dsr midt nr. 3, 2015
DESCRIPTION
Kredsmagasin DSR midt fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.TRANSCRIPT
Kreds MidtjyllandNR. 3 · 2015
For 16-årige Maria og hendes mor, Anette Hein Hansen, var mødet med
sygeplejersker i den tværfaglige indsats på Center for Spisefor-
styrrelse, BUC afgørende for, at Maria kunne komme videre i livet.
Side 14-17
VI FIK DEN NØDVENDIGE
HJÆLP
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 3, 2015
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14
8600 Silkeborg• Stationsvej 8a
7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.
8000 Aarhus C
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
FotosJonna Fuglsang KeldsenStine Heileman (s. 8-9) Marie Adelstorp (s. 6, 7, 13)Jesper Grønlykker (s. 21)
Oplag18.800
DSR midtudkommer 4 gange årligt
Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications
10
VORES MIDTPortræt af sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg
AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Kredsens generalforsamling Læs mere s. 5
Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4
Chokoladekurser for dig og dine kollegerLæs mere s. 4
FIND OMTALE AF UDVALGTE
INDHOLD
14
BAGGRUNDReportage om sygeplejerskers ind-dragelse af patienter og pårørende på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.
STAFETTENVi har brug for kritikkenInterview med Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor på Roskilde Universitet
8
MIN VEJ I FAGETInterview med sygeplejerske Rikke Andersen, Kollektivhuset, Randers Kommune
22
ØJEBLIKKEFotoreportage med besøg i dialysesyge- plejerske Hannah Remmes verdener.
18
2
Sommeren er gået på hæld; vi
skriver september og med det
efterårets komme. Et efterår,
som desværre for mange syge
plejersker vil blive præget af
konsekvenserne af besparelser i såvel
region som kommuner.
De fortsatte besparelser tvinger os alle
til at skulle tænke anderledes i og om
sygeplejen. Ikke alene for patienternes
og patientsikkerhedens skyld – for det er
vi tvunget til, når færre skal lave mere.
Dertil kommer, at vi ved, at fremtiden
vil udfordre os i forhold til demografien
– der bliver flere ældre med kroniske
sygdomme, flere cancerpatienter, mere
syge borgere i hjemmesygeplejen kom
bineret med kortere liggetid, hurtigere
udskrivelser og meget mere. Men også
for vores egen skyld er det væsentligt, at
det er os som sygeplejersker, der sætter
en dagsorden for vores faglige indsats og
for fagets udvikling – af hensyn til patien
terne men så sandelig også af hensyn til
os selv i forhold til det pres, vi nemt kom
mer til at opleve individuelt på grund af
et alt for belastet arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljø under voldsomt presVi ved fra forskningen, at det er afgø
rende, at vi som sygeplejersker får lov til
udføre høj faglig kvalitet også for at sikre
et godt arbejdsmiljø. Desværre viser den
nyeste SATHrapport (Sygeplejerskers
Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred), at
stadig flere sygeplejersker oplever, at
arbejdsmiljøet er under pres. Tallene
viser, at der er sket en yderligere forvær
ring i arbejdsmiljøet – siden 2012 er der
sket en stigning fra 34% til 51%, dvs. fra
hver tredje til hver anden sygeplejerske,
der giver udtryk for, at ’muligheden for at
løse deres kerneopgaver på et fagligt for
svarlige niveau altid eller ofte er under
pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet’. Det er
en dybt foruroligende udvikling, som vi
skal udfordre arbejdsgivere og politikere
til at handle på.
Hvordan sikre faglig kvalitet?Med dannelsen af en ny regering var der
lagt op til en ny kurs for sundhedsvæse
net. Desværre viser det sig endnu ikke
i form af tilførte økonomiske midler til
sundhedsvæsenet. Alle afventer finans
loven i oktober – hvor der forventes at
blive tilført midler for at indfri de løfter,
der blev udstedt under valgkampen
– herunder bedre vilkår for den ældre
medicinske borger og forbedring af over
belægningssituationen.
Som kreds og i hele DSR har vi rejst
diskussionen om prioriteringen af øko
nomi til sundhedsvæsenet og i selve
sundhedsvæsenet. Måske er det på tide,
at vi i fællesskab, som sygeplejersker i
DSR, også endnu skarpere afkræver svar
fra politikerne på, hvad dé forstår ved
faglig kvalitet – og hvordan de vil sikre
den? Hvor lang tid endnu tør de vente
med at tilføre ressourcer, så vi kan ændre
den nuværende situation, hvor graden
af faglig kvalitet mere og mere over
lades til at være den enkelte med
arbejders ansvar?
Din mulighed for indflydelseEfteråret giver dig flere mulighed
for at være med til at præge det
fremtidige politiske arbejde her
i Kreds Midtjylland. Jeg vil opfor
dre dig til at deltage i generalfor
samlingen den 27. oktober, hvor vi meget
gerne hører dine bud på, hvad der skal
præge kredsens indsats den kommende
periode. (Læs mere s. 5)
Og så vil jeg opfordre dig til sammen
med kolleger at være aktiv i forbindelse
med valget af ny kredsbestyrelse. Har du
mod på at stille dig og dine holdninger
til rådighed – vi har brug for mangfoldig
hed i vores arbejde – så stil endelig op;
fristen er 30. september. Og husk endelig
at stemme, når valget foregår 26. 10 6. 11.
(Læs mere s. 7) Valget er DIN mulighed
for indflydelse!
Anja LaursenKredsformand
LEDER
Vi skal udfordre politikernes holdning til faglig kvalitet
3
NYT LOKALKONTOR I AARHUS
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
LAV JULENS FYLDTE CHOKOLADER MED KOLLEGER
DSR, Kreds Midtjylland gentager succes-
sen fra 2014 og inviterer alle interesserede
medlemmer til et chokoladekursus i enten
november eller december måned.
Kurset er under kyndig ledelse af chef-
konditor Henrik Kudsk og hans medarbejde-
re fra Le Gateau i Silkeborg. I løbet af aftenen
får deltagerne mere viden om chokoladen
Store dele af havneområdet i Aarhus er
under fornyelse og forskønnelse. Midt i det
hele - på adressen Kystvejen 17 - har Dansk
Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland fået en aftale
i stand om nyt lokalkontor på 1. sal. Bygnin-
gen rummer desuden gode mødefaciliteter,
som kredsens medlemmer kan få glæde af.
Den nye aftale betyder samtidigt et farvel til
det kontor i Mindegade, hvor den tidligere
Århus Amtskreds havde til huse.
”Kredsen har fået brug for mere plads og
frem for alt bedre mødelokalefaciliteter. Vi
glæder os over at blive en del af et nyt orga-
nisationsfagligt fællesskab, som vi også er det
på vores kontorer i Holstebro og i Silkeborg”
siger kredschef Ann Dahy og fortsætter:
”Det nye satellitkontor vil være ubeman-
det men kan anvendes til medlemsmøder,
medlemssamtaler og arbejdsstation for vores
formandsgruppe og medarbejdere. Den cen-
trale beliggenhed med Latinerkvarteret som
nabo kan danne gode rammer for større
møder, som også medlemsgrupper selv kan
booke sig ind på. Der er mødelokaler til hhv.
