OKTOBER 2016 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP RAPPORT
OKTOBER 2016 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP RAPPORT
ADRESSE COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
INDHOLD Sammenfatning 1
1 Indledning 5
2 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsforbud? 7
2.1 Hvad er et handicap? 7 2.2 Hvor mange har et handicap? 8 2.3 Hvilke problemer står personer med handicap
overfor i dagligdagen? 11
3 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud? 15
3.1 Hvad er en tilpasning? – og hvad skal den opnå? 15
3.2 Hvilken tilpasning sker allerede for at undgå diskrimination af personer med handicap? 16
3.3 Hvilken yderligere tilpasning er nødvendig for at diskrimination undgås? 19
4 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tilpasningerne? 26
4.1 Hvordan opgøres samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster? 26
4.2 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til forsikringer? 28
4.3 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til folkeskolen? 33
4.4 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til offentlig transport? 43
6 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
5 Konklusioner 51
BILAG Bilag A Samfundsøkonomisk metode 54
Bilag B Kilder 59
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 1
Sammenfatning Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet er forslag til en dansk lov, som in-
deholder et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. Denne ana-
lyse er bestilt af Instituttet for at kortlægge de samfundsøkonomiske konsekvenser
både i form af omkostninger og gevinster ved et sådant diskriminationsforbud. I
dag har Danmark kun et sådant diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet. Det nye
lovforslag tager afsæt i, at denne manglende juridiske beskyttelse af personer med
handicap ikke er i overensstemmelse med de menneskelige forpligtelser, som Fol-
ketinget har vedtaget at følge med ratifikationen af FN's Handicapkonvention.
Hvis lovforslaget vedtages i Danmark, vil der skulle ske nogle tiltag. Det vil blive
forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til
steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handicap)
eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse
handicap). Der vil skulle ske en rimelig tilpasning af kommunale ydelser og uddan-
nelser. Der kan f.eks. være et behov for at tilrettelægge undervisningen, så den op-
fylder behovet blandt eleverne med handicap. Der vil være et generelt behov for at
øge tilgængeligheden for personer med handicap til f.eks. undervisningslokaler, bu-
tikker, kultur- og fritidsinstitutioner og offentlig transport. Endelig vil chikane af
personer med handicap blive forbudt. Dette gælder f.eks. nedsættende tale til en
person med handicap, som skaber et ubehageligt klima for den pågældende.
Vi anslår, at 30% af den danske befolkning har en fysisk og/eller en psykisk funkti-
onsnedsættelse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap
og/eller en psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis
33% kvinder mod 28% mænd), der har en funktionsnedsættelse. Ca. 11% af den
danske befolkning mellem 16-64 år vurderes at have en større grad af funktions-
nedsættelse, og som derved må anses at være dem, der især vil få gavn af et dis-
kriminationsforbud.
Derudover anvender vi i denne rapport et moderne handicapbegreb, hvor et handi-
cap først opstår i mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Det betyder,
at tiltag som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet
af personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap.
Et diskriminations-forbud mod handi-cap …
… vil lede til et antal tiltag …
… til gavn for perso-ner med handicap og for andre
2 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Endelig vil tilgængelighedsinvesteringer også være til gavn for personer uden han-
dicap, f.eks. ældre mennesker, forældre med barnevogne, og beskæftigede inden
for transport- og logistikerhvervet.
Vi viser i denne rapport samfundsøkonomiske beregninger for tre typer af tiltag un-
der overskrifterne "lige adgang til forsikringer" – der handler om forbud mod for-
skelsbehandling, "lige adgang til folkeskolen" – der handler om rimelig tilpasning,
og "lige adgang til offentlig transport" – der handler om tilgængelighed for alle.
I den første beregning antager vi, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle for-
sikringsselskaber som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med han-
dicap på samme vilkår som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvi-
ses/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan
forventes substantielt at øge sandsynligheden for, at den hændelse indtræffer, som
personen med handicap ønsker at forsikre sig imod. Den afgørende forskel ved et
diskriminationsforbud vil være en omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det – hvor
der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves
direkte eller indirekte forskelsbehandling – herefter vil påhvile forsikringsselskabet
at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Vi antager derfor, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger
øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt
størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbin-
delse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Vi skøn-
ner, at de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesorde-
nen 4 mio. kr. pr. år, hvilket anses for beskedne, da de blot udgør omkring 0,1% af
livs- og pensionsforsikringsselskabernes samlede administrationsomkostninger ved-
rørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer. Sådanne forøgede admi-
nistrationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle
forsikringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.
Vi forventer, at de berørte forsikringstagere vil opleve en større (økonomisk) sik-
kerhed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-
med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efter-
prøvet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre ople-
velse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Vi konkluderer således, at de administrative meromkostninger ved lige adgang til
forsikringer er relativt beskedne. Da det er svært at sætte værdier på gevinsterne
for de berørte forsikringstagere, vil det i sidste ende være et politisk spørgsmål, om
sådanne meromkostninger i den store sammenhæng er acceptable.
I den anden beregning antager vi, at kravene om rimelig tilpasning og tilgængelig-
hed betyder, at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have forbed-
ret tilgængeligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler, skal
have indrettet undervisningslokaler, og skal have tilrettelagt undervisning og un-
dervisningsmaterialer.
Samfundsøkonomi-ske beregninger vi-ser, at …
… der forventes be-skedne administra-tive meromkostnin-ger ved lige adgang til forsikringer …
… der er en sam-fundsøkonomisk ba-lance ved lige ad-gang til folkeskolen
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 3
Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio.
kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse omkost-
ninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske fol-
keskoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de
årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.
Vi forventer, at tiltagene vil have gevinster for både individet – især for elever med
handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen
for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en
værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-
kvantificerbare gevinster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nær-
områder og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget
faglighed. Sidstnævnte kan på længere sigt udmønte sig i kvantificerbare gevinster
i form af øget beskæftigelse og indtjening.
Vi konkluderer, at tiltaget vil indebære et begrænset kvantificerbart samfundsøko-
nomisk underskud. Vi tror, at dette mindre underskud med stor sandsynlighed vil
blive opvejet af ikke-kvantificerbare samfundsøkonomiske gevinster, som der vil
være politisk forpligtelse og vilje til at opnå.
Den tredje case ser på målet om lige adgang til offentlig transport. Her drejer det
sig om det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere præcist
om at sikre at busstoppesteder har tilstrækkelig god belægning, læskærme og digi-
tal information.
Vi anslår, et diskriminationsforbud vil lede til ekstra investeringsomkostninger over
en 30-års periode på 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og
vedligeholdelse. Til sammenligning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg
og drift af veje ekskl. vintertjeneste. Vi antager således, at det fra politisk hold vil
være acceptabelt, at tilpasningerne sker over en længere årrække.
Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med
handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere
adgang til busstoppesteder. Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppeste-
der vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig
transport i stedet for handicapbefordring. Personerne kan forventes at få en tidsge-
vinst og udgifter til handicapbefordring forventes at blive reduceret.
Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over
en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster
er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger. Her skal det understreges,
at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med han-
dicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette
samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst
blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for
tiltag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.
… der er et mindre kvantificerbart sam-fundsøkonomisk un-derskud ved lige ad-gang til transport – som sandsynligvis opvejes af ikke-kvantificerbare ge-vinster
4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Et diskriminationsforbud kan som sagt lede til en del forskellige typer af tiltag. I en
samfundsøkonomisk analyse som denne er det ikke muligt at lave beregninger for
alle tiltag. Dette betyder, at man i en politisk beslutning om et diskriminationsfor-
bud ikke har et samfundsøkonomisk resultat for Danmark som helhed, men må ba-
sere sig på beregninger for udvalgte tiltag. Man kan selvfølgelig følgende en vedta-
gelse af et diskriminationsforbud lave yderligere beregninger, når man står over for
at skulle beslutte et antal konkrete tiltag.
Helt centralt er, at vi i den samfundsøkonomiske analyse sammenholder omkost-
ninger, som i de fleste tilfælde kan opgøres i kroner og øre, med gevinster i form af
øget livskvalitet og dermed sværere at opgøre i kroner og øre. Dette betyder – alt
andet lige – at der vil være en tendens til et samfundsøkonomisk underskud, hvis
man blot sammenholder sådanne kvantificerbare omkostninger og gevinster. Dette
betyder også, at der i flere tilfælde kan være et behov for en politisk værdi-sæt-
ning, altså om der en politisk betalingsvilje for at opnå en given – ikke-kvantificer-
bar – gevinst.
Endelig bør det understreges, at tidshorisonten for, hvornår et generelt diskrimina-
tionsforbud er fuldt implementeret, kan fastsættes politisk. Dette betyder, at om-
kostningerne kan falde over en længere periode, og nogle af tilpasningsinvesterin-
gerne kan således indgå i renoveringer, der alligevel skal ske f.eks. som følge af sli-
tage. Dette vil alt andet lige mindske omkostningerne.
Politisk beslutning på basis af få bereg-ninger, og behov for vurdering af politisk betalingsvilje
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 5
1 Indledning Institut for Menneskerettigheder (2016a) har udarbejdet er forslag til en dansk lov,
som indeholder et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. I dag
har Danmark kun et sådant diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet (LBK nr.
1349 af 16/12/2008 – ændret ved LOV nr. 1489 af 23/12/2014). Uden for arbejds-
markedet eksisterer der nu kun et forbud mod diskrimination på grund af køn (LBK
nr. 1095 af 19/09/2007 – ændret ved LBK nr. 1678 af 19/12/2013: ligestillingslo-
ven) og på grund af etnicitet (LBK nr. 438 af 16/05/2012).
Det nye lovforslag tager afsæt i, at denne manglende juridiske beskyttelse af per-
soner med handicap ikke er i overensstemmelse med de menneskelige forpligtelser,
som Folketinget har vedtaget at følge med ratificeringen af FN's Handicapkonven-
tion (BKI nr. 35 af 15/09/2009). Dette efterlader Danmark som det eneste land i
Skandinavien, der ikke har et generelt forbud mod diskrimination på grund af han-
dicap. Dette betyder dog samtidig, at lovforslaget kan trække på erfaringerne fra
indførelsen af lignende forbud i Norge (LOV-2013-06-21-61) og Sverige (SFS
2008:567).
Hvis lovforslaget vedtages i Danmark, vil der skulle ske nogle tiltag. Det vil blive
forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til
steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handicap)
eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse
handicap). Der vil skulle ske en rimelig tilpasning af kommunale ydelser og uddan-
nelser. Der kan f.eks. være et behov for at tilrettelægge undervisningen, så den op-
fylder behovet blandt eleverne med handicap. Der vil være et generelt behov for at
øge tilgængeligheden for personer med handicap til f.eks. undervisningslokaler, bu-
tikker, kultur- og fritidsinstitutioner og offentlig transport. Endelig vil chikane af
personer med handicap blive forbudt. Dette gælder f.eks. nedsættende tale til en
person med handicap, som skaber et ubehageligt klima for den pågældende.
Sådanne tiltag vil indebære omkostninger for både offentlige og private virksomhe-
der. Der er dog i lovforslaget lagt op til, at tiltagene ikke må medføre en uforholds-
mæssig stor økonomisk byrde for virksomheder. Ved denne vurdering skal der læg-
ges særlig vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne for personer med han-
dicap, om virksomhedens almindelige funktion er af offentlig art, omkostningerne
forbundet med tilrettelæggelsen, virksomhedens ressourcer, sikkerhedshensyn og
bevaringshensyn.
Tiltagene vil især gøre livet lettere for personer med handicap, så en del af gevin-
sten består i en større livskvalitet. En større livskvalitet og øget tilgængelighed for
personer med handicap kan også lede til besparelser på andre handicapudgifter,
herunder udgifter forbundet med sygdomsforløb. Derudover kan øget tilgængelig-
hed – til uddannelsesinstitutioner og transport eller mere generelt – være med til at
lette vejen til arbejdsmarkedet for personer med handicap og dermed i sidste ende
lede til både sparede overførselsindkomster og øgede skatteindtægter.
Et diskriminations-forbud mod handi-cap …
… vil have omkost-ninger, men give gevinster
6 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
For at lovforslaget kan vedtages, skal der selvfølgelig findes politisk opbakning, og
mange politikere vil nok være bekymrede ved omkostningerne herved. I denne
sammenhæng forestiller vi os, at politikkerne har mindst tre spørgsmål:
1 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsfor-
bud?
Dette er både et spørgsmål om antallet af personer med handicap, om hvilke
funktionsnedsættelser de har, om deres socioøkonomiske forhold og et spørgs-
mål om, hvilke tilgængelighedsrelaterede problemer de står overfor i dagligda-
gen.
2 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud?
Det næste spørgsmål drejer sig så om, hvad det er for konkrete tiltag, der skal
gennemføres, og hvad de konkret gerne skulle opnå. Dette indebærer også en
afdækning af de tiltag, der allerede sker, og dermed en afdækning af de nød-
vendige yderligere tiltag for, at diskriminationsforbuddet kan opfyldes.
3 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tiltagene?
Svaret på det tredje spørgsmål vil være med til at præge en stor del af beslut-
ningsgrundlaget og forhandlingerne.
I denne rapport forsøger vi at svare på disse tre spørgsmål. De to første spørgsmål
svares især på ved at analysere eksisterende data og analyser. Besvarelsen af det
andet spørgsmål indebærer dog også vores egen vurdering af, hvad der allerede fo-
retages af tiltag, og dermed, hvad der yderligere skal foretages. Endelig anvender
vi ved besvarelsen af det tredje spørgsmål en anerkendt samfundsøkonomisk me-
tode, hvilket gerne skulle indebære en politisk accept af resultaterne.
Kan et diskriminati-onsforbud svare sig samfundsøkonomisk ?
Det svares der på i denne rapport
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 7
2 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsforbud?
2.1 Hvad er et handicap? Handicap – eller det nyere begreb funktionsnedsættelse – er i en moderne forstå-
else et relativt begreb. Det handler ikke blot om en kropslig og sundhedsmæssig til-
stand, men afspejler samspillet mellem kroppen og det omgivende samfund.
Ifølge Det Centrale Handicapråd (DCH) er det moderne handicapbegreb, som ek-
sempelvis lægges til grund i FN's Handicapkonvention (se Tekstboks 2-1), et sam-
fundsrelateret handicapbegreb i den forstand, at et handicap først opstår i mødet
med forhindringer i det omgivende samfund. Begrebet er således langt bredere end
blot en diagnose eller en beskrivelse af medicinske og helbredsmæssige karakteri-
stika for den enkelte person med handicap, såsom det at være bevægelses-, syns-
eller hørehæmmet, at have en psykisk lidelse eller at være allergiker.
Tekstboks 2-1 Det moderne handicapbegreb
"Artikel 1
Formål
[…]
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellek-
tuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan
hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre."
Kilde: FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, BKI nr 35 af 15/09/2009.
Dette betyder også, at handicapbegrebet er dynamisk og forandrer sig, når samfun-
det udvikler sig, hvor nogle barrierer forsvinder, mens andre og nye barrierer op-
står. Et godt eksempel er udbredelsen af informationsteknologier. På den ene side
giver de adgang til nye former for hjælpemidler og til hidtil utilgængelig information
og kommunikation, f.eks. talegenkendelse og øjenstyringssystemer, der muliggør
selvstændig skriftlig kommunikation for mennesker med svære fysiske funktions-
nedsættelser. På den anden side kan udbredelsen forringe adgangen til information
og serviceydelser for personer med handicap. Et eksempel på dette er telefoniske
selvbetjeningssystemer med tast-selv-betjening, som er umulige at anvende for
døve og for mennesker, der kun langsomt kan betjene en trykknaptelefon.
For vores analyse betyder et sådant handicapbegreb i princippet, at de tilpasninger,
som vil fjerne barrierer for lige adgang til samfundslivet, hvis lovforslaget vedtages
i Danmark, vil være med til at mindske antallet af personer med handicap eller i det
mindste graden af deres handicap.
Det moderne handi-capbegreb
8 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Måling af handicap For at indfange dette brede handicapbegreb tager vi i denne analyse, som det også
ofte er tilfældet i andre analyser af personer med handicap (f.eks. SFI, 2013), ud-
gangspunkt i selvrapporterede vurderinger af funktionsnedsættelse og handicap.
Sådanne vurderinger er baseret på tre dimensioner:
› længerevarende fysiske helbredsproblemer eller handicap, samt graden og ty-
pen af denne
› psykisk lidelse, samt graden og typen af denne
› evnen til at udføre daglige aktiviteter
Andre analyser (f.eks. SFI, 2015) spørger respondenterne mere generelt, om de
vurderer at have et "handicap eller længerevarende helbredsproblem", og i bekræf-
tende fald, om de vurderer, at der er tale om et større eller et mindre handicap el-
ler længerevarende helbredsproblem, samt hvilken type.
Selvrapporterede vurderinger er sædvanligvis baseret på dataindsamling gennem
spørgeskemaer. Det er dog ikke alle, der er lige tilbøjelige til at deltage i sådanne
undersøgelser og svare på spørgeskemaer. Derfor vil nogle befolkningsgrupper en-
ten være over- eller underrepræsenterede. I sådanne situationer anvendes ofte
vægte til at forsøge at opnå et datamateriale, der er mere repræsentativt for perso-
ner i målgruppen for undersøgelsen, jf. SFI (2013). Det kan dog formodes på trods
heraf, at der fortsat vil være visse grupper, som er underrepræsenterede, idet per-
soner med forholdsvis svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser (f.eks.
personer med udviklingshæmning eller svære kognitive funktionsnedsættelser) kan
have svært ved at få svaret.
2.2 Hvor mange har et handicap? Tabel 2-1 viser, at 30% af den danske befolkning – svarende til knap 884.000 per-
soner – vurderer (i 2012), at de har en fysisk og/eller en psykisk funktionsnedsæt-
telse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap og/eller en
psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis 33% kvinder
mod 28% mænd), der rapporterer en funktionsnedsættelse, og der er flere, der
rapporterer en fysisk end en psykisk funktionsnedsættelse.
Omkring to-tredjedele af de, som rapporterer en funktionsnedsættelse, betegner
den som værende mindre (svarende til ca. 20% af befolkningen). Der er således
11% af den danske befolkning mellem 16-64 år svarende til knapt 324.000 perso-
ner, som vurderer, at de har en større grad af funktionsnedsættelse, og som der-
ved må anses at være dem, der især vil få gavn af et diskriminationsforbud.
Sidstnævnte estimat stemmer overens med SFI (2015), der på en lidt anden måde
opgør, at i omegnen af 10% af befolkningen mellem 16-64 år vurderer at have et
større handicap eller længerevarende helbredsproblem, svarende til godt 362.000
personer. Til gengæld vurderer kun sammenlagt omkring 17,7% af befolkningen
mellem 16-64 år i 2012 i denne undersøgelse, at de har et – større eller mindre -
handicap eller længerevarende helbredsproblem. Forskellen afspejler formodentlig,
som nævnt ovenfor, forskelle i formuleringen af spørgsmålene.
