Download - Årsskrift 2012
Årsskrift 2012
f o l k e k i r k e n s m e l l e m k i r k e l i g e r Å d
Tema : K i r K e i e u r o pa
Aarskrift 2012.indd 1 04/03/13 12:37:44
Årsskrift 2012Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012.
Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i
Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-
lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige
Råd tager sig af disse kontakter.
Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig
af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og
venskabskontakter med kirker rundt om i verden.
redaktionRebekka Højmark Svenningsen
Jørgen Skov Sørensen
(ansvarshavende)
Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis
udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds
holdning.
grafik & layoutMalene K. Holm
trykRosenberg Bogtryk, Ballerup1. oplag ISSN 1902-4568ISBN 978-87-87073-50-9
udgiverFolkekirkens mellemkirkelige RådPeter Bangs Vej 1 D 2000 FrederiksbergTlf.: 3311 [email protected]
omslagMaj-Britt BoaTorben Hjul Andersen
indhold
Formandens hilsen 3
Sekretariatschefens beretning 4
tema: kirke i europa 6
Nordiske kirkeordninger
Leuenberg Kirkefællesskabet
Folkekirken og EU
Trosfrihed i Europa
Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv
Porvoo i virkeligheden
Offensive gamle kirker
De mellemkirkelige organisationer 18
Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt 20
Regnskab, Råd og sekretariat 21
Foto
: Maj
-Brit
t Boa
Aarskrift 2012.indd 2 04/03/13 12:37:44
Årsskrift 2012Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012.
Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i
Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-
lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige
Råd tager sig af disse kontakter.
Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig
af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og
venskabskontakter med kirker rundt om i verden.
redaktionRebekka Højmark Svenningsen
Jørgen Skov Sørensen
(ansvarshavende)
Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis
udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds
holdning.
grafik & layoutMalene K. Holm
trykRosenberg Bogtryk, Ballerup1. oplag ISSN 1902-4568ISBN 978-87-87073-50-9
udgiverFolkekirkens mellemkirkelige RådPeter Bangs Vej 1 D 2000 FrederiksbergTlf.: 3311 [email protected]
omslagMaj-Britt BoaTorben Hjul Andersen
indhold
Formandens hilsen 3
Sekretariatschefens beretning 4
tema: kirke i europa 6
Nordiske kirkeordninger
Leuenberg Kirkefællesskabet
Folkekirken og EU
Trosfrihed i Europa
Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv
Porvoo i virkeligheden
Offensive gamle kirker
De mellemkirkelige organisationer 18
Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt 20
Regnskab, Råd og sekretariat 21
Foto
: Maj
-Brit
t Boa
Aarskrift 2012.indd 2 04/03/13 12:37:44
3
Europa står højt på mediedagsordenen, især den politiske og økonomiske.
Det har det gjort i flere år, men ikke så højt som i de seneste par år. Ét om-
råde inden for Europa når nu sjældent til overskriftsniveauet, nemlig kirke-
stoffet, til trods for, at det betyder rigtig meget for folks værdier og livsudfol-
delsesmuligheder.
Der er centripetale kræfter i gang i de europæiske kirker: Vi samler os i kir-
kerne, engagerer os i diakonale og sociale aktiviteter, støtter op om børne-
og ungdomsarbejdet, går i gang med undervisning og oplæring, hvad enten
det drejer sig om trosområdet eller de områder, der falder ind under dan-
nelsesbegrebet: musik, litteratur, historie, kultur og sågar demokrati. Eller
vi arbejder sammen med migrantkirkerne, hvis eksistens vi møder overalt
i Europa takket være den historiske udvikling.
Men der er bestemt også mere centrifugale kræfter på spil, der vil splitte
kirken ad og melde sig ud af fællesskabet. Folk, som ser forskelle frem for
ligheder, folk, som ser to tusind års overbygning frem for det fælles funda-
ment. Dette sker både på det nationale og det internationale plan.
Hvis vi ikke synes, at splittelsesvejen er farbar, så må vi jo prøve at snakke
os frem til en forståelse eller i det mindste komme så langt, at vi respekte-
rer forskellighederne uden at bryde med hinanden. EU fik Nobels Fredspris i
2012 netop for at have skabt fredelig sameksistens, dialog, samarbejde, og
forståelse for forskellighederne på baggrund af lighederne. Åben dialog er
vejen frem, viden om hinanden støtter dialogen også der, hvor vejene ligger
langt fra hinanden. Det er jo slet ikke et spørgsmål om magt, som man så
ofte synes at fornemme, men om respekt for forskellene. Nøjagtigt som i
en familie eller en have. Folk er forskellige på utallige områder: udseende,
evner, holdninger, kræfter. En have har brug for mange forskellige planter:
nogle til skyggesiden, andre til solsiden, nogle har højde og skygge, andre er
lave eller har blomster. Hele paletten skal til for det bedst mulige resultat.
I Europas kirker er der inspiration at hente for Folkekirken, ligesom vi har
unikke værdier at dele med andre. Det kan ske gennem Kirkernes Verdens-
råd, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker,
Leuenberg Kirkefællesskabet eller Porvoo Fællesskabet, eller ved møde og
dialog mellem kirkelige grupper og enkeltpersoner.
formandens hilsenHanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Hanna Broadbridge
Aarskrift 2012.indd 3 04/03/13 12:37:51
4
2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-
lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første
gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med
et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-
sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mis-
sion, som gennem snart 20 år havde arbejdet på
at engagere sognemenigheder og stifter i mission,
besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens
mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-
tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.
På baggrund af, at megen international mission i
dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-
skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets
mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til
missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,
besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-
følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple
integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens
mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en
halvtidsstilling.
Det nationale arbejde med folkekirkens mission
varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-
kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og
fremmest af koordination og netværksopbyggende
aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-
ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halv-
tidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-
lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som
sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle
i folkekirken ved at være med til at sætte ord på
missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer
nyt arbejdsomrÅde: folkekirkens mission
og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-
bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i
rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-
onsorganisationer.
Trosfrihed og forfulgte kristne
Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og
forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.
Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-
tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven
med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.
Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-
sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012
været medvirkende til, at projektet har løftet sig
og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets
portefølje.
Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-
tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde
med forholdene for udsatte kristne minoriteter i
verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-
holdning i projektet, at der, hvor religiøse minorite-
ter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om
meget komplekse situationer, hvor traditioner og
politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets
opgave at pege på problemerne – ikke at finde
løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk
opgave.
Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at
orientere om de situationer, der bliver kommunike-
ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-
bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer
i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.
sekretariatchefens beretning 2012Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
Aarskrift 2012.indd 4 04/03/13 12:37:51
4
2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-
lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første
gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med
et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-
sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mis-
sion, som gennem snart 20 år havde arbejdet på
at engagere sognemenigheder og stifter i mission,
besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens
mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-
tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.
På baggrund af, at megen international mission i
dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-
skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets
mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til
missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,
besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-
følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple
integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens
mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en
halvtidsstilling.
