Download - Whisky&Rom Magasinet Issue No.2
WWW.WHISKYMESSEN.DK
WHISKY& ROMWHISKY&&&ROM&ROM&WHISKY&&HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50 NR. 2 | AUGUST 2011 | ISSN 2244-9884
KVINDER & WHISKY
THE BAlVENIE
TEMA:
+ WHISKY SKolEN - MÆSKNINg | CoolEY DISTIllERY | VoX PoP - HVoRFoR KAN DU lIDE WHISKY? | RoM SKolEN | SKANDINAVISK UPDATE | BESØg HoS HAVANA ClUB I CUBA | EN BlENDER FØDES - MØD RICHARD PATERSoN | SHACKlEToNS WHISKY FRA ANTARKTIS
3 DANSKE DESTIllERIERVI har kIggeT nÆrmere pÅ desTIllerIerne sTaunIng, fary loChan og ørBÆk
VI har mødT kIss kIng, kVInden Bag WhIsky & lIfesTyle,
raChel BarrIe fra glenmorangIe og
louIsa young fra arran
en VIp Tur TIl BalVenIe er helT sIkkerT deT
BedsTe skoTland kan TIlByde
PoRT EllENeT Besøg hos danmarks
sTørsTe porT ellen samlIng
FOKUS PÅ
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 3
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
REDAKTIoNUlrik Bertelsen
Henrik Berggren Olsen
TRYKCS-Grafi sk
gRAFIKmesserdesign.dk
TEKSTERHanne Kenneth
Jacob HilleHenrik Olsen
Ulrik BertelsenDominic Roskrow
Ingvar ThomsenPeter Kjær
Søren BayerNiels H. Lynggaard
Jakob BunchJens Tholstrup
Walter Tentschert
FIRMAoPlYSNINgERNBO-Gruppen
Sjølund Gade 186093 Sjølund
CVR.: 25 99 58 05www.nbo.dk
Mobil: +45 2395 2313
ind
ho
ld
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 3
06 BalVenIe - deT BedsTe skoTland kan Byde pÅ
10 Cooley dIsTIllery - eT hesTehoVed foran
12 sTaunIng dansk WhIsky - helT fra Bunden
18 fary loChan - dansk WhIsky
22 skandInaVIsk updaTe
24 danmarks egen WhIskymama - kIss kIng
28 eksperTen er en kVInde - raChel BarrIe
32 en Blender fødes - rIChard paTerson
36 nysgerrIghed, enTusIasme og gÅpÅmod - louIsa young
40 VoX pop - hVorfor kan du lIde WhIsky?
42 4 smÅ hIsTorIer fra WhIskymessen
45 for allerførsTe gang - Besøg pÅ WhIskymessen
46 danmarks sTørsTe porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland
50 WhIskyskolen - mÆsknIng
52 en lIlle hIsTorIe om rom
56 ÆgTe økologI I WhIskyflasken - ørBÆk BryggerI
59 InTerVIeW med TIm morrIson fra deWar raTTray
60 rom skolen
62 Bag haVanna CluBs lukkede døre
66 shaCkleTons WhIsky - fra Isen pÅ anTarkTIs TIl glas I danmark
4 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
WHISKY & RoM MAgASINETSådan! Du sidder nu med den 2 udgave af Danmarks nyeste magasin, Whisky &
Rom magasinet, og rejsen hertil har været lang, spændende og udfordrende. Det
er ca 8 år siden vi fi k ideen og først nu har vi realiseret den, men som alle ved, ting
tager tid – sådan er det jo også med god rom og god whisky.
Vi ved godt at magasin branchen er hård, men vi er stadig opsatte på at levere et
godt og spændende magasin om vores store lidenskaber, whisky og rom. Så hvis I
bakker op og vore danske importører gør det samme, så vil vi gøre alt for at levere
den ene spændende artikel efter den anden. Der kommer 4 numre i 2012 - så bestil
abonnement med det samme på www.whiskymessen.dk
Udover det lunefulde danske sommervejr, som i øvrigt er et perfekt whiskyvejr,
eller hvornår er det ikke whiskyvejr? Vejret og lejligheden er vel underordnet,
bare man har sin yndlingsdram indenfor rækkevidde og nok af den, så er den
altoverskyggende historie der optager fl est folk rundt om i verden i øjeblikket, den
forfærdelige norske tragedie. Det er ganske enkelt ufatteligt at nogen kan opbygge
så meget had og gøre så stor en ugerning, så midt i produktionen af vores magasin,
løber tankerne ofte forbi Norge, fyldt med kærlighed og omsorg.
Vejret kan vi ikke gøre noget ved, og situationen i Norge ej heller, men vi kan glæde
os over at der er rigtigt godt gang i produktionen af lækker rom og fantastisk whisky
rundt om i verden, og hylderne rundt om i butikkerne bugner af gode spiritus
oplevelser.
Vi håber I vil tage godt imod vores magasin, vi har lagt al vor energi og kærlighed i
at give Jer seneste nyt fra de danske destillerier, lidt nyt fra Skandinavien, vi har taget
pulsen på Whiskymessen, vi har besøgt den vildeste samling whisky og Danmarks
største samling af Port Ellen, og meget mere.
Temaet i dette nummer hedder Kvinder & Whisky og vi må jo indrømme at det
er mændene som dominerer i denne verden, men fl ere og fl ere kvinder fi nder
branchen interessant. Vi har mødt Danmarks whiskymama Kiss King, og et par
andre spændende personligheder, Rachel Barrie fra Glenmorangie og Louisa Young
fra Arran, nu på vej til Tullibardine.
God læselyst!Henrik Berggren Olsen & Ulrik Bertelsen
Redaktionen
Henrik Berggren Olsen
Ulrik Bertelsen
Velkommen til www.interbrandsnordic.com
kommer til København
17. november 2011
RICHARDRICHARDRICHARD
Smag de udsøgte whiskiessammen med manden,
der har skabt dem.
Køb billetter til
ÅRETS WHISKY BEGIVENHED på
For yderligere oplysninger kontakt: [email protected] - under emnet: “Paterson”
Billetpris
kr. 685,-
Mød en WH ISKY L EGENDE
4 X MAGASIN+ 1 FL. WHISKY
TILBUD449,-SåDAN BESTIllER DU MAgASINETTegn abonnement på hele danmarks whisky og rom magasin og få 4 numre af magasinet leveret i din postkasse.
Tegn abonnement idag og få en lækker fl aske adelphi private stock med til en uhørt lav pris.
BESTIl I SHoPPEN På WWW.WHISKYMESSEN.DK
Velkommen til www.interbrandsnordic.com
kommer til København
17. november 2011
RICHARDRICHARDRICHARD
Smag de udsøgte whiskiessammen med manden,
der har skabt dem.
Køb billetter til
ÅRETS WHISKY BEGIVENHED på
For yderligere oplysninger kontakt: [email protected] - under emnet: “Paterson”
Billetpris
kr. 685,-
Mød en WH ISKY L EGENDE
6 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
InspIrerende destilleri
en VIp tur til Balvenie er helt sikkert det bedste skotland kan tilbyde –
dominic roskrow har forkælet sig selv.
destillerifokus: The Balvenie
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 7
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Hvis Glenfiddich og Balvenie
destillerierne var musikere,
ville de være Liam og Noel
Gallagher. De er tydeligvis i
familie med hinanden, men
kan næppe være mere forskellige: Glenfid-
dich, den selvsikre frontfigur, er bandets
ansigt udadtil med evne til at sælge millioner
af enheder globalt, og altid ivrig efter at im-
ponere sine fans, når rampelyset skinner.
Balvenie, den inspirerende broder: Mere
stille, mindre i øjenfaldende og ikke nødv-
endigvis helt så kendt af det brede publikum,
men der er en massiv opbakning fra folk,
der ikke bryder sig om forandringer og ægte
entusiaster. Liam gør det godt og har i sin
tid frembragt nogle pragtstykker, men for
entusiaster er det Noel som repræsenterer
driftssikkerhed og kvalitet.
Kontrasten mellem de to har altid været
stor men særligt på denne efterårsdag, hvor
massevis af whisky-entusiaster fra hele ver-
den flokkes om at hylde det seneste produkt
fra Glenfiddich – en delikat og sjælden 50
års whisky til en pris af £ 10.000.
På samme matrikel som Glenfiddich, og
med whiskyverdenens interesse placeret
andet steds, er Balvenie mere dæmpet og
dyster end normalt. Og…stille - hvilket er
skønt, for så har vi Balvenie for os selv. Det
kan sammenlignes med at få at vide, at du
har et 4-timers eksklusivt en til en interview
med Noel Gallagher – og at han er villig til
at tale om alt.
Her bør jeg måske fremhæve, at jeg var en
smule usikker på det med de 4 timer. Når
alt kommer til alt, hvor lang tid kan man
bruge på at traske rundt på et destilleri?
Jeg havde dog ingen grund til bekymring.
Koncernen William Grant & Sons ved
præcis hvad den gør med denne VIP tur, og
det endda uden jeg tager ikke guiden med i
denne betragtning.
Guider med en passion
Hugh Thompson har mere end 40 års
erfaring fra whisky-branchen. Han startede
med at arbejde for Chivas Brothers i 1968.
Han har arbejdet og været chef for destill-
erier i Speyside området deriblandt Glen
Keith, Longmorn, Glen Grant, Caperdon-
ich, og han var hos Allt-A-Bhainne, da det
åbnede i 1970’erne. Hans selskab er alene
entréen værd. Nu som pensioneret, er han
en af de mange kyndige guider som udfører
en værdig, intens, og velarrangeret tur som
ikke findes bedre noget sted i Skotland.
Så - med lidt overtalelse, og et glas Balvenie
eller to i det gamle destillerikontor, der er
udgangspunkt for Balvenie turen, taler han
om tørveagtigt vand og eksperimenter med
at lave stærkt røgede whiskyer på Strathisla
med malt fra GlenDronach, der tilsammen
har været med til at åbne et vindue ind til
whiskyens verden, før den blev global.
Masser af whisky
Mere om det en anden gang. Vores tur
begynder i chefens gamle destillerikontor,
der nu fungerer som udskænkningssted
for VIP turen. Godt sat i scene; 60’er stil
kombineret med smukke håndlavede
udsmykninger, der understreger forskel-
len mellem det førsteklasses Glenfiddich
destilleri, der årligt fremstiller 10 millioner
liter og driften af det mere arbejdskrævende
og traditionelle Balvenie.
Før vi fortsætter turen har vi brug for lidt
mere forklaring. Balvenie er ikke lille og
ubetydelig. På trods af en produktion på
godt 5 millioner liter om året, er Balvenie
enten blandt top 10 eller på grænsen til at
være det. Når det så er sagt, har du ikke
en fornemmelse af en uhyrlig størrelse,
og på grund af måden der produceres på,
opretholdes følelsen af et hyggeligt land-
brugsdestilleri.
Floormalting
Det skyldes også at det første sted du
besøger er de traditionelle maltkamre, hvor
gulvmaltningen finder sted. Det er sjældent
at se disse i Skotland nu til dags og endnu
sjældnere at se dem i brug. Selvom malten
ikke kun vendes ved hjælp af håndkraft
længere er arbejdet her fysisk og krævende. InspIrerende destilleri
Hvis Glenfiddich og Balvenie destillerierne var musikere, ville de være liam og noel Gal-lagher.
Haf Dominic Roskrow
8 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Netop i dag er der tekniske problemer, som
de er i gang med at løse, hvilket alt sammen
bidrager til en skøn følelse af kaos og man-
glende struktur på stedet. Hele maltning-
sprocessen udføres her fra udblødning af
kornet, hvoraf meget gror på Balvenies
egne marker, til spiring og tørring. Tørv
anvendes i de første 12 timer af tørring-
sprocessen.
Hele destilleriets maltningsområde vidner
om William Grant’s krav, nemlig kun
whisky af højeste kvalitet. Et engagement
bødkerværkstedet på stedet også lever op
til. Vi styrer efter det, kursen er sat langs en
vej af tønder, stak efter stak - deres tunge
nærvær, en uhyggelig baggrund, som om vi
vandrede lige ind i en kulisse fra en science
fiction film.
Bødkerværkstedet står i stærk kontrast
hertil; det nussede interiør med en masse
hamren og banken efterhånden som bødk-
eren arbejder sig igennem dagens opgaver.
Området er fyldt med halve og hele tønder,
tønder i forskellige stadier, nogle på vej ind
for at blive lavet, andre på vej ud og klar til
brug. Der er en skøn duft af brændt træ som
stammer fra forkulningen og nogle tønder
ryger stadig efter besøget i flammerne.
Der er næppe nogle destillerier, som er
mere traditionelle og tidløse end dette, men
Balvenie er et af de få tilbageværende destillerier i Skotland, som Floormalter deres byg
Balvenie skal testes jævnligt - her udført af Maltmasteren
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 9
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Malt Masteren hos Balvenie, David Stewart introducerer sit seneste skotske whisky kunstværk;
The Balvenie Tun 1401 Batch 2, en eftertragtet single malt, der hidtil kun har været til salg på
Balvenie destilleriet.
For at kreere The Balvenie Tun 1401, har Malt Master David Stewart fundet udsøgte fade fra
forskellige årgange og overført til vielseskar (marrying tun) nummer 1401, hvor de ti fade viedes
sammen og lå i tre måneder for at opnå den optimale kompleksitet.
David Stewarts første portion (batch 1) af Tun 1401 blev tappet sidste år og kun solgt på Balvenie
destilleriet i Speyside i Højlandet. Denne lille eksperimentelle aftapning viste sig at være så pop-
ulær blandt malt whisky entusiaster, at David Stewart, på opfordring, har lavet endnu en aftapn-
ing, som kan sælges uden for destilleriets trygge rammer. Men med blot ti fade er der stadig ikke
mange fl asker til eksport – dog har Danmark sikret sig 30 fl asker, og om alt går vel vil de første
kunne fi ndes på Whiskymessen i København (TAP1) d. 10. september..
David Stewart kommenterede i den forbindelse: “Vi er heldige med at have noget udsøgt gammel
whisky af høj kvalitet på, der ligger og lagrer på Balvenie destilleriet. The Balvenie Tun 1401 er
resultatet af en forsigtig vielse af nogle af vores bedste fade og jeg er stolt over resultatet – det er
en forkælelse for sanserne.”.
”Silkeblød på tungen” er den første beskrivelse af The Balvenie Tun 1401; den har en vidunderlig
kompleksitet karakteriseret af blomsteragtig sødme og noter af appelsin, understøttet af toner af
vanilje, honning og moden eg. Afslutningen er blød, fyldig og varmende.
I følge reglerne hos den skotske whiskyorganisation (SWA), må man godt nævne numrene på
fadene, og det gør Balvenie også på etiketten, men man må kun nævne en årgang eller et år, og
altså ikke nævne de respektive årgange på de ti forskellige fade. Det vil næsten være urimeligt at
beskrive denne Balvenie som værende 22 år, selvom det yngste fad, et amerikansk fad, i vielsen
er fra 1989. De andre fade er nemlig langt ældre; Der bruges seks andre amerikanske fade fra
henholdsvis 1967, 1971, 1972, 1974, 1975 og 1978, samt tre sherry fade fra 1970, 1971 og 1973,
men det må altså ikke stå på etiketten.
Flasken håndtappes på Balvenie destilleriet i Speyside. The Balvenie Tun 1401 Batch 2 er aftap-
pet ved hele 50.6% vol, og vil kunne fi ndes til en pris omkring kr. 1700,-. Grundet størrelsen af
vielsesfadet (2000 liter), vil der være under 3000 fl asker til salg i verden.
det er ikke for historiens skyld, at man har
bevaret traditioner som eget malteri og
bødkeri – det er for smagens. Med en global
efterspørgsel på tønder og en alarmerende,
eskalerende pris har Wiliam Grant’s invest-
ering vist sig at være fornuftig.
Som altid med rundvisninger på destillerier
bliver det bedste gemt til sidst. Alle destill-
eriers lagerbygninger er specielle, men der
er noget særligt imponerede over Balvenies
lager.
Rækken af tønder til at starte med…. Kast
et blik på Balvenie varianterne og man vil
se den unikke Balvenie-karakter som et
kløgtigt gennemgående tema – nærmest
som en hyldest til Malt Masteren David
Stewarts helt unikke færdigheder – men
samtidig er der også en variation gennem
varianterne – en variation der sikres ved,
blandt andet, at anvende både bourbon- og
sherryfade.
Vi dufter til gamle og nye fade, som
rækker helt tilbage til før Hugh begyndte
i branchen - og nogle er en del yngre. De
har, uden undtagelse, en fyldig frugt- og
honningagtig duft og får munden til at løbe
i vand.
Hvis man ønsker det, kan man betale for,
at få en prøve bestående af et udvalg fra
forskellige Balvenie fade og fylde sin egen
fl aske. Jeg kunne godt tænke mig tilbuddet
fra bourbon fadene, men det er svært at
vælge mellem de tre prøver, der tilbydes.
Turen kunne allerede være endt lykkeligt
her, men nu vender vi tilbage til chefens
hus til en smagning. I Balvenies VIP rund-
visning er der inkluderet en smagning af
hele Balvenie sortimentet og tid synes ikke
at betyde noget. Faktisk opdager jeg til min
overraskelse, at vi har tilbragt fi re timer her
og det nu er ved at være tid til min trans-
port tilbage til lufthavnen.
The Balvenie rundvisningen er ikke billig,
især ikke, når man tænker på, at nogle des-
tillerier har gratis rundvisning. Men man
får uden tvivl noget for pengene, og kun
Aberlour og The Macallan kommer bare en
lille smule i nærheden, når det kommer til
at gå i dybden og til hele oplevelsen. Nogle
destillerier kan ikke matche de forventnin-
ger, man har til dem, men Balvenie er alt
hvad du kan ønske dig og mere til.
Hvilke udsigter har Noel Gallaghers første
soloalbum til at kunne sige det samme?
BAlVENIE INTRoDUCERER EN HIMMElSK VIElSEMalt Masteren hos Balvenie, David Stewart introducerer sit seneste skotske whisky kunstværk;
The Balvenie Tun 1401 Batch 2, en eftertragtet single malt, der hidtil kun har været til salg på
For at kreere The Balvenie Tun 1401, har Malt Master David Stewart fundet udsøgte fade fra
forskellige årgange og overført til vielseskar (marrying tun) nummer 1401, hvor de ti fade viedes
David Stewarts første portion (batch 1) af Tun 1401 blev tappet sidste år og kun solgt på Balvenie
destilleriet i Speyside i Højlandet. Denne lille eksperimentelle aftapning viste sig at være så pop-
ulær blandt malt whisky entusiaster, at David Stewart, på opfordring, har lavet endnu en aftapn-
ing, som kan sælges uden for destilleriets trygge rammer. Men med blot ti fade er der stadig ikke
mange fl asker til eksport – dog har Danmark sikret sig 30 fl asker, og om alt går vel vil de første
David Stewart kommenterede i den forbindelse: “Vi er heldige med at have noget udsøgt gammel
whisky af høj kvalitet på, der ligger og lagrer på Balvenie destilleriet. The Balvenie Tun 1401 er
resultatet af en forsigtig vielse af nogle af vores bedste fade og jeg er stolt over resultatet – det er
”Silkeblød på tungen” er den første beskrivelse af The Balvenie Tun 1401; den har en vidunderlig
kompleksitet karakteriseret af blomsteragtig sødme og noter af appelsin, understøttet af toner af
I følge reglerne hos den skotske whiskyorganisation (SWA), må man godt nævne numrene på
fadene, og det gør Balvenie også på etiketten, men man må kun nævne en årgang eller et år, og
altså ikke nævne de respektive årgange på de ti forskellige fade. Det vil næsten være urimeligt at
beskrive denne Balvenie som værende 22 år, selvom det yngste fad, et amerikansk fad, i vielsen
er fra 1989. De andre fade er nemlig langt ældre; Der bruges seks andre amerikanske fade fra
henholdsvis 1967, 1971, 1972, 1974, 1975 og 1978, samt tre sherry fade fra 1970, 1971 og 1973,
Flasken håndtappes på Balvenie destilleriet i Speyside. The Balvenie Tun 1401 Batch 2 er aftap-
pet ved hele 50.6% vol, og vil kunne fi ndes til en pris omkring kr. 1700,-. Grundet størrelsen af
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
cooley distilleryet hestehoved foran
af ulrIk BerTelsen og hanne kenneTh
Det er ikke alene det iltre irske tempera-
ment, der præger produkterne fra Cooley,
der er virkelig lagt hestekræfter bag, og
sprinteren er da også opkaldt efter en ægte
rød væddeløbshest. “Tyrconnell”.
Alene bogstaverne giver fart, næsten som
en hvirvelvind, og al energien er lagt på
fl asker, som atter og atter sprinter over
målstregen. Hele fi re guldmedaljer gik til
whiskeyen, der bærer navnet “Tyrconnell”,
nemlig Tyrconnell Single Malt, Tyrcon-
nell 10 year Old Sherry Finish, Tyrconnell
15 year Old Single Cask og Tyrconnell 10
Year Old Madeira.
Navnet Tyrconnell er ingen tilfældighed.
Det er ikke uden grund, at whiskeyen
har en farve som sin navnebrors lange
fl agrende gyldne hale, når hesten sprint-
ede over målstregen ved Derbyet tilbage
i 1876. Den adrenalin og hjertebanken,
som ejeren og indehaver af Destilleriet
Watts, Andrew A. Watt, må have følt, da
hans yndlings hest gang på gang krydsede
målstregen som nummer 1, er måske
den samme han følte, da han første gang
tappede en helt unik whisky. Forventnin-
gen til whiskyen var ikke ulig forventnin-
gen til hesten, hvor oddsene var 100 til 1.
De skulle begge være vindere.
Amerikanerne afl ivede whiskeyen Tyrconnell Amerikanerne var vilde med den irske
whiskey Tyrconnell, og whiskyen var så af-
gjort Watt’s fl agskib i det nye land. Gamle
> prisvindende Cooley distilery
> International Wine and spirit Competition awards
> 40 guldmedaljer gennem de sidste 5 år
> european distiller of The year 2008, 2009, 2010
> World distiller of the year by the IWsC (2008)
> guld medaljer i 2010 IWsC
> gold medal & Best in Class, kilbeggan 15 year old Tyrconnell single malt Tyrconnell 10 year old sherry finish Tyrconnell 15 year old single Cask Connemara sherry finish Connemara 12 year old peated greenore 8 year old greenore 15 year old lockes 8 year old
> gold medal, Tyrconnell 10 year old madeira dun lear 8 yr old
FAKTA:Søn & Far: Her ses Jack Teeling (Tv.) sammen med hans Far - John
Teeling, som startede Cooley Destilleriet tilbage i 1987
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 11
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
cooley distilleryaf ulrIk BerTelsen og hanne kenneTh billeder fra før 1920, hvor forbudstiden
startede, afslører kæmpe reklameplakater
på Yankee Stadium i New York, visende
Tyrconnell whiskey med derbyhingsten på
etiketten. Men intet i USA - og slet ikke
alkohol, varer evigt, for religiøse bevægelser
satte tingene i kog, og Kongressen indførte
spiritusforbud den 16.januar 1920. Det var
ganske enkelt forbudt at købe, sælge, frem-
stille eller transportere vin og spiritus.
Forbudstiden varede i hele 13 år, til 5.
december 1933, men allerede i 1925 måtte
Andrew Watt fra Derry i Nord Irland smide
håndklædet i ringen. Den manglende ek-
sport til USA afl ivede den ellers så afholdte
irske whiskey Tyrconnell.
Vækket fra de slumrendeEnergien i navnet Tyrconnell rørte igen på
sig i 1987. Denne gang var det John Teel-
ing, der kunne mærke adrealinen, hjerte-
banken og spændingen ramme ham som
en hvirvelvind. Han måtte ganske enkelt
starte et destilleri. Han valgte at lægge det
i de grønne bølgende bakker ved Cooley,
ca. 90 kilometer nord for Dublin. Allerede
i 1989 var stilen lagt. Det første whiskey
blev destilleret, og året efter udvidede han
med også at lave grain whiskey. Det gav nu
muligheden for at kreere helt egne blended
whiskies og single malts whiskey. Tyrcon-
nell whiskeyen var genoplivet med fordums
målrettethed. En sand vinder. Den er
dobbeltdestilleret og vrinskede med endnu
mere energi og fylde.
Cooley Distillery kåret som World Distiller ofthe Year.
Endnu engang kåres Cooley Distillery til “Distillery of the Year”. Denne gang kommer kåringen fra det ledende amerikanske whisky magasin Malt Advocate. Kåringen fandt sted i 2010 ved “The Whisky Awards”, som var den 16. af slagsen. Det gør ”The Whisky Awards” til den ældste whisky prisuddeling i verden.
Begrundelse: John Hansell, redaktør på The Malt Advocate, fortæller
“Grundlaget for at vælge Cooley distilleriet til denne pris, er
ikke kun deres store udvalg af forskellige stilarter af whisky.
Det er deres fremragende kvalitet. De frigiver i øjeblikket
deres bedste whisky på et markedet, hvor der dukker hun-
dredevis af små destillerier op over hele verden. Cooley er en
inspiration for dem alle”
Jack Teeling, Managing Director på Cooley:
“USA er det største marked for irsk whiskey. Denne pris vil
løfte vores fi rmaprofi l af alle vores whiskyvarianter hen over
USA. Prisen er tilegnet for håndværket, dedikationen og det
hårde arbejde fra alle vores medarbejdere på Cooley. Vi vil
fortsætte kampen for at forblive verdens bedste producent af
irsk whiskey”
FAKTA:
www.tyrconnellwhiskey.com
www.cooleywhiskey.com
køb Tyrconnell på www.whiskymessen.dk
12 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
dansk Whisky
helT fra BundenAlt i Staunings Whisky har været gennem mogens Vesterby’s hænder og ender i hans hjerte. Sådan er det, når man selv har
hentet kornet, skimtet efter de første spirer, skovlet tørv, stået i røg, ventet på gæringen, set det hele forvandle sig til en klar væske, for
til sidst at få en fantastisk gylden farve og en ubeskrivelig dejlig smag
destillerifokus: stauning Whisky
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 13
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
rillerne dugger i Staunings
destilleri’s fugtmættede luft.
Der er fyr under kedlerne og
en glasklar stråle løber stille
ned i en blank stålspand. Det
totalt rene destillat er ved at være klar til et
længerevarende ophold under beskyttende
egestave. Her vil den opholde sig i mange
måneder, ja måske endog i mange mange
år.
Mogens Vesterby er lidt gammeldags, og
med sine 60 år måske også den ældste af
de 9 stiftere af STAUNING WHISKY. Men
netop i whiskybranchen er det nok mere en
fordel end en ulempe at være lidt gam-
meldags. Mogens er nemlig meget meget
grundig, ansvarsbevidst og går ikke en
millimeter på kompromis med nogen faser
i produktionen. Hans kvalitetsbevidsthed
grænser til det perfektionistiske, og han
deltager i samtlige faser af produktionen af
de gyldne dråber.
Og faser er der mange af. Lige fra kornet
bliver høstet, til det ender som grundstam-
men i den sublime drik, der bærer navnet
Stauning Whisky.
Året var 2005. Mogens Vesterby’s to knægte,
Martin og Lasse havde en passion for whisky.
Den passion delte knægtene med seks af deres
kammerater. Og den passion havde Mogens
sådan set også, men nok mere som nyder.
Mogens selv er tidligere slagtermester, mens
de øvrige ejere af Stauning Whisky fordeler
sig i så forskellige erhverv som ingeniører,
kok, lærere, pilot og sågar en enkelt læge.
