magasin

genbrug til sidste sål

når mor mangler

ISS

N: 2

245

-6

95

3

- i samarbejde med

Tema: tanzania jordrettigheder

nr. 1/ januar 2014

Foto

: Ca

rste

n V

illa

dse

n

I DanmIssIon har vi en livsvigtig mission. Vi er sendt til

vores naboer og ud i verden med det bedst tænkelige bud-

skab om Guds ubegrænsede kærlighed til alle mennesker,

en kærlighed vi erfarer gennem Jesus Kristus. Vi er også

sendt for at være med til at skabe fred i en splittet og volde-

lig verden og for i samarbejde med tusindvis af mennesker

at skabe levevilkår uden sult og med værdighed. Vi er på

afgørende måde med i et helt nødvendigt arbejde. og det vil

vi gerne gøre endnu større, for det er der brug for.

Heldigvis har vi fået mulighed for at udvide arbejdet de

seneste år med øgede indtægter. For første gang i mange år

fik vi i 2013 flere personlige gaver, ligesom genbrugsind-

tægterne endnu engang steg flot. Derudover giver den nye

rammeaftale med Udenrigsministeriet og bevillingen fra

Det arabiske Initiativ et endnu mere stabilt grundlag for

arbejdet.

I år er Det en topprIorItet at få styrket netværket i

Danmark. sammen skal vi gøre en kraftanstrengelse for

at få flere med! Vi arbejder på et tættere samarbejde med

sogne og provstier, og i den forbindelse er der særlige ini-

tiativer i aarhus og roskilde stifter. De mange engagerede

frivillige i vores genbrug ønsker vi også at knytte tættere til

Danmissions arbejde. Det bliver der større mulighed for, efter

at Danmission og samvirkende menighedsplejer har delt 36

butikker mellem sig. endelig kan nævnes, at vi har lanceret en

ny hjemmeside fra 1. januar, der som formål har at oplyse om

arbejdet og gøre endnu flere interesserede i at følge det.

når Det DreJer sIG om arbejdet i udlandet har vi stor

opmærksomhed rettet mod situationen i mellemøsten,

hvor vi er aktive i egypten, Libanon og syrien. Det har været

fremført, at Vesten gør for lidt for at sikre de kristnes fort-

satte tilstedeværelse i mellemøsten, og sandt er det, at de

mange steder trues af ekstremisme og magtkampe mellem

muslimske retninger.

Vi har spurgt vores kristne partnere, hvad vi kan gøre.

De svarer, at vi skal følge deres situation og holde kontakt

til dem, så de føler, at de er med i et større fællesskab og

ikke bliver glemt. De ønsker også, at vi kristne sammen

med andre minoriteter og moderate muslimer gør alt, hvad

vi kan, for at skabe mere åbne samfund, hvor alle borgere

har lige rettigheder, og hvor der er frihed til at følge den vej,

man ønsker. Det er så også, hvad vi sammen arbejder for,

og lykkes det, er det det bedste grundlag for, at der fortsat

er kristne i mellemøsten. I 2014 håber vi at kunne gøre en

endnu større indsats i mellemøsten.

DanmarKs InDsamLInG 2014 sluttede med det store

tV-show 1. februar, og for første gang var Danmission med.

Vores del af indsamlingen går til et projekt i madagaskar

med titlen ”når mor mangler”, og dermed er vi i stand til

også at øge arbejdet der. Vi undersøger også muligheden

for at styrke arbejdet i pakistan, hvor vi har et engagement,

som desværre ikke er særligt stort, men hvor behovene er

enorme.

Vi støtter glad og gerne, at endnu flere kan høre det

kristne evangelium og møde Guds befriende kærlighed.

For at styrke den side af arbejdet har vi ansat en ny medar-

bejder. Han skal fokusere på menighedsopbygning og på,

hvordan evangeliet kan forkyndes på en måde, så tilhørerne

forstår det. måske vil Gud så føde troen i deres hjerter.

Der er I Den GraD brUG for Danmissions arbejde. Lad

os sammen gøre endnu mere! tak for jeres gaver, forbøn og

frivillige indsats.

Mogens Kjær, generalsekrætær

Forandring til det bedre

Strandagervej 242900 HellerupTlf.: 3962 9911Fax: 3962 0206Mail: danmission@danmission.dkwww.danmission.dk

Giro: 600-0398Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Online: danmission.dk/stoet

Udgives af Danmission Udkommer 4 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Carsten Villadsen Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Britta Dinitzen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 1. april 2014

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom

Følg os også på www.facebook.com/danmission og www.youtube.com/danmission

leder

Jordtyveri! Jord er livsvigtig for småbønder. Derfor er Den Lutherske Kirke i tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder rettigheder til den jord, som brødføder dem.

På finansloven! som den første missionsorganisation har Danmission fået en rammeaftale med Danida. Der er afsat 14 mio. kr. om året i 4 år på finansloven til Danmissions arbejde.

Filmpremierer! tag et kig på Danmissions 3 nye korte oplys-ningsfilm og bliv klogere på sexchikane, satire og stjålen kærlighed.

Missionshistorie! en gammel tanzaniansk kone viste mama Gudrun en anden side af fællesskabet i missionen. Hun sagde: "Ja, nu bor du i et fint hus, men du skal ikke tro, det bare er dit hus, for det er vores alles hus.”

danmarks Indsamling! For første gang fik Danmission del i pengene fra det store tV-show 1. februar. Danmissions andel kom-

mer fattige familier i madagaskar til gode.

genbrug! Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videre-

sælger overskudstøj og -sko.

årets lucia indsamling! 250.000 kroner gav Lucia-arrangementerne. tak til alle, som var med.

Frimærker! 71.400 kroner – så meget gav salget af frimærker til

Danmission.

voluntør! Line og anders har ikke blot lært børnehjemsbør-nene i tanzania engelsk – de har også hjulpet børnene til at finde deres fremtidshåb.

gratis koncert! Kom til koncert med Laura Kjærgaard fra X-Factor. Laura Kjærgaard er ny goodwill ambassadør for Danmission.

4-13

14-15

16-17

21

22-23

24-26

27

28

29

31-32

30

18-20

21

4-13Indhold

4

JordtyveriI Afrika overtager internationale investorer hvert år et areal, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det rammer småbønder i fx Tanzania, som bliver tvunget væk fra den jord, de er helt afhængige af for at brød-føde familien og have et sted at leve. De fattige bønder har ikke skøde på jorden, som er overdraget via tradi-tionel arv eller uformel fordeling af jord blandt lands-bybeboere. Derfor er de magtesløse over for den lokale elite og udenlandske firmaer, som opkøber jord blandt andet for at kunne dyrke biobrændsel til vores biler, mad til de arabiske ørkenstater eller oprette safaripar-ker, hvor der før groede grøntsager.

Den kompensation, der – måske – tilbydes, står langt fra mål med jordens værdi. Og et engangspenge-beløb kan under ingen omstændigheder opveje tabet af en jordlod, som ellers skulle forsørge familien nu og fremover.

Jord er livsvigtig for småbønderne. Derfor er Den Lutherske Kirke i Tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder jord-rettigheder. Lovene i Tanzania er nemlig for så vidt i or-den, men småbønderne kender ikke deres rettigheder, og de lokale myndigheder kender ikke eller ser gennem fingre med de nationale love.

I nordveststiftet i tanzania har Danmission siden 2004 støttet mægling, hvor familiemedlemmer, nabo-

er og lokalsamfund får hjælp til sammen at løse konflikter uden vold. Lokale rådgivere hjælper landsby-

boere og myndigheder med at forstå lovens bogstav og kan om nødvendigt følge de forurettede i retten.

Konfliktmæglingen er siden 2011 med stor succes blevet kopieret af stifterne syd og øst for Victoriasøen.

Her står Den Lutherske Kirke mindre stærkt end i nordveststiftet, men til gengæld har kirkefolkene her

haft held med at engagere også andre trossamfund og organisationer i arbejdet, ligesom lokalregeringerne

er blevet involveret.

I Danmissions gamle arbejdsområder, Karagwe og bukoba, lærer stifterne de fattige bønder om rettig-

heder og lovgivning. bønderne lærer også bedre landbrugsmetoder og opretter spare- og lånegrupper.

målet er en kirkeligt støttet bondebevægelse, der kan sikre, at bønderne får mere retfærdige priser

og bedre leveforhold.

Her arbejder Danmission med rettigheder i Tanzania:

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte onlineeller brug girokortet på bagsiden eller netbankeller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

55

tema: tanzania – jordrettigheder

Foto

: Ma

gn

us S

ort

Eid

ema

k

6

Bønder uden skøde

til jorden

6

Tanzanias lutherske kirke er gået ind i kampen for små-bønders ret til jord. Lovene er i orden, men det er svært at

hamle op med landets elite og udenlandske opkøbere.

Foto

: Ca

rste

n V

illa

dse

n

Se video med børnekor, som på jordrettighedskonferencen spørger: ”Hvor skal vi bo, hvis I sælger jorden?”. Gå ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og søg efter børnekor eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

80 procent af tanzanianerne er småbønder, og for dem er jord livsvigtig. Det er her, de lever, og her, de høster de

afgrøder, som giver familien mad i maven.

7

når mama peace høster fra sin køkkenhave – sin shamba – er det

ikke for fornøjelsens skyld. I tanzania er 80 procent af befolknin-

gen stadig småbønder og helt afhængige af de grøntsager, de kan

dyrke til eget forbrug og til salg. mama peace supplerer indtægten

ved at lave mad til andres fester, mens hendes mand, baba peace,

kører bus, men uden shambaen gik det slet ikke.

tanzania har enorme jordområder – som tyskland og Frankrig

tilsammen. men kampen om den gode landbrugsjord er benhård

og bliver stadig hårdere. De lokale småbønder – især kvinderne

– har svære odds over for landets elite og udenlandske opkøbere.

De nationale love er i orden, men problemet er, at hverken bøn-

derne eller de lokale myndigheder kender dem og efterlever dem.

og når traditionel lovgivning så ovenikøbet hindrer kvinder i ret til

jord, så bliver det ofte rigtig svært at fastholde sin jordlod.

Scene 1: Vi kan begynde i det nordvestlige Tanzania, hvor Danmission har

arbejdet i mange år:

en enke og hendes børn smides væk fra sin jord af mandens

slægtninge, som ifølge traditionel lov har ret til at arve broderens

shamba. ofte ved disse slægtninge ikke - eller de vælger at lukke

øjnene for - at enken ifølge den nationale lovgivning har ret til at

arve sin mand.

Scene 2: Så til det nordøstlige Tanzania som ligger tæt på safari-områder og turistattraktioner som Kilimanjaro:

Flere og flere udlændinge køber jord til huse på maasaiernes

jord, ligesom den tanzaniansk-indiske elite opkøber jord for at

udstykke det til udlændinge. Det betyder mindre og mindre åbent

land til græsning.

Scene 3: Lad os slutte i frugtbare områder tæt på storbyen Dar es Salaam

og transportknudepunkterne:

Udenlandske firmaer aftaler med lokale ledere at opdyrke jord

fx til biobrændsel. befolkningen loves kompensation, men må

vente længe på udbetaling, som måske aldrig kommer. I mellem-

tiden eksproprieres bøndernes jord. Folk mangler noget så basalt

som skøder på deres jord, så de selv kan vælge, om de vil sælge.

Opsang fra børnekorKampen om ressourcer og rigdomme fordriver fattige tanzania-

nere fra deres livsvigtige jord. Derfor tog Danmissions partner i

tanzania, Den Lutherske Kirke (eLCt), i 2013 fat på problematik-

ken. Det skete ved en konference, hvor både premierministeren,

naturressourceministeren og parlamentsmedlemmer var med

sammen med forskere og ikke-statslige organisationer (nGoer),

ligesom der var repræsentanter fra den lutherske og den katolske

kirke samt fra pinsekirken og den muslimske paraply-organisation

BAKWATA. Også de nordiske ambassader og det britiske konsulat

var til stede.

Det, der gjorde størst indtryk og var så provokerende, at det fik

ministrene helt op af stolene, var spøjst nok et børnekor (se video

på www.danmission.dk). børnene anklagede politikerne for at

sælge ud af landet, som børnene skal leve af i fremtiden: ”Hvor skal

vi bo, hvis I sælger jorden?” Det er farligt at kritisere i tanzania, og

derfor er det vældig effektivt at lancere kritikken som søde børns

uskyldige spørgsmål underlagt dejlig musik. Gennem børnesang

fik tanzanias ledere en svidende kritik af at lade stå til, når jord

sælges til udlændinge uden krav om, at befolkningen får noget

ud af det. som børnene spurgte: ”Hvis vores forfædre havde solgt

jorden, hvad skulle I så leve af i dag? Hvis I sælger jorden nu, hvad

skal vi så leve af fremover?”

Lavtlønnede job og forurening salg af jord til udlændinge er endnu ikke det største problem i

tanzania. Det mest omfattende problem er, at tanzanias egen elite

beriger sig, som det allerede i høj grad er sket på mineområdet.

Dr. suma Kaare, der arbejder med rettigheder og selv er aktiv

lutheraner, udfordrer da også sin kirke til både at forholde sig til

de internationale investorer, men også turde trække den tanzani-

anske elites rolle i handel med jord og andre ressourcer helt frem.

For rigtig mange lokale beriger sig i disse år på bekostning af fx

småbønder, hvilket skaber endnu større ulighed og fattigdom.

tanzanias rige forekomster af guld, ædelsten, gas og meget mere

har ikke gavnet lokalbefolkningen, men primært skabt lavtlønnede

job og forurening, mens overskuddet er forsvundet i elitens lom-

mer og ud af landet.

Derfor er det allerede nu vigtigt at få styr på udmøntning af

lovene i forhold til jord. Forskeren rasmus Hundsbæk pedersen,

Dansk Institut for Internationale studier (DIIs), som også deltog i

jordrettighedskonferencen, fastslår,: at ”der er tale om gode love,

som faktisk er forbillede for andre afrikanske lande, men proble-

met er, at de lokale myndigheder, der skal administrere lovene,

ikke kender den og ikke forstår eller formår at udfylde deres rolle.

Disse myndigheder bør støttes”.

som et resultat af konferencen om jordrettigheder er der netop

grundlagt et såkaldt tanzania’s Jord Forum, som Den Lutherske

Kirke er drivkraften bag sammen med et universitet. Formålet er at

holde debatten i kog, lægge pres på regeringen og uddanne lokale

politikere og myndigheder om jordrettigheder.

Gode forvaltere i bibelsk forstandDanmission har engageret sig i kampen om jorden sammen med

vores partnere, der oplever adgangen til naturressourcer som et af

de mest presserende områder i kampen mod fattigdom. I tanzania

handler adgang til jord om menneskers tilhørsforhold og livsmulig-

heder. og endnu mere basalt handler det om retfærdighed. som bi-

skop munga fra eLCt siger: ”retfærdighed er mere end rettigheder.”

Kristne har en lang tradition for at engagere sig i de svages

sag og i spørgsmål om retfærdighed. Inspiration kan man hente i

profeternes kritik af deres samtidige herskere og fra nytestament-

lige forsvar af de svages rettigheder. For at være gode forvaltere i

bibelsk forstand er vi nødt til at engagere os i presserende spørgs-

mål på de svagestes side, og lige nu er det altså jordspørgsmålet,

der bliver et mere og mere presserende spørgsmål mange steder i

verden i takt med øget ulighed og klimaforandringer.

7

Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent, udsendt af Danmission til Tanzania

tema: tanzania – jordrettigheder

8

Hvorfor står der en telefonmast der,

hvor Kristinas bananpalmer burde rage

op? og hvorfor befinder revelianas

toilet sig pludselig på svogerens

jordstykke?

Historien om masten begyn-

der i sommeren 2012 i landsbyen

Igombe – et fattigt fiskersamfund

ved Victoriasøen uden for arusha i

tanzania. Her bor Kristina sembelo.

Hendes mand er dødssyg, og hun har

akut brug for at skaffe penge til hospi-

talsudgifter. Derfor siger hun måske lidt

for hurtigt ja, da hendes sønner kom-

mer hjem med en mand, der arbejder

for telefonselskabet Vodacom.

”Han tilbød min mor penge, hvis

Vodacom måtte opsætte en telefonmast

på vores jord. Vi kunne ikke sige nej,

da han ville købe vores shamba. Vi var

desperate efter at skaffe penge, så min

far kunne blive behandlet på hospita-

let,” fortæller sønnen reonardi.

Handelen kommer vældig hurtigt i

stand, og Kristina og sønnerne skri-

ver under på kontrakten. De har ikke

tid til at søge rådgivning, for faren har

det rigtig skidt, og de havde heller ikke

vidst, hvor de skulle få rådgivningen.

Falske forudsætningerset i bakspejlet er det rigtig ærgerligt.

For Vodacom’s egne forskrifter siger, at

de kun må leje jorden og endda skal be-

tale godt for at opstille master. Det ved

familien bare ikke. Derfor opdager de

heller ikke, at Vodacom-manden faktisk

ikke køber på Vodacom’s vegne, men på

vegne af sin egen mor, der herefter får

en klækkelig betaling per måned i leje

for det nyerhvervede lille stykke jord

ved vejen.

Den formastelige handel oprører

flere i lokalsamfundet – også fordi de

nu skal bo lige opad en ikke betryggen-

de afsikret mast opstillet få meter fra

nabohusene. med til historien hører i

øvrigt, at arbejdsmiljøfolkene fra kom-

munen ikke er blevet hørt, og at den

planlagte mast var alt for høj. men som

det så ofte sker i tanzania, så finder

man en ”mindelig” løsning, så masten

reduceres lidt i højden. Den er dog

stadig er – efter danske forhold – meget

tæt på nabohusene.

Det bliver ”mchungaji”, naboen, der

prøver at komme familien til undsæt-

ning. Han har hørt om Den Lutherske

Kirkes menneskerettighedskontor

(eLVD). Kristina sembelo har i mellem-

tiden mistet sin mand og magter ikke

at følge op på sagen. så naboen tager

sammen med sønnerne hen til pastor

mimii, som leder kirkens menneskeret-

tighedskontor i stiftets hovedkvarter.

”proceduren omkring salget af

shambaen er nemlig ikke efter bogen.

Fx har den dødssyge ægtemand sat sin

underskrift på en tilladelse til salget,

efter at kontrakten er indgået,” siger

pastor mimii.

salget er nu bragt for retten.

”Her i tanzania sker det desværre

ofte, at retssager korrumperes, så

familien sembelos chancer er ikke så

store. men vi giver ikke op! og taber vi i

retten, går vi videre med Vodacom, hvis

ansatte jo ikke for fulgt forskrifterne,”

fortæller pastor mimii. så der er håb

for Kristina sembelo, som ikke længere

står alene i kampen om sin shamba,

men har kirkens og naboernes opbak-

ning. pastor mimii følger udviklingen

tæt, blandt andet via Igombe’s lokale

menneskerettighedskomite, som hun

har været med til at oprette, og som

består af religiøse ledere fra kirker og

moskeer, skolelærere, en politimand og

en del almindelige engagerede borgere.

Den griske svogerHistorien om toilettet begynder på

en lille vej i bukoba i det nordvestlige

tanzania. Her bor enken reveliana

archeraus og forsørger sig selv og sine

fem børn med det, hun kan dyrke på

sin shamba. området, hvor Danmission

har været til stede i mange år, er frugt-

bar landbrugsjord. netop det frister

hendes svigerfamilie over evne. og

på spidsfindig vis prøver de at for-

trænge reveliana archeraus fra hendes

jordlod.

De traditionelle love siger, at der

ikke må være veje lige ved siden af

beboelser.

”alligevel anlagde min svigerfar en

lille vej midt gennem min shamba og

lige ved siden af vores hus. og efter svi-

gerfars død blev min svoger ved med

at ødelægge mine afgrøder for at holde

vejen vedlige,” fortæller reveliana

archeraus.

Vejen løber parallelt med en større

vej helt tæt på og er ikke nødvendig

for svogeren. men han hævder, at

denne vej har stor betydning for ham,

”fordi jeg har arvet den efter min far”.

Konflikten eskalerer, og på et tidspunkt

stjæler svogeren revelianas ude-toilet

med den begrundelse, at det står for

tæt på ”hans” vej.

svigerfamiliens mål er tydeligt:

Den store del af enkens shamba, som

er endt på den fjerne side af den lille

vej skal tilfalde dem. svogeren går

til landsbyformanden og anklager

sin brors enke for at blokere vejen.

Landsbyformanden afgør striden til

Enken og mobil gigantenKristina Sembelo og Reveliana Archeraus vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare brug for viden og opbakning, hvilket de får fra Den Lutherske Kirke i Tanzania.

Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent udsendt af Danmission til Tanzania

9

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online

eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277

(100 kr. + normal smstakst)

svogerens fordel – på trods af at svogerens

fremfærd er ulovlig både ifølge traditionel

og moderne tanzaniansk lovgivning.

Barfodsjurister på banenpå det tidspunkt bliver enken indbudt til at

være med i Den Lutherske Kirkes kvinde-

arbejde, selvom hun er katolik. og heldigvis

er nordveststiftets lokale barfodsjurister til

stede den dag og gennemgår basale jordret-

tigheder. reveliana archeraus ser sin chan-

ce og beder om deres råd og mellemkomst.

Da kirkens folk møder op for at mægle og

fortælle om lovene, opgiver svogeren sagen.

”Det gør nok også indtryk, at hele kirken

er involveret på enkens side. For her er

kirken en både religiøs og samfundsmæs-

sig autoritet,” siger naomi Kayonyo, leder af

nordveststiftets menneskerettighedskon-

tor i bukoba. ”naboerne var i øvrigt også

mødt op. For mange i lokalsamfundet følte,

at uretfærdigheden var gået for vidt efter

landsbyformandens tvivlsomme mægling.”

med kirkens mellemkomst endte sagen

med, at reveliana archeraus fik sit jordlod

tilbage.

Fattige er nemme at snydeDe to historier handler om, at fattige men-

nesker ikke kender lovgivningen og der-

for nemt bliver ofre for griske slægtninge

eller – som det også sker oftere og oftere

– for udefrakommende som manden fra

Vodacom. Historierne handler også om,

at gode naboer hjælper, hvis det virkelig

brænder på. og om at kirken kan spille en

vigtig rolle ved at rådgive, skabe kontakter

og oplyse om de rettigheder, der findes. For

familien sembelo og reveliana archeraus

vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare

brug for viden og opbakning, som kir-

ken kan være med til at give dem, og som

Danmission støtter.

Enken og mobil giganten

Barfodsjurist og Naomi

Vodacom-masten

Naomi (th) og kollega

Pastor Mimii

Enken Reveliana

Foto

: Kri

stin

e K

aa

ber

Po

rs

Sønnen Reonardi og naboen

tema: tanzania – jordrettigheder

1010

Forestil dig, at du tilfældigvis hører, at

kirkefolk og bønder slås på grund af

adgang til jord, og at to mennesker er

blevet dræbt. Forestil dig huse smadret

under jordkonflikter mellem lands-

byboere og investorer. og forestil dig

småbønder fordrevet fra deres jord for

at give plads til et gigantisk minefirma.

Der er ikke blevet udbetalt erstatning,

og folk har bragt deres sag for retten.

Landsbyboerne vinder sagen, men der

sker ikke mere.

når man hører sådanne nyheder,

forstår man, at jordrettigheder er en

område, vi er nødt til at forholde os til.

I tanzania, der engang havde rigeligt

med frugtbar jord, trues livsgrundlaget

for mange småfolk af tanzanianske og

udenlandske investorer, der ønsker jord

til minedrift, storstilet landbrug, jagt, tu-

risme og andet, man kan tjene godt på.

Kirken har også et ansvarsom biskop i Den Lutherske Kirke i

tanzania (eLCt) har jeg i 2013 stået i

spidsen for organiseringen af en natio-

nal konference om jordrettigheder med

både politikere, forskere, organisatio-

ner og religiøse grupper som deltagere.

Indsatsen er støttet af Danmission.

Den Lutherske Kirke er gået ind i

spørgsmålet af 3 årsager. For det første:

Hvis kirken skal symbolisere Guds

tilstedeværelse på Jorden, så skal kirken

drage omsorg for folks liv. Kirken skal

græde sammen med dem, der græder,

og glæde sig med dem, der glæder sig.

Der er grædt så højlydt over jordkon-

flikter, at kirken ikke har kunnet over-

høre det. For det andet: Kirken skal give

stemme til de forurettede, og derfor har

kirken sagt ”vi står ved jeres side”. For

det tredje: Kirken ønsker at alarmere

regeringen og myndighederne, så de

tager ansvar og udfylder deres rolle

ved effektivt og hurtigst muligt at bruge

lovene til at løse problemet.

sager om retfærdighed er kirkens

anliggende, fordi retfærdighed er en del

af det budskab om frelse, som kirken er

blevet givet for at forkynde til verden i

ord og handling.

og i tanzania har religiøse institu-

tioner en meget speciel plads I sam-

fundet. Kirken har derfor en særlig

mulighed og et særligt ansvar – kirken

opfattes som den symbolske stemme

for de stumme. og når ting ikke går,

som de bør, forventes kirken at råbe

vagt i gevær, mens andre måske forhol-

der sig tavse.

Uvidenhed åbner smuthullerVerden over medfører enorme investe-

ringer i jord knaphed på landsbrugs-

jord. men jord er stadig kilden til at

opfylde de basale behov for størstede-

len af tanzanianerne. mister folk deres

jord, mister de deres levebrød. Hvis

lokalsamfund fratages jorden, uden at

de tilbydes rimelige alternativer, skaber

det nød og ufred.

Jeg kender til mennesker, som er

blevet frarøvet deres jord for år tilbage

og stadig kæmper for enten at få den

tilbage eller få en rimelig kompensa-

tion, så de kan forsørge sig selv. I vores

ellers civiliserede samfund er det

kommet så vidt, at vi skal arbejde for

både retfærdig lovgivning og effektivt

fungerende institutioner, som sørger

for, at lovene bliver efterlevet.

oftest træder vi ind over andres

grænser, fordi vi har magten og mid-

lerne til at gøre det – fordi vi ikke bliver

standset. når efterspørgslen efter jord

stiger enten lokalt eller globalt er resul-

tatet ejendomskrænkelse – de stærke

skaber mere plads til sig selv på bekost-

ning af de svage. De stærke finder

smuthuller i lovene til at tage jord fra de

svage, som mangler viden om lovene og

deres rettigheder. traditionelle jordlove

burde beskytte den jord, som tilhører

landsbyerne. men spørgsmålet er:

”Hvor mange i landsbyen forstår disse

love, hvis ikke de får hjælp til at forstå

dem? Hvor mange landsbymyndighe-

der forstår sig på disse love, så de kan

træffe en korrekt og fornuftig beslut-

ning omkring deres jord?” svaret er:

For få! og den mangel på viden åbner

døren på vid gab for stærke personer

og firmaer, som kan træde ind og let

tage jord fra den svage part. Det er her,

kirken har en opgave med at tale de

svages sag.

Tanzania er et generøst landVi tanzaniere er højt værdsatte for vo-

res generøsitet og gæstfrihed. Vi går for

at være en fredelig nation, som byder

investeringer velkomne. Faktisk bliver

nogle af os nervøse, når vi bringer pro-

blemstillingen om jordrettigheder på

tale, fordi vi tror, at vi dermed skræm-

mer investorerne væk. stiller vi krav, er

vi bange for at blive oplevet som ugæst-

fri. men vi er ikke en nation af kujoner,

og vi er nødt til at forholde os til vores

problemer. Hvis der er investorer –

både nationale og internationale – som

har problemer med at tale om jordret-

tigheder, så har sådanne investorer ikke

gode intentioner for vores nation.

Hvis tanzania skal være et demo-

kratisk samfund, bør vi stå ved vores

demokratiske principper. Demokrati

er ikke kun et spørgsmål om at vælge

politikere. Det at give udtryk for sine

holdninger om nationens ve og vel

mellem valgene er basis for den del af

demokratiet, som udfoldes ved stem-

meurnerne. Hvis vi ikke kritisk og ra-

tionelt kan diskutere landets problemer

af frygt for investorerne, så vil en sådan

generøsitet i sidste ende blive for dyr

for vores velfærd og for freden i landet.

et afrikansk ordsprog siger: Vi arver

ikke jorden fra vores forældre – vi låner

den af vores børn.

Vi låner jorden af vores børnAf biskop Stephen I. Munga, Den Lutherske Kirke i Tanzania

1111 Foto

: Ma

gn

us S

ort

Eid

ema

k

Vi låner jorden af vores børn

Kirken skal græde sammen med dem, der græder. Og der er grædt så højlydt over jordkonflikter, at kirken ikke har kunnet overhøre det.Af biskop Stephen I. Munga

tema: tanzania – jordrettigheder

12

bag safari-idyllen

Det er ikke let for de to drenge, nikolaj

på fem og Jonas på 10, at sidde stille,

mens mor og far skal besøge et seminar

for ansatte i de kirkelige partnerorgani-

sationer, Danmission arbejder sammen

med i tanzania. men når den interna-

tionale skole, som drengene går i, den

dag er lukket, kan det være nødvendigt

at tage med mor og far på arbejde.

storesøster Ingrid på 13 er stor nok

til at være hjemme selv, så det er kun

fire af familiens fem medlemmer, der

stiller op til foto på plænen uden for

konferencecentret under frokostpau-

sen, hvor der serveres mad fra grillen,

mens drengene kan lege omkring på

plænen.

I dag deltager både mor Kristine

og far Jens i mødet. begge arbejder de

nemlig for Danmission og har lovet at

møde op for at hilse på og fortælle de

forsamlede lidt om deres arbejde. Kort

sagt handler det for dem begge om – på

hver sin måde – at støtte partneror-

ganisationerne i at udvikle sig og blive

bedre til arbejdet.

Antropologi og ITKristine Kaaber pors, der er uddannet

antropolog, er ansat som programkon-

sulent under Danmissions program for

fattigdomsbekæmpelse. Hun hjælper

med at styrke samarbejdet mellem

20 stifter i det nordlige tanzania.

tilsammen bor her over fem millioner

medlemmer af tanzanias lutherske

kirke, i daglig tale omtalt som eLCt

(forkortelse for evangelical Lutheran

Church of tanzania).

Jens Kaaber pors er ansat som It-

konsulent og arbejder med at udvikle

It-systemer for flere sygehuse, der

drives af den lutherske kirke i tanzania.

Der er tale om store systemer og store

sygehuse. eLCt står således for 30 pro-

cent af sundhedsarbejdet i landet.

Blot tjenestefolk

Familien Kaaber pors flyttede for halv-

andet år siden fra Danmark til storbyen

arusha i det nordlige tanzania. byen

huser kontorer for en række interna-

tionale organisationer, og derfor er her

mange såkaldte expats – udstatione-

rede fra andre lande, primært vester-

lændinge. netop expat-miljøet i byen

var noget af det, der kom mest bag på

parret, efter de var faldet på plads og

havde lært folk at kende.

”expats i arusha er typisk euro-

pæere og amerikanere, som har slået

sig ned her for at starte et safari-firma

eller som arbejder på en længere Fn-

kontrakt. måden, de taler sammen

på, bidrager til, at de distancerer sig

fra lokalbefolkningen. De taler typisk

om, hvor svært det er i trafikken, om

indkøbsmulighederne eller om de

korrupte og langsommelige offentlige

systemer,” fortæller Jens.

Kristine tilføjer, at hun nærer blan-

dede følelser over for den måde, de

oplever, at man agerer på i det såkaldte

expat-miljø, hvor mange ikke kender

tanzanianere privat andet end som

tjenestefolk.

”Vi har også meget brug for at tale

med andre i samme situation, som os.

men vi kan godt tænke: Hvorfor ikke

nyde vejret, skønheden og udfoldelses-

mulighederne sammen med andre, der

også lever langt fra familie og venner?

Vi har en fornemmelse af at blive kvalt

efter for lang tid i dette expat-miljø,

hvor folk har en tendens til at vende sig

indad og fokusere på alle de besværlige

og utiltalende sider ved tanzania – el-

ler kort og godt bare ikke interesserer

sig for det tanzanianske samfund, men

i stedet nyder et privilegeret liv, hvor

man kan bo billigt, hyre hushjælp og

tjenestefolk til en løn, der er meget

lavere end derhjemme, og købe billigt

ind,” siger hun.

Fokus på bibelske værdierKristine tilføjer, at det er nødvendigt at

træffe et bevidst valg for at kunne be-

vare fokus på den anden side af tilvæ-

relsen som udsending – nemlig den, der

handler om grundlæggende bibelske

værdier og det arbejde, Danmissions

udsendte bidrager til i det daglige.

”Det kan handle om at tale de sva-

ges sag, at udvise og opbygge tillid, at

tage sit ansvar alvorligt over for både

det nære i familie, skole og nabolag.

men det kan også handle om de store

sager som kvinders lige ret til at arve

jord for eksempel,” siger hun og tilføjer:

”Der skulle gerne være en sammen-

hæng mellem det nære og det fjerne.

som udsendinge må vi udvise et vist

mådehold. Vi må skabe personlige bånd

til tanzanianere og på den måde be-

væge os ud over expat-miljøets lettere

koloniale livsstil. Vi må arbejde på, at

børnene og deres venner får et billede

af tanzania i øjenhøjde og ikke alene en

iscenesat safari-virkelighed,” siger hun.

Kollega og kontrollørI sin rolle som udsendt skal Kristine og

Jens Kaaber pors ikke kun være kol-

legaer med de lokale ansatte og møde

dem i øjenhøjde i et godt samarbejde.

De skal også være Danmissions øjne

og ører derude, hvor pengene fra

Danmark bliver fordelt.