30% af den danske befolkning i alderen 16-64 år har et handicap
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 9
Tabel 2-1 Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i alderen 16-64 i Dan-
mark i 2012, andel i % og antal
Mænd Kvinder Total Population
Funktionsnedsættelse
Ingen funktionsnedsættelse 72 67 70 2.061.963
Enten fysisk eller psykisk funktionsned. 28 33 30 883.699
Total 100 100 100 2.945.662
Grad af funktionsnedsættelse
Ingen grad 73 67 70 2.059.095
Mindre grad 18 21 20 588.313
Større grad 9 12 11 323.572
Total 100 100 100 2.941.565
Fysisk funktionsnedsættelse
Ingen fysisk funktionsnedsættelse 76 73 74 2.194.727
Mindre fysisk funktionsnedsættelse 16 17 17 490.992
Større fysisk funktionsnedsættelse 8 10 9 261.322
Total 100 100 100 2.947.129
Psykisk funktionsnedsættelse
Ingen psykisk funktionsnedsættelse 93 89 91 2.688.961
Mindre psykisk funktionsnedsættelse 5 8 6 177.918
Større psykisk funktionsnedsættelse 2 3 3 80.221
Total 100 100 100 2.947.129
Kilde: SFI (2013), tabel 4.1 side 44 (baseret på SHILD, 2012). Note: N = 18.864 Note: Det bemærkes, at den opregnede population på cirka 2,95 mio. personer mellem 16 og 64 år i Danmark i 2012 er noget mindre end de umiddelbart forven- tede 3.55 mio. personer mellem 16-64 år, svarende til folketallet pr. 1. januar 2012 ifølge Danmark Statistik. På forespørgsel har en af kildens ophavsmænd, Steen Bengtsson, SFI, oplyst følgende hertil: "Populationstal er fremkommet ved at benytte de vægte, Danmarks Statistik har konstrueret til det formål. Da de tager hensyn til mange faktorer, vil de give en vis unøjagtighed. Normalt dog meget mindre."
Der synes endvidere ifølge Tabel 2-2, at være en tendens til at jo større grad af fy-
sisk funktionsnedsættelse en person har, jo højere er sandsynligheden for også at
have en psykisk funktionsnedsættelse. Dette betyder alt andet lige, at tilpasnin-
gerne skal tage hensyn til, at der er en gruppe af personer med særligt store og
sammensatte problemer med at få lige adgang til samfundslivet.
Tabel 2-2 Personer med fysisk funktionsnedsættelse i alderen 16-64 i Danmark i 2012,
fordelt efter psykisk funktionsnedsættelse, andel i %
Funktionsned. Ingen psykisk
fsn. Mindre psykisk
fsn. Større psykisk
fsn. Total
Ingen fysisk fsn. 94 5 2 100
Mindre fysisk fsn. 87 9 3 100
Større fysisk fsn. 78 12 10 100
Kilde: SFI (2013), tabel 4.2 side 45. Note: N = 18.864.
DCH (2014) anslår, at 18% af personerne med handicap har fået deres handicap
mellem 0 og 15 år. For 4,4% er handicappet medfødt, og dermed er det erhvervet
for de resterende 13,6% før de nåede 16-årsalderen. Med udgangspunkt i dette
18% har fået deres handicap mellem 0 og 15 år
10 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
estimat, anslås der at være ca. 160.0001 personer under 16 år med handicap i
Danmark. En anden undersøgelse (SFI, 2015) anslår, at for 17,5% af personer med
handicap i alderen 16-64 år er handicappet opstået, da de var i alderen 0-15 år.
Dette estimat svarer til omkring 98.000 personer2.
Risikoen for at erhverve en fysisk funktionsnedsættelse (Figur 2-1) er stærkt sti-
gende med alderen, mens der ikke er nogen klar tendens for psykiske funktions-
nedsættelser. Der vil således også være en del ældre personer – som er en vok-
sende gruppe i Danmark – hvis behov der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen
af tiltag, hvis lovforslaget vedtages. Det antages i denne sammenhæng, at også
mange ældre, der ikke nødvendigvis vurderer dem selv som havende en funktions-
nedsættelse, vil få gavn af flere tilgængelighedsinvesteringer.
Figur 2-1 Personer med fysisk funktionsnedsættelse efter alder, køn og grad af funkti-
onsnedsættelse, andel i %
Kilde: SFI (2013), figur 6.1 side 67. Note: N = 18.955.
Som det også fremgår af Tabel 2-1, er risikoen lidt større for kvinder end for
mænd. Derudover er det, som det ses af Figur 2-2, bemærkelsesværdigt, at med
hensyn til mindre psykisk funktionsnedsættelse er unge kvinder i aldersgruppen 25-
34 år særligt sårbare, med omkring hver tiende påvirket.
1 18% med erhvervet handicap i alderen 0-15 år * 884.000 personer med handicap i alderen 16-64 år ≈ 160.000 personer. 2 17,5% med opstået handicap i 0-15 års alderen * 561.476 personer med handi-cap i alderen 16-64 år ≈ 98.000 personer.
Mange ældre med handicap
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 11
Figur 2-2 Personer med psykisk funktionsnedsættelse efter alder, køn og grad af funkti-
onsnedsættelse, andel i %
Kilde: SFI (2013), figur 6.2 side 68. Note: N = 18.955.
2.3 Hvilke problemer står personer med handicap overfor i dagligdagen?
Lovforslaget retter sig som sagt mod den diskrimination på grund af funktionsned-
sættelse og handicap, der foregår uden for arbejdsmarkedet. En del af denne dis-
krimination har derfor betydning for de daglige aktiviteter og gøremål for personer
med handicap.
Tabel 2-3 viser, at der er ganske stor variation i, hvad der nævnes at være forbun-
det med besvær i en eller anden grad, når personer i alderen 16-64 år bliver bedt
om at svare på, hvorvidt de har besvær med at udføre 12 forskellige udvalgte akti-
viteter og gøremål i dagligdagen, evt. ved brug af hjælpemidler.
Mellem 0,2% og 3,4% nævner, at de "med meget besvær" eller "slet ikke" kan ud-
føre forskellige udvalgte daglige aktiviteter og gøremål. Eneste undtagelse er i for-
bindelse med spørgsmålet om besvær med at se, hvor tallet er helt oppe omkring
9% af personerne. Dette kan måske forklares ved, at der her også er tale om per-
soner, der bruger stærke kontaktlinser eller briller og dermed ikke kun om decide-
ret personer med synshandicap, jf. SFI (2013), ligesom der måske kan være tale
om en meget tydelig alderseffekt. Inddrages også personer, der har rapporteret at
have kun "lidt besvær" med de udvalgte daglige aktiviteter og gøremål, vokser så-
vel andelene som variationen.
Daglige aktiviteter og gøremål
12 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 2-3 Personer i alderen 16–64 år fordelt efter graden af besvær med daglige aktivi-
teter og gøremål, andel i %
Uden besvær
Med lidt besvær
Med meget
besvær Kan slet
ikke Total
Se 65,7 25,3 7,5 1,6 100
Høre 90,4 8,4 0,8 0,4 100
Gå 100 meter 94,7 3,6 1,2 0,5 100
Gå op og ned af 12 trin 91,9 5,9 1,8 0,4 100
Spise selv 99,3 0,5 0,1 0,1 100
Af- og påklædning ved egen hånd 96,7 2,9 0,3 0,1 100
Indkøb 94,9 3,7 0,9 0,4 100
Rengøring 90,0 7,2 2,2 0,5 100
Benytte fyldte bus og tog 91,4 5,3 1,9 1,5 100
Administrative opgaver 90,4 7,6 1,4 0,6 100
Strukturere egen hverdag 94,0 5,0 0,7 0,2 100
Koncentration 84,2 13,7 1,9 0,2 100
Kilde: SFI (2013), tabel 4.5 side 48. Note: N = [18.957; 18.929].
Det er dog, som vist i Tabel 2-4, interessant at bemærke, at der ikke nødvendigvis
er et sammenfald mellem de, der har rapporteret at have en funktionsnedsættelse,
og de, der rapporterer at have besvær med daglige aktiviteter.
Tabel 2-4 Personer i alderen 16-64, fordelt efter funktionsnedsættelse og besværmed
daglige aktiviteter og gøremål, andel i %
Intet besvær med daglige
aktiviteter
Besvær med daglige aktivi-
teter Total
Ingen funktionsnedsættelse 67 2 70
Fysisk eller psykisk funktionsned. 23 7 30
Total 90 10 100
Kilde: SFI (2013), tabel 4.7 side 50. Note: N = 18.729.
Med ovennævnte definitioner er der således samlet set kun 10% af personerne
mellem 16 til 64 år, der har besvær med daglige aktiviteter og gøremål, mens der
er 30% af personerne, der rapporterer, at de har en fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse. Der er dog 7% af personerne, der både rapporterer at have en fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse og samtidig rapporterer megen besvær. Mens
denne del af befolkningen selvfølgelig især vil have gavn af, at barrierer for daglige
aktiviteter og gøremål fjernes, vil det også gavne personer med lettere handicap
såvel som personer uden funktionsnedsættelse.
Endelig viser Tabel 2-5, at de socioøkonomiske karakteristika for personer med
handicap adskiller sig noget fra dem for den resterende del af befolkningen. Dette
gælder især personer med psykisk funktionsnedsættelse. Af dette kan man godt til-
lade sig at antyde, at der ikke er lige adgang til samfundslivet. Dette gælder især
personer med psykisk funktionsnedsættelse.
Deltagelse i sam-fundslivet
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 13
Tabel 2-5 Socioøkonomiske karakteristika for personer i alderen 16-64, fordelt efter type
og grad af funktionsnedsættelse, andel i %
Ingen
fys
isk
funkt
i-onsn
edsæ
ttel
se
Min
dre
fys
isk
funkt
i-onsn
edsæ
ttel
se
Stø
rre
fysi
sk funkt
i-onsn
edsæ
ttel
se
Ingen
psy
kisk
funkt
i-onsn
edsæ
ttel
se
Min
dre
psy
kisk
funk-
tionsn
edsæ
ttel
se
Stø
rre
psy
kisk
funk-
tionsn
edsæ
ttel
se
Familiestatus
Ingen partner 25 23 28 24 35 43
Partner uden funktionsnedsættelse 62 54 46 61 46 36
Partner med funktionsnedsættelse 13 23 27 15 19 21
Ingen børn 42 36 32 39 45 49
Barn uden handicap 53 55 53 54 45 39
Barn med handicap 5 10 15 6 10 12
Uddannelse
Grundskole- og gymnasial uddan-nelse 40 38 46 39 47 52
Erhvervsfaglig og kort videregå-ende uddannelse 35 38 39 36 35 32
Mellemlang og lang videregående uddannelse 25 24 14 24 18 16
Beskæftigelsesstatus
Personer i beskæftigelse 68 63 34 67 42 21
Ledige 6 7 14 6 15 19
Førtidspension 1 10 38 4 17 41
Efterløn/folkepensionist 4 6 5 4 3 2
Under uddannelse 19 11 5 16 19 10
Andet 3 2 5 3 4 7
Indkomst
Ingen 9 7 8 8 9 7
100-100.000 kr. 23 16 12 20 22 22
100-200.000 kr. 23 31 50 25 39 53
200-300.000 kr. 29 32 22 30 23 13
300-400.000 kr. 11 10 6 11 5 2
400.000+ kr. 6 4 2 5 1 2
Kilde: SFI (2013), tabel 6.2 side 69-70. Note: N = [17.427; 18.957].
Det er således mere typisk for personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke at
have en partner og ikke at have børn. Når det gælder uddannelse, er der et klart
efterslæb for den før nævnte gruppe og for gruppen med en større fysisk funktions-
nedsættelse. Dette afspejler sig også i beskæftigelsesstatus, hvor disse grupper har
en lavere beskæftigelsesgrad og en klart højere ledighedsgrad. Derudover er der
generelt en højere andel af personer med funktionsnedsættelse på førtidspension –
især mange med en større funktionsnedsættelse. Dette betyder samtidig, at der er
forholdsvis få personer med funktionsnedsættelse blandt de, der oppebærer højere
indkomster over 200.000-300.000 kroner.
14 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Sammenfatning Tekstboks 2-2 indeholder en kort sammenfatning af hvem, vi forventer, der vil få
gavn af et diskriminationsforbud.
Tekstboks 2-2 Sammenfatning: Hvem er personerne, som vil få gavn af et diskriminations-
forbud?
Vi anslår, at 30% af den danske befolkning har en fysisk og/eller en psykisk funktions-nedsættelse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap og/eller en psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis 33% kvinder mod 28% mænd), der har en funktionsnedsættelse. Ca. 11% af den danske befolk-ning mellem 16-64 år vurderes at have en større grad af funktionsnedsættelse, og som derved må anses at være dem, der især vil få gavn af et diskriminationsforbud.
Derudover anvender vi i denne rapport et moderne handicapbegreb, hvor et handicap først opstår i mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Det betyder, at tiltag som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet af personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap.
Tilgængelighedsinvesteringer vil også være til gavn for personer uden handicap, f.eks. ældre mennesker, forældre med barnevogne, og beskæftigede inden for transport- og logistikerhvervet.
En SFI-undersøgelse fra 2013 viser, at der er ganske stor variation i, hvad der nævnes at være forbundet med besvær i en eller anden grad, når personer i alderen 16-64 år bliver bedt om at svare på, hvorvidt de har besvær med at udføre aktiviteter og gøremål i dagligdagen, evt. ved brug af hjælpemidler. Her nævner f.eks. 3,4%, at de "med meget besvær" eller "slet ikke" kan benytte fyldte busser og tog, og 2,7% nævner rengøring som et problem.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 15
3 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud?
3.1 Hvad er en tilpasning? – og hvad skal den opnå?
Et diskriminationsforbud vil lede til et behov for forskellige konkrete tiltag, der vil
fjerne konkrete forhindringer eller kompensere for specifikke funktionsnedsættel-
ser. Det er dog vigtigt at understrege, at et diskriminationsforbud ikke vil fjerne alle
forhindringer.
Mens det vil blive forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte
dem adgang til steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med
visse handicap) eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre per-
soner med visse handicap), vil et diskriminationsforbud ikke betyde, at alle steder –
alle bygninger (f.eks. alle folkeskoler) og alle offentlige transportmidler – i Danmark
vil blive tilgængelige for alle.
Diskriminationsforbuddet vil derimod stille et krav om rimelig tilpasning, som bety-
der nødvendige og passende ændringer, men ikke ændringer, som medfører en
uforholdsmæssig stor byrde for offentlige virksomheder såvel som de private virk-
somheder, som er rettet mod almenheden. Kravet om rimelig tilpasning har desu-
den et fokus på den enkelte person med handicap, da det vil blive iværksat med
henblik på at afhjælpe barrierer for en given person, dvs. opfylde individuelle be-
hov.
Institut for Menneskerettigheder (2016c) understreger, at for at sikre at forpligtel-
sen om rimelig tilpasning konkret får betydning og ikke alene bliver et princip, som
domstolene ikke ser sig i stand til at håndtere, kan det være nødvendigt at af-
grænse forpligtelsen til at gælde visse områder, f.eks. områder af særlig generel
samfundsmæssig betydning eller som det offentlige almindeligvis råder over. Det
kunne f.eks. være uddannelse og sundhed.
Tabel 3-1 giver en oversigt over tilpasninger og de barrierer, som de afhjælper.
Hvad det koster at gennemføre sådanne tilpasninger, og hvad de kan give af sam-
fundsøkonomiske gevinster, præsenteres kort og overordnet i Tabel 3-3, og uddy-
bes yderligere for udvalgte cases i Kapitel 4.
Vi har delt tilpasningerne op i typer. Der er de traditionelle tilgængelighedstilpas-
ninger, der fjerner barrierer for fysisk at få adgang til f.eks. bygninger, udearealer
eller transport. Der er køb af hjælpemidler, der kompenserer for funktionsnedsæt-
telser i forbindelse med deltagelse i undervisning eller anden aktivitet. Det kan også
dreje sig om ansættelsen af hjælpepersoner, der kan assistere med funktioner for
personer med handicap. Endelig kan der være tilpasninger i serviceydelser.
Tilgængelighed for alle eller rimelig til-pasning?
Forskellige handicap kræver forskellige tilpasninger
16 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 3-1 Eksempler på tilpasninger og barrierer som afhjælpes
Tilpasning Barriere som afhjælpes
Tilgængelighedstilpasning
Information på stationer/stoppesteder med brailleskrift, højtalerudkald på terminaler, tydelig og belyst skiltning, elektronisk in-formationsskærme, akustiske signaler eller information
Usikker/utryg eller utilgængelig deltagelse i trafikken
Jævn belægning på gangbane, hvilemulig-heder med passende afstand, ledelinjer og opmærksomhedsfelter, tydelig og belyst skiltning, tilstrækkelig belysning, gode oversigtsforhold
Besværlig eller uladsiggørlig brug af uden-dørsarealer
Rampe, elevator, gelænder ved trin og trapper, tydelig og belyst skiltning, til-strækkelig belysning, kontrastfarver
Besværlig eller uladsiggørlig adgang til og/eller bevægelse i bygninger
Fjerne planter der kan give allergi Utilgængelighed for allergikere
Hjælpemiddel
Teleslynge, akustiske signaler eller infor-mation
Utilstrækkelig modtagelse af lydinformation for hørehæmmede i bygninger/lokaler
Handicaptoilet Umuligt at opholde sig i bygning i længere tid
Specialdesignede (undervisnings-) materi-aler
Ikke lige adgang til (undervisnings-) mate-rialer
Hjælpeperson
Tegnsprogstolk, ekstra lærer Ikke lige mulighed for deltagelse i under-visning eller lignende
Personlig støtte Ikke lige mulighed for deltagelse i andre aktiviteter
Tilpasning af serviceydelse
Krav om lige adgang til forsikringer eller andre tjenesteydelser
Ikke lige adgang til forsikringer eller andre tjenesteydelser
3.2 Hvilken tilpasning sker allerede for at undgå diskrimination af personer med handicap?
Danmark har som sagt allerede et diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet. Dette
har givetvis ledt til tiltag på danske arbejdspladser, som også har gavnet ikke-ar-
bejdsrelaterede aktiviteter og gøremål for personer med handicap. Derudover er
der, som vist i Tabel 3-2, også et antal andre love og regler, der foreskriver tiltag,
som afhjælper nogle af de barrierer, der opleves af personer med handicap.
Vi er dog ikke i vores søgning i den eksisterende litteratur stødt på evalueringer,
der opgør de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved sådanne tiltag.
Eksisterende lovgiv-ning om tilpasning
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 17
Formålet er således her blot at gøre opmærksom på, at der er allerede sker en del
tiltag, som er styret af love og regler.
Der synes imidlertid at være tilfælde, hvor lovgivningen er på plads, men hvor den
ikke helt efterleves i praksis. En undersøgelse fra SBi (2012) viser f.eks., at mang-
lende viden og opmærksomhed på kravene til tilgængelighed i bygningsreglementet
ser ud til at være den mest dominerende grund til, at der er mangler i forhold til til-
gængelighed i såvel projektmateriale som den færdige bygning. Dette gælder navn-
lig mangler i opfyldelse af kravene rettet mod behovene hos blinde og personer
med synsnedsættelse. En anden undersøgelse fra SBi (2013) viser, at Danmark i
modsætning til andre lande ikke har krav om kontrol af, at en bygning lever op til
bygningsreglementet og byggetilladelsen. Der er dog intet juridisk til hinder for, at
der foretages tilsyn, men det kræves ikke.
18 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 3-2 Eksisterende lovgivning og barrierer som afhjælpes
Eksisterende lovgivning Barriere som afhjælpes
LBK nr. 1349 af 16/12/2008 – ændret ved LOV nr. 1489 af 23/12/2014:
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehand-lingsloven)
Forskelsbehandling ved ansættelse, afske-digelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Konkrete behov for at given en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse eller adgang til uddannelse.
LBK nr. 1178 af 23/09/2016:
Byggeloven
Utilgængelig indretning af ny bebyggelse og tilbygninger.
Byggeloven tilskynder også til øget tilgæn-gelighed ved ombygning af og andre foran-dringer i bestående bebyggelse af offentligt tilgængelig karakter og erhvervsbebyg-gelse til administration og service.
Trafik- og Byggestyrelsen (2015):
Bygningsreglement 2015
[hjemmel i Byggeloven]
Manglende adgangsforhold for alle (f.eks. niveaufrie adgang.