Fælles for de 8 unge mænd var, at de selv ville
lave whisky. Og den ide var Mogens da helt
med på. De kørte på med krum hals og fik
undersøgt, hvilke krav myndighederne stiller
til den slags påfund. Told og Skat var meget
behjælpelige, og der gik ikke lang tid, før alle
tilladelserne var i hus.
Det var sådan set bare en hobby til at starte
med, fortæller Mogens med sin charmerende
vestjyske accent, (som dog kræver, at man
spidser ører, hvis man skal have alle guld-
kornene med). Der blev indkøbt nogle små
potstill’s i Spanien, sådan nogle 200 liters,
og så gik vi i gang henne i min slagterbutik,
for den var jo allerede godkendt med fliser og
det hele.
Alle mand i den nystiftede whiskygruppe gik
på arbejde om dagen, så whiskyproduktionen
foregik i de meget mørke timer på døgnet. I
nattens mulm og mørke.
Den første plan var at lave 400 liter det første
år, fortæller Mogens og tilføjer med sin jyske
lune: “for mer’ ku’ vi nok ik’ nå at drik’,” Men
så skete der pludselig noget i foråret 2006.
En af danmarks største whiskyimportører,
MacY, fejrede 10 års jubilæum, og havde
i den forbindelse besøg af whisky-guruen,
englænderen Jim Murray.
Mogens Vesterby har travlt. Byggen ligger
til maltning på det kolde stengulv i den
nedlagte stald. Der har det ligget i vand i et
par dage. Mogens tager nogle af kornene
forsigtigt op i sin hånd og studerer dem
nøje.
Den lille grønne spirer indikerer, at proces-
sen er godt igang. For at kunne spire må
vandindholdet være min. 40%. Et termom-
eter bliver fundet frem, for det er også
vigtigt, at der er en ensartet temperatur
overalt i kornet. Derfor skal det vendes.
Mogens tænder for en besynderlig maskine,
der har samme bredde som det nedsænkede
gulv, hvor maltningen foregår. En Storm-
P ligende tingest, som minder lidt om en
mini mejetærsker.
Den maskine kan vi slet ikke undvære.
Den er hjemmegjort, af materialer vi har
samlet lidt rundt omkring, smiler Mogens
og sender en venlig tanke til et par af de
andre medstiftere, som har konstrueret den
geniale maskine. Ellers skulle kornet være
vendt med rugbrødsmotor og skovl.
Inden det gyldne korn fandt vej til
maltningsgulvet på Stauning Gård, var det
blevet nøje udvalgt af Mogens. Han henter
selv kornet ved landmanden, og ikke alt korn
bliver godkendt af den kræsne brygger.
Det er vigtigt at proteinet er rigtigt, og at
det kan oparbejde maksimum alkohol, der-
for sender vi en prøve til undersøgelse på et
laboratorium. Proteinindholdet skal være
mellem 9 og 11, oplyser Mogens Vesterby
og fortæller, at der er masser af maltbyg i
Danmark.
Når de små grønspirer har en vis længde,
har de opbygget det sukker, der er brug for i
den videre proces.
Nu skal spiringen stoppes.
Der var aktivitet i de små lokaler i slagtebu-
tikken døgnet rundt, og efterhånden havde de
9 whiskyentusiaster testet og testet og testet
deres produkt. Så da chancen var der, og
Whisky-guruen Jim Murray var i nabolaget,
så slog indehaverne af Stauning Whisky til.
De dristede sig til at bede eksperten om en
udtalelse. Alle 9 synes selv, at deres “New
Spirit” slet ikke var så ringe endda.
Vi tog alle de flasker med, som vi havde lavet
hjemme i slagtehuset. Det var sådan lige for
at prøve ham der. Vi talte med Jim Murray
i næsten to timer, og han smagte og smagte.
Hos Stauning floormalter de selv deres byg, med deres hjemmelavede kornvender maskine.
Baf Hanne Kenneth
14 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Kræfterne bag Stauning Danish Whiskymartin Vesterby, mogens Vesterby, henning nielsen, hans martin hansgaard, alex højrup munch, Jesper Vesterby, simon Brogaard skaarup, rasmus skovmose Vestergaard, lasse Vesterby som her ses med Jim murray, whiskyekspert i midten
Da han var færdig, kiggede han på os og
sagde: “ I skal da lave mere end 400 liter af
dette om året”
Stauning Whiskys indehavere følte, at det
var noget af en tilkendegivelse. Og den satte
virkelig gang i sagerne.
De små gulgrønne spirer har den rette
længde. Så nu er det slut med at ligge og hy-
gge sig i det lune. Den 15 m2 store tørreovn
venter på selskab. Mogens har hentet tørv
fra Klosterlund Museum ved Herning, for
denne produktion ender med at være en
røget whisky. Den varme røgfyldte luft
bliver blæst ind til kornet og tørrer det, og
spiringen ophører.
- Vi styrer luftgennemstrømningen og tem-
peraturen meget præcist, for at sikre den
helt rigtige optagelse af fenoler i kornet,
som giver den karakteristiske røgsmag,
fortæller Mogens. Skal whiskyen ikke være
røget, tørres der kun med varm luft.
Når tørringen er endt, ned til under 8%,
bliver kornet kørt forsigtigt ud med en
snegl, som også er hjemmelavet, tilføjer
Mogens tilfreds. Nu bliver kornet sat på
lager, indtil det skal bruges til næste trin i
produktionen, nemlig mæskningen.
Jim Murray fi k virkelig sat gang i drømmene
hos de 9 vestjyder. Skulle de 400 liter, der blev
produceret om året øges, måtte der andre
faciliteter til, end Mogens Vesterbys Slagter-
butik kunne tilbyde. Alle antenner blev sat
på optimal søgning, og tidligt i 2007 var det
rette sted fundet. En gammel landbrugse-
jendom på Stauningvej 38. Bygningerne var
af god kvalitet, men håbløs utidsvarende.
Til gengæld var der rigelig af m2 og masser
af lagerplads. De aktive whisky-bryggere
forvandlede sig til aktive murermestre (med
hjælp fra en proff.), vvs-folk, arbejdsmænd,
smede og alverdens gør-det-selv handymænd.
Den gamle gård fi k sig en ordentlig overhal-
ing. Staldene og laderne har forvandlet sig
til moderne destilleri, malteri, kornlager og
lager for en hel hær af fade.
Det var selvfølgelig en ordentlig udfordring,
men den største var nu at få indhentet alle
de tilladelser og godkendelser, husker Mogens
og ser ikke ud, som om han savner den del af
etableringen.
Men al besværet er allerede glemt, nu starter
eventyret.
“This it it!, Dette er et ekstraordinært destilleri, lige meget hvor du er i verden. Jeg mener, at da jeg kom
her forventede jeg ikke at fi nde det jeg fandt. Jeg for-ventede ikke at se, at I lavede jeres egen malt, dette er simpelthen fantastisk. Det får mit hjerte til at banke.”
Citat fra Jim Murray, whiskyguru - efter hans besøg hos Stauning
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 15
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Mogens tager den maltede byg frem fra
lageret. Den skal nu igennem en ret grov
behandling, den skal nemlig kværnes, indtil
den minder om grovmel. Oven i den be-
handling bliver den hældt over i et kar med
varmt vand, som trækker sukkeret ud af
den kværnede byg, som nu ligner vælling.
Mogens har holdt øje med mæskekarret,
hvor vandet og kornet har været blandet i et
par timer, mens det hele er blevet omrørt.
- I bunden af dette mæskekar er der en rist,
og det er jo ret smart, for så kan jeg lede
det sukkerholdige vand, som vi nu kalder
en urt, ud den vej og over i et afkølingskar,
fortæller han. Men maltbyggen, der stadig
ligger i mæskekarret, slipper ikke så let.
Endnu en omgang varmt vand, omrøring
i en god times tid, så resten af sukkeret
trækkes ud af kornet, hvor også det ender i
afkølingskarret. Whiskyens grundstamme,
urten, er anlagt.
Nu drejer det sig om at få det hele lavet
om til alkohol, fortæller Mogens, som
i mellemtiden har pumpet urten over i
et gæringskar, hvor gæren tilsættes, også
under omrøring.
På dette tidspunkt af processen, er der tid
til en kop kaffe eller to, for urten gærer i
godt et par dage, hvor den virkelig arbejder
med at danne alkohol.
Når der er blevet roligt i gæringskarret, er
det tid til at se sig om efter et kunstværk af
en pot still i det pureste kobber.
Når en vestjyde kaster sig ud i et projekt, skal det
også gøres ordentligt. Når der skal destilleres til
whisky, skal det være 100% rigtigt fra start til
slut. Der skal ikke sættes en finger på hverken
kvalitet eller smag, og målet er at gå efter en
skotsk whisky, der helt er på niveau med den
skotterne har lavet gennem generationer.
De 9 mænd, der har lagt timer, kræfter og en
stor del af spareskillingerne i projektet Staun-
ing Whisky, stopper ikke op på halvvejen. Deres
whisky skal produceres og lagres på de rigtige
pot stills og de rigtige fade. Skotterne bruger
kobber. Det gør vestjyderne også. En kobbersmed
i Portugal fik æren af at fremstille et 1000 liters
wash still og en 600 liters spirit still. De rene
kunstværker. Fra den spæde begyndelse i slagter-
forretningen var der også det ligeså kunstneriske
400 liter wash still og den noget mindre 200
liters spirit still, som blev udfærdiget af en spansk
kobbersmed.
De fantastiske dekorative kobberstills holdt deres
indtog i de ombyggede stalde på den ældgamle
Stauning Gård.
Det bliver mere og mere spændende. Der er
ikke længere så langt til den færdige spirit,
og derfra kun 3 år til at den kan omdøbes
med efternavnet Whisky.
Urten er nu gæret færdig. Den skal så over i
den store 1000 liters wash still, hvor den vil
blive destilleret. Mogens ser på det smukke
kobberapparat med et drømmende blik.
Der er ingen tvivl om, at han er yderst en-
gageret i hele processen, og jo nærmere vi
når slutningen, jo mere svulmer hans hjerte
for produktet, som han har fulgt hele vejen.
Når denne del er overstået, står vi med en
såkaldt low-wine med en alkoholprocent på
ca 25, fortæller han og tilføjer at vi er ved
at nærme os sidste del af den menneskelige
del af produktionen.
Efter første destillation, flyttes denne low
wine så over på vor 600 liters spirit still,
hvor det så bliver destilleret en gang til.
Og nu bliver det rigtig spændende, for det
er her, vi skal vise vores værd. Det første
destillat kaldes som bekendt hovedet, og er
ikke nogen god bidragsyder til et færdigt
produkt. Derfor skærer man det af, som
i princippet er at tappe en vis andel af
det første der kommer ud af apparatet,
fortæller Mogens Vesterby og tilføjer at
man på Stauning Whisky foretrækker at
skære lidt mere end hovedet, men også
tager en del af halsen.
Bare for at være helt sikker, siger han.
Efter den brutale halshugning, når man
til hjertet, og det er her at guldklumpen
gemmer sig. Det er det ypperligste af et
destillat, og netop den del af produktionen,
der bliver kælet og kræset om. Hjertet vil
som regel have en alkoholprocent på godt
70, så den bliver tyndet ned til 63,5%. Den
bliver derefter lagt på et fad af egetræ og
lagret i mindst 3 år. Ofte anvender destill-
erierne fade, der tidligere har indeholdt
anden spiritus. Hos Stauning anvender
man bl.a. amerikanske bourbon fade fra
Makers Mark. Men også tidligere sherry- og
portvinsfade bliver brugt til specialaftap-
ninger.
Stauning Gård står i fuld flor og fuld udstyret
i det tidlige forår 2009. 1. marts var dagen,
hvor alle 9 ejere satte værktøjet på plads, og
tog whiskykitlerne på. Nu skulle der pro-
duceres. Drømmen var blevet til virkelighed,
og et nyt mål var sat. 6000 liter om året var
ikke urealistisk.
Alle mand havde stadig deres respektive job
om dagen, og hurtigt indså de nødvendigh-
eden af at have en mand på Stauning Gård
på fuld tid.
Mogens Vesterby meldte sig under den fane,
og en helt ny tilværelse startede for ham
den 1. maj 2009, hvor han skiftede titlen
som slagtermester ud med brygmester. De
“ Man kan faktisk tælle på
én hånd antallet af destill-
erier i hele verden som laver
maltet RYE Whisky. Så det,
I har smagt og set her, er en
meget sjælden ting, og det er i
sandhed dansk whisky. Dette
bliver en fantastisk oplevelse
at følge med i. Jeg forventer
“smagsprøver” hver 3. måned.
I want to watch this baby. I
really, really really do”
Whiskyeksperten Jim Murray om Staunings Rye Whisky
16 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
resterende 8 mand ydede så både førstehjælp
og anden hjælp om aftenen og i weekenderne,
mens maltning, mæskning og destillering
kørte på højtryk. Stauning Whisky fik også
mange hjælpende hænder fra de omkring-
boende, som alle støtter op om det spændende
projekt.
Når man nu går sådan et dejlig sted en hel
dag, sætter det jo en masse tanker og ideer
i gang i en, og det skete også for Mogens
Vesterby. Han havde i det små, nede i slag-
terbutikken, leget med at lave en whisky på
rug. Og den leg synes han godt, at han kunne
fortsætte, så ved siden af at producere de to
maltbyg whiskyer, den røgede, Peated Reserve
og den ikke røgede, Traditional Reserve, så fik
han også sat gang i en vaskeægte Rye Whisky.
Nøjagtig et år senere, i maj 2010, nåede
Mogens målet. 6.450 liter whisky som ligger
og hygger sig på lageret i store tykke egetræs-
fade.
Hjertet er lagt på fad, hovedet og halen om-
hældt til genbrug og hele produktionslinien
står igen klar til modtagelse af det udval-
gte korn. Denne gang er det rug. Staun-
ing Whisky er modige. De kaster sig ud i
produktionen af den sjældne Rye Whisky,
som ikke mange destillerier udenfor USA
har begivet sig ud i.
Og egentlig forstår jeg godt, at ingen
malter rug, det er da også noget træls,
for rugkernerne har ingen skal. Men når
man så smager det der Rye, så er det helt
sikkert umagen værd, siger Mogens stolt,
for selveste Jim Murray har rost hans Rye
Whisky til skyerne - (selvom den endnu
ikke må kaldes whisky).
Marts 2010 var endnu en skelsættende
måned for det nye Stauning Danish Whisky.
De 9 whiskybryggere havde besluttet sig
for endnu en test af deres whisky, trods den
endnu var ganske ung og stadig bar navnet
spirit. Jim Murray var atter i Danmark, og
denne gang lykkedes det selv at få hyret ham
til en whiskysmagning på det nyetablerede
destilleri. Det kunne jo være rart at få at
vide, om man stadig var på rette vej.
Samtidig mente de 9, at lejligheden også
skulle bruges til et åbent hus arrangement
med whiskysmagning for alle interesserede. I
løbet af fire dage var hele 128 billetter solgt.
Borgmesteren og flere andre holdt tale.
Jim Murray, der netop kom fra en stor
whiskysmagning i Canada, rejste sig op og
ville sige et par ord. Og de ord varmede alle 9
mand helt ind i hjerteregionen:
Citat: “ This it it!, Dette er et ekstraordinært
destilleri, lige meget hvor du er i verden.
Jeg mener, at da jeg kom her forventede jeg
ikke at finde det jeg fandt. Jeg forventede
ikke at se, at I lavede jeres egen malt, dette
er simpelthen fantastisk. Det får mit hjerte
til at banke.”
Citat: “ Man kan faktisk tælle på én hånd
antallet af destillerier i hele verden som laver
maltet RYE Whisky. Så det, I har smagt og
set her, er en meget sjælden ting, og det er i
sandhed dansk whisky. Dette bliver en fan-
tastisk oplevelse at følge med i. Jeg forventer
“smagsprøver” hver 3. måned. I want to
watch this baby. I really, really really do”
Men på det tidspunkt havde ingen af
Staunings whiskyer rundet de 3 år. Til
gengæld har flere af dem ligget på små fade
og dermed modnet sig lidt hurtigere. Jim
Murray, de 128 gæster, borgmesteren og en
hel by glæder sig til året 2012, for der vil
de første fade med rigtig færdig whisky fra
Stauning blive tappet på flasker.
Blå BogIdeen bag Stauning Whisky startede i 2005,
og de første dråber blev destilleret på hob-
byplan i lokaler i slagterens butik. I 2007
købte gruppen den nedlagte landbrugsejen-
dom Stauning Gård, År 2009 var den første
produktion igang.
Blandt meget få destillerier i verden
producerer Stauning Whisky en whisky
på maltet rug. Stauning sender deres helt
færdige første flasker whisky, Single Malt på
gaden i foråret 2012.
I marts 2011 sendte Stauning whisky nogle
af de første flasker af deres RYE “whisky”
på gaden - da den dog ikke har ligget på
fad i hele tre år, må den ikke bære beteg-
nelsen Whisky, men en spirit. Den nye RYE
“Whisky” er dog moden, da den har ligget
på små 50 liters fade. De 850 flasker Staun-
ing Rye - First impression er udsolgt, men
den 1. august kl. 12 kommer næste aftapn-
ing til salg på Staunings hjemmeside. Den
hedder Stauning Rye - Second opinion og
holder 48% og er lagret i op mod 2 år.
18 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
ens-Erik er handlingens mand.
Ideerne får ikke lov at ligge længe i
baghovedet, før han har frem-
provekeret dem til aktiv handling.
Sådan gik det med ridecenteret,
tennisbanerne, klubhuset og nu et
dansk whiskydestilleri.
Jens-Erik Jørgensen har gennem de sidste
10-15 år interesseret sig for alt omkring
whisky. Han er med i Give Whisky Laug
og deltager i utallige studieture rundt om i
verden.
Og det var på en af disse ture, at ideen
pludselig tog form.
På et lille destilleri i Skotland, Edradour
Distillery, så jeg ligheden. Det var næsten
som at være hjemme i Give. Et lille vandløb,
en dejlig grøn skov i baggrunden og til tider
en lidt barsk vejrudsigt. Det var så slående,
at jeg fik lyst til at prøve ideen af.
Sådan har han det bare, den 48-årige skat-
tedirektør, som straks ved hjemkomsten
kontaktede Henry Smed i Farre. Bag
smedien lå nemlig et nedlagt gartneri, og
her havde Jens-Erik allerede købt et stykke
jord med henblik på at plante vinstokke.
Jordstykket lå lige ved bækken, en lille sø og
godt i læ af skovens træer. Ligesom det lille
skotske destilleri gjorde. Henry Smed ville
gerne sælge endnu et stykke af det nedlagte
gartneri, og tanken med et dansk destilleri
voksede nu fra ide til en realitet. Den 17.
august 2009 var spærene på danmarks
første nybyggede whiskydestilleri rejst.
Whisky er ikke bare noget spiritus, man
drikker. Nej, Whisky er historie. Det hele
hænger sammen, navnet, stedet og produk-
tet. Jo mere komplekst det er, jo bedre
er det, forklarer Jens-Erik og fortæller,
at navnet Fary Lochan bestemt er meget
velovervejet.
Whisky er jo en gammel drik. Den stammer
tilbage fra middelalderen, men først i år
1494 har man for første gang dokumenta-
tion for whiskyproduktion i Skotland. Og
dengang var navnet på Farre nemlig “Fary”,
oplyser Jens Erik og mener, at det betød
Farylochan dansk WhIsky
akTIV handlIng førTe TIl
Der er ikke langt fra ide til handling, når man hedder Jens-Erik Jørgensen og bor i en lille bitte by med det be-synderlige navn Farre. Og denne gang var ideen at lave
dansk Whisky
af Hanne Kenneth
J
destillerifokus: fary lochan
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 19
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
noget med “stedet ved Omme å”. Stedet var
et vadested, og netop det var grundlag for
at anlægge Farre By. “Lochan” betyder “lille
sø”, så billedet er intakt. Fary Lochan, det
navn var selvskrevet.
Bygningen stod klar, og de sidste godken-
delser lå på Jens-Erik’s skrivebord den
18.december 2009. Nu skulle den egentlige
ide føres ud i livet. Produktion af Fary
Lochan Whisky.
De første fade blev lagt i kælderen nytårsaf-
ten 2009, fortæller Jens-Erik. Hans mål er at
producere en whisky i den runde og bløde
ende, og vil læne sin produktion op ad den
traditionelle skotske.
Skotterne har jo hundred års tradition
i produktion af god whisky, og vi vil
selvfølgelig gøre brug af den enorme viden.
Jeg håber ikke, at der behøver at gå lige så
længe, inden jeg når nogenlunde samme
niveau. Jeg forventer at kunne fl aske den
første whisky i 2013 eller 2014, afhængig af,
selvfølgelig hvornår den er klar.
Jens-Erik Jørgensen er en fremsynet mand.
Med sine kun 48 år har han allerede set ind
i sin fremtid som pensionist.
Det tager tager en pokkers lang tid at lave
en god whisky, så hvis jeg skulle smage
min egen 25-års whisky, så nytter det jo
ikke noget, at jeg venter til jeg er 67 med at
komme i gang.
Egetræer i fl askerneTrods påstanden om en god portion
tålmodighed, fi k Jens-Erik alligevel smag
for at afprøve en teori. Hvorfor lagre al den
nye new spirit på fad, når det måske var
en ide at sætte “fadet” på fl asken. Endnu et
påfund, som måtte afprøves, og helst med
det samme. Derfor tog han lidt af sin første
spirit til side, inden resten blev lagt til hvile
på de store bourbon egetræsfade, han havde
købt i USA.
Der blev indkøbt velegnede fl asker, lavet
etiketter og et ægte egetræs fad blev hugget
op i passende stykker stave, som lige nøjag-
tig kunne komme ned gennem fl askehalsen.
Resultatet var fantastisk. Ikke alene så det
forrygende godt ud, men “whiskyen”, som
Jens-Erik har døbt “ Fary Lochan Danish
Single Malt New Spirit”, udviklede sig også
på bedste vis. Den klare destillation tog
hurtigt en gylden farve fra stavene.
Disse fl asker udvikler sig individuelt, da de
jo tager smag fra netop det stykke egetræ,
Farylochan dansk WhIsky
akTIV handlIng førTe TIl
Jens-erik Jørgensen foran nogle af de første fade fra hans destilleri fary lochan
fary lochan destilleri startede produktion 18.december 2009. fary lochans produktionsapparat og produktion ejes af aktionærer, og udover Jens-erik Jørgensens aktie-beholdning, er der skudt 1,5 million i destilleriet. fary lochan destilleri har budgetteret med en produktion på 3000 fl asker de første år med forventning om en stigning.I skrivende stund er antallet steget til 5000 fl asker.fary lochan fremstiller single malt Whisky lagret på ombyggede amerikanske bourbon egetræsfade. der anvendes engelsk maltet byg og lokal vandværksvand. frem-gangsmåden er nøje afstemt de skotske traditioner. dog er der også plads til at udvikle helt egne tradi-tioner og ideer. sidste nye som Jens erik Jør-gensen har lanceret, er ideen med at ryge sin malt med gode danske brændenælder, helt efter den fynske tradition.
FAKTA:
der ligger i flasken, og derfor får hver flaske
sin helt egen unikke smag, fortæller Jens
Erik og oplyser, at der er produceret 500
nummererede flasker af denne type. Ind-
holdet i alle 500 flasker er lavet af ikke røget
malt, som er destilleret 27. juli 2010, og de
første fandt vej til forbrugeren allerede den
4. september sidste år. De er af samme type
whisky, som Jens-Erik forventer at frigive
som sin 2. frigivelse i sommeren 2014.
Endnu et egetræ måtte i efteråret lade livet
for at ende sine dage i en flaske med et
fantastisk destillat.
Denne gang er det et af vore egne danske
egetræer fra skoven bag destilleriet, vi har
anvendt, oplyser Jens-Erik Jørgensen, som
atter frigiver nogle flasker af en New Spirit,
denne gang en efterårs variant, som er en
anelse røget. Frigivelsen blev på selveste
whiskymessen i Kolding den 2. april i år.
Den er destilleret i de første uger af året
2011. Denne gang er de 500 flasker benævnt
som ”one of fivehundred bottles”.
Men kærligheden vokser med opgaverne,
og Jens Erik er ikke til at stoppe. Nu har
han kastet sin nysgerrighed på de fran-
ske egetræer. Det sydlandske træ er også
havnet i de danske flasker og spændingen er
næsten uuholdelig.
Råvarer med engelsk accentJens-Erik Jørgensen har valgt sine råvarer
med omhu. Han benytter en maltet byg,
som han får fra fa. Montons i England.
Hjemme i Farre grovmaler Jens-Erik
byggen i en gammel fodermølle, inden
han kommer den i mæskekarret, hvor den
hygger sig i 12 timer. Efter nedkøling tilsæt-
ter han så gæren. Hele fem dage tager en
gæring hos Fary Lochan.
Eksklusiv Skotsk hardwareIntet er godt nok. Hverken til Jens-Erik
eller hans passion for at lave den per-
fekte whisky. Derfor kunne Fary Lochans
potstills kun være som de skotske og kun
smedes af en skotte. Jens-Erik drog til det
skotske højland, og hos eksperterne Forsyth
i Rothes blev der afgivet en bestilling på to
kedler.
Resultatet var fremragende. To, omend
meget dyre, men flotte kobberkedler, den
ene en 300 liters wash still og den anden en
200 liters spirit still blev installeret i den nye
bygning i Farre. Med så eksklusiv hardware
skal destillationen heller ikke hastes igen-
nem. Der skal kæles fra ende til anden, og
første destillation tager hele 27 timer. Næste
destillation er næsten ligeså så hyggelig, den
tager 24 timer. Anstrengelserne resulterer
i ca. 70 liter sprit med en alkoholprocent
på 63,5%, som nænsomt lægges på nogle
brugte amerikanske egetræsfade.
Whiskyejer på papirJens-Erik Jørgensen er ikke skattedirektør
for ingenting, og som sådan har han stor
indsigt i, hvad der er investering, og hvad
der er fornøjelse. Bedst er, hvis begge dele
kan kombineres, og det kan det hos Fary
Lochan.
Fary Lochan sælger ikke whisky i tønder.
Hvis man vil eje tønder, kan man blive
medejer af Fary Lochan.
Jeg har etableret det sådan, at interesserede
kan købe aktier i Farry Lochan. Jens-Erik
har udbudt 500 aktier til en pris på hver
3000 kroner. Aktierne giver medejerskab til
produktionsanlægget og hele den fremti-
dige produktion.
Man hæfter selvfølgelig ikke for mere end
man har købt aktier for, fortæller Jens-Erik
og oplyser at med i købet får aktionærerne,
udover æren af at være pionerer udi i dansk
whiskyproduktion, også en temaaften med
orientering, generalforsamling og smag-
sprøver på den igangværende produktion.
Men det er passionen for whisky, der er
det vigtigste, og Fary Lochan Whisky vil
ikke nødvendigvis blive aftappet på treårs-
dagen, næh, den skal være klar og moden,
uanset om det så tager flere ekstra måneder,
og det er alle Fary Lochans aktionærer
ganske enige i, for de er alle som én fasci-
neret af den gyldne drik, der bærer navnet
WHISKY, og alle de udbudte aktier er solgt.
Optimist med begge ben på jordenJens Erik er en optimist, men en optimist
af de mere velovervejede typer. Selvom
tankerne og ønskerne flyver til himmels,
er begge hans ben solidt plantet i den jyske
jord. Så det er ikke uden grundige bereg-
ninger, overvejelser og solid research, at
Jens Erik nu tager næste skridt i whisky-
verdenen. Han udvider nemlig med endnu
en bygning på 100 m2.