Det nationale arbejde med folkekirkens mission
varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-
kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og
fremmest af koordination og netværksopbyggende
aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-
ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halv-
tidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-
lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som
sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle
i folkekirken ved at være med til at sætte ord på
missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer
nyt arbejdsomrÅde: folkekirkens mission
og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-
bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i
rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-
onsorganisationer.
Trosfrihed og forfulgte kristne
Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og
forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.
Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-
tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven
med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.
Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-
sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012
været medvirkende til, at projektet har løftet sig
og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets
portefølje.
Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-
tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde
med forholdene for udsatte kristne minoriteter i
verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-
holdning i projektet, at der, hvor religiøse minorite-
ter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om
meget komplekse situationer, hvor traditioner og
politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets
opgave at pege på problemerne – ikke at finde
løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk
opgave.
Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at
orientere om de situationer, der bliver kommunike-
ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-
bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer
i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.
sekretariatchefens beretning 2012Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
Aarskrift 2012.indd 4 04/03/13 12:37:51
5
Folkekirkens strukturer – det mellemkirkelige aspekt
Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, har
i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-
gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har på to områ-
der forholdt sig til nedsættelsen af dette udvalg.
For det første foretog sekretariatschef Jørgen Skov
Sørensen tidligt på året en studierejse gennem de
nordiske lande – Finland, Sverige og Norge – for at
danne sig et indtryk af de senere års udvikling i for-
holdet mellem kirke og stat samt i arbejdet med at
skabe forfatningsmæssige rammer for disse landes
store lutherske kirker.
Rejsen, som var et samarbejde med Grundtvigsk
Forum, og indsigterne herfra, var en overgang i
foråret dagsordensættende i de kirkelige medier i
Danmark, og er et godt eksempel på, hvordan Rå-
dets kontaktnet kan anvendes praktisk. Efterfølgen-
de har Folketingets Kirkeudvalg, en række kirkelige
organisationer samt individuelle medlemmer af
ministerens udvalg vist interesse for resultaterne.
For det andet har Rådet tilsendt ”Udvalget om en
mere sammenhængende og moderne styringsstruk-
tur for folkekirken” en skrivelse, hvori Rådet skit-
serer de punkter, som i forbindelse med udvalgets
arbejde har særlig opmærksomhed for Folkekirkens
mellemkirkelige Råd: bl.a. et serviceeftersyn af de
juridiske implikationer af folkekirkens deltagelse i
en række internationale organisationer og vigtighe-
den af fremover at have såvel nationale som lokale
instrumenter for mellemkirkeligt engagement.
Denne skrivelse følges i 2013 op med et internt
udvalgsarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råds
regi, som skal klargøre Rådets stilling i forhold til
de resultater og forslag, ministerens udvalg efter
planen barsler med til bred høring i foråret 2013.
Foto
s: M
aj-B
ritt B
oa
Aarskrift 2012.indd 5 04/03/13 12:37:52
6
Kir
Ke
i eu
ro
pa
tema:kirke i europa
Foto
s: M
aj-B
ritt B
oa
Foto
: ©N
ikos
Kosm
idis
/WCC
Aarskrift 2012.indd 6 04/03/13 12:38:11
6
Kir
Ke
i eu
ro
pa
tema:kirke i europa
Foto
s: M
aj-B
ritt B
oa
Foto
: ©N
ikos
Kosm
idis
/WCC
Aarskrift 2012.indd 6 04/03/13 12:38:11
7K
irK
e i e
ur
op
a
Kirkelivet i Europa er under forandring. Heldigvis,
kan man sige, er det under stadig forandring, som
det bør være i en levende kirke. Det er både kirke-
livet i forhold til samfundet og kirkelivet indadtil, der
ændrer sig. Det har Europas kirker kunne mærke,
og man har måttet nytænke i mange sammenhænge.
Da Danmark overtog EU-formandskabet ved ind-
gangen til 2012, rettede også kirkelige øjne sig mod
Danmark fra Europa. De beslutninger, der bliver
truffet af politikerne i EU og andre europæiske fora,
er med til at bestemme rammerne for religionsud-
øvelsen. Det er man opmærksom på i Konferencen
for Europæiske Kirker (KEK), som følger EU’s politik.
KEK er selv i en forandringsproces. Medlemskirkerne
oplever, at det er nødvendigt med en mere fleksibel
og åben struktur end den, der er blevet opbygget
siden stiftelsen i 1959. Kirkerne arbejder simpelthen
sammen på andre måder end tidligere. Det økume-
niske møde foregår på mange fronter i dag og ikke
kun – og ikke primært – gennem de traditionelle
organisationer. Et reformforslag var i høring i med-
lemskirkerne i 2012, og en ny forfatning for KEK
forventes vedtaget på generalforsamlingen i 2013.
Et eksempel på et kirkeligt netværk, der arbejder
anderledes end de traditionelle organisationer, er
Fælleskabet af Reformatoriske Kirker i Europa –
Leuenberg Kirkefællesskabet. Det er i sig selv et
fællesskab, der til stadighed er under forandring, da
medlemskirkerne har meget forskellige prioriteringer.
Med reformationsjubilæet 2017 i sigte afholdt
Kirkefællesskabet generalforsamling i 2012 i Firenze
under mottoet ”Fri til fremtiden”.
Migrationen til og i Europa er et tema, der optager
Europas kirker i stadig højere grad. Små protestan-
tiske menigheder i Italien oplever eksplosiv vækst,
når der kommer indvandrere fra det afrikanske
kontinent. I den danske folkekirke arbejdes der på
muligheder for integration og samarbejde.
Hvad der er på spil i Europas kirker, kan du læse om
på de næste sider.
kirke i europaRebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
Foto
: Tor
ben
Hju
l A
nder
sen
Foto
s: M
aj-B
ritt B
oa
Aarskrift 2012.indd 7 04/03/13 12:38:12
8
Kir
Ke
i eu
ro
pa
Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom
kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også
del af det omgivende samfund og forventes derfor
at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-
rende samfund undergår. Som konsekvens heraf
har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,
i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-
gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.
Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme
med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-
struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske
udvikling, som det resterende samfund oplever.
Det kræver megen gennemtænkning at reformere
de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-
rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og
i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken
ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer
fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer
bygger på traditioner, der er sammenlignelige med
folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens
mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk
Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne
for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse
rundt i de nordiske kirker.
Studierejse i Norden
De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og
Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-
ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)
eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-
ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-
det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes
funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en
”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.
Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på
den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen
(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup
(Grundtvigsk Forum) en række interviews med
både fortalere for og kritikere af kirkereformer i
de tre lande.
Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som
kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at
løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det
er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske
søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus
på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er
sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i
de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde
var måden hvorpå kirkerne prioriterer og admini-
strerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i
modsætning til i de andre kirker, ikke et demokra-
tisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles
opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke
prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt.
Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer,
som tager beslutninger på nationalt niveau, men
måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat,
og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene
veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at
kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en
nordiske kirkeordningerJørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen
Aarskrift 2012.indd 8 04/03/13 12:38:13
8
Kir
Ke
i eu
ro
pa
Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom
kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også
del af det omgivende samfund og forventes derfor
at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-
rende samfund undergår. Som konsekvens heraf
har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,
i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-
gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.
Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme
med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-
struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske
udvikling, som det resterende samfund oplever.
Det kræver megen gennemtænkning at reformere
de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-
rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og
i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken
ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer
fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer
bygger på traditioner, der er sammenlignelige med
folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens
mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk
Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne
for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse
rundt i de nordiske kirker.
Studierejse i Norden
De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og
Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-
ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)
eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-
ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-
det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes
funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en
”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.
Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på
den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen
(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup
(Grundtvigsk Forum) en række interviews med
både fortalere for og kritikere af kirkereformer i
de tre lande.
Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som
kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at
løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det
er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske
søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus
på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er
sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i
de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde
var måden hvorpå kirkerne prioriterer og admini-
strerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i
modsætning til i de andre kirker, ikke et demokra-
tisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles
opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke
prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt.
Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer,
som tager beslutninger på nationalt niveau, men
måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat,
og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene
veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at
kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en
nordiske kirkeordningerJørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen
Aarskrift 2012.indd 8 04/03/13 12:38:13
9K
irK
e i e
ur
op
a
Den danske folkekirkemodel
Selvom de nordiske lutherske kirker således har
meget til fælles, er de samtidigt fire meget forskel-
lige kirker med forskelligartede syn på det at være
folkekirke i en moderne verden. De folkekirkelige
(grundtvigske) frihedstraditioner er unikke i vores
kirkelige tradition i Danmark og skal naturligvis
afspejles i vores beslutningsstrukturer. Simpelthen
at kopiere er ikke en mulighed, og det kræver
intense drøftelser, der kigger såvel fremad som
bagud, inden folkekirken i sin egen mangfoldighed
kan beslutte sig for en passende model.
Tidligere kirkerådsdirektør i Den Norske Kirke, nu
biskop i Stavanger, Erling Pettersen, formulerede
sit ultimative råd, som han bad de danske rejsende
tage med tilbage til dem, der over de kommende år
skal tage stilling til fremtidens folkekirke, med disse
ord: ”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en
ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.
potentielt fremtidig kirkeordning for folkekirken.
Enten for at hente elementer, som naturligt vil
kunne finde plads i en folkekirkelig sammenhæng,
eller – det er selvfølgelig ligeså legitimt – for at op-
dage, hvordan man i hvert fald ikke ønsker forhol-
dene i Danmark.
Ting tager tid
Et gennemgående træk i alle tre kirker var under-
stregningen af, at kirkereformer tager tid. Det er
traditioner, man er oppe imod, og traditioner er per
definition vanskelige at lave om på. Også selvom
de ikke længere tjener deres formål. Samtidigt er
det en stærk erkendelse i mødet med de nordiske
søsterkirker, at strukturarbejde ikke udelukkende
handler om strukturer, men i lige så høj grad invol-
verer samtaler om kirkens opgaver: Hvilken kirke
er det, vi vil have? De ydre og de indre forhold er
symbiotisk forbundne.
”De fleste ønsker den brede kirke.
Testen for en ny folkekirkeordning er,
om den kan bevare bredden…”.
Foto
: Maj
-Brit
t Boa
Aarskrift 2012.indd 9 04/03/13 12:38:14
10
Kir
Ke
i eu
ro
pa
”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere
indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes
teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold.
Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for
de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken
blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder
der ikke er dens kompetence.”
Sognepræst Christian Roar Pedersen
”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge
os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre
os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til
slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere
imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?”
Stud.theol. Marie Høgh
”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas
kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark
sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel
i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der
skete store forandringer omkring dem?”
Lektor Kurt E. Larsen
I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg
Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)
den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”.
Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E.
Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen,
Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards.
Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet.
I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede
generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten
online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens
tanker i den blog, de skrev undervejs:
fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
Aarskrift 2012.indd 10 04/03/13 12:38:16
10
Kir
Ke
i eu
ro
pa
”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere
indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes
teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold.
Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for
de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken
blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder
der ikke er dens kompetence.”
Sognepræst Christian Roar Pedersen
”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge
os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre
os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til
slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere
imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?”
Stud.theol. Marie Høgh
”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas
kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark
sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel
i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der
skete store forandringer omkring dem?”
Lektor Kurt E. Larsen
I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg
Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)
den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”.
Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E.
Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen,
Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards.
Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet.
I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede
generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten
online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens
tanker i den blog, de skrev undervejs:
fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
Aarskrift 2012.indd 10 04/03/13 12:38:16
11K
irK
e i e
ur
op
a
I Danmark er tre kirkesamfund tilknyttet Leuenberg
Kirkefællesskabet: Den Reformerte Synode, som
har menigheder i Fredericia og København, Metodist-
kirken, som er medlem gennem den europæiske
United Methodist Church, og Den Evangelisk-
Lutherske Kirke, folkekirken i Danmark.
Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa
– når størrelsen betyder noget
Leuenberg Kirkefællesskabet består af 105 lutherske,
reformerte og metodistiske kirker fra Europa og
Sydamerika. Fællesskabet bygger på Leuenberg
Konkordien fra 1973 og kan altså fejre 40 års jubi-
læum i 2013. Kirkerne har nadver- og prædike-
stolsfællesskab med hinanden.
Kirkerne er forskellige på mange fronter. De store
lutherske folkekirker, som har en nær og historisk
tilknytning til staten, har organisatorisk ikke meget
til fælles med de små, reformerte kirker i Frankrig
eller Italien. Derimod er det fælles teologiske felt
stort. For de små protestantiske mindretalskirker er
det en livsnødvendighed at være i stadig udveksling
med andre kirker, både når det angår uddannelse af
præster og diakoner, og når man skal forholde sig til
andre kirkesamfund, fx den romersk-katolske kirke
eller ortodokse kirker, som har en majoritetsposition
i det samfund, de agerer i. Vilkårene for kirkeliv er
fundamentalt forskellige.
I Italien er Valdeserkirken, som har rødder tilbage
til 1100-tallet og er reformert, og Metodistkirken
fusioneret, så de deler præster og har fælles årligt
kirkemøde. En særlig udfordring for kirkelivet i
disse år er den store indvandring fra det afrikanske
kontinent. Menighederne har en inkluderende kultur,
som går ud på at byde alle, som ønsker det, vel-
kommen i kirken. Det naturlige har også været at
inkludere de indvandrere, som tilhører Metodist-
kirken. Dette har dog betydet voldsomme ændringer
i gudstjenestepraksis og i den teologiske opfattelse
nogle steder lokalt.
I Leuenbergfællesskabet mødes repræsentanter for
kirkerne i Syd- og Østeuropa, som har en geografisk
samhørighed, for at udveksle erfaringer og lære af
hinandens praksis. Den slags udveksling er værdi-
fuld, også i en dansk sammenhæng, hvor nogle
menigheder allerede har oplevet situationer lignende
den nævnte fra Italien.
