de fynske gymnasier · uddannelseavis

16
De Fynske Gymnasier med STUDENTEREKSAMEN (stx) og HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN (hf) Uddannelsesavis Sofies velforberedte valg 4 Fynsk forskerspire dyrker og styrker sit talent To år på hf er nøglen til uddannelse og fremtid 13 14 Da Niels blev en del af familien Sotres 10

Upload: gymfyn

Post on 21-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

I denne avis kan du læse om hvordan det er at gå på de fynske gymnasier. Om stx og hf, om studieretninger, om elevdemokrati, det sociale liv og meget mere...

TRANSCRIPT

Page 1: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

De Fynske Gymnasiermed STUDENTEREKSAMEN (stx)

og HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN (hf)

Uddannelsesavis

Sofies velforberedte valg

4

Fynsk forskerspire dyrker og styrker sit talent

To år på hf er nøglen til uddannelse og fremtid

13

14Da Niels blev en del af familien Sotres

10

Page 2: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Redaktion:De fynske gymnasier med studentereksamen og hf samt KreativGrafisk.Ansvarshavende redaktør,Jesper Vildbrad.

Tekst:mellemlinierne.dk

Fotos:Emil Ryge Christoffersen,Johnny Wichmann, Fynske medier, gymnasiernes egne billeder, mfl.

Layout:www.kreativgrafisk.dk

Tryk:OTM Ikast

Husstandsomdelt på Fyn og øerne

Oplag: 230.000 ekspl.

www.gymfyn.dk

Indhold

gymfyn.dkPå gymfyn.dk kan du læse meget mere om de fynske gymnasier – bl.a. hvornår vi holder informationsmøder, hvor du og dine forældre kan kigge nærmere på det eller de gymnasier, du er interesseret i.

Sofies velforberedte valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Cecilie og Mortens uge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

En snak om studieretninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Da Niels blev en del af familien Sotres . . . . . . . . 10

Hvis ligninger, verber og formler driller . . . . . . . . 12

Fynsk forskerspire dyrker og styrker sit talent . . . 13

To år på hf er nøglen til

uddannelse og fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Fede år med faglighed,fællesskab og fremtidsudsigter

Er du klar til at tage det næste skridt?Lære mere og lære på en ny måde?Møde masser af nye mennesker?Prøve kræfter med et højere niveau?Så ses vi på et af de fynske gymnasier...

Stx og hf har det hele - og mere til!Det er uddannelser, der...:- åbner alle døre for dig- tilbyder de fleste fag på de højeste niveauer- gør dig klar til mere- giver dig faglighed, fællesskab og super fremtidsudsigter

Det almene gymnasium med stx og hf er bl.a.:- bredde på fagene og dybde i undervisningen- højt til loftet og plads til begejstring- nye kontakter og stærke netværk- oplevelser og udtryksmuligheder- IT og internationalisering- hverdag og fest- flid og fornøjelser

På de næste sider møder du en stribe unge mennesker, der allerede har taget deres next step og er i gang med enten stx eller hf på et af de fynske gymnasier.Måske kan du hente inspiration i deres valg og oplevelser?

stx hfNExT STEp

2

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Page 3: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

unge går lige nu på stx/hf. Kilde: rektorforeningen.dk89.921

3

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Stx er en treårig ungdomsuddan-nelse, der kan give dig adgang til alle videregående uddannelser – en moderne uddannelse med traditioner, elevdemokrati og et socialt miljø med plads til alle.

Uddannelsen består af et ½ års grundforløb efterfulgt af 2½ års studieretningsforløb. Det første halve år lærer du skolen at kende og prøver fag og arbejdsformer, inden du træffer dit endelige valg af studieretning.

Det 2½-årige studieretningsforløb indeholder obligatoriske fag som

dansk, historie, og matematik samt studieretningsfag og valgfag.

Der er normalt tre studieretningsfag med flere forskellige muligheder inden for naturvidenskab, samfunds-fag, sprogfag og de kunstneriske fag. Valgfag kan bruges til at hæve niveauet for obligatoriske fag og stu-dieretningsfag - eller give dig helt nye fag til din uddannelse.

I undervisningen er det også forløb, hvor du arbejder på tværs af fag i et samspil for at belyse og forstå mere komplicerede problemstillinger.

Hf er et enestående tilbud blandt ungdomsuddannelserne. Det er den eneste, der giver dig mulighed for en to-årig uddannelse.

Uddannelsen er som stx (den 3-årige studentereksamen) både almendan-nende og studieforberedende. Du kan skabe din egen ”uddannelsespro-fil” via dine valgfag.

Det 2-årige hf-forløb indeholder både obligatoriske fag som eksempelvis dansk, engelsk og matematik samt valgfag og faggrupper. Skolerne tilby-der mange valgfag inden for naturvi-denskab, samfundsfag, sprogfag og de kunstneriske fag.

Der er to obligatoriske faggrupper. Den naturvidenskabelige faggruppe med biologi, geografi og kemi og kultur- og samfundsfaggruppen med historie, religion og samfundsfag.

Alle fag og faggrupper afsluttes med eksamen efter 1. eller 2. år.