Jeg er virkelig i pladsnød, for tønderne er
begyndt at vokse mig helt op til ørerne,
fortæller han. Og derfor bliver der endnu
en bygning på matriklen bag smeden i
Farre. Jens Erik og aktionærerne vil gerne
kunne præsentere de unikke varer på en
rigtig god måde, og det kan lade sig gøre
ved bl.a at udvide med et showroom, hvor
der kan holdes foredrag, fortælles og vises
frem fra produktionen.
- Jeg regner med at gå i gang her til august,
og hvis alt glider, så står der en ny bygning
klar til jul, forklarer han.
Det tager tager en pokkers
lang tid at lave en god whisky,
så hvis jeg skulle smage min
egen 25-års whisky, så nytter
det jo ikke noget, at jeg venter
til jeg er 67 med at komme i
gang.
Dog er der også plads til at udvikle helt egne traditioner og ideer. Sidste nye som Jens Erik Jørgensen har lanceret, er ideen med at ryge sin
malt med gode danske brændenælder, helt efter den fynske tradition.
H.J. Hansen Vin a/s • Vinspecialistentlf.: 63128200 anviser nærmeste forhandler.
www.hjhansen-vin.dk • www.vinspecialisten.dk • [email protected]
70 cl.
2.500,-
Kåret i The Malt Advocate som Skotlands bedste whisky!
22 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
SkAnDinAViSk UPdate
HVEN DESTIllERIVi startede med at kigge på vore danske destillerier i sidste whisky & rom, og fortsætter i dette. Derudo-ver har vi kontaktet de andre skandinaviske destillerier for at få et øjebliksbillede. Det første destilleri, der svarede på min anmodning om et kort interview, var fra Henrik Molin, ejer af Hven destilleri. Her følger spørgsmål og svar:
Vi tager temperaturen på den skandinaviske whiskyproduktion og har kontaktet en del af de whisky producerende destillerier for at
undersøge, hvor langt de er med deres produktion. Er der whisky på vej til konsumenterne, alle os der er spændte på den udvikling der
sker i det høje nord.
Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Destilleriet blev startet i 2001, som et
spin-off af et Grøn Ø, selvforsynings og
organisk produktions projekt, som blev gen-
nemført på Hven. Det tog Anja og Henric
(grundlæggere og ejere) indtil 2008, før des-
tilleriet var godkendt og klar til produktion.
Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede whisky være klar til os whisky købere?Sv: Destilleriet producerer ikke- røget blød
organisk Single Malt whisky såvel som
ekstremt røget, tørvet, tjærelignende whisky,
men også Single Grain whisky, med en masse
egetræs noter. Den første batch er nu klar, da
det første destillat, blev produceret i foråret
2008.
Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: Agh ja – Ikke nok, First release er på ca.
3000 fl asker.
Sp: Single malt??Sv: Primært Single Malt, men vi har også en
produktion af Grain, whisky, Gin, Aqua vitae
og Rom variation lavet på sukkerroer.
Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Åh, den er ekstremt spændende med
produkter med blandt andet en Oak fi nish,
fra 4 kontinenter, yummi..
Sp: Andre kommentarer?Sv: Synes at Whiskymessen er et fantastisk
initiativ og en fremragende måde for både
begyndere og avancerede whisky nydere at få
mere information om deres favorit produk-
ter, og møde de personer og destillerier, der
producerer dem..
Sp. Tak for interviewet, glæder mig til at nyde jeres spændende produkter fre-mover..
www.hven.com
Reservationer modtages hos Juuls Vin og Spiritus
Øvrige svenske destillerier;www.mackmyra.com, www.box.se, www.grythyttan.se, www.gotlandwhisky.se ,
www.bergslagensdestilleri.se , www.wannborga.nu , www.lodhian.se
Finland; www.teerenpeli.com & www.beerhunters.fi
Norge; Loftr, Buran er på vej
af nIels henrIk lynggaard
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 23
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
AgDER BRENNERIHer er et interview med Ole Puntervold, Master Distiller på Agder Brenneri.Her følger spørgsmål og svar:
Her er et interview med Advokat Pär Calderby, Ejer af Smögen Whisky.Her følger spørgsmål og svar:
Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Brenneriet blev etableret helt tilbage
i 1951, først til produktion af æblemost,
æblevin, remedier til hobbyvin og så produk-
tion af brennvin, som er blevet en stadig
vigtigere del af forretningen.
Der produceres dog stadig ca. 400.000 fl asker
æblemost om året.
Indtil 2005 havde vi statsmonopol på
produktion af brennvin i Norge, vi var det
første private selskab som fi k brudt 80 års
statsmonopol.
Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede
whisky være klar til os whisky købere?Sv: Brenneriet laver brennevin, akvavit og nu
også whisky.
Whisky produktionen startede i 2009 og vi
lancerer, hvad vi tror bliver den første Norske
whisky i 2012.
Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: der bliver nok kun sluppet 50-700 fl asker
igennem vinmonopolet af nr. 1 i 2011 -12
og 13.
Fra 2014 tror vi at vi kan åbne op for han-
erne og release 18 -20.000 fl asker årligt.
Sp: Single malt??Sv: Ja, vi regner med at forbruge 20 tons
maltet byg om året. Vi køber malten i Skot-
land, da der ikke fi ndes disse kvaliteter på det
Norske marked.
Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Vi lægger i øjeblikket New Make på
225 liters fade fra World Cooperage, og har
også nogle 500 liter brugte sherry fade fyldt
med dejligt destillat. Og lidt fade fra Seguin
Moreau anvendes også. Spændende, ikke
sandt.
Sp. Tak for interviewet, Det bliver sjovt at følge norsk whisky produktion i de kom-mende år…..
www.agderbrenneri.no
Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Smögen Whisky blev grundlag i 2009, af
Pär Caldenby, whiskyentusiast, Advokat og
forfatter til bogen, ”Enjoinh Malt Whisky”
fra 2007.
Målet har været at fremstille en højkvalitets
malt whisky, med godt håndværk og højeste
kvalitet i råvarer og fremstilling uden kom-
promisser, med en karakter, der gør at man
tydeligt fornemmer den Svenske Vestkyst i det
færdige destillat.
Karakter, kvalitet og kraft, er de 3 K ér som er
vores ledestjerne. Det betyder en mere kostbar
og langsom fremstillingsproces, i forhold til
den mere industrielle produktion på de meget
store destillerier.
Målet er et unikt produkt, af allerhøjeste
kvalitet.
Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede whisky være klar til os whisky købere?Sv: Produktionen påbegyndtes med første
mæskning d. 4 august 2010. Første fad blev
fyldt d. 20 august 2010. Vi regner med at et
antal fade, ny Fransk eg, 110 liter vil være
klar i 2014, eller venter vi til senest 2015.
Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: I øjeblikket produceres der 12.000 l om
året, vi har en kapacitet på daghold til at lave
35.000 l årligt, hvis behovet opstår.
Fra 2014 tror vi at vi kan åbne op for han-
erne og release 18 -20.000 fl asker årligt.
Sp: Single malt??Sv: Vores produktion er udelukkende Single
malt, destilleret på to kobberkedler fra
Forsyths i Skotland, Wash still er en tykhalset
type, lig den der står på Lagavulin og spirit
still minder meget om den klassiske Boil Ball
type som Glenfarclas og Bladnoch anvender.
Ønsket er at fremstille en karakterful, fyldig
whisky med hårdt røget tørvemalt fra Skot-
land. Flaskepåfyldning som sagt, 2014, senest
2015.
Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Fremtidige produkter omfatter mere
ekslusive bottlings, i små serier, small Batch
udgivelser fra enkelte fade, samt Single
Cask, i fuld fadstyrke.
Sp: Kommentarer i øvrigt?Sv: Ja, vi udbyder reservation af små fade
på 30 til 55 l fra nyt europæisk egetræsfade,
evt. med fi nish i sherryfade, eller efter spe-
cielle ønsker, f.eks. Bourbonfad.
Lige nu har vi et Sauternes fad på andele,
228 l i 10 dels andele.
Alt dette kan fi ndes på vores hjemmeside,
desuden whisky skole og nosing glas med
logo.
Sp. Tak for interviewet
www.smogenwhisky.se
SMÖgEN WHISKY
24 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
mama Danmarks egen whisky
hun kan svare på næsten alt. hun lever og ånder for håndværket bag en god skotsk Whisky, og hun har viet hele sit arbejdsliv og store dele af sin fritid til Whisky.
kiss king er hendes navn og så er hun pære dansk
en af Odense’s ældste gader, lige
midt i centrum, fi nder man en lille
whiskybutik. En lille guldklump
med et butiksareal som i gamle
dage og med nøjagtig den samme
hygge, som dengang før verden gik
af lave. Men tag ikke fejl. Trods den ualmin-
delige hyggelige og nostalgiske atmosfære
er vidensbanken og varesortimentet fuldt
updatet til 2011 niveau. Kiss King holder sig
ajour og har sin whiskyfi nger godt placeret
på både pulsen og nettet.
Men hvad i alverden får en driftig køn pige
til at interessere sig så dybt for noget så
mandigt som whisky?
Først og fremmest har Kiss et indbygget
servicegen. Og når man er et menneske
med hang til at behage andre, er der ikke
langt til at yde sit bedste. Tilbage i 90‘erne
var Kiss og hendes daværende husbond
restauratører på det legendariske KlosAnds
i Odense. En bar med et stort varesortiment
og ligeså stor en atmosfære. Sortimentet
blev hele tiden udvidet, og Kiss synes, at
der var alt for få whisky at vælge imel-
lem. Og det var her servicegenet tog over
- Kiss allierede sig med Michael Madsen
fra Juuls Vinhandel, som indførte Kiss i
den mangfoldige whiskyverden. Han blev
hendes sande læremester. Jeg var grebet.
Hele historien bag whiskyproduktionen
fascinerede mig i en sådan grad, at jeg fi k
ideen til at lave Danmarks største whisky-
bar, fortæller Kiss.
Lokalerne på øverste etage, ovenpå
KlosAnds, blev indrettet i hyggelig skotsk
stil med tønder, langborde og højryggede
læderstole. Der var kun levende lys til at
refl ektere den gyldne farve i de 225 forskel-
lige whisky, som baren bød på, og kunderne
sugede stemningen til sig og nød at blive
præsenteret for det nyeste nye fra whisky-
verdenen.
Syv år gik i fl yvende fart, og whiskyba-
ren var en bragende succes. Det var Kiss
ægteskab imidlertid ikke, og i 2000 beslut-
af Hanne Kenneth
I
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 25
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
mama
tede ægtefællerne at gå hver sin vej.
Det hele foregik meget fredeligt, men jeg
blev jo ikke alene skilt fra min mand, jeg
blev i særdeleshed også skilt fra min whis-
kybar og mine kunder.
Kiss savnede den daglige kontakt med
kunderne, og i 2001 kunne servicegenet
næsten ikke længere klare at stå på standby.
Et egnet forretningslokale i Vintapperstræ-
det blev opsnuset, og efter en god ideud-
vikling med en skotsk ven, besluttede Kiss
og vennen, Angus King, at starte en lille
whiskyforretning. Whisky & Lifestyle. Den
fælles interesse udviklede sig også til en helt
personlig interesse, og i august 2007 giftede
Kiss og Angus sig.
Der var kun et eneste sted i verden, vi
kunne få et perfekt bryllup, røber Kiss og
hendes øjne ser drømmene ud og en lille
smilerynke kruser om hendes mund.
Vi blev gift på Springbanks destilleri i
Skotland.
De 30 danske og de 30 skotske gæster be-
gav sig efterfølgende ned på Campbeltown
White House til bryllupsfest.
Det skulle jo bare være helt nede på jorden.
Men det endte med, at brylluppet varede
en hel uge. Der blev danset på ægte skotsk
manér, der blev serveret skotsk mad, og
det hele foregik til sækkepiber og skotske
sange, fortæller Kiss, som siden har følt, at
Skotland er hendes andet hjem.
Kiss King. Danmarks ukronede whiskymama
“Mit inderste hjerte banker for god Whisky. Det behøver ikke at være en dyr whisky - det skal bare
være en GOD whisky lavet på den bedste måde. ”Citat: Kiss King
26 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Ny butikAngus og Kiss fi k et tilbud fra Skotland.
Det ældgamle skotske tapperi Cadenheads
tilbød et franchise samarbejde. Samtidig
havde Kiss fået øje på endnu et lille forret-
ningslokale. Det var en velfungerende lille
kiosk i Vestergade.
Jeg mente nok, at jeg kunne klare at passe
sådan en lille kiosk, og så kunne jeg jo
hjælpe i Vintapperstrædet, når der var
travlt, husker hun, at hun tænkte. Men den
lille kiosk tog hurtigt al Kiss’s tid, og der
var ikke timer tilovers til whiskybutikken i
Vintapperstrædet.
- Her greb Angus ind, og han sagde, at vi
skulle afhænde den ene af butikkerne. Den,
der først blev budt på, ville vi sælge. Og det
blev Vintapperstrædet.
Kiss og Angus startede nu en større reno-
vering af den lille kiosk. Den blev omdan-
net til en lille whiskyoase. Lofterne blev
sænket, gamle håndlavede møbler sat ind
og et stort sortiment af whisky sat på de
nostalgiske hylder.
Bag disken står et større whiskyleksikon og
deler ud af sin store viden. Kiss i egen per-
son. Og servicegenet udfolder sig på bedste
vis. Ingen kunde må gå ud af butikken, som
blev døbt “Cadenhead Whiskyshop”, uden
at de føler sig glade og godt behandlet.
Også selvom de ikke har købt noget.
- Hvis folk har fået en whiskygave, så kan
de komme herind og smage på en tilsvar-
ende, inden de åbner den. Vi har aldrig haft
en kunde, der har ville bytte sin gave. De
beholder altid deres whisky. Det er sådanne
ting, der gør det dejligt at være her i bu-
tikken. At fi nde de rigtige ting til de rigtige
personer.
Heldigvis kan vi skaffe næsten alt. Vi
hjælper hinanden nationalt, og mine kol-
leger i udlandet sender gerne en specifi k
whisky, som en af vore kunder efterspørger,
og det samme gør vi selvfølgelig selv.
Kun for kvinder Udover at være i Cadenhead Whiskyshop
i Vestergade dagen lang, er Kiss langt fra
færdig med Whisky for den dag. Afterne
bliver brugt på at planlægge whiskyture til
Skotland, på små seancer af whiskysmag-
ninger og det seneste fantastiske initiativ er
whiskysmagning KUN for kvinder.
Det er ikke fordi, jeg vil gøre forskel på
mænd og kvinder, men jeg har opdaget,
at kvinder ofte føler sig lidt trykket af
mændene i whiskyverdenen, siger hun og
prøver at fi nde de rette ord for at forklare:
Ind imellem føler kvinderne, at de spørger
dumt, når mændene er til stede ved en
whiskysmagning. Det er en fed fornem-
melse at kunne “nørde” lidt med alle
spørgsmålene på en rigtig pigeaften. Det er
helt anderledes med pigerne. Vi starter med
de mere bløde ting, og ofte bliver de forbav-
set over, at whisky faktisk er en fantastisk
drik, og ikke bare noget stærkt stads, som
deres bedstefar drak.
Førhen var det kun en Johnny Walker
eller en Chivas Regal, som pigerne kunne
få på barerne, og dem kan de ikke lide. I
dag er der fl ere muligheder, og så er det at
nydelsesmomenterne kommer ind. Pigerne
er også glade for røget whisky, men ofte
går de over til en mere kompleks Highland
malt, for de synes, det er smadder skægt at
“ Det er sådanne ting, der gør
det dejligt at være her i bu-
tikken. At fi nde de rigtige ting
til de rigtige personer.”
Citat: Kiss King
Kiss King på hjemmebane i forretningen i Odense. Hvad
bedre er der, end man kan fortælle om baggrunde for en
whiskys oprindelse.
... faktisk var der 34 destillerier i det område dengang....
Jo, ser du, det begyndte med....
...men så kom krisen, og i 1925 faldt de som tændstikker...
...tilbage i 1828 i Campbeltown i Skotland...
... i mange år har der kun været to destillerier tilbage her i
Campbeltown området, men et af de helt gamle, Glengyle,
blev genetableret for syv år siden. blev genetableret for syv år siden.
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 27
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
fi nde alle fi nurlighederne i de dramme. Det
kan man ikke i de røgede, ..jo.. du kan fi nde
sødme, du kan fi nde malt og byg, du kan
fi nde lige præcis, at den smager lidt af tjære,
men når man har gjort det mange gange
nok, så er det utrolig lækkert at gå hen og
drikke en 34 år gammel Banff og fi nde ud
af: “uhmmm,” Det er lyng, det er honning,
og det er helt andre ting som ikke tager
livet af ens smagsløg. Man kan gå videre til
næste dram, uden at ens smagsløg er lam-
met bl.a af de mange fenoler. Ofte er det
fenolerne der afgør, om folk bryder sig om
røget whisky. Ind imellem hænger det dog
også sammen med, at deres krop ikke kan
klare fenolerne, fortæller Kiss.
Kiss er også lidt at en provokatør, for hun
har også et pigetema på repertoiret som
hedder “Whisky og cigarer”. Selvom hun
ikke selv ryger til daglig, så er et godt glas
whisky sammen med en god cigar en
helt unik oplevelse. Og den skal pigerne i
hvertilfælde også opleve.
De nye danske whiskyDansk whisky. Det er utroligt og helt fan-
tastisk, mener Kiss King.
Det er helt fi nt, at vi også laver whisky her
i Danmark. MEN. Jeg synes bare, at det er i
overkanten rent prismæssigt. Det over-
rasker mig, at det er så utrolig dyrt. Et eller
andet sted kan det da ikke være meningen,
at en 1/2 fl aske 3 år gammel dansk whisky
skal koste det samme som en 34 år gammel
Banff, vel at mærke for en 1/1 fl aske med
urgammel tradition bag produktionsme-
toderne. Prisen er muligvis sat, for at de
kan få deres investering hjem lynhurtigt.
Det er måske forståeligt nok. Men alli-
gevel...
- Jeg håber da under alle omstændigheder,
at vi også kan sælge de danske whisky her i
butikken, når de er klar til det, oplyser Kiss
som allerede har et godt samarbejde med
Ørbæk.
Nyt skotsk destilleriDet er ikke kun danskerne, der kaster sig ud
i nye destillerier. Selv i whiskyens hjemland
etablerer man nye destillerier, siger Kiss og
fortæller, at det hele kom sig af, at Scottish
Whisky Society i 2000 fi k øje på området
Campbeltown. For at kunne kalde sig et
område, skal der være mindst tre destilleri-
er, og i Campbeltown var der kun to (mod
34 i gamle dage), nemlig Springbank og
Glen Scotia. Sociatyet antydede at Camp-
beltown skulle lægges ind under Highland
området. Destilleriet Springbands direktør,
Hedley Wright, kunne ikke sidde det over-
hørigt, og han tog derfor omgående affære.
Faktisk var det Hedley Wrights tipoldefar,
Archibald Mitchell, der sammen med sin
bror William Mitchell startede Springbank
destilleriet i 1828. William ville gerne have
sit eget destilleri og startede derfor Glengyle
i 1872. Imidlertid måtte dette kapitulere,
ligesom mange andre af Campbeltowns
destillerier i kriseåret 1925, fortæller Kiss.
I dag, 84 år senere, er der igen destilleri i de
gamle originale bygninger. Og navnet er det
gamle Glengyle. Tipoldebarnet, direktør i
Springbands, Hedley Wrights havde stadig
rettighederne til navnet. Og da bygnin-
gerne blev udbudt til salg, slog han til. Det
tog ham og Frank McHardy, direktør for
Springbank, fi re år at få bygningerne og
destilleriet bragt up to date.
Den 25. marts 2004 åbnede det nye destill-
eri Glengyle. En begivenhed som Campble-
town ikke har oplevet i 125 år. Iøvrigt er
Glengyle det første nyåbnede destilleri i
Skotland i dette årtusinde. Whiskyen der
produceres på Mitchell’s Glengyle Distillery
kaldes Kilkerran Single Malt.
De første udgivelser på 12.000 fl asker fandt
sted i maj 2009, og var en del af den globale
lancering af Kilkerran “Work in Progress”-
serien, som giver folk mulighed for at følge
modningen af den 5 år gamle Single Malt
til dens fulde frigivelse som 12-årig i 2016.
Selvfølgelig er det en langsigtet proces, og
jeg har da også investeret i en “Work in
process” hvert år. Jeg har en på 5 år, en på 6
år og har lige købt den på 7 år. Og prisen er
til for almindelige mennesker.
Det er en sjov investering, og om få år
har vi et komplet sæt, hvor fadene hhv
har været Bourbon, Oloroso Sherry, Fino
Sherry, Port, Rom og Madeira.
Døren til forretningen i Vestergade går
atter op. En dame fortæller Kiss om sin
mands kommende fødselsdag, og at hun vil
overraske ham med en rigtig god whisky.
Kiss spørger ind til mandens smag, hans
foretrukne whiskytyper, og på det grund-
lag fi nder hun frem til en ny oplevelse for
ham, men også med smagsnuancer han i
forvejen kan lide. Hendes erfaring og men-
neskekendskab fortæller hende, hvad der vil
være det bedste for både kunden og mand.
Tilbage i november 2010 blev også
københavnerne begunstiget med Angus
og Kiss’s overfl od af viden og kærlighed til
whisky. Endnu en forretning så dagens lys i
Silkegade. Og det er Angus der pendler, Kiss
holder sine fødder på den fynske muld.
KUN FoR PIgERen ægte whisky pigeaften bliver igen en realitet. hygge og overraskelser venter de nysgerrige piger til oktober i odense. ring til kiss 66139505 eller kig forbi i butikken på: Cadenhead´s WhiskyshopVestergade 215000 odense C.www.whiskyandlifestyle.com
FAKTA:
28 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
kvindeeksperTen er en
Glenmorangie har virkelig vundet i lotteriet. De ligger inde med verdens eneste kvindelige ekspert i Whisky. En ekspert med en ovenud skarp lugtesans og en smagssans, der omgående lokaliserer samtlige nuancer i et produkt.
En ekspert som samtidig har viet al sin viden, uddannelse og interesse til whisky.
en slanke mørkhårede
og smilende pige, der
med en indtrængende
og inspirerende stemme
fører sit publikum gennem
mysteriet bag Glenmor-
angies whiskyproduktion, er Rachel Barrie.
Hun er den ansvarlige for præsentationen
af sin virksomheds masterclass Private Col-
lection på Whiskymessen i Kolding i april.
Hendes entusiasme er smittende og hendes
viden over al forventning. De 32 tilhørere
er opslugt, og ikke en lyd høres i lokalet,
udover Rachels begejstrede stemme.
Men det er ikke alene at kunne videregive
sin viden på Masterclass’es rundt om i
verden Rachel beskæftiger sig med. Det er
kun én af mange variationer i hendes job
som Whiskyudvikler og Master Blender i et
af verdens største Single Malt Whisky des-
tillerier. Glenmorangie har hyret den eneste
kvindelige ekspert på området, og tilmed
én med en smags- og lugtesans, som gør et
helt hold sporhunde til skamme. 42-årige
Rachel Barrie står nemlig bag flere af Glen-
morangies seneste successer. Bl. a. Signet,
som det tog hende hele 11 år at videreud-
vikle. Senest, her i sommer blev Glenmor-
angie Pride 1981 sendt på markedet, hvor
ikke alene whiskyen er helt speciel, men
også flasken skiller sig markant ud.
Fra barns benNu er det jo ikke helt almindeligt, at piger
ender med at blive eksperter i whisky. Men
Rachel har fået whisky ind omend ikke med
modermælken, så fra barns ben.
Jeg er jo fra Højlandet og min far holdt
meget af malt Whisky, fortæller Rachel som
smagte sin første whisky som 7-årig.
Den fik jeg med honning, citron og masser
af varmt vand. Senere, som teenager, fik jeg
lov at smage en smule i bunden af et glas til
jul og ved særlige lejligheder.
De små smagsoplevelser var nok til at sætte
skub i Rachel’s fascination og nysgerrighed.
Straks hun forlod folkeskolen, var kortene
lagt i videnskabens tegn, og Rachel fik
sig en kandidatgrad i naturvidenskab fra
af Hanne Kenneth
D
Tema: kvinder og Whisky
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 29
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
kvindeeksperTen er en
universitetet. Yderligere en titel blev tilføjet,
nemlig forsker indenfor whisky, hvor man
lærer at forstå forskellighederne på den
mest komplekse drik i verden.
- Jeg elsker den videnskablige del af
produktionen, der er hundredvis af aro-
maer, det er fascinerende. Det er lige mig,
siger hun og fortæller, at hun har ana-
lyseret over 10.000 fade, for at forstå træets
kemiske indfl ydelse på whiskyens smag.
Solidt whisky fundamentEfter universitetet blev Rachel tilbudt et job
som research-forsker i The Scotch Whisky
Research Institute, hvor hun de næste fi re
år arbejde for og med alle whiskyfi rmaerne.
Hun forskede sammen med Jim Swan, hvor
de analyserede og forskede i træs modn-
ing og dets indvirken på whisky. I 1995
blev hun ansat som forsker og udvikler
hos Glenmorangie, hvor hun startede et
større laboratorie og trænede de ansatte i
virksomheden til at kunne dufte og smage
de forskellige nuancer i whiskyen.
Men det er nu noget tid siden, og nu har
de lukket mig ud af laboratoriet, så jeg kan
fortælle om det hele rundt om i verden,
siger hun med smilende øjne.
Men det er nu ikke alt, Rachel fortæller ude
i verden. Hendes lange og mange forskerse-
ancer for at forbedre og udvikle nye whisky
holder hun indenfor fi rmaets mure.
Glenmorangie etablerede for år tilbage et
rachel Barrie er en af de få kvinder i en mands-domineret verden af whisky. her ses hun på Whiskymessen i kolding.
rachel Barrie er en del af Whisky Creation Team på glenmorangie med successer som ardbeg, “rollercoaster” udg. 2010, “Cor-ryvreckan” udg. 2008, “supernova” udg. 2009 og 2010, frigivelse af “uigeadail” i 2009, som blev vinder af Jim murray’s “Whisky of the year”. glenmorangies “astar” og “signet” fra 2008 fi k guld i 2010 fra International wine and spirit competition. et utal af whisky har fået tildelt både guld og sølv. den seneste udgivelse er den fantas-tiske glenmorangie pride, som kom på markedet med kun 1000 fl asker for godt en måned siden, nemlig i juli 2011.
Rachel Barrie
FAKTA:
30 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
“Whisky Creation Team”, hvor bl.a Rachel
Barrie og Bill Lumsden spiller en stor rolle.
Bill Lumsden har en doktorgrad i biokemi
og udviklede en banebrydende teknik i
“fi nishing whiskyer” for at styrke Whisky-
ens smag og aroma.
Det tog Bill og jeg hele 11 år at udvikle
Signet. Det var en meget kompleks og
indviklet process. Vi eksperimenterede og
afprøvede forskellige strategier for casking.
Længden af modningen blev der også for-
sket i. Vi tog til stadighed prøver. Jeg havde
jo en forestilling om at skabe en whisky,
som var både rig, nøddeagtig med en kaffe-
og chokoladearoma, som ingen anden malt
whisky før, fortæller hun. Og hele proce-
duren havde da også krævet “sin mand” for
at overbevise ledelsen om at gennemføre
eksperimentet.
Nogle mente, at jeg gik lige lovligt langt
over stregen, når jeg eksperimenterede, for
det blev meget dyrere at lave i forhold til
den producerede alkohol, oplyser Rachel.
Det tog næsten 10 år at nå til den endelige
whisky, og hvert år måtte hun forsvare og
overbevise ledelsen om, hvor fantastisk den
ville blive.
Glenmorangie Pride 1981Vi havde et destillat fra 1981, som i 1998
havde udviklet sig til en whisky af helt
usædvanlig koncentration. Hvorfor denne
koncentration er opstået, har vi ikke været
i stand til at fi nde ud af. I 1999 fi k Bill og
Rachel fat i seks Sauternes Barriques, som
var gamle fade, der tidligere havde været
anvendt til den legendariske Château d’
Yquem vin.
- Vi besluttede at afslutte lagringen af vor
oprindelige “Pride” på Bourbon fadene, og i
stedet lægge whiskyen på Sauternes fadene.
Men det kreative “Whisky Creation Team”
var ikke helt tilfreds. Forsøget med Sau-
ternes fadene var ikke umiddelbar en suc-
ces, og i de første par år var der ikke meget
udvikling.
Men tålmodighed betaler sig, siger Rachel,
for efter 10 år på Sauternes fade var Glen-
morangie Pride 1981 født. Den nøjagtige
fødselsdagsdato for whiskyen var resultatet
af omhyggelig overvågning af udviklingen
i fadene.
Når vi udvælger whisky, forsøger vi altid at
udvælge den, når den er på sit højdepunkt.
Den begyndte at hente nogle af Sauternes
elementerne, og havde nået sit absolutte
højdepunkt efter nøjagtig 28 år, 9 måneder
og 11 dage, fortæller Rachel og husker at
hverken Bill eller hun selv lod sig påvirke
af sine direktører, der ellers gerne så, at de
ventede, til den havde nået de 30 år.
Dette kan ikke nogensinde gentages på
samme måde, for vi ved ikke nøjagtig,
hvorfor der synes at have været en speciel
udvikling i Bourbonfadene fra 1981. Den-
gang havde vi ikke nogen træ-politik, som
vi har i dag. Måske har det noget at gøre
med den måde at byggen var spiret på, jeg
er bare ikke sikker.
Glenmorangie Pride er den ældste whisky,
der i øjeblikket udbydes fra Glenmorangie
destilleriet. Den er aftappet på fadstyrke
56,7% . Den præsenteres i en speciel hånd-
skåret egetræsemballage og en designet
Teamet ved præsentationen af glenmoranige Pride 1981 Fra højre: Brian Cox, glenmorangie; dr. Bill lumsden, head of distilling and Whisky Creation at glenmor-angie; Chef pierre gagnaire; marc hoellinger, glenmo-rangie
Tema: kvinder og Whisky
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 31
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
krystalkaraffel. Der fi ndes kun 1000 fl asker.
Det er en ung hollandsk snedker, Wouter
Scheublin, der har bygget egetræskas-
sen, som glider fra hinanden mens man
løfter fl asken mod sig. En fransk designer,
Laurence Brabant, har skabt fl asken med
“baccarat”, som er en rund beholder af
krystalglas på for- og bagside, og en cirkel
af træ klemt ind imellem. I emballagen
er indbygget en “eyedropper” fuld af rent
kildevand, hvis man ønsker at fortynde en
smule. Vandet bliver hentet fra Tarlogie
kilderne i bakkerne over Glenmorangie
destilleriet, og bruges i øvrigt også til hele
produktionen af Glenmorangie’s produkter.
Træet gemmer på hemmelighedenPå Glenmorangie er de nogle rigtige
træmænd. Ikke sådan at forstå, at de er stæ-
dige eller stive i betrækket. Næh, de lurer
på træsorterne. Træsorter, der lige netop
har en helt speciel sammensætning, som
kan bidrage til udvikling af nye whiskyo-
plevelser.
Også her har Rachel sat sine aftryk. Hun
var en del af det team på Scotch Whisky
Research, der forskede i lufttørret contra
ovntørret træ og har udviklet det ideelle
ex-bourbon fad for whiskymodning.
Forskningsresultater som Glenmorangie
tog til sig og udviklede videre på, og som
resulterede i deres træ forvaltningspolitik.
Vore fade er lavet af hvidt egetræ fremstillet
af træer fra vor egen skov i Ozark bjergene
i Missouri i USA, hvor træerne har en
langsom vækst, oplyser Rachel og fortæller,
at disse nye fade står udenfor i to år, før de
bliver udlejet til Jack Daniels og Heaven
Hill, som anvender dem til Bourbon i fi re
år.
Glenmorangie får derefter fadene tilbage
og modner deres whisky i dem. Derefter
bruges en række andre fade fra vin, portvin
eller sherry til efterlagering af whiskyen,
som indgår i den regelmæssige vifte af
produkter Glenmorangie producerer.
Vi får også andre små partier af specielle
fade, som vi bruger efterlagring af Limited
editions (begrænsede udgaver).
Pigerne på banen- Vi er nødt til at få fl ere kvinder ind
i whisky, det er unfair at halvdelen af
befolkningen ikke engang har prøvet at
smage malt whisky. Jeg er overrasket over
at så mange kvinder siger, at de ikke kan
li’ whisky, men når de så smager det, så
bliver de alligevel overrasket. Kulturen står
heldigvis ikke længere i vejen for, at kvinder
også kan nyde whisky.
Danskerne og WhiskyMin oplevelse er, at danskerne har megen
passion for malt whisky. De har et stort
kendskab og er langt fremme i forhold
til andre lande. De sætter virkelig pris på
de forskelligheder, der er i malt whisky,
og de er ret avancerede, fortæller Rachel,
som også røber, at hun elsker at komme til
Danmark.
Rachel Barrie hilser også de nye danske
producenter velkommen.
Jeg synes, det er opmuntrende, at der
også nu er noget dansk whisky på vej. Det
bliver meget spændende. Vi vil jo gerne
allesammen udforske området, og verden
af whisky er fantastisk, hvor interessen er
stigende. Der er 7 milliarder mennesker her
på jorden, og snart er der 9 milliarder, så
der er rigelig plads til alle, der gerne vil lave
whisky.
Rachel Barrie hilser de danske whisky initiativer velkommen og glæder sig over danskernes store interesse for whisky
glenmorangie blev etableret i 1843 og producerer omkring 6 millioner liter råsprit om året. der er stadig kun ansat 16 personer på destillerieret, som der står på på etiketten “ produced by the 16 men of Tain”
glenmorangie
FAKTA:
32 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
En blender Fødes Richard Paterson har gjort sin passion for whisky
til sin levevej. Her er hans historie.
”Av-av! Hvorfor nu det? Det ene øjeblik
stod jeg der med denne mystiske, gyldne
væske i min hånd, og minuttet efter gav
min far mig et drag over nakken. Nå,
for at være ærlig slog han jo ikke særlig
hårdt. Han gjorde det kun for at få min
fulde opmærksomhed. Jeg var kun otte år
gammel, og det var første gang, jeg smagte
scotch whisky. Og sikke en start. Det var en
af de korte begivenheder i livet, man aldrig
glemmer.”
Sådan begynder master blender Richard
Paterson sin bog ‘Goodness Nose’, og sådan
begyndte hans karriere, som vil gå over i
whiskyhistorien. Stedet for nakkedraget
var en af faderens lagerbygninger i hans
whiskyfirma W.R. Paterson Ltd. – grundlagt
af Richards bedstefar William Roberton Pa-
terson i 1933. På den måde var Richard og
hans tvillingbror Russel tredje generation af
en mindeværdig whiskyslægt. De havde så
at sige alkohol i blodet – på den gode måde.
Richard Paterson blev født i Glasgow den
31. januar 1949. Broderen stak til søs, og
Richard blev sendt på kostskole i Yorkshire
‘among the English’, men hans far mindede
ham om, at det var ’scotch’ whisky, der
betalte for hans uddannelse. Uddannelsen
fortsatte i gymnasiet i Glasgow, men selv
om topkarakterer var forventet af ham,
havde han en helt anden plan – i storbyens
natteliv. Det var jo de glade tressere.
Han havde også glade dage i Pitlochry,
da han efter endt skolegang fik job som
portier- og tjenerassistent på Hotel Atholl
Palace. Dengang var der stadig en følelse
af ‘at kende sin plads’, og Richard Paterson
var ikke sen til at erkende hierarkiet i den
lille by. De mest respekterede godtfolk var
lægen, pastoren og distillery manageren.
Paterson fandt også ud af, at ingen af de
øvrige ansatte – vinkyperen inklusive –
havde nogen som helst forstand på de
drikkevarer, de serverede for gæsterne.
Hans naturlige instinkt bød ham derfor at
anskaffe sig bøger om især vin for at udvide
sin horisont i faget. “Hør her, søn. Et af de
whiskyfirmaer, jeg handler med, har brug
for en kontorelev. Du skal møde til samtale
torsdag i næste uge, så begynd bare at
pakke.” Freden i Pitlochry blev pludselig og
aldeles knust for mig, og i mit sind var jeg
allerede tilbage i Glasgows myldrende cen-
trum. Ville det betyde, at jeg endelig fulgte
i min fars og bedstefars fodspor,” erindrer
Paterson.
Modningen begynderSamtalen var hos det lille whiskyfirma
A. Gillies & Co., og han fik jobbet i 1966.
Gillies havde opbygget et godt marked at
formidle whisky til i Spanien, Italien og
store dele af Sydamerika ud over at være
ejere af Glen Scotia Distillery.
Af Walter Tentschert
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 33
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Der fandtes ikke computere dengang, så
enhver detalje blev bogført med fyldepen,
og der var især en transaktion, Richard
Paterson stadig husker, fordi det tog ham
det meste af en uge at dokumentere den.
Det var et parti på 200 fade grain-whisky
fra det hyper moderne Invergordon.
Hvordan skulle han dengang vide, at dette
grain-destilleri skulle få stor betydning for
hans liv, efter at Whyte & Mackay købte
Invergordon Distillers i 1993?
Sidst i tresserne sendte lederen af Gil-
lies’ afdeling for indkøb af whisky, Tom
Wilson, Richard Paterson i praktik i det
fjernt liggende Campbeltown. I Campbel-
town blev han mødt af Euan Finlay, Gillies’
stedlige lagerforvalter, som skulle lære ham
om blending, og som også gav ham husly.
Sørgeligt nok var den engang så stolte
whiskyby med flere end tredive destillerier
skrumpet ind til bare at huse to – Glen
Scotia og Springbank.
Gillies & Co. havde købt lagerhusene fra
de nedlagte destillerier Ardlussa og Glen
Nevis, og i de gamle stenbygninger skulle
Paterson nu lære om opbevaring og opsyn
med hundredevis af whiskytønder – ikke
kun fra Gillies’ eget Glen Scotia destilleri,
som kun lå nogle gader derfra, men whisky
fra hele Skotland. Ikke mindst skulle han
nu overvære, hvordan blandingen blev
foretaget.
En af bygningerne var indrettet til bland-
ingshal, og her blev fade fra Speyside linet
op sammen med tønder fra Lowland og
østkysten af Highland, og her var tønder
af grain fra Cameronbridge, Caledonian
og Port Dundas klar til at indgå i Gillies’
blends med navne som ‘Old Court’, ‘King’s
Rider’, ‘Wagshaw’s’ og andre obskure og
forlængst glemte mærker. Her var en vild
blanding af fadtyper – hogsheads, barrels,
sherry butts og sågar små quarter casks.
Alle var klar til at blive tømt ned i det
enorme blandingstrug.
Lige som i Glasgow havde virksomheden
store, støvede, læderindbundne hoved-
bøger, hvor enhver detalje om disse blends
blev nedskrevet. De blev opbevaret i et
brandsikkert skab, for det var den eneste
dokumentation, man havde i et miljø, hvor
Richard Paterson i sit arbejdsværelse, i færd med at nose en Dalmore af ældre årgang
34 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
brandfaren altid lurede.
Paterson mindes, at han ofte studerede
de ærværdige bøger fra lagrene i Glebe
Street og på Glen Scotia destilleriet. De
var bogstaveligt kunstværker. Minder om
en tid, som for længst var forsvundet.
Omhyggelige kontorfolk brugte hele deres
arbejdsliv på, hvad en computer kan gøre
på sekunder i dag. Men modsat computer-
prints kunne hver og en af siderne tages ud
og indrammes til beskuelse.
En skønne dag var det Patersons tur til
at blive indviet i destilleringskunstens
hemmeligheder og mysterier. Han skulle
henvende sig til Michael Smith, lederen af
Glen Scotia, som havde overtaget rollen
efter sin far.
“Richard Paterson formoder jeg. Velkom-
men til Campbeltowns sande ånd. Glem
de andre. Dette er den ægte vare,” hilste
Michael Smith.
Fordi det dengang ikke var god skik at
besøge andre destillerier, varede det fl ere
årtier, inden Richard Paterson så andre i
aktion.
Stedets kedler efterlod et stærkt indtryk.
De var ikke skinnende, blanke kobber-
monumenter, som han havde forestillet
sig, men store, mørke tingester med en
næsten sørgmodig fremtræden. Smith
og hans stab negligerede ikke deres job,
men det var bare ikke tiden, hvor man
spildte umage på skinnende kobber stills
og blankpolerede spirit safes, så turister
havde noget at fotografere. Mange gange
siden i sin karriere har Paterson konsta-
teret, at selv de grimmeste destillerier kan
producere fremragende sprit.
Lige som whiskyen i Ardlussas og Glen Ne-
vis’ gamle lagerhuse blev Richard Paterson
modnet under opholdet i halvøen Kintyres
hovedstad. Campbeltowns ånd havde lært
ham mere, end han havde drømt om. Det
havde godt nok været en besværlig busrejse,
men set i bakspejlet var det hver en meter
af turen værd. Han følte sig modnet til nye
udfordringer udenfor A. Gillies & Co.
Modningens afgørende fase Whyte & Mackay var svær at overse, når
man færdedes i Glasgows gader, gik på pub
eller kørte med S-tog. Whyte & Mackay-
reklamer var over alt. På Glasgow Central
Station var i 1967 udstillet en kæmpe fl aske
Whyte & Mackay, og Evening Times tilbød
en kasse whisky til den, der kunne gætte
hvor mange standardfl asker, der skulle til
for at fylde giganten.
Paterson var bjergtaget over original-
iteten i markedsføringen. Firmaet kendte
helt åbenbart sine markeder, og hvordan
fi rmaet ville udvikle dem. Det arbejde ville
Paterson være en del af. Da han hørte, at
Whyte & Mackay manglede en assistent til
blending-afdelingen, var han ikke sen til at
søge stillingen.
Chancerne var gode, for fi rmaets chef-
blender var Alistair Hart, hvis ældre bror
havde arbejdet for Richards far tilbage i
50’erne, og faderen til de to havde be-
handlet Paterson-familiens tænder. Ved
at trække på sin lærlingetid hos A. Gillies
& Co. og i særdeleshed tiden i marken
i Campbeltown overbeviste han Jack Ligert-
wood, en af Whyte & Mackays topchefer,
om, at han var den rette til jobbet. Big Jack
tilbød ham stillingen for £750 om året.
I maj 1960 smeltede Whyte & Mackay
sammen med Mackenzie Brothers Ltd. Dal-
more under navnet ‘The Dalmore, Whyte
& Mackay Ltd.’, og i efteråret 1970 sluttede
Richard Paterson sig til fi rmaet.
På første dag viste Alistair ham rundt på
gangene for at hilse på de andre tal-
enter. Der var dengang kun 35 ansatte, så
rundturen var hurtigt overstået. Richard
Paterson fi k som opgave at forberede
specifi kationerne for de respektive blends
og bestille varer til lagrene fra de forskel-
lige destillerier, så der altid var whisky til de
gængse sammensætninger. Han skulle ar-
rangere transporten af fadene og planlægge
blendingforløbene i de dertil indrettede
toldfri anlæg i Glasgow eller i Leith hos
William Muir Ltd.
Richard Paterson fandt hurtigt ud af, at
Whyte & Mackay i modsætning til Gillies
havde næsten ubegrænset adgang til de
rette lagre. En af måderne, lagrene blev
anskaffet, var et opfyldningsprogram, der
ikke kun omfattede de store operatører i
industrien, men også de små uafhængige
destillerier, der stadig fandtes dengang. En
anden metode at skaffe sig whisky var ‘gen-
sidig handel’. Kort sagt betød det, at man
i stedet for køb af ‘new spirit’ hos andre,
lod ny alkohol lagre på Dalmore til andre
“I sin forholdsvis korte tid i
whiskyindustrien var Paterson
blevet bekendt med malt-
whisky fra de fl este destillerier
i Skotland, og selv om han
hurtigt forstod deres indivi-
duelle karaktertræk, følte han,
at forholdet til dem ikke var
komplet, før han fysisk
havde været til stede på et
destilleri og set fødslen af
dens sprit.”
lod ny alkohol lagre på Dalmore til andre
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 35
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
producenter i bytte for deres. Den tredje og
mest kostbare måde, at skaffe sprit på var
gennem whiskymæglerne. Patersons egen
far var stadig i gang, men hans House of
Paterson Broking Co Ltd. havde det ikke så
nemt som før i tiden.
Når fadene fra 35 til 40 forskellige destill-
erier til at sammensætte Whyte & Mackay
Special var læsset af de åbne lastbiler,
blev der sendt prøver til Paterson til hans
endelige bedømmelse. Hele processen var
tids- og arbejdskrævende, da den mindst
omfattede 300 tønder ad gangen. Det
betød, at de mange prøver, æsker og fl asker
snart fyldte hele hans rum, så det inef-
fektive system blev et sandt mareridt for
Paterson.
Den indlysende løsning på problemet var,
at i stedet for at whiskyen kom til ham,
måtte han komme til whiskyen. Lager-
forvalteren ringede, når fadene var læsset
af, og Richard Paterson begav sig til Duke
Street for at ‘nose’ whiskyen direkte fra
fadene. Om vinteren skulle der hældes
varmt vand i prøveglasset, for at whiskyen
frigav sin sande identitet.
I sin forholdsvis korte tid i whiskyindustr-
ien var Paterson blevet bekendt med malt-
whisky fra de fl este destillerier i Skotland,
og selv om han hurtigt forstod deres indivi-
duelle karaktertræk, følte han, at forholdet
til dem ikke var komplet, før han fysisk
havde været til stede på et destilleri og set
fødslen af dens sprit. Han var nu en skotte
midt i tyverne, der aldrig havde været nord
for Pitlochry, så da lejligheden bød sig til at
besøge Whyte & Mackays fl agskib Dalmore,
var han begejstret. Udsigten til at lære
destilleriet at kende til bunds og besøge de
nærliggende Teaninich, Balblair, Glenmor-
angie og Glen Ord var et enormt bidrag til
hans udvikling i faget.
I forlængelse af sit første ophold på Dal-
more skulle Paterson afl ægge rapport til
‘Big Jack’ Ligertwood, og han fremhævede
de afgørende faktorer, der havde indfl ydelse
på Dalmores karakter. Først og fremmest
var vandet fra Alness-fl oden, den maritime
placering på breden af Cromarty Firth
og klimaet udslagsgivende. De fugtige
lagerhuse – særligt lager 4 – var også af stor
betydning. Den dag i dag benytter Paterson
denne bygning til at modne sine dyrebar-
este fade.
Den perfekte fi nish Årene gik, og Richard Paterson afl øste
Alistair Hart som master blender. I årtierne
hos Whyte & Mackay havde han ople-
vet tre-fi re ejerskifter og mange skift i
markedsføringen. Hver ny ejer og hver ny
direktion havde deres idéer.
Kravet om at gøre sig bemærket blev stadig
større, og en af lederne, Charles Shaw, fi k
den lyse idé at lancere et ‘road show’ med
en Whyte & Mackay dobbeltdækker-bus,
der besøgte samtlige storbyer i England. Ri-
chard Paterson var involveret i det hele ud
over sine pligter som master blender. Hans
rejseaktivitet som ambassadør for Whyte
& Mackay og Dalmore var og er stadig et
stort bidrag til at skaffe mærkerne omtale,
og hans optræden på scenen når samme
kunstneriske højder som hans optræden
i blending-laboratoriet. Men ingen af de
rejser kunne for ham overgå de ture, han
tog til fi rmaets egne destillerier.
I 1963 var det eneste destilleri på øen Jura
blevet genopbygget efter fl ere end 60 år
som ruin. Den fi nansielle opbakning kom
fra Scottish & Newcastle Breweries Ltd,
der også ejede det gamle blending fi rma
Charles Mackinlay & Co Ltd. og dermed
bragte værdifuld destilleri erfaring med
sig. I begyndelsen af 80’erne bugnede Juras
lagre af modnende whisky, men tidens
ugunst betingede, at arbejdet på destilleriet
måtte indskrænkes til en tre-dages uge for
siden at lukke totalt i et helt år. Imidlertid
ændredes skæbnen på det lille foretagende,
da Invergordon Distillers opkøbte Jura
sammen med blend-mærkerne Mackinlay
og Cluny. I august 1991 startede Whyte &
Mackay forhandlinger om at overtage In-
vergordon Group. Efter langvarige forhan-
dlinger lykkedes den endelige overtagelse
i 1993 med Jura som et af fem destillerier,
der kom med i købet. Richard Paterson
var henrykt over at få en så exceptionel
single malt til rådighed og indledte straks
det perfekte samarbejde og venskab med
Willy Tait, Juras mangeårige manager. Først
skulle de rydde op i de mangfoldige og
forskelligartede fade, der lå og slumrede, og
mange fade blev stukket om til ny ameri-
kansk hvid eg eller Oloroso-sherryfade.
Et eksempel på Patersons spøjse karakter
fi ndes i udviklingen af den meget populære
‘Isle of Jura Superstition’. Der hersker
megen overtro på sådan en lille ø. En af
dem er, at man ikke må skære tørv i april.
En anden og meget fremtrædende overtro
er forbundet til ulykkestallet 13. Paterson
tænkte, at Jura sikkert havde produceret
stærkt røget whisky i 1800-tallet, så det
genindførte destilleriet i 1999 med øens
egen tørv. En hel del single cask-udgaver
fra det år er tappet, men en stor del indgår
i Superstition og især den del, hvor tørven
er skåret i april – for at være præcis nøjagtig
13 procent af indholdet. Derudover indgår
13 til 21 år gammel malt i sammensætnin-
gen, og i overtrotemaets ånd sørgede de for
at hælde blandingen sammen fredag den
13. september, hvorefter den blev fyldt på
fl asker fredag den 13. december.
Læs mere på: www.whyteandmackay.com
richards patersons største opgave har været at genskabe shackletons whisky fra antarktisekspeditionen i 1907
36 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Smilende Louisa lider af:
nysgerrighed, entUsiasme og gÅPÅmod
Livsglade Louisa Young tog handsken op, næsten inden den faldt. Hun er så forbandet nysgerrig og engageret, at det kribler helt ud i hendes yderste fi bre, når hun møder en udfordring. Får hun mulighederne, griber hun dem
omgående
Tema: kvinder og Whisky
omgående
ysten til at vide mere drev
Louisas interesse for whisky fra
hobbyniveau til et højt profes-
sionelt ansættelsesforhold hos
et af Skotlands anerkendte
destillerier. Isle of Arran var step nummer 1
for Louisa Young, der har suget til sig af vi-
den og erfaring gennem de sidste fi re år hos
det anerkendte destilleri. Nu har Louisa taget
endnu et skridt for at tilføre sin vidensbank
endnu fl ere grene indenfor whiskyproduk-
tion og smagsnuancer. Hun er netop startet
i nyt job som salgskoordinator hos Tullibar-
dine Destilleri i Blackford ved Perthshire. Et
job som fører Louisa endnu længere ind i
whisky verdens mysterier.
Vigtigt at være i bevægelseJeg var skam glad for mit job hos Arran,
men når man kun lige er fyldt 30, må der
godt udfordres på karrieren. Nye opgaver,
anderledes struktureret hverdag og helt
andre produkter. Alt sammen med til at
udvikle én og holde éns sanser skarpe,
fortæller Louisa med sin smittende livsg-
lade stemme.
Så da hun fi k chancen, slog hun til, da
Tullibardine Destilleri manglede en ny
salgskoordinator.
Jeg elsker alt omkring whisky. Hele den
fantastiske historie og traditionen bag og
hele kulturen. Det er så fascinerende, og
man kan jo slet ikke lade være med at blive
grebet helt ind i sjælen.
Louisa har kun været indenfor “murerne”
i fi re år. Alligevel er hun overbevist om, at
hun bliver i branchen resten af sine dage.
Det er garanteret meget lettere at komme
ind i denne vidunderlige branche, end det
vil være at forlade den igen.
Og det er ikke mindst de nye udfordringer,
der nagler Louisa fast i whisky branchen.
Jeg kunne simpelthen ikke sige nej. Det
gamle Tullibardine Destilleri genopstod
igen for kun 8 år siden, og her kan jeg vir-
kelig bruge hele min uddannelse indenfor
markedsføring og sprog. Destilleriet står
overfor at skulle udforske nye markeder, og
jeg elsker jo at komme rundt i verden, så
dette job er som skræddersyet til mig.
Men det er ikke alene markedsudfordring-
erne, der har lokket Louisa. Det er bestemt
også, at hun igen kan bosætte sig i sit kære
Skotland efter at have haft base i London.
- Tullibardine er et uafhængigt destill-
eri, og vi er alle stationeret på matrik-
len, fortæller hun og er også glad for at
afstanden til jobbet kan klares på et par
minutters gåben.
- Det er også utrolig dejligt, at jeg bare få
skridt fra mit kontor, befi nder mig midt
mellem potstills, fadene og alle gutterne
i produktionen. Det giver mig yderligere
indsigt, nærhed og en masse inspiration.
af Hanne Kenneth
L
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 37
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
nysgerrighed, entUsiasme og gÅPÅmod
Pigerne skal kunne lektienJeg vil lige understrege, at jeg aldrig har
været udsat for kønsdiskriminering,
tværtimod. Alle har været meget imøde-
kommende fra første dag, jeg satte mine
fødder i denne branche, siger Louisa, som
dog blev lidt overrasket over, at selv de mest
inkarnerede whiskyentusiaster var både
åbne og positive overfor kvinder i den ellers
så mandsdominerede whiskyverden.
Men selvfølgelig kræver det, at du kan
din lektie. Jeg oplever et meget varmt
samarbejde, der er ikke nogen forskel. Det
forventes af både mænd og kvinder, at de
kan opfylde de forventede krav til viden og
indsigt i arbejdsopgaverne. Nogen vil dog
hævde, at man som pige skal være en tand
foran, fortæller Louisa, og her tænker hun
på, at nogen mennesker kan fi nde på at
stille hende nogle specifi kke spørgsmål om
udviklingen i whiskybranchen, som hun
ikke på stående fod kan svare på.
Så siger jeg ærligt, at det kan jeg ikke svare
på nu, men at jeg selvfølgelig vil fi nde
svaret så hurtigt som muligt, siger hun.
Ærlighed er en meget væsentlig ting, og jeg
ved jo, at jeg har sat mig ind i alt omkring
både historien, baggrunden og de produk-
ter mit fi rma producerer, så når der dukker
nye spørgsmål op, giver det en ekstra
spændende dimension til mit arbejde. Og
jeg elsker det.
Fremtid for whiskyLouisa føler, at der er en god fremtid i
whisky. Ikke alene er whisky igen blevet en
foretrukken drik, og tendensen stormer
frem i mange lande.
Og det kan da ikke undre nogen, mener
hun. Whisky er en fantastisk drik. Den er
forbundet med hygge og afslapning, den er
gennemarbejdet, og der er kælet for at opnå
det optimale slutresultat.
Det er virkelig spændende at se, hvordan
markederne åbner op og vokser, det er
en gave at være i branchen i disse år, hvor
interessen for whisky er ved at tage virkelig
fart. Det får mig til at føle mig lidt stolt
over at være en del af udviklingen med
at markedsføre så stolte produkter - og at
være skotte og høre til den historiske og
kulturelle gamle tradition. Det er så positivt
at se, hvordan andre mennesker i andre
lande værdsætter Skotland og vor kultur
omkring whiskyproduktion, slutter hun.
Desværre for os danskere vil der gå en tid,
inden vi igen kan opleve Louisa Young’s
smittende smil og livsglæde. Louisas arbe-
jdsopgaver
i nærmeste fremtid ligger i andre dele af
Europa, men mon ikke Tullibardine fi nder
vej til Whiskymessen i Danmark indenfor
en overskuelig tid.
Tullibardine Destilleriet står overfor at skulle udforske nye markeder, og jeg elsker jo at komme rundt i verden, så dette job er som skræddersyet til mig.
Louisa Young fortæller entusiastisk om Arran´s produkter på Whiskymessen i Kolding - næste gang er det om Tullibardine
Citat: Louisa Young
38 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Tullibardine destilleriets rødder stammer egentlig helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor der blev brygget øl på ste-det. selve destilleriet startede op omkring år 1947 på samme grund som det oprindelige ølbryggeri. grunden var nøje udvalgt i landsbyen Blackford, hvor noget af det reneste og klareste vand løb i en kilde fra ochil hills bakkerne ovenfor. Tilbage i 1947 blev bryggeriet købt af en ingeniør, Wil-liam d. evans, som ombyggede det til et destilleri. evans var ikke ingeniør uden grund, og han fandt hurtigt metoder til at maksimere og effektivere produktionen, bl.a ved at anvende naturen omkring sig i processen. senere supplerede han metoderne med en hel del videnskab.
destilleriet blev bygget under meget vanskelige om-stændigheder i årene efter 2. verdenskrig, hvor byggemateri-aler var rationeret. men i 1949 lykkedes det, og Tullibardine producerede de første destillater. Tullibardine destillery producerede whisky under William d. evans ejerskab indtil 1953, hvor svigtende helbred tvang ham til at sælge til fi rmaet Brodie hepburn. gennem tiden som ejer af Tullibardine blev William evans assisteret af en tidligere offi cer, Cl. Barret, som havde stor erfaring med highland malt destillerier. hr. Barrett blev efter-følgende leder af Tullibardine distillery indtil 1958.
efter en periode, hvor destilleriet har ligget mere eller mindre i dvale og til sidst i 1993 intet producerede, blev destilleriet og den eksisterende bestand af Tullibardine whisky opkøbt i 2003 af et stort antal investorer. de nye ejere har tilstræbt sig at drive virksomheden i samme ånd og med sans for detaljerne og den lidenskab, som evans havde lagt i Tullibardine ved opstarten i 1949, og den dag i dag anvender Tullibardine stadig dele af evans metoder på destilleriet. Bl.a. løber kølevandet til destilleriet, som stadig kommer fra kilderne i ochil hills bakkerne, ud over de kondenserende rør kun ved hjælp af tyngdekraften. og varmen, som fremkommer fra destillationen, bliver fjernet ved hjælp af to kondenserende rør, i modsætning til det tradi-tionelle et-rør system, for at maksimere varmeudvekslingen og reducere unødvendig spild. naturen er stadig en stor del af produktions processen på destilleriet i Blackford.
I december 2003 blev der igen fyret op under kedlerne, og der fl ød, for første gang i ni år, atter spiritus fra de gamle potstills, hvorfor vi i dag kan glæde os over at kunne nyde en Tullibardine single highland malt og samtidig håbe snart at se og tale med den nyansatte smilende salgskoordinator louisa young.
FAKTA:
klareste vand løb i en kilde fra ochil hills bakkerne ovenfor. Tilbage i 1947 blev bryggeriet købt af en ingeniør, Wil-liam d. evans, som ombyggede det til et destilleri. evans var ikke ingeniør uden grund, og han fandt hurtigt metoder til at maksimere og effektivere produktionen, bl.a ved at anvende naturen omkring sig i processen. senere supplerede han metoderne med en hel del videnskab.
destilleriet blev bygget under meget vanskelige om-stændigheder i årene efter 2. verdenskrig, hvor byggemateri-aler var rationeret. men i 1949 lykkedes det, og Tullibardine producerede de første destillater. Tullibardine destillery producerede whisky under William d. evans ejerskab indtil 1953, hvor svigtende helbred tvang ham til at sælge til fi rmaet Brodie hepburn. gennem tiden som ejer af Tullibardine blev William evans assisteret af en tidligere offi cer, Cl. Barret, som havde stor erfaring med highland malt destillerier. hr. Barrett blev efter-følgende leder af Tullibardine distillery indtil 1958.
efter en periode, hvor destilleriet har ligget mere eller mindre i dvale og til sidst i 1993 intet producerede, blev destilleriet og den eksisterende bestand af Tullibardine whisky opkøbt i 2003 af et stort antal investorer. de nye ejere har tilstræbt sig at drive virksomheden i samme ånd og med sans for detaljerne og den lidenskab, som evans havde lagt i Tullibardine ved opstarten i 1949, og den dag i dag anvender Tullibardine stadig dele af evans metoder på destilleriet. Bl.a. løber kølevandet til destilleriet, som stadig kommer fra kilderne i ochil hills bakkerne, ud over de kondenserende rør kun ved hjælp af tyngdekraften. og varmen, som fremkommer fra destillationen, bliver fjernet ved hjælp af to kondenserende rør, i modsætning til det tradi-tionelle et-rør system, for at maksimere varmeudvekslingen og reducere unødvendig spild. naturen er stadig en stor del af produktions processen på
I december 2003 blev der igen fyret op under kedlerne, og der fl ød, for første gang i ni år, atter spiritus fra de gamle potstills, hvorfor vi i dag kan glæde os over at kunne nyde en Tullibardine single highland malt og samtidig håbe snart at se og tale med den nyansatte smilende salgskoordinator
www.tullibardine.com
Hos Braunstein har vi en kompromisløs tilgang til råvarer, udstyr og produktion af vores råsprit. Men det alene gør ikke en unik whisky!
Vi er os fuldt bevidste om fadenes altafgørende indflydelse på det endelige produkt. Og heldigvis er vi, som mik-rodestilleri og med de nødvendige ressourcer, så privilegerede, at vi kan håndplukke en række helt unikke fade, til at huse vores gyldne dråber, mens de modnes.
Takket være vores beskedne produktion, kan vi oven i købet følge og registrere udviklingen i hvert enkelt fad på månedlig basis. Det giver os mulighed for at aftappe en helt unik serie flasker, som vi har valgt at døbe Library Collection. Disse udgivelser har bevidst et forskelligt individuelt udtryk, og udkommer i sagens natur i et meget begrænset antal.
Library Collection – indledningen på en unik dansk whiskytradition…
Type: Library Collection 11:1
Fad: Oloroso Sherry
Flasket: 1. april 2011
Alc.: 46 %
Nr.:
DB nr.: Sign.:DB11401
Braunstein Library Collection 10:3
Læs mere på: www.braunstein.dk
12065_bb_etiket_102_0310:_ 05/03/10 13:59 Side 1
En herlig whisky for spirituselskeren med en sød tand! Fadlagret på små og store fade, der tidligere har huset den fineste spanske Oloroso Sherry. Destillatet er ikke røget og aftappes med alkoholstyrke på 46 %. En blød og kompleks whisky, der kærtegner tungen med chokolade, tørret frugt og oceaner af sherry. 11 Braunstein Library collection 11:1 Frigivet 2. April, 2011.En herlig whisky for spirituselskeren med en sød tand! Fadlagret på små og store fade, der tidligere har huset den fineste spanske Oloroso Sherry. Destillatet er ikke røget og aftappes med alkoholstyrke på 46 %. En blød og kompleks whisky, der kærtegner tungen med chokolade, tørret frugt og oceaner af sherry.
Type: Library Collection 10:3
Fad: Ex-bourbon & Oloroso
Flasket: 1. september 2010
Alc.: 46 %
Nr.:
DB nr.: Sign.:DB10901
Braunstein Library Collection 11:2
Læs mere på: www.braunstein.dk
12065_bb_etiket_102_0310:_ 05/03/10 13:59 Side 1
Denne unikke flaske single malt er fadlagret på ex-bourbonfade, 'finished' på fade af fransk eg og til slut 'married' med whisky lagret på oloroso sherry fad. Denne kombination giver den let røgede whisky et afrundet udtryk, med en meget bred smagspalette. 12 Braunstein Library collection 11:2Frigives 10. september 2011En let røget whisky på 46 %, fadlagret på gamle amerikanske bourbonfade samt ny amerikansk eg. Resultatet er en let frugtig whisky, hvor toner af flødekaramel, chokolade og vanille træder igennem.
Edition serien – Cask Strength aftapning fra Braunsteins eksklusive fadlager
:3e
Braunstein Edition No. 3 er den tredje aftapning i en række af forskellige whiskyer fra Destilleriet Braunstein, som vil komme på markedet i de kommende år.
En dansk single malt whisky lavet af udvalgte råvarer på mikrodestilleriet Braunstein. Og en ganske speciel en af slagsen. Edition No. 3 er nemlig lavet på en unik sammensætning af let ristet malt, som giver destilatet en yderlig kompleksitet.
For at følge det fine, økologiske destillat til dørs har vi ladet det lagre på et certificeret fad af ny fransk eg. Fældet i fransk statsskov – med genplantningsgaranti – hvor træet har vokset i minimum 200 år i sit eget naturlige tempo.
Braunstein Edition No.3Frigives 2. halvår 2011Denne whisky er destilleret på et udsøgt udvalg af let ristede bygmalte. Et fortryl-lende frisk destillat med fine aromaer af grøn frugt. Træfadet fuldender oplev-elsen med en blød og sødmefuld karakter af flødekaramel og mælkechokolade.
Bliv en del af den danske whisky historie
Destilleriet BraunsteinCarlsensvej 5, 4600 Køge - Tel.: 7020 4468, www.braunstein.dk
Åbent alle hverdage kl. 9.00 - 16.00
40 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
voXPoPPoPPoPPoP
Hvorfor kan du lide whisky?
af hanne kenneth
ToVE PEDERSEN
INgE lISE CHRISTENSEN
Jeg har altid godt kunne li whisky. Det smager jo fantastisk.
Det er måske lidt atypisk for kvinder, men jeg kan nu godt
li det. Vi kommer på Whiskymessen hvert år. Den giver
os en masse inspiration og oplevelser. Jeg interesserer mig
rigtig meget for de forskellige smagsnuancer, og jeg er også
medlem af et whiskylaug. Det er spændende, for det giver
mulighed for at smage mange forskellige typer af whisky
og høre historien om dem. Og så er det hyggeligt. Vi er 3-5
kvinder ud af 25 medlemmer i whiskylauget.
Min mand og jeg har været i Skotland fl ere gange, hvor vi
har besøgt forskellige destillerier, og det kan jeg bestemt
anbefale alle whiskyinteresserede.
Min favorit: Det er da ikke et let spørgsmål, men mon
ikke det er en Kinclaith
Det var ikke lige mig at skulle drikke likør og sådan noget
sødt noget, som vi piger ellers blev budt på, da jeg var
ung. Så jeg foretrak en cognac i stedet for. Nogle år senere
opdagede jeg så, at whisky var rigtig velsmagende. Det er
vel godt 20 år siden. Whisky er en utrolig hyggelig drik, som
jeg nyder en stille aftenstund sammen med gode venner
eller alene med min mand. Han er dog mere til de røgede
whisky, men dem er jeg ikke så meget for. Nu er jeg spændt
på, hvordan de danske whisky udvikler sig. Det er meget
spændende at følge med i. Jeg håber de bliver lige så gode
som de skotske.
Min favorit: Glenallachie, den er dejlig rund. Nogle af de
tyske er også ret gode.
voXPoPPoP
ToVE PEDERSENToVE PEDERSENJeg har altid godt kunne li whisky. Det smager jo fantastisk.
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 41
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
CAMIllA PEDERSEN
NElYA TYDENoKSANA KloKTA
Min interesse for whisky kom via mit arbejde på en whisky-
restaurant. Jeg vidste ikke noget om whisky overhovedet, da
jeg startede for fi re år siden, men interessen kom ret hurtigt,
bl.a. fordi jeg hurtigt fandt ud af, at kunderne efterspurgte
viden omkring de forskellige typer whisky. Og det lagde ki-
men til min store interesse, for jeg blev selv meget fascineret
af de forskellige typer af whisky, den måde de blev frem-
stillet på og ikke mindst historien bag.
Jo, jeg har da selv en lille samling derhjemme, og når jeg har
besøg af folk, der også interesserer sig for whisky, kommer
de skam frem på bordet, og vi smager og snakker om dem
og hygger os omkring vor fælles interesse.
Hvordan reagerer folk, når en pige samler på whisky?
For det meste så ligger det i luften, at piger der drikker
whisky kun drikker noget sherrylagret eller noget cognacla-
gret whisky. Det overrasker da mændene, at jeg kan lide det
meget røgede whisky, De synes det er ret overraskende, at
sådan en lille pige drikker rigtig “mandewhisky”
Men overraskelsen ligger også i, at jeg har en viden om de
forskellige whisky. For hvor ofte kan en pige anbefale en
whisky, der minder netop om den, de lige har smagt, men
som afviger på specifi kke punkter. Det er rigtig sjovt at
overraske dem på den måde, for det forventer de ikke lige
fra en 22-årig.
Min Favorit:Jeg er mest til Islay whisky og især nok Bruichladdich,
men på en almindelig dag kan jeg godt have lyst til en Glen
Moray eller en Dalwhinie.
Jeg har prøvet en af de danske whisky idag, Ørbæk Fionia,
og den var da udmærket, men ellers har jeg ikke prøvet de
andre endnu. Men jeg ved, at jeg skal til at i gang med at
smage de nye danske whiskyer, det er ret spændende, hvad
de kan fi nde på,
Man drikker ikke whisky for at blive påvirket. Det er for-
skellen på whisky og anden alkohol.
Man drikker whisky for at nyde dens unikke smag. I starten
synes jeg, det var en kende stærkt, og jeg tænkte : ‘Hvordan
kan de dog drikke dette”, men efterhånden som jeg fi k
smagt andre typer og de mange forskellige nuancer, har jeg
fundet fl ere, som giver mig en utrolig stor smagsoplevelse
og nydelse. Det har gjort mig nysgerrig efter mere viden om
produktionsmetoderne, lageringerne og Ingredienserne.
Den nysgerrighed er messen her da helt sikkert med til at
tilfredsstille. Her er der mulighed for både at se, lugte og
smage til en masse forskellige whisky.
Min favorit: Det kan jeg ikke svare på, det kommer helt
an på situationen og anledningen. Der er så mange virkelige
dejlige whisky.
Jeg nyder whisky. Det er en spiritus med en velafbalanceret
og god smag. Alligevel er der så mange forskelle, som gør at
whisky giver smagsoplevelser til mange forskellige men-
nesker. Jeg tror at mange kvinder har opdaget whisky-
ens mange fordele. Man kan jo nyde den på helt andre
præmisser end f.eks champagne. Whisky er forbundet med
meget hygge og til stor nydelse. Den er meget velegnet til at
servere for gode venner på en hyggelig vinteraften. Whisky
er faktisk en meget social drik. Man nyder den sammen og
snakker om dens farve, dens aroma og smag.
Min kæreste er stor tilhænger af whisky, Han har en mindre
samling, og han præsenterer mig for de forskellige typer. På
den måde har jeg lært en masse om whisky og forskellene
på dem. Han er gået langsomt til værks, for de første gange
man smager whisky, virker de faktisk stærke, men efter-
hånden lærer man at kende forskel, og fi nder de typer man
bedst kan lide.
de kan fi nde på,
CAMIllA PEDERSEN
Min interesse for whisky kom via mit arbejde på en whisky-
restaurant. Jeg vidste ikke noget om whisky overhovedet, da
jeg startede for fi re år siden, men interessen kom ret hurtigt,
bl.a. fordi jeg hurtigt fandt ud af, at kunderne efterspurgte
viden omkring de forskellige typer whisky. Og det lagde ki-
men til min store interesse, for jeg blev selv meget fascineret
af de forskellige typer af whisky, den måde de blev frem-
stillet på og ikke mindst historien bag.
42 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
JaPansk eg og Whisky er som kvinder
JaCoB hIlle´s rundTur pÅ WhIskymessen:
til lands, til vands og i Byen
De otte japanske destillerier skaber whiskyer med saft og kraft.
Yamazaki, Hakushu, Hibiki, Taketsuru,
Yoichi, Miyagikyou.
Ovennævnte whiskyer var repræsentan-
terne fra Japans otte destillerier på Whisky-
messen i Kolding i april.
”Japansk whisky er meget inspireret af de
skotske traditioner og ingredienser. En klar
forskel er dog, at vi i Japan ikke kun benyt-
ter destillerigær, men også bryggerigær.
Desuden skal japansk mæsk som minimum
være 60 timer og til tider op til 100 timer,
men den skotske mæsk dør efter 48 timer,”
fortæller Misako Udo på et engelsk, der
med sin blanding af japansk accent og
skotsk dialekt afslører, at hun er japansk
whiskyskribent, der bor i Skotland.
På Whiskymessen repræsenterer hun Altia
Danmark, der på messen har Yamazaki,
Hakushu og Hibiki fra 12 til 21 år med fra
Solens Rige.
”Et andet kendetegn for japanske whiskyer
er deres sødme, som de får fra fadene af
japansk eller amerikansk eg. Hvert år får
destillerierne lov til at fælde et lille antal
fredede japanske egetræer på øen Hokkaido
på den betingelse, at de planter nye træer
som erstatning. I øvrigt benytter japanske
destillerier ikke kun fade af eg, men også
ceder og kirsebær, der ud over sødme giver
kompleksitet og karakter til whiskyerne,”
fortæller Misako Udo.
Hun skænker en 18 år gammel Yamazaki,
der er Japans ældste destilleri og er ejet af
bryggerikoncernen Suntory. Både Yama-
zakiens farve og smag har en saft og kraft,
der minder om en fuldfed Speyside, der har
ligget og blevet lækker på et friskt Oloroso-
fad.
”Her kan du se og smage, hvad japansk eg
gør ved whisky. Jeg smager blommer, fed
kage og sort peber i Yamazakien. Whisky på
fade af japansk eg minder om kvinder. Op
til 20 år har de temperament og er ubereg-
nelige, men når de er fyldt 20 bliver de
afbalancerede og dufter fantastisk,” mener
Misako Udo.
Læs mere på: www.suntory.com
Det danske destilleri Trolden vil med Mit
Land-whiskyerne vise, at der er noget om,
at whiskyers kompleksitet og store forskelle
til dels skyldes de omgivelser, de har fået lov
at modne i.
”Forbilledet er naturligvis skotsk whisky,
der varierer meget efter regionernes natur.
Med Mit Land vil vi vise, hvad der er særligt
for Danmark, så derfor bliver den samme
whisky lagret på fade fem vidt forskellige
steder i det danske landskab,” fortæller
Michael Svendsen, der er indehaver af
Trolden, som indtil for nylig hed Troldhede
Mikrobryggeri og nu ydermere har taget
produktion af whisky ind i forretningen.
De fem fade whisky suger fra efteråret deres
særkender ved havet, i skoven, på heden, i
mosen og i byen.
”Whiskyerne tager med al sandsynlighed
smag af deres nærmiljø, så whiskyen ved
havet får sandsynligvis smag af salt, som det
kendes fra skotske whiskyer. By-whiskyen
er et eksperiment, vi er meget spændte på,
for hvilken betydning har glas, beton og stål
mon for whisky,” siger Michael Svendsen
om Mit Land-whiskyerne, der forventes at
være klar om tre år.
Læs mere på: www.trolden.com
Af
Jaco
b H
ille
Af
Jaco
b H
ille
JaPansk eg og Whisky
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 43
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Fra asken til Flasken
Whisky on the rocks – rock on the
whiskys.
“Runrig forbindes lige som whisky
med Skotland, og vi er her for at
udbrede kendskabet til Runrig. Vi kan
dog mærke, at mange her på messen
kender bandet i forvejen,” siger Runrigs
merchandiser Kevin Pearson, der i øvrigt
også har Runrigs band-kolleger fra Coast
med på standen.
Runrigs tilknytning til whisky er dog
mere end som så. Da bandet i 2007 og
2009 gav store udendørskoncerter ved
Loch Ness og det tidligere skotske kro-
ningspalads i Scone, udgav krystalglas-
fabrikanten Glencairn særlige Runrig-
glas og -karafl er med bandets autografer
skrevet med laser. Karafl erne og glassene
er udsolgt og efterspurgte samlerobjekter
lige som Runrigs særlige lommelærker
fremstillet af Dalvey.
Dog skulle der jo nødig mangle noget at
komme i lommelærken og glassene.
”Ved Loch Ness i 2007 udkom der en
særlig Runrig 20 års Macallan. Af de i alt
500 fl asker var de 300 forudbestilt, mens
resten blev solgt ugen efter koncerten. I
2009 ved Scone var de 500 fl asker 22 år
gammel Highland Park udsolgt med det
samme,” fortæller Kevin Pearson, der har
stået for musikken ved tre whiskymesser
i Kolding og én i København.
Læs mere på: www.runrig.dk
Udtrykket ”at gå fra asken til
ilden” stammer fra mytologien
om Fugl Føniks, der genopstår af
sin egen aske.
Glenfi ddichs ”Snow Phoenix” er
gået fra asken til fl asken.
”På Glenfi ddich havde vi nogle
nybyggede lagerhuse, der brød
sammen under dynger af sne i
januar 2010, så temmelig mange
fade whisky blev begravet, indtil
vi fandt på at tappe whiskyen. En
fotograf var inde i lagerhusene
kort efter tagenes kollaps og
tog et billede af tagenes hul, der
lignede en sort sneengel – de-
raf whiskyens navn. Jeg vil dog
ikke mene, at sneen har givet et
decideret smags-særkende til
Snow Phoenix-whiskyen, der er
et samlerobjekt for Glenfi ddich-
kendere,” fortæller danske Jens
Tholstrup, der er global brand
ambassador for Glenfi ddich.
Den 47,6 procent stærke whisky
har den karakteristiske
Glenfi ddich-fl aske, der er sort og
enkeltvis nummereret. De fl asker,
som kom til Danmark af i alt
50000 fl asker Glenfi ddich Snow
Phoenix var revet væk på messen,
hvor Glenfi ddich delte pladsen på
Hans Just-standen med Speyside-
naboen Balvenie.
”Speysiderne er jo kendt for at
være milde, men vi har en 17
år gammel Balvenie med det
interessante kendetegn, at den er
meget røget, fordi den har fået
fi re måneder på røgfade,” siger
Jens Tholstrup.
Læs mere på:
www.glenfi ddich.com
Af
Jaco
b H
ille
Af
Jaco
b H
ille
rock on the WhiskysWhisky on the rocks – rock on the
whiskys.
rockWhiskys
44 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Første gangfor aller
Det er ikke bare noget man gør. Der skal en introduktion til og udsigt til en oplevelse. De var ingredienserne til, at Søren Meibon oplevede sin
første whiskymesse i april
Jeg kan da godt lide whisky, men derudo-
ver har jeg ikke involveret mig meget i det,
fortæller Søren Meibon, som fi k sig noget
af en oplevelse i april.
Sørens venner havde fortalt om whisky
seancen i Bramdrupdam, og opfordret ham
til at tage med.
Det er jo enormt interessant at få historien
og hele baggrunden for en produktion, og
da der var mulighed for at komme med på
en “Master Class smagning”, var jeg tændt
på ideen, fortæller Søren begejstret.
Men Søren fi k ikke alene hørt om det
skotske destilleri Glenmorangie’s overve-
jelser gennem tiderne, om fade, træsorter
og lagringstemperaturer, han fi k også lært
etiketten ved en master smagning.
- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at man ikke
behøver at drikke det hele af smagsprøven,
siger han og griner, for det første glas (ud
af 6) tømte han høfl igt. Og det var noget af
en øjenåbner klokken 10 om formiddagen.
Derefter brugte han samme teknik, som
når han skal smage på vin: Èn enkelt god
mundfuld, som skal køre hele vejen rundt i
mundens smagssektorer.
Rachel Barrie fra Glenmorangie er meget
pædagogisk, og hun havde et rigtig godt
indlæg med gode informationer og mange
spændende historier. Jeg fi k en masse ud
af det, synes jeg. En lille hale ved det var
dog, at hun jo også var der for at sælge et
produkt. Men det tager jeg bare med, for
det var ikke overskyggende på nogen måde,
som det ellers kan være, når der kommer
en repræsentant ud. Hun gjorde det med et
glimt i øjet, og hun var særdeles underhold-
ende. Det var både spændende og nyt for
mig, fortæller Søren, som synes han fi k en
god rundtur i Glenmorangie’s historie og
sortiment.
Det var virkelig value for the money, tilføjer
han.
Whiskymesse igen igenDet er første, men ikke sidste gang, jeg
deltager på en whiskymesse. Der er rigtig
mange smagsprøver og ligeså mange
informationer. Det er både spændende og
dejligt at få mere viden med hjem. Jeg er
blevet en hel del klogere i dag, siger Søren,
som dog har en lille stilk malurt at putte i
bægeret:
- Der er en lille bitte hage ved arrangemen-
tet. Der er rigtig mange smagsprøver, men
mange af dem koster penge. Set i lyset af
indgangsprisen kunne jeg godt have ønsket
mig nogle fl ere gratis prøver, men det er
kun en lille hage, siger Søren Maibon.
Kø ved de danske De nye danske producenter, Braunstein,
Fary Lochan, Stauning og Ørbæk Destilleri,
var særdeles ombejlet.
Jeg har ikke nået ikke at høre så meget, for
der er en kæmpe kø omkring de danske
producenter, men jeg har da fået smagt en
dansk øl-snaps fra Braunstein, og den var
rigtig god, fortæller Søren, der dog også
gerne vil smage en ægte dansk whisky.
Hygge med vennerne- Jeg har købt to fl asker whisky her på
messen, og jeg har allerede en anledning i
tankerne til en invitation af nogle venner
til at smage og hygge om dem, formentlig
efter noget god mad, oplyser Søren, som
har købt whiskyen med netop det formål at
skulle hygge sig med vennerne.
- Lidt, men godt. Jeg er overbevist om, at
den whisky som efterhånden forsvinder
fra fl asken, bliver erstattet af lige så mange
gode minder. Det er sådan jeg ser på det.
af Hanne Kenneth
Selvom Søren Meibon havde fået alverdens viden om Glenmorangie’s produktion og historie, var der lige et par suplerende spørgsmål til Rachel Barrie. De blev besvaret fuldt ud på på standen i messehallen.
Rye / Second opinion
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 45
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 45
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Rye / Second opinion
46 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
størsteDAnmARkS
porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland
Vi har mødt manden bag den imponerende samling whisky, som ikke kun omfatter cirka 500 fl asker fra det lukkede kultdestilleri Port Ellen, men stort set samtlige
andre destillerier i Skotland, er også repræsenteret med navne som Ardbeg, Springbank, Port Charlotte,
Glenugie og hele serier fra forskellige købmænd, blandt andet den berømte Train serie fra Jack Wieber, cirka
1500 fl asker whisky totalt set.
