Årsskrift 2012

Årsskrift 2012

f o l k e k i r k e n s m e l l e m k i r k e l i g e r Å d

Tema : K i r K e i e u r o pa

Aarskrift 2012.indd 1 04/03/13 12:37:44

Årsskrift 2012Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012.

Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i

Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-

lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige

Råd tager sig af disse kontakter.

Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig

af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og

venskabskontakter med kirker rundt om i verden.

redaktionRebekka Højmark Svenningsen

Jørgen Skov Sørensen

(ansvarshavende)

Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis

udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds

holdning.

grafik & layoutMalene K. Holm

trykRosenberg Bogtryk, Ballerup1. oplag ISSN 1902-4568ISBN 978-87-87073-50-9

udgiverFolkekirkens mellemkirkelige RådPeter Bangs Vej 1 D 2000 FrederiksbergTlf.: 3311 [email protected]

omslagMaj-Britt BoaTorben Hjul Andersen

indhold

Formandens hilsen 3

Sekretariatschefens beretning 4

tema: kirke i europa 6

Nordiske kirkeordninger

Leuenberg Kirkefællesskabet

Folkekirken og EU

Trosfrihed i Europa

Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv

Porvoo i virkeligheden

Offensive gamle kirker

De mellemkirkelige organisationer 18

Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt 20

Regnskab, Råd og sekretariat 21

Foto

: Maj

-Brit

t Boa

Aarskrift 2012.indd 2 04/03/13 12:37:44

Årsskrift 2012Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012.

Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i

Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-

lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige

Råd tager sig af disse kontakter.

Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig

af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og

venskabskontakter med kirker rundt om i verden.

redaktionRebekka Højmark Svenningsen


(ansvarshavende)

Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis

udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds

holdning.

grafik & layoutMalene K. Holm

trykRosenberg Bogtryk, Ballerup1. oplag ISSN 1902-4568ISBN 978-87-87073-50-9

udgiverFolkekirkens mellemkirkelige RådPeter Bangs Vej 1 D 2000 FrederiksbergTlf.: 3311 [email protected]

omslagMaj-Britt BoaTorben Hjul Andersen

indhold

Formandens hilsen 3

Sekretariatschefens beretning 4

tema: kirke i europa 6

Nordiske kirkeordninger

Leuenberg Kirkefællesskabet

Folkekirken og EU

Trosfrihed i Europa

Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv

Porvoo i virkeligheden

Offensive gamle kirker

De mellemkirkelige organisationer 18

Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt 20

Regnskab, Råd og sekretariat 21

Foto

: Maj

-Brit

t Boa

Aarskrift 2012.indd 2 04/03/13 12:37:44

3

Europa står højt på mediedagsordenen, især den politiske og økonomiske.

Det har det gjort i flere år, men ikke så højt som i de seneste par år. Ét om-

råde inden for Europa når nu sjældent til overskriftsniveauet, nemlig kirke-

stoffet, til trods for, at det betyder rigtig meget for folks værdier og livsudfol-

delsesmuligheder.

Der er centripetale kræfter i gang i de europæiske kirker: Vi samler os i kir-

kerne, engagerer os i diakonale og sociale aktiviteter, støtter op om børne-

og ungdomsarbejdet, går i gang med undervisning og oplæring, hvad enten

det drejer sig om trosområdet eller de områder, der falder ind under dan-

nelsesbegrebet: musik, litteratur, historie, kultur og sågar demokrati. Eller

vi arbejder sammen med migrantkirkerne, hvis eksistens vi møder overalt

i Europa takket være den historiske udvikling.

Men der er bestemt også mere centrifugale kræfter på spil, der vil splitte

kirken ad og melde sig ud af fællesskabet. Folk, som ser forskelle frem for

ligheder, folk, som ser to tusind års overbygning frem for det fælles funda-

ment. Dette sker både på det nationale og det internationale plan.

Hvis vi ikke synes, at splittelsesvejen er farbar, så må vi jo prøve at snakke

os frem til en forståelse eller i det mindste komme så langt, at vi respekte-

rer forskellighederne uden at bryde med hinanden. EU fik Nobels Fredspris i

2012 netop for at have skabt fredelig sameksistens, dialog, samarbejde, og

forståelse for forskellighederne på baggrund af lighederne. Åben dialog er

vejen frem, viden om hinanden støtter dialogen også der, hvor vejene ligger

langt fra hinanden. Det er jo slet ikke et spørgsmål om magt, som man så

ofte synes at fornemme, men om respekt for forskellene. Nøjagtigt som i

en familie eller en have. Folk er forskellige på utallige områder: udseende,

evner, holdninger, kræfter. En have har brug for mange forskellige planter:

nogle til skyggesiden, andre til solsiden, nogle har højde og skygge, andre er

lave eller har blomster. Hele paletten skal til for det bedst mulige resultat.

I Europas kirker er der inspiration at hente for Folkekirken, ligesom vi har

unikke værdier at dele med andre. Det kan ske gennem Kirkernes Verdens-

råd, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker,

Leuenberg Kirkefællesskabet eller Porvoo Fællesskabet, eller ved møde og

dialog mellem kirkelige grupper og enkeltpersoner.

formandens hilsenHanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Hanna Broadbridge

Aarskrift 2012.indd 3 04/03/13 12:37:51

4

2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-

lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første

gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med

et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-

sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mis-

sion, som gennem snart 20 år havde arbejdet på

at engagere sognemenigheder og stifter i mission,

besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens

mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-

tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.

På baggrund af, at megen international mission i

dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-

skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets

mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til

missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,

besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-

følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple

integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens

mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en

halvtidsstilling.

Det nationale arbejde med folkekirkens mission

varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-

kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og

fremmest af koordination og netværksopbyggende

aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-

ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halv-

tidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-

lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som

sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle

i folkekirken ved at være med til at sætte ord på

missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer

nyt arbejdsomrÅde: folkekirkens mission

og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-

bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i

rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-

onsorganisationer.

Trosfrihed og forfulgte kristne

Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og

forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.

Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-

tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven

med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.

Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-

sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012

været medvirkende til, at projektet har løftet sig

og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets

portefølje.

Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-

tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde

med forholdene for udsatte kristne minoriteter i

verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-

holdning i projektet, at der, hvor religiøse minorite-

ter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om

meget komplekse situationer, hvor traditioner og

politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets

opgave at pege på problemerne – ikke at finde

løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk

opgave.

Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at

orientere om de situationer, der bliver kommunike-

ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-

bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer

i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.

sekretariatchefens beretning 2012Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

Aarskrift 2012.indd 4 04/03/13 12:37:51

4

2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-

lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første

gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med

et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-

sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mis-

sion, som gennem snart 20 år havde arbejdet på

at engagere sognemenigheder og stifter i mission,

besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens

mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-

tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.

På baggrund af, at megen international mission i

dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-

skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets

mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til

missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,

besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-

følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple

integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens

mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en

halvtidsstilling.

Det nationale arbejde med folkekirkens mission

varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-

kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og

fremmest af koordination og netværksopbyggende

aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-

ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halv-

tidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-

lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som

sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle

i folkekirken ved at være med til at sætte ord på

missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer

nyt arbejdsomrÅde: folkekirkens mission

og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-

bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i

rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-

onsorganisationer.

Trosfrihed og forfulgte kristne

Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og

forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.

Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-

tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven

med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.

Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-

sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012

været medvirkende til, at projektet har løftet sig

og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets

portefølje.

Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-

tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde

med forholdene for udsatte kristne minoriteter i

verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-

holdning i projektet, at der, hvor religiøse minorite-

ter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om

meget komplekse situationer, hvor traditioner og

politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets

opgave at pege på problemerne – ikke at finde

løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk

opgave.

Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at

orientere om de situationer, der bliver kommunike-

ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-

bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer

i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.

sekretariatchefens beretning 2012Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

Aarskrift 2012.indd 4 04/03/13 12:37:51

5

Folkekirkens strukturer – det mellemkirkelige aspekt

Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, har

i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-

gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har på to områ-

der forholdt sig til nedsættelsen af dette udvalg.

For det første foretog sekretariatschef Jørgen Skov

Sørensen tidligt på året en studierejse gennem de

nordiske lande – Finland, Sverige og Norge – for at

danne sig et indtryk af de senere års udvikling i for-

holdet mellem kirke og stat samt i arbejdet med at

skabe forfatningsmæssige rammer for disse landes

store lutherske kirker.

Rejsen, som var et samarbejde med Grundtvigsk

Forum, og indsigterne herfra, var en overgang i

foråret dagsordensættende i de kirkelige medier i

Danmark, og er et godt eksempel på, hvordan Rå-

dets kontaktnet kan anvendes praktisk. Efterfølgen-

de har Folketingets Kirkeudvalg, en række kirkelige

organisationer samt individuelle medlemmer af

ministerens udvalg vist interesse for resultaterne.

For det andet har Rådet tilsendt ”Udvalget om en

mere sammenhængende og moderne styringsstruk-

tur for folkekirken” en skrivelse, hvori Rådet skit-

serer de punkter, som i forbindelse med udvalgets

arbejde har særlig opmærksomhed for Folkekirkens

mellemkirkelige Råd: bl.a. et serviceeftersyn af de

juridiske implikationer af folkekirkens deltagelse i

en række internationale organisationer og vigtighe-

den af fremover at have såvel nationale som lokale

instrumenter for mellemkirkeligt engagement.

Denne skrivelse følges i 2013 op med et internt

udvalgsarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råds

regi, som skal klargøre Rådets stilling i forhold til

de resultater og forslag, ministerens udvalg efter

planen barsler med til bred høring i foråret 2013.

Foto

s: M

aj-B

ritt B

oa

Aarskrift 2012.indd 5 04/03/13 12:37:52

6

Kir

Ke

i eu

ro

pa

tema:kirke i europa

Foto

s: M

aj-B

ritt B

oa

Foto

: ©N

ikos

Kosm

idis

/WCC

Aarskrift 2012.indd 6 04/03/13 12:38:11

6

Kir

Ke

i eu

ro

pa

tema:kirke i europa

Foto

s: M

aj-B

ritt B

oa

Foto

: ©N

ikos

Kosm

idis

/WCC

Aarskrift 2012.indd 6 04/03/13 12:38:11

7K

irK

e i e

ur

op

a

Kirkelivet i Europa er under forandring. Heldigvis,

kan man sige, er det under stadig forandring, som

det bør være i en levende kirke. Det er både kirke-

livet i forhold til samfundet og kirkelivet indadtil, der

ændrer sig. Det har Europas kirker kunne mærke,

og man har måttet nytænke i mange sammenhænge.

Da Danmark overtog EU-formandskabet ved ind-

gangen til 2012, rettede også kirkelige øjne sig mod

Danmark fra Europa. De beslutninger, der bliver

truffet af politikerne i EU og andre europæiske fora,

er med til at bestemme rammerne for religionsud-

øvelsen. Det er man opmærksom på i Konferencen

for Europæiske Kirker (KEK), som følger EU’s politik.

KEK er selv i en forandringsproces. Medlemskirkerne

oplever, at det er nødvendigt med en mere fleksibel

og åben struktur end den, der er blevet opbygget

siden stiftelsen i 1959. Kirkerne arbejder simpelthen

sammen på andre måder end tidligere. Det økume-

niske møde foregår på mange fronter i dag og ikke

kun – og ikke primært – gennem de traditionelle

organisationer. Et reformforslag var i høring i med-

lemskirkerne i 2012, og en ny forfatning for KEK

forventes vedtaget på generalforsamlingen i 2013.

Et eksempel på et kirkeligt netværk, der arbejder

anderledes end de traditionelle organisationer, er

Fælleskabet af Reformatoriske Kirker i Europa –

Leuenberg Kirkefællesskabet. Det er i sig selv et

fællesskab, der til stadighed er under forandring, da

medlemskirkerne har meget forskellige prioriteringer.

Med reformationsjubilæet 2017 i sigte afholdt

Kirkefællesskabet generalforsamling i 2012 i Firenze

under mottoet ”Fri til fremtiden”.

Migrationen til og i Europa er et tema, der optager

Europas kirker i stadig højere grad. Små protestan-

tiske menigheder i Italien oplever eksplosiv vækst,

når der kommer indvandrere fra det afrikanske

kontinent. I den danske folkekirke arbejdes der på

muligheder for integration og samarbejde.

Hvad der er på spil i Europas kirker, kan du læse om

på de næste sider.

kirke i europaRebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

Foto

: Tor

ben

Hju

l A

nder

sen

Foto

s: M

aj-B

ritt B

oa

Aarskrift 2012.indd 7 04/03/13 12:38:12

8

Kir

Ke

i eu

ro

pa

Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom

kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også

del af det omgivende samfund og forventes derfor

at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-

rende samfund undergår. Som konsekvens heraf

har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,



Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme

med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-

struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske

udvikling, som det resterende samfund oplever.

Det kræver megen gennemtænkning at reformere

de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-

rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og

i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken

ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer

fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer

bygger på traditioner, der er sammenlignelige med

folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens

mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk

Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne

for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse

rundt i de nordiske kirker.

Studierejse i Norden

De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og

Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-

ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)

eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-

ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-

det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes

funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en

”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.

Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på

den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen

(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup

(Grundtvigsk Forum) en række interviews med

både fortalere for og kritikere af kirkereformer i

de tre lande.

Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som

kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at

løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det

er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske

søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus

på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er

sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i

de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde

var måden hvorpå kirkerne prioriterer og admini-

strerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i

modsætning til i de andre kirker, ikke et demokra-

tisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles

opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke

prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt.

Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer,

som tager beslutninger på nationalt niveau, men

måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat,

og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene

veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at

kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en

nordiske kirkeordningerJørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen

Aarskrift 2012.indd 8 04/03/13 12:38:13

8

Kir

Ke

i eu

ro

pa

Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom

kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også

del af det omgivende samfund og forventes derfor

at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-

rende samfund undergår. Som konsekvens heraf

har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,



Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme

med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-

struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske

udvikling, som det resterende samfund oplever.

Det kræver megen gennemtænkning at reformere

de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-

rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og

i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken

ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer

fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer

bygger på traditioner, der er sammenlignelige med

folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens

mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk

Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne

for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse

rundt i de nordiske kirker.

Studierejse i Norden

De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og

Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-

ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)

eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-

ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-

det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes

funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en

”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.

Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på

den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen

(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup

(Grundtvigsk Forum) en række interviews med

både fortalere for og kritikere af kirkereformer i

de tre lande.

Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som

kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at

løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det

er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske

søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus

på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er

sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i

de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde

var måden hvorpå kirkerne prioriterer og admini-

strerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i

modsætning til i de andre kirker, ikke et demokra-

tisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles

opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke

prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt.

Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer,

som tager beslutninger på nationalt niveau, men

måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat,

og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene

veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at

kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en

nordiske kirkeordningerJørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen

Aarskrift 2012.indd 8 04/03/13 12:38:13

9K

irK

e i e

ur

op

a

Den danske folkekirkemodel

Selvom de nordiske lutherske kirker således har

meget til fælles, er de samtidigt fire meget forskel-

lige kirker med forskelligartede syn på det at være

folkekirke i en moderne verden. De folkekirkelige

(grundtvigske) frihedstraditioner er unikke i vores

kirkelige tradition i Danmark og skal naturligvis

afspejles i vores beslutningsstrukturer. Simpelthen

at kopiere er ikke en mulighed, og det kræver

intense drøftelser, der kigger såvel fremad som

bagud, inden folkekirken i sin egen mangfoldighed

kan beslutte sig for en passende model.

Tidligere kirkerådsdirektør i Den Norske Kirke, nu

biskop i Stavanger, Erling Pettersen, formulerede

sit ultimative råd, som han bad de danske rejsende

tage med tilbage til dem, der over de kommende år

skal tage stilling til fremtidens folkekirke, med disse

ord: ”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en

ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.

potentielt fremtidig kirkeordning for folkekirken.

Enten for at hente elementer, som naturligt vil

kunne finde plads i en folkekirkelig sammenhæng,

eller – det er selvfølgelig ligeså legitimt – for at op-

dage, hvordan man i hvert fald ikke ønsker forhol-

dene i Danmark.

Ting tager tid

Et gennemgående træk i alle tre kirker var under-

stregningen af, at kirkereformer tager tid. Det er

traditioner, man er oppe imod, og traditioner er per

definition vanskelige at lave om på. Også selvom

de ikke længere tjener deres formål. Samtidigt er

det en stærk erkendelse i mødet med de nordiske

søsterkirker, at strukturarbejde ikke udelukkende

handler om strukturer, men i lige så høj grad invol-

verer samtaler om kirkens opgaver: Hvilken kirke

er det, vi vil have? De ydre og de indre forhold er

symbiotisk forbundne.

”De fleste ønsker den brede kirke.

Testen for en ny folkekirkeordning er,

om den kan bevare bredden…”.

Foto

: Maj

-Brit

t Boa

Aarskrift 2012.indd 9 04/03/13 12:38:14

10

Kir

Ke

i eu

ro

pa

”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere

indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes

teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold.

Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for

de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken

blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder

der ikke er dens kompetence.”

Sognepræst Christian Roar Pedersen

”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge

os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre

os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til

slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere

imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?”

Stud.theol. Marie Høgh

”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas

kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark

sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel

i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der

skete store forandringer omkring dem?”

Lektor Kurt E. Larsen

I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg

Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)

den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”.

Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E.

Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen,

Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards.

Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet.

I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede

generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten

online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens

tanker i den blog, de skrev undervejs:

fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

Aarskrift 2012.indd 10 04/03/13 12:38:16

10

Kir

Ke

i eu

ro

pa

”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere

indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes

teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold.

Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for

de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken

blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder

der ikke er dens kompetence.”

Sognepræst Christian Roar Pedersen

”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge

os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre

os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til

slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere

imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?”

Stud.theol. Marie Høgh

”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas

kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark

sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel

i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der

skete store forandringer omkring dem?”

Lektor Kurt E. Larsen

I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg

Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)

den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”.

Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E.

Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen,

Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards.

Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet.

I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede

generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten

online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens

tanker i den blog, de skrev undervejs:

fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

Aarskrift 2012.indd 10 04/03/13 12:38:16

11K

irK

e i e

ur

op

a

I Danmark er tre kirkesamfund tilknyttet Leuenberg

Kirkefællesskabet: Den Reformerte Synode, som

har menigheder i Fredericia og København, Metodist-

kirken, som er medlem gennem den europæiske

United Methodist Church, og Den Evangelisk-

Lutherske Kirke, folkekirken i Danmark.

Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa

– når størrelsen betyder noget

Leuenberg Kirkefællesskabet består af 105 lutherske,

reformerte og metodistiske kirker fra Europa og

Sydamerika. Fællesskabet bygger på Leuenberg

Konkordien fra 1973 og kan altså fejre 40 års jubi-

læum i 2013. Kirkerne har nadver- og prædike-

stolsfællesskab med hinanden.

Kirkerne er forskellige på mange fronter. De store

lutherske folkekirker, som har en nær og historisk

tilknytning til staten, har organisatorisk ikke meget

til fælles med de små, reformerte kirker i Frankrig

eller Italien. Derimod er det fælles teologiske felt

stort. For de små protestantiske mindretalskirker er

det en livsnødvendighed at være i stadig udveksling

med andre kirker, både når det angår uddannelse af

præster og diakoner, og når man skal forholde sig til

andre kirkesamfund, fx den romersk-katolske kirke

eller ortodokse kirker, som har en majoritetsposition

i det samfund, de agerer i. Vilkårene for kirkeliv er

fundamentalt forskellige.

I Italien er Valdeserkirken, som har rødder tilbage

til 1100-tallet og er reformert, og Metodistkirken

fusioneret, så de deler præster og har fælles årligt

kirkemøde. En særlig udfordring for kirkelivet i

disse år er den store indvandring fra det afrikanske

kontinent. Menighederne har en inkluderende kultur,

som går ud på at byde alle, som ønsker det, vel-

kommen i kirken. Det naturlige har også været at

inkludere de indvandrere, som tilhører Metodist-

kirken. Dette har dog betydet voldsomme ændringer

i gudstjenestepraksis og i den teologiske opfattelse

nogle steder lokalt.

I Leuenbergfællesskabet mødes repræsentanter for

kirkerne i Syd- og Østeuropa, som har en geografisk

samhørighed, for at udveksle erfaringer og lære af

hinandens praksis. Den slags udveksling er værdi-

fuld, også i en dansk sammenhæng, hvor nogle

menigheder allerede har oplevet situationer lignende

den nævnte fra Italien.

”Undersøgelser viser faktisk, at 75 % af euro-

pæerne siger, at de er troende. Og alle de

fænomener, som han (teolog Michael Beintker,

red.) omtaler som erstatninger for troen –

”krykker” – kunne man lige så vel betragte

som andre og nye måder at tro på. Hvis man

tænker sådan, så er opgaven ikke at fylde tro

på de troløse men at tale som troende med

andre troende om netop tro. Det kommer an på,

hvordan man læser kulturen, og hvordan man

forstår samfundet. Det er desværre ikke altid,

vi teologer er så gode til at læse samfundet.”

Sognepræst

Kirsten Jørgensen

Læs alle blogindlæg fra generalforsamlingen her:

http://mellemkirkelig.

wordpress.com/category/

leuenberg-kirkefaellesskabet

Aarskrift 2012.indd 11 04/03/13 12:38:17

12

Kir

Ke

i eu

ro

pa

folkekirken og eu - projekt 2010-2012Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste

i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-

tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,

repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og

Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den

øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-

keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget

EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s

medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).

Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig

del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK

interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-

skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en

stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig

politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-

ninger er med til at sætte rammerne for religions-

udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-

ninger på fx det sociale område af interesse for

kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres

egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken

er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at

kunne følge udviklingen.

Trosfrihed i Europa

Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har

fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-

sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan

og i Europarådet, når det angår menneskerettig-

heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse

område ligger beslutningskompetencen i høj grad

hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at

forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-

stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds

ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.

Ånd og Fællesskab i Europa – konference om

sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd

For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum

og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i

Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken

og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,

og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op

med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik

Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte

gang i debatten.

Elizabeta Kitanovic, KEK

Aarskrift 2012.indd 12 04/03/13 12:38:18

12

Kir

Ke

i eu

ro

pa

folkekirken og eu - projekt 2010-2012Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder

Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste

i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-

tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,

repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og

Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den

øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-

keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget

EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s

medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod

Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).

Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig

del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK

interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-

skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en

stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig

politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-

ninger er med til at sætte rammerne for religions-

udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-

ninger på fx det sociale område af interesse for

kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres

egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken

er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at

kunne følge udviklingen.

Trosfrihed i Europa

Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har

fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-

sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan

og i Europarådet, når det angår menneskerettig-

heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse

område ligger beslutningskompetencen i høj grad

hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at

forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-

stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds

ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.

Ånd og Fællesskab i Europa – konference om

sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd

For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum

og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i

Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken

og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,

og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op

med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik

Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte

gang i debatten.

Elizabeta Kitanovic, KEK

Aarskrift 2012.indd 12 04/03/13 12:38:18

13K

irK

e i e

ur

op

a

trosfrihed – forfulgte kristne Birger Nygaard, medarbejder for mission og Rebekka Højmark Svenningsen, Europamedarbejder

De globale udfordringer omkring trosfrihed og

forfulgte kristne blev heller ikke mindre i 2012!

Tværtimod var det et år, der viste, at det er med

stor berettigelse, at Folkekirkens mellemkirkelige

Råd fokuserer på dette som et særligt mellemkirke-

ligt projektområde. ”Det arabiske forår” er ikke så

meget forår, som vi kunne ønske os: Situationen i

Irak bedres desværre ikke. Kristne i Ægypten lever i

stor uvished om, hvordan det nye styre vil varetage

det kristne mindretals rettigheder. Et stigende antal

kristne i Afrika oplever tiltagende pres fra militante

islamister, der uden for lov og ret begår overgreb

mod kristne.

Demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten

Det var netop Mellemøsten, der var fokus for to vig-

tige arrangementer i 2012: I maj deltog over 100

fra stiftsudvalg, sogne og kirkelige organisationer

til en høring i Fællessalen på Christiansborg om

demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten.

Eksperter fra ud- og indland bidrog til en særdeles

informativ dag, som sluttede med en paneldebat

med folketingspolitikere. Meldingen fra dagen var

klar: Der er behov for, at det internationale samfund

gør sin røst gældende NU – inden de nye strukturer i

Mellemøsten lægges fast!

Der blev fulgt op på denne høring ved et ligeledes

velbesøgt møde med udenrigsminister Villy Søvndal i

Kolding i september om de kristne mindretal i Mellem-

østen. Ministeren går gerne ind i et samarbejde med

Folkekirkens mellemkirkelige Råds partner i Bagdad

omkring fornyet dialogindsats for kristne i Irak.

Europæisk indsats

I Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er

temaet højt på dagsordnen. I marts afholdt KEK i

samarbejde med EU-kommissionen og den romersk-

katolske organisation COMECE et dialogseminar,

hvor det blev undersøgt, hvordan religionsfriheden

både i og udenfor Europa bliver varetaget.

KEKs Kommission for Kirke og Samfund udgav i

december 2012 en træningsmanual til brug i kirkerne.

Manualen har både færdigt undervisningsmateriale

(Power Point) og artikler, der belyser forskellige

aspekter af menneskerettighederne. Manualen kan

hentes på hjemmesiden csc.ceceurope.org.

Herudover har man nøje fulgt EU’s og Europarådets

ageren på de områder, der har med tros- og religions-

frihed at gøre.

Udenrigsminister Villy Søvndal i Kolding, Præst, Dr. Mitri Raheb på Christiansborg

Aarskrift 2012.indd 13 04/03/13 12:38:19

14

Kir

Ke

i eu

ro

pa

migranter, folkekirken og europæisk kirkelivBirthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk

Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed

er i stigende grad blevet en del af den europæiske

kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen

af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring

40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,

flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en

kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er

kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag

en permanent del af kristendommen i Europa. Med

deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået

andre farver og ansigter.

Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende

del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-

der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-

sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København

skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-

gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-

grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-

heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan

får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,

kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,

som de nye menigheder repræsenterer, ikke går

uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,

vi kan lære af?

Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets

InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46

præster og ledere mødtes med repræsentanter for

dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at

udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at

kende. For som alle var enige om: Folkekirken

hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.

Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som

en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,

glæde os over den og værdsætte fællesskabet med

migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld

inspiration fra den globale kirke.

Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske

kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-

ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis

andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra

kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-

heders smittende livsglæde og missionsengagement.

Men folkekirken har også noget væsentligt at byde

på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer

og erfaring med at være kirke ind i den danske

virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder

til bedre integration. Men integration er ikke det

Aarskrift 2012.indd 14 04/03/13 12:38:23

14

Kir

Ke

i eu

ro

pa

migranter, folkekirken og europæisk kirkelivBirthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk

Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed

er i stigende grad blevet en del af den europæiske

kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen

af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring

40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,

flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en

kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er

kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag

en permanent del af kristendommen i Europa. Med

deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået

andre farver og ansigter.

Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende

del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-

der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-

sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København

skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-

gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-

grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-

heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan

får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,

kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,

som de nye menigheder repræsenterer, ikke går

uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,

vi kan lære af?

Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets

InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46

præster og ledere mødtes med repræsentanter for

dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at

udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at

kende. For som alle var enige om: Folkekirken

hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.

Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som

en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,

glæde os over den og værdsætte fællesskabet med

migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld

inspiration fra den globale kirke.

Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske

kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-

ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis

andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra

kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-

heders smittende livsglæde og missionsengagement.

Men folkekirken har også noget væsentligt at byde

på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer

og erfaring med at være kirke ind i den danske

virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder

til bedre integration. Men integration er ikke det

Aarskrift 2012.indd 14 04/03/13 12:38:23

15K

irK

e i e

ur

op

a

samme som assimilation. Derfor er der grund til at

glæde sig over de mange nye tiltag, hvor danskere

og nydanskere kan mødes i kirkelig øjenhøjde i lige-

værdige fællesskaber: Internationale gudstjenester

i samarbejde med migrantmenigheder i anledning af

Helligtrekonger, regnbuekonferencer og multietniske

inspirationskonferencer, middage på tværs, hvor en

migrantmenighed er vært for en flerkulturel aften i

en sognekirke, kirkekoncerter med migrantkirkekor,

multietniske pinsegudstjenester og internationale

fællesgudstjenester med læsninger og salmer på

flere sprog. Tilbagemeldingerne er udelt positive:

At mødes på tværs er horisontudvidende og beri-

gende ud over alle grænser.

I dag udlejer godt 50 sognekirker lokaler til en eller

flere migrantmenigheder. Det er en enestående mu-

lighed for at nærme sig hinanden, lære hinanden at

kende og finde opgaver, der kan løftes i fællesskab.

At få afstemt forventninger og få hverdagen under

samme tag til at fungere kan være en udfordring.

Men det er det hele værd, for danskere kan lære

meget af at møde kristne flygtninge og indvandrere,

der ofte kommer med en brændende iver og nogle

meget anderledes erfaringer med at være kirke.

Folkekirken har brug for inspiration udefra for at

kunne være kirke i en ny virkelighed. Og migrant-

menigheder har brug for støtte fra det etablerede

kirkeliv for at slå gode og sunde rødder i ny muld.

Forude venter mange udfordringer. Derfor er folke-

kirken også repræsenteret i europæiske kirkelige

fora som CCME (Churches’ Commission for Migrants

in Europe) og et nordisk netværkssamarbejde, hvor

vi kan dele erfaringer og hente inspiration til vores

egen virkelighed.

Engang var migranter enkeltpersoner, der bankede

på kirkens dør. I dag er mange migranter velorgani-

serede i egne menigheder. De europæiske kirker bør

besinde sig på, at i et kristent perspektiv kan for-

dringen om at vise gæstfrihed mod fremmede ikke

begrænses til enkeltpersoner. Som ressourcestærke

majoritetskirker udfordres vi på vores villighed til at

vise gæstfrihed over for nyankomne og langt mindre

ressourcestærke migrantmenigheder – vel vidende,

at det er et møde, der nødvendigvis vil forandre

begge parter.

Foto

: Lei

f Nie

lsen

Aarskrift 2012.indd 15 04/03/13 12:38:24

16

Kir

Ke

i eu

ro

pa

I maj 2012 markerede Church of England 1000-året

for danske vikingers drab på St. Alfege, som var

ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons

danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i

Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-

vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste

i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at

sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan

Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop

var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt

det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han

var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer

og jøder, men også internt i det anglikanske

fællesskab.

I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det

anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det

engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-

kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at

der i Church of England er helt anderledes fokus på

økumeni, end der er i Danmark. Og det får indfly-

delse også på den knap så konfliktprægdede dialog

mellem den anglikanske kirke og den katolske, de

reformerte og de lutherske kirker.

porvoo giver danskere adgang til attraktive skolerElse Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London

Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,

at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-

rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.

For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-

cessen var det et stort problem, at Danmark ikke

gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-

se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-

ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken

Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed

i anglikanske kredse.

Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan

opnå tilladelse til at virke i Church of England og

omvendt. Men størst praktisk betydning har indlem-

melsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske

børnefamilier England. Mange steder er det bedste

alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en

såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne

danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.

Else Hviid

Aarskrift 2012.indd 16 04/03/13 12:38:25

16

Kir

Ke

i eu

ro

pa

I maj 2012 markerede Church of England 1000-året

for danske vikingers drab på St. Alfege, som var

ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons

danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i

Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-

vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste

i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at

sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan

Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop

var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt

det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han

var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer

og jøder, men også internt i det anglikanske

fællesskab.

I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det

anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det

engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-

kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at

der i Church of England er helt anderledes fokus på

økumeni, end der er i Danmark. Og det får indfly-

delse også på den knap så konfliktprægdede dialog

mellem den anglikanske kirke og den katolske, de

reformerte og de lutherske kirker.

porvoo giver danskere adgang til attraktive skolerElse Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London

Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,

at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-

rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.

For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-

cessen var det et stort problem, at Danmark ikke

gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-

se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-

ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken

Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed

i anglikanske kredse.

Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan

opnå tilladelse til at virke i Church of England og

omvendt. Men størst praktisk betydning har indlem-

melsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske

børnefamilier England. Mange steder er det bedste

alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en

såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne

danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.

Else Hviid

Aarskrift 2012.indd 16 04/03/13 12:38:25

17K

irK

e i e

ur

op

a

Der var engang for ikke lang tid siden, vi troede,

at et land, der én gang var blevet ”kristnet”, altid

ville forblive kristent. Men med de sidste mange års

sekulariserende og pluralistiske udvikling i Europa

bliver det tydeligt for os, at den kristne arv er en

kostelig perle, som kan mistes. Og det kan endda gå

hurtigt. I Danmark har vi fremdeles en forbavsende

stabilitet omkring kirkemedlemskab, som i europæisk

sammenhæng er usædvanlig. I store dele af Stor-

britannien taler vi om kirker i frit fald. Vi hører om

den næsten totale afkristning af områder i Luthers

hjemstavn i Østtyskland. Vore naboer i Sverige

og Finland ville være glade, om man bare kunne

komme ned på de tal for udmeldelse af kirken, vi

har i Danmark.

De gamle kirker i Europa vågner i disse år op til

denne udfordring, og de skifter umærkeligt men

sikkert fra at være vedligeholdere af veletablerede

traditioner til at blive offensive i ny tænkning og

praksis omkring det at være kirke i dag. I Tyskland

skete noget vigtigt ved synodemødet i 1999, hvor

”Mission” var hovedtema. Eberhard Jüngel, en af

Tysklands betydeligste teologer, holdt hovedfore-

draget. Dette møde førte til en ny legitimitet om-

kring mission, som har betydet, at kirken nedefra

og ovenfra og på alle niveauer nu arbejder med at

forstå Tyskland som et landskab for ny mission.

I England har vi set en lignende udvikling, hvor

initiativet ”Fresh Expressions of Church” har ført til

tusindvis af nye lokale udtryk for det at være kirke:

i sportsklubben, frokostpausen, ungdomsmiljøer.

Tidligere ærkebiskop Williams taler om ”mixed eco-

nomy”: at der er behov for både traditionel kirke og

de nye udtryk for kirke. Ingen kirkeform vil kunne

tale til alle i et pluralistisk samfund.

Vi ser lignende tiltag i andre europæiske lande, og

den samme offensive tænkning er for længst be-

gyndt i Danmark. Det er derfor naturligt, at også

den danske folkekirke har styrket arbejdet med dette

ved at inkludere Folkekirkens Mission i den folke-

kirkelige struktur som en støttefunktion til menighe-

dernes arbejde med at udvikle deres nye udtryk for

kirke i et stadigt mere pluralistisk Danmark.

europas gamle kirker bliver offensiveBirger Nygaard, medarbejder for mission

Foto

s: M

aj-B

ritt B

oa

Aarskrift 2012.indd 17 04/03/13 12:38:27

18

de mellemkirkelige organisationer

kirkernes verdensrÅd (kv)KV er den kirkeligt set bredeste og

mest inkluderende kirkelige paraply-

organisation i verden. Folkekirken

har været medlem siden oprettelsen

i 1948 og har siden da deltaget aktivt

i organisationens udvikling og styr-

ende organer. KV har i dag 349

medlemskirker i mere end 110 lande

og repræsenterer dermed over 560

millioner kristne i verden, herunder

ortodokse, anglikanske, lutherske,

reformerte, baptistiske og metodi-

stiske kirker, samt en række for-

enede og uafhængige kirkesamfund.

Oprindeligt hørte størstedelen af

medlemskirkerne hjemme i Europa

og Nordamerika, men i dag, 65 år

efter etableringen af KV, finder vi

flest medlemskirker i Afrika, Asien,

Caribien, Latinamerika, Mellemøsten

og Stillehavsområdet. KV har sekre-

tariat på Det Økumeniske Center i

Genève.

Folkekirkens deltagelse:

Domprovst Anders Gadegaard sidder

i Centralkomitéen og er formand for

finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,

Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-

téen og i gruppen for oprindelige folk.

I 2013 afholder KV generalforsamling

i Busan i Sydkorea.

det lutherske verdensforbund (lvf)LVF er et globalt fællesskab af

lutherske kirker, som blev grund-

lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF

har i dag 140 medlemskirker fra

79 lande, som repræsenterer ca.

69 mio. lutheranere. Den danske

folkekirke har været medlem af

LVF siden forbundets grundlæg-

gelse i 1947. LVF arbejder inden

for tre hovedområder: Humanitær

bistand, mission og udvikling samt

teologi. Sekretariatet findes på Det

Økumeniske Center i Genève.


Biskop Niels Henrik Arendt sidder

i LVF-Rådet. Lektor og teolog

ph.d. Ulla Morre Bidstrup er

rådgiver for Rådet. Sekretariats-

chef Jørgen Skov Sørensen sidder

i LVF’s fondsbestyrelse.

konferencen for europæiske kirker (kek)KEK blev stiftet i 1959 og er et

fællesskab af 125 protestantiske,

ortodokse, anglikanske og

gammel-katolske kirker i Europa.

Organisations formål er at frem-

me kirkens enhed og at præsen-

tere et fælles kristent vidnesbyrd

til europas mennesker og institu-

tioner. Derfor er KEK også repræ-

senteret både i Genève, hvor FN

har til huse, i Bruxelles, ikke langt

fra Europa-Kommissionen, og i

Strasbourg, hvor Europarådet

sidder. KEK arbejder inden for

mange forskellige områder såsom

bio-etik, fattigdom og sociale

forhold, økumenisk dialog, men-

neskerettigheder og migration.


Sognepræst Mette Ladefoged

sidder i Centralkomitéen.

Lektor Karsten Fledelius sidder i

Kommissionen for Kirker i Dialog.

Integrationskonsulent i Kirkernes

Integrations Tjeneste Elisabeth

Krarup de Medeiros sidder i Kirker-

nes Kommission for Migranter i

Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-

bridge deltager i arbejdsgruppen

vedr. uddannelse.

Aarskrift 2012.indd 18 04/03/13 12:38:28

18

de mellemkirkelige organisationer

kirkernes verdensrÅd (kv)KV er den kirkeligt set bredeste og

mest inkluderende kirkelige paraply-

organisation i verden. Folkekirken

har været medlem siden oprettelsen

i 1948 og har siden da deltaget aktivt

i organisationens udvikling og styr-

ende organer. KV har i dag 349

medlemskirker i mere end 110 lande

og repræsenterer dermed over 560

millioner kristne i verden, herunder

ortodokse, anglikanske, lutherske,

reformerte, baptistiske og metodi-

stiske kirker, samt en række for-

enede og uafhængige kirkesamfund.

Oprindeligt hørte størstedelen af

medlemskirkerne hjemme i Europa

og Nordamerika, men i dag, 65 år

efter etableringen af KV, finder vi

flest medlemskirker i Afrika, Asien,

Caribien, Latinamerika, Mellemøsten

og Stillehavsområdet. KV har sekre-

tariat på Det Økumeniske Center i

Genève.


Domprovst Anders Gadegaard sidder

i Centralkomitéen og er formand for

finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,

Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-

téen og i gruppen for oprindelige folk.

I 2013 afholder KV generalforsamling

i Busan i Sydkorea.

det lutherske verdensforbund (lvf)LVF er et globalt fællesskab af

lutherske kirker, som blev grund-

lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF

har i dag 140 medlemskirker fra

79 lande, som repræsenterer ca.

69 mio. lutheranere. Den danske

folkekirke har været medlem af

LVF siden forbundets grundlæg-

gelse i 1947. LVF arbejder inden

for tre hovedområder: Humanitær

bistand, mission og udvikling samt

teologi. Sekretariatet findes på Det

Økumeniske Center i Genève.


Biskop Niels Henrik Arendt sidder

i LVF-Rådet. Lektor og teolog

ph.d. Ulla Morre Bidstrup er

rådgiver for Rådet. Sekretariats-

chef Jørgen Skov Sørensen sidder

i LVF’s fondsbestyrelse.

konferencen for europæiske kirker (kek)KEK blev stiftet i 1959 og er et

fællesskab af 125 protestantiske,

ortodokse, anglikanske og

gammel-katolske kirker i Europa.

Organisations formål er at frem-

me kirkens enhed og at præsen-

tere et fælles kristent vidnesbyrd

til europas mennesker og institu-

tioner. Derfor er KEK også repræ-

senteret både i Genève, hvor FN

har til huse, i Bruxelles, ikke langt

fra Europa-Kommissionen, og i

Strasbourg, hvor Europarådet

sidder. KEK arbejder inden for

mange forskellige områder såsom

bio-etik, fattigdom og sociale

forhold, økumenisk dialog, men-

neskerettigheder og migration.


Sognepræst Mette Ladefoged

sidder i Centralkomitéen.

Lektor Karsten Fledelius sidder i

Kommissionen for Kirker i Dialog.

Integrationskonsulent i Kirkernes

Integrations Tjeneste Elisabeth

Krarup de Medeiros sidder i Kirker-

nes Kommission for Migranter i

Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-

bridge deltager i arbejdsgruppen

vedr. uddannelse.

Aarskrift 2012.indd 18 04/03/13 12:38:28

19

fællesskabet af reformatoriske kirker i europa – leuenberg kirkefællesskabet (cpce)Leuenberg Kirkefællesskabet består

af over 100 reformatoriske kirker i

Europa. Medlemskirkerne tæller både

lutherske, reformerte, unerede og

metodistiske kirker i Europa. Folke-

kirken har været aktiv i samtalerne,

som ledte op til etableringen af

Kirkefællesskabet i 1973, men det

var først i 2001, at folkekirken officielt

tilsluttede sig Leuenberg Konkordien.

Siden Kirkefællesskabets start i 1973

har det teologiske studiearbejde

været prioriteret meget højt. I dag

arbejdes der også med mere praktisk-

kirkelige emner, som fx liturgi og

pastoraluddannelse, ligesom CPCE

er engageret i social-etisk arbejde

bl.a. ved en fast repræsentant ved

EU’s institutioner i Bruxelles. CPCE’s

sekretariat er placeret i Wien.


Sognepræst Kirsten Jørgensen sidder

i CPCE-Rådet siden generalforsamlin-

gen i september 2012. Prof. Kirsten

Busch-Nielsen har deltaget i arbejds-

gruppen Skrift, Bekendelse og Kirke

samt i den rådgivende gruppe vedr.

økumeniske forhold. Ph.d. Marie

Hedegaard Thomsen har deltaget

i arbejdsgruppen Ecclesia semper

reformanda.

om porvoo fællesskabetPorvoo Fællesskabet består af de

anglikanske og lutherske kirker i

Nordeuropa. Grundlaget for Porvoo

Fællesskabet er Porvoo Erklærin-

gen fra 1993, som i alt 11 kirker

har tilsluttet sig. Folkekirken har

været fuldgyldigt medlem siden

underskrivelsen i 2010. Med

Porvoo Erklæringen anerkender

kirkerne hinanden som sande

kirker. Det betyder, at man kan

gå til nadver hos hinanden, og at

præster fra én kirke kan virke i

en anden kirke uden at skulle

ordineres igen.


Biskop Peter Skov-Jakobsen er

fra 2013 valgt som en af de to

formænd for kontaktgruppen.

Teologisk medarbejder

Thorsten Rørbæk sidder ligeledes

i Porvoo kontaktgruppen.

danske kirkers rÅdFolkekirken er medlem af Dan-

ske Kirkers Råd, der er et natio-

nalt råd af kristne kirker. I Dan-

ske Kirkers Råd samles ledere af

de forskellige kristne kirkesam-

fund i Danmark til samtale, dia-

log og samarbejde. I tilknytning

til Danske Kirkers Råd findes

et ’Økumenisk Forum’, hvor en

lang række kirkelige organisatio-

ner i Danmark deltager. Danske

Kirkers Råd giver kirkerne og

organisationerne mulighed for at

bygge relationer, dele erfaringer

og diskutere diakoni, mission

og teologi.


Domprovst Anders Gadegaard er

formand for Danske Kirkers Råd,

mens biskop Peter Fischer-Møller

og sognepræst Christian Roar

Pedersen er menige medlemmer.

Lektor Paul Verner Skærved

sidder i kontaktgruppen for

muslimer og kristne.

Torben Hjul Andersen sidder i

gruppen for frihed og lige vilkår.

PoReNe

The Third International Research Conference

Ecclesiology and Missiology in Contemporary Europe

Dragør Badehotel, Copenhagen, September 2nd – 4th 2011

Anglican-Lutheran Porvoo Research Network

EINEkumenik i Norden

Christopher Meakin Dr, Chief Ecumenical Officer, Church of Sweden.Jeremy Morris Dr, Dean of King´s College, Cambridge UniversityMorten Munch Vicar, Church of Denmark, Theological consultant, Dansk OaseMatti Repo Dr, Bishop of TampereJeppe Bach Nikolajsen Dr, Assistant Professor, Lutheran School of Theology in Aarhus Risto Cantell Dr, Adjunct Professor, University of HelsinkiErik Eckerdal Doctoral Student, Uppsala UniversityIgnatius Edet Dr, Leuven Centre for Ecumenical ResearchSandra Gintere Dr, Luther Academy, Riga Elina Hellqvist Doctoral Student, University of HelsinkiAntti Pesonen Research Student, University of HelsinkiTiit Pädam Dr, University of Uppsala Jaakko Rusama Dr, Adjunct Professor, University of Helsinki Jørgen Skov Sørensen Dr, General Secretary, Evangelical-Lutheran Church of Denmark, Ecumenical and International Relations Ionut Alexandru Tudorie Dr, University of Bucarest

The venue of the conference is Dragør Badehotel at a distance of 10 kilometers from the Centre of Copenhagen and close to Kastrup, the airport of Copenhagen.

Address: Dragør Badehotel, Drogdens vej 43, DK-2791 Dragør. Phone: +45 32 53 05 00Internet: www.badehotellet.dk

The conference fee is DKK 2.100.

Please, register not later than August 15th by an e-mail to [email protected]

Name, church/university/organisation, postal address, invoice address (if that is not the same). Please let us also know if you have any special dietary wishes.

Ecumenism in the Nordic Region

Aarskrift 2012.indd 19 04/03/13 12:38:29

20

irak i dag – en trist statusberetningGwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad

En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden

i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale

Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,

mens der var ildkamp med maskingeværer lige

udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-

gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på

to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og

sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den

dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en

del måtte modtage behandling efter den chokerende

oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige

mennesker i dagens Irak.

Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak

til en mere nærværende mulighed. De fleste terror-

handlinger i Irak i de sidste måneder har været

rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det

skal forstås på baggrund af situationen i Syrien

men også på baggrund af statsministeren al-Malikis

manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske

politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes,

at terroren vil eskalere i de kommende måneder,

og at der vil komme fornyede angreb på kristne

befolkningsgrupper.

At give en status over dagens Irak er en deprime-

rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge

udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt

mig i landet og har mødt mange fine mennesker,

som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres

familier og venner. Både kristne og muslimer, som

jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres

liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med

så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp

for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må

være et budskab til os alle.

Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig.

wordpress.com

den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad

St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak.

Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken.

• Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.

• Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.

• Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.

• Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.

• Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.

Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)

Aarskrift 2012.indd 20 04/03/13 12:38:30

20

irak i dag – en trist statusberetningGwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad

En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden

i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale

Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,

mens der var ildkamp med maskingeværer lige

udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-

gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på

to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og

sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den

dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en

del måtte modtage behandling efter den chokerende

oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige

mennesker i dagens Irak.

Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak

til en mere nærværende mulighed. De fleste terror-

handlinger i Irak i de sidste måneder har været

rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det

skal forstås på baggrund af situationen i Syrien

men også på baggrund af statsministeren al-Malikis

manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske

politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes,

at terroren vil eskalere i de kommende måneder,

og at der vil komme fornyede angreb på kristne

befolkningsgrupper.

At give en status over dagens Irak er en deprime-

rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge

udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt

mig i landet og har mødt mange fine mennesker,

som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres

familier og venner. Både kristne og muslimer, som

jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres

liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med

så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp

for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må

være et budskab til os alle.

Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig.

wordpress.com

den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad

St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak.

Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken.

• Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.

• Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.

• Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.

• Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.

• Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.

Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)

Aarskrift 2012.indd 20 04/03/13 12:38:30

21

RESULTATOPGØRELSEfor perioden 1. januar – 31. december 2012

DriftsomkostningerUdadvendt virksomhed Kontingenter Sekretariatet Rådets omkostninger

Driftsomkostninger i alt:

DriftsindtægterTilskud, Finansloven Tilskud, Fællesfonden Fonde og bidragMissionsselskabet, tilskud Bidrag Renteindtægter

Driftsindtægter i alt:

Driftsresultat

ResultatdisponeringAnvendt/henlagt konto til fornyelse af kontormaskiner Anvendt/henlagt konto til kommende generalforsamlinger Anvendt/henlagt konto til nyt informationsmateriale Over-/underskud som overføres til kapitalkonto

Disponeret

EGENKAPITALRådets egenkapital ultimo 2012 er sammensat således:Konto til fornyelse af kontormaskiner/inventar Konto til kommende generalforsamlinger Konto til vedligeholdelse af lokaler Konto til nyt informationsmateriale Kapitalkonto

Egenkapital pr. 31. december 2012

Regnskab2011

1000 kr.

6582.3012.755

253

5.967

3195.707

00

182

6.046

79

0

500

29

79

Regnskab2012

kr.

608.936 2.343.500 2.971.526 291.169

6.215.131

323.000 6.103.878

6.000 60.000 4.000 866

6.497.744

282.613

35.000

50.0000

197.613

282.613

Budget2012

1000 kr.

663 2.3433.060

275

6.341

3236.104

070162

6.515

174

35

500

89

174

Å r s r e g n s k a b 2012 for folkekirkens mellemkirkelige rÅd

kr. 72.000kr. 172.000kr. 50.000kr. 25.000kr. 731.808

kr. 1.050.808

21

Aarskrift 2012.indd 21 04/03/13 12:38:30

22

Hanna Broadbridge

Formand, Århus StiftPaul Verner Skærved

Næstformand, Fyens Stift

Torben Larsen

Kasserer, Københavns Stift

Torben Hjul Andersen

Roskilde Stift

Steffen Ravn Jørgensen

Helsingør Stift

Bent Normann Olsen

Lolland-Falsters Stift

Christian Roar Pedersen

Aalborg Stift

Niels Iver Juul

Viborg StiftTorben Bramming

Ribe Stift

Mogens S. Mogensen

Haderslev Stift

Biskop Sofie Petersen

Grønlands Stift

Biskop Kresten Drejergaard

Udpeget af kirkeministeren

(Til 31.6.2012)

Biskop Peter Skov-Jakobsen


medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd

Biskop Elisabeth Dons Christensen


(Fra 1.7.2012)

Aarskrift 2012.indd 22 04/03/13 12:38:43

22

Hanna Broadbridge

Formand, Århus StiftPaul Verner Skærved

Næstformand, Fyens Stift

Torben Larsen

Kasserer, Københavns Stift

Torben Hjul Andersen

Roskilde Stift

Steffen Ravn Jørgensen

Helsingør Stift

Bent Normann Olsen

Lolland-Falsters Stift

Christian Roar Pedersen

Aalborg Stift

Niels Iver Juul

Viborg StiftTorben Bramming

Ribe Stift

Mogens S. Mogensen

Haderslev Stift

Biskop Sofie Petersen

Grønlands Stift

Biskop Kresten Drejergaard


(Til 31.6.2012)

Biskop Peter Skov-Jakobsen


medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd

Biskop Elisabeth Dons Christensen


(Fra 1.7.2012)

Aarskrift 2012.indd 22 04/03/13 12:38:43

23

lad dig inspirere Folkekirkens mellemkirkelige Råd: www.interchurch.dk

Trosfrihed og forfulgte kristne: www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk

Venskabsmenigheder: www.venskabsmenighed.dk

Migrantmenigheder: www.migrantmenigheder.dk

Folkekirkens mission: fkm.interchurch.dk

Find os på Facebook:

www.facebook.com/interchurch

Bloggen: http://mellemkirkelig.wordpress.com

sekretariatets medarbejdere

brug sekretariatetDu er velkommen til at kontakte sekretariatet,

hvis du har spørgsmål om økumeni og

mellemkirkeligt arbejde, om folkekirken

og andre kristne kirker.

sekretariatet udgiver• Præsentationer af folkekirken på dansk,

engelsk og arabisk

• Folkekirkens liturgier på flere sprog

• Informationsmateriale og artikler om

mellemkirkeligt arbejde

Dorte Laurberg Vedel

Sekretær


Sekretariatschef

Heidi Paakjær Martinussen

Kommunikations- og

projektmedarbejder

(Til 1.3. 2012)

Thorsten Rørbæk

Teologisk medarbejder

Rebekka Højmark Svenningsen

Europa- og

kommunikationsmedarbejder

(Fra 1.2. 2012)

Susanne Bak Knudsen

Sekretær og regnskabsfører

Birger Nygaard

Folkekirkens mission

(Fra 1/5 2012)

Aarskrift 2012.indd 23 04/03/13 12:38:53

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken.

Det er sammensat af et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter,

en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper,

begge udpeget af Kirkeministeriet.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har til opgave at koordinere folkekirkens

samarbejde med andre kirker i ind- og udland. En stor del af opgaven ligger

i at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med

information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement,

og inspirere til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter,

konferencer og udgivelser.

Rådet tager også stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og

internationale kirkelige organisationer og følger arbejdet i organisationerne.

Dette gøres gennem en række nedsatte arbejdsgrupper og ved at sende

personer til arbejdsgrupper og andre økumeniske fora i udlandet,

hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration

til det hjemlige arbejde.

På Rådets hjemmeside kan man finde mere information om,

hvordan Rådet arbejder samt se dagsordener

og protokoller fra rådsmøderne.

www.interchurch.dk

f o l k e k i r k e n s m e l l e m k i r k e l i g e r Å d

Aarskrift 2012.indd 24 04/03/13 12:39:11

Årsskrift 2012

Documents