1415
KH
-29-00-408-DA
-C
Se vores bogkatalog:http://europa.eu.int/comm/environment/pubs/home.htm
Europa-Kommissionen
ISBN 92-828-9451-7
KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERSOFFICIELLE PUBLIKATIONER
L-2985 Luxembourg
Pris i Luxembourg (moms ikke medregnet): 16 EUR
9 789289 89451 7
DA
Resumé
Direkt ivet om medic insk bestrå l ing(97/43/Euratom), der for nylig er blevet revideret,fastlægger grundlæggende principper forstrålebeskyttelse af personer i forbindelse medmedicinsk bestråling. Medlemsstaterne skullehave omsat det til national lovgivning indenden 13. maj 2000. I henhold til direktivetsartikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, atde, der henviser til medicinsk bestråling, haradgang t i l anbefal inger vedrørendehenvisningskriterier for medicinsk bestråling.
Dette skrift opstiller en henvisningsvejledning,som kan anvendes af sundhedspersonale medkompetence til at henvise patienter tilbilleddiagnostik, og formålet er at sikre, at deundersøgelser, der foretages, er berettigede ogoptimale.
Nærværende materiale er udviklet på grundlagaf en publikation udgivet i 1998 af the UKRoyal College of Radiologists med titlen:»Making the best use of a Department ofClinical Radiology: Guidelines for Doctors«.Denne henvisningsvejledning er blevetbearbejdet af eksperter inden for europæiskradiologi og nuklearmedicin i samarbejde medthe UK Royal College of Radiologists, så dennu kan anvendes som mode l fo rmedlemsstaterne.
Henvisningsvejledningen er ikke bindende formedlemsstaterne, men indgår i en rækketekniske vejledninger, som er udarbejdet for atfremme gennemførelsen af direktivet ommedicinsk bestråling. Det kan være nødvendigtat variere dem i overensstemmelse med lokalpraksis og lokale forhold, hvad angårsundhedsydelser.
En fortsat anvendelse af anbefalinger som dissevil kunne føre til forbedret klinisk praksis og tilet fald i antallet af henvisninger til undersøgelseog som følge heraf en begrænsning af denmedicinske bestråling.
STRÅLEBESKYTTELSE 118
STR
ÅLE
BESK
YTTE
LSE 1
18
Henvisningskriterier
for
billeddiagnostik
Strålebeskyttelse 118
Henvisningsvejledningfor billeddiagnostik
Bearbejdet af eksperter inden for europæisk radiologi
og nuklearmedicin
I samarbejde med the UK Royal College of Radiologists
Koordineret af Europa-Kommissionen
Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for Miljø
2000
Yderligere oplysninger om EU fås på Internet viaEuropa-serveren (http://europa.eu.int)
Bibliografiske data findes bagest i dennepublikation
Luxembourg: Kontoret for De EuropæiskeFællesskabers Officielle Publikationer, 2001
ISBN 92-828-9451-7
© De Europæiske Fællesskaber, 2001
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Italy
TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR
Synspunkterne i dette dokument afspejler ikkenødvendigvis Kommissionens holdning. HverkenKommissionen for De Europæiske Fællesskabereller personer, der handler på Kommissionensvegne, er ansvarlige for, hvordan oplysningerne idette dokument måtte blive anvendt.
Forord
Denne henvisningsvejledning for billeddiagnostik erudviklet på grundlag af pjecen »Making the best useof a Department of Clinical Radiology: Guidelines forDoctors« (»Hvordan bruges en afdeling for kliniskradiologi mest hensigtsmæssigt: retningslinjer forlæger«), som er udgivet af the UK Royal College ofRadiologists (Det Forenede Kongeriges RadiologiskeSelskab) i 1998 [1]. Forskellige ekspertgrupper fraflere lande har bearbejdet disse retningslinjer, og derer indsamlet kommentarer fra radiologiske ognuklearmedicinske selskaber i medlemsstaternegennem de europæiske sammenslutninger forradiologi og nuklearmedicin. Europa-Kommissionenkoordinerede denne proces.
Henvisningsvejledningen kan nu anvendes som modelfor medlemsstaterne, idet det dog anerkendes, at detkan blive nødvendigt med yderligere justeringer ioverensstemmelse med lokal praksis og lokaleforhold, hvad angår sundhedsydelser. Den næsteudgave af vejledningen vil blive udarbejdet af theRoyal College of Radiologists (formand forarbejdsgruppen: prof. Gillian Needham, Aberdeen), isamarbejde med Europa-Kommissionen og deforskellige ekspertgrupper i Det EuropæiskeFællesskab. Den vil være endnu mere evidensbaseretog tage hensyn til gældende praksis i Europa og i DetForenede Kongerige.
I henhold til Rådets direktiv 1997/43/Euratom [2]skal medlemsstaterne fremme etableringen oganvendelsen af diagnostiske referenceniveauer til brugfor radiologiske undersøgelser samt vejledningen pådette område. Denne henvisningsvejledning kananvendes til dette formål.
Udgivelsen af dette skrift ville ikke have været muliguden det arbejde, der er foregået i et underudvalg,som mødtes tre gange i 1999 og bestod af følgende
3
personer:
Prof. dr. W. Becker, nuklearmedicin, Göttingen, D
Prof. Angelika Bischof Delaloye, formand forEuropean Association of Nuclear Medicine,Lausanne, CH
Dr. Vittorio Ciani, Europa-Kommissionen,Generaldirektorat XI, Bruxelles, B
Prof. Adrian K Dixon, Royal College of Radiologists,Cambridge, UK
Hr. Steve Ebdon-Jackson, Department of Health,London, UK
Dr. Keith Harding, nuklearmedicin, Birmingham, UK
Dr. Elisabeth Marshall-Depommier, Paris, F
Prof. Iain McCall, formand for UEMS, DenEuropæiske Forening af Speciallæger, RadiologiskAfdeling, Oswestry, UK
Prof. Gillian Needham, Royal College ofRadiologists, Aberdeen, UK
Prof. Hans Ringertz, European Association ofRadiology, Stockholm, S
Dr. Bruno Silberman, Hon. generalsekretær, UEMS,Paris, F
Dr. Diederik Teunen, Europa-Kommissionen,Generaldirektorat XI, Bruxelles, B
Dr. Ciska Zuur, Ministeriet for boligspørgsmål, fysiskplanlægning og miljø, Haag, NL
Vi retter en stor tak til dem alle.
P. Armstrong Prof. Hans RingertzFormand Formand (1999)Royal College European Associationof Radiologists of RadiologyLondon, UK Stockholm, S
Prof. Angelika Bischof DelaloyeFormand (1999)European Association of Nuclear MedicineLausanne, CH
4
Indholdsfortegnelse
Forord til 4. udgave (1998) af retningslinjernefra the Royal College of Radiologists (RCR)... 7
Indledning.......................................................... 11
Hvorfor er retningslinjer oghenvisningskriterier nødvendige? ............... 11
Hvad findes der af vejledning?................... 12
Hvilke billeder tages? ................................. 14
Hvem henvender retningslinjerne sig til?... 14
Hvordan skal retningslinjerne bruges? ....... 15
Graviditet og fosterbeskyttelse.......................... 17
Optimering af stråledosis .................................. 19
Eksempler på effektive doser af diagnostisk medicinsk bestråling i 1990’erne .................................................. 20
Kommunikationen med en klinisk radiologiskafdeling .............................................................. 23
Teknikbaseret billeddiagnostik.......................... 24
Computer-tomografi (CT)........................... 24
Interventionsradiologi (herunderangiografi og mini-invasiv terapi) .............. 26
Magnetisk resonansundersøgelse (MR)...... 27
Nuklearmedicin (NM) ....................................... 29
Nuklearmedicinsk terapi ............................. 30
Ultralyd (UL)..................................................... 31
Ordliste .............................................................. 33
5
Kliniske problemer, undersøgelser,anbefalinger og kommentarer ........................... 34
A. Hoved (inkl. øre-næse-halsproblemer) . 34
B. Hals ....................................................... 40
C. Columna................................................ 43
D. Muskel-/skeletsystemet......................... 47
E. Kardiovaskulære system....................... 55
F. Torakale system .................................... 59
G. Gastrointestinale system ....................... 62
H. Urologiske, adrenale og urogenitalesystem ................................................... 75
I. Obstetrik og gynækologi ...................... 80
J. Brystlidelser .......................................... 83
K. Traume .................................................. 88
L. Cancer ................................................... 104
M. Pædiatri ................................................. 115
Udvalgt litteraturfortegnelse ............................. 127
Bilag .................................................................. 130
6
7
Forord til 4. udgave (1998)af retningslinjerne fra the Royal College ofRadiologists (RCR) [1]
Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe deklinikere, der henviser patienter til billeddiagnostik,til at bruge en afdeling for klinisk radiologi på denmest hensigtsmæssige måde. Hvis anbefalinger somdisse anvendes løbende, vil det medføre et fald iantallet af henvisninger til undersøgelse samt enbegrænsning af den medicinske bestråling [3-7]. Detprimære formål med dette materiale er imidlertid atforbedre den kliniske praksis. Anbefalinger som dissefungerer bedst, hvis de anvendes sideløbende med enklinisk-radiologisk dialog samt indgår iauditprocessen. Det er hensigten, at de skal bruges afbåde hospitalslæger (på alle niveauer) og læger iprimærsektoren. Redaktøren (Adrian Dixon,Cambridge) har fået hjælp af de øvrige medlemmer afarbejdsgruppen: dr. John Bradshaw (Bristol), dr.Michael Brindle (formand for the Royal College ofRadiologists, King’s Lynn), dr. Claire Dicks-Mireaux(London), dr. Ray Godwin (Bury St Edmunds), dr.Adrian Manhire (formand for the RCR’s underudvalgfor audit, Nottingham), dr. Gillian Needham(Aberdeen), dr. Donald Shaw (London), Chris Squire(klinisk auditkonsulent i RCR), dr. Iain Watt (Bristol)og prof. J. Weir (dekan ved Det RadiologiskeFakultet, Aberdeen). Barry Wall fra the NationalRadiological Protection Board (NRPB) (den nationalestrålebeskyttelseskommission) har endnu en gangvenligt stillet oplysninger om stråledoser ved enrække forskellige undersøgelser til rådighed.
Der er siden 3. udgave sket yderligere fremskridtinden for magnetisk resonans-undersøgelse (MR), ogdette afspejles i anbefalingerne. Nærværende udgaveindeholder desuden anbefalinger gældende for nogle
8
af de nye nicheroller for ultralyd (UL), computer-tomografi (CT) og nuklearmedicin (NM), herunderpositron-emissions-tomografi (PET). Densystembaserede indfaldsvinkel, der blev indført i1995, er bevaret; størstedelen af de tilbagemeldinger,der er kommet, har peget på, at denne form er mereanvendelig end den tidligere anvendte opstilling.
Vi har også i denne udgave angivet, om dekommentarer, der indgår i materialet, er baseret påstærke videnskabelige beviser. Vi har valgt at brugefølgende klassificering, som er i overensstemmelsemed den fremgangsmåde, UK National HealthService Executive (Det Forenede KongerigesSundhedsstyrelse) har anvendt ved udarbejdelsen afkliniske retningslinjer [8]:
[A] randomiserede, kontrollerede undersøgelser(RKF), metaanalyser, systematiske oversigter
[B] robuste undersøgelser baseret på forsøg elleriagttagelser
[C] andre beviser, hvor anbefalingen er baseret påekspertudtalelser og har tilslutning fra anerkendteautoriteter.
Interessant nok er disse klassificeringssystemer nublevet ret almindelige inden for flere dele afsundhedssektoren, nu da »evidensbaseret medicin« eralmindeligt accepteret praksis [9-10]. Gennemgangen afdokumentationen har været meget tidskrævende.Arbejdsgruppen skylder dr. Rachael Harrison stor tak.Rachael Harrison foretog det meste af den indledendedatasøgning som led i REALM-projektet finansieret afthe Royal College of Radiologists (RCR). Efterfølgendelitteratursøgninger er foretaget af enkeltmedlemmer afarbejdsgruppen og forskellige medlemmer afspecialistgrupper inden for billeddiagnostik, som harfremskaffet særdeles nyttige data.
Der er udsendt ca. 85 000 eksemplarer af 3. udgave(1995) af dette skrift, og indholdet er ved flerelejligheder blevet rosende omtalt af the National
Health Service Executive (NHSE) [8,11], de ledendedistriktslæger i Det Forenede Kongerige ogAuditkommissionen [12]. Det er værd at bemærke, atflere indkøbere har valgt at bruge materialet, ogmange inddrager nu RCR’s anbefalinger i kontaktermed afdelinger for klinisk radiologi. I den privatesektor har man valgt at bruge dem, og andre landesradiologiske selskaber har taget dem til sig og oversatdem. Anbefalingerne bruges også i vidt omfang somstandard ved auditundersøgelser [13]. En rækkefremsynede hospitaler har anskaffet elektroniskeudgaver af disse anbefalinger, som kan lægges ind ihospitalernes systemer. Nærværende 4. udgave harallerede fået tilslutning fra the Academy of MedicalRoyal Colleges (de lægevidenskabelige selskabersakademi) og er godkendt af afdelingen for evalueringaf retningslinjer på St George’s Hospital, London, DetForenede Kongerige.
Anbefalingerne har således haft vidtrækkendekonsekvenser, og på denne baggrund hararbejdsgruppen været meget bevidst om betydningen afat skabe det »bedst mulige resultat«. Det er voropfattelse, at 4. udgave, som er udarbejdet på grundlagaf omfattende høringer (jf. bilag), repræsenterer etaktuelt og fornuftigt syn på, hvordan afdelinger forklinisk radiologi bør anvendes til nogle af de merealmindelige kliniske problemer. Nogle af beslutningernevil uden tvivl være upopulære; vi har ved flerelejligheder modtaget forskellige råd, der har været idirekte modstrid med hinanden. Men dette kan sikkertikke undgås inden for et af de specialmedicinskeområder, der udvikler sig allerhurtigst.
Vi håber, at 4. udgave viser sig anvendelig, og at vifortsat vil modtage råd og underbyggedekommentarer, så udviklingen af disse anbefalingerkan fortsætte. Det er hensigten, at den næste udgaveaf RCR’s retningslinjer skal udkomme i 2002.
Adrian K. Dixon på vegne af arbejdsgruppen forRCR’s retningslinjer
9
11
Indledning
Hvorfor er retningslinjer oghenvisningskriterier nødvendige?En gavnlig undersøgelse er en undersøgelse, hvorresultatet — hvad enten det er positivt eller negativt— vil ændre på behandlingen eller underbyggeklinikerens diagnose. Et væsentligt antal radiologiskeundersøgelser opfylder ikke disse mål og kanmedføre, at patienten udsættes for unødig bestråling[14]. De væsentligste årsager til unødig anvendelse afradiologi er:
1. Gentagelse af undersøgelser, der allerede erforetaget: f.eks. på et andet hospital, ved enambulant undersøgelse eller på skadestuen.ER UNDERSØGELSEN ALLEREDEFORETAGET? Der bør gøres grundige forsøg påat finde frem til tidligere optagelser. Overførselaf digitale data via elektroniske forbindelser vilkunne bidrage hertil i de kommende år.
2. Undersøgelser, hvor der ikke er storsandsynlighed for, at resultaterne vil fåindflydelse på patientbehandlingen: enten fordidet forventede »positive« resultat for det mesteer irrelevant, f.eks. ved degenerativ lidelse icolumna (der er lige så »normalt« som grå hårhos midaldrende), eller fordi et positivt fund erusandsynligt.ER DET NØDVENDIGT?
3. For hyppige undersøgelser: dvs. førsygdommen kan have udviklet sig eller væreforsvundet, eller før resultaterne vil kunnepåvirke behandlingen. ER DET NØDVENDIGTAT UNDERSØGE NU?
4. En forkert undersøgelse. Billeddiagnostisketeknikker udvikler sig hurtigt. Det kan ofte være
12
gavnligt at drøfte sagen med en specialist iklinisk radiologi eller nuklearmedicin, før manrekvirerer en undersøgelse. ER DETTE DENBEDSTE UNDERSØGELSE?
5. De relevante kliniske oplysninger og despørgsmål, som den billeddiagnostiskeundersøgelse skal give svar på, mangler. Herkan mangelfulde oplysninger betyde, at det erden forkerte teknik, der anvendes (der udeladesf.eks. en vigtig synsvinkel). HAR JEG GJORTREDE FOR PROBLEMET?
6. For mange undersøgelser. Nogle klinikerestøtter sig i højere grad til undersøgelser endandre. Der er patienter, der føler sig mere trygge,hvis der foretages undersøgelser. FORETAGESDER FOR MANGE UNDERSØGELSER?
Hvad findes der af vejledning?Der eksisterer faste retningslinjer for visse kliniskesituationer. Retningslinjer er:
systematisk udformede kommentarer, som kan støtte lægen og patienten i at træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige sundhedspleje under specifikke kliniske omstændigheder ... [Field & Lohr 1992, 15].
Som det også ligger i selve ordet, er en retningslinjeikke en fast ramme for den kliniske praksis, men etudtryk for god praksis, der kan anvendes somudgangspunkt for overvejelser med hensyn til denenkelte patients behov. Der er ikke tale omuomgængelige regler, men der skal selvfølgelig væregode grunde til at ignorere dem. Der er ingenanbefalingssæt, der kan give støtte på alle områder,og problemerne bør drøftes med radiologer.
Det er næsten blevet en videnskab at udarbejderetningslinjer, og der udgives utallige skrifter, deromhandler udvikling af retningslinjer. Specielt hareksperter udviklet en detaljeret metodologi, der
13
beskriver, hvordan retningslinjer bør udvikles,udformes og evalueres [8, 15-21]. Hvis man anvenderdenne metodologi, indebærer udviklingen af en enkeltvidenskabeligt holdbar retningslinje en omfattendeakademisk indsats. Hvad de 280 kliniske problemer,der indgår i dette skrift, angår, er det noget nærumuligt at bruge så meget tid og så mange ressourcertil dette formål. En stor del af den tankegang, derligger til grund for metoderne til udarbejdelse afretningslinjer, er imidlertid blevet anvendt vedudarbejdelsen af disse anbefalinger. Navnlig er derforetaget en gennemgribende gennemgang aflitteratur, og de vigtigste henvisninger er blevetanalyseret. The Royal College of Radiologists råderover et arkiv med henvisninger til de tekster, somkommentarerne i denne tekst er baseret på.Repræsentanter for andre faggrupper ogrepræsentanter for patienterne har fået rig lejlighed tilat bidrage med deres synspunkter. Adskillige grupperer blevet opfordret til at komme med kommentarervedrørende fakta, lokal praksis m.m. Relevantebilleddiagnostiske specialgrupper har aktivt støttetarbejdet. Der har været en omfattende dialog medandre faggrupper, også repræsentanter for patienternesamt alle de videnskabelige selskaber, somkulminerede i tilslutningen fra the Academy ofMedical Royal Colleges (jf. bilag). Et af de vigtigstekendetegn ved disse anbefalinger er netop denkendsgerning, at de er blevet revideret og ændretgennem udarbejdelsen af fire udgaver siden 1989.
Sideløbende med denne proces har det amerikanskeradiologiske selskab, the American College ofRadiologists (ACR), forestået udarbejdelsen af»relevanskriterier« [22]. I stedet for at udtale sig om,hvad man anser for den optimale undersøgelse,angiver ACR de mange forskellige undersøgelser oggiver dem point efter relevans (med 10 point som dethøjeste). Man er nået frem til disse kriterier via enmodificeret Delphi-teknik, hvor der opnås konsensusmellem eksperter. RCR har holdt sig løbende
14
underrettet om denne interessante proces og harindarbejdet nogle af ACR’s konklusioner i materialet.
I hele dette materiale er vægten af de oplysninger [8],der ligger til grund for de forskellige kommentarer,angivet på følgende måde:
[A] randomiserede, kontrollerede forsøg (RKF),metaanalyser, systematiske oversigter
[B] robuste undersøgelser baseret på forsøg elleriagttagelser
[C] andre oplysninger, hvor anbefalingen er baseretpå ekspertudtalelser og har tilslutning fraanerkendte autoriteter.
I nogle kliniske situationer (f.eks. UL-skanningensrolle under en normal graviditet) findes dermodstridende data i en længere række fremtrædendevidenskabelige rapporter. Der gives således ingenfaste anbefalinger, og dokumentationen klassificeressom C. Det bør også bemærkes, at der findes megetfå randomiserede forsøg, som sammenlignerforskellige radiologiske diagnostiske procedurer — deer svære at udføre og vil muligvis ikke kunne opnåetisk accept.
Hvilke billeder tages?Alle billeddiagnostiske afdelinger bør have regelsætfor de enkelte almindelige kliniske situationer. Dergives derfor ingen klare anbefalinger, hvad detteaspekt angår. Det bør være tilstrækkeligt at sige, atalle undersøgelser bør optimeres, så der fås flestmulige informationer med et minimum af stråling.Dette er vigtigt at være opmærksom på, da patienteneventuelt ikke får, hvad den henvisende klinikerforventer.
Hvem henvender retningslinjerne sig til?Meningen er, at disse retningslinjer skal anvendes afalle faggrupper inden for sundhedsvæsenet, som har
15
kompetence til at henvise patienter tilbilleddiagnostisk undersøgelse. På hospitalerne vilnyuddannede læger sandsynligvis have størst glæde afdem, og på mange hospitaler giver man nyansattereservelæger et eksemplar for at anspore til godpraksis.
Hvilke former for undersøgelser de forskelligefaggrupper kan gøre brug af, bør fastsættes i samrådmed lokale specialister i radiologi og nuklearmedicin,idet der tages hensyn til de til rådighed værenderessourcer. Anbefalingerne er også værdifulde forpersoner, der vil udføre audit af en afdelingshenvisningsmønster og arbejdsmængde [13].
Hvordan skal retningslinjerne bruges?Et af formålene med skriftet er at pege på områder,hvor der kan være vanskeligheder og konflikter.Siderne er generelt set opdelt i fire spalter: Den førsteangiver den kliniske situation, der ligger til grund foren anmodning om undersøgelse, den næste opstillermulige billeddiagnostiske teknikker (og den relevantespændvidde af bestrålingen), den tredje indeholderanbefalingen (og kategorien af den foreliggendedokumentation) med hensyn til, om undersøgelsen errelevant eller ikke, og den fjerde spalte indeholderuddybende kommentarer.
Følgende anbefalinger anvendes:
1. Indiceret. Dette angiver den undersøgelse/deundersøgelser, som med størst sandsynlighed vilkunne bidrage til en klinisk diagnose og enbehandling. Det er ikke nødvendigvis den sammeundersøgelse, som klinikeren har rekvireret,f.eks. UL i stedet for venografi ved dybvenetrombose.
2. Specialundersøgelse. Dette er kompliceredeeller udgiftskrævende undersøgelser, somnormalt kun udføres for læger, der er i besiddelseaf den relevante kliniske ekspertviden til at
kunne vurdere de kliniske fund og træffebeslutninger i overensstemmelse med detbilleddiagnostiske resultat. Som regel bør demedføre en drøftelse af de enkelte tilfælde meden specialist i radiologi eller nuklearmedicin.
3. Ikke indiceret indledningsvis. Dette omfattersituationer, hvor erfaringen har vist, at detkliniske problem som regel løser sig med tiden;derfor foreslår vi, at undersøgelsen udskydes tre-seks uger og kun gennemføres, hvissymptomerne varer ved. Smerter i skulderen er ettypisk eksempel.
4. Ikke indiceret rutinemæssigt. Dette markerer,at selv om ingen anbefaling er ubestridelig, vilanmodningen kun blive efterkommet, hvis enkliniker kan fremføre stærke argumenter herfor.Et eksempel, hvor en undersøgelse ville væreberettiget, kunne være enoversigtsrøntgenoptagelse, hvis det er en patientmed rygsmerter, og kliniske undersøgelser pegerpå, at der kan være tale om andet end endegenerativ lidelse (f.eks.osteoporotisk brud påryghvirvel).
5 Ikke indiceret. Denne kategori omfatterundersøgelser, hvor den angivelige begrundelsefor undersøgelsen er uholdbar (f.eks. IVU vedhypertension).
16
Graviditet ogfosterbeskyttelse
• Bestråling af et foster bør så vidt muligt undgås[23-25]. Dette omfatter tilfælde, hvor kvindenikke selv har nogen formodning om, at hun ergravid. Det primære ansvar for at identificeredisse patienter ligger hos den henvisendekliniker.
• Kvinder i den forplantningsdygtige alder, derskal have foretaget en undersøgelse, hvorbækkenområdet kommer i den direkte eller i denspredte stråling (stort set alle former forioniserende stråling mellem mellemgulvet ogknæene), eller et indgreb, der involvererradioaktive isotoper, bør udspørges, om de ereller muligvis kan være gravide. Hvis patientenikke kan udelukke muligheden af, at hun ergravid, bør hun udspørges, om hendesmenstruation er forsinket.
• Hvis enhver mulighed for, at patienten er gravid,er udelukket, kan undersøgelsen udføres, menhvis patienten med sikkerhed, ellersandsynligvis, er gravid (dvs. menstruationen erforsinket) bør begrundelsen for den foreslåedeundersøgelse gennemgås af radiologen og denhenvisende kliniker, så der kan træffes enbeslutning om eventuel udsættelse afundersøgelsen til efter fødslen eller efterindtrædelsen af den næste menstruation. Etindgreb, som er til klinisk gavn for moderen, kanimidlertid også være til indirekte gavn for detufødte barn, og hvis et nødvendigt indgrebudsættes til senere i graviditeten, kan dette øgerisikoen for fosteret såvel som for kvinden.
• Hvis graviditet ikke kan udelukkes, menmenstruationen IKKE er forsinket, og indgrebet
17
vil medføre en relativt lav dosis til fosteret, kanundersøgelsen gennemføres. Men hvisundersøgelsen medfører relativt høje doser (i defleste afdelinger vil undersøgelser i dennekategori højst sandsynligt være CT-skanning afabdomen og bækken, IVU, fluoroskopi og NM-undersøgelser), drøftes tilfældet ud fraanbefalinger vedtaget på lokalt plan.
• Hvis radiologen og den henvisende kliniker erenige om, at der er kliniske grunde, som talerfor, at den gravide eller muligvis gravidelivmoder udsættes for bestråling, skal en sådanbeslutning under alle omstændigheder indskrivesi journalen. Radiologen bør derefter sikre, atpatienten kun udsættes for den minimalestråledosis, som er nødvendig for at opnå dennødvendige information.
• Hvis det viser sig, at et foster uforvarende påtrods af ovenstående sikkerhedsforanstaltningerhar været udsat for bestråling, vil den lille risiko,fosteret udsættes for på grund af bestrålingen,selv ved højere doser, næppe retfærdiggøre destørre risici, der er forbundet med invasivefosterdiagnostiske procedurer (f.eks.amniocentesis), eller de risici, der er forbundetmed afbrydelse af svangerskabet. Hvis et fosteruforvarende er blevet udsat for bestråling, bør enlæge med speciale i bestråling foretage enindividuel risikovurdering, hvorefter resultaternedrøftes med patienten.
• RCR har for nylig deltaget i udarbejdelsen(sammen med NRPB og det radiografiskeselskab, the College of Radiographers) af enpjece, der vejleder om beskyttelse af fosteret iforbindelse med en diagnostisk undersøgelse afmoderen [25].
18
Optimering af stråledosis
Anvendelsen af radiologiske undersøgelser er enaccepteret del af medicinsk praksis, hvis berettigelsebunder i en klar klinisk nytteværdi for patienten, somlangt opvejer den begrænsede risiko forbundet medbestrålingen. Selv små stråledoser er imidlertid ikkehelt uden risiko. En lille del af de genetiskemutationer og ondartede sygdomme, der opstår hosbefolkningen, kan tilskrives en naturligbaggrundsstråling. Medicinsk bestråling i diagnostiskøjemed er den største kilde til menneskeskabtbestråling af befolkningen, og den øger den dosis,befolkningen får sammenlignet medbaggrundsstrålingen med en sjettedel.
EU-direktivet af 1997 [2] kræver af alle involverede,at de begrænser unødvendig bestråling af patienter.Institutioner på området og enkeltpersoner, somanvender ioniserende stråling, skal overholde dissebestemmelser. En vigtig måde at begrænsestrålingsmængden på er ved at undgå at foretageunødvendige undersøgelser (navnlig gentagneundersøgelser).
Den effektive dosis ved en radiologisk undersøgelseer den vægtede sum af doserne for et antal afkroppens væv, hvor vægtningsfaktoren for de enkeltevæv afhænger af deres relative følsomhed over forstråleinduceret cancer eller alvorlige arveligevirkninger. Dette giver en ansættelse af den enkeltedosis, som er sat i forhold til den samledestrålingsrisiko, uanset hvordan stråledosen er fordeltpå kroppen.
Typisk varierer de effektive doser for nogle af demest almindelige former for diagnostisk radiologi,således at de højeste er ca. 1 000 gange så store somde laveste, svarende til fra 1-2 dages naturligbaggrundsstråling (0,02 mSv ved en røntgenoptagelseaf thorax) til 4,5 år (f.eks. computertomografi af
19
20
Eksempler på effektive doser af diagnostisk medicinsk bestråling i 1990’erne
Diagnostisk Typisk effektiv Svarer Omtrentligprocedure dosis (mSv) til antal tilsvarende
røntgenopta- periode afgelser naturlig
af thorax baggrunds-stråling (1)
Røntgen-undersøgelser:
Ekstremiteter og led(undtagen hofte) <0,01 <0,5 <1,5 dageThorax (enkelt posterior anterior- film) 0,02 1 3 dageKranie 0,07 3,5 11 dageColumna thoracalis 0,7 35 4 månederColumna lumbalis 1,3 65 7 månederHofte 0,3 15 7 ugerBækken 0,7 35 4 månederAbdomen 1,0 50 6 månederIVU 2,5 125 14 månederRtg. af oesophagus med Barium 1,5 75 8 månederVentrikel 3 150 16 månederTyndtarmspassage 3 150 16 månederRtg. af colon med Bariumindhældning 7 350 3,2 årCT af hoved 2,3 115 1 årCT af thorax 8 400 3,6 årCT af abdomen eller bækken 10 500 4,5 år
Isotopundersøgelser:
Lunge, ventilation (Xe-133) 0,3 15 7 ugerLunge, perfusion (Tc-99m) 1 50 6 månederNyre (Tc-99m) 1 50 6 månederThyroidea (Tc-99m) 1 50 6 månederKnogle (Tc-99m) 4 200 1,8 årDynamisk undersøgelse af hjerte (Tc-99m) 6 300 2,7 årPET hoved (F-18 FDG) 5 250 2,3 år
(1) Gennemsnitlig baggrundsstråling i Det Forenede Kongerige = 2.2mSv om året: de regionale gennemsnit varierer fra 1,5 til 7,5 mSvom året.
Udarbejdet under vejledning af B. Wall, National RadiologicalProtection Board.
abdomen). Der er imidlertid store forskelle mellemlandene og inden for de enkelte lande, hvad angårbaggrundsstråling. Doserne for konventionellerøntgenundersøgelser er baseret på konklusionerudledt af NRPB fra patientdosismålinger foretaget i380 hospitaler i Det Forenede Kongerige i tidsrummet1990-1995. De er generelt lavere end doserne angiveti tidligere udgaver af denne publikation, som varbaseret på data fra begyndelsen af 1980’erne, hvilkettyder på en positiv tendens i retning af forbedretpatientbeskyttelse. Doserne for CT-undersøgelser ogisotopundersøgelser er baseret på nationaleundersøgelser gennemført af NRPB og BNMS, og der er højst sandsynligt ikke sket væsentligeændringer.