Indehaveren af den imponerende
samling hedder Henrik Barchager
og han byder os indenfor i sit
hyggelige lille rækkehus. Gennem
entreen, ind i stuen og rundt om
hjørnet og ned af en lang trappe
til kælderen og rundt om hjørnet til højre
møder os et sjældent syn - fl asker, fl asker
og atter fl asker, i tusindvis. Her er alt hvad
hjertet begærer, for udover den store pas-
sion for whisky, er her rom, cognac, gamle
akvavitter, likører, og en større samling
spændende rødvin. Hovedsagelig fransk
rødvin, men vore trænede øjne fi k også øje
på Italienske og Spanske perler. Alt sammen
liggende i store reolsystemer fra gulv til loft.
Henrik fortæller at det var her interessen
for whisky sådan set startede. Det var når
han og hustruen Jonna opkøbte vinsamlin-
ger til vinklubben at der af og til dukkede
en fl aske whisky op. Det blev efterhånden
til nogle fl asker og en dag tog de hul på et
par stykker og fandt at det jo faldt meget
godt i deres smag.
For enden af de store vinreoler træder man
videre ind i et sandt whiskymekka. Cirka
36 m2 tæt proppet med whisky fra gulv til
loft. Her er ingen spildplads, selv blandt
de ekstremt mange fl asker whisky ligger
der i trækasser på gulvet, gamle Grand Cru
Classé Bordeaux rødvine, sådan nærm-
est lidt henslængt. Der er lige blevet plads
til en smal bænk langs den ene væg og et
specialfremstillet bord, så det ikke fylder for
meget i rummet.
Port Ellen ved en tilfældighedDet hele startede for alvor i 1997/98 at
Henrik smagte en ø-whisky med et dejligt
røget præg, og umiddelbart derefter stiftede
han bekendtskab med Port Ellen, lidt ved
en tilfældighed, og sikke et bekendtskab.
Ældre aftapninger af Port Ellen som er
sherry fadlagret, ”det er lige min stil” siger
han. Henrik Barchagers 530 fl asker er med
dubletter, og han kender en svensker som
har cirka 400 fl asker, Sukhinder (Singh, in-
Af Henrik Berggren Olsen
I
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
størsteDAnmARkS
porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 47
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 47
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
størsteDAnmARkS
porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland
”de billigste er bare ikke gode nok efter min mening, og det er lidt en skam, for står der port ellen på etiketten kan den nemt sælges”, ” det er synd, når folk køber en billigere aftapning og får smagt på denne ”kult-whisky” så bliver de ofte skuffede, og ender med indtrykket at port ellen ikke er særligt godt, men det er helt vildt godt” fortæller henrik.
mød henrik påWhiskymessen den10. septemberi danmarks størsteport ellen bar!
48 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
dehaver af The Whisky Exchange i London,
Red.) har ca. 500 flasker og en anden samler
har 250 stk. men han samler ikke længere.
Diageo, som er verdens største inden-
for spiritus, med berømte brands som
Smirnoff, Baileys, Captain Morgan, Irske
Guinness, valgte at lukke Port Ellen des-
tilleriet i 1983, og det ses desværre ofte at
så stiger efterspørgslen og dermed også
prisen. Henrik fortæller at da han startede
kunne han købe Port Ellen fra 500,- kr. og
flere kostede 7/800,- kr. i dag koster mange
af aftapningerne snildt 2500,- eller mere.
”De billigste er bare ikke gode nok efter
min mening, og det er lidt en skam, for står
der Port Ellen på etiketten kan den nemt
sælges”, ” Det er synd, når folk køber en
billigere aftapning og får smagt på denne
”kultwhisky” så bliver de ofte skuffede, og
ender med indtrykket at Port Ellen ikke
er særligt godt, men det er helt vildt godt”
fortæller Henrik.
Henrik’s øvre købsgrænse for en flaske
ligger på cirka 3000,- herover bliver det for
tosset, mener han.
Den dyreste flaske Port Ellen i samlingen?”Det er et svært spørgsmål, men Henrik har
fået det stillet før, det må være aftapningen
fra italienske Samaroli fra 1970. Den koster
vel 10.000,- kr.”
Én af de mere specielle flasker i samlingen
kommer fra Jack Wieber. Det er en 20-års
1982/2003 på 61,2% til 800 euro. Der er
kun lavet 95 flasker fra Jack Wiebers hånd,
resten af fadet blev solgt til Scottisch Malt
Circle som solgte selvsamme flaske til
200 euro! Sukhinder siger det er noget af
det bedste Port Ellen han nogensinde har
smagt.
Ejeren Diageo aftapper en Annual Release
og den 10.ende aftapning kom sidste år. På
en rejse til Skotland i 2002 fortæller Henrik
at de kom forbi en lille købmand som
havde 6 flasker af den allerførste Annual
Release stående på hylden, men der var ikke
mere plads i bagagen. Han tænker tit tilbage
på den købmand, havde man bare…
Den bedste Port Ellen smagsoplevelse?”Der er mange, men den måske nok bedste,
kommer fra en ganske unik aftapning fra
Dewar Rattray; en storladen, fuldfed mørk
sherrylagret aftapning, wauv, det er så
hårende på ryggen rejser sig, griner Henrik
med et saligt smil på læben. Det er på
samme niveau som 1957 Glenfiddich smagt
på destilleriet, sammen med Hans Henrik
fra Falster (indehaver af verdens største
samling Glenfiddich - en historie vi bringer
i et af de kommende magasiner) eller en
1964 Bowmore Gold smagt med Percy (Ian
McPherson, tidligere destillery manager på
Bowmore, Red.)
Henrik og Jonna har været på Islay, den
Skotske ø med de fremragende røgede
whiskyer, tre gange. Den første gang var,
som deres besøg på Springbank i 2002,
en meget bedrøvelig affære. Alt var gråt,
kedeligt og totalt rundown. Det lignede
mest af alt en møgbunke, fortæller Henrik
Begge steder er heldigvis kommet i bedre
forfatning, mener han.
Hvad er samlingen værd?Hele samlingen er vurderet til cirka 2 mil-
lioner, hvoraf Port Ellen udgør den ene
million. Det er rigtig godt forsikret, og der
er alarmer installeret overalt. ”Jeg bliver af
og til ringet op af nogle energiske for-
sikringssælgere, som kan det hele, men når
assurandøren kommer i kælderen og ser al
whiskyen, takker de pænt nej tak”, griner
Henrik.
Alt er skrevet ned i tykke mapper, katalo-
giseret, og sirligt sat op, men det er sådan
Henrik foretrækker det, selvom compu-
teren var en nem løsning.
Hustruen Jonna elsker også whisky, men
hun har også en anden lille passion; hun
samler på whiskykander. Kanderne man
fylder med vand og serverer ved siden af, så
man selv kan komme en passende mængde
i sin whisky, alt efter lyst. Jonna har én fra
hvert destilleri de har besøgt og der er ikke
en eneste kande fra et destilleri de ikke har
besøgt. Der er cirka 50 kander i samlingen
som er samlet igennem de sidste 10 år.
Efter et par timers godt selskab står det helt
klart at i dette hjem nydes livet - og den
gode vin og den gode whisky!
Ældre aftapninger af Port Ellen
som er sherry fadlagret, ”det er
lige min stil” siger Henrik
port ellen destilleriet blev grundlagt i 1825 og ligger i byen af samme navn, som dog blev grundlagt i 1821 og byen er den anden største på Islay. port ellen er opkaldt efter lady ellenor, som var kone til laird of Islay Walter frederick Campbell. destilleriet blev bygget omkring den store loch, som hedder leodamais – den dybe loch er samtidig an-løbssted for den ene af de to færgeruter som sejler til Islay. den anden lægger til ved port askaig, tæt ved destilleriet Caol Ila. port ellen har siden det lukkede tilbage i 1983 op-nået kultstatus blandt whisky entusiaster over hele verden – prisen på port ellen whisky er også markant gået i vejret.
En god investering en af de første offi cielle aftapninger fra dIageo - ejeren af destilleriet, hedder port ellen annual release og den blev frigivet i 2001 til udsalgspris omkring de 1000,- kr., hvis man skal erhverve den i dag, skal man regne med en pris omkring de 8-9000,- kr.siden 2001 og frem til 2010 er der fast kommet en aftapn-ing, antallet varierer fra år til år, sidste år var der specielt meget ”hype” omkring frigivelsen, da der kun kom 3000
fl asker til hele verden – man begyndte at tale om – nu er deres lagre ved at være tomme, men port ellen pro-ducerede helt frem til 1983, så mon ikke de har lidt på lager endnu?
Tørv & korntyperTørve indholdet i en port ellen varierer mellem 40 og helt op til 60 ppm. man kan bruge ppm til at måle mange ting fx lyd, lys m.m - forklaringen på ppm: ppm betegner hvor mange ud af en million molekyler der er det omtalte stof.. hvis du fx har noget atmosfærisk luft med et Co2 indhold på 380 ppm vil det sige at for hver million molekyler er der 380 Co2 molekyler. mange tror at man måler ppm ind-holdet efter destillationen, men faktisk sker det før – port ellen som holder 40 til 60 ppm, ville være nede på 6 til 8 ppm, hvis det blev målt efter destilleringen.hos port ellen havde man en forkærlighed for 2 forskel-lige korntyper, som man brugte i produktionen. nemlig typerne, der hedder golden promise og Triumph som begge har et højt indhold af stivelse og er perfekt til whis-kyproduktionen.
HiStoRien om PoRT EllEN
Port ellen # 1 annual release 1979 – 2001 22 år 56.2 % aBV. limited 6,000 fl asker
Port ellen # 2 annual release 1978 – 2002 24 år 59.35 % aBV. limited 12,000 fl asker
Port ellen # 3 annual release 1979 – 2003 24 år 57.3 % aBV. limited 9,000 fl asker
Port ellen # 4 annual release 1978 – 2004 25 år 56.2 % aBV. limited 5,100 fl asker
Port ellen # 5 annual release 1979 – 2005 25 år 57.4 % aBV. limited 5,280 fl asker
Port ellen # 6 annual release 1978 – 2006 27 år 54.2 % aBV. limited 4,560 fl asker
Port ellen # 7 annual release 1979 – 2007 28 år 53.8 % aBV. limited 5,274 fl asker
Port ellen # 8 annual release 1978 – 2008 29 år 55.3 % aBV. limited 6,618 fl asker
Port ellen # 9 annual release 1979 – 2009 30 år 57.7 % aBV. limited 5,916 fl asker
Port ellen # 10 annual release 1979 – 2010 31 år 54.6 % aBV. limited 3,000 fl asker
FAKTA:3 FEDE OVER-NATNINGS STEDER I PORT ELLEN:
NAVN: 40 PIER RoADHyggeligt gæstested drevet af Jim & Eleanor, smukt beliggende i hjertet af Port Ellen. Førstesalen hvor der er fælles tvrum, har en fantastisk udsigt over byen og vandet.Hjemmeside: www.40pierroad.co.uk
NAVN: THE oYSTERCATCHER BED AND BREAKFASTThe Oystercatcher Bed and Breakfast er et familie-drevet Bed & Breakfast, som lige er blevet renoveret med alt hvad der behøves for en god overnatning.Hjemmeside: www.islay-bedandbreakfast.com
NAVN: CAlADH SoNA BED & BREAKFASTRhona & Hamish ser frem til at byde dig velkommen til deres nyligt renoverede hjem, ‘caladh sona’. En fre-delig oase af traditionel skotsk gæstfrihed, nyd fx en gang skotsk morgenmad eller vælg forskellige fi ske/skaldyrs retter fra menuen og nyd dem i spisestuen med udsigt over Leodamus Bay.Ingen hjemmeside, men E-Mail: [email protected]
af ulrIk BerTelsen
50 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
skolenWhisky
WhIsky skolen
VandetEn rig mængde rent vand er nødvendigt.
På de illegale destilleriers tid var disse altid
placeret i fjerne afkroge, hvor vand i rigelige
mængder var tilgængelige. Uden vand
ingen whisky så simpelt kan det udtrykkes.
Vand er simpelthen en af hjørnestenene i
produktionen, og vandet har da også efter
mange eksperters mening en hvis indfly-
delse på whiskyens endelige karakter. Det er
især i nogle af de tørvede whiskytyper, som
man typisk finder på Islay, vandets karakter
kan have en stor indflydelse. Vandkilderne
hos f.eks. Ardbeg , Lagavulin og Laphroaig
er brune på grund af de mange år det har
været om at trænge ned igennem de fede
tørvelag bestående af komprimeret vegeta-
tion, inden det er nået frem til grundvan-
det, for derefter at blive ledt videre ind på
destilleriet. På Caol Ila, endnu et fremra-
gende destilleri på Islay, løber vandkilden
som et lille vandfald omme bag destilleriet.
Man kan i dag ikke se vandfaldet på grund
af bevoksning, men der høres en liflig
plasken, og så kan man lugte tørv i luften
omkring selve kilden. De vandkilder, som
er løbet ned over bjergsider har naturligvis
ikke denne tørvesmag, og der vil da også
blive fremstillet helt andre typer whisky
med dette vand. Som eksempel herpå kan
nævnes Speyside klassikeren The Glenli-
vet, som netop udmærker sig ved sin lette
utørvede karakter.
Det er også vigtigt, at notere sig, at de fleste
skotske destillerier ligger stille i sommer-
månederne. Dette skyldes simpelthen, at
der som oftest ikke er vand nok i floder,
kilder og vandløb til whiskyfremstilling.
Et besøg i Skotland gøres altså bedst forår
eller efterår.
Hårdt eller blødt vand?Skotlands mangfoldige kilder indeholder
for langt størstedelens vedkommende blødt
vand, og det er da også denne vandtype,
som foretrækkes af de fleste destillerier.
Enkelte som f.eks. Highland Park og The
Glenlivet sværger til hårdt vand. Det er
svært at fastslå helt eksakt hvorfor det bløde
vand er at foretrække, men en plausibel
forklaring er vel sagtens, at de fleste vand-
kilder byder på blødt vand i Skotland.
Når de taler om hårdt vand i Skotland er
det også værd, at notere sig, at i sammen-
ligning med danske forhold er det ikke nær
så hårdt.
Det hårde vand har dog den fordel, at
mineralerne hjælper med til at udtrække
sukkerstofferne af byggen under mæskn-
ingsprocessen.
Hvis du nogen sinde har prøvet at brygge
den samme kaffe eller the med hhv. hårdt
Sidst så vi på maltningsprocessen, som jo er en kontrol-leret spiringsproces, der standses ved hjælp af varme.Denne gang skal vi se på næste stadie i fremstilling-
sprocessen, som er mæskning. Mæskningsprocessen er kort fortalt det stadie, hvor vi får omdannet stivelsen i
kornet til sukker.
Af Peter Kjær
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 51
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
og blødt vand vil du med garanti få to vidt
forskellige smagsresultater. Så rent logisk
kan hårdhedsgraden, efter min mening,
absolut have en stor betydning for den
færdige dram. Hvorom alting er - det står
fast, at Skotland har noget af det reneste
vand i Europa.
FormalingNår byggen er tørret bliver den renset for
skaller og malet i en kværn eller mølle.
Det er ofte gamle møller af typen Porteus
Mill, der anvendes.
Cirka 10 % kværnes til fi nt mel (fl our),
cirka 20 % til en grov formaling (husk), og
de resterende cirka 70 % bliver kværnet til
en mellemting mellem fl our og husk, dette
kaldes grist. Er blandingen for fi n klumper
bygmelet sammen og omdannelsen fra
stivelse til sukker, som skal lægge sig på
bunden af karret, bliver for langsom. Er
melblandingen for grov passerer vandet for
hurtigt, og man opnår ikke den maksimale
udnyttelse af sin bygmel.
Den nøjagtige procentuelle fordeling
mellem fl our, husk og grist varierer fra
destilleri til destilleri.
Avner og andet restaffald, som fl yder i top-
pen af gæringskarret som en grød, sies fra
og anvendes som dyrefoder.
Mæskning til fremstilling af maltwhiskyI mæskningskarret blandes melet med
varmt vand. Processen gentages på langt
størstedelen af destillerierne 3 gange ved
gradvist stigende temperatur. Enkelte des-
tillerier anvender 4 hold vand.
Første hold vand vil være på ca. 63 grader,
andet hold 75 grader og tredje hold 85
grader. Mæskningen får enzymerne i
malten til at nedbryde stivelsen til sukker,
som kan gæres. Vandet fra den tredje eller
fjerde mæskning bruges til første mæskn-
ing af næste portion grist. Den sukkerrige
væske hedder wort eller urt. Mæskning-
sprocessen tager 6 timer. Det er herefter
vigtigt, at køle den varme væske ned for
ikke at dræbe gæren, som nu skal tilsættes.
Nedkøling sker til ca. 22 grader.
Mæskning til fremstilling af grainwhiskyTil grainwhisky anvendes hvede eller majs.
Her koges kornet i store trykkogere for at
blødgøre stivelsen og gøre den opløselig,
således at enzymerne fra maltet byg kan
omdanne stivelsen til sukker.
I mæskningskarret blandes bygmel fra
maltet byg og det kogte korn. Cirka 15%
af blandingen er maltet byg.
Herefter tilsættes varmt vand nøjagtig
som ved mæskning af maltbyg.
En genial energidrik...På en af mine arbejdsferier i Skot-
land skulle jeg være sammen med
to forfattere, som begge var ved at
skrive bøger om skotsk whisky.
Jeg var træt efter en lang dags re-
jse, og troede vi lige skulle mødes
over en middag og en dram
inden vi skulle i gang næste
morgen.
Men nej, der var opstået nogle
uforudsete ting, så vi skulle i
gang med det samme.
Jeg fi k besked på at jeg havde
10 minutter til lige at smide
kufferten fra mig og komme
over i mæskningsrummet. Det
gjorde jeg så. “Du ser træt ud,
snup lige denne her.” Sagde vores
vært James McEwan, og rakte mig
et varmt glas “wort”. Det smagte
egentlig fi nt, og jeg kunne mærke
hvorledes varmen og det koncen-
trerede sukker begyndte at gøre sine
underværker. Et øjeblik efter var der en
påfyldning denne gang varm wort tilsat
12 år gammel whisky! Og så var jeg
fl yvende resten af aftenen.
I næste nummer kommer vi til:
Destillerings proces
Whiskyskolen er sponsoret af :
“Hvis du nogen sinde har
prøvet at brygge den samme
kaffe eller the med hhv. hårdt
og blødt vand vil du med
garanti få to vidt forskellige
smagsresultater. Så rent logisk
kan hårdhedsgraden, efter
min mening, absolut have en
stor betydning for den
færdige dram.”
Whiskyskolen er sponsoret af :
Brand ambassador Peter Kjær
52 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
om er en destilleret drik
lavet på sukkerrørssaft eller
restproduktet af rørsukker
fremstilling – melasse.
Ligesom ved alt anden
spiritusproduktion gæres sukkersaften først
hvorefter den destilleres en eller måske flere
gange. Romdestillatet er en klar letflydende
væske, som først får sin mørke farve efter
lagring på fortrinsvis egetræsfade.
Hovedparten af verdens rom bliver pro-
duceret i det Caribiske øhav og landene i
Mellemamerika, samt i den nordlige del af
Sydamerika. Blandt de mest kendte rom
producerende lande i regionen kan nævnes
Barbados, Guyana, Jamaica og Venezuela,
for bare at nævne nogle få.
Romproduktion er ikke afgrænset til Syd-
og Mellemamerikas lande og øer. Faktisk
bliver der produceret rom i hele ”Sukker-
rørsbæltet” som er det populære navn for
det mavebælte omkring Ækvator hvor de
klimatiske forhold gør det muligt at dyrke
sukkerrør. Lande som Australien, Filip-
pinerne, Indien og Spanien har en over-
raskende stor romproduktion.
Sukkerrørets oprindelseog Rommens historieNavnet rom kommer af det engelske udtryk
Rumbuillon, som betyder en ordentlig
omgang ballade. Det var nok denne særlige
gejst rommen frembragte i de pirater og
andre godtfolk, som tog rommen til sig i
starten af det syttende århundrede. Det var
nemlig her drikken for alvor blev berømt
og berygtet blandt kolonisterne i den nye
verden og med tiden befolkningerne i den
gamle verden. Men inden vi kommer til
rommens guldalder skal vi først have opd-
aget sukkerrøret.
Al basis for rom er det ædle sukkerrør,
Saccharum Officinarum, som stammer
fra Asien. Sukkerrøret er en af de første
afgrøder, som mennesket har dyrket og på
Ny Guinea har arkæologiske udgravninger
vist, at sukkerrør er blevet dyrket her for
mere end titusind år siden.
Sukkerrøret kom til Nordafrika og Europa
sammen med udbredelsen af Islam og de
store arabiske erobringer i det syvende
og ottende århundrede efter Kristi. Da
Portugiserne og spanierne begyn-der at
kolonisere Afrikas kyster omkring år 1450,
har de sukkerrørsplanter med sig som de
dyrker i de nye kolonier og handelssta-
tioner. Sukker var på det tidspunkt et meget
dyrt krydderi og symbol på status og magt.
Sukkerproduktionen blev imidlertid først
en guldgrubbe da koloniseringen af Ameri-
ka begyndte. Det var Christoffer Columbus
der bragte sukkerrøret til Caribien på sin
anden rejse i år 1493. Plantageslaverne
opdagede med tiden, at saften fra sukker-
rørene kunne gæres til en alkoholisk øl
lignende drik, som nok har gjort det hårde
liv i plantagerne lidt mere tåleligt.
I starten var rom noget forfærdeligt stærkt
stads. Man havde ikke kendskab til or-
dentlige destillationsmetoder og fadlagrin-
gens betydning for rommens kvalitet, var
ikke noget man bekymrede sig om at vente
på.
Sukkerproduktionen i de nyindvundne lan-
dområder var enorm mandskabs krævende
og opslidende. I starten brugte planta-
geejerne indianere og hvide straffefanger
romen lIlle hIsTorIe om
Af Jacob Bunch - www.juuls.dk
R
fokus på: rom
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 53
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
til det hårde arbejde, men efterhånden som
rørsukkerproduktionen tog voldsomt til
og nye områder blev opdyrket, anvendtes i
højere grad sorte slaver fra Afrika.
Fra midten af det femtende århundrede og
frem til afskaffelsen af slaveriet i slutningen
det attende århundrede, blev millioner af
afrikanske slaver fragtet til Syd og Nor-
damerika, samt Caribien. De var en del af
den umenneskelige trekantshandel hvor
handelsskibene købte slaver i Afrika for at
sejle dem til den nye verden. Her lastede
skibene sukker, rom og melasse som blev
fragtet til den gamle verden og solgt med
stor fortjeneste. Handelsskibene sejlede
herefter atter tilbage til Afrikas kyster hvor
rom og andre handelsvarer blev brugt til at
købe fl ere slaver.
Sejlskibe, Pirater og GrogDe fl este forbinder nok et godt glas rom
med sørøverhistorier, skattekister og Grog.
Og der er faktisk noget om snakken. Et brev
sendt fra den britiske ø Barbados i 1651
beskriver nøje den lokale alkohol ”Rum-
buillon” alias ”Dræber Djævel”, som en
forfærdelig drik fra det hede helvede. Det er
ikke svært at forestille sig at det har krævet
mandsmod og et godt helbred, at nyde sin
rom på disse kanter. Bestemt en titel som
pirater, fribyttere og sømænd med hår på
brystet nemt har kunnet leve op til.
Inden Jamaica blev erobret af den engelske
fl åde i 1655, fra spanierne, havde de engel-
ske sømænd modtaget en daglig ration af
fransk Brandy. Efter erobringen blev Bran-
dyen hurtigt skiftet ud med god Jamaica
rom. Faktisk var det helt op til den 31. juli
1970 enhver sømands ukrænkelige ret, i
den engelske fl åde, at modtage to daglige
udskænkninger af Grog.
I starten blev den engelske fl ådes rom
udskænket stærk og lige fra tønden.
Sømændene tillagde sig hurtigt den unode
at spare fl ere dages romrationer op i smug,
for at kunne drikke sig fra sans og samling.
For at sikre fl ådens duelighed og sikkert
også for at mindske faren for mytterier, som
for meget rom uden tvivl kunne opildne,
blev rommen forskåret med vand fra år
1756. Denne blanding af rom og vand fi k
hurtigt tilnavnet ”Grog” efter initiativtager-
en Admiral Edward Vernon som blandt de
jævne sømænd blev kaldt ”Old Grog”.
RomproduktionNæsten alt rom fremstilles på resterne af
rørsukkerproduktionen. Når sukkerrørene
er høstet manuelt med machete køres
de indtil sukkerraffi naderiet. Her valses
sukkerrørene for, at udvinde den søde
rørsukkersaft. Ligesom i vinproduktion
opererer sukkerraffi naderiet med første
og andet pres. Det første pres bliver til det
fi ne gyldne rørsukker. Tilbage er en lys
brun substans, kaldet lys melasse, hvoraf
rørsukkersirup under kogning og efterføl-
gende presning udvindes. Slutproduktet
er en mørk brun klæbrig masse, kaldet
mørk melasse. Den mørke melasse er fed
og olieret, da det meste af rørsukkersaften
er udvundet. Sukkerindholdet er dog stadig
meget højt og det er på basis af dette rest-
produkt den gode rom laves.
Melassen blandes op med varmt vand for
at udbløde rest sukkeret. Dernæst tilsættes
gær og efter nogle dages gæring haves en
slags ”rom øl” på mellem 5 % og 9 % alko-
hol. Længden af gæringsperioden er med til
at afgøre om rommen bliver let og frugtrig
eller fyldig og karakterfuld. Ligeledes har
gærtypen også en stor medindfl ydelse.
Det færdige ”rom øl” kaldes ”Dead Wash”
fordi alle gærcellerne er døde på grund af
alkoholstyrken.
Den oprindelige rom og nok også den
bedste rom destilleres på Potstills. Et
Potstill beskrives bedst som en løgformet
destillationskedel og frembringer en fyldig,
fed og olieret type spiritus. Det er muligt at
destillere op til en alkoholstyrke på cirka 85
% ved denne klassiske metode.
Den mest effektive romproduktion, som
også har karakter af at være mere industri-
el, laves på et såkaldt kolonneanlæg. Det er
en kontinuerlig destilleringsproces, da der
hele tiden påfyldes nyt ”rom øl” i bunden af
destillationskolonnen. Dette er en forholds-
vis ny produktionsmetode som først kom
til Caribien i 1900 tallet. Metoden er meget
effektiv og der destilleres op til en alkohol-
styrke på cirka 95 %.
Efter destillering lagres rommen på egefade
i adskillige år før den tappes og drikkes. På
grund af den høje varme og luftfugtighed i
regionen udvikler rom sig hen mod 3 gange
hurtigere end fx whisky i Skotland. Derfor
skal man ikke lade sig skræmme af at prøve
en fl aske rom på måske kun 5 – 6 år.
Meget få romfade får lov at modne
og udvikle sig så længe, som de fade
hvorfra denne rom er aftappet. Denne
rom har lagret på et fad af typen Bar-
rel, som først har indeholdt ameri-
kansk bourbon whisky. Herefter er de
tomme fade fragtet til Jamaica hvor de
er blevet påfyldt med
nydestilleret rom.