Manglende handicaptoiletter i offentligt til-gængelige bygninger.
LBK nr. 1529 af 23/11/2015 med senere ændringer:
Planloven
Manglende tilgængelighed til arealer som udlægges til butiksformål.
LBK nr. 227 af 09/03/2016 – ændret ved LOV nr. 643 af 08/06/2016:
Lejeloven
§29, stk. 9: "Lejeren af en beboelseslejlig-hed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler mv. i det lejede og efter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer efter bestem-melserne i lov om social service, hvis kom-munalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning …".
EU lovgivning om tilgængelighed til trans-port:
- Direktiv 2001/85/EF (køretøjer) - Forordning 1107/2006 (flyrejser) - Forordning 261/2004 (aflysning og forsinkelser af flyrejser) - Direktiv 2003/24/EF (passagerskibe) - Forordning 1177/2010 (søtransport)
Direktiverne og forordningerne indeholder f.eks. krav om stå og siddepladser for per-soner med handicap, lige adgang til flyrej-ser, førsteprioritet ved aflysning og forsin-kelser af flyrejser, og lige adgang til sø-transport.
Kilde: COWI kortlægning. Note: Listen er ikke nødvendigvis udtømmende.
Nogle barrierer for personer med handicap afhjælpes på frivillig basis, dvs. gennem
ikke-lovgivningsstyrede tilpasninger. Et eksempel på dette er brugen af tilgængelig-
hedsrevision blandt kommuner/bygherrer. Tilgængelighedsrevision er en systema-
tisk metode til granskning af projekter med hensyn til tilgængelighed efter samme
princip som trafiksikkerhedsrevision. Formålet med tilgængelighedsrevision er at
indarbejde tilgængelighed for alle uanset funktionsnedsættelse – mens projektet er
på tegnebrættet. Hermed kan veje, gader, fortove, pladser og trafikterminaler gø-
res tilgængelige for alle inden projektet bliver implementeret både for at undgå
Eksisterende ikke-lovgivningsstyret til-pasning
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 19
handicap og for at reducere omkostningerne ved evt. ombygning pga. manglende
tilgængelighed. Dette kan ske gennem universelt design af produkter eller omgivel-
ser, der kompenserer for funktionsnedsættelsen, så alle får lige muligheder i by-
rummene.
3.3 Hvilken yderligere tilpasning er nødvendig for at diskrimination undgås?
Lovforslaget fra Institut for Menneskerettigheder (2016a og c) tager i sagens natur
udgangspunkt i, at der er et behov for yderligere tiltag for at undgå diskrimination
af personer med handicap, og at dette ikke vil ske uden en ny lovgivning. Lovforsla-
get nævner nogle konkrete sager, hvor der efter norsk eller svensk ret var tale om
diskrimination af personer med handicap, men hvor det ikke i dag vil være tilfældet
efter dansk ret. Det drejer sig om et krav til et træningscenter om at udforme dør-
partiet, således at såvel manuelle som elektriske kørestole kan komme igennem;
om retten til at holde hund i et kommunalt bofællesskab, hvor den pågældende på
grund af sit handicap har behov for at bo med hunden; om retten til en parkerings-
plads tæt ved indgangen til boligen; om et afslag på en forsikring under henvisning
til et Tourettes syndrom; og om at to mænd, der sad i kørestol, blev nægtet serve-
ring på en restaurant med henvisning til deres handicap.
Institut for Menneskerettigheder (2016b) har derudover dokumenteret konkrete ek-
sempler, hvor personer med handicap i Danmark har oplevet at blive diskrimineret.
I Tabel 3-3 beskriver vi på baggrund af disse eksempler et antal forskellige typer af
oplevet diskrimination inddelt i emnerne: forskelsbehandling, rimelig tilpasning og
tilgængelighed (universelt design). Tabellen antyder, at nogle typer af forskelsbe-
handling ikke kræver egentlige tiltag. Et spørgsmål er således her, hvad det er for
omkostninger virksomhederne vil have, hvis de forbydes sådan forskelsbehandling.
Det ses der videre på i vores første case – introduceret nedenfor i Tekstboks 3-1 og
analyseret i Afsnit 4.2. Nogle af eksemplerne vil indebære nogle omkostninger – til-
gængelighedsinvesteringer såvel som hjælpemidler. Et sådant eksempel ser vi på i
den anden case (Tekstboks 3-2 og Afsnit 4.3). Endelig oplever mange generelt
manglende tilgængelighed til bygninger, transport og digitale løsninger. Tilgænge-
lighed for alle – f.eks. via universelt design – ser vi på i den tredje case (Tekstboks
3-3 og Afsnit 4.4).
Tilbageværende barrierer
20 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 3-3 Typer og beskrivelse af oplevet diskrimination på grund af handicap
– samt bud på omkostningerne ved at undgå diskriminationen
Typer på diskrimi-nation
Beskrivelser Omkostninger ved at undgå dis-kriminationen
Forskelsbehandling
Direkte for-skelsbe-handling
Personer med handicap bliver afvist ved indgan-gen til restauranter, diskoteker eller andre lignede steder.
Ingen
Indirekte forskelsbe-handling
Personer med handicap bliver nægtet at med-bringe hjælpemidler. Det kan være førerhunde, som ikke må komme med ind på restauranter, el-ler taxaer, der ikke vil tage kørestolsbrugere med. Det kan være udelukkelse fra svømmeundervis-ning som følge af nægtet adgang for personlig hjælper til vandet. Det kan også være nægtet adgang til livs-, ulyk-kes- og/eller rejseforsikringer, eller det kan være diskrimination i forbindelse med boligjagt eller med adoptionsansøgning.
Ingen Ingen eller få
Rimelig tilpasning
Uddannelse En del skoler er ikke tilgængelige for elever med handicap. Nogle elever med handicap kan ikke komme med på ture/koloni. Andre får afslag på forlængelse af afleveringsfrister.
Tilgængelighedsin-vesteringer på ud-valgte skoler Ingen eller få
Sundhed Personer med handicap får ikke samme behand-lingstilbud som andre normale patienter Ingen tager ansvar for hjerneskadede med flere diagnoser i sundhedssystemet Generelt problem med manglende adgang til spe-ciallæger (både fysisk tilgængelighed og selve det at bruge læger og speciallæger)
Få Ingen Tilgængelighedsin-vesteringer på ud-valgte klinikker
Tilgængelighed
Bygninger Der er f.eks. nogle statslige museer og andre kul-turbygninger og nogle politistationer, der ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere.
Tilgængelighedsin-vesteringer for ikke-tilpassede bygninger
Transport Ikke al offentlig transport er fysisk tilgængelig for personer med handicap, og det kan være svært at få dækning af udgifter til personlig hjælper ved bilrejse. Derudover kan førtidspensionister ikke forny deres togkort over nettet, og personer med diabetes 1 stilles anderledes i forbindelse med fornyelse af kørekort efter udløb.
Tilgængelighedsin-vesteringer i det of-fentlige trafiknet Ingen
Digital Nogle personer med handicap kan ikke få adgang til offentlige sider med NemID eller har f.eks. svært ved at anvende skolers intranet.
Få
Kilde: Institut for Menneskerettigheder (2016b) og COWI-vurderinger.
Endelig giver DCH (2014) et godt indblik i tilbageværende barrierer i Danmark. Der
nævnes f.eks. manglende tilgængelighed til helseklinikker såsom alment praktise-
rende læger, speciallæger og fysioterapeuter; udfordringer med at benytte tog og
bus; generelt manglende tilgængelighed til gamle bygninger, som er opført på et
tidspunkt, hvor der ikke var regler om tilgængelighed i byggeloven; utilgængelige
hjemmesider; og utilstrækkelig personlig støtte i hjemmet og fritiden.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 21
Som beskrevet ovenfor, vil der være et behov for tiltag på mange forskellige fron-
ter, hvis lovforslaget vedtages. Det er derfor ikke muligt i vores analyse – især når
det gælder de samfundsøkonomiske beregninger præsenteret i Kapitel 4 – at gå i
detaljer med alle forskellige tiltag.
Vi har derfor, som introduceret i de tre nedenstående tekstbokse, udvalgt tre cases,
der adresserer tre af de fire "dimensioner" af diskrimination: 1. Direkte og indirekte
diskrimination, 2. Rimelig tilpasning, 3. Tilgængelighed og universelt design. Den
fjerde dimension Chikane, vil vi ikke komme nærmere ind på i denne analyse, da vi
betragter denne del af lovforslaget som værende omkostningsfri.
De tre cases adskiller sig også fra hinanden ved, at det i den første case er den pri-
vate sektor – dvs. forsikringsselskaber, som vil afholde tilpasningsomkostningerne,
mens det i den anden case om lige adgang til folkeskoler er den offentlige sektor –
dvs. kommunerne, som vil afholde tilpasningsomkostningerne. I den tredje case –
lige adgang til offentligt transport – er det også kommunen, der vil afholde en del
af omkostninger, mens andre nok vil blive afholdt af trafikselskaberne (offentlige
virksomheder).
Den første case introduceres som nævnt i Tekstboks 3-1, hvor vi ser på det at
undgå forskelsbehandling af personer med handicap ved at nægte dem adgang til
steder eller ydelser – et eksempel på direkte eller indirekte diskrimination. Vi bru-
ger her eksemplet med, at forsikringsselskaber – som udgangspunkt – skal forsikre
alle.
Behov for yderligere tilpasning
22 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tekstboks 3-1 Lige adgang til forsikringer
Forsikring & Pension (2014) fastslår, at "i Danmark er det et grundlæggende forsikrings-mæssigt princip, at det er op til hvert enkelt forsikringsselskab at fastlægge vilkårene for at tegne forsikring … Det er således op til det enkelte selskab på baggrund af statistisk materiale og konkrete forhold hos personen, om selskabet vil tilbyde en forsikring på al-mindelige vilkår, med klausuler eller forbehold, eller om det vil afvise at tegne en forsik-ring”. Senest er det slået fast, at "… forsikringsselskaberne fortsat ikke kan forsikre mod hændelser, der allerede er sket - eller hvor risikoen er for stor eller ikke kan vurderes – f.eks. på grund af uafklarede helbredsforhold.", jf. Forsikring & Pension (2015). Det hen-stilles dog, at "… alle afslag på forsikring forklares, når afslaget primært skyldes den for-sikringssøgendes helbredsmæssige forhold – uanset om dette skyldes fysisk eller psykisk sygdom."
Det er således et grundlæggende risikovurderingsprincip, der afgør, hvor vidt en person kan opnå en forsikring, og på hvilke vilkår den i givet fald tilbydes.
Dette har imidlertid den konsekvens, at personer med handicap kan blive diskrimineret, når de ønsker at forsikre sig, f.eks. ved at forsikringsselskaber:
- nægter at indgå aftale med den enkelte
- tilbyder forsikringen til en væsentligt forhøjet præmie, og/eller på skærpede vilkår f.eks. med visse forbehold
- opsiger en tidligere indgået forsikringsaftale eller nægter dækning i tilfælde af en skade, der kan relateres til et tidligere handicap.
Konkrete sager tyder på, at flere personer har oplevet at blive afvist, selvom de har væ-ret raskmeldt i en årrække; bl.a. kunne en familiefar, der tidligere har haft en psykisk sygdom, ikke tegne en livsforsikring, ifølge FinansWatch (2014) og P1 Dokumentar (2014).
Dette vurderes bl.a. at være i strid med FN's Handicapkonvention, efter hvilken deltager-staterne, herunder Danmark, "… er forpligtede til at sikre, at personer med handicap til-bydes sygeforsikringer og livsforsikringer på retfærdige og rimelige vilkår." ifølge Institut for Menneskerettigheder (2014) samt Handicapkonventionens artikel 25, litra e.
Et diskriminationsforbud (Institut for Menneskerettigheder 2016a) vil betyde forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling "… på grund af eksisterende, tidligere, fremti-dige eller antagne handicap." (Lovforslagets § 5, stk. 2.), dog medmindre forskelsbe-handlingen "… a) har et sagligt formål, b) er nødvendig for at opnå formålet og c) ikke er uforholdsmæssigt indgribende over for den eller de personer, som forskelsbehandles." (Lovforslagets § 10).
I den konkrete situation vil diskriminationsforbuddet betyde, at alle forsikringsselskaber
som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår
som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering kan påvi-ses/sandsynliggøres, at et eksisterende, tidligere, fremtidigt eller antaget handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse ind-træffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.
Det betyder således også, at det fortsat vil være lovligt at forskelsbehandle personer in-direkte f.eks. i relation til tegning af forsikringer, hvis det er sagligt begrundet og propor-tionalt. Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile eksempelvis forsikringsselskaber at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske om-stændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling).
Den anden case (Tekstboks 3-2) omhandler kravene om, at der skal ske en rimelig
tilpasning af og tilgængelighed til kommunale ydelser og uddannelser. Her ser vi på
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 23
kravet om lige adgang til folkeskolen3, hvor vi fortolker, at kravet om rimelig tilpas-
ning betyder, at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have for-
bedret tilgængeligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler,
skal have indrettet undervisningslokaler og skal have tilrettelagt undervisning og
undervisningsmaterialer.
Tekstboks 3-2 Lige adgang til folkeskolen
På nuværende tidspunkt er der ikke et dansk lovkrav, der siger, at personer med handi-cap skal have adgang til undervisningen i alle danske folkeskoler. Faktisk er det sådan, at den fysiske tilgængelighed ofte er mangelfuld. Dette skyldes til dels, at de kommunale folkeskoler i gennemsnit er gamle og ældre end mange af de øvrige kommunale bygnin-ger. KL (2009b) anslår, at hver tredje folkeskole er opført før 1960, og hele 87% er fra før 1980. Dette understøttes af en analyse fra COWI (2009c), der viser at mange skoler er nedslidte. Hele 72% af folkeskolearealerne viser sig at have funktionelle problemer f.eks. dårlig akustik, dårlige lysforhold og mangelfuld IT-infrastruktur.
De nyeste folkeskolebygninger antages dog i høj grad at opfylde byggelovens krav til ny bebyggelse. Disse krav indebærer f.eks., at det skal være let at komme hen til skolebyg-ningen via jævne og faste belægninger og via niveaufrie adgange, og at man kan be-væge sig rundt i skolebygningen og gøre brug af både undervisningslokaler og af toiletter og andre faciliteter.
Lovændringen i 2012 om inklusion af elever med specielle behov i den almindelige under-visning har også allerede anledning til tiltag i den danske folkeskole. Endelig er der en del folkeskoler rundt omkring i Danmark, der allerede har centerklasser for elever med han-dicap, og dermed i høj grad allerede er tilpasset disse elevers behov.
Vi forestiller os, at et diskriminationsforbud vil betyde, at det fra politisk hold vil være ac-ceptabelt, at blot 5% af de danske folkeskoler (også friskoler og private grundskoler) vil blive pålagt at gennemføre tilgængelighedsinvesteringer. Antallet af folkeskoler, der til-passes, vil selvfølgelig afvente en endelig politisk beslutning. Det kan f.eks. ske i forbin-delse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere ele-ver, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således i disse beregninger især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skolebygningen.
Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på forholdsvis få folke-skoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområder. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog allerede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole. Det bør således overvejes, om dette er i over-ensstemmelse med Handicapkonventionens artikel 24, stk. 2, litra b: "Ved virkeliggørel-sen af denne rettighed [til uddannelse] skal deltagerstaterne sikre at personer med han-dicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor". Med an-dre ord, det bør måske antages, at man på længere sigt vil arbejde hen mod flere tilgæn-gelige skoler.
For nogle elever med fysiske handicap vil lige adgang således også være forbundet med et behov for hjælpepersoner, mens der givet også stadig vil være et behov for yderligere støtte til elever med psykiske diagnoser end den, der allerede sker i forlængelse af lov-ændringen i 2012. Der kan f.eks. være et større behov for at have en ekstra lærer i loka-let til at sikre, at alle får den optimale undervisning. Der vil dog samtidig være et mindre behov for hjælpepersoner i specialskoler – og taget de seneste års udvikling i betragtning forventer vi ressourcerne vil følge med fra specialundervisningen til almenundervisnin-gen.
3 Lige adgang til videregående uddannelse er allerede dækket af anden lovgivning.
24 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Den tredje case (Tekstboks 3-3) ser så via eksemplet om målet om lige adgang til
offentlig transport på, at der kan være et generelt behov for at øge tilgængelighe-
den for personer med handicap til f.eks. butikker, kultur- og fritidsinstitutioner og
offentlig transport.
Tekstboks 3-3 Lige adgang til offentlig transport
På nuværende tidspunkt har personer med funktionsnedsættelse ikke lige adgang til of-fentlig transport som andre personer. For at dette kan siges at være tilfældet, skal en række forhold være opfyldt.
Mange vejmyndigheder, trafikselskaber, Banedanmark og Metroselskabet har dog de sid-ste år på frivillig basis arbejdet med tilgængelighed. Dette har givet øget tilgængelighed for alle, men der er lang vej endnu.
Derfor vil lovforslaget sætte yderligere skub i investeringerne på vej og transportområ-det. Et lovkrav om tilgængelighed for alle til offentlig transport vil lede til et antal tilgæn-gelighedsinvesteringer for at forbedre adgangen til offentlig transport, så alle bliver lige-stillet i det henseende.
For blinde og svagsynede personer drejer det f.eks. sig om ledelinjer, opmærksomheds-felter og akustiske signaler på det vejnet, der er mellem boligen og terminalen, busstop-pestedet eller togstationen. Herudover skal der være god adgang til information på selve stationen/stoppestedet med brailleskrift eller akustisk information. Informationen skal være tilgængelig, dvs. det skal være muligt at komme til en tavle med brailleskrift.
For gangbesværede personer (kørestolsbrugere, personer med stok, gangbesværede, personer med rollator, personer med barnevogn, gravide etc.) drejer det sig om etable-ring af ramper, elevatorer, gelænder ved trin og trapper, jævn gangbane, hvilemulighe-der med passende afstand etc.
For hørehæmmede drejer det sig først og fremmest om visuel information f.eks. på skærme på stoppesteder og stationer, tydelig belyst skiltning, adskillelse af trafikant-grupper samt udformning af opholdsarealer, så støjgener minimeres.
Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne har svært ved at orientere sig og forstå informationer og har ofte nedsat reaktionstid pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign. Mindre børn der færdes alene kan også falde inden for denne gruppe. For denne gruppe er det bl.a. vigtigt med: tydelige og let forståelige informatio-ner; lavt hastighedsniveau for biltrafikken; gode oversigtsforhold; tilstrækkelig belysning, der understøtter orienteringen; ensartede og genkendelige udformninger af trafikale løs-ninger, lydinformation (højtalerudkald) suppleret med visuelle informationer samt billeder og symboler, informationsskærme på steder med mange skiftende informationer og op-holdsarealer, udformet så støjgener minimeres.
Det skal også understreges, at der er en del EU direktiver og forordninger, som allerede har bidraget til et antal tiltag rettet mod tilgængelighed til transport. Dette peger alt an-det lige mod, at der er politisk vilje for at foretage forbedringer på dette område.
Sammenfatning Tekstboks 3-4 indeholder en kort sammenfatning af hvilke tilpasninger, der skal ske
for at opfylde et diskriminationsforbud.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 25
Tekstboks 3-4 Sammenfatning: Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminati-
onsforbud?
Et diskriminationsforbud vil lede til et behov for forskellige konkrete tiltag, der vil fjerne konkrete forhindringer eller kompensere for specifikke funktionsnedsættelser. Det er dog vigtigt at understrege, at et diskriminationsforbud ikke vil fjerne alle forhin-dringer.
Mens det vil blive forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handi-cap) eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse handicap), vil et diskriminationsforbud ikke betyde, at alle steder – alle bygnin-ger (f.eks. alle folkeskoler) og alle offentlige transportmidler – i Danmark vil blive tilgængelige for alle.
Der er forskellige typer af tilpasninger. Der er de traditionelle tilgængelighedstilpas-ninger, der fjerner barrierer for fysisk at få adgang til f.eks. bygninger, udearealer eller transport. Der er køb af hjælpemidler, der kompenserer for funktionsnedsættelser i for-bindelse med deltagelse i undervisning eller anden aktivitet. Det kan også dreje sig om ansættelsen af hjælpepersoner, der kan assistere med funktioner for personer med han-dicap. Endelig kan der være tilpasninger i serviceydelser.
Der er allerede et antal andre love og regler i Danmark, der foreskriver tiltag, som afhjælper nogle af de barrierer, der opleves af personer med handicap. Der synes imid-lertid at være tilfælde, hvor lovgivningen er på plads, men hvor den ikke helt efterleves i praksis.
Lovforslaget fra Institut for Menneskerettigheder tager i sagens natur udgangspunkt i, at der er et behov for yderligere tiltag for at undgå diskrimination af personer med handicap, og at dette ikke vil ske uden en ny lovgivning.
I denne rapport er udvalgt tre cases, der adresserer tre af de fire "dimensioner" af dis-krimination: 1. Direkte og indirekte diskrimination: "lige adgang til forsikringer", 2. Rimelig tilpasning: "lige adgang til folkeskolen", 3. Tilgængelighed og universelt de-sign: "lige adgang til offentlig transport". Den fjerde dimension: chikane kommes der ikke nærmere ind på, da denne del af lovforslaget betragtes som værende omkostnings-fri.
26 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
4 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tilpasningerne?
4.1 Hvordan opgøres samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster?
Når vi laver en samfundsøkonomisk beregning, tager vi – som illustreret i Figur 4-1
– udgangspunkt i besvarelsen af de tre spørgsmål: effekt af hvad?, effekt for
hvem?, og effekt for hvad?
Figur 4-1 Effekt af hvad? for hvem? for hvad?
Note: O = Omkostninger, G = Gevinster.
Vi har næsten svaret på det første spørgsmål: effekt af hvad? i Kapitel 3, hvor vi
beskrev de forskellige typer af tiltag, der vil skulle gennemføres for, at man kan
sige, at et diskriminationsforbud mod handicap er opfyldt. I en samfundsøkonomisk
beregning går man et skridt videre og opgør, hvad det vil koste at gennemføre de
nødvendige tiltag. Dette gøres i sammenligning med en situation (baseline), hvor
der ikke laves yderligere tiltag end, de der allerede er planlagt f.eks. som resultat
af byggeloven eller af, at nedslidte bygninger renoveres og gøres mere tidssva-
rende4.
Vi har i Kapitel 2 og 3 stort set også svaret på det andet spørgsmål: effekt for
hvem? Svaret er her, at omkostningerne ved tilpasningerne især vil blive båret af
4 Det er faktisk sådan for den anden case: lige adgang til folkeskolen, at vi har to baselines at sammenligne med. Vi en baseline, hvor vi ikke nødvendigvis antager, at den nuværende lovgivning helt efterleves i praksis. Vi har så en anden baseline, hvor dette er tilfældet. Anvender vi denne anden baseline som sammenlignings-grundlag vil behovet for tiltag pga. diskriminationsforbuddet være mindre og der-med omkostningerne lavere (og gevinsterne, der kan tilskrives forbuddet, vil også være færre).
Effekt af hvad? for
hvem? for hvad?
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 27
de, der vil få dem pålagt – dvs. offentlige og private virksomheder. Gevinsterne vil
derimod især blive opnået af individer dvs. personer med handicap men også andre
personer, der til tider har tilgængelighedsbesvær. Derudover vil samfundet som
helhed opnå nogle gevinster.
Dette bringer os til det tredje spørgsmål effekt: for hvad? Her har vi allerede sva-
ret, at det især drejer sig om tilpasningsomkostninger for offentlige og private virk-
somheder. For personer med handicap har vi indtil videre omtalt gevinsterne som
"lige adgang". Dette gevinstbegreb er dog ikke lige til at sammenligne med tilpas-
ningsomkostningerne, som opgøres i kroner og ører. Derfor går vi i de samfunds-
økonomiske beregninger også her et skridt videre – som beskrevet i det følgende –
og forsøger at opgøre, hvad værdien af "lige adgang" er for den enkelte og for sam-
fundet som helhed.
Måleenheden, som vi anvender i de samfundsøkonomiske beregninger, er således
som udgangspunkt kroner og øre. Det er dog ikke alle effekter – især gevinster –
der er ligetil at opgøre i kroner og øre. Men vi forsøger at gå så langt som muligt i
at gøre dette. Hvor dette så ikke er muligt, analyserer vi gevinsterne kvalitativt.
For opgørelsen af omkostningerne er det dog ikke måleenheden, der er den største
udfordring. Udfordringen er her mere at få tal på, hvad de enkelte tiltag koster. I
denne sammenhæng vil tiltag – og dermed deres omkostninger – inden for et givet
område variere fra sag til sag, f.eks. mellem en stor og en lille, eller en gammel og
en ny folkeskole, der skal tilpasses det behov, personer med handicap har.
For at kunne lave de samfundsøkonomiske beregninger har vi behov for gennem-
snitsskøn på, hvad forskellige typer af tiltag koster. Sådanne skøn har vi, som be-
skrevet i de følgende afsnit og i Bilag A, lavet på baggrund af eksisterende littera-
tur, erfaringer fra eksisterende tilgængelighedsplaner, og den viden, der er blandt
ingeniører og andre eksperter. Vi har bl.a. gjort god brug af den viden, der findes
blandt COWIs ingeniører inden for både bygge- og transportinfrastrukturområdet,
og af relevant viden fra både Norge (Analyse & Strategi, 2011) og Sverige (Integra-
tions- och Jämställdhetsdepartementet, 2010).
For opgørelsen af gevinsterne er det som sagt ofte måleenheden, der også er en
udfordring. Dette er dog ikke tilfældet for f.eks. gevinster såsom øget salg i butik-
ker, der er blevet mere tilgængelige, eller færre sundhedsudgifter eller andre han-
dicapudgifter. Her er udfordringen at opgøre, hvor meget øget tilgængelighed bety-
der for sådanne gevinster.
For andre gevinster er måleenheden normalt ikke kroner og øre – såsom øget livs-
kvalitet for personer med handicap, der opnår lige adgang, eller værdien af øget li-
gestilling og sammenhængskraft i Danmark. Nogle af disse gevinster forsøger vi
dog at værdisætte f.eks. ved at undersøge folks betalingsvilje for at få tilpasnin-
gerne til at ske. Her gør vi bl.a. brug af betalingsviljer fundet for Norge (Analyse &
Strategi, 2011).
De resterende gevinster vil som sagt blive analyseret kvalitativt. Dette betyder
samtidig, at hvis forholdsvis flere omkostninger end gevinster kvantificeres, vil det i
sig selv trække i retning af en konklusion, at tiltag ikke kan betale sig. Hvis dette
Samfundsøkono-misk måleenhed
28 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
viser sig at være tilfældet, er spørgsmålet så, hvordan sådanne resterende gevin-
ster værdisættes fra politisk hold. Med andre ord, vi lægger op til at undersøge den
politiske betalingsvilje for at disse gevinster opnås, og i denne sammenhæng om
det betyder, at de samfundsøkonomiske gevinster overstiger de samfundsøkonomi-
ske omkostninger.
I de samfundsøkonomiske beregninger præsenteret i det følgende, anvender vi –
som det også fremgår af Bilag A – en anerkendt samfundsøkonomisk metode.
Denne metode tager hensyn til, at omkostningerne ved tiltag ofte falder tidsmæs-
sigt før gevinsterne indkasseres. Dette betyder, at vi for at kunne lave en sammen-
ligning over tid anvender nutidsværdimetoden og dermed en kalkulationsrente, li-
gesom vi tager udgangspunkt i et fast prisniveau. I denne analyse anvender vi en
tidshorisont på 10 år5, og en kalkulationsrente på 4%, ligesom vi opgør omkostnin-
ger og gevinster i 2016-prisniveau. Endelig justerer vi omkostninger opgjort uden
moms med en nettoafgiftsfaktor, så den er sammenlignelig med ressourcens an-
vendelse for den almindelige forbruger (som står over for markedspriser), og vi
medregner skatteforvridningsomkostninger. Sidstnævnte opstår, når det vil være
nødvendigt at finansiere en del af tilpasningsomkostningerne via beskatning af øv-
rige aktiviteter i samfundet. Det er imidlertid ikke omkostningsfrit for samfundet at
foretage en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis
medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Eksempelvis formodes beskat-
ningen af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden
indkomstskatter.
4.2 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til forsikringer?
Forskelsbehandling Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med
psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om
indgåelse af forsikringer, især livsforsikringer.
Problemstillingen omkring oplevet diskrimination med baggrund i handicap/hel-
bredsproblemer synes primært at vedrøre de såkaldte personforsikringer6, som er
forsikringer, der sikrer udbetaling af økonomisk kompensation ved kritisk sygdom,
tab af erhvervsevne, invaliditet eller død. En undersøgelse fra Finanstilsynet (2015)
har således fundet, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt kun beder potenti-
elle kunder om at afgive helbredsoplysninger i forbindelse med ønsker om tegning
af individuelle personforsikringer såsom livsforsikringer og erhvervsevnetabsforsik-
ringer, hvor der kan være behov for at kunne vurdere hvilken helbredsrelateret
(økonomisk) risiko, et givet selskab dermed vil påtage sig7. Dette udgangspunkt
5 For den tredje case "lige adgang til transport" (afsnit 4.4) antager vi dog, at poli-tikkerne ser 30 år frem i tiden. 6 Eksempelvis livsforsikringer der dækker ved død, erhvervsevnetabsforsikringer der dækker ved nedsat erhvervsevne (invalidepension), eller sygdomsforsikringer som f.eks. forsikring for kritisk sygdom, sundhedsforsikringer, og sygeforsikringer. 7 Ifølge undersøgelsen er der endvidere i modsætning til tidligere en del forsikrings-selskaber, der er ophørt med at indhente helbredsundersøgelser ved tegning af
Samfundsøkonomi-ske beregninger
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 29
slås også fast af Forsikring og Pension (2015), hvor det endvidere understreges, at
alle som udgangspunkt kan tegne almindelige forbrugerforsikringer såsom f.eks.
hus-, bil- og indboforsikringer, hvor der kun spørges til antallet af anmeldte skader,
hvilket gælder alle forbrugere. Personforsikringer såsom livsforsikringer og er-
hvervsevnetabsforsikringer indgår, som vist i Tabel 4-1 via tal fra pensionsbran-
chen, ofte som del af en pensionsordning.
Tabel 4-1 Antal forsikringskontrakter og udbetalte ydelser i pensionsbranchen
2010 2011 2012 2013 2014
Antal forsikringskontrakter i pensionsbranchen Kontrakter tegnet uden for ansættel-sesforhold 1.142.774 1.208.941 1.398.422 1.481.007 1.431.842
Kontrakter tegnet som led i et ansæt-telsesforhold
3.891.501 4.059.209 3.997.145 3.801.555 4.153.361
Gruppelivskontrakter 4.945.426 4.956.098 4.489.095 3.785.582 4.092.120
I alt, antal kontrakter 9.979.701 10.224.248 9.884.662 9.068.144 9.677.323
Udbetalte ydelser fra pensionsbranchen, mio. kr.
Pensions- og renteydelser 34.111 35.275 35.597 37.333 40.142
Summer ved død og invaliditet 5.782 6.086 5.604 5.982 5.698
Sum ved udløb 6.541 7.732 8.865 15.758 24.876
Udg. til revalidering og sygebeh. samt kritisk sygdom
613 595 976 1.021 1.074
Andet (kontantbonus o.a.) 4.873 4.688 4.945 5.109 4.525
I alt, udbetalte ydelser 51.920 54.376 55.987 65.203 76.315
Kilde: Forsikring & pension, Temaside med "Statistik og analyse".
Af Tabel 4-1 fremgår det, at der i perioden 2010 til 2014 i gennemsnit var tegnet
knapt 9,7 mio. forsikringskontrakter i pensionsbranchen. I samme periode blev der
i gennemsnit udbetalt rundt regnet 36,5 mia. kr. om året i pensions- og renteydel-
ser - hvoraf en del må formodes udbetalt til invalidepensioner. Ligeledes blev der i
perioden i gennemsnit udbetalt godt 5,8 mia. kr. om året i forbindelse med død og
invaliditet, samt gennemsnitligt godt 850 mio. kr. i udgifter til revalidering og syge-
behandling samt kritisk sygdom. Ud over det, der måtte være udbetalt til invalide-
pensioner, er der fra pensionsbranchen således blevet udbetalt i gennemsnit knap
6,7 mia. kr. om året i relation til død og invaliditet samt kritisk sygdom i den
nævnte periode.
Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som
udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår
som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et
eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at
øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap
ønsker at forsikre sig imod.
ulykkesforsikringer, ”… da der er tale om forsikringer, som kan opsiges af forsik-ringsselskabet, idet de typisk kun tegnes for en periode på ét år ad gangen men lø-bende forlænges for yderligere ét år ad gangen, hvis de ikke opsiges.”
30 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Det vil således selv med et diskriminationsforbud være lovligt at forskelsbehandle
personer indirekte i relation til tegning af forsikringer, hvis det er sagligt begrundet
og proportionalt. Selskaberne må altså eksempelvis fortsat gerne fastsætte højere
præmier eller skærpede vilkår for en person med handicap, hvis dette sagligt kan
begrundes med, at selskabet påtager sig større risiko end sædvanligt ved at tegne
forsikring for vedkommende.
Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-
byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at lige-
behandlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske om-
stændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indi-
rekte forskelsbehandling).
Med en bestemmelse om forbud mod diskrimination vil en sådan bevisførelse endvi-
dere kunne efterprøves juridisk, i første instans ved Ligebehandlingsnævnet og evt.
efterfølgende ved domstolene.
Som situationen er i dag ifølge Finanstilsynet (2015), har 24 ud af de i alt 35 dan-
ske livs- og pensionsselskaber mulighed for at støtte sig til vejledende evidensbase-
rede retningslinjer fra Videnscenter for Helbred & Forsikring (HEFO), når medarbej-
dere i selskaberne skal vurdere i hvilket omfang de eventuelle fysiske og psykiske
helbredsproblemer, som en forsikringsansøger måtte have, øger forsikringsrisikoen.
Uanset dette er det dog i sidste ende det enkelte selskab, der fastsætter, hvilket
udfald en helbredsvurdering skal have, og dermed fastsætter de endelige forsik-
ringsvilkår. Selskabet er således ikke bundet af HEFO's vejledninger eller vejle-
dende vurderinger, selvom disse dog angiveligt sædvanligvis indgår i selskabernes
egne forsikringstekniske og aktuarmæssige overvejelser om forsikringsrisiko, risiko-
summer, dækning, tegningsregler, aftaler m.v.8
Et diskriminationsforbud må da alt andet lige kunne formodes, at føre til færre af-
slag på forsikringer, færre skærpede vilkår såsom forbehold, samt færre og/eller la-
vere ”risikotillæg” dvs. færre forhøjede forsikringspræmier. Denne formodning be-
grundes med en antagelse om, at særligt afgørelser i sager, hvor der kan være tvivl
om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i givet fald tvivl om størrelsen
8 Det fremgår endvidere af undersøgelsen fra Finanstilsynet (2015), at ”Kunder, som har fysiske eller psykiske sygdomme, som efter selskabets vurdering øger for-sikringsrisikoen, vil få afslag på en eller flere forsikringer, blive tilbudt forsikring til forhøjet præmie, eller blive tilbudt forsikring på særlige vilkår med eksempelvis for-behold for bestemte lidelser eller diagnoser. Hvis et forsikringsselskab ikke er i stand til at vurdere hvilken forsikringsrisiko, der er forbundet med en kundes hel-bredsproblemer, er det almindelig praksis, at selskabet enten afslår at tegne forsik-ring for kunden eller tilbyder tegning med forbehold for de helbredsproblemer, som selskabet ikke er i stand til at risikovurdere. Nogle selskaber har f.eks. praksis for ikke at tilbyde tegning til forhøjet præmie, men alene tegning til almindelig præmie, eventuelt med forbehold for bestemte lidelser eller diagnoser. Andre selskaber har omvendt en praksis, hvor de ikke tegner forsikringer med forbehold, men alene – i de tilfælde hvor selskabet vurderer, at de kan påtage sig forsikringsrisikoen – tilby-der forsikring til almindelig præmie eller forhøjet præmie”.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 31
af denne forhøjede risiko, oftere (end med den eksisterende retstilstand) vil falde
ud til forsikringstageres fordel.
Omkostninger Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko, og i sidste ende skadesudbe-
talinger, derved vil blive (marginalt) højere. Dette synes dog ikke at være givet, da
risikospredningen på forsikringerne samtidig vil blive større.
Det kan heller ikke afvises, at forsikringsselskabernes præmieindtægter vil blive
ændret. Det kan imidlertid ikke umiddelbart vurderes, om disse i givet fald samlet
set vil blive entydigt højere eller lavere, når det er antagelsen, at der alt andet lige
vil blive tegnet flere forsikringer, men færre forsikringer med forhøjede præmier.
Forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger kan imidlertid for-
ventes at blive forøgede, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt.
forhøjet risiko samt størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling,
herunder i forbindelse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbe-
hold m.v. Sådanne forøgede administrationsomkostninger vil formodentlig i sidste
ende blive ”væltet over” på alle forsikringstagere i form af generelt højere priser på
forsikringerne.
Området er datamæssigt ganske dårligt belyst f.eks. i form af valide data om antal
sager og ikke mindst om antal afslag og årsagerne til disse. Dette skyldes ifølge Fi-
nanstilsynet (2015) bl.a., at forsikringsselskaberne ikke i dag er forpligtet til at re-
gistrere de forsikringsansøgere, der får afslag. Det er derfor meget vanskeligt at
sætte tal på området.
Ifølge Finanstilsynet (2015) har HEFO) dog oplyst, at de årligt foretager vejledende
helbredsmæssige risikovurderinger i omkring 3-5.000 konkrete sager. Såfremt det
kan antages:
› at disse i gennemsnit 4.000 sager udgør et øverste skøn for antallet af sager,
hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i
givet fald tvivl om størrelsen af denne forhøjede risiko, samt de antages:
› at der i sådanne "tvivlssager" fremover anvendes flere ressourcer på sagsbe-
handling i form af administrative medarbejderes tid, skønsmæssigt op til 2 ti-
mer á anslået i alt kr. 500 pr. time i gennemsnit (alt inklusiv):
da vil et øvre skøn, som vist i Tabel 4-2, for de samlede administrative meromkost-
ninger beløbe sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.
Tabel 4-2 Forsikringsselskabernes tilpasningsomkostninger ved et diskriminationsforbud
Antal sager Meromkost-ning pr. sag, kr.
Meromkost-ning pr. år, kr.
Omkostninger
Øgede administrative omkostninger 4.000 1.000 4.000.000
Kilde: COWI-antagelse.
32 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsik-
ringsselskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer
samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i stør-
relsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkost-
ninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.
Gevinster På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sik-
kerhed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-
med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efter-
prøvet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre ople-
velse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Det vil i sagens natur være ganske vanskeligt at kvantificere og værdisætte gevin-
ster i form af en oplevelse af en større (økonomisk) sikkerhed og tryghed i hverda-
gen, samt en generelt mindre oplevelse af diskrimination.