På hf dygtiggør du dig fagligt - du bliver klar til at være en del af det moderne videnssamfund- og du kvali-ficerer dig til de videregående uddan-nelser. Mange hf-elever søger især de korte og mellemlange videregående uddannelser.

hf

stx

Studentereksamen

Højere Forberedelseseksamen

Stx er til dig, der...

- gerne vil studere videre på en videregående uddannelse.

- gerne vil kombinere det målrettede med en bred bagage af viden.

- vil kombinere det faglige og det sociale.

- har brug for tre gode år til at finde og vælge din egen vej.

Hf er især til dig, der... - har gået i 10. klasse, og som måske har lavet andre ting i nogle år

efter folkeskolen, inden du ville have en gymnasial uddannelse.

- gerne vil kombinere det målrettede med en bred bagage af viden.

- vil kombinere det faglige og det sociale.

Foto: Fynske medier

Foto: Fynske medier

Page 4: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

BrobygningI både 8. og 9. klasse har du mulighed for at komme i brobygning på et af de fynske gymnasier. Her kan du i nogle dage følge undervisningen, hverdagen og stemningen på et gymnasium.

Ungdommens UddannelsesvejledningDu kan spørge den UU-vejleder, der er tilknyt-tet din skole, til råds om dit valg af uddannelse – f.eks. om stx. UU-vejlederne vejleder alle unge fra 12-25 år om uddannelse og arbejde.

4

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Sofies velforberedte valg

Valg

For Sofie, der netop er startet i 1.g, var der ingen tvivl: Hun ville på gymnasiet efter folkeskolen. Næste opgave var at finde ud af, hvilket gymnasium hun ville søge ind på. Sofie gik grundigt til værks og fik truffet sit velforberedte valg.

Hvilket gymnasium vil du søge ind på?

Page 5: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Informationsmøder på de fynske gymnasierDu kan besøge det eller de gymnasier, du har i kikkerten, når de holder informationsmøder. Her får du informationer og indtryk med dig, som du kan bruge, når du skal vælge, hvilket gymnasium du gerne vil gå på. Bag på magasinet finder du en oversigt over de almene gymnasier på Fyn – og over, hvornår det enkelte gymnasium holder informationsmøde.

5

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

- Allerede i 8. og 9. klasse gik jeg i gang med at undersøge noget omkring både stx og gymnasierne på Fyn. For selvom jeg længe har vidst, at jeg ville på gymnasiet og tage en stx, så skulle jeg jo nu til at finde ud af, hvilket gymnasium jeg gerne ville gå på, fortæller Sofie, der gik en del på nettet og samtidig læste Gym-Fyn’s husstandsomdelte uddannelsesavis for at få information om både stx-uddannelsen og gymna-sierne.

- Jeg besøgte et gymnasi-um under min brobygning i 8. klasse. Her kunne jeg godt fornemme, at gymna-siet er meget anderledes end folkeskolen. Man får mere viden og på et høje-re niveau, fortæller Sofie, der glæder sig til både ny viden og det højere niveau. For hun vil gerne være tandlæge. Det er et studie, hvor hun både skal bruge gode karakterer og masser af viden at bygge videre på.

Den gymnasiale rundtur- Vi var rundt til introdukti-onsaftener på fem gymna-sier i løbet af en hel uge, og de havde alle noget forskelligt at byde på. Stemningen på gymnasi-erne var meget forskellig, fortæller Sofie, der på forhånd havde indhentet oplysninger om gymnasi-erne – blandt andet ved at gå på de fynske gymnasi-ers fælles hjemmeside (www.gymfyn.dk) og på de enkelte gymnasiers sites. Med sig rundt på den gymnasiale rundtur havde Sofie sin far og mor, der anbefaler andre nysgerrige at besøge flere forskellige gymnasier for at finde ud af, hvad gymnasierne hver især står for – og for at mærke stemningen på de enkelte gymnasieskoler:- Jeg synes, at introduk-tionsaftenerne gav en hel masse, som vi kunne bruge i vores overvejelser, selvom vi i øvrigt ikke har blandet os så meget i Sofies valg af hverken uddannelse eller gymna-sium. Vi har altid sagt, at

vores børn skulle gå efter det, de havde lyst til. For så bliver man god til det, man beskæftiger sig med, fortæller Lisbeth om den rolle, hun og Sofies far spillede undervejs.

”...en uddannelse, du selv har valgt”Sofie er ikke kommet ind på det gymnasium, der var hendes første prioritet, men hun er til gengæld blevet glad for det gymna-sium, hun er kommet ind på – og hun har glædet sig enormt til at komme i gang:- Jeg har glædet mig til at starte et nyt sted uden at kende nogen i forvejen. Det er sjovt at lære nye mennesker at kende, lære noget nyt og generelt prø-ve noget nyt. Jeg kan godt lide, at der bliver undervist på et højere niveau på gymnasiet, der samtidig er en uddannelse, du selv har valgt. Det er et sted, hvor du selv skal tage ansvar for din hverdag og uddannelse. Det passer godt til mig, slutter Sofie.

DU starter med ½ års grundforløb + 2½ års studieretningsforløb.

