ecovillage design education...årsdagen for global ecovillage network på findhorn i oktober 2005....
TRANSCRIPT
1
www.gaiaeducation.net
Ecovillage Design
Education
Et fire-ugers grundkursus i design af
Bæredygtige samfund på alle planer
Curriculum forfattet og designet af ”the GEESE” - Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth Globale Økosamfunds Undervisere for en Bæredygtig Jord
Dansk oversættelse Troels Dilling-Hansen
Version 5 © Gaia Education, 2014
2
Indhold
Forord ...................................................................................................................................................................................... 3 Bæredygtighedshjulet ........................................................................................................................................................ 6 Hvorfor er Gaia Education nødvendig? ........................................................................................................................ 8
VERDENSBILLEDE-DIMENSIONEN ............................................................................................................................... 12 Modul 1: Holistisk Verdensbillede ............................................................................................................... 14 Modul 2: Genskabe kontakten med naturen ............................................................................................ 17 Modul 3: Transformere bevidstheden ........................................................................................................ 20 Modul 4: Menneskets og planetens sundhed ............................................................................................ 22 Modul 5: Socialt engageret spiritualitet .................................................................................................... 25
DEN SOCIALE DIMENSION ............................................................................................................................................... 31 Modul 1: Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed ............................................................. 34 Modul 2: Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning .................................................... 38 Modul 3: Ledelse og personlig udvikling ................................................................................................... 43 Modul 4: Kreativitet, kunst, ritualer og fejring ....................................................................................... 47 Modul 5: Uddannelse, Sociale netværk og Aktivisme ............................................................................ 50
DEN ØKONOMISKE DIMENSION .................................................................................................................................... 57 Modul 1: Fra global økonomi til bæredygtighed ................................................................................................. 60 Modul 2: Enkel grøn livsstil - Right Livelihood ........................................................................................ 64 Modul 3: Lokale økonomier ........................................................................................................................... 67 Modul 4: Lokale banker og valutaer ........................................................................................................... 70 Modul 5: Jura og finansiering ....................................................................................................................... 72
DEN ØKOLOGISKE DIMENSION ..................................................................................................................................... 79 Modul 1: Økologisk byggeri ........................................................................................................................... 83 Modul 2: Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb .................................................................. 86 Modul 3: Vand, energi og infrastruktur ..................................................................................................... 89 Modul 4: Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer ........................... 93 Modul 5: Holistisk design af hele systemer ............................................................................................... 96
“Lev og lær” pædagogikken ......................................................................................................................................... 104 Tilpasning af EDE til de lokale behov ....................................................................................................................... 107
This work is licensed under the Creative Commons Attribution-NonCom-mercial-NoDerivs 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/.
3
Forord
En kort historie om Gaia Education
I 1998 blev 55 Økosamfunds undervisere, herunder repræsentanter fra GEN, The Global
Ecovillage Network, alle med akademiske og professionelle baggrunde fra en bred vifte af
discipliner, inviteret til Danmark af Gaia Trust for at diskutere nye tværdiciplinære tilgange til
undervisning i bæredygtighed som bygger på erfaringer fra økosamfundsbevægelsen.
Gaia Education blev skabt efter flere på hinanden følgende møder mellem disse internationale
undervisere. Gruppen kaldte sig GEESE – Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth –for
at anerkende vigtigheden af samarbejde og skiftende lederskab, som det er illustreret af
migrations-adfærden hos en flok gæs. ”The GEESE” blev forenet i bestræbelserne på at gøre den
viden og de færdigheder, der er udviklet i økosamfund tilgængelige for et bredt publikum
Gaia Educations milepæle har til dato været:
Først udviklingen af et curriculum og læseplan for den banebrydende Ecovillage Design Education
(EDE), som trækker på erfaring og ekspertise i netværket af nogle af de mest succesfulde
økosamfund og fællesskabs-projekter fra hele Jorden. EDE blev officielt lanceret i løbet af 10-
årsdagen for Global Ecovillage Network på Findhorn i oktober 2005. Studieordningen har en bred
vifte af praktiske anvendelsesmuligheder og er fuld af innovative materialer, ideer og værktøjer,
der er udviklet og testet i samfund, der fungerer som laboratorier for at leve bæredygtigt.
For det andet, udviklingen af Gaia Education Design for Sustainability – GEDS- det virtuelle
program skabt i partnerskab med UOC - Open University of Catalonien - i oktober 2008.
For det tredje, den nye lancering af et ”post-graduate-program”, Gaia Education Design for
Sustainability, også i partnerskab med UOC, i oktober 2011. GEDS vil blive udvidet til en to års
akkrediteret masteruddannelse i efteråret af 2014.
Gaia Uddannelsen er ved at udvikle yderligere uddannelsesprogrammer, der skal udbydes på
deres hjemmeside, herunder en on-line variant af GEDS med fokus på bæredygtigt design, og en
særlig version af EDE curriculet for unge.
EDE Curriculet er en gratis ressource for alle, der ønsker at lære om bæredygtige principper, og
især for dem, der måske ønsker at undervise et EDE i deres lokalområde. Yderligere supplerende
materialer omfatter:
Retningslinjer for Organisering af et EDE. Det er tilgængeligt for værtssteder, der er
certificerede.
Lærer Manual - en mere detaljeret ressource for lærere og arrangører, der ønsker at fordybe sig
mere i detaljer om forskellige emner i curriculet som inspiration og vejledning.
4
Fire Nøgler til Bæredygtighed overalt på kloden - Sammen med de ovennævnte materialer,
har Gaia Education, i samarbejde med Permanent Publications, England, udgivet fire supplerende
antologier, redigeret af og med artikler af Ecovillage undervisere fra alle steder på kloden. De "fire
nøgler" refererer til de fire områder eller dimensioner, under hvilke EDE er organiseret:
verdensbillede, den sociale, den økonomiske og den økologiske dimension. Hver bog omfatter
således en dimension af EDE som inspiration for lærere og studerende, både med artikler fra det
bedste fra EDE lærere og andre som supplement til studiet. De kan også downloades gratis fra
vores hjemmeside eller bestilles i papirform fra Permanente Publications mod et gebyr. De fire
nøgler på engelsk er:
Social nøgle Beyond You and Me Inspiration and Wisdom for building Community
(Hinsides dig og mig. Inspiration og visdom til at bygge fællesskab )
Økonomisk nøgle: Gaian Economics Living Well within Planetary Limits
(Gaia Økonomi- At leve godt indenfor planetens grænser)
Økologisk nøgle: Designing Ecological Habitats Creating a Sense of Place
(Designe økologiske bosætninger. Genskabe en forbindelse til det lokale)
Verdensbillede
nøgle:
The Song of the Earth The Emerging Synthetis of the Scientific and Spiritual
Worldviews.
(Jordens Sang. Den gryende syntese mellem de videnskabelige og åndelige
verdensbilleder)
En femte bog er i planlægningsfasen, med titlen Living and Learning Pedagogy. (Lev og Lær
pædagogik. 2014)
En sjette bog kommer til at blive en håndbog i integreret design (2014)
Det antages, at kursus facilitatorer vil lave deres egen forskning og forberedelse af de emner, der
er præsenteret her. Kursusholderne skal designe en kursusplan i overensstemmelse med de
"retningslinjer for certificering" der er beskrevet af Gaia Education og udnytte de mulige lokale
resurser til at dække hele læseplanen.
EDE er i overensstemmelse med, og udtryk for centrale værdier i den større
økosamfundsbevægelse, værdier, der omfatter: At værdsætte enhed gennem forskellighed; fejre
forskellige kulturer og trosretninger, ligestilling mellem racer, kulturer og mellem kønnene,
fremme af social retfærdighed og miljøbevidsthed; stræbe efter fred og lokal selvbestemmelse;
styrke individer og lokale aktører; hæve bevidstheden og det menneskelige potentiale, og generelt
vise respekt for den levende Jord som vores planetariske hjem.
EDE blev introduceret til verden for at supplere, korrespondere med, og hjælpe med at sætte en
standard for FNs '"tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling FN-DESD - 2005-2014"
Mens EDE materialerne er tilgængelige for enhver til at bruge ikke-kommercielt, er de fleste EDE
kurser certificerede af Gaia Education’s Certifikationsudvalg, der vurderer kvaliteten af stedet
(økosamfund), indholdet af kurset, og den foreslåede lærergruppe.
5
Gaia Education har været - og fortsætter med at være støttet økonomisk af Gaia Trust, Danmark.
Det første projekt var et pilotprogram under ledelse af GEN, Global Ecovillage Network. Siden
2009 har Gaia Education været organiseret juridisk som en skotsk NGO, et "selskab med
begrænset hæftelse"- Gaia Educated Limited. En stigende del af omsætningen stammer fra GEDS-
programmet. EU via Grundtvig-programmet har ydet betydelig støtte til GEDS deltagerne i de
sidste par år. Økosamfund og kursus facilitatorer har givet deres støtte gennem deres dedikerede
og særlige indsats. For at fortsætte med at udvide og vokse, især i det globale syd, har Gaia
Education brug for betydelige midler. Det er vores hensigt, at Gaia Education med tiden vil blive
økonomisk selvbærende.
Må denne Ecovillage Design Education bidrage til at genoprette ødelagte lokalsamfund, skabe nye
fællesskaber, der er levende modeller for bæredygtighed, regenerere ødelagte økosystemer,
forynge byer, forny følelsen af optimistisk formål, og generelt, revitalisere livet på Jorden for vores
og de mange generationer, som kommer.
I solidaritet,
The GEESE
6
Bæredygtighedshjulet
Navigering gennem dimensionerne
EDE er organiseret som en mandala, som vi kalder bæredygtighedshjulet, der omfatter, hvad vi
opfatter som de fire primære dimensioner af menneskelig erfaring - økologisk, social, økonomisk,
og verdensbillede. Hver af disse fire dimensioner indeholder fem moduler, således at vi har tyve
fagområder i alt. Vi forventer, at de fire dimensioner vil være konstante, mens de faktiske titler og
indhold i de enkelte moduler kan udvikle sig over tid. Studieordningen er således en vejviser,
designet til at være fleksibel og kan tilpasses til de unikke lokale behov og omstændigheder.
Tidsrammen på fire uger anbefales, men ligger ikke fast, og materialet kan kondenseres i mindre
workshops, spredt ud over en længere periode, eller distribueres i blokke på forskellige
7
tidspunkter og steder. Den indbyggede fleksibilitet gør at EDE kan tilpasses forskellige samfund,
på landet og i byerne, i traditionelle landsbyer, såvel som til den akademiske verden, i faglige
kredse, osv.
EDE pensummet kan beskrives som 'holistisk' - det betyder, at det forsøger at dække de
mangefacetterede, forskelligartede spekter af økosamfunds-design, som en omfattende,
indbyrdes afhængig helhed. EDE kan også beskrives som 'integrativ' - hvilket betyder, at alle de
forskellige væsentlige dele i et økosamfunds design får ligelig opmærksomhed og repræsentation,
især fordi de eksisterer i forhold til hinanden og til helheden. Endelig kan EDE beskrives som
"holografisk" - hvilket betyder, at essensen af curriculet er med i alle dele, og kan blive forstået ud
fra hver del. Dermed kan formålet med det hele erkendes og forstås selv med en eventuel delvis
deltagelse eller eksponering.
Læringsmål
Hver dimension har fem overordnede læringsmål baseret på feedback fra EDE deltagere. Disse
mål er formuleret som elevens bevidsthed om problemerne, viden og forståelse af de
præsenterede begreber og udførelse af færdigheder i forbindelse med hvert modul.
Kursusarrangørerne opfordres til at starte på ethvert punkt i pensum, og at blande kursusplanen,
så det er præsenteret som en helhedsopfattelse af begrebet bæredygtighed i stedet for separate
komponenter adskilt fra hinanden.
Et certificeret kursus indikerer, at arrangørerne vil følge ånden i denne studieordning ved at
formulere lignende læringsmål, der forbinder dem med det centrale indhold af pensum, og
designe eksperimentelle aktiviteter og evalueringsmetoder, der fører til lignende mål og
certificeringsstandarder som fastsat af bestyrelsen for Gaia Education. Arrangørerne er frie til at
bruge curriculet, som det er, eller til at justere dets indhold til lokale og specifikke kulturelle
realiteter på det sted, hvor kurset finder sted.
8
Hvorfor er Gaia Education nødvendig?
"Vi er ikke en samling af objekter, men et fællesskab af subjekter ... vi skal genopfinde
os selv på et artsniveau"-
Thomas Berry
Vi ved alle, menneskeheden står over for en hidtil uset krise af globale dimensioner, som truer
vores levevilkår og bæredygtighed på denne planet. På mange dele af kloden, lider vi allerede
under følgerne af at anvende de naturens ressourcer i et langt højere tempo end de kan
genopbygges gennem en naturlig proces. Produktionen af mange af de væsentlige biologiske og
fysiske ressourcer har allerede toppet. Skove, fiskeri og koralrev er beskadiget og ved at forsvinde,
den dyrkede jord er udpint af udbytning og af kemikalier, den biologiske mangfoldighed er
reduceret med genetisk manipulation. Reserverne af frisk vand er aftagende og i dag står mere
end halvdelen af verdens befolkning over for vandmangel.
Klimaændringer truer med at gøre en stor del af planeten uegnet til fødevareproduktion og
beboelse. Ændrede vejrmønstre har allerede skabt tørke, ødelæggende storme, fejlslagne høster,
og en stigende vandstand, som oversvømmer kystnære byer og landområder. Og nu lurer i
horisonten "peak oil", med dens kommende justeringer, herunder sandsynligheden for konstante
konflikter om adgangen til de tilbageværende energireserver.
Alle disse problemer er veldokumenterede, men at få kendskab til omfanget af problemerne er
kun halvdelen af opgaven med at blive uddannet i vore dage. Den anden halvdel handler om at
tilegne sig de praktiske færdigheder, analytiske evner og filosofiske dybder til at kunne genskabe
menneskets tilstedeværelse i verden. Uden de fornødne færdigheder og uddannelse er vi måske
ikke i stand til i tide at håndtere de komplekse sammenvævede, tværfaglige udfordringer, der er
involveret i redesign af vores livsstil, og i omstillingen af vores fællesskaber, lokalsamfund og
samfund.
Vores opfattelse er, at alle de ovennævnte problemer stammer fra et reduktionistisk og
separatistisk verdensbillede, og at kun systemiske tilgange vil kunne håndtere den nye generation
af globale overlevelsesproblemer, gennemført i en ånd af global solidaritet og forbundethed, der
erkender, at en kultur af fred, lokalisering og bæredygtighed er den eneste holdbare vej frem.
Men krisen indeholder også en unik mulighed. For hvis udfordringen er så kompleks, er
mulighederne ligeså. En omfattende ændring af bevidstheden er ved at opstå inden for det
menneskelige fællesskab, som kan gøre os fri af det reduktionistiske og materialistiske
verdenssyn, som har vejledt og vildledt os de sidste par århundreder. Vi er begyndt at anerkende
de sociale dyder som nøjsomhed, enkelhed og følelsen af enhed.
Vi må huske Einsteins ord om, at vi ikke kan løse problemerne med den samme tankegang, der
skabte dem. I følge Spiral Dynamikken, er vi nødt til at flytte os fra første til andet niveau. Vi er
nødt til at hæve vores bevidsthed flere runder i spiralen. Kort sagt har vi brug for et nyt
verdenssyn, nye visioner og værdier, der skal svare til nye muligheder for fællesskab og
samhandling.
9
Verdens Visdoms Råd (World Wisdom Council) indkaldt af the Club of Budapest bekræfter:
"Hverken sammenbrud og kaos eller gennembrud til en ny civilisation er skæbnebestemt.
Fremtiden skal ikke forudsiges, den skal skabes. Den kan blive skabt beslutsomt af ethvert
menneske, som jo er begavet med bevidsthed. Der findes brugbare alternativer til den måde, vi
gør tingene i verden i dag, der kunne hjælpe os med at afbøje de tendenser, der bevæger os i
retning af krise og bane vejen mod en mere bæredygtig og fredelig ny civilisation." Er det muligt
at skabe en livsstil, der bygger på et verdensbillede af enhed og reducere energiforbruget med 80-
90 % i det globale nord? Er det muligt at holde den globale temperaturstigning under de kritiske
2 grader celsius og stadig give plads til en bæredygtig vækst idet globale syd? Er det muligt at
finde en vej til globalt at ændre de sociale og politiske strukturer på samme tid, som vi forvandler
mennesker og nedbringe antallet af mennesker? Opgaven er af hidtil uset størrelsesorden.
Økosamfunds-bevægelsen
Fremtidige økosamfunds-beboere rundt om på kloden erkendte disse problemer år tilbage og
indledte en reformstrategi med at vise et godt eksempel: de skabte små bæredygtige samfund
bygget på et verdensbillede af enhed og med visionen om transformation af både mennesket og
samfundet. De anbefaler en ny, beskeden, men tilfredsstillende livsstil, som et svar på de
systemiske udfordringer, vi står over for. Det er fra deres vision, at EDE er udsprunget.
Siden begyndelsen af 1990'erne, har økosamfunds-folk opbygget et netværk (GEN, Global
Ecovillage Network) over hele verden til at udveksle oplysninger og lære af hinanden. Gaia
Education, en organisation af undervisere fra bæredygtige samfund på seks kontinenter, har nu
indsamlet og systematiseret alle disse erfaringer i et fælles curriculum (læseplan) for hele verden.
Der er udviklet to forskellige måder at sprede curriculet, et ansigt til ansigt, det andet online.
EDE, Ecovillage Design Education, er et 120 timers kursus godkendt af UNITAR, som er blevet
gennemført over 156 gange i 36 lande (sept 2013) på seks kontinenter siden 2005.
GEDS, Gaia Education Design for Sustainability, er en 8 måneders virtuel uddannelse, der tilbydes
af UOC, The Open University of Catalonia i Barcelona i samarbejde med Gaia Education. Kurset har
været gennemført hvert år siden 2008/09 på engelsk og spansk og er en ph.d.-
universitetsuddannelse fra 2011/12.
At have en enkelt curriculum for hele verden har nu bevist sin gennemførlighed og berettigelse.
Bæredygtige samfund fra alle kulturer og kontinenter deler verdensbillede, vision og værdier.
Hvordan der undervises vil naturligvis variere i detaljer, afhængigt af hvilken kultur, og hvor der
undervises, er det fx et fællesskab på landet, i en bymæssig sammenhæng, en traditionel landsby
i et u-land eller et universitets-kursus, osv.
En vision som forener verdensbillede og værdier
Verdensbillede er grundlaget for vores vision og repræsenterer værdier som bæredygtighed,
indbyrdes afhængighed og global retfærdighed. Lokalsamfund over hele verden har brug for at
blive omdannet sammen med deres indbyggere. Et skridt i retning af "lokalisering" (herunder
lokalt demokrati, lokal energi og lokal styring af velstand) er et vigtigt mål for den nye livsstil. Vi
10
ønsker at beholde de positive elementer af globalisering (global kommunikation og kulturel
udveksling), men vi accepterer ikke de negative økonomiske aspekter - udnyttelse og global
uretfærdighed. Alle lokale samfund er nødt til at blive bæredygtige. Arbejdsdeling vil i fremtiden
være et udtryk for et ønske fra en gruppe og af en naturlig udveksling baseret på forskelle i klima
og råvarer. Vi i Gaia Education værdsætter mangfoldighed af kulturer baseret på klima, religion,
geologi og historie.
Bosættelser vil være holistiske udtryk af helheden. Dette verdensbillede deles af: de "Cultural
Creatives" som vokser støt i antal - nu cirka en tredjedel af befolkningen i USA og Europa. I det
globale Syd, er en imponerende model blevet gennemført i Sri Lanka bygget på buddhistisk filosofi
under ledelse af Ari Ariyaratne, som udviklede Sarvodaya og modtog Gandhis fredspris for sit
banebrydende arbejde. Lignende principper bliver der undervist i af SEM (Spirit in Education)
netværket i flere asiatiske lande ved Sulak Sivaraksi og hans samarbejdspartnere.
Et holistisk verdenssyn kræver en ny social struktur. Suveræne stater bør selv beslutte,
hvordan de ønsker at leve med hinanden og naturen på en ansvarlig, socialt retfærdig måde.
Mangfoldighed i stedet for homogenitet er målet. Bæredygtighed, snarere end rovdrift ved
at voldtage Jorden, er målet.
Sociale værdier omfatter alles deltagelse, hvilket viser, at vi er et "fællesskab af subjekter".
Retten til at definere, hvordan vi ønsker at leve med naturen og hinanden, ses som en
menneskeret.
Økologiske værdier inkluderer ren jord, luft og vand, husly og frisk lokal mad i overflod,
mens vi bor i en varieret natur inden for vores tilladelige "økologiske fodaftryk".
Økonomiske værdier omfatter lokale økonomier under kontrol af det lokale demokrati;
økonomien underlagt økologi snarere end det modsatte.
Transformation af bevidstheden
Vi ser denne arv som en positiv vision for fremtiden og ikke et skridt tilbage. Meditation og
personlig udvikling breder sig som en steppebrand i det globale nord som en måde at opleve
enhed. Eckhart Tolle - en velkendt vestlig spirituel lærer - beder os om at give slip på grådighed,
frygt og vrede og til at efterlade "smerte-kroppen", som egentlig ikke er os alligevel, mens andre
Vestlige lærere anbefaler at leve et simpelt liv, og at give slip på frygt og grådighed. Dette vil i
efterhånden føre til oplevelser af enhed og lykke. Lignende tanker er almindelige i den østlige
tænkning.
Undervisning af EDE i forskellige miljøer
Lige siden den industrielle revolution, har samfund været meget forskellige, afhængigt af deres
placering i det globale hierarki: megabyer, store byer, forstæder, mindre byer, landsbyer og
naturlige levesteder. De er alle opstået som en del af behov for teknologi- og en konkurrence-
økonomi. Det er lineære systemer, der ikke respekterer stoffets/ materiets cirkulære natur.
Hvordan vi tilrettelægger og underviser vil således afhænge af, hvor vi bor, og den lokale kultur.
11
Vi har indtil videre undervist EDE til mange og forskelligartede deltagere, herunder:
Folk, der ønsker at opbygge og leve i bæredygtige samfund eller økosamfund.
Bymennesker, der bor i de store byer som Sao Paulo, Mexico City og Los Angeles.
Byplanlæggere og lokale myndigheder, der ønsker at skabe positive lokale forandringer.
Universitets fakulteter, som ønsker at undervise i helhedsorienteret tænkning til deres
studerende.
Universitets studerende som søger efter veje til at forandre globale destruktive trends
Oprindelige folk og folk i Syd, der ønsker at omgå vestens livsstils "udvikling" og hurtigt
nå frem til en lokaliseret, bæredygtig fremtid.
Hvordan vi underviser er forskellig for hver af disse grupper, da deres nuværende realiteter er
forskellige, men målet er det samme: lokalisering, nærdemokrati og bæredygtig overflod i
lokalområdet. Vi vælger ordet bæredygtig overflod, fordi vi er overbeviste om, at dette simple
lokale liv vil blive rigt på sociale kontakter, kreativitet, spirituel bevidsthed, frisk lokal mad og
enkle glæder, men med et lille økologisk fodaftryk.
EDE foregår ofte i bæredygtige lokalsamfund, hvor lokale borgere lever, hvad de lærer. Vi kalder
dette koncept Lev og Lær ("Living and Learning")- undervisning af teoretisk materiale illustreret
af lokalt feltarbejde, øvelser, lege og et konkret projekt. Det særlige er økosamfunds kulturen,
der har udviklet sig gennem mange årtier og inkluderer en kreativ livsstil fuld af kunst, musik,
fester og ritualer.
Mange af de tidlige EDE’s har været afholdt i Brasilien i byområder. Fokus her har været at hæve
bevidstheden, de sociale og økonomiske aspekter og udvikling af grønne områder i de store byer.
Gaia Education samarbejder med Transition Bevægelsen (Omstillingsbevægelsen) om at skabe
et fælles pædagogisk tilbud ved hjælp af vores pensum og deres 12 trin til forandring. "Transition
Byer" repræsenterer en ny social bevægelse i byer for at reducere det lokale økologiske fodaftryk
og forberede sig på energinedtrapning.
EDE i oprindelige kulturer eller blandede kulturer såsom Senegal, Sydafrika, Argentina,
Brasilien, Sri Lanka, Thailand, Indien og Kina har lært os, at begreber som "udvikling" og
"urbanisering" behøver en betydelig tilpasning og individuel behandling. I Afrika er lokal
fødevareproduktion og vedvarende energi uafhængig af nettet og sammen med de lokale
økonomier vigtige emner i landdistrikterne, hvor 80 % af befolkningen bor. Den sociale struktur
er ofte intakt. De skal lære at sætte pris på, hvad de har, og udvikle sig derfra.
EDE’s undervisningsmateriale omfatter en række forskellige koncepter, ideer, referencer og spil,
der kan tilpasses lokale behov, mens de bevæger sig inden for de overordnede EDE rammer.
12
VERDENSBILLEDE-DIMENSIONEN
Læringsmål
Deltagerne vil lære at...
drage fordel af en regelmæssig åndelig praksis (meditation, yoga, bøn ...)
føre en dagbog over deres drømme, indsigter og observationer
uddybe deres forbindelse med naturen
skitsere klare veje til personlig sundhed
være forandringsagent, en bidragyder til en ny verden
”Der er nok til alles behov, men ikke til alles grådighed.”
Mahatma Gandhi
Oversigt
Det er blevet almindeligt at beskrive en bæredygtig udvikling i form af tre overordnede temaer:
økonomisk, social og økologisk (undertiden kaldet miljø). Disse anses for at være de fundamentale
områder for menneskelig erfaring, der skal behandles i et bæredygtigt udviklingsscenarie. EDE
tilføjer og lægger vægt på endnu en dimension til disse grundlæggende områder - en dimension,
vi har valgt at kalde verdensbillede. Dette er i erkendelse af, at der altid er underliggende, ofte
uudtalte, og nogle gange skjulte mønstre bag en kultur, der har stor indflydelse. Dette
overordnede syn på verden kan i virkeligheden forudbestemme økonomiske, sociale og
økologiske forhold.
Hver kultur, hvert samfund, hver bølge af historien synes at blive guidet, informeret og instrueret
af særlige fortolkninger af virkeligheden. Selv om begrebet “paradigme” oprindeligt var
reserveret det videnskabelige etablissement, bliver begrebet almindeligt brugt til at beskrive
denne sammenblandede mix af tro, filosofi og myter, der tilsammen udgør den almindeligt
accepterede kulturelle "linse", hvorigennem man opfatter verden. Paradigmer er selvfølgelig
genstand for forandring, når ny viden opdages eller opnås, og når mennesker vokser og bliver klar
til dybere og mere fyldestgørende indsigter og erkendelse.
Ud fra alle solemærker at dømme er vi i Vesten, i følge manges tænkning, midt i et paradigmeskift
i dag. Et nyt verdensbillede er ved at opstå, et nyt verdensbillede som komplementerer og smelter
sammen med filosofier fra verdens forskellige visdomstraditioner. Dette nye verdensbillede,
denne udvikling i bevidsthed, vil vise sig at være af hidtil uset og uovertrufne proportioner på
grund af den kulturelle globaliserings samlede påvirkning. Vi kan nu opleve menneskeheden som
13
én stor familie, et folk, en jordisk enhed, og på samme måde, kan vi opleve vores planetariske
hjem, åbenbaret fra fotos taget af astronauter, som en levende, beåndet superorganisme - Gaia.
Det nye verdensbillede er ved at blive redefineret fra mekanistisk til holistisk, eller fra materielt
til åndeligt, hvor virkeligheden fortolkes således, at bevidsthed går forud for den fysiske verden,
ideer skaber form. Et ofte brugt ord der beskriver dette, er Enhed (Oneness). Da der kan være
flere verdensbilleder der kan have dette karakteristika kan vi tale om verdensbilleder af enhed.
Formålet med Verdensbillede dimensionen af EDE, er derfor at formulere de parametre i denne
udvikling som vedrører udformningen og implementeringen af bæredygtige samfundsmodeller.
Verdensbillede dimensionen i EDE adresserer afgørende aspekter af den menneskelige eksistens
i følgende fem moduler:
Modul 1 - Holistisk Verdensbillede - er en beskrivelse af karakteren af den overgang vi i
øjeblikket gennemlever, mens et nyt verdensbillede opstår der genskaber forbindelsen
mellem videnskab og spiritualitet,
Modul 2 – Genskabe kontakten med naturen - er en guide til at genforbinde mennesker
med naturens verden, som en spirituel praksis
Modul 3 – Transformere bevidstheden - er en poetisk fortælling om konsekvenserne af at
forpligte sig til en åndelig rejse.
Modul 4 - Menneskets og planetens sundhed - minder os om den tætte sammenhæng
mellem planetens - og den personlige sundhed.
Modul 5 - Socialt engageret spiritualitet - udtrykker det synspunkt, at et godt levet
åndeligt liv, er et liv i aktiv social tjeneste, og i disse tider kan disse to ikke adskilles.
Verdensbillede reference: The song of the Earth
The Song of the Earth (Jordens sang): The Emerging Synthesis of the Scientific and Spiritual
Worldviews. (Den fremvoksende syntese mellem det videnskabelige og spirituelle verdensbillede)
(2012), redigeret af Will Keepin og Maddy Harland, (Storbritannien: Permanent Publikations).
Dette er Verdensbillede nøglen af ”de fire nøgler” til bæredygtighed, som indeholder relevante
artikler til dette modul. De kan downloades gratis fra www. gaiaeducation.net
14
Modul 1: Holistisk Verdensbillede
Læringsmål
Indførelse af et nyt ordforråd til at beskrive dette holistiske verdensbillede
Udvikle gode vaner med at meditere, reflektere og være bevidst om sig selv og
omgivelserne.
Belyse opdagelser i den "nye videnskab", der peger på et klart åndeligt grundlag for for-
ståelse af naturen og virkeligheden
Hjælp til at hele splittelsen mellem spiritualitet og videnskab, og mellem de østlige og
vestlige kulturelle paradigmer
Forankre en instinktiv bevidsthed om, at den indbyrdes forbundethed af alt liv ikke blot
er en metafor, men en levende sandhed, som vi mennesker må tage ansvar for
Indhold
Vores traditionelle vestlige uddannelser i dag har betinget os til at tro, at verden og kosmos består
af særskilte, isolerede, materielle ting - alle adskilt fra hinanden og i fællesskab virker i
overensstemmelse med rationelle, deterministiske, mekanistiske love. Men dette verdenssyn er
nu på retur, understøttet af bemærkelsesværdige opdagelser i videnskaben. Som Thomas Berry
sammenfatter dette skift i forståelsen, "Universet er ikke en samling af objekter, men snarere et
fællesskab af subjekter." Et nyt paradigme er ved at opstå, hvor universet opleves som et samlet
mønster af levende systemer, der alle er forbundet i et komplekst netværk af relationer. Dette
indvarsler et nyt 'holistisk' eller 'integralt' verdensbillede.
Sandsynligheden og accepten af dette integrerede verdensbillede øges i mange videnskabelige
discipliner på samme tid. I fysik, biologi, psykologi, systemteori, fysiologi, kompleksitetsteori – er
et fælles tema opstået: hinsides den observerbare fysiske verden, findes der usynlige mønstre
eller principper, som på en eller anden måde organiserer eller påvirke den verden, vi observerer
og oplever. Videnskaben er ved at erfare at noget lever bag det, som kan ses.
Disse opdagelser er hastigt med til at ændre vores forståelse af virkeligheden. Videnskaben
afdækker nye dybe niveauer af sammenkoblingen mellem stof og bevidsthed. Den fysiske
virkelighed er nu forstået som et web (spind) af dynamiske relationer - ikke blot atomistiske dele.
Den nye videnskab viser, at hvad der for vores sanser synes konkret, stabilt og inaktivt, tværtimod
består af indbyrdes forbindelser mellem et utal af elementer i bevægelse: energier og partikler
animeret af magtfuld intern dynamik. Lektien bliver meget enkel: Menneskelige samfund og dets
forhold til den fysiske verden skal afspejle det dynamiske forbundne ”Web of Life”, hvis vi skal
trives.
Spændende nye opdagelser afslører også, at bevidsthed afgjort påvirker stof; den fysiske verden
og vores mentale menneskelige verden er indbyrdes forbundne og overlapper hinanden på
afgørende måder vi endnu ikke fuldt ud forstår. Opdagelser inden for fysik og biovidenskab fører
os til en bemærkelsesværdig konvergens mellem de nye videnskabelige forståelser og den
åndelige lære gennem tiderne. Ikke-lineær dynamik og kompleksitetsteori afslører, at kosmos er
15
bygget op, som et stort hologram. Den medfølgende struktur, som også kaldes et fraktal eller
holarki, medfører et stort sammenvævet mønster af stof og bevidsthed, hvor hver fundamental
del (eller "holon") indeholder essensen af det hele: "Som ovenfor, så nedenfor."
