BETÆNKNING

vedrørende

den praktisk-teologiske uddannelse

af præster i folkekirken

Afgivet af

kirkeministeriets udvalg af

14. september 1964

BETÆNKNING NR. 498

1968

A A R H U U S S T I F T S B O G T R Y K K E R I E A / S 8 4 4 . 6 8

Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Kap. I. Den praktiske præsteuddannelses historie 7

Kap. II. Ordningen i de øvrige nordiske lande 8

1. Finland 8

2. Island 8

3. Norge 8

4. Sverige 8

Kap. III. Kritik af den gældende ordning 9

Kap. IV. Indhentede responsa 10

Kap. V. Overvejelser om en midlertidig ordning 11

Kap. VI. Overvejelser om en nyordning 11

Kap. VII. Forslag til nyordning 13

Bilag 1. Anordning angående pastoralseminariets ordning 21

Bilag 2. Anordning om ændret affattelse af § 2 i anordning af 23. december1941 angående pastoralseminariets ordning 22

Bilag 3. Skrivelse af 24. august 1964 fra det teologiske fakultet ved AarhusUniversitet til kirkeministeriet 23

Bilag 4. Udvalgets henvendelse til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlem-mer, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening og biskop-perne 24

Bilag 5. Resumé af de indkomne svar 25

Bilag 6. Retningslinier for timeplan 26

Bilag 7. Udkast til anordning om den praktisk-teologiske uddannelse af præsteri folkekirken 27

Indledning

I skrivelse af 14. september 1964 anmodedekirkeministeriet biskop over Københavns stiftW. Westergård Madsen om at indtræde somformand i et udvalg til overvejelse af, om derburde foretages ændringer i undervisningenaf teologer i pastoralteologiske fag, herunderom der måtte være grund til igen at henlæg-ge denne undervisning til studietiden. Sombegrundelse for udvalgets nedsættelse an-førte ministeriet, at man, siden den nugæl-dende ordning af Pastoralseminariets forholdblev fastsat ved kgl. anordning af 23. de-cember 1941, nu og da havde modtaget hen-vendelser med forslag til ændring af pasto-ralseminarieundervisningen. Hertil kom, atder i den senere tid havde udviklet sig denpraksis i Århus, at teologiske studenter i selvestudietiden erhvervede sig en vis uddannelsei pastorale fag ved at følge en privat tilrette-lagt undervisning, som over for ministerietpåberåbtes til støtte for andragender fra år-husianske kandidater om fritagelse for denalmindelige pligt til at følge Pastoralsemina-riets kurser og øvelser.

Selvom den omhandlede private undervis-ning ikke kunne begrunde fritagelse for denofficielle og kontrollerede undervisning påPastoralseminariet i København, virkededens etablering dog som et yderligere inci-tament til at søge problemerne omkring denpastoralteologiske undervisning nærmere be-lyst, udtalte ministeriet.

Som medlemmer af udvalget udpegedesiøvrigt følgende:Professor, dr. theol. K. E. Skydsgaard og pro-

fessor, dr. theol. Bent Noack som repræ-sentanter for det teologiske fakultet vedKøbenhavns universitet.

Professor, dr. theol. J. L. Balling og profes-sor, dr. theol. Benedikt Otzen som repræ-sentanter for det teologiske fakultet vedAarhus universitet.

Stud theol. Lars Tjalve som repræsentant fordet teologiske studenterråd ved Køben-havns universitet.

Stud. theol. Erik Orheim Andersen som re-præsentant for det teologiske studenterrådved Aarhus universitet.

Apoteker Knud A. Jackerott og provst Johs.Asmund som repræsentanter for Landsfor-eningen af Menighedsrådsmedlemmer.

Sognepræst Ejnar Fledelius og sognepræstPoul Erik Andersen som repræsentanter forDen danske Præsteforening.

Forstander for Pastoralseminariet, pastor L.Brøndum og

kontorchef i kirkeministeriet John Bengtsson.Udvalgets sekretær har været fuldmægtig

i kirkeministeriet, fra 1. marts 1968 fuldmæg-tig i ministeriet for kulturelle anliggenderErik Larsen.

I sommeren 1966 udtrådte sognepræst PoulErik Andersen af udvalget efter at væreovergået til anden virksomhed. I hans steder sognepræst Bertil Wiberg indtrådt som re-præsentant for Den danske Præsteforening.

I efteråret 1967 udtrådte Erik Orheim An-dersen af udvalget efter at være blevet teo-logisk kandidat. I hans sted er stud. theol.Bent Falk indtrådt som repræsentant for detteologiske studenterråd ved Aarhus universi-tet.

På grund af formandens udenlandsrejsekunne udvalget først begynde sin virksom-hed i februar 1965, og arbejdet stilledes mid-lertidigt i bero efter afgivelsen af den neden-for under afsnit V nævnte foreløbige indstil-ling af 7. december 1966. I november 1967genoptog udvalget arbejdet, som nu er af-sluttet med nærværende betænkning.

Udvalget har holdt 18 plenarmøder, allei København, herunder et med deltagelse afformanden for det af de teologiske fakulte-ter nedsatte studieordningsudvalg, professor,

6

dr. theol. Børge Diderichsen, 2 med medlem-merne af det af kirkeministeriets struktur-kommission nedsatte underudvalg VI angå-ende præsteuddannelsen og et med deltagelseaf Pastoralseminariets faglærere. Tre under-udvalg har været nedsat til nærmere be-handling af specialspørgsmål.

København, den 4. maj 1968.

Johs. Asmund. J. L. Balling. J. Bengtsson.

L. Brøndum. Bent Falk. Knud A. Jackerott.

W. Westergård Madsen. Bent Noack. Benedikt Otzen.Formand.

K. E. Skydsgaard. Lars Tjalve. Bertil Wiberg.

Ringsted, den 9. maj 1968.Ejnar Fledelius.

Erik Larsen.sekretær.

Udvalget har afsluttet sit arbejde med af-givelse af nærværende betænkning, hvortilslutter sig et udkast til en ny kgl. anordningom Pastoralseminariet.

I. Den praktiske præsteuddannelses historie

Pastoralseminariet er oprettet ved kgl. re-skript af 13. januar 1809. Der undervistesfra begyndelsen i fagene homiletik, kateketik,kirkeret og psykologi. Kun teologiske kandi-dater kunne deltage i undervisningen.

Da der ikke var større søgning til den så-ledes etablerede undervisning, fastsattes der- med baggrund i Danske Lov 2-2-1 og for-ordning af 15. oktober 1792 — ved Cancelli-ets Promemoria af 7. december 1811 pligt forkandidaterne til at deltage i Pastoralsemina-riets undervisning som en betingelse for atkunne få præsteembede.

Med årene opstod den praksis, at der kun-ne dispenseres fra Pastoralseminariets under-visning, således at kandidaten i stedet kunneaflægge praktisk prøve for en biskop. I be-gyndelsen af dette århundrede havde dennepraksis udviklet sig således, at næsten ingenaf kandidaterne mødte til Pastoralseminari-ets undervisning.

For at bøde herpå tillod man nu, at 3. og4. års studenter fulgte undervisningen. Detteførte efterhånden til, at næsten alle studen-terne gik på Pastoralseminariet inden eksa-men.

Bl. a. dette forhold blev gennem årene gen-stand for stærk kritik, og i 1935 anmodedekirkeministeriet derfor daværende biskopover Københavns stift, dr. theol. H. Fugl-sang-Damgaard om at overveje, hvorledesforholdene kunne bedres. I 1941 fremlagdebiskoppen efter samarbejde med Pastoralse-minariets lærere, det teologiske fakultet ogdet teologiske studenterråd ved Københavnsuniversitet samt Den danske Præsteforeningen redegørelse for ministeriet med forslag tilen nyordning.

Efter at et af ministeriet på grundlag herafudarbejdet udkast til kgl. anordning om Pa-storalseminariets forhold havde været fore-lagt landets øvrige biskopper til udtalelse, ud-arbejdedes endeligt forslag til kgl. anordning,der stadfæstedes den 23. december 1941 (an-ordningen er aftrykt som bilag 1 til nærvæ-rende betænkning).

Ifølge anordningens § 1 er Pastoralsemi-nariets formål at give de vordende præsteren praktisk-teologisk uddannelse på viden-skabeligt grundlag. Af anordningens hoved-punkter skal iøvrigt nævnes, at der indføresen stilling som kgl. udnævnt forstander oghovedlærer, at de faste undervisningsfag erhomiletik, kateketik, religionspsykologi medsærligt henblik på sjælesorg, dansk kirke- ogmenighedsliv, kirkeret og messesang, at ad-gangen til deltagelse i undervisningen eråben for teologiske kandidater, at deltagelsei øvelserne i de faste fag er obligatorisk, ogat kirkeministeriet under særlige omstændig-heder kan give fritagelse for deltagelse i un-dervisningen som helhed eller i enkelte fag.

Undervisningen efter den nye ordning på-begyndtes i efterårssemestret 1943.

I 1949 ændredes anordningen således, atdet teologiske fakultet ved Aarhus universi-tet repræsenteredes i Pastoralseminariets be-styrelse jævnsides med fakultetet ved Køben-havns universitet (bilag 2).

Varigheden af kursus på Pastoralsemina-riet er 14-15 uger med 22 ugentlige under-visningstimer samt foredrag (6—8 dobbeltti-mer). Undervisningsplanen omfatter følgen-de fag:

Homiletik: 4 timer ugentlig.Kirkeret: 2 timer ugentlig.Kateketik: 2 timer ugentlig.Liturgik: 2 timer ugentlig.Pastorallære: 1 time ugentlig.Salmebogskundskab: 2 timer ugentlig.Diakoni og samfundslære: 1 time ugentlig +

ekskursioner (1 eftermiddag pr. uge).Kirkebogsføring: 20 timer pr. kursus.Kirkelig tale og læsning: 1 time ugentlig

(+ særundervisning for talehæmmede ogeventuelt i sang).

Psykologi: 2 timer ugentlig.Psykiatri: 1 time ugentlig.Messesang og kirkemusik: 2 timer ugentlig.

Hertil kommer foredrag om dansk kirke-og menighedsliv. Endvidere afholdes ekskur-

8

sioner, hvor kursisterne gøres bekendt medforskellige folkekirkelige funktioner i praksis.

Den i anordningens § 8, stk. 2 indeholdtehjemmel til dispensation fra pastoralsemina-rieundervisningen er fra begyndelsen prakti-seret således, at der er meddelt dispensationtil kandidater, som i nogle år efter beståetembedseksamen har haft en modnende be-skæftigelse, der har givet orientering i kir-

kens arbejde og været suppleret med delta-gelse i dette. Derimod er der ved afgørelsenaf dispensationsansøgninger principielt ikketaget hensyn af rent økonomisk art.

Siden 1962 har kursusdeltagerne haft sam-me mulighed for at opnå stipendier og/ellerlån fra ungdommens uddannelsesfond somde studerende ved de højere læreanstalter.

II. Ordningen i de øvrige nordiske lande

Finland.Der findes ved de teologiske fakulteter veduniversitetet i Helsingfors og Åbo Akademilærestole i praktisk teologi. Inden for et læse-år — sædvanligvis 4. studieår - har studen-terne som en obligatorisk del af studiet prak-tiske øvelser. Det er dog muligt for de stu-derende at beskæftige sig med studiet ved si-den af øvelserne. Selve den kirkelige prakti-kantundervisning er således led i det teologi-ske studium.

Til opnåelse af fast præsteembede krævesendvidere en såkaldt pastoraleksamen, hvor-til kandidaten tidligst kan indstille sig efter2 års præstetjeneste.

Island.Uddannelsen finder sted i eksamensstudieti-den efter en ordning, der omtrent svarer tilden danske før anordningen af 23. december1941.

Norge.Efter embedseksamen, hvortil studietidengennemsnitlig andrager 6 år, gives en prak-tisk-teologisk undervisning over 2 semestrepå specielle seminarier, der er knyttet til detteologiske fakultet ved Oslo universitet og tilMenighedsfakultetet. Fagplanen er næstensom i Danmark, men undervisningen i ho-vedfagene afsluttes med eksamen. I undervis-ningen anvendes i vid udstrækning øvelsermed samtaler og diskussion, ekskursionerog studiebesøg. Kandidaterne prædiker ogforretter altertjeneste ved særlige øvelses-gudstjenester, ligesom de deltager i konfir-

mandundervisningen og overværer kristen-domsundervisningen i folkeskolen.

Sverige.Det teologiske studium indbefatter som eks-amensfag den historiske del af den praktisketeologi.

Under studiets 2. del afholdes endviderekurser i taleteknik, liturgisk sang, samfunds-kundskab samt psykologi og psykiatri.

Efter embedseksamen afholdes et ca. 15uger langt kursus med egne lærere, men sor-terende under de teologiske fakulteter. Detomfatter fagene homiletik (6 ugentlige ti-mer), kateketik (6 ugentlige timer), pastoral-psykologi og sjælesorgslære (8 forelæsningerog 8 øvelser), liturgisk læsning (24 timer),liturgisk sang (24 timer), kirkeret (2 ugent-lige timer) og orientering i forskellige kirke-lige arbejdsformer (ca. 25 timer).

Inden begyndelsen af dette kursus skalkandidaten i mindst 2 måneder have delta-get i kirkeligt eller socialt arbejde. Kursusetafsluttes med en prøve, der skal bestås.

Et af biskopperne nedsat udvalg har i 1965afgivet betænkning om den fremtidige ud-formning af præsteuddannelsen. Forslagetomfatter bl. a. adskillelse af den teoretiske ogden praktiske uddannelse, således at der op-rettes egentlige pastoralseminarier i Sigtunaog Malmö samt forlængelse af den praktiskeuddannelse til ét år, herunder 3 månederspraktikanttjeneste i en menighed.

Betænkningen har foreløbig ikke givet an-ledning til ændring af den nugældende ord-ning.

III. Kritik af den gældende ordning

Mod det ved anordningen af 1941 gennem-førte system rejste der sig hurtig kritik af for-skellig art. Således fremsattes i 1946 fra destuderendes side anmodning om en form forstudenterløn i undervisningstiden. Gentagnekrav om tilladelse til at søge embede, alle-rede inden undervisningen var afsluttet, før-te efterhånden til en praksis, hvorefter kan-didaterne efter forløbet af den halve kursus-tid kunne få en foreløbig attest på, at defulgte Pastoralseminariets undervisning.

I 1948 ansøgte Aarhus universitets teologi-ske fakultet kirkeministeriet om oprettelse afen foreløbig undervisning i Århus i de fag,der var nødvendige for at give de vordendepræster den praktiske uddannelse, der er etpastoralseminariums opgave. Ansøgningenblev ikke imødekommet, men gav stødet tilden tidligere omtalte ændring i 1949 af an-ordningen angående Pastoralseminariets ord-ning, hvorved Aarhus universitets teologiskefakultet repræsenteredes i direktionen.

I 1951 fastslog Pastoralseminariets direk-tion og et af biskopperne nedsat 3-mands-udvalg i enighed, at den nuværende ordningikke havde eksisteret længe nok, til at mankunne ændre den, men at der burde tilstræ-bes en afkortning af studietiden ved de teo-logiske fakulteter, at der måtte skabes en fastdispensationspraksis, og at der måtte giveskandidaterne bedre økonomiske betingelser.

I januar 1961 fremsatte kandidater fraAarhus universitet andragende om, at der iforårssemestret 1961 undtagelsesvis måtteblive afholdt undervisning i Pastoralsemina-riets fag i Århus, hvilket andragende blevafslået af kirkeministeriet. I efteråret 1961begyndtes derefter ved privat initiativ en uof-ficiel undervisning i Århus i fagene homile-tik, kateketik og sjælesorg, senere suppleretmed undervisning i kirkebogsføring, reli-gionspsykologi m. v.

Ansøgninger om fritagelse for Pastoralse-minariet på grundlag af deltagelse i dennævnte undervisning blev afslået af ministe-riet. Ligeledes er der givet afslag på ansøg-ninger om fritagelse for kandidater, som harhaft undervisningsarbejde efter embedseks-amen, og som påberåber sig denne virksom-hed som fritagelsesgrundlag.

I januar 1964 bifaldt ministeriet, at manindtil videre kunne give kandidaterne fore-løbig attest til brug for embedsansøgning, såsnart de havde påbegyndt undervisningen påPastoralseminariet.

I en af rektor tiltrådt skrivelse af 24. au-gust 1964 til kirkeministeriet foreslog detteologiske fakultet ved Aarhus universitetindført en nyordning af pastoralundervisnin-gen. Henvendelsen, der er aftrykt som bilag3 til nærværende betænkning, kritiserer påen række punkter den gældende ordning ogfremhæver specielt de særlige vanskeligheder,den indebærer for de teologiske kandidaterfra Aarhus universitet.

Henvendelsen foreslår i stedet en ordning,ifølge hvilken der ikke hvert semester afhol-des fuldt kursus, men med sådanne mellem-rum, at kursus f. eks. strækkes over 3-4 se-mestre. Kurserne vil herefter kunne følges afstudenterne ved begge fakulteter i løbet afstudietiden, afsluttet med et koncentreret tek-nisk kursus umiddelbart efter embedseksa-men. Det skal imidlertid stå studenterne frit,om de således vil absolvere kurserne — bortsetfra det tekniske — samtidig med universitets-studiet eller som kandidater på Pastoralsemi-nariet i København. Forslaget motiveredesaf fakultetet gennem henvisning dels til øn-skeligheden af, at de praktiske fag studeres iorganisk sammenhæng med de teologiske eks-amensfag, dels til den praktiske lettelse, for-slagets gennemførelse ville indebære for År-hus-kandidaterne.

Forslaget er af repræsentanterne for År-hus-fakultetet uddybet under drøftelserne iudvalget.

På foranledning af en af universitetslektor- nu professor, dr. theol. - Niels Thulstruptil udvalget indsendt kritisk artikel om deneksisterende ordning har man indhentet enuddybende erklæring fra forfatteren om den-nes ideer om en nyordning. Erklæringens ho-vedpunkter er følgende: 1) En del af detstof, kandidaterne nu undervises i, har deværet igennem under studiet. 2) Der kunneudarbejdes lærebøger eller håndbøger i deenkelte fag, så eleverne i højere grad kunnetilegne sig stoffet ved selvstudium. 3) Un-dervisningen kunne lægges over 6-8 semestre

10

efter forprøven og dens obligatoriske karakterafskaffes. 4) Eksamen kunne indføres i defag, hvor det var muligt, og studenterne skul-le kunne indstille sig i de enkelte fag i tvang-fri orden. 5) Undervisningsstoffet kunne ud-over den af punkt 1) flydende begrænsningnedsættes væsentligt.

Udover den allerede omtalte kritik har der,i årene siden anordningen af 1941 trådte ikraft, været fremsat kritik af, at undervisnin-gen i hovedfagene var tvungen, at kandida-terne ikke fik bibragt de nødvendige prakti-ske færdigheder, at der undervises i for man-ge fag set i forhold til den korte kursustid,at fagplanen ikke er tidssvarende — idet derherved særlig er efterlyst en grundigere un-

dervisning i fagene sociologi og psykologi,at der med 1941-ordningen i realiteten varsket en forlængelse af studietiden, at dispen-sationspraksis var usikker, at teologiske kan-didater ikke straks efter embedseksamen hav-de mulighed for at få lønnet ansættelse ifolkekirken, og at ikke-teologer, der opnåedepræsteembede i henhold til § § 2 og 5 i lovom adgang til præsteembeder i folkekirkenikke skulle underkaste sig uddannelsen påPastoralseminariet for at kunne beskikkes tilpræsteembeder og heller ikke havde adgangdertil. Som et argument for pastoralunder-visningens henlæggelse til studietiden er end-videre anført, at kandidaterne er læsetrætteumiddelbart efter embedseksamen.

IV. Indhentede responsa

Ved at kræve Pastoralseminariets undervis-ning fulgt før udnævnelse til præst i folke-kirken har kirkeministeriet givet udtryk for,at der udover det ved embedseksamen af-sluttede universitetsstudium kræves en formfor uddannelse, som ikke tilgodeses understudiet, og som derfor må henlægges til eninstitution under ministeriet.

Der har i udvalget været fuld enighed om,at den videnskabelige, teologiske universitets-uddannelse kræver en praktisk-teologisk ud-dannelse som yderligere forudsætning for be-skikkelse til præst i folkekirken, således somdet er forudsat i anordningen af 1941. Denrummelige formulering af anordningens § 1giver imidlertid vidt forskellige mulighederfor en praktisk og udbytterig tilrettelæggelseaf undervisningen.

Udvalget har derfor indledt sit arbejdemed en drøftelse af, hvilke behov undervis-ningen skal imødekomme.

Til hjælp for udvalgets overvejelser herafhar man fra Landsforeningen af Menigheds-rådsmedlemmer, Danmarks Provsteforening,Den danske Præsteforening og fra samtligebiskopper indhentet udtalelser med hensyntil, hvad Pastoralseminariet efter de pågæl-

dendes opfattelse burde yde for på bedst mu-lig måde at imødekomme de krav, der måttestilles til folkekirkens præster. (Henvendelsener af trykt som bilag 4).

Der er i svarene vidtgående enighed om,at den historisk-systematiske del af den prak-tiske teologi naturligt hører hjemme underdet teologiske studium, og at der derudoverskal være et practicum, hvorved må forståsen kursuspræget undervisning, der koncen-trerer sig om de centrale punkter i præstensdaglige arbejde — prædiken, konfirmandun-dervisning, sjælesorg, gudstjeneste og kirke-lige handlinger, administrative opgaver samtkontakt med forskellige myndigheder og or-ganer — således at behandlingen af fagenesteologiske problematik ikke ses som en selv-stændig opgave for Pastoralseminariet, menunderordnes practicumundervisningen (Etresumé af besvarelserne er aftrykt som bilag5). Landsforeningen af Menighedsrådsmed-lemmer har endvidere ytret betænkelighedved, at det efter den gældende ordning ermuligt for en teologisk kandidat at opnå an-sættelse i et fast præsteembede med det an-svar, der er forbundet hermed, efter blot enkort uddannelse på Pastoralseminariet.

V. Overvejelser om en midlertidig ordning

Efter at udvalget havde gennemgået de ind-komne besvarelser og i forbindelse hermedtidligere fremført kritik mod den gældendeordning samt tidligere fremsatte forslag tilnyordning, vedtoges det at rette henvendelsetil det af de teologiske fakulteter ved Aarhusog Københavns universiteter nedsatte studie-ordningsudvalg samt til det af strukturkom-missionen nedsatte underudvalg VI angåen-de præsteuddannelsen. Man fandt disse hen-vendelser påkrævede, fordi de to nævnteudvalg nødvendigvis i et vist omfang måttebeskæftige sig med problemerne omkring pa-storaluddannelsen.

På et herefter arrangeret fællesmøde ori-enteredes Pastoralseminarieudvalget om detanker om det teologiske studium og om præ-steuddannelsen, der var fremme i udvalgene,idet det fra begge udvalg betonedes, at over-vejelserne endnu ikke var tilendebragt. Aforienteringen fremgik det, at arbejdet kunneblive langvarigt, og at det muligvis ville re-sultere i forslag til væsentlige ændringer i op-

bygningen af det teologiske studium i almin-delighed og præsteuddannelsen i særdeles-hed.

Under hensyn bl. a. til de på mødet frem-komne oplysninger og kirkeministeriets ud-talte ønske om en snarlig indstilling fra ud-valget, samt i erkendelse af det ønskelige i,at teologiske kandidater snarest fik mulig-hed for at oppebære løn straks efter embeds-eksamen på linie med andre akademikere,fremsatte udvalget ved skivelse af 7. decem-ber 1966 til kirkeministeriet forslag om eta-blering af en midlertidig ordning, som i ho-vedtræk gik ud på, at kandidaterne alleredeumiddelbart efter embedseksamen i indtil 7måneder skulle kunne være ansat som uor-dinerede medhjælpere hos faste præster medvederlag i henhold til præstelønningslovens§ 42, således at Pastoralseminariets under-visning skulle følges under ansættelsen.

Forslaget har ikke resulteret i ændring afden nugældende ordning.

VI. Overvejelser om en nyordning

Der har i udvalget været enighed om, at: denfremførte kritik af den gældende ordning påen række væsentlige punkter er berettiget.Det gælder således den fagtrængsel på Pa-storalseminariet, som er en følge af, at detteologiske studium ikke direkte er en forbe-redelse til praktisk præstegerning. Det gæl-der også til en vis grad kritikken af fagpla-nen, hvor især fag inden for områderne psy-kologi og sociologi bør tillægges større vægt.Det gælder i høj grad også den økonomiskeulempe, at teologiske kandidater til forskelfra andre kandidater fra universiteterne ogde højere læreanstalter er afskåret fra at op-pebære løn umiddelbart efter eksamen; enulempe som ifølge sagens natur er særlig fø-lelig for kandidater fra Århus, som vil værenødsaget til at forlade hjem og familie for

at følge undervisningen på Pastoralsemina-riet i København.

Der har endelig været enighed om detuheldige i, at personer, der i medfør af § 2i lov om adgang til præsteembeder får tilla-delse til at søge embede, hverken har pligt el-ler ret til at følge Pastoralseminariets under-visning.

Flere udvalgsmedlemmer har endviderekritiseret, at personer uden teologisk embeds-eksamen, der i medfør af menighedsrådslo-vens § 42, jfr. § 5 i lov om adgang til præ-steembeder, indstilles til et embede, ikke skalgå på Pastoralseminariet. Udvalget må — om-end ikke uden beklagelse - erkende, at gæl-dende lov ikke hjemler ret til at forlangeyderligere uddannelse af den indstillede, menat der alene kan kræves aflagt prøve. Ud val-

12

get vil dog finde det ønskeligt, at der skabeshjemmel for, at personer uden teologisk em-bedseksamen, der ansættes i henhold til me-nighedsrådslovens § 42, får adgang til atdeltage i Pastoralseminariets kurser eller somminimum det tekniske kursus, jfr. forslaget,afsnit VII.

I overensstemmelse med de indkomne be-svarelser om, hvad Pastoralseminariet børyde, har der i udvalget været stor sympatifor tanken om henlæggelse til studietiden afden historisk-systematiske undervisning, derdanner grundlag for den praktisk-teologiskeuddannelse, eventuelt ved oprettelse af lære-stole i praktisk teologi. Man finder imidler-tid, at spørgsmålet snarere må henhøre underdet tidligere omtalte studieordningsudvalg,som er gjort bekendt med nærværende ud-valgs synspunkt. Skulle universitetsundervis-ning i praktisk teologi kunne ækvivalere endel af den obligatoriske pastoralundervisning,måtte faget være eksamensfag. Tanken omoprettelse af et nyt eksamensfag under de al-mindeligt herskende bestræbelser for at for-korte studietiden ville imidlertid formentligvække stærk modstand i fakulteterne.

Et udvalgsmedlem - den ene af repræsen-tanterne for Den danske Præsteforening, Fle-delius - har fremsat forslag om, at en udbyg-get pastoralundervisning lægges samlet i ethildt semester i studietiden, f. eks. efter be-ståede tillægsprøver + forprøve. Dette for-slag er begrundet med, at de studerende der-ved vil undgå de praktiske og økonomiskeulemper, som en pastoralundervisning efterembedseksamen medfører, at beskæftigelsenmed de pastoralteologiske fag vil fastholdede studerendes tilknytning til det kirkeligearbejde, og at muligheden for at gennemgådet pastoralteologiske stof i studietiden vilmodvirke en forlængelse af den samlede ud-dannelsestid. Der lægges yderligere fra for-slagsstillerens side vægt på. at en henlæggel-se (tilbageføring) af den pastoralteologiskeundervisning til studietiden må formedes atøge antallet af de kandidater, der vil søgepræsteembede efter bestået embedseksamen.

