1

2

I denne e-bog skal du arbejde med Janne Tellers roman

”Intet”.

Bogen er delt op i 3 hovedgrupper:

Før du læserMens du læser

Efter du har læst

3

I hver af de 3 hovedgrupper vil der være forskellige små opgaver, som vil lede dig gennem romanen sammen med din klasse.

Disse opgaver kan enten være enkeltvis, parvis, eller gruppevis.

I gennem hele forløbet skal du bruge en læselog, hvori du skal noterer dig forskellige ting, såsom følelser og tanker.

4

( Lektion 1+2)

Til at starte med, skal I finde sammen med en makker. En af jer læser bagsiden højt for den anden.

Når I er færdige, skal I tænke over hvad ordet intet betyder for jer, og hvilke tanker der springer frem, når I kombinere det ord, med det som I lige har læst.

Intet er en usædvanlig titel. I hverdagen tænker vi sjældent over hvordan vi anvender ordet "intet", men det giver titlen anledning til. Hvordan bruger I ordet? Hvad betyder "intet"? Hvordan kan en roman handle om intet? Snak om jeres forestillinger, og hvad I særligt lagde mærke til ved bagsideteksten.

5

Lav et portræt af Janne Teller sammen med din makker, ved brug af skolens computer. Skriv nogle linjer ned som I mener, danner et billede af Janne Teller som forfatter.

6

I skal nu lave et eksperiment som måske kan virke pudsigt, men som I skal anvende i diskussionen når I er færdige med at læse bogen.

Du skal nu sammen med din makker: Skriv p å en seddel de 3 vigtigste ting du ville tage med fra dit hjem, hvis det brændte.

• Begrund med 3 argumenter til hver ting, i din læselog, hvorfor du netop vil vælge disse 3 ting, og sørg for at der ikke er andre der ser hvad du skriver.

• Skriv på bagsiden af papiret hvad du tror din sidekammerat har skrevet.

• Fortæl hinanden hvad I gættede på den anden tog med ud af huset.

• Gættede den anden forkert, så led ham eller hende på sporet ved at læse dine tre argumenter højt - læs et ad gangen.

• Hæng alle sedlerne parvis på en opslagstavle til senere brug.

7

Brug den resterende tid af undervisning på, at gå i gang med at læse romanen.

Til næste gang skal du have læst til kapitel 10.

Bogen indeholder flere voldsomme scener som vækker mange forskellige følelser og tanker. Brug derfor din læselog til at skrive dine følelser og tanker ned under læsningen.

Skriv nogle få linjer om hvilke følelser og tanker du fik, efter kapitel 1-4, 5-9, men skriv også gerne nogle linjer til de enkelte kapitler.

8

(Lektion 3+4)

I starten af denne lektion, skal I finde sammen i grupper af 4 og 4.

I skal nu sammen snakke om, med udgangspunkt i kapitel 7, hvilken stemning det skaber, at eleverne i 7. A på skift kræver genstande af hinanden.

Herefter skal I prøve på at beskrive de følelser, som opstår i eleverne, når noget bliver krævet af dem.

Snak til sidst fælles i klassen om, hvilken betydning I tror det får at følelserne kommer til at styre hvad eleverne skal ofre til bunken, og giv jeres bud på hvordan ofringen af ting udvikler sig.

9

Brug den resterende tid af undervisning på at læse romanen.

Til næste gang skal du have læst resten af bogen.

Det er vigtigt at du stadigvæk skriver nogle linjer i din læselog om hvilke følelser og tanker du fik, især efter kapitel 10-17, 18-22, 23-26, men husk også at skrive nogle få linjer til de enkelte kapitler.

10

Opgave til kapitel 22.

Bunken af betydning har mistet sin betydning, eleverne i 7. A har givet op, og Sofie har mistet sin forstand.

Forestil dig hvad der sker i romanens sidste fire kapitler, og skriv et resumé af hvad du forestiller dig der vil ske, ind i din læselog (ca. en halv side).

Resuméet skal læses højt for andre. Kravet til et resumé er, at man kun gengiver hovedpunkter.

11

( Lektion 5+6)

I starten af denne lektion, skal I finde sammen i grupper af 4 og 4.

Diskuter i jeres gruppe hovedpunkterne i de sidste fire kapitler, og skriv stikord ned til et mundtligt resumé.

Sammenlign så det mundtlige resumé med de skriftlige resuméer, som I skrev inden I kendte handlingen.

12

I skal nu vælge en fra gruppen der skal læse sit eget skriftlige resumé op, og en der skal fremføre gruppens mundtlige resumé for resten af klassen.

Nu skal I så fremføre de mundtlige og skriftlige resuméer foran hinanden i klassen.

Når alle grupperne har været igennem, skal I fælles i klassen begrunde jeres valg af det mundtlige resume, og diskuter hvordan I fandt frem til hovedpunkterne. Snak om forskellene på jeres forventninger om hvad der ville ske, og hvad der egentlig skete i romanen.

13

I skal nu gå tilbage ud i grupperne og fortælle hinanden om jeres oplevelse af romanen. Brug læseloggen, og find de steder i teksten der fik jer til at føle og tænke som I gjorde. Prøv at forklare og begrunde jeres oplevelser med udgangspunkt i teksten.

Find frem til de tre scener/episoder i bogen I kan blive enige om er mest bemærkelsesværdige, og begrund jeres valg ud fra teksten.

I skal nu fælles i klassen sammenligne jeres valg af scener/episoder med de andre grupper, og diskuter jeres begrundelser. Hvorfor er noget mere bemærkelsesværdigt end andet?

14

Nu skal du arbejde alene. Kig på sedlerne I hængte op på

opslagstavlen inden I læste bogen, og besvar følgende opgaver skriftligt til næste

gang. Brug resten af undervisningen på at starte

med opgaven.

15

• Hvad ville du have følt, tænkt og gjort hvis du skulle aflevere den ting din sidekammerat gættede på, til 7. A's bunke?

• Hvad hvis du skulle aflevere den ting du selv skrev ned, til 7. A's bunke?

• Hvilken forskel er der på at skulle aflevere en ting frivilligt, og at skulle aflevere en ting ens sidekammerat kræver af en?

• Er 7. A bedre til at kræve betydningsfulde ting af hinanden end I var? Begrund dit svar.

• Hvad er det egentlig 7. A kræver af hinanden, ud over de materielle genstande?

• Kig på 7. A's bunke. Skriv hvilke ting I synes ville være de letteste, og hvilke der ville være de sværeste at aflevere. Prøv at forklare hvad der skaber forskellen mellem de ting der nemt kan afleveres, og dem der er svære at aflevere.

16

(Lektion 7+8)

I starten af denne lektion skal I finde sammen 2 og 2.

Hvert par tildeles to af personerne i 7. A med undtagelse af Sofie.

Dvs. Frederik, Maiken, dame Verner, Anna-Li, lille Ingrid, Henrik, Elise, store Hans, Rikke-Ursula, smukke Rosa, Jan-Johan, fromme Kaj, Richard, Hans, Sebastian, Laura, Hussain, Dennis, Gerda, Ole.

Følg eleven gennem bogen, og beskriv personen ud fra den genstand som jeres person skal ofre til bunken.

17

I skal nu fremlægge jeres personbeskrivelser for hinanden i klassen.

Når alle grupper har fremlagt skal I i klassen snakke om hvilke personer man får mest at vide om, og hvorfor man gør det.

18

Nu skal I stadigvæk i klassen tale om forholdet mellem personer og genstande.

Sæt særligt fokus på Sofie. Hun er en af de sidste der kæmper for bunkens betydning, mens alle andre er ved at opgive (kap. 16 og 18). I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Hvad har Sofie ofret til bunken?

Hvorfor bliver Sofie ved med at kæmpe?

Hvilken betydning har bunken for hende?

Ifølge fortælleren ender Sofie med at gå fra forstanden (s. 103). Hvorfor tror I Sofie mister forstanden?

Forestil jer at I står og kigger på bunken af betydning.

19

Der kan være forskellige grunde til at man bemærker en ting, at den er kostbar, at den har en følelsesmæssig værdi, at den er forbundet med noget ubehageligt, at den opleves på en særlig måde.

Hvilke ting i bunken virker mest iøjnefaldende?

Begrund jeres oplevelse. Hvorfor er nogle af tingene mere iøjnefaldende end andre?

20

I skal nu gå sammen i grupper af 4 og 4.

Genlæs fra side 20 de tre nederste linjer til og med 13. linje på side 22. Her beskrives 7. A's første forsøg på at lave en bunke, samt begyndelsen til deres andet forsøg.

Skriv bidragene til både den første og den anden bunke, eleverne i 7. A skaber, på hver deres liste ved siden af hinanden på et ark papir.

Tal om forskellen på den måde genstandene i de to bunker bliver indsamlet på. Hvorfor opgiver eleverne deres første forsøg? Hvor fortsætter de stædigt det andet forsøg?

21

En ting der har betydning fordi man fx har fået den af sin mormor, har en følelsesmæssig værdi for én. En ting der har betydning fordi den er størst, hurtigst eller dyrest, har en materiel værdi for én. Det er ikke altid nemt at skelne skarpt mellem følelsesmæssig og materiel værdi fordi mange materielle genstande også har en følelsesmæssig værdi, fx en trøje, en guitar eller en cykel som man har mange personlige oplevelser med.

Snak om forholdet mellem følelsesmæssig og materielle værdier ud fra genstande, der har værdi for jer.