DU vælger studieretning... Du har haft et halvt år til at smage på forskellige fag og valgmuligheder. Måske har din interesse ændret sig, siden du startede. Det har du mulig-hed for tage højde for, når du sætter fag sammen og vælger studieretning.

DU kan ”løfte” fag...Undervejs i din uddannelse har du mulighed for at løfte og udvide fag på C-niveau til B- eller A-niveau. Det samme kan du med fag på B-niveau.Det kan være en fordel, hvis der for eksempel er et fag, du er blevet eks-tra glad for og gerne vil lære endnu mere i.

Du skal vælge fag og niveau

DU skal få dig et overblik...Før du vælger, hvilket gymnasium du gerne vil gå på, er det en god idé, at du forsøger at danne dig et overblik over hvilke fag, der interesserer dig mest, og hvordan de kan kombine-res. Du kan ikke få alle fag overalt. Så gør dig nogle tanker om, hvad du gerne vil arbejde med, mens du går på gymnasiet – og måske også hvad du ønsker at beskæftige dig med efter gymnasiet.

A, B eller C...?For at bestå studentereksamen skal du mindst have 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau. På A-niveaufag, der er højeste niveau, har du flest timer og skriftlig prøve (undtagen i historie). På C-niveaufag har du de færreste timer.

Page 6: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

SUDu kan søge SU – Statens Uddannelsesstøtte – når du fylder 18 år.

OverblikPå gymnasiet vil du møde Lectio eller andre former for webbaserede programmer, der giver dig adgang til opdaterede oplysninger om dit skema fælles aktiviteter og mange andre ting.

Elevdemokrati Har du lyst til at arbejde med (elev-)demokrati på tværs af grænser, så er der elevorganisationer, der samarbej-der med gymnasier i andre lande.

6

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Dagbog

Cecilies uge...

TutoropgaveDet bliver spændende at se de nye 1.g’ere. Kan godt huske, hvor spændt jeg selv var på min første skoledag på gymnasiet!

Er i skoleårets første uge med 1.v på hyttetur. Endnu et år med sjov som tutor! Men hvor er det dejligt, at det er sidste år, hvor alarmen ringer kl. 02, hvor de andre skal vækkes og sendes på natløb! Jeg kan vist bedst lide at bruge natten på at sove.

Solid skoledagMed seks lektioner om dagen har vi mange lektier! Det bliver en lang og sikkert interessant dag i dag.

Første skoledag,- og vi starter ud med at møde ny dansk- OG religionslærer! Det bliver interessant. Endelig spisefrikvarter – har meget sladder at skulle indhente efter sommerferien. Og hvor er der mange nye 1.g’ere. Man kan godt mærke, at gymnasiet har haft stort ansøgningstal i år. Det kan jeg godt forstå... :·)

MA

ND

Ag

FR

ED

Ag

TIR

SD

Ag

& ONSDAg

Lektier i magelighedHey, vi har fået Fatboys på skolen! De er godt nok ikke dårlige at lave naturgeografi i! Skal til fodboldtræning i aften. Det SKAL der være plads til!

Som næstformand i elevrådet er kontakten med rektor tæt. Det ser dog lidt skrapt ud, at der i skemaet står ”møde med rektor” – og nej, mine karakterer er ikke så dårlige, at jeg skal have en advarsel fra rektor :·)

TO

RS

DA

g

Cecilie, der går i 3.g, har gjort sig både tanker og notater i løbet af den første uge efter sommerferien. Læs lidt om hverdagen på et gymnasium – også for nystartede 1.g’ere. For Cecilie er tutor (”gymnasie-guide”) for 1.g’ere på hendes gymnasium.

Page 7: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

StudenterhuenStudenterhuen kom allerede til Danmark i midten af 1800-tallet, hvor den dog var sort med en hvid silkesnor. Først senere blev huen hvid

med en bordeauxfarvet kant, der er den klassiske udgave især knyttet til stx. I de senere årtier er der kommet flere varianter. Hvis man fx har fem højniveau-fag, kan man få en

sort hue. Den internationale linje (ib) har en hue med intertionalt flagbånd.Og hf-huen har et lyseblåt bånd.

7

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

MorgensamlingStartede dagen med morgensamling på gym. Det er os elever, der står for musikken. Var selv ved tangenterne i dag...

Idræt til hjernenIdræt er et velkomment afbræk fra bøgerne. Lige nu har vi atletik, men jeg glæder mig til at prøve kræfter med kajak, mountainbike, orienteringsløb, og selvfølgelig de klassiske boldspil.

Naturgeografi, tysk og mad!Tid til naturgeografi, hvor vi kigger på vandets kredsløb.

I fjerde modul svinger vi de tyske verber...

Sulten har banket på et stykke tid. Så det er dejligt med spisepause. I dag står den på hot wings med ris og rigeligt med sovs. Nu kan vi lidt igen...

Kom ikke, og sig, at vi ikke kommer vidt omkring i løbet af en dag på gymnasiet... :·)

Samfundsfag, historie og pauser..Lagde dagen ud med en intens gennemgang af markedsmekanismerne. Økonomi er jo en af de mange glæder ved samfundsfag på A-niveau! Bagefter videre til næste lokale og næste lektion.

