de grafiske fag - 2012 - 01

Nummer 01 / februar 2012Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

temaTryksagen sTår for skud

SAmmeNholdGiver StørrerABAtter

Billedbehandling i udlandet

Kampen om tryksagen

C.F. Tietgens Vej 11 | 6000 Kolding | Telefon 7932 0100 | [email protected] | www.hansenberg.dk

Forår 2012

de Grafiske Fag / 01 / 2012 3

tryksagen slår igen

LEDERtekst: LaRS BRam, aDm. DIReKtØR I GRaFISK aRBeJDSGIVeRFOReNING foto: HYLDaGeR FOtOGRaFI

KOLOFON

TryKsagen får det ikke nemmere i det nye år. Så meget ligger fast i den seneste analyse fra det engelske konsulenthus Pira, som man kan læse om i dette nummer.

her vurderer man, at efterspørgslen på tryksager generelt vil falde over de kommende ti år i takt med en stigende digitalisering af indholdet. og at tryksagen og papirmediet kæmper mod myter og dårligt miljøomdømme.

det sidste kan vi kun nikke genkendende til, og et særligt grelt eksempel er den nye afgift på husstandsomdelte reklametryksager, som træder i kraft fra 2013. trods massive protester fra GA og en række andre organisationer er afgiften en realitet, og et af hovedargumenterne er de miljømæssige hensyn.

hvor meget en tryksag påvirker miljøet, afhænger imidlertid fuldstændigt af, hvordan den er fremstillet, og hvilket papir der er brugt. med andre ord – hvilke krav kunderne stiller til den. det er én ting. Andet er, at der ingen dokumentation findes for, at elek-troniske reklamer er bedre for miljøet end trykte.

hver gang vi støder på udsagn, der fortæller det modsatte, reagerer vi. vi blander os i debatten eller kontakter direkte de virksomheder eller organisationer, som fx hævder, at nettet er mere miljøvenligt end tryk. men som artiklen på side 16 viser, blokerer myter og automatreaktioner ofte for, at fakta trænger ind.

det trykte medie er oppe mod stærke kræfter, og det er baggrunden for GA’s tryk-sagskampagne, som nu har kørt i snart et år. hovedbudskabet er, at tryksagen er et værdifuldt kommunikations- og reklamemiddel og en genanvendelig ressource. og det har vi i det forløbne år dokumenteret i direct mails til tryksagskunderne, annoncer i dag- og fagblade, Pr, websites, deltagelse i udstillinger og konferencer, osv.

tryksagskampagnen fortsætter på fuld styrke i 2012 og 2013, hvilket man kan læse mere om inde i bladet.

vi synes, det er umagen værd. For tryksagen kan noget, som de elektroniske medier ikke kan, når det gælder fordybelse, overbevisning og gennemslagskraft. den er sær-deles praktisk og kan håndtere kolossale mængder information i en smukt tilrettelagt grafisk formulering. og så er det et af verdens mest miljøvenlige råstoffer.

»der findes ingen dokumentation for, at elektroniske reklamer er bedre for miljøet end trykte«LaRS BRam, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Nummer 01 / februar 2012Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

temaKampen om tryKsagen

SAmmeNholdGiver StørrerABAtter

Billedbehandling i udlandet

Kampen om tryksagen

UdgiverGrafisk Arbejdsgiverforening

redaktion og ekspeditionGrafisk Arbejdsgiverforeninghelgavej 26, 5230 odense mt. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80www.ga.dk, [email protected]

redaktionAdm. direktør lars Bram (ansvarshavende)redaktør Anne Birkelundredaktionssekretær Søren Knudsen

KorrekturAssistent marie raun KnudsenSekretær Gunhild Skou

annoncerdG media A/St. 70 27 11 55, [email protected]

Design og produktionmediegruppen as

TrykAKA-PriNt A/S

Papirindhold: 115 gram maxisilkomslag: 250 gram maxisilk

forsidefotohyldager Fotografi

skriftbrugFF olsen

21. årgangiSSN 0017-2995Kontrolleret oplag: 3.752 stk.

medlem af danske Specialmedierog eurographic Press

1

2

3

45

"Hvorfor vi valgte Doctorservice sundhedsforsikring?

Value for money simpelthen, vi får den dækning og

service vi ønsker til en god pris"

Finn Mortensen, Praktiserende læge i Gråsten lægehus

Doctorservice giver virksomhederi den grafiske branche et STÆRKT tilbud

på en sundhedsforsikring

Kun

1.195 kr.årligt

for en fuldsundhedsforsikring

Doctorservice er eksperter i det offentlige og private sundhedssystem

Hvis du er interesseret: Ring 31 77 08 77

eller send en mail til [email protected],

så sender vi et uforpligtende tilbud.

5 særlige årsager til at vælge Doctorservice sundhedsforsikring

Omfattende service og tryghed

gennem uafhængig lægekonsultation

og –VISITERING TIL RIGTIG

BEHANDLING FOR ALLE

BEHANDLINGSKRÆVENDE

SYGDOMME/SKADER – både dem

sundhedsforsikringen betaler for

og dem som skal udføres på det

offentliges regning

DER ER 24/7 ADGANG til

at tale med vores sygeplejersker

og man bliver kontaktet af vores

læger inden for 1 arbejdsdag

Vi har frit valg af fysioterapeut,

kiropraktor, psykolog – der er

UBEGRÆNSET ANTAL

BEHANDLINGER ved

lægelig begrundelse

MAN ER ALDRIG LADT ALENE med

et helbredsproblem – vi hjælper

altid med at finde en rigtig

løsningsvej igennem det offentlige

og private sundhedssystem

Det er NEMT AT KOMME I

KONTAKT med os og anmelde

en skade på 70 20 61 21.

Man sparer ofte besøg hos egen

læge fordi vores læger visiterer

direkte videre til mange

behandlinger

Alt dette plus meget mere får du for kun 1.195 kr. årligt


INDHOLD

ArtiKler /

10 Kampen bliver hård tryksagen udfordres af digital bru-

geradfærd og et ofte myte-baseret dårligt miljøomdømme.

16 Myter trives som mælkebøtter

Netdebatterne om reklametryksagen viser, at holdninger og ikke argumen-ter er råstoffet i indlæggene.

20 Tryksagskampagne 2.0 tryksagen er under pres, og derfor

lancerede GA sidste år en reklame-kampagne for tryksagen.

25 Ord der virker ord som grøn, genbrug og bæredyg-

tig klinger godt i forbrugernes ører.

30 Dansker på stedet Nordpro reklameproduktion har out-

sourcet grafiske opgaver siden 2003.

34 fra fyn til Himalaya ScandiColor reklameBureau indle-

der samarbejde med Green dragon madia i Bhutan.

44 sammenhold giver større rabatter Kun hvis medlemsvirksomhederne

bakker op om rabataftalerne, opnås de bedste priser og vilkår.

FASte rUBriKKer /

06 Kort fortalt26 Tekniknyt38 nyt fra udlandet56 nyt om navne

32

42

TeMa: KAmPeN om tryKSAGeNtryksagsmediet får det ikke nemmere. det engelske konsulenthus Pira forudser, at efterspørgslen på tryksager generelt vil falde over de kommende ti år bl.a. på grund af den stigende digitalisering.

20

10

6 de Grafiske Fag / 01 / 2012

KORT FORTALTKORT FORTALT

ManrOlanD erklærede sig in-solvent i november sidste år. ved nytårstid lød dog optimistiske toner fra kurator Werner Schneider, som har ført forhandlinger med en række investorer, der kan tilføre ny kapital til den kriseramte virksomhed.

PaPir:

PaPirfabriK neDlægges

ManrOlanD:

OPTiMisTisK KUraTOr

e-bøger:

e-bOgHanDel lUKKer

PaPirKOncernen nOrsKe sKOg har besluttet at nedlægge afdelingen Follum, der har 365 ansatte og en årlig kapacitet på 290.000 ton papir. ledelsen begrunder beslutningen med faldende papirforbrug og kalder beslutningen for ”tvingende nødvendig”.

e-bOgHanDlen sTOrybag.DK har valgt at lukke forretningen. virksomhe-den oplyser til Bogmarkedet, at det er en konsekvens af et faldende salg, der er opstået, efter bibliotekernes e-bogs-tilbud, ereolen.dk, åbnede for udlån af e-bøger.

ga’s KliMaberegner ClimateCalc er nu blevet branchestan-dard i holland, Finland, Frankrig, Belgien og Storbritannien.

Klimaberegneren er et værktøj til producenterne, der præcist kan beregne og herefter kommunikere den klimabelastning, som en bestemt tryksag udgør.

– virksomhederne kan herefter dokumentere, hvad der rent faktisk neutraliseres, og hvor energieffektivt produktet er. dermed kan klimahensynet i fremtiden blive et endnu vigtigere konkurrenceparameter for de ofte udskældte reklametryksager, siger miljøchef Carsten Bøg fra GA.

ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet youGov-Zapera har gennemført for GA, mener et flertal af danskerne, at det vil være en god idé at sætte et Co2-mærke på tilbudsaviser, reklamer og lignende, så man kan se, hvor meget den enkelte tryksag belaster klimaet.

lav bogmoms udfordrer eUfranKrig Og lUxeMbOUrg udfordrer eU med lavere moms på e-bøger, skriver Bogmarkedet. de to har fra års-skiftet sænket momssatsen for e-bøger. i Frankrig er moms-satsen på e-bøger faldet fra 19,6 pct. til 7 pct., mens den i luxembourg er faldet fra 15 pct. til 3 pct.

dermed går de to lande imod eU’s regler, som siger, at momssatsen for e-bøger skal ligge på det højeste niveau, hvis landet har et differentieret momssystem. det skyldes, at eU ser e-bogen som et digitalt produkt i stedet for et fysisk produkt. derimod mener de to landes regeringer, at en e-bog og en fysisk bog er sammenlignelige varer.

Bogkrig: det er ok med lav moms på e-bøger, fordi de kan sammenlignes med en fysisk bog, mener Frankrig og luxembourg. Nej, siger eU, det er et digitalt produkt, og derfor skal de pålægges høj moms.

Klimaberegner i fem europæiske lande


KORT FORTALT

fOr syvenDe gang har Ugeavispul-jen fordelt midler til distributionsstøtte. de 50 mio. kr. er gået til ti dagblads-lignende publikationer. ingeniøren fik det højeste bidrag, Weekendavisen det næsthøjeste, mens dagens medicin får tilskud for første gang.

Messer:

fesPa DigiTal i barcelOna

DisTribUTiOn:

50 MiO. Kr. fOrDelT

KliMa:

MiljøPris Til DalUM PaPir

så er DeT aTTer TiD til FeSPA digi-tal. denne gang foregår det i Barcelona i dagene 21.-24. februar 2012. messen for digitalt storformatprint finder sted under overskriften ”Udforsk de større muligheder”. læs mere på www.fespa.com.

DalUM PaPir har reduceret sin Co2-udledning med 90 pct. ved at gå fra fos-sile energikilder til affaldsprodukter fra dansk skovbrug. det indbragt i januar virksomheden en PPi Award fra riSi, den globale organisation for virksomhe-der i træ- og papirindustrien.

GA oG FremtideNHvOrDan sKal ga udvikle sig over de næste fem år? det er et af hovedspørgsmålene i den omfattende strategiproces, som GA’s bestyrelse og repræsentantskab satte i gang sidste år. Analysearbejdet og drøftelserne er nu så langt fremme, at der er defineret fem såkaldte ”must Win Battles” – altså fem kampe, som GA skal vinde for at komme videre som organisation.

› Senest i 2014 skal der være balance i driften.

› GA skal differentiere sine ydelser, så de passer til medlemsvirksomheder-nes behov. GA øger samtidig fokus på ydelser, der giver større mulighed for brugerbetaling.

› GA skal profilere sig skarpere, og for-eningen skal have et nyt og moderni-seret navn.

› der skal indgås strategiske alliancer og/eller fusioner med ligesindede organisationer.

› og endelig skal der være skærpet fokus på foreningens største aktiv, nemlig viden.

det er planen, at GA’s strategi skal dis-kuteres og endeligt vedtages til general-forsamlingen i maj.

i et af de kommende numre af de Gra-fiske Fag vil vi gå mere i dybden med de enkelte elementer i strategiplanen.

22anTalleT af konkurser i grafisk indu-stri i 4. kvartal 2011. i samme periode året før var tallet 36.

79 mio. Kr.så MegeT sTeg den danske eksport af tryksager i 2010. det er en fremgang på 5,2 pct. i forhold til året før. impor-ten er desuden faldet med 181 mio. kr. de positive tal ændrer dog ikke ved, at eksportunderskuddet fortsat er stort og udgjorde 1,1 mia. kr. i 2010. det største eksportunderskud er på reklametryksa-ger, efterfulgt af bøger og brochurer.

Kilde: danmarks Statistik

Nye grafisk teknikereinDen jUleferien begyndte, markerede Københavns tekniske Skole 16. december afslutningen for seks grafiske teknikere, der havde gennemført det sidste skoleophold og projektopgaver.

luise berg, Oppenhejm og jansson/Københavns Tekniske skole: Grafi-ske materialer: Serigrafisk trykning/digital printning på refleksfolie.

Mads nedergaard, litotryk: Grafisk Produktion og Workflow: Arbejde med eget bogprojekt fra idé til fær-diggørelse og forædling.

Kenneth Madsen, Print sign: Produktionsudstyr inden for trykt kommunikation: Uv-storformatprin-teres fordele og ulemper i forhold til eco-solvent/solvent printer.

steffen Hansen, glud & Mar-strand: Produktionsudstyr inden for trykt kommunikation: Forskelle mel-lem Uv og konventionelle trykkvalite-ter i bliktryk.

rasmus lysberg, Dansk avis Tryk: Kvalitetsstyring inden for trykt kommunikation: Sammenligning af Four-high og satellitnetværk i forhold til den daglige kvalitet.

aydin amani, frydenberg: Grafisk Produktion og Workflow: Sammenlig-ning af kvalitet og omkostninger ved fremstilling af opgave i tre forskellige udstyrsmuligheder.


KORT FORTALTKORT FORTALTKORT FORTALT

KOnica MinOlTa har lanceret to nye A4 multifunktionsprintere bizhub 36 og bizhub 42, der kan anvendes som central enhed i en mindre organi-sation. leverandøren lover hurtig do-kumentbehandling og udskrivning af fx fakturaer, følgesedler og e-mail.

DrUPa 2012:

Müller MarTini ParaT Til DrUPa

leveranDørnyT:

sOrT/HviD løsning fra KOnica MinOlTa

fUsiOn:

agi Og grafisKT fOrUM fUsiOnerer

DeT er DrUPa-år i år, og her vil müller martini vise ti maskiner fra alle divisioner, herunder formatvaria-ble offsettrykmaskiner, samlehæftere, hardcover-systemer, avisdistributions-anlæg samt systemer til moderne digital bogproduktion.

De TO svensKe grafiske tidsskrifter AGi og Grafiskt Forum, der udgives af mentor Communications AB fusio-nerede 1. januar. det nye magasin får navnet Grafiskt Forum/AGi, og Peter ollén indtager stillingen som redaktør og udgiver.

Nyt angreb på tilbudsavisenTilbUDsavisen er igen under beskydning. denne gang er det ikke fra politikerne, men fra to CBS-forskere, der mener, at til-budsaviserne gør varerne langt dyrere. og det var også vinklen i Penge på dr1 den 11. januar.

Nu viser en ny rapport fra analyseinstituttet Nielsen imidlertid, at de danske dagligvarepriser ikke er væsentlig højere end i andre europæiske lande. Faktisk placerer danmark sig nogenlunde i midterfeltet i forhold til 11 andre lande, hvad angår forbrugerpriser. det kom frem på en konference på CBS dagen efter dr's udsendelse.

de høje danske priser skyldes først og fremmest moms og lønninger – og ikke tilbudsaviser. og når både detailhandlen og butikskæderne bliver ved med at bruge penge på tilbudsaviser, skyldes det én ting: At de virker.

det synspunkt blev bakket op af flere andre på konferencen. Bl.a. fortalte direktøren for analyseinstituttet GfK, at tilbuds-avisen har større betydning end nogensinde, fordi danskerne i stigende grad planlæger deres indkøb. og set i forhold til forbru-gernes betalingsvillighed, er priserne faktisk for lave.

hans eneste anke var, at udgiverne ikke var gode nok til at segmen-tere og målrette budskaberne og ikke gør nok brug af onlinemedier.

til det sagde Føtex’ direktør, at alle udgivere allerede arbejder med onlinemedier, men når det ikke er slået igennem, skyldes det, at tilbudsaviserne stadig er det mest effektive reklamemid-del, og at forbrugerne elsker dem.

læs hele historien på www.ga.dk

Kun få forlag har skriftlige målsætninger på miljøområdetTil TrODs for at danske forlag i 2010 udgav over 26 mio. bøger, så er det kun få af de største forlag, som har en skriftlig miljø- og klimapolitik. Kun Gyldendal har skriftlige mål om, hvordan produktionen skal tilpasses for at reducere de miljømæssige omkostninger ved bog-produktion ved at sætte krav om, hvor meget papir der skal stamme fra bæredygtig skovdrift.

hos lindhardt og ringhof forpligter man sig kun til at overholde gældende love og forskrifter på miljøområdet, mens JP/Politikens Forlagshus i sine kontrakter ligeledes kræver, at den gældende miljølovgivning bliver overholdt. men hvis forlagene ikke følger op og undersøger deres leverandører, så er det tom snak, mener GA's miljøchef Carsten Bøg.

Syv forlag fortæller, at de ikke har nogen skriftlig miljø-politik, men at de gør brug af FSC-certificerede trykke-rier, hvor papiret stammer fra bæredygtigt skovbrug. det viser en gennemgang, som Bogmarkedet har foretaget blandt landets største forlag. Forlagene bør prioritere miljøet højere, mener WWF verdensnaturfonden.

Vi må slå det fast endnu en gang: Starmark er en brugtbils-

forretning. De biler, vi sælger, er brugte. Godt nok er de fleste af

dem Mercedes. Og godt nok er de sjældent ældre end et par år.

Men de er brugte.

Det er derfor vi altid klargører dem efter fabrikkens egne fore-

skrifter og bruger de tjeklister, der anvendes ved nye biler, inden

de får Starmark emblemet på. Det er også derfor, at hver enkelt

bil bliver sendt på stroppetur gennem vores berygtede skønheds-

salon. Efter flere omgange knofedt og pertentlig kontrol er de

ikke til at skelne fra en ny bil.

Og her har vi problemet: Nu må vi endnu en gang slå det fast, at

Starmark er en brugtbilsforretning…

Det er en brugt Mercedes. Men den er tjekket som en ny.

36

90

Der

tag

es fo

rbeh

old

for

tryk

fejl.

Vejle V tlf. 7211 6000 Hørsholm H tlf. 4516 5959 Ishøj I tlf. 8880 4847 Aalborg Aa tlf. 7211 5200. Roskilde R tlf. 7311 7011 Aarhus Å tlf. 7211 5000. www.starmark.dk

Se bilerne og alt deres udstyr på www.starmark.dk

Starmark løftet.Brugte biler med stjernekvaliteter.• Tjekket efter fabriksstandard.• 30 dages ombytningsret (max 1.000 km.)• Klargøring til højeste grad af finish.• Altid over 300 biler på lager.

Brugte biler med stjernekvaliteter

4103 - SM M-KLasse MB magasinet.indd 1 17/01/12 13.04

Vi må slå det fast endnu en gang: Starmark er en brugtbils-

forretning. De biler, vi sælger, er brugte. Godt nok er de fleste af

dem Mercedes. Og godt nok er de sjældent ældre end et par år.

Men de er brugte.

Det er derfor vi altid klargører dem efter fabrikkens egne fore-

skrifter og bruger de tjeklister, der anvendes ved nye biler, inden

de får Starmark emblemet på. Det er også derfor, at hver enkelt

bil bliver sendt på stroppetur gennem vores berygtede skønheds-

salon. Efter flere omgange knofedt og pertentlig kontrol er de

ikke til at skelne fra en ny bil.

