Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
1
Kreativitet
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
2
Indledning.
Ud fra min opgaveformulering, har jeg sat mig følgende mål for besvarelsen:
Kort sagt er målet med min besvarelse, efter at have redegjort for kreativitet som et psykologisk
genstandsområde, at finde ud af hvordan brugen af kreativitet har en indflydelse på samfundet,
samt at vurdere hvordan det vil have en indflydelse i fremtiden. I den forbindelse vil jeg
gennemgående fokusere på kreativitetens indflydelse i det amerikanske samfund, i særdeleshed
via de kreative produkter; reklame og spin. Jeg vil derudover se mere specifikt på sammenhængen
mellem kreativitet som psykologisk genstandsområde og reklame/spin, via min analyse af tekster
fra valgkampen.
Kreativitet og intelligens.
For at redegøre for kreativitet som et psykologisk genstandsområde, er det i første omgang
væsentligt at starte med at kategorisere kreativitet. Der har i psykologisk litteratur været stor
debat om hvad kreativitet er, og hvilken tilknytning det har til intelligens-familien (intelligens-
familien, som jeg i høj grad vil se kreativitet i sammenhæng med). Jeg vil derfor i det følgende
komme ind på væsentlige dele af debatten om kreativitet og intelligens, for at afdække forholdet
mellem de to begreber.
I bogen Socialpsykologisk Grundbog af Peik Gjøsund og Roar Huseby får vi gennem en beskrivelse
af divergent tænkning og konvergent tænkning, et bud på hvorfor mange ikke opfatter kreativitet
som en intelligens. Teorien om divergent og konvergent tænkning, er udarbejdet af den
amerikanske psykolog Joy Paul Guilford (1897-1987) i slutningen af 1960erne1, og lyder på at
divergent tænkning er når der ikke forventes den store grad of logik og målrettethed, men i højere
grad fantasi, idérigdom og frie associationer. En form for tænkning der sandsynligvis ikke vil
munde ud i et rigtigt svar, men mange alternative løsninger. Konvergent tænkning er derimod
baseret på logisk, og meget målrettet tænkning. En form for tænkning som skal benyttes meget
ved intelligensmålende prøver (som f.eks. IQ tests). Men kreativitet hører altså ikke ind under den
konvergente tænkning, og det er årsagen til at mange ser kreativitet som noget andet end netop
intelligens.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
3
Den amerikanske psykolog Howard Gardner (f.1943) er enig i betragtningen af kreativitet som
noget andet end en decideret intelligens, dog af helt andre årsager end manglen på konvergent
tænkning i intelligensprøver. Gardner er nemlig berømt for sin kritik af de udbredte
intelligensprøver, som han mener sætter sproglig og matematisk/logisk kunnen op på en
piedestal, da disse tests ikke indbefatter brugen af andre egenskaber. Han mener tværtimod at alt
fra matematisk til musikalsk kunnen bør være lige anerkendte som former for intelligens2. Gardner
er dog endnu mere associeret med sin teori om de syv intelligenser der har vundet stor
anerkendelse. Betegnelserne for disse syv intelligenser ser således ud: Intelligensen for det verbale
sprog, Intelligensen for musik, Intelligensen for det logisk-matematiske, Intelligensen for det
spatiale, Intelligensen for det kropslige-kinæstestiske, Den intrapsykiske intelligens og Den
interpsykiske intelligens. For at komme frem til disse intelligenser havde Gardner sat otte kriterier
op som kandidaterne mindst skulle opfylde et flertal af, for at blive kategoriserede som en
intelligens3. Kreativitet opfyldte altså ikke kriterierne for at falde ind under kategorien. Men
Gardner har i sin bog Den Intelligente Skole i stedet betegnet kreativitet som en del af begavelsens
struktur. Begavelsens struktur indbefatter alle aspekter af den menneskelige begavelse, både dem
der hører ind under kategorien intelligens og dem der falder uden for. Begavelsens struktur er delt
op i disse fem begreber: Intelligens, begavelse,
fremmelighed, ekspertise, kreativitet og
genialitet. Gardner giver altså her kreativitet
en form for særstatus. Endvidere kalder han
kreativitet for en værdsat menneskelig evne, og
implicerer at det er beslægtet til begrebet
intelligens4. Man kan også sige at kreativitet og
de andre intelligenser overlapper hinanden.
Hvis man f.eks. er meget talentfuld inden for
musik, som Mozart var, er dette talent en
forudsætning for at man kan være kreativ
inden for den gældende intelligens, som
Mozart var. Det er dog vigtigt at understrege at
intelligens inden for det musikalske ikke alene
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
4
udgør hvad der skal til, rent intelligensmæssigt, for at blive en dygtig musiker. Gardner forklarer at
f.eks. en violinist er nødt til at have krops-kinæstetisk behændighed (den kropslige-kinæstetiske
intelligens, er intelligensen for at skabe produkter eller løse problemer, der har med hele eller
med dele af kroppen at gøre), interpersonelle færdigheder (den interpersonelle intelligens, er
intelligensen for at forstå og reagere hensigtsmæssigt på andre menneskers motiver og
udtryksformer) i at forholde sig til et publikum og, på den anden led involverer valget af lærer
meget tænkeligt en intrapersonel intelligens (intelligensen for ens selvopfattelse, forståelse af
egne følelser, og evne til at handle passende efter følelserne).5 6
Den amerikanske psykolog Ellis Paul Torrance (1915-2003), har lavet en meget populær
formulering af sammenhængen mellem kreativitet og intelligens, der også implicerer en
overlapning af begreberne. Formuleringen lyder således: ”En høj grad af høj grad af intelligens er
en nødvendig men ikke fyldestgørende betingelse for kreativitet.”7
På baggrund af Gardner og Guilfords teorier samt understøttelsen af Ellis Paul Torrance, vil jeg
kategorisere kreativitet som en gren af intelligens, men ikke som en decideret intelligens. Det er
dog vigtigt at understrege at der som Gardner siger om sin egen teori, kun er tale om en ”artistisk
vurdering”, altså en kunstnerisk, hvilket er akilleshælen i hans teori. Denne svaghed bliver bl.a.
udpenslet i bogen Perspektiver På De Mange Intelligenser af Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen
og Anne Maj Nielsen. I denne bog anfægter Mogens Hansen som er lærer, cand.pæd.psych.
Gardners teori således: ”Gardners teori kan ikke leve op til de krav der stilles til en traditionel
videnskabelig teori om indre konsistens, hypoteser, der kan afprøves og definitioner, der præcist
afgrænser begreber.” Han fortsætter dog således ”Det er imidlertid svært at opfylde inden for
megen psykologi, hvor mange begreber ikke er definerede, fordi ingen præcist kan fastlægge
indholdet. Det gælder f.eks. intelligens(er), bevidsthed og selvet, som ikke har genstandskarakter
og ikke entydigt kan afgrænses og hvis begrebsindhold er uafklaret.”8 Mogens Hansen
konkretiserer altså her at Gardners teori ikke har nogen videnskabelig understøttelse, men klargør
også at det at definere intelligens praktisk talt er umuligt. At kategorisere kreativitet som en slags
gren af intelligens, er derfor absolut ikke nødvendigvis sandfærdigt.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
5
Definitionerne
Hvis man skal definere kreativitet, er det som Mogens Hansen siger det om intelligens, svært fordi
ingen præcis kan fastlægge indholdet. Bl.a. fordi man ikke helt kan sige hvornår et produkt er
kreativt. Man kan jo stille spørgsmålstegn ved, om sjofle bemærkninger i gymnasiets kantine nu
også kan defineres som kreativitet. Howard Gardner mener i hvert fald at der skal fokuseres mere
på menneskelige færdigheder af bredde og dybde9.
Gardner definerer selv kreativitet således: ”En person betragtes som ”kreativ” hvis han/hun
regelmæssigt løser problemer eller skaber produkter på et område på en måde, som til at begynde
med betragtes som ny, men med tiden anerkendes som værende af betydning for området.”10
I Socialpsykologisk Grundbog defineres det at være kreativ: ”At skabe en hensigtsmæssig brug af
din viden i nye sammenhænge, i noget som du selv eller dine omgivelser oplever som originalt
eller nyskabt.”11
Andre definitioner lyder således ”At bruge fantasi i stedet for at imitere noget andet. Produktion
af idéer, forestillinger og/eller løsninger.”, “Kreativitet er en mental proces der involverer
produktionen af nye idéer eller koncepter, eller nye associationer mellem eksisterende idéer eller
koncepter.”, ”Kreativitet er evnen til at producere noget nyt, at producere unikke tilgange og
løsninger til konflikter eller problemer eller chancer.” og simpelthen ”Evnen til at skabe”.12
Der er altså bestemt ikke nogen entydig definition. Det er dog værd at bemærke at der blandt de
mange definitioner ikke er nogle direkte modsigelser. Nogle definitioner inkluderer aspekter af
kreativitet som andre ikke gør, men ingen af disse aspekter kan forkastes som en del af begrebet
kreativitet. Til gengæld har de mange af de samme tilbøjeligheder, f.eks. bliver evnen til at
skabe/producere nævnt i alle definitionerne.
Hvis man skal komme med en sammenfattende definition af kreativitet, både som begreb og som
psykologisk genstandsområde, vil jeg igen referere til Mogens Hansens citat og sige at det er
”svært fordi ingen præcis kan fastlægge indholdet”. Kreativitet kan ikke afgrænses fuldstændigt.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
6
Kreativitet før og nu
Edward de Bono (f. 1933) er en britisk fysiker, forfatter og opfinder, og er mest kendt for at
introducere begrebet lateral tankevirksomhed (lateral thinking)13. Lateral tankevirksomhed
indebærer evnen til at udskifte strukturer, tage forskellige hatte på og finde på en mangfoldighed
af spidsfindige løsninger på et vanskeligt dilemma14. De Bono er ifølge Gardner ”chefguruen”
inden for nogle af de første synspunkter på kreativitet i psykologiens verden, der så kreativitet
som noget der kunne måles med papir og blyant. Bl.a. ved at en testperson skulle tænke på flest
mulige anvendelser af en papirclips eller komme på en fantasifuld titel til en krusedulle, og ud fra
testpersonens resultat skulle man altså kunne måle vedkommendes kreative potentiale. Men
ifølge Gardner har dette syn på kreativitet sine klare begrænsninger15. Gardner og (ifølge Gardner
selv) et antal samfundsvidenskabsfolk, ser kreativitet/skaberevne som noget der indbefatter alt fra
udarbejdelse af teorier inden for fysik og matematik, f.eks. fysikkens strengteori, til udarbejdelsen
af et kunstværk eller lign. Endvidere mener Gardner og disse samfundsvidenskabsfolk at kreative
produkter har mange skikkelser. Gardner udtrykker det selv således ”Vi anerkender også en række
kreative produkter – fra det lille k involveret i et nyt blomsterarrangement til det store K involveret
i relativitetsteorien”. Og til sidst mener de heller ikke at enhver som er kreativ på ét område, kan
være ligeså kreativ på et andet. Ment i den forstand at, som Gardner siger det, Mozart ikke kunne
bytte plads med Diego Velázquez16 17. Eller som jeg selv siger det, Albert Einstein kunne ikke bytte
plads med Michael Laudrup.
Den kreative person
I bogen Fem Tanker For Femtiden, opremser Gardner en række egenskaber der adskiller de
kreative individer fra dem han kalder eksperterne. Først og fremmest forudsætter han at det for
den kreative person er nødvendigt at have en stor mængde intelligens(er), færdigheder og
disciplin. Han nævner i den sammenhæng Shakespeare som var et sprogligt geni, men som
igennem disciplin opnåede de færdigheder han senere blev berømt for. En ekspert, definerer
Gardner som en person der bør klare sig lige så godt som den kreative person, hvis de bliver testet
med hensyn til beherskelse af et domæne. Adskillelserne mellem eksperten og den kreative,
definerer Gardner således (og dette er noget af en mundfuld):
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
7
”Den kreative person bemærker sig ved at have temperament, personlighed og holdninger.
Han/hun er konstant utilfreds med sit aktuelle arbejde, sine aktuelle standarder, aktuelle
spørgsmål og aktuelle svar. Han/hun begiver sig ud på ukendte områder og nyder – eller
accepterer i hvert fald – at være anderledes end resten af flokken. Når der opstår en anomali (en
ukendt musikakkord, et uventet resultat af et eksperiment, en opgang eller en nedgang af salget af
produkter på et ukendt område), viger han/hun ikke tilbage for den uventede krusning: Han/hun
foretrækker at forstå den og afgøre, om den repræsenterer en banal fejl, et lykketræf, der ikke kan
antages, eller en vigtig, men hidtil ikke-erkendt sandhed. Han/hun er hårdhudet og robust. Vi
begår alle fejl, og – fordi de er dristige og ambitiøse – de kreative begår de fleste og ofte også de
mest dramatiske fejl. Kun en person, som er villig til at samle sig selv op og blive ved med at prøve,
vil sandsynligvis kunne skabe nogle kreative frembringelser. Og selv når et resultat er godkendt
inden for det pågældende område, vil skaberen af prototypen sjældent hvile på sine laurbær, men
i stedet fortsætte af en ny og uprøvet vej, helt parat til at risikere fejl igen og igen til gengæld for
at få mulighed for at markere sig med noget nyt og anderledes. Kreativ aktivitet kan indebære stor
smerte, men det ”adrenalin-sus”, der følger med ny indsigt, et banebrydende stykke arbejde, en
ægte opfindelse, kan skabe afhængighed.”18
Den amerikanske forfatter og vinder af Pulitzer-prisen samt nobel prisen for litteratur Pearl S. Buck
(1892 – 1973), der i sit liv nåede at skrive imponerende 38 fiction romaner, samt 10 non-fiction, 2
selvbiografier, og 17 novellesamlinger.19 Har lavet en definition af det kreative sind (og hun må jo
vide hvad hun taler om), der i høj grad minder om Gardners. Den lyder således:
”The truly creative mind in any field is no more than… a cruelly delicate organism with the
overpowering necessity to create, create, create – so that the creating of music or poetry or books
or buildings or something of meaning, his very breath is cut from him. He must create, must pour
out creation. By some strange unknown, inward urgency he is not really alive unless he is
creating.”20
Vi har altså både fra psykologen i skikkelse af Gardner og den kreative person selv, i skikkelse af
Pearl Buck, en overensstemmende skildring af det kreative sind.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
8
Kreativitet i forbindelse med tekster fra valgkampen
Når jeg nu senere vil analysere og fortolke tekster fra den amerikanske valgkamp og forbinde dem
med emnet kreativitet, er det naturligvis centralt at se på hvilke sider af teorien om kreativitet, der
er relevante i forhold til disse tekster. Her vil jeg benytte tekster fra transskriberede reklamer fra
den amerikanske valgkamp, og derefter analysere transskriptionerne ved at afdække dem som
spin. Derudover er det relevant at komme ind på, hvilke problematikker der opstår, når kreativitet
som et psykologisk genstandsområde skal kaste lys over disse reklamer. Derfor vil jeg i dette afsnit
forsøge at redegøre for disse problematikker, samt at udpege de dele af teorien om kreativitet jeg
ser som relevante i forhold til reklamerne.
Problematikkerne: Først og fremmest kan teksterne ikke ses i sammenhæng med f.eks. Mogens
Hansens kritik af Gardners teorier, Gardners (og Peal Bucks) beskrivelse af den kreative person,
eller for den sags skyld Ellis Paul Torrances teori om sammenhængen mellem intelligens og
kreativitet. Det er ikke teori man kan udlede fra en reklame eller lign. (For den sags skyld, ville man
heller ikke kunne udlede det fra et større værk. Man ville f.eks. ikke kunne konkludere at
Shakespeare var en kreativ person (i Gardner og Pearl Bucks forstand), gennem en analyse af
Hamlet). Det største problem der opstår, når en tekst skal perspektiveres til kreativitet, set med
psykologiens briller, er dog det faktum, at kreativitet er en mental proces. Vi kan f.eks. konkludere,
at man i forbindelse med alle kreative produkter, vil kunne relatere direkte til Joy Paul Guilford og
sige at der er anvendt divergent tænkning, men det er som sådan ikke noget man kan analysere
videre på. Den kreative proces foregår jo i hjernen på en person, og derfor er det svært at uddrage
teori om kreativitet som netop en mental proces, direkte fra produktet.
Ligesom med teorien om divergent tænkning, er der nogle aspekter af teorien, som man vil kunne
konkludere noget ud fra, men ikke analysere videre på. Det gør sig også gældende for Gardners
teori om de mange intelligenser, hvor han siger, at kreativitet er en del af begavelsens struktur, og
kan bruges inden for alle intelligenser. I sammenhæng med tekster fra valgkampen, kan det
relateres til både taler, reklamer mm. da forudsætningen for at kunne skabe disse, er kreativitet
indenfor intelligensen for det verbale sprog. Endvidere er der også definitionen af kreativitet i
Socialpsykologisk Grundbog - ”At skabe en hensigtsmæssig brug af din viden i nye sammenhænge,
i noget som du selv eller dine omgivelser oplever som originalt eller nyskabt.” Ud fra denne
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
9
definition vil man kunne konkludere om noget er originalt. Som eksempel vil jeg bruge denne, og
jeg må advare, noget platte joke: Hvorfor er der varme i bagruden på en Lada? – For at folk ikke
skal fryse på hænderne når de skubber den i gang. Man tager altså her sin viden (eller antagelse)
om en Ladas utilregnelighed og sætter den ind i en ny sammenhæng, hvilket ifølge definitionen,
gør joken mere eller mindre original. Andre eksempler der kan passe på definitionen i
Socialpsykologisk Grundbog, er ikke svære at finde i forbindelse med reklamer fra valgkampen.
Et andet element af teorien som man, om end i et meget begrænset omfang vil kunne bruge,
findes i Gardners kritik af Edward De Bonos opfattelse af kreativitet. Her fremlægger Gardner sin
holdning om at man bør anerkende en række kreative produkter – ”fra det lille k involveret i et nyt
blomsterarrangement til det store K involveret i relativitetsteorien”. Man kunne i denne
sammenhæng vurdere hvorvidt en reklame, tale eller lign. hører ind under det lille k eller det store
K. Men med et blomsterarrangement og relativitetsteorien som de to poler, er det ikke svært at
vurdere, hvor reklamer fra valgkampen må ligge. De kræver alle mere kreativt arbejde end
blomsterarrangementet men omvendt noget mindre end relativitetsteorien. Ergo må de ligge et
sted der imellem.
Analyse og fortolkning af tekster fra valgkampen
Som sagt har jeg i min analyse og fortolkning af tekster fra valgkampen, valgt udelukkende at
benytte mig af videotransskriptioner fra reklamer, og derefter afdække dem som spin gennem
analysen. Grunden til at jeg i mit valg af tekster vil fokusere på reklamer/spin er, at det er et
område, som jeg vil komme noget mere ind på senere, gennem en diskussion og derefter en
vurdering af fremtiden inden for området.
Jeg vil i øvrigt, efter at have analyseret og fortolket reklamerne, komme med en redegørelse for
hvilke elementer fra teorien om kreativitet, der kan udledes i forbindelse med reklamerne.
Tekst 1
Den første tekst jeg vil analysere er en meget kort videotranskription, eller nærmere bestemt en
Tv-reklame fra Barack Obamas valgkampagne. Den 30 sekunder lange reklame blev for første gang
vist d. 21. august (2008), kort efter at John McCain ikke kunne besvare et spørgsmål, der lød på,
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
10
hvor mange huse han ejer. Samtidig var det på et tidspunkt hvor debatten om finanskrisen var
blevet det overordnede tema i valgkampen. Reklamen er på bilaget side 1.
Teksten her er, som de andre tekster jeg vil benytte mig af, spækket med spin21. Reklamen søger
at fremstille McCain som økonomisk ignorant og uansvarlig. Det første citat af McCain der lyder
>>(linje 2) The fundamentals of our economy are strong. <<, bruges til at indikere, at hvis McCain
bliver valgt, vil den finansielle krise blive negligeret. Endvidere understreger McCains manglende
kendskab til, hvor mange huse han ejer, den førnævnte økonomiske uansvarlighed.
Denne reklames budskab er helt klart, at en stemme på John McCain er det samme som en
stemme på en fortsættelse af det upopulære George Bush regime (og omvendt er en stemme på
Obama en stemme på forandring, altså change, som er blevet synonym med Obama-kampagnen).
Dette står implicit i sætningen: >>(linje 4-5) John McCain. More of the same. <<.
Den sidste sætning, >>(linje 5-6) And here’s one house America can’t afford to let John McCain
move into.<< med reference til det Det Hvide Hus, er naturligvis en joke der antyder at hvis
McCain også får Det Hvide Hus, så vil økonomien igen lide et knæk. U.S.A. har altså ikke råd til at
McCain flytter ind.
Tekst 2
Den anden tekst jeg har valgt er en pro-McCain reklame fra midt september måned, der samtidig
også er blevet en af de mest sete reklamer under hele valgkampen (bl.a. gennem over 13 millioner
afspilninger på den populære hjemmeside YouTube). Reklamen som varer 1:55 min. er at finde på
bilaget side 1.
Reklamen forsøger at overbevise vælgerne om, at Irak-krigen var en nødvendighed, som McCain
mener, og ikke en fejltagelse, som Obama mener. Den forsøger endvidere, at fremstille Obamas
holdninger som noget der nærmer sig umenneskelige holdninger. Det gør den allerede i starten,
hvor soldaten siger >>(linje 3-4) I’ve witnessed firsthand the many sacrifices made for the people of
Iraq. Those sacrifices were not mistakes. << Denne sætning implicerer altså her, at Obama ser
tabene af amerikanske liv i Irak, som fejltagelser. Citatet implicerer samtidig soldatens holdning,
nemlig at det bestemt ikke var fejltagelser, at amerikanske helte mistede livet.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
11
I det næste soldaten siger, sammenligner han først de irakiske borgere med de amerikanske på
nogle almenmenneskelige ønsker om tryghed, samt ting man betragter som menneskelige
rettigheder, og siger derefter >>(linje 5-6) Are they better off today than they were in 2002? You
bet. << Med det mener han, at siden 2002 har de fået den tryghed og de rettigheder. Men de
havde dem altså ikke før. Dvs. at Irak-krigen har givet dem disse ting, som ingen amerikaner vil
kunne forestille sig at leve foruden.
>>(linje 6-8) I’ve seen many men sacrifice their lives for the Iraqi people. They died for a purpose,
not a mistake. They died giving hope, they died promoting freedom. << Han siger altså at de
amerikanske soldater døde for at fremme frihed, og frihed er en af de mest essentielle værdier i
den amerikanske befolkning. Disse sætninger er altså understregninger af de grundlæggende
værdier der retfærdiggør Irak-krigen, og som i høj grad appellerer til den amerikanske mentalitet.
>>(linje 8-10) When you call the Iraqi war a mistake, you disrespect the service, and the sacrifice of
everyone who’s died promoting freedom. Freedom carries with it a price. << Her ser vi endnu et
angreb på Obama. Først viser han (Obama) mangel på respekt overfor tjenesten, som langt de
fleste amerikanere er stolte af. Men ikke mindst implicerer disse sætninger at Obama mener, at
det ikke er værd at ofre sig for frihed. Hvilket fører os direkte til sætningen >>(10-11) Because you
do not understand, nor appreciate these principals sir, I’m supporting Senator John McCain for
president. << Altså fordi Obama ikke har disse principper om frihed, som næsten alle amerikanere
har, så er man nødt til at stemme på McCain. >>(linje 11-13) He too, made a huge sacrifice
promoting freedom, because he understands a fundamental truth. Freedom is always worth the
price. << Her refererer han til McCains mangeårige tjeneste i Vietnam for at indikere at McCain har
disse principper, og samtidig at han er en af de store helte der har kæmpet for frihed. Og McCain
forstår altså at ” Freedom is always worth the price” men det gør Obama ikke.
Den sidste del hvor det viser sig, at soldaten mangler sit ene ben, er for at forøge indtrykket af at
denne mand har ofret sig for kampen om frihed. Den patriotiske sang ”God bless the U.S.A.” er for
at skabe en stemning af stolthed overfor de amerikanske værdier om frihed, som Obama mangler.
Den sidste besked >>(linje 17-18) The day we lose our will to fight, is the day we lose our freedom.
<< Er en understregning af de pointer soldaten har gjort rede for.
Tekst 3
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
12
Tekst 3 er også en reklame hvor en amerikansk soldat taler til et kamera. Forskellen er bare at
soldaten denne gang er pro-Obama, og han adresserer McCain i stedet for Obama. Reklamen er et
direkte modsvar til reklamen i tekst 2, og forsøger at give et andet perspektiv til holdningen om
Irak-krigen blandt de amerikanske soldater. Reklamen er 2:14 min. lang, er lavet i midt oktober, og
findes på bilaget side 2.
Som sagt forsøger reklamen at give en anden side af sagen på holdningen blandt soldaterne i Irak.
Det lægges fast i de første sætninger >>(linje 2-4) I served in the war you supported in Iraq, I saw
firsthand that President Bush’s policies have been a disaster. Your supporters have said, that saying
this, disrespects my own service and the sacrifices my fellow marines have made there. << Der
lægges altså her kraftigt op til, at reklamen som sagt er et direkte modsvar til pro-McCain
reklamen.
Derefter redegør han for de problemer der er i Irak-krigen, som de drab der bliver begået på
irakiske borgere hver dag. Ved at nævne disse drab, søger reklamen at afvise forestillingen om, at
irakernes liv har forbedret sig siden år krigens begyndelse i år 2002.
Sætningen >>(linje 8-9) There’s no political solution in sight, and with our own troubles, America
can’t afford the continued cost in lives, money or military readiness. << Hentyder til den finansielle
krise, der rammer den amerikanske økonomi hårdt, og implicerer samtidig til at McCain er
økonomisk uansvarlig ved at ville fortsætte krigen og de omkostninger den medfører. Man spiller
altså her på økonomi som er et af Obamas stærkeste kort.
>>(linje 11-13) You say you want victory. I’m sorry sir, but America doesn’t need another victory,
that’s just a mission accomplished-banner that ignores the fact on the ground. << Denne sætning
henviser til Vietnam-krigen som ligeledes Irak-krigen, var til det formål at skabe demokrati og
orden i et kaotisk samfund (for ikke at nævne frygten for masseødelæggelsesvåbner). Men
Vietnam-krigen er almindeligvis set som en fejl, selvom den blev proklameret som en sejr.
Reklamen implicerer altså at Irak-krigen er af samme skuffe.
>>(13-15) Barack Obama is being straight with the American people about what can and needs to
be done in Iraq, and has the judgment to take the fight back to Al-Qaeda in Afghanistan where he
knew it belonged in the first place. << Her henviser reklamen til at Obama, før Irak-krigen startede,
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
13
mente at denne krig ikke var løsningen men at man i stedet skulle fokusere på netværket Al-
Queda I Afghanistan. Der er nemlig i U.S.A. bred enighed om at Irak-krigen var en fejltagelse, og
reklamen vil altså understrege at det vidste Obama i forvejen.
Når man ser at soldaten har mistet sin højre arm, er det først og fremmest som en joke der igen
henviser til pro-McCain reklamen (hvor soldaten har mistet sit venstre ben). Men også en
understregning af at de soldater der støtter Obama, også måtte ofre i krigen.
Det badge eller emblem der bliver vist til sidst ’Another veteran for Obama’ er for at indikere, at
denne soldat bestemt ikke er alene, men har mange veteraner der bakker op om ham. Ikke kun
veteraner fra sin egen tid i tjenesten, men bestemt også fra de mange veteraner der kæmpede
under den mislykkede Vietnam-krig.
Teksternes forbindelse til teori om kreativitet
Nu vil jeg i punktform redegøre for de elementer der gælder for teksterne, og tilføje en
begrundelse. Mange af begrundelserne har jeg allerede givet i afsnittet Kreativitet i forbindelse
med tekster fra valgkampen, så dette er egentlig mere en opsummering med uddybelser.
Anvendelsen af divergent tænkning: Gælder for alle teksterne, da et hvert kreativt produkt
er et resultat af divergent tænkning. Divergent tænkning der i modsætning til den logiske
og målrettede konvergente tænkning, står for fantasi, idérigdom og frie associationer
Kreativitet i forbindelse med de mange intelligenser: Først og fremmest er det kreativitet i
intelligensen for det verbale sprog der gør sig gældende når der bliver produceret
reklamer. Reklamerne passer alle på Gardners beskrivelse af denne intelligens: ”En evne
der ikke blot omfatter forståelse for sprogets opbygning: syntaks, grammatiske regler etc.,
men også evnen til at benytte sproget, altså at være en god sprogbruger.”22 Men som når
violinisten skal have kropslig-kinæstetiske evner for at være en god violinist, vil
reklamernes bagmænd også skulle besidde en anden type intelligens for at kunne lave
reklamerne. Jeg vil her give et bud på hvilke(n): En tekstforfatter (hvilket er benævnelsen
for dem der producerer reklamestof) kræver i næsten lige så høj grad intelligens indenfor
det interpsykiske, som intelligens for det verbale sprog. Det skyldes at et tekstforfatters
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
14
primære opgave, i hvert fald i klientens øjne, er at overbevise en målgruppe om at købe et
produkt, eller i denne sammenhæng stemme på den rette kandidat. Og den interpsykiske
intelligens handler netop om at forstå andre mennesker og deres motiver, for så at handle
hensigtsmæssigt derpå. Tekstforfatteren skal altså sætte sig ind i sin målgruppes tankegang
og lave en reklame der er hensigtsmæssig i forhold til tankegangen. Tekstforfatteren skal
selvfølgelig også sætte sig ind i sin klients tankegang. F.eks. skal Barack Obamas måde at
udtrykke sig på, helst give genklang i hans reklamer. En tekstforfatter skal også bruge en
lille del af den matematisk-logiske intelligens, i forbindelse med at lægge en strategi for en
reklamekampagne. Men i forhold til de tekster jeg har udvalgt, er denne intelligens
irrelevant.
Den måske mindre relevante bedømmelse af reklamerne som en mellemting af det lille k
og det store K: Som tidligere nævnt er det med et blomsterarrangement og
relativitetsteorien som de to poler, er ikke svært at vurdere hvor reklamer fra valgkampen
må ligge. De kræver nemlig, og nu citerer jeg mig selv ”alle mere kreativt arbejde end
blomsterarrangementet men omvendt noget mindre end relativitetsteorien. Ergo må de
ligge et sted der imellem”
Definitionen i Socialpsykologisk Grundbog ”At skabe en hensigtsmæssig brug af din viden i
nye sammenhænge, i noget som du selv eller dine omgivelser oplever som originalt eller
nyskabt.”: I forhold til tekst 1 er det relevant at fokusere på ”joken” i reklamen. Denne joke
er i speakerens sidste sætning >>(linje 5-6) And here’s one house America can’t afford to let
John McCain move into. <<, der selvfølgelig refererer til McCains mange huse. Man tager
altså her noget viden, og sætter det ind i en ny sammenhæng. Altså McCains mange huse –
Det Hvide Hus. En original idé der ligeledes den førnævnte joke om Ladaen, danner et godt
humoristisk eksempel på definitionen af kreativitet i Socialpsykologisk Grundbog. Dette gør
sig også gældende i tekst 3 hvor soldaten har mistet sin højre arm, i stedet for venstre ben
som i tekst 2. I tekst 2 passer definitionen også ind hvor man ser soldatens manglende ben.
Det er også et originalt påfund, men forskellen er at det i modsætning til brugen af
originalitet i de andre tekster, ikke er ment som en joke.
Diskussion af spin/reklamer som magtfaktor.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
15
Jeg vil i følgende afsnit forsøge at give et indtryk af hvor stor en indflydelse spin/reklamer har på
samfundet, gennem nogle eksempler samt generel viden om begreberne. Jeg vil se på begreberne
gennem det amerikanske samfund, da det udover at være oplagt pga. sin massive bug af reklamer
og spin, har været en gennemgående del af min opgave.
Først vil jeg nu beskrive spin, og sidenhen se det i sammenhæng med reklamer.
Spin
I U.S.A. er der i mange (især kristne) kredse
enighed om at abort er en synd der svarer til
at dræbe. Derfor har der gennem årene
været mange anti-abort demonstrationer,
med kristne slagord og bannere, til det
formål at få afskaffet abort. Man fandt dog
ud af at ordet anti-abort ikke havde den
rigtige klang. Det lød negativt. Så i år 1973
hittede man i stedet på navnet Pro-Life23. På
den måde satte man sin egen filosofi i det
bedst mulige lys, ved pr. definition at prøve
at sætte sine modstandere i det værst mulige lys. Ingen politikere med respekt for deres egen
karriere, kan i det moderne samfund få sig selv til at sige at de er imod Pro-Life. Så lyder det jo
nærmest som om at de selv er Anti-Life eller Pro-Death eller lign. Endvidere begyndte Pro-Life
støtterne i langt højere grad, at referere til fosteret i kvindens mave som ”det ufødte barn” eller
”ufødte baby”. Organisationen Pro-Life er med tiden, gennem massiv reklameføring og
demonstrationer, blevet den suverænt mest populære organisation for modstandere af abort i
U.S.A. Det har bl.a. medført dannelsen af deres nemesis, pro-abort organisationen, Pro-Choise
(der modsat Pro-Life giver fostret videnskabelige betegnelser som føtus eller embryon). Derudover
er de bredt anerkendt for at have øget opmærksomheden på anti-abort sagen.
Pro-Life og Pro-Choise er blot en dråbe i havet af eksempler på hvordan brugen af spin kan have
indflydelse i et samfund. Men hvad er spin egentlig? Spin er normalt beskrevet som en form for
strategisk kommunikation, ment til at få en selv, eller ens budskab til at se bedre ud24. Så spin er
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
16
altså absolut ikke noget der udelukkende foregår i politik, som man oftest forbinder det med. Det
er i lige så høj grad noget der foregår, om end med et noget mindre avanceret sprogbrug, rundt
om spisebordet hos familien Jensen. Hvis datteren f.eks. spørger faderen om han vil køre hende til
skole, vil datteren fremhæve det negative ved selv at gå eller at cykle, som f.eks. at det er for
hårdt, mens faderen så vil fremhæve at hun har godt af dyrke lidt motion. Her bruger både far og
datter strategisk kommunikation til det formål at få ens budskab til at se bedre ud. Forskellen på
dem og politikerne, samt eksemplet med Pro-Life er naturligvis, (udover den førnævnte forskel i
avanceret sprogbrug) at de kan gøre spin til en reel magtfaktor i et samfund. Pro-Life er et oplagt
eksempel på dette, da det skaber opmærksomhed og flytter holdninger, på et stort politisk og
etisk emne, som abort-sagen i U.S.A. må siges at være. Faktisk viste en undersøgelse foretaget i
oktober 2007, at der blandt den amerikanske befolkning var 4% der mente at abort aldrig skulle
være tilladt, 16% der mente at det kun skulle være tilladt hvis det ville redde kvindens liv, og
yderligere 24% der mente at det også skulle være tilladt hvis kvinden var blevet udsat for incest
eller voldtægt25.
Spin i sammenhæng med reklamer
Kombineret med reklamer har spin også en betydelig gennemslagskraft. De tekster jeg har
analyseret er eksempler på hvordan de to begreber kan kombineres, og de er desuden blot en
dråbe i havet af spin-prægede reklamer i forbindelse med valgkampen. Ifølge den amerikanske
avis The New York Times brugte Barack Obama lige knap 236 millioner dollars, ud af de 741,7
millioner han havde til rådighed, alene på Tv-reklamer, mens John McCain brugte ca. 125,5
millioner, ud af sine 345,626. Hver kandidat har altså brugt omtrent 1/3 af deres budget på Tv-
kampagner, til den samlede sum af 361,5 millioner dollars. Man må altså sige, bedømt ud fra de to
præsidentkandidaters forbrug, at reklamer har fået en ret så væsentlig indflydelse under en
valgkamp. Om den større brug af reklamer var afgørende for Obamas valgsejr, står dog hen i det
uvisse.
Det man til gengæld ved, er at reklamer og spin er nødvendige faktorer for en valgsejr. Hvis man
ikke kan skaffe de nødvendige midler til at producere massiv reklame af kvalitet, så kan man lige så
godt give op på forhånd. Spin er også en absolut nødvendighed for den moderne politiker.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
17
Spindoktorer er ansat i alle større partier, udelukkende til det formål at sikre at politikerne giver
deres budskab den rigtige klang.
Begge disse magtfaktorer i samfundet, spin og reklamer, er spindoktorers og tekstforfatteres
kreative produkter. Både spin og reklame kræver divergent tænkning og kreativitet indenfor det
verbale sprog samt det interpersonelle, hvilket viser sig i min sammenligning mellem teorien om
kreativitet og de analyserede tekster (tekster som jo alle er reklamer opbyggede af spin). Derfor
kan man med rette sige at kreativitet som sådan, udgør en enorm magtfaktor.
En fremtidsvurdering af spin/reklamer.
Da man en gang i oldtiden opfandt hjulet, var det et banebrydende eksempel på kreativitet. Der er
sket en hel del siden. Inden for hver af sine respektive kategorier (eller skulle jeg sige
intelligenser), har kreativiteten udfoldet sig i uendeligheder. Siden hjulet har vi set den græske
filosofi, renæssancemalerne, geniale komponister, pencillinen, Cruyff-finten27 og meget meget
mere. I dag bliver der produceret kreative produkter på livet løs i alle sammenhænge. Men der
hvor kreativiteten virkelig får en indflydelse er i det politiske liv, hvor det at være kreativ er en
afgørende faktor. I sær er selvfølgelig brugen af spin og reklamer blevet essentielle. Men hvordan
vil det se ud i fremtiden?
Denne fremtid vil jeg i det følgende forsøge at give et bud på (ved selvfølgelig, at inddrage det
amerikanske samfund).
Jeg tror spin/reklamer, har en meget lys fremtid foran sig. I sær gennem internettet vil det
blomstre i det politiske liv som aldrig før. Det amerikanske præsidentvalg 2008, og i særdeleshed
Obamas måde at få samlet vælgere på, er startskud på dette. I stedet for at gå fra dør til dør, lave
avisannoncer, radiospots eller lign. samlede Obama nemlig en stor del af sine supportere via
reklame-kampagner på populære sociale netværk, som hjemmesiderne Facebook og MySpace.
Derudover blev der lagt et hav af reklamer på en anden populær hjemmeside, nemlig det
gigantiske videolager YouTube. Generelt kan Obamas måde at føre sin kampagne på, i høj grad ses
i forbindelse med begrebet Web 2.0. Web 2.0 er beskrevet som den måde internettet i stigende
grad bliver brugt til at brugere kan samarbejde og dele informationer online28. Et fænomen som
Obama i den grad, og med succes har udnyttet. Jeg tror at vi i fremtiden vil se en stigende grad af
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
18
politiske reklamer på YouTube, samt såkaldte blogs29 på Facebook og MySpace. Det skyldes at
mange blandt de unge generationer, måske fra 30 års alderen og ned, er vokset op med et hav
reklamer alle vegne, mens mange mennesker over 30 efterhånden er blevet vant til dem. Folk har
lært at ignorere reklamer på mange måder. For det første bliver radio og aviser gradvis mere yt i
forvejen, fordi internettet er blevet det foretrukne nyhedsmedie. Så det er ikke der man skal
reklamere for sig selv i fremtiden. I U.S.A. er produktet TiVo med voldsom hast blevet mere og
mere populært. TiVo tillader brugeren at kunne se de alle programmer han/hun har lyst til, uden
at skulle blive forstyrret af reklamer. Derfor tror jeg at Tv-reklamer også vil blive et gradvist mindre
effektivt medie. Bannerreklamer på internettet og reklamer i populære magasiner, vil oftere og
oftere blive overset af det moderne menneske, da det som regel bare kræver et klik eller at man
går til næste side. Gennem sociale netværk som MySpace og Facebook, samt YouTube vil
politikerne og deres støtter dog via deres blogs og videoer, kunne skabe et rum hvor vælgerne let
kan komme ind og blive fænget af kreative reklamer eller overskrifter. For i fremtiden vil det
moderne menneske opsøge information om sine kandidater på disse sites. For er det ikke meget
nemmere at gøre det dér end i andre medier?
I sær efter man har fået TiVo. Selvfølgelig vil
man kunne se debatter mellem kandidaterne
på TV og få informationer om dem
derigennem. Men det vil jo ikke ændre TiVo
brugerens magt til at spole forbi netop
reklamerne, og derfor ligger reklamernes (og
den politiske spin i disses) fremtid altså ikke i
TV. Den ligger på nettet.
Kreativ udnyttelse af internettet vil være en
fundamental del af politik. Men i fremtiden vil
det som tekstforfatter og blogger blive
sværere og sværere at trænge igennem, med
både reklamer og spin, der da vil komme
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
19
mere og mere af det. Derfor vil den kreative person, der for alvor behersker intelligenserne for det
verbale sprog og det interpersonelle, være en guldgrube for enhver politiker der ønsker at vinde
vælgere, og enhver person der ønsker at sælge et produkt.
Konklusion.
I forbindelse med kreativitet som psykologisk genstandsområde, kan vi konkludere at for at være
kreativ, kræver det en vis grad af intelligens inden for et eller flere områder. Det er også
væsentligt at fremhæve, at kreativitet er en mental proces, og det er derfor svært at analysere et
kreativt produkt ud fra teori om kreativitet. Derfor kunne jeg kun sammenligne teksterne fra
valgkampen med teorien om kreativitet, men altså ikke analysere videre på det. Vi kan dog ud fra
disse sammenligninger konkludere at spin/reklame, som begge er brugt i teksterne, naturligvis er
kreative produkter. Gennem en diskussion af begreberne kan vi også konkludere at spin/reklame,
især gennem deres politiske indflydelse, udgør en reel magtfaktor i samfundet. Og da disse netop
er kreative produkter, medfører det at kreativitet derigennem også er en magtfaktor. Senere
vurderede jeg så at kreativitet igennem spin/reklame, ville udgøre en større magtfaktor i
fremtiden, i sær i forbindelse med politik i U.S.A. Denne vurdering medførte at kreative personer,
der har evner inden for det interpersonelle samt for det verbale sprog, også ville blive mere
indflydelsesrige i fremtiden. Endvidere kan vi konkludere at risikoen for at fryse hænderne, er
årsagen til varme i bagruden på en Lada.
Litteraturliste.
Websteder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Howard_Gardner
http://da.wikipedia.org/wiki/Howard_Gardner
http://en.wikipedia.org/wiki/Convergent_and_divergent_production
http://en.wikipedia.org/wiki/J._P._Guilford
http://en.wikipedia.org/wiki/Creativity
http://en.wikipedia.org/wiki/Ellis_Paul_Torrance
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
20
http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=issue&dict=auto
http://www.google.dk/search?hl=da&defl=en&q=define:creativity&sa=X&oi=glossary_definition&
ct=title
http://www.youtube.com/watch?v=vpmFd25tRqo
http://www.youtube.com/watch?v=TG4fe9GlWS8
http://www.youtube.com/watch?v=Q4hSZ_VtONk
http://en.wikipedia.org/wiki/God_Bless_the_USA
http://blogs.seapine.com/pete/wp-content/peteuploads/far_side_gifted.jpg
http://women4hope.files.wordpress.com/2007/09/pro-life-cartoon.gif
http://www.harpers.org/media/image/art/cartoons/mrfish/Creativity_504x428.jpg
http://da.wikipedia.org/wiki/Spin_(kommunikation)
http://www.swamppolitics.com/news/politics/blog/2008/09/barack_obama_on_david_letterma.
html
http://en.wikipedia.org/wiki/Pro-life
http://elections.nytimes.com/2008/president/advertising/index.html
http://da.wikipedia.org/wiki/Foster
http://www.uefa.com/trainingground/index.html#34001/1/520726
http://en.wikipedia.org/wiki/Web_2.0
http://da.wikipedia.org/wiki/Blog
Bøger:
Den Intelligente Skole – Howard Gardner. Gyldendal. 1999.
Fem Tanker For Fremtiden – Howard Gardner. Børsens Forlag. 2007.
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
21
Perspektiver På De Mange Intelligenser – Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen og Anne Maj
Nielsen. Roskilde Universitetsforlag. 2005.
Gyldendals Psykologihåndbog – Redigeret af Lene Hauge og Mogens Brørup. Gyldendal. 2005.
Gyldendals Vittighedsbog, Verdens bedste (og værste) vittigheder - Sten Wijkman Kjærsgaard.
2006.
Socialpsykologisk Grundbog – Peik Gjøsund og Roar Huseby. Malling Beck. 2005.
The Adweek Copywriting Handbook – Joseph Sugarman. Wiley. 2007.
Fodnoter.
1 Socialpsykologisk grundbog side 121-122
2 Den Intelligente Skole side 53 3 Gyldendals Psykologi Håndbog side 120-125 4 Den Intelligente Skole side 74 5 Den Intelligente Skole side 44 6 Gyldendals Psykologihåndbog side 122 7 http://en.wikipedia.org/wiki/Creativity 8 Perspektiver på De mange intelligenser side 35-36 9 Den Intelligente Skole side 72 10 Den Intelligente Skole side 73 11 Socialpsykologisk grundbog side 121 12http://www.google.dk/search?hl=da&defl=en&q=define:creativity&sa=X&oi=glossary_definition&ct=title 13 http://en.wikipedia.org/wiki/Edward_de_Bono 14 Fem Tanker For Fremtiden side 89 15 Fem Tanker For Fremtiden side 89 16 Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (juni 1599 – 6 august 1660) Spansk maler.
17 Fem Tanker For Fremtiden side 90
Thomas Caspersen Studieretningsprojekt Kreativitet H-fag Psykologi. Andet Engelsk Astrid Scherrebeck og Ove Fonnesbæk 19-12-2008
22
18 Fem Tanker For Fremtiden side 93
19 http://www.google.dk/search?hl=da&q=Pearl+Buck+definition+of+creativity&btnG=S%C3%B8g&meta 20 The Adweek Copywriting Handbook side 1.
21 I denne sammenhæng er det en form for strategisk kommunikation, ment til at få ens eget budskab til at se bedre
ud.
22 Gyldendals Psykologihåndbog side 120 23 http://en.wikipedia.org/wiki/Pro-life 24 http://da.wikipedia.org/wiki/Spin_(kommunikation) 25 http://en.wikipedia.org/wiki/Abortion_in_the_United_States#cite_note-pollingreport-12 26 http://elections.nytimes.com/2008/president/advertising/index.html 27 Cruyff-finten (opkaldt efter den hollandske legende Johan Cruyff) - er en let men meget effektiv finte i fodbold, der grundlæggende går ud på at trække bolden bag om støttebenet. 28 http://en.wikipedia.org/wiki/Web_2.0 29 En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst.