for at forbedre flysikkerheden og opretholde den internatio-

nale transport og handel. Belægningerne på start- og landingsbaner, taxiways og forpladser er fra 70’erne og er kun sporadisk vedlige-holdt. Også radar-, navigations- og kommuni-kationsudstyr er udtjent. Udvalget har på den-ne baggrund godkendt et projekt, der p.t. er under udførelse, og som finansieres med en blandet kredit på 168 mio. kr. fordelt på an-lægsarbejder og udstyr. Danidas støtte er ca. 106 mio. kr. Forbedring af lufthavnene vil her-efter sikre en lettere afvikling af flytrafikken, og vil desuden tiltrække trafik og aktivitet og her-med understøtte en fortsat økonomisk udvik-ling.

Årets gearingsrate

Årets gearingsrate er et udtryk for, hvor sto-re udviklingsprojekter og leverancer hver dansk bistandskrone har genereret. Gea-ringsraten beregnes på grundlag af allerede bevilgede projekter, der efter at have været i udbud modtog endeligt tilsagn om udbe-taling i løbet af 2008. Bevillingsbeløbet til projekterne sættes således i forhold til stør-relsen på de konkrete leverancer.

Der blev i 2008 udstedt endeligt tilsagn til fire projekter med en samlet støtte på 622 mio. kr., og en samlet kontraktsum på 1.313 mio. kr. Det giver en gearingsrate på godt 2,1, som er lidt lavere end i 2007, hvor gea-ringsraten var 2,3. Dette skyldes, at en stor del af tilsagnene i 2008 blev givet til de mindst udviklede lande, hvor gaveandelen er på 50 pct. Dette medfører en højere an-del af bistandskroner per kontrakt, og der-med en lavere gearingsrate.

Udbetalt rentestøtte m.v. i 2004-2008, beløb i mio. kr.

År Brutto rentestøtte m.v.

2004 243,70

2005 308,00

2006 377,13

2007 404,35

2008 388,69

førte til en række anbefalinger, som Blan-dede Kreditter i 2009 målrettet vil inddrage for at øge antallet af mindre erhvervspro-jekter, særligt i Afrika syd for Sahara.

Fremtidige projekterDer var ved udgangen af 2008 11 screene-de projekter fordelt på seks lande – projek-ter, som Udvalget har vurderet egnet til fi-nansiering med en blandet kredit. I over-ensstemmelse med de strategiske priorite-ter er de syv i Afrika syd for Sahara. Det drejer sig om et kommunikations- og et fi-skeriprojekt i Ghana, to projekter for ved-varende energi i Kenya, et landbrugs- og et elektrificeringsprojekt i Uganda samt et elektrificeringsprojekt i Mozambique.

Ligeledes i tråd med de strategiske priori-teter er de fire øvrige screenede projekter alle inden for miljø og klima. Det drejer sig som et projekt til håndtering af spildolie i Bhutan, og tre projekter inden for drikke-vand og sanitet i Vietnam.

60

Foto: Jørgen Schytte / Danida

| BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER |

�� Der bor 330.000 indbyggere i en fattig del af byen Datong i det nordøstlige Kina, hvor temperaturen om vinteren kan falde helt ned til -30 grader. I øjeblikket forsynes husene fra 226 små kulfyrede værker, der kun udnytter 35-40 pct. af energien i kullet. De osende vær-ker har lave skorstene i højde med beboelse, og oplagrer deres kul i store bunker i det fri. Kul og røg betyder, at Datong er på listen over Kinas ti mest forurenede byer.

Blandede Kreditter støtter et fjernvarmepro-jekt, der skal give miljøvenlig og sikker varme-forsyning til indbyggerne. Med den nye fjern-varmeforsyning kan op til 80-90 pct. af ener-gien udnyttes. De små kulfyrede anlæg kan så-ledes erstattes af overskudsvarme fra et mo-

derne kraftværk. For at kanalisere varmen fra det store kraftværk ud til alle husene, skal der etableres 82 varmevekselstationer og lægges 57 km fjernvarmeledning. Det hele styres af et computerbaseret system.

Projektet gavner både miljøet, klimaet og ener-gieffektiviteten. Det vil også forbedre folke-sundheden, fordi byens luft bliver renere. Her-udover vil projektet gavne den fattigste del af befolkningen, som får tilført stabil og klima-venlig varme til lave priser.

Projektet vil blive gennemført med støtte fra Blandede Kreditter på ca. 94 mio. kr. og vil ge-nerere en kontrakt på ca. 230 mio. kr.

UDEFRA Fjernvarme i en kold egn

Projekter bevilget i 2008, beløb i mio. kr.

Land Sektor Projekttitel Kontrakt Lån Bevilling

Kina Drikkevand og sanitetShannan New District Water Supply Project

60,5 60,5 23,1

Kina Anden energiDatong District Heating Project

230,1 226,6 93,6

Kina Drikkevand og sanitetGuangde Waste Water Treatment Plant Project

39,5 38,2 18,8

Mozambique KommunikationBackbone Transmission Network, Phase III

155,6 124,5 96,8

I alt: 485,7 449,9 232,3

Små kulkraftværker sviner i Kina og bl.a. derfor støtter Blandede Kreditter et fjernvarmeprojekt i den nordøstlige del af landet. Foto: Sekretariatet for Blandede Kreditter.

61

LANDEAFSNIT

62

AFGHANISTAN

�� Økonomi og politikAfghanistan er et af verdens fattigste lan-de. Den økonomiske vækst er på ca. 10 pct. om året, men er primært drevet af do-norfinansierede anlægsprojekter. Interna-tional støtte dækker op mod 90 pct. af de offentlige udgifter og udgør knap 50 pct. af BNP.

Udviklingen i den private sektor hæmmes af den fortsatte ustabilitet, af mangel på basal infrastruktur og regulering samt af landets svage retsvæsen. 80-90 pct. af den økonomiske aktivitet sker i den uofficielle økonomi.

Afghanistan producerer over 90 pct. af ver-dens opium. Narkotikaøkonomien er med-virkende til at øge korruptionen på alle ni-veauer i samfundet, hvilket undergraver den generelle udvikling i Afghanistan. Dog viser en international bred bekæmpelse af narko og korruption resultater. Af landets 34 provinser var de 18 frie for opium i 2008. Det er en tredobling sammenlignet med begyndelsen af 2007.

Afghanistans demokratiske system er end-nu ungt, og stats- og provinsadministratio-nen lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklarede kompetenceforhold, svag ledelse, dårlig aflønning, korruption og magtmisbrug. Det gør det vanskeligt for den centrale regering at få fodfæste i pro-vinserne.

�� UdviklingssamarbejdeAfghanistans nationale udviklingsstrategi fokuserer på at øge sikkerheden, styrke de-mokrati og god regeringsførelse og redu-cere fattigdom, men der er lang vej igen, før Afghanistan opfylder 2015 Målene. Over halvdelen af Afghanistans befolkning lever stadig i dyb fattigdom, omkring 45 pct. sulter, og fødevaresikkerheden er for-værret af flere års tørke. Der er meget stor arbejdsløshed, og lønningerne er tit for lave til at kunne forsørge en familie.

Den gennemsnitlige levealder er kun lidt over 40 år. Det skyldes blandt andet en ekstremt høj mødre- og børnedødelighed, da afghanske kvinder har dårlig adgang til fødeklinikker. Kvinderne er fortsat udsat for omfattende diskrimination og margina-

lisering, og trods repræsentation i parla-mentet har de endnu kun ubetydelig indfly-delse i afghansk politik.

Støtten til Afghanistan er essentiel for at opnå stabilitet, sikkerhed og udvikling. Ved hjælp af støtte er over seks millioner børn, heraf to millioner piger, kommet i skole. Men det er svært at fastholde bør-nene i uddannelse på grund af kultur, fat-tigdom og sikkerhed.

Den danske og internationale indsats foku-serer på at styrke Afghanistans egen kapa-citet, så landet på sigt kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menne-skerettigheder. Den samlede danske ud-viklingsbistand til Afghanistan (bilateral og multilateral) var i 2008 på i alt ca. 350 mio. kr. Bistanden er rettet mod at skabe bedre levevilkår gennem økonomisk vækst og be-skæftigelse, grunduddannelse for piger og drenge samt statsopbygning med fokus på menneskerettigheder og kvinders deltagel-se.

Geografisk fokuserer Danmark en del af indsatsen på den sydlige Helmandprovins, hvor Taliban og andre oprørere fortsat ope-rerer og vanskeliggør genopbygning. Dan-mark har i provinsen aftalt en arbejdsdeling med Storbritannien og har påtaget sig et særligt ansvar for undervisningssek-toren. Samtidig bliver der gennemført hur-tige og synlige projekter i det danske ope-rationsområde i samarbejde med de ud-sendte styrker.

�� FremtidenDer skal være præsidentvalg i 2009 og pro-vinsråds- og parlamentsvalg i 2010. Der mangler fornøden kapacitet hos de lokale myndigheder til at gennemføre valget, og international støtte fra bl.a. Danmark bliver afgørende.

Afghanistans økonomi vil vokse i de kom-mende år, men ifølge Afghanistans natio-nale udviklingsstrategi fra 2008 til 2013 vil støtten fortsat dække 78 pct. af de budget-terede udgifter. I 2009 til 2012 vil den dan-ske udviklingsbistand være ca. 450 mio. kr. pr. år. Det gør Afghanistan til en af de stør-ste modtagere af dansk bistand.

Areal 652.090 km2

Befolkning 25 mio.(2004)

Årlig befolkningstilvækst 2,1 %(1975-2005)

BNI pr. indbygger N/A

Udenlandsk bistand pr. indbygger 110,7 US$ Forventet levealder 42,1 år(2000-2005)

Kilde Human Development Report 07/08

Dansk bilateral bistand 2008* 265,34 mio. kr.* Udbetalinger

Danske bilaterale bistandsprogrammer

Uddannelse

Statsopbygning

Forbedring af levevilkår

Fattigdomsindikatorer

1990 2006

Børnedødelighed (under 5 år/1.000)

260 257

Børn i grundskole (%) N/A N/A

Adgang til rent vand (%) 211 22Kilde: http://mdgs.un.org 11995

kina

pakistan

iran

uzbekistan

turkmenistantajikistan

kandahar

herat

kabul

63

BANGLADESH

�� Økonomi og politikPå trods af den globale økonomiske afmat-ning, naturkatastrofer og nedgang i tilliden blandt private investorer fortsatte den sta-bile økonomiske udvikling i Bangladesh i 2008. Landbruget og industrien har de se-neste år bidraget markant til den økonomi-ske vækst, der i 2008 var på ca. 6,2 pct. Særligt i anden halvdel af året oplevede Bangladesh en relativt stærk økonomisk vækst, da eksporten af tekstiler steg. Det samme skete med overførslerne fra bang-ladeshere, der arbejder i udlandet.

Økonomien var ikke det eneste, der gik bedre i 2008. Bangladesh holdt det hidtil mest frie, retfærdige og fredelige valg i lan-dets historie. Partiet Awami League (AL) vandt en jordskredssejr og fik et flertal på mere end 2/3 af parlamentet. Lederen af AL, Sheikh Hasina, blev valgt som premier-minister, og hun udpegede en regering, der ikke er belastet af korruption.

�� UdviklingssamarbejdeBangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande, men det oplever en relativt god social udvikling blandt en stor del af befolkningen. Et ungt demokra-ti, en stor fattig befolkning og øget religiøs radikalisering er udfordringer for Bangla-desh, bl.a. i landets bestræbelser for at leve op til 2015 Målene.

Andelen af fattige er faldet fra 49 pct. i 2000 og udgør i dag ca. 38 pct. Mere end 55 millioner mennesker lever dog stadig i dyb fattigdom, og der er store forskelle i le-vevilkår mellem kvinder og mænd.

Bangladesh er på vej til at indfri 2015 Må-lene for spædbørns- og børnedødelighed og har allerede opnået målene for lige ad-gang for piger og drenge i folkeskolen. Der er dog stadig store udfordringer i forhold til målene om at sikre lige adgang til basale sundheds- og uddannelsesydelser for de fattige og reducere antallet af fejlernærede. Naturkatastrofer og stigende fødevarepri-

ser har haft en negativ effekt på den gene-relle fattigdomsbekæmpelse.

Regeringen godkendte en ny fattigdoms-strategi i november 2008. I 2008 indgik regeringen og 15 donorer en aftale om at udarbejde en fælles landestrategi for at forbedre donorkoordination og arbejdsde-ling og derved øge bistandseffektiviteten.

I 2008 var den samlede danske bilaterale bistand til Bangladesh på 242 mio. kr. Den danske bilaterale bistand går primært til programmer inden for vand og sanitet, landbrug og veje i landdistrikterne samt menneskerettigheder og god regeringsfø-relse. I 2008 startede en klimascreening af sektorprogrammerne for landbrug samt vandforsyning og sanitet. Danmark har også støttet to pilotprojekter inden for kli-ma og en fælles klimafond.

�� FremtidenPremierminister Sheikh Hasina og regerin-gen står over for store udfordringer. Valgre-sultatet blev set som vælgernes klare øn-ske om forandring i retning af et moderat og sekulært Bangladesh fri for korruption, fundamentalisme og terrorisme.

Der er behov for at skabe mere favorable betingelser for private og udenlandske in-vesteringer, og for at modernisere den of-fentlige sektor.

Det vil kræve fortsat fokus på korruptions-bekæmpelse og fortsættelse af en række centrale reformer inden for decentralise-ring, politi, landadministration, adskillelse af domstolene fra den administrative kon-trol og en kommission for menneskerettig-heder.

Klimaforandringerne udgør en risiko for den økonomiske udvikling i landet og for den fattigste del af befolkningen. Klimatil-pasning skal integreres i landets udvik-lingsplaner og budgetter.

Areal 144.000 km2

Befolkning 158,6 mio.

Årlig befolkningstilvækst 1,6 %

BNI pr. indbygger 470 US$

Udenlandsk bistand pr. indbygger 7,8 US$ Forventet levealder 63,7 årKilde: www.worldbank.org



Landbrug

Vand og sanitet

God regeringsførelse og menneskerettigheder


1990 2006


149 69

Børn i grundskole (%) 86,41 92,12

Adgang til rent vand (%) 783 80Kilde: http://mdgs.un.org 11999, 22004, 31990

64

BENIN

�� Økonomi og politikPå trods af den globale finansielle og øko-nomiske krise oplevede landet en økono-misk vækst på 5,1 pct. i 2008. Benins øko-nomi er afhængig af særligt transithandel med nabolandene og eksport af bomuld. Den manglende diversificering er en hæm-sko for den sociale og økonomiske udvik-ling. Havnen i Cotonou, der er det centrale knudepunkt i transithandlen, er ineffektiv, og på trods af en stigning i transithandlen er indtægterne fra havnen faldende.

Regeringen, med den tidligere direktør for den vestafrikanske udviklingsbank, Boni Yayi, i spidsen, fokuserede også i 2008 på at øge den økonomiske vækst som forud-sætning for at reducere fattigdommen.

2008 var karakteriseret ved politiske magt-kampe mellem præsidentens parti og op-positionen, og det betød en blokering af parlamentsarbejdet. Modstand i statsap-paratet bremser i voksende omfang cen-trale reformer, eksempelvis af rammebetin-gelserne for den private sektor. �� Udviklingssamarbejde

Benin har generelt vanskeligt ved at nå 2015 Målene, dog vil det være muligt med en ekstraordinær indsats at nå målene for vandforsyning og grundskoleuddannelse.

I Benin lever 37 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og fattigdommen er voksende, ligesom både fejl- og underer-næring er udbredt blandt de fattige. I 2006 blev grundskoleuddannelse gratis for alle, og 83 pct. af en årgang starter i skolen, heraf 45 pct. piger. Benin har tiltrådt alle internationale konventioner om ligestilling og indskrevet dem i familieloven, der blev vedtaget i 2004. Den betyder bl.a., at kvin-der har samme rettigheder som mænd i forhold til at arve. Børnedødeligheden for børn op til fem år er på 12,5 pct., men tendensen er falden-

de. Malaria er meget udbredt og er en af årsagerne til den høje børnedødelighed.

Benin er sårbar over for klimaændringerne særligt i de byer, der ligger tæt ved havet som den økonomiske hovedby Cotonou. Landet arbejder med at sikre kysten for at imødegå problemet.

Udviklingssamarbejdet er vigtigt for at gen-nemføre Benins vækst- og fattigdomsstra-tegi. Det er bilaterale donorer samt Ver-densbanken, FN og udviklingsbankerne, der finansierer stort set alle investeringer i sociale sektorer, infrastruktur, landbrug og retsvæsenet.

Den danske bistand til Benin udgjorde i 2008 249 mio. kr. Udviklingssamarbejdet er koncentreret om landbrug, transport, vandforsyning og uddannelse. Herudover støtter Danmark god regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder med sær-lig fokus på korruptionsbekæmpelse, de-centralisering og fremme af børns og kvin-ders rettigheder.

�� FremtidenBenins største udfordring er at skabe øko-nomisk vækst, dels for at skabe beskæfti-gelse, dels for at undgå en stor udlands-gæld, som landet ikke kan tilbagebetale – en situation som Benin oplevede i 90’erne. Landet er et af de første lande, der har gen-nemført Verdensbankens program for højt forgældede fattige lande (HIPC). Benin har fået gældslettelse på ca. 520 mio. dollar. Det betyder, at man i stedet for at afdrage på gælden kan bruge statsindtægterne på at skabe udvikling i landet.

Det er svært at skabe et sundt erhvervskli-ma, og modernisering af den offentlige sektor er afgørende for at kunne forbedre udbuddet af offentlige serviceydelser, spe-cielt inden for uddannelse.

PORTO NOVO

TOGO

BURKINA

FASO

NIGER

NIGERIA

Kandi

Parakou

Abomey

Cotonou

Savalou

Natitingou

Areal 112.600 km2

Befolkning 9,0 mio.






Transport

Vand og sanitet

Landbrug

Uddannelse



1990 2006


185 148


Adgang til rent vand (%) 632 65Kilde: http://mdgs.un.org 11991, 21990

65

BHUTAN

�� Økonomi og politikBhutan gennemførte i 2008 overgangen fra kongedømme til verdens yngste parlamen-tariske demokrati. Det skete fredeligt og med stor folkelig opbakning, idet næsten 80 pct. af befolkningen deltog i valget. Det ledende parti Druk Phuensum Tshogpa fik 45 af pladserne i parlamentet, mens People’s Democratic Party kun fik to man-dater. Premierminister Jigme Y. Thinley stod i spidsen for parlamentets første tiltag. Det var at vedtage den nye forfatning, finanslo-ven for det kommende år og reglerne for parlamentets virke.

Landet har oplevet en økonomisk vækst på gennemsnitligt 7 pct. om året de sidste tre år. Størstedelen af befolkningen lever af landbrug, men servicesektoren bidrager mest til BNP med hele 43 pct. Bhutan pro-ducerer el ved vandkraft, og salg af denne el til Indien var den største eksportvare i 2008. Den har udsigt til at blive betydeligt øget i de kommende år. Regeringens egne indtægter dækker cirka halvdelen af de of-fentlige udgifter. Udviklingspartnere, i sær-deleshed Indien, finansierer investeringer og yder lån i Bhutan.

�� UdviklingssamarbejdeBhutans 10. femårsplan løber fra 2008 til 2013 og har fattigdomsreduktion som over-ordnet mål. Det er lykkedes at nedbringe andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen fra 32 pct. i 2004 til 23 pct. i 2007. Planen integrerer i høj grad 2015 Målene, som Bhutan er godt på vej til at nå de fleste af. I den nye forfatning er det helt unikt slået fast, at alle borgere bæ-rer ansvar for at beskytte naturen, og at mindst 60 pct. af Bhutan til enhver tid skal være dækket af skov.

Andelen af undervægtige børn er faldet fra 38 pct. i 1989 til 19 pct. i 2007, og dødelig-hedsraten for børn under fem år er faldet drastisk. Det er et af de områder, Danmark har støttet.

Bhutan ser uddannelse for alle som en vig-tig vej til at udrydde fattigdom, og Bhutan har allerede nået målet om grundskoleud-dannelse for alle. Andelen af piger og dren-ge i grund- og mellemskoleuddannelserne er henholdsvis 97 og 99 pct., så ligestilling er godt på vej på dette delmål. På de hø-jere uddannelser er der dog behov for øget ligestilling.

Dansk bistand til Bhutan har gradvist æn-dret sig fra projektstøtte til sektorbudget-støtte. Danmark gav i 2008 71 mio. kr. i bi-lateral bistand til Bhutan. Sektorbudget-støtte har vist sig at være yderst velegnet i Bhutan, hvor regeringen følger en fattig-domsorienteret politik. Ved også at lade støtten gå til de lokale organisationer har Danmark styrket landets egen kapacitet. Danmark yder også en aktiv indsats for at fremme donorkoordineringen i Bhutan, bl.a. ved at gennemføre fælles program-gennemgange.

�� FremtidenPerspektiverne for Bhutans udvikling er ge-nerelt positive. Bhutans demokrati er ungt og skal igennem en fase, hvor det bliver konsolideret, men overgangen til demokra-ti er lovende. Der vil i de næste fem år være større fokus på fattigdomsbekæmpelse i Bhutan.

Landet er afhængig af de 40 pct. af sine indtægter, der kommer fra udenlandske donorer, men i takt med at vandenergisek-toren vokser, og eksporten til Indien stiger, er der forventninger om, at Bhutan vil få betydelige indtægter fra denne eksport.

Netop fordi udviklingen på mange vitale områder går fremad, forventer enkelte af landets udviklingspartnere at nedtrappe bistanden.

Danmark planlægger at udfase bistanden til Bhutan efter 2013.

Areal 38.816 km2

Befolkning 0,7 mio.


BNI pr. indbygger 1.770 US$




Sociale sektorer (sundhed og uddannelse)

Miljø og byudvikling

God regeringsførelse


1990 2006


166 70



66

BOLIVIA

�� Økonomi og politik Bolivia har de seneste år oplevet en økono-misk vækst på 5 pct. om året. Naturgas ud-gør næsten halvdelen af eksportindtægter-ne, mens minedrift og forarbejdningsindu-stri udgør det meste af den anden halvdel. Afhængigheden af verdensmarkedspriser-ne og en ringe diversificering af økonomien gør, at udsigten for 2009 vil afhænge af ud-viklingen i verdensøkonomien.

2008 har imidlertid været et historisk godt år, der har skabt store finansielle reserver, som kan bidrage til at modstå en interna-tional krise og eventuelt faldende råvare-priser.

Bolivias indianske og socialistisk oriente-rede regering blev indsat i 2006 for en fem-årig periode. Selvom en grundlovgivende forsamling afsluttede sit arbejde med en ny forfatning i 2007, var det først muligt i slutningen af 2008 og efter flere demokra-tiske kriser og til tider voldelige konflikter at nå til enighed i parlamentet om udskri-velse af folkeafstemning om forfatningen i januar 2009.

�� UdviklingssamarbejdeOmkring 2/3 af den bolivianske befolkning lever i fattigdom, mens 1/3 af disse lever i ekstrem fattigdom, der især rammer den store indianske befolkning og kvinderne.

2015 Målet om halvering af fattigdom vil være vanskeligt at opnå, men regeringen tog i 2008 skridt til udarbejdelse af en plan for udryddelse af ekstrem fattigdom.

Det danskfinansierede landbrugssektor-program bidrager til at give små bønder mulighed for at øge produktiviteten og salgspriserne på traditionelle afgrøder som kartofler, løg og frugt. Det sker ved at styr-ke organiseringen af bønderne med inspi-ration fra den danske andelsbevægelse.

Den danske støtte bidrager også til uddan-nelsessektoren til såvel udbygning af sko-lesystemet som til at forbedre kvaliteten af undervisningen, herunder til tosproglig og interkulturel undervisning. Som leder af en fælles donorfond bidrager Danmark også til, at det bolivianske undervisningsmini-sterium arbejder på en plan, som forhå-bentlig kan give sektoren det skub fremad, som bringer 2015 Målet inden for række-vidde.

Danmark støtter udvikling af demokrati og god regeringsførelse bl.a. gennem støtte til ombudsmandsinstitutionen, et korrupti-onsbekæmpelsesprogram og reformer af den offentlige sektor.

Danmark er blandt de ti største bilaterale donorer og ydede i 2008 187 mio. kr. i bila-teral bistand til Bolivia.

�� Fremtiden Såfremt den nye grundlov bliver vedtaget, vil der være nyvalg i december 2009. Gen-nemførelsen af grundloven vil tage flere år, og den store udfordring for regeringen bli-ver at samle landet og sikre politisk stabili-tet. Hertil kommer behovet for styrkede ud-viklingsbestræbelser, der kan tilfredsstille befolkningens forventninger til bedre leve-vilkår.

På grund af stigende eksportindtægter og genforhandling af gaskontrakter er Bolivia blevet mindre afhængig af udviklingsbi-stand, hvis andel af BNP er faldet til om-kring 3 pct. i 2008 fra 9 pct. i 2004. Den bolivianske regering ønsker donorernes bi-stand målrettet mod udryddelse af den ekstreme fattigdom, men har problemer med at få omsat planer til handling på grund af kapaciteten i den offentlige sek-tor.

Areal 1.099.000 km2

Befolkning 9,5 mio.






Landbrug

Miljø

Uddannelse


Reformer af offentlig sektor


1990 2006


125 61



67

BURKINA FASO

�� Økonomi og politikLandets økonomiske situation har været kendetegnet ved stabilitet og vækst siden starten af 1990’erne, hvor landet indledte en omfattende reformproces. Men 2008 har været præget af fødevarekrisen, som i årets første måneder førte til voldsomme protestaktioner i Burkina Faso.

Grundlæggende ændringer i den burkinske økonomiske struktur lader fortsat vente på sig. Landbrugssektoren, der beskæftiger 80 pct. af befolkningen og tegner sig for knap halvdelen af BNP, driver fortsat væk-sten. Stigende fødevare- og oliepriser lag-de i 2008 en dæmper på væksten, og den afhænger fortsat meget af eksterne forhold som klimaændringer og råvarepriser.

Politisk er der stor stabilitet med præsident Blaise Compaoré, der sidder på 21. år, og som er støttet af et dominerende politisk parti med en svag opposition. Burkina Faso har stadig problemer med regerings-førelsen, især på grund af et dårligt funge-rende retsvæsen og betydelig korruption.

�� UdviklingssamarbejdeAndelen af befolkningen i Burkina Faso, der lever under fattigdomsgrænsen, har været faldende de senere år og udgør nu omkring 45 pct., men landet vil næppe kunne nå 2015 Målene. Der er behov for økonomisk vækst, der i højere grad inddra-ger den fattige befolkning, og der er behov for, at landet har fokus på bedre uddannel-se og sundhed.

I forhold til tidligere afslutter flere børn og især flere piger grunduddannelsen, men det er endnu kun 45 pct. En af de store ud-fordringer er at udbygge den faglige uddan-nelse for de mange unge, der efter endt grundskoleundervisning bliver arbejdslø-se. Her yder Danmark støtte til en praktisk orienteret uddannelse.

Hiv/aids er et alvorligt problem, men rege-ringen gør en stor indsats for at bekæmpe sygdommen.

Mange kvinder i Burkina Faso mangler ad-gang til beslutningsprocesserne og til res-sourcer som f.eks. jord, og landet har brug for en klarere ligestillingspolitik.

Klimaændringerne har en negativ betyd-ning for Burkina Faso, især for land- og kvægbrug. Danmark støtter bl.a. et initiativ for tilpasning til klimaændringerne gennem bedre forvaltning af de knappe vandres-sourcer.

Donorstøtten udgør 15 pct. af BNP og er et vigtigt bidrag til landets udvikling. Støtten går både til de sociale sektorer og i stigen-de grad til landbrugsudviklingen. Danmark gav i 2008 229 mio. kr. i bilateral bistand inden for bl.a. uddannelsessektoren, land-brugssektoren og god regeringsførelse.

For at effektivisere den danske bistand er der de senere år fokuseret på færre aktivi-teter, og bistanden er i højere grad rodfæ-stet i burkinske institutioner og organisa-tioner.

�� Fremtiden Den største politiske udfordring ligger i et demokratisk regimeskifte, som i andre afri-kanske lande har vist sig vanskeligt efter mange år med den samme præsident. Præ-sidentvalget i 2010 kan blive en afgørende begivenhed for landets fremtid.

Den globale finansielle og økonomiske kri-se kan få alvorlige konsekvenser for lan-det, og de økonomiske udsigter for 2009 er ikke gode. Effekterne af klimaændringer-ne vil skabe yderligere store udfordringer for landet.

Areal 274.000 km2







Landbrug

Uddannelse

Energi

God regeringsførelse/decentralisering

Hiv/aids

Makroøkonomiske reformer


1990 2006


206 204



68

EGYPTEN

�� Økonomi og politikEgypten har i 2008 ikke været præget vold-somt af den globale finansielle og økono-miske krise, og landet har oplevet en øko-nomisk vækst fra 2007 til 2008 på 7,2 pct.

Fundamentet i økonomien er turisme, over-førsler fra egyptere i udlandet og indtægter fra Suez-kanalen. I 2008 har flere rederier forsøgt at undgå pirateriet ved Somalia ved at lade være med at sende deres skibe gennem kanalen. Det har haft betydning for Egyptens indtægter.

Præsident Mubarak blev ved det seneste præsidentvalg i september 2005 genvalgt for en ny seksårig periode. Mubarak har været præsident siden mordet på Anwar Sadat i 1981.

I april 2008 mødte kandidater fra det for-budte oppositionsparti Det Muslimske Bro-derskab problemer under opstillingspro-cessen og i forbindelse med valgkampen, hvilket i sidste ende medvirkede til bevæ-gelsens beslutning om at boykotte valge-ne.

�� UdviklingssamarbejdeEgyptens bestræbelser på at nå 2015 Må-lene går hurtigt og er bæredygtige, især i forhold til målene om at nedbringe spæd-børnsdødeligheden og forbedre adgangen til rent vand og sanitet. Men også inden for uddannelse og fattigdomsbekæmpelse ser det ud til, at Egypten kan nå målene. Arbej-det i forhold til 2015 Målene sker gennem Egyptens fem-årsplan (2007-2012) for so-cial og økonomisk udvikling. Fem af 2015 Målene forventes nået, mens målet om li-gestilling mellem kønnene næppe nås, selv om der sker væsentlige fremskridt.

I 2008 gav Danmark 62 mio. kr. i bilateral bistand til Egypten gennem sektorprogram-støtten til miljøsektoren. For at nå målet om miljøvenlig og bæredygtig udvikling

gennemfører amternes miljøafdelinger in-spektion af virksomheder, udfører forure-ningsmålinger og videreformidler data til ministeriet. Et af de vigtigste resultater af Danmarks støtte er decentrale miljøplaner, som amterne udarbejder for fem år ad gan-gen.

Organisationen Egyptisk Industri rådgiver virksomheder om ren teknologi, besparel-ser i produktionen og begrænsning af for-ureningen. Rådgivningen er efterspurgt, og Danmark bidrager med 88 mio. kr. til en fond, der yder fordelagtige lån til virksom-heder, der vil investere i miljøforbedringer.

Med udgangen af 2008 er Egypten udfaset som programsamarbejdsland for Danmark, men Business to Business (B2B) program-met fortsætter.

�� FremtidenEn stor udfordring for Egypten er de politi-ske reformer, som præsident Mubarak hav-de stillet i udsigt under sin præsidentkam-pagne i 2005. For befolkningen står det særligt centralt, at han lovede at ophæve undtagelsestilstanden fra 1981. Centralt er også spørgsmålet om, hvorvidt lovændrin-ger vil føre til en forbedring i menneskeret-tighedssituationen.

Den globale finansielle og økonomiske kri-se kan have konsekvenser i fremtiden, og den egyptiske regering forventer en lavere vækst i 2009. Man frygter bl.a., at turist-indtægterne vil falde. Landet oplever en stor befolkningstilvækst, som kræver en relativt høj økonomisk vækst, ellers risike-rer landet politisk ustabilitet. Hvert år sti-ger antallet af arbejdere med 600.000 per-soner. Desuden er der risiko for, at flere millioner egyptiske gæstearbejdere fra især Golfen vil returnere til Egypten som følge af den økonomiske krise. På området klimaforandringer står Egypten over for store udfordringer.

Areal 1.000.000 km2




Udenlandsk bistand pr. indbygger 11,8 US$ Forventet levealder 71 årKilde: www.worldbank.org



Miljø

Vand og sanitet

Energi


1990 2006


91 35



69

GHANA

�� Økonomi og politikI Ghana har BNP per indbygger været støt voksende igennem flere år. Væksten skyl-des bl.a. gode priser på råvarer som guld og kakao. I 2008 var den økonomiske vækst på 6,6 pct., men der forventes en mere moderat vækst i 2009 på grund af den globale finansielle og økonomiske kri-se. Inflationsniveauet er i øjeblikket på 13-14 pct. og stigende. Ghanas økonomi er baseret på landbrug (herunder kakao), guld og tømmer. Olieforekomster, der blev fundet i 2007, kan på sigt give Ghana en vigtig indtægt.

Ghana var også i 2008 et politisk stabilt og fredeligt land. Parlaments- og præsident-valg blev afholdt i december. Efter otte år med Præsident Kufour fra New Patriotic Party (NPP) vandt oppositionen valget. Le-deren af National Democratic Congress (NDC), Professor John Atta Mills, blev ind-sat som præsident i januar 2009. Landets to største partier, NPP og NDC, har næsten lige mange pladser i Parlamentet. Valget resulterede i færre kvinder i parlamentet.

�� Udviklingssamarbejde2015 Mål 1 om at halvere fattigdommen er opnået i Ghana, og det er realistisk for lan-det at opnå delmålet om at bekæmpe sult. Det samme gælder 2015 Mål 2 om at sikre grundskoleuddannelse til alle.

Til gengæld er det ikke sandsynligt, at Gha-na opnår flere af de øvrige 2015 Mål. Det er således tvivlsomt, at Ghana vil nå målet for spædbørns- og børnedødeligheden, der li-gesom dødeligheden blandt gravide og fø-dende kvinder er høj. På den baggrund be-sluttede regeringen med virkning fra 1. juli 2008, at den nationale sundhedsforsikring skulle være gratis for alle gravide.

For at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder er en række ministerier begyndt at anvende kønsopdelte budgetter. Flere gha-nesere inden for stat og civilsamfundet modtog fakler som led i det danske MDG3-initiativ i 2008.

Udviklingsstøtten udgør omkring 40 pct. af statens budget. Pengene herfra går til land-brug, vand og sanitet, transport, sundhed, erhverv, uddannelse, decentralisering, de-mokrati og god regeringsførelse. Flere lan-de, herunder Danmark, yder generel bud-getstøtte. I 2008 gav Danmark 441 mio. kr. i bilateral udviklingsbistand til Ghana.

I overensstemmelse med principperne i Paris-erklæringen og Accra Agenda for Ac-tion arbejder Danmark sammen med de øvrige udviklingspartnere og Ghanas rege-ring for at sikre ghanesisk ejerskab til ud-viklingsprocessen. Det sker gennem har-monisering af udviklingsindsatserne og an-vendelse af nationale planer og procedu-rer. I 2008 gik Danmark således sammen med Storbritannien og Holland over til sek-torbudgetstøtte som modalitet for støtte til sundhedssektoren.

�� FremtidenDet er for tidligt at vurdere, hvilke konse-kvenser indsættelsen af den nyvalgte præ-sident Mills vil få. Dog er det sandsynligt, at Ghana fortsat sigter mod at blive mel-lemindkomstland i 2015. Det er temaer som beskæftigelse, betoning af undervis-ning og sundhed, samt en mere ligelig for-deling af goderne, som den nye regering højest sandsynligt vil prioritere. Den glo-bale finansielle og økonomiske krise, føde-varepriser, verdensmarkedsprisen på Ghanas eksportartikler og de nylige olie-fund kan hver især påvirke den nye rege-rings handlemuligheder.

Sekondi

Areal 238.500 km2




Udenlandsk bistand pr. indbygger 51,1 US$ Forventet levealder 59,7 år Kilde: www.worldbank.org

Dansk bilateral bistand 2008* 441,32 mio. kr.* udbetalinger


Sundhed

Vand og sanitet

Erhverv


Generel budgetstøtte

Transport


1990 2006


120 120



70

KENYA

�� Økonomi og politikVed indgangen til 2008 stod Kenya i sin al-vorligste krise siden kupforsøget i 1982. Baggrunden var valget den 27. december 2007, der var præget af svindel og førte til en politisk krise og udbredt vold. Gennem international mægling ledet af Kofi Annan lykkedes det at danne en koalitionsrege-ring i februar 2008. Oppositionsleder Raila Odinga blev udpeget som statsminister og medspiller til præsident Mwai Kibaki, der har siddet på magten siden 2002.

Udfordringerne for regeringen er store. Der bliver bl.a. behov for en ny forfatning og for politisk håndtering af de underliggende konflikter i det kenyanske samfund. Det drejer sig bl.a. om jordspørgsmål, store uligheder i samfundet, korruption, internt fordrevne og en stor arbejdsløshed, især blandt unge.

En ellers positiv økonomisk udvikling fik en brat nedtur i 2008, hvor den nationale kon-flikt, kombineret med den globale økono-miske krise, fik en markant negativ indfly-delse på landets økonomi. Væksten i 2008 faldt til 3,2 pct. mod 7 pct. i 2007. Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver me-get bedre i 2009, hvor et forsigtigt skøn er en vækst på 3,5 pct. Inflationen steg til 26 pct. mod 9,5 pct. i 2007.

�� UdviklingssamarbejdeKenya har siden 2002 været inde i en rela-tivt positiv udvikling, hvor andelen af fat-tige er faldet fra 56 pct. i 2003 til 46 pct. i 2005/06. Men Kenya vil næppe kunne op-fylde alle 2015 Mål. Der er dog forhåbnin-ger om at nå målene for grundskoleuddan-nelse til alle, lige adgang for begge køn til uddannelse og bekæmpelse af hiv/aids.

Selv om der er lang vej for de øvrige mål, er der noteret fremskridt. Både børnedødelig-

heden og mødredødeligheden er reduceret betydeligt.

I 2008 gav Danmark 281 mio. kr. i bilateral bistand til Kenya. Der sker gode fremskridt i harmoniseringen blandt donorer og i dia-logen med nationale partnere i Kenya. Dan-mark spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Den fælles bistandsstrategi for Kenya giver et stærkt fundament for arbejdsdelingen mellem donorer, herunder donorernes sek-torkoncentration og en stigende grad af fi-nansielt samarbejde mellem donorer. Bru-gen af de nationale systemer er dog stadig hæmmet af manglende kapacitet i de kenyanske offentlige systemer.

I sundhedssektoren spiller Danmark sam-men med donorer som Clinton Foundation en vigtig rolle i hiv/aids-bekæmpelsen.

�� FremtidenForhåbningerne til udviklingen i Kenya fik et alvorligt knæk under valgkrisen. Hvis ikke de politiske problemer bliver løst, kan volden vende tilbage. Der er behov for en handlekraftig regering, som i samarbejde med den private sektor og et engageret civilsamfund kan skabe et nyt grundlag for Kenyas fremtid.

I overensstemmelse med den fælles bi-standsstrategi for donorerne i Kenya vil den danske bistand i fremtiden blive kon-centreret om tre sektorer: Sundhed, privat sektor og naturressourceforvaltning med fastholdelse af tværgående støtte til god regeringsførelse.

Danmark forventer ikke at øge bistanden markant de nærmeste år, men der er enig-hed blandt donorerne om, at det er vigtigt at blive som konstruktive partnere i en tid, hvor Kenya står over for store udfordringer.

Areal 580.400 km2







Sundhed

Landbrug

Erhverv

Vand og sanitet


Miljø


1990 2006


97 121

Børn i grundskole (%) 641 76,2


71

MALI

�� Økonomi og politikMali har i 2008 været mærket af de stigen-de verdensmarkedspriser på fødevarer og olie. Alligevel forventes realvæksten for 2008 at være på omkring 5 pct., da der trods alt er stabile verdensmarkedspriser på guld, som leverer 70 pct. af landets eks-portindtægter. Mali har også øget fødeva-reproduktionen i 2008 med 20 pct.

Mali er et stabilt demokrati i stadig udvik-ling. Præsident Amadou Toumani Tourés regering fortsatte i 2008 med at gennem-føre vigtige reformprogrammer for at frem-me udviklingen i landet. Regeringen har dog også i 2008 været udfordret med at håndtere gentagne angreb fra touareg-grupper på militærforlægninger i det nord-lige Mali. Touareg-grupperne er bl.a. invol-veret i illegal grænsetrafik.

�� Udviklingssamarbejde Mali er et af verdens fattigste lande og er blandt de ti sidste på UNDP’s Human De-velopment Index (2008). Andelen af fattige har dog været faldende i de senere år – fra 55 til 47 pct. i perioden 2001-2006. Det er sandsynligt, at Mali vil kunne nå 2015 Må-let om forbedret adgang til rent drikke-vand. Derimod er det mere tvivlsomt, om man vil kunne nå målene for uddannelse og sundhed.

Mangel på beskæftigelse for Malis talstær-ke ungdom er både økonomisk og politisk en af de største udfordringer for landet. Tæt på halvdelen af landets befolkning er i den erhvervsaktive alder, og heraf er kun 1/3 af kvinderne og 2/3 af mændene i ar-bejde. De maliske kvinder har ringere ad-gang til ressourcer og formelle beslutnings-processer end mændene.

Tilpasning til klimaændringer er centralt for den socioøkonomiske udvikling. Ørkenen dækker ca. 2/3 af Malis areal, og det reg-ner kun 3-4 måneder om året, så adgang til rent drikkevand har høj prioritet. Landbru-get har behov for at blive moderniseret for at effektivisere produktionen og opnå for-bedrede levevilkår for alle, der er involve-ret i landbruget.

Donorstøtten dækker omkring 30 pct. af re-geringens årlige budget. I 2008 har rege-ringen og de donorer, der er til stede i Mali, samarbejdet om at styrke bistandseffekti-viteten. Indsatsen har fokuseret på at frem-me arbejdsdelingen mellem donorer og at flytte vægten fra projekt- til programbi-stand.

Den danske bistand til Mali skal understøt-te Malis nationale strategi for vækst og fat-tigdomsreduktion ved at bidrage til en bæ-redygtig og socialt afbalanceret vækst samt forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen, navnlig de fattige på landet og kvinder. Danmark gav i 2008 65 mio. kr. i bilateral bistand til Mali, som er anvendt inden for rammerne af Malis na-tionale strategi. Danmark støtter arbejdet med at udvikle formelle faglige uddannelser tilpasset virk-somhedernes behov. Indsatsen har særligt fokus på kvinder og unge og skal bl.a. medvirke til at skabe alternativer til migra-tion. I 2008 støttede Danmark også, at kvindelige kandidater kan deltage i lokal-valgene i foråret 2009.

�� FremtidenVæksten i Mali skyldes hovedsageligt de stabile verdensmarkedspriser på guld og en stigning i den nationale fødevarepro-duktion. Forudsat, at der ikke kommer uventede ændringer eller overraskelser udefra, forventes realvæksten i de kom-mende år at ligge på omkring 5-6 pct.

En løsning på sikkerhedssituationen i det nordlige Mali er blandt de væsentligste po-litiske udfordringer i 2009. Der er behov for at få skabt ro, så man kan komme videre med den vigtige udviklingsindsats i de nordlige regioner. Det er endnu uvist, hvor alvorlige konsekvenserne af den interna-tionale økonomiske og finansielle krise bli-ver i Mali. Men man må være forberedt på, at der kan komme reduktioner både i do-norernes bistand og i de beløb, som mali-ske migranter løbende sender hjem til fa-milien og landsbyen.

Areal 1.200.000 km2




Udenlandsk bistand pr. indbygger 69 US$ Forventet levealder 53,8 årKilde: www.worldbank.org



Landbrug

Erhverv

Naturressourcer, vand og sanitet

BAMAKO

NIGER

BURKINA FASO

GUINEA

MAURETANIEN

ALGERIET

Kayes

Taoudenni

Tombouctou

Kidal

Gao

Mopti


1990 2006


250 217



72

MOZAMBIQUE

�� Økonomi og politikMozambique fastholdt i 2008 den stabile økonomiske vækst, men de globale pris-stigninger på olie og fødevarer betyder, at landet har nedjusteret forventningerne til vækst med 0,5 pct. for 2009. Knap ¾ af Mozambiques indkomst stammer fra land-brug og fiskeri, handel og service, energi samt forarbejdning af mineraler.

Regeringen har en national strategi for be-kæmpelse af fattigdom. Målet er at bringe andelen af fattige ned på 45 pct. i 2009. I 2003 var tallet 54 pct. Det betyder, at knap to millioner mennesker skal løftes ud af fattigdom, hvis regeringen skal nå sit mål.

Mozambique er et demokrati med flere partier. Partiet FRELIMO har haft regerings-magten siden 1975 og vandt 42 af 43 borg-mesterposter ved valget til kommunalrå-dene i 2008. Valget blev afholdt uden de problemer, som har præget tidligere valg. Der er stadig et stykke vej igen, før Mozam-bique kan betragtes som et fuldgyldigt retssamfund og et modent demokrati, selv om landet har høstet stor anerkendelse for udviklingen hidtil.

Den offentlige forvaltning er hæmmet af manglende kapacitet til ledelse og plan-lægning. Regeringen har udvist vilje til at respektere de grundlæggende frihedsret-tigheder, som blev sikret med forfatningen i 1990. Menneskerettighederne bliver dog jævnligt krænket bl.a. ved lange og uret-mæssige varetægtsfængslinger og over-fyldte fængsler.

�� UdviklingssamarbejdeMozambique er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Der er dog sket en

række markante fremskridt. Bl.a. har ande-len af piger på seks år, der kommer i skole, nået 73 pct., og andelen af piger, der fær-diggør grundskolen, har nået 39 pct. Det er en eksplosiv stigning, der har gjort det van-skeligere at fastholde og forbedre kvalite-ten af undervisningen.

Der er øget opmærksomhed på kvinders bidrag til den økonomiske vækst, og der er taget en række politiske initiativer for at sikre kvinders interesser og rettigheder, bl.a. er der vedtaget en lov om hjælp til ofre for vold i hjemmet.

Mozambique fik status af dansk program-samarbejdsland i 1994. Bistand gives navnlig via budgetstøtten og de reformer, som er forbundet med den. Herudover bi-drager Danmark væsentligt til gennemfø-relse af centrale reformer af retssektoren og den offentlige sektor. Domstolenes be-handling af bl.a. korruptionssager er for-bedret, og befolkningen har fået nemmere adgang til retshjælp.

�� Fremtiden En ny national husholdsundersøgelse vil i 2009 vise, om det lykkes at nå målet om at nedbringe antallet af fattige fra 54 pct. i 2003 til 45 pct. i 2009.

Der afholdes valg til parlament, præsident-embede og provinsforsamlinger i 2009. FRELIMO forventes at vinde. Det største op-positionsparti, RENAMO, fremstår desorga-niseret og utroværdigt som politisk alterna-tiv. Et nyt parti er muligvis på vej, som på sigt vil kunne udfordre FRELIMO.

Areal 801.600 km2







Energi

Landbrug

Sundhed

Uddannelse

God regeringsførelse og demokrati

Miljø

Makroøkonomiske reformer


1990 2006


235 138

Børn i grundskole (%) 41,51 76


73

NEPAL

�� Økonomi og politikNepal er et af verdens fattigste lande og har været plaget af flere års voldelig kon-flikt. Det anslås, at over 30 pct. af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Omkring 80 pct. af Nepals befolkning er af-hængig af landbrugssektoren, som med 33 pct. af BNI er landets største sektor. Ud-over landbrug er turisme og pengeoverførs-ler fra nepalesere, der arbejder i udlandet, de største indtægtskilder for Nepal. Men økonomien er stagnerende, og der mangler investeringer. Landet lider under fabriks-lukninger, hyppige blokader af vejnettet og utilstrækkelig elektricitetsforsyning.

Nepal gennemlevede en række vigtige poli-tiske begivenheder i 2008. I april afholdt landet et forholdsvis frit og retfærdigt valg. I maj blev kongen afsat, og landet blev om-dannet til republik. I juli blev den nye præ-sident valgt, og en koalitionsregering blev etableret i august. Alt sammen vigtige skridt i fredsprocessen mellem regeringen og de maoistiske oprørere, en proces, som blev indledt i 2006, hvor regeringen og maoisterne underskrev en fredsaftale, der formelt satte en stopper for den voldelige konflikt.

Landets nye parlament er langt mere re-præsentativt end tidligere parlamenter. Der er store forventninger til den nye regering, der skal gennemføre fredsprocessen og sikre, at en ny forfatning bliver udformet.

�� UdviklingssamarbejdeNepal har gjort fremskridt i arbejdet mod at opnå flere af 2015 Målene de seneste år, og en række af dem er inden for rækkevid-de. Landet forventer at nå målet om halve-ring af fattigdom inden 2015. Det forventes også, at børnedødeligheden reduceres med 2/3 takket være vitaminer, vaccinatio-ner og behandling af lungebetændelse.

Nepal har bevæget sig tættere på målet om grundlæggende uddannelse til alle, og Danmark yder en stor indsats i denne sek-tor. Der kommer flere børn i grundskole, men der er stadig problemer med kvalite-ten af undervisningen og undervisnings-

materialet, og det er svært at fastholde børnene i det primære skolesystem.

Der er sket visse fremskridt med ligestil-lingsarbejdet. Næsten samme antal drenge og piger bliver optaget i skolesystemet. Der er dog langt igen, før Nepal opnår ligestil-ling. Kvinders kontrol over ressourcer og deltagelse i politiske beslutninger er stadig meget lav.

Det mål, der er længst fra at være opfyldt, er målet om reduktion af sult. Nepal befin-der sig stadig blandt de fem lande i ver-den, hvor flest børn er udsat for kronisk sult. Landet halter også bagefter, når det gælder om at nå målene om mødredøde-lighed, hiv/aids og miljømæssig bæredyg-tighed.

Efter fredsaftalen er der sket en markant nedgang i antallet af overtrædelser af men-neskerettighederne, men der sker fortsat overgreb fra politiets side, og politisk moti-veret vold og intimidering er udbredt i landdistrikterne.

Nepal er meget afhængig af den internatio-nale udviklingsbistand, der udgør ca. 20 pct. af statsbudgettet. Danmark er sam-men med Storbritannien, Japan, USA og Tyskland de største bilaterale donorer i Ne-pal.

Danmark gav i 2008 239 mio. kr. i bilateral bistand til Nepal. Den danske støtte er gennem mange år gået til uddannelses- og energisektoren og til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt i 2007 og 2008 til fredsprocessen.

�� FremtidenNepals vigtigste udfordring er at gennem-føre fredsprocessen. Det kræver en række skridt. De tidligere maoistiske oprørssolda-ter skal integreres i samfundet, og den nye forfatning skal på plads. Derudover har Ne-pal behov for en række reformer og forbed-ringer af bl.a. den offentlige service, lov og orden samt beskyttelse af menneskerettig-hederne.

Areal 147.200 km2







Uddannelse


Fredsproces og konfliktforebyggelse

Energi


1990 2006


142 59



74

NICARAGUA

�� Økonomi og politikNicaragua er et af de fattigste lande i Latin-amerika. Den økonomiske vækst var på 3,2 pct. i 2008 og skyldes især eksport af tra-ditionelle landbrugsprodukter som kaffe, kød og sukker. Væksten har været falden-de fra 3,7 pct. i 2006. Nicaragua er et af de lande i verden, der har den største ulighed i indkomstfordelingen.

Den sandinistiske regering under ledelse af Daniel Ortega har sat demokratiet under stigende pres i Nicaragua. Det demokrati-ske rum er blevet indskrænket med intimi-dering af NGO’er og pressefolk og en øget politisering af vigtige statsinstitutioner. Som led i denne negative politiske udvik-ling blev to mindre politiske partier udeluk-ket fra at deltage i kommunalvalget i no-vember 2008. Anklagerne om omfattende valgsvindel ved kommunevalget har ført til øget politisk polarisering.

Der er stigende bekymring over udviklin-gen i Nicaragua, som forstærkes af tilta-gende problemer med narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet.

�� UdviklingssamarbejdeFattigdomsniveauet har ligget nogenlunde konstant siden 2001. Omkring 46 pct. af befolkningen lever fortsat under fattig-domsgrænsen, og Nicaragua får svært ved at leve op til 2015 Målene. Regeringen har fokuseret på uddannelse, og her er der op-nået positive resultater. Optagelse i grund-skolen er steget, og frafaldsraten er mind-sket.

Børnedødeligheden faldt støt fra 2001 til 2007, og det er ikke usandsynligt, at man vil nå 2015 Målet. Dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er faldet fra 121 pr. 100.000 i 2006 til 94 pr. 100.000 i 2008. Der er fortsat langt til målet om en

reduktion på 3/4 (svarende til 30 dødsfald pr. 100.000) i 2015.

Det internationale donorsamarbejde er fortsat vigtigt for den økonomiske stabilitet og for at reducere fattigdommen. 1/3 af Ni-caraguas offentlige budget er finansieret af donorbistand. Danmark er en af de største bilaterale donorer i Nicaragua med et bi-drag på 196 mio. kr. årligt. Danmark støtter både den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet for at udvikle og styr-ke demokratiet. Den danske bistand tilpas-ses og omlægges for at imødegå den be-kymrende politiske udvikling i landet og støtte processer, der kan udvide det demo-kratiske rum samtidig med, at fattigdom-men fortsat bekæmpes.

På miljøområdet har Danmark bidraget med betydelige ressourcer bl.a. til forure-ningskontrol og til at bevare biodiversitet. Det er dog fortsat en udfordring at sikre, at regeringen afsætter de nødvendige res-sourcer.

Nicaragua har været aktiv i styrkelsen af harmonisering og koordination af bistan-den, men den aktuelle politiske krise bety-der, at donorerne i højere grad må kontrol-lere, at bistanden ikke misbruges partipoli-tisk. De fleste donorer, der har ydet budget-støtte, har krævet demokratiske forbedrin-ger for at genoptage denne bistandsform.

�� FremtidenNicaragua forventer, at den globale økono-miske afmatning rammer landets traditio-nelle eksportvarer som kaffe, kød og suk-ker, og at væksten bliver lavere i 2009. Den økonomiske, politiske, demokratiske og in-stitutionelle krise betyder, at Nicaragua går en usikker fremtid i møde. Resultatet bliver sandsynligvis større arbejdsløshed og øget migration.

Areal 130.000 km2

Befolkning 5,6 mio.






Transport

Miljø

Landbrug

Uddannelse

Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

Decentralisering


1990 2006


68 36



75

TANZANIA

�� Økonomi og politikTanzanias gennemsnitlige vækst har siden 2000 været på ca. 7 pct. om året. Inflatio-nen var i samme periode blandt de laveste i det sydlige Afrika. Den høje vækst er dog ikke blevet omsat til en markant reduktion i fattigdommen i landdistrikterne. Øget fat-tigdomsreduktion kræver højere økono-misk vækst i landbruget, der beskæftiger mere end 2/3 af arbejdsstyrken.

Tanzania har siden 1995 oplevet en mar-kant forøgelse af den politiske frihed, her-under parlamentets, oppositionens, pres-sens og civilsamfundets indflydelse på den politiske dagsorden. Landet er ved at gen-nemføre en række ambitiøse reformpro-grammer, som har til formål at fremme en mere effektiv offentlig forvaltning, bl.a. med vægt på decentralisering og bedre styring af de offentlige finanser. 2008 var kendetegnet ved interne magtkampe i re-geringspartiet og afsløring af flere store korruptionsskandaler.

�� UdviklingssamarbejdeTanzania har nået betydelige fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene inden for de so-ciale sektorer, men der er dog fortsat store udfordringer med kvaliteten af sundheds-ydelser og uddannelse. Andelen af børn i grundskole er steget fra 66 pct. i 2001 til 97 pct. i 2007. Der er også sket en forbed-ring af kvinders status og ligestillingen, og børnedødeligheden er reduceret betyde-ligt. Andelen af hiv-smittede er stabiliseret de seneste år.

Andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er kun faldet fra 39 pct. i 1992 til 33 pct. i 2007. Tanzania vil sandsynligvis kun nå 2015 Mål 1 om at hal-vere fattigdommen i den fungerende ho-vedstad Dar Es Salaam. I landdistrikterne vil fattigdomsmålsætningen ikke blive nået, medmindre der meget hurtigt sker markante produktivitetsforbedringer i landbruget, øgede investeringer i den pri-vate sektor og øget adgang til energi. De

begrænsede fremskridt skyldes bl.a. lav vækst i landbruget på ca. 4 pct. om året, og at kun 10 pct. af befolkningen har adgang til elektricitet.

Den samlede internationale bistand til Tan-zania udgør ca. 35 pct. af regeringens ind-tægter. Bistanden er nødvendig for at gen-nemføre regeringens fattigdomsbekæm-pelsesstrategi, idet Tanzanias statsbudget kun udgør ca. 28 mia. kr. om året. Donor-støtten er bredt fordelt over hele spektret af 2015 Mål. Størstedelen af den interna-tionale bistand ydes i overensstemmelse med en fælles strategi, som den tanzani-ske regering og landets 45 multilaterale og bilaterale donorer har formuleret i fælles-skab.

Den samlede danske bilaterale bistand til Tanzania udgjorde 616 mio. kr. i 2008 og var fordelt på budgetstøtte, sektorprogram-mer inden for bl.a. sundhed, miljø og veje samt tværgående reformer. Hertil kommer virksomhedssamarbejde (B2B), blandede kreditter, støtte til flygtninge og nærområ-der, forskning og bistand via private dan-ske udviklingsorganisationer.

�� FremtidenAlt tyder på, at den politiske stabilitet og de sunde økonomiske politikker fortsætter. Det kan tiltrække flere investeringer og gavne væksten i Tanzania, der dog også på kort sigt vil blive berørt af den internatio-nale økonomiske krise. Udfordringen bliver at sikre, at hele befolkningen får gavn af den økonomiske vækst.

Derfor er Tanzania nødt til at øge reform-tempoet og forbedre rammevilkårene for den private sektor. Der er også behov for at forbedre infrastrukturen, effektivisere land-bruget og fremme eksporten og de private investeringer. I den offentlige sektor bør fo-kus også være på at øge kvaliteten i sund-heds- og uddannelsessektorerne og be-kæmpe korruption.

Areal 945.100 km2







Erhverv

Veje

Sundhed

Miljø


Budgetstøtte og institutionelle reformer


1990 2006


161 118

Børn i grundskole (%) 51,71 98


76

UGANDA

�� Økonomi og politikUganda er med et BNI på 300 dollar pr. indbygger et af verdens fattigste lande. Særligt det nordlige Uganda er ramt af stor fattigdom, primært som følge af den tidli-gere væbnede konflikt mellem Ugandas re-geringshær og oprørsgruppen Lords Resi-stance Army (LRA).

Landbrug er den dominerende økonomiske aktivitet i Uganda. Det står for mere end 30 pct. af BNP og beskæftiger ca. 80 pct. af den erhvervsaktive befolkning. Fremgang i eksporten af kaffe, guld, fisk og fiskepro-dukter har medvirket til at fastholde en sta-bil økonomisk vækst på ca. 7,5 pct. de se-neste fem år. En befolkningsvækst på 3,4 pct. er dog med til at mindske den faktiske økonomiske vækst pr. indbygger til ca. 2 pct. om året.

Uganda er en republik, hvor præsidenten er både stats- og regeringschef. Parla-ments- og præsidentvalget i 2006 genind-førte flerpartisystemet i Uganda efter 25 års pause. Næste valg er i 2011. Vurderin-gen er, at den siddende Præsident, Muse-veni, har gode chancer for at vinde.

Fredsprocessen for det nordlige Uganda har ført til fred, selv om lederen af LRA ikke har underskrevet fredsaftalen. I december 2008 indledte en regional alliance af mili-tære styrker fra Uganda, Congo og Sydsu-dan et angreb mod LRA’s lejre i Congos jungle. Den militære aktion fortsatte ind i 2009.

�� UdviklingssamarbejdeDen absolutte fattigdom er reduceret fra 56 pct. i 1992 til 31 pct. i 2006, men i det nordlige Uganda lever ca. 70 pct. af befolk-ningen fortsat i absolut fattigdom. Spæd-børnsdødeligheden er siden 1991 faldet fra 12 pct. til 7,6 pct., mens mødredødelighe-

den fortsat er høj. Trods nedgang i antallet af hiv-smittede er hiv/aids stadig et stort problem. Den danskstøttede hiv/aids-ind-sats i Uganda fokuserer især på kvinder og pigers sårbarhed og på sammenhængen mellem hiv/aids, reproduktiv sundhed og manglende ligestilling.

Menneskerettigheder står højt på den poli-tiske dagsorden, og der sker betydelige fremskridt på dette område. Danmark yder bl.a. støtte til den ugandiske menneskeret-tighedskommission og til det ugandiske retsvæsen.

Afhængighed af donorstøtte er forsat stor, men faldende. Størstedelen af donorerne bidrager til landets udvikling gennem støt-te til Ugandas egen fattigdomsstrategi, herunder delvist gennem generel budget-støtte eller sektorbudgetstøtte. Fra dansk side ydes i videst mulig omfang sektorbud-getstøtte. Herudover yder man fra dansk side bl.a. støtte til regeringens plan for ud-vikling af det nordlige Uganda, bl.a. gen-nem støtte til vand, sundhed og landbrug.

�� FremtidenDen globale økonomiske krise vil også bli-ve mærket i Uganda. Den betyder bl.a., at forventningen om en særdeles høj vækst på næsten 9 pct. er nedjusteret til 6,5-7 pct. Vækstrater på 5-6 pct. om året er ikke nok, hvis Uganda skal nå sin målsætning om at reducere fattigdommen til 10 pct. i 2017.

Fastholdelse af fred og stabilitet i det nord-lige Uganda er afgørende for at forbedre de dårlige levevilkår i denne del af landet. Po-sitive udviklingstendenser kan til en vis grad blive bremset af den politiske udvik-ling hen imod næste parlaments- og præsi-dentvalg i 2011. Man kan frygte en periode med tiltagende politisk chikane og vold.

Areal 241.000 km2







Landbrug

Infrastruktur

Sundhed

Vand og sanitet

God regeringsførelse

Reformer af offentlig sektor


1990 2006


160 134

Børn i grundskole (%) N/A N/A

Adgang til rent vand (%) 431 64Kilde: http://mdgs.un.org 11990

77

VIETNAM

�� Økonomi og politikHovedparten af Vietnams befolkning er be-skæftiget i landbruget, men betydningen af industri og serviceerhverv er stærkt stigen-de i takt med, at landet nærmer sig mel-lemindkomstlandestatus.

2008 blev dog et vanskeligt år for den viet-namesiske økonomi. En overophedning af økonomien i første halvår med stærkt sti-gende inflation blev mod årets slutning af-løst af virkningerne af den globale krise. Al-ligevel nåede man en vækstrate på 6,3 pct.

Selv om regeringen gennemførte en række tiltag for at stimulere økonomien i 2008, forventes alligevel lavere vækst i 2009, da både eksport, udenlandske investeringer og pengeoverførsler fra vietnamesere i ud-landet vil blive påvirket negativt af den in-ternationale krise.

Vietnam har et etpartisystem, der sidder solidt på magten. Formelt set er det natio-nalforsamlingen, der udstikker den over-ordnede retning for både indenrigs- og udenrigspolitikken, og den har gennem de seneste år i stigende grad søgt at styrke sin position. De delegeredes voksende selvbevidsthed og ønske om større indfly-delse er synlig. Nationalforsamlingen er dog fortsat underlagt kommunistpartiets direktiver, og størstedelen af de indvalgte er partimedlemmer.

�� UdviklingssamarbejdeFattigdommen blev reduceret med 1,3 pct. i 2008, og andelen af befolkningen, der le-ver under fattigdomsgrænsen, er nu min-dre end 14 pct. mod 58 pct. i 1993.

Vietnam forventer at nå de fleste af 2015 Målene. Der er store forventninger til grundskoleuddannelse, hvor 97 pct. af skolepligtige børn nu indskrives. Dødelig-heden blandt gravide kvinder er nede på 75 pr. 100.000 kvinder. Det bliver dog en udfordring af nå målene for hiv/aids, vand og sanitet samt en miljøvenlig og bæredyg-tig udvikling. Hiv/aids indgår som et priori-tetshensyn i alle større danskstøttede ind-satser.

Donorbistanden udgør 33 pct. af de offent-lige investeringer. Selv om bistanden er en

begrænset del af Vietnams økonomi, er den ikke desto mindre af væsentlig betyd-ning for både udbygningen af den fysiske infrastruktur og for afprøvning af nye og in-novative indsatser inden for f.eks. bekæm-pelse af hiv/aids og fattigdom blandt etni-ske minoriteter. For de etniske minoriteter, der udgør 13 pct. af befolkningen, er fattig-domsraten næsten 50 pct. og dermed væ-sentligt over de 14 pct. for befolkningen som helhed. Derfor er den danske støtte til landbrug, vand og sanitet samt offentlige reformer koncentreret om provinser domi-neret af etniske minoriteter.

Den imponerende økonomiske vækst i Vietnam gennem mange år er sket på be-kostning af miljøet, og selv om en række donorer, herunder Danmark, er aktive på området, er opgaven enorm. Klimaudfor-dringen bliver også vanskelig for Vietnam, der anses for at være et af de fem mest ud-satte lande i verden. Danmark yder som den første donor bistand til et nyt nationalt program for klimatilpasning.

Respekt for menneskerettigheder, god re-geringsførelse og anti-korruption halter fortsat bagefter. Danmark støtter udviklin-gen af et mere uafhængigt domstolssy-stem, etablering af menneskerettigheds-centre ved universiteter, offentlige reformer og regeringens anti-korruptionsbestræbel-ser.

�� FremtidenVietnam forventer at opnå status som mel-lemindkomstland i løbet af de næste par år. Fortsat reduktion af fattigdommen især blandt etniske minoriteter er en vigtig prio-ritet. Landet skal også sikre den udvikling af infrastruktur og menneskelige ressour-cer, der er nødvendig for at fastholde kon-kurrenceevnen. Større gennemsigtighed og regelforenkling i den offentlige sektor og bekæmpelse af korruption er ligeledes vig-tige elementer.

Flere donorer, herunder Danmark, udfaser gradvist den traditionelle bistand til Viet-nam. Til gengæld styrker nye donorer som Kina og Sydkorea deres tilstedeværelse.

CAMBODJA

Areal 329.300 km2




Udenlandsk bistand

pr. indbygger 22 US$

Forventet levealder 70,9 årKilde: www.worldbank.org



Vand og sanitet

Fiskeri

God regeringsførelse og administrative reformer

Erhverv

Landbrug

Miljø

Generel budgetstøtte


1990 2006


53 17



78

ZAMBIA

�� Økonomi og politikZambia oplevede i 2008 en økonomisk vækst på 5,5 pct., men væksten er skævt fordelt, og der er udbredt fattigdom, især uden for byerne. Befolkningstilvæksten er på næsten 3 pct., så den økonomiske vækst manifesterer sig ikke i væsentlig fat-tigdomsreduktion. Økonomien er fortsat enstrenget med kobberproduktion i cen-trum, som tegner sig for over 60 pct. af eksporten.

Landbrugsproduktionen er stigende og po-tentialet stort, men utilstrækkelig infra-struktur og adgang til markeder sætter grænser for landbrugsudviklingen. Ved ind-gangen til 2008 var kobberpriserne høje, og Zambia indførte en overskudsbeskat-ning, som skulle have indbragt landet om-kring 415 mio. dollars i 2008. Den finan-sielle og økonomiske krise satte imidlertid en stopper for denne plan, da kobberpri-serne på få måneder blev halveret.

I august 2008 døde præsident Levy Mwa-nawasa. Efter en rolig og forholdsvis vel-gennemført valgproces blev tidligere vice-præsident Rupiah Banda valgt til præsi-dent, og med den nye regering på plads er der udsigt til kontinuitet indtil de ordinære valg i 2011. Under Banda fortsættes en re-vision af forfatningen, der forventes tilen-debragt i 2010.

�� UdviklingssamarbejdeFattigdommen er ikke reduceret væsentligt inden for de seneste år, og udviklingen gi-ver ikke håb om, at Zambia når 2015 Må-lene. Hiv/aids er udbredt. Det officielle tal på 16 pct. af den voksne befolkning dæk-ker over store forskelle mellem by og land, og der er stor usikkerhed om rigtigheden af tallet.

På uddannelsesområdet gør Zambia frem-skridt, bl.a. med danske midler, og 2015 Målet om uddannelse for alle er inden for rækkevidde. Landets bestræbelser bliver bremset af, at statsbudgettet er reduceret bl.a. på grund af de faldende kobberpriser.

Den danske bilaterale bistand til Zambia var i 2008 på 181 mio. kr. Fokus for bistan-den er på den private sektor, jobskabelse og kapacitetsopbygning. Især vedligehol-delse og udbygning af vejnettet er en grundlæggende forudsætning for såvel be-kæmpelse af fattigdommen som privatsek-torudvikling og diversificering af økonomi-en. Danmark indgår i en fælles strategi med andre donorer.

�� FremtidenForværringen af situationen under Robert Mugabes styre i nabolandet Zimbabwe ud-gør en trussel for Zambia og hele regionen. Øget kriminalitet, spredning af hiv/aids og den ukontrollerede koleraepidemi breder sig fra Zimbabwe til nabolandene og læg-ger pres på Zambias ressourcer.

Zambia har et godt forhold til sine øvrige nabolande, men krisen i Congo udgør en risiko for nye flygtningestrømme til Zambia.

Zambia modtager en betydelig internatio-nal udviklingshjælp, og med bortfaldet af overskudsbeskatning fra minerne, fasthol-des landet i betydelig donorafhængighed. Forventningerne til vækst i økonomien er nedtonet til 3,5 pct. for 2009, og med så lav vækst vil det ikke være muligt at mind-ske fattigdommen.

Areal 752.600 km2







Uddannelse

Veje

Vand og sanitet


Hiv/aids


1990 2006


180 182



Foto: Klaus Holsting / Danida

TAL OG APPENDIKS

80

| TAL OG APPENDIKS |

Mio. kr. 2007 2008

Bilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19

Program og projektbistand Afrika 2.622,0 2.461,2

Program og projektbistand Asien 946,2 1.014,3

Program og projektbistand Latinamerika 388,9 383,7

Personelbistand 1 246,8 369,0

Business-to-Business program 212,8 182,7

Blandede kreditter 349,7 348,7

Lånebistand, gældslettelse 671,0 450,5

Bistand til regional- og nærområder 2 269,9 134,3

Menneskerettigheder og demokratisering 262,6 275,4

Overgangsbistand til vestlige Balkan -0,7 0,0

Bistand gennem NGO’er 932,5 960,6

Særlig miljøbistand til udviklingslandene 374,3 446,7

Forskningsvirksomhed m.m. 184,3 186,8

Oplysningsvirksomhed 21,6 28,0

Ekstraordinære humanitære bidrag & International Humanitært Beredskab 807,8 933,4

Naboskabsprogram (§ 06.11.19) 140,4 143,7

Andet -7,8 -6,9

Bilateral bistand finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19 i alt 8.422,3 8.312,1

Multilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19

International udviklingsforskning 34,3 38,2

FN’s Udviklingsprogram 440,0 394,7

FN’s Børnefond 209,1 208,0

Hiv/aids, befolkning- & sundhedsprogrammer 559,4 621,1

FN’s Landbrugs- & fødevareprogram (FAO) 179,3 180,0

Globale miljøprogrammer (UNEP) 251,7 257,4

FN’s øvrige bistandsprogrammer 277,0 296,8

Verdensbankgruppen (WB) 434,1 749,1

Regionale udviklingsbanker 68,8 58,4

Regionale og øvrige udviklingsfonde 489,5 301,4

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 454,8 487,8

Multilateral regional- og overgangsbistand 94,9 112,1

Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed 56,7 26,1

Diverse multilaterale bidrag 145,1 28,5

Multilateral humanitær bistand 320,0 330,0

Andet -21,4 -24,5

Multilateral bistand finanslovskonto § 06.3 og 06.11.19 i alt 3.993,5 4.065,0

Samlet statslig bistand under finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19 12.415,75 12.377,04

DANMARKS OFFICIELLE BISTAND TIL UDVIKLINGS- LANDENE FORDELT PÅ HOVED- KATEGORIER, 2007-2008

Fortsætter �

81


Mio. kr. 2007 2008

Statslig bistand uden for § 06.3 og § 06.11.19

Administration af udviklingsbistanden m.v. 692,8 714,7

DCISM (Ulandsforskning § 06.11.13) 22,2 20,5

Afdrag på statslån -86,7 -80,3

Forsvarets og politiets internationale operationer 49,7 51,2

Udgifter til modtagelse af flygtninge 245,5 251,3

IFU/IØ/IFV aktieindskud -302,8 106,7

Andel af Tips- og lottomidlerne 13,1 13,0

Kurstab på gældslettelse til Nigeria 0,0 46,0

Bilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 633,8 1.123,1

Fællesskabsfinansieret EU-bistand 853,7 928,0

Bidrag til internationale organisationer 42,0 41,5

Multilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 895,6 969,4

Samlet dansk bistand opgjort til OECD/DAC 13.945,2 14.469,6

BNI3 1.726.780,0 1.770.261,0

Bistandsprocent 0,81 0,82

Bilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC 9.056,1 9.435,2

Multilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC 4.889,1 5.034,4

1 Fra og med 2008 medregnes § 06.36.06.16 (JPOs) som bilateral bistand. 2007 opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser.2 Fra og med 2008 medregnes § 06.37.01.17 Bistand til Mellemøsten som bilateral bistand. 2007 opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser.3 Danmarks Statistik, foreløbigt BNI tal 2008 (1.marts 2009)

82


Beløb i mio. kr.(udbetalinger)

Projekt- ogprogram-bistand,

ekskl. gælds- lettelse1

NGO- bistand2

Forskning og

projekteri Danmark

mv.3

Særlig miljø-

bistand4

Humanitærbistand

ogIHB5

Nabo- skabs-pro-

grammet6

I alt

Programsamarbejdslande

Benin 248,16 0,66 248,82

Burkina Faso 229,28 0,19 229,47

Egypten 203,77 6,91 0,17 210,85

Ghana 382,61 51,99 6,11 0,61 441,32

Kenya 207,62 27,91 20,54 25,18 281,25

Mali 47,33 1,80 15,67 64,80

Mozambique 349,41 49,83 2,48 49,32 451,04

Tanzania 532,88 32,77 6,72 43,55 0,24 616,16

Uganda 332,93 74,45 0,76 1,20 20,52 429,86

Zambia 151,70 25,95 1,89 1,75 181,29

I alt 2.685,69 271,80 18,62 132,64 45,94 0,17 3.154,86

Øvrige lande* 309,51 222,26 34,81 98,19 454,25 0,00 1.119,02

I alt 2.995,20 494,06 53,43 230,83 500,19 0,17 4.273,88


Projekt- ogprogrambistand,

ekskl. gældslettelse1

NGO- bistand2

Forskning ogprojekter i

Danmark mv.3

Særlig miljø-

bistand4

Humanitærbistand og

IHB5

Naboskabs-programmet6

I alt % af lande-fordelt

bilateralbistand7

Afrika 2.995,20 494,06 53,43 230,83 500,19 0,17 4.273,88 60,7

Asien 1.376,63 188,29 23,88 197,28 294,96 10,06 2.091,10 29,7

Latinamerika 409,50 110,29 5,98 8,03 2,71 0,00 536,51 7,6

Europa 3,66 12,54 0,00 0,00 1,51 125,22 142,93 2,0

I alt landefordelt, excl. gældslettelse

4.784,98 805,18 83,29 436,14 799,37 135,45 7.044,41 100,00

Ikke landefordelt8 377,32 155,46 131,58 10,61 133,98 8,29 817,24

Bilateral gældslettelse 450,45

Uden for § 06.3 og § 06.11.19

1.123,09

I alt 5.162,30 960,64 214,87 446,75 933,35 143,74 9.435,19

DANMARKS BILATERALE BISTAND, 2008

DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL AFRIKA, 2008

1 Omfatter FL-konto 06.32. Indeholder projekt- og programbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet, blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan. Med virkning fra 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. Er indregnet i denne kolonne.

2 Omfatter FL-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.3 Omfatter FL-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde,

udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer.4 Omfatter FL-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand, der til og med 2003 var omfattet af FL-konto 06.11.16.5 Omfatter FL-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindstatser. Kontoen er

tidligere rapporteret som multilateral bistand, men rapporteres fra og med finansåret 2005 som bilateral bistand.6 Naboskabsprogrammet § 06.11.19. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.7 Excl. gældslettelse.8 Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.

*Omfatter lande og regioner i Afrika, der ikke er programsamarbejdslande.

83





NGO- bistand2

Forskning og

projekteri Danmark

mv.3

Særlig miljø-

bistand4

Humanitærbistand

ogIHB5

Nabo- skabs-pro-

grammet6

I alt


Bangladesh 214,24 14,98 1,45 1,48 10,00 242,15

Bhutan 68,90 0,24 2,03 71,17

Nepal 194,18 37,37 4,33 1,16 2,42 239,46

Vietnam 331,85 18,88 15,62 49,80 416,15

I alt: 809,17 71,23 21,64 54,47 12,42 0,00 968,93

Øvrige lande* 567,46 117,06 2,24 142,81 282,54 10,06 1.122,17

I alt: 1.376,63 188,29 23,88 197,28 294,96 10,06 2.091,10




NGO- bistand2

Forskning og

projekteri Danmark

mv.3

Særlig miljø-

bistand4

Humanitærbistand

ogIHB5

Nabo- skabs-pro-

grammet6

I alt


Bolivia 163,45 14,12 2,63 4,98 2,00 187,18

Nicaragua 184,17 10,64 1,20 0,10 196,11

I alt 347,62 24,76 3,83 4,98 2,10 0,00 383,29

Øvrige lande* 61,88 85,53 2,15 3,05 0,61 0,00 153,22

I alt 409,50 110,29 5,98 8,03 2,71 0,00 536,51


Projekt- ogprogram-bistand, ekskl. gælds- lettelse1

NGO- bistand2

Forskning og

projekteri Danmark

mv.3

Særlig miljø-

bistand4

Humanitærbistand

ogIHB5

Nabo- skabs-pro-

grammet6

I alt

Albanien 0,67 11,00 0,18 11,85

Belarus 0,02 6,12 6,14

Bosnien-Herzegovina 0,51 2,83 3,34

Kosovo 1,33 42,28 43,61

Kroatien 4,35 4,35

Moldova 1,07 1,07

Serbien 4,69 4,69

Serbien-Montenegro 0,63 2,05 2,68

Tyrkiet 0,27 6,62 6,89

Ukraine 1,58 0,45 11,65 13,68

Central- og Østeuropa 13,98 13,98

Balkan, regionalt 30,65 30,65

I alt 3,66 12,54 0,00 0,00 1,51 125,22 142,93

DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL ASIEN, 2008

DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL LATINAMERIKA, 2008

DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL EUROPA, 2008

*Omfatter lande og regioner i Latinamerika, der ikke er programsamarbejdslande.

*Omfatter lande og regioner i Asien, der ikke er programsamarbejdslande.

Noteforklaring, se side 82

84


2007mio. kr.

2008mio. kr.

2007%

2008%

SOCIAL INFRASTRUKTUR 3.741,51 3.497,42 44,4 42,1

Uddannelse, total 639,24 550,95 7,6 6,6

Uddannelse, generelt 286,57 250,07 3,4 3,0

Primær uddannelse 242,20 179,65 2,9 2,2

Sekundær uddannelse 92,55 105,05 1,1 1,3

Universitets- og anden tertiær uddannelse 17,93 16,18 0,2 0,2

Sundhed, total 448,84 406,70 5,3 4,9

Sundhed, generelt 241,39 218,36 2,9 2,6

Primær sundhed 207,45 188,34 2,5 2,3

Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer 167,22 150,18 2,0 1,8

Drikkevand og sanitet 655,26 586,06 7,8 7,1

Offentlig administration og civilsamfund 1.554,26 1.427,12 18,5 17,2

Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed 135,26 142,98 1,6 1,7

Øvrig social infrastruktur 141,43 233,44 1,7 2,8

Beskæftigelse 39,60 49,70 0,5 0,6

Øvrig social infrastruktur 101,83 183,74 1,2 2,2

ØKONOMISK INFRASTRUKTUR 1.131,18 1.117,53 13,4 13,4

Transport, total 540,89 646,21 6,4 7,8

Vejanlæg, vejtransport m.v. 491,69 553,23 5,8 6,7

Jernbaner 0,00 0,00 0,0 0,0

Sø- og luftfart 49,20 92,98 0,6 1,1

Kommunikation 34,25 15,62 0,4 0,2

Energi, total 378,19 226,02 4,5 2,7

Elektrificering 120,44 91,96 1,4 1,1

Nye og vedvarende energikilder 254,69 131,97 3,0 1,6

Anden bistand til energisektoren 3,06 2,09 0,0 0,0

Banker og financielle ydelser 13,68 3,05 0,2 0,0

Anden økonomisk infrastruktur 164,17 226,64 1,9 2,7

SEKTORFORDELING AF BILATERAL BISTAND, 2007-2008*

Fortsætter �

85


Fortsætter �

* Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19. Fordelingen er foretaget på baggrund af den primære formålskode. Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. 2007 tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.

2007mio. kr.

2008mio. kr.

2007%

2008%

PRODUKTIVE SEKTORER 853,05 838,09 10,1 10,1

Landbrug 532,90 513,25 6,3 6,2

Skovbrug 28,20 26,39 0,3 0,3

Fiskeri 65,61 82,19 0,8 1,0

Industri 211,56 187,03 2,5 2,3

Mineralske ressourcer 5,18 11,11 0,1 0,1

Byggevirksomhed 0,94 0,00 0,0 0,0

Handel 8,67 16,36 0,1 0,2

Turisme -0,02 1,76 -0,0 0,0

MULTISEKTOR, INTEGREREDE UDVIKLINGSPROJEKTER 573,88 701,42 6,8 8,4

Miljø 442,82 538,93 5,3 6,5

Øvrige integrerede udviklingsprojekter 131,05 162,49 1,6 2,0

PROGRAM- OG FØDEVAREBISTAND 413,87 337,44 4,9 4,1

GÆLDSLETTELSE 671,00 450,45 8,0 5,4

NØDHJÆLP OG FLYGTNINGE I NÆROMRÅDER 762,13 875,92 9,0 10,5

Anden ikke-kategoriseret bilateral bistand 275,69 493,82 3,3 5,9

Bilateral bistand i alt 8.422,30 8.312,09 100,0 100,0

DANMARKS MULTILATERALE BIDRAG TIL INTERNATIONALE ORGANISATIONER, 2007-2008*

Organisation2007

mio. kr.2008

mio. kr.

International Development Association (IDA) 515,5 693,6

European Development Fund (EDF) 454,7 489,7

United Nations Development Programme (UNDP) 472,2 383,5

Verdensbanken (WB) 196,3 242,0

United Nations Fund for Population Activities (UNFPA) 179,9 230,0

United Nations Department for Peace Keeping Operations 204,4 200,8

World Food Programme (WFP) 196,0 195,7

United Nations Childrens Fund (UNICEF) 200,0 180,3

Globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria 140,0 175,0

United Nations High Comm. for Refugees (UNHCR) 133,0 144,0

African Development Fund (AFDF) 108,9 123,3

86


DANMARKS MULTILATERALE BIDRAG TIL INTERNATIONALE ORGANISATIONER, 2007-2008*

*) Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. 2007-tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.

Fortsat fra foregående side �

Organisation2007

mio. kr.2008

mio. kr.

Global Environmental Facility (GEF) 77,5 77,5

United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug (UNRWA) 60,0 70,0

Nordic Development Fund (NDF) 161,4 67,3

United Nations Samfinansierede AIDS-Program (UNAIDS) 50,0 61,0

Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) 61,5 60,0

Afican Development Bank (AFDB) 65,0 54,0

World Health Organization (WHO) 45,0 46,5

Asian Development Fund (ASDF) 45,7 45,8

International Planned Parenthood Federation (IPPF) 44,7 42,1

United Nations Environment Programme (UNEP) 50,4 39,3

United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) 0,0 33,9

International Labour Organization (ILO) 20,0 30,0

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) 21,3 21,7

International Union for the Conservation of Nature 20,0 20,0

International Committee of Red Cross (ICRC) 20,0 20,0

International Fund for Agricultural Development (IFAD) 26,6 19,9

The International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) 14,0 16,7

Office of the High Commissioner for Human Rights (UN UNOHCHR) 24,2 13,3

International Trade Center (ITC) 13,0 13,0

International Finance Corporation(IFC) 9,0 12,5

International Partnership for Microbicides 10,0 10,3

United Nations Development Fund for Women (UNIFEM) 10,4 10,0

International AIDS Vaccine Initiative 10,0 10,0

Oxfam 0,0 10,0

International HIV/AIDS Alliance 10,0 9,7

United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) 14,5 5,0

World Trade Organisation (WTO) 9,0 5,0

Asian Development Bank (ASDB) 3,8 5,0

International Monetary Fund (IMF) 31,0 1,0

United Nations Office for Project Services (UNOPS) 26,5 0,0

Global Alliance for Vaccines and Immunization (GAVI) 25,0 0,0

Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) 12,5 0,0

Den Mellemstatslige Tørkekomite i Sahel 7,4 0,0

Øvrige multilaterale bidrag 214,6 201,2

Andet -21,4 -24,5

Multilateral bistand under § 06.3 3.993,5 4.064,9

Anden multilateral bistand uden for § 06.3

Fællesskabsfinansieret EU-bistand 853,7 928,0

Generelle bidrag til internationale organisationer 42,0 41,5

Multilateral bistand i alt rapporteret til OECD/DAC 4.889,1 5.034,4

87


Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven § 06.39.02) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).

HUMANITÆR BISTAND FORDELT PÅ ORGANISATIONER, 2008

Organisation mio. kr.

United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) 270,7

Dansk Flygtningehjælp 118,6

World Food Programme (WFP) 108,5

Folkekirkens Nødhjælp 99,6

The United Nations Children’s Fund (UNICEF) 90,6

Dansk Røde Kors 80,6

United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees (UNRWA) 79,8

International Committee of Red Cross (ICRC) 70,5

United Nations Central Emergency Response Fund (UN CERF) 50,0

Red Barnet 43,1

Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) 20,2

United Nations Development Programme (UNDP) 19,0

Læger Uden Grænser 17,0

UN Office of the High Commissioner for Human Rights (OHCHR) 15,0

United Nations Mine Action Service (UNMAS) 15,0

Caritas Danmark 13,0

Mission Øst 12,0

Danish De-mining Group 11,0

Adentist Development and Refief Agency Denmark (ADRA) 10,6

Verdensbanken 10,0

NIRAS 9,6

Ibis 8,1

International Federation of Red Cross and Red Crescent (IFRC) 6,0

Beredskabsstyrelsen 5,2

International Organisation for Migration (IOM) 4,4

Forsvarsministeriet 3,6

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 3,5

African Union (AU) 3,5

Øvrige* 64,8

I alt 1.263,3

Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven § 06.39.02) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).

*) Mindste grænse er tre mio. kr.

Humanitær bistand fordelt på lande og regioner

Mio.kr.1Inkl. bidrag til UNRWA

1,52

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Ikke-landefordelt

Latinamerika

Balkan

Øvrige Afrika

Angola

Etiopien

Burundi

Uganda

Liberia

Kenya

DRC Den Demokratiske Republic Congo

Zimbabwe

Somalia

Sudan

Øvrige Asien

Bangladesh

Syrien

Sri Lanka

Irak

Afghanistan

Burma

Gaza/Vestbredden1

393,96

17,00

14,60

13,59

9,99

1,52

2,71

10,27

12,85

63,90

45,25

40,05

31,73

25,18

22,89

20,52

88,18

79,73

77,90

74,32

65,32

151,86

88


Organisation 1.000 kr.

Mellemfolkeligt Samvirke 169.784

Ibis 120.299

Folkekirkens Nødhjælp 114.314

Dansk Røde Kors 65.647

CARE Danmark 57.128

Projektrådgivningen* 54.200

Red Barnet 45.591

Ulandssekretariatet 40.271

Adventist Development and Relief Agency (ADRA) 33.318

Fagligt Fælles Forbund 28.683

Institut for Menneskerettigheder 18.353

Danske Handicaporganisationer 17.666

Caritas Danmark 15.535

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 14.772

Dansk Afghanistan Komite 11.000

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 9.750

Den Danske Burma Komité 9.101

Danmission 9.097

Verdensnaturfonden 8.788

Dansk Ungdoms Fællesråd 8.505

Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 8.500

Mission Øst 8.364

Nepenthes 8.307

Danmarks Jægerforbund 8.115

Foreningen Sex og Samfund 5.003

Organisationen for Vedvarende Energi 4.841

International Børnesolidaritet 4.502

Danida 4.439

Dialogos 4.256

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 4.245

Fagligt Internationalt Center for Uddannelse 4.084

Dansk Blindesamfund 3.962

Agricultural Development Denmark Asia 3.880

International Medical Cooperation Committee 3.290

UDBETALINGER TIL DANSKE NGO’ERS UDVIKLINGSAKTIVITETER, 2008

Organisation 1.000 kr.

Friluftsrådet 3.260

Dansk Ornitologisk Forening 3.000

Dansk-Mongolsk Selskab 2.900

AC International Børnehjælp 2.618

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere 2.334

Dansk Handicapforbund 2.268

Dansk Ethioper Mission 2.200

Indiengruppen på Fyn 2.149

Afrika-Kontakt 1.529

Frelsens Hær 1.400

Skovdyrkerforeningen 1.255

Axis 1.150

Landsforeningen Lev 1.000

Baptistkirken i Danmark 1.000

Den danske EU-NGO platform 900

UNICEF Danmark 899

Dansk Epilepsiforening 825

Genvej til udvikling 804

Brødremenighedens Danske Mission 700

Cykler til Senegal 530

Katosi Women Development Trust 509

Women Action Group of Presby 228

Landsforeningen Levende Hav 55

Danmarks Biavlerforening 8

Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark -38

92-GRUPPEN -433

960.642

12,5

Afrika

Asien

Latinamerika

Europa, mv.

Ikke-landefordelt

Beløb i mio. kr.

Danske NGOers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt, 2008

0 100 200 300 400 500

155,5

110,3

188,3

494,1

*Projektrådgivning er en sammenslutning af mindre NGO’er i Danmark. Sammenslutningens sekretariat i Århus har siden 1996 modtaget støtte fra Danida til bl.a. kursusvirksomhed, rådgivning af uerfarne NGO’er og hertil administration af Minipuljen, der behandler alle NGO-ansøgninger under 3 mio.kr.

89


DANSKE NGO’ERS SELVFINANSIERING2006-2008

Danske NGO’ers selvfinansiering 2006-2008

Privatetilskud 2006

mio. kr.

Private tilskud 2006i pct. af

totale indtægter

Privatetilskud 2007

mio. kr.


totale indtægter

Privatetilskud 2008

mio. kr.


total indtægter

Mellemfolkeligt Samvirke 7,5 3,5 % 8,6 4,1 % 8,5 3,9 %

Folkekirkens Nødhjælp 125,4 32,0 % 141,8 33,5 % 147,1 24,5 %

Dansk Røde Kors 119,5 30,0 % 120,0 28,7 % 124,0 29,3 %

IBIS 13,7 7,4 % 9,7 5,8 % 11,3 5,6 %

Red Barnet 46,3 30,0 % 51,3 28,2 % 59,0 33,0 %

Care 15,7 21,1% 17,1 19,2 % 20,7 19,0 %

Total 328,0 348,5 370,6

GENOPBYGNINGS- OG REGIONAL BISTAND, 2008

Beløb i mio. kr.

Overgangsbistand

Bilateral bistand

Multilateral bistand*

* § 06.38.01 Multilateral regional- og genopbygningsbistand

101,17

140,82

4,25

51,18

188,25

1,63

Beløb i mio. kr.

Regionalbistand

Bilateral bistand

Multilateral bistand

0 100 200 300 400

Guatemala

Gaza-Vestbredden

Det vestlige Balkan

Sydafrika

Irak

Afghanistan

0 25 50 75 100 125

Sydøstasien

Mellemøsten

Mellemamerika

Sahel-regionen

Vestafrika

Det sydlige Afrikaog SADC

Afrika265,34 89,23

109,61

121,31

70,33/2,62

0,92/3,29

8,91/-0,01

31,61/6,95

90


Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2008

Totalbeløb pr. firma for nye kontrakter indgået af Danida

Nr. FirmaAntal lange

kontrakter

Antal korte

kontrakter

Samlet kontraktbeløb kr.

1 COWI 13 57 86,4

2 NIRAS 8 6 79,1

3 International Media Support 1 1 39,5

4 Grontmij/Carl Bro 5 24 36,0

5 Dansk Energi Management 3 0 30,8

6 PKF (UK) 1 0 18,0

7 Nordic Consulting Group 0 45 17,8

8 CA 17 International / NTU 1 0 15,8

9 PEMconsult 0 26 12,7

10 Dansk Teknologisk Institut 1 1 11,4

11 RAMBØLL Management 2 3 10,6

12 Development Associates 0 21 9,0

13 Adam Smith International 2 0 7,3

14 DHI Institut for Vand og Miljø 0 15 5,0

15 UNEP Risø Centre 0 7 4,3

16 Resources Development Consultants (RDC) 0 11 4,0

17 Institut for Menneskerettigheder 0 10 3,3

18 Kommunernes Landsorganisation 0 6 3,2

19 Dansk Erhverv 1 0 3,1

20 Skadkaer Consult 0 8 3,0

I alt 38 241 400,3

Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 78,8% af det samlede kontraktbeløb på 508,2 mio. kr.

LEVERANDØRER AF KONSULENT- OPGAVER

Det samlede tilsagn til forskning som led i dansk udviklingsbistand omfattede i 2008 følgende aktivitetsområder:

Aktivitetsområder Beløb i mio. kr.

Konkurrenceudsatte midler, herunder projekter under Det Forskningsfagligt Udvalg (FFU) og pilotprojekter

140,0

Støtte til tre danske forskningsinstitutioner og netværk 89,0

Udredninger 6,3

International landbrugsforskning 35,0

Anden international udviklingsforskning 15,0

Total 285,3

UDVIKLINGS-FORSKNING

91


GÆLDS- EFTERGIVELSE

UDVIKLINGEN I UDVIKLINGS- BISTANDEN FOR UDVALGTE OECD-LANDE

Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande.

Udbetalinger (netto)mio. USD1 Andel af BNI i %

2007 2008* 2007 2008*

Sverige 4.339 4.730 0,93 0,98

Luxembourg 376 409 0,91 0,92

Norge 3.728 3.967 0,95 0,88

Danmark 2.562 2.800 0,81 0,82

Nederlandene 6.224 6.993 0,81 0,80

Irland 1.192 1.325 0,55 0,58

Belgien 1.953 2.381 0,43 0,47

Spanien 5.140 6.686 0,37 0,43

Finland 981 1.139 0,39 0,43

Storbritannien 9.849 11.409 0,36 0,43

Østrig 1.808 1.681 0,50 0,42

Schweiz 1.685 2.016 0,37 0,41

Frankrig 9.884 10.957 0,38 0,39

Tyskland 12.291 13.910 0,37 0,38

Australien 2.669 3.166 0,32 0,34

Canada 4.080 4.725 0,29 0,32

New Zealand 320 346 0,27 0,30

Portugal 471 614 0,22 0,27

Grækenland 501 693 0,16 0,20

Italien 3.971 4.288 0,19 0,19

Japan 7.679 9.362 0,17 0,18

USA 21.787 26.008 0,16 0,18

DAC-landene i alt 103.490 119.605 0,28 0,30

– heraf EU-lande 64.639 74.326 0,39 0,42

1) Beløb er angivet i løbende priser.

*) Foreløbige opgørelser.

År % af ODA*

2005 1,43

2006 5,07

2007 4,81

2008 3,11

*) ODA = Official Development Assistance: Den samlede danske udviklings-bistand som rapporteret til OECD/DAC.

92


FIRE UD AF FEM FASTSATTE MÅL OPFYLDES TILFREDSTILLENDE

� Bidrager den danske bistand på til-fredsstillende vis til at opnå de mål, der blev opsat fra starten? For at få svaret på det indførte Danida i 2002 et relativt sim-pelt målesystem, der løbende er videreud-viklet. For hver komponent i sektorpro-grammerne i de 16 programsamarbejdslan-de samt i Niger, Sydafrika, Malaysia, Cam-bodja og Thailand udvælges et delmål. I et vejprogram kan det f.eks. være, hvor man-ge km vej, der er anlagt eller vedligeholdt. Giver Danmark generel budgetstøtte, kan delmålet være en af de indikatorer, der er opstillet i modtagerlandets nationale fat-tigdomsplan.

I alt var der i 2008 opstillet 316 delmål, og målopfyldelsen så sådan ud:

A: meget tilfredsstillende (mindst 96 pct. opfyldt) 199 delmål 63 pct. af delmålene

B: tilfredsstillende (61-95 pct. opfyldt) 61 delmål 19 pct. af delmålene

C: mindre tilfredsstillende (41-60 pct. opfyldt) 12 delmål 4 pct. af delmålene

D: ikke tilfredsstillende (0-40 pct. opfyldt) 44 delmål 14 pct. af delmålene

Målopfyldelsen i 2008 er alt i alt tilfreds-stillende: 82 pct., dvs. langt størsteparten af delmålene, er opfyldt på enten et meget tilfredsstillende eller et tilfredsstillende ni-veau. Niveauet er meget konstant. Det til-svarende tal var 81 pct. i 2004, 83 pct. i 2005, 82 pct. i 2006 og 79 pct. i 2007.

Grundene til, at enkelte delmål ikke levede op til ambitionerne, varierer og er ofte knyttet til forhold i den enkelte sektor. Det kan f.eks. skyldes, at en forventet lov i modtagerlandet alligevel ikke blev vedta-get, problemer med at rekruttere en rådgi-ver, eller at partneren ikke kan stille folk el-ler faciliteter til rådighed for programmets gennemførelse i henhold til tidsplanen.

Generelt anses en målopfyldelse i bilateral udviklingsbistand på omkring 80 pct. at være tilstrækkelig. Det er ikke et mål i sig selv at nå en målopfyldelse på 100 pct., for det kan lige så godt være udtryk for, at am-bitionerne på forhånd er sat for lavt, som på at bistanden er lykkedes.

93


� I perioden fra august 2004 til december 2008 har der samlet været mistanke om korruption, svindel eller anden form for økonomiske uregelmæssigheder i 289 sa-ger, der vedrører dansk bistand. Der er tale om et samlet beløb på 118,9 mio. kr. Alle sager om mistanke undersøges, og Rigsre-visionen underrettes om mistanken. I nog-le tilfælde leder undersøgelsen til bekræf-telse af mistanken om svindel/korruption, i andre tilfælde det modsatte. Af de 289 sager er 201 afsluttede, mens pr. 31. de-cember 2008 var 88 endnu ikke afsluttede.

Af de afsluttede sager kan det konstateres, at ud af det samlede mistænkte beløb for disse sager på 75,5 mio. kr. blev 18,2 mio. kr. (24 pct.) afskrevet som tab, mens 45,6 mio. kr. (60 pct.) blev betalt tilbage, og 11,8 mio. kr. (16 pct.) af beløbet viste sig efter nærmere undersøgelse at være base-ret på ubegrundet mistanke.

Disse beløb skal holdes op imod, at Dani-da i samme periode har ydet ca. 50 mia. kr. i udviklingsbistand gennem i alt mere end 7.000 projekter og programmer.

Udvikling i antallet af sager og beløbsmæssig spredningUdviklingen i antallet af sager i perioden 2000-2008 er gengivet i figuren nedenfor. I 2004 strammede Udenrigsministeriet de interne retningslinjer for, hvilke type sager der skal sendes til Rigsrevisionens under-retning. Det blev i forbindelse med op-stramningen præciseret, at der ikke findes nogen bagatelgrænse for, hvad der skal underrettes om. Som det kan ses af figu-ren, har det medført en stigning i antallet af indberettede sager.

SVINDEL MED DANSK UDVIKLINGS-BISTAND

Antal sager pr. år Mistænkt beløb

Antal sager

11

5

7

6

54

55

64

34

53

87

41

24

12

25

0 10 20 30 40 50 60 70

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

0 20 40 60 80 100

>1.000.000 kr.

500.001-1.000.000 kr.

250.001-500.000 kr.

100.001-250.000 kr.

10.001-100.000 kr.

0-10.000 kr. 100

Sagerne fordeler sig beløbsmæssigt, som vist i figuren nedenfor. Beløbet er det, som sagen ved anmeldelsestidspunktet menes at omhandle.

Sagerne vedrører muligt tab af både dan-ske og andre donorers midler. Der er derfor ikke i alle sager tale om mistanke om tab af udelukkende danske midler.

Beløbsmæssigt kan sagerne variere fra fle-re millioner til nogle få tusinde kroner. Ho-vedparten af sagerne er under 100.000 kr.

På Danidas hjemmeside findes oplysnin-ger om, hvad udfordringerne er omkring misbrug, og hvad der gøres fra dansk side for at bekæmpe svindel og korruption. Der er også yderligere statistik på omfanget af mistanke om misbrug af dansk udviklings-bistand samt en ajourført oversigt over ak-tuelle enkeltsager, som giver mulighed for at følge med i den løbende afslutning af sager.

Se site om svindel og korruption på www.danida.dk

Status for afsluttede sagerOversigten på næste side viser alle sager, hvor efterforskningen af en mistanke om svindel er blevet afsluttet i 2008.

At en sag er afsluttet, vil sige, at mistanken om misbrug enten viste sig at være ube-grundet, eller – hvor mistanken var velbe-grundet – at de misbrugte penge enten er

Fortsætter

94


Afsluttet (måned og år)

Land eller organisation

Partner Formål med aktiviteten

Totalt mistænkt beløb i kroner

Afslutning på sagen

December 2008 Zambia Road Development Agency Vejsektorprogram 0 Forvaltningspraksis vedr. udbud indskærpet

November 2008 Afghanistan NGO - DACAAR Lokaludvikling 154.622 Røveri og overfald – penge tabt

November 2008 Mozambique Sundhedsministerium Sundhedsprogram 0 Regnskabsuregelmæssigheder løst

November 2008 Mozambique Undervisningsministerium og Undervisningsdirektorat

Programstøtte tilundervisningssektoren

516.085 Penge er tilbagebetalt

November 2008 Bangladesh Privat virksomhed – Crown Agents Indkøbsagent 18.000 Penge tilbagebetalt

Oktober 2008 Irak Basra – styringsenhed Genopbygning 82.000 Kassedifference bogført som tab

Oktober 2008 Tanzania NGO – Jægerforbundet Beskyttelse af naturressourcer

4.560 Penge tilbagebetalt

Oktober 2008 Benin Vandministerium Vandsektorprogram 140.800 Penge tilbagebetalt

Sept 2008 Mali NGO – Groupe Pivot Valgdeltagelse 0 Regnskabsuregelmæssigheder løst

August 2008 Malaysia og Thailand

Privat virksomhed – Geokon Partnerskabsfacilitet 1.712.000 Forlig på 600.000 kr. ved voldgifts-retten. Resten tabt

August 2008 Kenya NGO – PSD Freds- og sikkerhedsprojekt 42.594 Penge tilbagebetalt

August 2008 Bolivia APDHB – Menneskerettighedsinstitut

Menneskerettigheder 197.562 Delvist tabt (15.375), 63.000 tilbagebetalt, mistanke annulleret vedr. 119.187

August 2008 Indonesien Privat virksomhed – Global Miljøprogram 86.500 Delvist tabt (14.800) Resten tilbagebetalt

August 2008 Bangladesh NGO – Jessore Menneskerettigheds- organisation

22.500 Penge tilbagebetalt

August 2008 D.R. Congo NGO – Folkekirkens Nødhjælp Lokaludvikling 450.000 Penge tilbagebetalt

Juli 2008 Burkina Faso Justitsministerium N.A. 426.283 Penge tilbagebetalt

Juli 2008 Burkina Faso Landbrugsministerium Landbrugsprogrammet 637.508 Penge tilbagebetalt

Juni 2008 Gambia NGO – Gambias venner Renovering og forsendelse af brugt udstyr

7.95 mio. (total bev.)

Efterforskning har vist, at der ikke har været uregelmæssigheder. Intet tab

Juni 2008 Thailand Miljøministerium / COWI Miljøprogram 138.000 Penge tilbagebetalt

Juni 2008 Bangladesh NGO – NGP/AUS Promovering af menneskerettigheder

15.699 Penge tabt

Maj 2008 Sri Lanka NGO – Dansk Flygtningehjælp Humanitær indsats 2.158.567 Penge tilbagebetalt

April 2008 Danmark NGO – Global Informationskampagne 887.959 235.897 kr tabt, resten vurderet uden for mistanke

April 2008 Zimbabwe Departement IWSD Vandressourceforvaltning 0 Samarbejde planlagt, men grundet finansielle uregelmæssigheder blev det stoppet inden start

Marts 2008 Bolivia NGO – IMCC Sundhedsprojekt 578 Penge tilbagebetalt

Marts 2008 Ghana NGO – Ibis God regeringsførelse 546.741 Penge tilbagebetalt

Marts 2008 Burkina Faso Decentraliseringsministerium Decentraliseringsprogram 141.500 Penge tilbagebetalt

Marts 2008 Senegal NGO – Cykler til Senegal Cykler til Senegal 133.000 Penge tilbagebetalt

Februar 2008 Benin Vandministeriet Vandprogram 56.818 Penge tilbagebetalt

Januar 2008 Sudan NGO – Folkekirkens Nødhjælp Nærområdeindsatsen 49.788 Penge tilbagebetalt

helt eller delvist tilbagebetalt, eller at pen-gene er konstateret tabt. De igangværende sager er ikke medtaget. Det skyldes, at dis-se stadig er under efterforskning. Efterhån-den som sagerne afsluttes, vil de blive til-føjet listen, der løbende opdateres. Rigsre-visionen orienteres løbende om hver en-

kelt sag og er således bekendt med alle så-vel afsluttede som igangværende sager.

Listen udarbejdes som opfølgning på Dani-das antikorruptions handlingsplan, samt Paris-erklæringens principper om gensidig ansvarlighed og transparens i administra-

tion af udviklingsbistanden (læs om Paris deklarationen på side 47).

En oversigt over alle afsluttede sager siden 2006 findes på Danidas hjemmeside, hvor der også er yderligere information om, hvad beløbene dækker.

95


Klaus Aa. Bustrup (formand)

Leder af WWF’s globale klimaprogramKim Carstensen WWF Verdensnaturfonden(næstformand)

Adm. direktør Freddy SvaneLandbrugsrådet

LO-sekretær Marie-Louise KnuppertLandsorganisationen i Danmark

DirektørLars B. GoldschmidtDansk Industri

Professor Henrik Secher MarcussenRoskilde UniversitetscenterInstitut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier

GeneralsekretærAnders LadekarlDansk Røde Kors

Adm. DirektørPaul MollerupHåndværksrådet

Lektor, Ph.d. Anne Mette KjærInstitut for StatskundskabÅrhus Universitet

StedfortrædereFor Kim Carstensen:GeneralsekretærFrans Mikael JansenMellemfolkelig Samvirke

For Freddy Svane:ChefkonsulentMarie Visti HansenDansk Erhverv

For Marie-Louise Knuppert:Konsulent Erik NielsenLandsorganisationen i Danmark

For Lars B. Goldschmidt:KonsulentMarie GadDansk Industri

For Henrik Secher Marcussen:DirektørLisbeth Valentin HansenDHI

For Anders LadekarlKatastrofechefLisa HenryFolkekirkens Nødhjælp

For Paul Mollerup:Generalsekretær Vagn BertelsenIbis

For Anne Mette Kjær:ProfessorHenrik HansenDet Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet

OBSERVATØR Lektor, Ph.d.Michael W. HansenCopenhagen Business School

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Styrelsen) rådgiver udviklingsministeren om det danske udviklingssamarbej-de. Styrelsen drøfter forslag til bilaterale og multilaterale programmer og oplæg til Danidas strategier og handlingsplaner.

Styrelsens ni medlemmer og ene observatør udpeges af udviklingsministeren for tre år. Styrelsen mødes ti gange årligt. Gennem videokon-ference har Styrelsen under møderne dialog med de danske repræsentationer i lande, hvor projekter og programmer gennemføres.

STYRELSEN

FormandDirektør Lise Friis

NæstformandBilateral chefCarsten Nilaus PedersenUdenrigsministeriet

FinansrådetKontorchefRikke Friborg

Arbejderbevægelsens ErhvervsrådSpecialkonsulentSigne Hansen

Økonomi og ErhvervsministerietSenior underwriterKarina Clausen, EKF

LOInternational konsulentJens Erik Ohrt

Dansk IndustriDirektørHenning Roslev Bukh, Cimbria Unigrain A/S

Erhvervsrepræsentanter

DirektørJohn K. Lassen

AfdelingslederUlla M. Konnerup Atkins

SuppleanterFor Carsten Nilaus PedersenKontorchefCharlotte Laursen

For Rikke FriborgUnderdirektørSusanne Dolberg

For Signe HansenØkonom Frithiof Hagen

For Karina ClausenVicedirektørJan VassardEKF

For Jens Erik OhrtInternational konsulentAnette Berentzen

For Henning Roslev BukhKonsulentMarie Gad

Professor Henrik Secher MarcussenRoskilde Universitetscenter, Formand

Lektor, ph.d. Anne Mette KjærÅrhus Universitet

Direktør, MSc. Lisbeth Valentin Hansen Dansk Hydraulisk Institut

De øvrige udpegede medlemmer af FFU udgøres af: Professor, dr. scient. Anette M. Reenberg Københavns Universitet, Næstformand

Professor, dr. med. Peter Skinhøj Rigshospitalet

Centerdirektør, dr. agro. Niels Elers Koch Københavns Universitet

Ph.d. Jens Kovsted Copenhagen Business School

Kontorchef John Nielsen Udenrigsministeriet

FORSKNINGS- UDVALGETDet Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforsk-ning (eller blot Forskningsudvalget) skal sikre en strategisk anvendelse af midlerne til udviklings-forskning, som i 2008 var på 103,7 mio. kr.

De otte medlemmer af Forskningsudvalget, ud-peges af udviklingsministeren for tre år.

Udvalget for Blandede Kreditter fordeler en årlig ramme for rentetilskud på 350 mio. kr. (2008). Under ordningen finansieres udstyrsleverancer og tilhørende tjenesteydelser i udviklingslande med rentefrie lån.

De ni medlemmer af Udvalget for Blandede Kreditter udpeges af udviklingsmi-nisteren. Rådet har repræsentanter fra relevante ministerier, fagbevægelsen og erhvervslivet.

Se beretning fra udvalget på side 56.

UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER

96


Kim CarstensenVerdensnaturfonden formand

Mette Davidsen-Nielsen journalist tidl. DR2-chef

Hans-Henrik Holm Afdelingsforstander Jean Monnet professor Danmarks Journalisthøjskole

Lotte Folke Kaarsholm JournalistInformation

John Pedersen PartnerKonsulentfirmaet Operate

Poul Tang IKT-konsulent Center for undervisningsmid-ler

Vibeke Vinther Kommunikationschef Mellemfolkeligt Samvirke

OPLYSNINGSUDVALGET

Personlige medlemmer Holger Bernt Hansen (formand)Professor, dr. phil.Center for AfrikastudierKøbenhavns Universitet

Christian Friis BachInternational direktørFolkekirkens Nødhjælp

Hans-Henrik BrydensholtNævnsformandfhv. landsdommer

Ib BygbjergProfessorAfdeling for International SundhedInstitut for FolkesundhedsvidenskabCenter for Sundhed og SamfundKøbenhavns Universitet

Viggo FischerFormandDen Danske Afghanistan Komité

Lise FriisDirektør

Ebba Holme HansenProfessor Danmarks Farmaceutiske Universitet

Ib Kok HansenPolitical Adviser

Hans-Henrik HolmJean Monnet ProfessorAfdelingsforstanderDanmarks Journalist Højskole

Peter Damgaard JensenAdm. direktørPKA A/S

Anders JerichowJournalist

David MadiéBestyrelsesformandMetrocomia Scandinavia A/S

Britha MikkelsenUdviklingschefCowi A/S

Finn TarpProfessorØkonomisk InstitutKøbenhavns Universitet

Knud VilbyJournalist

Johannes ØstergaardChefkonsulentLandbrugsrådet

Organisationsrepræsentanter

Henriette LaursenDirektørAids fondet

Ian ReeckmannInternational direktørAI-Rådet

Klaus NørlemGeneralsekretærASF folkehjælp

Annette LüdekingDirektørBørnefonden

Leo BjørnskovBestyrelsesformandCARE Danmark

Jan SjursenGeneralsekretærCaritas

Tore AsmussenInternational sekretærDanmarks Lærerforening

Henriette ThuenEksportchefDansk Byggeri

Thorkild E. JensenForbundsformandDansk Metal

Marie Visti HansenChefkonsulentDansk Erhverv

Claus LarsenChef for Afrika-Asien-Mellemøst sektionenDansk Flygtningehjælp

Jens BromannFormandDanske Handicaporganisationer

Marie GadKonsulentDansk Industri

Nanna HvidtDirektørDansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Wivie SchärfeVicepræsidentDansk Røde Kors

Julie KochInternational programchefDansk Ungdoms Fællesråd

Henrik NedergaardDirektørDiabetesforeningen

Susanne SchøttUnderdirektørFinansrådet

Anni Herfort AndersenGeneralsekretærFN-forbundet

Henrik StubkjærGeneralsekretærFolkekirkens Nødhjælp

Bjarne B. ChristensenGeneralsekretærForeningen Sex og Samfund

Marianne Lykke ThomsenSeniorrådgiverGrønlands Hjemmestyre

Hans LaugesenInternational sekretærGymnasieskolernes Lærerforening

Jens KvorningAfdelingschefHåndværksrådet

Annemette DanielsenNæstformandIBIS

Hans Peter DejgaardAkademiingeniørIngeniørforeningen i Danmark

Jonas ChristoffersenDirektør, Dr. jur.Institut for Menneskerettigheder

Janice Goodson FørdeForkvindeKvindernes U-landsudvalg

Helle PoulsenStyrelsesmedlemKvinderådet

Jan LaustsenVicedirektørLandbrugsrådet

Erik NielsenInternational konsulentLandsorganisationen i Danmark

Søren Brix ChristensenSpeciallægeLæger uden grænser

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Rådet) følger arbejdet i Styrelsen og kommer med råd og henstil-linger. Rådets temaer fastlægges af formanden i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Rådet har cirka 50 medlemmer, der udpeges af udviklingsministeren for tre år. Rådets medlemmer er repræsentanter for myndigheder, institutioner og organisationer eller enkeltpersoner med særligt sagkundskab.

Rådet behandler dansk udviklingspolitik eller aktuelle internationale spørgsmål.

RÅDET

Oplysningsudvalget rådgiver Styrelsen og Udenrigsministe-riet om principper og retningslinjer for ydelse af tilskud til oplysningsarbejde i Danmark om udviklingslandene. I sam-arbejde med Udenrigsministeriet fordeler Oplysningsudval-get midlerne i Oplysningsbevillingen, som i 2008 var på 12,7 mio. kroner.

Udvalget er nedsat af Styrelsen for Internationalt Udviklings-samarbejde. Det bestod i 2008 af syv personer udpeget for tre år af udviklingsministeren. Udvalget blev i 2009 udvidet med en repræsentant for Undervisningsministeriet.

97


Udviklingssamarbejdet omfatter mange forskellige former for bistand. Den brede vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at til-rettelægge et fleksibelt og alsidigt udvik-lingssamarbejde og spille en aktiv udvik-lingspolitisk rolle i flere sammenhænge. Samtidig kan de forskellige former for bi-stand supplere hinanden, så effekten bli-ver størst mulig.

Bilateral og multilateral bistand Den bistand, der sendes direkte fra et land til et andet, betegnes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer, f.eks. FN’s organisationer, Verdensbank-gruppen og EU.

Blandede kreditterOrdningen for blandede kreditter til udvik-lingslandene blev etableret i 1993. En blan-det kredit er et lån på eksportkreditlignen-de vilkår, hvor Danida betaler rente, eks-portkreditpræmie samt andre finansielle omkostninger. Kreditten kan finansiere projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med en BNI pr. indbygger på maksimalt 2.961 dollars.

BudgetstøtteBudgetstøtte defineres ved, at donormidler administreres sammen med samarbejds-landets egne midler og forbruges gennem det offentlige udgiftssystem i udviklings-landet med det formål at finansiere det of-fentlige budget. Når Danmark yder budget-støtte, overføres finansielle midler dermed fra Danmark til statskassen i udviklingslan-det. De danske midler bliver slået sammen med udviklingslandets egne midler, brugt gennem udviklingslandets egne finansielle systemer og styret ved at bruge udviklings-landets egne procedurer for administration af finansielle midler. Denne bistandsform bliver i stigende grad benyttet, fordi den i meget høj grad fremmer udviklingslandets ejerskab til udviklingen, og fordi der und-gås at skabe dyre parallelstrukturer. Der kan ydes både generel budgetstøtte og mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en særlig sektor.

Når midlerne er brugt, kan de danske mid-ler ikke adskilles fra andre midler i udvik-lingslandets budget. Det er altså ikke mu-ligt at øremærke de danske midler, når der gøres brug af denne bistandsform. Derfor stilles der krav om en vis kvalitet i budget-tet og i økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitets-opbygning altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til god økonomistyring og administration.

Danmark yder aldrig budgetstøtte alene. Det sker altid i samarbejde med andre do-norer. Det ændrer dog ikke ved, at Dan-mark har mulighed for at tage selvstændi-ge danske skridt, hvis det er nødvendigt.

Humanitær bistandDe danske bidrag til nødhjælp – herunder den egentlige katastrofebistand – samt bi-drag til det internationale flygtningesamar-bejde indgår i begrebet humanitær bi-stand. Den ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer.

NGO-bistandenEn betydelig del af den danske bistand ka-naliseres gennem private organisationer –NGO’er. NGO’erne har en række kompara-tive fordele i forhold til andre aktører i bi-standssamarbejdet. NGO’erne har f.eks. særlige forudsætninger for at skabe mel-lemfolkelig forståelse og styrke den folke-lige forankring af udviklingsbistanden både i Nord og Syd. Samtidig har NGO’erne et nært samarbejde med lokale organisa-tioner i Syd, hvor de målgrupper, som er højt prioriterede i den danske bistand, ind-drages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund.

OvergangsbistandDer kan i en periode ydes overgangsbi-stand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstillings- eller genopbyg-ningsfase, f.eks. efter økonomisk liberali-sering eller væbnet konflikt. Overgangsbi-

BISTAND PÅ MANGE MÅDER

Fortsætter

98


stand omfatter midlertidige, men dog fler-årige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats.

PersonelbistandPersonelbistand er et tilbud til samarbejds-partneren om teknisk bistand til kapaci-tetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bi-dragydere til partnerdialogen, som bidrag-ydere med hensyn til konkret viden og erfa-ring og som formidlere af den danske bi-standsindsats.

Programbistand – tværgående indsatserFor at opnå positive og bæredygtige resul-tater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller si-deløbende gennemføres indsatser på ma-kroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemfø-relse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsfø-relse og fremme af et positivt erhvervskli-ma.

ProjektbistandProjektbistand er en tidsbegrænset, orga-niseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støt-te til skolebyggeri i et bestemt område.

B2B-ProgrammetDanmarks Business-to-Business Program (B2B-Programmet) omfatter støtte til etab-lering af langsigtede bæredygtige samar-bejder mellem danske virksomheder og lo-kale virksomheder i danske programsam-arbejdslande samt Sydafrika. B2B-Pro-grammet har til formål at fremme den lo-kale erhvervsudvikling med fokus på føl-gende udviklingskriterier: a) Øget beskæf-tigelse, herunder fokus på kvinder i arbej-de, b) Miljøforbedringer, herunder arbejds-

miljø såvel som det ydre miljø, c) Fremme af tværgående hensyn såsom arbejdsta-gerrettigheder og d) Styrkelse af den lokale virksomheds konkurrenceevne.

RegionalbistandDer ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integra-tion. Den regionale bistand fokuseres in-den for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funktionelle områder, f.eks. inden for infrastruktur.

SektorprogrambistandDen bilaterale bistand er siden midten af 1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sek-torprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til programsamarbejdslandene er koncentre-ret inden for tre til fire sektorer pr. land.

Sektorstøtten kan tage mange former. Ud-formningen afhænger bl.a. af, hvilken sek-tor og hvilket udviklingsland der er tale om, og hvor velfungerende landets admini-stration er. Bistandsformen forudsætter, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstra-tegi.

Danmarks støtteprogram i en sektor er langsigtet og strækker sig typisk over 15-20 år og kan omfatte midler til både drift og investeringer.

En sektor er i de fleste tilfælde mere tradi-tionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang til de oprin-delige folks stilling og udviklingsmulighe-der, eller et tværgående erhvervssektorpro-gram som i Tanzania og Ghana.

Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danmark normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer.

På det øverste niveau støttes udviklingen af nationale politikker, strategier og hand-lingsplaner for aktiviteter i sektoren.

Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrel-ser og amter, gives støtte til opbygningen af institutionel kapacitet. Det kan f.eks. være træning og uddannelse af administra-torer og regnskabsførere, eller det kan være støtte til reformer inden for admini-strationen, så organisationen bliver bedre rustet til at gennemføre sektorplanerne.

Den største del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af kon-krete aktiviteter for befolkningen i distrik-ter og kommuner. Det kan f.eks. være byg-ning af sundhedsklinikker og etablering af vandforsyning i fattige landområder, for-bedring af dyrkningsmetoder for småbøn-der eller udbygning af biveje i områder med dårlige vejforbindelser.

De konkrete aktiviteter under sektorpro-grammet, som f.eks. kapacitetsopbygning, administrationsreformer, gennemførelse af vaccinationer eller byggeri af klinikker, kaldes komponenter.

Kernen i et sektorprogram er, at modtager-landet opnår et ejerskab over udviklings-programmer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af akti-viteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadigt større dele af indsatserne.

Der kan være måske otte-ti forskellige do-norer i en sektor. Omlægningen til sektor-programbistand forudsætter, at donorerne i langt højere grad end hidtil koordinerer deres aktiviteter og tager udgangspunkt i modtagerlandets planer og strategier for en given sektor.

99


FORKORTELSER

AAAA Accra Agenda for ActionStatusmøde for Paris-erklæringen afholdt i Accra i 2008. Den 4. september 2008 vedtog donorer, modta-gerlande og internationale organisationer på et møde i Ghanas hovedstad handlingsplanen, Accra Agenda for Action, der samlet set skal sikre en bedre udviklingsbi-stand. www.accrahlf.netAFAFSI Association des Femmes Africaines Face au Sida. Foreningen afrikanske kvinder mod aids. Informerer prostituerede om hiv/aids og reproduktiv sundhed. AF-AFSI er finansielt støttet af FN’s Udviklingsprogram (UNDP). www.genreenaction.net AL Awami League Det største politiske parti i Bangladesh. www.albd.orgAMREF African Medical & Research FoundationInternational afrikansk organisation, der arbejder for bedre sundhed i Afrika. www.amref.orgAPDHB Asamblea Permanente de Derechos Humanos de BoliviaDen permanente Menneskerettighedsforsamling. Stør-ste menneskerettighedsorganisation i Bolivia. Arbejder for udbredelse af viden om samt forsvar af menneske-rettighederne. www.um.dk

BB2B Business-to-Business ProgrammeFormålet med B2B-Programmet er at fremme etablerin-gen af langsigtede, bæredygtige samarbejder mellem virksomheder i Danmark og programsamarbejdslan-dene. Det skal fremme den lokale erhvervsudvikling gennem videnoverførsel på bl.a. miljøområdet, uddan-nelse og træning. www.b2bprogramme.comBNI BruttonationalindkomstBeregnes som BNP plus nettofaktorindkomsten fra ud-landet. Nettofaktorindkomsten består af hjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandet minus rentebetalin-ger til udlandet og udlændinges nettoprofithjemtagel-ser (overskud ved erhvervsvirksomhed og -investerin-ger).BNP BruttonationalproduktAngiver den samlede produktion af varer og service-ydelser inden for et lands grænser, uanset om det an-vendes til forbrugsinvesterings- eller eksportformål. BOP Base of the PyramidBunden af pyramiden. BOP henviser til de over fire mil-liarder af verdens fattigste mennesker, der lever for un-der to dollars om dagen.

C CIMIC Civilian Military CooperationHovedformålet med det civil-militære samarbejde er at støtte den militære styrke i missionsområdet, samt at fungere som forbindelsesled til alle civile aktører – lo-kale myndigheder såvel som internationale organisa-tioner. www.forsvaret.dkCOP Conference of the PartiesDe årlige konferencer der skal udfylde FN’s konventio-ner med konkret og forpligtende indhold. Inden for kli-ma er den mest kendte COP3, som blev afholdt i Kyoto. COP15 holdes i København i 2009.

DDAC Development Assistance CommitteeOECD’s Komité for Udviklingsbistand tager sig af spørgsmål vedrørende samarbejde med udviklingslan-dene. Komiteen består af 21 lande. www.oecd.org/dacDAARTT Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical TrainingDansk bistand til rehabilitering og uddannelse i Afgha-nistan. www.daartt.orgDanida Danish International Development Assistance Betegnelsen for Udenrigsministeriets bistandssamar-bejde med udviklingslandene. www.danida.dkDCISM Dansk Center for Internationale Studier og Men-neskerettighederCentret blev oprettet i 2002 til fremme af forskning, analyser og informationsaktiviteter i Danmark om inter-nationale forhold som sikkerheds- og udviklingspolitik. Består af Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder. www.dcism.dkDIIS Dansk Institut for Internationale StudierIndgår i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Skal styrke forskning, udredning og information i Danmark om internationale forhold. Er en selvejende institution. www.diis.dk

EECHO European Community Humanitarian OfficeAdministrerer EU’s bevillinger til humanitær bistand, der kanaliseres gennem andre organisationer, herun-der FN-organisationer, Røde Kors og andre private orga-nisationer. ECHO hører under udviklingskommissæren. www.europa.eu.int/comm/echoEKF Eksport Kredit FondenSelvstændig statslig forvaltningsenhed, som sikrer dansk erhvervsliv mod kommercielle og politiske risici ved internationale forretninger på markeder med forhø-jet risiko. www.ekf.dk

EU European Union Den Europæiske Union. www.europa.euEUF Den Europæiske udviklingsfondOprettet af EU-landene med det formål at yde udvik-lingsbistand til AVS-landene samt til medlemslandenes oversøiske områder. www.europa.eu

FFAO Food and Agriculture Organization of the United NationsFN’s organisation for fødevarer og landbrug, der arbej-der for at forbedre ernæringsforhold og levevilkår samt at øge landbrugsproduktionen og forbedre levestandar-den i landdistrikterne. www.fao.orgFN De Forenede Nationer www.un.org, www.un.dkFTI Fast Track InitiativeGlobalt partnerskab mellem donorer og udviklingslan-de, som skal sikre fortsat fremskridt mod en opfyldelse af 2015 Målet, der omhandler primær uddannelse.www.worldbank.org

GGEF Global Environmental FacilityDen globale miljøfacilitet fra 1991. Et samarbejde mel-lem Verdensbanken, FN og andre. Støtter virksomhed, der giver miljøgevinster på områderne biodiversitet (ar-ternes mangfoldighed), klimaforandringer og vand. www.gefweb.ordG20-landeneMødeforum hvor deltagere fra industrilande og udvik-lingslande samles for at drøfte centrale spørgsmål i den globale økonomi. G20 består af de 19 største økono-mier i verden, samt EU. G20-landene står samlet set for 90 % af verdens BNP og repræsenterer to tredjedele af verdens befolkning. www.g-20.mre.gov.br

H HIPC-initiativet Heavily Indebted Poor CountriesGældslettelsesinitiativ for de mest forgældede af de fattigste lande. www.imf.org/external/np/exr/facts/hipc.htm

IIDA International Development AssociationDen Internationale Udviklingssammenslutning, yder økonomisk støtte til de fattigere udviklingslande i form af lån på særlige lempelige vilkår. www.worldbank.orgIDS Institute for Development Studies Førende global organisation for forskning, undervisning og kommunikation om internationale udvikling.www.ids.ac.uk

I modsætning til tidligere år, indeholder forkortelseslisten kun forkortelser, der forekommer i årsberetningen 2008.

Fortsætter

100


IFAD International Fund for Agricultural DevelopmentDen Internationale Fond for Landbrugsudvikling. Har til formål at finansiere investeringer i landområder i udvik-lingslandene. www.ifad.orgIFU Industrialiseringsfonden for UdviklingslandeneHar til formål - gennem rådgivning, aktietegning, lån-givning og andre igangsættelsesforanstaltninger - at medvirke i danske investeringer i udviklingslande.www.ifu.dkIFV Investeringsfonden for Vækstmarkeder Formål var at forbedre erhvervslivets muligheder for at etablere sig i vækstmarkeder med henblik på at styrke virksomhedernes internationalisering. Med virkning fra 1. januar 2004 besluttede regeringen, at IFV skulle stoppe med at foretage nye investeringer, og at fonden skulle afvikles i takt med, at IFV afvikler sit finansielle engagement i projekterne. www.ifu.dkIMCC International Medical Cooperation CommitteeFormålet er at fremme nationalt og internationalt sam-arbejde om og forståelse for sundhedsrelaterede spørgsmål. Landsdækkende organisation der primært består af lægestuderende. www.imcc.dkIMF International Monetary FundDen Internationale Valutafond har til opgave at fremme økonomisk vækst gennem internationalt monetært samarbejde, at fremme stabiliteten i valutakurserne samt gennem kreditter at give medlemslandene mulig-hed for at korrigere deres betalingsbalance.www.imf.orgIPM International Partnership for MicrobicidesNon-profit produktudvikling partnerskab (PDP), der blev oprettet i 2002 for at forhindre hiv-smitte ved at fremskynde udviklingen og tilgængeligheden af et sik-kert og effektivt microbicid til brug for kvinder i udvik-lingslandene. www.ipm-microbicides.orgIPPF International Planned Parenthood FederationDen Internationale Sammenslutning af Foreninger for Familieplanlægning. Arbejder med seksuel og repro-duktiv sundhed samt for retten til at vælge graviditet.www.ippf.orgIUCN The International Union for Conservation of NatureForening til bevarelse af naturens mangfoldighed. Har stater og NGO’er som medlemmer. www.iucn.orgIWSD Institute of water and sanitation developmentRegionalt center i Zimbabwe for institutionel kapaci-tetsopbygning i vand og sanitet. www.iwsd.co.zwIØ Investeringsfonden for ØstlandeneFormålet er at fremme danske investeringer i Central- og Østeuropa og dermed bistå de reformvenlige lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling. www.ifu.dk

LLRA Lords Resistance ArmyGuerillahær der primært opererer i det nordlige Uganda og dele af Sudan.

MMDG Millennium Development GoalsFN’s 2015-Mål. www.2015.dk

MOPAN Multilateral Organisations Performance As-sessment NetworkNetværk af donorlande med en fælles interesse i at ud-veksle oplysninger. Organisationen trækker gensidigt på erfaringer i overvågning og vurdering af arbejdet og udførelsen af multilaterale organisationer. www.um.dkMYC4Online markedsplads for Afrikas entreprenører og inve-storer. www.myc4.com

NNDC National Democratic CongressDen Nationale Demokratiske kongres er et af de to stør-ste politiske partier i Ghana.NGO Non-governmental OrganisationBetegnelse for en ikke statslig organisation.Nordic+En gruppe af lande bestående af Danmark, Sverige, Fin-land, Irland, England og Holland. Det overordnede mål er at sikre en mere effektiv udviklingsbistand.

OOECD Organization for Economic Co-operation and De-velopmentOrganisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvik-ling har til formål at fremme samarbejdet om en hurtig og sund økonomisk udvikling såvel i de 30 medlems-lande som i verden i øvrigt. 21 af medlemmerne samar-bejder i DAC (se denne) om udviklingsspørgsmål. www.oecd.orgOHCHR Office of the High Commissioner for Human RightsFN’s Højkommissær for menneskerettighederne har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. www.ohchr.org

PPSD Private Sector DevelopmentStrategi for at fremme økonomisk vækst og reducere fattigdommen i udviklingslandene ved at inddrage det private erhvervsliv.

SSDR Special Drawing RightsSærlige trækningsrettigheder, er et internationalt reser-veaktiv, der anvendes af IMF til intern regnskabsførelse og bruges som internationalt reserveaktiv af medlems-landene. www.imf.org

UUN United NationsDe Forenede Nationer. www.un.dk eller www.un.orgUNAIDS FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids. www.unaids.orgUNCAC United Nations Convention Against CorruptionFN’s konvention mod korruption. www.unodc.orgUNDP United Nations Development ProgrammeFN’s Udviklingsprogram. Bistår udviklingslande i deres udvikling og kapacitetsopbygning, koordinerer FN’s ud-viklingsaktiviteter i de enkelte lande og er til stede i 166 lande. www.undp.org, www.undp.dk

UNEP United Nations Environment ProgrammeFN’s Miljøprogram. Arbejder med kontrol af miljøet, vur-dering og tidlig varsling. Søger at fremme miljøaktivite-ter i hele FN-systemet. www.unep.orgUNESCO United Nations Educational, Scientific and Cul-tural OrganizationFN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Arbejder for at fremme fred og sikkerhed gennem frem-me af samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. www.unesco.orgUNFPA United Nations Population FundFN’s Befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduk-tiv sundhed – sundhed i forbindelse med familieplan-lægning, graviditet, fødsel – og at skabe opmærksom-hed om de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretslige aspekter ved befolkningsudvikling.www.unfpa.orgUNGEI United Nations Girls’ Education InitiativeFN’s initiativ for pigers uddannelse. www.ungei.orgUNHCR United Nations High Commissioner for RefugeesFN’s Højkommissær for Flygtninge. Har til formål at ko-ordinere internationale aktioner for at sikre flygtninge og afhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden. www.unhcr.orgUNICEF United Nations Children’s FundFN’s Børnefond forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder. Hjælper børn og deres familier til udvikling. www.unicef.org og www.unicef.dkUNIFEM United Nations Development Fund for WomenFN’s Kvindefond. Yder bl.a. økonomisk hjælp til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd samt til styrkel-se af kvinders gennemslagskraft. www.unifem.orgUNMAS United Nations Mine Action ServiceFN’s minerydningsorganisation, tjener som FN knude-punkt for alle mine-relaterede emner og aktiviteter. www.mineaction.orgUNRWA United Nations Relief and Works Agency for Pal-estine Refugees in the Near EastFN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge. Ar-bejder for undervisning, sundhed, og socialhjælp samt for at afhjælpe nød for de palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. www.un.org/unrwa

WWFP World Food ProgrammeVerdensfødevareprogrammet. Verdens største fødeva-renødhjælps og udviklingsorganisation. Har som mål at afhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomisk og social udvikling. www.wfp.orgWHO World Health OrganisationVerdenssundhedsorganisationen. Arbejder for at sikre alle sundhed. Yder især bistand til udviklingslandene samt Central- og Østeuropa på sundhedsområdet. www.who.intWTO World Trade Organisation (tidl. GATT)Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles handelsregler for alle verdens lande. www.wto.org

danmarks deltagelse i det internationale ...€¦ · ning på 0,7 pct. men penge gør det ikke...

Documents