Og, da området som tidligere nævnt datamæssigt og statistik synes meget dårligt
belyst f.eks. i form af valide data om ikke mindst antal afslag m.v. på forsikringer
og årsagerne til disse, bl.a. ifølge Finanstilsynet (2015), er det i det hele taget gan-
ske vanskeligt at kvantificere effekterne af et lovforslag om lige adgang til forsikrin-
ger som en del af et forbud mod diskrimination på grundlag af handicap.
Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger,
og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sam-
menhæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.
Som allerede nævnt kan vi dog ikke afvise, at forsikringsselskabernes risiko og i
sidste ende skadesudbetalinger vil blive (marginalt) højere, når det måske bliver
vanskeligere end hidtil at afvise eller tage forbehold over for forsikringstagere på et
helbredsmæssigt grundlag. For at perspektivere dette kan det være nyttigt at fore-
tage følgende tankeeksperiment. Såfremt det kan antages:
› at flere end hidtil får adgang til at tegne en personforsikring og/eller adgang til
at tegne en person forsikring uden forbehold, og
› at der er tale om gruppelivsforsikringer med en typisk årlig præmie på 2.500
kr. ved en typisk dækning i form af en engangssum på cirka 1 mio. kr. udbe-
talt ved død, eller en engangssum på cirka 200.000 kr. udbetalt ved kritisk
sygdom,
da ville der skulle ske mere end et dødsfald eller mere end fem tilfælde af konstate-
ret kritisk sygdom hvert år, for hver 400 ”nye” præmie betalende forsikringstagere,
der får adgang til en sådan gruppelivsforsikring, før det bliver en underskudsforret-
ning for forsikringsselskaberne.
Gevinster sammen-lignet med omkost-ninger
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 33
Sammenfatning Tekstboks 4-1 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang
til forsikringer.
Tekstboks 4-1 Sammenfatning: lige adgang til forsikringer
Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om indgåelse af for-sikringer, især livsforsikringer.
Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som ud-gangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår som an-dre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.
Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbe-handling).
Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko vil blive (marginalt) højere, samt at deres præmieindtægter vil blive ændret. Dette er dog svært at vurdere størrelsen af.
Vi forventer desuden, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt størrel-sen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbindelse med ud-formningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Sådanne forøgede admini-strationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle forsik-ringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.
Vores øvre skøn på de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.
Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsikrings-selskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i størrelsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkostninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.
På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sikker-hed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprø-vet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sammen-hæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.
4.3 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til folkeskolen?
Rimelig tilpasning Den anden case handler om en rimelig tilpasning af folkeskolen. Dette betyder, at
et antal skoler og undervisningen, hvor der er et behov og så vidt muligt, tilpasses
så elever med handicap kan deltage i undervisningen på lige vilkår med elever uden
handicap. Dette betyder, at en elev med handicap kan komme hen til og ind i sko-
lebygningen, kan bevæge sig rundt i den og gøre brug af både undervisningslokaler
og af toiletter og andre faciliteter, og får tilrettelagt undervisningen og undervis-
ningsmaterialerne, så han/hun får fuldt udbytte. Kravet om rimelig tilpasning har
34 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
desuden et fokus på den enkelte elev med handicap, da nogle tilpasninger vil blive
iværksat med henblik på at afhjælpe barrierer for en given elev.
Vi forestiller os, at et diskriminationsforbud – med henvisning til kravet om rimelig
tilpasning og tilgængelighed – vil betyde, at det fra politisk hold vil være accepta-
belt, at blot 5% af de danske folkeskoler vil blive pålagt at gennemføre tilgængelig-
hedsinvesteringer. Antallet af folkeskoler, der tilpasses, vil selvfølgelig afvente en
endelig politisk beslutning. Det kan f.eks. ske i forbindelse med etableringen af flere
centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-,
syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre
den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skole-
bygningen. Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på for-
holdsvis få folkeskoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområ-
der. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog alle-
rede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.
Vi antager, som vist i Tabel 4-3, at et diskriminationsforbud som udgangspunkt
både vil gælde de 1.290 folkeskoler i Danmark (2015 data9) og de 553 friskoler og
private grundskoler – dvs. i alt 1.843 skoler (i det følgende kaldt folkeskoler). 75%
af folkeskolerne kategoriserer vi som gamle og dermed 25% som nye. Det bygger
vi på, at hver tredje folkeskole anslås af KL (2009b) til at være opført før 1960, og
hele 87% før 1980. En analyse fra COWI (2009c) viser desuden, at mange skoler er
nedslidte. Hele 72% af folkeskolearealerne viser sig at have funktionelle problemer.
De 5% af folkeskolerne, dvs. 92 folkeskoler, som vil blive udvalgt til tilpasning som
følge af et diskriminationsforbud, antager vi vil være nye folkeskoler (dvs. 20% af
de nye folkeskoler), da de vil kræve færre tilgængelighedsinvesteringer end gamle
folkeskoler (se Tabel 4-4).
Tabel 4-3 Folkeskoler i Danmark
Gamle folkeskoler
Nye folkeskoler
I alt
Antal folkeskoler 1382 461 1843
Andel af folkeskoler som tilpasses 0% 20% 5%
Antal folkeskoler som tilpasses 0 92 92
Kilder: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Stati-
stik-om-grundskoler/Antal-grundskoler og COWI antagelse.
Note: Folkeskoler dækker over både almindelige folkeskoler og friskoler og private grund-
skoler.
Omkostninger Vores bud på gennemsnitlige tilpasningsomkostninger vist i Tabel 4-4 bygger på
nogle grove skøn lavet på baggrund af norske opgørelser (Analyse & Strategi,
2011) samt vurderinger af COWIs egne tilgængelighedseksperter og bygningsinge-
niører. Skønnene bygger på, at der stilles krav til, at det skal være let at komme til
bygningen, belægninger skal være jævne og faste, der skal være niveaufri adgang
til alle yderdøre og alle undervisningslokaler, flugtveje skal være tilgængelige for
9 Derudover er der 252 efterskoler, 170 specialskoler for børn, og 192 dagbehand-lingstilbud (dvs. i alt 2.457 grundskoler i Danmark i 2015), Kilde: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-sko-ler/Statistik-om-grundskoler/Antal-grundskoler
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 35
alle, trapper skal være sikre og gangvenlige for alle, elevatorer skal være tilgænge-
lige (dørene skal have tilstrækkelig bredde etc.), fælles adgangsveje skal have
plads nok og være tydelige, information om bygningen skal være let forståelig. Der
skal være god luftkvalitet, akustik og lysforhold (der er til gavn for alle elevers ind-
læring), toiletter skal være placeret på passende steder og være tilgængelige, der
skal være plads til kørestolsbrugere i undervisningslokaler og andre fælleslokaler,
alle skal kunne bruge udstyr så som lyskontakter, dørhåndtag, elevatorknapper,
automater, og der skal være teleslynger i undervisningslokalerne.
De gennemsnitlige tilpasningsomkostninger dækker overen række forskelle mellem
folkeskolerne. De givne tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være afhængig af
skolens størrelse, arkitektur, alder, og placering. Det har dog ikke været muligt her
at analysere denne variation. Nye centerklasser antages, som de nuværende, især
at blive placeret på forholdsvis store folkeskoler. I beregningerne antager vi såle-
des, at de folkeskoler, der vil blive tilpasset, er ca. tre gange større end gennem-
snittet. Vi antager derfor, som vist i Tabel 4-4, at de også er dyrere at tilpasse end
gennemsnittet.
Tabel 4-4 Gennemsnitlige tilpasningsomkostninger: tilgængelighedsinvesteringer og
hjælpemidler – folkeskoler
Gamle folkesko-ler
Nye folkeskoler
Nye folke-skoler der tilpasses
Gennemsnitlig skole, i 1000 kr. pr. skole (2016 priser)
Investeringsomkostninger 1049 258 773
Årlige drifts- og vedlige-holdelsesomkostninger 205 73 219
Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og ekspertvurderinger].
Vores bedste bud, er således, at tilpasningsomkostningerne for én af de 92 nye
skole vil være 773.000 kr. i investeringsomkostninger (engangsomkostninger) med
årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 219.000 kr.
Tabel 4-5 [de to første rækker] viser, så vores bud på tilpasningsomkostninger
samlet set for de 92 nyere skoler. Dette giver en samlet investeringsbehov på om-
kring 71 mio. kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr.
36 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 4-5 Tilpasningsomkostninger ved diskriminationsforbud: tilgængelighedsinveste-
ringer og hjælpemidler – folkeskoler
Nye folkeskoler
92 skoler, mio. kr. (2016 priser)
Investeringsomkostninger 71
Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 20
Andel af tilpasningsomkostninger som kan tilskrives manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning 10%
92 skoler, mio. kr. (2016 priser) [minus 10%]
Investeringsomkostninger 64
Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 18
Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og COWI-vurderinger].
Tilpasninger af de 92 nye folkeskoler som følge af et diskriminationsforbud vil såle-
des indebære omkostninger – især for kommunerne. Nogle folkeskoler er dog alle-
rede i gang med at blive tilpasset behovene blandt mange af eleverne med handi-
cap. Sådanne omkostninger kan ikke tillægges et nyt forbud. De skyldes i stedet til
dels byggelovens krav til ny bebyggelse (SBi, 2015b), til dels at nogle skoler har
lærere, som har et handicap, og som dermed har foretaget de nødvendige tilpas-
ninger – tilskyndet af diskriminationsforbuddet på arbejdsmarkedet, og til dels som
følge af den tilpasning der er sket i forbindelse med de seneste års indsats for at in-
kludere elever, der før gik på specialskoler.
Som nævnt i afsnit 3.2, viser en undersøgelse fra SBi (2012), at selv hvor lovgiv-
ningen er på plads, sker der ofte mange fejl i forhold til opfyldelsen af kravene til
tilgængelighed igennem hele byggeprocessen. Faktisk finder SBi ved en gennem-
gang af ti byggeprocesser, at kun omkring halvdelen af de definerede målepunkter
for tilgængelighed opfyldes. Der findes dog ikke et overblik over, i hvilket omfang
byggeloven er opfyldt for folkeskoler. Vi antager i vores beregninger, at de fleste
helt nye skolebygninger overholder lovgivningen, mens der nok er nogle mangler i
de nye, men ikke helt nye, folkeskoler (og sikkert også i nogle gamle folkeskoler,
hvor der er foretaget ombygninger). Som vist i Tabel 4-5, anvender vi et meget
groft og usikkert – og måske konservativt skøn, at 10% af de fremtidige omkost-
ninger ved at opnå rimelig tilpasning som følge af et diskriminationsforbud ikke bør
tilskrives forbuddet, men tilskrives opfyldelse af eksisterende lovgivning.
Disse samlede tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være 10% lavere, hvis denne
andel kan tilskrives manglende opfyldelse af den eksisterende lovgivning, og der-
med ikke et nyt diskriminationsforbud [de tre sidste rækker i Tabel 4-5].
Tilpasningsomkostningerne for folkeskolerne, som følge af et diskriminationsforbud,
skal ses i sammenhæng/tillæg til de allerede nødvendige/planlagte investerings- og
vedligeholdelsesomkostninger for de danske folkeskoler. I denne sammenhæng
blev det i 2009 (KL, 2009a og 2009b) antaget, at kommunerne skulle bruge knap 5
mia. kr. årligt (1,7 mia. kr. vedr. vedligeholdelsesbehov og 3,2 mia. kr. vedr. inve-
steringsbehov) i perioden 2010-2013 (dvs. i alt omkring 20 mia. kr. over den fir-
årige periode) på at modernisere og udbygge nedslidte folkeskoler. De 70 mio. i in-
vesteringsomkostninger vil dermed kun være en 5,4% stigning i investeringsbeho-
vet og de 20 mio. kun en 1,2% stigning i det årlige vedligeholdelsesbehov. Disse
renoveringer omfatter store udgifter forbundet med vinduer og døre og tekniske in-
stallationer generelt, samt udgifter forbundet med et dårligt indeklima ofte relateret
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 37
til manglende eller dårlig ventilation og temperaturproblemer (for varmt om som-
meren og for koldt om vinteren), eller relateret til fugtproblemer i bygningerne.
Derudover indeholder de udgifter til udbedring af dårlig akustik.
Vores bud på tilpasningsomkostninger, for følge af et diskriminationsforbud, synes
således både realistiske og meget begrænsede i en større renoveringssammen-
hæng. Tilpasningsomkostningerne er også begrænsede set i sammenhæng med, at
de kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.10
Endelig antager vi, at et diskriminationsforbud udover udgifter til tilgængelighedsin-
vesteringer og hjælpemidler også vil indebære flere hjælpepersoner til eleverne
med handicap. Det kan være ekstra lærere, tegnsprogstolke, og personlige hjæl-
pere. Vi antager dog, at der samtidig vil være tilsvarende sparede udgifter til speci-
alskoler. Dette bygger på en vurdering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-
gestilling (2016), som anslår, at der i de senere år i vidt omfang er fulgt ressourcer
med fra special- til almenundervisningen. Dette vurderes, selvom det ikke er muligt
at følge de specifikke ressourcer – og dermed give et godt bud på størrelsen af dem
– i forhold til, at elever er flyttet fra segregerede specialundervisningstilbud til den
almene undervisning, eller at flere elever er fastholdt i almenundervisningen. Dette
skyldes til dels, at der på folkeskoleområdet mange steder er gennemført generelle
effektiviseringer og eventuelle besparelser, der i praksis kan betyde, at de medføl-
gende ressourcer er mindre synlige på skolerne. Samlet set har udgiftsudviklingen
på det samlede folkeskoleområde dog været forholdsvis stabil over de senere år.
Gevinster Som introduceret i Figur 4-1 ovenfor forventes lige adgang til folkeskolen både lede
til gevinster for individet og for samfundet som helhed. Udfordringen er her som
sagt, at en del af disse gevinster, såsom øget livskvalitet for elever der oplever lige
adgang til folkeskolen, er svære at opgøre – ikke mindst hvis målet er at opgøre
det i kroner og øre. Mens samfundet i princippet er os alle, er det heller ikke helt
enkelt at fastslå hvor mange elever, der vil få gavn af de tiltag, som kan tilskrives
et nyt diskriminationsforbud.
For det første kræver dette et bud på hvor mange børn med handicap, der er i fol-
keskolealderen. I Kapitel 2 anslog vi, at der er omkring 98.000 og 160.000 perso-
ner under 16 år med handicap i Danmark, altså noget afhængig af hvordan det op-
gøres. Vores bedste bud – baseret på SFI (2015), befolkningsdata fra Danmarks
Statistik, samt egne beregninger – er, at der omkring 70.000 personer med handi-
cap i folkeskolealderen 6-15 år. For næsten halvdelen (43%) af disse angives syg-
dom som det væsentligste handicap. Dette kan være sukkersyge, hjertekarsyg-
domme, åndedrætsbesvær, hudlidelser, eller problemer med ryg eller nakke eller
andre dele af kroppen, der ikke nødvendigvis betyder et mobilitetshandicap. Vi an-
tager som vist i Tabel 4-6, at de resterende knap 40.000 elever med handicap kan
have et behov for tilgængelighedstiltag. Det gælder dog ikke alle.
10 http://www.kl.dk/Folkeskolen1/FAKTA-OM-FOLKESKOLEN-id83270/
38 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 4-6 Personer med handicap i alderen 6-15 år, 2015
Antal Andel
Personer med handicap i alderen 6-15 år 70000 100%
- mobilitetshandicap 18304 26%
- sanse- og kommunikationshandicap(1) 4261 6%
- psykiske lidelser 11037 16%
- sygdomme 30194 43%
Kilder: SFI (2015), tabel 3.7, side 55; Danmarks Statistik; og egne beregninger. Note: (1) Vi antager at ca. 2/3 er synshæmmede og 1/3 er hørehæmmede (der er også nogle, forholdsvis få, med talebesvær).
Derudover er der selvfølgelig en del elever, som allerede går på eller vil komme til
at gå på skoler, hvor der på nuværende tidspunkt er ingen eller kun få tilgængelig-
hedsproblemer. På den anden side vil alle andre elever også nyde gavn af bedre til-
gængelighed, f.eks. af elevatorer og bedre belysning. Vi antager, således i bereg-
ningerne de 92 skoler, der tilpasses, hver i gennemsnit får en tilgang på 50 elever
med handicap – altså tilsammen godt 4.600 elever med handicap. Derudover anta-
ger vi, at skolerne størrelsesmæssigt nok er større en gennemsnitlig skole dvs.
mere end 350 elever. Vi antager således, at de 92 skoler, der tilpasses, i gennem-
snit har 1.000 elever, således at 92.000 elever i større eller mindre grad for gavn af
tiltagene (se Tabel 4-7).
Tabel 4-7 Antal elever på de 92 skoler der tilpasses
Antal
Elever med handicap 4.600
Elever uden handicap 87.400
Elever i alt 92.000
Kilder: COWI-antagelser
Der har siden lovændringen i 2012 om inklusion af elever med specielle behov i den
almindelige undervisning været fokus på den nødvendige pædagogiske indsats for
at sikre inklusionen af elever med forskellige behov. I denne sammenhæng har fo-
kus især været på elever med indlæringsvanskeligheder f.eks. som følge af AKT
(Adfærd, Kontakt og Trivsel), ADHD, aspergers, autisme og andre former for
læse/skrivevanskeligheder. Der findes derimod ikke megen viden om effekten af in-
klusion af elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede, i den almene fol-
keskole.
Vi må således forlade os på de effektvurderinger, der er lavet for elever med indlæ-
ringsvanskeligheder, og som er præsenteret i forskningskortlægningen og det sy-
stematiske review af effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med sær-
lige behov i grundskolen (Clearinghouse, 2012 og 2013), og i afrapporteringen af
inklusionseftersynet foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
(2016).
Begge effektvurderinger kiggede på elevernes faglige/skolemæssige præstationer,
på elevernes sociale færdigheder og på trivselsmæssige effekter generelt. Konklusi-
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 39
onen er overordnet set, at øget inklusion påvirker elevers faglighed i en positiv ret-
ning. Der er dog nogen diskussion, om dette også gælder de andre elever. Nogle
undersøgelser viser, at der ikke er nogen negativ afsmitning på de øvrige elever
ved inklusion af elever med særlige behov med hensyn til akademisk udbytte. An-
dre undersøgelser viser, at negativ afsmitning kan undgås ved, at der følger res-
sourcer såsom støttelærere og god pædagogisk indsats med de inkluderede elever.
Endelig vurderer nogen, at læring bedst sker i et miljø, hvor eleverne møder sam-
fundets diversitet og lærer at håndtere den. Sidstnævnte har også noget at gøre
med trivsel og opbygningen af sociale færdigheder.
De undersøgelser, vi referer til, forsøger dog ikke at opgøre effekterne/gevinsterne
for eleverne i kroner og øre, så de kan sammenholdes med tilpasningsomkostnin-
gerne. Dette skyldes, at det er svært at sætte værdier på livskvalitet, f.eks. det at
gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i
fritiden. Det skylder også, at vi ikke har nogle resultater for, hvordan øget faglighed
på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.
Med hensyn til sidstnævnte er det være at bemærke, at DCH/COWI (2014) vurde-
rer, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at få flere personer med
handicap i arbejde. F.eks. viser en beregning, at hvis det gradvist over en tiårig pe-
riode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med handicap fra førtidspension til
fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at vi behøver at bruge ekstra ressourcer
på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst
på omkring 3,3 mia. kr. (netto-nutidsværdi over en tiårig periode).
Udover sådanne mulige faglige og sociale gevinster fra øget inklusion, antages tilta-
gene at give gevinst for eleverne – især eleverne med handicap, men også for de
andre elever (og andre brugere af skolebygningerne f.eks. i aftentimerne) – i form
af nemmere adgang til skolebygningerne og til undervisningen.
Tabel 4-8 viser vores skøn på værdien af tilgængelighedsinvesteringerne og hjæl-
pemidler. Dette meget grove skøn er baseret på et norsk værdisætningsstudie
(Analyse & Strategi, 2011), hvor man har spurgt et repræsentativt udsnit af den
norske befolkning – dvs. både personer med handicap og personer uden handicap –
om hvilket værdi, de tillægger tilgængelighedstiltag for bygninger og udeområder.
Disse skøn har vi justeret, så de antages at gælde for en gennemsnitlig dansk sko-
leelev. Dette gælder ikke kun en omregning fra norske til danske kroner og fra
2011 priser til 2016 priser. Det gælder også det forhold, at det norske repræsenta-
tive udsnit af befolkningen antages at omfatte ca. 15% personer med handicap,
mens der kun ca. er 6% af de danske skoleelever, der har et handicap – og vi anta-
ger, at personer med handicap værdsætter tilgængelighedstiltagene noget højere11
end personer uden handicap. Derudover antager vi, at en skoleelev uden handicap
værdsætter sådanne tiltag lidt lavere end den gennemsnitlige person uden handi-
cap, da rørligheden alt andet lige er højere. Med andre ord, vi har forsøgt at justere
de norske gennemsnitsværdier ned til at gælde en gennemsnitlig dansk skoleelev.
11 Vi antager her en faktor 10.
40 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 4-8 viser f.eks., at bedre belysning værdsættes højst af den gennemsnitlige
elev. Dette skyldes nok, at dette er til stor gavn for både elever med og uden han-
dicap, mens ramper, handicaptoiletter, og teleslynger især er til gavn for de for-
holdsvis på elever med handicap. Samlet set anslår vi så, at den årlige gevinst fra
et diskriminationsforbud beløber sig til godt 36 mio. kr. Denne beregning er baseret
på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 ele-
ver i de skoler, der tilpasses som følge af et diskriminationsforbud.
Tabel 4-8 Gevinster ved lige adgang til folkeskolen (nemmere adgang til undervisningen)
– individet (2016 priser)
Væ
rdi
kr.
pr.
b
esø
g(1
)
Væ
rdi
pr.
år,
m
io.
kr.
(2)
Nemmere adgang til undervisningen
Tilgængelighedsinvestering
Jævn belægning på gangbaner 0,6 2,9
Ramper 0,2 0,4
Elevator 1,0 1,9
Gelænder 1,5 6,7
Belysning 3,5 16,3
Skiltning 0,4 1,9
Hjælpemiddel
Handicaptoilet 0,2 0,4
Teleslynge 0,2 2,9
Specialdesignede undervisningsmaterialer 0,2 2,9
I alt – værdi af nemmere adgang 36,3
Kilder: Analyse & Strategi (2011) og Bilag A. Note: (1) Norske værdier justeret til at gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev. (2) Baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 elever i de skoler, der tilpasses. Endelig er der ikke gevinster i de skoler, hvor det givne problem allerede er løst.
Endelig kan lige adgang til folkeskolen også ses som et led i en overordnet politisk
målsætning om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at
deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til samfundets res-
sourcer. Vi antager således, at der vil være en politisk betalingsvilje for lige adgang
til folkeskolen, hvis størrelse må være op til politikkerne.
Når man sammenligner gevinsterne fra et diskriminationsforbud med omkostninger,
er det – udover at begge opgørelser er forbundet med stor usikkerhed – vigtig, at
være opmærksom på, at omkostningerne vil bliver båret af kommuner, mens ge-
vinsterne vil opnås af skoleeleverne, mens også af samfundet mere generelt.
Dette betyder, som vist i Tabel 4-9, at omkostningerne skal tillægges et skattefor-
vridningstab, da kommunerne vi have et finansieringsbehov. Gevinsterne er derud-
over – via nutidsværdier – gjort sammenlignelige med omkostninger, da disse ikke
altid falder på samme tidspunkt. Faktisk antager vi i beregningerne, at selve inve-
Gevinster sammen-lignet med omkost-ninger
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 41
steringsudgiften vil falde her og nu. Det skal dog i denne sammenhæng understre-
ges, at lovforslaget ikke foreskriver en slutdato, som jo i sidste ende skal bestem-
mes af politikerne.
Tabel 4-9 viser, at når vi sammenligner de samfundsøkonomiske omkostninger ved
et diskriminationsforbud (uden at reducere for at nogle af tilpasningerne bør tilskri-
ves manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning) med de kvantificerbare gevin-
ster fra nemmere adgang til undervisningen, får vi et samfundsøkonomisk under
skud på 62 mio. kr. (set over en tiårsperiode). Dette må anses som et lille under-
skud, som med stor sandsynlighed vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare sam-
fundsøkonomiske gevinster – herunder en politisk betalingsvilje. Faktisk beløber
mankoen sig kun til 13.431 kr. pr. folkeskoleelev med handicap og 672 kr. pr. fol-
keskoleelev generelt (i de 92 skoler over en tiårsperiode).
Tabel 4-9 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-
gang til folkeskolen (uden reduktion som følge af manglende opfyldelse af ek-
sisterende lovgivning)
Nutidsværdi (10-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)
Omkostninger, mio. kr. 368
- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 320
- Skatteforvridningstab, mio. kr. 48
Gevinster, mio. kr. 306
Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -62
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i de 92 skoler) -13431
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -672
Kilde: COWI beregninger.
Hvis vi derimod reducerer omkostningerne ved at tilskrive nogen af dem (10%)
manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning, får vi som vist i Tabel 4-10, et no-
get mindre samfundsøkonomisk underskud, der faktisk nærmer sig break-even.
42 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 4-10 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-
gang til folkeskolen (reduktion som følge af manglende opfyldelse af eksiste-
rende lovgivning)
Nutidsværdi (10-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)
Omkostninger, mio. kr. 331
- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 288
- Skatteforvridningstab, mio. kr. 43
Gevinster, mio. kr. 306
Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -25
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i de 92 skoler) -5433
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -272
Kilde: COWI beregninger.
Sammenfatning Tekstboks 4-2 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang
til folkeskolen.
Tekstboks 4-2 Sammenfatning: lige adgang til folkeskolen
Et diskriminationsforbud vil indebære et krav om en rimelig tilpasning af og tilgængelig-hed for folkeskolen. Dette betyder, at skoler og undervisningen, hvor der er et behov og så vidt muligt, tilpasses så elever med handicap kan deltage i undervisningen på lige vil-kår med elever uden handicap.
Vi forestiller os, at kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed vil betyde, at det fra politisk hold vil være acceptabelt, at blot 5% af de danske folkeskoler, dvs. 92, vil blive pålagt at gennemføre tilgængelighedsinvesteringer. Det kan f.eks. ske i for-bindelse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skolebygningen.
Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på forholdsvis få folke-skoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområder. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog allerede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.
Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio. kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse om-kostninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske folke-skoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.
Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for elever med handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-kvantificerbare gevin-ster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget faglighed, der på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.
Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over en 10-årig periode) fås et begrænset samfundsøkonomisk underskud.
Dette underskud vil med stor sandsynlighed blive opvejet af ikke-kvantificerbare ge-vinster.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 43
4.4 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til offentlig transport?
Tilgængelighed Den tredje case ser via eksemplet om målet om lige adgang til offentlig transport
på, at der kan være et generelt behov for at øge tilgængeligheden for personer
med handicap til f.eks. butikker, kultur- og fritidsinstitutioner, og offentlig trans-
port.
På Sjælland har busserne som udgangspunkt lavgulv. Ved nedbrud af materiel sker
det dog, at der indsættes ældre busser der ikke har lavgulv. Jo mindre busstoppe-
stedet er og jo længere væk fra de store byer, jo mindre tilgængeligt er dette som
regel. Der er her f.eks. tale om et busstoppested alene med en stander på et sted
hvor der ikke er fortov, dvs. en gangbesværet har vanskeligt ved at komme til bus-
stoppestedet uden at gå på kørebanen. Herudover vil vedkommende have svært
ved at gå ind i bussen idet der er et trin pga. manglende fortov, også selvom der er
tale om en lavgulvsbus.
De 11 Nordjyske kommuner har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab gen-
nemført et udbud på levering af udstyr til busstoppesteder dvs. læskærme, stander,
cykelparkering og skraldespand. Mange stoppesteder i ni af kommunerne er alle-
rede opgraderet. Formålet med samarbejdet har ikke været tilgængelighed, men
det må antaget at tilgængeligheden er forbedret (Nordjyllandstrafikselskab, 2016).
Omkostninger Trafikselskabet Movia dækker hele Sjælland og har ca. 14.000 busstoppesteder, jf.
Movia (2016). Movia ligger ikke inde med data om fysisk indretning (buslomme,
fremrykket stop, vejside stop mv.) og stoppestedsudstyr ved samtlige stoppeste-
der, da den fysiske indretning af stoppestederne er vejmyndighedernes ansvar. Mo-
via har imidlertid i efteråret 2015 gennemført en registrering af stoppestederne (in-
klusiv stoppesteder ved terminaler), der indgår i det såkaldte strategiske busnet,
der består af de buslinjer, der har flest afgange og flest passagerer i Movias om-
råde.
Fordelingen af de 4.600 registreringer af stoppesteder i det strategiske busnet er:
› 184 (4%) Knudepunkter/store stoppesteder (over 250 daglige påstigere)
› 552 (12%) Bystoppesteder (50-250 daglige påstigere)
› 960 (21%) Mindre bystoppesteder (10-50 daglige påstigere)
› 2896 (63%) Landstoppesteder (Mindre end 10 daglige påstigere)
På baggrund af de indsamlede data er der konstateret behov for almindelig opgra-
dering af stoppestederne i det strategiske net til gavn for alle buspassagerer med
hensyn til belægning, læskærm og digital trafikinformation, som vist i Figur 4-2.
Det vil kræve yderligere opgradering, hvis stoppestederne skal gøres fuldt tilgæn-
gelige – med forbehold for byrum og lokale forhold, der medfører forskellige mulig-
heder og begrænsninger for arbejdet med tilgængelighed. Denne yderligere opgra-
dering har Movia ikke kortlagt. Movia har heller ikke set på adgangsveje til stoppe-
steder eller forbindelse videre til rejsemål i det område et givent stoppested betje-
ner.
44 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Figur 4-2 Behov for opgraderinger, fordelt på stoppestedstyper. Kilde: Movia 2016.
Ved belægning skal forstås en fast belægning for passagerne ved ind- og udstig-
ning. Movia bemærker, at Københavns Kommunes ca. 1.200 stoppesteder ikke ind-
går i opgørelsen eller Movias vurdering af behov for almindelig opgradering. Køben-
havns Kommune har netop iværksat en opgradering af alle deres reklamefinansie-
rede stoppesteders by-udstyr, der er ved at blive implementeret, ifølge Movia
(2016).
Ifølge figuren er der behov for ombygninger på ca. 1.950 af de 4.600 registrerede
busstoppesteder. Dette svarer til at 42% af de registrerede busstoppesteder bør
ombygges hvad angår belægning, læskærm og/eller digital information.
De registrerede steder er ikke nødvendigvis repræsentative for det samlede antal
busstoppesteder hverken på Sjælland eller i hele landet, men de steder hvor der er
størst behov.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 45
En optælling af busstoppesteder ved hjælp af rejseplanen viser, at der findes
34.415 busstoppesteder i Danmark. Hvis behovet for ombygning på samtlige bus-
stoppesteder i Danmark svarer til behovet på de registrerede 4.600 busstoppeste-
der på Sjælland (ekskl. København) vil dette svare til at ca. 14.00012 busstoppeste-
der skal ombygges i hele landet13.
Da omkostningerne er meget forskellige efter busstoppestedets type (knudepunkt,
bystop, mindre bystop, landstop) opdeles busstoppestederne i Tabel 4-11 så de
svarer til Figur 4-2.
Tabel 4-11 Antal busstoppesteder i Danmark hvor der vurderes at være behov for tilpas-
ninger
Belægning Læskærm
Digital trafik-information
Knudepunkt 0 323 841
Bystop 144 1797 3284
Mindre bystop 431 3845 0
Landstop 3335 0 0
Samlet antal stoppesteder der skal ombygges 3910 5965 4125
Omkostning pr. stoppested, kr. 32.00014 35.00015 226.00016
Samlet omkostning for 14.500 busstoppesteder, kr.
125 mio. 209 mio. 932 mio.
1.266 mio.
Kilde: Data aflæst på Figur 4-2 opregnet til landsplan, samt COWIs vurdering af omkostning pr. stoppested
I Tabel 4-11 vurderes den samlede udgift til ombygning af 14.000 busstoppesteder
til omkring 1,3 mia. Ved beregningerne er der forudsat, at kommunerne og staten
fortsætter arbejdet med at tilpasse stoppesteder, så de er mere tilgængelige end
hidtil (se eksempel fra Nordjylland og Københavns Kommune). En del af busstoppe-
stederne vil dermed blive ombygget uanset om loven mod diskrimination bliver
vedtaget eller ej. Det skønnes her, at ca. 2/3 af dette investeringsbeløb (ca. 856
mio. kr.) vil kunne tilskrives et diskriminationsforbud. Denne ekstraomkostning vil
finde sted afhængig af, hvornår det kræves, at ombygningerne gennemføres. Vi an-
tager dog ikke, at det fra politisk hold vil blive krævet, at alle sådanne tilpasninger
12 42% af 34.415 – 1.200 = 33.215 dvs. eks. de 1200 busstoppesteder Køben-havns Kommune forventes at ombygge under alle omstændigheder. Tallet rundes ned til hele 1.000 13 Dette forudsætter at de nævnte 4.600 busstoppesteder er repræsentatives for alle stoppesteder i Danmark. Dette er en grov antagelse, men vurderes at være det bedste mulige bud med de informationer der er til rådighed. 14 Omkostninger til belægninger dækker afrømnings – og jordarbejder, fast belæg-ning eller fliser, grusbelægning, og kantsten. Kilde: Movia (2013). 15 Omkostninger til læskærm dækker billigste type læskærm inkl. affaldskurv. Kilde: Movia (2013). 16 Omkostninger til digital trafikinformation dækker count down, og trafikinformati-onsskærm samt en merpris til dyrere læskærm inkl. rækværk og merpris til større areal med fast belægning og længere kantsten. Kilde: Movia (2013).
46 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
skal ske med det samme. Vi antager således, som vist i Tabel 4-12, at de ekstra in-
vesteringsomkostninger vil finde sted over en 30-års periode, dvs. 28,5 mio. kr. pr.
år.
Størstedelen af omkostningerne afholdes af kommunerne som den ansvarlige
vejmyndighed for største delen af det vejnet hvor der findes busstoppesteder17. Der
vil dog være omkostninger til busstoppesteder på statsveje administreret af Vejdi-
rektoratet. Der findes ikke en opgørelse om hvor stor del af busstoppestederne er
på statsveje.18 Ovenstående tal dækker ikke f.eks.:
› Højtalerudkald
› Akustiske signaler og information
Der ses bort fra disse omkostninger, idet de ikke vurderes at være realistiske ved
almindelige busstoppesteder men alene ved trafikterminaler. Ombygninger af ad-
gangsveje til busstoppestederne er heller ikke indregnet, idet disse ikke direkte
vedrører busstoppestederne og er ikke undersøgt af Movia. Der tages også forbe-
hold for byrum og lokale forhold, der medfører forskellige muligheder og begræns-
ninger for arbejdet med tilgængelighed.
Ud over omkostninger til ombygning af stoppesteder mm., kommer der årlige eks-
tra drifts- og vedligeholdelsesomkostninger f.eks. ekstra el til belysning og udskift-
ning af tilpasningen (belægning, udstyr etc.) ved slid, samt opdatering af informati-
oner. Disse skønnes til 10% af etableringsomkostningerne svarende til knapt 86
mio. kr. pr. år, når alle tilpasningerne er sket efter 30 år. Dette betyder, som vist i
Tabel 4-12, at sådanne årlige omkostninger vil stige over tid.
I de større byer er det almindeligt at buslæskure finansieres af reklamer. Det er
derfor muligt, at en større del af ovenstående beløb ikke belaster de offentlige ud-
gifter.
Da kommunernes størrelse og befolkningstæthed er meget forskellig, vil den øgede
investering være meget forskellig – nogen kommuner har kun få eller ingen statio-
ner og antallet af busstoppesteder afhænger af kommunens størrelse og befolk-
ningstætheden.
Grundet krav om øget effektivitet – køreplanen skal holdes og rejsen fra A til B skal
være så hurtig som mulig – er det ikke muligt, at chaufføren hjælper personer med
handicap. Der for er det vigtigt, at de ledes til bussen uden problemer samt at de
får information om hvilken bus holder ved stoppestedet – ellers skal de bruge en
hjælper. Her tænkes på blinde og svagtseende personer.
17 Dvs. ekskl. motorveje hvor der kun findes få busstoppesteder såsom på Helsin-gørmotorvejen 18 I 2014 brugte de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg og drift af veje ekskl. vintertjeneste, ifølge Danmarks Statistik (2014).
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 47
Her skal der også nævnes de rutebusser, der kører mellem landsdelene samt de
busser der bruges som erstatning for togforbindelser ved arbejde på skinner etc.
Disse busser har højt gulv og dermed flere trin og er dermed ikke tilgængelige.
Metro og mange togstationer er i stort omfang tilpasset – bortset fra at der ofte er
problemer med elevatorerne. Det vurderes at tiltagene på stationer sker løbende i
forbindelse med generel renovering af stationerne.
Det antages her at adgang til lufthavne og havne er tilgængelig for alle og dermed
overholder EU lovgivningen.
Tabel 4-12 Opsummering kvantificerbare omkostninger
Mio. kr.
Omkostninger ved tilpasning første år
Omkostninger ved tilpasning over 30 år (pr. år)
Omkostninger
Investeringsomkostninger (som følge af diskri-minationsforbud) 856 28,5
Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (som følge af diskriminationsforbud), årligt 85,6
(første år) 2,85 (andet år) 5,71
osv.
Gevinster Mens omkostningshistorien især drejer sig om at få personer med handicap fra A til
B, går gevinsterne et stykke videre ved, at formålet ikke kun er at rejse, men også
at man skal foretage sig noget værdifuldt, når man kommer til B.
Tilgængelighed for alle til offentlig transport kan give lavere udgifter til individuel
handicapbefordring samt eventuelt give rejsetidsbesparelser, idet en person med
handicap kan hurtigere komme frem til et rejsemål med kollektiv trafik i stedet for
at afvente afhentning af flextrafik/flextur, samt det forhold at flextur skal hente
flere personer på samme tur (dvs. omvejskørsel). Hertil kommer miljøgevinster,
idet der er færre ture (rutebussen kører alligevel, men flextursbussen kører en eks-
tra tur). Disse gevinster opgøres dog ikke her. Endelig kan der muligvis opnås en-
kelte besparelser på bilstøtteordningen og ledsagerordningen (DSB).
Transport og byggestyrelsen (2016) forventer udgifter til individuel handicapbefor-
dring på ca. 215 mio. kr. årligt inkl. administrationsudgifter, men ekskl. brugerbe-
taling. Beløbet dækker over et forventet antal rejser på 945.602 med en gennem-
snitlig turlængde på 11,8 km svarende til ca. 10,9 mio. personkilometer pr. år for-
delt på 50.586 personer.
Hvis det antages, at der som følge af forbedret tilgængelighed til almindelig bus-
/offentlig transport kan spares 10% af turene med individuel handicapbefordring og
10% af udgifterne dertil, vil dette, som vist i Tabel 4-13, repræsentere en årlig be-
sparelse på knap 22 mio. kr., når alle tilpasningerne er gennemført. Vi antager i be-
regningerne, at gevinsterne vil blive opnået hurtigere, end omkostningerne finder
sted, da vi går ud fra, at de busstoppesteder, der har flest brugere, renoveres først
– og at disse busstoppesteder sikkert får endnu flere brugere end før, når de bliver
renoveret. Vi laver i den grove antagelse, at halvdelen af de samlede gevinster op-
nås de første 10 år og den resterende halvdel de næste 20 år.
48 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Hvis vi endvidere antager, at hver bruger der med forbedret tilgængelighed kan an-
vende almindelig bus-/offentlig transport i stedet for individuel handicapbefordring
(flextur/-trafik) sparer 5 - 10 minutter pr. tur – konkret antages 7,5 minutter pr.
tur – vil den samlede tidsbesparelse løbe op i 11.820 timer pr. år. Denne tidsbespa-
relse vil repræsentere en årlig samfundsøkonomisk tidsgevinst på ca. 2 mio. kr.19,
når alle tilpasninger er foretaget. Derudover, kan man som i folkeskolecasen (se
Tabel 4-8) antage, at personer med handicap (og andre personer) vil have en værdi
af en nemmere, dvs. mere bekvemmelig adgang, til og på busstoppestedet. Et groft
bud på dette er 5 kr. pr. besøg20, som giver en samlet årlig gevinst på omkring
500.000 kr., når alle tilpasninger er foretaget.
Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få
støtte til at købe en bil21. Nettoudgiften til bilstøtteordningen er opgjort til ca. 350
mio. kr. pr. år i 2007 priser, ifølge Transport- og Energiministeriet (2007).
Den mest benyttede ordning til offentlig transport er DSB's såkaldte ledsagerord-
ning. Ledsagerordningen betyder kort fortalt, at personer med handicap kan rejse
med en ledsager til en billets pris eller rejse alene til halv pris. Desuden kan man på
størstedelen af stationerne få assistance af personalet. Visitering sker efter et be-
hovskriterium. Størstedelen af brugerne er blinde og svagsynede. DSB solgte i
2005 44.000 rejser i ledsagerordningen (kilde: Transport- og Energiministeriet).
Det har ikke været muligt at finde de præcise udgifter til ordningen. Hvis vi forud-
sætter en gennemsnitlig pris på 225 kr. pr. rejse, samt at der er samme antal rej-
ser i år som i 2005 svarer DSB's tab i indtægter til ca. 5 mio. kr. pr. år. Det er dog
meget svært at vurdere, om der er potentiale for besparelser på ledsagerordningen
og bilstøtteordningen i forbindelse med et diskriminationsforbud, og i givet fald
hvor meget gevinsterne ville være. Disse gevinster medregnes derfor ikke22.
Derudover kan man forvente at bedre transportmuligheder kan udmønte sig i bedre
muligheder for beskæftigelse og indtjening. Her skal det igen bemærkes, at
DCH/COWI (2014) vurderer, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at
få flere personer med handicap i arbejde. F.eks. viser en beregning, at hvis det
gradvist over en tiårig periode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med han-
dicap fra førtidspension til fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at vi behøver
at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en
19 Tidsgevinsten værdisættes med en samfundsøkonomisk enhedsomkostning for ventetid/forsinkelsestid ved rejser med kollektiv trafik (andet/fritid formål), som al-mindeligt ved samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. 20 Baseret på Analyse & Strategi (2011) 21 Støtten gives som en grundstøtte i form af et rentefrit lån til køb af en fabriksny bil på indtil maksimalt 139.000 kr. Andelen af lånet, der skal tilbagebetales, er af-hængig af indtægt. Udskiftning af en bil med støtte kan først ske, når bilen er seks år gammel. 22 En eventuel besparelse på bilstøtteordningen vil i øvrigt også med stor sandsyn-lighed medføre samfundsøkonomiske omkostninger i form af tidstab og nedsat komfort.
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 49
samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 mia. kr. (netto-nutidsværdi over en ti-
årig periode). Det er dog for usikkert at give et skøn på beskæftigelseseffekten af
mere tilgængelige busstoppesteder.
Tabel 4-13 Opsummering af kvantificerbare gevinster og sparede omkostninger
Mio. kr.
Årlige gevinster, efter 30 år
Årlige gevinster, efter 10 år
Gevinster og sparede omkostninger
Tidsgevinster 2,0 1,0
Sparede udgifter til handicapbefordring 21,5 10,8
Nemmere adgang til bus 0,5 0,2
I alt – gevinster og sparede omkostninger 24,0 12,0
Det er her særdeles vigtigt at nævne, at de umiddelbart kvantificerbare gevinster
kun omfatter gevinster og sparede omkostninger relateret til den primære mål-
gruppe – personer med handicap. Sådanne universelle tiltag vil have gevinster for
alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere adgang til busstoppe-
steder. Bedre adgang til offentlig transport, større bevægelsesfrihed og bedre kom-
fort, vil også kunne betyde at flere personer anvender offentlig transport i stedet
for egen bil eller i stedet for ikke at rejse. Herudover kunne man forestille sig at
flere personer har mulighed for at passe et arbejde, hvis de kan bruge den kollek-
tive transport. Dette er blot vanskeligt at værdisætte i den konkrete sammen-
hæng23.
Ud over de direkte omkostninger er der i sammenligningen med gevinsterne tillagt
et samfundsøkonomisk skatteforvridningstab som følge af, at der vil være et offent-
ligt nettofinansieringsbehov – primært i kommunerne. Gevinsterne er derudover –
via nutidsværdimetoden – gjort tidsmæssigt sammenlignelige med omkostnin-
gerne, da disse som sagt ikke alle falder på samme tidspunkt.
I Tabel 4-14 vises resultatet af sammenligningen af de kvantificerbare samfunds-
økonomiske omkostninger ved et diskriminationsforbud med de kvantificerbare ge-
vinster ved lige adgang til offentlig transport. Her skal det igen understreges, at de
kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med handicap
får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at det viste sam-
fundsøkonomiske underskud på 1,17 mia. kr. (over en 30-års periode) vil blive op-
vejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst blandt personer uden handicap
– som jo også må siges at være i målgruppen for tiltag, der retter sig mod tilgæn-
gelighed for alle.
23 Et værdisætningsstudie har dog vist, at trafikanter synes at tillægge væsentlig værdi til forbedret information om aktuelle rejsetider og eventuelle forsinkelser mm., jf. COWI for Vejdirektoratet (2013).
Gevinster sammen-lignet med omkost-ninger
50 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Tabel 4-14 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-
gang til offentlig transport (busser)
– sammenligning med en 30-års tidshorisont
Nutidsværdi (30-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)
Omkostninger, mio. kr. 1390
- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 1161
- Skatteforvridningstab, mio. kr. 229
Gevinster, mio. kr. 220
Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -1170
Tekstboks 4-3 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang
til offentlig transport.
Tekstboks 4-3 Sammenfatning: lige adgang til offentlig transport
Denne case ser på målet om lige adgang til offentlig transport, og det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere prævist om at sikre at busstoppesteder har til-strækkelig god belægning, læskærme og digital information. Det vurderes, at togstationer, lufthavne og færgeleje i forvejen er rimeligt tilgængelige.
Baseret på en gennemgang af 4.600 busstoppesteder på Sjælland har vi vurderet at ca. 14.000 af landets 34.415 busstoppesteder kunne trænge til en tilpasning i forhold til belæg-ning, læskærm og digital trafikinformation.
Vi antager, at det fra politisk hold vil være acceptabelt, at de ekstra investeringsomkost-ninger fra et diskriminationsforbud vil finde sted over en 30-års periode, med 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og vedligeholdelse. Til sammenlig-ning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg og drift af veje ekskl. vintertjeneste.
Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere adgang til bus-stoppesteder.
Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppesteder vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig transport i stedet for handicap-befordring. Personerne kan forventes at få en tidsgevinst og udgifter til handicapbe-fordring forventes at blive reduceret.
Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger.
Her skal det understreges, at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med handicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for til-tag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.
Sammenfatning
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 51
5 Konklusioner Vi har i den samfundsøkonomiske analyse af et diskriminationsforbud mod handicap
anvendt en anerkendt metode, som vi f.eks. også vil anvende, hvis vi skal beregne,
om det giver samfundsøkonomisk mening at bygge en fast Femern-forbindelse. Når
vi gør dette, svarer vi på tre spørgsmål: Effekt af hvad? Effekt for hvem? og Effekt
for hvad?
Disse tre spørgsmål er dog noget sværere at svare på, end når det gælder analysen
af en Femern-forbindelse. Dette betyder at svarene – og dermed de samfundsøko-
nomiske beregninger – er forbundet med forholdsvis stor usikkerhed; men det må
man leve med, hvis man vil anvende en samfundsøkonomiske analyse som en del
af det politiske beslutningsgrundlag for et diskriminationsforbud.
Mht. det første spørgsmål: Effekt af hvad? vil et diskriminationsforbud lede til en
del forskellige typer af tiltag. Det kan være tilgængelighedsforbedringer af bygnin-
ger og transportveje, behovet for nye/flere hjælpemidler, for flere hjælpepersoner
– f.eks. tegnsprogstolke eller ekstra lærere i folkeskolen, eller det kan være beho-
vet for tilpasninger af serviceydelser. Det er altså ikke blot et spørgsmål om en tun-
nel eller en bro for at nå over Femern. Derudover vil et diskriminationsforbud ikke
betyde, at alt gøres fuldt ud tilgængeligt for alle personer med handicap. Her er be-
grebet rimelig tilpasning vigtig. Dette adskiller sig også noget fra historien om en
Femern-forbindelse, hvor vi jo ikke kan nøjes med at kun at komme halvvejs over
vandet.
Mht. det andet spørgsmål: Effekt for hvem? så er målgruppen for et diskriminati-
onsforbud er jo først og fremmest personer med handicap. Her har vi dog ikke en
egentlig befolkningstælling, men må stole på surveys f.eks. foretaget af SFI. Der-
udover anvender vi et moderne handicapbegreb, hvor et handicap først opstår i
mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Dette betyder jo så, at tilpas-
ninger som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet af
personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap. Derudover vil
tilgængelighedsinvesteringer også være til gavn for personer uden handicap, f.eks.
ældre mennesker, forældre med barnevogne, eller folk der skal transportere store
kasser ind i bygninger.
Mht. det tredje spørgsmål: Effekt for hvad? så er der en skelnen mellem de, der får
gevinsterne fra tiltagene og de, der har omkostningerne. Som sagt er diskriminati-
onsforbuddet først og fremmest rettet mod ligestilling af personer med handicap, så
de problemer, de står overfor i dagligdagen, afhjælpes. Det drejer sig om den livs-
kvalitetsforbedring, der er forbundet med øget tilgængelighed, såsom let at kunne
komme hen til og ind i en bygning og gøre brug af faciliteterne i bygningen. Men
det drejer sig også om den øgede livskvalitet, der er ved at være inkluderet i sam-
fundet, dvs. at kunne deltage på lige fod i samfundslivet som andre, og dette kan
udmønte sig i bedre deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed højere indkomster.
Omkostningerne til tiltagene vil derimod blive båret af kommuner og virksomheder.
Helt centralt er, at vi i den samfundsøkonomiske analyse sammenholder omkost-
ninger, som i de fleste tilfælde kan opgøres i kroner og øre, med gevinster i form af
øget livskvalitet og dermed sværere at opgøre i kroner og øre. Dette betyder – alt
En samfundsøkono-misk analyse af et diskriminationsfor-bud er forbundet med usikkerhed
52 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
andet lige – at der vil være en tendens til et samfundsøkonomisk underskud, hvis
man blot sammenholder sådanne kvantificerbare omkostninger og gevinster. Dette
betyder også, at der i flere tilfælde kan være et behov for en politisk værdi-sæt-
ning, altså om der en politisk betalingsvilje for at opnå en given – ikke-kvantificer-
bar – gevinst.
Som allerede nævnt kan et diskriminationsforbud lede til en del forskellige typer af
tiltag. I en samfundsøkonomisk analyse som denne er det ikke muligt at lave be-
regninger for alle tiltagene. Dette betyder, at man i en politisk beslutning om et dis-
kriminationsforbud ikke har et samfundsøkonomisk resultat for Danmark som hel-
hed, men må basere sig på beregninger for udvalgte tiltag. Man kan selvfølgelig føl-
gende en vedtagelse af et diskriminationsforbud lave yderligere beregninger, når
man står over for at skulle beslutte et antal konkrete tiltag.
I denne samfundsøkonomiske analyse har vi begrænset os til at lave beregninger
for tre typer af tiltag via tre cases.
I den første case ser vi på det at undgå eller i hvert fald at mindske forskelsbe-
handling af personer med handicap ved at nægte dem adgang til nogle steder eller
nogle ydelser. Vi bruger her eksemplet med at forsikringsselskaber – som udgangs-
punkt – skal forsikre alle.
Vores antagelse er således, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsik-
ringsselskaber som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handi-
cap på samme vilkår som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvi-
ses/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan
forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som
personen med handicap ønsker at forsikre sig imod. Den afgørende forskel ved et
diskriminationsforbud vil være en omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det – hvor
der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves
direkte eller indirekte forskelsbehandling – herefter vil påhvile forsikringsselskabet
at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Vi antager derfor, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger
øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt
størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbin-
delse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Så-
danne forøgede administrationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive
”væltet over” på alle forsikringstagere i form af generelt højere priser på forsikrin-
gerne.
Vi skønner, at de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrel-
sesordenen 4 mio. kr. pr. år, hvilket anses for beskedne, da de blot udgør omkring
0,1% af livs- og pensionsforsikringsselskabernes samlede administrationsomkost-
ninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer.
Det er derimod ikke muligt at sætte værdier på gevinstsiden. Vi forventer dog, at
de berørte forsikringstagere vil opleve en større (økonomisk) sikkerhed og tryghed i
hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og dermed i sidste ende billi-
gere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprøvet en sag om mulig
Man kan ikke lave beregninger for alle tilpasninger
Beskedne admini-strative meromkost-ninger ved lige ad-gang til forsikringer
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 53
diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en
større "retfærdighedsfølelse").
Vi konkluderer således, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenholde gevinster
og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i
den store sammenhæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er ac-
ceptable.
Den anden case omhandler kravene om, at der skal ske en rimelig tilpasning af
kommunale ydelser og uddannelser. Her ser vi på kravet om lige adgang til folke-
skolen, hvor vi fortolker, at kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed betyder,
at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have forbedret tilgænge-
ligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler, skal have indret-
tet undervisningslokaler, og skal have tilrettelagt undervisning og undervisningsma-
terialer.
Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio.
kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse omkost-
ninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske fol-
keskoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de
årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.
Vi forventer, at tiltagene vil have gevinster for både individet – især for elever med
handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen
for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en
værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-
kvantificerbare gevinster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nær-
områder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget
faglighed, der på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.
Vi konkluderer, at tiltagene vil indebære et begrænset kvantificerbart samfundsøko-
nomisk underskud. Vi tror, at dette mindre underskud med stor sandsynlighed vil
blive opvejet af ikke-kvantificerbare samfundsøkonomiske gevinster – herunder en
politisk betalingsvilje, således at der er balance i tingene.
Den tredje case ser på målet om lige adgang til offentlig transport. Her drejer det
sig om det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere præcist
om at sikre at busstoppesteder har tilstrækkelig god belægning, læskærme og digi-
tal information.
Vi anslår, et diskriminationsforbud vil lede til ekstra investeringsomkostninger over
en 30-års periode på 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og
vedligeholdelse. Til sammenligning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg
og drift af veje ekskl. vintertjeneste. Vi antager således, at det fra politisk hold vil
være acceptabelt, at tilpasningerne sker over en længere årrække.
Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med
handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere
adgang til busstoppesteder. Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppeste-
der vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig
Samfundsøkono-misk balance ved lige adgang til folke-skolen
Mindre kvantificer-bart samfundsøko-nomisk underskud ved lige adgang til transport – som sandsynligvis opve-jes af ikke-kvantifi-cerbare gevinster
54 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
transport i stedet for handicapbefordring. Personerne kan forventes at få en tidsge-
vinst og udgifter til handicapbefordring forventes at blive reduceret.
Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over
en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster
er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger. Her skal det understreges,
at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med han-
dicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette
samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst
blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for
tiltag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.
Afslutningsvis bør det understreges, at mens de ovenfor tre cases alle omfatter til-
pasninger, der vil indebære samfundsøkonomiske omkostninger, vil andre ændrin-
ger som følge af et diskriminationsforbud være gratis for samfundet – med undta-
gelse af de omkostninger der skal bruges på at behandle klagesager over oplevet
diskrimination.
Der vil f.eks. ikke være omkostninger forbundet med at undgå forskelsbehandling,
som på nuværende tidspunkt sker, når personer med handicap bliver afvist ved ind-
gangen til restauranter, diskoteker eller andre lignende steder, eller når de bliver
nægtet at medbringe hjælpemidler. Der forventes også at være ingen eller kun få
omkostninger forbundet med at sikre, at personer med handicap får samme be-
handlingstilbud som andre i sundhedsvæsenet, eller at sikre, at personer med han-
dicap ikke afskæres fra at anvende offentlige digitale løsninger.
En del tilpasninger vil være gratis for samfundet
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 55
Bilag A Samfundsøkonomisk metode Formål Formålet med Bilag A er ikke at give en beskrivelse af de grundlæggende principper
i den samfundsøkonomiske metode. En god beskrivelse af denne findes f.eks. i Fi-
nansministeriets (2009) vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konse-
kvensvurderinger.
Formålet er her blot at give et indblik i de forudsætninger, der ligger bag beregnin-
gerne i rapporten.
Der er nogle forudsætninger, som er fælles for de tre cases. Som vist i den føl-
gende tabel, anvender vi en kalkulationsrente på 4% for at kunne lave en sammen-
ligning over tid og dermed tage hensyn til, at omkostningerne ved tilpasningerne
ofte falder tidsmæssigt før gevinsterne indkasseres, ligesom vi opgør omkostninger
og gevinster i 2016-prisniveau
I denne sammenhæng, anvender vi en tidshorisont på 10 år. Valget af tidshorisont
bør i princippet være afhængig af den enkelte tilpasnings økonomiske levetid. Alter-
nativt kan anvendes i en scrapværdi, hvis der vælges en kortere tidshorisont. Da et
diskriminationsforbud kan lede til mange forskellige typer tilpasninger, burde man
måske anvende forskellige tidshorisonter24.
Vi pålægger ikke-momsbelagt omkostninger en nettoafgiftsfaktor på 32,5%, så den
er sammenlignelig med ressourcens anvendelse for den almindelige forbruger, som
står over for markedspriser, og vi medregner skatteforvridningsomkostninger i det
omfang tilpasningerne medfører øgede indkomstskatter. Her anvender vi et skatte-
forvridningstab på 20%.
Centrale parametre Størrelse
Kalkulationsrente 4%
Nettoafgiftsfaktor 32,5%
Skatteforvridningstab 20%
Kalkulationsperiode (år) 10
Prisniveau, år 2016
Som beskrevet i afsnit 4.2 bygger den samfundsøkonomiske beregning for casen
om lige adgang til forsikringer på få fakta og dermed især forudsætninger. Den
centrale forudsætning er, at et diskriminationsforbud vil medføre meromkostninger
til administration af tvivlssager. Vi antager her, at der i gennemsnit er 4.000 tvivls-
sager om året, og at hver af disse kræver flere ressourcer på sagsbehandling i form
af administrative medarbejderes tid, skønsmæssigt op til 2 timer á anslået i alt kr.
500 pr. time i gennemsnit (alt inklusiv).
24 For den tredje case "lige adgang til transport" (afsnit 4.4) antager vi dog også, at politikkerne ser 30 år frem i tiden.
Fælles forudsætnin-ger
Forudsætninger: "lige adgang til for-sikringer"
56 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Som beskrevet i afsnit 4.3 laver vi den antagelse, at 75% af de danske folkeskoler
kan kategorisere som "gamle" og dermed 25% som "nye". Denne forudsætning har
dog ikke den store betydning for de samfundsøkonomiske beregninger, da vi anta-
ger at kun "nye" folkeskoler – og kun 20% af disse (dvs. 5% af alle folkeskoler) –
vil blive rimeligt tilpasset, som følge af et diskriminationsforbud.
Vi har dernæst, som vist i nedenstående tabel, lavet nogle skøn på, hvad forskellige
tilpasningsinvesteringer og hjælpemidler koster, og hvor stor en del af folkesko-
lerne (både "gamle" og "nye"), som ville skulle lave sådanne tilpasninger, hvis de
blev udvalgt som centerskole.
Tilpasning Investe
rin
gso
mko
stn
ing
pr.
tilp
asn
ing
(1
00
0 k
r.)
Årl
ige d
rift
s-
og
ved
lig
eh
old
els
esom
-ko
stn
ing
er
pr.
tilp
asn
ing
(1
00
0 k
r.)
Gen
nem
sn
itli
g a
nta
l ti
lpasn
ing
er
i en
fo
lkesko
le s
om
til
passes
An
del g
am
le f
olk
esko
ler
hvo
r ti
lpas-
nin
g e
r n
ød
ven
dig
An
del n
ye f
olk
esko
ler
hvo
r ti
lpasn
ing
er
nø
dven
dig
Tilgængelighedsinvestering
Jævn belægning på gangbaner 30 3 1 75% 25%
Ramper 20 2 2 75% 10%
Elevator 500 25 1 75% 10%
Gelænder 10 1 4 75% 25%
Belysning 30 15 10 75% 25%
Skiltning 10 3 10 75% 25%
Hjælpemiddel
Handicaptoilet 150 15 2 75% 10%
Teleslynge 25 1 2 95% 75%
Specialdesign. undervisningsmaterialer 5 5 5 75% 75%
I alt pr. gns. gammel folkeskole 1049 205
I alt pr. gns. ny folkeskole 258 73
Kilder: Analyse & Strategi (2011) og COWI-vurderinger.
Derudover antager vi, som vist i nedenstående tabel, at de 92 skoler, der tilpasses,
hver i gennemsnit får en tilgang på 50 elever med handicap – altså tilsammen godt
4.600 elever med handicap. Derudover antager vi, at skolerne størrelsesmæssigt
nok er større en gennemsnitlig skole dvs. mere end 350 elever. Vi antager således,
at de 92 skoler, der tilpasses, i gennemsnit har 1.000 elever, således at 92.000 ele-
ver i større eller mindre grad for gavn af tilpasningerne.
Forudsætninger: "lige adgang til fol-keskolen"
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 57
Antal
Elever med handicap 4.600
Elever uden handicap 87.400
Elever i alt 92.000
Kilde: COWI-antagelser
Endelig har vi, som vist i nedenstående tabel, lavet nogle skøn på værdien af til-
gængelighedsinvesteringerne og hjælpemidler. Dette meget grove skøn er baseret
på et norsk værdisætningsstudie (Analyse & Strategi, 2011), hvor man har spurgt
et repræsentativt udsnit af den norske befolkning – dvs. både personer med handi-
cap og personer uden handicap – om hvilket værdi, de tillægger tilgængelighedstil-
tag for bygninger og udeområder. Disse skøn har vi justeret, så de antages at
gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev.
Væ
rdi
kr.
pr.
b
esø
g(1
)
Væ
rdi
pr.
år,
m
io.
kr.
(2)
Nemmere adgang til undervisningen
Tilgængelighedsinvestering
Jævn belægning på gangbaner 0,6 2,9
Ramper 0,2 0,4
Elevator 1,0 1,9
Gelænder 1,5 6,7
Belysning 3,5 16,3
Skiltning 0,4 1,9
Hjælpemiddel
Handicaptoilet 0,2 0,4
Teleslynge 0,2 2,9
Specialdesignede undervisningsmaterialer 0,2 2,9
I alt – værdi af nemmere adgang 36,3
Kilder: Analyse & Strategi (2011) og Bilag A. Note: (1) Norske værdier justeret til at gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev. (2) Baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 elever i de skoler, der tilpasses. Endelig er der ikke gevinster i de skoler, hvor det givne problem allerede er løst.
Som beskrevet i afsnit 4.4, antager vi, at øget tilgængelighed via flere busstoppe-
steder med tilstrækkelig god belægning, læskærme og digital information vil lede til
besparelser på den individuelle handicapbefordring. Som vist i nedenstående tabel,
antager vi, at der kan spares 10% af antal ture og dermed 10% af udgifterne.
Individuel handicapbefordring
Anslået udgift, mio. kr. (2016) 215
Forventet antal rejser 945.602
Gennemsnitlig turlængde, km. 11,8
Forudsat besparelse, udgift og antal ture 10%
Kilde: COWI-antagelser
Forudsætninger: "lige adgang til of-fentlig transport"
58 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Derudover antager vi, som vist i nedenstående tabel, at tilpasninger også vil give
en transporttidsbesparelse.
Ved kollektiv trafik vs. Individuel handicapbefordring
Gennemsnitlig tidsbesparelse, min. pr. tur 7,5
Samlet tidsbesparelse, timer 11.820
Kilde: COWI-antagelser
Endelig anvender vi til værdisætningen af denne tidsbesparelse, den officielle trans-
portøkonomiske enhedspris for "ventetid og forsinkelsestid" (andet):
Enhedsomkostning tid - kollektiv trafik kr./time pr. person (2015)
Rejsetid
Bolig-arb 86
Erhverv 364
Andet 86
Ventetid og forsinkelsestid
Bolig-arb 173
Erhverv 727
Andet 173
Kilde: http://www.trm.dk/da/temaer/samfundsoekonomisk-ana-
lyse/publikationer
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 59
Bilag B Kilder
2011/1 LSF 103, "Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)". https://www.retsinfor-
mation.dk/forms/r0710.aspx?id=140724
Analyse & Strategi (2011), "Til for universell utforming i bygg og uteområder – Veil-
eder i samfunnsøkonomisk analyse", Analyse & Strategi i samarbejde med Vi-
sta Utredning og WSP Analys & Strategi for Barne-, likestillings- og inklude-
ringsdepartementet (BLD), Oslo. https://www.regjeringen.no/globalas-
sets/upload/bld/uurapportveileder.pdf
BKI nr. 35 af 15/09/2009, "Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006
om rettigheder for personer med handicap". https://www.retsinforma-
tion.dk/forms/r0710.aspx?id=127181
Clearinghouse (2012), "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med
særlige behov i grundskolen – forskningskortlægning", forskningsserien 2012
nummer 11. http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/danskclearinghousefo-
ruddannelsesforskning/SR12mapfinal0409_01.pdf
Clearinghouse (2013), "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med
særlige behov i grundskolen – systematisk review", forskningsserien 2013
nummer 13. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Re-
view/review_inklusion_2013.pdf
Codan, HANDI Forsikring, "Forsikringer specielt tilpasset handicappedes behov".
http://www.lev.dk/media/1840/codan_brochure_2014.pdf
COWI (2009a), "Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb", Analyserap-
port nr. 1, april. http://www.kl.dk/ImageVault-
Files/id_29396/cf_202/COWI_analyse_af_kommunernes_vedligeholdelsesefte
rs.PDF
COWI (2009b), "Analyse af fysisk sammenlægningspotential (strukturbetingede in-
vesteringer)", Analyserapport nr. 2, april. http://www.kl.dk/ImageVault-
Files/id_29397/cf_202/COWI_analyse_af_fysisk_sammenl-
gningspotentiale_.PDF
COWI (2009c), "Analyse af funktionsoptimering", Analyserapport nr. 3, april.
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_29398/cf_202/Analyserapport_nr-_3-
COWI/Vejdirektoratet (2013), "Værdisætning af trafikinformation", COWI for Vejdi-
rektoratet, 2013
60 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Danmarks Statistik (2014), Udtræk fra Danmarks Statistik lavet af SAMKOM sekre-
tariatet.
DCH (2014), "Mennesker med handicap i Danmark", Det Centrale Handicapråd,
maj. http://www.dch.dk/sites/default/files/Mennesker%20med%20handi-
cap%20i%20Danmark_FINAL.pdf
DCH/COWI (2014), "Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede
indsatser for personer med handicap.", Udarbejdet af COWI A/S for Det Cen-
trale Handicapråd, 2014. http://www.dch.dk/sites/default/files/rap-
port%20om%20samfunds%C3%B8konomiske%20gevinster.docx
DCH/Sensus (2015), "Kortlægning af tilgængeligheden til kollektiv transport, taxi
og fly", Udarbejdet af Sensus ApS for Det Centrale Handicapråd.
http://www.dch.dk/sites/default/files/Tilg%C3%A6nge-
lighed%20til%20kollek-
tiv%20transport%2C%20taxi%20og%20fly%201.3%20%28endelig%29.pdf
Direktiv 2001/85/EF, "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20.
november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til per-
sonbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og
om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF." http://publications.eu-
ropa.eu/da/publication-detail/-/publication/556f0d2e-9be3-11e4-872e-
01aa75ed71a1/language-da
Direktiv 2003/24/EF, "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF af 14.
april 2003 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -
standarder for passagerskibe." http://publications.europa.eu/da/publication-
detail/-/publication/754147b4-2d3f-4ce5-9dad-fda65d0040f1/language-da
Finansministeriet (2009), "Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske kon-
sekvensvurderinger." https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-
regnemetoder
Finansministeriet (2012), "Kortlægning og analyse af befordringsordninger."
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_58634/cf_202/Deloittes_rap-
port_om_udgifter_til_befordring.PDF
Finanstilsynet (2015), ”Forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske
lidelser”.
https://www.finanstilsynet.dk/da/Nyheder%20og%20presse/Pressemeddelel-
ser/Arkiv/2015/PM-haantering-af-personer-psykisk-lidelse-181215
Finanstilsynet's hjemmeside, Temaside med " Tal & Fakta - Statistik, nøgletal &
analyser"
https://www.finanstilsynet.dk/Tal%20og%20Fakta
FinansWatch (2014), " Videncenter: Derfor bliver nogle handicappede afvist af for-
sikringsselskaber". http://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring___Pension/ar-
ticle6990410.ece?shareId=mail
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 61
Forordning 261/2004, "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-
relevant tekst) - Erklæring fra Kommissionen." http://eur-lex.europa.eu/le-
gal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32004R0261
Forordning 1107/2006, "Bevægelseshæmmede personers rettigheder –flyrejser."
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV%3Al24132
Forordning 1177/2010, "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser
og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004
EØS-relevant tekst." http://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/ALL/?uri=CELEX:32010R1177
Forsikring & Pension (2014), "Psykisk syge og forsikring". http://www.for-
sikringogpension.dk/presse/nyheder/2014/Sider/Psykisk-syge-og-for-
sikring.aspx
Forsikring & Pension (2015), " Helbredsoplysninger - henstilling om at forklare af-
slag på grund af helbred ", FP-information 13/16. http://www.for-
sikringogpension.dk/medlemmer/branchesamarbejde/forbruger-
forsikringer/Sider/Afslag-på-forsikring.aspx
Forsikring & Pension (2015), "FAKTA OM: Psykiske syge og forsikring”.
http://www.forsikringogpension.dk/Presse/nyheder/2015/documents/Fakta-
blad%20om%20forsikring%20og%20psykiske%20syg-
domme%2018%20DEC%202015.pdf
Forsikring & Pension's hjemmeside, Temaside med "Statistik og analyse".
http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/Sider/Stati-
stik_og_Analyse.aspx
Institut for Menneskerettigheder (2014), "Policy brief – Forsikring og handicap".
http://menneskeret.dk/udgivelser/forsikring-handicap
Institut for Menneskerettigheder (2015), "Guld-indikatorerne – måling af udviklin-
gen for implementeringen af handicapkonventionen i Danmark".
http://www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehan-
dling_2015/guldindikatorer_dk.pdf
Institut for Menneskerettigheder (2016a), "Forslag til lov om forbud mod diskrimi-
nation på grund af handicap – ligebehandlings- og tilgængelighedslov".
http://www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/nyheder/for-
slag_til_lov_om_forbud_mod_diskrimination_af_per-
soner_paa_grund_af_handicap.pdf
Institut for Menneskerettigheder (2016b), "Personer med handicap, som har ople-
vet diskrimination", (ikke offentliggjort liste).
62 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
Institut for Menneskerettigheder (2016c), "Diskrimination og handicap – Forslag til
et forbud mod diskrimination på grund af handicap", (internt arbejdsdoku-
ment).
Forslag til lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap – ligebehand-
lings- og tilgængelighedslov". http://www.menneskeret.dk/files/media/doku-
menter/nyheder/forslag_til_lov_om_forbud_mod_diskrimination_af_per-
soner_paa_grund_af_handicap.pdf
Integrations- och Jämställdhetsdepartementet (2010), "Bortom fagert tal – om
bristande tillgänglighet som diskriminering", Ds 2010:20, Stockholm.
http://www.regeringen.se/conten-
tassets/ae6f99c2bb494ff2a66eacc0a7c17364/bortom-fagert-tal---om-
bristande-tillganglighet-som-diskriminering-ds-201020
KL (2009a), "Fundament for fremtiden – Kommunernes plan for løft af de fysiske
rammer for velfærd – Del 1". http://www.kl.dk/ImageVault-
Files/id_29394/cf_202/Fundament_for_fremtiden_-_del_I.PDF
KL (2009b), "Fundament for fremtiden – Kommunernes plan for løft af de fysiske
rammer for velfærd – Del 2". http://www.kl.dk/ImageVault-
Files/id_29395/cf_202/Fundament_for_fremtiden_-_del_II.PDF
LBK nr. 227 af 09/03/2016, "Lejeloven", https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/r0710.aspx?id=173642
LBK nr. 438 af 16/05/2012, "Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling".
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141404
LBK nr. 587 af 27/05/2013: "Planloven". https://www.retsinforma-
tion.dk/forms/R0710.aspx?id=144425
LBK nr. 1095 af 19/09/2007, "Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og
mænd". https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20929
LBK nr. 1185 af 14/10/2010, "Bekendtgørelse af byggeloven". https://www.retsin-
formation.dk/forms/r0710.aspx?id=133389
LBK nr. 1349 af 16/12/2008, "Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbe-
handling på arbejdsmarkedet m.v." https://www.retsinforma-
tion.dk/forms/r0710.aspx?id=122522
LBK nr. 1678 af 19/12/2013, "Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og
mænd". https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578
LOV nr. 1489 af 23/12/2014, "Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbe-
handling på arbejdsmarkedet m.v." https://www.retsinforma-
tion.dk/forms/r0710.aspx?id=167206
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 63
LOV-2013-06-21-61, "Lov om forbud mot diskriminering på grunn av nedsatt
funksjonsevne (diskriminerings- og tilgjengelighetsloven), Norge".
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2013-06-21-61
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016), "Afrapportering af inklusi-
onseftersynet". http://www.denoffentligesektor.dk/inklusionseftersyn-96-pro-
cents-maalsaetningen-droppes#.V6209k5stOw.email
MOVIA (2013) Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybyg-
ning eller ombygning af busstoppesteder. Movia. April 2013. 2013 priser.
MOVIA (2016) Brev fra Movia dateret 7. september 2016. Sag-400215.
Nordjyllands Trafikselskab 2016. https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk
P1 Dokumentar (2014), "Forsikringsselskaber blæser på menneskerettigheder",
http://www.dr.dk/p1/p1-dokumentar/p1-dokumentar-
125https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2013-06-21-61
SBi (2009), "Tilgængelighed – udfordringer begreber og strategier", Statens Bygge-
forskningsinstitut, Aalborg Universitet. http://sbi.dk/tilgaengelighed/bygning-
sindretning/tilgengelighed-udfordringer/sbi-2009-12.pdf/at_download/file
SBi (2010), "Anvisning om Bygningsreglement 2010". http://www.sbi.dk/byggetek-
nik/bygningsdele/anvisning-om-bygningsreglement-2010
SBi (2012), "Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til
byggeprocessen", Anne Katrine Fransen m.fl., København.
http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning/bygningsreglemen-
tets-tilgaengelighedsbestemmelser-set-i-forhold-til-byggeprocessen
SBi (2013), "Regulering af tilgængelighed i udlandet". http://www.sbi.dk/tilgaenge-
lighed/bygningsindretning/regulering-af-tilgaengelighed-i-udlandet/reguler-
ing-af-tilgaengelighed-i-udlandet-1
SBi (2015a), "Tilgængelig viden - viden om tilgængelighed", Statens Byggeforsk-
ningsinstitut, Aalborg Universitet. http://sbi.dk/tilgaengelighed/generelt/til-
gaengelig-viden-viden-om-tilgaengelighed/sbi-2015-24-1/at_download/file
SBi (2015b), "Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål", SBI-
Anvisning 250. Statens Byggeforskningsinsistut.
http://anvisninger.dk/anvisninger/Pages/250-Tilgaengeligt-byggeri-generelt-
indledende-spoergsmaal-1.aspx
SFI (2008), "Handicap og samfundsdeltagelse 2006", Bengtson, SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
https://pure.sfi.dk/ws/files/256474/0818_Handicap_og_sam-
fundsdeltagelse.pdf
64 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP
SFI (2011), "Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier - Den første kort-
lægning i Norden", SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, april
2011. http://www.sfi.dk/publikationer/boern-med-en-funktionsnedsaettelse-
og-deres-familier-4396/
SFI (2013), "Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse -
En analyse af sammenhængen mellem hverdagsliv, samliv, udsathed, og
type og grad af funktionsnedsættelse", SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, oktober. http://www.sfi.dk/publikationer/hverdagsliv-og-
levevilkaar-for-mennesker-med-funktionsnedsaettelse-3549/
SFI (2014), "Handicap, uddannelse og beskæftigelse", SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd, oktober. http://www.sfi.dk/publikationer/handicap-
uddannelse-og-beskaeftigelse-3265/
SFI (2015), "Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014", SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, februar. http://www.sfi.dk/pub-
likationer/handicap-og-beskaeftigelse-udviklingen-mellem-2002-og-2014-
3068/
SFI (2016), "Måling af inklusion - Survey 2015", SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd, marts. http://www.sfi.dk/publikationer/maaling-af-inklu-
sion-survey-2015-11242/
SFS 2008:567, "Diskrimineringslag (2008:567)". http://www.riksdagen.se/sv/do-
kument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/diskrimineringslag-
2008567_sfs-2008-567
Trafik- og Byggestyrelsen (2015): "Bygningsreglement 2015". http://bygningsreg-
lementet.dk/
Trafik- og Byggestyrelsen (2016): "Handicapkørsel. Statistik, budget 2016."
http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/04%20Kollek-
tiv%20trafik/04%20Statistik%20fra%20regionale%20trafikselskaber/Handi-
cap/Handicap%20B2016.pdf
Transport- og Energiministeriet (2007). "Kortlægning af kørselsordninger for men-
nesker med handicap." April 2007. http://www.trm.dk/da/publika-
tioner/2007/kortlaegning-af-koerselsordninger-for-mennesker-med-handicap
Vejdirektoratet (2013), "Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed, anlæg
og planlægning, vejregler", januar 2013. http://vejregler.lovpor-
taler.dk/showdoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmands-
systemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2ffael-
les+for+by+og+land%2ftilgaengelighedsrevision%2f&docId=vd-anlaeg-
faerdselsarealer-2013-full