Historie, det til tider ellers drøje fag, bliver stærkt opløftet af vores lærer, Morten, der til trods for sin unge alder kan fortælle talrige anekdoter om alt fra skægvækst hos arabiske hærførere til royal flisebelægning i 1600-tallet!

Får småsnakket med en masse folk...

MA

ND

Ag

FR

ED

Ag

TO

RS

DA

g

ON

SD

Ag

Mortens uge...

Vi har bedt Morten stille skarpt på en uge på gymnasiet, som han oplever den. Som du vil se, så er en typisk uge på gymnasiet en blanding af forskellige fag, sociale aktiviteter og tid til at være sammen.

Page 8: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

StudievejledningSkolerne tilbyder under hele uddannelsen studievejledning og personlig rådgivning

8

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

En snak om studieretninger

MalouAne CorneliaSprog, sprog og endnu

mere sprogFor Malou er det fascinerende at lære sprog, fordi sprog er nøglen til at kommunikere på tværs af lande og kulturer. Dét kan ses på den studieret-ning, Malou har valgt.

- Jeg har altid interesseret mig for sprog og er god til at forstå sprog. Derfor har jeg også været et år i USA, hvor jeg mødte en masse mennesker fra resten af verden, og vi kommunikerede med hinanden på tværs af de lande og kulturer, vi kom fra, fortæller Malou og fortsætter:- I den studieretning, jeg har valgt, med engelsk og spansk på A-niveau, indgår også udveksling til USA og Spanien, hvor vi skal bo sammen med amerikanere og spaniere. På den måde kommer vi også ud af klasselokalet, hvilket helt klart var noget, der trak, ved den her studieret-ning.

...og noget om samfundetHos Malou er interessen for sprog og kultur kombineret med en interesse for, hvordan vores samfund fungerer:- Jeg synes, det er vigtigt at vide noget om, hvordan vores samfund hæn-ger sammen. Det synes jeg er meget spændende at arbejde med. Derfor har jeg valgt samfundsfag på B-niveau. Og lige fra jeg så den her linie med sprog og samfundsfag, tænkte jeg, at det var noget for mig, siger Malou, der alternativt havde ”...valgt noget med kemi”.

”...valgte noget spændende”- Da jeg skulle vælge studieretning, valg-te jeg noget, jeg syntes var spændende. Det var det vigtigste. Så kan jeg altid efter gymnasiet tage nogle supplerende fag, hvis der er brug for det i forhold til en bestemt uddannelse, siger Malou. - Jeg vil gerne på universitet og har måske ikke alle de fag, jeg skal bruge senere. Til gengæld har jeg fag, jeg synes er interessante, hvilket er et godt råd, jeg gerne vil give videre: I gymnasiet skal du vælge efter interesse, så du får tre gode år.

Vælg efter interesseAne Cornelia er ikke i tvivl om, hvad der skal være hendes gode råd til andre, der skal vælge studieretning: vælg efter interesse. Det har hun selv gode erfaringer med.

På musiklinien har Ane Cornelia haft mulighed for at kombinere to store interesser, nemlig musik og engelsk. Det første har hun dyrket i mange år som sanger. Det andet, nemlig engelsk, har hun et særligt forhold til, da hun har været et år i USA:- På musiklinien har jeg musik og engelsk på A-niveau samt matematik på B. Det er bestemt ikke en begrænset studieretning, som man måske skulle tro. For du behøver ikke læse alt op bagefter, da du komme ind på de fleste studier, fordi der både er A-, B- og C-fag med i den her retning. Med matematik på B-niveau behøver du samtidig ikke læse alle fag op bagefter for at skifte retning. - Det er godt at vælge noget, man interesserer sig for. Det gør det lidt sjovere at gå i gymnasiet. Du får nok også bedre karakterer, hvis du har en interesse i tingene.

Teori på tonerneSom sanger har Ane Cornelia brugt mange timer sammen med musik- og bandvenner. På gymna-siet og musiklinien har hun fået mulighed for at få sat teori på tonerne: - Vi lærer noget meget brugbart om musik-ken. Lærer en anden tilgang til musikken og får musikformerne linket sammen på en ny måde. Musik i gymnasiet er primært teoretisk. Selv-følgelig tager vi også indimellem instrumenter i hånden, men du behøver ikke være en fantastisk musiker for at gå på musiklinien. - I musik får vi nogle redskaber til at lytte til musik på en anden måde, og pludselig kan man høre en masse nye små finurligheder i musikken. Det giver samtidig meget at få et lidt bedre historisk billede af, hvor-dan musikkens stilarter udvikler sig som modsvar til hinanden, fortæller Ane Cornelia.