På trods af den udsøgte storhed og iboende appel i dette holistiske verdensbillede, kan det nemt
blive en intetsigende intellektuel abstraktion, medmindre det funderes i håndgribelige
livssituationer. Det er her økosamfund kommer ind som inspirerende prototyper på fremtiden:
På samme måde som en individuel holon efterligner et stort holarki, så repræsenterer
økosamfund et koncentreret, menneskelig skaleret omdrejningspunkt for de lovende muligheder
af indbyrdes forbundne globale samfund som helhed. Økosamfund behandler ikke kun de mange
symptomer på ubæredygtig civilisation, de fremmer også systematisk helbredelse.
Økosamfund i dag giver de bedste levende forsøgslaboratorier til udrugning af nye modeller for
bæredygtige menneskelige kulturer. Økosamfunds modellen fremmer et 'systemisk' perspektiv,
og understreger forbindelserne mellem aktiviteter, processer og strukturer, og udvikler en
bredere, mere omfattende forståelse af "bæredygtigt fællesskab”. I livsformen og designet af
økosamfundet lægges der vægt på indbyrdes forbindelser og relationer, og bliver mere synlige for
alle. For eksempel at vise, hvordan økologisk fødevareproduktion relaterer til komplementære
valutaer, som igen vedrører en bæredygtig økonomi, som igen relaterer til inkluderende
beslutningsprocesser, som igen vedrører integriteten i menneskelig interaktion, som omhandler
kærlighed, som forholder sig til vildmarken og naturen, som igen relaterer til økologisk byggeri,
og så videre ...
For ikke at de inspirationer og forhåbninger, der er skitseret ovenfor, skal blive afvist som
fantasifulde forestillinger fra drømmende mystikere eller utopiske økologer, så lad os huske de
ord, Albert Einstein fortæller os ganske utvetydigt:
“Human beings are part of the Whole…We experience ourselves, our thoughts and
feelings, as something separated from the rest…a kind of optical delusion of our con-
sciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal de-
sires and to affection for a few persons nearest us. Our task must be to free ourselves
from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures,
and the whole of nature in its beauty.”
Albert Einstein
Bæredygtighed kræver med andre ord læring om hele systemer for at se den større sammenhæng,
hvori vi fungerer, og det net af relationer, som alt liv afhænger af. System-tænkning skaber
forståelse for sammenhænge i systemet. Alt er forbundet, og forbindelserne udtrykker visse
dynamikker. Med andre ord, hvis vi ændrer en del af systemet, bliver en anden del berørt. Det
system, hvori vi opererer, er meget komplekst, og de grundlæggende principper er givet os ved
fysikkens love. Systemet er selvfølgelig det globale, Jorden. Princippet om stofs bevaring og
termodynamikkens love er vigtige her. Alle love er universelle, hvilket i praksis betyder, at de
gælder for hele universet.
Det er ubestrideligt, at hverken produktivitet eller biodiversitet systematisk skal mindskes, hvis
vi ønsker en bæredygtig verden: Biodiversitet tilbyder en bred vifte af direkte og indirekte
16
resurser til os, og det er et væsentligt aspekt af produktiviteten, det komplekse net af
samarbejdende arter, som forsyner os med de cyklusser, som vores liv afhænger af, og det er
naturens vigtige forsvarsstrategi overfor uundgåelige forandringer.
Referencer til dette modul
DVD
What the Bleep Do We Know!? – 2005, Fox.
Internet
www.wisdomuniversity.org
www.duaneelgin.com (Duane Elgin)
www.integrallife.com (Ken Wilber)
www.instituteforsacredactivism.org (Andrew Harvey)
www.joannamacy.net (Joanna Macy)
www.sahtouris.com (Elisabet Sahtouris)
www.GPIW.org (Global Peace Initiative of Women)
www.giordanobrunouniversity.com
Praktiske Aktiviteter
Gør følgende guidede meditationsøvelser i den foreslåede rækkefølge og snak med hele gruppen
bagefter. Udtænk en måde at måle resultaterne på med deltagerne.
1. Visualiser Økosamfund som et hologram. Hvilke elementer i det større samfund ønsker du kommer til udtryk i dit økosamfund? Følg op med en lille gruppediskussion.
2. Visualiser kroppen som et hologram. Øret, hånden, foden, iris i øjet, der alle indeholder essensen af hele kroppen.
3. Giv og modtag en fodmassage og føl, hvor de forskellige dele forbinder sig til hele kroppen.
4. Test for vand med pile-grene eller find energipunkter med bøjede metalstænger
5. Visualiseringsøvelse 1: Tænk på din krop som afstemt til Jordens centrum. Centrum af min krop og centrum af jorden bliver ét i et flash af intuitiv Gaia bevidsthed.
6. Visualiseringsøvelse 2: Tænk på kroppen som afstemt til det galaktiske centrum: I midten af min krop og centrum af galaksen blevet et som i en multi-dimensional kosmisk bevidsthed.
7. Visualiseringsøvelse 3: Udvidelse af atom visualiseringer: Tænk på den subjektive krop som et væld af vibrerende atomer. Disse atomer bliver fyldt med energi og begynder at ekspandere, indtil de dækker hele universet.
Skrive dine tanker og erkendelser i en dagbog. Del med andre hvad du synes har interesse for dig og for andre
17
Modul 2: Genskabe kontakten med naturen
Læringsmål
Udvikling af følsomhed og modtagelighed for naturen, hvilket er en forudsætning for at
designe kompetente og inspirerende økosamfund og bæredygtigheds-design
Forstå at det at deltage i naturens genoprettelse og sundhed er grundlæggende for
enhver diskussion om bæredygtighed
Lytte til naturen og se på naturen som vores lærer og vejleder
Forpligte sig på, at tage aktive skridt nu for at ære og genoprette naturen, begyndende
med vores egen krop
Forbinde os med naturen, i sind, krop og ånd
Indhold
De afbrudte forbindelser til naturen er roden til de alvorligste problemer, vi står over for i vores
nuværende tidsalder. Civilisationen, byernes kultur, synes at have haft som et af sine mål at
erstatte naturen med et helt menneskeskabt miljø – prøv at være et vidne til de kedelige,
firkantede, betonblokke af megabyer, næsten blottet for ikke-menneskeligt liv, manipulerede
abstraktioner, der helt har begravet den engang så levende økologi under dem. Efter mange
generationer af etableret byliv, begyndte filosofier og religioner at overveje, om mennesket var
adskilt eller forskellig fra naturen, og ja, det kom til det punkt, hvor mennesker faktisk blev anset
for at være overlegen i forhold til naturen. Hvordan kom det nogensinde dertil? Sagaen om livet
på Jorden er 3500 millioner års historie om biologiens evolutionære udvikling. Mennesker har
været, er og vil altid være en integreret del af denne natur, men er en temmelig ny opkomling her.
Denne humanistiske hybris der hævder at være overlegen, og dermed degraderer naturen til
udbytning og opofrelse, har igangsat uregerlige destruktive kræfter, der (og det er ingen
overdrivelse) i sidste ende kan eliminere menneskelivet på Jorden.
I betragtning af omfanget af dette scenarie, synes det at genskabe forbindelsen til naturen at være
et spørgsmål af afgørende betydning, så hvad er den mest effektive måde at gøre det på?
Uden at ville understøtte myten om de 'ædle vilde', er oprindelige kulturer, som lever i tæt kontakt
med naturen, almindeligt anerkendt som værende forbundet med naturen - det er fordi de
udvikler intime gensidige relationer med livskræfter på de steder, hvor de bor. Oprindelige folk
der bor tæt på naturen har tendens til at udvikle sig sammen med deres miljøer på gensidigt
fordelagtige og gensidigt definerende måder, over lange æra. Dette er nøglen til bæredygtighed -
det intime, flerårige engagement i et bestemt leve-sted, hvor det er til folks åbenlyse fordel at
bevare sundheden og integriteten af deres lokale natur. Under disse betingelser må mennesker,
med overlevelsen på spil, bevare deres årvågenhed og forbundethed.
Økosamfund er i en unik position til at undervise om temaet ”at genforbinde sig med naturen”.
Uanset om det ligger i byer, forstæder eller på landet, er et af de afgørende kendetegn for et
18
økosamfund, at det er en bosætning ", hvor menneskelige aktiviteter er integreret i den fysiske
verden uden at volde skade." Mens det kan lyde lidt idealistisk, er det et værdifuldt udgangspunkt,
fordi reintegration er, hvad der er nødvendigt. Her er nogle principper og praksisser anvendt af
økosamfund verden over til at opnå denne re-integration:
Brugen af ritualer og ceremonier for at ære naturlige funktioner som årstidernes cyklus,
månens faser, og de fire (eller syv) retninger
Brugen af Feng Shui, Vastu, hellig geometri, og andre geomantriske discipliner for at
harmonisere konstruktioner i det byggede miljø - ofte på linie med energi punkter eller
jordenergier
At reservere en betydelig procentdel af jorden til naturens funktioner
Identifikation og bevarelse af specielle steder - såsom lunde, bakketoppe, forbjerge,
vandsteder - som hellige steder
Skabelse af meditations steder og helligdomme
Konstruktion af jordtempler, helligdomme og altre
Brug af arkitektoniske og landskabs praksisser, der tilpasser bygninger ind i landskabet
Regenerere tidligere beskadigede landområder, så de kan trives igen
Bringe naturen lige ind i økosamfund og gøre den meget synligt når som helst det er
mulig.
Med brugen af disse og mange flere principper og praksisser, er økosamfund med til at hele
splittelsen mellem menneske og naturen, og skabe betingelser for optimal sameksistens. Ved at
skabe disse betingelser, bliver det at lytte til naturen muligt igen og det at genskabe forbindelsen
med naturen kan opnås i ens dagligdag.
Dette modul er tæt på den åndelige og økologiske dimension af læseplanen. Med en udvidelse af
bevidstheden og identiteten, der kommer fra en vedvarende spirituel praksis, bliver det nemmere,
ja selvindlysende, at tage ansvar for healing af Jorden. At gen-forbinde sig med naturen bliver en
del af den åndelige praksis, fordi Livet kan opfattes som et udeleligt hele, en enhed, hvis integritet
afhænger af sundhed og vitalitet for alle sine dele. Uberørt, uforstyrret vildnis kan blive en kilde
til åndelig fornyelse, hvor trøst kan søges og dybe spørgsmål blive besvaret. Plantning og omsorg
for frodige haver, at respektere og regenerere livskraft på et sted, heling af adskillelsens sår i os
selv og andre - disse er alle handlinger af en spirituel natur, fordi den planetariske evolution og
det levende potentiale i alle berørte væsener, mennesker eller andre, forstærkes derved:
mennesket som bevidst regenerativ agent i biosfæren ... kunne det være den åndelige mission for
de næste arter af menneskeheden?
Tre og en halv milliard år er meget lang tid, og der er noget i sig selv bæredygtigt over naturens
veje. Når mennesker kan droppe deres hybris og nærme sig naturen som underviser og vejleder,
så vil mange vigtige lektioner blive afsløret. Den menneskelige krop er en storslået cellulær
orkestrering, produktet af denne evolutionære udvikling, og derfor er vores egne kroppe de mest
intime skabelser til at genforbinde os med naturen. Gå hen og find en forholdsvis uforstyrret natur
- det kunne være en park eller din egen baghave. Sid stille og roligt et øjeblik. Åbn alle dine sanser.
Vil Naturen afsløre noget for dig?
19
Et citat fra David Holmgren, co-ophavsmand til Permakultur, et designsystem for menneskelige
systemer efter systemer fundet i naturen, afspejler vores følelser:
"En del af problemet i den nuværende psykologi, der hersker i vores [vestlige] kultur
er, at vi er adskilte fra naturen og ikke bundet af dens grænser. Det er klart, at
energi-peak og energi-nedgang én gang for alle, vil smadre denne fejlagtige
opfattelse. Det er også nødvendigt, at indse, at vi ikke er i modsætning til naturens,
dens ødelæggere, men at vi har en plads i naturen, og kan genvinde denne plads. "
David Holmgren
Praktiske Aktiviteter
Der er plads til meget kreativitet og fleksibilitet på dette modul. Find sammen med deltagerne ud
af veje til at måle resultaterne. Gør så mange af nedenstående som tiden tillader:
1. Tag en tænksom tur gennem naturen og tal om vores erfaringer
2. Skriv et digt eller en historie og en personlig refleksion i din journal.
3. En "Nærkontakt med et træ", se det som mere end en træstamme og grene og opfat dens
samlede funktion i landskabet.
4. Skab et ritual eller en ceremoni til ære for Naturen eller os selv, enten individuelt eller i
gruppe.
5. Sidde stille i et stykke tid ved skovkanten og øve iagtagelses- og nærværsfærdigheder.
6. Tal med et andet levende væsens stemme, en frø eller en flod, og fortæl gruppen hvordan
verden ser ud fra disses perspektiv.
7. Lav en Feng Shui eller Vastu analyse, eller skab et jordalter for de fire retninger.
8. Vision quest/ træ-ceremoni: gen-forbind os med naturen for at finde ud af mere om hvem,
vi er og hvorfor vi er her
I alle tilfælde, lægges der vægt på sjov og festligholdelse vil bidrage til at fuldende oplevelsen.
20
Modul 3: Transformere bevidstheden
Læringsmål
Få et perspektiv og en opmærksomhed, som forbinder vores planetariske liv med
kosmos
Udforskning af vores dybere mission og formål med livet
Initiere eller styrke praksisser, der kan føre til en spirituel opmærksomhed og
transformation af bevidstheden
Reflektere over vores plads på den åndelige rejse
Indhold
Der kommer et tidspunkt i mange menneskers liv, hvor de, gerne efter en "stor oplevelse" af en
eller anden slags, bliver udsat for en ikke-almindelig tilstand af virkeligheden, hvis intensitet
ryster deres fundament. De følelser, der ofte ledsager denne eksponering kan være: en
uforlignelig lyksalighed, en følelse af at være forbundet med hele universet, en følelse usigelig fred
og tilfredshed, en slags intuitiv forståelse af karakteren af virkeligheden, som ikke kræver
forklaring, en slags af kærlig venlighed, der er frit givet til alle skabninger. Tendensen er, at man
ønsker at holde fast i disse følelser, at forblive i den tilstand for evigt; men ak, følelserne blegner
hurtigt, og når dagligdagen tager over, står man tilbage med oplevelser af en vision langt større
og mere storslået end dem, man har kendt tidligere. For nogle kan dette højdepunkt blive en
'vækkelse', der søsætter dem på en spirituel vej.
Der er denne historie om Lieh-Tzu, som ville kende oplysning, 'målet' for transformationen af
bevidsthed. Så stort var hans ønske, at han rejste vidt og bredt, søgte efter de største lærere med
den viseste lærdom. Lieh-Tzu var en oprigtig og engageret studerende, så han øvede flittigt alt,
hvad han lærte. En dag, efter et par årtier på sin rejse, erfarede Lieh-Tzu, et glimt af indsigt,
spontant fusioneret med det ubeskrivelige Uendelige, en pludselig fordybelse ind i
ubevidsthedens Hav, der er kendt som oplysning. Og hvad gjorde han med sin transformation af
bevidsthed? Han stod op fra sin pude, sagde farvel til sine kammerater, og gik lige hjem til
familiens gård for at hjælpe sin kone med dagens gøremål - fodre grisene, hugge brænde, luge i
haven. Og der blev han resten af sit ædle liv.
Det viser sig, at rejsen ikke er en kontinuerlig opstigning, men snarere en spiral, der synes nogle
gange at gå op og nogle gange på ned. Rejsen er målet. Der er intet at stræbe efter - kun livet skal
leves. Forsøget med at holde fast i lyksalighed vil sandsynligvis føre til skuffelse, det er langt mere
frugtbart at skabe de betingelser, hvorfra lyksalighed kan opstå, kontinuerligt, spontant, af sig selv
- til gavn for alle. Det er naturens metode, og det er også en af funktionerne i et økosamfund.
Men noget har faktisk ændret sig. Tyngdepunktet er anderledes. Tanken om at gå tilbage til den
gamle, smalle, egocentriske levevis synes at være udlevet. Omdannelsen af bevidsthed er en
udvidelse af bevidstheden. Min identitet begynder at inkludere mere og mere af verden omkring
mig. Jeg er ikke længere en isoleret »enhed«, men snarere en integreret del af et fællesskab, og
21
dette menneskelige fællesskab sam-udvikler med et naturligt fællesskab i en økologisk lokalitet,
og denne økologiske lokalitet er blot ét økosystem blandt en lang række andre på vores større
vært Gaia og Gaia er medlem af et solsystem - blot ét solsystem blandt en lang række andre i vores
lokale galakse. Denne galakse har et veldefineret galaktisk centrum, hvorfra nye verdener synes
at dukke op, spontant af sig selv. Ligesom min identitet bliver mere rummelig, ligeså vokser mit
ansvar. Mine tanker og handlinger har konsekvenser. De kan have indflydelse på fremkomsten af
nye verdener.
En fælles egenskab ved dem, der har været på vej et stykke tid, er en dyb og ægte ydmyghed, en
oprigtig og respektfuld ærefrygt for den uudgrundelige storhed og sprudlende pragt, der er det
store mysterium. Alle åndelige og religiøse traditioner synes at føre til tjeneste: tjene den større
helhed, afhjælpe nogle af de lidelser hos dem, der er mindre heldige, og dette er at tjene ud af ren
kærlighed og medfølelse, tjene til forsoning og tilgivelse, og endelig er det tjeneste, fordi jeg har
kigget ind i øjnene på den elskede, og hvad kan jeg ellers gøre, end at prøve at hjælpe?
Referencer til dette modul
DVD
The Four Noble Truths – H.H. The XIV Dalai Lama, 1999, Mystic Fire Productions
Invitation from God, an Interview with Thomas Keating, Marie Louise Lefevre, DK.
Praktiske aktiviteter
Skab tid ved morgenens check-in på resultaterne af de følgende praksisser:
1. Sæt tid af hver morgen for valgfri stille meditation, ved hjælp af en række teknikker kendt af
dem, der er med. Dette bør ske på en passende egnet plads reserveret til en sådan aktivitet.
Der vil også blive guidede meditationer som en del af kursusmaterialet, som alle elever kan
deltage i.
2. Praksisere positive visualiseringsteknikker guidet af kursusinstruktørerne.
3. Hatha Yoga, Tai Chi, Chi Kung og andre kropsdiscipliner vil blive opmuntret og tilbudt i den
grad lærerkræfterne eller eleverne selv råder over disse.
4. Forskellige påmindelser om at være "opmærksomme" vil indlægges i løbet af dagen.
5. Drømme-udveksling om morgenen er også en positiv måde at varetage personlige og
gruppeprocesser.
22
Modul 4: Menneskets og planetens sundhed
Læringsmål
Se mennesket som et holistisk væsen - en forening af sind, krop, og ånd
At forstå - at heale Jorden er lige så vigtig som at helbrede os selv, og så handle på det
Være opmærksomme på de udækkede behov i hele personen, herunder dem på et indre
plan, for at helbrede os selv
Anerkende visdommen i traditionelle helbredende metoder og afbalancere disse med
moderne østlig og vestlig medicinsk viden
Anerkende, at ethvert menneske er unikt, og for hver enkelt er vejen til ”det gode liv”
specifik og personlig
Træn forebyggelse som den bedste metode til at bevare og genoprette sundheden
Indhold
Ved healing af vores forhold til Jorden, helbreder vi os selv. De gamle stammer viste ærbødighed
for den dynamiske forbundethed mellem alt liv på denne planet. Alt for længe nu, har den vestlige
civilisation behandlet jorden som en reservoir af 'ressourcer' til vores rådighed og som en
losseplads for giftige rester af industrialisering. Forureningen af vores luft, vand, jord og mad gør
os syge. De rige lande har forbrugt og forbruger stadig langt over, hvad der er deres bæredygtige
aktie, og vi ved, at denne form for forslugen livsstil indsnævrer chancerne for et velstående, sund
fremtid for alle verdens børn.
Gendannelse af et respektfuld, hæderligt forhold til Jorden, indbyder naturligt til at genskabe
kontakten til visdomskilden fra traditionelle helbredelses metoder. Fra og med det
grundlæggende i at spise sunde fødevarer, der vokser omkring os, og indsamling af urter, der
smiler til os på vores tur, fastholder vi sunde organer ved at tilegne os de livskræfter, der er på
vores levesteder. Det moderne sundhedssystem, afhængig af syntetisk fremstillede lægemidler,
afviser et levende forhold til naturen. Den moderne medicin kan være nyttig i nogle mere
ekstreme tilfælde, men grundlaget for sundhed hviler helt og holdent på den holistiske
forebyggelse, de såkaldte 'bløde' tilgange. I økosamfund, ser vi et fornyet partnerskab mellem
komplementær medicin og terapi. Hvert menneske er unikt og for hver enkelt er vejen til sundhed
og velvære specifik og personlig, så alle muligheder bør undersøges.
Koblingen mellem den individuelle pleje bestemt af det globale økonomiske system fører til en
stigende afhængighed af grådige transnationale selskaber til at imødekomme lokale behov,
hvilket er helt selvmodsigende. Kapitalismen er et system designet til at udnytte naturlig og
kulturel kapital så hurtigt og så effektivt som muligt - det har ingen interesse i plejesektoren. I de
fleste lande, er den sociale solidaritet blevet systematisk demonteret, især på fællesskabets
niveau, mens de fattige bliver fattigere. Økosamfundet er en løsning til at genvinde ansvaret for
23
pleje på lokalt plan. I de kommende år, vil vi se økosamfundets designprincipper anvendt overalt
i oldekoller, når de aldrende store årgange opdager, at regeringen og selskaber ikke er indstillet
på at hjælpe.
Sundhed er ikke blot at undgå sygdom, sundhed er en livsstil. Optimal sundhed indebærer ikke
kun den fysiske krop, men også de mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige
tilværelsesplaner. I moderne samfund er der en tendens til adskillelse mellem de forskellige dele
af livet, for eksempel, på vores job synes det OK at presse os selv, opbygge spændinger og brænde
ud, fordi vi på vores ferier, kan købe 'wellness' tid til at råde bod på dette, eller det synes OK at
være cool, uvedkommende og upersonlig i verden, fordi relationer og intimitet tilhører
'privatsfæren´. I økosamfund, ønskes disse aspekter re-integreret i et holistisk (dvs. ikke opdelt)
liv, hvor helheden er det bevidste mål. At bo og leve indenfor et net af meningsfulde relationer er
afgørende for sundhed og helbredelse; følelsen af accept, at være elsket og at der er behov for én,
ansporer en håbefuld livsglæde og en velkommen åbenhed over for det nye i livet.
I den slags situationer, kan sygdommen ses som en indikator, et budskab, der bringer os
information om status på vores omgivelser - samfundet og naturen - samt om vores individuelle
tilstand af væren. Vi kan lære at forstå, afhjælpe og ændre sygdom i stedet for i hast at forsøge at
slippe af med tilstanden. I det globale system, mister folk deres økonomiske værdi, når de bliver
syge eller gamle og ikke er i stand til at arbejde og drage omsorg for sig selv længere. I
fællesskaber, har vi en mulighed for at skabe en ny præcedens for solidaritet og omsorg for
hinanden.
Hvis min krop er en del af den sociale krop, så vil det at helbrede min krop hjælpe med at helbrede
den sociale krop. Bæredygtig sundhed begynder med at genetablere kontakten mellem sind-krop
som blev splittet samtidigt med den industrielle civilisation. Vi har ikke blot en krop, vi er kroppe;
sind er ikke et særskilt »stof«, men snarere den fælles grænseflade mellem en krop og dens
omgivelser. At imødekomme kroppens behov - frisk luft, rent vand, nærende mad, regelmæssig
motion, berøring og kærlighed - er den bedste strategi til at opretholde den enkeltes optimale
sundhed. Hvordan vil du vurdere dit forhold til din krop? Kunne det blive bedre? Der er mange
"kropsbevidsthed"-øvelser, som er designet til at genskabe dette forhold, og vi vil eksperimentere
med nogle af disse. Der er også meditationer, hvis formål er at udforske kroppen og dens
fornemmelser, og et resultat af en vedvarende praksis i at fornemme kroppen, er evnen til at
opfatte kroppen som et energifelt, (med synet, hørelsen eller følelserne) og at lægge mærke til
blokerede områder.
På dette energetiske niveau, kan man sige, at vi alle er skabt som åndelige væsener, med det
guddommelige lys, der stråler indefra - der er en æterisk energikrop der gennemtrænger og
omkranser den materielle krop. Følelsesmæssige blokeringer såsom domme, vrede eller begær
dæmper vores lys, og disse skal transcenderes og renses væk. I sidste ende, handler det om
vibrationer og om at fjerne hindringer for denne frit vibrerende energi. Fra et chakra perspektiv,
er vi nødt til at genoprette den frie bevægelighed for prana på alle niveauer i vores energi-krop-
system; kun da kan vi bevæge os med en værdig, autonom ynde og genvinde vores væsen som
lysende med det guddommelige vibrerende lys.
24
Praktiske aktiviteter
Gør en eller flere af de følgende øvelser i grupper af fire i henhold til den viden som allerede er til
stede i gruppen og udtænk med deltagere en måde at måle resultaterne:
1. Praksiser opmærksomhed på kroppen meditationer gennem lege
2. Øve healingsteknikker såsom: chi gong, polaritetsterapi, akupressur, re-birthing,
åndedrætsteknikker, frigive stress gennem prana, osv.
3. Massage-cirkler
4. Sammensætte urteteer
5. Tillave tinkturer og salver
6. Hver deltager leder en serie af aerobic øvelser
7. Spille frisbee og volleyball. Find på nye regler.
8. Åben kommunikation om seksualitet. Ingen praksis er nødvendig!
9. Opsætning af en model for et forebyggende sundhedsvæsen i økosamfund-skala
10. Designe en sundhedsklinik for beboere og besøgende, som tilgodeser hinandens
sundhedsproblemer, og tilbyder forskrifter for genopbygning af sundhed
11. Designe og konstruere en medicinsk urtehave
25
Modul 5: Socialt engageret spiritualitet
Læringsmål
Sammenkæde vejene: "indre" spirituel transformation og "ydre" social forandring
Inspirere og styrke nye udøvere af socialt engageret spiritualitet med stærke eksempler
fra banebrydende pionerer
Placere åndelig vækkelse og transformation af bevidsthed på den sociale agenda
Facilitere kreativt samarbejde mellem spirituelle grupper og sociale aktivistgrupper, og
dermed synergetisk fremme målene for begge
Indhold
I tusinder af år har det været en hævdvunden tradition for åndeligt søgende, at asketer skal gå "op
ad bjerget" eller ud i ørkenen eller skoven for at undslippe travlheden og larmen fra samfundet
og markedet. Afsondret i den uberørte skønhed i naturen, kunne søgende finde den nødvendige
ro til at fordybe sig i åndelige universer, fri fra verdens problemer. Men de senere årtiers støj og
forurening fra verden har fulgt dem helt op ad bjergsiden! Den uberørte blå himmel der pryder
bjerget og klostrene er nu plettet med syre regn og indgreb fra klimaændringer, mens de
nærliggende frodige skove i stigende grad bliver fældet af loggerens savklinger. De genstridige
problemer fra det menneskelige samfund rammer nu hvert hjørne af kloden.
Den spirituelt søgende er derfor tvunget til at komme ned fra bjergets top, og engagere sig i verden
som del af sin åndelige disciplin. Krisen i den moderne civilisation har nået sådanne ekstreme
proportioner, at en radikal transformation er nødvendig for at mennesker kan overleve, endsige
at trives, og en stor del af den åndeligt søgendes opgave er nu at tage del i denne transformation.
Et parallelt mangeårigt mønster i ledelsen af sekulære sociale bevægelser har også længe været
fremherskende: udelukkende at fokusere på sociale og økonomiske reformer, uden at inddrage
subtile åndelige eller filosofiske dimensioner af livet. Fremtrædende sociale og politiske ledere og
institutioner har gjort sig stor umage med at bevare deres afstand til ethvert religiøst
tilhørsforhold eller spirituel forening. Social forandring blev dømt til at være praktisk kulturel
innovation, bundet i social nødvendighed og funderet i juridiske, økonomiske, og videnskabelige
rammer. Spiritualitet og transformation af bevidsthed blev betragtet som irrelevant, fordi de
indebar private værdier og praksisser, der formodes at have ringe indflydelse på "den virkelige
verdens" pragmatisme.
Men de sociale ledere har opdaget, at deres opgave er umulig uden en holdningsændring i den
menneskelige bevidsthed og værdier. Som et eksempel: dedikerede fortalere for solenergi har
kæmpet længe og ædle kampe med at støtte udviklingslandene rundt om i verden til at indføre
ren, decentral solenergi, i stedet for farlig atomenergi og forurenende fossile brændstoffer - kun
for at opdage, at når deres elskede sol-politik endeligt blev vedtaget af Verdensbanken eller IMF,
26
blev de brugt til at drive sol-drevne tv-apparater i fjerntliggende indfødte stammesamfund med
henblik på at udbasunere de vestlige virksomheders reklame, MTV, Dynasty, og Dallas. I løbet af
kort tid, har dette chok og ærefrygt for denne teknologiske invasion ødelagt den sociale struktur
i disse få tilbageværende bæredygtige kulturer på jorden. Den ekstreme ironi er, at selve de
økologiske dyder omkring solenergien har gjort det muligt at prakke Ronald McDonald på den
afrikanske buskmand, og for MTV Smash Hits at tilrane sig sanglinjer hos den australske
aboriginal.
Læren er enkel på to måder: åndelighed uden social forandring er halt, og social forandring uden
åndelighed er blind. Åndelig transformation i mangel af grundlæggende sociale og økologiske
forandringer er i sidste ende forgæves, "som om sjælen kunne reddes mens biosfæren smuldrer"
(Theodore Roszak). Og sociale eller økologiske reformer i mangel af en åndelig opvågnen viser sig
at være fatal, som om biosfæren kan beskyttes, mens menneskehedens sjæl går til grunde.
"Åndelig opvågnen" betyder i sidste ende at indprente kærlighed og visdom i menneskehedens
store hjerte og sind. Uden denne transformation, vil selv de mest lovende sociale og økologiske
innovationer hurtigt blive overhalet af udbredelsen af forbrugerisme og hastig
befolkningstilvækst over hele kloden. Transformation af bevidsthed og værdier er ikke længere
en luksus forbeholdt de få, men er blevet en absolut nødvendighed for masserne.
Heldigvis, har der i det seneste årti, været rigtig mange nye initiativer til at bygge bro over kløften
mellem sociale forandringer og spirituel praksis. Innovative former for "socialt engageret
spiritualitet" skyder op fra mange retninger på én gang. Buddhistiske og hinduistiske grupper, der
tidligere blev brugt kun til kontemplative discipliner er gået på gaden, mens sociale ledere tyr til
meditationspuden i stadigt større antal. Socialt engageret spiritualitet er ikke noget nyt, selvom
det i disse får tilført nyt blod. Isha Upanishaderne, et gammelt hinduskrift, advarer om farerne ved
et liv viet udelukkende til meditation, eller udelukkende til handling, og lovpriser et liv viet til
både handling og meditation.
Rødderne til socialt engageret spiritualitet er lige så stærke i de vestlige traditioner. De jødiske
profetier artikulerer måske det største råb om retfærdighed og menneskelig værdighed som
findes i nogen hellige skrifter. Den kristne tro har en lang tradition for åndelig tjeneste. Missionen
omkring Mother Teresa har været meget synlig, og lige så inspirerende, er Dorothy Day, som
grundlagde den Katolske Arbejderbevægelse, der skabte 185 "houses of hospitality" til at sørge
for de fattige og udfordre social undertrykkelse. Thomas Merton og Berrigan Brødrene var
pionerer i deres modstand mod Vietnam-krigen.
Sikh mester Tara Singh bemærkede engang: "Menneskeheden har overlevet fattigdom, men jeg
spekulerer på, om vi kan overleve velstand." Socialt engageret spiritualitet lover godt, ikke kun
for menneskeheden skal overleve, men komme til at blomstre. Efterhånden som vi lærer at
erstatte materielle køb med åndelige skatte, vil vi bevæge os væk fra den uophørlige udvinding af
begrænsede ydre ressourcer, og vende os mod det uendelige kildespring indeni vores eget hjerte.
Således kan forbandelsen ved uhæmmet velstand udfris gennem grænseløs kærlighed.
