oktober 2016 institut for menneskerettigheder ... · samfundsøkonomisk analyse som denne er det...

OKTOBER 2016 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP RAPPORT

OKTOBER 2016 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP RAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP

INDHOLD Sammenfatning 1

1 Indledning 5

2 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsforbud? 7

2.1 Hvad er et handicap? 7 2.2 Hvor mange har et handicap? 8 2.3 Hvilke problemer står personer med handicap

overfor i dagligdagen? 11

3 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud? 15

3.1 Hvad er en tilpasning? – og hvad skal den opnå? 15

3.2 Hvilken tilpasning sker allerede for at undgå diskrimination af personer med handicap? 16

3.3 Hvilken yderligere tilpasning er nødvendig for at diskrimination undgås? 19

4 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tilpasningerne? 26

4.1 Hvordan opgøres samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster? 26

4.2 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til forsikringer? 28

4.3 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til folkeskolen? 33

4.4 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til offentlig transport? 43

6 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP

5 Konklusioner 51

BILAG Bilag A Samfundsøkonomisk metode 54

Bilag B Kilder 59

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF DISKRIMINATIONSFORBUD MOD HANDICAP 1

Sammenfatning Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet er forslag til en dansk lov, som in-

deholder et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. Denne ana-

lyse er bestilt af Instituttet for at kortlægge de samfundsøkonomiske konsekvenser

både i form af omkostninger og gevinster ved et sådant diskriminationsforbud. I

dag har Danmark kun et sådant diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet. Det nye

lovforslag tager afsæt i, at denne manglende juridiske beskyttelse af personer med

handicap ikke er i overensstemmelse med de menneskelige forpligtelser, som Fol-

ketinget har vedtaget at følge med ratifikationen af FN's Handicapkonvention.

Hvis lovforslaget vedtages i Danmark, vil der skulle ske nogle tiltag. Det vil blive

forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til

steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handicap)

eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse

handicap). Der vil skulle ske en rimelig tilpasning af kommunale ydelser og uddan-

nelser. Der kan f.eks. være et behov for at tilrettelægge undervisningen, så den op-

fylder behovet blandt eleverne med handicap. Der vil være et generelt behov for at

øge tilgængeligheden for personer med handicap til f.eks. undervisningslokaler, bu-

tikker, kultur- og fritidsinstitutioner og offentlig transport. Endelig vil chikane af

personer med handicap blive forbudt. Dette gælder f.eks. nedsættende tale til en

person med handicap, som skaber et ubehageligt klima for den pågældende.

Vi anslår, at 30% af den danske befolkning har en fysisk og/eller en psykisk funkti-

onsnedsættelse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap

og/eller en psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis

33% kvinder mod 28% mænd), der har en funktionsnedsættelse. Ca. 11% af den

danske befolkning mellem 16-64 år vurderes at have en større grad af funktions-

nedsættelse, og som derved må anses at være dem, der især vil få gavn af et dis-

kriminationsforbud.

Derudover anvender vi i denne rapport et moderne handicapbegreb, hvor et handi-

cap først opstår i mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Det betyder,

at tiltag som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet

af personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap.

Et diskriminations-forbud mod handi-cap …

… vil lede til et antal tiltag …

… til gavn for perso-ner med handicap og for andre


Endelig vil tilgængelighedsinvesteringer også være til gavn for personer uden han-

dicap, f.eks. ældre mennesker, forældre med barnevogne, og beskæftigede inden

for transport- og logistikerhvervet.

Vi viser i denne rapport samfundsøkonomiske beregninger for tre typer af tiltag un-

der overskrifterne "lige adgang til forsikringer" – der handler om forbud mod for-

skelsbehandling, "lige adgang til folkeskolen" – der handler om rimelig tilpasning,

og "lige adgang til offentlig transport" – der handler om tilgængelighed for alle.

I den første beregning antager vi, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle for-

sikringsselskaber som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med han-

dicap på samme vilkår som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvi-

ses/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan

forventes substantielt at øge sandsynligheden for, at den hændelse indtræffer, som

personen med handicap ønsker at forsikre sig imod. Den afgørende forskel ved et

diskriminationsforbud vil være en omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det – hvor

der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves

direkte eller indirekte forskelsbehandling – herefter vil påhvile forsikringsselskabet

at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Vi antager derfor, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger

øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt

størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbin-

delse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Vi skøn-

ner, at de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesorde-

nen 4 mio. kr. pr. år, hvilket anses for beskedne, da de blot udgør omkring 0,1% af

livs- og pensionsforsikringsselskabernes samlede administrationsomkostninger ved-

rørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer. Sådanne forøgede admi-

nistrationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle

forsikringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.

Vi forventer, at de berørte forsikringstagere vil opleve en større (økonomisk) sik-

kerhed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-

med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efter-

prøvet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre ople-

velse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").

Vi konkluderer således, at de administrative meromkostninger ved lige adgang til

forsikringer er relativt beskedne. Da det er svært at sætte værdier på gevinsterne

for de berørte forsikringstagere, vil det i sidste ende være et politisk spørgsmål, om

sådanne meromkostninger i den store sammenhæng er acceptable.

I den anden beregning antager vi, at kravene om rimelig tilpasning og tilgængelig-

hed betyder, at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have forbed-

ret tilgængeligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler, skal

have indrettet undervisningslokaler, og skal have tilrettelagt undervisning og un-

dervisningsmaterialer.

Samfundsøkonomi-ske beregninger vi-ser, at …

… der forventes be-skedne administra-tive meromkostnin-ger ved lige adgang til forsikringer …

… der er en sam-fundsøkonomisk ba-lance ved lige ad-gang til folkeskolen


Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio.

kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse omkost-

ninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske fol-

keskoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de

årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.

Vi forventer, at tiltagene vil have gevinster for både individet – især for elever med

handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen

for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en

værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-

kvantificerbare gevinster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nær-

områder og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget

faglighed. Sidstnævnte kan på længere sigt udmønte sig i kvantificerbare gevinster

i form af øget beskæftigelse og indtjening.

Vi konkluderer, at tiltaget vil indebære et begrænset kvantificerbart samfundsøko-

nomisk underskud. Vi tror, at dette mindre underskud med stor sandsynlighed vil

blive opvejet af ikke-kvantificerbare samfundsøkonomiske gevinster, som der vil

være politisk forpligtelse og vilje til at opnå.

Den tredje case ser på målet om lige adgang til offentlig transport. Her drejer det

sig om det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere præcist

om at sikre at busstoppesteder har tilstrækkelig god belægning, læskærme og digi-

tal information.

Vi anslår, et diskriminationsforbud vil lede til ekstra investeringsomkostninger over

en 30-års periode på 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og

vedligeholdelse. Til sammenligning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg

og drift af veje ekskl. vintertjeneste. Vi antager således, at det fra politisk hold vil

være acceptabelt, at tilpasningerne sker over en længere årrække.

Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med

handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere

adgang til busstoppesteder. Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppeste-

der vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig

transport i stedet for handicapbefordring. Personerne kan forventes at få en tidsge-

vinst og udgifter til handicapbefordring forventes at blive reduceret.

Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over

en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster

er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger. Her skal det understreges,

at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med han-

dicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette

samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst

blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for

tiltag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.

… der er et mindre kvantificerbart sam-fundsøkonomisk un-derskud ved lige ad-gang til transport – som sandsynligvis opvejes af ikke-kvantificerbare ge-vinster


Et diskriminationsforbud kan som sagt lede til en del forskellige typer af tiltag. I en

samfundsøkonomisk analyse som denne er det ikke muligt at lave beregninger for

alle tiltag. Dette betyder, at man i en politisk beslutning om et diskriminationsfor-

bud ikke har et samfundsøkonomisk resultat for Danmark som helhed, men må ba-

sere sig på beregninger for udvalgte tiltag. Man kan selvfølgelig følgende en vedta-

gelse af et diskriminationsforbud lave yderligere beregninger, når man står over for

at skulle beslutte et antal konkrete tiltag.

Helt centralt er, at vi i den samfundsøkonomiske analyse sammenholder omkost-

ninger, som i de fleste tilfælde kan opgøres i kroner og øre, med gevinster i form af

øget livskvalitet og dermed sværere at opgøre i kroner og øre. Dette betyder – alt

andet lige – at der vil være en tendens til et samfundsøkonomisk underskud, hvis

man blot sammenholder sådanne kvantificerbare omkostninger og gevinster. Dette

betyder også, at der i flere tilfælde kan være et behov for en politisk værdi-sæt-

ning, altså om der en politisk betalingsvilje for at opnå en given – ikke-kvantificer-

bar – gevinst.

Endelig bør det understreges, at tidshorisonten for, hvornår et generelt diskrimina-

tionsforbud er fuldt implementeret, kan fastsættes politisk. Dette betyder, at om-

kostningerne kan falde over en længere periode, og nogle af tilpasningsinvesterin-

gerne kan således indgå i renoveringer, der alligevel skal ske f.eks. som følge af sli-

tage. Dette vil alt andet lige mindske omkostningerne.

Politisk beslutning på basis af få bereg-ninger, og behov for vurdering af politisk betalingsvilje


1 Indledning Institut for Menneskerettigheder (2016a) har udarbejdet er forslag til en dansk lov,

som indeholder et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. I dag

har Danmark kun et sådant diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet (LBK nr.

1349 af 16/12/2008 – ændret ved LOV nr. 1489 af 23/12/2014). Uden for arbejds-

markedet eksisterer der nu kun et forbud mod diskrimination på grund af køn (LBK

nr. 1095 af 19/09/2007 – ændret ved LBK nr. 1678 af 19/12/2013: ligestillingslo-

ven) og på grund af etnicitet (LBK nr. 438 af 16/05/2012).

Det nye lovforslag tager afsæt i, at denne manglende juridiske beskyttelse af per-

soner med handicap ikke er i overensstemmelse med de menneskelige forpligtelser,

som Folketinget har vedtaget at følge med ratificeringen af FN's Handicapkonven-

tion (BKI nr. 35 af 15/09/2009). Dette efterlader Danmark som det eneste land i

Skandinavien, der ikke har et generelt forbud mod diskrimination på grund af han-

dicap. Dette betyder dog samtidig, at lovforslaget kan trække på erfaringerne fra

indførelsen af lignende forbud i Norge (LOV-2013-06-21-61) og Sverige (SFS

2008:567).

Hvis lovforslaget vedtages i Danmark, vil der skulle ske nogle tiltag. Det vil blive

forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til

steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handicap)

eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse

handicap). Der vil skulle ske en rimelig tilpasning af kommunale ydelser og uddan-

nelser. Der kan f.eks. være et behov for at tilrettelægge undervisningen, så den op-

fylder behovet blandt eleverne med handicap. Der vil være et generelt behov for at

øge tilgængeligheden for personer med handicap til f.eks. undervisningslokaler, bu-

tikker, kultur- og fritidsinstitutioner og offentlig transport. Endelig vil chikane af

personer med handicap blive forbudt. Dette gælder f.eks. nedsættende tale til en

person med handicap, som skaber et ubehageligt klima for den pågældende.

Sådanne tiltag vil indebære omkostninger for både offentlige og private virksomhe-

der. Der er dog i lovforslaget lagt op til, at tiltagene ikke må medføre en uforholds-

mæssig stor økonomisk byrde for virksomheder. Ved denne vurdering skal der læg-

ges særlig vægt på effekten i forhold til at fjerne barriererne for personer med han-

dicap, om virksomhedens almindelige funktion er af offentlig art, omkostningerne

forbundet med tilrettelæggelsen, virksomhedens ressourcer, sikkerhedshensyn og

bevaringshensyn.

Tiltagene vil især gøre livet lettere for personer med handicap, så en del af gevin-

sten består i en større livskvalitet. En større livskvalitet og øget tilgængelighed for

personer med handicap kan også lede til besparelser på andre handicapudgifter,

herunder udgifter forbundet med sygdomsforløb. Derudover kan øget tilgængelig-

hed – til uddannelsesinstitutioner og transport eller mere generelt – være med til at

lette vejen til arbejdsmarkedet for personer med handicap og dermed i sidste ende

lede til både sparede overførselsindkomster og øgede skatteindtægter.

Et diskriminations-forbud mod handi-cap …

… vil have omkost-ninger, men give gevinster


For at lovforslaget kan vedtages, skal der selvfølgelig findes politisk opbakning, og

mange politikere vil nok være bekymrede ved omkostningerne herved. I denne

sammenhæng forestiller vi os, at politikkerne har mindst tre spørgsmål:

1 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsfor-

bud?

Dette er både et spørgsmål om antallet af personer med handicap, om hvilke

funktionsnedsættelser de har, om deres socioøkonomiske forhold og et spørgs-

mål om, hvilke tilgængelighedsrelaterede problemer de står overfor i dagligda-

gen.

2 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud?

Det næste spørgsmål drejer sig så om, hvad det er for konkrete tiltag, der skal

gennemføres, og hvad de konkret gerne skulle opnå. Dette indebærer også en

afdækning af de tiltag, der allerede sker, og dermed en afdækning af de nød-

vendige yderligere tiltag for, at diskriminationsforbuddet kan opfyldes.

3 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tiltagene?

Svaret på det tredje spørgsmål vil være med til at præge en stor del af beslut-

ningsgrundlaget og forhandlingerne.

I denne rapport forsøger vi at svare på disse tre spørgsmål. De to første spørgsmål

svares især på ved at analysere eksisterende data og analyser. Besvarelsen af det

andet spørgsmål indebærer dog også vores egen vurdering af, hvad der allerede fo-

retages af tiltag, og dermed, hvad der yderligere skal foretages. Endelig anvender

vi ved besvarelsen af det tredje spørgsmål en anerkendt samfundsøkonomisk me-

tode, hvilket gerne skulle indebære en politisk accept af resultaterne.

Kan et diskriminati-onsforbud svare sig samfundsøkonomisk ?

Det svares der på i denne rapport


2 Hvem er personerne med handicap, som vil få gavn af et diskriminationsforbud?

2.1 Hvad er et handicap? Handicap – eller det nyere begreb funktionsnedsættelse – er i en moderne forstå-

else et relativt begreb. Det handler ikke blot om en kropslig og sundhedsmæssig til-

stand, men afspejler samspillet mellem kroppen og det omgivende samfund.

Ifølge Det Centrale Handicapråd (DCH) er det moderne handicapbegreb, som ek-

sempelvis lægges til grund i FN's Handicapkonvention (se Tekstboks 2-1), et sam-

fundsrelateret handicapbegreb i den forstand, at et handicap først opstår i mødet

med forhindringer i det omgivende samfund. Begrebet er således langt bredere end

blot en diagnose eller en beskrivelse af medicinske og helbredsmæssige karakteri-

stika for den enkelte person med handicap, såsom det at være bevægelses-, syns-

eller hørehæmmet, at have en psykisk lidelse eller at være allergiker.

Tekstboks 2-1 Det moderne handicapbegreb

"Artikel 1

Formål

[…]

Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellek-

tuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan

hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre."

Kilde: FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, BKI nr 35 af 15/09/2009.

Dette betyder også, at handicapbegrebet er dynamisk og forandrer sig, når samfun-

det udvikler sig, hvor nogle barrierer forsvinder, mens andre og nye barrierer op-

står. Et godt eksempel er udbredelsen af informationsteknologier. På den ene side

giver de adgang til nye former for hjælpemidler og til hidtil utilgængelig information

og kommunikation, f.eks. talegenkendelse og øjenstyringssystemer, der muliggør

selvstændig skriftlig kommunikation for mennesker med svære fysiske funktions-

nedsættelser. På den anden side kan udbredelsen forringe adgangen til information

og serviceydelser for personer med handicap. Et eksempel på dette er telefoniske

selvbetjeningssystemer med tast-selv-betjening, som er umulige at anvende for

døve og for mennesker, der kun langsomt kan betjene en trykknaptelefon.

For vores analyse betyder et sådant handicapbegreb i princippet, at de tilpasninger,

som vil fjerne barrierer for lige adgang til samfundslivet, hvis lovforslaget vedtages

i Danmark, vil være med til at mindske antallet af personer med handicap eller i det

mindste graden af deres handicap.

Det moderne handi-capbegreb


Måling af handicap For at indfange dette brede handicapbegreb tager vi i denne analyse, som det også

ofte er tilfældet i andre analyser af personer med handicap (f.eks. SFI, 2013), ud-

gangspunkt i selvrapporterede vurderinger af funktionsnedsættelse og handicap.

Sådanne vurderinger er baseret på tre dimensioner:

› længerevarende fysiske helbredsproblemer eller handicap, samt graden og ty-

pen af denne

› psykisk lidelse, samt graden og typen af denne

› evnen til at udføre daglige aktiviteter

Andre analyser (f.eks. SFI, 2015) spørger respondenterne mere generelt, om de

vurderer at have et "handicap eller længerevarende helbredsproblem", og i bekræf-

tende fald, om de vurderer, at der er tale om et større eller et mindre handicap el-

ler længerevarende helbredsproblem, samt hvilken type.

Selvrapporterede vurderinger er sædvanligvis baseret på dataindsamling gennem

spørgeskemaer. Det er dog ikke alle, der er lige tilbøjelige til at deltage i sådanne

undersøgelser og svare på spørgeskemaer. Derfor vil nogle befolkningsgrupper en-

ten være over- eller underrepræsenterede. I sådanne situationer anvendes ofte

vægte til at forsøge at opnå et datamateriale, der er mere repræsentativt for perso-

ner i målgruppen for undersøgelsen, jf. SFI (2013). Det kan dog formodes på trods

heraf, at der fortsat vil være visse grupper, som er underrepræsenterede, idet per-

soner med forholdsvis svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser (f.eks.

personer med udviklingshæmning eller svære kognitive funktionsnedsættelser) kan

have svært ved at få svaret.

2.2 Hvor mange har et handicap? Tabel 2-1 viser, at 30% af den danske befolkning – svarende til knap 884.000 per-

soner – vurderer (i 2012), at de har en fysisk og/eller en psykisk funktionsnedsæt-

telse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap og/eller en

psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis 33% kvinder

mod 28% mænd), der rapporterer en funktionsnedsættelse, og der er flere, der

rapporterer en fysisk end en psykisk funktionsnedsættelse.

Omkring to-tredjedele af de, som rapporterer en funktionsnedsættelse, betegner

den som værende mindre (svarende til ca. 20% af befolkningen). Der er således

11% af den danske befolkning mellem 16-64 år svarende til knapt 324.000 perso-

ner, som vurderer, at de har en større grad af funktionsnedsættelse, og som der-

ved må anses at være dem, der især vil få gavn af et diskriminationsforbud.

Sidstnævnte estimat stemmer overens med SFI (2015), der på en lidt anden måde

opgør, at i omegnen af 10% af befolkningen mellem 16-64 år vurderer at have et

større handicap eller længerevarende helbredsproblem, svarende til godt 362.000

personer. Til gengæld vurderer kun sammenlagt omkring 17,7% af befolkningen

mellem 16-64 år i 2012 i denne undersøgelse, at de har et – større eller mindre -

handicap eller længerevarende helbredsproblem. Forskellen afspejler formodentlig,

som nævnt ovenfor, forskelle i formuleringen af spørgsmålene.

