Elevers stemmer - et forsknings og udviklingsprojekt
Inger Faurdal og Rune CordsenProfessionshøjskolen Metropol, København
Projekt Elevers stemmer undersøger:
• Hvordan elevers meninger om og oplevelser af undervisningens faglige, sociale og personlige aspekter, påvirker læreres planlægning af og refleksion over undervisningen.
• Intentionen med forskningsprojektet er at skabe øget deltagelse og inklusion i læringsfællesskabet for alle elever.
• Dette tilstræbes igennem læreres systematiske anvendelse af elevers meninger om og oplevelser af undervisningen som en didaktisk komponent til forøgelse af elevers oplevelse af selvbestemmelse og dermed motivation for deltagelse (Deci & Ryan 2002).
Kort om inklusion og motivation
Self-determination theory (SDT) er oprindeligt en motivationsteori, der foreskriver, hvordan intrinsisk motivation er naturlig og mulig ved understøttelse af tre grundlæggende psykologiske behov; selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (Deci & Ryan 2002)
Inklusionmotiveret deltagelse for alle i læringsfællesskabet motivationsteorien Self-determination theory inddragelse af elevers stemmer i undervisningenelevfeedbackværktøj
Elevfeedback værktøj
Eleverne blev i en 5. kl. 3 gange i løbet af en måned bedt om at svare på spørgsmål om, hvordan de bedst kunne deltage i undervisningenFagligt set, socialt set og personligt (Farrell 2004)
Ud fra elevernes svar valgte lærerteamet (3 lærere) 2 tiltag, som de så arbejdede med. I vores projekt valgte lærerne at arbejde med ro og bevægelse
Mange varianter af elevsvar kondenseret til 3 kategorier
• At lærerne er gode til, at forklare, hjælpe og behandle alle elever ens • At der er ro, pauser og bevægelse i undervisningen og i løbet af dagen • At der er fællesskab, hygge og gode venner i klassen
Vi har suppleret disse elevstemmer med interviews af 6 elever både før og efter brugen af elevfeedbackværktøjet for at få uddybet elevsvarene og finde frem til hvilken betydning elevfeedbackværktøjet havde haft.
Eleverne har et ønske om at være aktører i skolen + At være aktive
At ville hjælpe andre At kunne forstå
undervisningenAt kunne koncentrere sigAt der er ro At der er pauser og
bevægelse i undervisningenAt der er en god stemning i
klassen Lave fælles aktiviteter for
hele klassen
- At blive gjort passive At sidde ned for lang tid Ikke at kunne forstå en
opgaveFor højt eller lavt fagligt
niveau Ikke måtte tingFor meget larm i klassenFor meget skæld udFor mange konflikter ml.
elever
Lærernes oplevede handlemuligheder
Grundlæggende trækker lærerne (et lærerteam på 3) på følgende tolknings repertoirer, når de forhandler om tiltag på baggrund af elevudsagn:
• Dialog – et spørgsmål om ansvar og anerkendelse af eleverne• Fokus på gennemførelse af undervisningen (fokus på det faglige indhold i
undervisningen)• Effektivitet• Faglighed legitimerer• Egne intentioner med undervisningen • Vanemæssige tiltag eller kollegaers erfaringer• Praktikalitetsmætning (at tage hånd om diversiteten, det faglige, opdragelsen,
forstyrrende adfærd, problemer i frikvarter, ingen forberedelsestid, osv. osv.) • Perspektivskifte til elevens position• Elevernes skal disciplinere sig selv - passende performance, ellers er tiltag ofte ikke
mulige i ”virkeligheden”
At bruge dialog - et eksempel på et interpretativt repertoire
Den første måde dialogen med eleverne skulle bruges på var med det formål at få eleverne til at ændre en bestemt adfærd, eller tage ansvar for noget.
Den anden måde dialogen skulle bruges på var, som en måde at anerkende eleverne og italesætte de positive oplevelser, som lærerne havde med eleverne, fx når eleverne selv tog ansvar for at få ro i timen.
Den tredje brug af dialogen baserede sig på dialog som en forhandlingsmulighed mellem elever og lærere om, hvordan man kan håndtere udfordringer i klassen eksempelvis omkring ro, og hvem der skal bidrage med hvad til denne forandring.
Konsekvenser for lærere og elever ved at inddrage elevers stemmer
Større kompleksitet rent didaktisk for lærere at inddrage elevperspektivet
Placering af ansvar på elever—passende performance Opleves som svært at presse ansvaret op ad i systemet for
både lærere og elever Elevers opfattelse af selvbestemmelse eller
medbestemmelse mindskes—hvis der ikke er tid eller mulighed for at handle på deres stemmer —> de bliver mindre motiverede
MEN Små ændringer ved tiltag i undervisningen mærker eleverne
PerspektiverHvad sker der hvis man ikke inddrager eleverne?
Hvordan får man adgang til alle elevers stemmer – værktøjers muligheder og begrænsninger?
Hvad sker der, når lærere har meget svært ved at forandre deres undervisning på grund af for mange begrænsende elementer i systemet?
Hvad med de elever, der ikke kan forvalte det ansvar, som de bliver pålagt? Ansvaret bliver skubbet nedad….. Hvem tager ansvaret?
Muligheden for skabe inkluderende læringsmiljøer i en praktikalitetsmættet hverdag? Hvad med de elever der har sværere ved at performe passende?
Hvad med de lærere, der gerne vil inddrage elevernes stemmer systematisk, hvordan kan det gøres mest hensigtsmæssigt, hvis alle elevers stemmer skal høres, anerkendes og handles på?