Og her har vi problemet: Nu må vi endnu en gang slå det fast, at

Starmark er en brugtbilsforretning…

Det er en brugt Mercedes. Men den er tjekket som en ny.

36

90

Der

tag

es fo

rbeh

old

for

tryk

fejl.

Vejle V tlf. 7211 6000 Hørsholm H tlf. 4516 5959 Ishøj I tlf. 8880 4847 Aalborg Aa tlf. 7211 5200. Roskilde R tlf. 7311 7011 Aarhus Å tlf. 7211 5000. www.starmark.dk

Se bilerne og alt deres udstyr på www.starmark.dk

Starmark løftet.Brugte biler med stjernekvaliteter.• Tjekket efter fabriksstandard.• 30 dages ombytningsret (max 1.000 km.)• Klargøring til højeste grad af finish.• Altid over 300 biler på lager.

Brugte biler med stjernekvaliteter

4103 - SM M-KLasse MB magasinet.indd 1 17/01/12 13.04

TEMA:

Tryksagenstår for skud

S. 10-25TryKsagsMeDieT får det ikke nem-mere. Det engelske konsulenthus Pira forudser, at efterspørgslen på tryksager generelt vil falde over de kommende ti år bl.a. på grund af den stigende digitalisering.

analysen peger dog også på, at tryksagen kan noget, som nettet ikke kan. Den er særdeles praktisk og kan håndtere kolossale mængder information i en smuk tilrettelagt grafisk visualisering.

Derfor mener konsulenthuset, at fremtidens bedste kommunikation opnås ved, at trykte og digitale medi-er supplerer hinanden. læs mere om Piras vurderinger på de næste sider.

samme analyse gør også opmærk-som på, at tryksagen og papirmediet kæmper mod myter og et dårligt miljøomdømme. Det kan vi kun nikke genkendende til. De ses tydeligt i argumentationer fra institutioner og organisationer og på debatter i danske diskussionsfora. vi har valgt nogle eksempler ud, som kan læses efter Pira-artiklen.

endelig har vi valgt at bringe resulta-tet af en lille undersøgelse af, hvor-dan forskellige miljø-ord opfattes. Her kan noteres en vis læserskepsis over for ord som ”klima” og ”cO2-neutral”.

KaMPen bliverHårD



TEMA: Kampen om tryksagentekst: FINN OBBeKæR ([email protected]) foto: HYLDaGeR FOtOGRaFI

TryKsagen sTår på flere måder for skud i den digitale medieverden. For det første er det helt centrale spørgsmål, om de elektroniske muligheder på længere sigt vil få brugerne til at fravælge det trykte medie.

For det andet kæmper papirmediet mod myter og et dårligt miljøomdømme. det kan betyde, at selv om der i dag findes gode klima- og miljøværktøjer, kan pres fra brugere, politikere og miljøorganisa-tioner få tryksagskøbere til at bekymre sig for, om anvendelse af mediet skader deres eget image.

Sådan lyder den overordnede konklusion fra det anerkendte britiske konsulenthus Pira, der i sin nye rapport, the Future of Print, giver sit bud på efterspørgslen efter tryksager i de næste ti år.

Pira understreger dog også, at de trykte medier kan noget, som nettet ikke kan, og det er de egenskaber, der skal sælge tryk-sagsmediet fremover. den bedste kom-munikation opnås nemlig ved, at trykte og digitale medier supplerer hinanden.

tryksagen vil dermed indgå i en mere avanceret sammenhæng med andre medier, og det får den samlede efterspørgsel på viden, service og produkter på medie-markedet til at stige.

omvendt peger Piras analyse i retning af generelt faldende efterspørgsel efter tryk-sager målt på mængden af anvendt papir.

Tryksagens anvendelsesområderFor den enkelte grafiske virksomhed handler det derfor om at være til stede med den rigtige løsning til rette pris, service og viden – gerne med et grønt image. her skal virksomheden have i baghovedet, at tryksager kan anvendes til information, uddannelse, markedsføring, underholdning og transaktion, og kende mulighederne på områderne.

Pira nævner fx, at uddannelsessektoren er under hastig digitalisering, hvilket kan

betyde dramatisk nedgang i efterspørgslen på trykte undervisningsbøger.

imidlertid viser erfaringer fra amerikanske universiteter og danske gymnasier, at undervisningsmiljøerne foretrækker trykte bøger, selv om computeren står på bordet foran hver studerende i undervis-ningslokalet, men den anvendes typisk til informationssøgning og kommunikation – ikke til læring.

andre påvirkningertryksagsmarkedet påvirkes også af driv-kræfter som demografi, samfundsøko-nomi og livsstil.

Andelen af ældre vil vokse, og den gruppe har hidtil været konservativ i sine medie-vaner. det ser imidlertid ikke længere ud til at være tilfældet, vurderer Pira.

Samfundsøkonomien vil være presset i flere år frem. det får erhvervslivet til at skære i budgetterne, og det er ikke godt nyt for tryksagsmarkedet.

endelig påvirker den moderne travle livsstil også tryksagsmarkedet negativt. den almin-delige familie med børn, karriere og idræt at passe har ofte kun tid til at læse i trykte medier ved sengetid, eller når de spiser.

Kvalitet i kommunikationentryksagsmediet er altså under pres. men hvad der tabes kvantitativt, kan vindes på den mere kvalitative udvikling af markedet, mener Pira.

tryksagsmediet skal fremover sælges på sine enestående kommunikative og visuelle egenskaber i samspil med andre medier. trykte medier kan tilbyde en særdeles praktisk og effektfuld håndte-ring af kolossale mængder information i smukt tilrettelagt grafisk visualisering.

de kan fx finde en niche inden for segmenteret og integreret reklame, hvor individuelle budskaber kan målrettes til forskellige kundegrupper i en kombina-tion af tryksager og digitale medier.

tryksagen udfordres af digital brugeradfærd og et ofte myte-baseret dårligt miljøomdømme. derfor skal mediet fremover sælges på det, de digitale medier ikke kan, frem-hæver det britiske konsulenthus Pira, der prøver at se ti år frem i tiden.

KaMPen bliverHårD


det betyder, at tryksagerne vil blive efterspurgt i mindre oplag, men de kan udformes forskelligt alt efter målgruppen og kombineres med en hjemmeside samt eventuelt en tv-kampagne.

denne form for markedsføring er mere avanceret end den masseproducerede reklametryksag, og her ligger forretnings-muligheder for danske grafiske virksom-heder. denne type opgaver er desuden mindre truet af globalisering.

Kvalitativ udvikling af tryksagsmarkedet kræver avanceret teknik og viden inden for markedsføring, it og grafisk produktion. vi ser allerede denne udvikling inden for Qr-koder, der hurtigt er slået an på markedet som bindeled mellem trykte og digitale medier. derimod går udviklingen langsommere inden for digitale trykme-toder med mulighed for individualiseret

print, men der må inden længe ske et gennembrud i forbindelse med mindre oplag og mere målrettet kommunikation.

den store nyhed på bogmarkedet er naturligvis e-bogen, der her 550 år efter Gutenberg udfordrer den traditionelle bog.

i USA er e-bogsmarkedet vokset hurtigt, og en del af forklaringen er den massive markedsføring fra Apple og Amazon, men udviklingen har endnu ikke taget fart i europa.

Grundlæggende er der stadig usikkerhed om e-bogsmarkedet. der er ikke en stabil forretningsmodel for udgiverne, og ingen kender endnu forbrugernes præferencer i retning af at anvende e-bogslæsere.

Pira forudser, at lanceringen af nye tavle-computere og e-bogslæsere i løbet af de næste ti år markant vil fremme salget af e-bøger på bekostning af den trykte bog.

omvendt bliver den digitale trykteknik hurtigere og bedre, og det gør on-de-mand-bestilling relevant og rentabelt for udgiverne. de kan bestille mindre oplag og dermed undgå overskudsproduktion. Samtidig har de mulighed for at udgive flere forskellige titler end tidligere.

liberalisering i detailleddet med salg af bøger i supermarkeder og på nettet fremmer også bogsalget.

men igen påvirker den moderne livsstil og de tidspressede familier bogmarkedet negativt. især non-fiction samt børne- og ungdomsbøger er under pres fra digitale medier (se tabel 1 og 2).

Trend Plus best case Worst case

Hardcover fiction

Antal titler 6 9 1

oplagsstørrelse -11 -7 -15

Antal sider -3 0 -5

Hardcover non-fiction

Antal titler 9 13 5


Antal sider -2 0 -3

Paperback fiction

Antal titler 7 12 3


Antal sider -2 0 -3

Paperback non-fiction

Antal titler 11 15 7


Antal sider -2 0 -3

tabel 1. Piras prognose for grafisk produktion af bøger i europa 2011-21. tallene viser ændringen i procent over perioden.

Markedstrend for bøger

tabel 2. Prognose for grafisk produktion af bøger

i europa 2011-21. tallene angiver procentvis ændring

i papirmængden.

Procentændring 2011-16


Procentændring2011-21

Trend Plus -31 -16 -42

best case -23 -7 -28

Worst case -36 -24 -51


tre scenarierder er så stor usikkerhed med at sætte tal på udviklingen for tryksagsmarkedet, at de færreste tør kaste sig over opgaven. det anerkendte britiske konsulenthus Pira har dog gjort forsøget, og giver i sin nye rapport, the Future of Print, et bud på tendensen i de næste ti år.

For at afbøde på usikkerheden arbejder Pira med tre forskellige scenarier:

• TrendPlusscenarieterenlineærfremskrivningafdenkendteudviklingpåmarkedet siden år 2000. Altså den kendte trend med jævnt faldende efter-spørgsel og uden større spring i udviklingen fremover.

• BestCasescenarietforudsætterTrendPluskombineretmedrelativtbeskedneændringer i medievaner samt positiv trend for tryksagsmediet begrundet i forskellige drivkræfter på markedet.

• WorstCasescenarieterbaseretpåaccelererendeændringafmedievanervækfra de trykte medier samt negativ forbrugeradfærd og politiske indgreb som følge af dårligt omdømme på miljøområdet.


»Abonnenter og faste købere falder fra i jævnt tempo, men ikke så drama-tisk som på dagblads-området«

magasiner er en succesfuld forretnings-model, fordi læserne er villige til at betale en relativt høj pris for et trykt magasin.

Antallet af magasintitler i abonnement eller købt i kiosker er voksende i europa. den travle livsstil med lidt tid til læsning og fordybelse har endnu ikke ramt maga-sinerne så hårdt som bogen.

digitale magasinformater har gjort sit indtog, men Pira forudser ikke samme konsekvens for disse tryksager som på dagbladsområdet og bogmarkedet. det er endnu ikke lykkedes at genskabe maga-sinoplevelsen på en tavlecomputer.

der er dog en række negative udvik-lingstræk. Abonnenter og faste købere falder fra i jævnt tempo, men ikke så dramatisk som på dagbladsområdet. vi ser også et generelt fald i oplag og sidetal.

magasiner kan også trues af opfattelsen af tryksagen som miljøsynder og kan på længere sigt få forbrugere til at fravælge mediet. desuden er annonceforretningen under pres på grund af faldende oplag og annoncering på nettet.

Business-magasiner er hårdt ramt af den digitale medieudvikling og ofte helt eller

delvis erstattet af publicering på nettet. Udviklingen af mobilsites til smartphones og tavlecomputere fremmer her de digi-tale udgivelser.

Grafisk produktion af magasiner forbedres konstant og bliver stadig mere effektiv, billigere og i en højere kvalitet.

til gengæld er der et stærkt omkost-ningspres på magasindistribution i de fleste lande, hvor liberalisering af post-markedet er slået fejl.

tabel 3 og 4 viser Piras forventninger til magasiner i grafisk produktion.


forbrugermagasiner

Antal titler 6 8 0


Antal sider -1 0 -2

b-2-b magasiner

Antal titler -2 1 -10


Antal sider -11 -9 -15

tabel 4. Prognose for magasiner i grafisk produktion i europa 2011-21. tallene viser procentvis ændring i papirmængden.

tabel 3. Prognose for magasiner i grafisk produktion i europa 2011-21. tallene viser ændring i procent over perioden.





best case 0 -2 -3


Markedstrend for magasiner

reklametryksagen blev hårdt ramt af den første finanskrise i 2008-2009, men salgskurven har siden rettet sig noget op.

i danmark indføres en reklameafgift på husstandsomdelte tryksager fra 2013, og det vil skade tryksagsmarkedet. For detailhandelen vil reklametryksagen dog stadig være den vigtigste salgskanal.

Forbrugernes holdninger omkring klima, miljø og papiraffald spiller en stadig større rolle for fra- eller tilvalg af reklametryksager, og skærpede hold-ninger kan tvinge reklamekøberne til at reducere tryksagsreklame.

Generelt er oplag og sideantal faldende. især større varekataloger forventes at falde i antal, mens der er stigende antal titler for andre reklametyper, fordi markedsføringen bliver mere målrettet til forskellige forbrugersegmenter.

e-handel påvirker markedsføring, og fx rejsebureauer vælger i stigende omfang at rette deres markedsføring ad samme vej.

der er dog forskellige tendenser, og trykte kataloger for produkter som biler og køkkener er af meget stor betydning, ligesom reklametryksagen er et vigtigt medie på udstillinger og ved direkte salg.

i positiv retning for tryksagen tæller de stigende omkostninger og vanskeligheder ved at trænge igennem med reklamebud-skaber på nettet. den højeste effekt pr. investeret krone opnår kunderne ved, at trykt og elektronisk reklame supplerer hinanden.

digitaltryk åbner for segmentering og individualisering af reklamebudskaberne. især inkjet-teknologien forbedres i ret-ning af hurtig og effektiv grafisk produk-tion af høj kvalitet til mindre oplag (se tabel 5 og 6).


Tryksagsreklame

Antal titler 12 18 4


Antal sider 0 4 -1

Kataloger

Antal titler 0 5 -5


Antal sider -11 -8 -20

tabel 5. Prognose for tryksagsreklame i grafisk produktion i europa 2011-21. tallene viser ændring i procent over perioden.

tabel 6. Prognose for tryksagsreklame, grafisk produktion i euro-pa 2011-21. tallene viser procentvis ændring i papirmængden.





best case 4 2 6


Markedstrend for tryksagsreklame


Kilde: the Future of Print iv, Pira international ltd., london 2011.


TEMA: Kampen om tryksagentekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK, cOLOuRBOx

en safari gennem netdebatterne om reklame-tryksagen viser, at holdninger og ikke argumenter er råstoffet i indlæggene.

DeT er OP aD baKKe. hele vejen. en tur omkring diskussionsforaene på nettet viser, at myterne om reklametryksagen er havnet i det hjørne, hvor argumenter ikke tæller, og fakta ligefrem benægtes.

diskussionerne kører groft sagt i to spor. det ene handler om tryksagernes miljøpåvirkning og det andet om deres eksistensberettigelse som medie. Begge dele findes på www.kommunikations-forum.dk, hvor debatten senest har fået næring i forbindelse med regeringens planer om en afgift på husstandsomdelte reklametryksager.

vi kunne fx lægge ud med en tråd fra Joa-chim Sperling, kommunikationsrådgiver i Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS. han skriver:”… naturligvis er træfældning, forarbejd-ning af papir, trykning og distribution mere miljøbelastende end brug af en computer”.

ikke sandt? ikke så mange argumenter, blot ordet ”naturligvis”.

GA går herefter ind i diskussionen og beder ham om at dokumentere denne påstand, ligesom dansk Skovforening, be-tror ham, at træfældning til papir i vores del af verden (europa) faktisk er godt for miljøet.

vender ordkanonenSperling bakker herefter ud. han siger ikke, han tog fejl, men vender ordkano-nen i en anden retning og beder om, at debatten i stedet kommer til at handle om reklametryksagerne som medie. det bliver diskussionen ikke mere kvalificeret af.

i Joachim Sperlings optik er reklametryk-sager nemlig ”so last century” og ”går for at være den mest primitive form for massekommunikation”.

han må mene, at et udtryk på engelsk tæller som et argument i sig selv, for der følger ikke yderligere forklaring. Som læser kunne det ellers være interessant at få at vide, hvad der får ham til at mene, at tilbudsaviser er et utidssvarende medie.

Når han benytter vendingen ”går for at være” antyder han, at der er andre end ham selv, der mener, at tilbudsaviser er primitive som kommunikationsform – han indvier bare ikke os læsere i, hvem disse ”andre” er.

Kniber med dokumentationNu kunne man tro, at Joachim Sperling er en enlig svale på blog-breddegraderne, men myterne trives som mælkebøtter. det bliver ikke bedre af, at enhedsli-sten har brugt miljøargumentet som en af begrundelserne for den nye

MyTer Trives sOM MælKe-bøTTer


TEMA: Kampen om tryksagentekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK, cOLOuRBOx

reklameafgift. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har således udtalt, at det er ”en afgift, som er godt for miljøet”. det

mener formanden for det økologiske råd, Christian ege, i øvrigt også.

ingen af dem har dog fremlagt dokumentation

for, at skovdrift og produktion af rekla-metryksager skader miljøet. det skyldes måske, at det i det hele taget kniber med dokumentationen på

det område, ja, det vil sige: en ny rapport fra

dtU er flere gange blevet trukket frem i debatten om

reklametryksager og miljø. den konkluderer bl.a., at en gennemsnitlig husstand i Storkøbenhavn vil udlede minimum 75 kg Co2 mindre om året, hvis den udelukkende læser reklamerne på nettet.

men rapporten er fyldt med fejl (se bok-sen på næste side), hvilket GA i flere

omgange har gjort opmærksom på. og dtU har endnu ikke tilbage-vist kritikken.

let at slippe for reklamerdebatten næres af holdninger. reklamer opfattes af mange som spild. Punktum. tag fx direktøren

for centrum-venstre tænketanken CeveA, Kristian Weise, der blogger

på avisen.dk. han ser reklametryksager som noget ”unødvendigt griseri, der fylder vores postkasser op til bristepunk-tet”, så han er glad for forslaget om en reklameafgift. ok, en klar holdning. det er fint nok.

det kan bare være svært at forstå, at reklametryksagerne absolut skal have rollen som skurk, når problemet med ”spild” er nemt at komme til livs.

Alle og enhver med en computer kan gå ind på Post danmarks hjemmeside og slippe for reklametryksager i postkassen ved hjælp af et par museklik og Nemid. har man ingen computer, kan det samme ordnes på ethvert lokalt posthus. Sværere er det ikke.

men når der ikke er flere, der gør det, kunne man – gys – forestille sig, at mod-tagerne af tilbudsaviser og reklametryk-sager ligefrem gerne vil have dem.

reklamer er populæredenne diskussion kommer på banen i andet kapitel om reklameafgiften på kom-munikationsforum.dk.

her vurderer medie- og kommunikations-forsker Preben Sepstrup, at omkring 85 pct. af danskerne mellem 19-74 år læser tryksagsreklamerne.

hvis der er nogen her i landet, der har styr på, hvor mange og hvem der bruger dette medie, så er det Sepstrup. På kom-munikationsforum.dk undrer han sig over, at landets politikere og debattører vil fjerne tilbudsaviser, når de både er populære og nyttige for de såkaldt res-sourcesvage borgere.

”tryksagsreklamen er (…) for dem, der har bedre tid end råd. Kritikerne (af tryk-sagsreklamer, red.) har bedre råd end tid. de ressourcestærke forbrugere kan og er villige til at betale for især dagligvarer,

når og hvor det passer dem. de mindre ressourcestærke forbrugere har derimod gerne ulejlighed med at bruge specielle tidspunkter og forskellige forretninger, hvis de sparer penge. de husstandsom-delte tryksager er en væsentlig vejviser i dette forhindringsløb”.

den svada får føromtalte Joachim Sper-ling til tasterne igen. Nu tilbageviser han ikke længere, at reklametryksagerne rent faktisk bliver læst, men sætter angrebet ind mod Sepstrups udsagn om, at hele 85 pct. af de 19-74-årige læser dem. Sperling mener, at det korrekte tal må være 64 pct.

her kan man jo indskyde, at det immer-væk stadig er et rimeligt imponerende læsertal, for et medie, man mener, er ”so last century”. Sepstrup forklarer ham tålmodigt, hvor han kan finde dokumen-tationen for de 85 pct., men det flytter ikke diskussionen. den er låst fast.

indtager faste positioneren anden debattør med det interessante navn oratus Stromberger lader sig heller ikke slå ud af fakta. han går ind i en diskussion med GA om undersøgelser om Co2-udledning for tryksager og servere. Undersøgelser som GA tilbyder at maile til ham.

diskussionen stopper, da oratus’ sidste argument går på, at det er suspekt, når han ikke selv kan hente undersøgelserne på nettet, men kun kan få dem pr. mail.

læS deBAtterNe På www.kommunikationsforum.dk/artikler/reklameafgiftwww.kommunikationsforum.dk/artikler/afgift-paa-tryksagsreklame

»Når talen falder på tryksager, er standardforestillingen ofte, at en regnskov må lade livet. i diskussionen tæller følelser og fornemmelser – ikke fakta«


i øvrigt opfatter han ikke GA’s argumen-ter som gyldige, da foreningen er part i sagen. Præmissen for diskussionen er altså, at partskilder umuligt kan have ret.

oratus er ikke en decideret blog-trold eller spielverderber, men blot endnu et eksempel på en person, som allerede har indtaget en fast position i debatten om miljø og reklametryksager og ikke lader fakta og dokumentation komme i vejen for den.

Debatten tabes på gulvetSelv debattører med mere nuancerede holdninger læner sig op ad forestillingen om, at fremstilling af tryksager er mere belastende for miljøet end reklamer læst på nettet. en af dem er kommuni-kationsmedarbejder elisabeth halskov Jensen, der sympatisk nok forsøger at få

lidt struktur på debatten på kommunika-tionsforum.dk:

”hold da op, hvor tingene rodes sammen her! Super spændende tråd om et super relevant emne: er tilbudsaviser et godt eller et dårligt kommunikationsprodukt?”

det kan hun have så evigt ret i, men hendes indlæg får ikke struktureret den fortsatte debat – måske fordi hun selv bringer flere emner på banen – et af dem er miljø-tråden:

her skriver hun: ”… belastningen ved tryksager er typisk større (end at læse dem på en skærm, red.), fordi der her er en produktionsproces, et forbrug af nogle materialer og en affaldshåndtering bagefter til forskel”. og så er vi der igen – ingen dokumentation for udsagnet.

forskning nødvendigGA har den holdning, at man skal sige nej tak til reklamer, hvis man ikke læser dem. længere er den egentlig ikke. og for at få miljøfakta på bordet, har foreningen for længe siden foreslået miljøministeriet at iværksætte et forskningsprojekt, der én gang for alle skal belyse Co2-udledningen ved de forskellige former for kommuni-kation.

indtil resultatet foreligger, er det nok rimeligt risikofrit at forudse, at diskus-sionen også fremover vil køre på hold-ninger frem for fakta. hvis man er i det negative hjørne, kunne man endda godt frygte, at heller ikke fremtidig dokumen-tation og data vil flytte personer med allerede godt forskansede og mytebaserede standpunkter.

Sig nej tak til 60 kg reklamer – og spar miljøet for 140 kg Co2.

såDan løD DeT i en opfordring fra vestforbrænding i foråret 2011. Sammen med 12 storkøbenhavnske kommuner lancerede vestforbrænding en kampagne, der skulle få for-brugerne til at droppe tilbudsavisen til fordel for miljøet. målet var at få flere borgere til at tilmelde sig nej tak til reklamer-ordningen – ud fra et generelt ønske om at be-grænse affaldsmængderne. Kampagnen skulle allerede have været gennemført i 2009, men lanceringen blev skubbet flere gange – bl.a. på grund af sygdom. men i maj 2011 blev kampagnen altså skudt i gang med website, postkort, pjecer, plakater og pressemeddelelse. her stod bl.a., at en husstand kunne spare miljøet for 140 kg Co2 ved at sige nej tak til reklamer – eller alternativt at læse reklamerne på nettet. ifølge vestforbrænding ville det betyde mindst en halvering af husstandens Co2-udledning. Problemet var bare, at beregningerne bygger på en rap-port fra dtU, der er fyldt med fejl. Fx er farveforbruget sat urealistisk højt. og der bliver kun taget udgangspunkt i én

papirkvalitet, selv om Co2-udledningen kan være fire gange lavere ved at bruge en anden. GA har flere gange gjort opmærksom på fejlene både gen-nem medierne, over for de 12 kommuner og ikke mindst de ansvarlige på dtU. men selv om de erkender problemet med papirkvaliteterne, er rapporten ikke trukket tilbage, og de ansvarlige på dtU har afvist at gå i dialog med GA om rapporten. hvad angår kampagnen, var den kun planlagt til at køre knap én måned. men kort før jul poppede kampagnens budskaber pludselig op igen – denne gang i P4 København. det viste sig dog, at det var på journalistens eget initiativ og ikke vestforbrændings. og efter hvad GA erfarer, er der ingen planer om at gentage kampagnen. men ikke desto mindre er skaden sket. Kampagnen har været med til at give næring til myten om, at reklametryk-sagen er et affaldsprodukt, der skader miljøet, og derfor bør begrænses.

vestforbrænding og DTU-rapporten


one world – one drupa may 3 – 16, 2012düsseldorf, germany

www.drupa.com

your link to print

For yderligere information:

Intermess ApS

Rådhusvej 2

2920 Charlottenlund

Tlf.: 45 50 56 55

Fax: 45 50 50 27

[email protected]

www.intermess.dk

Your link to more – stil allerede nu ind på drupa 2012! Ret dit

webcam mod drupa logoet (med ) og scan. Download en gratis

Junaio App med Smartphone/Tablet PC, start og vælg drupa

channel. Med PC-webcam: Gå til drupa.com/augmentedreality.

Yderligere hjælp: www.drupa.com/help

Yderligere services: drupa besøgsinformation

som webapp for IPad eller Android-tablets!

dru1202_QR_89x268_DN.indd 1 20.12.11 09:49

Ring nu på 76 26 19 60Oplys Rabatkode 2329 samt priskode.

Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

Læserrejser fra Danske Kroer & Hoteller

Priskode

L75Pris i kr. pr. pers. i dobb. værelse

Enkeltværelse: 1.298,-

998,-SPAR 247,-

Aalbæk gl. Kro ★★★Oplev suset fra havet, vinden ruske i kroppen og føl dig i live. Den hyggelige Aalbæk gl. kro, som ligger midt mellem Skagen og Frederikshavn, er den perfekte base for dit besøg i Nordjylland.

Charmerende på alle årstider2 x overnatninger · 2 x morgenbuffet· 2 x 2-retters menu · Vælg mellem følgende alt efter ankomstdato: Guidet vandretur i Skagen mandag eftermiddagMånedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum hver onsdag Tur med Sandormen, opstart fra uge 14

Ankomst søndag – onsdag i perioden 23.1 – 27.6 og igen fra 2.9 – 28.11.2012.

Priskode



1.075,-SPAR 535,-

Skjalm Hvide Hotel ★★★Skjalm Hvide Hotel ligger centralt i Nordsjælland kun 30 km fra København mellem Hillerød, Roskilde og Frederikssund. Hele hotellet er en oase af fred, så der er rig mulighed for at lade op igen - med mindre man lader sig friste over evne af det dansk/franske køkken - så kan det let blive sent. Personalet giver den type service, man kun oplever på et familiedrevet hotel.

Bekvemmeligt i Nordsjælland2 x overnatning · 2 x morgenmad · 1 x velkomstdrink · 1 x 3-retters menu

Ankomst alle dage, undtagen søndag, frem til 21.12.2012.

Priskode



875,-SPAR 102,50

Hjerting Badehotel ★★★Hjerting Badehotel nord for Esbjerg er et charmerende badehotel med lyse, smukke lokaler tæt ved vandet, skoven og plantagen. Fra restauranten har man en fantastisk udsigt over stranden og Ho Bugt.

Vesterhavsophold - charmerende badehotel1 x overnatning · 1 x smørstegt rødspætte til aftensmad · 1 x entre til Ravmuseet i Oksbøl (lukket mandag fra sept.-jun.) · 1 x entre til Blåvand Fyr – Danmarks vestligste punkt · 1 x morgenmad

Ankomst hele 2012, dog ikke fredag og lørdag.

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl · Teknisk arrangør: Danske Kroer & Hoteller

tryksagen er under pres, og derfor lancerede GA sidsteår den hidtil største reklamekampagne for tryksagen idanmark. de foreløbige erfaringer er positive, og kampagnenfortsætter her i 2012 med direct mails, annoncer, Pr og en særlig indsats over for bogmarkedet og skolerne.

tryksags-kampagne 2.0



TEMA: Kampen om tryksagentekst: aNNe BIRKeLuND ([email protected]) foto: iStOcK, Ga

26 PcT. Så mange overvejer nu i højere grad at inddrage de trykte medier i deres markedsføring. det var i hvert fald hold-ningen hos de marketing- og kommunikationschefer, som mod-tog den første direct mail – en computer i karton – i marts 2011.

Siden har de samme personer modtaget fem andre direct mails, som på hver sin måde har fortalt historien om, at tryk er et effektivt kommunikations- og markedsføringsredskab.

der har bl.a. været en case om, hvordan den trykte tilbudsavis hjalp vupti-Pede med at få solgt flere varer på sin internetportal. der er også blevet udsendt en buket duftende karton-linjer, der viser, hvordan det trykte medie kan tale til flere sanser – i dette tilfælde lugtesansen. desuden har der været en direct mail, very important Paper, som viser det bedste inden for papir, tryk og efterbehandling og endelig en træk-ud-folder, der imødegår de tre mest udbredte myter om tryksager og miljø.

i alt har godt 2.300 nøglepersoner i større danske virksomheder og reklamebureauer modtaget disse mails. modtagerne har samtidig haft mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer via kam-pagnens hjemmeside, og der har været bragt annoncer i forskel-lige dag- og fagblade.

der har været mange positive reaktioner på direct mailene, og det samme var tilfældet i den effektmåling, som blev foretaget efter udsendelsen af den første direct mail. Fx havde 59 pct. af modta-gerne læst brevet (hvor tallet normalt er 37 pct.), og 16 pct. havde diskuteret indholdet med andre (hvor tallet normalt er tre pct.).

en tilsvarende effektmåling på miljø-folderen er på vej, men resultatet var ikke klar i skrivende stund.

Miljøet i fokusdirect mail-kampagnen handler først og fremmest om forde-lene og effekten af trykt kommunikation. men eftersom miljøet

optager forbrugerne, optager det i stigende grad også tryksags-kunderne. og myterne trives stadig overalt.

derfor vil en af de fire direct mails, der sendes ud i 2012, igen sætte fokus på tryksagen som genanvendelig ressource.

derudover vil der blive udsendt en post it-blok med netadgang til en række forskellige cases på tryk, der virker. der kommer også en direct mail om fordelene ved magasiner og blade – og én om den mere enkle og simple tryksag, hvor budskabet er, at det ikke altid behøver at være dyrt og avanceret for at skabe effekt.

Kampagne over for bogelskere og skoleeleverUd over direct mail-kampagnen er der flere andre delkampagner. Bl.a. vil der blive udarbejdet undervisningsmateriale og forslag til undervisningsforløb om papir, tryk og miljø til landets folke-skoler, og GA er i gang med at undersøge mulighederne for en særlig indsats i forhold til den trykte bog.

Samtidig fortsætter Pr-indsatsen for at imødegå miljømyterne og sætte fokus på tryksagens positive egenskaber, og der vil blive annonceret i forskellige fagblade.

Kampagnens website, tryksag.dk, vil løbende blive videreudviklet og udbygget med nye cases om tryk, der virker, miljø, blogindlæg og nyheder. og ligesom sidste år vil der også i 2012 blive gjort brug af Qr-koder og mobilsites, som har været flittigt besøgt i forbindelse med efterårets direct mails og annoncer.

desuden kommer vi til at se meget mere til Axel Skovmand.

Flere af GA’s medlemmer bruger allerede www.tryksag.dk og nogle af kampagneelementerne i deres egen markedsføring. i den forbindelse vil vi gerne høre fra alle, der har forslag til nye cases, ideer og kommentarer til websitet og kampagnen i øvrigt.

Plakater, computere, blomster i karton og en træk-ud folder om miljø har været blandt de direct mails, som 2.300 marketing- og kommunikationschefer har modtaget det forgangne år som led i GA's tryksagskampagne. og så kæmper Axel Skovmand på modsatte side også sin egen kamp på Facebook mod miljømyterne.

tryksags-kampagne 2.0


nordea liv & Pension

UdfordringAt udforme en indbydende og overskuelig årsoversigt, der gav mere værdi for kunderne.

MålgruppenKunderne hos Nordea liv & Pension.

MålsætningenAt sikre at så mange som muligt læser og gemmer deres årsoversigt.

strategieni den nye årsoversigt har Nordea liv & Pension samlet infor-mationerne, så kunderne kun modtager én oversigt. ved at ind-drage både en overskuelig grafik, tal og en let forståelig tekst, er der taget højde for menneskers forskellige måde at opfatte ting på. dem, der efterfølgende ønskede yderligere information, blev ledt videre til netpension, hvor alle detaljer blev forklaret.

Kilder: erhvervsposten/Post danmark og Nordea liv & Pension

Københavns energi fik flere gaskunder

UdfordringAt minimere frafaldet af kunder uden gasforbrug.

Målgruppen2.000 kunder med en gasinstallation i boligen, men uden registreret forbrug.

MålsætningenAt reducere det årlige frafald af kunder med 0-forbrug fra 200 til 150.

strategienAt indlede med at fortælle om fordelene ved at bruge bygas i stedet for at begynde med regler og lovkrav. der blev lagt vægt på miljøfordele og sikkerhed, og kunderne fik at vide, hvor nemt og forholdsvis billigt det er at købe og få installeret et gaskomfur. den lovpligtige information om eventuel nedtagning af gasmåler og prisen for dette kom i slutningen af brevet og på et vedlagt svarkort.

resultati 2009 mistede Københavns energi kun 30 kunder i forbindelse med den årlige information til kunder med 0-forbrug. Kampagnen fik en return on investment på 4,3.

Kilder: erhvervsposten/Post danmark og Københavns energi

DeT er OfTe de bløde argumenter, der tages i brug, når folk skal overbevises om fordelene ved tryk. Som fx at tryksagen skaber opmærksomhed, lægger op til fordybelse og har gemmeværdi. men over for sparsommelige tryksagskunder skal der tungere argumenter på bordet. til det formål har vi her samlet fire cases, som viser effekten, om end ikke i kroner og ører, så i konkrete tal. Se flere cases på www.tryksag.dk, hvor du også kan læse de ti argumenter for tryk.

Brug cases

Nordea liv & Pension vil fortsætte med at sende årsover-sigter ud til kunderne,og arbejde med at udvikle brevene, så de altid er relevante, overskuelige og indbydende.

Københavns energi valgte at vende kommunikationen på hovedet og fortælle kunderne de positive ting først.


Personlig hilsen fra chefredaktøren

UdfordringAt markedsføre ekstra Bladet Web tv på en måde, der vækker interesse hos modtagerne.

Målgruppende største mediebureauer og annoncører i dan-mark.

MålsætningenAt markedsføre og sælge annoncer på ekstra Bladet Web tv.

strategienPotentielle annoncører modtog en direct mail, der indeholdt et tatoveringsmærke med en personlig url og en opfordring til at besøge sitet. På sitet kom den potentielle annoncør direkte hen til en introduktionsvideo med en personlig hilsen fra ekstra Bladets chefredaktør og en opfordring til at sende en mail og aftale et møde. de virksom-heder, der ikke selv tog initiativ til at aftale et møde, blev efterfølgende ringet op.

resultat80 pct. af målgruppen huskede direct mailen og udtrykte interesse for at bruge ekstra Bladet Web tv. 70 pct. af målgruppen klikkede sig ind på sitet og fik en personlig hilsen fra chefredaktøren. 40 pct. af målgruppen bookede et møde med ekstra Bladet.

Kilder: erhvervsposten/Post danmark og ekstra Bladet

Matas tester Qr-kode i tilbudsavis

UdfordringAt teste virkningen af Qr-koder i matas’ tilbuds-avis.

MålgruppenAlle danske husstande, der modtager matas’ tilbudsavis.

MålsætningenAt få læserne til at deltage i en konkurrence og melde sig ind i Club matas.

strategienQr-koden var både placeret på forsiden af til-budsavisen og på side 11. På forsiden stod koden sammen med en kort invitation til at deltage i konkurrencen. På side 11 havde matas desuden skrevet en forklaring om Qr-koder, og hvordan man bruger dem.

resultatKoden blev scannet 3.044 gange, heraf kom 20,63 pct. af scanningerne fra forsiden, og 73,72 pct. kom fra side 11, hvor det blev forklaret, hvordan man bruger Qr-koder. resten af scanningerne kom fra elektroniske medier, hvor matas sidelø-bende testede koden.

65 pct. af læserne, der scannede koden, deltog i konkurrencen, og 79 pct. af disse meldte sig ind i Club matas.

tilbudsavisen blev omdelt en fredag og lørdag, og der blev scannet flest koder disse dage, men der kom også scanninger ind hver dag de efterføl-gende uger.

Kilder: erhvervsposten/Post danmark og matas

få de nyeste cases direkte i din indbakke – abonnér på tryksag.dk’s nyhedsbrev, der udkom-mer en til to gange om måneden. Du kan til-melde dig nyhedsbrevet på www.tryksag.dk.

ekstra Bladet opnåede gode resultater ved at kombinere direct mailen med internettet.

Qr-koden fik 43 pct. af modtagerne til at huske, de havde modtaget matas' tilbudsavis.

Campbell Co. ApS har ladet sig inspirere af farverne i et lyssig-nal og inddelt de testede ord og begreber i rød, gul og grøn. de røde er ord, som deltagerne ikke forstod eller opfattede positivt. de gule kunne måske gå an, mens de grønne er de positive, som deltagerne umiddelbart forstod og kunne lide.



TEMA: Kampen om tryksagentekst: maRtIN tRaSmuNDI aLRØ ([email protected])

ord som grøn, genbrug og bæredygtig klinger godt i forbrugernes ører, mens Co2-venlig, CSr og klima er ved at være udvandede, viser undersøgelse fra konsulentvirksomheden Campbell Co.

DeT er iKKe ligegyldigt, hvilke ord en virksomhed vælger, når dens klima- og miljøinitiativer skal meldes ud.

Konsulentvirksomheden Campbell Co. ApS har foretaget en lille undersøgelse for at finde ud af, hvilke ord der klinger positivt og negativt i forbrugernes ører, og hvilke associationer, følelser og bil-leder et ord skaber, når folk hører eller bruger det.

grøn og bæredygtighed er godtCampbell Co. inddeler de forskellige ord og begreber i tre forskellige kategorier – henholdsvis miljø & Natur, Klima & energi og Affald & Genbrug.

i kategorien miljø & Natur klinger ord som grøn og bæredygtig godt i forbruger-nes ører. de skaber associationer og bil-leder af, at man fælder træer og planter nye, tænker på fremtidige generationer og generelt ikke tager mere fra naturen, end man giver tilbage.

det engelske begreb sustainability bliver også opfattet positivt dog med en lille smule forvirring omkring, hvordan det oversættes til dansk. derudover er der også en tendens til, at det forbindes med skole og teknik. derfor anbefales det at benytte det danske ord bæredygtig, hvis man udelukkende opererer på det danske marked.

der er også en positiv stemning omkring ordet miljøvenligt. her er det dog vigtigt ikke at bruge begrebet ukonkret, men i stedet give en uddybende forklaring på, hvad det konkret er, der gør produktet miljøvenligt.

cO2-begrebet har en udvandet værdiifølge undersøgelsen har Co2-begrebet fået en udvandet værdi. det bliver brugt i for mange ukonkrete sammenhænge, der gør, at forbrugerne ikke forstår, hvad begrebet egentlig dækker over.

Folk stiller sig undrende over for, hvor-dan man fx kan købe en Co2-neutral lampe, når man stikker den i en stik-kontakt, og hvordan man kan køre i en Co2-neutral taxa, eller hvordan et benzinselskab kan være miljørigtigt. det samme gælder konceptet Co2-neutrale websites. dem opfatter brugerne som decideret latterlige.

Begrebet klima var heller ikke blandt favoritterne. igen er det et ukonkret ord, der dækker over meget. Samtidig lider hele klimadebatten under at være enorm stor og kompleks, og noget som forbru-gerne har svært ved at forholde sig til.

Under kategorien Klima & energi hand-ler det i høj grad om at vælge ord, der dækker over noget konkret. vedvarende energi og energimærket er ord, der bliver modtaget positivt med den begrundelse, at de er konkrete og entydige. man skal også være forsigtig med ordene

CSr og social ansvarlighed, der anses som abstrakte og højtflyvende, hvis de ikke anvendes konkret.

second hand og genbrug er positiveSkal der kommunikeres om genbrug og affald, er der store chancer for, at budskaberne bliver positivt modtaget. Generelt kan vi godt lide ord og begreber som genbrug, affaldssortering, genbrugs-papir og second hand.

det er specielt tanken om, at vi ikke bare smider tingene væk, der vækker positive associationer. det handler om, at vi rent faktisk påtager os ansvaret med at sor-tere vores affald, så det kan bruges igen og på den måde skåne miljøet.

hvis man har mulighed for at bytte det danske ord genbrug ud med second hand, kunne det måske gå hen og blive en for-del. i skrivende stund er det nemlig mere in at købe second hand frem for genbrug. Så måske er tiden inde til, at vi bruger second hand-papir frem for genbrugspa-pir.

hele undersøgelsen findes på www.campbell-co.dk under ”Words that Works”.

Campbell Co. har foretaget to fokusgruppeinterviews med i alt 15 deltagere i alderen 15-72 år, udvalgt repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse og indkomst. Campbell Co. påpeger, at undersøgelsen skal betragtes som indledende anvendeligt studie.

OrD Der virKer


TEKNIKNYTtekst: KLauS æ. mOGeNSeN

teKNiKnyt:teKNiKnyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Artiklerne skrives af Klaus æ. mogensen, fremtidsforsker ved instituttet for Fremtidsforskning.

BøJeliGe teleFoNer oG tAvleComPUtereDen jaPansKe elektronikgigant Samsung vil i løbet af 2012 lancere mobiltele-foner med bøjelig skærm, og senere vil der komme tavlecomputere med samme teknologi. Nogle prototyper blev vist på elektronikmessen CeS i 2011, hvor det blev demonstreret, at skærmene kunne bukkes, uden at det gik ud over billed-kvaliteten. i en video kan man endda se en skærm blive slået på med en hammer, uden at den går i stykker. i fremtiden har Samsung planer om at lave en tavle-computer, der er en bøjelig, gennemsigtig skærm.

Kilder: Pinoy technologies, SlashGear, Comon.dk

SNArt SlUt med Fedtede Briller oG toUChSCreeNSfeDTeDe fingre på brilleglas eller skærmene på smartphones irriterer mange, men det kan snart være en saga blot. det er lykkedes forskere fra det tyske max Planck institut at finde en simpel og billig metode til at lave fedt-afvisende glas. de belægger først glasset med lidt sod fra et stearinlys. det danner dråber med en størrelse på 30-40 nanometer, perfekt til at afvise olie og fedt. ovenpå lægger de et tyndt lag siliciumoxid for at holde fast på soddråberne, og til sidst opvarmer de det hele til 600 °C, hvad der gør soden gennemsigtig. da tilsvarende sod kan købes industrielt, er det muligt at lave en billig industriel produktion af denne overfladebehandling. overfladebehandlingen vil også kunne finde medicinsk brug og anvendes til at overfladebehandle bygninger, så de afviser snavs og graffiti.

Kilde: technology review

Selv om der kun er tale om et billede, kan man få kaninen til at bevæge sig, hvis man rører ved den med en infra-rød lysdiode.

interaktivt 3d-billede projice-ret på tåge

DeT ligner eT sPøgelse af en kanin, men det er et tredimensionelt billede projiceret på en kunstig, let tåge. tre projektører sender tre lidt forskellige billeder fra tre retninger for at skabe billedet. hvis man sætter en infrarød lysdiode på fingerspidsen, kan man interagere med billedet – fx vil spøgelseskaninen fare forskrækket sammen, hvis man ”rører” ved den. et infrarødt kamera over projektørerne

følger lysdiodens bevægelse og sender signal til compu-teren om, hvor den er.

Kilde: New Scientist


TEKNIKNYTtekst: KLauS æ. mOGeNSeN

digital ansigtstransplantationHar DU iKKe råD til at hyre hugh Jackman til at spille hovedrollen i din amatørvideo? ikke noget problem. Brug bare den nye software fra harvard University til at give din skuespiller Jackmans ansigt. Programmet laver 3d-modeller af ansigter ud fra film og kan derefter automatisk erstatte én persons ansigt med en andens i en filmstump – i hvert fald så længe lysforholdene ikke er for komplekse. endnu er kvaliteten ikke på højde med, hvad man ser i hollywood, men fordi proceduren er automatisk og kan køre på en almindelig pc, er den nyttig, hvis man ikke lige har et hollywood-budget.

Kilde: New Scientist

Bedre bioplastfOrbrUgerne vil gerne have fødevarer emballeret i poser af biologisk nedbrydeligt plastik, men ikke for enhver pris. den amerikanske chipsprodu-cent Frito lay lancerede i 2009 poser af bioplast til en serie fuldkornschips kaldet Sun Chips, men droppede de miljøvenlige poser året efter, fordi kunderne klagede over, at de larmede for meget. derfor arbejder forskere fra bl.a. Polyteknisk institut i New york, ledet af professor richard Gross, med at lave bioplast, der opfører sig mere som den plastembal-lage, vi kender fra flasker og poser. Gross har udviklet en billig metode til at lave stærkt og fleksibelt bioplast ved hjælp af gær og planteolie. den nye forskning handler bl.a. om at blande Gross’ plastik med nanofibre fremstillet af cellulose for at styrke stivheden til fx at kunne lave plast- flasker til sodavand og lig-nende. Forskerne håber, at deres bioplast med tiden kan bruges til alt det, vi i dag bruger plastik til, inklusive måtter og kabinetter til elektronik.

Kilde: Physorg.com

GeNNemSiGtiGt tAStAtUr til tAvleComPUteredet er sværere at skrive tekst på en tavlecomputer som iPad end på et rigtigt tastatur, hvor man kan mærke tasterne. det vil prototypen touchfire lave om på. touchfire er simpelthen et stykke gen-nemsigtigt, blødt plastik med relief af taster, der svarer til positionerne for det virtuelle tastatur på en iPad og tilsva-rende tavlecomputere. touchfire bruger magneterne i iPad til automatisk at ligge rigtigt og er ikke tykkere, end at den kan ligge mellem tavlecomputeren og dens cover. Plastikket transmitterer tryk, så man kan ikke alene taste med en fornem-melse for tasterne, man kan også bruge tavlecomputerens ”træk og slip”-funktioner. Udviklingen af touchfire er blevet finan-sieret med crowdfunding via hjemme-siden Kickstarter. det er endnu uvist, hvornår touchfire kommer i handelen.

Kilde: Singularity hub

Polyteknisk institut i New york har udviklet en billig metode til at lave stærkt, fleksibelt og ikke mindst nedbrydeligt bioplast ved hjælp af gær og planteolie.

touchfire er et stykke gennemsigtigt, blødt plastic med relief af taster, der svarer til positionerne for det virtuelle tastatur. det kan transmittere tryk, så man kan ikke alene taste med en fornemmelse for tasterne, man kan også bruge tavlecomputerens ”træk og slip”-funktioner.


MEDIEUDVIKLINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK

Bekvemmeligheden afgør medievalgetSelv om smartphonen har givet danskerne nye muligheder for mobilt medieforbrug, konstaterer medieforsker Niels ole Finnemann, at vi hovedsagelig bruger den til at gå på nettet, når vi befinder os hjemme i sofaen.

HalvanDen MilliOn danskere har i dag en smartphone. den er især populær blandt de yngre, hvor lige knap halvdelen af de 25-29 årige går rundt med sådan en i lommen. og tager vi hele befolkningen mellem 15 og 70 år, handler det om fire ud af ti personer.

Smartphonen gør det nemt at være on-line og søge informationer, når man er på farten. man kan læse nyheder på nettet, bruge skærmen i stedet for en trykt billet, og man kan nu også få reklametryksager som mobil-apps, så man kan finde de gode tilbud, når man står i supermarkedet.

det lyder jo nemt og simpelt med de mobile skærmmuligheder, men vil de stjæle indhold fra de trykte medier?

ikke nødvendigvis, mener professor, dr. Phil. Niels ole Finnemann, fra institut for æstetik og Kommunikation – infor-mations- og medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i samspillet mellem digitale medier og andre medier.

nye medier erstatter ikke gamlehan vil gerne understrege, at han ikke har en krystalkugle, der et hundrede pct. sikkert kan forudse udviklingen, bl.a. fordi vi ikke her kan tage pejling af me-dieudviklingen fra andre lande.

– den er forskellig fra land til land. i USA fx er det sociale medie twitter meget ud-bredt. det er det endnu ikke i danmark. et andet eksempel er det professionelle net-værk linkedin, som har eksisteret i måske ti år, men som først i den senere tid for alvor er ved at blive udbredt i danmark.

Niels ole Finnemann kan dog indled-ningsvis slå fast, at det historisk set

er meget sjældent, at et nyt medie har erstattet det gamle.

– men de gamle må omformulere deres roller. det er det, vi ser i øjeblikket med dagbladene, som er under pres fra inter-netnyheder og gratisaviser. her ser vi en tendens, der går mod tykkere weekend-udgaver. men dagbladenes krise skyldes ikke, at de unge svigter dem til fordel for gratisaviser og nyheds-apps. de unge har faktisk aldrig været stærkt repræsenteret som avisabonnenter, så det er ikke noget nyt.

Mobilt internet bruges hjemmehan kan også fortælle, at vi åbenbart ikke har det store behov for information, når vi er på farten. her henviser han til en undersøgelse fra tNS Gallup, som viser, at smartphonen primært bruges til net-surfing, når vi sidder i sofaen, når vi ser tv, eller når vi ligger i sengen.

Først på fjerdepladsen kommer det mobile brug ind, nemlig når vi er passagerer i tog, bil og bus.

– det er jo ikke så sært. Når vi bevæger os, er det besværligt at læse længere tekster på en skærm. derimod er mobilen det naturlige valg, når vi er undervejs og vil have kontakt med andre ved at tale med dem. det kan vi godt gøre, samtidig med vi bevæger os.

men læsning er altså ikke noget, vi gør på farten. den aktivitet henlægger vi til de steder, hvor vi er mest læseberedte, altså i sofaen eller i sengen. Så der er altså endnu ikke noget, der peger på, at smartphonen sætter skub i den mobile tekstbaserede kommunikation, ifølge Niels ole Finnemann.

Det enkle og hurtige vinderSelv om der altså findes mobil-apps, der kan vise e-reklametryksager på skærmen, tror han ikke, de vil blive brugt i større omgang:

– en smartphone kan kun vise 12-16 app-symboler på skærmen ad gangen. ligger der flere end det, går overskueligheden fløjten. derfor vil brugerne være meget selektive med de apps, de downloader, mener han.

han vurderer også, at e-reklameaviser måske nok vil få brugere, men at de fleste stadig vil foretrække at have en trykt reklametryksag i hånden, når de skal orientere sig i mængden af tilbud.

hvis vi vil finde nøglen til forklaringen på dette medievalg, skal vi vende blikket mod bekvemmeligheden.

– Når vi leder efter noget indhold, vælger vi instinktivt det medie, som er lettest for os at bruge i situationen. det skal være mest enkelt at få informationen, og her står papiret stærkt.

– Papir kan noget, skærmen ikke kan. i det øjeblik, noget bliver digitaliseret, forsvinder overskueligheden, fordi vi ikke kan se, hvor stort et website er. det overblik har vi altid i det trykte medie, og her er bladring hurtigere end surfing. man kan sige, at prisen for digitalisering og mulighed for at behandle data er, at informationerne bliver ”usynlige” i mod-sætning til papiret, hvor de er fysiske og håndgribelige.

Bekvemmeligheden slår dog igennem til smartphonens fordel, når vi skal betale med billetter. her har vi ikke brug for et fysisk medie og har derfor ændret ad-færd. den føromtalte undersøgelse viser således, at mobilbetaling til især offentlig transport samt parkeringsbilletter er blevet populær.

ønsker redigeringder er også et andet element end be-kvemmeligheden, der spiller ind, når vi


MEDIEUDVIKLINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK

Bekvemmeligheden afgør medievalget

anvender de forskellige medier. Niels ole Finnemann fortæller, at folk typisk søger efter tekst, når de leder efter noget på nettet. de orienterer sig ikke efter bil-leder.

– det gør internettet til et lean forward medie, altså et hvor man læner sig frem og er aktiv i modsætning til tv, der er et tilbagelænet medie, hvor informationen er styret af billeder.

Niels ole Finnemann mener desuden, at internettets uendelige informationer forstærker behovet for sortering og prio-ritering. og her kommer styrken ved det trykte medie igen ind.

– Brugerne vil gerne have et redaktionelt led ind, som kan filtrere denne mængde informationer og skyde sig ind på det, som målgruppen ønsker.

og endelig mener han, at papiret er for-trinligt til at understøtte hukommelsen.

– man kan tage det frem, når man behøver det, og det er ikke et problem at have flere tryksager liggende fremme, hvor de er synlige, og hvor man let kan få fat i dem, når man lige vil genopfriske noget og finde det i en fart.

tilbage til halvfemsernei kommunikationsbladet magasin K har fire eksperter advaret virk-somheder og organisationer mod at lade sig gribe af teknikfeberen og udvikle apps for enhver pris.

Journalist dan mygind, der dækker emnet for ComputerWorld sam-menligner det med situationen i 90’erne, hvor alle bare skulle have en hjemmeside uden at gøre sig klart, hvad de egentlig ville med den.

martin Sønderlev Christensen, partner hos Socialsquare, mener det er Second life om igen: – historien om, at de har app’en, er vigtigere end selve app’en.

Christiane vejlø, der arbejder med innovation og trends gennem virk-somheden But-Why, fortæller, at hun er stødt på flere konference- og festival-apps, der har været komplet uoverskuelige og glemmer noget så vigtigt som en tidsplan.

og endelig har adm. direktør Anders Cervera fra app-udviklingsfirmaet insilico erfaring for, at mange apps lider en trang skæbne på modta-gernes mobiler og aldrig bliver brugt.

»Når vi sidder i sofaen, ser tv eller ligger i sengen bruges smartphonen primært til netsurfing«NIeLS OLe FINNemaNN, pROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET


GLOBALISERINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: NORDPRO

i august sidste år fik otte danske virksomheder besøg af Pema Choki fra prepressvirksomheden Green dragon media i det lille konge-dømme Bhutan midt i himalaya. hun var her i landet for at finde samarbejdspartnere til et Business-to-Business-projekt om uddannelse og outsourcing af dtp-ydelser – især fritskrabning. de otte virksomheder, hun besøgte, havde alle tidligere erfaringer med at sende den type opgaver til asiatiske virksomheder, og ingen var imponerede. Kvalite-ten var ikke i orden og i bedste fald svingende.

men det kan lade sig gøre. der findes danske virksomheder, som har held med outsourcing af grafiske opgaver. de Grafiske Fag har spurgt to af dem, NordPro i Aalborg og BUChS i randers, hvad der skal til for at holde kvaliteten og ikke mindst få en god forretning ud af det.

og så lykkedes det i øvrigt for Pema Choki at finde en dansk samarbejds-partner, nemlig ScandiColor reklame-Bureau ved Skårup på Fyn. den virksomhed har vi også talt med.

Outsourcing af dtp: Sådan holdes kvaliteten

Dansker på stedet

NordPro reklameproduktion ApS har outsourcet grafiske opgaver siden 2003 og har fundet sin egen opskrift på at holde et kvalitetsniveau, der kan sammenlignes med det danske.

• EnudstationErEt dansk projekt-leder som sikrer kvalitet og oplæring.

• Direktekontaktmellemgrafikerneidanmark og Bangladesh.

• AfsluttendekorrekturiDanmarkafdanske grafikere.

Sådan lyder svaret, når man spørger NordPros adm. direktør Peer Johansen om, hvordan han sikrer sig høj kvalitet ved outsourcing af grafiske opgaver.

han er en gammel rotte i kunsten at outsource og var faktisk blandt de første, der gjorde det. det skete i 2003, hvor han etablerede et samarbejde med den vietnamesiske partner Kimdo design of hanoi. det skete gennem danidas privat-sektorprogram, og dengang handlede det om opsætning af boligannoncer.

NordPro var på det tidspunkt under- leverandør til en halv snes danske dag-blade og leverede hver uge den færdige opsætning af boligannoncerne. med tiden overtog ejendomsmæglerne selv dette arbejde, og efterhånden blev vietnam for dyr, så virksomheden skiftede både opgavefokus og partner.

i dag samarbejder NordPro med tradex-cel Graphics limited, der ligger i dhaka, hovedstaden i Bangladesh. igen sker det som et led i privatsektorprogrammet, hvor tradexcel blev udvalgt blandt de fem virksomheder, som den danske ambas-sade havde fundet frem til.

– opstarten var ikke problemfri, men kunsten var at finde en dansk projekt-leder, som har evnen til at lære fra sig i områder som Bangladesh. og det lykkedes for os.

opgaverne er fortsat opsætning af an-noncer, fritskrabninger af billeder og andet tidskrævende arbejde i forbin-delse med produktion af ugeaviser, dagblade, foldere, klubblade, magasiner, osv.

egentlig bryder Peer Johansen sig ikke om at sende dansk arbejde ud af landet:

– men konkurrencen er blevet så hård, at man er nødt til at bevæge sig uden for landets grænser for at kunne være med på prisen. og gør man det ikke selv, kan man være sikker på, at konkurrenterne gør det, konstaterer han.

nødvendig projektledelse de mange års erfaring med outsourcing af grafiske opgaver har overbevist ham om, at der skal være en dansk projekt-leder på stedet, ellers går det ud over kvaliteten.

– de lokale er dygtige og pligtopfyl-dende, men de siger ja til alt, og der skal en dansker til for at lære dem op og holde dem på sporet, så kvaliteten er i orden. vi har været så heldige at have en projektleder, der er filippinsk gift og trives på de kanter. de er begge glade for at bo i dhaka og har vel været der lidt over et år nu.


GLOBALISERINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: NORDPRO

Dansker på stedet

den anden forudsætning for kvalitet er direkte kontakt mellem de danske grafi-kere på NordPro og deres bangladeshiske kolleger. den sikrer, at misforståelser undgås, og fejl opstår. og endelig sørger Peer Johansen for, at korrekturfasen fore-går i danmark.

– ingen af vore kunder har kontakt til Bangladesh og er dermed ikke tvunget til at kunne tale engelsk. vi må erkende, at vi bor i et udkantsområde og kan ikke byde vores lokale købmand, at han selv skal læse korrektur og kommunikere på et fremmed sprog. den service gør arbej-det lidt dyrere, men betyder samtidig, at vi kan holde kvaliteten.

Peer Johansen vurderer, at NordPro hver uge sender annoncer, der svarer til om-kring 100 broadsheet sider til Bangladesh, og hertil kommer fritskrabning af billeder til især magasinproduktion.

mængden af opgaver vokser. tradexcel har ti mand sat af til det danske samar-bejde, og Peer Johansen fortæller, at der snart bliver brug for to mere.

»mine medarbejdere slipper for at frit-skrabe juletræer og cykelhjul« PeeR JOHaNSeN, ADM. DIREKTØR, NORDpRO REKLAMEpRODUKTION ApS

arbejde vil forsvinde han tror, at tidstungt dtp-arbejde fuld-stændig vil forsvinde fra danmark.

– og dem, der vælger at bruge deres egne grafikere til at fritskrabe billeder, de kan ikke klare sig, vurderer han. – men det kræver da lidt omstilling i tankegangen. i begyndelsen var mine medarbejdere ikke helt sikre på, hvad de skulle mene om at sende dansk arbejde ud af landet, men så sagde jeg til dem, at de slap for at fritskrabe juletræer og cykelhjul, og i dag er alle glade – både her på arbejdspladsen og i dhaka.

det er dog ikke alle annoncer, der sendes ud af landet.

– vi vurderer det fra opgave til opgave. hvis det handler om tunge købmandsan-noncer med diverse tilbudsvarer, sender vi opgaven ud, men hvis vi skal lave en mere kompliceret annonce for en kunde, så laver vi det selv. man kan sige, at NordPro beholder det kreative arbejde og de kreative annoncer i Aalborg og sender det tidskrævende arbejde til dhaka.

Peer Johansen: – de lokale folk i Bangladesh er dygtige og pligtopfyldende, men de er tilbøjelige til at sige ja til alt, så der skal en dansker til for at holde dem på sporet, så kvaliteten er i orden.

de opgaver, som NordPro sender til Bangla-desh, er opsætning af annoncer, fritskrabninger af billeder og andet tidskrævende arbejde i forbindelse med produktion af ugeaviser, dag-blade, foldere, klubblade, magasiner, osv.


BUChS A/S har haft en partner i vietnam siden 2005 og opsamlet værdifuld viden om, hvordan man undgår, at samarbejdet og kvaliteten kører i grøften, men i stedet bliver en god forretning.

Kompliceret men umagen værd

Der er nOK aT TænKe På, hvis en grafisk virksomhed vil outsource sine dtp-opgaver til en udenlandsk partner, og der er mildest talt rige muligheder for fejltrin. thomas hedegaard Søby, partner og kontaktdirektør i BUChS A/S, indrøm-mer gerne, at han ikke havde styr på alle led i samarbejdet med den vietnamesiske partner, da det blev sat i værk.

i dag seks år efter kan han dog konsta-tere, at samarbejdet kører ”fremragende”, og at den vietnamesiske partnervirksom-hed minh Graphic har fordoblet antallet af ansatte på under et halvt år, så den i dag har 30 og arbejder i to skift. BUChS ejer den vietnamesiske virksomhed sam-

men med reklamebureauet envision og iFU, investeringsfonden for udviklings-landene.

– Jeg er imponeret over, hvor godt de vietnamesiske medarbejdere gør det. vi slipper kontrollen over opgaverne tidligere end før og er begyndt at sende flere, større og mere komplekse jobs over til dem.

men det har da også taget flere år at komme så vidt, for der er utrolig mange ting at tænke på og tage højde for i for-bindelse med outsourcing af dtp, fortæl-ler han.

ikke altid partnerens skyld– der er mange, som automatisk giver den udenlandske partner skylden, hvis noget går galt, men man skal faktisk be-gynde med at se på sin egen virksomhed.

Først og fremmest skal man sikre sig, at alle er med på idéen.

– en grafiker er måske bange for at miste sit job, en ældre ordrebehandler kan være usikker på at kommunikere på engelsk, osv. der er mange psykologiske fakto-rer, som spiller ind. derfor skal planer om outsourcing kommunikeres klart ud, så medarbejderne kan se sig selv i den proces og forstå, at det handler om deres virksomheds overlevelse. vi er sindssygt pressede i denne her branche.

han tilføjer i den forbindelse, at selv om BUChS ikke længere har dtp’ere i huset, så er man ikke blevet færre men snarere flere i virksomheden.

– Forskellen er, at vi nu hovedsagelig har de kreative opgaver tilbage i huset, så

man kan også sige, at samarbejdet med vietnam har betydet, at vi har fået nye kompetencer i huset og dermed givet os en mulighed for at tiltrække nye kunder.

Næste skridt i en proces med outsourcing er at kortlægge og beskrive alle arbejds-rutiner. Kan ordremodtageren vurdere, hvilke opgaver der skal ud, og hvilke der skal blive hjemme? hvem har ansvaret for, at en opgave sendes ud? er det gra-fikeren eller ordremodtageren? det skal der være faste regler for.

Så er der alt det tekniske. thomas hede-gaard Søby fortæller, at asiatiske virk-somheder typisk arbejder med pc, hvor danske bruger mac. og hvis samarbejdet skal køre gnidningsfrit kræver det, at alle kører på samme platform, og at alle programmer er synkroniserede med de samme versioner.

internetforbindelserne skal også være i orden. BUChS har selv investeret i fi-beropkobling i vietnam, oprettet filover-førselssystemer og etableret en back up server i USA, så kommunikationen er intakt, hvis nu et kabel skulle blive gravet over undervejs til europa.

– desuden skal man have klare aftaler om datafortrolighed, så partneren forstår, at fx et flot logo ikke må anvendes i andre sammenhænge.

afstemning af kvalitetog vi er slet ikke nået til vejs ende endnu. der skal også ske en afstemning, så vietnamesiske og danske grafikere har den samme opfattelse af kvalitet. BUChS har fx udarbejdet en manual til fritskrab-ninger, så kvaliteten er den samme i alle opgaver.

»vi ville ikke kunne drive vores forret-ning i vietnam uden at have en dansker udstationeret« tHOmaS HeDeGaaRD SØBY, pARTNER OG KONTAKTDIREKTØR, BUCHS A/S

GLOBALISERINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: BucHS


– vi sørger også for at inddele de vietna-mesiske medarbejdere i teams, der får de samme faste opgaver og kender dem til bunds.

Sproget er et kapitel for sig. et samar-bejde kræver, at nøglepersoner kan forstå hinanden, og det vil sige kendskab til engelsk. her bør træning af de udenland-ske partnere også være en del af partner-skabet. thomas hedegaard Søby lægger desuden vægt på, at alfabetet i vietnam er latinsk. han mener, det vil være for kompliceret at gå ind i et land som thai-land eller Bangladesh med et helt andet tegnsæt.

– i vietnam skal de trods alt kun lære de danske specialtegn, æ, ø og å at kende.

det er også væsentligt for samarbejdet, at nøglepersoner i de to virksomheder ken-der hinanden. thomas hedegaard Søby har selv arbejdet i vietnam, medarbejde-re fra BUChS har været udstationeret til optræning derude, og medarbejdere fra vietnam har været på besøg i randers.

Og en dansker på stedetog til allersidst, så er det en forudsæt-ning, at der findes en dansker på stedet.

– det er alfa og omega. vi ville ikke kunne drive en forretning, uden vi havde en dansker udstationeret som forbin-delsesled mellem vores partner og os herhjemme, fastslår thomas hedegaard Søby.

han mener ikke, at andre danske grafiske virksomheder skal outsource på samme niveau, med mindre man har en kritisk masse af opgaver.

– ellers kan det ikke svare sig, for der skal investeres rigtig mange penge og tid i det. man bevæger sig ud i noget ukendt, hvor der venter mange udfordringer og risiko for tæsk.

– og har man ikke den kritiske mængde opgaver, skal man tænke sig godt om el-ler også indgå i et strategisk samarbejde med en allerede etableret virksomhed som os.

Kort om privat-sektorprogrammet

overordnet giver danidas privatsektor-program danske virksomheder mulighed for at indgå i langsigtede og værdiska-bende samarbejder med virksomheder i udviklingslande.

danida ændrede sidste år sit program, så det nu hedder danida Business Part-nerships (dBP). Finansieringen er ikke så gunstig som tidligere, men der er kommet mulighed for at inddrage andre aktører end virksomheder.

med det nye program kan en virksom-hed få:› dækket 75 pct. af sine udgifter i

forberedelsesfasen til at skabe partnerskab med en virksomhed i et udviklingsland.

› dækket 50 pct. af udgifterne til at implementere et virksomhedssamar-bejde.

› mulighed for at inddrage andre aktø-rer for at realisere en forretningsidé, fx skoler, NGo’er og halvoffentlige institutioner.

På under et halvt år har BUChS partnervirksomhed, minh Graphic i hanoi, fået dobbelt så mange medarbejdere, så man i dag er 30 og arbejder i to skift.

GLOBALISERINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: BucHS


ScandiColor reklameBureau ved Svendborg indleder samarbejde med Green dragon media i Bhutan.

Fra Fyn til himalayaDe Kan gODT lave fritskrabninger i Bhutan. det kunne Kjell laursen, ScandiColor reklameBureau, konsta-tere ved selvsyn, efter han havde sendt 110 fotos ud til prepressvirksomheden Green dragon media i det lille bjergrige kongedømme.

– det fungerede fint. der var en enkelt ting, vi skulle have præciseret. de skulle lige have at vide, at det ikke var nok blot at skrabe baggrunden hvid, men at de også skulle markere alle stierne, altså clipping paths, omkring motivet.

Kjell laursen understreger, at der var tale om nogle rigtig seje opgaver, bl.a. fritskrabninger af fletmøbler.

– men jeg tjekkede samtlige fotos, og kva-liteten var i orden. og så var det billigt.

erfaringer med ThailandKjell laursen er ikke uvant med at outsource fotos til sine katalogproduk-tioner. han har tidligere samarbejdet med en dansker, der havde kontakt til en grafisk virksomhed i Bangkok. hun fik på et tidspunkt et fast job, og den thailandske virksomhed var ikke gearet til at klare de internationale kontakter alene, så samarbejdet stoppede.

Nu er han så parat til at genoptage den asiatiske forbindelse igen. denne gang i form af et Business-to-Business-projekt under danida. Formålet er at sætte den bhutanske virksomhed i stand til at ”møde verden”, og Kjell laursen har nu planlagt de første ture dertil.

– Forudsætningen for, at Green dragon media kan sælge fritskrabningsopgaver til internationale kunder er, at it-infra-strukturen er i orden. der skal være en server med den nødvendige software og en internetforbindelse, der fungerer, el-lers gider kunderne ikke være med. der er kun et begrænset antal skud i bøssen

her, så jeg skal over og vurdere, hvordan det står til.

desuden skal han hjælpe den bhutanske virksomhed med at oprette systemer til kvalitetssikring, ligesom rådgivning om marketing kan komme på tale.

Tre ture planlagt– Pengene i projektet dækker udgifter til rejse, ophold og tabt arbejdsfortjeneste, og i første omgang har jeg planlagt tre ture: den første for at sondere forholdene og skrive en rapport, og den næste for at implementere anbefalingerne i denne rapport.

På den tredje vil Kjell laursen tage en grafiker med, enten en med speciale i Photoshop eller en der kan lære fra sig i indesign.

– det afhænger af, hvad jeg vurderer, der bliver mest behov for. Så vidt jeg har forstået, sender de stort set alle deres designopgaver ud af landet, og derfor er der også behov for noget træ-ning på layoutsiden, så de kan beholde deres arbejde. endelig kommer de fleste opgaver fra staten, mens private virk-somheder ikke er vant til at reklamere for deres ydelser og produkter. derfor kunne jeg også godt forestille mig, at marketing kunne være et indsatsom-råde, men nu må vi se.

Måske formidling af fritskrabningKjell laursen går først og fremmest ind i opgaven, fordi han godt kan lide tanken om, at hans viden kan være med til at udvikle en virksomhed i Bhutan og hjælpe til med at skabe en forretning, der kan udløse nogle arbejdspladser. men han regner også selv med at få noget ud af det.

– Jeg får muligheden for at besøge landet, og det bliver spændende. og hvis vi sammen får en struktur op at stå,

og Green dragon media kan eksportere fritskrabninger, kan jeg måske også tjene lidt på at formidle kontakten til danske virksomheder. Jeg tror dog ikke, det bliver nogen guldgrube, så jeg er først og fremmest med for at give noget hjælp til selvhjælp.

MønstringssystemScandiColor er i dag et mindre rekla-mebureau med speciale i fremstilling af varekataloger og tilbudsaviser, og Kjell laursen er meget optaget af software, der kan styre billeddatabaser, så billeder til katalogerne lynhurtigt kan findes og integreres i indesign.

dette automatiske mønstringssystem er nu færdigudviklet og kan måske også blive en del af projektet.

– hvis der er basis for at implemen-tere systemet i Bhutan, kan det være endnu et værktøj, som kan være med til at udvikle virksomheden, siger Kjell laursen.

»Jeg tjekkede samt-lige fotos, jeg sendte til fritskrabning, og kvaliteten var i orden« KJeLL LauRSeN, ADM. DIREKTØR, SCANDICOLOR REKLAMEBUREAU A/S

GLOBALISERINGtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: ScaNDIcOLOR


Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

Skab opmærksomhedog opnå effekt med tryk

Læs mere på www.tryksag.dk

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense Mtlf: 63 12 70 00 / e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

De grafiske fags legatfond

De grafiske fags legatfond yder legater til uddannelsesformål/ projekter, studierejser af interesse for den grafiske branche. Fonden behandler indkomne ansøgninger typisk to gange om året – ved et møde i april/maj måned og i november efter opslag på Medie- og Journalisthøjskolen samt diverse erhvervsskoler. Det er en betingelse for tildeling af legat, at ansøger forpligter sig til efterfølgende kort at afrapportere til bestyrelsen for fonden om midlernes anvendelse og om det faglige udbytte af den støttede aktivitet.

Yderligere

oplysninger

Jens Suhm, GA,

tlf. 6312 7000


GLOBALISERINGtekst: mIcHaeL BROcHmaNN ([email protected]) foto: De GRaFISKe FaG

KUn få DansKe grafiske virksomheder har i dag etableret sig i udlandet. det kan der være mange gode grunde til, men flere tilbagemeldinger peger på, at det ofte virker vanskeligt og uoverskueligt for medlemsvirksomhederne at få den nødvendige viden til at afgøre, om de skal udflytte produktion eller ej.

GA har gennem 2011 fået stadig flere henvendelser fra medlemmer, der ønsker konsulentbistand i forbindelse med etablering af produktion i østeuropa og østen. Bestyrelsen har lyttet til disse ønsker og besluttet, at GA nu skal tilbyde brugerbetalt rådgivning, der skal hjælpe dem med at træffe denne beslutning.

der kan desuden købes rådgivning til ud-arbejdelse af ansøgninger under danidas Business Partnership-program samt virk-somheds- og markedsplaner i forbindelse med projekter under investeringsfonden for Udviklingslandene (iFU).

Tvinges til valgBaggrunden for at tilbyde denne tjeneste er, at grafiske produktioner, der involverer meget lønarbejde, kan blive så pressede på prisen, at danske virksomheder ikke kan være konkurrencedygtige, og at de derfor kan være tvunget til at flytte dele af produktionen ud af landet.

der er dog også fordele ved denne situation. Produktion i udlandet giver mulighed for at komme ind på en række

lokale markeder, der kan være attraktive vækstmarkeder og desuden få adgang til særlige kompetencer og viden.

erfaringerne fra GA’s besøgsrejser til virksomheder i østeuropa viser desuden, at der er plads til massive produktivi-tets- og effektivitetsforbedringer, som bør kunne give en dansk virksomhed en konkurrencemæssig fordel på det lokale marked.

ga’s tilbudGA kan bistå med en køreplan for, hvordan processen skal gribes an, og hvordan der skabes det bedste beslutningsgrundlag.

GA har derfor sammensat en råd-givningspakke med disse faser:

• Afdækningafkonkurrencenogdenplatform, virksomheden skal vælge

• Detstrategiskesigtemedetableringeni udlandet

• Valgafland• Beskrivelseafpartner• Søgningafpartner

GA har et omfattende netværk i udlandet og kan hjælpe med at finde interesserede samarbejdspartnere, hvis virksomheden ikke ønsker en fuldstændig nyetablering.

GA har ikke specialviden om lovgivning, selskabsstruktur, skatte- og medarbejder-forhold, m.m. i de enkelte lande, men har et netværk af rådgivere, der kan træk-

kes på. rådgivningsydelsen skal derfor ses som en sparring med virksomhedens ledelse, hvor der drøftes en række forret-ningsmæssige og strategiske parametre ud fra en outsourcingmodel.

GA’s rolle er udelukkende at bidrage til en afklaring. derfor sidder GA ikke med ved forhandlingsbordet eller er med til at træffe den endelige beslutning om valget af partner. det er heller ikke GA’s rolle at bistå med at finde samarbejdspart-nere i forbindelse med sourcingopgaver, altså enkeltstående produktionsopgaver i udlandet.

rådgivningspakken består af ca. 25 timers rådgivning med to møder på virksomheden samt udarbejdelse af en handlingsplan.

hvis du vil vide mere eller have et konkret tilbud, så kontakt chef-konsulent michael Brochmann på 63 12 70 00 eller [email protected].

Hjælp til produktion i udlandet

GA kan nu tilbyde brugerbetalt rådgivning, der skal hjælpe medlemsvirksomheder med at beslutte, om de skal etablere sig udenfor danmarks grænser.


Ring Nu!og a� al et gra� s og uforpligtende � lbud med Deres lokal-afdeling

Alle Chem-Dry®’s afdelinger er selvstændigt ejede og drevne.

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er verdens største specialvirksomhed indenfor rensning, behandling, ple� jerning,

imprægnering mv. af alle typer monteret teks� l som feks. tæpper, møbler, gardiner, læder mv. Vi er anerkendt i mere end 50 lande og

anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over.

Gardinrens

• Renses mens de hænger på gardinstangen.

• Snavs, støv og tobaksrøg � ernes hur� gt og eff ek� vt.

• Garan� mod krymp og krøl.

Møbelrens/vask

• Alle møbelstoff er kan renses.• pH-neutral, skånsom og

sam� dig ekstremt eff ek� vt.• Klar � l brug e� er få � mer.• Besky� ende imprægnering.

• Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed � lbage.

• Forhindrer udtørring og krakelering.• Gør læderet mindre modtageligt for snavs

Behandling af Lædermøbler

Specialopgaver

• Urinlug� jerning, desin cering.• Astma- og allergirens.• Specialister i svære ple� er:

Kaff e, rødvin, urtepo� eskjolder, blod mv.

Tæpperens/vask

• Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld.• Funklende rene og tørre på 1-2 � mer.• Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre

(bobler som i dansk vand).• pH-neutral, � erner ikke uldens naturlige olier.• Varme kseret imprægnering - super eff ek� v.

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløff ende renseresultater• Intet besvær med møbel ytning• Gardiner skal ikke pilles ned• Anbefales af bl.a. ege tæpper• Sæt Dem � lbage og nyd det

Chem-Dry’s lokale afdelinger servicerer geogra ske områder iht. de � dligere amter:

* Tilbyder ikke gardinrens

Bor De på Bornholm eller i det � dligere Ribe eller Storstrøms Amter, så ring tlf.48 14 44 21

Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21Tlf. 59 44 20 16Tlf. 59 44 20 16Tlf. 64 41 47 87Tlf. 64 41 47 87Tlf. 64 41 47 87Tlf. 22 16 89 99Tlf. 22 16 89 99Tlf. 22 16 89 99Tlf. 98 42 99 46

København Frederiksborg (N. Sjæl.)Roskilde Vestsjælland FynSønderjyllandVejle (trekantsomr.)Ringkøbing (Midtjyll.)ÅrhusViborgNordjylland

Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NVChem-Dry NVBrinks Chem-Dry* Brinks Chem-Dry*Brinks Chem-Dry*SE Chem-Dry*SE Chem-Dry*SE Chem-Dry*Frederikshavn Chem-Dry

Rene og Friske Tæpper, Møbler og Gardiner

- Når naturen renser med

Sundtarbejdsmiljø

ring nu!og aftal et gratis og

uforpligtende tilbud med

deres lokal-afdeling

15747 De Grafiske Fag 5-2011.indd 55 24/08/11 09.31


INTERNATIONALT

nyt fra UdlANdet:

en ny UnDersøgelse fra KPmG lover gode udsigter for de polske trykkerier. efter en økonomisk opbrems-ning i 2008-2009, måtte den grafiske industri døje med nedgang i både ordrer og indtjening. det lykkedes dog for næsten halvdelen af virksomhederne at komme tilbage på banen og øge deres salg i løbet af 2010. ti pct. af dem kunne endda notere en stigning på mere end 20 pct. i forhold til året før. ifølge KPmG forudser de fleste virksomheder også, at der fortsat vil være vækst.

brasilien:

De elsKer TryKsTørsTeDelen af brasilianerne forventer, at tryk også vil eksistere i de næste mange år. ifølge en undersøgelse fra sidste efterår tror kun en tredjedel, at bøger, magasiner og aviser vil være forsvundet i år 2050. ifølge undersøgelsen er brasilianerne mere optimistiske på tryks vegne end amerikanerne, der har svaret på en lignende undersøgelse. i USA forventer to tredjedele nemlig, at aviserne er forsvundet i 2050.

ifølge KPmG har 2010 været et godt år for polske trykkerier.

POlen:

gode udsigter

TysKlanD:

PrOTesTer Over e-regningerDen TysKe grafisKe brancheforening, Bvdm, kritiserer eU Kommis-sionen for at promovere elektroniske regninger som den eneste betalings-standard i fremtiden.

ifølge Bvdm kan dette skade den grafiske industri. derudover fremhæver Bvdm, at de påståede miljøvenlige og økonomiske fordele ikke holder, fordi både erhvervsliv og forbrugere stadig vil printe deres regninger ud.


INTERNATIONALT

eU:

Unge Kan iKKe leve UDen PaPirselv OM ni ud af ti europæiske unge er aktive på Facebook, så mener 80 pct. af dem, at de ikke kunne leve uden papir.

det viser en undersøgelse fra CePi, the Confederation of european Paper industries.

Kina:

Database over skrifttegnKina Har iværKsaT et større forskningsprojekt, som sigter mod at samle og lagre samtlige skrifttegn i landet, selv fra de ældste kinesiske minoritetssprog. den kinesiske skrifttegnsbank er en del af en femårsplan, som blev indledt i begyndelsen af 2011. målet er at danne et digitalt skrifttegnsbibliotek, som kan bevare disse symboler på den kinesiske civilisation for evigt.

belgien:

Dårlige Qr-koder Qr-KODer bliver stadig mere populære. Belgiske forskere har dog fundet ud af, at de fleste af dem ikke kan aflæses af en normal smartphone. de har testet snese-vis af Qr-koder i annoncer, magasiner og brochurer og oplevet, at mere end 75 pct. ikke kunne aflæses. Nyere smartphones gjorde det bedre, men selv her fandt forskerne, at visse af dem havde problemer med at læse koderne.

canaDa er begynDT på at lave pengesedler af plastik. 100 dollarsedlen findes allerede, og næste år kommer 50 og 20 dollarsedler.

Bank of Canada gik oprindelig over til plastik af sikkerhedsmæssige grunde, men har nu udtalt, at det ser ud, som om der også er bedre økonomi i det nye pengemateriale. de holder simpelthen længere og er derfor billigere i drift.

Plastik-penge

Canada har allerede udgivet 100 dollarsedler og næste år følger 50 og 20 dollar efter.

mere end 75 pct. af de belgiske Qr-koder kunne ikke læses af smartphonen.


Holland:vej fyldt med bump

BRANCHETENDENSER/UDLANDtekst: eD BOOGaaRD illustration: iStOcK

i holland ligger de aktuelle grafiske priser på 95 pct. af 2009-niveauet, branchens omsætning forventes at være stabil i 2012, og så ses web-to-print som et godt bud på et nyt givtigt forret-ningsområde.

– vi befinDer Os på en vej, der er fyldt med bump. Sådan ser Cees verweij, formand for den Kongelige Forening for tryk og Beslægtede industrier (KvGo), den øjeblikkelige situation for den hollandske grafiske branche.

landet er måske nok fladt, men han mener ikke, disse bump gør det nemt for branchens virksomheder at forblive på vejen, fokusere på hvor de skal hen eller undgå at køre forbi de ud-kørsler, der kan føre dem til nye muligheder.

ved udgangen af 2011 repræsenterede KvGo omkring 1.700 medlemsvirksomheder med i alt 23.500 ansatte i den grafiske branche. og der har været tale om et stort fald i de senere år, næsten en halvering fra 2005, hvor branchen talte næsten 3.000 virksomheder med 46.420 ansatte.

den årlige samlede omsætning var ca. 55 mia. kr. i 2005 og nåede et toppunkt med ca. 57 mia. kr. i 2008, hvorefter den faldt til 52 mia. kr. i 2010.

interessant nok viser statistikken også, at det generelt lykkedes for de virksomheder, der overlevede nedgangen, at øge deres omsætning.

ny strategi behøvesden grafiske branche i holland består fortsat af små og mellem-store virksomheder. Næsten to tredjedele af virksomhederne beskæftiger færre end ti personer. Kun 37 har mere end 100 ansatte.

men det grafiske landskab forandrer sig hurtigt. Sidste års konkurs for thieme Group markerede slutningen på to årtiers tendens med opkøb for at øge volumen og omsætning.

de 40 thieme-virksomheder efterlod ikke alene mere end 1.100 ansatte på gaden, men forandrede også den måde, de overlevende virksomheder i dag prøver at udvikle deres stra-tegier med konsolidering, samarbejde og partnerskab.


BRANCHETENDENSER/UDLANDtekst: eD BOOGaaRD illustration: iStOcK

Adskillige sammenslutninger af selvstændige trykkerier fo-kuserer nu på at dele viden, fx inden for teknologi og bære-dygtigt tryk eller går sammen om at købe forbrugsvarer og tjenesteydelser.

Web-to-print vokserSelv om hollænderne tidligt har taget nye teknologier som digitaltryk til sig, virker det, som om de har tøvet med at se på mulighederne inden for web-to-print.

For fire år siden viste research fra Canon, at næsten halvdelen af de hollandske trykkerier ikke havde planer om at tilbyde deres kunder nogle former for web-to-print tjenester. På det tidspunkt var det sikkert fornuftigt, da kun ti pct. af de hol-landske indkøb skete online.

Nyere research viser dog, at omfanget af tryksager som bestilles online, vokser hurtigt. markedsandelen for online-bestillinger udviser nu en volumen på ti pct. af det samlede tryksagsmarked med en samlet værdi på omkring 750 mio. kr.

den hollandske brancheresearcher theo vermeulen har op-talt, at der i dag findes mere end 150 webshops med fokus på det hollandske marked. disse webshops ejes af 120 firmaer, hvoraf adskillige har adresse i andre lande, hovedsagelig tyskland.

rekonstruktion af branchen ifølge vermeulen har kun 40 pct. af alle disse webshops egen produktion. de øvrige får ordrerne trykt hos traditionelle trykkerier i holland og i visse tilfælde Belgien eller tyskland.

vermeulen er overbevist om, at den hollandske grafiske branche vil opleve en større omstrukturering i de kommende år. han forudser også, at online-bestilt tryk vil spille en stor rolle i den forbindelse ved at åbne nye markeder, bl.a. ved at pulje ordrer og dermed gøre tryk mere effektivt.

øget omsætningtil trods for den økonomiske turbulens ser det ud, som om 2011 bliver et relativt godt år for den grafiske branche, vurderer pengeinstituttet rabobank, der i oktober offentliggjorde sine forventninger til branchen, hvori den har store interesser.

rapporten “Numbers & trends” viser, at den samlede om-sætning for 2010 krympede med yderligere 5,3 pct. efter to foregående år med samme udvikling.

Faktisk har den hollandske grafiske branche være ude af trit med udviklingen i den øvrige industri siden 2001.

Først i 2005 begyndte trykkerierne at komme med i den opadgående kurve, som andre industrier havde påbegyndt to år før. og da den finansielle krise ramte alle industrier i 2008, havde den grafiske branche allerede begyndt nedturen i 2007.

men der er altså også gode nyheder, mener rabobank. Gennem de to første kvartaler af 2011 begyndte omsætningen at vokse svagt, og banken forventer en lignende tendens for anden halvdel af 2011.

stabilt 2012Selv om rabobank endnu ikke kan tilbyde en udsigt for 2012, har en anden finansiel spiller tæt på industrien gjort det. iNG Bank forudser således, at mens den hollandske industri som helhed forventes at skrumpe i 2012, vil den grafiske forblive stabil.

men året bliver fyldt med udfordringer, lyder det fra iNG: Priserne på papir og sværte vil fortsat stige, og de grafiske virksomheder vil kun opnå priser på omkring 95 pct. af det, de var i 2009.

Optimisme, men…de seneste tal fra det hollandske statistikkontor viser dog, at optimismen blandt grafiske virksomheder er for opadgående, hvis de ser tre måneder frem.

Selv om de forudser, at det økonomiske klima forværres, for-venter de både at kunne hæve priserne og at få flere ordrer.

men altså – en vej fyldt med bump.

»online print vil fremover spille en større rolle ved at

åbne nye markeder, bl.a. ved at pulje

ordrer og dermed gøre tryk mere effektivt«

tHeO VeRmeuLeN, HOLLANDSK BRANCHERESEARCHER

?


EFTERUDDANNELSEtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK

Status efter tre år med de grafiske kompetence-udviklings-fonde: 350 medarbejdere har fået nye færdigheder.

i Den KOrTe version kan man konstatere, at de grafiske kompetenceudviklingsfonde over tre år har sørget for, at lidt over 350 medarbejdere har fået nye færdigheder.

Skal man have lidt mere prosa på udviklingen, viser statistikkerne, at flere og flere grafiske funktionærer benytter sig af ordningen, mens det modsatte er tilfældet for medarbejdere under den grafiske overenskomst. Ser vi på den første gruppe, kan man læse, at det samlede antal ansøgninger er mere end fordoblet fra 2009 til 2011. i 2009 modtog fonden i gennem-snit 3,6 ansøgninger om måneden, og i 2011 er gen-nemsnittet steget til 9,7 ansøgninger om måneden.

medarbejderne under den grafiske overenskomst søger i dag i mindre omfang end tidligere: i 2009 modtog fonden i gennemsnit 11,9 ansøgninger om måneden, og i 2011 er gennemsnittet faldet til 5,0 ansøgninger om måneden.

Statistikkerne fortæller også, hvilke former for uddannelse der søges om støtte til. medarbejdere under den grafiske overenskomst søger typisk til-

skud til AmU-uddannelser, mens funktionærerne søger mere bredt fx fagligt relevante merkonom-kurser og kurser på mediehøjskolen.

der er bevilget tilskud til en lang række forskel-lige uddannelser med meget forskellig længde og indhold. til inspiration for ansøgere har fondenes hjemmeside www.grafiske-komptencefonde.dk en liste over uddannelsesområder og kurser, der har fået støtte.

en oplagt mulighedUddannelsespolitisk chef Anders mosumgaard ser kompetenceudviklingsfondene som en oplagt mulighed at tænke på, når medarbejdere ønsker efteruddannelse.

– virksomhederne bidrager jo under alle om-stændigheder til fondene, så medarbejdere og virksomheder kan ligeså godt få gensidigt udbytte af de muligheder, fondene giver for selvvalgt ud-dannelse.

efteruddannelse efter reglerne om selvvalgt ud-dannelse koster i princippet ikke virksomheden noget, ja faktisk må den ikke give medarbejderen

en oplagt mulighed for efteruddannelse


EFTERUDDANNELSEtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK

løn under forløbet. Så man kan sige, at virksomhedens eneste ”udgift” ud over det indbetalte fondsbidrag består i, at medar-bejderen ikke er til stede i kursus-perioden, forklarer han.

hvis uddannelsen bevilges, dækker fondene 85 pct. af med-arbejderens løntab under uddannelsen. de sidste 15 pct. er medarbejderens eget bidrag til uddannelsen. der er desuden mulighed for støtte til betaling af kursusafgift, samt tilskud til ophold og transport. Alle bevillinger betales direkte fra fonden til medarbejderen.

i praksis kan der også ydes støtte til kurser uden for arbejds-tiden. der er så ikke nogen løntabsdækning, men der er flere eksempler på, at fondene har ydet tilskud til dækning af kursus-afgiften på aftenskolekurser.

fondenes baggrundde grafiske kompetencefonde er opstået som et resultat af overenskomstforhandlingerne i 2007 og administreres af GA, der opkræver virksomhedernes bidrag og udbetaler de bevilgede beløb til medarbejderne. en oplagt mulighed

for efteruddannelse

»hvis først én medarbejder kommer på kursus efter denne ordning, breder det sig som ringe i vandet på virksomheden« aNDeRS mOSumGaaRD,UDDANNELSESpOLITISK CHEF, GA

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund 72 21 21 21 www.konicaminolta.dk

Drupa 2012 Den 3. til 16.Maji DüSSelDorf - tySKlanD BrainpoWer

BrainpoWer

BrainpoWer

BrainpoWer

YOUR FUTURE.

YOUR SYNERGIES.

YOUR WORKFLOW.

YOUR KNOW-HOW.

With the easy path to digital.

With offset and digital systems smoothly supplementing each other.

With applications that utilise your digital equipment and your staff’s potential to perfection.

With concepts that make it easier than ever to give shape to your ideas.

Mød os på vores stand i Hal 8b, som vil være dansk repræsenteret under hele messen.

Untitled-1 1 20/12/11 12.19

det er op til den enkelte medarbejder i virksomheden selv at finde og søge om støtte til et kursus, og der er ikke nogen absolut facitliste for, hvilke uddannelser der kan støttes. reglen er bare, at uddannelsen skal være relevant i forhold til overens-komsternes dækningsområder.

Sagsbehandlingen er sat til maksimalt en måned.

– men i praksis tager det typisk under en uge, siger Anders mosumgaard.

Kapitalen vokseri øjeblikket vokser pengetanken i fondene, fordi der bliver indbe-talt flere penge, end der bliver udbetalt.

– en forklaring kan være, at der stadig er mange virksomheder og medarbejdere, som ikke har fondene i bevidstheden, når man internt taler om opkvalificering og efteruddannelse.

– vi har i hvert fald konstateret, at hvis først én medarbejder kommer på kursus efter denne ordning, så breder det sig som ringe i vandet på virksomheden, og vi får herefter ofte ansøg-ninger fra andre medarbejdere i samme virksomhed.

hans budskab er derfor, at både virksomhedernes ledere og medarbejdere også bør tjekke mulighederne i de grafiske kom-petenceudviklingsfonde, når de ansattes kompetencer skal have et løft.


RABATAFTALERtekst: LeNa SKOV JaKOBSeN ([email protected]), SØReN KNuDSeN ([email protected]) og mIcHaeL BROcHmaNN ([email protected]) foto: iStOcK

Tjen penge på medlemskab af GA

S. 44-52DeT er sværT at forestille sig, at en container fyldt med makulaturark og kantafskær fra trimmeren kan forbedre bundlinjen i en mindre grafisk virksom-hed med 150.000 kr. men det er ikke desto mindre virkelighed.

GA’s rabataftale på genanvendeligt papir, pap og plast er blot ét eksempel på, hvor-dan medlemsvirksomhederne kan tjene penge på at stå sammen. Aftalerne giver kontante fordele, og ofte rusker de op i konkurrencesituationen på det pågæl-dende område.

ga har i dag 12 rabataftaler, og dem fortæller vi nærmere om på de følgende sider.

sammenhold giver større rabatter

raTiOnaleT bag at lave branche-aftaler er, at man kan gøre det bedre sammen end hver for sig. det er ind-lysende, at en forening med omkring 500 virksomheder i ryggen kan opnå bedre priser, end hvis den enkelte virksomhed forhandler individuelt.

en anden fordel ved at benytte en leverandør under en af brancheaf-talerne er, at virksomheden i tilfælde af konflikter med leverandøren vil stå langt stærkere med GA i ryggen. incitamentet til at løse en konflikt er større for leverandøren, hvis der er mange kundeaftaler på spil.

desuden kan nævnes, at de aftaler der indgås, er minimumsaftaler. det vil sige, at ethvert medlem af GA uanset størrelse kan opnå de givne vilkår, men samtidig at de største virksomheder ofte vil kunne forhandle sig frem til aftaler med bedre vilkår.

Medlemsopbakning er alfa og omega Aftalerne kræver dog, at medlemmerne bakker op om dem. GA kan ikke på-lægge medlemmerne at benytte dem, men leverandøren skal tro på, at en vis procentdel benytter sig af dem og afstemmer vilkårene og deres egen salgs- og markedsføringsindsats efter dette.

Når en ny rabataftale lanceres, sættes fokus på et nyt område. mange virk-somheder ser herefter på, hvilke aftaler man selv har indgået på området. hvis rabataftalen giver gunstigere vilkår, tager de fleste fat i deres egen leverandør og konfronterer ham med de priser, der kan opnås som GA-medlem.

det resulterer mange gange i, at leve-randøren her og nu regulerer priserne for ikke at miste kunden.

Kun hvis medlemsvirksomhederne bakker op om rabataftalerne, opnås de bedste priser og vilkår.


RABATAFTALERtekst: LeNa SKOV JaKOBSeN ([email protected]), SØReN KNuDSeN ([email protected]) og mIcHaeL BROcHmaNN ([email protected]) foto: iStOcK

sammenhold giver større rabatter

På den måde benyttes rabataftalen som løftestang i forhold til virksomhedens egen leverandør, og man opnår på kort sigt en forbedring af prisen.

men på længere sigt er det ikke hold-bart. erfaringen viser, at leverandørerne hurtigt vender tilbage til gamle priser og vilkår, så snart markedet ikke bliver overvåget. og hvis GA’s aftalepartner ikke opnår omsætning på aftalen, trækker de sig enten fra aftalen eller forringer vilkårene.

Kommer der omvendt en øget omsætning på aftalen, fordi medlemsopbakningen er stor, står GA i en stærk forhandlings-position, når aftalen skal fornyes. med-lemsopbakning er derfor alfa og omega for GA’s brancheaftaler.

de mest populære er: forsikring, retur-papir, brændstof, bredbånd og pakkefor-sendelser.

Hvilke områder laves der aftaler på de nuværende tolv aftaler spænder vidt, og der er ikke faste retningslinjer for, hvilke områder der laves aftaler på. der er dog et par betingelser, der skal være opfyldt, for at disse kan indgås.

Først og fremmest skal leverandøren til-byde landsdækkende service, og dernæst skal alle medlemmer have adgang til aftalen.

området skal også have en vis betydning for virksomhederne både i forhold til deres drift og i forhold til det økonomiske incitament til at tilslutte sig aftalen. men da GA har mange forskellige virksom-hedstyper i sin medlemskreds, vil der naturligvis også findes aftaler, som ikke altid er lige relevante for alle medlemmer.

GA opretter nye aftaler på baggrund af henvendelser fra medlemmerne og ud fra de områder, hvor foreningen kan se mu-

ligheder for bedre priser. GA hører derfor gerne fra medlemmer, der har forslag til nye aftaler.

hvis ikke aftalerne skaber interesse, forlænges de ikke, og der sker således en løbende tilpasning af aftalerne efter medlemmernes behov og ønsker.

yderligere informationerlæs mere om brancheaftalerne og hvordan man melder sig til dem på www.ga.dk/rabataftaler.

KoNtAKtPerSoN er miChAel BroChmANN, teleFoN 63 12 70 00 eller [email protected]

»der er ikke faste retningslinjer for, hvilke områder der laves aftaler på«


bredbånd GA’s medlemmer får 12 pct. rabat på alle tdC’s business bredbåndsmoduler inklusive alle services. der er ingen binding, og hvis man allerede i dag har tdC som bredbåndsleverandør, kan man flyttes direkte over på brancheaf-talen og få 12 pct. rabat på den eksiste-rende ordning.

hvis virksomheden skal nyoprettes, koster det 796 kr. ekskl. moms minus rabat på otte pct. hvis der ønskes kon-vertering fra en privat tdC-forbindelse, koster det 250 kr. der følger en gratis trådløs router med i købet.

Telefoni med teletjek denne aftale gør det muligt at få rabat på mobiltelefoni, mobilt bredbånd og fastnettelefoni hos tdC, telenor og mobilet. Al kontakt og administration af teleaftalerne sker via GA’s teleser-vicepartner Fde.

det er også værd at bemærke, at GA her tilbyder sine medlemmer et gratis eftersyn af virksomhedens telebe-hov, herunder en gennemgang af de nuværende reelle omkostninger. På baggrund af teletjekket udarbejdes et forslag til den bedste og billigste løs-ning for den enkelte virksomhed.

brændstof, bilvask og fyringsolie Aftalen omfatter alle Q8-stationer og F24 lavpris-automatstationer, og her kan man få en rabat på 28 øre på en liter benzin og 98 øre på en liter diesel. rabatterne er inkl. moms. Bilen kan blive vasket med en rabat på 35 pct.

der gives også fem pct. rabat på såkaldte ”Kør-videre-produkter”, som sprinklervæske, viskerblade, isfjerner, låseolie, el-pærer, m.m.

og endelig giver aftalen mulighed for rabat på fyringsolie, hvor den udgør 510 kr. ekskl. moms pr. 1.000 liter.

grafisk forsikring GA har her indgået en aftale med Codan og Chartis om en ansvars-, maskin-, bygnings- og arbejdsskade-forsikring. det er GA’s mest populære aftale, og den bliver i dag benyttet af over halvdelen af medlemsvirksom-hederne.

der er tale om en fleksibel pakkeløs-ning, som ud over konkurrencedygtige virksomhedsforsikringer også indehol-der branchespecifikke løsninger.

i forhold til en tidligere aftale er præ-mierne – set under ét – reduceret med mere end 30 pct. og en af de største reduktioner er opnået på arbejdsskade-forsikringen for kontoransatte. På GA’s hjemmeside kan ses eksempler på besparelser og gode vilkår. læs også, hvad et GA-medlem har fået ud af aftalen på side 50.

inkasso Firmaet danske inkasso ApS har ud-viklet et internetbaseret værktøj, hvor inkassosager nemt og hurtigt oprettes, og det kan GA’s medlemsvirksomheder også nyde godt af.

med et årligt abonnement kan der oprettes lige så mange inkassosager, som virksomheden har behov for. GA-medlemmer får en betragtelig rabat på dette abonnement, og inddrevne beløb betales uden det normale gebyr.

Aftalen er integreret med GA’s rødt Kort-ordning. der er desuden mulig-hed for overførsel af sager til retslig inkasso gennem GA’s erhvervsadvokat. han giver også råd om, hvornår det kan svare sig at sende sagen til retslig inkasso.

internationale kurerforsendelser UPS er den største transportør på kurerforsendelser, der skal hurtigt og sikkert frem. det er et internationalt firma med kunder i mere end 200 lande.

i brancheaftalen med GA er aftalt to rabatstrukturer. Én for forsendelser i danmark og én for forsendelser ud af landet. den største rabat opnås på forsendelser ud af danmark.

Pakkerne hentes hos afsenderen, og der gives rabat på produkterne domes-tic express og express Saver, trans-border/Worldwide express og express Saver, transborder Standard multi og Worldwide expedited.

Klude, måtter og arbejdstøj Karma Arbejdstøj Service er et lands-dækkende firma, som har været på markedet for klude og arbejdstøj i mere end 50 år.

Aftalen giver rabat på vask og leje af trykkeriklude, arbejdstøj og måtter, og GA har indgået en aftale, der sikrer, at det er fuldt gennemskueligt, hvad den enkelte klud koster, og at man kun be-taler for det antal, man får leveret. det er i øvrigt muligt at afprøve Karmas klude en måned uden beregning.

i aftalen indgår rabat på vask og leje af JAK arbejdstøj. der opereres med personmærket beklædning, så den

i forbindelse med brancheaftalen på telefoni tilbydes et gratis eftersyn af virksomhedens telebehov og en gennemgang af de nuværende omkostninger.

hvis forsendelsen skal ud af landet, er der gode rabatter at hente på brancheaftalen med UPS.

brancheaftalerne

Anders Andersens Rengøring er som det

første store og landsdækkende rengørings-

selskab i Danmark blevet Svanemærket.

Virksomheder med fokus på miljøansvarhar nu fået mulighed for at indføre

miljøtilpasset rengøring.

Svanemærket er også et kvalitetsstempel,idet vi er auditeret og godkendt i henhold

til en omfattende liste af kriterier og krav,

der ud over skrappe miljøkrav også

handler om krav til rengøringens kvalitet,

etik, arbejdsmiljø mv.

Svanemærket Rengøring til domiciler og store kontorhuse mv.

Licens nr. 576-035 NYHED

Ring til os på 43 99 99 99, og hør, hvordan din virksomhed kan få

Svanemærket kvalitetsrengøring udført af veluddannede medarbejdere.

Hovedafdeling: Rugvænget 40, 2630 Taastrup • Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle • www.aaren.dk • [email protected]

AAR_173x280 Nov-dec2011Svane-LEDERNEbagside:Layout 1 09/11/11 8:35 Side 1


enkelte medarbejder får sit eget tøj retur hver gang og lagt sammen i den ønskede rækkefølge. med hensyn til leje og vask af måtter, afhænger prisen af, hvor tit de skal vaskes, størrelsen, og om der er tale om logomåtter eller almindelige måtter.

Kreditoplysning og markedsinformation experian A/S er et globalt selskab med lokale kompetencer, og det gør det muligt at arbejde på tværs af landegrænser. experian leverer opdaterede data direkte til virksomheden efter behov og sam-menkobler disse data med analytiske værktøjer.

Aftalen giver rabat på produkter, der kan identificere og tiltrække potentielle kunder samt styre de nuværende og minimere et eventuelt tab på dem.

Kreditforsikring og factoring GA har indgået en aftale med Coface om medlemsrabat på kreditforsikring og factoring.

Kreditforsikring er et produkt, der kan skærme en virksomhed økonomisk ved at sikre sig mod tab på debitorer. virksomhedens debitorer eller en del af dem forsikres mod tab. det giver tryghed for banken, at pantet i virksomheden er overvåget, og i flere og flere tilfælde vil virksomheder møde det som et krav, at der er tegnet en kreditforsikring.

Factoring er en overgivelse af virksomhe-dens fakturaer til en tredjepart – i dette tilfælde Coface – således at betaling sker hertil. virksomheden kan trække på en factoringkredit alt afhængig af antallet af debitorer. det giver markant forbedret likviditet og i mange tilfælde til en rente, der er mere attraktiv, end den pengein-stitutterne tilbyder. debitoropfølgning sættes i system, og rykkerprocedurer kan virke mere overbevisende på debitorer.

Pakke- og palleforsendelser GlS, kurerfirma, har 1,5 mio. daglige forsendelser i danmark og er en af de største dør-til-dør-pakkedistributører i danmark.

Som medlem af GA kan man opnå rabat-ter på minimum 25 pct. den præcise rabat afhænger af antallet af pakker, der sendes, samt vægtklassen. der er også GA’s aftale med GlS udløser en

rabat på mindst 25 pct.


lf Trykteam a/s om Danske inkassoleNe JohANSeN, BoGholder oG medeJer

Hvorfor har i tilmeldt jer aftalen?– Folk betalte jo ikke. det sker oftere og oftere for tiden. vi har haft virksomheden i nu 18 år, og det har aldrig været værre end nu. og så er aftalen rimelig billig i for-hold til at hyre advokater. vi har også en forestilling om, at det er en god aftale, når Grafisk Arbejdsgiverforening står for den. det virker som en sikkerhed for os.

Hvordan har i brugt den?– vi har ikke været med i aftalen så længe, men indtil nu har vi sendt syv sager ind. Så har kunden fået et brev med posten fra inkassofirmaet, og så er de ligesom vågnet op og har betalt. Kunden tager det på en måde mere alvorligt i forhold til, hvis jeg bare havde sendt rykkere ud.

Hvad har i fået ud af den?– vi har da fået nogle penge tilbage, som vi nok aldrig havde set ellers.

aller Tryk a/s om klude og arbejdstøj JohN ANdreASeN, øKoNomidireKtør

Hvorfor har i tilmeldt jer aftalen?– helt nøgternt, så var det prisen, der var årsagen. det var markant billigere for os i forhold til andre tilbud på arbejdstøj. vi var selvfølgelig bange for, at servicen så ville være forringet, men den har været uændret, administrationen har været me-get imødekommende. det har kørt perfekt, og vi har ikke haft nogle problemer.

Hvordan har i brugt den?– det er en relativt simpel aftale. vi har valgt at købe arbejdstøjet selv og lade Karma vaske det, mens vi lejer både håndklæder og klude. vi vurderer, at det er en fordel at have det hele samlet hos én leverandør.

Hvad har i fået ud af den?– vi har sparet et pænt beløb. Jeg vil tro, der er tale om et tocifret tusindbeløb.

indgået en aftale med GlS express om dør-til-dør-kørsel med paller og pakker til en fast kilometerpris med en gunstig rabat. Pakkerne afhentes hos afsenderen.

returpapir GA’s brancheaftale med Stena recycling dækker returpapir, pap og plast og sikrer, at afsætningspriserne på de internationale markeder bliver kanaliseret over i de afregninger, GA’s medlemmer modtager.

returpapir er en råvare, som med de nuværende markedsforhold kan være mange penge værd, og derfor opereres med opsplitning i en pris for papiret, leje af materiel og afhentning. På den måde bliver det synligt, hvad papiret er værd.

På GA’s lukkede medlemsnetværk offent-liggøres minimumspriserne på de gængse papirfraktioner medio i hver måned, så det altid er muligt at se den øjeblikkelige afregningspris. Stenas priser holdes op imod eUWid’s priser, og afregningspri-serne kontrolleres jævnligt af GA.

Ud over aftalens minimumpriser på de mest almindelige grafiske fraktioner er der også forhandlet gode rabatter på leje af materiel som bure, containere, m.m.

Aftalen er skruet sammen således, at jo større samlede mængder GA’s medlemmer bidrager med i aftalen desto bedre priser. ydermere vil der ved vækst i aftalen kunne blive tale om udbetaling af bonus til de medlemmer, der har de største mængder.

læs hvorfor Kailow Graphic skiftede af-faldsordning. Se artiklen på side 52.

vin og vingaver vinens verden har et bredt sortiment af vine, specialøl, spiritus, chokolade, m.m. Aftalen omfatter hele vinens verdens sortiment. hele sortimentet kan ses på www.godevine.dk.

Ud over at sælge vine har vinens verden en række serviceydelser til virksomheder: Konsulentbistand ift. vinindkøb, embal-lage som fx gavetrækasser eller gave-kartoner, etiketter med logo, kundelager ved større køb, vinbeskrivelse, som uden beregning vedlægges vingaver, visitkort samt julegaver.

bl grafisk aps om telefoni roNNy møller iverSeN, direKtør

Hvorfor har i tilmeldt jer aftalen?– Prisen var det afgørende. vi regner med at få en del rabat i forhold til tidligere. Jeg kan også godt lide tanken om at være en del af et større fællesskab, da vi er en mindre virksomhed med syv ansatte. der er også en vis tryghed forbundet med at lade det gå igennem GA, hvis der skulle opstå problemer. På den måde tror jeg, at vi som en mindre virksomhed får mere gennemslagskraft.

Hvordan har i brugt den?– Aftalen med Probiz mobilløsninger er ny, men indtil nu (interviewet fandt sted i november, red.) er det dog gået godt. i stedet for fastnettelefoner får vi opkaldene viderestillet til vores mobiltelefoner. På den måde regner vi med at blive mere fleksible, og desuden ringer vi gratis indbyrdes, hvor vi tidligere skulle betale omkostningerne ved viderestilling til mo-biltelefonerne.

Hvad har i fået ud af den?– det er stadig for tidligt at sige.

Pr Offset aps om pakke- og palleforsendelserCAmillA ZerlANG mølGAArd, KUNde- oG ProJeKtCheF

Hvorfor har i tilmeldt jer aftalen?– Fordi vi kunne se, at der var penge at spare i forhold til Post danmark, som vi brugte før.

Hvordan har i brugt den?– vi har brugt aftalen til alle vores pakker, både til ind- og udland.

Hvad har i fået ud af den?– vi har opnået gode besparelser, og admi-nistrativt er det også blevet nemmere.

vOxPOP


RABATAFTALERtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK

riTa sanDHOlM fra Jysk Bogbind kunne kun hilse velkommen, at GA sidste år indgik en ny brancheaftale med Codan. hendes virksomhed var nemlig allerede kunde her og følte sig godt behandlet. Samarbejdet rækker en halv snes år bagud, og der knytter sig en særlig historie til det.

hun er nemlig nabo til Codans lokale assurandør og en dag, da snakken gik over en kop kaffe, kom de ind på emnet forsikringer.

– På det tidspunkt var vi en del af GA’s daværende aftale med if…, men min nabo drillede og sagde, at han godt kunne gøre det bedre. det lod vi komme an på en prøve, og det endte med, at vi fik et tilbud med bedre præmier og bedre dæk-ning bl.a. på produktansvar. Så vi skiftede over.

rita Sandholm er ansat i Jysk Bogbinds bogholderi, og det er hende, der har ansvaret for anmeldelse af forsikrings-skader. det er gennem årene blevet til en hel del.

– vi har anmeldt skader på bøger inden for forsikringen om produktansvar, vi har

haft truckskader, brilleskader og andre arbejdsskader. Så har vi haft vandskader og skader efter lynnedslag. der har gen-nem årene været en bred vifte af dem.

Hurtig sagsbehandlingden generelle erfaring med sagsbehand-lingen har været god.

– i det store og hele har vi haft nogle for-nuftige forløb, hvor sagsbehandlingen har været nem og ikke er trukket i langdrag. det er nemt at anmelde en skade på nettet, og jeg oplever, at det generelt kører meget fint.

– Nogle gange sender Codan en ingeniør ud, som skal vurdere en skade, og så giver vi en rundvisning. Jeg synes, det er gået godt, og vi har fået dækket vores skader på en ordentlig måde.

der er selvfølgelig altid plads til forbedrin-ger, og hvis hun skal komme med et lille råd til Codan, så kunne forsikringsselska-bet med fordel nok arbejde på at udvide sin viden om den grafiske branche.

– Jeg ved godt, at de har aftaler med mange forskellige slags virksomheder, og at der ligger en udfordring i at kende

dem alle, men det ville være rart med lidt større kendskab til vores branche.

ny aftale gav lavere præmierJysk Bogbind havde altså allerede en aftale med Codan, da forsikringsselskabet indgik en ny rabataftale med GA, og da man gik med i den, betød det, at præmierne fik endnu et nøk nedad.

derfor bakker hun helt op omkring ideen med rabataftaler:

– vi er nødt til at stå sammen for at få bedre priser. hvis man er enlig, kan man ikke regne med at få det helt store, så det er godt, GA går ind her. men jeg tror da også, at begge parter får noget ud af det.

hun har det godt med, at det var Codan, GA valgte som samarbejdspartner inden for Grafisk Forsikring.

– vi har jo kendt hinanden gennem omkring ti år, og man afbryder jo ikke et samarbejde, hvis man er tilfreds med det. det kan godt være, at andre er billigere, men det betyder meget, at man kender hinanden og undgår bøvl, så det var fint, at det lige blev Codan, GA indgik en aftale med.

– det giver bedre priser og vilkår, fastslår rita Sandholm fra Jysk Bogbind, der havde Codan som samarbejdspartner allerede før, GA indgik en ny aftale om Grafisk Forsikring.

vi er nødt til at stå sammen


87 81 87 81 www.igepagroup.dkSkan med din telefon

Hent ”ScanLife” på din iPhone, Android, Nokia eller Windows Phone.

GRAFISK

SIGN+DIGITAL

EMBALLAGEOFFICELINE

KARTON

SPECIALITIES

SERVICE

MAT

MAT

CERTIFICERET

CERTIFICERET

kvalitet

kvalitet

heaven 42

BULK

BULK

Hvidt

hvidt

trykegenskaber

Papir

PAPIR

WFC

Træfrit

miljøFSC

FSC

FSC

FSC

FSC

PEFCP@perClick

Troværdig

INNOVATIV

løsninger

positivstabil

Bestrøgetubestrøget

PREPRINTtonet

Tonet

silkemat

TCF

TCF

dobbeltbestrøget

SUPPLIES

SUPPLIES

genbrugspapir

Europæiske Blomst

den blå engel

Glittet

DIGITALLaser

inkjet

kontorpapir

A4

A4

A4

A3

A3+

ColorCopy

Maestro

Labels

EXTRA

NAVIGATOR

luksuskonvolut

KONVOLUTTER

peal&seal

multifunktionspapir

aldersbestandigt

aldersbestandigt

gram

gram

preprint

KLORFRIT

Grafisk karton

display

ALGRO Design

ALGRO

homogen

SULFATKARTON

dobbeltbestrøget

silkemat

HØJ HVIDHED

Glitteret

PH-Neutralaldersbestandigt

trucard

falsekarton

FALSEKARTON

kraftkarton

chipboardbølgepap

foamboardskapa

kapa

ekstra hvidt

CMYK

afkalker

klude

klude

dispersionslakker

PEFCGUMMIDUGE

TRYKFARVE

pantone

tryklak

HÅNDRENS

VEGATABILSKoxitativ

Sprøjtepulver

GRAM24/7

24/7

LEVERING

GLOSS

MENNESKER

24/7

24/7

integration LOGISTIK Printereprintmedier

displaysystemerroll-up

skærefolier

Banner

tekstilerefterbehandling

storformatprint

PLADER

laminator

3M

Oracal

MasterJetS-300

uv flatbed

INSTALLATION

KURSERADOBE

print’n’cut

SERVICE

Teknik

Support

blækindendørs

Udendørs

Bildekorationer

Værktøj

WWW.IGEPA-SD.DK

STICKERSSolfilm

LabelsEpson

B1

B1

PP

UV

SOFTWARELFP

Roland

ÆSKEREGEN FABRIKBølgepap

bogomslag

klimaæsker

gråkarton

kartonposer

design

DESIGN

produktion

produktion

luftbobleposer

luftboblefolie

Pakketape

PaprørPE Poser

SILKEKARDUS

skum-profiler

strapbånd

strapbåndStrækfilm

FORSENDELSEløsninger yder embalage

packaging

FYLDfølgeseddelslommer

hånddispenser

cellulosepapir

syrefrit

PIGMENTERET

filmbestrøget

opak

BULK

BULK

farveægthedVOLUMEN

kaliperO V E R F L A D E L I M E T

Masselimet

post comsumer waste

pre consumer waste

transparent papir

transparent papir Polyester

polyetylenPVC

PVC

Topcoated

Orientated PolypropyleneTERMOPAPIR

SPECIAL PRODUKTIONER

Co2 Neutral

corporate identity

PROBLEMFRI PRINT

allround

ALLROUND

PORTO

PORTO VENLIGT

75 g

LEVERING pefcrunability

yder emballage

yder emballage

POS

BOGBINDERPAP

LUFTBOBLEPOSER

strækfilm

inteligente løsninger

Behov

Med Tryk

ALGRO Design

OK.

Vi kan nok mere end vi har fortalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrevSkan koden eller mail til [email protected]


en finger På PUlsen

RABATAFTALERtekst: SØReN KNuDSeN ([email protected]) foto: iStOcK, De GRaFISKe FaG

Kailow Graphic skiftede over til GA’s rabataftale med Stena recycling efter at have fået et tilbud med bedre priser for virksomhedens affald.

i Disse TiDer, hvor hver en femøre skal vendes og drejes, er det mere vigtigt end nogensinde at få de bedst mulige priser for sit affald.

det er sådan, driftsleder Klaus Kailow fra Kailow Graphic ser på det. han var ”rimelig tilfreds” med den tidligere af-faldsordning, men GA’s rabataftale med Stena recycling var så attraktiv, at han besluttede at flytte over på den.

– vi fik forhandlet os frem til et niveau, der ligger højere end minimumspriserne, så vi har fået en god ordning.

Ja, det vil sige, Klaus Kailow er egentlig aldrig tilfreds med de priser, han kan opnå, men mener, det er noget, der jævn-ligt bør tjekkes.

– men man kan jo ikke bruge al sin tid på at gå på jagt efter de bedste priser, så det her tilbud kom på et godt tidspunkt.

Kailow Graphic anvender aftalen til af-skær, makulatur fra trykark, pap og pla-stik, mens det brændbare affald fortsat afhændes til en anden leverandør.

fungerer fintog ordningen fungerer fint, mener han.