30% af den danske befolkning i alderen 16-64 år har et handicap


Tabel 2-1 Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i alderen 16-64 i Dan-

mark i 2012, andel i % og antal

Mænd Kvinder Total Population

Funktionsnedsættelse

Ingen funktionsnedsættelse 72 67 70 2.061.963

Enten fysisk eller psykisk funktionsned. 28 33 30 883.699

Total 100 100 100 2.945.662

Grad af funktionsnedsættelse

Ingen grad 73 67 70 2.059.095

Mindre grad 18 21 20 588.313

Større grad 9 12 11 323.572

Total 100 100 100 2.941.565

Fysisk funktionsnedsættelse

Ingen fysisk funktionsnedsættelse 76 73 74 2.194.727

Mindre fysisk funktionsnedsættelse 16 17 17 490.992

Større fysisk funktionsnedsættelse 8 10 9 261.322

Total 100 100 100 2.947.129

Psykisk funktionsnedsættelse

Ingen psykisk funktionsnedsættelse 93 89 91 2.688.961

Mindre psykisk funktionsnedsættelse 5 8 6 177.918

Større psykisk funktionsnedsættelse 2 3 3 80.221

Total 100 100 100 2.947.129

Kilde: SFI (2013), tabel 4.1 side 44 (baseret på SHILD, 2012). Note: N = 18.864 Note: Det bemærkes, at den opregnede population på cirka 2,95 mio. personer mellem 16 og 64 år i Danmark i 2012 er noget mindre end de umiddelbart forven- tede 3.55 mio. personer mellem 16-64 år, svarende til folketallet pr. 1. januar 2012 ifølge Danmark Statistik. På forespørgsel har en af kildens ophavsmænd, Steen Bengtsson, SFI, oplyst følgende hertil: "Populationstal er fremkommet ved at benytte de vægte, Danmarks Statistik har konstrueret til det formål. Da de tager hensyn til mange faktorer, vil de give en vis unøjagtighed. Normalt dog meget mindre."

Der synes endvidere ifølge Tabel 2-2, at være en tendens til at jo større grad af fy-

sisk funktionsnedsættelse en person har, jo højere er sandsynligheden for også at

have en psykisk funktionsnedsættelse. Dette betyder alt andet lige, at tilpasnin-

gerne skal tage hensyn til, at der er en gruppe af personer med særligt store og

sammensatte problemer med at få lige adgang til samfundslivet.

Tabel 2-2 Personer med fysisk funktionsnedsættelse i alderen 16-64 i Danmark i 2012,

fordelt efter psykisk funktionsnedsættelse, andel i %

Funktionsned. Ingen psykisk

fsn. Mindre psykisk

fsn. Større psykisk

fsn. Total

Ingen fysisk fsn. 94 5 2 100

Mindre fysisk fsn. 87 9 3 100

Større fysisk fsn. 78 12 10 100

Kilde: SFI (2013), tabel 4.2 side 45. Note: N = 18.864.

DCH (2014) anslår, at 18% af personerne med handicap har fået deres handicap

mellem 0 og 15 år. For 4,4% er handicappet medfødt, og dermed er det erhvervet

for de resterende 13,6% før de nåede 16-årsalderen. Med udgangspunkt i dette

18% har fået deres handicap mellem 0 og 15 år


estimat, anslås der at være ca. 160.0001 personer under 16 år med handicap i

Danmark. En anden undersøgelse (SFI, 2015) anslår, at for 17,5% af personer med

handicap i alderen 16-64 år er handicappet opstået, da de var i alderen 0-15 år.

Dette estimat svarer til omkring 98.000 personer2.

Risikoen for at erhverve en fysisk funktionsnedsættelse (Figur 2-1) er stærkt sti-

gende med alderen, mens der ikke er nogen klar tendens for psykiske funktions-

nedsættelser. Der vil således også være en del ældre personer – som er en vok-

sende gruppe i Danmark – hvis behov der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen

af tiltag, hvis lovforslaget vedtages. Det antages i denne sammenhæng, at også

mange ældre, der ikke nødvendigvis vurderer dem selv som havende en funktions-

nedsættelse, vil få gavn af flere tilgængelighedsinvesteringer.

Figur 2-1 Personer med fysisk funktionsnedsættelse efter alder, køn og grad af funkti-

onsnedsættelse, andel i %

Kilde: SFI (2013), figur 6.1 side 67. Note: N = 18.955.

Som det også fremgår af Tabel 2-1, er risikoen lidt større for kvinder end for

mænd. Derudover er det, som det ses af Figur 2-2, bemærkelsesværdigt, at med

hensyn til mindre psykisk funktionsnedsættelse er unge kvinder i aldersgruppen 25-

34 år særligt sårbare, med omkring hver tiende påvirket.

1 18% med erhvervet handicap i alderen 0-15 år * 884.000 personer med handicap i alderen 16-64 år ≈ 160.000 personer. 2 17,5% med opstået handicap i 0-15 års alderen * 561.476 personer med handi-cap i alderen 16-64 år ≈ 98.000 personer.

Mange ældre med handicap


Figur 2-2 Personer med psykisk funktionsnedsættelse efter alder, køn og grad af funkti-

onsnedsættelse, andel i %

Kilde: SFI (2013), figur 6.2 side 68. Note: N = 18.955.

2.3 Hvilke problemer står personer med handicap overfor i dagligdagen?

Lovforslaget retter sig som sagt mod den diskrimination på grund af funktionsned-

sættelse og handicap, der foregår uden for arbejdsmarkedet. En del af denne dis-

krimination har derfor betydning for de daglige aktiviteter og gøremål for personer

med handicap.

Tabel 2-3 viser, at der er ganske stor variation i, hvad der nævnes at være forbun-

det med besvær i en eller anden grad, når personer i alderen 16-64 år bliver bedt

om at svare på, hvorvidt de har besvær med at udføre 12 forskellige udvalgte akti-

viteter og gøremål i dagligdagen, evt. ved brug af hjælpemidler.

Mellem 0,2% og 3,4% nævner, at de "med meget besvær" eller "slet ikke" kan ud-

føre forskellige udvalgte daglige aktiviteter og gøremål. Eneste undtagelse er i for-

bindelse med spørgsmålet om besvær med at se, hvor tallet er helt oppe omkring

9% af personerne. Dette kan måske forklares ved, at der her også er tale om per-

soner, der bruger stærke kontaktlinser eller briller og dermed ikke kun om decide-

ret personer med synshandicap, jf. SFI (2013), ligesom der måske kan være tale

om en meget tydelig alderseffekt. Inddrages også personer, der har rapporteret at

have kun "lidt besvær" med de udvalgte daglige aktiviteter og gøremål, vokser så-

vel andelene som variationen.

Daglige aktiviteter og gøremål


Tabel 2-3 Personer i alderen 16–64 år fordelt efter graden af besvær med daglige aktivi-

teter og gøremål, andel i %

Uden besvær

Med lidt besvær

Med meget

besvær Kan slet

ikke Total

Se 65,7 25,3 7,5 1,6 100

Høre 90,4 8,4 0,8 0,4 100

Gå 100 meter 94,7 3,6 1,2 0,5 100

Gå op og ned af 12 trin 91,9 5,9 1,8 0,4 100

Spise selv 99,3 0,5 0,1 0,1 100

Af- og påklædning ved egen hånd 96,7 2,9 0,3 0,1 100

Indkøb 94,9 3,7 0,9 0,4 100

Rengøring 90,0 7,2 2,2 0,5 100

Benytte fyldte bus og tog 91,4 5,3 1,9 1,5 100

Administrative opgaver 90,4 7,6 1,4 0,6 100

Strukturere egen hverdag 94,0 5,0 0,7 0,2 100

Koncentration 84,2 13,7 1,9 0,2 100

Kilde: SFI (2013), tabel 4.5 side 48. Note: N = [18.957; 18.929].

Det er dog, som vist i Tabel 2-4, interessant at bemærke, at der ikke nødvendigvis

er et sammenfald mellem de, der har rapporteret at have en funktionsnedsættelse,

og de, der rapporterer at have besvær med daglige aktiviteter.

Tabel 2-4 Personer i alderen 16-64, fordelt efter funktionsnedsættelse og besværmed

daglige aktiviteter og gøremål, andel i %

Intet besvær med daglige

aktiviteter

Besvær med daglige aktivi-

teter Total

Ingen funktionsnedsættelse 67 2 70

Fysisk eller psykisk funktionsned. 23 7 30

Total 90 10 100

Kilde: SFI (2013), tabel 4.7 side 50. Note: N = 18.729.

Med ovennævnte definitioner er der således samlet set kun 10% af personerne

mellem 16 til 64 år, der har besvær med daglige aktiviteter og gøremål, mens der

er 30% af personerne, der rapporterer, at de har en fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse. Der er dog 7% af personerne, der både rapporterer at have en fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse og samtidig rapporterer megen besvær. Mens

denne del af befolkningen selvfølgelig især vil have gavn af, at barrierer for daglige

aktiviteter og gøremål fjernes, vil det også gavne personer med lettere handicap

såvel som personer uden funktionsnedsættelse.

Endelig viser Tabel 2-5, at de socioøkonomiske karakteristika for personer med

handicap adskiller sig noget fra dem for den resterende del af befolkningen. Dette

gælder især personer med psykisk funktionsnedsættelse. Af dette kan man godt til-

lade sig at antyde, at der ikke er lige adgang til samfundslivet. Dette gælder især

personer med psykisk funktionsnedsættelse.

Deltagelse i sam-fundslivet


Tabel 2-5 Socioøkonomiske karakteristika for personer i alderen 16-64, fordelt efter type

og grad af funktionsnedsættelse, andel i %

Ingen

fys

isk

funkt

i-onsn

edsæ

ttel

se

Min

dre

fys

isk

funkt

i-onsn

edsæ

ttel

se

Stø

rre

fysi

sk funkt

i-onsn

edsæ

ttel

se

Ingen

psy

kisk

funkt

i-onsn

edsæ

ttel

se

Min

dre

psy

kisk

funk-

tionsn

edsæ

ttel

se

Stø

rre

psy

kisk

funk-

tionsn

edsæ

ttel

se

Familiestatus

Ingen partner 25 23 28 24 35 43

Partner uden funktionsnedsættelse 62 54 46 61 46 36

Partner med funktionsnedsættelse 13 23 27 15 19 21

Ingen børn 42 36 32 39 45 49

Barn uden handicap 53 55 53 54 45 39

Barn med handicap 5 10 15 6 10 12

Uddannelse

Grundskole- og gymnasial uddan-nelse 40 38 46 39 47 52

Erhvervsfaglig og kort videregå-ende uddannelse 35 38 39 36 35 32

Mellemlang og lang videregående uddannelse 25 24 14 24 18 16

Beskæftigelsesstatus

Personer i beskæftigelse 68 63 34 67 42 21

Ledige 6 7 14 6 15 19

Førtidspension 1 10 38 4 17 41

Efterløn/folkepensionist 4 6 5 4 3 2

Under uddannelse 19 11 5 16 19 10

Andet 3 2 5 3 4 7

Indkomst

Ingen 9 7 8 8 9 7

100-100.000 kr. 23 16 12 20 22 22

100-200.000 kr. 23 31 50 25 39 53

200-300.000 kr. 29 32 22 30 23 13

300-400.000 kr. 11 10 6 11 5 2

400.000+ kr. 6 4 2 5 1 2

Kilde: SFI (2013), tabel 6.2 side 69-70. Note: N = [17.427; 18.957].

Det er således mere typisk for personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke at

have en partner og ikke at have børn. Når det gælder uddannelse, er der et klart

efterslæb for den før nævnte gruppe og for gruppen med en større fysisk funktions-

nedsættelse. Dette afspejler sig også i beskæftigelsesstatus, hvor disse grupper har

en lavere beskæftigelsesgrad og en klart højere ledighedsgrad. Derudover er der

generelt en højere andel af personer med funktionsnedsættelse på førtidspension –

især mange med en større funktionsnedsættelse. Dette betyder samtidig, at der er

forholdsvis få personer med funktionsnedsættelse blandt de, der oppebærer højere

indkomster over 200.000-300.000 kroner.


Sammenfatning Tekstboks 2-2 indeholder en kort sammenfatning af hvem, vi forventer, der vil få

gavn af et diskriminationsforbud.

Tekstboks 2-2 Sammenfatning: Hvem er personerne, som vil få gavn af et diskriminations-

forbud?

Vi anslår, at 30% af den danske befolkning har en fysisk og/eller en psykisk funktions-nedsættelse i form af et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap og/eller en psykisk lidelse. Generelt er der flere kvinder end mænd (henholdsvis 33% kvinder mod 28% mænd), der har en funktionsnedsættelse. Ca. 11% af den danske befolk-ning mellem 16-64 år vurderes at have en større grad af funktionsnedsættelse, og som derved må anses at være dem, der især vil få gavn af et diskriminationsforbud.

Derudover anvender vi i denne rapport et moderne handicapbegreb, hvor et handicap først opstår i mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Det betyder, at tiltag som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet af personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap.

Tilgængelighedsinvesteringer vil også være til gavn for personer uden handicap, f.eks. ældre mennesker, forældre med barnevogne, og beskæftigede inden for transport- og logistikerhvervet.

En SFI-undersøgelse fra 2013 viser, at der er ganske stor variation i, hvad der nævnes at være forbundet med besvær i en eller anden grad, når personer i alderen 16-64 år bliver bedt om at svare på, hvorvidt de har besvær med at udføre aktiviteter og gøremål i dagligdagen, evt. ved brug af hjælpemidler. Her nævner f.eks. 3,4%, at de "med meget besvær" eller "slet ikke" kan benytte fyldte busser og tog, og 2,7% nævner rengøring som et problem.


3 Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminationsforbud?

3.1 Hvad er en tilpasning? – og hvad skal den opnå?

Et diskriminationsforbud vil lede til et behov for forskellige konkrete tiltag, der vil

fjerne konkrete forhindringer eller kompensere for specifikke funktionsnedsættel-

ser. Det er dog vigtigt at understrege, at et diskriminationsforbud ikke vil fjerne alle

forhindringer.

Mens det vil blive forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte

dem adgang til steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med

visse handicap) eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre per-

soner med visse handicap), vil et diskriminationsforbud ikke betyde, at alle steder –

alle bygninger (f.eks. alle folkeskoler) og alle offentlige transportmidler – i Danmark

vil blive tilgængelige for alle.

Diskriminationsforbuddet vil derimod stille et krav om rimelig tilpasning, som bety-

der nødvendige og passende ændringer, men ikke ændringer, som medfører en

uforholdsmæssig stor byrde for offentlige virksomheder såvel som de private virk-

somheder, som er rettet mod almenheden. Kravet om rimelig tilpasning har desu-

den et fokus på den enkelte person med handicap, da det vil blive iværksat med

henblik på at afhjælpe barrierer for en given person, dvs. opfylde individuelle be-

hov.

Institut for Menneskerettigheder (2016c) understreger, at for at sikre at forpligtel-

sen om rimelig tilpasning konkret får betydning og ikke alene bliver et princip, som

domstolene ikke ser sig i stand til at håndtere, kan det være nødvendigt at af-

grænse forpligtelsen til at gælde visse områder, f.eks. områder af særlig generel

samfundsmæssig betydning eller som det offentlige almindeligvis råder over. Det

kunne f.eks. være uddannelse og sundhed.

Tabel 3-1 giver en oversigt over tilpasninger og de barrierer, som de afhjælper.

Hvad det koster at gennemføre sådanne tilpasninger, og hvad de kan give af sam-

fundsøkonomiske gevinster, præsenteres kort og overordnet i Tabel 3-3, og uddy-

bes yderligere for udvalgte cases i Kapitel 4.

Vi har delt tilpasningerne op i typer. Der er de traditionelle tilgængelighedstilpas-

ninger, der fjerner barrierer for fysisk at få adgang til f.eks. bygninger, udearealer

eller transport. Der er køb af hjælpemidler, der kompenserer for funktionsnedsæt-

telser i forbindelse med deltagelse i undervisning eller anden aktivitet. Det kan også

dreje sig om ansættelsen af hjælpepersoner, der kan assistere med funktioner for

personer med handicap. Endelig kan der være tilpasninger i serviceydelser.

Tilgængelighed for alle eller rimelig til-pasning?

Forskellige handicap kræver forskellige tilpasninger


Tabel 3-1 Eksempler på tilpasninger og barrierer som afhjælpes

Tilpasning Barriere som afhjælpes

Tilgængelighedstilpasning

Information på stationer/stoppesteder med brailleskrift, højtalerudkald på terminaler, tydelig og belyst skiltning, elektronisk in-formationsskærme, akustiske signaler eller information

Usikker/utryg eller utilgængelig deltagelse i trafikken

Jævn belægning på gangbane, hvilemulig-heder med passende afstand, ledelinjer og opmærksomhedsfelter, tydelig og belyst skiltning, tilstrækkelig belysning, gode oversigtsforhold

Besværlig eller uladsiggørlig brug af uden-dørsarealer

Rampe, elevator, gelænder ved trin og trapper, tydelig og belyst skiltning, til-strækkelig belysning, kontrastfarver

Besværlig eller uladsiggørlig adgang til og/eller bevægelse i bygninger

Fjerne planter der kan give allergi Utilgængelighed for allergikere

Hjælpemiddel

Teleslynge, akustiske signaler eller infor-mation

Utilstrækkelig modtagelse af lydinformation for hørehæmmede i bygninger/lokaler

Handicaptoilet Umuligt at opholde sig i bygning i længere tid

Specialdesignede (undervisnings-) materi-aler

Ikke lige adgang til (undervisnings-) mate-rialer

Hjælpeperson

Tegnsprogstolk, ekstra lærer Ikke lige mulighed for deltagelse i under-visning eller lignende

Personlig støtte Ikke lige mulighed for deltagelse i andre aktiviteter

Tilpasning af serviceydelse

Krav om lige adgang til forsikringer eller andre tjenesteydelser

Ikke lige adgang til forsikringer eller andre tjenesteydelser

3.2 Hvilken tilpasning sker allerede for at undgå diskrimination af personer med handicap?

Danmark har som sagt allerede et diskriminationsforbud på arbejdsmarkedet. Dette

har givetvis ledt til tiltag på danske arbejdspladser, som også har gavnet ikke-ar-

bejdsrelaterede aktiviteter og gøremål for personer med handicap. Derudover er

der, som vist i Tabel 3-2, også et antal andre love og regler, der foreskriver tiltag,

som afhjælper nogle af de barrierer, der opleves af personer med handicap.

Vi er dog ikke i vores søgning i den eksisterende litteratur stødt på evalueringer,

der opgør de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved sådanne tiltag.

Eksisterende lovgiv-ning om tilpasning


Formålet er således her blot at gøre opmærksom på, at der er allerede sker en del

tiltag, som er styret af love og regler.

Der synes imidlertid at være tilfælde, hvor lovgivningen er på plads, men hvor den

ikke helt efterleves i praksis. En undersøgelse fra SBi (2012) viser f.eks., at mang-

lende viden og opmærksomhed på kravene til tilgængelighed i bygningsreglementet

ser ud til at være den mest dominerende grund til, at der er mangler i forhold til til-

gængelighed i såvel projektmateriale som den færdige bygning. Dette gælder navn-

lig mangler i opfyldelse af kravene rettet mod behovene hos blinde og personer

med synsnedsættelse. En anden undersøgelse fra SBi (2013) viser, at Danmark i

modsætning til andre lande ikke har krav om kontrol af, at en bygning lever op til

bygningsreglementet og byggetilladelsen. Der er dog intet juridisk til hinder for, at

der foretages tilsyn, men det kræves ikke.


Tabel 3-2 Eksisterende lovgivning og barrierer som afhjælpes

Eksisterende lovgivning Barriere som afhjælpes

LBK nr. 1349 af 16/12/2008 – ændret ved LOV nr. 1489 af 23/12/2014:

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehand-lingsloven)

Forskelsbehandling ved ansættelse, afske-digelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Konkrete behov for at given en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse eller adgang til uddannelse.

LBK nr. 1178 af 23/09/2016:

Byggeloven

Utilgængelig indretning af ny bebyggelse og tilbygninger.

Byggeloven tilskynder også til øget tilgæn-gelighed ved ombygning af og andre foran-dringer i bestående bebyggelse af offentligt tilgængelig karakter og erhvervsbebyg-gelse til administration og service.

Trafik- og Byggestyrelsen (2015):

Bygningsreglement 2015

[hjemmel i Byggeloven]

Manglende adgangsforhold for alle (f.eks. niveaufrie adgang.

Manglende handicaptoiletter i offentligt til-gængelige bygninger.

LBK nr. 1529 af 23/11/2015 med senere ændringer:

Planloven

Manglende tilgængelighed til arealer som udlægges til butiksformål.

LBK nr. 227 af 09/03/2016 – ændret ved LOV nr. 643 af 08/06/2016:

Lejeloven

§29, stk. 9: "Lejeren af en beboelseslejlig-hed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler mv. i det lejede og efter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer efter bestem-melserne i lov om social service, hvis kom-munalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning …".

EU lovgivning om tilgængelighed til trans-port:

- Direktiv 2001/85/EF (køretøjer) - Forordning 1107/2006 (flyrejser) - Forordning 261/2004 (aflysning og forsinkelser af flyrejser) - Direktiv 2003/24/EF (passagerskibe) - Forordning 1177/2010 (søtransport)

Direktiverne og forordningerne indeholder f.eks. krav om stå og siddepladser for per-soner med handicap, lige adgang til flyrej-ser, førsteprioritet ved aflysning og forsin-kelser af flyrejser, og lige adgang til sø-transport.

Kilde: COWI kortlægning. Note: Listen er ikke nødvendigvis udtømmende.

Nogle barrierer for personer med handicap afhjælpes på frivillig basis, dvs. gennem

ikke-lovgivningsstyrede tilpasninger. Et eksempel på dette er brugen af tilgængelig-

hedsrevision blandt kommuner/bygherrer. Tilgængelighedsrevision er en systema-

tisk metode til granskning af projekter med hensyn til tilgængelighed efter samme

princip som trafiksikkerhedsrevision. Formålet med tilgængelighedsrevision er at

indarbejde tilgængelighed for alle uanset funktionsnedsættelse – mens projektet er

på tegnebrættet. Hermed kan veje, gader, fortove, pladser og trafikterminaler gø-

res tilgængelige for alle inden projektet bliver implementeret både for at undgå

Eksisterende ikke-lovgivningsstyret til-pasning


handicap og for at reducere omkostningerne ved evt. ombygning pga. manglende

tilgængelighed. Dette kan ske gennem universelt design af produkter eller omgivel-

ser, der kompenserer for funktionsnedsættelsen, så alle får lige muligheder i by-

rummene.

3.3 Hvilken yderligere tilpasning er nødvendig for at diskrimination undgås?

Lovforslaget fra Institut for Menneskerettigheder (2016a og c) tager i sagens natur

udgangspunkt i, at der er et behov for yderligere tiltag for at undgå diskrimination

af personer med handicap, og at dette ikke vil ske uden en ny lovgivning. Lovforsla-

get nævner nogle konkrete sager, hvor der efter norsk eller svensk ret var tale om

diskrimination af personer med handicap, men hvor det ikke i dag vil være tilfældet

efter dansk ret. Det drejer sig om et krav til et træningscenter om at udforme dør-

partiet, således at såvel manuelle som elektriske kørestole kan komme igennem;

om retten til at holde hund i et kommunalt bofællesskab, hvor den pågældende på

grund af sit handicap har behov for at bo med hunden; om retten til en parkerings-

plads tæt ved indgangen til boligen; om et afslag på en forsikring under henvisning

til et Tourettes syndrom; og om at to mænd, der sad i kørestol, blev nægtet serve-

ring på en restaurant med henvisning til deres handicap.

Institut for Menneskerettigheder (2016b) har derudover dokumenteret konkrete ek-

sempler, hvor personer med handicap i Danmark har oplevet at blive diskrimineret.

I Tabel 3-3 beskriver vi på baggrund af disse eksempler et antal forskellige typer af

oplevet diskrimination inddelt i emnerne: forskelsbehandling, rimelig tilpasning og

tilgængelighed (universelt design). Tabellen antyder, at nogle typer af forskelsbe-

handling ikke kræver egentlige tiltag. Et spørgsmål er således her, hvad det er for

omkostninger virksomhederne vil have, hvis de forbydes sådan forskelsbehandling.

Det ses der videre på i vores første case – introduceret nedenfor i Tekstboks 3-1 og

analyseret i Afsnit 4.2. Nogle af eksemplerne vil indebære nogle omkostninger – til-

gængelighedsinvesteringer såvel som hjælpemidler. Et sådant eksempel ser vi på i

den anden case (Tekstboks 3-2 og Afsnit 4.3). Endelig oplever mange generelt

manglende tilgængelighed til bygninger, transport og digitale løsninger. Tilgænge-

lighed for alle – f.eks. via universelt design – ser vi på i den tredje case (Tekstboks

3-3 og Afsnit 4.4).

Tilbageværende barrierer


Tabel 3-3 Typer og beskrivelse af oplevet diskrimination på grund af handicap

– samt bud på omkostningerne ved at undgå diskriminationen

Typer på diskrimi-nation

Beskrivelser Omkostninger ved at undgå dis-kriminationen

Forskelsbehandling

Direkte for-skelsbe-handling

Personer med handicap bliver afvist ved indgan-gen til restauranter, diskoteker eller andre lignede steder.

Ingen

Indirekte forskelsbe-handling

Personer med handicap bliver nægtet at med-bringe hjælpemidler. Det kan være førerhunde, som ikke må komme med ind på restauranter, el-ler taxaer, der ikke vil tage kørestolsbrugere med. Det kan være udelukkelse fra svømmeundervis-ning som følge af nægtet adgang for personlig hjælper til vandet. Det kan også være nægtet adgang til livs-, ulyk-kes- og/eller rejseforsikringer, eller det kan være diskrimination i forbindelse med boligjagt eller med adoptionsansøgning.

Ingen Ingen eller få

Rimelig tilpasning

Uddannelse En del skoler er ikke tilgængelige for elever med handicap. Nogle elever med handicap kan ikke komme med på ture/koloni. Andre får afslag på forlængelse af afleveringsfrister.

Tilgængelighedsin-vesteringer på ud-valgte skoler Ingen eller få

Sundhed Personer med handicap får ikke samme behand-lingstilbud som andre normale patienter Ingen tager ansvar for hjerneskadede med flere diagnoser i sundhedssystemet Generelt problem med manglende adgang til spe-ciallæger (både fysisk tilgængelighed og selve det at bruge læger og speciallæger)

Få Ingen Tilgængelighedsin-vesteringer på ud-valgte klinikker

Tilgængelighed

Bygninger Der er f.eks. nogle statslige museer og andre kul-turbygninger og nogle politistationer, der ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Tilgængelighedsin-vesteringer for ikke-tilpassede bygninger

Transport Ikke al offentlig transport er fysisk tilgængelig for personer med handicap, og det kan være svært at få dækning af udgifter til personlig hjælper ved bilrejse. Derudover kan førtidspensionister ikke forny deres togkort over nettet, og personer med diabetes 1 stilles anderledes i forbindelse med fornyelse af kørekort efter udløb.

Tilgængelighedsin-vesteringer i det of-fentlige trafiknet Ingen

Digital Nogle personer med handicap kan ikke få adgang til offentlige sider med NemID eller har f.eks. svært ved at anvende skolers intranet.

Få

Kilde: Institut for Menneskerettigheder (2016b) og COWI-vurderinger.

Endelig giver DCH (2014) et godt indblik i tilbageværende barrierer i Danmark. Der

nævnes f.eks. manglende tilgængelighed til helseklinikker såsom alment praktise-

rende læger, speciallæger og fysioterapeuter; udfordringer med at benytte tog og

bus; generelt manglende tilgængelighed til gamle bygninger, som er opført på et

tidspunkt, hvor der ikke var regler om tilgængelighed i byggeloven; utilgængelige

hjemmesider; og utilstrækkelig personlig støtte i hjemmet og fritiden.


Som beskrevet ovenfor, vil der være et behov for tiltag på mange forskellige fron-

ter, hvis lovforslaget vedtages. Det er derfor ikke muligt i vores analyse – især når

det gælder de samfundsøkonomiske beregninger præsenteret i Kapitel 4 – at gå i

detaljer med alle forskellige tiltag.

Vi har derfor, som introduceret i de tre nedenstående tekstbokse, udvalgt tre cases,

der adresserer tre af de fire "dimensioner" af diskrimination: 1. Direkte og indirekte

diskrimination, 2. Rimelig tilpasning, 3. Tilgængelighed og universelt design. Den

fjerde dimension Chikane, vil vi ikke komme nærmere ind på i denne analyse, da vi

betragter denne del af lovforslaget som værende omkostningsfri.

De tre cases adskiller sig også fra hinanden ved, at det i den første case er den pri-

vate sektor – dvs. forsikringsselskaber, som vil afholde tilpasningsomkostningerne,

mens det i den anden case om lige adgang til folkeskoler er den offentlige sektor –

dvs. kommunerne, som vil afholde tilpasningsomkostningerne. I den tredje case –

lige adgang til offentligt transport – er det også kommunen, der vil afholde en del

af omkostninger, mens andre nok vil blive afholdt af trafikselskaberne (offentlige

virksomheder).

Den første case introduceres som nævnt i Tekstboks 3-1, hvor vi ser på det at

undgå forskelsbehandling af personer med handicap ved at nægte dem adgang til

steder eller ydelser – et eksempel på direkte eller indirekte diskrimination. Vi bru-

ger her eksemplet med, at forsikringsselskaber – som udgangspunkt – skal forsikre

alle.

Behov for yderligere tilpasning


Tekstboks 3-1 Lige adgang til forsikringer

Forsikring & Pension (2014) fastslår, at "i Danmark er det et grundlæggende forsikrings-mæssigt princip, at det er op til hvert enkelt forsikringsselskab at fastlægge vilkårene for at tegne forsikring … Det er således op til det enkelte selskab på baggrund af statistisk materiale og konkrete forhold hos personen, om selskabet vil tilbyde en forsikring på al-mindelige vilkår, med klausuler eller forbehold, eller om det vil afvise at tegne en forsik-ring”. Senest er det slået fast, at "… forsikringsselskaberne fortsat ikke kan forsikre mod hændelser, der allerede er sket - eller hvor risikoen er for stor eller ikke kan vurderes – f.eks. på grund af uafklarede helbredsforhold.", jf. Forsikring & Pension (2015). Det hen-stilles dog, at "… alle afslag på forsikring forklares, når afslaget primært skyldes den for-sikringssøgendes helbredsmæssige forhold – uanset om dette skyldes fysisk eller psykisk sygdom."

Det er således et grundlæggende risikovurderingsprincip, der afgør, hvor vidt en person kan opnå en forsikring, og på hvilke vilkår den i givet fald tilbydes.

Dette har imidlertid den konsekvens, at personer med handicap kan blive diskrimineret, når de ønsker at forsikre sig, f.eks. ved at forsikringsselskaber:

- nægter at indgå aftale med den enkelte

- tilbyder forsikringen til en væsentligt forhøjet præmie, og/eller på skærpede vilkår f.eks. med visse forbehold

- opsiger en tidligere indgået forsikringsaftale eller nægter dækning i tilfælde af en skade, der kan relateres til et tidligere handicap.

Konkrete sager tyder på, at flere personer har oplevet at blive afvist, selvom de har væ-ret raskmeldt i en årrække; bl.a. kunne en familiefar, der tidligere har haft en psykisk sygdom, ikke tegne en livsforsikring, ifølge FinansWatch (2014) og P1 Dokumentar (2014).

Dette vurderes bl.a. at være i strid med FN's Handicapkonvention, efter hvilken deltager-staterne, herunder Danmark, "… er forpligtede til at sikre, at personer med handicap til-bydes sygeforsikringer og livsforsikringer på retfærdige og rimelige vilkår." ifølge Institut for Menneskerettigheder (2014) samt Handicapkonventionens artikel 25, litra e.

Et diskriminationsforbud (Institut for Menneskerettigheder 2016a) vil betyde forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling "… på grund af eksisterende, tidligere, fremti-dige eller antagne handicap." (Lovforslagets § 5, stk. 2.), dog medmindre forskelsbe-handlingen "… a) har et sagligt formål, b) er nødvendig for at opnå formålet og c) ikke er uforholdsmæssigt indgribende over for den eller de personer, som forskelsbehandles." (Lovforslagets § 10).

I den konkrete situation vil diskriminationsforbuddet betyde, at alle forsikringsselskaber

som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår

som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering kan påvi-ses/sandsynliggøres, at et eksisterende, tidligere, fremtidigt eller antaget handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse ind-træffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.

Det betyder således også, at det fortsat vil være lovligt at forskelsbehandle personer in-direkte f.eks. i relation til tegning af forsikringer, hvis det er sagligt begrundet og propor-tionalt. Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile eksempelvis forsikringsselskaber at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske om-stændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling).

Den anden case (Tekstboks 3-2) omhandler kravene om, at der skal ske en rimelig

tilpasning af og tilgængelighed til kommunale ydelser og uddannelser. Her ser vi på


kravet om lige adgang til folkeskolen3, hvor vi fortolker, at kravet om rimelig tilpas-

ning betyder, at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have for-

bedret tilgængeligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler,

skal have indrettet undervisningslokaler og skal have tilrettelagt undervisning og

undervisningsmaterialer.

Tekstboks 3-2 Lige adgang til folkeskolen

På nuværende tidspunkt er der ikke et dansk lovkrav, der siger, at personer med handi-cap skal have adgang til undervisningen i alle danske folkeskoler. Faktisk er det sådan, at den fysiske tilgængelighed ofte er mangelfuld. Dette skyldes til dels, at de kommunale folkeskoler i gennemsnit er gamle og ældre end mange af de øvrige kommunale bygnin-ger. KL (2009b) anslår, at hver tredje folkeskole er opført før 1960, og hele 87% er fra før 1980. Dette understøttes af en analyse fra COWI (2009c), der viser at mange skoler er nedslidte. Hele 72% af folkeskolearealerne viser sig at have funktionelle problemer f.eks. dårlig akustik, dårlige lysforhold og mangelfuld IT-infrastruktur.

De nyeste folkeskolebygninger antages dog i høj grad at opfylde byggelovens krav til ny bebyggelse. Disse krav indebærer f.eks., at det skal være let at komme hen til skolebyg-ningen via jævne og faste belægninger og via niveaufrie adgange, og at man kan be-væge sig rundt i skolebygningen og gøre brug af både undervisningslokaler og af toiletter og andre faciliteter.

Lovændringen i 2012 om inklusion af elever med specielle behov i den almindelige under-visning har også allerede anledning til tiltag i den danske folkeskole. Endelig er der en del folkeskoler rundt omkring i Danmark, der allerede har centerklasser for elever med han-dicap, og dermed i høj grad allerede er tilpasset disse elevers behov.

Vi forestiller os, at et diskriminationsforbud vil betyde, at det fra politisk hold vil være ac-ceptabelt, at blot 5% af de danske folkeskoler (også friskoler og private grundskoler) vil blive pålagt at gennemføre tilgængelighedsinvesteringer. Antallet af folkeskoler, der til-passes, vil selvfølgelig afvente en endelig politisk beslutning. Det kan f.eks. ske i forbin-delse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere ele-ver, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således i disse beregninger især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skolebygningen.

Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på forholdsvis få folke-skoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområder. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog allerede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole. Det bør således overvejes, om dette er i over-ensstemmelse med Handicapkonventionens artikel 24, stk. 2, litra b: "Ved virkeliggørel-sen af denne rettighed [til uddannelse] skal deltagerstaterne sikre at personer med han-dicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor". Med an-dre ord, det bør måske antages, at man på længere sigt vil arbejde hen mod flere tilgæn-gelige skoler.

For nogle elever med fysiske handicap vil lige adgang således også være forbundet med et behov for hjælpepersoner, mens der givet også stadig vil være et behov for yderligere støtte til elever med psykiske diagnoser end den, der allerede sker i forlængelse af lov-ændringen i 2012. Der kan f.eks. være et større behov for at have en ekstra lærer i loka-let til at sikre, at alle får den optimale undervisning. Der vil dog samtidig være et mindre behov for hjælpepersoner i specialskoler – og taget de seneste års udvikling i betragtning forventer vi ressourcerne vil følge med fra specialundervisningen til almenundervisnin-gen.

3 Lige adgang til videregående uddannelse er allerede dækket af anden lovgivning.


Den tredje case (Tekstboks 3-3) ser så via eksemplet om målet om lige adgang til

offentlig transport på, at der kan være et generelt behov for at øge tilgængelighe-

den for personer med handicap til f.eks. butikker, kultur- og fritidsinstitutioner og

offentlig transport.

Tekstboks 3-3 Lige adgang til offentlig transport

På nuværende tidspunkt har personer med funktionsnedsættelse ikke lige adgang til of-fentlig transport som andre personer. For at dette kan siges at være tilfældet, skal en række forhold være opfyldt.

Mange vejmyndigheder, trafikselskaber, Banedanmark og Metroselskabet har dog de sid-ste år på frivillig basis arbejdet med tilgængelighed. Dette har givet øget tilgængelighed for alle, men der er lang vej endnu.

Derfor vil lovforslaget sætte yderligere skub i investeringerne på vej og transportområ-det. Et lovkrav om tilgængelighed for alle til offentlig transport vil lede til et antal tilgæn-gelighedsinvesteringer for at forbedre adgangen til offentlig transport, så alle bliver lige-stillet i det henseende.

For blinde og svagsynede personer drejer det f.eks. sig om ledelinjer, opmærksomheds-felter og akustiske signaler på det vejnet, der er mellem boligen og terminalen, busstop-pestedet eller togstationen. Herudover skal der være god adgang til information på selve stationen/stoppestedet med brailleskrift eller akustisk information. Informationen skal være tilgængelig, dvs. det skal være muligt at komme til en tavle med brailleskrift.

For gangbesværede personer (kørestolsbrugere, personer med stok, gangbesværede, personer med rollator, personer med barnevogn, gravide etc.) drejer det sig om etable-ring af ramper, elevatorer, gelænder ved trin og trapper, jævn gangbane, hvilemulighe-der med passende afstand etc.

For hørehæmmede drejer det sig først og fremmest om visuel information f.eks. på skærme på stoppesteder og stationer, tydelig belyst skiltning, adskillelse af trafikant-grupper samt udformning af opholdsarealer, så støjgener minimeres.

Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne har svært ved at orientere sig og forstå informationer og har ofte nedsat reaktionstid pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign. Mindre børn der færdes alene kan også falde inden for denne gruppe. For denne gruppe er det bl.a. vigtigt med: tydelige og let forståelige informatio-ner; lavt hastighedsniveau for biltrafikken; gode oversigtsforhold; tilstrækkelig belysning, der understøtter orienteringen; ensartede og genkendelige udformninger af trafikale løs-ninger, lydinformation (højtalerudkald) suppleret med visuelle informationer samt billeder og symboler, informationsskærme på steder med mange skiftende informationer og op-holdsarealer, udformet så støjgener minimeres.

Det skal også understreges, at der er en del EU direktiver og forordninger, som allerede har bidraget til et antal tiltag rettet mod tilgængelighed til transport. Dette peger alt an-det lige mod, at der er politisk vilje for at foretage forbedringer på dette område.

Sammenfatning Tekstboks 3-4 indeholder en kort sammenfatning af hvilke tilpasninger, der skal ske

for at opfylde et diskriminationsforbud.


Tekstboks 3-4 Sammenfatning: Hvilke tilpasninger skal der ske for at opfylde et diskriminati-

onsforbud?

Et diskriminationsforbud vil lede til et behov for forskellige konkrete tiltag, der vil fjerne konkrete forhindringer eller kompensere for specifikke funktionsnedsættelser. Det er dog vigtigt at understrege, at et diskriminationsforbud ikke vil fjerne alle forhin-dringer.

Mens det vil blive forbudt at forskelsbehandle personer med handicap ved at nægte dem adgang til steder (f.eks. en restaurant, der nægter at betjene personer med visse handi-cap) eller ydelser (f.eks. et forsikringsselskab, der ikke vil forsikre personer med visse handicap), vil et diskriminationsforbud ikke betyde, at alle steder – alle bygnin-ger (f.eks. alle folkeskoler) og alle offentlige transportmidler – i Danmark vil blive tilgængelige for alle.

Der er forskellige typer af tilpasninger. Der er de traditionelle tilgængelighedstilpas-ninger, der fjerner barrierer for fysisk at få adgang til f.eks. bygninger, udearealer eller transport. Der er køb af hjælpemidler, der kompenserer for funktionsnedsættelser i for-bindelse med deltagelse i undervisning eller anden aktivitet. Det kan også dreje sig om ansættelsen af hjælpepersoner, der kan assistere med funktioner for personer med han-dicap. Endelig kan der være tilpasninger i serviceydelser.

Der er allerede et antal andre love og regler i Danmark, der foreskriver tiltag, som afhjælper nogle af de barrierer, der opleves af personer med handicap. Der synes imid-lertid at være tilfælde, hvor lovgivningen er på plads, men hvor den ikke helt efterleves i praksis.

Lovforslaget fra Institut for Menneskerettigheder tager i sagens natur udgangspunkt i, at der er et behov for yderligere tiltag for at undgå diskrimination af personer med handicap, og at dette ikke vil ske uden en ny lovgivning.

I denne rapport er udvalgt tre cases, der adresserer tre af de fire "dimensioner" af dis-krimination: 1. Direkte og indirekte diskrimination: "lige adgang til forsikringer", 2. Rimelig tilpasning: "lige adgang til folkeskolen", 3. Tilgængelighed og universelt de-sign: "lige adgang til offentlig transport". Den fjerde dimension: chikane kommes der ikke nærmere ind på, da denne del af lovforslaget betragtes som værende omkostnings-fri.


4 Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved tilpasningerne?

4.1 Hvordan opgøres samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster?

Når vi laver en samfundsøkonomisk beregning, tager vi – som illustreret i Figur 4-1

– udgangspunkt i besvarelsen af de tre spørgsmål: effekt af hvad?, effekt for

hvem?, og effekt for hvad?

Figur 4-1 Effekt af hvad? for hvem? for hvad?

Note: O = Omkostninger, G = Gevinster.

Vi har næsten svaret på det første spørgsmål: effekt af hvad? i Kapitel 3, hvor vi

beskrev de forskellige typer af tiltag, der vil skulle gennemføres for, at man kan

sige, at et diskriminationsforbud mod handicap er opfyldt. I en samfundsøkonomisk

beregning går man et skridt videre og opgør, hvad det vil koste at gennemføre de

nødvendige tiltag. Dette gøres i sammenligning med en situation (baseline), hvor

der ikke laves yderligere tiltag end, de der allerede er planlagt f.eks. som resultat

af byggeloven eller af, at nedslidte bygninger renoveres og gøres mere tidssva-

rende4.

Vi har i Kapitel 2 og 3 stort set også svaret på det andet spørgsmål: effekt for

hvem? Svaret er her, at omkostningerne ved tilpasningerne især vil blive båret af

4 Det er faktisk sådan for den anden case: lige adgang til folkeskolen, at vi har to baselines at sammenligne med. Vi en baseline, hvor vi ikke nødvendigvis antager, at den nuværende lovgivning helt efterleves i praksis. Vi har så en anden baseline, hvor dette er tilfældet. Anvender vi denne anden baseline som sammenlignings-grundlag vil behovet for tiltag pga. diskriminationsforbuddet være mindre og der-med omkostningerne lavere (og gevinsterne, der kan tilskrives forbuddet, vil også være færre).

Effekt af hvad? for

hvem? for hvad?


de, der vil få dem pålagt – dvs. offentlige og private virksomheder. Gevinsterne vil

derimod især blive opnået af individer dvs. personer med handicap men også andre

personer, der til tider har tilgængelighedsbesvær. Derudover vil samfundet som

helhed opnå nogle gevinster.

Dette bringer os til det tredje spørgsmål effekt: for hvad? Her har vi allerede sva-

ret, at det især drejer sig om tilpasningsomkostninger for offentlige og private virk-

somheder. For personer med handicap har vi indtil videre omtalt gevinsterne som

"lige adgang". Dette gevinstbegreb er dog ikke lige til at sammenligne med tilpas-

ningsomkostningerne, som opgøres i kroner og ører. Derfor går vi i de samfunds-

økonomiske beregninger også her et skridt videre – som beskrevet i det følgende –

og forsøger at opgøre, hvad værdien af "lige adgang" er for den enkelte og for sam-

fundet som helhed.

Måleenheden, som vi anvender i de samfundsøkonomiske beregninger, er således

som udgangspunkt kroner og øre. Det er dog ikke alle effekter – især gevinster –

der er ligetil at opgøre i kroner og øre. Men vi forsøger at gå så langt som muligt i

at gøre dette. Hvor dette så ikke er muligt, analyserer vi gevinsterne kvalitativt.

For opgørelsen af omkostningerne er det dog ikke måleenheden, der er den største

udfordring. Udfordringen er her mere at få tal på, hvad de enkelte tiltag koster. I

denne sammenhæng vil tiltag – og dermed deres omkostninger – inden for et givet

område variere fra sag til sag, f.eks. mellem en stor og en lille, eller en gammel og

en ny folkeskole, der skal tilpasses det behov, personer med handicap har.

For at kunne lave de samfundsøkonomiske beregninger har vi behov for gennem-

snitsskøn på, hvad forskellige typer af tiltag koster. Sådanne skøn har vi, som be-

skrevet i de følgende afsnit og i Bilag A, lavet på baggrund af eksisterende littera-

tur, erfaringer fra eksisterende tilgængelighedsplaner, og den viden, der er blandt

ingeniører og andre eksperter. Vi har bl.a. gjort god brug af den viden, der findes

blandt COWIs ingeniører inden for både bygge- og transportinfrastrukturområdet,

og af relevant viden fra både Norge (Analyse & Strategi, 2011) og Sverige (Integra-

tions- och Jämställdhetsdepartementet, 2010).

For opgørelsen af gevinsterne er det som sagt ofte måleenheden, der også er en

udfordring. Dette er dog ikke tilfældet for f.eks. gevinster såsom øget salg i butik-

ker, der er blevet mere tilgængelige, eller færre sundhedsudgifter eller andre han-

dicapudgifter. Her er udfordringen at opgøre, hvor meget øget tilgængelighed bety-

der for sådanne gevinster.

For andre gevinster er måleenheden normalt ikke kroner og øre – såsom øget livs-

kvalitet for personer med handicap, der opnår lige adgang, eller værdien af øget li-

gestilling og sammenhængskraft i Danmark. Nogle af disse gevinster forsøger vi

dog at værdisætte f.eks. ved at undersøge folks betalingsvilje for at få tilpasnin-

gerne til at ske. Her gør vi bl.a. brug af betalingsviljer fundet for Norge (Analyse &

Strategi, 2011).

De resterende gevinster vil som sagt blive analyseret kvalitativt. Dette betyder

samtidig, at hvis forholdsvis flere omkostninger end gevinster kvantificeres, vil det i

sig selv trække i retning af en konklusion, at tiltag ikke kan betale sig. Hvis dette

Samfundsøkono-misk måleenhed


viser sig at være tilfældet, er spørgsmålet så, hvordan sådanne resterende gevin-

ster værdisættes fra politisk hold. Med andre ord, vi lægger op til at undersøge den

politiske betalingsvilje for at disse gevinster opnås, og i denne sammenhæng om

det betyder, at de samfundsøkonomiske gevinster overstiger de samfundsøkonomi-

ske omkostninger.

I de samfundsøkonomiske beregninger præsenteret i det følgende, anvender vi –

som det også fremgår af Bilag A – en anerkendt samfundsøkonomisk metode.

Denne metode tager hensyn til, at omkostningerne ved tiltag ofte falder tidsmæs-

sigt før gevinsterne indkasseres. Dette betyder, at vi for at kunne lave en sammen-

ligning over tid anvender nutidsværdimetoden og dermed en kalkulationsrente, li-

gesom vi tager udgangspunkt i et fast prisniveau. I denne analyse anvender vi en

tidshorisont på 10 år5, og en kalkulationsrente på 4%, ligesom vi opgør omkostnin-

ger og gevinster i 2016-prisniveau. Endelig justerer vi omkostninger opgjort uden

moms med en nettoafgiftsfaktor, så den er sammenlignelig med ressourcens an-

vendelse for den almindelige forbruger (som står over for markedspriser), og vi

medregner skatteforvridningsomkostninger. Sidstnævnte opstår, når det vil være

nødvendigt at finansiere en del af tilpasningsomkostningerne via beskatning af øv-

rige aktiviteter i samfundet. Det er imidlertid ikke omkostningsfrit for samfundet at

foretage en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis

medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Eksempelvis formodes beskat-

ningen af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden

indkomstskatter.

4.2 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til forsikringer?

Forskelsbehandling Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med

psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om

indgåelse af forsikringer, især livsforsikringer.

Problemstillingen omkring oplevet diskrimination med baggrund i handicap/hel-

bredsproblemer synes primært at vedrøre de såkaldte personforsikringer6, som er

forsikringer, der sikrer udbetaling af økonomisk kompensation ved kritisk sygdom,

tab af erhvervsevne, invaliditet eller død. En undersøgelse fra Finanstilsynet (2015)

har således fundet, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt kun beder potenti-

elle kunder om at afgive helbredsoplysninger i forbindelse med ønsker om tegning

af individuelle personforsikringer såsom livsforsikringer og erhvervsevnetabsforsik-

ringer, hvor der kan være behov for at kunne vurdere hvilken helbredsrelateret

(økonomisk) risiko, et givet selskab dermed vil påtage sig7. Dette udgangspunkt

5 For den tredje case "lige adgang til transport" (afsnit 4.4) antager vi dog, at poli-tikkerne ser 30 år frem i tiden. 6 Eksempelvis livsforsikringer der dækker ved død, erhvervsevnetabsforsikringer der dækker ved nedsat erhvervsevne (invalidepension), eller sygdomsforsikringer som f.eks. forsikring for kritisk sygdom, sundhedsforsikringer, og sygeforsikringer. 7 Ifølge undersøgelsen er der endvidere i modsætning til tidligere en del forsikrings-selskaber, der er ophørt med at indhente helbredsundersøgelser ved tegning af

Samfundsøkonomi-ske beregninger


slås også fast af Forsikring og Pension (2015), hvor det endvidere understreges, at

alle som udgangspunkt kan tegne almindelige forbrugerforsikringer såsom f.eks.

hus-, bil- og indboforsikringer, hvor der kun spørges til antallet af anmeldte skader,

hvilket gælder alle forbrugere. Personforsikringer såsom livsforsikringer og er-

hvervsevnetabsforsikringer indgår, som vist i Tabel 4-1 via tal fra pensionsbran-

chen, ofte som del af en pensionsordning.

Tabel 4-1 Antal forsikringskontrakter og udbetalte ydelser i pensionsbranchen

2010 2011 2012 2013 2014

Antal forsikringskontrakter i pensionsbranchen Kontrakter tegnet uden for ansættel-sesforhold 1.142.774 1.208.941 1.398.422 1.481.007 1.431.842

Kontrakter tegnet som led i et ansæt-telsesforhold

3.891.501 4.059.209 3.997.145 3.801.555 4.153.361

Gruppelivskontrakter 4.945.426 4.956.098 4.489.095 3.785.582 4.092.120

I alt, antal kontrakter 9.979.701 10.224.248 9.884.662 9.068.144 9.677.323

Udbetalte ydelser fra pensionsbranchen, mio. kr.

Pensions- og renteydelser 34.111 35.275 35.597 37.333 40.142

Summer ved død og invaliditet 5.782 6.086 5.604 5.982 5.698

Sum ved udløb 6.541 7.732 8.865 15.758 24.876

Udg. til revalidering og sygebeh. samt kritisk sygdom

613 595 976 1.021 1.074

Andet (kontantbonus o.a.) 4.873 4.688 4.945 5.109 4.525

I alt, udbetalte ydelser 51.920 54.376 55.987 65.203 76.315

Kilde: Forsikring & pension, Temaside med "Statistik og analyse".

Af Tabel 4-1 fremgår det, at der i perioden 2010 til 2014 i gennemsnit var tegnet

knapt 9,7 mio. forsikringskontrakter i pensionsbranchen. I samme periode blev der

i gennemsnit udbetalt rundt regnet 36,5 mia. kr. om året i pensions- og renteydel-

ser - hvoraf en del må formodes udbetalt til invalidepensioner. Ligeledes blev der i

perioden i gennemsnit udbetalt godt 5,8 mia. kr. om året i forbindelse med død og

invaliditet, samt gennemsnitligt godt 850 mio. kr. i udgifter til revalidering og syge-

behandling samt kritisk sygdom. Ud over det, der måtte være udbetalt til invalide-

pensioner, er der fra pensionsbranchen således blevet udbetalt i gennemsnit knap

6,7 mia. kr. om året i relation til død og invaliditet samt kritisk sygdom i den

nævnte periode.

Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som

udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår

som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et

eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at

øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap

ønsker at forsikre sig imod.

ulykkesforsikringer, ”… da der er tale om forsikringer, som kan opsiges af forsik-ringsselskabet, idet de typisk kun tegnes for en periode på ét år ad gangen men lø-bende forlænges for yderligere ét år ad gangen, hvis de ikke opsiges.”


Det vil således selv med et diskriminationsforbud være lovligt at forskelsbehandle

personer indirekte i relation til tegning af forsikringer, hvis det er sagligt begrundet

og proportionalt. Selskaberne må altså eksempelvis fortsat gerne fastsætte højere

præmier eller skærpede vilkår for en person med handicap, hvis dette sagligt kan

begrundes med, at selskabet påtager sig større risiko end sædvanligt ved at tegne

forsikring for vedkommende.

Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-

byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at lige-

behandlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske om-

stændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indi-

rekte forskelsbehandling).

Med en bestemmelse om forbud mod diskrimination vil en sådan bevisførelse endvi-

dere kunne efterprøves juridisk, i første instans ved Ligebehandlingsnævnet og evt.

efterfølgende ved domstolene.

Som situationen er i dag ifølge Finanstilsynet (2015), har 24 ud af de i alt 35 dan-

ske livs- og pensionsselskaber mulighed for at støtte sig til vejledende evidensbase-

rede retningslinjer fra Videnscenter for Helbred & Forsikring (HEFO), når medarbej-

dere i selskaberne skal vurdere i hvilket omfang de eventuelle fysiske og psykiske

helbredsproblemer, som en forsikringsansøger måtte have, øger forsikringsrisikoen.

Uanset dette er det dog i sidste ende det enkelte selskab, der fastsætter, hvilket

udfald en helbredsvurdering skal have, og dermed fastsætter de endelige forsik-

ringsvilkår. Selskabet er således ikke bundet af HEFO's vejledninger eller vejle-

dende vurderinger, selvom disse dog angiveligt sædvanligvis indgår i selskabernes

egne forsikringstekniske og aktuarmæssige overvejelser om forsikringsrisiko, risiko-

summer, dækning, tegningsregler, aftaler m.v.8

Et diskriminationsforbud må da alt andet lige kunne formodes, at føre til færre af-

slag på forsikringer, færre skærpede vilkår såsom forbehold, samt færre og/eller la-

vere ”risikotillæg” dvs. færre forhøjede forsikringspræmier. Denne formodning be-

grundes med en antagelse om, at særligt afgørelser i sager, hvor der kan være tvivl

om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i givet fald tvivl om størrelsen

8 Det fremgår endvidere af undersøgelsen fra Finanstilsynet (2015), at ”Kunder, som har fysiske eller psykiske sygdomme, som efter selskabets vurdering øger for-sikringsrisikoen, vil få afslag på en eller flere forsikringer, blive tilbudt forsikring til forhøjet præmie, eller blive tilbudt forsikring på særlige vilkår med eksempelvis for-behold for bestemte lidelser eller diagnoser. Hvis et forsikringsselskab ikke er i stand til at vurdere hvilken forsikringsrisiko, der er forbundet med en kundes hel-bredsproblemer, er det almindelig praksis, at selskabet enten afslår at tegne forsik-ring for kunden eller tilbyder tegning med forbehold for de helbredsproblemer, som selskabet ikke er i stand til at risikovurdere. Nogle selskaber har f.eks. praksis for ikke at tilbyde tegning til forhøjet præmie, men alene tegning til almindelig præmie, eventuelt med forbehold for bestemte lidelser eller diagnoser. Andre selskaber har omvendt en praksis, hvor de ikke tegner forsikringer med forbehold, men alene – i de tilfælde hvor selskabet vurderer, at de kan påtage sig forsikringsrisikoen – tilby-der forsikring til almindelig præmie eller forhøjet præmie”.


af denne forhøjede risiko, oftere (end med den eksisterende retstilstand) vil falde

ud til forsikringstageres fordel.

Omkostninger Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko, og i sidste ende skadesudbe-

talinger, derved vil blive (marginalt) højere. Dette synes dog ikke at være givet, da

risikospredningen på forsikringerne samtidig vil blive større.

Det kan heller ikke afvises, at forsikringsselskabernes præmieindtægter vil blive

ændret. Det kan imidlertid ikke umiddelbart vurderes, om disse i givet fald samlet

set vil blive entydigt højere eller lavere, når det er antagelsen, at der alt andet lige

vil blive tegnet flere forsikringer, men færre forsikringer med forhøjede præmier.

Forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger kan imidlertid for-

ventes at blive forøgede, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt.

forhøjet risiko samt størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling,

herunder i forbindelse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbe-

hold m.v. Sådanne forøgede administrationsomkostninger vil formodentlig i sidste

ende blive ”væltet over” på alle forsikringstagere i form af generelt højere priser på

forsikringerne.

Området er datamæssigt ganske dårligt belyst f.eks. i form af valide data om antal

sager og ikke mindst om antal afslag og årsagerne til disse. Dette skyldes ifølge Fi-

nanstilsynet (2015) bl.a., at forsikringsselskaberne ikke i dag er forpligtet til at re-

gistrere de forsikringsansøgere, der får afslag. Det er derfor meget vanskeligt at

sætte tal på området.

Ifølge Finanstilsynet (2015) har HEFO) dog oplyst, at de årligt foretager vejledende

helbredsmæssige risikovurderinger i omkring 3-5.000 konkrete sager. Såfremt det

kan antages:

› at disse i gennemsnit 4.000 sager udgør et øverste skøn for antallet af sager,

hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i

givet fald tvivl om størrelsen af denne forhøjede risiko, samt de antages:

› at der i sådanne "tvivlssager" fremover anvendes flere ressourcer på sagsbe-

handling i form af administrative medarbejderes tid, skønsmæssigt op til 2 ti-

mer á anslået i alt kr. 500 pr. time i gennemsnit (alt inklusiv):

da vil et øvre skøn, som vist i Tabel 4-2, for de samlede administrative meromkost-

ninger beløbe sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.

Tabel 4-2 Forsikringsselskabernes tilpasningsomkostninger ved et diskriminationsforbud

Antal sager Meromkost-ning pr. sag, kr.

Meromkost-ning pr. år, kr.

Omkostninger

Øgede administrative omkostninger 4.000 1.000 4.000.000

Kilde: COWI-antagelse.


Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsik-

ringsselskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer

samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i stør-

relsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkost-

ninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.

Gevinster På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sik-

kerhed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-

med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efter-

prøvet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre ople-

velse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").