Naturligt afsæt for kunsthistoriestudiet- Jeg har spillet musik i mange år, både solo og i bands. Det var en naturlig følge heraf, at der skulle musik indover, da jeg skulle vælge studie-retning. Musik fylder meget i min hverdag, hvilket gjorde det til et naturligt valg. - Det er samtidig min plan at læse kunsthistorie efter gymnasiet. Her ser jeg musiklinien som et naturligt afsæt for studiet. Musik adskiller sig ikke så meget fra de andre kunstarter, som man måske skulle tro.STuDiereTNiNg: ”Sprog”

FAG - niveauEngelsk ASpansk A

Samfundsfag B STuDiereTNiNg: ”Musik”FAG - niveauMusik AEngelsk A

Matematik B

Page 9: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Du har mange mulighederMed en stx/hf har du mange muligheder, hvis du gerne vil tage en lang eller en mellemlang videregående uddannelse. Skolelærer, fysioterapeut, sygeplejerske og pædagog er eksempler på mellemlange videregående uddannelser.

gennemfører den studentereksamen, de er begyndt på. Kilde: rektorforeningen.dk

begynder en videregående uddannelse indenfor 2 år. Kilde: rektorforeningen.dk

87% 70%

9

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Mads

Frederikke

Stiller skarpt på samfundet

i sit valg af studieretning ønskede Mads at få nogle redskaber til at stille skarpt på samfundet omkring os. Det har han fået med en studieretning, hvor både samfundsfag, historie og dansk er på A-niveau.

- Det var ikke sprog eller naturvidenskab, der var mine yndlingsfag i folkeskolen. Det var samfundsfag, der består af spæn-dende områder som sociologi, politik og økonomi. Jeg har altid været interes-seret i politik, økonomi og internationale forhold. Derfor vidste jeg allerede før det første halve års grundforløb på gymna-siet, at det skulle være en studieretning som den, jeg har valgt, fortæller Mads.

gøre en indsats- Studieretningen har helt levet op til mine forventninger, blandt andet fordi vi arbejder med politik og kommer ind bag ved mekanismerne i politik. Det er samti-dig en linje, hvor alle deltager i debatten og bringer deres holdninger i spil.- Samfund er desuden en meget bred linje, hvor du også får både sprog og naturvidenskab på mellemhøjt niveau. Det betyder, at jeg nemt kan opgradere et par fag, hvis jeg for eksempel bestem-mer mig for, at jeg gerne vil være læge, siger Mads og fortsætter:- Selvfølgelig er det indimellem både hårdt og tørt at arbejde med økonomi. Men generelt er det bare nødvendigt at gøre en indsats på stx, hvilket er en af forskellene i forhold til folkeskolen.

Havnet på den rigtige hyldeNår Mads kigger tilbage på de faglige oplevelser, han har haft på samfund-linjen, så kan han konstatere, at han ”...er havnet på den rigtige hylde”:- Hvis du har valgt noget, der ikke interes-serer dig, så kan det være svært at følge med. Så jeg vil råde andre til at vælge studieretning ud fra deres interesse og så gøre den indsats, der skal til.

Med dyrlægestudiet i horisonten

Frederikke brugte hovedet, da hun valgte en studieretning med fokus på kroppen. For idræt og biologi var vigtige fag for hende. Og alligevel gør hun sig nogle tanker om et staudie, der i dag ville have fået hende til at vælge en anden studieretning. For hun har dyrlægestudiet i horisonten...

- I starten var det idræt, der trak i mig, da jeg skulle vælge studieretning, og den retning, jeg har valgt, er den eneste med idræt på B-niveau. Biologi passer samti-dig godt og naturligt sammen med idræt, fordi vi i biologi blandt andet arbejder med fysiologi, fortæller Frederikke, der samtidig valgte linje efter, at stx skulle ”...være tre år, hvor jeg havde det sjovt”.

Ville have valgt anderledes i dagFrederikke indrømmer dog gerne, at hun i dag nok ville vælge lidt anderledes:- Med den erfaring, jeg har i dag, ville jeg nok have valgt en anden studieretning. For jeg har med tiden fundet ud af, at jeg gerne vil være dyrlæge, og i forhold til dyrlægestudiet er fagene på min studie-retning ikke så gode. Derfor ville jeg i dag have valgt en linje med matematik og fysik på A-niveau eller biokemi, erkender Frederikke. - Det er en gammel drøm om at blive dyrlæge, der er dukket op igen. Så efter stx har jeg planer om at supplere med nogle af de fag på højt niveau, jeg kom-mer til at mangle i forhold til dyrlæge-studiet.

Fem fag på ADer er høje adgangskrav til dyrlægestu-diet. Derfor er det vigtigt for Frederikke, at hun har det bedst mulige karakter-snit med sig fra gymnasiet:- Jeg går efter at løfte niveau på et par fag, så jeg har fem fag på A. Det giver mig nemlig mulighed for at gange mit snit med et højere tal. Det er hårdt, men det er muligt. Også fordi jeg har god mulighed for at få hjælp fra venner og familie, konstaterer Frederikke.

STuDiereTNiNg: ”Samfund”FAG - niveauDansk AHistorie ASamfund A

Matematik B (løftes til A)Kemi BEngelsk B

STuDiereTNiNg: ”Biologi”FAG - niveauBiologi AEngelsk A

Matematik B (løftes til A)Idræt B

Page 10: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

10

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk Udveksling i Mexico

Da Niels blev

De tog imod ham med en sådan gæstfrihed, at Niels allerede fra første sekund følte sig som en del af familien Sotres i Mexico. Her opholdt han sig i tre uger som del af sit gymnasiums udvekslingsprogram.

en del af familien Sotres

ComeniusBliver du en del af en Comeniusklasse, kommer du på tur til én af de andre europæiske partnerskoler, der er med i Comenius. I kommer til at rejse i en mindre gruppe af elever og et par lærere. Elever fra venskabsskolerne kommer på genvisit i Danmark.