– Servicen er tiptop, og vi har fået vores egen konsulent hos Stena, som vi kan kontakte, hvis der er noget, som ikke fungerer, som det skal.

tidligere havde Kailow Graphic en ord-ning med affald i røde jernbure, men han mener, den nye er mere praktisk. her handler det om containere, bl.a. en stor prescontainer, der kan fyldes hydraulisk ligesom en almindelig skraldevogn.

– Så jo, priser og service er ok i forhold til vores tidligere aftale.

men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Klaus Kailow fortæller, at det hænder, at han må ringe til Stena for at få en forklaring på en afregning.

– ikke fordi de snyder, men fordi vi kan være uenige om kategoriseringen af bestemte typer affald. og så plejer vi at finde ud af det.

skub i konkurrencenhan bakker på om idéen med GA’s rabataftaler:

– de kan være gode til at sætte skub i konkurrencen. hver gang vi kan få bedre priser, fortæller de jo, at vi ikke tidligere har fået det, vi burde. Når aftalerne er bedst, fungerer de ligesom at have en finger på markedspulsen, og så er der noget ved det.

»rabataftaler kan være gode til at sætte skub i konkurrencen« KLauS KaILOw, DRIFTSLEDER, KAILOw GRApHIC A/S


Som medlem af GA har du mulighed for at få mange fordele på dine forsikringer hos Codan – fordele der selvfølgelig også gælder vores effektive skadebehandling.

Kontakt Codan på [email protected], så du også kan få del i alle fordelene.

Skadebehandling gør en forskel:• Hurtighjælptilskader–visidderparatvedtelefonen24timer

i døgnet 365 dage om året på 33 55 55 55 • Hurtigtelefoniskskadebehandling–mindreskaderklarervi

somregelovertelefonen,heltudenpapirarbejde!• Vedkontanterstatningoverførervistraksbeløbettildinkonto

Er uheldet ude – kom hurtigt videre med Codan

Ring 33 55 41 24 … og hør mere om dine muligheder

©CodanForsikringA/S01.12CVR10529638.Derdækkesmeddeforbeholdogundtagelser,derfølgerafpoliceteksterogforsikringsbetingelser.Dukansedefuldeforsikringsbetingelserpåwww.codan.dk.

RING 33 55 41 24 OG HØR MERE OM

DINE FORDELE

203820_Grafiker_Annonce_210x297.indd 1 16/01/12 12.39


ARRANGEMENTERtekst: maRtIN tRaSmuNDI aLRØ ([email protected]) foto: iStOcK

KalenDerKredSForeNiNG emNe/ForedrAGSholder dAto Sted

ga/østjylland virksomhedsbesøg hos terma elektronik 28.02.12 Generalforsamling 15.03.12 virksomhedsbesøg hos danish Crown 26.04.12 Foredrag med Frank esmann 24.05.12 Sommertur til djurs Sommerland 10.06.12

ga Midt-vest Generalforsamling 15.03.12

ga sydjylland Generalforsamling 13.03.12 den Gyldne hane, Kolding

ga fyn Foredrag v/Finn obbekær og torskespisning 02.02.12 restaurant Næsbyhoved Skov Generalforsamling 22.03.12

ga østdanmark Generalforsamling 20.03.12

grafisk OlD-Timer Kaminpassiar 22.02.12 Generalforsamling 15.03.12 Besøg på Postmuseet 18.04.12 Sommertur 24.05.12 Cirkusrevyen 20.06.12

hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

iNterNAtioNAle BeGiveNheder

Paperworld 2012, www.paperworld.messefrankfurt.com 28.-31.01.12 Frankfurtgreen Printing summit 12.-13.02.12 Beijingfespa Digital 2012, www.fespa.com 21.-24.02.12 BarcelonaffTa 2012, www.flexography.org 22.-25.04.12 texasdrupa 2012, www.drupa.com 03.-16.05.12 düsseldorfsiD 2012, www.sid.org 03.-08.06.12 Bostonifra expo 2012, www.ifraexpo.com 29.-31.10.12 madrid

fOrDelT Over to eftermiddage lagde ca. 100 deltagere vejen forbi Glostrup Parkhotel og Sabro Kro ved århus, hvor der stod Qr-koder på menuen. Begge møder var arrangeret af GA.

i løbet af to timer blev deltagerne ført igennem Qr-universet af de to oplægs-holdere. den første var Qr-markedsfø-ringsspecialist rikke Schrøder høyer. hun gav sit bud på, hvad man skal gøre for at opnå succes med Qr-koder. det hele kunne koges ned til fire nøgleord: › hvorfor – stil spørgsmålet, hvorfor

der skal bruges en Qr-koder, og hvorfor brugerne skal skanne den.

› hvordan – husk at fortælle brugerne, hvordan man skanner Qr-koden. det-te kan fx gøres med en lille forklaring ved siden af koden. Når Qr-koderne en dag bliver hverdag for brugerne kan sådan en forklaring undlades.

› hvor – find ud, hvor brugerne skal dirigeres hen, når de scanner koden. her er et mobilsite det optimale.

› hvad – hvad skal brugerne have ud af at scanne Qr-koden, og lige så vigtig hvad skal virksomheden have ud af det?

læs mere på ilovebarcodes.blogspot.com efter rikke Schrøder var scenen sat for Post danmarks Qr-specialist hen-rik ørstrup, som stillede deltagerne spørgsmålet ”har du styr på, hvad der teknisk kan lade sig gøre?”. han førte deltagerne igennem junglen af tekniske muligheder og kom bl.a. ind på, hvordan man kan benytte rabatku-poner, koble Qr-koderne til et mobilsite og bruge Qr-koder i forbindelse med sociale medier.

Skan Qr-koden og hør, hvad nogle af deltagerne synes om arrangementet.

Stor interesse for Qr-møder


NU TAGER VI IKKE KUN HÅND OM PAPIRET…

Med etableringen af Stena Recycling A/S håndterer vi i dag en lang række af affaldstyper og kan tilbyde indsamling og håndtering for stort set alle virksomheder. Vores kernekom-petencer er stadig de samme – vi har bare udvidet repertoiret.

Vi genvinder gerne papiret fra jeres læste aviser, fagblade og kontor-miljøer, så det kan anvendes som en råvare i papir-branchen.

Stena Recycling A/S er en af Danmarks største genvindings-virksomheder - gennem forskning og innovation forsøger vi

at udvikle nye løsninger. Vi tror på, at affald er en vigtig res-source, og at genvinding af affald får en positiv betydning i fremtiden for både samfund og miljø.

Derfor er indsamling og håndtering af papir, pap og plast også et af vores store områder i virksomheden, og vi har mange års erfaring med både små og store kunder, så kon-takt os endelig for at høre mere om, hvordan din virksomhed kan komme et skridt foran og tage ansvar for miljøet ved at sende jeres papir til genvinding hos Stena Recycling.

Genvinding,

der holder hele

vejen.

Stena Recycling A/SBanemarksvej 40, 2605 BrøndbyTlf. 56 67 92 00www.stenarecycling.dk


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE OG MÆRKEDAGEnavneredaktion: maRIe RauN KNuDSeN ([email protected])

NAvNe:

70 år

adm. direktør erik jakobsen, taastrup, fylder 70 år den 12. februar. der holdes åbent hus søndag den 12. februar kl. 14-18 på adressen: Bartholinstræde 9 C, taastrup.

bogtrykker jørn bergmann, tilst, fylder 70 år den 23. februar. Jørn Bergmann har tidligere siddet i bestyrelsen hos Grafisk Arbejds-giverforening.

85 år

bogtrykker verner johansen, dragør, fylder 85 år den 21. februar.

lisbeth Knudsen fortsætter som bestyrelsesformandlisbeth Knudsen er blevet genud-peget som formand for besty-relsen for danmarks medie- og Journalisthøjskole af ministeren for Forskning, innovation og videregående Uddannelser, morten østergaard. hun fortsætter dermed

hos markman og som outsourcing centerchef hos multidata og har desuden drevet selvstændig konsu-lentvirksomhed med fokus på hr, trivsel og karriererådgivning.

Dafolo a/slars lund, 42 år, er pr. 2. januar tiltrådt som intern sælger hos dafolo A/S i Frederikshavn, hvor han har ansvar for salg af virksomhedens grafiske produkter og ydelser herunder bogdistribu-tions- samt lager-hotelløsninger. lars lund har en bred salgserfaring fra stillinger hos bl.a. Nordjyske medier, Kanal Frederikshavn og tankegang A/S.

neKrOlOg

salgschef Mogens Knudsen, Dantryk a/s, er død.mogens Knudsen blev 57 år.

mogens Knudsen er opvokset på thyholm og har levet hele sit liv der. efter sin uddannelse som hånd-sætter arbejdede mogens Knudsen på thy Bogtryk / thyholms Avis. i begyndelsen som håndsætter, men senere også som annoncesælger, fotograf og artikelforfatter. Senere købte han både avisen og bogtryk-keriet, som han drev frem til 2003.

Sammen med Jørgen Saustrup drev mogens Knudsen i en lang årrække

hvervet i perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2015. lisbeth Knudsen har været formand for højskolens bestyrelse siden 2005.

nyT jOb

Danmarks Medie- og journalisthøjskoleSvend lawaetz, 44 år, er tiltrådt som ny chef for viden og inno-vation på danmarks medie- og Journalist-højskole (dmJX). han skal lede indsatsen for mere samar-bejde med private virksomheder og organisationer, der vil søsætte udviklingsprojekter inden for me-dier, journalistik eller ny teknologi, skriver dmJX i en pressemedde-lelse. Svend lawaetz er uddannet grafonom, civiløkonom og mBA og har hidtil været ansat som ressour-cedirektør på dmJX med ansvar for fusionering og drift af økonomi, kommunikation og administra-tion. tidligere har lawaetz været prorektor på den Grafiske højskole.

Dafolo a/s malene engelbrechtsen, 42 år, er tiltrådt som hr- og proceskonsu-lent hos dafolo A/S i Frederikshavn. malene har ansvar for hr-området samt udvikling og modernisering af virksomhedens kvalitets- og mil-jøledelsessystem. hun har erfaring fra ansættelser i hr-funktionen hos Bosch telecom/Siemens mobile Phones, som projektleder

thisted Posten, en tilbudsavis som senere blev solgt til de Bergske Blade.

i 2003 blev thy Bogtryk solgt til dantryk, hvor mogens Knudsen blev ansat som salgschef, og hvor han arbejdede helt frem til sin ind-læggelse på Anker Fjord hospice.

thyholm var mogens Knudsens hjertebarn, og han har gennem tiden deltaget aktivt i egnens udvikling.

Gennem et engageret arbejde i handelsstandsforening, turistfor-ening og kommunalbestyrelse har han gjort et stort arbejde for at fremme lokalområdet.

mogens Knudsen sad gennem en årrække som medlem af repræsen-tantskabet i hvidbjerg Bank, senere som medlem af bestyrelsen. de sidste 15 år sad han som formand for bestyrelsen i hvidbjerg bank, hvorfra han, på grund af sin fremskredne kræftsygdom, trak sig i 2010.

mogens Knudsen vil blive husket som et humoristisk og engageret menneske, der aldrig gik af vejen for at yde en ekstra indsats, hvis det kunne gøre en forskel.

yt om


Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · tlf.: 86 755 888 · mail: [email protected] · www.dk-laminering.dk

- en oplagt samarbejdspartner når det gælder efterbehandling af tryksager…!

Vi er specialister i laminering, kachering og wire-O, - og forhandler bl.a. lamineringslommer, folie, for/bagsider maskiner og wire.

DK-Laminering ApS .

Lyshøjen 2 8520 Lystrup Tlf. +45 86 755 888 Fax + 45 86 755 887 CVR-nr: 26385865 E-mail: [email protected] www.dk-laminering.dk

...

..

DK Laminering

Vi køber kontantTRYKMASKINER SKÆREMASKINER EFTERBEHANDLINGS UDSTYR

Scanposten Aps Gladsaxe Møllevej 21 DK-2860 Søborg

KONTAKT Kurt Panduro Rydstrømpå [email protected] eller på tlf. nr. +45 7026 6400

www.scanposten.dk• 19.000besøgendehvermåned

• 10.000potentiellekøbereverdenover

• Aktuelmaskinlistemedfotosogvideoopdatereshveruge

• Virksomhederogmaskinervurderes-kommissionsalgefteraftale

de grafi ske fag | nr. 5 | august 2009 53RUBRIKKER

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

Giv os beskedHusk at give besked, hvis du ønsker at modtage fl ere eller

færre eksemplarer af De Grafi ske Fag i din virksomhed, hvis

der er adresseændringer, eller hvis bladet udebliver.

Kontakt Gunhild Skou, De Grafi ske Fags redaktion,

på tlf. 63 12 70 00 eller e-mail [email protected]

Østergade 35 · 9690 FjerritslevTelefon 98 21 22 00 · www.fjerritslev-tryk.dk

Digitaltryk · på tyndt eller tykt papir· perfekt til små oplag

arkoffset · rotationstryk

TRYKFJERRITSLEV

Digitaltrykpå tyndt eller tykt papir

otationstryk

Danmarks bedste kvalitet

i digitaltryk

Clausens Skæremaskine-service ApS

Køb og salg af brugte maskinerHurtig og kontant afregning

Altid fl ere skæremaskiner på lager

Se vore maskiner på www.clausens-ss.dk

Telefon 44 97 29 70 www.clausens-ss.dk

Luftbefugtning

HøjtryksanlægDysebefugtningLaveste energiforbrug

Laveste støjniveau

Salg og Serviceogså på Deres anlæg

Dansk Klimasystem apsTlf. 75 94 20 90Fax 75 94 28 40

Email: [email protected]

www.danskklimasystem.dk

Bogtrykmaskine søges til museum

Heidelberg 52×72 cm eller anden maskine i omtrent dette format.

En Eickhoff Corona vil også være interessant.

Kontakt Ebbe Sørensen 4025 4333 · [email protected]

AR

BEJDENDE MUSE

UM

� V

INGAARDS OFFICIN

�

MEDLEMMER

nye MeDleMMer

vi byder velkommen til følgende nye medlemmer:

firmamedlemmer› Avis-tryk A/S, hornslet› Bella Skilte & Print A/S, hvidovre

firmarepræsentanter› økonomichef Christina roed, Avis-tryk A/S, hornslet› direktør lars riis Jensen, Bella Skilte & Print A/S, hvidovre› Adm. direktør eva h. Bødtker, elmer Print A/S, vejle

58 de Grafiske Fag / 01 / 2012Bevægelsen for større e� ekt

pr. investeret krone

Det er ikke kun katten, der har ni liv

Scan koden og få hele historien.

Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app’en i-nigma.

Den ”brugte” tryksag er ikke et a� aldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser i containeren, er de kun smidt ud – ikke væk. Du møder dem nemlig igen som din daglige avis � ere gange. Derefter bærer du dem hjem som emballage for dine økologiske æg, og enden på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg www.tryksag.dk og se � ere eksempler på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder.

16898_Ann_A4_Miljoe.indd 1 24/11/11 9:44:25

virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret.

fOreløbig DagsOrDen:1. valg af dirigent2. Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Fremlæggelse af budget5. Fastsættelse af kontingent6. Behandling af rettidigt indkomne forslag7. valg til bestyrelsen ga’s bestyrelse består af: › Adm. direktør Palle rosendahl (formand), rosendahls A/S

print design media, esbjerg, valgt 2010 for 2 år › Bogtrykker Allan Werk (næstformand), WerKs Grafiske

hus a/s, højbjerg, valgt 2011 for 2 år › Adm. direktør Jan Bach, Chr. hendriksen & Søn A/S,

Skive, valgt 2010 for 2 år › Adm. direktør michael Bergmann, AKA-PriNt a/s, tilst,

valgt 2010 for 2 år › Adm. direktør Søren henriksen, Stibo Graphic A/S,

horsens, valgt 2010 for 2 år › direktør torben Jeppesen, tryk team A/S, Svendborg,

valgt 2010 for 2 år › Adm. direktør Jesper Jungersen, Aller tryk A/S, tåstrup,

valgt 2010 for 2 år › Adm. direktør mette louise Kaagaard, J.h. Schultz

information A/S, valby, valgt 2010 for 2 år › Adm. direktør Jørgen Kailow, Kailow Graphic A/S,

rødovre, valgt 2011 for 2 år › Adm. direktør tom Sandersen, Sandersen Clément ApS,

Næstved, valgt 2011 for 2 år › Partner lykke trusbak, Ganket A/S, dragør, valgt 2011

for 2 år

indkaldelse til generalforsamling i Grafisk ArbejdsgiverforeningFirmarepræsentanterne indkaldes til Grafisk Arbejdsgiverforenings 22. ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 15. juni 2012 på odense Congress Center.

8. valg af kritisk revision

Den kritiske revision består af: › Fabrikschef torben Flindt, Nova-Print A/S denmark,

odense, valgt 2010 for 2 år › Bogtrykker henning outzen, h.o. tryK, odense, valgt 2011

for 2 år

9. valg af revisorsuppleant › direktør lone Storgaard, idé & tryk Fyn ApS, Glamsbjerg,

valgt 2011 for 2 år 10. eventuelt

en firmarepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til et personligt medlem fra egen virksomhed eller til en anden firmarepræsentant.

ad dagsordenens punkt 6 og 7Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være administrationen i hænde senest den 15. maj 2012.

Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 15. maj 2012.

endelig dagsorden udsendes den 29. maj 2012.

GA'snuværendebestyrelse

Adm. direktør Palle rosendahl, formand

Adm. direktør Jesper Jungersen direktør torben Jeppesen

Bogtrykker Allan Werk, næstformand

Adm. direktør mette louise Kaagaard

Adm. direktør Jan Bach

Partner lykke trusbak

Adm. direktør michael Bergmann

Adm. direktør Jørgen Kailow Adm. direktør tom Sandersen

Adm. direktør Søren henriksen

Bevægelsen for større e� ekt pr. investeret krone

Det er ikke kun katten, der har ni liv

Scan koden og få hele historien.

Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app’en i-nigma.

Den ”brugte” tryksag er ikke et a� aldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser i containeren, er de kun smidt ud – ikke væk. Du møder dem nemlig igen som din daglige avis � ere gange. Derefter bærer du dem hjem som emballage for dine økologiske æg, og enden på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg www.tryksag.dk og se � ere eksempler på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder.

16898_Ann_A4_Miljoe.indd 1 24/11/11 9:44:25

indkaldelse til generalforsamling i Grafisk Arbejdsgiverforening

Sean Jäpelt [email protected]

Salgsafdeling:

Ricki [email protected]

Ditte [email protected]

Jesper [email protected]

Macrodot A/S • Glarmestervej 24 • DK-6710 Esbjerg V Tlf.: 7027 0088 • www.macrodot.dk

Ring til os for at høre mereTlf. 7027 0088

Kun forhandlersalgDirekte kunder henvises til vores forhandlere

Link til online forhandlerprislisteKontakt salg og få mailet linket.

Mersalg: Neutralt produktkatalogSend dette link til alle dine kunder og tjen flere penge.

Kontakt salg og få mailet linket.

MarketingsmaterialerFå adgang til neutrale løsblade, produktbilleder, skabe-

loner samt datablade til fri afbenyttelse via FTP server:

Ip-adressen: server.macrodot.dk

Neutralt websiteTil fri afbenyttelse, brug websitet:

www.dinudstilling.dk

som er en neutral hjemmeside til dine kunder. Hjemmesiden er uden priser og kontakt info, og bruges derfor kun som inspiration.

Vi tilbyder ...Udstillingssystemer StorformatprintRoll-upStofbannerPresenningsbannerBeachflagAlu systemerPop-OutPlakaterEtiketter2 & 5 års folieStickers & streamersMagnetskilteMesse væggeMontering på pladerAsfalt folieOphængsprofilerUdskårne logoerReklameparasollerFacadebannerSpændbannerStilladsbannerReklamemåtterDobbeltsidet netbannerDobbeltsidet presenningHøjtalerbannerReklame flagSerigrafi flagUdskårene bogstaver Messediske... og meget mere

Roll upsfra 595,-

Beachflag

fra 425,-

Megabannerefra 65,- pr m2 So

rter

et m

agas

inpo

stid

-nr.

421

33

de grafiske fag - 2012 - 01

Documents