Drømmebyeni Nordhavn

DRØMMEBYEN I NORDHAVNEt byudviklingsprojekt med rum til hverdag og fantasi

INtRODuktION

Københavns Internationale Teater, By & Havn, COBE arkitekter, Billedskolen i Tvillingehallen, Copenhagen Kids og Strandvejsskolen på Østerbro indgik et samarbejde om Drømmebyen i Nordhavn, hvor elever var med til at skabe fremtiden i Københavns nye bydel Nordhavn, hvor 40.000 mennesker forventes at flytte til i løbet af de kommende 25 år.

150 unge fra Strandvejsskolen på Østerbro arbejdede sammen med arkitekter og kunstnere og skabte en 300 m2 drømmeby i forbindelse med åbningen af Nordhavn søndag 31. august 2014.

De elever deltog i to forløb. I juni blev afholdt en 3-dages workshop med de 150 elever fra 5., 7. og 8. klasse på Strandvejsskolen på Østerbro. De var på inspirationsture i Nordhavn, gennemførte en kortlægning af området, tegnede postkort og byggede efterfølgende 70 individuelle modeller. Tre arkitekter og tre kunstnere arbejdede sammen med eleverne; to arkitekter fra COBE arkitekter, to kunstnere/arkitekter fra Copenhagen Kids og to billedkunstnere fra Københavns Billedskole.

Andet forløb startede 25. august, hvor alle 150 elever samledes på Redmolen i Nordhavn. I fem dage arbejdede de videre med idéer og skitser fra første workshop, og de 300m2 udstillingsplads blev fyldt med modeller, fordelt på ca. 50 større fælles projekter.

Drømmebyen blev bygget med fantasifulde broer, spektakulære tårne, flyvende og flydende bygninger og legearealer, grønne taghaver og skove, og der blev udviklet fortællinger, historier og tegneserier til Nordhavn.

Der blev arbejdet med gasbeton og genbrugsmaterialer som pap, papir og plastflasker og med farvelægning. Modellerne blev bygget i 1:25, 1:100 og 1:250 og kunne placeres på et stort 8x10 m kort over Nordhavn i centrum af udstillingen.

Søndag den 31. august var projektet en del af By & Havns åbning af Nordhavn, og på trods af regn og blæst besøgte ca. 500 mennesker drømmebyen på spidsen af molen.

BAggRuND

Nordhavn bygges og udvikles til fremtidige borgere i København.Derfor skal de kommende beboere i Nordhavn - også børn, involveres i bydelen. Børn skal være synlige, aktive og bidragende til Nordhavns udvikling. Det er Arealudviklingsselskabet By & Havn som er ansvarlige for Nordhavns samlede udvikling. By & Havn, har i samarbejde med bl.a. COBE arkitekter udviklet visionsplaner for Nordhavn. By & Havn og COBE arkitekter har inviteret kunstnere og arkitekter til at arbejde sammen med 150 elever fra Strandvejsskolen på Østerbro, til at arbejde med fremtidens by i Nordhavn.Nordhavns historie strækker sig tilbage til dengang industrien for alvor fik fat i København, og hvor virksomheder tjente penge på dampfærgernes skibstrafik. Frem til i dag, hvor havnen stadig er aktiv og fuld af erhverv. Nordhavn afspejler den industrielle udvikling i København og bære mange industrielle og maritime kulturhistorier i sin bygningsarv. I omdannelsen af Nordhavn, til en bydel med beboelse, institutioner og blandet erhverv, bygges der videre på havnens historie. Den nye bydel bygges bogstavelig talt på det gamle København, for at skabe rum for fremtidens Københavnere - børn og voksne, i en moderne bydel.

I de senere år er der med stor succes gennemført projekter, hvor børn/unge arbejder med design og arkitektur. Der er desuden kommet yderligere fokus på dette med regeringens nye arkitekturpolitik, Arkitekturpolitik – Mennesker i centrum, hvor et af indsatsområderne er at uddanne børn og unge i arkitekturens potentialer og medbestemmelse. Det er dette spor, vi følger med projektet. Børn som fremtidige brugere og indflyttere, børn som medskabere, men også børn som modstandere, hvor der skal tages hensyn til deres rumopfattelse og farveskalaer, og hvor de skal lære at forstå, beherske og bruge byen med henblik på at være mere synlige og deltagende i nærmiljøet.

Et NYt læRINgsRuM

Foruden at projektet er et utraditionelt, tværfagligt lærings- og formidlingsprojekt, er det unikt, idet det baner vej for en mere langsigtet satsning på at give børn og unge direkte muligheder for at præge udviklingen i et stort byudviklingsprojekt.

Med erfaringerne fra dette projekt er håbet, at flere københavnske skoler knyttes til Nordhavnsprojektet, og at der laves regelmæssige aktiviteter, hvor unge kan arbejde sammen med arkitekter om konkrete forslag. Hvis det sker, vil det i så fald være første gang, at man tager afsæt i unges konkrete bud på initiativer i et stort byudviklingsprojekt.

Projektet spiller ind i den nye folkeskolereform. Begrebet ’åben skole’ er et af nøglekoncepterne med nytænkende undervisningsforløb og samspil med lokalsamfundet. Det sker i dette projekt, da kunstnere og arkitekter udefra er drivkraften, og skolens skema sættes ud af spil i en uge, mens der arbejdes med tværfaglige temaer og grupper. Klasseværelset er flyttet til Nordhavn for en uge.

Som et byudviklingsforløb er det interessant, at man allerede i Nordhavns først fase begynder at opbygge relationer til lokalsamfundet. Den yngste generation af borgere involveres fra starten i det langsigtede projekt, som forventes at strække sig over 25 år, inden alle 40.000 borgere er flyttet til Nordhavn.

PARtNERNE

Partnerne i projektet har alle arbejdet med forskellige aspekter af formidling af by/arkitektur og børn/unge.• By&HavnbyudviklerNordhavnogerværtforprojektet• KøbenhavnsInternationaleTeatersMetropolisFestivalpræsenterernyemåder,hvorpåkunstnerearbejderiogmedbyensomooooootema• COBE-arkitektereransvarligeforramme-ogvisionsplanforNordhavn• KøbenhavnsKommunesBilledskolen i Tvillingehallen har lavetmange kreative forløb, hvor børn arbejdermedmaterialer,oooooomodeller, fotos, mm. i forhold til byen• CopenhagenKids,netværk forvoksne,derarbejdermedkultur forbørnogunge iKøbenhavn,harbl.a.arrangeretet stortoooooobyrumsprojekt Samværk – Børn, unge og kunst i byrummet v/ Frue Plads i 2012 • StrandvejsskolenpåØsterbromedseksdeltagendeklasser(4.-8.klasser)

BY Og HAVN

Med projektet Drømmebyen i Nordhavn har By & Havn ønsket at give lokale skoleelever indsigt og læring i, hvordan en by planlægges og bliver til. Afsættet har været Københavns nye bydel ved vandet, som vokser frem i naboområdet til Strandvejsskolen, hvor eleverne kommer fra. I projektet har elever, lærere, kunstnere og arkitekter taget stilling til Nordhavns udviklingspotentialer, kvaliteter og udfordringer. Gennem kreative og lærerige workshops har eleverne bidraget med nye og inspirerende perspektiver og løsninger til fremtidens by og liv i Nordhavn. Drømmebyen har givet By & Havn en unik mulighed for at få en spændende dialog om byens udvikling med den generation, som er fremtidens brugere af Nordhavn. Eleverne er blevet undervist og præsenteret for det faglige og professionelle arbejde, der ligger bag udviklingen af en by. Herunder fået indsigt i de mange opgaver, der skal koordineres og tages højde for under såvel som over jorden. Eleverne har set nye sider af deres lokalmiljø på feltture til både det nyåbnede udviklingsområde i Århusgadekvarteret og til de mere fjerne og endnu lidt hemmelige steder i Nordhavn. By & Havn har gennem projektet med Strandvejsskolen fået en fantasifuld og reflekterende respons på, hvordan en by også kan udvikles og se ud, bl.a. gennem de mange kreative og inspirerende projekter, modeller og collager, som eleverne har bidraget med. By & Havn har været meget glade for samarbejdet med både elever og lærere fra Strandvejsskolen og sætter stor pris på det engagement og den interesse, alle involverede har udvist for projektet og udviklingen af Nordhavn.

wORksHOP 1

DAg 1Kortlægning og beskrivelse af stedets kvaliteter

Alle fik en introduktion til Nordhavn af COBE arkitekter - som det ser ud i dag og om planerne for området. Mapping af Nordhavn var hovedemne for dag 1. De 6 klasser fik tildelt forskellige ruter og steder, de skulle besøge og undersøge. Hver elev fik et kort og en række opgaver til turen med udgangspunkt i områdets særlige karakteristika og interessante detaljer så som bygninger, udsigter, grønne oaser, gamle industrimaskiner og kraner. Herudover var emner som farver, materialer og lyde også med i kortlægningen. Tilbage i klasselokalet blev de 150 kort tilføjet flere noter og skitser, og der blev udvekslet individuelle kort. Dagen sluttede på det store gulvkort i gymnastiksalen med en præsentation fra hver klasse. 6 timer..

DAg 2Forandringer og bearbejdning af steder

Forandringer og bearbejdning af steder var hovedtemaet for denne workshop. Metoden ”postkort fra fremtiden” blev anvendt. Eleverne kunne vælge mellem 12 forskellige postkort i A5-format. Motiverne var bygninger, grønne arealer, containerterminaler, vandkant såvel som arkitekternes modeller. Opgaven var at kommentere motiverne og tilføje egne idéer og forslag. De blev samlet i 12 temaer og hængt op i snor over det store kort. Derefter blev eleverne bedt om at stemme på de postkort, de syntes bedst om, og de udvalgte kort blev herefter diskuteret i fællesskab. 2 timer.

DAg 2 Og 3 Design af nye steder

De seks instruktører valgte tre forskellige temaer som afsæt for deres designworkshop: den grønne og blå by (CopenhagenKids); broer og tårne (Billedskolen);Byrum(COBEarkitekter).Derblevbrugtforskellige materialer til hver workshop; genbrugsmateriale, plastikflasker og plastik, træ, karton, papir, polystyren, m.m. Hver workshop startede med individuelle skitser, og på dag 2 om eftermiddagen påbegyndtes arbejdet med materialerne. På dag 3 blev arbejdet med modellerne færdiggjort, og samtlige modeller blev placeret på det store kort, hvor eleverne fik mulighed for at se samtlige 120 individuelle modeller. Eleverne fik kendskab til forskellige materialer og designprocesser.

Klasse: 4.UTitel: Vand - flydende og sejlende elementerInstruktør: Mim Birk

Som inspiration kiggede vi på former fra naturen, skulpturelle former med inspiration fra natur, arkitektur inspireret af naturen, billeder fra bogen “Utopia Forever”, dybhavsdyr og en tømmerflåde bygget af billedkunstneren Swoon.

Eleverne valgte selv, om de ville arbejde alene eller sammen med en anden. Vi startede med at brainstorme og lave små 3D-skitser, som var idéer og forslag til, hvordan de forskellige elementer kunne se ud. De skulle tænke på form, funktion og bæredygtighed. De eksperimenterede og udforskede de former, de fandt på, og afprøvede mulighederne. De lavede tegninger af deres modeller og udtænkte idéer til, hvordan deres bygning kunne være selvforsynende eller bidrage til byens energi.

Klasse: 4.YTitel: Farver, figurer og fortællingerInstruktør: Amalie Bechmann

Vi besøgte Fiskerihavnen...et område med rekreative områder og en lille havn med alternativt “byggeri” i form af containere og hjemmebyggede træhuse m.m.Tilbage i klassen arbejdede vi i små grupper i to dage, med at bygge små selvvalgte modeller...af pap, ler, mosaikker, træ, maling og diverse genbrugsemballage i plast og pap, børnene selv medbragte. Desuden var der fælles småopgaver med udformning af fremtidens by på postkort. Mit udgangspunkt for dagene var at fange børnenes opmærksomhed, åbne op for deres kreativitet, inspirationer og tanker omkring menneskers behov og velbefinden, når vi taler arkitektur og byrum. Kunst, farver, udsmykninger i byrummet, anderledes aktiviteter...hvad har vi brug når vi bor i byen? naturen i byen, hvordan kan man bo? social arkitektur m..m blev diskuteret. Med udgangspunkt i Fiskerihavns ekskusionen fik børnene produceret forskellige iderige, farverige og anderledes model-forslag der også matcher det, at bo ved vandet. Hvad med en udendørs-naturfitness plads i træ, udformet som en delfin i to niveauer. Farverige skulpturer, rekreativt område med udkikstårn.....

Klasse: 4.ATitel: Krop, leg og bevægelse i byenInstruktør: Maja Halle

4.A arbejdede med fokus på krop, leg og bevægelse i byen. Hvordan ser en by ud, hvor det er fantastisk at være barn, og som inspirerer én til at bruge sin krop fysisk, at lege og bevæge sig rundt på mange forskellige måder? Eleverne var på rundtur i Nordhavn og var enige om, at der i dag ikke er mange steder, der lægger op til at bevæge sig. Derfor handlede workshoppen om at bygge modeller af steder, der kunne netop dét. Karusseller, heste, balancebaner, gigantiske klatretårne, rutsjebaner ud over bassinerne, flydende fodboldbaner og havnebade er fremtiden for Nordhavn.

Klasse: 6.ATitel: Tårne og BroerInstruktør: Annemarie Fiig

I vores workshop arbejdede vi med tårne og broer, som er spændende elementer i en bydel ved vandet. Tårne som vartegn og udkigssteder, og broer, som binder området sammen. Vi talte om tårne og broer, vi kender, og vi så på anderledes, virkelige og fiktive eksempler. Herefter arbejdede vi med idéer og modeller af tårne og broer, som kan være med til at gøre Nordhavn til et dejligt sted at være. En bro kan f.eks. formgives, så man får lyst til at mødes med sine venner og snakke, fiske og svømme.

Klasse: 6. BTitel: Det grønne og det blå Tutor: Julie Dufour Wiese og Gitte Mathiasen

Børn har ret til at lære om arkitektur og design – deres fysiske omgivelser. Men hvordan lærer vi bedst børn og unge om arkitekturens univers? Et første skridt er at åbne deres øjne, lære dem at observere og få en forståelse for deres fysiske omgivelser, så de kan deltage i dialogen om, hvad for eksempel vores kommende byrum i Nordhavnen kan bruges til. Projektet startede med en flettur i juni, hvor eleverne fik en fornemmelse for ’stedets ånd’ og de muligheder, som Nordhavnen rummer. Og med udgangspunkt i deres registreringer arbejdede eleverne videre de to følgende dage med temaet ’det grønne og blå’, herunder bæredygtighed. En del af processen var at sætte form på deres tanker. Inddelt i grupper udforskede de skala, form, funktion og materiale og byggede små skummodeller i 1:200.

Klasse: 7.ATitel: Den gode by i NordhavnTutor: Rune Boserup

7.A arbejdede med deres visioner for den gode by i Nordhavn. Den første del af workshoppen bestod af en studietur til flere steder i Nordhavn, hvor eleverne dannede deres eget indtryk af området, som de noterede i tekst, tegninger og fotos, hvilket førte til stillingtagen, idéer og skitser. Eleverne analyserede udfordringer og potentialer ved konkrete steder, og til sidst byggede de modeller i skala 1:500 af hele byområder med alt, hvad der hører sig til af boliger, arbejdspladser, grønne områder, butikker, caféer, sportsbaner, havnebade og meget mere. Med modellerne fortalte eleverne deres egen historie om, hvordan deres drømmeby kunne se ud.

wORksHOP 2

WoRKsHop 2

Den anden workshop blev holdt i Nordhavn på en spektakulær placering for enden af Redmolen. Her blev der etableret seks midlertidige værksteder i containere opstillet ved et 300m2 telt med et 1:200 gulvkort over Nordhavn. Sammen med faciliteter i en eksisterende bygning dannede det ramme om fem intensive dages workshop kl. 8-14 alle dage.

WoRKsHop 2

De seks klasser arbejdede med seks forskellige temaer. De fleste arbejdede med individuelle skitser og idéer den første dag efterfulgt af arbejde med minimodeller og derefter modeller bygget i mindre grupper af 2-4 elever. De arbejdede med forskellige materialer: gips, pap, papir, genbrugte plastikflasker, træ samt tusinder af forskellige byggeklodser skåret ud af gasbetonblokke. Det var med til at give modellerne autenticitet og et vist fælles format, som gavnede den endelige præsentation, der blev holdt i weekenden efter workshops i forbindelse med åbningen af Nordhavn for offentligheden.Resultatet var omkring 40 modeller. De mindre modeller skulle placeres på det store kort og dermed forholde sig til Nordhavns landskab, men der var frihed til at arbejde i forskellige skalaer.Der blev skabt en intens, positiv og unik arbejdsplads for eleverne, og der opstod hurtigt en fælles arbejdsiver. Blandingen af et fysisk udfordrende sted, nye arbejdsformater og nye lærerkræfter var med til at maksimere det pædagogiske potentiale.

Klasse: 5.UTitel: Vand - flydende og sejlende elementerInstruktør: Mim Birk

For at genopfriske elevernes hukommelse efter sommerferien viste jeg dem et udvalg af inspirationsbillederne fra workshop 1 samt billeder af ”detours” og plasticskulpturer.

Eleverne blev delt i grupper af fire. De skulle arbejde sammen om at udvikle en model. Vi tog udgangspunkt i deres modeller fra workshop 1. Hvad syntes de, fungerede godt? De skulle vise hinanden deres idéer; Hvad kunne de bedst lide og hvorfor? De skulle stadig tænke på form, funktion og bæredygtighed. De skulle vælge de bedste idéer og udvikle dem. Og de skulle finde ud af, hvilken form de ville bruge til deres model.

Vi talte også om skala og om, hvordan man regner den ud, så vi kunne forstørre deres små modeller til udstillingen. Men først skulle de bygge en skeletkonstruktion af deres modelform, så de selv kunne oversætte den direkte, når den skulle forstørres. Således kunne de forstå, hvordan de skulle bygge modellen, og de vidste lige præcis, hvilken størrelse de forskellige elementer skulle have. De lavede også skitser af deres modeller for at indrette dem og finde ud af, hvor etagerne, de grønne områder, osv. skulle placeres. Ud fra skeletmodellerne kunne vi regne ud, i hvilken skala de skulle forstørre deres model. I de fleste tilfælde var skalaen 1:30.

Titel: LynetIdé: Hotel, der flyder på vandet. Der er både etager over vander, på vandet og under vandet.Materialer: pap, papir, karton og limArkitekter: Avijaaja, signe og LeopoldineMålestok: 1:60

Titel: UndervandscenterIdé: Et shoppingcenterMaterialer: pap og træArkitekter: Nicklas, Frederik, Lauritz og Morten

Titel: UVR - undervandsubådIdé: Transport til et centerMaterialer: Pap, karton, plastik og poserArkitekter: Yasin, Enzo og AugustMålestok: 1:24

Titel: BlækspruttenIdé: Lejlighedskompleks under vandet, hvor man bor i kuplerneMaterialer: Plastik, pinde, pap og rørArkitekter: Vitus, Tobias, Jakob og NicolaiMålestok: 1:85

Titel: spiral - HusetIdé: En anderledes form for selvforsynende lejlighederMaterialer: Farver, sugerør, snor, pap, tape og papirArkitekter: Mariam, Jo og VanessaMålestok: 1:45

Titel: KræmmerhuseneIdé: Billige boliger, der flyder på vandet. Der er tre pools under med lys i.Materialer: Pap, træ og plastikArkitekter: Sofie og JohanneMålestok: 1:65

Med samme tema og samme børn, arbejdede vi sidst i August, 5 dage på selve Redmolen med workshops og byggeri. Børnene fik til en start en intro til de to arkitekter: Hundertwasser og Gaudi der også udemærkede sig ved at være store kunstnere og forgangsmænd for former, fantasi, fortællinger og økologi.Børnene arbejdede i grupper på 3/4 pers. De fandt frem til konkrete model ideer i hver gruppe og blev støttet og hjulpet i deres processer. Ideerne udviklede sig nu mere til byggeri med udsmykning, alternativt byggeri med grønnne indslag osv. og de fleste modeller var bygget i tæt tilknytning til vand. Således kunne man opleve: En badehotel med diverse faciliteter, formet som en kæmpemagnet, et gavludsmykket etagebyggeri i en Gaudi inspireret park. Vi var oppe i større skalaer og mange spændende materialer inspirerede hertil ....således var der et udvalg af gasbetonsten i mange strørrelser, genbrugsemballage, pinde, mosaiksten, gibsgaze, træ, stof, cykelslanger, plast, maling m.m.Gennemgående var børnene meget bevist om det bæredygtige element, naturen som god nabo til byggeri, vig-tigheden af at have noget smuk farverig arkitektur/byrum se på, og at opfylde særlige ønsker såsom huset der havde en under og overvands etage i glas, husbådskolonnen eller oplevelsestunnelen under vand. Udendør-sområder var tænkt som flydende fodboldtbane, golfbane, bålpladser, park, smukke springvand og stran-dområder med skulpturer ...Alle modeller havde stadigvæk temaet i baghovedet og bevistheden om hvor detkunneliggeudeiFiskerihavnensområdet....(hvisdetvarvirkelighed).Vilavedenr.henvisningertilmegakortet der viste hele Nordhavnen. Børn er fremtiden og det er derfor godt at bevidstgøre og inddrage dem i et så vigtigt, men også så spændende og kreativt tankefelt, hvor de helt klart har noget at byde ind med....nu og som fremtidens borgere, arkitekter og byplanlæggere. Arkitektur giver fornemmelse for historien: hvad har det været ? hvad er det idag? og hvad er det i fremtiden ? derfor er det interessant for alle, også for børn.

Klasse: 4.YTitel: Farver, figurer og fortællingerInstruktør: Amalie Bechmann

Titel: NordhavnstunnellerIdé: At man kan gå og se under vandetMaterialer: Bæredygtige materialerArkitekter: sara og Andrea

Titel: MosaikparkenIdé: En Gaudi- og Hundertwasser-inspireret parkMaterialer: Bæredygtige materialerArkitekter: Angella, Ella og Louiza

Titel: KlimahøjhuseIdé: At bringe naturen og kunsten ind i byenMaterialer: Bæredygtige, miljøvenlige materialerArkitekter: Line, Ida og Maude

Titel: De fire flydende huseIdé: At bo på vandetMaterialer: Miljøvenlige materialerArkitekter: Silja, Bertil, Julie og Mikkel

Titel: FantasibådeIdé: At bo på vandetMaterialer: Bæredygtige materialerArkitekter: Barbara, Nora og Anna

Titel: Hotel MagnetIdé: Hotellet tiltrækker turister med sin beliggenhed ved vandetMaterialer: Beton med park på taget med pool og spaArkitekter: Jonathan, Lukas og sejr

Klasse: 5.ATitel: Krop, leg og bevægelse i byenInstruktør: Natalie Georg Jensen

5.A arbejdede videre i forlængelse af workshop 1. Hvilke steder gør det sjovt for børn at bo i en tæt by? Hvad mangler der i Nordhavn, som vil gøre det sjovere at bo, lege og bevæge sig der? Ugen startede med at opsummere arbejdet fra sidste workshop, kigge på modellerne, som eleverne havde bygget i den første workshop, og tale om idéerne, som de repræsenterede. Eleverne brain-stormede videre på idéerne. Kunne de realiseres i virkeligheden? Var der kommet nye gode idéer i løbet af sommerferien? De bedste idéer blev kogt ned til et stærkt udvalg på tavlen. Derefter arbejdede børnene med at skitsere og tegne idéerne for sig selv eller i små grupper.

Næste skridt var at bygge idéerne i fysisk model med gasbetonblokke, som eleverne selv forarbe-jdede og udsmykkede med ekstra farver og materialer. Der var stort fokus på at teste former og materialer og på at undersøge, hvordan de mange forskellige idéer kunne samles i én fælles model.

En stor del af workshoppen drejede sig om, at eleverne skulle forklare og formulere deres idéer for hinanden med henblik på at lære at udtrykke sig bevidst om deres ønsker og tanker og for at kunne samarbejde i grupperne og i klassen som helhed. Hver dag var der to opsamlinger i fæl-lesskab, der havde til formål at samle op på det arbejde, eleverne havde lavet, og pege frem mod de næste skridt i processen. Workshoppens produkt var en fantastisk mangfoldig udstilling af legende og levende steder i byen, som alle besøgende kunne drømme sig ind i.

Titel: Tre-i-en-broIdé: En bro med mange funktioner: gangbro, fiskebro og badebroMaterialer: Betonklodser, maling, græs, stof, tyndt papir og en pindArkitekter: Freja, Ibrahim og Laura Målestok: 1:10

Titel: TårnetIdé: Et udkigstårn med aktiviteter Materialer: Betonklodser, maling, træ, stof, og kunstgræsArkitekter: Caisa, Linea og AndrejMålestok: 1:10

Titel: stjerneparkenIdé: En stille parkMaterialer: Gasbeton, maling, kunstgræs, poser og træArkitekter: Kasper, Mikkel og TobiasMålestok: 1:10

Titel: LegepladsIdé: En legeplads i en kuppel under vandet for store og små - ting man kan hoppe over og underMaterialer: Maling, betonklodser, lim og græsArkitekter: Zeynep, Frederikke, Marie og Cleo

Titel: Undervands-parkourbaneIdé: En parkourbane under vandet i en gennemsigtig kuppelMaterialer: Maling, lim, betonklodser, kunstgræs, stof og silkepapirArkitekter: Victoria, Mathilde, Ella, Amalie og NicholasMålestok: 1:10

Klasse: 7.ATitel: Tårne og BroerInstruktør: Annemarie Fiig

Vi genoptog temaet på skolen med en snak om gode natur- og byrumsoplevelser, som eleverne har med hjem fra forskellige steder i verden. Vi talte om, at ens egne gode erfaringer med steder er et godt udgangspunkt for idéer til nye byrum. Og at det er vigtigt, at børn er med til at tænke over og forklare, hvad de synes, der kendetegner gode byrum.

Efter indledningen på skolen ankom vi til Redmolen i Nordhavn, hvor vi skulle bygge de store modeller til udstillingen. Stedet inspirerer til visioner og store armbevægelser. Her er høj himmel og frisk sø. Og jævnligt kommer en tårnhøj mur af et krydstogtskib tæt forbi. Teltet, vi skulle bygge i, stod klar med sine podier, og arbejdscontainerne gav en god fornemmelse af, hvad der skulle ske. Som indledning til arbejdet i Nordhavn startede vi på ”arkitekttegnestuen”, som jeg havde indrettet i det gamle stenhus med eksempler på, hvordan materialerne kan bruges. Eleverne skulle, før de gik i gang, beslutte, hvad de ville bygge samt tegne en 1:1-tegning af den model, de havde planer om.

Så snart planerne var klar, gik vi i gang med at bygge modeller. Materialerne var trælister, foamboard, små gasbetonsten, m.m. Vi planlagde at omdanne vores podium til et langt bassin som en oplagt ramme for vores modeller. Bassinet byggede vi af gasbetonsten foret med kraftig blå plastik. Til slut beskrev vi projekterne, og modellerne befolkedes af 1:10-fotos af eleverne.

Titel: Det grønne p-husIdé: selvforsynende p-husMaterialer: Beton- og jernkonstruktion, græs udenpå og plante-træ indretningArkitekter: Oliver og ChristianMålestok: 1:20

Titel: Tower NordhavnIdé: Et flot lejlighedskompleks med meget grønt. store altaner med god udsigt. Én lejlighed per etage.Materialer: Glas, stål, jern, masser af græs og planterArkitekter: Emil, Alasow og AminMålestok: 1:50

Titel: TrætopstårnetIdé: Viser, at byen er grøn. En seværdighed og udkigspostMaterialer: Beton, træ og glasmosaikArkitekter: Emma, Maya, Niya, Caroline og NadaMålestok: 1:50

Titel: KrydsbroenIdé: Det skal være hurtigere at komme rundt på cykel end i bil - på en sjovere mådeMaterialer: Stålkonstruktion med gummio-verfladeArkitekter: Baltazar, Victor og Hakan

Titel: LysbroenIdé: Gangbro, der lyser i mørketMaterialer: Træ, beton, lyskæder og fliser som hegnArkitekter: Josephine, Katja og Andrea

Titel: svømmetårnetIdé: Sjov i fritiden for alle aldre. Man skal kunne svømme udenfor, men overdækket, og kunne rutsje ud i havet.Materialer: Tårn af sten, kunstgræs på taget og mosaikfliserArkitekter: oliver og FrederikMålestok: 1:50

I workshop 2 arbejdede eleverne videre med bæredygtighed og ’det grønne og det blå’ i arkitekturen ud fra skitsemodellerne. Ud over kontekst, funktion, form og skala gik de nu endnu tættere på byens stoflighed. Eleverne udvalgte selv en række projekter fra første workshop, herunder en bæredygtig koncertplads, et flydende plejehjem og et portbyggeri med indbygget metro. Hver dag startede med en øvelse i f.eks. skala eller byens materialer, og efterfølgende blev der arbejdet med de store fælles modeller. En række skolefag kom i spil, herunder dansk og praktisk matematik, når der f.eks. skulle måles op til gangbroer, beplantning og trapper. Undervejs var der også tid til idéudvikling og spørgsmål som: Hvorfor er det rart at bo tæt på vand? Kunne vi genbruge vandet fra opvasken i vores boliger? Skal det flydende plejehjem sejle rundt? Skal den store Nordhavn metroport stå i vand? Kan en koncertplads have flere grønne funktioner? Og hvordan bliver de grønne taghaver selvforsynende med vand? Eleverne udforskede Nordhavnens arkitektur på stedet og satte form på deres idéer ved at bygge arkitekturmodeller i alle mulige og umulige materialer, nogle endda fundet på stedet. Eleverne havde stor glæde af at være på stedet, og det er tydeligt, at vi bør give dem ’en stemme’, idet de har så mange gode bud på fremtidens byliv og byrum. Hvem ville f.eks. ikke gerne opleve et flydende plejehjem?

Klasse: 7.BTitel: Det grønne og det blåInstruktør: Julie Dufour Wiese og Gitte Mathiasen

Titel: plejehjemmet RoseIdé: Et flydende plejehjem, der kan placeres rundt i havnemiljøet. Delvist selvforsynende med grøntsager.Materialer: Båden filtrerer havvandet til planter, toilet, bad og vanding af grøntsager. solceller.Arkitekter: Theis, Andreas og EdmonMålestok: 1:50

Titel: The Green sceneIdé: Nordhavns helt egen scene til kon-certer, stand-up, dans og shows. scenen er placeret ved havet.Materialer: scene af stål med skridsikkert gulv; to runde højtalere, der genererer energi; solceller på tagetArkitekter: silke, Julie, Viola og sarahMålestok: 1:20

Titel: NordhavnsportIdé: En port til Nordhavn, hvor metroen går gennem bygninger dækket af græs og glasMaterialer: Bygningen er af beton dækket af beplantning. porten er miljøbevidst med solpaneler og regnvandsopsamling.Arkitekter: Anders, Aleksander, simon, Mustafa og JonasMålestok: 1:50

Titel: skate- og parkourbaneIdé: En bane til aktivitet. Rampe med solcelle til lys. Klatrebakkernes vand bliver genanvendt.Materialer: Beton, net, vand og græsøerArkitekter: Niklas og oliverMålestok: 1:20

Titel: FriluftsbadIdé: Friluftsbad med rutsjebane, motionsbassin, kiosk og meget mere for alle aldreMaterialer: Havvand filtreres og anvendes i vandaktiviteterne. Inden det sendes ud i havet, renses det igen.Arkitekter: Anahita, Amal, Ida og LauraMålestok: 1:20

Titel: Klimahotel Idé: Tværs gennem hotellet løber åen, som giver vand til vask, toiletter og bad. Vindmølle og solceller producerer energi.Materialer: Bæredygtige materialerArkitekter: Maja, Filippa, Liva og CamilleMålestok: 1:20

klasse: 8. ATitle: Den gode by i NordhavnInstruktør: Liv Anne Margrethe Moodie

8. A arbejdede i Nordhavnen med deres visioner for en bedre by at bo og leve i. De udviklede deres idéer i tegning, collage og papmodeller i forskellige skalaer for til sidst at støbe dem i gips. De diskuterede positive og negative aspekter af byer, hvorefter de i grupper af 3-5 personer udviklede et udsnit af deres drømmeby. Udsnittet indeholdt som minimum en bygning fra hver elev. Denne bygning tegnede de først i skitse og derefter i rigtig skala. Herefter skabte de en negativ papmodel ud fra deres tegninger. Den negative papmodel brugte de som form til at støbe gips i. Til sidst tegnede de deres bygning i plan i skala 1:200 og satte den ind i byudsnittet sammen med de andre gruppemedlemmers planer. Sammen blev de enige om sammensætningen og indholdet i byen og fem ”regler” for deres by. Opgaven krævede, at eleverne var opfindsomme og arbejdsomme. De måtte regne for at få bygget modellerne rigtigt samt diskutere i grupperne og nå frem til et resultat på kort tid. Det var som en meget komprimeret byggeproces fra vision til færdigbygget by på fem dage.

Disse små udsnit af byen viste nye måder at tænke en by på. Broer med boliger i, huse med sportsfaciliteter på tagene og spændende, anderledes måder at bo ved vandet var at finde i deres drømmebyer.

Titel: oceankvarteretIdé: Grønt miljø ved vandetMaterialer: Gips, masonitplade, maling og skumgummiArkitekter: Josefine, Seli, Ejner og OzlemMålestok: 1:200

Titel: Drømmebyen i NordhavnIdé: At lave et bykvarter ved vandetMaterialer: Gips, maling, masonitplade, plast og limArkitekter: Anton, Laurits, Rasha, Thea og AugustMålestok: 1:200

Titel: DrømmebyenIdé: At lave noget, man ikke har set førMaterialer: Gips, maling, papir og kunstgræsArkitekter: Gleb, Sebastian, Mads, Victoria og KirstenMålestok: 1:200

Titel: DrømmebyIdé: At folk kan lide at bo der, og de kan komme hurtigt rundtMaterialer: Gips, træ og pladerArkitekter: Victor, Daniel, Yasmin og sollém

Titel: FC NordhavnIdé: sport profMaterialer: tape, træpinde, maling, kunst grøs, flamingo pap, skumgummArkitekter: Apo, Tyron, Emil

Titel: stadionIdé: sport i NordhavnenMaterialer: Gips, maling, masonitplæde og græsArkitekter: Magnus, Wesam og Jonas

FæLLEs WoRKsHop 1“Havn og Have”stephanie Linseisen del pozo

Workshoppen Havn og Have tog udgangspunkt i et samspil af forskellige materialer som gipsbetonblokke, pensler, farver og selve stedet. Med blikket rettet mod havnen beskæftigede vi os først med spørgsmålet om, hvordan naturen kan inddrages endnu mere i et forholdsvis industrielt havneområde. Er det muligt, at naturen indgår i en symbiose med havnebygninger/industrielle bygninger? Resultatet blev, at Noas ark blev genopfundet, men nu med planter ombord, mens havnevindmøller blev forklædt som træer. Til sidst satte vi de forskellige blokke sammen til en flersidig facade, og en mosaik af havnens og havens elementer opstod.

