ÅRSSKRIFT 2008

KARENMARGRETHETROLLESANDHOLDTSIDE 2

NIE

TZSC

HE

SID

E 5

DEN BARMHJERTIGESAMARITANER

SIDE 15

DETPERFEKTEMENNESKESIDE 13

Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen

SOMMERSTÆVNESIDE 9

KAREN MARGRETHETROLLE SANDHOLDT

Engang var DSB kendt for sloganet ”Ud at se med DSB”. Det var dengang! I dag har de fået nye aftaler, der bl.a. handler om ”tog til tiden” og ”human resour-ce management”. DSB er stadigvæk kendt og anvendt – spørgsmålet er om statsbanerne har transformeret deres banelegeme og sjæl i en grad, så end ikke Harry og Bahnsen kan bilde os ind, at deres optræden også handler om at binde nationens yderpunkter sammen, og ikke kun om cool cash?

Engang var DKG kendt for skarpe teologiske debatter mellem piberygende unge mænd, der enten havde selvbestaltede aktier i den latinamerikanske befriel-sesteologi eller i en mere eller mindre light udgave af Tidehverv. Man hyldede uden undtagelse objektivi-teten, samtidigt med, at man tilhørte en fraktion og nærmede sig de store temaer via dennes terminologi og tænkemåde. Det var dengang! I dag diskuteres Nietzsche, Feuerbach og Jesus fortsat, der er bare ikke nogen, der siger ”man”, ”sagen” og ”fakta er..” længere. I dag lyder det sådan her: ”Jeg føler, at…”. ”Jeg er døbt, men jeg er altså ret inspireret af ham der Hum-melfyren, Christian et-eller-andet..”. ”Jeg tror på min egen måde..”. Osv.

“Engang var DKG kendt for skarpe teologiske debatter mel-lem piberygende unge mænd...”

Analogien til DSB er forhåbentlig klar: DKG er stadigvæk et kendt navn i den kirkelige ungdomskul-tur – spørgsmålet er, hvad vi er kendt for – og ikke mindst, hvad vi vil være kendt for? Hvilke aftalefor-hold arbejder vi under?

Mit svar er til dels gammeldags: Jeg mener, at DKGs opgave altid har været og altid skal være at udbrede Guds nye aftale alias evangeliet! Til diskussion, til for-dybelse, til tro midt i tvivlen! Gennem oplæg, samtale og debat og engagement i de unges liv. Det er det vi er gode til, men vi kan udfordre endnu flere unge ved aktivt at bruge nye kommunikationsformer og medier. Harry og Bahnsen skal have baghjul og processen er allerede i gang på mit.dkg.dk.

Betty Grønne AhrenfeldtFormand for DKGs bestyrelseProvst for Skive Provsti

LEDER

Den 1. november 2008 fik DKG ny landssekretær - en pige med mange navne, men man kan bare kalde hende Karen. Mød hende her i en uformel snak om gymnasietiden i Randers, studietiden i Århus og fremtiden i Dan-marks Kristelige Gymnasiastbevægelse.

Er man en storbypige, når man kommer fra Randers?Jeg har aldrig følt mig særlig storbyagtig. Jeg kan huske når jeg som lille kom til Århus og stod nede ved Magasin og kiggede på den blå bro og bare slet ikke kunne overskue verden. Det var virkelig kæmpestort. Men Randers er min barn-domsby hvor jeg gik i skole og senere på gymnasiet. Der var også børneklubben og koret i den lokale kirke som jeg glædede mig til hver uge. Kender du den der: ”Det er i dag det sker – jeg skal til kor - åh ja!”?! Det var sådan det var.

Hvad var det bedste ved gymnasiet?Det jeg husker bedst, var de tidspunkter hvor jeg bare var totalt fjollet. Dengang var det okay at rende rundt og fnise med vennerne en hel dag og engang var vi fire veninder, der mødtes en aften med alle vores gamle Barbiedukker. Vi satte vores huse op og vores køkkener. Nogle af os havde ens køkkener. Det har man jo. Og så gik vi i gang med at lege. Det var ret fantastisk.

Og det værste?Det var at gå i skole og tænke sådan at ”Ai, jeg falder bare helt vildt udenfor”. Den der usikkerhed som de fleste af os vel kender. Du ved - at gå i 2.g og ikke ville gå igennem skolegården fordi du ved præcis hvor 3.g’erne sidder og bare har vildt dårlige bukser på. Men altså, det var jo ikke hele tiden og som regel havde man det jo godt. Vi spillede for eksempel en del musik.

Har musikken betydet meget for dig?Ja, og det gør den faktisk stadigvæk. Jeg spiller klaver og går til sangundervisning og det er virkelig noget jeg slapper af med. Men ja, også i gymnasiet, hvor jeg var meget engageret i vores musical, Jesus Christ Superstar. Det var et ret stort nummer i Randers dengang.

Begyndte du at læse teologi på grund af Jesus Christ Superstar?Tja. Jeg kan i hvert fald huske vi snakkede meget om det her med at menneske-liggøre Jesus så meget, så det satte helt klart nogle tanker i gang. Men tror også bare jeg interesserede mig for de store spørgsmål, og forventede måske lidt at få svar på teologi. Og så kan jeg huske min mor læste en af mine danske stile i gymnasiet og sagde jeg ville blive en god præst. Det skulle hun selvfølgelig ikke bestemme, men jeg var meget optaget af mening og søndag morgener og ja… så søgte jeg ind på teologi. Og holdt det faktisk hemmeligt for min mor.

Af Peter Vittrup, medl. af ArbejdsudvalgetR

edak

tion

: Mik

kel C

hrist

offer

sen,

Ras

mus

Bro

Hen

rikse

n og

Pet

er V

ittru

p

L

ayou

t: Pe

ter V

ittru

p

Kan du se dig selv som sognepræst?Altså præst er jo det man som teolog spejler sine tanker op imod. Hvis jeg skulle være præst så ville jeg bestræbe mig på at blive sådan en, der hele tiden for-søger at holde fast i de vigtige spørgsmål og ikke bliver fanget af teologiske detaljer. Det har nok meget været mit fokus. At undgå at den fordybelse man oplevede på universitet ikke bliver sådan helt indkroget. Det er også derfor jeg tog en tillægsuddannelse på journalist-højskolen – for sådan at beholde begge ben på jorden i forhold til teologien og de mange begreber.

Og fremtiden i DKG…?Ja, jeg glæder mig helt vildt! Jeg har tidligere været frivillig som afdelingsleder i Ungdommens Røde Kors og drømt om at kunne kombinere teologien med det mere organisatoriske og administrative. Så jeg havde det virkelig sådan; ”Det er bare løgn”, da jeg fik den her stilling. Også på grund af det DKG står for. Selvom jeg endnu ikke kender organisationen indefra, så er hele DKGs udgangspunkt meget meningsfuldt. Bare overskriften om at turde udfordre troen – det er meget centralt for mig personligt og en stor beretti-gelse for DKG som bevægelse. Vi skal blive ved med at stille spørgsmål. Hvis man bare siger ”sådan er det”, så kommer man ingen vegne.

KAREN MARGRETHETROLLE SANDHOLDTAf Peter Vittrup, medl. af Arbejdsudvalget

Karen Margrethe Trolle Sandholdt er 26 år, cand.theol og bor i Århus NordRing eller skriv til hende: 86 100 700 / sekr@dkg.dk

3

DK

Gs Forårsstæ

vne 2008: Nietzsche M

øllevangskirken, Århus

NIETZSCHEDEN NYE ATEISMEAf Mikkel Christoffersen, medl. af Arbejdsudvalget

I de seneste år har man som kristen stået i skyttegravene over for den amerikanske bevægelse New Atheism’s polemiske bombar-dementer af religionens stillinger. Nu vil jeg have afklaret om der skydes med skarpt fra den anden side. Hvad er egentlig indholdet i denne nye religionskritik? Er det hjemmeværn eller Stealth Fighters?

I marts 2008 lige inden DKGs Forårsstævne kunne man læse en kronik i Kristeligt Dagblad om New Atheism. Kronikkens forfatter, professor i samtidsteologi på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen, anfører to hovedpåstande i den nye religionskritik og tager så til genmæle:

Påstand 1) Religion er slet og ret ond, så ethvert pænt menneske bør væmmes ved den. Hertil svarer Gregersen at det er et falsk argument. Religiøst begrundet vold er dumt, men det betyder ikke at religion som sådan er dumt: Ingen vil sige at sex skal afskaffes, selvom vold-tægt skyldes menneskets seksualitet. Religionen har jo både skabt Mother Theresa og Osama Bin Laden. Og hvis man skeler til de historiske antireligiøse samfund som fx kommunistiske, så har atei-stiske verdenssyn forårsaget mindst lige så mange voldshandlinger. Påstand 2) Evolutionsteorien nærmest umuliggør hypotesen om Guds eksistens. Men Gregersen understreger at Gud ikke skal betragtes som en årsag i kæden af årsager. Gud er en metaårsag: grunden til at der overhovedet findes årsager, logik og orden i verden. Hvis man stiller sig undrende til verden, er der i hvert fald intet forkert i at se det sådan!

Afsluttende sukker Gregersen skuffet over de nye ateister: ”Hvor man dog savner Feuerbach og Nietzsche!”

Nietzsche?? Sig mig engang: var det ikke ham der sagde at Gud var død? Nietzsche er jo religionskritikkens vietnamveteran: når hans navn nævnes slår tante Oda kors for sig, mens lægen smiler bredt og teo-logen får rynker i panden. Og så savner professoren ham? Det er jeg nødt til at have afklaret: jeg fanger Gregersen på kontoret på teologi.

Tak fordi du ville tage dig tid. Nietzsche læste jo Gud ud af systemet. Hvordan kan du sige du savner ham? Som teologer og religiøse har vi behov for en kvalificeret religions-kritik for at kunne skelne mellem god og dårlig religion. For at sikre

en god og velfunderet teologi.

Men hvordan har Nietzsche så været brugt i teologien, siden du særligt påkalder dig ham?Nietzsche er blevet brugt på to måder: For det første indså Ni-etzsche at man ikke kan klippe Gud væk og bevare moralen og alt det gode i tilværelsen. Hvis vi afskaffer Gud hersker nihilismen. Dette er en slags afskrækkelsesnietzsche. Tager man først Nietzsche alvorligt finder man ud af at der ikke er nogen indre kilde til men-neskets indre godhed.

Her kan man ligefrem bruge Nietzsche til at kritisere såkaldt ”nye ateister” som fx amerikaneren Richard Dawkins?Ja, for hele Dawkins’ religionskritik hviler på den forudsætning at mennesket er godt. Hvis bare vi bliver fri for religionen, så bliver alting godt. Vi kan sagtens være gode ved hinanden uden Gud. Men Nietzsche har indset at det kan vi ikke. På den måde er New Atheisms kritik af religionen ret overfladisk.

Du nævnte også en anden teologisk læsning af Nietzsche? Ja, teologer har brugt Nietzsche til at gøre op med kirkens borger-liggørelse af kristendommen. Vi må aldrig se os selv i godhedens billede! Inden for kirken skal man bekæmpe kirkens egen tendens til at falde til patten og lave sig en tryghedsgud. For Gud er das ganzAndere – den helt anden både i forhold til sekularitet, men også i forhold til den kirkelige tradition. Her bruges Nietzsche altså som en murbrækker til at befri kirken med - til at tydeliggøre den opfat-telse at kun Gud er hellig, vi er det ikke!

Yderligere mener du at Nietzsche har været god til at skelne mel-lem god og dårlig religion: Hvordan? Nietzsche kritiserer samtidens kristendom for at være platonisme for folket: nemlig at kristendommen prædiker et dualistisk verdens-syn, hvor den eneste mening er at længes efter det evige liv. Som teologer skal vi altså understrege at Ordet blev kød, så menin-gen går ind i kødet, i vores verden. Meningen kan ikke findes uden for kødet. Vi skal finde den mening der er her i livet i stedet for at længes efter det næste liv. Men der vil stadig være mening i kødet – og altså også kød i me-ningen: Dvs. kødet kommer også til at være der hvor meningen er: Derfor taler kristendommen om kødets opstandelse i det evige liv.

5

DK

Gs Inspirationsdage 2008: G

udsforestillinger Møllevangskirken, Århus

DK

Gs Inspirationsdage 2008: G

udsforestillinger Møllevangskirken, Århus

GUDSFORESTILLINGERDEN BEVÆGELIGE GUDAf Niels Grønkjær, dr.theol og valgmenighedspræst i Vartov

KRISTENDOMMEN EFTER

FUNDAMENTALISME OG ATEISME

Kristendommen er en religion, som indeholder midler til at svække sine egne fundamentalismer. Fundamen-talisme indebærer, at man vil have et fast og urokkeligt grundlag for sin religiøse tro (bibelen, kristne værdier osv.). Religionsfilosofisk betragtet er fundamentalisme beslægtet med ’foundationalism’, som tilsvarende går ud på at føre forståelsen tilbage til en fast grund. Men det er farligt, hvis alting skal føres tilbage til én ting. Det fører til vold mod menneskets livserfaringer, som bevæger sig i tid. Den teologiske teisme er en form for ’foundationalism’. Den er troen på, at der eksisterer et uforanderligt væ-sen, Gud, som er årsag til verdens tilblivelse. Ateisme fornægter en sådan tro. Den er en intern replik til teismen, ikke andet.

KAN JEG SÅ REGNE MED HAM?

Hvis min Gud er foranderlig, kan jeg så regne med ham? Er han så en trofast Gud, som jeg kan komme til og som jeg kan forvente noget af? Mit gudsbillede har ændret sig mange gange i løbet af mit liv. Almægtig? Alvidende? Far? Mor? Rund? Firkan-

Men hvad nu hvis kristendommen ikke er en funda-mentalistisk eller ’foundationalistic’ religion? Så er der heller ingen grund til at kalde sig selv for ateist.Gud repræsenterer ikke et urokkeligt princip for verden og for menneskets forståelse og tro. Gud er derimod bevægelig, ja foranderlig. Dermed taler han til menneskets livserfaringer. Han deler dem tilmed selv, da han bliver menneske i Jesus Kristus.

Den kristne Gud er ikke fundament, men en kilde. Kilden til menneskets liv. Man søger ikke tilbage til kildens oprindelse. Den gennemstrømmer og fornyer derimod livet i en stadig bevægelse. Sådan som Guds kærlighed gør det. Guds kærlighed er nemlig ikke uforanderlig. Den er bestandig.

Niels Grønkjær talte på Inspirationsdage april 2008

tet? – Men har Gud ændret sig sammen med mig?Jeg tvivler ikke på Guds kærlighed! Den mærker jeg i min hverdag, i de muligheder, de mennesker og de oplevelser jeg bliver velsignet med.

Mona Solsø, medl. af Studenterudvalget

KOMMENTARER

GUD BEVÆGER SIG FOR OS

Afvisningen af kristen fundamentalisme, som Niels Grønkjær her argumenterer for, er jeg i grunden enig i, men jeg vil dog føje en tanke til. Kærlighedens Gud må nødvendigvis være i stadig bevægelse, hvis Han ikke skal begå overgreb imod det menneske, som han ønsker at være gud for. Netop fordi menneskers liv hele tiden for-

andres, så må Gud forandre sig med dem – for det er den eneste måde Gud kan forblive den samme, nemlig den Gud, som elsker mennesket ubetinget. Gud er altså ikke uforanderlig, men Han er den samme Gud eller den bestandige Gud overfor mennesket.

Asbjørn Hyldgaard, medl. af Arbejdsudvalget

7

UDFORDRING

DK

Gs Som

merstæ

vne 2008: Retfæ

rdighed Haslev udvidede H

øjskole

SE FLERE

BILLEDER !!

DKGs billedarkiv er stort og omfattende. Meget findes

stadig kun i arkivskabene som lysbilleder og papirfotos, men

de sidste 10 års minder er ligger efterhånden samlet

som digitale billeder på hjemmeisiden.

Se DKGs oficielle billedarkiv på www.flickr.com/dkgdk

eller klik dig ind direkte via hjemmesiden.

www.dkg.dkDKG - for dem der tør udfordre troen

DK

Gs Som

merstæ

vne 2008: Retfæ

rdighed Haslev udvidede H

øjskole

RETFÆRDIGHEDSOMMERSTÆVNE2008

SMS: Kære DKG-telefon

00.43 - Mikkel Christoffersen

Har lige afsluttet en samtale om retfærdighedens utallige aspekter!01.34 - Anna Klaris Søgaard

Jeg har lige lagt mig i min skønne seng-men må ligge helt stille for ikke at vække min sovende room mate med sengens utrolig charme-rende og larmende knirken. Sov godt du kære DKG-telefon01.42 - Vibeke Bjerg Pedersen

Tænker på om det er fornuftigt at sove under åben himmel... hmmm

Retfærdighed er en illusion

- Lad os sige at en mand idømmes otte års fængsel af en dommer, og dommen er rimelig og retfærdig. Så begynder lotto-spillet, for hvilket fængsel kommer manden i? Kan han samarbejde med sine medfanger og personalet? Han bliver sat ind i et tvunget fællesskab, og for nogle bliver det hygge og franske kartofler. For andre udvik-ler det sig til et rent helvede. Livet består grundlæggende af små og store tilfældigheder, og man kan absolut ikke opsætte en stor tese om retfærdighed!Fængselspræst Bjarne Hjort om retfærdighed

Pas på det Gamle Testamente!

- Man skal huske på at det Gamle Testamente er blevet til på et bestemt tidspunkt i en bestemt kultur. Samfundsinstitutioner og magthierarkier giver sig udslag i hvordan teksten er blevet.- Derfor er der bestemmelser i det Gamle Testamente, som virker fremmede på os fordi de er blevet til i en anden kultur – det skal man huske på. Det gælder også de nytestamentlige tekster. Og Shakespeare og alle andre!Cand.theol Allan Rosengreen om retfærdighed i Bibelen

hej alle dkg’er

tak for et rigtig godt sommerstævne med vise ord og latter til man næsten brækker sig. Dette er et stævne man aldrig vil glemme. Jeg kunne personligt godt have brugt at par ektra dage i selskab med jer alle. Håber vi alle ses igen på efterårsstævnet. Hav det godt alle sammen.Skrevet 4/8-2008 kl. 23.06 af Antonella Feirup

Vandkamp og mavefornemmelser

Hvem bestemmer, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt? Hvad skal man rette sig efter: Grundloven, Menneskerettighederne, De ti bud, religion…? Eller er alt op til den enkeltes mavefornemmelse? Hvad er Guds retfærdighed – og menneskers? Vores sans for retfærdighed skal udfordres og grænser flyttes i diskussioner under det store træ i haven, i vandkampe, i himmelrummet og på fodboldbanen.Intro til DKGs Sommerstævne 2008

We are the sum of our choices

“We’re all faced throughout our lives with agonizing decisions, mo-ral choices. Some are on a grand scale, most of these choices are on lesser points. But we define ourselves by the choices we have made. We are in fact the sum total of our choices.”Professor Levy, ”Små og store synder”, 1989

Den allerførste gang…

- Mit søvnbehov gennemgår en krise større end dollarkursens! Det har været en særdeles indholdsrig uge, der har sat nogle brikker på plads, men også provokeret mig utrolig meget.- Det hele har foregået på et inspirerende højt plan - og i et fælles-skab, hvor det er mere eller mindre naturligt at brøle som en elg, lege svenske sanglege eller ligge nøgen med et æble i munden…Louise Østergaard Andersen, førstegangsdeltager

SMS: Den sidste gang

- Hm... Jeg glæder mig faktisk endnu mere end jeg plejer. Jeg er for alvor klar til at nyde stemningen og suge alle indtrykkene til mig. Men jeg er lidt spændt på de sidste detaljer i programmet...Sara Søgaard, tidl. AU-formand på vej til sit sidste Sommerstævne

Hyldesttale til studenterne

(...) Jeres opgave er ikke at lade debatten og dannelsen forsvinde i leben og pjat, men fortsætte med at danne og uddanne jer, som stolte demokrater og åndelige kapaciteter. Om I er piger eller drenge skal I for fremtiden være de visionære kræfter der skaber vores samfund. I skal bære jeres hue med stolthed og som tegn på mænd og kvinders formåen når de anstrenger sig mest. (...)Signe Bo, højskoleforstander på Haslev udvidede Højskole

9

AFSKEDS-KRAMMER

HESTLUND TOG UDFORDRINGEN OPFire teams rejste i foråret rundt på landets eftersko-ler og fortalte om DKG som stedet hvor man bliver udfordret. De gav blandt andet eleverne mulighed for at udfordre hinanden. Morten Ahle, der går i 3.g på HTX i Skjern, fortæller her hvordan det førte til spøjse situationer:På Hestlund Efterskole blev der stillet en udfordring om en fra det andet hold turde kysse en bestemt pige,

og alle eleverne skreg af grin! Der gik 10 sekunder, hvor drengen tænkte lidt, inden han resolut gik over og gav pigen et kys lige på munden! RESPEKT, siger jeg bare.. Men lige efter strøg pigen ud af døren, ualmin-deligt rød i hovedet!! Mette og mig tænkte bare, UPS, nu har vi ødelagt det hele, men det ender jo altid med en happy end, så nu er de vist blevet kærester!! En forrygende aften med GO´ GAS!!

Dorte Mosbæk Kjeldsen valgte i juni at tage afsked med DKG efter knap 3 år som landssekretær for bevægelsen. På hjemmesiden skrev hun til alle DKG-ungerne;

Det plejer at være mig, der står og vinker farvel – endnu et kuld udklækkede studenter, endnu en årgang DKGere, der må videre. Men denne gang er det mig, der går. Og tro mig søde venner, det har ikke været nogen nem beslutning. Jeg kommer til at savne jer rigtig meget alle sammen for I er fantastiske at være sammen med hver gang: inspireren-de, kreative, sjove, åbne og reflekterede. Men det her med at tage afsted i mange weekender, og holde aftenmøder, passer bare ikke så godt med at være mor til William på 7 og Emma på snart 4. (...) Jeg er sikker på, at der venter både DKG og mig noget godt, på den anden side. Jeg ønsker jer alt det bedste og Guds velsignelse!

Dorte besøgte DKG en sidste gang på Sommerstævnet i Haslev. Her sluttede en bevægende afskedsseance med store ord og afsyngning af en specialkomponeret krammesang som tak for Dortes engagement og nærvær gennem årene i DKG.

EFTERSKOLETEAMS

JOHANNE OG BJARKE PÅ TRYK 18-årige Johanne Amalie Lodberg er med på sommer-stævnet for tredje gang. I sin daglige gang på Aarhus Katedralskole føler hun tit, at hun skal redegøre for sin tro, men i DKG kan snakken gå dybere end det.– Her er vi stort set enige om det grundlæggende, troen, og kan i stedet gå mere intellektuelt til værks. Man bliver udfordret på sin tro og kan virkelig være forvirret i løbet af ugen. Men så bliver vi samlet op, og man går hjem langt klogere. Det er spændende, og jeg kan godt lide, at jeg også lærer noget, siger

De bruger sommerferien på at høre om Montes-quieu, og hvad retfærdighed er ifølge Det Gamle Testmente. Medlemmerne af Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse er med på sommerstævne, fordi bevægelsen blander sjov med seriøsitet

Af Katrine BarslevKristeligt Dagblad den 1. august 2008

Johanne Amalie Lodberg. Hun bliver bakket op af Bjarke Nees. Han er 19 år, fra Herning, og er med på stævnet for første gang, men har været aktiv i DKG i flere år. Han synes, det er positivt, at der er plads til forvirring og tvivl omkring tro.– Man kan komme med alle sine spørgsmål, og mine tanker om tro bliver mere strukturerede, hver gang jeg har en samtale om det. Man får virkelig tænkt i løbet af ugen, siger han.

MEDIESTJERNER

AFSKEDS-KRAMMER

MULIGHEDER I DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅDDansk Ungdoms Fællesråd (DUF) samlede her i december repræsentanter fra alle medlemsorganisa-tionerne til det årlige delegeretmøde i København. DKG har som bevægelse altid kæmpet mod bureau-krati og tunge strukturer, men da DUFs betydning for vores bevægelse er vokset betragteligt gennem de seneste år, har vi nu valgt at engagere os mere aktivt i arbejdet. Vi er med i et fællesskab af mere end

70 organisationer og 600.000 unge - fra spejdere og søndagsskoler til rollespollere og Radikale - og fordi vi allesammen kæmper for at engagere unge i foreningsarbejdet, er det inspirerende at sidde med omkring bordet. Årets møde bød ikke på nogen overraskelser, men DKGs repræsentanter tog hjem med et billede af at der virkelig er kort vej til indfly-delse, hvis bare vi udnytter mulighederne.

DUF DELEGERETMØDE

SARA SØGAARD - FRA UNGDOMSTEAM TIL LANDSSEKRETÆRStraks efter Dorte sagde stop som landssekretær, trådte arbejdsudvalgsformand stud.theol Sara Sø-gaard til og blev konstitueret. Taknemmeligheden fra bestyrelsesformand Betty Grønne Ahrenfeldt var stor: ”Uden Saras evner til at fungere både som tovholder for de mange flyvske ender i bevægelsen, og som idémager og sparringspartner for bestyrelsen ville vi have været meget ilde stedt!”

Saras historie med bevægelsen er lang. Efter gym-nasietiden blev hun spottet som den ene halvdel af DKGs ungdomsteam sammen med Anne Dorte Nørby: ”Sara lærte mig at det er godt at tænke sig om en ekstra gang. Hun er meget ansvarlig. Og tæn-ker virkelig på hvordan andre mennesker har det.”

Sara fortsatte i Arbejdsudvalget, hvor hun i 2005

DKG - FOR DEM DER TØR UDFORDRE TROENI 2006 udarbejdede to studerende fra Handelshøj-skolen i Århus en bacheloropgave om DKG i faget virksomhedskommunikation. Resultaterne var så overbevisende at konklusionerne siden har fungeret som grundlag for vores eksterne kommunikation. Dette uddrag fra opgaven forklarer DKGs slogan: Vi har fundet frem til at forbrugerkonventionen bekendelseshandling, er den rette konvention at bryde

med, da medlemskab af DKG ikke indebærer en bekendelse til præskriptive og autoritative elementer. Det er derfor her, DKG skal differentiere sig. (...) Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse – for dem der tør udfordre troen. Det indeholder et løfte til om-verdenen om plads til individuel stillingtagen, en ac-cept af flere måder at være troende på og et fordomsfrit forum, som harmonerer med DKGs identitet.

VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

blev formand. ”Saras betydning for DKG har væ-ret stor, så det var ikke uden ærefrygt jeg i vinters overtog pladsen som formand for arbejdsudvalget. Hun vil virkelig blive savnet!”, siger formand for Arbejdsudvalget, Peter Munk Povlsen.

DKG takker Sara for det store og passionerede arbejde for bevægelsen.

ENDNU EN KRAMMER...

11

DK

Gs Inspirationsdage 2008: D

et Perfekte Menneske M

øllevangskirken, Århus

DK

Gs Inspirationsdage 2008: D

et Perfekte Menneske M

øllevangskirken, Århus

SELVREALISERINGDET PERFEKTEMENNESKEAf Henrik Nyvang, tidl. medlem af Studenterudvalget

Det perfekte menneske

Coaching, evaluering, optimering og selvrealisering er ord, der i den grad har fokus i vores tid. Det handler om at sætte sig mål og nå dem; det handler om at udfolde og ikke mindst udfylde sig selv. Jeget har et endemål, der skal opfyldes og virkeliggøres, så man til slut kan betragte sit CV med tilfredshed og konstatere, at livet er lykkedes.

Men hvad er det for et menneskesyn, der ligger bag dette? I stedet for at forstå sin Gud, sin verden og sine medmennesker vender mennesket blikket ind mod sig selv og lader meningen med livet blive et selvrealiseringsprojekt.

Den perfekte illusion

Det perfekte menneske lyder som en illusion. Det er det også – i virkelighedens verden, men ikke i kunstens verden. Her kan il-lusionen undersøges, kritiseres og parodieres. Men det er også her, i kunstværket, det perfekte menneske kan skabes og få liv. Det perfekte og fuldendte er derfor en æstetisk kategori – ikke en etisk eller eksistentiel. I kunstens rum lader det perfekte menneske sig udfolde og sætte i værk. Kunsten er det umuliges rum – det perfekte menneske er det umuliges kunst.

Det uperfekte menneske

Giorgio Armani er Navnet, og det står i blank, sort, konservativ skrift over indgangen. Adressen er Place Vendôme. Det er en adresse, som siger alt. Hotel Ritz ligger skråt overfor. Derudover er der nogle eksklusive banker, samt enkelte af verdens førende juveler-butikker. For nogle få år siden var et andet hus i rækken gemt bag meget store presenninger med Gianni Versaces velkendte romerske våbenskjold. Det forekom nu lige en kende for vulgært, det var for meget en happening, især det at indpakke huset i så lang tid. Men så blev Versace som bekendt skudt uden for sit château på Ocean Drive i Miami, og Donatella har åbenbart ikke ønsket at gå videre med broderens Vendôme-drøm.

(…)

Det første jeg får øje på, er netop sæsonens skjorter, som ligger ganske matter-of-fact-like på hylderne. Jeg ved, at jeg kun vil have netop et stk. skjorte i dag. Derfor kan jeg godt uden bekymring tage en hurtig, afslappet sondering af terrænet omkring jakkerne og de hele sæt. Lige tage en enkelt jakke eller to ud med fingrene, mærke på den lækre hørkvalitet og se, hvordan den falder ned fra hånden. Det var sidste år, jeg købte jakke her i templet. Det var en begivenhed. Jeg er begyndt at bruge den.

En af etagens konsulenter stiller sig til disposition. En skjorte, lyse-blå, ja, der er en fire-fem stykker, som han umiddelbart vil vise mig. Jeg vælger uden tøven en meget smukt vævet sag og siger, at jeg måske vil overveje et slips. Han foreslår to slips, jeg tager det ene.

Jørgen Leth: ”Det uperfekte Menneske”, © Gyldendal 2005

13

DK

Gs Efterårsstæ

vne 2008: Næ

stekærlighed Silkeborg H

øjskole

HENRIK STUBKJÆRGeneralsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fortolker helt centrale elementer i kristendommen. I optakten til lignelsen møder vi en religiøs leder, som er helt optaget af, hvordan han sikrer sin frelse. Hvordan bliver jeg god nok? Jesus river tæppet væk under ham ved at tydeliggøre, at intet menneske kan fortjene sig til frelsen. Vejen til evigt liv går i kristen forstand gennem Jesu nåde – hvilket Luther tydeligere end nogen har fastslået. De gode gerninger er ikke afskaf-fet, men deres funktion er menneskets gensvar på Guds kærlighed.

Dernæst handler lignelsen om at kærlighed i kristen forstand er handling. Og endelig slår den fast at næste-begrebet er uden græn-ser. Som mennesker er vi overgivet til hinanden, og den kærlighed vi mødes med fra Gud, må vi dele med de mennesker, som vi standses af, uden hensyn til nationalitet, tro, race, køn, eller politisk overbevisning.

Lignelsen var provokerende på Jesu tid, fordi den pillede de ”Frel-ste” og selvsikre ned, og lagde den sande livsforståelse i hænderne på den fremmede og ringeagtede. Og fordi den satte fokus på den praktiske omsorg og ikke religiøse titler og tjenester.

Lignelsen er provokerende i dag fordi den gør op med ”noget for noget” ideologien og fordi den holder os fast på ansvaret for verdens nødlidende, og gør kristenlivet konkret og verdensnært.

HENRIK BANG-MØLLER Sognepræst i Skagen

Hos Luther – som i øvrigt hos Paulus og i evangeliet i det hele taget – er mennesket altid og allerede på forhånd kvalificeret som synder. Og det er jo målt med verdens øjne akkurat ingen kvalifikation.

Alligevel rydder menneskets status som synder over for Gud det rum, hvori Gud og menneske kan mødes. Menneske og Gud, synd og nåde mødes i Jesus Kristus, sandt menneske og sand Gud. Syn-deren kalder Guds nåde og barmhjertighed frem, så han lader sin ellers retfærdige ubevægelighed bevæge og dernæst rækker hånden ned til det syge, forkrøblede menneske, der har behov for tilgivelse og lindring, så det kan genvinde sit tabte livsmod.

Læst og forstået evangelisk er den barmhjertige samaritaner ikke hverken mig eller noget andet menneske, politiker eller ej. Nej, den barmhjertige samaritaner er Jesus Kristus selv. Et billede på Guds kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse i Jesus Kristus. Og den nødstedte – ja, han er mig! Den nødstedte, den hjælpeløse, den for-komne, den forblødende, den døende, synderen, der endog moralsk er havnet i grøften – det er mig!

Intet skulle formidle samaritanerens godhed. Den fik frit løb. Eller som Luther programmatisk sammenfattede pointen engang: ”Gode gerninger gør ikke et kristent menneske. Men et kristent menneske gør gode gerninger.”

Henrik Stubkjær og Henrik Bang Møller deltog i paneldebat på DKGs Efterårsstævne om næstekærlighed.

15

NÆSTEKÆRLIGHEDDEN BARMHJERTIGESAMARITANER

TAK FOR SAMARBEJDETGENNEM 2008 :-)

LØGUMKLOSTERHØJSKOLELKHOJSKOLE.DK

SILKEB

OR

GH

ØJSK

OLE

SILKEB

OR

GH

OJSK

OLE.D

K

HASLEVUDVIDEDEHØJSKOLE

HUH.AS

©

©

Som

web

mas

ter h

er p

å si

den,

vil

jeg

gern

e væ

re d

en fø

rste

til a

t byd

e

velk

omm

en p

å D

KG

s gæ

steb

ogss

ide.

Chr

isti

an L

aust

en d

en 3

0. n

ovem

ber

199

8

Nyt

fra

Nis

sum

! Met

te B

ak h

ar få

et e

n kæ

rest

e:-)

Car

sten

Vit

trup

den

30

. nov

embe

r 19

99

Kæ

re D

KG

´ere

! En

lille

hils

en ti

l alle

DK

G’e

re. J

eg e

r OM

SID

ER k

omm

et p

å

nett

et ig

en (s

e m

in n

ye m

aila

dres

se)o

g hå

ber,

at d

em a

f jer

der

sva

gt e

rin-

drer

den

gam

le a

fdan

kede

land

ssek

retæ

r, vi

l ben

ytte

jer a

f den

til e

n hi

lsen

i

ny o

g næ

. And

ers,

Est

rid

og je

g er

fald

et g

odt t

il he

r i S

kive

, og

jeg

er m

eget

glad

for m

it p

ræst

ejob

. Men

det

er t

emm

elig

t god

t at v

ide,

at d

er fi

ndes

en

mas

se s

pont

ane

og s

køre

DK

G´e

re ”

out t

here

”. T

il al

le, b

åde

gam

le o

g ny

e

DK

G’e

re: g

od a

dven

tsti

d og

god

ski

tur.

Man

ge h

ilsen

er fr

a os

på

Bøg

evæ

n-

get 9

i Sk

ive

- I e

r vel

kom

men

til a

t kig

ge in

denf

or, h

vis

veje

n fa

lder

forb

i:)

Bet

ty G

rønn

e A

hren

feld

t de

n 30

. nov

embe

r 2

00

0

I Uha

.. nu

er d

er s

ande

lig ik

ke læ

nge

til v

i dra

ger a

fste

d m

od d

et h

øje

nord

på s

ki...

og

det g

læde

r jeg

mig

jo h

elt u

styr

ligt t

il!!!!

Håb

er i

alle

sam

men

har

det g

odt.

. og

ar I

hygg

er je

r i d

enne

dej

lige

tid.

Var

me

jule

knus

.

Line

Nie

lsen

den

6. d

ecem

ber

20

01

dag

er e

n he

lt s

peci

el d

ag...

der

er n

emlig

kun

3 d

age

til 1

. dec

embe

r! JU

BIII

!

Og

endn

u vi

gtig

ere.

.. de

r er p

ræci

s en

mån

ed ti

l vi d

rage

r afs

ted

til å

rets

sid

-

ste

DK

G-o

plev

else

... e

ndnu

mer

e JU

BIII

IIIIII

IIII!!

!!! Je

g gl

æde

r mig

hel

t vild

t...

og e

r ikk

e i t

vivl

om

at s

kitu

ren

vil l

eve

op ti

l sit

ry! I

må

ha´

en o

vero

rden

tlig

dejli

g/sk

øn d

ecem

ber..

. og

så s

es v

i sna

rt! K

nus

Mar

ie

Mar

ie H

øjsa

ger

den

28

. nov

embe

r 2

00

2

hejs

a. Je

g bu

rde

skri

ve e

ngel

sk s

til,

men

jeg

ville

hel

lere

bar

e lig

e sk

rive

hej

heri

nde

på s

iden

. og

så s

elvf

ølge

lig ø

nske

Pet

er, I

rene

og

Hen

riet

te o

g hv

em

der e

llers

ska

l med

, en

rigt

ig g

od tu

r til

Pal

æst

ina!

! - k

nus

Ann

Ann

Bir

kman

n de

n 31

. nov

embe

r 2

00

3

Ahe

m...

”A

lele

kiT

Ta k

onga

”, o

m je

g m

å be

´...!

Ulr

ik L

yngs

den

30

. nov

embe

r 2

00

4

Der

er 1

pla

ds ti

lbag

e på

ski

ture

n....

. så

tilm

eld

dig

hurt

igst

- s

å få

r du

plad

-

sen!

vi s

es d

en 2

7. d

ec! k

nus

Mar

ia V

ad

Mar

ia V

ad d

en 2

6. n

ovem

ber

20

05

Tak

for h

ilsen

, cow

girl

Reg

itze

. Det

lyde

r til

at d

u hy

gger

dig

med

lass

oen

dow

n un

der.

Og

tak,

Asb

jørn

, for

indl

ægg

et i

web

logg

en. N

u er

der

jo

endn

u ik

ke k

omm

enta

r-fu

nkti

on i

AU

s bl

og (M

EN d

et s

kulle

sna

rt k

omm

e,

sam

men

med

en

mas

se a

ndre

blo

gs -

har

jeg

hørt

), så

man

må

krav

le in

d i

gæst

ebog

en fo

r at s

kriv

e, a

t det

var

en

alde

les

unde

rlig

og

drag

ende

teks

t,

du d

er in

dvie

r os

andr

e i.

10 ÅR ONLINE - FRA STRUKTUR TIL KAOS

1998. ÅBNINGENVerden blev vendt på hovedet da internettet kom til Danmark. Det betød ikke bare afskeden med papir-tilmeldinger og ringbind; - porten til et nyt univers var blevet åbnet, og mens professorer og teologer sad måbende tilbage bag skrivebordet, strømmede en ny generation ind i cyberspace. Og DKG løb med. Den 30. november 1998 blev den første hjemmeside etableret – komplet med roterende logo, nyhedsbrev, kalender og gæstebog.

Christian Schwarz Lausten:- Vores oprindelige vision var at det skulle være et sted hvor man kunne fortsætte den samtale som man havde fysisk på stævnerne. Den udvikling er jo for alvor kommet på dagsordenen i dag omkring de sociale medier, så på mange måder var vi på forkant med udviklingen i DKG

INFO

BLOG

info.dkg.dk

blog.dkg.dk

NETVÆRKmit.dkg.dk

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

2003. STRUKTURERINGEN5 år efter havde DKG taget hjemmesiden til sig som et naturligt mødested mellem stævner og rejser. Tusinder af hilsener var allerede blevet skrevet i gæstebogen; - nu handlede det om at organisere datamængderne og gøre alting smartere og mere ef-fektivt. Artikelarkiver, fotoalbums, nyhedsmoduler. Al funktionalitet blev samlet i ét stort skræddersyet system, som siden viste sig at blive et solidt og ef-fektivt redskab.

Carsten Vittrup:- Hjemmesiden skulle kædes endnu mere sammen med stævnerne. Vi kunne se at gæstebogen var blevet en stor succes fordi den meget direkte byg-gede op omkring vores arrangementer, og den slags ville vi gerne gøre lettere. Billeder, kommentarer, tilmelding og så videre.

DKGs hjemmeside fejrer 10 års jubilæum

2008. ATOMISERINGENI dag er der gået 10 år siden vi i DKG åbnede vores første hjemmeside, og samtalen fortsætter mere end nogensinde online. Men hvor udviklingen tidligere gik mod én stor DKG-portal, åbner hjemmesiden sig i dag mod det kaos af services som eksisterer rundt på internettet. Billeder, videoer og weblogs placeres hvor det fungerer bedst - og senest er det nye sociale netværk mit.dkg.dk blevet lanceret.

Peter Vittrup:- Sider som Facebook og YouTube er blevet almindelige redskaber i hverdagen. Det ville være dumt hvis vi i DKG bare ignorerede det og lukkede os omkring én hjemmeside, - vi skal bruge alle de bedste redskaber der findes derude. Det bliver lidt mere kaotisk, men forhåbentligt også både sjovere og lettere at forlænge stævneoplevelserne online.

17

FOREDRAG

Danskernes Gudstro med forbeholdLektor ved Afdeling for Systematisk Teologi Hans Raun Iversen

Gud efter fundamentalisme og ateismeDr.theol og valgmenighedspræst ved Vartov Niels Grønkjær

Øje for øje, tand for tand? - om retfær-dighed i Det gamle TestamenteCand.theol Allan Rosengren

Den grænseløse selvudviklingskulturCand.mag i filosofi Cecilie Eriksen

Selvudvikling eller selvbedrag. Kritiske noter til en trend i tidenLic.theol og lektor ved Afdeling for Religi-onsvidenskab Vagn Andersen

Næstekærlighed Paneldebat med sognepræset Henrik Bang-Møller og generalsekretær i Folke-kirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær

TAK For alle gaver og bidrag til bevægelsen i 2008. Det er af uvurderlig betydning at DKG fortsat har et stærkt og trofast bagland der støtter vores aktiviteter.

Lokalgrupper (udv.)

Yoga, tro og dialogKristoffer Lange fra Yogacenteret Brahma Kumaris

Politisk segmenteringPh.d., cand.scient.pol Rune Lundager, Århus Universitet

Skrevet af HelligåndenProfessor, dr.phil. Erik A. Nielsen

Ret - idealisme eller realismePh.S., cand.jur Lisbet Christoffersen

Religionens indflydelse i amerikansk politikCand.theol Jørgen Kvist Jensen

Kristendom og Harry PotterStud.theol Sarah Dedieu

RetfærdighedProfessor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen

Livet indenfor og udenforFængselspræst Bjarne Hjort

Ud over al forstand – tilværelse og tro i Dostojevskijs forfatterskabCand.theol Søren Mathiessen

Er rygterne om Guds død overdrevne? - Ni-etzsche som religions- og modernitetskriti-ker. Adjunkt, cand.phil Peter Aaboe Sørensen

Nietzsche og din tro - debatoplægCand. theol Carsten Assenholt

Landsstævner

Arbejdsudvalget

Studenterudvalget

Bestyrelsen

UDVALG

Asbjørn Hyldgård (27), stud.theol Christian Mikkelsen (22), stud.mus Erik Vad Brændgaard (23), stud.scient.polGunvor Thyssen (22), sygeplejestuderendeJohanne Amalie Lodberg (18), gymnasieelevLouise Kjærsgaard (21), lærerstuderende

Sara Søgaard (27), stud.theolMaria Vad Brændgaard (25), tandlægeSarah Elisabeth Lodberg (23), stud.theolLouise Bjerg Pedersen (26), stud.psykMaja Feilan (19), gymnasiestudent

Betty Grønne Ahrenfeldt, provst, SkiveAnne Assenholt, sognepræst, TorstedPeter Boll, lærer på Rønde SkoleMorten Vestergaard, lærer på Vilsted FriskoleHans Vium Mikkelsen, lektor på TPC, LøgumklosterKenneth Degnbol, lærer på Rønde HøjskoleCarsten Vittrup, stud.scient.pol, ÅrhusBerit Schelde Christensen, pilgrimspræst, TrondheimMorten Lysdal Damgaard, revisor, Århus

Jonas Schwarz Lausten (23), stud.merc Karen Felter (21), stud.theol Martin Andersen (24), stud.nano

Mette Marie Nissen (22), stud.magMona Solsøe (21), lærerstuderende

Lene Gundersen (25), stud.psykHenrik Nyvang (26), stud.mag

Mikkel Christoffersen (23), stud.theolPeter Munk Povlsen (23), stud.scient.polPeter Vittrup (27), stud.inf.vid.Rasmus Bro Henriksen (25), stud.magSarah Dedieu (22), stud.theolSimon Wadmann (23), redderelev

19

Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - Valby Langgade 19, 2500 Valby - tlf: 3630 7590 - mail@dkg.dk - giro: 900-2154Landssekretær: Karen M. Trolle Sandholdt - Nørre Allé 29, 8000 Århus C - tlf: 86 100 700 - sekr@dkg.dk

HVADER DKG? DKG står for Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse.

Vi skaber rum for at du kan udfordre troen gennem

saglige oplæg og intense diskussioner med andre unge.

Mød os på stævner, rejser og i lokalgrupper.

Se hvornår og læs mere på vores hjemmeside www.dkg.dkDKG - for dem der tør udfordre troen