dansk jobanalyse 2 kvartal 2016

Jobzonen A/S • Rådhuspladsen 37 • 1785 København V, Danmark • +45 33 95 90 00 • CVR 26249120 • www.jobzonen.dk

Dansk Jobanalyse

Kvartalsanalyse Januar 2016

EN DEL AF

DANSK JOBANALYSEAPRIL 2016


Dansk Jobanalyse

Kvartalsanalyse April 2016

Godt nyt:Øget aktivitet på jobmarkedet

Forår er lig med en masse aktivi-

tet på det danske jobmarked. Det

er typisk i april og maj måned at

mobiliteten, og dermed andelen

af folk der skifter job, er størst.

Og mon ikke aktiviteten bliver

særlig høj i år og til næste år.

I løbet af 2016 og 2017 vil cirka 3.900 statslige arbejdspladser blive � yttet væk fra København og ud i re-gionerne i forbindelse med projektet ’bedre balance’, som blev vedtaget i oktober 2015.

Hvor mange, der � ytter med ar-bejdspladsen, og hvor mange der vælger at pendle, er endnu for tidligt at svare på. Dansk Jobanalyse har tidligere i forbindelse med en under-søgelse gennemført af Wilke for Job-zonen anslået, at kun syv procent vil følge med deres arbejdsplads, hvis den � ytter, så transporttiden oversti-ger to timer.

Mange statslige arbejdspladser er kun i den spæde start og er ikke begyndt at søge efter medarbejdere endnu, men hvordan står det egent-lig til med antallet af jobopslag i de respektive regioner? Dansk Job-analyse har sammen med sin sam-arbejdspartner Advertdata (1) set på, hvordan jobbene er fordelt i de respektive regioner.

MANGE VIL GIVE DE NYE JOBS EN CHANCE INDEN DE BESLUTTER SIG

Jeg er sikker på, at vi vil opleve en stigende aktivitet på jobmarkedet i de kommende to år samt en forskyd-ning i forhold til regionerne. Vi mær-ker allerede nu, at mange oploader deres CV, og at vi får en del fore-spørgsler fra de styrelser og organi-sationer, der i den nærmeste fremtid vil skulle slå forskellige job op.

Jeg tror dog først, at vi vil opleve den helt store aktivitet i slutningen af året. Mange medarbejdere vil gerne give det en chance i starten og pendle mellem hjem og arbejde. Nogle vil så rykke teltpælene op og � ytte, mens andre vil fortsætte med at pendle, og andre igen vil opsige deres job og søge noget andet i nærheden af deres bopæl.

STIGENDE JOBAKTIVITET I APRIL OG MAJ

Når det gælder fordelingen af job gennem det seneste kvartal i den pri-vate sektor versus den offentlige sek-

tor, har der været et lille fald i antal af udbudte job, hvilket givetvis kan skyldes sæsonudsving og en lang påskeferie for mange. Jeg forudsiger dog, at vi i løbet af de kommende måneder vil opleve en lille stigning.

April og maj er altid måneder, hvor aktiviteten er høj på jobmarkedet, hvilket blandt andet skyldes, at en række udendørsjob bliver slået op, og det tror jeg også, at vi vil se i år.

(1) Dansk Jobanalyse samarbejder med Advert-

data om indsamling af data. Advertdata er en

enhed i Index Group, som gennem tyve år har

specialiseret sig inden for indsamling af data om

jobannoncer. i Danmark scanner Advertdata føl-

gende sider for jobannoncer: IT-jobbank.dk, job-

bank.dk, job� nder.dk, jobindex.dk, jobzonen.dk.

linkedin.dk, monster.dk, o� r.dk og stepstone.dk.

Datatrækket er foretaget d. 11. april, 2016. Det

kan forekomme, at et job optræder mere end et

sted, da nogle virksomheder vælger at opslå stil-

Af Morten Lautrup MazantiDigital og Platformschef Jobzonen

ANTALLET AF JOBS FORDELT PÅ SEKTOR

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Jobfest på hjemmemarkederne

Sidste kvartal af 2015 bød på 12.000 � ere beskæfti-gede lønmodtagere, når der omregnes til fuldtidsbe-skæftigede. Lønmodtager-beskæftigelsen er nu steget de seneste otte kvartaler, og stigningen i 4. kvartal 2015 var den største siden 3. kvartal 2013.