FæLLEs WoRKsHop 2“ord på Vejen”oliver Lewis Christensen

I dagene op til udstillingen af Drømmebyen, skrev børnene 33 inspirationsord på vejen der ledte hen til sitet. Hvert ord blev skrevet med scenetape i stærke neonfarver så de besøgende ikke kunne undgå at læse dem. Ordene blev hentet fra børnenes egne byggeprojekter, drømme og udsagn og afspejlede således hele den kreative proces på en poetisk og inddragende måde. Målet var at guide de besøgende ind i en mere kreativ tilstand og få dem til selv at drømme og forestille sig hvad, der kunne være muligt ude på den rå byggeplads i Nordhavnen.

kONklusION Og PERsPEktIVERINg

Der er stigende opmærksomhed på, hvordan man kan engagere børn og unge i design og arkitektur som fag og i byudvikling og byforståelse i det hele taget. I de moderne urbane samfund er der øget fokus på at borgerne skal kunne agere aktivt og deltage i byens udvikling.Denne tænkning findes i Kulturministeriets arkitekturpolitik fra 2014 samt hos mange kommuner, der har ansvar for at involvere alle borgere i den lokale demokratiske proces. I forhold til børn og unge er der flere barrierer, bl.a. de manglende muligheder og platforme for unge til at engagere sig i byudvikling, manglende viden og indsigt om, hvordan man bedst faciliterer dette møde mellem de unge og deres by, og endelig mangel på konkrete færdigheder hos de unge i forhold til at forstå og formidle egne refleksioner og idéer. Den største udfordring er at udvikle en metode, som tillader børn og unge at komme med inspiration og input til designprocesser i byudvikling.By & Havn har en nøglerolle i Københavns udvikling, da selskabet har ansvar for at udvikle de eneste store ubebyggede arealer i kommunen samt omdannelsen af de store havnearealer, herunder den store opgave at transformere Nordhavn til en levende bydel. Her er der en konkret grund til at involvere børn og unge i at skabe og forme fremtidens by.Drømmebyen i Nordhavn skal ses i denne sammenhæng og som resultatet af et ønske om at forstå, hvad den gode by er for børn og unge.Det, at skabe gode byer, er en funktionel og en æstetisk opgave, hvor de unges perspektiver er vigtige. Der bør sikres mulighed for, at de kan sætte deres præg på byen, og at der er mulighed for at engagere sig socialt og kulturelt. Sidstnævnte er især vanskeligt, hvor der bygges nyt, eller hvor gamle industriområder omdannes til nye bydele. Her skal stort set alt skabes fra grunden, og der mangler netværk, platforme og mødesteder, som man kan indgå i. Projektet Drømmebyen i Nordhavn har derfor dette tredobbelte mål:- at give børn og unge de nødvendige færdigheder for at forstå og formidle byen- at give børn og unge interesse for at beskæftige sig med deres bydel/by- at inspirere arkitekter og designere til i højere grad at indtænke børnenes livsvilkår og kvaliteter som et vigtigt aspekt af byudviklingen

kONkREtE ERfARINgER

Projektets rammer var forholdsvis begrænsede med to workshops af henholdsvis tre og fem dages varighed med seks klasser som deltagere og med seks eksterne instruktører, som arbejdede sammen med de unge og deres lærer. Samtidig var arbejdsforløbet både intenst og tværfagligt og blev gennemført både i skolen og on-site i Nordhavn. Her følger konklusionerne baseret på de konktete erfaringer: Workshopforløb

- Det var vigtigt, at projektet indgik i skolens undervisningsplan og blev bakket op af skolen, hvor klasselæreren deltog i hele forløbet. Det betød bl.a. en god rollefordeling mellem de faglige instruktører samt tiltrækkelig kapacitet til at håndtere det kreative forløb.

- Opdeling i to workshops var positivt, da man kunne justere det videre forløb efter den første workshop. En model med ét intenst forløb vil også kunne fungere.

- Det var en forudsætning at arbejde med eksterne kunstnere og arkitekter for at sikre den faglige kompetence.

- At arbejde med både arkitekter og kunstnere var særdeles givende, da det gav mulighed for at anvende forskellige tilgange til by-/stedsudvikling. Det var tydeligt i de seks processer, som alle forløb meget forskelligt.

- At projektet var offentligt skabte en forventning og et klart mål for de deltagende børn og lærere, hvilket var særdeles positivt.

- At arbejde on-site i Nordhavn gav en vigtig dimension til projektet. Det var motiverende og gav et link til den virkelighed, som projektet forholdt sig til, nemlig Nordhavn som fremtidens by. Tilmed blev der skabt et åbent, rummeligt og engageret socialt rum.

- At arbejde med forskellige materialer og metoder i de seks workshops gav en mangfoldighed af små projekter, som skabte et godt grundlag for at diskutere og inspirere.

- Atforskelligealdersgrupper(4.-8.klasser)varinvolveret,resulteredeienmegetinteressantforskeligrebogikonkreteforslag.Emnetergivendefor alle aldre i folkeskolen, og alle har gavn af at beskæftige sig med emnet.

- Projektet kunne udvikle forskellige færdigheder, som er relevante i følgende fag i folkeskolen: billedkunst, biologi, geografi, natur-teknik og samfundsfag. Herudover var der fra lærerne en klar tilkendegivelse af, at den uformelle struktur, blandingen af praktik og teori og den social ramme for projektet var vigtige og positive elementer.

- Det er godt at engagere børn og unge i forløb, der kan gennemføres på en halv dag, men forløber over flere dage. Det giver afveksling og medførte positiv feedback fra eleverne.

PuBlIkuMsARRANgEMENt

- Fra et publikumssyn blev arrangementet begrænset på grund af voldsomt stormvejr lørdag/søndag, der resulterede i lavere besøgstal til åbningen af Nordhavn.

- Skønnet lyder på 4-5.000 deltagere i alt til åbningen, hvoraf ca. 500 deltog i Drømmebyens udstilling. Vejret dæmpede lysten til at deltage i workshops.

- Udstillingen blev særdeles velmodtaget af de besøgende, som brugte 20-30 minutter i udstillingsteltet. Heriblandt var der forholdsvis mange arkitekter og fagfolk.

- Der var mange besøgende fra Østerbro, og interessen var stor. Det vil være oplagt at udvide udstillingsaspektet af lignende projekter, især når man tager de store startomkostninger i betragtning.

- Placeringen af projektet ved den yderste spids af Redmolen i Nordhavn var spektakulær og gav samtidig deltagerne et godt indblik i byomdannelsesprocessen, som stort set inddrager hele Århusgade-kvarteret. Det gav både autenticitet og aktualitet til udstillingsprojektet. Ulempen med placeringen var isolationen af stedet bl.a. langt fra offentlig transport og med vanskelige adgangsforhold. Alt i alt er det afgørende, at projektet ikke blev pakket ind i en almen udstillingsramme, og at man kunne fornemme og sanse stedets ånd og identitet – og muligheder.

BYuDVIklINg- Fra et byudviklingssyn manglede projektet at tage det ekstra skridt i at involvere arkitekter/designere og sikre, at inspirationen kunne forplante sig til de personer, som er ansvarlige for byudviklingen. Det forblev en uformel og individuel inspiration for de besøgende arkitekter foruden COBE’s arkitekter, som var tilknyttet projektet.

- Dette kunne evt. sikres ved, at en gruppe arkitekter tilknyttes hele processen. En anden mulighed er, at man udvælger enkelte projekter og arbejder videre med dem sammen med de unge.

- Det er tydeligt, at der var mange interessante og nyttige aspekter, som det vil være oplagt at arbejde videre med: byens skala, farver og farvesammensætning, offentlig kunst/udsmykning, legeredskaber og kropsudfoldelser i byrummet.

- Et gennemgående tema i børnenes forslag var udnyttelsen af vandet. De introducerede mange muligheder for at udnytte vandet som aktivitetsrum, men også som udsmykning af byen, f.eks. springvand, vandfald, mindre vandkanaler, legemuligheder. m.m. Generelt så de vand som det materiale, der forbinder og opdeler hele øen.

REssOuRcER

- Projektets samlede budget var ca. kr. 360.000. Hertil kommer en række konkrete bidrag fra By & Havn til tilretning og drift af aktivitetsplads ved Århusgade. Det anslås til ca. kr. 100.000. Udgifterne til selve workshopforløbet var ca. kr. 260.000 og udgifter til udstillingen ca. kr. 200.000, herunder tilrettelæggelse, materialer samt løn til arkitekter og kunstnere. At arbejde med et så intensivt forløb uden for skolen og med en variation af materialer er ikke muligt inden for skolernes driftsbudget, og der skal tilføjes ekstra ressourcer for at kunne gennemføre denne type projekt.

- Modellen med flere stakeholders er en god løsning, og her er samarbejde mellem skolen, kommunen, bydelen, arealudvikler og kunst-/arkitekturfaglige organisationer et ideelt partnerskab for at kunne løfte projekter af denne art.

På baggrund af projektets erfaringer arbejdes der med at udvikle temaet i forhold til flere bydele fremover. Dette sker både i forbindelse med programmet Åben Skole og i forbindelse med projektet Metropolis Festival 2015.

På vegne af By & Havn, Københavns Internationale Teater, Copenhagen Kids, Billedskolen i København og COBE arkitekter

Trevor DaviesKøbenhavns Internationale Teater

PROjEktORgANIsAtION

Trevor Davies, koncept/koordination, Københavns Internationale TeaterKatrien Verwilt, projektkoordinator, Københavns Internationale TeaterElisavet Papageorgiou, projektassistent, grafisk design, dokumentation, Københavns Internationale TeaterDorthe Møller Paulsen, projektleder, By og HavnKatrine Hedegaard Nielsen, projektassistent, By og HavnOliver Schulz, skoleleder, StrandsvejsskolenLise Lunderskov, projektkoordinator, Copenhagen KidsAmalie Bechmann, billedkunstner, Copenhagen KidsJulie Dufour Wiese, arkitekt, Copenhagen KidsGitte Mathiasen, arkitekt, Copenhagen KidsAnnemarie Fiig, billedkunstner, Billedskolen i TvillingerhallenMim Birk, billedkunstner, Billedskolen i TvillingerhallenRune Boserup, arkitekt, COBE arkitekterMaja Halle, arkitekt, COBE arkitekterLiv Anne Margrethe Moodie, arkitekt, COBE arkitekterNatalie Georg Jensen, arkitekt, COBE arkitekterStephanie Linseisen del Pozo, billedkunstner, frivilligOliver Lewis Christensen, facilitator, frivilligTrine Langkilde, fotograf, frivilligMichael Blach, frivilligFotos: Elisavet Papageorgiou og Trine Langkilde

Drømmebyen i Nordhavn er arrangeret af Københavns Internationale Teater for By & Havn i samarbejde med COBE arkitekter, Københavns Kommunes billedskole i Tvillingehallen, Copenhagen Kids og Strandvejsskolen på Østerbro. Projektet er finansieret af By & Havn med støtte fra Østerbro Lokaludvalg og Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.