Udvalgets repræsentanter for Landsfor-eningen af Menighedsrådsmedlemmer harudtalt sig til fordel for, at den pastoralteolo-giske uddannelse bliver indlemmet i fakulte-ternes arbejdsområde og har derved stilletfølgende konkrete forslag: Studiet opdeles i

to selvstændige linier med fælles 1. del efterca. 3 års studietid. Derefter fortsætter denteoretiske linie omtrent som nu indtil em-bedseksamen, medens den praktiske linie fø-rer frem til afsluttende eksamen med begræn-set teoretisk stof og til gengæld betydeligtpastoralteologisk pensum. Til den praktiskelinie knyttes en turnustjeneste. Man har her-ved villet gøre opmærksom på, at en praktiskuddannelse til præstegerning i lige så højgrad imødekommer teologiens grundinten-tion som en teoretisk (videnskabelig i gængsbetydning) skoling i fakultetets nuværendefagområde. Og man har derfor foreslået, atder ikke blot gennemføres en udvidet pasto-ralteologisk uddannelse, men også at denneuddannelse kan gives gennem et universitets-studium med direkte sigte på præstegernin-gen som anført.

Fra flere sider er der fremsat ønske omhenlæggelse af en del af undervisningen tilspecielle kurser i studietiden - således f. eks.de ikke-pastorale fag kirkeret og kirkebogs-føring - idet man i den forbindelse har hen-vist til lignende ordninger ved andre fakul-teter. I denne forbindelse må endvidere hen-vises til den tidligere omtalte skrivelse af24. august 1964 fra det teologiske fakultetved Aarhus universitet f bilag 3). som gikind for placering af den ovenejende del afden pastorale undervisning i studietiden, for-delt over 3-4 semestre.

Pastoralseminariets faglærere er dels påmødet med udvalget, dels på et af forstan-deren refereret lærermøde gået stærkt indfor, at pastoralundervisningen først skullefinde sted efter opnået embedseksamen.

Tanken om påny at henlægge pastoralun-dervisningen til studietiden må udvalget af-vise til fordel for det nedenfor anførte for-slag til nyordning. Imod henlæggelse til stu-dietiden skal indledningsvis anføres, at detvar denne ordning, der i trediverne gav an-ledning til så stærk kritik og til den ved an-ordningen af 23. december 1941 gennemfør-te ændring, som dengang af alle betragtedessom en væsentlig forbedring. Videre bemær-kes, at de egentlige praktiske spørgsmål førstbliver aktuelle, når man umiddelbart ståroverfor at skulle være præst. Der vil end-videre være en vis fare for, at pastoralunder-visningen som eksamensfrit kursus under stu-diet bliver negligeret til fordel for eksamens-

i:i

fagene. For undervisning efter afsluttet eks-amen taler kandidaternes større modenhedog bedre forudsætninger. Praktiske vanske-ligheder for studerende, der først på et senttidspunkt, eventuelt efter opnået eksamen, be-stemmer sig for at blive præster, vil kunneundgås. Endelig må anføres den store fordel,som ligger i, at kandidaterne i længere tider samlet til undervisning i samtaleform, såat forskellige synspunkter kan mødes påfrugtbar måde.

Århus-fakultetets og det århusianske stu-denterråds repræsentanter i udvalget harover for disse argumenter — som de iøvrigtbedømmer overvejende positivt — gjort gæl-dende, at følgende to momenter taler for enhenlæggelse af undervisningen til studieti-den: En sådan henlæggelse ville dels elimi-nere de alvorlige praktiske ulemper, som dennugældende ordning påfører århusianskekandidater, dels åbne mulighed for en værdi-fuld indbyrdes befrugtning mellem pastoral-studiet og det teologiske eksamensstudium. -De nævnte medlemmer, som på grundlag afdisse betragtninger har støttet det fornævnteforslag af august 1964 fra Århus-fakultetet,mener imidlertid, at en nyordning som dennedenfor anførte — forudsat den gennemfø-res i sin helhed - vil betegne et så afgjort

fremskridt i forhold til den nugældende ord-ning og i så høj grad vil imødekomme øn-sket om afhjælpning af de nævnte praktiskeulemper, at man har kunnet frafalde forsla-get om pastoralundervisningens henlæggelsetil studietiden.

Med hensyn til det ovenfor omtalte, afrepræsentanterne for Landsforeningen afMenighedsrådsmedlemmer fremsatte forslagbemærkes, at forslagsstillerne under udval-gets fortsatte gennemgang af det samledemateriale har fundet, at en ordning som dennedenfor anførte, realiseret i sin helhed vilmedføre en så væsentlig forbedring af de be-stående forhold og i så vid udstrækning viltilgodese de af disse medlemmer fremsatteønsker, at de har kunnet frafalde forslagetom oprettelse af en særlig pastoralteologisklinie under studiet.

Fledelius anser ikke sine ovenfor nævntesynspunkter for dækket af det nedenfor frem-stillede forslag om oprettelse af en kandidat-tjeneste omfattende en ændret pastoralteolo-gisk undervisning, men må dog opfatte ud-valgets forslag som en mulighed i forhold tilden bestående ordning, hvorfor han ikke øn-sker at afgive nogen mindretalsindstilling.

Udvalget fremsætter herefter enstemmigtnedenstående forslag.

VIL Forslag til nyordning

Ved udformningen af forslaget til nyordninghar udvalget lagt vægt på, at der som hidtilkommer til at gælde samme ordning medhensyn til pastoralundervisning for alle kan-didater.

Udvalgets ledende synspunkt har været atfinde frem til den bedste form for pastoral-undervisning, og udvalget finder det ogsåsagligt påkrævet at beskæftige sig med desærlige vanskeligheder af økonomisk og bo-ligmæssig art, kandidaterne fra Aarhus uni-versitet hidtil har haft, som følge af at pa-storalundervisningen har fundet sted i Kø-benhavn. Udvalget må endvidere finde detstemmende med et almindeligt ligeligheds-princip, at der gives kandidaterne mulighed

for at følge undervisningen såvel i Århus somi København.

Ved udarbejdelsen af nedenstående for-slag har udvalget villet tage hensyn til denkritik, der fra mange sider er fremsat imod,at kandidaterne allerede forholdsvis kort ef-ter opnået embedseksamen — uden sikkerhedfor at de er i besiddelse af praktisk-teologi-ske færdigheder - kan opnå ansættelse i etfast præsteembede. Udvalget har endvideremed sit forslag taget sigte på etablering afen rent praktisk uddannelse under erfarenvejledning jævnsides med kursusuddannelsen- og ikke mindst på vekselvirkningen mellemde to uddannelsesformer; en vekselvirkning,der kan forstærkes ved den mere teoretiske

14

undervisnings opdeling i flere korte kurser.Endelig tilsigter forslaget at lette de vanske-ligheder af økonomisk art, som alle teologi-ske kandidater har i sammenligning med an-dre kandidater, og de vanskeligheder af bo-ligmæssig art, Århus-kandidaterne har, jfr.ovenfor, indtil der åbnes dem mulighed forat folge pastoralundervisningen i Århus.

Udvalget indstiller derfor enstemmigt, atder indføres følgende nyordning:

Den praktisk-teologiske undervisning givesunder en kandidattid med løn, dels i form afkurser under Pastoralseminariet (pastoralse-minarierne), dels i form af vejledning hos enpræst.

Kandidattjenesten forudsætter ordinationog består i deltagelse under tilsyn og vejled-ning af vedkommende præstelærer i præstensembedsforpligtelser i videst muligt omfangog lejlighedsvis udførelse af disse funktionerunder præstens ansvar. Kandidaten skal end-videre have mulighed for selvstudium i et vistomfang.

Kandidattjenestens fortrin ligger i de mu-ligheder, en kandidat opnår ved indførelse ialle en præstegernings praktiske aspekter ogproblemer under vejledning af en erfarenkollega og med adgang til stadig menings-udveksling med denne, herunder også om stoffra kandidatens selvstudium. Det må derforunderstreges, at vedkommende præsts tilsynog vejledning er en praktisk pædagogisk op-gave, som vil kra^ve betydelig tid og evne,hvad igen medfører, at der bør ydes præste-læreren vederlag herfor, jfr. nedenfor.

For at opnå den ønskede vekselvirkningmellem kurserne og den praktiske virksom-hed og give kandidaterne rimelig tid til atsøge fast præsteembede finder udvalget, atden samlede uddannelsestid bør sættes til 12måneder. Dette tidsrum indebærer, at kan-didaterne herved så nogenlunde får et fuldtkirkeår i det sogn, hvor de placeres.

Den forholdsvis lange tjenestetid vil end-videre medføre, at kandidaten ikke til sta-dighed skal være i opbrud. Også det fore-slåede selvstudium taler for, at kandidattidenikke gøres for kort. Endelig indebærer en ud-dannelsestid på et fuldt år rent praktisk, atdet vil blive betydelig lettere at tilrettelæggekursusundervisningen, der omfatter to holdårligt.

Ved bedømmelsen af uddannelsestidens

længde må endelig den omstændighed tagesi betragtning, at der ydes løn under kandi-dattjenesten.

Kandidattjenesten tilrettelægges på føl-gende måde:

1) Efter embedseksamen foranstaltes såvel iKøbenhavn som i Århus et teknisk kur-sus af 3 ugers varighed.

2) Efter afslutningen af dette kursus ordi-neres kandidaten og tilknyttes en præst,hvis opgave det er at indføre ham i prak-tisk præstegerning.