Fremgangen i 4. kvartal 2015 var drevet af brancher, der hovedsage-ligt opererer inden for landets græn-

ser, som fx vikarbureauer, restauran-ter og byggebranchen, mens øget digitalisering (eller ”disruption”) og efterårets eksportfald har trukket be-skæftigelsen ned i andre brancher.

BRANCHER HVOR BESKÆFTIGELSEN STIGER

”Beskæftigelsen i vikarbureauerne steg igen i 4. kvartal 2015 (+1.164 beskæftigede). Virksomhederne kan ansætte vikarer frem for at fastan-sætte, hvis de er i tvivl om, hvorvidt opsvinget holder. Derudover kan det i nogle brancher være svært at � nde kvali� ceret arbejdskraft i rette tid. Samtidig er der en mere struk-turel tendens til, at virksomheder of-tere benytter sig af vikarer, da det giver større � eksibilitet,” fortæller Jens Hjarsbech, der er økonom hos Dansk Erhverv.

Restauranter har i � ere kvartaler oplevet relativt stor stabil fremgang, og også i 4. kvartal er der kommet � ere beskæftigede i denne branche (+877 beskæftigede). Det stigende

privatforbrug luner godt hos danske restauranter og giver � ere arbejds-pladser i virksomhederne.

”Byggeriet er på samme måde pænt repræsenteret blandt de brancher, der har oplevet størst fremgang i dette kvartal. Både de stigende huspriser, der har gjort det mere at-traktivt at bygge nyt eller udbygge og renovere sin nuværende bolig, og det fortsat høje niveau af store anlægsprojekter (Metro, Nordhavn og forskellige sygehuse) har medvir-ket til, at murer- og anden bygge- og anlægsvirksomhed (+787 beskæfti-gede) samt arkitekter og rådgivende ingeniører (+588 beskæftigede) op-levede en pæn fremgang. Beskæfti-gelsen i metalvareindustrien har væ-ret stort set uændret, siden det store beskæftigelsesfald efter krisen, der ramte hele økonomien. Branchen oplevede dog en pæn stigning i 4. kvartal 2015 (+620 beskæftigede). Med en eksportandel på ca. en tred-jedel af det samlede salg, er bran-chen ikke så eksponeret over for efterårets fald i eksporten som andre

Jens Uhrskov HjarsbechØkonomDansk Erhverv

industribrancher,” fortæller han.

BRANCHER HVOR BESKÆFTIGELSEN FALDER

”Med stadigt � ere bankkunder, der klarer bankforretningerne via net-bank eller telefonen, er der behov for færre medarbejdere i � lialerne. Det ses på beskæftigelsen i pengein-stitutterne (-363 beskæftigede), der har været gradvist faldende siden slutningen af 2008,” forklarer Jens Hjarsbech.

Industrivirksomheder, der fremstiller motorer, vindmøller og pumper, har været ramt af efterårets eksporttilba-gegang, og det ses i beskæftigelses-udviklingen (-339 beskæftigede).

”Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr har oplevet en jævn fremgang i beskæftigelsen de senere år og nåede i løbet af 2015 op på beskæftigelsesniveauet fra før krisen. Faldet i 4. kvartal 2015 (-298 beskæftigede) er derfor muligvis en enlig svale, som følge af efterårets eksportfald. På trods af en libera-lisering af lukkeloven, der har gjort det muligt for supermarkeder og va-rehuse at holde længere åbent, er beskæftigelsen i den branche faldet igennem de senere år, og også i 4. kvartal 2015 (-233 beskæftigede).

Den stadigt stigende nethandel er en medvirkende årsag til, at butikkerne har brug for færre ansatte til at be-tjene kunderne. Engroshandelen med it-udstyr har oplevet faldende beskæftigelse gennem en længere periode, og seneste kvartal er ingen undtagelse (-184 beskæftigede),” fortæller han.

ÆNDRING I ANTALLET AF FULDTIDSBESKÆFTIGEDE I PRIVATE BRANCHER 3. TIL 4. KVARTAL 2015

Brancher med størst fremgang

Arbejdsformidling og vikarbureauer 1.164 3,4%

Restauranter 877 1,9%

Murere og anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 787 3,7%

Metalvareindustri 620 2,1%

Arkitekter og rådgivende ingeninører 588 1,5%

Brancher med størst tilbagegang

Pengeinstituter -363 -1,0%

Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper -339 -1,5%

Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr -298 -0,8%

Supermarkeder og varehuse m.v. -233 -0,5%

Engroshandel med it-udstyr -184 -1,4%

Ændring i beskæftigelsen i alle private brancher 13.068 0,6%

Kilde: Dansk Erhverv på basis af data fra Danmarks Statistiks e-indkomsdata, særkørsel. Note: Egen sæsonkorrektion

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE FORTSATTE OPAD I 4. KVARTAL

2015 blev ikke et økonomisk jubelår med en BNP-vækst på kun 1,2 pct. Den skuffende vækst satte dog ikke det store præg på arbejdsmarkedet – særligt ikke i 4. kvartal 2015, der bød på 12.000 � ere beskæftigede lønmodtagere, når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede.

Den samlede beskæftigelse i Dan-mark har været stigende siden som-meren 2013, jf. � gur 2, og i 4. kvar-tal 2015 var der med ca. 2,2 mio.

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere det højeste antal beskæftigede si-den midten af 2009. Antallet af fuld-tidsbeskæftigede lønmodtagere er i dag fortsat ca. 96.000 lavere end i toppen i 2008. Beskæftigelsen er dog steget med knap 69.000 siden bunden i sommeren 2013 - og med 27.000 i 2015 alene.

”Det er det private arbejdsmarked, der har sikret beskæftigelsesfrem-gangen. Fra 3. kvartal til 4. kvar-tal 2015 steg beskæftigelsen i den private sektor med 13.600 perso-ner, mens den faldt med 1.700 i det offentlige. Der var i 4. kvartal

2015 knap 65.000 � ere fuldtidsbe-skæftigelse i den private sektor ift. bunden i 2013, mens beskæftigel-sen i det offentlige kun er steget med 1.700 i samme periode,” siger Jens Hjarsbech.

Beskæftigelsen i 2015 � k især et løft af privatforbruget, der endelig ry-stede krisen af sig sidste år. Det gav øget efterspørgsel efter arbejdskraft hos virksomheder, der især sælger deres varer og tjenester til dansker-ne. Samtidig var den stigende be-skæftigelse i øvrigt en af årsagerne til det stigende private forbrug, der også blev hjulpet godt på vej af lave

oliepriser og renter samt et bolig-marked i forbedring.

”Det nye år har budt på lidt blan-dede tal for både det private for-brug og boligpriserne, hvorfor en yderligere beskæftigelsesfremgang ikke skal tages som en selvfølge. Men fortsætter fremgangen på ar-bejdsmarkedet, bliver � askehalspro-blemer hurtigt en meget reel udfor-dring, da arbejdsløsheden er lav, og nogle brancher allerede oplever problemer med at rekruttere den øn-skede arbejdskraft,” fortæller Jens Hjarsbech.

UDVIKLING I ANTALLET FULDTIDSBESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE

Kilde: Danmarks Statistik

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Kan ledere tillade sig at tilføje medarbejdere som kontakter på sociale medier, og hvad gør man med medarbejdere, der bruger for meget tid på nettet? Få styr på Facebook-etiketten med dette interview med Martin Launey, Social Media Manager hos Lederne.

I samarbejde med analyseinstituttet Wilke har Dansk Jobanalyse gen-nemført en undersøgelse af folks va-ner på sociale medier i relation

til deres arbejdsplads. Vi har blandt andet spurgt til, hvordan folk forhol-der sig til kollegers venneanmodnin-ger, og om de bruger sociale medier i arbejdstiden.

Det viser sig, at godt halvdelen af respondenterne, der alle er på ar-bejdsmarkedet, ofte eller altid ac-cepterer venneanmodninger fra kolleger. Det betyder jo så til gen-gæld at den anden halvdel sjæl-dent eller aldrig gør det samme.

VI DELER POSITIVE HISTORIER OM ARBEJDSPLADSEN

Godt 70 procent er uenige eller helt uenige i, at de ”tjekker og uploader private emner på sociale medier i ar-bejdstiden”, og kun godt tre procent erklærer sig helt enige i det udsagn. Noget tyder altså på, at sociale me-dier ikke er helt den tidsrøver, som de af og til for skyld for.

Nogle mennesker bruger sociale me-dier aktivt i deres arbejde, og andre er meget bevidste om at like og dele, når den virksomhed, de er ansat i, lægger noget op. Således fortæller

mere end 29 procent, at sociale me-dier i større eller mindre grad er en del af deres arbejde, og godt 37 procent er enige eller meget enige i, at de ”altid deler/liker po-sitive indlæg” om deres virksomhed på sociale medier.

Vi har herunder bedt Martin Launey, der er social media manager hos or-ganisationen Lederne, om at forhol-de sig til nogle af de mest alminde-lige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med brugen af sociale medier i relation til arbejdspladsen.

Facebook kræver en løbende dialog i virksomheden

Derfor bør virksomheden og lederen i samarbejde med med-arbejderne � nde ud af, hvordan man kan få dette til at virke, så alle får noget ud af det.

Hvad er minimums-kravene til en virksomheds politik omkring sociale medier?

Når man bruger de sociale medier i arbejdssammenhæng, så skal man være særligt op-mærksom på, hvad man skriver, når det involverer virksomheden, chefer, kollegaer og konkurren-ter. Skriver man en opdatering i affekt, hvor man for eksempel kritiserer nogen, kan det få alvorlige konsekvenser.

Man skal som leder være opmærksom på hvordan, de sociale medier kan tilføre virk-somheden og medarbejderen merværdi. Netop her skal man være forsigtig med at lave regler og restriktioner for noget, hvor der ikke er et reelt problem.

bedste er, hvis man kan gøre det til medarbejdernes eget ansvar at forvalte tiden på de sociale medier. Og hvis man opdager misbrug, så skal man som leder tage en snak med den pågæl-dende medarbejder.

Kan man godt bede medarbejdere om at dele virksomhedens opslag på sociale medier?

Pro� ler på sociale medierer pri-vate og tilhører medarbejderen, så derfor må virksomheden ikke kræve, at medarbejderne bruger dem i arbejdsøjemed. Hvis man alligevel ønsker, at medarbej-derne skal dele virksomhedens indhold på de sociale medier, så skal virksomheden stille pro� ler til rådighed.

Men når det er sagt, så kan der opstå en hel masse positiv energi og synergi for både virksom-hed og medarbejder ved, at medarbejderen deler indhold fra virksomheden på egne pro� ler.

anmodning, så bør man svare sin medarbejder og give en kort forklaring på, hvorfor man afviser anmodningen. Ellers kan det sende uklare signaler. På den måde undgår man også akavede situationer.

Hvis man som leder anmoder en medarbejder om venskab, kan det også være godt først at afkla-re med medarbejderen, hvorfor man gør det. Som medarbejder kan det være svært at sige nej til en anmodning fra chefen, og hvis hensigten ikke er tydelig, kan der for eksempel opstå angst for, at chefen ”kigger mig over skulderen”.

Skal man lave re-striktioner for med-arbejderne om brug af sociale medier i

arbejdstiden?

Min anbefaling er, at man har en løbende dialog med sine medarbejdere om, hvordan man kan bruge sociale medier i forbindelse med arbejdet. Det

Skal en leder altid acceptere en ven-neanmodning fra en kollega

Nej, det skal lederen ikke, men en afvisning kan sende et forkert signal, hvis man ikke er tydelig omkring, hvorfor man ikke ac-cepterer en anmodning.

Der er mange forskellige opfat-telser af, hvad der er comme il faut, når det handler om venneanmodninger på sociale medier. Nogle godkender alle, mens andre vil kun forbindes med rigtige venner. Og så er der mange, der skelner mellem ven-neanmodninger på Facebook, som er til det private, og så på LinkedIn, som er til business.

Min anbefaling er, at man som leder skal gøre sig klart, hvad man gerne vil med de sociale medier, og at man udviser en klar holdning og politik om, hvad man gør i forhold til vennean-modninger fra medarbejdere og kollegaer. Hvis man afviser en

SPØRGSMÅL OM SOCIALE MEDIER

1

2

3

4

4

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Vi sætter Viborg på Danmarkskortet – og stiller tre skarpe til borgmesteren

at de bosætter sig i kommu-nen, forklarer borgmesteren.

Hvilke tiltag planlæg-

ger I til de nye til� yt-

tere - herunder deres

familier – Og er der

overhovedet tilstrækkelig med

arbejdskraft i Viborg?

- Vi har allerede gjort rigtig me-get, og der vil komme til at ske mere og mere i takt med, at det kommer tættere på. Vi fandt ud af hvilke styrelser der ville kom-me til byen om fredagen, og allerede om mandagen mødtes vi for at lægge en plan og ud-nævne en person til tovholder, fortæller Torsten Nielsen.

- Efterfølgende har vores folk selvfølgelig taget over og talt med de respektive styrelser og fortalt om Viborg, og så har vi også lavet nogle arrangemen-ter blandt andet med rundvis-ninger i byen, når vi har haft besøg af en delegation.

- Derudover har vi også opret-tet noget, der hedder ’ægte-fælle-job’, hvor vi arbejder for at skaffe job til de til� yttendes ægtefæller. Og så har vi i sam-arbejde med boligselskaber i Viborg lavet en aftale om, at vi skal have et vist antal pendler-boliger stillet til rådighed, for-klarer han.

- Det tror jeg er en god måde at gøre det på - især for tvivlerne, som kan prøve det af og se, om ikke det er noget alligevel, slut-ter Torsten Nielsen med et smil.

Torsten Nielsen har været borg-

mester i Viborg siden 2014.

Hvad er din holdning til

job� ytningen til Viborg

Kommune?

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for dette tiltag, som helt sikkert vil være med til at sætte Viborg endnu tydeligere på landkortet. Vi er også glade for, at det er netop klageinstanser med dertil-hørende jurister, der kommer til byen - det er godt set af regerin-gen, siger Torsten Nielsen med et smil og tilføjer: - Blandt andet fordi vi jo alle-rede huser landsretten, så er Viborg i forvejen en by med en masse jurister og advokater. Så selvfølgelig er vi glade, men når det er sagt, så er det også en opgave, der forpligter.

Hvor mange af de

250 kalkulerer I med

vil � ytte til Viborg fra

København?

- Vi har ikke foretaget nogen kalkule over, hvor mange der � ytter med, men jeg vil forsig-tigt anslå, at det bliver omkring 25 procent. De resterende job skal så besættes - enten af folk der i forvejen bor i Viborg eller af pendlere. Men for os er det vigtigste ikke, hvor mange der � ytter med jobbet - det handler mere om, at vi gerne vil have,

SKARPE TIL TORSTEN NIELSEN

1

2

3

3

Omkring 3900 statslige arbejdspladser bliver � yttet fra København til provinsen i løbet af de kommende år. En af de heldige byer er Viborg, og vi har stillet byens borg-mester Torsten Nielsen (K) tre skarpe spørgsmål til, hvad det vil komme til at betyde for området.

I oktober 2015 fremlagde regeringen planen ’Bedre balance’, som havde til formål at fordele statslige arbejdspladser mere ligeligt i Danmark. Mere end 10 procent - eller cirka 3900 - af de statslige arbejdspladser skal � yttes ud af København og fordeles på i alt 38 byer i Danmark.

Tiltaget er blevet modtaget med blandede følelser, især fra københavnerne som skal � ytte - og medieopmærksomheden har da også mest været rettet imod de negative reaktioner.

Men i Viborg er de glade. Byen bliver centrum for en hel række forskellige klageinstanser og 250 nye arbejdspladser, der vil komme til at beskæftige et højt antal jurister.

Vi har taget en snak med Viborgs borgmester, Torsten Nielsen, om, hvad fremtiden bringer for byen.

EN DEL AF

dansk jobanalyse 2 kvartal 2016

Documents