Den uhørt lange og stille lagring har
givet rommen en meget stor komple-
ksitet og fed krydret karakter. Sødmen
i smagen er behageligt afstemt og
karaktertræk af Muscovadosukker,
tørrede eksotiske frugter og vanilje
fornemmes tydeligt. Afslutningen
er meget behagelig og let tør, med
strejf af egefad, lys tobak og en smule
engelsk lakrids.
I denne romserie er der foreløbigt aftappet:
Old Jamaica Rum Vintage 1977
Single Barrel – Cask Strength
61 % vol.
Old Jamaica Rum Vintage 1982
48 % vol.
lIDT oM DENNE SÆRlIgE FlASKEJAMAICA RoM
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 53
regionen udvikler rom sig hen mod 3 gange
skal man ikke lade sig skræmme af at prøve
Old Jamaica Rum Vintage 1982
48 % vol.
se mere pÅ WWW.Juuls.dk
54 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Se alle de åbne foredrag på www.whiskyforedrag.dk , tilmelding på email: [email protected]
Vi afholder også whiskyforedrag for fi rmaer, personaleforeninger m.m. - kontakt os og få et uforpligtende tilbud
Fredag d. 26. august kl. 18.30 - på Munkebo Kro med luksusmiddagMød Ulrik Bertelsen & Henrik Olsen til en
“World Tour” smagning og smag mad sam-
mensat af Thomas Pasfall fra Munkebo Kro
*Torsdag d. 1. september kl. 19.00 - hos John Bull Pub, AalborgMød Ulrik Bertelsen til en “World Tour”
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Torsdag d. 15. september kl. 19.00 - Odense Kulturmaskinen, Farvergården 7Mød Tommy Oddmar Seilen til ROM
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Torsdag d. 22. september kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre ByMød Tommy Oddmar Seilen til ROM
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Fredag den 23. september kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre ByMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
Fredag den 23. september kl. 19.00 i PIAF´s Vinhandel, SilkeborgMød Henrik Olsen til en whisky smagning
- alle skal være velkomne over 18 år.
*Torsdag den 29. september kl. 19.00 - Due´s Vinhus (afholdes på Færgevej 19)Mød Ulrik Bertelsen i Svendborg til en
whisky “Skotlands Tour” med masser af
spændende whisky og sjove anekdoter
Torsdag d. 13. oktober kl. 19.00 - hos Plantorama, OdenseMød Ulrik Bertelsen til Plantorama´s
“Kvinde Aften” som deler smagsprøver
ud - alle kvinder skal være velkomne over
18 år.
*Fredag den 14. oktober kl. 19.00 i “Vi-kingesalen”, Vejrup Huse 32, HårslevVi skal smage 6 forskellige whisky røg-
bomber med masser af tang, tjære, medicin,
jod og saltpræg. Som altid en lille snack i
pausen
*Fredag den 14. oktober. kl. 19.00 i Røn-bjerg Købmandsgård, SkiveMød Henrik Olsen til en whiskysmagning
- alle skal være velkomne over 18 år.
*Fredag den 21. oktober kl. 19.00 på Lysa-bild Kro, SydAls - ØL SMAGNING Mød Henrik Olsen til en fantastisk Øl
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Torsdag d. 27. oktober kl. 19.00 - hos Plantorama, OdenseMød Ulrik Bertelsen til en “World Tour”
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Fredag den 28. oktober. kl. 19.00 i Kbh. - Kulturhuset Indre ByMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
*Fredag den 4. november kl.19.00 i Holstebro på FOX & HOUNDSMød Ulrik Bertelsen – Kæmpe ISLAY
SMAGNING
Vi skal smage 7 forskellige whisky´s fra den
fantastiske tørveø ISLAY. Masser af tang,
tjære, medicin, jod og saltpræg kommer til
at dominere denne smagning. Som altid en
øl & sandwich i pausen
*Lørdag den 5. november - Besøg hos Whiskyauction.com Rendsburg, TysklandTag en tur med til Whiskyauction.com,
hvor vi skal smage whisky, se en kæmpe
udstilling af miniature, shoppe m.m. Bus-
sen starter i Odense og tager gæster på i
Fredericia, Kolding, Aabenraa
*Fredag den 11. november kl. 19.00 på Lysabild Kro, SydAlsMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”
smagning - alle skal være velkomne over
18 år.
Tordag den 18. november kl. 18.00 i København på Crowne PlazaRichard Paterson smagning - alle skal være
velkomne over 18 år. Køb billet på www.
whiskymessen.dk for 685,- kr. - inkl. mad &
drikke inden smagningen af 8 top whiskies
*Fredag den 18. november kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre By“KRAFTIG RØG, TANG, TJÆRE” smagn-
ing - alle skal være velkomne over 18 år.
*Torsdag d. 24. november kl. 19.00 i Odense Kulturmaskinen, Farvergården 7”Back to Basic” smagning - alle skal være
velkomne over 18 år.
*Fredag den 2. december kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre By“Back to Basic” smagning - alle skal være
velkomne over 18 år.
WHiSkYForedrag.dk
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 55
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
haR du HØRTWhiskynews fra hele verden præsenteret i samarbejde med Whiskynyt.dk
Bottle Basement er en ny eksklusiv vin- og spiritusforretning, 230 M2 stor, indrettet i Magasin Lyngbys kælder. Bottle Basement sætter nye standarder for hvordan en vinhandel skal indrettes i 2011. Butiksdesignet er innovativt og måske for en vinhandel provokerende anderledes og nytænkende – kom og bedøm selv. Interiøret er specielfremstillet med udgangspunkt i både klas-siske organiske materialer, råt pulverlakeret stål og f.eks. Chesterfi eldsofaer i stærke pangfarver. Bottle Basement åbner den 2. juni 2011 med masser af gode åbningstilbud og smageevents.
Luksusspiritus og Champagne i uhørt stride strømmeIdegrundlaget for Bottle Basement er at skabe et oplevelsesunivers af spiritus og vin af meget høj kvalitet og sortimentsbredde. Især udvalget af luksusspiritus bliver et af Danmarks største med mere end 2000 forskellige fl asker. En unik indrettet Champagne Powerwall bugter sig mere end 14 meter gennem butikslokalet og frister med hundredvis af bobler fra alle verdenshjørner.Et særligt område, vi har valgt at navngive Vinbiblioteket, bliver dedikeret til vores fornemmeste, dyreste og mest spændende vine. Her lagrer vinene under ideelle betingelser i store vinkøleskabe.
Erfarne kræfter i ejerkredsen og personaletDet er Michael Madsen – Juul’s Vin & Spiritus og Stig Hejn – Danish Wine Cellars der sammen står bag Bottle Basement. Michael Madsen har mere end 30 års brancheerfaring med vin og især spiritus. Han har gennem de sidste 20 år været synonym med udbredelsen af Skotsk Maltwhisky og anden god spiritus i Danmark. Stig Hejn har ligeledes mere end 20 års brancheerfaring dels som vinindkøbschef i netop Magasin koncernen og senest som selvstændig vinimportør og gros-sist.Butikspersonalet er alle faguddannede indenfor vinbranchen og håndplukket fra nogle af Danmarks førende vinhandlere. Deres faglige kompetencer og specialviden gør dem i stand til at servicere alle forbrugere på et individuelt og personligt niveau.
Ian Macleod køber TamdhuIan Macleod Distillers har købt
destilleriet Tamdhu af Edring-
ton Group. Tamdhu der er fra
1897 har en årlig kapacitet på 4
millioner liter og vil indgå sam-
men med de eksisterende Ian
MacLeod brands; Isle of Skye,
Lang’s ogKing Robert II blends.
Thamdhu er ikke den første
destilleri som Ian MacLeod har
købt af Edrinton Group. Glen-
goyne Distillery blev købt i 2003
af selvsamme.
3 NYE AFTAPNINgER FRA BENRoMACH
3 nye Benromach aftapninger kommer i
handlen inden længe. Der er tale om en
30års fra sherry casks med peat noter. En
aftapning fra et bourbon fad ved fadstyrke
på 59,9% og til sidst en wood fi nish, hvor
Benromach whisky der har ligget på sherry
og bourbon bliver lagt på Hermitage fade i
22 måneder inden aftapningen.
To nye aftapninger fra TomatinTomatin Distillery fejre at deres Master distiller Douglas
Campbell har været i branchen i 50 år ved at udgivet
en aftapning fra 5 årtier. Aftapningen har fået navnet
’Decades’ af samme årsag og starter med et fad fra 1967
og herefter et fad fra hvert årti frem til 2005. Douglas har
selv valgt de fade der skulle bruges til denne aftapning.
Der kommer 9000 fl asker af denne, aftappet ved 46%
Udover ’Decades’ kommer Tomatin med en afl øser for
deres 25 års aftapning, nemlig en 30 års single malt. Pga.
mangle på fade har man valgt at der kun skal komme
2000 fl asker af denne hvert år. Denne er også aftappet ved
46%
WhiskyBÆltet sPÆnder livremmen Ud
- ÅBnIng af nordsJÆllands sTørsTe luksusVInhandel I magasIn lyngBy
... at Rachel Barrie kan registrere over 140 aromaer af whisky
... at de lagrer, hvor Glenmorangie-fadene er opbevaret, også menes at påvirke smagen på whiskyen. F.eks har Glenmorangie udgivet en specialudgave med titlen “Cellar 13” som er fra lagerhuset tættest på havet, hvorfra man mener, at whiskyen har fået sin karakteristiske smag.
Fary Lochan udviderDet danske destilleri Fary Lochan har igennem længere tid arbejdet med udvidelsesplaner.Der er ikke længere plads til fl ere whisky tønder, og det kniber også med pladsen, når der er gæster. Så nu laves en ny bygning med lagerplads i kælderen, og med showroom i stue plan.
Der bygges tæt på de eksisterende bygninger. Brygprocessen foregår i dag i det lokale, hvor kobber-kedlerne står, denne bryg-proces fl yttes over i den nye bygning, så der bliver mere plads til tingene. Byggeriet vil tage det meste af efteråret.
56 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
Whiskyen er vor
niche, vor kæledægge.
Den skal være perfekt
og selvfølgelig 100%
økologisk, siger Niels
Rømer stille. Og det med det perfekte, er
Niels absolut ikke uvidende om.
Gennem mere end 40 år har Niels’ søster
boet i Skotland, og på alle ferier har famil-
ien Rømer selvfølgelig skulle besøge et lille
destilleri eller tre.
For ejerne af Ørbæk Bryggeri, Niels og
Nicolai Rømer, er økologien hjertet i al
deres produktion. De er nærmest fana-
tiske, når det drejer sig om råvarer til deres
produktioner på Ørbæk Bryggeri, som de
købte tilbage i 1996.
De to har knoklet for deres ideologi og
formået at gennemføre den ned til aller-
mindste detalje.
Vi vil ikke anvende råvare, som måske er
dyrket på bekostning af forurenede søer,
vandløb, hav eller drikkevand. Det, vi
putter i munden, skal være af den bed-
ste kvalitet, det skal ikke være fyldt med
sporbare pesticider eller andre kemiske
stoffer, siger Niels Rømer og er ligeledes
af den overbevisning, at den bedste smag
opnås ved at benytte de bedste råvarer, de
økologiske.
Fra sodavand til spiritusDrømme har det med at udvikle sig, og
til tider kan de slet ikke stoppes, der går
ligesom en slags synergi i dem. Man er
simpelthen nødt til at opfylde dem.
Da Niels og Nicolai Rømer overtog det
gamle Ørbæk Bryggeri, som var bygget
tilbage i 1906, stod det stadig nogen-
lunde intakt, men noget utidsvarende. I
de smukke gamle bygninger var der stadig
bryghus og en tappekolonne og en hel del
andet fra bryggeriets fortid.
Vi smøgede ærmerne op og gik i gang med
en større renovering, fortæller Niels og
indrømmer at det krævede en større
indsats, fordi der samtidig skulle tages hen-
syn til og være respekt om de gamle byg-
Ægte økologi I WhIskyflasken
Økologi og Ørbæk Bryggeri hænger sammen som ærte-halm. Og det gælder samtlige af deres produktioner, lige fra de milde sodavand og cider over de spændende øl til
det sidste nye, nemlig Whisky
af Hanne Kenneth
W
destillerifokus: ørbæk Bryggeri
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 57
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
ninger. Og det projekt er lykkes, for sjælen,
historien og nostalgien mærker enhver, der
træder ind i de gamle bygninger.
Den første økologiske sodavand forlod
Ørbæk Bryggeri i 1997. Siden er den fulgt
af mange. I 2001 fik familien Rømer mod
på at genoptage bryggeriets gamle tradition
med at brygge øl. Men den skulle selvsagt
være økologisk.
Vor første øl var på gaden i 2002, det var en
Brown Ale, fortæller Niels. Hvad han ikke
fortalte var, at den selvsamme øl vandt en
guldmedalje samme år.
Den oplevelse gav selvfølgelig Niels og
Nicolai stor motivation til at fortsætte.
Flere øltyper fulgte og også flere priser,
således kan Ørbæk bryste sig af af brygge
Danmarks bedste påskebryg bedømt af af
Politikkens dommere fra Danske
Ølentusiaster og hele 2 stk European Beer
Star Award. Til øllet var anvendt det bedste
økologiske malt, så hvorfor ikke prøve at
bruge det til whisky?
Det var igen de der drømme, der beg-
yndte at presse på i vågen tilstand, og især
efter endnu et ferieophold hos søsteren i
Skotland.
Vi gik da og drømte et par år om at
fremstille vores egen økologiske whisky,
fortæller Niels, som realiserede fantasien til
virkelighed i 2007. Men det skulle hurtigt
vise sig, at i den drøm var der indbygget en
hel del forhindringsløb.
Måske var vi lidt naive, for vi havde ikke
forestillet os alle de utallige restriktioner fra
brandmyndighederne. Der skulle eksplo-
sions- og branddøre op overalt, og værst,
alle de originale gamle døre måtte lide
døden, det gjorde lidt ondt. Selvfølgelig
havde de lokale brandmyndigheder ingen
at læne sig op ad, da der jo ikke førhen har
været et destilleri her i Ørbæk, men det
bevirkede desværre også, at hele processen
tog ualmindelig lang tid.
Men Ørbæk Destilleri kom igang med et
par års forsinkelse. Den første produktion
blev lavet i 2009 på et helt nyt professionelt
destillationsapparat fra det tyske firma Ar-
nold Holstein. Destilleriet er et patenteret
kolonne destilleri med en kapacitet på 1000
liter pr. still, som er håndsmedet i kobber
og rustfrit stål. Det brænder noget af det
reneste og fine sprit.
En helt naturlig forlængelse af vores bryg-
geriproces er at producere malt Whisky, Vi
bruger de samme udvalgte malttyper, som
vi bruger til vor økologiske øl, og derudover
benytter vi det fineste vand, som pumpes
op få meter fra Ørbæk kildens udspring.
Vor whisky lagrer vi på fade fra det store
amerikanske Jack Daniels destilleri. Vi har
rigtig gode lager muligheder i de gamle
maltkældre og lofter, fortæller Niels, som
glæder sig til den første frigivelse i 2012
Ægte økologi I WhIskyflasken
“Niels Rømer ved siden af det allerførste fad Isle of Fionia, Barrel no 1 fra 2010.”
58 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
af måske verdens første 100% økologiske
whisky. Navnet på vidunderet er da også
relaterede til den gamle ø, Fyn.
De to første typer af whisky fra Ørbæk
bærer navne så fornemme som:
Isle of Fionia single malt Whisky og Isle of
Fionia smoked Whisky.
Kreativitet kan ikke tøjlesMennesket er vel på jorden for at få ideer
og udvikle dem, det skulle man ihvertilfæl-
det tro, når man har med de to Rømer’re
at gøre. Økologisk sodavand, øl, cider,
smoothies og whisky, hvem kunne ønske
sig mere, når man ejer et bryggeri? Men de
er ikke til at stoppe, de der natlige drøm-
merier, og hvorfor skulle man i grunden
også det. Når man har drømt “Whisky” er
der jo ikke langt til “Vodka” eller “Rom”.
Vi fi k en opringning, fortæller Niels.
Opringningen kom fra arrangørerne fra
Roskilde Festival, som jo har hele fem
økologiske barer.
De havde hørt om opstarten af vor whisky,
og spurgte om vi også producerede rom. Og
egentlig havde vi selv allerede haft tanken,
fortæller Niels. Ørbæk Bryggeri’s to ejere
gik straks i gang med at tilegne sig mere vi-
den om, hvordan man laver den gode rom.
De eksperimenterede med noget økologisk
rørsukker og noget meget mørkt melasse,
som de prøvede at lave en sukkeropløsning
og en gæring af.
Det gærede helt vildt, husker Niels, som
sammen med Nicolai efterhånden fandt
frem til en tilfredsstillende metode. Vi blev
selv helt overrasket over hvor god kvaliteten
blev.
De to bryggere fi k så besøg af arrangørerne
fra Roskilde Festivalen, som prøvesmagte
den fynske Rom.
Den kunne de godt li’, og de bestilte straks
5000 fl asker, siger Niels med sindsro.
Den oplysning kunne nu ellers få en
og anden til at få sved på panden, men
Ørbæk Bryggeri med alle mand på pletten
begyndte at destillere på livet løs, for at nå
leveringsaftalen i tide.
Det blev til en succes, faktisk så meget, at
der indløb endnu en ordre fra de ansvarlige
i Roskilde. Denne gang lød ordren ikke kun
på Rom, der blev også efterspurgt kaffelikør
og Vodka. Al den Rom har sat gang i endnu
nogle drømme hos Niels og Nikolai, for
de kunne virkelig godt tænke sig at lave en
lagret romproduktion.
Det kunne være rigtig spændende.
Antennerne er slået ud og Nyborg lokalis-
eret
Når det drejer sig om så håndfaste drømme,
som at producere spiritus, og når der er
udsigt til aftagere, ja, så må der handles.
Niels og Nikolai Rømer’s næste drøm er at
opføre endnu et destilleri. Ja, faktisk har de
allerede købt DSB’s gamle værksteder på
den gamle nedlagte færgehavn i Nyborg.
De gamle værksteder, hvor man tidligere
reparererede lokomotiver og togvogne,
er de ideelle rammer om et destilleri. Det
er helt unikke bygninger med en utrolig
atmosfære, som vi vil gøre alt for at bibe-
holde.
Vi er lige på trapperne med en prospekt-
beskrivelse, røber Niels, dog uden at turde
komme nærmere ind på (belært af tidligere
erfaring fra godkendelses myndighederne)
hvornår sådan et destilleri kan stå færdigt.
Men arkitekten er næsten på plads med alle
tegningerne, så nu er det blot Nyborg Kom-
mune der skal behandle sagen, fortæller
han, og hans stemme røber en utrolig be-
gejstring, så mon ikke han alligevel allerede
har en klar fornemmelse af, hvornår det nye
destilleri kan slå dørene op.
Under alle omstændigheder bliver det no-
get af en oplevelse at komme til Nyborg for
både inkarnerede whiskykendere og menig-
mand, for ideerne er formet og mulighed-
erne udforsket. - Vi kan virkelig se rigtig
mange muligheder i både beliggenheden
ved havnen og de rå værkstedsrammer,
fortæller Niels og lader et par ideer sive.
Han forestiller sig måske at kunne lagre
fadene på nogle af de gamle godsvogne,
for alle de gamle skinner i bygningen vil
han beholde intakte. Han har også ideer
til hvordan han kan indrette kursus- og
informationscenter for besøgende. Jo, Niels
og Nikolaj Rømers kreativitet, ideer og ikke
mindst handlekraft ligger på et meget højt
aktivitetsniveau.
ørbæk Bryggeri blev opført i 1906. I 1996 købte niels og nikolai rømer bryggeriet, som havde stået tomt nogle år. rømer familien har renoveret, ombygget og tilbygget, så bryggeriet i dag fungerer som et top moderne bryggeri, hvor der produceres både sodavand, cider, øl, smoothies og spiritus.Bryggeriets “darling” er skotsk Whisky, hvor det første for-ventes frigivet i 2012. ørbæk Bryggeri forventer at starte nyt destilleri i dsB’s gamle værksteder, på 3500 m2 i nyborg. planerne og tegningerne er klar og sendt til behandling i nyborg kommune. I bedste fald kan destilleriet åbne sidst i 2012 eller først i 2013.
FAKTA:
Fra deWar rattray
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 59
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
Det er torsdag d. 19. maj, og jeg er hos
Scottish Whisky Association i Edinburgh,
hvor Tim Morrison, en af Islay’s whisky-
dinosaurer, har lovet mig et af sine sjældne
interviews. Tim Morrison købte Dewar
Rattray, en uafhængig whiskyaftapper af
fi neste kaliber, i 2004. Men mest kendt er
han nok for familiens tidligere ejerskab
af Morrison Bowmore på Islay. Tim’s far,
Stanley P. Morrison, købte Bowmore i 1963
for 117.000 britiske pund – i 1994 solgte
familien fi rmaet videre til den japanske
gigant, Suntory, for et ganske andet beløb…
I dag er Tim Morrison en ældre gentleman,
og specielt takket være ovenstående salg
behøver han ikke længere arbejde for at få
”smør på brødet” – alt gøres nu kun af lyst!
”Jeg købte Dewar Rattray af to grunde.
For det første er jeg fjerde generations
efterkommer af Andrew Dewar, den ene af
de to stiftere af fi rmaet i 1868. For det andet
fordi jeg i 1989-1991, da jeg vidste, vi ville
sælge Bowmore til Suntory, købte et særde-
les stort antal fade fra forskellige destillerier.
Disse fade ville jeg aftappe og sælge under
Dewar Rattrays navn.
Det var oprindeligt ikke min mening
at gemme disse fade i mere end 20 år. I
begyndelsen var mine intentioner at sælge
fadene til blends efter 4-5 år. Men der var
for meget whisky på markedet i midten af
1990’erne, og priserne var for dårlige til, at
jeg ville sælge.
Tingene har nu ændret sig. I dag er der
knaphed på singlemalt whisky
– efterspørgslen er større end
udbuddet. Især på whisky fra
Islay, øen på den skotske vestkyst,
der bl.a er kendt for sine røgede
whiskier.
Fadene, jeg købte i 1989-1991,
er stadig hjørnestenen i den
nuværende forretning. Jeg
købte jo en del fade fra 12
forskellige destillerier, og de
suppleres nu med fade, jeg
køber af brokere eller des-
tillerier. Men de mange fade,
jeg har fra 1989-1991, er særdeles vigtige
for mig – selv om du ikke får mig ikke til at
fortælle, hvor mange jeg har tilbage – det er
en forretningshemmelighed. Fadene er fak-
tisk specielt vigtige for mig på nuværende
tidspunkt, hvor der er knaphed på fade, og
det er svært for uafhængige aftappere at
købe fade.
Og hvor lang tid, den generelle knaphed vil
vare, er svær at sige. Verden ændrer sig hele
tiden, men jeg tror, at der minimum vil gå
fi re til fem år.
Jeg er stadig fascineret af whiskybranchen,
og så længe jeg kan, vil jeg blive i den, Jeg
elsker mit arbejde, og det er med til at
holde mig i gang. I øjeblikket er mit projekt
et nyt besøgscenter for Dewar Rattray
Whisky, som vi åbner medio august i Ayr,
syd for Glasgow.”
I forbindelse med dette interview blev det
endelig bestemt at Dewar Rattray – med
hjælp fra H.J. Hansen Vin – skal lave en
ung, sødmefuld og meget røget Islay Malt,
som forventes i handelen før jul, både i
Danmark og på Dewar Rattrays øvrige
markeder.”
Besøg: www.adrattray.com
eller www.hjhansen-vin.dk
FAKTA:
Tim Morrison
Fra deWar rattray
Interview af Søren Beyer, spirituschef, H. J. Hansen Vin/ Vinspecialisten
Interview
knaphed på singlemalt whisky
Islay, øen på den skotske vestkyst,
der bl.a er kendt for sine røgede
Fadene, jeg købte i 1989-1991,
jeg har fra 1989-1991, er særdeles vigtige
for mig – selv om du ikke får mig ikke til at
Tim Morrison
60 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
roduktion af rom er et meget
gammelt håndværk, som har
udfoldet sig i alle de dele af
verden, hvor der har været
dyrket sukkerrør. Metoder
og traditioner har udviklet sig forskelligt,
men kommer alle igennem faserne: saft fra
sukkerør – gæring – destillering – lagring –
blending.
Vi vil i en række artikler her i bladet prøve
at komme lidt dybere ind i produktionen af
rom. Vi vil lægge vægt på årgangsrom, eller
brun rom, som det også kaldes i folkemunde.
Der er stor forskel på rom og whisky, ikke
alene på smagen, men også på den måde
produktionen er kontrolleret og reguleret på.
Whisky skal opfylde en hel del kriterier for
at kunne kaldes whisky, og der er mange
forskellige krav til produktionsprocessen,
hvilken type korn og destillationskedler der
bruges. Krav til kontrol af whiskyens alder
og de fade, der må bruges. Med rom er vi
lidt mere ovre i ”piraternes verden”. Her
gælder jungleloven, og det meste er tilladt.
Der er dog enkelte regler i den lovløse ver-
den. Dem vil vi bemærke, når vi kommer
til dem.
Hvor kommer navnet rom fra?Der er flere teorier om hvor rommen og
navnet ”rom” kommer fra, men de fleste
hælder til den teori, at det stammer fra Bar-
bados. Her startede man i 1600 tallet med
at destillere gæret affald fra sukkerproduk-
tion. Metoden med at destillere en alkohol-
holdig væske, havde man taget med sig fra
Europa, hvor man kendte til produktionen
af aquavit (”livets vand”/brændevin). På
Barbados brugte man i stedet for maltet
korn, det meget sukkerholdige affald-
sprodukt, melasse, som udgangspunkt for
gæring og derefter destillation. På grund af
de primitive destillationskedler blev det en
barsk drik, som kun havde det formål, at
få de hårdt arbejdende slaver til at glemme
dagens hårde tørn, ved at de blev sanseløst
berusede. Drikken, som slaver og søfolk selv
lavede i smug, blev først kaldt ”kill devil”
(dræberdjævlen). Når folkene drak den,
blev de så fulde at det ofte førte til slagsmål
og tumult. Det blev på et af de lokale sprog
kaldt rumbullion (tumult), som er et en-
gelsk udtryk fra Devonshire, hvilket senere
blev forkortet til Rum..
En mere kedelig forklaring er, at det er en
forkortelse af den latinske betegnelse for
sukkerrør Saccharum officinarum, altså
rum fra saccharum.
Hvad skal der til, før man må kalde det rom?Gennem tiderne har mange forskellige
destillater været solgt under betegnelsen
rom, som på spansk hedder ron og på
engelsk rum. Nogle ”rom” har været lavet
på spiritus destilleret på kartofler og så
efterfølgende tilsat essenser og smagsstoffer.
Det har bl.a. været brugt i Østrig og Tjek-
koslovakiet.
Nu har EU parlamentet imidlertid stram-
met definitionen, så rom skal være spiritus
lavet på produkter, der stammer fra sukker-
rør, altså alkoholgæret melasse, sirup eller
saft, der er destilleret til under 96 % men
ikke under 37,5%. Der må godt tilsættes
brun farve lavet af karamel.
Rom starter med sukkerrør.De fleste forbinder rom med Caribien og
de syd- og mellemamerikanske lande, men
de færreste ved, at sukkerrøret ikke er en
naturlig plante i den region.
Sukkerrøret er først fundet på øen Ny
Guinea nord for Australien. Her havde
de lokale indfødte fundet ud af, at denne
store græsart indeholdt sød saft i strået.
De pressede sukkerrørene og brugte saften
til at søde deres madvarer med og som en
slags naturlig slik. De kaldte det ”honning
uden stik”, da de ikke behøvede at slås med
skolenRom
rom skolen
Af Ingvar ”Rom Thomsen” - www.RomThomsen.dk
P
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 61
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
bierne, som de ellers måtte, når de var på
jagt efter honning hos de vilde bier.
Sukkerrør er en græsart. Den vokser i løbet
af et år til en højde på ca. fire meter og har
en tykkelse som et kosteskaft. Sukkerrør
plantes ved at træde et stykke af en gammel
plante ned i jorden. Stængel stykket skal
være så langt (ca. 20 cm), at der er et ”knæ”
på det, hvor en ny plante kan spire op fra
Sukkerrøret kom via den såkaldte ”silk-
erute” til Arabien, og videre med Maurerne
fra Arabien til Spanien i 700 tallet. Her
begyndte man at dyrke sukkerrør i små
mængder. Klimaet var ikke optimalt til det,
men på de varme spanske øer i Atlanter-
havet gik det bedre. Da Christoffer Colum-
bus tog på sin anden rejse til Vestindien i
1493, gjorde han stop på de Kanariske øer
og tog proviant ombord. Her tog han også
vinstokke og sukkerrør med om bord.
Da han kom til øen Hispaniola (hvor Haiti
og Den dominikanske Republik nu lig-
ger) blev de første sukkerrør og vinstokke
plantet.
Det viste sig at vinen ikke var nogen succes.
Der var for varmt og fugtigt, men sukker-
rørene var kommet til et nyt paradis. Jor-
dbunden og klimaet var perfekt til denne
afgrøde.
I løbet af få år blev sukkerrørene plantet ud
på alle nye områder, der blev koloniseret.
I de første mange år blev sukkerrørene ude-
lukket brugt til at producere sukker, som
på det tidspunkt også blev kaldt ”det hvide
guld”, fordi det var så kostbart, at kun de
rigeste familier havde råd til at købe det.
Produktionen af sukkeret var årsagen til
opblomstringen af den helt store slavehan-
del. Arbejdet med høsten i sukkermarkerne
var så hårdt, at den oprindelige lokale be-
folkning blev arbejdet til døde. Da de hvide
plantageejere ikke selv gad at arbejde, købte
de slaver til arbejdet. Slaverne blev taget til
fange i Afrika og sendt på specialindrettede
slaveskibe til Caribien. I alt blev mindst
12 millioner afrikanere solgt som slaver i
perioden fra 1500 til 1920. Danmark holdt
sig ikke tilbage, vi var den 7. største slavena-
tion med ca. 100.000 slaver. De blev specielt
brugt på de Dansk Vestindiske øer. Sct.
Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan.
Sukkerrøret blev således i begyndelsen ude-
lukkende brugt til sukkerfremstilling. Kun
i meget lille omfang blev det sukkerholdige
restprodukt, melasse brugt til gæring og
efterfølgende destillation. Først i 1600 tallet
begyndte man i større omfang at producere
rom af melassen.
Der findes over 30 forskellige arter sukker-
rør, og med tiden er der udviklet en hel del
forskellige undersorter.
De fleste sukkerrør høstes med håndkraft
ved hjælp af en machete eller ved hjælp af
en højbenet mejetærsker. Enkelte steder
brændes markerne af inden de høstes, for at
fjerne slanger og andet giftigt kryb. På den
måde brænder de løse tørre blade og stæn-
glerne bliver tilbage. Når man anvender
denne metode og ikke vasker sukkerrørene
grundigt bagefter, kan man lave rom med
en svag røgsmag lignende den smag, vi
kender fra whisky fra Islay. Metoden med
afbrænding bruges stadig på enkelte marker
på Barbados. Det betyder at flere aftap-
ninger fra destilleriet Rockley Still har en
markant duft og smag af røg.
Når man dyrker sukkerrør i de franske ter-
ritorier bruger man også det franske begreb
”terroir”, som vi kender fra vinproduk-
tion (summen af jordbund, mikroklima
og druesort) altså det begreb, at smagen
bestemmes af jordbunden og andre ting,
således at der er forskel fra mark til mark.
Enkelte producenter på Martinique laver
således rom fra sukkerrør fra udvalgte
marker. Efter min opfattelse er det at gå
til yderligheder, da rigtig meget af sukker-
saftens smag forsvinder i processen ved
gæring, destillering og fadlagring.
3 måder at starte rommen på.MelasseDen oprindelige og stadigt mest fremher-
skende måde at starte gæringsprocessen på
er at bruge den melasse, der er tilbage, når
man har udtrukket al sukkeret af sukker-
rørssaften. Melassen indeholder en hel del
restsukker, som kan bruges som næring for
gærcellerne. Man fortynder melassen med
vand og tilsætter gær. Det foregår oftest i
store åbne gærkar, der kan rumme omkring
30.000 liter.
Denne metode med anvendelse af melasse
bruges i produktion af ca 80% af al rom.
Melassens indhold af sukker varierer meget.
Hvis den lokale sukkerfabrik er af ældre
dato, er der ofte meget sukker tilbage i
melassen, hvilket giver en mere kraftig rom.
Hvorimod nye og moderne sukkerfab-
rikker er bedre til at få alt rørsukkeret ud
af saften, hvilket efterlader en lidt mindre
sukkerholdig melasse. Melassen indeholder
ud over sukker en lang række mineraler og
vitaminer, der er med til at sætte smag på
det færdige destillat.
Hvis man tilsætter melasse til almindeligt
sukker, eller rørsukker, får man brun Farin
også kaldet ”puddersukker” i daglig tale.
En del melasse har en kraftig smag af
lakrids, som ofte forsvinder i romproduk-
tionen. Men i enkelte mærker kan man
genfinde noter af lakrids. F.eks Dictador fra
Columbia.
I mange af de melasse-baserede rom kan
man både i duften og smagen tydeligt
genkalde ”puddersukkeret” fra råvarerne.
Hele sukkerrørssaften ”Rhum Agricole”
Specielt i de franske territorier Marie-
Galante, St. Barths, Reunion, Mauritius,
men mest i Martinique og Guadeloupe
laver man rom som ”Rhum Agricole”
(landbrugsrom). Her presser man sukker-
rørene lige efter de er høstet og gærer
sukkerrørssaften uden at udvinde sukkeret
først. Metoden udvikledes omkring 1807
hvor den britiske flåde blokerede for
eksport af rørsukker fra kolonierne til det
franske fastland. Det bevirkede at produ-
centerne i kolonierne besluttede at lave rom
af hele sukkerrørssaften, da de alligevel ikke
kunne sælge sukkeret. Det var således ikke
en beslutning ud fra kvalitet, men mere ud
fra realitet. Franskmændene har dog lige
siden hævdet, at det var for at få så meget
smag som muligt i den færdige rom.
Der er en ulempe ved at bruge den friske
sukkerrørssaft. Den skal presses ud af su-
kkerrørene meget få timer efter, de er høstet
og kort efter presningen, skal saften bruges
i en gæringsproces, ellers sker der ændring-
er i saftens PH-værdi (surhedsgrad), som
markant ændrer smagen. Producenterne af
Rhum Agricole skal således være i besid-
delse af relativt store anlæg til hurtigt at få
gennemført forløbet.
”Honning sirup”Enkelte producenter anvender noget de ka-
lder ”Sugar Cane Honey” ”sukkerrørs hon-
ning eller sukkerrørs sirup. Denne honning
får man ved at inddampe den friske sukker-
rørs saft, hvor ved vandet forsvinder, og
der er stærkt koncentreret flydende sukker
tilbage. Denne sirup er mere holdbar end
almindelig sukkerrørssaft og kan gemmes
i en hel del måneder, før den fortyndes
med vand og tilsættes gær. Denne metode
anvendes i Guatemala til både Ron Zacapa
og Ron Botran. Når man senere ønsker
at bruge siruppen til gæring, tilsættes der
vand og gær og derpå forløber gæringen og
resten af processen lige som med melasse
og ren sukkerrørssaft. Producenterne, der
anvender denne metode, mener de får en
mere fyldig og kompleks rom ud af proces-
sen idet der lige som ved Rhum Agricole
ikke fjernes noget fra sukkerrørssaften.
GæringenKommer til næste udgave
62 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
havanaclUB’s
lukkede døreDen cubanske romsucces blev grundlagt i midten af 1800 tallet med fabrikker som Bacardi, matusalem og ikke mindst Havana Club. ejerne af de 2 første fabrikker forsvandt i forbindelse med
Fidel Castros revolution i 1959, og der laves nu Santiago de Cuba rom i de gamle fabrikshaller. Havana Club blev også overtaget
af den cubanske stat, men har kørt videre lige siden. Her får vi et enestående kik ind bag fabriksporten til Cubas nyeste romfabrik.
Bag
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 63
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
eg sidder på terrassen på ”Hotel
El Bosque” i Havana, det er tidlig
formiddag og mine medrejsende på
denne påsketur til Cuba i maj 2008
er ved at gøre sig klar til at tage på
stranden, lige uden for Havana by.
Jeg skal ikke med, jeg skal nemlig i dag
besøge den nye Havana Club romfabrik lidt
uden for Havana. Jeg har brugt næsten et
helt år med mails frem og tilbage mellem
Pernod Richard i Danmark og Havana Club
i Cuba for at få lov til at besøge fabrikken.
Med typisk cubansk, nervepirrende, lang-
sommelighed fik jeg først endelig bekræf-
telse på besøget 6 timer før jeg skulle pakke
kuffert i Danmark. Jeg prøvede selvfølgelig
at få mine medrejsende venner med på
turen til fabrikken, men det var på ingen
måde muligt. Det var en personlig invita-
tion til Señor Ingvar Thomsen”
Så der er en del misundelige venner henne
og spørge om jeg har brug for nogen til at
bære min taske eller lignende, så de kan
snige sig med på turen. Lige pludselig viser
der sig en kvinde på terrassen og jeg spotter
med det samme at det må være min guide.
Hendes T-shirt med logo for den nye Ha-
vana Club verdenskampagne ” El Culto A La
Vida” – Livets kult.
Ana María, som hun hedder, har til min
store overraskelse egen chauffør og en lille,
ny, hvid Kia bil. Det er en af de store fordele
ved at arbejde for et cubansk joint venture,
så er der mulighed for at den udenlandske
partner kan importere biler til firmaet.
Mens bilen bevæger sig øst ud af byen og
gennem tunnelen under havnen iagttager
jeg trafikken som er taget meget til siden
sidst jeg var i Cuba for 8 år siden. Det er
gået en hel del frem for det lille caribiske
land. Sidst kunne man køre på motorve-
jen, uden at kunne se nogen biler hverken
frem eller tilbage. Nu kører vi i tæt trafik og
bliver også overhalet af en færdselsbetjent
på motorcykel. Sådan en har jeg aldrig set
før her i landet.
Det er tilgang til godt vand der bestemte placeringen af fabrikken.Efter at have kørt ca. 50 minutter får jeg
udpeget nogle meget røde tegltage i det
fjerne. Det er fabrikken. Fabriksbestyreren
fortæller mig senere at de har undersøgt 7
forskellige steder for at finde det rigtige sted
til den nye fabrik. Det mest afgørende var
tilgangen til rigeligt og godt vand. Derfor
valgte man at placere den i San José de las
Lajas ca 30 km øst for Havana.
Nu er vi der endeligt, fabrikken er indheg-
net som Fort Knox og portvagten skal se pas
og checke besøgstilladelse, men ikke nok
med det der bliver også lige checket under
vognen for bomber!!
Bygninger og udenomsarealer er meget vel-
holdte og små hvide hejrer går og furagerer
på den nyklippede græsplæne.
Cubanerne har deres helt egen tidsopfat-
telse, det betyder man ofte kommer til at stå
og vente på dem. I dag er ingen undtagelse,
efter at have ventet et stykke tid dukker
Manuel Calderón op. Han er øverste ansvar-
lig for den daglige produktion på fabrikken.
Han guider os rundt de næste 3 timer og
svarer på alle mine tekniske spørgsmål. Man
får hurtigt en fornemmelse af at han ikke
kun sidder på sit kontor og skubber papirer,
han kender sin nye fabrik ud og ind.
Cubanske bygninger og fransk teknik.Fabrikken der har kostet 396 millioner kr.
at bygge er udstyret med den mest moderne
teknik. Cubanerne har bygget bygningerne
og udenoms anlæggene og franskmændene
har stået for alle de tekniske installationer.
Destillationsanlæg, pumpeanlæg, tappekol-
onne og pakkeanlæg.
Fabrikken blev officielt åbnet 1. september
2007 af præsidenten for den franske partner
Patrick Ricard og den cubanske fødevarem-
inister Alexander Rock og de har sammen
med få andre VIP’er sat deres underskrift på
de første tønder der blev fyldt med rom fra
fabrikken.
Fabriksleder Manuel starter med at føre os
hen til det 15 meter høje kolonne destil-
lations anlæg. Det er et kæmpe virvar af
rør i alle dimensioner. Jeg bliver nødt til
at spørge til hvor mange kolonner det
grundlæggende består af, fordi det er
umuligt at afgøre hvad der er kolonner og
hvad der er andet. . Svaret er 4 og det er i
stand til at lave 90.000 liter råsprit (aquad-
ente som de kalder det) i døgnet. Det tappes
af anlægget med en alkoholstyrke på 75%.
Rommen på Cuba laves på melasse, der
er det brune klistrede stads der er tilbage
når man har udtrukket rørsukkeret af
sukkerørssaften. Jeg har bemærket at der
bliver færre og færre sukkerrørsmarker på
Cuba og spørger Manuel om de måske skal
til at importere melasse til at lave rom på.
Nej siger han og griner bredt, så galt står det
ikke til. Staten har garanteret Havana Club
at de kan få al den melasse de kan bruge.
Det er jo også en betingelse for at hver flaske
rom har den lille grønne garantisegl, der
istedet for den angiver at den er lavet i Cuba
og kun med cubanske råstoffer.
Han fortæller desuden at de gærer melassen
med deres egen stamme af gærceller som
dyrkes og vedligeholdes i gærbanken på den
Romtønder på lager (Havana Club museum)
JAf Ingvar ”Rom Thomsen” - www.RomThomsen.dk
Asbel Morales master ronero
64 Whisky & Rom magasinet | issue 2
hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011
gamle Havana Club fabrik i Santa Cruz.
Gæren er 24 – 36 timer om at omsætte alt
sukkeret i gærtankene til alkohol og ender
med en væske (urt) med 6 – 7 % alkohol
som destilleres på det kæmpe store anlæg.
Trods amerikansk boykot slipper bourbontønder ind.Manuel viser mig nu videre til at stort
område hvor egetræstønderne ligger ude i
det fri. Jeg kan se at der står amerikanske
Bourbon navne i bunden af tønderne.
Makers Mark, Jim Beam osv. Jeg spørger
hvordan det kan gå til, når nu amerikanerne
har blokeret al handel med Cuba siden
1961. Manuel siger at det er vigtigt at få
fat i Bourbontønder af amerikansk eg fra
Kentucky, da de er forholdsvis billige og
det er det bedste til at udvikle rommens
smag. Staten har nogle gode forbindelser
til forretningsfolk i Canada, som kan skaffe
tønderne. Nogle af de tønder de bruger er
helt op til 60 år gamle, siger han med en vis
stolthed. Jeg tænker uden at sige det højt,
så kan de vist ikke bidrage med ret megen
smag mere.
Jeg ser en mand med en tyk slange, pøse
noget farveløst væske i og over tønderne og
undrer om det er her de hælder ny rom på
tønderne og med så stort et spild. Det er det
heldigvis ikke. De fylder de tomme tønder
med vand i 2 dage inden de skal bruges til
rom igen. På den måde kan træet trække
vand og udvide sig så eventuelle utætheder
lukkes. Man kan desuden finde de tønder
der forbliver utætte, så de kan repareres.
Manuel fortæller at de også har tænkt
på miljøet. De har nemlig lavet vanding-
sanlægget så vandet kan blive renset og
genbrugt bag efter.
Vi går videre til tappeanlægget. Det er imi-
dlertid en fabrikshemmelighed så her må
jeg ikke fotografere. Men der er en større
tankstation der kan fylde 40 tønder i timer
= 8.000 l.
Så kommer vi til det allerhelligste, lager-
hallerne. Her står der rom fra gulv til loft
pænt stablet på paller og med stregkoder
på hver eneste tønde, så man kan finde ud
af hvor gammel rommen er og hvor mange
gange tønden har været brugt.
Her må man heller ikke fotografere, hvilket
undrer lidt. Man må godt fotografere den
højteknologiske destillationskedel, men
ikke helt almindelige ex-bourbon tønder
der er stablet. I toppen af lagerbygningen er
der installeret sprinkleranlæg mod brand.
Sikkert en god ide idet der er 75% alkohol i
mange af tønderne.
Det er ret overvældende at se mængden af
rom. 28.000 tønder i hver lagerhal. Dem er
der 6 af. Det giver 160.000 tønder og i alt
33,6 millioner liter.
Det er her rommens sjæl opstår fortæller
Manuel. Cubanerne har en særlig metode til
lagring af rom. Over en periode på 2 år for-
tynder man løbende aquadenten fra 75% til
45% og nu kalder man det rombase. Denne
rombase blandes med års mellemrum med
både ældre rom og frisk aquadente, således
at den gennemsnitlige alder hele tiden
stiger. De hælder simpelthen en mængde
tønder rom sammen, nøje udvalgt så de
passer sammen i smag og modning. De
tilsættes så ældre rom og spædes op med ny
aquadente. Når de har blandet sig og bland-
ingen er kvalitetschecket så hældes den
igen i tønder og sættes på lagerhusene til
yderligere modning. Denne proces gentages
flere gange inden rommen er klar.
Til sidst foretages den endelige blanding af
tønder så den får den smag som er typisk
for den rom de vil hælde på flaske. Reserva,
7 eller 15 års eller specialaftapninger og
rommen fortyndes ned til typisk 40%.
Medens rommen ligger og modnes for-
damper der årligt ca 13% det kalder man
”englenes andel”
Tønderne tømmes og blandes altså med
Vi går tilbage til Manuels kontor, men hanglemmer ikke at bemærke, at omkring det
træ vi går lige forbi, samledes de lokalerevolutionære under ledelse af Antonio
Maceo i befrielseskampen mod Spanien i1890’erne. Moderne cubansk romproduktion
og historisk stolthed går stadig hånd ihånd.
En stor del af sukkerrørene høstes stadig med håndkraft i Cuba Manuel Calderón leder af fabrikken
issue 2 | Whisky & Rom magasinet 65
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
andre tønder mange gange før den er færdig
til at blive hældt på fl aske.
På denne fabrik laver man kun ”Ron Añejo”
(årgangs rom, brun rom) hvorimod man
laver ”hvid rom” på fabrikken i Santa Crutz
del Norte.
Her styrer ”Master Roneroen”Til at styre blandingen af rommen fra
tønder med forskellig alder har man
også her en Master Ronero der således er
ansvarlig for smag og kvalitet. Han hedder
Asbel Morales og er en af Cubas 6 Master
Roneros. At blive Master Roneo er en 15
år lang uddannelse, der bygger ovenpå den
grundlæggende rom specialist uddannelse.
Man er ikke Master Ronero når man har be-
stået en eksamen, man er det når de øvrige
masters godkender det. Han er desuden ikke
rigtig Havana Clubs Master Roneo han er
Cubas, men for tiden tildelt den nye fabrik
i Havana Club. De 6 Master Roneros har
deres eget hierarki, hvor Don José Navarro
er ”Primer”, ”den ledende” – chefen for dem.
Turen rundt på fabrikken slutter med at
Manuel Calderón viser mig ind i tappehal-
len. Her slår det franske teknikansvar særligt
igennem. Alt er gennemautomatiseret. Det
starter med at arbejdere sætter fl asker på et
transportbånd med håndkraft, og så er det
først når den færdigpakkede palle med rom-
kasser bliver kørt ud med en gaffeltruck, at
den møder et menneske igen.
Vi går tilbage til Manuels kontor, men han
glemmer ikke at bemærke, at omkring det
træ vi går lige forbi, samledes de lokale
revolutionære under ledelse af Antonio
Maceo i befrielseskampen mod Spanien i
1890’erne. Moderne cubansk romproduk-
tion og historisk stolthed går stadig hånd i
hånd.
Under rundvisningen på fabrikken har jeg
gentagne gange spurgt til detaljer om den
specielle Havana Club rom der hedder ”Ha-
vana Club Máximo Extra Añejo” som er en
helt speciel aftapning af den bedste rom sat
til side fra hver årti igennem op til 100 år.
Jeg håbede selvfølgeligt at denne interesse
kunne føre mig til en smagsprøve af disse
dyre dråber der sælges for over 9.000 kr. for
en halv liter!!!
Manuel fortalte imidlertid at den endelige
blending af den exceptionelle rom blev
foretaget af Don José Navarro i Pernod
Richard’s hovedkvarter i Frankrig og at den
er under lås og slå der. Så de havde ikke en
dråbe på fabrikken. Da vi nu er tilbage har
de skaffet en tom krystal karaffel der har
været Havana Club Maximo i. Den får jeg
lov at holde. Så tæt på og så alligevel ikke.
Men det var alligevel en glad dansk rom
entusiast der forlod Havana Club fabrikken
i las Lajas som Primer Master Ronero Don
José Navarro kalder ”En katedral af dufte og
et tempel af aromaer…”
Jeg håbede selvfølgeligt at denne interesse
kunne føre mig til en smagsprøve af disse kunne føre mig til en smagsprøve af disse kunne føre mig til en smagsprøve af disse
Havana Club producerer disse årgangsrom “anejo” = mørke rom
Anejo ReservaEt blend af rom med alder op til ca 5 år
Anejo 7 AnosEt blend af rom der ikke er under 7 år gammel.
Anejo 15 Anos - gran ReservaSjælden udgave med en gennemsnit på 15 år gammel rom.
Anejo Solera - San CristobalSærlig aftapning af udvalgte rom i anledning af La Havana
by’s 480 års jubilæum i 1999. Meget sjælden både i Cuba og
udenfor.
Extra Anejo – MaximoDer blev i 2005 lavet 1.000 fl asker a 0,5 L af denne særlige
udgave af Havana Club. Den indeholder de bedste rom fra
hver tiår opsamlet i løbet af de sidste 100 år. Koster over
9.000 kr
Cuban Barrel ProofSærligt udvalgte tønder tappet ved ”fadstyrke” (45%) Laves
ikke længere.
Seleccion de MaestrosEr efterfølgeren til Barrel Proof. De fade der indgår i denne
rom er udvalgt af Cubas 6 master roneros i fællesskab. Har
været på det danske marked siden marts 2011
FAKTA:
www.havanaclub.dk
•form
•function
•fair
•forever
se dem - mærk dem
du finder xikarpå whiskymessen i cigar-shoppen
Efter 101 år på is fandt en ekspedi-tion sidste år polareventyreren Ernest Shackletons skotske whisky i hans hytte på Antarktis. Den whisky har master blender Richard Paterson genskabt, og den kan whiskyentusiaster smage i København i november.
”En whisky med is” fi k ny betydning, da en
ekspedition fra New Zealand sidste år fandt
tre kasser whisky og to kasser cognac, som
den irsk-britiske polarforsker Sir Ernest
Shackleton i 1909 efterlod under sin hytte
efter sit fejlslagne forsøg på at nå Sydpolen.
Hans ekspedition løb tør for forsyninger 160
kilometer fra Sydpolen, så Shackleton og
hans følge måtte give op og vende om. Ved
udgangspunktet Cape Royd var isen ved at
lukke deres skib inde, så ekspeditionen forlod
Antarktis og whiskyen i hast. To år senere
blev norske Roald Amundsen første mand på
Sydpolen.
To kasser af whiskyen blev i 2010 afdækket
af ”New Zealand Antarctic Heritage Trust”
og fl øjet til New Zealand, hvor de blev tøet
langsomt og forsigtigt op i et kølerum særligt
fremstillet til formålet. I kasserne var 11
fl asker whisky, og ti af dem var intakte og
omviklet af det originale beskyttelsespapir.
Whyte & Mackay-koncernens master blender
Richard Paterson hentede i privatfl y tre af
fl askerne fra New Zealand til Skotland for at
genskabe whiskyen. Shackletons is-whisky er
Mackinlay’s Rare Old Highland Malt, som er
et Whyte & Mackay-brand, der var destilleret
på Glen Mhor destilleriet i Inverness og som
ikke længere eksisterer.
”Et af de mest spændende whisky-projekter,
jeg har været med til. Da den originale op-
skrift ikke fi ndes længere, kan whiskyen åbne
en dør ind i historien,” siger Richard Paterson,
der har arbejdet med whisky i fl ere end 45 år.
Whisky-puslespillet har han siden lagt med
maltwhisky fra Dalmore og Glen Mhor og
forskellige Speysides varierende fra 8 til 30 år.
Kommer til Danmark Den historiske whisky er blandt de otte
meget særlige whiskyer, der indgår i den
eksklusive smagning, Ricard Paterson og
importøren Interbrands i samarbejde med
NBO-Gruppen holder i København den 17.
november.
”Smagningen er uden sammenligning
årets whiskysmagning i Danmark. Richard
Paterson har skabt de otte super whiskyer,
så det er et scoop og bliver en stor oplevelse,
at han vil stå for smagningen. Vi glæder os,”
siger Henrik Olsen, der sammen med Ulrik
Bertelsen er indehaver af NBO-Gruppen.
62-årige Richard Paterson hører hjemme i
toppen af whiskyens superliga og har 40 års
erfaring fra whiskybranchen. Han er kendt
som ”The Nose” på grund af sin unikke
fornemmelse for whisky og deres ingredi-
enser – bare ved at dufte til dem.
”Der står megen respekt om Richard
Paterson i det internationale whiskymiljø.
Med sin enorme viden og ønske om at
udforske alle whiskyens krinkelkroge er
det naturligvis også ham, der har genskabt
Shackletons Antarktis-whisky,” siger Ulrik
Bertelsen.
Den eksklusive whiskysmagning med Ri-
chard Paterson holdes torsdag den 17. no-
vember fra klokken 18.00 på Hotel Crowne
Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300
København S – over for Ørestad Metrosta-
tion. Smagningen koster 685 kroner per
person inklusive mad og drikke.
Billetter købes på www.whiskymessen.dk
SHACkletonS Whisky
På whiskymenuen den 17. november:Whyte & Mackay 30 år – pris-vindende whisky, som senest i 2010 blev kåret som “verdens bedste blend” Mackinlay’s Shackleton – antarktis-whiskyen fra 1907, som richard paterson har genskabtJura Prophecy – meget tørvet, røget og ufi ltreret single malt, fi ndes kun i et begrænset antal Isle of Jura 21 år – nyeste 21 års single malt skabt til at afl øse Juras ærværdige fl agskibDalmore 18 år – dalmores første 18 års nogensinde Dalmore King Alexander III – særlig whisky til minde om mackenzie-klan-ens oprindelse i 1263Fettercairn 30 år – delikat dram fra dette oversete destilleriFettercairn Fìor – seneste udgave af single malt fra fettercairn. fìor er gælisk for ”det ægte, det sande”
FAKTA:
fra Isen pÅ anTarkTIs TIl glas I danmark
Efter fl ere end 100 år i Sydpolens is blev Ernest Shackletons Mackinlay’s-whisky sidste år gravet frem under hans hytte og er nu genskabt af master blender Richard Paterson.
af JaCoB hIlle
2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin
•form
•function
•fair
•forever
se dem - mærk dem
du finder xikarpå whiskymessen i cigar-shoppen
FAKTA: