effektivitetskrav for varmepumper i br15 - ens.dk · br10 kravene kan på denne baggrund således...
TRANSCRIPT
Effektivitetskrav for varmepumper i BR15
ndash Skaeligrpelse af effektivitetskravene til varmepumper I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes
Teknologisk Institut
2
Titel Effektivitetskrav for varmepumper i BR15
Udarbejdet af Teknologisk Institut Gregersensvej 3 2630 Taastrup Energi og Klima Koslashle- og Varmepumpeteknik
Udarbejdet for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Koslashbenhavn K Kontakt Niels Bruus Varming
August 2013 Forfatter Martin Froslashlich Olesen Teknologisk Institut Medlaeligser Claus Schoslashn Poulsen Teknologisk Institut Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut Kontakt Martin Froslashlich Olesen mfoteknologiskdk
Teknologisk Institut
3
Resumeacute
Ved sammenhold af EUrsquos kommende ECO-design krav til varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand varmepumper med kravene i det nuvaeligrende bygningsreglement BR10 er det fundet at EUrsquos krav er markant lavere end de gaeligldende BR10 krav Hverken EU kra-vene som implementeres i 2015 eller de yderligere skaeligrpede krav som gaeliglder fra 2017 noslashdvendiggoslashr umiddelbart en skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR15 BR10 kravene kan paring denne baggrund saringledes viderefoslashres til BR15 men boslashr baseres paring SCOP-vaeligrdier i stedet for NEF Saringfremt Energistyrelsen oslashnsker en skaeligrpelse af kravene saringledes at kun de allermest energieffektive varmepumper tillades underbygger en ny markedsundersoslashgelse de tidligere anbefalinger jf (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) Dette vil sige at kravet til SCOP paring laeligngere sigt (tidligst i 2015) kan skaeligrpes til ca 5 hoslashjere for luftvand varmepumper og maksimalt 10 hoslashjere for vaeligskevand varmepumper i forhold til de nuvaeligrende krav i BR10 Det skal holdes for oslashje at saringfremt skaeligrpelserne implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der jf mar-kedsundersoslashgelsen ske en radikal udelukkelse af produkter da op til 83 af varme-pumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen og varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse sig de strengere krav
For luftluft varmepumper anbefales det indtil videre blot at foslashlgene EUrsquos krav da effek-ten af en eventuel skaeligrpelse ikke kan vurderes paring nuvaeligrende tidpunkt
Teknologisk Institut
4
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 5
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning 6
21 Luftluft varmepumper 6
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper 8
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav 12
4 Markedsundersoslashgelse 14
41 Luftvand 14
42 Vaeligskevand 18
43 Opsummering 21
5 Konklusion 23
Citerede vaeligrker 26
Bilag A Komponentkrav varmepumper 27
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut 48
Teknologisk Institut
5
1 Indledning
I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design og de gennemfoslashrte afproslashvninger vedroslashrende sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og SCOP-vaeligrdier er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes I for-laeligngelse heraf oslashnsker Energistyrelsen en redegoslashrelse af de gennemfoslashrte afproslashvninger af varmepumper samt en grundig belysning af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og de SCOP vaeligrdier som formodentlig bliver inkluderet i BR15 I denne forbindelse har Teknologisk Institut hermed foretaget foslashlgende
En gennemgang af de krav der er sendt til hoslashring og som delvist er vedtaget i EU i henhold til ECO-design
En vurdering af ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
En mindre markedsundersoslashgelse og paring baggrund af denne vurderet hvor stor en del af markedet der vil blive beroslashrt af forskellige effektivitetskrav
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
2
Titel Effektivitetskrav for varmepumper i BR15
Udarbejdet af Teknologisk Institut Gregersensvej 3 2630 Taastrup Energi og Klima Koslashle- og Varmepumpeteknik
Udarbejdet for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 Koslashbenhavn K Kontakt Niels Bruus Varming
August 2013 Forfatter Martin Froslashlich Olesen Teknologisk Institut Medlaeligser Claus Schoslashn Poulsen Teknologisk Institut Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut Kontakt Martin Froslashlich Olesen mfoteknologiskdk
Teknologisk Institut
3
Resumeacute
Ved sammenhold af EUrsquos kommende ECO-design krav til varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand varmepumper med kravene i det nuvaeligrende bygningsreglement BR10 er det fundet at EUrsquos krav er markant lavere end de gaeligldende BR10 krav Hverken EU kra-vene som implementeres i 2015 eller de yderligere skaeligrpede krav som gaeliglder fra 2017 noslashdvendiggoslashr umiddelbart en skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR15 BR10 kravene kan paring denne baggrund saringledes viderefoslashres til BR15 men boslashr baseres paring SCOP-vaeligrdier i stedet for NEF Saringfremt Energistyrelsen oslashnsker en skaeligrpelse af kravene saringledes at kun de allermest energieffektive varmepumper tillades underbygger en ny markedsundersoslashgelse de tidligere anbefalinger jf (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) Dette vil sige at kravet til SCOP paring laeligngere sigt (tidligst i 2015) kan skaeligrpes til ca 5 hoslashjere for luftvand varmepumper og maksimalt 10 hoslashjere for vaeligskevand varmepumper i forhold til de nuvaeligrende krav i BR10 Det skal holdes for oslashje at saringfremt skaeligrpelserne implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der jf mar-kedsundersoslashgelsen ske en radikal udelukkelse af produkter da op til 83 af varme-pumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen og varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse sig de strengere krav
For luftluft varmepumper anbefales det indtil videre blot at foslashlgene EUrsquos krav da effek-ten af en eventuel skaeligrpelse ikke kan vurderes paring nuvaeligrende tidpunkt
Teknologisk Institut
4
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 5
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning 6
21 Luftluft varmepumper 6
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper 8
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav 12
4 Markedsundersoslashgelse 14
41 Luftvand 14
42 Vaeligskevand 18
43 Opsummering 21
5 Konklusion 23
Citerede vaeligrker 26
Bilag A Komponentkrav varmepumper 27
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut 48
Teknologisk Institut
5
1 Indledning
I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design og de gennemfoslashrte afproslashvninger vedroslashrende sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og SCOP-vaeligrdier er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes I for-laeligngelse heraf oslashnsker Energistyrelsen en redegoslashrelse af de gennemfoslashrte afproslashvninger af varmepumper samt en grundig belysning af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og de SCOP vaeligrdier som formodentlig bliver inkluderet i BR15 I denne forbindelse har Teknologisk Institut hermed foretaget foslashlgende
En gennemgang af de krav der er sendt til hoslashring og som delvist er vedtaget i EU i henhold til ECO-design
En vurdering af ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
En mindre markedsundersoslashgelse og paring baggrund af denne vurderet hvor stor en del af markedet der vil blive beroslashrt af forskellige effektivitetskrav
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
3
Resumeacute
Ved sammenhold af EUrsquos kommende ECO-design krav til varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand varmepumper med kravene i det nuvaeligrende bygningsreglement BR10 er det fundet at EUrsquos krav er markant lavere end de gaeligldende BR10 krav Hverken EU kra-vene som implementeres i 2015 eller de yderligere skaeligrpede krav som gaeliglder fra 2017 noslashdvendiggoslashr umiddelbart en skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR15 BR10 kravene kan paring denne baggrund saringledes viderefoslashres til BR15 men boslashr baseres paring SCOP-vaeligrdier i stedet for NEF Saringfremt Energistyrelsen oslashnsker en skaeligrpelse af kravene saringledes at kun de allermest energieffektive varmepumper tillades underbygger en ny markedsundersoslashgelse de tidligere anbefalinger jf (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) Dette vil sige at kravet til SCOP paring laeligngere sigt (tidligst i 2015) kan skaeligrpes til ca 5 hoslashjere for luftvand varmepumper og maksimalt 10 hoslashjere for vaeligskevand varmepumper i forhold til de nuvaeligrende krav i BR10 Det skal holdes for oslashje at saringfremt skaeligrpelserne implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der jf mar-kedsundersoslashgelsen ske en radikal udelukkelse af produkter da op til 83 af varme-pumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen og varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse sig de strengere krav
For luftluft varmepumper anbefales det indtil videre blot at foslashlgene EUrsquos krav da effek-ten af en eventuel skaeligrpelse ikke kan vurderes paring nuvaeligrende tidpunkt
Teknologisk Institut
4
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 5
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning 6
21 Luftluft varmepumper 6
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper 8
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav 12
4 Markedsundersoslashgelse 14
41 Luftvand 14
42 Vaeligskevand 18
43 Opsummering 21
5 Konklusion 23
Citerede vaeligrker 26
Bilag A Komponentkrav varmepumper 27
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut 48
Teknologisk Institut
5
1 Indledning
I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design og de gennemfoslashrte afproslashvninger vedroslashrende sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og SCOP-vaeligrdier er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes I for-laeligngelse heraf oslashnsker Energistyrelsen en redegoslashrelse af de gennemfoslashrte afproslashvninger af varmepumper samt en grundig belysning af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og de SCOP vaeligrdier som formodentlig bliver inkluderet i BR15 I denne forbindelse har Teknologisk Institut hermed foretaget foslashlgende
En gennemgang af de krav der er sendt til hoslashring og som delvist er vedtaget i EU i henhold til ECO-design
En vurdering af ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
En mindre markedsundersoslashgelse og paring baggrund af denne vurderet hvor stor en del af markedet der vil blive beroslashrt af forskellige effektivitetskrav
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
4
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 5
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning 6
21 Luftluft varmepumper 6
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper 8
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav 12
4 Markedsundersoslashgelse 14
41 Luftvand 14
42 Vaeligskevand 18
43 Opsummering 21
5 Konklusion 23
Citerede vaeligrker 26
Bilag A Komponentkrav varmepumper 27
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut 48
Teknologisk Institut
5
1 Indledning
I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design og de gennemfoslashrte afproslashvninger vedroslashrende sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og SCOP-vaeligrdier er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes I for-laeligngelse heraf oslashnsker Energistyrelsen en redegoslashrelse af de gennemfoslashrte afproslashvninger af varmepumper samt en grundig belysning af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og de SCOP vaeligrdier som formodentlig bliver inkluderet i BR15 I denne forbindelse har Teknologisk Institut hermed foretaget foslashlgende
En gennemgang af de krav der er sendt til hoslashring og som delvist er vedtaget i EU i henhold til ECO-design
En vurdering af ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
En mindre markedsundersoslashgelse og paring baggrund af denne vurderet hvor stor en del af markedet der vil blive beroslashrt af forskellige effektivitetskrav
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
5
1 Indledning
I lyset af det senest udfoslashrte arbejde med ECO-design og de gennemfoslashrte afproslashvninger vedroslashrende sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og SCOP-vaeligrdier er der blevet fremsat et forslag om at effektivitetskravene for varmepumper i BR15 skaeligrpes I for-laeligngelse heraf oslashnsker Energistyrelsen en redegoslashrelse af de gennemfoslashrte afproslashvninger af varmepumper samt en grundig belysning af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktor og de SCOP vaeligrdier som formodentlig bliver inkluderet i BR15 I denne forbindelse har Teknologisk Institut hermed foretaget foslashlgende
En gennemgang af de krav der er sendt til hoslashring og som delvist er vedtaget i EU i henhold til ECO-design
En vurdering af ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
En mindre markedsundersoslashgelse og paring baggrund af denne vurderet hvor stor en del af markedet der vil blive beroslashrt af forskellige effektivitetskrav
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
6
2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
21 Luftluft varmepumper
EU-krav
Luftluft varmepumper er bla omfattet af Lot10 hvor ECO-design krav og energimaeligrk-ning er implementeret
Da luftluft varmepumper typisk er reversible og dermed ogsaring kan koslashle stilles der baringde krav til apparatets varme- og koslashlingsudnyttelsesgrad Varmeudnyttelsesgraden udtrykkes i saeligsoneffektfactor SCOP og koslashlingsudnyttelsesgraden udtrykkes i en saringkaldt saeligson-energivirkningsfaktor SEER For beregning af SCOP og SEER henvises til (Rasmussen Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 2011)
Foslashlgende minimumskrav for luftluft varmepumperne er gaeligldende fra 1 januar 2013
Koslashlemidlets Global Warming Potential SEER SCOP
119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 360 119878119862119874119875 gt 340
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 324 119878119862119874119875 gt 306
Her ses det at der gives rdquorabatrdquo paring anlaeligg som benytter et koslashlemiddel med lav Global Warming Potential da SEERSCOP kravet her er lavere
Fra 1 januar 2014 bliver minimumskravene skaeligrpet og samtidig differenceres der over varmepumpens ydelse saringledes at kravene til SEER er forskellige for varmepumper med en ydelse under 6kW og mellem 6kW-12kW Kravene til SCOP er ens i begge ydelses-grupper
Ydelse GWP SEER SCOP
lt 6119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 460 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 414 119878119862119874119875 gt 342
6119896119882 minus 12119896119882 119866119882119875 gt 150 119878119864119864119877 gt 430 119878119862119874119875 gt 380
119866119882119875 lt 150 119878119864119864119877 gt 387 119878119862119874119875 gt 342
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
7
Maeligrkningsordningen
Samtidig med implementeringen af minimumkravene er der per 1 januar 2013 indfoslashrt en energimaeligrkningsordning til luftluft varmepumper Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist i nedenstaringende tabel
Tabel 1 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af luftluft varmepumper
Energieffektivi-tetsklasse
SEER SCOP Gaeligldende i perio-den
A+++ 850 le 119878119864119864119877 510 le 119878119862119874119875
2019
A++ 610 le 119878119864119864119877 lt 850 460 le 119878119862119874119875 lt 510
2017
A+ 560 le 119878119864119864119877 lt 610 400 le 119878119862119874119875 lt 460
2015
A 510 le 119878119864119864119877 lt 560 340 le 119878119862119874119875 lt 400
2013
B 460 le 119878119864119864119877 lt 510 310 le 119878119862119874119875 lt 340
C 410 le 119878119864119864119877 lt 460 280 le 119878119862119874119875 lt 310
D 360 le 119878119864119864119877 lt 410 250 le 119878119862119874119875 lt 280
E 310 le 119878119864119864119877 lt 360 220 le 119878119862119874119875 lt 250
F 260 le 119878119864119864119877 lt 310 190 le 119878119862119874119875 lt 220
G 119878119864119864119877 lt 260 119878119862119874119875 lt 190
Paring nuvaeligrende tidspunkt garingr skalaen kun garing fra A til G I 2015 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2017 fjernes F og A++ indfoslashres og i 2019 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2013 2015 2017 og 2019
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
8
22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
EU-krav
Luftvand og vaeligskevand varmepumper til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af ECO-design Lot 1 (boilers and combi-boilers)
Lot 1 (D02586003) var til godkendelse den 13 marts 2013 og forventes faeligrdigbehand-let i skrivende stund saringledes at ECO-design kravene implementeres i loslashbet af 2015
Foslashlgende krav stilles til varmepumpers energiforbrug iht forordningen
Tabel 2 EUs krav baseret paring aringrsvirkningsgraden
Type varmepumpe 2015 2017
Radiator og kombi-anlaeligg 120578119904 gt 100 120578119904 gt 110
Gulvvarme 120578119904 gt 115 120578119904 gt 125
Hvor 120578119904 er aringrsvirkningsgraden som daeligkker over leveret ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi udtrykt i procent Elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 angivet som en omregningskoefficient 119862119862
Aringrsvirkningsgraden kan beregnes ud fra SCOP vaeligrdier paring foslashlgende maringde
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 For luftvand varmepumper
120578119904 = 1119862119862
∙ 119878119862119874119875 minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
Hvor de to korrektionsfaktorer som foslashlge af energiforbruget til temperaturregulering og energiforbruget til cirkulationspumpen for jordkredsen henholdsvis er 3 og 5
Kravene i forordningen kan saringledes udtrykkes i SCOP-vaeligrdier hvor der skelnes mellem luftvand og vaeligskevand varmepumper
Tabel 3 EUs krav omregnet til SCOP
Type varmepumpe 2015 2017
Luftvand Radiator 119878119862119874119875 gt 258 119878119862119874119875 gt 283
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 295 119878119862119874119875 gt 320
Vaeligskevand Radiator 119878119862119874119875 gt 270 119878119862119874119875 gt 295
Gulvvarme 119878119862119874119875 gt 308 119878119862119874119875 gt 333
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
9
Ydermere stilles der krav til energieffektivitet til brugsvandsopvarmning hvis varme-pumpen bruges til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (kombi-anlaeligg) Dette vil dog ikke blive behandlet yderligere i denne rapport
Maeligrkningsordningen
Sammen med minimumskravene er ogsaring en energimaeligrkningsordning sendt til behand-ling saringledes at denne forventes indfoslashrt i loslashbet af 2015 Ordningen er baseret paring aringrsvirk-ningsgraden da formaringlet er at kunne sammenligne energieffektivitet paring tvaeligrs af op-varmningsteknologier
Energimaeligrket og kravet til energieffektivitetsklasserne er forskellige for radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper I nedenstaringende Tabel 4 og Tabel 5 ses klasserne med 120578119904-kravet og dennes omregning til SCOP for hhv radiator- og gulvvarmetilsluttede varmepumper
Tabel 4 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af radiatortilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 150 le 120578119904 383 le 119878119862119874119875 395 le 119878119862119874119875
2019
A++ 125 le 120578119904 lt 150 320 le 119878119862119874119875 lt 383 333 le 119878119862119874119875 lt 395
2015
A+ 98 le 120578119904 lt 125 253 le 119878119862119874119875 lt 320 265 le 119878119862119874119875 lt 333
A 90 le 120578119904 lt 98 233 le 119878119862119874119875 lt 253 245 le 119878119862119874119875 lt 265
B 82 le 120578119904 lt 90 213 le 119878119862119874119875 lt 233 225 le 119878119862119874119875 lt 245
C 75 le 120578119904 lt 82 195 le 119878119862119874119875 lt 213 208 le 119878119862119874119875 lt 225
D 36 le 120578119904 lt 75 098 le 119878119862119874119875 lt 195 110 le 119878119862119874119875 lt 208
E 34 le 120578119904 lt 36 093 le 119878119862119874119875 lt 098 105 le 119878119862119874119875 lt 110
F 30 le 120578119904 lt 34 083 le 119878119862119874119875 lt 093 095 le 119878119862119874119875 lt 105
G 120578119904 lt 30 119878119862119874119875 lt 083 119878119862119874119875 lt 095
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
10
Tabel 5 Energieffektivitetsklasser for energimaeligrkning af gulvarmetilsluttede luftvand og vaeligskevand varmepumper
Klasse Aringrsvirkningsgrad Luftvand Vaeligskevand Periode
A+++ 175 le 120578119904 445 le 119878119862119874119875 458 le 119878119862119874119875
2019
A++ 150 le 120578119904 lt 175 383 le 119878119862119874119875 lt 445 395 le 119878119862119874119875 lt 458
2015
A+ 123 le 120578119904 lt 150 315 le 119878119862119874119875 lt 383 328 le 119878119862119874119875 lt 395
A 115 le 120578119904 lt 123 295 le 119878119862119874119875 lt 315 308 le 119878119862119874119875 lt 328
B 107 le 120578119904 lt 115 275 le 119878119862119874119875 lt 295 288 le 119878119862119874119875 lt 308
C 100 le 120578119904 lt 107 258 le 119878119862119874119875 lt 275 270 le 119878119862119874119875 lt 288
D 61 le 120578119904 lt 100 160 le 119878119862119874119875 lt 258 173 le 119878119862119874119875 lt 270
E 59 le 120578119904 lt 61 155 le 119878119862119874119875 lt 160 168 le 119878119862119874119875 lt 173
F 55 le 120578119904 lt 59 145 le 119878119862119874119875 lt 155 158 le 119878119862119874119875 lt 168
G 120578119904 lt 55 119878119862119874119875 lt 145 119878119862119874119875 lt 158
Ligesom for luftluft varmepumper vil energimaeligrket til luftvand og vaeligskevand varme-pumper loslashbende blive revideret I 2015 hvor maeligrket indfoslashres vil klasserne garing fra A++ til G I 2019 fjernes E F og G og A+++ indfoslashres
Energimaeligrkerne for radiator varmepumper for 2015 og 2019 samt maeligrkerne for gulvvarme varmepumper for 2015 og 2019 ses i nedenstaringende figur
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
11
Figur 1 Energimaeligrke til luftvand og vaeligskevand varmepumper Fra venstre ses maeligr-ket til radiator varmepumper 2015 radiator varmepumper 2019 gulvvarme varmepum-per 2015 og gulvvarme varmepumper 2019
Note ECO-design kravene og energimaeligrkningsordningen for produkter i lot1 er endnu ikke offentliggjort i EU-tidende og er derfor ikke endeligt traringdt i kraft Der tages derfor forbehold overfor aeligndringer selvom sandsynligheden herfor vurderes som lille
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
12
3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidige effektivitetskrav
Der er tidligere blevet udarbejdet et dokument med anbefalinger til skaeligrpelse af kravene i bygningsreglementet BR10 (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) se Bilag A I dokumentets afsnit rdquo32 Kvantificering af udviklingenrdquo staringr der foslashlgende
rdquoAnalysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af var-mepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effek-tive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varme-pumpernes effektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalue-ret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en anta-gelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
- Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
- Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseres paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunk-ter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammesrdquo
Anbefalingerne er givet paring baggrund af et sammenhold mellem BR10 kravene og de da-vaeligrende ECO-design krav hvor NEF1 vaeligrdierne fra BR10 er omregnet til EUrsquos aringrsvirk-ningsgrader Denne omregningsmetode foregaringr saringledes 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 rarr 120578119904 Omregningen 119873119864119865 rarr 119878119862119874119875 blev tidligere ikke foretaget og saringledes blev NEF-vaeligrdierne brugt direkte i stedet for SCOP Der er sidenhed fundet et forhold mellem NEF og SCOP hvilket giver en mere noslashjagtig omregning Dette er foslashrst beskrevet i (Rasmussen Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper 2011) som si-denhen er blevet opdateret og senest bekraeligftet i (Pedersen amp Rasmussen 2013) se Bilag B
Forholdet er
119873119864119865119878119862119874119875
= 09 For luftvand varmepumper119873119864119865119878119862119874119875
= 085 For vaeligskevand varmepumper
1 NormEffektFaktor
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
13
Omregnes BR10 kravene til SCOP og aringrsvirkningsgrader samt energimaeligrket farings foslashlgen-de
Tabel 6 BR10-krav baseret paring normeffektfaktor omregnet til EUs aringrsvirkningsgrad
Type Tilslutning Ydelse BR10 - 119873119864119865 BR10 - 119878119862119874119875 BR10 -
120636119956
EU - maeligrke
Luftluft - - - 34 - A
Luftvand Radiator - 27 30 117 A+ Gulvvarme - 32 36 139 A+
Vaeligskevand
Radiator lt3 kW 26 31 114 A+ 3-6 kW 28 33 124 A+ gt6 kW 30 35 133 A++
Gulvvarme lt3 kW 30 35 133 A+ 3-6 kW 36 42 161 A++ gt6 kW 37 44 166 A++
Hvor omregningen er foretaget saringledes
119930119914119926119927 =11987311986411986509
rarr 120636119904 = 1
25 ∙11987311986411986509
minus 3 For luftvand varmepumper
119826119810119822119823 = 119873119864119865085
rarr 120636119956 = 1
25 ∙119873119864119865085
minus 3 minus 5 For vaeligskevand varmepumper
For luftluft varmepumper er der ikke foretaget en omregning da BR10 kravene er base-ret paring SCOP Kravet er sat efter EUrsquos krav pr 1 januar 2013 uden rabat til varmepum-per med koslashlemidler med lav GWP Der er saringledes her sket en skaeligrpelse iht de tidligere anbefalinger BR10-kravet til luftluft varmepumper svarer saringledes til et (A)-maeligrke ifoslashlge EU-maeligrkningsordningen
Hvis aringrsvirkningsgraderne for luftvand og vaeligskevand fra Tabel 6 sammenholdes med kravene som findes i Tabel 2 ses det at BR10 kravene er langt hoslashjere end EUrsquos krav til 2015 Og det ses at BR10 kravene ogsaring er hoslashjere end EU kravene til 2017 Det er dog vaeligrd at naeligvne at EUrsquos krav er blevet skaeligrpet i forhold til vaeligrdierne angivet i det tidli-gere dokument (Rasmussen Komponentkrav - varmepumper 2011) og er dermed naeligr-mere BR10-kravene I forhold til EU-maeligrkningsordningen vil varmepumper som over-holder BR10 kravene mindst faring et (A+)-maeligrke og gulvvarme varmepumper stoslashrre end 3kW vil faring et (A++)-maeligrke
I dokumentet tages der forbehold for normeffektfaktorens repraeligsentativitet Paring nuvaelig-rende tidspunkt er denne blevet fundet repraeligsentativ via det i dokumentet beskrevne maringleprogram Der tages ogsaring forbehold for at data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekontroller Dette er sket i et vist omfang men det er umid-delbart relevant at foretage en ny vurdering af markedet paring baggrund af den senest op-dateret liste
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
14
4 Markedsundersoslashgelse
I dette afsnit er der lavet en opdateret markedsundersoslashgelse for luftvand og vaelig-skevand varmepumper paring Energistyrelsens liste hvor disse sammenholdes med BR10 kravene ECO-design kravene og skaeligrpelser af BR10 kravene jf tidligere anbefalinger Kravet for at komme paring listen er at varmepumpen overholder danske og europaeligiske krav For luftluft varmepumper paring listen er ydelsen og effektiviteten bekraeligftet af et uaf-haeligngigt testlaboratorium hvor data for luftvand- og vaeligskevand varmepumper paring li-sten primaeligrt er selvangivne vaeligrdier fra producenten
Luftluft varmepumper er dog ikke medtaget i markedsundersoslashgelsen da listen kun angiver COPvaeligrdier for varmepumperne iflg EN14511 som ikke umiddelbart kan over-foslashres til SCOP og dermed ikke kan sammenholdes med kravene
41 Luftvand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede luftvand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i Figur 2 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet er ikke afbildet paring figuren men er inklude-ret i undersoslashgelsen
Figur 2 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens liste med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at et stort antal varmepumper ligger lige paring graelignsen af BR10 kravet Det ses ogsaring tydeligt at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
15
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 3
Figur 3 Luftvand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 31 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og de reste-rende 69 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Fi-gur 4 hvor det fremgaringr at konsekvensen af skaeligrpelsen er tilnaeligrmelsesvis jaeligvnt fordelt paring hele kapacitetsomraringdet Skaeligrpelserne rammer saring at sige markedet jaeligvnt set ud fra en maeligngdebetragtning
Figur 4 Andelen af luftvand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
25
27
29
31
33
35
37
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
16
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede luftvand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 5
Figur 5 Luftvand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det tydeligt at BR10 kravet for gulvvarme ogsaring er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
17
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 5 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 6
Figur 6 Luftvand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 5 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 63 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 37 vil ikke Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 7 hvor det frem-garingr at skaeligrpelsen ogsaring her rammer rimelig jaeligvnt
Figur 7 Andelen af luftvand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 5
250
300
350
400
450
500
0 5 10 15 20 25
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
5
10
15
20
25
30
35
3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
18
42 Vaeligskevand
Radiator
SCOP-vaeligrdierne for radiator-tilsluttede vaeligskevand varmepumper paring Energistyrelsens liste er i nedenstaringende Figur 8 vist i forhold til varmepumpens kapacitet Ogsaring her er et lille antal varmepumper med markant hoslashjere kapacitet end gennemsnittet ikke afbildet i figuren men inkluderet i undersoslashgelsen Igen ligger et antal varmepumper lige paring graelign-sen af BR10 kravet
Figur 8 Vaeligskevand radiator varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Af figuren ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til 2015 specielt for varme-pumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er ogsaring over EUrsquos krav til 2017 men det er ikke markant hoslashjere for varmepumper med en kapacitet under 3kW
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
19
Effekten af en skaeligrpelse af BR10 kravet med 10 iht de oprindelige anbefalinger ses i Figur 9
Figur 9 Vaeligskevand radiator varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
Saringledes vil 17 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 83 vil falde fra Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i Figur 10 Det fremgaringr af figuren at skaeligrpelsen her rammer varmepumper haringrdt med en kapacitet mellem 9kW og 16kW I gruppen 0-3kW vil 0 overholde de skaeligrpede krav men der er kun en enkelt varmepumpe i gruppen som ligger paring graelignsen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 10 Andelen af vaeligskevand radiator varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
25
27
29
31
33
35
37
39
41
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
20
Gulvvarme
For gulvvarme-tilsluttede vaeligskevand varmepumper ligger et antal varmepumper igen lige paring graelignsen som det er illustreret i Figur 11
Figur 11 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper fra Energistyrelsens lister med SCOP-vaeligrdier beregnet ud fra normeffektfaktoren
Her ses det at BR10 kravet er langt over EUrsquos krav til baringde 2015 og 2017 igen specielt for varmepumper med en kapacitet over 3kW BR10 kravet er dog heller ikke her mar-kant hoslashjere end EUrsquos krav til 2017 for varmepumper med en kapacitet under 3kW
De tidligere anbefalinger paring 10 skaeligrpelse af kravene til normeffektfaktoren i BR10 har foslashlgende effekt
Figur 12 Vaeligskevand gulvvarme varmepumper hvor BR10 kravet er haeligvet med 10 iht de oprindelige anbefalinger
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
250
300
350
400
450
500
550
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
SCO
P
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 BR10 ECO2015 ECO2017
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
21
Saringledes vil 40 af varmepumperne paring listen overholde de skaeligrpede krav og 60 vil falde fra
Fordelingen set i forhold til varmepumpernes kapacitet ses i figur 13 Det fremgaringr af figu-ren at skaeligrpelsen ogsaring her rammer haringrdest paring varmepumper med en kapacitet mellem 9kW og 16kW Igen vil 0 af varmepumperne overholde de skaeligrpede krav i gruppen 0-3kW da der kun er en enkelt varmepumpe i gruppen som dog ligger lidt over graelign-sen af de nuvaeligrende BR10 krav
Figur 13 Andelen af vaeligskevand gulvvarme varmepumper paring markedet som overholder en skaeligrpelse af BR10 kravene med 10
43 Opsummering
Figur 14 herunder viser den andel af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i forhold til en procentvis skaeligrpelse Det ses at for begge typer af varmepum-per falder en stor andel fra ved bare en lille skaeligrpelse (asymp02) Dette gaeliglder baringde for radiator- og gulvvarme tilslutning men er mest markant for radiator tilslutning Det er naeligvnt i den tidligere undersoslashgelse at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille hvilket figuren bekraeligfter stadig er tilfaeligldet
0102030405060708090100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0-3kW 3-6kW 6-9kW 9-16kW gt16kW
Proc
ent s
om o
verh
olde
r BR1
0
Anta
l
Kapacitet
Over BR10 Under BR10 Procent
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
22
For luftvand varmepumper markerer prikken den tidligere anbefalede skaeligrpelse
Figur 14 Andelen af varmepumper paring listen som overholder et skaeligrpet krav set i for-hold til en procentvis skaeligrpelse
Andelen af varmepumperne paring listen som overholder en skaeligrpelse af kravene er her opsummeret og sammenholdt med den tidligere markedsundersoslashgelse
Type Tilslutning Skaeligrpelse Andel (ny) Andel (tidligere)
LuftVand Radiator 5 31 019036 = 53 Gulvvarme 5 63 023054 =43
Vaeligskevand Radiator 10 17 014057 = 25 Gulvvarme 10 40 012074 = 16
Det skal naeligvnes at de procentvise markedsandele fra den tidligere markedsundersoslashgel-se som ses i tabellen er omregnet Dette skyldes at listen som blev anvendt dengang indeholdt en del varmepumper som ikke overholdt BR10-kravene Den nuvaeligrende liste indeholder kun varmepumper som overholder BR10-kravene Uden omregningen vil de to andele derfor blive sammenlignet paring et forkert grundlag Tallene i den tidligere under-soslashgelse er omregnet til andelen af varmepumper som overholder de skaeligrpede krav ud af den andel som overholdte BR10 kravene
Sammenholdes andelene fra den tidligere undersoslashgelse med den nye undersoslashgelse ses det at fordelingen har aeligndret sig Saringledes er det nu varmepumper til radiator tilslutning som har svaeligre ved at overholde det skaeligrpede krav hvor det tidligere var gulvvarmetil-slutning I gennemsnit er den totale andel af varmepumper paring listen som overholder de skaeligrpede krav dog i samme stoslashrrelsesorden
0102030405060708090
100
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Proc
ent a
ndel
som
ove
rhol
der k
rave
t
-vis skaeligrpelse af BR10 kravene
LV - Radiator LV - Gulvvarme VV - Radiator VV - Gulvvarme
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
23
5 Konklusion
Ved gennemgang af ECO-design kravene for varmepumper af typen luftvand og vaelig-skevand varmepumper og sammenhold med kravene i det nuvaeligrende bygnings-reglement BR10 kan foslashlgende konkluderes
A) For varmepumper af typen luftvand og vaeligskevand vil ECO-design kravene ikke have nogen betydning i forhold til kravene i BR10 Dette skyldes at BR10 kravene er markant strengere end baringde ECO-design kravene som ventes implementeret i 2015 og skaeligrpelsen i 2017 ECO-kravene giver derfor ikke anledning til en skaeligrpelse af de nuvaeligrende BR10 krav som saringledes kan overfoslashres uaeligndret til BR15 Kravene boslashr dog baseres paring SCOP-vaeligrdier frem for NEF-vaeligrdier
B) Saringfremt en skaeligrpelse af kravene alligevel oslashnskes for at distancere BR15 kraverne
endnu mere til ECO-design kravene saringledes at kun de mest effektive varmepumper tillades viser en markedsundersoslashgelse at de tidligere anbefalinger stadig er fornuf-tige Det vil sige at der tidligst i loslashbet af 2015 kan stilles foslashlgende krav til luftvand og vaeligskevand varmepumper
o For luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til
nuvaeligrende BR10 krav
o For vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til NEF eller SCOP i forhold til nuvaeligrende BR10 krav
Dette giver en nogenlunde jaeligvn fordeling saringledes at der stadig vil vaeligre varmepum-per tilgaeligngelige i et stort kapacitetsomraringde Det skal holdes for oslashje at saringfremt de skaeligrpede krav implementeres nu (eller tidligere end 2015) vil der ske en radikal udelukkelse i branchen da op til 83 af varmepumperne paring Energistyrelsens liste dermed ikke vil overholder kravene Det anbefales derfor at
o eventuelle skaeligrpelser foregaringr i taeligt dialog med branchen
o eventuelle skaeligrpelser varsles tidsnok til at branchen faringr mulighed for at tilpasse
sig de strengere krav
Saringfremt kravene skaeligrpes kan de overskueliggoslashres ved at basere dem paring energi-klasserne i EU-maeligrkningsordning I saring fald er foslashlgende minimumsklasser taeligttest paring de procentvise skaeligrpelser
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
24
Type Tilslutning Ydelse EU - maeligrke
119878119862119874119875 -vis skaeligrpelse
Luftvand Radiator - A++ SCOP ge 32 67
Gulvvarme - A++ SCOP ge 38 64
Vaeligskevand
Radiator
lt3 kW A++ SCOP ge 333 74
3-6 kW A++ SCOP ge 333 09
gt6 kW A+++ SCOP ge 395 129
Gulvvarme
lt3 kW A++ SCOP ge 395 129
3-6 kW A+++ SCOP ge 458 90
gt6 kW A+++ SCOP ge 458 41
Overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser
Ved at basere kravene paring energiklasser ses det i tabellen at skaeligrpelserne i fire til-faeliglde overstiger de anbefalede procentvise skaeligrpelser For at undgaring dette kan kra-vet til de fire typer nedsaeligttes til en lavere klasse Dette vil dog betyde en slaeligkkelse i forhold til nuvaeligrende BR10-krav Saringfremt ovenstaringende krav til energiklasser imple-menteres og skaeligrpelsen dermed (i fire tilfaeliglde) overstiger anbefalingerne fremhaelig-ves hermed den absolutte noslashdvendighed af foslashrnaeligvnte varsling overfor branchen og dialog med denne
For varmepumper af typen luftluft har ECO-design kravene allerede haft indflydelse paring bygningsreglementet da der nu er angivet SCOP baserede krav iht til EU forordningen Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af dette og dermed ogsaring effekten af en even-tuel skaeligrpelse da der endnu ikke findes nogen varmepumper paring listen som har angivet SCOP ECO-design kravene skaeligrpes dog fra 1 januar 2014 til SCOP gt 38 Det anbefales blot at foslashlge disse og eventuelt at genoverveje en skaeligrpelse af kravene naringr der findes flere oplysninger om SCOP-vaeligrdierne for luftluft varmepumperne
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
25
Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
Der er i skrivende stund kommet to ansoslashgninger til Energistyrelsens luftluft varmepum-peliste som begge har akkrediterede testrapporter efter SCOP-metode De to varme-pumper betragtes som rdquohigh-endrdquo produkter hvorfor det maring forventes at disse ligger hoslashjere end gennemsnittet
Ydelse SCOP
384kW 402
41kW 385
Det ses at begge overholder EUrsquos nuvaeligrende krav og kravet for 2014 men giver ikke anledning til anbefalinger om yderlig skaeligrpelse af kravet
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Teknologisk Institut
26
Citerede vaeligrker
Pedersen P H amp Rasmussen P (24 Juni 2013) Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP faktor Teknologisk Institut
Rasmussen P (31 December 2011) Beregning af SCOP for varmepumper efter EN14825 Energistyrelsen
Rasmussen P (14 Februar 2011) Energimaeligrkning og minimumskrav til energieffektivi-tet (ecodesign krav) for varmepumper Teknologisk institut
Rasmussen P (17 Februar 2011) Komponentkrav - varmepumper Teknologisk Institut
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
Bilag A Komponentkrav varmepumper
PIR DTI 17022011
Komponentkrav varmepumper
1 Innovation og udvikling paring varmepumper
Der er flere forskellige drivkraeligfter der spiller ind paring udviklingen af effektiviteten paring varmepumper Heraf udgoslashr forsknings- og udviklingsprojekter kun en mindre del I hoslashjere grad er udviklingen praeligget af et oslashget markedskrav om energieffektivitet samt maeligrkningsordninger og minimumskrav for effek-tiviteten paring nationalt og europaeligisk niveau
Afsnit 1 kigger paring de faktorer der har betydning for udviklingen For at forsoslashge at faring indblik potentia-let for varmepumpers energieffektivitet er der ligeledes foretaget en analyse paring spredningen i var-mepumpernes energieffektivitet som det ser ud i dag Foslashlgende omraringder vurderes at vaeligre vaeligsentli-ge for at kunne estimere udviklingen i varmepumpers energieffektivitet
11 Forskningudviklingsprojekter for varmepumper 12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav i Danmark og Europa 13 Udvikling internt i virksomheder 14 Analyse af energieffektivitet for varmepumper ud fra tilgaeligngelige data
Analysen vil fokusere paring luftluft varmepumper luftvand varmepumper og vaeligskevand varmepum-per Der findes utallige variationer af varmepumper men denne analyse vil kun handle om disse tre hovedtyper Varmepumpetyperne vil ogsaring blive behandlet individuelt da der er forskellige udvik-lingstendenser indenfor de forskellige varmepumpetyper
11 Forskningudviklingsprojekter
Der er foretaget en soslashgning i Risoslashs projekt database paring afsluttede og igangvaeligrende FampU projekter i dansk regi I alt blev fundet 48 projekter med hovedfokus paring varmepumper eller som et delelement i et stoslashrre projekt
I langt stoslashrstedelen af disse projekter indgaringr varmepumpen som et redskab i forhold til andre tekno-logier eller strategier FampU delen af disse projekter har saringledes et andet fokus men benytter varme-pumpen som et middel til at opnaring de oslashnskede resultater Dette betyder i praksis at projekterne ikke udvikler selve varmepumpen men kun anvendelsen af varmepumper Aringrsagen til at varmepumper indgaringr i saring mange FampU projekter i kombinationer med andre teknologier skyldes at de har en raeligkke umiddelbare fordele
bull Varmepumpen kan booste lavtemperaturvarme til et temperaturniveau der er anvendeligt til brugsvand og rumopvarmning
bull Varmepumpen er meget driftsfleksibel og kan saringledes paringbegynde opvarmning oslashjeblikkeligt hvis andre teknologier falder ud for eksempel paring grund af mangelende sol eller vind
bull Varmepumper kraeligver kun elektricitet som input og er derved uafhaeligngige af fjernvarme og naturgasnettet
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
28
bull Med et primaeligrt energiinput i form af elektricitet er varmepumper ligeledes meget relevante i forhold til fleksibelt elforbrug
10 af projekterne omhandler varmepumper i kombination med solceller ogeller solvarme mens to projekter handler om varmepumper som et redskab i forhold til ventilationsloslashsninger Fem projekter har fokus paring fleksibelt elforbrug hvor varmepumperne medtages som et redskab til at opnaring det flek-sible elforbrug Tre projekter arbejder med varmepumper i forhold til fjernvarmesystemet En del projekter har energilagring som en primaeligr eller delvis del
To projekter fokuserer paring at udvikle store hoslashjtemperatur varmepumper til industrien mens tre pro-jekter herudover fokuserer paring varmepumper til industrielt brug generelt Saring selvom disse projekter i hoslashjere grad handler om at udvikle varmepumpen er det ikke relevant i forhold til traditionel byg-ningsopvarmning
Herudover har et par projekter fokus paring dimensionering og installation af varmepumper hvor resul-taterne har relevans i forhold til hvor meget energi varmepumpen bruger i drift I forhold til maringden hvormed energieffektiviteten af varmepumper vurderes i dag har det dog ikke betydning
111 Relevante projekter med fokus paring energieffektiviteten af selve varme-pumpen
Det afsluttede EFP-projekt rdquoIndividuelle el-drevne varmepumper (ENS-5119198-0035) udvikler bed-re styring af varmepumpen og derigennem optimeret drift Projektet er afsluttet i 1999 og teknolo-gien er kun delvist implementeret i produkter paring det danske marked da der endnu ikke har vaeligret et reelt incitament til at anvende behovsstyringfrekvensregulering Og netop for luftvand og vaelig-skevand varmepumpernes vedkommende findes der stadig en del onoff regulerede varmepumper
Herudover findes et netop afsluttet EFP projekt rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo I dette projekt er det lykkedes at udvikle en vaeligskevand varmepumpe med lille ka-pacitet (21kW) som benytter naturlige koslashlemidler (propan) Der benyttes ligeledes frekvensregule-ret kompressor saring kapaciteten kan reguleres fra 1kW til 21kW Laboratorietest viser gode virknings-grader saeligrligt set i lyset af at der er tale om en varmepumpe med lille kapacitet Ved EN14511 (0+35˚C) blev maringlt COP-vaeligrdier fra 32 ved fuldlast til 35 ved dellast
112 Relevante projekter med fokus paring anvendelsen af varmepumpen En del af projekterne fokuserer paring kombinationen af solvarme eller solceller og varmepumper Tidli-gere studier har vist at rentabiliteten af denne teknologikobling er meget lav EUDP projektet ENS-64010-0407 rdquoDansk deltagelse i IEA-SHC Task 44 (Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps)rdquo daeligkker over deltagelse I IEA arbejde som har til formaringl at analysere denne tekno-logikombination i lyset af at prisen for udstyret er faldet i mellemtiden Andre projekter belyser ogsaring denne kombination hvor en del af dem dog har stort fokus paring selve sol-delen af teknologien Der er saringledes stort udviklingsfokus paring kombination af sol og varmepumper men det er endnu for tidligt at konkludere paring resultaterne Men med den indsats der ligges er det forventeligt at sol kombineret med varmepumper vil blive integreret i energiforsyningen i en ud-straeligkning som dog ikke kan forudsiges endnu
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
29
Der er ogsaring et par eksempler paring projekter omkring kombination af ventilation og varmepumper hvor varmepumper kan opkvalificere temperaturen af varme genvundet fra ventilationen Der findes alle-rede kommercielle produkter paring markedet mens udviklingsprojekterne har til formaringl at udvide flek-sibiliteten og energieffektiviteten I lyset af at der allerede findes produkter paring markedet kan det forventes at saringdanne produkter vil opnaring stoslashrre udbredelse Produkterne kraeligver dog en merinveste-ring som efterfoslashlgende vil bevirke reducerede energiomkostninger
Varmepumper indgaringr desuden i en raeligkke projekter omkring fleksibelt elforbrug da teknologien har en raeligkke fordele i forhold til elforbruget Disse projekter har ikke saeligrlig fokus paring energieffektivite-ten saring udviklingen af denne vil ikke blive praeligget af disse projekter Men projekterne er dog en indikation af at varmepumper ogsaring vil vaeligre en integreret del af fremti-dens energisystem
12 Maeligrkningsordninger og effektivitetskrav
Som vist i foregaringende afsnit sker der nogen men dog begraelignset udvikling af selve varmepumpernes egenskaber i FampU projekter I hoslashjere grad antages det at udviklingen foregaringr internt hos producen-terne afhaeligngig af den eftersposlashrgsel markedet udviser
Eftersposlashrgslen er praeligget af kundens interesse i energieffektiv og omkostningseffektiv opvarmning og af minimumskrav og maeligrkninger paring omraringdet Derfor fokuseres her paring forordninger maeligrkninger og positivlister for varmepumper
121 Hvordan opgives varmepumpens effektivitet
For at kunne vurdere kommende krav til varmepumper og betydningen heraf er det noslashdvendigt at beskrive maringden varmepumpernes effektivitet opgives paring da disse udvikler sig loslashbende hvorved ba-sis for energieffektivitetskravene aeligndrer sig
Den generelle tendens er at fra at varmepumperne energi effektivitet tidligere blev sammenlignet ved eacutet driftspunkt ved fuldlast (den saringkaldte COP Coefficient Of Performance) benytter man i hoslashjere grad tal der beskriver varmepumpens gennemsnitlige driftsmoslashnster over en saeligson
122 Maeligrkning og krav efter type af varmepumpe
Luftluft varmepumper BR10 I BR10 er kravet til energieffektiviteten baseret paring eacutet testpunkt i relation til teststandarden EN14511
Luftluft varmepumper skal have en minimum COP vaeligrdi paring 36 for EN14511 (+7+20˚C) I forhold til EUrsquos nuvaeligrende maeligrkningsordning svarer det til en A-maeligrket varmepumpe
CEF Positivliste Center for Energibesparelser har en positivliste hvor kravet for at komme med er COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og tilsvarende 36 i (+7+20˚C) Denne positivliste er saringledes baseret paring 3 driftspunkter
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
30
EU maeligrkningsordning Paring EU niveau arbejdes der paring baggrund af Eco-design studiet med en ny og mere ambitioslashs maeligrk-ningsordning og MEPS (Minimum Energy Performance Standard) ndash altsaring et minimumskrav til effekti-viteten af varmepumper der saeliglges i Europa Det kan forventes at en ordning der daeligkker hele Euro-pa ogsaring vil paringvirke eftersposlashrgslen og dermed den generelle effektivitet af varmepumper paring marke-det
Der arbejdes med et effektivitetsindeks som er langt mere nuanceret end hvad der tidligere er set Her benyttes et beregnet gennemsnit af varmepumpens effektivitet baseret paring temperaturvariatio-ner og dellastvariationer over en opvarmningssaeligson Effektivitetsindekset betegnes SCOP ndash Seasonal Coefficient Of Performance
Da beregningsmetoderne er forskellige er det svaeligrt at sammenligne eksisterende COP baserede krav med EU kravene baseret paring SCOP Kravene til energiklasserne for baringde koslashling (SEER) og varme (SCOP) er vist herunder
Beregninger foretaget af Daikin (International varmepumpeproducent) viser at et A-maeligrke i den nuvaeligrende EU ordning vil give energimaeligrker mellem A+ og B i den nye SCOP baserede ordning Det vil derfor ogsaring sige at BR10 kravet til energieffektiviteten vil ligge mellem A+ og B maeligrkning
Paring nuvaeligrende tidspunkt er planen at introducere energimaeligrket i 2012 Paring dette tidspunkt vil skala-en kun garing fra A til G I 2014 revideres maeligrket hvor G fjernes og A+ indfoslashres I 2016 fjernes F og A++ indfoslashres I 2018 fjernes E og A+++ indfoslashres De fire maeligrker er vist herunder for henholdsvis 2012 2014 2016 og 2018
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
31
EU MEPS Fra 1juli 2012 forbydes luftluft varmepumper med for lave virkningsgrader Disse krav skaeligrpes i 2014 Paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdes med en model hvor der gives rdquorabatrdquo paring effektiviteten for varmepumper med saeligrligt lave GWP-vaeligrdier GWP vaeligrdien er et indeks for koslashlemidlets rdquoGlobal Warming Potentialrdquo Der er sat en graelignse paring GWP lig 150 I praksis betyder det at de fleste varme-pumper baseret paring ikke-naturlige koslashlemidler ligger over denne graelignse og skal opfylde de skrappe krav til SCOP Der findes enkle nye koslashlemiddelblandinger som ligger under 150 men som dog ikke er almindelige paring markedet endnu Herudover kan naturlige koslashlemidler og braeligndbare koslashlemidler opfyl-de kravene
Herunder ses graelignserne for effektiviteten for MEPS i 2012 og 2014
SCOP MEPS 1 juli 2012
SCOP MEPS 1 januar 2014
GWP gt 150 320 350 GWP lt 150 288 315
En SCOP paring 320 svarer til et B-maeligrke mens 2014 kravet paring 350 lige kvalificerer sig til et A-maeligrke
Omregnet til danske tal betyder det i grove traeligk at kravene paring EU-niveau vil ligge i samme stoslashrrel-sesorden som de nuvaeligrende danske BR10 krav
Luftvand varmepumper BR10 I BR10 baseres effektivitetskravet paring normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrk-ningsordning Normeffektfaktoren regnes forskelligt afhaeligngigt af om varmepumpen bruges til gulv-varme eller radiatorvarme hvor gulvvarmedriften normalt vil have en hoslashjere normeffektfaktor da varmepumpen skal levere varme ved lavere temperatur og derved ikke belastes lige saring haringrdt Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved fem driftstilstande som vist i foslashlgende tabel
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
32
Temperatur luft Kold side -7 ˚C 2 ˚C 2 ˚C 7 ˚C 7˚C
Temperatur vand Varm side 55˚C 45 ˚C 55 ˚C 35 ˚C 45 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
For gulvvarme er kravet 32 og for radiatorer er kravet 27
Kravene indeholder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke nogen form for dellast virkningsgrader
EU maeligrkningsordning MEPS For luftvand varmepumper er der nogle ligheder med luftluft varmepumper Her beregnes ligele-des et energieffektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson Der opgives ogsaring effektivitet og ydelse ved minimum dellast og der kompenseres hvis varmepumpen har trinvis regulering Dog er tanke-saeligttet for disse varmepumper at det beregnede effektivitetsindeks skal kunne sammenlignes paring tvaeligrs af kedler med forskellige typer af braeligndstof varmepumper elektrisk opvarmning mm Det betyder at effektiviteten beregnes som leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi Elektricitet taeligl-ler dog med en faktor 25 I praksis betyder det at en varmepumpe med en gennemsnitlig COP paring 3 vil faring et indeks paring 325 = 120
Der er stadig stor diskussion omkring beregningsmetode energimaeligrkning og minimumskrav Detal-jerne omkring energimaeligrkningen er stadig meget usikre men der arbejdes tilsvarende med en maeligrkning fra A+++ til G De hidtidige forslag laeliggger op til at varmepumper med de virkningsgrader vi kender i dag vil blive placeret fra klasse B og opefter Idet skalaen skal indeholde forskellige opvarmningsformer vil elopvarmning traditionelle oliefyrede kedler og lignende optage den nederste del af skalaen Derfor vil spredningen paring varmepumpernes energimaeligrker vaeligre begraelignset i forhold til en liste som kun indeholder varmepumper
Arbejdet omkring minimumskrav til varmepumper er ligeledes usikkert Der er dog blevet stillet for-slag om minimumskrav som ses i skemaet herunder
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Datoen for implementeringen er uvis Oprindeligt var 1 runde tiltaelignkt at starte 112011 og anden runde 112013 hvilket ikke laeligngere er muligt Et umiddelbart skoslashn er at minimumskrav foslashrst vil kunne traeligde i kraft i praktisk henseende fra 2015
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
33
Disse procentsatser daeligkker over ydelse i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi men hvor elektricitet vaeliggtes med en faktor 25 Samtidig er tallet et udtryk for gennemsnitlig effektivitet over en hel driftssaeligson inklusiv diverse tab mm Principielt svarer en virkningsgrad paring 56 til en saeligson gennemsnitlig COP (SCOP) vaeligrdi paring 14 (beregnet som 056 25) Det skal dog tilfoslashjes at beregningen af SCOP indbefat-ter varmetab og lavere COP vaeligrdier grundet driftstemperaturerne Det er dog stadig et uambitioslashst tal set i forhold til varmepumper
Det giver mest mening at vurdere disse graelignser naringr de sammenlignes med BR10 kravene Der er paring Teknologisk Institut tidligere lavet beregninger paring hvordan BR10 kravene ligger i forhold til ovenstaring-ende vaeligrdier Foslashrst og fremmest afhaelignger det i hoslashj grad af om der er tale om gulvvarme eller radia-tor opvarmning
Luftvand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil have foslashlgende virk-ningsgrader i EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 68
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 105
Ovenstaringende tal viser at foreslaringede minimumskrav til luftvand varmepumper paring EU niveau ikke er tilstraeligkkelig skrappe i forhold til BR10 da BR10 kravene overgaringr baringde foslashrste og anden runde af EU kravene Samtidig ses at brugsformen er meget afgoslashrende for udfaldet Det er endnu ikke besluttet hvilken opvarmningsform der skal anvendes som udgangspunkt for effektivitetsberegningerne
Vaeligskevand varmepumper
BR10 Paring tilsvarende vis beregnes normeffektfaktoren i henhold til Energistyrelsens energimaeligrkningsord-ning afhaeligngigt af gulvvarme eller radiatorvarme Varmepumpens ydelse og effektivitet oplyses ved foslashlgende fire punkter
Temperatur vaeligske Kold side 0 ˚C 0 ˚C 0 ˚C -5 ˚C
Temperatur vand Varm side 35˚C 45 ˚C 55 ˚C 55 ˚C
Normeffektfaktoren beregnes som en vaeliggtning af disse punkter Vaeliggtningen afhaelignger af hvorvidt der benyttes gulvvarme eller radiator
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
34
Kravene er ligeledes afhaeligngige af stoslashrrelsen af varmepumpen
Stoslashrrelse Normeffektfaktor Gulvvarme
Normeffektfaktor Radiatorer
0 ndash 3 kW 30 26 3 ndash 6 kW 36 28 gt 6 kW 37 30
Det ses at saeligrligt for gulvvarme er kravet for de mindste varmepumper noget mere lempeligt
Ligeledes er disse krav baseret alene paring fuldlast virkningsgrader hvilket er vaeligrd at haeligfte sig ved
EU maeligrkningsordning MEPS Vaeligskevand varmepumpe behandles meget tilsvarende luftvand varmepumper i EU sammenhaeligng Der beregnes ligeledes et effektivitetsindeks baseret paring en hel driftssaeligson som beregnes som ande-len af leveret varme i forhold til oslashvre braeligndvaeligrdi med elektricitet vaeliggtet en faktor 25
Ligeledes er der heller ikke noget der er fastlagt endnu og alle detaljer er stadig oppe til diskussion De tidligere fremsatte minimumskrav for vaeligskevand varmepumper er de samme som for luftvand varmepumper som blev vist i forrige afsnit
Energy efficiency 1 runde
Energy efficiency 2runde
Smaring varmepumper op til 10kW ydeevne 56 64
Stoslashrre varmpumper op til 70kW ydeevne 56 75
Der er ligeledes lavet beregninger paring sammenligning af ovenstaringende beregninger med BR10 krav
Vaeligskevand varmepumper der overholder BR10-kravet til normeffektfaktoren vil faring foslashlgende virk-ningsgrader med EU beregningsmetoden
Seasonal Energy efficiency
Radiator Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 78
Gulvvarme Andel af oslashvre braeligndvaeligrdi 119
Sammenlignes disse tal med de foreslaringede minimumskrav i EU arbejdet (fra 56 til 75 ) vil de vaeligre en kraftig forringelse i forhold til danske krav
PrEN14825
Teststandarden PrEN14825 er under revision I den nye version af standarden indgaringr en metode til beregning af Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) som i hoslashj grad benytter baringde fuldlast data
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
35
og dellast data Den nye standard bemaeligrker sig i hoslashj grad ved ogsaring at fokusere paring disse saeligsonvaria-tioner og beregning af et saeligsonindeks som netop beskriver gennemsnitseffektiviteten over hele driftssaeligsonen Beregningsmetoden for luftluft varmepumper i EU arbejdet ligger meget taeligt op af den nuvaeligrende version af PrEN14825
Standarden er stadig under udarbejdelse men er i store traeligk faeligrdigbeskrevet Den nye standard forventes implementeret i loslashbet af 2012 idet den tekniske komite paring omraringdet (CENTC113) har plan-lagt at udsende standarden til formal vote i september 2011
Opsamling De forrige afsnit viser at der er en udvikling i gang paring europaeligisk niveau omkring maeligrkning og krav til varmepumpers energieffektivitet Der er dog paring nuvaeligrende tidspunkt ikke vedtaget noget endeligt Arbejdet har staringet paring i en aringrraeligkke og der er lagt mange kraeligfter i samtidig med at der er stort pres fra kommissionen for at det skal foslashre til vedtagelser Paring den anden side arbejder EHI (European Hea-ting Industry) imod de nuvaeligrende forslag og oslashnsker at promovere deres egne beregningsmetoder
Der er to sider af denne udvikling For det foslashrste indfoslashres minimumskrav til energieffektiviteten De tidligere afsnit viser desvaeligrre at saeligrligt for luftvand varmepumper og for vaeligskevand varmepum-per er kravene ikke saeligrligt ambitioslashse For luftluft varmepumper svarer kravene omtrent til de nuvaelig-rende BR10 krav Saring det er vanskeligt at sige om disse minimumskrav vil have nogen indflydelse paring den generelle energieffektivitet for varmepumper
For det andet indfoslashres en energimaeligrkning Med det nuvaeligrende forslag vil varmepumperne ligge meget gunstigt i forhold til energimaeligrkningen Det betyder at varmepumper vil fremstaring meget at-traktive i forhold til kedler og anden opvarmning Paring den anden side betyder det at incitamentet til at goslashre varmepumperne bedre maringske ikke er saring stort
Udover de specifikke maeligrkninger og krav er det ogsaring interessant hvordan sammenligningsgrundla-get for varmepumpers energieffektivitet bliver mere og mere nuanceret og i hoslashjere og hoslashjere grad afspejler den faktiske brug og ikke blot enkelte og ikke saeligrligt repraeligsentative driftspunkter
13 Udvikling internt i virksomheder
Som tidligere naeligvnt vil der efter al sandsynlighed ikke ske nogen teknologiske kvantespring frem til 2020 Varmepumperne har oplevet disse kvantespring tidligere med udviklingen af blandt andet pla-devarmeveksleren men der er ingen tegn paring tilsvarende udviklingsgennembrud inden for de naeligste ca 10 aringr Udviklingen vil i hoslashjere grad bestaring i mindre optimeringer der loslashbende vil forbedre varme-pumpernes effektivitet
Markedet er desuden internationalt og saeligrligt for luft-luft varmepumper er dette udtalt Ved indfoslash-relsen af skrappere krav i Danmark er det langt fra sikkert at producenterne vil foslashlge efter med udvik-ling og markedsfoslashring af mere energieffektive varmepumper da Danmark reelt kun udgoslashr en lille andel af verdensmarkedet
Paring enkelte omraringder vil der dog vaeligre nogle tendenser som beskrives i foslashlgende fire afsnit
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
36
131 Bedre styring
I den sidste aringrraeligkke er kapacitetstilpasning af varmepumper blevet mere almindeligt Det er reali-stisk at antage at denne udvikling vil fortsaeligtte
For luftluft varmepumper er kapacitetsregulering standard i alle bedre modeller og alle luftluft varmepumper paring Center For Energibesparelsers liste har kapacitetsregulering For de to andre typer varmepumper er det ikke helt saring udbredt Tendensen er dog at kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt Denne udvikling kan oslashges hvis fokus i krav og maeligrkningsordninger i hoslashjere grad ligger paring dellast som det ogsaring ses i den europaeligiske ordning BR10 kravene for begge typer varmepumper er fastlagt ud fra fuldlast data alene paring trods af at varmepumper i stoslashrstedelen af levetiden vil koslashre i dellast
Der vil derfor ske en forbedring af energieffektiviteten for luftvand og vaeligskevand varmepumper grundet en hoslashjere andel af markedet med kapacitetsregulering Umiddelbart vil det dog ikke spille en rolle i forhold til BR10 kravene da normeffektfaktoren er opbygget paring basis af fuldlastdata Det boslashr derfor overvejes om normeffektfaktoren i fremtiden skal tilpasses til ogsaring at medtage data for dellast
132 Forbedring af smaring varmepumper
Paring nuvaeligrende tidspunkt er kravene i BR10 til smaring varmepumper mere lempelige end til stoslashrre var-mepumper for vaeligskevand varmepumper Det forventes at en del af teknologien som anvendes til store varmepumper direkte vil kunne overfoslashres til mindre varmepumper og herigennem goslashre disse mere effektive Blandt andet kan det forventes at kapacitetsregulering i hoslashjere grad ogsaring vil blive benyttet paring de mindre varmepumper hvor den positive effekt blandt andet blev eftervist i EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuserdquo Disse forhold spiller en saeligrlig rolle i fremtidens byggeri hvor varmebehovet vil blive mindre grundet loslashbende forbedringer af klimaskaeligrmen
Paring baggrund heraf boslashr det overvejes om differentieringen i kravene til vaeligskevand varmepumper med hensyn til ydeevne skal mindskes
133 Naturlige koslashlemidler i varmepumper
Inden for koslashlemiddelomraringdet ses en begyndende tendens mod at bruge naturlige koslashlemidler herun-der saeligrligt propan i varmepumper Paring europaeligisk plan er det primaeligrt inden for brugsvandsvarme-pumper og boligventilationsvarmepumper vi ser anvendelsen af kulbrinter som koslashlemiddel og i Asi-en foregaringr der ligeledes et udviklingsarbejde paring omraringdet Indiske og kinesiske producenter arbejder med udviklingen af varmepumper med naturlige koslashlemidler og der findes nu enkelte produkter paring det asiatiske marked med propan Ligeledes arbejdes der med at udviklingen af en luftluft varme-pumpe med propan til det europaeligiske marked EFP-projektet rdquoUdvikling og demonstration af mini-varmepumper til lavenergihuserdquo var ligeledes baseret paring en propan varmepumpe som viste gode testresultater Varmepumper med propan som koslashlemiddel vil som minimum have mulighed for opnaring samme virk-ningsgrad som varmepumper med HFC koslashlemiddel Paring laeligngere sigt maring det forventes at udviklingen
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
37
generelt garingr mod anvendelse af naturlige koslashlemidler hvorfor en positiv udvikling i effektiviteten maring forventes EU arbejdet har ogsaring fokus paring koslashlemidler og der gives den foslashromtalte rdquorabatrdquo paring kravet til effektiviteten for varmepumper med koslashlemidler som har GWP-vaeligrdier under 150 Propan har en GWP paring 33 og er saringledes kvalificeret til denne rabat
134 Anvendelse af varmepumper i andre systemer
Som beskrevet i afsnit 11 er der stor fokus paring anvendelsen af varmepumper i FampU projekter Der igangsaeligttes mange projekter hvor varmepumper indgaringr som en del af den samlede teknologi paring grund af varmepumpens fordele beskrevet i 11 Det drejer sig saeligrligt om kombination med solvar-me solceller ventilation og som et middel til at goslashre elforbruget fleksibelt
Anvendelsen af varmepumper er i udvikling paring grund af varmepumpens driftsmaeligssige fordele Det ser ud som om at varmepumper i kombination med anden teknologi vil blive mere udbredt
Overordnet set kommer varmepumper til at spille en vaeligsentlig rolle i fremtidens energisystem baringde til isolerede opvarmningsformaringl i kombination med andre teknologier og til at opnaring et mere fleksi-belt elforbrug
14 Analyse af virkningsgrader for varmepumper paring markedet i dag
Foregaringende afsnit har vist at der ikke er nogen stoslashrre udviklingsspring paring vej for varmepumper Lige-ledes vil der ikke blive indfoslashrt markant skrappere krav paring europaeligisk niveau som kan oslashge fabrikan-ternes incitament til at udvikle mere effektive varmepumper
Potentialet for at haeligve energieffektiviteten af varmepumper som installeres fremover skal derfor i hoslashjere grad findes blandt de varmepumper der allerede findes i markedet i dag
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
38
141 Virkningsgrader for vaeligskevand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for vaeligskevand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvar-me opvarmning
200
240
280
320
360
400
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
270
310
350
390
430
470
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
6-9 kW gulvvarme
9-16kW gulvvarme
gt 16 kW gulvvarme
0-6 kW gulvvarme
Gennemsnit
BR10 krav
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
39
Opsummeret data for vaeligskevand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 26
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 28 62 373 36 76 6 ndash 9 kW 307
30 60 387
37 81
9 ndash 16 kW 306 66 387 83 gt 16 kW 288 22 362 33 Samlet 301 57 381 74
Tabellen viser at 57 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 74 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Effekten paring antal varmepumper som kan klare eventuelle skrappere krav kan vurderes i forhold til en eventuel stramning af kravene til varmepumpernes energieffektivitet Hvis graelignserne haeligves 10 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 3 kW 255 29
0 312 30 100
3 ndash 6 kW 292 31 21 373 36 20 6 ndash 9 kW 307
33 21 387
37 15
9 ndash 16 kW 306 10 387 10 gt 16 kW 288 4 362 4 Samlet 301 14 381 12
En stramning paring kun 10 har stor betydning paring antallet af varmepumper som klarer kravene Det viser at spredningen af varmepumpernes energieffektivitet er relativ lille
Kun 14 af de nuvaeligrende varmepumper paring listen klarer det skrappere krav for radiatoropvarmning og 12 for gulvvarme opvarmning
142 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
Paring foslashlgende figurer er vist normeffektfaktorer BR10 krav og gennemsnitlige normeffektfaktorer for luftvand varmepumper paring energistyrelsens liste for henholdsvis radiator opvarmning og gulvvarme opvarmning
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
40
200
220
240
260
280
300
320
340
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW radiator
6-9 kW radiator
9-16 kW radiator
gt 16 kW radiator
Gennemsnit
BR10 krav
250
300
350
400
450
0 5 10 15 20 25 30
Nor
mef
fekt
fakt
or
Kapacitet [kW]
0-6 kW gulvvarme6-9 kW gulvvarme9-16 kW gulvvarmegt 16 kW gulvvarmeGennemsnitBR10 krav
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
41
Data opsummeret luftvand varmepumper
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
27
14 311
32
50
6 ndash 9 kW 261 33 330 67 9 ndash 16 kW 261 39 324 45 gt 16 kW 271 47 325 53 Samlet 261 36 325 54
Tabellen viser at 36 af alle varmepumper paring listen klarer BR10 kravet for radiator opvarmning og 54 klarer BR10 kravet for gulvvarme opvarmning
Hvis graelignserne haeligves 5 farings foslashlgende tal
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
28
0 311
34
7
6 ndash 9 kW 261 18 330 20 9 ndash 16 kW 261 17 324 23 gt 16 kW 271 40 325 47 Samlet 261 19 325 23
For 10
Radiator Gulvvarme
Kapacitet Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
Gennemsnit BR10 krav BR10 OK andel
0 ndash 6 kW 248
30
7 311
35
7
6 ndash 9 kW 261 4 330 13 9 ndash 16 kW 261 2 324 9 gt 16 kW 271 20 325 20 Samlet 261 4 325 11
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
42
Det ses af tabellerne at en stramning paring 10 vil diskvalificere henholdsvis 96 og 89 af varme-pumperne paring listen Derfor er der ogsaring lavet en analyse med kun 5 som vil tillade henholdsvis 19 og 23 af varmepumperne paring den nuvaeligrende liste
143 Virkningsgrader for luftvand varmepumper i dag
For luftluft varmepumper er der ikke samme datagrundlag til raringdighed idet energistyrelsen ikke foslashrer en liste over luftluft varmepumper Center For Energibesparelser har dog en liste over luftluft varmepumper med energisparemaeligrke som er vist i foslashlgende figur Figuren viser kun de bedste pro-dukter paring markedet mens en raeligkke luftluft varmepumper ikke er kvalificerfede til listen Som naeligvnt i afsnit 122 er kravene fastlagt i driftspunkter svarende til COP = 25 i (-7+20˚C) COP = 28 i (+2+20˚C) og 36 i (+7+20˚C)
Figuren viser at de bedste varmepumper alle overholder BR10 kravet og endda med stor margin Kravet i driftspunktet 2 ˚C 20 ˚C som kun gaeliglder i forhold til positivlisten er til gengaeligld noget skrappere hvor marginen er vaeligsentlig mindre
2 Mulig reduktion af energiforbrug i forhold til BR10-niveau
Paring baggrund af afsnit 1 kan fremhaeligves foslashlgende tendenser
bull Udviklingen paring varmepumpers energi effektivitet er kun i mindre grad praeligget af FampU projek-ter Disse typer projekter er i hoslashjere grad med til at optimere brugen af varmepumperne
bull Paring europaeligisk plan er et stort arbejde i gang med energieffektivitetskrav og energimaeligrkning af varmepumper For luftvand og vaeligskevand varmepumper er kravene meget bloslashde og for
2
25
3
35
4
45
5
55
6
0 1 2 3 4 5 6 7
COP
[-]
Kapacitet [kW]
2C ude20C inde
7C ude20C inde
Minimumskrav CEF+ BR10 (7C20C)
Minimumskrav CEF(2C20C)
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
43
luftluft varmepumper svarer kravene til BR10 krav Men da EU udgoslashr et stort marked er det muligt at det oslashgede fokus paring varmepumpernes energieffektivitet ogsaring vil booste varmepum-peproducenternes incitament til at udvikle energieffektive varmepumper Dog vurderes det at reglerne foslashrst kan traeligde i kraft fra 2015 da processen allerede er vaelig-sentligt forsinket grundet stor intern uenighed i arbejdsgruppen
bull Der er en generel udvikling mod et mere detaljeret grundlag for krav og maeligrkning hvor der benyttes et saeligsonindeks der beskriver den gennemsnitlige effektivitet over en saeligson Dette ses baringde paring arbejdet med standarden prEN14825 og med EU-arbejdet Naringr nye EU regler traeligder i kraft vil de efter al sandsynlighed vaeligre baseret paring saeligsonindeks Udviklingen og for-bedringen af energieffektiviteten paring varmepumper vil ske loslashbende og uden pludseligt mar-kante fremskridt Forventningen til energieffektiviteten i fremtiden vil derfor vaeligre en frem-skrivning af disse loslashbende forbedringer
bull Kapacitetsregulering bliver mere og mere udbredt med bedre dellastvirkningsgrader til foslashlge Saeligrligt for luftvand og vaeligskevand varmepumper vil der ske en udvikling i den kommende aringrraeligkke
bull Teknologi der tidligere har vaeligret for dyr at bruge paring smaring varmepumper vil i hoslashjere grad blive udbredt paring de smaring varmepumper ogsaring Det betyder at der kan forventes hoslashjere effektiviteter paring disse
bull Der vil ske en udvikling af varmepumper med naturlige koslashlemidler Effekten af denne udvik-ling er svaeligr at sparing om men et forsigtigt bud er at effektiviteten af varmepumper med feks propan som koslashlemiddel bliver 2-5 bedre de kommende ti aringr
bull Varmepumper vil i videre forstand blive benyttet i kombination med andre teknologier og som et middel til at opnaring fleksibelt elforbrug
Disse punkter beskriver forbedringer der vil komme til udtryk i det gennemsnitlige energiforbrug over en hel saeligson Det er derfor vanskeligt at sige hvad den mulige reduktion af energiforbruget i forhold til BR10 niveau er hvis BR10 niveau er udtrykt alene ved fuldlastdata i bestemte driftspunk-ter I afsnit 33 foreslarings data til Be10 beregning af energieffektivitetsforbedring for varmepumper 3 Udviklingsniveau til 2020
Der er to hovedtraeligk i vurderingen af udviklingspotentialet Foslashrste vurdering garingr paring metoden hvor-med man fastlaeliggger krav til energieffektiviteten Anden garingr paring kvantitative vurderinger af effektivi-tetsforbedringer med de usikkerheder det maringtte indebaeligre
Foslashlgende afsnit (31) beskriver nogle overvejelser i forhold til maringden energiforbruget og udviklingen af dette vurderes Andet afsnit (32) beskriver overvejelser og kvantificering af udvikling generelt
31 Generelle vurderinger og anbefalinger
Det er oplagt at benytte graferne og data praeligsenteret i afsnit 14 over spredningen paring energieffekti-viteten for varmepumper til at saeligtte tal paring fremtidige energikrav Dette boslashr dog goslashres med vaeligsentli-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
44
ge forbehold idet baringde producenternes oplyste tal og metoden til beregning af normeffektfaktoren ikke er verificeret Der er en proces i gang omkring evaluering af dette som faeligrdiggoslashres i loslashbet af 2011 hvorfor det det anbefales at vente til evalueringen er faeligrdig
Energistyrelsens liste over energieffektive varmepumper som er grundlaget for de krav der stilles til varmepumpernes effektivitet er helt grundlaeligggende baseret paring saringkaldte selvangivelser hvor leve-randoslashren oplyser data for sine varmepumper ved en raeligkke driftsbetingelser Disse data og det oslashvrige dokumentationsmateriale vurderes af en teknisk ekspert paring Teknologisk Institut normeffektivitet beregnes og produktet optages derefter paring listen med de beregnede normeffektiviteter Det er helt afgoslashrende for listens trovaeligrdighed at det er muligt at udtage produkter til stikproslashvekontrol hvor de oplyste vaeligrdier kontrolleres paring en akkrediteret proslashvestand paring Teknologisk Institut Erfaringerne her-fra er relativt beskedne da Energistyrelsen foslashrst i 2011 har indfoslashrt en mere massiv stikproslashvekontrol af produkterne paring listen Som udgangspunkt er de oplyste vaeligrdier trovaeligrdige og vi maring forvente at kun relativt faring produkter vil dumpe i stikproslashvekontrollen men indtil vi har et mere statistisk solidt grundlag at vurdere dette paring anbefales det at man ikke laringser sig fast paring effektivitetskrav som si-denhen viser sig urealistiske i forhold til virkeligheden