27
Praktiske aktiviteter
Prøv så mange af de følgende øvelser som tiden tillader og find en måde hvorpå deres påvirkning
på deltagerne kan måles:
1. Guidede meditationer om, hvordan vi er knyttet til materielle besiddelser, og sociale værdier
af berømmelse og omdømme. Foreslå, forsøg at praktisere og diskuter hvordan vi kan slippe
denne tilknytning
2. Præsenter Satyana Institutets "Principper for engageret spiritualitet", og andre lignende
principper såsom Findhorn’s "Statement of Common Ground." Undersøg hvordan disse
specifikt finder anvendelse i vores liv
3. Diskussioner i små grupper for at erfare klasse-identitet og konditionering baseret på graden
af velstand og spirituel rangorden (Inspireret af Jenny Ladd og Arnie Mendel)
4. Brainstorm på praktiske gruppeprojekter i socialt engageret, spirituel aktivisme, hvor vi
forpligter os til at arbejde på et særligt socialt eller økologisk problem med principperne for
socialt engageret spiritualitet
5. Udvikling af kontemplative praksisser (meditation, bøn) som metoder til at bringe
transformative energier og indsigter ind i en bestemt konflikt eller social lidelse
6. Udforsk magten til at være vidne til social eller miljømæssig uretfærdighed (fx Kvinder i Sort)
gennem diskussion, teater og på skrift
7. Diskuter måder hvorpå dine spirituelle kvaliteter kan hjælpe med at skabe social forandring
28
Referencer til Verdensbillede dimensionen
Adams, Patch. (1998). Gesundheit: Bringing Good Health to You, the Medical System, and Society
through Physician Service, Complementary Therapies, Humor, and Joy. Rochester, VT: Healing Arts
Press.
Aung San Suu Kyi (1995). Freedom from Fear and Other Writings. London: Penguin Books.
Bond, George D. (2004). Buddhism at Work: Community Development, Social Empowerment and
the Sarvodaya Movement. Sterling, VA: Kumarian Press.
Beck, Don E. and Cowan, Christopher C. (1996). Spiral Dynamics: Mastering Values, Leadership, and
Change. Cambridge, Mass., USA: Blackwell Business.
Berry, Thomas. (1999). The Great Work, Our Way into the Future. New York: Bell Tower.
Berry, Thomas (2006). Evening Thoughts: Reflecting on Earth as Sacred Community. San Francisco:
Sierra Club Book.
Benyus, Janine M. (1997). Biomimicry: Innovation Inspired by Nature. New York: William Morrow.
Bohm, David (1980). Wholeness and the Implicate Order. London: Rutledge.
Capra, Fritjof (2004). The Hidden Connections: A Science for Sustainable Living. New York: Anchor.
Chopra, Deepak (1991). Perfect Health: The Complete Mind/Body Guide. New York: Harmony
Books.
Dalai Lama. (2010). Toward a True Kinship of Faiths. How the World’s Religions can come together.
Three Rivers Press, N.Y.
Diamond, John. (2001). Holism and Beyond: The Essence of Holistic Medicine, Ridgefield CT: En-
hance-ment Books.
Eisler, Riane. (1987). The Chalice and the Blade. San Francisco, Harper.
Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. (Colum-
bus, Georgia: Quill Publications.
Elgin, Duane. (2009). The Living Universe. San Francisco, CA: Berrett-Koehler Publishers.
Gibran, Kahil. (1962). The Prophet. New York: Alfred A. Knopf.
Harvey, Andrew. (2009). The Hope: A Guide to Sacred Activism. Carlsbad, California: Hay House.
Harner, Michael. (1990). The Way of the Shaman. San Francisco: Harper.
Jackson, Ross. (2007). A Gaian Utopia. Retrieved 1/25/2012 from www.ross-jackson.com
Jackson, Ross. (2000). Kali Yuga Odyssey. San Francisco: Robert D. Reed Publishers.
29
Klein, Allen. (1989). The Healing Power of Humor. Los Angeles: Tarcher.
Kligler, Benjamin. (2004). Integrative Medicine. New York: McGraw-Hill, Medical Pub. Div.
Keepin, Will. (2007). Divine Duality: The Power of Reconciliation Between Women and Men. Pres-
cott AZ: Hohm Press.
Keepin, Will and Harland, Maddy (Eds.). (2011). The Song of the Earth: The Emerging Synthesis of
the Scientific and Spiritual Worldviews. UK: Permanent Publications. Downloaded gratis from
www.gaiaeducation.org
Kumar, Satish. (2005. March/April) The Spiritual Imperative. Resurgence Magazine. Issue 229.
Lovelock, J.E. (1979). Gaia: A New Look at Life on Earth. New York: Oxford University Press
Macy, Joanna. (1985). Dharma and Development: Religion as Resource in the Sarvodaya Self Help
Movement. Sterling VA: Kumarian Press.
Macy, Joanna. (1998). Coming Back to Life: Practices to Reconnect Our Lives, Our World. Gabriola
Island, BC, Canada: New Society Publishers.
Markides, Kyriacos. (1985). The Magus of Strovolos: The Extraordinary World of a Spiritual Healer.
London: Penguin Books.
Melchizedek, Drunvalo. (2003) Living in the Heart: How to Enter into the Sacred, Flagstaff, Ari-
zona:Light Technology Publishing.
McDonough, W. and Braungart, M. (2002). Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Thing.
New York: North Point Press.
Næss, A. (1989). Ecology, Community and Lifestyle: Outline of an Ecosophy, Cambridge: Cambridge
Uni-versity Press.
Norberg-Hodge, Helena. (1991). Ancient Futures: Learning from Ladakh. San Francisco: Sierra
Club Books.
Russell, Peter. (2003. September/ October). Deep Mind: Beyond Science, Behind Spirit. Resurgence
no. 220.
Sahtouris, Elisabet. (1989). Gaia: The Human Journey from Chaos to Cosmos. New York: Pocket
Books
Sahtouris, Elisabet. (2000). Earthdance: Living Systems in Evolution. San Jose, CA: iUniverse Pub-
lishing.
Seed, John. (1988). Thinking Like a Mountain. Philadelphia: New Society Publishers.
Shields, Katrina. (1994). In the Tiger’s Mouth: An Empowerment Guide for Social Action. Gabriola
Island, BC, Canada: New Society Publishers.
Shiva, Vandana. (1994). Staying Alive: Women, Ecology, and Development. London: Zed Books.
30
Sivaraksa, Sulak. (1999). Global Healing: Essays and Interviews on Structural Violence, Social De-
velop-ment and Spiritual Healing. Bangkok: Thai Inter-Religious Commission for Development.
Sri Aurobindo. (1985). The Life Divine. Delhi: Lotus Press.
Suvaraksa, Sulak. (2005). Culture, Conflict, Change: Engaged Buddhism in a Globalizing World. Bos-
ton: Wisdom Publications.
Thich Nhat Hanh. (2003). Creating True Peace: Ending Violence in Yourself, Your Family, Your
Commu-nity, and the World. New York: Free Press.
Tolle, Eckhart. (2005). The New Earth: Awakening to Your Life’s Purpose. New York: Penguin
Books.
Wilber, Ken. (2001). A Theory of Everything. An Integral Vision for Business, Politics, Science and
Spirituality. Dublin: Gateway.
Wong Kiew Kit. (2002). The Complete Book of Chinese Medicine: A Holistic Approach to Physical,
Emotional and Mental Health. Rockville, MD: Cosmos Publishers.
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3
DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels
eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.
Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer
31
DEN SOCIALE DIMENSION
Læringsmål
Deltagerne vil lære at...
skabe en fælles vision for et kollektivt projekt som er knyttet til vores bioregion
forbedre deres lederevner og processer henimod inklusivitet i fællesskabet
træffe beslutninger, som alle kan acceptere og støtte
behandle konflikter og forskellighed som en kilde til idéer, holdninger og løsninger
skabe spontane og bevidste ritualer og fester
"Den næste Buddha vil ikke tage form af en person. Den næste Buddha kan tage form
af et fællesskab, et fællesskab som praktiserer forståelse og kærlig venlighed, et
fællesskab som praktiserer en opmærksom (mindful) livsstil. Dette er muligvis det
vigtigste, vi kan gøre for Jordens overlevelse.”
Thich Nhat Hanh
Oversigt
De arkæologiske beviser indikerer, at det oprindelige sociale mønster hos mennesker er at samle
sig i relativt tæt forbundne, ligeværdige, klan-størrelse “grupper” tæt forbundet med naturen. I
dag er vi nødt til bevidst at genopfinde kooperative og harmoniske måder at leve sammen på.
Derfor er det vigtige skridt mod at genopbygge en mere leveværdig, bæredygtig fremtid at samle
folk, dyrke og genopbygge meningsfulde fællesskaber og netværk i lokalsamfundene. Som
prototypiske "Leve- og læringscentre", hvor folk fra en række forskellige kulturer, åndelige veje
og økonomiske baggrunde udforsker og omfavner mangfoldighed sammen, inspirerer
økosamfund til en ny global kultur af fred og velstand. Ved at træde ind i en stadig større grad af
personlig vækst, gensidig forståelse, respekt og kærlig venlighed, med de rigtige værktøjer til at
lære dette, kan vi sætte menneskelige potentialer og opfindsomhed fri til at arbejde til gavn for
alle. Hvis vi kan skabe fred indbyrdes, i vores lokalsamfund og sociale grupperinger først, så vil
godgørende kvaliteter af venlighed, tillid og goodwill have en chance for at yngle og formere sig.
Industrialiseringen og det globale økonomiske system har medført et overforbrug og en følelse af
uafhængighed, men disse er også kommet med ubehagelige skadelige bivirkninger - såsom
aggressiv individualisme, social fremmedgørelse, grotesk afhængighed, og familiesystemer, som
går i opløsning. Det globale Syd - hvor meget af den traditionelle sociale struktur stadig er intakt
- vil endnu kunne undervise Nord i mange aspekter af et bæredygtigt liv. Den sociale organisering
32
i den traditionelle landsby, som stadig er i live i mange dele af verden, kan vise sig at være den
mest bæredygtige model at efterligne. Måske kan og vil meget af den mindre forbrugende del af
vores verdens befolkning springe over det industrialiserede, hyper-individualiserede
udviklingstrin og hoppe lige ind i en post-industriel økosamfunds fremtid, baseret på viden,
samarbejde og forståelsen af gensidig afhængighed. Det er en god grund til at fremhæve
undervisning og global udveksling som en strategi for modstandsdygtighed.
Et liv med udvidede sociale muligheder er en stor attraktion for beboere i økosamfund, og det kan
være økosamfundenes største aktiv. Inden for rammerne af fællesskabet, som økosamfundene
giver, nyder beboerne mange fordele, som ikke er tilgængelige for den barske individualist,
fordele såsom: et sikkert og beskyttet sted at opdrage sine børn, hvor en række voksne kan tjene
som rollemodeller, mere tid til familie og venner og mindre tid på stressende job eller pendling til
dem, flere muligheder for virksomhed i hjemmet (hjemmearbejdspladser) eller mindre industri,
måske som et samarbejdsprojekt med venner i lokalsamfundet; forældre finder muligheden for
at integrere faglige aktiviteter med børnepasning i hjemmet; mulighed for kreative sysler som
musik og teater med dine naboer, fælles måltider kan være et fast indslag, fælles kontor, butik, og
rekreative muligheder betyder mindre indkøb, reduceret behov for indtjening; politiske
foreninger er ofte centreret i økosamfundenes organisering; gennem opfyldelsen af vores længsel
efter meningsfulde relationer, falder forbrugerisme, misbrug og kriminalitet dramatisk;
økosamfund giver også mulighed for at integrere socialt udstødte, ældre, handicappede, og andre
udfordrede grupper på en måde, der giver dem et rigere, værdigere liv.
Ikke underligt vores forfædre spontant organiserede sig i små, overskuelige og ansvarlige sociale
grupperinger: grundlæggende menneskelige behov bliver opfyldt meget nemmere og der er mere
fritid. Dette betyder jo ikke, at et liv i et fællesskab er uden arbejde, nej, det kræver en konstant
årvågenhed i vores adfærd - en øget bevidsthed for andres behov og idiosynkrasier. Især for folk
opvokset inden for det hyper-individualiserede paradigme, og som skal tilegne sig finesserne ved
et konstruktivt, respektfuldt og gensidigt gavnligt samspil i et fællesskab, må indstille sig på en
stor selvudviklingsproces i første omgang, indtil disse fællesskabs kvaliteter medregnes som en
del af den menneskelige arv, en del af den menneskelige værenstilstand.
Opbygningen af socialt sunde, harmoniske, samarbejdsvillige samfund i et ikke-traditionelt miljø
(til forskel fra traditionelle landsbyer) er en opdagelsesrejse hvis enorme udfordringer ikke bør
undervurderes: At genforbinde sig med hinanden på tværs af barrierer, misforståelser og
fejlkommunikation kræver en klar, rolig, fast og modig vilje. En af de mest citerede og almindelige
årsager til fiaskoer i økosamfund eller andre tilsigtede kommunale projekter er konflikt. Derfor
vil et vellykket fællesskab og samfund nødvendigvis medføre en helende proces, hvor vi træder
ud af de cyklusser af smerte og vold, der har kørt gennem menneskets historie og tage ansvar for
iværksættelsen af nye mønstre; faktum er, at denne helende proces er nødvendig, og sund, man
kan undervise i konstruktive sociale færdigheder og man kan lære dem! Fredelige, produktive
menneskelige relationer kan være et bevidst, velovervejet valg i stedet for at være overladt til
tilfældigheder.
EDE’s sociale dimension introducerer disse livsvigtige spørgsmål og tilbyder redskaber og
færdigheder, der er nødvendige for effektivt at håndtere dem. Økosamfund, som essentielle
modeller for bæredygtige samfund, giver unikke muligheder for udvikling og implementering af
33
et nyt sprog og nye teknikker som hjælp til at bringe de finesser for menneskelig interaktion op
til overfladen, hvor de kan undersøges, arbejdes med og forfines. Gennem denne del af pensum,
ønsker vi at dele så meget som muligt af mængden af visdom, der er blevet samlet af mennesker i
fællesskabssammenhænge. Vores mål er at fremme skabelsen af nye fællesskaber og fornyelse af
eksisterende. Fællesskaber blomstrer, som de mennesker, som lever i dem, blomstrer!
EDE’s sociale dimension behandler vigtige aspekter for den menneskelige eksistens i de følgende
fem moduler:
Modul 1 - Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed diskuterer de
grundlæggende principper for at opbygge samfund og underviser i de værdier og
færdigheder, der bidrager til at fremme en atmosfære af tillid.
Modul 2 – Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning er en rejse ind i at
lære kunsten i beslutningstagning, konflikthåndtering, og den effektive ledelse af
grupper.
Modul 3 – Ledelse og personlig udvikling tilbyder undervisning i at skelne mellem
'magt indefra' og 'magt over', og udvikle lederevner som en vigtig del af at tage ansvar.
Modul 4 – Kreativitet, kunst, ritualer, og fejring beskriver, hvordan samfund og
enkeltpersoner kan vække deres kreative evner til fest.
Modul 5 – Uddannelse, sociale netværk og aktivisme tager et kig på de dimensioner
af viden og bevidsthed om, at forbinde os til tidligere og fremtidige generationer, samt til
lokalsamfund over hele verden.
Referencer til den Sociale Dimension: Hinsides Dig og Mig (Beyond You and Me)
Hinsides Dig og Mig: Socialt Værktøj til at skabe fælleskab (på engelsk) er den sociale bognøgle i
Gaia Education’s serie af ”Fire Nøgler til Bæredygtige samfund Overalt på Planeten” Four Keys to
Sustainable Communities Everywhere on the Planet. Hent gratis fra www.gaiaeducation.org
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3
DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels
eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.
Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer
34
Modul 1: Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed
Læringsmål
At udnytte den enorme kraft for social forandring, der ligger i opbygningen af fællesskab
At få social mellemmenneskelig viden om at starte et fællesskab, herunder: at organisere
en kernegruppe, at skabe en fælles vision, at skabe sammenhængskraft, og indgyde en
atmosfære af tillid og goodwill
At indarbejde kærlighed og hjerte i alt, hvad vi gør
Udvikle kvaliteter som tilgivelse, empati, og forsoning i vores relationer med andre
Værdsætte mangfoldighed og være klar til at se den rigdom det giver vores liv
Indhold
"Vær aldrig i tvivl om, at en lille gruppe af engagerede borgere kan ændre verden, ja
det er det eneste, der nogensinde har."
Margaret Mead
Styrken ved at skabe fællesskab
At opbygge et fællesskab kan gøre hele forskellen! Der er en "fællesbevidsthed", som er langt
klogere end noget enkelt individ, der er et gruppepotentiale langt større end nogen solo indsats.
Vi lever i samfund som allerede er en del af ”The Web of Life”, så det er op til os om vi anerkender
dette faktum og tager ansvar for at skabe et godt sammentømret, positivt udtrykt form for dette
netværk eller fællesskab.
At respektere Livet betyder i det væsentlige en bevidst omsorg for fællesskab på alle niveauer.
Selvom vi koncentrerer os om opbygningen af fællesskab i den menneskelige verden i denne del
af pensum, er de kvaliteter, der kræves for at gøre dette, dybest set de samme for vores relationer
med naturens verden. Forbindende måder at tænke og handle på er nødvendige på alle områder.
Udvikling af en stadigt finere kapacitet til følsomme observationer og kommunikation er
trædestenene. At klatre ud af et rum med fordomme, hvor vi føler, at vi allerede kender det hele,
giver os mulighed for at opfatte på ny.
Dette vil bringe den sande individualitet frem, alles særlige individuelle gaver. Samarbejde og
fællesskab opstår derefter hurtigt. Opbygning af en ny global kultur er det akkumulerede produkt
af en masse individuelt og kollektivt arbejde.
Start: Fællesskabets sammenhængskraft
Stærke fællesskaber vokser fra stærke individer. Det er ofte nemmest at starte et nyt projekt med
en lille, men dedikeret kernegruppe. Fællesskaberne finder sammenhængskraft i en fælles vision,
35
der er enkel, klar og autentisk. At formulere og nedskrive denne fælles vision er et af de første mål,
som skal gennemføres, når du starter et fællesskab. Når det kollektive formål og de dybeste
værdier er afgrænset og accepteret af alle, giver dette en sund grobund for opbygning af en
gruppe. Som Diane Leafe Christian siger, at visionen skal udtrykke noget hver og en fra gruppen
kan identificere sig med, er inspireret af og forpligtet på. Forskellige teknikker kan bruges til at
sikre, at alle bidrager til visionen (f.eks. Fremtidsværksteder).
Venskab, omsorgsfuldhed, gensidig støtte: det er de menneskelige kvaliteter, som binder en
fællesskab sammen. I en atmosfære af tillid, flyder processerne med lethed, latter og masser af
sjov. Men tillid skal dyrkes. Tillid vokser fra dyb hjerte-til-hjerte kommunikation. Hvis vi tillader
os selv at blive set af andre autentisk, med vores svagheder og styrker, hvis vi taler fra vores hjerte,
opstår tillid naturligt. En følelse af gruppevelvære bliver skabt. Det er en fascinerende
opdagelsesrejse, som vi går videre på sammen. Et samfund er meget ligesom en have: Hvis
menneskelig interaktion bliver næret og passet på, vokser dets frugter.
Integrere hjertets kvaliteter, såsom venlighed og empati
I alle samfund, er sociale strukturer en nødvendighed, og de afspejler de forskellige aspekter af
den menneskelige natur. Vi er nødt til at integrere vores hjerter, følelser, sjæl og ånd med vores
sind for at finde løsninger, der omfavner livet. Vi har brug for tid og plads til det visionære arbejde,
til praktisk snak og beslutningstagning, til det kreative følelsesmæssige udtryk i den større
gruppe, men også med intime venner, til fest og stilhed, og sidst men ikke mindst, til at arbejde
sammen. I mange grupper, fokuseres på indholdet (hvad der bliver sagt, sagen der drøftes), mens
processen (de følelser, der opstår inden for gruppen, afhængigt af om dybere behov bliver opfyldt)
negligeres. Dette tenderer til at ske, fordi folk er bange for at fare vild i uproduktive
følelsesmæssige udtryk. Dog kan følelser underminere effektiviteten i en gruppe, hvis de
stagnerer, eller tværtimod, skubbe en gruppe fremad, hvis de udtrykkes med skønhed, værdighed
og magt.
Til dette, er forskellige teknikker blevet udviklet, og det er vigtigt at finde den "rigtige form" i de
såkaldte finansielle og kulturelle sammenhænge, vi befinder os i. Historiefortælling og daglige
tider til udveksling og refleksion er gode måder at integrere et hjerte-niveau. Drømme, udvekslet
eller handlet ud, kan illustrere de ubevidste ophobede kollektive problemer. Ikke-voldelig
kommunikation, Co-counseling og "Forum" er metoder, der fremmer en selv-undersøgende
atmosfære af kommunikation. Musik, spil og latter er uvurderlige i vores proces med at lade vore
hjerter åbne op og blive legende igen blandt vore medmennesker.
Forsoning og tilgivelse
I opbygningen af et fællesskab, vil det at vokse sammen til tider være smertefuldt. Det er en dyb
kunst at lære at tilgive og bede om tilgivelse. Det er som om det er nødvendigt med en løbende
mental oprydningsproces, sammenflettet med vores hverdag, så det ikke ender i en tilstand af
bitterhed.
Der er den mindre smerte ved et hårdt ord, en utålmodighed eller en vrede. Hvilket hænger
sammen med storskala smerter fra menneskets historie, der kommer fra misbrug, tortur,
voldtægt og mord. I mange lande, er lokalsamfund og enkeltpersoner, der står for fred, stærkt
truet. At se ned i dybet af menneskets ondskab kan være skræmmende, og vi er tilbøjelige til at
36
vige tilbage og benægte det, at holde det skjult. I fællesskaber, kan vi skabe et rum mellem os, der
er i stand til at udtrykke dyb smerte. Blot at lytte til historier fra ofre og gerningsmænd tillader
dels tårer at flyde og dels healing at begynde. Den "sandheds- og forsoningsproces", som Sydafrika
har været igennem efter traumet apartheid viser vej til en fredelig transformation.
"Tilgivelse gør det muligt at huske fortiden uden at blive holdt som gidsel af den.
Uden tilgivelse er der ingen fremskridt, ingen lineær historie, kun en tilbagevenden til
konflikt og cyklusser af konflikt. Dette er en meget gammel lektie. "
Desmond Tutu - fra indledningen til "Tilgivelse og Forsoning"
At omfavne mangfoldighed
Økosamfund fokusere på ideen om " enhed i mangfoldighed", som kombinerer fremvæksten af
stærke individer med evnen til at skabe synergi gennem deres unikke gaver, så de kan realisere
deres drømme sammen. For at nå frem til synergi (hvor resultatet er mere end summen af
delene), er vi nødt til at bringe det bedste frem i hinanden. Vi er nødt til at være lige så nysgerrige
efter andres behov, visioner og talenter, som om vores egne. Vi er nødt til at praktisere kunsten at
glædes ved andres skønhed. I et samfund, har hvert menneske sit unikke sted og opgave. Ligesom
i Naturen, er alle dele af en levende organismer indbyrdes forbundne og kommunikerer med alle
de andre dele.
Gennem historien, har vi brugt vores etniske, religiøse og kulturelle identiteter til at adskille os
fra andre. I dag hvor monokultur indsnævrer mangfoldigheden i vores samfund, værdsætter vi
vores forskelle som skatte af erfaring og visdom, vi kan trække på. Når vi skaber dialog i
rundkredse, symboliserer vi de mangfoldige synsvinkler, udtryk og synspunkter, der findes alle
centreret om det samme mål. Alle har potentielt en del af den større sandhed.
At skabe et fællesskab
Efter at kernegruppen er blevet nedsat, kan det at tiltrække en større gruppe lettes ved følgende
proces:
Vi kan finde inspiration hos eksisterende fællesskaber: Besøg, kommunikation, og
indoptagelse af processer fra eksisterende fællesskaber kan medvirke til at skabe en
klar, konkret vision og en afprøvet og på den måde sand metode til succes.
Når jorden er erhvervet, vil det at være vært for en Økosamfunds (EDE) eller et
Permakultur Design Kursus producere flere reelle planer, fulde af kreative ideer. Disse
Design Kurser bidrager også til at indgyde en positiv energi og fest. Nogle af deltagerne
bliver måske efterfølgende og hjælper med den videre virkeliggørelse.
Kurser i facilitering og konfliktløsning vil bidrage til at skabe effektive
beslutningsstrukturer.
Det næste skridt synes at være organiseringen af arbejdsgrupper og uddelegering af
opgaver.
37
Udnævnelse af et sekretariat, og påbegyndelsen af regelmæssige møder for alle er næste
punkt på dagsordenen.
Det kan være vigtigt på et tidligt tidspunkt at etablere en månedlig "afgift," for at sikre, at
deltagerne er seriøse ift. projektet.
Under hele denne proces, er det meget vigtigt at opretholde en følelse af fest; hele tiden
at re-vitalisere gruppens motivation, da den kan opleve en lang og tidskrævende
udviklingsproces, der kan tage år.
Referencer til dette modul
Oversigter
Communities Directory - Fellowship of Intentional Community, opdateret regelmæssigt
Eurotopia: Directory of Intentional Communities and Ecovillages in Europe
Videos
Visions of Utopia - Community Catalyst Project, 2002
The Future of Paradise - David Kanaley
Straight from the Heart - Findhorn Foundation, 1995
DVD’er fra mange økosamfund se www GEN
Praktiske aktiviteter
Bevidst praktisere fællesskabs opbygning ved hjælp af de følgende metoder, og udvikling af
måleredskaber til at måle deres nytte og fordele.
1. Dele og analysere vores observationer af, hvad der foregår i gruppen.
2. Drømmegengivelse og fortælling.
3. Deling af personlige historier.
4. Rundkreds gruppemøder ved hjælp af en talestok.
5. Forum (fra ZEGG i Tyskland).
6. Co-counselling (rådgivning).
7. Søgning efter fælles værdier og en fælles vision.
8. Holde et "Fremtidsværksted", som er udviklet af Robert Jungk (se Ecovillage Living).
9. Case Studies: Læse organisatoriske dokumenter fra andre fællesskaber.
10. Lære nye lege og spil (www.commonaction.org / gamesguide.pdf)
38
Modul 2: Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning
Læringsmål
Udvid rækken af definitioner af "beslutningsregler", der kan fungere som alternativer til
"enstemmigheds konsensus" beslutninger
Opleve processen direkte med at facilitere beslutninger
Spille rollen som facilitator i deltagelses-processer og forstå, hvordan det adskiller sig fra
traditionel, autokratisk ledelse
At praktisere grundlæggende medfølende ikke-voldelig kommunikation og hvordan man
kan håndtere konflikter
Aktivere cyklisk planlægning, beslutning, feedback, refleksion og evaluering i
samfundslivet
Indhold
Alle bosætninger, herunder økosamfund, har brug for at finde ud af at styre sig selv. Siden
økosamfund udtrykkeligt forsøger at udforske nye måder at bringe folk sammen på, der
tilskynder en åbne kreativitet og naturlig ledelses kapacitet (se Modul 3), kræver det ledelse, der
understøtter denne intention. Dette modul fokuserer på den interne socio-politiske organisation
af økosamfund, herunder nogle af de almindeligt forekommende vanskeligheder, og de
færdigheder, der fremmer en smidig proces. Deltagelses-teknikker giver folk en stemme i de
beslutninger, der påvirker deres liv. Vi er nødt til at lære effektive kommunikationsværktøjer for
at være effektive medlemmer af enhver gruppe.
Konsensus beslutningsprocedurer
Konsensus beslutninger overgår reglen om flertalsdemokrati i et forsøg på at nå frem til en
beslutning, som alle medlemmer af gruppen kan støtte. Processen hviler på den grundlæggende
tro , at hver person har et stykke af sandheden. Derfor må hvert enkelt medlem af gruppen gives
plads og tid til at blive hørt. Enkelte personer er ikke tilladt at dominere gruppen, i konsensus,
som i økosystemer, hver enkelt styrer og er selv styret af det større samfund i et net af gensidige
relationer.
Konsensus er en beslutningsproces-regel, og bør som sådan tilpasses gruppens behov og mål.
Variationer af konsensus-regler går fra enstemmighed til super-flertal. Målet er at opnå den bedst
mulige løsning i forhold til vigtige spørgsmål.
For at påberåbe sig den magt og magi som konsensus har, skal følgende værdier og elementer
være på plads: en grundlæggende informeret forpligtelse til konsensus processen, villighed til at
dele magten, et fælles formål og effektiv facilitering, herunder brug af dagsordener og
grundregler.
39
Grupper er også nødt til at skabe rum for feedback, refleksion og evaluering. (Hvad gik godt? Hvad
kunne gøres bedre? Hvordan vil vi forbedre det? Hvordan har vi det som individer og som en
gruppe?)
I en konsensus proces, stemmer man ikke. Idéer eller forslag er introduceret, spørgsmål stilles,
bekymringer diskuteres, og til sidst kommer vi til afgørelsen. Ved en beslutningstagning, har en
deltager i en konsensus gruppe tre muligheder:
At give samtykke: Når alle i gruppen (bortset fra dem stående til siden), siger "ja" til et
forslag, er konsensus opnået.
At stå til side: En individuel står til side, når han eller hun ikke kan støtte et forslag, men
mener, at det ville være godt for resten af gruppen at vedtage det.
At blokere: Dette forhindrer afgørelsen i at gå fremad, i det mindste for en tid. Bør kun
ske, når man virkelig mener, at det verserende forslag, hvis det vedtages, vil overtræde
moral, etik eller sikkerhed for hele gruppen.
Alternativer til enstemmighed, kan være: konsensus-minus-en, super flertal, 75% flertal, eller
hvad som føles passende til situationen.
Andre metoder til beslutningstagning
For nylig har der været en vis bekymring ved at bruge konsensus som beskrevet ovenfor til at
træffe beslutninger i demokratisk organiserede grupper på mange niveauer. En persons evne til
at blokere en beslutning kan producere mere utilfredshed og konflikter i gruppen end de
demokratiske løsninger, det var meningen, det skulle skabe, hvilket fører til dyb demoralisering
eller manipulation fra personer, der har tilvalgt processen for at kontrollere den. To nye metoder,
som er blevet vedtaget af nogle grupper til at løse dette problem er Holokrati og Sociokrati, eller
Dynamisk Ledelse. Beslutninger træffes i dobbelt loop cirkler med bemyndiget repræsentation,
fir at adskille afgørelser vedrørende snævrere fokuserede arbejdsgrupper fra dem, der vedrører
hele organisationen. Disse grupper træffer deres beslutninger baseret på, hvad der kaldes
"samtykke", som indebærer, at gruppen kan gå videre med den bedste beslutning, de kan nå i
øjeblikket med den forståelse og begrænsning, at det kan ændres til enhver tid i henhold til
feedback-foranstaltninger, som gruppen definerer sammen. Denne proces skaber en
tilbagevendende cyklus af beslutning, handling, måling, som åbner mulighed for at forbedre og
finjustere resultaterne over tid efter gruppens behov.
Facilitering
"Facilitere" betyder "at gøre nemt." Facilitatoren gør, hvad der er muligt for at gruppens opgave
nemmes. Hun / han er en "tjener-leder," der tjener gruppen ved at lede med hensyn til gruppens
beslutningsproces. Facilitatoren har fuld tillid i gruppen, men ingen magt. Facilitatorens ansvar
omfatter:
have en bevidsthed om gruppens behov og mål
forberede mødested; bringe nødvendigt udstyr (penne osv.)
at skabe en atmosfære af tillid og sikkerhed
sikre balanceret deltagelse
40
at sikre, at dagsordenen er anerkendt
holde gruppens energi koncentreret om opgaven
identificere konflikt og foreslå processer til at løse den
indsamle aftaler; teste om der er konsensus
afslutte mødet
udforme passende opfølgningsaktiviteter
Med lidt træning kan de fleste af os lære at facilitere godt. Det er godt at skifte roller i gruppen på
en legende måde. Kvaliteter hos en god facilitator omfatter tålmodighed, følelsesmæssig balance
og fysisk udholdenhed samt evnen til at lytte godt og at formulere og kondensere tanker præcist
og velformuleret. Vi har brug for fleksibilitet og vilje til at eksperimentere, og have en positiv
holdning til problemløsning og mennesker. At dyrke integritet, humor og personlig varme samt
vores kapacitet til at integrere kritik er vigtige kvaliteter til at sikre, at vi vokser i vores evne til at
tjene gruppen godt.
Kommunikationsevner
De færdigheder, der er beskrevet her, er stærkt relateret til ikke-voldelig kommunikation (M.
Rosenberg), men også inspireret af buddhistiske lærere som Thich Nhat Hanh og andre. At
kommunikere fra hjertet, er essentielt i opbygningen af fællesskabet. Formålet er her at styrke
vores evne til at reagere med medfølelse i forhold til andre og til os selv, og især i
konfliktsituationer. Vores personlige ansvar for, hvordan vi handler og reagerer på andre skal
pointeres. At øve sig i dyb lytning skaber respekt, opmærksomhed og empati. Ved at bruge ord
hensynsfuldt, med kærlig venlighed, øver vi generøsitet og skaber tillid blandt mennesker.
Gennem konfliktløsning læres kunsten at udtrykke omhyggelige observationer uden evaluering,
og det er et godt udgangspunkt. Det næste, vi er nødt til at blive bevidste om er vores følelser og
lære at læse dem som indikatorer, der viser, om vores behov bliver opfyldt eller ej. Vi kan udtrykke
vores følelser uden at bebrejde eller angribe andre. Dette medvirker til at minimere
sandsynligheden for defensive reaktioner i andre.
Ved at træne i at identificere vores egnes og andres dybere behov kan vi klart formulere, hvad vi
ønsker. Det indebærer at fremsætte klare anmodninger uden at kræve dem opfyldt. Alle
mennesker har de samme basale behov - dette gør det muligt at forbinde os med hinanden og
finde gensidig forståelse på et dybt plan. Når vi fokuserer på præcisering af, hvad der bliver
observeret, følt og er behov for, snarere end på at diagnosticere og dømme, opdages skønheden i
vores egen medfølelse. Dette er nøglen til at skabe et flow mellem os og andre, baseret på en
gensidig given fra hjertet.
Når vi bliver i stand til at modtage kritiske og fjendtlige budskaber uden at tage dem personligt,
uden at opgive eller miste vores selvværd, så ved vi, at vi er på rette spor.
41
Håndtering af konflikter
Konflikter er uundgåelige. De hører med til vores liv som storme i det omskiftelige vejr. Faktisk er
forskelle i grupper med stor diversitet både et tegn på sundhed og en invitation til kreativitet. Den
vigtigste lektion er at ændre vores holdning fra at undgå konflikter til at se på dem med interesse
og åbenhed. Det betyder, at træde ud af et "vinder-taber" og ind i et "win-win"-perspektiv. Win-
Win løsninger bliver mulige, efter at alle involverede parter i en konflikt er blevet hørt og forstået.
Ofte, når vi betragter en situation som "konfliktfyldt", betyder det, at vi har mistet vores sans for
forbundethed, for tilhørsforhold, eller for at blive forstået. Før du udtrykker enighed eller
uenighed med nogen udtalelser, så prøv at lytte til, hvad personen føler og har brug for. I stedet
for at sige "Nej", så sig, hvad det er for behov, du har, som forhindrer dig i at sige "Ja." Hvis du føler
dig ked af det eller vred, så bliv klar over de dybere behov, som ikke bliver opfyldt, og hvad du kan
gøre for at opfylde dem, i stedet at tænke på hvad der er galt med andre eller dig selv.
Hindringer for harmonisk samspil omfatter: følelsesmæssige allergier, rang og privilegier,
kulturelle og strukturelle rødder i konflikter, sladder, personlige angreb og kynisme.
Referencer til dette modul
Internet
Center for Ikkevoldelig Kommunikation - www.cnvc.org - Bøger, bånd, kurser mv.
Community at work - www.communityatwork.com - Workshops om faciliterings færdigheder,
organisatorisk udvikling og mere
Institut for Kulturelle Anliggender - www.icaworld.org - Facilitering og gruppe proces træninger
rundt om i verden
International Association of Facilitators - www.iaf-world.org - Sponsorer en årlig konference,
gruppe ledelse LISTSERV, publikationer
International Association for offentlig deltagelse - www.iap2.org - Kurser og publikationer
relateret til effektiv borgerinddragelse
International Institute for Facilitation og konsensus - www.iifac.org - Beatrice Briggs, direktør.
Web-site, elektronisk månedlig publikation, kurser
Process Work Center - www.processwork.org - Kurser baseret på arbejdet af Arnold Mindell
Holokrati hjemmeside kan findes på www.holocracy.org
Sociokrati hjemmeside er www.sociocracy.net
42
Praktiske Aktiviteter
Man kan undervise i, modellere og praktisere faciliterings færdigheder under hele uddannelsen
ved at bruge planen, at handle, måle, cirkulere. Det er en god idé for træneren at tildele roller og
opgaver for at lette processen gennem hele kurset, og give arbejdsgrupper nogle fiktive scenarier
at praktisere med. Disse roller og opgaver kan omfatte, hvad der er relevant:
dagsordensplanlægning, klargørelse af møderummet, oprettelse af grundregler og
beslutningsproces- regler, samlet evaluering, skabe et samarbejdende miljø, der beskæftiger sig
med flere formidlerroller, redskaber til opbygning af selv-bevidsthed, at skabe et "tænkende"
miljø, gruppedynamik og opbygning af facilitator færdigheder. Hvert kursus vil bruge en
facilitator, der vil hjælpe gruppen i det daglige "check-ins" og "sharing" med og blandt deltagerne.
På et tidspunkt vil facilitatoren lade andre overtage denne kritiske rolle og planlægge, handle og
måle deres præstationer. Modul instruktører vil også mødes dagligt for at overvåge og integrere
faciliterings-muligheder i læseplanen.
43
Modul 3: Ledelse og personlig udvikling
Læringsmål
Forstå forskellene mellem undertrykkende magt og kreativ kraft
Udvikling af begrebet personlig udvikling og “empowerment” hos sig selv og andre
Praksis i, hvordan en gruppe af kraftfulde individer kan arbejde sammen i organiske
mønstre med delt ansvar
Afdække bevidsthed og skabe forandring omkring spørgsmål om rang, magt og
privilegier
Udvikling af evnen til at tage ledelsesroller i grupper ved at integrere nye lederevner
Indhold
Status quo for magtforhold i vores globale system i dag, har ikke ført til fred, retfærdighed eller
rigdom for de fleste beboere på denne planet. Menneskelig magt er blevet forbundet med ondskab
og fremmedgørelse. Men magt i sig selv er hverken godt eller dårligt. Vi mennesker er bevidste
væsener, begavet med en fri vilje og et frit valg, og som sådan ville det at gøre op med vores magt,
være at benægte vores ansvar. Magt er her defineret som vores evne til at skabe, opretholde,
ændre og påvirke mennesker, grupper, systemer og livet selv. Det er vores evne til bevidst at
bidrage til evolutionsprocessen. For at kunne tage en positiv holdning til øget indflydelse, er vi
nødt til at skelne mellem to former for magt: Repressiv magt, som dominans over liv og kreative
kraft, som en integreret del af den kreative livskraft selv.
Undertrykkende magt
Undertrykkende magt undertrykker livskraften i individer, samfundet og naturen.
Undertrykkende magt har sine rødder i et verdenssyn baseret på frygt og mistillid. Der er et sæt
af antagelser, som er fremherskende i den globale kultur, der synes at gøre valget af
undertrykkende magt fornuftigt:
Der er ikke nok til alle på denne planet
Verden består af separate enheder
I den darwinistiske kamp for overlevelse, vil kun de stærkeste vinde, og derfor vil
mennesker altid handle til deres egen fordel
At være fornuftig betyder at gøre ting, vi ikke ønsker at gøre
Forsvar er nødvendigt for os for at overleve i dette barske miljø; andre vil drage fordel af
enhver svaghed vi viser
Ved at vi imidlertid, i stor skala beskytter os mod uønsket feedback fra vores omgivelser, går vi
glip af vigtige oplysninger. Vi er nødt til at åbne op for at blive sunde dele af et sundt miljø.
44
Kreativ magt
Kreativ magt indebærer en gave fra vores individuelle visdom og skønhed til at fremme livets
proces. Kreativ magt er ikke en egenskab, vi ejer, men derimod processer, som vi åbner op til.
Antagelser som forbedrer væksten af kreative kræfter er:
Vores planet er i det væsentlige, et sted med overflod, hvis den styres med visdom
Livet tilbyder os konstant de bedste muligheder for vækst
bæredygtige løsninger er dem, der opfylder behovene hos alle involverede, hvilket fører
til win-win situationer; Win-win-løsninger er altid mulige
holdbare løsninger er nødvendigvis baseret på respekt for de behov, som alle levende
væsener på vores planet har
Mennesker har de samme grundlæggende behov i hele verden (mad, husly, meningsfuldt
arbejde, kærlighed og respekt)
Genvinde vores Kraft
Det globale system genererer en følelse af håbløshed og fortvivlelse i mange. Mange af os har
"givet op", undertiden ganske subtilt, bade I forhold til os selv og I forhold til vores overlevelse
som en race på denne planet. Massemedierne fodrer os med misinformation og en billig
efterligning af det virkelige liv, og vi lader det ske. Men hvis vi ser på tingenes tilstand, ser det ud
til, at tiden er mere end moden til at vågne op og genvinde vores personlige magt/kraft og vores
håb.
Modtagelighed kombineret med årvågenhed overfor virkeligheden vil give os værdifulde
oplysninger om, hvad vi skal gøre. Kreativ magt vågner, når vi derefter lader vores naturlige
talenter udtrykke sig gennem os så godt vi kan. Fællesskabet kan spille en central rolle i denne
proces. Feedback fra dem omkring os, er afgørende. Hvor opfatter andre at vores styrker og
svagheder ligger? Også dette, at økosamfund tilbyder os rige muligheder for selvudfoldelse i nye
og ukendte områder af livet. Vi føler os stærkt motiveret, når vi stoler på, at den gaven vi bringer,
bliver set, værdsat og genererer velvære for alt, vi elsker.
Græsrods-magt
Der er mere end nok ansvar for alle at tage på hans eller hendes skuldre. At påtage sig lederskab
indenfor et område betyder først og fremmest, at påtage sig et meget nødvendigt arbejde. Når vi
oplever den udfordring at lede en gruppe selv, bliver vi taknemmelige for ledelse. Vilde gæs giver
os et kraftfuldt udtryk for denne idé: der er altid en gås, der flyver op foran, for at vise retning og
for at skabe opdrift for de andre. Og så snart fører gåsen trættes, tager en anden dens plads.
Lektion: Vi er stærkere som en gruppe. I fællesskaber er alle inviteret til at påtage sig lederroller
indenfor deres naturlige ekspertise.
I opbygningen af et fællesskab, er grænsen mellem undertrykkende og skabende kraft en fin linje,
og hovedårsagen til konflikt. Lederskab er nødt til at ændre sig i harmoni med gruppens behov og
situation, samt udviklingen i naturlig autoritet hos dens medlemmer.
45
Det er meget vigtigt at skabe gennemsigtighed om rang og privilegier. Mennesker med rang er
nødt til at være særligt i stand til at integrere og arbejde med kritik.
I mange samfund, vokser myndighed ikke naturligt og med fleksibilitet udfra talentet og den
individuelle visdom, men i stedet er myndigheden bestemt af faktorer som rang og privilegier som
sprog, køn, kulturel opdragelse, uddannelse, og farven på vores hud. Vi er nødt til at erkende og
overvinde disse begrænsninger for at kunne høste det fulde menneskelige potentiale! Den
virkelige nøgle til 'græsrods magt' er det højest mulige udtryk for medfølelse og venskab. Det er
at stille sig op mod undertrykkelse, selv når ofrene ikke stiller op for sig selv.
Kreativ ledelses kvaliteter
Tjener overfor både vores personlige samt samfundets liv
Formidling af vores gaver i form af skønhed og topkvalitet
At være klar overfor os selv og andre om de intentioner, vi har
At være i tjeneste, for at tilbyde os selv uden at forvente afkast
Selverkendelse, at være gennemsigtig om vores svagheder og styrker
At se den anden som en lærer
At være i stand til hurtigt at se det større billede
Forsøge at finde sandheden i alle synspunkterne inden for den nuværende ramme
Opmuntre andre til at blive ledere
At vide, at forandring er kontinuerlig, lade tingene være og studere øjeblikket
At følge begivenhederne i livets naturlige udfoldelse
Bringe bevidsthed ind i alle situationer, ved at acceptere i stedet for at dømme
46
Praktiske aktiviteter
Opdel gruppen i mindre grupper på tre eller fire medlemmer hver for at diskutere én af de
følgende emner. Efter drøftelserne briefe med hele gruppen. Udvikle måleværktøjer til at vurdere
effekten af disse aktiviteter for enkeltpersoner og grupper.
1. Del og analyser vores observationer af, hvad der foregår i gruppen for at kortlægge et
eksisterende rangordningssystem for gruppen. Spørg: Hvordan ville "samfundet"
rangordne denne gruppe? Hvordan rangordner gruppen sig selv?
2. Arranger gruppen i en sund organisme med fælles lederskab. Spørg: Hvem ville tage på
lederskabet i hvilken sammenhæng? Tilpas til den aktuelle opgave.
3. Ved hjælp af teater teknikker, tag tid til at afspejle de arketypiske kvaliteter, en person
personificerer. Diskuter først, hvilke arketyper, som er til stede.
4. Udveksling af 'magt/kraft historier' om oplevelser af situationer, hvor vi følte os stærke
og udførte ekstraordinære bedrifter. Hvad, hvordan, med hvem, hvornår, hvad var vores
rolle?
5. Skab kunst til at udtrykke personlig kraft. Spørg: Hvordan føles det?
Øve lederroller i gruppen, hvordan ser lederskab ud? Og hvad betyder det i denne gruppe?
47
Modul 4: Kreativitet, kunst, ritualer og fejring
Læringsmål
Brug af Kunst som et vidunderlig medium for personlig og gruppers udvikling, vækst,
healing og transformation, der kan bruges af mennesker på alle niveauer
Genvinde den grænseløse kreativitet som vores sande natur, som en strøm fra en
universel kilde, ligeså naturlig som blomstring hos blomster
at skabe smukke og stimulerende miljøer, hvor inspiration, intuition og kreativitet er
forbedret og flydende, som en hyldest til livet
Designe og organisere fejringer og festligholdelse som et udtryk for gruppe kunst, lære
den erfaring at det at leve i fællesskab giver medlemmerne mulighed for at udvikle en
kultur, hvor man fejrer livet
øve den højeste form for kreativitet, både individuelt og i fællesskab, så vores liv bliver
kunstværker
Indhold
Kunst er ikke kun for kunstnere: Det er en måde at tilføje skønhed, ynde, og fest til alt vi gør. At
skabe kunst er et middel for folk til at udforske og udnytte en universel kilde til kreativitet - kilden
til selve livet. Efterhånden som folk bliver mere tilpas ved at udtrykke deres drømme, håb, ønsker
og visioner gennem kunstneriske udtryk, så bliver livet til en farverig fest, udgående fra en evig
fornyende kreativ kerne. Denne aktive kunstneriske forbindelse til den Livets kreative kilde er en
effektiv måde at starte personlig vækst, healing og transformation.
I en fællesskabs struktur, eksisterer kreative muligheder for at kunne blive smeltet ind i en vision
og formål som er større end det enkelte selv, så den enkelte kan opløse personlige og selvpåførte
begrænsninger. Hvis kunstneren arbejder i isolation, vil der ikke skabes en bredere bevægelse;
kunstneren skal vide, hvordan man kan deltage i og nyde andres kunst, blive sansende på
elementer fra det kollektivt ubevidste - beskeder, informationer eller symboler for fællesskabet
som helhed.
Begrebet "kollektiv kreativitet" står i modsætning til ophøjede enestående kreative talenter, og
trives på de akkumulerede fordele ved synergi mellem alle dem, der bidrager til arbejdet. Givet de
rette betingelser, kan en sådan synergi give genlyd i hele samfundet, opløfte alt til en stigende
strøm af kollektive kreativ udfoldelse. Dette svarer til den bevidsthed, som svulmede i de rustikke
værksteder i den første renæssance, som blev animeret af de kraftige udvekslinger mellem mange
'mestre'.
Dette opløftende fænomen kan også bevidst sås i den frugtbare kreative muld i nutidens
økosamfund. Når Kunst ikke længere bare er en deltids-hobby, men i stedet vokser til en fuldtids-
holdning til livet, så kan væksten af håndværk, håndværksindustrier, studios, værksteder, og
48
mange forskellige former for kunstnerisk udtryk tilvejebringe en kilde til fysisk, såvel som åndelig
næring. Økosamfunds baseret kunst vil bestræbe sig på at inkarnere udviklede koncepter for
skønhed, harmoni og ynde i overensstemmelse med dybe økologiske og åndelige værdier, og
samtidig være udtryk for kulturel mangfoldighed, som er unikke fejringer af et bestemt sted på
jorden.
Fester er vigtige sammenhængskraft i ethvert samfund. Det er gruppe-identitet aktiviteter, som
vi er nødt til at genlære, omforme, og genoplive i overensstemmelse med det nye verdenssyn, som
er ved at opstå. De er en gruppes udtryk for kunst og kreativitet. Fejring af årstider, kosmiske og
globale begivenheder og dage eller ceremonier er kollektive kunstformer som næres ved at leve i
bevidste samfund. Fejring af glæden ved at være i live med musik og dans behøver ikke en særlig
lejlighed, hvert økosamfund har brug for en scene! I mange år har økosamfund udviklet rammerne
for en fælles global kultur, der har meget at tilbyde, da de sammenfletter gamle tidløse idéer ind i
moderne nye sammenhænge.
Rejs til alle økosamfund i verden, og der vil du se en række kunstneriske kreative udtryk: sang,
dans, teater og musik, og alle former for ritualer, ceremonier, og fester. Kunst som terapi, kunst
som personlig transformation, kunst som kollektiv symbolik, kunst i miljøet, kunst som arkitektur,
kunst som beskæftigelse, og kunsten som et middel til at give udtryk for den kreative livskraft, der
flyder indeni: Hér frembringer økosamfund en kultur om at fejre livet gennem kreativitet og kunst.
Hvert af de forskellige aspekter af kreativ kunst og festliggørelse vil blive selektivt integreret i
hver enkelt Økosamfunds Design Kursus. Kunst vil fokusere på den enkeltes såvel som gruppens
udtryk. Vi ønsker at understrege, at alle mennesker er naturligt kreative; for nogle, er det at skabe
en dynamisk og farverigt liv, deres foretrukne kunstart. Med sit fokus på innovative og
progressive, selvhjulpne livsstile og livs-veje, går bæredygtighed og kreativitet hånd i hånd.
Ære de forskellige livsfaser
Livet er konstant forandring: en flerårig strøm af cyklusser, årstider, og udviklingstrin. I
traditionelle kulturer blev overgangsriter fejret på de store overgange - fødsel, modning, død – for
at styrke og udvikle individer og til at videregive den akkumulerede gruppe visdom. Der synes at
være en tæt sammenhæng mellem kulturer, der tillader disse dybe tidspunkter at blive hædret og
nutidens kulturer i fred og bæredygtighed. Mange siger, at tabet af disse ritualer i moderne tid er
en væsentlig faktor for det kaos, vores verden befinder sig i: der er ikke mange voksne og endnu
mindre ældste rundt på kloden, som mere kan videregive denne viden - derfor er der ikke længere
nogen kontinuitet. Den sterile monokultur af forbrugerisme vil have os til at længes efter og
investere i en “evig sommer, "en evig ungdom. I fællesskaber, som lærer fra tidløse traditioner og
redesigner det til vores egen, genopfinder vi ritualer for fest og sorg og mindes livets rytme. Mens
vi er vidner til og støtter hinanden gennem skiftende smerter og glæder i vores liv, finder vi en
større evne til at elske og give, end vi nogensinde vidste eksisterede, og det er meget kreativt.
49
Referencer til dette modul
Musik
Taizé - en lille bog fra Findhorn med vidunderlige cirkel sange
Videoer
Sacred Dances - Findhorn Foundation
Praktiske Aktiviteter
Enten leder facilitator en eller flere af følgende aktiviteter eller også spørges nogen i gruppen med
erfaring i nogen af disse aktiviteter om at gøre det. Udvikl måleværktøjer til evaluering af læring
og effekten af de øvelser.
1. Danse: Cirkeldans, fri-form, dans, afrikansk dans og andre metoder til at løsne op i
kroppen og få bevidsthed med hele kroppen.
2. Organiser gruppe-fejringer: Skabe ritualer omkring cyklusser af månen, solen, stedet,
eller hvad som helst der er bragt til kurset for at lære processen med at designe og skabe
ritualer og ceremonier som redskaber til fest, healing og gruppe bånd.
3. Sang: Forbered kopier til uddeling af Taizé sange, Indianer sange, afrikansk-amerikanske
sange, moderne sange, kanoner, sange fra hjertet, Earth sange, Rainbow sange,
harmoniske runder, og andre fællessange, a cappella eller ledsaget af et instrument.
4. Udvalgte spil og lege, der kan forstærke og supplere og komplementere den anden læring
og lade det hele menneske komme til stede.
5. Lede en improvisatorisk teater session og / eller forestilling.
6. Afsæt tid og materialer til selvorganiseret værksted for frihåndstegning, maleri eller
skulptur.
7. Spil “Game of Life” (se Damanhur: “The Real Dream” hvor legen forklares)
50
Modul 5: Uddannelse, Sociale netværk og Aktivisme
Læringsmål
Indgyde respekt for dem, der har levet før, dem, der lever nu, og dem, der vil leve i
fremtiden
Opbygning af venlige relationer med vores naboer og besøgende: Undersøge begrebet
"os" og "dem"
Designe den humane økologi, ved at afbalancere offentlige og private rum
Afdække måder at katalysere forandring i retning af bæredygtighed i vores bioregion
udvide vores rækkevidde indenfor netværk, udveksling, uddannelse, støtte og solidaritet
på globalt plan
Indhold
Historiens strenge løber gennem Web of Life. Hvor end vi begynder at opbygge samfund, kan det
at dykke ned i historien om netop dette sted på jorden hjælpe os til at forstå mere af nutiden.
Landskaber er gentagne gange blevet ændret og omdannet af menneskehænder. Der kan være
sublim visdom og gamle lokale erfaringer som kommer til udtryk i, lad os sige, at placeringen af
en vej eller en tagform. Dybere betydninger afslører ikke nødvendigvis sig selv ved første øjekast,
men efter omhyggelig observation, kan dybe mønstre begynde at dukke op. At blive absorberet i
de linjer og kurver i et kulturlandskab kan sammenlignes med læsning af en bog: oplysningerne
er der, hvis kun vi kan lære den lokale dialekt.
Når vi træder ind i et bestemt område, træder vi ind i en bestemt kultur, en særlig måde at se og
være i verden, en måde at udtrykke os selv på, som kan være meget forskellig fra der, hvor vi
kommer fra. Alt det som mennesker har oplevet på dette sted: krige, prøvelser, etnisk udbredelse,
samt tider med fred og lykke, giver anledning til den nuværende tilstand og mentalitet. Det tager
tid at blive vant og familiær med et sted – at se, lytte og fordybe os i strømmen af det lokale liv.
Vi lever også i en tid, hvor kulturer ændrer sig hurtigt og drastisk, når neoliberal globalisering
fortsætter med at sætte sit præg, så smelter den rigdom af mangfoldighed ned til en kedelig,
ensartet forbruger monokultur. På grund af den massive fordrivelse af indfødte skikke og
traditioner, skal de overordnede livsmønstre i mange lande genopdages. I andre lande, har
desperate oprindelige kulturer brug for støtte og hjælp for at overleve.
Stor viden går tabt, når kulturer udslettes, viden præcist tilpasset de bio-geografiske forhold i
regionen. Vi kan hjælpe med at genoplive og bevare denne dyrebare viden ved at lytte til historier
fra ældre, dykke ned i de lokale myter og folklore, forske i arkæologiske kilder, og ære det lokale
sprog og fester.
51
At leve i fællesskaber med flere generationer bringer en ældgammel kvalitet tilbage til livet. De
unge bringer mening ind i livet hos de gamle og omvendt. Resocialisering af den visdom og
erfaring, som de ældste bærer, drager vi stor fordel af; ved at se børnene vokse, husker vi, hvem
vi gør alt dette arbejde for. Vores samfund er altid ét, der omfatter dem, der har levet, dem, der
lever, og dem, der endnu ikke kommet - fællesskabet er et rum-tid kontinuum.
Opbygge venlige forhold til naboer m.fl.
Når vi løber lodret gennem tiden, spreder Web of Life sig vandret ind her og nu. For at vores
økosamfund kan blive bæredygtigt, skal de tilsluttes begge disse dimensioner. Naturen arbejder
med permeable cellemembraner og åbne systemer, vi er nødt til at indlede og opretholde en åben
kommunikation og udveksling med det større fællesskab, som vi er en del af.
Nogle gange kan det synes lettere at kommunikere med et verdensomspændende netværk af
ligesindede venner end med vores egne naboer. Klassiske fællesskabs beboere ønsker at skabe
forandring, at eksperimentere med nye modeller, der omhandler problemer i samfundet som
helhed. Mange af disse idealister har på en måde været revet op med rode eller blevet fordrevet,
hvilket til dels er årsagen til, at de er med til en transformation. Den traditionelle omgivende
befolkning i dette klassiske tableau er folk, der kan have slået rod på dette sted i generationer, og
således fastlåst i deres livsstil, men som ikke desto mindre også bor i den ubæredygtige nutid. Det
er fortsat en udfordring at balancere fremtidsorienteret, progressiv idealisme med mere
traditionelle, konservative perspektiver. De nye fællesskaber kan bringe inspiration til positive
forandringer, men de kan kun bære det igennem, hvis de frigiver deres insisteren på at vide, hvad
der er rigtigt. Ydmyghed, gensidighed, og humor er nødvendige i processen med at skabe et sprog,
der kan forstås og bydes velkommen. Vi finder støtte til vores visioner, når forbedringerne bliver
håndgribelige og til gavn for alle. Dette kan være en langsom proces, men gennem den kan vi
bringe håb til en region, mens vi skaber et sikkert fundament for os selv.
Gæstfrihed
Gæstfrihed er en central kvalitet i alle fredskulturer. Hvis vi som bevidste samfund ønsker at
bygge venskabelige naboskabsrelationer og blive en inspiration til verden udenfor, er vi nødt til
at gøre os gennemsigtige og lette at besøge, vi er nødt til at overvinde udstødelses- og
isolationstendenser. Men hvordan modtager man gæster med åben venlighed, når de kommer
strømmende uge efter uge, ivrige efter at opleve lokalsamfundets livsstil? En del af svaret ligger i
selve designet og de arkitektoniske løsninger. Gennemtænkt planlægning af tilstrømningen af
turister og gæster, respekt for beboernes privatliv og velvære, er et vigtigt kriterium i
designprocessen.
Samarbejde og bofællesskab (Co-Housing)
Her er en forholdsvis moderat måde at indføre social idealisme i et eksisterende fællesskab.
Bofællesskab fremmer kompakte boligforme, effektiv arealudnyttelse, og reducerer
husholdningernes forbrug. Det opfordrer til menneskelig interaktion og giver støtte til dårligt
stillede medlemmer af fællesskabet. Bofællesskab er en ny type andelsboliger, der integrerer
selvstændige private boliger med fællesrum og rekreative faciliteter, såsom køkken, spisesale,
værksteder, kontorer og legepladser.
52
Bofællesskabets beboere kan omfatte et bevidst fællesskab. De vælger at leve sammen og dele
ejendom og ressourcer. De udvikler et rigt socialt liv, der omfatter regelmæssige fælles måltider.
De ønsker meningsfulde sociale relationer og en stærk “følelse af fællesskab”. For mange
økosamfund, er bofællesskaber kun et skridt i den rigtige retning; Men som et middel til at
muliggøre at økosamfunds principper og praksis kan begribes og accepteres af mere" mainstream
'fortalere, har denne model en værdifuld plads i den samlede udvikling for et bæredygtigt
samfund. Fuld-skala økosamfund vil indarbejde bofællesskabs-klynger i deres bolig-infra-
struktur.
Bioregionalisme
At lære at udvikle løsninger på niveau med hele biosfæren kan være for lang en rækkevidde for
de fleste mennesker, men i det mindste kan vi finde ud af, hvad der skal gøres på de steder, hvor
vi bor. At arbejde med at blive kompatibel med lokale livssystemer - socialt og økologisk - på et
hjemsted. Hver person bor i en bestemt bioregion, et levested, der igen er et væsentligt element i
det planetariske Web of Life. Selv små indsatser for at forbedre forholdene lokalt kan virkelig
gavne aspekter af det gensidige hele. Disse bestræbelser resulterer i håndgribelige resultater, der
er der til at leve med og se på, mens deres påvirkning på andre sociale og naturlige egenskaber
vokser. Dette er både forståelige og realistiske mål.
Vi er nødt til at få viden om vores lokale levesteder med en vægt på sociale og kulturelle
påvirkninger. Følgende fokuspunkter kan hjælpe med at identificere de grundlæggende
udgangspunkter for at opretholde og genskabe liv, hvor vi bor:
Prioritere aktive projekter – “learning by doing” er vigtigt arbejde for at opnå naturlig
sundhed i vores levesteder
genoprette og opretholde naturlige elementer, i det omfang det er muligt - sundheden i
den sociale struktur vil blive forbedret med denne restaurering
Udvikle bæredygtige metoder til at opfylde grundlæggende menneskelige behov - mad,
vand, energi, husly, materialer og informationer er afgørende
Støtte til at leve lokalt på stedet med den bredest mulige vifte af måder fra økonomi og
kultur til politik og filosofi - dette indebærer både proaktive virksomheder, der skaber
positive alternativer såvel som protesterer mod dels økologisk ødelæggelse og
forstyrrelser, og dels social uretfærdighed
øge bevidstheden om spørgsmål i forbindelse med bioregionen gennem offentlige
medier, deltagelse i lokalpolitik, og uddannelse, både lokalt og globalt
Som årene går, vil sammensmeltningen stige når de lokale folk bliver inddraget i fællesskabet, og
medlemmer af fællesskabet spredes i hele regionen. Som et resultat af økosamfundets
tilstedeværelse, vil nye pædagogiske metoder blive indført i de lokale skoler, netværk i den lokale
økonomi vil styrke åbning af nye markeder, økologisk bevidsthed og restaureringsprogrammer
kan være initieret; bæredygtige teknologiske løsninger kan blive spredt rundt; med
økosamfundet som et bindeled til den globale kommunikation, infusion af ideer og skikke - samt
mennesker - fra hele verden vil interagere med den lokale kultur. Mange økosamfund modtager
en stor opmærksomhed fra lokal, national og global presse. Etableringen af et sundt,
53
velfungerende økosamfund vil give genlyd gennem en bioregion med sin bæredygtig indflydelse.
Deltagelse i lokalpolitik er igen fremhævet som en vigtig faktor for bæredygtighed.
Internationale Netværk
Der er en absolut positiv side ved globaliseringsprocessen. Da de første kosmonauter besøgte
månen, rapporterede de tilbage om den dramatiske oplevelse af at se vores smukke blå planet
som sådan et sårbart hjem i det store univers. Som beboere på denne Jord, indånder vi den samme
luft, vi ser den samme stjernehimmel, og som mennesker deler vi de samme grundlæggende
behov. Hver eneste af os kan vælge at blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet, og
vi kan støtte hinanden i valget af enkel skønhed og i “walk the talk”. I arbejdet for en bæredygtig
fremtid, kan vi profitere meget gennem international udveksling og støtte. Gennem arbejdet med
netværk som GEN og mange andre, kan vi tegne et kort over vores Jord for vores indre øje, der
langsomt, men sikkert fyldes op med punkter af lys og håb, med folk, der arbejder sammen for at
skabe en udholdelig og fredelig fremtiden. Det bestyrkes af arbejdet og resultaterne i mange
internationale netværk og organisationer, der arbejder for social retfærdighed, solidaritet og
bæredygtighed. Og alligevel er vi nødt til at lære at nære respekt for de unikke kulturelle og
traditionelle praksisser og tro på hvert enkelt område af planeten.
Referencer til dette modul
Internet
www.ecovillage.org
www.gen-europe.org
Praktiske Aktiviteter
Lad deltagerne selv organisere sig for at udføre en eller flere af følgende aktiviteter. Udvikle
måleværktøjer til at vurdere virkningen og resultaterne fra disse:
1. I undergrupper, skabe et "lokalt marked," handl produkter med hinanden fra jeres hjemegn. Dette kan gøres med indekskort i stedet for produkter.
2. Skab en "kulturfestival" for at vise, hvad de har lært i denne dimension rettet ud mod lokalsamfundet, landsbyen eller byen.
3. Gå ud og interviewe gamle mennesker i området, hør de lokale historier og lær af de lokale overleveringer.
4. Besøg økosamfund, bofællesskaber eller andre bevidste fællesskaber i regionen, som en made at være lokalt opsøgende.
5. Udarbejdelse af en resurse liste over internationale organisationer, der arbejder i et bestemt interesseområde, og få dermed et forspring i at danne nye globale netværk.
6. Inden for gruppen, bed deltagerne om at parre sig og dele små lærings- og udvekslings øjeblikke: Et sprog, en sang, en dans, håndbevægelser ...
7. Organisere observations-vandreture i et nærliggende område for at "læse" det sociale landskab.
8. Guide en meditation eller visualisering om aktivisme for at skabe social forandring; fokuser på et almindeligt socialt problem, såsom fattigdom, hjemløshed, sult...
54
Referencer til den sociale dimension
Aberley, Doug. (1993). Boundaries of Home: Mapping for Local Empowerment. Gabriola Island, BC: New Society Publishers
Anundsen, K. and Shaffer, C.R. (1993). Creating Community Anywhere. New York, NY: Putnam Pub. Group
Arguelles, Jose, and South, Stephanie (2007). Cosmic History Chronicles. Volume II:I Time and Art. Galac-tic Research Institute.
Auvine, Brian. (1977). A Manual for Group Facilitators. Madison, WI.: Center for Conflict Resolu-tion.
Avery, Michel. (1981). Building United Judgment: A Handbook for Consensus Decision Making. Mad-ison WI.: Center for Conflict Resolution.
Bang Jan Martin. (2005). Ecovillages: A Practical Guide to Sustainable Communities. Gabriola Is-land, BC: New Society Publishers.
Berg, Peter. (1995). Discovering your Life-Place: A First Bioregional Workbook. San Francisco, CA: Planet Drum Foundation
Bohm, David. (1996). On Dialogue. New York: Routledge.
Bond, George. (2003). Buddhism at Work: Community Development, Social Empowerment and the Sar-vodaya Movement. Bloomfield, CT: Kumarian Press.
Briggs, Beatrice. Facilitation and Consensus Manual. Available from www.iifac.org
Buck, John and Villines, Sharon. (2007). We the People: Consenting to a Deeper Democracy. www.Sociocracy.info Press.
Cameron, Julia. (1992). The Artist’s Way: A Spiritual Path to Higher Creativity. Los Angeles, CA: Jeremy P. Tarcher/Perigee.
Christian, Diana L. (2003). Creating a Life Together. Gabriola Island, BC: New Society Publishers
Coleman, Daniel. (1996). Emotional Intelligence. New York.: Bantam Books
Diaz, Adriana. (1992). Freeing the Creative Spirit. San Francisco, CA.:Harper San Francisco
Doyle, M. and Straus, D. (1993). How to Make Meetings Work: The New Interaction Method. New York.: Jove Publication
Duhm, Dieter. (1993). Towards a New Culture. Verlag Meiga
Durett, Charles. and McCamant, K. (1994). Cohousing: A Contemporary Approach to Housing Our-selves. Berkeley, Calif.: Ten Speed Press
Durrett, C. (2009). Senior Cohousing: A Community Approach to Independent Living. Gabriola Is-land, B.C.: New Society Publishers.
Eisler, Riane. (2000). Tomorrow’s Children: A Blueprint for Partnership Education in the 21st Cen-tury. Boulder, Colo.: Westview Press
55
Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. New York: Quill
Elworthy, Scilla. (2002). Power and Sex. London: Vega.
Fritz, Robert. 1989. The Path of Least Resistance. New York: Ballantine
Heider, John. (1985). The Tao of Leadership. New York: Bantam Books
Helmick, Raymond G.; Petersen, Rodney Lawrence. (2001). Forgiveness and Reconciliation. Phila-del-phia: Templeton Foundation Press.
Jackson, Hildur. (2000). Creating Harmony: Conflict Resolution in Community. Denmark.: Gaia Trust
Jackson, Hildur.; Svensson, Karen. (2002) Ecovillage Living: Restoring the Earth and Her People, 2002, Totnes, Devon: Green Books.
Joubert, Kosha and Alfred, Robin (Eds.). (2008). Beyond You and Me: Social Tools for building Commu-nity. The Social Key. Permanent Publications. UK.
Kaner, Sam, and Lynn, Jenny. (1996). Facilitator's Guide to Participatory Decision Making. Phila-delphia, PA: New Society Publishers
Krebs, Valdis and Holley, June (2007). Building Smart Communities through Network Weaving. Re-trieved July 2011 from http://www.orgnet.com/BuildingNetworks.pdf
Lane, John. (2003). Timeless Beauty: In the Arts and Everyday Life. Totnes, Devon: Green Books
Macy, Joanna. (1983). Despair and Personal Power in the Nuclear Age. Philadelphia, PA: New Soci-ety
Manitonquat (Medecine Story). (1991). Return to Creation. Spokane, Wash.: Bear Tribe Pub
Mc Laughlin, Corinne and Gordon Davidson. (1986) Builders of the Dawn: Community Lifestyle in a Changing World. Walpole, N.H.: Stillpoint Pub.
Meltzer, Graham. (2005). Sustainable Community: Learning from the Cohousing Model. Victoria, BC: Trafford
Merrifield, Jeff. (1998). Damanhur - The Real Dream: The Story of the Extraordinary Italian Artistic and Spiritual Community. Santa Cruz, CA: Hanford Mead
Metcalf, Bill. (1995). From Utopian Dreaming to Communal Reality: Co-operative Lifestyles in Aus-tralia. Sydney: UNSW Press
Mindell, Arnold. (1995). Sitting in the Fire: Large Group Transformation Using Conflict and Diver-sity. Portland, OR: Lao Tse Press
Mindell, Arnold. (2000). The Leader as Martial Artist. Portland, OR: Lao Tse Press
Mindell, Arnold. (2002). The Deep Democracy of Open Forums. Charlottesville, VA: Hampton Roads
Morgan, Gareth. (1986). Images of Organization. Beberky Hills: SAGE Publications
56
Nhat Hanh ,Thich. (2000). The Art of Mindful Living: How to Bring Love, Compassion and Inner Peace into Your Daily Life. Findaway World, and Sounds True.
Osho. (1999). Creativity: Unleashing the Forces Within. New York: St. Martin's Griffin.
Plant, C. & J., Van Andruss, and Wright, E. (1990). Home! A Bioregional Reader. Gabriola Island, BC: New Society Publishers
Perry, Danaan. (1995). Warriors of the Heart. UK: Findhorn Press
Rosenberg, Marshall. (1999). Nonviolent Communication: A Language of Compassion. Del Mar, CA: Pud-dle Dancer Press.
Sales, Kilpatrick (1991). Dwellers in the Land: A bioregional reader. Gabriola Island, BC: New Soci-ety Publishers.
Schmookler, Andrew B. (1984). The Parable of the Tribes: The Problem of Power in Social Evolution. Berkley: University of California Press.
Schwarz, Roger. (2001). The Skilled Facilitator: Practical Wisdom for Developing Effective Groups. San Francisco, CA: Jossey-Bass
Shields, Katrina. (1994). In the Tiger’s Mouth: An Empowerment Guide for Social Action. Gabriola Island, BC: New Society Publishers
Some, Sobonfu, Welcoming Spirit Home: Ancient African Teachings to Celebrate Children and Commu-nity. 1999, New World LibrarySome,
Some, Malidoma P. (1993). Ritual: Power, Healing and Community. Portland, Or.: Swan/Raven & Co.
Starhawk. (1997). Dreaming the Dark: Magic, Sex and Politics. Boston: Beacon Press
Van der Ryn, Sym, and Calthorpe, P. (1986). Sustainable Communities: A New Design Synthesis for Cities, Suburbs and Towns. San Francisco: Sierra Club Books
Walker, Liz. (2005) Ecovillage at Ithaca: Pioneering a Sustainable Culture. Gabriola, BC: New Soci-ety Publishers
Warburton, D., ed. (2000). Communities & Sustainable Development. London: Earthscan Pub.
Wheatley, Margaret. (1999). Leadership and the New Science. Discovering Order in a Chaotic World. San Francisco: Berrett-Koehler
Wilber, Ken. (2001). Sex, Ecology and Spirituality: The Spirit of Evolution. Boston: Shambhala
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3
DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels
eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.
Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer
57
DEN ØKONOMISKE DIMENSION
Læringsmål
Deltagerne vil lære at...
Forstå og genkende dominerende mønstre og aktivere løftestangs-områder til
forandring
Designe forskellige elementer i en robust lokal økonomi
Designe og udnytte lokale valuta systemer tilpasset de lokale sammenhænge
Bringe personlige økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med økologiske værdier
Identificere socialt ansvarlige lokale juridiske strukturer og finansielle strategier
"Vi ved, at vi ved, hvordan at afslutte denne lidelse, og vi har ressourcerne til at gøre
det. Fra sociologi og antropologi til økonomi, fra uddannelse og økologi til
systemanalyse ... beviserne er her. Vi ved, hvad der virker. "
Frances Moore Lappe
Oversigt
I dag regerer økonomi suverænt som "Master disciplin”, med alle andre fag og værdier
underordnet i forhold til denne. Der er kritisk at miljøet på den måde ses som et sub-økonomisk
system snarere end omvendt. Derfor betragtes naturen primært som en resurcebank for
menneskelige aktiviteter. Vores opgave i relation til bæredygtighed er at vende denne ligning,
med økonomi forstået som en sub-system af økologi. Inden for dette nye paradigme, vil omfanget
og karakteren af de økonomiske aktiviteter være begrænset af økosystemernes bæreevne her på
jorden.
For at begynde at bevæge os mod det nye paradigme, er vi dog nødt til at få en klar forståelse af,
hvordan vi havnede i dette rod i første omgang. Kun derved kan vi dels bevæge os ud over den
fatalisme fra vores ledere, der insisterer på, at der ikke er noget alternativ til en neo-liberal
globalisering, dels udvikle en moden forståelse af de politiske valg, der har skabt denne meget
unaturlige og uholdbare system. Dermed kan vi begynde at se hvilke alternativer vi har brug for -
og hvilke initiativer vi er i stand til at tage for at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund.
58
Modul 1 – Fra global økonomi til bæredygtighed Det økonomiske pensum begynder
med en udforskning af de kræfter og interesser, der former den nuværende globale
økonomi, og af de typer af politikker, der er nødvendige for at sætte den på en mere
bæredygtig kurs: dette danner grundlag for det første modul - en analyse af den globale
økonomi. Mens vi noterer os, at strukturelle ændringer er nødvendige på globalt plan, kan
vi konstatere, at der også er behov for fremkomsten af levende, lokalt baserede alternative
økonomier - så skyder den nye skud frem, mens det gamle system smuldrer. Det er her
økosamfund har en vigtig rolle at spille i forskning, demonstration og undervisning i nye
alternative tilgange til det økonomiske liv.
Modul 2 - Enkel grøn livsstil - Right Livelihood Nuværende økonomiske strukturer og
incitamenter gør det generelt mindre rentabelt at producere i lille målestok for at dække
de lokale behov ved hjælp af lokale råvarer - præcis den type af produktionssystemer, hvis
vi skal leve indenfor Jordens bæreevne. Indtil disse strukturer og incitamenter begynder
at ændre sig, skal vores økonomiske adfærd dannes udfra stærke værdibaserede valg:
Hvor meget er nok? Hvad er forholdet mellem niveauerne af materielt forbrug og
menneskelig trivsel? Er vores rigdom afhængig af andres fattigdom? Er vores velfærd
afhænger af nedbrydningen af ”de ikke menneskelige verdener” verden? I hvilke tilfælde
bør man vælge at forbruge mindre eller betale mere for en vare? Sådanne værdibaserede
spørgsmål gøres til genstand for vores andet modul.
Modul 3 - Lokale økonomier Vi ser navnlig på socialt entreprenørskab, som i høj grad
er vokset i betydning i de seneste år. Dette er en form for iværksætteri, hvor det finansielle
afkast kun er én (og ofte ikke den vigtigste) motivation for de involverede. Sociale
virksomheder, en voksende funktion i mange økosamfund, er engageret i at give
beskæftigelse til de marginaliserede og dårligt stillede, genoprette ødelagte økosystemer
og i fællesskabets behov, herunder børnepasning, ældrepleje og udbuddet af sunde,
økologiske fødevarer. Modulet udforsker både teori og praksis i socialt iværksætteri og
virksomhedskultur og hjælper kursusdeltagere med at forstå, hvordan de på en praktisk
måde kan blive mere involveret i at skabe eller støtte disse virksomheder i deres egne
samfund. Vi vil også se på udvalget af varer og tjenester, der synes at være passende for
økolandsby virksomheder.
Modul 4 - Lokale banker og valutaer Vi udforsker en anden vigtig dimension af at pleje
det lokale miljø: penges og rigdoms rolle. Lokale banker har gjort det muligt for
lokalsamfund at kanalisere opsparing fra medlemmer og tilhængere ud i lokale
virksomheder og initiativer, mens de lokale pengesystemer har medvirket til at fastholde
penge i den lokale økonomi i stedet for at de siver ud i den bredere spekulative økonomi.
Modul 5 – Jura og finansiering Dette omfatter juridiske og økonomiske aspekter ved at
skabe økosamfund og virksomheder i økosamfund. Hvordan vi kan skabe et klima af
overflod og skelne mellem forskellige typer af finansiering. Der lægges vægt på
vigtigheden af at tilpasse ejerskab og juridiske strukturer til økosamfund og virksomheder
med de former for finansiering som skal mobiliseres til at skabe og dyrke dem.
59
Referencer:
Økonomi reference: Gaian Economics
Gaian Economics: Living well within Planetary Limits er den økonomiske nøgle i Gaia Education’s
serie på “Four Keys to Sustainable Communities Everywhere on the Planet.” Download gratis fra
www.gaiaeducation.org
60
Modul 1: Fra global økonomi til bæredygtighed
Læringsmål
At udvikle en forståelse for:
Den måde, hvorpå den globale økonomi i øjeblikket arbejder
Konsekvenserne af den måde, den globale økonomi påvirker mennesker, samfund og
økosystemer
Hvorfor den globale økonomi har udviklet sig på den måde, som den har
Hvordan den globale økonomi kan blive mere retfærdig, modstandsdygtig og bæredygtig
De former for ændringer, vi kan skabe mod økonomisk bæredygtighed
Indhold
De sidste 250 år har vi oplevet en hidtil uset stigning i niveauet af den økonomiske aktivitet,
forbrug, udtømning af ressourcer, vækst i den menneskelige befolkning og i CO2-udledning. I løbet
af de seneste 50 år er disse tendenser steget eksponentielt: Vi har bevæget os fra en situation,
hvor produktion og forbrug for størstedelen af verdens befolkning (selv i de industrialiserede
lande i nord) var lokalt baseret til én, hvor varer i stigende grad flyves og transporteres i tusindvis
af km over hele kloden. Bemærkelsesværdigt er dette også sandt selv for produktion af mad, der
er forgængelig og har særlige kulturelle og geografiske karakteristika. Dertil kommer at mange
lande eksporterer og importere næsten identiske mængder af de samme fødevarer, herunder kød
og mejeriprodukter.
Resultatet har været en enorm stigning i forhold til sidste århundrede i 'det økologiske fodaftryk',
som mennesker efterlader på jorden. Samtidig med at forbruget er steget, og vi er skiftet til mere
ressource- og energi-intensive midler i produktion og distribution af varer, så er de økologiske
konsekvenser af vores økonomiske aktiviteter steget dramatisk. Det er blevet anslået, at vi som
art, siden midten af 1970'erne, har spist af Jordens naturlige kapital snarere end, som tidligere, at
vi indtog det årlige selv-regenererende afkast. Hvis alle på jorden derudover forbrugte på niveau
med den typiske nordamerikanske indbygger (det logiske mål - selv om det normalt er uudtalt -
med det dominerende ”udviklings- og vækst-paradigme”), skulle vi bruge resurser fra mere end
tre planeter på størrelse med Jorden.
I dette modul, spørger vi: Hvorfor er dette sket? Hvilke økonomiske, politiske, kulturelle og
åndelige faktorer ligger til grund for misbrug af vores naturlige kapital? Hvilke konkrete
afgørelser har skabt et økonomisk system, der virker til skade for det store flertal såvel som for
miljøet? Hvad kan vi gøre ved det?
De vigtigste emner, der er dækket her omfatter følgende:
Hvad er globalisering?
En diskussion af de forskellige dimensioner af globaliseringen: Ofte vil disse diskussioner hjælpe
de studerende til at skelne mellem 'kulturel globalisering (som ofte anses for at være en generelt
61
positiv udvikling) og "økonomisk" globalisering (som har været ledsaget af mere bekymrende
sociale, økonomiske og økologiske konsekvenser).
Hvorfor er skiftet mod globalisering sket?
Hvordan og hvorfor er den økonomiske globalisering opstået? Deltagerne opfordres til at se
processen ikke som værende i en eller anden forstand uundgåelig, men snarere som et resultat af
specifikke (og reversible) politiske valg. De vigtigste emner kan nævnes:
at affinde sig med grænser for vækst på en begrænset planet
den kommende periode af energi produktionsnedgang efter olieproduktionen topper
globalt
konsekvenserne af den Newtonske reduktionistiske paradigme
deregulering og liberalisering af produkter, serviceydelser og finansielle markeder
betydelige tilskud tilbydes de multinationale selskaber
et afgiftssystem, der fremmer kapitalintensitet på bekostning af arbejdskraft intensitet
eksternalisering af mange sociale og miljømæssige omkostninger
arbejdet i de vigtigste internationale økonomiske organisationer -
Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond
Konsekvenser?
Ved udforskningen af konsekvenserne af den økonomiske globalisering, opfordres deltagerne til
at tænke systemisk - med brug af mind-maps til at optage nye ideer og indsigter - gennem alle de
forskellige virkninger, for eksempel på:
koncentration af politisk og økonomisk magt
global retfærdighed og arbejdstageres rettigheder
sundhed for andre arters habitat
biodiversitet
måleredskaber for velvære til at erstatte det økonomiske vækstmål (BNP)
ressourceudtømning
jordens og atmosfærens sundhed
skabelse og håndtering af affald
fællesskabs sammenhæng og integritet
livskvalitet, mental sundhed, mv.
En vigtig gensidig læring sker, når alle grupper på skift udveksler med de andre om forhold og
konsekvenser i deres egne kulturelle/ geografiske sammenhænge.
Hvad kan vi gøre?
Hvordan ville en mere retfærdig, rimelig, robust og bæredygtig global økonomi se ud? Hvilke
politiske ændringer ville være krævet for at nå dertil? Blandt de mest interessante af disse har der
i de senere år været foreslået følgende:
Paradigmeskift til et holistisk verdensbillede af indbyrdes forbundethed
62
Omstrukturere beskatningen væk fra folk (indkomst, beskæftigelse, indtjening, merværdi
og kapital) mod ressourceforbrug og forurening (energiafgifter, vand afgifter, traffikkø
afgifter, afgifter på affald, CO2-emissioner osv.)
Afslutte støtte til miljømæssigt uøkonomiske og uholdbare aktiviteter (tilskud til store
energiproducenter, store kemiske landbrug, brugen af fossile brændstoffer, forskning og
udvikling til gavn for de store virksomheder, skattemæssige incitamenter for store
virksomheder osv.)
Indføre tilskud til fremme af miljøvenlige og bæredygtige aktiviteter (små og økologiske
landbrug, mindre energi, energibesparelser, offentlige og lavt energiforbrugende
transport, osv.)
Indføre en skat på jord
Indføre borgerløn
Forme netværk af bæredygtige samfund som inspiration
Afskrive uretfærdig international gæld (fattige lande)
Fremme fair trade
Reformere, afskaffe eller udskifte vigtige internationale økonomiske organisationer -
Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen
Indføre en global skat (der skal betales som husleje, til alle lande) på
o Aktiviteter, der forurener
o Aktiviteter, der bruger de "globale fælleder", dvs. flyve- og sejlruter, ocean
o fiskeriområder, havbundsminedrift
o Militærudgifter og våbenhandel
o Verdenshandelen
o Internationale valutatransaktioner
Referencer i dette modul:
DVDs
Ancient Futures: Learning From Ladakh – International Society for Ecology and
Culture
Peak Oil: Imposed by Nature – Tropos Dokumentar, [email protected]
The End of Suburbia: Oil Depletion and the End of the American Dream – The
Electric Wallpaper Co., www.endofsuburbia.com
The Battle for Seattle – Independent Media, seattle.indymedia.org
Internet
World Development Movement – www.wdm.org.uk
Third World Network – www.twnside.org.sg
Global Ecovillage Network – gen.ecovillage.org
George, Susan (2007) Of capitalism, crisis, conversion & collapse: The Keynesian alternative.
Available online at http://www.tni.org/detail_page.phtml?act_id=17306
63
Praktiske aktiviteter Følgende aktiviteter kan udføres med hele gruppen, eller individuelt. Udtænk sammen en måde at måle virkningen og resultater af hver øvelse.
Økologiske fodaftryk Analyse (EFA) FÅ medlemmer af gruppen fra forskellige dele af verden til at holde hinanden i hænderne og danne
cirkler udendørs (måske på græsset), der repræsenterer størrelsen af det økologiske fodaftryk i
deres land (nordamerikanerne ville have en meget stor kreds, europæerne en komfortabel stor
cirkel; folk fra midt-indkomst lande vil være lidt trang, dem fra de fattigste lande vil blive tæt
pakket) En langsom tromme-beat kan afspilles gennem denne øvelse. Grupperne skal bruge tid til
at se hinanden. Denne øvelse er ikke rettet mod at skabe skyldfølelse blandt dem i de store kredse.
Det er en meditativ observationsøvelse - bare se ud og ind på en ikke-dømmende måde. Derefter
tilbage til store og / eller små grupper og diskutere, hvad du føler. (Der vil være masser af tid
senere til at diskutere mulige løsninger: facilitators rolle er at sikre, at diskussioner og reaktioner
på dette tidspunkt forbliver på følelses-niveau.)
Umiddelbart efter den sidste øvelse (evt. før gruppediskussioner), udarbejdes på forhånd en stor
cirkel (repræsenterer Jorden) på græs eller sand. Før først folk fra de fattigste lande ind i denne
cirkel og gi dem tid til at nyde at gå rundt i med god plads. Efterhånden vil de andre medlemmer
slutte sig til dem indtil der ikke er megen plads tilbage i cirklen. Tromme-beaten fortsætter
uafbrudt fra den foregående øvelse. Mens de går, læses følgende passage (flere gange) fra Oren
Lyons, Faithkeeper of the Onondaga Nation (1993 Earth Day pledge):
“In our way of life…..with every decision we make, we always keep in mind the Seventh Generation
of children to come…..When we walk upon Mother Earth, we always plant our feet carefully be-
cause we know that the faces of future generations are looking up at us from beneath the ground.
We never forget them.” ("I vores måde at leve på ..... med enhver beslutning vi træffer, husker vi
altid på syvende generation af børn som kommer ..... Når vi går på Moder Jord, sætter vi altid vores
fødder forsigtigt, fordi vi ved, at ansigter fra kommende generationer kigger op på os fra under
jordens. Vi vil aldrig glemme dem ".)
Produktbiografier Læreren / facilitatoren bør give cases som undervisnings-materiale og eksempler, der illustrerer
de lange afstande, og ofte fra flere steder, de fleste af de fødevarer og produkter, vi forbruger, er
kommet fra. (Aviser, blade og undervisningsmateriale har mange eksempler). De studerende
bliver derefter opfordret til at udvikle deres nysgerrighed om biografier af de produkter, der
omgiver dem. Undersøgelse og præsentation af et produkts livscyklus kan f.eks. gøres til en
hjemmearbejds-øvelse.
Transition visualisering I en guidet meditation, opmuntres de studerende til at visualisere deres egne hjemsteder, som de
i øjeblikket bebor. Skærp deres opmærksom på de forskellige lokale livsførelser, som er afhængig
af billig og nem adgang til fossile brændstoffer. Tilskynd dem til at forestille sig, hvordan tingene
kunne være anderledes, hvis vi skulle leve indenfor vores økologiske fodaftryk. Få dem til at
visualisere, hvordan maden skulle produceres, hvor og hvordan folk ville rejse, hvordan
bygninger og landsbyer ville se ud, hvordan magten vil blive genereret, hvordan underholdning
ville blive skabt, osv. Få dem endelig til at reflektere over, hvad de vigtigste ændringer er. som vil
være nødvendige at sætte i gang for at indlede en overgang, en omstilling.
64
Modul 2: Enkel grøn livsstil - Right Livelihood
Læringsmål
at integrere vores værdier med vores økonomiske valg og livsstil valg
at hjælpe til en bedre forbindelse med vores formål med livet
Fremme valg af livsstil, der bidrager til snarere end forringer planetarisk sundhed og
velvære
Indhold
"Dagens luksus bliver morgendagens nødvendigheder". Denne gamle læresætning har måske
aldrig været sandere end det er i dag. Så sent som for 50 år siden, var madens andel af en families
indkomst i den industrialiserede verden på omkring 22 procent, i dag er det 11. Men tanken om
at bruge mere på god kvalitet, lokalt dyrkede fødevarer - med henblik på at fremme menneskelig
og økologisk sundhed - er svær at forestille sig for de fleste, da mange af deres andre udgifter nu
synes at være nødvendige - ferier i udlandet, underholdning, TV, frugt og grøntsager fra fjerne
lande udenfor den hjemlige sæson og alskens materielle "ting".
Men meget forskning tyder på, at ud over et vist niveau af materiel velstand (et niveau, som vi har
passeret for længe siden i den industrialiserede verden), vil en større materiel velstand ikke øge
til summen af menneskelig lykke, tværtimod. Dette synes at være en vanskelig lektie for os at lære;
forbrug i Vesten fortsætter med at vokse fra år til år.
Derfor vil dette modul introducere begrebet "bæredygtig overflod". Dette indebærer, at der er
megen rigdom, der er ikke materiel af natur (men det synes at være under-vurderet i en
markedsøkonomi). Dette omfatter social kapital (bygget op gennem service og dyb forbindelse
med ens samfund) og økologisk kapital (leve som en del af et sundt og selvbærende økosystem).
Dette falder i tråd med den seneste fremkomst af alternative indikatorer for trivsel (alternativ til
den konventionelle brug af rent monetær-baserede systemer såsom bruttonationalproduktet
BNP).
Værdier vil få en central placering i overgangen til en mere retfærdig, bæredygtig og hel verden.
Dette skyldes, at: i)strukturelle ændringer har aldrig været nok til at bevirke transformation -
indre, værdibaseret transformation har altid også været påkrævet, og ii)ingen teknologisk
innovation kan antagelig bringe os tilbage i bæredygtig balance med Jordens bæreevne - i den
industrialiserede verden er vi nødt til at finde en vej til en omdefinering af livskvalitet, som er
frakoblet det materielle forbrug.
I hjertet af dette modul er eksponeringen af samfund, initiativer og enkeltpersoner i økosamfund,
som det er lykkedes at udvirke en sådan omdefinering i deres eget liv:
65
Mennesker, der har valgt at skære ned og forenkle deres liv for at blive mere kreative eller
få mere tid til familien
Fællesskabs landmænd, som arbejder flere timer for mindre løn, end det ville være
acceptabelt for de fleste
Hjælpere og plejepersonale, der arbejder på frivillig basis for fornøjelsen ved at tjene
deres samfund
Kunstnere som skaber skøn og oplivende kunst for deres egen skyld
Forbrugere, der betaler mere for lokalt producerede eller ”fair trade” varer, netop på
grund af de sociale og miljømæssige fordele for hans/hendes fællesskab og/eller for
samfund på den anden side af jorden
Netværk af landsbyer i udviklingslandene, såsom Sarvodaya på Sri Lanka
Dette vil nødvendigvis være et meget eksperimenterende modul, som vil være meget vanskeligt
at undervise i udenfor økosamfunds sammenhæng. Det er mere til hjertet og fantasien end til
intellektet. Målet er at indlede en transformation i deltagernes hjerte og sind baseret på en
dybtgående kritik af den forudsatte sammenhæng mellem materielt forbrug og lykke.
Deltagerne opfordres til at engagere deres hoved, hjerte, hænder og sjæl i at dyrke og forarbejde
fødevarer, skabe deres egen underholdning og kunst, drage omsorg for hinanden og andre,
udvikle en større forståelse for de mange gaver, de har at tilbyde og definere deres livsformål på
måder, der opfylder hele deres væsen.
På et mere teoretisk niveau, vil deltagerne blive introduceret til nogle af de seneste forsøg på at
udvikle alternative indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt, som forsøger at
bevæge sig ud over de konventionelle indikatorer af pengestrømme og vækst mod langt mere
omfattende indikatorer, der bygger på servicetjenester, livskvalitet, lykke og økologisk velvære
og velfærd.
At producere mad til fællesskabet og drage omsorg for de unge og ældre er i sandhed den mest
ærefulde og livsnødvendige form for erhverv. Men ud fra den kapitalistiske økonomis
forvrængede rationale er disse erhverv marginaliserede. Lokale, små landbrug har altid været
grundlaget for fællesskabets økonomiske liv, og vi forventer, at denne livsform igen vil indtage sin
retmæssige plads i den reducerede kulstof-fremtid.
Referencer til dette modul:
Video
Ancient Futures: Learning From Ladakh – International Society for Ecology and
Culture
Internet
E.F. Schumacher Society – www.schumachersociety.org
International Society for Ecology and Culture – www.isec.org
66
Praktiske aktiviteter
Opdel gruppen i mindre undergrupper for at få dem til at gøre så mange af de følgende aktiviteter,
som muligt. Rapportering til hele gruppen. Husk at udtænke måleværktøjer til at vurdere
resultaterne og effekten af disse aktiviteter.
Hvad er rigdom?
Inviter de studerende til at udarbejde en liste over de 10 ting (herunder materielle 'ting' og mindre
håndgribelige begreber, såsom kærlighed), der mest bidrager til deres livskvalitet og følelse af
velvære. Når de er færdige, kan de læse deres lister - efterfulgt af en gruppediskussion om hvor
mange og hvilke af de ting, der er anført udgør materielle i modsætning til andre former for
rigdom.
Indikator-spillet
I de senere år har fællesskaber rundt om i verden, der søger alternativer til BNP, defineret mere
biocentriske og legende indikatorer til måling af trivsel i deres samfund og økosystemer. Disse
har omfattet antallet af ynglende laks eller høge, forekomsten af astma hos deres børn, hvor
mange ture til skole til fods eller på cykel ... Bed eleverne om at overveje, og derefter drøfte,
indikatorer, de gerne vil se indført i deres egne samfund.
Finde Right Livelihood – en enkel grøn livsstil
Bed deltagerne om at foretage en opgørelse af færdigheder og ressourcer, der kunne udvikles eller
omdannes til et middel for en bedre livsstil. (Dette kunne være på individ- eller på
fællesskabsniveau, som han / hun tilhører, eller endog på modulgruppens niveau. Alt efter hvad
der føles mest brugbart)
Right Livelihood Visualisering
Få deltagerne til at synke hen i en dybt afspændt, meditativ tilstand. Bed dem så forestille sig
følgende tre scenarier, og giv dem masser af tid til hver enkelt:
1. Visualiser dit lokalsamfund/fællesskab/familie for dit indre øje (Alt efter hvad føles mest
relevant). Kig i detaljer - er der mennesker i landskabet? Er de glade? Hvad folk spiser?
Hvor er maden kommer fra? Hvilken slags bygninger ser du? Transportformer? Under-
holdning? osv., osv.
2. Nu forestiller du dig samme scene, men nu som du allerhelst så den, og igen vil
facilitatoren guide indenfor alle detaljer og livsområder som i nummer 1.
3. Hvad er din rolle (stor eller lille, enkelt eller flere) i at fremme omdannelsen fra det første
til det andet scenarie?
Forpligtelser
Lav umiddelbart efter den sidste øvelse, en runde hvor hver deltager kommitter sig til nogle
forandringer eller handlinger, som han/hun vil foretage. Hele gruppen bevidner og understøtter
dette.
67
Modul 3: Lokale økonomier
Læringsmål
Udforskning af konceptet og erfaringer om sociale virksomheder
at hjælpe deltagerne til at forestille sociale aktiviteter, som de kunne blive involveret i at
skabe eller støtte
Visioner for, hvilke typer virksomheder, som er bedst egnet til økosamfund og
lokalsamfund
Undersøgelse af de typer af sociale virksomheder, der har tendens til at blomstre op i
økosamfund/ lokalsamfund
Indhold
I øjeblikket vægtes økonomiske incitamenter tungt til fordel for masseproduktion og distribution
og imod mindre lokale produktioner og forbrug ved hjælp af lokale råvarer. Ikke desto mindre er
der meget, økosamfund og andre lokalsamfund kan gøre, selv under de nuværende forhold, for at
pleje og udvikle deres egne lokale økonomier.
Det første skridt som ofte tages af samfund, der forsøger at genvinde kontrollen over deres
økonomiske skæbne, er at foretage en undersøgelse af penge- og ressource-strømme ind og ud af
den lokale økonomi. Dette afslører alle de mange produkter og tjenester, der bringes ind i
samfundet udefra (og dermed er årsag til at pengestrømme forlader den lokale økonomi).
Samfundet kan derefter undersøge, hvilke af disse produkter og tjenester, som det selv kan skaffe.
Denne øvelse kaldes "Tætning af lokalsamfundets lækager” (se nedenfor i' Praktiske lærings
Aktiviteter').
Den sociale virksomhedsmodel egner sig specielt godt til lokale samfund, der søger at udvikle
deres økonomier på måder, der også opfylder økologiske og sociale mål. Sociale virksomheder er
et centralt element i den voksende 'tredje økonomi', der ligger et sted mellem den private og den
offentlige sektor og søger at kombinere de bedste aspekter af begge. De dækker en bred vifte af
ejerstrukturer og aktiviteter, og kan bedst opsummeres som virksomheder, hvis primære formål
er at give en social eller miljømæssig fordel til lokalsamfundet, med det sekundære formål at give
en god fortjeneste eller generere et rimeligt afkast til investorerne.
Den sociale virksomhedsmodel er velegnet til det kommende holistiske paradigme og om
økosamfunds konteksten, fordi den tillader opnåelsen af mål, som ofte har været konkurrerende:
Opnåelse af sociale (beskæftigelse, børnepasning, ældreområdet osv.) og miljømæssige
(genplantning af skov, restaureringsprojekter) mål, samtidig med at opnå en profit
Tjene det lokale samfund og investorer (i økosamfunds sammenhæng er det ofte de
samme mennesker)
Kombinere lønnet personale og frivillige
68
At skabe varer og tjenester og samtidig lære andre, hvordan man følger deres eksempel,
og handle både i konventionelle og alternative valutaer
Derudover har sociale virksomheder, på grund af deres primære sociale og miljømæssige omsorg
og deres generelle fællesskabs-ejerstrukturer, har ofte adgang til ekstern finansiering og
fondsstøtte, der ikke er tilgængelig for mere konventionelle private virksomheder.
Der vises eksempler på sociale virksomheder - både i økosamdundsregi og udenfor. På Findhorn,
blev deres købmandsbutik, Phoenix Shop købt af hundredvis af lokale i et slags andelsselskab. I
Danmark, har Folkecenter for Vedvarende Energi medvirket til at lokale borgergrupper og
landmænd har finansieret opførelsen af vindmøller. I Damanhur, Italien, er over 30 lokale
virksomheder finansieret af et lokalt valutasystem (Credito). I Ungarn, har Galgafarm finansieret
udviklingen af deres økosamfund med en økologisk gård og et lokalt hotel-projekt.
En visualiseringsøvelse søger at give deltagere roller de potentielt kan spille i bestræbelserne på
at skabe eller understøtte en virksomhed inden for deres eget samfund (forsætlig eller andet). De
opfordres til at reflektere over varer eller tjenesteydelser, der kan give næring til deres
lokalsamfund, og hvilket bidrag de selv kan give for at sikre denne udviklingsproces.
Endelig ser vi på social revision som et redskab til at sikre, at sociale virksomheder fortsat er i
tjeneste for deres hjemstavn. Dette værktøj består af en "tredobbelt bundlinje’-analyse af
virksomhedens resultater. Ud over det konventionelle mål for økonomisk gevinst, også evnen til
at omfatte den sociale præstation (hvordan virksomheden ses af sine kunder, personale og
frivillige, dens leverandører, dets naboer, osv.?) og dens endelig dets miljøresultater.
Referencer:
DVD
Creating Prosperous Communities: Small-Scale Cooperative Enterprise in Maleny –
Alister Multimedia, 2002
Norberg-Hodge, Helena, The Economics of Happiness
Internet
FEASTA, Foundation for the Economics of Sustainability – www.feasta.org
International Society for Ecology and Culture – www.isec.org.uk
Relocalization: http://naturalsystems.blogspot.com/p/relocalization.html
Local First: http://www.livingeconomies.org/local-first
Social Enterprise Coalition. http://www.socialenterprise.org.uk/
69
Praktiske aktiviteter
Opdel gruppen i mindre undergrupper for at få dem til at gøre så mange af de følgende aktiviteter,
som muligt. Beretning til hele gruppen. Husk at udtænke måleværktøjer til at vurdere resultaterne
og effekten af disse aktiviteter.
Tætning af lokalsamfundets lækager
Få de studerende grupperet efter fælles interesser. (Afhængig af sammensætningen af plenum-
gruppen, kunne disse grupper f.eks. være: landbefolkning, forstadsbeboere og byboer i tre
forskellige grupper). De studerende skal kortlægge de strømme af penge ind og ud af deres lokale
økonomier. Hvilke varer og tjenesteydelser købes udefra, og hvilke giver de sig selv? Kan de give
mere til sig selv? Hvilke varer og tjenester giver de bedste muligheder for import-substitution?
Vis et lysbilled-show om Sociale virksomheder - (Jonathan Dawson, Alan
Heeks)
Et lysbilledshow om økolandsbyer og andre lokale økonomier rundt om i verden giver mange
fingerpeg om, hvilke slags varer og tjenester, som kan produceres på en relativt lille skala af
fællesskabets virksomheder.
Panel af økosamfunds iværksættere
Spørgsmål & svar session med et panel af lokalt baserede sociale iværksættere. Forbered nogle
generelle spørgsmål først, som guidning af diskussionen
Visualisering om Sociale virksomheder
Få deltagerne til at tale om deres hjem/ lokalsamfund. Lad dem brainstorme på de forskellige
varer og tjenester som bliver leveret lokalt - eller som de gerne vil se tilbudt i fremtiden. Er der
nogen (dagligvarehandel, madlavning, børnepasning, underholdning, miljøgenopretning, osv.), at
de føler sig særligt tiltrukket af? Få dem til at udforske, først alene og derefter i små grupper,
hvilke typer af virksomheder, de kunne forestille sig lokalt, og hvordan de selv kan hjælpe ved
etablering eller drift af en sådan lokal social virksomhed.
70
Modul 4: Lokale banker og valutaer
Læringsmål
Fremme af en forståelse af, hvad penge er, og hvordan de virker
Få oplysninger gennem case studies om, hvordan forskellige økosamfund og andre
lokalsamfund (intentionelle og konventionelle) rundt om i verden har formået at udvikle
blomstrende lokale økonomier
Formidling af praktiske oplysninger om, hvordan du opretter og administrerer lokale
bank- og penge-systemer
Indhold
Den måde, penge skabes på og cirkulerer, er en væsentlig drivkraft for den nuværende
ubæredygtige globale økonomi. Langt størstedelen af pengene i omløb er skabt af bankerne i form
af lån tillagt rente. Dette har en nødvendighed til vækst indbygget - da alle låntagere er nødt til at
øge deres indkomst for at tilbagebetale hovedstol og renter. Mekanismen med at betale rente
distribuerer også pengerigelighed fra de fattige (låntagere) til de rige (långivere), hvilket
yderligere forværrer indkomstforskelle.
På internationalt plan, gør dereguleringen af de finansielle markeder, der begyndte i 1980'erne,
det muligt for kapital at bevæge sig overalt på kloden ved et tryk på en knap. Det har dramatisk
øget ustabiliteten i de globale finansielle systemer, som illustreret i de internationale finansielle
kriser 1998 og 2008. Hertil kommer, at både lokalsamfund og skrøbelige økosystemer er gjort
sårbare, da virksomheder hurtigt kan overføres til nye steder, der tilbyder lavere lønninger eller
slækker på miljøbestemmelser.
Meget arbejde er allerede blevet gjort for at udvikle modeller for monetære systemer, der
fremmer større modstandskraft, retfærdighed og økologisk bæredygtighed. Disse omfatter en
række forskellige instrumenter:
Genindførelse af kontrol med den internationale kapitalstrøm
Bedre kontrol over udlånspolitikken i private banker
Indførelse af flere valutaer, der opererer på forskellige niveauer: lokalsamfund, by,
nationalt, regionalt, globalt, og
Oprettelsen af en international valuta til at afslutte handler, der er uafhængige af alle
nationale valutaer.
Desto færre lokale varer og tjenesteydelser der er, jo flere penge forlader det lokale system og jo
mindre er der til at cirkulere lokalt til at købe for og investere i lokale virksomheder. Til gengæld
vil de finde det mere og mere vanskeligt at producere for at tilfredsstille de lokale behov.
Økonomen Richard Douthwaite forklarer: "Hvis folk, der bor i et område, ikke kan handle med
hinanden uden at bruge penge udstedt af udenforstående, vil deres lokale økonomi altid være
71
prisgivet begivenheder andre steder. Det første skridt for ethvert samfund, som har til formål at
blive mere selvhjulpne, er derfor at etablere sit egen valuta-system."
Økosamfund har fundet to måder at løse problemet med at standse penge-udsivning: Den første
er ved at skabe deres egne lokale valuta handelssystemer (LETS) eller lokale valuta systemer.
Historien, styrker og svagheder ved de forskellige typer af systemer vil blive undersøgt.
Studerende vil også have mulighed for at se et fællesskabs valuta system i funktion, og vil blive
ledt gennem processen med at skabe en valuta, der passer til deres egne lokalsamfunds rammer.
Det andet værktøj til at holde penge i omløb i de lokale økonomier er oprettelsen af lokale banker
eller andre juridiske strukturer, som tillader medlemmer af lokalsamfundet og deres venner og
støtter at investere i lokale virksomheder og projekter. Vi vil udforske historien om lokale
kreditforeninger, mikrokreditter og andre lokale banker. Studerende vil også have mulighed for
at se en lokal bank i funktion, og vil blive ledt gennem processen med at skabe en tilsvarende
struktur.
Endelig, som en måde at samle trådene i modul 3 og 4, præsenterer vi de bedste eksempler på
levende fællesskabs baserede økonomier, herunder Sarvodaya bevægelse i Sri Lanka, Mondragon
andelsbevægelsen i Spanien, Maleny samfundet i Australien og Økosamfundet Damanhur i Italien.
Referencer:
DVD
Brave New Economy – New Economics Foundation, London
Internet
New Economics Foundation – www.neweconomics.org
Zero Emissions Research Institute – www.zeri.org – leaky bucket model
Community Currency Magazine www.ccmag.net
LETSystems - the Home Page - www.gmlets.u-net.com
Praktiske aktiviteter
Udtænk en måde at måle/vurdere resultaterne og effekten af disse aktiviteter.
LETS-spil
Illustrerer, hvordan LETS systemer fungerer. Eleverne bliver bedt om at angive, hvilke varer og
tjenesteydelser, de er i stand til at tilbyde, og så handle disse ting indbyrdes, uden nogen
udveksling af penge eller nogen form for papir valuta. Brug kartotekskort til at navngive varer
eller afmærk de imaginære varer, der skal handles i løbet af denne øvelse.
Lokale systemer i praksis
Med dem, der har skabt fælleskabsbanker og pengesystemer: udforsk detaljerne i design,
oprettelse og forvaltning af ordningerne. Kom ud af denne session med et unikt nyt alternativ
design af et pengesystem.
72
Modul 5: Jura og finansiering
Læringsmål
Udvikling af en forståelse for de forskellige juridiske og økonomiske muligheder for
økosamfund og sociale virksomheder, og identificering af de der passer bedst til
bestemte sammenhænge
Gøre deltagerne fortrolige med at bruge de forskellige værktøjer fra dette og tidligere
moduler til at skabe deres egne projekter og sociale virksomheder
At gøre deltagerne fortrolige med forundersøgelser og forretningsplaner
Indhold
Der er utallige juridiske og ejerskabs-strukturer at vælge imellem i skabelsen af både økosamfund
og sociale virksomheder. Desuden, varierer muligheder i forskellige regioner - og også mellem
forskellige lande inden for samme region. (Læreren skal være velbevandret inden for
rimelighedens grænser, i den særlige lovgivning, der hersker i de regionen (r) /lande som
kursisterne kommer fra.)
To nøglepunkter er af central betydning ved fastsættelsen af de relevante juridiske ejerskabs
strukturer:
1. At disse afspejler de centrale sociale og økonomiske værdier i gruppen:
a. Skal indtægt deles ligeligt mellem alle medlemmer af virksomheden/
økosamfundet? eller skal nogen betales mere end andre?
b. Skal indkomsten for de, der arbejder uden for økosamfundet sættes ind i den
fælles pulje eller er de i stand til at bevare alle eller nogle af disse indtægter?
c. Skal virksomheden ejes privat, i fællesskab og eller ved aktie/andelsselskab?
d. I tilfælde af aktie- eller andelsbesiddelse, skal andelen af stemmer være knyttet til
omfanget af investeringen, eller vil alle investorer have en lige stemmeandel?
e. I tilfælde af et økosamfund, skal jorden ejes privat eller i fællesskab? Vil stigninger
i værdien af jord tilfalde enkeltpersoner eller til kollektivet? Skal der laves særlige
bestemmelser for beboelsen for fattigere medlemmer af samfundet, der muligvis
ikke råd til at købe eller bygge? - Hvordan?
2. At disse er relateret til forventede finansieringskilder:
a. I de fleste sammenhænge, er specifikke juridiske og ejerskabs-strukturer krævet
for økosamfund eller virksomheder for at være i stand til at modtage offentlige
tilskud, velgørende donationer, rejse andels- eller aktiekapital osv.
b. I de fleste lande findes forskellige juridiske former for profitskabende, ikke-profit
(almennyttige) skabende og sociale virksomheder
Alle disse spørgsmål vil have en indflydelse på de relevante retlige og ejerskabs strukturer, der
skal vælges.
73
Det er nødvendigt i forvejen at gennemtænke og få klarhed over hvilke kort og langsigtede
finansieringskilder der kan forventes for at projektet kan starte og bevæge sig fremad. Der er fire
forskellige typer af kapital, som økosamfund og økosamfunds-baserede virksomheder kan have
brug for at trække på:
1. Indskudskapital - til forundersøgelser og planlægning, zoneinddeling og andre tilladelser
og licenser
2. Aktie- eller andelskapital - penge fra investorer, der normalt deler i ejerskab og kontrol
samt i risiko for projektet
3. Lån / gæld - som generelt også omfatter rentebetalinger
4. Gaver, tilskud og donationer
Der er til gengæld syv potentielle kilder til kapital:
1. Økosamfundets eller virksomhedens medlemmer / medarbejdere
2. Støttekreds af personer, der enten kan være knyttet lokalt til projektet eller være en del
af den bredere 'familie' med en fælles interesse
3. "Business-engle" - rige venner i erhvervslivet, der deler projektets værdier
4. Almennyttige organisationer såsom fonde med velgørende formål, andre specifikke fonde
5. ”Venlige bjørne”, større organisationer, der støtter pga. fælles interesse i projektet,
herunder boligforeninger, økologiske fødevarer udbydere osv.
6. Det offentlige - lokalt, nationalt eller regionalt.
7. Udenlandske Støtteprogrammer
Man kan konstruere en matrix, der kan vise, hvilke af disse kilder, der mest sandsynligt vil skaffe
hvilken type kapital og relevante eksempler vises. Derefter kan de begunstigede
finansieringskilder blive relateret tilbage til de juridiske og de ejerskabsstrukturer, der er bedst
egnede til at tiltrække disse.
Alle disse oplysninger er formuleret i en kontekst af 'at skabe overflod "- det vil sige, af at hjælpe
deltagerne til at forstå, at teknikker til at identificere og mobilisere finansiering sjældent er nok:
succes er generelt afhængig af at skabe en vision og leve op til den så fuldt og helt, at den næsten
skaber sig selv.
Deltagerne bliver derefter ført gennem nogle af de vigtigste spørgsmål vedrørende finansiering,
herunder: risiko justeret afkast (strategier for fundraising i forbindelse med risikobetonede
projekter), sikkerhed (de typer af sikkerhedsstillelse der normalt kræves af långivere og de
dermed forbundne risici); gearing (forholdet mellem egenkapital og lån) og fair afkast (definere
og forhandle rimelige renter til låntager).
Deltagerne vender tilbage til deres regionalt definerede små grupper for at diskutere juridiske og
økonomiske muligheder, som er relevante i deres egne sammenhænge.
Deltagerne bliver derefter også guidet gennem teori og praksis for at skabe forundersøgelser og
forretningsplaner. Relevante og konkrete modeller gennemgås af hver enkelt, og deltagerne får
mulighed for, individuelt eller i grupper, at skabe deres egne dokumenter.
74
Til slut, foretages en guidet meditation for deltagerne - tilbage gennem hele økonomipensummet,
for at hjælpe dem med at gen-forbinde sig med hver af de værktøjer, som nu og i fremtiden skal
findes i deres lokalsamfunds økonomi-værktøjskasse : økologisk fodaftryk, 'Right Livelihood'
forpligtelser , Lukke lokalsamfundets lækager, lokale banker og penge, ideer til sociale
virksomheder, viden om de jura, ejerskabsforhold og finansielle muligheder, osv. De opfordres til
at visualisere et projekt - at skabe et økosamfund, en social virksomhed eller støtte en social
virksomhed - og at overveje, hvordan de bedst kan bruge værktøjskassen til at omsætte deres
drømme til virkelighed.
Deltagerne kan derefter enten:
1. Vende tilbage til deres regionalt definerede små grupper, hvor hver enkelt på skift kan
beskrive og uddybe deres vision, og derefter anmode om støtte fra gruppen til at realisere
det i praksis, eller
2. Oprette arbejdsgrupper omkring et mindre antal udvalgte deltagere, som har klare ideer
til konkrete projekter, de ønsker at udvikle.
Studieordningen ender med en eller flere af følgende, afhængigt af den tid, der er til rådighed, og
hvad der føles passende:
Præsentationer af projekterne i plenum
En runde af forpligtelser til fremtidige aktioner
En kort evaluering - hvad gik godt, hvad kunne have været bedre?
Påskønnelser.
75
Referencer til Modul 5
Dawson, J. Norberg-Hodge, H., and Jackson, R. (Eds.) (2010).
Gaian Economics: Living well within planetary limits, (UK: Permanent
Publications). Contains many relevant articles.
Walker, Alex “Financial and Legal Issues in Ecovillage & Enterprise Formation”, in Gaian Econom-
ics.
Adams, M., Blumenfeld, W., Castaneda, C., Hackman, H.W., Peters, M.L., and
Zuniga, X. (2010). Readings for Diversity and Social Justice, (Routledge).
Christian, Diana L. (2003) Building a Life Together, Gabriola Island, BC,
Canada: New Society Publishers).
Chopra, Deepak (1995) The Seven Rules of Spiritual Success, (New World
Library)
Furnham, Adrian (1998), The Psychology of Managerial Incompetence:
(London: Whurr Publishers).
McKeever, Mike (2007), How to Write a Business Plan (Berkeley, CA: NOLO)
Robinson, Andy, and Kline, Kim, (2002) Selling Social Change (Without Selling
Out, (Jossey-Bass).
Spadaccini, Michael (2007) Business Structures: Forming a Corporation, LLC, Partnership, or Sole
Proprietorship, (Entrepreneur Press).
Internet
A Feasibility Study for Community Supported Agriculture
Co-op movement www.cds.coop/coop_movement/new-to-co-ops
Land Trusts: www.smallisbeautiful.org/clts/related_articles.html
Roundup of Business Incubators www.entrepreneur.com/article/202260
The Coalition of Community Development Financial Institutions www.genesisfund.org/cdfi.htm
Praktiske aktiviteter
Organiser klassen i mindre grupper på 3 eller 4 elever for at skabe forundersøgelser og
forretningsplaner. Lav en måde at måle resultaterne.
76
Referencer til den økonomiske dimension
Adams, M., Blumenfeld, W., Castaneda, C., Hackman, H.W., Peters, M.L., and Zuniga, X. (2010). Read-
ings for Diversity and Social Justice. New York: Routledge.
Assadourian, Erik and Gardner, Gary. (2010). Rethinking the Good Life. Worldwatch Institute, State
of the World 2010 Report. New York, NY: W.W. Norton.
Borzaga, Carlo and Defourny, Jacques. (2001). The Emergence of Social Enterprise. London ; New
York: Routledge
Boschee, Jerr. (2001). The Social Enterprise Sourcebook. Minneapolis, Minn.: Northland Institute.
Boyle, David.(2003). The Little Money Book. UK: Fragile Earth Books.
Brown, Lester. (2008). Plan B 3.0: Mobilising to Save Civilization. London: Norton.
Christian, Diana Leafe. (2003). Building a Life Together: Growing Ecovillages and Intentional Com-
muni-ties. Gabriola Island, BC, Canada: New Society Publishers.
Chopra, Deepak. (1995). The Seven Rules of Spiritual Success. San Rafael, Calif.: Amber-Allen Pub.:
New World Library.
Daly, Herman E. (1991) Steady State Economics: 2nd Edition with New Essays. Washington, D.C.:
Island Press.
Dauncey, Guy, (1996.) After the Crash. Suffolk: Green Print.
Dawson, Jonathan, Norberg-Hodge, Helena, and Jackson, Ross. ( Eds.) (2010). Gaian Economics:
Living Well within Planetary Limits. UK: Permanent Publications. Downloaded gratis from
www.gaiaeducation.net
Dawson, Jonathan. (2010). Ecovillages and the Transformation of Values for Sustainability. World-
watch Institute State of the World 2010 Report. New York, NY: W.W. Norton
Dees, J. Gregory, Economy, Peter, Emerson, Jed. (2001). Enterprising Nonprofits: A Toolkit for So-
cial En-trepreneurs. New York: John Wiley & Sons.
Douthwaite, Richard. (1999). The Ecology of Money. Bristol: Green Books.
Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. New York:
HarperCollins.
Fox, Mathew. (1994). The Reinvention of Work: A New Vision of Livelihood for Our Time. London:
Harper.
Furnham, Adrian. (1998). The Psychology of Managerial Incompetence. London: Whurr Publishers.
Goodall, Chris. (2007). How to Live a Low-carbon Life: The Individual’s Guide to Stopping Climate
Change. London: Earthscan.
77
Greco, Tom and Robin, V. (2001). Money: Understanding and Creating Alternatives to Legal Tender.
White River Junction VT: Chelsea Green.
Hawken, Paul, Lovins, Amory and Lovins, L. Hunter. (1999). Natural Capitalism. Memphis TN: Lit-
tle Publications.
Heinberg, Richard. (2003). The Party’s Over: Oil, War and the Fate of Industrial Societies. Gabriola
Is-land, BC, Canada: New Society Publishers.
Henderson, Hazel. (1999). Beyond Globalisation: Shaping a Sustainable Global Economy. Bloom-
field, CT: Kumarian Press.
Hines, Colin. (2000). Localisation: A Global Manifesto. London: Earthscan.
Jackson, Ross. (2012). Occupy World Street: A Global Roadmap for Radical Economic and Political
Re-form. White River Junction, VT: Chelsea Green.
Kennedy, Margrit and Declan. (1995). Interest and Inflation Free Money: creating an exchange me-
dium that works for everybody and protects the earth. Philadelphia, PA: New Society Publishers.
Kennedy, Margrit. (2007). Financial Stability: A Case For Complementary Currencies. Retreived
from http://www.margritkennedy.de/pdf/pre_finstab.pdf
Kretzmann , John P. and McKnight, John L. (1993). Building Communities from the Inside Out: A
Path Toward Finding and Mobilizing a Community's Assets. Evanston, Ill.: The Asset-Based Commu-
nity Devel-opment Institute.
Krishnamurti, J. (1992). On Right Livelihood. New York: Harper-Collins.
Korten, David. (1999) The Post-Corporate World: Life after Capitalism. Bloomfield, CT: Kumarian.
Korten, David. (2010). Agenda for a New Economy. San Francisco: Berrett-Koelher.
Leadbeater, Charles. (1997). The Rise of the Social Entrepreneur. London: Demos.
Lietaer, Bernard. (2001). The Future of Money: Creating New Wealth, Work and a Wiser World.
London: Century.
Mander, Jerry and Goldsmith, Edward. (1996). The Case Against the Global Economy. San Fran-
cisco: Sierra Club Books.
Martenson, Chris. (2011). The Crash Course: The Unsustainable Future of Our Economy, Energy and
En-vironment. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.
McKeever, Mike. (2007). How to Write a Business Plan. Berkeley, CA: NOLO.
Merkel, Jim. (2003). Radical Simplicity. Gabriola Island, BC, Canada: New Society Publishers.
Nicholls, A. (Ed.) (2006). Social entrepreneurship: new models of sustainable social change. Oxford,
GBR: Oxford University Press
78
Norberg-Hodge, Helena, Merrifield, Todd and Gorelick, Steven. (2000). Bringing the Food Economy
Home. Berkeley, Calif.: ISEC Publications
North, Peter. (2010). Local Money: How to Make it Happen in Your Community. White River Junc-
tion, VT: Chelsea Green.
Perkins, John. (2004). Confessions of an Economic Hit Man. San Francisco: Berrett-Koehler.
Robinson, Andy, and Kline, Kim. (2002). Selling Social Change Without Selling Out. San Francisco,
Calif.: Jossey-Bass.
Schumacher, E.F. (1999). Small is Beautiful: Economics as if People Mattered. New York: Hartley &
Marks.
Schwartz, Walter and Dorothy. (1988). Living Lightly: Travels in Post-consumer Society. Oxford-
shire: Jon Carpenter.
Shuman, Michael. (2008). The Small-mart Revolution: How Local Businesses are Beating the Global
Competition. San Francisco: Berrett-Koehler.
Wackernagel, Mathis, and Rees, Bill. (1996). Our Ecological Footprint. Gabriola Island, BC, Canada:
New Society Publishers.
Whitmeyer, C. and Callenbach, Ernest J. (1994). Mindfulness and Meaningful Work: Explorations in
Right Livelihood. Berkeley, CA: Parallax Press.
Spadaccini, Michael. (2007). Business Structures: Forming a Corporation, LLC, Partnership, or Sole
Pro-prietorship. Entrepreneur Press.
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3
DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels
eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.
Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer
79
DEN ØKOLOGISKE DIMENSION
Læringsmål
Deltagerne vil lære at...
designe integrerede systemer: verdensbillede, socialt, økologisk og økonomisk
designe og / eller deltage i et lokalt fødevare produktionssystem eller
fællesskabslandbrug (Fællesgrønt/ Landbrugslaugh).
designe integrerede infrastrukturer inden for vand, energi, og transport
skabe mål og design for CO2-neutralt økologisk fodaftryk
at genopbygge og genoprette natur og økologiske bebyggelser, i by- og landområder
“"Helheds systemer’ fungerer gennem gensidig given og tagen, i gensidige relationer.
Undervisning i ‘Helheds systemer’ involverer at vi forstår denne grundlæggende
gensidighed i vores egne liv og organisationer. "
Joanna Macy
Oversigt
Fra at designe enkelte huse til grupper af huse, vil vi nu designe hele bosætninger/bebyggelser
herunder også energi- og fødevareproduktions systemer samt plante kimen til nye sociale og
økonomiske strukturer, et helt nyt livsstils-paradigme.
Økologisk byggeri
Vi starter med det naturlige hus. Byggeri af egne naturlige huse er blevet drømmen for så mange
- det er ligesom at forme sin egen personlighed på ny. Mange har gjort det med små midler ved at
bygge smukke huse ud af naturlige, lokalt tilgængelige materialer. Erfaringer demonstrerer nu,
hvad der virker. Naturlig isolering og køling er vigtigt for at spare på energien. Renovering af
eksisterende boliger bliver en fremtidig stor arbejdsopgave, for det at bygge nyt i stedet, vil være
for dyrt.
80
Lokale fødevarer og ernæringskredsløb
Et skift fra agroindustri til produktion af friske, lokale fødevarer er i gang. Disse nye
produktionsformer vil blive til de kommende landbrugs-systemer, fordi de anvender langt mindre
energi end de traditionelle systemer i dag. Udformningen af sådanne systemer til personer, til
landsbyer og byer vil være en del af det overordnede design. Næringsstoffer er vigtige at
genanvende i en vugge-til-vugge løsning, hvor nogle af stofferne bliver knappe.
Vand, energi og infrastruktur
Vand bliver en sjælden og en stadig vigtigere forudsætning for liv. Vi tænker nu i hele cyklusser
når vi ønsker at udnytte vandet på sin vej tilbage til havet. Veje, transport, energi og varme vil
blive behandlet som en del af det samme behov for at være CO2-neutral. Byer over hele kloden
konkurrerer om at blive CO2 neutrale, da regeringerne ikke kan blive enige om relevante
foranstaltninger. Island var det første land, og derefter Danmark som erklærede det mål at blive
100% vedvarende med energi inden 2050. Cykling er blevet en integreret del af
transportsektoren.
Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer
Bosætninger, transition-projekter (eller omstillingsprojekter) og i det hele taget alle byer er nødt
til at blive CO2-neutrale for at holde planeten beboelig. København konkurrerer med andre
hovedstæder om at være nummer et i denne omstillingsproces (cykler til transport, varme og
elektricitet fra vedvarende energikilder, standser brugen af olie og kul, rent vand fra
undergrunden er renere end vand på flasker). Fødevarer er dog endnu ikke en del af
konkurrencen.
Økologisk design/ Permakultur design
Økologiske hensyn er afgørende for design og udvikling af økosamfund og bæredygtige samfund.
Økologi og permakultur bruges her som synonymer. En økologisk landsby er integreret i
landskabet, til gavn for både mennesker og deres omegn. Designere vil med stor omhu sikre, at
livreddende funktioner ikke blot er bevaret, men forstærket, når det er muligt. Strategien er at
arbejde med i stedet for mod naturen. Det endelige mål for et bæredygtigt design er at skabe
selvhjulpne, selv-vedligeholdende, selv-regenererende 'levende systemer', med et neutralt CO2-
fodaftryk. Permakultur er her udvidet fra et enkelt hus (som det blev udviklet til), til hele det
økologiske setup i zoner og sektorer i en landsby.
Holistisk design af hele systemer
Vi slutter dette afsnit med en holistisk systemtilgang til hvordan vi ønsker at leve bæredygtigt
indenfor grænserne af vores økologiske fodspor på en sjov og smuk måde med lokal overflod. Det
er en integration af hvad, vi er nået frem til i alle fire dimensioner.
81
Når ethvert nyt økosamfund eller bæredygtigt samfundsprojekt ses som en enestående lejlighed,
som en ny kreativ udfordring til at integrere den menneskelige habitat med naturen, så bliver
økosamfundets udformning til en spændende og krævende naturlig kunstart og videnskab. Og en
konkret forståelse af design-discipliner er her en forudsætning.
Disse discipliner supplerer hinanden og kan syntetiseres i et integreret Økosamfunds-design
(eller helheds systemdesign), der omfatter sociale, økonomiske, spirituelle, såvel som økologiske
parametre. Der kræves også en god forståelse for naturlige love og processer, og måden, hvorpå
disse kan anvendes til et bosætnings design scenarie. Rajendra Pachauri, sagde i sin tale ved
modtagelsen af Nobelprisen på vegne af IPCC, at det, som verden nu har behov for, er "et 1-1
eksempel på alle de gode ideer vævet sammen, som vil skabe synergi- og at det nok vil komme fra
et af de skandinaviske lande". Det er, hvad økosamfunds- og holistiske systemdesignere allerede
har forsøgt at opnå i samarbejde med beboerne i mange år over hele verden.
Den dygtige økosamfunds-designer bliver en sand tværfaglig maestro, i stand til at arbejde med,
udføre og formidle viden fra så forskellige områder som teknik til botanik, landskabsarkitektur
og feng shui, vedvarende energi, landbrug, kulturel og social antropologi, etc. Mens alt dette er
sandt, er kvaliteter som effektiv kommunikation og sociale færdigheder - såvel som at forstå folks
dybeste behov - måske den mest meningsfyldte viden en designer kan dyrke og besidde. Derfor
denne holistiske uddannelse.
De mennesker, der vil bo i dem bygger også øko-landsbyer, så de har en chance for at vokse ind i
levende systemer. Bæredygtige systemer - dem, der kan videreføres i en uendelig fremtid - er
modelleret efter naturlige systemer; økosamfund er, per definition, integreret i deres omgivelser
og støtter den lokale økologi, til gavn for alle. De viser synergien i anvendelse af den bedste viden
i én bestemt kontekst. På denne måde tjener økosamfund som modeller og læringssteder for dem,
der ønsker at genopbygge og forny byer. Omstillingsbevægelsen omfatter dette som et af sine mål.
Designerens rolle
En effektiv økologisk designer vil blive meget dygtig til observation - at tage sig tid til at udvikle
et godt samarbejde med et bestemt sted, at komme til gradvist at forstå stedets unikke kvaliteter
og egenskaber, dens cykler, bølger og perioder. At indfange, kanalisere, og opbevare disse
energistrømme er vigtige aspekter af designet. Standard udviklere haster generelt lige ind i et
projekt - ivrige for at maksimere deres profit – og giver derfor kun lidt agt på de langsigtede
konsekvenser af deres handlinger. Folk vil bo der I de kommende generationer, så naturligvis må
langsigtede konsekvenser overvejes meget nøje, når man bygger økosamfund. Designerens rolle
er derfor at præsenterebeboerne for de forskellige valg, og så kan de træffe den endelige afgørelse.
Følgende moduler er beregnet til at skabe en 'økologisk kultur "- en funktionel vidensbase, som
ikke kun påvirker vores tænkning og kritiske design domme, men også vores måde at opleve livet
som en fejring af økologisk, evolutionær fylde og overflod.
82
Modul 1 – Økologisk (naturligt) Byggeri begynder undervisningen i hvordan, man
opfører eller ombygger sundere, mere miljøvenlige og energieffektive bosætningsmiljøer
med et udpræget lokalt, et regionalt udtryk.
Modul 2 - Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb gør deltagerne
opmærksomme på behovet for at dyrke fødevarer lokalt, på grund af personlig sundhed
og planetens trivsel.
Modul 3 – Vand, energi og infrastruktur giver et overblik over den nyeste teknologi
med en realistisk vurdering af dens effektivitet.
Modul 4 – Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer,
beskriver de mange måder, hvorpå økosamfunds viden kan være nyttig til at genoprette
og regenerere helbredet i det lokale miljø. Et integreret Økosamfunds-design er den mest
effektive måde at genopbygge efter menneske- og natur-forårsaget katastrofer, også til at
genskabe den sociale struktur.
Modul 5 – Holistisk design af hele systemer. Dette er en forkortet og kondenseret
introduktion til den meget holistiske, systemiske proces, hvor designere integrerer
økosamfund eller omstillingsprojekter ind i dets lokale økologi, således at der skabes et
mikrokosmos i gengivelse i menneskelig skala af makrokosmos, en koncentreret
holografisk gengivelse af det kosmiske hele. Dette er kulminationen af alle tidligere
moduler i EDE serien, både i koncept og praksis. Økologi/permakultur-delen gives
særbehandling.
Resurse: Design af Økologiske Habitats
Designing Ecological Habitats - Creating a Sense of Place er den økologiske nøgle af Gaia Educa-
tion’s serien Four Keys to Sustainable Communities Everywhere on the Planet. Download gratis fra
www.gaiaeducation.org
83
Modul 1: Økologisk byggeri
Læringsmål
Objektivt at evaluere problemerne i 'moderne' byggeri og byggeteknikker
Øget kendskab til forskellige 'grønne' også kaldet 'alternative' bygge teknikker, hvis
design giver sundere, mere energieffektive og mindre miljøbelastende strukturer
At få bevidsthed om behovet for at skelne med hensyn til valg af byggematerialer og
arkitektonisk stil, der passer bedst til en bestemt bioregion
At udforske emner omkring ombygning/renovering af dårligt designede strukturer,
herunder bymønstre i byer og forstæder
Udvikle planer for rehabilitering og genbosætning af helt eller delvist opgivede
eksisterende bosætninger; rekonstruere tabt kulturel identitet
Indhold
Dette modul ser på emner indenfor sundt byggeri, hvor vi går i detaljer og tilbyder en bred vifte
af løsninger. Materialer vil blive undersøgt ét efter ét og vurderet ud fra aspekter af producent og
bruger sundhed, miljøpåvirkning, omkostninger, og bruger komfort. Begrebet "indeholdt energi"
vil blive undersøgt i dybden. Undervisningen vil blive rettet mod at give de studerende redskaber
og dermed mulighed for at designe og bygge, eller ombygge deres egen, bæredygtige bolig.
Dette modul understreger vigtigheden af isolering og bevarelse af energi over tilførsel af ny
teknologi. Det er langt mere effektivt og billigere i det lange løb, at vælge energieffektivitet helt
fra starten af designprocessen, end at skulle ombygge senere. Modulet er også stærk fortaler for
at indpasse folkelige design og en lokal bioregional tilgang, der trækker på den traditionelle viden
og teknikker på et område.
Specifikke overvejelser indbefatter:
Placering af boliger
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!
Klimaets påvirkning på det lokale sted
Ild! Oversvømmelse! Design for katastrofe-forebyggelse
Pladsering – I forhold til infrastruktur og terræn
Design for Komfort
Passive solar design principper
Passiv og aktiv isolering
Vægge der ånder
84
Vigtigheden af luftcirkulation
Design og budget
Størrelse er vigtig
Fælles faciliteter / fælles omkostninger
Materialernes betydning for omkostninger
Bygninger kommer i alle former og materialer
Trækonstruktion
Mursten
Beton blokke
Lerbyggeri med og uden ramme
Lersten (Adobe)
Cob
Dome huse / geodætiske dome
Halmballe
A-ramme hus
Bjælkehus
Byggeri med sten
Underjordiske huse og jord-shelter
Genbrugsmaterialer
Byggeri for Sundhed (herunder ABC-hensyn)
Skal vi bekymre os?
Advarselstegn
Allergi
Biologisk krigsførelse
Kan du lugte det?
Elektricitet og magnetiske felter
Opvarmning og madlavning
Blyforgiftning
Kemisk overfølsomhed
Pesticider
Stråling
Hvad kan du gøre ved det (reaktion på forureningskilder)
Varme
Elektricitet
Byggematerialer
Træ og træprodukter
Stoffer og fibre
Maling, lakker, pletter
Lim/ opløsningsmidler
Metal produkter
Plast
Husførelse
Pesticider og fungicider
Mange steder på kloden, som er blevet intensivt beboet og dyrket i tusinder af år, er delvist eller
helt forladt i de seneste årtier - den primære årsag er udvandring fra landdistrikterne og ind til
85
byerne. Principperne for økologisk byggeri og ombygning gælder lige så vel for hele bosættelser
som for individuelle bygninger. Restaurering og genbeboelse af forladte eller affolkede områder
vil betyde en nøje overvejelse af stedets lokale love, skikke, økonomi, flora og fauna, historie og
traditioner med det formal at kopiere og puste nyt liv i den lokale kultur. Kommunikation med de
ældste, der har valgt at opholde sig der - folk med dyb viden om deres område - vil være en
uvurderlig kilde til information.
Yderligere punkter til at overvejelse:
Iagttage den eksisterende bosætning: læse dens historie, kultur og samfundslivet
gennem den eksisterende arkitektur, i de vigtigste strukturer samt i dens detaljer
Forskning i tilgængelige mundtlige og skriftlige kilder, herunder luftfotos
Identificere mønstre af kaos og orden i de oprindelige bosætningers planer, hvor private
og offentlige sfærer før i tiden overlappede, og dermed maksimerede 'kant effekten'
Beslut dig for nogle karakteristiske kendetegn ved det lokale folkesprog (farve mønstre,
stilarter i døre og vinduer; motiver, opdelinger; skure, annekser osv.) og introducer dem
organisk i designet
Principperne for Økosamfunds design, som er beskrevet i denne og andre moduler, er unikt
kvalificerede til at vejlede og informere om renovering af eksisterende (og som regel ganske
dysfunktionelle) by- og forstadsområders bosætningsmønster. Vi forventer, at denne form for
ombygning vil blive af stigende interesse, når den fulde effekt af 'peak oil' mærkes.
Praktiske aktiviteter
Afhængig af tid og sted på året, kan deltagerne, alene eller i små grupper, begynde at udvikle deres
design. Udvikle en måde at måle og forbedre resultaterne på. Design elementer skal omfatte
mindst to af følgende:
1. Udarbejde planer for et lille hus ved hjælp af lokale materialer og en folkelig stil.
2. Evaluere den strukturelle og energetiske effektivitet af nye og/eller eksisterende
bygninger
3. Blande ingredienserne til en cob blanding og lave et gavnligt cob-projekt
4. Deltagelse i opbygningen af en halmballe bolig, herunder dens bærende konstruktion
5. Lokalisering, fremstilling og anvendelse af genbrugsmaterialer til byggeformål
6. Deltage aktivt i genopbygningen eller renovering af eksisterende bygninger
7. Redesign på papir nye anvendelser for eksisterende steder/rum, offentlige og private
8. Deltage aktivt i genopretning af landbrugets infrastruktur og bygninger
86
Modul 2: Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb
Læringsmål
At få en bevidsthed om fordelene ved at dyrke, distribuere, og forbruge lokale fødevarer
At forbinde personlig og planetarisk sundhed og velvære
Design et lokalt fødevareproduktions system for en landsby eller et kvarter
Prøv forskellige metoder og teknikker til økologisk fødevareproduktion og opbevaring
Direkte praksis i det lokale landbrug
Indhold
Dette er et stort og betydningsfuldt område; og, som med alle de andre moduler i EDE, kan dette
kun blive en introduktion. På den ene side er der meget reelle og alvorlige politiske og makro-
økonomiske spørgsmål, som f.eks. lokale vs. importerede produkter, centraliseret versus
decentraliseret magt, transporten fra producent til bord, og miljøpåvirkningerne fra uholdbare
industrielle, fossil-baserede landbrug. Vil oliepriser fremtvinge en ny struktur i landbruget med
eventuel genbosætning af landdistrikterne? Kan vi forvente det? Hvad med tab af familiebrug og
hele landbrugssamfund? Og hvad med agroindustrien, statsstøtte og transnationale
handelsblokke? Hvordan kan vi samarbejde omkring spørgsmålet om lokal selvtillid, uddøen af
den oprindelige know-how og genetiske lagre, forebyggelse af at næringsstoffer lander i havene
eller på lossepladser osv.?
Og så er der den produktive, proaktive, og faktisk sjove "hvordan" del: dyrke grøntsager og
frugter, både hjemme og i fællesskabet, integrere dyr i fødevareproduktionssystemer, designe
spiselig landskabspleje og integrere fødevarer i havens design, og derved skabe
merværdiprodukter - for ikke at nævne høst, opbevaring, tilberedning og spisning af den mad,
man selv har dyrket. Etablering af et fuld næringsstof-kredsløb som sikrer, at jorden næres. Dette
modul forsøger at finde en balance mellem vigtige overvejelser i begge ender af dette brede
spektrum.
Introduktion til Fødevare-politik
Hvad er den reelle udgift til mad?
Hvad koster maden Jorden?
Hvad kan vi gøre ved det?
Fødevarepolitik i de udviklede og udviklings- lande
Hvad er en bæredygtig diæt?
87
At dyrke sin egen føde
En introduktion til en videnskab om
madjorden
Økologisk forbedring af din muld
Hvad betyder NPK?
Hvad er biochar?
Ukrudtsbekæmpelse
Etablering af en bio intensivt dyrket
have uden jordbearbejdning.
Bælgplanters rolle i økologisk gartneri/landbrug
Have elementer og planlægning: Permakultur zoner 1 og 2
Introduktion til botanik
Plantebeskyttelse og skadedyr
Kunstvanding
Bær
Haver til små steder / container haver (i plastikbeholdere, lerkar) /planter til potter og
altaner
Frugthave design: etablering og vedligeholdelse
Frø avl
Dyr og akvakultur
Multi-lagdelt, integreret gartneri
Fællesskabs-skala fødevarer ordninger, såsom fælleskabs-støttet landbrug (CSA),
Fællesgrønt, landbrugslaug og lokale markeder
Biodynamisk gartneri
Sædskifte
Spiselig skov: frugter, nødder, lægemidler
Lokale fødevarer er i selve hjertet i et støttende, plejende, selvforsynende fællesskab.
88
Referencer til dette modul
Internet
Local Food Toolkit - International Society for Ecology and Culture - www.isec.org
Praktiske aktiviteter
Når du har afsluttet en af de følgende aktiviteter skal du udtænke et værktøj til at måle
resultaterne på.
I en ideel situation, vil de studerende have en mulighed for at skabe en lille køkkenhave tidligt i
forløbet, så den til med frø, derefter høste planterne for at de kan blive spist i en salat på deres
sidste dag eller en senere dato! Afhængigt af variabler som vejret, placering, tid, resurser, og den
studerendes erfaring, kan dette moduls aktiviteter omfatte følgende:
Designe et lille fødevareproduktions system
Lave kompost eller flydende gødning
pode bælgplanter frø
Indsamling og anvendelse af mulching (jorddække)
Beskæring af eksisterende frugttræer
Designe og skabe en urtehave
Designe og/eller konstruere et hønseskur eller mobilt kyllinghus
Designe en rotationsordning med foder til store græsspisende husdyr - køer, får, heste
Konservering, henkogning og lagring af en høst
89
Modul 3: Vand, energi og infrastruktur
Læringsmål
Forstå vandkredsløb i et økosystem
Evaluering af energispørgsmål for bebyggelser og individuelle husholdninger
Forstå elementerne i lokale vedvarende energisystemer
Kendskab til principperne i mobilitet, veje og integreret infrastruktur
Sammenligning af en bred vifte af alternative lav-teknologiske løsninger, der kan bruges i
designet af økosamfund og enkelte boliger, ikke kun energiteknologier
Indhold
Dette modul vil se på relevante teknologiske teknikker til: veje og adgangsinfrastruktur,
kommunikation, energi, vand, spildevand og genanvendelse af affald.
Hvad er en tilpasset teknologi?
Lave omkostninger, lang levetid
Lavt indeholdt energi
Lovlig
Lav vedligeholdelse
Lokalt produceret
Løsninger findes og bruges på det
lavest mulige energi-niveau
Sikker
Forventningerne til designet infrastruktur kan benævnes "kulturelt og klimatisk passende" valg:
Det er vigtigt, at disse teknikker og løsninger "passer til de lokale forhold" og kan bruges og
vedligeholdes af de lokale.
Veje og mobilitets infrastrukturer
Dette curriculum er designet til at dække en tilstrækkelig viden til, at designer-eleven kan være
en aktiv deltager i beslutningsprocessen. Der formidles derfor en grundlæggende forståelse af
tekniske udtryk :
Design kriterier (herunder
"standard" vej-design)
Materialevalg
Synlighed
Vedligeholdelse
vejrabatter
Designe storm- og højvands-infra-
struktur
Broer og andre å-overgange
Beregning af afvanding/dræning
90
Kommunikation
Dette segment vil i hovedsagen se på tekniske overvejelser. Der er også et modul i den sociale
dimension af EDE’s pensum, der specifikt dækker transpersonlig, mellem-menneskelig
kommunikation. Her vil vi fokusere på kommunikations-infrastruktur.
Hvad er status i branchen?
Erfaringer fra økosamfund i hele verden
Intra-net
Kabel-net
Nød- og Amatør Radio- drift
Andre medier - og low-tech muligheder
Kommunikation mens der designes og
bygge
Energi
Dette segment vil se på, hvad der er muligt nu, og hvordan vi kan designe det at bringe nye
opfindelser ind i vores samfund og økosamfund, mens de udvikles.
Hvad er energi? Hvad er energi-magt?
Hvad er status for teknologien? En sammenligning af de vigtigste vedvarende energikilder:
sol, vind, bio-brændstof, gas, vandkraft
Kan vi lagre energi? Batterier, brændselsceller, svinghjul, vand, tyngdekraft,
sterlingmotorer
Reducerings- og bevarings-design! Hvad har andre projekter gjort?
Energi og mobilitet - flere muligheder
Landsby-skala energi-potentialer og løsninger
Måling af "økologisk fodaftryk" og design af CO2-neutralitet
Vand
Der er meget reelle globale spørgsmål omkring ferskvands tilgængelighed, og disse er tilbøjelige til
at vokse og blive presserende og akutte: behov / grådighed / retfærdig brug. Vi er nødt til at forstå
sammenhængen mellem drikkevand og ikke-drikkevand - hvordan man sikkert kan indsamle,
opbevare og distribuere vand alle tolv måneder om året.
Infrastruktur til drikkevand
Cisterner, herunder materialer til tanke, beregne størrelsen af tanke, forskellige VVS-
systemer, og by-pass
Konstruktion af dæmninger – forbundet med andre infrastrukturer
Konstruerede systemer der passer til behovet
Konstruktion af damme
Brønde
Boringer
91
Spildevand
"Spildevand" er et misvisende ord. En bedre beskrivelse er Nærings-beriget vand (NBV)
Gråt og sort vand - hvad er der i fæces, hvad er der i urinen?
Direkte udlednings-systemer
Septik-tank systemer
Tør kompostering
Beholder-komposterings systemer
Alge system
Våd kompostering
Den levende maskine (Findhorn - The Living Machine)
Seperations-system (Mats Wohlgast)
Etablering af proces-evaluering
Sammenligning af systemer
Fast affald / Garbage
Introduktion til udfordringen: fakta
Afvis forbrugerisme: reducer, genbrug og recirkulering!
I de sidste 100 år eller deromkring, har den menneskelige civilisation brugt engangs-energi i form
af let udnyttede fossile brændstoffer. En globaliseret socio-økonomisk infrastruktur er blevet skabt,
som er helt afhængig af stadigt stigende forsyninger af disse billige fossile brændstoffer. Nu forudser
pålidelige analytikere, at den globale produktion af olie og naturgas snart vil nå sit "peak" - hvilket
betyder, at selv som efterspørgslen stiger, vil forsyninger begynder at falde. Dette modsvares af en
rekonstruktion af uovertrufne proportioner: transport, landbrug, byers tæthed, nationers relationer,
og hele det globale økonomiske system vil blive påvirket. Det vil være nødvendigt alvorligt at
vurdere konsekvenserne for de lokale forhold i ethvert design scenarie. Vi vil måske opleve en
verdensomspændende accept af økosamfunds Design principper, som beskrevet i dette curriculum.
92
Referencer til dette modul
Videoer
Natural Swimming Pools, Permanent Publications, UK
The 4th Revolution, the Energy Revolution with Hermann Scheer and Preben Maegård.
Praktiske aktiviteter
Udvikle måleværktøjer til at vurdere aktiviteterne nedenfor. Afhængig af resurserne kan deltagerne:
Evaluere og samle et solcelle system
Designe og opstille en regnvands-opsamling fra et tag
Vurdere et integreret vedvarende energisystem
Designe og konstruere et gråt spildevandsystem
Designe et rodzoneanlæg
Designe en badesø
Måle deres egne, eller et projekts økologiske "fodaftryk"
93
Modul 4: Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer
Læringsmål
Anvendelse af praktiske teknikker til at genoprette natur og fremskynde naturlige
jordforbedrende processer
Statusopgørelse over omfanget af menneskeskabte katastrofer som tilsaltning,
skovrydning, ørkendannelse, udtømning af vandførende lag, global opvarmning, og
forurening af alle slags, herunder atomaffald
Anvendelse af principperne for Økosamfunds design, til at genopbygge efter katastrofer -
både naturkatastrofer - og menneskeskabte
Indpas principper om modstandsdygtighed i bæredygtige fællesskabsdesign på land og i by
Find måder at administrere resurseknaphed og – substitution
Indhold
Genskab natur
Jorden er et endeligt system, med begrænsede fysiske resurser og alligevel energimæssigt åbent.
Efter et par hundrede år med hensynsløs udnyttelse og giftig industrialisering, er store
livsbevarende funktioner i biosfæren i en tilstand af nedbrydning og forringelse. Fra økologiske,
økonomiske, sociale, såvel som åndelige perspektiver, er situationen ganske alvorlig og kræver vores
umiddelbare opmærksomhed. En af de bedste ting, man kan gøre for at helbrede Jorden, vore
fællesskaber og os selv, er at begynde at tage aktive, praktiske skridt i dag i retning af at genoprette
naturens balance - med enkle trin som træplantning, mulche en eksisterende frugthave, opbygge
muldlag, eller genoprette ødelagte økosystemer som vandløbsnære områder osv.
Økosamfund er i en unik position til at genoprette naturen. Gennem gennemtænkt permakultur
design, kan økosamfunds projekter rent faktisk bruges til at regenerere ødelagte økosystemer. For
eksempel er begrebet »urban landsby" i øjeblikket antaget som en strategi til at udfylde tidligere
industriområder. De sociale, kulturelle, åndelige og økonomiske mønstre, der skabes i økosamfund,
og som bevarer sundhed og vitalitet i det lokale miljø er ikke bare kloge, ikke kun et spørgsmål om
overlevelse på lang sigt, men det er en kreativ funktion af “mennesket-i-biosfæren” - mennesker kan
påtage sig rollen som bevidste regenerative agenter i den planetariske evolution. Derfor kan en etik,
og praksis i at ære og genoprette naturen let inkorporeres i økosamfunds livsstil.
Hvorom alting er, vil en forpligtelse til at ære og genoprette naturen i sidste ende betyde at vi stopper
med at tale om det, tager støvler og handsker på, griber værktøjet, og går ud at gøre det fysiske
arbejde med rent faktisk at hjælpe genopretningen fremad. For dem, der er klar til dette niveau af
engagement, er her en liste over vigtige principper baseret på den præmis, at "Naturen ved bedst:"
94
Efterlign Naturen hvor det er muligt
Arbejde udad fra styrkeområder, hvor økosystemet er tættest på sin naturlige tilstand
Vær især opmærksom på "hjørnestens" arter - dem, der er centrale komponenter i
økosystemet, og som mange andre arter er afhængige af
Udnyt pionerarter og naturlig succession til at lette genopbyggelsesprocessen
Genskab økologiske nicher, hvor de er gået tabt
Genetabler økologiske sammenhænge – skab nye forbindelser i Livets netværk (Web of
Life)
Kontroller og / eller fjern indførte arter
Fjern eller afbød de begrænsende faktorer, som hindrer genopbygning at finde sted
naturligt
lad naturen gøre det meste af arbejdet
Kærlighed beriger livskraften og ånden i alle væsener, og er en væsentlig faktor i
bestræbelserne på at helbrede Jorden
Urban Regeneration
Når mere end 50 % af verdens befolkning bor i de store byer og metropoler har vi brug for at skabe
bæredygtige løsninger for og i byer. I årevis har den myte cirkuleret, at man kunne bygge byer og
samtidig producere energi, men det venter vi stadig på at se. De kinesiske modeller som interesserer
så mange (Dong-tan Økoby-projekt i Shanghai, Arup konsulenter) er aldrig realiseret, og de arabiske
byer i ørkenen (Abu Dhabi), kan aldrig være modeller til efterligning. De er alt for energikrævende.
Transition Towns (TT) er en bevægelse grundlagt i 2005 med det formål at forberede bysamfund til
de to udfordringer: klimaændringerne og Peak Oil. Det er allerede i 2012 spredt udover hele verden.
Når en transition-by eller omstillings-by har fået sit energiforbrug ned og tilpasset sig mht. andre
bæredygtighedsmål, kan byen siges at have nået en status som bæredygtigt samfund og er nået ud
over den transformation og omstilling, den ønskede at opnå.
Hovedformålet med et TT projekt (omstillingsprojekt) er at øge bevidstheden om bæredygtig
levevis, drastisk at reducere CO2-emissioner (for at afbøde virkningerne af klimaændringer) og
væsentligt styrke den lokale modstandsdygtighed (for at afbøde virkningerne af Peak Oil).
Fællesskaber opfordres til at finde metoder til at reducere energiforbruget samt øge deres egen
selvtillid. “De tolv trin” nedtrapnings-proces bruger mange permakultur og økosamfunds ideer.
Transport er et stort problem ved et redesign af byer. Mange forsøg er i gang med at mindske brugen
af biler. Cykling fortjener en særlig behandling. Med deres uovertrufne effektivitet, kan cycler spille
en væsentlig rolle i fremtidens lav-energi-samfund.
Genopbygning efter katastrofer
Naturkatastrofer synes at blive stadig mere hyppige og alvorlige: jordskælv, tsunamier, orkaner,
oversvømmelser og brande påfører alle massive ødelæggelser og uberegnelige lidelser på
menneskelige samfund. Sammen med menneskeskabte ødelæggelser såsom tilsaltning,
skovrydning, ørkendannelse, og industriel forurening og nukleare katastrofer - for ikke at nævne
den patetisk allestedsnærværende menneskelige tragedie: krig - skal der udvikles en systematiseret
95
metode til effektivt at genopbygge efter katastrofer. Principperne og praksisser i et integreret
økosamfunds design - som skitseret i denne curriculum - er en oplagt løsning.
Et casestudie kunne være, gen-vegetationen og regenererings-indsatsen i økosamfundet Auroville, i
Tamil Nadu i Indien: I løbet af tredive år, er et tidligere udtørret, ørken-ler- landskab nu en
blomstrende skov, et passende levested for en mangfoldighed af væsener - herunder mennesker. Et
anden case-studie er eftervirkningerne af tsunamien i december 2004, som ødelagde meget af Sri
Lankas kyst. En umiddelbar reaktion var Sarvodayas infrastruktur, som i samråd med den erfarne
økosamfunds designer Max Lindegger, hjalp med genopbygnings-processen. Vinya Ariyatne fra
Sarvodaya vandt en international pris for hans indsats.
En af fordelene ved at bruge et integreret økosamfunds design som en metode til genopbygning efter
katastrofer, er, at et bæredygtigt, natur-kodet udviklingsmønster kan indprentes og anlægges fra
grunden. Den videre udvikling har den fordel at bygge på de bæredygtige mønstre, der er blevet
fastlagt på forhånd. (Som taoister siger, hvordan kan du have en tilfredsstillende slutning, hvis du
ikke får en god start?) I en nysgerrig og medfølende slags ironi, bringer katastrofers udrensning
mulighed for fornyelse på et højere integrations niveau. Livet går videre.
Erfaringerne har desværre vist, at regeringer er ude af stand til at reagere på folks behov efter
katastrofer. For at opretholde en form for integritet og retning, skal fællesskaber og lokalsamfund
stole på sig selv i genopbygnings-indsatsen. I fremtiden forestiller vi os at hold af økosamfunds
designere bliver fløjet ind for at hjælpe til med grundlaget for den senere genopbygning.
Referencer til dette modul
Video
Wake Up, Freak Out - Then Get a Grip by Leo Murray: www.vimeo.com/1709110
Flow by Irena Salina: www.youtube.com/watch?v=oFAEulGGaCA
“The End of Suburbia”: Oil Depletion and the Collapse of the American Dream
Praktiske læringsaktiviteter
Udvikle måleværktøjer for at vurdere resultaterne fra de efterfølgende restaurerings- og
genopretnings aktiviteter. Praktisk restaurerings arbejde, ligesom der er beskrevet nedenfor, er
vigtigt for at bringe kropsbaseret muskelhukommelse ind i oplevelsen. Deltagelse i disse aktiviteter
som en gruppe vil skabe stærke fællesskabs-bånd. Bring arbejdet ud i det større fællesskab, og udfør
opgaver, der kræves af de lokale, det vil tilføre en følelse af service og god vilje til læringsprocessen.
Start et omstillings initiativ i dit eget samfund. Denne aktivitet bør faciliteres af en certificeret
Omstillings Træner.
Formuler en nød-handlingsplan for bioregionen eller nærmeste storby. Dette vil være en værdifuld
teoretisk øvelse. Møder og rådslagning med de lokale myndigheder i denne sag vil opbygge tillid og
goodwill. Mål resultaterne.
96
Modul 5: Holistisk design af hele systemer
Læringsmål
Præsentation af et omfattende "Holistisk Design" – der viser en synergi mellem åndelige,
sociale, økonomiske og økologiske parametre i designprocessen
Arbejde som design grupper og lære at være "fødselshjælper" for fremtidige fællesskabs
beboere og brugere af landsbyens ydelser
Opnå en “møtrik og bolt” forståelse, en helt praktisk forståelse af de tekniske overvejelser
og økologiske principper til at designe og implementere virkelige økosamfund, huse og
projekter
Demonstrere en klar design-proces
Øve brugen af design værktøjer og kommunikationformer med designgruppen
Indhold
Hvad er det ved et "økosamfund”, der gør det til en “landsby”? For at besvare dette spørgsmål er det
vigtigt at gense eller genhøre historien om de traditionelle landsbyer – i både nord og syd - og
undersøge de forskellige landsbytyper, der findes i øjeblikket over hele verden - (øko-samfund, øko-
landsbyer og øko-enklaver, øko-aldeas, bæredygtige læringscentre og andre variationer af bevidste
fællesskaber). Ser man på de resultater som the Global Ecovillage Network har opnået i løbet af de
seneste år, kaster det lys over det enorme arbejde, der allerede er opnået, for at opnå troværdighed
og accept af økosamfunds konceptet hos »mainstreams« beslutningstagere. Økosamfunds viden
bliver i stigende grad brugt til at skabe omstillings projekter i byerne. Vi bliver nu nødt til at uddanne
os for at alle eksisterende levesteder kan mindske deres "fodaftryk" overalt til et acceptabelt niveau.
Tidligere erfaringer med Permakultur Design er en god forudsætning for et økosamfunds Design
kursus. Derfor vil de følgende aspekter af Permakultur blive gennemgået i dette modul: etik,
principper, mønstre i naturen, naturens love, værdier, og relevansen af alle disse i designet og
implementeringen af en bæredygtig menneskelig beboelse. Principper i Økologisk Design, som
redskaber i designprocessen, vil blive sammenstillet med visuelle billeder af gode eksempler fra hele
verden. Forskellige perspektiver i Holistisk System Design vil blive introduceret som inspiration.
Derefter vil økologiske aspekter af økosamfunds design processen blive formidlet i detaljer:
Design tilgang & metoder
Her vil vi analysere landskabet, de eksisterende biotiske og topologiske strukturer, for at finde frem
til tilgængelige og potentielle resurser, energistrømme, kilder og dræn osv. Dette er en meget
struktureret og systematisk metode, og bygger på så meget feltstudie som muligt, inklusive større
vandskel og bioregionen som helhed.
97
Observation, forskning og registrering
Dette er en afgørende fase i designprocessen, der alt for ofte overses eller forkortes. Ideelt set ville
denne fase foregå løbende gennem alle årstidernes cyklus for at indsamle så mange oplysninger som
muligt (information som er "en forskel der gør en forskel.") Mængden og kvaliteten af data, der kan
indsamles, registreres, og fortolkes vil have en direkte indflydelse på design effekten.
Overlægsmetode, Udelukkelsesmetoden
Skabe en Basisplan
Aspekter og mikroklima
Hydrologi - kanaler, opbevaring, overspænding, fald
Jord - agerjord / ikke-landbrugsarealer, der er egnet til fundamenter
Vegetation - indfødte, eksotiske, invasive, økonomiske
Vild natur - vil der stadig være noget til overs; nyttige arter?
Hældning - større end '1 til 5 'er for stejlt til at bygge på
Integreret-design overvejelser
Hvad vil være vores sindstilstand, når vi nærmer os design processen, og hvilke kriterier vil blive
anvendt til at træffe beslutninger?
Design Vision
Designets grænser
Værdier og etik
Behov vs. Grådighed
Layout Overvejelser
Hvordan vil vi præsentere vores design ideer i så de kan diskuteres?
Størrelse (tal)
Bæreevne
SWOT Analyse (Strength, Weaknesses, Opportunities and Threats) (styrker, svagheder,
muligheder, udfordringer)
Design af infrastruktur målene og målsætningerne
Ingeniør-aspekter af det aktuelle byggestedet
Veje og adgangsinfrastruktur (broer, dræning)
Kommunikation (ny/ ombygget telefon, e-mail-infrastrukturer)
Energi (transport spørgsmål, elektricitet, varme / køling, etik)
Vand (placering af dæmninger, tanke, brønde, damme)
98
Spildevand (vandskyllende toiletters historie, principper for spildevand design)
Affald og genbrug
Fælles udgravning
Bløde teknikker
Sociale aspekter af design-processen
Design så man kan komme let rundt: et kredsløb af stier, veje og parkeringspladser for fodgængere,
cykler, rulleskøjte-løbere, heste osv. - såvel som biler
Oprettelse af mulighederne for spontane sociale møder: sociale knudepunkter
Design for placering af fælles faciliteter: medborgerhus, børnepasning, bad hus / sauna,
indkvartering af besøgende, Performance sal, café, uddannelsesinstitutioner, læge/
sundheds center, meditation/ helligsteder, rekreation, mv.
Balance og afgrænsning mellem offentlige, halvoffentlige og private rum: forskellige
intimitets grader
Integration af seniorer samt mobilitets- og udviklingshæmmede
De økonomiske aspekter af design-processen
Business-center: kontorplads, teknologi, kommunikation
Produktions faciliteter: hjemmearbejdspladser, let industri, certificeret køkken
Infrastrukturen i landbruget: forarbejdning, opbevaring, stalde til dyr, kunstvanding
Åndelige aspekter af design-processen
Landskabstempler
Feng Shui, Vastu, hellig geometri
Pendulering og sondering efter Ley linjer eller energicentre
Blive fortrolig med stedets socio-kulturelle historie
Økologiske aspekter af design-processen
Design af fødevareproduktions systemer: vegetabilsk, rotation af marker, layout for dyrene
og deres foder, bær og frugttræer, nøddetræer
Læbælter og solfælder
Vådområder, enge, volde, og levende hegn
Zone og sektor analyser
Overnatning på vilde steder og korridorer for det vilde dyreliv
Vandløbs forbedring og beskyttelse
99
Udbedring af forringet jord og gen-beplantning
Skovbrug, Coppice systemer (beskæring af pil på løvenge m.m.) og flerårig høst
Spiselige landskaber
Project Management
Specialiserede færdigheder til implementeringsfasen.
Hvad er et system?
Ubetrådte veje - vejen fra idé til virkelighed
Byggefasen
Menneskelige spørgsmål
Projekt variabler (nogen flyttede målstolperne)
Projekt lukning
Forberedelse af en idéplan:
Herunder juridiske aspekter, der vil variere fra projekt til projekt.
Skabe gruppe-sammenhold
Håndtering af offentlige myndigheder
Forberedelse af et dokument, der "sælger" projektet
Præsentere dit forslag
Studier i miljøkonsekvenser
Zoneinddeling ansøgninger (land- og byzone, kommune- og lokalplaner)
Udviklings- ansøgninger
Indholdet af dette modul inkluderer også en snak om valg af land for fællesskaber. Dette er en liste,
der gør det muligt for designere, gennem kritisk analyse, at vurdere styrker og svagheder ved grønne
områder såvel som tidligere industriområder. Denne vurdering er også nyttig til at opdage svage
aspekter i eksisterende samfund.
Et vigtigt spørgsmål er designerens rolle som fødselshjælper for at hjælpe en beboergruppe med at
træffe de beslutninger, gruppen ønsker.
Endelig vil vi se på byggestedet - undersøge checklisten. Denne analyse følger, når et sted er blevet
valgt. Det er et socialt-kulturelt såvel som et miljø-økologisk værktøj.
100
Referencer til dette modul
Video
Wake Up, Freak Out - Then Get a Grip - by Leo Murray. http://www.vimeo.com/1709110
Flow - by Irena Salina: http://www.youtube.com/watch?v=oFAEulGGaCA
The New We - European ecovillages www.newwe.info/
Crystal Waters Permaculture Village - GENOA www.ecologicalsolutions.com.au
Futures of Paradise: The European Ecovillage Experience - Light Source Films
Ecological Design: Inventing the Future - The Ecological Design Project
Internet
Økologiske løsninger - rådgivning og uddannelse - www.ecologicalsolutions.com.au
Village Design Institute - at indsamle, organisere, forskning og formidling af viden til en bæredygtig,
landsby-baserede fremtid - www.villagedesign.org
Praktiske læringsaktiviteter
I samarbejde med kursisterne at udarbejde et måleværktøj til at vurdere resultaterne af at lave de
følgende design øvelser og produkter.
Analyse af det valgte sted
Studerende vil blive guidet igennem en omfattende undersøgelse af og på stedet. Derefter arbejde i
design teams, hvor de studerende vil skabe en analyse af stedet. Dette vil indebære at kortlægge
eksisterende træk og energistrømme på et basis kort.
Overlægnings Metoden
Der vil blive eksperimenteret med overlægningsmetoden udviklet af Ian McHarg. Det giver eleverne
mulighed for at oprette flere tematiske over-læggere på kalkerpapir, der giver rig dybde til deres
analyser af det valgte sted.
Skitser og kreativ udfoldelse
At tegne grove skitser af bebyggelsesplan vil være en glimrende øvelser. Studerende vil blive
tilskyndet til at skabe design ideer med et kreativt visuelt udtryk, som kan omfatte modelbyggeri.
Integreret Økosamfunds Design / Helheds System Design
Ved at bruge al den viden som de har fået på denne Ecovillage Design Education, vil de studerende
begrebsliggøre og konkretisere en fuldt integreret økosamfunds design – skabe synergi mellem
åndelige, sociale, økonomiske og økologiske parametre i en systemisk helhed. Eleverne bliver
derefter inviteret til at vende tilbage til deres hjem, lokalsamfund og genskabe denne meget
holistiske, organiske, holografiske proces.
101
Referencer til den økologiske dimension
Alexander, Christopher et al. (1977). A Pattern Language. UK: Oxford University Press.
Bates, Albert. (2010). The Biochar Solution: Carbon Farming and Climate Change.
Gabrioa Island, BC, Canada: New Society Publishers.
Benyus, Janine M.(2002) Biomimicry: Innovation Inspired by Nature. New York: Harper Perennial.
Bookchin, Murray. (1986). The Limits of the City. Montreal: Black Rose Books.
Campbell, Craig S., and Ogden, Michael. (1999). Constructed Wetlands in the Sustainable Landscape.
New York: Wiley.
Charter, Steve. (2004). Eat More Raw: A Guide to Health and Sustainability. Eastbourne, UK: Gardners
Books.
Borer, Pat and Harris, Cindy. (1998). The Whole House Book. Sheffield, UK: Centre for Alternative
Techmology.
Broome, Jon. (2007). The Green Self-Build Book: How to Design and Build Your Own Eco-home. Totnes,
UK: Green Books.
Evans, Ianto, Smith, Michael and Smiley, Linda. (2002). The Hand-sculpted House.
White River Junction, VT: Chelsea Green Publishing.
Fathy, Hassan (1973). Architecture for the Poor. Chicago: University of Chicago Press
Fukuoka, Masanobu. (1978). One-straw Revolution. Emmaus, PA: Rodale Press.
Gipe, Paul. (2009). Wind Energy Basics: A Guide to Small and Micro Wind Systems. White Water Junc-
tion, VT: Chelsea Green Publishing.
Girardet, Herbert. (2008). Cities, People, Planet: Urban Development and Climate Change. New York:
John Wiley & Sons.
Gray, Nick F. (2008). Drinking Water Quality: Problems and Solutions. New York: Cambridge Univer-
sity Press.
Hall, Keith Dennis and Nicholls, Richard. ( Eds.) (2006). Green Building Bible. New York: Green Build-
ing Press.
Hanscom, Greg. (2012). This old house: Why fixing up old homes is greener than building new ones. Re-
treived 1/27/2012 from http://grist.org/cities/this-old-house-why-fixing-up-old-homes-is-
greener-than-building-new-ones/
Harland, Edward. (1999). Eco-Renovation: The Ecological Home Improvement Guide. White River
Junc-tion, VT: Chelsea Green Publishing.
Harvey, Adam, and Brown, Andy. (1993). Micro-hydro design manual - a guide to small-scale water
power schemes. London: Intermediate Technology Publications.
Holmgren, David. (2002). Permaculture: Principles and Pathways beyond Sustainability. Hepburn,
Vic-toria: Holmgren Design Services.
Hopkins, Rob. (2008). Transition Handbook: from Oil Dependency to Local Resilience. Totnes, Devon,
UK: Green Books.
102
Harper, Peter. (1994). Natural Garden Book. London: Gaia Books.
Jackson, Hildur and Svensson, Karen. ( Eds.). (2002). Ecovillage Living: Restoring the Earth and Her
People. Totnes, UK: Green Books.
Kellert, Stephen R., Judith Heerwagen, and Martin Mador. (2008). Biophilic Design: The Theory, Sci-
ence and Practice of Bringing Buildings to Life. Hoboken, N.J.: Wiley.
Kemp, William H. (2006). The Renewable Energy Handbook: A Guide to Rural Energy Independence,
Off-grid And Sustainable Living. New York: Aztext Press.
Kinkade-Levario, Heather. (2007). Design for Water Rainwater Harvesting, Stormwater Catchment,
and Alternate Water Reuse. New York: New Society.
Meadows, D. H., Randers, Jorgen and Meadows, Dennis L. (2004). The Limits to Growth. Minneapolis:
Earthscan Publications Ltd.
Meadows, Donella. (2007). Thinking in Systems: A primer. White Water Junction, VT: Chelsea Green
Publishing.
Maude and Clarke, Tony. (2004). Troubled Water: Saints, Sinners, Truth And Lies About The Global
Wa-ter Crisis. White Water Junction, VT: Chelsea Green Publishing.
Mollison, Bill and Holmgren, David. (1978). Permaculture One, A Perennial Agricultural System for
Hu-man Settlements. Melbourne: Transworld.
Mollison, Bill. (1988). Permaculture: A Designer’s Manual. Tasmania: Tagari.
Naess, Arne. (1989). Ecology, Community, and Lifestyle: An Outline of Ecosophy. New York: Cambridge
University Press.
Nabhan, Gary Paul. (2002). Coming Home to Eat: The Pleasures and Politics of Local Food. Boston: W.
W. Norton & Company.
Newman, Peter and Jennings, Isabella. (2008). Cities as Sustainable Ecosystems: principles and prac-
tice. Washington, DC: Island Press.
Ochsner, Karl. (2007). Geothermal Heat Pumps: A Guide for Planning and Installing. Minneapolis:
Earthscan Publications Ltd.
Odum, Howard T. (2007). Environment, Power, and Society for the 21st century: the hierarchy of en-
ergy. New York: Columbia University Press.
Orr, David. (1992). Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World. Albany,
NY: SUNY Press.
Pearson, David. (1989). Natural House Book. New York: Simon & Schuster.
Peterson, Garry. (November 9, 2009). Transition Towns and Resilience Thinking. Resilience Science.
Pilarski, Michael. (ed.). (1994). Restoration Forestry: An International Guide to Sustainable Forestry
Practices. Asheville, NC: Kivaki Press.
Pocock, Bob, and Gaylard, Beth (1992). Ecological Building Factpack. Leicester: Tangent Design.
Register, Richard. (2002). Ecocities: Building cities in Balance with Nature. Berkeley, CA: Berkeley Hill
Books.
Roddick, Anita, Biggs, Brooke S., Kennedy, Robert F., Shiva, Vandana, Barlow. (1999). Stolen Harvest:
103
The Hijacking of the Global Food Supply. Cambridge, MA: South End Press.
Shiva, Vandana. (2002). Water Wars. New York: Pluto Press.
Snell, Clarke. (2005). Building Green - A Complete How-to Guide to Alternative Building Methods:
Earth, Plaster, Straw Bale, Cordwood, Cob, Living Roofs. New York: Lark Books.
Steiner, Rudolf. (2005). What is Biodynamics? A Way to Heal and Revitalize the Earth. Great Barring-
ton, MA: Steiner Books.
Walker, Brian and Salt, David. (2006). Resilience Thinking: Sustaining Ecosystems and People in a
changing world. Washington, DC: Island Press.
Whitefield, Patrick. (1996). How to Make a Forest Garden. UK: Permanent Publications.
Whitefield, Patrick. (2004). The Earth Care Manual: A Permaculture Handbook for Britain and Other
Temperate Climates. UK: Permanent Publications.
Wolley, Tom. (2000). Green Building Handbook. London: E & FN Spon.
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3 DVD’er
med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels eksisterende
økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum. Udgivet af LØS,
Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske reference
104
“Lev og lær” pædagogikken
Den måde, vi lærer på, er lige så vigtigt, som det vi lærer, processen er lige så vigtig som indholdet;
teori er meningsløs uden praktisk anvendelighed i virkelige menneskers liv. En revolution har været
undervejs i årevis indenfor lærende lokalsamfund, en revolution med mange nye navne: Befrielses??
pædagogik, Relationel Læring, Partnerskabs Uddannelse og Transformativ læring, Erfaringsbaseret
læring, Aktionslæring, Jord Pædagogik ... og nu er der Lev- og Lær Pædagogik fra the Global
Ecovillage Network (GEN). Et centralt motiv, som alle disse pædagogikker - det vil sige, principper
og metoder i undervisningen - har til fælles, er en indsats for at gøre uddannelsesprocessen direkte
relevant for folks liv, en fokusering på at lære om løsninger på reelle problemer, som folk oplever.
Inden for økosamfund er der specielle og unikke muligheder for at tilbyde en oplevelse og direkte
erfaring i at leve, hvad du rent faktisk lærer. Vi kalder det "Lev og Lær pædagogik." Det er en
“helkrops” læringsstil, hvor du lever det på samme tid som du lærer. Det er en meget effektiv måde
at lære. Andre steder (byer, universiteter, skoler) bringes så meget som muligt af denne pædagogik
ind i klasseværelset.
På en konference i Thy, Danmark i 1998, formulerede 55 undervisere og entusiaster fra økosamfund
verden over følgende vigtige erklæring:
"Læring er nødt til at vende tilbage til sine rødder i hele samfundet og ikke længere
eksistere i separate institutioner. På denne måde vil sammenhæng, metoder og
personlig udvikling ske på samme tid for alle aldre. Det er en levende, udviklende
lærings system, som både omfatter globale overvejelser og lokale bekymringer. Dette
system er gearet til at plante frø for de næste syv generationer. "
I en GEN brochure hedder det:
"Økosamfund, som underviser, er stærke katalysatorer for forandring. Det er steder,
hvor folk kan komme og lære om en bæredygtig levevis gennem praktiske erfaringer,
der kan reproduceres i hele verden. De er lokale planetariske modeller. Se det, gør det,
tag det med hjem, del det med andre, og genskab noget nyt. Det handler om at inspirere
og træne undervisere i grund-programmet. Det, der virker i én del af verden, virker ofte
også i en anden. Fordi det ikke handler om at genopfinde hjulet, men at skabe nye,
effektive måder at arbejde sammen på. Fordi de udfordringer, vi står over for, kræver
ægte samarbejde, hurtigt handling og dybe indsigter. "
Vigtige elementer i Lev og Lær pædagogikken omfatter:
1. Lev og lær betyder, at du rejser til og bor i et eksisterende økosamfund som en del af
uddannelsen. Du fordyber dig i en ny verden af fællesskabsliv. Hvert økosamfund er unikt,
så du vil få forskellige erfaringer efter valget af økosamfund, men i alle tilfælde vil du spise,
arbejde, feste, og lære af de pionerer, der rent faktisk lever det. En økosamfunds kultur
manifesterer sig som en ny måde at være menneske på.
2. Formålet med denne pædagogik er at uddanne det hele menneske. Folk lærer ikke kun med
deres hjerner - hele kroppen og alle sanser er involveret. Brugen af de såkaldte "syv
intelligenser" eller "mange intelligenser", som er udviklet af Howard Gardner er blevet en
105
populær måde at formidle vores hensigt. Forskellige mennesker lærer på forskellige måder.
Vi bruger:
a. Praktisk erfaring, kropsbaseret hukommelse
b. Teori, læsning, diskussioner, dialog
c. Dans, sang, kreativitet, leg, spil, teater
d. Stille tid, refleksion, meditation, forbinde sig med naturen
e. Workshops, symposier, seminarer
f. Interaktiv gruppe proces, deltagelse i beslutningsprocesser
g. Café, bar, fritid, fester
3. Praktisk arbejde, med henblik på at acceptere ansvaret for den opretholdelse af fællesskabet,
er en del af Lev- og Lær pædagogikken:
a. Have
b. Værksted
c. Køkken
d. Rengøring
e. Omsorg
4. At skabe fælleskab og en følelse af tillid i den lærende gruppe er også en del af Lev og Lær
pædagogikken:
a. Indvielser
b. Tid til udveksling
c. Åben kommunikation
d. Gennemsigtighed i begrundelserne for facilitering
e. At skabe et trygt, støttende miljø
5. De sammenhænge, vi skaber at undervise i, afspejler økosamfundets værdier:
a. Ikke-hierarkisk
b. Rotation af ansvar
c. Alle har noget at dele
d. Alle er designere
e. Værdsætte mangfoldighed i alder, kultur, evner
f. Respekt for forskellige synspunkter
g. Understrege helhedens behov og sundhed
Her er den foreslåede organisering af en typisk dag på en "Økosamfunds Design Uddannelse":
8 timers søvn og hvile, 8 timers aktiviteter alene eller i grupper, 4 timers social interaktion; 4 timers
måltider og fritid.
Aktivitetstid vil typisk blive brugt på følgende måde:
4 timers teori (herunder dias, video, symposier, diskussioner)
4 timers praktisk arbejde (anvendt teori og fællesskab vedligeholdelse)
4 timers personlig integration og refleksion (meditation, dans, sang, yoga, privat tid, etc.)
4 timer til måltider og afslappede samtaler (1 times morgenmad, 2 timers frokost, 1 times
middag)
Hver eneste dag vil EDE-undervisningen i et økosamfund integrere alle disse forskellige elementer
ind i en ægte holistisk, flerdimensionel og lærerig erfaring. Læring vil ske på mange forskellige
niveauer samtidig, og vil påvirke det hele menneske - sind, krop, ånd og emotioner. Som en
106
fordybelsesproces, vil indlæringen være beåndet fireogtyve timer i døgnet, og det har potentialet til
at blive dybt transformativt. Transformeret og nyligt uddannet kan personer derefter vende tilbage
til deres lokalsamfund i oprindelseslandet og begynde processen med at genskabe alt, hvad de har
levet og lært - det er essensen af Lev- og Lær pædagogikken.
Pædagogiske referencematerialer
Bowers, C. A. (1995). Educating for an Ecologically Sustainable Culture. Albany: SUNY Press.
Eisler, Riane. (2000). Tomorrow’s Children: A Blueprint for Partnership Education in the 21st Century.
Boulder CO: Westview Press.
Freire, Paulo. (1973). Education for Critical Consciousness. New York: Seabury Press.
Kolb, David A. (1984). Experiential Learning: Experience as the Source of Learning and Development.
Upper Saddle River NJ: Prentice-Hall.
McGill, Ian and Brockbank, Anne. (2004). The Action Learning Handbook. New York: Routledge-
Falmer.
Mezirow, Jack. (1991). Transformative Dimensions of Adult Learning. San Francisco: Jossey-Bass.
Orr, David W. (2004). Earth in Mind: On Education, Environment and the Human Prospect, 2nd Edi-
tion. Washington: Island Press.
Sterling, Stephen. (2001). Sustainable Education: Re-Visioning Learning and Change. Schumacher
Briefing No. 6. Totnes, UK: Green Books.
Stone, Michael and Barlow, Zenobia ( Eds.). (2005). Ecological Literacy: Educating Our Children for a
Sustainable World. San Francisco: Sierra Club Books.
Coming soon: The Pedagogic Key - The Fifth Key: A book on the Living and Learning Pedagogy, edited
by May East and Daniel Greenberg.
Danske referencer:
Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3 DVD’er
med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels eksisterende
økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum. Udgivet af LØS,
Landsforeningen for Økosamfund.
I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer
107
Tilpasning af EDE til de lokale behov
Det Globale Syd, byer, landsbyer,
universiteter, virtuelle klasseværelser og skoler
EDE er beregnet til at kunne bruges af enhver gruppe eller initiativ rundt om i verden som arbejder
med spørgsmål om bæredygtige samfundsdesign og -udvikling - det er løsninger til bæredygtige
menneskelige levesteder. I år 2011, var det blevet testet næsten 100 gange i 26 lande primært i
økosamfund, men i stigende grad også under andre omstændigheder. Det har vist sig muligt at skabe
et fællesskab af elever på universiteter, byer og andre steder og her udleve dele af
økosamfundskulturen. I det følgende skitseres nogle vigtige overvejelser omkring at undervise EDE,
når der undervises i de følgende specifikke sammenhænge: på den sydlige halvkugle, i byer, på
universiteter, virtuelt og på skoler.
EDE i Syd
En velhavende social elite, som har en Nordlig forbrugerlivsstil, regerer de sydlige lande i dag, mens
størstedelen af deres borgere lever i fattigdom. De fattige i disse lande kæmper for at overleve i et
mere og mere nedbrudt miljø styret af de globale markedskræfter. Mange landsbyboere i
landdistrikterne er i færd med at opgive deres oprindelige levebrød, værdier, økologiske praksis og
selve det lokale fællesskab og uundgåeligt de forskellige kulturer. Mange af deres unge mennesker
drømmer om at indvandre til Nord og er uforpligtede på at forbedre de lokale levevilkår, som de
anser for håbløse, og "ikke moderne".
Modsat disse negative kræfter, eksisterer der en generel længsel efter at bevare det bedste fra
fortiden. Fortiden af denne "drøm" ligner livsstilen i økosamfund, målt i menneskets relation med
naturen, beskyttelse af miljøet, nære ansvar for fællesskabet og solidaritet baseret på positive
værdier, fælles spiritualitet osv. Derfor kommer økosamfundsbevægelsen til mange i syd som et svar
på deres bønner. Syden er faktisk en frugtbar grobund for skabelse af nye dynamiske økosamfund
eller lokale netværk.
Baseret på disse observationer og forståelser, skitserer vi i det følgende, hvordan EDE pensum og
pædagogik kan tilpasses til lande i Syd, der ofte omtales som "udviklingslande" eller "tredje verden."
Note - seneste udvikling tyder på at vi skal bryde med denne gamle dikotomi: Nord / Syd, og vi
oplever en langt mere kompleks verden i dag, med Kina, Indien og Brasilien som en ny akse for
udvikling og med Asien som vinder momentum.
Økosamfundstyper i Syd
Moderne økosamfund skabt med udgangspunkt i den nordlige model, udviklet i samarbejde med den
sydlige elite (f.eks. Auroville i Indien)
Traditionelle økosamfund, baseret på at bevare, forbedre og renovere den eksisterende landsby,
dets værdier og livsstil, men tilføre en valgt modernisering
108
Blandet moderne og traditionel økosamfund, hvor en elite gruppe går sammen med en traditionelle
landsby
Netværk af traditionelle landsbyer reformeret indenfor en økosamfundsmodel (f.eks. Sarvodaya i Sri
Lanka, SEM i Thailand)
Aspekter af EDE som passer bedre i Syd end mod Nord
Bevarelse af åndelige, kulturelle, sociale, økonomiske og miljømæssige værdier og
tilpasning af indfødte etniske traditioner og livsstile, og genindførelse af de bedste af disse
uddøende traditioner. Et holistisk verdenssyn er ofte stadig til stede
Teknikker til at arbejde med og fundraising gennem udviklingsbistands-bureauer, inklusiv
den nationale regering, multilaterale og bilaterale organisationer, NGO’er og andre donorer
Økosamfunds pædagogik baseret på Freiriansk deltagelses principper og aktions-læring,
hvor selve processen med at undervise i pensum skaber økosamfund
Økosamfunds undervisning i grundlæggende færdigheder, bogføring, ledelse, sprog og
andre kapacitetsopbyggende færdigheder
Samarbejds-udvekslinger og udviklingsaktiviteter mellem de sydlige økosamfund, hvis
repræsentanter danner sociale grupper, der arbejder sammen på stedet
Politik om at medlemskab af økosamfundsnetværk ikke kun tilbydes økosamfund, men
NGO’er og andre organisatoriske partnere i de landsbyer, der udtrykker en interesse i at
arbejde med netværk
Konfliktløsning, som egner sig til folk, der tvunget af omstændighederne, må leve hele
deres liv i det samme fællesskab, med de samme naboer. Og til folk, der har været gennem
krige og andre konflikter.
Betydningen af vidensudveksling mellem nordlige og sydlige økosamfund
En rigdom af tabt indfødt og fællesskabs-visdom til rådighed for Nordlige økosamfund
Grundlæggende tekniske- og læse-færdigheder, som nordboerne, selv unge studerende,
kan bidrage med til de sydlige økosamfund
Potentiale for økosamfund som integrerer nordboere og sydboere, om at føde nye former
for samarbejde i fællesskab, hvor man opnår mere end hver type af økosamfund for sig
selv.
EDE i byer (byområder)
Er begrebet "Bæredygtig by" en selvmodsigelse? Måske, men i varierende grader, vil det urbane
livsmønster skulle formes til at antage en mere bæredygtig, selvforsynende form. Vi har intet valg,
nu hvor mere end 50% af de 7 milliarder mennesker på kloden lever i byer. Økosamfunds ideer,
værdier og kulturen kan anvendes i transformationen af byer. København har f.eks. som et mål at
være 100% baseret på vedvarende energi. Cykelstier er blevet udvidet over alt; lokale
fødevaremarkeder vokser frem. By-landbrug og CSA-(Landbrugslaugh/ Fællesgrønt) landbrug
breder sig, ligesom netværk bygget til at skabe bedre sociale interaktioner.
109
En af de vigtigste komponenter er decentralisering på enhver tænkelig måde - politisk, økonomisk,
socio-kulturelt, topologisk - fra en tæt pakket bykerne til harmoniske "øko-kvarterer “eller “by-
landsbyer”. Decentraliseringsprocessen vil falde sammen med 're-lokalisering’: identificering af
mange undergrupper spredt over hele bystrukturen. Disse grupper bliver til mange nye centre for
opdeling af byen I områder i landsbyskala. Når disse områdeenheder er blevet afgrænset, kan en
lang række skridt tages til at omdanne hver enkelt til et selv-organiserende, selv-vedligeholdende,
selv-regenererende levende system. Graden af selvstyre sidestilles med niveauer af effektiv
bæredygtighed. Mange EDE s, eller dele heraf, er sket i megabyer, f.eks. i Sao Paulo og Mexico City,
og har bevist deres værdi.
Tilnærmelsesvist bæredygtige løsninger inden for byer opdelt i cellulære by-landsbyer vil hurtigt
bringe synlige, økonomisk overkommelige, og reproducerbare resultater. Hvad der er endnu bedre
vil beboerne, når de store ændringer er blevet løst, være i stand til selv at gennemføre de
bæredygtige løsninger! EDE er meget effektivt på dette niveau, alle tyve moduler er relevante.
Processer vil facilitere en "aktions-læring", hvor beboerne påtager sig ansvaret for lokal byfornyelse,
der vil understøtte deres selv-tillid og selv-styre, mens centraliserede magtstrukturer udfases.
De fleste byer indeholder allerede en antydning af identificerbare kvarterer og/ eller distrikter. Når
disse eksisterende områder er mere skarpt afgrænset - med veldefinerede centre og veldefinerede
grænser - så vil et ægte urbant landsbymønster have en chance for at dukke op og begynde at tage
form. Som en afklaring, har byplans-professioner allerede leget med begrebet urban landsby i et
stykke tid nu. Men vi tror at deres tilgang mangler tværfaglig dybde og diversitet, som er nødvendig
for at komme med omfattende, langsigtede løsninger.
Faktisk kunne man spørge: hvor god er en bæredygtighed uddannelse, hvis den ikke er i stand til at
tage fat på byernes svære problemer? Med dyb medfølelse for alle besættere, slum-beboere og
forældreløse børn, der vandrer omkring i gaderne, på kanten af overlevelse, lad os ikke glemme, at
der er en direkte sammenhæng mellem tilgængeligheden af billig olie og bymæssig tæthed. Når olien
topper om ikke så længe, vil byernes tæthed begynde at falde. En kolossal udflytning kunne være i
vente, når den seneste flytning til byerne skifter retning, og folk flytter tilbage til landsbyerne.
Jordens samlede befolkning bliver nødt til at finde en ligevægt meget lavere end i dag på et økologisk
forsvarligt niveau.
Universiteter
"Living Routes"-programmet under ledelse af Daniel Greenberg har i 20 år bragt studerende fra
forskellige amerikanske universiteter til økosamfund i Afrika, Europa og Asien. Studerende og
fakulteter som oplever EDE, skaber "lærende lokalsamfund" inden for "levende lokalsamfund", og
anvender ny viden og færdigheder til kreative løsninger på virkelige problemer. EDE er i stigende
grad efterspurgt på universiteterne, da de er af relevans for de studerende og til at omdanne
samfundet. Der er opstået samarbejde i mange lande.
I Brasilien, har partnerskaber mellem byens universiteter og Gaia Education været en væsentlig
faktor i at sprede EDE.
Studerende oplever spændingen ved at oversætte begrebs-materialer til resultater, lige nu og her,
som en læringsproces. I EDE, er der ingen kunstig sondring mellem at tilegne sig viden og anvende
viden, de er en del af det samme flow. At vide, men ikke handle, er ensbetydende med ikke at vide
110
overhovedet. Læring er den vellykkede anvendelse af viden og re-organisering af livsstil. Den indre
struktur i EDE giver en rig tværfaglig tilgang til erhvervelse og assimilering af viden. Viden er ikke
adskilt og isoleret i små 'bits', eller reduceret til en atomistisk 'enhed', men har umiddelbar
betydning inden for hele spektret af erfaring. Hvad mere er, bliver viden ikke præsenteret for at føje
mere til vidensbutikken, men er altid fokuseret og centreret om ét overordnet tema: udformningen
og virkeliggørelsen af virkeligt bæredygtige menneskelig levesteder. Fysik såvel som VVS kan gribes
an på denne måde. Universitetsstuderende værdsætter at åbne for og øse af deres fulde kreative
potentiale, når den er rettet mod relevante problemer, der intens påvirker dem og deres fremtid.
Studerende vil også sætte pris på at kunne sammenfatte alt, hvad de har lært - både i og uden for
skolen - på en farverig måde, som et unikt udtryk for deres egne særlige gaver og talenter.
Her er nogle indsigter om at udvikle relationer med akademiske institutioner:
Forbered dig: Indkald til en række møder med alle interesserede for at udarbejde et forslag
mellem dit fællesskab og en potentiel akademisk partner.
Vælg din potentielle partner (e) med omtanke: Indsaml og studer aktuelle materialer såsom
visioner, kursuskataloger, "Status på campus" og strategiske plandokumenter, og
organisationsdiagrammer over administrations og beslutnings-strukturer. Er de alle
forenelige?
Lær nøglespillere at kende: Tal med folk fra en bred vifte af kontorer, herunder “Udenlands-
studier”, optagelse, regnskab, publikationer, registrering, og kommunikation.
Overvej dine muligheder: Der er mange måder at bygge bro mellem et økosamfund og en
akademisk institution. Her er et par ideer:
o Tematiske økosamfunds-ture
o Samarbejds-forskningsprojekter
o Økosamfunds-baserede kurser
o Muligheder for at oprette praktikophold
o Fælles uddannelses- og service-programmer
o Et forløb af økosamfunds-baserede programmer
Virtual
Gennem UOC, “Det Åbne Universitet i Catalonien(Barcelona)” tilbyder Gaia Education et 8 måneders
Internet postgraduate/efteruddannelses-kursus kaldet GEDS. Gaia Education Design for
Sustainability i spansk og engelsk. Studerende bør bruge 2 timer om dagen på læring. Dette gør det
muligt for folk fra hele kloden at deltage, selvom de har et job, og uden at skulle rejse. Et globalt
klasseværelse med op til 20 elever dannes med flere fora til diskussion og deling af opgaver, og af
designs. 4 lærere dækker hver en del af indholdet. De får adgang til veldesignede internetsider med
relevant læsestof. Selv under disse omstændigheder har det været muligt at bevare
økosamfundskulturens åbenhed og kreativitet. I 2014 håber vi og forventer naturligvis at blive
akkrediteret til universitetsstuderende i hele EU.
Alt i alt tilbyder Informationsteknologien interessante, og endnu ikke fuldt udforskede, muligheder
for at skabe en "virtuel" dimension til Økosamfunds Design Uddannelsen. Denne dimension vil i høj
grad bidrage til målet om at gøre EDE tilgængelig for enhver gruppe eller initiativ i verden som
arbejder med spørgsmål om bæredygtigt samfunds-design og udvikling.
111
Skoler
En efterspørgsel af EDE for skolebørn har sat Gaia Education i gang med udviklingen af konceptet.
Målet er at give børnene en følelse af global solidaritet, og at der findes løsninger på al den
elendighed, de hører om og ser, og dermed give dem mod og optimisme om fremtiden. En vigtig
læring er, at samarbejdet er bedre end konkurrence. En anden læring er at hjælpe dem til at stole på
deres eget guddommelige centrum og kilde til kreativitet. En tredje er at give dem værktøjer til at
være afbalancerede i forvirrende tider.
Alle moduler i EDE er relevante for børn fra grundskole til universitet. Det kan være organiseret som
særlige uger (4 ugers kursus, eventuelt spredt ud over hele året) eller integreret i et etårigt program
- eller som projektarbejde, der løber gennem alle aktiviteter på skolen. Mange ideer vil være lettere
at gennemføre i små skoler med adgang til jord og naturen. Til sidst vil programmet forhåbentlig
vise sig egnet til at blive indført på nationalt plan. Nogle idéer til indhold følger:
Verdensbillede
Børn skal lære at fornemme deres kroppe på alle niveauer og lære at slappe af, når de er stressede.
Drømme er let for dem at huske og udtrykke gennem kunst. At lære at skrive en dagbog. At lære at
røre andre børn I trygt miljø(massere hinanden), lære at lytte til naturen og til gruppen. De skal lære
at respektere naturen og omsorg for dyr og fugle.
Social
Klasseværelset ses som et fællesskab. Eleverne lærer facilitering, konfliktløsning, tage lederskab,
skabe ritualer osv. Det kan være flere timer om ugen eller det kan være en speciel uge med et tema.
Lære at være en del af et lokalsamfund hvor man hjælper dem i nød. Projekterne skal / kan være
organiseret på tværs af aldersgrupper med de ældre elever som underviser de yngre.
Økonomisk
Skolen kan omskabe sig til produktionsenheder, butikker og en hel landsby med sin egen
komplementære valuta for udveksling af varer/tjenester. De skal lære det grundlæggende i at tjene
og bruge penge og beskatning. De skal lære, at penge ingen værdi har i sig selv, men er et værktøj til
at hjælpe at opnå en reel værdi ved at opbygge et kærligt og velfungerende lokalsamfund, hvor alle
er respekteret for, hvad de kan bidrage med.
Økologisk
Børn skal lære om fødevarekilometer, transport af mad, næringsstoffernes kredsløb. Hvad bliver der
produceres lokalt? Og de skal lære at dyrke fødevarer. De skal have adgang til en have i nærheden,
hvor de dyrker deres egne grøntsager og planter træer. De skal lære at lave mad over ilden. Lære om
livscyklus, det cirkulære flow og afhængigheder af vegetabilske og animalske systemer, herunder
betydningen af sund jord, vand og luft. De kan designe et hønsehus, finde ud af, hvordan man kan
passe høns, hvad foder osv. Eller de kan lære om deres egen krops økologi. Energi er et emne, de vil
forstå. Energibesparelse. Vedvarende energi. Tegne et hus, en have, en landsby.
112
The Park, Findhorn Forres IV36 3TZ, Scotland
phone + 44 1309 692011
NGO Associated with UN Department
of Public Information
Company Limited by Guarantee
Registered in Scotland No 353967
Scottish Charity No SC040839
www.gaiaeducation.net
The EDE Curriculum
is an official contribution
to UNDESD
www.gaiaeducation.net