Lavdosisundersøgelser af ekstremiteter og thorax erde mest almindelige røntgenundersøgelser, mensmindre hyppige højdosisundersøgelser, såsomhelkrops-CT-skanning og Bariumundersøgelser,leverer det største bidrag til den samlede bestråling afbefolkningen. Nogle CT-undersøgelser kan medføremeget høje patientdoser. Der ses ingen tendens tilbegrænsning af doserne, og CT anvendes i større ogstørre omfang. Aktuelt bidrager CT sandsynligvismed næsten halvdelen af den samlede dosis fra allerøntgenundersøgelser. Det er derfor yderst vigtigt, aten hvilken som helst anmodning om CT-skanning erudførligt begrundet, og at der tages teknikker i brug,som begrænser doserne til det minimale, samtidigmed at de giver den information, som er nødvendigfor at kunne stille en diagnose. Nogle eksperterskønner, at den øgede livstidsrisiko for dødelig cancerved en CT-undersøgelse af abdomen hos en voksen erca. 1:2 000 (sammenlignet med risikoen for enrøntgenundersøgelse af thorax, der er 1:1 000 000)[26]. Dette er imidlertid kun en lille ekstra risikosammenlignet med den meget høje almene risiko forcancer (næsten 1:3), og den opvejes som regel rigeligtaf CT-undersøgelsens nytteværdi.
21
22
I forbindelse med denne henvisningsvejledning erdoserne placeret i grupper med brede spændvidder,som skal give den henvisende læge en forståelse forstørrelsesordenen af stråledoserne ved de forskelligeundersøgelser.
TABEL Klassificering af de typiskeeffektive doser af ioniserendestråling fra almindeligebilleddiagnostiske procedurer
Klasse Typisk effektiv Eksemplerdosis (mSv)
0 0 UL, MR
I <1 Rtg. af thorax, Rtg. af ekstremiteter, Rtg. af bækken
II (*) 1-5 IVU, Rtg. af columna lumbalis, NM (f.eks. knogleskintigram), CT af hoved og hals
III 5-10 CT af thorax og abdomen, NM (f.eks. af hjerte)
IV >10 Visse NM-undersøgelser(f.eks. PET)
(*) Den gennemsnitlige årlige baggrundsstråling i størstedelen afEuropa ligger inden for dette område.
23
Kommunikationen med enklinisk radiologisk afdeling
En henvisning til en billeddiagnostisk undersøgelsebetragtes generelt som en anmodning om enekspertvurdering fra en specialist i radiologi ellernuklearmedicin. Resultatet af denne anmodning omekspertvurdering bør forelægges i form af en rapport,som kan være en støtte i behandlingen af et kliniskproblem.
Formularerne, hvorpå undersøgelsen rekvireres, børudfyldes nøjagtigt og tydeligt for at undgåmisforståelser. Der bør gøres klart rede for årsagentil, at undersøgelsen rekvireres, og gives tilstrækkeligtmed detaljerede kliniske oplysninger til, at denbilleddiagnostiske specialist kan forstå de særligediagnostiske eller kliniske problemer, der forsøgesløst med en radiologisk undersøgelse.
I nogle tilfælde kan den bedste måde at løseproblemet på være en alternativ billeddiagnostiskundersøgelse.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en undersøgelse ernødvendig, eller hvilken undersøgelse der er bedst,bør man konferere med en specialist i radiologi ellernuklearmedicin. Billeddiagnostiske afdelinger er altidvillige til at drøfte undersøgelserne med dehenvisende læger. Regelmæssige kliniske-radiologiskemøder er en brugbar ramme for sådanne drøftelser ogbetragtes som god praksis [27].
Bemærk: Selv om disse anbefalinger har opnåettilslutning fra brede grupper, anerkendes det, atenkelte afdelinger vil tilpasse dem til lokale forholdog retningslinjer.
Teknikbaseretbilleddiagnostik.
Computer-tomografi (CT)CT-teknikken findes efterhånden over det meste afEuropa. Der er desuden i den seneste tid sketvæsentlige fremskridt på grund af udviklingen af CT-spiralskanning og multislice-teknikken, der gør detmuligt at opnå volumendata, medens patienten holdervejret. Fremskridt som disse har skabt nyediagnostiske muligheder, f.eks. anvendelse af CT-spiralskanning til diagnosticering af lungeemboli. Deenkelte hospitaler vil dog have deres egen politik medhensyn til at imødekomme anmodninger om CT-undersøgelse. Det bør ikke glemmes, at CT er enrelativt kostbar undersøgelse, som desuden indebæreren høj stråledosis. Derfor er det altid værd at overvejealternativer, navnlig på baggrund af MR-teknikkensvoksende rolle. The UK National RadiologicalProtection Board har formuleret flere generelleanbefalinger med hensyn til CT i sin publikation ombeskyttelse af patienten ved computertomografi(Protection of the Patient in X-Ray ComputedTomography) [26]. Følgende er citater fra disseanbefalinger:
Da der er tale om potentielt høje doser, bør en CT-undersøgelse kun foretages, hvis en erfarenradiolog kan give en behørig klinisk begrundelse.Undersøgelser af børn kræver en endnu meretungtvejende begrundelse, da disse patienter erudsat for højere risiko ved bestråling.
Hvor dette er klinisk hensigtsmæssigt, bør der istedet overvejes brug af ikke-ioniserende teknikker(UL og MR), som giver større sikkerhed, ellerlavdosis-røntgenteknikker.
Der bør ikke foretages CT-undersøgelser afabdomen eller bækken hos gravide patienter,medmindre der er tungtvejende kliniske grunde, dertaler herfor, og det er i så fald vigtigt at anvendelavdosisteknikker.
24
25
Bestråling af øjnene bør altid minimeres, navnligved patienter, som muligvis skal have foretaget flereundersøgelser.
Ved alle anmodninger om radiologiske undersøgelserbør enhver henvisning til CT, som falder uden for defastlagte retningslinjer, drøftes med en radiolog. Pågrund af nødvendigheden af at minimereundersøgelsens omfang (og herved udgifterne ogstråledosis) vil det være en hjælp, hvis de kliniskeoptegnelser og tidligere billeddiagnostiskeundersøgelser er til rådighed, når der skal foretagesCT-skanning.
Andre karakteristika:
• På trods af risikoen forbundet med bestrålingener CT stadig den optimale undersøgelse vedmange kliniske problemer i thorax og abdomen.
• CT anvendes i vidt omfang ved intrakranielleproblemer, især hjerneblødning og læsion.
• CT er en simpel metode til stadieinddeling afmange maligne lidelser (f.eks. lymfom), og tilmonitorering af respons på behandlingen.
• CT giver værdifulde præoperative oplysningerom komplekse udfyldninger og anvendes i vidtomfang ved postoperative komplikationer.
• CT kan give præcis vejledning veddrænageprocedurer, biopsi og anæstetiskenerveblokader.
• CT spiller en vigtig rolle ved traumer.
• CT-billeder kan forringes af proteser,fikseringsanordninger osv.
• CT viser flere anatomiske detaljer hosovervægtige patienter end UL. Ved tynderepatienter og børn bør der så vidt muligt anvendesUL.
26
• CT af abdomen giver en stråledosis svarende tilca. 500 røntgenoptagelser af thorax.
Interventionsradiologi (herunderangiografi og mini-invasiv terapi)Dette er et område inden for radiologien, der er ihastig udvikling. Alle afdelinger for klinisk radiologihar i mange år anvendt angiografi og relateredeprocedurer (f.eks. angioplastik), men i den seneste tider der dukket flere nye teknikker op. De flesteabscesser i abdomen behandles nu med perkutanedrænageprocedurer med radiologisk vejledning.Ligeledes udføres de fleste leverbiopsier nu afradiologer (vejledt af UL). Lymfeknudebiopsi er enrutineundersøgelse i de fleste UL- og CT-afdelinger.
Ny teknologi har medført en hastig udvidelse afinterventionsradiologiens anvendelsesmuligheder.Følgende er nogle af nyskabelserne:
• Perkutan diskektomi ved diskusprolaps (ofte vedhjælp af CT-kontrol).
• Perkutan indsættelse af transplantater vedabdominale aortaaneurismer.
• Forskellige teknikker til behandling af inoperableleverlæsioner (f.eks. laserablation medbilleddiagnostisk kontrol).
• Interventionel MR med »realtids«-billeddiagnostik, der muliggør monitorering afterapeutiske procedurer.
Ovenstående eksempler på de seneste nyskabelserkræver et tæt samarbejde med de kliniske kolleger.Hvordan samarbejdet nærmere organiseres, varierermeget alt efter den lokale ekspertise og rådighed overapparatur. På nationalt plan foregår en løbende debatom, hvordan disse interventionelle procedurer kantilrettelægges på bedste vis. Alle anmodninger omprocedurer inden for denne kategori medfører
nødvendigvis indgående drøftelser mellem forskelligespecialister.
Magnetisk resonansundersøgelse (MR)Der er inden for den sidste tid sket en væsentligstigning i udbredelsen af MR-apparatur i Europa.Denne stigning ledsages af utallige anbefalingervedrørende anvendelsen af MR. Med de senestetekniske fremskridt og den voksende erfaring spillerMR-teknikken en stadigt større rolle, og denbegrænsende faktor for yderligere ekspansion er nuofte af økonomisk karakter.
Da MR ikke anvender ioniserende stråling, bør denneteknik foretrækkes i de tilfælde, hvor CT og MR viltilvejebringe de samme oplysninger, og hvor beggeteknikker er til rådighed. Der er imidlertid en risikofor, at der vil opstå en uhensigtsmæssig storefterspørgsel efter MR, som kan betyde langeventetider. Derfor bør alle anmodninger om MR-undersøgelser godkendes af en radiolog.
Andre karakteristika:
• MR giver almindeligvis flere informationer endCT om lidelser i kranie, hoved og hals, columnaog muskel-/knoglesystemet på grund afteknikkens høje kontrastfølsomhed og multiplan-kapacitet. Dette er en hjælp veddiagnosticeringen og giver større sikkerhed, nårder skal fastsættes behandling. Teknikkenanvendes i stigende grad inden for onkologi.
• Af de seneste fremskridt kan nævnes MR-undersøgelse af thorax og hjerte, angiografi oginterventionsteknikker; MRCP og andrevæskesensitive MR-teknikker; funktionelle MR-billeder af hjernen. Mange af disse teknikker erdog endnu ikke fuldt udviklede.
• MR frarådes i det første trimester af graviditet.Teknikken kan dog godt vise sig at være mere
27
28
sikker end nogle af alternativerne. Alleundersøgelser under graviditet bør drøftes medden radiologiske afdeling.
• Der er nogle klare kontraindikationer tilanvendelsen af MR: fremmedlegemer (FL) afmetal i orbita, aneurismeclips, pacemakere,cochleare implantater osv. Desuden vil MR giveen begrænset billedkvalitet tæt på proteser osv.En udtømmende liste over kontraindikationer kanses i diverse lærebøger og monografier. Enhverusikkerhed med hensyn til kontraindikationer børdrøftes i god tid med den billeddiagnostiskeafdeling.
29
Nuklearmedicin (NM)
I EU-landene er NM et selvstændigt specialområde,hvor uforseglede isotopkilder til diagnostiske ogterapeutiske formål kun må anvendes afnuklearmedicinske specialister. I nogle lande kan andrespecialister, normalt radiologer, også foretage NM-undersøgelser. Uanset hvilke lokale ordninger der ergældende, vil en erfaren specialist være til rådighed ogkunne drøfte de relevante NM-teknikker i en givenklinisk situation. Specialisterne vil også kunne vejledeom, hvilken NM-undersøgelse der bør anvendes. Påtilsvarende måde bør den henvisende kliniker angive,hvilket præcist klinisk problem der kræverundersøgelse, da dette er afgørende for, hvilken isotop-(eller anden) undersøgelse der vil blive anvendt.
På trods af visse misforståelser falder ensammenligning mellem den stråledosis, der gives vedde fleste NM-teknikker, og doserne forbundet medmange andre røntgenundersøgelser, som anses for atvære »sikre«, ud til NM-teknikkens fordel. Som detfremgår af oversigten i afsnittet om minimering afstråledosis, er den effektive dosis ved de fleste NM-undersøgelser betydeligt mindre end ved CT-skanningaf abdomen.
De funktionelle data, der fås med NM-teknikker, ersærligt værdifulde. En almindelig NM-undersøgelsekan afgøre, om et distenderet nyrebækken, der erpåvist med ultralyd, blot skyldes et rummeligtsamlesystem, eller der ligger en obstruerende læsiontil grund. Den samme undersøgelse kan tilvejebringedata om den enkelte nyres procentandel af densamlede nyrefunktion. Mere komplekse undersøgelserkan påvise venstre ventrikels »ejection fraction« ogfordelingen af blodgennemstrømningen tilhjernebarken.
PET-skanning har på det seneste gjort storefremskridt, og flere og flere råder over teknikken. På
grund af de vigtigste isotopers korte levetid (detglukoseanaloge stof F-18 fluorodeoxyglukose, FDG,anvendes i vid udstrækning) kan PET kun tilbydes inærheden af en cyklotron og et isotopapotek.Udviklingen af dobbelthoved-gammakameraer medmodificeret PET-kapacitet er dog et væsentligtfremskridt, som bør give flere steder mulighed for atanskaffe apparaturet; en stor del af den aktuelleforskning er koncentreret om dette område. Da PETkan identificere små foci af levedygtige tumorer,giver teknikken enestående muligheder inden forstadieinddeling af forskellige cancertyper (f.eks.bronkialcancer) samt inden for follow-up ved cancer(f.eks. lymfom), hvor andre billeddiagnostisketeknikker måske ikke kan skelne mellem arvæv ogaktiv sygdom. PET kan også give unikke oplysningerom hjernens metabolisme og hjertemuskelens tilstand,og adskillige forskerteam er i gang med at undersøgedisse aspekter. I løbet af de næste par år vil PET istigende grad blive anvendt i klinisk praksis, ognedenstående anbefalinger angiver en eventuelanvendelse af teknikken i forbindelse med vissekliniske problemer.
Nuklearmedicinsk terapi
Selv om emnet ikke behandles yderligere i dennehenvisningsvejledning, er det værd at bemærke sigden vigtige rolle, NM spiller i forbindelse medbehandlingen af såvel benigne som malignesygdomme. Thyroidea er stadig det vigtigste mål,men teknikkens rækkevidde udvides hastigt. Andreindikationer er neuroendokrine tumorer, smertefuldemetastaser i skelettet, visse former for ledsygdomme,polycytæmi og maligne ekssudater. NM-teknikkensbehandlingsmuligheder undersøges inden forleukæmi/lymfomer og visse levertumorer.
30
Ultralyd (UL)
Siden den forrige udgave af disse retningslinjer harde fleste afdelinger for klinisk radiologi oplevet envoldsom stigning i henvisninger til UL-undersøgelser.I den samme periode er der sket fremskridt medhensyn til UL-apparatur og ekspertise, og der erkommet flere henvisningsmuligheder (farve Doppler,power Doppler, transvaginalt (tv) gynækologiskarbejde osv.). Disse tendenser er glædelige, da ULikke anvender ioniserende stråling. Der er imidlertidikke meget, der tyder på, at den stigende anvendelseaf UL ledsages af et større fald i henvisninger tilandre radiologiske undersøgelser og som følge herafet fald i den samlede stråledosis, som offentlighedenudsættes for.
Den øgede belastning af UL-faciliteter er faktiskforegået sideløbende med en vedvarende stigning iefterspørgslen efter andre radiologiske undersøgelser.En enkelt undtagelse bør bemærkes, nemlig IVU-undersøgelser, som der rekvireres langt færre af,siden UL er kommet frem. Da UL er ikke-invasiv, erdet samlede antal af patienter, der undersøges foruroradiologiske problemer, imidlertid steget. Delokale afdelinger for klinisk radiologi har udvikletderes egne retningslinjer for håndteringen af denøgede belastning af UL-faciliteterne.
Selve UL-billederne skal tages af en professionel, derhar erfaring med betjening af apparaturet, men selv ensådan er ikke altid i stand til at få perfekte billederhos alle patienter. Det kan for eksempel værevanskeligt og utilfredsstillende at foretage UL-undersøgelse af overvægtige patienter. Desuden kanfordelingen af tarmluft tilsløre visse forhold. Ultralydsbillige, hurtige, pålidelige og ikke-invasiveegenskaber gør det dog til en fremragende indledendeundersøgelse ved en lang række kliniske henvisninger.UL anbefales således også som den mesthensigtsmæssige undersøgelse, hvor den er mulig.
31
Da UL ikke indebærer ioniserende stråling og errelativt billig, anbefales denne undersøgelse ofte, hvorder ikke er begrundelse for mere kostbareundersøgelser (f.eks. CT-skanning), eller hvorressourcerne er begrænsede. Omvendt er det svært atafvise en anmodning om UL-undersøgelse medargumenter om invasiv karakter eller omkostninger.Der er således en risiko for, at UL-afdelingeroverbebyrdes med henvisninger, som ligger iudkanten af, hvad der er hensigtsmæssigt. Derfor harde henvisende klinikere fortsat pligt til at overvejenøje, om alle bestillinger af UL er berettigede, og omresultatet (f.eks. påvisning af galdesten) vil påvirkebehandlingen (jf. Indledning: Hvorfor erretningslinjer nødvendige?).
32
ORDLISTE
FORKORTELSE BETYDNING
Rtg. Røntgenoversigt, en eller flerefilm
Rtg. af thorax Røntgen af thorax
Rtg. af abdomen Røntgen af abdomen
UL Ultralyd
Skeletundersøgelse En serie af røntgenbilleder tilpåvisning af evt. skeletinvolveringog dennes udbredelse
Mammogram Røntgenbillede af bryst
Tyndtarm, Barium Detaljeret Bariumundersøgelsemed nasoduodenal sonde
IVU Intravenøs urografi
CT Computer-tomografi
CTA CT angiografi
HRCT High resolution CT
NM Nuklearmedicin
SPECT Enkeltphoton-emissionstomografi
MR Magnetisk resonans-undersøgelse
MRA MR angiografi
MRCP Magnetisk resonanscholangiopancreatografi
DSA Digital subtraktionsangiografi
ERCP Endoskopisk retrogradcholangiopancreatografi
PET Positron-emissionstomografi
33
A.
Ho
ved
(in
kl.
øre
-næ
se-h
alsp
rob
lem
er)
Med
født
e lid
else
r M
R [
0]In
dice
ret
[C]
Def
initi
v un
ders
øgel
se v
ed a
lle m
isda
nnel
ser,
hvor
ved
der
desu
den
undg
ås r
øntg
enst
rålin
g. 3
D-C
Tka
n væ
re
nødv
endi
g ve
d kn
ogle
mis
dann
else
r. Se
dativ
er n
orm
alt
(bør
n: s
e af
snit
M)
A1
påkr
æve
t ho
s m
indr
e bø
rn. O
verv
ej U
Lho
s ny
født
e.
Hje
rneb
lødn
ing;
C
T[I
I]In
dice
ret
[C]
CT
give
r en
fyl
dest
gøre
nde
bedø
mm
else
af
de f
lest
e sl
agtil
fæld
etil
fæld
e sa
mt
vise
r bl
ødni
ng.
MR
[0]
og
Spec
ialu
nder
-M
R o
g N
M m
ere
sens
itive
end
CT
ved
tidlig
inf
arkt
og
NM
[II
]sø
gels
e [B
]ve
d læ
sion
er a
f fo
ssa
post
erio
r.
UL
af c
arot
is [
0]Ik
ke i
ndic
eret
U
ndta
gels
er:
a) p
atie
nter
, som
er
fuld
t re
stitu
eret
, hvo
rru
tinem
æss
igt
[C]
der
over
veje
s ca
rotis
kiru
rgi.
b) h
jern
eblø
dnin
g un
der
udvi
klin
g, h
vor
der
er m
ista
nke
om d
isse
ktio
n el
ler
A2
embo
li.
Forb
igåe
nde
iskæ
mis
k U
Laf
car
otis
Indi
cere
t [B
]H
vis
der
er t
vivl
om
dia
gnos
en e
ller
oper
atio
n an
fald
[0]
over
veje
s. M
ange
tin
g af
hæng
er a
f lo
kale
ret
ning
slin
jer
og e
kspe
rtis
e. U
L(m
ed f
arve
Dop
pler
) gi
ver
funk
tione
lle d
ata
om b
ifur
katu
rlid
else
. Ang
iogr
afi,
MR
Aog
CTA
er d
yrer
e al
tern
ativ
er, d
er v
iser
kar
rene
. (s
e og
så B
5)A
3M
R o
g N
M k
an b
ruge
s til
at
vise
fun
ktio
n.
34
A. HovedKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Dem
yelin
isat
ions
- og
and
reM
R [
0]In
dice
ret
[A]
MR
lan
gt m
ere
sens
itiv
end
CT
ved
hv
id s
ubst
anss
ygdo
mm
ede
mye
linis
atio
nslid
else
. MR
kan
dog
sta
dig
være
ne
gativ
hos
op
til 2
5%
af
patie
nter
med
fas
tslå
et
diss
emin
eret
scl
eros
e. M
R o
gså
bedr
e en
d C
Ttil
af
græ
nsni
ng a
f ud
bred
else
og
plac
erin
g af
and
re h
vid
A4
subs
tans
sygd
omm
e.
Rum
opfy
lden
de l
æsi
oner
CT
[II]
ell
er
Indi
cere
t [B
]M
R m
ere
føls
om m
ed h
ensy
n til
at
geng
ive
nøja
gtig
M
R [
0]po
sitio
n af
tum
orer
i t
idlig
t st
adiu
m (
nytti
gt v
ed
oper
atio
n) o
g m
ere
føls
om v
ed l
æsi
oner
af
foss
a po
ster
ior.
MR
kan
ove
rse
kalc
ifik
atio
n. C
Ttil
råd
ighe
d fl
ere
sted
er o
g er
oft
e til
stræ
kkel
ig v
ed s
upra
tent
oria
le
læsi
oner
og
subd
ural
t hæ
mat
om. M
R b
edst
ved
fos
sa
post
erio
r og
vas
kulæ
re l
æsi
oner
. NM
kan
væ
re t
il hj
ælp
un
der
viss
e om
stæ
ndig
hede
r —
tum
orle
vedy
gtig
hed
A5
efte
r te
rapi
, isæ
r ef
ter
strå
lete
rapi
.
Hov
edpi
ne:
akut
, stæ
rkC
T[I
I]In
dice
ret
[B]
CT
give
r fy
ldes
tgør
ende
dat
a i
de f
lest
e til
fæld
e af
su
bara
knoi
dal
og a
ndre
int
rakr
anie
lle b
lødn
inge
r og
le
dsag
ende
hyd
roce
phal
us. N
B:
En
nega
tiv C
Tud
eluk
ker
ikke
sub
arak
noid
al b
lødn
ing,
og
mis
tank
e he
rom
bør
med
føre
lum
balp
unkt
ur, s
åfre
mt
der
ikke
er
form
odni
ng o
m k
ontr
aind
ikat
ione
r (f
.eks
. obs
true
rend
e hy
droc
epha
lus)
. Lum
balp
unkt
ur k
an o
gså
være
nø
dven
dig
for
at u
delu
kke
men
ingi
tis.
35
A. Hoved
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-M
R b
edre
end
CT
ved
betæ
ndel
sesf
oran
drin
ger.
NM
N
M [
II]
søge
lse
[C]
mås
ke d
en m
est
sens
itive
und
ersø
gels
e til
påv
isni
ng a
f en
ceph
aliti
s og
kan
lev
ere
bevi
ser
på
A6
cirk
ulat
ions
fors
tyrr
else
ved
mig
ræne
.
Hov
edpi
ne:
kron
isk
Rtg
. af
kran
ie,
Ikke
ind
icer
et
Rad
iogr
afi
ikke
sæ
rlig
anv
ende
ligt
ved
man
gel
på
sinu
s, c
olum
na
rutin
emæ
ssig
t [B
]fo
kale
teg
n/sy
mpt
omer
. Se
A13
.[I
]
CT
[II]
ell
erIk
ke i
ndic
eret
V
isse
und
tage
lser
for
spe
cial
iste
r, el
ler
hvis
der
er
sikr
eM
R [
0]ru
tinem
æss
igt
[B]
tegn
på
øget
int
rakr
anie
lt tr
yk, f
ossa
pos
teri
or l
idel
se
(bør
n: s
e af
snit
M)
A7
elle
r an
dre
tegn
.
Hyp
ofys
e- o
g ju
xtas
ella
-M
R [
0]Sp
ecia
lund
er-
Dem
onst
ratio
n af
mik
road
enom
er e
r ik
ke a
ltid
til h
jælp
prob
lem
ersø
gels
e [B
]ve
d be
hand
linge
n. C
Thv
is M
R i
kke
er t
il rå
digh
ed.
Aku
t he
nvis
ning
ved
syn
sfor
ring
else
. Nog
le c
entr
e an
vend
er s
ærl
ige
NM
-age
nser
.
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Til
patie
nter
, der
kræ
ver
unde
rsøg
else
, anv
ende
s M
R
A8
rutin
emæ
ssig
t [C
]el
ler
CT.
Foss
a po
ster
ior-
tegn
MR
[0]
Indi
cere
t [A
]M
R l
angt
bed
re e
nd C
T. C
T-bi
llede
r fo
rrin
ges
ofte
af
A9
beam
har
deni
ng a
rtef
akte
r.
36
A. HovedKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Hyd
roce
phal
us
CT
[II]
Indi
cere
t [B
]C
Tfy
ldes
tgør
ende
i d
e fl
este
tilf
æld
e; M
R a
f og
til
nødv
endi
g og
kan
væ
re m
ere
hens
igts
mæ
ssig
hos
bør
n.
UL
førs
te v
alg
ved
spæ
dbør
n. N
M a
nven
des
i vi
sse
cent
re, n
avnl
ig v
edrø
rend
e sh
untf
unkt
ion.
(bør
n: s
e af
snit
M)
A10
Rtg
.In
dice
ret
[C]
Rtg
. kan
dem
onst
rere
hel
e ve
ntils
yste
met
.
Sym
ptom
er i
mel
lem
øre
CT
[II]
Spec
ialu
nder
-E
n vu
rder
ing
af d
isse
sym
ptom
er k
ræve
r ør
e-næ
se-
elle
r in
dre
øre
søge
lse
[B]
hals
-, n
euro
logi
sk e
ller
nerv
ekir
urgi
sk e
kspe
rtis
e.(i
nkl.
vert
igo)
A11
Sens
orin
eura
l dø
vhed
M
R [
0]Sp
ecia
lund
er-
MR
lan
gt b
edre
end
CT,
isæ
r ve
d ak
ustis
ke n
euro
mer
. (b
ørn:
se
afsn
it M
)A
12
søge
lse
[B]
Ved
døv
hed
hos
børn
, se
M4.
Sinu
slid
else
R
tg. a
f si
nus
[I]
Ikke
ind
icer
et
Fort
ykke
lse
af s
limhi
nden
er
et i
kke-
spec
ifik
t fu
nd, d
erru
tinem
æss
igt
[B]
kan
optr
æde
hos
sym
ptom
fri
patie
nter
.
CT
[II]
Spec
ialu
nder
-C
Tgi
ver
fler
e re
sulta
ter
og g
iver
uni
kke
oply
snin
ger
søge
lse
[B]
om d
en o
stia
le a
nato
mi.
Lav
dosi
stek
nik
ønsk
værd
ig.
Indi
cere
t, hv
is m
aksi
mal
med
icin
sk b
ehan
dlin
g er
slå
et
fejl,
hvi
s de
r op
står
kom
plik
atio
ner
elle
r ve
d m
ista
nke
(bør
n: s
e af
snit
M)
A13
om m
alig
nite
t.
Dem
ens
og h
ukom
mel
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Ove
rvej
und
ersø
gels
e, h
vis
det
klin
iske
for
løb
er
sesf
or-s
tyrr
else
r, ru
tinem
æss
igt
[B]
unor
mal
t, el
ler
ved
yngr
e pa
tient
.be
gynd
ende
psy
kose
37
A. Hoved
CT
[II]
ell
er
Spec
ialu
nder
-C
Tog
SPE
CT
en g
od k
ombi
natio
n ve
d A
lzhe
imer
s M
R [
0] e
ller
sø
gels
e [B
]]sy
gdom
. MR
bed
re v
ed s
truk
turf
oran
drin
ger
og t
il N
M [
III]
bedø
mm
else
af
norm
alt
tryk
ved
hyd
roce
phal
us. P
ET
og S
PEC
Tgo
de m
etod
er t
il at
få
funk
tione
lle d
ata.
U
nder
søge
lser
af
den
cere
bral
e ci
rkul
atio
n ka
n sk
elne
A
14A
lzhe
imer
s fr
a an
dre
form
er f
or d
emen
s.
Øje
nlæ
sion
erC
T[I
I] e
ller
Sp
ecia
lund
er-
CT
give
r m
ere
deta
ljere
de a
nato
mis
ke i
nfor
mat
ione
r, M
R [
0]sø
gels
e [B
]na
vnlig
af
knog
lest
rukt
urer
(f.
eks.
nas
olak
rim
al k
anal
).
Med
MR
und
gås
best
rålin
g af
lin
sen
(dog
ko
ntra
indi
cere
t ve
d m
ista
nke
om f
erro
mag
netis
k fr
emm
edle
gem
e). O
verv
ej U
Ltil
påv
isni
ng a
f A
15in
trao
kula
re l
æsi
oner
.
Orb
ita —
fre
mm
edle
gem
eR
tg. a
f or
bita
[I]
Indi
cere
t [B
]Is
ær
ved
pers
oner
, der
har
arb
ejde
t m
ed m
etal
, ele
ktri
sk
(FL
) af
met
al (
før
MR
)dr
evet
væ
rktø
j os
v. N
ogle
cen
tre
anve
nder
CT.
Se
A16
af
snit
K, »
Tra
ume«
, om
aku
tte s
kade
r.
Syns
fors
tyrr
else
rR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
R
øntg
enbi
llede
r er
sjæ
lden
t en
hjæ
lp. S
peci
alis
ter
kan
A17
rutin
emæ
ssig
t [C
]ev
t. re
kvir
ere
CT
elle
r M
R.
38
A. HovedKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Epi
leps
i (v
oksn
e)
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
En
vurd
erin
g kr
æve
r sp
ecia
leks
pert
ise.
Anf
ald,
der
er
(bør
n: s
e af
snit
M)
rutin
emæ
ssig
t [B
]be
gynd
t i
en s
en a
lder
, bør
nor
mal
t un
ders
øges
, men
bi
lledd
iagn
ostik
kan
væ
re u
nødv
endi
g, h
vis
prob
lem
et
er k
lart
alk
ohol
rela
tere
t.
CT
[II]
, MR
Spec
ialu
nder
-Pa
rtie
lle/f
okal
e an
fald
kan
kræ
ve e
n de
talje
ret
[0]
elle
r N
M
søge
lse
[B]
vurd
erin
g, h
vis
der
påtæ
nkes
ope
ratio
n. S
PEC
Tun
der
[III
]an
fald
giv
er s
tørs
t ch
ance
for
at
loka
liser
e fo
kus.
O
ptag
else
r af
fun
ktio
n im
elle
m a
nfal
d er
ogs
å vi
gtig
t. M
ange
tin
g af
hæng
er a
f lo
kale
ret
ning
slin
jer,
som
af
gør,
hvilk
e ko
mbi
natio
ner
af f
rem
gang
småd
er d
er
A18
anve
ndes
.
39
A. Hoved
B.
Hal
s (c
olu
mna:
se
afsn
it C
[C
olu
mna]
og
K [
Trau
me]
)
Blø
dd
ele
Thy
reoi
dea-
UL
[0]
og N
M
Indi
cere
t [B
]D
emon
stre
rer
mor
folo
gi;
give
r m
ulig
hed
for
vejle
dt
tum
orer
og
fors
tørr
else
[I]
aspi
ratio
n m
ed h
enbl
ik p
å cy
tolo
gi e
ller
biop
si m
ed
henb
lik p
å hi
stol
ogi.
Nog
le k
linik
ere
vil
fore
tage
as
pira
tion
uden
bill
eddi
agno
stik
. Sam
tidig
Rtg
. af
B1
thor
ax p
åkræ
vet
til a
t vi
se t
rach
ea.
Thy
roto
ksik
ose
NM
[I]
, UL
[0]
Indi
cere
t [B
]K
an s
keln
e m
elle
m B
ased
ows
sygd
om, t
oksi
sk n
odøs
st
rum
a og
sub
akut
thy
reoi
ditis
. Giv
er f
unkt
ione
lle d
ata
B2
om l
ymfe
knud
er. O
gså
anve
ndel
ig v
ed t
hyre
oidi
tis.
Ekt
opis
k th
yreo
idea
væv
NM
[I]
Indi
cere
t [C
]N
M f
rem
rage
nde
ved
små
ekto
pisk
e re
ster
af
(f.e
ks. l
ingu
al t
hyre
oide
a)th
yreo
idea
væv.
Ved
gen
eral
iser
et t
hyro
idea
fors
tørr
else
el
ler
mul
tinod
øs s
trum
a gi
ver
UL
et g
odt
bille
de a
f re
tros
tern
al e
kste
nsio
n; d
ynam
iske
und
ersø
gels
er v
iser
ef
fekt
en a
f ha
lsek
sten
sion
osv
. CT
/MR
påk
ræve
t til
de
mon
stra
tion
af d
en f
ulde
ret
rost
erna
le e
kste
nsio
n og
B
3ko
mpr
essi
on a
f tr
ache
a.
40
B. HalsKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Hyp
erpa
ra-t
hyro
idis
me
Bil
led-
diag
nost
ikSp
ecia
lund
er-
Søg
vejle
dnin
g. D
iagn
ose
på k
linis
k/bi
okem
isk
søge
lse
[C]
grun
dlag
. Bill
eddi
agno
stik
kan
bid
rage
til
præ
oper
ativ
lo
kalis
atio
n, m
en e
r m
ulig
vis
ikke
nød
vend
ig f
or
erfa
rne
kiru
rger
. Man
ge t
ing
afhæ
nger
af
loka
le
retn
ings
linje
r sa
mt
rådi
ghed
ove
r te
knol
ogi
og
eksp
ertis
e. U
L, N
M, C
Tog
MR
er
alle
præ
cise
B
4m
etod
er i
en
ikke
-ope
rere
t ha
ls.
Sym
ptom
fri
caro
tis-
UL
af c
arot
is [
0]Ik
ke i
ndic
eret
Si
gnif
ikan
te i
nter
ne c
arot
isar
teri
elæ
sion
er s
es s
jæld
ent.
mis
lyd
B5
rutin
emæ
ssig
t [B
]
Frem
med
lege
mer
, slu
gt
Se T
raum
e, K
30.
elle
r in
dånd
etB
6
Abs
ces
af u
kend
t U
L[0
]In
dice
ret
[C]
UL
som
den
før
ste
unde
rsøg
else
, der
ogs
å ka
n ve
jlede
op
rind
else
ved
biop
si. M
R o
g C
Tno
rmal
t ku
n på
anb
efal
ing
af
B7
radi
olog
elle
r kl
inis
k sp
ecia
list.
Spyt
obst
rukt
ion
UL
[0]
elle
r In
dice
ret
[C]
Ved
per
iodi
sk, f
øder
elat
eret
hæ
vels
e. M
R s
ialo
graf
i Si
alog
rafi
[II
]fo
retr
ækk
es m
ulig
vis
på v
isse
cen
tre.
Rtg
.Ik
ke i
ndic
eret
U
ndta
gen
i ca
lcul
us i
mun
dbun
den,
hvo
r R
tg. k
an v
ære
B8
rutin
emæ
ssig
t [B
]til
stræ
kkel
igt.
41
B. Hals
Saliv
aabs
ces
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Lek
stre
mt
sens
itiv
og b
ør, a
fhæ
ngig
t af
lok
al
eksp
ertis
e, v
ære
den
før
ste
unde
rsøg
else
. MR
ud
mæ
rket
ved
udb
redt
elle
r re
cidi
vere
nde
sygd
om. C
Tan
vend
es n
u ku
n i
begr
æns
et o
mfa
ng. I
ngen
ind
ikat
ion
B9
for
CT-
sial
ogra
fi.
Tør
mun
d —
U
L[0
] el
ler
Spec
ialu
nder
-N
orm
alt
ikke
påk
ræve
t. Si
alog
ram
kan
væ
re
bind
evæ
vslid
else
sial
ogra
m [
II]
søge
lse
[C]
diag
nost
isk,
men
NM
giv
er e
n be
dre
funk
tione
l B
10el
ler
NM
[II
]be
døm
mel
se. M
R-s
ialo
graf
i an
vend
es l
igel
edes
her
.
Dys
funk
tion
i te
mpo
ro-
Rtg
. [I]
Spec
ialu
nder
-R
øntg
en v
il de
mon
stre
re k
nogl
eabn
orm
alite
ter,
men
de
man
dibu
larl
edde
tsø
gels
e [B
]fl
este
led
er
norm
ale,
da
prob
lem
erne
som
reg
el e
r re
late
ret
til d
ysfu
nktio
n i
leds
kive
n.
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-H
vis
kons
erva
tiv b
ehan
dlin
g sl
år f
ejl,
og d
er e
r ar
trog
rafi
[II
]sø
gels
e [B
]m
ista
nke
om i
nter
n fo
rsty
rrel
se. A
rtro
graf
i ka
n gi
ve e
n B
11æ
gte
dyna
mis
k de
mon
stra
tion.
42
B. HalsKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
C.
Co
lum
na
Gen
erel
t (t
rau
me:
se
afsn
it K
)M
edfø
dte
lidel
ser
Rtg
. [I]
Spec
ialu
nder
-F.
eks.
stå
ende
, ful
d læ
ngde
-Rtg
. ved
sko
liose
. Se
afsn
itsø
gels
e [C
]M
ved
røre
nde
rygs
mer
ter
(M10
).
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R d
efin
erer
alle
col
umna
mis
dann
else
r og
ude
lukk
ersø
gels
e [C
]re
late
ret
teka
mis
dann
else
. CT
kan
være
påk
ræve
t til
af
græ
nsni
ng a
f kn
ogle
deta
ljer,
men
her
bør
hus
kes
på
(bør
n: s
e af
snit
M)
C1
den
stor
e st
rålin
gsbe
last
ning
.
Mye
lopa
ti: t
umor
er,
MR
[0]
Indi
cere
t [B
]M
R k
lart
før
ste
valg
ved
røre
nde
alle
ryg
mar
vslæ
sion
erbe
tænd
else
, inf
ektio
n,
og f
or a
t vu
rder
e ry
gmar
vsko
mpr
essi
on. C
Tka
n væ
re
infa
rkt
osv.
nødv
endi
g, h
vis
der
kræ
ves
mer
e de
talje
rede
kn
ogle
bille
der.
Mye
logr
afi
kun,
hvi
s M
R i
kke
er t
il rå
digh
ed e
ller
ikke
er
mul
ig. N
M a
nven
des
stad
ig i
vid
t om
fang
til
at u
nder
søge
for
met
asta
ser
og i
dent
ific
ere
C2
foka
le s
kele
tale
læ
sion
er (
såso
m o
steo
id o
steo
ma)
.
Co
lum
na
cerv
ical
isM
ulig
sub
luks
atio
n af
R
tg. [
I]In
dice
ret
[C]
Et
enke
lt la
tera
lt R
tg. a
f co
lum
na c
ervi
calis
med
at
lant
oaxi
alle
dpa
tient
en i
sup
ervi
sere
t be
kvem
fle
ksio
n bu
rde
afsl
øre
en s
igni
fika
nt s
ublu
ksat
ion
hos
patie
nter
med
re
umat
oid
artr
it, D
owns
syn
drom
m.m
. MR
(f
leks
ion/
ekst
ensi
on)
vise
r ef
fekt
på
rygm
arv,
hvi
s R
tg.
C3
er p
ositi
v el
ler
neur
olog
iske
teg
n er
til
sted
e.
43
C. Columna
Hal
ssm
erte
r, br
acha
lgia
,R
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
D
egen
erat
ive
fora
ndri
nger
beg
ynde
r tid
ligt
i de
n de
gene
rativ
for
andr
ing
rutin
emæ
ssig
t [B
]m
odne
ald
er o
g er
oft
e ud
en r
elat
ion
til s
ympt
omer
, so
m n
orm
alt
skyl
des
disk
us-/
ligam
entf
oran
drin
ger,
der
ikke
kan
ses
på
rønt
geno
vers
igts
bille
der.
MR
anv
ende
s i
øget
om
fang
, nav
nlig
ved
bra
chal
gia.
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-O
verv
ej M
R o
g sp
ecia
listh
envi
snin
g, h
vis
smer
ten
søge
lse
[B]
påvi
rker
liv
sstil
, elle
r de
r er
neu
rolo
gisk
e te
gn.
Mye
logr
afi
(med
CT
) ka
n i
nogl
e til
fæld
e væ
re
påkr
æve
t til
vid
ere
afgr
æns
ning
, elle
r hv
is M
R i
kke
er
C4
til r
ådig
hed
elle
r ik
ke e
r m
ulig
.
Co
lum
na
tho
raca
lis
Smer
ter
uden
tra
ume:
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Deg
ener
ativ
e fo
rand
ring
er e
r in
vari
able
hos
de
gene
rativ
lid
else
rutin
emæ
ssig
t [B
]m
idal
dren
de o
g fr
emef
ter.
Und
ersø
gels
e sj
æld
ent
til
gavn
ved
fra
vær
af n
euro
logi
ske
tegn
elle
r te
gn p
å m
etas
tase
r el
ler
infe
ktio
n. O
verv
ej a
kut
henv
isni
ng h
os
æld
re p
atie
nter
med
plu
dsel
igt
opst
åede
sm
erte
r fo
r at
se
, om
der
er
tale
om
ost
eopo
rotis
k sa
mm
enfa
ld e
ller
andr
e fo
rmer
for
kno
gled
estr
uktio
n. O
verv
ej N
M f
or a
t un
ders
øge
for
met
asta
selæ
sion
er.
44
C. ColumnaKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R e
vt. i
ndic
eret
, hvi
s lo
kale
sm
erte
r va
rer
ved,
hvi
s sø
gels
e [B
]de
er
vans
kelig
e at
beh
andl
e, e
ller
der
er t
egn
på
C5
lang
stra
kt s
ygdo
m.
Co
lum
na
lum
bal
isK
roni
ske
rygs
mer
ter
uden
R
tg. [
II]
Ikke
ind
icer
et
Deg
ener
ativ
e fo
rand
ring
er e
r al
min
delig
e og
tegn
på
infe
ktio
n el
ler
rutin
emæ
ssig
t [C
]us
peci
fikk
e. S
tørs
t væ
rdi
ved
yngr
e pa
tient
er (
f.ek
s.
neop
lasm
aun
der
20 å
r, sp
ondy
lolis
tese
, ank
ylos
eren
de s
pond
yliti
s os
v.)
elle
r ho
s æ
ldre
pat
ient
er, f
.eks
. >55
.
MR
[0]
ell
er C
TSp
ecia
lund
er-
I til
fæld
e, h
vor
beha
ndlin
g er
van
skel
ig. N
egat
ive
fund
C6
[II]
ell
er N
M [
II]
søge
lse
[C]
kan
være
en
hjæ
lp.
Ryg
smer
ter
med
mul
ige
Bil
led-
diag
nost
ikIn
dice
ret
[B]
Led
sage
s af
aku
t he
nvis
ning
til
spec
ialis
t; M
R n
orm
alt
alvo
rlig
e år
sage
r, så
som
:de
n be
dste
und
ersø
gels
e. B
illed
diag
nost
ik b
ør i
kke
•In
dtræ
der
< 2
0, >
55
årfo
rsin
ke s
peci
alis
then
visn
ing.
NM
anv
ende
s og
så i
vid
•Sp
hinc
ter-
elle
r ud
stræ
knin
g ve
d m
ulig
kno
gled
estr
uktio
n og
i t
ilfæ
lde
gang
fors
tyrr
else
med
kro
nisk
e sm
erte
r el
ler
mis
tank
e om
inf
ektio
n.
•Fø
lels
eslø
shed
i
ride
buks
eom
råde
t•
Stæ
rkt
elle
r fr
emsk
ride
nde
bevæ
gels
esta
b(»
NO
RM
AL
« O
VE
RSI
GT
S-R
TG
. KA
N G
IVE
FA
LSK
•O
mfa
ttend
e ne
urol
ogis
k T
RY
GH
ED
).de
fici
t•
Tid
liger
e ca
rcin
om
45
C. Columna
•R
egel
mæ
ssig
t sy
g•
Hiv
•V
ægt
tab
•In
trav
enøs
t na
rkot
ikam
isbr
ug•
Ster
oide
r•
Stru
ktur
el d
efor
mite
t•
Ikke
-mek
anis
ke s
mer
ter
C7
(bør
n: s
e af
snit
M)
Aku
tte r
ygsm
erte
r:R
tg. [
II]
Ikke
ind
icer
et
Aku
tte r
ygsm
erte
r sk
ylde
s no
rmal
t om
stæ
ndig
hede
r, di
skus
prol
aps;
isc
hias
ude
nru
tinem
æss
igt
[C]
der
ikke
kan
dia
gnos
ticer
es p
å R
tg.-
over
sigt
(m
edkr
itisk
e ka
rakt
eris
tika
undt
agel
se a
f os
teop
orot
isk
sam
men
fald
). E
t »n
orm
alt«
(s
e ov
enfo
r)ov
ersi
gtsb
illed
e ka
n gi
ve f
alsk
try
ghed
. Påv
isni
ng a
f di
skus
prol
aps
kræ
ver
MR
elle
r C
Tog
bør
ove
rvej
es
stra
ks e
fter
fej
lslå
et k
onse
rvat
iv b
ehan
dlin
g.
MR
[0]
ell
er C
TIk
ke i
ndic
eret
M
R f
oret
rækk
es g
ener
elt
(stø
rre
fiel
d of
vie
w, c
onus
, [I
I]in
dled
ning
svis
[B
]po
stop
erat
ive
fora
ndri
nger
osv
.), o
g rø
ntge
nstr
ålin
g un
dgås
her
med
. Ent
en M
R e
ller
CT
er p
åkræ
vet
før
indg
reb
(f.e
ks. e
pidu
ralin
jekt
ion)
. MR
bed
re e
nd C
TC
8ve
d po
stop
erat
ive
prob
lem
er.
46
C. ColumnaKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
D.
Mu
skel
-/sk
elet
syst
emet
Ost
eom
yelit
isR
tg. [
I]+
NM
In
dice
ret
[B]
Det
2-3
-fas
ede
knog
lesk
intig
ram
er
mer
e fø
lsom
t en
d[I
I] e
ller
MR
[0]
Rtg
. Fun
dene
er
dog
ikke
spe
cifi
kke,
og
yder
liger
e N
M-s
peci
alun
ders
øgel
se m
ed a
ltern
ativ
e ag
ense
r ka
n væ
re p
åkræ
vet.
Fedt
supp
ress
ions
-MR
ans
es
efte
rhån
den
for
at v
ære
den
opt
imal
e un
ders
øgel
se.
CT
[II]
ell
erSp
ecia
lund
er-
CT
anve
ndes
til
iden
tifik
atio
n af
sek
vest
re. B
åde
CT
ogU
L[
0]sø
gels
er [
C]
UL
kan
vise
pas
send
e st
ed f
or v
ejle
dt p
erku
tan
biop
si.
UL
kan
være
til
hjæ
lp, s
ærl
ig v
ed b
ørn,
hvi
s m
etal
fo
rårs
ager
art
efak
ter
ved
MR
/CT,
elle
r hv
is N
M e
r D
1us
peci
fik
på g
rund
af
nylig
ope
ratio
n.
Prim
ær
knog
letu
mor
Rtg
. [I]
Indi
cere
t [B
]R
tg. k
an e
vt. k
arak
teri
sere
læ
sion
en.
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-M
R n
yttig
med
hen
blik
på
yder
liger
e ka
rakt
eris
erin
gC
T[I
I]sø
gels
e [B
]og
nød
vend
ig m
ed h
enbl
ik p
å ki
rurg
isk
stad
iein
ddel
ing,
bø
r gå
for
ud f
or b
iops
i. C
Tka
n vi
se k
nogl
edet
alje
r be
dre
på v
isse
ste
der
(f.e
ks. c
olum
na)
og v
ed m
indr
e læ
sion
er o
g er
påk
ræve
t, hv
is M
R i
kke
er t
il rå
digh
ed.
MR
mer
e an
vend
elig
til
bedø
mm
else
af
udbr
edel
se. C
Taf
tho
rax
ved
nega
tiv R
tg. a
f th
orax
til
vurd
erin
g af
pu
lmon
ale
met
asta
ser
ved
dive
rse
prim
ære
mal
igne
læ
sion
er (
se L
41).
Dis
se k
omm
enta
rer
gæld
er f
or
D2
voks
ne o
g bø
rn.
47
D. Muskel-/skeletsystemet
Ken
dt p
rim
ær
tum
or —
N
M [
II]
Indi
cere
t [B
]N
M k
an g
ive
en g
od v
urde
ring
af
hele
ske
lette
t og
er
knog
lem
etas
tase
rla
ngt
mer
e se
nsiti
v en
d R
tg.-
over
sigt
, men
ogs
å m
indr
e sp
ecif
ik. L
okal
iser
ede
rønt
genb
illed
er k
an v
ære
nø
dven
dige
for
at
udel
ukke
and
re å
rsag
er t
il øg
et
aktiv
itet,
f.ek
s. d
egen
erat
iv s
ygdo
m. V
ed p
rost
atac
ance
r ka
n bi
okem
iske
mar
køre
r an
vend
es t
il ef
teru
nder
søge
lse
af u
dvik
linge
n af
ske
leta
l in
volv
erin
g. N
M k
an d
esud
en b
idra
ge t
il ka
rakt
eris
erin
g af
læ
sion
(f.
eks.
ost
eoid
ost
eom
a) o
g er
ny
ttig
ved
follo
w-u
p.
Skel
et-
Ikke
ind
icer
et
unde
rsøg
else
[II
]ru
tinem
æss
igt
[C]
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R m
ere
sens
itiv
og s
peci
fik
end
NM
, nav
nlig
ved
D
3sø
gels
e [C
]m
arvb
aser
ede
læsi
oner
. Bill
edud
snit
dog
begr
æns
et.
Blø
ddel
sabs
ces
— t
umor
—M
R [
0]In
dice
ret
[B]
MR
bed
re e
nd C
Ttil
ude
lukk
else
, kon
stat
erin
g og
m
ulig
rec
idiv
stad
iein
ddel
ing
af b
lødd
elst
umor
er (
høj
kont
rast
oplø
snin
g, m
ultip
lan-
egen
skab
er, a
fgræ
nsni
ng
af n
erve
forg
reni
ng o
g m
uske
l/mus
kelk
ompo
nent
-in
volv
erin
g). C
Tst
ørre
sen
sitiv
itet
over
for
48
D. Muskel-/skeletsystemetKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
kalc
ifik
atio
n. S
tigen
de i
nter
esse
for
UL
til v
isse
an
atom
iske
om
råde
r. M
R a
ccep
tere
t so
m f
oret
rukn
e un
ders
øgel
se f
or m
ulig
t re
cidi
v, s
elv
om n
ogle
fo
retr
ækk
er U
L, s
om k
an a
nven
des
ved
biop
si. O
verv
ej
D4
NM
(f.
eks.
PE
T)
Kno
gles
mer
ter
Rtg
. [I]
Indi
cere
t [B
]G
iver
kun
et
loka
lt bi
llede
af
sym
ptom
give
nde
områ
der.
NM
[II
] el
ler
Indi
cere
t [B
]H
vis
sym
ptom
erne
ved
bliv
er, o
g R
tg.-
over
sigt
er
D5
MR
[0]
nega
tiv.
Mye
lom
Skel
et-
Indi
cere
t [C
]T
il st
adie
indd
elin
g og
ide
ntif
ikat
ion
af l
æsi
oner
, hvo
r un
ders
øgel
se [
II]
strå
lebe
hand
ling
kan
være
til
gavn
. Und
ersø
gels
en k
an
være
meg
et b
egræ
nset
som
fol
low
-up.
NM
[II
]Ik
ke i
ndic
eret
K
nogl
eski
ntig
rafi
er
ofte
neg
ativ
og
unde
rvur
dere
r ru
tinem
æss
igt
[B]
sygd
omm
ens
udbr
edel
se;
knog
lem
arvs
unde
rsøg
else
bør
ov
erve
jes.
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R m
eget
sen
sitiv
skø
nt b
egræ
nset
til
colu
mna
, sø
gels
e [B
]bæ
kken
og
prox
imal
fem
ur. S
ærl
igt
anve
ndel
ig v
ed
ikke
-sek
reto
risk
mye
lom
elle
r ve
d di
ffus
ost
eope
ni.
Kan
anv
ende
s til
bed
ømm
else
af
tum
orab
sces
og
D6
follo
w-u
p.
49
D. Muskel-/skeletsystemet
Kno
gles
tofs
kift
e-lid
else
Skel
et-
Ikke
ind
icer
et
Bio
kem
iske
prø
ver
er s
om r
egel
tils
træ
kkel
igt.
Om
un
ders
øgel
se [
II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]nø
dven
digt
bør
und
ersø
gels
en b
egræ
nses
(f.
eks.
hæ
nder
, Rtg
. af
thor
ax, b
ækk
en o
g la
tera
l co
lum
na
lum
balis
). K
nogl
eden
sito
met
ri e
vt. p
åkræ
vet.
(se
D9)
.
D7
NM
[II
]In
dice
ret
(C)
Kno
gles
kint
igra
m u
dmæ
rket
ved
kom
plik
atio
ner
Ost
eom
alac
iR
tg. [
I-II
]In
dice
ret
[B]
Lok
alis
eret
Rtg
. for
at
fast
slå
årsa
g til
lok
ale
smer
ter
elle
r ve
d tv
etyd
ig N
M-u
nder
søge
lse
af l
æsi
on.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
NM
kan
vis
e øg
et »
aktiv
itet«
og
viss
e lo
kale
sø
gels
e [C
]ko
mpl
ikat
ione
r. K
nogl
eden
sito
met
ri e
vt. p
åkræ
vet.
D8
(se
D9)
.
Smer
ter
— o
steo
poro
tisk
Rtg
. [II
] la
tera
l In
dice
ret
[B]
Lat
eral
e op
tage
lser
vil
påvi
se k
ompr
essi
onsf
rakt
urer
.sa
mm
enfa
ldco
lum
na
NM
elle
r M
R m
ere
anve
ndel
ig t
il at
ske
lne
mel
lem
nye
thor
acal
is o
g og
gam
le f
rakt
urer
og
kan
bidr
age
til u
delu
kkel
se a
flu
mba
lis
pato
logi
ske
frak
ture
r. K
nogl
eden
sito
met
ri (
Dua
l en
ergy
X
-ray
aps
orpt
iom
etry
[D
EX
A]
elle
r kv
antit
ativ
CT
) gi
ver
obje
ktiv
e m
ålin
ger
af k
nogl
emin
eral
indh
old;
kan
D
9og
så a
nven
des
ved
knog
lest
ofsk
ifte
lidel
se (
se D
7, D
8).
50
D. Muskel-/skeletsystemetKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Art
ropa
ti, p
ræse
ntat
ion
Rtg
. [I]
af
det
Indi
cere
t [C
]K
an b
idra
ge t
il at
fas
tlægg
e år
sag,
sel
v om
ero
sion
er
dårl
ige
led
optr
æde
r på
et
rela
tivt
sent
tid
spun
kt.
Rtg
. [I]
af
Indi
cere
t [C
]H
os p
atie
nter
, hvo
r de
r er
mis
tank
e om
reu
mat
oid
hænd
er/f
ødde
rar
trit,
kan
Rtg
. af
fødd
er v
ise
eros
ione
r, se
lv o
m
hånd
/hæ
nder
med
sym
ptom
er f
rem
træ
der
norm
al(e
).
Rtg
. [II
] fl
ere
led
Ikke
ind
icer
et
rutin
emæ
ssig
t [C
]
UL
[0]
elle
r N
M
Spec
ialu
nder
-A
lle m
etod
er k
an v
ise
akut
syn
oviti
s. N
M k
an v
ise
D10
[II]
ell
er M
R [
0]sø
gels
er [
C]
ford
elin
g. M
R k
an v
ise
ledb
rusk
.
Art
ropa
ti, f
ollo
w-u
pR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
R
tg. k
ræve
s af
spe
cial
iste
r so
m s
tøtte
ved
afg
ørel
ser
D11
rutin
emæ
ssig
t [C
]om
beh
andl
ing.
Smer
tend
e sk
ulde
rled
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Deg
ener
ativ
e fo
rand
ring
er i
de
akro
mio
klav
ikul
ære
led
indl
edni
ngsv
is [
C]
og r
otat
or c
uff
er a
lmin
delig
e. T
idlig
ere
Rtg
. ved
D
12fo
rven
tet
blød
dels
kalc
ifik
atio
n.
Smer
tend
e pr
otes
erR
tg. [
I]+
NM
In
dice
ret
[B]
En
norm
al N
M-u
nder
søge
lse
udel
ukke
r de
fle
ste
sene
[I
I]ko
mpl
ikat
ione
r. Y
derl
iger
e N
M-s
peci
alun
ders
øgel
ser
kan
bidr
age
til a
t sk
elne
løs
ning
fra
inf
ektio
n.
UL
[O]
elle
r Sp
ecia
lund
er-
Som
reg
el k
oble
t sa
mm
en m
edfl
uoro
skop
i [I
I]sø
gels
e [C
]as
pira
tion/
biop
si/a
rtro
graf
i. E
t så
dant
ind
greb
giv
er e
t D
13kl
art
resu
ltat
og a
nven
des
i st
igen
de g
rad.
51
D. Muskel-/skeletsystemet
Skul
deri
mpi
ngem
ent
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-Se
lv o
m i
mpi
ngem
ent
er e
n kl
inis
k di
agno
se, e
r sø
gels
e [B
]bi
lledd
iagn
ostik
ind
icer
et, n
år d
er o
verv
ejes
kir
urgi
, og
en p
ræci
s af
græ
nsni
ng a
f de
ana
tom
iske
for
hold
er
påkr
æve
t. D
egen
erat
ive
fora
ndri
nger
er
imid
lert
id o
gså
alm
inde
lige
hos
den
sym
ptom
frie
del
af
befo
lkni
ngen
.
Ul
[0]
Spec
ialu
nder
-Im
ping
emen
t af
sub
akro
mia
le o
g ak
rom
iokl
avik
ulæ
re
D14
søge
lse
[B]
led
er d
ynam
iske
pro
cess
er, s
om k
an v
urde
res
med
UL
.
Skul
deri
nsta
bilit
etC
Tar
trog
rafi
Spec
ialu
nder
-B
egge
tek
nikk
er g
iver
en
god
afgr
æns
ning
af
labr
um
[II]
søge
lse
[C]
glen
oida
le o
g le
dhul
en. V
isse
gra
dien
t M
R-
ekko
tekn
ikke
r ka
n gi
ve t
ydel
igt
bille
de a
f la
brum
ude
n ar
trog
rafi
.
MR
art
rogr
afi
Spec
ialu
nder
-D
15[0
]sø
gels
e [C
]
Rot
ator
cuf
f-ru
ptur
Art
rogr
afi
[II]
Sp
ecia
lund
er-
Man
ge t
ing
afhæ
nger
af
loka
l ek
sper
tise
ogel
ler
UL
[0]
søge
lse
[B]
oper
atio
nspl
aner
. Alle
tre
tek
nikk
er p
åvis
er r
otat
or c
uff-
D16
elle
r M
R [
0]ru
ptur
.
52
D. Muskel-/skeletsystemetKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Læ
sion
af
sacr
o-R
tg. a
f SI
-led
det
Indi
cere
t [B
]K
an v
ære
til
gavn
i u
nder
søge
lsen
af
sero
nega
tiv
iliac
aled
det
[II]
leds
ygdo
m. N
orm
alt
dem
onst
rere
s SI
led
fy
ldes
tgør
ende
på
ante
rior
pos
teri
or R
tg. a
f co
lum
na
lum
balis
.
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-M
R e
ller
NM
elle
r C
Tve
d tv
etyd
ig R
tg.-
over
sigt
; M
RN
M [
II]
elle
r sø
gels
e [C
]m
edfø
rer
inge
n st
råle
dosi
s.D
17C
T[I
I]
Hof
tesm
erte
r: f
uld
Rtg
. af
bækk
enIk
ke i
ndic
eret
R
tg. k
un v
ed v
edva
rend
e sy
mpt
omer
og
tegn
elle
r ve
dbe
væge
lighe
d [I
]ru
tinem
æss
igt
[C]
kom
plek
s an
amne
se (
f.ek
s. r
isik
o fo
r av
asku
lær
nekr
ose,
se
D20
).(b
ørn:
se
afsn
it M
)D
18N
B:
Den
ne a
nbef
alin
g gæ
lder
ikke
for
børn
.
Hof
tesm
erte
r: b
evæ
ge-
Rtg
. af
bækk
en
Ikke
ind
icer
et
Sym
ptom
erne
oft
e fo
rbig
åend
e. R
tg. h
vis
der
over
veje
s in
dskr
ænk
ning
[I]
indl
edni
ngsv
is [
C]
hoft
eled
sallo
plas
tik, e
ller
sym
ptom
erne
ved
vare
r. PE
Tka
n væ
re t
il hj
ælp
, hvi
s R
tg.,
MR
og
stan
dard
NM
alle
er
nor
mal
e.(b
ørn:
se
afsn
it M
)D
19N
B:
Den
ne a
nbef
alin
g gæ
lder
ikke
for
børn
.
Hof
tesm
erte
r: a
vask
ulæ
r R
tg. a
f pe
lvis
[I]
Indi
cere
t [B
]A
bnor
m v
ed s
ygdo
m.
nekr
ose
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R t
il hj
ælp
ved
nor
mal
Rtg
., na
vnlig
hos
sø
gels
e [B
]hø
jris
ikop
atie
nter
. Her
kan
NM
og
CT
også
giv
e D
20in
form
atio
ner.
53
D. Muskel-/skeletsystemet
Knæ
smer
ter:
ude
n R
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
Sy
mpt
omer
ne u
dgår
oft
e fr
a bl
ødde
le, s
om i
kke
vil
aflå
snin
g el
ler
bevæ
ge-
rutin
emæ
ssig
t [C
]ku
nne
ses
på R
tg. O
steo
arth
ritis
-for
andr
inge
r in
dskr
ænk
ning
D21
alm
inde
lige.
Rtg
. påk
ræve
t, hv
is k
irur
gi o
verv
ejes
.
Knæ
smer
ter:
med
R
tg. [
I]In
dice
ret
[C]
Med
hen
blik
på
iden
tifik
atio
n af
røn
tgen
tæt
mus
.af
låsn
ing,
bev
æge
- in
dskr
ænk
ning
elle
r ek
ssud
at (
mus
)D
22
Knæ
smer
ter:
art
rosk
opi
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R k
an v
ære
til
hjæ
lp v
ed b
eslu
tnin
g om
ov
erve
jes
søge
lse
[B]
ivæ
rksæ
ttels
e af
art
rosk
opi.
Selv
hos
pat
ient
er m
ed
klar
e kl
inis
ke a
bnor
mal
itete
r, de
r re
tfæ
rdig
gør
indg
reb,
ka
n ki
rurg
er f
inde
stø
tte i
præ
oper
ativ
MR
til
D23
iden
tifik
atio
n af
uve
nted
e læ
sion
er.
Hal
lux
valg
usR
tg. [
I]Sp
ecia
lund
er-
Til
vurd
erin
g in
den
oper
atio
n.D
24sø
gels
e [C
]
Plan
tar
fasc
iitis
— c
alca
r R
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
Sp
orer
i f
odså
len
opda
ges
ofte
tilf
æld
igt.
Års
agen
til
calc
anei
rutin
emæ
ssig
t [B
]sm
erte
rne
kan
sjæ
lden
t se
s på
Rtg
. UL
, NM
og
MR
er
mer
e se
nsiti
ve o
g ka
n vi
se b
etæ
ndel
sesr
elat
ered
e fo
rand
ring
er, m
en s
tørs
tede
len
af p
atie
nter
ne k
an
D25
beha
ndle
s ud
en b
illed
diag
nost
ik.