20, 25, 40 og 50 personer, som kan lejes til
faglige aktiviteter. Aftalerne kan formidles
gennem os.”
Kontorerne i Holstebro og Aarhus har
ikke faste åbningstider. Du skal derfor ringe i
forvejen og aftale tid for besøg eller møde.
og de gode råvarer, som konfekturen bliver
fremstillet af. Undervejs i festlighederne
byder kredsen på en let middag, så udnyt
chancen for en anderledes og hyggelig
aktivitet med dine kolleger.
Husk forklæde og kagedåseKurset koster 275 kroner pr. deltager og
dækker udgifterne til det kilo fyldte choko-
lader og konfekture, du kan tage med dig
fra kurset. Du kan tilmelde dig en aften i
chokoladens tegn den 16. og 30. november
samt 7. december 2015 på Teknisk Skole i
Silkeborg mellem kl. 17.00 og 20.00.
Tilmeld dig via adressen: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Vi bekræfter din tilmelding, når
vi har modtaget beløbet.
4
FÅ FAGLIG INSPIRATION – OG BRUG DIN INDFLYDELSE
Tirsdag den 27. oktober inviterer kredsen
alle midtjyske sygeplejersker til at deltage
i den årlige generalforsamling. Dørene
åbnes 16.30 i Silkeborg Sportscenter, og
mellem 17.00-18.00 vil der være mulighed
for at styrke sig med godt til mave og
gane ved en buffet. Selve generalforsam-
lingen begynder kl. 18.30.
Vær opmærksom på, at spisning – og
eventuel bustransport til Silkeborg, som
arrangeres fra Viborg, Holstebro, Herning,
Horsens, Aarhus og Randers – kræver
tilmelding senest 16. oktober, mens alle
medlemmer kan deltage i selve general-
forsamlingen uden tilmelding. (Læs mere
og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland)
Faget til diskussionKredsbestyrelsen vil som en del af
diskussionen om kredsens indsats den
I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland.
Hotel Koldingfjord blandt generalforsam-
lingens deltagere.
kommende periode fremlægge et de-
batoplæg med fokus på udfordringerne
i tillknytning til, at faget både er under
pres, men også i udvikling.
”Vi håber på en lige så givende
diskussion med indlæg fra medlemmer
fra alle hjørner af faget som under sidste
års generalforsamling,” siger kredsfor-
mand Anja Laursen. ”Det er afgørende
for vores arbejde som kredsbestyrelse
og kredskontor, at vi kan tage input
fra de midtjyske sygeplejersker med
deres syn på fagets udfordringer og
muligheder med i tilrettelæggelsen af
vores fagpolitiske og sundhedspolitiske
indsats.”
Generalforsamlingen vil være krydret
med musikalske indslag, forskellige
stande, ligesom der som vanligt vil blive
udtrukket lod om weekendophold på
5
Nyt debatoplæg fra kredsbestyrelsen
Kredsbestyrelsen fremlæg-ger på generalforsamlingen et debatoplæg med fokus på sygeplejerskers udfordringer i tillknytning til, at faget både er under pres, men også i udvikling.Kom og giv din mening til kende. Du finder debatoplægget på dsr.dk/midtjylland fra 7. oktober 2015
På årets generalforsamling kan du bidrage til debat om faget under pres – og faget i udvikling.
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT
DU KAN FÅ INDFLYDELSE
VIBORG/SKIVE OG OMEGN
3. december Julefrokost med lækker frokostmenu og
hyggeligt samvær med tidligere kollegaer.
Kongenshus Hotel, Vestre Skivevej 142,
8800 Viborg Kl. 12.00-16.00.
Tilmelding senest 26. november til
8688 0084 eller [email protected]
Pris: 250 kr.
TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger.
HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN
22. oktober 2015 ’Et sundhedsvæsen under hastig foran-
dring – muligheder og begrænsninger’.
Ved sygeplejerske, lektor ved VIA,
Holstebro og medlem af Regionsrådet
Susanne Buch Nielsen.
Sted: BUPL, Stationsvej 8, 7500
Holstebro kl. 14.00-16.00.
Arrangementet er gratis.
8. december 2015Hyggeligt samvær med god mad, sang
og musik.
Sted: Vores Cafe, Fonnesbechgade 18,
7400 Herning kl. 12.00-16.00.
Pris: 150 kr.
Tilmelding henholdsvist senest den
15. oktober og 24. november til 9741 4345
eller [email protected]
AARHUS OG OMEGN
6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne
Philipsen om Grevinde Danner.
3. november 2015 ”Hospitalskloven fortæller” ved Karina
K. Sørensen.
8. december 2015Julefrokost. Nærmere information følger.
Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i
Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.
Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708
senest fredag før mødet.
VALG AF NY MIDTJYSK KREDSBESTYRELSE:
6
Den nuværende kredsbestyrelse opfordrer til, at også du eller en kollega overvejer at stille op. Der er brug for – og plads til dig eller jer!
”I kredsbestyrelsen er man med til at sætte
retning for sygeplejerskers fag, løn, arbejds-
miljø og meget mere gennem spændende
fagpolitisk arbejde,” siger kredsformand
Anja Laursen. Hun opfordrer så mange som
muligt til at stille op – fristen er 30.
september.
”Man behøver bestemt
ikke at være organisato-
risk eller fagpolitisk
aktiv i forvejen
for at stille op,”
understreger hun.
”Hovedsagen er, at
man tør sætte egne
holdninger i spil og
udfordre andres. Det er nemlig, når vi har
vores meningers mod, tør diskutere og ikke
mindst træffe beslutninger om strategier
og retning for kredsens politiske arbejde, at
det flytter noget til gavn for sygeplejerskers
vilkår.”
Den kommende kredsbestyrelse består
af en kredsformand, fire kredsnæstfor-
mænd og 33 kredsbestyrelsesmedlemmer,
38 medlemmer i alt.
Brug din stemmeKredsformanden opfordrer alle midtjyske
sygeplejersker til at stemme, når valget
finder sted – og til at gøre en aktiv indsats
for, at alle kolleger stemmer.
NYUDDANNEDE KOM, TALTE OG LYTTEDE
I dette efterår skal der vælges nye kredsbestyrelser i DSR – også i Midtjylland.
En del af kredsens nye sygeplejersker havde
takket ja til at benytte en torsdag eftermiddag
og aften i selskab med andre nyuddannede
kolleger, DSR-politikere og ansatte i kredsen til
arrangementet ’NY – og hva’ så?’.
Dagen bød på mulighed for rundvisning
i medlemshuset og snak med en faglig
konsulent, arbejdsmiljøkonsulent eller én af
kredsens politikere. Senere gik arbejdsmiljø-
konsulent Jette Wied Hatting på scenen for at
give de nye sygeplejersker gode råd om livet
som ny på en arbejdsplads. Musiker Thomas
Buttenschøn afsluttede aftenen med et både
rørende og underholdende musikalsk oplæg
om livet og erfaringerne som hiv-smittet
siden fødslen.
"Valget er den enkelte sygeplejer-
skes mulighed for at få indflydelse på,
hvordan DSR skal udvikle sig – og hvilke
indsatser vi skal vælge at prioritere,”
understreger Anja Laursen.
Valget foregår fra 26. oktober til 6.
november. Du kan læse mere om valget,
kandidaterne og om, hvad bestyrelserne
arbejder med på kredsvalg.dsr.dk Du får
tilsendt valgmateriale fra DSR bl.a. om
den elektroniske stemmeafgivning.
Du kan læse interview med bestyrel-
sesmedlemmer om, hvad kredsbestyrel-
sen har arbejdet med de seneste to år
på dsr.dk/midtjylland. Vælg Om kredsen,
Kredsbestyrelse i venstremenuen.
7
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Stine Heileman STAFETTEN
VI HAR BRUG FOR KRITIKKEN
8
STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.
Du er vist ikke
helt fremme i skoen."
Se fremad i stedet
for at kigge bagud." Hvis du har set et problem,
så gør selv noget ved det."
Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet, har i sit seneste forskningsprojekt undersøgt, hvordan kritik af arbejdsforhold fra sygeplejersker og andre offentligt ansatte håndteres. Han er stødt på udpræget selvcensur.
9
"E gentlig er det et mærkeligt projekt,
jeg har kastet mig ud i.” Sådan
lyder det fra Rasmus Willig, der de
seneste 7-8 år har spurgt sygeple
jersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og
politibetjente, hvilke svar de har fået fra deres
ledelser og kolleger, når de har rejst kritik af
forholdene på deres arbejdspladser. Svarerne
er nu analyseret af forskeren, der i januar 2016
udgiver bogen ”Afvæbnet kritik”.
Selvcensur giver etisk stress”Projektet har næsten været FOR interessant,
for jeg har sporet en udpræget selvcensur,”
siger Rasmus Willig. ”Ikke bare censur af det
frie ord, men også af selve ’selvet’.
Når den enkeltes forventninger om at yde
omsorg på forsvarlig måde er strukturel umu
lig på grund af manglende tid og ressourcer,
konstant omorganisering og krav til doku
mentation; ja så må man ty til at censurere
sig selv – sin egen professionsetik – altså den
måde arbejdet kan gøres på. Og hvis man så
ytrer sig over for sin ledelse eller i offentlighe
den om, at de faglige, etiske eller moralske for
ventninger ikke kan imødekommes, ja så kan
de kritiske medarbejdere blive fyringstruet,
deres karriere gå i stå eller de bliver på anden
måde tilsidesat.
Når kritik ikke er en mulighed, forsvinder
noget af selvet, og virkningerne svarer næsten
til en psykologisk skade. Den enkelte kan ikke
være véd sig selv, og når man så ikke kan ytre
sig, udløses etisk stress. Det er en ny side af
selvcensuren, der bliver mere og mere tydelig.”
Også et demokratisk problemRasmus Willig peger på, at ’tavshedskulturen’
ikke alene breder sig men er ved at cementere
sig. Hans egen forskning og også FTFs løbende
undersøgelser af offentligt ansattes ytringsfri
hed dokumenter dette.
”Vi har at gøre også med et demokratisk pro
blem. Fx er sygeplejersker dem, der kan se og
vurdere, om politiske beslutninger og refor
mer lever op til intentionerne. Når de ikke
oplever at kunne ytre sig herom, kommer vi
ikke til at kende konsekvenserne. Meget, der
ikke fungerer, fortsætter hermed – til skade
for både patienter og sygeplejersker,” siger
Rasmus Willig.
Han påpeger, at der desuden er tale om
et økonomisk problem, når det ikke bliver
påpeget, hvad der ikke fungerer, ligesom
vækst i stressreaktioner kan medføre forhø
jet sygefravær.
Vi er alle ramtRasmus Willig håber med sin forskning og
kommende bog at kunne rejse debat om
den udbredte tavshedskultur.
”Jeg håber forholdsvist simpelt at påvise,
at vi alle er ramt,” siger han. ”Når nogle har
påvist kritisable forhold, hvem har så ikke
hørt sætningerne, eller måske selv ytret
dem, som fx:, ’Se fremad i stedet for at kigge
bagud’, ’Hvis du har set et problem, så gør
selv noget ved det’ og ’Du er vist ikke helt
fremme i skoen’.
Det gør mig nervøs, at en så grundlæg
gende demokratisk værdi som kritik er under
så voldsomt pres på grund af organisatoriske
ændringer, styringsmekanismer og tekno
logiudviklinger. I stedet ser vi tendenser som
fokus på resiliens – det at blive mere mod
standsdygtig, at galvanisere sig. Man lærer og
udvikler teknikker til at komme op igen, når
man er faldet af hamsterhjulet. Dvs. kritikken
kommer ikke til at rette sig mod de strukturelle
vilkår, der forhindrer, at den kan udfolde sig.”
Rasmus Willig mener, at også ledelser er
i et dilemma:
”I princippet kan det for tiden bedre
betale sig at tie end at ytre sig. Ledere siger fx,
at tavshedskulturen er et vilkår; den bliver
bestemt et andet sted og er ude af deres
hænder. De oplever, at de har mistet deres
autonomi.”
Fagforeninger må forholde sig.Rasmus Willig løfter svagt sløret for, at der
i hans kommende bog, ”min vigtigste” siger
han, vil være nogle bud på, hvordan situatio
nen kan ændres. Hvad angår fagforeninger
nes rolle, mener han, de bør tage situationen
meget alvorligt på medlemmernes vegne.
”Fagforeningernes klassiske kampe om
løn, om at professionen er vigtig og om
arbejdsmiljø kan ikke kæmpes, så længe der
udøves selvcensur. Situationen er for tiden
helt individualiseret; vi taler jo netop om
’selv’censur og ikke ’vi’censur, og derfor står
fagbevægelsen over for en meget stor ana
lytisk opgave. Hvordan skal man få åbnet op
for at fjerne selvcensur – dét kunne være en
opgave for fagbevægelsen at formulere ind i
en offentlighed.”
Rasmus Willig, sociolog, Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund og globalisering, Roskilde Universitet har bl.a. udgivet bøgerne ”Til forsvar for kritikken” (2007), ”Umyndiggørelse” (2009) og Kritikkens U-vending (2013). Udgiver januar 2016 ”Afvæbnet kritik”.
Læs mere på www.rasmuswillig.dk
Tre og et halvt års udfordrende
arbejde venter de sygeplejestu
derende, når de spændte møder
frem til første skoledag på VIA
Campus i Silkeborg. Her venter dem en ud
dannelse, der bl.a. skal klæde dem på til en
spændende, men også krævende hverdag
i sundhedsvæsenet, mener sygeplejelærer
Else Møller.
”Jeg gør derfor meget ud af at uddanne
de studerende til at være robuste – til at
tage ansvar – og til at kunne argumentere
fagligt for de valg, de tager. De skal være
parate til at modstå de krav og forvent
ninger, der stilles til dem, og derfor mener
jeg, at simulationsbaseret undervisning er
noget af den bedste undervisning, vi kan
tilbyde de studerende,” fortæller Else.
Virkelighedsnær undervisningPå skolen i Silkeborg foregår simulations
træning i ’færdighedslaboratoriet,’ der er
lokaler indrettet som på en almindelig
hospitalsgang. Else mener, det er essen
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT 10
Else Møller har i 25 år under-vist kommende sygeplejersker på sygeplejeskolen i Silkeborg. Med sin direkte facon og et energiniveau over normalen sætter hun sine aftryk blandt studerende og kolleger.
tielt, at de studerende mærker koblingen
mellem uddannelsen og virkeligheden.
Derfor har hun eksempelvis udviklet otte
cases i den akutte sygepleje, hvor hun selv
har sine rødder. Disse cases gennemspilles
af de studerende og sygeplejelærere imel
lem, og her er Else Møller ikke bleg for at give
den som en krævende pårørende, følelses
mæssigt påvirket sygeplejerskekollega eller
bange patient.
”Jeg er glad for mesterlæren set i den
nye fortolkning, hvor mesteren reflekterer
sammen med de studerende over egen
sygeplejepraksis. Det er her, jeg udfordrer
de studerende bedst. De har respekt for mig
som fagperson, og jeg hjælper dem til at
blive fagligt dygtige, samtidig med jeg kan
mærke, at det giver troværdighed blandt de
studerende, at jeg stadig er opdateret som
sygeplejerske.”
Sygeplejerske i feltenNetop faglige kundskaber og refleksioner er
nødvendige i en hverdag, hvor sygeplejer
skers arbejdsvilkår har ændret sig markant
gennem tiden, påpeger Else.
”Jeg har så uendelig meget respekt for
mine kolleger, der dagligt arbejder blandt bor
gere og patienter. Kompleksiteten er øget, og
vilkårene er ændret. Der stilles virkelig høje
krav til sygeplejen – og det med kortere tid til
at udføre sygeplejen i,” mener Else.
Hun ved, hvad hun taler om. Foruden sit
fuldtidsarbejde som sygeplejelærer har hun
siden 1995 været tilknyttet sygeplejerskernes
vikarbureau, hvor hun tager vagter i det midt
jyske. Også når hun bliver ringet op en fredag
eftermiddag efter en 37timers arbejdsuge.
Derfor hænger der også altid en uniform på
hendes kontor.
”Jeg tager vagter for at forblive en trovær
dig og autentisk sygeplejelærer, der kan koble
uddannelsen med virkeligheden. Mange af
mine kolleger forstår ikke, hvor jeg får ener
gien fra. Og min mand mener, at jeg hurtigt
ville have fået en ADHDdiagnose, hvis jeg
ikke var fra den generation, jeg nu engang er,”
fortæller 60årige Else Møller smilende.
Hvorfor al den akademisering?Else nåede som ung lige at snuse til en bank
uddannelse, der dog aldrig fængede. Derfra
tog hun et spring til sygeplejen, der lige siden
har fungeret som omdrejningspunkt i hendes
liv. Det har hun aldrig fortrudt. Sygeplejelæ
rer ønsker hun i øvrigt at fastholde som sin
arbejdstitel, selv om hun også kan kalde sig
lektor og cand.cur.
I 2001 medførte en ny bekendtgørelse,
at undervisere på sygeplejeskolerne skulle
have en akademisk overbygning, hvis de fort
sat ønskede at undervise.
”Det gjorde ondt, at jeg pludselig ikke
længere blev betegnet egnet til at undervise
– alene fordi jeg ikke havde en overbygning
på min grunduddannelse,” forklarer hun.
"Jeg elsker at udfordre de studerende"
11
Sygeplejelærer Else Møller under-viser studerende i ’færdighedsla-boratoriet’, VIA Campus Silkeborg.
12 Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT
Modvilligt blev Else derfor cand.cur. i
sygepleje, selvom hun fra starten var
modstander af den retning, som faget og
uddannelsen begyndte at bevæge sig i.
Forventninger til de studerende”Jeg har meget klare holdninger til faget
og sygeplejeuddannelsen, og jeg går ikke
og putter med dem. Det er jeg sikker på,
at mine kolleger kan bevidne. Jeg forstår
eksempelvis ikke, at man sådan hylder
akademiseringen af en uddannelse, hvor
man i forvejen skal lære meget på tre og et
halvt år,” fortæller Else. Blikket er fast. Sæt
ningen sluppet læberne uden tøven.
I et kvart århundrede har hun nu delt
ud af sin viden og erfaringer i sygepleje
faget. Foran – og omkring hende – har lige
så længe stået studerende, der skal holde
ørene stive og noteapparatet klar, når Else
underviser.
”Jeg forventer utrolig meget af de stu
derende. Jeg elsker at drille, provokere og
udfordre dem. Det er i undervisningen,
de skal prøves. Jeg skubber dem ud til
afgrunden – men ikke i afgrunden –hvilket
jeg også fortæller de studerende. De må
godt både føle, at det gør ondt. Og føle
kaos. Til trods for disse følelser kan de
blive i situationen og handle i den akutte
sygepleje. Det er da godt gået af dem. Jeg
har hørt flere af de studerende sige, at jeg
er sådan én, man husker. De synes, at jeg
er skrap – men retfærdig.”
Grundlæggende sygepleje vigtigÅrene er gået, tiderne skifter, og faget
udvikler sig, men det har ikke fået Else til
at ændre sin holdning.
”Jeg har gennem mange år kæmpet og
argumenteret for, at sygeplejefaget skal
satse mere på at være professionsrettet.
Der er ingen tvivl om, at de studerende
skal være teoretisk stærke, men jeg synes,
det er ærgerligt, at grunduddannelsen
også skal kvalificere de studerende med
akademiske kompetencer, så de har
mulighed for at læse videre på kandidatni
veau. Hvorfor dog det? Det er stadig vigtigt
anno 2015 at have fokus på grundlæg
gende sygepleje som et grundlæggende
fundament for den mere specialiserede
sygepleje. Som sygeplejerske gør man dag
ligt en forskel, og derfor vil jeg rigtig gerne
lære de studerende, at de skal være glade
for faget. Stolte af det. Det er vigtigt, at vi
selv er med til at italesætte faget positivt,
for der foregår simpelthen så megen fanta
stisk flot sygepleje rundt omkring.”
Jeg gør meget ud af at uddanne de studerende til
at kunne argumentere fagligt for de valg, de tager.”Sygeplejelærer Else Møller, VIA Campus Silkeborg.