Det er endvidere Teknologisk Instituts opfattelse at resultaterne af det igangvaeligrende maringleprogram paring varmepumper som gennemfoslashres for Energistyrelsen med henblik paring at evaluere den model der ligger til grund for beregningen af normeffektivitet boslashr vaeligre analyseret inden den endelige beslut-ning om minimumskravene for varmepumper traeligffes Beregningsmodellen blev udviklet tilbage i 2008 i forbindelse med Energistyrelsens kampagne paring varmepumpeomraringdet og branchen blev den-gang stillet i udsigt at en evaluering af modellen skulle gennemfoslashres og eventuelle noslashdvendige juste-ringer foretages naringr resultatet af evalueringen kendtes Teknologisk Institut gennemfoslashrer i oslashjeblikket det omtalte maringleprogram og analysen af resultaterne er jf kontrakten mellem Instituttet og Energi-styrelsen klar ultimo oktober 2011
Desuden kan det kan overvejes om normeffektfaktorerne i hoslashjere grad skal inkludere testdata for dellast feks i henhold til prEN14825 idet varmepumperne vil koslashre dellast en stor del af saeligsonen Samtidig synes udviklingen at garing mod flere varmepumper med kapacitetsregulering og det boslashr derfor diskuteres om kravene i bygningsreglementet boslashr understoslashtte denne udvikling
Ligeledes kan det overvejes om kravene til luftluft varmepumper skal baseres paring en normeffektfak-tor der i hoslashjere grad medtager dellast og flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav er baseret paring +7+20˚C som kun sjaeligldent optraeligder i loslashbet af varmesaeligsonen
For begge ovenstaringende vurderinger gaeliglder at tendensen paring EU niveau garingr mod mere detaljeret in-deksering der i hoslashjere grad afspejler faktisk drift Det boslashr derfor overvejes i hvilken grad danske krav skal foslashlge disse tendenser
Ligeledes kan det overvejes om incitamentet til at benytte naturlige koslashlemidler i varmepumper skal underbygges Paring EU niveau arbejdes med en differentiering paring dette punkt hvor kravene til varme-pumper med naturlige koslashlemidler er 10 lavere
32 Kvantificering af udviklingen
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
45
Ud fra forudgaringende analyse vurderes det at udviklingen kun i begraelignset omfang vil paringvirke varme-pumpers energieffektivitet frem til 2020 Det ses blandt andet ved at der kun i begraelignset omfang udfoslashres FampU projekter baseret paring energioptimering af selve varmepumpen at der kommende EU krav til varmepumper nok vil oslashge fokus paring energieffektivitet men ikke er markante i forhold til dan-ske krav og at varmepumpe udvikling i virksomhederne ikke tegner til at skabe stoslashrre udviklings-spring Analysen i afsnit 14 viste at BR10 kravene accepterer mellem 34 og 74 af varmepumperne paring listen Det kan overvejes at flytte graelignsen og kun tillade de mest effektive varmepumper paring listen
Men sposlashrgsmaringlet er i hvilket omfang det er fornuftigt at stramme kravene Analysen viste ligeledes at energieffektiviteternes variation er relativt begraelignset Selv mindre stramninger vil diskvalificere store dele af varmepumperne paring Energistyrelsens liste
Det anbefales under alle omstaeligndigheder ikke at fastlaeliggge skrappere krav til varmepumpernes ef-fektivitet foslashr baringde normeffektfaktorens repraeligsentativitet er blevet evalueret via maringleprogrammet for varmepumper og data for energieffektiviteterne paring listen er blevet valideret ved stikproslashvekon-troller
Saringfremt disse evalueringer kan bekraeligfte de nuvaeligrende oplysninger og ud fra en antagelse om at der ikke vil ske radikale udviklinger for varmepumper anbefales foslashlgende
bull Vaeligskevand varmepumper Maksimalt 10 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftvand varmepumper Ca 5 hoslashjere krav til normeffektfaktoren
bull Luftluft varmepumper Kravet boslashr baseret paring en form for en normeffektfaktor baseret paring flere driftspunkter Det nuvaeligrende krav for 7˚C 20˚C kan strammes
33 Data for mulig reduktion i forhold til Be10 niveau
Analysen er baseret paring normeffektfaktorer Disse normeffektfaktorer er ikke umiddelbart mulige at indtaste i Be10 Der er derfor foretaget en analyse af sammenhaeligngen mellem normeffektfaktorerne for radiator og gulvvarme og COP vaeligrdien i standard driftspunkterne Nuvaeligrende og foreslaringede krav til normeffektfaktorer er omregnet til COP vaeligrdier som er vist i foslashlgende
Vaeligskevand varmepumper EN14511 driftspunkt (0˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
0 ndash 3 kW 271 300
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
46
3 ndash 6 kW 307 341
gt 6 kW 323 356
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
47
Luftvand varmepumper EN14511 driftspunkt (7˚C 45˚C)
Kapacitet COP krav
2010 COP krav
2020
Alle 322 337
4 Markedsmodningstider
Da der ikke er tale om nogen specifik ny teknologi giver det ikke mening at tale om markedsmod-ningstider Dog vurderes det at kapacitetsregulering paring luftvand og vaeligskevand varmepumper vil findes paring stoslashrstedelen af disse varmepumper i 2020
5 Prisniveau
Det forventes ikke at teknologiske tiltag vil aeligndre prisen fremtidens varmepumper i stoslashrre udstraeligk-ning Det er muligt at konkurrence fra Asien vil presse priserne ned Dog skal man vaeligre opmaeligrksom paring om kvaliteten af disse produkter ogsaring stemmer overens med det deklarerede da der somme tider ses en tendens til urigtige oplysninger herfra Kontrolordninger kan derfor vaeligre en vaeligsentlig faktor i at sikre hoslashj energieffektivitet for fremtidens varmepumper
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
48
Bilag B Notat af Pia Rasmussen og Per Henrik Pedersen Tekno-logisk Institut
-Dokumentet er anonymiseret men ellers uaeligndret-
Teknologisk Institut
24 juni 2013PIRPRP ndash opdateret ud fra PIRs notat fra den 30 oktober 2012
Dette notat bestaringr af PIRs notat fra 3010 2012 - samt resultater af nye maringlinger paring to luft-vand-varmepumper og to vaeligske-vand-varmepumper PIRs originale tekst er rettet lidt til for at goslashre det logisk og sprogligt bedre Indholdet er det samme
Paring sidste side er givet resultaterne af den nye sammenlignelige test - samt konklusion
Verifikation af NEF-SCOP omregninger og fastlaeligggelse af NEF-SCOP fak-tor
I de tidligere notater til Energistyrelsen rdquoEnergimaeligrkning og minimumskrav til energief-fektivitet (ecodesign krav) for varmepumperrdquo er der vist en direkte sammenhaeligng mellem normeffektfaktoren (NEF) og SCOP vaeligrdierne for vaeligskevand varmepumper og luftvand varmepumper baringde til gulvvarme og radiatorvarme
SCOP vaeligrdierne er omregnet paring baggrund af data maringlt i NEF testpunkterne
Der er nu udfoslashrt sammenlignelige SCOP- og NEF-test paring tre vaeligskevand varmepumper og tre luftvand varmepumper for baringde gulvvarme og radiatorvarme
Herved kan det undersoslashges om det er muligt at fastlaeliggge omregnings-metodervaeligrdier imellem NEF og SCOP saringledes det er muligt at foretage omregninger af NEF data til den SCOP der vil blive opnaringet ved faktiske tests
I ENS notatet fra primo 2012 er der benyttet en default degredation faktor paring 09 men testen har vist at denne vaeligrdi ligger taeligt paring 1 (hvilket vil vaeligre gaeligldende for de fleste varmepumper) Den nye maringlte degredation faktor boslashr benyttes naringr SCOP vaeligrdier be-regnes for at sammenligne med maringlte SCOP vaeligrdier
Ligeledes er der i ENS notatet benyttet korrektionsfaktorer defineret i Ecodesign arbejdet paring hhv 8 (vaeligskevand) og 3 (luftvand) Disse skal udelades her Naringr der skal defi-neres en omregningsfaktor mellem NEF og SCOP skal disse korrektionsfaktorer ikke ind-garing da de henviser til energieffektivitet og ikke SCOP En producentimportoslashr vil kunne bruge samme maringlte SCOP til opfyldelse af danske krav i bygningsreglementet og til om-regning til energieffektivitet i forbindelse med europaeligisk Ecodesign energimaeligrkning
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
49
I foslashlgende er vist resultaterne af analysen fra TIrsquos notat fra den 30 10 2012 og i et se-nere afsnit er der foretaget en ny sammenligning mellem maringlte vaeligrdier for SCOP og NEF og disse bekraeligfter konklusionerne i notatet fra den 30102012
Med maringlte degredation fakto-rer
Vaeligskevand Luftvand
Radiatorvarme NEF maringlt 278 260 SCOP om-regnet
332 299
SCOP maringlt 327 281 Afvigelse 15 62
Gulvvarme NEF maringlt 354 320 SCOP om-regnet
421 363
SCOP maringlt 411 352 Afvigelse 26 32
Resultaterne viser at omregningerne kan forudsige SCOP testresultaterne med rimelig noslashjagtighed Usikkerheden er lidt stoslashrre for luftvand sammenlignet med for vaeligskevand
Det var forventet at usikkerheden ville vaeligre stoslashrre paring luftvand Det skyldes at vaelig-skevand testpunkterne har stort set ens temperaturen paring kold side mens temperaturen varierer paring baringde kold og varm side for luftvand varmepumpen Desuden ligger tempera-turerne for nogle af SCOP testpunkterne en del udenfor NEF temperaturomraringdet Effekt og COP for testpunkterne der behoslashves til at beregne SCOP beregnes ved at interpolere eller ekstrapolere ud fra NEF testdata Der bliver derfor i hoslashjere grad ekstrapoleret end blot interpoleret for luftvand varmepumpen og dette er med til at forklare usikkerheder-ne her
Resultaterne viser ogsaring at SCOP vaeligrdierne ligger noget over NEF vaeligrdierne
Skal man derfor finde forholdet mellem NEF og SCOP skal der foretages omregninger paring de ni luftvand og de ni vaeligskevand varmepumper fra ENS notatet men hvor der benyt-tes den nye degredation faktor og hvor der ikke benyttes korrektionsfaktorer
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
50
Nye omregninger vaeligskevand radiator
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 53 296 298 346 086 130
VP2 549 56 292 297 344 085 130 VP3 725 75 299 299 346 086 130 VP4 740 76 333 337 389 086 147 VP5 780 82 340 343 393 087 149 VP6 830 85 298 303 350 085 132 VP7 859 85 302 308 358 084 135 VP8 924 92 310 316 365 085 138 VP9 941 97 303 317 366 083 138
Nye omregninger vaeligskevand gulvvarme
Navn Kapacitet 045 [kW]
Optimal Pdesignh NY [kW]
Normeffekt faktor
(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
Ny SCOP
NEFSCOP EE
VP1 530 63 370 378 433 085 165
VP2 549 63 371 382 436 085 167 VP3 725 80 365 369 422 086 161 VP4 740 80 408 412 469 087 180 VP5 780 83 423 432 490 086 188 VP6 830 91 378 387 442 086 169 VP7 859 98 393 406 464 085 178 VP8 924 102 385 395 451 085 173 VP9 941 104 403 424 483 083 185
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
51
Nye omregninger luftvand radiator
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 26 274 268 311 088 121
VP2 545 40 275 265 304 090 118 VP3 594 48 266 273 311 086 121 VP4 625 47 272 267 306 089 119 VP5 635 46 267 269 308 087 120 VP6 760 46 261 251 292 089 114 VP7 1315 111 279 280 318 088 124 VP8 1460 102 274 275 317 086 124 VP9 1510 115 289 297 339 085 133
Kommentar Optimal Pdesignh ligger et stykke under 745 kapaciteten og det vil nok ikke passe producenterne saring godt Saeligttes Pdesignh til 745 kapaciteten bliver SCOP ca 2 daringrligere
Nye omregninger luftvand gulvvarme
Navn Kapacitet 745 [kW]
Optimal Pdesignh
[kW]
Normeffekt faktor(NEF)
Gammel Beregnet
SCOP
NY SCOP
NEFSCOP EE
VP1 400 34 354 382 454 078 179
VP2 545 52 326 314 361 090 141 VP3 594 57 339 347 400 085 157 VP4 625 56 320 350 406 079 159 VP5 635 61 340 353 405 084 159 VP6 760 61 308 338 404 076 159 VP7 1315 123 337 354 409 082 160 VP8 1460 130 340 353 414 082 160 VP9 1510 140 362 388 449 081 175
Opsummering maringlinger og omregninger
Som tabellerne viser rammer omregningerne for vaeligskevand varmepumperne ret praelig-cist det forhold som maringlingerne viser mellem NEF og SCOP Omregninger paring de ni var-mepumper giver stort set samme forhold som TIrsquos maringlinger
For luftvand giver omregningerne et noget lavere forhold mellem NEF og SCOP end det TIrsquos maringlinger viser Disse omregninger er ogsaring noget mere usikre som tidligere naeligvnt
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
52
NEFSCOP forholdet fra TIrsquos maringlinger er i sagens natur mere trovaeligrdigt end de omreg-nede forhold Saring er problemet bare at der kun foreligger eacuten maringling
Den meget pragmatiske tilgang ville vaeligre at saeligtte NEFSCOP forholdet til 085 for vaelig-skevand og 090 for luftvand i bygningsreglementet indtil videre
Nye sammenlignelige maringlinger af NEF og SCOP
Teknologisk Institut har i 2013 gennemfoslashrt nye sammenlignelige maringlinger paring 4 varme-pumper (2 stk vaeligske-vand-varmepumper og 2 stk luft-vand-varmepumper)
Som det fremgaringr af det foslashlgende understoslashtter disse maringlinger konklusioner fra notatet fra den 30 oktober 2012
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP1 9kW luft-vand-vp gulv-varme
332 39 369 -573
-do- radiator-varme
292 311 324 +402
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP2 11kW luft-vand-vp gulv-varme
344 378 382 -101
-do- radiator-varme
275 306 306 -014
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP3 8kW vaelig-ske-vand-vp gulvvarme
393 47 462 -168
-do- radiator-varme
301 355 354 -041
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
NEF maringlt SCOP maringlt NEFomregningsfaktor) Afvigelse i
VP4 10kW vaelig-ske-vand-vp
406 497 478 -399
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
53
gulvvarme
-do- radiator-varme
306 366 360 -180
Note Omregningsfaktoren er 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
De nye maringlinger underbygger det fastlagte forhold mellem SCOP og NEF fra notatet fra den 30 oktober 2012 De sammenlignelige maringlinger viser at der ikke er nogen grund til at aeligndre paring dette
Maringlingerne viser ogsaring at der er smaring afvigelser mellem maringlte og beregnede SCOP-vaeligrdier for de fire testede varmepumper Stoslashrste afvigelse er for en luft-vand-varmepumpe (hhv +4 og -58 )
Teknologisk Institut anbefaler paring den baggrund at fastholde omregningsfaktorerne for NEFSCOP-forholdet til 085 for vaeligske-vand-varmepumper og 090 for luft-vand-varmepumper
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-
54
Teknologisk Instituts almindelige vilkaringr for rekvirerede opgaver
Generelt Vilkaringrene er gaeligldende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udfoslashrt af Instituttet herun-der fx raringdgivning undervisning informationssoslashgning og formidling proslashvning undersoslashgelser salg og udlejning Vilkaringrene er ogsaring gaeligldende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten medmindre andet er aftalt Modstaringende eller afvigende bestemmelser i den af rekvi-renten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet
For opgaver vedroslashrende certificerings- inspektions- eller godkendelses-ordninger gaeliglder dog Instituttets rsquoAlmindelige vilkaringr for certificerings- inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institutrsquo
1 Opgaveindhold 11 Opgavens art indhold og oslashkonomiske betingelser angives i en
skriftlig aftale AEligndringer af aftalen skal ske skriftligt 12 Tidsplaner prisoverslag mv er angivet som et skoslashn medmindre
andet skriftligt er aftalt Saringfremt Instituttet forudser vaeligsentlige prismaeligssige eller tidsmaeligssige overskridelser af aftalen eller vaelig-sentlige hindringer for opgavens udfoslashrelse orienteres rekvirenten hvorefter denne er berettiget til at aeligndre eller standse arbejdet jf pkt 61
13 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udfoslashrt arbejde uaf-haeligngigt af om de af rekvirenten forventede resultater opnarings medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne at Instituttets vederlag er betinget af at konkrete specificerede resultater opnarings
14 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udfoslashre af tredjemand
2 Diskretionspligt 21 Instituttet udviser saeligdvanlig diskretion med hensyn til omtale af
opgaveloslashsninger og af indgaringede aftaler Oslashnsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse fx af knowhow hos rekvirenten som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves loslashsning skal der indgarings saeligrlig skriftlig aftale herom
22 Saringfremt et forsoslashgs- eller udviklingsarbejde foslashrer til resultater af almindelig interesse kan Instituttet lade disse resultater offentliggoslash-re medmindre andet maringtte vaeligre aftalt i en hemmeligholdelsesafta-le som naeligvnt i pkt 21
23 Naringr Instituttet paringtager sig en opgave hvori indgaringr vurdering af en ydelse praeligsteret af tredjepart skal rekvirenten respektere at Insti-tuttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante per-soner for at soslashge oplysninger til brug ved opgavens loslashsning
24 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger som Instituttet ifoslashlge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive
25 Bliver Instituttet som led i loslashsningen af rekvirerede opgaver op-maeligrksom paring forhold som efter Instituttets skoslashn indebaeligrer risiko for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash kan Instituttet om fornoslashdent underrette rekvirenten herom Saringfremt rekvirenten ikke herefter saring hurtigt som forholdene tilsiger det foretager det fornoslashdne for at forhindre eller begraelignse risikoen for vaeligsentlige skadevirkninger paring helbred eller miljoslash er Instituttet uanset saeligrskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse berettiget til at videre-give sin viden til relevante instans
3 Omtale af resultater mm 31 Instituttets rapporter maring af rekvirenten kun offentliggoslashres i deres
helhed 32 Rekvirenten maring ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Institut-
tets medarbejdere i reklame- og markedsfoslashringsforanstaltninger med-mindre der paring forharingnd i hvert enkelt tilfaeliglde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet En meddelt tilladelse bortfal-der hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opga-ve jf pkt 61
33 Udleveret kursusmateriale maring ikke mangfoldiggoslashres Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom
34 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv med tilhoslashrende dokumen-ter saringfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse
4 Rettigheder vedroslashrende opgavens resultater 41 Det fysiske materiale Instituttet frembringer eller bearbejder i
forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte det tilhoslashrer rekvirenten
42 Knowhow og andre immaterielle rettigheder som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med en opgaves loslashsning tilhoslashrer Insti-tuttet alene
5 Honorar og betalingsbetingelser 51 Rekvirerede opgaver udfoslashres som regningsarbejde efter de af
Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillaeligg for trans-portudgifter og andre ud-laeligg
52 Instituttet forbeholder sig ved laeligngerevarende opgaver loslashbende at regulere de under pkt 51 naeligvnte timepriser med et varsel paring 30 dage
53 Instituttet har ret til at aacute conto-fakturere maringnedsvis bagud 54 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender
beregnes rente med 1frac12 pr paringbegyndt maringned
6 AEligndrings- og afbestillingsret 61 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt jf pkt 12
skal allerede udfoslashrt arbejde betales efter regning ligesom rekviren-ten skal refundere Instituttet de udgifter vedroslashrende det afbestilte eller udskudte arbejde som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har paringtaget sig at afholde saringsom udgifter til tredjemand saeligrligt udstyr eller lokaler mv
62 AEligndring af en opgaves karakter eller omfang i oslashvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke
7 Ansvarsregulering 71 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig
over for rekvirenten for fejl og forsoslashmmelser ved opgavens loslashsning med de begraelignsninger som foslashlger af punkterne 72-712 I intet til-faeliglde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begi-venheder som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsoslashmmelser
72 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave jf afsnit 6 er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udfoslashrte arbejde
73 Instituttet er ikke ansvarlig for skader som indtraeligffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet raringdgivning eller proslashv-ningskontrolrapport hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formaringl
74 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse eller bestaringr ydelsen i en udtalelse om hvilken det er an-foslashrt at den hviler paring en skoslashnsmaeligssig bedoslashmmelse eller vurdering er Instituttet ikke ansvarlig medmindre der foreligger grov uagt-somhed hos Instituttet
75 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udfoslashrel-se af opgaver for rekvirenten saringfremt Instituttet saeligrskilt har paringta-get sig skriftlig indestaringelse for opgavens faeligrdiggoslashrelse til et bestemt tidspunkt
76 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarsparingdragende forhold udvist af tredjemand medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at vaeligre bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten
77 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvi-renten haeligfter Instituttet kun for saring stor en del af rekvirentens tab som svarer til den del af den samlede skyld der er udvist af Insti-tuttet
78 Har Instituttet paringtaget sig paring rekvirentens vegne at foslashre tilsyn med at ydelser fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmaeligssige er In-stituttet kun ansvarlig for det tab rekvirenten maringtte lide ved at In-stituttet ikke rettidigt har paringtalt at en ydelse ikke er kontraktmaeligs-sig Instituttets ansvar er saringledes subsidiaeligrt i forhold til det ansvar der af rekvirenten kan goslashres gaeligldende mod den paringgaeligldende tred-jemand og Instituttets ansvar er i oslashvrigt undergivet de oslashvrige be-graelignsninger i dette afsnit 7
79 Har Instituttet modtaget proslashver eller materiel fra rekvirenten er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtag-ne hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten at de naeligvnte proslash-vermateriel skal tilbageleveres Endvidere er Instituttets ansvar i et saringdant tilfaeliglde betinget af at det dokumenteres at Instituttet har udvist grov uagtsomhed og Instituttets ansvar kan i intet tilfaeliglde overstige materiale-vaeligrdien af den modtagne proslashve eller det mod-tagne materiel Hvis tilbagelevering af proslashver og materiel ikke er af-talt vil opbevaring paring Instituttet kun ske indtil 6 maringneder efter op-gavens afslutning
710 Instituttet kan maksimalt goslashres ansvarlig for rekvirentens direkte tab Instituttet er saringledes ikke ansvarlig for driftstab tabt indtjening eller andet indirekte tab I intet tilfaeliglde kan Instituttets samlede an-svar overskride 1000000 kr pr skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gaeligldende lovgivning
711 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person- tings- og formueskade som er forvoldt af Instituttets arbejde her-under for produktansvar er rekvirenten forpligtet til at skadesloslashs-holde Instituttet for ethvert ansvar som ligger udover hvad rekvi-renten maringtte kunne goslashre gaeligldende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7 Instituttet kan kraeligve at rekvirenten overtager foslashrel-sen af en saringdan sag paring Instituttets vegne
712 Instituttet kan ikke goslashres ansvarlig for skader som ikke skriftligt er gjort gaeligldende inden tre aringr efter Instituttets levering af den ydelse paring hvilken ansvar begrundes Instituttets ansvar er i oslashvrigt betinget af at rekvirenten reklamerer skriftligt straks naringr rekvirenten er el-ler burde vaeligre blevet opmaeligrksom paring tilstedevaeligrelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet Uanset naeligvnte tre aringrs frist er In-stituttet uden ansvar for skader som det med den viden og teknik som forelaring paring tidspunktet for opgavens udfoslashrelse ikke var muligt at forudse
713 Saringfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som foslashlge af udefra kommende ekstraordinaeligre for-hold som Instituttet ved aftalens indgaringelse ikke kunne have forud-set (force majeure) anses dette ikke for misligholdelse
8 Tvister 81 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgoslashres efter dansk
ret ved Retten i Glostrup med mindre sagen henhoslashrer under Soslash- og Handelsrettens kompetence i hvilket tilfaeliglde tvister afgoslashres her
Februar 2013
- Resumeacute
- Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning
- 2 Effektivitetskrav og energimaeligrkning
-
- 21 Luftluft varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 22 Luftvand og vaeligskevand varmepumper
-
- EU-krav
- Maeligrkningsordningen
-
- 3 ECO-design kravene i henhold til tidligere forslag om fremtidigeeffektivitetskrav
- 4 Markedsundersoslashgelse
-
- 41 Luftvand
-
- Radiator
- Gulvvarme
-
- 42 Vaeligskevand
-
- Radiator
-
- 43 Opsummering
-
- 5 Konklusion
-
- Note Opdatering af luftluft varmepumpe listen
-
- Citerede vaeligrker
-