dse pejling 2016 – dansk

VIRKSOMHEDSHNDBOGENFOR INGENIRSTUDERENDE

PEJLING 2016

Ansvarshavende redaktr:

Pejling udvalget:(Redaktion)

Journalist:

Layout/Fotografering:

Tryk/Printing:

Kamilla Taunsig Larsen

Anders DepnerAndreas Jakobsen HellmersAnne Marie HeltborgCarina PetrusEsben Holdt RudeKamilla Taunsig LarsenLars Erik Barly PedersenLouise Andresen AspelundMads Fjelbro KlavsenMads GrnbkMathias Rnholt KielgastMorten HjortblSteffen Andersen

[email protected]

Hanne Bros, www.hannebros.dk

Bjarne Erick, http://bjarneerick.wix.com/photo

Rosendahls Schultz Grafisk A/S

Pejling udgives af De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) og bliver revideret hvert r.

Pejling is also printed in English.Both versions are available online on Pejling.dk.

ISSN-nr 1604-8105

KOLOFON

Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt www.pejling.dk

Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt www.pejling.dk 3

FORORD

As graduates with a degree in engineering, your prospects of contributing to the world and the environment are significant. Today, new technology helps us create improved services for our customers, and future engineers must be able to follow the progress and see the possibilities of future technological innovations. You are expected to be able to put your extensive technical knowledge into practical solutions tailored to the individual customer. Fortunately, the Danish educational system is very good at producing dynamic engineers who can quickly implement solutions. This competence together with your Danish values (i.e. anti-bribery etc.) proves you competitive in our given world.

At FLSmidth, we have a strategic focus on Customer intimacy because we believe that it is important to have a strong relationship with our customers and understand their needs. We not only must deliver equipment and factories that produce cement or extract minerals, we also must deliver services that increase productivity and ensure that our customers get the most out of raw materials and machinery, with the least possible environmental impact. Our solutions make it possible to build infrastructure in i.e. Indonesia or give access to energy in Angola. Engineers who understand how to combine professional knowledge with a good feeling of what the customers need will have the whole world as their work-place. This requires commercial experiences too.

We are all part of the big picture, and we wish you good luck with your job hunting.

Best regards,

Thomas Schulz, CEO of FLSmidth.

Thomas Schulz has a MSc (processing) degree and a PhD on mining engineering from RWTH Aachen, Germany. He has been CEO of FLSmidth since 2013, and before that, he was President and member of the Group Executive Manage-ment of the Swedish global mining company Sandvik.

The Whole World as Your Workplace

4 Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt www.pejling.dk

Det er med stolthed, at vi kan prsentere dig for Pejling 2016. Som ingenirstuderende eller nyuddannet ingenir har du sikkert en masse sprgsml om, hvordan du kan gre dig synlig p arbejdsmarkedet og overbevise virksomhederne om, at du er den rette til jobbet.

I Pejling kan du bl.a. lse artikler med gode rd til din kontakt med erhvervslivet under studiet, din opbygning af et solidt karrieregrundlag, samt netvrk og din forberedelse til jobsamtalen. Med eksempler p gennemrettede ansgninger og CVer fra Capax Recruitment kan du ogs f et indblik i, hvordan din ansgning og dit CV skal se ud for at vkke interesse.

Hvis du allerede har godt hnd om alt det frnvnte men mangler kendskab til spndende ingenirvirksomheder, der er fagligt relevante for dig, kan Pejling ogs her hjlpe dig. I dette rs Pejling prsenteres du nemlig for over 60 vidt forskellige virksomheder inden for et bredt udvalg af forskel-lige fagomrder. Dette er sat overskueligt op bagest i bogen, s du kan se, hvad virksomhederne kan tilbyde dig, og om virksomheden er det, du sger. Dine interesseomrder er med garanti dkket.

Pejling kan tilbyde dig trovrdige og konkrete rd skrevet p baggrund af udtalelser fra erhvervsfolk og studievejledere, som til dagligt flger med i udviklingen. Ogs nuvrende studerende og unge ingenirer er med til at gre Pejling til et trovrdigt vrktj for ingenirstuderende, der skal ud p arbejdsmarkedet. Derfor glder det os i r at tilbyde dig et nyt og opdateret vrktj til din jobsgning.

P vegne af De Studerendes Erhvervskontakt, DSEPejlingudvalget fra studerende til studerende

PEJLING 2016

Pejling din genvej til arbejdsmarkedet


PEJLING 2016

Projekter kan give kontakt med erhvervslivet 10

Det er en stor force at f arbejdserfaring 12

Skyd genvej med sommerskole 15

Lisa vil vre ekspert i sundheds-it 16

Graviditet ingen hindring 18

Al slags arbejde er en fordel 20

Erhvervserfaring vgter hjt 22

Vejen til det rigtige job 26

Hvordan fr jeg drmmejobbet? 30

Dit netvrk er guld vrd 31

Jobmesse den uforpligtende jobsamtale 32

De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) 35

En vifte af muligheder 36

Udgift til a-kassen er givet godt ud 37

Et studiejob kan give dig et forspring 38

Muligheder efter studiet 40

F det fede job i udlandet 42

Hold dig igang 44

Brug studietiden fornuftigt 45

Indhold

STUDIET KARRIEREVALG

Velkommen p det skve arbejdsmarked 48

F styr p dine kompetencer 50

Du skal ndre dit CV til hvert job 52

Brug STAR-metoden til dit CV 53

Fortl hvorfor du vil vre maskiningenir 54

Sdan kan et trimmet CV se ud 56

Gode rd til ansgningen 58

Sdan skriver du den gode ansgning 60

Den uopfordrede ansgning 62

LinkedIn er en vigtig prsentationskanal 63

Hold dig til sandheden 66

Du skal fungere godt hos os 67

Tillykke du er blevet indkaldt til jobsamtale 70

Forbered dig til jobsamtalen 72

Det bliver du spurgt om 74

Kroppen er en sladrehank 75

Slg dig selv 76

Lr os at kende 78

Gr dit hjemmearbejde ordentligt 79

Dine muligheder som ingenir 82

Fagoversigt for alle virksomhedsprsentationer 83

Virksomhedsprsentationer 84

ANSGNING OG CV SAMTALEN VIRKSOMHEDSSIDER

STUDIET 8-23

KARRIEREVALG 24-45

ANSGNING OG CV 46-67

SAMTALEN 68-79

VIRKSOMHEDSSIDER 80-211

STUDIET

Projekter kan give kontakt med erhvervslivet 10

Det er en stor force at f arbejdserfaring 12

Skyd genvej med sommerskole 15

Lisa vil vre ekspert i sundheds-it 16

Graviditet ingen hindring 18

Al slags arbejde er en fordel 20

Erhvervserfaring vgter hjt 22

Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt www.pejling.dk10

STUDIET

Projekter kan give kontakt med erhvervslivet

Op til en fjerdedel af de ECTS-point, du skal have i lbet af din ingeniruddannelse, er valgfri inden for det ingenirfaglige om-rde. Det betyder, at du kan indg i point-givende samarbejder med en virksomhed, som gerne vil have udfrt en opgave. Kort sagt kan det blive en win-win-situation: Virksomheden fr lst et problem ved hjlp af dig eller din gruppe, og du fr netvrk og erfaring fra erhvervslivet. Erhvervserfa-ring str verst p arbejdsgivernes hitliste over kompetencer, de gerne vil se hos dig som nyuddannet. Projekter kan aflse et fagkursus, indg i en bacheloropgave eller i dit speciale.

De studerende vil jo utrolig gerne have et fagligt relevant job ved siden af studiet, men med fremdriftsreformen kan det vre en udfordring at f tid til, siger karriere-vejleder Rikke Bjerregaard Jespersen fra DTUs Karrierecenter. Hun erkender, at virksomhederne lige skal lre effekten af reformen at kende. De kan ikke s let f en studiejobber 10-15 timer om ugen som tidligere. Det er jo ikke virksomhedernes opgave at kende reglerne for universitets-uddannelserne, men vi prver at fortlle dem, at det traditionelle studiejob skal vre mere fleksibelt, hvis de vil have studerende p den mde. Den studerende kan give den

gas i ferieperioderne, men ikke i undervis-ningsperioder.

Ny projektbank Karrierecentret ser DTUs nye projektbank som en bedre mulighed for de studerende for at f erhvervserfaring fremover. DTU har oprettet en projektbank, der skal hjlpe bde studerende og virksomheder med at f kontakt med hinanden. Nr virksomheder eftersprger studerende, skal de producere en appetitvkker til projektbanken, hvor studerende p relevante studieretninger kan finde tilbuddet. Forinden er projektet blevet koblet sammen med en underviser, der kan vre vejleder p projektet. Projektbanken er alts et rigtig godt sted at finde muligheder for samarbejde med virksomheder, hvis du vil lave projektsamarbejde med virksomhe-derne i stedet for at tage et studiejob.

Virksomhederne skal vre indstillede p, at det er studerende, der kommer ud i virksomheden, s de er indstillede p at stille med den ndvendige support og klare opgavebeskrivelse, hvis projektsamarbejdet skal blive vellykket.

De studerende skal ikke have udbetalt ln. Til gengld skal virksomhederne vre opmrksomme p, at samarbejdet skal passe med semesterstrukturen. Det vil sige,

at studerende for eksempel ikke kan lse en akut udfordring midt i eksamensperioden. Til gengld kommer de med en kmpe gejst og lyst til at vise, hvad de kan. Vi ved fra vores mange kontakter i erhvervslivet, at mange projektsamarbejder kun er begyn-delsen p et lngere samarbejde. Ofte flger et studiejob og mske endda det frste job som frdig ingenir efter, understreger Rikke Bjerregaard Jespersen.

Karrierevejlederen ser projekter som et uvurderligt bidrag til dit netvrk et netvrk du kan bruge, nr du skal sge arbejde. Overordnet set rekrutterer virk-somhederne nemlig stadig via jobopslag (66 procent), mens brugen af netvrk flger lige efter (56 procent). Det viser tal fra Ballisagers rlige rekrutteringsanalyse.

Kilder: Karrierecenteret DTU, Ballisager

DTU str klar med en projektbank, som studerende kan sge i.


STUDIET

ERHVERVSERFARING UNDER STUDIETDet kan vre svrt at finde tid til et studiejob ved siden af stu-dierne, og du skal i hvert fald vre god til at prioritere din tid. Det kan ogs vre, at du vlger at bruge din tid p forenings-arbejde, hvis dit studie er tilrettelagt sledes, at der ikke bliver plads til erhvervsarbejde ved siden af. Begge dele vil vre godt for dit CV.

Mediehuset Ingeniren har relevante studiejobs liggende p hjemmesiden jobfinder.dk.

Et studiejob kan vre dit frste skridt p vejen til at opn fastansttelse i en virksomhed. Det giver dig ogs konkret og relevant erhvervserfaring, ligesom det kan give dig strre indsigt i, hvilken fagretning, der interesserer dig mest og som du derfor kan understtte med dit valg p resten af dit studie. P Jobfinders studiejob- sektion vil du kunne finde studiejob og praktikpladser henvendt til studerende med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Hjemmesiden er et vrktj til at finde bde praktikplads, projektsamarbejde og studiejob. Det tidligere site, Studiejobfinder, er nu en integreret del af Jobfinder, s du kan bruge det samme jobagentsystem. For tid-ligere brugere af Studiejobfinder er det ndvendigt at nulstille adgangskoden.

Du kan ogs se efter jobs p dit uddannelsessteds hjemmesider.