”Undersøgelser viser faktisk, at 75 % af euro-
pæerne siger, at de er troende. Og alle de
fænomener, som han (teolog Michael Beintker,
red.) omtaler som erstatninger for troen –
”krykker” – kunne man lige så vel betragte
som andre og nye måder at tro på. Hvis man
tænker sådan, så er opgaven ikke at fylde tro
på de troløse men at tale som troende med
andre troende om netop tro. Det kommer an på,
hvordan man læser kulturen, og hvordan man
forstår samfundet. Det er desværre ikke altid,
vi teologer er så gode til at læse samfundet.”
Sognepræst
Kirsten Jørgensen
Læs alle blogindlæg fra generalforsamlingen her:
http://mellemkirkelig.
wordpress.com/category/
leuenberg-kirkefaellesskabet
Aarskrift 2012.indd 11 04/03/13 12:38:17
12
Kir
Ke
i eu
ro
pa
folkekirken og eu - projekt 2010-2012Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste
i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-
tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,
repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og
Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den
øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-
keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget
EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s
medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med
Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).
Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig
del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK
interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-
skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en
stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig
politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-
ninger er med til at sætte rammerne for religions-
udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-
ninger på fx det sociale område af interesse for
kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres
egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken
er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at
kunne følge udviklingen.
Trosfrihed i Europa
Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har
fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-
sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan
og i Europarådet, når det angår menneskerettig-
heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse
område ligger beslutningskompetencen i høj grad
hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at
forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-
stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds
ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.
Ånd og Fællesskab i Europa – konference om
sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd
For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum
og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i
Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken
og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,
og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op
med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik
Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte
gang i debatten.
Elizabeta Kitanovic, KEK
Aarskrift 2012.indd 12 04/03/13 12:38:18
12
Kir
Ke
i eu
ro
pa
folkekirken og eu - projekt 2010-2012Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste
i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-
tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,
repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og
Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den
øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-
keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget
EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s
medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med
Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).
Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig
del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK
interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-
skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en
stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig
politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-
ninger er med til at sætte rammerne for religions-
udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-
ninger på fx det sociale område af interesse for
kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres
egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken
er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at
kunne følge udviklingen.
Trosfrihed i Europa
Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har
fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-
sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan
og i Europarådet, når det angår menneskerettig-
heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse
område ligger beslutningskompetencen i høj grad
hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at
forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-
stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds
ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.
Ånd og Fællesskab i Europa – konference om
sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd
For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum
og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i
Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken
og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,
og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op
med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik
Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte
gang i debatten.
Elizabeta Kitanovic, KEK
Aarskrift 2012.indd 12 04/03/13 12:38:18
13K
irK
e i e
ur
op
a
trosfrihed – forfulgte kristne Birger Nygaard, medarbejder for mission og Rebekka Højmark Svenningsen, Europamedarbejder
De globale udfordringer omkring trosfrihed og
forfulgte kristne blev heller ikke mindre i 2012!
Tværtimod var det et år, der viste, at det er med
stor berettigelse, at Folkekirkens mellemkirkelige
Råd fokuserer på dette som et særligt mellemkirke-
ligt projektområde. ”Det arabiske forår” er ikke så
meget forår, som vi kunne ønske os: Situationen i
Irak bedres desværre ikke. Kristne i Ægypten lever i
stor uvished om, hvordan det nye styre vil varetage
det kristne mindretals rettigheder. Et stigende antal
kristne i Afrika oplever tiltagende pres fra militante
islamister, der uden for lov og ret begår overgreb
mod kristne.
Demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten
Det var netop Mellemøsten, der var fokus for to vig-
tige arrangementer i 2012: I maj deltog over 100
fra stiftsudvalg, sogne og kirkelige organisationer
til en høring i Fællessalen på Christiansborg om
demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten.
Eksperter fra ud- og indland bidrog til en særdeles
informativ dag, som sluttede med en paneldebat
med folketingspolitikere. Meldingen fra dagen var
klar: Der er behov for, at det internationale samfund
gør sin røst gældende NU – inden de nye strukturer i
Mellemøsten lægges fast!
Der blev fulgt op på denne høring ved et ligeledes
velbesøgt møde med udenrigsminister Villy Søvndal i
Kolding i september om de kristne mindretal i Mellem-
østen. Ministeren går gerne ind i et samarbejde med
Folkekirkens mellemkirkelige Råds partner i Bagdad
omkring fornyet dialogindsats for kristne i Irak.
Europæisk indsats
I Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er
temaet højt på dagsordnen. I marts afholdt KEK i
samarbejde med EU-kommissionen og den romersk-
katolske organisation COMECE et dialogseminar,
hvor det blev undersøgt, hvordan religionsfriheden
både i og udenfor Europa bliver varetaget.
KEKs Kommission for Kirke og Samfund udgav i
december 2012 en træningsmanual til brug i kirkerne.
Manualen har både færdigt undervisningsmateriale
(Power Point) og artikler, der belyser forskellige
aspekter af menneskerettighederne. Manualen kan
hentes på hjemmesiden csc.ceceurope.org.
Herudover har man nøje fulgt EU’s og Europarådets
ageren på de områder, der har med tros- og religions-
frihed at gøre.
Udenrigsminister Villy Søvndal i Kolding, Præst, Dr. Mitri Raheb på Christiansborg
Aarskrift 2012.indd 13 04/03/13 12:38:19
14
Kir
Ke
i eu
ro
pa
migranter, folkekirken og europæisk kirkelivBirthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk
Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed
er i stigende grad blevet en del af den europæiske
kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen
af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring
40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,
flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en
kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er
kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag
en permanent del af kristendommen i Europa. Med
deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået
andre farver og ansigter.
Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende
del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-
der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-
sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København
skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-
gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-
grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-
heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan
får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,
kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,
som de nye menigheder repræsenterer, ikke går
uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,
vi kan lære af?
Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets
InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46
præster og ledere mødtes med repræsentanter for
dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at
udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at
kende. For som alle var enige om: Folkekirken
hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.
Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som
en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,
glæde os over den og værdsætte fællesskabet med
migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld
inspiration fra den globale kirke.
Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske
kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-
ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis
andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra
kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-
heders smittende livsglæde og missionsengagement.
Men folkekirken har også noget væsentligt at byde
på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer
og erfaring med at være kirke ind i den danske
virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder
til bedre integration. Men integration er ikke det
Aarskrift 2012.indd 14 04/03/13 12:38:23
14
Kir
Ke
i eu
ro
pa
migranter, folkekirken og europæisk kirkelivBirthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk
Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed
er i stigende grad blevet en del af den europæiske
kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen
af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring
40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,
flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en
kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er
kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag
en permanent del af kristendommen i Europa. Med
deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået
andre farver og ansigter.
Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende
del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-
der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-
sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København
skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-
gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-
grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-
heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan
får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,
kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,
som de nye menigheder repræsenterer, ikke går
uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,
vi kan lære af?
Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets
InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46
præster og ledere mødtes med repræsentanter for
dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at
udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at
kende. For som alle var enige om: Folkekirken
hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.
Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som
en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,
glæde os over den og værdsætte fællesskabet med
migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld
inspiration fra den globale kirke.
Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske
kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-
ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis
andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra
kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-
heders smittende livsglæde og missionsengagement.
Men folkekirken har også noget væsentligt at byde
på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer
og erfaring med at være kirke ind i den danske
virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder
til bedre integration. Men integration er ikke det
Aarskrift 2012.indd 14 04/03/13 12:38:23
15K
irK
e i e
ur
op
a
samme som assimilation. Derfor er der grund til at
glæde sig over de mange nye tiltag, hvor danskere
og nydanskere kan mødes i kirkelig øjenhøjde i lige-
værdige fællesskaber: Internationale gudstjenester
i samarbejde med migrantmenigheder i anledning af
Helligtrekonger, regnbuekonferencer og multietniske
inspirationskonferencer, middage på tværs, hvor en
migrantmenighed er vært for en flerkulturel aften i
en sognekirke, kirkekoncerter med migrantkirkekor,
multietniske pinsegudstjenester og internationale
fællesgudstjenester med læsninger og salmer på
flere sprog. Tilbagemeldingerne er udelt positive:
At mødes på tværs er horisontudvidende og beri-
gende ud over alle grænser.
I dag udlejer godt 50 sognekirker lokaler til en eller
flere migrantmenigheder. Det er en enestående mu-
lighed for at nærme sig hinanden, lære hinanden at
kende og finde opgaver, der kan løftes i fællesskab.
At få afstemt forventninger og få hverdagen under
samme tag til at fungere kan være en udfordring.
Men det er det hele værd, for danskere kan lære
meget af at møde kristne flygtninge og indvandrere,
der ofte kommer med en brændende iver og nogle
meget anderledes erfaringer med at være kirke.
Folkekirken har brug for inspiration udefra for at
kunne være kirke i en ny virkelighed. Og migrant-
menigheder har brug for støtte fra det etablerede
kirkeliv for at slå gode og sunde rødder i ny muld.
Forude venter mange udfordringer. Derfor er folke-
kirken også repræsenteret i europæiske kirkelige
fora som CCME (Churches’ Commission for Migrants
in Europe) og et nordisk netværkssamarbejde, hvor
vi kan dele erfaringer og hente inspiration til vores
egen virkelighed.
Engang var migranter enkeltpersoner, der bankede
på kirkens dør. I dag er mange migranter velorgani-
serede i egne menigheder. De europæiske kirker bør
besinde sig på, at i et kristent perspektiv kan for-
dringen om at vise gæstfrihed mod fremmede ikke
begrænses til enkeltpersoner. Som ressourcestærke
majoritetskirker udfordres vi på vores villighed til at
vise gæstfrihed over for nyankomne og langt mindre
ressourcestærke migrantmenigheder – vel vidende,
at det er et møde, der nødvendigvis vil forandre
begge parter.
Foto
: Lei
f Nie
lsen
Aarskrift 2012.indd 15 04/03/13 12:38:24
16
Kir
Ke
i eu
ro
pa
I maj 2012 markerede Church of England 1000-året
for danske vikingers drab på St. Alfege, som var
ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons
danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i
Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-
vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste
i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at
sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan
Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop
var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt
det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han
var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer
og jøder, men også internt i det anglikanske
fællesskab.
I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det
anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det
engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-
kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at
der i Church of England er helt anderledes fokus på
økumeni, end der er i Danmark. Og det får indfly-
delse også på den knap så konfliktprægdede dialog
mellem den anglikanske kirke og den katolske, de
reformerte og de lutherske kirker.
porvoo giver danskere adgang til attraktive skolerElse Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London
Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,
at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-
rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.
For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-
cessen var det et stort problem, at Danmark ikke
gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-
se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-
ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken
Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed
i anglikanske kredse.
Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan
opnå tilladelse til at virke i Church of England og
omvendt. Men størst praktisk betydning har indlem-
melsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske
børnefamilier England. Mange steder er det bedste
alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en
såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne
danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.
Else Hviid
Aarskrift 2012.indd 16 04/03/13 12:38:25
16
Kir
Ke
i eu
ro
pa
I maj 2012 markerede Church of England 1000-året
for danske vikingers drab på St. Alfege, som var
ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons
danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i
Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-
vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste
i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at
sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan
Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop
var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt
det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han
var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer
og jøder, men også internt i det anglikanske
fællesskab.
I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det
anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det
engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-
kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at
der i Church of England er helt anderledes fokus på
økumeni, end der er i Danmark. Og det får indfly-
delse også på den knap så konfliktprægdede dialog
mellem den anglikanske kirke og den katolske, de
reformerte og de lutherske kirker.
porvoo giver danskere adgang til attraktive skolerElse Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London
Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,
at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-
rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.
For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-
cessen var det et stort problem, at Danmark ikke
gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-
se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-
ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken
Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed
i anglikanske kredse.
Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan
opnå tilladelse til at virke i Church of England og
omvendt. Men størst praktisk betydning har indlem-
melsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske
børnefamilier England. Mange steder er det bedste
alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en
såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne
danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.
Else Hviid
Aarskrift 2012.indd 16 04/03/13 12:38:25
17K
irK
e i e
ur
op
a
Der var engang for ikke lang tid siden, vi troede,
at et land, der én gang var blevet ”kristnet”, altid
ville forblive kristent. Men med de sidste mange års
sekulariserende og pluralistiske udvikling i Europa
bliver det tydeligt for os, at den kristne arv er en
kostelig perle, som kan mistes. Og det kan endda gå
hurtigt. I Danmark har vi fremdeles en forbavsende
stabilitet omkring kirkemedlemskab, som i europæisk
sammenhæng er usædvanlig. I store dele af Stor-
britannien taler vi om kirker i frit fald. Vi hører om
den næsten totale afkristning af områder i Luthers
hjemstavn i Østtyskland. Vore naboer i Sverige
og Finland ville være glade, om man bare kunne
komme ned på de tal for udmeldelse af kirken, vi
har i Danmark.
De gamle kirker i Europa vågner i disse år op til
denne udfordring, og de skifter umærkeligt men
sikkert fra at være vedligeholdere af veletablerede
traditioner til at blive offensive i ny tænkning og
praksis omkring det at være kirke i dag. I Tyskland
skete noget vigtigt ved synodemødet i 1999, hvor
”Mission” var hovedtema. Eberhard Jüngel, en af
Tysklands betydeligste teologer, holdt hovedfore-
draget. Dette møde førte til en ny legitimitet om-
kring mission, som har betydet, at kirken nedefra
og ovenfra og på alle niveauer nu arbejder med at
forstå Tyskland som et landskab for ny mission.
I England har vi set en lignende udvikling, hvor
initiativet ”Fresh Expressions of Church” har ført til
tusindvis af nye lokale udtryk for det at være kirke:
i sportsklubben, frokostpausen, ungdomsmiljøer.
Tidligere ærkebiskop Williams taler om ”mixed eco-
nomy”: at der er behov for både traditionel kirke og
de nye udtryk for kirke. Ingen kirkeform vil kunne
tale til alle i et pluralistisk samfund.
Vi ser lignende tiltag i andre europæiske lande, og
den samme offensive tænkning er for længst be-
gyndt i Danmark. Det er derfor naturligt, at også
den danske folkekirke har styrket arbejdet med dette
ved at inkludere Folkekirkens Mission i den folke-
kirkelige struktur som en støttefunktion til menighe-
dernes arbejde med at udvikle deres nye udtryk for
kirke i et stadigt mere pluralistisk Danmark.
europas gamle kirker bliver offensiveBirger Nygaard, medarbejder for mission
Foto
s: M
aj-B
ritt B
oa
Aarskrift 2012.indd 17 04/03/13 12:38:27
18
de mellemkirkelige organisationer
kirkernes verdensrÅd (kv)KV er den kirkeligt set bredeste og
mest inkluderende kirkelige paraply-
organisation i verden. Folkekirken
har været medlem siden oprettelsen
i 1948 og har siden da deltaget aktivt
i organisationens udvikling og styr-
ende organer. KV har i dag 349
medlemskirker i mere end 110 lande
og repræsenterer dermed over 560
millioner kristne i verden, herunder
ortodokse, anglikanske, lutherske,
reformerte, baptistiske og metodi-
stiske kirker, samt en række for-
enede og uafhængige kirkesamfund.
Oprindeligt hørte størstedelen af
medlemskirkerne hjemme i Europa
og Nordamerika, men i dag, 65 år
efter etableringen af KV, finder vi
flest medlemskirker i Afrika, Asien,
Caribien, Latinamerika, Mellemøsten
og Stillehavsområdet. KV har sekre-
tariat på Det Økumeniske Center i
Genève.
Folkekirkens deltagelse:
Domprovst Anders Gadegaard sidder
i Centralkomitéen og er formand for
finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,
Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-
téen og i gruppen for oprindelige folk.
I 2013 afholder KV generalforsamling
i Busan i Sydkorea.
det lutherske verdensforbund (lvf)LVF er et globalt fællesskab af
lutherske kirker, som blev grund-
lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF
har i dag 140 medlemskirker fra
79 lande, som repræsenterer ca.
69 mio. lutheranere. Den danske
folkekirke har været medlem af
LVF siden forbundets grundlæg-
gelse i 1947. LVF arbejder inden
for tre hovedområder: Humanitær
bistand, mission og udvikling samt
teologi. Sekretariatet findes på Det
Økumeniske Center i Genève.
Folkekirkens deltagelse:
Biskop Niels Henrik Arendt sidder
i LVF-Rådet. Lektor og teolog
ph.d. Ulla Morre Bidstrup er
rådgiver for Rådet. Sekretariats-
chef Jørgen Skov Sørensen sidder
i LVF’s fondsbestyrelse.
konferencen for europæiske kirker (kek)KEK blev stiftet i 1959 og er et
fællesskab af 125 protestantiske,
ortodokse, anglikanske og
gammel-katolske kirker i Europa.
Organisations formål er at frem-
me kirkens enhed og at præsen-
tere et fælles kristent vidnesbyrd
til europas mennesker og institu-
tioner. Derfor er KEK også repræ-
senteret både i Genève, hvor FN
har til huse, i Bruxelles, ikke langt
fra Europa-Kommissionen, og i
Strasbourg, hvor Europarådet
sidder. KEK arbejder inden for
mange forskellige områder såsom
bio-etik, fattigdom og sociale
forhold, økumenisk dialog, men-
neskerettigheder og migration.
Folkekirkens deltagelse:
Sognepræst Mette Ladefoged
sidder i Centralkomitéen.
Lektor Karsten Fledelius sidder i
Kommissionen for Kirker i Dialog.
Integrationskonsulent i Kirkernes
Integrations Tjeneste Elisabeth
Krarup de Medeiros sidder i Kirker-
nes Kommission for Migranter i
Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-
bridge deltager i arbejdsgruppen
vedr. uddannelse.
Aarskrift 2012.indd 18 04/03/13 12:38:28
18
de mellemkirkelige organisationer
kirkernes verdensrÅd (kv)KV er den kirkeligt set bredeste og
mest inkluderende kirkelige paraply-
organisation i verden. Folkekirken
har været medlem siden oprettelsen
i 1948 og har siden da deltaget aktivt
i organisationens udvikling og styr-
ende organer. KV har i dag 349
medlemskirker i mere end 110 lande
og repræsenterer dermed over 560
millioner kristne i verden, herunder
ortodokse, anglikanske, lutherske,
reformerte, baptistiske og metodi-
stiske kirker, samt en række for-
enede og uafhængige kirkesamfund.
Oprindeligt hørte størstedelen af
medlemskirkerne hjemme i Europa
og Nordamerika, men i dag, 65 år
efter etableringen af KV, finder vi
flest medlemskirker i Afrika, Asien,
Caribien, Latinamerika, Mellemøsten
og Stillehavsområdet. KV har sekre-
tariat på Det Økumeniske Center i
Genève.
Folkekirkens deltagelse:
Domprovst Anders Gadegaard sidder
i Centralkomitéen og er formand for
finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,
Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-
téen og i gruppen for oprindelige folk.
I 2013 afholder KV generalforsamling
i Busan i Sydkorea.
det lutherske verdensforbund (lvf)LVF er et globalt fællesskab af
lutherske kirker, som blev grund-
lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF
har i dag 140 medlemskirker fra
79 lande, som repræsenterer ca.
69 mio. lutheranere. Den danske
folkekirke har været medlem af
LVF siden forbundets grundlæg-
gelse i 1947. LVF arbejder inden
for tre hovedområder: Humanitær
bistand, mission og udvikling samt
teologi. Sekretariatet findes på Det
Økumeniske Center i Genève.
Folkekirkens deltagelse:
Biskop Niels Henrik Arendt sidder
i LVF-Rådet. Lektor og teolog
ph.d. Ulla Morre Bidstrup er
rådgiver for Rådet. Sekretariats-
chef Jørgen Skov Sørensen sidder
i LVF’s fondsbestyrelse.
konferencen for europæiske kirker (kek)KEK blev stiftet i 1959 og er et
fællesskab af 125 protestantiske,
ortodokse, anglikanske og
gammel-katolske kirker i Europa.
Organisations formål er at frem-
me kirkens enhed og at præsen-
tere et fælles kristent vidnesbyrd
til europas mennesker og institu-
tioner. Derfor er KEK også repræ-
senteret både i Genève, hvor FN
har til huse, i Bruxelles, ikke langt
fra Europa-Kommissionen, og i
Strasbourg, hvor Europarådet
sidder. KEK arbejder inden for
mange forskellige områder såsom
bio-etik, fattigdom og sociale
forhold, økumenisk dialog, men-
neskerettigheder og migration.
Folkekirkens deltagelse:
Sognepræst Mette Ladefoged
sidder i Centralkomitéen.
Lektor Karsten Fledelius sidder i
Kommissionen for Kirker i Dialog.
Integrationskonsulent i Kirkernes
Integrations Tjeneste Elisabeth
Krarup de Medeiros sidder i Kirker-
nes Kommission for Migranter i
Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-
bridge deltager i arbejdsgruppen
vedr. uddannelse.
Aarskrift 2012.indd 18 04/03/13 12:38:28
19
fællesskabet af reformatoriske kirker i europa – leuenberg kirkefællesskabet (cpce)Leuenberg Kirkefællesskabet består
af over 100 reformatoriske kirker i
Europa. Medlemskirkerne tæller både
lutherske, reformerte, unerede og
metodistiske kirker i Europa. Folke-
kirken har været aktiv i samtalerne,
som ledte op til etableringen af
Kirkefællesskabet i 1973, men det
var først i 2001, at folkekirken officielt
tilsluttede sig Leuenberg Konkordien.
Siden Kirkefællesskabets start i 1973
har det teologiske studiearbejde
været prioriteret meget højt. I dag
arbejdes der også med mere praktisk-
kirkelige emner, som fx liturgi og
pastoraluddannelse, ligesom CPCE
er engageret i social-etisk arbejde
bl.a. ved en fast repræsentant ved
EU’s institutioner i Bruxelles. CPCE’s
sekretariat er placeret i Wien.
Folkekirkens deltagelse:
Sognepræst Kirsten Jørgensen sidder
i CPCE-Rådet siden generalforsamlin-
gen i september 2012. Prof. Kirsten
Busch-Nielsen har deltaget i arbejds-
gruppen Skrift, Bekendelse og Kirke
samt i den rådgivende gruppe vedr.
økumeniske forhold. Ph.d. Marie
Hedegaard Thomsen har deltaget
i arbejdsgruppen Ecclesia semper
reformanda.
om porvoo fællesskabetPorvoo Fællesskabet består af de
anglikanske og lutherske kirker i
Nordeuropa. Grundlaget for Porvoo
Fællesskabet er Porvoo Erklærin-
gen fra 1993, som i alt 11 kirker
har tilsluttet sig. Folkekirken har
været fuldgyldigt medlem siden
underskrivelsen i 2010. Med
Porvoo Erklæringen anerkender
kirkerne hinanden som sande
kirker. Det betyder, at man kan
gå til nadver hos hinanden, og at
præster fra én kirke kan virke i
en anden kirke uden at skulle
ordineres igen.
Folkekirkens deltagelse:
Biskop Peter Skov-Jakobsen er
fra 2013 valgt som en af de to
formænd for kontaktgruppen.
Teologisk medarbejder
Thorsten Rørbæk sidder ligeledes
i Porvoo kontaktgruppen.
danske kirkers rÅdFolkekirken er medlem af Dan-
ske Kirkers Råd, der er et natio-
nalt råd af kristne kirker. I Dan-
ske Kirkers Råd samles ledere af
de forskellige kristne kirkesam-
fund i Danmark til samtale, dia-
log og samarbejde. I tilknytning
til Danske Kirkers Råd findes
et ’Økumenisk Forum’, hvor en
lang række kirkelige organisatio-
ner i Danmark deltager. Danske
Kirkers Råd giver kirkerne og
organisationerne mulighed for at
bygge relationer, dele erfaringer
og diskutere diakoni, mission
og teologi.
Folkekirkens deltagelse:
Domprovst Anders Gadegaard er
formand for Danske Kirkers Råd,
mens biskop Peter Fischer-Møller
og sognepræst Christian Roar
Pedersen er menige medlemmer.
Lektor Paul Verner Skærved
sidder i kontaktgruppen for
muslimer og kristne.
Torben Hjul Andersen sidder i
gruppen for frihed og lige vilkår.
PoReNe
The Third International Research Conference
Ecclesiology and Missiology in Contemporary Europe
Dragør Badehotel, Copenhagen, September 2nd – 4th 2011
Anglican-Lutheran Porvoo Research Network
EINEkumenik i Norden
Christopher Meakin Dr, Chief Ecumenical Officer, Church of Sweden.Jeremy Morris Dr, Dean of King´s College, Cambridge UniversityMorten Munch Vicar, Church of Denmark, Theological consultant, Dansk OaseMatti Repo Dr, Bishop of TampereJeppe Bach Nikolajsen Dr, Assistant Professor, Lutheran School of Theology in Aarhus Risto Cantell Dr, Adjunct Professor, University of HelsinkiErik Eckerdal Doctoral Student, Uppsala UniversityIgnatius Edet Dr, Leuven Centre for Ecumenical ResearchSandra Gintere Dr, Luther Academy, Riga Elina Hellqvist Doctoral Student, University of HelsinkiAntti Pesonen Research Student, University of HelsinkiTiit Pädam Dr, University of Uppsala Jaakko Rusama Dr, Adjunct Professor, University of Helsinki Jørgen Skov Sørensen Dr, General Secretary, Evangelical-Lutheran Church of Denmark, Ecumenical and International Relations Ionut Alexandru Tudorie Dr, University of Bucarest
The venue of the conference is Dragør Badehotel at a distance of 10 kilometers from the Centre of Copenhagen and close to Kastrup, the airport of Copenhagen.
Address: Dragør Badehotel, Drogdens vej 43, DK-2791 Dragør. Phone: +45 32 53 05 00Internet: www.badehotellet.dk
The conference fee is DKK 2.100.
Please, register not later than August 15th by an e-mail to [email protected]
Name, church/university/organisation, postal address, invoice address (if that is not the same). Please let us also know if you have any special dietary wishes.
Ecumenism in the Nordic Region
Aarskrift 2012.indd 19 04/03/13 12:38:29
20
irak i dag – en trist statusberetningGwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad
En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden
i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale
Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,
mens der var ildkamp med maskingeværer lige
udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-
gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på
to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og
sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den
dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en
del måtte modtage behandling efter den chokerende
oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige
mennesker i dagens Irak.
Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak
til en mere nærværende mulighed. De fleste terror-
handlinger i Irak i de sidste måneder har været
rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det
skal forstås på baggrund af situationen i Syrien
men også på baggrund af statsministeren al-Malikis
manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske
politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes,
at terroren vil eskalere i de kommende måneder,
og at der vil komme fornyede angreb på kristne
befolkningsgrupper.
At give en status over dagens Irak er en deprime-
rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge
udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt
mig i landet og har mødt mange fine mennesker,
som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres
familier og venner. Både kristne og muslimer, som
jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres
liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med
så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp
for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må
være et budskab til os alle.
Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig.
wordpress.com
den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad
St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak.
Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken.
• Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.
• Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.
• Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.
• Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.
• Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.
Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)
Aarskrift 2012.indd 20 04/03/13 12:38:30
20
irak i dag – en trist statusberetningGwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad
En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden
i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale
Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,
mens der var ildkamp med maskingeværer lige
udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-
gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på
to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og
sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den
dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en
del måtte modtage behandling efter den chokerende
oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige
mennesker i dagens Irak.
Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak
til en mere nærværende mulighed. De fleste terror-
handlinger i Irak i de sidste måneder har været
rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det
skal forstås på baggrund af situationen i Syrien
men også på baggrund af statsministeren al-Malikis
manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske
politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes,
at terroren vil eskalere i de kommende måneder,
og at der vil komme fornyede angreb på kristne
befolkningsgrupper.
At give en status over dagens Irak er en deprime-
rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge
udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt
mig i landet og har mødt mange fine mennesker,
som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres
familier og venner. Både kristne og muslimer, som
jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres
liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med
så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp
for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må
være et budskab til os alle.
Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig.
wordpress.com
den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad
St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak.
Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken.
• Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.
• Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.
• Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.
• Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.
• Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.
Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)
Aarskrift 2012.indd 20 04/03/13 12:38:30
21
RESULTATOPGØRELSEfor perioden 1. januar – 31. december 2012
DriftsomkostningerUdadvendt virksomhed Kontingenter Sekretariatet Rådets omkostninger
Driftsomkostninger i alt:
DriftsindtægterTilskud, Finansloven Tilskud, Fællesfonden Fonde og bidragMissionsselskabet, tilskud Bidrag Renteindtægter
Driftsindtægter i alt:
Driftsresultat
ResultatdisponeringAnvendt/henlagt konto til fornyelse af kontormaskiner Anvendt/henlagt konto til kommende generalforsamlinger Anvendt/henlagt konto til nyt informationsmateriale Over-/underskud som overføres til kapitalkonto
Disponeret
EGENKAPITALRådets egenkapital ultimo 2012 er sammensat således:Konto til fornyelse af kontormaskiner/inventar Konto til kommende generalforsamlinger Konto til vedligeholdelse af lokaler Konto til nyt informationsmateriale Kapitalkonto
Egenkapital pr. 31. december 2012
Regnskab2011
1000 kr.
6582.3012.755
253
5.967
3195.707
00
182
6.046
79
0
500
29
79
Regnskab2012
kr.
608.936 2.343.500 2.971.526 291.169
6.215.131
323.000 6.103.878
6.000 60.000 4.000 866
6.497.744
282.613
35.000
50.0000
197.613
282.613
Budget2012
1000 kr.
663 2.3433.060
275
6.341
3236.104
070162
6.515
174
35
500
89
174
Å r s r e g n s k a b 2012 for folkekirkens mellemkirkelige rÅd
kr. 72.000kr. 172.000kr. 50.000kr. 25.000kr. 731.808
kr. 1.050.808
21
Aarskrift 2012.indd 21 04/03/13 12:38:30
22
Hanna Broadbridge
Formand, Århus StiftPaul Verner Skærved
Næstformand, Fyens Stift
Torben Larsen
Kasserer, Københavns Stift
Torben Hjul Andersen
Roskilde Stift
Steffen Ravn Jørgensen
Helsingør Stift
Bent Normann Olsen
Lolland-Falsters Stift
Christian Roar Pedersen
Aalborg Stift
Niels Iver Juul
Viborg StiftTorben Bramming
Ribe Stift
Mogens S. Mogensen
Haderslev Stift
Biskop Sofie Petersen
Grønlands Stift
Biskop Kresten Drejergaard
Udpeget af kirkeministeren
(Til 31.6.2012)
Biskop Peter Skov-Jakobsen
Udpeget af kirkeministeren
medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd
Biskop Elisabeth Dons Christensen
Udpeget af kirkeministeren
(Fra 1.7.2012)
Aarskrift 2012.indd 22 04/03/13 12:38:43
22
Hanna Broadbridge
Formand, Århus StiftPaul Verner Skærved
Næstformand, Fyens Stift
Torben Larsen
Kasserer, Københavns Stift
Torben Hjul Andersen
Roskilde Stift
Steffen Ravn Jørgensen
Helsingør Stift
Bent Normann Olsen
Lolland-Falsters Stift
Christian Roar Pedersen
Aalborg Stift
Niels Iver Juul
Viborg StiftTorben Bramming
Ribe Stift
Mogens S. Mogensen
Haderslev Stift
Biskop Sofie Petersen
Grønlands Stift
Biskop Kresten Drejergaard
Udpeget af kirkeministeren
(Til 31.6.2012)
Biskop Peter Skov-Jakobsen
Udpeget af kirkeministeren
medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd
Biskop Elisabeth Dons Christensen
Udpeget af kirkeministeren
(Fra 1.7.2012)
Aarskrift 2012.indd 22 04/03/13 12:38:43
23
lad dig inspirere Folkekirkens mellemkirkelige Råd: www.interchurch.dk
Trosfrihed og forfulgte kristne: www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk
Venskabsmenigheder: www.venskabsmenighed.dk
Migrantmenigheder: www.migrantmenigheder.dk
Folkekirkens mission: fkm.interchurch.dk
Find os på Facebook:
www.facebook.com/interchurch
Bloggen: http://mellemkirkelig.wordpress.com
sekretariatets medarbejdere
brug sekretariatetDu er velkommen til at kontakte sekretariatet,
hvis du har spørgsmål om økumeni og
mellemkirkeligt arbejde, om folkekirken
og andre kristne kirker.
sekretariatet udgiver• Præsentationer af folkekirken på dansk,
engelsk og arabisk
• Folkekirkens liturgier på flere sprog
• Informationsmateriale og artikler om
mellemkirkeligt arbejde
Dorte Laurberg Vedel
Sekretær
Jørgen Skov Sørensen
Sekretariatschef
Heidi Paakjær Martinussen
Kommunikations- og
projektmedarbejder
(Til 1.3. 2012)
Thorsten Rørbæk
Teologisk medarbejder
Rebekka Højmark Svenningsen
Europa- og
kommunikationsmedarbejder
(Fra 1.2. 2012)
Susanne Bak Knudsen
Sekretær og regnskabsfører
Birger Nygaard
Folkekirkens mission
(Fra 1/5 2012)
Aarskrift 2012.indd 23 04/03/13 12:38:53
Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken.
Det er sammensat af et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter,
en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper,
begge udpeget af Kirkeministeriet.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har til opgave at koordinere folkekirkens
samarbejde med andre kirker i ind- og udland. En stor del af opgaven ligger
i at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med
information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement,
og inspirere til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Rådet tager også stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og
internationale kirkelige organisationer og følger arbejdet i organisationerne.
Dette gøres gennem en række nedsatte arbejdsgrupper og ved at sende
personer til arbejdsgrupper og andre økumeniske fora i udlandet,
hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration
til det hjemlige arbejde.
På Rådets hjemmeside kan man finde mere information om,
hvordan Rådet arbejder samt se dagsordener
og protokoller fra rådsmøderne.
www.interchurch.dk
f o l k e k i r k e n s m e l l e m k i r k e l i g e r Å d
Aarskrift 2012.indd 24 04/03/13 12:39:11