3) To gange i løbet af kandidattjenesteti-den deltager kandidaterne i et 4 ugerskursus på Pastoralseminariet (pastoralse-minarierne).

4) Til supplering af kurserne gives der kan-didaterne adgang til selvstudium i kan-didattiden, og til brug herfor udarbejderPastoralseminariet skriftligt materiale.

5) Ved afslutningen får kandidaterne en at-test, der giver dem ret til at søge præste-embede.

6) Fra begyndelsen af det tekniske kursus af-lønnes kandidaterne i henhold til præste-lønningslovens 12. lønningsklasse i over-ensstemmelse med de for aspiranter i entjenestemandsstilling gældende regler.

7) Ordningen omfatter såvel teologiske kan-didater som andre, der opfylder betingel-serne i lov om adgang til præsteembederi folkekirken, samt dem, som i medføraf nævnte lovs § 2 får tilladelse til atsøge embede.

8) Indtil der oprettes et pastoralseminariumi Århus, udvides Pastoralseminariets direk-tion med biskoppen over Århus stift samten repræsentant for lærerne ved det tek-niske kursus i Århus.

Til den foreslåede ordning, der af udvalgetbetragtes som en helhed, knyttes følgende be-mærkninger:ad 1.

Det er udvalgets bestemte overbevisning,at der bør oprettes et pastoralseminarium iÅrhus, parallelt med det eksisterende i Kø-benhavn og med egen direktion og egne læ-rere. Udvalget bemærker herved, at det måvære et rimeligt hensyn til studenterne vedAarhus universitet, at de i mindst muligt om-fang tvinges til at skifte bopæl under uddan-nelsen. I den forbindelse kan det anføres, at

15

Århus-kandidaterne må forventes i vid ud-strækning at ville vælge præstelærere i Stor-Århus, således at de under kandidattjene-sten kan bevare deres bopæl fra studietiden.Indtil selvstændigt pastoralseminarium kanoprettes i Århus, må de to sidste kurser foralle kandidater afholdes ved Pastoralsemina-riet i København, medens det indledendetekniske kursus efter udvalgets opfattelsestraks fra ordningens indførelse kan findested i begge universitetsbyer. Som begrundel-se skal anføres, at egnede lokaler og kvalifi-cerede lærere til dette kursus uden vanskelig-hed kan findes i Århus, at kandidaterne und-går en flytning umiddelbart efter eksamen,og at kandidaterne derved får mulighed foren gradvis og naturlig overgang fra universi-tetsmiljøet til det sognemiljø, i hvilken kan-didattjenesten finder sted.

Det tekniske kursus er af rent forberedendeart og sigter på at bibringe kandidaterne dekundskaber, som er uomgængeligt nødvendi-ge for at holde gudstjeneste, forrette kirke-lige handlinger og deltage i arbejdet på etkirkekontor. Fagene er kirkebogsføring, pæ-dagogik, dele af kirkeret, homiletik, liturgikog salmebogskundskab.

For at ligestille kandidaterne ved de touniversiteter og muliggøre kandidatordnin-gens ikrafttræden snarest efter eksamen kun-ne den afsluttende vintereksamen ved Kø-benhavns universitet ønskes rykket frem, så-ledes at den er tilendebragt før jul. Det tek-niske kursus for vinterkandidaterne skulleherefter begge steder kunne begynde ca. 8.januar og være afsluttet inden 1. februar.Sommerkandidaterne begynder på teknikumca. 8. august og slutter inden 1. september.

ad 2.Udvalget finder, at ordination inden på-

begyndelsen af den praktiske del af kandidat-tjenesten er af afgørende betydning for densindhold. Det er udvalgets opfattelse, at or-dination ikke nødvendigvis skal finde stedved den biskop, der har tilsyn med den valg-te præstelærer. Der skulle efter udvalgets me-ning ikke være noget i vejen for, at ordi-nation f. eks. foretages af biskoppen i detstift, hvor kandidaten er hjemmehørende, el-ler som han på anden måde har tilknytningtil. En sådan ordning, der vil modvirke, atordinationen koncentreres meget stærkt i en-

kelte stifter, vil studenterne kunne gøres be-kendt med under de orienteringsmøder, dertænkes foranstaltet på universiteterne i eks-amenssemestret, jfr. nedenfor.

Det er udvalgets tanke, at kandidaterneselv skal vælge den præst, de ønsker som læ-rer, således at ønsket forelægges ministeriettil godkendelse. Udvalget finder det hensigts-mæssigt, om ansøgningen forelægges gennemden pågældende præsts biskop og Pastoral-seminariets direktion. Ved afgørelsen skalministeriet alene have uddannelsesmæssigehensyn for øje, såsom præstens egnethed somlærer og sognets størrelse; derimod ikke omden pågældende præst kunne have behov forpræstelig medhjælp, hvilket måske snarerekunne tale imod hans udpegning, jfr. foranom præstens omfattende pædagogiske opga-ver.

Under hensyn til den tid, der vil medgå tilgodkendelse af den ønskede præstelærer, sær-ligt såfremt det først fremsatte ønske ikke bi-faldes af ministeriet, finder udvalget det nød-vendigt, at der tidligt i det semester, hvorstudenterne indstiller sig til den afsluttendeeksamen, holdes et orienteringsmøde, hvorde pågældende gøres bekendt med princip-perne i ordningen, og hvor der sættes en fristfor indgivelse af ansøgning, idet det tilken-degives studenterne, at de vil få udpeget enpræstelærer af ministeriet, hvis de ikke selvfremsætter ønske om en bestemt præst.

En præst kan ikke have mere end én kan-didat tilknyttet ad gangen, men faste præ-ster ved samme kirke kan have hver sin kan-didat.

Til hjælp for præstelærerne ved indførel-sen af kandidaterne i praktisk præstegerningudarbejdes af Pastoralseminariets direktionen vejledning, som skal godkendes af kirke-ministeriet.

Som det er tilfældet med hjælpepræster,har menighedsrådet ingen indstillings- ellergodkendelsesret i forbindelse med ansættel-sen af kandidater, men udvalget finder detnaturligt, at vedkommende præst underret-ter sit menighedsråd, inden ordningen tagersin begyndelse.

Udvalget indstiller, at der for præstelæ-rerens virksomhed ydes et vederlag, svarendetil, at der ydes gymnasielærerne vederlag forudførelsen af praktisk kursus i undervisnings-færdighed (pædagogikum).

16

ad 3.Såvel det tekniske kursus som de to senere

kursus er obligatoriske.Indtil et pastoralseminarium kan oprettes

i Århus, finder andet og tredie kursus kunsted i København under anvendelse af deeksisterende lokaler i Helligåndshuset. Tilkandidaterne fra Århus samt eventuelt tilugifte kandidater fra København foreslår ud-valget, at kollegieværelser om muligt stillestil rådighed på Præstehøjskolen. For giftekandidater kan ydes godtgørelse for dobbelthusførelse under kurserne efter reglerne ipræstelønningslovens § 28.

Udvalget har ikke anset det for sin op-gave at udarbejde et egentligt forslag til ti-meplan for kurserne, hvilket må tilkommePastoralseminariets direktion. Men man harovervejet vanskeligheder for visse fag ved denforeslåede deling af kursus i tre kurser samtvisse retningslinier for fagenes placering ogdermed for et udkast til en timeplan.

Vanskelighederne består især i indplacerin-gen af fagene kirkelig tale og læsning (her-under individuel stemmepleje) og messesang,da disse fag må afvikles fluktuerende. Dettegælder i hvert fald den særlige stemmepleje,der gives som enetimer til studerende medsyge stemmer eller anden vanskelighed fordiktion. Men også messesang læres bedst overen længere tid, end et enkelt kursus kan give.og faget kan ikke opdeles på adskilte kurser.Det samme gælder i nogen grad øvelserne ikirkelig tale og læsning i akustisk forskellig-artede kirkerum. Hertil kommer, at det vilvære vanskeligt at pålægge en lærer, somhar sit væsentlige arbejde andet sted, en såkomprimeret undervisning, som der ville bli-ve tale om, hvis disse tekniske fag skulle af-vikles i det indledende kursus. Sidstnævntevanskelighed hindrer også, at alle faget kir-kerets timer anbringes i det tekniske kursus,hvor faget naturligt hører hjemme.

For stemmefagenes vedkommende foreslårudvalget, at disse fag fortsat strækkes overet semester (som hidtil henholdsvis fra 1. fe-bruar og 1. september) med eftermiddagsti-mer udenfor de øvrige kursers timeplan. Mender gives adgang til disse kurser for teologi-ske studenter (hvilket for den individuellestemmeplejes vedkommende ikke er nogetnyt), og det tilstræbes, at flest muligt - vedindtrængende bekendtgørelse - formås til at

deltage i denne undervisning før embedseks-amen. Har en kandidat ikke modtaget un-dervisning som student, må deltagelse - ibegge universitetsbyer - muliggøres i et seme-ster i kandidattiden. For de kandidater, dersom studenter har deltaget i stemmefags-kurserne, bør afsluttende øvelser finde stedunder kursus II, men uden for timeplanen.

For faget kirkerets vedkommende foreslåsvanskeligheden løst ved, at kun et mindretimetal lægges under det tekniske kursus,medens de øvrige timer fordeles på de tofølgende kurser.

Under hensyntagen til disse overvejelser ogtil, at alle hidtidige fag undtagen psykologiog psykiatri skønnes at kunne tåle en vis re-duktion i timetal til fordel for to nye fag(pædagogik og sociologi) med den begrun-delse, at de mere eller mindre kan suppleresved vejledning under kandidattjenesten, harudvalget udarbejdet et udkast til en timeplanmed retningslinier for fagenes placering ogmed en eksempelvis timetalsfordeling f bilag6).

Timeplanerne for kandidattidens 3 kurserforudsætter - ud over det nedenfor omtalteselvstudium - at kandidaterne uden for kur-sustiden får lejlighed til at foretage institu-tionsbesøg samt at overvære skoleundervis-ningen i kristendomskundskab hos en erfarenfolkeskolelærer i nærheden af tjenestestedet.

For vinterkandidaterne foreslås kursus Iafholdt i maj og kursus II i september. Forsommerkandidaterne foreslås kursus I afholdti tiden ca. 14. november—12. december ogkursus II i marts, dog således at det tagersin begyndelse i slutningen af februar, hvispåsken falder tidligt, således at kurset erafsluttet inden påske.

Fra afslutningen af kursus II vil der kunneudstedes sædvanlig foreløbig attest til brugfor kandidatens ansøgning om embede. Den-ne ordning indebærer, at kandidaterne vilhave fra 3V2 til 4 måneder til at søge em-bede, uden at kursusundervisningen afbrydesaf kandidaternes ansøgningsrejser, såledessom det er tilfældet under den nugældendeordning.

ad 4.Når den samlede kursustid har kunnet

nedskæres til 11 uger uanset de fra mangesider fremsatte, tildels imødekomne ønsker

17

om udvidelse af undervisningsstoffet, skyldesdet — udover indførelsen af den praktiskevejledning ved præstelærerne ~ at en delstof tænkes gennemarbejdet af kandidaterneved selvstudium. Til lettelse af dette selv-studium, hvis stof for en stor del tjener tilforberedelse eller uddybning af kurserne, fo-reslås det, at der ved Pastoralseminariets for-anstaltning fremstilles hjælpemidler i formaf studieplaner, oversigter, bibliografier ogkorte lærebøger. Blandt de fag, der særligvil egne sig til selvstudium til supplering afkurserne, er sociologi og psykologi, kirkeretog kirkebogsføring, men alle fag vil kunneinddrages. Udover det obligatoriske stof skalder åbnes adgang for kandidaterne til spe-cialstudier efter aftale med Pastoralsemina-riet.

Udvalget finder det iøvrigt ønskeligt, omalle præster fik mulighed for at drage nytteaf dette pastoralteologiske arbejde, hvilketmåske kunne arrangeres gennem et samar-bejde mellem Pastoralseminariet, Præstehøj-skolen og Den danske Præsteforening.

Udover det her foreslåede samarbejde medPræstehøjskolen — samt placering af kandi-dater i eventuelle ledige kollegieværelser, jfr.ovenfor - finder udvalget ikke, at Præstehøj-skolen med fordel kan inddrages i pastoral-uddannelsen. Når det f. eks. har været påtale at afholde fælles kurser for ældre præ-ster og teologiske kandidater eller obligatori-ske pastoralteologiske kurser for alle præsterefter et vist åremål i fast embede, må udval-get hertil udtale som sin opfattelse, at sam-menblanding af uddannelse og efteruddan-nelse må anses for uheldig, og at Præstehøj-skolens kapacitet ikke vil slå til ved gennem-førelse af obligatoriske kurser af blot beske-den varighed.

ad 5.Ved kandidattjenestens afslutning udfær-

diger Pastoralseminariet på en af kirkemini-steriet foreskreven formular en attest om, atkandidaten har fulgt undervisningen. Denneattest udkræves til ansættelse i præsteem-bede. Som ovenfor omtalt kan efter afslut-ningen af kursus II — men af hensyn til under-visningen ikke før - midlertidig attest gives tilbrug ved embedsansøgning.

ad 6.Kandidaterne foreslås aflønnet fra påbe-

gyndelsen af det tekniske kursus. Udvalgetfinder, at aflønning bør ske i overensstem-melse med de for aspiranter i en tjeneste-mandsstilling gældende regler med løn efterpræstelønningslovens 12. lønningsklasse.

Med den her foreslåede ordning ophævesefter udvalgets opfattelse den forskelsbehand-ling, der hidtil indtægtsmæssigt er blevet deteologiske kandidater til del i forhold til an-dre akademikere efter opnået embedseksa-men. Ordningen må betragtes som ganskeparallel med den, der gælder for cand. mag.-er, hvorefter disse får fuld løn under detpraktisk-pædagogiske kursus. Forudsætnin-gerne herfor er, at cand. mag.erne i et vistmindre omfang skal stå til rådighed ved un-dervisningsarbejde.

Udvalget er opmærksom på, at den fore-slåede aflønning overstiger den løn, der for-tiden er tillagt heldagsbeskæftigede hjælpe-præster.

Ved udnævnelse til præsteembede efterkandidattidens udløb vil der kunne ydes flyt-tegodtgørelse i overensstemmelse med regler-ne i præstelønningslovens § 28.

Kandidattiden medregnes ved beregningaf præstens lønningsanciennitet.

ad 7.Medens den gældende ordning for pasto-

ralundervisning alene gælder teologiske kan-didater, er det udvalgets tanke, at nyordnin-gen tillige skal omfatte andre, som uden atvære teologiske kandidater opfylder betin-gelserne i lov om adgang til præsteembedereller som i medfør af nævnte lovs § 2 opnårtilladelse til at søge præsteembede. Derimodomfatter ordningen ikke lægfolk, som i med-før af menighedsrådslovens § 42, jfr. § 5i lov om adgang til præsteembeder, kaldestil et embede, men udvalget finder det på-krævet, at der åbnes adgang for de pågæl-dende til at deltage i den pastoralteologiskeuddannelse.

Med denne nyordning ønsker udvalget atimødekomme den kritik, der er rejst fra man-ge sider, fordi alene teologiske kandidaterkan følge Pastoralseminariets undervisning.I praksis har kirkeministeriet i årene efterændringen i 1962 af lov om adgang til præ-

18

steembeder i folkekirken arrangeret sig vedat give tilladelse til deltagelse på Pastoral-seminariet til personer, der i medfør af nævn-te lovs § 2 opnåede ret til at søge præste-embede, og som ønskede at få en pastoral-uddannelse.

Det er udvalgets opfattelse, at der somhidtil bør være en mulighed for hel ellerdelvis dispensation fra Pastoralseminarietsundervisning, jfr. § 9 i den gældende an-ordning.

Udvalget forventer imidlertid, at den fore-slåede nyordnings gennemførelse vil reducereantallet af dispensationsansøgninger, fordidet foreslåede kandidatar med løn betyder,at også kandidater, der har haft lønnet ar-bejde efter embedseksamen, uden videre kanhenvises til at begynde deres præstetjenestemed det indledende kandidatar, eftersom detikke som hidtil vil betyde en økonomisk be-lastning for dem.

Det vil endvidere blive muligt at opstillefastere regler for dispensation end hidtil,hvorved man vil imødekomme en ofte frem-sat kritik mod den gældende ordning på det-te område. Hel eller delvis, betinget ellerubetinget dispensation vil formentlig efteransøgning kunne meddeles teologiske studen-ter, som har påbegyndt deres studium i en

mere fremrykket alder og/eller har haft enmodnende beskæftigelse. Det samme må gæl-de personer, som i henhold til § 2 i lov omadgang til præsteembeder opnår tilladelse tilat søge præsteembede i folkekirken. Det erendvidere udvalgets opfattelse, at hensyn måtages til personer, som efter teknisk kursusog ordination i kandidatårets løb indkaldestil militærtjeneste og aftjener deres værne-pligt som værnepligtige teologer.

Der må på grundlag af foranstående ret-ningslinier udarbejdes nærmere regler for endispensationsordning.

ad 8.Så længe der ikke er oprettet et pastoral-

seminarium i Århus, finder udvalget det ri-meligt at udvide Pastoralseminariets direk-tion som foreslået, idet man herved tagerhensyn til, at der straks oprettes teknisk kur-sus i Århus.

Som bilag 7 til betænkningen medfølgerudkast til en anordning om den praktisk-teologiske uddannelse af præster i folkekir-ken, udformet på grundlag af foranståendeforslag.

BILAG

BILAG 1.

Anordning angående pastoralseminariets ordning

Vi Christian den Tiende, af Guds NaadeKonge til Danmark og Island, de Vendersog Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stor-marn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,Gøre vitterligt: At Vi efter derom af Vorkirkeminister nedlagt allerunderdanigst fore-stilling ville have anordnet følgende angå-ende pastoralseminariets ordning:

§ /. Pastoralseminariets formål er at givede vordende præster en praktisk-teologiskuddannelse på videnskabeligt grundlag.

§ 2. Pastoralseminariet ledes af en direktion,bestående af biskoppen over Københavnsstift som formand, den som hovedlærer an-satte forstander, en af det teologiske fakultetaf dettes midte valgt repræsentant samt etaf kirkeministeren valgt medlem. Pastoral-seminariet bevarer i øvrigt sin hidtidige for-bindelse med Københavns universitet.

§ 3. Forstanderen, der skal have bestået teo-logisk embedseksamen ved et dansk universi-tet og i øvrigt opfylde betingelserne for atbeskikkes til præst i folkekirken, udnævnesaf kongen. Forstanderen leder undervisnin-gen, der udføres af denne som hovedlærerog et antal lektorer og lærere.

§ 4. De faste undervisningsfag er: homile-tik, kateketik, religionspsykologi med sa^rligthenblik på sjælesorg, dansk kirke- og me-nighedsliv, kirkeret og messesang.

Endvidere vil der være at holde forelæs-ninger om filantropi og den sociale lovgiv-ning, om psykiatri samt om kirkelig kunst.

§ 5. I tilknytning til de faste undervisnings-fag kan der afholdes laboratorieøvelser.

I forbindelse med de homiletiske og kate-ketiske øvelser gives der deltagerne lejlighedtil at prædike og til at undervise i kristen-domskundskab.

Der gives kandidaterne lejlighed til at del-tage i de forskellige grene af kirkens og me-nighedens arbejde.

§ 6. De nærmere regler for undervisningenfastsættes i en af kirkeministeren approberetundervisningsplan.

§ 7. Adgang til deltagelse i undervisningenpå pastoralseminariet har teologiske kandida-ter.

Deltagelse i pastoralseminariets øvelser erfor de faste undervisningsfags vedkommen-de obligatorisk.

§ 8. Inden en teologisk kandidat kan mod-tage præstevielse, skal han forevise attest frapastoralseminariet for at have deltaget i pa-storalseminariets undervisning i et fuldt se-mester.

Under særlige omstændigheder kan der afkirkeministeriet gives fritagelse for deltagelsei pastoralseminariets undervisning enten somhelhed eller i enkelte fag.

§ 9. Kirkeministeren fastsætter tidspunktetfor denne anordnings ikrafttræden.

Hvorefter alle vedkommende sig har atrette.

Givet på Amalienborg,den 23. december 1941.

Under vor kongelige hånd og segl.

Christian R.(L.S.)

V. Fibiger,

BILAG 2.

Anordning om ændret affattelse af § 2 i anordning af23. december 1941 angående pastoralseminariets ordning

Vi Frederik den Niende, af Guds nåde kon-ge til Danmark, de Venders og Goters, her-tug til Slesvig. Holsten, Stormarn, Ditmar-sken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitter-ligt: at Vi efter derom af Vor kirkeministernedlagt allerunderdanigst forestilling vil havefastsat følgende ændring i anordning af 23.december 1941 angående pastoralseminarietsordning.

Anordningens § 2 affattes således:»Pastoralseminariet ledes af en direktion

bestående af biskoppen over Københavnsstift som formand, den som hovedlærer an-satte forstander, en af det teologiske fakul-tet ved Københavns universitet og en af detteologiske fakultet ved Aarhus universitet afhver af de to fakulteters midte valgt repræ-sentant samt et af kirkeministeriet valgt med-lem«.

Hvorefter alle vedkommende sig har atrette.

Givet på Amalienborg, den 8. april 1949.

Under Vor kongelige hånd og segl.

Frederik R.(L.S.)

Frede Nielsen.

BILAG 3.

AARHUS UNIVERSITETDet teologiske Fakultet

Aarhus, den 24. august 1964.J. nr. 686/64-TF 21.

Efter fakultetets kendskab til studenternes ogkandidaternes syn på den nuværende pasto-ralseminarieordning er utilfredsheden stor. Iforvejen er undervisningen på Pastoralsemi-nariet ugunstigt stillet, dels fordi kandidatenefter at have drevet et frit studium ved etaf universiteterne skal følge obligatoriske kur-ser, og dels fordi der i vort land ikke findesen videnskabelig pastoralteologisk tradition.Når dertil kommer, at Aarhuskandidaterne,af hvilke en stor del er gifte, på et tidspunkt,hvor økonomien er spændt, og boligforhol-dene vanskeliggør flytning, skal på et dyrtophold i København, kan man ikke undresig over, at uviljen er stor. Man må derforregne med den mulighed, at den nuværendepastoralseminarieordning kan komme til atøge præstemanglen, hvis man ser til Aarhus-kandidaterne. Kandidaten fra Aarhus, dervægrer sig ved at tage til København grun-det på det misforhold, som han mener, atder består mellem udbytte og omkostninger,kommer ind i andet arbejde — først og frem-mest undervisning af den ene eller anden art- og bliver ved det, fordi det på et seneretidspunkt vil blive endnu vanskeligere at tageet semesters ophold i København.

Et flertal i fakultetet vil derfor foreslåindførelse af en ordning, ifølge hvilken derikke hvert semester afholdes et fuldt kursus,men med sådanne mellemrum, at turnus f.eks. strækker sig over 3-4 semestre. Kursernemå følgelig kunne absolveres af studenterne iløbet af deres studietid. Det vil også af dengrund være at anse for en fordel, at på denmåde vil de pastoralteologiske fag og de øv-rige teologiske discipliner blive dyrket sam-tidigt, så fagenes problematik kan virke be-frugtende ind på hinanden og bidrage sit til,at der kan skabes en pastoralteologi. Fakul-tetet vil derfor foreslå, at der foretages enændring i den kongelige anordning for Pa-storalseminariet, så det bliver muligt at ind-føre en alternativ ordning, som formodent-lig må gælde begge fakulteter og være fakul-tativ, at forstå sådan, at det står Aarhuskan-didaten frit, om han vil absolvere kursernesom student i Aarhus eller som kandidat påPastoralseminariet i København, som det stårKøbenhavner-studenten frit, om han somstudent eller kandidat vil absolvere Pasto-ralseminariets kurser i København.

P. F. V.sign.

K. E. Løgstrup,h. a. dec.

Til Aarhus Universitet

Fremsendes til kirkeministeriet under hen-visning til omstående, hvortil universitetetkan slutte sig.

Århus, den 28. aug. 1964.

P. U. V.sign.

E. IIammershaimb.

BILAG 4.

Det udvalg, som kirkeministeriet har nedsattil at overveje, om der bør foretages ændrin-ger i undervisningen af vordende præster ipastoral-teologiske fag, herunder om dermåtte være grund til igen at henlægge denneundervisning til studietiden, har i sine førstemoder drøftet, hvilket behov Pastoralsemina-riet skal dække eller imødekomme. Ved atkræve Pastoralseminariets undervisning fulgtfør udnævnelse til præst i folkekirken harkirkeministeriet givet udtryk for, at der kræ-ves en form for uddannelse, som ikke natur-ligt henhører under universitetsstudiet, og somderfor må henlægges til en institution underkirkeministeriet, nemlig Pastoralseminariet.Det udtrykkes i § 1 i anordning angåendePastoralseminariets ordning (af 23/12 1941)således:

»Pastoralseminariets formål er at give devordende præster en praktisk-teologisk ud-dannelse på videnskabeligt grundlag«.

Af anordningen, hvoraf et eksemplar ved-lægges, fremgår det, at til undervisningenhører dels de egentlige praktisk-teologiskefag, nemlig læren om prædiken, om gudstje-nesten og om konfirmandforberedelsen, delshjælpefag såsom diakoni og sociallære, psy-kologi og psykiatri, samt tekniske fag såsomkirkebogsføring. stemmebrug, messesang ogkirkeret og endelig også kirkekundskab(dansk kirke- og menighedsliv). Den rumme-lige formulering af § 1 giver imidlertid vidtforskellige muligheder for en praktisk og ud-bytterig tilrettelægning af Pastoralseminari-ets undervisning. Før udvalget udtaler sigom disse muligheder, må formålet med Pa-storalseminariets undervisning derfor over-

vejes grundigt og alsidigt. Da Pastoralsemi-nariet er en kirkelig institution, har de for-skellige kirkelige instanser og organer en na-turlig interesse i, at der til ansættelse sompræst foruden den - normalt forudsatteteologiske embedseksamen også kræves enuddannelse eller skoling med direkte sigtepå præstegerningen. Udvalget finder derfor,at det ville være en hjælp i dets arbejde atkende disse instansers mening om de princi-pielle krav og ønsker vedrørende Pastoralse-minariet.

Siden Pastoralseminariets oprettelse i 1809har der været gjort forskellige principiellesynspunkter gældende, og der har været fulgtforskellig praksis. Undertiden har vægtenværet lagt på den teologiske videnskabs an-vendelse i præstens arbejde, til andre tidermere på den rent praktiske indførelse og op-øvelse samt på kendskab til forhold, der ved-rører præstens hele embedsførelse, og ende-lig har man i det sidste årti inddraget hjæl-pefag, som sigter på at orientere om det mo-derne samfunds struktur og problematik.

Udvalget beder Dem om snarest belejligt atsende en kort redegørelse for Deres opfattelseaf, hvad Pastoralseminariet bør yde for påbedst mulig måde at imødekomme menig-heders og præsters og dermed også biskop-pernes og kirkeministeriets krav til folkekir-kens præster.

Det fremhæves udtrykkeligt, at der ikkeefterlyses konkrete forslag om Pastoralsemi-nariets ordning, fagfordeling, undervisnings-form og -længde, men alene udtryk forgrundlæggende synspunkter, som kan væreudvalget til hjælp i dets overvejelser.

W. W estergård Madsen.

Erik Larsen.

BILAG 5.

I den udsendte henvendelse bad udvalget omen kort redegørelse for de pågældendes op-fattelse af, hvad Pastoralseminariet burdeyde for på bedst mulig måde at imødekom-me menigheders og præsters og dermed ogsåbiskoppernes og kirkeministeriets krav til fol-kekirkens præster.

Besvarelserne kommer fra 11 af de 30 di-striktsforeninger i Landsforeningen af Me-nighedsrådsmedlemmer, Danmarks Provste-forening, Den danske Præsteforening samtbiskopperne Hald, Holm, Høirup, Kragh ogSchiøler.

I svarene fra Menighedsrådsforeningensdistriktsforeninger er det et gennemgåendeønske, at Pastoralseminariet skal beskæftigesig med de fag, der forbereder til præstensarbejde, både teologiske, sociologiske og psy-kologiske discipliner, samt at der tages hen-syn til de fag, der ikke synes at være tilstræk-keligt tilgodeset ved universiteterne; nogleønsker den teologiske uddannelse formet sompræsteskole i højere grad end som universi-tetsstudium. Landsforeningens repræsentan-ter i bestyrelsen har været inde på dels en

udvidelse af undervsningen ved Pastoralse-minariet, dels tilrettelægning af en universi-tetsuddannelse med direkte sigte på præste-gerningen, ved at det teologiske studium de-les og Pastoralseminariet indgår i det teolo-giske fakultets arbejdsområde. Også biskop-perne ønsker tydeligt, at Pastoralseminarietskal tage direkte sigte på praktisk præsteger-ning.

Der synes at være vidtgående enighed om,1) at den historisk-systematiske del af denpraktiske teologi naturligt hører hjemme un-der det teologiske studium, og 2) at der der-udover skal være et practicum, hvorved hermå forstås en kursuspræget undervisning, derkoncentrerer sig om de centrale punkter ipræstens daglige arbejde: prædiken, konfir-mandundervisning, sjælesorg, gudstjeneste ogkirkelige handlinger, administrative opgaversamt kontakt med forskellige myndighederog organer, således at behandlingen af fa-genes teologiske problematik ikke ses som enselvstændig opgave for Pastoralseminariet,men underordnes practicumundervisningen.

BILAG 6.

Retningslinier for timeplan

Teknikum (3 uger):6 fag + spørge- og foredragstimer. 69 timerialt, 23 timer ugentlig, fordelt på 5 dage å4-5 timer (lørdag fri) eller med 3 timer lør-dag og 4 timer hver af de øvrige dage.

Kursus I (4 uger):8 fag + spørge- og foredragstimer. 108 timerialt, 27 timer ugentlig, fordelt på 4 dage å5 timer, 1 dag med 4 timer, lørdag 3 timer.

Kursus II (4 uger):7 fag + spørge- og foredragstimer. 108mer i alt, fordelt som under kursus I.

ti-

Herefter skulle det ifølge en foretaget be-regning være muligt /. eks. at tildele de en-kelte fag følgende timetal:

Homiletik 50(25-30 til principielle emner,20-25 til gennemgang af prøveprædikener)

kateketik 20(suppleret med deltagelse i konfirmand-undervisning)

kirkebogsføring 15kirkeret 22liturgik 27pastorallære 12pædagogik 15

(suppleret med organiseret praktikanttjene-ste hos pædagoger i kandidattiden)

psykiatri 20religionspsykologi 32salmebogskundskab 18sociallære og diakoni 16religionssociologi 16spørge- og foredragstimer 22

ialt timer 285(69 + 108 + 108)

BILAG 7.

Anordning om den praktisk-teologiske uddannelse af præsteri folkekirken

Før en person, der i henhold til reglerne i§§ 1 og 2 i lov nr. 218 af 16. juni 1962har adgang til at søge præsteembede i folke-kirken, kan ansættes i sådant embede, skalhan have modtaget en praktisk-teologisk ud-dannelse i overensstemmelse med nedenstå-ende regler.

S 0

Adgang til den praktisk-teologiske uddannel-se har personer, der i medfør af nævnte lover berettigede til at søge præsteembede i dendanske folkekirke, samt personer, der i med-før af lovens § 5 kaldes til et præsteembedei folkekirken. Undervisningen i fagene kir-kelig tale og læsning samt messesang og kir-kemusik er tillige åben for teologiske stude-rende.

o.Den praktisk-teologiske uddannelse findersted dels ved kurser på Pastoralseminariet,dels under kandidaternes udstationering hosfaste præster og har en samlet varighed afét år.

og indgående kendskab til danske kirkefor-hold, udnævnes af Kongen efter indstillingaf direktionen til kirkeministeren.

8 6"Undervisningen deles i tre kurser af hen-holdsvis tre, fire og fire ugers varighed. Detindledende kursus, som er af teknisk karak-ter, afholdes såvel i Århus som på Pastoral-seminariet i København ved dertil af kirke-ministeren efter indstilling af Pastoralsemina-riets direktion beskikkede lærere.

Hovedfagene er: homiletik, kateketik, litur-gik, pastorallære og kirkeret.

De øvrige undervisningsfag" fastsættes afkirkeministeriet efter indstilling fra direk-tionen.

De nærmere regler for undervisningen fast-sættes i øvrigt i en af kirkeministeren god-kendt undervisningsplan.

Deltagelse i kurserne er obligatorisk.

Pastoralseminariet.

§ 4-Pastoralseminariet ledes af en direktion, be-stående af biskoppen over Københavns stiftsom formand, biskoppen over Århus stift, enrepræsentant for hvert af de teologiske fa-kulteter ved Københavns og Aarhus univer-siteter, den som hovedlærer ansatte rektor,en af lærerforsamlingen ved det tekniske kur-sus i Århus, jfr. § 6, valgt repræsentant samtet af kirkeministeren udpeget medlem.

Den daglige ledelse af undervisningen vare-tages af rektor, der skal have bestået teolo-gisk embedseksamen ved et dansk universi-tet og i øvrigt opfylde betingelserne for atbeskikkes til præst i folkekirken. Rektoren,der må have evner for videnskabeligt arbejde

Som grundlag for selvstudium under kandi-daternes udstationering udsendes skriftligtundervisningsmateriale i form af studiepla-ner, oversigter, bibliografier og korte lære-bøger.

Kandidattjenesten.

§ 9-Kandidattjenesten finder sted hos en fastpræst i folkekirken.

Kandidaten er berettiget til at fremsætteforslag om, hvilken præst han ønsker at væreknyttet til. Ansøgningen forelægges gennemvedkommende præsts biskop og Pastoralse-minariets direktion for kirkeministeren, dertræffer afgørelse.

Har en kandidat, der ønsker at følge denpraktisk-teologiske uddannelse, ikke inden ennærmere fastsat frist bragt en præst i for-

28

slag, bestemmer kirkeministeren, hvilkenpræst kandidaten skal knyttes til.

Ingen præst kan have mere end én kandi-dat til oplæring ad gangen.

§ 10.Kandidattjenesten tager sin begyndelse, nårkandidaten efter at have fuldført det i § 6omhandlede tekniske kursus har modtagetpræstevielse.

§ 11.Kandidattjenesten består i deltagelse undertilsyn og vejledning af vedkommende præst ipræstens embedsforpligtelser i videst muligtomfang og lejlighedsvis udførelse af disseiunktioner under præstens ansvar.

Tjenesten skal tilrettelægges således, atkandidaten får mulighed for samtidig atpræstere et vist selvstudium, jfr. § 8, at føl-ge undervisning i kristendomskundskab hosen erfaren folkeskolelærer i nærheden af tje-nestestedet, at foretage institutionsbesøg samtat følge undervisning i kirkelig tale og læs-ning og i messesang, såfremt den pågælden-de ikke har fulgt denne undervisning underuniversitetsstudiet.

§ 12.Kirkeministeriet udsender en vejledning forpræster med hensyn til undervisning af kan-didater.

§ 13.For den foran beskrevne undervisning ydesder præster samt lærere i praktisk pædago-gik, jfr. § 11, stk. 2, et vederlag efter kirke-ministeriets nærmere bestemmelse.

Almindelige bestemmelser.

§ 14.Pastoralseminariets rektor har pligt til vedmøder på universiteterne at orientere de teo-

logistuderende om den foran beskrevne ord-ning, herunder deres ret til at fremsætte øn-ske om tilknytning til en bestemt præst i kan-didattiden.

§ 15.Under den praktisk-teologiske uddannelse af-lønnes kandidaten efter nærmere af kirke-ministeren fastsatte regler. Uddannelsestidenmedregnes ved beregning af kandidaterneslønningsanciennitet. Ved udnævnelse til præ-steembede efter uddannelsens afslutning kander ydes flyttegodtgørelse m. v. efter regler-ne i § 28 i lov nr. 155 af 7. juni 1958 omfolkekirkens lønningsvæsen m. v.

§ 16.Ved kandidatårets afslutning udfærdiger Pa-storalseminariets rektor på en af kirkemini-steriet foreskreven formular attest for, at kan-didaten har fuldført den praktisk-teologiskeuddannelse.

Sådan attest skal forevises, forinden denpågældende kan ansættes i præsteembede ifolkekirken.

Til brug for embedsansøgning kan Pasto-ralseminariets rektor på begæring af kandi-daten udfærdige en foreløbig attest efter af-slutningen af sidste kursus.

§ 17.Under særlige omstændigheder kan der afkirkeministeriet gives hel eller delvis fritagel-se for deltagelse i kursusundervisningen og/eller kandidattjeneste, eventuelt betinget afaflæggelse af prøve for Pastoralseminarietsrektor i et af denne angivet stof.

§ 18.Nærværende anordning træder i kraft den

og afløser anordning af 23. december1941 angående pastoralseminariets ordning,således som denne er ændret ved anordningaf 8. april 1949.