54
D. Muskel-/skeletsystemetKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
E. K
ard
iova
sku
lære
sys
tem
Cen
tral
e th
orax
smer
ter:
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Rtg
. af
thor
ax b
ør i
kke
fors
inke
ind
lægg
else
på
en
myo
kard
iein
fark
tsp
ecia
lafd
elin
g. R
tg. a
f th
orax
kan
vis
e hj
erte
stør
rels
e,
lung
eøde
m m
.m. o
g ka
n ud
eluk
ke a
ndre
års
ager
. O
ptag
else
på
seng
eafd
elin
gen
bør
fore
træ
kkes
. E
fter
følg
ende
bill
eddi
agno
stik
om
fatte
r sp
ecia
lund
ersø
gels
er (
NM
, kor
onar
-ang
iogr
afi
m.m
.) o
g af
hæng
er a
f lo
kale
ret
ning
slin
jer.
NM
giv
er d
ata
om
myo
kard
iepe
rfus
ion
og v
entr
ikul
ogra
fi. S
tigen
de
E1
inte
ress
e fo
r M
R.
Tho
raxs
mer
ter:
R
tg. a
f th
orax
[I]
Indi
cere
t [B
]H
oved
sage
lig f
or a
t ud
eluk
ke a
ndre
års
ager
; sj
æld
ent
aort
adis
sekt
ion:
aku
tdi
agno
stis
k.
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [B
]Sø
g ve
jledn
ing
hos
loka
le r
adio
loge
r. St
ore
vari
atio
ner.
UL
[0]
elle
r M
oder
ne C
T-ap
para
tur
give
r m
eget
præ
cise
res
ulta
ter.
MR
[0]
Oft
e ko
mbi
nere
t m
ed t
rans
tora
kal
UL
elle
r, en
dnu
bedr
e, t
rans
oeso
phag
al U
L. M
R n
ok d
en m
est
præ
cise
te
knik
, som
anv
ende
s i
stig
ende
gra
d på
tro
ds a
f lo
gist
iske
pro
blem
er o
g be
græ
nsni
nger
rel
ater
et t
il vi
sse
form
er f
or i
nten
sivu
dsty
r. A
ngio
graf
i sj
æld
ent
nødv
endi
g, m
edm
indr
e ov
ennæ
vnte
und
ersø
gels
er g
iver
E
2us
ikre
res
ulta
ter.
55
E. Kardiovaskulære system
Aor
tadi
ssek
tion:
kro
nisk
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R d
en b
edst
e un
ders
øgel
se t
il vu
rder
ing
af
søge
lse
[B]
fora
ndri
nger
i l
ongi
tudi
nal
udst
rækn
ing.
E
3T
rans
oeso
phag
al U
Log
CT
anbe
fale
s.
Lun
geem
boli
NM
[II
] el
ler
Indi
cere
t [B
]V
ed t
olkn
ing
sam
men
hold
es m
ed R
tg. a
f th
orax
. Ved
C
T[I
II]
tviv
l om
res
ulta
ter
(f.e
ks. m
idde
lsto
r sa
ndsy
nlig
hed)
ka
n yd
erlig
ere
afkl
arin
g væ
re n
ødve
ndig
. Nog
le c
entr
e an
vend
er U
Ltil
påv
isni
ng a
f tr
ombe
i b
enet
s ve
ner
som
yde
rlig
ere
bevi
s. E
n no
rmal
NM
-pe
rfus
ions
unde
rsøg
else
ude
lukk
er l
umge
embo
li i
de
fles
te t
ilfæ
lde.
Spi
ral-
CT
anve
ndes
i s
tigen
de o
mfa
ng
som
ind
lede
nde
unde
rsøg
else
, nav
nlig
hos
pat
ient
er
med
sam
tidig
kar
dior
espi
rato
risk
lid
else
, og
inde
n E
4lu
ngea
ngio
graf
i.
Peri
kard
itis
— p
erik
ardi
e-R
tg. a
f th
orax
[I]
Indi
cere
t [B
]K
an v
ære
nor
mal
; ek
ssud
atvo
lum
en/-
effe
kt i
kke
ekss
udat
best
emt.
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]Y
ders
t pr
æci
s m
etod
e: e
vt. p
åkræ
vet
ved
akut
te t
ilfæ
lde
med
hen
blik
på
tam
pona
de;
kan
angi
ve, h
vor
der
er
beds
t ad
gang
for
dræ
nage
. CT
af o
g til
nød
vend
igt
for
E5
at s
e ka
lcif
ikat
ion,
til
loka
liser
ing
osv.
56
E. Kardiovaskulære systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Mis
tank
e om
R
tg. a
f th
orax
In
dice
ret
[B]
Anv
endt
ved
ind
lede
nde
vurd
erin
ger
og v
edhj
erte
klap
lidel
se[I
] og
kar
dial
-fo
rand
ring
er i
det
klin
iske
bill
ede.
E6
UL
[0]
Klin
isk
forv
ærr
ing
efte
r H
jert
e-U
L[0
]In
dice
ret
[B]
UL
kan
vise
hel
bred
elig
e ko
mpl
ikat
ione
r (v
entr
ikel
-m
yoka
rdie
-inf
arkt
E7
sept
um d
efek
t, pa
pillæ
r ru
ptur
, ane
uris
me
osv.
).
Follo
w-u
p af
pat
ient
er
Rtg
. af
thor
ax
Ikke
ind
icer
et
Kun
hvi
s te
gn e
ller
sym
ptom
er e
r æ
ndre
de, h
vor
med
hje
rtel
idel
se e
ller
[I]
rutin
emæ
ssig
t [B
]sa
mm
enlig
ning
med
pri
mæ
rbill
edet
af
thor
ax k
an v
ære
hype
rten
sion
E8
til g
avn.
Abd
omin
al a
orta
-ane
uris
me
UL
[0]
af a
orta
Indi
cere
t [A
]A
nven
delig
til
diag
nose
, bes
tem
mel
se a
f m
aksi
mal
e di
amet
er o
g fo
llow
-up.
CT
fore
træ
kkes
ved
mis
tank
e om
læ
kage
, men
bør
ikk
e fo
rsin
ke a
kut
kiru
rgi.
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [A
]C
Tog
MR
for
at
se f
orbi
ndel
se t
il ny
reka
r og
ilia
caka
r.M
R [
0]Ø
get
beho
v fo
r de
talje
rede
ana
tom
iske
inf
orm
atio
ner
E9
på g
rund
af
stig
ende
bru
g af
per
kuta
n st
ent.
Dyb
ven
øs t
rom
bose
UL
[0]
af
Indi
cere
t [A
]St
ørre
føl
som
hed
med
far
ve D
oppl
er. D
e fl
este
klin
isk
unde
reks
tre-
sign
ifik
ante
tro
mbe
r på
vise
s. V
okse
nde
erfa
ring
med
m
itet
sven
erU
Lve
d læ
gven
etro
mbe
r. K
an o
gså
vise
and
re l
æsi
oner
.
Veno
graf
i [I
I]Ik
ke i
ndic
eret
U
dstr
akt
vari
atio
n al
t ef
ter
UL
- ek
sper
tise
og l
okal
E
10ru
tinem
æss
igt
[C]
tera
peut
isk
stra
tegi
.
57
E. Kardiovaskulære system
Iskæ
mis
k be
nA
ngio
graf
i [I
II]
Spec
ialu
nder
-D
er b
ør u
dfor
mes
lok
ale
retn
ings
linje
r i
sam
arbe
jde
søge
lse
[A]
med
kar
kiru
rger
, nav
nlig
for
ter
apeu
tiske
ind
greb
. UL
anve
ndes
i v
isse
cen
tre
som
den
før
ste
unde
rsøg
else
. E
11C
T-sp
iral
skan
ning
og
MR
und
er u
dvik
ling.
Myo
kard
ie-v
urde
ring
NM
[II
I]In
dice
ret
[A]
NM
er
den
mes
t an
vend
te u
nder
søge
lse
til v
urde
ring
af
myo
kard
iepe
rfus
ion.
Kun
få
cent
re r
åder
ove
r ka
rdia
l E
12M
R.
58
E. Kardiovaskulære systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
F. T
ora
kale
sys
tem
Usp
ecif
ike
thor
axsm
erte
rR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Tils
tand
e so
m f
.eks
. Mb.
Tie
tze
vise
r in
gen
indl
edni
ngsv
is [
C]
abno
rmal
itet
på R
tg. a
f th
orax
. Væ
sent
ligst
e fo
rmål
er
F1
bero
ligel
se.
Tho
raxt
raum
eR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Påvi
snin
g af
cos
tafr
aktu
r ef
ter
min
dre
trau
me
ænd
rer
F2
rutin
emæ
ssig
t [C
]ik
ke v
ed b
ehan
dlin
gen
(se
Tra
ume,
afs
nit
K).
Læ
geun
ders
øgel
ser
i R
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Ikke
beg
rund
et u
ndta
gen
ved
enke
lte r
isik
ogru
pper
fo
rbin
dels
e m
ed a
nsæ
ttels
e ru
tinem
æss
igt
[B]
(f.e
ks. i
mm
igra
nter
i r
isik
ogru
ppe,
hvo
r de
r ik
ke f
inde
sel
ler
scre
enin
gny
ere
Rtg
. af
thor
ax).
Vis
se u
nder
søge
lser
ska
l fo
reta
ges
af e
rhve
rvsm
æss
ige
hens
yn (
f.ek
s. d
ykke
re)
F3
elle
r m
ed h
enbl
ik p
å em
igra
tion
(UK
kat
egor
i 2)
.
Præ
oper
ativ
tR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Und
tage
lser
for
ud f
or k
ardi
o-pu
lmon
al k
irur
gi,
rutin
emæ
ssig
t [B
]sa
ndsy
nlig
ind
lægg
else
på
inte
nsiv
afde
ling,
mis
tank
e om
mal
igni
tet
elle
r ev
entu
el T
B. A
næst
esilæ
ger
kan
også
rek
vire
re R
tg. a
f th
orax
ved
pat
ient
er m
ed d
yspn
ø,
med
ken
dt h
jert
esyg
dom
og
ved
meg
et g
amle
pat
ient
er.
Ved
man
ge p
atie
nter
med
kar
dio-
pulm
onal
lid
else
fi
ndes
nye
re r
øntg
enop
tage
lser
af
thor
ax;
ny t
hora
x-F
4R
tg. n
orm
alt
ikke
nød
vend
ig i
dis
se t
ilfæ
lde.
Infe
ktio
n af
øvr
e lu
ftve
jeR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
F5
rutin
emæ
ssig
t [C
]
59
F. Torakale system
Kro
nisk
obs
true
rend
e R
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Kun
ved
ænd
rede
teg
n el
ler
sym
ptom
er.
luft
vejs
lidel
se e
ller
astm
a;
rutin
emæ
ssig
t [B
]fo
llow
-up
F6
Pneu
mon
i, vo
ksne
: R
tg. a
f th
orax
[I]
Indi
cere
t [A
]Fo
r at
bek
ræft
e be
drin
g m
.m. D
et t
jene
r ik
ke n
oget
fo
llow
-up
form
ål a
t ge
ntag
e un
ders
øgel
sen
med
min
dre
end
10da
ges
inte
rval
, da
bedr
ing
kan
fore
gå l
angs
omt
(nav
nlig
(b
ørn:
se
afsn
it M
)F
7ho
s æ
ldre
).
Pleu
raek
ssud
atR
tg. a
f th
orax
[I]
Indi
cere
t [B
]M
indr
e ek
ssud
at k
an o
vers
es, i
sær
på f
ront
alt
Rtg
. af
thor
ax
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]T
il på
visn
ing
af v
æsk
ekon
sist
ens;
til
vejle
dnin
g ve
d as
pira
tion.
CT
af o
g til
nød
vend
ig m
ed h
enbl
ik p
å be
dre
loka
lisat
ion,
bed
ømm
else
af
solid
e ko
mpo
nent
er
F8
osv.
Hæ
mop
tyse
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Post
erio
r an
teri
or s
amt
late
ral
opta
gels
e.
CT
[III
]Sp
ecia
lund
er-
Man
ge c
entr
e an
vend
er C
Tog
der
efte
r br
onko
skop
i; sø
gels
e [B
]st
igen
de b
rug
af C
Tin
dled
ning
svis
(se
Can
cer,
L7)
. F
9O
verv
ej b
ronk
ial
arte
riog
rafi
ved
mas
siv
hæm
opty
se.
60
F. Torakale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Patie
nt p
å in
tens
ivaf
d./
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Rtg
. af
thor
ax e
r til
sto
r hj
ælp
ved
for
andr
ede
hæm
o-di
alys
eafd
.sy
mpt
omer
, elle
r hv
is e
t ap
para
t er
ind
sat
elle
r fj
erne
t. D
er s
ætte
s i
stig
ende
gra
d sp
ørgs
mål
steg
n ve
d væ
rdie
n F
10af
rut
inem
æss
ige,
dag
lige
thor
ax-R
tg.
Occ
ult
lung
esyg
dom
CT
[II]
Indi
cere
t [B
]C
Tm
ed h
øj o
pløs
ning
kan
vis
e ab
norm
alite
ter,
som
ik
ke e
r sy
nlig
e på
Rtg
. af
thor
ax, i
sær
inte
rstit
iel
lidel
se.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
NM
kan
ang
ive
sygd
omsa
ktiv
itet
(f.e
ks. m
åle
søge
lse
[B]
perm
eabi
litet
ved
alv
eolit
is)
og m
onito
rere
eff
ekte
n af
F
11be
hand
ling
61
F. Torakale system
G.
Gas
tro
inte
stin
ale
syst
emM
avet
arm
kan
alSy
nkeb
esvæ
rR
tg. a
f In
dice
ret
[B]
Bar
ium
unde
rsøg
else
r an
befa
les
stad
ig f
orud
for
oe
soph
agus
med
ev
entu
el e
ndos
kopi
; de
vil
give
en
nøja
gtig
lok
alis
atio
nB
ariu
m [
II]
af l
æsi
oner
og
vise
gra
den
af o
bstr
uktio
n fo
rårs
aget
af
en s
trik
tur
og d
ens
læng
de. G
iver
en
god
dem
onst
ratio
naf
sej
l og
poc
her.
Subt
ile s
trik
ture
r ka
n ev
t. på
vise
s af
en
»m
arsh
mal
low
«- (
elle
r an
den
bolu
s-)
unde
rsøg
else
. N
M [
I]Sp
ecia
lund
er-
Det
alje
ret
fluo
rosk
opi
elle
r N
M p
åkræ
vet
ved
søge
lse
[B]
mot
ilite
tsfo
rsty
rrel
ser.
Vid
eora
diol
ogi
ved
mis
tank
e om
ph
aryn
geal
dys
funk
tion
i sa
mar
bejd
e m
ed
G1
tale
spec
ialis
ter.
Tho
raxm
erte
rR
tg. a
f Ik
ke i
ndic
eret
Se
lv o
m R
tg. a
f oe
soph
agus
med
Bar
ium
er
brug
bar
tilhi
atus
-her
nie
elle
r re
fluk
soe
soph
agus
med
ru
tinem
æss
igt
[C]
at d
emon
stre
re h
erni
a, r
eflu
ks o
g ko
mpl
ikat
ione
r B
ariu
m/V
entr
ikel
fo
rbun
det
herm
ed, e
r en
und
ersø
gels
e ik
ke n
ødve
ndig
[III
]ho
s al
le p
atie
nter
. Ref
luks
er
alm
inde
ligt
og i
kke
nødv
endi
gvis
års
ag t
il sm
erte
rne.
NM
evt
. for
sen
sitiv
; pH
-mon
itore
ring
ans
es g
ener
elt
for
at v
ære
den
»g
yldn
e st
anda
rd«
ved
syre
refl
uks,
men
giv
er i
ngen
62
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
anat
omis
ke i
nfor
mat
ione
r. D
en b
edst
e m
etod
e til
at
påvi
se m
etap
lasi
a og
oes
opha
gitis
er
endo
skop
i, so
m
også
giv
er m
ulig
hed
for
biop
si. V
okse
nde
anve
ndel
se
G2
af B
ariu
m-u
nder
søge
lser
for
ud f
or a
ntir
eflu
xope
ratio
n.
Perf
orat
ion
af o
esof
agus
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Rtg
. af
thor
ax k
an v
ære
tils
træ
kkel
ig, m
edm
indr
e de
r pl
anlæ
gges
lok
alis
atio
n m
ed h
enbl
ik p
å ki
rurg
isk
indg
reb.
Rtg
. af
Spec
ialu
nder
-D
er b
ør t
ages
røn
tgen
af
oeso
phag
us e
fter
ind
gift
af
oeso
phag
us m
edsø
gels
e [B
]va
ndop
løse
lige
ikke
-ion
iske
kon
tras
tsto
ffer
. Nog
le
G3
kont
rast
[II
]ce
ntre
anv
ende
r C
T.
Aku
t ga
stro
-int
estin
al
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
In
gen
værd
i.bl
ødni
ng:
hæm
atem
esis
[II]
rutin
emæ
ssig
t [B
]
Bar
ium
-Ik
ke i
ndic
eret
E
ndos
kopi
mul
iggø
r di
agno
se a
f læ
sion
er a
f øv
erst
e de
lun
ders
øgel
ser
rutin
emæ
ssig
t [A
]af
mav
etar
mka
nale
n, g
iver
mul
ighe
d fo
r in
jekt
ion
af
[II]
vari
ces
m.m
. Bar
ium
unde
rsøg
else
r ud
eluk
ker
angi
ogra
fi.
NM
[II
] Sp
ecia
lund
er-
Eft
er e
ndos
kopi
. NM
kan
påv
ise
blød
ning
srat
er h
elt
(ery
thro
cyt-
søge
lse
[B]
ned
til 0
,1 m
l/min
; m
ere
sens
itiv
end
angi
ogra
fi.
unde
rsøg
else
)E
ryth
rocy
t-un
ders
øgel
se e
r til
sto
r hj
ælp
ved
in
term
itter
ende
blø
dnin
g.
Ang
iogr
afi
[III
]Sp
ecia
lund
er-
Hvi
s de
r ov
erve
jes
oper
atio
n el
ler
inte
rven
tion
(f.e
ks.
G4
søge
lse
[B]
embo
lisat
ion)
ved
påg
åend
e bl
ødni
ng.
63
G. Gastrointestinale system
Dys
peps
i ho
s yn
gre
Bil
led-
diag
nost
ikIk
ke i
ndic
eret
D
e fl
este
pat
ient
er u
nder
45
kan
beha
ndle
s ud
en
patie
nter
(V
entr
ikel
[II
]/ru
tinem
æss
igt
[C]
kom
plek
se u
nder
søge
lser
, og
der
kan
fors
øges
med
(f
.eks
. und
er 4
5 år
)E
ndos
kopi
[0]
)be
hand
ling
(mod
mav
esår
elle
r re
fluk
s). E
nten
V
entr
ikel
elle
r en
dosk
opi
hos
patie
nter
, der
ikk
e re
spon
dere
r på
beh
andl
ing.
And
re a
larm
eren
de
kara
kter
istik
a, d
er i
ndic
erer
en
tidlig
und
ersø
gels
e, e
r ut
ilsig
tet
vægt
tab,
anæ
mi,
anor
exi,
gast
roin
test
inal
bl
ødni
ng, s
mer
ter,
der
kræ
ver
indl
ægg
else
, non
-ste
roid
be
tænd
else
shæ
mm
ende
med
icin
, opk
astn
inge
r, m
angl
ende
bed
ring
eft
er b
ehan
dlin
g af
pat
ient
er, d
er e
r G
5po
sitiv
e fo
r H
elic
obac
ter
pylo
ri.
Dys
peps
i ho
s æ
ldre
B
ille
d-di
agno
stik
In
dice
ret
[C]
End
osko
pi e
r of
te d
en f
ørst
for
etag
ne u
nder
søge
lse.
patie
nter
(f.
eks.
ove
r 45
år)
(Ven
trik
el [
II]/
Ven
trik
el e
r im
idle
rtid
et
rim
elig
t al
tern
ativ
. Den
E
ndos
kopi
[0]
)al
tern
ativ
e un
ders
øgel
se b
ør o
verv
ejes
, hvi
s sy
mpt
omer
ne f
orts
ætte
r ef
ter
nega
tivt
resu
ltat,
hove
dsag
elig
med
hen
blik
på
påvi
snin
g af
can
cer
i G
6tid
ligt
stad
ium
, spe
ciel
t su
bmuk
øse
tum
orer
.
Mav
esår
fol
low
-up
Bar
ium
-Ik
ke i
ndic
eret
Ard
anne
lse
umul
iggø
r pr
æci
s be
døm
mel
se. E
ndos
kopi
un
ders
øgel
ser
rutin
emæ
ssig
t [B
]fo
retr
ækk
es t
il be
kræ
ftel
se a
f fu
ld h
elin
g og
med
[I
I]he
nblik
på
biop
si (
f.ek
s. H
elic
obac
ter
pylo
ri m
.m.)
om
64
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
nødv
endi
gt. N
ogle
cen
tre
anve
nder
NM
-und
ersø
gels
er
(kul
stof
-14
resp
irat
ions
test
) fo
r at
vur
dere
eff
ekte
n af
G
7be
hand
ling
af H
elic
obac
ter
pylo
ri.
Tid
liger
e op
erat
ion
i øv
re
Rtg
. med
van
dig
Indi
cere
t [B
]T
il vu
rder
ing
af a
nast
omos
e og
tra
nsit
genn
em
mav
etar
mka
nal
(nyl
ig)
G8
kont
rast
[II
]ty
ndta
rm.
Tid
liger
e op
erat
ion
i øv
re
Bar
ium
- Ik
ke i
ndic
eret
G
astr
isk
rest
kan
bed
st v
urde
res
via
endo
skop
i m
avet
arm
kana
l (æ
ldre
)un
ders
øgel
ser
rutin
emæ
ssig
t [B
](g
astr
itis,
ulc
erat
ion,
tum
orre
cidi
v os
v.).
[I
I]T
værs
nits
bille
de (
UL
, CT
osv.
) ev
t. på
kræ
vet
for
at
vurd
ere,
om
der
er
extr
amur
al l
idel
se. U
L-e
ndos
kopi
ka
n på
vise
sub
muk
øst
reci
div.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
NM
kan
giv
e fu
nktio
nelle
dat
a om
udt
ømni
ng.
G9
søge
lse
[B]
Blo
dtab
fra
tar
me,
kro
nisk
Ty
ndta
rm,
Ikke
ind
icer
et
Førs
t ef
ter
bille
ddia
gnos
tik a
f øv
re o
g ne
dre
tarm
kana
lel
ler
reci
dive
rend
eB
ariu
m[I
I]in
dled
ning
svis
[C
](B
ariu
m-u
nder
søge
lser
elle
r en
dosk
opi)
.
NM
[II
] Sp
ecia
lund
er-
Hvi
s al
le a
ndre
und
ersø
gels
er e
r ne
gativ
e.(e
ryth
rocy
t-sø
gels
e [B
]un
ders
øgel
se
elle
r un
ders
øgel
se
af M
ecke
ls
dive
rtik
el)
og/e
ller
G
10an
giog
rafi
[II
I]
65
G. Gastrointestinale system
Aku
tte s
mer
ter
i ab
dom
en
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Ven
stre
sid
elej
e-R
tg. a
f ab
dom
en, s
om k
an v
ise
fri
luft
,—
per
fora
tion
—
(stå
ende
) og
Rtg
. hv
is r
ygle
je-R
tg. a
f th
orax
er
norm
al. R
ygle
je-R
tg. a
f ob
stru
ktio
naf
abd
omen
[II
]ab
dom
en n
orm
alt
tilst
rækk
elig
til
at d
iagn
ostic
ere
ogan
give
et
anat
omis
k ob
stru
ktio
nsni
veau
. Ove
rvej
C
T[I
I]Sp
ecia
lund
er-
ståe
nde
Rtg
. af
abdo
men
, hvi
s ry
glej
e R
tg. a
f ab
dom
en
søge
lse
[B]
er n
orm
al, o
g de
r er
stæ
rk k
linis
k m
ista
nke
om
obst
rukt
ion.
Stig
ende
anv
ende
lse
af C
Tpå
det
te
områ
de —
f.e
ks. t
il at
fas
tslå
obs
truk
tions
sted
og
G11
ætio
logi
.
Tynd
tarm
s-ob
stru
ktio
nU
nder
søge
lser
Sp
ecia
lund
er-
Und
ersø
gels
e m
ed i
kke-
ioni
ske
agen
ser
kan
best
emm
e m
ed k
ontr
ast
[II]
sø
gels
e [B
]ob
stru
ktio
nens
pla
ceri
ng, o
g hv
orvi
dt d
en e
r to
tal.
elle
r C
T[I
II]
Nog
le c
entr
e an
vend
er C
Ti
dette
tilf
æld
e, d
er k
an
G12
best
emm
e ni
veau
og
evt.
ætio
logi
.
Tynd
tarm
s-ob
stru
ktio
n:
Tynd
tarm
, In
dice
ret
[B]
Rtg
. af
tynd
tarm
er
den
fore
truk
ne u
nder
søge
lse.
kron
isk
elle
r re
cidi
vere
nde
Bar
ium
[II
]G
13
Mis
tank
e om
Ty
ndta
rm,
Indi
cere
t [C
]Ty
ndta
rmsp
assa
ge m
ed e
nkel
tkon
tras
t se
r ud
til
at g
ive
tynd
tarm
slid
else
B
ariu
m [
II]
en l
aver
e st
råle
dosi
s en
d do
bbel
tkon
tras
tund
ersø
gels
e(f
.eks
. Mb.
Cro
hn)
Nog
le c
entr
e an
vend
er U
Log
/elle
r C
Ttil
bed
ømm
else
af
tar
mvæ
g.
66
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
NM
(le
ukoc
yt-
Spec
ialu
nder
-Sk
intig
rafi
med
mæ
rked
e hv
ide
blod
lege
mer
afs
løre
r un
ders
øgel
se)
søge
lse
[B]
sygd
omm
ens
aktiv
itet
og u
dbre
dels
e. S
uppl
erer
[III
]B
ariu
mun
ders
øgel
ser.
CT
og M
R f
orbe
hold
t pa
tient
er
G14
med
kom
plik
atio
ner.
Col
ontu
mor
elle
r R
tg. a
f co
lon
Indi
cere
t [B
]N
B:
Dob
belt-
kont
rast
er
kun
til g
avn,
hvi
s ta
rmen
er
betæ
ndel
ses-
forå
rsag
et
med
Bar
ium
-fo
rber
edt.
Des
uden
bør
alle
pat
ient
er h
ave
fore
tage
t lid
else
i t
arm
e: s
mer
ter,
indh
æld
ning
re
ktal
eksp
lora
tion
for
at v
urde
re h
ensi
gtsm
æss
ighe
den
blød
ning
, ænd
rede
[I
II]
af c
olon
-Rtg
. og
udel
ukke
tum
or i
ned
erst
e de
l af
af
føri
ngsv
aner
osv
.re
ktum
. God
pra
ksis
kræ
ver
rekt
osko
pi i
nden
B
ariu
min
dhæ
ldni
ng. U
dsky
d R
tg. a
f co
lon
i 7
dage
ef
ter
grov
nåls
biop
si v
ia r
ekto
skop
i. B
iops
ier,
der
tage
s un
der
flek
sibe
l si
gmoi
dosk
opi,
er s
om r
egel
ov
erfl
adis
ke, o
g ri
siko
en f
or e
fter
følg
ende
per
fora
tion
er l
av (
fors
inke
lse
på 4
8 tim
er i
deel
t). N
ogle
cen
tre
anve
nder
kol
okop
i so
m f
ørst
e un
ders
øgel
se o
g an
vend
er k
un R
tg. a
f co
lon
til v
ansk
elig
e el
ler
ukom
plet
te u
nder
søge
lser
, og
nogl
e ce
ntre
anv
ende
r C
Tve
d sv
agel
ige,
æld
re p
atie
nter
. Skø
nt c
olon
irr
itabi
le e
r de
n m
est
alm
inde
lige
årsa
g til
ænd
ring
er i
af
føri
ngsv
aner
, er
Rtg
. af
colo
n el
ler
kolo
skop
i G
15på
kræ
vet
for
at u
delu
kke
andr
e år
sage
r.
Col
onob
stru
ktio
n: a
kut
Rtg
. af
colo
n Sp
ecia
lund
er-
Enk
eltk
ontr
ast-
unde
rsøg
else
(va
ndig
kon
tras
t id
eelt)
m
ed k
ontr
ast-
søge
lse
[B]
kan
vise
for
snæ
vret
om
råde
og
udel
ukke
»ps
eudo
-in
dhæ
ldni
ng [
III]
obst
rukt
ion«
. Nog
le c
entr
e an
vend
er C
T, d
er k
an v
ise
G16
sand
synl
ig å
rsag
.
67
G. Gastrointestinale system
Bet
ænd
else
s-fo
rårs
agen
deR
tg. a
f ab
dom
en
Indi
cere
t [B
]O
fte
tilst
rækk
elig
til
at v
urde
re t
ilsta
nden
.lid
else
i c
olon
:[I
I]
NM
(le
ukoc
yt-
Indi
cere
t [B
]U
nder
søge
lse
med
mæ
rked
e hv
ide
blod
lege
mer
den
unde
rsøg
else
) be
dste
und
ersø
gels
e —
vil
afsl
øre
sygd
omm
ens
[III
]ak
tivite
t og
udb
rede
lse.
Rtg
. af
colo
n Ik
ke i
ndic
eret
B
ariu
min
dhæ
ldni
ng e
r fa
rlig
ved
tok
sisk
meg
acol
on;
med
Bar
ium
-ru
tinem
æss
igt
[B]
ufor
bere
dt k
ontr
astin
dhæ
ldni
ng i
spe
ciel
le t
ilfæ
lde
bør
G17
indh
æld
ning
[II
I]fø
rst
drøf
tes
med
rad
iolo
ger.
Bet
ænd
else
s-fo
rårs
aget
R
tg. a
f co
lon
Ikke
ind
icer
et
Follo
w-u
p m
ed k
olos
kopi
for
etræ
kkes
med
hen
blik
på
lidel
se i
col
on:
lang
sigt
et
med
Bar
ium
-ru
tinem
æss
igt
[B]
at i
dent
ific
ere
carc
inom
hos
ris
ikop
atie
nter
, sel
v om
fo
llow
-up
indh
æld
ning
[II
I]B
ariu
min
dhæ
ldni
ng s
tadi
g an
vend
es h
yppi
gt, n
avnl
ig
efte
r ko
mpl
eks
tarm
oper
atio
n. B
ariu
min
dhæ
ldni
ng
G18
fore
træ
kkes
lig
eled
es t
il be
døm
mel
se a
f fi
stle
r os
v.
Gen
erel
le a
bd
om
inal
e p
rob
lem
erA
kutte
sm
erte
r i
abdo
men
; R
tg. a
f ab
dom
en
Indi
cere
t [B
]L
okal
e re
tnin
gslin
jer
afgø
r st
rate
gien
. Ryg
leje
-Rtg
. af
(som
kræ
ver
hosp
itals
- [I
I] p
lus
ståe
nde
abdo
men
(fo
r at
se
tarm
luft
møn
ster
osv
.) e
r no
rmal
tin
dlæ
ggel
se o
g ev
t. R
tg. a
f th
orax
[I]
tilst
rækk
elig
. Stå
ende
Rtg
. af
abdo
men
ikk
e in
dice
ret
oper
atio
n)ru
tinem
æss
igt.
Stig
ende
bru
g af
CT
som
en
»allr
ound
«-
68
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
unde
rsøg
else
. UL
anve
ndes
i v
ist
omfa
ng s
om
G19
indl
eden
de u
nder
søge
lse.
Palp
abel
udf
yldn
ing
Rtg
. af
abdo
men
Ikke
ind
icer
et
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Llø
ser
norm
alt
prob
lem
et o
g er
en
meg
et p
ålid
elig
un
ders
øgel
se h
os t
ynde
pat
ient
er, m
ht. h
øjre
øvr
e kv
adra
nt o
g bæ
kken
.
CT
[III
]In
dice
ret
[A]
CT
et a
ltern
ativ
, vel
egne
t til
at
udel
ukke
læ
sion
; sæ
rlig
G
20go
d ho
s ov
ervæ
gtig
e pa
tient
er.
Mal
abso
rptio
nTy
ndta
rm [
II],
Ikke
ind
icer
et
Bill
eddi
agno
stik
ikk
e på
kræ
vet
til d
iagn
ostic
erin
g af
B
ariu
mru
tinem
æss
igt
[B]
coel
iaki
, men
kan
væ
re i
ndic
eret
ved
jej
unal
di
vert
icul
osis
, elle
r hv
is b
iops
i er
nor
mal
/usi
kker
. CT
mul
igvi
s be
dre
ved
mis
tank
e om
lym
fom
.