Page 11: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

11

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

- Jeg ville ønske, jeg havde gjort det

noget tidligere. For eksempel i 1.g, hvor vi også blev tilbudt noget udveksling. Så jeg vil klart anbefale andre at springe ud i det, hvis de får muligheden tidligt i deres gymnasietid, lyder det gode råd fra Niels Mathias Rydbjerg, der tilbragte tre spændende og ikke mindst lærerige uger som udvekslingsstudent i Mexico.

- Der var en del udveks-lingsstudenter i min klasse, der havde været på udveksling mange forskel-lige steder lige fra fra Kairo til Polen. Så det fyldte meget i klassen.

Tæt på en anderledes hverdag- Den familie, jeg boede hos i Mexico, har en dreng på min alder, og jeg fulgte hans timer i skolen. Vi havde samtidig to timer spansk om dagen. Så det var enormt lærerigt, da jeg altså samtidig fulgte deres undervisning på spansk. Jeg tror, at jeg på de tre uger lærte, hvad der sva-rer til et helt års undervis-ning i spansk hos os, lyder Niels’ vurdering af turens sproglige udbytte.- Det mest spændende var dog, at vi boede hos mexicanske familier. Det gav indblik i en meget

anderledes hverdag, hvor man spiste, sov og hyg-gede sig på nogle helt andre tidspunkter, end vi er vant til i Danmark. Mit ophold i Mexico gav mig indblik i en helt anden måde at leve på.- Man føler sig meget velkommen i Mexico, hvor jeg indimellem næsten følte mig som en ekstra søn i familien. De havde ventet på os i lufthavnen i timevis og modtog os godt fra første minut. De var SÅ venlige...

Sprog, kultur og ople-velserFor Niels betød ophol-det i Mexico et stort ryk i forhold til det sproglige og det spanske. Han fik en unik indsigt i livet i en helt anden kultur. Og så var nogle sociale oplevelser en ekstra gevinst:- I weekenderne var der masser af fælles aktiviteter, hvor vi riverraftede, rapel-lede og lavede en masse andre ting i naturen. Det var ret overvældende i det bjergfyldte landskab, fortæller Niels, der på et tidspunkt gerne vil vende tilbage til Mexico: - Jeg forestiller mig at tage et sabbatår efter gymna-siet, hvor jeg vil rejse rundt i Sydamerika og blandt andet besøge mine gode venner i Mexico.

Globale gymnasierEt samarbejde som under mottoet ”med verden som klasseværelse” har en international dagsorden og samarbejdspartnere i udlandet – også uden for Europa i lande som Kina, Indien og USA.

En del af hverdagenPå gymnasierne indgår det internationale som en del af din hverdag – og af undervisningen. Både før, under og efter rejser med gymnasiet arbejdes der med emner, der er interessante og relevante for en tur med Comenius, Globale Gymnasier eller nogle af de andre internationale aktiviteter.

Page 12: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Alle elleve almene gymnasier på Fyn er brede uddannelsessteder, der har mange fag og studieretninger at byde på. Gymnasierne har samtidig hver især nogle specialer, der peger i

forskellige retninger. Det er for eksem-pel...:IB (en international studentereksa-men, hvor det meste af undervisnin-gen foregår på engelsk), kostskole, Asperger (klasser, hvor alle elever har

Her er plads til alle

12

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk Lektiecafé

Hvis ligninger, verber og formler drillerHver onsdag er der lek-tiecafé på Lines gymna-sium. Det benytter hun og en større gruppe af elever fra forskellige klasser og årgange sig af for at lave lektier sammen – og for at kunne spørge hinanden, eller de lærere, der står til rådighed, hvis der er opga-ver, hvor der er brug for et skub mod den rigtige løsning:- Der sidder ofte ret man-ge fra klassen i lektieca-féen. Her sidder vi og laver lektier, afleveringer og opgaver sammen, mens lærerne går rundt og hjæl-

per, hvis der er brug for det. Jeg får for eksempel ofte hjælpe til matematik, hvor det er rart, at læreren har mere tid til at hjælpe end i timerne, hvis man går i stå, fortæller Line om hendes måde at bruge gymnasiets lektiecafé på.

god stemning og andre sidegevinsterLine fortæller om en god stemning i lektiecaféen, når elever mødes om lektier – og om de lune boller fra kantinen:- Det er hyggeligt, og man lærer elever fra andre klas-

ser og årgange at kende. For eksempel de 3.g’ere, der også er i caféen og hjælper os. Vi har desuden tit gruppeafleveringer i matematik, hvor vi er tre elever fra klassen, der skal aflevere sammen. Her er lektiecaféen en god måde at sidde og arbejde på, lyder det fra Line.

giver anbefaling videreFor Line er lektiecaféen et godt tilbud, som hun allerede tidligt blev gjort opmærksom på, da hun startede på gymnasiet:- Vi blev gjort ret godt

opmærksom på lektieca-féen. Det var blandt andet de tutorer (elevvejledere, red.), vi havde i starten, der fortalte om og anbe-falede os lektiecaféen. Det samme gjorde vores lærere, fortæller Line, der gerne giver anbefalingen videre - til alle, der er til hyggelig lektielæsning og lune boller.