12
13Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT 13
Pensioneret sygeplejerske Hanne Sønder
har ført penslen på de malerier, der findes
i medlemshuset i disse måneder. Efter
40 år som sygeplejerske på hospitaler i
henholdsvis Skive og Holstebro er Hanne
Sønder for alvor begyndt at dyrke ma-
lerkunsten og har eksempelvis været på
malerferie i det nordlige Italien ti gange,
hvilket kan ses i hendes motiver. Også
farverige malerier af klove kan studeres
på nært hold. Inspirationen til klovnema-
lerierne kommer fra Hannes samarbejde
med hospitalsklovne på børneafdelingen i
Holstebro.
”Her stiftede jeg bekendtskab med hos-
pitalsklovnene og deres indsats over for
syge børn, deres forældre og personalet.
Det gav mig lyst til at male klovne med de
sjove røde næser,” fortæller hun.
Portrætter i fokus Om vinteren deltager Hanne i tegnekur-
sus, hvor hun de sidste år er begyndt at
tage fat på portrætmaleriet. Derfor er det
også muligt at se malerier af børnebørn
på udstillingen i kredsens kantineområde
samt naturbilleder fra Flyndersø. Maleri-
erne bliver hængende indtil november.
Gæst huset og se udstillingen, hvorfra det
er muligt også at købe et værk.
Læs mere om Hanne Sønder på
www.hanne-soender.dk
NETVÆRK TILBYDES DAG OM MINDFULLNESSKreds Midtjylland inviterer netværket for
sygeplejersker med varig nedsættelse af
arbejdsevnen til en særlig dag, hvor instruktør
i mindfulness, Michael Olsen, fører deltagerne
igennem dagen med teoretiske oplæg og
praktiske øvelser. Kredsen byder undervejs på
et let traktement.
Vil du vide mere? Arrangementet foregår i kredsens medlems-
hus den 20. oktober mellem kl. 16.00 og
20.00. Du kan tilmelde dig via dsr.dk/midtjyl-
land/aktiviteter. Kunne du tænke dig at vide
mere om netværket? Læs mere på kredsens
hjemmeside under Fag, Netværk.
Vil du eller din kollega udstille i kredsens medlemshus?
Gennem de sidste år har kredsen løbende haft skiftende udstillinger fra kreative sygeplejersker, der har udstillet malerier og forskel-ligt håndværk. Hvis også du eller en kollega ønsker at give andre et indblik i din kreative side, så kontakt servicemedarbejder Ulla Hoberg på adressen [email protected]
Nye malerier i medlemshuset
Når ens barn får diagnosen spiseforstyr
relse, ryger man i den grad ud i en krise,”
fortæller Anette Hein Hansen. Hendes
dengang 14årige datter, Maria, fik diag
nosen i november 2013.
”Man tænker: ’Hvor ramt er hun? Hvordan skal
det gå?’, og man har virkelig brug for hjælp.”
Hun fremhæver centrets mestringsgrupper
som det sted, der efterhånden gav hende den
nødvendige viden og ro til at kunne støtte Maria.
”Oplæggene og spørgsmålene fra sygeplejer
sken og diætisten gav mig det, der skulle til for
selv at kunne finde balancen i at være ’den hårde
hund’,” siger Anette. ”Det er frygtelig hårdt at
skulle være kontrollant og hele tiden tage ansvar
for, at ens barn spiser – samtidig med at man skal
yde omsorg.
16-årige Maria er efter to års behandling på Center for Spise-forstyrrelse, BUC i Risskov på vej videre i sit liv. Som pårørende har hendes mor, Anette Hein Hansen, i tæt samarbejde med de fagpro-fessionelle været en nøgleperson i forløbet.
”NU ER VI LYKKELIGE PÅ VEJ”
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 14
Det lyse lokale med bløde
møbler og et stort spisebord
er flere gange om ugen fyldt
med patienter og pårørende,
der som en del af behandlingen på
Center for Spiseforstyrrelse deltager
i møde i centrets mestringsgrupper.
Det er samtidig arbejdsplads for di
striktssygeplejerskerne Bodil Aaberg
og Malene Coulthard, der gennem
mange år har lagt faglighed og engage
ment i centrets arbejde.
”Når vi møder de pårørende til
patienter med spiseforstyrrelse, er
de selvklart kriseprægede, og derfor
er det at oparbejde tryghed i forhold
til situationen og tillid til os og cen
tret vigtigt til en begyndelse,” siger
distriktssygeplejerske Malene Coult
hard. ”Vi skal sørge for at signalere ro
og gøre rammen for de pårørendes
indsats tydelig og gennemsigtig.”
Malene har sammen med en
diætist ansvaret for mestringsgrup
per for patienter over 18, og nogle af
dem kan have svært ved at acceptere,
at pårørende skal inddrages. ”Men det
er slet ikke til diskussion,” forklarer
Malene. ”Her er vi benhårde, for også
for voksne patienter er inddragelse
af pårørende helt afgørende for, om
behandlingen lykkes.”
Distriktssygeplejerske Bodil
Aaberg har sammen med en diætist
ansvaret for mestringsgrupper
for børn under 18. ”For børnenes
vedkommende er forældrene, helst
begge, tæt med i hele forløbet. Vi har
en stor opgave i at støtte og kvalifi
cere forældrene til at håndtere den
svære situation. Forældre er jo for
skellige, men de skal være enige om
Pårørende er afgørendefor vellykket behandlingFor distriktssygeplejerskerne Bodil Aaberg og Malene
Coulthard er det at inddrage pårørende et højt prioriteret
område i sygeplejen på Center for Spiseforstyrrelse, BUC.
Samtalerne med de andre pårørende er også
af stor værdi. Det hjælper at kunne udveksle
erfaringer og gode råd og at dele bekymringer
og frustrationer.”
Tillid det afgørendeFor Maria har det afgørende i forløbet været at
oparbejde tillid til personalet.
”Det var trygt, at det var den samme sygeple
jerske, der fulgte mig og hele tiden introduce
rede mig til, hvad der skulle ske og hvorfor,” siger
Maria. ”Det betød også, at jeg lærte at åbne op og
udtrykke mig.”
Maria fremhæver også betydningen af, at der
både i mestringsgruppen og senere i teengrup
pen, hvor der arbejdes med at blive klar til livet
på den anden side af en spiseforstyrrelse, var
forskelligt personale til stede.
”Det var godt med flere vinkler fra fx både en
sygeplejerske og psykolog på ens situation.”
Af forslag til forbedringer kunne Maria have
ønsket sig, at vejning og vægt ikke fyldte så
meget i det udslusende forløb i teengruppen.
”Man skal jo komme frem til at mestre det ’nor
male’ liv,” mener hun.
Forslag og fremtidFor Anette var den største udfordring at få fri
fra arbejde til at være hos Maria i spisesituatio
nerne.
”Jeg kunne godt have brugt noget hjælp fra en
socialrådgiver i forhold til at afklare mulighe
der for orlov, ligesom noget familieterapi ville
have været en stor hjælp i forhold til, hvordan
min fraskilte mand og jeg skulle få klare aftaler
med hinanden om at tackle situationen,” siger
Anette.
Anette peger også på, at et nyt initiativ kunne
være at oprette en mulighed for telefonkontakt
for pårørende til de fagprofessionelle mellem
møderne. ”Det ville give øget tryghed især i star
ten af behandlingsforløbet,” mener hun.
Fremtiden tegner godt, mener både mor og
datter, selv om det er en øvelse for dem begge
efter de mange måneder med stram styring at
lære at slippe kontrol. ”Nu er vi lykkelige på vej,”
konkluderer Anette.
CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSE, BUC
Om Center for Spiseforstyrrelse, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center• Har sengeafsnit og ambulatorium i Risskov, daghospital og
ambulatorium i Herning• Behandler årligt omkring 500 patienter – heraf ca. halvdelen
voksne over 20 år• Har ca. 80 ansatte, heraf 22 sygeplejersker
Læs mere på www.psykiatrien.rm.dk
15
Patienter udrykker sig om deres situation med
spiseforstyrrelse bl.a. gennem collager.
at afklare deres forskellige roller
over for barnet.”
MestringsgrupperCenter for Spiseforstyrrelse, Børne
og Ungdomspsykiatrisk Center
(BUC) blev oprettet i 2000. I dag
er centret organiseret med en
sengeafdeling, et daghospital og
ambulatorium i Risskov og ambu
latorium og daghospital i Herning.
Hjemmebesøg en også en del af
behandlingstilbuddet.
På initiativ af teamet i Herning
opstod for fire år siden ideen om
at oprette mestringsgrupper for
patienter og pårørende.
”Det er i mestringsgrupperne, de
pårørende særligt kan inddrages,”
fremhæver Bodil. ”De pårørende
oplever her deres nære i samspil
både med andre med spiseforstyr
rede og os fagprofessionelle. De
pårørende har også mulighed for
at udveksle erfaringer med andre
pårørende, og gennem vores
ledelse af møderne finde såvel
støtte som blive udfordret.”
Den sygeplejefaglige indsatsI hele behandlingsforløbet, der
omfatter en individuel del med en
behandlende læge eller psykolog
vekslende med møderne i me
stringsgruppe suppleret af hjem
mebesøg, har alle i den tværfaglige
indsats på centret fokus på den
enkeltes motivation.
”Motivationen til at indgå i
behandlingen udspringer af den
enkelte patients syn på sig selv og
erkendelsen af sygdommen, så det
er her, vi fokuserer vores sygeple
jefaglige kunnen,” fortæller Malene.
Hendes udsagn understreges af
de collager, patienter har lavet, som
er en del af rummets udsmykning.
”Desuden er det særdeles vigtigt,
at vi i mestringsgrupperne spiser
måltider sammen med patienter og
deres pårørende, så vi over tid kan
lave observationer. Her bringer vi
vores psykiatriske viden og kom
petencer i forhold til terapeutisk
styring af en gruppe i spil.”
Bodil understreger, at observati
onerne bruges i gruppens arbejde
for at få emner til at folde sig ud og
den enkelte patient til at forholde
sig til sig selv.
De to kolleger har i begge typer
mestringsgruppe samme syn på
deres sygeplejefaglige opgaver i
forhold til de pårørende.
”De pårørendes medvirken er
altafgørende for, om den syge kan
bevare håbet om at komme igen
nem forløbet. Vi understøtter, at det
er dem, der kan hjælpe den syge til
at finde og holde fast i drømmene
om fremtiden. Og får drømmen fat
– om uddannelse, mand, børn, et
krydstogt eller næsten hvad som
helst – ja, så kommer vendepunk
tet,” uddyber Malene.
To gange om året mødes cen
trets sygeplejersker med kolleger
fra teamet i Herning til sygepleje
faglig sparring.
”Det er altid givende med
faglig udveksling,” siger Bodil og
Malene. Senest har de som ansatte
udarbejdet en fælles mestrings
gruppemanual med henblik på at
udbrede metoden til andre
psykiatriske afdelinger, og
flere benytter sig nu af
metoden.
Flere tilbud – og nyt initiativSom led i tilbuddene
afholder centret løbende
særlige pårørende/pa
tientarrangementer med
oplysning og undervis
ning i faktorer omkring
spiseforstyrrelser. Desuden
tilbydes psykoeducation i
mange andre led fx under
visning på skoler, ligesom der
kan afholdes netværksmøder
omkring patienten med fx læ
rere, pædagoger og skoleledere,
bostøtter og sagsbehandlere.
På centret har man netop fået
satspuljemidler til fra maj i år og i
en treårig periode at gangsætte et
initiativ med Tværfaglige udad
gående team (TUT). Formålet er
intensivering af behandlingstilbud
til børn og unge, og der er ansat en
ny sygeplejerske.
Projektet omfatter udvidede
hjemmebesøg og oprettelse af
’spiseværksted’ hver anden uge,
hvor patienterne medbringer mad
til to måltider, så "spisesituationen
får fokus som en arbejdsproces",
forklarer Bodil og Malene.
Det er tydeligt, at de to engage
rede sygeplejersker ser frem til at
kunne fortsætte arbejdet med i
gensidighed at udvikle tilbuddene
til patienter og pårørende og egen
faglighed.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 16
Distriktssyge-plejerskerne Bodil
Aaberg (tv) og Malene Coulthard, Center for
Spiseforstyrrelse, BUC inddrager patienter
og pårørende bl.a. i mestringsgrupper.
Allerede da det første brev med
indkaldelse til den indledende
undersøgelse af datteren på
Center for Spiseforstyrrelse,
BUC ved læge og psykolog lå i postkas
sen, blev det understreget, at det ville
være godt, at en pårørende deltog.
”Min mand og jeg har i hele forløbet
været inddraget, når vores voksne
datter ønskede det – og det gjorde hun
heldigvis,” fortæller Lene Schouborg.
”Vi deltog også i alle centrets aften
arrangementer med oplysning om
spiseforstyrrelser, for det er jo påvist,
at jo mere pårørende er inddraget, jo
større er chancen for helbredelse. Og
det var bestemt også vores erfaring, at
den overvældende angst, du føler som
pårørende, kan man få styr på, jo mere
man ved. Og jo mere grounded man
selv er, jo mere tydelig kan man være,
og jo bedre kan man hjælpe en spise
forstyrret.”
Støtte fra de fagprofessionelleHjælpen skulle i begyndelsen være
meget konkret: købe ind, lave maden og
anrette den – og ikke mindst var det vig
tigt at spise sammen. ”Og samtidig er det
hele tiden vigtigt, man som pårørende
gør, hvad man kan, for at den syge kan
bevare håbet og troen på at komme til
at mestre sygdommen,” fortæller Lene.
”Når distriktssygeplejersken var
på besøg og deltog i måltider, var det
hende, der kunne udfordre og støtte
min datter i, at hun skulle lære sig igen
at spise med spiseske i stedet for teske
– og at bide i et æble og en rugbrød
fremfor at fortsætte med at skære det i
småbidder. Alle de små læringsting var
så vigtige,” understreger Lene.
Også mestringsgruppen fremhæver
Lene som afgørende for forløbet:
”Sygeplejerskerne og de andre fag
proffessionelle var rigtig gode til at give
råd fx også om, hvordan man tackler
den syges vrede. Og at lære én at man
som pårørende skal holde sig på sin
egen banehalvdel – fx ikke sige: ’Jeg
kan godt forstå …’, for det kan man ikke.
Men i stedet sige: ’Jeg kan godt se, det er
svært for dig.’”
Lene kunne, hvad fremtiden angår,
ønske sig, at der ikke bliver lagt så afgø
rende vægt på, om den syge opfylder
målvægten inden for den normerede
tid. ”Der bør findes udslusningstilbud til
alle. Ellers risikerer man at tabe hele ind
satsen på gulvet,” understreger hun.
”Man skalgroundes”Som mor til en udeboende 21-årig datter, der har haft spise-
forstyrrelse, har Lene Schouborg sine bud på, hvordan det
opleves at blive inddraget som pårørende i et behandlings-
forløb i psykiatrien.
17
At realisere sine drømme
Det stod ikke skrevet over
Hannahs vugge, at det var
sygeplejerske, hun skulle være.
Men da en veninde, der var hjemme-
sygeplejerske på barndomsøen Fur,
resolut udbrød: ”Dú skal være syge-
plejerske!” og tog hende med på
arbejde, fik hun blik for faget. I 1980
var hun færdiguddannet fra Sygeple-
jeskolen i Viborg og har siden 1989
arbejdet som dialysesygeplejerske
på Regions hospitalet Viborg.
At skabe noget”Jeg har hele livet sørget for at have
drømme og villet skabe noget – se
det vokse frem,” fortæller Hannah
Remme.
Første skridt var et indretningsfir-
ma og en webbutik med ting til hjem-
met. Og efter en bed & breakfastferie
tænkte hun og manden, Arne: ”Ja,
hvorfor ikke?”. Så da gode venner for
ti år siden gav et tip om en tidligere
gård med ombygget lade og stald
til salg ved Hjarbæk Fjord, blev der
taget en rask beslutning. Efter mange
Ud over livet som dialysesygeplejerske har Hannah
Remme eget indretningsfirma. Og dertil driver hun
sammen med manden kombineret bed & breakfast,
café og butik ved Hjarbæk Fjord.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE 18
Hannah Remme serverer kaffe for gæsterne Erna og Tage Porskjær i den tidligere gård, der nu rummer ”Butik og Cafe Remme”.
19
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE
Hannah Remme serverer alene hjemmeavlede produkter for sine bed & breakfast-gæster, så æg kommer fra egne høns.
timers arbejde og knofedt er det nu
her de driver B&B, cafe og butik under
det fælles motto: ’Luksus til hverdag’.
Luksus til hverdag Fra egne høns serveres der hjemme-
avlede æg til de overnattende gæster,
ligesom alt andet, der serveres også i
cafeen, er hjemmedyrket eller –lavet. I
’Butik Remme’ er udvalget ”topkvalitet
for den kræsne køber,” som Hannah
siger. Og tilføjer med et smil: ”Der er
ikke noget til købs, man ikke kan leve
uden, men livet er noget skønnere,
hvis man gør det.
Vi skal leve, mens vi er her – sørge
for også at gøre det godt for os selv,”
opfordrer hun.
Nærvær i relationerSelv om efterløn nu er en mulighed,
har Hannah ikke tænkt sig at slippe
sygeplejen.
”Faget optager mig utrolig meget,
og som vejleder gennem mange år har
jeg jo ikke alene skullet arbejde med
at holde mig ajour i faget og formidle
dets kerne til de unge, men har også
kunnet ladet mig inspirere af dem.”
For Hannah er det afgørende, at
værdierne hænger sammen på tværs i
hendes verdener:
”Både i sygeplejen og alle mine
andre verdener er det helt centrale det
at læse andre mennesker og at have
kontakt. Det er afsættet for dé gode
oplevelser i relationerne, som giver
glæde i hverdagen.”
20
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 21
De kommunale budgetter lægger i flere kommuner op til fortsatte
besparelser. Kredsens formandsgruppe er derfor i gang med at be-
søge borgmestre og forvaltningschefer i en række udvalgte midtjyske
kommuner. Formålet er at diskutere og påvirke konsekvenser af
besparelserne men også at diskutere, hvordan sygeplejen kan udvikle
sig i det nære sundhedsvæsen, og hvordan der kan samarbejdes
mellem kommuner og region for at skabe sammenhængende forløb
for patienter og borgere.
”Drøftelserne er vigtige for at udvikle kredsens kontakt med de
politiske beslutningstagere,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Vi
har indtil videre oplevet stor imødekommenhed og lydhørhed, og vi
håber, vores faglige input vil blive inddraget i de politiske beslutninger
fremadrettet.”
Besøgene blev indledt i foråret, og for efteråret er der planlagt be-
søg i kommunerne Syddjurs, Randers, Norddjurs, Samsø, Ikast-Brande,
Holstebro, Skanderborg, Horsens, Skive og Lemvig. Målet er på sigt at
være i kontakt med borgmestre i alle kommuner.
Fællestillidsrepræsentanter i aktionOgså de 19 fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i midtjyske
kommuner arbejder på at påvirke politikere. I et fælles brev til Kommu-
nernes Landsforening har de påpeget, at det pres, der er i øjeblikket
hviler på sygeplejerskers faglighed, kræver handling. Sygeplejerskerne
spurgte bl.a. i brevet: ”Hvad vil KL konkret gøre for, at der i årene
fremover bliver de nødvendige faglige, økonomiske og normerings-
mæssige rammer for, at borgerne kan modtage den sygeplejefaglige
behandling og rehabilitering, som de har behov for?”.
KL har ikke sendt et direkte svar på dette spørgsmål, men i sit
brev til fællestillidsrepræsentanterne fremhæver KL, at ”KL har længe
ønsket, at der bliver lagt en samlet plan for det nære sundhedsvæsen,
som understøtter udviklingen i primærsektoren” og ”Det kræver
investering at omlægge opgaver og herunder sikre, at de kommu-
nale medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage de nye
opgaver”.
Fællestillidsrepræsentanterne er i øjeblikket i gang med at udforme
en opfølgende henvendelse til alle byråd i de 19 midtjyske kommuner.
KREDSEN I DIALOG MED BORGMESTRE OG
Opsagte sygeplejersker får tilbud om råd- givning og hjælp
Som følge af Region Midtjyllands spareplan er
en række sygeplejersker varslet omplaceret,
varslet ned i tid eller varslet opsagt. Sidst-
nævnte var alle tilbudt et særligt medlems-
møde den 25. september 2015 i kredsen, hvor
repræsentanter fra både Dansk Sygeplejeråd
og DSA orienterede de berørte sygeplejersker
om deres rettigheder og muligheder.
Er du berørt?Dansk Sygeplejeråd er med til at sikre, at
alt foregår efter reglerne og på en ordentlig
måde, hvis du bliver varslet omplaceret, ned
i tid eller afskediget. Kontakt din tillidsrepræ-
sentant, så hjælper han eller hun dig som
bisidder og forhandler, når du skal mødes
med din arbejdsgiver. Læs mere på dsr.dk/
afskediget
Du kan også orientere dig om spareplanen
i øvrigt på en særlig temaside på dsr.dk/midtjylland
FRA 2013-2015: Medicinsk sengeafsnit 2, Regionshospitalet RandersJan.- mar. 2015: Trondheim Kommune, Norge
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET
NÅR SYGEPLEJE, ALDERDOM OG UNGDOM
KRYDSER HINANDENS
VEJEEfter erfaring som sygeplejerske på en
medicinsk afdeling og i en norsk kommune har Rikke Andersen nu fundet sin drømmestilling som sygeplejerske tilknyttet plejeboliger på
et områdecenter i Randers Kommune.
A t 27årige Rikke Andersen
skulle arbejde med menne
sker, har hun aldrig selv be
tvivlet. Hun kredsede derfor om både
pædagog og psykologuddannelsen,
før hun på sin vis instinktivt vendte sit
fokus mod sygeplejen.
”Det var faktisk lidt af en tilfæl
dighed, at jeg søgte ind på sygeple
jerskeuddannelsen. Men jeg kunne
fra starten mærke, at det var et rigtigt
sats,” fortæller Rikke, der undervejs
bl.a. kom i praktik i ældreplejen og
siden på en medicinsk sengeafdeling
på Regionshospitalet Randers. Her
blev hun som nyuddannet fastansat
og har siden har været tilknyttet som
vikar for ”at holde den akutte syge
pleje ved lige”.
Tid er en afgørende faktor”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg
synes, man som nyuddannet får
virkelig god og brugbar erfaring som
sygeplejerske på et hospital. Men det
er for alvor først nu, jeg mærker, hvor
tilfredsstillende det er at have bedre
tid og gode vilkår at udøve god og
grundig sygepleje i. Der er eksem
pelvis ikke et sår her på stedet, som
vi ikke har lagt en plan for,” smiler
sygeplejersken.
’Nu’ dækker over et arbejde som
sygeplejerske tilknyttet plejeboliger
på Kollektivhuset i det nordvestlige
Randers, hvor hun har ansvar for
sygeplejen af 16 borgere. I april 2015
blev Rikke ansat i et barselsvikariat,
der ledte til en fastansættelse. I Kol
22
for alvor sendte tankerne hen imod en
fremtid inden for ældreplejen. Ansæt
telse i Kollektivhuset har siden styrket
den formodning.
”Jeg synes, at områdecentret er
dygtige til at prioritere, at vi både kan
gå i dybden og bredden, når vi skal
løse en sygeplejeopgave – og vi kan og
skal begrunde hvert et valg fagligt. Det
giver arbejdsglæde og energi,” oplever
Rikke.
Vejleder for studerendeRikke er i øvrigt ikke altid den eneste
sygeplejerske tilknyttet de 16 borgere
på gangene i Randers. For med ansæt
telsen af en sygeplejerske førte også
tilgang af en sygeplejestuderende. En
af områdecentrets to centersygeple
jersker har ansvaret og er klinisk vej
leder for den studerende. Men inden
eksamen venter et forløb, hvor Rikke
har ansvar for den daglige vejledning.
Heriblandt at den studerende lærer at
udføre, formidle, udvikle og lede basal
sygepleje i praksis og samtidig får
dette koblet sammen med den teori,
man lærer på skolen.
”Jeg elsker at arbejde med de
studerende, for de kommer med den
nyeste viden og er dygtige til at stille
mange gode spørgsmål. Er der noget,
jeg er i tvivl om, så sætter jeg mig med
den studerende og læser op på områ
det, og på den vis bliver min sygepleje
viden udfordret dagligt. Det sætter jeg
virkelig stor pris på.”
lektivhuset har hun holdt af hverda
gen og arbejdet fra dag ét. Hun roser
sin ledelse og kolleger for at være
medvirkende faktorer til et godt
arbejdsmiljø. Og for at være med til at
danne ramme om god pleje til ældre
mennesker, der ikke længere magter
at bo i eget hjem. I stedet har borgerne
nu hver en stor og åben stue med eget
køkken og stort badeværelse. Her skal
de fleste leve og bo indtil det sidste,
og Rikke Andersen og et tværfagligt
hold af medarbejdere er med til at
sikre deres alderdom de bedst mulige
vilkår.
Omvæltningen i NorgeUnder arbejdsdagene på den medi
cinske sengeafdeling boblede en
spirende nysgerrighed efter at prøve et
arbejdsliv som sygeplejerske i udlan
det inden for den primære sektor. Nys
gerrigheden udmøntede sig i, at Rikke
fik bevilget tre måneders orlov, hvor
hun fik ansættelse i Trondheim Kom
mune. Dette ophold blev dog langt fra
den oplevelse, Rikke håbede på.
”Min opfattelse var, at hverdagen
var meget lidt struktureret, uden
at nogen for alvor tog ansvar for de
ældres velbefindende. Det var van
skeligt for mig at være vidne til, at man
ikke reflekterede over plejen, som
vi i Danmark bliver uddannet til. Det
var derfor noget af en omvæltning at
arbejde i Norge. Omvendt var det også
dér, hvor jeg for alvor fandt mit ståsted
som sygeplejerske. På trods af min
alder og erfaring var jeg ofte den mest
erfarne fagperson, og derfor lærte jeg
på den hårde måde at tage ansvar og
forsøge at skabe bedre struktur i hver
dagen,” siger Rikke.
Det var oplevelserne i Norge, der
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
TIL April 2015: Sygeplejerske i områdecenteret Kollektivhuset, Randers
23
Sygeplejerske Rikke Andersen sammen
med beboer Christian Harritz, Kollektivhuset,
Randers Kommune.
Vind en biografoplevelse for to personerDansk Sygeplejeråd købte Testrup Højskole for en periode. Men fra hvornår?1905, 1927 eller 1936.
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 25. oktober 2015.
TILBAGEBLIK TESTRUP SOM SYGEPLEJEHØJSKOLE
Testup højskole fungerede som sygeplejehøjskole i en periode på næsten 40 år. I de første 20 år var det
under ledelse af forstanderinde Maren Grosen. De sidste tyve år med Ingrid Kaae (foto) som leder. Skolen
var den første og mest kendte af en række sygepleje-højskoler i Danmark. Da sygeplejerske uddannelsen
blev omlagt, vendte skolen tilbage til at være en almen folkehøjskole i den grundtvigske tradition.
Læs mere på www.testrup.dk