Det vil i sagens natur være ganske vanskeligt at kvantificere og værdisætte gevin-

ster i form af en oplevelse af en større (økonomisk) sikkerhed og tryghed i hverda-

gen, samt en generelt mindre oplevelse af diskrimination.

Og, da området som tidligere nævnt datamæssigt og statistik synes meget dårligt

belyst f.eks. i form af valide data om ikke mindst antal afslag m.v. på forsikringer

og årsagerne til disse, bl.a. ifølge Finanstilsynet (2015), er det i det hele taget gan-

ske vanskeligt at kvantificere effekterne af et lovforslag om lige adgang til forsikrin-

ger som en del af et forbud mod diskrimination på grundlag af handicap.

Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger,

og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sam-

menhæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.

Som allerede nævnt kan vi dog ikke afvise, at forsikringsselskabernes risiko og i

sidste ende skadesudbetalinger vil blive (marginalt) højere, når det måske bliver

vanskeligere end hidtil at afvise eller tage forbehold over for forsikringstagere på et

helbredsmæssigt grundlag. For at perspektivere dette kan det være nyttigt at fore-

tage følgende tankeeksperiment. Såfremt det kan antages:

› at flere end hidtil får adgang til at tegne en personforsikring og/eller adgang til

at tegne en person forsikring uden forbehold, og

› at der er tale om gruppelivsforsikringer med en typisk årlig præmie på 2.500

kr. ved en typisk dækning i form af en engangssum på cirka 1 mio. kr. udbe-

talt ved død, eller en engangssum på cirka 200.000 kr. udbetalt ved kritisk

sygdom,

da ville der skulle ske mere end et dødsfald eller mere end fem tilfælde af konstate-

ret kritisk sygdom hvert år, for hver 400 ”nye” præmie betalende forsikringstagere,

der får adgang til en sådan gruppelivsforsikring, før det bliver en underskudsforret-

ning for forsikringsselskaberne.

Gevinster sammen-lignet med omkost-ninger


Sammenfatning Tekstboks 4-1 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang

til forsikringer.

Tekstboks 4-1 Sammenfatning: lige adgang til forsikringer

Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om indgåelse af for-sikringer, især livsforsikringer.

Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som ud-gangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår som an-dre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.

Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbe-handling).

Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko vil blive (marginalt) højere, samt at deres præmieindtægter vil blive ændret. Dette er dog svært at vurdere størrelsen af.

Vi forventer desuden, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt størrel-sen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbindelse med ud-formningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Sådanne forøgede admini-strationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle forsik-ringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.

Vores øvre skøn på de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.

Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsikrings-selskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i størrelsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkostninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.

På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sikker-hed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprø-vet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").

Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sammen-hæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.

4.3 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til folkeskolen?

Rimelig tilpasning Den anden case handler om en rimelig tilpasning af folkeskolen. Dette betyder, at

et antal skoler og undervisningen, hvor der er et behov og så vidt muligt, tilpasses

så elever med handicap kan deltage i undervisningen på lige vilkår med elever uden

handicap. Dette betyder, at en elev med handicap kan komme hen til og ind i sko-

lebygningen, kan bevæge sig rundt i den og gøre brug af både undervisningslokaler

og af toiletter og andre faciliteter, og får tilrettelagt undervisningen og undervis-

ningsmaterialerne, så han/hun får fuldt udbytte. Kravet om rimelig tilpasning har


desuden et fokus på den enkelte elev med handicap, da nogle tilpasninger vil blive

iværksat med henblik på at afhjælpe barrierer for en given elev.

Vi forestiller os, at et diskriminationsforbud – med henvisning til kravet om rimelig

tilpasning og tilgængelighed – vil betyde, at det fra politisk hold vil være accepta-

belt, at blot 5% af de danske folkeskoler vil blive pålagt at gennemføre tilgængelig-

hedsinvesteringer. Antallet af folkeskoler, der tilpasses, vil selvfølgelig afvente en

endelig politisk beslutning. Det kan f.eks. ske i forbindelse med etableringen af flere

centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-,

syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre

den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skole-

bygningen. Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på for-

holdsvis få folkeskoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområ-

der. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog alle-

rede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.

Vi antager, som vist i Tabel 4-3, at et diskriminationsforbud som udgangspunkt

både vil gælde de 1.290 folkeskoler i Danmark (2015 data9) og de 553 friskoler og

private grundskoler – dvs. i alt 1.843 skoler (i det følgende kaldt folkeskoler). 75%

af folkeskolerne kategoriserer vi som gamle og dermed 25% som nye. Det bygger

vi på, at hver tredje folkeskole anslås af KL (2009b) til at være opført før 1960, og

hele 87% før 1980. En analyse fra COWI (2009c) viser desuden, at mange skoler er

nedslidte. Hele 72% af folkeskolearealerne viser sig at have funktionelle problemer.

De 5% af folkeskolerne, dvs. 92 folkeskoler, som vil blive udvalgt til tilpasning som

følge af et diskriminationsforbud, antager vi vil være nye folkeskoler (dvs. 20% af

de nye folkeskoler), da de vil kræve færre tilgængelighedsinvesteringer end gamle

folkeskoler (se Tabel 4-4).

Tabel 4-3 Folkeskoler i Danmark

Gamle folkeskoler

Nye folkeskoler

I alt

Antal folkeskoler 1382 461 1843

Andel af folkeskoler som tilpasses 0% 20% 5%

Antal folkeskoler som tilpasses 0 92 92

Kilder: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Stati-

stik-om-grundskoler/Antal-grundskoler og COWI antagelse.

Note: Folkeskoler dækker over både almindelige folkeskoler og friskoler og private grund-

skoler.

Omkostninger Vores bud på gennemsnitlige tilpasningsomkostninger vist i Tabel 4-4 bygger på

nogle grove skøn lavet på baggrund af norske opgørelser (Analyse & Strategi,

2011) samt vurderinger af COWIs egne tilgængelighedseksperter og bygningsinge-

niører. Skønnene bygger på, at der stilles krav til, at det skal være let at komme til

bygningen, belægninger skal være jævne og faste, der skal være niveaufri adgang

til alle yderdøre og alle undervisningslokaler, flugtveje skal være tilgængelige for

9 Derudover er der 252 efterskoler, 170 specialskoler for børn, og 192 dagbehand-lingstilbud (dvs. i alt 2.457 grundskoler i Danmark i 2015), Kilde: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-sko-ler/Statistik-om-grundskoler/Antal-grundskoler


alle, trapper skal være sikre og gangvenlige for alle, elevatorer skal være tilgænge-

lige (dørene skal have tilstrækkelig bredde etc.), fælles adgangsveje skal have

plads nok og være tydelige, information om bygningen skal være let forståelig. Der

skal være god luftkvalitet, akustik og lysforhold (der er til gavn for alle elevers ind-

læring), toiletter skal være placeret på passende steder og være tilgængelige, der

skal være plads til kørestolsbrugere i undervisningslokaler og andre fælleslokaler,

alle skal kunne bruge udstyr så som lyskontakter, dørhåndtag, elevatorknapper,

automater, og der skal være teleslynger i undervisningslokalerne.

De gennemsnitlige tilpasningsomkostninger dækker overen række forskelle mellem

folkeskolerne. De givne tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være afhængig af

skolens størrelse, arkitektur, alder, og placering. Det har dog ikke været muligt her

at analysere denne variation. Nye centerklasser antages, som de nuværende, især

at blive placeret på forholdsvis store folkeskoler. I beregningerne antager vi såle-

des, at de folkeskoler, der vil blive tilpasset, er ca. tre gange større end gennem-

snittet. Vi antager derfor, som vist i Tabel 4-4, at de også er dyrere at tilpasse end

gennemsnittet.

Tabel 4-4 Gennemsnitlige tilpasningsomkostninger: tilgængelighedsinvesteringer og

hjælpemidler – folkeskoler

Gamle folkesko-ler

Nye folkeskoler

Nye folke-skoler der tilpasses

Gennemsnitlig skole, i 1000 kr. pr. skole (2016 priser)

Investeringsomkostninger 1049 258 773

Årlige drifts- og vedlige-holdelsesomkostninger 205 73 219

Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og ekspertvurderinger].

Vores bedste bud, er således, at tilpasningsomkostningerne for én af de 92 nye

skole vil være 773.000 kr. i investeringsomkostninger (engangsomkostninger) med

årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 219.000 kr.

Tabel 4-5 [de to første rækker] viser, så vores bud på tilpasningsomkostninger

samlet set for de 92 nyere skoler. Dette giver en samlet investeringsbehov på om-

kring 71 mio. kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr.


Tabel 4-5 Tilpasningsomkostninger ved diskriminationsforbud: tilgængelighedsinveste-

ringer og hjælpemidler – folkeskoler

Nye folkeskoler

92 skoler, mio. kr. (2016 priser)

Investeringsomkostninger 71

Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 20

Andel af tilpasningsomkostninger som kan tilskrives manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning 10%

92 skoler, mio. kr. (2016 priser) [minus 10%]

Investeringsomkostninger 64

Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 18

Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og COWI-vurderinger].

Tilpasninger af de 92 nye folkeskoler som følge af et diskriminationsforbud vil såle-

des indebære omkostninger – især for kommunerne. Nogle folkeskoler er dog alle-

rede i gang med at blive tilpasset behovene blandt mange af eleverne med handi-

cap. Sådanne omkostninger kan ikke tillægges et nyt forbud. De skyldes i stedet til

dels byggelovens krav til ny bebyggelse (SBi, 2015b), til dels at nogle skoler har

lærere, som har et handicap, og som dermed har foretaget de nødvendige tilpas-

ninger – tilskyndet af diskriminationsforbuddet på arbejdsmarkedet, og til dels som

følge af den tilpasning der er sket i forbindelse med de seneste års indsats for at in-

kludere elever, der før gik på specialskoler.

Som nævnt i afsnit 3.2, viser en undersøgelse fra SBi (2012), at selv hvor lovgiv-

ningen er på plads, sker der ofte mange fejl i forhold til opfyldelsen af kravene til

tilgængelighed igennem hele byggeprocessen. Faktisk finder SBi ved en gennem-

gang af ti byggeprocesser, at kun omkring halvdelen af de definerede målepunkter

for tilgængelighed opfyldes. Der findes dog ikke et overblik over, i hvilket omfang

byggeloven er opfyldt for folkeskoler. Vi antager i vores beregninger, at de fleste

helt nye skolebygninger overholder lovgivningen, mens der nok er nogle mangler i

de nye, men ikke helt nye, folkeskoler (og sikkert også i nogle gamle folkeskoler,

hvor der er foretaget ombygninger). Som vist i Tabel 4-5, anvender vi et meget

groft og usikkert – og måske konservativt skøn, at 10% af de fremtidige omkost-

ninger ved at opnå rimelig tilpasning som følge af et diskriminationsforbud ikke bør

tilskrives forbuddet, men tilskrives opfyldelse af eksisterende lovgivning.

Disse samlede tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være 10% lavere, hvis denne

andel kan tilskrives manglende opfyldelse af den eksisterende lovgivning, og der-

med ikke et nyt diskriminationsforbud [de tre sidste rækker i Tabel 4-5].

Tilpasningsomkostningerne for folkeskolerne, som følge af et diskriminationsforbud,

skal ses i sammenhæng/tillæg til de allerede nødvendige/planlagte investerings- og

vedligeholdelsesomkostninger for de danske folkeskoler. I denne sammenhæng

blev det i 2009 (KL, 2009a og 2009b) antaget, at kommunerne skulle bruge knap 5

mia. kr. årligt (1,7 mia. kr. vedr. vedligeholdelsesbehov og 3,2 mia. kr. vedr. inve-

steringsbehov) i perioden 2010-2013 (dvs. i alt omkring 20 mia. kr. over den fir-

årige periode) på at modernisere og udbygge nedslidte folkeskoler. De 70 mio. i in-

vesteringsomkostninger vil dermed kun være en 5,4% stigning i investeringsbeho-

vet og de 20 mio. kun en 1,2% stigning i det årlige vedligeholdelsesbehov. Disse

renoveringer omfatter store udgifter forbundet med vinduer og døre og tekniske in-

stallationer generelt, samt udgifter forbundet med et dårligt indeklima ofte relateret


til manglende eller dårlig ventilation og temperaturproblemer (for varmt om som-

meren og for koldt om vinteren), eller relateret til fugtproblemer i bygningerne.

Derudover indeholder de udgifter til udbedring af dårlig akustik.

Vores bud på tilpasningsomkostninger, for følge af et diskriminationsforbud, synes

således både realistiske og meget begrænsede i en større renoveringssammen-

hæng. Tilpasningsomkostningerne er også begrænsede set i sammenhæng med, at

de kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.10

Endelig antager vi, at et diskriminationsforbud udover udgifter til tilgængelighedsin-

vesteringer og hjælpemidler også vil indebære flere hjælpepersoner til eleverne

med handicap. Det kan være ekstra lærere, tegnsprogstolke, og personlige hjæl-

pere. Vi antager dog, at der samtidig vil være tilsvarende sparede udgifter til speci-

alskoler. Dette bygger på en vurdering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-

gestilling (2016), som anslår, at der i de senere år i vidt omfang er fulgt ressourcer

med fra special- til almenundervisningen. Dette vurderes, selvom det ikke er muligt

at følge de specifikke ressourcer – og dermed give et godt bud på størrelsen af dem

– i forhold til, at elever er flyttet fra segregerede specialundervisningstilbud til den

almene undervisning, eller at flere elever er fastholdt i almenundervisningen. Dette

skyldes til dels, at der på folkeskoleområdet mange steder er gennemført generelle

effektiviseringer og eventuelle besparelser, der i praksis kan betyde, at de medføl-

gende ressourcer er mindre synlige på skolerne. Samlet set har udgiftsudviklingen

på det samlede folkeskoleområde dog været forholdsvis stabil over de senere år.

Gevinster Som introduceret i Figur 4-1 ovenfor forventes lige adgang til folkeskolen både lede

til gevinster for individet og for samfundet som helhed. Udfordringen er her som

sagt, at en del af disse gevinster, såsom øget livskvalitet for elever der oplever lige

adgang til folkeskolen, er svære at opgøre – ikke mindst hvis målet er at opgøre

det i kroner og øre. Mens samfundet i princippet er os alle, er det heller ikke helt

enkelt at fastslå hvor mange elever, der vil få gavn af de tiltag, som kan tilskrives

et nyt diskriminationsforbud.

For det første kræver dette et bud på hvor mange børn med handicap, der er i fol-

keskolealderen. I Kapitel 2 anslog vi, at der er omkring 98.000 og 160.000 perso-

ner under 16 år med handicap i Danmark, altså noget afhængig af hvordan det op-

gøres. Vores bedste bud – baseret på SFI (2015), befolkningsdata fra Danmarks

Statistik, samt egne beregninger – er, at der omkring 70.000 personer med handi-

cap i folkeskolealderen 6-15 år. For næsten halvdelen (43%) af disse angives syg-

dom som det væsentligste handicap. Dette kan være sukkersyge, hjertekarsyg-

domme, åndedrætsbesvær, hudlidelser, eller problemer med ryg eller nakke eller

andre dele af kroppen, der ikke nødvendigvis betyder et mobilitetshandicap. Vi an-

tager som vist i Tabel 4-6, at de resterende knap 40.000 elever med handicap kan

have et behov for tilgængelighedstiltag. Det gælder dog ikke alle.

10 http://www.kl.dk/Folkeskolen1/FAKTA-OM-FOLKESKOLEN-id83270/


Tabel 4-6 Personer med handicap i alderen 6-15 år, 2015

Antal Andel

Personer med handicap i alderen 6-15 år 70000 100%

- mobilitetshandicap 18304 26%

- sanse- og kommunikationshandicap(1) 4261 6%

- psykiske lidelser 11037 16%

- sygdomme 30194 43%

Kilder: SFI (2015), tabel 3.7, side 55; Danmarks Statistik; og egne beregninger. Note: (1) Vi antager at ca. 2/3 er synshæmmede og 1/3 er hørehæmmede (der er også nogle, forholdsvis få, med talebesvær).

Derudover er der selvfølgelig en del elever, som allerede går på eller vil komme til

at gå på skoler, hvor der på nuværende tidspunkt er ingen eller kun få tilgængelig-

hedsproblemer. På den anden side vil alle andre elever også nyde gavn af bedre til-

gængelighed, f.eks. af elevatorer og bedre belysning. Vi antager, således i bereg-

ningerne de 92 skoler, der tilpasses, hver i gennemsnit får en tilgang på 50 elever

med handicap – altså tilsammen godt 4.600 elever med handicap. Derudover anta-

ger vi, at skolerne størrelsesmæssigt nok er større en gennemsnitlig skole dvs.

mere end 350 elever. Vi antager således, at de 92 skoler, der tilpasses, i gennem-

snit har 1.000 elever, således at 92.000 elever i større eller mindre grad for gavn af

tiltagene (se Tabel 4-7).

Tabel 4-7 Antal elever på de 92 skoler der tilpasses

Antal

Elever med handicap 4.600

Elever uden handicap 87.400

Elever i alt 92.000

Kilder: COWI-antagelser

Der har siden lovændringen i 2012 om inklusion af elever med specielle behov i den

almindelige undervisning været fokus på den nødvendige pædagogiske indsats for

at sikre inklusionen af elever med forskellige behov. I denne sammenhæng har fo-

kus især været på elever med indlæringsvanskeligheder f.eks. som følge af AKT

(Adfærd, Kontakt og Trivsel), ADHD, aspergers, autisme og andre former for

læse/skrivevanskeligheder. Der findes derimod ikke megen viden om effekten af in-

klusion af elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede, i den almene fol-

keskole.

Vi må således forlade os på de effektvurderinger, der er lavet for elever med indlæ-

ringsvanskeligheder, og som er præsenteret i forskningskortlægningen og det sy-

stematiske review af effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med sær-

lige behov i grundskolen (Clearinghouse, 2012 og 2013), og i afrapporteringen af

inklusionseftersynet foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

(2016).

Begge effektvurderinger kiggede på elevernes faglige/skolemæssige præstationer,

på elevernes sociale færdigheder og på trivselsmæssige effekter generelt. Konklusi-


onen er overordnet set, at øget inklusion påvirker elevers faglighed i en positiv ret-

ning. Der er dog nogen diskussion, om dette også gælder de andre elever. Nogle

undersøgelser viser, at der ikke er nogen negativ afsmitning på de øvrige elever

ved inklusion af elever med særlige behov med hensyn til akademisk udbytte. An-

dre undersøgelser viser, at negativ afsmitning kan undgås ved, at der følger res-

sourcer såsom støttelærere og god pædagogisk indsats med de inkluderede elever.

Endelig vurderer nogen, at læring bedst sker i et miljø, hvor eleverne møder sam-

fundets diversitet og lærer at håndtere den. Sidstnævnte har også noget at gøre

med trivsel og opbygningen af sociale færdigheder.

De undersøgelser, vi referer til, forsøger dog ikke at opgøre effekterne/gevinsterne

for eleverne i kroner og øre, så de kan sammenholdes med tilpasningsomkostnin-

gerne. Dette skyldes, at det er svært at sætte værdier på livskvalitet, f.eks. det at

gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i

fritiden. Det skylder også, at vi ikke har nogle resultater for, hvordan øget faglighed

på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.

Med hensyn til sidstnævnte er det være at bemærke, at DCH/COWI (2014) vurde-

rer, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at få flere personer med

handicap i arbejde. F.eks. viser en beregning, at hvis det gradvist over en tiårig pe-

riode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med handicap fra førtidspension til

fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at vi behøver at bruge ekstra ressourcer

på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst

på omkring 3,3 mia. kr. (netto-nutidsværdi over en tiårig periode).