I lektiecaféen får Line det lille skub fra kam-merater, elever og lærere, hun har brug for, hvis ligninger, verber og formler driller. God stem-ning og lune boller fra kantinen er to andre vigtige grunde til at besøge lektiecaféen...

Page 13: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Asperger – undervisningen tilrette-lægges herefter), globale gymnasier og TeamDanmark (et tilbud til de sports-ligt stærke elever – med mulighed for at bruge fire år på at tage en studenter-eksamen).

Akademiet for talentfulde unge (ATU) er måske noget for dig, hvis du er særligt dygtig i de fleste fag, og hvis du har et socialt overskud, der gør, at du har tid til og mod på at følge ATU-forløbet i din fritid. Du kan dog ikke selv ønske og vælge ATU. Det er det enkelte gymnasium og lærerne, der indstiller elever.

13

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

Talent

- Jeg synes, det er helt fantastisk, at man kan få den her mulighed. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, starter Katrine sin begejstrede beretning om, hvorfor hun glæder sig til tiden som Forskerspirer. - Det bliver en spænden-de forsmag på universi-tetet og måske arbejdet som ph.d.-studerende, når vi arbejder med research, studieteknik osv. omkring vores emner. Mit emne er stimulerende arkitektur, hvor jeg vil forholde mig til, hvordan farver, lys og former kan give ro i sindet og gøre, at folk har lettere ved at blive raske.

Akademiet for Talent-fulde ungeTalentrollen kender Katrine allerede, da hun også er med i ATU, der er Akade-miet for Talentfulde Unge. Det er en mulighed for de gymnasieelever, der gerne vil have ekstra faglige udfordringer og dele dem med andre i et fagligt fællesskab. Både ATU og Forskerspirerkonkurrencen giver spændende inspira-

tion og faglige opgaver for deltagerne:- På mit gymnasium blev der holdt et informations-møde om Forskerspirer, hvor vi fik at vide, at vi alle kunne melde os til. Det krævede, at man lavede en beskrivelse af sit projekt, som lærerne så vurderede, om det var stærkt nok til at deltage i selve konkurrencen, for-tæller Katrine, hvis projekt med titlen ”Stimulerende arkitektur” blev godtaget af gymnasiets lærere. Hun blev dermed en del af gymnasiets Forskerspire-hold og kunne nu se frem til en masse videnskabe-ligt arbejde krydret med spændende oplevelser. Første stop var et inspire-rende introduktionssemi-nar i København:- Vi var 7-8 elever fra mit gymnasium, der var to dage i København, hvor vi fik input fra forskere og undervisere. De motivere-de og skød os i gang med vores Forskerspireprojekter i forskellige kategorier. Jeg har samtidig været i kontakt med en forsker på området, der skal hjælpe

mig med at vurdere, hvordan mit arbejde med projektet fungerer rent akademisk.

Billedkunst gav inspira-tion til emnet- Da vi i billedkunst havde om arkitektur, tænkte jeg, at ”...det er da arkitektur, jeg gerne vil arbejde med. For her kan man gøre en forskel for andre”. Da vi var til informationsmøde om Forskerspirer vidste jeg derfor med det samme, at jeg gerne ville være med, og at mit emne skulle være arkitektur, fortæller Katrine, der ser arkitektu-ren som en mulighed for at arbejde med flere sider af sit talent:- Jeg er glad for matematik og naturvidenskab, men kan samtidig godt lide at arbejde med de kreative fag og elsker billedkunst. Alle de ting kan jeg kombi-nere, når jeg skal arbejde med arkitektur, siger hun. Og netop arkitektur skal den fynske forskerspire i de kommende måneder forske i, arbejde med og fordybe sig i, mens hun dyrker og styrker sit talent.

Katrine, der netop er startet i 3.g, er med i den landsdæk-kende konkurrence om at blive årets Forskerspirer. Hun har valgt at arbejde med arkitektur, fordi det giver hende mulighed for at samle interessen for både naturviden-skab, billedkunst og kreative fag i ét projekt.

Fynsk forskerspire dyrker og styrker sit talent

Page 14: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Forberedt på fremtidenHf (højere forberedelseseksamen) er en 2-årig gymnasial uddannelse for dig, der har gået i 10. klasse og som måske har lavet andre ting i nogle år efter folkeskolen.

Individuel støtte og vejledningDu får en personlig tutor, som følger dit faglige arbejde og holder vejledningssamtaler med dig.

14

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk hf

Page 15: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Besøg gymfyn.dkGymFyn er et samarbejde mellem alle gymnasier på Fyn. På gymfyn.dk er der informationer om alle elleve almene gymnasier på Fyn, links til deres hjemmesider, informationer om informationsmøderne rundt på Fyn, informationer om stx og hf og meget mere.

