de næste skridt for dansk...

De næste skridt for dansk bioraffinering

PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG BIORAFFINERING

2020

Side 1 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING

September 2020 www.niras.dk / www.teknologiskdk

Side 2 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Indhold

1 Sammenfattende budskaber 3

2 Forord fra konsulent der har fulgt området i årtier 5

3 Bioraffinering i Danmark gennem tiden og i dag 6

4 Oversigt over danske aktører inden for bioraffinering 10

5 Denne rapport 12

5.1 Formålet med denne rapport 12

5.2 Processen bag rapporten 12

5.3 Opbygningen af rapporten 13

5.4 Interviewpersoner 14

6 Forståelse af bioraffinering 15

6.1 Interview personernes forståelsen af bioraffinering 15

6.2 Én sektor eller et procesværktøj? 16

7 Temaer 18

7.1 Tema 1: Politiske forhold og offentlig støtte 18

7.2 Tema 2: Lovgivningsmæssige forhold 23

7.3 Tema 3: Tekniske og procesforhold 25

7.4 Tema 4: Nye værdikæder 27

7.5 Tema 5: Samarbejde 31

8 Samlede anbefalinger 34

9 Medlemmer af partnerskab for bioraffinering 37

Side 3 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


1 Sammenfattende budskaber

Denne rapport indeholder dels en kortlægning af den danske nuværende bioraffineringssektor,

dels en række anbefalinger, der er fremkommet gennem interviews med 18 toneangivende

produktionsvirksomheder og teknologileverandører mfl. Målgruppen for denne rapport er dan-

ske beslutningstagere. Her har vi samlet de 4 vigtigste budskaber fra rapporten.

Budskab 1:

Interviewpersonerne oplever markedsefterspørgsel som fremmer bio-

raffinering.

Markedsefterspørgslen opleves særligt på disse områder:

- Humane planteproteiner og nye plantebaseret produkter

- Plantebaserede funktionelle fødevareingredienser (eks. farve, tekstur, holdbar-

hed)

- Klimavenligt/økologisk foderprotein (fx til erstatning af importeret soja)

- Sundhedsfremmende stoffer (eks. antioxidanter, aminosyrer)

- Klima/miljøvenlige biobaserede materialer - Erstatning af fossilt baserede pro-

dukter (brændstof, plastik, kemikalier)

- Produkter fra virksomheder med grøn profil

Budskab 2:

Politiske ambitioner og initiativer skal styrke det lokale marked

Der er brug for en politisk vedtaget langsigtet strategi for bæredygtig bioraffinering og bioøko-

nomi, som fx indeholder etablering af 3-5 større demoanlæg som også fremmer beskæftigelsen

særligt i landdistrikt områder (bla. dokumenteret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for 3F).

Strategien skal omfatte politiske krav, der drejer markedet væk fra det fossile og i retning af det

bæredygtige og bioøkonomiske. Det kan ske ved:

- Politisk fastsat reduktionskrav på proteinimport (fx 30% reduktion i 2035)

- Iblandingskrav i plast fx. At en vis mængde af emballage skal være biobaseret

for at fremme anvendelse af biobaserede reststrømme

- Udfasningskrav på fossilt baseret vaskepulver, tekstil og ammoniak (til kunst-

gødning)

- Udnyttelseskrav på biomassestrømme og dermed sikre bevarelse det som na-

turen allerede har skabt af molekyler og strukturer, når disse kan anvendes

- Udnyttelseskrav af urene (f.eks. ikke foder og fødevareegnede) biobaserede

ressourcestrømmen eks. slam og sygehusaffald gennem eks. biogas/pyro-

lyse/HTL m.v.

Side 4 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


- Krav om grønne offentlige indkøb

- Blokeringer for at lede organisk husholdningsaffald til biogasanlæg på rense-

anlæg fjernes

Budskab 3:

Virksomhederne efterspørger forudsigelig offentlig støtte og opbakning

- Offentlig opbakning og facilitering af indledende samarbejde i værdikæder på

tværs af sektorer for at sikre aftag af bioraffineret biomasse ind i forskellige sek-

torer

- Offentlig finansiel støtte til demonstrationsanlæg på nye værdikæder

- Forudsigelige offentlige subsidier og statsstøtte – eks. trinvis aftagende, som på

vind og biogas

- Offentlige subsidier og statsstøtte som samtænker bioraffinering og biogas og

giver mere støtte til co-proces af produkter og energi end til energi alene.

Budskab 4:

Støtten skal gives retfærdigt og med fokus på forretning

- Evaluatorer på ansøgninger skal have fokus på kommercielt, forretningsmæssigt

potentiale i ansøgninger

- Små virksomheder skal ikke mødes med urealistiske krav om egenfinansiering,

men i stedet egenfinansiering via tid og ressourcer

- Større virksomheder skal mødes med krav om egenfinansiering samt stor grad

af mandetimer/ressourcer

Afsender på kortlægningsrapport er Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering og udarbejdet af NIRAS

og Teknologisk Institut. GUDP har medfinansieret.

Side 5 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


2 Forord fra konsulent der har fulgt området i årtier

Gennem de sidste 200 år har Danmark udviklet sig fra et landbrugsland til et industri- og viden-

samfund.

En væsentlig del af denne omstilling har sine rødder i nyttiggørelse af landbrugets produkter og

andre fødekilder. Mælk, sukker, stivelse, korn, kød og fisk er blevet oparbejdet og raffineret og

som et resultat af stigende priser og muligheder er mange biprodukter blevet genstand for vær-

diforøget anvendelse. Som eksempler: Valle til protein, korn til øl, raps til biodiesel og stivelse

og sukker til enzymatiske processer for blot at nævne nogle få.

En af pionererne var brygger Jacobsen der i slutningen af 1800-tallet oprettede et forskningsla-

boratorie til at forstå gæringsprocesser m.m. Flere virksomheder og landvindinger er efterføl-

gende blevet resultater af lignende initiativer.

Over de sidste 100 år er der kommet mange flere aktører og produkter på banen, der alle, på

en eller anden måde, er resultaterne af en intensiv kemisk og bioteknologisk forskning og ud-

vikling og her kan bl.a. nævnes Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen og mange flere.

Måske kan man tillade sig at karakterisere den danske udvikling som både begunstiget af og i

særdeleshed funderet i vores mangel på andre råvarer end det vi kan dyrke og fange.

Vi har til stadighed mange gode muligheder for at tilføre nye ideer og fortsætte forskning og

udvikling indenfor raffinering af biobaserede ressourcer. Det vil være afgørende for fremtiden

med mange flere munde, der skal mættes, at vi udvikler metoder til at nyttiggøre vores afgrøder

på optimal vis. Samtidig skal vi udvikle metoder, der nyttiggør spiselige afgrøder, der i dag ikke

anvendes til fødevarer, så de kan indgå i vores samlede kaskadeudnyttelse af ressourcer. I

denne kaskadeudnyttelse er det vigtigt, at vi udvikler metoder, der nyttiggør de forskellige kom-

ponenter i biologiske ressourcer til mange formål ex. farmica, kosttilskud, fødevarer, foder, ma-

terialer samt restprodukter til energiformål – helst de hvor der ikke p.t. er andre bæredygtige

alternativer (brændstoffer til fly og skibe).

Gennem udvikling af alle disse muligheder kan vi styrke den danske vidensbase – en styrkelse

der i sig selv er forudsætningen for nye opdagelser og som allerede nu er en af de væsentlige

forudsætninger for beskæftigelse i virksomhederne og for eksport af både produkter og know-

how.

Den danske klynge af virksomheder, som kan karakteriseres som ”biomasse raffinaderier”, er

lang og tæller flere meget store virksomheder og en lang række af mindre virksomheder og

start-ups – mange har bidraget til denne analyse.

Erik C. Wormslev, Niras

Side 6 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


3 Bioraffinering i Danmark

gennem tiden og i dag

Gode eksempler på bioraffineringsvirksomheder i

Danmark findes primært inden for fødevarer og fø-

devareingredienser og til dels inden for bioenergi.

Fælles for de fleste af disse virksomheder er en lang

historie og et afsæt i landbruget eller procesindu-

strien. En historik der er vigtig for at forstå baggrun-

den for denne rapport.

De fleste større danske virksomheder, som i dag be-

skæftiger sig med bioraffinering, blev etablereret i

perioden 1870-1940 og har en nettoomsætning i på

milliard-niveau, som indikeret i figur 1. Hovedparten

af disse aktører producerer primært fødevarer eller

fødevareingredienser.

I perioden fra 1930-1980 skete der en effektivisering

af landbruget og dermed af produktionen af biomas-

sen, samt en procesudvikling inden for de forskellige

virksomheder, dog i mindre grad bioteknologisk for-

nyelse og nyetablering af virksomheder. En af inter-

viewpersonerne til rapporten beretter om en opfat-

telse af, at andre lande i Europa, især Holland, i

denne periode var betydelig mere nytænkende og

åbne for nye bioraffineringsmetoder til merudnyt-

telse af biobaserede råvarer både på universitetssi-

den og i forhold til de selvejende institutioner.

Fælles for mange af de danske virksomheder inden

for bioraffinering er, at de primært bruger dansk bio-

masse, dog findes flere undtagelser bl.a. kan Pals-

gaard, CP Kelco og AAK nævnes som eksempler på

bioraffinering af importeret biomasse (planteolier,

tang, sheanødder og citrusskræller) i Danmark.

I perioden omkring 1980-2000 var der aktører i Dan-

mark, som forsøgte at udvikle området. De Danske

Sukkerfabrikker forsøgte sig med VEPEX-processen

som udvandt bl.a. protein fra lucerne og roeblade,

en proces sukkerfabrikkerne måtte droppe på davæ-

rende tidspunkt, men som det franske firma Desialis

i dag har kommercialiseret. Et par år senere udvik-

lede De Danske Sukkerfabrikker en ærtefabrik, der

udvandt protein, fibre og stivelse fra gule ærter og

skabte udgangspunktet for vegetabilsk ost. En pro-

ces som kørte i et års tid, men som de ikke selv lyk-

kedes med. Teknologien anvendes i dag af det fran-

ske firma Roquette. Sideløbende med disse initiati-

ver var der en række andre større projekter, eks.

etablering af Bioraf Forsøgsanlægget i Åkirkeby på

Bornholm, som var nytænkende omkring bioraffine-

ring og havde til formål at bibringe forskning inden

for udnyttelse af alt på en plante (kaskadeudnyt-

telse). Tanken var at lave bionedbrydelig emballage,

biobrændsler og plast af landbrugsråvarer. Visionen

bag anlægget var, at det skulle være et permanent

'transformationsled' mellem grundforskning og an-

vendt forskning indenfor landbrugssektoren. Anlæg-

get blev nogle år senere lukket ned.

Figur 1: Nettoomsætning for udvalgte produktionsvirksomheder indenfor bioraffinering i Danmark 2018 , kilde:

www.proff.dk

Side 7 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Et eksempel på en bioraffineringsproces, som er

kommercialiseret, er udvinding af valle protein fra

osteproduktionen til højværdiprodukter. Processen

som udvikledes af Arla i 1980’erne drives i en sær-

skilt fabrik (Danmark Protein) og forretning (Arla

Food Ingredients). Valleproteinet udskilles og bruges

som emulgatorer, stabilisatorer, vandbindingsmidler

og andre funktionelle ingredienser i fødevarer. Væ-

skestrømmen fra filtreringen og laktosetørstof til-

sættes i f.eks. bagværk, chokolade og modermælks-

erstatning. Dermed har vallen bevæget sig fra at

være spildevand til foder og til i dag at være høj-

værdi fødevareingredienser. Omsætningen i Arla

Food Ingredients / Danmark Protein udgjorde i 2019

over 10 mia. af Arlas omsætning på 77 mia. kroner

og overskudsgraden inden for valleforretningen er

langt højere end for deres traditionelle forretning i

Arla. Udover at være et godt eksempel på bioraffi-

nering og kaskadeudnyttelse har denne forretnings-

udvikling også medvirket til teknologiudvikling af

bl.a. membranteknologi og spraytørring, som er

stærke danske teknologiske styrkepositioner.

I nullerne var fokus rettet på bioenergi. Emmelev og

Daka begyndte at producere biodiesel biogasbran-

chen begyndte at vokse og flere spillere arbejdede

med at etablere bioethanol-produktion fra halm.

Bioethanol-produktionen fra halm ved brug af bl.a.

Inbicon teknologien er endnu ikke blevet den forven-

tede kommercielle succes. Årsagen til dette kan

være mange som for eksempel: Mangel på risikovil-

lige investorer, manglende efterspørgsel pga. mang-

lende dansk iblandingskrav, konkurrencen med

etablerede produkter.

Bioforgasning af biomasse som gylle og slam fra ren-

seanlæg har været anvendt i årtier og er i løbet af

de sidste 10 år vokset til en etableret forretning.

Især antallet af fælles biogasanlæg med produktion

af opgraderet biogas til naturgasnettet er steget si-

den energiforliget i 2012, hvor der har været tilskud

til at etablere og udvide forskellige typer biogasan-

læg og tilskud til brug af biogas til forskellige formål.

Biogasanlæg arbejder samtidig med at modtage an-

dre produkter fra landbruget som eks. halm og græs

samt fra eks. fødevareindustrien (spildevand).

I juni 2017 indviede Billund Vand anlægget Billund

Biorefinery som er opført med støtte fra MUDP og

VTUF. Billund Biorefinery forgasser biomasse fra

spildevandsslam,organisk husholdningsaffald og

industriaffald (i en innovativ proces). Billund Biore-

finery er således et bioforgasningsanlæg som tilfø-

res råstoffer fra både spildevandssektoren, kommu-

nalt affald og landbrug.

Eksempler på danske styrkepositioner in-

denfor bioraffinering

• Dygtige/effektive landmænd

• Logistisk infrastruktur inden for halm

• Eksperter inden for enhedsoperationer som

spraytørring og membranfiltrering

• Ekspertise i fermentering og bioteknologi

• Etableret biogas-branche

• Tradition for at arbejde tæt på kunden ifm.

produktudvikling

Billede 1: Kilde: https://unsplash.com/s/photos/field

https://unsplash.com/s/photos/field

Side 8 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


I perioden 2013-2018 støttede Det Strategiske

Forskningsråd en platform til udvikling og innovation

af bioraffinering (Biovalue Spir) med 160 mio. kro-

ner. Formålet var at styrke forudsætningerne for at

producere en række nye grønne, lokalt producerede

produkter til erstatning af produkter, der ellers enten

importeres eller udvindes fra fossile brændstoffer.

Det være sig nye proteinkilder til dyrefoder og råva-

rer til forskellige industrielle formål - alle produceret

ved bioraffinering af biomasse, der er udvundet fra

afgrøderester, bl.a. halm, græs og andre planter, el-

ler produktionsrester som ikke konkurrerer med fø-

devareproduktion. Udover danske universiteter del-

tog bl.a. Haldor Topsøe, Arla Foods, Hamlet Protein,

KMC, Kongskilde (landbrugsmaskiner), DLG, Novo-

zymes og Rockwool.

Bioraffinering i Danmark anno 2020

Vi har i Danmark anno 2020 en række etablerede

virksomheder med lang historik indenfor bioraffine-

ring, hvilket er forsøgt illustreret i figuren nedenfor.

Virksomhederne som anvender teknologier inden for

bioraffinering idag er indsat på en tidslinje med ud-

gangspunkt i, hvornår de startede med at anvende

bioraffinering som proces.

Som det ses af figur 2, har flere nye spillere meldt

sig på banen i Danmark de seneste år. Det er bl.a.

andet udenlandske spillere som har købt sig ind på

danske procesteknologier som f.eks. Solae (ejet af

Dupont) og belgiske Cosucra, men også danske

etablerede foderstofproducenter som Vestjyllands

Andel, DLG, DLF og Danish Agro, har meldt sig på

banen som aktører, der ønsker at involvere sig i

proteinproduktion til erstatning af importeret soja-

protein til foder.

Græs, som biomasse, er af flere af de adspurgte in-

terviewpersonerne til denne rapport set som et po-

tentielt guldæg, som kan skabe værdi og forretning

både i og eventuelt også uden for Danmark. Der har

været offentlig støtte til projekter der har været med

til bl.a. at etablere pilot- og demonstrationsanlæg

hos Foulum og på Teknologisk Institut. Senest har

hhv. DLG i samarbejde med Arla Foods, Danæg og

firmaet Biotest ApS og Vestjyllands Andel i samar-

bejde med Ausumgaard, SEGES, R&D Engineering

m.fl. fået GUDP tilskud til prototypeanlæg til produk-

tion af græsprotein, som forventes at starte produk-

tion i løbet af 2020-21. DLG er dannet firmaet Bio-

Refine Denmark A/S sammen med Danish Agro og

DLF. Biomass Protein, er ligeledes undervejs med

etablering af et anlæg inden for bioraffinering af grøn

biomasse.

Fødevareingredienssektoren beretter om øget efter-

spørgsel på plantebaserede produkter med funktio-

nelle egenskaber eller med højt proteinindhold, til

erstatning af animalsk protein og dermed kød. Det

giver etablerede spillere mulighed for yderligere for-

arbejdning og kaskadeudnyttelse af biobaserede

ressourcer til bæredygtige komponenter. Det har

fået firmaer som f.eks. KMC til at videreudvikle pro-

duktsortiment fra avancerede stivelsesprodukter til

nu også at indeholde produkter, der er baseret på

protein fra kartoffel; Nordic Sugar på at kigge på ud-

nyttelsen roebladeprotein til nye fødevarer; Dansk

Biokemi til at se på bedre udnyttelse af foderhvede

til en række komponenter herunder gluten protein til

foder og fødevarer men ligeledes også kemiske byg-

gesten til bl.a. bio-polyester.

Derfor anses græs som en god afgrøde:

• Potentiel højere produktion af biomasse

pr. hektar end korn

• Reducerer sædskifteudfordringer og

frø/ukrudt udfordringer dvs. mindre kemi

• God som økologisk afgrøde

• Forbedrer kulstofbinding i jorden

• Reducerer udvaskning

• Mulighed for lokal proteinproduktion

• Mulighed for øget biodiversitet.

Side 9 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Figur 2: Bioraffinering i Danmark

Side 10 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


4 Oversigt over danske aktører inden for bioraffinering Nedenstående er en oversigt over eksempler på danske virksomheder som er aktører inden for bioraffinering.

Eksempler på produktionsvirksomheder inden for bioraffinering (omsætning baseret på proff.dk)

Etableret Biomasse Primær sektor Ejerskabs-

form

Omsætning

mia. (2018)

Carlsberg 1847 Malt Drikkevarer Aktieselskab

AAK - Aarhus-Karlshamn AB (Tidl. Aarhus olie-fabrik)

1871 Planteolier (import)

Fødevarer Aktieselskab 1,80

Nordic Sugar (tidl. De danske sukker-fabrikker)

1872 Sukkerroer Fødevarer/foder Tysk modersel-skab

2,08

Chr. Hansen 1874

Fødevareingredien-ser/industri

Aktieselskab 5,25

Arla 1882 Mælk Fødevarer Andelsselskab 77,5

Krüger 1903 Spildevands-slam

Biogas Ejet af Veolia 0,6

Palsgaard 1919 Planteolier (import)

Fødevareingredienser Fondsejet 1,4

Industrielle bio-gasanlæg

Ca. 1920 Spildevand Biogas/gødning ?

Danisco 1923 Fødevareingredien-ser/industri

Ejet af Dupont 3,47

KMC 1933 Kartoffel Fødevareingredienser Andelsselskab 1,69

CP kelco 1934 Citrusskal-ler/tang (import)

Fødevareingredienser Amerikansk moderselskab

1,68

Emmelev Mølle 1938 Raps (lokal/ import)

Biodiesel/foder Familieejet 0,89

Landbrugs biogas 1970'erne Primært gylle Biogas/gødning ?

Arla Food Ingredi-ents

1980/2010 Valle Fødevareingredienser Ejet af Arla 7,68

Novozymes 2000 Sukker Fødevareingredienser /industri

Aktieselskab 8,27

DAKA 2011 Døde dyr/ slagteriaffald

Biodiesel/foder Del af tysk koncern Saria

*

Hamlet Protein 1992 0,41

Danish Marine Protein / Vestjyllands Andel

2016 Søstjerner Foder Aktieselskab (Vestjyllands Andel)

*

Tabel 1: Produktionsvirksomheder inden for bioraffinering (omsætning baseret på proff.dk)

Side 11 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Eksempler på biomasse ekspertise virksomheder i Danmark:

Eksempler på potentielle/kommende produktionsvirksomheder inden

for bioraffinering:

Branche Biomasse Primær sektor

DLG Foderstof Græs Foderprotein

Ausumgaard Landbrug/biogas Græs / Insekter Foderprotein/biogas/Fødevarer

Danish Agro Foderstof Græs Foderprotein

Vestjyllands An-del

Foderstof Græs Foderprotein

Biomass Protein Teknologileverandør Græs Foder/fødevarer

Jena Trading Foderstof Halm Kosmetik

Dansk Biokemi Aps

Projektselskab Hvede Biomaterialer/fødevarer/foder

ENORM Landbrug Insekter Foder/fødevarer

Tabel 2:Potentielle/kommende produktionsvirksomheder indenfor bioraffinering

Eksempler på teknologileverandører inden for bioraffinering:

• Novozymes, Danisco (enzymer)

• Lihme Protein Solutions (protein processer)

• Haldor Topsøe (katalysatorer)

• Krüger (termisk hydrolyse)

• GEA, Alfa Laval, SPX (separationsudstyr, procesdesign)

• R&D Engineering, andre rådgivende ingeniører (Engineering)

Side 12 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


5 Denne rapport

5.1 Formålet med denne rapport Rapporten er bestilt af Partnerskab for Bæredygtig

Bioraffinering med støtte fra GUDP, og udarbejdet af

NIRAS og Teknologisk Institut med input fra en

række toneangivende virksomheder, der på forskel-

lige måder indgår i værdikæder for bioøkonomi i

Danmark. Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffine-

ring har til formål at samle danske aktører inden for

bioøkonomi og bæredygtig bioraffinering på tværs af

værdikæden. Partnerskabet bestående af miljøtek-

nologiske virksomheder (store og små), fødevare-

virksomheder, interesseorganisationer, videns insti-

tutioner og myndigheder samarbejder om styrkepo-

sitioner, innovation, demo-projekter og videndeling.

Rapporten har til formål at tegne et billede af, hvad

der opfattes som værende de største udfordringer

og bedste muligheder inden for bæredygtig kom-

merciel bioraffinering i Danmark. I interviewene er

der kommet forslag til, hvad der potentielt kan gøres

for at fremme de danske potentialer og skabe en

holdbar, vedvarende bioøkonomisk vækst.

Som det fremgår af gennemgangen af bioraffinering

i Danmark herover, så er der stadig et stort uudnyt-

tet potentiale i Danmark for at skabe forretning med

udgangspunkt i bioraffinering. Her tænkes forretning

i form af produktion af bioraffinerede produkter eller

i form af salg af teknologier og design af bioraffine-

ringsanlæg.

I denne rapport præsenteres på baggrund af inter-

views med en række centrale aktører, anbefalerin-

ger til at geare den danske bioraffineringssektor og

dermed øge det danske bidrag til bioøkonomien. An-

befalingerne er formuleret på baggrund af input fra

respondenterne, men alle er ikke nødvendigvis re-

præsentative for hele gruppen.

5.2 Processen bag rapporten Rapporten er baseret på interview med en række in-

teressenter inden for bioraffinering i Danmark. De

adspurgte interessenter er:

• Produktionsvirksomheder, hvis processer be-

tragtes som bioraffinering

• Teknologileverandører, som udvikler processer

og udstyr som kan anvendes i forbindelse med

bioraffineringsprocesser

• Nye aktører, som arbejder og/eller investerer i

bioraffinering

• Universiteter og netværk, som arbejder med

bioraffinering

Interviewene omhandlede bioraffinering som begreb

og sektor og satte fokus på barrierer, men berørte

også styrkepositioner. I forbindelse med vurderin-

gen af de konkrete temaer og barrierer, bør man

være opmærksom på, at de oplevede barrierer både

omfatter en række barrierer, der potentielt kan re-

duceres eller fjernes gennem målrettede initiativer

fra politisk hold, samt en række mere strukturelle og

markedsmæssige barrierer, der kræver en bredere

indsats for at påvirke.

Hvert interview havde en varighed af 45-60 minutter

og blev gennemført via telefon ultimo februar til

primo marts 2020. Interviewpersonernes svar blev

noteret ned undervejs og efterfølgende renskrevet

og viderebearbejdet.

Efterfølgende er input sammenholdt kvalitativt og

pointer trukket frem. Citater og pointer er valgt en-

ten på baggrund af, at de bredt repræsenterer de

udsagn, der er kommet frem eller på baggrund af at

pointerne repræsenterer noget ’nyt’.

Det vigtigt at understrege, at der er tale om ”ople-

vede barrierer og vurderede potentialer” og ikke

nødvendigvis ”faktiske barrierer og reelle potentia-

ler”. Denne rapport er en sammenfatning af de ud-

sagn som interviewpersonerne har givet i forbindelse

med telefoninterviews. Synspunkterne er ikke nød-

vendigvis repræsentative for den gængse holdning,

ej heller er de udtryk for forfatternes, men for

Vækst inden for bioraffinering

- defineres i denne rapport som:

Videreudvikling af eksisterende virksomheders

forretning og processer, såvel som opbygning af

nye virksomheder og værdikæder.

Det betyder, at der med hensyn til produktions-

kapacitet er tale om alt fra re-design af eksiste-

rende produktionsanlæg til udvikling og etable-

ring af nye procesanlæg.

Ligeledes indbefatter det ift. Forretningspotenti-

ale både muligheden for at skabe produktions-

virksomhed i Danmark samt eksport af teknolo-

gier og procesdesign.

Side 13 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


interviewpersonernes holdninger og at disse ikke alle

kom fra virksomheder, som var medlemmer af Part-

nerskab for Bæredygtig Bioraffinering. Desuden er

det også vigtigt at sige, at disse holdninger ej heller

er afstemt med Partnerskab for Bæredygtig Bioraffi-

nering, Niras eller Teknologisk Instituts holdninger.

På baggrund af interviewpersonernes input har for-

fatterne bag denne rapport sammenfattet anbefa-

linger. Anbefalingerne har været i høring hos Part-

nerskab for Bæredygtig Bioraffinerings medlemmer

(se oversigt bagerst i rapporten) og de interview-

ede partere.

Interviewpersoner og firmaer er listet i tabel 3. Som

udgangspunkt er alle citaterne fremstillet anonymt

og i kursiv.

Rapport og interviews er udarbejdet af Susanne

Thybo Sønderby (NIRAS) og Anne Christine

Steenkjær Hastrup (Teknologisk Institut) med assi-

stance til interviews fra Nikolaj From Petersen (Tek-

nologisk Institut). Mette Boye fra Partnerskab for

Bæredygtig Bioraffinering/Dansk Miljøteknologi har

været involveret i tilblivelsen af rapporten.

5.3 Opbygningen af rapporten Rapporten er struktureret i 2 dele:

• Forståelse af bioraffinering

• Barrierer og anbefalinger

Indledningsvis diskuteres forståelsen af ordet bioraf-

finering blandt de adspurgte interviewpersoner for at

klarlægge, hvad bioraffinering bestemt er, hvad det

måske er og hvad det ikke er, samt hvorvidt de virk-

somheder som laver bioraffinering, ser sig som en

sektor.

Dernæst behandles de forskellige barrierer som kan

opdeles i følgende temaer

1. Politiske forhold og offentlig støtte

2. Lovgivningsmæssige forhold

3. Tekniske og procesmæssige forhold

4. Nye værdikæder

5. Samarbejde (Vidensdeling og knowhow)

Side 14 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


5.4 Interviewpersoner

Tak til følgende virksomheder og interviewpersoner, som vi talte med i perioden uge 7-10 2020.

Virksomhed

Interviewperson

Rolle

Nordic Sugar John P. Jensen Head of new opportunities

CP Kelco Jørn Stryger Fabriksdirektør

Arla / Arla Food Ingredi-

ents

Kristian Eriknauer Vice president corporate sustainability

Palsgaard A/S / Nexus Claus Hvid Direktør for forskning, innovation og

forretningsudvikling

Jena Trading Per Winther Ejer/direktør

Agro Business Park Michael Støckler Medlem af BØ

Shell Kristen Kristensen Teknologichef

Envidan Jacob Kragh Andersen Procesingeniør

Ørsted Niels Henriksen Senior Manager

Biomass Protein Mette Lübeck Co-founder

Vestjyllands Andel Steen Bitsch CES

Ausumgaard Kristian Lundgaard-Karlshøj Ejer

DAKA Per Dunkelskov Thomsen Udviklingsdirektør

KMC Ole Bandsholm Sørensen Forsknings- og udviklingsdirektør

Lihme Protein Solutions Allan Lihme CEO

Novozymes Kasper Bruun Knudsen Public Affairs Manager

Haldor Topsøe Milica Folic Business Development Manager

Aarhus Universitet, Foulum Morten Ambye-Jensen Adjunkt

Tabel 3: Interviewpersoner

Flere andre relevante aktører, virksomheder, forskere var kontaktet, men desværre uden mulighed

for at deltage i tilblivelsen af denne rapport.

Side 15 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


6 Forståelse af bioraffinering Bioraffinering er ligesom bioøkonomi et buzz-word,

hvilket sandsynligvis er årsagen til, at folk bruger or-

det uden specifikt at overveje definitionen af det.

Begrebet blev ifølge Webster først brugt i 1980, selv

om der allerede langt tidligere var produktionspro-

cesser, som kan defineres som bioraffinering. Den

danske opfattelse af bioraffinering er præget af, der

i Danmark og udlandet over tid er kommet lidt for-

skellige forståelse/definition af og holdning til begre-

bet.

Samtidig er der i samfundet er nogen forvirring om-

kring begrebet. Ifølge nogle interviewpersoner kan

det skyldes, at begrebet bioraffinering har nogle ne-

gative associationer. Flere interviewpersoner næv-

ner at bioraffinering kan give association til olieraffi-

nering. En interviewperson uddyber den negative as-

sociation på bioraffinering med at henvise til, at bio-

raffinering i nullerne forbindelse med 2. generation

bioethanol blev oversolgt som ”kæmpe projekter

som skulle redde hele verden” – men samtidig aldrig

blev realiseret.

Det er vigtigt både videnskabeligt, politisk og sam-

fundsmæssigt at anvende den samme forståelse og

sprogbrug. Det har derfor været vigtigt indlednings-

vis at forstå, hvilken forståelse interviewpersonerne

har af begrebet.

6.1 Interviewpersonernes

forståelse af bioraffinering I nullerne var bioenergi det samme som bioraffine-

ring. Ideen var at bioraffinere biomasse til produkter

man ellers vanligvis ville benytte olie/fossilt base-

rede råvarer til eksempelvis energi herunder biodie-

sel og bioethanol. I dag dækker bioraffinering en-

hver omdannelse af biomasse / biologisk materiale

til nye produkter af højere værdi end tidligere.

Således har forståelsen af begrebet bioraffinering

udviklet sig over tid og har ligesom bio-ethanolen

gennemgået flere generationer, som en af interview-

personerne forklarer. Denne transformation ses hos

nogle danske virksomheder eks. Arla, sukkerfabrik-

kerne og KMC, hvor fokus går på at udnytte det fulde

potentiale af råvaren. Flere af interviewpersonerne

hos de etablerede fødevareingrediensvirksomheder

ser bioraffinering som et begreb, der sætter ord på

noget de altid har gjort – også længe før begrebet

blev skabt. Som udgangspunkt handler bioraffine-

ring om at udnytte potentialet i biomassen mest

muligt og dermed skabe den bedst mulige forretning

ved at imødekomme kunders specifikke behov.

På trods af at udtrykket bioraffinering bliver benyttet

i flæng, ses det af flere interviewpersoner som et

komplekst begreb. Men baseret på interviewperso-

nernes definitioner tyder det i bund og grund på, at

der er en sammenfaldende, overordnet forståelse af

hvad bioraffinering er - men med mange facetter.

Baseret på interviewene kan det tyde på, at ind-

gangsvinklen til begrebet er delvist præget af, hvil-

ken branche virksomheden befinder sig i.

Eksempler på forskellige opfattelser:

Virksomheder med baggrund i energi og kemika-

liebranchen har tendens til at se bioraffinering som

erstatningen af noget fossilt:

• Bioraffinering er raffinering af organiske råvarer

til forskellige formål som f.eks. medicin, kemi,

fødevarer og energi, dvs. et meget bredt råva-

regrundlag og et bredt produktspektrum. Vores

udgangspunkt er, at alt hvad der er fossilt i dag

kan erstattes af organiske råvarer

Virksomheder, som anvender affalds-/rest-

strømme, har tendens til at se bioraffinering som

ressourceudnyttelse af affald og tager udgangspunkt

i den cirkulære økonomitankegang:

• Bioraffinering er ”bedst mulig anvendelse af bio-

masse”. Dette kan være biomasse af 1. genera-

tion såvel som 2. generations råvarer. Udnyttel-

ses sker efter biomasseværdikæden med fokus

på bedst mulig anvendelse af biomasse i række-

følgen:

1) Sundhed, 2) Fødevarer, 3) Foder, 4) Mate-

rialer, 5) Brændstoffer, 6) El/varme, 7) De-poni

Fødevareingrediensvirksomheder, som i årevis

har skabt forretning på bioraffinering, ser bioraffine-

ring som en forædlingsproces, som løbene optimeres

og udvikles i forhold til kundernes behov:

• Bioraffinering er at skabe forædlede produkter

baseret på bioressourcer og dermed at omdanne

en råvare som er generet af fotosyntese til noget

af højere værdi.

• Bioraffinering er at opdele i bestanddele og om

nødvendigt konvertere til noget efterfølgende.

Det handler om at opnå den højest mulige værdi

Side 16 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


og dække behov, behov som kan ændre sig over

tid. Det er typisk de primære komponenter i en

råvare man separerer, forædler og konverterer

opad i værdikæden.

De nye spillere på bioraffineringsbanen som foder-

stofvirksomhederne og landbruget henviser til

den optimale udnyttelse af fotosyntesen og landbru-

get:

• Bioraffinering er i bund og grund at udnytte fo-

tosyntese optimalt

Rapportens afgrænsning af begrebet

Biogas ses, af flere af de adspurgte i interviewene,

dels som et grænsefelt i forhold til bioraffinering. Set

alene forstås biogas af mange interviewpersoner

ikke som bioraffinering, men i et samlet koncept kan

biogas godt indgå i bioraffineringsværdikæden.

Mange interviewpersoner mener, de termiske pro-

cesser ved HTL og pyrolyse anses som teknologier til

omdannelse og dermed værktøjer til bioraffinering

på lige fod med fermentering og enzymatisk hydro-

lyse. Omvendt mener andre, at HTL og pyrolyse er

på grænsen til, hvad bioraffinering bør anses at in-

deholde, hvilket eksempelvis giver sig til udtryk i føl-

gende citat:

”At køre værdifuld biomasse ind i et pyrolyse-

anlæg, det er ikke bioraffinering, det er en de-

struktionsproces – og det er ikke raffinaderidrift.

Hvorfor bruge kemi og termisk energi på at ned-

bryde langkædede komponenter, hvor naturen

har gjort arbejdet med at bygge dem op?”

Teknologierne pyrolyse, HTL og biogas laver hhv.

syngas/brændstof/biogas og dermed energibærer.

Generelt er holdningen, at disse ikke skal fodres med

højværdi biomasse med komplekse strukturer/mole-

kyler, men derimod med lavværdi biomasse og side-

strømme, hvor man ikke kan udnytte de oprindelige

strukturer/molekyler som eks. slam og sygehusaf-

fald.

Bioraffineringsbegrebet kunne med fordel opdeles i

undergrupper baseret på eks. branche, procestekno-

logi eller biomasse, således det rammer nuancerne i

ovenstående.

I denne rapport er begrebet bioraffinering begræn-

set til at indbefatte kaskadeudnyttelse af biomasse

inkl. rest- og sidestrømme til produktion af funktio-

nelle komponenter og ingredienser med potentiel

energiudnyttelse af reststrømmen. Teknologierne bi-

oforgasning, pyrolyse og HTL som primært produkt

har ikke været fokus, ej heller ift. valgte interview-

personer.

Rapporten omfatter alle slags biomasse – grøn (fx

græs), gul (fx halm), blå (fx muslinger), rød (fx rest

fra slagteribranchen) mv. Dog er der med på bag-

grund ide interviewede virksomheder mere fokus på

nogle typer biomasse end andre. Det er ikke udtryk

for en prioritering af hvad der er relevant biomasse.

6.2 Én sektor eller et proces-

værktøj? Interviewpersonerne blev spurgt, hvorvidt de ser

bioraffinering som en sektor i Danmark. Det er en

indirekte måde at spørge til deres sammenhængs-

kraft og tilhørsforhold i forhold til udvikling af bioraf-

finering som forretningsområde i og uden for Dan-

mark.

Begrebet sektor er præget af at være der, hvor pro-

dukterne enten produceres herunder landbrugssek-

toren eller hvor de ender f.eks. fødevarer, medicinal,

foder m.fl. som en af interviewpersonerne pointerer.

Bioraffinering er en procesteknologi / et procesde-

sign baseret på forarbejdning af biomasse med an-

vendelsesmuligheder i mange forskellige sektorer.

Mange sektorer spiller ind i bioraffinering, men

Kaskadeudnyttelse af biomasse afløser 1.G

/ 2.G problematik

I forhold til optimeret anvendelse af afgrøder er

det vigtigt at gøre op med den klassiske 1. og 2.

generationstankegang omkring anvendelse af

bioressourcer, hvor 1.G produkter fremstilles af

landbrugsafgrøder, som alternativt kan anven-

des til fødevarer, mens 2.G produkter fremstilles

af restprodukter fra landbruget og skovbruget.

- I stedet skal man se på kaskadeudnyttelse,

hvor det netop drejer sig om at udtrække frak-

tioner fra råvarestrømmen til f.eks. både føde-

vare, foder og endelig energi.

Side 17 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


virksomhederne heri ser ikke sig selv som en etab-

leret sektor.

Andre interessante input til dette spørgsmål er

blandt andet input som:

”Vi skal alle sammen omstille vores produktion til at

være grøn og bæredygtig. Det skal ikke ligge i en

separat sektor, for så accepterer vi samtidig, at

andre virksomheder eller brancher ikke byder ind.”

”Grøn bioraffinering er en spirende branche”.

”Ja, bioraffinering er en branche – for der skal være

kompetencer til at opbygge og drive industrianlæg –

varetage produkter og få dem markedsført.”

På basis af dette konkluderes, at der i den adspurgte

gruppe, som repræsenterer et bredt udsnit af dansk

industri og videns institutioner, ikke er en gængs op-

fattelse af bioraffinering som en afgrænset bran-

che/sektor. Men en vis forståelse af at de bør tale

sammen, da de kan drage nytte af hinanden og hin-

andens biprodukter.

Side 18 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7 Temaer Herunder præsenteres udvalgte barrierer omtalt i forbindelse med interviewene. Barriererne er blevet kategori-

seret i 5 overordnede temaer. Det vil blive beskrevet enkeltvis, hvilke barrierer temaerne dækker over og gennem

citater fra adspurgte virksomheder illustreres nogle af de udfordringer de ser samt anbefalingerne til løsninger.

7.1

Tema 1: Politiske forhold og

offentlig støtte

Bioraffinering og bioøkonomi dækker flere politiske

områder og ministerier. Områderne spænder over

Miljø- og Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, og Erhvervsministeriet. Ligeledes

vedrører det vores behov for viden og udvikling via

Forsknings- og Undervisningsministeriet og fremtidens

beskæftigelse derfor også Beskæftigelsesministeriet.

Det vil sige, at politisk har bioraffinering mange op-

hæng.

7.1.1

Behov for vedholdende samlet tværgå-

ende strategi

Interviewpersonerne efterspørger en fælles og tvær-

faglig politisk strategi. Bioraffinering har fået øget op-

mærksomhed, men ikke med et klart fokus fra politisk

side, hvorved pengene og velviljen spredes fra. Skif-

tende politiske vinde og vekslende lovgivning, støtte-

muligheder og rammebetingelser giver investeringsu-

sikkerhed. Interviewpersonerne mener, at der er brug

for et langvarigt, målrettet og tværpolitisk fokus eks.

via en bioøkonomistrategi. Hvis der satses hårdt og

hurtigt, kan der opnås et internationalt forspring. Ek-

sempler på udsagn er:

”Bioraffinering bør koordineres af statsministeriet og

ikke være decentralt koordineret. ”

”Det politiske fokus er ikke stærkt nok –

der er interesse men ikke stærkt fokus –

der fokuseres på klimaforandringer, men

hvor er bioraffinering?”

”Bioraffinering af græs til protein er første gang, det

ses at penge i flere omgange har været sendt i samme

retning og det er godt. Endelig opleves en smule fokus”

(Kommentar: Det bør dog her nævnes at bioethanol i

sin tid også fik en del støtte af flere omgang.)

Behovet understøttes med flere forslag til konkrete til-

tag til, hvad en bioøkonomi/bioraffineringsstrategi

skulle indeholde og ikke indeholde:

”Det er vigtigt, at der bliver skabt en åben dansk plat-

form for udvikling. Dette kan sikres gennem at lave en

fordomsfri 10, 20, eller 30 års plan. En plan der skaber

en bæredygtig retning med mulighed for flere bære-

dygtige input. Denne skal sikres gennem risikovillighed

i aftagervirksomheder og regeringen”.

”Lad os se om bioraffinering kan blive vores nye vind-

møller. Der bør skabes 3-5 store demoanlæg / flag-

skibsprojekter, som branchen kan bruge. Disse kan

sikre markedsmodning, skabe eksport, sprede viden til

udlandet og virkelig vise, at vi er gode. Vi bør på tværs

af branchen og værdikæden finde ud af, hvilke råvarer

de skal behandle.”

”I Danmark har vi en unik styrkeposition gennem vores

virksomheder og forskningsinstitutioner og der er et

globalt ekspanderende marked for bioraffinerede pro-

dukter og processer. Den største fejl vi kan gøre, er

kun at tænke nationalt! Vi skal sælge produkt og tek-

nologi på et eksportmarked og dermed skabe forret-

ning. Vi skal derfor passe på med at begrænse sig til et

dansk råvaregrundlag.”

”Klimaforandringer og bioraffinering bør kobles.

Fortrængningskrav bør indføres fra politisk side for at

få gang i bioraffineringen og den bioøkonomiske

omstilling.”

Side 19 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


”De danske virksomheder har penge nok. Det er den

forventede lovgivningsmæssige udvikling, som hæm-

mer udvikling og implementering af bioraffinering

mest.”

7.1.2

Behov for offentlig støtte og finansiering

Flere af de adspurgte virksomheder, der arbejder med

nye værdikæder, nævner ud over manglen på fokus

også prioritering af den offentlige økonomisk støtte

og/eller subsidier som en barriere for at udvikle nye

værdikæder.

”Det er vigtigt, at bioraffinering ses som

et potentiale for fremtiden, som samfun-

det skal investere i – og det skal man

være villig til.”

”Lige nu er der en masse politiske skåltaler og fnidder.

Alle vil, men ingen betaler. Bioraffinering får under

100. mio. kroner i støtte om året, biogasproduktion får

2 mia. kroner om året og vindmøller måske 3 gange så

meget.”

”Hvis politikerne vil det her må de hoste op med pen-

gene. Jeg foreslår, at staten bruger 1 mia. de næste 10

år på bioraffinering, hvoraf 150 mio. kroner pr. demo-

anlæg. Desuden skal man regne med, at hvis man skal

tage nye afgrøder ind kan det være nødvendigt at give

landmænd og virksomheder et økonomisk skub i star-

ten”.

Ovenstående behov udtrykkes både af større og min-

dre virksomheder i branchen som ønsker at skabe eller

styrke nye værdikæder.

Det pointeres, at det er vigtigt, at subsidierne ikke

skævvrider og gør det fordelagtigt at udnytte biomas-

sen forkert. Biogasbranchen har en god infrastruktur til

bioraffinaderiers reststrømme, og de gunstige vilkår for

biogasproduktion gør det attraktivt at komme ressour-

cefulde bio-masser i biogasanlæg i stedet for at opti-

mere kaskadeudnyttelsen.

Flere interviewpersoner nævner, at subsidier kan være

gode i en overgangsfase, men ikke som en langsigtet

business case og der skal netop tænkes langsigtet, det

tog i omegnen af 30 år før vindmøller blev økonomisk

bæredygtige.

En interviewperson gør også opmærksom på, at megen

kommerciel bioraffinering baseret på danske råvarer

allerede i dag er præget af subsidier via løbende støtte

til landbrug og/eller biogas.

7.1.3

Tildeling af offentlige midler til små eller

store virksomheder

Interviewpersoner fra både store virksomheder og

SMV’er nævner, at de offentlige midler som støtter

forskning, udvikling, demonstration og kommercialise-

ring af bioraffinering fordeles uhensigtsmæssigt og pri-

mært tilfalder de store spillere.

”Politisk er der valgt på forhånd, hvem der skal have

penge, de små har ikke en chance.”

Samtidig påstås det, at de store spillere misbruger

støtteordningen:

”Mange store virksomheder deltager i projekter uden

at gå helhjertet ind i det og stiller med få ressourcer.

De bruger støtteordninger som adgang til viden og for

at publicere. Hvis de store virksomheder virkelig tror

på en ide, så sætter de ressourcer af. Derfor bør de

store virksomheder stille med medfinansiering og en

fuldtids kompetent projektleder for at vise, de vil pro-

jektet, når de søger støtte offentlige midler.”

7.1.4 Ansøgningssystem og evalue-

ring kan give udfordringer

Både ansøgningsprocessen og behandlingstiden kan

give udfordringer hos virksomheder fordi de er så kom-

plicerede, har lang behandlingstid og nogle mener så-

gar, der kan mistes muligheder:

”At søge om penge kræver en konsulent, fordi ansøg-

ningsskemaer er så svære at udfylde (arbejdspakker,

gap analyser, regneark osv.) og det æder støtten. Ty-

pisk kan den gode ide forklares på 1 A4-side.”

”Behandlingstiden for ansøgningerne er for lang på

GUDP, EUDP og Innovationsfonden – og endnu længere

på EU-bevillinger. Jeg forstår ikke, hvorfor det tager så

lang tid og det gør, at vi fravælger at søge. Ansøgnin-

ger burde kunne behandles hurtigere.”

”Når det tager lang tid at evaluere en lille virksomheds

idé, risikerer vi, at andre lande er løbet afsted med

Side 20 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


ideen.”

Et andet punkt, som går igen hos flere interviewperso-

ner, er evalueringskriterierne i dansk støttede pro-

grammer. Interviewpersoner i både større og mindre

virksomheder efterspørger mere forretningsforståelse

hos evalueringspanelet. Panelet skal ikke udelukkende

bestå af forskere, men også være praktisk og kommer-

cielt forretningsmæssigt orienteret.

7.1.5

SMV’er stilles urealistiske økonomiske

krav

Som en interviewperson udtrykker det:

”Tildelingen af offentlig støtte er præget af lav risiko-

villighed. Man ser på, hvor meget kapital er der i for-

vejen frem for at se på ideen. De bør turde satse på

små kreative ideer og små virksomheder. Ikke altid gå

med de sikre virksomheder, men se på ideen og poten-

tialet. ”

”Innovation skal ikke kun komme fra de store virksom-

heder. Alle kommercielle produktideer skal have mu-

lighed for at komme på markedet og de kan lige så godt

komme fra den lille virksomhed som fra den store. Det

er systemet ikke gearet til at håndtere”.

”De små virksomheder har ikke egenkapital til at vente

8 måneder eller mere på svar til en støtteansøgning.”

Konkret pointeres, at SMV’er ifm. evalueringer får at

vide, at det er svært at se, at de kan tiltrække investo-

rer og der stilles krav også til SMV’er om økonomisk

egenfinansiering og fremvisning af egenkapital – noget

de sjældent har.

Eksempler på offentlige støtte til bioraffine-

ring

• MUDP, GUDP, EUDP (Miljø, Grøn og Energi)

• EU – H2020, BBI-JU, Eurostars

• Innovationsfonden (GS og innobooster)

• Den grønne fond (’venture’-kapital)

Billede 2: Kilde: https://images.app.goo.gl/UBiJDSSNtLzHK2sA9

Side 21 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.1.6

Anbefaling til tema: Politiske forhold og

offentlig støtte:

Politisk fokus på bioraffinering bør følges op af en lang-

sigtet strategi for bioraffinering, som eks. indeholder

etablering af et antal større demoanlæg og flagskibs-

projekter, som branchen kan bruge og en plan for 10,

20 og 30 år frem. Planen skal have fokus på at skabe

løsninger og viden som kan eksporteres.

Med hensyn til offentlig støtte af opbygning af en bran-

che ligesom eks. vindmøller og biogas foreslås:

”En analyse af hvilke instrumenter staten har succes

med, når en ny branche skal opbygges som eks. etab-

leringsstøtte til produktionsanlæg, subsidier til råvarer

og/eller produkter, iblandingskrav osv.”

Det vurderes af interviewpersonerne at give mening at

give engangsstøtte til følgende:

• Etablering af nye værdikæder og demonstrati-

onsanlæg

• Vurdering af hvilke biobaserede råvarer der er

tilgængelige og i hvilke mængder

• Spirende, kreative ideer fra SMV’er også selv

om de ikke har egenkapital.

Kravet til denne engangsstøtte bør være:

• Store virksomheder skal stille med medfinan-

siering samt engageret projektdeltagelse for

at vise, de vil projektet.

• Mindre virksomheder skal lægge engagement

og timer, ikke opkræves egenkapital og egen-

finansiering.

Ansøgningsprocessen og evalueringen skal være mere

agil, så der skabes en proces, som er håndterbar på

kortere tid. Ansøgningen skal have fokus på at kunne

skabe forretning og evaluatorer på offentlige støttean-

søgninger skal have mere kommerciel forståelse ved

eks. at komme fra industrien.

Biogas og bioraffinering bør sammentænkes fra politisk

hold, fordi biogas giver både muligheder og begræns-

ninger i forhold til bioraffinering, hvilket også er be-

skrevet separat i boksen ”Biogassens rolle i bioraffine-

ring”. Brug af subsidier til biogas og evt. også til områ-

der indenfor bioraffinering bør designes således det gør

det fordelagtigt at bioraffinere biomassen.

Der bør indføres subsidier a la biogas, om end det bør

sikres, at subsidierne kan fjernes igen. Det kunne være

støtteordninger, som honorerer produktion af protein

fra lokalt dyrkede råvarer eller iblanding af biobaserede

produkter.

Et andet alternativ er efterspørgselsdrevet ”tilskud”

som sikring på efterspørgsel, hvilket kan være et til-

skud til det grønne protein i fodret, så det ikke koster

mere end det importerede protein.

Side 22 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Biogassens rolle i bioraffinering

Biogas, hvor de biologiske molekyler nedbrydes til metan og gødningsstoffer, anses for at være en proces

inden for bioraffinering. Anlæggene betragtes af de deltagende virksomheder generelt som fleksible ift. blan-

dede reststrømme og spildevand. Men det pointeres også af mange interviewpersoner, at biogas bør være

sidste udvej, hvis biomassestrømmen ikke kan bruges til anvendelser af højere værdi.

Biogasbranchen modtager 2 mia. kroner om året i støtte til at etablere og udvide forskellige typer biogasan-

læg og som tilskud til brug af biogas til forskellige formål.

Biogas anses af interviewpersonerne for at have fordele idet:

- Biogas har en infrastruktur med velfungerende logistik og forretningsmodel

- Nye bioraffineringsprocesser kan integreres ind i biogasanlæg

- Biogas er en optimal midlertidig løsning, imens processen for udvinding af højere værdiprodukter

bliver udviklet og etableret

- Biogas er en fleksibel løsning for svingende spildevands kvalitet under procesudvikling

Biogas anses af interviewpersonerne også for at være problematisk idet:

- Nedbryder molekylernes struktur og hvorved molekylernes værdi ikke bevares

- En støttet biogasbranche køber råvarer, som bioraffinaderier ville kunne skabe mere værdi af

- Biogasanlæg er usikre som partnere/aftagere i bioraffinering, fordi støtte og subsidier til biogas re-

duceres

Konkret foreslås det af interviewpersonerne, at:

- Bioforgasning sammenlignes med andre processer igennem en LCA-beregning af klimaeffekter ved

enten brug af biomassen til biogas eller til foder/petfood/fiskefoder (CO2-ækvivalenter) kan belyse

dette

- Biogasanlæggene har infrastrukturen. De er derfor et godt udgangspunkt for proces og teknologiud-

vikling indenfor bioraffinering. Et forslag kunne være at bygge nogle incitamenter så de kunne lave

innovation og procesudvikling omkring biogasanlæggene. Det kunne være bedre udnyttelse af mo-

lekylerne i digestatet, så de anvendes bedre end, at de ender som slam på marken.

Side 23 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.2 Tema 2: Lovgivningsmæssige

forhold

Virksomheder, som arbejder med bioraffinering,

kommer i berøring med mange forskellige lovgiv-

ningsmæssige forhold både med hensyn til miljø,

energi, klima og sikkerhed og med hensyn til pro-

duktanvendelse som eks. fødevarer, foder, landbrug,

energi osv. Vi har forsøgt at bringe nogle fælles træk

frem i forhold til de barrierer interviewpersonerne

nævner.

7.2.1

Manglende, forældet og forhindrende

lovgivning

Flere interviewpersoner nævner, at lovgivningen

hæmmer den virkelighed vi kigger ind i og derfor er

der behov en opdatering. Konkrete eksempler nævnt

af interviewpersonerne var:

• EU-kommissionens Renewable Energy Directive

(REDII) afventer implementering i Danmark og

hvormed der endnu er uklarhed ift. iblandingskrav

af bioethanol og biodiesel.

• Forældede rammebetingelserne, som blev lavet i

en anden tid, hvor man ikke havde denne type

produktion. For eksempel må insekter ikke fodres

med kildesorteret organisk affald (KOD), fordi den

skal behandles som husdyr. Der er derfor behov

for at ændre rammebetingelser for nye produkter

på EU-plan indenfor f.eks. foderbrug, foderpro-

duktion, fødevare og husdyrhold. Dette er dog no-

get som interesseorganisationer som L&F arbejder

med på EU plan.

7.2.2

Lovgivningen gør det tidskrævende og

dyrt

Interviewpersonerne nævner lovgivningen som en

hæmsko til at få virksomheder i gang med nye bio-

raffineringsprocesser og produkter.

Selvom større virksomheder har jurister ansat, opfat-

tes lovgivningen som kompliceret og svær at forstå.

De beskriver ligeledes, at det er svært at gennem-

skue lovgivningsmæssige barrierer i den tidlige fase

af forløbet med proces og produktudvikling, hvilket

gør, at lovgivningsmæssige barrierer kan blive en

pludselig overraskelse og showstopper.

Flere beskriver også, at det er svært og ressource-

krævende, når lovgivningen udfordres i forhold til

det, lovgivningen er sat i verden for. For eksempel er

reglerne for eksport af animalsk protein velbeskrevne

og velafprøvet, hvorimod reglerne for eksport af plan-

tebaserede proteinprodukter er sværere at navigere

i.

Både store som små virksomheder beskriver, at det

er svært og ressourcekrævende at få godkendt et nyt

produkt i fødevaresektoren. Godkendelsesprocesser

af nye fødevareingredienser tager tid, og er en van-

skelig, dokumentationstung og dyr proces. Ikke

mindst for små virksomheder er det svært at skabe

forretning imens de skal igennem denne proces.

”Hvis man skal bruge en ny biomasse til fødevare, vil

det koste adskillige hundredetusind kroner og flere år

at godkende. Det vil sige at en nystartet virksomhed

skal investere års tålmodighed og kapital inden de

ved, om de kan sælge et produkt. Det gør det helt

umuligt at skabe forretning for dem”

Og skal virksomhederne forsøge at ændre lovgivnin-

gen til at indbefatte deres bioraffinerede proces eller

produkt kan det tage årevis. En interviewperson for-

tæller et specifikt eksempel, hvor det tog 5 års lob-

byvirksomhed for at ændre lovgivningen, så virksom-

heden kunne bruge deres bioraffinerede produkt.

7.2.3

Myndighedernes usikkerhed hæmmer

innovation

Myndighedernes rolle er at kontrollere reglerne og

give tilladelser. Kommunalpolitikernes rolle er at bi-

drage til at sikre lokal udvikling og vækst. Samtidig

forsøger virksomhederne at forstå reglerne og efter-

leve disse, imens de udvikler deres forretning. Dette

betyder, at alle parter til tider kommer ind i et ube-

skrevet grænsefelt.

En interviewperson fortæller, at det kan være svært

for de lokale embedsmænd af navigere i dette kryds-

felt, da ’Det man ikke kender endnu, er der ingen

regler for’ og derfor ved man ikke hvordan man skal

regulere det. Den usikkerhed og uklarhed tager tid.

”Kommuner skal være mere sikre i, at de kan give lov

til lidt mere og noget som er mere udviklingspræget.

Og eksempelvis give dem en tilladelse med forbehold

for skadelig virkning”

Side 24 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


Den kommunale velvilje er vigtig og kan tage tid, selv

om udviklingen sikrer både lokale arbejdspladser og

øget lokalproduktion – noget af det lokalpolitikerne

efterspørger.

7.2.4

Anbefaling til lovgivningsmæssige for-

hold:

På baggrund af interviews vil vi fremhæve følgende

anbefalinger:

• Opdatering af rammebetingelser for nye pro-

dukter på EU-plan indenfor eksempelvis foder-

brug, foderproduktion, fødevarer, husdyrhold,

således de er tilpasset nuværende produktions-

forhold og produkter.

• Implementering af EU lovgivningens REDII i

dansk lovgivning.

• Mulighed for at en virksomhed/industri i demon-

strationsfasen får lidt mere fleksible (miljømæs-

sige) rammebetingelser i en periode til test og

demonstration af nye processer samtidig med et

tilskud som tilskynder grøn omstilling.

Etablering af en rådgivningsfunktion, som kan af-

hjælpe virksomheder/myndigheder med at navigere i

regelsæt og evt. bidrage til at identificere forældet

lovgivning og andre lovgivningsbehov. En sådan

funktion for regulativ og juridisk rådgivning kunne

udbydes til rådgivere, GTS-institutter eller universi-

teter eller ske fra offentlig side. Det offentlige har den

fordel, at det kan stilles til regnskab for deres egen

rådgivning.

Side 25 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.3

Tema 3: Tekniske og procesfor-

hold Tekniske og procesmæssige barrierer er typisk no-

get, som interviewpersonerne ser som overkomme-

lige, hvis blot de har penge og tid nok. Som en in-

terviewperson siger:

”Basisteknologierne findes. Udfordringen ligger i at

sætte det sammen på en intelligent måde og fintune

dem til nye formål. En enkeltstående teknologi kan

ikke bidrage med løsningen alene, det hele skal tæn-

kes sammen i en pakke – hvilket er en del af pro-

blemstillingen. ”

Med det sagt, så nævnes der alligevel flere tekniske

og procesmæssige udfordringer indenfor udviklingen

af bæredygtig kommerciel bioraffinering i Danmark.

7.3.1

Opskalering til industriel skala kræver

tid og penge

Der er lang vej fra forskning og udvikling af en pro-

ces til egentlig produktion i et industrielt anlæg. Nye

værdikæder og processer inden for bioraffinering har

længe været begrænset til laboratorieudvikling og

analysearbejde. Der er for mange af de udviklede

teknologier og produkters vedkommende rigtig langt

til et kommercielt scenarie.

Det er derfor vigtigt trinvist i pilot og demonstrati-

onsskala at validere, at det kan lade sig gøre i indu-

striel skala, og at der er en holdbar forretningsmo-

del.

Både Foulum og Teknologisk Institut har open-

source udstyr tilgængelig til test og opskalering af

bioraffineringsprocesser. Forsøg i deres udstyr giver

input til et designgrundlag for et industrielt anlæg,

men da processen ikke for alle processer er kontinu-

ert og skalaen for de fleste processer kun er i pilot-

skala, er der brug for prototype-demonstrationsan-

læg tættere på industriel skala for at eftervise kon-

tinuert produktion, opnå lang driftstid og kende de-

signgrundlaget.

Som beskrevet i fakta-boksen ’Derfor kræver op-

skalering tid og penge’ er der mange forskellige år-

sager til, hvorfor det tager tid at etablere nok

driftserfaring til at kende designgrundlaget for et

industrielt anlæg. En erfaren virksomhed inden for

bioraffinering udtaler:

”Opskalering til industriel skala er vanskeligt og ta-

ger tid. I det hele taget støder man ind i uforudsete

problemer og det koster meget tid og mange

penge.”

Samtidig med de tekniske valideringer er det ligele-

des essentielt, at der udarbejdes professionelle for-

retningsmodeller baserede på opskalerede, produk-

tionsnære processer. Dette skal gøres for at vurdere

om ideen er både økonomisk og teknologisk bære-

dygtig. Forretningsmodellen ift. prissætningen af

produktet og tilbagebetalingstid kan benyttes ifm.

investorer og aftagere i forhold til om der er et mar-

ked.

Derfor kræver opskalering tid og penge

Når en bioraffineringsproces skal demonstreres,

kræver det lang driftstid inden man kender de-

signgrundlaget. Dette skyldes elementer som:

• Råvarevariation der påvirker anlæggets drift

og produktets kvalitet, hvilket kræver juste-

ring af proces og anlæg. Råvarevariationen

over sæsonen og fra år til år er stor, især når

der er tale om landbrugsafgrøder og blå bio-

masse.

• En opskalering af processer og udstyr kan

kun ske gradvis fra lab til pilotanlæg og vi-

dere til demonstrations- og produktionsan-

læg. Typisk kan der kun skaleres en faktor

10 op ad gangen.

• Manglende viden om vedligehold og udfor-

dringer med udstyr, når driftstiden øges til

niveau af 1000+ timer.

• Optimering af anlægget ift. ressourcer og

energi, samt lukning og massebalancer med

reststrømme.

• Manglende viden om svingninger i tempera-

tur, tryk, urenheder og dermed betydningen

af eks. membraner, som fouler, kondensat-

sammensætninger som ændres før inddamp-

ning, mikrobiologisk aktivitet – kimdannelse

osv.

Side 26 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.3.2

Sæsonvariation og lav kapacitetsud-

nyttelse hæmmer forretning

Flere interviewpersoner nævner, at eks. kartoffel-

melsfabrikkerne og sukkerfabrikkerne bruger pro-

duktionsanlæg i en begrænset periode af året: 3-5

måneder. Det betyder, at anlægget den resterende

tid af året står stille og dermed ikke giver omsætning

for virksomheden.

Hertil kommer også uforudset sæsonvariation på rå-

varen, som følge af f.eks. klimamæssige forhold

(varme vintre, tørre somre mv.). Disse forhold kan

medføre, at anlæggene ikke har råvarer at proces-

sere i hele eller dele af kampagneperioden.

Der er derfor tilgængelig kapacitet, der potentielt

kan benyttes til andre råvarer, som enten er sæson-

uafhængige eller som har en sæson der ligger for-

skudt af den primære. Det er hensigtsmæssigt at

tænke forarbejdning af en anden råvare med de

samme processer og kriterier for infrastruktur på fa-

brikken ind i produktionen og procesdesignet

”Udnyt kapaciteten på etablerede anlæg, når de ikke

kører. Der skal afsættes midler til forskning og ud-

vikling til denne synergi bl.a. ved at anlægge demo-

anlæg, der kan matche flere råvarer.”

7.3.3

Anbefaling til tekniske og procesforhold

Den teknologiske udvikling går enormt hurtigt i Dan-

mark med mange aktiviteter men synergieffekt mel-

lem projekter kan og bør optimeres endnu mere så

alle starter fra state-of-the art og bygger ovenpå

derfra. Dette kan sikres ved hurtigere publicering af

viden f.eks. en national vidensdatabase inden for

bioraffinering. Dette kan dog være en kæmpe udfor-

dring ift. IPR.

Derfor på baggrund af interviews har forfatterne bag

denne rapport følgende anbefalinger:

”Demoanlægsanlæg skal have mulighed for at søge

om fleksibel og tilpassede miljøgodkendelser, som

efterlever krav til sikkerhed og miljø, men som gør

overgangen til industriel produktion lettere.”

”Det ville være naturligt at placere demoanlæg tæt

på de store etablerede anlæg som eks. sukkerfabrik-

ker og kartoffelmelsfabrikker eller anden eksiste-

rende kapacitet, som ikke udnyttes fuldt ud. F.eks.

er konvertering og oprensning down-stream det

samme for halm som for sukkerroer. Således kan

man starte med 5-10 år på sukker og så lige så stille

omstille sig til at kunne bruge sukrosen fra halmen,

når sukkerroesæsonen er slut”

”Skab 3-5 store demoanlæg / flagskibsprojekter,

som branchen kan bruge til at udvikle og til dels op-

skalere processer. Disse kan skabe eksport og viden

spredning til udlandet.”

Side 27 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.4

Tema 4: Nye værdikæder Der er i løbet af interviewene kommet en række

problemstillinger frem som primært handler om ud-

viklingen og kommercialiseringen af nye bioraffine-

ringskoncepter, nye produkter og nye værdikæder.

At skabe forretning baseret på kaskadeudnyttelse

af biomasse kræver ekspertise til at udnytte mange

forskellige strømme til flere forskellige formål der

spænder over mange forskellige sektorer (fødeva-

rer, emballage, energi etc.).

7.4.1

Utilstrækkeligt markeds- og forret-

ningsfokus

Flere interviewpersoner pointerer, at vi er dygtige

til det tekniske i Danmark, men at mange projekter

inden for bioraffinering mangler forretningsfokus

bl.a. fordi idemagerne er teknikere og aktører og

derfor alt for sent kommer i gang med at sætte sig

ind i markedssituationen og forsøge at placere sig i

markedet. Det er vigtigt, at der tidligt i proces og

produktudvikling indføres en forretningsudviklings-

fase, som kan udmønte sig i en forretningsmodel,

der er baseret fra tal og massebalancer for hen-

holdsvis pilotproduktion eller demonstrationsskala,

og løbende opdateres som teknologien modnes og

produkter realiseres. Dette kan bl.a. ske ved at

sikre at forskere og forretningsfolk sættes sammen

tidligt i processen.

I løbet af interviewene er der kommet flere eksem-

pler på, hvordan nye bioraffineringskoncepter er

fejlet, da markedssituationen overraskede.

”Vi havde et helt fabrikskoncept og kunne bygge et

anlæg, men så lukkede råvareleverandørerne for-

retningen og råvarepriserne steg. Samtidig fandt vi

ud af, at biproduktet, som skule give os 20% af ind-

tjeningen havde en dominerende aktør på markedet

og markedsprisen derfor ikke holdt. Vi lærte, at det

er vigtigt, at vi både kigger på markedssiden for rå-

varer og alle afledte produkter.”

”Det er svært med prissætning på nye råvarer og

produkter, fordi de ikke har en prishistorik. Derfor

var det svært at forudse, at der pludseligt skete et

pres mellem råvarepriser og produktpriser og det

koncept vi havde, ikke længere gav værdi.”

”Vi havde en fabrik klar, hvor vi raffinerede en ”ny”

biomasse til fibre, protein og stivelse. Vi kørte et

par år, men markedet var ikke klar. Siden har andre

haft succes med tilsvarende proces. Vi var slet og

ret for tidligt ude.”

Disse eksempler viser, hvor sårbart, det er at stå

med en nyt koncept og så samtidig ikke have viden

om og kontrol over markedssituationen på råvarer

og på produkter. Ovenstående eksempler er fra

etablerede virksomheder, som har investeret penge

i at udvikle teknologi og proces.

7.4.2

Nye værdikæder er ikke rentable

(endnu)

Flere interviewpersoner beretter om en tendens til,

at de nye grønne værdikæder endnu ikke er ren-

table.

”Ved bioraffinering af græs skal der tænkes helt nyt

for at udnytte alle værdistrømme. Det er ikke muligt

at få en rentable forretning ved udelukkende at ud-

trække protein, der skal også værdi ud af kulhydra-

ter og fibre og det er der nogle som skal udvikle.

Fibre kunne blive til emballage og dyrefoder. Kulhy-

drater kan afsættes til ingrediensvirksomheder,

energi, medicinalindustriel eller lign. De nuværende

spillere er dog i overvejende grad aktører som lig-

ger inden for landbruget.”

”Tilslutning af fødevarelinje til foderproces giver en

øget værdi, som kan gøre processerne rentable. Fo-

derproduktion giver erfaring med opskalering, og

Hvem kommer til at drive grønne bioraffi-

neringsanlæg?

Det ligger stadigt åbent hvilke aktører som

kommer til at bygge og drift grønne bioraffina-

derier. Eksempler på aktører kunne være:

• Lokale landmænd med biogasanlæg

• Energiselskaber som i forvejen driver bio-

gasanlæg

• Foderstofvirksomheder

• Fødevareingrediens virksomheder

• Partnerskaber imellem forskellige aktører /

andelstankegang

• Nye spillere

Side 28 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


logistikken, så man er klar til at håndtere fødevarer

når teknologien er klar.”

”Det er essentielt at kunne lave højværdiprodukter

med et stort marked f.eks. fødevarer for at skabe

forretning indenfor bioraffinering.”

En interviewperson mener, det kan være et struk-

turelt problem inden for dansk bioraffinering, at der

tages udgangspunkt i at producere lavværdiproduk-

ter i stedet for at lede efter guldægget fra starten.

”Det at lave grøn bioraffinering i Danmark kan blive

en gentagelse af bioethanol i nullerne. Mit indtryk,

fra de business cases jeg har set, er, at det protein,

der sælges, ikke kan skabe nok værdi i sig selv til

en rentabel forretning. Så skal man ud og lede efter

et højværdiprodukt, som skal sikre, at business ca-

sen ser godt ud. Man burde fra starten have for øje

hvilke komponenter i råvaren der har størst værdi

og dermed kende alle afledte produkter i råvaren og

tænke dette ind i processen, omend ikke alle kan

produceres fra start.”

Som flere interviewpersoner pointerer, er årsagen

til, at man vælger at gå i gang med demonstration

af bioraffinering til grøn biomasse netop nu de store

miljøfordele, der forventes i dansk landbrug ved at

dyrke græs. Nogle miljøfordele som potentielt kan

blive økonomisk fordelagtiggjort via landbrugs-

støtte og dermed gøre det rentabelt.

”Enkeltstående vil græsprotein aldrig være kommet

i stand, men i synergi med biogas, økologisk drift,

vindmøller så giver det mening.”

7.4.3

Economy of scale

Det er essentielt tidligt i processen at kunne vurdere

og sætte ’economy of scale’ for et anlæg for at sikre

en holdbar forretningsmodel. En interviewperson

pointerer betydningen af tilpasset kapacitet for at

opnå økonomisk gevinst.

”Biogas har vist endnu engang, at små anlæg ikke

giver mening. De små anlæg kan være dyre i drift

og nu går udviklingen mod store gårdanlæg med

500-800.000 tons råvarer. Derfor forstår jeg heller

ikke, hvorfor vi i Danmark laver en strategi om en

masse små grønne bioraffineringsanlæg.”

7.4.4

Udfordring at skaffe finansiering

Mange interviewpersoner fra både større virksom-

heder og SMV’er nævner, at manglen på risikovillig

finansiering er en barriere, når der skal bygges an-

læg inden for nye værdikæder. Der er udfordringer

med at finde private investorer og de kræver en

kort tilbagebetalingstid og/eller stor risikopræmie

pga. den store usikkerhed i udviklingsprojekter.

Dette gør det svært at udnytte venturekapital, da

der i det segment er en utålmodighed i forhold til

hurtigt afkast og tilbagebetaling.

”Det er vanvittigt svært at skaffe finansiering da der

går lang tid fra investeringen foretages til der kom-

mer overskud”.

”Det kan være svært for en virksomhed at investere

i bioraffinering, hvis det ikke er inden for deres ker-

nekompetencer. Bioteknologi har ofte en længere

tidshorisont, end hvad ventureselskaber normalvis

investerer i og er dermed ikke en egentlig venture-

case.”

”Investeringsusikkerheden rammer dybt ned i bio-

raffineringssektoren. Bioraffinering kræver nogle

meget risikovillige investorer, fordi usikkerheden er

så høj i forhold til afsætning og pris. Til sammenlig-

ning har vindenergi eks. en fast afsætning og fast

pris på længerevarende kontrakter, det kræver ikke

så stor risikopræmie på investeringen. Kortere kon-

trakter betyder, at priserne løbende ændrer sig og

risikoen er større og det derfor kræver en større ri-

sikopræmie fra investorerne.”

Et par interviewpersoner taler om at lave et part-

nerskab på tværs af værdikæden ved eksempelvis

at lade aftagere investere i bioraffineringsprocessen

og derved sikre afsætningsledet af og en markeds-

indgang til produktet:

”I nogle tilfælde skal man have fat i nogle af de do-

minerende (globale) aftagere, der både har størrel-

sen og de finansielle muskler til at investere i en

værdikæde. De dominerende aftagere skal være en

del af et interessefællesskab, hvor de binder sig til

at aftage et bioraffineret produkt i en mængde, som

kun udgør en lille andel af deres råvareinput. Udfor-

dringen er dog, at de store aftagere ikke er meget

for at binde sig.”

Side 29 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.4.5

Konkurrere med etablerede produkter

Om end markedstrends i stigende grad øger

efterspørgslen af bioraffinerede produkter, ser

størstedelen af interviewpersonerne som ikke er en

del af fødevareområdet, at det er svært at komme

ind på markedet med et produkt, som erstatter et

eksisterende produkt. Det er især i forhold til er-

statning af fossilt baseret produkter, da disse ofte

produceres til en langt lavere pris og er præget af

store dominerende aktører eller importeret foder-

protein.

”Uanset hvad man laver af bioraffinering, kan det

ikke konkurrere med etableret fossil forretning. Ud-

vikling af en ny sektor skal støttes.”

”Ved bioraffinering er den største bar-

riere generelt, at der skal bruges bio-

masse til udvikling af produkter, som

tidligere har været produceret fra olie,

så medmindre der er støtte, så sker der

ikke noget, før vi beslutter os for ikke

at bruge olie som råvare.”

”Det som driver udviklingen skal være efterspørgsel

på de produkter, som produceres gennem bioraffi-

nering. Forbrugeren vil gerne. Men der skal stilles

krav politisk, realistiske og intelligente krav således

at produktionen bliver bæredygtig også ift. LCA /

CO2-footprint. ”

”De produkter der, produceres via bioraffinering,

f.eks. proteiner til foderprotein, har svært ved at

konkurrere prismæssigt med importeret soja og

markeder som er i gang. Dette kræver en løbende

støtte for at reducere omkostningerne.”

Noget af det der efterspørges, er support/startpak-

ker/incitamenter til at få afsat produkter. Herunder

efterspørgsel dvs. et marked og en villighed til at

betale meromkostningerne i forhold til fossilt base-

rede produkter.

Flere interviewpersoner tror på, at det er muligt at

skabe et marked for bioraffinerede produkter gen-

nem for eksempel målsat fortrængning af produkter

baserede på fossilt baserede råvarer (vaskepulver,

tekstil, kunstgødning etc.), krav om en reduktion af

proteinimport (f.eks. 30% i 2035) og iblandings-

krav. Man skal dog også være opmærksom på disse

krav ikke er for høje og urealistiske, fordi man risi-

kerer at omstillingen reelt set ikke kommer til at

have en værdi for jobskabelse, økonomien mv.

En anden foreslår at honorere produktion af protein

produceret af lokalt dyrkede afgrøder ved bioraffi-

nering, ligesom biogas vs. naturgas og strøm fra

vindmøller.

Side 30 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.4.6

Anbefalinger til nye værdikæder

Input fra interviewene foreslås følgende for at sta-

bilisere markedet og forretningen for nye værdikæ-

der:

• Partnerskaber mellem produktionsvirksom-

heder (bioraffinaderi) og aftagervirksomhe-

der.

• Rådgivningsmulighed for mindre virksomhe-

der i forhold til udvikling af forretningsmodel-

ler og markedsmodning.

• Facilitering af co-finansiering af industrielle

anlæg.

For at skabe og styrke et lokalt marked for

bioraffinerede produkter foreslås:

• Målsat fortrængning på produkter baserede

på fossilt baserede råvarer (vaskepulver,

tekstil, kunstgødning etc.).

• Politisk krav om en reduktion af proteinim-

port (f.eks. med 30% i 2035), hvorved lokal

produktion fremmes.

• Iblandingskrav på energi og biobaseret ma-

terialer/kemikalier.

• Krav til at offentlige indkøb prioriterer lokale

og bæredygtige produkter.

Desuden kan subsidier, som beskrevet i kapitel

5.1.6 være relevante med hensyn til at fremme nye

værdikæder.

Side 31 af 37

PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG BIORAF-

FINGERING


7.5

Tema 5: Samarbejde

(Vidensdeling og knowhow)

Der findes forskellige netværk og nedsatte grupper

som beskæftiger sig med bioøkonomi og bioraffine-

ring og som består af virksomheder, forskere og an-

dre organisationer som er aktører indenfor bioraffi-

nering (se separat boks ’Danske netværk indenfor

bioøkonomi og bioraffinering’). Det Nationale Bio-

økonomipanel, som er nedsat af regeringen, er et af

dem og Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering,

som står bag denne rapport, en anden.

På trods af disse netværk beskriver flere interview-

personer, at det er en barriere at skabe bro mellem

aktører indenfor bioraffinering, fordi disse har til-

hørsforhold i forskellige brancher. Interviewpersoner

fortæller, at de savner mere ’samskabningskultur’.

”Der er stor konkurrence indenfor bioraffinering selv

om folk på overfladen samarbejder, så er det er

svært at navigere.”

Nogle mener konkurrencen skyldes muligheden for

at skabe forretning og tilvejebringelse af IP-rettighe-

der. Andre mener, at staten er med til at skabe

uhensigtsmæssig konkurrence ved at støtte flere lig-

nende projekter indenfor eks. grøn bioraffinering og

at staten i stedet for burde motivere de forskellige

grupperinger til at arbejde sammen.

”Jeg forstår ikke, hvorfor staten giver 20 mio. kroner

i støtte til 4 forskellige anlæg, som arbejder med det

samme og regner med, at en af dem bliver verdens-

mester, i stedet for at motivere dem til at arbejde

sammen på et stort anlæg. Målet må være produkter

i markedet. Vores land er for lille til konkurrence.”

Flere nævner, at der er behov for at understøtte

tværfaglige og tværsektorielle koalitioner som brin-

ger aktører sammen på tværs af brancher herunder

landbrug, fødevareindustri, kemiindustri, emballage,

farma osv. Det være sig både ift. forretningsmodel-

ler og forskningsplatforme herunder også adgang til

(offentligt) støttede faciliteter/støttet viden. Biova-

lue Spir, der eksisterede i perioden 2013-2018 var

et initiativ, der havde til formål at gøre dette, men

det var svært, fortæller en af interviewperson

de næste skridt for dansk...

Documents