Udover sådanne mulige faglige og sociale gevinster fra øget inklusion, antages tilta-

gene at give gevinst for eleverne – især eleverne med handicap, men også for de

andre elever (og andre brugere af skolebygningerne f.eks. i aftentimerne) – i form

af nemmere adgang til skolebygningerne og til undervisningen.

Tabel 4-8 viser vores skøn på værdien af tilgængelighedsinvesteringerne og hjæl-

pemidler. Dette meget grove skøn er baseret på et norsk værdisætningsstudie

(Analyse & Strategi, 2011), hvor man har spurgt et repræsentativt udsnit af den

norske befolkning – dvs. både personer med handicap og personer uden handicap –

om hvilket værdi, de tillægger tilgængelighedstiltag for bygninger og udeområder.

Disse skøn har vi justeret, så de antages at gælde for en gennemsnitlig dansk sko-

leelev. Dette gælder ikke kun en omregning fra norske til danske kroner og fra

2011 priser til 2016 priser. Det gælder også det forhold, at det norske repræsenta-

tive udsnit af befolkningen antages at omfatte ca. 15% personer med handicap,

mens der kun ca. er 6% af de danske skoleelever, der har et handicap – og vi anta-

ger, at personer med handicap værdsætter tilgængelighedstiltagene noget højere11

end personer uden handicap. Derudover antager vi, at en skoleelev uden handicap

værdsætter sådanne tiltag lidt lavere end den gennemsnitlige person uden handi-

cap, da rørligheden alt andet lige er højere. Med andre ord, vi har forsøgt at justere

de norske gennemsnitsværdier ned til at gælde en gennemsnitlig dansk skoleelev.

11 Vi antager her en faktor 10.


Tabel 4-8 viser f.eks., at bedre belysning værdsættes højst af den gennemsnitlige

elev. Dette skyldes nok, at dette er til stor gavn for både elever med og uden han-

dicap, mens ramper, handicaptoiletter, og teleslynger især er til gavn for de for-

holdsvis på elever med handicap. Samlet set anslår vi så, at den årlige gevinst fra

et diskriminationsforbud beløber sig til godt 36 mio. kr. Denne beregning er baseret

på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 ele-

ver i de skoler, der tilpasses som følge af et diskriminationsforbud.

Tabel 4-8 Gevinster ved lige adgang til folkeskolen (nemmere adgang til undervisningen)

– individet (2016 priser)

Væ

rdi

kr.

pr.

b

esø

g(1

)

Væ

rdi

pr.

år,

m

io.

kr.

(2)

Nemmere adgang til undervisningen

Tilgængelighedsinvestering

Jævn belægning på gangbaner 0,6 2,9

Ramper 0,2 0,4

Elevator 1,0 1,9

Gelænder 1,5 6,7

Belysning 3,5 16,3

Skiltning 0,4 1,9

Hjælpemiddel

Handicaptoilet 0,2 0,4

Teleslynge 0,2 2,9

Specialdesignede undervisningsmaterialer 0,2 2,9

I alt – værdi af nemmere adgang 36,3

Kilder: Analyse & Strategi (2011) og Bilag A. Note: (1) Norske værdier justeret til at gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev. (2) Baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 elever i de skoler, der tilpasses. Endelig er der ikke gevinster i de skoler, hvor det givne problem allerede er løst.

Endelig kan lige adgang til folkeskolen også ses som et led i en overordnet politisk

målsætning om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at

deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til samfundets res-

sourcer. Vi antager således, at der vil være en politisk betalingsvilje for lige adgang

til folkeskolen, hvis størrelse må være op til politikkerne.

Når man sammenligner gevinsterne fra et diskriminationsforbud med omkostninger,

er det – udover at begge opgørelser er forbundet med stor usikkerhed – vigtig, at

være opmærksom på, at omkostningerne vil bliver båret af kommuner, mens ge-

vinsterne vil opnås af skoleeleverne, mens også af samfundet mere generelt.

Dette betyder, som vist i Tabel 4-9, at omkostningerne skal tillægges et skattefor-

vridningstab, da kommunerne vi have et finansieringsbehov. Gevinsterne er derud-

over – via nutidsværdier – gjort sammenlignelige med omkostninger, da disse ikke

altid falder på samme tidspunkt. Faktisk antager vi i beregningerne, at selve inve-



steringsudgiften vil falde her og nu. Det skal dog i denne sammenhæng understre-

ges, at lovforslaget ikke foreskriver en slutdato, som jo i sidste ende skal bestem-

mes af politikerne.

Tabel 4-9 viser, at når vi sammenligner de samfundsøkonomiske omkostninger ved

et diskriminationsforbud (uden at reducere for at nogle af tilpasningerne bør tilskri-

ves manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning) med de kvantificerbare gevin-

ster fra nemmere adgang til undervisningen, får vi et samfundsøkonomisk under

skud på 62 mio. kr. (set over en tiårsperiode). Dette må anses som et lille under-

skud, som med stor sandsynlighed vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare sam-

fundsøkonomiske gevinster – herunder en politisk betalingsvilje. Faktisk beløber

mankoen sig kun til 13.431 kr. pr. folkeskoleelev med handicap og 672 kr. pr. fol-

keskoleelev generelt (i de 92 skoler over en tiårsperiode).

Tabel 4-9 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-

gang til folkeskolen (uden reduktion som følge af manglende opfyldelse af ek-

sisterende lovgivning)

Nutidsværdi (10-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)

Omkostninger, mio. kr. 368

- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 320

- Skatteforvridningstab, mio. kr. 48

Gevinster, mio. kr. 306

Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -62

Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i de 92 skoler) -13431

Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -672

Kilde: COWI beregninger.

Hvis vi derimod reducerer omkostningerne ved at tilskrive nogen af dem (10%)

manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning, får vi som vist i Tabel 4-10, et no-

get mindre samfundsøkonomisk underskud, der faktisk nærmer sig break-even.



gang til folkeskolen (reduktion som følge af manglende opfyldelse af eksiste-

rende lovgivning)







Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i de 92 skoler) -5433

Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -272

Kilde: COWI beregninger.

Sammenfatning Tekstboks 4-2 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang

til folkeskolen.

Tekstboks 4-2 Sammenfatning: lige adgang til folkeskolen

Et diskriminationsforbud vil indebære et krav om en rimelig tilpasning af og tilgængelig-hed for folkeskolen. Dette betyder, at skoler og undervisningen, hvor der er et behov og så vidt muligt, tilpasses så elever med handicap kan deltage i undervisningen på lige vil-kår med elever uden handicap.

Vi forestiller os, at kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed vil betyde, at det fra politisk hold vil være acceptabelt, at blot 5% af de danske folkeskoler, dvs. 92, vil blive pålagt at gennemføre tilgængelighedsinvesteringer. Det kan f.eks. ske i for-bindelse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skolebygningen.

Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på forholdsvis få folke-skoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområder. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog allerede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.

Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio. kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse om-kostninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske folke-skoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.

Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for elever med handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-kvantificerbare gevin-ster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget faglighed, der på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.

Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over en 10-årig periode) fås et begrænset samfundsøkonomisk underskud.

Dette underskud vil med stor sandsynlighed blive opvejet af ikke-kvantificerbare ge-vinster.


4.4 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige adgang til offentlig transport?

Tilgængelighed Den tredje case ser via eksemplet om målet om lige adgang til offentlig transport

på, at der kan være et generelt behov for at øge tilgængeligheden for personer

med handicap til f.eks. butikker, kultur- og fritidsinstitutioner, og offentlig trans-

port.

På Sjælland har busserne som udgangspunkt lavgulv. Ved nedbrud af materiel sker

det dog, at der indsættes ældre busser der ikke har lavgulv. Jo mindre busstoppe-

stedet er og jo længere væk fra de store byer, jo mindre tilgængeligt er dette som

regel. Der er her f.eks. tale om et busstoppested alene med en stander på et sted

hvor der ikke er fortov, dvs. en gangbesværet har vanskeligt ved at komme til bus-

stoppestedet uden at gå på kørebanen. Herudover vil vedkommende have svært

ved at gå ind i bussen idet der er et trin pga. manglende fortov, også selvom der er

tale om en lavgulvsbus.

De 11 Nordjyske kommuner har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab gen-

nemført et udbud på levering af udstyr til busstoppesteder dvs. læskærme, stander,

cykelparkering og skraldespand. Mange stoppesteder i ni af kommunerne er alle-

rede opgraderet. Formålet med samarbejdet har ikke været tilgængelighed, men

det må antaget at tilgængeligheden er forbedret (Nordjyllandstrafikselskab, 2016).

Omkostninger Trafikselskabet Movia dækker hele Sjælland og har ca. 14.000 busstoppesteder, jf.

Movia (2016). Movia ligger ikke inde med data om fysisk indretning (buslomme,

fremrykket stop, vejside stop mv.) og stoppestedsudstyr ved samtlige stoppeste-

der, da den fysiske indretning af stoppestederne er vejmyndighedernes ansvar. Mo-

via har imidlertid i efteråret 2015 gennemført en registrering af stoppestederne (in-

klusiv stoppesteder ved terminaler), der indgår i det såkaldte strategiske busnet,

der består af de buslinjer, der har flest afgange og flest passagerer i Movias om-

råde.

Fordelingen af de 4.600 registreringer af stoppesteder i det strategiske busnet er:

› 184 (4%) Knudepunkter/store stoppesteder (over 250 daglige påstigere)

› 552 (12%) Bystoppesteder (50-250 daglige påstigere)

› 960 (21%) Mindre bystoppesteder (10-50 daglige påstigere)

› 2896 (63%) Landstoppesteder (Mindre end 10 daglige påstigere)

På baggrund af de indsamlede data er der konstateret behov for almindelig opgra-

dering af stoppestederne i det strategiske net til gavn for alle buspassagerer med

hensyn til belægning, læskærm og digital trafikinformation, som vist i Figur 4-2.

Det vil kræve yderligere opgradering, hvis stoppestederne skal gøres fuldt tilgæn-

gelige – med forbehold for byrum og lokale forhold, der medfører forskellige mulig-

heder og begrænsninger for arbejdet med tilgængelighed. Denne yderligere opgra-

dering har Movia ikke kortlagt. Movia har heller ikke set på adgangsveje til stoppe-

steder eller forbindelse videre til rejsemål i det område et givent stoppested betje-

ner.


Figur 4-2 Behov for opgraderinger, fordelt på stoppestedstyper. Kilde: Movia 2016.

Ved belægning skal forstås en fast belægning for passagerne ved ind- og udstig-

ning. Movia bemærker, at Københavns Kommunes ca. 1.200 stoppesteder ikke ind-

går i opgørelsen eller Movias vurdering af behov for almindelig opgradering. Køben-

havns Kommune har netop iværksat en opgradering af alle deres reklamefinansie-

rede stoppesteders by-udstyr, der er ved at blive implementeret, ifølge Movia

(2016).

Ifølge figuren er der behov for ombygninger på ca. 1.950 af de 4.600 registrerede

busstoppesteder. Dette svarer til at 42% af de registrerede busstoppesteder bør

ombygges hvad angår belægning, læskærm og/eller digital information.

De registrerede steder er ikke nødvendigvis repræsentative for det samlede antal

busstoppesteder hverken på Sjælland eller i hele landet, men de steder hvor der er

størst behov.


En optælling af busstoppesteder ved hjælp af rejseplanen viser, at der findes

34.415 busstoppesteder i Danmark. Hvis behovet for ombygning på samtlige bus-

stoppesteder i Danmark svarer til behovet på de registrerede 4.600 busstoppeste-

der på Sjælland (ekskl. København) vil dette svare til at ca. 14.00012 busstoppeste-

der skal ombygges i hele landet13.

Da omkostningerne er meget forskellige efter busstoppestedets type (knudepunkt,

bystop, mindre bystop, landstop) opdeles busstoppestederne i Tabel 4-11 så de

svarer til Figur 4-2.

Tabel 4-11 Antal busstoppesteder i Danmark hvor der vurderes at være behov for tilpas-

ninger

Belægning Læskærm

Digital trafik-information

Knudepunkt 0 323 841

Bystop 144 1797 3284

Mindre bystop 431 3845 0

Landstop 3335 0 0

Samlet antal stoppesteder der skal ombygges 3910 5965 4125

Omkostning pr. stoppested, kr. 32.00014 35.00015 226.00016

Samlet omkostning for 14.500 busstoppesteder, kr.

125 mio. 209 mio. 932 mio.

1.266 mio.

Kilde: Data aflæst på Figur 4-2 opregnet til landsplan, samt COWIs vurdering af omkostning pr. stoppested

I Tabel 4-11 vurderes den samlede udgift til ombygning af 14.000 busstoppesteder

til omkring 1,3 mia. Ved beregningerne er der forudsat, at kommunerne og staten

fortsætter arbejdet med at tilpasse stoppesteder, så de er mere tilgængelige end

hidtil (se eksempel fra Nordjylland og Københavns Kommune). En del af busstoppe-

stederne vil dermed blive ombygget uanset om loven mod diskrimination bliver

vedtaget eller ej. Det skønnes her, at ca. 2/3 af dette investeringsbeløb (ca. 856

mio. kr.) vil kunne tilskrives et diskriminationsforbud. Denne ekstraomkostning vil

finde sted afhængig af, hvornår det kræves, at ombygningerne gennemføres. Vi an-

tager dog ikke, at det fra politisk hold vil blive krævet, at alle sådanne tilpasninger

12 42% af 34.415 – 1.200 = 33.215 dvs. eks. de 1200 busstoppesteder Køben-havns Kommune forventes at ombygge under alle omstændigheder. Tallet rundes ned til hele 1.000 13 Dette forudsætter at de nævnte 4.600 busstoppesteder er repræsentatives for alle stoppesteder i Danmark. Dette er en grov antagelse, men vurderes at være det bedste mulige bud med de informationer der er til rådighed. 14 Omkostninger til belægninger dækker afrømnings – og jordarbejder, fast belæg-ning eller fliser, grusbelægning, og kantsten. Kilde: Movia (2013). 15 Omkostninger til læskærm dækker billigste type læskærm inkl. affaldskurv. Kilde: Movia (2013). 16 Omkostninger til digital trafikinformation dækker count down, og trafikinformati-onsskærm samt en merpris til dyrere læskærm inkl. rækværk og merpris til større areal med fast belægning og længere kantsten. Kilde: Movia (2013).


skal ske med det samme. Vi antager således, som vist i Tabel 4-12, at de ekstra in-

vesteringsomkostninger vil finde sted over en 30-års periode, dvs. 28,5 mio. kr. pr.

år.

Størstedelen af omkostningerne afholdes af kommunerne som den ansvarlige

vejmyndighed for største delen af det vejnet hvor der findes busstoppesteder17. Der

vil dog være omkostninger til busstoppesteder på statsveje administreret af Vejdi-

rektoratet. Der findes ikke en opgørelse om hvor stor del af busstoppestederne er

på statsveje.18 Ovenstående tal dækker ikke f.eks.:

› Højtalerudkald

› Akustiske signaler og information

Der ses bort fra disse omkostninger, idet de ikke vurderes at være realistiske ved

almindelige busstoppesteder men alene ved trafikterminaler. Ombygninger af ad-

gangsveje til busstoppestederne er heller ikke indregnet, idet disse ikke direkte

vedrører busstoppestederne og er ikke undersøgt af Movia. Der tages også forbe-

hold for byrum og lokale forhold, der medfører forskellige muligheder og begræns-

ninger for arbejdet med tilgængelighed.

Ud over omkostninger til ombygning af stoppesteder mm., kommer der årlige eks-

tra drifts- og vedligeholdelsesomkostninger f.eks. ekstra el til belysning og udskift-

ning af tilpasningen (belægning, udstyr etc.) ved slid, samt opdatering af informati-

oner. Disse skønnes til 10% af etableringsomkostningerne svarende til knapt 86

mio. kr. pr. år, når alle tilpasningerne er sket efter 30 år. Dette betyder, som vist i

Tabel 4-12, at sådanne årlige omkostninger vil stige over tid.

I de større byer er det almindeligt at buslæskure finansieres af reklamer. Det er

derfor muligt, at en større del af ovenstående beløb ikke belaster de offentlige ud-

gifter.

Da kommunernes størrelse og befolkningstæthed er meget forskellig, vil den øgede

investering være meget forskellig – nogen kommuner har kun få eller ingen statio-

ner og antallet af busstoppesteder afhænger af kommunens størrelse og befolk-

ningstætheden.

Grundet krav om øget effektivitet – køreplanen skal holdes og rejsen fra A til B skal

være så hurtig som mulig – er det ikke muligt, at chaufføren hjælper personer med

handicap. Der for er det vigtigt, at de ledes til bussen uden problemer samt at de

får information om hvilken bus holder ved stoppestedet – ellers skal de bruge en

hjælper. Her tænkes på blinde og svagtseende personer.

17 Dvs. ekskl. motorveje hvor der kun findes få busstoppesteder såsom på Helsin-gørmotorvejen 18 I 2014 brugte de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg og drift af veje ekskl. vintertjeneste, ifølge Danmarks Statistik (2014).


Her skal der også nævnes de rutebusser, der kører mellem landsdelene samt de

busser der bruges som erstatning for togforbindelser ved arbejde på skinner etc.

Disse busser har højt gulv og dermed flere trin og er dermed ikke tilgængelige.

Metro og mange togstationer er i stort omfang tilpasset – bortset fra at der ofte er

problemer med elevatorerne. Det vurderes at tiltagene på stationer sker løbende i

forbindelse med generel renovering af stationerne.

Det antages her at adgang til lufthavne og havne er tilgængelig for alle og dermed

overholder EU lovgivningen.

Tabel 4-12 Opsummering kvantificerbare omkostninger

Mio. kr.

Omkostninger ved tilpasning første år

Omkostninger ved tilpasning over 30 år (pr. år)

Omkostninger

Investeringsomkostninger (som følge af diskri-minationsforbud) 856 28,5

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (som følge af diskriminationsforbud), årligt 85,6

(første år) 2,85 (andet år) 5,71

osv.

Gevinster Mens omkostningshistorien især drejer sig om at få personer med handicap fra A til

B, går gevinsterne et stykke videre ved, at formålet ikke kun er at rejse, men også

at man skal foretage sig noget værdifuldt, når man kommer til B.

Tilgængelighed for alle til offentlig transport kan give lavere udgifter til individuel

handicapbefordring samt eventuelt give rejsetidsbesparelser, idet en person med

handicap kan hurtigere komme frem til et rejsemål med kollektiv trafik i stedet for

at afvente afhentning af flextrafik/flextur, samt det forhold at flextur skal hente

flere personer på samme tur (dvs. omvejskørsel). Hertil kommer miljøgevinster,

idet der er færre ture (rutebussen kører alligevel, men flextursbussen kører en eks-

tra tur). Disse gevinster opgøres dog ikke her. Endelig kan der muligvis opnås en-

kelte besparelser på bilstøtteordningen og ledsagerordningen (DSB).

Transport og byggestyrelsen (2016) forventer udgifter til individuel handicapbefor-

dring på ca. 215 mio. kr. årligt inkl. administrationsudgifter, men ekskl. brugerbe-

taling. Beløbet dækker over et forventet antal rejser på 945.602 med en gennem-

snitlig turlængde på 11,8 km svarende til ca. 10,9 mio. personkilometer pr. år for-

delt på 50.586 personer.

Hvis det antages, at der som følge af forbedret tilgængelighed til almindelig bus-

/offentlig transport kan spares 10% af turene med individuel handicapbefordring og

10% af udgifterne dertil, vil dette, som vist i Tabel 4-13, repræsentere en årlig be-

sparelse på knap 22 mio. kr., når alle tilpasningerne er gennemført. Vi antager i be-

regningerne, at gevinsterne vil blive opnået hurtigere, end omkostningerne finder

sted, da vi går ud fra, at de busstoppesteder, der har flest brugere, renoveres først

– og at disse busstoppesteder sikkert får endnu flere brugere end før, når de bliver

renoveret. Vi laver i den grove antagelse, at halvdelen af de samlede gevinster op-

nås de første 10 år og den resterende halvdel de næste 20 år.