15

De Fynske Gymnasier

gymfyn.dk

To år på hf

Hvis du tager en hf, giver den dig præcis den samme adgang til videre-gående uddannelser som en stx. Til gengæld er den i højere grad rettet mod unge og voksne elever, der ikke kommer direkte fra 9. klasse. Som Frede-rikke, der tog 10. klasse på en efterskole og efter et sabbatår startede på hf:- På hf får vi fra starten at vide, at lærerne har høje forventninger til os, fordi vi er lidt ældre og mere modne. Og fordi vi skal igennem det samme pen-sum som på stx, men vi skal klare det på de to år, som en hf tager, fortæller

Frederikke, der gerne vil være friskolelærer.

”...godt igennem uddan-nelsen”Nicolai, der gerne vil undervise på en skole eller et gymnasium, er ligesom Frederikke heller ikke gået en direkte vej til hf:- Jeg startede på htx, men fandt ud af, at det alligevel ikke var noget for mig. Og da der var en plads ledig på hf, valgte jeg den vej. Jeg kunne godt lide de informationer, jeg fik om mulighederne på hf, når det gjaldt fag, undervisning, skrive- og studieværksted og det

gode sikkerhedsnet, der er i forhold til at få os godt igennem uddannelsen, siger Nicolai.

Det med alderen...At gennemsnitsalderen er en anelse højere i en hf- end i en stx-klasse, oplever begge hf’ere som en fordel:- Jeg føler, at jeg er ”ved at være voksen”, og at jeg ikke har brug for så meget hjælp. Det kan man også mærke på lærerne, der behandler os mere som voksne. Det føler jeg mig godt tilpas med. Jeg bliver snart 20 år og går i klasse med nogen på 17 år.

Det er kun sjovt... Jeg har samtidig venner på tværs af både klasser, hf og stx, fortæller Nicolai, mens Frederikke siger:- Jeg føler mig godt tilpas på hf, fordi vi aldersmæs-sigt er meget tæt i min klasse, hvor alle er mellem 17 og 21 år. Det giver et godt og tæt sammenhold. Jeg synes samtidig, det er spændende, at vi er så forskellige, som vi er. Det er sjovt og inspirerende at høre om andres verden, slutter Frederikke.

er nøglen tiluddannelse og fremtidFrederikke og Nicolai ser begge en fremtid som undervisere for sig – og de har begge valgt, at to år på hf er nøglen til uddannelse og fremtid.

Page 16: De Fynske Gymnasier · UddannelseAvis

Studentereksamen

Højere forberedelseseksamen

International Baccalaureate

hf

stx

ib

Odense

Middelfart

Nyborg

Søndersø

Glamsbjerg

Faaborg

Svendborg

Ringe

www.gymfyn.dkMød alle de fynske gymnasier på

Middelfart Gymnasium og hf

Nordfyns Gymnasium

Midtfyns Gymnasium

Tornbjerg Gymnasium

Odense Katedralskole

Svendborg Gymnasium & hf

Mulernes Legatskole

Nyborg Gymnasium

Sct. Knuds Gymnasium

Vestfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium

Østre Hougvej 975500 Middelfartwww.middelfart-gym.dk

Højagervej 255471 Søndersøwww.nordfyns-gym.dk

Holmehøjvej 4 5750 Ringewww.mfg.dk

Skærmhatten 155220 Odense SØwww.tornbjerg-gym.dk

Jernbanegade 345000 Odense Cwww.odensekatedralskole.dk

A.P. Møllersvej 355700 Svendborgwww.svendborg-gym.dk

Gillestedvej 115240 Odense NØwww.mulerne-gym.dk

Skolebakken 135800 Nyborgwww.nyborg-gym.dk

Læssøegade 1545230 Odense Mwww.sctknud-gym.dk

Langbygaardsvej 4 5620 Glamsbjergwww.vestfyns-gym.dk

Sundagervej 425600 Faaborgwww.faaborg-gym.dk

Informationsmøder:Tirsdag 21. januarkl. 19.00Lørdag 25. januarkl. 10.00

Informationsmøde:Torsdag 23. januar kl. 19.30

Informationsmøde:Torsdag 23. januarkl. 19.00

Informationsmøde:Onsdag 29. januarkl. 19.00

Informationsmøde:Torsdag 30. januarkl. 19.00

Informationsmøde:Mandag 27. januar kl. 19.30

Informationsmøde:Mandag 27. januarkl. 19.00

Informationsmøde:Tirsdag 21. januar kl. 19.00

Informationsmøde:Tirsdag 28. januarkl. 19.30

Informationsmøde:Onsdag 29. januarkl. 19.00

Informationsmøde:Tirsdag 28. januar kl. 19.00

hf

hfhf

hfstx

stx

stx

stxstx

stx

stx

stx stx stx

stx

hf

ib

Når du vil vide mere...Informationsmøder 2014

Informationsmøderne på de fynske gymnasier er et godt sted at starte, når du gerne vil vide mere. Her får du svar på dine spørgsmål om stx/hf.

Du møder både lærere og elever, der kan fortælle dig meget mere om de faglige og sociale oplevelser i gymnasiet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på de fynske gymnasier med stx og hf.