1

Den KatolsKe KirKeAArhus-områdetNr. 9 NoVemBer 2012

Daniels diakonvielseAarhusfirmanderne til Den Største DagPå valfart til LourdesDen levende rosenkransI kirken kommer man aldrig helt hjemmefra

2

i weekenden den 22. - 23. september afholdt danmarks unge Katolikker ar-rangementet ”den største dag” i Aarhus. under temaet ”Jeg er duK” var der ka-tekese for børn og unge, aktiviteter og til sidst festmesse i Aarhus domkirke for de knap 600 deltagere i ”den største dag” samt gæster fra vores menighed.”den største dag” holdt til på tilst skole. Børn og unge fra hele landet var samlet for at tage aktiv del i det katolske fælles-skab, som duK skaber for børnene og de unge i vores kirke. ”den største dag”, der strakte sig over en hel weekend, indholdt masser af sjov, ballade og alvor. Katekesen sluttede således lørdag med

en aldersopdelt fest med rodeo, dansk, musik og sang. søndag var højdepunk-tet for weekenden. Alle deltagerne gik i procession med bannere fra de forskel-lige menigheder ned igennem strøget fra musikhuset til Aarhus domkirke, hvor biskop Kozon ventede os med en stor festmesse under temaet ”evangeliet som verdens lys”.

det er tredje gang danmarks unge Kato-likker afholder ”den største dag”. Læs mere på www.duk.dk – og giv dine børn og unge chancen for at være med næste gang.

Thorbjørn Hinge

Den største Dag i Aarhus

Jesus ville, at børnene skulle komme til ham. Og det gjorde de så!!!

3

sognebladet ”den katolske kirke - Aarhusområdet” udgives 10 gange årligt og udsendes via mail samt i et trykt oplag på 550 stk. trykkeri: Lavpristrykkeriet. Udgiver: den katolske menighed i Aarhus v. menighedsrådsformand marianne schrøder. redaktører: Pernille Aagaard (ansv.) (pernilleaagaard@gmail.com) og Johnny taltavull rønved (layout). Ønsker du bladet tilsendt via mail, send besked til kontor@katolsk-aarhus.dk. Forside: Venligst udlånt af bispedømmet. Deadline for december/januar-nummeret: Fredag d. 16. november kl. 18.

4

Ved en fantastisk messe blev vores præ-stestuderende daniel raga viet til diakon”At blivet viet til diakon er ikke alene det sidste trin før præstevielsen. det er også en vigtig begivenhed i sig selv, fordi den kommende præst skal integrere diako-nien i sig og bære diakonien videre ind i præstegerningen”. sådan faldt ordene (citeret frit efter hukommelsen) fra bi-skop Kozon, da daniel efter sine studier og sin praktikperiode hos os i menighe-den i Aarhus blev diakonviet i en prop-fyldt domkirke i Bredgade i København sammen med en anden præstestuderende roberto oliverio.

det var en meget festlig messe – ikke mindst på grund af et orkester dannet af andre præstestuderende, der med guitar og andre instrumenter spillede til en latinamerikansk inspireret messe af Kiko Argüello, som er en af stifterne på den neokatekumenale vej, som daniel tilhører. daniel er flyttet fra Aarhus og virker nu i København.Vi siger daniel tak for hans store indsats i vores menighed og ønsker ham Guds velsignelse med de nye opgaver.

Pernille Aagaard

Daniel diakonviet

5

Kære menighed!Alle helgens dag og Alle sjæles dag leder mine tanker hen på det, der har med evigheden at gøre. det liv, som vi le-ver her på jorden, slutter ikke med graven. det er min urokkelige tro, at vi skal leve videre hos Gud, for evigt. Gud har ikke skabt os til intetheden, men til livet. Lys er et fremragende symbol på os mennesker og på Gud. I skabelsesberetningen var det lyset, Gud skabte først, og om lyset sagde Gud, at det var godt. selv viser Gud sig i lyset, i en brændende torne-busk, i et lysskær. Lys er også et symbol på menneskets liv, der brænder ned og slukkes. om sig selv siger Jesus: ”Jeg er verdens lys”. Ved dåben får barnet et lys, der er tændt af påskelyset. Imens lyset tændes, siger præsten: ”tag imod Kristi lys! – dette lys betroes i jeres varetægt, for at jeres barn, oplyst af Kristus, må gå gennem livet som et lysets barn, være udholdende i troen og ile herren i møde sammen med hans helgener.” det bræn-dende lys er et symbol på Kristus, og dette lys skal ledsage de troende igennem livet, minde dem om, at det er Kristus, der er deres livs centrum. Ligesom et lys brænder ned, varmer og giver lys, skal de kristnes liv brænde ned i Guds og menneskenes tjeneste og være lys for de andre. det er en katolsk skik, at et

brændende lys rækkes til den døende. Vandringen igennem livet begyndte med Kristi lys, og den slutter med Kristi lys. med det lys, som Kristus er, skal men-nesket gå igennem livets tærskel til det evige liv. mennesket er altså ikke alene i dødens øjeblik. den hl. thérèse af Lisi-eux siger så smukt: „det er ikke døden, som vil hente mig, men Gud”. I ”troens år” er der sat fokus på den per-sonlige tro. hvor er jeg henne med min tro, når jeg tænder et lys på de afdødes grav? ud over at jeg tænker kærligt på vore afdøde, giver jeg også udtryk for min personlige tro ikke kun på herrens opstandelse, men de dødes opstandelse og på det evige liv. Jeg vil ønske for mig selv og for os alle, at dette års Alle helgens og Alle sjælesdag styrker vor tro på, at Jesus har besejret det onde og overvundet dø-den, og at vi endnu stærkere erfarer hans nærvær midt iblandt os.

Med kærlig hilsenjeres sognepræst pater Herbert

6

Messetider

Aarhus: søndage kl. 8, 10 (højmesse og kirkekaffe) og 17.hverdage: mandag kl. 18; tirsdag kl. 16.30; onsdag kl. 8; torsdag kl. 11; fre-dag kl. 18; lørdag kl. 8.skolemesse: onsdage kl. 1405. Yngre elever lige uger, store elever ulige uger.Kaldæisk messe i skt. Nikolaj: 2. og 4. søndag kl. 12.messe på polsk: 1. og 3. søndag kl. 14.messe på vietnamesisk: 2. og 4. søndag kl. 1330 og hver fredag kl. 1430.Pindstrup: 1. og 3. søndag kl. 1030.samsø: 3. lørdag kl. 14 i Ørby kirke.

Faste arrangementer

tilbedelse af det allerhelligstesakramente: hver fredag kl. 1700-1750.lejlighed til skriftemål: hver 1. fredag kl. 1700-1750 - eller efter aftale.Jesu Hjerte messe: hver 1. fredag kl. 18.Vesper: hver tirsdag efter messen kl. 1630.rosenkransbøn: hver fredag efter mes-sen kl. 18 (polsk/dansk).Mount tabor: hver tirsdag kl. 19 i ora-toriet.skt. thomas fællesskab: hver onsdag kl. 19 i oratoriet.Konvertitundervisning: hver torsdag kl. 1930 i Infobutikken.Den fransiskanske sekularorden: den 3. mandag i måneden kl. 18.Messe for de syge med eukaristisk til-bedelse: hver 1. onsdag i måneden kl. 19 i kirken.Polsk børnegruppe: hver fredag kl. 17.mass in english every saturday at 630 Pm.

Nyt om navne

Døbte i Vor Frue Kirkeoscar Anton mai, 21 09 12Karla maria Kristoffersen, 22 09 12Victoria Andreasen, 29 09 12Isaak tran Ankjærø, 29 09 12Filip Nielsen-englyst, 30 09 12Zilas Luan Vu, 05 10 12

Dødehilana tawel, 81 år, 26 09 12martha Janik, 79 år, 02 10 12

Viede i sankt nikolaj KirkeGabriella Annemarie Anse skjøth og marcin Jakub Jarecki, 13 10 12

Kalender for november

1. (torsdag): Kl. 1930: seminar om 2. Va-tikankoncil i menighedssalen.2. (fredag): Kl. 17: sakramental tilbe-delse; lejlighed til skriftemål; kl. 18: Jesu hjertemesse.3. (lørdag): Kl. 1030: meditativ dans.4. (søndag): Alle helgen.5. (mandag): Alle sjæle. mindes i en rekviemmesse kl. 18. efter messen me-nighedsrådsmøde.6. (tirsdag): Kl. 1430: skt. Knuds senior-klub. 7. (onsdag): Willibrord, biskop mindes i messen kl. 8. 8. (torsdag): Kl. 1930: Konvertitundervis-ning i Info-butikken.10. (lørdag): Leo den store mindes i messen kl. 8; kl. 13: rosenkrans på spansk. kl. 15: Kirkegårdsmesse på Nor-dre Kirkegård.11. (søndag): Laterankirkens indvielse. Pavens dag. Kollekt af Peterspenge.