”Som udsendte for Danmission har vi en unik mulighed for at møde Tanzania i øjenhøjde og komme bag safari-idyllen,” lyder det fra Kristine og Jens Kaaber Pors, der på andet år bor med deres tre børn i storbyen Arusha.

Af Morten Bonde Pedersen, journalist

13

tema: tanzania – jordrettigheder

I et samfund som det tanzanianske,

hvor loyaliteten og forpligtelse først og

fremmest ligger hos familien og ikke

altid nødvendigvis hos den organi-

sation, man er ansat i, kan det være

fristende at bruge penge og position, så

det gavner én selv og ens familie frem

for det arbejde, midlerne var tiltænkt,

da de blev givet fra Danmark.

”Jeg vidste godt, at mit arbejde ville

indebære en kontrolfunktion. men

graden af korruption i tanzania er kom-

met bag på os. Vi er blevet overraskede

over, hvor svært det er at komme igen-

nem til magthavere særligt på nationalt

plan. meget godt kan ske lokalt – op til

distriktsniveau – men derfra er det van-

skeligt. Lokale parlamentarikere er ofte

mere optaget af at styrke deres egen po-

litiske position end at hjælpe de fattige

bønder, der har valgt dem. Der skal et

langt sejt træk til for at ændre dette,” si-

ger hun.Derfor er det vigtigt for Kristine

i det daglige at prøve at koncentrere sig

om alt det, der gør hende glad.

”Det kan for eksempel være at se

følg os påwww.danmission.dk

På Danmissions nye hjem-meside www.danmission.dk kan du følge familien Kaaber Pors og deres arbejde som udsendinge til Tanzania. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejel-ser fra Danmissions øvrige udsendte.

skolebørn turde tage ordet over for

deres lærere, se bønder organisere sig

i grupper, få lokalregeringen med på

at etablere en vej eller opleve præster

være stålsatte advokater for børnear-

bejdere, der er blevet forulempet. eller

jeg kan glæde mig over at kunne bede

en bøn med dem, jeg arbejder sam-

men med – helt i øjenhøjde,” siger hun.

Familien Kaaber pors har været

udsendt til tanzania af Danmission

siden 2012.

I de kommende numre af Danmission magasin kan du møde andre udsen-dinge, som fortæller om det bedste og det sværeste ved at være på mission ude i verden.

Se videohilsen fra Kristine og Jens Kaaber Pors på www.

danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

BLOG

Kristne og Jens Kaaber Pors har boet i Tanzania sammen med deres børn siden 2012.

Foto

: Mo

rten

Bo

nd

e Pe

der

sen

14

som den første missionsorganisati-

on har Danmission fået en ramme-

aftale med Danida. Det betyder,

at Udenrigsministeriets støtte til

Danmissions arbejde er kommet på

finansloven med 14 millioner kroner

om året. aftalen trådte i kraft 1. januar

og løber over 4 år til udgangen af 2017 –

med udsigt til, at den fornyes.

”Danmission er en moderne og

effektiv kirkelig organisation. Vi er

taknemmelige for rammeaftalen, som

er en anerkendelse af Danmission og

vores tilgang til udviklingsarbejde.

organisationer med en rammeaftale

nyder den tillid fra Danida, at vi selv

kan prioritere pengene over en læn-

gere årrække og på tværs af de lande,

vi arbejder i. Det gør vores indsats ude

i verden mere effektivt. Vi kan nemlig

arbejde både mere langsigtet, fleksibelt

og strategisk, og vi skal bruge mindre

tid på løbende at skrive ansøgninger

om tilskud,” siger nik bredholt, pro-

gramchef i Danmission.

Den nye rammeaftale omfat-

ter bangladesh, Cambodja, egypten,

myanmar, tanzania og Indien, som

udfases efter to år.

at Danmission nu er på finansloven

ligesom de største danske organisatio-

ner, der arbejder med fattigdomsbe-

kæmpelse, ændrer ikke vores tilgang til

arbejdet.

”Danmissions særkende er og

vedbliver at være, at vi er forankret i

den kristne tro. Udenrigsministeriet

er ikke berøringsangst over at indgå

aftale med en trosbaseret organisation,

men fremhæver tværtimod som noget

positivt, at vores kristne vwærdier er

fundamentet både i fattigdomsbekæm-

pelse og i kirke- og dialogarbejdet,”

siger programchefen.

Det bekræfter rasmus Helveg

petersen, der var udviklingsminister, da

aftalen mellem Danida og Danmission

blev underskrevet:

”De folkelige organisationer kan

arbejde ud fra egne visioner og mål-

sætninger – så længe de altså matcher

regeringens strategier og prioriteter

i arbejde finansieret af Danida. Det

betyder, at rammeorganisationer skal

bekæmpe fattigdom og have fokus på

menneskerettigheder, vækst og

bæredygtig udvikling, Danida støt-

ter ikke forkyndende projekter, men

organisationerne kan naturligvis tage

udgangspunkt i deres kristne og sociale

grundværdier. De mange vidt forskel-

lige organisationer er en stor styrke i

Danmarks udviklingsarbejde, for de har

hver deres lokale partnere og når ud til

mange forskellige grupper i de svageste

og fattigste udviklingslande.”

Hvad kan Danida bruge det, Danmission kan, til?

”Danmission har unikke kirke-

lige partnere i lande som Cambodja,

madagaskar og Indien, hvor Danida

ikke længere er til stede. Derudover

spiller Danmission og de øvrige folke-

lige organisationer en helt central rolle

i forhold til at udbrede kendskabet til

udviklingssamarbejdet i den danske

befolkning - her markerer Danmission

sig klarest i kraft af sit kirkelige

netværk.”

Danmission får støtte fra Udenrigs-ministeriet til at hjælpe flygtninge i Syrien, hvor vi som en af de første danske organisationer var i stand til at få hjælpen frem til de internt fordrevne. Det kan vi i kraft af vores mangeårige samarbejde med lokale partnere. Hvad ser du som værdien af lokal forankring i de lande, vi støtter?

”Lokal forankring er ofte helt

afgørende. Ikke mindst inde i syrien,

hvor det er meget vanskeligt at komme

frem med nødhjælp til de millioner af

mennesker, der er flygtet. Danmissions

indsats i syrien kan også have en ekstra

positiv effekt ved at medvirke til at

skabe relationer på tværs af trosretnin-

ger, da hjælpen bliver givet af en kristen

organisation til alle nødstedte – uanset

religion.”

”Retten til et bedre liv” er overskriften for Danmarks udviklingsarbejde. Hvorfor er netop rettigheder så vigtige? Når man møder et sultent barn, får man jo lyst til at give det mad – hvorfor vente på at barnets rettigheder bliver opfyldt?

”I akutte nødsituationer handler det

Danmission på finansloven14 mio. kr. om året i 4 år! Det er resultatet af, at Danmission – som den første missionsorganisation nogensinde – har fået en rammeaftale med Danida.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Danmissions indsats i fx Syrien kan have en ekstra positiv effekt ved at medvirke til at skabe relationer på tværs af trosretninger, da hjælpen bliver givet af en kristen organisation til alle nødstedte – uanset religion.

15

naturligvis om at hjælpe ikke mindst

børn ved at opfylde deres helt akutte

behov. men vi skal også have blik for

det mere langsigtede perspektiv. Kun

hvis befolkningen har retten til at ytre

sig, organisere sig og deltage, kan de

være med til at skabe forandringer i

deres samfund, der fører til bedre og

mere værdige liv for fattige mennesker,”

siger han og tilføjer:

”Udvikling drejer sig ikke om almis-

ser, men om at give folk de nødvendige

redskaber til at udvikle deres eget

samfund. Det handler blandt andet

om at kunne tale sin sag, kæmpe for at

opnå basale rettigheder og stille rege-

ringerne til ansvar for deres forplig-

telser. og for at nå de mål er kapaci-

tetsopbygning og fortalervirksomhed

helt afgørende,” siger rasmus Helveg

petersen, der skiftede til posten som

klima- og energiminister, lige inden

Danmission magasin gik i trykken.

Udviklingsministeriet fik derfor igen ny

minister – nemlig mogens Jensen – som

dog ikke forventes at ændre Danmarks

strategi i forhold til udviklingspolitik

væsentligt.

Danmissions arbejde med fortaler-

virksomhed passer godt ind i Danidas

strategi om rettighedsbaseret udvik-

lingsbistand, siger nik bredholt.

”Vi har fokus på at udruste folk til

selv at gøre noget ved de forhold, der

forhindrer dem i at udnytte deres res-

sourcer og hævde deres ret. For det

er det, der sikrer varige forbedringer

– også når det drejer sig om jordret-

tigheder. Danmission er med til at

opbygge stærke civilsamfund gennem

aktive borgere og organisationer, lige-

som vi arbejder med konfliktløsning

og fredelig sameksistens. sideløbende

arbejder vi for bedre forhold for fattige

og udsatte mennesker, som skal sikres

adgang til ressourcerne og have mulig-

hed for at tjene til livets opretholdelse,”

forklarer programchefen.

programaftalen fjerner ikke beho-

vet for private gaver. Danmission skal

stadig selv indsamle 20 procent oveni

for at få de 14 millioner kroner om året

gennem rammeaftalen. og desuden

er langt fra alle Danmissions projek-

ter med i aftalen. Derfor er der fortsat

hårdt brug for private gaver. både til

fattigdomsbekæmpelse, men bestemt

også til de andre sider af vores mis-

sion – nemlig kirkeudvikling, mundtlig

forkyndelse og religionsdialog.

”Udvikling drejer sig ikke om almisser, men om at give folk de nødvendige redskaber til at udvikle deres eget samfund,” sagde Rasmus HelvegPetersen, der som udviklingsminister skrev under pårammeaftalen med Danmission. Netop troen på egne evner og rettigheder er vigtigt i Danmissions arbejde – som her i Myanmar, hvor Danmission arbejder med landsbyudvikling.

Foto

: Rik

ke D

yrb

erg

16

tre nye filmAf Kirstine Thye Skovhøj, journalist og projektleder

Ytringsfrihed i myanmar, sexchikane i

egypten og arrangerede ægteskaber i

bangladesh. Dét er temaerne i tre nye

korte oplysningsfilm, der er produ-

ceret af Danmission og finansieret af

Danida. Formålet er at fortælle, hvor-

dan den indsats, som Danmission med

støtte fra Danida yder i asien, afrika og

mellemøsten, er med til at ruste unge til

livet her og nu - og til fremtiden.

netop de unge er valgt som hovedrollein-

dehavere i filmene, fordi udviklingslande-

nes ungdom er nutidens drivkraft, der tør

stå i spidsen for forandring og udvikling

og føre deres land styrket ind i fremtiden.

Filmene viser, hvordan det er at være

ung i hhv. myanmar, bangladesh og

egypten, og hvordan unge dér – med mo-

biltelefon og sociale medier som redskab

– kæmper for at præge deres land i en

positiv retning.

Filmene kan ses via Danmissions

Youtube-kanal og kan også findes på

www.Danmission.dk.

Vis filmene fx i forbindelse med

foredrag, til arrangementer i kirken eller

i genbrugsbutikken og del filmene med

Myanmar: I filmen fra myanmar møder vi den unge satiretegner Lailone, der slår et stærkt slag for ytringsfriheden. en ytringsfrihed, som militærregimet stadig sidder ganske tungt på i verdens yngste demokrati.

Bangladesh: 3 ud af 4 ægteskaber i bangladesh er arrangerede, og det kræver stort mod at følge sit hjerte og gå imod familiens ønske om et arrangeret ægteskab. Filmen viser, hvordan mange unge bruger mobiltelefon til at finde ægte kærlighed.

Egypten: over 80 procent af egyptens kvinder har været udsat for sexchikane, og mange mener, det er kvindernes egen skyld, at de ikke kan gå på gaden uden at blive befamlet eller råbt efter. Filmen giver et indblik i, hvordan egyptens unge kvinder har fundet deres eget middel til at bekæmpe chikanen.

Se videoen ”Streger” fra Myanmar på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

Se videoen ”En dag” fra Bangladesh på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

Se videoen ”Fluer” fra Egypten på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

Foto: Carsten Villadsen

Foto

: Lea

So

rth

Foto

: Rik

ke D

yrb

erg

17

Foto

: Sfin

x fil

m

Med tegneblyanten som våbenDen første politiske satiretegner i Myanmar vil med sine kritiske tegninger både forandre andres tankegang og råbe landets regering op.

med sin skarpe pen sætter han fokus på ytringsfrihed, regerin-

gens forvaltning af naturressourcerne, borgerkrig og etniske

konflikter i myanmar. 27-årige salai thawng Hlaing Lung med

kunstnernavnet Lailone er én af de handlekraftige unge, som går

forrest for at forandre sit land til det bedre. et land, der ind til

for ganske nylig blev holdt i et fast jerngreb af militæret, og hvor

tvangsarbejde, brug af børnesoldater, overgreb mod civilbefolk-

ningen, fattigdom og naturkatastrofer desværre fortsat ikke hører

til sjældenhederne.

Da Lailone begyndte at tegne for knap 10 år siden, holdt mi-

litærregimet befolkningen i ekstrem kort snor, og det at gå mod

strømmen havde store konsekvenser.

”min far har været fængslet, fordi han fotograferede under

nogle optøjer, så da jeg begyndte at tegne, holdt jeg mig mest til

ufarlige emner som miljø- og vandforurening. men efter at vi

har fået mindre censur, har jeg kastet mig over de mere ømtåle-

lige emner,” siger Lailone og fortæller med stolthed i stemmen,

hvordan hans tegninger i dag bliver bragt i landsdækkende aviser

og på forskellige blogs. Han har næsten 4.000, som følger ham på

Facebook.

Hans mission er at ændre sine landsmænds tankegang og

påvirke politikerne.

”Vi bliver nødt til at forsøge at ændre folks tanker og hand-

lemåder – at ændre deres indre. ellers vil vi ikke kunne tilpasse

os den nye verden, som vi er blevet en del af,” siger

Lailone og uddyber: ”Vi befinder os alle

ombord på den samme båd – en båd

der er sejlet ud for at finde demokrati.

Vores problem er, at der er mytterier,

kampe og optøjer ombord på båden.

Det gør det nærmest til en umulig

opgave at nå vores mål. båden er hele

tiden ved at kæntre, og vi glemmer, hvad

der egentlig er vores destination.”

Han mener, at han som ung har et særligt ansvar for at udvikle

sit land.

”Vi unge er myanmars fremtid – vi er de nye ledere. Vi kan se

behovet for uddannelse, og vi har modet og styrken til at tænke

selvstændigt og refleksivt. For mig er de sociale medier som

Facebook det bedste redskab til at dele mine tegninger og bud-

skaber. Ved at bruge de sociale medier går jeg uden om de almin-

delige kanaler, der ofte er underlagt eller påvirket af regeringen,”

forklarer Lailone.

Han har oplevet at få sin e-mail-konto hacket – overtaget af

udefrakommende – og fået sin computer inficeret med virus. og

han er ikke i tvivl om, at det har været et forsøg på at forhindre

ham i at tegne politiske tegninger.

”Internt i kunstmiljøet her i myanmar er der en høj grad af

diskrimination. Jeg er fra delstaten Kachin – hvor der er mange

kristne – og det er ikke populært i et kunstmiljø, hvor størstede-

len er buddhister. Jeg skjuler ikke, at jeg er kristen. Vi er alle lige,

uanset hvilken tro vi har, eller hvor i landet vi kommer fra, mener

jeg. men jeg har nogle meget provokerende tegninger, som jeg

indtil videre lader blive i skuffen. Jeg vil

ikke ende i fængsel, for så vil jeg blive

forhindret i at tegne.”

18

”Hvis nogen havde fortalt mig for tre år siden, at jeg snart ville

gå ind i politik, havde jeg sagt, at de var sindssyge,” siger 25-årige

Hanaa abdel suleiman med et bredt smil.

Hun er født og opvokset i en søskendeflok på 12 i landsbyen

al-aalama i beni suef provinsen i det sydlige egypten. I den fattige

landsby var det ikke skik, at kvinder blandede sig i politik. og da

slet ikke én som Hanaa, der blev taget ud af skolen som 12-årig for

at tjene til føden.

men en dag i 2011 kom den koptisk-evangeliske udviklings-

organisation Ceoss til al-aalama og fortalte om fordelene ved

at engagere sig i lokalsamfundet. De lagde særlig vægt på at få kvin-

derne med i et nyt projekt, som skulle forbedre bøndernes vilkår,

og Hana abdel suleiman var straks fyr og flamme.

”Vi har mange problemer her i landsbyen, og jeg vil gerne være

med til at løse dem. Jeg er ung og ugift og har tid til at deltage. og så

er jeg god til at få ting til at ske,” siger hun.

så da landsbyen som et led i projektet skulle vælge en lokal-

komité til at tale deres sag over for politikere og embedsmænd,

stillede Hana abdel suleiman op. og blev valgt ind sammen med

én anden kvinde og syv mænd.

I dag forhandler hun med provinsens myndigheder og po-

litikere og sågar med selveste guvernøren. og det har allerede

givet konkrete resultater. eksempelvis har komitéen fået fyret en

dyrlæge fra de veterinære myndigheder, som aldrig gad vise sig i

landsbyen, og erstattet ham med en ny og meget bedre. og en for-

søgsordning, hvor bønderne i beni suef fik 50 procents tilskud til

dyrlægeregningen hos de veterinære myndigheder, er blevet gjort

permanent.

Ud over det politiske arbejde er Hanaa abdel suleiman også in-

volveret i udviklingen af landsbyen, eksempelvis gennem mikrolån

til små projekter, som kan supplere de fattigste familiers indtægter,

gennem forbedring af avlsarbejdet og indsamling af madaffald, der

kan bruges til dyrefoder.

”Gennem projektet har jeg lært om mine rettigheder, og hvor-

dan jeg kan få dem opfyldt,” siger Hanaa abdel suleiman og fortæl-

ler, at når hun mødes med de andre kvinder i landsbyen, opfordrer

hun dem til at sætte sig ind politik, følge med, bruge deres stem-

meret og diskutere med familie, venner og naboer.

”Vi kvinder skal spille en stærk rolle i samfundet,” siger hun.

I Det Arabiske Forårs skygge.efter revolutionen, som væltede den tidligere præsident Hosni

mubarak i februar 2011, troede mange, at vejen var banet for større

frihed til kvinderne. De er også blevet mere synlige i den politi-

ske arena, og der er en øget bevidsthed om kvinders rettigheder,

mener margrit saroufim, som er leder af Ceoss’ afdeling for

Nu bliver vores stemmer hørt

Af Eva Plesner, journalist

”Det er tit os kvinder, der bedst ved, hvad landsbyen har brug for. For det er os, der holder styr på pengene og husholdningen og passer dyrene,” fortæller Hanaa Farag Ibrahim. Hun er med i et landbrugsprojekt støttet af Danmission i al-Dawiya i Egypten.

19

interview

Foto

: Fle

mm

ing

Wei

ss A

nd

erse

n

Nu bliver vores stemmer hørt

lokaludvikling. men samtidig er kvinderne også blevet slået tilbage.

”I kølvandet på revolutionen har vi fået større fattigdom og ar-

bejdsløshed, vi har fået politisk ustabilitet og blodige konflikter, og

religiøse fundamentalister har fået større indflydelse. Det blokerer

alt sammen for kvinders frihed og ligestilling,” siger hun.

I forvejen er egypten et dybt patriarkalsk samfund, hvor kvin-

ders muligheder er begrænsede, og hvor det er en udbredt hold-

ning, at de skal holdes væk fra det politiske liv og arbejdsmarkedet.

så det er et langt og sejt træk at skabe forandring.

Vejen frem er at tage ud i landsbyerne og holde møder, foredrag

og workshops. Fortælle beboerne om borgerrettigheder, menne-

skerettigheder og ligestilling. Lade kvinderne komme til orde og

fortælle om deres problemer. og lytte.

”Den slags dynamiske diskussioner bringer forandring i deres

hoveder,” siger margrit saroufim.

Forandring tager tid...I landsbyen Dawiya ca. 20 km. fra al-aalama har det givet kvin-

derne ”en helt ny og unik status” at være med i Ceoss’ landbrugs-

projekt, fortæller 38-årige Hanaa Farag Ibrahim.

”nu bliver vores stemmer hørt,” siger hun. ”Det er tit os kvinder,

der bedst ved, hvad landsbyen har brug for, for det er os, der holder

styr på pengene og husholdningen og passer dyrene.”

Hanaa Farag Ibrahim er medlem af landbrugsprojektets lo-

kalkomité i al-Dawiya. I første omgang var de fire kvinder og fem

mænd, der blev valgt ind, men da det gik op for to af kvinderne,

at de ikke ville få løn for deres indsats, trak de sig igen. I dag er de

erstattet af to mænd.

”Forandring tager tid,” siger Hanaa Farag Ibrahim med et lille

suk. ”og glem ikke, at dette er et af egyptens fattigste områder. I

mange familier er kvinden ene- eller hovedforsørgeren og har ikke

tid til ulønnet arbejde.”

Drømmer om parlamentetselv er Hanaa ansat som supervisor på en lokal fabrik. ”så for mig

er træningen og uddannelsen og erfaringen, som jeg får gennem

projektet, mere værd end løn,” siger hun.

Før revolutionen var hun medlem af det tidligere regeringspar-

ti, det national Demokratiske parti, som støttede Hosni mubarak.

Ikke fordi hun støttede den tidligere diktator, men fordi det var det

eneste parti med reel indflydelse, fortæller hun.

nu stiller hun op for en lokal valgliste til det kommende by-

rådsvalg, som formentlig skal afholdes næste år.

”De vil sætte mig øverst på valglisten, så jeg har gode chancer

for at blive valgt ind. og hvem ved. måske jeg en dag stiller op til

parlamentet,” siger hun.

I landsbyerne al-Aalama og al-Dawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer serviceydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen. Alt sammen gennem projekter, som drives af Danmissions samarbejdspartner i Egypten, denkoptisk-evangeliske udviklingsorganisation CEOSS.

20

Danmission finansierer fire uddannelsesprojekter i beni suef

provinsen, som har særligt fokus på at få pigerne i skole og for-

hindre, at de dropper ud igen.

”Det er hele fundamentet for at engagere dem aktivt i samfun-

det,” siger amal mohamed mustafa, som er leder af al-tal skolen i

provinshovedstaden beni suef.

For to år siden gik amal mohamed mustafa og skolens social-

rådgiver, Heba maher, med i uddannelsesprojektet, som drives af

Danmissions partner, den koptisk-evangeliske udviklingsorgani-

sation Ceoss.

”Vi lever i et mandsdomineret samfund, hvor mange ikke fin-

der det umagen værd at lade døtrene få en uddannelse. De bliver

alligevel tidligt gift og forlader familien. sønnerne derimod bliver

boende, og hvis de får en uddannelse, kan de tjene flere penge,”

siger amal mohamed mustafa.

mange børn – og især piger – dropper ud fordi de i højsæso-

nen kan tjene op til 45 kroner om dagen ved at arbejde. I et land,

hvor op mod 40 procent af befolkningen ifølge Fn lever for om-

kring 10 kroner om dagen per person,, er det et væsentligt bidrag

til familiens indkomst.

”Vi fortæller mødrene, at børn, der får en uddannelse, kan

tjene langt mere i fremtiden. og vi advarer om, at uden skolegang

har de langt større risiko for at ende som kriminelle,” siger Heba

maher.

Ceoss projektet tilbyder også mikrolån til mødrene, så de

kan starte en forretning og skaffe sig en indkomst – og dermed få

bedre råd til at sende deres børn i skole.

og indsatsen har virket. Da projektet startede i 2011, var 85 af

al-tal skolens knapt 500 elever droppet ud inden 6. klasse. I dag

er 63 af dem tilbage på skolebænken.

”nu kommer mødrene og beder om hjælp til at læse lektier

med dem. Det er et tegn på, at de har fået en ny bevidsthed om,

hvor vigtigt det er at gå i skole,” siger amal mohamed mustafa.

I landsbyerne al-Aalama og al-Dawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer service-ydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen.

Af Eva Plesner, journalist

Det starter med skolegang

Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte onlineeller brug girokortet på bagsiden eller netbankeller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Amal Mohamed Mustafa, leder af al-Tal skolen, og

skolens socialrådgiver Heba Maher

Foto: Flemming Weiss Andersen.

21

mama gudrunDa Gudrun Vest som ung rejste til

tanzania i 1968 var aftalen, at hun

i 3 år skulle være husmor på en

kostskole for missionærbørn og

så ellers hjem til tarm. men sådan

skulle det ikke gå. mama Gudrun

endte med 36 år på mission. en

mission bogstaveligt talt helt nede

på jorden – som en snak om Gud

og hverdagen, mens man sidder

på en måtte på det lerstampede

gulv eller går side om side med

hakken i marken.

”Da jeg ankom til bushangaro

i det nordvestlige tanzania i 1971,

kom en gammel mand hen til mig

og spurgte: Har du ikke noget fa-

milie med? nej, det har jeg ikke.

Jeg er kun mig selv, svarede jeg.

og så gentog han, at de nok

skulle hjælpe mig og passe godt

på mig," fortæller Gudrun.

en gammel kone viste danske-

ren en anden side af fællesskabet.

"Hun sagde: Ja, nu bor du i et

fint hus, men du skal ikke tro, det

bare er dit hus, for det er vores al-

les hus.

Jeg tænkte ved mig selv: nå –

jamen så kan det være, man skal

bo sammen med dem, hvem ved,

hvordan det nu skal foregå. Konen

tilføjede: Vi er nødt til at være

sammen.

og sådan blev det. I den første

tid var der simpelthen folk i mit

hus hele tiden næsten nat og dag.”

to af dem, som kom til mama

Gudruns hus – søstrene maria og

magdalena – endte med at bo der i

20 år, indtil de døde og blev begra-

vet foran huset.

Gudrun Vest og hendes man-

geårige virke i tanzania er et ek-

sempel på den gensidighed, som

altid har været og stadig er en af

de værdier, Danmission arbejder

ud fra.

missionshistorie

Missionen fortalt i billeder

Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie: Nemlig Gudrun Vest i Tanzania.

Frivillige i Danmission sorterer skønsmæssigt 50.000 billeder fra 18 lande, som er samlet helt tilbage fra dansk ydremissions begyndelse i 1821. Undervejs i arkiveringen er der dukket rigtig mange sjove, skæve og skelsættende historier op, som fortjener at blive husket og fortalt. Historier om, hvordan danske missionærer – mænd og kvinder – rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Og om hvordan missionsar-bejdet gik hånd i hånd med engagement i skole, sundhedspleje, vel-færd og produktion for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom.

Det er nogle af disse øjebliksbilleder og historier, vi løbende bringer i Danmission Magasin.

22

madagaskar er et af verdens fattigste

lande, og mere end 92 procent af gasserne

lever ifølge Verdensbanken for under to

dollar om dagen. I Itasy-regionen i det

centrale madagaskar er livsvilkårene van-

skelige. Flere og flere flytter til højlandet

omkring den store Itasy-sø i håb om at

skabe sig en bedre tilværelse der.

Derfor er jorden på bjergskrånin-

gerne omkring søen i dag dyrket intenst.

skovene er ryddet, og hvert år i regntiden

skylles store mængder jord ned i søen.

Det har lokalbefolkningen udnyttet til at

inddæmme områder langs søbredden og

anlægge rismarker. men risdyrkningen og

erosionen har forringet fiskeriet, som el-

lers traditionelt har givet til dagen og vejen

i tørtiden, når landbruget ligger stille.

Børnene betaler en høj prisprisen for den udvikling er høj. Det har

14-årige Fania rasoaninina mærket på sin

egen krop. Da hun var lille, rejste hendes

mor til udlandet for at arbejde – angive-

ligt som hushjælp – og tog den mindste

af sine tre børn med. siden har Fania

boet hos sin mormor sammen med sin

storebror.

”Det er hårdt, fordi vores mormor er

meget, meget hård ved os. Hun arbejder

som daglejer, og der er ikke råd til, at vi

kan gå i skole. Vores mor sender ikke

penge hjem, og vi ved ikke noget om,

hvor hun er,” fortæller 14-årige Fania

rasoaninina.

Her støtter Danmarks Indsamlingsom så mange andre familier i det cen-

trale madagaskar er Fania rasoanininas

familie brudt sammen under presset

fra fattigdom og økonomisk usikkerhed

med store omkostninger til følge. Det er

baggrunden for, at Danmission vil bruge

midler fra Danmarks Indsamling 2014

til at forebygge, at familier i madagaskar

opløses. For når mor mangler, lider alle i

familien!

målet skal nås ved at udvikle landsby-

komitéer og oprette låne- og sparegrup-

per. Landsbyboerne får kurser i land-

brugsmetoder og produktion. og vi lærer

folk, at de har rettigheder, og hvordan de

selv kan være med til at sikre deres rettig-

heder – ikke mindst kvinders rettigheder.

omkring 1000 landsbyboere – halv-

delen kvinder og halvdelen mænd – i 9

landsbyer omkring Itasy-søen kommer

med i projektet. Desuden inddrages 120

repræsentanter fra de lokale myndighe-

der. og håbet er, at den positive effekt

"smitter af" på de øvrige landsbyboere, så

også nogle af dem, der ikke selv deltager

direkte, får glæde af projektet.

fania mangler sin mor

kort om Madagaskar:Madagaskar er verdens fjerdestørste ø, lidt mindre end Grønland, og ligger i Det Indiske Ocean ud for Mozambique. Indbyggerantallet anslås til godt 20 millioner.

I 1960erne var Madagaskar et af de

bedst stillede afrikanske lande med en veluddannet elite, stærke institutioner, god infrastruktur og en personlige ind-komster, der lå over gennemsnittet for udviklingslande.

Siden 2009 har landet oplevet en politisk krise, efter at hovedsta-dens daværende borgmester, Andry Rajoelina, tog magten ved et kup. Den forfatningsstridige magtovertagelse fik

en række donorlande til at indefryse støtten til regeringen. Desuden har USA indført en handelsboykot, som især har ramt landets tekstilindustri.

Under Rajoelina har Madagaskar haft nogle år med negativ vækst, og landet er i dag nummer 151 på FN’s såkaldte velfærdsindeks (Human Development Index). Den økonomi-ske nedtur skyldes både omverdenens

Mange familier i det centrale Madagaskar bryder sammen under presset fra fattigdom og økonomisk usikkerhed. Derfor vil Danmission bruge midler fra Danmarks Indsamling 2014 til at forebygge, at familier opløses.

Af Morten Bonde Pedersen, journalist

Hør mere om ”Når mor mangler" – i Madagaskar. Find videoerne på www.danmission.dk eller scan QR-koderne og gå direkte til videoerne.

23

For første gang får Danmission del i pengene fra

Danmarks Indsamling. Indsamlingen, som kulminerede

med et stort tV-show 1. februar, indbragte i alt 87.414.404

kroner. I år var temaet “når mor mangler”, og den million

kroner, som tilfalder Danmission, kommer fattige og

udsatte familier i madagaskar til gode.

”resultatet af Danmarks Indsamling er utroligt flot

og viser, at danskerne ikke blot tænker på sig selv. Der er

stor vilje til at hjælpe andre – både hos enkeltpersoner

og i erhvervslivet. og der er også hårdt brug for indsatsen

– Fn skønner, at over 43 millioner børn i afrika syd for

sahara har mistet deres mor eller far. med vores andel

af pengene kan Danmission skabe nye livsmuligheder

for familier i madagaskar, så mor og far ikke er nødt til

at forlade børnene for at kunne forsørge familien,” siger

Charlotte Dyhr, kommunikationschef i Danmission.

I det centrale madagaskar, hvor over 92 procent lever

under fattigdomsgrænsen, er der en stor risiko for, at

børn mister deres mor og far alt for tidligt. enten fordi

de dør pga. et slidsomt liv, eller fordi de forlader familien

på grund af skilsmisse eller migration. Danmission vil i

samarbejde med en lokal partner i madagaskar arbejde

for bedre levevilkår for familierne både gennem adgang

til livsvigtige naturressourcer såsom vand og jord, men

også ved at styrke deres økonomiske indtægtsmulig-

heder, så vi forebygger at mor – og far – kommer til at

mangle.

1.000.000 til Danmission

sanktioner, den globale økonomiske krise, der har fået især europæiske turister til at blive hjemme, og dårlig regeringsførelse.

Efter pres fra det internationale samfund lykkes det i sidste del af 2013 at få gennemført præsident- og parla-mentsvalg. Første runde af præsident-valget fandt sted i oktober. Her opnå-ede ingen af kandidaterne de fornødne

50 procent af stemmerne. Derfor var det nødvendigt med en anden runde, som fandt sted samtidig med parla-mentsvalget 20. december 2013.

Oven i de økonomiske trængsler lider befolkningen i Madagaskar under tilbagevendende naturkatastrofer – ikke mindst cykloner, oversvømmelser, tørke og græshoppeplager.

Internationale hjælpeorganisationer

vurderer, at Madagaskar er et af ver-dens allerfattigste lande. Tre ud af fire familier skønnes at leve i fattigdom. I dag er der flere børn end for få år si-den, som ikke kommer i skole, og flere børn end for få år siden er så underer-nærede, at de risikerer at dø.

Kilde: Verdensbanken, UNDP

Foto

: Mo

rten

Bo

nd

e Pe

der

sen

Med pengene fra Danmarks Indsamling 2014 vil Danmission hjælpe børn som Fania, hvis forældre har set sig nødsaget til at forlade familien. ”Når mor mangler” var temaet for den store indsamling.

24

Danskerne finder hvert år skøns-

mæssigt 25.000 tons tøj i skabe og

skuffer, som vi ikke længere har

brug for. Vi giver i gennemsnit hver

4,5 kilo tøj – svarende til 7 par cow-

boybukser – til genbrug. Det meste

kan heldigvis sælges i genbrugsbu-

tikkerne landet over, men noget af

det videresælges til udlandet, fordi

der ikke er købere til det i de danske

genbrugsbutikker.

”Danmissions overskudstøj og

-sko indsamles af tøjeksporten, som

drives af en gruppe frivillige mænd

i Danmission Genbrug. Vi videre-

sælger det så til et dansk firma, som

er partner i et stort sorteringsanlæg

i tyskland og polen, altså inden for

eU. Vi har fået oplyst, at ca. 98 pro-

cent af det, vi leverer, bliver genbrugt

som beklædning eller forarbejdes

fx til klude til isolering og sædefyld

i nye biler. Det salgbare tøj sorteres

og videresælges, hvor der er efter-

spørgsel i Østeuropa, mellemøsten

og afrika,” siger torben Holm, leder

af Danmission Genbrug.

Hvis møbler, porcelæn, bøger,

elektronik og andre ting og sager

er itu eller af anden grund ikke er

blevet solgt i butikken, afleveres det

på den kommunale genbrugsstation.

møbler kasseres først, når prisen er

sat ned flere gange, så det nærmer

sig foræring. også metal og kabels-

krot sorteres og videresælges, mens

bøger, som der ikke er købere til, går

til papirgenbrug.

”I Danmission Genbrug kan vi

sælge 80 procent af det tøj, vi får

foræret i genbrugsbutikkerne, mens

kun 20 procent eksporteres. 80

procent er meget højt sammenlignet

med en del andre organisationer

og skyldes bl.a., at Danmission

har meget få containere til afleve-

ring af tøj og sko uden for butik-

kerne, som nogle kan blive fristet

til at bruge som ”skraldespande”.

Det tøj, som afleveres i butik-

kerne, er for det meste salgbart

– ofte også vasket og strøget. Fordi

Danmission Genbrug efterhånden

har 84 genbrugsbutikker, har vi også

mulighed for, at varer kan cirkulere

mellem butikkerne, hvis nogle har

for meget og andre for lidt,” fortæller

torben Holm.

Danmission får ca. 30 kroner for

en sæk overskudstøj. Den samlede

salgsindtægt fra overskudstøjet

forventes at blive 2 millioner kroner

i 2014, hvilket giver et overskud på

omkring 1,3 millioner kroner til

Danmissions arbejde med fat-

tigdomsbekæmpelse, dialog og

kirkeudvikling.

”Hvis vi selv skulle indsamle,

sortere, forsende og fordele tøjet ude

i verden, ville det blive en bekostelig

affære. at videresælge vores over-

skudstøj til firmaer, som er eksperter

i den slags, giver Danmission det

bedste resultat til gavn for de men-

nesker, vi ønsker at hjælpe,” siger

genbrugslederen og tilføjer:

”brugt tøj fra skandinavien er

generelt af god kvalitet og er derfor

efterspurgt af fx afrikanske detail-

handlere og kunder, som ellers er

henvist til billigt og ringe tøj im-

porteret fra Kina. overskudstøjet

sælges enten, som det er, fra en lille

butik eller en markedsstand, eller

bliver syet om af en lokal skrædder.

Dermed giver det også lokale folk en

levevej.”

Genbrug til sidste sål

Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videresælger overskudstøj og –sko.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Danmission Genbrug gav i 2013 et brutto-overskud på 23,8 millioner kroner. Dermed bidrager genbrugssalg med omkring en tredje-del af Danmissions samlede indtægter.

25

.Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

to affaldsstivere med hver sin sorte sæk fylder godt op i det lille køkken.

Den ene sæk er fyldt med bomuldslinned, som er i for dårlig stand til at

blive solgt i genbrugsbutikken. Den anden sæk er halvt fyldt med sirligt

klippede firkanter, der alle måler minimum 30 x 30 centimeter. Her i køk-

kenet i Danmission Genbrug i den sydjyske by Vamdrup omdanner butik-

kens frivillige usælgeligt sengetøj til indbringende klude.

”Det bomuldslinned, der er for dårligt til at blive solgt, sælger vi i ste-

det til rockwool, der har fabrik her i byen. Deres arbejdsmænd bruger

kludene til at tørre fingre i,” fortæller Gerda Lauritsen, der er frivillig i

Danmission Genbrug i Vamdrup.

Der er helt særlige krav til kludene, som først og fremmest skal være

af bomuld, og så skal de have den helt rigtige størrelse. Derfor hænger der

en skabelon i genbrugsbutikkens køkken, som kludene bliver klippet efter.

”Det sværeste er at håndtere lagner med elastik. Det kan godt være noget

af en udfordring at klippe dem,” forklarer Gerda Lauritsen, mens hun med

sikker hånd omdanner et lagen til en hel bunke firkantede klude.

”på den her måde udnytter vi alt det, vi får indleveret, ned til sidste

tråd. rockwool betaler omkring 13 kr. pr. kilo, og vi leverer 10-20 kilo hver

anden-tredje måned, så det bliver da til noget. Faktisk får vi også leveret

usælgeligt linned fra genbrugsbutikken i Haderslev, så vi klipper på livet

løs,” siger Gerda Lauritsen med tilfredshed i stemmen.

aftalen gælder organisationer og foreninger,

der tjener penge på at sælge brugte ting, og

hvor overskuddet går til humanitære formål.

Det er relativt få penge, odense renovation

mister, men det kan være mange og vigtige

penge for Danmission.

også andre kommuner gør som odense

– det gælder bl.a. sønderborg – mens an-

dre vælger at opkræve penge fra velgørende

organisationer. måske er din kommune slet

ikke opmærksom på muligheden for at fritage

organisationer for udgiften til at komme af

med affald.

så hermed en opfordring til at frivil-

lige i Danmission Genbrug henvender sig til

kommunen og opfordrer de ansvarlige til at

kopiere odense Kommune.

Gammelt sengetøj gør nytte

Loppe-skrald gratis på genbrugsplads

Hvert år indleveres der tonsvis af sengetøj til Danmission Genbrug, som ikke er i en god nok stand til at blive solgt i butikkerne. I Danmission Genbrug i Vamdrup har man i en årrække formået at forvandle usælgeligt sengetøj til en indtægtskilde

genbrug

Danmission Genbrug har siden 1. januar 2014 gratis kunne komme af med affald på 8 genbrugsstationer i Odense Kommune.

26

Inden vi i oktober sidste år åbnede

nordjyllands største genbrugsvarehus

i svenstrup, havde kollegaer fra andre

butikken kørt møbler, tøj, glas, porce-

læn og andet fra deres lager op til os, så

vi kunne få varer på hylderne.

Da vi er rigtig mange nybegyndere

her i Danmission Genbrug i svenstrup,

havde vi svært ved at vurdere priserne,

men heldet tilsmilede os, da en med-

arbejder fra auktionshuset Lauritz.com

bor i nærheden og kom forbi for at gen-

nemgå vores priser og fortælle os, hvad

vi skal kigge efter.

Han faldt over en grøn sofa, som vi

havde fået fra en anden butik, og som

de ikke kunne sælge. Vi grinede lidt og

fortalte ham, at den sofa var så dårlig,

at vi kun havde den stående, fordi vi

havde så meget plads. ellers var den

blevet kørt på lossepladsen. Han mente

nu godt, den kunne sælges på auktion

for en tusindlap – hvis vi var heldige!

en hurtig hovedregning sagde, at

kunne den sælges for blot 600 kroner

på auktion, ville vi – trods salær – få

mere ud af det end de 200 kroner, vi

selv havde prissat den til.

beskrivelsen på auktionen lød:

“tre-pers. sofa betrukket med grønt

møbelstof, ben af bejdset bøgetræ. L.

186 cm. Fremstår med slitage, pletter,

manglende nitter, nuanceforskel samt

et lettere løst bagben.”

Vi tænkte ikke så meget mere over

sofaen – ud over at vi var glade for ikke

at skulle bruge tid og kræfter på at køre

den på lossepladsen.

men så et par uger efter ringede

medarbejderen fra Lauritz.com og

fortalte med glæde i stemmen, at ham-

merslaget på sofaen endte på 4.600

kroner. så gammelt og slidt kan også

være af værdi!

tak til alle, som forærer deres brugte

ting og sager til Danmission Genbrug.

Det er guld værd for butikkerne og der-

med for dem, vi støtter ude i verden.

på hjemmesiden www.genbrug.

danmission.dk kan du læse mere

om, hvor der er en Danmission

Genbrugsbutik i nærheden af dig,

og hvordan du kan blive frivillig i

Danmission Genbrug.

genbrug

Af Tom Sand Jensen, genbrugskonsulent

Gammel og slidt! Det kan man godt tænke om nogle af de møbler,

Danmission Genbrug får fra folk, som skifter sofaen i hjemmet ud

eller bare rydder op.

Første, anden, tredje ...

slidt sofa til 4.600 kr.

27

Gi' det videre ...

Lucialys i hår og håndDer er grund til at være stolt over årets

Lucia Indsamling 2013. stolt over hver

en julekage, der er blevet solgt, over

hvert skrabelod, naboen har købt, og

over hver en glasengel der har hængt

på juletræet og mindet os om et andet

menneske, som får bedre livsvilkår på

grund af den engel.

årets Lucia Indsamling 2013 ind-

bragte omkring 250.000 kroner.

tak til alle som har brugt tid, net-

værk og ressourcer på at gøre en for-

skel for tusindvis af mennesker som ra

Dalen og hendes familie i Cambodja.

LuciaglimtGenbrug: December var fuld af lys og

Luciakor. mange frivillige i Danmission

Genbrug har gjort en ekstra ind-

sats – fx var der lys i hår og hånd i

Genbrugsland Horsens, da Luciapiger

gik Luciaoptog blandt genbrugsfund.

Gudstjeneste: Gamle traditioner og nye

initiativer kan sagtens mødes. Det viste

avedøre Kirke på Luciadagen, da me-

nigheden under overskriften "Verdens

Lys" gik Fakkeloptog og sang julen ind

i sognet. efterfølgende gik børnekoret

Luciaoptog i kirkerummet under en

multimedie-lysgudstjeneste.

Rockkoncert: Der var hverken lys på

hovedet eller yndige pigestemmer

på Luciadagen i brorsons Kirke. til

gengæld var der rockbands i kirken og

pladevendere i krypten, da Danmission

Unge og brorsons Kirke inviterede til

støttekoncert og afterparty.

Luciastafet: 17 kor var med i

Lucia-stafetten. Fx sang Vocation

Gospel og revelation Gospel Choir

de rejsende i Københavns Lufthavn i

julestemning. og i Vamdrup kirke var

der mødt 300 op for at høre Vamdrup

Gospelkor. bare for at nævne et par af

koncerterne, som samlede ind til årets

Lucia Indsamling.

årets Lucia Indsamling er blevet en

tradition flere og flere steder i landet.

og vi holder fast i den her i 2014, hvor

Danmission for fjerde år i træk lader os

inspirere af santa Lucia, som spredte

lys og håb, mens hun hjælp andre.

Tak til alle, som bakker op om tradi-

tionen – håber vi ses til Årets Lucia

Indsamling 2014!

Tak – fordi du har valgt at støtte Danmissions arbejde med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. Det nytter! På en lille video fra Cambodja kan du høre Ang Samol fortælle, at hun har lært at opdrætte fisk og passe på familiens helbred. Klik ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og find videoen ”Det nytter” eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.

28

tak, tak og atter tak til alle, der har ind-

leveret frimærker til Danmission – fra

brevklip til albums, breve, julekort og

andre helsager. meget af det er vældig

eftertragtet blandt samlere og har hur-

tigt fået ben at gå på ude i butikkerne.

en lige så stor en tak skal lyde til alle

”klippere”, der klipper brev-afrivene

pænt til, og til de genbrugsfolk, der

hjælper med at sælge frimærkerne vi-

dere i pakker og på plancher.Fra skjern

er der i løbet af 2013 solgt eller leveret

videre til Danmissions butikker for

ca. 65.500 kr. Derudover har 3 andre

salgssteder omsat for knap 5.000 kr., så

alt i alt har frimærkerne bidraget med

71.400 kr. til Danmissions arbejde.

Frimærker modtages fortsat enten

på mejsevej

8 i skjern, gennem

en af Danmissions genbrugs-

konsulenter eller på Danmissions

repræsentantskabsmøde.

med venlig hilsen søren sp. bro

For 71.400 kroner frimærker

Hjælp os igen i år med at sælge lodsedler til fordel for mission og udvikling. prisen er 20 kr. pr. styk, og der er gevinster for i alt 144.030 kr. Lodsedlerne sælges fra 15. marts til 15. maj. tak for opbakningen – det nytter! I 2013 var overskuddet samlet på hele 500.001 kr. til de 6 missionsorganisationer bag – heraf 312.862 kr. til Danmissions arbejde. Kontakt 3962 9911, hvis du vil være med til at sælge lodsedlerne.

Gevinster for 144.030,- kr.inkl. afgifter

Skrab og se straks om du har vundet

Landslotteri 2014Ved køb af denne lodseddel støtter du kirkelige missionsorganisationer, der arbejder side om side med lokale samarbejdspartnere ude i verden.

Kirkerne i Afrika, Mellemøsten og Asien gør et stort arbejde lokalt. Her får mennesker styrke og inspiration til at forandre deres liv gennem bedre ernæring, sundhed, uddannelse og det kristne budskab.

HÅB OG HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Pris

20,-Dit bidrag gør en forskel!

Lodsedler for mission

TIPSKøb katten i sækkenAlle medbringer en pakke – gerne pakket flot og fristende ind. En auktionarius med et godt mundtøj får folk i stemning til auktion: ”Tænk, hvad der kan være i pakken – helt sikkert noget du ikke kan undvære.” Pakkerne sælges til højeste bud, og pengene går til Danmission.

tips til indsamling

MotionsløbOpmål en rute på fx 5 km i den lokale skov og inviterer den lokale løbeklub eller dine egne løbevenner, dine kollegaer, vennerne fra sportsklubben og naboer til at løbe eller gå turen. Det koster 100 kr. at deltage og for disse penge sørger du for frugt, et stykke hjemmebagt kage eller en pandekage og måske en vanddunk til alle de aktive. Brug dit netværk og arranger en fælles hyggedag i naturen med et godt formål for øje.

ListelotteriPå en liste med tal fra 1 til 100 kan man for 5 kr. købe retten til at skrive sit navn ud for et tal. Tallene udtrækkes, og hvis der står et navn ud for tallet (ikke alle tal behøver være solgt), har vedkommende vundet en gave doneret af deltagerne eller af en butik. Indtægten støtter Danmission.

292929

når et fungerende speedometer ikke er

standardudstyr på den motorcykel, du

sidder bag på; når bussen du sidder i først

kører, når der ikke kan presses flere ind,

og den alligevel bakker tilbage, for at se om

der er flere der skal med; når du dropper at

købe kød til aftensmad, fordi det har ligget

i solskin på markedet en hel dag; når du er

glad for firbenene i din stue fordi de spiser

andre kryb; når du har svært ved at forklare

hvad sne er, så kan det være, at det er, fordi

du er kommet til tanzania.

at lande i tanzanias fremmede kul-

tur var overvældende og har givet mange

udfordringer. men med åbenhed og

forståelse lærte vi at se igennem vores

førstehåndsindtryk: fattigdom, sygdom, og

elendighed. Gennem et ligeværdigt møde

med lokale lærte vi at forstå mennesker i de

vilkår, som de lever med, og vi opdagede,

at vi er ens i søgningen efter livets vigtigste

værdier.

Vi er provstivolontører i Folkekirkens

ydremissionsprojekt kaldet Kirke-til-Kirke,

hvor ud- og indtryk deles mellem verdens

kirker. Fra september til december 2013 var

vi udsendt til bukoba i tanzania af Herning

og Ikast-brande provstier i samarbejde med

Danmission, og fra januar til marts i år har

vi holdt foredrag og fortalt om vores rejse.

Vi underviste på the tumaini Children’s

Center, et hjem for tidligere gadebørn. Her

støtter man barnet i at få et værdigt liv ved

at vise det enkelte barn tillid og fælles-

skab, ligesom man erkender, at uddannelse

er vigtigt for den enkeltes udvikling og

fremtidsmuligheder.

Da vi ankom, var klasseværelset i meget

dårlig stand. Derfor fik vi gang i en renove-

ring for at skabe et læringsmiljø, som bør-

nene kan trives i. Det betød malede vægge,

nye vinduer, en dør med lås, en ny tavle og

nye borde.

Vi har set, hvor hårdt det kan være at

vælge skolen til for et barn, der kommer fra

et liv på gaden uden omsorg og med alt for

stort ansvar. mange børn er stukket af fra

forældrene, fordi et liv på gaden har virket

mere attraktivt end et liv i en familie med

store svigt. Vi oplevede børnenes store

glæde over muligheden for at gå i skole,

og ved at mærke denne taknemmelighed

vidste vi, at disse børn om nogen fortjener

et funktionelt klasseværelse.

taknemmeligheden var iøjnefaldende,

da klasseværelset stod færdigt. børnene

indbød os til opvisning i det nye lokale.

Her optrådte børnene med trommer, dans,

hiphop, korsang og sketch. Vi blev endnu en

gang bekræftet i, at det aldrig bliver kedeligt

med disse børn, og at de bedste oplevelser

ofte kommer, når alt ikke går helt, som vi

forventer.

I undervisningen ønskede vi også at vise

børnene, at de har ret til og mulighed for

at have drømme for fremtiden. I projek-

tet ”min fremtid” lod vi alle børn lave en

tegning af, hvordan de håber at se sig selv

i fremtiden. Vi hængte tegningerne op i

klasseværelset, så eleverne hver dag bliver

motiveret og mindet om deres håb for

fremtiden.

tumaini betyder håb på swahili, og

netop håb er, hvad børnehjemmet vil give

børnene. Denne vision ønskede vi at tage

del i, og dette arbejde har lært os meget,

især værdien i at kunne drømme og håbe,

uanset hvor i verden man bor.

Læs Line og anders’ blog fra tanzania på blog.danmission.dk – her kan du også følge de andre unge, som rejser ud med Danmission.

Fremtiden starter med en drøm

Af Line Bilberg og Anders Hald Vestergaard, provstivolontører i Tanzania

Rejs

udcheck ind

www.danmission.dk

Scan QR-koden og se, hvordan du kan rejse ud med Danmission.

30

Repræsentantskabs-møde 2014:

Danmissions repræsentant-skab indkaldes til møde 6.-7. september 2014 på Hotel Nyborg Strand.

stiftårsmøder:

Århus Stift8. mar. kl. 10-15.30. Mariehøj Kirke, Almindsøvej 6, Silkeborg

Viborg Stift15. mar. kl. 10-16. Holstebro Kirke (gudstjeneste) og derefter Sognehuset, Kirkestræde 9, Holstebro.

Helsingør og Københavns stifter22. mar. kl. 10-16. Danmission, Strandagervej 24, Hellerup

Aalborg Stift22. mar. kl. 10. Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 73, Vodskov

Fyens Stift 23. marts kl. 14-17. Danmissions mødelokale, Thriges Plads 1, Odense

Ribe Stift29. mar. kl. 9.30-15.30. Treenighedskirken, Grådybet 23, Esbjerg

Lolland-Falsters Stift30. mar. kl. 10.30-15. Sakskøbing kirke, Kirkestræde 2, Sakskøbing

Roskilde Stift6. apr. kl. 10-16.30. Sct. Bendts kirke, Sct. Bendtsgade 9, Ringsted

Haderslev Stift12. apr. kl. 10-16. Degneskolen, Christiansfeld, Gl. Kongevej 9, Christiansfeld

Danmissions formand, biskop peter Fischer-møller, besøgte i januar den sidste store stedsegrønne skov i sydøstasien – prey Lang i Cambodja. skoven er truet af ulovlig skovhugst. Danmission støtter derfor lokale aktivister, som kæmper for skovene. Danmission forventer at få 1,4 mio. kr. fra Danida bl.a. til arbejdet for en bæredygtig løsning, som vil styrke de lokales måde at anvende skoven, så de får et bedre økonomisk livsgrundlag uden at skulle fælde træerne.

til kamp for skoven

kalender

31

Navn

TelefonPostnr. og by

Adresse

Email Fødselsår

Ja tak, jeg vil gerne støtte Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måneden.

For 3,50 kr. om dagen kan du ændre et barns livStøt Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måne-den. Du modtager:

Bladet Fremtidsbørn (4 gange om året) Her kan du læse personlige historier om børnene og deres familier og følge med i, hvordan dine bidrag er med

til at ændre tilværelsen for børnene og deres familier.

Et støttebevis med oplysninger om dit støttenummer og årligt bidrag.

Invitationer til særarrangementer

Laura er ambassadør for Danmission Fremtidsbørn.

Gennem sit engagement er hun med til at give udsatte og fattige børn i

Afrika, Asien og Mellemøsten en bedre fremtid.

kom til Gratis koncert med

Laura fra X-factor

Som tak for at du har valgt at støtte Danmission Fremtidsbørn med et fast månedligt beløb, inviterer vi dig og en ledsager til et gratis sær-arrangement med Laura Kjærgaard fra X-Factor. arrangementet ligger i foråret 2014 og vil blive afholdt både i Jylland og på

sjælland.

Velkomst ved generalsekretær mogens Kjær

Kaffe og kage

mit møde med Danmission Fremtidsbørn - fortællinger udefra

Laura synger og deler historier

Udfyld snippen, put den i en kuvert og send til:Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup

danmission fremtidsbørnDanmission Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn og unge i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Når du støtter børnene, hjælper du dem til en bedre fremtid gennem Danmissions udviklingsprojekter. Dit bidrag rækker til børn og unges familier og støt-ter lokalsamfundets udvikling, hvor det kommer børn til gavn. Der er mange, hvis liv bliver ændret takket være dig og din hjælp.

Gratis koncert

Program

32

monirea er 14 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre mand. Hun er bange og slet ikke parat til at indlede et intimt forhold til en mand. mens hun fortæller, får hun tårer i øjnene.

Ligesom sin mor blev hun tidligt gift. Hun har droppet skolen og pas-ser nu hus, føder børn og varter sin svigerfamilie op.

monirea har drømme, men har ikke retten til selv at bestemme. monirea og piger som hun, er netop grunden til, at Danmission arbejder på at ændre holdningen til tidlige ægteskaber i bangladesh.

Monirea er en af danmission fremtidsbørn

Hvis jeg får en datter, skal hun først giftes, når hun

bliver meget ældre, end jeg varMonirea, 14 år, Bangladesh

Foto

: Ma

gnu

s So

rt E

idem

ak

magasinid 46005