NM
[I]
Spec
ialu
nder
-D
er f
inde
s fl
ere
NM
-und
ersø
gels
er, s
om v
il ku
nne
søge
lse
[B]
påvi
se m
alab
sorp
tion.
Nog
le a
f de
m e
r ik
ke-
G21
radi
olog
iske
(f.
eks.
res
pira
tions
test
).
App
endi
citis
Bil
led-
diag
nost
ikSp
ecia
lund
er-
Fors
kelli
ge f
orm
er f
or r
etni
ngsl
inje
r, so
m v
arie
rer
alt
søge
lse
[C]
efte
r rå
digh
ed o
ver
appa
ratu
r og
eks
pert
ise
sam
t pa
tient
ens
lege
mlig
e ha
bitu
s.A
ppen
dici
tis e
r no
rmal
t en
klin
isk
diag
nose
. Bill
eddi
agno
stik
(f.
eks.
UL
med
va
rier
ende
kom
pres
sion
) ka
n væ
re e
n hj
ælp
i u
sikr
e
69
G. Gastrointestinale system
tilfæ
lde
elle
r fo
r at
ske
lne
fra
gynæ
kolo
gisk
e lid
else
r. D
et s
amm
e gæ
lder
NM
(le
ukoc
yt-u
nder
søge
lse)
og
foku
sere
t C
Taf
app
endi
x. U
Lan
befa
les
hos
børn
og
G22
yngr
e kv
inde
r.
Obs
tipat
ion
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
M
ange
nor
mal
e vo
ksne
har
bet
ydel
ige
mæ
ngde
r fa
eces
;[I
I]ru
tinem
æss
igt
[C]
selv
om
det
te k
an v
ære
rel
ater
et t
il fo
rlæ
nget
tra
nsitt
id,
er d
et u
mul
igt
at v
urde
re s
igni
fika
ns u
delu
kken
de p
å R
tg. a
f ab
dom
en, s
om i
mid
lert
id k
an v
ære
en
hjæ
lp t
il (b
ørn:
se
afsn
it M
)G
23sp
ecia
liste
r (f
.eks
. ger
iatr
iker
e) i
ref
rakt
ære
tilf
æld
e.
Abd
omin
al s
epsi
s; p
yrex
i U
L[0
] el
ler
CT
Indi
cere
t [C
]Sø
g ra
diol
ogis
k ve
jledn
ing;
man
ge t
ing
afhæ
nger
af
af u
kend
t op
rind
else
(PU
O)
[III
] el
ler
NM
lo
kale
for
hold
med
hen
syn
til a
ppar
atur
og
eksp
ertis
e.
[III
]U
Lan
vend
es o
fte
førs
t (h
astig
hed,
udg
ift)
og
kan
være
de
fini
tiv, n
avnl
ig h
vis
der
er l
okal
iser
ende
teg
n; s
ærl
ig
god
for
det
subf
reni
ske/
subh
epat
iske
rum
og
bækk
en.
CT
nok
den
beds
te t
est
gene
relt:
kan
nor
mal
t id
entif
icer
e og
ude
lukk
e in
fekt
ion
og t
umor
. Giv
er o
gså
mul
ighe
d fo
r bi
opsi
af
lym
fekn
uder
elle
r tu
mor
og
dræ
nage
af
ansa
mlin
ger
(isæ
r po
stop
erat
ive)
. NM
sæ
rlig
god
, hvi
s de
r ik
ke e
r lo
kalis
eren
de t
ræk:
un
ders
øgel
se m
ed m
ærk
ede
hvid
e bl
odle
gem
er g
od v
ed
70
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
kron
isk
post
oper
ativ
sep
sis;
gal
lium
vil
akku
mul
eres
G
24ve
d tu
mor
sted
er (
f.ek
s. l
ymfo
m)
og i
nfek
tion.
Leve
r, g
ald
eblæ
re o
g p
ancr
eas
Hep
atis
ke m
etas
tase
rU
L[0
]In
dice
ret
[B]
Stør
sted
elen
af
met
asta
sern
e vi
l ku
nne
påvi
ses
med
UL
, som
ogs
å m
ulig
gør
biop
si. U
Lbø
r væ
re d
en
indl
eden
de u
nder
søge
lse,
men
met
asta
ser
kan
vise
sa
mm
e ek
koge
nesi
tet
som
det
hep
atis
ke p
aren
kym
og
CT
[II]
ell
er
Spec
ialu
nder
-så
lede
s bl
ive
over
set.
CT
/MR
anv
ende
s til
yde
rlig
ere
MR
[0]
søge
lse
[B]
udel
ukke
lse,
hvi
s U
Lgi
ver
usik
re e
ller
over
rask
ende
no
rmal
e re
sulta
ter,
og f
uld
stad
iein
ddel
ing
er p
åkræ
vet,
elle
r de
r på
tænk
es h
epat
isk
rese
ktio
n (s
e og
så c
ance
r, L
13).
Nye
re i
nter
esse
for
CT
dobb
eltf
aset
sp
iral
skan
ning
. MR
anv
ende
s i
stig
ende
om
fang
på
områ
det.
Nye
re i
nter
esse
for
NM
(so
mat
osta
tine
G25
anal
oger
og
PET
)
Hep
atis
k hæ
man
giom
M
R [
0] e
ller
CT
Indi
cere
t [B
]M
R, C
Tog
NM
vis
er y
derl
iger
e ka
rakt
eris
tiske
træ
k(f
.eks
. på
UL
)[I
II]
ved
hæm
angi
om o
g m
ange
and
re s
olitæ
re h
epat
iske
læ
sion
er.
NM
(er
ythr
ocyt
-Sp
ecia
lund
er-
unde
rsøg
else
) sø
gels
e [B
]G
26[I
II]
71
G. Gastrointestinale system
Icte
rus
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]Se
nsiti
v fo
r ga
ldev
ejsd
ilata
tion.
Dila
tatio
n ka
n do
g væ
re s
vær
at s
e ve
d tid
lig o
bstr
uktio
n og
skl
eros
eren
de
chol
angi
tis. V
iser
gal
dest
en o
g de
fle
ste
form
er f
or
hepa
tiske
lid
else
r. U
Lvi
ser
desu
den
nive
au o
g æ
tiolo
gi
for
alle
gal
deve
jsob
stru
ktio
ner.
Drø
ft e
fter
følg
ende
G
27un
ders
øgel
ser
(CT,
ER
CP,
MR
CP
osv.
) m
ed r
adio
loge
r.
Gal
deve
jslid
else
r, R
tg. a
f ab
dom
en
Ikke
ind
icer
et
Rtg
.-ov
ersi
gt v
iser
kun
ca.
10
% a
f al
le g
alde
sten
.(f
.eks
. gal
dest
en)
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Lm
ulig
gør
også
vur
deri
ng a
f an
dre
orga
ner.
Cho
lecy
steg
rafi
nu
sjæ
lden
t nø
dven
dig
(f.e
ks. d
årlig
ov
ersi
gt p
å U
L).
CT
/end
osko
pi e
vt. p
åkræ
vet
med
he
nblik
på
yder
liger
e af
græ
nsni
ng. S
tigen
de i
nter
esse
fo
r M
RC
P.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
Gal
desk
intig
rafi
vis
er o
bstr
uktio
n af
gal
debl
ære
gang
sø
gels
e [B
]ve
d ak
ut c
hole
cyst
itis.
Ogs
å an
vend
elig
ved
kro
nisk
G
28ch
olec
ystit
is.
Panc
reat
itis:
aku
tR
tg. a
f ab
dom
enIk
ke i
ndic
eret
M
edm
indr
e de
r er
tvi
vl o
m d
iagn
ose;
i s
å fa
ld e
r R
tg.
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]af
abd
omen
påk
ræve
t fo
r at
ude
lukk
e an
dre
årsa
ger
til
akut
te a
bdom
ensm
erte
r (s
e G
19).
Nog
le p
atie
nter
med
72
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
akut
pan
crea
titis
har
tilg
rund
ligge
nde
kron
isk
panc
reat
itis,
der
kan
for
årsa
ge k
alci
fika
tion.
Den
ne k
an
ses
på R
tg. a
f ab
dom
en.
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]T
il på
visn
ing
af g
alde
sten
, dia
gnos
ticer
ing
og t
il at
fø
lge
udvi
klin
g af
pse
udoc
yste
, isæ
r go
d ve
d ty
nde
patie
nter
.
CT
[III
] el
ler
Ikke
ind
icer
et r
utin
emæ
ssig
t [B
]Fo
rbeh
oldt
klin
isk
MR
[0]
svæ
re t
ilfæ
lde
(til
vurd
erin
g af
udb
rede
lse
af n
ekro
se),
ve
d pa
tient
er, d
er i
kke
vise
r be
drin
g un
der
beha
ndlin
g,
elle
r hv
is d
er e
r us
ikke
rhed
om
krin
g di
agno
sen.
CT
kan
bidr
age
til a
t fo
ruds
ige
mor
bidi
tet
og m
orta
litet
. N
ogle
cen
tre
anve
nder
MR
, isæ
r ve
d sa
ndsy
nlig
hed
for
G29
gent
agen
fol
low
-up.
Panc
reat
itis:
kro
nisk
Rtg
. af
abdo
men
In
dice
ret
[B]
Kan
vis
e ka
lcif
ikat
ion.
[II]
UL
[0]
elle
r C
TIn
dice
ret
[B]
UL
kan
være
def
initi
v ve
d ty
nde
patie
nter
; C
Tvi
l gi
ve
[IV
]et
god
t bi
llede
af
kalc
ifik
atio
n.
ER
CP
[II]
ell
er
Spec
ialu
nder
-E
RC
Pvi
ser
mor
folo
gi a
f du
ctus
pan
crea
ticus
, men
M
RC
P[0
]sø
gels
e [C
]væ
sent
lig r
isik
o fo
r ak
ut p
ancr
eatit
is. D
erfo
r ak
tuel
G
30in
tere
sse
for
MR
CP.
73
G. Gastrointestinale system
Post
oper
ativ
gal
delæ
kage
NM
[II
]In
dice
ret
[C]
UL
vil
norm
alt
give
bill
ede
af a
nsam
linge
rnes
ana
tom
i os
v. N
M-u
nder
søge
lse
(HID
A-s
kint
igra
fi)
vil
vise
ak
tivite
ten
på l
æka
gest
edet
. MR
CP
også
anv
endt
her
. E
RC
Pvi
l vi
se l
æka
gens
ana
tom
i og
kan
mul
iggø
re
G31
inte
rven
tion
(f.e
ks. s
tent
).
Panc
reas
tum
orU
L[0
]In
dice
ret
[B]
Nav
nlig
ved
tyn
de p
atie
nter
og
ved
læsi
oner
i h
oved
og
CT
[III
] el
ler
krop
. Stig
ende
bru
g af
end
osko
pisk
og
lapa
rosk
opis
kM
R [
0]U
L. C
T(e
ller
MR
) go
d ho
s ov
ervæ
gtig
e pa
tient
er, h
vis
UL
er u
sikk
er, e
ller
præ
cis
stad
iein
ddel
ing
er
nødv
endi
g. E
RC
P/M
RC
Pev
t. og
så i
ndic
eret
. NM
(f
.eks
. PE
T)
kan
være
en
hjæ
lp t
il at
ske
lne
carc
inom
G
32fr
a pa
ncre
atiti
s.
Insu
linom
Bil
led-
diag
nost
ikSp
ecia
lund
er-
Hvi
s bi
okem
iske
prø
ver
er o
verb
evis
ende
. MR
ved
at
søge
lse
[B]
bliv
e de
n be
dste
und
ersø
gels
e, s
elv
om a
rter
iel
fase
-sp
iral
CT
er l
oven
de. D
e fl
este
cen
tre
vil
gern
e ha
ve t
o po
sitiv
e un
ders
øgel
ser
(ud
af C
T/N
M/M
R /
angi
ogra
fi)
inde
n op
erat
ion.
End
osko
pisk
og
intr
aope
rativ
UL
også
G
33an
vend
elig
.
74
G. Gastrointestinale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
H.
Uro
logi
ske,
ad
ren
ale
og
uro
gen
ital
e sy
stem
Hæ
mat
uri,
mak
rosk
opis
k U
L[0
]+
Rtg
. af
Indi
cere
t [B
]D
er e
r st
ore
vari
atio
ner
med
hen
syn
til l
okal
e el
ler
mik
rosk
opis
kab
dom
en [
II]
retn
ings
linje
r. D
e bi
lledd
iagn
ostis
ke s
trat
egie
r bø
r el
ler
IVU
[II
]af
tale
s m
ed l
okal
e ny
resp
ecia
liste
r og
uro
loge
r. I
man
ge c
entr
e br
uges
UL
+R
tg. a
f ab
dom
en s
om
indl
eden
de u
nder
søge
lser
, men
hvi
s de
er
nega
tive,
er
IVU
sta
dig
indi
cere
t ho
s pa
tient
er m
ed v
edva
rend
e m
akro
skop
isk
hæm
atur
i el
ler
patie
nter
ove
r 50
med
m
ikro
skop
isk
hæm
atur
i. O
mve
ndt
bør
patie
nter
, hvo
r bl
ødni
ng f
orts
ætte
r, m
en h
vor
IVU
og
cyst
osko
pi e
r no
rmal
, und
ersø
ges
med
UL
, da
IVU
ikk
e al
tid v
il vi
se
nyre
tum
or, o
g U
Lvi
l ku
nne
vise
en
blæ
relæ
sion
, som
ik
ke k
an s
es v
ed c
ysto
skop
i. St
igen
de a
nven
dels
e af
H
1C
T.
Hyp
erte
nsio
n (u
den
sikr
e IV
U [
II]
Ikke
ind
icer
et
IVU
ins
ensi
tiv o
ver
for
nyre
arte
ries
teno
se. S
e H
3.te
gn p
å ny
relid
else
)H
2ru
tinem
æss
igt
[A]
Hyp
erte
nsio
n: h
os y
ngre
U
L, [
0] n
yrer
Indi
cere
t [B
]T
il vu
rder
ing
af r
elat
iv n
yres
tørr
else
og
pare
nkym
alt
voks
ne e
ller
patie
nter
, der
m
ønst
er. U
LD
oppl
er e
r ik
ke t
ilstr
ækk
elig
sen
sitiv
til
at
ikke
res
pond
erer
på
kunn
e an
vend
es s
om s
cree
ning
reds
kab.
med
icin
sk b
ehan
dlin
gN
M [
II]
Indi
cere
t [B
]C
apto
pril
reno
graf
i er
en
alm
inde
ligt
anve
ndt
met
ode
reno
gram
til a
t fa
stsl
å fu
nktio
nelt
sign
ifik
ant
nyre
arte
ries
teno
se.
75
H. Urologiske, adrenale og urogenitale system
Ang
iogr
afi
(DSA
Spec
ialu
nder
-T
il at
vis
e st
enos
e, h
vis
kiru
rgi
elle
r an
giop
last
ik s
es
[III
], C
TA[I
II]
søge
lse
[C]
som
mul
ig b
ehan
dlin
g.H
3el
ler
MR
A[0
])
Nyr
esvi
gtU
L[0
]+
Rtg
. In
dice
ret
[B]
Til
at v
ise
nyre
stør
rels
e, s
truk
tur,
obst
rukt
ion
osv.
af
abd
omen
[II
]N
B:
norm
al U
Lud
eluk
ker
ikke
obs
truk
tion.
NM
[II
]In
dice
ret
[B]
Hvo
r de
tte e
r he
nsig
tsm
æss
igt,
kan
reno
graf
i be
døm
me
H4
rena
l pe
rfus
ion,
fun
ktio
n og
obs
truk
tion.
Ure
terk
olik
, læ
ndes
mer
ter
IVU
[II
] el
ler
Indi
cere
t [B
]B
illed
diag
nost
ik b
ør u
dfør
es s
om e
n ak
ut u
nder
søge
lse,
UL
[0]
og R
tg.
men
s de
r er
sm
erte
r, da
rad
iolo
gisk
e te
gn f
orsv
inde
r af
abd
omen
[II
] hu
rtig
t, ef
ter
at e
n st
en e
r pa
sser
et. S
ene
opta
gels
er (
opel
ler
CT
[III
]til
24
timer
) ev
t. på
kræ
vet
til a
t vi
se o
bstr
uktio
nsst
ed.
Rtg
. af
abdo
men
ale
ne e
r ku
n af
rin
ge v
ærd
i. B
åde
CT
og U
Lan
vend
es i
stig
ende
om
fang
, nav
nlig
ved
H
5ko
ntra
indi
katio
ner
for
kont
rast
væsk
e.
Nyr
este
n (u
den
akut
kol
ik)
UL
[0]
+R
tg.
Indi
cere
t [C
]R
tg. a
f ab
dom
en s
om e
nest
e un
ders
øgel
se k
an v
ære
en
af a
bdom
en [
II]
hens
igts
mæ
ssig
fol
low
-up
ved
tidlig
ere
påvi
ste
sten
ef
ter
ukom
plic
eret
aku
t an
fald
. IV
U e
vt. n
ødve
ndig
in
den
beha
ndlin
g fo
r at
vis
e an
atom
i. N
M e
vt.
H6
nødv
endi
g til
bes
tem
mel
se a
f re
lativ
fun
ktio
n.
76
H. Urologiske, adrenale og urogenitale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Ren
al u
dfyl
dnin
gU
L[0
]In
dice
ret
[B]
UL
god
til a
t sk
elne
mel
lem
cys
tiske
og
solid
e ud
fyld
ning
er.
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
C
Tel
ler
MR
bør
for
etræ
kkes
til
yder
liger
e vu
rder
ing.
H7
[II]
+IV
U [
II]
rutin
emæ
ssig
t [C
NM
evt
. påk
ræve
t til
fas
tsæ
ttels
e af
rel
ativ
fun
ktio
n.
Pros
tatis
me
UL
0]In
dice
ret
[B]
UL
kan
også
bed
ømm
e øv
re d
el a
f ur
inve
j og
bl
ære
volu
men
før
og
efte
r tø
mni
ng, i
sær
med
flo
w
rate
r. K
an o
gså
vise
blæ
rest
en.
IVU
[II
]Ik
ke i
ndic
eret
H
8ru
tinem
æss
igt
[B]
Mal
igne
pro
stat
alid
else
rU
L[0
]Sp
ecia
lund
er-
Tra
nsre
ktal
UL
med
vej
ledt
bio
psi
efte
r kl
inis
k sø
gels
e [B
]un
ders
øgel
se. E
n vi
s in
tere
sse
for
MR
og
PET
på
H9
områ
det.
Uri
nret
entio
nU
L[0
]In
dice
ret
[C]
UL
for
at v
urde
re ø
vre
urin
veje
(ef
ter
kate
teri
satio
n og
af
hjæ
lpni
ng a
f bl
ære
dist
ensi
on),
nav
nlig
ved
ve
dvar
ende
høj
e ur
inst
ofni
veau
er.
IVU
[II
]Ik
ke i
ndic
eret
H
10ru
tinem
æss
igt
[C]
Skro
tal
absc
es e
ller
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]G
iver
mul
ighe
d fo
r at
ske
lne
test
ikul
ære
fra
skro
tale
sm
erte
rH
11ex
trat
estik
ulæ
re l
æsi
oner
.
77
H. Urologiske, adrenale og urogenitale system
Tors
io t
estis
UL
[0]
Spec
ialu
nder
-To
rsio
er
norm
alt
en k
linis
k di
agno
se.
søge
lse
[C]
Bill
eddi
agno
stis
ke u
nder
søge
lser
bør
ikk
e fo
rsin
ke d
en
kiru
rgis
ke u
nder
søge
lse,
som
har
høj
pri
orite
t. D
oppl
er
UL
kan
anve
ndes
, hvi
s kl
inis
ke r
esul
tate
r er
usi
kre
ved
post
pube
rtal
tes
tikel
.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
NM
-tek
nikk
er k
an v
ære
en
hjæ
lp v
ed d
enne
dia
gnos
e,
H12
søge
lse
[C]
men
hur
tige
resu
ltate
r er
af
afgø
rend
e be
tydn
ing.
Uri
nvej
sinf
ektio
n ho
s U
L[0
]+
Rtg
. af
Ikke
ind
icer
et
Hov
edpa
rten
af
tilfæ
lden
e be
høve
r ik
ke u
nder
søge
lse,
voks
ne
abdo
men
[II
] ru
tinem
æss
igt
[C]
med
min
dre
der
er r
ecid
iver
ende
inf
ektio
ner,
uret
erko
likel
ler
IVU
[II
]el
ler
man
glen
de r
espo
ns p
å an
tibio
tika.
En
lidt
lave
re
tærs
kel
for
unde
rsøg
else
af
man
dlig
e pa
tient
er. N
B:
(bør
n: s
e af
snit
M)
H13
Det
te g
æld
er i
kke
for
børn
.
Tum
orer
i b
inyr
emar
vC
T[I
II]
elle
r Sp
ecia
lund
er-
UL
kan
iden
tific
ere
denn
e ty
pe l
æsi
oner
, men
CT
og
MR
[0]
søge
lse
[B]
MR
giv
er d
en b
edst
e an
atom
iske
afg
ræns
ning
. B
illed
diag
nost
ik s
jæld
ent
indi
cere
t ve
d m
angl
ende
bi
okem
isk
bevi
s på
såd
anne
tum
orer
.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
MIB
G l
okal
iser
er h
orm
on-p
rodu
cere
nde
tum
orer
og
er
søge
lse
[B]
spec
ielt
anve
ndel
ig v
ed e
ktop
iske
pla
ceri
nger
og
H14
met
asta
ser.
78
H. Urologiske, adrenale og urogenitale systemKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Bin
yreb
arkl
æsi
oner
, Mb.
C
T[I
II],
NM
Sp
ecia
lund
er-
Der
bør
søg
es l
okal
vej
ledn
ing
om d
en m
est
Cus
hing
og
Mb.
Con
n[I
V]
elle
r M
R
søge
lse
[B]
hens
igts
mæ
ssig
e un
ders
øgel
se. B
åde
CT
og M
R k
an[0
]sk
elne
mel
lem
de
fors
kelli
ge l
æsi
oner
. NM
kan
ske
lne
mel
lem
hor
mon
prod
ucer
ende
og
ikke
-pro
duce
rend
e H
15ad
enom
er. D
et s
amm
e ka
n fo
rske
llige
MR
-tek
nikk
er.
79
H. Urologiske, adrenale og urogenitale system
I. O
bst
etri
k o
g gy
næ
kolo
giN
B:
Tra
nsva
gina
l (t
v) U
L-
appa
ratu
rbø
rfo
refi
ndes
på
alle
afd
elin
ger,
der
fore
tage
rU
L-s
kann
ing
af b
ækk
en
Scre
enin
g un
der
grav
idite
tU
L[0
]In
dice
ret
[C]
UL
-scr
eeni
ng æ
ndre
r ik
ke p
åvis
elig
t fo
ster
døde
lighe
den,
med
min
dre
der
fore
tage
s se
lekt
iv
afbr
ydel
se a
f sv
ange
rska
bet
på g
rund
af
stor
føt
al
abno
rmal
itet.
Der
kan
fås
nyt
tige
info
rmat
ione
r om
te
rmin
og
fler
e fo
stre
. UL
er o
gså
af d
okum
ente
ret
værd
i so
m m
etod
e til
vur
deri
ng a
f fo
rlig
gend
e m
oder
kage
og
intr
aute
rin
væks
t. U
nder
sp
ecia
listb
ehan
dlin
g af
ris
ikos
vang
ersk
aber
kan
D
oppl
er-U
Laf
art
eria
um
bilic
alis
væ
re e
n st
øtte
. Der
er
stor
e va
riat
ione
r i
anve
ndel
sen
af o
bste
tris
k U
Li
I1fo
rske
llige
lan
de.
Form
odet
gra
vidi
tet
UL
[0]
Ikke
ind
icer
et
Gra
vidi
tets
test
bør
abs
olut
for
etag
es. U
Lvæ
rdif
uld
ved
I2ru
tinem
æss
igt
[C]
mis
tank
e om
mol
a-gr
avid
itet.
Form
odet
ekt
opis
k U
L[0
]In
dice
ret
[B]
Eft
er p
ositi
v gr
avid
itets
test
. Tra
nsva
gina
l U
Lbø
r gr
avid
itet
I3fo
retr
ækk
es. F
arve
Dop
pler
giv
er s
tørr
e se
nsiti
vite
t.
80
I. Obstetrik og gynækologiKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Mul
igt
ikke
-lev
edyg
tigt
UL
[0]
Indi
cere
t [C
]K
an v
ære
nød
vend
igt
at g
enta
ge U
Lef
ter
en u
ge (
isæ
r fo
ster
hvis
am
nion
sækk
en e
r <
20
mm
elle
r ho
ved-
hale
læ
ngde
n <
6 m
m).
Gra
vidi
tets
test
nød
vend
ig. H
vis
der
er t
vivl
om
et
fost
ers
leve
dygt
ighe
d, e
r de
t yd
erst
I4
vigt
igt
at u
dsky
de e
vaku
erin
g af
ute
rus.
Mis
tank
e om
udf
yldn
ing
UL
[0]
Indi
cere
t [C
]E
n ko
mbi
natio
n af
tra
nsab
dom
inal
og
tran
svag
inal
UL
i de
t lil
le b
ækk
enof
te p
åkræ
vet.
UL
vil
kunn
e be
kræ
fte
tilst
edev
ære
lsen
af
en
læsi
on o
g an
give
, hvi
lket
org
an d
en s
ands
ynlig
vis
udgå
r fr
a. S
e C
ance
r, af
snit
L. M
R e
r be
dste
sek
undæ
re
unde
rsøg
else
, sel
v om
CT
stad
ig a
nven
des
i vi
dt
I5om
fang
.
Bæ
kken
smer
ter,
heru
nder
U
L[0
]In
dice
ret
[C]
Isæ
r hv
is k
linis
k un
ders
øgel
se e
r va
nske
lig e
ller
mis
tank
e om
bet
ænd
else
s-um
ulig
.lid
else
i b
ækk
en o
g om
en
dom
etri
ose
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-K
an v
ære
nyt
tig t
il lo
kalis
atio
n af
stø
rre
foci
ved
I6
søge
lse
[B]
endo
met
rios
e.
Fors
vund
en s
pira
lU
L[0
]In
dice
ret
[C]
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
I7
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]M
edm
indr
e sp
iral
en i
kke
kan
ses
i ut
erus
på
UL
.
81
I. Obstetrik og gynækologi
Gen
tagn
e ab
orte
rU
L[0
]In
dice
ret
[C]
Vil
vise
de
væse
ntlig
ste
med
født
e og
erh
verv
ede
prob
lem
er.
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-Su
pple
rer
UL
med
hen
syn
til u
teru
s-an
atom
i. N
ogle
I8
søge
lse
[C]
cent
re a
nven
der
hyst
eros
alpi
ngog
rafi
.
Infe
rtili
tet
UL
[0]
Indi
cere
t [C
]T
il sp
orin
g af
fol
likle
r un
der
beha
ndlin
g. T
il vu
rder
ing
af p
assa
gefo
rhol
d i
salp
inge
s. N
ogle
cen
tre
anve
nder
I9
MR
og/
elle
r hy
ster
osal
ping
ogra
fi.
Mis
tank
e om
hov
ed/
Rtg
. [II
] Ik
ke i
ndic
eret
D
er r
ejse
s st
adig
fle
re s
pørg
smål
om
nød
vend
ighe
den
bækk
en-d
ispr
opor
tion
pelv
imet
riru
tinem
æss
igt
[B]
af p
elvi
met
ri. L
okal
e re
tnin
gslin
jer
bør
udar
bejd
es i
sa
mrå
d m
ed o
bste
trik
ere.
Des
uden
bør
så
vidt
mul
igt
MR
[0]
ell
er C
TSp
ecia
lund
er-
anve
ndes
MR
elle
r C
T. M
R e
r be
dst,
da d
er h
erve
d [I
I]sø
gels
e (C
)un
dgås
røn
tgen
strå
ling.
CT
med
føre
r ge
nere
lt la
vere
I1
0do
sis
end
stan
dard
Rtg
. pel
vim
etri
.
82
I. Obstetrik og gynækologiKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
J. B
ryst
lid
else
rSy
mp
tom
fri
pat
ien
ter
Bry
stsc
reen
ing
Mam
mog
rafi
[I]
Fors
kelli
ge
Der
er
fors
kelli
ge s
trat
egie
r i
fors
kelli
ge l
ande
. Det
te
J1-4
indi
katio
ner
områ
de b
ehan
dles
ikk
e yd
erlig
ere.
Bry
stca
ncer
i f
amili
enM
amm
ogra
fi [
I]Sp
ecia
lund
er-
Der
er
for
nærv
ære
nde
inge
n be
visl
ige
ford
ele,
der
imod
sø
gels
e [C
]vi
sse
bevi
ser
på s
kade
virk
ning
er. S
cree
ning
bør
kun
ov
erve
jes
ud f
ra e
n vu
rder
ing
af d
en g
enet
iske
ris
iko
og e
fter
rel
evan
t rå
dgiv
ning
om
ris
ici
og
udok
umen
tere
de f
orde
le. A
ktue
lt er
der
eni
ghed
om
, at
scre
enin
g ku
n bø
r ov
erve
jes,
hvi
s liv
stid
sris
ikoe
n fo
r br
ystc
ance
r er
ove
r 2,
5x
genn
emsn
ittet
. Afd
elin
gern
e bø
r sa
mle
og
eval
uere
der
es a
rbej
de. E
mne
t dr
øfte
s m
eget
ind
gåen
de f
or t
iden
. Der
kan
nor
mal
t fo
reta
ges
yder
liger
e vu
rder
ing
med
UL
, NM
og
MR
alt
efte
r J5
loka
l ek
sper
tise
og r
ådig
hed
over
app
arat
ur.
Kvi
nder
< 5
0 år
, der
er
Mam
mog
rafi
[I]
Ikke
ind
icer
et
Iføl
ge e
n m
etaa
naly
se h
ar k
vind
er <
50
år, s
om h
ar f
ået
i ho
rmon
beha
ndlin
g, e
ller
rutin
emæ
ssig
t [A
]ho
rmon
beha
ndlin
g i
> 1
1 år
, ikk
e st
ørre
ris
iko
for
at f
å hv
or h
orm
on-
beha
ndlin
gbr
ystc
ance
r en
d kv
inde
r i
kont
rolg
rupp
e. K
vind
er o
ver
ov
erve
jes
50, d
er f
år h
orm
onbe
hand
ling,
kan
mon
itore
res
på
hens
igts
mæ
ssig
vis
ved
hjæ
lp a
f J6
brys
tscr
eeni
ngsp
rogr
amm
er.
83
J. Brystlidelser
Sym
ptom
fri
kvin
der,
der
Mam
mog
rafi
[I]
Bør
ove
rvej
es p
å gr
undl
ag a
f de
n na
tiona
le
har
fået
for
etag
et
brys
tscr
eeni
ngpo
litik
(se
J1-
4).
fors
tørr
ende
mam
map
last
ikJ7
Pat
ien
ter
med
sym
pto
mer
Klin
isk
mis
tank
e om
M
amm
ogra
fi [
I],
Indi
cere
t [B
]D
er b
ør h
envi
ses
til s
peci
alaf
d. f
or b
ryst
sygd
omm
e,
brys
tcan
cer
(dia
gnos
e)in
den
der
fore
tage
s ra
diol
ogis
k un
ders
øgel
se.
UL
[0]
Spec
ialu
nder
-]M
amm
ogra
fi ±
UL
bør
anve
ndes
som
led
i t
redo
bbel
t sø
gels
e [B
vurd
erin
g: k
linis
k un
ders
øgel
se, b
illed
diag
nost
ik o
g cy
tolo
gi/b
iops
i. U
ltral
yd g
od m
etod
e til
at
vejle
de v
ed
biop
si.
NM
[II
I] e
ller
Sp
ecia
lund
er-
NM
elle
r M
R k
an i
nog
le t
ilfæ
lde
være
nyt
tigt
MR
[0]
søge
lse
[B]
supp
lem
ent
til t
redo
bbel
t vu
rder
ing
af e
n læ
sion
, hvi
s J8
resu
ltate
rne
ikke
er
enty
dige
.
84
J. BrystlidelserKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Gen
erel
knu
deda
nnel
se,
Mam
mog
rafi
[I]
Ik
ke i
ndic
eret
H
vis
der
ikke
er
andr
e te
gn, d
er t
yder
på
mal
igni
tet,
vil
gene
ralis
ered
e br
ysts
mer
ter,
elle
r U
L[0
]ru
tinem
æss
igt
[C]
bille
ddia
gnos
tik s
ands
ynlig
vis
ikke
påv
irke
øm
hed
elle
r læ
nger
evar
ende
beha
ndlin
gen.
Hvi
s sm
erte
n er
fok
al o
g ik
ke
papi
l re
trak
tion
J9ge
nera
liser
et, k
an e
n un
ders
øgel
se v
ære
ber
ettig
et.
Cyk
lisk
mas
talg
iM
amm
ogra
fi [
I]Ik
ke i
ndic
eret
H
vis
der
ikke
er
andr
e te
gn, d
er t
yder
på
mal
igni
tet
og
rutin
emæ
ssig
t [B
]lo
kalis
ered
e sm
erte
r, vi
l bi
lledd
iagn
ostik
san
dsyn
ligvi
s J1
0ik
ke p
åvir
ke b
ehan
dlin
gen.
Fors
tørr
ende
U
L[0
]In
dice
ret
[B]
En
vurd
erin
g af
bry
stim
plan
tate
rs i
nteg
rite
t el
ler
af
mam
map
last
iktil
stød
ende
udf
yldn
inge
r kr
æve
r sp
ecia
lvid
en o
g -f
acili
tete
r.
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-M
R e
r bl
evet
en
alm
inde
ligt
anve
ndt
unde
rsøg
else
i
NM
[II
I]sø
gels
e [B
]fo
rbin
dels
e m
ed i
mpl
anta
tlæka
ge, s
om o
gså
kan
vise
tu
mor
er. S
kint
imam
mog
rafi
og
PET
kan
også
spi
lle e
n J1
1ro
lle, h
vor
andr
e un
ders
øgel
ser
ikke
kan
bru
ges.
Page
t’s s
ygdo
m i
pap
illae
Mam
mog
rafi
[I]
Indi
cere
t [C
]H
yppi
ghed
en a
f sa
mtid
ig b
ryst
canc
er v
arie
rer
i pu
blic
ered
e un
ders
øgel
ser,
men
der
er
en k
lar
J12
forb
inde
lse,
som
ber
ettig
er t
il en
spe
cial
isth
envi
snin
g.
85
J. Brystlidelser
Bry
stbe
tænd
else
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Lka
n sk
elne
mel
lem
en
absc
ess,
der
kræ
ver
dræ
nage
, og
dif
fus
betæ
ndel
se o
g ka
n ve
jlede
en
even
tuel
as
pira
tion.
Mam
mog
rafi
kan
væ
re v
ærd
iful
d ve
d m
ulig
J1
3m
alig
nite
t.
Bry
stca
ncer
Bry
st/A
xill
aSp
ecia
lund
er-
Der
for
egår
for
øje
blik
ket
en e
valu
erin
g af
væ
rdie
n af
St
adie
indd
elin
g: A
xilla
NM
, bry
stsø
gels
e [C
]»s
entin
el n
ode«
-ski
ntig
rafi
og
loka
lisat
ion.
axil
la [
III]
Ved
pat
ient
er m
ed p
rim
ær
tum
or >
2 cm
og
patie
nter
m
ed k
nogl
esm
erte
r.
Stag
eind
delin
g: G
ener
elN
M, s
kele
tIn
dice
ret
[B]
[II]
UL
, lev
er [
0]Ik
ke r
utin
emæ
ssig
tJ1
4in
dice
ret
[C]
86
J. BrystlidelserKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Bry
stca
ncer
Mam
mog
rafi
[I]
Indi
cere
t [A
]H
er g
æld
er p
rinc
ippe
rne
om t
redo
bbel
t vu
rder
ing.
Ved
Follo
w-u
p lo
core
gion
al r
ecid
iv k
an N
M-s
kint
imam
mog
rafi
og
MR
(o
verv
ågni
ng)
J15
spill
e en
rol
le.
87
J. Brystlidelser
K.
Trau
me
Ho
ved
: G
ener
elt
Hov
edsk
ade:
Prot
okol
lern
e fo
r hå
ndte
ring
af
hove
dska
der
er u
nder
løb
ende
rev
isio
n og
vil
vari
ere
alt
efte
r lo
kal
rådi
ghed
over
CT-
appa
ratu
r, tr
ansp
orta
fsta
nde
til n
euro
kiru
rgis
ke c
entr
e os
v. D
e an
befa
linge
r, de
r gi
ves
her,
bør
mul
igvi
s ju
ster
es i
sam
råd
med
de
neur
okir
urgi
ske
cent
re i
det
påg
æld
ende
om
råde
og
på g
rund
lag
af l
okal
efo
rhol
d og
ret
ning
slin
jer.
De
vigt
igst
e be
hand
lings
mæ
ssig
e og
klin
iske
spø
rgsm
ål i
for
bind
else
med
hov
edsk
ade
er:
Klin
isk:
Er
der
tegn
på,
at
hjer
nen
er b
eska
dige
t?E
r de
r te
gn p
å in
trak
rani
el b
lødn
ing
elle
r fo
rhøj
et i
ntra
kran
ielt
try
k?E
r de
r kl
inis
ke t
egn
på k
rani
e- f
rakt
ur, o
g i
bekr
æft
ende
fal
d, e
r de
t im
pres
sion
s-fr
aktu
r?E
r an
dre
syst
emer
/om
råde
r in
volv
eret
?
Beh
andl
ing:
Bør
pat
ient
en i
ndlæ
gges
på
hosp
ital
til
obs
erva
tion
?E
r C
Tpå
kræ
vet?
Er
en n
euro
-kir
urgi
sk v
urde
ring
påk
ræve
t?
Dis
se s
pørg
smål
bri
nger
hove
dret
ning
slin
jer
for
pati
entb
ehan
dlin
g på
ban
en. B
eslu
tnin
ger
om b
illed
diag
nost
iske
beh
ovka
n ik
ke h
olde
s ad
skilt
fra
and
re s
pørg
smål
sås
om h
ospi
tals
indl
ægg
else
.
88
K. Traume
Alm
inde
lige
indi
katio
ner
for
indl
ægg
else
er:
kon
fus
elle
r de
prim
eret
sin
dstil
stan
d; f
rakt
ur p
å R
tg.;
neur
olog
iske
sym
ptom
er e
ller
tegn
; kr
ampe
anfa
ld;
cere
bros
pina
lvæ
ske
elle
r bl
od f
ra n
æse
elle
r ør
e; k
oagu
latio
nsfo
rsty
rrel
ser;
ing
en v
okse
n i
hjem
met
til
atho
lde
opsy
n; p
atie
nten
van
skel
ig a
t be
døm
me
(nar
kotik
a, a
lkoh
ol, s
kade
n sk
ylde
s ik
ke e
n ul
ykke
osv
.). H
vis
man
bes
lutte
r at
indl
ægg
e til
obs
erva
tion,
bliv
er b
ehov
et f
or b
illed
diag
nost
ik m
indr
e ak
ut, o
g pa
tient
en k
an n
emm
ere
bliv
e un
ders
øgt,
når
han/
hun
er æ
dru
og m
ere
sam
arbe
jdsv
illig
. CT
anve
ndes
i s
tigen
de o
mfa
ng s
om f
ørst
e un
ders
øgel
se v
ed t
ilfæ
lde
med
mel
lem
stor
ris
iko
for
intr
akra
niel
bes
kadi
gels
e, h
vor
Rtg
. nor
mal
t er
unø
dven
dig.
Pro
blem
er m
ed b
illed
fort
olkn
ing
elle
r m
edpa
tient
beha
ndlin
g ka
n ev
t. lø
ses
med
en
henv
ende
lse
via
bille
dove
rfør
sels
syst
emer
ne t
il eg
entli
ge n
euro
vide
nska
belig
e ce
ntre
.
Intr
akra
niel
le a
bnor
mal
itet
er, d
erin
dice
rer
et b
ehov
for
akut
neu
roki
rurg
isk
beha
ndlin
g:
Høj
- el
ler
blan
ding
s-at
tenu
eren
de-
intr
akra
niel
læ
sion
Mid
tlinj
e-fo
rsky
dnin
g (f
.eks
. tre
dje
vent
rike
l)A
fkle
mni
ng a
f tr
edje
ven
trik
elR
elat
iv d
ilata
tio a
f la
tera
l(e)
ven
trik
el/v
entr
ikle
rA
fkle
mni
ng a
f ba
sale
cis
tern
erIn
trak
rani
el l
uft
Suba
rakn
oida
l el
ler
intr
aven
trik
ulæ
r bl
ødni
ng.
Bør
nH
oved
skad
er e
r fo
rhol
dsvi
s al
min
delig
e ho
s bø
rn;
i de
fle
ste
tilfæ
lde
er d
er i
kke
tale
om
alv
orlig
e tr
aum
er:
bille
ddia
gnos
tik o
gho
spita
lsin
dlæ
ggel
se e
r ik
ke n
ødve
ndig
. Hvi
s de
r ra
ppor
tere
s om
bev
idst
løsh
ed, n
euro
logi
ske
tegn
elle
r sy
mpt
omer
(ud
ove
r en
enke
lt op
kast
ning
) el
ler
geng
ivel
sen
af f
orlø
bet
er m
ange
lful
d el
ler
usam
men
hæng
ende
, er
bille
ddia
gnos
tik n
ødve
ndig
. CT
erde
n m
est
enkl
e m
etod
e til
at
udel
ukke
sig
nifi
kant
bes
kadi
gels
e af
hje
rnen
. Hvi
s de
r er
mis
tank
e om
, at
skad
en i
kke
skyl
des
etuh
eld,
er
Rtg
. af
kran
iet
påkr
æve
t so
m l
ed i
en
skel
et-u
nder
søge
lse.
Des
uden
kan
MR
væ
re n
ødve
ndig
som
eks
tra
doku
men
tatio
n fo
r tid
spun
ktet
for
ska
den.
89
K. Traume
Ho
ved
: la
v ri
siko
fo
r in
trak
ran
ielt
tra
um
e•
Patie
nten
er
helt
klar
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Dis
se p
atie
nter
sen
des
norm
alt
hjem
til
en a
nsva
rlig
•U
den
amne
siru
tinem
æss
igt
[C]
voks
en m
ed i
nstr
ukse
r ve
drør
ende
hov
edsk
ader
. Hvi
s•
Ude
n ne
urol
ogis
k de
fici
tde
r ik
ke e
r en
såd
an v
okse
n i
hjem
met
, kan
de
evt.
•U
den
alvo
rlig
lac
erat
ion
indl
ægg
es.
af h
oved
bund
CT
[II]
Ikke
ind
icer
et
•U
den
hæm
atom
K1
rutin
emæ
ssig
t [C
]
Ho
ved
: m
idd
elst
or
risi
ko f
or
intr
akra
nie
lt t
rau
me
•B
evid
stlø
shed
elle
r C
T[I
I] e
ller
In
dice
ret
[B]
CT
anve
ndes
i s
tigen
de o
mfa
ng s
om d
en f
ørst
e og
amne
siR
tg. [
I]E
NE
STE
und
ersø
gels
e ho
s de
nne
patie
ntgr
uppe
for
•V
olds
omm
e m
ed s
ikke
rhed
at
kunn
e ud
eluk
ke k
rani
etra
ume.
Hvi
str
aum
emek
anis
mer
der
ikke
ses
fra
ktur
er, v
il pa
tient
erne
nor
mal
t bl
ive
•K
ontu
sion
, hæ
vels
e el
ler
send
t hj
em t
il en
ans
varl
ig v
okse
n m
ed i
nstr
uktio
ner
lace
ratio
n af
hov
edbu
nden
vedr
øren
de h
oved
skad
er. H
vis
der
ikke
er
en s
ådan
in
d til
kno
glen
elle
r vo
ksen
i h
jem
met
, ind
lægg
es d
e no
rmal
t. Se
afs
nit
M>
5 c
m(M
13)
om b
ørn
med
læ
sion
er, d
er i
kke
skyl
des
uhel
d.
•N
euro
logi
ske
sym
ptom
erM
R a
f hj
erne
n er
den
for
etru
kne
met
ode
til a
t el
ler
tegn
(ho
vedp
ine,
to
unde
rsøg
e fo
r in
trak
rani
elle
tra
umer
ved
såd
anne
el
ler
fler
e op
kast
ning
er,
læsi
oner
, men
Rtg
. kan
væ
re p
åkræ
vet
for
at u
delu
kke
90
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
patie
nten
kom
mer
ige
n)fr
aktu
rer,
som
er
over
set
med
CT.
•M
ange
lful
d be
retn
ing
om f
orlø
bet
elle
r m
ange
lful
d un
ders
øgel
se
(epi
leps
i/alk
ohol
/ba
rn/m
.m.)
•B
ørn
unde
r 5
år:
mis
tank
e om
, at
skad
en
ikke
sky
ldes
et
uhel
d,
spæ
ndt
font
anel
le, f
ald
på o
ver
60 c
m e
ller
på
hård
t un
derl
agK
2
Ho
ved
: st
or
risi
ko f
or
intr
akra
nie
lt t
rau
me
•M
ista
nke
om
CT
[II]
Indi
cere
t [B
]D
isse
pat
ient
er v
il no
rmal
t væ
re i
ndla
gt t
il ob
serv
atio
n.fr
emm
edle
gem
e el
ler
pe-
Hvi
s de
r ik
ke s
trak
s ka
n fo
reta
ges
akut
CT-
skan
ning
ne
trer
ende
kra
niet
raum
esø
ges
neur
okir
urgi
sk v
ejle
dnin
g.•
Des
orie
nter
et e
ller
NB
:C
T-fa
cilit
eter
bør
være
til
rådi
ghed
ind
en f
orde
prim
eret
sin
dstil
stan
dfi
re t
imer
efte
rm
odta
gels
en a
f al
le p
atie
nter
med
•
Foka
le n
euro
logi
ske
kran
iefr
aktu
r.
sym
ptom
er e
ller
tegn
Rtg
. ikk
e nø
dven
dig
før
CT.
Ved
rhi
norr
hoea
/oto
rrho
ea
•K
ram
pean
fald
kan
NM
ide
ntif
icer
e læ
kage
sted
et i
kro
nisk
fas
e.•
Hov
edbu
nds-
frak
tur
elle
r su
tura
l di
asta
sis
synl
ig p
å R
tg.
91
K. Traume
•C
ereb
rosp
inal
-væ
ske
fra
næse
elle
r ce
rebr
o-sp
inal
væsk
e/ b
lod
fra
øre
•U
stab
il sy
stem
isk
tilst
and,
de
r ud
eluk
ker
over
førs
el
til n
euro
logi
sk a
fd.
•D
iagn
ose
usik
ker
K3
Ho
ved
: m
eget
sto
r ri
siko
fo
r in
trak
ran
ielt
tra
um
e•
Svin
dend
e be
vids
thed
C
T[I
I]In
dice
ret
[B]
AK
UT
HE
NV
ISN
ING
TIL
NE
UR
OK
IRU
RG
I O
G
elle
r ne
urol
ogis
ke t
egn
AN
ÆST
ESI
IN
DIC
ER
ET.
Bør
ikk
e fo
rsin
kes
af(f
.eks
. pup
ilænd
ring
er)
bille
ddia
gnos
tik•
Kon
fusi
on e
ller
vedv
aren
de c
oma
på
NB
:C
Tbø
rku
nne
fore
tage
s ak
ut (
jf. o
venf
or, K
3).
trod
s af
gen
opliv
ning
s-fo
rsøg
•Sp
ænd
t fo
ntan
elle
elle
r su
tura
l di
asta
sis
•Å
ben
elle
r pe
netr
eren
de
læsi
on
92
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
•Im
pres
sion
s- e
ller
åben
fr
aktu
r•
Frak
tur
i ba
sis
cran
iiK
4
Næ
setr
aum
eR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
M
edm
indr
e un
ders
øgel
sen
rekv
irer
es a
f sp
ecia
list.
Rtg
. af
rutin
emæ
ssig
t [B
]R
inge
kor
rela
tion
mel
lem
rad
iolo
gisk
e fu
nd o
gan
sigt
sske
let
[I],
til
sted
evæ
rels
en a
f ek
ster
n de
form
itet.
Beh
andl
inge
n af
Rtg
. af
den
besk
adig
ede
næse
vil
afhæ
nge
af l
okal
enæ
sekn
ogle
r [I
]re
tnin
gslin
jer:
som
reg
el v
il fo
llow
-up
ved
øre-
næse
-K
5ha
lsaf
d. e
ller
kæbe
-ans
igts
afd.
afg
øre
beho
v fo
r R
tg.
Øje
ntra
ume:
stu
mp
skad
eR
tg. a
f In
dice
ret
[B]
Nav
nlig
ved
pat
ient
er, h
vor
»blo
w o
ut«-
skad
e er
mul
ig.
ansi
gtss
kele
t [I
]M
R e
ller
lavd
osis
-CT
kan
mul
igvi
s re
kvir
eres
af
spec
ialis
ter
sene
re, i
sær
hvis
Rtg
. elle
r kl
inis
ke t
egn
K6
ikke
er
enty
dige
.
Øje
ntra
ume:
pen
etre
rend
e R
tg. a
f or
bita
e In
dice
ret
[C]
Hvi
s: 1
. int
raok
ulæ
rt r
øntg
entæ
t fr
emm
edle
gem
e er
en
skad
e[I
]m
ulig
hed
(se
A16
), 2
. und
ersø
gels
e re
kvir
eret
af
ofta
lmol
og, 3
. mis
tank
e om
bes
kadi
gels
e af
øje
nvæ
gge.
UL
[0]
elle
r Sp
ecia
lund
er-
UL
elle
r la
vdos
is C
Tka
n væ
re p
åkræ
vet;
MR
K
7C
T[I
I]sø
gels
e [B
]ko
ntra
indi
cere
t ve
d m
etal
lisk
frem
med
lege
me
(se
A16
).
Ans
igts
kade
, mid
ters
te
Rtg
. af
Indi
cere
t [B
]Sa
mar
bejd
e fr
a pa
tient
en s
tren
gt n
ødve
ndig
t. D
et
tred
jede
lan
sigt
sske
let
[I]
tilrå
des
at u
dsæ
tte R
tg.,
hvis
pat
ient
en e
r us
amar
bejd
svill
ig. V
ed b
ørn
er R
tg. o
fte
uden
gav
n.
93
K. Traume
Lav
dosi
s C
T[I
I]Sp
ecia
lund
er-
Råd
før
med
kæ
be-a
nsig
tski
rurg
, som
mul
igvi
s vi
l K
8sø
gels
e [B
]re
kvir
ere
lavd
osis
CT
på e
t tid
ligt
tidsp
unkt
i f
orlø
bet.
Man
dibu
latr
aum
eR
tg. a
f m
andi
bula
Indi
cere
t [C
]V
ed i
kke-
trau
mat
iske
tem
poro
man
dibu
larl
eds-
[I]
elle
r or
tho-
prob
lem
er, s
e B
11.
pant
omog
ram
K
9(O
PG
) [I
]
Co
lum
na
cerv
ical
isU
delu
kken
de h
oved
- R
tg. a
f co
l. ce
rv.
Ikke
ind
icer
et
Hvi
s pa
tient
en o
pfyl
der
følg
ende
kri
teri
er:
1. v
ed f
uld
og/e
ller
ansi
gtss
kade
r, [I
]ru
tinem
æss
igt
[B]
bevi
dsth
ed, 2
. ikk
e in
toks
iker
et, 3
. ude
n ab
norm
e pa
tient
en v
ed b
evid
sthe
dne
urol
ogis
ke f
und,
4. u
den
hals
smer
ter
elle
r -ø
mhe
d.K
10
Bev
idst
løs
patie
nt m
ed
Rtg
. af
col.
cerv
. In
dice
ret
[B]
Bør
væ
re a
f go
d kv
alite
t m
ed h
enbl
ik p
å pr
æci
s ho
veds
kade
(se
K3/
4)[I
]vu
rder
ing.
Rtg
.-un
ders
øgel
se k
an d
og v
ære
meg
et
kom
plic
eret
hos
alv
orlig
t tr
aum
atis
ered
e pa
tient
er, o
g K
11m
anip
ulat
ion
bør
undg
ås (
se o
gså
K12
).
Hal
sska
de:
med
sm
erte
rR
tg. a
f co
l. ce
rv.
Indi
cere
t [B
]R
øntg
enop
tage
lser
af
col.
cerv
. kan
væ
re m
eget
[I
]va
nske
lige
at b
edøm
me.
Kan
ogs
å væ
re v
ansk
elig
e at
la
ve o
g: 1
. ska
l vi
se C
7/T
1, 2
. bør
vis
e de
ns a
xis
(ikk
e
94
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
altid
mul
igt
ved
prim
æru
nder
søge
lse)
, 3.
spec
ialp
roje
ktio
ner
kan
være
nød
vend
ige,
CT
elle
r M
R,
isæ
r hv
is R
tg. i
kke
er e
ntyd
ig e
ller
ved
kom
plek
se
læsi
oner
.
CT
[II]
ell
er
Spec
ialu
nder
-R
ådfø
r m
ed a
fdel
ing
for
klin
isk
radi
olog
i.K
12M
R [
0]sø
gels
e [B
]
Hal
sska
de:
med
ne
urol
ogis
k de
fici
tR
tg. [
I]In
dice
ret
[B]
Med
hen
blik
på
orto
pædi
sk v
urde
ring
.
MR
[0]
Indi
cere
t [B
]V
isse
beg
ræns
ning
er m
ed i
nten
siva
ppar
atur
. MR
den
be
dste
og
sikr
este
met
ode
til p
åvis
ning
af
inte
rn s
kade
af
med
ulla
spi
nalis
, kom
pres
sion
af
med
ulla
spi
nalis
, lig
amen
ttrau
mer
og
vert
ebra
frak
ture
r på
fle
re n
ivea
uer.
CT
mye
logr
afi
kan
over
veje
s, h
vis
MR
ikk
e er
til
K13
rådi
ghed
.
Hal
sska
de:
med
sm
erte
r, R
tg. a
f co
l. ce
rv.;
Spec
ialu
nder
-O
ptag
else
r i
flek
sion
og
ekst
ensi
on (
over
vej
men
ind
lede
nde
Rtg
. fl
eksi
ons-
og
søge
lse
[B]
fluo
rosk
opi)
, hvo
r pa
tient
en s
elv
indt
ager
stil
linge
n no
rmal
; m
ista
nke
om
ekst
ensi
ons-
uden
hjæ
lp o
g un
der
opsy
n af
en
læge
. MR
kan
væ
re
ligam
enttr
aum
eK
14op
tage
lse
[I]
til h
jælp
.
Co
lum
na
tho
raca
lis
og
lum
bal
isT
raum
e: u
den
smer
ter,
Rtg
. [II
]Ik
ke i
ndic
eret
H
er e
r de
n fy
sisk
e un
ders
øgel
se p
ålid
elig
. Hvi
s ud
en n
euro
logi
sk d
efic
itru
tinem
æss
igt
[B]
patie
nten
er
våge
n, k
lar
og s
ympt
omfr
i, er
der
lav
K
15sa
ndsy
nlig
hed
for
trau
me.
95
K. Traume
Tra
ume:
med
sm
erte
r, ud
enR
tg. a
f sm
erte
nde
Indi
cere
t [B
]L
av t
ærs
kel
for
Rtg
, hvi
s de
r er
sm
erte
r/øm
hed,
ved
ne
urol
ogis
k de
fici
t, el
ler
områ
de [
II]
fald
fra
sto
r hø
jde,
vol
dsom
t tr
afik
sam
men
stød
, and
enpa
tient
en k
an i
kke
colu
mna
frak
tur,
elle
r hv
is d
et i
kke
er m
ulig
t at
for
etag
ebe
døm
mes
en k
linis
k vu
rder
ing
af p
atie
nten
. Stig
ende
bru
g af
CT
K16
og M
R.
Tra
ume:
med
neu
rolo
gisk
R
tg. [
II]
Indi
cere
t [B
]de
fici
t —
sm
erte
rM
R [
0]In
dice
ret
[B]
Hvi
s de
t er
tek
nisk
mul
igt.
CT
anve
ndes
oft
e, h
vis
patie
nten
ska
l ha
ve f
oret
aget
CT-
skan
ning
af
andr
e år
sage
r. M
R d
og d
en b
edst
e m
etod
e til
påv
isni
ng a
f in
tern
bes
kadi
gels
e af
med
ulla
spi
nalis
, kom
pres
sion
af
K17
med
ulla
spi
nalis
og
vert
ebra
frak
ture
r på
fle
re n
ivea
uer.
Bæ
kken
og
os
sacr
um
Fald
, hvo
r pa
tient
en i
kke
Rtg
. af
bækk
en
Indi
cere
t [C
]Fy
sisk
und
ersø
gels
e ik
ke a
ltid
pålid
elig
. Se
efte
r ka
n st
å i
vægt
-bel
aste
t [I
] pl
us l
ater
al
collu
m f
emor
is-f
rakt
urer
, som
mul
igvi
s ik
ke e
r sy
nlig
est
illin
g.R
tg. a
f ho
fte
[I]
på d
et f
ørst
e R
tg.,
selv
ved
god
e la
tera
le o
ptag
else
r. I
enke
lte t
ilfæ
lde
kan
NM
, MR
elle
r C
Tvæ
re t
il hj
ælp
, K
18hv
is R
tg. e
r no
rmal
elle
r us
ikke
r.
96
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Ure
thra
blød
ning
og
Ret
rogr
ad
Indi
cere
t [C
]Fo
r at
se,
om
ure
thra
er
inta
kt, e
vt. l
æka
ge, r
uptu
r.bæ
kken
trau
me
uret
rogr
am [
II]
Ove
rvej
cys
togr
am, h
vis
uret
hra
er n
orm
al, o
g de
r er
K
19m
ista
nke
om b
lære
læka
ge.
Os
cocc
ygis
- el
ler
Rtg
. af
cocc
ygis
Ik
ke i
ndic
eret
D
et n
orm
ale
udse
ende
er
ofte
mis
vise
nde,
og
fund
cocc
ydod
ynia
-tra
ume
K20
[I]
rutin
emæ
ssig
t [C
]æ
ndre
r ik
ke v
ed b
ehan
dlin
gen.
Ove
reks
trem
itet
Skul
ders
kade
Rtg
. af
skul
der
Indi
cere
t [B
]N
ogle
luk
satio
ner
er s
ubtil
e på
røn
tgen
bille
der.
Som
[I
]m
inim
um k
ræve
s or
togo
nale
opt
agel
ser.
UL
, MR
og
CT-
artr
ogra
fi e
r al
le t
ekni
kker
, der
kan
anv
ende
s ve
d K
21bl
ødde
lstr
aum
er.
Alb
uesk
ade
Rtg
. af
albu
e [I
]In
dice
ret
[B]
Kan
vis
e ek
ssud
at. R
utin
emæ
ssig
Rtg
.-fo
llow
-up
ikke
in
dice
ret
ved
»eks
suda
t, in
gen
tyde
lig f
rakt
ur«
(se
også
K
22af
snit
M).
Stig
ende
anv
ende
lse
af C
Tog
MR
.
Hån
dled
sska
deR
tg. a
f hå
ndle
d In
dice
ret
[B]
Spec
ialu
nder
søge
lse
[B]
Scap
hoid
eum
frak
ture
r ka
n[I
] N
M [
II]
elle
r væ
re u
synl
ige
initi
alt.
De
fles
te c
entr
e ge
ntag
er R
tg.
MR
[0]
efte
r 10
-14
dage
, hvi
s de
r er
stæ
rke
klin
iske
teg
n, o
g fø
rste
røn
tgen
bille
de e
r ne
gativ
t. N
ogle
afd
elin
ger
brug
er C
T, N
M e
ller
MR
med
hen
blik
på
tidlig
ere
udel
ukke
lse
af f
rakt
ur. S
tigen
de b
rug
af M
R s
om
K23
enes
te u
nder
søge
lse.
97
K. Traume
Un
der
ekst
rem
itet
Knæ
skad
e (f
ald/
stum
p R
tg. a
f kn
æ [
I]Ik
ke i
ndic
eret
N
avnl
ig v
ed m
inim
ale
fysi
ske
tegn
på
skad
e. H
vis
trau
me)
rutin
emæ
ssig
t [B
]pa
tient
en i
kke
er i
sta
nd t
il at
stå
i v
ægt
bela
stet
stil
ling,
el
ler
der
er u
dtal
t kn
ogle
ømhe
d, n
avnl
ig v
ed p
atel
la o
g ca
pitu
lum
fib
ulae
, bør
der
tag
es r
øntg
enbi
llede
. CT
/MR
ev
t. på
kræ
vet
ved
beho
v fo
r yd
erlig
ere
info
rmat
ione
r K
24(s
e D
23).
Ank
elsk
ade
Rtg
. af
anke
l [I
]Ik
ke i
ndic
eret
K
arak
teri
stik
a, d
er i
ndic
erer
Rtg
.: æ
ldre
pat
ient
er,
rutin
emæ
ssig
t [B
]m
alle
oløm
hed,
udt
alt
blød
dels
hæve
lse
og m
angl
ende
K
25ev
ne t
il at
stå
i v
ægt
bela
stet
stil
ling.
Fods
kade
Rtg
. af
fod
[I]
Ikke
ind
icer
et
Kun
ved
ree
l kn
ogle
ømhe
d. S
elv
i di
sse
tilfæ
lde
ænd
rer
rutin
emæ
ssig
t [B
]på
visn
ing
af f
rakt
ur s
jæld
ent
ved
beha
ndlin
g. R
tg. a
f bå
de f
od o
g an
kel
sjæ
lden
t in
dice
ret;
der
skal
god
e gr
unde
til
at f
oret
age
begg
e un
ders
øgel
ser.
Klin
iske
K
26ab
norm
alite
ter
norm
alt
begr
æns
et t
il fo
d el
ler
anke
l.
Stre
ssfr
aktu
rR
tg. [
I]In
dice
ret
[B]
Dog
oft
e ud
en r
esul
tat.
NM
[II
] el
ler
Indi
cere
t [B
]G
iver
mul
ighe
d fo
r tid
lig p
åvis
ning
sam
t vi
suel
MR
[0]
frem
still
ing
af d
e bi
omek
anis
ke e
gens
kabe
r i
knog
len.
K
27N
ogle
cen
tre
anve
nder
her
UL
.
98
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Frem
med
lege
mer
(FL
)B
lødd
elss
kade
: FL
(met
al,
Rtg
. [I]
Indi
cere
t [B
]G
las
er a
ltid
rønt
gent
æt,
ligel
edes
vis
se f
orm
er f
or
glas
, mal
et t
ræ)
mal
ing.
Rtg
.-un
ders
øgel
se o
g fo
rtol
knin
g ka
n væ
re
vans
kelig
; fj
ern
førs
t bl
odpl
ette
de f
orbi
ndin
ger.
K28
Ove
rvej
UL
, isæ
r i
områ
der,
hvor
Rtg
. er
vans
kelig
.
Blø
ddel
sska
de:
FLR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
Pl
astik
er
rønt
gent
æt:
Træ
er
sjæ
lden
t rø
ntge
ntæ
t.(p
last
ic, t
ræ)
rutin
emæ
ssig
t [B
]
K29
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]B
lødd
el-U
Lvi
l ev
t. vi
se i
kke-
rønt
gent
æt
FL.
Slug
t FL
, mis
tank
e om
, at
Rtg
. af
hals
ens
Indi
cere
t [C
]E
fter
dir
ekte
und
ersø
gels
e af
øve
rste
del
af
phar
ynx
det
befi
nder
sig
i o
mrå
det
blød
dele
[I]
(hvo
r de
fle
ste
FLsæ
tter
sig
fast
), o
g hv
is F
Lm
enes
at
omkr
ing
phar
ynx
elle
r væ
re r
øntg
entæ
t. K
an v
ære
svæ
rt a
t sk
elne
fra
for
kalk
etøv
erst
e de
l af
oes
opha
gus
Rtg
. af
abdo
men
Ikke
ind
icer
et
brus
k. D
e fl
este
fis
kebe
n se
s ik
ke p
å R
tg. O
pret
hold
[II]
rutin
emæ
ssig
t [B
]la
v tæ
rske
l fo
r la
ryng
osko
pi e
ller
endo
skop
i, na
vnlig
hv
is s
mer
ter
vedb
liver
eft
er 2
4 tim
er (
jf. K
33).
NB
:(b
ørn:
se
afsn
it M
)K
30V
ed e
vt. i
ndån
det
FLho
s bø
rn, s
e af
snit
M (
M23
).
Slug
t FL
: gl
at o
g lil
le
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Kun
en
lille
del
af
slug
te F
Lvi
l væ
re r
øntg
entæ
tte. H
os(f
.eks
. møn
t)bø
rn v
il en
enk
el, e
n sm
ule
over
eksp
oner
et, f
ront
al
rønt
geno
ptag
else
af
thor
ax, d
er i
nklu
dere
r ha
lsen
, væ
re
tilst
rækk
elig
. Hos
vok
sne
vil
desu
den
late
ral
Rtg
. af
thor
ax m
ulig
vis
være
påk
ræve
t, hv
is f
ront
al t
hora
x-R
tg.
er n
egat
iv. D
e fl
este
af
de F
L, d
er s
ætte
r si
g fa
st, g
ør
dette
ved
cri
co-p
hary
ngeu
s. H
vis
FLik
ke e
r pa
sser
et
99
K. Traume
(f.e
ks. i
nden
for
sek
s da
ge),
kan
Rtg
. af
abdo
men
bi
drag
e til
lok
alis
atio
n.
Rtg
. [II
]Ik
ke i
ndic
eret
K
31ru
tinem
æss
igt
[B]
Skar
pt e
ller
pote
ntie
lt R
tg. a
f ab
dom
enIn
dice
ret
[B]
De
fles
te f
rem
med
lege
mer
, der
pas
sere
r ge
nnem
gi
ftig
t, sl
ugt
FL:
[II]
oeso
phag
us, p
asse
rer
på e
t tid
spun
kt g
enne
m r
este
n af
(f.e
ks. b
atte
ri)
mav
etar
mka
nale
n ud
en k
ompl
ikat
ione
r. M
en b
atte
rier
er
vig
tige
at l
okal
iser
e, d
a læ
kage
kan
væ
re f
arlig
.
Rtg
. af
thor
ax [
I]Ik
ke i
ndic
eret
K
un h
vis
Rtg
. af
abdo
men
er
nega
tiv.
K32
rutin
emæ
ssig
t [B
]
Slug
t FL
: st
or g
enst
and
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Tand
prot
eser
er
fors
kelli
ge m
ed h
ensy
n til
(f
.eks
. pro
tese
)rø
ntge
ntæ
thed
; de
fle
ste
plas
ticpr
otes
er e
r rø
ntge
ngen
nem
skin
nelig
e. R
tg. a
f ab
dom
en e
vt.
påkr
æve
t, hv
is R
tg. a
f th
orax
er
nega
tiv, l
igel
edes
Rtg
. af
oes
opha
gus
med
ind
gift
af
Bar
ium
elle
r en
dosk
opi.
K33
Lat
eral
Rtg
. af
thor
ax k
an v
ære
til
hjæ
lp.
100
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Th
ora
xT
hora
xtra
ume:
min
dre
Rtg
. af
thor
ax [
I]Ik
ke i
ndic
eret
På
visn
ing
af c
osta
frak
tur
ænd
rer
ikke
ved
beh
andl
ing.
K34
rutin
emæ
ssig
t [B
]
Tho
raxt
raum
e: m
oder
atR
tg. a
f tr
aum
e [I
]In
dice
ret
[B]
Fron
tal
Rtg
. af
thor
ax m
ed h
enbl
ik p
å pn
eum
otho
rax,
væ
ske
elle
r lu
ngek
ontu
sion
. Nor
mal
Rtg
. af
thor
ax
udel
ukke
r ik
ke a
orta
trau
me,
og
arte
riog
rafi
/CT
/MR
bør
K
35ov
erve
jes.
Stik
sår
Rtg
. [I]
Indi
cere
t [C
]Po
ster
ior
ante
rior
og/
elle
r an
dre
opta
gels
er t
il at
vis
e pn
eum
otho
rax,
lun
gesk
ade
elle
r væ
ske.
UL
anve
ndel
ig
K36
i fo
rbin
dels
e m
ed p
leur
avæ
ske
og p
erik
ardi
al v
æsk
e.
Ster
num
frak
tur
Lat
eral
Rtg
. In
dice
ret
[C]
Som
sup
plem
ent
til R
tg. a
f th
orax
. Se
også
eft
er
K37
af s
tern
um [
I]tr
aum
er i
col
umna
tho
ralis
og
aort
a.
Abd
omen
(in
klus
ive
nyre
r)
Rtg
. af
abdo
men
In
dice
ret
[B]
UL
værd
iful
d til
påv
isni
ng a
f hæ
mat
om o
g ev
t.st
ump
sår
elle
r st
ikså
ri
rygl
eje
[II]
+be
skad
igel
se a
f be
stem
te o
rgan
er, f
.eks
. milt
og
leve
r.R
tg. a
f th
orax
, C
Tev
t. på
kræ
vet
(se
K40
-K42
).K
38[I
] st
åend
e
101
K. Traume
Nyr
etra
ume
Bil
led-
diag
nost
ikIn
dice
ret
[B]
Drø
ft t
ilfæ
ldet
med
en
radi
olog
. I o
vere
nsst
emm
else
m
ed l
okal
e re
tnin
gslin
jer
og r
ådig
hed
over
fac
ilite
ter.
UL
ofte
tils
træ
kkel
ig v
ed m
indr
e, l
okal
ska
de. M
ange
ce
ntre
bru
ger
en b
egræ
nset
IV
U b
lot
for
at s
ikre
, at
den
kont
rala
tera
le n
yre
er n
orm
al. N
ogle
pat
ient
er m
ed
stør
re s
kade
(se
ned
enfo
r) f
år f
oret
aget
CT-
skan
ning
, so
m o
verf
lødi
ggør
IV
U. O
verv
ej, o
m a
rter
ia r
enal
is
kan
være
bes
kadi
get,
navn
lig v
ed d
ecel
erat
ions
skad
er;
arte
riog
rafi
evt
. påk
ræve
t. N
M k
an v
ære
en
hjæ
lp t
il at
K
39vu
rder
e re
stfu
nktio
n.
Stø
rre
trau
me
Stør
re t
raum
e —
gen
erel
t R
tg. a
f [I
], c
ol.
Indi
cere
t [B
]Fø
rst
og f
rem
mes
t bø
r pa
tient
ens
tilst
and
stab
ilise
res.
bi
llede
af
den
ubev
idst
e ce
rv.,
Rtg
. af
Fore
tag
kun
det
abso
lut
nødv
endi
ge a
ntal
el
ler
konf
use
patie
ntth
orax
[I]
, Rtg
. rø
ntge
nund
ersø
gels
er t
il at
kun
ne f
oret
age
en[I
] af
bæ
kken
, in
dled
ende
vur
deri
ng. R
tg. a
f co
l. ce
rv. k
an v
ente
, hvi
s C
Taf
hov
ed [
II]
blot
col
umna
og
med
ulla
er
tilst
rækk
elig
t be
skyt
tet,
men
CT
af c
ol. c
erv.
kan
evt
. kom
bine
res
med
CT
af
hove
d. B
ækk
enfr
aktu
rer
ofte
led
sage
t af
sto
rt b
lodt
ab.
K40
Se H
oved
skad
e, K
1–K
4
102
K. TraumeKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Stør
re t
raum
e —
abd
omen
/R
tg. a
f th
orax
In
dice
ret
[B]
Pneu
mot
hora
x bø
r ud
eluk
kes.
Bæ
kken
frak
ture
r, de
rbæ
kken
[I],
Rtg
. [I]
af
øger
bæ
kken
volu
men
, er
ofte
led
sage
t af
sto
rt b
lodt
ab.
bækk
en
CT
abdo
men
In
dice
ret
[B]
Sens
itiv
og s
peci
fik,
men
tid
skræ
vend
e og
kan
for
sink
e [I
II]
oper
atio
n. C
Tbø
r gå
for
ud f
or p
erito
neum
udsk
ylni
ng.
Stig
ende
int
eres
se f
or a
t an
vend
e U
Li
skad
estu
en t
il at
K
41vi
se f
ri v
æsk
e sa
mt
solid
org
anlæ
sion
.
Stør
re t
raum
e —
tho
rax
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[B]
Mul
iggø
r øj
eblik
kelig
beh
andl
ing
(f.e
ks.
pneu
mot
hora
x).
CT
af t
hora
x In
dice
ret
[B]
Særl
igt
anve
ndel
ig t
il ud
eluk
kels
e af
[I
II]
med
iast
inal
blød
ning
. Lav
tæ
rske
l fo
r iv
ærk
sætte
lse
af
K42
arte
riog
rafi
.
103
K. Traume
L. C
ance
r
Par
oti
sD
iagn
ose
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]Fo
r at
kon
stat
ere
even
tuel
abs
cess
, nav
nlig
ved
ov
erfl
adis
ke l
æsi
oner
.
MR
[0]
ell
er
Indi
cere
t [B
]A
nven
delig
i d
yber
e af
snit
af k
irte
len
og f
ør
L1
CT
[II]
kom
plic
eret
kir
urgi
.
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
ell
er C
TIn
dice
ret
[B]
Nav
nlig
hvi
s de
r på
tænk
es k
ompl
icer
et k
irur
gi;
for
at
L2
[II]
se l
obus
pro
fund
us-r
elat
ione
r og
-in
volv
e-ri
ng.
104
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Man
ge a
f de
klin
iske
pro
blem
er f
orbu
ndet
med
dia
gnos
ticer
ing
af c
ance
r er
alle
rede
del
vist
beh
andl
et i
afs
nitte
ne o
m d
e en
kelte
sys
tem
er.
Det
te a
fsni
t in
deho
lder
kor
te k
omm
enta
rer
om b
rug
af b
illed
diag
nost
ik t
il di
agno
stic
erin
g, s
tadi
eind
delin
g og
fol
low
-up
af n
ogle
af
dem
est
alm
inde
lige
prim
ære
mal
igni
tete
r. Pæ
diat
risk
e m
alig
nite
ter
er i
kke
med
tage
t, da
dis
se t
ilfæ
lde
altid
beh
andl
es p
å sp
ecia
listn
ivea
u.V
edr.
brys
tcan
cer,
se a
fsni
t J.
Rtg
. af
thor
ax e
rpå
kræ
vet
init
ialt
ved
de
fles
te m
alig
ne l
æsi
oner
mhp
. ide
ntik
atio
n af
mul
ige
pulm
onal
e m
etas
tase
r. O
verv
ejel
ser
angå
ende
bes
trål
ing
i fo
rbin
dels
e m
ed b
illed
diag
nost
ik e
rge
nere
lt a
f m
indr
e re
leva
ns i
det
teaf
snit
. Rtg
. af
thor
ax i
ndgå
rog
så i
man
ge f
ollo
w-u
p pr
oced
urer
(f.e
ks. t
esti
slæ
sion
er).
Fol
low
-up
unde
rsøg
else
rfo
rat
mon
itor
ere
udvi
klin
g (f
.eks
. eft
erke
mot
erap
i) e
rof
te n
ødve
ndig
e; i
nog
le t
ilfæ
lde
erdi
sse
mer
e m
otiv
eret
af
fors
øgsp
roto
kolle
ren
d af
klin
isk
nødv
endi
ghed
, og
et p
asse
nde
grun
dlag
for
diss
e un
ders
øgel
ser
bør
derf
orvæ
re t
il st
ede.
Lary
nx
Dia
gnos
eB
ille
d-di
agno
stik
Ikke
ind
icer
et
Det
te e
r en
klin
isk
diag
nose
.L
3ru
tinem
æss
igt
[B]
Stad
iein
ddel
ing
CT
[II]
ell
er M
R
Indi
cere
t [B
]M
R h
ar f
orde
l i
form
af
dire
kte
coro
nale
bill
eder
. MR
L
4[0
]vi
l ef
terh
ånde
n ov
erta
ge.
Th
yro
idea
Dia
gnos
eU
L[0
] og
NM
In
dice
ret
[A]
Se H
als,
afs
nit
B1.
UL
-vej
ledt
gro
vnål
sbio
psi
anve
ndes
[I
]i
stig
ende
om
fang
, nav
nlig
ved
»ko
lde«
lym
fekn
uder
L
5på
NM
.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[II]
ell
er M
R
Indi
cere
t [B
]T
il vu
rder
ing
af l
okal
udb
rede
lse
(f.e
ks. r
etro
ster
nal
[0]
udbr
edel
se o
g ly
mfe
knud
er).
NM
[IV
]In
dice
ret
[B]
Eft
er t
hyro
idek
tom
i. N
M a
nven
des
også
til
follo
w-u
p L
6ve
d m
ista
nke
om r
ecid
iv.
Lun
geD
iagn
ose
Rtg
. af
thor
ax,
Indi
cere
t [B
]K
an d
og v
ære
nor
mal
, isæ
r ve
d ce
ntra
le t
umor
er.
post
erio
r an
teri
or
og l
at. [
I]
CT
[III
]In
dice
ret
[B]
Man
ge c
entr
e iv
ærk
sætte
r st
raks
bro
nkos
kopi
, som
gi
ver
mul
ighe
d fo
r bi
opsi
. CT
er f
rem
rage
nde
til a
t L
7id
entif
icer
e læ
sion
er, d
er f
orår
sage
r hæ
mop
tyse
.
105
L. Cancer
Stad
iein
ddel
ing
CT
af t
hora
x,
Indi
cere
t [B
]På
tro
ds a
f be
græ
nsni
nger
med
hen
syn
til s
peci
fici
tet
aføv
re a
bdom
en
lym
fekn
udei
nvol
veri
ng m
.m. N
ogle
cen
tre
anve
nder
[I
II]
NM
til
at u
nder
søge
for
ske
leta
le m
etas
tase
r.
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-E
n hj
ælp
til
at v
urde
re l
okal
inv
asio
n af
tho
raxv
æg,
sø
gels
e [B
]na
vnlig
ved
api
kale
og
peri
fere
læ
sion
er o
g m
edia
stin
al
inva
sion
. Gør
det
nem
mer
e at
ske
lne
adre
nala
deno
m
fra
met
asta
ser.
NM
[IV
]Sp
ecia
lund
er-
FDG
-PE
Tka
n so
m e
nkel
tstå
ende
, kos
tbar
und
ersø
gels
esø
gels
e [B
]id
entif
icer
e sm
å m
etas
tatis
ke f
oci;
kan
spar
e en
mas
se
L8
andr
e un
ders
øgel
ser
og u
hens
igts
mæ
ssig
kir
urgi
.
Oes
op
hag
us
Dia
gnos
eR
tg. m
ed B
ariu
m
Indi
cere
t [B
]Fø
r en
dosk
opi
ved
dysp
hagi
.L
9[I
I]
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
]In
dice
ret
[B]
På t
rods
af
begr
æns
ning
er m
ed h
ensy
n til
sen
sitiv
itet
og s
peci
fici
tet
af l
ymfe
knud
einv
olve
ring
. Enk
lere
end
M
R i
for
bind
else
med
lun
ge-,
lev
er-
og
intr
aabd
omin
ale
lym
fekn
uder
.
106
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Tran
soes
o-In
dice
ret
[A]
Stig
ende
bru
g af
tra
nsoe
soph
agea
l U
Ltil
lok
al
L10
phag
eal
UL
[0]
stad
iein
ddel
ing,
hvo
r ap
para
tur
er t
il rå
digh
ed.
Leve
r: p
rim
ær
læsi
on
Dia
gnos
eU
L[0
]In
dice
ret
[B]
Hov
edpa
rten
af
alle
læ
sion
er v
il bl
ive
iden
tific
eret
.
MR
[0]
ell
er C
TIn
dice
ret
[B]
Hvi
s bi
okem
iske
mar
køre
r er
for
høje
de, o
g U
Ler
[I
II]
nega
tiv e
ller
ved
udpr
æge
t le
verc
irrh
ose.
Udv
idet
MR
og
art
erie
l fa
se-C
Tde
n m
est
præ
cise
met
ode
til
L11
afgr
æns
ning
af
tum
orud
bred
else
.
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
ell
er C
TIn
dice
ret
[B]
MR
san
dsyn
ligvi
s de
n op
timal
e un
ders
øgel
se t
il [I
II]
vurd
erin
g af
seg
men
t- o
g lo
biin
volv
erin
g. I
ntra
oper
ativ
L
12U
Lny
ttig,
hvo
r ud
styr
et e
r til
råd
ighe
d.
Leve
r: s
eku
nd
ær
læsi
on
Dia
gnos
eU
L[0
]In
dice
ret
[B]
UL
vil
vise
de
fles
te m
etas
tase
r og
vej
lede
ved
bio
psi.
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [B
]H
vis
UL
er n
egat
iv o
g ve
d ud
præ
get
klin
isk
mis
tank
e.M
R [
0]M
R b
edre
til
kara
kter
iser
ing
af l
æsi
oner
. CT
arte
riel
po
rtog
rafi
er
sens
itiv,
men
ikk
e sp
ecif
ik, m
en m
ange
br
uger
nu
tre-
fase
spi
ral
CT-
tekn
ikke
r ef
ter
kont
rast
fors
tærk
ning
. CT
og M
R i
ndgå
r of
te i
and
re
stad
iein
ddel
ings
- og
fol
low
-up
proc
edur
er. S
tigen
de
L13
inte
ress
e fo
r PE
Ttil
meg
et s
må
met
asta
tiske
foc
i.
107
L. Cancer
Pan
crea
sD
iagn
ose
Bil
led-
diag
nost
ikIn
dice
ret
[B]
Man
ge t
ing
afhæ
nger
af
loka
l ek
sper
tise
og a
f le
gem
lig
habi
tus.
UL
give
r no
rmal
t go
de r
esul
tate
r ho
s ty
nde
patie
nter
; C
Tbe
dre
ved
mer
e ov
ervæ
gtig
e. M
R t
il af
klar
ing
af p
robl
emer
. Bio
psi
ved
hjæ
lp a
f U
Lel
ler
CT.
ER
CP
elle
r M
RC
Pka
n og
så v
ære
påk
ræve
t. E
ndos
kopi
sk U
L, h
vor
faci
litet
er e
r til
råd
ighe
d, e
r L
14m
est
sens
itiv.
Stig
ende
int
eres
se f
or P
ET.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
] el
ler
In
dice
ret
[B]
Isæ
r hv
is d
er p
åtæ
nkes
rad
ikal
kir
urgi
. Sto
re l
okal
e M
R [
0],
vari
atio
ner:
Nog
le c
entr
e br
uger
ang
iogr
afi,
andr
e C
T-L
15ab
dom
ensp
iral
skan
ning
; la
paro
skop
isk
UL
brug
es o
gså.
Co
lon
og
rect
um
Dia
gnos
eR
tg. a
f co
lon
Indi
cere
t [B
]M
ange
tin
g af
hæng
er a
f lo
kale
ret
ning
slin
jer,
eksp
ertis
em
ed B
ariu
m-
og f
acili
tete
r. Se
afs
nit
G. S
tigen
de i
nter
esse
for
CT
ogin
dhæ
ldni
ng [
III]
M
R a
f co
lon,
isæ
r m
ed v
irtu
elle
end
osko
pi-
tekn
ikke
r.L
16el
ler
colo
skop
i
Stad
iein
ddel
ing
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]V
ed l
ever
met
asta
ser.
End
olum
inal
UL
anve
ndel
ig i
fo
rbin
dels
e m
ed l
okal
rek
tal
spre
dnin
g.
108
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
CT
[II]
ell
er M
R
Indi
cere
t [B
]L
okal
præ
oper
ativ
sta
diei
ndde
ling
til v
urde
ring
af
[0],
abd
omen
, re
ktal
e læ
sion
er f
ør p
ræop
erat
iv s
trål
ebeh
andl
ing.
bæ
kken
Man
ge c
entr
e gi
ver
nu e
n m
eget
agg
ress
iv b
ehan
dlin
g ve
d le
verm
etas
tase
r, de
r ev
t. nø
dven
digg
ør M
R o
g/el
ler
deta
ljere
t C
T. M
R o
g C
Tsu
pple
rer
ofte
hin
ande
n;
begg
e ka
n vu
rder
e an
den
abdo
min
al s
pred
ning
. L
17St
igen
de i
nter
esse
for
PE
Tpå
om
råde
t.
Rec
idiv
UL
[0],
lev
erIn
dice
ret
[B]
Til
påvi
snin
g af
lev
erm
etas
tase
r. Fo
rske
llige
hol
dnin
ger
til v
ærd
ien
af r
utin
emæ
ssig
UL
follo
w-u
p ho
s sy
mpt
omfr
i pa
tient
er.
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [B
]T
il på
visn
ing
af l
ever
met
asta
ser
og l
okal
t re
cidi
v.M
R [
0], a
bdom
en,
bækk
en
NM
[IV
]Sp
ecia
lund
er-
PET
og m
onok
lona
le a
ntis
toff
er k
an i
dent
ific
ere
L18
søge
lse
[B]
leve
rmet
asta
ser
og l
okal
t re
cidi
v.
Nyr
eD
iagn
ose
L19
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]Se
Ren
al u
dfyl
dnin
g, H
7.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [B
]Fo
r at
se
loka
l ud
bred
else
, ven
e-, l
ymfe
knud
e- o
g M
R [
0], a
bdom
enur
eter
invo
lver
ing,
mod
satte
nyr
e os
v.
CT
[III
], t
hora
xIk
ke i
ndic
eret
T
ilste
devæ
rels
en a
f lu
ngem
etas
tase
r på
virk
er n
orm
alt
rutin
emæ
ssig
t [B
]ik
ke b
ehan
dlin
gen.
109
L. Cancer
NM
[I]
Spec
ialu
nder
-K
onve
ntio
nel
NM
kan
bed
ømm
e ko
ntra
late
ral
funk
tion.
L20
søge
lse
[C]
Stig
ende
int
eres
se f
or P
ET.
Rec
idiv
CT
[III
],
Indi
cere
t [B
]I
forb
inde
lse
med
sym
ptom
er, d
er t
yder
på
reci
div
abdo
men
omkr
ing
neph
rekt
omis
tede
t. R
utin
emæ
ssig
fol
low
-up
L21
anbe
fale
s ik
ke.
Blæ
reD
iagn
ose
Bil
led-
diag
nost
ikIk
ke i
ndic
eret
C
ysto
skop
i er
den
opt
imal
e un
ders
øgel
se (
dog
ikke
L
22ru
tinem
æss
igt
[B]
ufej
lbar
lig, f
.eks
. ved
div
ertik
el).
Stad
iein
ddel
ing
IVU
[II
]In
dice
ret
[B]
For
at v
urde
re, o
m d
er e
r yd
erlig
ere
urot
helc
elle
tu
mor
er i
nyr
er o
g ur
eter
.
CT
[III
] el
ler
Indi
cere
t [B
]H
vis
der
påtæ
nkes
rad
ikal
beh
andl
ing.
MR
M
R [
0], a
bdom
enfo
rmod
entli
g m
est
sens
itiv.
CT
brug
es i
vid
L
23og
bæ
kken
udst
rækn
ing
i pl
anlæ
gnin
gen
af s
trål
ebeh
andl
ing.
Pro
stat
aD
iagn
ose
Tran
srek
tal
UL
Indi
cere
t [B
]V
isse
var
iatio
ner
alt
efte
r lo
kale
fac
ilite
ter
og
[0]
eksp
ertis
e. T
rans
rekt
al U
Lan
vend
es i
vid
uds
træ
knin
g sa
mm
en m
ed v
ejle
dt b
iops
i. E
n vi
s in
tere
sse
for
MR
og
L24
PET
på d
ette
om
råde
.
110
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
/CT
[III
],
Spec
ialu
nder
-V
isse
var
iatio
ner
i un
ders
øgel
ses-
og
bækk
en,
søge
lse
[B]
beha
ndlin
gsm
æss
ige
retn
ings
linje
r. St
adie
indd
elin
g fo
rtsæ
ttes
i ab
dom
en v
ed f
und
af s
ygdo
m i
bæ
kken
.
NM
[II
]In
dice
ret
[A]
Til
vurd
erin
g af
ske
leta
le m
etas
tase
r ve
d væ
sent
ligt
L25
forh
øjed
e bi
okem
iske
mar
køre
r.
Test
ikel
Dia
gnos
eL
26U
L[0
]In
dice
ret
[B]
Nav
nlig
, hvi
s kl
inis
ke f
und
er u
sikr
e el
ler
norm
ale.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
], t
hora
x,
Indi
cere
t [B
]B
ehan
dlin
g af
hæng
er n
u i
høj
grad
af
en p
ræci
s L
27ab
dom
en, b
ækk
enra
diol
ogis
k st
adie
indd
elin
g. S
tigen
de i
nter
esse
for
PE
T.
Follo
w-u
pC
T[I
II]
Indi
cere
t [B
]N
ogle
cen
tre
unde
rsøg
er s
tadi
g og
så r
utin
emæ
ssig
t ab
dom
enth
orax
, nav
nlig
hos
pat
ient
er, h
vor
der
ikke
er
biok
emis
ke t
egn
på s
ygdo
m. F
orsk
ellig
e ho
ldni
nger
til,
hv
orvi
dt u
nder
søge
lse
af h
ele
bækk
enet
er
nødv
endi
g ve
d fo
llow
-up,
hvi
s ik
ke d
er e
r id
entif
icer
ede
risi
kofa
ktor
er.
NM
[IV
]Sp
ecia
lund
er-
PET
kan
bedø
mm
e re
stud
fyld
ning
ers
leve
dygt
ighe
d.L
28sø
gels
e [C
]
Ova
rie
Dia
gnos
eU
L[0
]In
dice
ret
[B]
De
fles
te l
æsi
oner
dia
gnos
ticer
es m
ed U
L(h
erun
der
tv
med
Dop
pler
), l
apar
osko
pi e
ller
lapa
roto
mi.
Nog
le
111
L. Cancer
læsi
oner
ide
ntif
icer
es v
ed C
T/M
R-u
nder
søge
lser
fo
ranl
edig
et a
f ab
dom
inal
e sy
mpt
omer
. MR
god
til
at
L29
afkl
are
prob
lem
er.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
]/M
R [
0],
Spec
ialu
nder
-M
ange
spe
cial
iste
r kr
æve
r og
så C
Tel
ler
MR
sam
men
abdo
men
, sø
gels
e [B
]m
ed s
tadi
eind
delin
g ve
d la
paro
tom
i. St
adig
stø
rre
L30
rådi
ghed
ove
r C
T.
Follo
w-u
pC
T[I
II]
Spec
ialu
nder
-N
orm
alt
for
at v
urde
re r
espo
ns p
å ad
juve
rend
e ab
dom
en,
søge
lse
[B]
beha
ndlin
g. B
ruge
s og
så, s
amm
en m
ed m
arkø
rer,
til
L31
bækk
enpå
visn
ing
af r
ecid
iv.
Ute
rus:
cer
vix
Dia
gnos
eB
ille
d-di
agno
stik
Ikke
ind
icer
et
Nor
mal
t en
klin
isk
diag
nose
. MR
kan
væ
re t
il hj
ælp
i
L32
rutin
emæ
ssig
t [B
]ko
mpl
icer
ede
tilfæ
lde.
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
ell
er C
TIn
dice
ret
[B]
MR
bed
re t
il at
dem
onst
rere
tum
or o
g lo
kal
udbr
edel
se.
[III
], a
bdom
en
Ogs
å be
dre
ved
lym
fekn
uder
i b
ækk
en. P
araa
orta
le
og b
ækk
enly
mfe
knud
er o
g ur
etre
bør
ogs
å un
ders
øges
. Nog
le
L33
cent
re b
ruge
r nu
tra
nsre
ktal
UL
ved
loka
l in
vasi
on.
112
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Rec
idiv
MR
[0]
ell
er C
TSp
ecia
lund
er-
MR
giv
er b
edre
inf
orm
atio
ner
i bæ
kken
. Bio
psi
(f.e
ks.
[III
], a
bdom
en
søge
lse
[B]
af l
ymfe
knud
eudf
yldn
ing)
nem
mer
e m
ed C
T.L
34og
bæ
kken
Ute
rus:
co
rpu
sD
iagn
ose
UL
[0]
elle
r M
R
Indi
cere
t [B
]M
R k
an g
ive
værd
iful
de i
nfor
mat
ione
r om
ben
igne
og
L35
[0]
mal
igne
læ
sion
er.
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
ell
er C
TSp
ecia
lund
er-
Båd
e C
Tog
MR
kan
vis
e ex
trau
teri
n lid
else
. MR
kan
L36
[III
]sø
gels
e [B
]im
idle
rtid
ogs
å på
vise
int
raut
erin
ana
tom
i.
Lym
fom
Dia
gnos
eC
T[I
II]
Indi
cere
t [B
]C
Tgo
d til
vur
deri
ng a
f ly
mfe
knud
epla
ceri
nger
i h
ele
krop
pen.
Giv
er o
gså
mul
ighe
d fo
r bi
opsi
, sel
v om
ex
cisi
on a
f he
le k
nude
n bø
r fo
retr
ækk
es, h
vis
det
er
mul
igt.
NM
[II
I]Sp
ecia
lund
er-
NM
(ga
llium
) ka
n vi
se f
oci
af o
ccul
t sy
gdom
(f.
eks.
L
37sø
gels
e [B
]m
edia
stin
um).
PE
Tan
vend
es i
nog
le c
entr
e.
Stad
iein
ddel
ing
CT
[III
], t
hora
x,
Indi
cere
t [B
]A
lt ef
ter
sygd
omm
ens
plac
erin
g bø
r ho
ved
og h
als
abdo
men
, m
ulig
vis
også
und
ersø
ges.
Stig
ende
int
eres
se f
or P
ET
L38
bækk
enpå
det
te o
mrå
de.
113
L. Cancer
Follo
w-u
pC
T[I
II]
elle
r In
dice
ret
[B]
Vok
send
e ro
lle f
or M
R i
lan
gsig
tet
follo
w-u
p og
ved
M
R [
0]re
stud
fyld
ning
er.
NM
[II
I]Sp
ecia
lund
er-
Ove
rvej
NM
ved
gal
lium
posi
tiv l
idel
se. N
ogle
cen
tre
L39
søge
lse
[B]
anve
nder
PE
T.
Mu
skel
/ske
let-
tum
ore
rD
iagn
ose
Rtg
. [I]
+M
R
Indi
cere
t [B
]B
illed
diag
nost
ik o
g hi
stol
ogi
supp
lere
r hi
nand
en. B
edst
[0
]fø
r bi
opsi
: Se
Mus
kel-
/ske
lets
yste
met
, afs
nit
D. N
M
L40
påkr
æve
t fo
r at
sik
re, a
t læ
sion
en e
r en
kelts
tåen
de.
Stad
iein
ddel
ing
MR
[0]
lok
al
Spec
ialu
nder
-Se
Mus
kel-
/ske
lets
yste
met
, afs
nit
D. C
Tve
d li
dels
e+
CT
søge
lse
[C]
lung
emet
asta
ser.
L41
thor
ax [
III]
Met
asta
ser
fra
uke
nd
t p
rim
ær
tum
or
Dia
gnos
e af
pri
mæ
r læ
sion
Bil
led-
diag
nost
ikIk
ke i
ndic
eret
K
un s
jæld
ent
til g
avn.
Vis
se u
ndta
gels
er v
edr.
yngr
e ru
tinem
æss
igt
[C]
patie
nter
elle
r fa
vora
bel
hist
olog
i ve
d he
nvis
ning
fra
L
42sp
ecia
list.
Bry
st —
se
afsn
it J
114
L. CancerKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
M.
Pæ
dia
tri
Min
imer
røn
tgen
strå
ling
ved
børn
, nav
nlig
bør
n m
ed l
angv
arig
e pr
oble
mer
(Ved
hov
edsk
ader
hos
bør
n, s
e T
raum
e, a
fsni
t K
)
Cen
tral
ner
vesy
stem
Arv
elig
e lid
else
rM
R [
0]In
dice
ret
[C]
Def
initi
v un
ders
øgel
se i
for
bind
else
med
alle
m
isda
nnel
ser,
hvor
man
ogs
å un
dgår
røn
tgen
best
rålin
g.
Min
dre
børn
må
norm
alt
give
s se
dativ
er. O
verv
ej U
LM
1til
nyf
ødte
. 3D
-CT
evt.
nødv
endi
g ve
d kn
ogle
anom
ali.
Abn
orm
t ud
seen
de a
f U
L[0
]In
dice
ret
[B]
UL
indi
cere
t, hv
is f
onta
nella
ant
erio
r er
åbe
n.ho
ved
— h
ydro
ceph
alus
—
Hvi
s su
ture
rne
er l
ukke
de/e
r ve
d at
luk
ke. M
R
mæ
rkel
ige
sutu
rer
Rtg
. [I]
Spec
ialu
nder
-in
dice
ret
ved
æld
re b
ørn.
(C
Tka
n væ
re
M2
søge
lse
[C]
hens
igts
mæ
ssig
t, hv
is M
R i
kke
er t
il rå
digh
ed.)
Epi
leps
iR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
G
iver
ikk
e no
get
særl
igt
udby
tte.
rutin
emæ
ssig
t [B
]
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-M
R n
orm
alt
mer
e he
nsig
tsm
æss
ig e
nd C
T. S
PEC
TN
M [
II]
søge
lse
[B]
unde
r og
im
elle
m a
nfal
d an
vend
es o
gså
til a
t M
3id
entif
icer
e fo
cus
inde
n op
erat
ion.
Døv
hed
hos
børn
CT
[II]
Spec
ialu
nder
-B
åde
CT
og M
R e
vt. n
ødve
ndig
e ho
s bø
rn m
ed
M4
MR
[0]
søge
lse
[C]
med
født
døv
hed
og p
ostin
fekt
ions
døvh
ed.
115
M. Pædiatri
Hyd
roce
phal
us
shun
tdys
funk
tion
(se
A10
)R
tg. [
I]In
dice
ret
[B]
Rtg
. bør
om
fatte
hel
e ve
ntils
yste
met
.
UL
[0]
elle
r M
RIn
dice
ret
[B]
UL
, hvi
s de
t er
pra
ktis
k m
ulig
t, M
R h
os s
tørr
e bø
rn
[0]
(elle
r C
T, h
vis
MR
ikk
e er
til
rådi
ghed
). N
M a
nven
des
M5
til b
edøm
mel
se a
f sh
untf
unkt
ion.
Sen
udvi
klin
g ce
rebr
al
MR
, kra
nie
[0]
Spec
ialu
nder
-Se
ogs
å M
15 o
m s
kele
tal
unde
rsøg
else
af
væks
tfej
l.pa
rese
M6
søge
lse
[B]
Hov
edpi
neR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
V
ed v
edva
rend
e ho
vedp
ine
elle
r ho
vedp
ine
sam
men
ru
tinem
æss
igt
[B]
med
klin
iske
teg
n he
nvis
es t
il sp
ecia
lund
ersø
gels
er.
MR
[0]
ell
er
Spec
ialu
nder
-D
a de
t ik
ke i
nvol
vere
r rø
ntge
nstr
ålin
g, f
oret
rækk
es M
RC
T[I
I]sø
gels
e [B
]ho
s bø
rn, h
vis
faci
litet
erne
er
til r
ådig
hed.
Se
også
A6
M7
om m
ulig
men
ingi
tis o
g en
ceph
aliti
s.
Sinu
sitis
se
også
A13
Rtg
. [I]
af
sinu
sIk
ke i
ndic
eret
Ik
ke i
ndic
eret
før
5-å
rsal
dere
n, d
a bi
hule
r ik
ke e
r ru
tinem
æss
igt
[B]
særl
igt
udvi
kled
e; f
orty
kkel
se a
f sl
imhi
nde
kan
være
no
rmal
t fæ
nom
en h
os b
ørn.
En
enke
lt m
indr
e ki
ppet
O
M-o
ptag
else
kan
væ
re m
ere
hens
igts
mæ
ssig
end
M
8st
anda
rd O
M-o
ptag
else
, afh
æng
igt
af b
arne
ts a
lder
.
116
M. PædiatriKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Hal
s o
g co
lum
na
— T
rau
me:
se
afsn
it K
Tort
icol
lis u
den
trau
me
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Def
orm
itet
skyl
des
norm
alt
kram
pe u
den
sign
ifik
ante
ru
tinem
æss
igt
[B]
knog
lefo
rand
ring
er. H
vis
lidel
sen
vare
r ve
d, k
an
yder
liger
e bi
lledd
iagn
ostik
(f.
eks.
CT
) væ
re i
ndic
eret
M
9ef
ter
kons
ulta
tion.
Ryg
- el
ler
hals
smer
ter
Rtg
. [I]
Indi
cere
t [B
]R
ygsm
erte
r ud
en å
rsag
er
unor
mal
t ho
s bø
rn. F
ollo
w-
up n
ødve
ndig
ved
mis
tank
e om
inf
ektio
n.
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
Hvi
s sm
erte
rne
fort
sætte
r, og
Rtg
. er
norm
al.
søge
lse
[B]
Anv
ende
lig v
ed s
mer
tend
e sk
olio
se.
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-Se
ogs
å af
snit
C o
m c
olum
na. M
R v
iser
sø
gels
e [B
]co
lum
nam
isda
nnel
ser
og u
delu
kker
tek
al a
bnor
mal
itet.
M10
MR
kan
ogs
å de
mon
stre
re j
uven
ile d
iskl
æsi
oner
Spin
a bi
fida
occ
ulta
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
En
alm
inde
lig v
aria
tion,
der
ikk
e er
sig
nifi
kant
i s
ig
rutin
emæ
ssig
t [B
]se
lv (
helle
r ik
ke v
ed e
nure
sis)
. Neu
rolo
gisk
e te
gn v
il M
11do
g kr
æve
und
ersø
gels
e.
Beh
året
ple
t, sa
kral
defe
ktR
tg. [
I]Ik
ke i
ndic
eret
K
an v
ære
til
hjæ
lp h
os s
tørr
e bø
rn.
rutin
emæ
ssig
t [B
]
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Lka
n væ
re a
nven
delig
ved
neo
nata
le, h
vis
der
skal
un
ders
øges
for
tilg
rund
ligge
nde
fiks
eret
ner
vest
reng
m
.m.
117
M. Pædiatri
MR
[0]
Spec
ialu
nder
-M
R, n
avnl
ig v
ed t
ilste
devæ
rels
e af
neu
rolo
gisk
e te
gn.
M12
søge
lse
[B]
Mu
skel
-/sk
elet
syst
emPå
ført
ska
de
Rtg
. [I]
af
Indi
cere
t [B
]H
er f
ølge
s lo
kale
ret
ning
slin
jer;
tæ
t kl
inis
k/ra
diol
ogis
k bø
rnem
isha
ndlin
g be
rørt
e de
leko
ntak
t er
vig
tig. S
kele
tund
ersø
gels
e af
bør
n un
der
2 år
(hov
edsk
ade:
se
afsn
it K
)ef
ter
sam
råd
med
klin
iker
. Kan
i v
isse
tilf
æld
e væ
re
nødv
endi
g ho
s st
ørre
bør
n. C
T/M
R a
f hj
erne
kan
væ
re
nødv
endi
g, o
gså
hvor
der
ikk
e er
syn
lig k
rani
eska
de.
M13
NM
[II
]In
dice
ret
[B]
Sens
itiv
over
for
occ
ult
colu
mna
-/co
staf
rakt
ur.
Eks
trem
itets
skad
e:
Rtg
. [I]
Ikke
ind
icer
et
Søg
radi
olog
isk
vejle
dnin
g.m
odsa
tte s
ide
til
rutin
emæ
ssig
t [B
]sa
mm
enlig
ning
M14
Kor
t af
væ
kst,
væks
tfej
lR
tg. [
I] t
il
Indi
cere
t m
ed
2-18
år:
kun
ven
stre
(el
ler
ikke
-dom
iner
ende
) un
ders
øgel
se a
f pa
ssen
de
hånd
/hån
dled
. For
tid
ligt
født
e sp
ædb
ørn
og n
yfød
te:
knog
leal
der
inte
rval
ler
[B]
knæ
(sp
ecia
lund
ersø
gels
e). B
ør m
ulig
vis
supp
lere
s m
ed
skel
etun
ders
øgel
se o
g M
R v
edrø
rend
e hy
poth
alam
us
M15
og f
ossa
hyp
ophy
sial
is (
spec
ialu
nder
søge
lser
).
118
M. PædiatriKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Irri
tabe
l ho
fte
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]U
Lvi
l af
græ
nse
ekss
udat
er, s
om k
an a
spir
eres
i
diag
nost
isk
og t
erap
eutis
k øj
emed
. Rtg
. kan
uds
kyde
s,
men
bør
ove
rvej
es, h
vis
sym
ptom
erne
var
er v
ed.
Ove
rvej
NM
elle
r M
R v
ed m
ista
nke
om P
erth
es’
M16
sygd
om o
g ve
d no
rmal
e ov
ersi
gtsr
øntg
enop
tage
lser
.
Eks
trem
itet
Rtg
. af
bækk
en
Indi
cere
t [C
]D
er a
nven
des
gona
debe
skyt
tels
e so
m r
utin
e,
[I]
med
min
dre
afsk
ærm
ning
en v
il ov
ersk
ygge
det
om
råde
, de
n kl
inis
ke m
ista
nke
vedr
ører
. Hvi
s de
r er
sa
ndsy
nlig
hed
for
epif
ysel
øsni
ng, k
ræve
s la
tera
le
rønt
geno
ptag
else
r af
beg
ge h
ofte
r.
UL
[0]
elle
r N
M
Spec
ialu
nder
-Fø
lger
lok
ale
retn
ings
linje
r, ek
sper
tise
og f
acili
tete
r.M
17[I
I] e
ller
MR
[0]
søge
lse
[B]
Foka
le k
nogl
esm
erte
rR
tg. [
I] o
g U
LIn
dice
ret
[B]
Rtg
. kan
ind
ledn
ings
vis
være
nor
mal
. UL
kan
være
til
[0]
hjæ
lp, i
sær
ved
oste
omye
litis
.
NM
[II
] el
ler
Spec
ialu
nder
-St
igen
de b
rug
af M
R p
å om
råde
t.M
18M
R [
0]sø
gels
e [B
]
Hof
tekl
ik h
ofte
luks
atio
nU
L[0
]In
dice
ret
[B]
Rtg
. kan
anv
ende
s so
m s
uppl
emen
t til
UL
-un
ders
øgel
se, e
ller
hvor
der
ikk
e rå
des
over
rel
evan
t M
19ek
sper
tise.
Rtg
. ind
icer
et v
ed s
tørr
e sp
ædb
ørn.
Osg
ood-
Schl
atte
r’s
sygd
omR
tg. a
f kn
æ [
I]Ik
ke i
ndic
eret
Se
lv o
m k
nogl
erad
iolo
gisk
e æ
ndri
nger
er
synl
ige
ved
rutin
emæ
ssig
t [C
]O
sgoo
d-Sc
hlat
ter’
s sy
gdom
, kan
de
ikke
alti
d sk
elne
s
119
M. Pædiatri
fra
det
norm
ale
udse
ende
. Hvi
s de
led
sage
s af
bl
ødde
lshæ
vels
er, b
ør d
er f
oret
ages
en
klin
isk
M20
vurd
erin
g sn
arer
e en
d rø
ntge
nund
ersø
gels
e.
Kar
dio
tora
kale
sys
tem
Aku
t th
orax
infe
ktio
nR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Indl
edni
ngsv
ise
opta
gels
er s
amt
follo
w-u
p er
ind
icer
et
rutin
emæ
ssig
t [B
]ve
d ve
dvar
ende
klin
iske
teg
n el
ler
sym
ptom
er e
ller
hos
det
alvo
rlig
t sy
ge b
arn.
Ove
rvej
beh
ovet
for
Rtg
. af
thor
ax v
ed f
eber
af
uken
dt o
prin
dels
e. B
ørn
kan
have
M
21pn
eum
oni
uden
klin
iske
teg
n.
Rec
idiv
eren
de l
øs h
oste
Rtg
. af
thor
ax [
I]Ik
ke i
ndic
eret
H
os b
ørn
med
rec
idiv
eren
de t
hora
xinf
ektio
n er
Rtg
. af
rutin
emæ
ssig
t [C
]th
orax
oft
e no
rmal
(bo
rtse
t fr
a fo
rtyk
kels
e af
br
onki
alvæ
ggen
). R
utin
emæ
ssig
fol
low
-up
Rtg
. af
thor
ax i
kke
indi
cere
t, m
edm
indr
e in
dled
ende
Rtg
. af
thor
ax v
iser
sam
men
klap
ning
. Ved
mis
tank
e om
cys
tisk
M22
fibr
ose
kræ
ves
spec
ialis
then
visn
ing.
Indå
ndet
FL
(mis
tank
e om
) R
tg. a
f th
orax
[I]
Indi
cere
t [B
]O
fte
er d
et i
kke
mul
igt
at f
å en
kla
r be
skri
vels
e af
(s
e af
snit
K)
hænd
else
n. B
ronk
osko
pi e
r in
dice
ret,
også
sel
v om
R
tg. a
f th
orax
er
norm
al. N
M/C
Tka
n væ
re t
il hj
ælp
ve
d at
vis
e su
btil
»air
tra
ppin
g«. S
tore
var
iatio
ner
med
120
M. PædiatriKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
hens
yn t
il lo
kale
ret
ning
slin
jer
om e
kspi
ratio
ns-
opta
gels
er, f
luor
osko
pi, C
Tog
NM
M
23(v
entil
atio
nssk
intig
rafi
).
Pibe
nde
vejr
træ
knin
gR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Ved
bør
n m
ed a
stm
a se
s so
m r
egel
nor
mal
Rtg
. af
rutin
emæ
ssig
t [B
]th
orax
bor
tset
fra
for
tykk
else
af
bron
kiev
æg.
Pib
ende
ve
jrtr
ækn
ing,
der
ops
tår
plud
selig
t ud
en g
rund
, hvo
r R
tg. a
f th
orax
er
indi
cere
t, ka
n sk
ylde
s in
dånd
et F
L(s
e M
24ov
enfo
r).
Aku
t st
rido
rR
tg. h
als
[I]
Ikke
ind
icer
et
Epi
glot
titis
er
en k
linis
k di
agno
se, m
en o
verv
ej F
LM
25ru
tinem
æss
igt
[B]
(se
oven
for)
.
Hje
rtem
isly
dR
tg. a
f th
orax
[I]
Ikke
ind
icer
et
Spec
ialis
then
visn
ing
kan
være
nød
vend
ig;
UL
af h
jert
e M
26ru
tinem
æss
igt
[C]
ofte
ind
icer
et.
Gas
tro
inte
stin
ale
syst
em —
se
ogs
å af
snit
G o
m m
ere
gener
elle
abdom
en-p
roble
mer
Inva
gina
tion
Rtg
. af
abdo
men
In
dice
ret
[C]
Lok
ale
retn
ings
linje
r kr
æve
r tæ
t pæ
diat
risk
, rad
iolo
gisk
[I
I]og
kir
urgi
sk s
amar
bejd
e. H
vis
rele
vant
eks
pert
ise
er t
il rå
digh
ed, k
an b
åde
UL
og k
ontr
astin
dhæ
ldni
ng (
luft
el
ler
Bar
ium
) be
kræ
fte
diag
nose
og
vejle
de r
epos
ition
.
Yde
rlig
ere
Spec
ialu
nder
-M
27bi
lled
-dia
gnos
tik
søge
lse
[B]
121
M. Pædiatri
Slug
te f
rem
med
lege
mer
R
tg. a
f ab
dom
en
Ikke
ind
icer
et
Und
tage
n ve
d sk
arpe
elle
r po
tent
ielt
gift
ige
(se
afsn
it K
)[I
I]ru
tinem
æss
igt
[C]
frem
med
lege
mer
, f.e
ks. b
atte
rier
. Se
afsn
it K
. Hvi
s de
r er
tvi
vl, o
m F
Ler
pas
sere
t ig
enne
m, e
r R
tg. a
f ab
dom
en e
fter
sek
s da
ge e
vt. i
ndic
eret
.
Rtg
. af
thor
ax [
I]In
dice
ret
[C]
Hvi
s de
r er
tvi
vl, o
m F
Ler
pas
sere
t ig
enne
m, e
r R
tg. a
fM
28(i
nklu
sive
hal
s)ab
dom
en e
fter
sek
s da
ge e
vt. i
ndic
eret
.
Min
dre
abdo
men
-tra
ume
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
U
Lka
n ev
t. an
vend
es s
om i
ndle
dend
e un
ders
øgel
se,
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]m
en C
Ter
mer
e sp
ecif
ik, n
avnl
ig v
ed v
isce
ralt
trau
me.
R
tg. k
an e
vt. v
ise
knog
lesk
ade
ved
alvo
rlig
t tr
aum
e.
Prin
cipp
erne
for
und
ersø
gels
e af
stø
rre
trau
me
hos
børn
de
sam
me
som
ved
vok
sne
(se
stør
re t
raum
e,
M29
K40
-K42
).
Eks
plos
iv o
pkas
tnin
gU
L[0
]In
dice
ret
[A]
UL
kan
bekr
æft
e fo
reko
mst
en a
f hy
pert
rofi
sk
M30
pylo
russ
teno
se, n
avnl
ig h
vis
klin
iske
fun
d er
usi
kre.
Gen
tagn
e op
kast
ning
erK
ontr
ast-
Ikke
ind
icer
et
Det
te s
ympt
om d
ækk
er o
ver
man
ge f
orsk
ellig
e lid
else
run
ders
øgel
se a
f ru
tinem
æss
igt
[C]
fra
obst
rukt
ion
i ne
onat
ale
peri
ode
til r
eflu
ks, g
ylpn
ing
øvre
GI
og b
ørn
med
mig
ræne
. UL
kan
bidr
age
til a
t be
kræ
fte
mal
rota
tion.
Kon
tras
tund
ersø
gels
er a
f øv
re G
I ka
n do
g væ
re i
ndic
eret
med
hen
blik
på
udel
ukke
lse
af
122
M. PædiatriKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
mal
rota
tion,
sel
v om
Rtg
. af
abdo
men
er
norm
al.
Kon
tras
t- u
nder
søge
lser
af
nyfø
dte
bør
udfø
res
som
sp
ecia
lund
ersø
gels
e. O
verv
ej N
M i
for
bind
else
med
M
31ve
ntri
keltø
mni
ng o
g ga
stro
-oes
opha
geal
ref
luks
.
Ved
vare
nde
neon
atal
ict
erus
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]T
idlig
(<
10
uger
) og
hur
tig u
nder
søge
lse
af a
fgør
ende
be
tydn
ing.
Man
glen
de
NM
[II
]In
dice
ret
[B]
Dila
tatio
i d
en i
ntra
hepa
tiske
gal
dega
ng u
delu
kker
ikk
e M
32en
obs
truk
tiv c
hola
ngio
pati.
Blø
dnin
g pe
r re
ctum
NM
[II
]Sp
ecia
lund
er-
Hvi
s M
ecke
ls d
iver
tikel
er
en m
ulig
hed,
for
etag
es f
ørst
sø
gels
e [B
]N
M. K
ontr
astu
nder
søge
lser
af
tynd
tarm
evt
. ogs
å nø
dven
dige
. NM
ogs
å an
vend
elig
ved
und
ersø
gels
e af
in
flam
mat
oris
ke t
arm
sygd
omm
e. E
ndos
kopi
fo
retr
ækk
es f
rem
for
Bar
ium
indh
æld
ning
til
vurd
erin
g af
pol
yppe
r og
inf
lam
mat
oris
ke t
arm
sygd
omm
e. U
LM
33ka
n an
vend
es t
il di
agno
stic
erin
g af
dup
likat
ions
cyst
er.
Obs
tipat
ion
Rtg
. af
abdo
men
Ik
ke i
ndic
eret
M
ange
nor
mal
e bø
rn h
ar b
etyd
elig
e m
æng
der
faec
es,
[II]
rutin
emæ
ssig
t [C
]hv
ilket
gør
det
um
ulig
t at
vur
dere
sig
nifi
kans
en a
f ra
diol
ogis
ke t
egn.
Rtg
. af
abdo
men
kan
dog
væ
re t
il hj
ælp
for
spe
cial
iste
r i
vans
kelig
e til
fæld
e.
Rtg
. af
colo
n Ik
ke i
ndic
eret
V
ed m
ista
nke
om M
b. H
irsc
hspr
ung,
for
etræ
kkes
m
ed k
ontr
ast-
rutin
emæ
ssig
t [B
]sp
ecia
listh
envi
snin
g sa
mt
biop
si f
rem
for
rad
iolo
gisk
e M
34in
dhæ
ldni
ngun
ders
øgel
ser.
123
M. Pædiatri
Palp
abel
abd
omen
-/U
L[0
] og
Rtg
. In
dice
ret
[B]
Ved
mis
tank
e om
mal
igni
tet
bør
fore
tage
s yd
erlig
ere
bækk
enud
fyld
ning
M35
af a
bdom
en [
II]
bille
ddia
gnos
tik p
å sp
ecia
lista
fdel
ing.
Uro
rad
iolo
giE
nure
sis
Bil
led-
diag
nost
ikIk
ke i
ndic
eret
U
Log
uro
dyna
mis
ke u
nder
søge
lser
kan
væ
re
M36
rutin
emæ
ssig
t [B
]nø
dven
dige
i t
ilfæ
lde
med
ved
vare
nde
enur
esis
.
Ved
vare
nde
seng
evæ
dnin
gU
L[0
]In
dice
ret
[B]
Beg
ge u
nder
søge
lser
kan
væ
re n
ødve
ndig
e fo
r at
vu
rder
e, o
m d
er e
r do
bbel
tanl
æg
med
ekt
opis
k ur
eter
.
M37
IVU
[II
]In
dice
ret
Ikke
pal
pabe
l te
stis
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]T
il lo
kalis
atio
n af
ing
vina
l te
stis
. MR
kan
bid
rage
til
at
loka
liser
e en
int
raab
dom
inal
tes
tis, m
en l
apar
osko
pi
M38
fore
træ
kkes
i s
tigen
de g
rad.
Ant
enat
al d
iagn
ose
af
UL
[0]
Indi
cere
t [B
]H
er b
ør u
dfor
mes
lok
ale
retn
ings
linje
r. M
ild g
rad
af
uret
erdi
lata
tiodi
lata
tio k
an n
orm
alt
mon
itore
res
med
UL
. Lav
tæ
rske
l M
39fo
r sp
ecia
listh
envi
snin
g.
124
M. PædiatriKL
INIS
K PR
OBL
EMU
ND
ERSØ
GEL
SE(D
OSI
S)A
NBE
FALI
NG
(KLA
SSE)
KOM
MEN
TAR
Fast
slåe
t ur
eter
infe
ktio
nB
ille
d-di
agno
stik
Sp
ecia
lund
er-
Der
er
stor
e va
riat
ione
r m
ed h
ensy
n til
lok
ale
UL
[0]/
NM
[II
]/sø
gels
er [
C]
retn
ings
linje
r. M
ange
tin
g af
hæng
er a
f lo
kale
for
hold
cy
stog
rafi
[II
I]m
ed h
ensy
n til
tek
nolo
gi o
g ek
sper
tise.
De
fles
te
patie
nter
bør
for
tsæ
tte m
ed p
rofy
lakt
isk
antib
iotik
abeh
andl
ing,
men
s un
ders
øgel
sesr
esul
tate
rne
afve
ntes
. Pat
ient
ens
alde
r ha
r og
så i
ndfl
ydel
se p
å be
slut
ning
erne
. Akt
uelt
lægg
es s
tor
vægt
på
at
min
imer
e st
råle
dosi
s; d
erfo
r er
Rtg
. af
abdo
men
ikk
e in
dice
ret
rutin
emæ
ssig
t (c
alcu
li fo
reko
mm
er s
jæld
ent)
. U
Lfo
reta
get
af e
kspe
rt e
r de
n m
est
cent
rale
un
ders
øgel
se a
f al
le b
illed
diag
nost
iske
str
ateg
ier
ved
denn
e al
der.
Her
efte
r gi
ver
NM
dat
a om
den
ren
ale
stru
ktur
(D
MSA
) og
har
ree
lt er
stat
tet
IVU
på
områ
det.
NM
vil
fast
slå
funk
tion,
ude
lukk
e ob
stru
ktio
n og
kan
og
så a
nven
des
til c
ysto
graf
i (d
irek
te e
ller
indi
rekt
e) t
il at
vis
e re
fluk
s. N
øjag
tig, d
irek
te R
tg. c
ysto
graf
i st
adig
nø
dven
dig
hos
unge
(f.
eks.
< 2
år)
pat
ient
er a
f ha
nkøn
, hv
or a
fgræ
nsni
ngen
af
de a
nato
mis
ke f
orho
ld (
f.ek
s.
M40
uret
hra-
klap
per)
er
af a
fgør
ende
bet
ydni
ng.
125
M. Pædiatri
Udvalgtlitteraturfortegnelse
[1] Royal College of Radiologists: Making the bestuse of a Department of Clinical Radiology:Guidelines for Doctors 4th Edition (ISBN 1872599 37 0). London: Royal College ofRadiologists, 1998.
[2] Den Europæiske Union: Rådets direktiv97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelseaf personers sundhed mod faren ved ioniserendestråling i forbindelse med medicinsk bestråling.(EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22).
[3] Roberts, C.J.: Towards the more effective use ofdiagnostic radiology. A review of the work ofthe RCR Working Party of the More EffectiveUse of Diagnostic Radiology 1976-1986. ClinRadiol 1988;39:3-6.
[4] National Radiological Protection board & TheRoyal College of Radiologists: Patient DoseReduction in Diagnostic Radiology(ISBN 0 85951 327 0). London: HMSO, 1990.
[5] RCR Working Party: A multi-centre audit ofhospital referral for radiological investigationin England and Wales. BMJ 1991;303:809-12.
[6] RCR Working Party: Influence of the RoyalCollege of Radiologists’ Guidelines on hospitalpractice: a multi-centre study. BMJ1992;304:740-43.
[7] Roberts, C.J.: The RCR Multi-Centre GuidelineStudy. Implications for clinical practice. ClinRadiol 1992;45:365-8.
[8] NHS Executive: Clinical Guidelines: UsingClinical Guidelines to Improve Patient CareWithin the NHS (96CC0001). Leeds: NHSExecutive, 1996.
127
[9] Sackett, D.L.; Richardson, W.S.; Rosenberg, W.;Haynes, R.B.: Evidence Based Medicine (ISBN0 443 05686 2). Edinburgh: ChurchillLivingstone, 1997.
[10] Dixon, A.K.: Evidence based radiology. Lancet1997;350:509-12.
[11] NHS Executive: NHSE Clinical Guidelines(annex to letter). London: NHS Executive,September 1996.
[12] Audit Commission: Improving Your Image: Howto Manage Radiology Services More Effectively(ISBN 0 11 8864 14 9). London: HMSO, 1995.
[13] Godwin, R.; de Lacey, G.; Manhire, A. (eds):Clinical Audit in Radiology (ISBN 1 872599 192). London: Royal College of Radiologists,1996.
[14] The Ionising Radiation (Protection of PersonsUndergoing Medical Examinations ofTreatment-POPUMET) Regulations(SI1988/778). London: HMSO, 1988.
[15] Field, M.J.; Lohr, K.N. (eds): Guidelines forClinical Practice: From Development to Use.Washington D.C.: National Academy Press,1992.
[16] NHS Management Executive: ImprovingClinical Effectiveness: Clinical Guidelines 1993(EL(93)115). London: NHS ManagementExecutive, 1993.
[17] Dubois, R.W.: Should radiologists embrace orfear practice guidelines? Radiology1994;192:43-46A.
[18] Grimshaw, J.M.; Freemantle, N.; Wallace, S. etal: Developing and implementing clinicalpractice guidelines. Effective Health Care1994;8:1-12.
128
[19] Grimshaw, J.M.; Russell, I.T.: Achieving healthgain through clinical guidelines: 1. Developingscientifically valid guidelines. Quality in HealthCare 1993;2:243-8.
[20] Eccles, M.; Clapp, Z.; Grimshaw, J. et al: Northof England evidence based guidelinesdevelopment project: methods of guidelinedevelopment. BMJ 1996;312:760-62.
[21] Cluzeau, F.; Littlejohns, P.; Grimshaw, J.M.;Feder, G.: Appraisal Instrument for ClinicalGuidelines. London: St George’s MedicalSchool, 1997.
[22] American College of Radiology:Appropriateness Criteria for Imaging andTreatment Decisions. Reston, VA: AmericanCollege of Radiology, 1995.
[23] Bury, B.; Hufton, A.; Adams, J.: Radiation andwomen of child bearing potential. BMJ1995;310:1022-3.
[24] National Radiological Protection Board: Boardstatement on diagnostic medical exposures toionising radiation during pregnancy andestimates of late radiation risks to the UKpopulation. Documents of the NRPB 1993;4:1-14
[25] National Radiation ProtectionBoard/RCR/College of Radiographers:Diagnostic medical exposures: Advice onexposure to ionising radiation duringpregnancy. Didcot: NRPB, 1998.
[26] National Radiological Protection Board:Protection of the Patient in X-ray ComputedTomography (ISBN 0 85951 345 8). London:HMSO, 1992.
[27] Leung, D.P.Y.; Dixon, A.K.: Clinicoradiologicalmeetings: are they worthwhile? Clin Radiol1992;46:279-80.
129
BilagOrganer, som har deltaget i rådgivningen vedrørende UKRCR’s retningslinjer 1998
Medicinske selskaber m.m.Academy of Medical Royal CollegesFaculty of Accident and Emergency MedicineFaculty of Dental Surgery, RCSFaculty of Clinical Oncology, RCRFaculty of Occupational MedicineFaculty of Public Health MedicineRoyal College of AnaesthetistsRoyal College of General PractitionersRoyal College of Paediatrics and Child HealthRoyal College of Physicians of LondonRoyal College of Physicians and Surgeons of GlasgowRoyal College of Physicians of EdinburghRoyal College of Physicians of IrelandRoyal College of PsychiatristsRoyal College of Obstetricians and GynaecologistsRoyal College of OphthalmologistsRoyal College of PathologistsRoyal College of Surgeons of EdinburghRoyal College of Surgeons of EnglandRoyal College of Surgeons of Ireland
Andre organisationerBritish Institute of RadiologyBritish United Provident AssociationMedical Defence UnionMedical Protection SocietyNational Radiological Protection BoardThe Patients’ Association
SpecialistgrupperAssociation of Chest RadiologistsBritish Society of Nuclear MedicineBritish Society of GastroenterologyBritish Society of Interventional RadiologyBritish Society of NeuroradiologistsBritish Medical Ultrasound SocietyBritish Society of Skeletal RadiologistsDental Radiology Group
130
Paediatric RadiologistsMagnetic Resonance Radiologists Association UKRCR Cardiac GroupRCR Breast GroupRCR Clinical Directors’ GroupRCR Interventional Radiology Sub-CommitteeRCR Nuklearmedicin Sub-CommitteeRCR Paediatric GroupRCR/RCOG Standing Committee on Obstetric USRCR/RCP Standing Committee on NuklearmedicinUK Children’s Cancer Study GroupUK Neurointervention GroupBearbejdningen af UK RCR’s retningslinjer fra 1998 til EU-henvisningskriterier 2000 er foregået i samråd med:European Association of Nuclear MedicineEuropean Association of RadiologyUnion of European Medical Specialists
131
Europa-Kommissionen
Henvisningsvejledning for billeddiagnostikStrålebeskyttelse 118
Luxembourg: Kontoret for De EuropæiskeFællesskabers Officielle Publikationer
2001 — 131 s. — 14,8 x 21 cm
ISBN 92-828-9451-7
Pris i Luxembourg (moms ikke medregnet): 16 EUR