7

12. (mandag): Josphat, biskop og martyr mindes i messen kl. 18.16. (fredag): kl. 18: messe. derefter be-gynder retræte for skt. thomas fælles-skab. retræten er åben for andre interes-serede.17. (lørdag): elisabeth af ungarn mindes i messen kl. 8; kl. 10: retræten genop-tages; kl. 10: sogneundervisning; kl. 1215: Familiemesse; kl. 13: Fortsættelse af undervisningen indtil kl. 14. dog til kl. 16 for firmanderne.18. (33. alm. søndag): kl. 9: retræten fortsætter.19. (mandag): kl. 17: Billedmeditation i oratoriet; kl. 18: sekular-franciskanerne mødes.20. (tirsdag): Kl. 1430: skt. Knuds senior-klub.21. (onsdag): Jomfru marias Fremstilling i templet mindes i messen kl. 8. 22. (torsdag): Cæcilia, jomfru og martyr mindes i messen kl. 11.23. (fredag): Clemens I, pave og martyr, Aarhus skytshelgen mindes i messen kl. 18.24. (lørdag): Andreas dung-Lac, præst og lidelsesfæller mindes i messen kl. 8.25. (søndag): Jesus Kristus, universets Konge. 30. (fredag): Apostlen Andreas fejres i messen kl. 18; kl. 19 - lørdag d. 1. de-cember kl. 20: tilbedelse af det Aller-helligste sakramente.

Kirkegårdsmesse

Lørdag den 10. november kl. 15 er alle velkomne i Nordre Kirkegårds kapel til en rekviem-messe. Ved denne messe forenes vi med de steder i verden, hvor de afdøde fra vore familier, venner og bekendte ligger. specielt tænker vi på de afdøde fra menigheden, som døde i det forgangne år og ligger begravet på

kirkegården. Vil I få nævnt de afdøde i messen, bedes I skrive navnene på en seddel (ligger i våbehuset) og give den til præsten inden messen.

Pater Herbert

Retræte for Skt. Thomas fællesskab

I dagene fra den 16. - 18. november af-holdes en retræte for skt. thomas fælles-skabet. retræten er åben for alle interes-serede. Leder er pater Paul Marx.retræten begynder fredag aften efter messen kl. 18 – sted: sognegårdens bib-liotek, 1. sal. Lørdag starter retræten kl. 10, medbragte frokost ca kl. 1230; kl. 15 kaffe, kl. 17: tilbedelse af det Allerhelig-ste; kl.18: slut.søndag starter retræten kl. 9, kl. 10 del-tagelse i menighedens højmesse og kl. 1130: møde og afslutning.Pater Paul marx skriver følgende om retræten, der har temaet ”Jesus forkyn-der Guds rige”: ”I det tredje led af lysets rosenkrans betragter man Jesus, der for-kynder Guds rige. evangelierne fortæl-ler os, at Jesus var fuldstændig grebet af et stort syn, som han kaldte Guds rige. han sammenlignede det med en ild, der brændte voldsomt i hans sjæl (Lk. 12, 49). Apostlen Paulus beskrev det som dynamit (l. Kor.4,20). dette syn var be-stemt ikke noget teoretisk verdensbillede men et syn, hvis hensigt var radikalt at lave om på verden, menneskeheden og hverdagen og at lade ingenting og intet menneske i fred (Lk. 12,51). Når vi foku-serer på Jesu syn og ser det klart og tyde-ligt, kan vi selv opdage og fornemme vor sande identitet, vandre i trofasthed og med iver i Jesu fodspor, og forpligte os i kærlighed til at gå ud til de mest forladte i samfundet (både det kirkelige og det

8

borgerlige samfund). hvad er derfor det-te syn, som brændte så voldsomt i Jesus og drev ham til en forsmædelig død på korset og sidenhen har haft den samme virkning på milliarder af mennesker over hele verden gennem 2000 år? Jesu syn skyldtes en dyb og personlig oplevelse af Gud som den ubetingede Kærlighed. Guds rige er Gud, der giver sig selv fuldstændig hen i ubetinget kærlighed til ethvert menneske. Jesu eneste ønske var at drage alle mennesker ind i den virke-lighed af Guds ubetingede kærlighed og omsorg (matt. 6,25-34), og gøre alle i stand til at kunne kalde Gud Abba dvs. min kære kære Far (Lk. 11,2).

Pater Herbert

Billedmeditation i Troens år

Billeder er en daglig strøm af synlige indtryk: I medier som kommentar til ny-heder, i gaderne som plakater, i kunsten som tolkninger af livet og i kirken som udsmykning og illustration af bibeltek-ster. Kalkmalerier på kirkevæggene kal-des ”biblia pauperum”, dvs. ”de fattiges bibel”. men i dag, hvor vi alle kan læse og kender biblens billedsprog, har vi ikke brug for en ”Armenbibel”. men vi har brug for fordybelse og inspiration til bøn, og her kan billeder hjælpe os, fordi de taler til vore sanser og til vort hjerte. Kunsten er rig på billeder, der taler til os, og i regi af Kunstkredsen vil jeg gerne sammen med jer lære billederne at kende, tolke dem og derigennem finde inspiration til vor bøn.hver mandag, fra 19. november til 17. december kl. 17 - 1745 (før messen) mødes vi i oratoriet (over sakristiet). Vi fordyber os hver gang i kun ét billede og slutter med en bøn. Billederne vil være

fra forskellige epoker i kunsthistorien og mine egne malerier.Alle er velkomne til at være med.

Pater Meister

Santo Toribio-gruppen

santo toribio-gruppen beder rosen-kransen lørdag den 10. november kl. 13. Bagefter mødes vi for at planlægge jule-frokosten. Kom og få indflydelse!1. december kl. 13 holdes messe på spansk efterfulgt af julefrokost. med-bring en ret til fire personer, og en lille gave.rosario el sábado 10 de noviembre. des-pués nos reunimos a planificar la fiesta de navidad. ¡Participa!1 de diciembre: misa en español a la 13 y luego almuerzo de Navidad. trae comida preparada para repartir entre cuatro y un regalito. www.chiaarhus.dk. Kontaktperson Gilda suarez via gilda@franciskansk.dk eller mobil 23741940.

Gilda Suarez

Sekularfranciskanerne

sekularfranciskanerne mødes den 3. mandag hver måned. mødet starter med messen kl. 18. de næste møder er den 19. november, den 17. december og den 21. januar. Kontakt Gilda suarez på gilda@franciskansk.dk eller mobil 23741940, hvis du vil vide mere.

Gilda Suarez

Hans Jørgen Frederikseni Kunstkredsen”opstandelsen i den Kristne Kunst” er emnet for hans Jørgen Frederiksens fore-drag torsdag den 29. november kl. 1930 i

9

menighedssalen. snyd ikke dig selv for dette spændende og interessante fore-drag. Fri adgang for alle.

Kunstkreds ved Kirken,Kirsten Sjøberg Larsen

Kendt kunstner udstiller religiøsebilleder i Galleri ved KirkenFredag d. 23. november kl. 16 - 18 åbner en udstilling med malerier af kunstneren Bodil Kaalund, der er kendt ikke mindst for sine religiøse billeder.I Bodil Kaalunds billedverden er det religiøse hverdagsagtigt og hverdagslivet religiøst.Bodil Kaalunds billeder gør de bibelske fortællinger nærværende, og udfordrer til at tage imod livet med glæde og taknem-melighed.Bodil Kaalund har ud over en omfat-tende samling malerier desuden udsmyk-ket 30 kirker i danmark, og hun er pt. i gang med en udsmykning af en kirke ved hamborg.udstillingen af Bodil Kaalunds malerier er åben frem til den 7. januar 2013 og kan ses fra kl. 14 til 1730 på mandage, onsdage, torsdage og fredage i Galleri ved Kirken, ryesgade 26 i Aarhus.

Kirsten B. Villadsen

Seminar om 2. Vatikankoncil

torsdag, den 1. november, kl. 19.30 i menighedssalen er alle velkomne til den sidste seminaraften om koncilets erklæ-ring ”Kirken i den moderne verden” (”Gaudium et spes” – ”Glæde og håb”)

Pater Meister

Skt. Thomas fællesskab

tilbedelse af det Allerhelligste sakra-mente finder normalt sted den sidste fredag i hver måned kl. 19 - 24. snart indledes adventstiden, og dette markerer vi med tilbedelse af det Allerhelligste sakramente i oratoriet. Vi begynder fredag d. 30. november kl. 19 og slutter lørdag d. 1. december kl. 20. Kom og vær med - og spred samtidig det gode og glade budskab.

Pater Herbert

Nyt fra menighedsrådet

menighedsrådet drøftede på sidste møde ungdomsarbejdet i menigheden. menig-hedsrådet tog positivt imod en række for-slag til ungdomsarbejdet fra thorbjørn hinge og Alen Khoudi – f.eks. ung-domsmesser, brug af YouCat, ungdoms-debataftener, sang og dans. thorbjørn hinge fik fuldmagt til at indrette lokale i ryesgade 22 efter Katolsk ungdoms Klubs behov og f.eks. installere en play-station. Formand marianne schrøder fremførte, at den engelske messe hver lørdag kl. 18.30 med alternativ kirke-musik (ledet af Janne fra tjekkiet, som indstuderer korsang om lørdagen fra kl. 17.30 – 18.30) glimrende kan fungere som ungdomsmesse, ligesom det er me-ningen, at 17-messen om søndagen med tiden skal gøres attraktiv for unge (f.eks. med taize- melodier og - hvis nogle unge vil organisere det - kirkekaffe på 1.sal i sognegården efter messen).

Formand for menighedsrådetMarianne Schrøder

10

Nyt fra Caritas

I september holdt Caritas årsmøde på magleås med deltagelse af ansatte i Ca-ritas danmark samt ca. 30 sognerepræ-sentanter. den nye bestyrelsesformand, Crista Bonde, ledte mødet, der havde indslag om f.eks. Caritas’ arbejde for au pairs i denmark, Caritas’ arbejde i Nordøstindien, arbejdet som program-koordinator samt planer for Caritas’ arbejde i sognene. desuden aflagde generalsekretær Jann sjursen beretning og Caritas danmarks nye værdigrundlag blev omdelt og kort kommenteret. som noget nyt har Caritas danmark define-ret forskellige projekter, som sognene kan øremærke deres støtte til. dette har været efterspurgt fra tid til anden, og de konkrete projekter, man kan vælge målrettet at støtte er 1) i uganda: Ar-bejdskompetencer til unge analfabeter, støtte til en bondeforening, certificering i økologi og fairtrade, mad til skolebørn og konfliktløsning for unge 2) i Ni-ger: Fire skoler for voksne analfabeter, træplantning og grøntsagsdyrkning 3) i Nordøstindien: undervisningslokaler til landbrugsprojekt. hvis I har ønske om, at vi i Aarhus målretter vores støtte til ét af disse pro-jekter, hører jeg meget gerne fra jer. denne støtte/indsamling vil ske udover de tre indsamlinger/kollekter til fordel for Caritas, der stadig finder sted hvert år: Fasteindsamlingen, Julekollekten og Augustkollekten.

Caritas repr. Aarhus, Lene Blixenkrone-Møller

Marie Jehanne de Sivry- en stor varm tak!I mange år - siden 1988 og altså i 25 år - har marie Jehanne passet Galleri ved Kirken, har arrangeret mindst 115 udstil-linger i sognegården og har haft kontakt med mange kunstnere, aftalt udstillinger, sørget for ophængningen og været til stede i åbningstiden fire dage om ugen.sognegården har haft stor glæde af galle-riet som ”åbent hus”. mange besøgende har fået en snak med marie Jehanne og de øvrige medarbejdere, ofte over en kop kaffe. da de fleste besøgende ikke hører med til menigheden, styrer hun gode samtaler og diskussioner om alt mellem himmel og jord og bidrager derved til en åbenhed for alle - uanset deres baggrund. denne åbenhed af vort hus har vi sat stort pris på. marie Jehanne er simpelt-hen guld værd. hendes forståelse for an-dre, hendes munterhed og hjælpsomhed er smittende. Alle, der har lært hende at kende, holder af hende og mange får et knus, fordi hun elsker dem.Vi skylder marie Jehanne stor og varm tak for så meget uselvisk indsats og øn-sker hende et godt ”otium” – som hun foreløbig vil tilbringe på samme stol i Galleriet et par gange om ugen, hvorfra hun fortsat kan holde øje med alle, som kommer igennem den åbne dør, indlede en snak om kunst og lytte til folks pro-blemer og bekymringer. Vi kan simpelt-hen ikke undvære marie Jehanne, selvom hendes efterfølger, kunsthistoriker og tidl. museumsinspektør Kirsten Villad-sen, vil løfte opgaven rigtigt godt.På vegne af præsterne, menighedsrådet, alle de trofaste medarbejdere og ikke mindst kunstnernes vegne: hjertelig tak!

Pater Meister

11

i september måned tog en gruppe filippinske aupair-piger initiativ til en ganske særlig begi-venhed.de lavede en levende rosenkrans!det var en fantastisk idé – på en særlig dag – nemlig Jomfru marias fødselsdag, og det fore-gik i vores sognekirke, der er indviet til Jomfru maria.

den levende rosenkrans blev lavet på denne måde:der blev lavet en lang snor i form af en ro-senkrans med korset til sidst. hver af os, der deltog, var som en perle på rosenkransen. Vi fik hver en blå ballon, som efter, at vi havde bedt den første del af ”hil dig, maria”, blev bundet til snoren med korset. der-med blev der dannet en enorm rosen-krans. Bagefter blev rosenkransen slup-pet, og den fløj ”til himmelen”, ligesom vores fælles bøn fløj til Jomfru marias fødder.

denne rosenkrans var en levende rosenkrans, fordi hver af os var en del af den. Vores menig-hed består af mennesker af mange forskellige nationaliteter, og rosen-kransen blev bedt på forskellige sprog: en-gelsk, dansk, filippinsk, vietnamesisk, polsk. Vi har erfaret, at, selv om vi stammer fra forskel-lige kulturer, er vi for-bundet med noget, som er fælles for os alle: det er Jomfru maria - vores moder - som forener os, uanset hvor vi kommer fra. Fælles bøn sagt på sit modersmål styrker vores følelse af, hvem vi virkeligt er. det er hjer-tets bøn.

med denne levende rosenkrans, har vi, udover den smukke æstetiske oplevelse, reflekteret over tingene på en dybere, mere åndelig måde. Jeg håber, at denne begivenhed finder sted igen og bliver en tradition i vores menighed.

Malgorzata Knop

Den levende rosenkrans

En gruppe filippinske au pair-piger tog et fantastisk initiativ

12

Præstebolig og sognekontor:ryesgade 26, postboks 5054, 8100 århus C.tlf. 87 30 70 40. Fax 86 19 45 81.mail: kontor@katolsk-aarhus.dkwww.katolsk-aarhus.dkKontortid mandag - fredag kl. 10-13;torsdag desuden kl. 15-18.

sognesekretærer:Anne-margrethe rasmussen og Bernhard Kiel, tlf. 87 30 70 40.

sognepræst:P. herbert Krawczyk, sJ. tlf. 87 30 70 42.mail: herbert@katolsk-aarhus.dk

2. præster:P. Adolf meister, sJ. tlf. 87 30 70 41.mail: meister@katolsk-aarhus.dkP. michal Gutkowski sJ. tlf:. 87 30 70 44.mail: gutkowskisj@gmail.comP. the Ngoc Nguyen sJ. tlf. 87 30 70 43.mail: ngocthe@jesuits.net

skolastikere:Krzysztof michalski sJ. tlf. 87 30 70 57.mail: krzysztofmichalski@wp.plYuri Ivanov sJ. tlf. 87 30 70 47, mobil 23 40 32 40..mail: jerzyiwanow@gmail.com

skt. Joseph søstrene:sr. Bernardine Bröckers, CsJ,sr. regina König, CsJ.ryesgade 28,4., 8000 århus C. tlf. 86 13 81 22.

Katolsk infobutik:ryesgade 28, 8000 århus C. tlf. 87 30 70 55.mail: kat-infobutik@mail.dkwww.katolsk-infobutik.dk. Leder: daniel Fruelund. åbningstider: mandag - fredag kl. 13-17.30; lørdag kl. 11-14.

Galleri ved Kirken:ryesgade 26, 8100 århus C. tlf. 87 30 70 50.åbningstider: mandag, onsdag-fredag kl. 14-17.30. Leder: Kirsten Villadsen, kbvilladsen@gmail.com, www.galleri.vedkirken.dk

sognebladets redaktører:Johnny rønved og Pernille Aagaard.mobil 26 72 11 02.mail: pernilleaagaard@gmail.com

Menighedsråd:Leder: marianne schrøder. tlf. 86 17 08 75.mail: kontor@katolsk-aarhus.dkViceleder: maria de la Luz Perez.tlf. 86 18 21 32. mail: marialuz@chiaarhus.dk

skt. Knuds seniorklub:henvendelse til sognekontoret.

KUK – Katolsk Ungdomsklub:thorbjørn hinge. tlf. 30 24 88 05.mail: thorbjorn.hinge.pedersen@gmail.com.

lokalforeningen under DUK:(danmarks unge Katolikker):ryesgade 26, 8100 århus C.Kontakt: thomas Borup. tlf. 86 24 80 49.

Caritas Århus-gruppen:Kontakt: Lene Blixenkrone-møller.tlf. 86 40 27 22. mail: leneoganton@mail.dk

Kunstkreds ved Kirken:ryesgade 26, 8100 århus C.Kirsten sjøberg Larsen. tlf. 29 82 73 31.

Den kaldæiske menighed:skt. Nikolaj kirke, Frederiks Allé 37, 8000 Aarhus C. Præst: p. moshe Faris toma ryesgade 33, 4, th. 8000 Aarhus C. tlf.: 26 93 98 24 og 86 18 86 81 mail: faris_toma@yahoo.com menighedens repræsentant: osama Jacku: jacku@hotmail.com

skt. Knuds skole:ryesgade 24, 8000 århus C. tlf. 86 13 75 11.skoleleder: Judy Jensen. Viceskoleleder: Jens degn. serviceleder: thomas Gottlieb Laursen 40 58 81 06.

Den franciskanske sekularorden:www.franciskansk.dk. Kontaktperson iårhus: Gilda suarez, tlf. 23 74 19 40mail: gilda@franciskansk.dk

Adresser

13

Ubeskriveligt er det ord, der går igen, da jeg beder tre medlemmer fra menig-heden fortælle om deres oplevelse af den nordiske valfart til den sydfranske by Lourdes.

Valfarten foregår hvert år i september, og i år var der næsten 100 deltagere fra hele Norden. Af dem var 12 fra menigheden i Aarhus, og heriblandt var Ida Wæde,

Ana Vidal og skolastiker Krzysztof (Kris). desuden deltog pater herbert som valfartspræst. ”det er meget over-vældende. det er, som om alle har en meget personlig og individuel oplevelse, og så opdager man efterfølgende, at det samtidig er en meget fælles erfaring”, siger Kris, som i år var med for anden gang. ”sidste år var alt nyt for mig, men i år var det, som om jeg allerede følte

Lourdes – et sted, hvor sjælen bliver forvandlet

14

mig hjemme. Jeg kendte stederne, og jeg kendte beretningen om Bernadette, som fik åbenbaringerne.”

Bernadette var en ung pige af bonde-slægt, der i løbet af få uger i 1858 ople-vede, at Jomfru maria viste sig for hende adskillige gange. Bernadette turde knap nok tro på, at det virkelig var Jomfru maria, der viste sig og talte til hende, og da hun tog mod til sig og spurgte ’da-men’, hvem hun var, identificerede hun sig som ’den ubesmittede undfangelse’, et begreb, Paven kun fire år tidligere havde anerkendt som officielt tilnavn for Jomfru maria. de lokale præster var skeptiske, ikke mindst da Bernadette insisterede på, at Jomfru maria havde bedt om, at der blev opført et kapel på stedet for åbenbaringerne, og at der på bestemte dage blev båret lys dertil i pro-cession. men Bernadette stod fast, og det gik efter hendes – eller rettere Jomfru marias – vilje.

I dag er Lourdes et af den katolske ver-dens vigtigste valfartssteder, med om-trent seks millioner besøgende om året. og blandt dem altså en gruppe fra Nor-den, som rejser samlet af sted for at del-tage i de særlige fejringer og processio-ner i september. For Anna er den årlige valfart blevet ’en afhængighed’, som hun siger. ”det kan faktisk ikke beskrives med ord, hvad der sker. men ligesom mig er der mange andre, der vender tilbage år efter år, fordi de ikke kan lade være.” Anna har deltaget hvert år siden 2001 - de fleste af gangene som en del af det hold af sygeplejersker og læger, der tager sig af de syge og handicappede. ”det er fantastisk at opleve, hvordan Jesus er i de syge og dem, der har brug for hjælp,

og hvordan der opstår et forhold mellem mennesker, som er helt ud over det, vi er vant til.”

Ida, som i år var med for anden gang, bekræfter: ”I lysprocessionen er der tu-sinder af mennesker sammen, og der er en fuldstændig utrolig fred. At mennesker kan være sammen på den måde på tværs af alder, køn og nationalitet er fantastisk,” siger Ida, som har været en del af det kor, der modtager deltagerne i lysprocessionen med sang. ”selv mennesker, som i ud-gangspunktet ikke er troende, bliver dybt berørt af at deltage i valfarten. mange græder, og der sker en stor forvandling i dem. de hjælper de syge og beder Fader-vor og vil gerne lære at bede rosenkrans”, fortæller Kris. han havde i år den glæde at være vejleder for en gruppe unge piger fra Niels steensens Gymnasium, og flere af dem var netop hverken katolikker eller troende, men blev som alle andre forvand-let af valfarten. den mentale og åndelige forvandling er det afgørende, understreger både Kris, Anna og Ida. ”der sker helbre-delser af fysisk sygdom og handicap. men det afgørende er forvandlingen af sjælen,” siger Ida, og Anna tilføjer: ”Valfarten er også en måde at optage historien om Ber-nadette i sig. historien om et menneske, der er vraget af verden, men bliver valgt af Jomfru maria til at videregive det, Paven har sagt fire år før. det er en opda-gelse af et menneske, der ydmygt lytter til Gud og med stor styrke fastholder, hvad hun er blevet bedt om at give videre.”

Malene Fenger-Grøndal

Læs mere om den nordiske valfart til Lourdes på www.lourdes.dk

15

”de smukke ting i naturen er små kær-lighedstegn, der leder os til den store kærlighed, som er Kristus.Glæd jer over alle ting, der omgiver os. de lærer os om Gud og fører os til ham. Alle ting omkring os er dråber af Guds kærlighed, både de ting, der har en sjæl, og de, der ikke har det. Planterne og dyrene, fuglene og bjergene, havet, sol-nedgangen og stjernehimlen. de er små kærlighedstegn, gennem hvilke vi når til den store kærlighed, som er Kristus…Bøn er at nærme sig alt, hvad Gud har skabt, med kærlighed og leve i harmoni med alting, selv den vilde natur…

Om Skabelsen

Alle de ting, der har med naturen at gøre, hjælper os meget i vores åndelige liv, når vi oplever dem ved Guds nåde. Når jeg sanser skabelsens harmoni, bliver jeg rørt til tårer. hvorfor skulle vi blive kede af livet? Lad os leve livet med Guds ånd, med sandhedens ånd. det menneske, der har Guds ånd i sig, ejer guddom-melig visdom, ser alting gennem Guds kærlighed og lægger mærke til alt.

Uddrag af Porphyrios af Athos’ ”Hjertesprog”, forlaget Alfa 2010 (www.forlagetalfa.dk)Porphyrios levede 1906-1991 og var græsk-orthodoks munk og præst.

16

et af medlemmerne af vores menighed hedder Nadege sandrine uwamahoro. hun kommer oprindeligt fra rwanda, hvorfra hendes familie flygtede på grund af krigen i 1994. Nadege boede i Zambia i 10 år, før hun kom til danmark i 2005, hvor hun har taget studentereksamen og nu læser Folkesundhedsvidenskab på 5. semester ved Aarhus universitet.”I mit hjemland var katolicisme den mest udprægede trosretning, og 91 % af be-folkningen var katolikker”, fortæller Na-dege. ”man sagde, at Gud tilbragte dagti-merne andre steder, men at han altid sov i rwanda. men krigen brød ud om natten, og alle spørger stadig, hvorfor Gud undlod at sove i rwanda den nat! I rwanda var mine forældre meget travle mennesker, og selvom de var troende, var de sjældent i kirke. dette ændrede sig dog under flugten, og da vi kom til Zambia, blev de begge to meget involverede i kirken. de startede bla. et kor sammen med andre flygtninge fra rwanda og dannede efter-følgende et kommunitet ”Christ the King” (’’Krist Konge’’på dansk), fordi det var afgørende, at man tilhørte et kommunitet som katolik i Zambia. Jeg fik også min egen rolle i koret som sanger og danser og har kunnet lide at synge i kirken lige siden – som jeg f.eks. gør til den engelske messe om lørdagen kl. 18.30.I danmark knyttede familien så hurtigt som muligt an ved en katolsk menighed.

”At tilhøre den katolske kirke har været en skat for min familie og mig selv, og jeg værdisætter denne arv, som min forældre har givet mig, og som gennem troen er blevet min egen. Jeg elsker, at der altid er mange børn og unge i kirke i vores menighed. det kan være irrite-rende, når et barn skriger under liturgien, men det er for mig et vigtigt tegn på liv og kontinuitet. Jeg elsker også den enhed, der er i kirken, som gør, at man altid har et udgangspunkt og en familie, uanset hvor langt væk man kommer hjemmefra. I den forstand kommer man faktisk aldrig helt hjemmefra.”

I kirken kommer manaldrig helt hjemmefra