STUDIET


STUDIET

Det er en stor force at f arbejdserfaringEmma Murel Vilstrup fik praktik p Siemens, da hun havde snakket med virksomheden p DSEs job- og karrieremesse.

Emma Murel Vilstrup havde egentlig ikke tnkt sig at g p DSEs jobmesse sidste r, men en klassekammerat fik hende overtalt. Der s jeg Siemens stand med vindmller og tnkte egentlig ved mig selv, at jeg ikke ville tage til Brande for at arbejde der. Men standen blev blandt andet passet af Siemens davrende kvindelige praktikant, som hen-vendte sig til Emma for at hre, hvad hun kunne vre interesseret i. Det endte med, at Emma gik hjem og skrev en mlrettet mail til serviceafdelingen for turbiner i Ballerup.

Jeg vil ikke kalde det en decideret an-sgning, men jeg havde vret p Siemens hjemmeside og finde e-mailen frem direkte til chefen i den afdeling , hvor jeg gerne ville i praktik i Ballerup, fortller Emma Murel Vilstrup, der ogs skrev, at hun kun havde sgt denne ene praktikstilling og var vild med at komme i praktik i afdelingen for gas- og dampturbiner. Det viste sig, at messereprsentanten ogs havde registreret Emma, s hun fik hurtigt svar p, at hun kunne komme til samtale.

Jeg var supernervs og havde to st tj med i tasken. Jeg kampsvedte til samtalen, var overforberedt og havde set alle deres blrervsvideoer p YouTube og s blev jeg bare mdt af tre afslappede ingenirer,

der egentlig bare lige ville se mig an, inden de ansatte mig. S i forhold til nogle af mine studiekammerater er det get enormt nemt, siger Emma Murel Vilstrup. Hun anbefaler alle praktiksgende at g i gang i god tid. I Siemens kan det godt betale sig at vise flaget og f gjort opmrksom p sig selv. Omvendt synes hun ogs, at man skal betragte praktik som en uopfordret ansgning og ikke stresse alt for meget over det. Vi er jo bare studerende, der er her for at lre.

Praktik giver flere mulighederTelefoninterviewet bliver kortvarigt afbrudt af Emma, der lige skal modtage en oplys-ning fra en mand om temperaturen p et oliekraftvrk. Det er kraftvarmevrket i Svendborg, der ringer, og her har Emma gang i en rapport om et oliekredslb.

Det er en stor force at f erhvervserfa-ring. Jeg har et alsidigt arbejde med forskel-lige deadlines. Men du finder ogs ud af, at det er okay at sige nej til en opgave. Fr min praktiktid var jeg temmelig sikker p, at jeg ville lse kandidaten ogs, men lige nu tror jeg p, at arbejdserfaring er mindst lige s vigtigt. Jeg har opdaget hvor f fag, jeg egentlig bruger direkte af de mange kurser,

jeg har haft. Den viden er jo god at have, men i realiteten bruger jeg mske kun halv-delen af den tilegnede viden. Men du kan jo aldrig p forhnd vide hvilke aspekter i kurserne, der viser sig at vre vigtige, nr du skal i job. Desuden kan jeg komme til at have brug for en del af dem p et senere tidspunkt eller i en anden stilling.

Arbejdserfaringen har ogs fet Emma Murel Vilstrup til at prioritere anderledes. P studiet kunne hun godt tage fri et par ti-mer om eftermiddagen for at tage ud at ride. S kunne hun lse videre om aftenen. Nu er hun mere inde i en 8-6-rytme med jobbet.

Det fede ved at vre ingenir er, at der er s mange muligheder. Lige nu gr jeg op i turbiner, og jeg fr mekanisk og dynamisk forstelse og lrer en masse aspekter om varme og kraftvrker. S kan det vre at den str p vindmller om et par r eller noget helt tredje. Det strikker man jo selv sammen. Jeg kan godt lide alt det tekniske at f den dybe forstelse for, hvorfor og hvordan tingene hnger sammen.

Gode rd til at f en god praktikplads findes p side 14.


STUDIET

OVERVEJELSER OM AT FINDE EN PRAKTIKPLADS

Start i god tid med at sge. Mange strre virksomheder har en HR-ind-gang p hjemmesiden, hvor du kan uploade ansgning og CV, men dette giver sjldent nogen reaktion, hvis du ikke ringer op og henviser til den an-sgning, du har lagt op. Du kan regne med, at det kan tage en hel dag at blive stillet rundt for at finde frem til den rigtige person.

Du kan ogs sge praktikplads ved at vre virksomhedsvrt p DSEs jobmesse. Her kan du f snakket med masser af mennesker, der gerne vil hjlpe dig videre til den rette afde-ling. Ellers deltag i messen som den nysgerrige gst i alle stande str der ansatte, der netop har til opgave at snakke med dig.

Brug dit netvrk, praktikkoordinato-rer og vejledere, men ogs venner og forelsere til at f ideer til praktik-pladser og igen: kontaktpersoner og e-mailadresser ude p virksomhederne er guld vrd.

SDAN FR DU EN GOD PRAKTIKTID

Vr bde ydmyg og fremme i skoene p arbejdspladsen.

Vr udadvendt og smilende overfor kollegaer og samarbejdspartnere.

Deltag aktivt p arbejdspladsen. Find og opsg opgaver hos kollegerne ved at vise personlig interesse.

Husk, folk vil gerne hjlpe. Du skal bare sprge.

Gr dig uundvrlig og til en del af teamet. S er det ogs meget lettere at f et studiejob efter praktiktiden. Mske fr du ogs serveret ider til dit afgangsprojekt eller fremtidige cases, du kan bruge p studiet.

Deltag i afdelingens/virksomhedens sociale liv, f.eks. hvis der er privat snak i storrumskontoret eller til fro-kosten i kantinen.

Se praktikken som en relevant mu-lighed for at prve en arbejdsplads af. Er det noget for dig at vre her som nyuddannet?


STUDIET

Med fremdriftsreformen er det blevet en endnu bedre id at tage p sommerskole, end det var i forvejen. P en sommerskole kan du indhente det forsmte eller kom-me foran til det kommende semester. Det forklarer Lars Holm Olsen, som er studie-vejleder p Aalborg Universitet.

Sommerskole kan vre en mulighed for at indhente nogle ECTS-point og at komme i takt igen. Men det er ogs for mange studerende en bonus, der giver en faglig opkvalificering, siger han.

Det kan ogs vre en stor fordel at tage p sommerskole, fordi kurserne ofte er mere erhvervsrettede end de almindelige fag, man flger i lbet af et semester.

Det kan give gode kontakter og et godt netvrk indenfor det omrde, man er inte-resseret i, siger Lars Holm Olsen, som tror, at sommerskoler er noget, vi vil se mere af i fremtiden.

Skyd genvej med sommerskole Intensive ugerMie Bach-Pedersen p 25 r har vret p sommerskole flere gange. Hun lser til civilingenir i matematisk modellering og computing, men hun ville gerne lre noget om projektledelse, og s tog hun til Cam-bridge i to uger af sin sommerferie. Man kan ogs tage p sommerskole p univer-siteterne i Danmark, men Mie Bach-Pedersen valgte at tage til udlandet.

Jeg kunne egentlig godt f projektledelse herhjem-me, men det passede drligt ind i mit skema. Det passe-de mig ogs rigtig godt, at jeg kunne tage det lidt mere med ro i lbet af semestret uden at komme bagud, siger hun.

Derudover tilbd som-merskolen i Cambridge spilteori, som hun ikke kun-ne f p DTU, fordi det nor-malt er et konomifag. Men sommerskolerne har vret mere for Mie Bach-Peder-sen, hun har ogs fet gode venner og oplevelser.

P en mde kan man sammenligne det med udveksling, men det er mere intensivt, fordi det kun er to uger, og man bor sammen

med dem, man lser med. Man er nrmest sammen med dem dgnet rundt, s man bliver hurtigt sammentmret, siger hun.

Samarbejde med internationale eleverMie Bach-Pedersen udvidede ogs sit net-vrk, hver gang hun tog p sommerskole, og s nd hun at vre sammen med nogle,

der havde valgt at flge faget.

Nr man sidder p universitetet derhjemme, er der jo mange, som tager faget, fordi de skal. Her er der folk, der virkelig gerne vil, siger hun og forklarer, at sommerskolerne ogs har lrt hende om hendes styrker og svagheder.

Det eneste, der trkker ned, er prisen. Det er nemlig lidt dyrt at tage p sommer-skole i udlandet, for man fr kun dkket udgifter for 5.000 kr., som er hvad der svarer til 5 ECTS-point. I modstning til udlands-ophold er det desuden svrt at finde legater til sommer-skole.

De nye krav i fremdriftsreformen gr det endnu smartere at bruge nogle uger af sommerferien p en sommerskole.

Nr man kommer op p kandidaten og i strre grad arbejder sammen med udenlandske studerende, er det helt klart nemmere, nr man har gjort det fr.

Mie Bach-Pedersen


STUDIET

Lisa vil vre ekspert i sundheds-it

Lisa Madsen tager et semester p University of Wisconsin-Madison i USA.

Jeg er herovre p mit 9. semester, fordi jeg lser sundhedsteknologi, Biomedical Engineering and Informa-tics, p Aalborg Universitet. Det har vret min plan helt tilbage fra studiestart at komme ud et semester, for efter gymnasiet hav-de jeg lyst til at begynde p universitetet med det samme. Jeg havde en vag id om, at det skulle vre i USA, og det viste sig jo ogs, at USA netop er frende p det omrde, jeg gerne vil dykke ned i, nemlig Medical Informatics.

Det kan man overstte til, at Lisa stter sig ind i, hvordan et hospital kan benytte de sund-hedsdata, der findes om patienterne p en bedre mde, uden at fortrolige eller person-lige oplysninger kan blive misbrugt.

Jeg er en del af en forskergruppe p Department of Biostatistics and Medical Informatics, som beskftiger sig med udnyttelse af kliniske data. Gruppen bestr af forskellige faggrupper ingenirer, lger

og statistikere og vi holder mde hver onsdag, hvor vi gennemgr status p de for-skellige forskningsprojekter. Det giver rigtig meget at skulle prsentere sit projekt for

andre, og det er en fordel, at hospitalet er et universitets-hospital. Lisa er indskrevet p universitetet som staff og fr p den mde merit for sit projektarbejde.

Svre legatbetingelserLisa fandt frem til udlands-opholdet ved, at hendes danske vejleder havde kontakter p det ameri-kanske universitet, som var interesseret i at f danske studerende. Lisa mtte derfor tage to onlinekurser for at f lov til arbejde p

afdelingen. Det tog dog relativt lang tid at f fat i et officielt brev fra universitetet, s der var en del legatansgninger, hvor Lisa ikke kunne opfylde betingelserne om dokumen-tation i tide. Hun fik derfor heller ikke en bolig, fr hun kom til USA, men bor nu sammen med tre andre piger til 4.000 kr. pr. mned. Vi er her for at lre noget, men jeg vil ogs udvikle mig personligt.

Nr Lisa Madsen er frdig med 9. seme-ster rejser hun hjem og gr til eksamen hos sin danske vejleder i en opgave, der er skrevet p engelsk. Jeg kom fra HTX, hvor jeg ikke har lagt specielt vgt p sprog, s fokus p sprogkundskaber var da ogs et af mine motiver for at tage til et engelsksproget land. Hvad jeg ellers fr af udbytte af udlandsopholdet, kan vre lidt svrt at sige endnu, eftersom jeg str midt i det siger Lisa Madsen, der lavede en aftale med kresten om, at de ikke s hinanden i fem mneder. Jo, det er lidt hrdt, men vi vidste begge, at jeg havde besluttet mig for at skulle p udlandsophold, inden vi blev krester. Han har ogs travlt med sit ph.d. studie, s derfor gr det nok. Da Lisa ikke er hjemme til jul, skal hun med en dansk studiekammerat til Florida og holde jul med studiekammeratens onkel. Hendes far kommer herned og besger hende. S er det jo ikke s slemt ikke at vre hjemme til jul, griner Lisa, selvom hun selvflgelig savner dem derhjemme.

Ls evetuelt mere i artiklen F det fede job i udlandet p side 42.

Et udlandsophold skal gre Lisa Madsen strkere fagligt og personligt.

Vi er her for at lre noget, men jeg vil ogs udvikle mig personligt.

Lisa Madsen


STUDIET

INDEN DU TAGER AF STED Start i god tid. Mange praktiske ting skal falde p plads, fr du kan tage af sted. Det er forskelligt fra universitet til universitet hvilke samarbejdsaftaler, stedet har. Det internationale kontor, studievejledningen eller en temadag kan vre et sted at begynde gerne mindst et r fr du vil af sted. Nogle skoler lgger stor vgt p ka-raktergennemsnit. Selvom USA og Asien er populre, s er der store muligheder rundt omkring i Europa ogs for job bagefter. Giv ikke op, hvis du er den frste, der skal bane vej for et nyt sted, hvis du virkelig brnder for det.

konomi. Samarbejdsaftaler universiteterne imellem, giver dig mulighed for gratis undervisning, ellers sg udlandsstipendier gennem SU-kontoret. Legatsgning er ogs tidskrvende , og der er stor konkurrence, s en privat opsparing kan blive ndvendig. Regn med, at du skal bruge 100.000 kr. p at vre vk et halvt r. P et offentligt uni-versitet i Australien eller USA ligger afgiften typisk omkring 45.000 - 50.000 kr.

Optagelseskrav. Undersg om det udenlandske universitet krver en sprogtest, for det skal du bestille tid til i enten Kbenhavn, Aarhus eller Malm. Du skal ogs sikre dig, at studienvnet godkender en meritoverfrsel, s bde formalia og det faglige er p plads. Undersg om du behver visum.

Boligjagt. Det kan vre risikabelt at vente med at finde noget at bo i til du er fremme. Undersg om dit universitet har campusomrder med boliger, hr andre studerende p samme universitet hvordan de har fundet bolig osv. Hos Danish Student Abroad kan du finde andre, der er p udveksling.

Forsikring. Du skal tegne en sygeforsikring, s du kan blive transporteret hjem, hvis der sker noget alvorligt. Den koster mindst 3.000 kr. uden for EU. I USA kan de ogs krve en studenterforsikring p f.eks. 5000 kr. for et semester. Husk at skrive disse udgifter p, nr du sger legater.

Forml. Gr dig klart, hvad der er vigtigst for dig p et studieophold. Vil du udvikle dig fagligt eller personligt? Eller rejse rundt og opleve noget? Det er med til at afgre, om du skal vlge en storby eller et universitet lngere vk fra alskens fristelser. Og det er vigtigt, at du afklarer det med eventuelle rejsekammerater, inden I begynder at sge.

NR DU ER AFSTED Socialt. Det kan vre rart at have roommates, s der er nogen at snakke med, nr I er hjemme. Ogs nogen du kan tage p weekendture eller sightse-eing med. Ellers rejs sammen med en fra dit hold, der gerne vil tage samme kursus som dig.

Kontakt. Hvor meget vil du vgte kontakten hjem til over for aktiviteter det nye sted? Giv dig selv lov til at opleve udlandet, s du ikke er sprret inde i aftale om at Skype hjem i tide og utide. Det kan mske ogs give hjemve. Kontakter i landet giver dig et netvrk mske til dit speciale eller et fremtidigt job.

Fritid. Hvad vil du lave, nr du har fri? Lse lektier, komme til stranden eller i byen? Besge andre mennesker eller opleve landet? Se andre danskere eller skandinavere, mde andre udveks-lingsstuderende eller mde de lokale?

Kilder: studysea, universiteternes hjemmesider, candportalen.dk, dsabroad.dk


STUDIET

Graviditet ingen hindringDet er ikke s tosset at f sit frste barn, mens du stadig er studerende. Det er vigtigt, at du ikke sger orlov, hvis du skal have ekstra SU.


STUDIET

En graviditet skal ikke forhindre dig i at gennemfre din uddannelse, selvom du mske bliver et halvt r forsinket. Du kan f sttte i SU-systemet og forsge at planlgge det sdan, at du ikke gr p orlov fra din uddannelse, for s er du berettiget til 12 ekstra SU-klip. Barnets far kan ogs f 6 ekstra SU-klip, hvis han er studerende og overtage 6 klip fra dig, hvis du ikke bruger alle dine klip.

Kontakt din studievejledning i god tid og f hjlp til bureaukratiet med blanketter osv., s du ikke misser en vigtig ansg-ningsfrist eller mister SU.

Fr du barn under studiet, kan du se det som en nemmere vej til at g ind i en fuld karriere som nyuddannet, for det er ikke

nogen statshemmelighed, at arbejdsgivere godt kan vre lidt lorne overfor nyuddan-nede kvinder i den fdedygtige alder. Det er ikke noget, de m sprge til under en jobsamtale, men har du allerede et eller flere brn, nr du er til jobsamtale, er du en min-dre farlig kandidat end hende uden brn.

Kilder: studievejledningen p AAU, studievejledningen p DTU, su.dk

GODE RD Ls reglerne grundigt p su.dk

Sg ikke barselsorlov, som folk i arbejde gr. Du fr 12 ekstra SU-klip.

Find facebookgrupper eller studie-grupper, der kan hjlpe med tips og tricks om at vre smbrnsfamilie under studietiden, find billigt eller gratis babytj i grupper ssom Gives vk i findes i alle regioner.

Nr barnet er fdt, skal du opsge SU-kontoret p dit uddannelsessted igen. Hvis du er samboende, er der nemlig et tillg at hente. Er du enlig forsrger, kan du f dobbelt SU under resten af uddannelsen.

Brug studievejledningen p dit ud-dannelsessted til at f overblik over hvad dine rettigheder er, og hvilke frister du skal overholde.

Tnk konomien igennem, inden du bliver gravid.

Selvom du fr brnepenge, er det dyrt at have brn, og der er risiko for et strre studieln.


STUDIET

Ida Lindgren, HR-chef hos IT Minds, en virksomhed med 150 medarbejdere, der fokuserer p at rekruttere it-studerende bde under og efter studierne.

Hvad ser I efter, nr I skal anstte en ingenirstuderende eller en nyuddannet ingenir?

Det er en blanding af en masse faktorer. Vi ser ogs p personlighed, fordi nr vi rekrutterer konsulenter, da er det en fordel, hvis de er udadvendte og gode til at kom-munikere med kunderne. Desuden tager vi udgangspunkt i vores vrdist - og om personen kan passe ind i vores virksomhed. Vi kigger ogs p deres programmerings-evne, og vi har en test, som vi bruger efter selve jobsamtalen. Det er en kodetest i f.eks. Java, C# eller en anden teknologi.

Fr man fast job p hje karakterer?I specifikke fag kigger vi nrmere p karak-teren. Vi ser p de fag, der har betydning for den stilling, vi har slet op. Har du 02 i et ikke-relevant fag, er det ikke afgrende for, om du fr jobbet. Vi vil gerne se karak-tererne i din ansgning, men det indgr selvflgelig i vores vurdering, hvis du f.eks. har vret god til at programmere, siden du var 10 r gammel.

Al slags arbejde er en fordel


STUDIET

Lgger I vgt p specielle ting i CVet?CVet er vi rimelig bne om, for vores virk-somhed er kendt for at tage unge it-talenter ind, s vi hjlper jo til med, at du fr noget p CVet. Derfor er vi ogs forstende over-for, at en praktikant ikke har s meget p sit CV endnu. Nr det er sagt, er alle former for arbejde en fordel, ogs gymnasiejobbet i en kiosk, for det viser, at du har prvet at have et arbejde. Men for os isoleret set, er det vigtigere, at du kan programmere og har den rette indstilling, personlighed, drive og passion for programmering.

Er det vigtigt at blive frdig til normeret tid?Nej, egentlig ikke, men vi sprger ind til det. S har du en god forklaring, fordi du har vret ude at arbejde eller haft sygdom i familien, s er det slet ikke afgrende. Det kan nsten vre en fordel at holde en pause mellem bachelor og kandidat, hvor du arbejder. Vores koncept er at tilbyde deltidsjobs f.eks. p kandidaten, s der kan du vre en god profil for os.

Er det en fordel at g i praktik, selvom det ikke er obligatorisk? Vi synes, at det er vigtigt, at man gr det, der er rigtigt for en selv, s det er svrt at generalisere. Vores koncept er at tilbyde erhvervserfaring i form af et studiejob. Men for nogle kan det mske vre svrt at hndtere bde job og studie, ligesom praktik mske kan vre en lettere indgang p arbejdsmarkedet. Vi har rigtig mange diplomingenirer, hvor praktik er en obli-gatorisk del af uddannelsen, hvilket vi synes er en rigtig god mde for begge parter til at se hinanden an p.

Hvad betyder det for jer, at man har vret p et udlandsophold?Det har ikke den store betydning, men det kan vre en fordel, hvis man har indtryk og erfaring ude fra verden. Mange it-kon-sulenter skal jo arbejde sammen med outsourcingpartnere, og s kan det vre godt at kende til andre kulturer og samar-bejdsformer.

Hvordan foregr en jobsamtale hos jer? Det varierer efter stillingen, for hvis det haster p grund af en ny kunde eller et nyt projekt, kan det vre, at samtalen blot sker med den daglige leder. Har vi en jobannon-ce ude, er vi ofte 2 personer til stede. Det kan f.eks vre en it-udvikler, den leadde-veloper, der har ansvar for gruppen, en HR-person eller den daglige leder i enten Aarhus eller Kbenhavn.

Tjekker I ansgerne p de sociale medier?Vi ser ikke efter, hvad ansgerne skriver p facebook eller googler dem som sdan. Vi kan finde p at se p deres LinkedIn-profil, hvis de har sdan en. Her kan der nogle gange vre noget relevant information.


STUDIET

Hvad ser I efter, nr I skal anstte en nyuddannet ingenir?Det betyder virkelig meget for mig at se i en ansgning, at vedkommende har haft et relevant studiejob, for s ved jeg, at de kender branchen. Jeg havde selv studiejob, mens jeg studerede p DTU, og det gjorde mig sikker p, at jeg ville vre rdgiver, og at jeg gerne ville arbejde med grundvand. Firmaet gik ind og lrte mig det en hel del, fordi fagomrdet ikke var s opdateret p DTU dengang.

Hvad er vigtigst for jer: karakterer eller CV?Selvflgelig er det vigtigt med et hjt fagligt niveau, og det kan til dels ses af karakte-rer, men tallene viser ikke noget om, hvor meget man f.eks. arbejdede p sidelinjen, og om man var engageret i foreninger eller lign. Tallene viser heller ikke noget om, hvordan du performer p en arbejdsplads, nr du skal ud i det virkelige liv. Her skal du have et job til at kre sidelbende med et familie- og fritidsliv, s det er jo at rart, hvis du kan vise i dit CV, at det kan du godt hndtere.

Johanne Wibroe, leder i Sweco Danmarks Water-afdeling. Sweco hed indtil 1. oktober sidste r Grontmij A/S, inden de blev opkbt.

Erhvervserfaring vgter hjt


STUDIET

Nogle karakterer kan vre vigtigere end andre, hvis der er noget fagspecifikt relevant for jobbet, s skal den helst sidde i skabet, her kunne det f.eks. vre hydrau-lisk modellering.

Fr man fast job p hje karakterer?Det vil jeg ikke sige. Vi eftersprger selv-stndige, selvkrende dimittender med en hj faglighed. Du skal have noget drive og en personlighed, s det kan jo g i mange retninger. Vi sger dem, der vil noget, og som har forstelse for, at vi arbejder sam-men med hinanden og vores kunder.

Er det vigtigt at blive frdig til normeret tid?Nej, ikke hvis du har brugt tiden p praktik eller studiejob. S har du f.eks. skabt dig netvrk til dit speciale, fet mulighed for at lave case-opgaver ude i den virkelige verden el. lign. Jeg tror, at alle nyuddannede ingenirer i min afdeling enten har vret studentermedhjlpere eller haft studiejob. Det er en god symbiose.

Hvad betyder det for jer, at man har vret p et udlandsophold?Det kommer an p stillingen, men hvis vi har et marked, hvor kandidaten f.eks. har sprogkompetencer, kan det vre relevant. Udlandsophold signalerer eventyrlyst, men det indtryk kan jeg jo ogs f af dig, hvis du er typen der i din fritid sejler verden rundt. Jeg kan jo ikke ndvendigvis vide, om du lrte noget i de 4-5 mneder, du var i Singapore p et semester, eller om du bare hyggede dig?

Hvad er vigtigst? Studiejob, hje karakterer eller erhvervserfaring?Det kommer an p, hvad det er for en stilling, vi snakker om. Du kan f.eks. have udarbejdet et speciale, hvor vi er interesse-ret i emnet. S er karaktereren selvflgelig vigtig. Generelt er det superfint, hvis man har lavet noget sammen med en virksom-hed. Erhvervserfaring vgter hjt for hvis du ikke engang har haft et fritidsjob i gym-nasiet s skal vi jo starte med at lre dig hvad det vil sige at arbejde og st til ansvar overfor kunder og kolleger.

Er brnefdsler en karrierestopper?Har du fet brn p studiet ja, s har du sm brn der krver din opmrksomhed, nr du starter arbejde. Har du ikke fet dem p studiet, s kan du give den fuld gas, men s kommer der et tidspunkt, hvor du m tage en pause og g p barsel. Overordnet set vil jeg sige, at brn skal man f, nr man har lyst til dem. Langt de fleste af os fr dem og det skal erhvervslivet kunne hnd-tere. Der er ingen generel regel om det, men selvflgelig kan jeg hfte mig ved familie-forhold i den samlede profil, hvis der en, der med kort varsel skal sendes til Sri Lanka. Men som sagt: vi er interesserede i kandida-ten, s vi ser mere p afdelingens sammen-stning. Har vi de forskellige profiler?

STUDIET 8-23

KARRIEREVALG 24-45


SAMTALEN 68-79


KARRIEREVALG

Vejen til det rigtige job 26

Hvordan fr jeg drmmejobbet? 30

Dit netvrk er guld vrd 31

Jobmesse den uforpligtende jobsamtale 32

De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) 35

En vifte af muligheder 36

Udgift til A-kassen er givet godt ud 37

Et studiejob kan give dig et forspring 38

Muligheder efter studiet 40

F det fede job i udlandet 42

Hold dig igang 44

Brug studietiden fornuftigt 45


KARRIEREVALG

Vejen til det rigtige jobSom dimittend skal du tage bde dine faglige og personlige egenskaber alvorligt for at finde det rigtige job.

Dine kompetencer dkker ikke kun over de hrde fakta fra de fag og kurser, du gen-nemgr som studerende. Nr du skal tage stilling til, hvilke virksomheder eller offent-lige arbejdspladser, du vil sge job hos, er det godt at vide, hvilken type personlighed du har. Det vil hjlpe dig til at lande p den rette hylde.

Til en hel del jobsamtaler vil du blive udsat for forskellige personlighedstest, som ofte skal vise, hvilke personlige prferen-cer, du besidder. Det kan vre sprgsml ssom, om du nsker at arbejde p en eller flere opgaver samtidig. Om du foretrkker at arbejde alene eller i teams og meget mere. Testen kan ogs indikere, om du er udad-vendt eller indadvendt. Du skal ikke opfatte resultaterne som en vurdering af, om nogle prferencer er bedre end andre, men at virksomheden bruger test for at se p, om du som ansger passer ind i afdelingen og jobindholdet. Der er jo stor forskel p at vre kundekonsulent med meget arbejde ude af huset eller mange rejsedage og intern

sagsbehandler backoffice i en rdgiver-virksomhed eller kommune. Her betyder det noget bde for arbejdsgiveren, men ogs dit eget velbefindende, om du er indadvendt eller udadvendt.

Du kan selv teste din personlighed, f.eks. p JobIndex gratis app, som du finder un-der sgeord persontypetest. Hermed kan du bedre parre din faglighed og personlighed, nr du sger job, og du fr testet, hvad det er for en type sprgsml, du kan f i lignen-de test ude i virksomhederne.

Du kan selv vre med til at styre din kar-riere ved bevidst at tnke over, hvilke slags job du skal g efter.

P de nste par sider mder du karrieremennesket, ivrkstteren og fagspecialisten tre prototyper, som de fleste ingenirer kan genkende et eller flere trk fra. De tre personer har valgt jobtype med hjertet og kender deres egne styrker og svagheder.

27

KARRIEREVALG


Adam Kadhim, uddannet cand.polyt. kemiingenir fra DTU i 2012, Product Manager hos Haldor Topse i Lyngby

Mit arbejde er min passion, s jeg arbejder helt klart mere end de 37 timer, jeg er ansat til. Det er en del af min karriereplanlg-ning, at jeg nu er begyndt p en HD (en erhvervskonomisk diplomuddannelse). S jeg skal g p CBS hver lrdag de nste fire r.

Jeg elsker det, jeg laver og brnder for det. Hvis jeg ikke er motiveret eller fler, at jeg udvikler mig, s kan jeg ikke gre mit bedste. I mit arbejde er der ikke to dage, der er ens, og jeg ved aldrig helt, hvad der ven-ter mig, nr jeg mder p arbejde. Jeg ser altid frem til at komme i gang og se, hvad dagen har at byde p. Det er ikke fordi, det altid gr nemt. Der er altid udfordringer, men jeg vil gerne kmpe for at noget lykkes.

Selvflgelig husker jeg ogs at tage mig af mit privatliv, men jeg har bare ikke noget imod at give lidt ekstra p arbejde. Jeg fin-der tid til familie og venner, men da jeg kun er 26 r, regner jeg ikke med brn og sdan noget, fr jeg kommer op i 30erne.

Jeg har et drive og kan godt lide at gre tingene bedre.


KARRIEREVALG

Krn Hansen, kandidat i computer science fra DTU. Medejer og partner i Socialsquare, som er et digitalt konsulenthus

At vre ivrkstter betyder for mig, at man ikke ndvendigvis behver at vre en del af en kmpe organisation, men kan udrette noget i et mindre team. Du behver ikke ndvendigvis at vre sikker p din id, men du skal vre villig til at videreudvikle den med andre.

Du skal vre positiv og tage ja-hatten p, for gode ivrksttere kan se ud over deres egne ider og er villig til samarbejde. Det kan da godt vre, at jeg mest er ivrkst-tertypen, men jeg fler mig da ogs som bde karrieremenneske og fagspecialist bl.a. i kraft af mine roller i dag som teknisk ansvarlig i Socialsquare og personale-ansvarlig for 16 ansatte.

Man kan sige, at jeg har gjort min hobby til mit arbejde, s nu skal jeg finde andre fritidssysler mske restaurere mb-ler eller noget andet trarbejde? Selvom jeg arbejder meget, har jeg ogs et andet liv - min kreste er ogs ingenir, og vi har planlagte kresteaftener i vores flles kalender, s der skal mobil og computeren vre lagt vk. Det kan jeg kun anbefale.

29

KARRIEREVALG


Patrick Thomsen, diplomingenir i produktion og ledelse fra DTU Campus Ballerup.Manufacturing Quality Assurance Engineer hos Schneider Electric i Ringsted

Jeg blev frdig i sommeren 2014 og gik lige fra DTU Campus Ballerup til arbejde. Jeg nyder, at der ikke hnger lektier over hoved- et p mig, nr jeg har fri. Man slapper af p en anden mde, nr man kommer hjem fra arbejde, end nr man kommer hjem fra undervisning.

Jeg overholder for det meste mine ar-bejdstider og pendler mellem Kbenhavn og Ringsted.

Jeg gr op i mine fritidsinteresser, som ud over lb og whiskysmagning nu ogs in-deholder kreste og barn. Jeg kan godt lide at bruge tid med min familie, selvom jeg selvflgelig ikke kan undg at tnke p mit arbejde ogs. Jeg vil gerne have en karriere, men jeg vil ogs have tid til mig selv.


KARRIEREVALG

Hvordan fr jeg drmmejobbet?Som nyuddannet skal du stte ord p dine kompetencer, fagligt og personligt.

Nr du skal ud at sge job, skal du tnke p, at du kommer fra et studiemilj, hvor I er mange, der har samme udgangspunkt og studieretning. S for dig vil der vre mange ting, der er benlyse og indforstede, mens en personaleansvarlig eller kommende kol-legaer med en ldre eksamen ikke ndven-digvis er klar over, hvordan din uddannel-sesretning er skruet sammen, og hvad du egentlig har lrt. S du kan godt begynde med at skrive en side med stikord over alt det, som du tror, alle ved, at du kan.

Det er ogs en god id at ringe til virk-somheden og sprge ind til et jobopslag. Stillingsopslag kan godt vre udformet som lidt af en nskeliste, uden at virksomheden egentlig forventer at finde en person, der kan det hele. Nr du ringer op, fr du ogs lejlighed til at sige hjt, hvad det er, der gr dig egnet til at sge jobbet. Det vil hjlpe dig med at f formuleret den endelige ansgning.

HVAD KAN JEG?Det kan vre svrt at se sig selv, s sprg andre, hvad de ser i dig. Det skal ikke vre nre personlige relationer eller kresten, for de vil mske pynte p virke-ligheden. Find nogen du har haft et godt gruppearbejde med, samarbejdet med i et job, get i gymnasiet med eller en, der kender dig fra et fritids- eller studiejob.

Aftal at udveksle ord enten mundtligt eller ved hjlp af en lille leg med sedler:

Jeg synes, at du er god til at ...

Jeg synes, at du kunne blive bedre til at ...

Jeg kunne helt sikkert se dig i et job som ...

Fordi du kan ...

Undg personlige eller srende kritik af hinanden, men hold jer til mulighederne frem for begrnsningerne.

Du kan bruge en hjemmeside som kompetenceweb.dk til at lre mere om kompetencer.

Akademikernes A-kasse har udviklet en app Jobcoach, som du kan downloade gratis.


KARRIEREVALG

Dit netvrk er guld vrdDet kan vre svrt at finde ud af, hvordan man bedst fr mest ud at sit netvrk, men du skal bruge og udbygge dit netvrk.

Vi har alle sammen et netvrk, og det er en god id at vre opmrksom p at udnytte de muligheder, som kan opst gennem det. Det vigtige i forhold til dit arbejdsliv er at finde ud af, hvem i dit netvrk du kan bruge til for eksempel at f et job, og hvem du stadig mangler at lre at kende.

Ekspert i networking, Carina Heckscher, fortller, at det frste man br gre er at kortlgge alle de mennesker, man har i sit netvrk.

Man skal bde tnke p sit eget person-lige netvrk og p sit professionelle netvrk f.eks. ens medstuderende eller kollegaer fra studiejobbet. Derefter skal man prve at finde ud af, hvem af dem man kan bruge aktivt i sit netvrk, og hvem der mangler. Hvem kan vre gode at kende, nr du skal ud at sge job? Hvem kan du f rd og vej-ledning fra? Det er det, man skal forsge at finde ud af, fortller Carina Heckscher.

Tr du sprge om hjlp? Du kan ofte bruge mange af de personer, som du allerede kender til meget mere, end du gr og tror. Det krver bare, at du tr sprge om hjlp. Carina Hecksher fortl-

ler, at de fleste mennesker gerne vil hjlpe andre, nr man sprger dem om noget, de kan finde ud af.

S hvis du kender en, der har den jobti-tel, som du drmmer om, s tv ikke med at sprge om rd og vejledning. Du kan ogs skrive og sprge folk, du finder relevante for dit felt, om de har lyst til at connecte p LinkedIn eller benytte de mange grupper for ingenirer p hjemmesiden, og p den mde lre flere at kende. Det vigtigste er at tage kontakt, siger hun.

St dig mlDet er ogs vigtigt at komme ud og mde nye mennesker, isr som jobsgende eller nyuddannet.

Steder, der er gode at netvrke p, er til foredrag eller arrangementer i fagforeningen eller andre steder, som har med ens felt at gre. Der er der nsten altid mulighed for at networke i en pause eller efter oplg-get, siger Carina Heckscher. For at f mest succes kan det dog vre en god id at stte dig nogle ml for din deltagelse i arrange-mentet.

Sig til dig selv, at du efter arrangemen-tet for eksempel mindst skal have snakket med to nye mennesker. P den mde fr du bde inspiration fra oplgget og et strre netvrk. Men forbered gerne et par small-talk-emner hjemmefra, s du er forberedt, siger hun.


KARRIEREVALG


ELEVATORTALENForestil dig, at du helt tilfldigt kommer til at kre i elevator med en person, du gerne vil i kontakt med, og alts kun har ganske kort tid til at prsentere dig selv. Skriv din elevatortale ned og v dig i at aflevere den p en autentisk mde. Gr det s mange gange, at du til sidst kan den udenad. Tnk over, hvilket budskab du gerne vil levere:

Hvem er du, og hvad kan du hjlpe med? Hvilken vrdi kan du give virksomheden? Hvad har du arbejdet med i dit studie? Hvilke resultater har du opnet?

33

KARRIEREVALG

Du kan se en karrieremesse som en mu-lighed for at kigge ind bag hjemmesidens prsentation af virksomheden. Her er nogle gte levende mennesker, der arbejder p stedet og har en holdning til deres arbejds-plads. De stiller helt sikkert op p en messe som DSEs for at hre bde med- og modspil om deres organisation.

Selvflgelig er det smart, hvis du har gjort dig klart, hvad du vil snakke med den enkelte virksomhedsreprsentant om selvom der ogs gerne m vre plads til lidt free-styling og small-talk. P en messe behver du ikke bare sge job; du kan ogs lede efter en praktikplads, en case hvor du kan skrive projekt, f ideer til relevante valgfag eller finde ud af, om stedet har et graduateprogram. Sprg om andet og mere

end det, du selv kan finde frem til p deres hjemmeside.

Tal dig varmDu kan vlge at se messen som en mulig-hed for at ve dig i at prsentere dig selv og finde ud af, hvordan du virker p den reprsentant, virksomheden har sendt ud p standen. Tnk p at virksomhederne ogs er interesserede i at hre noget om dig og det, du kan! Med andre ord er det fint at ve sig derhjemme forud for en messe:

Fortsttes p side 34

At deltage p en messe kan virke overvldende og grnse-overskridende for hvem skal du snakke med om hvad? Det kan vre ligesom at komme til en reception uden at kende nogen i lokalet.

Jobmesse den uforpligtende jobsamtale


KARRIEREVALG

F MEST UD AF MESSEBESGET Er du genert, kan du begynde med at besge de stande, der har bolsjekrukker, ngleringe eller andre goodies liggende for at lokke studerende til. Smalltalk med dem, f.eks. om hvor mange gange, de har deltaget p messen, og hvilke resultater det havde givet for dem. Giv dem ogs lejlighed til at sprge dig.

Du kan begynde med en virksomhed, der egentlig er irrelevant for din stu-dieretning, for s bliver det ikke s farligt, hvis du synes, at du siger noget forkert.

Nr du har talt dig varm, s opsg nogle af de virksom heder, du rigtig gerne vil arbejde hos. Du behver ikke at vre ydmyg, men du skal lytte til de svar, du fr. Fler du dig tryg ved reprsentanten p standen, s kan du aflevere et CV, visitkort eller f vedkommendes kontakt oplysninger.

Flg op efter messen. Bagefter er du mske lettet over, at du turde tage kontakt. Lad det ikke blive ved det og st dig ned og vent p, at de ringer eller mailer til dig. Send en opflgende mail, hvis du stadig fler dig sikker p, at arbejdspladsen er noget for dig.

v dig hjemme foran spejlet.

Det er okay at skulle snakke sig varm frst.

Det er ogs okay at sprge igen, hvis du ikke har forstet svaret.

Du kan have nogle sprgsml med p en seddel, hvis du er bange for at g i st.

Det er udemrket at have visitkort med gerne med billede, s de kan huske dig i morgen. Du kan ogs bede om vedkommendes email-adresse og kontaktoplysninger, s du efter messen kan skrive en mere uddybende mail, hvis du gerne vil i praktik, sge studiejob el.lign. i virksom heden. Han/hun kan videreformidle til HR-afdelingen eller andre, der str for rekruttering.

Fortsat fra side 33

Hvad har du at tilbyde en virksomhed? Du skal omstte de fag, du flger eller de kom-petencer, du har opnet, til f.eks. arbejds-omrder, der er relevante i de virksomhed-er, du er interesseret i at snakke med. Det er ogs helt i orden at snakke med nogle virksomheder, hvor du umiddelbart tnker, at her har du ikke en chance!

Du kan lgge bldt ud og hre, hvad de arbejder med. Har de indflydelse p deres arbejdsdag. Hvordan er arbejdstiderne og arbejdsgangene tilrettelagt? Hvilke typiske arbejdsopgaver har de? Er det en god arbejdsplads? Alt efter din uddannelsesret-ning kan virksomhedsreprsentanterne ogs guide dig videre.

DSE Messe Lyngby 2016 16.-17. marts

Fokusaften Lyngby 2016 uge 39-40

DSE Messe Aalborg 2016 12.-13. oktober

Fokusaften Aalborg Forr 2017


KARRIEREVALG

De Studerendes Erhvervskontakt (DSE)DSE Messen er et mdested, hvor du kan bygge bro til virksomhederne. Du kan uforpligtende snakke med reprsentanter for en virksomhed, hvor du kunne tnke dig at arbejde det kan vre som praktikant, studiejobber eller fastansat. DSE arrangerer en stor messe hvert r i Lyngby og Aalborg, fordi vi tror p, at det er vigtigt, at vi som studerende har en reel kontakt til erhvervsli-vet. Omvendt vil virksomhederne ogs gerne tage pulsen p, hvad de studerende fr af kvalifikationer i et uddannelsessystem, der hele tiden skifter. S messen er ogs din mulighed for at hjlpe virksomheden med at holde sig ajour med jobmarkedet. Mange stande krer konkurrencer, quizzer og uddeler goodies for at lokke studerende til, s der er bde alvor og leg p en messe. Vi kan godt prale med, at vi krer to af Danmarks strste jobmesser, der er relevante for ingeni-rer, s bde sm, mellemstore og globale virksomheder str parat til at snakke med dig. Messen er gratis for studerende, s tag dine studiefller med og f en god oplevelse. Bde i Lyngby og Aalborg krer messen over to dage.

Pejling er DSEs virksomhedshndbog med fokus p jobsgning og karri-ere. Pejling betyder retning, s meningen er, at bogen skal give dig en id om, i hvilken retning du kan og vil sge job. Bogen indeholder tips og tricks til at skrive ansgninger, dit CV og alt muligt andet. Der er ikke nogen fast opskrift p, hvordan du fr det rigtige job, men du kan lre af andres erfaringer og tilgange til jobsgning. For os at se begynder din karriere allerede p studiet, s derfor har vi ogs afsnit med om f.eks. studiejob og sommerskole-ophold. DSE producerer en ny bog, der udkommer hvert r i februar/marts, s vi vil gerne have dine input til nye artikler og emner. Pejling er gratis og udkommer p bde dansk og engelsk. Du kan finde den i vores bl standere p dit uddannelsessted, p biblioteket eller p netadressen Pejling.dk.

Fokusaften er samlebetegnelsen p nogle aftener, hvor vi indbyder virk-somheder indenfor en bestemt branche eller retning, f.eks. bio-tech eller it. Du kan n to virksomhedsprsentationer p en aften, og mderne foregr ofte p engelsk. Information og tilmelding sker p studerende.dk

Synergi holdes altid i februar mned. Her kan du n op til 14 jobsamtaler p 3 timer, s det er speeddating for jobansgere! Her kan du ve din elevatortale og se mange virksomheder an p n gang.


Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt

26

27

KARRIEREVALG

KARRIEREVALG

Vejen til det rigtige jobSom dimittend skal du tage bde dine faglige og personlige

egenskaber alvorligt for at finde det rigtige job.

Dine kompetencer dkker ikke kun over

de hrde fakta fra de fag og kurser, du gen-

nemgr som studerende. Nr du skal tage

stilling til, hvilke virksomheder eller offent-

lige arbejdspladser, du vil sge job hos, er

det godt at vide, hvilken type personlighed

du har. Det vil hjlpe dig til at lande p den

rette hylde.Til en hel del jobsamtaler vil du blive

udsat for forskellige personlighedstest, som

ofte skal vise, hvilke personlige prferen-

cer, du besidder. Det kan vre sprgsml

ssom, om du nsker at arbejde p en eller

flere opgaver samtidig. Om du foretrk-

ker at arbejde alene eller i teams og meget

mere. Testen kan ogs indikere, om du er

udadvendt eller indadvendt. Du skal ikke

opfatte resultaterne som en vurdering af,

om nogle prferencer er bedre end andre,

men at virksomheden bruger test for at se

p, om du som ansger passer ind i afdelin-

gen og jobindholdet. Der er jo stor forskel

p at vre kundekonsulent med meget

arbejde ude af huset eller mange rejsedage

og s intern sagsbehandler backoffice i en

rdgivervirksomhed eller kommune. Her

betyder det noget bde for arbejdsgiveren,

men ogs dit eget velbefindende, om du er

indadvendt eller udadvendt.Du kan selv teste din personlighed, f.eks.

p JobIndex gratis app, som du finder un-

der sgeord persontypetest. Hermed kan du

bedre parre din faglighed og personlighed,

nr du sger job, og du fr testet, hvad det

er for en type sprgsml, du kan f i lignen-

de test ude i virksomhederne. Du kan selv vre med til at styre din kar-

riere ved bevidst at tnke over, hvilke slags

job du skal g efter.

Adam Kadhim, uddannet cand.polyt. kemiingenir fra DTU i 2012, Product Manager hos Haldor Topse i LyngbyMit arbejde er min passion, s jeg arbejder

helt klart mere end de 37 timer, jeg er ansat

til. Det er en del af min karriereplanlg-

ning, at jeg nu er begyndt p en HD (en

erhvervskonomisk diplomuddannelse).

S jeg skal g p CBS hver lrdag de nste

fire r. Jeg elsker det, jeg laver og brnder for

det. Hvis jeg ikke er motiveret eller fler, at

jeg udvikler mig, s kan jeg ikke gre mit

bedste. I mit arbejde er der ikke to dage, der

er ens, og jeg ved aldrig helt, hvad der ven-

ter mig, nr jeg mder p arbejde. Jeg ser

altid frem til at komme i gang og se, hvad

dagen har at byde p. Det er ikke fordi,

det altid gr nemt. Der er altid udfordrin-

ger, men jeg vil gerne kmpe for at noget

lykkes.Selvflgelig husker jeg ogs at tage mig af

mit privatliv, men jeg har bare ikke noget

imod at give lidt ekstra p arbejde. Jeg fin-

der tid til familie og venner, men da jeg kun

er 26 r, regner jeg ikke med brn og sdan

noget, fr jeg kommer op i 30erne.Jeg har et drive og kan godt lide at gre

tingene bedre.

P de nste par sider mder du karrieremennesket, ivrkstteren og

fagspecialisten tre prototyper, som de fleste ingenirer kan genkende

et eller flere trk fra. De tre personer har valgt jobtype med hjertet og

kender deres egne styrker og svagheder.


En vifte af muligheder

KARRIEREVALG

Fagforeningen kan f.eks. lse din kontrakt igennem, inden du skriver under

Ingenirernes fagforening, IDA, vil nok vre det mest naturlige valg af fagforening, nr du er frdig med studiet. Alt efter arbejdsomrde kan det ogs ske, at det er mere relevant med it-fagforeningen Prosa, HK eller Dansk Magisterforening. IDA dkker dog ingeniromrdet meget bredt og giver dig mulighed for at deltage i diver-se kurser, efteruddannelse og udvalg. Du fr et rs gratis medlemskab i din studietid, s det kan vre en god id at melde dig ind mindst et r fr du er frdig med studiet. Hermed opnr du ogs en del muligheder for rabatter p forsikring, bankrenter m.v. som du kan se p IDAs hjemmeside.

Som medlem af IDA fr du f.eks. Interaktiv lnberegner via IDAs app Gratis juridisk vurdering af

ansttelseskontrakt Rdgivning om jobsgning og jobsamtale Magasinet Ingeniren tilsendt hver uge Mulighed for at deltage i kvalificerede

debatter og mder indenfor dit fagomrde

Fagspecifik jobsgning p Jobfinder.dk og direkte jobopslag p IDA.dk

Adgang til efteruddannelse gennem IEF, der ogs har fokus p dimittender

37

KARRIEREVALG

Udgift til A-kassen er givet godt udDu regner og hber nok med, at der venter et spndende job til dig, nr du er frdig med dit studie. Det er dog alligevel en god id at melde sig ind i en A-kasse, mens du stadig lser.

Hvis du melder dig ind i en A-kasse, senest et r fr du er frdig p studiet, sikrer du dig retten til at modtage dagpenge med det samme. Derudover er der ogs andre fordele ved at vre medlem af en A-kasse, mens du er studerende. For eksempel kan du f hjlp til at skrive dit CV og ansg-ning, og kan deltage i workshops, events og virksomhedsbesg, som alt sammen kan hjlpe dig til at komme et skridt foran. Og det bedste af det hele det er alt sammen gratis, hvis du gr p en SU-berettiget ud-dannelse og er under 30 r.

Husk 14-dagsreglenHvis du har vret studiemedlem af en A-kasse, skal du senest 14 dage efter, at du har frdiggjort uddannelsen melde dig ind igen som nyuddannet fuldtidsmedlem. Hvis du ikke gr det, mister du retten til dagpen-ge som nyuddannet og bliver derefter ndt til at arbejde i et r, fr du igen har optjent retten til dagpenge.

Som nyuddannet kan du regne med at kunne f omkring 15.000 kr. om mneden i dag penge fr skat, og du er beret-tiget til at modtage dagpengene i to r. Belbet reguleres

en smule til nytr, og du indberetter hver mned til A-kassen i et elektronisk system.

Farvel til studiejob?Hvis du har et studiejob, skal du ikke nd-vendigvis sige det op, bare fordi du er blevet frdiguddannet og ikke har et fuldtidsjob i sigte. Du kan nemlig sagtens beholde det, mens du fr supplerende dagpenge. Og det kan der vre rigtig mange fordele ved: Du bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet og fr samtidig en hjere indkomst. Det er nemlig ikke din ln, der skal trkkes fra i dagpengene, men kun de timer du arbejder. Derfor er der nsten altid en konomisk gevinst ved at arbejde p nedsat tid ved siden af dagpengene.

Vlger du alligevel at sige dit studiejob op, er det meget vigtigt, du gr det, inden du afslutter studiet. Ellers bliver du nemlig om-

fattet af de almindelige dagpengeregler, som medfrer, at du fr tre ugers karantne, nr du siger et job op uden gyldig grund.

Der er frit A-kassevalg i Danmark, og Akademikernes A-kasse er den strste p ingeniromrdet. Arbejder du med it, er der f.eks. ogs mulighed for at vlge PROSAs A-kasse.

Kilder: Akademikernes A-kasse, Ingenirforeningen, prosa.dk

37Pejling 2016 De Studerendes Erhvervskontakt www.pejling.dk


KARRIEREVALG

Et studiejob kan give dig et forspring


KARRIEREVALG

Er du s heldig, at du har haft et relevant studiejob, er du allerede foran p point, nr du skal sge dit frste job: Du har arbejds-erfaring, du har netvrk, og du ved nok mere om, hvilket fag-omrde du vil satse p, end ham eller hende, der har siddet med snuden i bgerne i fem r.

Ligesom det krver disciplin at f afleveret sit speciale til tiden, er det krvende, hvis du er ledig som dimittend. Det kan jo ske, at du er blandt de 13,8 % nyuddannede, der mangler job den dag, du forlader dit uddannelsessted for sidste gang, se side 49. Det er ikke ndvendigvis et problem, hvis du srger for at holde dig i gang og holder motivationen oppe. Det kan vre p helt dagligdags sprgsml ssom at st op, tage tj p og f hverdagen til at fun-gere med familie og venner. Mrkeligt nok kan ogs ledige blive ramt af stress som en blanding af egne forventninger om at f sine kompetencer i spil hurtigst muligt, omgivelsernes pres og antallet af afslag p jobansgninger. Det kan fles uendelig kedeligt kun at overholde deadlines fra Jobnets check-ind-system, Jobcenterets indkaldelser, mder med din jobkonsulent eller andre, der har en kontrolfunktion overfor dig, s srg for at der ogs sker positive ting for dig.

Gr gerne alle opmrksom p, at du er jobsgende. Hvem som helst. I frste linje p din LinkedIn-profil. Til tante Odas fd-selsdag og ingenir Knuds afskedsreception. P jobmesser og til virksomhedsbesg. Til Rde Kors-indsamlingen p lrdag eller til fodboldtrningen p onsdag. Det er ingen skam at skrive i en ansgning, at du er ledig som nyuddannet, s det skal ikke vre en hemmelighed, du brer rundt p.

Srg for at g til faglige arrangementer, bde med nyuddannede men ogs meget gerne i andre faglige fllesskaber. Sprg mindre virksomheder om de har brug for en ingenir og inviter dig selv p kaffe. Du kan finde de mindre virksomheder i dit lokalomrde ved at sge i Bisnode eller Proff.dk p brancher og antal ansatte.

Hold gejsten oppe og begynd allerede at sge job under uddannelsen.

Kilder: IDA, AAK, JobIndex, Jobsogningsguide.dk

TIPS TIL KARRIEREN Sg dit frste job, mens du stadig er studerende. S kan du ogs skrive i ansgningen, at du er i gang med dit speciale.

Sommerferien er ikke en god periode at sge job i dem, der skal anstte dig, er sikkert p ferie og tnker frst p nyansttelser igen i august-september mned. Vr klar med ansgninger og CV i maj og juni.

Vr synlig. Jobmesser og speed-dating med virksomheder er eksempler p arrangementer, der kan holde dig i gang med at prsentere dig selv og ve din elevatortale (se side 33). Begynd ogs at g til arrangementer i din fagforening, dit praktiksted eller der, hvor du havde studiejob.

Vr opdateret fagligt. Man fr sjldent et job p at sidde derhjemme og gemme sig bag computerskrmen. Vr synlig og deltag f.eks. i en relevant ph.d.-forelsning, hvor der kan dukke mange interessante mennesker op. Har du et visitkort, kan du give det til dem du snakker med. Bagefter sender du ogs LinkedIn-invitationer ud til med en personlig hilsen og motivation for at I skal forbindes p LinkedIn.

Find andre. Der er mange ledige i Danmark og dem kan du mske lre noget af. Jobsgningsnetvrk a la NJAM har over 24.000 medlemmer landet over og en del gratis arrangemen-ter. Du finder dem bde p LinkedIn, facebook og web.

Personlig velvre: Srg for motion og dagslys, s du ikke bliver deprimeret og initiativls. Vr stadig social og undg at tabuisere din egen situation. Det er hverken forbudt at tage i biografen eller p en ferie med familie eller gode venner.


KARRIEREVALG

Forskning, ph.d.-studerende

Har du et godt gennemsnit, en lyst til at forske og et srskilt fagfelt, du brnder for, kan du ansge dit universitet eller en virksomhed om at blive forsker ph.d. studerende i tre r. Bliver du i dit vante milj, kan din specialevej-leder eller en anden underviser guide dig i, hvordan du sger. nsker du at samarbejde med en virksomhed og f.eks. udfre forskning p arbejdsplad-sen, kan du stte dig ind i reglerne p innovationsfondens hjemmeside, da de administrerer ordningen. Alle universiteter i Danmark er glade for erhvervsph.d.-ordningen, og den giver ogs dig visse fordele. Som regel vil du f mere i ln end p en ren universitets-forskerplads. Du fr en vejleder bde p universitetet og i virksomheden. Og du vil nsten helt sikkert forske i noget, der skal omsttes til eller indg i et produkt.

Freelancer, projektansttelse

Mange virksomheder tilknytter nyuddannede til projekter p reml eller som freelancere. Det kan vre en god mulighed for at f foden indenfor i en virksomhed mske kender du nogle interessante steder gennem nogle cases, du har udarbejdet eller kontakter fra dit afgangsprojekt? Der sker ikke noget ved at hre, om der kunne vre interesse for at give dig en projektstil-ling. Det kan ogs vre aktuelt i det offentlige, hvis der er ansttelsesstop i den kommune eller region, hvor du nsker arbejde. Barselsvikariater gives ogs typisk til nyuddannede.

Hvis der ikke lige venter en fast ansttelse efter studiet, er der andre muligheder.

Muligheder efter studiet


KARRIEREVALG

41

Selvstndig, ivrkstter

Har du mod p det, er ivrkstteri og opfindelser en vej frem for nogle. Der er regionale ivrkstterhuse i hele Danmark, og alle universiteter har start-up-netvrk, der hjlper dig p vej. Hvis du vil vre ivrkstter, er det formentlig en interesse, der er begyndt lang tid fr, du blev dimittend, for der er meget mod og passion forbun-det med mske at st uden indtgt i perioder. Kontakt ivrkstterlabo-ratorierne p dit uddannelsessted, snak med andre ivrksttere og g til netvrksmder med ligesindede f.eks. i IDAs forum for selvstndige.

Virksomhedspraktik, akademiker med tilskud

Vil du gerne ud i en virksomhed, mens du er jobsgende, findes der f.eks. ordningen virksomhedspraktik, der formidles gennem jobcentret. Det er en rimelig enkelt blanket, der krves, s du er forsikret i den periode, du er i praktik (ofte fire uger). Du fr ikke ln men blot dagpenge, s du skal kun gre det, hvis du er overbevist om, at det kan bringe dig tttere p job. Din A-kasse kender de nrmere regler for dette, men du kan ogs finde dem p jobnets hjemme side. Jobcentret administrerer ogs en ordning, hvor mindre virk-somheder kan f en akademiker med tilskud. Det krver et godt benarbejde af dig selv at finde den type jobbnin-ger, men det kan lade sig gre. Du kan frst f tilskud, nr du har vret ledig et halvt r.

Graduate, trainee

Krt barn har mange navne, og en del store virksomheder f.eks. i bank- og forsikrings verden har omfattende graduate- og trainee programmer p 2-3 rs varighed. Det betyder, at du fr en mindre ln end i et gngst job i virksomheden, men kommer rundt i flere forskellige afdelinger og jobfunk-tioner, inden du lander i en afdeling. Den slags stillinger er ofte koblet med en karriereplan, et talentudviklings-program og en mentorordning, s det krver et solidt ansgningsarbejde at komme i betragtning. Du kan google den virksomhed, du er interesseret i og se, om de har et graduateprogram for dig.


KARRIEREVALG

F det fede job i udlandet

Mange nyuddannede drmmer om et job i udlandet. Men som du ogs har kunnet lse i studieafsnittet, er dine chancer str-re, hvis du tidligere har vret udenlands og skaffet dig kontakter og viden. Anst-telsesprocedurer varierer fra land til land, s det er altid en god id at hre andre, der har sgt job i udlandet, hvordan de har gjort. I USA er race og hudfarve f.eks. et stort issue, s det er ikke sikkert, at du skal stte foto p dit CV. Men det er bedst, hvis du hrer nogle, der arbejder i samme virk-somhed om skik og brug, inden du sger og fremsender dit CV.

Dine muligheder og din ln afhnger af, om du er udsendt, udstationeret eller bare arbejder i et andet land.


KARRIEREVALG

DET SKAL DU OVERVEJE, INDEN DU SGER JOB I UDLANDET: Kultur: Hvordan fungerer virksomhe-den? Er den hierarkisk opbygget eller er der en flad struktur og kommandovej i organisationen? Hvordan er landets g-ud-kultur? Kan kvinder og mnd gre det samme og m kvinder g ud alene? M kvinder f.eks. lede mnd? Er der nogle uskrevne regler, du skal kende, s dine kollegaer f.eks. ikke taber ansigt overfor dig eller chefen? Kan man dyrke udendrs sport eller krer man rundt til alting i bil? Skal jeg finde jakkesttet og slipset frem p arbejde eller kan jeg mde casual kldt? Kan man arbejde hjemme, eller forventes der 40-50 timers arbejds-uge p kontoret?

Politik: Hvordan fr jeg visum og tager det lang tid? Er der ind- og udrejseregler, der betyder noget for mit velbefindende? Kan jeg let f besg af familie og venner fra Danmark eller skal det planlgges i god tid? Hvordan fungerer politi, hospi-talsvsen og andre myndigheder? Skal der f.eks. bruges en halv arbejdsdag p posthuset p at betale regninger? Skal du udstationeres, s snak med de danskere, der allerede er udsendt om hverdagen og det praktiske.

Forventninger: Hvordan nsker du selv at arbejde? Skal du vre projektleder og/eller selv blive ledt af nogle? Skal der vre tid til fritid og venner eller er det fuld skrue p karrieren med mange

arbejdstimer hver dag? Er det vigtigt for dig at f en hj ln? Eller vil du hellere have lokale oplevelser? Vil du have en bil stillet til rdighed? Hvor forskellig fra den danske kultur m arbejdspladsen og landet vre? Hvor stort et behov har du for tryghed og selskab?

Kontrakt: Har jeg et opsigelsesvarsel? Er jeg beskyttet som herhjemme mod ulyk-ker? Hvordan er arbejdsmiljreglerne? Fr jeg ln under ferie? Er jeg omfattet af en konkurrenceklausul, hvis jeg rejser hjem eller nsker at skifte firma? Er der betalt transport ud og hjem, ved sygdom i familien eller akutte situationer, hvor jeg bliver ndt til at rejse? Hvordan er skattereglerne? Er min ln tydelig eller f.eks. afhngig af bonus?

Klima: Er der koldt eller varmt? Ja, er der s varmt, s man faktisk slet ikke er udendrs sdan kan det godt vre i Mellemsten og lande p den arabiske halv. I den modsatte pol ligger Grn-land, hvor der f.eks. kan vre mrkt store dele af ret. Er du parat til de klimams-sige udfordringer i et andet land?

Personlige omkostninger: Har du en kreste, skal du naturligvis afklare med hende eller ham, hvordan I gr. Har I faste mder p Skype? Skal kresten komme p besg eller endda rejse med til det nye land? Det krver ogs en indsats

fra dig at holde kontakt med familie og venner, nr nye kollegaer og nyt arbejde kommer til at tage din opmrksomhed. Hvordan vil du holde kontakt med dem i den periode, du er vk? Hvor mange vil du have p besg og i givet fald hvor ln-ge? Kan det kombineres med dit arbejde, at du ogs holder fri og er turistguide for dine gster?

konomiske omkostninger: Nogle lande ligner os isr Vesteuropa. steuropa, USA og Australien kan vre lidt billigere, alt efter placering storbyer er dyrere end landdistrikter. Schweiz, Skandinavien og Singapore er dyrere end herhjemme. Det vrige Asien er billigere. P UBS s hjemmeside kan du se en oversigt over, hvad koster ting i alverdens lande. Se under Prices and earnings. Du kan bruge oversigten til at sammenligne leveomkostninger og lnniveauer i forskellige lande, s du ogs kan se, hvad du br f i ln.

Prices and earnings: https://www.ubs.com/microsites/ prices-earnings/edition-2015.html


KARRIEREVALG

Hold dig igangKan I bruge en nyuddannet?Vi oplever nogle gange, at nyuddannede ikke tror, at de kan bidrage med noget hos os, og det er rgerligt, for I bringer ny energi og den nyeste teknologi med jer. Vi er et meget fagligt hus, og det kan mske godt virke som en udfordring for en nyud-dannet. Det m ikke afholde dig fra at sge ind hos Systematic, da vi meget gerne vil anstte nyuddannede medarbejdere.

Forbedrer det mine chancer for at f job, hvis jeg tager en ph.d.?Det vigtigste er, at du brnder for din faglighed. S kan vi altid efteruddanne dig og dygtiggre dig, nr du er i arbejde.

Hvor mange kriterier i jobopslaget skal jeg matche?Som udgangspunkt forventer vi ikke, at du matcher alle punkter i et jobopslag. Srg for at tydeliggre dine kompetencer i forhold til jobbets indhold. Hvis der er nogle punkter, du ikke matcher, kan du eventuelt skrive, hvordan du kunne forestille dig at imde-komme kriterierne.

Kan ikke fagligt relevant arbejde forbedre mine kompetencer?Erfaringer fra arbejde ved siden af studierne viser, at du evner at hndtere flere bolde i luften og prioritere mellem forskellige opga-ver. Det er et dilemma, som du ogs mder i arbejdslivet konstant. Derfor vil det nsten altid vre positivt.

Hvordan holder jeg mig attraktiv, hvis jeg er ledig? Hold dig i gang og dygtiggr dig indenfor omrder, som er relevante fagligt ved at lse faglitteratur, indg i netvrksgrupper, p faglige kurser eller interessante g-hjem-mder. Det er ogs altid spndende, hvis du har udviklet din egen app, har arbejdet med hjemmesider eller andet, som viser, at du brnder for noget. Srg for at suge inspira-tion til dig, som er med til at bygge ovenp din faglighed, og husk at vre synlig p forskellige medier. I en jobsamtale vil vi selvflgelig sprge ind til, hvad du har fore-taget i perioden, og hvis du har lavet noget spndende og har vret opsgende, er det ikke noget problem.

Hvor meget betyder det, at jeg kender folk i branchen? Det er altid dine kompetencer, som er vigtige for os. Netvrk er vigtige, og an-befalinger kan vre et plus for at komme til samtale, men det er dine kompetencer i forhold til den stilling, som skal besttes, der tller.

Hvor meget betyder min alder?Vi har medarbejdere i alle aldre, s alderen har reelt ingen betydning. Det er din ind-stilling og dine evner til at udfylde rollen, som er i hjsdet, og vi har et stort fokus p at f dig kldt p til rollen, og p rammerne, der gr det muligt for dig at dygtiggre dig.

Nicoline Dalsgaard, HR-konsulent i Systematic. Softwareudvikler for bl.a. forsvaret og sundhedsvsenet med kontor i Aarhus og Kbenhavn. 381 ansatte og reprsentationer i 11 lande.


KARRIEREVALG

45

Brug studietiden fornuftigt Hvad ser I efter, nr I skal anstte en ingenirstuderende eller en nyuddannet ingenir?Vi ser efter en gld i jet, en indre motiva-tion for at forandre de digitale lsninger, der bruges i vores samfunds strste, ldste og vigtigste organisationer. Dernst ser vi efter medarbejdere, der kan forholde sig kritisk til deres omverden og er i stand til at reflektere over de opgaver de stilles overfor. Nr vi rdgiver vores kunder, er det vigtigt, at vi ikke bare udfrer en opgave, men i hj grad hjlper vores kunder med at definere de opgaver, vi stter os for at udfre.

Hvad er vigtigst for jer ?At de projekter vi gennemfrer ved kunder, rent faktisk har en positiv effekt for de brugere de er tiltnkt. At vi ikke bare lser problemet rigtigt, men at vi lser det rigtige problem uden at skabe 2 nye problemer. Derudover er muligheden for som med-arbejder at f medbestemmelse p sin arbejdsplads og sine opgaver helt centrale, vi benytter en alternativ ledelsesform inspi-reret af Holacracy for at sikre at alle fr en mulighed for at f aflb for deres gode ideer og eventuelle organisatoriske frustrationer. Er det vigtigt at blive frdig til normeret tid?Mske fra et samfundskonomisk perspek-tiv men p ingen mde set fra vores side af bordet. Tag dig god tid, tag et ophold i udlandet, start en virksomhed ved siden af

studiet, men brug studietiden fornuftigt. Bliver du ikke frdig p normeret tid, giver det mening at kunne forklare, hvad du har brugt tiden p.

Er det en fordel at g i praktik, selvom det ikke er obligatorisk?Ja helt klart. Ingenirstudiet lrer dig meget lidt om, hvordan det er at arbejde p projekter, der har en fortid, fr du trder ind. Det er alt for ofte, at studieprojekter starter fra et clean canvas. Praktikken kan skrpe dine evner for at samarbejde med kollegaer, der har andre fagligheder eller vidensniveau p dit fagomrde og giver dig mulighed for at arbejde p projekter, der har en fortid fr og fremtid efter din praktik. Hvad betyder det for jer, at man har vret p et udlandsophold?Det kan give dig internationale kontak-ter, som vi kan benytte, nr vi rekrutterer nye medarbejdere eller skal opsge nye internationale samarbejdspartnere eller kunder. Det kan give dig en strre flelse af internationalt ansvar, som du kan bruge som indre motivation for at lse nogle af de strste internationale udfordringer for det bne digitale samfund.

Krn Hansen, direktr i Social Square, 15 ansatte. Krn Hansen startede flere virksomheder i sin studietid p DTU.

STUDIET 8-23

KARRIEREVALG 24-45


SAMTALEN 68-79


ANSGNING OG CV

Velkommen p det skve arbejdsmarked 48

F styr p dine kompetencer 50

Du skal ndre dit cv til hvert job 52

Brug STAR-metoden til dit cv 53

Fortl hvorfor du vil vre maskiningenir 54

Sdan kan et trimmet cv se ud 56

Gode rd til ansgningen 58

Sdan skriver du den gode ansgning 60

Den uopfordrede ansgning 62

LinkedIn er en vigtig prsentationskanal 63

Hold dig til sandheden 66

Du skal fungere godt hos os 67


ANSGNING OG CV

18-29 rige medlemmer af IDA:

13,8 % ledige

ldre medlemmer af IDA i Akademikernes A-kasse:

2,4 % ledige


ANSGNING OG CV

Velkommen p det skve arbejdsmarked

Som dimittend skal du gre en ekstra indsats. Arbejdsmarkedet for ingenirer er skvt - forstet p den mde, at det er lettere for en erfaren ingenir at skifte job, end det er for den nyuddannede at f det frste job.

En undersgelse, som Capax har fore-taget, viser, at der blandt de 18-29-rige medlemmer af IDA er 13,8 % ledige, mens det kun glder 2,4 % af de ldre medlems-grupper af IDA, der betaler kontingent i Akademikernes A-kasse. Tallene er fra 2015, s du kan trste dig med, at jobmar-kedet for ingenirer generelt er i bedring, s overledigheden for unge sandsynligvis falder.

Overst dine kompetencerMen det betyder ogs, at nu og her skal du gre en ekstra indsats for at f job, s det er vigtigt, at du gr det tydeligt for arbejdsgiverne, hvad du kan. Trim din Lin-kedIn-profil, mlret dit CV til hver eneste ansgning, vr omhyggelig med at beskrive dine fag og kurser da det ikke er sikkert, at den, der lser din ansgning i den anden ende, har nogen anelse om, hvad f.eks. en diplomingenir i integreret design har af

kompetencer. Det er vigtigt, at du overst-ter dine fag og kurser til kompetencer, der kan forsts i branchen.

Det er en strre udfordring at vre ny-uddannet end at vre i job, da udbuddet af ingenirer stadig er strre end eftersprgs-len. Du ger ogs dine chancer for arbejde, hvis du er mobil og kan flytte efter jobbet om det er til Novo Nordisk i Kalundborg eller Siemens Wind Power i Brande.

St i kandidatkartoteket Hverken CV-skrivning eller ansgning er noget, du kommer sovende til, for p rekrutteringsfronten er der ogs sket en professionalisering de seneste fem r. Dvs. at HR-afdelingerne er mere bevidste om, hvem de gerne vil have og de kan sagtens lede efter dig p LinkedIn men har du ikke relevante sgeord p engelsk, ja, s finder de dig ikke. Fr du en opringning fra en headhunter, er det ogs bare med at sige ja til at st i deres kandidatkartotek.

Skriver du uopfordrede ansgninger, skal du vre endnu mere skarp i bde ansg-ning og CV p, hvordan du passer ind i virksomheden. Rekrutteringsbureauet Ca-pax anslr, at hver sjette nyuddannede skri-

ver uopfordrede ansgninger. Der er langt strre krav til en uopfordret ansgning , s husk at tjekke virksomhedens hjemmeside ud frst; modtager de overhovedet uopfor-drede ansgninger?

En anden tendens er, at unge nyuddanne-de bruger mindre tid p faglige og person-lige netvrk, end dem i 30erne og 40erne, der oplever, at de kan f nyt job den vej. Som studerende kender du primrt andre, der ligner dig selv. Det glder om at vre mere aktiv og udvide dit netvrk med men-nesker, du mder i lsegrupper, studiejobs, frivilligt arbejde, p jobmesser og til faglige arrangementer.

Og naturligvis: Opret jobagenter p nogle af de store jobsites. Jobfinder og JobIndex er de mest relevante, hvad angr ingenir-stillinger.

Kilde: Christina Just, Capax

Du er i konkurrence med de erfarne medarbejdere, nr du skal ud at sge dit frste job. Du skal derfor tydeliggre, hvad din uddannelse har af vrdi for en virksomhed.


ANSGNING OG CV

F styr p dine kompetencer

Rekrutteringsbureauet Capax anbefaler, at du udarbejder et basis-CV, som du kan hndplukke fra, nr du skal sge konkrete jobs. Basis-CVet skal ikke sendes til nogen, men vre din egen huske-seddel over, hvad du kan og har lrt. Du kan dele det op i omrder og kompe-tencer (f.eks. uddannelse, erhvervserfaring og fritid), hvorunder du kommer med en nrmere beskrivelse.

Som nyuddannet er det helt i orden, at dit CV be-gynder med din uddannel-se, for det er jo her, du har tilbragt strstedelen af din tid de seneste 3-6 r. Her skal du fremhve, hvorfor du lste den studieretning, du gjorde. Fremhv de fag, du har strst interesse i. Det vil ogs hjlpe dig til at opdage, hvilke stillinger, der er relevante for dig at sge. I dit basis-CV kan du godt line mange kurser, fag og specialet op, men nr du s-ger en specifik stilling skal du fremhve de specielle fag, der matcher det job, du sger.

Under erhvervserfaring kan du skrive

studiejob. De fagligt relevante skal selv-flgelig have nogle ngleord med p vejen. Ikke studierelevante job behver du kun at nvne, hvis du kan overstte det til en

kompetence, som virksom-hederne eftersprger. Job i et supermarked, som-mertjansen som bartender el.lign. kan mske have givet dig kompetencer indenfor samarbejde, konfliktls-ning, kundekontakt eller at arbejde selvstndigt, at lgge en vagtplan, at oplre nye medarbejdere? Nogle af disse egenskaber kan du tage med dig over i dit ml-rettede CV, hvis det matcher nogle vrdier hos den virk-somhed, du sger job i.

Det kan vre svrt at afkode en jobannonce, nr du skal mlrette dit CV. Find ud af, hvad der er det vsentligste for virksomhe-

den, enten p deres hjemmeside eller ved at ringe til dem. Det kan vre svrt at ringe, men find inspiration p hjemmesiden. Hvis du har forberedt 2-3 sprgsml, behver du ikke forstyrre den ansttelsesansvarlige

srligt lnge. Og hvis dine sprgsml er relevante, bliver du heller ikke afvist.

Sprgsml kunne vre: Hvilke af de kvalifikationer, I nvner i

jobannoncen er de tre vigtigste? Skal personen, der fr stillingen, have

srlige karaktertrk (udadvendt, innova-tiv el.lign)?

Hvad skal jeg lgge vgt p for, at I synes, at min profil er interessant?

P den mde fr du nogle tips om, hvad der er vigtigst at fremhve i bde ansgning og CV. S viser du ogs, at du kan tage et selvstndigt initiativ og har gjort det indle-dende arbejde med at lre virksomheden at kende. Husk at f fat p den rette person.

Kilde: Marianne Petersen, Capax

Nr du skal udarbejde et basis-CV, skal du have styr p, hvad du egentlig kan. Mske har jobbet i Ftex lrt dig noget om kundekontakt?

Fremhv specielle fag, hvis det matcher det job, du sger. Hvis du liner alt op, drukner det, du gerne vil fremhve.

Marianne Petersen

ANSGNING OG CV



ANSGNING OG CV

Du skal ndre dit CV til hvert jobDu kan bruge en skabelon som udgangspunkt for et basis-CV

P nettet kan du finde masser af CV-skabeloner, der kan kopieres og bruges som udgangspunkt for at f et pnt grafisk udtryk p din ansgning og dit CV. Husk, at et kronologisk CV eller et kompentecestyret CV mere appellerer til jobsgere med erfaring end nyuddannede.

Uanset hvilken form for CV, du vlger, skal du tnke p at opdele i relevante afsnit. Det kan f.eks. vre fakta, kompetencer og resultater. P modstende side kan du se et eksempel p STAR-metoden, som f.eks. Akademiker-nes A-kasse anbefaler. Men husk, at der ikke findes en fast opskrift p det bedste CV. Og se altid p virksomhe-dens hjemmeside om krav til CV og kontaktformularer, inden du sender dit CV til virksomheden.

Som nyuddannet skal du fremhve din uddannelse og hold dig til arbejdsrelaterede kurser. Da mange studeren-de har udfrt frivilligt arbejde, fordi det har vret svrt at f et studiejob under finanskrisen, er der en tendens til at overeksponere dette punkt i CVet i jagten p noget erfaring. Men du skal kun fremhve frivilligt arbejde, hvis det er relevant for dit job. Det samme glder din fri-tid og sprogkundskaber nvn det, hvis det er relevant, f.eks. med et andet arbejdssprog end dansk.

Det vigtigste er, at du ndrer dit CV til hver stilling, du sger.

Kilde: JobIndex, AAK, Aktive Ingenirer, Careerweb, Stepstone og Capax


ANSGNING OG CV

STAR

STAR-metoden kombinerer det krono logis-ke og det kompetencestyrede cv ved at stte dine kvalifikationer ind i en sammenhng, der tydeligt viser, hvem du er og hvad du kan. Kort fortalt er det en god mde at struktu-rere dine kompetencer og resultater p.

STAR str for Situation, Task, Action og Result og kan, hvis den bliver brugt rigtigt, hjlpe med at gre det nemmere for virk-somhederne at se, om du rent faktisk er, den de leder efter.

En god ide, hvis du synes om STAR- metoden, er allerede at begynde at bruge den, mens du er under uddannelse. Efter hvert semester kan du bruge metoden til at beskrive, hvad du har lrt, hvad du har fet ud af dine projekter, hvad du er blevet god til og hvilke mlstninger du har fet opfyldt. P den mde gr du det ogs lettere for dig selv, nr du senere hen skal skabe dig et overblik over alle dine kompetencer.

Hvis du vlger at benytte dig af den skaldte STAR-metode, nr du skriver dit CV, kommer du til at g metodisk til vrks, og fr samtidig fortalt mere om dig selv.

Brug STAR-metoden til dit CV

SituationBegynd med at beskrive en situa-tion, du har vret i. Det skal vre en kort beskrivelse, for eksempel Da jeg var i gang med at skrive mit speciale.

TaskHer forklarer du kort, hvilken opgave du stod overfor i den frnvnte situation, og hvad succes kriteriet var.

ActionHer skal du beskrive, hvad du helt konkret gjorde. Dette er den vigtigste del, og den skal gerne inkludere:

Hvad du gjorde

Hvorfor du gjorde det

Hvordan du gjorde det

Hvilke kompetencer du brugte

ResultHer fortller du, hvad resultatet blev. Denne del skal gerne indeholde disse tre forklaringer:

Hvad skete der p grund af det, du gjorde?

Hvad ville du have gjort anderledes for at forbedre udfaldet?

Hvilken overordnet betydning havde dine handlinger for den opgave, du lste?

Kilder: Aktive Ingenirer, Careerweb, Akademikernes A-kasse


ANSGNING OG CV

Fortl hvorfor du vil vre maskiningenir

Personlige oplysninger fint

dse pejling 2016 – dansk

Documents