den danske helsinki-komitÉ for …helsinkicommittee.dk/wp-content/uploads/2015/03/menn... ·...

MENNESKERET & VRANGDEN DANSKE HELSINKI-KOMIT FOR MENNESKERETTIGHEDER

14. rgang Nr. 3 September 2014

Af Sren Riishj

Inden ret lnge er der get et r sidenEUs topmde i Vilnius. Kort fr dettehistoriske topmde havde prsidentViktor Janukovitj overraskende meddelt,at han indtil videre ikke agtede at under-skrive den dybe frihandelsaftale medEU, som var kommet p plads efter flerers intensive forhandlinger. Afvisningenfrte til demonstrationer og isr pMaidan i hovedstaden Kiev.I dag befinder vi os i en ny kold krig,

der dog er anderledes end den, vi opleve-de dengang Sovjetunionen eksisterede.Frem for alt har vi at gre med en uligekonkurrence, al den stund Rusland ko-nomisk og militrt er den klart underleg-ne. Konkurrence mellem ulige modparterindebrer, som Dmitri Trenin, lederen af

Velkommen til den nykolde krigCarnegie Endowment i Moskva, har sagt,fare for fejlvurderinger og overreaktioner.Rusland er jo en atommagt. At skabe ensikker verden under globalisering og usik-re omskiftelige forhold, det vre siginden for SNG-omrdet, det tidligereSovjetunionen, Mellemsten eller Asien,er en stor udfordring for verdenssamfun-det og for diplomater. De vestlige sanktioner gr langt, lng-

ere end under den gamle kolde krig.Under den gamle kolde krig blev der ikkei samme grad blokeret for diplomatiskeog konomiske kontakter. Flere af dem, viskulle tale med i Moskva, er i dag sank-tionsramt. Fr 1989 kunne Bolsjoj-teatretog sportsklubber gsteoptrde rundt omi verden og endda vkke begejstring.Sport og turisme var ikke ramt, hvis vi servk fra Olympiaden i 1980. Europa ng-tede, selv under hjdepunktet for denkolde krig i begyndelsen af 1980erne, atbegrnse gas- og olieimporten fraSovjetunionen.

Nationalister i dagens Rusland presserregeringen og prsidenten til at farehrdt frem, men Ruslands militre ogkonomiske formen er for begrnset tilat gennemfre storstilede militraktio-ner. Den mindre aktion p Krim lod siggennemfre, men annekteringen kosterden russiske statskasse dyrt. I artikelsamlingen i dette nummer af

MenneskeRet & Vrang vil jeg forsge atkortlgge linjerne i russisk udenrigspoli-tik under Putin, isr efter hans comebacki 2012, samt de reaktioner, vi har opleveti Europa. Som det vil fremg, har grund-principperne i russisk udenrigspolitikdybest set ikke ndret sig ret meget overtid, snarere midlerne. Perioden fraSovjetunionens oplsning og frem til2007 kan med Dmitri Trenin kaldes enmellem-koldkrigsperiode, nu aflst afen ny kold krig.

Srens Riishj analyserer fra side 18.

UNHCR: Titusinder forlader hus og hjem. Donetsk militser indtager Novoazovsk juli 2014.

Leder: 9 mneders Ukraine-krise - det haster med en lsning Se side 4

Nr 3_2014_FINAL:Layout 1 09/09/14 10.26 Page 1


KolofonMenneskeRET&VRANG udgives af DenDanske Helsinki-Komit for Men -neskerettigheder, som er en selvstndigfrivillig organisation, der arbejder forstyrkelse af demokrati, menneskerettig-heder og mindretalsbeskyttelse i OSCE-regionen.

Udover Den Danske Helsinki-Komit erder omkring 40 nationale Helsinki-Komiteer.

MenneskeRET&VRANG bringer artiklerom menneskerettighedssprgsml iDanmark og andre OSCE-lande, artiklerom Den Danske Helsinki-Komits egneprojekter, nyheder fra andre nationaleHelsinki-Komiteer samt fra relateredemenneskerettighedsorganisationer for atskabe opmrksomhed om menneskeret-tighedsproblemer.

MenneskeRET&VRANG udkommer 4gan ge om ret.

Indlg og bidrag kan sendes til:Den Danske Helsinki-Komit forMenneskerettighederBredgade 36 B1260 Kbenhavn KE-mail: [email protected].: 33 91 81 18

Artikler og bidrag tegner ikke ndven-digvis Komiteens og redaktionens hold-ninger.

Redaktion: Karsten Fledelius (ansvarligover for Presseloven), Philip Maschke, ogSren Riishj.

Redaktionen sluttede 1. september 2014.

Oplag: 700

Tryk og layout:Atlas-Plhn Grafisk A/S, Kastrup

ISSN: 1604-6854.

Bestyrelse

Karsten Fledelius, FormandUniversitetslektor, cand.mag.

Torben Ishy, NstformandLge

Mads FlecknerCand.scient.pol.

Gerd BattrupUniversitetslektor, cand.jur.

William RentzmannCand.jur.

Klaus Carsten PedersenCand.polit.

RdgivendeKomit:

Alken, IbAndersen, Ole Stig

Barfod, LineBille, Grete

Blinkenberg, LarsBrydensholt, H.H.

Christensen, Arne PielDcker, HenrikElmquist, Bjrn

Erle, JacobEspersen, Ole

Estrup, JrgenGelfer-Jrgensen, Mirjam

Gjellerod, HenningHolm, Kjeld

Hvidt, KristianJerichow, Anders

Kssner, Dieter PaulLangebk, SteenLindgrd, JytteMagnussen, Tue

Mchangama, JacobPundik, HerbertSigurdsson, Villo

Aakjr, Kjeld

Den Danske Helsinki-Komit for MenneskerettighederBredgade 36 B, 1260 Kbenhavn K, Telefon 3391 8118

E-mail: [email protected]

Rdgivende Komit mdes fredag den21. november kl. 16.30 i Kbenhavn


Den Danske Helsinki-Komits Nyhedsblad 3

16 Karsten FledeliusSlavisk-ortodoks patriotisme tilbage til czar-tiden?Fledelius sger rdderne til nutidens russiskesjl i historien.

18 Sren RiishjVelkommen til den ny kolde krig -om den russiske udenrigspolitikBr vi slet ikke vre overraskede?

19 Sren RiishjUdenrigsminister Sergei Lavrov Putins mand

22 Sren RiishjRusland og naboerne: Det eurasiske rum

23 Donbas: de fire zonerHoldningerne i Donbas, det sydstlige Ukraine,er forskellige. Beboerne kan inddeles i (mindst)fire mentale zoner.

26 Henrik DckerSanktioner er mildere straffeforanstaltninger

27 Sren RiishjRusland og EU: Fra partnerskab til sanktioner

30 Litteraturliste til Riishjs artikler30 Forannoncering af debatmde31 Hanne Severinsen

Azerbajdjan i Europardet

32 Tema-aften om Azerbajdjan

Indholdsfortegnelse1 Sren Riishj

Velkommen til den ny kolde krig

4 Leder:9 mneders Ukraine-krise det haster med enlsning

4 Christian Faber-RodQuo Vadis Ucraina?

8 Prsident Petro PorosjenkoBehov for renselse: Tale ved udskrivelse afnyvalg til Ukraines parlament til den 26. oktober

9 Hanne Severinsen Rusland i EuropardetSeverinsen pviser, at Europardet var blandt de frste til at reagere p den russiske annektering af Krim

12 FaktaboksDen Europiske Unions sanktioner mod Rusland

13 Philip MaschkeOrganisationen De Russiske Soldatermdreerklret for at vre udenlandske agenter!

14 Den Norske Helsinki-KomitLoven om udenlandske agenter er et angreb p civilsamfundet og en overtrdelse af menneskerettigheder

15 Carl Erik Foverskovsters NGO-netvrkets mde i TurkuEn vigtig dialog med russiske NGOer

Det nummer af MenneskeRet & Vrang, du sidder med, adskiller sig noget i formen fra de foregende. Begiven hederneskifter s hurtigt, at det er umuligt at vre helt up-to-date. Men det er uundgeligt at beskftige sig med den krise idet internationale samfund, der som ringe i vandet spreder sig fra det sydlige og stlige Ukraine.

Derfor koncentrerer vi os i dette nummer om mere bagvedliggende forhold, om russisk tnkning, om perspektiveringerog udviklingstendenser, som vil have betydning ogs p lngere sigt. Vi hber, at forfatternes nsker om en fredeligudgang giver stof til eftertanke. Et vist overlap mellem artiklerne i samlingen har ikke kunnet undgs. God lselyst!

Redaktionen


9 mneders Ukraine-krise det haster med en lsning!Af Karsten Fledelius

Vesten, in casu EU og USA, har grebet til sanktioner mod Rusland, som akut har frt til et fald i rublens kurs.Fra russisk side er der grebet til modsanktioner, som isr rammer landets nrmeste handelspartnere i EU, debaltiske lande og Finland.

Det tager mange r at overvinde virkningerne af en langvarig blokade. Alene af den grund br der s hurtigt som muligtfindes en lsning p krisen. Men ogs lokalt haster det. Med al sympati, man kan nre for den ukrainske hrs forsvar forsit nationale territorium, er det utrolig omkostningsfuldt for civilbefolkningen i den stukrainske udbryderomrder. Efter altat dmme sker der menneskeretskrnkelser fra begge sider i konflikten, og civilbefolkningens tabstal er stigende. Dettegiver yderligere ved p blet til den informations- og propagandakrig, som udfolder sig med stigende intensitet. Erfaringenfra det tidligere Jugoslavien br have lrt os, hvor hurtigt det kan g, og hvor svrt det kan vre at f nden tilbage iflasken, nr den frst er sluppet ls.

Fra det tidligere Jugoslavien ved vi ogs, hvor vanskeligt det kan vre i praksis at kontrollere selvbestaltede krigere dekan sagtens vende sig mod deres beskyttere og spnde ben for deres politik. I tilfldet Bosnien og Kroatien endte det med,at de blev sat uden for dren under forhandlingerne. Men inden dette skete, var der sket ganske forfrdelige overtrdelseraf menneskerettighederne. Det er det, det glder om at undg i den aktuelle situation i Ukraine. Det er klart, at man mreagere p selvtgt i international politik. Men hvis ikke der hurtigt etableres tlelige praktiske lsninger p opstede kon-fliktsituationer, risikerer langtidsvirkningerne at blive langt mere alvorlige end den oprindelige konflikt.

Det er ikke smukt med frosne konflikter som dem p Cypern, i Bosnien og i Moldova. Men de giver dog mulighed for atkomme videre ad mere fredelig vej. En fortsat vbnet konflikt i Ukraine vil kun virke undergravende bde lokalt, regionaltog internationalt. Derfor er en effektiv dialog mellem de centrale aktrer mere ndvendig end nogensinde, hvis der skalskabes humanitrt tilfredsstillende forhold i regionen og en genopretning af tilliden mellem stormagterne, herunder EU ogRusland.

NGO-samarbejdet omkring stersen er en vigtig ressource i denne dialog. Det af Nordisk Ministerrd og EU stttede NGO-stersnetvrk holdt mde i juni i Turku (se s. 15) og kunne dr enes om en resolution med tilslutning fra delegaterne frabde EU-lande og det nordvestlige Rusland. Det er i den aktuelle situation af afgrende betydning at modvirke mediernestendens til at piske flelserne op ved at fastholde og styrke det levende samarbejde over grnserne, som har udviklet siggennem de sidste 25 r efter kommunismens fald i steuropa, i regi af bl.a. Nordisk Ministerrd, EU og Europardet.

socialistpartiet styrket sin magt og dan-nede regering med et liberaldemokratisk parti, der kan minde lidt om det danske radikale. Taberen var det nationalkonser-vative parti FIDESz, som er en ganske vidtspndende, oprindelig antikommu-nistisk bevgelse med strke nationali-stiske trk, under ledelse af den populi-stiske tidligere ministerprsident Viktor Orbn. Denne har isr frt et voldsomt sprog mod den slovakiske og rumnske politik over for de ungarske mindretal i de nvnte lande, mens han har holdt sig tilbage fra for bne angreb p roma-befolkningen. Men andre medlemmer af hans parti har udtalt sig positivt om et nyere fnomen i ungarsk politisk liv, en frivillig, paramilitr gruppe som optr-der i sorte og hvide uniformer, og som blev oprettet i august for to r siden for-an prsidentpaladset i den gamle bydel Buda i hovedstaden.

Denne paramilitre organisation, som isr p det sidste har tiltrukket nye med-lemmer, kalder sig Den ungarske Garde og regnes for at st bag systematiske angreb p romaer isr gennem de sidste to mneder. Typisk foregr angrebene af disse maskerede mnd ved at stte ild p et yderligt beliggende hus i en Roma-landsby og s skyde dets ubevbnede beboere ned, nr de forsger at flygte.

Mange ungarere vender sig med vm-melse mod sdanne handlinger p et for-svarslst mindretal. Men andre mener, det er et uvsentligt problem. Og givet er angrebene p romaerne et udslag af den voldsomme vrede, man isr p den ungarske hjreflj fler over for en rege-

ring, som efter dens mening er kommet til magten ved falske lfter. Det sidste er noget, den socialistiske ministerprsident faktisk kom til at indrmme p en bnd-optagelse, som siden er blevet spredt til hele folket.

Det er ubestrideligt, at den ungarske regering sorglst har hldet sit hoved til velstanden og dermed gjort Ungarn til et af de mest kritisk stillede lande i Cen-traleuropa. Landet vil gerne ind i Euro-zonen, men opfylder slet ikke de skaldte konvergenskrav, sledes var inflationen i perioden april 2007-marts 2008 7,5%, det offentlige underskud 4% af bruttona-tionalproduktet, og den offentlige stats-gld 66,5% af bruttonationalproduktet. Samtidig var den lange rente helt oppe p 6,9%. Premierminister Gyurcsany regner dog med, at Ungarn senest vil g over til Euro i 2014. Men stabiliseringspolitikken er hrd og fremkalder voldsomme reak-tioner hos borgerne, nr man forsger at indfre upopulre foranstaltninger som betaling for lgekonsultation og hospi-talsindlggel-ser. En anden side af for-sgene p at nedskre de offentlige udgifter er, at politiet er blevet u t i l -

strkkeligt tilgodeset, hvilket har bevir-ket, at opklarelsesprocenten for voldsfor-brydelser er kritisk lav.

Intet af dette er romabefolkningen skyld i. Men det giftige indenrigspolitiske klima har gjort det bekvemt for mange at gre den til syndebuk. At noget sdant er ganske uanstndigt i Europa i det 21. rhundrede, behver ikke at uddybes nrmere. Men hvad kan der gres ved den ungarske syge, s den ikke bare breder sig, men bliver systematisk bekmpet? Det er et af de flleseuropiske sprgs-ml, alle menneskeretsorganisationer i Europa br st sammen om at lse. Man m hbe, at forargelsen over de menings-lse mord p fredelige civile er stor og strk nok til, at der endelig bliver gjort noget ved de bagvedliggende strukturelle problemer i det ungarske samfund. Den nuvrende situation er ganske uvrdig for et moderne retssamfund. Det haster med at skabe bedre vilkr for en stor og tlmodig befolkningsgruppe p tvrs af de europiske landegrnser.


Af Karsten Fledelius

Roma og Sinti eller sigjnerne, som vi traditionelt kalder dem er et gammelt folk med et sprog af den indoeuropi-ske gruppe, romani, og efter traditionen udvandret til Europa fra Indien. De er p engelsk kendt som gypsies, egent-lig gyptere, fordi en stor del af dem indvandrede til Europa fra gypten. De har traditionelt set gennem rhundreder-ne vret et vandrende folk med mobile hjem, og har aldrig indtaget eller fet tildelt noget bestemt territorium som hjemstavn. Lige som andre meget vand-rende folk jderne og armenierne har de vret udsat for forflgelser, vrst lige som jderne under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne sidestillede dem med jderne som parasitter p de skabende ariske folk.

Frst armenierne og derefter jderne fik sig en stat i det 20. rhundrede. Der har ikke vret tillb til noget lignende for Romas vedkommende. En del af dem blev dog mere bofaste i lbet af 1900-tallet, det glder sledes en del af romabefolk-ningen i Skandinavien. Religist udgr romafolket ikke nogen enhed, en stor del er katolske eller ortodokse kristne, men mange er ogs muslimer. P Balkan fin-des der endda roma, som er kristne og muslimer p samme tid (f.eks. i Bosnien-Hercegovina). Men der er ogs en flles religis arv, som bl.a. giver sig udtryk ved

at binde tjstrimler p grenene af visse trer og buske.

Roma har sine steder i Europa, hvor man trffes p tvrs af landene og kan indg aftaler om gteskaber o.lign. Sle-des mdes man traditionelt hvert forr i Camargues i Sydfrankrig, hvor den katol-ske kirke i Sainte-Marie-sur-Mer funge-rer som valfartsml. I Sydsteuropa er det ved Skopje, Republikken Makedoniens hovedstad, at der er en stor rlig mdes- og markedsplads for Roma. Makedonien og det sydlige Serbien er omrder, som traditionelt har vret beboet af mange Roma, i byen Struga ved Ohrid-sen har jeg sledes besgt en skole, hvor der blev undervist p 9 forskellige sprog, herun-der Roma-sproget. Men den lille republik med de 2 millioner indbyggere er ogs en af Europas mest brogede stater, med kun omkring 55% af befolkningen som har det slaviske sprog makedonsk som modersml. Her finder man det ganske naturligt, at undervisningen deles op p klasser med forskellige sprog. At dette mske ikke ligefrem fremmer integra-tionen mellem befolkningsgrupperne, er ikke noget, de lokale myndigheder tager sig af.

De negative konsekvenser af en sdan politik ses tydeligst i dag i Ungarn, hvor Roma er blevet et s stort sprgsml, at det er kommet til at optage de europi-ske organer ret meget. Der er det srlige forhold, der gr sig gldende i Ungarn, at Roma ikke blot er det strste mindretal i Ungarn, men ogs stort set det eneste.

Da Ungarns nuvrende grnser blev til omkring 1920, blev de nemlig trukket s snvert, at der af mindretal stort set kun var tyskere, jder og Roma tilbage. Og af dem er der kun Roma tilbage i dag. De tller 600.-800.000 individer af en befolkning p ca. 10 millioner.

Roma spiller traditionelt en vigtig rolle i ungarsk folkeliv, man behver blot at tnke p sigjnermusikken, som fak-tisk fremfres af Roma-musikere og som ogs prger den klassiske strig-ungar-ske operette. Skal man gribe til en vovet parallel, kan man sammenligne Roma med afroafrikanerne i New Orleans: De udgr en central del af kulturbilledet, og udgr samtidig et modbillede til det etablerede samfunds kultur. De er elsket, s lnge de optrder, men kommer alligevel til at st uden for det etablerede samfund. Og de som ikke er musikere, opleves og behandles som tredieklasses borgere, ja som potentielle kriminelle.

Der er i Ungarn en uheldig tendens til at samle Roma-brn i samme skoleklasser, hvilket hmmer integrationen. Mange af dem kommer til at skrive og tale ungarsk drligt, de forbliver lavtuddannede og lavtlnnede. Og dertil kommer den aktu-elle konomiske krise i Ungarn, som ikke blot er en flge af den globale recession, men har sine helt egne ungarske forud-stninger.

Ungarn er et af de central/steuropi-ske lande, som har svinget frem og til-bage mellem antisocialistiske og proso-cialistiske regeringskoalitioner. I 2006 fik

Af Christian Faber-Rod

Situationen i Ukraine har jeg beskftigetmig meget med siden landets selvstn-dighed i forbindelse med Sovjetunionens

ophr. Som Danmarks ambassadr iUkraine i to perioder fra 1992-96 og fra2003-05 har jeg ligeledes vret tt pbegivenhederne, og siden min pension i2005 har jeg som privatperson besgtlandet et par gange rligt. Nrvrendevurdering af situationen str dog helt foregen regning.Lad mig ligeledes understrege, at min

fortsatte interesse for udviklingen i etuafhngigt Ukraine i betydelig grad skyl-des en bekymring for, at det skulle lykkesfor den nuvrende russiske ledelse atgenintegrere Ukraine i en russisk interes-sesfre som alternativ til en hidtidigeuropisk/vestligt domineret retning. Jegmener sledes, at hvis det skulle lykkesRusland at f genskabt sin hegemoni over

Quo Vadis Ucraina?

Leder:




















Kort over kampzonerne i det sydstlige Ukraine 28. august 2014.

Hviderusland og Ukraine, kan landetmeget vel blive for stort at sameksisteremed for et fremtidigt EU, hvis sikkerheds-politik formentlig i stigende grad mklare sig uden en amerikansk beskyttendevinge.Der var generelt meget lidt viden i

Danmark om Ukraine, da jeg i 1990ernefortalte om min udstationering i Kiev. Ogofte var reaktionen: nh ja, det er jo der-ovre i Rusland. Et udsagn som nok alle-rede den gang ville have gldet en rus-ser, men som med de seneste rs begi-venheder og den opmrksomhed, de harskabt, ikke lngere er dkkende. Noglemener mske sgar, at vi snart har hrtfor meget om Ukraines ulyksaligheder.Men hvad sker der egentlig, og hvordanvil det ende? Det vil jeg gerne i dette ind-lg give mit bud p.

ForhistorienUkraines historie er meget sammensat ogtt forbundet med udviklingen i et orto-dokst steuropa og et katolsk/protestan-tisk vestligt Europa. Den vestlige del afUkraine har i store trk vret med pden vestlige udvikling, mens den stlige

del af landet har fulgt samfundsudviklin-gen, der blev skabt i st af opsplitningeni en stlig og vestlig retning af den krist-ne kirke i 1054. Mens paven kmpedemed de lokale konger og fyrster om kon-trollen over samfundsborgerne frende tilrenssance og oplysningstid og dermedudvikling af rettigheder for individet(borgerrettigheder), s lagde patriarken iKonstantinopel sig fladt ned for de loka-le statsledere og underkastede sig lige-som borgerne deres overvrighed. Kirkenog borgerne var i st til for Staten og ikkeomvendt. Dette arvegods fortsatte i sov-jettiden og pvirkede ogs markant delande, som tilhrte stblokken.Metropolit Kirill af Moskva (og heleRusland) udtalte - uimodsagt - kort tidefter sin tiltrden i 2006: At det vestli-ge menneskerettighedskoncept ikke kanforenes med den ortodokse lre. Vitnker og reagerer simpelthen forskelligti ST og VEST p dette samfundskultu-relle omrde!Dette konfliktpotentiale er sledes ind-

bygget i Ukraines fortid, og sammen meden modersmlskonflikt mellem detukrainske og russiske sprog har de begge

vret udnyttet af en aggressiv og natio-nalistisk sindet ledelse i Rusland.

Hvem har fejlet?Efter min opfattelse er der flere skyldige isituationen, som den ser ud i Ukraine idag. Frst og fremmest brer landetsegen politiske ledelse hovedansvaret for,at dette p rstoffer meget rige landtumler med en konomi p fallittensrand. En forklaring herp, som ogs gl-der for andre tidligere sovjetrepublikker,er selvflgelig, at der ved uafhngighe-den ikke fandtes en statsadministrationeller et selvstndigt retssystem, somkunne hndtere overgangen fra det fraMoskva centralt styrede politiske og ko-nomiske system. Nationale systemer i deandre republikker mtte frst opbygges,og mens dette stod p, benyttede drifti-ge folk/partimedlemmer sig af mulighe-den for at erhverve det tidligere statsligeproduktionsapparat for en slik. I Ukrainesparlament, Det Hje Rd, hvor de nyri-ges interesser er strkt reprsenteret,bliver nye love og regler hovedsagligt til-passet disse oligarkers konomiske inter-esser og kun i sjldne tilflde landetsudviklingsbehov. I fremtiden br politiskepartier reprsentere socialpolitiske stand-punkter/udviklingsstrategier og ikke somi dag hovedsageligt individuelle partieje-res konomiske interesser.Ukraines embedsmnd lrte ogs

hurtigt, at de stort set ustraffet kunnekrve penge under bordet for at udfrederes arbejde, som de benbart mente, atder officielt blev betalt alt for lav ln for.F.eks. har muligheden for at modtagebestikkelse for embedsmnd i Ukrainestoldvsen vret s stor, at der skullebetales for at blive ansat inden for denneetat. I fremtiden m man komme denenorme korruption til livs.Vesten og herunder isr EU har ikke i

tide vret tilstrkkeligt vidende om denstore udfordring, de nye uafhngige tid-ligere sovjetrepublikker stod overfor. Vi

Quo Vadis Ucraina: Hvor gr du hen Ukraine?




















Den 5. juli 2014 ikldte et par hundrede mennesker sig alt, hvad der kunne identificere Ukraine i gult-blt, ved Vyshivanku-marchen (denbroderede bluse) i Kharkiv.

var mske nok lidt for sejrsberusede ogtroede vel ogs, at lande som Ukraineuden et vestligt vrdist selv kunneetablere og respektere de ndvendigeadministrative styringsmekanismer forlandets videre udvikling under et demo-kratisk flerpartisystem og en markedsko-nomi. Jo, vi gjorde da noget i form afvores ststtte, men desvrre slet ikkenok, og vi insisterede heller ikke p kon-trol og efterlevelse. Forhbentlig kan vigre dette meget bedre i fremtiden, hvisvi skal f reddet landet ud af dets nuv-rende suppedas.Men ogs Rusland brer sit ansvar for,

at prsident Putin tidligere p retkunne betegne Ukraine som tt p atvre en fejlslagen stat. Ved Sovjet -unionens opbrud var der klart en strkpart Rusland og 14 svage nye republikker.Helt fra starten sgte russiske interesserat fastholde kontrollen over de nye svageselvstndige lande. I Georgien f.eks.siges det, at KGB fik fremtvunget et ls-rivelsesoprr i Abkhasien for, at deresstore sommerferiekoloni dr ikke skullekomme til at ligge i et selvstndigt nyt,russiskfjendtligt land. Russerne opfandthurtigt ligeledes en flles struktur foralle tidligere sovjetrepublikker Flles -skabet af Uafhngige Stater (SNG/CIS).I modstning til visse andre af de nyelande flte hverken Ukraine, Georgieneller Moldova sig trygge ved dette samar-bejde, som opfattedes som russiskomklamring. De baltiske lande sagde frahelt fra starten. Som et alternativ til enassociering med EU har man fra russiskside oprettet en Eurasisk Toldunion, hvori

udover Rusland ogs Hviderusland ogKasakhstan deltager. Det var dette samar-bejde, som tidligere prsident Janukovitjvar p vej til at indmelde Ukraine i, frhan i februar i r mtte flygte.Ogs Ruslands insisteren p at f over-

draget Sortehavsflden og ret til at lejedens base i Sevastopol p Krim vedbodelingen i 1992 har givet store pro-blemer for det efterflgende forhold mel-lem de to lande. Mistilliden mellem demhar frt til, at man fra ukrainsk side harinsisteret p, at russiske konsulater iUkraine skulle bemandes med ukrainskpersonale. Dette formentlig for at kunneflge med i, i hvilket omfang konsulater-ne udstedte russisk statsborgerskab ogstil ukrainske borgere. Med sin tendentise beskrivelse i egne

medier af Maidan-opstanden og denefterflgende propaganda mod de nyemagthavere i Kiev, annekteringen af Krimog med den moralske svel som materiel-le sttte til separatisternes kamphandlin-ger i det stlige Ukraine har ledelsen iMoskva skabt prcist den ustabile situa-tion for regionerne Luhansk og Donetsk,som udstiller ledelsen i Kievs dilemma ivalget mellem at acceptere enten de rus-siske krav til en fred eller de menneskeli-ge og konomiske tab for egne borgere,som en fortsat bekmpelse med vben afseparatisterne vil krve. Kamphandlingerhar indtil nu medfrt en flugt fra de toregioner p omkring 450.000. Disseinternt fordrevne m formodes fortrinsvisat vre ukrainsksindede borgere. De rus-sisksindede civile - som kan - flygter tilRusland og Hviderusland.

Hvad sker der nu?Fra russisk side cementeres annekteringenaf Krim-halven. Kamphandlingerne i ogomkring Luhansk og Donetsk har indtilnu krvet godt 650 ukrainske soldater oggodt 2.000 civile livet samt mange fleresrede (over 5.000). Hndelsesforlbetomkring de 280 hvidmalede, russiskemilitrlastbiler i de sidste to uger vistehvor meget indenrigspolitik, der ogs erinvolveret i konflikten for den russiskeledelse. Der er i visse kredse svelukrainske som internationale udtryktbekymring for, at sdanne ensidige russi-ske ndhjlpsoperationer kunne giveanledning til en egentlig militr inter-vention i Ukraine. Om dette vil fre tilkrig mellem de indtil for kort tid siden snre broderfolk, vil i givet fald snart visesig. Formodningen m dog fortsat vreimod dette. Men givet er det, at den rus-siske politik med p.t. at fastholde det st-lige Ukraine i en uafklaret situation vilfortstte. Om ikke for andet s for atfjerne opmrksomheden fra den russiskeannektering af Krim, som den russiskeledelse med sin tilstedevrelse underprsident Putins tale i Jalta p Krim den14. august i r gjorde klart ikke vil bliveopgivet igen.

Men hvordan nede vi egentlig hertil?Tidligere prsident Viktor Janukovitjsbeslutning om ikke at underskrive asso-cieringsaftalen med EU sidste r skabtebasis for demonstrationer p Maidan-pladsen i det centrale Kiev. Disse var vedat ebbe ud ultimo november, da denukrainske ledelse med hvad opfattedes




















Flyindustri: Antonov AN-70 STOL, militrt transportfly til mellemdistancer, short-take-off-and-landing. Produceres i Kiev, Ukraine.

som undvendig hrdhed besluttede atrydde pladsen den 30. november. Detteskabte dagen efter en protestdemonstra-tion fra en folkemngde p 500.000mennesker. Protestbevgelsen slog signed og byggede telte p svel Maidan-pladsen som p Kievs hovedstrgKresjtjatik. Selvom der formentlig harvret en russisk anmodning om at ffjernet demonstrationen og dermed denopmrksomhed, den pkaldte sig frstarten p de olympiske vinterlege i Sotji,s var hele forlbet indtil efter nedskyd-ningen af over 100 demonstranter den20. februar i r et internt ukrainsk anlig-gende. De mislykkede internationalemglingsforsg den 20. og 21. februarog endelig Janukovitjs flugt den 22.februar gav formentlig med rette denrussiske ledelse grund til at betvivle, atlejemlet af baseomrdet i Sevastopolville kunne forstte uanfgtet. Underalle omstndigheder valgte man - somdet vil huskes - at skride til en totalannektering af hele Krim-halven. Der erefterflgende nppe tvivl om, at detteskridt var nje forberedt igennem enlngere periode. I sin tale i Kreml den 18. marts beskrev

prsident Putin grundene til den russiskeannektering af Krim og opridsede ligele-des de historiske grunde til ogs atbeskytte russiske statsborgere (som lige-som p Krim samtidig ogs er ukrainskestatsborgere) i det sydlige og stligeUkraine. Nr det erindres, hvad der ivrigt er den russiske stats holdning tilborgerrettigheder, s forekommer denbekymring for deres rettigheder, der herudvises, snarere at skulle tjene den russi-ske stats territoriale udvidelsesinteresser. Allerede med annekteringen af Krim

mistede den russisksindede samfunds-gruppe i Ukraine muligheden for gennemdemokratisk afholdte valg at kunne over-tage magten i landet, som det skete vedJanukovitjs seneste prsidentvalgsejr ogparlamentsvalget i 2012. Den enestemulighed for fremtidig politisk beslut-ningsdygtighed for de russisksindede lig-ger i en ganske vidtgende fderalisering(med selvstyre) af de enkelte regioner(oblaster), hvor de er i flertal. Dette er daogs, hvad man fra russisk side krver forat medvirke til en forhandlingslsning p

konflikten. Den ukrainske ledelse i Kievngter dog at lade Moskva diktere, hvil-ken administrativ og politisk styreformderes land skal have. Det synes at lykkes for den nyvalgte

(25. maj) ukrainske prsident PetroPorosjenko at f afholdt valg fr tiden tildet ukrainske parlament den 26. oktoberi r. Valget vil formentlig finde sted efterde nuvrende regler, men forventes alli-gevel at kunne give et resultat, hvor pr-sidenten vil f tilstrkkelige mandater til,at hans nskede forfatningsndringer vilkunne vedtages i det nye parlament.Derudover er der ikke megen tiltro til, atvalget vil ndre meget i den hidtidigefodslbende reformproces.P denne baggrund forventer jeg i

lbet af efterret fortsatte kamphandlin-ger i det st- og sydlige Ukraine. Hvergang de ukrainske styrker mtte vre vedat f overtaget, vil den russiske militrehjlp til separatisterne blive optrappet.Der er en risiko for, at parlamentsvalg-kampen vil kunne tilspidse de ukrainskereaktioner og skrpe konfrontationenmed Rusland. Skulle det komme til kamp-handlinger mellem russiske og ukrainskeenheder, m det forventes, at man frarussisk side vil vre ndt til at bevise sinstyrke ved at nedkmpe eller drive detukrainske militr ud af det st- og sydli-ge Ukraine, hvor man derefter vil statio-nere russiske fredsbevarende styrker (lige-som man gjorde det i Abkhasien ogSydossetien i Georgien i begyndelsen af1990erne). Denne besttelse vil man s

formentlig fastholde og de facto styreomrdet, indtil der engang - om nogen-sinde - mtte vre fundet en lsningmed den ukrainske ledelse i Kiev om enform for selvstyre for omrdet. Men somaltid om fremtiden i og omkring Ukraine,s er begivenhederne svre at forudsige.Der er stadig langt mellem det gedeselvstyre, som Kiev kan acceptere forregionerne, og den fderalisering, somman krver fra russisk side.Hvis Ukraine i denne optik fortsat skal

best som et samlet uafhngigt land, mdets konomi bringes p fode og rets-vsnet reformeres med massiv hjlp ogsttte fra EU og det internationale sam-fund. Genopbygningen af den snder-skudte infrastruktur og boligerne i denstlige del samt genskabelsen af tilliden ibefolkningen til en fremtid i Ukraine vilkrve en enorm indsats. Jeg er overbevistom, at de menneskelige resurser samthver en krone, dollar eller euro, der bliverbrugt hertil, vil vre godt anvendt.Jeg hber ogs at have overbevist dig.

Den 30. august 2014




















Kre landsmnd!

Jeg har besluttet at oplse den syvende samling iVerkhovna Rada.

Denne beslutning er truffet i nje overensstemmelse med 90 i Ukraines forfatning.

Den er i overensstemmelse med de lfter, jeg gav undermin kampagne til prsidentposten, og lever op til fler-tallet af ukrainernes forventninger.

Lad mig minde om, at koalitionen oplstes den 24. juli.

Og at en ny [koalition] ikke har kunnet dannes indenforden mned, der er afsat hertil i loven.

I denne situation giver forfatningen prsidenten ret tilat oplse parlamentet.

Denne rettighed har jeg gjort brug af. Da det er deneneste rigtige og ansvarlige beslutning.

Meningsmlinger viser, at 80 pct. af borgerne sttterdette behov for et tidligt parlamentsvalg.

Det var dertil ogs et af de vsentlige krav fraVrdighedens Revolution.

Et magtfuldt krav fra samfundet om en genopladning afstatsmagten er overordentligt synligt.

Et valg er den bedste mde at rense luften p.

Vi m pbegynde denne udrensning med den hjestefolkevalgte institution

Den nuvrende sammenstning af parlamentet harudgjort grundlaget for Janukovitj i halvandet r.

Flertallet af parlamentets medlemmer har stemt for dik-tatoriske love, som krvede Nebesna Sotnjas liv. [Dehundrede i himlen = de faldne p Euromaidan].

De br bre ansvaret for dette bde politisk og kri-minelt.

Mange parlamentsmedlemmer er direkte sponsorer foreller medsammensvorne eller sympatiserer i det mind-ste med de militante separatister.

Til at f vedtaget mobiliseringen og erklre folkere-publikken Donetsk og folkerepublikken Luhansk forterrororganisationer har vi kun med nd og nppekunnet opn 232 stemmer.

Og hvor er resten?

Det er ikke nogen hemmelighed, at femtekolonnenbestr af dusinvis af pstede folkevalgte.

Men det er klart, at de ikke reprsenterer de menne-sker, der valgte dem.

Hvordan kan vi holde det ud?

Er det muligt at vinde en sdan krig?

Dette parlaments sammenstning lever ikke op til depolitiske holdninger i det ukrainske samfund. Sam -fundet har ndret sig s hurtigt, at parlamentetsmedlemmer ikke holder trit med denne historiskeudvikling.

Der er kun get to r siden sidste valg. Men det fore-kommer som rtier, fordi samfundet er blevet helt for-andret.

Da dette rd blev sammensat i 2012, var afstemningenhverken retfrdig eller demokratisk.

Den levede simpelthen ikke op til europiske standar-der.

Derfor har dette parlaments politiske potentiale vist sigat ligge p et kritisk lavpunkt. Hvad der er endnu etargument for nyvalg.

Petro Porosjenko har udskrevet nyvalg Prsident Petro Porosjenko oplste den 25. august 2014 Ukraines parlament, Verkhovna Rada, med disse ord:




















Vore fjender er ikke kun sabotrer, terrorister og leje-soldater fra omrder p den anden side af denukrainsk-russiske grnse.

Korruption, arbejdslshed og fattigdom forrsagermindst liges megen skade som Grad [raketter] ogBuk [anti-luftskytssystemet].

Og vi er ndt til at vinde p alle disse fronter med detsamme.

Jeg anser en sejr i Donbas og en sejr for demokratiskekrfter i parlamentet for en og samme sammenhn-gende proces.

Derfor er et fremskyndet parlamentsvalg en del af minfredsplan.

Nglesprgsmlet er en politisk dialog med Donbasregionen.

Men hvem skal vi tale med?

Illegale bevbnede grupper kan kun hndteres medmagt indtil, de nedlgger deres vben.

Og flertallet af de, der er blevet valgt ved tidligereparlamentsvalg, har mistet deres autoritet og kontaktmed folket.

Mange af dem besger ikke deres valgkredse.

De besger ikke hospitaler, de interesserer sig ikke formigranterne.

De hjlper ikke med at genopbygge de byer, som ter-roristerne har delagt.

Folk ser dem ikke, og nogle af dem nsker man hellerikke at se mere.

Derfor vil de, der bliver valgt i Donbas om to mne-der, opn et tillidsmandat og rettigheden til at repr-sentere regionen i dens kontakter med centralregerin-gen.

Et ekstraordinrt valg betyder imidlertid ikke, at detsiddende Verkhovna Rada befries for sit ansvar forlandets skbne.

Medlemmerne forbliver p deres pladser indtil et nytparlament er valgt.

Deres hovedopgave er at ratificere associationsaftalen medden europiske union i september.

Som prsident vil jeg garantere, at valget bliver retfrdigt,demokratisk og gennemsigtigt.

I dette lands valghistorie vil dette [kommende] valg blivelige s eksemplarisk som dette rs prsidentvalg.

Stemmesedlen er det mest magtfulde vben, som borgernekan tage i hnden for at forsvare deres land.

Den giver ikke mulighed for femte kolonne virksomhedeller hvntogter.

Jeg vil opfordre vlgerne til stor valgdeltagelse. Jeg opfor-drer de demokratiske politiske krfter til at opstille til val-get som et strkt pro-ukrainsk og pro-europisk team.

Kun p sdanne politiske betingelser kan vi ndre detteland til det bedre.

Jeg vil indtrngende opfordre enhver til at komme tilstemmeboksen for dermed at fuldende den regeringsdan-nelse, der blev indledt i juni mned.

Lnge leve Ukraine!

Oversat fra engelsk af Philip Maschke

Prsident Petro Porosjenko p fldebasen i Odessa den 24. august2014.




















Rusland i EuropardetDet er get relativt upagtet hen, at Europardet var den frste institution,som tog skridt til at ekskludere Rusland p grund af annekteringen af Krim.

Af Hanne Severinsen

Det er get relativt upagtet hen, atEuropardet var den frste institution,som tog skridt til at ekskludere Ruslandp grund af annekteringen af Krim. I begyndelsen af marts 2014, da de

grnne mnd begyndte at dukke opstrategiske steder p Krim, underskrev127 medlemmer af Den ParlamentariskeForsamling en motion, hvor man for-langte, at der sattes sprgsmlstegn vedden russiske delegations akkreditiver.I april-samlingen endte man - efter

lange diskussioner om det hensigtsms-sige ved helt at udelukke Rusland - medat godkende akkreditiverne, men fratagelandet stemmeret i Den Parlamentariske

Forsamling og en udelukkelse fra deledende organer.Den afgrende vgt blev lagt p, at de

sledes forelbigt forblev i forsamlingen,s at man kunne fre en direkte face-to-face dialog med de russiske kolleger.Det blev der imidlertid ikke noget af.

Samtlige russere forlod forsamlingen den9. april, da diskussionen om akkreditiver-ne gik i gang og alle har siden afstetfra at mde op svel i udvalgsmdersom til Europardets juni-session. De rus-siske parlamentarikere har meldt sig ud afde partigrupper, de har siddet i, hvilkethar betydet nsten en halvering af EDG-gruppen, som Putins folk ellers helt hardomineret. Et par medlemmer er dog forblevet hos

Socialisterne og Forenet Venstregruppe. Rusland er en af de store bidragsydere

til Europardet og de truede med at stop-pe betalingen men fandt s ud af, at

kontingentet for 2014 allerede var indbe-talt. Hvad der vil ske med 2015 vides ikkeendnu. Forsamlingens Prsident, denliberale Anne Brasseur, har utallige gangeuden held forsgt at f et mde i stand.Som et kuriosum kan nvnes, at MP

Leonid Slutskij, der var en af de frste,der rejste p agitationstur til Krim, ogsom har den tvivlsomme re at vre enaf de allerfrste, som kom p sanktionsli-sten (fra bde USA og EU), stadig har titelaf Viceprsident for Socialistgruppen.Han er valgt via Zirinowskis LiberalDemokratiske Parti og har vret et megetaktivt medlem af forsamlingen siden2000.Slutskij har bl.a. vret rapporteur for

Monacos overholdelse af optagelsesbe-tingelserne i Europardet. Han siges athave omfattende (lyssky) forretninger iFyrstendmmet. Han valgte derfor atrejse til Strasbourg i forbindelse med

Pressekonference i Europardet i Strasbourg den 10. april 2014: de russiske parlamentarikere rejser hjem. Delegationens leder AleksejPusjkov, th., Leonid Slutskij, MP, i midten.











Roma og Sinti eller sigjnerne, som vi traditionelt kalder dem

den danske helsinki-komitÉ for …helsinkicommittee.dk/wp-content/uploads/2015/03/menn... ·...

Documents