Hvis vi endvidere antager, at hver bruger der med forbedret tilgængelighed kan an-

vende almindelig bus-/offentlig transport i stedet for individuel handicapbefordring

(flextur/-trafik) sparer 5 - 10 minutter pr. tur – konkret antages 7,5 minutter pr.

tur – vil den samlede tidsbesparelse løbe op i 11.820 timer pr. år. Denne tidsbespa-

relse vil repræsentere en årlig samfundsøkonomisk tidsgevinst på ca. 2 mio. kr.19,

når alle tilpasninger er foretaget. Derudover, kan man som i folkeskolecasen (se

Tabel 4-8) antage, at personer med handicap (og andre personer) vil have en værdi

af en nemmere, dvs. mere bekvemmelig adgang, til og på busstoppestedet. Et groft

bud på dette er 5 kr. pr. besøg20, som giver en samlet årlig gevinst på omkring

500.000 kr., når alle tilpasninger er foretaget.

Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få

støtte til at købe en bil21. Nettoudgiften til bilstøtteordningen er opgjort til ca. 350

mio. kr. pr. år i 2007 priser, ifølge Transport- og Energiministeriet (2007).

Den mest benyttede ordning til offentlig transport er DSB's såkaldte ledsagerord-

ning. Ledsagerordningen betyder kort fortalt, at personer med handicap kan rejse

med en ledsager til en billets pris eller rejse alene til halv pris. Desuden kan man på

størstedelen af stationerne få assistance af personalet. Visitering sker efter et be-

hovskriterium. Størstedelen af brugerne er blinde og svagsynede. DSB solgte i

2005 44.000 rejser i ledsagerordningen (kilde: Transport- og Energiministeriet).

Det har ikke været muligt at finde de præcise udgifter til ordningen. Hvis vi forud-

sætter en gennemsnitlig pris på 225 kr. pr. rejse, samt at der er samme antal rej-

ser i år som i 2005 svarer DSB's tab i indtægter til ca. 5 mio. kr. pr. år. Det er dog

meget svært at vurdere, om der er potentiale for besparelser på ledsagerordningen

og bilstøtteordningen i forbindelse med et diskriminationsforbud, og i givet fald

hvor meget gevinsterne ville være. Disse gevinster medregnes derfor ikke22.

Derudover kan man forvente at bedre transportmuligheder kan udmønte sig i bedre

muligheder for beskæftigelse og indtjening. Her skal det igen bemærkes, at

DCH/COWI (2014) vurderer, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at

få flere personer med handicap i arbejde. F.eks. viser en beregning, at hvis det

gradvist over en tiårig periode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med han-

dicap fra førtidspension til fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at vi behøver

at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en

19 Tidsgevinsten værdisættes med en samfundsøkonomisk enhedsomkostning for ventetid/forsinkelsestid ved rejser med kollektiv trafik (andet/fritid formål), som al-mindeligt ved samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. 20 Baseret på Analyse & Strategi (2011) 21 Støtten gives som en grundstøtte i form af et rentefrit lån til køb af en fabriksny bil på indtil maksimalt 139.000 kr. Andelen af lånet, der skal tilbagebetales, er af-hængig af indtægt. Udskiftning af en bil med støtte kan først ske, når bilen er seks år gammel. 22 En eventuel besparelse på bilstøtteordningen vil i øvrigt også med stor sandsyn-lighed medføre samfundsøkonomiske omkostninger i form af tidstab og nedsat komfort.


samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 mia. kr. (netto-nutidsværdi over en ti-

årig periode). Det er dog for usikkert at give et skøn på beskæftigelseseffekten af

mere tilgængelige busstoppesteder.

Tabel 4-13 Opsummering af kvantificerbare gevinster og sparede omkostninger

Mio. kr.

Årlige gevinster, efter 30 år

Årlige gevinster, efter 10 år

Gevinster og sparede omkostninger

Tidsgevinster 2,0 1,0

Sparede udgifter til handicapbefordring 21,5 10,8

Nemmere adgang til bus 0,5 0,2

I alt – gevinster og sparede omkostninger 24,0 12,0

Det er her særdeles vigtigt at nævne, at de umiddelbart kvantificerbare gevinster

kun omfatter gevinster og sparede omkostninger relateret til den primære mål-

gruppe – personer med handicap. Sådanne universelle tiltag vil have gevinster for

alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere adgang til busstoppe-

steder. Bedre adgang til offentlig transport, større bevægelsesfrihed og bedre kom-

fort, vil også kunne betyde at flere personer anvender offentlig transport i stedet

for egen bil eller i stedet for ikke at rejse. Herudover kunne man forestille sig at

flere personer har mulighed for at passe et arbejde, hvis de kan bruge den kollek-

tive transport. Dette er blot vanskeligt at værdisætte i den konkrete sammen-

hæng23.

Ud over de direkte omkostninger er der i sammenligningen med gevinsterne tillagt

et samfundsøkonomisk skatteforvridningstab som følge af, at der vil være et offent-

ligt nettofinansieringsbehov – primært i kommunerne. Gevinsterne er derudover –

via nutidsværdimetoden – gjort tidsmæssigt sammenlignelige med omkostnin-

gerne, da disse som sagt ikke alle falder på samme tidspunkt.

I Tabel 4-14 vises resultatet af sammenligningen af de kvantificerbare samfunds-

økonomiske omkostninger ved et diskriminationsforbud med de kvantificerbare ge-

vinster ved lige adgang til offentlig transport. Her skal det igen understreges, at de

kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med handicap

får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at det viste sam-

fundsøkonomiske underskud på 1,17 mia. kr. (over en 30-års periode) vil blive op-

vejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst blandt personer uden handicap

– som jo også må siges at være i målgruppen for tiltag, der retter sig mod tilgæn-

gelighed for alle.

23 Et værdisætningsstudie har dog vist, at trafikanter synes at tillægge væsentlig værdi til forbedret information om aktuelle rejsetider og eventuelle forsinkelser mm., jf. COWI for Vejdirektoratet (2013).




gang til offentlig transport (busser)

– sammenligning med en 30-års tidshorisont







Tekstboks 4-3 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang

til offentlig transport.

Tekstboks 4-3 Sammenfatning: lige adgang til offentlig transport

Denne case ser på målet om lige adgang til offentlig transport, og det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere prævist om at sikre at busstoppesteder har til-strækkelig god belægning, læskærme og digital information. Det vurderes, at togstationer, lufthavne og færgeleje i forvejen er rimeligt tilgængelige.

Baseret på en gennemgang af 4.600 busstoppesteder på Sjælland har vi vurderet at ca. 14.000 af landets 34.415 busstoppesteder kunne trænge til en tilpasning i forhold til belæg-ning, læskærm og digital trafikinformation.

Vi antager, at det fra politisk hold vil være acceptabelt, at de ekstra investeringsomkost-ninger fra et diskriminationsforbud vil finde sted over en 30-års periode, med 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og vedligeholdelse. Til sammenlig-ning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg og drift af veje ekskl. vintertjeneste.

Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere adgang til bus-stoppesteder.

Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppesteder vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig transport i stedet for handicap-befordring. Personerne kan forventes at få en tidsgevinst og udgifter til handicapbe-fordring forventes at blive reduceret.

Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger.

Her skal det understreges, at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med handicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for til-tag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.

Sammenfatning


5 Konklusioner Vi har i den samfundsøkonomiske analyse af et diskriminationsforbud mod handicap

anvendt en anerkendt metode, som vi f.eks. også vil anvende, hvis vi skal beregne,

om det giver samfundsøkonomisk mening at bygge en fast Femern-forbindelse. Når

vi gør dette, svarer vi på tre spørgsmål: Effekt af hvad? Effekt for hvem? og Effekt

for hvad?

Disse tre spørgsmål er dog noget sværere at svare på, end når det gælder analysen

af en Femern-forbindelse. Dette betyder at svarene – og dermed de samfundsøko-

nomiske beregninger – er forbundet med forholdsvis stor usikkerhed; men det må

man leve med, hvis man vil anvende en samfundsøkonomiske analyse som en del

af det politiske beslutningsgrundlag for et diskriminationsforbud.

Mht. det første spørgsmål: Effekt af hvad? vil et diskriminationsforbud lede til en

del forskellige typer af tiltag. Det kan være tilgængelighedsforbedringer af bygnin-

ger og transportveje, behovet for nye/flere hjælpemidler, for flere hjælpepersoner

– f.eks. tegnsprogstolke eller ekstra lærere i folkeskolen, eller det kan være beho-

vet for tilpasninger af serviceydelser. Det er altså ikke blot et spørgsmål om en tun-

nel eller en bro for at nå over Femern. Derudover vil et diskriminationsforbud ikke

betyde, at alt gøres fuldt ud tilgængeligt for alle personer med handicap. Her er be-

grebet rimelig tilpasning vigtig. Dette adskiller sig også noget fra historien om en

Femern-forbindelse, hvor vi jo ikke kan nøjes med at kun at komme halvvejs over

vandet.

Mht. det andet spørgsmål: Effekt for hvem? så er målgruppen for et diskriminati-

onsforbud er jo først og fremmest personer med handicap. Her har vi dog ikke en

egentlig befolkningstælling, men må stole på surveys f.eks. foretaget af SFI. Der-

udover anvender vi et moderne handicapbegreb, hvor et handicap først opstår i

mødet med forhindringer i det omgivende samfund. Dette betyder jo så, at tilpas-

ninger som følge af diskriminationsforbuddet vil være med til at mindske antallet af

personer med handicap eller i det mindste graden af deres handicap. Derudover vil

tilgængelighedsinvesteringer også være til gavn for personer uden handicap, f.eks.

ældre mennesker, forældre med barnevogne, eller folk der skal transportere store

kasser ind i bygninger.

Mht. det tredje spørgsmål: Effekt for hvad? så er der en skelnen mellem de, der får

gevinsterne fra tiltagene og de, der har omkostningerne. Som sagt er diskriminati-

onsforbuddet først og fremmest rettet mod ligestilling af personer med handicap, så

de problemer, de står overfor i dagligdagen, afhjælpes. Det drejer sig om den livs-

kvalitetsforbedring, der er forbundet med øget tilgængelighed, såsom let at kunne

komme hen til og ind i en bygning og gøre brug af faciliteterne i bygningen. Men

det drejer sig også om den øgede livskvalitet, der er ved at være inkluderet i sam-

fundet, dvs. at kunne deltage på lige fod i samfundslivet som andre, og dette kan

udmønte sig i bedre deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed højere indkomster.

Omkostningerne til tiltagene vil derimod blive båret af kommuner og virksomheder.

Helt centralt er, at vi i den samfundsøkonomiske analyse sammenholder omkost-

ninger, som i de fleste tilfælde kan opgøres i kroner og øre, med gevinster i form af

øget livskvalitet og dermed sværere at opgøre i kroner og øre. Dette betyder – alt

En samfundsøkono-misk analyse af et diskriminationsfor-bud er forbundet med usikkerhed


andet lige – at der vil være en tendens til et samfundsøkonomisk underskud, hvis

man blot sammenholder sådanne kvantificerbare omkostninger og gevinster. Dette

betyder også, at der i flere tilfælde kan være et behov for en politisk værdi-sæt-

ning, altså om der en politisk betalingsvilje for at opnå en given – ikke-kvantificer-

bar – gevinst.

Som allerede nævnt kan et diskriminationsforbud lede til en del forskellige typer af

tiltag. I en samfundsøkonomisk analyse som denne er det ikke muligt at lave be-

regninger for alle tiltagene. Dette betyder, at man i en politisk beslutning om et dis-

kriminationsforbud ikke har et samfundsøkonomisk resultat for Danmark som hel-

hed, men må basere sig på beregninger for udvalgte tiltag. Man kan selvfølgelig føl-

gende en vedtagelse af et diskriminationsforbud lave yderligere beregninger, når

man står over for at skulle beslutte et antal konkrete tiltag.

I denne samfundsøkonomiske analyse har vi begrænset os til at lave beregninger

for tre typer af tiltag via tre cases.

I den første case ser vi på det at undgå eller i hvert fald at mindske forskelsbe-

handling af personer med handicap ved at nægte dem adgang til nogle steder eller

nogle ydelser. Vi bruger her eksemplet med at forsikringsselskaber – som udgangs-

punkt – skal forsikre alle.

Vores antagelse er således, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsik-

ringsselskaber som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handi-

cap på samme vilkår som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvi-

ses/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan

forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som

personen med handicap ønsker at forsikre sig imod. Den afgørende forskel ved et

diskriminationsforbud vil være en omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det – hvor

der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves

direkte eller indirekte forskelsbehandling – herefter vil påhvile forsikringsselskabet

at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Vi antager derfor, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger

øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt

størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbin-

delse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Så-

danne forøgede administrationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive

”væltet over” på alle forsikringstagere i form af generelt højere priser på forsikrin-

gerne.

Vi skønner, at de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrel-

sesordenen 4 mio. kr. pr. år, hvilket anses for beskedne, da de blot udgør omkring

0,1% af livs- og pensionsforsikringsselskabernes samlede administrationsomkost-

ninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer.

Det er derimod ikke muligt at sætte værdier på gevinstsiden. Vi forventer dog, at

de berørte forsikringstagere vil opleve en større (økonomisk) sikkerhed og tryghed i

hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og dermed i sidste ende billi-

gere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprøvet en sag om mulig

Man kan ikke lave beregninger for alle tilpasninger

Beskedne admini-strative meromkost-ninger ved lige ad-gang til forsikringer


diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en

større "retfærdighedsfølelse").

Vi konkluderer således, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenholde gevinster

og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i

den store sammenhæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er ac-

ceptable.

Den anden case omhandler kravene om, at der skal ske en rimelig tilpasning af

kommunale ydelser og uddannelser. Her ser vi på kravet om lige adgang til folke-

skolen, hvor vi fortolker, at kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed betyder,

at et begrænset antal (5%) af de danske folkeskoler skal have forbedret tilgænge-

ligheden til skolebygningerne og de enkelte undervisningslokaler, skal have indret-

tet undervisningslokaler, og skal have tilrettelagt undervisning og undervisningsma-

terialer.

Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio.

kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse omkost-

ninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske fol-

keskoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de

årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.

Vi forventer, at tiltagene vil have gevinster for både individet – især for elever med

handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen

for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en

værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-

kvantificerbare gevinster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nær-

områder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget

faglighed, der på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.

Vi konkluderer, at tiltagene vil indebære et begrænset kvantificerbart samfundsøko-

nomisk underskud. Vi tror, at dette mindre underskud med stor sandsynlighed vil

blive opvejet af ikke-kvantificerbare samfundsøkonomiske gevinster – herunder en

politisk betalingsvilje, således at der er balance i tingene.

Den tredje case ser på målet om lige adgang til offentlig transport. Her drejer det

sig om det at kunne skifte fra den ene transportform til den anden – mere præcist

om at sikre at busstoppesteder har tilstrækkelig god belægning, læskærme og digi-

tal information.

Vi anslår, et diskriminationsforbud vil lede til ekstra investeringsomkostninger over

en 30-års periode på 28,6 mio. kr. pr. år. Hertil skal tillægges 10% til årlig drift og

vedligeholdelse. Til sammenligning bruger de danske kommuner 11,5 mia. til anlæg

og drift af veje ekskl. vintertjeneste. Vi antager således, at det fra politisk hold vil

være acceptabelt, at tilpasningerne sker over en længere årrække.

Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for personer med

handicap men også for alle passagerer der vil opleve større kvalitet af og nemmere

adgang til busstoppesteder. Gevinsterne opstår idet bedre adgang til busstoppeste-

der vurderes at gøre det muligt for flere personer med handicap at benytte offentlig

Samfundsøkono-misk balance ved lige adgang til folke-skolen

Mindre kvantificer-bart samfundsøko-nomisk underskud ved lige adgang til transport – som sandsynligvis opve-jes af ikke-kvantifi-cerbare gevinster


transport i stedet for handicapbefordring. Personerne kan forventes at få en tidsge-

vinst og udgifter til handicapbefordring forventes at blive reduceret.

Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over

en 30-årig periode) fås et negativt beløb – dvs. de samfundsøkonomiske gevinster

er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger. Her skal det understreges,

at de kvantificerbare gevinster kun indeholder gevinster ved, at personer med han-

dicap får bedre adgang til bustransport. Det er derfor ikke usandsynligt, at dette

samfundsøkonomiske vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare gevinster, ikke mindst

blandt personer uden handicap – som jo også må siges at være i målgruppen for

tiltag, der retter sig mod tilgængelighed for alle.

Afslutningsvis bør det understreges, at mens de ovenfor tre cases alle omfatter til-

pasninger, der vil indebære samfundsøkonomiske omkostninger, vil andre ændrin-

ger som følge af et diskriminationsforbud være gratis for samfundet – med undta-

gelse af de omkostninger der skal bruges på at behandle klagesager over oplevet

diskrimination.

Der vil f.eks. ikke være omkostninger forbundet med at undgå forskelsbehandling,

som på nuværende tidspunkt sker, når personer med handicap bliver afvist ved ind-

gangen til restauranter, diskoteker eller andre lignende steder, eller når de bliver

nægtet at medbringe hjælpemidler. Der forventes også at være ingen eller kun få

omkostninger forbundet med at sikre, at personer med handicap får samme be-

handlingstilbud som andre i sundhedsvæsenet, eller at sikre, at personer med han-

dicap ikke afskæres fra at anvende offentlige digitale løsninger.

En del tilpasninger vil være gratis for samfundet


Bilag A Samfundsøkonomisk metode Formål Formålet med Bilag A er ikke at give en beskrivelse af de grundlæggende principper

i den samfundsøkonomiske metode. En god beskrivelse af denne findes f.eks. i Fi-

nansministeriets (2009) vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konse-

kvensvurderinger.

Formålet er her blot at give et indblik i de forudsætninger, der ligger bag beregnin-

gerne i rapporten.

Der er nogle forudsætninger, som er fælles for de tre cases. Som vist i den føl-

gende tabel, anvender vi en kalkulationsrente på 4% for at kunne lave en sammen-

ligning over tid og dermed tage hensyn til, at omkostningerne ved tilpasningerne

ofte falder tidsmæssigt før gevinsterne indkasseres, ligesom vi opgør omkostninger

og gevinster i 2016-prisniveau

I denne sammenhæng, anvender vi en tidshorisont på 10 år. Valget af tidshorisont

bør i princippet være afhængig af den enkelte tilpasnings økonomiske levetid. Alter-

nativt kan anvendes i en scrapværdi, hvis der vælges en kortere tidshorisont. Da et

diskriminationsforbud kan lede til mange forskellige typer tilpasninger, burde man

måske anvende forskellige tidshorisonter24.

Vi pålægger ikke-momsbelagt omkostninger en nettoafgiftsfaktor på 32,5%, så den

er sammenlignelig med ressourcens anvendelse for den almindelige forbruger, som

står over for markedspriser, og vi medregner skatteforvridningsomkostninger i det

omfang tilpasningerne medfører øgede indkomstskatter. Her anvender vi et skatte-

forvridningstab på 20%.

Centrale parametre Størrelse

Kalkulationsrente 4%

Nettoafgiftsfaktor 32,5%

Skatteforvridningstab 20%

Kalkulationsperiode (år) 10

Prisniveau, år 2016

Som beskrevet i afsnit 4.2 bygger den samfundsøkonomiske beregning for casen

om lige adgang til forsikringer på få fakta og dermed især forudsætninger. Den

centrale forudsætning er, at et diskriminationsforbud vil medføre meromkostninger

til administration af tvivlssager. Vi antager her, at der i gennemsnit er 4.000 tvivls-

sager om året, og at hver af disse kræver flere ressourcer på sagsbehandling i form

af administrative medarbejderes tid, skønsmæssigt op til 2 timer á anslået i alt kr.

500 pr. time i gennemsnit (alt inklusiv).

24 For den tredje case "lige adgang til transport" (afsnit 4.4) antager vi dog også, at politikkerne ser 30 år frem i tiden.

Fælles forudsætnin-ger

Forudsætninger: "lige adgang til for-sikringer"


Som beskrevet i afsnit 4.3 laver vi den antagelse, at 75% af de danske folkeskoler

kan kategorisere som "gamle" og dermed 25% som "nye". Denne forudsætning har

dog ikke den store betydning for de samfundsøkonomiske beregninger, da vi anta-

ger at kun "nye" folkeskoler – og kun 20% af disse (dvs. 5% af alle folkeskoler) –

vil blive rimeligt tilpasset, som følge af et diskriminationsforbud.

Vi har dernæst, som vist i nedenstående tabel, lavet nogle skøn på, hvad forskellige

tilpasningsinvesteringer og hjælpemidler koster, og hvor stor en del af folkesko-

lerne (både "gamle" og "nye"), som ville skulle lave sådanne tilpasninger, hvis de

blev udvalgt som centerskole.

Tilpasning Investe

rin

gso

mko

stn

ing

pr.

tilp

asn

ing

(1

00

0 k

r.)

Årl

ige d

rift

s-

og

ved

lig

eh

old

els

esom

-ko

stn

ing

er

pr.

tilp

asn

ing

(1

00

0 k

r.)

Gen

nem

sn

itli

g a

nta

l ti

lpasn

ing

er

i en

fo

lkesko

le s

om

til

passes

An

del g

am

le f

olk

esko

ler

hvo

r ti

lpas-

nin

g e

r n

ød

ven

dig

An

del n

ye f

olk

esko

ler

hvo

r ti

lpasn

ing

er

nø

dven

dig


Jævn belægning på gangbaner 30 3 1 75% 25%

Ramper 20 2 2 75% 10%

Elevator 500 25 1 75% 10%

Gelænder 10 1 4 75% 25%

Belysning 30 15 10 75% 25%

Skiltning 10 3 10 75% 25%

Hjælpemiddel

Handicaptoilet 150 15 2 75% 10%

Teleslynge 25 1 2 95% 75%

Specialdesign. undervisningsmaterialer 5 5 5 75% 75%

I alt pr. gns. gammel folkeskole 1049 205

I alt pr. gns. ny folkeskole 258 73

Kilder: Analyse & Strategi (2011) og COWI-vurderinger.

Derudover antager vi, som vist i nedenstående tabel, at de 92 skoler, der tilpasses,

hver i gennemsnit får en tilgang på 50 elever med handicap – altså tilsammen godt

4.600 elever med handicap. Derudover antager vi, at skolerne størrelsesmæssigt

nok er større en gennemsnitlig skole dvs. mere end 350 elever. Vi antager således,

at de 92 skoler, der tilpasses, i gennemsnit har 1.000 elever, således at 92.000 ele-

ver i større eller mindre grad for gavn af tilpasningerne.

Forudsætninger: "lige adgang til fol-keskolen"


Antal

Elever med handicap 4.600

Elever uden handicap 87.400

Elever i alt 92.000

Kilde: COWI-antagelser

Endelig har vi, som vist i nedenstående tabel, lavet nogle skøn på værdien af til-

gængelighedsinvesteringerne og hjælpemidler. Dette meget grove skøn er baseret

på et norsk værdisætningsstudie (Analyse & Strategi, 2011), hvor man har spurgt

et repræsentativt udsnit af den norske befolkning – dvs. både personer med handi-

cap og personer uden handicap – om hvilket værdi, de tillægger tilgængelighedstil-

tag for bygninger og udeområder. Disse skøn har vi justeret, så de antages at

gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev.

Væ

rdi

kr.

pr.

b

esø

g(1

)

Væ

rdi

pr.

år,

m

io.

kr.

(2)

Nemmere adgang til undervisningen


Jævn belægning på gangbaner 0,6 2,9

Ramper 0,2 0,4

Elevator 1,0 1,9

Gelænder 1,5 6,7

Belysning 3,5 16,3

Skiltning 0,4 1,9

Hjælpemiddel

Handicaptoilet 0,2 0,4

Teleslynge 0,2 2,9

Specialdesignede undervisningsmaterialer 0,2 2,9

I alt – værdi af nemmere adgang 36,3

Kilder: Analyse & Strategi (2011) og Bilag A. Note: (1) Norske værdier justeret til at gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev. (2) Baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 elever i de skoler, der tilpasses. Endelig er der ikke gevinster i de skoler, hvor det givne problem allerede er løst.

Som beskrevet i afsnit 4.4, antager vi, at øget tilgængelighed via flere busstoppe-

steder med tilstrækkelig god belægning, læskærme og digital information vil lede til

besparelser på den individuelle handicapbefordring. Som vist i nedenstående tabel,

antager vi, at der kan spares 10% af antal ture og dermed 10% af udgifterne.

Individuel handicapbefordring

Anslået udgift, mio. kr. (2016) 215

Forventet antal rejser 945.602

Gennemsnitlig turlængde, km. 11,8

Forudsat besparelse, udgift og antal ture 10%


Forudsætninger: "lige adgang til of-fentlig transport"


Derudover antager vi, som vist i nedenstående tabel, at tilpasninger også vil give

en transporttidsbesparelse.

Ved kollektiv trafik vs. Individuel handicapbefordring

Gennemsnitlig tidsbesparelse, min. pr. tur 7,5

Samlet tidsbesparelse, timer 11.820


Endelig anvender vi til værdisætningen af denne tidsbesparelse, den officielle trans-

portøkonomiske enhedspris for "ventetid og forsinkelsestid" (andet):

Enhedsomkostning tid - kollektiv trafik kr./time pr. person (2015)

Rejsetid

Bolig-arb 86

Erhverv 364

Andet 86

Ventetid og forsinkelsestid

Bolig-arb 173

Erhverv 727

Andet 173

Kilde: http://www.trm.dk/da/temaer/samfundsoekonomisk-ana-

lyse/publikationer


Bilag B Kilder

2011/1 LSF 103, "Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler

og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-

ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)". https://www.retsinfor-

mation.dk/forms/r0710.aspx?id=140724

Analyse & Strategi (2011), "Til for universell utforming i bygg og uteområder – Veil-

eder i samfunnsøkonomisk analyse", Analyse & Strategi i samarbejde med Vi-

sta Utredning og WSP Analys & Strategi for Barne-, likestillings- og inklude-

ringsdepartementet (BLD), Oslo. https://www.regjeringen.no/globalas-

sets/upload/bld/uurapportveileder.pdf

BKI nr. 35 af 15/09/2009, "Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006

om rettigheder for personer med handicap". https://www.retsinforma-

tion.dk/forms/r0710.aspx?id=127181

Clearinghouse (2012), "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med

særlige behov i grundskolen – forskningskortlægning", forskningsserien 2012

nummer 11. http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/danskclearinghousefo-

ruddannelsesforskning/SR12mapfinal0409_01.pdf

Clearinghouse (2013), "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med

særlige behov i grundskolen – systematisk review", forskningsserien 2013

nummer 13. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Re-

view/review_inklusion_2013.pdf

Codan, HANDI Forsikring, "Forsikringer specielt tilpasset handicappedes behov".

http://www.lev.dk/media/1840/codan_brochure_2014.pdf

COWI (2009a), "Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb", Analyserap-

port nr. 1, april. http://www.kl.dk/ImageVault-

Files/id_29396/cf_202/COWI_analyse_af_kommunernes_vedligeholdelsesefte

rs.PDF

COWI (2009b), "Analyse af fysisk sammenlægningspotential (strukturbetingede in-

vesteringer)", Analyserapport nr. 2, april. http://www.kl.dk/ImageVault-

Files/id_29397/cf_202/COWI_analyse_af_fysisk_sammenl-

gningspotentiale_.PDF

COWI (2009c), "Analyse af funktionsoptimering", Analyserapport nr. 3, april.

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_29398/cf_202/Analyserapport_nr-_3-

.PDF

COWI/Vejdirektoratet (2013), "Værdisætning af trafikinformation", COWI for Vejdi-

rektoratet, 2013


Danmarks Statistik (2014), Udtræk fra Danmarks Statistik lavet af SAMKOM sekre-

tariatet.

DCH (2014), "Mennesker med handicap i Danmark", Det Centrale Handicapråd,

maj. http://www.dch.dk/sites/default/files/Mennesker%20med%20handi-

cap%20i%20Danmark_FINAL.pdf

DCH/COWI (2014), "Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede

indsatser for personer med handicap.", Udarbejdet af COWI A/S for Det Cen-

trale Handicapråd, 2014. http://www.dch.dk/sites/default/files/rap-

port%20om%20samfunds%C3%B8konomiske%20gevinster.docx

DCH/Sensus (2015), "Kortlægning af tilgængeligheden til kollektiv transport, taxi

og fly", Udarbejdet af Sensus ApS for Det Centrale Handicapråd.

http://www.dch.dk/sites/default/files/Tilg%C3%A6nge-

lighed%20til%20kollek-

tiv%20transport%2C%20taxi%20og%20fly%201.3%20%28endelig%29.pdf

Direktiv 2001/85/EF, "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20.

november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til per-

sonbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og

om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF." http://publications.eu-

ropa.eu/da/publication-detail/-/publication/556f0d2e-9be3-11e4-872e-

01aa75ed71a1/language-da

Direktiv 2003/24/EF, "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF af 14.

april 2003 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -

standarder for passagerskibe." http://publications.europa.eu/da/publication-

detail/-/publication/754147b4-2d3f-4ce5-9dad-fda65d0040f1/language-da

Finansministeriet (2009), "Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske kon-

sekvensvurderinger." https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-

regnemetoder

Finansministeriet (2012), "Kortlægning og analyse af befordringsordninger."

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_58634/cf_202/Deloittes_rap-

port_om_udgifter_til_befordring.PDF

Finanstilsynet (2015), ”Forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske

lidelser”.

https://www.finanstilsynet.dk/da/Nyheder%20og%20presse/Pressemeddelel-

ser/Arkiv/2015/PM-haantering-af-personer-psykisk-lidelse-181215

Finanstilsynet's hjemmeside, Temaside med " Tal & Fakta - Statistik, nøgletal &

analyser"

https://www.finanstilsynet.dk/Tal%20og%20Fakta

FinansWatch (2014), " Videncenter: Derfor bliver nogle handicappede afvist af for-

sikringsselskaber". http://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring___Pension/ar-

ticle6990410.ece?shareId=mail


Forordning 261/2004, "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-

relevant tekst) - Erklæring fra Kommissionen." http://eur-lex.europa.eu/le-

gal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32004R0261

Forordning 1107/2006, "Bevægelseshæmmede personers rettigheder –flyrejser."

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV%3Al24132

Forordning 1177/2010, "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser

og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

EØS-relevant tekst." http://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/ALL/?uri=CELEX:32010R1177

Forsikring & Pension (2014), "Psykisk syge og forsikring". http://www.for-

sikringogpension.dk/presse/nyheder/2014/Sider/Psykisk-syge-og-for-

sikring.aspx

Forsikring & Pension (2015), " Helbredsoplysninger - henstilling om at forklare af-

slag på grund af helbred ", FP-information 13/16. http://www.for-

sikringogpension.dk/medlemmer/branchesamarbejde/forbruger-

forsikringer/Sider/Afslag-på-forsikring.aspx

Forsikring & Pension (2015), "FAKTA OM: Psykiske syge og forsikring”.

http://www.forsikringogpension.dk/Presse/nyheder/2015/documents/Fakta-

blad%20om%20forsikring%20og%20psykiske%20syg-

domme%2018%20DEC%202015.pdf

Forsikring & Pension's hjemmeside, Temaside med "Statistik og analyse".

http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/Sider/Stati-

stik_og_Analyse.aspx

Institut for Menneskerettigheder (2014), "Policy brief – Forsikring og handicap".

http://menneskeret.dk/udgivelser/forsikring-handicap

Institut for Menneskerettigheder (2015), "Guld-indikatorerne – måling af udviklin-

gen for implementeringen af handicapkonventionen i Danmark".

http://www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehan-

dling_2015/guldindikatorer_dk.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2016a), "Forslag til lov om forbud mod diskrimi-

nation på grund af handicap – ligebehandlings- og tilgængelighedslov".

http://www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/nyheder/for-

slag_til_lov_om_forbud_mod_diskrimination_af_per-

soner_paa_grund_af_handicap.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2016b), "Personer med handicap, som har ople-

vet diskrimination", (ikke offentliggjort liste).


Institut for Menneskerettigheder (2016c), "Diskrimination og handicap – Forslag til

et forbud mod diskrimination på grund af handicap", (internt arbejdsdoku-

ment).

Forslag til lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap – ligebehand-

lings- og tilgængelighedslov". http://www.menneskeret.dk/files/media/doku-

menter/nyheder/forslag_til_lov_om_forbud_mod_diskrimination_af_per-

soner_paa_grund_af_handicap.pdf

Integrations- och Jämställdhetsdepartementet (2010), "Bortom fagert tal – om

bristande tillgänglighet som diskriminering", Ds 2010:20, Stockholm.

http://www.regeringen.se/conten-

tassets/ae6f99c2bb494ff2a66eacc0a7c17364/bortom-fagert-tal---om-

bristande-tillganglighet-som-diskriminering-ds-201020

KL (2009a), "Fundament for fremtiden – Kommunernes plan for løft af de fysiske

rammer for velfærd – Del 1". http://www.kl.dk/ImageVault-

Files/id_29394/cf_202/Fundament_for_fremtiden_-_del_I.PDF

KL (2009b), "Fundament for fremtiden – Kommunernes plan for løft af de fysiske

rammer for velfærd – Del 2". http://www.kl.dk/ImageVault-

Files/id_29395/cf_202/Fundament_for_fremtiden_-_del_II.PDF

LBK nr. 227 af 09/03/2016, "Lejeloven", https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/r0710.aspx?id=173642

LBK nr. 438 af 16/05/2012, "Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling".

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141404

LBK nr. 587 af 27/05/2013: "Planloven". https://www.retsinforma-

tion.dk/forms/R0710.aspx?id=144425

LBK nr. 1095 af 19/09/2007, "Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og

mænd". https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20929

LBK nr. 1185 af 14/10/2010, "Bekendtgørelse af byggeloven". https://www.retsin-

formation.dk/forms/r0710.aspx?id=133389

LBK nr. 1349 af 16/12/2008, "Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbe-

handling på arbejdsmarkedet m.v." https://www.retsinforma-


LBK nr. 1678 af 19/12/2013, "Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og

mænd". https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578

LOV nr. 1489 af 23/12/2014, "Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbe-

handling på arbejdsmarkedet m.v." https://www.retsinforma-



LOV-2013-06-21-61, "Lov om forbud mot diskriminering på grunn av nedsatt

funksjonsevne (diskriminerings- og tilgjengelighetsloven), Norge".

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2013-06-21-61

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016), "Afrapportering af inklusi-

onseftersynet". http://www.denoffentligesektor.dk/inklusionseftersyn-96-pro-

cents-maalsaetningen-droppes#.V6209k5stOw.email

MOVIA (2013) Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybyg-

ning eller ombygning af busstoppesteder. Movia. April 2013. 2013 priser.

MOVIA (2016) Brev fra Movia dateret 7. september 2016. Sag-400215.

Nordjyllands Trafikselskab 2016. https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk

P1 Dokumentar (2014), "Forsikringsselskaber blæser på menneskerettigheder",

http://www.dr.dk/p1/p1-dokumentar/p1-dokumentar-

125https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2013-06-21-61

SBi (2009), "Tilgængelighed – udfordringer begreber og strategier", Statens Bygge-

forskningsinstitut, Aalborg Universitet. http://sbi.dk/tilgaengelighed/bygning-

sindretning/tilgengelighed-udfordringer/sbi-2009-12.pdf/at_download/file

SBi (2010), "Anvisning om Bygningsreglement 2010". http://www.sbi.dk/byggetek-

nik/bygningsdele/anvisning-om-bygningsreglement-2010

SBi (2012), "Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til

byggeprocessen", Anne Katrine Fransen m.fl., København.

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning/bygningsreglemen-

tets-tilgaengelighedsbestemmelser-set-i-forhold-til-byggeprocessen

SBi (2013), "Regulering af tilgængelighed i udlandet". http://www.sbi.dk/tilgaenge-

lighed/bygningsindretning/regulering-af-tilgaengelighed-i-udlandet/reguler-

ing-af-tilgaengelighed-i-udlandet-1

SBi (2015a), "Tilgængelig viden - viden om tilgængelighed", Statens Byggeforsk-

ningsinstitut, Aalborg Universitet. http://sbi.dk/tilgaengelighed/generelt/til-

gaengelig-viden-viden-om-tilgaengelighed/sbi-2015-24-1/at_download/file

SBi (2015b), "Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål", SBI-

Anvisning 250. Statens Byggeforskningsinsistut.

http://anvisninger.dk/anvisninger/Pages/250-Tilgaengeligt-byggeri-generelt-

indledende-spoergsmaal-1.aspx

SFI (2008), "Handicap og samfundsdeltagelse 2006", Bengtson, SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

https://pure.sfi.dk/ws/files/256474/0818_Handicap_og_sam-

fundsdeltagelse.pdf


SFI (2011), "Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier - Den første kort-

lægning i Norden", SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, april

2011. http://www.sfi.dk/publikationer/boern-med-en-funktionsnedsaettelse-

og-deres-familier-4396/

SFI (2013), "Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse -

En analyse af sammenhængen mellem hverdagsliv, samliv, udsathed, og

type og grad af funktionsnedsættelse", SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, oktober. http://www.sfi.dk/publikationer/hverdagsliv-og-

levevilkaar-for-mennesker-med-funktionsnedsaettelse-3549/

SFI (2014), "Handicap, uddannelse og beskæftigelse", SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, oktober. http://www.sfi.dk/publikationer/handicap-

uddannelse-og-beskaeftigelse-3265/

SFI (2015), "Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014", SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, februar. http://www.sfi.dk/pub-

likationer/handicap-og-beskaeftigelse-udviklingen-mellem-2002-og-2014-

3068/

SFI (2016), "Måling af inklusion - Survey 2015", SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd, marts. http://www.sfi.dk/publikationer/maaling-af-inklu-

sion-survey-2015-11242/

SFS 2008:567, "Diskrimineringslag (2008:567)". http://www.riksdagen.se/sv/do-

kument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/diskrimineringslag-

2008567_sfs-2008-567

Trafik- og Byggestyrelsen (2015): "Bygningsreglement 2015". http://bygningsreg-

lementet.dk/

Trafik- og Byggestyrelsen (2016): "Handicapkørsel. Statistik, budget 2016."

http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/04%20Kollek-

tiv%20trafik/04%20Statistik%20fra%20regionale%20trafikselskaber/Handi-

cap/Handicap%20B2016.pdf

Transport- og Energiministeriet (2007). "Kortlægning af kørselsordninger for men-

nesker med handicap." April 2007. http://www.trm.dk/da/publika-

tioner/2007/kortlaegning-af-koerselsordninger-for-mennesker-med-handicap

Vejdirektoratet (2013), "Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed, anlæg

og planlægning, vejregler", januar 2013. http://vejregler.lovpor-

taler.dk/showdoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmands-

systemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2ffael-

les+for+by+og+land%2ftilgaengelighedsrevision%2f&docId=vd-anlaeg-

faerdselsarealer-2013-full

oktober 2016 institut for menneskerettigheder ... · samfundsøkonomisk analyse som denne er det...

Documents