det endelige speciale...december 25th (in denmark the 24th), christmas is an annual festival...
TRANSCRIPT
INGEN JUL UDEN JULEKALENDER
Sara Aagaard PedersenLea Sohn Mikkelsen
- En undersøgelse af hvordan julekalenderen som unik mediegenre går i dialog med hverdagslivet i december måned.
Ingen%jul%uden%julekalender%%
En#undersøgelse#af#hvordan#julekalenderen#som#unik#mediegenre#går#i#dialog#med#
hverdagslivet#i#december#måned##
#
#
#
#
Speciale#i#medievidenskab##
Af#Lea#Sohn#Mikkelsen#(20119872)##
og#Sara#Aagaard#Pedersen#(201204553)#
#
#
Juni#2017#
Institut#for#Kommunikation#og#Kultur##
Aarhus#Universitet##
#
#
Vejleder:#Hanne#Bruun##
#
#
Specialet#omfatter#262.080#tegn#svarende#til#109,2#normalsider#
Resumé#omfatter#6.790#tegn#svarende#til#2,8#normalsider##
#
#
#
i
Résumé&
!
No!Christmas!without!the!TV!Christmas!Calendar!!
An!audience!study!examining!how!the!TV!Christmas!calendar,!as!a!unique!media!genre,!interacts!with!everyday!life!as!it!unfolds!in!December!
&For many families, watching the Danish TV Christmas calendar has become an
established tradition and an important part of the Christmas season. Observed on
December 25th (in Denmark the 24th), Christmas is an annual festival commemorating
the birth of Jesus Christ and is celebrated by billions of people around the world.
Traditions are especially evident during the Christmas season. These traditions shape
and define the way Christmas is celebrated including how people interact with one
another. Christmas is often celebrated in a micro sociological setting: in small, intimate
gatherings of family at home. Family centred values come into focus as people take
time off from work and everyday routine activities. The unique media genre of the TV
Christmas calendar creates a special social space in which the togetherness and the
continuity of family is celebrated in an otherwise individualized media context. The TV
Christmas calendar has become an important part of the countdown to Christmas Eve.
Even in a time of great tendency for individualization the TV Christmas calendar is still
able to bring families together as they watch each of the 24 episodes counting down to
Christmas Eve. This year the TV Christmas calendar received massive criticism, yet
people still watched it faithfully every night.
This thesis aims to investigate this paradox as it indicates factors other than the
content of the series may motivate families to watch the TV Christmas calendar. Thus,
the purpose of this thesis is to analyse the Danish TV Christmas calendar as a unique
phenomenon. In particular, we will examine the series ability to create a shared
experience in the family and discuss what motivates families to watch the TV Christmas
calendar every year. This will be completed through a audience analysis taking as its
point of departure last year’s new TV Christmas calendar production; Den anden
verden/’The Other World’ (2016). From a ritual theory perspective, the thesis examines
how the TV Christmas calendar interacts with everyday life as it unfolds in December.
ii
In the media research field the Danish TV Christmas calendar, seen from a ritual
theoretical perspective, is an unexplored and undescribed area. This thesis aims to
generate new knowledge about how the phenomenon constitutes a specific form of
ritualized media usage.
The study is conducted through media ethnographic observations of four
families and qualitative interviews with parents and children of each family, which
combined constitutes the empirical data the thesis is based on. This method is applied as
it is the best way of obtaining information about the families’ subjective opinions and
perceptions about the TV Christmas calendar. All four families watched this year’s TV
Christmas calendar Den anden verden/’The other World’. A genre analysis of the
historical development of the TV Christmas calendar’s content is conducted in order to
investigate the TV Christmas calendar as a media phenomenon and gain an
understanding of what expectations might be implied in the genre. The genre analysis
shows that the Christmas calendar contains genre conventions regarding narrative plot,
themes and the ability for identification and fascination. As a result, the viewer has
particular expectations for what the TV Christmas calendar must contain to be
characterized as a “real” TV Christmas calendar. In the text analysis, Den anden
verden/’The other World’ is placed in the genre’s historical development in order to lay
the groundwork for the perception analysis’ investigation as to which degree the
Christmas calendars content matters in regards to the family’s motivation. As Den
anden verden/’The other World’ addresses realistic issues in a magical setting it
positions itself within the last period of the genre historical development. In several
ways the series relates to the genre and its development however, because of how the
series assigns low priority to otherwise central Christmas elements, the series also
differs from the genre as it creates an expansion of the genre.
In light of the empirical data and the insights from the genre and text analysis,
the audience analysis shows that both the TV Christmas calendar’s content and context
matters when it comes to possible motivational factors. In the section focusing on the
families’ opinions and perceptions concerning the TV Christmas calendar’s content, the
analysis shows that the content has to be relevant in regards to its context – Christmas
time. Furthermore, the content has to contain elements that prepare the ground for a
unifying usage in the family. In general, the families do not care much about the content
iii
of the TV Christmas calendar as much as the context it is a part of and the feeling of
togetherness it creates. The families assign social meaning to the tradition of watching
the TV Christmas calendar during December. The media usage of the TV Christmas
calendar differentiates significantly from the families’ ordinary media usage, as they
almost never gather around the television set during the weekdays. Yet, watching the
TV Christmas calendar together is of great importance for all four families as they
associate the time with a time of tradition, being together and domesticity. As such, the
TV Christmas calendar creates a kind of holy passage of time set apart from daily life.
Based on how the families act around and interact with the TV Christmas Calendar the
phenomenon can be defined as a family ritual.
The thesis concludes that the TV Christmas calendar can be defined as a unique
media phenomenon with several factors relating to both content and context that
motivate families to watch the series every year. We argue that the TV Christmas
calendar consists of a double rituality, as it can be seen as ritual as a noun and ritual as
an adjective. The TV Christmas calendar functions as ritual-noun in its inherent rituality
as a genre and its essential connectedness to Christmas celebration. At the same time,
the TV Christmas calendar can be seen as ritual-adjective because of its social
obligation and ritualized usage associated with Christmas values. However, as the TV
Christmas calendar can be characterized as a family ritual, one must conclude that
Christmas as a festival and the social context, in which the TV Christmas calendar
exists, constitutes the primary motivational factor for watching. Yet, the content of the
TV Christmas calendar should not be depreciated, as the family wants a TV Christmas
calendar with the ability to bring together the family around Christmassy media content.
Specialet har et samlet omfang på 262.080 tegn, svarende til 109,2 normalsider. Generelt er specialet
udarbejdet i fællesskab og vi har begge taget del i samtlige kapitler. Dog hæfter vi formelt set
individuelt for udvalgte afsnit i opgaven. Fordelingen fremgår nedenfor, og er angivet ved hjælp af
afsnittenes nummerering:
Sara: 2.0, 2.1, 2.1.2, 2.1.4, 2.1.7, 2.1.8, 2.2.4, 3.2, 3.2.1, 3.3, 3.3.1, 3.3.2, 3.3.5, 3.3.6, 4.1, 4.2, 4.3, 4.4,
4.5, 5.0, 5.3, 5.4, 6.1, 6.1.1, 6.1.3, hvilket giver 101.375 tegn, svarende til 42,2 normalsider.
Lea: 2.1.1, 2.1.3, 2.1.5, 2.1.6, 2.2, 2.2.1, 2.2.2, 2.2.3, 3.0, 3.1, 3.2.2, 3.2.3, 3.3.3, 3.3.4, 3.4, 3.4.1, 3.4.2,
3.5, 4.0, 4.6, 4.7, 4.8, 5.1, 5.2, 6.0, 6.1.2, 6.1.4, 6.1.5, 6.2, hvilket giver 101.572 tegn, svarende til 42,3
normalsider.
Fælles: 1.0, 2.3, 6.2.1, 6.2.2, 6.2.3, 6.3, 7.0, hvilket giver 59.133 tegn, svarende til 24,6 normalsider.
!
!
Indholdsfortegnelse- -
Kapitel(1:(Indledning(............................................................................................................(4!
1.1(Problemformulering(.................................................................................................(5!
1.2(Afgrænsning(.................................................................................................................(6!
1.3(Specialets(opbygning(................................................................................................(6!
Kapitel(2:(Teoretisk(udgangspunkt(.................................................................................(9!
2.1(Ritualet(..........................................................................................................................(9!
2.1.1!Den!klassiske!definition!af!ritualbegrebet!............................................................!10!
2.1.2!Julen!–!en!rituel!højtid!....................................................................................................!12!
2.1.3!En!fejring!af!sekulære!værdier!...................................................................................!13!
2.1.4!Rothenbuhler!om!ritualet!.............................................................................................!14!
2.1.5!Couldrys!makrosociologiske!forståelse!af!medieritualer!...............................!17!
2.1.6!Ritualet!i!en!mikrosociologisk!og!mediemæssig!sammenhæng!..................!20!
2.1.7!Kalendariske!ritualer!......................................................................................................!20!
2.1.8!Juletraditioner!i!familien!..............................................................................................!21!
2.2(Familiens(mediebrug(.............................................................................................(23!
2.2.1!Tv’s!rolle!i!medielandskabet!.......................................................................................!24!
2.2.2!Mediebrug!–!personligt!og!familiært!.......................................................................!25!
2.2.3!Tv’s!sociale!funktion!i!familien!...................................................................................!26!
2.2.4!Rituel!mediebrug!i!julen!................................................................................................!28!
2.3(Julekalenderen(–(et(særligt(mediefænomen(..................................................(31!
Kapitel(3:(Metode(...............................................................................................................(33!
3.1(Receptionsforskning(..............................................................................................(33!
3.2(Medieetnografi(–(observation(som(metodisk(tilgang(.................................(35!
3.2.1!Deltagende!observation!................................................................................................!38!
3.2.2!Feltnotater!..........................................................................................................................!40!
3.2.3!Observation!af!børn!........................................................................................................!41!
3.3(Metodisk(design(......................................................................................................(42!
3.3.1!Trine!og!Jens’!familie!......................................................................................................!42!
!
3.3.2!Marie!og!Michaels!familie!.............................................................................................!43!
3.3.3!Camilla!og!Tores!familie!................................................................................................!44!
3.3.4!Trine!L.’s!familie!...............................................................................................................!44!
3.3.5!Udvælgelseskriterier!og!rekruttering!af!respondenter!...................................!45!
3.3.6!Rekrutteringsprocessen!................................................................................................!47!
3.4(Det(kvalitative(forskningsinterview(.................................................................(49!
3.4.1!Interviewguide!..................................................................................................................!50!
3.4.2!Interview!med!børn!........................................................................................................!51!
3.5(Efterbehandling(af(kvalitative(data(..................................................................(52!
Kapitel(4:(Genreanalyse(af(julekalenderen(...............................................................(55!
4.1(Julekalenderen(–(et(overblik(...............................................................................(56!
4.2(Den(første(julekalender(........................................................................................(58!
4.3(Dukkeuniverset(.......................................................................................................(58!
4.4(Den(første(julekalender(for(hele(familien(......................................................(59!
4.5(Et(brud(med(konventionerne:(Jul(og(grønne(skove(.....................................(60!
4.6(Gamle(traditioner(og(fornyelse(..........................................................................(61!
4.7(Det(ny(årtusindes(julekalender(–(når(dramaet(er(i(fokus(.........................(63!
4.8(Julekalenderens(etablerede(genrekonventioner(.........................................(65!
Kapitel(5:(Tekstanalyse(af(Den$anden$verden(...........................................................(66!
5.1(Forventningshorisont(og(kontekstualisering(...............................................(67!
5.2(Dramaturgisk(opbygning(og(tematik(...............................................................(68!
5.3(Den$anden$verden(i(forhold(til(genretraditionen(..........................................(72!
5.4(Den$anden$verden(og(genrefornyelse(...............................................................(74!
Kapitel(6:(Modtageranalyse(............................................................................................(77!
6.1(Julekalenderens(indhold(......................................................................................(77!
6.1.1!Familiens!julekalenderbrug!........................................................................................!78!
6.1.2!Familiernes!forventninger!til!en!julekalender!....................................................!80!
6.1.3!Den$anden$verden!–!genreudvidelse!eller!genrebrud?!.....................................!82!
6.1.4!Fascination,!identifikation!og!tematik!....................................................................!87!
6.1.5!Indholdets!betydning!for!julekalendersening!.....................................................!90!
6.2(Julekalenderens(kontekst(....................................................................................(92!
!
6.2.1!Familietraditioner!og!julen!som!højtid!...................................................................!93!
6.2.2!Generel!mediebrug!i!familierne!.................................................................................!98!
6.2.3!Julekalenderen!som!familieritual!...........................................................................!101!
6.3(Julekalenderen(–(et(dobbeltrituelt(mediefænomen(..................................(105!
7.0(Konklusion(..................................................................................................................(109!
8.0(Litteraturliste(.............................................................................................................(113!
!
! 4!
Kapitel-1:-Indledning-
Julen er en helt særlig tid på året. Mange forbinder julen med julegaver, juletræ,
julepynt osv., hvorfor julen kan siges at være traditionernes tid, hvor børn og voksne har
store forventninger til såvel juletidens aktiviteter som hinanden. Her tages ofte en
timeout fra hverdagen, og andre – ofte familiecentrerede – værdier kommer i fokus
(Miller, 1993, p. 11, 14). En vigtig komponent i julen og nedtællingen til juleaften er for
mange familier tv-julekalenderen. Her møder december måneds hverdagsliv en unik
mediegenre, hvorved der skabes et særligt socialt og fællesskabsorienteret rum i en
ellers individualiseret mediekontekst. Julekalenderen kan således siges at blive en fast
tradition familien samles om, hvorfor familien som institution er særlig relevant i denne
sammenhæng. Julekalenderen vises hvert år i december måned og udgør en enestående
tv-genre i det danske tv-landskab. Den har eksisteret siden 1962, hvorfor den således er
den ældste, danske tradition for at producere fiktion i føljetonformat (Agger, 2006, p.
160). Julekalenderens dramaturgiske opbygning med 24 episoder skaber en nedtælling
til juleaften, hvilket kan siges at lægge op til en rituel brugssituation.
Julekalenderen som et flow-tv-fænomen er særligt relevant i en nutidig
mediekontekst, da den som nævnt kan siges at have en samlende effekt i et ellers mere
fragmenteret medielandskab med en tendens til individualiseret mediebrug. Visse
genrer, som eksempelvis direkte sportsudsendelser og live talent- og
underholdningsshows, klarer sig generelt godt på flow-tv, mens særligt dramagenren i
højere grad har oplevet et skift over til on demand platforme (DR, 2017, p. 24, 26, 28).
Hos julekalenderen ses denne tendens ikke i samme udstrækning, idet der fastholdes et
mere traditionelt distributionsflow, hvor det ikke muliggøres for seeren at binge watche
afsnit på samme måde som ved flere af streamingtjenesterne. På trods af dette kan man
dog alligevel år efter år konstatere, at julekalenderen er et populært flow-tv fænomen
(bilag 1) – den må således kunne noget ganske særligt. Det traditionelle
distributionsflow kan siges at styrke den samlende kraft yderligere, da denne til en vis
grad fastholder julekalenderen, som noget familien samles om på et bestemt tidspunkt
hver aften i december måned. Desuden kan man argumentere for, at julekalenderens
funktion, som en form for nedtællingsritual, har en betydning i denne forbindelse. Med
! 5!
udgangspunkt heri, er det derfor relevant at analysere, hvad der motiverer familien til at
se julekalender, samt hvilken betydning julekalenderen har for familien.
Analysen vil tage udgangspunkt i DRs nye tv-julekalender: Den anden verden
(2016). Julekalenderen havde et gennemsnitligt seertal på 900.290 pr. episode, hvilket
kan siges at være relativt lavt for en førstegangsudsendelse af en tv-julekalender, men
samtidigt højt sammenlignet med andre dramaserier, som eksempelvis sæson 3 af DRs
Arvingerne (Christensen, 13. december 2016, DR-kalender sætter ny bundrekord;
Sørensen, 25. februar 2017, Arvingerne er noget af det modigste, DR har leveret). Dog
mødte Den anden verden meget kritik, da mange seere fandt den for uhyggelig og
savnede mere julestemning (Frandsen, 6. december 2016, Raser over DRs julekalender:
Uhyggeligt og handler IKKE om jul). Det faktum, at julekalenderen kan opnå høje
seertal samtidig med at den modtager så massiv kritik fra seerne, kan opfattes
paradoksalt, da en naturlig seerreaktion på et tv-program, der ikke lever op til
forventningerne, ville være seerflugt. Dette paradoks vil vi forsøge at analysere
nærmere, da der muligvis kan ligge andre faktorer bag familiens motivation for at se
julekalender, end blot det konkrete indhold. I denne forbindelse bliver det derfor særligt
relevant at se på tv-julekalenderen i et ritualteoretisk perspektiv, da man kan have en
formodning om, at dette aspekt kan være af betydning for julekalenderens funktion i
familien. Kritikken af Den anden verden kan desuden ses i lyset af de historisk opståede
genrekonventioner, seerne forventer, at den holder sig nogenlunde inden for.
Ydermere er der indenfor det medievidenskabelige forskningsfelt et uudforsket og
ubeskrevet område i forhold til julekalenderen set som en ritualiseret mediegenre, der
møder hverdagslivet og dermed udgør en særlig form for mediebrug. Dette er
naturligvis en stor udfordring for os, da vi ikke har en emnefokuseret teori at tage
udgangspunkt i. Samtidig ser vi dog dette som en stor motivationsfaktor, da vi kan være
med til at generere ny viden om julekalenderen i et ritualteoretisk perspektiv og
derigennem forhåbentlig bidrage til nogle interessante indsigter i julekalenderens
karakteristika i såvel familiemæssig som samfundskulturel kontekst.
1.1-Problemformulering-
Hvad motiverer familien til at se julekalender?
! 6!
● Hvilken betydning har julekalenderen for familielivet i december måned?
● Hvordan indgår julekalenderen i en familiemæssig brugssituation?
● Hvilken rolle spiller indholdet for motivationen for at bruge julekalenderen?
Dette vil vi søge at besvare gennem en modtageranalyse af Den anden verden, der i en
ritualteoretisk ramme undersøger, hvordan julekalenderen går i dialog med
hverdagslivet, som det forløber i december måned.
1.2-Afgrænsning-
Vi har i specialet valgt at tage udgangspunkt i både DRs og TV 2s tv-
børnejulekalendere og ser overordnet på julekalenderen som fænomen i sin totalitet.
Dog tager vores empiriske materiale udgangspunkt i DRs Den anden verden, da dette
var årets nye julekalender. Herudover blev der genudsendt Ludvig og Julemanden på
TV 2 samt genudsendelser af andre julekalendere på de mindre søsterkanaler. Vi er
bevidste om, at børnejulekalenderen siden 1962 har gennemgået en genremæssig
udvikling, hvorfor den i dag ligeledes kan defineres som en familiejulekalender. Idet vi
bruger ritualteorien som ramme for analysen, finder vi børnejulekalenderen mest
interessant og relevant, da den har været sendt konsekvent siden 1962 og derfor, i højere
grad end voksenjulekalenderen, muligvis kan siges at være implementeret i familien
som en fast tradition.
1.3-Specialets-opbygning-
Indledningsvis vil opgavens teoretiske udgangspunkt virke som en kontekstualiserende
analytisk ramme for modtageranalysen. Dette vil den gøre ved en grundig præsentation
af relevant ritualteori, hvor ritualbegrebet vil blive tilknyttet medier og tv-brug. I
forlængelse heraf introducerer vi, hvordan man kan se udviklingen til et mere
fragmenteret og individualiseret mediebrug i nutidens medielandskab. Herudover
fokuseres på mediebrug i en familiemæssig sammenhæng med særligt fokus på social
brug af tv i familien. Dette da julen er gennemsyret af traditioner og værdier, hvor især
familien og socialt samvær vægtes højt. Julekalenderen må således forstås i relation til,
at den indgår i en af årets vigtigste højtider, hvorfor julens rituelle karakter vil blive
! 7!
introduceret. Det at julekalenderen sammenholdes med højtiden kan således give en
unik indsigt i den familiemæssige brugssituation julekalenderen indgår i.
Metodekapitlet forholder sig til vores undersøgelse af julekalenderen som en form
for rituel mediebrug, der indgår i hverdagslivets kontekst i december måned, hvorfor
undersøgelsen går ud over medieteksten selv. Således undersøger vi julekalenderen som
fænomen, og den måde den i en hverdagsagtig, men alligevel speciel måned bliver brugt
af dens publikum. Da julekalenderen på denne måde kan siges at opnå relevans i både
indholdsmæssig og brugsmæssig kontekst, begrundes en genre- og tekstanalyse og i
forlængelse heraf en modtageranalyse, der tager sit udgangspunkt i medieetnografien og
receptionsanalysen.
Herefter følger en genreanalyse, der vil kortlægge danske børnejulekalendere fra
1962 og frem. Kortlægningen vil fremhæve relevante og centrale julekalendere inden
for specifikke genretraditioner, for herigennem at kunne definere tematiske kendetegn
og karakteristika. Analysen af genreudviklingen vil således bidrage til en forståelse af
de gennem tiden opståede konventioner. Ud fra denne vil vi kunne udlede generelle
genrekonventioner og herunder udviklingen af typiske tematikker, hvilket vil kunne
bidrage til en forståelse af familiens opfattelse af julekalenderen som genre, og herunder
hvilke mulige forventninger de har til den. I forlængelse heraf følger en tekstanalyse af
Den anden verden, der vil have fokus på julekalenderens temaer, samt hvordan den
forholder sig til genren og de konventioner, der kan siges at lægge sig hertil. Således
kan vi fra et tekstanalytisk perspektiv undersøge julekalenderens indhold, for i
modtageranalysen at kunne sammenholde det indholdsmæssige og julekalenderens
kontekst i relation til familiens motivation for at se Den anden verden. Således vil
genre- og tekstanalysen bidrage til den videre modtageranalyse, ved at muliggøre en
bredere forståelse af såvel mediemæssigt indhold som seernes forventninger hertil.
Ovenstående leder os til den medieetnografiske og receptionsanalytiske
modtageranalyse, hvis formål er at undersøge den brugssituation julekalenderen indgår i
i familien samt familiens motivation for at se julekalender. Dette er valgt med baggrund
i, at teksten og modtageren arbejder sammen om at skabe betydning. Således er det
udelukkende gennem en modtageranalyse, at vi kan opnå mulighed for at analysere, om
der for familien ligger mere i det at se julekalender, end blot det indholdsmæssige. Dette
er særligt interessant med en julekalender som Den anden verden, der som nævnt har
! 8!
modtaget meget kritik. Modtageranalysen kan således hjælpe os til at finde ud af, om og
hvordan, der muligvis kan være tale om en form for rituel handling.
! 9!
Kapitel-2:-Teoretisk-udgangspunkt-
I dette kapitel vil vi introducere relevante teorier og væsentlige begreber og herigennem
skabe en kontekstualiserende ramme, der har betydning for specialets videre analyse.
Et gennemgående fokus er på ritualbegrebet sammenholdt med den sociale og
familiemæssige sammenhæng, da forståelsen heraf er af essentiel betydning for
specialet i forhold til at kunne forstå julekalenderens rolle i familien, samt familiens
motivation for at se julekalender.
Således vil specialet først introducere ritualet som antropologisk begreb og julen
som højtid, da såvel ritualet som julen – og sammenhængen herimellem – er af essentiel
betydning for forståelsen af julekalenderen som fænomen. Derefter vil vi sætte
ritualbegrebet i relation til medier og den sociale og samfundsmæssige kontekst på et
såvel makro- som mikrosociologisk niveau. For at kunne forholde medieritualet til
specialets empiriske udgangspunkt i familien, vil vi efterfølgende uddybe ritualet i
forhold til medier og julen i familien. At se på brugssituation omkring julekalenderen i
en rituel sammenhæng er således særligt relevant, da den formår at have en social og
samlende effekt i en tid, hvor den samfundsmæssige kontekst og den teknologiske
udvikling har medvirket til at skabe et langt mere selektivt og individualiseret
mediebrug.
Specialets teoretiske udgangspunkt udgør således en vigtig del af specialet, da det
gør det muligt for os at undersøge relationen mellem hverdagsliv og julekalenderen som
en form for ritualiseret mediegenre, i en tid, hvor der, på grund af nutidens
medielandskab, er mange muligheder.
2.1-Ritualet--
Forskningen i ritualer er et vidtspændende felt og rummer mange definitioner og
indgangsvinkler, da det er blevet brugt i flere sammenhænge med forskellige formål.
Derfor vil vi i det følgende, ved at sammenholde forskellige teoretikere og deres
definitioner, forsøge at nå en forståelse, der er relevant for vores undersøgelse af
julekalenderen.
Især Nick Couldry, Eric W. Rothenbuhler, Roger Silverstone og Bent Larsen
bidrager med interessante og relevante teorier, hvor det antropologiske begreb opnår
! 10!
betydning og bliver undersøgt inden for kommunikations- og medieverdenen. Ingen af
disse teorier formår dog fuldt ud at belyse ritualbegrebet, som det må forstås i relation
til julekalenderen, og hvordan denne bruges i familien. Derved kan julekalenderen
muligvis siges at befinde sig i et form for uudforsket spændingsfelt mellem teorierne.
Fælles for ovenstående teoretikere er, at de alle er inspirerede af Emile Durkheims
klassiske definition af ritualbegrebet. Durkheims teori kan således ses som
grundlæggende inden for den antropologiske forståelse af begrebet, hvorfor vi vil tage
udgangspunkt heri. Således vil vi ved hjælp af de forskellige teoretikeres udlægninger af
ritualbegrebet, såvel i som udenfor et mediefokus, forsøge at forstå det spændingsfelt
julekalenderen befinder sig i som værende et særligt mediefænomen. Dog kan vi ud fra
det teoretiske udgangspunkt blot gisne om julekalenderens egentlige funktion i familien,
hvorfor vi først gennem modtageranalysen vil kunne opnå den bredest mulige indsigt i
fænomenet samt brugen heraf.
2.1.1-Den-klassiske-definition-af-ritualbegrebet-
Idéen om ritualers vigtighed i forhold til en forståelse af samfundet blev først udforsket
af Durkheim (Sullivan, 2013 p. 179). Ritualbegrebet har været anvendt i antropologien
siden 1800-tallet, hvor det særligt har været knyttet til primitive folk og religion.
Baggrunden for denne opfattelse af begrebet i antropologien stammer hovedsageligt fra
den ledende franske sociolog Durkheim. Durkheim har i sine værker særligt fokuseret
på forholdet mellem religion og samfund og herunder den afgørende sammenhæng
mellem ritualet og social integration set i forhold til religion og tro (Kofoed, 2008, p.
23; Couldry, 2003, p. 4; Østerberg, 2002, p. 196).
Durkheims opfattelse af religion forholder sig ikke til en specifik trosretning og er
således ikke knyttet til det religiøse aspekt som sådan. Durkheim ser i stedet religion
som en del af det sociale liv og som et system af idéer, individerne i et samfund deler.
Det religiøse kan, ifølge Durkheim, overordnet inddeles i to kategorier; tro og ritualer.
Tro er holdninger, der eksisterer i tankerne, mens ritualer er bestemte handlemåder, der
motiveres på baggrund af troen. Til fælles for alle religiøse overbevisninger er, at de
inddeler såvel virkelige ting som ideelle idéer i to kategorier – nemlig det profane og det
hellige (Durkheim, 1995, p. 34). Det hellige og det profane er klart adskilt og har intet
til fælles. Samtidigt er det dog ikke muligt entydigt at definere, hvad der er profant, og
! 11!
hvad der er helligt, da begge kan inkludere alt, men samtidig kategorisk udelukker
hinanden. Det hellige er beskyttet, mens det profane distanceres fra det hellige
(Durkheim, 1995, p. 34f., 38). Således udtrykker religiøse overbevisninger – og dermed
den første kategori: tro – det hellige, forholdet mellem det hellige og andet helligt, samt
relationen til det profane (ibid., p. 38). Herudfra defineres ritualer som handlinger, der
sker på baggrund af denne tro, og som derfor altid er i overensstemmelse med, hvordan
troen foreskriver, at man må opføre sig i forhold til det hellige. Dermed bliver alle
ritualer altid hellige i et eller andet omfang (ibid., p. 34f., 38).
På denne baggrund kan man argumentere for, at Durkheim ser ritualet som skaber
af “[...] et fælles fokus (“the sacred object”) og en fælles stemning (“mental state”)”
(Larsen, 2003, p. 31), der har til formål at fremme: “[...] feelings of collectivity, senses
of belonging and of being together as a collective group” (Larsen & Tufte, 2003, p. 91).
Således opleves ritualet for individet som noget, der er af større betydning end én selv,
og som derfor frembringer en følelse af glæde (Bell, 1997, p. 23). Denne skabelse af
oplevelsen af noget fælles, momentant og synkront har forskere efterfølgende
argumenteret for, at tv’et kan være med til at frembringe. Dette sker i kraft af, at der i
hverdagen er øjeblikke, hvor ritualer – der kan ses som hellige – tilsidesætter
dagligdagens gøremål (Silverstone, 1994, p. 21, 168). Dermed sættes ritualbegrebet i
relation til mediebrugen, og i den forbindelse understreger Couldry, at Durkheims teori
desuden er nyttig i forhold til at forstå social samhørighed og mediernes indflydelse
herpå. Alligevel problematiserer Couldry en direkte brug af Durkheims ritualbegreb i
forbindelse med medier, da han mener, at Durkheims religiøse kontekst til
ritualbegrebet ikke uden videre kan overføres til medielandskabet i dag. Couldry er dog
samtidig opmærksom på, at man kan argumentere for, at anvendelsen af begrebet uden
for religiøs kontekst er implicit i Durkheims teori i kraft af hans brede definition af
religiøs overbevisning (Couldry, 2003, p. 4, 9, 23). Mary Douglas eksemplificerede som
den første anvendelsen af ritualbegrebet uden for religiøs kontekst, da hun
argumenterede for at: “[...]‘very little of our ritual behavior is enacted in the context of
religion’” (Douglas som gengivet i Couldry, 2003, p. 23). Det er netop i anvendelsen af
ritualbegrebet uden for en direkte religiøs sammenhæng, at ritualets forhold til
julekalenderen skal forstås i specialet. Dog kan vi ikke se helt bort fra det religiøse
aspekt, da julekalenderen nødvendigvis må ses i relation til julen som en kristen højtid.
! 12!
Dette, samt vores forbehold for det religiøse aspekt, vil vi eksplicitere i det følgende
afsnit.
2.1.2-Julen-–-en-rituel-højtid-
December er en helt særlig måned, der på mange måder adskiller sig fra årets andre
måneder. Det er i denne måned familier landet over fejrer julen på sekulær eller religiøs
vis. Julen kan siges at være en fastlagt begivenhed, da højtiden er forbundet med en
bestemt årstid og samtidig en hel specifik dato, hvor det vi i løbet af december på
diverse kalendere tæller ned til foregår – nemlig juleaften. Teoretikeren Adam Kuper
har studeret julen og dens ritualer og ifølge ham, er julen den tid hvor “[...] the whole
nation is constructed as a series of identical family parties” (Kuper, 1993, p. 157). Julen
er muligvis den eneste årlige højtid, hvor alle de familier, der fejrer jul, laver stort set
det samme på det samme tidspunkt (Miller, 1993, p. 57). Ifølge Kuper er julen således
noget, vi alle har tilfælles og deler. Det er en speciel tid, hvor der tages en timeout fra
hverdagslivet, og andre værdier og regler gælder (Kuper, 1993, p. 164).
Ifølge Bell definerer mange religiøse traditioner deres kalenderår gennem en serie
af ritualer, der udtrykker samfundets mest basale overbevisninger (Bell, 1997, p. 104).
Det ses blandt andet i den traditionelle kristne kalender, der er særlig omfattende i dens
årlige beretning om Jesu’ fødsel, lidelse, død og genopstandelse. Det er således i
fortællingen om Jesus, kirkeåret tager sit udgangspunkt (Nørhøj, 25. november 2009,
Hvad er et kirkeår?). De fire søndage i advent, og dagene herimellem, er på
illustrationer af kirkeåret markeret med farven lilla, der symboliserer håb og længsel.
Dette forløses af juleaften, hvis hvide farve symboliserer en tid med glæde og lys.
Perioden op til juleaften er således en periode, hvor man tæller ned, hvilket blandt andet
kommer til udtryk i den kristne juletradition; adventskransen, der tændes hver
adventssøndag frem til juleaften. Overordnet set har den kristne kalenders opbygning
skabt en række ritualer formet af en religiøs hengivenhed, der er med til at forme årets
gang (Bell, 1997, p. 104). Der kan i december ses et helt system af traditioner og
ritualer, der alle knytter sig til den primære begivenhed – juleaften. Det er således
kristendommen, der danner grunden og bidrager til nogle formaliserede rammer for,
hvordan vi fejrer jul i Danmark.
! 13!
2.1.3-En-fejring-af-sekulære-værdier--
Selvom julen har kristne rødder, er mange af dens traditioner skabt i en historisk
kontekst og i takt med udviklingen i samfundet, hvorfor vi i dag ser traditioner som
juletræ, julepynt, julemad, kalenderlys og julekalender, der ikke lægger sig til
kristendommen. Disse traditioner kan i højere grad siges at være kulturelle produkter af
en sekulariseret moderne verden. I henhold til specialets fokus på jul og med
julekalenderen – en sekulær tradition – som omdrejningspunkt, er det i denne
forbindelse desuden relevant at være opmærksom på, at størstedelen af danskerne er
kulturkristne og ikke religiøse i traditionel forstand (Olsen, 1999, p. 17). I en artikel fra
Kristeligt Dagblad tages der udgangspunkt i en kulturkristen dansker, der fortæller:
[...] at kristendommen giver hende en stor del af hendes kulturelle
identitet som dansker, og værdierne, synes hun, er et godt samfunds-
grundlag. Men [...] hun lægger ikke vægt på kristendommen som praksis.
(Vincents, 12. december 2014, Kristen via vaner, opdragelse og
traditioner)
Dette er, ifølge Kristeligt Dagblad, en opfattelse mange danskere deler. Flere og flere
melder sig ud af folkekirken og størstedelen af de danskere, der forbliver medlemmer
går under betegnelsen kulturkristne (Henriksen & Vincents, 11. maj 2016, Markant
stigning i antal udmeldelser af folkekirken; Olsen, 1999, p. 17). I en undersøgelse fra
2013 svarede tre ud af fire danskere, at de fejrer jul, fordi det er en hyggelig tradition og
halvdelen af de adspurgte svarede, at det var en vigtig del af den danske kultur (TV 2,
13. december 2013, Derfor fejrer vi (stadig) jul). Det er således det traditionelle samt de
kulturelle og samfundsmæssige værdier, der ligger i det at holde jul, der vægtes højest.
Samtidig går kun 2,4 procent af befolkningen regelmæssigt i kirke, mens 31 procent af
danskerne tager til gudstjeneste juleaften (DR, 19. december 2014, Flere går i kirke
juleaften; Rasmussen, 10. juni 2008, Kun 2,4% går i kirke hver uge). Forklaringen
herpå, mener Kofoed, ligger i julens rituelle karakter, da det at gå i kirke juleaftensdag
ses som en del af juletraditionen, hvorfor handlingen i højere grad kan ses som et udtryk
for at bevare en tradition frem for en reel tro (TV 2, 13. december 2013, Derfor fejrer vi
(stadig) jul). Julen kan således siges at have en særlig plads i danskernes bevidsthed, og
! 14!
får især værdi i kraft af højtidens rituelle karakter – dette vil vi komme nærmere ind på
senere i kapitlet.
Ifølge Kofoed er religiøse ritualer orienteret mod “en anden verden” mens
sekulære ritualer koncentrerer sig om “denne verden”. Sekulære ritualer fungerer i en
verdslig verden som “[...] det kulturelle kit, der binder mennesker sammen [...] ”
(Kofoed, 2008, p. 24), og kan være med til at synliggøre iboende sociale og kollektive
ritualer og værdier. Med vores fokus på julekalenderen og dennes samlende kraft samt
betydning i familien, er det således en sekulær tradition, der kan hjælpe os til at blive
klogere på forhold i denne verden, vi tager udgangspunkt i. Som vi også gjorde klart i
afsnit 2.1.1, er det altså ritualet i dets kulturelle og sociale forstand og ikke det religiøse
aspekt, vi har fokus på. Således er vi bevidste om julens religiøse natur, der er
grundlæggende og gældende for den måde, nogle mennesker fejrer jul på. Dog har vi
fokus på andre karakteristika, der gør sig gældende for julen, såsom dens evne til,
gennem diverse sekulære ritualer, at skabe et særligt rum og en særlig tid for delte
oplevelser i familien, da disse er relevante i forhold til at undersøge julekalenderen.
2.1.4-Rothenbuhler-om-ritualet--
Hvor Durkheim primært har fokus på det religiøse og sociologiske må vi, for at kunne
placere julekalenderen, ligeledes medtænke ritualet i forbindelse med medier. For at nå
hertil må vi først uddybe, hvordan ritualet i sig selv defineres; hvad det handler om, og
hvilke værdier det indeholder. Rothenbuhler beskæftiger sig ikke direkte med ritualer i
forbindelse med medier, dog kan hans definition af ritualbegrebet alligevel siges at
bidrage til en forståelse heraf, hvorfor denne er med til at danne grundlaget for brugen
af begrebet i specialet. Rothenbuhler når frem til sin definition ved at fremhæve
forskellige karakteristika, som mange antropologiske forståelser af ritualbegrebet deler.
De karakteristika, der er relevante for dette speciale, vil blive præsenteret i det følgende.
Ved anvendelsen af Rothenbuhlers teori ønsker vi at fremsætte det argument, at et ritual
er socialt integrerende, da dette er en vigtig brik i forhold til en forståelse af
julekalenderens rolle i familien.
Ifølge Rothenbuhler er ritualer en nødvendighed for at mennesker i det hele taget
kan leve og fungere sammen. Livet består af fødsler, dåb, fødselsdage, konfirmationer,
ægteskaber osv. Således består det institutionelle liv af forskellige stadier, man træder
! 15!
ind i, gennemgår og derefter forlader, for så at træde ind i det efterfølgende stadie
(Rothenbuhler, 1998, p. 3). En almindelig uge har også en begyndelse, en midte og en
ende, hvor vi fejrer arbejdsugens slutning med weekend for derefter at begynde forfra.
På samme måde indeholder kalenderåret fejringer såsom nytårsaften, juleaften, påske
osv. Disse højtider er med til at markere kalenderåret, og alle kan de ses som værende
ritualer og ceremonier, hvori både tidens gang og cyklus bliver markeret. Dette kan
være store begivenheder såsom De Olympiske Lege, mens andre kan være små og
foregå på det personlige plan – de kan være frivillige eller obligatoriske, formelle eller
uformelle. Ritualer er således essentielle i det sociale liv (ibid.).
I Rothenbuhlers optik er et ritual overordnet set noget, der relaterer sig til
handlemåder, hvor ritualets symbolske værdi betyder mere end selve udførelsen af det,
og oftest har det noget vigtigt at gøre med sociale relationer og social orden (ibid.,
preface). Han opstiller følgende definition: “Ritual is the voluntary performance of
appropriately patterned behaviour to symbolically effect or participate in the serious
life” (ibid., p. 27). Rothenbuhler mener, det er vigtigt, at man skelner mellem ritual som
substantiv og ritual som adjektiv. Et ritual kan således være en ting, der bliver gjort,
men også en måde at gøre ting på, hvorfor han skelner mellem ritualer som større events
beskrevet af blandt andet Dayan og Katz og ritualer som “[...] aspects of ongoing social
activities [...]” (ibid., p. 4). I forhold til specialet, ligger interessen særligt på ritual som
adjektiv, idet vi undersøger det rituelle aspekt af julekalenderseningen i december
måned (ibid., p. 5). Dog kan man ligeledes argumentere for, at julekalenderseningen i
familien i sig selv kan siges at udgøre et årligt tilbagevendende event, grundet
julekalenderens tilhørsforhold til julen som højtid. Rothenbuhlers definition af ritualet
som substantiv kan således ikke uden videre afskrives, da julekalenderen kan siges at
placere sig i et spændingsfelt mellem disse to kategoriseringer – på den ene side er den
et årligt tilbagevendende event for familien, mens den på den anden side implicit er en
del af deres hverdagslige handlinger i december måned.
Rothenbuhler mener, at ritualer ikke blot er tanke, men at de udgør en form for
kropslig handling (ibid., p. 7). Et ritual bliver således til gennem en bestemt type
adfærd. Denne adfærd og den forestilling, der ligger bag og følger adfærden, er aldrig
noget, der bliver opfundet i det øjeblik, ritualet udføres. Der er altid tale om handling i
henhold til allerede eksisterende forestillinger. Ritualet er derfor ofte en forestilling om,
! 16!
hvordan ting ideelt set burde være i forhold til, hvordan de i realiteten er (Rothenbuhler,
1998, p. 43). Ritualet refererer således altid bagud men også fremad. Ved referencen til
fortiden ses ritualets symbolske betydning, mens referencen fremad henviser til den
nuværende situation, hvori ritualets sociale betydning skabes. Således kan man ikke
forstå ritualet isoleret fra dets sociale og samfundsmæssige kontekst (ibid., p. 63f.).
Ud fra ovenstående kan et ritual siges at være gentagende i forhold til, at der er
nogen, der har gjort det på netop denne måde før, hvilket hænger sammen med, at
ritualer ofte er knyttet til traditioner, der har været stabile gennem generationer. Det
medvirker til, at ritualer er langsomt og svært foranderlige (ibid., p. 46). Ritualer er altså
former for sædvanlig adfærd, hvilket Rothenbuhler mener er et vigtigt element i forhold
til forståelsen af et ritual. Der er altid noget ved et ritual og udførelsen af det, der er
standardiseret, uforanderligt og formelt (ibid., p. 20). Dog understreger han, at adfærden
ikke er sædvanlig, fordi den er konstant. Det er adfærd i henhold til skik – altså i forhold
til en form for regel eller standard, hvilket betyder, at der er rigtige og forkerte måder at
gøre tingene på (ibid., p. 21). Dette hænger sammen med et andet karakteristikum,
nemlig at et ritual kan ses som en form for performance, hvor man har et “manuskript”
at tage udgangspunkt i, der så at sige dikterer den passende adfærd. Referencen til
fortiden fungerer dermed både som rettesnor for udførelsen af ritualet og opstiller
samtidig kriterier i forhold til vurderingen af den (ibid., p. 9).
Selvom ritualer kan udføres i det private, er der altid noget socialt konstrueret
over dem. De er ofte orienteret mod en gruppe og udføres for det meste i sociale
situationer. Et ritual er således et socialt fænomen, der har social mening (ibid., p. 13).
Derudover mener han, at der altid er noget bevidst og dermed frivilligt ved et ritual.
Dog kan man, hvis der er tale om mindre åbenlyse ritualer, være mindre bevidst om,
hvorfor man handler, som man gør (ibid., p. 10).
Rothenbuhler sætter et skarpt skel mellem vane og ritual. Meget tv-brug kan siges
at være struktureret efter ren vane, men ifølge Rothenbuhler er en vane ikke rituel og
kommer ikke i nærheden af at være et ritual. Det der adskiller ritual fra vane, er ritualets
“[...] purpose of symbolically effecting the serious life” (ibid., p. 28). The serious life er
en term Rothenbuhler har adopteret fra Durkheim for den ophøjede eller hellige
dimension af det sociale (Couldry, 2003, p. 25). Rituelle handlinger knytter sig således
til det hellige og er en del af the serious life. Men hvordan måler man graden af
! 17!
seriøsitet i en given social aktivitet? Dette kommer Rothenbuhler ikke med noget
direkte svar på, da der, grundet blandt andet samfundsmæssige og historiske forskelle
fra kultur til kultur, er forskellige opfattelser af, hvad substansen af det hellige er, og
hermed også hvad der tilhører det hellige, og hvad der tilhører det profane
(Rothenbuhler, 1998, p. 23). Dog nævner Rothenbuhler en form for indikator, der er
bestemt af menneskelig adfærd. Det der tilhører det hellige, er det, der i ethvert samfund
behandles med stor alvor af dets medlemmer, og hvis legitimitet ikke kan betvivles
(ibid., p. 24). Det hellige defineres hermed i relation til menneskelig aktivitet og ikke
guddommelighed, hvorfor det bliver et spørgsmål om menneskelig erfaring i forhold til
det, der er alvor og vigtigt. Det er altså erkendelsen af, at nogle ting er vigtigere end
andre, hvorfor de skal beskyttes (ibid.).
Ritualet er således, i alle dets former, et element i the serious life (ibid., 25).
Nogle gange er ritualerne direkte udtrykt som værende hellige af de, der tager del i dem.
Andre gange udføres ritualerne i hverdagen ofte uden videre tanke, hvorfor det først er
gennem analyse, at de kan ses som værende elementer tilhørende the serious life, hvor
de fungerer som rituelle mekanismer for den moralske regulering af sekulære forhold
(ibid.). Ritualer handler således om det generelle på en betydelig måde, og er orienteret
mod det højtidelige og det særlige ved den udførte handling, hvor ritualets symbolske
værdi er i centrum (ibid., p. 61).
Ud fra ovenstående karakteristika, vil et ritual altid bestå af et passende sæt
handlingsmønstre, der udgør nogle symboler, der har betydning ud over selve adfærden.
Denne generative logik gør sig ligeledes gældende for al kommunikation, hvortil
Rothenbuhler mener, at ritual og kommunikation skal ses som værende nært
beslægtede. Alle der deltager i et givent ritual accepterer og er klar over handlingens
symbolske betydning – eksempelvis at et håndtryk er en formel måde at skabe en
relation til et andet menneske, selvom dette muligvis ikke er noget, man er bevidst om i
selve handlingen. Den symbolske handling har således sociale formål, hvorfor ritualet
kan siges at være socialt integrerende (ibid., p. 26).
2.1.5-Couldrys-makrosociologiske-forståelse-af-medieritualer-
Med udgangspunkt i den grundlæggende forståelse af ritualbegrebet er det relevant at
undersøge ritualets sammenhæng til medier for at kunne opnå en forståelse af ritualets
! 18!
forhold til julekalenderen som mediegenre. Couldry undersøger mediernes rituelle
funktion, idet han mener, at det er denne, der giver medierne deres primære
kommunikative kraft (Couldry, 2003, preface). Couldry er, som de øvrige teoretikere, vi
tager udgangspunkt i, grundlæggende inspireret af Durkheims definition af ritualet og
mener, at Durkheims teori kan bidrage til forståelsen af social samhørighed og
mediernes indflydelse herpå (ibid., p. 4). Derudover er Couldry inspireret af andre
teoretikere, der ligeledes har fundet inspiration i Durkheim. Couldry kalder denne
retning for ‘neo-Durkheimian’ og mener, at tankegangen har en stor fordel, idet den
anerkender mediebrugens indflydelse og tager den alvorligt (ibid., p. 6f). Couldry peger
på to konkrete medierelaterede situationer, hvor en neo-Durkheimiansk tankegang til
ritualteori kan bidrage positivt. Den første er medieevents, hvor samfundets medlemmer
kan føle en samhørighed gennem medierne. Den næste er hverdagens medieforbrug og
herunder tv-sening, der kan siges at forbinde samfundsmedlemmer gennem narrativer
og forbrugsmønstre (ibid.). Således kan begge situationer siges at bidrage til en følelse
af samhørighed gennem medier, hvor den ene dog er mere eksplicit end den anden.
Couldry argumenterer for, at den anden situation er den mest spændende og relevante i
forhold til medieritualer, da denne fokuserer på mediers – og særligt tv’s – betydning i
det sociale liv generelt (ibid., p. 7). Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til
specialets fokus.
Medieritualer forstås som situationer, hvor medier erstatter noget større, der er
forbundet til, hvem vi er, og hvordan vi ser os selv som en del af det sociale samfund.
Dermed kan medieritualer siges at udgøre en central mekanisme, der producerer
legitimitet til alle former for handlinger forbundet til medier. Derved opstår en cirkulær
sammenhæng, hvor man handler ud fra underliggende værdier, som man – i kraft af sin
medierelaterede handling – er med til at legitimere. Således mener Couldry, at medierne
udgør en form for socialt centrum (ibid., p. 2, 4, 27). Derved ser Couldry medieritualer
som handlingsmønstre, der tilføjer væsentlig betydning til handlingen i sig selv (ibid., p.
22). For at forstå medieritualer må man forstå det sociale rum, inden for hvilket
udførelsen af medieritualer bliver mulig. Couldry kalder dette sociale rum for ”the ritual
space of the media” (ibid., p. 2).
Ifølge Couldry hænger ”the ritual space of the media” sammen med den
symbolske magt medieinstitutioner udgør (ibid., p. 12f.). Dette ”ritual space of the
! 19!
media” udgøres ikke af et fysisk rum, men skal forstås metaforisk som en større del af
samfundet – der går ud over det lokale – og i hvilket medierne kan virke konstituerende.
Dog er det vigtigt at bemærke, at selvom ”the ritual space of the media” skal forstås ud
over den lokale kontekst, så udgøres det af summen af de lokalt medieskabte forståelser
for, hvorfor vi handler, som vi gør i forhold til medierne (Couldry, 2003, p. 13). Hvis
”the ritual space of the media” ikke fandtes, ville de handlingsmønstre, som
medieritualer udgør ikke give mening (ibid.). De handlingsmønstre, der udgør
medieritualerne, kan ifølge Couldry, være et meget bredt udsnit af handlinger – alt fra
hvordan vi snakker om medierne og ting i medierne, til hvordan vi ser tv, og hvordan
man opfører sig på tv (ibid.). Således ser Couldry altså medieritualer som formaliserede
handlinger i forhold til medier. Disse formaliserede handlinger kan begrundes ud fra
”the ritual space of the media”, der udgør det medielandskab, som alle nødvendigvis må
handle ud fra. Derfor ses der ved et medieritual som handling altid en forbindelse til
bredt gyldige værdier i relation til, hvordan vi forholder os til og benytter medier (ibid.,
p. 23, 29).
På baggrund af ovenstående er det tydeligt, at Couldry har et bredt perspektiv og
en makrosociologisk tilgang til forståelsen af medieritualer. Han mener således, at
medierne i sidste ende udgør en konstituerende institution, i forhold til, hvordan vi som
mennesker forstår og fortolker verden (ibid., p. 23). Da specialet, grundet dets
familiefokus, befinder sig på et mere mikrosociologisk niveau, går vi ikke mere
detaljeret ind i Couldrys definition af medieritualer, da det ikke er den
makrosociologiske forståelse af begrebet, der er af primær betydning for specialet. Dog
er dele af Couldrys forståelse af medieritualet relevante i forhold til specialets fokus, da
”the ritual space of the media” kan bidrage til en forståelse af, hvordan et medieritual
udgør en handling, der altid har forbindelse til de bredt gyldige værdier, der kan siges at
gøre sig gældende (ibid., p. 23, 29). Denne tilgang kan medvirke til analysen af,
hvordan familierne tillægger julekalenderseningen betydning, hvilket er særligt relevant,
da det for alle fire familier er en fast tradition, der ikke sættes spørgsmålstegn ved,
hvorfor der må være latente værdier forbundet hermed. Således vil vi bruge Couldrys
definition af medieritualer til at skabe en makrosociologisk ramme for forståelsen af
familiens brug af julekalenderen.
! 20!
2.1.6-Ritualet-i-en-mikrosociologisk-og-mediemæssig-sammenhæng-
Således er vi nået frem til, hvordan ritualer og medier kan forstås i relation til hinanden i
medielandskabet. For at kunne forstå julekalenderen i forbindelse hermed må vi forstå
medier i relation til ritualer på et mere mikrosociologisk niveau. Larsens definition af
ritualet er navnligt inspireret af Durkheim og Erving Goffman, og hans primære fokus
er den analytiske anvendelse samt definitionen af ritualer i forhold til hverdagens
mediebrug i familien (Larsen, 2000, p. 25, 30). Han tager udgangspunkt i Durkheims
klassiske definition af ritualet, som han forsøger at sekularisere med det formål, at fokus
bliver på ritualernes betydning i hverdagens sociale liv. Larsen ser således ritualer som
en social situation, der skaber et særligt rum, hvor der er et fælles fokus og en fælles
stemning (ibid., p. 32f.). Med baggrund heri argumenterer Larsen for, at mediebrug ofte
kan ses som et ritual, da det er et socialt handlingsforløb, der integrerer flere deltagere i
et forpligtende fællesskab i kraft af den særlige stemning, gentagelsen skaber (ibid., pp.
25-27). Herved kan eksempelvis tv’et skabe og opretholde en stemning og en fælles
opmærksomhed for deltagerne (ibid., p. 34). Larsen mener, at mediebrugen i flere
situationer kan ses som en rituel del af hverdagen, der har en betydning, der går ud over
medieindholdet i sig selv, men hvor indholdet dog stadig har relevant mening (ibid., p.
27). Dette leder hen til Larsens overordnede argument om, at mediebrug, som en
integreret del af hverdagen, ikke kun har fokus på indholdet, men at den ligeledes har en
rituel funktion, hvor medieindholdet ikke er det primære (ibid., p. 35). Dette er en
central pointe i forhold til, hvordan vi i specialet kan forstå måden, hvorpå familien
bruger julekalenderen, hvortil der muligvis er knyttet en rituel form for handling. Dog er
der alligevel et aspekt denne pointe ikke medtager – nemlig hvordan julekalenderen som
mediegenre ligeledes indgår i julen som højtid og dermed dennes traditioner og ritualer.
2.1.7-Kalendariske-ritualer--
Således er vi nået frem til, hvordan ritualer og medier kan forstås i relation til hinanden
på et såvel makro- som mikrosociologisk niveau. For at kunne forstå julekalenderen i
sammenhæng hermed må vi først kategorisere julen som ritual. Catherine Bell skelner
mellem forskellige typer af ritualer, hvoraf den kalendariske er relevant for dette
speciale. Som tidligere nævnt, er et ritual gentagende i forhold til, at den type adfærd
! 21!
ritualer fordrer, er blevet udført tidligere, jf. Rothenbuhler. I forhold til julen gælder, at
den er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvorfor den kan siges at være kalendarisk
af natur (Bell, 1997, p. 101). Denne type ritualer er således bestemt af en form for
cyklus, der får tiden til at fremstå som “[...] an ordered series of eternal re-beginnings
and repetitions” (Rothenbuhler, 1998, p. 21; Bell, 1997, p. 101). Kalendariske ritualer
forekommer altså periodisk, hvorfor de også er forudsigelige. Nogle af de kalendariske
ritualer omfatter aktiviteter, der genkalder vigtige historiske begivenheder og er således
erindringsbaserede. Den 25. december som datoen for Jesu’ fødsel, er naturligvis ikke
historisk korrekt. Det er, ifølge Bell, højst sandsynligt en dato kristendommen har
adopteret fra de gamle romere, der på denne dag fejrede vintersolhverv og fødselsdagen
for Sol Invictus - Den Uovervindelige Sol. Alligevel tilhører fejringen af julen denne
type ritualer, da aktiviteterne, der foregår i dette rituelle rum, overordnet set er tilknyttet
én bestemt begivenhed (Bell, 1997, p. 103). Mange af disse aktiviteter eller traditioner
går på tværs af landegrænser, hvorfor julen kan siges at være en universel fest, selvom
den oftest fejres i hjemlige rammer (Miller, 1993, p. 5).
Kalendariske ritualer gør således fortællingerne fra historiske begivenheder til en
form for cyklisk hellig myte, der, idet man agerer ud fra samme fælles grundlag, er med
til at skabe en form for fælles identitet (Bell, 1997, p. 103). Ritualerne bidrager desuden
til årstidsbestemte ændringer i sociale aktiviteter, og er med til at give tiden, de
forekommer i, en social meningsfuld betydning (ibid., p. 101). De er altså med til at
pålægge den sociale orden nogle bestemte, overordnede schemes, der kan siges at
fremkalde bestemte adfærdsmønstre, hvilket hænger sammen med Rothenbuhlers
ritualforståelse (ibid., p. 102).
2.1.8-Juletraditioner-i-familien--
Julen kan altså kategoriseres som værende et kalendarisk ritual, der bidrager til nogle
overordnede rammer for måden, hvorpå vi handler, når det er jul. Dog er julen som
nævnt ikke udelukkende religiøs, men indeholder også handlinger af sekulær og kulturel
art, hvis udførelse muligvis ikke direkte ses som en universel gældende regel. Eftersom
julen fejres i hjemmet med familien, må vi for at få en forståelse af julekalenderbrugen
undersøge ritualer på et mikrosociologisk niveau i forbindelse hermed.
! 22!
Tidligere så man et ritual som omhandlende særlige aktiviteter, langt fra den daglige
rutine, og tilknyttet det religiøse. Denne type ritualer – såsom eksempelvis
konfirmationen – er åbenlyse, og man er ikke i tvivl om, at der er tale om et ritual. Det
er især disse ritualer, antropologer tidligere har beskæftiget sig med (Bell, 1997, p. 137).
Denne definition synes dog forældet og i direkte strid med moderniteten (ibid.). For
hvad så med alle de aktiviteter, der foregår i julen og udelukkende forbindes hermed,
men ikke direkte kaldes rituelle? Ifølge Bell bør man derfor, hvilket der også i højere
grad ses en tendens til i dag, betragte ritualer som situationsbestemte. Dette medfører, at
man nu kan undersøge, hvordan ellers almindelige og ordinære aktiviteter – de der ikke
åbenlyst italesættes som værende ritualer – kan siges at blive ritualiseret i større eller
mindre grad ved for eksempel formalisering eller periodisk gentagelse. Hvor skabelsen
af nye ritualer ved formalisering kræver en meget bevidst indsats i forhold til at definere
regler for bestemte måder at udføre en aktivitet på – eksempelvis udførelsen af et
håndtryk, skabes ritualer ved gentagelse “[...] by a more natural evolution into
established traditions” (Petrelli & Light, 2014, p. 7) – man gentager begivenheder, som
de blev udført i fortiden (Bell, 1997, p. 137). Ifølge Miller kan julen ses som værende en
beskytter og legitimation for specifikke traditioner – de traditioner, der er med til at gøre
julen til den højtid, den er. Ifølge Orvar Löfgren er julen i højere grad end andre
højtider, en højtid hvor argumenter omhandlende legitimationen af specifikke
traditioner kommer fra en stærk mening om, at ‘sådan har vi altid gjort det’ (Miller,
1993, p. 25). Heri ligger, at handlingen er foregået før og er blevet gentaget periodisk,
hvorfor den kan siges at være blevet traditionaliseret.
Ifølge Bell går formalisme og traditionalisme ofte hånd i hånd i definitionen af
ritualer (Bell, 1997, p. 145). Dog kan traditioner også opstå uden det formelle aspekt og
i mere uformelle rammer, såsom en families måde at holde juleaften på i hjemmet. De
overordnede formelle traditioner omkring juleaften er tilknyttet den historiske
begivenhed – Jesu’ fødsel, og skal ses som en måde at fejre denne på. Samtidig ses der
denne aften også de specifikke skikke familien selv har, såsom at spise and i stedet for
flæskesteg, bruge det fine porcelæn, at se julekalender osv. Højtiden kan altså på mange
måder siges at være universel og institutionaliseret ind i det danske samfund. Dog har
mange familier ligeledes deres egne små traditioner, hvorfor julen og de mange
traditioner den indebærer, kan siges at være en begivenhed, der i høj grad er
! 23!
traditionaliseret på mere hjemlige måder (Bell, 1997, p. 145). Ritualerne i julen kan
hermed ses som manifestationer af makrosociologiske og mikrosociologiske “regler”
(Lull, 1988b, p. 238). Således kan der, når samme handling gentages periodisk, som
eksempelvis julekalendersening, opstå traditioner blandt en kulturel homogen gruppe
såsom familien. Adfærden bliver ritualiseret i kraft af det traditionelle, idet den er
tilknyttet tidligere forestillinger og hermed argumentet ‘sådan har vi altid gjort’.
Adfærden motiveres altså i kraft af forbindelsen til fortiden og traditionaliseringen af
disse handlinger kan i sig selv legitimere dens gentagelse (Bell, 1997, p. 145). Ritual og
tradition er således uløseligt forbundne, og ifølge Bell er et ritual, der ikke står i relation
til fortidens traditioner unormalt, uautentisk og utilfredsstillende, mens aktiviteter, der
ikke direkte kaldes et ritual, kan virke ritual-lignende, hvis de appellerer til former for
traditionalisme (Bell, 1997, p. 145; Petrilli & Light, 2014, p. 7).
Ovenstående gør det muligt for os at se på familietraditioner og specifikke
handlingsmønstre knyttet hertil som ritualer uafhængig af en officiel formalisering.
Samtidig ses også, at ritualer ikke blot er noget, der er os givet på forhånd i fastlagte
rammer, men også er en kulturel konstruktion, der kan opstå ved periodisk gentagelse
(Petrilli & Light, 2014, p. 7). Således kan julekalenderen, grundet dens årlige gentagelse
samt dens symbolske udformning af genkendelige værdier, som vi vil analysere i kapitel
4, blive omdrejningspunkt for et familieritual. Dog kræver dette en helt særlig symbolsk
ladet setting. For kunne al tv-sening da ikke siges at være ritualiseret? For at kunne
skelne mellem rutinepræget, hverdagsagtigt tv-brug og tv-brug, der kan siges at opnå
rituel form, er det nødvendigt med en forståelse af medielandskabet, som det ser ud i
dag og familiens generelle mediebrug.
2.2-Familiens-mediebrug-
I dette afsnit vil vi undersøge familiens mediebrug. Målet hermed er at skabe en ramme
for forståelsen af, hvilken funktion julekalenderen som unik tv-tradition har for familien
i nutidens medielandskab. Denne kontekstualiserende ramme vil vi anvende videre i
modtageranalysen i forståelsen af julekalenderen som et traditionelt og socialt fænomen.
For at forstå mediebrugen og mediernes position i nutidens medielandskab, vil vi først
kort introducere, hvordan tv’ets brugssituation har udviklet sig i takt med den
teknologiske udvikling. Dette gøres primært med udgangspunkt i Amanda Lotz teori og
! 24!
DRs Medieudviklingen 2016 (2017), da disse tilsammen kan bidrage med et relevant og
nutidigt perspektiv. For dernæst at sætte den mediemæssige kontekst i relation til
familieperspektivet og tv-brug, vil vi uddybe familiens betydning som social
konstruktion og herunder mediernes – og særligt tv’s – position i denne sammenhæng.
Dette med et grundlæggende udgangspunkt i Lulls teori om social brug af tv i familien,
da denne som den første pointerer betydningen af tv-brug i forhold til
kommunikationsmønstre inden for familien. Herudfra, og i kombination med
Silverstones teori om tv’s rolle i hverdagen, vil vi uddybe forståelsen af familiens tv-
brug, for at opnå et bredere perspektiv. Yderligere inddrages Ole Christensens
Familiens medialisering – et casestudie (2013), da hans forståelse af forskellige
niveauer for familiært samspil er central i forståelsen for mediebrug i familien.
2.2.1-Tv’s-rolle-i-medielandskabet--
Tv’et har spillet en central rolle i det danske medielandskab siden dets premiere i 1951,
hvor det hurtigt blev det vigtigste og mest brugte medie for mange danskere. Tv’et blev
oftest placeret centralt i stuen, hvor det blev en del af hverdagen og et naturligt
samlingspunkt for familien. Som følge heraf indtog tv’et ligeledes en væsentlig rolle
både kulturelt og samfundsmæssigt (Hjarvard, 2006, p. 7; Silverstone, 1994, p. 40). I
denne tid, før digitaliseringen af tv’et, havde seeren ikke samme kontrol over mediet
gennem valgmuligheder, som man har i dag. Eksempelvis var der indtil
monopolbruddet i 1988 kun én tv-kanal, og lineær tv-sening var den eneste mulige brug
af mediet indtil 1980’erne, hvor blandt andet VHS videobåndoptageren blev opfundet
(Lotz, 2014, p. 14, 23, 25). Grundet den teknologiske udvikling har tv’et ændret sig
markant samtidig med, at nye teknologier er kommet til, hvilket har bevirket, at der nu
er nye former for anvendelse (ibid., p. 3, 263). Således er tv-brugen blevet mere
kompleks, bevidst og individualiseret, hvorfor tv ikke længere primært fungerer som et
samlende massemedie (ibid., p. 3, 21). Tv’et er ikke længere fastlåst i stuen, og man kan
tilgå indhold fra mobile enheder samtidig med, at ikke-lineær tv-sening er blevet en
mulighed gennem streaming (ibid., p. 15, 28f.). Lotz argumenterer i denne forbindelse
for, at der er sket ændringer i, hvad man opfatter som værende tv. Det er ikke længere
én bestemt teknologi, vi associerer tv’et med, men det handler derimod om indholdet og
brugen (Lotz, 2014, p. 34). Således ses der i medielandskabet i dag et øget
! 25!
streamingforbrug, der i stigende grad tager andele fra den traditionelle tv-sening (DR,
2017, p. 5, 7). Det er især seerne under 40 år, der benytter sig af streamingtjenesterne,
og undersøgelser viser, at tilfredsheden med tv-oplevelsen og indholdets relevans er
større ved brug af streamingtjenester end traditionelt tv (ibid., p. 24, 26). Dette bevirker,
at der er en tendens til, at seerne hurtigt skifter fra flow-tv til streamingtjenester, hvis de
ikke finder indholdet interessant (ibid., p. 51). Således er streamingtjenesternes selektive
karakter med til gøre dem til primære medier, mens de benyttes, hvorimod danskerne i
højere grad forbinder flow-tv med et baggrundsmedie, hvor de kan lave andre aktiviteter
eller benytte andre medier samtidigt (ibid., p. 26, 51). Derved ses en tilbøjelighed til, at
mobile medier ændrer og opnår essentiel betydning for hverdagens mediebrug i form af
at skabe nye mediemæssige rutiner og en større individuel frihed (Helles, 2016, p. 32f.).
Denne tendens til et mere individualiseret og selektivt mediebrug skaber anderledes og
umiddelbart sværere betingelser for den kollektive handling, julekalendersening kan
siges at udgøre. Dette er interessant i forhold til specialets fokus, da familiens brug af
julekalenderen dermed på flere måder kan siges at stå i modsætning til tendensen til
individualisering i kraft af sin sociale og samlende karakter. I forlængelse heraf er det
derfor væsentligt at se nærmere på, hvordan familiens mediebrug er karakteriseret.
2.2.2-Mediebrug-–-personligt-og-familiært-
Per Schultz Jørgensen definerer tre planer for samspil i familien, der fungerer i nær
relation til hinanden; det offentlige familieplan, det private familieplan og det personlige
familieplan (Christensen, 2013, p. 36f.). I specialets perspektiv er det mest relevant at se
på det private og personlige familieplan, da det er her, mediebrugen spiller ind. Det
private familieplan handler om fællesskabet og rutinerne, der består af “[...] de
tilbagevendende mønstre af begivenheder, der samler familien [...]” (ibid., p. 36), og
desuden understøtter familietraditioner og implicitte adfærdsnormer. Det personlige
familieplan udgør individets mulighed for at kunne trække sig fra fællesskabet og være
sig selv (ibid., p. 36f.). På denne baggrund kan man argumentere for, at det er i
samspillet og krydsfeltet mellem det private og det personlige familieplan, at forholdet
mellem individuel og social mediebrug ligger. I nær forbindelse hertil mener Lull, at
den familiemæssige tv-brug kan have betydning på flere niveauer, som han betegner;
the culture, the household og the person (Lull, 1988b, p. 239). Det mest relevante for
! 26!
specialets fokus er det niveau, han definerer som the household, da denne type af tv-
sening finder sted i hjemmet, sammen med familien og kan udgøre implicitte strategier
for enten at opnå eller undgå fysisk eller følelsesmæssig kontakt til andre (Lull, 1988b,
p. 239). Således kan man se julekalendersening som udgørende en form for
fællesskabscentreret og familiemæssig aktivitet, der indgår i et mønster af samlende
begivenheder, i en tid hvor mediebrugen ellers bliver mere og mere individualiseret
(Lotz, 2014, p. 3).
2.2.3-Tv’s-sociale-funktion-i-familien-
Såvel Lull som Silverstone mener, at familien er et socialt fænomen, hvori tv’et får en
social betydning i kraft af dets placering i hjemmet (Lull, 2000, p. 41; Silverstone, 1994,
p. 24, 29, 32). Tv’et fungerer således som en integreret del af dagligdagen og familiens
sociale omgang med hinanden i hjemmet (Lull, 1980, p. 197, 207; Silverstone, 1994, p.
40). Tv’et kan dermed siges at blive taget for givet som en funktionel del af
familiesystemet og er desuden forbundet med følelser. Således kan tv’et ses som en del
af familiens sociale interaktioner samtidig med, at det for individet kan skabe følelser af
nærhed, komfort og sikkerhed (Lull, 1980, p. 197; Lull, 1988b, p. 239; Silverstone,
1994, p. 40). Lull og Silverstone inddeler, hver med deres fokus, tv’ets betydning i
familien. Silverstones fokus er tv’ets funktion og kan siges at være overordnet og i nær
relation til det samfundsmæssige, mens Lulls inddeling er centreret om social tv-brug og
dermed i højere grad er fokuseret på den kommunikative funktion i familiemæssig
sammenhæng.
Først inddeler Silverstone tv’ets funktion i familien i tre: som objekt, som medium
og som underholder. Som objekt udgør tv’et et samlingspunkt for familien som en del
af de daglige vaner og rutiner, mens det som medium informerer såvel lokalt som
globalt. Som underholder tilbyder tv’et, gennem dets narrativer stimulation og spænding
(Silverstone, 1994, p. 19). Ser man dernæst på Lulls definition af tv’ets betydning i
familien inddeles den sociale brug af tv i to overordnede kategorier, nemlig strukturel
og relationel (Lull, 1980, p. 201). Den strukturelle brug inddeler han yderligere i to
underpunkter; miljømæssig, hvor tv’et bruges til skabe en konstant baggrundsstøj, der
kan bringes i fokus, hvis det ønskes, og regulativ, hvor tv’et virker som adfærdsmæssig
regulator for aktiviteter i familielivet, som eksempelvis spisetider (ibid., p. 201f.). Den
! 27!
relationelle brug inddeler Lull i fire underpunkter; kommunikativ facilitering,
tilknytning/undgåelse, social læring, og kompetence/dominans (Lull, 1980, p. 202). Den
sociale brug af tv som kommunikativ facilitering kommer til udtryk gennem brug af
tv’ets indhold til at starte og opretholde samtaler. Punktet tilknytning/undgåelse handler
om, hvordan tv’et kan bruges i den familiemæssige adfærd til såvel at opnå eller undgå
kontakt til andre familiemedlemmer (ibid., p. 202f.). Den sociale læring udgør brug af
tv’et til læring gennem eksempelvis nyheder. Brugen som kompetence/dominans
centrerer sig om, hvorledes der er mulighed for at nogle familiemedlemmer kan regulere
andre familiemedlemmers tv-brug – eksempelvis kan voksne opfordre børn til at se et
tv-program eller nægte dem at tilgå et givent indhold (ibid., p. 204f.). Forholder man
julekalendersening i familien til Lulls inddeling af social brug af tv, kan man
argumentere for, at det i forhold til specialets fokus særligt er den relationelle brug, der
er relevant. Dette skyldes, at denne kan give et indblik i mulige motivationsfaktorer for
julekalendersening i familien.
På baggrund af ovenstående kan man muligvis forstå julekalendersening i
familien som noget, der er vigtigt for den enkelte i kraft af såvel det sociale som det
mere individualiserede udbytte. I relation hertil pointerer Lull, hvordan tv-sening som
familieaktivitet er kompleks, dynamisk og konstrueret af familiens medlemmer selv.
Familien skaber altså selv den sociale situation og udvælger hvilket medieindhold, der
er centrum for aktiviteten (Lull, 1988a, p. 17). Tv-sening kan desuden siges at indgå i
rutinemæssige aktiviteter i hjemmet, men kan samtidig være en del af situationer, der
kan siges af have karakter af at være et ritual manifesteret gennem regler (Lull, 1988b,
p. 237f.). Ritual i forhold til tv-brug definerer Lull som “[...] repeated, regular family
activity elevated to a nearly ceremonial level because of the cultural power of
television” (ibid., p. 238). Ifølge Lull er det reglerne, der omgiver ritualet, der fremmer
det adfærdsmønster, der udgør den rutine-lignende adfærd omkring tv’et. Disse regler
pointerer Lull, at familiemedlemmer er bevidste om, selvom dette kan være implicit
(ibid.). I forlængelse heraf kan man muligvis se julekalendersening i familien som en
social og rituel brug af tv’et, som familiens medlemmer selv er med til at fastsætte
reglerne for.
Som Lull sætter også Silverstone tv-sening i relation til ritualbegrebet. Således
pointerer han, hvordan tv’et kan have en funktion i familien, der tilsidesætter
! 28!
dagligdagen til fordel for et rituelt rum – et skifte mellem det markerede og det ikke-
markerede (Silverstone, 1994, p. 168). I forlængelse heraf uddyber Silverstone, hvordan
man kan tale om en form for hellige tv-ritualer fastsat af kalenderåret. Dette gælder
ligeledes juletiden, der, som nævnt, er en tid karakteriseret ved at være fyldt med
ritualer og traditioner (ibid., p. 20f., 168f.). Sådanne kalenderbestemte tv-ritualer står i
kontrast til dagligdagen, og skaber det omtalte rituelle rum. Julen er speciel i denne
henseende, da december måned nødvendigvis på én og samme tid må formå at fungere
som dagligdag og samtidig stå i kontrast til denne. Det er i forbindelse hermed, at
julekalenderseningen bliver interessant, da denne indgår i en række af hellige former for
ritualer og traditioner i julen, der prioriteres særligt højt og ikke lader sig forstyrre af
eksempelvis madlavning, vasketøj og telefonopkald (ibid., p. 20f). I sammenhæng
hermed understreger Larsen & Tufte, at rituel mediebrug ikke kan forklares med
rationelle valg om det konkrete medieindhold. Derimod er rituel mediebrug præget af
social indflydelse og sociale hensyn (Larsen & Tufte, 2003, p. 98).
2.2.4-Rituel-mediebrug-i-julen
Undersøger vi julekalenderen som værende et muligt omdrejningspunkt for en rituel
form for adfærd adskilt fra rutinepræget tv-sening, kan dette – grundet ritualet som
værende socialt integrerende – muligvis være med til at forklare julekalenderens stadige
popularitet og samlende kraft i en ellers individualiseret tid. I det følgende vil vi derfor
undersøge, hvornår tv-sening så kan kategoriseres som værende rituel, for at kunne
sætte julekalendersening i relation hertil. Dette kræver en dybere forståelse af det
rituelle rum julekalenderen muligvis kan siges at skabe men også indgå i, samt måden
hvorpå den bruges i familien.
Rutinerne og hverdagens rytme kan siges at være struktureret i tid og sted. Som
tidligere nævnt er fjernsynet for mange en del af denne hverdagsstruktur og noget, der i
høj grad bliver taget for givet. De handlinger vi foretager os i hverdagens tid og rum har
karakter af at være drevet af rutine og vane, hvorfor “everyday times and spaces [...], in
the main, [can] be thought of as profane” (Silverstone, 1994, p. 20). Dog kan også
objekter som tv’et løftes til et helligt niveau, hvis tv’et bliver omdrejningspunkt for
rituelle handlinger og dermed tillægges en særlig værdi. En årligt tilbagevendende
begivenhed som julen består, som nævnt, af diverse traditioner og ritualer. I vores
! 29!
deltagelse i disse bevæger vi os fra et domæne af hverdagslivet til et andet – vi passerer
en form for grænse ind i et rituelt rum, hvor det ordinære ved hverdagslivet bliver
udskiftet med en form for intensitet, der er ophøjet og symbolsk ladet (Silverstone,
1994, p. 168). Ritualer er således med til at skabe intervaller i det sociale liv, hvor andre
regler gælder og bestemte værdier fejres (Kuper, 1993, p. 164). I de rituelle rum er
kulturen fra hverdagslivet forstærket. I julen tillægges eksempelvis vigtigheden af
familien og et socialt sammenhold stor værdi. Ifølge Miller anerkender alle
fortolkninger af julen familien som det centrale element, og det element hvor omkring
julens ritualer er organiseret (Miller, 1993, p. 11, 14). Billedet på julen som værende en
fest, der hylder familien og dens kontinuitet, er ifølge Kuper udsprunget af
populærkulturen (Kuper, 1993, p. 157). Han mener, at julen og dens ritualer er blevet
mere og mere familiefokuserede til trods for, at vi lever i en tid og et samfund, hvor
familien som institution spiller en stadig mindre rolle (ibid., p. 163). I forbindelse hertil
argumenterer Kuper for, at julen konstruerer en form for alternativ virkelighed, hvori
familien bevarer sin plads som værende det centrale element i en ellers individualiseret
tid (Miller, 1993, p. 15). Denne alternative virkelighed kan ses som værende en timeout
fra hverdagslivet og en form for skabelse af en hellig tid (Kuper, 1993, p. 167).
Ifølge Arnold Van Gennep er det ved at skelne og opstille grænser mellem rituel
tid og almindelig tid samt rituelle rum og sekulære rum, at en definitionen på rituel tid
og rum skal findes (ibid., p. 164). I forbindelse hertil mener Petrelli & Light, at rituelle
handlinger kan siges at være framed i en eller anden grad og dermed stå i kontrast til
hverdagslivet (Petrelli & Light, 2014, p. 7). Når man træder ind i december måned ses
en transformation, hvor det hverdagsagtige rum forvandles til et rituelt rum, hvor en
form for verden adskilt fra hverdagslivet fejres. Når december måned er slut, vender vi
tilbage til det almindelige hverdagsliv. Det er således framingen – det at man træder ind
i et rituelt rum og forlader det igen – der fremhæver det ekstraordinære (ibid.):
Through clear frames people, places and activities are made special,
prepared for the ritual and set apart from routine and daily life.
(Petrelli & Light, 2014, p. 7)
! 30!
Framing er således med til at adskille det hellige fra det profane. Det, der i første
omgang gør, at man kan tale om framing er den rituelle periode. Som det sås i afsnit
2.1.4, er et ritual tilknyttet en bestemt form for handlen og kan ses som en form for
performance. Performative ritualer effektueres gennem bestemte handlemåder, såsom
sang og dans, der er med til at kommunikere specifikke kulturelle værdier – såsom
salmesang og dansen om juletræet juleaften. Dette multisensoriske element er vigtigt, da
det er med til at udløse et højt fysisk og emotionelt engagement hos deltagerne og
herigennem signalere, at denne tid er forskellig fra det normale liv (Petrelli & Light,
2014, p. 7). Hvad der tilhører det hellige, og dermed fremstår som værende noget
ekstraordinært, skal således, som også Rothenbuhler mener, defineres i relation til
menneskelig aktivitet og handlen. Således er ritualer i stand til at helliggøre specifikke
genstande, gennem måden hvorpå vi bruger dem, behandler dem og hvilken betydning
vi i denne rituelle periode tillægger dem. Derfor kan også tv’et blive genstand og
omdrejningspunkt for ritualiseret adfærd.
Ifølge Silverstone bliver julen fejret omkring tv’et (Silverstone, 1994, p. 21). I
julen er der mange traditioner og handlinger, der er med til at markere en form for
overgang ind i en mere speciel tid – vi pynter til jul, vi danser om juletræet og synger
salmer, vi prioriterer at hygge os med familien osv. Her er også broadcast medier, som
tv’et, i kraft af det højteknologiske samfunds fremkomst, begyndt at spille en rolle: “the
scheduled rituals of the annual calendar, informed and prescribed now in broadcasting”
(ibid., p. 168). Her kan tv’et blive fokus for de daglige ritualer, der finder sted i denne
særskilte måned, og på den måde være med til at markere overgangen fra de profane
rutiner til de hellige ritualer (ibid., p. 19).
Tv’et kan således, med dets specifikke julerelaterede udsendelser, være med til at
markere en overgang til et særligt rituelt rum og en rituel tid. Om der er tale om en
direkte ritualiseret mediebrug kommer som sagt an på, hvad tv’et og det program, der
vises, tillægges af værdi:
[...] when people report that such things are important to them, and
when behaviors fit into a meaningful pattern with associated beliefs,
values and symbolic expressions, they can be seen to be examples
of fully ritualized television viewing. (Rothenbuhler, 1998, p. 82)
! 31!
På baggrund heraf, kan man argumentere for, at ritualer i familien kan skabe et
tilhørsforhold ved at fremme en følelse af fællesskab, hvorfor et program som
julekalenderen, hvis denne opnår rituel værdi, muligvis kan være med til at markere et
skifte fra en hverdagsperiode, hvor tv-seningen i høj grad kan siges at være
individualiseret til “a period of greater togetherness” (Rothenbuhler, 1998, p. 83). Om
dette er tilfældet med julekalenderen, vil vi undersøge nærmere i modtageranalysen.
2.3-Julekalenderen-–-et-særligt-mediefænomen-
Som kort nævnt i afsnit 2.1, kan antropologiske definitioner af ritualbegrebet og
forståelser af ritualer i relation til medier bidrage til at belyse forskellige sider af,
hvordan julekalenderen bruges i familien, hvilken betydning den får og hvad familiens
mulige motivation for julekalenderseningen er. Dog kan julekalenderen alligevel ikke
entydigt placeres i den ramme, disse teoretikere har sat. Således kan julekalenderen
siges at befinde sig i et spændingsfelt mellem teorierne, hvorfor specialets formål er at
belyse dette hul i forskningsfeltet, for derigennem at kunne opnå en større viden om,
hvilken rolle julekalenderen som unikt mediefænomen har på familiens motivation for
at se den. For hvad er julekalenderen egentligt for noget? Hvorfor får den som
mediegenre en form for særstatus? Dette mulige hul i forskningen kan skyldes, at vi ved
meget lidt om, hvad der sker, når medier har en rituel funktion. De er mere forpligtende
– men hvorfor? Og hvordan? Julekalenderen skal nemlig ses, ligegyldigt om man
hellere ville lave noget andet, ligegyldigt om den er dårlig – ligegyldigt hvad. At
julekalenderen kan siges at have denne samlende kraft, er ganske særligt i en tid, hvor
mediebrugen ellers bliver mere og mere individuel og selektiv. Hvorfor tilvælges
julekalenderen af familien? Og hvorfor er den en undtagelse fra den generelle tendens
til at sprede publikum? Hvad er det, den kan?
Således er vi nået frem til, at julekalenderen ikke uden videre udelukkende kan
siges at tilhøre ritualdefinitionerne. Derfor må vi ud fra dem, forsøge at skabe vores
egen definition. Dog kræver dette en større viden om julekalenderen som fænomen,
måden hvorpå den bruges i familien og i forbindelse hermed dens tilknytning til julen.
For kan julekalendersening siges at være et ritual? Og er der tale om en egentlig
ritualiseret handling i forbindelse hermed? Hvad betyder det for oplevelsen og
! 32!
motivationen, at julekalenderen er en del af en særlig højtid? Og har dette indflydelse på
brugssituationen? Hvis adfærden omkring julekalenderen på én gang er tæt knyttet til
samværet med fokus på den sociale kontekst og samtidig kraftigt orienteret mod det
medieindhold, som julekalenderen udgør, hvad tillægges da størst betydning af
familien? Medieindholdet eller den sociale kontekst? Noget kunne således tyde på, at
flere aspekter gør sig gældende, når det kommer til familiens motivation for at se
julekalender. For at undersøge dette, vil vi i modtageranalysen analysere, hvordan de
udvalgte familier bruger julekalenderen, og hvad deres motivation herfor er.
! 33!
Kapitel-3:-Metode-
I dette kapitel vil vi begrunde og reflektere over de overordnede metodiske valg, der
danner afsæt for specialets empiriindsamling og udformning. Sammenhængen mellem
teori, metode og empiri er præget af gensidig afhængighed, da problemformuleringen
og dennes problemstillinger har påvirket valget af teori, der således får en essentiel rolle
for empiriindsamlingens grundlag. Omvendt har empiriindsamlingen samtidig været
afgørende for valg af teori. Formålet med kapitlet er at øge og styrke specialets
gennemsigtighed og validitet.
Metodologisk placerer specialet sig inden for modtagerforskningen og mellem
receptionsanalysen og medieetnografien, der hver belyser forskellige aspekter i forhold
til mediebrug som fænomen. Det vi undersøger, er en medietekst i hverdagslivets
kontekst. Analyse af medieindholdet er en del af receptionsanalysens kvalitative tilgang,
da denne form for ekspertlæsning af teksten, sammenholdt med dybdegående
forskningsinterviews, bidrager til en bredere forståelse af publikums meningsskabelse
(Schrøder et al., 2003, p. 124; Jensen & Rosengren, 1990, p. 222). Vi har således fokus
på både medietekst samt tekstens betydning uden for teksten selv – altså i forhold til den
brugssituation og kontekst denne indgår i, i familien (Briggs, 2006, p. 442).
3.1-Receptionsforskning-
I dette afsnit vil vi introducere receptionsanalysen som metode og desuden motivere,
hvorfor og hvordan receptionsanalysen er anvendt i specialet, samt hvilke fordele og
ulemper, der kan være forbundet hermed.
Den receptionsanalytiske forskningstradition er den nyeste af de fem overordnede
forskningstraditioner, der gør sig gældende inden for modtagerforskningen. Som
metodisk tilgang har den fundet inspiration i både humanistiske og
samfundsvidenskabelige metoder inden for medieforskningen (Jensen & Rosengren,
1990. p. 214). Klaus Bruhn Jensen og Karl Erik Rosengren (1990) beskriver
receptionsanalysen som en audience-cum-content analyse, hvis formål er at undersøge
perceptionsprocessen i forhold til såvel brugen som effekten (p. 214).
Receptionsanalysen er kvalitativ og empirisk i sin tilgang, da den kombinerer analyser
af publikum og analyser af medietekster gennem dybdegående interviews og
! 34!
tekstanalyse (Jensen & Rosengren, 1990, p. 214, 222). På denne baggrund kan
receptionsanalysen siges dels at bidrage til en forståelse af, hvordan det aktive publikum
modtager, fortolker og bruger medieindhold og dels at skabe en forståelse for, hvordan
publikum kan medvirke til at skabe mening gennem kulturelle handlingsmønstre og
sociale relationer (Schrøder et al., 2003, p. 124; Jensen & Rosengren, 1990, p. 222).
Receptionsanalysens metodiske tilgang egner sig godt til specialets formål, da
fokus er på, hvordan julekalenderen som mediegenre går i dialog med hverdagslivet –
altså hvordan et aktivt publikum modtager, forstår og gør brug af et givent medie. Det
receptionsanalytiske perspektiv er særligt relevant for specialet i kombination med den
medieetnografiske analyse, da de samlet kan give os et dybdegående indblik i, hvordan
familien bruger julekalenderen. Således kan receptionsanalysen bidrage med en indsigt i
familiens syn på julekalendersening, som en integreret del af den sociale og
familieorienterede højtid, julen udgør (Miller, 1993, p. 11, 14). Konkret sker dette
gennem kvalitative forskningsinterviews sammenholdt med en analyse af
julekalenderens medietekstlige indhold. Herudfra håber vi at kunne opnå en forståelse
for familiens motivation for at se julekalender.
Således kan receptionsanalysen som metodisk tilgang siges at have den fordel, at
den kan give et dybdegående og kvalitativt indblik i en given problemstilling gennem en
kombination af det indgående empiriske materiale og indholdsanalysen. Omvendt er det
dog ligeledes vigtigt at være opmærksom på, hvilke ulemper og eventuelle fejlkilder,
der kan gøre sig gældende. Her er det særligt problematikken i at generalisere til en
bredere kontekst på baggrund af receptionsanalytiske studier, der er relevant at
medtænke (Jensen & Rosengren, 1990, p. 223). Således er en receptionsanalytisk
undersøgelse sjældent replikerbar, hvorfor en generalisering ud over den kontekst, den
er foretaget i, ikke kan foretages uden flere overvejelser og forbehold. Dog tilstræber
man inden for receptionsforskningen alligevel at medtænke denne faktor ved at
optimere rekrutteringsprocessen og på baggrund af definerede befolkningsgrupper at
udvælge repræsentative respondenter (ibid.). Dette har vi derfor ligeledes tilstræbt i
vores udvælgelsesproces og rekruttering af familier, hvor vi har haft et klart defineret
fokus på at udvælge familier, der kan ses som repræsentanter for forskellige
sociodemografiske dele af samfundet. Denne proces er uddybet yderligere i afsnit 3.7.5
og 3.7.6. Herudover kan man argumentere for – antager vi at julen er en universel fest
! 35!
med universelle værdier, traditioner og ritualer – at handlinger forbundet med højtiden
deles af mange familier, hvorfor én families ritualer, kan ses som en refleksion af det
generelle handlingsmønster (Miller, 1993, p. 21). Specialets teoretiske udgangspunkt,
og herunder det rituelle aspekt, gør det altså lettere for os at udtrække mulige generelle
tendenser. Således er vi altså bevidste om, at vi ud fra modtageranalysen ikke uden
videre kan generalisere og sige noget generelt om danskernes brug af julekalenderen.
Dog vil vi på baggrund af en metodisk tilgang, der kombinerer det receptionsanalytiske
og det medieetnografiske, forsøge at udlede centrale tendenser.
!
3.2-Medieetnografi-–-observation-som-metodisk-tilgang-
Vi har valgt observation som metode, da vi ved at observere familien under
julekalenderseningen kan få et indblik i familiemedlemmernes adfærd og samspil med
omgivelserne. Dette vil kunne give en mere gyldig viden, end hvis vi blot spurgte ind til
adfærden i et interview, da denne, i en interviewsituation, kan være svær at sætte ord på
– især hvis adfærden er præget af rutine eller tradition (Kvale & Brinkmann, 2009, p.
136). Hvor interviews bidrager til en indsigt i respondenternes holdninger, oplevelser og
forståelse, bidrager observation til et indblik i den eksterne opførsel i familien (Kvale &
Brinkmann, 2009, p. 15; Patton, 1990, p. 200, 244). Ved at kombinere metoderne, kan
vi således få belyst problemstillingen fra forskellige vinkler, da den empiri de to
metoder producerer, vil være forskelligartet. Hermed bliver det muligt at sammenholde
empirien i analysen, hvor de to metoder, udover at kunne supplere hinanden, vil kunne
bruges til at be- eller afkræfte hinanden, da vi er bevidste om, at der kan være forskel
på, hvad man siger man gør, og hvad man rent faktisk gør (Patton, 1990, p. 244). Ved
kombinationen opnår vi et større empirisk grundlag specialet kan tage sit udgangspunkt
i, og får samtidig den bedst mulige forståelse for familiemedlemmernes perspektiv på
deres livsverdener i forhold til juletraditioner og julekalendersening.
Observation er en antropologisk og sociologisk metode, der kan give en indsigt i
de forskellige sociale situationer, mennesker indgår i, samt forskellige sider af det liv,
der udspiller sig i disse kontekster (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 11f.). I en
undersøgelse som vores – hvor vi hos fire familier foretager en mikrosociologisk
undersøgelse, der har fokus på samvær, social interaktion og kultur – er det ifølge Søren
Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrup oplagt at anvende observation som metode.
! 36!
Kun ved at deltage i den aktivitet, vi undersøger og observere familierne herunder, kan
vi få adgang til deres kultur og herigennem få en indsigt i måden, hvorpå familien
bruger julekalenderen. Det er således virkeligheden, som den opleves af vores
respondenter, vi har i sinde at undersøge, hvorfor vi indtager en fænomenologisk
indgangsvinkel i indsamlingen af empirien (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 14).
Ifølge fænomenologien fortæller menneskers adfærd noget om den måde, hvorpå de
fortolker den verden, de er en del af (ibid., p. 16). Det er de udvalgte familiers
livsverden og deres subjektive handlinger, vi er interesserede i at få kendskab til og ikke
at kunne kvantificere brugssituationen omkring julekalenderen ud fra en “jo flere des
bedre”-indstilling, da handlingerne således kun ville blive behandlet overfladisk. Idet vi
ligeledes, ud fra vores teoretiske udgangspunkt, arbejder med ritualer og traditioner,
hvor adfærden kan siges at være dybt forankret, er en dybere indsigt nødvendig. Det er
hermed familiernes konstruktion og fortolkning af virkeligheden, vi vil undersøge,
hvorfor empirien er en fremstilling af specifikke, udvalgte aktørers julekalendersening
på de aftener, vi var på besøg.
Valget af observation som metode skal desuden findes i specialets teoretiske
udgangspunkt. Inden vi påbegyndte empiriindsamlingen, havde vi en forestilling om, at
julekalenderen muligvis havde rodfæstet sig som en fast tradition og hermed en
integreret del af hverdagen i december måned hos mange familier. Derfor kan det være
svært at sætte ord på, hvorfor man gør, som man gør, da det er noget, man måske altid
har gjort. Ved at observere kan vi således opnå en indsigt i de ting, der netop ikke bliver
sagt eller de ting familierne muligvis – på grund af det traditionelle aspekt – tager for
givet. Herudover var idéen med observationen, at vi gerne ville se, om familierne rent
faktisk så julekalenderen sammen, eller om der var undtagelser. Er fokus udelukkende
på det at se julekalender? Er både mor og far med, og sidder familien samlet i sofaen?
Gøres der brug af andre medier undervejs? Samtidig fik vi en unik mulighed for at
opleve familiernes hjem over i alt tre omgange – to gange til observation og én gang til
interview. Dette gav os et indblik i hjemmet i december måned i forhold til eksempelvis
mængden af julepynt. Vi kan hermed sammenholde det, der bliver sagt i de
efterfølgende interviews, med det, vi selv har observeret under besøgene, og på den
måde få et dybere indblik i familiens juletraditioner og den brugssituation
julekalenderen indgår i.
! 37!
I forlængelse heraf er vi bevidste om, at projektets tidsbegrænsning kan have haft en
indflydelse på resultatet. Havde vi observeret familierne af mere end to omgange, ville
vi højst sandsynligt have haft et større og mere nuanceret empirisk grundlag at basere
undersøgelsen på, og familien ville muligvis have vænnet sig mere til vores
tilstedeværelse. Det kan desuden være svært at vide, om deres aftener, i det tidsrum vi
besøgte dem, ville være forløbet anderledes på andre dage. Af tidsmæssige årsager var
flere besøg ikke muligt, da vi havde i alt 24 dage i en måned som december – hvor
familierne i forvejen havde mange planer – til at besøge fire forskellige familier to
gange. Dog påpeger Michael Q. Patton i denne forbindelse, at en observations længde
bør svare til, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet (Patton, 1990, p. 124).
Eftersom vi undersøger og observerer familiers julekalendersening – en forholdsvis
kortvarig aktivitet – og ikke noget videre kompliceret, såsom en families sociale
strukturer, kan man argumentere for, at vi som observatører ikke har samme behov for
at komme helt tæt på deltagerne. Dog skal de stadig være trygge ved vores
tilstedeværelse, hvilket vi, ved at balancere mellem nærhed og distance til feltet, har
forsøgt at tage forbehold for (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 122). Således mener vi,
at de to observationer i hver familie, sammenholdt med interviews med henholdsvis
børn og forældre, er tilstrækkeligt til at give et repræsentativt indblik i familiernes
juletraditioner.
Når man bruger observation som metode, er man nødt til at medtænke sin rolle
som forsker. For at kunne tolke de fænomener, vi observerer, trækker vi altid på
erfaring og en forforståelse, der kan siges at gå forud for den umiddelbare situation
(Gulløv, 2003, p. 24). Som forsker vil man således altid være præget af sine
forudsætninger og den forhåndsviden man har om det emne, man undersøger. Derfor
eksisterer en komplet objektiv analyse afkoblet fra den kulturelle virkelighed ikke
(Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 52). Det at kunne analysere og forstå menneskelig
handling og opfattelse er en hermeneutisk proces, der indebærer en positioneret
fortolkning. Derfor må vi nødvendigvis medtænke vores egne konstruktioner af
virkeligheden som en forudsætning i undersøgelsesprocessen (Gulløv, 2003, p. 25). Vi
har som forskere valgt et emne, vi finder interessant at undersøge og formet en
problemformulering herudfra, og dette er vores observationer naturligt påvirket af. Vi
har således på forhånd opsat nogle subjektive relevanskriterier, hvorudfra vi selekterer
! 38!
observationer. Derfor vil der altid være nogle aspekter, der for undersøgelsen er mere
relevante end andre, hvorfor vi automatisk gør os nogle fravalg, i forhold til hvad vi
observerer (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 52). Den virkelighed, der udspiller sig i
de enkelte familier, kan desuden siges at være yderst kompleks, hvorfor vi på ingen
måde kan udforske og afdække alle kanter og hjørner af den. Vores empiri er således
ikke i overensstemmelse med virkeligheden, men er et perspektiv på den virkelighed,
der udspiller sig (Gulløv, 2003, p. 25). Vi er hermed bevidste om, at vi ikke kan udtale
os om hele sandheden i forhold til julekalenderens betydning i familien, hvorfor
analysens resultater er et analytisk empiribaseret bud på en besvarelse af specialets
problemformulering.
Vi erkender således vores egen subjektivitet og rolle i forskningsprocessen, idet
vores forforståelse og fortolkning af empirien på uundgåelig vis vil komme til at påvirke
undersøgelsen. Subjektivitet er altså et vilkår, vi ikke kan se bort fra, og derfor er
refleksion en integreret del af den vidensskabende proces. Selvom vi har udvalgt de
teorier og begreber, vi i specialet benytter os af til at analysere vores empiri, forudsætter
disse en form for analytisk refleksivitet (ibid., p. 27). Vi kan ligeledes, som det vil
fremgå løbende i dette kapitel, reflektere over og forholde os kritisk til den viden, vi har
produceret, hvorfor vores subjektivitet indebærer en refleksiv objektivitet. Vi er således
hele tiden bevidste om, hvordan vi konstruerer data. Refleksiviteten er med til at gøre
bearbejdningen af empirien samt analysens resultater mere valide (Kvale & Brinkmann,
2009, p. 268f.).
3.2.1-Deltagende-observation--
Eftersom vi ønsker at observere ‘dag til dag rutiner’ i forhold til familiens
julekalendersening, og i den forbindelse at forstå respondenternes meningsunivers, i den
kontekst hvori de befinder sig, er den type observation, vi har benyttet os af deltagende
observation (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 57, 7). Deltagende observation
omhandler observation af mennesker i deres egne, naturlige omgivelser og kan give et
indblik i deres hverdagsliv. Dog vil der altid være problematikker i forhold til, hvorvidt
omgivelserne er naturlige, når vi som forskere træder ind i respondenternes hverdagsliv,
da vores rolle, som nævnt ovenfor, altid vil medføre ændringer i feltets sociale
organisation (ibid., p. 7). Dette både i forhold til, at vores tilstedeværelse kan påvirke
! 39!
den ellers “uspolerede” virkelighed, der udspiller sig, når familien ser julekalender
alene, men også det, at vi til en vis grad konstruerer den virkelighed, vi beskriver
gennem vores forskning.
Ifølge Kristiansen & Krogstrup må man som forsker “[...] tage del i menneskers
sociale liv for at få adgang til de meninger, som aktørerne tilskriver forskellige sociale
situationer” (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 100). Vi indsamler således data ved at
indgå i interaktion med det felt, vi undersøger; familiernes julekalendersening. I
undersøgelsen etablerede vi os som observatøren som deltager (ibid., p. 110). Dette da
vores besøg var relativt korte og herudover lagde vi ikke skjul på, at vi var kommet for
at observere deres julekalendersening, da familierne på forhånd var blevet briefet om
undersøgelsens formål og vores rolle som observatører (ibid.). Der er dog den risiko at
vi, ved at indtage denne feltrolle, muligvis ikke opnår tilstrækkelig kendskab til familien
og dermed ikke opnår fuld indsigt i deres julekalendersening, da denne som nævnt kan
variere fra dag til dag. Det kan således blive sværere for os at tolke på deres adfærd i
forbindelse hermed (ibid.). For at gøre familien mere tryg ved at lukke os ind i deres
private hjem, talte vi i rekrutteringsfasen i telefon med dem og forklarede formålet med
undersøgelsen, samt hvordan det ville komme til at foregå. Herudover ankom vi til
hjemmet en halv time før julekalenderen gik i gang, for at føre en uformel samtale med
familien – både om julekalenderen og om andre ting – så de kunne få et indtryk af os
som personer og føle sig bedre tilpas i vores selskab. Vi deltog således ved at tale med
familierne inden og efter selve observationen af julekalenderseningen og ved at sidde
sammen med dem i stuen og se julekalender. Således kan vi gennem løse samtaler og
observationer opnå en analytisk indsigt i familiens oplevelser og handlinger (Kristiansen
& Krogstrup, 1999, p. 105; Gulløv, 2003, p. 116).
Udover at deltage i og observere julekalenderseningen observerede vi ligeledes de
fysiske omgivelser for at få en indsigt i de materielle og symbolske rammer, hvori
denne fandt sted. Et rum er fyldt med symboler og symbolske betydninger, og derfor
kan en analyse af de fysiske omgivelser give en indsigt i familiens opfattelser og
værdier, der kan siges at gå ud over den konkrete lokalitet (Gulløv, 2003, p. 137).
Således kan familiernes hjem i sig selv være en væsentlig kilde til at opnå viden om
sociale forhold (ibid., p. 150). Inden besøgene aftalte vi, at vi hver især skulle lægge
mærke til, hvordan stemningen var hos familierne, hvorledes julen kom til udtryk i
! 40!
deres hjem, og hvordan situationen omkring julekalenderseningen udfoldede sig.
Herudover noterede vi, hvordan familien placerede sig i stuen, om der var tegn på, at de
lavede juleaktiviteter sammen osv., for derigennem at få indblik i familiens måde at
holde jul på. Dog fastsatte vi ingen præcise rammer for, hvad observationen skulle
indeholde, da vi samtidig ønskede at være åbne over for elementer, vi ikke ville kunne
forudse og derved forberede os på.
Idet vi deltager som observatører, har vi under selve julekalenderseningen forsøgt
at holde os i baggrunden, for at påvirke felten og familiemedlemmernes sædvanlige
adfærd mindst muligt. Dog betyder vores tilstedeværelse i sig selv, at der er endnu en
aktør i felten, hvilket for familien ikke er normalt, hvorfor påvirkning ikke helt kan
undgås (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 118). Dette ses eksempelvis i bilag 6 hvor 6-
årige Therese ved første besøg var meget nervøs og sad tæt op ad sin mor. Ved andet
besøg var hun blevet mere tryg ved Saras tilstedeværelse og snakkede til hende
undervejs i julekalenderen. Et andet eksempel er hvordan moren Camilla under
observationerne deltog i julekalenderseningen med Tore og Clara, selvom hun normalt
ikke ser julekalender (bilag 7). Der er således tale om et gensidigt påvirkningsforhold,
også kaldet forskningseffekten, da vi indgår som en mere eller mindre integreret del i
selve aktiviteten og er i dialog med familien (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 118). Vi
er således bevidste om, at vi er med til at konstruere den virkelighed, hvori empirien
bliver dannet.
3.2.2-Feltnotater-
En observatørs væsentligste datakilde er feltnotater, hvorfor vi forsøgte at nedskrive
både observationer, erfaringer og refleksioner efter hvert besøg hos familierne (Bilag 5;
bilag 6; bilag 7; bilag 8; Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 151). Feltnotaterne
indeholder beskrivelser af det observerede – alt fra da vi kom ind ad døren i familiernes
hjem, til vi tog derfra igen. Selvom observation som udgangspunkt er en tilgang til
generering af data om nonverbal adfærd, udelukker det dog ikke det, der bliver sagt i
observationssituationen, hvorfor dette ligeledes er en del af de data, metoden genererer.
Det sagte er således også en del af vores notater (Kristiansen & Krogstrup, 1999, p. 45).
Når man tager feltnotater, skal man forsøge at være så objektiv som muligt i sine
beskrivelser – dog er notaterne altid udtryk for en tolkning. Vi kan ikke observere alt,
! 41!
hvorfor vi som nævnt udvælger det, vi finder mest interessant og relevant i forbindelse
med specialets problemformulering. Notaterne er således en konstruktion af det
konstruerede og hermed blot en tolkning af virkeligheden. For overhovedet at kunne
gengive situationen lægger vi altså en mening ned i den (Kristiansen & Krogstrup,
1999, p. 152). Feltnotaterne indeholder hermed også vores egne personlige indtryk og
stemninger. Dette er vigtigt, da det siger noget om, hvordan det er, at være en del af
julekalenderseningen hos familierne (Patton, 1990, p. 241).
Man laver feltnotater for at kunne huske og til en vis grad genskabe den situation,
man netop har været en del af. Vi var ikke interesserede i, at familierne skulle føle sig
mere overvågede, end de måske allerede gjorde. Det at nedskrive observationer
undervejs, kan medvirke til en anspændthed blandt familiemedlemmerne, der derfor
muligvis ændrer adfærd. Vi tog derfor feltnotater efter observationen havde fundet sted
og desuden hurtigst muligt, for ikke at glemme vigtige elementer. Selvom dette kan
have været en ulempe i forhold til at huske præcist, hvad der var foregået, vurderede vi,
at dette alligevel var måden, hvorpå vi kunne opnå de bedst mulige data, da
nedskrivning undervejs muligvis ville have påvirket den sociale setting yderligere.
3.2.3-Observation-af-børn-
Det kræver særlige refleksioner og overvejelser, når man skal foretage et etnografisk
arbejde, der involverer børn (Gulløv, 2003, p. 10). I vores tilfælde er børnene mellem 6
og 12 år. Jo yngre børnene er, des vanskeligere er det, da det bliver svært for os at gøre
os lige med dem, og fremstå som en person, hvis selskab de kan være afslappede i
(ibid., p. 61). Hvordan vi imødekom denne udfordring, vil vi gå yderligere i dybden
med i afsnit 3.7.5 og 3.7.6.
Forsker og barn tilhører to forskellige sociale kategorier – voksen og barn.
Hvordan vi som forskere placerer os i felten, har indflydelse på det metodiske arbejde.
Derfor kan man som forsker indtage forskellige roller, der bevæger sig i et
spændingsfelt mellem de to sociale kategorier (ibid., p. 85). Vi indtog rollen som den
atypiske voksen, hvilket kom til udtryk gennem vores handlen, og måden hvorpå vi tog
kontakt til børnene (ibid., p. 104f). Det er vigtigt at forklare børnene, hvad det hele
handler om. Derfor fortalte vi dem, hvorfor vi var kommet for at se julekalender med
dem og samtidig, at det var noget, vi havde glædet os meget til. Eftersom forældrene var
! 42!
blevet briefet om undersøgelsen forinden, var det især børnene, vi henvendte os til ved
første møde. Eksempelvis gik faren Jens ud af rummet, så Sara kunne få lidt tid sammen
med børnene. Her førte Sara og børnene en uformel og afslappet samtale, hvor de talte
om jul og julekalender, men også om andre ting såsom skole og fritidsaktiviteter. Vi
talte således med børnene om for dem relevante emner og spiste det medbragte slik
sammen med dem. På den måde forsøgte vi ikke at udvise nogen form for autoritet, men
i stedet være på niveau med dem (Gulløv, 2003, p. 105). Dette også i
interviewsituationen, hvor Sara eksempelvis satte sig på gulvet frem for på den stol, der
var blevet stillet frem. Ved at indtage denne rolle, kan vi muligvis blive lukket ind i en
del af børnenes verden, som en typisk voksen måske ikke har umiddelbar adgang til,
eksempelvis snak om kærester (bilag 5). Da selve julekalenderseningen både
involverede børnene og deres forældre, forsøgte vi, for at blive accepteret af begge
grupper, hele tiden at bevæge os et sted mellem en “børne”- og en “voksenrolle”
(Gulløv, 2003, p. 106).
3.3-Metodisk-design-
I det følgende afsnit vil vi redegøre for undersøgelsens metodiske design og de
overvejelser, vi har gjort os i forbindelse hermed. Først vil vi præsentere de fire familier
empirien tager sit udgangspunkt i, for at give et bedre indblik i familierne. Dette vil
bidrage til et bedre læsemæssigt udgangspunkt i forhold til modtageranalysen. I
præsentationerne vil vi beskrive familiernes sammensætning, deres hjem, hvordan de
holder juleaften og hvilke julekalendere, de følger med i. Efterfølgende uddybes
rekrutteringsprocessen – herunder hvilke kriterier vi valgte at opstille, samt hvilken
metode vi benyttede os af i forhold til at finde de udvalgte familier.
3.3.1-Trine-og-Jens’-familie-
Trine og Jens’ familie består af moren Trine, faren Jens og børnene Rasmus og Emilie.
Trine er 45 år, har en cand.mag og er virksomhedskonsulent. Jens er 42 år, har en
kandidat i medievidenskab og arbejder som kommunikationschef. Rasmus og Emilie er
henholdsvis 11 og 9 år og går i henholdsvis 5. og 3. klasse. Familien bor i et villakvarter
i Risskov. De er ved at renovere huset, så ved første besøg er både stue og køkken
! 43!
lukket af. Stuen er i stedet rykket til Emilies værelse, hvor der både er sofa, sofabord og
et fjernsyn. Det er her familien ser julekalender hver aften, indtil stuen bliver færdig.
Der var generelt ikke meget julepynt i hjemmet. På Emilies værelse var der dog et stort
rødt kalenderlys, en nissehue med glimmer, en plastiksnemand og et par lyskæder.
Normalt pynter familien mere op til jul, men dette var grundet ombygningen ikke
muligt. Familien tager hvert år til Norge for at fejre juleaften med Trines forældre. Trine
er nordmand men har boet i Danmark siden 1999. Børnene har en papjulekalender, en
skrabejulekalender og en slik-/chokoladejulekalender. Herudover får de adventsgaver,
og så er der en gave i sokken juleaftensdag. Familien ser julekalender sammen og har
altid gjort det. Emilie følger med i fire forskellige julekalendere: Hotel krølle på halen,
Nissebanden, Den anden verden og Ludvig og Julemanden – dog er det de to
sidstnævnte, hun følger med i fast. Rasmus har ikke tid til at følge med i ligeså mange
julekalendere, da han går til håndbold og fodbold næsten hver dag. Han ser derfor kun
Den anden verden og Ludvig og Julemanden. De julekalendere familien sidder samlet
og ser, er Den anden verden på DR1 og efterfølgende Ludvig og Julemanden på TV 2.
3.3.2-Marie-og-Michaels-familie-
Marie og Michaels familie består af moren Marie, faren Michael og børnene Sigurd og
Therese. Marie er 45 år, har læst historie og arbejder nu som museumsinspektør.
Michael er også 45 år, har en cand.oecon og en Ph.d. og arbejder som økonomiprofessor
ved Aarhus Universitet. Sigurd og Therese er henholdsvis 11 og 6 år og går henholdsvis
i 5. og 0. klasse. Familien bor i et villakvarter i Risskov. Observationen fandt sted i
familiens stue, der er indrettet med sofa, sofabord og stole rettet mod et stort tv. Både
køkken og stue var pyntet op til jul med julepynt, adventskrans, mange levende lys,
julekalendere – selv hunden Molly havde en julekalender med hundekiks. Ved første
besøg stod der konfekt på bordet, som familien fortalte, at de havde lavet sammen
tidligere på dagen. Familien plejer at holde juleaften hjemme, men har også før besøgt
bedsteforældrene og holdt jul der. Børnene har flere forskellige julekalendere;
papjulekalendere fra Den anden verden og Ludvig og Julemanden, en
skrabejulekalender og en chokoladejulekalender, deres bedstemor har lavet til dem.
Herudover får de adventsgaver. Børnene følger med i to tv-julekalendere – Den anden
! 44!
verden og Ludvig og Julemanden. Hele familien sidder samlet i stuen og ser Den anden
verden.
3.3.3-Camilla-og-Tores-familie-
Camilla og Tores familie består af moren Camilla, faren Tore og børnene Clara, Adam,
William og Hannah. Camilla er 42 år, uddannet sygeplejerske og arbejder i psykiatrien.
Hun er mor til Hannah på 16 år, der er på efterskole og William på 18 år, der er
hjemmeboende. Tore er 46 år og arbejder som praktiserende læge. Han er far til Clara
på 12 år, der går i 5. klasse og Adam på 16 år, der er på efterskole. Clara bor hver anden
uge hos sin far og hver anden uge hos sin mor. Familien bor i et villakvarter i Tranbjerg.
Ved observationerne var familiens have lyst op med mange julelys, og indenfor var der
stearinlys, kalenderlys, adventskranse og julepynt i alle former og skikkelser.
Observationen fandt sted i familiens stue, hvor de for de meste sidder i sofaen og ser
julekalender på tv’et. Det er kun Tore og Clara, der ser julekalender sammen. Claras
storebror, der er på efterskole, plejer dog også at være med. I år følger Tore og Clara
med i én julekalender; Den anden verden. I de uger, hvor Clara er hos sin mor, ser Clara
julekalenderen sammen med hende, og Tore sørger selv for at se julekalenderen i den
uge, så han kan fortsætte med at se den sammen med Clara efterfølgende. Camilla kan
ikke lide at se julekalender, men så det med sine børn, da de var yngre, fordi hun synes,
at det er noget, man skal gøre, for at være en god forælder. Clara har en
skrabejulekalender og en U-landskalender. Camillas to børn har flere slik- og
chokoladejulekalendere. Det er lidt forskelligt, om børnene får kalender- og
adventsgaver. I år har Camillas datter, Hannah, en pakkekalender, da de synes, det er
hyggeligt, når hun er på efterskole.
3.3.4-Trine-L.’s-familie-
Trines familie består af moren Trine og datteren Anna. Trine er 34 år og er uddannet og
arbejder som regnskabsassistent. Anna er 12 år og går i 7. klasse. Hun bor primært hos
Trine, men er hos sin far hver anden weekend. Familien bor i et rækkehus i et
villakvarter i Odder. Observationen fandt sted i familiens køkken/alrum/stue, hvor de
normalt sidder i deres sofa og ser julekalender på tv’et. Bryggers, stue og køkken var
! 45!
pyntet med julepynt, stearinlys, kalenderlys og adventskrans – der hang
skrabejulekalendere på køleskabet og Anna havde desuden en chokoladejulekalender på
sit værelse. Trine holder jul med sine forældre, sin søster og sine niecer og hver anden
jul er Anna med her, mens hun de andre år holder juleaften hos sin far. Trine køber
kalendergaver til Anna, fordi de begge synes, at det er en hyggelig tradition. Trine og
Anna prioriterer det højt at se julekalender sammen og gør det næsten alle de dage, hvor
Anna ikke er hos sin far. I år følger de kun med i Den anden verden. Dog begyndte
Anna i løbet af december måned også at se SKAM, der blev sendt som en julekalender
på DR3 med en episode hver dag i december måned. For at undgå forvirring, vil vi i det
følgende benævne den her omtalte Trine som Trine L.
3.3.5-Udvælgelseskriterier-og-rekruttering-af-respondenter-
I det følgende vil vi gennemgå vores rekrutteringsproces, samt hvilke
udvælgelseskriterier vi satte i forbindelse hermed. Undersøgelsens design var præget af
mange overvejelser – både i henhold til at kunne generere de bedst mulige data i forhold
til specialets problemformulering, samt ovenstående metodiske refleksioner og rent
praktiske overvejelser, der især blev gjort ud fra undersøgelsens tidsmæssige
begrænsning. Vi valgte, at vi som udgangspunkt gerne ville have fat i fire familier, da vi
således kunne opnå forskelligartet data og samtidig nå de i alt otte besøg i løbet af
julekalenderens sendetid. Af praktiske årsager måtte familierne gerne være bosat i
Aarhus og omegn, da vores besøg hos dem var af flere omgange kort efter hinanden og
af relativ kort varighed.
Julekalenderen kan med sit høje seertal siges at have en forholdsvis bred
seerappel, hvorfor vi gerne ville rekruttere så bredt som muligt, dog i overensstemmelse
med julekalenderens målgruppe. Da vi på dette tidspunkt endnu ikke kendte til Den
anden verdens målgruppe, tog vi udgangspunkt i DR Ultras målgruppe – de 7-12-årige
– da vi formodede, at DR i en julekalender som minimum ville inkludere denne
aldersgruppe (Berså, 5. december 2012, DR navngiver ny børnekanal). Derfor var et
kriterium, at der i familien skulle være mindst ét barn mellem 7 og 12 år. Familierne
skulle gerne være spredt rent sociodemografisk og alle se julekalender sammen i
familien. Vi ville samtidig gerne have en vis diversitet i familiernes opbygning, da den
klassiske familiekonstellation med mor, far og børn i dag kan siges at være mindre
! 46!
udbredt, grundet det stadig høje antal af årlige skilsmisser (Carlsen, 20. februar 2017,
Stigning på 30 procent: Flere danskere bliver skilt inden for første år). Derfor har vi i
udvælgelsen af de fire familier forsøgt at afspejle de varierende familiekonstellationer,
der gør sig gældende i dag.
Vi ville gerne ud til alle fire familier ad tre omgange. Den første gang for at
observere, anden gang for igen at observere samt interviewe børnene og tredje gang for
at foretage interviews med forældrene. Herudover placerede vi interviewet med børnene
i forlængelse af anden observationsgang, inden julekalenderen begyndte. Ved at besøge
familierne to gange i december ville vi kunne opnå et bredere indblik i deres
juletraditioner, samt måden hvorpå de ser julekalender. Samtidig ville vi gerne opnå en
vis grad af tryghed og afslappethed, især hos børnene, da det kan virke overvældende, at
der pludselig sidder en fremmed person i sofaen og ser julekalender med dem. I
forbindelse hermed ankom vi til familiernes hus en halv time før julekalenderen blev
vist i tv. Det betød, at vi kunne nå at tale med børnene og skabe en relation til dem og på
den måde forsøge at opbygge en form for tryghed og tillid mellem dem og os som
forskere. Som det fremgår af observationerne, var det tydeligt, at børnene ved andet
besøg var mere afslappede omkring os (bilag 5; bilag 6; bilag 7; bilag 8). Dette ses
eksempelvis ved Saras første besøg hos Marie og Michaels familie. Her var især
Therese, den yngste af børnene, meget stille. Sigurd talte mere og var mere åben over
for Saras tilstedevær (bilag 6). Therese er som nævnt seks år, hvorfor det kan antages, at
hun er mere forsigtig og genert end sin 12-årige storebror. Det var ofte Sigurd, der talte,
mens Therese stod ved siden af og kiggede genert på Sara, hvorfor hun, da storebror
førte ordet, automatisk kan have trukket sig mere tilbage. Da julekalenderen gik i gang,
sad Therese tæt op ad sin mor og hviskede ofte til hende, hvis der var noget, hun gerne
ville have uddybet eller ikke forstod. Ved andet besøg mærkede Sara hurtigt, at Therese
var mere bekvem ved hendes tilstedevær. Therese tøvede ikke med at tage løs af det
medbragte slik, og undervejs spurgte hun Sara i stedet for sin mor. Det var tydeligt, at
Sara var blevet mere interessant. Det samme kan ses ved Jens og Trine, hvor børnene
allerede undervejs i første besøg blev mere afslappede. Dette ses eksempelvis i bilag 5.
Her sad børnene til en start meget stift i sofaen, men som Sara og børnene snakkede
sammen, og Sara selv gav udtryk for, at hun var veltilpas og afslappet i deres selskab –
ved eksempelvis at læne sig tilbage i sofaen og spise af slikskålen – begyndte også
! 47!
børnene at slappe mere af og åbne op for Saras tilstedevær. Rasmus fortalte desuden om
private familieanliggender, hvorfor man må formode, at han følte sig tryg i Saras
selskab (bilag 5).
Vi kunne således, ved at besøge familierne ad to omgange i december, forsøge at
nedbryde den barriere, der var mellem os og børnene og dermed muligvis gøre dem
mere trygge i den interviewsituation, der ville forekomme ved andet besøg. Vi aftalte
med forældrene at vende tilbage i starten af januar og interviewe dem om
julekalenderen, den overståede jul og juletraditioner. Interviewene og
interviewsituationen vil blive uddybet yderligere i afsnit 3.8.
3.3.6-Rekrutteringsprocessen--
Vi antog, at det ville blive svært at få rekrutteret de fire familier, da vi ad to omgange
skulle ud og observere dem i deres private hjem og desuden vende tilbage efter julen for
at interviewe forældrene. Dog blev vi overraskede over den positive tilbagemelding vi
fik, og kunne udvælge hvilke familier, vi syntes passede bedst i forhold til at kunne give
et nuanceret perspektiv på problemstillingen.
I rekrutteringsprocessen benyttede vi os af snowball-sampling for at komme i
kontakt med vores netværks netværk (Halkier, 2008, p. 31). Det anbefales, at man ikke
kender sine respondenter i forvejen, da store dele af interviewet kan være påvirket af
den personlige relation, hvorfor samtalen let kan blive indforstået (ibid., p. 32).
Samtidig ville vores rolle som observatør, hvis vi kendte familierne i forvejen, muligvis
påvirke måden hvorpå de opfører sig i situationen. Her kan man dog også argumentere
for, at familierne muligvis ville have fundet det mere behageligt eller have været mere
afslappede omkring situationen, hvis observatøren var en, de kendte. Dette forsøgte vi
dog at imødekomme ved de flere besøg, som beskrevet ovenfor. Selvom respondenterne
ikke kendte os på forhånd, havde de alligevel en relation til os, da vi havde samme
fælles bekendte. Denne kan sige god for os og vores projekt og herigennem gøre både
observation og interviewsituation nemmere. Udover at føle en vis form for tryghed ved
vores indtræden i familiens private sfære, kan respondenterne, grundet relationen til den
fælles bekendte, også føle sig forpligtede til ikke pludselig at aflyse, og dermed være
mere tilregnelige end helt fremmede respondenter (ibid., p. 33).
! 48!
Til en start forsøgte vi at rekruttere familierne, ved at dele en rekrutteringstekst på vores
facebookprofiler (bilag 2). Opslaget blev delt mange gange dog uden henvendelser fra
familier, der var interesserede i at deltage. Vi besluttede derfor at få Leas mor, der er
sygeplejerske, til at sende en mail med rekrutteringsteksten rundt til de af hendes
kollegaer, der har børn. Her var der flere, der meldte sig, men eftersom vi ønskede en
vis spredning og gerne en diversitet i familierne, valgte vi kun at rekruttere én af
familierne, så ikke alle havde arbejde inden for sundhedssektoren. Denne blev Camilla
og Tores familie, der er en sammenbragt familie, hvor begge har børn fra tidligere
ægteskaber. Herudover fik vi Leas søster til at kontakte de af hendes veninder, der har
børn i aldersgruppen, og samtidig spredte vi selv ordet i de virksomheder, vi var i
praktik hos på daværende tidspunkt. Herigennem fik vi fat på de tre sidste familier –
Trine L.’s familie, Marie og Michaels familie samt Trine og Jens’ familie. Førstnævnte
fik vi kontakt til gennem Leas søster. Her er Trine L. som nævnt alenemor til Anna.
Trine og Jens’ familie fandt vi frem til gennem Leas praktikplads, hvor Jens er
kommunikationschef. Jens spredte ordet og skaffede os den sidste familie – Marie og
Michaels familie. De to sidstnævnte familier består af mor, far og fælles børn. Jens var
som nævnt Leas daværende chef og for at undgå, at deres relation skulle påvirke
observationen, valgte vi at dele observationerne op. Således kontaktede og besøgte Sara
Trine og Jens’ familie samt Marie og Michaels familie, mens Lea besøgte Camilla og
Tores familie samt Trine L.’s familie. På den måde sikrede vi, at forhåndsviden og
personlige relationer ikke fik indflydelse på empirien. Dog skal det tilføjes, at Jens har
læst medievidenskab, hvorfor hans viden om uddannelsen muligvis kan have påvirket
hans opførsel under observation og interview. I observationssituationen oplevede vi ved
første besøg, at Jens spurgte ind til specialet samt vores uddannelsesforløb og
praktikophold. For at undgå, at Jens skulle opnå så stor viden om specialets fokus, at
han ville forsøge at agere for at tilpasse sig dette, fortalte vi kun, at specialet skulle
omhandle julekalenderens rolle i familien i dag. Vi valgte desuden Trine L.’s familie til,
for netop at bibeholde en diversitet i undersøgelsen – dette til trods for at Trine L. har en
relation til Lea. Trine L. er Leas søsters ungdomsveninde, hvorfor hun kan huske Lea,
fra dengang Lea var lille. Dog har Lea blot været 5 år på daværende tidspunkt, og kan
derfor ikke huske Trine L., hvorfor vi ikke så relationen som et problem i forhold til
empiriindsamlingen.
! 49!
Som det ses af ovenstående har vi således været analytisk selektive i vores udvælgelses-
og rekrutteringsproces, da vi, udover de førnævnte kriterier, især har lagt vægt på den
sociodemografiske diversitet, for bedst muligt at kunne repræsentere et udsnit af den
danske befolkning og dermed opnå et bredere indblik i, samt flere perspektiver på
forskellige familiers juletraditioner og julekalendersening (Halkier, 2008, p. 26). Som
nævnt valgte vi af praktiske hensyn, at familierne skulle komme fra Aarhus og omegn.
Vi er bevidste om, at vi – havde vi valgt en spredning på det geografiske område –
muligvis ville have fået en større diversitet i den indsamlede empiri. Dog vurderede vi
andre sociodemografiske områder som værende vigtigere end bosættelsessted.
3.4-Det-kvalitative-forskningsinterview-
I kombination med ovenstående observationer og feltnotater bidrager kvalitative
forskningsinterviews og transskriptioner heraf til specialets metode- og
datatriangulering. Denne kombination er valgt, da interviewets styrker på mange
områder kan siges at opveje observationens svagheder (Patton, 1990, p. 244). Således
vil observationer, som nævnt, altid være subjektivt præget af observatøren, fokusere på
det eksplicitte og være betinget af observatørens tilstedevær, hvilket kan have en
negativ indflydelse på undersøgelsens validitet (ibid., p. 200). Denne metodiske
svagheds påvirkning af specialets validitet kompenserer interviewets styrker dog på
mange områder for (ibid., p. 244f.). Således tillader interviews, at man kan spørge
dybere ind til de observeredes handlemåder og bevæggrunde, hvorved man når tættere
på personen og dennes tankegang og holdninger. Dog har interviewet samtidig den
ulempe, at respondenten netop altid vil fremstille sin subjektive opfattelse og sit
personlige perspektiv (ibid., p. 245). Det er i denne sammenhæng, at
metodetrianguleringen – kombinationen af observationer og interviews – bliver
betydningsfuld for undersøgelsen, da den muliggør at sammenligne det sagte med det
gjorte og omvendt.
På baggrund af disse metodiske overvejelser har vi udført interviews med både
børn og forældre i de udvalgte familier. Da der er flere særlige forholdsregler, når man
interviewer børn, valgte vi at afholde interviews med børn og forældre adskilt. Desuden
valgte vi at afholde interviewene med børnene ved anden observationsgang, mens vi
interviewede forældrene i januar måned. Dette valgte vi på baggrund af en vurdering af
! 50!
det tidsmæssige perspektiv for såvel forældre og børn som specialet. Vi formoder, at
børnene ville have lettere ved at besvare vores spørgsmål omkring juletraditioner og
julekalendere, når vi er i december måned, og de har det hele tæt på, mens forældrene
ikke er præget af samme tidsmæssige begrænsning og derfor vil være i stand til at tale
om og reflektere over spørgsmål relateret til julen en måned efter (Cederborg, 2002, p.
59). At vente med at interviewe forældrene til januar måned, har desuden givet os
mulighed for at udvikle interviewguiden på baggrund af et bedre kendskab til familien
og børnenes opfattelser, hvorved vi har kunnet spørge mere dybdegående ind til
relevante aspekter, hvilket kan siges at styrke specialets validitet.
Desuden valgte vi, at vi selv interviewede forældrene i de familier, vi tidligere
havde været ude at observere, mens vi deltog som bisidder i de andre interviews. Vi
valgte at være med begge steder for gennem bisidder at sikre et bredere perspektiv i
interviewet ved at komme så godt rundt om emnerne som muligt (Halkier, 2008, pp. 48-
51).
3.4.1-Interviewguide-
Som nævnt foretog vi i alt fire interviews med børn og fire interviews med forældre. Da
der er flere særlige forholdsregler at tage i forbindelse med interviews med børn, er
metodeovervejelser og overvejelser omkring interviewguide i denne forbindelse
foretaget separat, hvilket uddybes i afsnit 3.8.2 (Kvale & Brinkmann, 2009, pp. 165-
167). Derfor vil dette afsnit fokusere på metodiske overvejelser i forhold til den
interviewguide, vi benyttede som indgangsvinklen til interviewene med forældrene
(bilag 10).
Inden vi foretog de kvalitative forskningsinterviews med forældrene udformede vi
en interviewguide, der havde til formål at danne en ramme for og strukturere
interviewforløbet (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 151). Denne interviewguide er
udarbejdet i henhold til problemformuleringen og med udgangspunkt i vores tidligere
udarbejdede empiri i form af observationer af familierne og interviews med børnene.
Desuden valgte vi at udforme disse kvalitative forskningsinterviews som
semistrukturerede livsverdensinterviews, da man her får et dybdegående indblik i
respondenternes livsverden, idet denne form for interviews er karakteriseret ved, at den
er åben over for afvigelser (ibid., p. 45, 47, 151). Dette var særligt relevant i forhold til
! 51!
problemstillingen, da vi er interesserede i generelle informationer omkring medievaner
og juletraditioner, hvoraf sidstnævnte kan siges at befinde sig i den private sfære.
Interviewguidens spørgsmål er inddelt i temaer med forslag til spørgsmål, som vi
orienterede os i forhold til, når samtalen tog en drejning. Desuden strukturerede vi
temaerne sådan, at vi startede ud med mere brede emner, som medievaner og
juletraditioner – dette for at få en indsigt i hvilken jule- og mediemæssig kontekst
julekalenderen befinder sig i, i familierne – før vi spurgte mere konkret ind til
julekalendere og herunder dette års julekalender. I denne forbindelse medbragte vi
desuden et papir med udvalgte ord – såvel positive som negative – hvor respondenterne
skulle vælge tre, de forbinder særligt med ordet “julekalender” (bilag 11). Vi valgte at
starte med denne korte øvelse inden spørgsmålene begyndte at handle om jul,
juletraditioner og julekalender, idet respondenternes valg af ord således ikke ville blive
påvirket af det, vi senere ville komme ind på i interviewet. På baggrund heraf kan man
altså argumentere for, at det semistrukturerede livsverdensinterview kan resultere i
opnåelse af perspektiver, man muligvis ikke var nået frem til ved brug af andre
interviewformer.
3.4.2-Interview-med-børn-
Når man interviewer børn, er der flere faktorer, man skal tage med i betragtning (Kvale
& Brinkmann, 2009, pp. 165-167). Først og fremmest kan interviews med børn ofte
lettere udføres, hvis det foregår i relation til en aktivitet, eksempelvis mens barnet leger,
eller ved at man stiller det en opgave, der er relevant for undersøgelsen (ibid., p. 166f.).
Denne dimension har vi forsøgt at medtænke, idet vi interviewede børnene i umiddelbar
sammenhæng med, at vi ad to gange så julekalenderen Den anden verden sammen med
dem. Dog bevirkede børnenes alder på mellem 6 og 12 år, at flere af de ældre børn,
befandt sig i et aldersmæssigt spændingsfelt, hvor leg ikke længere er en naturlig del af
hverdagen, hvorfor vi forsøgte at tilpasse interviewsituationen hertil. Således var
interviewene med børnene ikke en del af en aktivitet, men vi forsøgte at møde børnene i
deres omgivelser og på deres præmisser. Dette kommer til udtryk ved, at vi eksempelvis
sidder på gulvet og interviewer dem, eller sidder der, hvor de alligevel ville sidde klar til
at se julekalender kort tid efter (bilag 5; bilag 6; bilag 7; bilag 8).
! 52!
I relation hertil er det af essentiel betydning, at man som interviewer opnår en god
relation til barnet, og at barnet ikke opfatter én som en autoritet, der stiller spørgsmål
med rigtige og forkerte svar (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 166). Denne gode relation til
børnene forsøgte vi – som tidligere nævnt – at opnå gennem hele processen. På den
måde kunne vi bedre møde børnene på deres præmisser og lære dem at kende før
interviewet. Dernæst er det at stille alderssvarende spørgsmål væsentligt. Således skal
man som interviewer være opmærksom på, at udformningen af interviewguiden til
interviews med børn er udarbejdet med fokus på, at børns forståelsesniveau ikke er
tilsvarende voksnes. Således er det vigtigt, at man kun stiller ét spørgsmål ad gangen,
samt at spørgsmålene er konkrete og ikke for komplekse (ibid.). Dette har vi i vores
interviewguide tilstræbt at efterleve ved eksempelvis at spørge ind til, om de kan huske,
hvad der skete i julekalenderen i går, og om de har snakket med de andre børn i skolen
om julekalenderen i dag (bilag 9). En typisk fejl i forbindelse med interviews med børn
er ledende spørgsmål, da børn er letpåvirkelige af disse, hvilket kan resultere i
upålidelig information (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 166). Dog er det samtidigt
relevant at bemærke, at det i nogle tilfælde for intervieweren kan være nødvendigt at
tage udgangspunkt i tidligere udsagn fra barnet, eksempelvis hvis barnet ikke svarer
uddybende på åbne spørgsmål (Cederborg, 2002, p. 75f.). Denne form for fokuserende
og hjælpende spørgsmål har vi af og til anvendt i interviewene med børnene, hvor vi
blandt andet har taget udgangspunkt i, hvad de har fortalt under julekalenderseningen
(bilag 9). Således er vi bevidste om, at nogle af spørgsmålene i interviewguiden i sidste
ende kan virke ledende, og at vi for at hjælpe børnene med at svare i nogle situationer
kommer med forslag, som de i flere tilfælde forholdsvis ukritisk bekræfter (bilag 13,
replik: 23-24, 47-48). Denne svaghed vil vi naturligvis tage forbehold for i
modtageranalysen. Dette sker eksempelvis ved at sammenholde børns og voksnes
udsagn samt observationer, hvorved metodetrianguleringen igen kan være med til at
styrke specialets validitet.
3.5-Efterbehandling-af-kvalitative-data-
I dette afsnit vil vi fremlægge hvilke databearbejdningsmetoder, vi har valgt til
efterbehandlingen af det indsamlede empiriske datamateriale. Vi har valgt at anvende
henholdsvis transskription og meningskondensering, som både Halkier (2008) og Kvale
! 53!
& Brinkmann (2009) præsenterer som centrale metoder til databearbejdning. Desuden
kommenteres der på mulige fortolkningsmæssige konsekvenser i forhold til at
konvertere talesprog til skriftsprog.
For at muliggøre systematisk, analytisk fortolkning af interviewdata kræves det, at
den optagede mundtlige interviewsituation nedskrives som skriftlig data, da der ellers
ikke kan skabes det krævede overblik over empirien (Halkier, 2008, p. 70). Denne
proces understreger Kvale & Brinkmann dog udgør en dekontekstualiserende
fortolkningsproces med flere mulige fejlkilder, hvorfor den udgør den første analytiske
proces (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 199f., 202). Således er det i denne proces
uundgåeligt at miste elementer, der muligvis kan have betydning for tolkningen. Det
gælder eksempelvis kropssprog, tonefald, stemninger og brug af ironi. Yderligere er der
en risiko for at høre eller tolke respondenterne forkert. Dog kan man forsøge at opveje
denne reduktion af data ved at nedskrive observationer, der beskriver disse elementer.
Dette er altså en nødvendig konsekvens af transskriberingen, der potentielt kan medføre
meningstab (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 200, 206; Halkier, 2008 p. 70). Derfor har vi
forsøgt at mindske de mulige fortolkningsmæssige konsekvenser ved at nedskrive
observationer omkring interviewenes udfoldelse (bilag 5; bilag 6; bilag 7; bilag 8). Med
udgangspunkt i Halkiers teori fastsatte vi før påbegyndelsen af transskriberingen nogle
retningslinjer herfor med det formål at ensarte metoden og mindske meningstab. I denne
forbindelse har vi valgt at oversætte talesprog til skriftsprog for at øge læsevenligheden.
I processen var det vigtigt for os, at bevare det sagtes mening så præcist som muligt,
hvorfor vi blandt andet har valgt at medtage stemningsindikatorer og eksempelvis
markere latter for både respondenter, interviewer og bisidder (Halkier, 2008, pp. 70-72).
Det kan være besværligt for en person, der ikke har været til stede under et interview at
transskribere det, da stemme- og stemningsgenkendelse kan være vanskeligt. Derfor
valgte vi ved interviewene med børnene selv at transskribere de interviews, vi havde
foretaget, for derefter at eftertjekke hinandens (ibid., p. 70f.). Ved interviewene med
forældrene valgte vi at transskribere to interviews hver, for ligeledes efterfølgende at
gennemhøre og eftertjekke hinandens transskriptioner. Dette med henblik på at mindske
fejlkilder, såsom høre-, tolknings- og tastefejl.
I naturlig forlængelse af transskriberingen af vores kvalitative
forskningsinterviews har vi valgt at meningskondensere disse. Dette har vi gjort for at
! 54!
skabe et bedre overblik over denne del af empirien, for lettere og mere systematisk
anvendelse i den videre analyse. Meningskondensering som proces indebærer at
sammenfatte og gengive respondenternes udsagn i en kortere form (Kvale &
Brinkmann, 2009, p. 227). For at sikre ensartethed og konsistens i
meningskondenseringen, har vi valgt først i fællesskab at meningskondensere et af
børneinterviewene og et af voksensinterviewene. Sådan blev vi opmærksomme på
sammenfald og afvigelser i vores arbejde og blev enige om de fremadrettede
retningslinjer, så vi i det videre individuelle arbejde meningskondenserende med samme
udgangspunkt. Denne ensretning kan siges at styrke empiriens og dermed specialets
reliabilitet.
! 55!
Kapitel-4:-Genreanalyse-af-julekalenderen-
En genre kan siges at have rituel karakter, da den bliver til ved gentagelse. En genre er
desuden baseret på allerede eksisterende genresystemer, hvorfor en genre sjældent
optræder i ren form, men oftere i en genreblanding (Agger, 2009, p. 90f.). Det er derfor
ligeledes i spændingsfeltet mellem flere forskellige genrer, at julekalenderen skal
defineres.
En tekst indeholder ofte nogle genresignaler og genremarkører, der er med til at
sige noget om, hvordan den specifikke tekst skal opfattes, og derved hvilken genre, der
er tale om. Disse kommer blandt andet til udtryk gennem tekstens form, det æstetiske
udtryk og de tematikker, der tages op, og er herigennem med til at skabe forventninger
hos modtageren (ibid., p. 85). Som nedenstående afsnit vil vise, er julekalenderen en
blanding af forskellige genrer, hvor nogle har formået at skabe faste konventioner, der
er med til at gøre julekalenderen til det, den er. Andre skal ses i et genrehistorisk
perspektiv, idet genren gennem tiden har måtte forholde sig til samfundet og den
virkelighed, der er dens kontekst, hvorfor der ses en udvikling i form af nye
konventioner, der enten har ændret eller udvidet genren (ibid., p. 90). Julekalenderen
skaber således en forventningshorisont, idet modtageren på grund af sit forkendskab til
tidligere udsendelser har en forventning om, hvad en ny julekalender skal indeholde
(ibid.). Denne forventningshorisont kan ændre sig, hvis modtageren godtager de
ændringer, der sker i forbindelse med den genrehistoriske udvikling, hvorved der sker
en genreudvidelse. Godtages ændringen ikke, er der tale om genrebrud (ibid., p. 86).
Således lever genrer “[...] både af gentagelse og af forskel, af norm og normbrud af
forskellig karakter” (ibid., p. 91). Ifølge Agger kan genren altså godt udvides, men hvor
eksperimenterende kan en julekalender være, inden det betyder genrebrud og seerflugt?
I følgende afsnit vil vi først foretage en overordnet genreplacering af
julekalenderen samt fremhæve nogle af dens mest karakteristiske genrekonventioner.
Dernæst følger en historisk introduktion til genrens udvikling gennem tiden fra 1962 til
i dag (2016), med det formål at kunne analysere os frem til de tekstlige træk og
konventioner, vi mener, der skal være til stede i en julekalender. Her medtager vi
julekalendere vist på DR1 og senere TV 2, da disse er de primære broadcastere af
julekalendere. Vi har ligeledes valgt kun at præsentere de julekalendere, der kan siges at
være skelsættende på en eller anden vis i forhold til genrens udvikling – det er således
! 56!
teksten, der er fokus på og ikke dens kontekst. Dog vil denne, når det er relevant i
forhold til julekalenderens indhold, blive inddraget.
Genrens historiske udvikling muliggør, at vi kan opnå viden om den
forventningshorisont, der kan siges at lægge sig til genren. Samtidig medvirker dette til,
at vi kan placere Den anden verden i en genremæssig kontekst og hermed, gennem en
tekstanalyse, undersøge om julekalenderen lever op til genrens konventioner, da dette
kan have betydning for familiernes oplevelse af den. Både dette kapitel og tekstanalysen
i næste kapitel danner grundlaget for, at vi kan undersøge en af problemstillingerne samt
et af paradoksets aspekter fra en modtageranalytisk vinkel; julekalenderens
indholdsmæssige betydning i forhold til familiens motivation for at se den.
4.1-Julekalenderen-–-et-overblik--
Lige siden 1962 er der blevet sendt julekalender på tv i december måned. Gennem årene
har engagementet i tv-serieformatet gjort, at tv-julekalenderen kan siges at være blevet
en integreret del af den danske juletradition. Julekalenderen er blevet en institution, der
år efter år har kunnet tiltrække et stort publikum af både børn og voksne – normalt
mellem 800.000 og 1.300.000 millioner seere (Agger, 2013, p. 267f.).
Julekalenderen som genre trækker på almanakgenren samt den folkloristiske genre
ofte kombineret med mytiske og kulturhistoriske elementer, der på en eller anden vis
knytter sig til julens traditioner. Herudover kan også musik og humor ses som
essentielle elementer i skabelsen af en julekalender (ibid., p. 269). Ser man på
julekalenderne gennem tiden, optræder disse genretraditioner i en række forskellige
blandinger med en moderne setting og – specielt i de senere år – samfundsaktuelle
bekymringer (ibid., p. 275f.).
Viden om tiden og årets gang har altid været vigtig, både i praktiske og religiøse
sammenhænge, hvorfor almanakgenren har eksisteret længe (ibid., p. 269). I religiøse
sammenhænge ses dette eksempelvis, som illustreret i afsnit 2.1.2, i den kristne
kalender, hvor året er opdelt i forskellige helligdage, der er med til at adskille hverdag
og fest. Ordet ”jul” stammer som tidligere nævnt oprindeligt fra romernes fejring af
vintersolhvervet og blev senere forbundet med Jesu’ fødsel. I 1800-tallet opstod de
traditioner, vi i dag forbinder med jul såsom julemænd, julegaver, nisser osv. Det er ud
! 57!
fra disse fortællinger og traditioner, at julekalenderen ofte, på et eller andet plan,
skildrer en mytisk forestilling om julen.
Den første papjulekalender til børn kom til Danmark i 1932, i en tid hvor julen i
højere grad begyndte at blive kommercialiseret. Her kunne man åbne en låge for hver
dag i december, og på den måde tælle ned til juleaften. Den printede julekalender blev
dermed udgangspunktet og grundmodellen for de første tv-julekalendere, hvor den
første blev sendt på DR i 1962 (Agger, 2013, p. 269f.). Tv’et blev med dets fremkomst
en integreret del af hverdagslivet hos mange familier og dets programmer “[...] aligned
with the pulse of the time” (ibid., p. 270). Som kapitlet vil give et indblik i, har
julekalenderen historisk udviklet sig fra dukkejulekalendere primært rettet mod børn, til
dybere, samfundsrelaterede og dramatiserede fortællinger med hele familien som
målgruppe (ibid., p. 277f.). Der er således sket en ændring i genrens målgruppe, hvilket
kan have bidraget til at gøre julekalenderen til et familieritual.
Generelt gælder, at der i en julekalender er 24 episoder, som regel af 25-30
minutters varighed, hvorfor genren kan siges at tilhøre føljetonformatet. Eftersom
genren har eksisteret siden 1962, kan den siges at være “[...] den ældste danske form for
kontinuerlig seriel fiktion” (Agger, 2006, p. 160). Herudover ses ofte en tematisering af
julen og dens traditioner gennem den folkloristiske og mytiske tradition, hvor især
nisser er et væsentligt element. I tæt forbindelse hertil begyndte man i 1970’erne at
inkorporere et andet dominerende narrativt element – de parallelle verdener (Agger,
2013, p. 268f.). Den ene verden består ofte af en genkendelig verden, hvor man følger
hovedpersonens liv i ordinære omgivelser og oftest i et hjemligt miljø. Den anden
verden står i kontrast til den virkelige verden og er sammensat af mytiske eller magiske
elementer (ibid.). Almanakgenren kommer til udtryk i julekalenderens
nedtællingsstruktur fra den. 1. til den 24. december. Dette kommer til udtryk allerede i
optakten, ofte under det præmis, at julen er truet, og der kun er 24 dage at redde den i.
Julekalenderen indeholder således generelt elementer, der forbindes med julen og plottet
er som regel bygget op omkring spørgsmålet: “Bliver det mon jul i år?”. Ifølge Martin
Miehe-Renard skal svaret på dette spørgsmål altid være ja, da “lyset i mørket er det
dramaturgiske grundcenter i en julekalender [...]” (Jacobsen, 9. december 2012,
Eksperter: Sådan har tv-julekalenderen ændret sig gennem tiden). Fortællingen skal
gerne ende i stor forløsning den 24. december, hvor det onde er besejret, og alt ender
! 58!
godt (Jacobsen, 9. december 2012, Eksperter: Sådan har tv-julekalenderen ændret sig
gennem tiden).
I henhold til specialets problemformulering er det således relevant at undersøge,
hvordan en så traditionel genre som julekalenderen, der broadcastes hver december
måned år efter år, kan bevare sin appel, relevans og samlende effekt i en tid, hvor meget
falder fra hinanden. Ifølge Agger ligger svaret muligvis i julekalenderens ændrede
målgruppe samt den måde hvorpå genren, til trods for et, ud fra ovenstående
konventioner, fortællemæssigt begrænset udgangspunkt, formår at forny sig selv
(Agger, 2013, p. 269).
4.2-Den-første-julekalender--
Den første danske julekalender, Historier fra hele verden, blev sendt på DR i 1962. Det
var på dette tidspunkt B&U, der stod for at producere julekalendere, og målgruppen var
små børn (Agger, 2013, p. 271). Historier fra hele verden bestod af korte udsendelser
uden en overordnet sammenhængende handling, hvor hver episode varede 5-10
minutter. Udsendelserne omhandlede fortællinger om børns liv, og julekalenderen fik sit
udtryk gennem skuespillere og dukker (Agger, 2013, p. 271; Jacobsen, 9. december
2012, Eksperter: Sådan har tv-julekalenderen ændret sig gennem tiden). Historier fra
hele verden skulle ses i sammenhæng med papjulekalenderen; Børnenes U-
landskalender, hvor der bag hver låge var tegninger, der relaterede sig til handlingen i
aftenens episode. Profitten fra U-landskalenderen blev doneret til et udvalgt land i den
tredje verden. Det var således idéen om julen som en tid med fokus på næstekærlighed,
der var i fokus (Agger, 2013, p. 271). Tv’et gav med denne julekalender danskerne en
indsigt i fremmede livsverdener og kulturer og blev hermed formidler af nogle
tematikker og bekymringer, folk rundt omkring i stuerne kunne tale om og forholde sig
til (Hjarvard, 2006, p. 9).
4.3-Dukkeuniverset--
Som det fremgår af ovenstående havde Historier fra hele verden ikke meget at gøre med
julekalenderen, som vi kender den i dag. Dog var julekalenderen fra 1967 Kender du
decembervej? med Magnus Tagmus i hovedrollen – Danmarks første juledukkestjerne –
! 59!
med til at skabe og etablere en ny tradition inden for julekalendergenren. Denne var den
første sammenhængende og konsekvent gennemtænkte julekalender, der med sine
indlagte sange kombinerede musical- og komedieelementer, hvorfor den kan ses som
forgængeren for efterfølgende julekalendere såsom Vinterbyøster (1973), Jullerup
Færgeby (1974) og Kikkebakke Boligby (1977) (Agger, 2013, p. 271f.). Karakteristisk
for disse julekalendere er, at formatet på dette tidspunkt var blevet udvidet til en
varighed på 15 minutter med et overordnet narrativt plot, der skabte sammenhæng
mellem alle 24 episoder (ibid., p. 271). Samtidig var det med disse julekalendere, at
traditionen med et dukkeunivers for alvor slog igennem. Fortællingen blev mere
omfattende, og det var især karakterer og setting samt humoristiske dialoger, der var i
fokus – elementer, der blev grundlæggende for julekalenderen som genre (Røndal, 24.
november 2012, Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine; Agger, 2013, p. 272).
Julekalenderens overordnede struktur – en episode hver dag til og med d. 24. december
– knytter sig som tidligere nævnt til almanakgenren. Dette nedtællingselement sås, i de
tre dukkejulekalendere, desuden også dramaturgisk gennem strukturen i de enkelte
episoder, hvor fortællingen forløber over en dag – fra morgen til aften. Således
fremhæves, gennem en afspejling af det daglige liv, tiden som havende en vigtig
funktion for julekalenderen (Agger, 2013, p. 272). Som det ses af bilag 1 udspillede 14
ud af 23 julekalendere i perioden 1962-1986 sig i et dukkeunivers, hvor Vinterbyøster,
Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby blev kendt som “dukketriologien” og opnåede
stor succes hos seerne til trods for at de – hvilket er tematisk interessant – ikke havde
noget med julen at gøre (Røndal, 24. november 2012, Fra Jullerup Færgeby til Jesus og
Josefine).
4.4-Den-første-julekalender-for-hele-familien-
Jul i Gammelby (1979) bliver på flere måder normsættende i forhold til genren. Den
adskilte sig fra de tidligere julekalendere ved at bruge skuespillere fremfor dukker og
var således den første julekalender, der henvendte sig til hele familien, hvorfor der sås
en udvidelse i målgruppen (Agger, 2009, p. 160). Jul i Gammelby foregår i Den Gamle
By i Aarhus og handler kort fortalt om de to børn Mads og Mette, der i samarbejde med
byens nisser skal forsøge at redde julen og bevare den gode julestemning i byen. Det var
første gang i genrens historie, at man havde børn i hovedrollerne. Jul i Gammelby var
! 60!
således med til at etablere endnu en tradition, idet børneskuespillere kan siges at være
blevet et gennemgående træk for julekalendergenren (Agger, 2013, p. 272). Ifølge
Agger var børneskuespillerne, som også sås i senere julekalendere som Torvet (1981)
og Krummernes Jul (1996) mfl., med til at understrege, at målgruppen i første omgang
var børn og dernæst deres forældre (Jacobsen, 9. december 2012, Eksperter: Sådan har
tv-julekalenderen ændret sig gennem tiden).
Hvor julestemning og nisser var fraværende i 70’ernes dukkejulekalendere, er
disse elementer omdrejningspunktet for handlingen i Jul i Gammelby. Med nisserne og
den magiske dimension var julekalenderen den første til at etablere idéen om parallelle
verdener – en dramaturgisk struktur, som senere julekalendere såsom Alletiders Jul
(1994), Jesus og Josefine (2003), Jul i Valhal (2005) og Den anden verden ligeledes har
benyttet sig af (Agger, 2013, p. 272). Udover nisserne, et mytisk element, indeholdt Jul
i Gammelby som den første træk fra den folkloristiske genre samt kulturhistoriske
elementer, idet den giver et indblik i livet i Danmark for 200 år siden og de
dertilhørende traditioner. Julekalenderen kunne således, udover at være underholdende,
bidrage med et informerende og didaktisk element, hvilket generelt var ideen med
børneprogrammer fra B&U på dette tidspunkt (Jensen, 2012, p.138) Kulturhistorien og
det magiske har sidenhen spillet en stor rolle i flere julekalendere – især i Alletiders Jul,
hvor seeren, udover at blive underholdt af nissen Pyrus, kunne blive klogere på
danmarkshistorien.
4.5-Et-brud-med-konventionerne:-Jul-og-grønne-skove-
Ud fra ovenstående begynder der således at opsættes nogle rammer for
julekalendergenren og bestemte konventioner, denne skal indeholde. Dog ses der med
meta-julekalenderen Jul og grønne skove (1980) en helt ny tendens og et nybrud inden
for genren, der sidenhen har banet vejen for de satiriske voksenjulekalendere (Agger,
2013, p. 273). Julekalenderen opnåede stor omtale og modtog meget kritik, idet den
brød med traditionerne og genrens konventioner. Julekalenderen skulle være en ramme
omkring Mumitroldene og handlingen udspillede sig i et hul i jorden, som værterne,
Poul og Nulle, uheldigvis var faldet ned i efter at have igangsat en jagt på Julemanden
(Vemmer, 2006, p. 206f). I hullet møder værterne forskellige magiske væsner, der på
ingen måde relaterer sig til julen. Dog ser man, i en af de sidste episoder, et glimt af
! 61!
Julemanden, der flygter fra kameraet. Stik mod konventionerne sluttede julekalenderen,
på skuffende vis, uden jul eller Julemand (Agger, 2013, p. 273). Jul og grønne skove
kan ses som en parodi på og en form for opgør med den traditionelle julekalender, og på
trods af kritikken indtager den, ifølge Agger, legendarisk status i genrens historie, netop
på grund af dens brud med konventionerne (Jacobsen, 9. december 2012, Eksperter:
Sådan har tv-julekalenderen ændret sig gennem tiden).
4.6-Gamle-traditioner-og-fornyelse--
Dansk tv havde som nævnt premiere i 1951 og blev hurtigt danskernes foretrukne medie
– et medie der indtog en central plads i hjemmet og et medie, man i familien samledes
om (Hjarvard, 2006, p. 7). Frem til 1988 havde DR monopol og var således alene om at
producere julekalendere. Monopolbruddet betød derfor, at mængden af julekalendere
voksede, da der nu var to kanaler, der videreførte traditionen (bilag 1). Fra 1990, hvor
TV 2 udsender sin første julekalender Trolderik og Nisserne, ses således en stigning i
julekalenderproduktionen, der desuden blev spredt på forskellige kanaler (bilag 1). DR1
og TV 2 begyndte tilsammen at producere meget inden for feltet. TV 2 begyndte
desuden at producere julekalendere til voksne – dette ligger dog uden for specialets
undersøgelsesfelt, hvorfor vi ikke vil gå yderligere i dybden med det.
Paul Hammerich mente ved tv’s fremkomst, at det skulle afspejle tendenser i det
samfund og den kultur, det var en del af. Samtidig skulle det – i henhold til sine public
service forpligtelser – i sin formidling kombinere underholdning, kultur og information
(Jensen, 2012, p. 122f). Senere sås dette især ved TV 2s Alletiders Jul, der bliver
julekalenderens centrale formidler af den danske kulturhistorie. Her går underholdning
hånd i hånd med oplysning om den danske kulturarv, idet nissen Pyrus julekalenderen
igennem tager på adskillige tidsrejser tilbage til store historiske begivenheder med
relevans for den danske jul og fejringen heraf. Her er det overordnede plot da også, at
julen skal reddes, da Pyrus ved et uheld formår at trylle julen væk (Agger, 2013, p.
273f). Selvom Jul i Gammelby var målrettet hele familien, er det først med Alletiders
Jul, at familiejulekalenderen får sit virkelige gennembrud. Her blev sendetidspunktet
rykket fra klokken 17.30 til primetime klokken 20.00, hvilket også kunne ses på
seertallene, der gik fra under en million til 1.383.000 millioner (Røndal, 24. november
2012, Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine).
! 62!
Generelt er julekalenderne fra 90’erne og frem kendetegnet ved en dramaturgisk
dobbeltstruktur – en fortælling omhandlende de parallelle verdener. Med denne struktur
udspilles det overordnede plot, som tidligere nævnt, i to kontrastfyldte verdener, hvoraf
den ene afspejler det familiære og ordinære, som vi kender det fra dagligdagslivet, mens
den anden tager fortællingen til det mytiske og magiske niveau. I Alletiders Jul lever
Pyrus med de andre nisser i en nisseverden, der er en parallel og dog alligevel integreret
del af den menneskelige verden, hvis handling udspiller sig i Rigsarkivet (Agger, 2013,
p. 272f.). Denne tendens ses ligeledes i 00’ernes julekalendere, hvilket Jul i Valhal kan
ses som et eksempel på. Her befinder hovedpersonerne Jonas og Sofie sig skiftevis i den
menneskelige verden og i de nordiske guders verden, hvis handling forløber parallelt og
er overordnet forbundet. Ifølge Agger har den dobbelte struktur flere funktioner.
Julekalenderen fremhæver ofte de elementer, der er med til at gøre julen sjov i
modsætning til de mere kedelige dagligdagsrutiner. Således bruges paralleliteten til at
skabe en kontrast mellem magien – det sjove – og det almindelige “kedelige” liv, der
ofte fremstiller ulemperne ved det moderne sociale liv (ibid., p. 272, 277). Dette ses
eksempelvis i Jul i Valhal, hvor Sofie i den virkelige verden flytter konstant grundet sin
mors arbejde, og derfor ikke har mange venner. Samtidig kan den dobbelte struktur,
som det blandt andet ses i Alletiders Jul og Jul i Valhal, bruges til at gengive gamle
myter og historiske begivenheder i et nutidigt, og muligvis mere spændende, perspektiv
og endvidere skabe en kulturhistorisk kontekst til julen og dens traditioner (ibid., p.
272). Dette hænger desuden sammen med DRs overordnede mission om den dobbelte
historie, der blev udarbejdet i midt 90’erne. Som en del af public service forpligtelserne,
skal DRs produktioner således, udover den gode historie, indeholde et overordnet plot,
der har sociale og etiske konnotationer (Redvall, 2011, p. 185). Ifølge Ingolf Gabold
skal den gode historie indeholde en fascinationskraft – i julekalenderen den magiske,
parallelle verden. Samtidig skal den indeholde et identifikationspotentiale, der i
julekalenderen kommer til udtryk i det genkendelige og ordinære i julekalenderens
virkelige verden, hvor vi som seere kan relatere til karakterernes problemer og
bekymringer (ibid., p. 191). Den dobbelte fortælling samt den mytiske og
kulturhistoriske dimension danner tilsammen en ramme, hvori DR kan opfylde sine
public service forpligtelser ved både at underholde og oplyse, hvilket går igen i flere
julekalendere fra 90’erne og frem. I disse julekalendere ses desuden et forsøg på at
! 63!
forene nye traditioner med de gamle forhistoriske og folklore traditioner, hvorfor de
repræsenterer en form for balancegang mellem tradition og fornyelse (Agger, 2013, p.
273). Dette ses i Alletiders Jul, hvor Pyrus forsøger at modernisere og forny julen,
hvilket blandt andet kommer til udtryk i hans moderne kasket-nissehue og sangen “Cool
Jul”. Selvom Pyrus kan siges at være et billede på fornyelsen af gamle traditioner, er
han dog i sig selv indbegrebet af tradition – en nisse, der elsker risengrød, som vi kender
dem fra myterne (ibid., p. 274). Alletiders Jul opnåede stor succes og med et
gennemsnitligt seertal på 1.383.000, er det den mest sete julekalender i genrens historie.
I de efterfølgende år blev der produceret yderligere tre julekalendere med Pyrus i
hovedrollen (bilag 1). Efter Pyrus-bølgen varede den kulturhistoriske ramme ved,
hvilket også kommer til udtryk i det ny årtusindes julekalendere, hvor seerne både bliver
belært inden for kristendommen og den nordiske mytologi.
4.7-Det-ny-årtusindes-julekalender-–-når-dramaet-er-i-fokus-
I 2003 blev kristendommen med Jesus og Josefine for første gang grundstenen i en
julekalenderfortælling, hvilket var en markant fornyelse (Jacobsen, 9. december 2012,
Eksperter: Sådan har tv-julekalenderen ændret sig gennem tiden). Julekalenderen
handler om pigen Josefine, der ikke kan lide julen, fordi hun selv har fødselsdag d. 24.
december. I en mystisk butik finder hun et krybbespil, der fungerer som en tidsmaskine.
Krybbespillet tager hende tilbage i tiden til Nazaret, hvor hun møder en ung Jesus. Det
mytiske aspekt og de parallelle verdener var ligeledes centralt i TV 2 julekalenderen Jul
i Valhal, hvor handlingen både udspiller sig i den moderne verden og i det gamle
Valhal, hvorfor der ses en tematisering af den nordiske mytologi (Agger, 2013, p. 275).
Her er opgaven for Jonas og Sofie, at forhindre Ragnarok og hermed verdens ende. Det
er således børnene, der er heltene, mens de voksne er fraværende og uvidende om den
parallelle verden og det, der truer med at blive verdens undergang. Jul i Valhal
demonstrerer julekalenderens evne til, gennem mytiske fortællinger, at kommentere på
den samtid, den er en del af, da julekalenderen, gennem den ragnaroksvarslende
Fimbulvinter, giver stærke associationer til de omdiskuterede klimaforandringer (Agger,
2013, p. 275).
Det var især TV 2, der havde haft succes med sine julekalendere – både med
Alletiders Jul, Jesus og Josefine og Jul i Valhal, og i 2006 rykker DR derfor
! 64!
sendetidspunktet for kanalens julekalender til kl. 19.30 (Mikkelsen, u.å, Historien om
julekalenderne). Herudover ses i det ny årtusinde en tendens til at erstatte komedie med
drama, hvilket muligvis kan hænge sammen med, at produktionen af julekalendere
flyttes fra B&U til DRs dramaafdeling, hvis høje serielle kvalitet nu også skulle
afspejles i julekalenderen (ibid.). Dramaelementet ses især i DRs julekalender Absalons
hemmelighed (2006), hvor det mytiske og kulturhistoriske element – etableret af TV 2
med Alletiders Jul – udgjorde den fortællemæssige ramme. I denne julekalender
udforsker den arkæologiinteresserede Cecilie ruinerne af Absalons gård fundet under et
stormagasin. Her hører hun om Absalons hemmelighed, der måske kan helbrede hendes
syge lillesøster. Absalons hemmelighed formår at udforske nye måder at skabe en
spændende fortælling i en kulturhistorisk og mytisk kontekst, hvor man som seer kan
tilegne sig viden om middelalderen (Agger, 2013, p. 275). Dette gør sig ligeledes
gældende for Pagten (2009), hvor der er fokus på en nutidig Grundtvig (Røndal, 24.
november 2012, Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine). Fokus på dramaet afspejler
sig i de forskellige plots. I Absalons hemmelighed skal Cecilie forsøge at helbrede sin
hjertesyge lillesøster, og i Pagten bliver hovedpersonen Malthe udsat for grov mobning.
Der ses således en tendens til mere alvorlige emner, hvilket også kommer til udtryk i
Tidsrejsen (2014), hvor hovedpersonen Sofie vil gøre alt, hvad hun kan for, at hendes
skilte forældre skal finde sammen igen. I tidsrejsen ses desuden rejsen frem og tilbage i
tiden, hvilket også var karakteristisk for julekalendere som Alletiders Jul og Jesus og
Josefine. Absalons hemmelighed, Pagten og Tidsrejsen behandler således seriøse
samtidstemaer i en magisk og kulturhistorisk kontekst (Agger, 2013, p. 276).
Julekalenderne i det ny årtusinde tilsidesætter det komiske aspekt, der ellers har
kendetegnet julekalenderen, og fungerer i stedet som et spejl på de i samfundet mere
alvorlige problemstillinger såsom klimaforandringer, mobning, skilsmisse og døden
(ibid.). I lyset af succesen Alletiders Jul skaber det ny årtusindes julekalendere således,
gennem forskellige fortællinger, generelt en kombination af information, underholdning
og magiske elementer fra folklore, myter og kulturhistorie, for at genfortolke genren, så
den bliver interessant for de yngre generationer (ibid., p. 275f.).
! 65!
4.8-Julekalenderens-etablerede-genrekonventioner-
Julekalenderen har gennem årene formået at tiltrække et stort publikum af både børn og
voksne og kan ud fra sin genrehistoriske udvikling og høje seertal siges at have
manifesteret sig som en kulturtradition. Genren er overordnet en kombination af
almanak og folklore kombineret med magiske og kulturhistoriske elementer. Ser man på
den historiske udvikling, er julekalenderen gået fra dukkejulekalender, målrettet de
mindre børn, til dybere fortællinger med samfundsmæssige lag, med hele familien som
målgruppe, hvor sang og komedie har spillet en stor rolle. Allerede i 70’erne blev den
dobbelte struktur etableret, og siden har den dramaturgiske opbygning med parallelle
verdener været central. Herigennem bliver det kulturhistoriske og magiske sat i kontrast
til det ordinære hverdagsliv, hvorfor der ses en blanding af fascination og identifikation
samt oplysning og underholdning. Julekalenderen har gennem tiden været udsat for
både nybrud og genreudvidelser, hvor den seneste tendens har været at erstatte komedie
med drama, hvorfor julekalenderen i dag behandler mere samfundsrelevante og
alvorlige emner. Julekalenderen kan således siges at være under stadig udvikling og har
på det seneste formået at tilpasse sig den samfundsmæssige kontekst, den er en del af
(Agger, 2013, p. 277f).
Ud fra ovenstående ses der generelt en tendens til, at følgende er til stede i en
julekalender, hvorfor der kan være tale om etablerede konventioner, der ligger sig til
genren: 24 episoder, en form for trussel og gerne mod julen, parallelle verdener, en
magisk dimension, nisser, julestemning, sange, børn i hovedrollen, et didaktisk element
– gerne noget kulturhistorisk og en større morale.
! 66!
Kapitel-5:-Tekstanalyse-af-Den$anden$verden$$
Da vi i specialet indtager et etnografisk og receptionsanalytisk afsæt i forhold til at
undersøge den familiemæssige brugssituation julekalenderen indgår i, er
julekalenderens indhold af betydning, da der må være en årsag til, at det er tv’et
familien samles om hver aften i december og ikke vaskemaskinen (Larsen, 2000, p. 30).
Derfor vil vi i det følgende foretage en tekstanalyse af Den anden verden, da specialets
empiri er udformet på baggrund af familiernes brug af denne julekalender.
Kapitel 4 har bidraget til en større forståelse af julekalenderens genremæssige
udvikling, og samtidig har vi gennem analysen kunnet uddrage forskellige
konventioner, der kan siges at lægge sig til genren. I dette kapitel vil vi primært have
fokus på Den anden verden i forhold til dens genremæssige kontekst og herigennem
undersøge, om den lever op til genrekonventionerne, skaber udvidelser eller bryder med
dem, da dette kan have betydning for familiernes opfattelse af julekalenderen, samt
deres motivation for at se den. Som det ses i den genrehistoriske analyse, kan blandt
andet julekalenderens ændrede målgruppe fra de yngste børn til hele familien, siges at
have spillet en rolle i forhold til julekalenderens samlende effekt. Samtidig kan der ses
en udvikling i forhold til de temaer og problemstillinger julekalenderen behandler.
Julekalenderen forholder sig således til dens samfundsmæssige kontekst, dog stadig i et
magisk univers, hvorfor temaerne kan siges at appellere til både børn og voksne. Derfor
vil tekstanalysen primært have fokus på de temaer Den anden verden tager op.
Tekstanalysen giver os desuden mulighed for at undersøge det førnævnte paradoks
nærmere og vil samtidig danne grund for en modtageranalyse, hvor indhold og kontekst
stilles op mod hinanden.
Den anden verden var DRs nye julekalenderproduktion og blev i løbet af
december 2016 vist på DR1 klokken 19.30. Der var gennemsnitligt 902.900 seere, der
så med hver aften, hvilket som sagt kan ses som relativt lavt i forhold til en
førstegangsudsendelse af en julekalender. Julekalenderen har brødrene Grimms eventyr
som ramme og udspiller sig i to forskellige verdener – den virkelige verden og
eventyrverdenen. Historien finder sted i december måned, hvor Det Gyldne Teater er
ved at opsætte Tornerose som årets juleforestilling. Tvillingesøstrene, og
teenagepigerne, Sara og Anna er begge en del af stykket – Sara spiller Tornerose mens
Anna, grundet sin sceneskræk, er sufflør. Teatret ledes af pigernes mor Rikke, der for
! 67!
flere år siden har mistet sin mand. Sara er forelsket i Janus, der dog ikke gengælder
Saras følelser. I et af sine irritationsudbrud falder Sara ned i en å og slår hovedet. Her
forsvinder hun for første gang hen i en anden verden, hvor hun er hovedpersonen i
Grimm-eventyret Snehvide. Sara finder ud af, hvordan hun kommer frem og tilbage
mellem de to verdener og bliver gennem julekalenderen en del af forskellige Grimm-
eventyr. Alt imens er Anna tilbage på teatret og skal overtage Saras hovedrolle i
Tornerose, og samtidig trues teatret af lukning.
5.1-Forventningshorisont-og-kontekstualisering--
Et væsentligt element for oplevelsen af Den anden verden er den forventningshorisont
seeren har forud for selve julekalenderseningen og altså den egentlige seeroplevelse.
Forventningshorisonten er, som tidligere nævnt, præget af julekalenderens genrehistorie
og -konventioner, og kan således indfries, skuffes eller forkastes (Agger, 2009, p. 107).
Som analysen vil vise, kan det derfor være problematisk, at Den anden verden på flere
områder bevæger sig væk fra den traditionelle julekalender og hermed muligvis
modtagerens forventninger. Dog skal en serie, ifølge Larsen, hele tiden bevæge sig
mellem tradition og fornyelse for fortsat at kunne være interessant (Larsen, 2003, p.
351). Det handler således for julekalenderen om at finde en form for balance mellem det
velkendte og det fornyende – mellem genkendelighed og fascination. Om ovenstående
har betydning for familiernes seerlyst og motivation, vil vi undersøge nærmere i
modtageranalysen.
Som mange af de senere julekalendere såsom Pagten, Absalons hemmelighed og
Tidsrejsen behandler også Den anden verden mere seriøse og realistiske emner og
forholder sig tematisk til dens samtid. I denne julekalender er fokus ikke på julen og
truslen mod den, men på karaktererne og deres personlige udvikling. Julekalenderen
forsøger gennem forskellige karakterer, der hver især kæmper med egne problemer, at
give varierende bud på, hvordan eksistentielle og moralske problemer kan håndteres
(ibid.). Julekalenderen arbejder således med konflikter, som seerne skal kunne relatere
til, hvilket det følgende vil give et indblik i.
! 68!
5.2-Dramaturgisk-opbygning-og-tematik-
Julekalenderen er en føljetonserie. Her bindes episoderne sammen af en overordnet
historie, der varer hele serien igennem (Larsen, 2003, p. 353). I en julekalender som
Ludvig og Julemanden, er denne føljetonbue tydelig; julen er i fare, og den skal reddes
inden det bliver den 24. december. Dog kan handlingsbuerne i Den anden verden siges
at være mere komplekse, hvorfor føljetonbuen – den overordnede handlingstråd – kan
være svær at definere. Er det teatret, der måske skal lukke? Er det Anna, der skal
overvinde sin sceneskræk? Eller er det Sara, der skal finde kærligheden – enten i den
virkelige verden eller i eventyrverdenen?
Julekalenderen har oftest én bærende hovedperson, en hjælper og en fast defineret
modstander, der er med til at drive konflikten. Dette er ikke helt tilfældet i Den anden
verden, hvilket også bidrager til, at den overordnede føljetonbue er svær at definere. De
enkelte karakterer i serien kan siges at have hver deres plotlinje, der forløber side om
side med de andre karakterers. Deres historie har hver sin bærende idé, dog har de
tematisk flere ting tilfælles (ibid., p. 354). Det narrative forløb i Den anden verden
bygger således i høj grad på karaktererne og deres personlige udvikling, hvilket spiller
en central rolle for fortællingens drivkraft. Derfor kan man muligvis, i stedet for én
overordnet føljetonbue, tale om tre centrale føljetonbuer, baseret på de tre personer, der
gennemgår den største personlige udvikling – Sara, Anna og deres mor Rikke. Her er
det især Saras fortælling, der er i fokus, da det primært er hende, der drager til den
anden verden, hvori meget af handlingen udspiller sig. Både Sara og Anna har været en
del af teatret siden de var børn, og da fortællingen begynder, spiller Sara – teatrets mest
talentfulde skuespiller – hovedrollen i en opsætning af Tornerose. Allerede fra første
episode får vi som seere en idé om, at et af temaerne i julekalenderen er kærlighed, da
Sara er forelsket i stykkets prins – Janus, der dog allerede har en kæreste. I Saras første
rejse til den anden verden møder hun ligeledes en prins, som hun straks bliver forelsket
i. Da hun er draget af det eventyrlige univers og sin kærlighed til prinsen, vender hun, til
trods for at den anden verden er både dramatisk og farlig, ofte tilbage. Som fortællingen
skrider frem, befinder hun sig mere i den anden verden end i den virkelige. I den
virkelige verden, hvor fortællingen primært udspiller sig i teatret, begynder Sara at
distancere sig fra sine omgivelser – både fra sin mor, Anna og teateruniverset, som hun
synes er blevet barnligt. Anna besøger i episode 18 den anden verden for at redde Sara
! 69!
ud af en knibe, hun selv har bragt sig i, ved at tage tilbage for at være sammen med
prinsen. Ellers udspiller den handlingsbue, der knytter sig til Annas fortælling, sig
primært i teater-settingen.
Anna er meget modsat Sara og kæmper med sceneskræk, hvorfor hun altid er
sufflør og hjælper til med forestillingerne på teatret. Hvor Sara har travlt med at frigøre
sig, er Anna i høj grad Rikkes hjælper i forbindelse med de teatermæssige forhold. Hun
er ligeledes bindeleddet mellem Rikke og Sara, da disse stort set ikke taler sammen.
Sara fremstår som den typiske teenager, der ikke vil dele ting med sin mor, da hun,
ifølge Sara, bekymrer sig mere om teatret end sine børn. Når Anna kommer til Rikke for
at snakke, er det i stedet Sara Rikke spørger ind til, hvorfor Anna kan føle sig overset.
Udover at hjælpe sin mor på teatret, får Anna samtidig til opgave at vække Sara, når hun
driver hen i eventyrverdenen. Hun bliver således på flere områder fortællingens hjælper.
Allerede i første episode siger Sara til Anna, at hun “bør blive hovedrollen i sit eget liv”,
og man får som seer en ide om, at også Anna skal komme til at gennemgå en udvikling.
Denne kommer til udtryk gennem Annas egen handlingsbue, idet hun pludselig skal
overtage Saras rolle som Tornerose i teaterstykket, hvorfor kampen om at overvinde
sceneskrækken bliver central. Samtidig bliver Anna og Janus, der nu er single,
forelskede, men Anna har det dårligt med det overfor Sara, og holder det derfor
hemmeligt.
Rikke driver teatret og holder hjemmet og scenen adskilt, hvorfor pigerne skal
kalde hende Rikke i stedet for mor, når de er på teatret. Dette kan siges at bidrage til en
vis afstand mellem Rikke og hendes døtre. Teatret blev i sin tid åbnet af Rikkes nu
afdøde mand Mikkel, og Rikke fører teatret videre i hans ånd. Rikke har tydeligvis ikke
givet slip på sit livs kærlighed, der i serien optræder som en spejling af Rikkes fantasi.
Hun taler med ham dagligt – både om pigerne og især teatret og dets fremtid, hvorfor
hun har svært ved at lukke en ny kærlighed ind i sit liv. Igennem serien kæmper Rikke
for teatrets overlevelse, da det grundet økonomiske problemer muligvis må lukke og
forestillingen aflyses. Mikkel dukker ofte op, når Rikke har problemer med at træffe en
beslutning eller står overfor en udfordring i forhold til teatret eller pigerne, hvorfor hun
går til ham for råd og vejledning. I episode 5, hvor Sara netop er blevet udskrevet fra
hospitalet, bliver det tydeligt, at fantasispejlingen af Mikkel sætter teatret over pigerne,
og da dette i episode 18 går op for Rikke, begynder hun at give slip på ham. Mikkel kan
! 70!
ses som en projektering af det, Rikke frygter – at hun gennem sit konstante arbejde på
teatret distancerer sig fra pigerne ved at sætte teatret først. Rikke indser, at hun i høj
grad viderefører teatret for Mikkels skyld. Da Rikke i episode 19 smider den sofa ud,
Mikkel altid sad i, vælger hun at give slip på Mikkel og ikke længere lade sit liv styre af
hans ønsker. Dette bidrager til, at hun i julekalenderens sidste episode åbner op for et
muligt forhold med Philip.
Saras handlingsbue har ikke meget at gøre med det, der sker i teatret. Allerede i
episode 5, hvor hun finder ud af, at hun kan komme frem og tilbage mellem de to
verdener, begynder fortællingen i den virkelige verden i højere grad at handle om Annas
sceneskræk og forholdet til Janus samt Rikkes fortsatte kamp for teatrets overlevelse.
Det Sara foretager sig i den anden verden påvirker således ikke udviklingen eller
fortællingen i den virkelige verden, hvorfor der kan siges at køre forskellige parallelle
storylines, der er bundet sammen af søstrenes forhold til hinanden – et forhold der også
er under udvikling serien igennem. Sara er en meget fremtrædende type, der gerne vil,
at alt skal handle om hende, mens Anna er mere tilbageholdende og står i sin søsters
skygge. Anna bekymrer sig meget om Sara, og forsøger ofte at tale hende fra at tage
tilbage til den anden verden. Men Sara vil styre sit eget liv, og da hun finder ud af, at
Janus og Anna er ved at blive kærester, bliver hun rasende. Sara har svært ved at være
glad på sin søsters vegne, og vil hellere forblive i eventyrverdenen. Anna ender med at
redde Saras liv, da Sara på grund af en forhekset ring bliver fanget i eventyrverdenen,
hvorfor hendes krop i den virkelige verden, er ved at dø. Her går det op for Sara, hvor
vigtig Anna er for hende, og hun ender derfor med at acceptere Anna og Janus’ forhold.
Hvor Anna kan ses som en af seriens hjælpere, kan det være sværere at bestemme
seriens modstander. I den anden verden ses det onde i form af heksen i Snehvide, heksen
fra Hans og Grete og de onde stedsøstre i Askepot. Saras besøg til den anden verden
påvirker den måde, hvorpå hun handler i den virkelige verden. Hun distancerer sig fra
teatret og sin familie og tager tilbage til eventyrverdenen, selvom hun ved, det er farligt.
Sara kan således siges at være sin egen modstander – dog bidrager dette til hendes
personlige udvikling, da hun, ved at tage tilbage til den anden verden, bliver udsat for
forskellige udfordringer og prøvelser, der får hende til at sætte pris på det, hun har i den
virkelige verden. Ligesom Sara gennemgår prøvelser i eventyrverdenen, gør Anna det
også i den virkelige verden, hvor hun må kæmpe en personlig kamp både for at
! 71!
overvinde sceneskrækken og for at acceptere sin kærlighed til Janus. Begge piger
gennemgår således, som serien skrider frem, en udvikling, for til sidst at blive mere
modne.
Ud fra ovenstående tager julekalenderen udgangspunkt i tre forskellige karakterers
eksistentielle problemer. Sara og Anna er teenagere og balancerer på grænsen mellem
barn og voksen. Begge piger står serien igennem, overfor nogle udfordringer, der følger
med, når man bevæger sig mod voksenlivet. Heri bliver kærlighed et centralt
omdrejningspunkt i forhold til de prøvelser, begge piger bliver udsat for – Sara oplever
sin første forelskelse og søger kærligheden, mens Anna uventet finder den, og samtidig
må Rikke forsøge at give slip på gammel kærlighed for at kunne finde den på ny.
Herudover er det også kærligheden, der igen forener familien. Anna redder Sara og får
hende tilbage til den virkelige verden, Sara accepterer Annas kærlighed til Janus og
ender med at blive glad på hendes vegne, og Rikke finder ud af, at teatret ikke skal
drives på bekostning af forhold i familien. Det er således temaer som
søskendekærlighed, forelskelse og næstekærlighed, der bliver fremtrædende i
julekalenderen. Herudover fortæller Den anden verden historien om overgangen fra
barn til voksen – et gennemgående tema, den deler med de folkeeventyr, julekalenderen
har sin ramme omkring. Dette gør sig gældende for både Sara og Anna, der begge er
modige nok til at tage de første skridt ind i en ny verden. Der ses således en form for
frigørelsesproces fra barndommen og forældre, der i Annas tilfælde finder sted i den
virkelige verden og i Saras tilfælde i den anden verden. Saras rejse til og fra den anden
verden kan ses som værende en mental rejse og et symbol på de udfordringer,
overgangen byder på, inden man kommer ud på den anden side som et voksent
menneske. Dette sker for Sara i julekalenderens sidste episode, hvor hun for alvor giver
slip på prinsen og den anden verden. Begge piger finder til sidst deres egen rolle i livet
og i familien, og som i de fleste eventyr overvinder kærligheden til sidst alt.
Den anden verden behandler således realistiske temaer, hvor der i stedet for én
overordnet føljetonbue ses karakterbundne handlingsbuer, der kan siges at være
forbundet af fælles temaer. Selvom vi slutteligt ser, hvordan de forskellige karakterer
lykkes med deres liv, er det stadig uklart, hvad den egentlige og overordnede trussel er,
og hvordan den bliver overvundet, hvorfor fortællingens mission – hvis den ikke er
knyttet til karakterernes udvikling – er vanskelig at definere. Med ovenstående temaer
! 72!
forsøger julekalenderen at skildre konflikter og problemer, som både børn og voksne
kan relatere til og identificere sig med, hvorfor målgruppen kan siges at være hele
familien. Dog kan man argumentere for, at den, med de problemer den omhandler,
primært henvender sig til de lidt større børn, der muligvis selv befinder sig i samme
situation som Sara og Anna. Julekalenderen placerer sig således i den sidste periode af
foregående genrehistoriske analyse, hvor julekalenderne behandler eksistentielle
problemer, hvorigennem de kan ses som et spejl på samfundet. I Den anden verden er
de juleelementer, man ellers forventer af en julekalender, blevet opgivet for denne mere
seriøse fokusering på det eksistentielle, hvilket følgende afsnit vil uddybe yderligere.
5.3-Den$anden$verden-i-forhold-til-genretraditionen-
En fast tilbagevendende serie lever af en helt speciel form for identifikation. Denne
består af en glæde ved gentagelsen og det at gense og genopleve det kendte (Larsen,
2003, p. 350). Dette gør sig ligeledes gældende ved ritualer og andre tilbagevendende
begivenheder, hvorfor julekalenderen, med sin dramaturgiske opbygning, faste
konventioner og bestemte årlige sendetid, kan siges at besidde en form for iboende
ritualitet. Hertil ligger, som nævnt i forbindelse med ritualer generelt, store
forventninger, da man forbinder og forventningsafstemmer et ritual ud fra tidligere
forestillinger – i dette tilfælde ud fra de forgangne julekalendere og de konventioner
disse fremstiller. En serie som julekalenderen kan med en dramaturgisk opbygning, der
kombinerer fascination og identifikation, engagere publikum og herigennem muligvis
blive en del af en families faste rutiner og ritualer. Således kan julekalenderen gennem
en vis grad af genkendelighed skabe: “[...] en oplevelse af vanedannende tryghed og
tillid der etableres ved hvert nyt samvær” (ibid.). Dette afsnit vil derfor omhandle Den
anden verden og dens forhold til genrens konventioner opstillet i afsnit 4.8, da dette kan
have betydning for seernes opfattelse og motivation.
I Den anden verden kombineres moderne teenageres hverdagsliv med brødrene
Grimms gamle folkeeventyr. Det er primært den handlingsbue, der knytter sig til Saras
fortælling, der foregår i den anden verden, mens Annas og Rikkes liv primært udspiller
sig i den virkelige verden, hvor teatret er rammen for fortællingen. Julekalenderen
arbejder således med den dobbelte struktur i form af de parallelle verdener, hvor den
ene finder sted i virkeligheden og den anden blandt væsner, man ikke støder på i
! 73!
hverdagen. Den eventyrlige verden kan skabe fascination hos seerne og bidrager
yderligere til en form for oplysning, idet man opnår viden om de verdensberømte
eventyr, hvorfor der ses kulturhistoriske elementer. Det narrative forløb, der udspiller
sig i den virkelige verden foregår på realplan og omhandler genkendelige problemer,
seeren kan relatere til og identificere sig med. Ifølge Agger er det karakteristisk for
genren og den dobbelte struktur, at de voksne på realplanet, optræder som nogle, der er
optaget af trivielle ting, og ikke ser eller opfatter magien fra den parallelle verden, da de
enten er for fraværende eller ikke har fantasien dertil (Agger, 2013, p. 272). Dette gør
sig ligeledes gældende i Den anden verden, hvor Rikke har svært ved at være
nærværende i forhold til sine børn, da hun er dybt optaget af teatret og ikke opfatter,
hvad der foregår med Sara. De udfordringer Sara gennemgår i sin transformation fra
barn til voksen, kan være svære for teenagere at snakke med voksne om, hvilket i
julekalenderen kommer til udtryk i Saras vrissende måde at tale med sin mor på, når hun
spørger ind til Saras liv. Julekalenderen giver således også et indblik i, hvad det vil sige
at være forældre til teenagebørn og overse de signaler, de sender.
Et andet element, der kan siges at høre genren til, er julen som en afgørelsens tid. I
Den anden verden er der ligeledes noget på spil, men som i de fleste julekalendere, er
det dog ikke truslen mod julen, der udgør den overordnede føljetonbue. Her er det i
stedet karakterenes eksistentielle problemer, der skal løses på 24 dage. Julen er således
ikke i fare, dog indeholder Den anden verden stadig et nedtællingselement, hvor sidste
dagen, den 24. december, ender i forløsning.
I både Sara, Anna og Rikkes tilfælde er de konflikter, der driver dem, noget der
tager sit udgangspunkt i det almenmenneskelige. Man kan hermed argumentere for, at
Den anden verden forsøger at skabe et identifikationsgrundlag ved at appellere til noget
eksistentielt i den enkelte seer gennem de tre forskellige føljetonbuer, mens den
dramaturgiske opbygning, og herunder den eventyrlige anden verden, kan bidrage til en
fascinationskraft. Den anden verden indeholder således nogle genkendelige
genreelementer, der hører julekalenderen til og kombinerer almanakgenren med den
folkloristiske og indeholder samtidig mytiske og kulturhistoriske elementer. Selvom
julekalenderen kan siges at indeholde nogle af genrens konventioner, adskiller den sig
på flere områder og kan siges at stå for en genrefornyelse, hvilket følgende afsnit vil
omhandle.
! 74!
5.4-Den$anden$verden-og-genrefornyelse-
Serien udspiller sig som sagt i december måned, hvor teaterstykket skal være klar til
premiere juleaftensdag. Herudover er der ikke meget, der forbinder julekalenderen med
julen. I stedet kan der trækkes paralleller til meta-julekalenderen Jul og grønne skove,
hvor man som nævnt forsøgte at gøre op med og parodiere julekalenderens
genretraditioner. I Den anden verden ses dette ved, at Søren, sponsoren hvis årlige
donation teatrets overlevelse afhænger af, insisterer på, at der skal være nisser med i
teaterstykket, da det trods alt er et julestykke. Hvis ikke, trækker han støtten tilbage og
teatret må lukke. Sørens ideer til nissescenen fremstår som barnagtige og latterlige,
hvorfor man kan argumentere for, at julekalenderen bevidst gør op med genrens
veletablerede nissetradition, som det ligeledes sås i Jul og grønne skove.
I tidligere julekalendere var det desuden ofte nisser, der bidrog til det
overnaturlige aspekt, men i de seneste år ses en tendens til, at andre mytiske elementer
har overtaget nissernes funktion. I Jesus og Josefine blev nisseuniverset udskiftet med
det gamle Nazaret og i Jul i Valhal var det de nordiske guders hjemby – Asgård. I Den
anden verden er nisserne blevet erstattet af dværge, prinser og hekse, der lever i
eventyrverdenen som beskrevet af brødrene Grimm. Juletemaet kan siges – ser man bort
fra de parodiske nissescener – at være ikke-eksisterende hvor det i både Jesus og
Josefine samt Jul i Valhal indgik som en del af, og spillede en væsentlig rolle for
fortællingen. Julekalenderen kan således siges at skabe en genreudvidelse og eventuelt
et genrebrud ved nedprioriteringen af julen som en del af julekalenderens overordnede
fortælling. Det er i stedet dramaet og de eksistentielle konflikter, der bliver centrale for
historien, hvilket hænger sammen med, at julekalenderen lægger sig i slipstrømmen af
de mere dramaorienterede julekalendere som Pagten og Tidsrejsen. Set i forhold til
julekalenderens traditionelle ramme, er Den anden verden således med til at tage genren
i en ny retning. Vægten på det dramaorienterede, de eksistentielle konflikter og
julekalenderens temaer giver ligeledes udtryk for en ændring i målgruppen. Hvor
julekalenderen før var for hele familien, kan Den anden verden i højere grad siges at
henvende sig til de lidt større børn, der forstår og kan identificere sig med seriens
karakterer, samt deres forældre. Dette kommer desuden også til udtryk i julekalenderens
genreblanding.
! 75!
Som tidligere nævnt er genreblandinger et vigtigt element i forhold til balancen mellem
det genkendelige og det fornyende, når en fast tilbagevendende serie som
julekalenderen skal forsøge at bevare sin relevans og engagere seeren. I Den anden
verden ses elementer, der hører både fantasy- og horrorgenren til, hvorfor
julekalenderen kan siges at være udtryk for en genreblanding. Fantasygenren kommer til
udtryk i form af det eventyrlige aspekt, og hermed den parallelle verden Sara besøger.
Rammen for fortællingen og de eventyr Sara bliver en del af, er som nævnt brødrene
Grimms. Disse eventyr er blevet fortolket mange gange, og især The Walt Disney
Company har formået at gøre de ellers barske eventyr egnede for helt små børn. I
forbindelse hertil kan Den anden verden siges at læne sig op ad brødrenes oprindelige
tekster, hvorfor det parallelunivers Sara bliver en del af, til tider er både voldsomt,
dystert og uhyggeligt. Dette ses eksempelvis i episode 7, hvor Sara jagtes af en
uhyggelig lille dreng, der insisterer på at rede hendes hår med sin giftkam, i episode 14,
hvor Den Onde Dronning er ved at kvæle Sara og episode 15, hvor heksen fra Hans og
Grete forsøger at smide Sara ind i en ovn.
I forhold til julekalenderens tema omhandlende barnets indvielse i voksenlivet,
kan man argumentere for, at julekalenderen, ved at tage udgangspunkt i de oprindelige
og mere dystre og barske eventyr, tager det eventyrlige ned på et mere virkeligt niveau.
Det er ikke altid let at være teenager, og overgangen fra barn til voksen er fyldt med
udfordringer, hvilket de eventyr Sara gennemlever bliver en metafor for. Julekalenderen
kan således siges at have bevæget sig væk fra det traditionelle, uskyldige børneunivers
til at lade fortællingen udspille sig i en mere voksen virkelighed, hvor tingene ikke altid
ender eller foregår lykkeligt. Selvom Den anden verden i kraft af det parallelle univers
og konventioner fra fantasygenren indeholder urealistiske elementer, bygger den
alligevel på en vis grad af realisme, idet den gennem en magisk og eventyrlig ramme
behandler realistiske emner og problematikker, man som seer kan spejle sig i. Den
anden verden skaber således grobund for en bred appel og et muligt større
identifikationspotentiale. Dog afviger den fra de klassiske genrekonventioner på flere
områder, hvoraf især det ikke-eksisterende juleaspekt kan ses som værende
problematisk, ser man på seernes modtagelse af Jul og grønne skove. Har
julekalenderen formået at skabe en balance mellem det traditionelle og det fornyende,
eller skaber den et genrebrud frem for en genreudvidelse? Hvordan opleves dette af
! 76!
seerne? Ser de den alligevel? Hvis ja, er der så andet end det indholdsmæssige, der
tiltrækker og motiverer, når det kommer til julekalendersening? Den anden verden fik
som tidligere nævnt meget kritik for netop ikke at omhandle jul og for at være for
uhyggelig. I forhold til seernes modtagelse kan den altså ikke karakteriseres som en
direkte succesfuldt julekalender. Dog har den alligevel fået høje seertal. Det kan derfor
muligvis være julekalenderens kontekst og den brugssituation, hvori den indgår, der kan
virke stemningsskabende og, til trods for kritikken, gøre den til en vigtig del af
familiens december måned. Dette aspekt rækker ud over det tekstanalytiske, hvorfor vi
vil undersøge det nærmere i modtageranalysen.
! 77!
Kapitel-6:-Modtageranalyse-
I de foregående kapitler har vi grundlagt en ritualteoretisk ramme, placeret
julekalenderen som genre og foretaget en tekstanalyse af Den anden verden. På
baggrund heraf og med udgangspunkt i vores empiri, vil vi i det følgende foretage en
kvalitativ analyse af såvel observationer som interviews, med det formål at kunne
besvare specialets problemformulering omhandlende familiens motivation for at se
julekalender samt de dertilhørende problemstillinger. Herunder vil vi forholde os til
paradokset om, at Den anden verden fik forholdsvis høje seertal til trods for massiv
kritik. Således vil første del af analysen omhandle julekalenderens indhold og dets
betydning for familiernes motivation. Her vil vi analysere, hvordan familierne opfatter
Den anden verdens indholdsmæssige dimension og herunder undersøge de
tekstanalytiske pointer, vi fremsatte tidligere, vedrørende julekalenderens forhold til
genren og dens konventioner. Da man grundet paradokset kan sætte spørgsmålstegn
ved, om andet end indholdet har betydning for familiernes motivation, undersøges i
analysens anden del julekalenderens kontekst i relation hertil. Her analyseres
familiernes forhold til julen som højtid, familiernes generelle mediebrug og
brugssituationen omkring julekalenderen i familierne for at få en forståelse for forholdet
herimellem. Således vil de to overordnede analyseafsnit undersøge, hvilke faktorer, der
spiller ind på familiernes adfærd i henhold til julekalenderen.
Analysen er udarbejdet med vores førnævnte udgangspunkt i fænomenologien,
hvor vi ønsker at undersøge familiernes subjektive opfattelser af julekalenderen. I
forbindelse hermed er vi bevidste om, at vi ud fra vores analyse ikke kan generalisere,
dog vil vi forsøge at udpege centrale tendenser til besvarelse af problemformuleringen.
Ydermere er vi opmærksomme på, at vores analyse ikke rummer alle de empiriske
perspektiver, da vi både grundet specialets fokus og omfang har måttet foretage fravalg,
hvorfor vi har medtaget det, der er relevant for en besvarelse af problemformuleringen.
6.1-Julekalenderens-indhold--
I dette afsnit vil vi undersøge familiens opfattelse af julekalenderens indhold. For som
tidligere nævnt, må også indhold spille en vis rolle, når familien hvert år tænder for tv’et
for at se julekalender. Dette kommer blandt andet til udtryk i Jens’ udtalelse:
! 78!
[...] altså jeg forventer noget mere af fortællingen. Den skal være bedre
skruet sammen, skuespillerne skal være bedre, også børnene. For ellers
så glider jeg fra det, og så har jeg virkelig svært ved at fange det.
(bilag 16, replik: 218)
Disse forventninger skal ses i forlængelse af den genrehistoriske udvikling, hvor især
julekalenderne fra det ny årtusinde fra både DR og TV 2 afspejler høj kvalitet. Den
anden verden blev ligeledes den dyreste julekalenderproduktion fra DRs side
nogensinde, hvorfor det altså er en tradition, der prioriteres (Seeberg, 30. november
2016, DRs hidtil dyreste: Årets julekalender er vild og voldsom). Julekalenderens høje
kvalitet bemærker Marie, da hun mener, at julekalenderne de seneste år har været rigtig
gode (bilag 17, replik: 363). Jens fortæller ligeledes, at han ikke vil se det, datteren
Emilie ser på DR Ultra, fordi han synes, det der vises på denne kanal er af dårlig
indholdsmæssig kvalitet (bilag 16, replik: 337). Der må således være nogle
indholdsmæssige kvaliteter ved julekalenderen, der kan fungere som motivationsfaktor
for julekalendersening i familierne. Ses julekalenderen som en fast tradition, hvilket alle
familierne giver udtryk for (bilag 11), er der naturligt nogle forventninger forbundet
hermed – både i forhold til den brugssituation julekalenderen indgår i, som vi vil
undersøge nærmere i afsnit 6.2, men også i forhold til julekalenderens indhold, da dette
bygger på historisk opståede konventioner og traditioner. I det følgende vil vi analysere,
hvilke forventninger familierne har til en julekalender generelt, hvorvidt Den anden
verden opfylder eller afviger fra disse, samt hvilken rolle julekalenderens temaer og
indhold generelt spiller for familiernes motivation for at se julekalender.
6.1.1-Familiens-julekalenderbrug-
Familiernes brug af julekalenderen skal ses i lyset af, at der i dag er et langt større og
mere målgrupperettet udvalg af julekalendere at vælge imellem, da flere tv-kanaler som
nævnt i kapitel 4 har taget traditionen til sig. Tidligere var der én eller få julekalendere
tilgængelig, og tv var som udgangspunkt noget, man samledes om. I dag er der et stort
udvalg af julekalendere tilgængelig for familien, og den generelle mediebrug er
individuel og selektiv. Julekalenderens levevilkår kan således siges at have forandret sig
! 79!
grundet tv’s udvikling, og udviklingen i medielandskabet kan siges at stå i kontrast til
og samtidig udfordre julekalenderseningen som tradition. Dette kan altså ses som en
udfordring for familiens julekalendersening, for med så stort et udbud, hvad samles man
da om?
For alle fire familier gælder, at Den anden verden er en julekalender, de har
prioriteret at se sammen i familien. Herudover ses der en tendens til, at også Ludvig og
Julemanden var et populært valg, da denne blev sendt i forlængelse af Den anden
verden. Dette dog kun i Trine og Jens’ samt Marie og Michaels familie, hvilket muligvis
kan have noget at gøre med børnenes alder, da både Emilie og Rasmus samt Sigurd og
Therese er yngre end Clara og Anna. Ludvig og Julemanden indeholder generelt flere
juleelementer og spiller i høj grad på komediegenren, hvorfor man kan argumentere for,
at dennes målgruppe, i forhold til Den anden verdens, også inddrager de yngste. Hvor
Ludvig og Julemanden er Thereses yndlingsjulekalender, så Clara den kun, hvis hun
kedede sig (bilag 13, replik: 34; bilag 14, replik: 106-108). Udover Den anden verden så
Clara SKAM, der blev sendt som julekalender på DR3 og nævner den som sit
yndlingsprogram (bilag 14, replik: 72). Serien omhandler, hvordan det er at være ung i
dag, hvorfor den primært henvender sig til en lidt ældre målgruppe end Den anden
verden. Hertil fortæller Claras forældre, at hun ikke så Ludvig og Julemanden, da hun er
blevet “for stor” til den (bilag 18, replik: 98-99). Annas yndlingsprogram er Rundt på
gulvet – et underholdningsprogram for voksne (bilag 15, replik: 58). Man kan således
argumentere for, at den 12-årige Clara og den 12-årige Anna ikke finder Ludvig og
Julemandens fortælling ligeså spændende som de yngre børn, da deres tv-præferencer
generelt adskiller sig fra de resterende børns, der primært ser programmer på DR Ultra,
hvor målgruppen er de 7-12-årige. 9-årige Emilie fulgte, udover Den anden verden og
Ludvig og Julemanden, med i to andre julekalendere – Hotel Krølle på Halen og
Nissebanden (bilag 12, replik: 131). De to sidstnævnte faldt hun dog fra, efterhånden
som hun blev fanget af Den anden verden (bilag 16, replik: 310). I forbindelse hermed
kan man sætte spørgsmålstegn ved, om dette var af indholdsmæssige grunde, eller fordi
den brugssituation, hvori Den anden verden indgår, er anderledes, da familien ser denne
julekalender samlet.
Trine og Jens’ familie har set både Den anden verden og Ludvig og Julemanden
sammen på det tidspunkt, de blev vist i tv. Hos Marie og Michaels familie så de fast
! 80!
Den anden verden sammen kl. 19.30, dog skulle Therese puttes direkte efter, hvorfor
Marie og Therese streamede Ludvig og Julemanden inden Den anden verden begyndte
(bilag 17, replik: 419-423). For familierne med mindre børn har Den anden verden
således et bedre sendetidspunkt end Ludvig og Julemanden i forhold til at kunne samle
hele familien (bilag 17, replik: 433). Udover selve julekalenderen og dens indhold, er
sendetidspunktet således også et væsentligt kriterium, når familien vælger julekalender.
I relation hertil nævner Trine og Jens i forbindelse med deres tv-brug generelt, at dette i
høj grad er påvirket af de hverdagsstrukturer, de har i familien. Når børnene kommer
hjem fra skole eller fritidsaktiviteter, skal de lave lektier og have aftensmad og gerne i
seng omkring kl. 20 (bilag 16, replik: 67-68, 72-74). Dette er ligeledes tilfældet hos
Marie og Michael, hvorfor der i hverdagene er andre ting end tv, der bliver prioriteret
(bilag 17, replik: 122). Faste hverdagsstrukturer og -mønstre er således grunden til, at
familien ikke ser tv sammen i hverdagen. Dog kan julekalenderen i december måned
siges at være en undtagelse og noget, familien i høj grad prioriterer og planlægger deres
hverdag ud fra (bilag 16, replik: 280; bilag 17, replik: 120-123; bilag 18, replik: 374;
bilag 19, replik: 169-174). Dette vil vi komme nærmere ind på senere i kapitlet.
6.1.2-Familiernes-forventninger-til-en-julekalender-
Før vi spurgte familierne til indholdet i Den anden verden, bad vi dem uddybe deres
generelle julekalenderpræferencer, for senere at kunne forholde disse til deres opfattelse
af Den anden verden. Samtidig kan vi undersøge, hvor deres præferencer ligger i
forhold til julekalenderens genremæssige udvikling. Marie og Michael fortæller, at de
overordnet forbinder julekalender med nisser, børn og eventyr – og specielt det magiske
og overnaturlige element som værende en del af fortællingen (bilag 17, replik: 338-339,
345). Generelt blandt familierne ses en tendens til, at de julekalendere, de nævner som
værende de bedste, lægger sig til de julekalendere vi i genreanalysen konkluderede
havde dramaet, det almenmenneskelige samt realistiske problemstillinger i fokus.
Blandt forældrene nævner Trine L. Tvillingerne og Julemanden samt Tidsrejsen som de
bedste julekalendere, hun har set, da disse er nogle, man kan forholde sig til, idet
julekalenderne er forholdsvis realitetstro, dog uden at være alt for seriøse, hvilket
desuden gjorde dem både sjove og hyggelige at se (bilag 19, replik: 166-168). Tore er
enig med Trine L., da han synes, at Tidsrejsen har en god fortælling og gode
! 81!
skuespillere (bilag 18, replik: 347). Marie og Michael valgte ligeledes julekalendere fra
den senere periode i genrens historiske udvikling – Julestjerner og Juleønsket. I
forbindelse hermed fortæller Marie, at hun synes, at skuespillerne generelt er blevet
bedre i julekalendere, og at der, i forhold til da hun var barn, bliver gjort mere ud af at
skabe en god fortælling, der appellerer til både børn og voksne (bilag 17, replik: 382).
Camilla valgte som den eneste forælder en af de ældre og mere klassiske julekalendere,
Nissebanden i Grønland, hvor nisser spiller hovedrollen, og julen kan siges at være
fortællingens omdrejningspunkt (bilag 18, replik: 345). Dette skal dog ses i lyset af, at
Camilla ikke decideret har fulgt med i en julekalender siden hendes egne børn var små,
hvorfor hun ikke har set de nyeste (bilag 18, replik: 346-356). Blandt børnene ses
samme tendens som hos forældrene – at det er de mere dramaorienterede julekalendere,
de finder bedst. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at børnene er mellem 6 og 12 år,
hvorfor det primært er de nyere julekalendere, de har været eksponeret for. Dog er der
gennem årene løbende blev vist genudsendelser på henholdsvis DR1 og TV 2 af ældre
julekalendere som Nissebanden i Grønland (senest genudsendt på DR1 i 2011) og
Alletiders Julemand (senest genudsendt på TV 2 i 2014). Børnene nævner Juleønsket,
Pagten, Tvillingerne og Julemanden, Absalons Hemmelighed samt Ludvig og
Julemanden, som værende de bedste julekalendere, de har set (bilag 12, replik: 35-38;
bilag 15, replik: 26; bilag 14, replik: 22; bilag 13, replik: 28-34). Ud fra de valgte
julekalendere og dertilhørende forklaringer, ses der en generel tendens til, at børnene
finder julekalendere, der indeholder drama, uhygge og jul mest interessante (bilag 12,
replik: 35-38; bilag 15, replik: 28; bilag 14,replik: 24; bilag 13, replik: 41-42). Både om
Juleønsket og Ludvig og Julemanden fortæller Sigurd og Therese, at de godt kan lide, at
julekalenderen har en overordnet konflikt, der driver fortællingen fremad – et problem
hovedpersonerne i julekalenderen skal nå at løse inden d. 24. december (bilag 13, replik:
43-44). Man kan således argumentere for, at det for nogle af børnene er den spændende
fortælling skabt gennem dramatiske dramaturgiske elementer, der motiverer dem til at
se julekalender. Dog kan dette også bidrage til at gøre Den anden verden for uhyggelig,
hvilket vi vil komme nærmere ind på senere.
For både forældre og børn gælder således, at det primært er de seneste
julekalendere de finder mest interessante, og at en julekalender, for at kunne
kategoriseres som værende god i deres optik, skal have en fortælling, der indeholder
! 82!
drama, spænding, uhygge, realistiske problemstillinger og jul. Hvorvidt Den anden
verden opfylder disse forventninger, vil vi undersøge i det følgende.
6.1.3-Den$anden$verden-–-genreudvidelse-eller-genrebrud?--
Som tidligere nævnt skal en serie, for at bevare sin relevans, balancere mellem det
genkendelige og det fornyende (Larsen, 2003, p. 351). Julekalenderen bevarer til dels
sin relevans i kraft af dens tilknytning til julen, dog må den også på indholdssiden,
forsøge at fange publikums opmærksomhed, da de ligeledes har forventninger hertil.
Selvom Den anden verden indeholder genkendelige genrekonventioner, adskiller den
sig ligeledes på nogle områder fra disse, hvorfor den kan siges at skabe en form for
genrefornyelse. Vi vil derfor i det følgende undersøge, hvordan fornyelsen blev taget
imod af de fire familier, da denne kan have en indvirken på familiernes motivation for at
se julekalender.
Som nævnt er et væsentligt element for oplevelsen af Den anden verden, den
forventningshorisont modtageren har forud for seeroplevelsen (Agger, 2009, p. 107).
Når familien forbinder en god julekalender med drama, spænding og en grad af
realisme, synes Den anden verden at passe ind i deres forventninger, da den, som
tekstanalysen demonstrerede, netop indeholder disse elementer. Familiens generelle
forventninger skal naturligvis ses i forhold til genrens historiske udvikling.
Nyproduktionerne af julekalenderen forholder sig til den genreudvikling, de ligger i
slipstrømmen af, hvilket vil sige, at de enten bygger videre på, udvider eller bryder med
de konventioner, der ses i den periode, de er en del af. De elementer familierne nævner,
kendetegner julekalenderne fra det ny årtusinde, da det er disse, de primært har været
eksponeret for. Familierne har således løbende, som genren har udviklet sig, implicit
accepteret genrens nyudvikling, hvor eksempelvis dramaelementet har overtaget
komikkens tidligere centrale og fremtrædende rolle, som den sås i eksempelvis
Alletiders Nisse, og samtidig har nisserne som de sås i Nissebanden i Grønland, trukket
sig i baggrunden. Dog ses der blandt familierne en tendens til, at især juleaspektet er en
vigtig og central del af deres opfattelse af, hvad der kendetegner en julekalender (bilag
16, replik: 357; bilag 17, replik: 479; bilag 18, replik: 455; bilag 19, replik: 228). Hvis
familierne har en forventning om, at der på julekalenderens indholdsside skal indgå
juleelementer, kan det muligvis skabe en negativ indstilling til Den anden verden, da
! 83!
denne ikke beskæftiger sig med julen i traditionel forstand. Eksempelvis mener Trine
L., at Den anden verden har for lidt med jul at gøre, hvilket muligvis er grunden til, at
den ikke fangede hende på samme måde som andre julekalendere. Normalt ser Trine L.
julekalender alene i den periode, Anna er hos sin far, men det var ikke tilfældet med
Den anden verden (bilag 19, replik: 226-228). Selvom en julekalender som Tidsrejsen
ikke direkte beskæftiger sig med julen som det primære omdrejningspunkt, er julen
alligevel en del af den overordnede fortælling – at få forældrene sammen og alt tilbage
til normalen inden jul. Dette er ikke tilfældet med Den anden verden, hvis føljetonbuer i
højere grad omhandler karakterernes personlige fortællinger. Desuden er den kontekst,
hvori fortællingen udspiller sig ikke præget af, at det er december måned, hvilket både
Trine L. og Tore bemærker (bilag 19, replik: 228; bilag 18, replik: 455). Trine L.
forbinder ikke nødvendigvis julekalenderens juleelementer med nisser, juletræer og
julemænd, men med det særlige hverdagsliv, der finder sted i december måned, hvor
traditioner og diverse forberedelser spiller ind:
Jeg kan ikke mindes, i det jeg har set, der har der ikke været snak om at
skulle købe julegaver eller nogen som helst juletraditioner [...] bare det
der med, at de snakker om julen, ikke også? At de går igennem lidt det
samme som en selv og ”Gud, det skal vi også huske, og vi skal da også
julebage, vi skal da også et eller andet andet”. Det var der ingenting af.
(bilag 19, replik: 228)
Således er det ikke udelukkende identifikationsmuligheder i forhold til julekalenderens
karakterer, der er af betydning. Det er ligeledes, om man kan relatere det hverdagsliv,
familien i julekalenderen har til sin egen hverdag i december måned, og hvorvidt man
kan trække paralleller til eget liv og genkende juletraditioner som eksempelvis
oppyntning, gaveindkøb og julebag. Dette kan således siges, at være et element af
identifikation, der eksisterer i kraft af julekalenderens tilknytning til julen som højtid,
hvorfor det kan siges at være et særligt kendetegn for julekalenderen, som Trine L. og
Tore reagerer på mangler. Således mener de fleste af forældrene, at julen altid, på et
eller andet plan, bør spille en rolle i en julekalender (bilag 16, replik: 357; bilag 18,
replik: 455; bilag 19, replik: 228). Børnene i familierne udtrykker ligeledes, hvordan de
! 84!
synes, at der mangler jul i Den anden verden (bilag 12, replik: 22; bilag 12, replik: 15-
18). I modsætning hertil fortæller Marie og Michael, at de overordnet synes, at Den
anden verden er en god julekalender, og at juleelementer og julestemning ikke som
sådan er et kriterium for succes hos dem, da Den anden verden indeholder en anden af
genrens vigtige konventioner – parallelle verdener og herunder eventyrlige og magiske
elementer (bilag 17, replik: 516). Deres forventningshorisont er som nævnt baseret på
tidligere erfaringer, hvorfor Marie og Michaels forventninger kan være dannet på
baggrund af tendensen til et mindre julet univers i de nyere julekalenderproduktioner,
mens flere af de andre forældres forventninger på dette område muligvis i højere grad er
baseret på tidligere konventioner set i henhold til genrens udvikling. Som nævnt kan
Den anden verden siges at gøre op med og parodiere julekalenderens ellers stolte
nissetradition, hvilket kommer til udtryk i sponsor-Sørens insisteren på nissers
tilstedeværelse i teaterstykket. Marie og Michael finder de påtvungne nissescener
humoristiske, hvorfor man kan argumentere for, at julekalenderens parodi på egne
konventioner, kan siges at fungere på dem (bilag 17, replik: 512-526). Omvendt falder
parodieringen af nisser til jorden hos Tore, der finder det både “karikeret”, “kikset” og
“ikke-sjovt-agtigt” (bilag 18, replik: 455). Denne opfattelse kan muligvis bunde i, at
Tore ser julen og juleelementet som dybt integreret og af essentiel betydning, hvorfor
man ikke uden videre kan gøre grin med eller udelade julen i en julekalender.
Manglen på julen i Den anden verden understreges ligeledes ved, hvordan både
Trine og Trine L. mener, at den ligeså godt kunne være en almindelig serie og være
blevet sendt på et hvilket som helst tidspunkt på året (bilag 16, replik: 359, 221; bilag
19, replik: 232). For Trine er Ludvig og Julemanden i højere grad en “rigtig
julekalender”, da den netop indeholder de juleelementer, Den anden verden, ifølge
hende, mangler (bilag 16, replik: 359, 221). Til trods herfor giver alle respondenter dog
udtryk for, at julekalenderen kan noget ganske særligt i netop december måned, hvorfor
den altså ikke ville kunne opnå samme funktion, blev den sendt et andet tidspunkt på
året, hvortil Jens udtaler:
[...] man kommer tættere og tættere på den aften vi alle venter på, og der
var julekalender også en form for nedtælling, tænker jeg. Og man kom
! 85!
tættere og tættere på den der konklusion, det der nu var, der skulle
konkluderes i sådan en julefortælling. Og det betød jo, at man kom
tættere og tættere på juleaften. Så det tror jeg nok var sådan en forvent-
ningens glæde, der blev bygget op... Til det her det hele handlede om, at
der kom juletræ og gaver. (bilag 16, replik: 112)
Jens fortæller endvidere, at de 24 episoder er noget han i høj grad forbinder med jul og
tradition (bilag 16, replik: 102). Julekalenderen kan således siges at være en, for
respondenterne, vigtig del af julen, der opbygger spænding gennem en, til tider,
fængende fortælling, der bidrager til en anden og større form for spænding på grund af
dens tilknytning til julen som højtid. Julekalenderen som en form for nedtælling og
spændingsopbygning til juleaften, er ligeledes noget Camilla, Marie og Trine L. nævner,
hvorfor man kan argumentere for, at også julekalenderens format spiller en betydelig
rolle, når en serie defineres som værende en julekalender (bilag 18, replik: 178; bilag
17, replik: 213; bilag 19, replik: 106). Således kan formatet og selve
julekalendertraditionen altså siges at have betydning for familiernes motivation for at se
julekalender.
Familiernes mening om Den anden verden stemmer overens med den generelle
kritik julekalenderen modtog, hvor den desuden blev kritiseret for et andet
genremæssigt element – uhyggen (Frandsen, 6. december 2016, Raser over DRs
julekalender: Uhyggeligt og handler IKKE om jul). I Den anden verden ses som nævnt
elementer fra blandt andet horrorgenren, hvilket især kom til udtryk i Saras bedrifter i
den parallelle eventyrverden. Dette, samt julekalenderens samtidsrealistiske temaer, kan
ses som et udtryk for den ændrede målgruppe, hvor det især er de lidt ældre børn og
deres forældre, Den anden verden forsøger at ramme. Uhyggeaspektet var i høj grad
noget familierne bed mærke i, og under observationerne blev det da også tydeligt, at
julekalenderen for børnene til tider næsten var for uhyggelig (bilag 6). I forbindelse
hermed fortæller Trine L., at hendes niece på næsten 8 år har været bange for at se Den
anden verden (bilag 19, replik: 215-222). Dette kommer ligeledes til udtryk hos Trine
og Jens’ familie, hvor datteren Emilie ikke så de tre-fire første episoder af
julekalenderen, da hun havde set reklamespots for den i tv og herudfra besluttede, at den
var for uhyggelig (bilag 16, replik: 239, 225). I relation hertil giver Trine udtryk for, at
! 86!
julekalenderne fra de seneste år generelt har været uhyggelige, hvilket hun synes er
forkert i forhold til julen, da denne er en tid hun forbinder med hygge, hvorfor også
julekalenderen skal afspejle dette (bilag 19, replik: 223). Hvor hyggen, ifølge Jens, på
en måde var indbygget i selve fortællingen i Ludvig og Julemanden, skulle man med
Den anden verden selv skabe hyggen i kraft af, at man så den sammen i familien (bilag
16, replik: 360). Marie mener desuden, at Den anden verden især for Therese kunne
være svær at forstå, da den, som afsnit 6.1.4 vil undersøge nærmere, arbejder med nogle
temaer, de helt små muligvis ikke kan forstå eller identificere sig med. Således synes
Marie, at Ludvig og Julemanden er en mere klassisk julekalender med “[...] den gode og
den onde og nissen” (bilag 17, replik: 508). Herudover havde Den anden verden som
nævnt ikke den overordnede føljetonbue, hvor julen på en eller anden vis er truet.
Ydermere er den vanskelig uden videre at placere i aktantmodellen, da det ikke er
tydeligt hvem der i den overordnede fortælling – der desuden er svært definerbar – er
den onde og den gode. Den kan derfor for de mindste være sværere at forstå, da de, som
det ses med Ludvig og Julemanden, har været vant til mere klare og stereotype
opdelinger mellem godt og ondt. Den overordnede føljetonbue i Den anden verden var
ligeledes svær for nogle af forældrene at gennemskue, hvor især Trine L. giver udtryk
for, at det var lidt svært at finde ud af, hvad det egentlig var, den handlede om, og hvad
der var den dybere mening med fortællingen (bilag 19, replik: 198). Til trods for
julekalenderens uhyggelige elementer så 6-årige Therese med hver aften. Dog måtte
Trine og Jens overbevise 9-årige Emilie til at se med, hvorfor uhyggeelementet – og her
den ændrede målgruppe – således kan siges til dels at forhindre det samvær
julekalenderen, ifølge Jens, har til formål at skabe rammerne for (bilag 17, replik: 503-
508; bilag 16, replik: 224-226). Dog var de til tider uhyggelige scener ikke noget
børnene talte om i interviewene, og Rasmus gav endda udtryk for, at det var dette
element, han godt kunne lide ved Den anden verden (bilag 12, replik: 35-38; bilag 13,
bilag 14, bilag 15).
Julekalenderen kan ud fra ovenstående siges at skabe en genreudvidelse, hvor især
nedprioriteringen af julen for nogle af respondenterne er under al kritik og går stik imod
deres forventninger til genren. Således ses der hos tre ud af de fire familier en dybt
forankret idé og forventning om, at julen på et eller andet niveau skal indgå i en
julekalender. Man kan hermed argumentere for, at Den anden verden, ved at afvige fra
! 87!
nogle af genrens konventioner, til dels mangler den førnævnte genkendelighed og i
stedet prioriterer det fornyende i en sådan grad, at der for familierne kan være tale om et
genrebrud. Dog afholdt hverken de manglende juleelementer eller uhyggen familierne
fra at se Den anden verden, hvilket er interessant, da genrebrud som regel leder til
seerflugt. Tendensen til seerflugt, grundet brud på genrekonventioner, gjorde sig
eksempelvis gældende for Jens i 1980, hvor han valgte ikke at se Jul og grønne skove,
til trods for at julekalendersening for ham udgjorde en fast tradition (bilag 16, replik:
102). Jul og grønne skove afviger da også så meget fra julekalendergenren, at de af
forældrene, der var født og boede i Danmark i 1980, nævner den, som værende den
underligste julekalender, de har set (bilag 16, replik: 102; bilag 17, replik: 214-215;
bilag 18, replik: 173). Hvilke indholdsmæssige elementer, der i Den anden verden kan
have betydning for, at familierne alligevel fastholdes foran tv’et, vil vi undersøge i
følgende afsnit.
6.1.4-Fascination,-identifikation-og-tematik-
Til trods for ovenstående var Den anden verden alligevel en julekalender, familierne
prioriterede at se sammen, hvorfor man må formode, at der har været andre
indholdsmæssige elementer, der har spillet ind på deres motivation for at se den. I den
forbindelse kan julekalenderen ved en dramaturgisk opbygning, der kombinerer
fascination og identifikation, engagere sit publikum og hermed muligvis bidrage til
julekalenderens samlende funktion. Hos forældrene kommer det da også til udtryk, at
der er tre elementer, de forventer, der er til stede i en julekalender. Det første er et
didaktisk element, hvor læringen ikke må fremtræde eksplicit, men derimod skal indgå
implicit i fortællingen. Det andet element er en mere eksplicit værdiformidling,
eksempelvis i form af den gode mod den onde. Denne værdiformidling skal lægge op til
det tredje element, nemlig en værdidiskussion i form af et budskab, man kan tale om i
familien.
Hos familierne, er det primært den eventyrlige parallelle verden, der bidrager til
fascinationen (bilag 16, replik: 353; bilag 17, replik: 445, 510-513). Jens fortæller, at
han finder hele eventyrsaspektet interessant, da man hver gang Sara kommer ind i et nyt
eventyr, kan gætte med på, hvilket af Grimms eventyr, der er tale om (bilag 16, replik:
353). Selvom julekalenderen ikke indeholder genkendelige juleelementer, opnår den
! 88!
alligevel at skabe en form for genkendelighed i kraft af de eventyr, den fortolker, hvilket
kan siges at appellere til forældrene. Eventyrverdenen er ligeledes det aspekt børnene
finder særligt interessant, da de godt kan lide, at Den anden verden er dramatisk,
spændende og lidt uhyggelig. Disse elementer gør sig primært gældende ved Saras
færden i den anden verden, hvorfor man kan argumentere for, at det er de scener, der
udspiller sig her, der fanger børnene bedst. Den eventyrlige verden skaber således
fascination hos både børn og forældre, og bidrager desuden til en form for oplysning
qua de eventyr, den skildrer. Dette didaktiske element nævner Trine og Jens som
værende væsentligt for en julekalender (bilag 16, replik: 331-333). I tilknytning hertil
nævner de Pyrus-julekalenderne som et eksempel, hvor man bliver præsenteret for
noget danmarkshistorie. Trine mener endvidere, at Den anden verden ligeså godt kunne
have været en måde, hvorpå man i danskundervisningen introducerer børnene for
eventyrgenren (bilag 19, replik: 221). Fascinationen og det oplysende består således i
kraft af den dobbelte struktur og de parallelle verdener, hvilket som nævnt stemmer
overens med DRs overordnede mission om at fortælle den dobbelte historie. Den anden
verden indeholder således et dybere lag end blot ren underholdning, hvilket forældrene
ser som en indholdsmæssig kvalitet (bilag 16, replik: 324-336; bilag 17, replik: 460;
bilag 18, replik: 431; bilag 19, replik: 201-208). Ifølge Jens er det denne kvalitet der
gør, at julekalenderen adskiller sig fra mindre kvalitetsrige udsendelser som dem, der
vises på DR Ultra (bilag 16, replik: 337). Det didaktiske element i julekalenderen
relaterer sig til den form for sociale og relationelle tv-brug, Lull betegner social læring,
hvor tv’et gennem dets indhold, kan virke oplysende og uddannende for seeren (Lull,
1980, pp. 202-204). Derved kan det didaktiske element muligvis siges at udgøre en
motivationsfaktor for forældrenes lyst til, at deres børn skal se julekalender.
Den anden verdens flere lag skal desuden findes i dens temaer, hvorigennem
julekalenderen forsøger at skildre konflikter og problemer, som både børn og voksne
kan relatere til. Således kan julekalenderen appellere til hele familien som målgruppe.
Hvor fascinationselementet primært kommer til udtryk i den eventyrlige verden, er det i
den virkelige verden at identifikationspotentialet ses tydeligst. Således fandt vi i
tekstanalysen af Den anden verden frem til, at de primære temaer kan siges at være
socialrealistiske temaer som søskendekærlighed, forelskelse og næstekærlighed, hvor
overgangen fra barn til voksen er central. Det er således i julekalenderens tematik, at en
! 89!
form for værdiformidling skal findes. Ovenstående temaer stemmer overens med, hvad
forældrene mener, udgør temaerne i Den anden verden. Således fortæller Marie og
Michael, at de synes, de overordnede temaer i Den anden verden er kærlighed,
søskenderelationer og teenageliv, mens Trine mener, at den ligeledes inddrager jalousi
som emne, og Tore synes, at den handler om, at man skal værdsætte det gode, der hvor
man er (bilag 17, replik: 494-495; bilag 19, replik: 210; bilag 18, replik: 437). Dog er
forældrene i familierne opmærksomme på, at tematikkerne i Den anden verden gør, at
den mest er rettet mod – og derfor primært fanger – de lidt større børn. Således fortæller
Marie, at 6-årige Therese var mere optaget af Ludvig og Julemanden end Den anden
verden, og samtidig tror Tore ikke, at 12-årige Clara var helt gammel nok til at fange det
fulde budskab i julekalenderen (bilag 17, replik: 500; bilag 18, replik: 431-433).
Forældrene tænker generelt ikke, at deres børn lærer specielt meget af at se
julekalender, dog tror Marie og Michael, at de måske kan lære lidt af at spejle sig i
nogle af karaktererne, og Jens mener, at Den anden verden præsenterer børnene for
nogle eventyr og læren om godt og ondt (bilag 17, replik: 462-468; bilag 16, replik:
324-325; bilag 19, replik: 202). Således er forældrene altså bevidste om, at deres børn
ikke nødvendigvis forstår julekalenderens didaktiske elementer eller værdiformidling.
Dog udtrykker forældrene alligevel, at disse elementer skal være til stede, hvilket
understreger, at elementerne udgør centrale dele af genrens konventioner. Samtidigt
lægger værdiformidlingen til grund for et andet element forældrene værdsætter – nemlig
en værdidiskussion, der virker dialogskabende mellem forælder og barn.
Temaerne i Den anden verden virker for familierne både identifikations- og
dialogskabende, hvilket lægger op til en værdidiskussion. I denne forbindelse fortæller
moren Trine, hvordan hun kan identificere sig med karakteren Rikke, der i
julekalenderen har mistet sin mand, da Trine selv har mistet sin søster (bilag 16, replik:
323). Trine L. kan ligeledes relatere til Rikkes situation i forbindelse med det at have
teenagedøtre. Hun fortæller, hvordan hun i starten af julekalenderen synes, at det var
helt frygteligt at se på, hvordan Rikke er så overengageret i den del af Sara og Annas
liv, der foregår på teateret, da det mindede hende om, hvor meget hun selv går op i
Annas fritidsinteresse, fodbold (bilag 8). At der er identifikationsmuligheder for såvel
børn som voksne i julekalenderen, kan siges at virke som en motivationsfaktor for
seningen. Flere af forældrene synes, at det er fint, hvis julekalenderen indeholder
! 90!
temaer, de kan snakke med deres børn om (bilag 16, replik: 255; bilag 17, replik: 460;
bilag 19, replik: 206). Således fortæller Trine L. og Marie, hvordan det kan være
nemmere for dem, at tale med deres børn om nogle emner, hvis de kan referere til
julekalenderen og drage paralleller hertil, frem for direkte at kommentere på børnenes
liv (bilag 17, replik: 460; bilag 19, replik: 206). I denne forbindelse fortæller Marie, at
hun med udgangspunkt i Den anden verden, har snakket med Sigurd om kærester, og
hun synes, at det er nemmere at: “[...] snakke om nogen i fjernsynet, hvis der også er
nogen fra klassen, der har gjort sådan og sådan” (bilag 17, replik: 467). Julekalenderen
kan på denne måde relateres til den form for relationel social-tv brug i familien, Lull
betegner kommunikativ facilitering, hvor tv’ets indhold bruges til at starte og opretholde
samtaler (Lull, 1980, p. 202f.). Dette element kan derfor virke som en motivationsfaktor
for familiens brug af julekalenderen. Desuden kan brugen af tv’et som kommunikativ
facilitering siges at have betydning for børnene, da flere af dem snakker med de andre
børn i skolen om julekalenderen (bilag 13, replik: 100-106; bilag 14, replik: 95-102).
Dét ikke at føle sig uden for samtalen i skolen nævner Trine ligeledes som en årsag til,
at de forsøgte at overtale datteren Emilie til at se Den anden verden (bilag 16, replik:
242).
Således ligger der fascinations- og identifikationspotentialer i Den anden verden,
der appellerer til såvel børn som voksne og desuden bidrager til det didaktiske element,
der er kendetegnende for genren. Værdiformidlingen og den dertilhørende
værdidiskussion kan siges at være tilknyttet julekalenderens etablerede genrekonvention
om en større morale. Forældrene fandt Den anden verdens temaer, og herunder de
værdier julekalenderen formidler, relevante i forhold til, at de kan virke dialogskabende
mellem forældre og børn og dermed lægge op til en værdidiskussion. Disse elementer i
julekalenderen var de udvalgte familier altså særligt positivt stemte overfor, mens de var
mere kritiske i forhold til andre.
6.1.5-Indholdets-betydning-for-julekalendersening-
Selvom familierne fandt nogle elementer ved Den anden verden interessante, fylder især
kritikken meget, og overordnet synes de ikke, at det er den bedste julekalender, de har
set (bilag 16, replik: 352; bilag 17, replik: 510-513; bilag 18, replik: 440-447). Alligevel
fulgte alle fire familier fast med i julekalenderen, hvorfor man kan undre sig over, hvor
! 91!
stor en rolle julekalenderens indhold egentlig spiller for familiernes motivation for at se
den. Derfor spurgte vi forældrene, om de generelt tænkte over en julekalenders indhold
(bilag 10). Marie og Michael synes, det er dejligt, hvis julekalenderen er god, men det er
ikke noget, de stiller store krav til rent indholdsmæssigt, hvorfor julekalenderen bliver
givet en større chance end eksempelvis en serie på Netflix (bilag 17, replik: 478-486).
For Michael er det underholdning henvendt til en anden målgruppe end voksne, hvorfor
han ikke forventer, at han ved at se julekalender lærer noget essentielt og vigtigt om sig
selv. For ham skal julekalenderen blot være relevant i forhold til den tid, den foregår i,
og gerne indeholde lidt jul og spænding (bilag 17, replik: 457, 479). Dette kan Marie
nikke genkendende til, da hun ser Ludvig og Julemanden som værende “enormt god”,
selvom der ikke, ifølge hende, er nogen dybere mening med den udover at underholde
(bilag 17, replik: 480-482). Dog synes hun, at julekalenderens flere lag, og her de
temaer julekalenderen behandler, er af betydning, da man således kan tale med sine
børn om ting, man måske ikke normalt ville komme ind på (bilag 17, replik: 460).
Selvom Michael således ikke føler, han får specielt meget ud af at se julekalender,
fortæller han dog, at det alligevel er en aktivitet han i juletiden “comitter” sig til (bilag
17, replik: 357), hvorfor der muligvis kan ligge andre motivationsfaktorer bag. Tore
tænker generelt heller ikke meget over julekalenderens indhold, men synes ligesom
Marie, at de flere lag er noget børnene kan lære af, når de er gamle nok til at forstå dem
(bilag 17, replik: 460; bilag 18, replik: 431). Der ses generelt en tendens til, at hvis blot
julekalenderen indeholder jul og hermed passer ind i den kontekst, den er en del af, så
kræver forældrene ikke specielt meget mere af den (bilag 16, replik: 221-223; bilag 17,
replik: 479; bilag 18, replik: 423-429; bilag 19, replik: 226). Der må således være andre
faktorer, der spiller ind på familiernes motivation for at se julekalender. Noget der kan
siges at gå ud over det konkrete indhold, hvilket blandt andet kommer til udtryk hos
Tore:
Jamen jeg tror, at det jeg godt kunne lide ved den, er det jeg godt kan lide
ved julekalendere generelt [...] den der historie, som man ser og egentlig
lige så meget samværet eller hyggen med Clara der imens, tror jeg. Mere
med det end egentlig selve historien [...] (bilag 18, replik: 449)
! 92!
Rasmus fortæller endvidere, at han stadig synes, at det ville være sjovt at se julekalender
alene, men at det er hyggeligst at se den sammen med familien (bilag 12, replik: 85),
hvilket også implicit kommer til udtryk i Jens’ kommentar:
Hvis jeg begynder at sidde og arbejde eller laver et eller andet så sidder
han [Rasmus] og galper op derinde ”nu er det startet”, så kan jeg godt
mærke, at det handler ikke så meget om [afbrydes] [...] men at der er
noget ved at se det sammen (bilag 16, replik: 250-252).
Noget tyder således på, at også konteksten og det sociale samvær, julekalenderen skaber
hos familierne, spiller en afgørende rolle og kan ses som en væsentlig
motivationsfaktor. Dette stemmer overens med, at forældrene finder elementer som
værdiformidling og -diskussion væsentlige, da disse kan siges at virke dialogskabende
og derved opnår social betydning. Man kan derfor argumentere for, at
julekalendersening kan betegnes som en form for forankret familieoplevelse, hvor
julekalenderen er med til at konstituere og samle familien som en enhed – et fællesskab.
I forlængelse heraf finder vi det interessant at undersøge julekalenderen som forankret
familieoplevelse, hvorfor julekalenderens kontekst samt dens sociale dimension vil
blive analyseret i det følgende.
6.2-Julekalenderens-kontekst
Således har familierne altså forventninger til julekalenderens indhold, men også
forventningerne til julekalenderens kontekst er af central betydning. Julekalenderen
udgør et fast samlingspunkt for familien i december måned. For forældrene har
julekalendersening med familien været en fast del af julens traditioner, siden de selv var
børn, og alle giver udtryk for, at det er en familietradition, de ønsker at føre videre
(bilag 16, replik: 99-107, 111-115; bilag 17, replik: 187-197, 208-215, 302-307; bilag
18, replik: 148-154, 167-172, 390-393; bilag 19, replik: 97-100, 105-108, 189-190).
Børnene værdsætter, ligesom deres forældre, julekalenderens evne til at samle familien,
og de synes, det er hyggeligt, at julekalenderen bliver set sammen. Børnene ville dog
alligevel se julekalenderen, hvis de skulle se den alene, mens flere af forældrene, ville
vælge den fra (bilag 12, replik: 84-86; bilag 13, replik: 71-72; bilag 14, replik 65-68;
! 93!
bilag 15, replik: 53-56; bilag 17, replik: 328-330; bilag 19, replik: 175-178). Således
kunne noget altså tyde på, at mere end blot indholdet ligger bag såvel børnenes som
forældrenes motivation for at se julekalender år efter år. Derfor er det relevant at
undersøge julekalenderens rolle i familien sammenholdt med deres generelle
mediebrug. Hvorfor er det vigtigt for familien at se julekalender? Og er det indhold eller
kontekst, der udgør den primære motivation for seningen? For at kunne undersøge dette
vil vi først analysere familiernes forhold til julen som højtid og dernæst kort introducere
familiernes generelle mediebrug. Dette vil vi gøre for derefter, at kunne anvende denne
kontekstualiserende ramme til at forstå julekalenderens betydning i familien og herudfra
hvilke motivationsfaktorer, der ligger bag seningen.
6.2.1-Familietraditioner-og-julen-som-højtid-
Som nævnt indgår julekalenderen som et fast element i julen og er noget, familierne
prioriterer særligt højt. Juletiden kan på mange måder siges at udgøre en tidsmæssig og
kontekstualiserende ramme omkring julekalenderen som fænomen, hvorfor vi i dette
afsnit vil uddybe familiernes forhold til julen som højtid, for bedre at kunne sætte
brugssituationen omkring julekalenderen i familien i relation hertil.
Som allerede pointeret er der en tendens til, at julen og dennes ritualer i stigende
grad bliver familiefokuserede, til trods for, at familien som institution spiller en stadig
mindre rolle i samfundet generelt (Kuper, 1993, p. 163). Således tillægges familien og
det sociale samvær i julen ekstra stor værdi, og størstedelen af julens aktiviteter er
organiseret om familien som enhed (Miller, 1993, p. 11, 14). At familien og samværet
prioriteres højt ses ligeledes hos de udvalgte familier. Således fortæller Marie og
Michael, hvordan de har flere faste juletraditioner, der involverer samvær i familien,
som eksempelvis oppyntning, udflugt til julemarked, bagning og konfektlavning (bilag
17, replik: 270-282). Jens pointerer i denne forbindelse, at familien ser mere tv sammen
i december måned end ellers (bilag 16, replik: 169-170). Det faktum, at familietiden og
samværet prioriteres højt, kan ligeledes relateres til julen som værende et kalendarisk
ritual, der indebærer, at man agerer ud fra samme fælles grundlag, hvor anderledes
sociale aktiviteter er med til at give tiden en social meningsfuld betydning (Bell, 1997,
p. 101, 103). Der fremkaldes altså nogle adfærdsmønstre, der er bestemmende for,
hvordan man handler, når det er jul (ibid., p. 102). I forlængelse heraf kan julen
! 94!
betegnes som udgørende en speciel højtid, idet den er den eneste, hvor så mange
familier gennem fejringen foretager sig det samme på samme tidspunkt (Kuper, 1993, p.
157). Dette ses ligeledes hos familierne, der alle skal fejre juleaften omkring samme
overordnede holdepunkter som familiesamling, julekalendersening, julemad, dansen om
juletræet, sang og gaver (bilag 16, replik: 141-166; bilag 17, replik: 255-261; bilag 18,
replik: 236-245, 308-311; bilag 19, replik: 131-134). Dette bekræfter Millers argument
om, at julen er en universel fest (Miller, 1993, p. 5). Dog er der alligevel aspekter ved
julen, der kan siges at være traditionaliseret på mere hjemlige måder. Eksempelvis
fortæller Marie og Michael, hvordan de har bestemte regler for gaveoppakning og
synger bestemte julesange, de forbinder med deres familie, mens Jens fortæller, hvordan
oplæsning fra Peters jul, er en tradition, der er vigtig for ham at give videre til sine børn
(bilag 17, replik: 262-269; bilag 16, replik: 94-98). Derved kan man argumentere for, at
julen for familierne indeholder såvel makrosociologiske som mikrosociologiske regler
for adfærdsnormer (Lull, 1988b, p. 238). I kraft heraf forløber de udvalgte familiers
juleaften – og december måned – på stort set samme måde år efter år (bilag 16, replik:
141-166; bilag 17, replik: 255-261; bilag 18, replik: 236-245, 308-311; bilag 19, replik:
131-134).
En af de særligt visuelt tydelige adfærdsmønstre, der kan siges at høre juletiden
til, er oppyntning af hjemmet. I december måned bar de udvalgte familiers hjem således
præg af, hvilken højtid, der nærmede sig, da de alle havde pyntet op til jul (bilag 5; bilag
6; bilag 7; bilag 8). Nogle familier havde pyntet mere op end andre. Hos Trine og Jens’
familie var mængden af julepynt meget begrænset, da denne december måned var en
særlig undtagelse, fordi familien var ved at bygge om. Dog havde de alligevel formået
at få lidt julepynt ind i huset i form af julelys, en plastik snemand og et par lyskæder på
Emilies værelse, der fungerede som stue i ombygningsperioden (bilag 5). Hjemme hos
såvel Marie og Michaels familie som Trine L.’s familie var der en del mere julepynt.
Her var stearinlys, kalenderlys, adventskrans, julepynt og forskellige slags
julekalendere. Derudover var der ved Trine L. juleslik på bordet, og hos Marie og
Michael var der hjemmelavet konfekt (bilag 6; bilag 8). Camilla og Tore betegner deres
forhold til julen som “[...] en smule hysterisk” (bilag 18, replik: 304), og Camilla
fortæller, hvordan hun går meget op i at pynte til jul (bilag 18, replik: 190). Grundet
juleudsmykning kunne deres hus da også ses på lang afstand. I haven havde de en
! 95!
projektor, der lavede små grønne og røde lysprikker i både haven og stuen, mens der
indenfor ligeledes var pyntet op med flere former for elektrisk julelys, stearinlys,
kalenderlys, adventskrans, nisser og andet julepynt (bilag 7). Herved ses, at hjemmet i
julen adskiller sig fra, hvordan familiernes hjem ser ud i løbet af årets andre måneder.
Julen som kalendarisk ritual skaber således i december år efter år en form for timeout
fra hverdagslivet og herigennem en særlig form for rum, der kan siges at betegne en
hellig og rituel tid, hvor hjemmet gennemgår en transformation og andre værdier
kommer i fokus (Kuper, 1993, p. 167). Julepynten, familiens øgede fokus på
familiesamvær og den traditionsprægede adfærd, er med til at opstille tydelige grænser
mellem rituel tid og rum og sekulær tid og rum. Således er de aktiviteter og handlinger
familien udfører i løbet af december framed og står i kontrast til hverdagslivet, hvorfor
helligt adskilles fra profant. Det særlige rum julehøjtiden skaber, kan julekalenderen
siges at indgå i, da julekalendersening netop er en del af familiens juleaktiviteter. Er
julekalenderen da også hellig? Og kan julekalenderen, udover at indgå i dette rum, siges
at skabe et særligt rum og en særlig tid i sig selv? Dette vil vi undersøge nærmere i
afsnit 6.2.3.
Således er det tydeligt, at alle familierne prioriterer at skabe julestemning i deres
hjem ved hjælp af julepynt. Ved alle familierne var der gjort plads til kalenderlys,
adventskranse og julekalendere, der alle kan siges at være knyttet til det
nedtællingsritual, der udgør et centralt karakteristikum for december måned. En
juletradition, der ligeledes kan siges at være inkluderet i nedtællingsritualet er tv-
julekalenderen, der som nævnt er af betydning for såvel børn som forældre. Sådan
fortæller samtlige af forældrene i de udvalgte familier, hvordan de selv kan huske, at
julekalendersening har været en fast del af julen, siden de var børn, og hvordan det har
været en tradition for dem at se den sammen med deres forældre og/eller søskende
(bilag 16, replik: 103-107, 111-115; bilag 17, replik: 187-197, 208-215; bilag 18, replik:
148-154, 167-172; bilag 19, replik: 97-100, 105-108). Eksempelvis forbinder Jens
julekalenderen og dens 24 episoder med en rar og hyggelig tradition, der hører julen til
og tillægger ligeledes nedtællingselementet en central betydning (bilag 16, replik: 102,
112):
! 96!
Det [julekalendersening] er lidt ligesom at brænde kalenderlyset ned.
At man kommer tættere og tættere på den aften, vi alle venter på og der
var julekalender også en form for nedtælling, tænker jeg [...] Så det tror
jeg nok var en slags forventningens glæde, der blev bygget op.
(bilag 16, replik: 112)
Således kan julemad, dans, sang, julekalendersening, gaver og julepynt i alle dets
afskygninger siges at udgøre vigtige juletraditioner for de udvalgte familier – og netop
traditioner udgør en essentiel betydning for, hvad familierne forbinder med jul. I denne
forbindelse fortæller forældrene i alle familierne da også, at de i høj grad – og kun med
meget få og mindre ændringer – fejrer jul på samme måde, som da de selv var børn, og
at det betyder noget for dem, at give deres børn traditioner med videre (bilag 16, replik:
86-98, 190-207; bilag 17, replik: 169-176, 262-269, 302-306; bilag 18, replik: 141-142,
308-311; bilag 19, replik: 91-94). Det er dog lidt forskelligt i hvor høj grad familierne
tænker over juletraditionerne. For nogle ligger det helt indlejret og implicit i deres
handlemønstre, mens det for andre er noget, de langt mere eksplicit tænker over og
overvejer. I denne forbindelse fortæller Trine L. eksempelvis, at hun hvert år forsøger,
at julen skal være, som da hun selv var barn (bilag 19, replik: 91-92). Omvendt har hun
dog ikke gjort sig de store tanker om, hvad det eksempelvis betyder for datteren Anna,
at de ser julekalender sammen. Nu hvor hun bliver spurgt, understreger hun dog,
hvordan hun selv synes, at det er hyggeligt at se julekalender med Anna hvert år, og at
hun da tror, at Anna også ville kunne synes det, når hun engang selv bliver mor (bilag
19, replik: 190). Marie og Michael har gjort sig mere konkrete overvejelser omkring
juletraditionerne. De er meget bevidste om, at mange af traditionerne er nogle, de holder
fast i for børnenes skyld. Marie har lagt mærke til, hvordan børnene responderer på
aktiviteterne og synes, at det er vigtigt, at det er noget, der bringer glæde og ikke
kommer til at virke som påtvungne regler (bilag 17, replik: 302-307). Camilla tænker
ligeledes en del over hvilke juletraditioner, hun giver videre til sine børn, og det gør hun
særligt grundet familiekonstellationen som en sammenbragt familie. Hun lægger meget
vægt på, at der skal være familietraditioner, som børnene kan se frem til nu og senere
huske, når de er flyttet hjemmefra. Hun sørger eksempelvis for, at der er de samme
småkager i de samme kagedåser hvert år, selvom hun godt ved, at det er: “[...] sådan
! 97!
nogle latterlige ting [...]” (bilag 18, replik: 308-311). På trods af dette tillægger hun altså
alligevel det, at børnene får juletraditioner med hjemmefra stor værdi (bilag 18, replik:
309). Det er ikke kun forældrene, der vægter juletraditionerne højt. De ting børnene
fremhæver som det bedste ved julen, er således enten julestemning eller traditioner som
eksempelvis familiesamvær, julemad og gaver (bilag 5, replik: 41-44; bilag 6, replik:
45-48; bilag 7, replik: 25-26; bilag 8, replik: 31-32). Således ses der altså i familierne en
tendens til, at julen som højtid tillægges stor betydning, og man kan argumentere for, at
det for familierne udgør en værdi i sig selv, at julen og dens aktiviteter er traditioner, der
er gået i arv fra generation til generation. Familiernes forhold til julens traditioner, kan
derfor knyttes til Bells logik om, hvordan adfærd, der er knyttet traditioner, kan siges at
motiveres i kraft af forbindelsen til fortiden, hvorfor handlingen i sig selv legitimerer
dens gentagelse (Bell, 1997, p. 145). Derved opstår ligeledes den effekt, at familiernes
juletraditioner er svært foranderlige, da de har været stabile gennem generationer
(Rothenbuhler, 1998, p. 46).
Julekalenderen kan hermed siges at indgå i rækken af faste juletraditioner for de
udvalgte familier, og er således dybt forankret i deres forestilling om, hvad de forbinder
med julen, hvorfor også videregivelse af traditionen prioriteres. Selv Camilla, der ikke
bryder sig om at se børne-tv, så julekalender med sine børn, da de var yngre, fordi hun
mener, at det er noget, der forventes, at man gør – ellers er man ikke en god forælder
(bilag 18, replik: 325-326, 331-332). Camillas forhold til, at julekalenderen er noget,
hun skal se med sine børn, for at være en god mor, kan forstås i sammenhæng til
Couldrys ”the ritual space of the media”. Da dette metaforiske rum indeholder bredt
gyldige værdier for, hvordan man handler i relation til medier, kan man argumentere
for, at årsagen til, at Camilla føler, at det forventes af hende, at hun ser julekalender med
sine børn, kan bunde i, at der er skabt et konstituerende handlemønster omkring
julekalendersening, som det derfor vil føles forkert at gå imod (Couldry, 2003, p. 13).
Derved kan noget altså tyde på, at en del af årsagen til familiens prioritering af
julekalenderen og dens samlende kraft skal findes i dens karakteristikum som tradition
og i dens forbindelse til julen som højtid, hvor familien og det sociale aspekt tillægges
stor værdi. Larsen & Tufte understreger i denne forbindelse, at rituel mediebrug ikke
kan forklares med rationelle valg om det konkrete medieindhold, men at den derimod er
præget af social indflydelse og sociale hensyn (Larsen & Tufte, 2003, p. 98). Hvorvidt
! 98!
dette er tilfældet i forbindelse med familiernes julekalendersening, vil vi undersøge
nærmere i det følgende. Julekalendersening kan således karakteriseres som en fast
juletradition i familierne. Men kan julekalenderen siges at være et egentligt ritual? For
at kunne besvare dette vil vi, som lovet, først kort introducere familiernes generelle
mediebrug, da viden herom vil danne udgangspunkt for den videre analyse.
6.2.2-Generel-mediebrug-i-familierne--
Dette afsnit vil kort introducere familiernes mediemæssige adfærd og sammenholde
denne med generelle tendenser i nutidens medielandskab. Dette vil vi gøre for i
følgende afsnit at kunne analysere familiens hverdagslige mediebrug i relation til
brugssituationen omkring julekalenderen, da disse nødvendigvis må forstås i
sammenhæng for at skabe det fulde billede.
Som nævnt har tv’et længe haft rollen som det vigtigste og mest brugte medie for
mange danskere, hvor det udgjorde et centralt og naturligt samlingspunkt for familien i
hverdagen (Hjarvard, 2006, p. 7; Silverstone, 1994, p. 40). Dette har dog ændret sig de
seneste år, hvor den teknologiske udvikling har rykket mediebrugen i en mere
individualiseret og selektiv retning (Lotz, 2014, p. 3, 263). Der er altså kommet langt
flere muligheder for seeren i kraft af et større udvalg af såvel medieplatforme som
streamingtjenester, hvilket bevirker, at social og kollektiv tv-sening har sværere
betingelser. Ser man på de udvalgte familier, er det tydeligt, at de benytter sig af disse
muligheder. Således har alle familier mobil, fjernsyn, computer og iPad/tablet, og alle
familier, undtagen Trine og Jens’ familie, benytter sig fast af flere streamingtjenester
(bilag 4). Tendensen til, at disse nye muligheder bruges individuelt og selektivt ses
ligeledes tydeligt. Eksempelvis fortæller Trine og Jens, hvordan de forskellige medier
gør det muligt, at alle familiemedlemmer kan se hver deres medieindhold, og at de i
princippet ofte ligeså godt kunne sidde i hver deres rum i stedet for samlet (bilag 16,
replik: 13-14). Samtidig nævner Trine L., hvordan der kun er få programmer, de ser
sammen, og at Anna som regel streamer på sin iPad på sit værelse (bilag 19, replik: 60-
64).
Således er familierne et godt billede på, hvordan streaming i stigende grad tager
andele fra traditionel tv-sening, og det understreger ligeledes, hvordan familiernes
medlemmer typisk ser hver deres indhold på forskellige platforme (DR, 2017, p. 5, 7).
! 99!
Det er altså forholdsvist sjældent, at familierne er samlet omkring at se tv. Ved Trine og
Jens’ familie afhænger det af indholdet, om de ser tv sammen eller ej. Når de ser tv
sammen, ser de håndboldkampe, Ninja Warrior og børnefilm som eksempelvis Far til
fire. Det er yderst sjældent, at familien ser tv sammen i hverdagen, og hvis de gør, så er
det en undtagelse, hvor børnene får lov at blive lidt længere oppe. Det er for det meste
lørdag aften, de prøver at se en børne- eller familiefilm sammen. Trine og Jens ser oftest
tv i flow, fordi man ikke behøver at tage aktiv stilling til, hvad man vil se, samtidig
med, at deres foretrukne programmer, Nyhederne og Deadline, bliver sendt efter
børnene er puttet, og de begge har tid. Dog streamer de ofte DRs søndagsdrama, da det
ligger oven i tidspunktet, hvor de putter børnene. (bilag 16, replik: 30-32 55-56, 59, 73-
77). Ligesom hos Trine og Jens ser de i Marie og Michaels familie sjældent tv sammen i
hverdagen. Dog ser de en gang imellem noget børne-tv sammen inden børnene skal i
seng, men de bestræber sig på at lave andre aktiviteter. De dage familien ser tv sammen
er primært fredage og lørdage. Om fredagen ser de ofte et talent- eller
underholdningsshow, som eksempelvis X Factor, mens de om lørdagen typisk vil vælge
at streame en familiefilm. Derudover ser Michael og sønnen Sigurd ofte fodbold
sammen. Når familien er samlet om tv’et, sidder Sigurd ofte og ser YouTube på sin iPad
eller bruger sin telefon til at snapchatte samtidigt. For børnene i familien er det
streaming, der fylder mest. Marie og Michael streamer også, dog mest i perioder. Oftest
ser de programmer som eksempelvis Nyhederne i flow (bilag 17, replik: 96-99, 121-
123, 137). Hos Camilla og Tore er det svært at samle hele den store familie om at se tv.
Hvis familien skal samles foran skærmen ser de en af børnene demokratisk udvalgt film.
Dog er pigerne i huset ofte sammen om at se X Factor og realityprogrammer. Drengene
er sjældent sociale omkring tv-seningen, men de har set Alene i Vildmarken og Korpset
sammen. Medmindre familien ser tv sammen, ser børnene aldrig noget i flow, og det er
ligeledes meget sjældent at forældrene Camilla og Tore gør. Hvis de ser noget i flow, så
er det julekalender, DR drama eller TV Avisen – og så ser Camilla nogle gange TV 2
Fri. Både Camilla og Tore binge watcher i perioder tv-serier via streamingtjenester
(bilag 18, replik: 37-39, 59-61, 64-66, 88.105, 118-125). Ligesom ved Trine og Jens’
familie er indholdet ofte afgørende for, om Trine og datteren Anna ser tv sammen eller
ej. Derfor ser Anna for det meste tv på sit værelse, hvor hun streamer noget på sin iPad,
og Trine ser tv i stuen, hvor hun ofte ser håndbold, som Anna ikke gider at se. Trine ser
! 100!
det at se tv som et middel til, at hende og Anna kan lave noget sammen. Når de ser tv
sammen, er det programmer som eksempelvis Badehotellet og Årgang 0, som de ser
forskudt, mens de ser Fuld plade i flow, da det kræves grundet konkurrenceelementet i
programmet. Trine bruger meget, at hun kan se tv forskudt, hvor hun eksempelvis ser
Nyhederne, dog ser hun håndboldkampe i flow. Hvis Anna ikke ser tv med sin mor,
benytter hun sig udelukkende af streamingtjenester (bilag 19, replik: 43-44, 59-64).
Der ses således mindre forskelle i familiernes generelle mediebrug. Dog kan man
argumentere for, at tendensen til et mere individualiseret og selektivt mediebrug i høj
grad afspejler sig i mediebrugen og -adfæren i de fire familier. Derved kan der ses en
tilbøjelighed til, at mobile medier og streamingtjenester opnår essentiel betydning for
hverdagens mediebrug og derved skaber nye mediemæssige rutiner gennem større
individuel frihed (Helles, 2016, p. 32f.) Således bruges tv’et ikke i den funktion,
Silverstone betegner som objekt, hvor tv’et udgør et samlingspunkt i familien som en
del af daglige vaner og rutiner (Silverstone, 1994, p. 19). Modsat kan man argumentere
for, at medierne i højere grad fungerer som en del af hvert individs daglige vaner og
rutiner – og ikke i familiens som en samlet enhed. Således samler tv’et forholdsvist
sjældent familierne i hverdagen, og kun hvis der sendes særligt indhold, eller hvis de
gør en aktiv indsats for at se en nøje udvalgt film sammen. Når denne samling af
familien foran tv’et alligevel finder sted, kan den siges at udgøre den form for relationel
tv-brug, Lull betegner som tilknytning/undgåelse, hvor tv’et bruges til at opnå eller
undgå kontakt til andre familiemedlemmer (Lull, 1980, p. 202f.). I de udvalgte familier
er det primært ønsket om at opnå kontakt gennem tv-seningen, der gør sig gældende.
Dette ses særligt tydelig ved, hvordan eksempelvis Trine ser fælles tv-sening som et
middel til, at hende og datteren Anna laver noget sammen (bilag 19, replik: 59-64).
Således har vi nu analyseret familiernes forhold til julen som højtid og
introduceret den generelle mediebrug i de fire familier. Men hvordan kan det være, at
familierne dagligt samles om julekalenderen, når de ellers ikke normalt samles om tv’et
i hverdagen? Hvorfor kan de enes om at se julekalender, når det ellers er en svær proces
for dem at nå frem til et tv-program eller en film, alle i familien vil se? Hvad er
motivationen bag? For at undersøge dette nærmere vil vi analysere, hvilken betydning
familien tillægger det at se julekalender, og hvorfor det er en højt prioriteret aktivitet i
! 101!
julen. I forbindelse hermed vil vi analysere, hvorvidt julekalenderen kan defineres som
et familieritual i familierne, da dette kan udgøre en essentiel motivationsfaktor.
6.2.3-Julekalenderen-som-familieritual-
Følgende afsnit vil undersøge, hvorvidt julekalenderen som en forankret
familieoplevelse kan siges at udgøre et familieritual i de udvalgte familier, da dette
muligvis kan spille en rolle for familiernes motivation for at se julekalender. Derved vil
vi forsøge at komme nærmere på, at kunne besvare problemstillingen om, hvilken rolle
indholdet spiller i forhold til familiens motivation for at se julekalender.
Som nævnt i forrige afsnit ses der altså en tendens til, at en motivationsfaktor for
at se tv sammen er et ønske om opnåelse af kontakt til andre familiemedlemmer. I
forbindelse hermed kan brugen af julekalenderen i høj grad siges at stå i kontrast til
ovenstående tendens til, at familien sjældent er samlet om tv’et i hverdagen og primært
benytter medieindhold individuelt. I henhold til afsnit 6.2.1, er det således tydeligt,
hvordan alle familierne ser mere tv sammen i december måned i kraft af, at de her
prioriterer julekalenderseningen højt alle 24 dage indtil jul (bilag 16, replik: 69-74, 292-
295; bilag 17, replik: 120-124, 418-423; bilag 18, replik: 118-121, 373-383; bilag 19,
replik: 59-64; 183-188). Som nævnt, kan tv’et i hverdagen ikke betegnes som havende
den funktion, Silverstones kalder objekt (Silverstone, 1994, p. 19). Denne funktion, som
samlingspunkt for familien og som en del af de daglige vaner og rutiner, kan man dog
sige, at julekalenderen opnår i familien i december måned. Julekalenderen er nemlig en
udsendelse, som flere af familierne i høj grad – modsat deres generelle medievaner –
prioriterer at se i flow frem for via streaming (bilag 16, replik: 292-295; bilag 17, replik:
418-423; bilag 19, replik: 183-188). Dette relaterer sig ligeledes til den brug af tv i
familien, Lull betegner som regulativ, da denne virker som adfærdsmæssig regulator for
aktiviteter i familielivet (Lull, 1980, p. 201f.). Et eksempel herpå ses hos Marie og
Michaels familie, hvor Marie fortæller, hvordan de naturligvis sørger for, at familien
ikke skal spise aftensmad samtidig med, at der sendes julekalender i fjernsynet (bilag
17, replik: 347-352). Der ses altså store forskelle i, hvordan familiens generelle
mediebrug udfolder sig, og hvordan de benytter julekalenderen. Således pointerer alle
de udvalgte familier, hvordan det at se julekalenderen sammen i høj grad er noget, de
prioriterer og strukturerer deres hverdagsaftener efter. Årsagen til, at de samles om
! 102!
julekalenderen er, at det er en hyggelig tradition, som hører julen til (bilag 16, replik:
102, 215-217, 279-283; bilag 17, replik: 157-159, 396-404; bilag 18, replik: 373-374,
392-393, bilag 19, replik: 173-174, 190). I denne forbindelse nævner såvel Marie og
Michael som Trine L. da også, hvordan julekalendersening slet ikke er noget, de
overvejer om skal finde sted eller ej, det er, som Trine L. siger: “[...] ikke et spørgsmål,
det er bare sådan det er” (bilag 19, replik: 160; bilag 17, replik: 348).
Denne familiesamling foran julekalenderen er vigtig for familierne og er for de
fleste forbundet med hygge. Således valgte fem ud af syv forældre ordet “hygge”, som
et af de tre ord, de forbinder med det at se julekalender. Yderligere sagde Trine, mens
hun udfyldte sedlen, at hygge og julestemning for hende måtte være det samme (bilag
19, replik: 88). Det hyggelige aspekt er ligeledes noget, børnene lægger vægt på (bilag
12, replik: 84-86; bilag 13, replik: 4-5; bilag 14, replik: 7-8; bilag 15, replik: 7-10).
Hvor meget betydning denne familietid tillægges ses eksempelvis ved, hvordan Trine og
Jens til dels har presset deres datter Emilie til at se Den anden verden, selvom hun
egentlig ikke havde lyst, fordi hun syntes, at den så for uhyggelig ud i reklamespots.
Trine og Jens ville synes, at det var okay, hvis Emilie havde prøvet at se Den anden
verden og så valgte den fra på den baggrund, men de accepterede ikke, at hun valgte
julekalenderen fra uden at have givet den en chance (bilag 16, replik: 230-244).
Derudover kommenterede Tore under anden observation på, at Clara skulle lægge sin
telefon fra sig, mens de så julekalender (bilag 7). Dette kan ses som en indikator på,
hvor vigtig julekalenderen er, da det i den generelle mediebrug ikke er unormalt, at der
bruges såvel primære som sekundære medier (bilag 17, replik: 96-99). Det er dog ikke
kun de voksne, der værdsætter den sociale situation omkring julekalenderseningen.
Eksempelvis kan Rasmus finde på at råbe efter sine forældre, hvis de ikke har indfundet
sig foran tv’et, når julekalenderen starter (bilag 16, replik: 248-250). Der skabes således
et rum omkring julekalenderseningen i december måned, der kan siges at udgøre en
form for alternativ virkelighed med fokus på samvær i familien (Miller, 1993, p. 15).
Ovenstående understreger således julekalendersening som en forankret
familieoplevelse, hvor familien samles som en enhed. Men hvordan fastsætter man, om
noget kan defineres som værende et ritual? Og kan julekalenderen siges at udgøre et
familieritual i december måned for de udvalgte familier?
! 103!
Som nævnt sætter Silverstone tv-sening i relation til ritualbegrebet ved at pointere,
hvordan tv’et kan have en funktion i familien, der tilsidesætter dagligdagen til fordel for
et helligt og rituelt rum – et skifte mellem det markerede og det ikke-markerede
(Silverstone, 1994, p. 168f.). Dette stemmer overens med, hvordan Rothenbuhler
betegner, at rituelle handlinger er knyttet til det hellige og det, Durkheim kalder the
serious life, der karakteriseres som den ophøjede eller hellige dimension af det sociale
(Rothenbuhler, 1998, p. 24f.; Couldry, 2003, p. 25). Således må vi for at kunne
analysere os frem til, om de udvalgte familiers forhold til julekalenderen kan betegnes
som et familieritual, altså først forstå, om julekalenderen kan siges at være hellig.
Hverken Durkheim eller Rothenbuhler definerer klart, hvordan man præcist skelner
mellem det hellige og det profane. Dog nævner Rothenbuhler, at en indikator herfor
udgøres af menneskelig adfærd. Det hellige behandles med stor alvor og vigtighed, og
dets legitimitets betvivles ikke (Durkheim, 1995, p. 34f., 38; Rothenbuhler, 1998, p.
23f.). Derfor bliver familiernes adfærd omkring julekalenderen afgørende for, hvorvidt
julekalenderen kan siges at være hellig og derved et familieritual. Ovenstående
eksempler på, hvordan familietiden omkring julekalenderen prioriteres, kan således
være en indikator for, at den må betegnes som noget familierne behandler med alvor,
hvorved den bliver hellig – et ritual for familierne. Vigtigheden af julekalenderseningen
bekræftes ligeledes direkte adspurgt. Således synes Trine, det er vigtigt, at de ser
julekalender sammen, fordi det er hyggeligt. Dertil uddyber Jens, at det ikke er
julekalenderen i sig selv, der er vigtig, men det samvær, den giver anledning til (bilag
16, replik: 253-255). Ligeledes fortæller Marie, at det er vigtigt for dem at se
julekalender sammen med børnene (bilag 17, replik: 367-372):
For mig at se, er det sådan noget centralt, der er omkring julen og
det er bare godt at have sammen, og for børnene er der også nogle
enorme forventninger. Jeg tror virkelig, at de ville blive skuffede,
hvis vi ikke så det sammen. Altså, det ville være skidt. Så det er
sådan en, hvad skal man sige? En familietradition, som er helt
naturlig for os. At det ser man bare sammen. (bilag 17, replik: 372)
! 104!
Da familierne således betegner det at se julekalender sammen i familien som værende
vigtigt og desuden omgås den på en måde, der adskiller sig fra hverdagens mediebrug,
kan deres adfærd omkring julekalenderen betegnes som den adfærd, der skal til, for at
noget kan defineres som værende helligt og dermed et ritual.
I relation hertil er det at se julekalender noget familierne tager for givet og på
ingen måde betvivler eller sætter spørgsmålstegn ved (bilag 19, replik: 160; bilag 17,
replik: 348). Således har alle forældrene, som tidligere nævnt, set julekalender sammen
med familien, da de var børn, og efterfølgende har de givet traditionen videre til deres
egne børn (bilag 16, replik: 103-107, 111-115; bilag 17, replik: 187-197, 208-215; bilag
18, replik: 148-154, 167-172; bilag 19, replik: 97-100, 105-108). Dette faktum er særligt
relevant i forbindelse med traditioner knyttet til julen, da der i forbindelse med
juletidens traditioner ligger en stor legitimation i den periodiske gentagelse, og derved
kan forbindelsen til fortiden i sig selv motivere traditionens gentagelse (Miller, 1993, p.
25; Bell, 1997, p. 145). Således kan adfærden siges at blive ritualiseret i kraft at det
traditionelle, der er knyttet til argumentet om, at ‘sådan har vi altid gjort’ (Bell, 1997, p.
145; Miller, 1993, p. 25). Dette understreger således yderligere, hvordan
julekalendersening i de udvalgte familier kan ses som værende et familieritual. Det kan
desuden relateres til, hvordan Rothenbuhler betegner det hellige som noget, hvis
legitimitet ikke kan betvivles og i relation hertil, kan julekalenderseningen ligeledes
forstås som et familieritual på et mere makrosociologisk og dermed samfundsmæssigt
niveau (Rothenbuhler, 1998, p. 24). At julekalendersening ikke betvivles ses særligt
tydeligt ved, hvordan Camilla mener, at julekalendersening er noget, der forventes af
hende som mor og at det er noget, der hører til at være en god forælder (bilag 18, replik:
323-332). Tendensen til at tage julekalenderen som en selvfølge uden tvivlen ses
ligeledes ved, hvordan Jens også ser julekalendersening med børnene som en form for
pligt og som noget, han skal (bilag 16, replik: 170). Derved kan man argumentere for, at
julekalenderens karakteristikum som værende et familieritual kan ses i sammenhæng
med Couldrys ”the ritual space of the media”, hvori overordnede, konstituerende
handlemønstre omkring medier dannes og gør sig gældende på mikrosociologisk niveau
(Couldry, 2003, p. 13).
Ud fra ovenstående kan julekalenderen siges at skabe et socialt handlingsforløb,
der integrerer familiemedlemmerne i et forpligtende fællesskab i kraft af den særlige
! 105!
stemning julekalenderens årlige gentagelse skaber (Larsen, 2000, pp. 25-27). Hermed
kan man altså definere julekalenderen som værende et familieritual i familierne, da den i
høj grad kan karakteriseres som værende et fænomen, hvor det sociale og
familiemæssige aspekt er centralt samtidig med, at det omgås med alvor, hvorfor det er
helligt og dermed et ritual. I definitionen som familieritual ligger således, at konteksten
og det sociale omkring familien er af betydning. Men udgør den sociale kontekst og
relationen til fejringen af julen familiernes eneste motivation for julekalenderseningen?
Og er indholdet da helt uden betydning for ritualets udførelse? Dette vil vi undersøge
nærmere i følgende afsnit.
6.3-Julekalenderen-–-et-dobbeltrituelt-mediefænomen-
På baggrund af analysen er vi således nået frem til, at julekalenderen som forankret
familieoplevelse udgør et særligt vigtigt familieritual i julen for de udvalgte familier –
den prioriteres højt, og den skal ses sammen. Dette relaterer sig til paradokset omkring,
hvordan mange familier så Den anden verden til trods for massiv kritik. Således fandt vi
frem til, at såvel julekalenderens indhold som kontekst havde betydning for familiernes
motivation for at se julekalender, men samtidig at konteksten – ser man julekalenderen
som et familieritual – muligvis kan blive vægtet højest. Derfor er det, for at nå frem til
familiens motivation for at se julekalender, relevant at stille spørgsmålene: Hvilke
faktorer spiller ind i den familiemæssige brugssituation? Hvordan går julekalenderen i
dialog med hverdagslivet i december måned? Hvilken indflydelse har ritualiteten for
familiernes motivation? Og hvordan kan julekalenderen karakteriseres som et særligt
mediefænomen?
Når julekalenderen ikke uden videre udelukkende kan siges at tilhøre
ritualdefinitionerne præsenteret i kapitel 2, må vi ud fra dem, således forsøge at skabe
vores egen definition. Som tidligere nævnt kan julekalenderen findes i krydsfeltet
mellem at udgøre et ritual set som substantiv og et ritual set som adjektiv.
Julekalenderen fungerer som substantiv, da den med sit særlige indhold baseret på
historisk opståede genrekonventioner, kan siges at udgøre en mediebegivenhed og et
særligt ritual i sig selv, hvor dens gentagelse opstår i kraft af dens tilknytning til julen
som højtid, der desuden tillægger den ekstra værdi. At den tillægges ekstra værdi lægger
sig desuden til julekalenderens ritualitet som adjektiv, hvorfor der ikke kan opsættes en
! 106!
klar grænse, men derimod opstår en cirkulær forbindelse og en form for gensidig
afhængighed mellem de to aspekter af den ritualitet, julekalenderen indeholder. Vi fandt
i analysen frem til, at Den anden verden kan siges at skabe et genrebrud i forhold til
dens nedprioritering af julen, da tre ud af fire familier er yderst kritiske overfor dette.
Argumentationen herfor lå i, at julekalenderen er en del af deres december måned,
hvorfor den også nødvendigvis må afspejle det liv, der foregår i denne periode.
Samtidig fik julekalenderen også kritik for dens uhyggelige elementer, da
respondenterne mener, at julen er en tid karakteriseret af hygge – ikke uhygge.
Familierne går generelt ikke op i en julekalenders indhold, dog skal den gerne kunne
samle familien, og der skal indgå elementer, der relaterer sig til den højtid, den er en del
af. Derved ses det, at julekalenderens indhold primært er betydningsfuldt på grund af
julekalenderens forbindelse til julen, da julekalenderen, blev den taget ud af sin
kontekst, ikke ville opnå samme funktion, hvor fortællingen og formatet bidrager til en
form for nedtælling og spændingsopbygning til juleaften. Således kan julekalenderens
iboende ritualitet og dens tilknytning til julen som højtid, altså siges at udgøre den ene
dimension af fænomenets ritualitet. Omvendt kan julekalenderen ligeledes ses som et
adjektiv i denne forbindelse, da den indgår i en brugssituation i familien, der – hvis
julekalenderen tillægges ophøjet værdi og behandles som værende noget helligt – kan
siges at være rituel. For familierne er tv-sening i dagligdagen ikke noget, de tillægger
betydelig værdi og tv-seningen er i høj grad blevet erstattet af streaming. Dog
analyserede vi i modtageranalysen, hvordan de udvalgte familier betragter
julekalendersening som en yderst vigtig tradition og desuden behandler julekalenderen
med stor alvor i kraft af, at de prioriterer den højt og ikke betvivler dens berettigelse. Vi
nåede således frem til, at julekalendersening for familierne skaber et helligt rum og en
hellig tid, hvor hverdagslivet for en stund tilsidesættes. I dette hellige rum gør andre
regler sig gældende, og familiernes brug af julekalenderen adskiller sig markant fra
familiernes generelle mediebrug. Tv-sening som en ellers ordinær og sekulær aktivitet
bliver således løftet til et helligt niveau, hvor tv’et bliver omdrejningspunkt for et
familieritual.
Herved lægger julekalenderens ritualitet som adjektiv sig til dens ritualitet som
substantiv, hvorfor julekalenderen indeholder en form for dobbeltbinding af ritualitet.
Herudfra kan man argumentere for, at julekalenderen kan udgøre en dobbelt størrelse,
! 107!
hvor der kan siges at være skabt en gensidig afhængighed mellem begge aspekter, da de
således eksisterer og fungerer i kraft af hinanden. Derfor vil vi argumentere for, at
julekalenderen kan udgøre et dobbelt rituelt mediefænomen, og at det netop er i kraft
heraf, at julekalenderen opnår sin status som noget af det eneste medieindhold, der kan
samle familien.
Selvom julekalenderen, som nævnt, kan siges at skabe et helligt rum i sig selv, er
den desuden del af et større helligt rum – det rum julen med sin rituelle karakter kan
siges at skabe. Julekalenderens rituelle dobbelthed skal ses i tæt tilknytning til netop
dette, da julekalenderen uden for denne kontekst, ikke ville opnå samme funktion –
hverken som substantiv eller adjektiv. I modtageranalysen kom vi frem til, at
julekalenderen kan ses som et ritual for familierne. Accepterer man denne
kategorisering, kan man argumentere for, at konteksten omkring julekalenderseningen
bliver vigtigere end indholdet i sig selv. Dette skyldes, at ritualer og traditioner er svært
foranderlige, hvorfor familierne – fordi de netop altid har set julekalender – også vil
indfinde sig foran tv’et alle dage i december frem til d. 24., selvom julekalenderens
indhold ikke på alle punkter lever op til de forventninger, de har til en julekalender. Til
trods for, at konteksten således er afgørende for familiernes motivation for at se
julekalender, er indholdet dog ikke helt uden betydning. Et eksempel herpå ses ved,
hvordan flere af familierne reagerede kraftigt på julekalenderen Jul og grønne skove.
Tore beskriver det som: “[...] den underligste julekalender ever” (bilag 18, replik: 172-
173), og Jens fortæller, hvordan det er det eneste år, julekalenderseningen ikke har
været en fast tradition for ham (bilag 16, replik: 102). Dette eksempel illustrerer, at
julekalenderens indhold i nogle tilfælde, kan fungere som modstander i forhold til
familieritualets udførelse, hvis indholdet ikke lever op til forventningerne. Til trods for
at Den anden verden kan siges at skabe et genrebrud, er dette ikke decideret destruktivt
for julekalenderseningen i familierne. Medieteksten kan således, når den ikke indfrier
modtagerens forventninger, fungere som hæmsko i forhold til en optimal udførelse af
ritualet. Dette stemmer overens med Larsens centrale pointe om, at medieindhold kan
være en integreret del af hverdagen og opnå en rituel funktion, hvor indholdet ikke er
det primære, men dog alligevel ikke er uden relevant betydning (Larsen, 2000, p. 27,
35). Således består familiernes motivation for at se julekalender i kraft af og skal findes
i julekalenderens dobbelte ritualitet.
! 108!
Man kan hermed argumentere for, at årsagen til paradokset – at familierne så
julekalenderen Den anden verden, selvom den har været under massiv kritik og af
familierne er blevet kategoriseret som en middelmådig julekalender – er, at den udgør et
dobbeltrituelt mediefænomen i de udvalgte familier. Dette bevirker ligeledes, at der kan
ses flere mulige motivationsfaktorer for familiernes julekalendersening. Derved bunder
familiens motivation for at se julekalender i såvel dennes ritualitet set som substantiv og
som adjektiv. Det er således ved denne dobbeltbinding af det rituelle, at julekalenderen
opnår sin særstatus som dobbeltrituelt mediefænomen. Samtidig må man i forlængelse
heraf ligeledes forstå familiens motivation for at se julekalender i relation til, hvordan
det rituelle aspekt per definition sætter konteksten over indholdet, men samtidig må
indholdet, som nævnt, dog ikke fraskrives al betydning.
! 109!
7.0-Konklusion-
Specialet havde til formål at undersøge familiens motivation for at se julekalender.
Samtidig fandt vi paradokset omkring julekalenderens stadige popularitet, trods dårlig
modtagelse blandt seerne, interessant at belyse i forbindelse hermed. Dette har vi
undersøgt i et ritualteoretisk perspektiv gennem en modtageranalyse af julekalenderen i
en familiemæssig brugssituation, hvor julekalenderen indgår i hverdagslivet, som det
forløber i december måned. Dette for at kunne komme med en mulig forklaring på
julekalenderens stadig samlende kraft i en ellers individualiseret tid, hvor mediebrugen i
høj grad foregår på mobile platforme, og streamingtjenester tager andele fra traditionel
tv-sening. Man kunne ud fra paradokset sætte spørgsmålstegn ved indholdets betydning
for familiens motivation for at se julekalender, hvorfor vi formodede, at der måtte være
andre mulige motivationsfaktorer. Adfærden omkring julekalenderen er nemlig på én
gang tæt knyttet til samværet med fokus på den sociale kontekst, og samtidig kraftigt
orienteret mod det medieindhold, julekalenderen udgør. Således havde vi i specialet
både fokus på julekalenderen som medietekst samt dennes betydning uden for teksten
selv, og hermed den kontekst og brugssituation, den er en del af.
Julekalenderen er for familien en vigtig del af julen som højtid og udgør i den
forbindelse en af de mange juletraditioner, der prioriteres særligt højt, hvorfor
julekalenderen nødvendigvis må ses i relation til den højtid, den er en del af. Familien
behandler julekalenderen med stor alvor og som noget, der er vigtigere end andet,
hvorfor den kan defineres som værende hellig. Hermed udgør julekalendersening et
rituelt rum, der er adskilt fra hverdagen, og hvor det sociale samvær er i fokus. På
baggrund heraf er julekalenderen et familieritual. Hvis man accepterer kategoriseringen
af julekalenderen som værende et familieritual, kan man argumentere for, at der i kraft
af definitionen som ritual ligger, at den sociale kontekst vægtes over det
indholdsmæssige. Dog må man ud fra familiernes udsagn konkludere, at selvom den
sociale kontekst, og det samvær julekalenderen skaber, muligvis kan siges at tillægges
størst værdi, så er indholdet ikke uden betydning.
I denne forbindelse befinder julekalenderen sig i krydsfeltet mellem ritualet som
substantiv og ritualet som adjektiv. Julekalenderen kan nemlig siges at fungere som
substantiv i kraft af dens iboende ritualitet, da julekalenderen udgør en rituel genre.
Samtidig tillægges den ekstra betydning grundet dens tilknytning til en højtid
! 110!
gennemsyret af traditioner og ritualer, hvorfor julekalenderen kan siges at være et ritual
i sig selv. Omvendt kan julekalenderen ligeledes ses som et ritual set som adjektiv i
denne forbindelse, da den indgår i en socialt forpligtende brugssituation i familien, der –
hvis julekalenderen tillægges ophøjet værdi og behandles som værende noget helligt –
kan siges at være rituel. Julekalenderen udgør således en dobbeltrituel størrelse, hvor
begge aspekter eksisterer og fungerer i kraft af hinanden. I forlængelse heraf kan man
argumentere for, at julekalenderen udgør et dobbeltrituelt mediefænomen. Det er netop
som et dobbeltrituelt mediefænomen, at julekalenderen opnår sin særstatus som en
mediegenre, der kan samle hele familien. Julekalenderens rituelle dobbelthed skal ses i
nær tilknytning til julen som højtid, da julekalenderen uden for denne kontekst, ikke
ville opnå samme funktion – hverken som substantiv eller adjektiv. Derved udgør julen
altså en kontekstualiserende ramme, der er af essentiel betydning for
motivationsfaktorer, der vedrører såvel kontekst som indhold. Da julekalenderen er et
dobbeltrituelt mediefænomen, ses flere motivationsfaktorer for familiens
julekalendersening. Dog må man, da julekalenderen kan karakteriseres som et
familieritual, konkludere, at det er julen og den sociale kontekst julekalenderen indgår i,
der er af primær betydning for familiens motivation. Julekalenderens indhold skal dog
ikke fraskrives al betydning, idet medieteksten kan have indflydelse på ritualets
udførelse, da familien ønsker og forventer en julekalender, der handler om jul og kan
samle familien.
Julekalenderen som et dobbeltrituelt mediefænomen kan ses i sammenhæng med
nutidens medielandskab. Her udgør den et helt særligt og unikt fænomen, der i høj grad
adskiller sig fra familiens generelle mediebrug, da familiemedlemmerne radikalt ændrer
adfærd i kraft af dobbeltritualiteten. Normalt er medieindholdet førsteprioriteten for
seeren, men i julekalenderens tilfælde er funktionen afgørende, hvorfor indholdet skal
afvige kraftigt, før man opgiver seningen. Julekalenderen bevirker, at familien som
mikrosociologisk enhed samles på tværs af aldersgrupper, og samtidig kan den på et
makrosociologisk niveau udgøre medieindhold, der samler nationalt og på tværs af
sociodemografiske skel. Således kan man argumentere for, at julekalenderen som
mediefænomen illustrerer, hvordan tv’et i dag kan have en stadig samlende funktion i et
ellers individualiseret og fragmenteret medielandskab. I forlængelse heraf kan man
argumentere for, at tv på denne måde stadig har strukturerende betydning for familiens
! 111!
hverdagsliv og formodentlig vil blive ved med at have det, dog på stadigt hurtigt
foranderlige vilkår. I forbindelse hermed er et interessant perspektiv, at der ved
familiens brug af julekalender ses flere af tv’ets gamle funktioner, hvorfor Lulls teori
ligeledes opnår relevans i en nutidig kontekst. Julekalenderens dobbeltritualitet bidrager
altså til, at vi for en stund ser tv, som vi gjorde, dengang tv’et udgjorde det primære
massemedie. Betyder det, at det således er ritualiteten, der skal sikre tv’s overlevelse?
Og kan tv’et stadig ses som cultural forum? Dette udgør interessante områder for videre
forskning.
Set fra et andet perspektiv kan undersøgelsen bidrage til at generere viden om
julekalenderen og dennes publikum til gavn for såvel producent som afsender. Således
indeholder undersøgelsen perspektiver, som producent og afsender kan forholde sig til
og medtage i deres overvejelser, når de i fremtiden skal producere julekalendere med
det formål at samle hele familien foran tv’et. Når julekalenderen nødvendigvis må forny
sig for at bevare sin relevans, opstår en udfordring for producent og afsender i kraft af,
at fornyelse nemt kan ske på bekostning af indfrielse af seernes forventninger til genren.
Ved fornyelse bliver julekalenderens rituelle karakter udfordret, da den må stemme
overens med seernes forventninger, for at opnå den mest optimale udførelse af ritualet.
Derfor er der altså en grænse for, hvor langt producenterne kan gå i forhold til
julekalenderens indhold. Således kan en fornyelse af julekalenderen – hvis den af seerne
opleves som genrebrud – virke skadende på og som hæmsko for den funktion
julekalenderen har i familien som en forankret familieoplevelse og et fast familieritual.
At balancere mellem det genkendelige og det fornyende er derfor en vanskelig opgave,
da julekalenderen nødvendigvis må forny sig, for at forholde sig til sin kontekst, men
samtidig må gøre dette med varsomhed, for ikke at træde for langt ved siden af
konventionerne og de dertilhørende forventninger. I forbindelse hermed er et tydeligt
resultat, at familierne først og fremmest ønsker og forventer en julekalender, hvis
indhold kan samle hele familien og omhandler julen i en sådan grad, at den relaterer sig
til hverdagslivet i december måned. Dette kan man argumentere for udgør det nærmeste
man kommer et ufravigeligt krav til en julekalender. Hvis producent/afsender alligevel
leverer utilfredsstillende indhold ved at afvige for meget fra seernes forventninger,
reddes dette dog oftest af, at julekalenderen er en form for funktionel tv, da den indgår i
! 112!
en rituel brugssituation. Dette stemmer overens med, hvordan alle familier udtrykker, at
det ikke er jul uden julekalender.
! 113!
8.0-Litteraturliste-
Agger, G. (2006). Tv-drama. In Hjarvard (red.), Dansk tv’s historie (pp. 145-178).
Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur.
Agger, G. (2009). Genreanalyse. In G. Rose & H.C. Christiansen (Eds.). En analyse af
billedmedier – en introduktion (pp. 233-274). Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur.
Agger, G. (2013). Danish TV christmas calendars: Folklore, myth and cultural history.
Journal of Scandinavian Cinema (3), 267-280.
Bell, C. (1997). Rituals. Perspectives and Dimensions. New York: Oxford University
Press.
Briggs, M (2006). Beyond the audience. Teletubbies, play and parenthood. European
Journal of Cultural Studies (4), 441-460. London: SAGE Publications.
Cederborg, A. (2002). Interview med børn. En guide til undersøgelse og efterforskning.
Psykologisk Forlag A/S: København.
Couldry, N. (2003). Media Rituals. A Critical Approach. New York: Routledge.
Christensen, O. (2007). Familiens medialisering - et casestudie. København: Forlaget
UCC.
Durkheim, E. (1995) [1912]. The Elementary Forms of Religious Life. New York: The
Free Press.
Gulløv, E., Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i
etnografisk børneforskning. København: Gyldendal
! 114!
Halkier, B. (2008). Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Helles, R. (2016). Theorising Individual Media Use. Mobile Media in Everyday Life. In
Sandvik, K., Thorhauge, A. M. & Valtysson, B. (red.), The Media and the
Mundane. Communication Across Media in Everyday Life. Göteborg: Nordicom.
Hjarvard (2006). Tv-mediets halve århundrede. In Hjarvard (red.), Dansk tv’s historie
(pp. 7-24). Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur.
Jensen, K. B. & Rosengren, K. E. (1990). Five Traditions in Search of the Audience.
European Journal of Communication, 5, 207-238.
Jensen, K. B. (Ed.). (2012). Dansk mediehistorie. 1960-1995. Bind 3. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur.
Kofoed, E. M. (2008). Traditionen Tro? Hverdag og fest igennem 200 år. Odense:
Syddansk Universitetsforlag.
Kristiansen, S., Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. Introduktion til en
forskningsmetode. København: Hans Reitzels Forlag
Kuper. A. (1993). The English Christmas and the Family: Time out and Alternative
Realities. In Miller, D. (red.), Unwrapping Christmas (pp. 157-175). New York:
Oxford University Press.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView. Introduktion til et håndværk.
København: Hans Reitzels Forlag.
Larsen, B. S. (2000). Radio som ritual. Nordicom (3), 25-37.
Larsen, P. H. (2003). De levende billeders dramaturgi. København: Lindhardt og
Ringhof Forlag.
! 115!
Larsen, B. S. & Tufte, T. (2003). Rituals in the Modern World: Applying the Concept of
Ritual in Media Ethnography. In Murphy, P. & M. Kraidy (Eds.) – Global Media
Studies: Ethnographic Perspectives (pp. 90-106). London: Routledge.
Lotz, A. D. (2014). The Television Will Be Revolutionized. New York: New York
University Press.
Lull, J. (1980). The Social Uses of Television. Human Communication Research (3),
197-209.
Lull, J. (1988a). The Family and Television in World Cultures. In Lull, J. (red.), World
Families Watch Television (pp. 9-21). Newbury Park: Sage Publications.
Lull, J. (1988b). Contructing Rituals of Extension Through Family Television Viewing.
In Lull, J. (red.), World Families Watch Television (pp. 237-259). Newbury Park:
Sage Publications.
Lull, J. (2000). Media, Communication, Culture. A Global Approach. Oxford:
Blackwell Publishers Ltd.
Miller, D. (1993). A Theory of Christmas. In Miller, D. (red.), Unwrapping Christmas
(pp. 3-37). New York: Oxford University Press.
Olsen, J. H. (1999). Kulturkristendom og kirke. Valby: Unitas Forlag.
Patton, M. Q. (1990) [1980]. Qualitative Evaluation and Research Methods.
Newbury Park, California: SAGE Publications.
Petrelli, D. & Light, A. (2014). Family Rituals and the Potential for Interaction Design:
A Study of Christmas. Transactions on Computer-Human Interaction (3), 16-29.
! 116!
Redvall, E. N. (2011). Dogner for tv-drama: Om brugen af one vision, den dobbelte
historie og crossover i DR’s søndagsdramatik. Kosmorama (248), 180-198.
Rothenbuhler, E. W. (1998). Ritual Communication. From Everyday Conversation to
Mediated Ceremony. Californien: Sage Publications.
Schrøder, K., Drotner, K., Kline, S. & Murray, C. (2003). Researching Audiences. New
York: Oxford University Press.
Silverstone, R. (1994). Television and Everyday Life. London: Routledge.
Sullivan, J. L. (2013). Media audiences: Effects, Users, Institutions, and Power.
California: SAGE Publications.
Vemmer, M. (2006). Fjernsyn for dig. 50 år med verdens værste seere. København:
Nordisk Forlag.
Østerberg, D. (2002) [1983]. Émile Durkheim - og hans teorier om samfundet.
København: Hans Reitzels Forlag.
Webkilder
Berså, A. M. (2012, 5. december). DR navngiver ny børnekanal [online artikel]. Hentet
den 25. maj 2017 fra: https://www.dr.dk/presse/dr-navngiver-ny-boernekanal
Carlsen, J. (2017, 20. februar). Stigning på 30 procent: Flere danskere bliver skilt inden
for første år [online artikel]. Hentet den 3. april 2017 fra:
http://livsstil.tv2.dk/samliv/2017-02-20-stigning-paa-30-procent-flere-danskere
-bliver-skilt-inden-for-foerste-aar
! 117!
Christensen, P. (2016, 13. december). DR-kalender sætter ny bundrekord [online
artikel]. Hentet den 5. april 2017 fra: http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/dr
-kalender-saetter-ny-bundrekord/6450522
DR (2014, 19. december). Flere går i kirke juleaften [online artikel]. Hentet den 22.
marts 2017 fra: https://www.dr.dk/ligetil/kultur/flere-gaar-i-kirke-juleaften
DR (2017). Medieudviklingen 2016. Hentet d. 24. februar 2017 fra:
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/EDBEE3F4-5C3E-439E-A08E-
870734C3CD72/6150035/medieudviklingen_2016.pdf
Frandsen, L. (2016, 6. december). Raser over DRs julekalender: Uhyggeligt og handler
IKKE om jul [online artikel]. Hentet den. 30 april 2017 fra:
http://www.seoghoer.dk/nyheder/uhyggelig-og-handler-ikke-om-jul
Henriksen, J. & Vincents, C. (2016, 11. maj). Markant stigning i antal udmeldelser af
folkekirken [online artikel]. Hentet den 22. marts 2017 fra: https://www.kristeligt
-dagblad.dk/kirke-tro/markant-stigning-i-antal-udmeldelser-af-folkekirken
Jacobsen, E. T. (2012, 9. december). Eksperter: Sådan har tv-julekalenderen ændret sig
gennem tiden [online artikel]. Hentet den 10. april 2017 fra:
http://politiken.dk/kultur/medier/art5421334/Eksperter-S%C3%A5dan-har-tv
-julekalenderen-%C3%A6ndret-sig-gennem-tiden
Mikkelsen, S. V. (u.å.). Historien om julekalenderne [online artikel]. Hentet den 11.
april 2017 fra: http://www.juleweb.dk/historien_om_julekalenderne_07.htm
Nørhøj, H. (2009, 25. november). Hvad er et kirkeår? [online artikel]. Hentet den 22.
marts 2017 fra: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-et-
kirke%C3%A5r
! 118!
Rasmussen, M. (2008, 10. juni). Kun 2,4% går i kirke hver uge [online artikel]. Hentet
den 22. marts 2017 fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kun-24-
procent-g%C3%A5r-i-kirke-hver-uge
Røndal, M. L. (2012, 24. november). Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine [online
artikel]. Hentet den 11. april 2017 fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/jul/fra-
jullerup-f%C3%A6rgeby-til-jesus-og-josefine
Seeberg, K. (2016, 30. november). DRs hidtil dyreste: Årets julekalender er vild og
voldsom [online artikel]. Hentet den 10 maj 2017 fra: http://www.bt.dk/film-og-
tv/drs-hidtil-dyreste-aarets-julekalender-er-vild-og-voldsom
Sørensen, T. B. (2017, 25. februar). Arvingerne er noget af det modigste, DR har leveret
[online artikel]. Hentet den 30. april 2017 fra:
http://www.fyens.dk/indland/Arvingerne-er-noget-af-det-modigste-DR-har-
leveret/artikel/3126204
TV 2 (2013, 13. december). Derfor fejrer vi (stadig) jul [online artikel] Hentet den 22.
marts 2017 fra: http://livsstil.tv2.dk/2013-12-13-derfor-fejrer-vi-stadig-jul
Vincents, C. (2014, 12. december). Kristen via vaner, opdragelse og traditioner [online
artikel]. Hentet den 22. marts 2017 fra:
http://www.statsbiblioteket.dk/infomediaservice/;jsessionid=AC723CC63C9A0
CF9603BE484A83C59AE?faust=36303743
Analyseobjekt
Hansen, B. H. & Scherfig, N. (forfattere) & Kaalund, L. (instruktør) (2016). Episode 1
-24 [Tv julekalender]. In Hjortdal, A. (producent), Den anden verden. København:
DR.