NR. 2. MAJ 2003. 7. ÅRGANG

Dannebrog ifront for frihedog sikkerhed

EU-forår kan komme fra øst

leder

2

Irak er befriet. Vi glæder os sam-men med det irakiske folk, der ef-

ter 35 års tyranni, takket være denfrie alliance, nu har fået håb om enbedre tilværelse.

Selvom befrielsen af det enormeland skete under udøvelse af militærmagt - med et overvældende antal fly,flådefartøjer og kampvogne samtknapt 300.000 allierede soldater - varde civile tab ganske få. For aldrig no-gensinde i verdenshistorien blev dertaget så meget hensyn til en civil be-folkning som under Den Irakiske Be-frielseskrig 2003.

En cadeau til de allierede, som vedutallige lejligheder satte egne solda-ters liv og førlighed på spil - alene afomsorg for irakiske civile. Ekstra im-ponerende, at man under udøvelse afdenne omsorg alligevel kunne gen-nemføre en lynkrig. Knap tre uger, også var det ovre.

Da først tyrannen sammen med sithof, som en tyv om natten var lusketaf, kunne begejstringen få frit løb pågaderne i Bagdad, i Basra, i Mosul -og i andre byer, hvis navne vi i densidste måned er kommet til at kendeså godt.

Plyndringen af Bagdads sygehuse,skoler og af Nationalmuseet varsmertefuld og burde være undgået,men at nogle undertrykte menneskeri øvrigt benyttede lejligheden til atsige tak for sidst til tyrannen ved atsikre sig nogle kostbare vaser og an-det godt fra hans luksuøse paladserog fra systemets kontorer, er det end-nu ikke lykkedes os at blive forargetover.

Irak blev befriet. Men for Danmarkog det danske folk er der også tale omen befrielse. Og som tilfældet varmed den dramatiske opbremsning afindvandrerstrømmen sidste forår, dervil vise sig at have reddet den danskenation, kan denne befrielse, dette fo-rår, direkte henføres til den 20. no-vember 2001.

For det er værd at erindre, at hav-de det danske folk ikke på dennedato givet Venstre, Dansk Folkepartiog De Konservative flertallet, havdeDanmark i dag stået i en skamfuldalliance med Gerhard Schröder ogJacques Chirac - tyskeren og fransk-manden, der gik den irakiske tyransærinde.

Havde danskerne ikke lagt landetsudenrigs- og sikkerhedspolitik i hæn-derne på Anders Fogh Rasmussen,Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen,ville den i dag være misrøgtet af Mo-

gens Lykketoft, Villy Søvndal ogSøren Søndergaard.

Men Danmark indtrådte i den friealliance og gjorde dermed sin pligt ien nødvendig krig. I dag er Danmarkover alt beundret som foregangslandog for sin klare og utvetydige stilling,som hjemligt i øvrigt har været gavn-lig medicin mod 1864/1940-traumet.

Og ingen kan beskylde Venstre,Dansk Folkeparti og De Konservativefor populisme, al den stund et over-vældende flertal af danskerne i janu-ar, februar, marts - samt langt ind iapril - ganske sorgløst og umodenthavde sat sig ned i lommen på folksom Mogens Lykketoft og VillySøvndal.

Nu er alle blevet klogere - og bedresent end aldrig. Vi er blevet det afden grund, at det nu står klart, atdet, Dansk Folkeparti og de frie allie-rede sagde, holdt stik - mens det, derblev sagt af Villy Søvndal, MogensLykketoft, Marianne Jelved, informa-tionsminister Sahhaf, Ole Sippel,Jørgen Poulsen, Søren Søndergaard,Radio Bagdad, Keld Holm og Dan-marks Radio var vrøvl:

* I hundredetusindvis af civile vilblive dræbt: Vrøvl.

* Hele den arabiske verden vil alli-ere sig med Saddam: Vrøvl.

* Det vil blive i tusindvis af selv-mordsattentater: Vrøvl.

* Bagdad vil blive smadret og bliveen kirkegård: Vrøvl.

* Vi kan intet stille op mod terro-rismen: Vrøvl.

* Saddam kan bekæmpes med fre-delige midler. Vrøvl.

* Amerikanerne vil stjæle Iraksolie. Vrøvl.

* Saddam har ingen forbindelse tilAl Qaeda. Vrøvl.

* Bush er ligesom Hitler. Vrøvl.* Det bliver en humanitær kata-

strofe. Vrøvl.* Amerikanerne er også terrorister.

Vrøvl.* Der vil være stor folkelig mod-

stand mod USA. Vrøvl.* Det bliver et nyt Vietnam. Vrøvl.Vrøvl på vrøvl, som nu afsløres i

takt med at Saddams torturkamre,kemiske laboratorier og massegravebliver åbnet, og mens angsten, angi-veriet og undertrykkelsen forsvinderfra Bagdads gader.

En lykke for Irak. En lykke for ver-den. Tusind og én Nats Eventyr.

Sikke en befrielse!

Sikke en befrielse

Fot

o: S

can

pix

Sikke en befrielse

Forår i Prag - en af Europas abso-lutte perler. Klassisk skønhed

overalt, og nogen årsunge er Prag daheller ikke. Byen blev grundlagt treårhundreder før København.

Den tjekkiske hovedstads og dettjekkiske folks historie er lang. SomPolens er det. Som Ungarns, som Est-lands og som de øvrige af de 10 nytil-komne nationer i EU er det. Der er ialle tilfælde tale om ældgamle folke-slag med en imponerende historie.Det klassiske Europa.

Det forekommer på den baggrundspecielt, når USAs udenrigsminister,hvis eget land kun har godt et parhundrede år på bagen, betegner disseeuropæiske nationer det nye Europa.Af Colin Powell dog bestemt sagt i engod mening.

Nedvurderende bliver det først, nårFrankrigs præsident Jacques Chiracbobler over af frustration over, at dekommende EU-medlemslande ikkesom de nuværende danser efter hanspibe - og begynder at tale til dissegamle kulturfolk som om de var uvor-ne unger.

Det blev Irak-krigen og optaktenhertil, der for alvor har givet næringtil franskmændenes frustration.

Med dygtighed og pression, lokke-mad og pisk havde de ellers i årenesløb fået lukket munden på de flesteEU-lande og troede, at de med ValeryGiscard-d'Estaings konventstekst vil-le kunne snurre posen helt til.

Danskernes obsternasighed ved di-verse afstemninger blæste man på -da man vidste, at Danmark på alle

andre områder gjorde, hvad der blevsagt. Og i øvrigt er Danmark ifranskmænds øjne et på alle måderlatterligt land.

Med de store lande var det anderle-des. Tyskerne havde aldrig været etproblem; siden 1945 har de væretskræmt fra sans og samling og kuninteresseret i at makke ret.

Blairs opgør

At briterne ville kunne skabe pro-blemer for franskmændene, vidsteman godt. Præsident de Gaulle sagdei første omgang rent ud nej til britiskmedlemskab, og efter nogle års med-lemskab forsøgte den konservativeMargaret Thatcher da også med nog-le protester, som dog blev kvalt i op-løbet. Men ingen havde vel seriøsttroet på, at det britiske opgør medden franske dominans skulle kommefra en Labour-premierminister somdet rent faktisk skete med Tony Bla-irs enegang i Irak-spørgsmålet.

Jacques Chirac må have skårettænder af frustration over, at det eneland efter det andet fulgte briterne ogvendte Frankrig ryggen: Så var detSpanien, Danmark og Portugal, såvar det Nederlandene og så var detG7-landet, Italien.

Og samtidig kom altså fra øst denhelt store ydmygelse. Fra "det nyeEuropa"; fra de lande, som i nyere tidkun i en ganske kort årrække overho-vedet har haft mulighed for at sigenoget. Ét for ét sluttede disse landeop om den frie alliance, som nu ser-

iøst truer med at tage førertrøjen fraFrankrig. Ikke alene var det flertalletaf de 10 nye medlemslande; også frade lande, der står for tur - Rumænienog Bulgarien lød tilsvarende toner.

Amerikansk ledelse

Det nye Europa har beundrings-værdigt klart sagt, at Frankrig ikkeskal tro, at de i fremtiden vil kunnesvinge dirigentstokken i Europa,man har klart ytret, at man ikke øn-sker at nedlægge nationalstaterne,men at man vil hævde hvert medlem-slands suverænitet, ligesom manklart har sagt, at det er NATO underamerikansk ledelse, der skal vareta-ge europæernes sikkerhed.

For Danmark er dette liflige toner,som giver helt nye forhåbninger tildet fremtidige europæiske samarbej-de. For det er jo præcis disse holdnin-ger, der har været det danske folksønske.

Flertallet af danskerne ønsker som"det nye Europa" ikke at blive opslugtaf en europæisk føderation, styret fraBruxelles. Vi ønsker ikke et menings-diktatur, eller at danske love skal un-derlægges direktiver fra et fremmedparlament. Eller at Folketinget skalvære et ekspeditionskontor for Brux-elles-love.

Vi ønsker at kunne leve i fred ogfordragelighed med vore naboer, viønsker at have et frit og åbent euro-pæisk handelsmarked - det EF, visagde ja til i 1972.

Det lader til, at vi med østudvidel-sen får nye, stærke forbundsfæller.Man har på baggrund af de sidstemåneders utrolige begivenheder ihvert fald lov at håbe.

Engang tilbage i 1968 var der no-get, der hed Foråret i Prag. Det bleven stakket frist og et kort forår for defrihedselskende tjekker og slovaker.

Man kan håbe på, at det forår, dernu synes at komme fra det "nye" Eu-ropa - fra Prag, fra Warszawa, fraBudapest - til stor inspiration og glæ-de for det "gamle" Europa, bliver aflængere varighed.

nyhedsbrev

3

Det europæiske forår kan komme fra østDet europæiske forår kan komme fra øst

Fot

o: S

can

pix

irak krigen

4

Fot

o: S

øvæ

rnet

Af Karsten Holt

Danmark får på amerikansk an-modning en nøglerolle i genop-

bygningen af Irak, og som tilfældetvar, da amerikanerne bad om militærstøtte til kampen mod Iraks nu fald-ne diktator, er Danmark klar til athjælpe.

Havde det stået til Dansk Folke-parti, var indsatsen blevet endnustørre - i form af det brigadehoved-kvarter, Den Frie Alliance havdebedt Danmark om at gennemføre,men til USAs, Englands og DanskFolkepartis forbavselse, lod statsmi-nister Anders Fogh Rasmussen soci-aldemokratiets Mogens Lykketoft for-mindske indsatsen, sådan at der istedet for de i alt godt 1.000 udsendtesoldater, sendes omkring 400 mand.

- Det var overraskende, idet Social-

demokratiet - som det havde vist sig,stort set havde meldt sig ud af forsva-ret og mildt sagt havde spillet enikke særlig flatterende rolle i forbin-delse med befrielsen af Irak, mensådan blev det altså, siger Dansk Fol-kepartis næstformand Peter Skaar-up. I Dansk Folkeparti finder vi detnaturligt, at Danmark er i front ikampen for frihed og sikkerhed, og vihavde fundet det helt naturligt, om vihavde taget imod amerikanernesærefulde tilbud om at lede en af defem regioner i Irak og dermed væreblandt lederne af genopbygningen -forhåbentlig frem mod demokrati iIrak.

Kender ansvaret

- Dansk Folkeparti kender sit an-svar og vi lever op til vort ansvar. Det

kan man herhjemme stole på, og detskal man i udlandet vide, siger PeterSkaarup.

Frihed, demokrati og velstand varfremmedord under Saddam Hussein,men nu skal den irakiske befolkningsikres ordentlige levevilkår, sommodsvarer de enorme olieressourcer,landet er i besiddelse af.

- Vi ved, at de danske soldater ogpolitifolk, der sendes ud, vil kunneudføre et fremragende stykke arbejde- og vore bedste tanker går til dem.Men det skal selvfølgelig ikke alenevære danskere, der skal bære byrden.Det er af den grund, at vi samtidighar sat os som et afgørende mål, atde irakere, som er her i Danmarksom flygtninge, vender tilbage til de-res hjem og giver en hånd med i gen-opbygningen, understreger Peter Ska-arup.

Dannebrog i front forfrihed og sikkerhedDannebrog i front forfrihed og sikkerhed

5

Uge 1

Luftangreb på Bag-dad. De frie styrkerrykker ind i Irak modmillionbyen Basra ogmod havnebyen UmmQasr. 12 allierede sol-dater mister livet i ethelikopterstyrt.

I Nord-irak erobreramerikanske soldateren række oliefelter vedbyen Kirkuk. US-7.kavalleri sætter fremgennem ørkenen i denvestlige del af landet -med kurs mod hoved-staden. Næsten hvernat fremover gennem-føres præcisionsbom-be-angreb mod Bag-dad.

Floden Eufrat over-skrides af de frie styr-ker.

Kampene omkringhavnebyen Umm Qasrog millionbyen Basraer meget hårde. Al-Jazeera viser billederaf dræbte amerikan-ske soldater, og denSaddams informati-onsminister Moham-med Saeed Al-Sahafhoverer i en af sine ka-rakteriske taler overde allieredes tab, lo-vpriser Saddam og lo-ver, at de vantro vilblive slagtet.

Uge 2

US-tropper er mindreend 100 km fra Bag-dad. To amerikanskehelikopterpiloter tagestil fange. Tilfangetag-ne amerikanske solda-ter vises frem på Sad-dams TV - helt i stridmed Genéve-konventi-onen om krigsfangersrettigheder. Saddam-håndlangere ladersom om de overgiversig eller klæder sig icivil, hvorefter de an-griber amerikanske ogbritiske soldater. Mel-

lem 150 og 200 Sad-dam-soldater bliverdræbt i et af krigensstørste slag i Eufrat-dalen ved byen Najaf.Samtidig er der hefti-ge kampe omkring by-erne Basra og denstrategisk vigtige Nas-siriya.

En del af bombetog-terne må indstilles pågrund af heftige sand-storme, som også for-sinker de frie styrkersfremrykning modnord.

Nordfronten åbnesmed indsættelsen affaldskærmssoldater idet kurdisk kontrolle-rede område.

Amerikanerne eli-minerer i den forbin-delse en fundamenta-listisk muslimsk grup-pering kaldet "Anzaral-Islam", som menesat have forbindelse tilOsama Bin Ladens al-Qaeda netværk. Denfrie Alliance senderforstærkninger tilIrak.

De frie styrker stårnu mere end 300 km -inde i Irak - på trodsaf lommer med massivmodstand og dårligtvejr med sandstorme.Ved udgangen af kri-gens anden uge gøresde samlede allieredetab op til 67 personer.

Uge 3

Den 19-årige ameri-kanske soldat, JessicaLynch, som siden 23.marts var meldt sav-net, befries den 1.april. Dagens efter fly-ves hun til et ameri-kansk militærhospitali Tyskland. Tropperneer nu helt tæt på Bag-dad. Den frie Allianceindleder et angreb påSaddam InternationalAirport, som omdøbestil Bagdad Internatio-

nal Airport. Elektrici-teten forsvinder i Bag-dad - angiveligt på for-anledning af de iraki-ske myndigheder, ikkepå grund af bombean-greb. Irakere flygterfra Bagdad efter an-grebet på lufthavnen.Ifølge den irakiske in-formationsminister be-finder der sig ikke éneneste amerikansksoldat i lufthavnen. Ir-akiske soldater deser-terer i tusindvis. Den5. april står de førsteamerikanske soldateri Bagdads centrum.Ved udgangen af kri-gens tredje uge er deallierede tab nået oppå 122.

Uge 4

Den 6. april er Bagdadomringet af koalitions-styrker, som sikrer alfærdsel ud og ind afbyen.

Dagen efter indledesendnu et angreb på etaf Saddam Husseinsformodede opholdsste-der. Koalitionsstyrker-ne bevæger sig nu heltfrit i den irakiske ho-vedstad, og støder kunpå små lommer medmodstand af medlem-mer af Ba'ath-partiet.Bagdad falder reeltden 9. april, hvor enmassiv styrke af tanksog tropper ruller ind.Befolkningen fejrerbefrielsen og må me-get symbolsk haveamerikanernes hjælptil at vælte en statueaf Saddam Hussein.Få dage efter falder desidste bastioner, Sad-dam Husseins fødeby,Tikrit og den nord-ira-kiske by Mosul. DenIrakiske Befrielses-krig er reelt forbi.

Den Irakiske Befrielseskrig- lynkrigen - uge for uge

Dansk Folkepartis forsvarsord-fører, Peter Skaarup, havde lejlig-hed til ved selvsyn at konstatereSælens formåen kort tid indenubådens afsejling til krigen modSaddam Hussein

Olfert Fischer indgår som ennaturlig del af den allierede

overkommando, og patruljereri Den Persiske Golf

Fot

o: S

øvæ

rnet

irak krigen

6

"Kyllinge-høge! Kyllinge-høge!. Sådan én er du, An-ders Fogh, en kyllinge-høg"

"Det store flertal af landene i verden fordømmerkrigen. FNs generalsekretær, den højt respekteredeKofi Annan, advarer mod krigen. Denne krig erderfor et brud på alle de principper, FN er byggetop på."

»Det er en demokratisk kortslutning, når regerin-gen helt åbenlyst forlader FN-sporet. Befolkningenog Folketinget bliver ført bag lyset,«

»Jeg er ikke blevet udnævnt til æresdoktor, selv omjeg har været i USA ligesom Fogh, og det er fordi, atjeg ikke som ham på viborgensisk dialekt fejlfritoversætter alt, hvad præsident Bush siger sekundetefter, han har sagt det,«

Af Karsten Holt

Idisse dage og uger beskytter kor-vetten "Olfert Fischer" i Den Persi-

ske Golf Saddam Husseins olietermi-naler, som nu er befriet af amerikan-ske styrker. Korvetten holder uved-kommende på afstand af terminaler-ne og kontrollerer alle både, der nær-mer sig de vigtige installationer.

Danmarks styrkebidrag til indsat-sen i Irak udgøres af ubåden Sælen,korvetten Olfert Fischer, to patrulje-fartøjer, omkring 400 soldater og po-litifolk samt stabs- og støttepersonel.

På korvetten Olfert Fischer har 96mand - i stegende hede - deres dagli-ge tilværelse, som man via dagligerejsebreve kan følge via SøværnetsOperative Kommandos hjemmeside,www.sok.dk. Her får man et virkeliggodt indblik i, hvad det vil sige atvære på mission langt fra de hjemligebreddegrader. Olfert Fischer forlodKorsør Havn i marts. For at undgåvoldelige optøjer fra autonome, afsej-lede korvetten tidligere end planlagtog tog dermed fusen på de autonome.

På den lange sejltur, som gik viaGibraltar, Middelhavet, Suez-kana-

len og rundt om den arabiske halvø,havde besætningen travlt med dekonstante vedligeholdelsesarbejder,der altid er på et skib, og ved ankom-sten til krigs-zonen blev Olfert Fi-scher straks sat ind i arbejdet - over-vågning, patruljering og registreringaf skibe og fly. Alt bliver observeretog registreret på de mange skærme,som findes i det mørke såkaldte O-rum - skibets hjerne .

Når observationerne er registreret,bliver det så besluttet, hvordan manskal forholde sig til dem. Er det ven-ner eller fjender? Derfor styres alleskibets våbenfunktioner også fra O-rummet. Alt hvad der herfra observe-res sammenlignes nøje med, hvad ud-kikken og gaster på andre observati-onsposter kan fortælle, så eventuellefejl undgås. Hjernen skal derfor væresnarrådig og skarp.

Påskedag blev tilbragt ud for detlille arabiske sheik-dømme, Bahrain.På skibets agterdæk afholdtes derpåskegudstjeneste, og automatisksendtes der mange kærlige tankermod fædrelandet og familien der-hjemme.

Efter den lange sejtur, somgik via Gibraltar, var Ol-fert Fischer klar til over-vågningsarbejdet.

Livet på Olfert FischerLivet på Olfert Fischer

"Gud vil riste deres maver i helvede"

"At lyve er forbudt i Irak. Saddam Hussein tålerikke andet end sandheden, da han er en mand afstor ære og integritet."

"Fjenderne er omringet i Umm Qasr, de er omringetved Basra, de er omringet ved Nasiriya, de er omrin-get overalt"

"De er ikke i Bagdad. De kontrollerer ingen luft-havn. Jeg kan fortælle, at det hele er løgn. Det er enHollywood-film, man ikke tror på"

"Saddams soldater og hans store styrke gav dem enlektion, som i sandhed vil gå over i historien"

Fot

o: S

øvæ

rnet

Krigen ifølge Sahhaf og SøvndalKrigen ifølge Sahhaf og Søvndal

Moham-med Saeedal-Sahhaf,infor-mati-onsmi-nisterfor SaddamHussein:

VillySøvn-dal, for-svars-ordførerfor So-ciali-stiskFolke-parti:

7

Af Søren Espersen

Iknap et år har en flok ihærdigemedlemmer af Kritiske Licensbeta-

lere nær-lyttet og nær-seet udsendel-serne i Danmarks Radio. Ikke sidenErhard Jacobsens Aktive Lyttere ogSeere vitterligt var aktive, er DR pådenne måde systematisk blevet gåetefter i sømmene. Foreløbig er derkommet en meget fyldig og rystenderapport ud af anstrengelserne. Rap-porten kan i sin helhed læses påDansk Folkepartis hjemmeside,www.danskfolkeparti.dk eller påwww.kritiskelicensbetalere.dk

Men hvorfor stiftede I Kritiske Li-censbetalere, Morten Messerschmidt?

- Det gjorde vi som en reaktion på,at DRs nyhedsdækning lider af man-gel på alsidighed. Vi havde en klarfornemmelse af, at Danmarks Radioikke er politisk neutral, som manburde forvente sig af en public-servi-ce station. Man agerer som en poli-tisk mastodont og som selvstændigmedspiller i den politiske menings-dannelse. Og gennem nyhedsdæknin-gen forsøger man at styrke de hold-ninger til politiske spørgsmål, somvenstrefløjen går ind for. Det finder vier uacceptabelt, siger stud. jur. Mor-ten Messerschmidt.

David mod Goliat

Dokumentations-indsamlingen eret kapitel for sig selv, og lagt i fasterammer: En snes medlemmer følgersystematisk udsendelserne og tagernotater, og som det fremgår af denførste rapport er der fundet meget si-gende eksempler på den fornemmel-se, holdet havde.

- Hver måned udsender vi til pres-sen eksempler på, at DR har favorise-ret venstreorienterede synspunkter,ligesom resultaterne lægges ud på vo-res hjemmeside, siger Morten Mes-serschmidt, som understreger, at derkun er tale om en eksempelsamling –og ikke en fuldkommen liste.

- I forhold til Danmarks Radiosenorme organisation er vi jo ufatte-ligt få til at notere eksempler, og res-sourcemæssigt er vi ingenting. Det erDavids kamp mod Goliat.

- Alligevel har vi på den korte tidfundet mange eksempler på DRs sub-jektive vægtning af nyhederne. Ingenområder går fri i DRs kamp for atfremme venstreorienterede syns-punkter. Først og fremmest har manen udbredt tendens til at lave nyheds-indslag, hvor borgerlige politikere ogderes politik enten tilsvines eller an-gribes, uden at deres synspunkter re-fereres eller kommentarer indhentes.

Specielt efter VOK’s stramninger påudlændingeområdet har DR sat enære i at overbevise befolkningen omurimelighederne heri. Hertil kommerden forkvaklede brug af eksperter.Kan man ikke lige finde en af venner-ne fra SF eller de radikale, kan manaltid hente en såkaldt uvildig eks-pert, der er enig i det synspunkt,man gerne vil fremme.

- Men det mest udbredte – i særde-leshed på P1 – er, at DR simpelthenvirker som talerør for venstreoriente-rede synspunkter, det jeg vil kalde”mikrofonholderi”. Man inviterer énaf vennerne ind i studiet, og undladermed sublim elegance at stille kritiskespørgsmål.

- Manipulationen sker selvfølgeligogså, når det angår internationalespørgsmål, siger Morten Messer-schmidt. I Mellemøst-konflikten harDR for længst taget arabernes parti.Man fortier, når araberne starter an-greb mod israelerne og fremlæggerIsraels gengældelse som den egentli-ge aggression. Og på bedste SF-visbliver USA gang på gang fremstilletsom en krigsliderlig egoist-nation,som alle bør hade.

- For slet ikke at tale om befrielses-krigen i Irak, som enhver har kunnetkonstatere, har været én lang,trøstesløs affære på Danmarks Ra-dio. Så selvom det måske ikke er di-rekte usandt det, Danmarks Radiooplyser eller siger, er der i dén gradmanipuleret med sandheden. Irak-krigen er et kapitel for sig selv - der-ud over er der i hundredevis af ek-sempler på vore påstande.

Morten Messerschmidt håber sna-rest at kunne konfrontere DRs gene-raldirektør, Christian S. Nissen medforeningens materiale, idet generaldi-rektøren har accepteret et offentligtmøde med ham.

Danmarks Radio ses efter i sømmene

Olfert Fischer- korvet, "Niels Juel-klassen" Bevæbning: 76 mm kanon, 2 har-poon launchere, 2 SeaSparrowlaunchere, 2 Stinger launchrere, 5stk.12.7 mm tungt maskingevær,dybdebomber og håndvåbenBesætning: 96Fart: 30 knobLængde: 84,0 mBredde: 10,3 mDybgang: 4,7 mDeplacement: 1450 tByggeår: 1976-1982

Sælen- ubåd, "Tumleren-klassen"Bevæbning: Torpedoer og hånd-våbenBesætning: 24Fart: 12/18 knobLængde: 47,2 mBredde: 4,8 mDybgang: 4,3 mDeplacement: 470/550 tByggeår: 1965-1967

ForsvaretAnsatte: 30.110Budget: 17 mia. kr. Luftfartøjer: 145 Skibe: 65 Køretøjer: 13.500 Etage m?: 2,9 mio m?Arealer: 300 km?

Morten Mes-serschmidt -formand og

blandt stifter-ne af KritiskeLicensbetale-re, som nu for

alvor gårDanmarks

Radio efter isømmene - oggiver masto-

donten kamptil stregen.Men det er

Davids kampmod Goliat,

siger forman-den. F

oto:

Sca

np

ix

eu

8

Af Bo Nørgaard Nielsen

375.000 mennesker fra de baltiskelande og 150.000 polakker invadererdet danske arbejdsmarked i løbet affemårsperioden 2004 til 2009 - enindvandring på mere end 100.000mennesker om året fra Øst- og Cen-traleuropa. Det lyder som et mare-ridtsscenario, men ikke desto mindreer det, hvad vi i værste fald kan for-vente, når EU's udvidelse bliver enrealitet.

For nyligt offentliggjorde fagbe-vægelsen en opinionsundersøgelse,der viste, at 150.000 polakker og70.000 estere regner med at pakkederes kuffert og flytte til Danmarkindenfor de fem første år af dereslands medlemskab af EU. Hvis be-folkningerne i de to andre baltiskelande har ligeså stor rejselyst, somderes broderfolk i Estland, kan viregne med, at der kommer cirka120.000 tilflyttere fra Letland og om-kring 185.000 fra Litauen. Rundtregnet kan der blive tale om en ind-vandring på over en halv million i ti-den frem til 2009.

Denne indvandring vil udgøre endirekte trussel mod danske arbejds-pladser. Efter udvidelsen den 1. maj2004 vil virksomheder uden overens-komst med fagbevægelsen kunneansætte arbejdskraft til lønninger,der ligger langt under de lønninger,arbejdsmarkedets parter har aftalt.Der vil især være tale om, at ufaglær-te danske arbejdere skubbes helt udaf arbejdsmarkedet og over på per-manente overførselsindkomster.

Den danske velfærdsmodel byggerpå en høj grad af solidaritet, hvor desom kan arbejde, er villige til at deleen relativt stor del af deres indkomstmed dem, som ikke selv er i stand tilat skabe en indkomst. Ultimativt kanØstudvidelsen undergrave denne soli-dariske velfærdsmodel. Efter korteretids ophold i Danmark vil den østeu-ropæiske arbejdstager og dennespårørende opnå samme ret til socialeydelser som andre borgere her i lan-det. Hvis de fremmede arbejdstagerebenytter sig af denne ret, vil det føretil så markante stigninger i udgifter-ne til overførselsindkomster, at selvedet danske velfærdssystem vil kom-me i fare.

For at imødegå denne trussel haren række af de nuværende EU-landeallerede besluttet at indføre over-gangsordninger for at regulere til-gangen af østeuropæisk arbejdskrafttil deres arbejdsmarkeder i en årræk-ke. Således har Tyskland og Østrig

bebudet, at de vil gøre brug af syvåri-ge overgangsordninger. En række an-dre EU-lande påtænker ligeledes atindføre overgangsordninger i en elleranden form. Danmark, Holland og Ir-land er de eneste lande, der klart harmeldt ud, at de ikke vil gøre brug afovergangsordninger. Selv Europasindvandrerland nummer et - Sverige- har erkendt, at det kan være nød-vendigt at indføre visse begrænsnin-ger.

En række undersøgelser er lavetmed det formål at belyse, hvor storindvandring det nuværende EU kanforvente som følge af udvidelsen. Alleundersøgelserne viser, at hovedpar-ten af indvandrerne foretrækkerTyskland og Østrig. Således viserden mest omfattende undersøgelse, at65 procent af indvandrerne vil slå signed i Tyskland og 12 procent i Østrig.Dette er naturligvis årsagen til, atdisse to lande var de første til at be-bude en lukning af grænserne modøst.

Syv-års ordning

Ingen af de internationale under-søgelser tager højde for, at visse lan-de indfører overgangsordninger, hvor-for man kan håbe, at de som overve-jede at immigrere til Tyskland ogØstrig, nu beslutter sig for at blivehjemme. Men sådan går det næppe.Ovennævnte opinionsundersøgelse,som har loddet stemningen i Polen ogEstland, er den første, der tager hen-syn til de tyske og østrigske over-

gangsordninger. Den viser ligeledes,at emigrationsbølgen fra øst bliverenorm, og at den går til de lande, derikke har overgangsordninger, herun-der Danmark.

Dansk Folkeparti har længe pegetpå problemerne, men skiftende dan-ske regeringer har ignoreret dem.Hvad enten der har været tale om envenstreorienteret eller en borgerligregering, har man henvist til erfarin-gerne fra tidligere udvidelser af EU,og på baggrund af disse erfaringerhar statsminister Anders FoghRasmussen udtalt, at der ikke kom-mer en massiv tilstrømning af ar-bejdskraft fra øst.

Det er korrekt, at der ikke var denstore emigration fra de tre lande -Grækenland, Portugal og Spanien -som opnåede medlemskab i firserne.Dette skyldes en række faktorer, somstatsministeren ikke oplyser:

1. Medlemslandene i det daværen-de EF indførte rent faktisk syvårigeovergangsordninger, der skulle for-hindre masseindvandring.

2. De tre nævnte lande er langtmere velstående end de lande, der tilnæste år bliver medlem af EU. Målt iBNP pr. indbygger ligger de ti nyelande på under en fjerdedel af gen-nemsnittet af de nuværende femtenmedlemslande. De tilsvarende tal, forde lande, der opnåede medlemskab ifirserne, var: Grækenland 60 procent,Portugal 70 procent, Spanien 55 pro-cent. Sammenligner vi med Dan-mark, bliver forskellene endnu større:

Estlands BNP pr. indbygger svarer

Fot

o: S

can

pix

EU-truslen mod danske arbejds

Østudvidelsen undergrave denne solidariske velfærdsmodel. Efter etkortere tids ophold i Danmark vil den østeuropæiske arbejdstager ogdennes pårørende opnå samme ret til sociale ydelser som andre borge-re her i landet

EU-truslen mod danske arbejds

9

til 13,5 procent af Danmarks, Let-lands BNP pr. indbygger svarer til10,7 procent af Danmarks, LitauensBNP pr. indbygger svarer til 10,8procent af Danmarks, Polens BNP pr.indbygger svarer til 15,1 procent afDanmarks. Disse tal er fra 2001, ogstammer fra EU-kommissionens sta-tistiske kontor, Eurostat. DanmarksBNP pr. indbygger var dette år på33.790 euro. Det gennemsnitligeBNP pr. indbygger i ansøgerlandeneer under en sjettedel af Danmarks.

3. En tredje og meget afgørendeforskel mellem østudvidelsen og tidli-gere udvidelser er, at de økonomisksvage østeuropæiske lande grænserop til de allermest velstående lande iEuropa. Aldrig før i det europæiskesamarbejdes historie har man opta-get et meget stort og fattigt land - Po-len - med grænser op til et megetvelstående område - Nordeuropa.

Velfærdsordningerne

Tidligere udvidelser kan såledesikke bruges som sammenlignings-grundlag for Østudvidelsen. Det villevære mere relevant at tage udgangs-punkt i en tænkt situation - nemligat USA og Mexico med ét fjernedegrænsekontrollen, og indførte fri be-vægelighed mellem disse to lande.Denne situation er utænkelig. USAbruger enorme ressourcer på at sikresydgrænsen grænse mod indvan-

dring. Alligevel skønnes det, at der idag lever omkring fem millioner ille-gale indvandrere i USA, hvoraf cirka60 procent kommer fra Mexico.

De sociale sikringsordninger i Dan-mark - såsom overførselsindkomster,sygehjælp og andre velfærdsordnin-ger kan også virke som en magnet påarbejdstagere fra øst.

Vor geografiske beliggenhed gørdet nemt at tage hertil. Polen liggertættere på Danmark end f.eks.Grækenland. Eller som den tidligeresocialdemokratiske formand, SvendAuken, har udtalt om polakkerne:"De skal bare tage færgen!".

Der er således en lang række fak-torer, der peger i retning af, at vi kanforvente en stor indvandring fra denye medlemslande. Det er muligt, atindvandringen ikke bliver så stor,som opinionsundersøgelsen viser,men det er overvejende sandsynligt,at den bliver større, end skiftendedanske regeringer har spået af densimple grund, at man har baseretsine forudsigelser på et forkertgrundlag - erfaringer fra tidligere ud-videlser - samt, at der ikke er tagethøjde for, at en lang række nuværen-de medlemslande, herunder Tysk-land og Østrig, med sikkerhed vilindføre overgangsordninger i op tilsyv år.

Beskæftigelsesminister ClausHjort Frederiksen har udtalt, atDanmark til enhver tid kan indføre

overgangsordninger, men at man fraregeringens side agter at vente og se,hvordan situationen udvikler sig.

- Det er Dansk Folkepartis opfat-telse, at Danmark - som andre lande- bør bebude indførelsen af en syvårigovergangsordning. Herefter kan manløbende vurdere nødvendigheden afordningen og eventuelt ophæve den,hvis det viser sig, at det kan skeuden at udgøre en trussel mod dan-ske arbejdspladser, siger Peter Ska-arup, Dansk Folkepartis næstfor-mand.

Den forestående udvidelse er denstørste udfordring, EU har ståetoverfor. Derfor er det vigtigt, at dengennemføres med omtanke. Den op-fattelse deles ikke af regeringen. Denmener åbenbart, at det er bedre atvente med at trække i nødbremsen tilefter, at ulykken er sket.

Ovenstående tabel giver et finger-peg om de store økonomiske forskel-le, der er mellem de nuværende EU-lande og de ti lande, der kan forventeat blive optaget i EU den 1. maj2004.

Den relativt høje arbejdsløshed iansøgerlandene vil få mange østeuro-pæere til at søge lykken i de nu-værende medlemslande. Arbejdsløs-heden i Polen er steget markant i desenere år og forventes at overstige 20procent i løbet af de næste to år. Deter således forståeligt, at mange pol-akker gerne vil til Danmark.

spladser og velfærdsordninger

LANDCypernEstlandLetlandLitauenPolenMaltaSlovakietSlovenienTjekkietUngarnAnsøgerlandeEU-15DanmarkTyskland

BNP*15.044

4.5353.6143.6385.092

10.5114.229

10.5006.1655.8135.408

23.23133.79025.126

*pr. indbygger i EURO

i ti ansøgerlande, EU-15, Danmark og Tyskland

BNP PR. INDBYGGER

LANDCypernEstlandLetlandLitauenPolenMaltaSlovakietSlovenienTjekkietUngarnAnsøgerlande, gennemsnitEU-15DanmarkTyskland

2001 PCT4,0

12,413,116,518,46,5

19,45,78,05,7

13,67,44,47,8

1998-2001 PCT*4,0

12,114,014,814,86,0

16,77,27,96,7

11,98,74,98,4

*Gennemsnit

i ti ansøgerlande, EU-15, Danmark og Tyskland

ARBEJDSLØSHED

spladser og velfærdsordninger

10

Af Mogens CamreMEP for Dansk Folkepartiog medlem af UEN-gruppen

To forhold har i den seneste tidfået Storeuropa-tilhængerne på

barrikaderne under parolen ”Vi harbrug for mere EU”. Det ene er, at ti-den nærmer sig for en folkeafstem-ning om den grundlov for hele EU,som det fransk ledede konvent arbej-der på. Det andet er EU's nederlag ikrigen mod Saddam Hussein.

Konventets arbejde er præget afstor uenighed. Vi ved ikke, hvordandet endelige forslag kommer til at seud, men én ting er sikker: den nyefælles grundlov vil flytte mere magtover alle økonomiske, sociale og ar-bejdsmarkedsforhold fra de nationalestater til EU, der vil blive tale omflertalsafgørelser på alle væsentligepunkter, EU vil styre flygtninge- ogindvandringspolitik, et fælles EU-po-liti vil blive sat ind mod den voksendekriminalitet, som er en følge af deåbne grænser, og en fælles udenrigs-og forsvarspolitik vil blive forsøgt.

Der er ikke grænser for de drøm-mebilleder, tilhængerne af Det Fore-

nede Europa stiller op i den anled-ning. Ligegyldigt om man hører rege-ringspartiernes, socialdemokraterneseller de radikales politikere er argu-mentationen nogenlunde den sammeog i lige grad uden hold i virkelighe-den.

Bedre politisk styring

"Mere union betyder bedre politiskstyring på de områder, staterne ikkeselv kan klare", siger de. Påstandener falsk: EU's absurde stabilitetspagtog den umulige fælles pengepolitikhar allerede ramt euro-landenehårdt. Kommissionens eget skøn overden økonomiske vækst for 2002, 2003og 2004 viser med al tydelighed, atde tre lande udenfor euroen klarersig markant bedre end eurolandene.Som bekendt lovede euro-tilhængerneved folkeafstemningen, at det ville gålige modsat. Falske påstande fraende til anden. Selv Prodi kan se, atstabilitetspagten er ”stupid”, og IMFfastslår, at også EU's arbejdsmar-kedspolitik er en fiasko.

"Mere føderalt samarbejde betydermere demokrati lokalt, nationalt,kontinentalt og med tiden også glo-balt", siger de. Påstanden er falsk:Der bliver endnu længere fra borger-ne til politikerne, når EU får øgedemagtbeføjelser. Når fælles regelsætpresses ned over borgerne, forsvinder

hensynet til landenes forskellighed.Der er behov for helt forskellig politiki de forskellige lande, og på områdeefter område vil det gå lige så galtsom med stabilitetspagten. Hverdansk stemme vil ikke mere være énstemme ud af 5 millioner, men énstemme ud af 400 millioner, som påde fleste centrale områder mener no-get helt andet end vi.

"Mere magt til EU-parlamentet ogtil Kommissionen betyder mere magttil vælgerne" påstår de. Påstanden erfalsk: EU-parlamentet er genereltuden reel kontakt med EU's borgere.De fleste parlamentsmedlemmer ertotalt ukendte i de lande, hvor de ervalgt. De fleste er glødende unionstil-hængere, der dyrker egne politiskekæpheste. Kommissionen er det mestugennemsigtige og udemokratiskepolitiske organ i Europa. Kommis-særerne selv har meget mangelfuldstyring af deres uhyre, vildtvoksendeembedsmandsapparat, som er prægetaf svindel og uduelighed i en grad, såman føler sig hensat til Afrika. MereEU betyder mere elitestyring og min-dre borgerindflydelse – og det er ikkeen elite, der kan anbefales.

EUs og FNs svigt

Krigen i Irak blev ogå benyttet somargument for mere EU. ”Den enestechance, vi har for at skabe et ligevær-

Fot

o: S

can

pix DrømmebillederDrømmebilleder

11

Under titlen "Føderation ellerselvstændighed" afholder

Dansk Folkepartis folketingsgrup-pe en offentlig konference om EU-konventet og den fremtidige fødera-tions-forfatning. Konferencen fore-går i Landstingssalen på Christi-ansborg, lørdag den 31. maj, 10.00 -17.00. Programmet ses nedenfor.

Ønsker du at deltage, bedes duhurtigst muligt - og inden den 20.maj - kontakte DF's sekretariat(Henriette Due Henriksen ellerCharlotte Olsen) på telefon 33 3751 99 og oplyse navn, adresse og te-lefonnummer. Billetterne fordelesefter princippet "først til mølle".

Landstingssalen på Christians-borg, lørdag den 31. maj 2003,10.00 - 16.30

Arrangør: Dansk Folkepartis folke-tingsgruppeArrangementschef: Steen VejlgaardSvendsenKonferenceleder: Søren Espersen09.15-09.50: Indskrivning10.00 Velkomst og fællessang: "I alsin glans nu stråler solen"10.10 Dansk Folkepartis formand,MF Pia Kjærsgaard10.20 Europa- og integrationsmini-ster Bertel Haarder: "Danmarks

stilling efter EU-Konventet"10.55 Spørgsmål / debat - m. BertelHaarder11.40 MF Peter Skaarup, medlemaf EU-konventet: "EU-konventetstraktatudkast og arbejde"12.00 Frokostpause - sandwich, øl,vand og kaffe12.30 Fællessang: "Langt højerebjerge så vide på jord"12.35 Professor, dr. jur. HjalteRasmussen."Grundlovens bestemmelser gene-relt i forhold til udlandet - og spe-cielt til EU-konventets traktatud-kast" 13.10 Spørgsmål / debat - m. HjalteRasmussen13.35 MEP Nicole Thomas-Mauro,UEN-gruppen: "Nationalstaten -forudsætningen for demokrati"14.10 Spørgsmål / debat - m. NicoleThomas-Mouro14.35 MF Kristian Thulesen Dahl,Finansudvalgets formand, medlemaf Europaudvalget. 14.55 Kaffepause - kaffe og småka-ge15.10 Fællessang: "Hvor smiler fa-ger den danske kyst"15.15 MEP, tidl. MF Mogens Cam-re 15.35 Generel debat16.30 Konferencen sluttes.

digt partnerskab med USA og øveindflydelse på den amerikanske poli-tik til fordel for en stærkere interna-tional retsorden, der er forankret iFN, er at skabe et reelt europæiskudenrigspolitisk samarbejde”, skrevLykketoft 10. april 2003 i BerlingskeTidende.

Er det ikke mageløst: EU og FNhar totalt svigtet i forhold til Irak.Der er en entydig lære af Irak-krigen:Denne verdens konflikter er for storetil, at EU kan løse dem og FN’s sam-mensætning forhindrer i sig selv, atorganisationen skaber en ny verdens-orden, fordi den ville forudsætte fjer-nelsen af regeringerne i de fleste afmedlemslandene.

Forestillingen om et stærkt EU, derstår op som en ligeværdig part modUSA og belærer USA om moral og in-ternational retsorden, er helt ureali-stisk. Et stærkt udenrigspolitisksamarbejde i EU ville svække forhol-det mellem Europa og USA, og detville svække Europas sikkerhed, fordiEU's flertal lever i en drømmeverden,hvor alle konflikter kan løses ved for-handlingsbordet.

Vi skal gøre alt for at forhindre EUi at blive en selvstændig magt. EU erstagnation, bagstræb og bureaukrati.Den vestlige kulturkreds overleverkun ved at knytte de nationale demo-kratier til et tæt samarbejde medUSA.

EU og FNhar svig-tet, skriverMogensCamre -Dansk Fol-kepartismedlem afEuropa-Parlamen-tet - og iparlamen-tet medlemaf UEN-gruppen.MogensCamre ta-ler på EU-konferen-cen påChristi-ansborglørdag den31. maj.

Føderation eller selvstændighedDF-konference på Christiansborg

FraFrankrigkommer tilDansk Fol-kepartiskonferencemedlem afEuropa-Parlamen-tet, NicoleThomas-Mauro,som - påengelsk -skal taleunderoverskrif-ten Natio-nalstaten -forudsæt-ningen fordemokrati.Øvrigeindlæg påkonferen-cen bliverpå dansk.

Fot

o: U

EN

-gru

pp

en

portrættet

12

Af Søren Espersen

Han siger selv, at han er 8. gene-rationsindvandrer, og at bæreren

af familienavnet indvandrede fraTyskland på Ruder Konges tid. Det eri hvert fald standardsvaret, når jour-nalisterne begynder at spørge til nav-net Messerschmidt, som de bare vilhave en forklaring på.

Og selvom det måske for nogle årsiden havde været skønnere at haveheddet Spitfire, kan Morten værestolt og glad over sit navn - og det erhan da osse! - for når man vil gørekarriere i politik, er det bestemt intethandicap at have et navn, der bliverhusket. Og Morten Messerschmidt ernu både husket og kendt i Danmark.

Blandt Dansk Folkepartis medlem-mer, og ikke mindst i Dansk Folke-partis Ungdom, har navnet Messer-schmidt vakt genklang i et par år -takket være den politiske indsats,han sin unge alder til trods alleredehar ydet, men for den store folkeligegenkendelse kan Morten Messer-schmidt sende et par taksigelser tilBig Brother. For Big Brother på TVDanmark 2 har i sandhed been wat-ching Morten Messerschmidt på detseneste, så DFUs unge næstformander braget igennem i medierne. TV,Radio, aviserne - og selvfølgelig uge-bladene.

Morten Messerschmidt bragedevirkelig igennem overfor de godt200.000 faste seere. Ikke mindst fordimange af fordommene omkring hansperson i særdeleshed og Dansk Folke-parti i almindelighed forsvandt i taktmed, at Danmarks unge TV-seere

Fot

o: S

can

pix

Pas på, Morten - Big Brother is watching you

Pas på, Morten - Big Brother is watching you

Gitte Stallone NielsenBashy QurashyCarl-Mar MøllerKira EggersMoses HansenMasja JuelGigi Freddie-PetersenMichael TeschlLise Lotte LohmannThomas BickhamHelena Blak-LavrsenPil KragenskjoldMorten Messerschmidt.

De kendte i Big Brother

Lise Lotte Lohmann og Morten Messerschmidt fik hilst på klovnen, daCirkus Arena havde VIP-aften. I dag er Messerschmidt blandt dekendte, der bliver fotograferet af ugebladenens og formiddagsblade-nes fotografer. Også på den måde har Big Brother markant ændretden unge DFU'ers liv

Mellem christianitten Pil Kra-genskjold og Dansk FolkepartisMorten Messerschmidt opstod etgodt venskab i forbindelse med

Big Brother. På tværs af politiskeholdninger fandt deltagerne sam-

men, så de kunne tale ordentligttil hinanden. Ikke noget dårligt

resultat af en TV-serie.

Fot

o: S

can

pix

13

mere og mere kom til at kende perso-nen Morten Messerschmidt - ogmåbende måtte konstatere, at hanhverken spiste småbørn eller slog løspå indvandrere, men var et helt al-mindeligt, hyggeligt menneske af kødog blod og på godt og ondt. Og førstog fremmest et menneske med følel-ser og substans.

Venskaber opstod

I Big Brother-huset, hvor MortenMesserschmidt i skrivende stund(primo maj) stadig holder standblandt de fire allersidste beboere,blev han da også i starten af de øvri-ge kendte deltagere betragtet med envis reservation - men Messerschmidtkunne forlade huset to uger seneresom en særdeles populær mand, derhavde vundet venskaber.

- Jeg tror og håber, at jeg blev re-spekteret for mine klare holdninger,siger Morten Messerschmidt, somstadig er lidt fortumlet over al denmegen medieomtale, der har omgær-det hans person siden det stod klart,at han var blandt de 12 kendte i BigBrother-særudgaven.

- Jeg må sige, at det har betydetmeget for mig, at mange af de for-

domme, man havde omkring mig ogDF har fået et skud for boven. Lige-som jeg er meget glad for de venska-ber, jeg har fået - også med folk, somman måske ikke umiddelbart villehave forestillet sig. Bashy Qurashyhavde man vel ikke lige troet villevære så hyggelig, som han rent fak-tisk var - ligesom en pige som christi-anitten Pil Kragenskjold og jeg nokikke lige ville have fundet hinanden,hvis det ikke havde været for BigBrother. Så det har været skægt, si-ger Morten Messerschmidt.

- Lise Lotte Lohmann er en andenaf de gode venner, som efterfølgendehar været så venlig at tilbyde mig etværelse de gange, jeg var i Køben-havn - og ikke lige kunne kommehjem til Frederikssund. Hun er enutrolig sød pige.

At indgå i Big Brother-seancenkrævede en del eftertænksomhed forMorten Messerschmidt. Lettere blevdet ikke ved, at TV Danmark havdekrævet absolut tavshed - selv i forbin-delse med, at opfordringen til med-virken blev givet.

- Jeg havde ikke en sjæl at diskute-re det med, siger Messerschmidt. Ogdet var svært, for det ville have væretmere trygt at kunne snakke medfolk, jeg har tillid til, om de syntesdet var en god idé eller ikke.

- Det er et svært valg. For på en el-ler anden måde lægger man jo fak-tisk sit liv - eller i hvert fald sin fort-satte karriere i - TV Danmarks hæn-der, ligesom jeg bestemt ikke havdedet godt ved tanken om at jeg vedmin medvirken måske ville kunnekomme til at skade Dansk Folkepartiog dermed den sag, jeg selv kæmperfor og bruger al min tid på. Det er enunderlig tanke at blive overvåget af

et Big Brother-kamera uanset hvorman bevæger sig hvert eneste sekundi alle døgnets timer, ligesom jeg joikke anede, hvem jeg skulle væresammen med i det hus - og hvordanvi ville få det med hinanden.

Fem habitter

- Jeg fik opfordringen midt i de-cember i fjor - og skulle give binden-de tilsagn inden nytår. Og så sagdejeg altså ja, og tog i februar afsted idybeste hemmelighed sammen medde andre til Fornebu uden for Oslo,hvor vi så blev lukket inde i husetfrem til den 2. marts. Til mine ven-ner og bekendte havde jeg fortalt, atjeg skulle på ferie i USA, hvor jegskulle rejse rundt - så jeg nok ikkelige var til at få fat på.

Messerschmidt ankom med tøj til14 dage, herunder - til stor morskabfor de andre - hele fem habitter, forMesserschmidt går altid i pænt tøj! -og med sin egen personlige ting: Bo-gen "Clash of Civilizations" af Samu-el P. Huntington.

- Det er en bog, der jo handler omindvandringen fra den 3. verden tilEuropa, men ellers var det ikke spe-cielt udlændinge, vi snakkede om ihuset. Men selv, når vi gjorde det,må jeg sige, at jeg fornemmede en finrespekt fra alles side og glædede migover en åbenhjertig og sober diskussi-on i en venskabelig tone. Desværreikke lige det, man ellers er vant tilude omkring...

Morten Messerschmidt, som er udaf en børneflok på seks, har aldriglagt skjul på, at det er en politiskkarriere, han målrettet går efter.

- Politik er det meste af mit liv. Jegstiller op til byrådsvalget næstegang, og vil selvfølgelig også megetgerne i Folketinget. Det ville være al-letiders for mig at være med til atpræge dansk politik, siger Messer-schmidt. Jeg synes allerede, DanskFolkeparti efter valget har gjort enmeget stor indsats til det bedre forDanmark, men kampen er langt fraforbi endnu. Og der vil jeg gernevære med.

Skæg og ballademellem deltagereog journalister:Journalisten Mi-chael Jeppesen,Ekstra-Bladet -samt Big Brother-folkene Michael Te-schl, Morten Mes-serschmidt, Lise-Lotte Lohmann ogThomas Bickham.

Blå bogNavn: Morten MesserschmidtBopæl: FrederikssundAlder: 22 årUddannelse: Stud. jur.Erhverv: KirkesangerTillidshverv: Folketingskandidat,næstf. DFUFritid: Venner, musik og sang

Fot

o: S

can

pix

Af Ea Laursen Bäck

Dansk Folkepartis Ungdom har sitnye principprogram klar. Pro-

grammet er netop blevet præsenteretog finpudset på DFUs årsmøde påGrand Hotel i Odense.

I de seneste tre år har DFU arbej-det på principprogrammet, som dyb-degående beskriver DFUs politik påalle relevante områder indenfor poli-tik. Principprogrammet er nu ved atvære færdigt, og det var de sidste po-litikområder, der skulle stemmes ompå årsmødet.

Rammerne omkring årsmødet varigen i år det fine, gamle Grand Hoteli Odense, hvortil DFUere fra helelandet havde indfundet sig. Det hav-de desværre også en gruppe ballade-magere fra venstrefløjen, som villegive deres mening om DFUerne tilkende; hvorfor det første syn, dermødte årsmødedeltagerne var politi-betjente, som heldigvis patruljerederundt og holdt øje med området.

Hyggelig stemning

Inden for på hotellet var der dogweekenden igennem den sædvanligehyggelige og afslappede stemning.Dog blev aftenfesten forsøgt afbrudtaf demonstranterne, som forsøgte at

trænge ind på Grand Hotel, såledesat politiet endnu engang måtte i ar-bejde. Festen blev naturligvis overho-vedet ikke påvirket af de pinlige de-monstranter, som i deres frustrationherover lod det gå ud over facaden påGrand Hotel, som blev overhældtmed maling.

På førstedagen blev specielt familie-politik, forsvars- og sikkerhedspolitikog landets styring sat på dagsorde-nen, og der var virkelig gang i debat-ten. Faktisk var der sat for lidt tid aftil at debattere de forskellige politik-områder, fordi folk var så diskussi-onslystne - ikke mindst takket værediskussionsoplæg fra direktør forDansk Center for Menneskerettighe-der, Morten Kjærum, og DFs gruppe-formand, Kristian Thulesen Dahl.Andendagen var helliget retspolitik,kirkepolitik, europapolitik og kultur-politik

Mens DFUs formand, Kenneth Kri-stensen modtog genvalg, havde næst-formand og landskasserer gennemmange år, Kenneth Lambrecht, valg-te at trække sig fra Hovedbestyrel-sen. Følgende blev herefter valgt:Morten Messerschmidt, Morten Ma-rinus Jørgensen, Mette Dencker, ogAllan Steen Hansen (nyvalgt). Sup-pleanter blev Per Brogaard og DennisFlydtkjær.

DFU

14

Af Søren Espersen

Danmarks Riges Grundlov ser udtil, fra uventet hold, at have fået

sin redningsmand i skikkelse af Ven-stres folketingsmedlem, tidligere bor-gmester Christian Mejdahl, som der-med lægger sig tæt på den linje,Dansk Folkeparti har ført siden parti-ets start: At der ikke skal pilles vedGrundloven.

Efter partifællen Ivar Hansens altfor tidlige død overtog ChristianMejdahl nemlig det nok så væsentligembede som Folketingets formand er,og dermed ansvarlig for igangsætnin-gen af et arbejde, der skal føre tilnedsættelse af en kommission - ogdermed en forventelig revision afGrundloven.

Grundlovsrevisionen var Ivar Han-sens store projekt, som han alleredehavde lagt en stor portion prestige i,og som han netop i 2003-2004 agtedeat optrappe ikke mindst under hen-syntagen til EU-Konventets arbejdefrem mod en EU-Forfatning.

Ingen havde forventet andet end atVenstres nye folketingsformand villekøre linjen videre. Men i forhold tilChristian Mejdahl havde man gjortregning uden vært.

I et sensationelt interview med Al-tingets redaktør, Rasmus Nielsen, er-

Nyt principprogram fra DFUNyt principprogram fra DFU

DFUs nye ho-vedbestyrelse

på Grand Ho-tels flotte trap-

pe: Øverst:Morten Mes-

serschmidt ogAllan Steen

Hansen - ne-derst: MortenMarinus Jør-gensen, Ken-neth Kristen-sen og Mette

Dencker

Søndag den 15. juni, Valdemarsdag, har verdens ældste nationalflag,784-års fødselsdag.

Den 15. juni 1219 var Kong Valdemar Sejr nær ved at tabe et slag vedLyndanisse i Estland. På det mest kritiske tidspunkt dalede Dannebrogned fra himlen, hvilket gav danskerne styrke til at sejre. Danmarkssamfundet sælger hver Valdemarsdag små dannebrogsflag ogoverskuddet går til indkøb af faner, som foræres til organisationer og for-eninger. Den, der køber mærket, bidrager aktivt til Dannebrogs udbre-delse. Som et nyt indslag har Københavns bagermestre og konditorer iår skabt en kage til dagen: Valdemarskagen. Den bliver solgt i ugen optil fødselsdagen og for hver købt kage modtager Danmarkssamfundet etbeløb til faner. gl

Kage og flag

Folketingets nye Folketingets nye

15

Af Søren Espersen

Der er kun to ting i livet, man kanvære sikker på: Døden og skat-

testigninger." Citat: Storm P. Men Storm P. kendte ikke Dansk

Folkeparti, som sammen med rege-ringen netop har fået gennemført re-elle skattelettelser for danskerne. Etrent eventyr, som tilmed blev grund-fæstet på H.C. Andersens fødselsdag,den 2. april 2003.

Ved et effektivt fodarbejde sikredeDansk Folkeparti yderligere, at skat-telettelsen bliver socialt ansvarlig,idet partiet sørgede for, at1.000.000.000 (tusind millioner!) kro-ner afsættes til folkepensionister medlav indkomst og andre initiativer påsocial- og sundhedsområdet.

Samtidig blev Dansk Folkeparti

enig med regeringen om at neutrali-sere de afgiftsmæssige virkninger afstigende bilpriser. En ordning, dermed det samme træder i kraft.

Hovedelementerne i skatteaftalen -som i sin helhed kan studeres påwww.danskfolkeparti.dk , er:

* Skatten på arbejdsindkomst ned-sættes fra 1/1 2004 med 9,6 milliar-der, hvorunder bundfradraget formellemskat forhøjes med 12.000 kro-ner årligt i årene 2004, 2005, 2006 og2007 - i alt 48.000 kroner over de fireår

* Der indføres et beskæftigelsesfra-drag på 2,5 procent af arbejdsind-komsten op til mellemskattegrænsen.Ved arbejdsindkomst forstås arbejds-markedsbidragsgrundlaget efter fra-drag af pensionsindbetalinger.

klærer Folketingets formand sigskeptisk over for en revision afGrundloven, idet han - som han ud-trykker det - savner den sag, der vilkunne motivere en ny grundlov.

- Nu nærmer vi os kulminationenpå den folkelige grundlovsdebat, hvorpartierne skal melde ud. Det venterjeg vil ske på en konference 2. junikort før Grundlovsdag - og jeg sermed spænding frem til konklusioner-ne. Men jeg må så også tilføje: Hvader det, der kan bære en grundlovsæn-dring igennem? For det er jo en forud-sætning for at sætte arbejdet i gang.Jeg har lidt svært ved at få øje på ensådan anledning, siger ChristianMejdahl til Altinget, idet han dragerhistoriske fejltagelser ind i diskussio-nen:

- Tilbage i 1939 prøvede man meden grundlovsændring, men den faldttil jorden. I 1953 kom den nye grund-lov igennem på et hængende hår.Som bekendt er det svært at ændregrundloven. Når nu stemningen i detdanske vælgerkorps er, som den er,så er jeg bange for, at en ny grundlovvil støde på for mange forhindringer.

På Altingets direkte spørgsmål omhvorvidt Mejdahl er imod nedsættel-se af en kommission, siger Folketin-gets formand:

- Der er ingen grund til at nedsætte

en kommission, hvis en ny grundlovikke kan gennemføres.

Med denne utvetydige melding fraden helt centrale person i grundlovs-debatten, virker det på forhånd somen kamp op ad bakke for de personerog partier, der havde drømt om enkommission, og samtidig er Christi-ans Mejdahls holdning af væsentligbetydning i den debat om EU-Kon-ventet, der ruller i disse måneder,idet Socialdemokratiet, Venstre, DeKonservative og andre modstanderneaf dansk selvstændighed anfører, atEUs udvikling i sig selv kræver en nydansk grundlov.

Folketingets nye formand,Christian Mejdahl, kaster en

bombe ind i Grundlovsdebattenved at konstatere, at han savnerden sag, der vil kunne motivereen ny grundlov. Samtidig siger

Mejdahl, at han ikke vil nedsætteen kommission, hvis en ny grund-

lov ikke kan gennemføres.

Fot

o: P

olfo

to

Skattelettelser for milliarder- uden at det går ud over de svage

Dansk Folkepartis forhandlere, Pia Kjærsgaard, Kristian ThulesenDahl og Peter Skaarup på vej fra endnu en succesfuld aftale i Finans-ministeriet. Denne gang sikrede Dansk Folkeparti danskene skattelet-telser for milliarder - uden at det gik ud over de svage grupper. I for-handlingerne deltog fra DFs side yderligere skatteordfører MikkelDencker.

formand kan blive Grundlovens redningsmandformand kan blive Grundlovens redningsmand

Fot

o: S

can

pix

Af Jesper Langballe

Takket være regeringen og DanskFolkeparti kom Danmark ære-

fuldt ud af den lykkeligt overståedeIrak-krig. Den koalition, vi deltog iunder USA’s førerskab, befriede ver-den og irakerne for en galning.Frankrig og Tyskland, hvis lederefulgte en opportunistisk kurs, stårtilbage med skammen.

Midt under invasionen var statsmi-nisteren gæst i ”Profilen” hos KurtStrand, Danmarks Radios special-medarbejder i politisk korrekthed.Han førte samtalen tilbage til et tidli-gere militært opgør – NATO’s bom-bardement af Serbien i 1999 - og såspurgte han flere gange statsministe-ren, hvordan han dog kunne føreudenrigspolitik ved hjælp af et parti(Dansk Folkeparti), som denganghavde hævdet - i fuldt alvor - at Dan-mark var på den forkerte side. Ogsom - i fuldt alvor - havde anført, atserberne, som NATO bombede ud afKosovo, var kristne, mens de albane-re, som derefter overtog Kosovo, varmuslimer. Ja, Kurt Strand måtte fle-re gange gentage sit ”i fuldt alvor” –med et tonefald, som havde han mestlyst til at lægge pegefingeren på pan-den og sige bz-z-z-z.

Sandt er det, at det dengang lilleDansk Folkeparti i 1999 var alene omat gå imod NATO’s aktion – imodstort set resten af Folketinget, imodden samlede presse, der oppiskede etsandt hysteri - og imod 99 procent afbefolkningen. Hvem var det for re-sten, der sagde ”populisme”?

Også mere tænksomme typer endKurt Strand har stillet det spørgs-mål, om ikke vores modstand modbombningen af Ex-Jugoslavien og vo-res støtte til krigen i Irak tre et halvtår efter er udtryk for at holdnings-skift, måske foranlediget af terroran-grebet den 11. september.

Selvransagelse

Vist har den 11. september øvet af-gørende indflydelse på vores hold-ning. Men ellers er sagen, at vi støt-tede krigen mod Saddam Hussein ogfordømte bombardementet af serber-ne af de samme grunde. Ganske somDe Radikale modsat var begejstredefor NATO-aktionen i 1999 og fordøm-te invasionen i Irak.

Selvransagelsen har i årene sidengjort sig gældende i den vestlige ver-den - i et opgør med én af historiensmest uhyggelige misinformationsbøl-ger: pressedækningen af NATO-akti-onen i 1999. Selvransagelsen harbl.a. fundet udtryk i TV-udsendelser,i bogform ved den franske geopoliti-ske ekspert, Gérard Baudson, og i

film og bøger af den belgiske journa-list Michel Collon.

Da denne eftertænksomhed er gåetudenom den danske presse, ja så le-ver bl.a. Kurt Strand stadig i denoverfladiskhed og uvidenhed, sompressen banede vej for i sin ukritiskekampagne for NATO’s krig.

NATO blev til i 1949 som den frieverdens bolværk mod kommunismen.Men efter kommunismens fald varNATO uden nogen indlysende formålog begyndte nu at lede efter en opga-ve, der kunne sikre alliancens eksi-stensberettigelse. Man fandt opgaveni tågede drømme om en ”ny verdens-orden”, tilvejebragt ved ”fredsskaben-de missioner”, der skulle sikre men-neskerettighederne overalt på kloden.

Den gamle fredsbevægelses-idealis-me fik et militært tilsnit. Og i takthermed var det de gamle 68'ere, derovertog NATO. En Bill Clinton, for-henværende miljø- og fredsaktivistfra Arkansas, nu USA’s præsident.Og en Javier Solana, spansk socialistog tidligere anti-NATO-demonstrant,nu NATO’s generalsekretær. Her-hjemme var det fodnotefolket medudenrigsminister Niels Helveg Peder-sen i spidsen, der omvendte sig til atelske krudt og kugler.

For nu gjaldt det ikke længereDanmarks vilje til at forsvare sig

selv. Nu var formålet globalt – drøm-men om at skabe den totale fred ogdet totale fravær af undertrykkelse.

Det var i denne atmosfære, krigenblev til.

Samtidigt spillede det utvivlsomten rolle for den politiske korrekthed,at det var muslimske albanere, manstøttede, og kristne serbere, manvendte bomberne imod.

Just her finder vi roden til en KurtStrands dybe forargelse over den le-der, som i september 1999 stod atlæse i Dansk Folkeblad, og som ind-ledtes med de tankevækkende ord:”1500 års kristendom i den serbiskeprovins, Kosovo, er forbi. Den slutte-de, da den sidste serbiske soldat hav-de forladt provinsen, mens den mus-limske undergrundshær, UCK, fejre-de begivenheden sammen med solda-ter fra NATO…”

Det er sagt, at krigen kom som etsvar på Serbiens etniske udrensnin-ger af Kosovo-albanerne. Det er ikkesandt. Det var NATO’s bombarde-ment, der fremkaldte en humanitærkatastrofe i form af Kosovo-albaner-nes fordrivelse. Om der var tale omudrensninger, er tvivlsomt, og det vilmåske aldrig blive opklaret. Denvestlige presse skabte ophidselse vedsine efterretninger om de massegra-ve, man efter krigen ville finde efter

gæsten

16

Fot

o: S

can

pix

Kosovo-Bagdad tur returKosovo-Bagdad tur retur

Muslimernes hær-gen og plyndringerlagde kirker, klostreog uerstattelige kul-turskatte øde –uden at de vestligebesættelsesstyrkerskred ind. En ud-ryddelse af kristnemindesmærker blevpåbegyndt i detgamle serbiskeland. I Sankt Geor-ge-kirken i Mitrovi-ca tændes der dogstadig påskelys.

17

serbernes massakrer. Men der var in-gen.

Det er sagt, at krigen kom, fordiserberne saboterede fredsforhandlin-gerne. Det er ikke sandt. Albanernehavde tidligere sagt nej til fredspla-ner og havde ikke været mere imøde-kommende end serberne. USA stille-de serberne et fredsforslag, som in-gen suveræn nation kunne have ac-cepteret – i virkeligheden en plan foren permanent amerikansk besættel-se, ikke blot af Kosovo, men af heledet resterende Jugoslavien.

Der var ikke tale om forhandling,men om diktat. Da serberne sagdenej, var amerikanerne fanget ind afhensynet til prestigen. Den enestegrund til, at albanerne underskrevfredsaftalen, var formentligt, at devidste, serberne måtte sige nej, ogdermed ville albanerne overtage Ko-sovo ved amerikanernes hjælp – enspekulation, der viste sig at være heltrigtig, og faktisk førte NATO’s krigtil, at Kosovo, som i tusind år harværet serbisk, indenfor en begrænsetårrække vil blive tilsluttet Albanien.

Serbien blev glemt

Bombningerne lagde Serbien ødeog knuste landets infrastruktur. Bro-erne over Donau blev ødelagt, så al

trafik til lands og til vands har væretlammet i årene efter. Men da bom-bningerne var forbi, blev Serbienglemt.

Da bombningerne ophørte, begynd-te UCK’s hærgen og plyndringer, derlagde kirker, klostre og uerstatteligekulturskatte øde – uden at de vestli-ge besættelsesstyrker skred ind. Enudryddelse af kristne mindesmærkerblev påbegyndt i det gamle serbiskeland. 26 oldgamle kirker og 53 nyereblev nedrevet. Kristne symbolerlangs bjergvejene blev fjernet, kirke-gårde blev skændet, og gravstenbrugt til vejbelægning.

Mens krigen endnu pågik var detmediemæssigt store problem NATO’sutroværdighed, som tilmed blev slugtråt af pressen. Det hang – i hvert faldher i Danmark – sammen med, atpressen, især tv-stationerne, gjordesig til kampagneførende part i kri-gen. De store indsamlings-shows,som DR og TV2 gennemførte i fælles-skab, havde en tydeligt afsmittendevirkning på nyhedsprogrammerne, såal kritisk journalistisk soberhed for-svandt.

For NATO’s selvforståelse blev kri-gen skelsættende. NATO var jo trak-tatligt bundet til at være en forsvar-salliance, men i den retfærdige sagstjeneste brød man med traktatgrund-

laget og lod NATO gå til angreb.Den 11. september 2001 bragte lige

i øjeblikket NATO tilbage i det oprin-delige spor, for nu hed USA’s præsi-dent Bush og ikke Clinton. Alleredeto dage efter terrorangrebet fik præs-identen de desorienterede euro-pæiske statsledere til at anerkende,at NATO’s såkaldte musketer-edgjaldt i forsvaret mod terror – doktri-nen om, at hvis eet land angribes, erdet at regne for angrebet på dem alle.

NATO skulle således ikke længerefinde en overjordisk opgave, for denhavde nu en særdeles jordisk opgave,svarende til den, som den havde ikommunismens tid: kampen imodden muslimske terrorisme.

Men musketer-eden holdt som be-kendt lige så lidt som Frankrigs ogTysklands loyalitet. Måske erNATO’s dage talte. Og måske – hvemvéd? – afløses alliancen af den sik-kerhedspolitiske akse, som har teg-net sig under Irak-krigen, og somrækker fra Washington over Londontil København.

I modsætning til Kosovo-krigen varIrak-krigen ikke et korstog for enbedre verden – ikke en kamp for englobal retfærdighed ud fra en hellighensigt, der helligede ethvert middel.Måske er det derfor, den var en ans-tændig krig – i modsætning til Koso-vo-krigens blanding af hyklerisk sel-vgodhed, gemenhed og stupiditet.

Gæsten er MF Jesper Langballe -som vel dårligt kan kaldes engæst, al den stund Jesper Lang-balle som bekendt er medlem afDansk Folkepartis folketingsgruppeog derfor hyppigt optræder iDansk Folkeblad. Jesper Langballesognepræst i landsbyen Thorningved Kjellerup, og har gennemmange år været kendt som enskarp og aktiv samfundsdebattør.

Fot

o: B

irg

er S

torm

ude i danmark

18

DANSK FOLKEPARTI

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102Ebbesen, Carl Christian 33-375172Gerstrup, Thomas 38-873072Hansen, Chr. H 33-375105Kjærsgaard, Pia, formand .33-375107Kristensen, Kenneth 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-923776Nødgaard, Poul 33-375110Rossen, Dora 75-571411Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113Thomsen, Steen B., gen.sekr 33-375161

DF-Amterne

Bornholm: Katy Rømer 56-972740Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603Ribe: Ib Puggaard 75-392405Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728Storstrøm: Steen Pedersen 56- 712455 Sønderjylland: Brian Jensen 40-942199Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885Viborg: Morten Christensen 97-536968Århus: Inger K. Andersen 86-325068

DF-Folketingsmedlemmer

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk 33-375103Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk 33-375101Dahl, Kristian Th., dfkrtd@ft.dk 33-375102Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk 33-375104Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk 33-375106Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk 33-375109Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk 33-375111Frevert, Louise, dflofr@ft.dk 33-375114Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105Jespersen, Jette, dfjeje@ft.d 33-375115Kjærsgaard, Pia, dfcceb@ft.dk 33-375107Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk 33-375116Krarup, Søren, dfskra@ft.dk 33-375117Kristensen, Pia dfpikr@ft.dk 33-375118Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk 33-375119Larsson, Uno, dfunla@ft.dk 33-375120Madsen, Aase D, dfaadm@ft.dk 33-375108Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk 33-375121Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk 33-375110Skaarup, Birth,e dfbisk@ft.dk 33-375112Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk 33-375113Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk 33-375122

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-3751991240 København K 33-937019Fax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEPBruxelles, telefon (+32) 22845205telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205telefax (+33) 388179205

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K- tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.7. årgang, nr. 2 / Maj 2003. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Espersen.I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt,Pia Riedel, Michael Rex og Anders Skjødt.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer 28. juni 2003Deadline for kalender o.l. er den 15. juniLayout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.Forsiden: Korvetten Olfert Fischer (foto: JørgenKølle)

Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

LANDSORGANISATION

Af Michael Rex

Hovedbestyrelsens kursusudvalgpræsenterer nu et helt nyt kursus.Det er i første omgang beregnet fornye medlemmer af Dansk Folkeparti,men "gamle" medlemmer må ogsåmeget gerne tilmelde sig.

Kurset handler om Dansk Folke-partis politik, og vi kommer hele ve-jen rundt. Mange har måske meldtsig ind i DF på grund af socialpolitik-ken eller udlændingepolitikken. Menhvad mener partiet på alle de andreområder som f.eks. forsvar, bolig, ar-bejdsmarked, sundhed, uddannelseo.s.v.?

Alle de politiske emner gennemgåspå kurset, så deltagerne bagefter ergodt rustede i at deltage i den politi-ske debat.

Alle kursusdeltagere får efter kur-set udleveret en til lejligheden speci-alfremstillet folder, der i hovedtrækbeskriver Dansk Folkepartis politikpå de enkelte områder.

Alle kurser afvikles på lørdage. Vi

begynder kl. 10 og kurset afslutteskl. ca. 16. Der vil på kurset blive ser-veret et rundstykke og kaffe om for-middagen samt frokost og eftermid-dagskaffe med kage. Deltagelse ergratis. Underviser er DF-journalist,by- og amtsrådsmedlem, MichaelRex.

Kurserne finder sted på følgendelørdage:

10. maj: Medborgerhuset, Skovvej2, Vordingborg.

24. maj: Hotel Kongens Ege, Gl.Hadsundvej 2, Randers.

31. maj: Hotel Copenhagen, VesterSøgade 6, København V.

23. august: Hotel Regina, Fonnes-bechsgade 20, Herning.

18. oktober: Trinity Hotel, Gl. Fær-gevej 30, Snoghøj, Fredericia.

Man kan tilmelde sig frit. Det vilsige, at man ikke nødvendigvis be-høver at tilmelde sig det kursus, derer nærmest ens bopæl, hvis en andendato passer bedre. Tilmelding skalske til Dansk Folkepartis sekretariatpå Christiansborg på tlf. 33 37 51 99.

Godt tilbud til nye medlemmer

Næstformandhos WallenbergRaoul WallenbergForeningen harudpeget DanskFolkepartis presse-chef, Søren Esper-sen til næstfor-mand. Forenin-gens formål er atholde Raoul Wal-lenbergs navn ihævd samt at be-kæmpe nazismenog kommunismen.I forbindelse medudpegelsen afEspersen til til-lidsposten, udtalerRaoul WallenbergForeningens for-mand og stifter, dr.phil. Leon Nikutin:"I disse tider er detblevet politiskukorrekt og enddafarligt at støtte Is-rael. "Fear no evil",skrev den russiskedissident NathanSjaranski, og det erfint, at vi i SørenEspersen har fåeten næstformand,der følger sammeprincip."

(fot

o: S

can

pix

)

19

kalenderen

(fot

o: S

teen

Vej

lga

ard

Sve

nd

sen

)

04/05 Storstrøm. Medlemsudflugt tilKøbenhavn. Arr.: DF-Stevns.

05/05 19.00 Hovedstaden. KøbenhavnsRådhus. Debatforum, Karin Storga-ard.

05/05 19.00 Ribe. Turisthotellet, Torve-gade 1, Oksbøl. Dyrevelfærd, Chr.H. Hansen

06/05 17.30 Landsorg. Golf Hotel, Vi-borg. Møde, by- og amtsrådsmed-lemmer

07/05 19.00 Vestsjælland. Hotel Strand-parken, Kalundborgvej 58, Holbæk.Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl.

07/05 19.00 Christiansborg. Rundvisningv/Aase D. Madsen. Arr: lokalfore-ningerne på Vestegnen.

07/05 19.00 Hovedstaden. Christians-borg, Grønlandsværelset. Møde fornye medlemmer. Arr: DF-Hovedsta-den.

08/05 19.00 København. Dansborgsko-len, Sollentunavej 6, Hvidovre.Medl.møde. Jesper Langballe. Arr:DF-Hvidovre.

10/05 10.00 Landsorg. Medlemskursus.Medborgerhuset, Skovvej 2, Vor-dingborg. (tilm. sekr.)

11/05 10.30 Frederiksborg. Medlemsud-flugt til Christiansborg, PoulNødgaard. Arr.: DF FrederiksborgAmt.

12/05 19.30 Hovedstaden. Medborger-huset, Lyrskovsgade 4. Medl.møde,Arr: DF-NV, N, Søborg, Vesterbro.

14/05 19.00 Ringkjøbing. Hotel Vestjy-

den, Bredgade 58, Skjern. PiaKjærsgaard og Kr. Th. Dahl.

18/05 08.00 Frederiksborg. Bustur tilgrænsemuseet i Sæd. Arr: DF-Fre-deriksværk.

21/05 17.30 Landsorg. Christiansborg.Møde, by- og amtsrådsmedlemmer.

22/05 17.30 Landsorg. Trinity, Fredericia.Møde, by- og amtsrådsmedlemmer.

22/05 Vejle. Bustur til Christiansborg.Arr.: DF-Vejle Amt.

22/05 Ringkøbing. Bustur til Christi-ansborg. Arr.: DF-Ringkøbing Amt.

24/05 10.00 Landsorg. Medlemskursus.Hotel Kongens Ege, Gl. Hadsundvej2, Randers. (tilm. sekr.)

31/05 10.00 Christiansborg. EU-konfe-rence (se program inde i bladetvedr. tilm.)

31/05 10.00 Landsorg. Medlemskursus.Hotel Copenhagen, Vester Søgade6, København V. (tilm. sekr.)

05/06 13.00 Ringkjøbing. Grundlovsmø-de. Østre Anlæg, Ikast. Chr. H.Hansen

05/06 14.00 Fyn. Lykkesholm Slot vedØrbæk. Grundlovsmøde. Pia Kjærs-gaard, Kristian Th. Dahl og lagt-ingsmand, tidl. MF Olí Breckmann.(Særlig omt. s. 24-25)

05/06 14.00 Vestsjælland. Grundlovsmø-de. Maglesø Traktørsted, Maglesø.Poul Nødgaard

05/06 14.00 Roskilde. Grundlovsmøde.Solgårdsparken, Stevnsvej, StrøbyEgede. Louise Frevert.

05/06 14.00 Vejle. Grundlovsmøde. Rest.Møllebæk, Gedved. Peter Skaarupog Lars Otto Kristensen.

05/06 14.00 Storstrøm. Grundlovsmøde.Gåsetårnet, Vordingborg. Ulla Dah-lerup

05/06 14.00 Viborg. Grundlovsmøde.Thorning Præstegaard. JesperLangballe.

05/06 14.30 Ringkjøbing. Grundlovsmø-de. Karup, Kongens Hus, Chr. H.Hansen

05/06 16.00 Ringkjøbing. Grundlovsmø-de, Abildaa Brunkålsleje, Chr. H.Hansen

12/06 19.00 København. Dansborgsko-len, Sollentunavej 6, Hvidovre.Medl.møde. Colette Brix. Arr: DF-Hvidovre.

23/06 Roskilde. Sankt Hans Aftens Festmed Pia Kjærsgaard, Parcelgaar-den ved Roskilde Fjord. (Særligomt. s. 24-25)

23/08 10.00 Landsorg. Medlemskursus.Hotel Regina, Fonnesbechsgade 20,Herning. (tilm. sekr.)

20-21/09: Landsorganisationen. DFs 8.Årsmøde, Vejle-Centeret.

10/10 18.00 Christiansborg. Kulturnat-ten.

18/10 10.00 Landsorg. Medlemskursus.Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj,Fredericia (tilm. sekr.).

29/11 10.00 Christiansborg. Dyre-velfærdskonference (senere nr. vedr. tilm.)

9. april fyldte Dansk Folkepartis vellidte socialordfører, Pia Kristensen, 50 år og blev naturligvis hyldet afDFs folketingsgruppe, da hun rundede. Fødselsdagsgaven fra folketingsgruppen var høje krystalglas afmærket Piano samt en damask-dug.

50 år

ude i danmark

20

FREDERIKSBERG

Frederiksberg. Best.valg, DF-Frede-riksberg: Thomas Gerstrup (fmd),Karsten Holt (nfmd), Rikke Mo-gensen, Helge Bergmann og JensMelgaard. Supp: Flemming Jensen.

Thomas Gerstrup - ny amtsfor-mand på Frederiksberg

FREDERIKSBORG

Frederikssund. Best. valg, DF-Frede-rikssund: Henrik Hedebye (fmd),Jens Erlandsen (nfmd), Jess LykkeChristensen, Yvonne Erlandsen ogBørge Andersen. Supp: ChristianJensen og Morten Messerschmidt.

Frederiksværk. Best.valg, DF-Frede-riksværk: Ole S. Nielsen (fmd), KarlFrederiksen (nfmd), Jens Thusgaard,Troels Rasmussen og Walther Chri-stophersen. Supp: Hans Jørgen Baa-gøe og Jens Bo Christophersen.

Gilleleje. Best.valg, DF-Græsted-Gil-leleje: Mads Brinch Jespersen (fmd),Peter Jensen (nfmd), Sten Olsen ogEdith Smith. Supp: Gurli Pedersen.

Hillerød. Best.valg, DF-Hillerød: Jør-gen Hjorth (fmd), Peter Lennø(nfmd), Hans Andersen, Jørgen An-dersen og Harry Westermann. Supp:Ole B. Hansen og Eigil Agergaard.

Humlebæk. Best.valg, DF-Fredens-borg-Humlebæk: Flemming Rømer(fmd), Ove Wraae Pedersen (nfmd),Peter Travis, Elise Madsen og ClausBredsgaard (kass). Supp: MogensMadsen og Birthe Tränk.

Helsinge. Best.valg, DF-Helsinge:Klaus Christiansen (fmd), Peter JarlSahlberg (nfmd), Henning Morten-

sen, Jørgen Kjær og Henning Wester-mann. Supp: Benny Nielsen og SørenBay.

Stenløse. Best.valg, DF-Stenløse:Egil Møller (fmd), Flemming Nielsen(nfmd), Flemming Eversen, IngeliseMøller og Leif Burlin. Supp: MonaBurlin.

FYN

Faaborg. Best.valg, DF-Faaborg-Ærø:Keld Vidkær Nielsen (fmd/kass), Ni-els Aage Christoffersen (nfmd), Gu-nilla Nielsen og Kim R. Nielsen.

Middelfart. Best.valg, DF-Middelfart:Bent Rasmussen (fmd), Kaj Andersen(nfmd), Oluf Koedstrøm (kass), ErikHolm Andersen og Anton Petersen.

Otterup. Best.valg, DF-Otterup:Christian Sommerlund (fmd), TorbenStorm Petterson (nfmd), Jens Christi-an Jensen, Edith Larsen og RenéLundegård. Supp: Lise Sommerlundog Ella Hansen.

Rudkøbing. Best.valg, DF-Langeland:Bolette Danvold (fmd), Steen Frede-riksen (nfmd), Arne Egelund, LoneMadsen og Ken Bay.

HOVEDSTADEN

Amager. Best.valg, DF-Amager: DanS. Andersen (fmd), Gunnar Frederik-sen (nfmd), Elisabeth Nielsen, PoulS. Christensen og Ronny Gulliksen.Supp: Kai S. Andersen og Jørn Hind-kjær.

Østerbro. Best.valg, DF-Østerbro:Preben Elmenhoff (fmd), TorbenAdelborg-Beck (nfmd), Ib Gottlieb Ol-sen (kass), Britta Due Andersen(sekr) og Eluf Johansen. Supp: PoulNielsen og Knud-Erik Laursen.

KØBENHAVN

Brøndby. Best.valg, DF-Brøndby:John Riff (fmd) og Inge Lise J. Han-sen. Supp: Anders Jensen og Ole V.Hansen.

Gladsaxe. Best.valg, DF-Gladsaxe:Kristian Niebuhr (fmd), Henning D.Stærmose (nfmd), Curt H. Hansen,Leif H. Carlsen og Per Brogaard.Supp: Bente Pedersen og Gitte Nie-buhr.

Glostrup. Best.valg, DF-Glostrup:Henning Christensen (fmd) og Annet-te Thorsen.

Herlev. Best.valg, DF-Herlev: JørgenVinding (fmd), Helge Larsen (nfmd)

og Hasse Hintze Christiansen. Supp:John Holm og Kaj Fessel.

Hvidovre. Best.valg, DF-Hvidovre:Mikkel Dencker (fmd) og JørgenJespersen. Supp: Lasse B. Eriksen ogSøren Bülow.

Høje Taastrup. Best.valg, DF-HøjeTaastrup: Henrik Pangel (fmd), LarsPrier (nfmd) og Flemming Hansen(kass). Supp: Lasse Herrun og ElseStokholm.

Ishøj. Best.valg, DF-Ishøj: Poul Jør-gensen (fmd) og Charlotte Jørgensen(kass). Supp: Palle Rasmussen.

Rødovre. Best. valg, DF-Rødovre:Henrik Kalat Pedersen (fmd), AndersFriberg (nfmd), Jacob Nielsen, NielsSpittau og Kurt Pedersen. Supp: El-len Hansen.

NORDJYLLAND

Sæby. Best.valg, DF-Sæby/Dronning-lund: Bent Bøgsted (fmd), KnudLundquist (nfmd), Hanne Miller(kass), Frank J. Jensen og Lene El-neff Sørensen. Supp: Svend SkakJensen og Erik Nielsen.

Tylstrup. Best.valg, DF-NordjyllandsAmt: A.C. Winther Hansen (fmd),Morten Jørgensen og John Bukdahl.Supp: Hanne Miller og Kjeld Chri-stensen.

RIBE

Brande. Best.valg, DF-Brande/Åskov:Ib Ringholm (fmd), Niels Nygård(nfmd), Charlotte Hansen (sekr), Ver-ner Christensen (kass) og GunnarIversen. Supp: Børge Kommerou,Birthe Thorning og Allan Sten Han-sen.

Varde. Best.valg, DF-Varde, Helle,Blåbjerg og Blåvandshuk: Inga Calle-sen (fmd), Thorkild Bundgård (nfmd),Henning Kondrup, Alfred Jensen ogKjeld Vestergaard Nielsen. Supp: KajSlot og Vagn Christensen.

RINGKØBING

Holstebro. Best.valg, DF-Holstebro &Aulum-Haderup: Flemming Iversen(fmd) og Elly Christensen. Supp:Lone Carlsen og Ruth Ovesen.

Ikast. Best.valg, DF-Ikast: AnneGrethe Sørensen (fmd), Jørgen Walt-hersdorff (nfmd), Anette Christensenog Ole Majgård. Supp: Ingrid Hansenog Leif Sørensen.

Struer. Best.valg, DF-Struer: Jens

21

Pedersen (fmd), Poul Skodborggaard(nfmd), Kamma Hansen (kass), CarloThomns og Rudolf Vestergaard.

ROSKILDE

Bramsnæs. Best.valg, DF-Bramsnæs,Hvalsø, Skovbo, Ramsø og Lejre: Ri-chard Bentzen (fmd), Ole Blickfeldt(nfmd), Morten Nielsen, LarsRasmussen og Villy Skaaning. Supp:Gert Olsen.

Gundsø. Best.valg, DF-Gundsø: JensErik Larsen (fmd), Holger Bernild(nfmd), Michael Boemand og Erik R.Christensen.

Køge. Best.valg, DF-Køge: BengtLang (fmd) og Peter Mittag. Supp:Lars B. Nielsen og Finn Kaurin.

Vallø. Best.valg, DF-Vallø: VarlyJensen (fmd), Orla Nielsen (nfmd),Alice Pettersson og Jytte Nielsen(kass). Supp: Arne Axelsen.

STORSTRØM

Lolland. Best.valg, DF-Vestlolland:Allan Thomsen (fmd), Daniel Gron-heit (nfmd), Kenneth Pedersen (kass),Karin Thomsen (sekr)og Anette Søn-dergaard. Supp: Henning Rasmussenog Tom Petersen.

Stevns. Best.valg, DF-Stevns: JytteNielsen (fmd), Hans Byrge(nfmd/kass), Keld Hein (sekr), LeonSchøler og Birthe Schøler. Supp: KitJuhl og Finn Møller.

SØNDERJYLLAND

Amtsrådet. Mads Schmidt Eriksen,DF-medlem af Nordborg Byråd ogSønderjyllands Amtsråd, har igen-nem længere tid ført en afvigende po-litik i forhold til Dansk Folkepartisgrundlæggende synspunkt om, at detlokale sygehusberedskab ikke børsvækkes. Mads Schmidt Eriksen harpå dette område været på kollisions-kurs med DF, og har som en konse-kvens af dette valgt at blive løsgæn-ger, hvilket Dansk Folkeparti har ta-get til efterretning.

Vojens. Best.valg, DF-Vojens: EliJæger-Larsen (fmd/kass), Niels OlufMichaelsen Petersen (nfmd), IngerJæger-Larsen (sekr), Gunnar Peter-sen og Anita Christensen. Supp: JensPeter Danielsen og Per Skøtt.

VEJLE

Fredericia. Best.valg, DF-Fredericia:Grethe Fangel (fmd), Susanne Eiler-sen (nfmd/kass), Marianne Toft, Tage

Christensen og Hans Erik SkjødtJensen. Supp: Kirsten Stagstrup ogJakob Thøstesen.

Give. Best. valg, DF-Give: Lene Niel-sen (fmd), Folmer Kristensen (nfmd),Karl Erik Lund, Bo Ringholm og LeifHansen. Supp: Mariann Christensenog Karsten Svendsen.

Horsens. Best.valg, DF-Horsens/Ged-ved: Karl Vinther Jensen (fmd), ArnePedersen (nfmd), Lisa Perry, ViggoHarlev, Ulrich Normann, Carl OlafOlsen og Hans J. Olsen. Supp: SørenSøby og Sune Andersen.

VESTSJÆLLAND

Korsør. Best.valg, DF-Korsør, Hashøjog Fuglebjerg: Fritz Neumann (fmd),Michael Gram (nfmd), Michael Pe-dersen, Kim Sørensen og Jan Orup.Supp: Doris Neumann og Peter Lotin-ga.

Slagelse. Best.valg, DF-Slagelse:Jack Malmgreen (fmd), Kirtha Thet-mark (kass), Uffe Thielsen (nfmd),Jimmy Poulsen, Erik Larsen, ErikDalgaard Poulsen og Henrik BøjeHansen.

VIBORG

Nykøbing Mors. Best.valg, DF-Morsø:Vita Jensen (fmd), Poul Erik Krog Ni-elsen og Jari Jepsen. Supp: Palle Od-gård.

Thisted. Best.valg, DF-Thisted -Hanstholm - Sydthy: Frank Jør-gensen (fmd), Ib Poulsen (nfmd), Jør-gen Stegler (kass), Jytte Skjødt ogChristian Baadsgaard. Supp: OleL-und Sørensen.

Viborg. Best.valg, DF-Viborg, Møl-drup, Tjele & Aalestrup: Ove KentJørgensen (fmd), Jørgen E. Nielsen(nfmd/kass), Inge Nielsen (sekr),Bjarne Iversen og Mogens Frank Ni-elsen. Supp: L.K. Hansen.

ÅRHUS

Grenaa. Best.valg, DF-Grenaa/Ebeltoft: Bent Andersen(fmd), Margit Jensen (nfmd), N.C.Andersen, Inger K. Andersen, EigilPedersen, Villi Zaar og Finn Jensen.Supp: Ilse Sørensen og Svend Nyga-ard.

Hadsten. Best.valg, DF-Rønde, Ro-senholm og Hadsten: Niels Kallehave(fmd), Charlotte Jensen (nfmd), IrmaKatholm (kass), Annie Juhl og LeifAmdi Christensen. Supp: Børge Kri-stiansen og Annette Brædgaard.

Nimtofte. Best.valg, DF-Nr.Djurs,Midt Djurs og Rougsø: Knud Ander-sen (fmd), Ernst Skødt Hansen(nfmd), Anne Marie Gulmann (kass),Hans Fisker Jensen og CharlesJensen. Supp: Kenn Petersen og Mar-gareta Lätth Andersen.

Odder. Best.valg, DF-Odder - Samsø& Skanderborg - Hørning: Rita Kjær(fmd), Bernt Kjær, Lars Eskerod,John Pallesen, Henning Jokumsen(nfmd), Jess Olesen, Martin S. Poul-sen og Fl. N. Nielsen.

Randers. Best.valg, DF-Randers: Eli-sabeth Rønne (fmd), Børge Olsen(nfmd), Bent Dreyer (kass), KirstenLindskov, Jess Skaarup Balle, HeinoAmby og Jette Larsson.

Silkeborg. Best.valg, DF-Silkeborg,Ry, Them og Gjern: Benny Sølvgren(fmd), Charles Sørensen (nfmd), LeifLund (kass), Kjeld Strack og KnudJensen. Supp: Eigil Lyngvad og JensChr. Olesen.

DF´s sekretariat tilbyderen række DF-artikler, ligefra en smart forårskaskettil en lun vinterjakke - altmed DF-logo. Polo T-shirt, kr. 75,-Rygsæk, kr. 75,-Kasketter, kr. 25,-T-shirt, kr. 50,-Vest, kr. 150,-Vinterjakke, kr. 400,-Dokumenttaske, kr. 75,-Mulepose: 20,-Lille rygtaske: 50,-DF-taske, stor: 150,-Lighter: 5,-Pia-lakridser: 5,-Pen: 5,-DF-habitnål: 10,-Musemåtte: 20,-3 DF-julemærke-ark-2000, 2001, 2002: 20,-DF-Sangbogen: 20,-Bogen "Danmarks frem-tid": 50,-

Artikler fra DF-butikken

ude i danmark

22

Af Rasmus Thor Hjordt

Dansk Folkepartis sekretariatmodtager jævnligt henvendelser

fra pensionister, som har spørgsmålom den særlige ældreydelse, der blevindført efter krav fra Dansk Folke-parti i forbindelse med forhandlin-gerne om finansloven for 2003. Herfølger reglerne for tildeling af ydel-sen:

Pensionister, der ikke har indkom-ster udover den sociale pensionsgrundbeløb og pensionstillæg kan i

2003 modtage en skattepligtig sup-plerende ydelse på 5.000,- kr. Til-lægget udbetales til folkepensioni-ster, hvis likvide formue – inkl. eneventuel samlevers eller ægtefællesformue – ikke overstiger 53.100,- kr.svarende til de gældende regler omhelbredstillæg. Såfremt pensionistenmodtager ATP, vil dette beløb efterkrav fra regeringen blive modregnet ide 5.000,- kr.

Dansk Folkeparti ville gerne haveafsat et større beløb til fordelingblandt pensionisterne end puljen på

420 millioner kr., men det kunne videsværre ikke komme igennem medoverfor regeringen.

Dansk Folkeparti valgte derfor atprioritere fordelingen af ydelsen, så-ledes at den tilgår de allerdårligststillede pensionister.

Ydelsen skal ses i forhold til, at derikke blev givet så meget som en kro-ne til pensionisterne i de ni år, hvorSocialdemokratiet havde regerings-magten.

I gennem hele denne periode fore-slog Dansk Folkeparti flere gange, atpensionen skulle forbedres, menkunne desværre ikke skaffe det nød-vendige politiske flertal.

Hvem får ældrechecken?

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg,Birthe Skaarup, fik en flot buket blomster fraHepatitis Foreningen, som beskæftiger sigmed den alvorlige sygdom, leverbetændelse.Foreningens blad, Hepatitis Nyt uddeler ihvert nummer blomster til en person eller etfirma, som har gjort særlig indtryk. Bukettener, skriver bladet, en tak samt et udtryk forHepatitis Foreningens opmærksomhed og an-erkendelse. I bladet hedder det bl.a.: "Fore-ningen har gang på gang konstateret BirtheSkaarups interesse og forståelse for de svage-ste i samfundet. De gange Hepatitis Forenin-gen har henvendt sig til Birthe Skaarup, harvi mødt en lydhørhed og en forståelse, derhar kunnet danne udgangspunkt i forespørg-sler til sundhedsministeren - til fordel for op-mærksomheden på hepatitis."

Blomster til Birthe

(fot

o: F

ran

cis

Jos

eph

Dea

n)

Alle artikler kan købes ved henvendelse til DF´s sekretariat.Adressen er: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 KøbenhavnK, tlf. 33 37 51 99 eller email: df@ft.dk

Så er det sommer - og kaskettid!F

oto:

Bir

ger

Sto

rm

Af Karsten Holt

Det smukkeste Sted, jeg kjender iFyen!" H.C. Andersen vidste no-

get om slotte - for han har boet påmange af Danmarks dejligste. Hanvidste noget om naturen, som hanfærdedes hjemmevant i - og han vid-ste ikke mindst noget om barndoms-øen Fyn.

Og H. C. Andersen var ikke i tvivl,da han efter et ophold i 1830 beskri-ver Lykkesholm Slot som "det smuk-keste Sted, jeg kjender i Fyen".

Torsdag den 5. juni, Grundlovsdag,er muligheden der for at se, hvorvidtH. C. Andersen havde ret. For daåbnes Lykkesholm Slots gård, haveog park for Dansk Folkepartis grund-lovsfest. Og der er lagt op til en rigtigfestdag.

Dansk Folkepartis formand, PiaKjærsgaard, har - med en enkelt und-tagelse, nemlig på Dybbøl i 1999 -holdt samtlige sine grundlovstaler påFyn. Ikke mindst fordi Pia Kjærsga-ard de første 13 år af sin tid i Folke-tinget har repræsenteret Middelfart-kredsen. Derfor var det også afgøren-de for Pia Kjærsgaard, at Dansk Fol-kepartis officielle grundlovsfest frem-over skulle være på Fyn.

I længere tid har Dansk Folkepartiværet på udkig efter et fast sted tilvore fremtidige grundlovsmøder, ogvi var altså nu så heldige at støde påen virkelig perle: Lykkesholm Slot påFyn.

Lykkesholm ligger meget idyllisk ien dyb og langstrakt sødal. Den gulerenæssance- hovedbygning fra 1668er omgivet af en voldgrav, som fore-ner sig med et smukt sø - og vand-løbssystem, hvor der bl.a. kan fiskesefter gedder. I området omkring slot-tet er der utallige oldtidsminder -blandt andet Danmarks længstelangdysse ved Lindeskov Mark og ad-skillige kæmpehøje. Det er derforikke forkert at sige, at "Danmarksvugge" gynger et eller andet sted heri det sydøstlige hjørne af Fyn.

Men Lykkesholm er også kendt iandre sammenhænge. Og ikkemindst altså fra H.C. Andersen, somskriver om slottet i "Mit livs Even-tyr". På det romantiske Lykkesholmlærte Andersen et par somre mereunder sine vandringer end på nogenskole.

Han havde dog tid til mere end blotat nyde stedets skønhed, og bl.a. blevromanen O.T. til på Lykkesholm,hvor det stadig er muligt at besøgedet værelse, H.C. Andersen boede i.

Slottets nuværende ejer, Amalie

Uhrenholt har gjort meget ud af atbevare interiøret, som det oprindeligtvar, og har først for nyligt - efter ennænsom restaurering - åbnet stedetfor konferencer, jagter, kurser, samtbryllupper og fester.

Danmarks vugge

For Dansk Folkeparti kunne intetvære mere naturligt end at afholdegrundlovsmøde på en lokalitet, der iden grad afspejler Danmarks historie- både oldtiden og den nyere dan-markshistorie.

Grundlovsmødet finder sted i densmukke slotsgård, hvor publikum vilkunne den nyde den storslåede udsigtover parken og - længere ude - densmukke sø, som er omkranset aftræer. Talerne bliver Dansk Folkepar-tis formand, Pia Kjærsgaard, gruppe-formand Kristian Thulesen Dahl,lagtingsmand og fhv. folketingsmed-lem fra Færøerne, Olí Breckmann.

Den musikalske underholdning bli-ver leveret af den islandsk fødte Han-na Ragnarsdóttir fra Svendborg oghendes to musikere. Med andre order der ikke kun lagt vægt på det dan-ske, men også det nordiske.

Der vil på stedet være mulighed forat købe sandwiches, kaffe/kage samtøl og vand til rimelige priser. Portenetil slottet slås op fra kl 12.30 og selvemødet starter kl. 14.00.

Lykkesholm ligger i umiddelbarnærhed af landevejen mellem Ørbækog Ringe, cirka 4 kilometer vest forØrbæk. Kommer man fra Sjælland,kører man fra ved motorvejsfrakør-slen "Nyborg V", fortsætter 9 kilome-ter til rundkørslen i Ørbæk by, og

grundlovsfest

24

Hanna Ragnarsdottir og hendesduo, Jon Kjærran og Thomas Jo-hansen, synger og spiller ved DFsgrundlovsfest på Lykkesholm Slot

Eventyrlig DF-grundlovsfest pEventyrlig DF-grundlovsfest p

25

drejer fra mod Ringe. Fra vest er det lettest at benytte

motorvejsafkørslen "Odense Ø", køread hovedvej 9 til Ringe og dreje framod Ørbæk. På landevejen mellemØrbæk og Ringe viser et skilt til Lyk-kesholm.

Bål ved fjorden

Sankt Hans Aften, mandag den 23.juni afholder Dansk Folkeparti atterSankt Hans Aftens Fest på "Parcel-gaarden" (Parcelgårdsvej 57, 4000Roskilde) ved Roskilde Fjord, hvorTage Nielsen og hans hustru åbnerderes dejlige herregård for DanskFolkeparti.

Fra Parcelgaarden er der nogetnær Danmarks allersmukkeste ud-

sigt. Gården er smukt beliggende påen lille halvø på fjordens forholdsvisøde vestside ca. 4 kilometer fra Ros-kilde centrum, og båltaler er som sid-ste år Dansk Folkepartis formandPia Kjærsgaard.

Velkomsten er kl. ca. 19.00, hvoref-ter vi frem til bålet tændes ved 21-ti-den hygger os og spiser vor medbrag-te mad. Og selvfølgelig synger visammen nogle af vore dejlige som-mersange. Musikunderholdningen erlagt i hænderne på den talentfuldetrio, Funtex.

Øl, vin og vand kan købes - menhusk endelig madkurven og det godehumør! Der er fri entré til arrange-mentet, som DF-Roskilde Amt og DF-Christiansborg tager sig af.

Tiden synes at have stået stille,siden H. C. Andersen i 1830´erneboede på slottet som gæst hos Fa-milien Lindegaard. Alle værelserog sale er restaureret med næn-som hånd af slottets nuværendeejer, Amalie Uhrenholt, som i dagtillige har udstyret slottet medtopmoderne konferencefaciliteterog 12 individuelt indrettedeværelser.

14.00 Velkomst. Fællessang:"Der er et yndigt land".

14.15 Pia Kjærsgaard, DF'sformand.

14.35 Fællessang: "Du danskesommer jeg elsker dig".

14.45 Fhv. MF, medlem afFærøernes Lagting, OlíBreckmann.

15.05 Pause - og underholdningved Hanna Ragnarsdottirog hendes duo.

15.50 Fællessang: "Jeg ser debøgelyse øer".

16.00 Kristian Thulesen Dahl,Dansk Folkepartis gruppe-formand.

16.20 Fællessang: "Jeg elsker degrønne lunde" - og afslutning.

(alle tider er cirka-tider)

Grundlovsfestenpå Lykkesholm Slot

Fra Parcelga-arden er dernoget nær Dan-marks aller-smukkeste ud-sigt. Gården ersmukt beliggen-de på en lillehalvø i Roskil-de Fjord.Dansk Folke-partis SanktHans Fest bli-ver fejret. Bålettændes på fjor-dens bredder,hvor den fanta-stiske udsigtover fjordenkan nydes.

på H.C. Andersens slot på Fynpå H.C. Andersens slot på Fyn

fortællinger af landets historie

26

Af Søren Espersen

Øksen i den ene hånd og Bibelen iden anden. Ikke just det billede,

vi i dag forbinder med en dansk bi-skop. Men det dækker præcist biskopAbsalon.

Som general besejrede han landetsydre fjender, og som kirkeleder styr-kede han kirken og kongemagten oglagde grunden til Danmarks nationa-le enhed. Læg mærke til det med atstyrke kongemagten, som var Absal-ons sær-kende blandt datidens ærke-bisper, og det, der skilte ham ud frakollegerne i en katolsk tid, hvor hvertdirektiv fra paven i Rom nødvendig-vis måtte have forrang for nationalret.

Kom det til strid mellem den dan-ske konge og paven - og det gjorde dettit - så havde kongen for Absalon for-rang. Han ønskede ikke, at Danmarkskulle påføres et kirkevælde, styretfra Rom.

Så de sure kritikere, der i dag be-skylder Absalon for at blande religionog stat sammen, har ikke gjort hjem-mearbejdet ordentligt. Det var nem-lig Absalons kunst, at han på éngang styrkede såvel kongemagten ogkristendommen, idet han styredemed en så genial sikkerhed, at demere og mere kom til at samvirkemed hinanden. Absalon forstod omnogen at holde en skarp adskillelsemellem fædrelandet og troen.

Hans liv var således en dobbelt op-gave: fuldt ud at være kristen biskopog fuldt ud at være kriger. Begge deleformåede Absalon. Og alligevel varder ingen splittelse i ham. Han varen helstøbt personlighed.

Og mon ikke fundamentet til ensådan helstøbt personlighed grund-lægges i barndommen? I hvert faldsynes Absalons barndom at stå i ethelt særligt lyst og lykkeligt skær.

De lærte altså noget - de drenge,der voksede op sammen på storbon-den Asser Rigs gård i den midtsjæl-landske landsby, Fjenneslevlille, ogsom sammen kom til at styre Dan-mark i et par menneskealdre. Dren-gene lærte noget, de følte noget og deville noget. Der var tre af dem: Ingeog Asser Rigs sønner, Esbern ogAbsalon - samt Valdemar, som varkommet i pleje hos Asser Rig, efter athans far, kongesønnen Knud Lavardvar blevet myrdet.

Valdemar - den senere Kong Valde-mar den Store - var således af konge-lig byrd, og blandt de på det tids-punkt mange, der med nogen ret villekunne gøre krav på Danmarks trone.

Mellem drengene herskede en ind-

byrdes kærlighed og et ubrydeligtvenskab, der varede livet ud, og dethjem, de voksede op i, gav dem uvur-derlige skatte:

Først og fremmest kendskab tilfædrelandets historie. Asser Rig kun-ne nemlig fortælle! Og havde noget athave sine fortællinger i, idet han selvhavde deltaget i samtidens store be-givenheder og i øvrigt gennem sinslægt, Hvideslægtens rige traditionog overlevering, kunne føre drengeneind i Danmarks fortid. Ikke under-ligt, at Saxo, som senere, skrev sinDanmarkskrønike, blandt sine bed-ste mundtlige kilder fremhæver net-op Absalon.

Dernæst fik de såvel boglig som fy-sisk og håndværksmæssig uddannel-se. De blev undervist i kristendoms-kundskab, naturvidenskab og latin -ligesom de lærte alle de idrætter, dervar nødvendige: ridning, svømning,våbenbrug. Endvidere måtte de del-

700Holger DanskeVikinger på Lin-disfarne

800Irland angribesAnsgar. Togt mod Eng-land

900NormandietJellingestenenNorge indtages

1000England erobresLund bispesædeKirkebyggeri

1100Absalon - Køben-havnSvend, Knud &Valdemar

1200DannebrogLandskabslovene

1300Niels EbbesenMargrethe samlerNorden

Fædrelandets faderFædrelandets fader

"...hvor Absalon ta'r hjelmen af -og si'r goddag, goddag, goddag..."

Ja, kig lige op, næste gang duspadserer over Højbro Plads, hvor

den imponerende rytterstatue afFædrelandets Fader, biskop

Absalon sidder og kigger overmod Christiansborg. Her kan sta-

dig ses ruinerne af Absalonsførste borg fra 1167 ved fiskerlejet

Hafn, som senere blev til Køben-havn. I tidligere tider ofte be-

nævnt Axelstad - til minde om detnavn, Absalon fik i fødselsdags-gave, og som i dag i øvrigt levervidere i Landbrugsraadets byg-ning, Axelborg. Rytterstatuen er

udført af Vilhelm Bissen og opstil-let i 1902 på en sokkel, udført af

Marin Nyrop.

Fot

o: B

irg

er S

torm

27

tage i det daglige arbejde - eksempel-vis fældning af træer i skoven, hvadAbsalon også senere i livet som ærke-biskop i Lund, stadig morede sig medi sin fritid...

Og så af sted til Paris! For at stu-dere - ja, såmænd... Og med denneoplysning bliver der samtidig lejlig-hed til at afvikle en skrøne, der harstor udbredelse blandt dansk gymna-sieungdom: At det er takket være EU,at det nu kan lade sig gøre at studerei udlandet...

Her har vi altså at gøre med endansk bondeknøs, 18 år gammel, som850 år før Danmarks indtræden i EUrejste til Paris for at studere! Det varder i øvrigt i tusindvis af andre, derefterfølgende gjorde.

Nå, men Absalon tog af sted - op-vakt og lærelysten - til Frankrigs ho-vedstad, hvor han tog fat på studier-ne. I alt 12 år i Paris, hvor han lærtealt det, der var værd at lære: teologi,

dogmatik, etik, bibelstudium, kirke-ret, kirkehistorie, grammatik, latin,græsk, hebraisk, retorik, dialektik,aritmetik, geometri, astronomi ogmusik. Og så blev han i øvrigtpræsteviet.

Bonde og sømand

Hjem til Danmark vendte altså en29-årig mand med et sikkert overblik,og det viste han fra første færd. No-gen bogorm var der lykkeligvis ikkeblevet ud af ham, og han havde sta-dig sit gode bonde- og sømandshumøri behold.

Og der var noget at tage fat på vedhjemkomsten. Saxo skriver: "På dentid var Danmark søndret og splittet;thi hjemme i landet lurede borgerkri-gen, og udefra øgedes vikingeska-den." Med det sidste mener Saxo ven-derne - det nordtyske folk, som i detteafsnit af Danmarkshistorien var ble-vet en pestilens for landet, idet dettehedenske sørøverfolk konstantskændte, brændte og plyndrede langsDanmarks kyster.

Derudover en mere eller mindreborgerkrigslignende tilstand i Dan-mark, hvor et utal af børn, børnebørnog oldebørn af diverse konger havdetravlt med at gøre krav på tronen. Ef-ter slaget på Grathe Hede stod Absal-ons ven og fosterbroder, Valdemar, i

1157 som Danmarks enekonge. Sam-me år blev Absalon valgt som biskopaf Roskilde, og tog fat på sin dobbeltelivsopgave.

28 vender-togter skulle det blive til- med Absalon i spidsen, inden der ef-fektivt var ryddet op i sørøveriet ogDanmarks kyster og folk sikret modovergreb. Sejren ved Arkona og tilin-tetgørelsen af vendernes træ-gud,Svantevit, hører stadig til de episoderi Danmarkshistorien, der huskes. Li-geledes blev landegrænsen ved Dan-nevirke effektivt styrket ved opførel-se af Valdemarsmuren.

Det var trekløveret Valdemar denStore, Absalon og Esbern Snare, dersamlet kunne takkes for, at der af dettidligere søndersplittede rige blevskabt en sammenhængende helhed.Udover rigsværnet mod syd og en nyforsvarsordning, indførte Absalonvigtige nydannelser inden for sam-fundets rammer.

Absalon var på én gang den storeener og det store samfundsmenneske.Vi genkender i hans gemyt, som hanssamtidige Saxo så indgående skil-drer, ægte danske egenskaber: sundsans, lune, jævnhed, retsindighed -men samtidig en umådelig evne, vil-je, viden energi og handlekraft. Alt-sammen bundet sammen af en unikpligt- og ansvarsfølelse samt kærlig-hed til fædrelandet.

1400StænderforsamlingerSvensk oprørHansestæderne

1500Grevens FejdeReformationen

1600Tabet af Skånelande-neKolonieventyr starter

1700Store Nordiske KrigStavnsbåndet op-hæves

1800EnglandskrigeneGrundlovenTabet af Sønderjyl-land

1900Salg af VestindienGenforeningenBesættelsen

Biskop Absalon døde natten tilonsdag den 21. marts 1201 og lig-ger begravet i kirken ved SorøAkademi. Som søn af stormandenAsser Rig fra den mægtige Hvide-slægt blev han født i oktober 1128- navngivet Axel. Det hebraiskenavn Absalon antog han, menshans studerede teologi i Paris.Absalon blev biskop af Roskildeog senere tillige ærkebiskop afLund, det ærkebispesæde, somnetop i år, 2003, fejrer 900 års ju-bilæum. Han ledede vendertoge-ne, erobrede Pommeren og be-fæstede riget med kystanlæg.

1169 indtog Valdemar den Store og biskop Absalon Arkona og sørgedefor med det samme at hive den hedenske gud, Svantevit, ned - og huggeden til pindebrænde. Indtagelsen af den vendiske hovedstad markere-de afslutningen på de vendiske plyndringer i Danmark. (Laurits Tux-ens maleri er fra 1894 og ejes Det Nationalhistoriske Museum på Fre-deriksborg)

Af Rasmus Thor Hjordt

Egentlig hedder han Niels AageBjerre. Men over hele verden ken-

des han som Pizza-Aage, pizza-bage-ren, der egenhændigt trodsedeFrankrigs præsident Jacques Chiracog Tysklands forbundskansler Ger-hard Schröder og indførte boykot aftyskere og franskmænd i sit lille pi-zzeria på Fanø. Fordi Tyskland ogFrankrig ikke ville støtte befrielsenaf Irak.

- Jeg er stolt af både Danmarks ogmin egen lille indsats, for jeg mener,at Danmark altid skal bakke op omat fjerne diktaturer og terrorregimer,så godt vi nu kan - ligesom vi ogsågjorde i Afghanistan, siger Pizza-Aage.

- Hvis ikke USA havde hjulpet Eu-ropa i Anden Verdenskrig, ville der idag stå statuer af Adolf Hitler overalti Europa - i stil med statuerne afSaddam Hussein overalt i Irak, ogdet har jo vist sig, at hele verdenbakker op om min aktion. Jeg er ble-vet interviewet af radio, TV og aviserfra hele verden, og jeg har fået positi-ve breve fra hver eneste stat i USA.Kun fra Tyskland har jeg fået en lillehåndfuld sure breve.

Pizza-Aage har også fået mange

breve fra danskere, hvoraf langt defleste har været positive:

- Faktisk er de mest negative reak-tioner kommet her fra Fanø, hvor tu-ristforeningen hader mig. Selv øenskonservative borgmester har væretnegativ og han har sågar udsendt enpressemeddelelse - både på dansk ogpå tysk! Men Fanø er altså blevet ver-denskendt, så det kan jeg ikke tagemig af. Faktisk har jeg allerede haftbesøg af tre amerikanske turister fraen lille by udenfor Chicago. De var påferie i København og kom til Fanø ien lejet bil - udelukkende for at be-søge mit pizzeria.

Boykotten har kostet Niels AageBjerre en del knuste ruder, men dettager den djærve fannike ikke såtungt:

- De få tilfælde af hærværk opvejesrigeligt af alle de positive tilkendegi-velser. Og det varmer mig, når jegmellem linjerne i brevene fra USAlæser, at danskerne er de første euro-pæere, der har sagt tak til USA forderes hjælp i Anden Verdenskrig.

Pizza-Aage skal i øvrigt nu levereen pizza til en officer på flådebasen iMaryland i USA.

- Jeg talte med ham i telefonen oghan insisterede på at få tilsendt enpizza, så i øjeblikket er jeg ved at un-

dersøge hvordan det kan lade sig gøremed et transportfirma. Formentligbliver det noget med at sende denfrossen, så han selv kan varme denop...

Pizza-bageren,der trodsede Jacques Chirac

Pizza-Aage fra Fanøblev verdenskendt for

sin protest mod Frank-rig og Tyskland, som

ikke ville være med tilat fjerne Saddam Hus-

sein fra Irak.

Forår ved grænsenPå vej til pizza-frokosten hosAage på Fanø, er det ikke nogenstor omvej at lægge vejen om adden gamle dansk-tyske landeg-rænse ved Sæd, hvor et besøg påGrænsemuseet i den gamle græn-sestation ved Sæd, syd for Tønder,er et absolut must. Dansk Folke-parti købte grænsestationen i for-bindelse med afskaffelsen af Dan-marks grænsekontrol den 25.marts 2001. Museet indeholderen lang række spændende udstil-lingsgenstande, som skildrergrænsens brogede og kompleksehistorie. Gamle uniformer og li-vagtige gengivelser gør Sønderjyl-lands historie og dermed Dan-markshistorien levende og nær-værende. Museet er åbent lørdag-søndag fra maj til august.Åbningstiden er 11-16. kh

Fot

o: S

can

pix